Nørre Herreds Historie, Topografi Og Statistik
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. C. C. HflCJGNER NØRRE HERRED5 HISTORIE, TOPOGRAFI o g STATISTIK NRKSKOV 1922 UDGIVET PAR FORFATTERENS FORLAG TIDENDE's trykkeri FORORD NDER de Arkivstudier, jeg til Forberedelsen af dette Bind har foretaget, U blev det mig efterhaanden klart, at det var nødvendigt at sætte en Grænse, hvis jeg vilde have noget rimeligt Haab om at faa Arbejdet fuldfort. Grænsen for de historiske Undersøgelser er derfor sat ved 1800. Hvad der ligger efter den Tid, maa jeg overlade andre at tage op til Bearbejdelse. Af det Materiale, der ligger før 1800 er bl. a. Rigsarkivets favnelange Foliantrækker af „Smaalandske Tcgnclser“ , „Smaalandske Registre“, „Indkomne Sager til danske Kancelli“ , „Topo grafiske Samlinger“ m. m. m. gennemgaaet fra Ende til anden, og de talrige Spor, der herfra førte ud til Siderne er, for saa vidt Stoffet egnede sig dertil, fulgt til Vejs Ende. I Arbejdet med Undersøgelsen af disse Spor har jeg haft en højst værdifuld Hjælper i Underarkivar Marquard, hvem jeg her bringer min bedste Tak. I Landsarkivet er det særlig Jordeboger, Kirkebøger og Amtets Copibøger, jeg jævnlig har benyttet. I det kongelige Biblioteks Haandskriftssamlinger har jeg ligeledes fundet adskilligt af Interesse, særlig hos Rogert, Rircherod og Resen Endelig har jeg i Matrikelkontorets Kortarkiv hentet mange værdi fulde Vink fra de gamle Kort. For den elskværdige Hjælpsomhed, jeg har mødt hos Embedsniændene paa alle de her nævnte Steder, bringer jeg ligeledes min bedste Tak. Af Arbejdet udenfor Arkiverne skal jeg kun i en samlet Sum nævne, at jeg praktisk talt har gennemgaaet alt, hvad det kongelige Bibliotek rummer af trykt Materiale vedrørende Lolland, og at jeg har gennemkrydset hvert eneste af de beskrevne Sogne for at gøre mine Iagttagelser „i Marken“ og sammenholde Fortids-Meddelelserne med de Oplysninger, der i mange Tilfælde kan udledes af Lokaliteterne i deres nuværende Skikkelse. — Det her foreliggende Bind afviger baade i Form og Stof noget fra sin Forgænger; men den Plan, der gen nem dette Bind efterhaanden er udformet I et fast System, vil blive fulgt i de efterfølgende. I en senere Udgave af Nakskov-Bindet vil ogsaa dette blive ind passet i Systemet. Første Bind, som skal omfatte Lolland i Almindelighed, og som i overvejende Grad bliver af kulturhistorisk Indhold, maa af praktiske Grunde vente til de fleste af de andre Bind er udkommet. Nakskov i November 1922. C. C. H A U O N E R . INDHOLDSFORTEGNELSE Nakskov Landsogn................. Side 9 Ullerslev...............................Side 176 Krogsbollc......................... — 12 Lille Utterslev......................... — 194 Skalkenæs........................... ' 14 Kastager................................. — 196 Abildlorpe........................... — 15 Tjorneby................................. — 198 Krukholm........................... — 16 Horslunde-Nordlunde Sogn. .. — 200 Branderslev Sogn................... — 20 Horslunde............................... — 207 Branders lev......................... — 22 Svinsbjerg............................... — 222 Hellenæs............................. — 23 Egholm................................... — 225 Herred s kirke- U.-L ojtoftt-Sogn — 42 Nobbct..................................... — 226 Vester Karlcbv.................... — 45 U rn e ....................................... — 229 Bjerreby............................. — 47 Ravnsholt............................. — 230 Store Lojtofte...................... — 48 Tvede..................................... — 231 Bulskov............................... — 40 Nobølle................................. - 232 Lille Lojtofte...................... — 49 Raago.................................... — 233 Sandbjerg............................ — 50 Nordlunde............................. — 234 Sandby Sogn............................ — 63 Birket Sogn.................................. — 240 Sandby............................... — 65 Birket........................................ — 243 Taars................................... — 81 Lille Lindet....................... .. — 251 Harpelunde.......................... — 89 Hejringe.................................... — 253 Hogsmarke.......................... — 89 Ravnsby.................................... — 254 Ø erne.................................. — 100 Kragenæs................................ — 264 Kobelev Sogn............................ — 108 T o rrig ...................................... — 265 Kobelev................................ — 114 H jelm holt................................ — 266 Skovbøllc............................ — 129 Vesterbor g Sogn......................... — 268 Vesterbo.............................. — 142 Vesterborg.............................. — 272 Rolykke................................ — H4 Vesterborg Skovhuse......... — 286 Vindeby Sogn............................ — 150 V e d b y.................................... — 287 Vindeby................................ — 154 Bønnet og Mageltving......... — 288 Onsevig................................ — 165 Langesø.................................... — 289 Skredtorpe.......................... — 166 Pederstrup................................ — 289 Utterslev Sogn.......................... — 169 Navneregister................................ — 304 IN D L E D N ! N G L O V E N er ikke for intet blevet Oltidsmindesmærkcr er et af de aller- P N orrc Herreds Segl- eller Vaaben- rigeste i hele Landet. Herredets ældste mærke; thi Herredets Sogne horer med Navn var Horslundhcrrcd og i Valde Undtagelse af Birket og enkelte min mar Sejrs Jordebog benævnes det baade dre Strækninger til de frugtbareste paa Horselundhæreth og Norræhæreth; i de Lolland og dermed i hele Landet. Naar efterfølgende Tider vandt det sidste Herredet tages som Helhed gaar der Navn Overtaget og fortrængte til sidst gennemsnitlig 9 Td. Ld. pr. Td. Hart helt det gamle. korn, men i mange af Sognene er Norrc Herred danner Lollands nord Arealet pr. Td. Hartkorn 8 Td. og der vestlige Hjørne. Det begrænses mod under. Dog Mælk og Honning flyder Nord og Øst af Smaalandshavet, mod aldrig af sig selv, og Bearbejdelsen af Vest af Langelandsbælt, mod Sydvest den svære, kraftige Jord stillede navn af Nakskov Fjord og mod Sydøst af lig i tidligere Tid Krav, der under Hen Sønder Herred. Norrc Herreds største syn til de tunge og uhandelige Plove, Udstrækning fra Vest til Øst er 20 var uforholdsmæssig store. Af dette Kilometer og fra Nord til Syd 15 Forhold fødtes det gamle Mundheld: Kilometer. Fladeindholdet er godt 238 „Lollands Plejen og Helvedets Pine □ km eller ca. 42,900 Td. Ld. (23,833 faar aldrig Ende“ . Ploven som Segl- ha), hvoraf 3440 Td. Ld. er Skov og mærke [for Nørre Herred kan da ikke ca. 150 Vandarealer. Det samlede Hart alene staa som Symbol paa Frugtbar korn er 4968 Td. 1801 havde Herre heden, men ogsaa som Tegn paa, at det 7854 Indbyggere, i 1850 var Tallet Arbejdets Pine her var i særlig Grad steget til 10,658 i 1901 til 11,807 trykkende. Allerede under Oltids-Ager- og i 1921 til 13.447. Herredets O ver dyrkningens tidligste og mest primitive flade er lav og jævn undtagen mo Udvikling har den stærke, frugtbare Øst, hvor Terrænet er bakket og i Bir Jord virket tiltrækkende paa Menne ket hæver sig til Lollands højeste Punkt, sker. Derom vidner den Mængde af Bavnehoj, der er 29,5 Meter høj. Vand Oldtidsgrave, der har ligget spredt over lobene er smaa; de betydeligste er alle Herredets Kystsogne — særlig i Halsted Aa, der fra Vesterborg Sø Utterslev, Horslunde og Birket — men løber ud i Nakskov Fjord, Kasbæk, hvoraf der nu kun er en Brokdel til der fra Vesterborg Sø falder i Raagø- bage. Deres Antal har været 2—3 Gange sund, og Marrebæksrende, der fra Mose- større end Tallet paa Oldtidsgrave i dragene i Nordlunde-Utterslev fører ud Sønder Herred og staar kun tilbage i Onsevig. Renden er tildels gravet, men for Musse Herred, der i Henseende« til før man — for et Hundred Aar siden — 8 udførte dette Arbej de, oversvømmede det Vand, den nu forer, store Dele af Nordlunde, Ullers lev, Kobelevog Vin deby Sogne. — I Herredet ligger Nak skov Købstad, der dog ikke er med regnet i omstaaen- de Opgørelse. — I retslig Henseende udgor Nørre Herred sammen med Son der Herred og Køb staden en Helhed med fælles Dom mer og Politimester. I gejstlig Henseende danner Nørre Herred og Købstaden et sted Aa og Højvads Rende, der gaar Provsti, dog med den Undtagelse, at midt igennem Sognet. Vesterborg og Birket i Nørre Herred Alle Herredets Kommuner, med Und hører til Sønder Herreds Provsti og tagelse af Herredskirke-L.-Lojtofte og Halsted-Aunede i Sønder Herred til Nørre Vesterborg, gennemskæres af Nakskov- Herreds Provsti. Til det gamle Nørre Her- Kragenæs Banen, der blev aabnet i red hørte Halsted Sogn, men ikke Bir- 1914; den gaar i en stor Bue fra Køb- ket og kun det halve af Vesterborg. staden op til Kragenæs, Overfarts idet Herredsgrænsen