Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.
C. C. HflCJGNER NØRRE HERRED5
HISTORIE, TOPOGRAFI o g STATISTIK
NRKSKOV 1922 UDGIVET PAR FORFATTERENS FORLAG
TIDENDE's trykkeri FORORD
NDER de Arkivstudier, jeg til Forberedelsen af dette Bind har foretaget, U blev det mig efterhaanden klart, at det var nødvendigt at sætte en Grænse, hvis jeg vilde have noget rimeligt Haab om at faa Arbejdet fuldfort. Grænsen for de historiske Undersøgelser er derfor sat ved 1800. Hvad der ligger efter den Tid, maa jeg overlade andre at tage op til Bearbejdelse. Af det Materiale, der ligger før 1800 er bl. a. Rigsarkivets favnelange Foliantrækker af „Smaalandske Tcgnclser“ , „Smaalandske Registre“, „Indkomne Sager til danske Kancelli“ , „Topo grafiske Samlinger“ m. m. m. gennemgaaet fra Ende til anden, og de talrige Spor, der herfra førte ud til Siderne er, for saa vidt Stoffet egnede sig dertil, fulgt til Vejs Ende. I Arbejdet med Undersøgelsen af disse Spor har jeg haft en højst værdifuld Hjælper i Underarkivar Marquard, hvem jeg her bringer min bedste Tak. I Landsarkivet er det særlig Jordeboger, Kirkebøger og Amtets Copibøger, jeg jævnlig har benyttet. I det kongelige Biblioteks Haandskriftssamlinger har jeg ligeledes fundet adskilligt af Interesse, særlig hos Rogert, Rircherod og Resen Endelig har jeg i Matrikelkontorets Kortarkiv hentet mange værdi fulde Vink fra de gamle Kort. For den elskværdige Hjælpsomhed, jeg har mødt hos Embedsniændene paa alle de her nævnte Steder, bringer jeg ligeledes min bedste Tak. Af Arbejdet udenfor Arkiverne skal jeg kun i en samlet Sum nævne, at jeg praktisk talt har gennemgaaet alt, hvad det kongelige Bibliotek rummer af trykt Materiale vedrørende Lolland, og at jeg har gennemkrydset hvert eneste af de beskrevne Sogne for at gøre mine Iagttagelser „i Marken“ og sammenholde Fortids-Meddelelserne med de Oplysninger, der i mange Tilfælde kan udledes af Lokaliteterne i deres nuværende Skikkelse. — Det her foreliggende Bind afviger baade i Form og Stof noget fra sin Forgænger; men den Plan, der gen nem dette Bind efterhaanden er udformet I et fast System, vil blive fulgt i de efterfølgende. I en senere Udgave af Nakskov-Bindet vil ogsaa dette blive ind passet i Systemet. Første Bind, som skal omfatte Lolland i Almindelighed, og som i overvejende Grad bliver af kulturhistorisk Indhold, maa af praktiske Grunde vente til de fleste af de andre Bind er udkommet. Nakskov i November 1922. C. C. H A U O N E R . INDHOLDSFORTEGNELSE
Nakskov Landsogn...... Side 9 Ullerslev...... Side 176 Krogsbollc...... — 12 Lille Utterslev...... — 194 Skalkenæs...... ' 14 Kastager...... — 196 Abildlorpe...... — 15 Tjorneby...... — 198 Krukholm...... — 16 Horslunde-Nordlunde Sogn. .. — 200 Branderslev Sogn...... — 20 Horslunde...... — 207 Branders lev...... — 22 Svinsbjerg...... — 222 Hellenæs...... — 23 Egholm...... — 225 Herred s kirke- U.-L ojtoftt-Sogn — 42 Nobbct...... — 226 Vester Karlcbv...... — 45 U rn e ...... — 229 Bjerreby...... — 47 Ravnsholt...... — 230 Store Lojtofte...... — 48 Tvede...... — 231 Bulskov...... — 40 Nobølle...... - 232 Lille Lojtofte...... — 49 Raago...... — 233 Sandbjerg...... — 50 Nordlunde...... — 234 Sandby Sogn...... — 63 Birket Sogn...... — 240 Sandby...... — 65 Birket...... — 243 Taars...... — 81 Lille Lindet...... — 251 Harpelunde...... — 89 Hejringe...... — 253 Hogsmarke...... — 89 Ravnsby...... — 254 Ø erne...... — 100 Kragenæs...... — 264 Kobelev Sogn...... — 108 T o rrig ...... — 265 Kobelev...... — 114 H jelm holt...... — 266 Skovbøllc...... — 129 Vesterbor g Sogn...... — 268 Vesterbo...... — 142 Vesterborg...... — 272 Rolykke...... — H4 Vesterborg Skovhuse...... — 286 Vindeby Sogn...... — 150 V e d b y...... — 287 Vindeby...... — 154 Bønnet og Mageltving...... — 288 Onsevig...... — 165 Langesø...... — 289 Skredtorpe...... — 166 Pederstrup...... — 289 Utterslev Sogn...... — 169 Navneregister...... — 304 IN D L E D N ! N G
L O V E N er ikke for intet blevet Oltidsmindesmærkcr er et af de aller- P N orrc Herreds Segl- eller Vaaben- rigeste i hele Landet. Herredets ældste mærke; thi Herredets Sogne horer med Navn var Horslundhcrrcd og i Valde Undtagelse af Birket og enkelte min mar Sejrs Jordebog benævnes det baade dre Strækninger til de frugtbareste paa Horselundhæreth og Norræhæreth; i de Lolland og dermed i hele Landet. Naar efterfølgende Tider vandt det sidste Herredet tages som Helhed gaar der Navn Overtaget og fortrængte til sidst gennemsnitlig 9 Td. Ld. pr. Td. Hart helt det gamle. korn, men i mange af Sognene er Norrc Herred danner Lollands nord Arealet pr. Td. Hartkorn 8 Td. og der vestlige Hjørne. Det begrænses mod under. Dog Mælk og Honning flyder Nord og Øst af Smaalandshavet, mod aldrig af sig selv, og Bearbejdelsen af Vest af Langelandsbælt, mod Sydvest den svære, kraftige Jord stillede navn af Nakskov Fjord og mod Sydøst af lig i tidligere Tid Krav, der under Hen Sønder Herred. Norrc Herreds største syn til de tunge og uhandelige Plove, Udstrækning fra Vest til Øst er 20 var uforholdsmæssig store. Af dette Kilometer og fra Nord til Syd 15 Forhold fødtes det gamle Mundheld: Kilometer. Fladeindholdet er godt 238 „Lollands Plejen og Helvedets Pine □ km eller ca. 42,900 Td. Ld. (23,833 faar aldrig Ende“ . Ploven som Segl- ha), hvoraf 3440 Td. Ld. er Skov og mærke [for Nørre Herred kan da ikke ca. 150 Vandarealer. Det samlede Hart alene staa som Symbol paa Frugtbar korn er 4968 Td. 1801 havde Herre heden, men ogsaa som Tegn paa, at det 7854 Indbyggere, i 1850 var Tallet Arbejdets Pine her var i særlig Grad steget til 10,658 i 1901 til 11,807 trykkende. Allerede under Oltids-Ager- og i 1921 til 13.447. Herredets O ver dyrkningens tidligste og mest primitive flade er lav og jævn undtagen mo Udvikling har den stærke, frugtbare Øst, hvor Terrænet er bakket og i Bir Jord virket tiltrækkende paa Menne ket hæver sig til Lollands højeste Punkt, sker. Derom vidner den Mængde af Bavnehoj, der er 29,5 Meter høj. Vand Oldtidsgrave, der har ligget spredt over lobene er smaa; de betydeligste er alle Herredets Kystsogne — særlig i Halsted Aa, der fra Vesterborg Sø Utterslev, Horslunde og Birket — men løber ud i Nakskov Fjord, Kasbæk, hvoraf der nu kun er en Brokdel til der fra Vesterborg Sø falder i Raagø- bage. Deres Antal har været 2—3 Gange sund, og Marrebæksrende, der fra Mose- større end Tallet paa Oldtidsgrave i dragene i Nordlunde-Utterslev fører ud Sønder Herred og staar kun tilbage i Onsevig. Renden er tildels gravet, men for Musse Herred, der i Henseende« til før man — for et Hundred Aar siden — 8
udførte dette Arbej de, oversvømmede det Vand, den nu forer, store Dele af Nordlunde, Ullers lev, Kobelevog Vin deby Sogne. — I Herredet ligger Nak skov Købstad, der dog ikke er med regnet i omstaaen- de Opgørelse. — I retslig Henseende udgor Nørre Herred sammen med Son der Herred og Køb staden en Helhed med fælles Dom mer og Politimester. I gejstlig Henseende danner Nørre Herred og Købstaden et sted Aa og Højvads Rende, der gaar Provsti, dog med den Undtagelse, at midt igennem Sognet. Vesterborg og Birket i Nørre Herred Alle Herredets Kommuner, med Und hører til Sønder Herreds Provsti og tagelse af Herredskirke-L.-Lojtofte og Halsted-Aunede i Sønder Herred til Nørre Vesterborg, gennemskæres af Nakskov- Herreds Provsti. Til det gamle Nørre Her- Kragenæs Banen, der blev aabnet i red hørte Halsted Sogn, men ikke Bir- 1914; den gaar i en stor Bue fra Køb- ket og kun det halve af Vesterborg. staden op til Kragenæs, Overfarts idet Herredsgrænsen dannedes af Hal- stedet til Fejø. 9
NAKSKOV LANDSOGN ØBSTADEN har for Landsognet disse to løsrevne Lemmer ført en T il K spillet samme Rolle som Gøge værelse som fattig Per Eriksen udenfor ungen i Gærdesmuttens Rede. Efter at Stormandens Dør. De har siden kun være udruget har den graadige Unge haft det Ønske, at Købstaden, der aad taget saa voldsomt for sig af Retterne, det øvrige, ogsaa vilde sluge dem, og at det meste af Redens oprindelige Ind naar dette Ønske om føje Tid ( 1. April hold er gaaet i Slughalsen. Naar Reden 1921) er gaaet i Opfyldelse, er Retfær er opbygget, ved vi ikke-, vi ved kun. digheden — i al Fald historisk set — at Landsognet fjernt i Middelalderens sket Fyldest, og Tragedien om Gærde Morke begyndte sin Tilværelse som et smuttereden og Gøgeungen omsider selvstændigt Kirkesogn med det vel udspillet. klingende Navn: Krogsbelle. I Sognets Krogsbølles Fornedrelse blev officielt sydvestlige Hjørne laa en lille Flække, dokumenteret, da det fra at være Kirke der hed Nakskov. Det var Gøgeungen. sogn blev reduceret til Anneks under Den voksede bravt og en skønne Dag Nakskov. Aarstallet for dette forste Trin blev den ophøjet til Købstad og fik sine nedad kendes ikke, men de følgende er Enemærker udskaaret af Modersognet. lette at tidsfæstne. Baade Anneksværdig Det var Begyndelsen paa den Tragedie, heden og Kirken blev ved et kongeligt der hedder Krogsbolle Kirkesogn. Gan Magtbud udslettet af Tilværelsen i 1539. ske vist var det ingen stor Mundfuld, De sidste Dage af Juli i nævnte Aar der ved dette forste Udsnit af Moder opholdt Christian III. sig paa Maribo sognet gik i Gøgeungens Hals. vel næppe Kloster. Herfra udstedte han den 30. andet og mere end det Areal, der laa Juli et Brev. hvori det hedder; indenfor den langt senere etablerede Vi Christian o. s. v. hilser eder Oonder og Fæstningslinie. Men det var ogsaa kun Tjenere, som bygge og bo udi Krogsbolle en Begyndelse. Efterhaanden som Byen Sogn, kærligen med Gud og vor Naade. voksede, steg dens Appetit paa Jord; I skal vide, at Os elskeligen Hr. Per Boesen*), alle de omliggende Sogne, Branderslev, Sognepræst udi Vor Kobstad Nakskov, har Vestenskov og Krogsbølle maatte være været her og for Os berettet, hvorledes han nogen Tid haver holdt Eder en Capellan til med at fylde dens stadigt gabende Svælg, men baade Moder- og Broderparten *) Peder Boesen, den forste lutherske Sogne maatte Krogsbølle afgive. Ungen slugte præst i Nakskov, var fodt i Skovbolle i Kobe- lev Sogn og havde studeret i Tyskland, hvor endog dens Kirke og gabede tilsidst han havde indsuget „Lulhers kætterske Lære*. tværs over hele Reden, saa der af det Efter sin Hjemkomst blev han Kapellan hos den katolske Sognepræst i Nakskov, Soren engang saa afrundede Kirkesogn kun Olsen. Peder Boesen satte sig op mod Sogne blev to fra hinanden adskilte Stumper præsten og prædikede Luthers Lære for Me nigheden, der fulgte ham, saa Soren Olsen tilbage. I halvfjerde Hundrede Aar har maatte fortrække. 2 10 NAKSKOV LANDSOGN
Krogsbolle Kirke, og al han del nu ej længere har ligget paa Banken Nordost for Svinge- kan gore og al I ej formaa selv at holde len mellem Lojtoftevej og Skolevej. samme Capellan. Da samme Krogsbolle Kirke, Ved Dybdepløjning over Banken kan som er Anneks til Nakskov Kirke, nu skal nedbrydes, saa bede Vi Eder alle og særde man endnu oppløje Munkestensrester, les strcngeligen byde. at I herefter soge Nak og der er stor Sandsynlighed for, at skov Kirke som Eders rette Sognekirke, man ved en Udgravning kunde faa et gorendc og givende. Sognepræsten i Nakskov, tydeligt Rids af den for snart 500 Aar hvad I tilforn Sognepræsten i Krogsbolle siden nedrevne Landsbykirke. Kirke gjort og givet haver. Han skal prædike Efter at den gejstlige Udslettelse af og lære Eder Guds rene Ord, og gore Eder, hvad en Sognepræst sit Sognefolk er pligtig Krogsbolle Sogn var fuldbyrdet, kom at gore. Turen til Sognets materielle Værdier. Aarstallene 1550, 1555 og 1577 beteg Nedbrydelsen af Krogsbolle Kirke og ner de næste Trin i Sognets gradvise Sognets gejstlige Indlemmelse i Nakskov Udslettelse. Kronen ejede en Del Jord skulde altsaa ifølge dette Kongebrev, i Sognet, bl. a. det meste af Landsbyen skyldes Sognefolkenes Ønske om at Krogsbølle og en Del af Gaardene i spare Udgifterne til Underholdning af Landsbyen Skalkenæs. I 1550 gav Kon en Præst. Det ser jo rigtig pænt ud. gen den opblomstrende Købstad og Men i Virkeligheden var Forholdet no Fæstning Ret til frit at benytte disse Jor get anderledes. Kronen havde nemlig der i 10 Aar mod at betale Landgilde af ved Reformationen tilrevet sig Hoved dem. I 1555 blev de 10 Aar forhøjet til parten af Kirkernes store Rigdomme og 20, og i 1577 blev Jorderne helt indlem bar derfor ogsaa Skylden for Præster mede i Købstaden, idet Kronen over nes usle Kaar. Den letteste og simpleste drog Nakskov-Borgerne dem som be Maade, hvorpaa disse kunde bedres, var standig Ejendom, dog skulde der frem at indskrænke Præsteembedernes og deles svares Landgilde af dem. Samtidig Kirkernes Tal, og denne Udvej greb fik Borgerne Lov til at nedbryde Gaar man altsaa her. dene paa disse Jorder. Den 31. Juli 1539 udstedte Christian Det var en frygtelig og helt menings III. et nyt Brev, hvori den i Brevet fra løs Lemlæstelse af Krogsbølle Sogn, den foregaaende Dag bebudede Nedbry som derved skete, thi det blev ikke delse af Krogsbølle Kirke blev fastslaaet. • alene halveret, men ovenikobet delt saa Det skete paa den Maade, at Nakskov uheldigt, at det tilbageblivende, som Borgere fik Ret til at nedbryde Kirken omstaaende Generalstabskort viser, ud og anvende Materialerne til Opførelsen gjorde to fra hinanden adskilte Stykker, af en Fæstningsport og til Udbedringen idet Krogsbølles Jorder laa imellem af Langebro, der gik fra Bybrostræde Landsbyen Abildtorpes og den tilbage over til Færgelandet og dannede For blivende Del af Skalkenæs (Krukholms) bindelsen mellem Sønderherreds vest Jorder. For Nakskov var det en stor ligste Sogne og Byen. Krogsbolle Kirke Gevinst, idet Gaven omfattede de bety- GENERALSTABSKORT 11 12 NAKSKOV LANDSOGN delige Arealer, der nu gaar under Be torpe kun godt et halvt Hundrede Aar tegnelsen Møllemarken, Stormarken og gamle. I Nakskov K ortarkiv findes et Svingelsmarkcrne; endelig fulgte Svin Matrikelkort fra 1805, hvorpaa de gamle gelsskoven med som en — navnlig i de Veje, man den Gang endnu kendte, er senere Tider — højt skattet Tilgift. antydet. Ved Hjælp af dette Kort og I det gamle Krogsbølle Sogn laa sommed Støtte i Matrikelarkivets Kort er nævnt 3 Landsbyer, nemlig Krogsbolle, det ikke vanskeligt at optræ kke de Skalkenas og Abildtorpe. Krogholm eller gamle Veje, hvilket er gjort paa om- Krukholm er af langt senere Oprindelse. staaende Skitse. Medens Rodbyvej drej KROGSBØLLE By.derhar givetSognet ede brat af mod Syd fortsatte Maribo Navn, er antagelig opstaaet i Tiden om vej fra Sondergadeporten mod Nordost. kring Kristendommens Indførelse her i Det Stykke Vej, der forer ned til Andels Landet. Endelsen -bolle, der gaar igen slagteriet — og som har faaet det intet i mange Landsbynavne, kommer af sigende Navn „Landmandsvej" er en Ordet Boel, d. v. s. et saa stort Stykke Stump af den gamle Maribovej. Herfra Jord, som i Oldtiden var nødvendig til drejede den mod Øst, om trent i den Ophold for en fri Bonde med Familie. Retning Jernbanen nu gaar, gik saa Krog er en lille Omskrivning af Oldtids- mod Nord og drejede for Enden af Mandsnavnet Krok, og Navnet Krogs- den Markvej, der nu gaar i Fortsættelse bølle betyder altsaa Kroks Boel eller af Bruckersvej, mod Øst. Den' nuvæ Ejendom. Landsbyens Jorder omfattede rende Skolevej Nord for den gamle de Arealer, der ligger mellem Byfoged Maribovej var den gamle Lojtoftevcj. soen og Skolevej og nu har Betegnelserne Maribovej fortsatte videre Øst paa; her Svingclsmarken og Stormarken, og et findes endnu en Levning af den i Form Sted paa disse Arealer har Krogsbølle af Gangstien ned til Sæby og mellem By altsaa ligget. For ad Slutningernes de bageste Husrækker i denne By ligger Vej at paavisc denne Beliggenhed nær et andet Stykke af den gamle Landevej mere, maa vi bl. a. se lidt paa Retnin ret uberørt af det svundne Aarhundrede. gen af de ældste Veje i Byens Nærhed. Omstaaende Skitse viser tillige, at Udkørslen gennem Sønderport for der paa de gamle Kort findes Antyd Enden af Søndergade gik tvers over ninger af en Vej, der fra Knækket paa den nuværende Gaardsplads i Firmaet den gamle Maribovej udfor Briickcrs- T. G. Krøyers Ejendom. Naar man var vejs Forlængelse gik ret i Nord op kommet over Graven og Øst om det mod Krogsbølle Kirkebanke. Allerede Morads, der her gik i et med den, for over et Hundred Aar siden var den drejede Rødbyvej — ganske som nu — sunket ned i en Markvejs Rang og m un brat af modSyd. Den nuværendeMaribo- dede da af praktiske Hensyn ud i Skole vej fra Nakskov til Sæbyholm er der vej nedenfor Banken. Oprindelig — imod kun godt et Hundrede Aar, og d. v. s. før Skolevej eksisterede — har Løjtoftcvej fra Sukkerfabriken til Abild den sikkert ført op over Banken forbi RIDS A f-' GAM LE VEJE
De gamle,Vcjc er optrukket med Linier. De i dette og forrige Aarhundredc anlagte nye veje med ------Linier og Jernbanelinien med . Korsel angiver Stedet, hvor Krogsbøllc Kirke har ligget. 14 NAKSKOV LANDSOGN
Kirken, og det er da højst sandsynlig, nordøstlige Opland. Fra Tilegadeport at Krogsbolle Ry har ligget ved denne har denne Vej gaaet i Retning med Vej paa begge Sider af Kirken, idet Svingelsvej, — hvis ældre Linier er angi Krogsbolle „Landshygadc“ ergaaet tværs vet paa Skitsen — følgende denne Vest over den nuværende Lojtoftevej og over om Svingelen og derfra videre Nordpaa til den allerældste Færdselsvej Nordfra ud i Lojtoftevej. Længe efter Nedrivnin til Nakskov. Den oprindelige „Lojtoftevej“ gen af Krogsbolle By beholdt denne er da ikke Skolevej, der for et Hundred Vej sin Betydning; thi da Christian IV Aar siden kaldtes den „gamle“ , men en udvidede Christian lll.s Fæstningslinie endnu ældre Vej. der i Fortsættelse af om Nakskov i Aarene 1628 1648. blev den nuværende Svingelsvej førte Nord der ogsaa i den nye V oldlinie bygget paa og et Sted indenfor Abildtorpes en Tilegadeport. Forst 1726 blev Porten Grænser gik i et med den nuværende nedrevet, form odentlig fordi den davæ Lojtoftevej. Ræsonnementet, der forer rende Svingelsvej nu havde tabt sin til denne Formodning, er følgende: Betydning og faaet en Afløser i den da Nakskov Fæstning havde tre Porte. nyanlagde Lojtoftevej, der nu kaldes Betydningen af de to er paa Forhaand Skolevej. Paa Skitzen finder man, som givet. Sondergadeport optog Færdselen før nævnt, den gamle Svingelsvej bug fra Maribovej og Rødbyvej, og Vejlegade- tende sig ud i Retning med den nuvæ port var Indkørsel for Vejen fra Taars rende og løbende bag om Svingelen og Færge og fra det nordvestlige Opland. Mosen og rundt om Foden paa Krogs Men hvad Betydning havde Tilegadeport ? bølle Banke. Vejen er paa det Tidspunkt Derom véd vi intet. Men at den ikke sunket ned til at være en almindelig var anlagt for at Beboerne i de nærme Markvej; dens Fortsættelse op over ste Gader bekvemt kunde komme uden Krogsbollegaardens Jorder er afbrudt for Volden og trække frisk Luft, siger og inde ved Byen munder den nu ikke sig selv. En Fæstningsport med tilhø ud i Tilegade, men fører hen til Ind rende Bro over Graven kostede meget kørslen til Søndergade. baade i Anlæg og Vedligeholdelse og Krogsbølle By gled ud af Tilværelsen, var tillige et udsat Punkt i Voldlinien, da Nakskov Borgerne 1577 fik overdra der krævede særlige Forstærkningsanlæg. get dens Jorder og Ret til at nedrive Følgelig blev Porten kun bygget, naar dens Gaarde, men Navnet Krogsbølle Færdselsforholdene krævede det, eller blev dog bevaret som Betegnelse for med andre Ord, naar en af de vigtigere Jorderne paa den tidligere Kirkebanke, Færdselsveje til Byen mundede ud paa der sandsynligvis ogsaa var den for dette Sted. Saaledes maa det ogsaa dums Landsbys Plads. have været ved Anlæget af Tilegadeport; den maa have dannet Indkørslen fra SKALKENÆS var ikke noget sær en stærkt befærdet Vej, der satte Byen ligt flatterende Bynavn ; thi Skalk var i Forbindelse med dens nordlige og gennem hele Middelalderen og langt op SKALKENÆS 15 i den nyere Tid Betegnelsen for Skarns derefter. Følgelig maa Skalkenæs By folk; „Tyve og Skalkc“ ,blev altid sam have ligget, dels paa Købstadens i 1577 menstillet i daglig Tale. Hvorfor Skalke erhvervede Grund i Krukholm , dels paa navnet er knyttet til Næsset i det gamle Landsognets tilstodendc Grund. Antage Krogsbølle Sogn er ikke godt at vide lig er der ved Nakskovs Overtagelse af og ikke værd nu at spekulere over. da Kronens Gaarde i Skalkenæs sket en det hele dog kun kan blive tomt Gæt Slags Magelæg; i al Fald fik Købstaden teri. Næsset eller rettere Dobbeltnæsset. sin Jord samlet paa det inderste af de som her er Tale om, laa i Sognets syd for nævnte Næs, der senere fik Navnet østlige Hjørne. Det første og mindste Mollemarken. De Gaarde. der kom un Næs fremkom ved, at Fjorden paa den der Nakskov, er nedrevet sammen med ene Side skar sig ind mellem den nu Krogsbøllegaardenc. De tilbageværende værende Nybrogade og det første Stykke Gaarde kan, som for nævnt, følges et af Rødbyvej, og paa den anden Side langt Stykke frem i Tiden. I „Perlestik- gik ind bag om den nuværende Harden- kerbogen“ nævner Anders Perlestikker bergvej. Det andet Næs laa mellem i sine Optegnelser over de Bønder, som sidstnævnte nu tørlagte Indskæring og ydede ham Tiende, Skalkenæs Side om den Fjordarm, der kaldes Aunede Strand. Side med Abildtorpe. Han opfører og Skal vi finde Beliggenheden af Skalke navngiver 4 Bønder og to Husfolk, det næs By, maa vi atter ty til de gamle er hele Landsbyen. I Matriklen fra 1688 Vejkort. Man vil paa Skitzen se en Vej, anføres kun 3 Gaarde, men 5 Huse i der fra Rødbyvej skærer sig ind over Skalkenæs. Naar det gamle Landsbynavn Sukkerfabrikens nuværende Grund og er forsvundet kan ikke nærmere paa videre ud til Vejen, som nu fører til vises, antagelig er det sket i Løbet af Arvelund, men som oprindelig kun var det 18. Aarhundrede ved at Navnet en Markvej ud til Skalkenæsbøndernes Krogholm eller Krukholm har fortrængt Overdrev og Fjordenge. Mellem de saa- Skalkenæs-Navnet; det findes det for — kaldte „Skottes Huse“ i Krukholm er i Modsætning til Krogsbølle — heller endnu bevaret et Stykke af denne mange ikke paa de gamle Kort. Aarhundreder gamle Vej, der Syd for den nuværende Maribovej løber parallelt ABILDTORPE Bynavn er nu nær med denne. Her har Skalkenæs By mest knyttet til den Samling Huse, der utvivlsomt ligget. Byen blev jo delt, da ligger ved Løjtoftevej umiddelbart uden Nakskov Købstad i 1577 sammen med for Nakskovs hidtidige Grænse; men Krogsbølle fik overdraget Kronens Bondebyen har ligget længere mod Gaarde i Skalkenæs. Nakskovs Part Nordvest ved Vejen gennem den lange blev indlemmet i Købstaden, men den Arm af Sognet, som i Nord strækker tilbageværende Part af Skalkenæs By sig op mellem Branderslev og Herreds- vedblev at høre under Landsognet og kirke Sogne. Navnet tyder paa, at Abild kan følges gennem et helt Aarhundrede torpe horer til vore yngre Landsbyer; 16 NAKSKOV LANDSOGN men yngre betyder ganske vist i denne „Annekspræstegaarden“, 2Husmænd og Forbindelse, at Byens Oprindelse „kun“ Degneboligen. Ifolge en Takseringsbog ligger op imod et Tusind Aar tilbage i Nakskov Arkiv boede der i 1682 6 Mand eller i al Fald næppe senere end (Bonder) i Byen. Abildtorpegaard, der Valdemarstiden. By-Endelserne -torp og senere skal omtales, har slugt de fleste -strup fortæller, at disse Byer er Ud af Abildtorpes gamle Bondergaarde, saa flyttere, d. v. s. de er affodt af ældre der tilbage af den gamle Bondeby nu Byer, hvorfra en Familie, da Pladsen kun findes to Udflyttergaarde, Sogne- blev for trang, er tyet ud til Overdre fogtdgaarden paa 45 Td. Ld. og For venes uopdyrkede og kratbevoksede ældres Minde paa 27 Td. Ld. Græsgange, hvor den har taget fat paa I Abildtorpe ligger en Kommuneskole, Rydningsarbejdet, og efterhaanden er der der er opfort 1901 og har to Klasse saa rejst en ny By. Abildtorpe er da værelser, hvert med Plads til ca. 40 formodentlig en Datter af Krogsbølle. Børn — samt Bolig til Læreren og til Ordet Abild har næppe i denne Forbin Forskolelærerinden. Til Skolen horer et delse noget med Æble at gøre, men er nyt, stort Gymnastikhus og et Jord- antagelig afledet af et gammelt Mands tilliggende paa 5 Skpr. Land. I Abild navn, der maaske er baaret af den før torpe ejede Kommunen tillige et Fattig ste Udflytter. hus med en G rund paa ca. 1 Skp. Abildtorpe var i Middelalderen et lille Land. Huset, der er opført 1840, benyt Kronlén, et af de saakaldte Birker, der tedes 1918— 20 til Husvildeasyl; der var mod visse Afgifter blev givet Adels- indrettet 4 Lejligheder, hver bestaaende mændene i Forlening eller overladt dem af en Stue med Adgang til fælles Køk i Pant for Penge, de laante Kronen. ken for hver to Familier. Baade Fattig 1450 var Adelsmanden Briecius forlenet huset og et i 1918 erhvervet mindre med Abildtorpe Birk, 1500 havde Lens Hus, der ogsaa benyttedes til husvilde, manden Johan Fikkesen det og 1505 blev før Landsognets Indlemmelse i Køb gik det over til hans Enke, Fru Mar staden solgte. grethe. Da Engelsborg i 1510 blev op rettet, lagdes Abildtorpe Birk ind under KRUKHOLM, der tidligere ogsaa dette nye Len; men det nævnes dog kaldtes Krogholm, nævnes ikke i det flere Gange senere; 1525 faar Niels 16. og 17. Aarhundrede, og Navnet er Vincent Lunge saaledes Brev paa Abild antagelig fra en senere Tid; det er ikke torpe Birk og Vesternæs, og 1555 faar fremkommet ved en Forvanskning af Peder Oxe baade Halsted Kloster, Abild Krogsbølle, thi som før paavist ligger torpe Birk og flere andre Birker at nyde Krukholm ikke paa Krogsbølles Grund. uden Afgift. I Perlestikkerbogen angives, De før nævnte Gaarde i det gamle at der (1618—28) bor 8 Bønder og 3 Skalkenæs er som omtalt gledet ind Husfolk i Abildtorpe. I Matriklen af 1664 under det nye Navn K rogholm . Byen er Abildtorpe opført med 8 Fæstegaarde, bestod af 3— 4 Gaarde og nogle huse. KRUKHOLM ABILDTORPEGAAD n
Ved Udskiftningen blev et Rar af Gaar- ABILDTORPEGAARD nævnes langt dene udflyttede. I den nyere Tid har tilbage i Tiden; den har dog næppe Krukholm — i Forening med den til- nogensinde været en Adelsgaard, men stodende Del af Kobstadens Grund derimod en Del af Abildtorpe Birk. udviklet sig til et Arbejderkvarter til Senere gik den over i privat Eje, kom Nakskov By. I denne Del af Landsog 1686 atter under Kronen og blev lagt net ligger Gaardenc Uciilund, (der se ind under Lundegaard (Christiansdal), nere skal omtales) med oprindelig 60 1804 blev den frasolgt sammen med Tdr. Ld., Knikliolnii>aard med 60 Tdr. Christiansdals øvrige Bondergods. Den Ld.. Tefilgaard med 44 Tdr. Ld.. Arve- var da reduceret til en Bondegaard paa lutid med 50 Tdr. Ld. og Provsicltmd 8 Tdr. Hartkorn, men i Aarene 1820 med 34 Tdr. Ld. De fire forstes Jorder 50 blev forskellige mindre Gaarde paa ligger delvis i Nakskov Kommune og 1, 2 og 3 Tdr. Hartkorn kobt og sam er af denne kobt til Bebyggelse. menlagt med den, saa Abildtorpegaards I Krukholm lig samlede Hart ger et Asyl med korn lob op til Plads til 40 50 17 Tdr. Blandt Børn. Det er op disse indkobte rettet 1906 ved Gaarde var Matr.- frivillige Gaver. Nr. 1 i Abild Kammerjunker torpe paa 3 Tdr. Malthe Brunn og Hartkorn, i Ma Hustru. Lienlund, triklen af 1664 dannede Grund betegnet som fonden ved enGa- „Annekspræste- ve paa 10,000 Kr., hvis Renter anvendes til gaarden“ , endnu i 1820 er den Arve- Asylets Drift. I Sommeren 1905 afhold fæstegaard under Nakskov Præsteem tes et Marked i Svingelen, der gav et bede. Dens Arvefæsteafgift, der belober Overskud paa 5800 Kr. For denne Sum sig til 20 Tdr. Byg om Aaret og 200 kobte man et Hus med Have i K ruk Kr. ved hvert Ejerskifte, gik ved Hande holm og omdannede det til Asyl med Bo len over paa Abildtorpegaard, hvor den lig for Asylmoderen. Amtsraadet, Nakskov stadig hviler. Siden Gaarden fik sin nu Landsogn, Sukkerfabrikerne, Lollands værende Størrelse, er der ifølge Pante- Spare- og Laanebank samt det Raben- bøgerne i Nørre Herreds Arkiv sket Levetzauske Fond yder aarlige Tilskud følgende Handeler med den: Chr. Bjørn til Driften. Bestyrelsen, der bestaar af solgte den 1852 til fienrik Andersen 5 Medlemmer, hvoraf Sogneraadet op for 24,000 Rigsdaler med 10,000 Rigs rindelig har valgt de 3, supplerer sig dalers Udbetaling. Arealet var ca. 160 selv; Kapellanen i Nakskov er fodt Tdr. Land. Henrik Andersen solgte den Medlem. 1861 til Rasmus Schousbo fra Tjørneby 3 18 NAKSKOV LANDSOGN for 48,000 Rigsdaler, hvoraf 13,000 kon Gaardens Areal er 158 Tdr. Ld., deraf 10 tant. I 1877 solgte Schousbo den til Tdr. Eng. Ejendomsskylden er 213,300 Bernhard Rasmussen fra Langeland for Kr. Jordværdien alene 154,400 Kr. 130,600 Kr., deraf 10,600 for Besætning og Inventar. Pantegælden var da 105,000 LIENLUND er som Gaard betragtet Kr. Formodentlig har Schousbo opført uden større Interesse, men Banken, det nuværende ret herskabelige Stuehus. hvorpaa den ligger — der oprindelig var 1878 byttede Bernhard Rasmussen en lille 0 i Nakskov Fjord — har i Gaarde med H. P. J. Christiansen i ældre Tider spillet en vis Rolle i Færd Halsted; Abildtorpegaard blev vurderet selsforholdene. Øens allerældste. Navn til 128,000 Kr. og Gaarden i Halsted var Svinholm; dets Oprindelse er ikke til 80,000 Kr. — formodentlig er Vær vanskeligt at paapege. Skalkenæs Bøn dien af Hensyn til Stempelskatten sat der har uden Tvivl haft deres Svin saa lavi som muligt —. Rasmussen fik gaaende „paa O lden“ i Skoven, der altsaa 48,000 Kr. i Bytte. 1883 solgte dækkede Holmen, deraf Navnet. Svin Christiansen Abildtorpegaard for 183,000 holm var for adskillige Hundrede Aar Kr. til Jorgen Jørgensen; denne solgte tilbage ved en Bro over Fjordarmen Gaarden igen 1895 for 136,000 Kr. forbundet med Rødbyvej. Broen bar Købekontrakten blev transporteret flere efter Holmen Navnet Svinholmsbro og Gange, bl. a. til C. A. Thomsen, der omtales gentagende Gange i Kancelli endelig transporterede den til Bygmester brevene fra 1536— 1580. Det fremgaar Mads Andersen, som faa Aar efter korte af disse Breve, at Broen er bygget ved fast i sine Forpligtelser, og Abildtorpe Regeringens Foranstaltning for at lette gaard blev derfor den 26. April 1902 Færdslen fra Rødby og Sønderherreds stillet til Tvangsauktion. Ved denne blev sydlige Sogne til N a ksko v; de paagæl Forvalter Kronmann, Christiansdal — dende Sogne maatte saa til Gengæld der havde afkobt Købmand K. Knudsen, udrede nogle Afgifter til Broens Ved Nakskov, en Obligation i Gaarden paa ligeholdelse, det saakaldte Brokorn. Det 8000 Kr. — , højstbydende med 100,100 synes at have været almindeligt, at Kr. og lod sig derefter, som ufyldest Nakskov, dens Borgmester eller Byfoged gjort Panthaver, Gaarden udlægge. oppebar dette Brokorn mod at holde I 1918 solgte Kronmann Gaarden for Broen vedlige. 1540 fik Borgmester 295,000 Kr. til Forpagterne Madsen og Laurids Ulf saaledes „Brev paa Broen Jessen, som efter at have frasolgt 5Tdr. for Livstid“ mod, at han skal „holde Land — de såkaldte Moselodder bag samme Bro ved god Bygning og Magt“. Abildtorpe Huse — atter solgte den til Borgmester Ulfs Livstid synes ikke at Proprietær Musse for 305,000 Kr. være bleven lang; thi 5. December 1547 I Maj 1920 overdrog Musse Gaarden faar Nakskov Borgere Brev paa Svin til sin Svigersøn, Proprietær Borella. holm B ro : Dé skal oppebære, hvad Købesummen opgives til 350,000 Kr. Korn og anden Rettighed, som ligger SVINH OLM BRO OG FÆRGE 19 dertil, mod at holde Broen vel færdig amtets Skrivelser fornemt kaldes „Trans med gode Reche (Rækværker) paa begge porteuren ved Pramholms Færgested, Sider og med varig Bygning, „saa den Soren Bay Tonnescn“ klager til Amt rejsende Mand ikke lider nogen Skade manden, der henviser ham til at fore der“. I 1567 gaar Broen atter over til Proces mod de Genstridige og 11. De Byfogden, senere endog til hans Enke. cember 1767 faar Tonncsen fri Proces 1685 er Broen forsvunden og erstat til Inddrivelse af det i 1766 forfaldne tes nu med en Træ kpram ; thi den 27. Pramkorn. Gennem Processen fik han Oktober dette Aar faar Holger Vulf for sit Brokorn og samtidig Paalæg om at sin, sin Hustrus og sit Barns Levetid holde sin Pram ordentlig vedlige. Privilegium paa at drive den Pramfærge, 1 Begyndelsen af forrige Aarhundredc han har indrettet ved Svinholm i Stedet blev Prammen afløst med en Vej for den tidligere Bro. Færgen, der var dæmning og en Bro, hvor Korende og stor nok til at en forspændt Vogn Ridende gennem et halvt Hundred Aar kunde køre ud paa den, blev trukket maatte erlægge Bropenge for at komme over ved Reb. Privilegiet gav Færge- over. Broen bevarer — trods flere Om ejeren Ret til at afkræve 1 Sk. for hver bygninger — i sit Navn „Prambroen“ Person og 2 Skilling for hver Vogn, Mindet om sin Oprindelse. Pramholm- der blev færget over. Desuden skulde gaard fik derimod endnu en Gang de store Gaarde i Sønderherred aarlig Navneforandring og erholdt det langt yde ham en Hvedeafgift, det saakaldte finere klingende, men ret meningsløse „Pramkorn“, samt Kørsel en Gang om Navn „Lienlund“ . Det gamle, oprindelige Aaret til Færgens Reparation. Holger Navn Svinholm gik i Arv til den lille V ulf byggede sig en Gaard paa Holmen, Naboholm, som tidligere hørte under der fik Navnet Pramgaarden og efter- Lienlund, men ligger i Aunede Sogn. haanden skiftede Holmen Navn, idet I den allersidste Tid har man ogsaa af Svinholm i daglig Tale ændredes til skaffet Svinholm-Navnet for denne Plet Pramholm. Baade Gaard og Privilegium — 0 er den ikke mere — og erstattet gik fra Holger Vulf i Arv til Sønnen, det med Generalstabskortets fejlagtige, Christopher Vulf, der 1719 udnævntes men meget finere klingende „Svingholm“ . til Birkedommer ved Halsted Klosters Gods. Indehaverne af Pramprivilegiet KOMMUNEN har (1920) 756 Ind var ikke altid lige omhyggelige med at byggere; dens samlede Areal er 540 holde Færgen ordentlig vedlige og 1766 Tdr. Ld. deraf 92 Tdr. Land Eng og er det blevet saa galt, at Gaardene 6 Tdr. Land Skov. Der er ialt 119 under Paaberaabelse af Prammens slette Ejendomme; foruden de forannævnte Vedligeholdelse nægter at yde baade 8 Gaarde er der 3 Parcelsteder paa Pramkorn og Kørsel af Sten og Tøm over 10 Tdr. Land, 10 Husmandsbrug mer til Nedkørslens og Prammens Ved paa over 2— 3 Tdr. Land; Resten er ligeholdelse. Færgemanden, der i Stift- Huse med Haver paa højst 3 Skpr. Ld. 3* 20
BRANDERSLEV SOON
NNEKS til Nakskov er den Beteg gelse i Danmark er begyndt længe for A nelse, der i topografiske Beskri Kristendommens Indforelse, maaske er velser stadig heftes til Branderslev Sogn, den, og dermed Branderslev, meget og i den offentlige Bevidsthed stiller dette ældre end vor Tidsregning. I skriftlig rent gejstlige Samhorighedsforhold Bran Overlevering træffer vi forst Branders derslev i Skygge bag Kobstaden. Nuvel, levs Navn et Tusind Aar senere nemlig materielt set er Branderslev en lille i Valdemar Sejers Jordebog. Det skrives Kommune i Sammenligning med Nak der Brandæslæf, senere m oder man ofte skov ; men der er dog e e t Omraade, Formen Brandersloff, undertiden ogsaa hvor Kobstaden end ikke naar Anneks- Brandeslow. Sognet til Skuldrene; det er med Hen Sognet strakte sig oprindelig helt ind syn til Alders Værdighed eller historisk til den nuværende Vejlegadebro, der Ælde. Navnet Branderslev fører os langt den Gang hed Vejlen d. v. s. Over tilbage i Hedenold, mange Aarhundreder svømmelsen, der forbandt Fjorden med før Kobstaden fik syet sit Svob. De Byfogedsoen, som oprindelig har været Byer, der har Endelsen -lev i Navnet, en Arm af Fjorden og som saadan horer nemlig til de allerældste i Landet; dannede den naturlige Sognegrænse. thi de betegner den første Bebyggelse Sin nuværende Grænse mod Nakskov i Dønmark. For deres Tid havde Old fik Branderslev, da Erik Glipping i 1266 tidsfolket ikke faste eller vedvarende "skænkede hele det store Areal, der den Boliger; en Slægt eller Stamme tog en Gang hed Mare Skov — senere Made- Egn i Besiddelse og flyttede indenfor skov — til den opblomstrende unge gen fra Sted til Sted. Forst da Jorden Købstad. gennem lange Tiders primitiv Dyrkning Det gamle Branderslev Sogn afveg, var ryddet og frugtbargjort efter hine hvad Vand og Skov angaar, ikke saa Tiders Krav, opslog Høvdingerne faste lidt fra det nuværende. Fjorden skar Boliger og gav den Jord, de tog i sig flere Steder dybt ind i Sognet og Besiddelse, deres Navn, hyppig med T il dannede Rosnæs (der 1266 kom under føjelsen af Endelsen -lev for dermed Nakskov) og Hellenæs. Nord for sidst at betegne, at den tilhørte dem og nævnte Næs gik Fjordindskæ ringen Syd skulde gaa i Arv til deres Slægt. Den om Nakskov Ladegaard omtrent helt Høvding, der tog Jord i Branderslev, op til Branderslev By. Da de første har baaret et af Oldtidsnavnene Brand, beskedne Diger rejstes fo r A arhundre Brande eller Brander — antagelig det der siden, blev det inderste af denne sidstnævnte. Hvor naar skete det ? Der Indskæring til en Indso, som kaldtes om ved vi kun, at den faste Bebyg Ladegaards Sø (paa Generalstabskortet Q eneralstabskort 21
Sognets opiindeligc Grænse findes let ved at folge Renden gennem Byfogedsoen udover Vejlegadebro til Fjorden. Man faar da en klar Forestilling om det betydelige Udsnit, der 1266 skete til Fordel for Nakskov. 22 BRANDERSLEV SOGN
Helnæs So). Efter et af Matrikelarkivets BRANDERSLEV’s Deling i Øster- og Kort fra 1777 over Nakskov Ladegaard Vester-Branderslev er af gammel Oprin havde Soen endnu paa den Tid en ret delse; man finder Betegnelserne i de betydelig Udstrækning. Dens Omfang ældre Jordeboger, men allerede i Ma mindskedes dog efterhaanden og da den triklen 1664 er de slaaet sammen til et i 1875 efter Opførelsen af det nye Dige og nævnes kun som Branderslev. I en helt blev torlagt, var dens Areal svun Takseringsbog fra 1682 siges udtrykke det ind til ca. 74 Td. Ld. ligt, at Øster og Vester Branderslev her Hele den sondre Del af det gamle tages under et. Øster Branderslev laa Branderslev Sogn var dækket af Skov. ved Kirkevejen, der fra Branderslev By Madeskov var, da den 1266 blev lagt forer op til Kirken. Den gamle Byvan under Nakskov, helt skovbevokset og ding eksisterer endnu; den har ifølge Skoven fortsattes langt ind over Sognets Sognekortet fra 1777 ikke ligget midt nuværende Grænse. Paa Matrikelarkivets i Byen, men i dens nordlige Ende. Sognekort fra 1777 er den søndre Del I Nærheden af den laa Degnelodden ud af Sognet mellem Nakskovvejen og til Landevejen. Vester Branderslev strakte Hellenæs forsynet med Smaaskovssig- sig fra Vejsvinget ved Holmegaard og natur og endnu betegnet Branderslev videre Nord paa, hvor M ollen laa som Skov. Skovens sidste Rester er altsaa yderste Forpost paa vestre Side af forst forsvundet i Begyndelsen af forrige Landevejen. I M atriklen af 1664 anføres Aarhundrede, men siden 1659, da den at der i Branderslev findes 35 Gaarde blev afbrændt af Svenskerne, har den og 15 Husmandssteder; af Gaardene vist ikke værét videre bevendt som Skov er de 13 Ejendomsgaarde og de 22 betragtet. Skoven omkring Ladegaarden Fæstegaarde. M atriklen giver tillige i et har, efter det før nævnte Kort at dømme, Ord et Billede af de sørgelige Tilstande, haft en betydeligere Udstrækning Øst som raadede overalt paa Vestlolland paa end Tilfældet nu er. efter Svenskekrigen. Ved en Mængde Branderslev Sogn var et selvstændigt af Gaardene tilføjes nemlig i Matriklen Kirkesogn indtil 1691. Den Kommission, Ordet „odde“ , d. v. s. Ejeren eller Fæ der af Christian V. var nedsat for at steren er dræbt, røm t eller taget til afgive Betænkning angaaende Omord Soldat, Familien omkommet eller flygtet, ningen af Kirkesognene, udtalte, at Besætning og Inventar røvet af Fjenden Branderslev Kald gav saa ringe Indtæg og Husene nedbrændt ellerjramponerede. ter, at det ikke kunde føde en Præst, Endnu i 1664 altsaa 5 Aar efter Krigens og Kommissionen indstillede derfor at Ophør, laa 9 af de 13 Ejendomsgaarde lægge Branderslev som Anneks under og 15 af de 22 Fæstegaarde øde og af Nakskov, og denne Indstilling blev fulgt. de 15 fattige Husmandssteder laa de 11 I Branderslev Sogn laa oprindelig i samme usle Forfatning. I en Anteg Byerne Øster- og Vester-Branderslev ning i Matriklen hedder det da ogsaa, samt Hellenæs. at Landgildet kan ej erholdes formedelst BRANDERSLEV-HELLENÆS 23
Sognet er ganske øde. I de følgende nen er i al Fald i første Omgang stran Aar lykkedes det at faa Gaardene saa det. Oprindelig havde Kommunen kun nogenlunde paa Fode igen; men endnu et Fattighus, men erhvervede for et i 1678 maa Kapellanen i Branderslev dog halvt Hundrede Aar siden Fattiggaarden, opgive sit Embede fordi „Sognet er saa som den Gang var en almindelig Gaard. øde“ , at det ikke kan fode to Præster. I Den havde Plads til 8 Fattigmedlemmer Nørreherreds Skattetakseringsbog for og 3 Alderdomsforsorgelsesberettigede. 1682—85 anføres 35 Bønder, altsaa det Men 1918— 19 var der kun 3 paa samme Antal som i 1664; men hvor Fattiggaardsafdelingen og 1 paa Alder mange af Ejendomsgaardene, der nu er domshjemmet. — I Brandcrslcv By har sunket ned til Fæstegaarde gives der des Nakskov Kommune en Pumpestation, værre ingen Besked om. Ogsaa i Ma der dækker Storstedelen af Købstadens triklen for 1688 leder man forgæves Vandforbrug. efter Oplysning herom. I sit Supplement HELLENÆS — der i den nyere Tid til Pontoppidans danske Atlas angiver er forvansket til Helnæs, hvilken Form Hoffman 1774 Antallet af Oaarde i' bl. a. findes paa Generalstabens Kort — Branderslev til 20. Udskiftningen fandt laa i Sognets sydvestlige Hjørne og er Sted 1791. I 1836 var der 18 Gaarde nu for Størstedelen opslugt af Herre- i Branderslev, hvoraf 2 paa 15— 16 Td. gaarden Helgenæs. Navnet Hellenæs, Hartkorn, 3 paa 10— 11 og de øvrige der dels har omfattet Landsbyen, del$ paa 4—8 Td. Hartkorn, endvidere var hele Næsset, hvorpaa denne laa, er der 41 Huse med fra ‘/s til 4 Td. Ld. sandsynligvis opstaaet af Mandsnavnet og 14 Huse uden Jord. Heller. Mindre sandsynlig er Aflednin I Branderslev ejer Kommunen en gen af Helle, der betyder Dynd, og i Skole, der er opført efter at den gamle denne Forbindelse altsaa skulde hentyde Skole den 12. Juli 1850 var nedbrændt. til de lave, ofte overskyllede Arealer Skolen har to Klasseværelser, hver med om kring Næsset. Plads til ca. 30 Børn, samt Bolig til to Ifølge Matriklen af 1664 bestod Helle Lærere. Den Jord, som oprindelig hørte næs By af 8 Fæstegaarde og 2 Hus til Skolen, er Tid efter anden bortsolgt; mandssteder og i Takseringsbogen af de sidste 6 Td. solgtes i 1909. Kommu 1682— 85 er Antallet af skattepligtige nen ejede indtil A pril 1919 tillige en Bønder fremdeles 8. 1770 er Gaardenes Fatliggaard med et Tilliggende af 38 Antal svundet ind til 6 og 1830 hedder Td. Ld. De 15 Td. bortsolgtes i 1909 det, at Byen forhen bestod af 4 Bønder- og 1. April 1919 solgte Kommunen gaarde, hvoraf de trende nu er ned Gaarden med Resten af Jorden for brudte og lagt under Avlsgaarden 46,000 Kr. Det var Planen, at Kom mu „Karenslyst“ (det nuværende Helgenæs) nen i Forening med Herredskirke-Lille saa der foruden denne kun findes en Løjtofte Kommune, skulde opføre et Gaard i Byen, den nuværende „Søgaard“ , Alderdomshjem til Erstatning, men Pla der har et Tilliggende af ca. 90 Td. Ld. 24 BRANDERSLEV SOGN
Dr. J. H. Larsen nævner i sin 1833 nuværende større Taarn af Bindingsværk. udgivne lille Bog om Lolland-Falster Vaabenhusets svære Graastensfunda- Byen Nebeltorpe, der skulde være af ment og dets mere end alentykke Mure brænd! af Svenskerne 1659 og ikke vidner endnu om, at det oprindelig var genopbygger. Her foreligger dog vist en bestemt til at bære mere himmelknej- Forveksling med Nebellorpegaare/, der sende Tinder. Under Taget paa Skib, nok har ligget paa Christiansdals nuvæ Kor og Apsis lober en smuk Murstens rende Mark nedenfor Abildforpegaard. gesims med buede Baand. Paa Korets Sydside ses en tilmuret Præsteindgang, BRANDERSLEV KIRKE ligger i Sog og paa Skibets Nordside den tilmurede nets yderste nord Kvindeindgang.der ostlige Hjorne, saa ikke bærer Spor adskillige af Sog af nogen som helst nebeboerne har Udsmykning. Mel lang Vej til den. lem Veslgavlens Kirken hørte op svære Stræbepiller rindelig under er Mærker af en Lundegaard (Chri- tidligere Indgang. sti ansdal), blev se- Den nuværende ,nere solgt til As- Indgang er gen serstrup, derefter nem Vaabenhuset, til Nakskov Lade- hvor man ser Re gaard og købtes ster af den gamle endelig. 1865 af Taarnopgang, der Sognets Beboere nu gor Tjeneste for 20,000 Rigs som Redskabsrum. daler; i 1912 gik Den gamle Portal
den over til at BRANDERSLEV KIRKE over Indgangen i være en selvejende Vaabenhuset er til Institution; dens Formue er 9000 Kr. dels bevaret, men frembyder ¡øvrigt Kirken er opfort i Rundbuestil af røde med sine faa, enkle Profileringer intet Munkesten, der nu er overhvidtede. af særlig Interesse. Baade Skib og Kor Den har oprindelig bestaaet af Skib, har fladt Loft, det sidste prydet med Kor og den halvrunde Apsis (K or Gibsstukatur. Triumfbuen mellem Skib afslutning); senere opførtes over Mands og Kor har oprindelig været meget indgangen paa Skibets Sydside et Vaa- bredere og er — rimeligvis for Aar- benhus med et lavt Taarn. 174,4 ned hundreder siden — bleven skamferet brød Baron C. F. Knuth Taarnet, men ved en plump Ombygning; fra denne lod Vaabenhuset blive staaende og op hidrører formodentlig ogsaa en stor førte paa Skibets vestlige Ende det Revne i Muren paa Kirkeloftet. Triumf- BRANDERSLEV KIRKE 2å buens alentykke Mur er gennembrudt ret Præst i 36 Aar. I Korbuens Side tra Koret, saa der gennem den er Op væg mod Nord er indmuret en Ligsten gang til Prædikestolen ; antagelig skyl med følgende Indskrift : des hele den stygge Ombygning af Kor bminbet bb'ltt (bit ofl ftubtlfltliflt OTaltont (at. buen det Paafund, at Præstens Opgang S3X)6®y.TO*9t©9ttt Xtt.BlOSfUeit SXKttNrøt til Prædikestolen skulde skjules for Me bamtfob t Aiebtnbaon flat 1681 btn 11. Ito- nigheden i Kirken. utmbtt 04 bat ubl Qftteflab tt Hat ®Uti lobt Portalen over den tilmurede Kvinde flft t n Son bobt Hnno 1702 btn 23. 9tommbtt paa gunbtftaatb btnbt# tlttilabtt fculbonb indgang er endnu stærkere fremtrædende tblt but ©bttfttn fttlbtbuultn btt fammt- paa den indvendige end paa den udven fttt# btnbt ttl 2®tt btnnt Gttn Ofl tBtfttaotlft dige Side af Skibets nordre Væg. Ved balutt labtt bttoftf. Indgangen fra Vaabenhuset ligger en Cabtr btnbt Uflflt. — ftnfltn toxt bt ©ttn Ligsten, hvis Skrift er saa stærkt slidt, at den er aldeles ulæselig. I Korets Endelig findes i nordre Korvæg mel Vægge er indmuret forskellige Ligsten, lem de to sidstnævnte Ligsten indmuret der tidligere har dækket tilsvarende Be en fjerde, der er af Marmor og er gravelser i Korgulvet, men som ved en knækket over paa Midten. I Hjørnerne Restavration omkring sidste Aarhundred- bærer den Evangelistemblemerne, overst skifte blev optaget og anbragt paa de et Felt med Fremstilling af Opstandel res nuværende Plads, hvorefter Koret sen, forneden 2 Bomærker og langs blev forsynet med Bræddegulv. Den Kanten Skriftstedet: „Saa haver Gud ældste af Ligstenene er indmuret i Ko elsket Verden, at han haver skikket sin rets sondre Væg; dens Indskrift lyder Søn den enbaarne o. s. v.u Midter saaledes: partiet af Stenen optages af følgende Indskrift: HER LIGGER BEGRAVEN ERLIG OG VELAGT MAND OLLUFF HIUL SOM VAR ©tnnt Sttn babtr Golilna Salmiiibalttt labtt SOGNEFOGIT HERE UDI BRANDISLØW btlofte oott btnbt# falift 'Jllanb Cotnt« SOGEN I 21 AAR OG DØDE ANNO 1618 Ilfon ftoipaflttt paa Cabtflaarb. lom bobt btn DEN 18 MARTY TIL HVIS HUKOMMELSE 14. UJtaj 1774 I ban# Hlbtt# 47 Har. ©ub flint OG ÆRE ANDERS BOESEN OG ANNE barn tn ftlrcbtlifl Opflaubtlfe. HIULLS’S OLUFF HIULS FORRIGE HUSTRU 3tfl Ilafttr b«r blanbt ‘bobt# fat mtb 9Stt HAR DENNE STEN LADIT BEKOST. GUD mint Sttn intn tfttilaoit OTaae til flot Sonift. GI FVE HANNEM EN GI-ADELIG mtn om min ©eb bio mb fttmmtb ftiet fta OPSTANDELSE. buu* Ita Sleb fta ©bt. ©ub# Roifun blfl bofl folftt ftal tboot bu tnb ftal do. I den nordre Kormur er indsat en 3 ©ao mifl. - 3 URotfltn blfl. Sten med latinsk Indskrift over Præsten Georg eller Gregers Rasmussen. Grav Kirkens fornemste Prydelse er Alter skriften beretter, at Georg Rasmussen tavlen, et stort Billedskærerarbejde i døde af Pest den 8. November 1619 i Barokstil. Hovedfeltet, der flankeres af sin Alders 61 Aar og efter at have væ corinthiske Søjler, er en i dyb Relief 4 26 BRANDERSLEV SOGN
udskaaret og malet Fremstilling af Nad I nordre Korvæg er indmuret et gam veren. Tavlen slutter foroven i et stort melt Egetræs-Sacramentskab, hvori Kal Vaabenskjold med Christian IV.s Navne ken og Disken gemmes. Paa Kalkens træk omgivet af de forskellige Provin Skaal er indgraveret M M S * G F D sers Vaaben. De overste Hjorner dan og paa dens Fod staar: ner udskaarne Plader med henholdsvis „li! tymfT
4 * 28 BRANDERSLEV SOGN
der ejes af Kommunen og foruden Bo sig i Kobenhavn. Han aflostes af Chri lig til Graveren indeholder en Kirke sten Falster, Faderen til den kendte slue til Omklædning for Præsten og Filolog og Digter Christian Falster, som Opholdsrum for Brudepar og Daabs- 1690 fodtes i Branderslev Præstegaard. gæster, som venter paa Gudstjenestens Han dode sonr Rektor i Ribe, et Em Ophør. Dette Kirkehus er af meget bede han trods talrige Tilbud om For gammel Oprindelse; det nævnes alle fremmelse ikke vilde forlade. Faderen rede i 1691 i Biskop Testrups Legat Christen Falster, der var Branderslevs — der senere vil blive omtalt — men sidste Sognepræst, blev forflyttet i 1691. laa vist den Gang Vest for Kirken paa Af gamle Gaarde findes i Branders- den senere Holdeplads, deromkring 1866 lev Sogn Christiansdal, og Nakskov blev indtaget til Kirkegaard, da den gamle Ladegaard og af andre større Gaarde var for lille. I Kirkens umiddelbare Nær-, Helgenæs, Holmcgaard, Adams gave, hed har der tidligere ligget en storKæmpe- Venners/iaab, Elmelund og Friliave- høj, der i følge Rhode skal være kastet gaard. over den mægtige lollandske Herre Guthi; men der er nu ikke Spor tilbage af den. CHRISTIANSDAL hed indtil 1743 Om Kirkens Præster skal kun an Lundegaard og skal være en af Vest- føres følgende: Hans Clausen Borch- lollands ældste Gaarde. Desværre fore mann bestred Kaldet fra 1629 til 1653; ligger der kun meget sparsomme Op han havde Ord for at „kunne mere end lysninger om dens tidligste Historie. sit Fadervor“, og Almuen troede fuldt Den nævnes første Gang 1254, men og fast, at han havde Evne til at kalde nøjagtige Oplysninger møder man først de Døde op af Gravene ved Nattetid 200 Aar senere. Den ældste kendte og faa vigtige Ting at vide af dem. Ejer af Lundegaard er Ulf Godow, der Trods alle sine Kunster kunde han dog nævnes 1427. 17. December 1443 blev ikke forhindre, at hans Præstegaard, der afsagt Landstingsdom i en Sag som før nævnt, brændte i 1636, hvor mellem Ulf Godow til Lundegaard og ved han mistede alle sine Ejendele. Brændersloff Mænd angaaende et Stykke 1681 havde Sognet den Tort at faa en Jord, der blev betegnet „Lundskel“. Præst, Hr. Thomas Pedersen Slagter, Branderslevmændene hævdede, at det der førte et meget ukristeligt Levned, hørte under Fællesjorden, hvorimod saa han allerede i 1682 af Højeste Ulf Godow holdt paa, at det var et ret blev fradømt Kaldet „formedelst „frit Enemærke“ under Lundegaard. Uskikkelighed“. Han havde en Gang Der blev udpeget „Oldinge og Danne- før haft dette Uheld, idet han - tidligere mænd“ for at give E rklæ ring i Sagen, havde været Præst paa Strynø, men og deres Udsagn gav U lf G odow Med 1674 blev dømt fra Embedet for sit hold, og Landstingsdommen blev afsagt „liderlige Levned“. Efter ogsaa at have i Overensstemmelse hermed. Ulf Godow mistet Branderslevkaldet, bosatte han var en af Lollands ledende Adelsmænd, CHRIST I ANSDAL 29 hvilket fremgaar deraf, at han 1446 var lunde. I Gaard i Skovbolle, I Gaard i med at besegle den forste specielle Vindeby og 1 Gaard i V. Karleby og lollandske Lov, de saakaldte „Lollands han skal til Gengæld have Lundegaard Vilkaar“. Han pantsatte 1457 Lunde- „til evig Ejendom“ dog mod at svare gaard til Anders Elleffsen. Ulf Godows almindelig Landgilde. Men 26. Juni 1653 Sostersøn Johan Oxe den ældre til blev dette Skode indleveret og kasseret Nielstrup, der af Ulf Godow var indsat og Peder Hansen faar Lundegaard kvit til Værge for hans umyndige Born, ind og frit i 10 Aar, fri for Landgilde, Ægt løste Gaarden for 800 Mark Lybsk og og Arbejde. Denne Gave ydes ham for 200 rhinske Gylden. 1479 fik Johan de „Tjenester han har bevist Kongens Oxe Kvittering af Ulf Godows Son, afdøde Broder Prinsen“ , altsaa Christian Johan Godow, for alt deres Mellem IV ’s ældste Søn, den „udvalgte Prins værende, men 1501 klagede Johan G o Christian“, der var Guvernor over Lol dow, som da boede i Nakskov, ligefuldt land-Falster og formodentlig er bleven ved Lollands Landsting over, at Johan forstrakt med Penge af Peder Hansen. Oxe havde skilt ham af med Lunde- 1655 faar Peder Hansen og Arvinger gaard. Han naaede dog intet ved sit Lundegaard Bygning til Ejendom mod Klagemaal ; thi fra Johan Oxe gik Gaar at de tager Godset i Fæste, naar det den i A rv til Sønnen, den historisk be fæstelos vorder. Peder Hansen sidder kendte Torben Oxe, der skrev sig „Tor paa denne Tid som Raadmand og vel ben Oxe til Lundegaard“ . 1512 solgte havende Borger i Nakskov. Men med lian Lundegaard til Kong Hans. Senere Svenskekrigen bryder Ulykkerne ogsaa blev Torben Oxe Hovidsmand paa Kø ind over ham og bl. a. bliver Lunde benhavns Slot; det historiske Drama, gaard afbrændt af Fjenden. Han soger hvis Hovedperson han her blev, er at rette sig ved paany at ægte en rig kendt af hvert Skolebarn. Han blev mis Enke, Karen Christoffersdatter, Enke tænkt for at have forgivet Christian den efter Raadmand Villem Hansen, og Andens Elskerinde Dyveke; og skønt jævnsides med den nye Rigdom kom man savnede fældende Beviser mod mer yderligere Anseelse idet han 1667 ham, blev han som bekendt den 29. bliver Borgmester. Alligevel er han ved November 1517 halshugget i Køben sin Død 1681 en fattig Mand; thi 1683 havns Slotsgaard. faar hans Svigersønner, Efterfølgeren i Lundegaard forblev under Kronen Borgmesterembedet, Nicolaj Hoffener og indtil 1647, da den blev mageskiftet til Auktionsdirektør Rodriques Konfirma Nakskov-Borgeren Peder Hansen, der tion paa Tilladelsen til at fragaa Arv havde ægtet den rige Michel Matzens og Gæld efter Svigerfaderen. Resultatet Enke, og senere blev Borgmester. I heraf er naturligvis blevet, at Lunde Mageskiffeskodet, der er dateret 10. De gaard atter er kommet under Kronen. cember 1647 hedder det, at Peder Han Det ser ud til, at Lundegaard en Tid sen skal give Kronen I Gaard i Harpe derefter har været i Familien Stensens 30 BRANDERSLEV SOGN
Besiddelse, men 1686 er den alter un som Erstatning for nogle ældre For der Kronen og bliver nu udvidet ved dringer paa Kronen. 1727 afstod Hertu at Abildtorpegaard, og adskillige andre gen sin Part til Greverne. Aaret der Jorder, der havde ligget ode siden Krigen efter brændte Gaarden, blev paany op i 1659, lægges ind under den. 1694 fik fort af Bindingsværk og derefter 1728 Kommandanten i Nakskov, Jacob v. solgt til Grev Adam Christoffer Knuth Geweke, Lundegaard at nyde kvit og til Knuthenborg, der lagde en Del af frit for Livstid, men Livstiden blev ikke Bøndergodset under Knuthenborg. Gre lang; thi han dode 1699, og Lunde ven dode 1737, og hans Enke Ida M ar gaard blev derefter bortforpagtet. grethe Reventlow-Knuth købte Gaarden I 1719 onskede Kronen at sælge Grimsted og oprettede 1743 til Fordel Lundegaard og stillede den til Auktion. for Sønnen, Christian Frederik Knuth, Af Auktionsvilkaa- Baroniet Christi- rene, der er dateret ansdal. Gaardene 11. Marts 1719, blev da begge om fremgaar bl. a. døbt og efter Søn hvorBondergodset nen kaldt Frede- laa og hvor stort riksdal og Christi- det var; i Skov ansdal. huse i Stokkemar- Baron Christian ke Sogn laa 13 Frederik Knuth Bondergaardemed arvede efter Mo fra 3 til 7 Tdr. deren ikke alene
Hartkorn og 5 CHRISTIANSDALS HOVEDBYGNING Baroniet Christi- Husmandsbrug, i ansdal, men ogsaa Abildtorpe 6 Gaarde med fra 4 til 9 Midler til at købe Adserstrup og Sølle- Tdr. Hartkorn og 2 Huse med Jord, i stedgaard. Han satte ved et lystigt Le Branderslev 25 Gaarde, hver paa 7 Tdr. ben og daarlig Forvaltning sine Midler Hartkorn og 14 Huse, i Lille Løjtofte overstyr og maatte 1782. overlade 3 Gaarde med fra 5 til 13 Tdr. Hart Sønnen Adam Christoffer Knuth Baro korn og 2 Huse, i Sandbjerg i Lojtofte niet og Godserne mod en livsvarig, aar- Sogn 5 Gaarde paa 5—9 Tdr. Hartkorn lig Ydelse af 1200 Rigsdaler. og 3 Huse og i 0 . Nordlunde 5 Gaarde A. C. Knuth fik 1804 Tilladelse til at paa 5—10 Tdr. Hartkorn og et Hus, ophæve Baroniet, og efter først at have alt ialt 362 Td. Hartkorn. Hovedgaarden bortsolgt det meste af Christiansdals var angivet til 46 Tdr. Hartkorn. Auk Bøndergods, solgte han Hovedgaarden tionen gav intet Resultat, og 1722 over til Købmand Dideriksen i Nakskov. lod Frederik IV derefter Lundegaard til Dideriksen boede paa Hjørnet af Tile- Hertug Chr. Aug. af Gottorp og Gre gade og Hollændergade og skal have verne Chr. og Fr. Danneskjold-Samsøe ejet saa megen Jord, at han fra sin CH RISTI ANSDAL 31
Bolig kunde spadsere lige til Christians- gaard, der var omgivet med Grave i dal uden at betræde anden Mands Ejen Form af en Sløjfe eller et 8-Tal. I den dom. 1810 solgte han Christiansdal lor store Rundkreds af Sløjfen har de gamle 100.000 Rigsdaler til Grev Christian Lundegaards Ladebygninger ligget. Da Henrik August Hardenberg-Reventlow, den nye Gaard var bygget, blev de der oprettede Grevskabet Hardenberg gamle Avlsbygninger nedrevet, de gamle og indlemmede Christiansdal deri. Om Grave fyldte og Vejen, som den Gang denne Handel fortæller Friis i sin Ud løb rundt om Gaarden, blev derefter gave af Rhode folgende: Alle mente, at fort lige over dens Grund. I Sløjfens 100.000 Rigsdaler for Christiansdal var mindre Del har Gaardens Taarn og en god Handel for Dideriksen, skont egentlige Fæstningsværk formodentlig Gaardens gode Besætning og Inventa ligget; Holmen og Graven er endnu rium fulgte med i Købet; men umiddel tildels bevaret, og paa Holmen findes bart efter kom Pengeforandringen (hvil dybt i Grunden Levninger af svære ken mange vil paastaa, at Greven havde Munkestensmurværker fra Gaardens Nys om) og Pengene sank saa vold ældste Tid. Hvornaar disse Bygninger somt i Værdi, at Hr. Dideriksen som er sunket i Grus kan ikke oplyses. Følge deraf fik saa lidt for sin Gaard, Gaarden blev, som før nævnt, afbrændt at det Sagn deraf er opstaaet, at Chri under Svenskekrigen 1659, men om det stiansdal i sin Tid blev solgt for 100,000 var de middelalderlige eller senere op store Toskillinger. Dideriksen, der var førte Bygninger, der her blev et Rov en meget retsindig og nøjagtig Mand i for Luerne, vides ikke. alle Dele, tog sig dette Smæk saa nær, Christiansdals Marker er fra gammel at det vistnok blev en Pind til hans Tid anset for at være noget af Lollands Ligkiste, uagtet man aldrig hørte et bit bedste Jord. Rhode giver den i al Fald tert Ord mod Greven af hans Mund. 1774 det Skudsmaal, at „bedre K orn Christiansdal i sin nuværende Skik marker kan Lolland ikke have“. Indtil kelse med den store Hovedbygning og 1902 var Gaarden forpagtet bort, og de vidtstrakte moderne Avlsbygninger den var vel nok den sidste Gaard paa er opført i Aarene 1905—07 og sam Lolland, som blev drevet efter de gamle tidig blev Bygningerne flyttet nogle Hun Principper med stort Faarehold, ringe drede Meter mod Syd. Af den „gamle“ og daarlig Kvægbesætning, der hverken Gaard staar endnu det uanseelige eteta- kendte Kraftfoder af Navn eller Gavn, ges Stuehus og et Par Udhuse; men men fik Havrenegene hele i Krybben disse Bygninger er ikke gamle, idet og blev drevet ud til Vandingsstedet Stuehuset er bygget i Tiden 1840—50 i Gaarden hver Dag. lidt Nord for den rigtige gamle Gaards- Siden 1902 har Grevskabet Harden- plads. Oprindelig gik Landevejen, der berg drevet Christiansdal for egen Reg over Christiansdal fører til Branderslev ning ved en Bestyrer. T il Gaarden ho Kirke, lige igennem den gamle Lunde- rer 591 Tdr. Land, deraf ca. 525 Ager, 32 BRANDERSLEV SOGN
40 Eng, 8 Have og Resten Gaard- og al Fald ikke sin Visdom fra R hode; thi Bygningsplads. Veje eet. Besætningen i Originaludgaven af Rhodes Samlinger bestaar af 40 Heste og Plagge, 200 1774 findes intet om Nebeltorpe. Det Malkekøer og 100 Stk. Opdræt. kan ogsaa kontasteres, at Dr. Larsens Baroniet Christiansdal havde som de Beretning er upaalidelig; thi var den fleste andre store Adelsgodser sit eget rigtig, vilde Nebeltorpe være omtalt Birketing med en af Godsbesidderen baade i Indberetningen af 1660 om udnævnt Birkedommer. Et Minde herom Krigsskaden i Nørreherred og i Matrik findes endnu i „Tinghuset“ , der ligger len af 1664; men begge Steder leder lige udenfor Nakskov Grænseskel paa man forgæves. Endnu mere mystisk er den vestre Side af Christiansdalsvej. det, at man ogsaa i Kancellibogerne, i Den fordums „Retsbygning“ anvendes nu Kronens Skøder og i Lehnsregnskaberne til Bolig for en af Gaardens gamle, forgæves søger efter N ebeltorpe; der trofaste Arbejderfamilier. findes ingen af disse Steder Antydning, Paa den af Christiansdals Marker, der hverken af By, Gaard eller N a vn ; ja indrammes af Christiansdalsvej, Forbin end ikke i Registret over gamle Sted delsesvejen mellem denne og Svingelen navne kendes noget Nebeltorpe. T il samt Sogneskellene til Nakskov By og Løsning af Gaaden kan det maaske Landsogn, støder man undertiden ved have sin Betydning at erindre om, at Dybdepløjning paa Munkestensrester. Abildtorpegaard netop har lidt den Den mundtlige Overlevering sætter disse Skæbne, som Dr. Larsen og efter ham Spor af et middelalderligt Bygningsværk Friis tillægger Nebeltorpe; thi det aab- i Forbindelse med den først af H. J. ner Formodning om, at Ncbehorpe kan Larsen og senere af Friis omtalte hidrøre fra en Fejlskrivning eller Fejl Nebeltorpe-^' eller -Gaard, der altsaa tydning i et eller andet gammelt D oku skulde have ligget her. Men der er det ment om Abildiorpe. Men dette er soni mystiske ved „Nebeltorpe“ , at det trods sagt kun en Formodning. Saa længe alle Efterforskninger i Arkiverne ikke Munkestensresternes Tilstedeværelse paa har været mulig at fremdrage saa me Christiansdalsmarken ikke har fundet en get som en Stavelse om det. Dr. H. J. anden, paa virkelige Holdepunkter byg Larsen fortæller, som nævnt, i sin i get’ Forklaring, tør man ikke rent ud 1833 udgivne lille Bog om Lolland- forkaste Muligheden af Nebeltorpes For Falster, at Nebeltorpe By blev afbrændt tidseksistens; men har den eksisteret, af Svenskerne 1659 og ikke senere gen- ligger dens Tilværelse langt længere til opbygget, og at Jorderne i 1686 blev bage i Tiden end Svenskekrigen. lagt under Christiansdal. Formodentlig er det denne Beskrivelse, der i 1859 NAKSKOV LADEGAARD er sikkert gaar igen i Friis’ Udgave af Rhodes af betydelig Ælde, men det er yderst Samlinger; kun er Nebeltorpe-By nu sparsomme Optegnelser, der foreligger blevet til Nebeltorpe-Gaard. Friis har i om den. Den nævnes første Gang 1461, NAKSKOV LADEGAARD 33 idet Thomas Jensen i Rodby da gav stændig Gaard. Dens første Ejer var Nikolaj Kirke i Nakskov Skode paa vistnok Ditlev Suhr, senere H. J. Junior, „Latliegaards Jord“ . Senere nævnes L. Junior og V. C. Mourier. Ladegaard i Forbindelse med Engelborg 1837 solgte sidstnævnte Gaarden for og har antagelig udgjort en Del af dette 70,000 Rigsdaler til forhenværende M ajor Len. I det 17. Aarhundrede blev Gaar for Borgerkoret i Nakskov Rasmus den lagt under Adserstrup og gik i 1743 Clausen. Nakskov Ladegaard havde den sammen med denne op i Baroniet Chri- Gang kun 18 Tdr. Hartkorn til selve stiansdal. Baron Christian Frederik Hovedgaarden, men under den hørte Knuth omlagde 1778 uden videre Vejen Sogaard med II Tdr. Hartkorn og des til Taars Færge, der gik tværs over Lade- uden en Mængde Bondergods til ialt gaards Jorder gennem den saakaldte 127 Tdr. Hartkorn. Rasmus Clausen Brendemose; han lagde noget af forte Vejen i en Bondergodset un Bue uden om, saa der Hovedgaarden den blev en halv og bortsolgte Re Fjerdingvej læn sten, saaledes at gere. Vognmæn- han efterlod Gaar dene i Nakskov, den med et sam der besørgede he let Tilliggende paa le Transporten af 42 Tdr. Hartkorn, Rejsende til Taars, hvortil korn So klagede over den gaard med 10 Tdr. ne Forlængelse af Hartkorn. Major NAKSKOV LADEGAARD Vejen, og Baro Clausen ombygge nen fandt sig da beføjet — eller nød de 1848 hele Gaarden. Hovedbygningen saget — til at tilbyde selv at befordre staar endnu, og bærer paa Frontspiecen de Rejsende fra Branderslev til Taars Bogstaverne R. C. — W. C. og Aarstallet uden Forringelse i Vognmandslaugets 1848. Rs. Clausen døde 1867, og Aaret Indtægter, løvrigt forklarede han, at den efter solgte hans Enke Gaarden til Niels tidligere Vej ofte var oversvømmet om Chr. Engel Neergaard for 119,000 Rigs Vinteren, saaledes at de' Kørende var daler, hvoraf de 19,000 var for Besætning nødsaget til at køre langt uden om Vej og Inventar. Den ny Ejer indvandt bety stykket gennem Mosen. Kancelliet sank delige Arealer ved Inddæmning, idet han tionerede ved Skrivelse af 14. Januar 1780 1875 var med at stifte Selskabet Bran- hans Tilbud. Senere er Vejen ført tilbage i derslev-Sandby Digelag, der lod de gamle sin oprindelige Retning; thi paa Kortet ufuldstændige Diger afløse af nye og fra 1777 har den samme Beliggenhed store Arealer torlægge. Ved denne som nu. Ved Baroniets Ophævelse blev Torlægning forogedes Ladegaardens Nakskov Ladegaard solgt fra som selv- Agerareal med ca. 74 Tdr. Land, og 5 34 BRANDERSLEV SOGN
betydelige Dele meget sid Agerjord for Gaardens to forrige Ejere havde under bedredes stærkt. N. C. E. Neergaard de dalende Konjunkturer altsaa tabt beholdt Nakskov Ladegaard i 9 Aar henholdsvis 105,000 og 35,000 Kr. og solgte den derefter 1877 til I Efteraaret 1908 nedbrændte alle Kammerjunker Carl August Neergaard, Udbygningerne ved en Elektrikers Ufor der senere blev Hofjægermester og sigtighed med en Loddelampe. Ilden Besidder af Godset Lovenholm i Ran greb saa hurtigt og voldsomt om sig, ders Amt. Ladegaarden havde da 52 at næsten hele Besætningen inde Tdr. Hartkorn og en Besætning paa brændte, skønt det var midt paa Dagen 110 Koer, 30 Ungkreaturer, 18 Heste, og der var mange Folk paa Gaarden. 22 Faar og 12 Svin. Købesummen var Proprietær Hanssen beholdt Gaarden 440.000 Kr., hvoraf de 60,000 regnedes i 22 Aar og kobte forskellige tilstø for Besætning og Inventar. Udbetalingen dende Ejendomme, bl. a. Gaarden Claus- var 60,000 Kr., og Sælgeren fik en holm i Sandby Sogn, saa det samlede Obligation paa 216,000 Kr. efter en 1ste Hartkorn blev 62 Tdr. 1912 solgte han Prioritet paa 164,000 Kr. — 1890 solgte Ladegaard til Proprietær Laurids J. Juul Godsejer Neergaard Gaarden, der frem af Tjørneby for 625,000 Kr. Besætningen deles stod for 52 Tdr. Hartkorn, til var bragt op til 160 Kreaturer, 64 Stk. Købmand W. R. Tidemann, Holbæk, for Ungkvæg og 36 Heste. Ejendomsskylden 335.000 Kr., hvoraf de 65,000 regnedes var 404,000 Kr., Prioritetsgælden 325,000 for Besætning og Inventar. Neergaard Kr.. Udbetalingen 128,700 Kr. Den ny havde optaget Prioriteter i Gaarden Ejer solgte atter Clausholm og en Del til et Beløb af 295,000 Kr. og af de andre Nyerhvervelser fra Hoved- fik udbetalt 40,000 Kr. Tidemann gaarden, saa dennes Hartkorn kun blev overlod Gaarden til sin Svigersøn, 46 Tdr., og solgte i 1916 Gaarden til Proprietær Petersen, men beholdt Propr. Johannes Marcussen for 650,000 selv Ejendomsretten. Petersen førte Kr. Udbetalingen var 125,000 Kr. Ejen et flot Hus, og i de daarlige Tider domsskyldvurderingen var 450,000 Kr. kunde Gaarden ikke svare sig, hvor I December 1917 solgte Marcussen Nak for Tidemann i 1889 overdrog Be skov Ladegaard til Købmand N. Chr. styrelsen af Gaarden til sin anden Svi Mølvig fra Maribo for 684,000 Kr. med gersøn, Proprietær Axel Nielsen, Wre- en kontant Udbetaling paa 180,000 Kr. deslund, (nu Binnitze), og gav ham Den nye Ejer ofrede et halvt Hundred Fuldmagt til at sælge den. Salget skete tusind paa at forbedre Gaarden og Aaret efter. Den nye Ejer blev Proprie solgte den derefter i Juli 1918 til P ro tær J. W. Hanssen af Ly. Gaardens prietær A. Hansen for 885,000 Kr. med Hartkorn var fremdeles 52 Tdr., og en Udbetaling paa 300,000 Kr. Købesummen var 300,000 Kr., hvoraf Nakskov Ladegaard har nu 30 Td. de 65,000 regnedes for Besætning og Hartkorn og et Areal af 463 Td. Ld., Inventar. Udbetalingen var 65,000 Kr. deraf ca. 380 Td. Ld. Ager, ca. 40 Td. HELGENÆS 35
Ld. Skov, ca. 30 Td. Ld. Eng og Mose Helgenæs siden har svaret en Afgift til og ca. 10 Td. Ld. Have og Gaardsplads. Præstekaldet paa 394 Kr. om Aaret. 39 Td. Ld. er beliggende i Sandby De sidste Gaardsammenkob foretoges Sogn. Besætningen bestaar af ca. 130 af den under Nakskov Ladegaard om Koer, 30 Ungkreaturer og 26 Heste. talte Borger-Major Rasmus Clausen, Ejendomsskylden er (1920) 520,000 Kr., der sikkert har anlagt den gamle Del deraf 306,000 Kr. Jordværdi. af Haven og bygget eller udvidet den I Skoven ved Gaarden findes Rester nu i sin Alderdom meget uanseelige, af en stor Langdysse, 70 Meter lang og enetages Hovedbygning. Rasmus Clau 10 Meter bred. Der er handlet meget sen solgte 1830 Karenslyst til Kammer- ilde med dette Oldtidsmindesmærke, idet raad Jens Peter Schwensen, der senere en Del af Stenene er sprængte og bort gav den Navnet Helgenæs; men endnu forte. Ved Magnus paa et Matrikel- Petersens Besøg kort af 1854 be for æt halvt Hun nævnes den ved dred Aar siden sit forste Navn, Ka var der tydelige renslyst. Schwen Spor af endnu en sen beholdt Helge Langdysse, men næs indtil 1864, disse er nu gan da han overlod ske forsvundet. den til Sønnen cand. phil. Rein HELGENÆS er holdt Schwensen.
som Herregaard HELGENÆS Han tog Initiativet forholdsvis ny. til Oprettelsen af Oprindelig var det en Bondegaard Branderslev—Sandby Digelag, der ved i Byen Hellenæs, der som for nævnt Opførelsen af detnye Dige fik inddæm oprindelig bestod af 8 Gaarde. I 1770 met betydelige Arealer og omtrent torlagt var Tallet svundet ind til 6, idet der Ladegaards So. Helgenæs fik af de til den ene Gaard var sammenkobl derved indvundne Arealer ca. 80 Td. to af de andre. Den saaledes ud Ld. og fik desuden sine lavest videde Bondegaard optræder i Begyn liggende Jorder betydeligt forbedret. delsen af forrige Aarhundrede under Reinholdt Schwensen var gift med en Navnet Karenslyst og opsluger efter- Datter af N. C. Engel Neergaard paa haanden de ovrige Gaarde i Hellenæs Nakskov Ladegaard og fik som Medgift med Undtagelse af Søgaard, saa de op bl. a. Sogaard, der hidtil havde hort rindelig 8 Gaarde i Landsbyen 1828 er under Ladegaard. Schwensen havde dog svundet ind til to. Blandt de opslugte ondt ved at klare sig og fik tilsidst Gaarde var ogsaa Præstegaarden eller i Svigerfaderen til at anbringe en Prioritet al Pald Præstegaardsjorden, hvoraf paa 100,000 Kr. i Gaarden. Da Neer- 5* 36 BRANDERSLEV SOGN gaard dode krævede Eksekutorerne i og solgte den da til Inspektoren paa hans Bo — Jægermester Friderichsen Rudbjerggaard, C. B. E. Lawaetz, for m. fl. — Dækning af Schwensen, der 295.000 Kr., hvoraf de 75,000 blev reg ikke havde formaaet at betale de paa- net for Besætning og Inventar. Besæt lobne Renter. Resultatet blev, at Døds ningen bestod af 100 Koer, 17 Kvier, boet 1885 overtog Helgenæs og al 5 Tyre, 19 Kalve, 19 Heste og 20 Faar. Schwensens Gæld, der ialt belob sig Hartkornet var fremdeles 44 Td., men til 384,000 Kr. Til Schwensen blev der ved en ny Opmaaling af Jorden i 1891 ikke en Øre; han flyttede til Kobenhavn viste det sig, at der var 506 Td. Ld. og blev senere en afholdt Bibliotekar Udbetalingen var 28,000 Kr. 1910 solgte i Studenterforeningen. Lawaetz Helgenæs til Chr. Justesen fo r Neergaards Bo solgte forst Sogaard 400.000 Kr., hvoraf de 80,000 regnedes og Helgenæs Teglværk til daværen for Besætning og Inventar. Justesen ud de Forpagter Pe betalte 80,000 K r., tersen og solgte hvoraf de 60,000 senere Helgenæs blev laant i Ban til Poul Rudolph ken. 1918 solgte Engholm for ialt Justesen Gaarden 334,000 Kr., hvor til Chr. Fabritius af de 25,000 reg Løppenthin for nedes for Besæt 685,000 Kr. Ejen ning og Inventar. domsskylden var Engholm havde da 440,000 Kr. — HOLMEGAARD ogsaa ondt ved at Helgenæs har sta klare sig og laante bl. a. 45,000 Kr. af sin dig 506 Td. Ld., heraf 42 Td. Ld. Soster Enkefru Selchau-Hansen. I 1891 i Nakskov Kommune. Hartkornet er brændte de fleste af Udhusene og Søsteren 44 Td. Ejendomsskylden var 1920 ansat fikda Fuldmagt til at sælge Gaarden. De til 520,000 Kr., deraf Jordværdien 373,350 brændte Bygninger var forsikret for Kr. Besætningen bestod ved samme T id 54,486 Kr. og det brændte Inventar for af 170 Malkekøer og Ungkreaturer og 4593 Kr. Fru Selchau-Hansen solgte da 29 Heste og Plagge. Gaarden og den tilgodehavende Assu rance til Alexander Michelsen for den HOLMEGAARD ejedes ifølge Lolland- samlede Prioritetssum, der udgjorde Falsters Stiftsamts Kopiboger 1768 af 215,000 Kr. Arealet var 484 Td. Ld. Strandkontrollør Friderik Wilhelm; Hartkornet 44 Td., Besætning, Avl og om Gaardens Størrelse findes ingen Inventar var vurderet til 55,000 Kr. Oplysning i den kopierede Tjeneste Engholm havde altsaa tabt ikke min skrivelse; men ret stor har den næppe dre end 59,000 Kr. paa Gaarden. været. I 1839 er den i al Fald kun paa Michelsen beholdt Gaarden til 1904 15 Td. Hartkorn efter den gamle Ma- HOLMEGAARD ADAMSGAVE 37 trikel. hvilket efter Gaardens Ansættelse P. H. la Cour saaledes, at sidstnævnte i den nye Matrikel af 1844 omtrent fik Holmegaard og Wied Hovmolle ved svarer til 11 Td. Randers med Molle og Mejeri og et I 1839 faar Holmegaards daværende Jordtilliggende paa ca. 4 Td. Hartkorn. Ejer, Landvæsenskommissær N. Jacob Holmegaard blev ved Mageskiftet ansat sen Tilladelse til al lægge 3 Gaarde til en Værdi af 200,000 Kr., (hvoraf med hver 6 Td. Hartkorn (gammel Losore 18,000) og Hovmolle til 72,500 M atrikel) ind under Holmegaard mod Kr., (deraf Losoret 15,000). Paa Holme at bygge 3 Huse, et paa hver af de gaard hvilede en Prioritetsgæld paa nyerhvervede Lodder. Gaardcn kom 140,000 Kr. og paa Hovmolle 30,000 derefter op paa 33 Td. Hartkorn; men Kr. Disse Prioriteter overtoges af de blev ved den nye Matrikulering 1844 nye Ejere og Resultatet blev derefter sat ned til 26 Td. at la Cour udbe Hartkorn. talte 17,500 Kr. Ved Kobekon- kontant i Bytte. trakt af 1853 (Sko P. H. la Cour drev de 1855) sælger selv Gaardcn til N. Jabobsen Hol 1920, da han bort- megaard til fo r forpagtedc den til pagter C. Wied, Sonnen P. H. la Aalholm, der op Cour. Holme træder paa sin gaard har et T il Sons, Carl August ADAMSGAVE liggende paa 222 Wieds Vegne. Td. Ld. med 26 Kobesummen er ialt 58,000 Rigsdaler, Td. Hartkorn. Ejendomsskylden var 1920 deraf 4,400 Rigsdaler for Besætning ansat til 328,000 Kr., deraf Jordværdien og Inventar. Køberen overtager en 212,300 Kr. Besætningen bestod af 60 1. Prioritet i Overformynderiet paa Malkekoer, 40 Ungkreaturer og 14 Heste. 20,000 Rigsdaler, udsteder Obligation Til Holmegaard hørte i gamle Dage til N. Jacobsen paa 20,000 og udbetaler et Teglværk; et lille Hus ved Lande kontant 18,000 Rigsdaler. C. A. Wied vejen nær Gaarden kaldes endnu Potte boede paa Holmegaard indtil Slutnin mageriet. Det var væsentligt finere Ler gen af 80erne og bortforpagtede den brændingsprodukter her fremstilledes; derefter i nogle Aar. Hans Son, For bl. a. glasserede Sten til de saakaldte fatteren Gustav Wied, fødtes paa Holme „Porcellænsovne“ , hvoraf der endnu gaard og henlevede sin Barndom og findes nogle i Sognet. første Ungdom dér. Nogle store Linde træer i Haven bærer som Vidne herom ADAMSGAVE har antagelig siden hans Navnetræk indskaaret i Barken. 1686 været en Bondegaard under Chri- 1891 mageskiftede C. A. Wied med stiansdal og kom sammen med denne 38 BRANDERSLEV SOGN under Hardenberg, dog vistnok som en Ejer af samme Navn) for 25,300 Rigs Gaard udenfor Lensgodset. Adamsgave daler, hvoraf de 3000 var for Inven har sikkert fra gammel Tid været en tar og Besætning. iMollegaard ; et Kort fra Slutningen af 1907 overdrog Hans Nielsen, Adams 1700 Tallet viser Møllen liggende Syd gave til sin Son Hans Henrik Nielsen for Gaarden ved Vejen fra Branderslev for 130,000 Kr., (hvoraf 20,000 for Kirke til Christiansdal. I Begyndelsen af Losøre), samt en nærmere betegnet forrige Aarhundrede blev Mollen flyttet Aftægtsydelse. Hartkornet var da gen til Abildtorpe. men 1846 flyttede Adams nem forskellige Smaasalg bragt ned til gaves daværende Ejer den tilbage til 17*/s Td. og Arvefæsteafgiften til 37'•-> dens nuværende Plads ved Gaarden. Paa Td. Hvede og lige saa meget Byg. gældende Ejer, I 1920 afløste Dannebrogs Nielsen i Hen mand Hans Niel hold til den nye sen, havde alle l'æsteaflosnings- rede i 1842 kobt lov Arvefæste Adamsgave af afgiften med en Grevskabet for kontant Udbeta 16.000 Rigsdaler ling en Gang for og en Arvefaiste- alle paa 22,105 afgift paa 40 Td. Kroner. Hvede og 40 Td. Til Gaarden Byg om Aaret, horer fremdeles samt en Afgift Mølle og Ba paa 250 Rigs VENNERSHAAB geri. Det state daler ved hvert lige Stuehus er Ejerskifte. Hans Nielsen efterlod sig ved opfort 1907. Udbygningerne er ligeledes sin Dod 1855 kun umyndige Born og nye. Arealet er 133 Td. Ld., hvoraf de Boet lod derfor Gaarden sælge ved 23 ligger i Herredskirke Sogn. Ejen offentlig Auktion. Efter at der var af domsskylden var 1920 ansat til 230,000 holdt ikke mindre end 6 Auktioner, fik Kr., deraf 152,000 Jordværdi. Besæt endelig den afdodes Svoger, Sognefoged ningen bestod af 60 Malkekoer, 30 David Hansen, som var den højst- Stk. Ungkvæg og 18 Heste. bydende ved Auktionerne, overdraget Gaarden, med dens 18 Td. Hartkorn VENNERSHAAB er i sit nuværende og Møllen samt 6 tilliggende Huse for Omfang og Udseende en helt ny Gaard. 23,350 Rigsdaler. 1909 erhvervede Proprietær Magnus 1870 solgte David Hansen Adams Ottesen gennem Mageskifte Gaarden, gave til sin Svigersøn, Hans Nielsen, der den Gang havde et Tilliggende paa (der var Søn af Gaardens før nævnte ca. 65 Td. Ld. og blev ansat til en STØRRE GAARDE 39
Væ rdi af 70.000 Kr. ; 1912 købte Otte- af Gaardejerne Rs. Jensen og Anders sen P. Knudsens Gaard med 55 Td. Jensen. Arealet var 54 Td. Ld. og Købe Ld. for 68,000 Kr. og 1913 koble han summen 55,500 Kr. Aage la Cour lagde endvidere af Georg Skafte Knudsen 35 derefter 54 Td. Ld. af Sandbvgaard Td. Ld. for -15,500 Kr. Alle 3 Ejen under Frihavegaard og solgte Resten. domme blev lagt Senere kobte han sammen til een, endnu et Par min ----- det nuværende dre Ejendomme Vennershaab — og lagde under der efter forskelli Frihavegaard, saa ge mindre Frasalg dennes Areal nu og Tilkob nu bar er 123 Td. Ld. et samlet T illig med 15 Td. Hart gende paa 149 korn. Halvdelen
Td. Ld., med 20 FRIHAVEGAARD af Jorden ligger Tonder Hartkorn. i Sandby Sogn. Bygningerne er nyopførte Aarene 1911 — Gaarden er nyopbygget i Aarene 12. Ejendomsskylden var 'i 1920 ansat 1912— 16. I 1920 var Ejendomsskylden til 228,000 Kr., deraf 144,000 Kr. Jord 143.C00 Kr., deraf Jordværdi 102,000. værdi. Besætningen bestod af 45 Malke Besætningen bestod af 35 Malkekoer, koer, 25 Stk. Ung 16 Stk. Ungkvæg kvæg og 18 Heste. og 9 Heste.
F R IH A V E - E L M E L U N D GAARD er lige havde indtil 1909 ledes i sit nu kun 75 Td. Ld. værende Udseen I 1899 kobte H. P. de og Omfang en M. Ottesen „E l ny Gaard, men melund“ af sin Navnet er gam Fader H. P. Otte melt ; paa Matri sen, „Gertruds-
kelkortet af 1777 ELMELUND minde“,for57,000 findes de Gaar- Kr., 1909 kobte den nærmest liggende Marker betegnet H. P. M. Ottesen af Branderslev Kom som Frihami og forsynet med en mune to Ejendomme paa tilsammen Signatur, som lader formode, at den da 21 Td. Ld. for 11,191 Kr. I 1916 kobte for en Del bestod af Krat med en han en Ejendom paa 7 Td. Ld. af Par moseagtig Sænkning i Midten. cellist H. P. Jensen for 15,000 Kr. og Proprietær Aage la Cour paa „Sand- i 1919 kobte han Kommunens Fattig- bygaard“ købte i 1909 „Frihavegaard“ gaard og beholdt heraf 7 '/s Td. Ld., 40 BRANDERSLEV SOGN
der stod ham i 12,248 Kr. „ Elme et ringe Levebrod“ . Om Gaven, der lundes samlede Areal er derefter skulde være en bestandig Heftelse paa 107 Td. Ld. med 15 Td. Hartkorn. Kirken, oprettede Magistraten i Nakskov I 1920 var Ejendomsskylden ansat til 3. Juni 1768 det nødvendige Dokument. 151.000 Kr., deraf Jordværdi 103,000 Kr. Dette Legat, der ligeledes omtales i Hoff Besætningen bestod af 33 Malkekoer, manns Samlinger, er ogsaa forsvundet. 20 Ungkreaturer samt 9 Heste og I Testamente af 29. Juni 1854 opretter et Par Plagge. Gaardejer Jens Clausen og Hustru, Jarl- — Af andre storre Gaarde kan endnu stensgaard, et Legat paa 300 Rigsdaler, nævnes: Den gamle Sogaard med 99 hvis Renter skal anvendes til Vedlige Td. Ld., 9Td. Hartkorn; Ejendomsskyld holdelse af deres Gravsted, og hvad der 130.000 Kr., deraf Jordværdi 90,375. maatte blive tilovers derfra skulde gives Gtrtrudsmindc, 92 Td. Ld., 12 Td. til de Fattige. Legatet bestyres af Sogne- Hartkorn; Ejendomsskyld 140,000 Kr., raadet. Renten er 24 Kr. aarlig. Hvad deraf Jordværdi 89,600 Kr. Jarlsiens- der bliver tilovers fra Vedligeholdelsen gaard med 88 Td. Ld., 11 Td. Hart gaar ind i Kommunens Kasse. korn; Ejendomsskyld 120,000 Kr., deraf KOMMUNEN havde i Februar 1921 Jordværdi 75,200 Kr. 793 Indbyggere, i 1901 var Indbygger LEGATERNE i Kommunen har væ tallet 640, i 1840 var det 549 og i 1801 ret følgende: Ved Fundats af 6. Juli kun 380. Kommunens samlede Areal er 1699 stifter Biskop Frantz Thestrup et 2796 Td. Ld. med 321 Td. Hartkorn. Legat med en Kapital paa 50 Rigsdaler, Der er i Kommunen ialt 110 Ejen som hans Efterfolger i Embedet som domme. Foruden de foran omtalte Sognepræst i Nakskov og Branderslev større Gaarde er der 7 Bondergaarde gav ham for „et Hus ved Kirken, opfort paa fra 17 til 54 Td. Ld., 10 Parcellist- til Præstens og Sognefolkenes Tjeneste steder paa fra 6 til 15 Td. Ld. og 14 samt tvende Fattige deres Husværelse.“ Husmandssteder paa fra 1 til 4 Td. Ld. Legatet skulde bestyres af Provsten og Resten af Ejendommene er Huse med Sognepræsten. Af de aarlige Renter Haver. Under Kommunen horer den skulde de to Degne have hver '/», nem ubeboede Kuddeholm i Nakskov Fjord. lig 3 Mark, og Almisselemmerne lige Kommunens finansielle Stilling frem- saa meget. Legatet, der findes omtalt i gaar af nedenstaaende Oversigt over Hoffmanns Samlinger af Fundatser, er dens Formue, Gæld og Skatteligning. nu forsvundet. Den stærke Stigning i Formuen 1919— I en Købekontrakt om Adserstrup 20 hidrører fra Salget af Fattiggaarden. Gaard og Gods samt Branderslev De to Poster : Hartkorns-Skattenummer Konge- og Kirketiende tilsagde Krigs- og Indbygger-Skattenummer i dette og raad Lauritz Smith Degnen i Branders- følgende Skemaer, fremkommer paa lev 10 Ridsdaler at nyde „til evig Tid af den Maade, at man opfører samtlige Branderslev Kirke, formedelst han haver 68 Landkommuner i Maribo Amt i FINANSIEL STILLING 41
Nummerorden i to Rækker saaledes, I den anden Række opføres Kommu- at man i den ene Række sætter den nerne paa tilsvarende Maade i Nummer- Kommune, der har lavest Skat i For- . orden efter Forholdet mellem Skattens hold til Hartkornsmængden, som Nr. I Størrelse og Indbyggertallet. Tallene fra og den, der har højest Skat, som Nr. 68. 1919—20 foreligger ikke da dette skrives.
1909-10 1913-14 1916-17 1919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. F orm u e...... 55,055 62,000 62,000 99399 G æ ld ...... 17,658 21,630 21377 7,781 Ligning paa fast E jendom ...... 6,954 9,257 15,351 15,256 „ „ „ Formue og Lejlighed...... 2369 2£73 5,004 5,323 Samlet Skattebelob pr. Td. H artko rn...... 28 37 63 64 „ » „ Indbygger ...... 14 18 27 28 Hartkorns-Skattenummer...... 11 19 43 ? Indbygger-Skatlenummcr...... 44 54 65 ? Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 2,433,300 2,433,300 3,328,400 4314,100
6 42
HERREDSKIRKE LILLE LØJTOPTE SOGN
erredsnavnet kaster Glans Bonder har haft deres Tingsted i Hors over Kommunen, thi det fortæller lunde; men i hele den historiske Tid Hos, at det lille Sogn i længst henrundne har Sandbjerg været Tingsted for Norre Dage har været et Samlingspunkt inden herred, en Ære det bevarede indtil man for Herredet. Vi skal maaske tusind for et Par Hundred Aar tilbage flyttede Aar tilbage i Tiden for at finde Oprin Tingstedet til Nakskov. delsen til den Forrangsstilling, der til Kommunens fjerne Glansperiode er faldt Herredskirke som det mest centralt dog ikke helt udmaalt gennem dens beliggende Sogn i Norreherred. I alle dragende Magt som Kirkens og Rettens andre Kommuner har baade Kirken og Midtpunkt. Den har haft en tredie og Sognet faaet Navn efter den mest til Tider endnu større Tiltrækningskraft; betydende By indenfor Sognegrænsen. thi paa Bjerreby Mark lige nedenfor I Herredskirke er det anderledes. Der Herredskirke laa gennem Katolicismens er ikke og har aldrig været nogen By Aarhundreder en hellig Kilde, vidt be i Sognet af dette Navn. Meget taler da rømt forsin undergørende Kraft. Tusin for, at Kirken, der bærer Herredsnavnet, der og atter Tusinder er gennem de ogsaa har været Herredets første. Nogen vekslende Tider valfartet til denne Kilde Vished herfor har man ikke; men der for at genvinde deres tabte Helse og imod véd man, at Kirken gennem et finde Lægedom for deres Vunder. halvt Aartusinde har været om man saa Som Kirkens og Rettens Hovedsæde tor sige Norreherreds „Domkirke“ , eller og Mirakelkurenes Hjemsted har Her Konventskirke, hvor Herredets Gejstlig redskirke-Lille Lojtofte hævet sig over hed samledes og drøftede Fælles alle Herredets øvrige Sogne som anliggender af baade aandelig og timelig Midtpunkt og Toppunkt i det lille Sam Art og dette Forhold blev forst ændret, fund. Men Herlighederne svandt en for da Christian IV ophævede Herreds en. Med Reformationen blev Helligkilden konventerne. manet ned i Hedenskabets Mørke, og Hvad her er sagt gælder kun det ene de, der fremdeles besøgte den, niaatte af Kommunens to Sogne, men Lojtofte gore det i Smug og uden Kirkens Vel behøver derfor ikke at staa tilbage for signelse. Et Hundred Aar efter røg Herredskirke, thi hvad der i gejstlig Konventsherligheden i Lyset og atter Henseende gælder for det sidste, gælder Hundred Aar senere sank Herredsting i retslig Henseende for det førstnævnte. huset i Grus, Glansperioden var der Norreherreds Tinghus laa nemlig paa med langsomt ebbet ud og Trængsels Sandbjerg Hede i Lojtofte Sogn. Det er tiderne fulgte den Skridt for Skridt i muligt, maaske sandsynligt, at Oldtidens Hælene. Men set i Historiens Lys staar GENERALSTABSKORT 43
Si/Kf for fl
St^t/OjUtûr dm nI
fl/r/r^b1
I'i
Ú ¿ £ i 6* 44 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
der endnu Glans om det lille Dobbelt bevoksning. Navnet betyder da den sogn i Herredets Midte. lodne eller bevoksede Tofte, i M od Hvilket af de to Sogne: Herredskirke sætning til Bartofte. eller Lille-Lojtofte, der er Modersognet Oplysningerne fra Middelalderen er til det andet er ikke helt let at afgore; her som de fleste andre Steder i men at de oprindelig har dannet et Sognene ret sparsomme. Rhodc fo r Sogn synes utvivlsomt. En nojere tæller et Sagn om, at der i det niende Granskning af omstaaende Generalstabs- Aarhundrede har staaet et Slag paa kort vil fore de fleste til den Antagelse, Sognets Marker, og at „en Del Vender at Lille-Lojtofte er skaaret ud af Her og Obotriter her blev begravne“. Mere redskirke; thi ellers synes det noget haandfaste, men ogsaa mere fattige er uforklarligt, at Lille-Lojtofte omtrent paa følgende Oplysninger: Aar 1400 kobte alle Sider er omgivet af Herredskirke Dronning Margrethe Gods i Lojtofte Sogn; var sidstnævnte udskaaret af Sogn. 1460 ejede Degnen i Lojtofte 8 Lojtofte vilde der vel bl. a. ikke være Skæpper Land, der kaldtes Kictnpekorz- fremkommet det urimelige Forhold, at ager. 1504 nævnes Graamudes Jord i Beboerne i den ostre Del af Herreds Vester Løjtofte. V or Frue Alter i Nak kirke Sogn skal tvers igennem Lille- skov Kirke ejede paa samme Tid et Lojtofte Sogn og forbi dets Kirke for Par Gaarde i Bjerreby og 3 Skæpper at naa deres Sognekirke. Dette Forhold Land i Torskevænget. Kong Hans gav synes kun at finde sin Forklaring, naar Bønderne i Øster og Vester Karleby Herredskirke har været den ældste og samt Ringseby et Brev paa, at de maa afgivende Part, der har villet beholde nyde og beholde den Jord, de har heg alt, hvad beholdes kunde. net fra deres Fælled. Antagelig har da Mærkelige er ogsaa de 5 Enklaver den omskrevne Jord eller en Del af til Lille-Lojtofte Sogn, der ligger u d e n den tilhørt Kronen. f o r Herredskirke Grænser og som ind Under Svenskekrigen i 1659 blev det byrdes adskilte Pletter griber ind i Nabo meste af Sognet raseret og baade Selv- sognene med 4 i Halsted og 1 i Kobelev. ejerbonder og Fæstebønder blev fuld M a a s k e har de deres Oprindelse i stændig ruinerede. Fæstegaardene satte Jordegods, der er skænket til den ny Herremændene nogenlunde hurtig i byggede Lille-Lojtofte Kirke og derefter Stand, men Selvejergaardene kneb det indlemmet i Sognet. Disse Enklaver anderledes med og adskillige af dem bidrager iovrigt deres til at øge den gled for en Slik eller for intet ind i næsten fantastiske Uregelmæssighed i Fæstegaardenes Rækker. Kommunens Grænselinier. 1743 blev der gennem-Amtsforvalterne Herredskirkenavnet forklarer sig selv. afkrævet Præsterne forskellige Oplysnin Lojtofte er en Forvanskning af Lodne- ger, der var tænkt benyttet til en tofte; det gamle danske Ord lodne be Danmarksbeskrivelse. Værket blev først tegner anvendt som Stednavn en Krat til en Menneskealder senere, da Pontoppi- GAMLE DAGES LANDBRUG 45 dan udgav sit Danske Atlas; men Ind deres Udgifter. Af Rug. Havre og Æ rter saaes beretningerne, der giver flere interessante næppe mere end at Bonderne til dem selv og deres Kreaturer at underholde kan komme Oplysninger, ligger fremdeles i det kgl. ud (af det) med efterdi her er ikkun liden Biblioteks Manuskriptsamlinger, I Ind Hocbund og Græsning. Siden her er Mangel beretningen fra Herredskirke-Lille Løj paa Græsning om Sommeren og Hoc om tofte skriver Sognepræsten Edvard Bejer- Vinteren, bliver ikkun lidet Kreatur tillagt, holm bl. a. følgende, der giver et godt næppe saa meget, som Bondernc selv kan benytte sig af til Underholdning. Begreb om den „Hojde“, Landbruget den Gang stod paa: Der kræves ikke megen Fantasi for Vester Karleby Hced som i Længde og af denne Beretning at danne sig en Fore Bredde kan være en halv Fjerding Vej, græn stilling om Landbrugets usle Kaar paa ser eller rettere ligger til fællig med Øster de Tider. Karleby, llalstcd og Tvedc Hced, bruges til omliggende Byers fælles Græsning, og kan I Herredskirke Sogn ligger Byerne ikke undværes til anden Brug eller til at ploje eller saae paa, med mindre Indbyggernes Vester Karleby, lljerreby, Store l.ojtofte Kreaturer skulde krepere om Sommeren for og Ringscby samt llulskov-Huse; i Fode. Lille Løjtofte Sogn Byerne Lille Loj- Hced var altsaa Betegnelsen for de tofte og Sandbjerg, endvidere horer 3 store Græsfælleder, der aldrig blev af Gaardene i Øster Karleby under behandlet med Plov eller Harve eller i dette Sogn. det hele rørt. Ordet er nu forvansket til Hede og denne Betegnelse bruges VESTER KARLEBY er Hovedbyen i endnu rundt om for mange af de tid Herredskirke Sogn og anvendtes i ældre ligere Fælleder, men med Hede i Tid hyppigt som Betegnelse for det. almindelig Forstand har Ordet altsaa I smaalandske Registre hedder det f. Eks. intet at gøre. Pastor Bejerholms Be 12. Januar 1680, at Hans Ifversen be mærkninger viser, hvor mægtige disse skikkes til Sognepræst i „Herredskirke Græsfælleder var. Den Heed, der her eller Carleby Menighed som den alm in er Tale om, naaede altsaa i en Bredde delig kaldes“ . Ordet Karl er i gammel af en halv Fjerding Vej ellej derover Dansk Benævnelsen for et Kær og fra Vester Karleby over Øster Karleby Karleby betyder altsaa Byen ved Kæret. og Halsted Hede tilTvede i umiddelbar Det lavtliggende Areal om kring Præste- Nærhed af Vesterborg — et Areal paa gaarden, hvor Byen oprindeligjhar haft Tusinder af Tønder Land alene for sin Plads, viser Navnets Berettigelse i disse Landsbyers Vedkommende. At Ud ældre Tid, hvor sikkert en Del af det byttet af dette mægtige Græsareal har har staaet under Vand. været usselt fremgaar af det følgende 1660 vilde Regeringen have Oplysning i Præstens Indberetning: om den Skade, Svenskerne havde for Her saaes Hvede og Byg fornemmelig, voldt, og der blev da „opkrævet og ud hvoraf Bondernc sælger lidet til (Dækning af) meldt“ 8 Mænd, der „med første Lejlig 46 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
hed skulde begive sig til alle Kronens kan ej ringere forfærdiges og opbygges end Gaarde i Nørreherred og dem paa det for Penge 100 Daler. grangiveligste at syne og besigte, hvor Af de her nævnte 3 Selvejergaarde ledes de ere ved lige og Magt holden i Byen stod altsaa de to ode og skulde paa Tømmer, Lægter, Leer ( vægge) og helt genopbygges, medens den tredie Tag, Lofter, Døre, Porte, Vinduer og vel var stærkt ødelagt men dog kunde Vindueskarme, Ovne, Ildsteder og Kiol- repareres. Fæstegaardene var begge helt lerne, og hvem der kan være pantsatte ødelagt og Præstegaarden stærkt med til andre, det rigtigen specificere og taget. Vurderingen af Skaden var ikke navngive og inden Tinge at give be ensbetydende med, at den blev udbedret; skrevne.“ 16. Oktober 1660 afgav de 8 thi Matriklen af 1664 noterer 6 ode Mænd paa Norreherreds Ting deres Skon Ejendomsgaarde (altsaa 3 foruden de over Skaden og Bekostningen ved at ovennævnte), samt 1 ode og 2 beboede reparere den. Det fremgik heraf, at Fæstegaarde og 2 beboede Hussteder. Genopbyggelsen af en nedbrændt større Eftersom Fjenden aldeles systematisk Bondegaard var anslaaet til 150 å 200 havde odelagt alt, hvad han kom Rigsdaler. For Vester Karleby ser deres i Nærheden af, og Landet var stærkt Opgørelse — der findes i Rentekammer forarmet, er det klart, at der maatte papirerne i Rigsarkivet — saaledes ud: gaa lang Tid inden Skaden blev ud
Laurids Ledtzocs Ejendomsgaard er af bedret. Fjenden ruineret og staar ode, kan ej ringere Naar man ved, hvor vanskelig det i forfærdiges end 120 Daler. ældre Tid ofte var at faa sat Rets Peder Michclsens Ejendomsgaard er ganske maskineriet i Bevægelse, selv hvor det af Fjenden ruineret og ode, kan ej ringere drejede sig om betydningsfulde Ting, opbygges end for Penge 200 Daler. Michel Brochers Ejendomsgaard er af Fjen gør det et mærkeligt Indtryk at se, at den ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og man i 1589 sætter et stort Retsapparat Tag og Vinduer, kan ej ringere repareres end i Gang for et Egetraes Skyld. Den 21. for 40 Daler. Marts nævnte Aar faar 3 saa betydelige Jens Pedersens Brembsis Fæstegaard er i Adelsmænd som Mogens Giøe til Bre- Fjendens Tid afbrændt og ode, kan ej ringere opbygges end 80 Daler. mersvold.MortenVenstermand til Kroinge Peder Knudtzens Fæstegaard er ganske af og Erik Mogensen til Bramslycke nemlig Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer Brev om at undersøge og dømme i en og Tag, kan ej ringere opbygges og forfær Sag mellem Maren Rasmus Hansens diges end Penge 200 Daler. (Enke) og Peter Alsing, begge af Karleby. Præstegaarden, der jo ligger i Vester Striden staar om en Eg som sidstnævnte Karleby, er antagelig ved en Afskrivnings har fældet i Karleby Skov; han paastaar, fejl henregnet under Ringseby. Det hed at den stod paa hans Grund, men der om den: Maren Rasmus Hansens paastaar lige Præstegaarden befindes og af Fjenden saa bestemt, at den stod paa hendes. ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og Tag, Der har i Sagen først været opkrævet VESTER KARLEBY 47
12 Mand til at domme og siden 16 Omraade ligger foruden Præstegaarden Mænd og de har domt mod hinanden. der tidligere havde et Tilliggende paa Sagen har derefter været indstævnet for over 80 Td. Ld., men nu er udstykket, Lollands Landsret, der har henvist den følgende større Gaarde: Vasemosegaard til Undersøgelse og Paakendelse af med 81 Td. Ld. 7 Td. Hartkorn og „gode Mænd“ . Som saadanne udpeges 120,000 Kroners Ejendomsskyld, deraf nu de tre nævnte Adelsmænd, der faar Jordværdi 84,600. Skævenborg med 90 Paalæg om at rejse til Aastedet, stævne Td. Ld. 7' a Td. Hartkorn, 135,000 Kr.s Parter og Vidner og afgøre, hvilken af Ejendomsskyld, deraf 89,000 Jordværdi. de to Domme (de 12 Mænds eller Troldelundsgaard med 80 Td. Ld. 10 de 16 Mænds), der er rigtig. — Saa Td. Hartkorn og 120,000 Ejendomsskyld, meget kunde der altsaa den Gang deraf 82,500 Jordværdi. Mejeriet Ly, komme ud af saa lidt som en Eg i de der tidligere har været Fællesmejeri, Tider var. Der savnes forovrigt O p men nu ejes af Mælkekondenserings lysninger om det videre Forlob af den fabriken i Nakskov, ligger ligeledes celebre Sag. — Den her omtalte indenfor Vester Karlebys Omraade. Karleby Skov kaldes i Takseringsbogen fra 1682 og i flere andre Doku BJERREBY er antagelig afledet af menter Kallund, og under samme det olddanskc Mandsnavn Biarne eller Navn figurerer den i Sognepræst Biari, saa den oprindelig har heddet Bejrholms for nævnte Indberetning. Biarneby eller Biareby. Selvejer- Han skriver om den: „Til W. Karleby bønderne i Bjerreby findes gentagne er en liden Skov kaldet Callund, den Gange omtalt i Kancellibogerne, saa- er i Længde og Bredde et halvt Bøsse ledes 1570, 1601 og 1611, det drejer skud. Den er for nogle Aar siden af et sig i alle disse Tilfælde om Selvejer- Smaakrat indfredet og opelsket, saa at bøndernes Ret til at være fri for at den er en liden Hegningsskov og ganske „lægges i Læg“ , altsaa yde Militærtjene faa Eger; er ellers ikke af nogen ste, en Forret, som de (sammen med Betydning.“ — 1833 nævner Dr. Larsen nogle Bønder i Holleby og Emb) havde i sin Bog Skoven som „en lille Krat- haft „fra Arrilds Tid“, men som Lehns- skov, Karlelund.“ Men senere er den manden vilde formene dem. I alle 3 yderligere indskrænket, idet man om Tilfælde fik de Ret til at bevare det kring Midten af forrige Aarhundrede gamle Privilegium mod at yde 10 Daler har ryddet et Stykke af den og paa en i Skat om Aaret, „saa længe Fejden Del af Arealet opført nogle Huse, der varer“ . benævnes Karlelund. Skoven, der er paa Om Bjerreby hedder det i de 8 Mænds 10—12 Td. Ld., er nu delt i 6 Parter, Synsforretning: hvoraf Troldelundsgaard, som ligger lige Anders Ibscns Ejcndomsgaard (er) i Fjende- ved Skoven, har den ene. tiden (bleven) ganske ode og afbrudt, kan ej Indenfor Vester Karlebys vidtstrakte ringere forfærdiges end 200 Daler. 48 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
Jorgen Hansens Ejemlomsgaard ligesaa Jens Kulds Ejendomsgaard er i Fjendetiden 80 Daler. ganske ruineret og staar ode, kan ej ringere Peter Alortensens Fæstegaard (er) i Fiendc- opbygges end Penge 80 Daler. tiden helt Fafbrudt, han ej ringere opbygges Peder Soffrensens Fæstegaard af Fjenden end for Penge 80 Daler. udslaget 9 Vinduer og Karme, nok I Port AIaalsgaarden (som Fæster) Rasmus Han noget skamferet; kan ej ringere forfærdiges sen paaboer, (er) i Fjendetiden (blcven) brost- 10 Daler. fældig paa Tommer, Lægter, Leer og Tag, Niels Christensens Fæstegaard af Fjenden tilsammen for 70 Daler. ud i to Stuer udtaget 15 Vinduer, kan ej Niels Nielsen Jydes Fæstegaard er ganske ringere igen indsættes end 16 Daler. ruineret i Fjendetiden, kan ej ringere opbygges Peter Ottesens Fæstegaard udi Fjendeliden end for Penge 40 Daler. ruineret paa Vinduer, Lægter og Tag. til sammen udi Penge 20 Daler. Endnu i 1664 ligger alle Byens 4 Pelle Brogers Ejendomsgaard paa Al-(Stue) Selvejergaarde og 2 Fæstegaarde øde, huset af Fjenden udslaget 4 Vinduer og 4 medens der er 4 beboede Fæstehuse, Dore, tilsammen for 4 Daler. som ikke er faldet ind under Syns Christen Smids Fæstegaard er ganske ode og afbrudt, som var gjort for Svenskens T id : forretningen. kan ei ringere opbygges end for Penge 200 — Under Bjerreby hører Proprietær- Daler. gaarden Sanagaard, der senere skal om Store Løjtofte var ifølge denne Be tales. Herredskirke ligger ligeledes paa sigtigelse ikke lige saa stærkt medtaget Bjerrebys Grund og det samme var Tilfældet med den tidligere omtalte som de andre Byer, idet kun en Selv- ejergaard og to Fæstegaarde var ode, hellige Kilde. og den ene af de sidstnævnte var endda STORE LØJTOFTE har endnu den gaaet i Grus for Svenskekrigen. Men gamle „Loddenhed“ repra»senteret i de følgende trange Aar har ikke gjo rt Lojtofte Skov paa ca. 25 Td. Ld. delt det bedre; thi i 1664 havde Store i 3 Parter; den har tidligere været af Løjtofte ifølge Matrikelen 6 Fæstegaarde betydelig større Udstrækning; saa hver og 4 Ejendomsgaarde, der alle laa ode. Mand i Bjerreby og Store Løjtofte havde De af Fjenden haardt medtagne B ygnin sin Part. I de 8 Mænds Indberetning ger er altsaa ikke gjort i Stand og selv fra 1660 hedder det: de mindst medtagne er i Løbet af de følgende Aar opgivne og forladte. Peder Hansens Ejendomsgaard er udi — I Byen ligger Herregaarden Fjendetiden ganske afbrudt, undtagen et Hus. Kan ej ringere opbygges og forfærdiges end Gammeleje, der senere skal omtales, for Penge 150 Daler. og bl. a. Løjtojtegaard med 80 Td. Ld., Laurids Rasmussens Fæstegaard befindes 11V* Td. hartkorn, 134,000 Kr. Ejen udi Fjendetiden at være ruineret paa Tommer, domsskyld, hvoraf Jordværdi 87,880 Kr. Lægter, Leer og Tag; kan ej ringere for- færdiges end for Penge 50 Daler. RINGSEBY kan afledes af det old- Niels Kulds Fæstegaard er ganske ruineret og ode, som er sket i Fjendetid; kan ej danske Mandsnavn Ring i Lighed med ringere opbygges end 100 Daler. Ringsted og Ringstrup. I en fjern O ld SVENSKERNES HÆRVÆRK 49 tid har vel en Mand af dette Navn ubetydelig Part under Bulskovgaard i været Landsbyens Grundlægger ved at Halsted Sogn tilbage. tage dens Jord i Brug. Forøvrigt har Sognet haft endnu en Om Ringsebys Medfart under Svenske Skov, den saakaldte Sondre Skov, hvori krigen hedder det i de 8 Mænds Be baade Vester Karleby-, Ringseby- og retning: Øster Karleby-Bonderne havde Parter.
Rasmus Boesens Fæstegaard er ganske at Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer, LILLE LØJTOFTE er, som samlet Tag og Vinduer, kan ej ringere fortærdiges Landsby betragtet. Kommunens største. end Penge 100 Daler. Her ligger Lille Lojtofte Kirke, et Niels Rasmussens Fæstegaard ligesaa 100 Missionshus, samt den for begge Daler. Sogne fælles Skole. Byens slorste Niels Jørgensens Ejendomsgaard ligesaa 80 Daler. Gaard er liærenlsensminde med 70 Niels Madtzens Ejendomsgaard ligesaa 80 Td. Ld., 8Vs Td. Hartkorn. 112,000 Kr. Daler. Ejendomsskyld, deraf er 72,500 Kr. be Hans Rytters Gadehus er ganske afbrudt regnet som Jordværdi. og ode, kan ej ringere forfærdiges end for Lille Løjtofte blev helt odelagt af Penge 40 Daler. Christoffer Rytters Gadehus ganske afbrudt, Svenskerne. I de 8 Mænds Syns 16 Daler. forretning hedder det herom: Peder Lunds Hus af F'jcnden ruineret paa Simmcn Rasmussens Fæstegaard er ganske Loftet, kan ej ringere fortærdiges end for af Fjenden ruineret og borte, kan ej ring(ere) 6 Daler. opbygges end 40 Daler. Matrikelen af 1664 nævner 3 Ejen- Christoffer Pedersens Ejendomsgaard er af Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer domsgaarde, hvoraf de 2 øde og 5 og Tag; kan ej ringere igen opbygges end Fæstegaarde, hvoraf 1 ode, samt 7 Hus Penge 250 Daler. mandssteder, hvoraf 3 ode. Ringseby er Anders Soffrensens Fæstegaard ligesaa 80 altsaa bleven hurtigere ophjulpet end Daler. Sognets ovrige Byer. Erich Hansens Fæstegaard ligesaa 200 Daler. Af større Gaarde findes kun Ringse- Thimme Jensens Fæstegaard ganske af bygaard, som senere skal omtales. Fjenden afbrudt; kan ej ringere opbygges og forfærdiges end Penge 100 Daler. BULSKO V ligger dels i Halsted og Pelle Blachs Fæstegaard ligesaa 40 Daler. dels i Herredskirke Sogn; til sidst Præstegaarden er ganske af Fjenden af brudt og ode; kan ej ringere opbygges end nævnte Sogn hører egentlig kun en for Penge 100 Daler. Samling Huse. I tidligere Tid var det Areal, hvorpaa de ligger, skovbevokset. Det er altsaa Lille Lojtofte Præste- Baade Vester Karleby- og Ringseby- gaard her er Tale om ; men den var Bønder havde Skovparter saavel i Kal- allerede den Gang kun en Fæstegaard lund som i Bulskov; af denne sikkert og har ikke haft nogen Betydning som ret vidtstrakte Skov er nu kun en ret Præstegaard siden Reformationen. Man 7 50 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
er dog — ved Hjælp af den Afgift, der Niels Pedersen Thages Ejendomsgaard lige- hvilede paa den som Fæstegaard og indtil saa 120 Daler. Matt Hansens Fæstegaard ved Thing(hus)et den allersidste Tid ogsaa har ligget paa ligesaa 50 Daler. den som Ejendomsgaard — i Stand til at Fcstegaarden Bjerregaard, Anders Hansen kontastere, hvor Præstegaarden laa. Det paaboede, ligesaa 100 Daler. var Gaarden, der ligger Vest for Kirken Hans Bundes Fæstegaard er afbrudt og og støder umiddelbart op til denne. ode, som var sket for Svenskens Tid, 100 Daler. Tvende Gadehuse befindes at være i Sven SANDBJERG har faaet Navn efter skens Tid ruineret paa Lægter og andet, den Sandbanke, hvorpaa Byen har ligget 8 Daler. Byen brændte i Begyndelsen af 1612, I Sandbjerg laa som tidligere nævnt hvilket fremgaar af et Kongebrev til Norreherreds Tinghus. Sognepræst Bejr- Ejler Rud paa Sæbyholm og Ullerslev- holm skriver i sin tidligere nævnte Ind gaard (Wintersborg). I Brevet, der er beretning 1743: „Udi Lille Løjtofte Sogn dateret 17. April 1612, hedder det, at er paa Sandbjerg Hede ved Sandbjerg da Kongen har erfaret, at Ruds Skytte By Lollands Nørre Herreds Ting“. Ting modvillig har skudt Ild paa en Landsby huset maa da antagelig have ligget Syd kaldet Sandberri, paalægger Kongen for Landevejen, der gaar gennem Sand Eiler Rud at tage Skytten i Forvaring bjerg til Horslunde. Sandbjerg Heed, og passe, at han ikke undviger. Er han hvori ogsaa Lille Lojtofte havde Part, allerede rømt, skal Rud med Rid lade har været en i Udstrækning ret betydelig ham eftersøge, fange ham og forvare Fælled; thi den er ved Skatteansættelsen ham til nærmere Ordre. Undviger han i 1682 takseret til at kunne ernære 28 skal Rud komme til at staa Kongen til Høveder regnet Aaret rundt. Rette. — Formodentlig har den uheldige Møllen i Sandbjerg er af meget Skytte forlængst været over alle Bjerge. gammel Oprindelse; den har tidligere Han vidste jo det gjaldt hans Hals. Der haft en østligere Beliggenhed end nu, var nemlig Dødsstraf for Brandstiftelse nemlig paa Toppen af Sandbjerg Banke ved Uforsigtighed; thi en Brand var den lidt Nord for Landevejen. Gang — da Assurance var et ukendt Begreb — ensbetydende med de Brand ØSTER KARLEBY, der ligger dels i lidtes fuldkomne Ruin. i Halsted, dels i Lille Løjtofte Sogn, Om Svenskernes Hærgen i Sandbjerg har 3 af sine Gaarde liggende i sidst beretter de 8 Mænd 1660 : nævnte Sogn. Den største af dem er Peder Dreyers Ejendomsgaard er ganske Koldby gaard med 70V* Td. Ld„ 8*/s Td. afbrudt og borte, kan ej ringere forfsrdiges Hartkorn, 108,000 Kr. Ejendomsskyld, og opbygges end 300 Daler. hvoraf 76,600 Jordværdi. Pelle Andersen Stubes Ejendomsgaard be 1667 foretog Kronen et Mageskifte, findes at være af Fjenden ruineret paa Tom mer, Lægter, Leer og Tag, kan ej ringere hvorved den erhvervede Karlebygaard opbygges og forfsrdiges end Penge 100 Daler. i Lille Løjtofte Sogn af Hartkorn 19 HERREDSKIRKE 51
Td. og 2 Skp. Der er ikke nu og har op over dem, idet man der finder Rester ikke i de sidste Hundrede Aar været af de gamle Rundbuevinduer, nu halvt nogen Gaard indenfor Lojtofte Sogne dækket af Hvælvingerne. Taarnet er her grænse af den Storrelse og den nævnte i Modsætning til de fleste andre gamle Gaard maa da paa et tidligere Tids Kirker bygget samtidig med den ovrige punkt. maaske ved Udskiftningen, være Bygning eller i al Fald paa et meget bleven delt. Den nuværende Karleby- tidligt Tidspunkt; dets overste Del er gaard ligger i den under Halsted Sogn dog fornyet i en senere Tid. Paa Syd horende Del af Byen og dens Navn siden og Nordsiden har Taarnet 3 Støtte maa altsaa være af nyere Oprindelse. piller; den midterste paa sidst nævnte Side er mærkelig HERREDS ved sin Form , idet KIRKE ligger en dens nederste Del somt og frit paa er en halvrund en lille Hojde i Sojle. dens over Terræ net, saa man ste derimod fir fra dens Taarn kantet som de kan se alle Herre andre Stræbepil dets andre Kirker ler. Paa Kirkens med Undtagelse af Sydside er for Birket. Kirken er 5—6 Hundred opfort af rode Aar siden tilbyg Munkesten, der er get et Vaabenhus og i lange Tider med takket Gavl, har været over- der nu benyttes hvidtede, Den be- som Lighus. Vaa- staar af Kor. Skib HERREDSKIRKE benhuset dækker og Taarn; oprin og har tildels delig har den hvilet paa et svært Funda skamferet en pragtfuld, rigt profileret, ment af utilhugne Kampesten, der dog rundbuet Portal, der var Kirkens oprinde med Undtagelse af Taarnets Nordside lige Mandsindgang. Paa Nordsiden ses nu overalt er erstattet med en Sokkel Sporene af den yderst beskedne Kvinde af tilhugget Granit eller Mursten. indgangsportal. Endelig er der paa Ko Bygningen, der formodentlig stammer rets Sydside endnu en lille rundbuet fra Valdemarstiden. har været opfort i Portallevning fra den tidligere Præste- Rundbuestil med fladt Loft og højt indgang. Kirkens Indgang er nu i Taar siddende smaa Vinduer. Spor af disse nets Vestside. Gesimsen under Taget har ses endnu i Murens udvendige Flade. Murstensforsiringer i Tandsnit, der dog Hvælvingerne er senere indbygget, hvil gennem de skiftende Reparationer er ket bl. a. tydeligt ses, naar man gaar blevet noget uregelmæssige. T 52 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
Koret, der er af omtrent kvadratisk fader med Krone og stort Skæg og med Form, har en smuk Stjernehvælving. den korsfæstede Son mellem sine Knæ. Altertavlen er af Egetræ med pænt Skibet har to smukke Stjernehvæl udskaarne Renæssance-Ornamenter, om vinger. Prædikestolen er af meget be to Felter. Det nederste omfatter et nyere, skedent Udseende, delt i 3 Felter uden men slet Maleri med 3 staaende Figurer. Billeder eller Indskrift. Kirkestolene er Kristus, Johannes og Peder. I det over- kun et halvt Hundred Aar gamle. Orglet ste Felt sidder et ældre og bedre Maleri er vellydende og stort — næsten for af Magdalene. Paa stort til den lille Alterbordet staar to Kirke. Det er 1904 store Stager af pres skænket af Proprie set Blik med raa tær (i. E. P. Zacho, Ornamenter og In Gammeleje. Bag O rg skriptionen : „Her- let hænger en Træ ridts Kirke Anno tavle, som tidligere 1673.“ Solvkalken har haft Plads nede har paa Knappen 1 Kirken og som bar indgraveret „JESUS følgende Ind skrift: 1664“ , paa Skaalen „Vminbcr boller ertiq et Vaaben med Bog aebibat or oelforuemme IHnnD 9liel« Tbomoclou staverne T M H i forbnoi Vanbtaptaju flir- Trtkantstilling samt icixrraer ber paa Stebcn Indskriften: „Denne øg Sognctøiieb olber Kalk och Disch hal C>mebt« on Vi I le Voflr- ver Thomas Hol- tofte Sogucr lom boebe on bøbt I Store Voge- lentze foræret til tofte Slnno IG86 ben Herrids Kirke“ ; paa G AMMELT TRÆSKÆRERARI1EJDE 2 SJIartll i ban« Sliber« Skaalens modsatte 59. Star. ©ub ntfbe Side er samme Navnetræk og Vaaben bonnem en alæbelig ØoflanbeHc til bol« som paa Knappen. Paa Korets nordre Slminbelfe narft ©ub« SGie oa flirten« ©c- DtObelfe ban« efteilabte Gnfe ©obel 9hel«batter Væg hænger et kont udskaaret Egetræs lamt Gbtiften Sbomaelon i Sljeillnbrb benue skab til Opbevaring af de hellige Kar. ?afle boloer tabet betofte. 91u bar iea SRaalet I nordre Side af den meget lave Kor naab, nu bar iea 6eor bunben, itlenob' on bue staar en i Stilen ren og enkel og 6ebr-(ranti oeb 3elum ¡en ba« funben. 3eg smukt formet Døbefont af graat Mar liber nu laa oel i be llboalntc« ta lt boor mnen Soig og 9lob mig mere olnge ffal.* mor med tilhorende gammelt Messing fad. Over Korbuen ud mod Skibet hæn Taarnhallen, der gor Tjeneste som ger et meget gammelt og interessant Vaabenhus, har en smuk Krydshvælving. Træskærerarbejde, der forestiller Gud Lige indenfor Doren ligger en stor Grav- k ir k e r n e 53
sten, hvorpaa endnu kan læses: „Anno Dens Formue er 11,500 Kr.; Renten 1644 den 22. November døde Michel heraf. 460 Kr. om Aaret, anvendes til Jensen boede i Store Logtofte och ligger Kirkens Vedligeholdelse. herunder begrafven“. Paa en anden Sten ved Siden af kan nu kun læses LILLE LØJTOFTE KIRKE er baade Ordene: „Anno 1642 den 1. Martii lille og uanseelig; forsømt og mis d o d e ------I den søndre Mur er handlet er den bleven gennem Aar- indsat en stor Ligsten, der ogsaa tid hundreder og dog staar den som et ligere har ligget i Gulvet, hvorfor Skrif historisk Mindesmærke af stor Interesse. ten er noget udslidt. Stenen bærer i de Ingen anden lollandsk Kirke giver os fire Hjørner Evangelisttegnene. Af Ind nem lig en saa god Forestilling om U d skriften kan med Besvær læses følgende: seendet af de mange Landsbykirker, der „Herunder ligger begrafven erlig og opførtes i Valdemartiden, da de nyop- velact Mand Hans Andersen, Ridefoged fundne brændte store Sten — de saa- paa Adserstrupgaard dode udi hans kaldte Munkesten — gik deres Sejers Alders 35. Aar Anno 1660“. Resten er gang over Danmark. Oprindelig bestod saa afslidt, at det er ulæseligt. disse Kirker kun af Kor og Skib med I Vaabcnhusfts indre Mur er Opgang smaa rundbuede Vinduer siddende hojt til Taarnet, hvor der hænger en stor oppe under det flade Loft. Dagslyset Klokke med følgende Indskrift i to var derfor sparsomt i de smaa Kirke L in ie r: rum, men desto større festlig Virkning
„Anno 1584 hafver ihe eruerdige och crligc skabte da Katolicismens Rigdom af menner nied notten (?) her rasmus mus store Voxlys. Der var altid to Indgange, pastor lavris roedt och jens rasmussen kirche- en mindre paa Nordsiden for Kvinderne werge the harrest kirckc paa laaland efther og en større paa Sydsiden for Mændene. theris befaling thette ganske sogums folck De fleste af disse Kirker er senere ud thenne klocke lade st(o)ve till lubeck hos mattis benninck“. videt, først med et Vaabenhus, senere efter Reformationen ofte tillige med et Oversat paa mere læseligt dansk for Taarn samtidig med, at de flade Lofter tæller denne Indskrift: Anno 1584 har afløstes af Hvælvinger, og de smaa de ærværdige og ærlige Mænd, Hr. rundbuede Vinduer af større, mere eller Rasmus Mus, Pastor Lavrids Roedt og mindre — men oftest mindre — stil Kirkeværge Jens Rasmussen paa det fulde. Lille Løjtofte Kirke har ikke und- hele Sognefolks Bekostning ladet denne gaaet Vaabenhuset og Hvælvingen i Ko Klokke støbe hos Mattis Benninck i ret, grimme, inderlig grimme, firkantede Liibek, en meget kendt Klokkestøber. Vinduer er den heller ikke bleven fri Kirken har tidligere hørt under for, men Taarn og Hvælvinger i Skibet Baroniet Winthersborg og gik med dette har man ikke ofret paa den, saa det vilde over til Grevskabet Hardenberg, men ikke være uoverkommeligt at føre Kir er siden 1915 en selvejende Institution. ken tilbage til sin oprindelige Skikkelse. 54 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
Kirken er som nævnt hygget af rode ifølge Rhode kunde hores over hele .Munkesten, der forlængst er over hvidtede. Herredet, skont den ikke var stor. Under Taget er endnu bevaret store Omkring Midten at forrige Aarhundredc Fartier af den med Murstensforziringer revnede Klokken og blev omstobt hos prydede Gesims, der oprindelig har Gamst i Kobenhavn; den hænger mi strakt sig om hele Bygningen; men nu i en Luge i Korgavlen. kun findes paa Skibet. Skibet har som nævnt sit oprindelige Faa Korets Gavl og tildels paa Ski flade Loft, men uden synlige Bjælker. bets Nordside ses en rigt profileret Koret har en smuk Stjernehvælving. Atursfenssokkcl ovenpaa et Kampestens- Kirkens storste Sjældenhed er den fundament. Spore gamle smukke ne af de gamle Granitdobefon t, rundbuede Vindu der stammer fra er fremtræder ty den tidlige Middel deligt og det sam alder. Den paa me er Tilfældet Kirke mindes mær med Portalen over kernes Omrande den tidligere Kvin erfarne Viden deindgang paa skabsmand. Pro Nordsiden. Alands fessor Magnus Pe indgangen paa- tersen skriver i Sydsiden, der helt Illustreret Tidende dækkesafVaaben- for 9. Juni I87S huset, har en pragt i en Artikel om fuld, profileret Por denne Dobcfont tal, omtrent som LILLE LØJTOETE KIRKE bl. a. følgende: paa Herredskirke. Døbefonten i Loj- Gesimsen paa Skibets Svdmur ses lige tofte Kirke er et baade smukt og ledes over Vaabenhusets Loft. Det er mærkeligt middelalderligt Kunstværk. endvidere let at kontastere, at Vaaben- Rundt om Kummen er Christi Fodsels- huset er tildels ombygget, og at det for historie fremstillet i Relief; Midtbilledet denne Ombygning har haft meget tyk forestiller Christus i sin himmelske kere Afure end nu. Vælde siddende paa Guds Trone med Paa Kirkegaarden, der indhegnes af Livets Bog i den ene Haand, og den et Dige af vældige Kampesten, har tid anden velsignende oprakt; foran staar ligere staaet et Klokketaarn af Træ. en bedende Engel, som Repræsen Hofman nævner det i sit Supplement tant for de himmelske Hærskarer. til Danske Atlas (1774), men der savnes Disse to Figurer er uadskillige som Oplysning om, naar det er nedrevet. Dekoration fra den følgende Gruppe: I dette Trætaarn hang en Klokke, som Bebudelsen, hvor Englen foran Marie DØBEFONTEN I LØJTOFTE 55 danner en Pendant til den anden foran Kvinden, der udbryder : „Idag er en stor Guds Trone. Derefter ses Marias Besog Dag for m ig; thi jeg har set et Syn og hos Elisabeth; de to mindst heldige Frelse er født for Israel“ . Hun gik da Figurer i Rækken. Derpaa folger Christi ud til den anden Kvinde, Salome, og Fodsel; Maria hviler paa et Leje, der fortalte hende om Barnet og Underet. har Form som en Kurv og over hende Salome tvivlede og sagde, at hun kun er en Krybbe, hvori Christusbarnet vilde tro, naar^ hun med sin Haand ligger, ved Kryb kunde overtyde ben ses Æslet og sig om Sandhe Oxen; i Modsæt den, men da hun ning til andre udtalte det, hen- lignende Frem visnede hendes stillinger er Ma Haand og hun ria og Barnet henfaldt i For her uden Glorier, tvivlelse og Kla lifter denne fol ge og anraabte ger et Par G rup Gud om Hjælp: per. som er no da fremtraadte get vanskelige at en Yngling, som tyde. Ved forste sagde: Gaa ind Blik vilde man til Barnet, tilbed antage den sid det og beror det dende Figur — med din Haand, over hvis Hoved og du skal blive ses en Engel — karsk; thi han for den sovende er en Frelser for Josef, som Guds Verden og for Sendebud taler alle, som tro til og raader at DØBEI-'ONTFN paa ham. Hun fly til Ægypten, gik ind og be men ham kan det ikke være. for det rørte Klædet, hvori Barnet var svøbt. vilde forstyrre den chronologiske Orden, og i samme Nu var hun helbredet.“ som ellers noje er fulgt i Billederne. I Middelalderen var disse apokryfiske Sikkert maa man her soge Forkla Sagn fuldt saa vel kendte og troede, ring i det nye Testamentes apokry- som selve Evangelierne, saa det kan fiske Tradition om de to Fodsels ikke være paafaldende, at Kunstneren hjælpere, der lyder omtrent saaledes: har valgt at fremstille særlig et af „Den troende Kvinde er blevet mod af dem, der fortæller om et Mirakel af taget af Maria; efter Fodselen viser Christus som spædt Barn, i en Række en Engel sig med lysende Glans for af Billeder, som kun omfatter hans Fod- 56 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
scI og tidligste Barndom. Den derefter forfærdigede paa de Steder, hvor de følgende Gruppe forestiller Himlens findes, eller paa et fælles Værksted? Engel, som viser sig for Hyrden paa Fadet paa Døbefonten er ligeledes af Marken, der forbavset lofter sit Hoved hoj Ælde; det er et Messingfad, hvori og dækker sit Ansigt for det straalende er udhamret en Fremstilling af Synde Lys. Dernæst ses de tre Vise, som faldet; man ser baade Adam, Eva, moder for Herodes og modtager hans Slangen og Træet. Befaling at drage til Bethlehem. Paa Alteret er dannet af Mursten og bæ den anden Side af Kongen ses de atter, rer en stor Egetræs-Altertavle, der idet de frembærer Gaver for Maria og stammer fra Christian IV.s Tid. Den er Jesusbarnet. som her begge bærer Glo ret smagfuldt ornamenteret og inddelt rier; tæt hertil slutter sig den først- i to Felter; det nederste udfyldes af to omtalte Engel og Christus paa Guds store joniske Søjler og mellem dem et Trone, som ved et smukt Arrangement maadeligt Maleri af Kristus i Ernaus, i Billedernes Sammenhæng kan siges malet og indsat 1843. Det overste Felt at være baade „Begyndelsen og Enden“ . er tomt. Paa Alterbordet staar to Under dette Vs Alen brede Baand knæler Bronzestager med Indskriften; „Anders og sidder Engle, som synger Lovsange, Jensen Keldsmed 1616“ . Sølvkalken har og paa Foden fremstaar fantastiske paa Knappen „JHESUS“ og paa den Dragehoveder, som, hvis man turde udtungede Fod et lille Krucifiks i Relief. vove at udtyde den gamle Kunstners Disken er ligeledes af Sølv, men uden Tanke, kunde antages for en Billedfrem Inskription eller Mærker. stilling af Davids Psalme 148. 2. 7. Paa Korets Nordvæg hænger et Skab „Lover ham alle hans E n g le !...... med en gammel Dør omtrent som det Lover Herren af Jorden, I Drager og i Herredskirke, men ikke saa rigt ud- alle Afgrunde!“ skaaret. Prædikestolen ligner ogsaa Her Saadanne rigtudstyrede Døbefonte redskirkes og er som denne inddelt i med bibelske Fremstillinger er forholds simple Fyldninger uden Prydelser. Paa vis sjældne; naar man tager Hensyn til øverste Del af Kirkestolenes Forstykker den store Landudstrækning, hvori de ses Rester af Ornamenter i 17. Aar- er spredte, ligefra Kirken paa Gulland, hundredes Stil. Topstykkerne med det Sverig (især Skaane), Danmark, til meste af Ornamenterne er afskaarne, Sønderjylland og Holsten, maa man antagelig har en eller anden Præst og antage, at de alt i Middelalderen var Kirkeværge fundet dem for høje. ansete for sjældne Kunstværker af I Vaabenhusets vestre Mur er indsat megen Værdi. De bærer alle en vis en stor Gravsten med de kendte Frem Ensartethed i Udførelsen, og meget ofte stillinger af Kristi Liglægning og O p i Stenarten, hvori de er udarbejdede, standelse. 1 de 4 Hjørner ses Evange saa man ikke kan lade være at frem listerne. Skriften midt paa Stenen er sætte det Spørgsmaal: Er de ogsaa ulæselig, men der ses to utydelige LØJTOFTE KIRKE 57
Vaabenskjolde, der lader formode, at paa Kirkegaarden“. Hvorlænge dette har Stenen oprindelig er lagt over en Adels staaet paa, og hvornaar Kirkens Ejer mand. I Kanten staar med en sikkert fik gjort Ende paa Skandalen og fore senere indhugget S krift: „Jeppe Hansen taget den paatrængende Hovedreparation, Sognefoged i Lojtofte dode den 16. Maj melder Bejrholm intet om. 1650“. Stenen har formodentlig oprin Kirken har tidligere hort under Baro delig ligget i Skibets eller Korets Gulv, niet Wintersborg og gik med dette over men Folk, der kan huske langt tilbage til Grevskabet Hardenberg. Siden 1915 forklarer, at den har ligget paa Kirke- er den en selvejende Institution med gaarden, indtil den for et halvt Hundred en Formue paa 8,750 Kr.; Renterne Aar siden blev anbragt som Trinsten heraf, 350 Kr. aarlig, anvendes til Kir foran Vaabenhusdoren — og for 15— 16 kens Vedligeholdelse. Aar siden anbragtes paa sin nuværende Ved Kirkens Opførelse var det selv Plads. følgelig Meningen, at Lille Lojtofte Sognepræst Bcjrholm fortæller i sin skulde være en selvstændig Menighed. ofte nævnte Indberetning om en Tavle, Det har den ogsaa været til en Begyn der den Gang (1743) hang i Kirken. delse, men allerede i den katolske Tid Han har ikke taget nogen Afskrift af blev den lagt som Anneks under Tavlen, men nojes med at fortælle, hvad Herredskirke og her forblev den indtil Paaskriften omhandler. Efter dette har 1556. Den 25. August dette Aar ud Tavlen hængt som et Minde om den steder Christian III et Brev, hvori han utrolig forfaldne Tilstand Kirken stod „efter Forestilling af Borgmestre, Raad- i længe efter Svenskekrigen. Midt under mænd og mange Borgere i Nakskov“ Prædikenen 1. Juledag 1660 faldt saaledes tilstaar Kapellanen i Nakskov Tiende en af Bjælkerne ned i Kirken, men helt og Præstererne af Lojtofte Sogn „dog underfuldt saaledes, at ingen kom til saa at han skal besøge samme Sogn Skade. Bjælkerne ligger jo paa tværs og der gøre Sognefolket slig Tjeneste af Skibet og denne laa nærmest Koret, inden Kirken og uden, som en Sogne saa dens ene Ende var over Prædike præst sine Sognefolk pligtig er“. Lille stolen, hvor Præsten stod, og dens an Løjtofte forblev som Anneks under den Ende over „Fruentimmerstolen“, Nakskov indtil 1691. Den Kommission, men — hedder det i Beretningen — Christian V havde nedsat til en Om under Faldet drejede Bjælken sig, saa lægning af Pastoraterne paa Lolland, den faldt langs ad Kirkegulvet. Trods stillede Forslag om, at Kapellanen i denne haardhændede Advarsel synes Nakskov, der betjener Lille Løjtofte man ikke at have taget fat paa den Menighed „med største Besværlighed haardt tiltrængte Reparation; thi Tavlen og Armod, idet at Vejen er baade lang berettede videre, at en Søndag i 1661 og dyb, tre Fjerdingmil fra Byen“, og faldt Overdelen af Kirken ned, saa Præ Menigheden „bestaar kun i 16 Til sten derefter „maatte holde Tjeneste hørere“, bør i Stedet have Branderslev, 8 58 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
der kun ligger en Fjerdingvej fra Nak Skont Kjobing havde været saa heldig skov. Lille Lojtofte bor saa igen annek at blive Præst for begge de paany teres til Herredskirke Sogn. som og sammenlagte Sogne, var Kaldet ikke har „en fattig betrængt Præst“ og federe eller Præstens Økonomi ikke „eftersom de to Kirker kun ligger en storre end at hans efterlevende Kone Mark fra hinanden at beregne flux min og 11 Born blev læsset paa en Host dre end en halv Fjerdingvej“ . Kom vogn og med denne Befordring bragt missionens Forslag blev vedtaget og til hendes Fader, der var Præst i 17. April 1688 udstedtes den kgl. Reso Munkebo og vel næppe er bleven sær lution. hvorved Lille Lojtofte igen læg lig henrykt for pludselig at faa sin Hus ges under Herredskirke; men Ordningen stand fqroget med et Dusin sultne traadte forst i Kraft 9. Juni 1691, da Munde. Hans Jacobsen Kjobing blev kaldet til Kjobing afløstes af Edmund Rhode. Sognepræst for Herredskirke og Lille der efter et Aars Forlob blev sindssyg Lojtofte. og maalte tage Edvard Bejrholm fra Nakskov Skole til Kapellan. Rhode PRÆSTEHISTORIER er der nok af dode 1711 og Aaret efter blev Bejr for Herredskirke-Lille Lojtoftes Ved holm Sognepræst. Han var en hojst kommende. Rhode nævner forst Thure mærkelig Mand og skaffede sig ved Krage fra den katolske Tid. Han har sine aparte Meninger ikke faa F or næppe været noget Dydsmonster, i al trædeligheder. Medens han i 1705 endnu Fald kunde Almuen gennem Aarhundre- var i Nakskov og en Dag prædikede der fortælle, at han om Natten stod op som Vikar, udtalte han sig paa Prædike af Graven for at kyse alle, der vovede stolen med saa stor Ligefremhed om sig forbi Kirkegaarden. Byfoged Joachim Burserus og Korn- Hans Jacobsen Kjobing, som var maaler Mikkel Rasmussen, at de begge Præst i Herredskirke og Lille Lojtofte for Retten krævede ham til Regnskab fra 1691 til 1708, beretter i nogle Op for de fornærmende Udtalelser. Bejr tegnelser følgende, som Rhode gen holm maatte baade bede om Forladelse giver: 1695 stod Kirkeværgen og Jens og betale Sagsomkostningerne. Rhode Degns Enke aabenbar Skrifte, fordi hun fortæller endvidere om ham, at han ved ham havde bragt et dodfodt Barn altid gik til Kirken med Præstekraven til Verden. Da nu Enken, som Skik i Haanden, og at han, da Biskop Lod- var, rejste sig for at bede Menigheden berg en Gang besøgte ham, trakterede om Forladelse, sprang Kirkeværgens Bispen med Kaal og Flæsk og hans Kone ud af sin Stol, gav „denne fattige Tjenere med Suppe, Steg og Vin. 1738 Enke“ en Kindhest, „saa det Pladsk kom Bejrholm i alvorlig Forlegenhed, derefter“ og raabte „Jeg tilgiver Dig idet han blev tiltalt for at have døbt et baade med Haand og Mund. Du skal løsagtig Fruentimmers uægte Barn uden, ikke støtte Dig paa min Støtte“ . — som Loven bod. først at underrette PRÆSTEHISTORIER 59
Provsten om Kvindens Ophold i Sognet hele hendes gamle Synderegister kom og Barnets Fodsel og afvente nærmere nu for en Dag. Hun blev for Tyveri, O rdre fra Provsten. Saa vidt man kan Hæleri og Løgnagtighed dømt i Spinde se af „Smaalandske Tegneiser“, hvor huset paa Livstid. Sagen flere Gange omhandles, har Om Chr. Gottlieb Schlegel, der var Bcjrholm ladet sig dupere af Kvinden, Præst i Herredskirke-Lille Løjtofte fra der med stor Frækhed optraadte under 1791 til 1810, gik der ogsaa mange det fornemme Navn Sidsel Gyldenkrantz sære Historier. Det hed sig, at han var og paastod, at hun var gift. I Virkelig meget distræt og derfor stak alt, hvad heden var hun en simpel Tyvekvind. han kunde overkomme, til sig. I Virke Bejrholm blev ved Provsteretsdommen ligheden har den gode Præst nok lidt af 25. Juni 1738 domt fra Embedet, af Kleptomani (Stjælesyge); thi naar skont han paastod, at han havde til han besøgte Butikerne i Nakskov, put meldt Kvindens Ankomst og Barsel for tede han alle de Varer, han ubeset Provsten og at denne maatte have for kunde komme om ved i Lommen. lagt Brevet. Han ansøgte Kongen om Hans Kone sendte dem saa Dagen Benaadning og fik 5. September 1738 efter tilbage. Hver Søndag korte Præ ogsaa Tilladelse til at beholde Embedet sten lige fra Kirken til Sæbyholm, hvor mod at betale 5 Rigsdaler i Bøde til han var en velset, om end ikke synder Herredets Fattige og modtage Tilhold lig velagtet, Gæst hos Baron Holck- fra Bispen om at se sig bedre for en Winterfeldt. Der blev her spist og druk anden Gang. Bejrholm — der 1743 ket stærkt og drevet mange grove Løjer. skrev den oftnævnte Indberetning — Baronen havde f. Eks. opdaget, at Præ døde 1745 efter at have været Præst i sten i den stærke Sommervarme gik Sognet i over 30 Aar. — Det frække med nøgne Ben under Præstekjolen, Kvindemenneske, der havde bragt ham og en Søndag, da det var meget varmt, i den slemme Forlegenhed, blev først befalede Baronen saa en af sine Tjenere ved Lollands Landsting dømt til at at kaste Præstekjolen op over Hovedet „m iste sin Hud“ (kagstryges) og staa paa Præsten, saa snart han traadte ind aabenbar Skrifte. Hun var, medens Sa i Salen. Ordren blev udført og Afslø gen stod paa, anbragt i Nakskov Arrest, ringen hilst med stormende Munterhed men her havde hun ogsaa duperet Folk af det mere end livlige Herreselskab. — og havde ved „frække Anbringender“ lovrigt vidste Folk at fortælle, at Schle faaet Lov at komme ud af Arresten gel „kunde mere end sit Fadervor“, og mod at forblive i Byen; men hun var i Traad hermed falder følgende Be næppe kommet paa fri Fod, før hun retning, som Evald Tang Kristensen gjorde sig usynlig og saaledes undslap har faaet meddelt til sine Sagnsamlinger: Fuldbyrdelsen af den endnu ikke afsagte Schlegel var en Gang til Gilde sammen Dom. Senere blev hun arresteret i Ny med Nabopræsten; denne spurgte, om købing for et der begaaet Tyveri og de nu skulde køre hjem, og Schlegel, 8* 60 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
der endnu ikke onskede at bryde op, satte sig paa Stenten og kunde ikke svarede: „K or Du blot, — saa langt slippe derfra igen, for een gik hen og Du kan komme“ ; Nabopræsten korte, tog Lærredet af Haanden paa ham. men kom ikke langt, for Hestene blev GAMMELEJE er i sin nuværende staaende og det var ikke muligt at faa Herregaardsskikkelse ikke gammel. I dem al Stedet. Præsten stod af Vognen 1821 ægtede Gaardejer Peder Jensen og gik et lille Stykke hen ad Vejen, Zacho Gaardejer Lars Sørensens Enke saa gik Hestene, men ikke længere frem i Store Lojtofte og sammenlagdc de end Præsten havde været. Præsten to Gaarde; deres samlede Hartkorn var kunde intet se, men forstod nok, hvad 20 Td. og 2 Skp. I 1854 overdrog der var i Vejen og sagde til Kusken: Peder Jensen Zacho Gaarden til sin „Lad os slaa os til Ro til Schlegel Son Jens Peter Zacho for 12,640 kommer, for naar vi ikke videre“ . Rigsdaler. Jens Peter Zacho er Gam mel En Timestid efter ejes egentlige Ska kom Schlegel, ber. Han forøger „Hvad, holder du ved forskelligeTil- her endnu“ , sag kob Gaarden og de han, „ja, nu bringer derved skal jeg kore for dens H artkorn op an“ og saa var til 3 8 ' Td. og der intet i Vejen 1868 giver han med Nabopræ ved en tinglæst stens Heste. En GAMMELEJE Deklaration den anden Gang, da saaledes sammen- Schlegel var ude at kore, gik det købte Proprietærgaard Navnet „Gammel ham selv paa samme Maade; Hestene eje“ ; det kan ikke nu oplyses om han var pludselig ikke til at faa af Stedet, selv har opfundet Navnet eller det har men Schlegel vidste Raad. „Staa af“ , været knyttet til en af de oprindelige ved sagde han til Kusken, „og læg det Sammenlægningen udslettede Bønder- ene Vognhjul op i Vognen“ . Det gaarde. Jens Peter Zacho var en dygtig skete, og saa var der intet i Vejen; Landmand og lagde Grunden til den de kørte hjem paa 3 Hjul. — En Dag store og gode Kvægbesætning, hvoraf havde en Mand stjaalet et Stykke Lær den i sin Tid ansete „Gammelejestamme“ red i Præstegaarden, men det kom han fremelskedes. Han opbyggede i 1870— 71 daarligt fra-, thi da Schlegel opdagede Gaarden i den nuværende Skikkelse. det, sagde han til Folkene: „Pas nu Jens Peter Zacho overdrog 1894 paa, om lidt skal Tyven sidde herude „Gammeleje“ til sin Søn, Mads Peter paa Stenten“ . — Præsten gik saa ind Christian Ingvard Zacho, for 150,000 Kr. i sit Kammer, og snart efter kom (hvoraf de 100,000 stod som en 1. P ri Tyven med Lærredet i Haanden og oritet i Statsanstalten for Livsforsikring) GAMMELEJE 61 samt en aarlig Ydelse paa 3000 Kr. 1850 solgte Niels Raahauge Gaarden m. m. saalænge Sælgeren eller dennes til Niels Erik Petersen for 22,000 Rigsdaler Enke levede. og sidstnævnte solgte 11 Aar efter Gaar M. P. C. J. Zaclio, der yderligere den til sin Broder Peter Madsen Peter opdrev Gaarden og ikke mindst dens sen for 20,000 Rigsdaler. Madsen Peter Kvægbesætning, blev kun 39 Aar, idet sen døde 1883 efter at have bygget nye lian den 27. August 1901 pludselig dode Udhuse og udvidet Stuehuset. Hans om Bord paa Damperen „Sif“ i Nak Enke solgte i 1885 Sannagaard til Pro skov Havn. Han efterlod sig ingen Ar prietær Hans Skafte fra Langø for vinger og Faderen, der havde bygget 200.000 Kr., hvoraf de 20,000 regnedes sig en Villa ved Lojtoftevej, maattc da for Løsøre. atter overtage Gaarden. som han drev 1917 overdrog Skafte Gaarden til sin ved Bestyrer ind Svigersøn Proprie til 1912, da han, tær Johs. Bache- 86 Aar gammel vold. Sannagaard dode. Hans Dotre er paa 198 Td. Ld. arvede „Gammel med 25'/a Tonder eje“ og solgte den Hartkorn. Ejen samme Aar til domsskylden er Emil Krogh Mat 290,000 Kr., deraf zen for 350,000 213,500 Kr. Jord Kr. med en kon værdi. Besætnin tant Udbetaling gen bestaar af 50 paa 63,000 Kr. Malkekøer,25Ung- SANNAGAARD „Gammeleje“ har kvæg og 12 Heste. et Tilliggende paa 285 Td. Ld. med 38ws RINGSEBYGAARD er som Proprie- Tønder Hartkorn. Ejendomsskylden er tærgaard af ret ny Oprindelse. 1889 fik 420,000 Kr., deraf Jordværdi 299,850 Proprietær Wilh. Hansen Tilladelse til Kr. Besætningen bestaar af 80 Malke at sammenlægge sine 2 Gaarde paa køer, 30 Ungkreaturer og 16 Heste. henholdsvis 7 og 5 Td. Hartkorn og gav den deraf opstaaede nye Gaard SANNAGAARD har oprindelig været dens nuværende Navn. en mindre Arvefæstegaard under Sæby- 1910 solgte Wilh. Hansen Gaarden, holm (Hardenberg). Ved Sammenkob der da var paa ca. 100 Td. Ld. med af forskellige Ejendomme i første Halv 13 Td. Hartkorn til Vilh. Nielsen for del af forrige Aarhundrede blev den 86.000 Kroner med 24,500 Kr. Ud bragt op til 24 Td. Hartkorn; men betaling. Den nye Ejer forøgede Gaar- Arvefæstet paa den oprindelige Gaard dens Areal med ca. 30 Td. Ld. og blev først afløst 1876 fo r en Sum af solgte den 1920 til Forvalter Henry 2800 Kr. 62 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
Olsen, Wintersborg for 325,000 Kr. med for Fattigvæsnet. Legatet bestyres af 110,000 Kroners Udbetaling. Sogneraadet og Sognepræsten. Ringsebygaard har et Tilliggende paa Endelig har Sognepræst Langhorn op 134 Td. Ld. med 18' s Td. Hartkorn, rettet et Gravstedslegat paa 100 Kr. og Ejendomsskylden er 216,000 Kr., deraf Gaardejer Hans Larsens Enke et paa 200 Jordværdi 148,000 Kr. Besætningen be- Kr. til Vedligeholdelse af deres Grav staar af 40 Koer, 10 Ungkreaturer og steder paa Herredskirke Kirkegaard. 8 Heste. Bliver der noget tilovers fra Vedlige holdelsen skal det gaa til de Fattige. LEGATERNE er faa og smaa. Gaard- ejer Niels Hay, fodt 1784, dod 1851, har KOMMUNEN havde i 1921 774 Ind oprettet et Legat paa 100 Rigsdaler, byggere. I 1901 var Indbyggertallet 681, hvis Renter tilfalder Fattigvæsnet, d. v. s. i 1880 var det 727, i 1840 620 og 1801 de gaar nu i Kommunekassen. 369. Kommunens samlede Areal er 2685 Carl Pedersen Knak, fodt 1838, dod Td. Ld. Ager og 37 Td. Ld. Skov. Hart 1876. har oprettet et Legat paa 2000 kornet er 333 Td. Ejendommenes Antal Kr., hvis Renter skulde tilfalde den da er 137, deraf 46 Gaarde, 12 Parcelsteder, værende Sygeforening; det er nu over- 15 Husmandssteder, 57 Huse uden Jord gaaet til Sygekassen. og 6 Villaer. Enken efter den under Sannagaard nævnte Proprietær Peter Madsen Peter Kommunens financielle Stilling frem- sen har 1884 oprettet et Legat paa gaar af følgende Oversigt. Gælden i 3000 Kr., Legatstifterens Gravsted paa 1913—14 er fremkommet ved en den Herredskirke Kirkegaard skal vedlige Gang foretaget Ombygning af Skolen; holdes af Renterne og Resten skal hver denne er ved Formueberegningen kun 28. Januar og 23. Oktober uddeles i sat til 16,000, skont den er over dobbelt 10 lige store Portioner til Fattige uden saa meget værd.
1909-10 1913-14 1 9 1 6 -1 7 1 9 1 9 -2 0 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. F orm u e...... 19,922 28,855 29,781 29,780 G æ ld ...... — 15,203 16,102 19,999 Ligning paa fast E je n d o m ...... 7.207 7,980 15,041 27,241 „ „ . Formue og Lejlighed...... 1,012 835 1,545 2,703 Samlet Skattebelob pr. Td. H a rtk o rn ...... 24 26 49 90 . - „ Indbygger ...... 11 12 22 38 Hartkoms-Skattenummer • ) ...... 4 3 12 ? Indbygger-Skattenummer*)...... 14 6 45 ? Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 2,066,000 2,066,000 2,898,000 4,238,000
*) Forklaringen findes Side 41. 63
SANDBY SOON
UTEST ATIONEN paa Alfarvejen meter. Men iøvrigt er Grænsen, som R var Kendingsmærket for Sandby omstaaende Generalstabskort viser, me Sogn i over et halvt Aartusinde; thi lige get uregelmæssig, idet Sognet mod Øst fra Rejsetidernes Morgen til langt ind i kiler sig ind mellem Branderslev og forrige Aarhundrede gik den eneste Rejse Kobelev Sogne, medens Grænsen mod rute fra Lolland-Falster til Langeland, Nordvest og Nord skraaner stærkt af mod Fyn og Jylland gennem Sandby og over Smaalandshavet. Mod Vest er Jorderne Taars Færgested, hvor Ventetiden tit noget sandede og grusede, men ellers kom til at strække sig over baade halve horer Sognets Jorder til Lollands og hele Dogn. Denne fremskudte Flads bedste. paa Hovedruten bragte ofte Sandby i Sognet led overordentlig meget un noget nærmere Forbindelse med Om der Svenskekrigen og havde endnu i verdenen og Samtidens Begivenheder 1743 ikke forvundet Følgerne af ø de end de omliggende Sogne og gav det, læggelsen. Sognepræst Hellesen skriver om man saa tør sige, en Førsteparket- nemlig i den Beskrivelse, der i topo plads som Tilskuer ikke alene i mangt grafisk Øjemed blev ham afkrævet et Døgndrama, men ogsaa i store histo nævnte Aar, at der er 91 Decimanter riske Begivenheder. Vi behøver jo i (tiendepligtige Ejendomme) i Sognet, sidstnævnte Henseende blot at mindes men deraf er „ikkun 64 bebygte“. Om Carl Gustavs Landgang med sin Hær Agerbrugets Tilstand oplyser han, at efter dens eventyrlige Isfærd over Lange der til Salg avles Hvede, Byg og Ær landsbæltet. Ogsaa Engelborg, Asser- ter, „og til Indvaanernes fornødne Brug strup og Grimsted kaster i vekslende Rug og Havre“. Der er „lidét Skov og Tider historiske Strejflys over Sandby ingen Tørvebrug, liden Græsning og Sogn og forlener det med en Rigdom Hobjergning“. Husdyrbruget ser efter af Minder, der kræver sin Plads, ikke hans Oplysninger saaledes ud: „Ind- alene i Sognets, men tillige i Fædrelan vaanerne har fornøden Tillæg af Malke dets Historie. køer, Faar og Svin. Bæster maa de Efter Nutids-Maalestok hævder Sandby idelig tilkøbe sig formedelst den slette sig ogsaa en fremskudt Plads; thi det Græsning og Høbjergning“ . Ogsaa Fiske er i Folketal det næststørste i Nørre- riet er efter hans Beskrivelse forsømt, h er red og det fjerde største paa Lol thi han skriver herom: „Ved Taars og land. Mellem dets fjerneste Punkter fra Korsnache Byer kunde være Fiskeri af Øst til Vest er en Afstand paa 7t1 Ki Sild og Torsk, som lidet benyttes for lometer og fra Nord til Syd 8,7 Kilo- medelst Indvaanernes Fattigdom, men ,iskCIiC , m oder i alle Sogneindboret- Bi"edC,p fra den Tid. og (,cr skc,c ,or- (linierne Forandring heri for “^uSskiflnh'lic" ' cd Aiirhiimlrcdcts S „"¡i« op«i«r. »I *<*•«' l.nr 5 „ Hr Sandbv, Taars. Ilojsmarke, Nar- Z ,d r o g Korsnakke. Af den sidste er ' T n nogle Huse tilbage. Han nævner nu kun k ikke Hussamlin- jjerne: l.mdclse, Sietnæs, Riscmol- le, Ullcmark og Skovst rer de. Ikke heller de den Gang eksisterende men nu helt for svundne Sntaaby- er: Recrsnis og Kjobelos. De næv nes begge i den 30 Aar senere udkomne „Danske Atlas“. I Matrik len af 1664 opgives, at Recrsnis bar 4 l'æste- gaarde og 2 Husmænd, og Kjobelos 2 Fæstegaarde og I ode Hus. I Taxeringsbogen for 1682 og 85 nævnes Reersnis og Kiøbetze sammen med Taarsbye som „liggende til Grimstedgaard“ . Dr. J. H. Larsens i 1833 SANDBY 65 udkomne Norrcherredsbcskrlvclsc ken mindelig høje, nemlig 300—400 Rigs der intet til de to Byer. og det er da daler, medens man ellers den Gang sandsynligt, at de er nedbrudt 1802 og regnede med 200 a 250 Daler til O p deres Jorder lagt under den da opret bygning af en Bondcgaard med lerklinede tede Stensgnard. Vægge. Det hedder f. Eks. i Beretnin gen: SANDBY. Jens Jcppescns Ejendomsgnnrd nt Fjenden Snndby, der har givet Sognet Navn, slet (helt) ntbrudt knn ikke ringere opbygges er langt den storste af dets 4 Byer. Om end Fenge .V/.jOO Dater. Navnets Oprindelse er der Uenighed. Hans Pedersens F.jendomsgnnrd er ni Fjen den slet ntbrudt, knn ikke ringere opbygges Nogle mener, at det er en Forvansk end Penge 300 Dir. ning af Sundby, hvilket dog næppe er Den Ejendomsgnnrd Niels l.ugcsen sidst rigtigt, da Byen jo ligger langt fra Sun ¡boede er gnnske nf Fjenden afbrudt og ode, det. Den optræder ganske vist under knn ikke ringere opbygges end for Penge 400 Dir. dette Navn i et Dokument fra 1581, Hirgelc Jenses F.jendomsgnnrd, slet nf Fjen men det er sikkert kun en Skrivefejl. den afbrudt og ode, kan ikke ringere opbyg I Valdemar Sejrs Jordebog staar nem ges end Penge .300 Dir. lig Sandby. Om Navnet saa har sin Op Niels Bcrtelsens F.jendomsgnnrd er at Fjen rindelse fra de sandede Jorder i Sog den afbrudt og ude, kan ikke ringere opbyg get end Penge 3'/j00 Dir. nets vestlige Del eller det er afledet af Den Hjendomsgnard, Mnds Nielsen iboede, et olddansk Mandsnavn faar staa hen er slet af Fjenden afbrudt og ruineret, knn som ubevislig. ikke ringere opsættes end 3V/X) Dir. Den oftnævntc Taxeringsbog fra 1682 Otto Kalifs Ejendomsgnnrd er nfbrudt og oplyser, at der er 36 Bønder i Sandby ode, var sket (brændt) for Fjendens Tid, og at dens Marker benævnes: Krage kan ikke ringere opsættes end for Penge 310 Dir. skov Mark, Sletternæs Mark, Norre Mark og Øster Mark og at til Byen For en Række andre Gaardc opgøres hører „Lindeskoven“, en Sammentræk Skaden til fra 20 til 100 Daler, og et ning af Lindelse Skov. Hndnu den Dag Qadchus kan endog repareres for 2 i Dag spænder Sandby Byomraade over Daler, medens et Par andre vil koste alle disse Arealer og baade Lindelse, henholdsvis 24 og 30 Daler. Efter Ma- Slctnæs, Rise Mølle, Lillem arks Huse og trikelen af 1664 var der i Sandby 13 Asserstrup hører derfor underSandby. Af Ejendomsgaarde, deraf ikke mindre end indberetningen af 1660 om Svenske 10 ode, 25 Fæstegaarde, deraf kun 2 øde krigens Ødelæggelser i Sognet frem- og 11 Husmandssteder, deraf 5 øde. Der gaar, at Sandby ikke alene var en stor gik over 100 Aar før Sporene af denne By med mange Qaarde, men at adskil grundige Ødelæggelse forsvandt. Helt lige af disse ogsaa var af betydelig Stør til sin Ret kom de gode Jorder natur relse, idet deres Vurderingssummer for ligvis ikke før efter Udskiftningen, der de nedbrændte Bygninger ofte er ual fandt Sted 1795. 9 66 SANDBY SOGN — I Smaalandske Tegneiser finder man Uger, hvilket skal kundgøres paa Tinge. et den 17. Oktober 1711 udstedt Brev Huset blev derefter indesluttet og be til Stiftamtmanden om at lade paagribe vogtet; men Jacob Kroemand havde en fra Bremerholm bortromt Fange, imidlertid set sit Snit til at slippe bort der skal opholde sig i Sandby. Ved at og over til Lolland. Her slog han sig undersøge den Sag nærmere moder man ned i Sandby. Der gaar derefter som et overmaade interessant Eksempel paa for nævnt Ordre til Stiftamtmanden over den paniske Rædsel for Pesten, som den Lolland-Falster om at lade Misdæderen Gang beherskede alle Samfundslag. Den efterspore og paagribe. Med Somme nævnte Fange hed Jacob Kroemand og ren er ogsaa Pesten og den værste var for nogle paa Langeland udovede Pestfrygt forsvunden, og forst i Novem Forbrydelser bleven kagstroget og bræn ber lykkes det saa at gribe Jacob Kroe demærket derovre og derefter sendt til mand og sætte ham i Fangehullet paa Bremerholm i Kobenhavn for at arbejde Halsted Kloster. Efter at dette er ind i „Jærn“ , d. v. s. i Lænker. Under Pesten berettet, kommer der et den 14. N o i Kobenhavn i Sommeren 1711 blev vember udstedt Kongebrev med O rdre Bremerholms-Fangerne befriet for deres til at fore Fangen til Vordingborg Færge- Lænker og benyttet til at udkøre og bro og der overlevere ham til Øvrig nedgrave Pestligene. Under dette Ar heden. Men som et meget talende Ud bejde flygtede Jacob Kroemand og slap tryk for den Pestfrygt, der fremdeles hjem til Langeland, hvor han indkvar sad de højeste Autoriteter i Livet, slutter terede sig paa Loftet i det af hans Kone Brevet med Paalæg om, at ingen af de beboede Hus i Magleby. Der blev givet Folk, der overfører Fangen, maa sætte Ordre til at gribe ham; men ingen turde deres Fod paa Sjællands Grund. Man gaa ind i Huset til „Pestmanden“ af behover herefter ikke at være i Tvivl om, Frygt for at blive smittet. Embedsman at de Forholdsregler, som har været den paa Tranekær indberetter dette til foreskrevet ved Modtagelsen og Videre Kancelliet og tilføjer: Denne gudsfor- transporten af Fangen har været meget gaaende Folkefordærver, som lettelig vidtgaaende. Men man vilde tillige sikre kan blive hele Langelands Ulykke og sig imod, at Folkene fra Lolland spad som har indjaget mange stor Frygt, serede rundt i Vordingborg; man kunde burde man med god Samvittighed ned jo dog aldrig vide, om Pesten ikke sad skyde, om han sees paa aaben Mark, en eller anden af dem i Livet. eller ogsaa stikke Ild paaJHuset og lade — 1 Sandby findes Kirke, Skole, det brænde sammen med ham. Som med Bolig til to Lærere, og et For Svar herpaa. resolverer Kancelliet virke samlingshus, der ejes af et Aktiesel lig, at Manden bor ihjelskydes, hvor skab. Paa en Vejtrekant i Nærheden han antræffes, og at det Hus, han har af disse Bygninger er 18. A pril 1921 boet i, skal bevogtes, saa ingen der rejst en Mindesten om Sønderjyllands mere ind kan komme de første fire Genforening med Danmark. Den gamle SANDBY 67 Fattiggaard har Sogneraadet ved en Om været baade en Krageskov og en bygning 1914 delt, saa den ogsaa omfat Raageskov mellem Sandby og Lindelse; ter et Alderdomshjem og et Lokale til de er angivet paa Matrikelkortet af 1795, Sogneraadet. Kommunen ejer desuden et men var vist allerede den Gang sunket lille Hus med Have, der foreløbig udlejes, ned til kun at være Kratskov; nu er de samt et Sprøjtehus. 1 Byen har Nakskov- forlængst helt udslettede. Baade Lindelse Kragenæsbanen en Station, der har faaet og Sietnæs er nu en Samling Fisker- Navnet Harpelunde, fordi Navnet Sandby og Husmandshuse samt Parcelsteder. i postal Henseende kunde give Anled Lindelse Skov benyttes som Udflugts ning til Forveksling med andre Stationer sted og har en Pavillon. Paa Stranden af samme Navn. har Nakskov-Borgere begyndt at opføre — A f større Gaarde paa Sandby By- nogle lette Sommerhuse. omraade har vi Asserstrup, Krageskov- SANDBY KIRKE horer til vore mere gaard og Strandgaard, der senere skal anseelige Landsbykirker. Lofler beteg omtales. Af Gaarde over 50 Td. Ld. ner den i sin Bog om Kirkebygninger er der Mariendal i Sietnæs, der tidligere som hørende til de yngre, men det var paa over 100 Td. Ld., men nu er betyder ikke, at der først sent er byg delt, saa Gaardens Tilliggende kun er get en Kirke paa dette Sted, men kun 74 Td. Ld., med 9 Td. 3 Skp. Hartkorn; at Sandbys første og mindre Kirke for Ejendomsskylden 98,000 Kr., deraf Jord holdsvis sent er erstattet med den nu værdi 70,950 Kr. — samt Clausholm værende, og sent betyder atter i denne med 65 Td. Ld. og 8Vs Td. Hartkorn. Forbindelse for 6—700 Aar siden. Ejendomsskylden er 112,000, deraf Jord Kirken, der er opfort af røde, nu over- værdi 65,500 Kr. hvidtede Munkesten, har oprindelig be- I Hussamlingen Rise Mølle ligger for staaet af Skib og Kor. Senere er Vaaben- huset, Taarnet og det lille Sakristi ved uden Møllen af dette Navn et Andels-i mejeri og et Forsamlingshus, der ejes Korets Østgavl tilbygget. Taarnet hviler af et Aktieselskab og blev opført af paa en Grund af utilhuggede og uregel Venstremænd i 80erne i forrige Aar- mæssig nedlagte Kampesten, dets pyra hundrede, da de politiske Bølger gik mideformede Tag, der er tækket med saa højt i Sognet, at Højre og Venstre „Bæversten“, er ejendommeligt ved de ikke kunde samles i et Hus. 4 Kviste. Vaabenhuset paa Skibets Syd Lindelse og Sietnæs har oprindelig side har en smuk takket Gavl med været helt bevokset med Skov, der var 3 store og 2 mindre Blendinger; det Fællesskov for Sandby Bønder. A f den er dækket med gamle Munketagsten. tilbageværende Lindelse Skov ligger det Inde i Vaabenhuset, der benyttes meste i Branderslev Sogn. Af Sandbys som Ligkapel, er den oprindelige nu Part er nu kun 3 Td. Ld. tilbage. Af tilmurede Mandsindgang til Kirken, hvis Sietnæs Skov er kun 6—8 Td. Ld. meget smukt profilerede Portal hen tilbage. Der har ¡øvrigt tidligere synsløst er dækket ved Vaabenhusets 9* 68 SANDBY SOGN Opførelse. Paa Skibets Sydside er af inde i Kirken. Stenen til højre for Dø den oprindelige Udsmykning nu kun ren har været Gravdække over den levnet Rester af en halvrund, saakaldt bekendte Niels Vincentzen Lunge til Pudeliste og af en simpel Tandrække Asserstrup (død 1555) og hans Hustru under Taget. Paa Korets Sydside er Karen Rosengaard Tetzdatter. Stenen den gamle Præsteindgang med en lille er før Indmuringen revnet tvers over, rund Portal bevaret. Foran Doren ligger hvorved en Del af Skriften er bleven en gammel Ligsten, hvis latinske Ind ulæselig. Paa Stenen ses Ridderen i skrift nu er ganske ulæselig. I Muren ses fuld Rustning og ned ad Siderne hans endnu Spor af de gamle, højtsiddende, og Hustruens Familievaaben. Af Skriften smaa, rundbuede Vinduer, som forlængst kan endnu tydes „Her ligger erlig og er ombyttet med store ligerammede, der virker alt andet end forskønnen de. Om Koret løber en smukt profileret Sokkel, der ikke er fortsat paa det senere «ilbyggede fir kantede Sakristi, hvis hele arkitektoniske Karakter iøvrigt er bleven forstyrret ved Underbygning af den murede aabne Begravelse, som Knutherne paa Baro niet Christiansdal for hen- SANDBY KIRKE imod et Par Hundrede Aar siden lod indrette og hvorved Gulvet blev velbyrdig mand . . . Lunge til Atzestrup hævet lVs Meter over Korgulvet. Paa i laaland, som boede her . . . med sin Østsiden af Sakristiet er anbragt to svære kier hustru fru charine Rosengaard udi Støttepiller til at modstaa Hvælvingens . . . aar oc fik en christelig afgang af Tryk. Paa Skibets Nordside ses den denne verden . . . sit LX og ni Aar. forlængst tilmurede Kvindeindgang med Gud unde ham en salig . . . Anno en smuk Portal. dominii . . Det er altsaa ret mangel Kirkens Indgang er nu gennem Taar- fulde Oplysninger Stenen giver, men net, hvis smukke Hvælving i en senere Niels Vincentsen Lunges omskiftende Tid desværre er bleven skjult af et fladt Liv er kendt nok og vil blive omtalt Bjælkeloft for at skaffe Opgang til Org under Asserstrup. let. Inde i Vaabenhuset er paa hver Oplysningerne paa den anden Sten Side af Indgangen til Kirken indmuret paa Dørens modsatte Side er heller et Par Ligsten, der tidligere har ligget ikke videre fyldestgørende, idet der er SANDBY KIRKE 69 afsat Plads til Navne og Data, som ikke mere, men i Rhodes Originaludgave af senere er tilføjede. Den ufuldførte Ind 1776 er dets Indskrift gengivet saaledes: skrift lyder: Her ligger begrafven Erlige og Velbyrdige „Herunder ligger begrafven erlig och vel Mand, Niels Lunge R thil Azerstrup*med sin agt Atand som bodc och døde kiere Hustru Erl. og Velb. Frue Karen i Sandby den Anno 16 i hans Rosengård! och hafde 3 Sønner och 3 Døttrc Alders Aar. Ated sin kiere Hustru erlig thilsammcn, som her findes paa denne Tafllc, och gudfrychtige Kvinde Rasmus- og ligger i en Grav bag Alteret begrafne: datter, som døde den Anno 16 Iffvcr Lunge thil Azerstrup med sin kiere i hendes Alders Anno 16 . Gud Hustru E Anne Josupsdattcr och deres kiere gifve dennem met alle tro christne en ære Datter E. Kirsten Lunge, samt Knud Wen- fuld och glædelig Opstandelse, Amen. Lcfvc stermandt och hendes Søn, der hun dode af, wi da lefve wi for Herren, do wi da do wi Wincinzis Wenstermandt, och ligger her be for Herren. Derfaarc hvad helder wii lefve grafven for Alteret E. och V. Fru Anne eller do da horer wii Herren til, Rom XIV". Lunge paa Lundbygaard, hvor hendes kiere Fader och Atodcr, och haffde hun E. och V. Saa folger i en Række et Timeglas Knud Stecnson fhit Lundbygaard I Seeland og i Indram ning Bogstaverne I. R. S. och haffde di en Søn thilsammen som var D. R. D. I. W. S. og sidst et Død E och V. Atand Hans Stecnson thil Stens- ningehoved. Under og imellem de ind gardt paa Laffvind, och kaldte Gud Velbyrdige Fru Anne Lunge Anno 1602 den 12. Marts. rammede Bogstaver staar Aarstallet Desligeste ligger och i samme Grav begraf 1680. Derefter følgende Indskrift: ven thvende af Hr. Niels Lunges Dotter-Børn som er Velbyrdige Jens Grubbe och Karen. „Denne Steen og Sted hafver Jens Gud giffve dennem alle en crrcfuld och gie Willumsen och Hustru Dorthe Rasmusdatter delig Opstandelse, och denne Taffle hafver kiobt af Hans Chnstenson i Bierreby, hans E. och V. Fru Anne Lunge ladet bekoste Hustrus sande Arvinger oc hviler herunder Anno 1601. S. Jeppe Rasmusson døde 1677. Den som fletter . . .“. Det er en kendt Sag, at Rhode var Resten, den sidste Linie af Indskrif alt andet end omhyggelig med sine A f ten, er gemt under en Ramme, der skrivninger og denne tyder heller ikke fastholder Stenen i Muren. paa stor Nøjagtighed. Knutherne havde som før nævnt ind Paa Skibets Nordvæg er opsat en rettet sig en Begravelse under Sakristiet, Marmortavle. Øverst paa den staar hvor der endnu i forrige Aarhundrede 1864 C. IX og nedenunder: „Til Minde henstod en Del Kister. om Carl Adolph Jensen af Sandby, I Koret har der været Begravelse for Rasmus I. Ploug af Højsmarke. Faldne Slægten Lunge paa Asserstrup. Ane Lun i Kampen for Fædrelandet“. ge, der var gift med Knud Stensen paa Baade Skib og Kor har endnu det Grimstedgaard (Frederiksdal), lod 1601 oprindelige flade Loft. Sacristiet har opsætte et stort Epitafium med Oplysning derimod en firribbet Hvælving. Der er om alle de af hendes Slægt, der var ingen Korbue eller Triumfbue mellem begKavet i Kirken. Epitafiet findes ikke Skibet og Koret; de er kun adskilte 70 SANDBY SOGN ved to svære Murpiller. I tidligere Tid selv. Tredie Felt forestiller Korsfæstelsen havde Kirkens Orgel sin Plads her til med Marie og Johannes paa hver Side stor Skade for Helhedsindtrykket. Nu af Korset. Fjerde Felt viser Opstandel er Orglet anbragt over Indgangen. sen; Vagten er styrtet til Jorden, sla Kirken smykkes af nogle fortrinlige gen af Forfærdelse; men i Stedet for Træskærerarbej at lade Englen lo f der paa Prædike te Stenen fra G ra stol, Orgclskranke ven, lader Kunst og Alter, udfort af neren den lofte Billedskæreren Laaget af en Kiste. Hans Gudewerth Han har aabenbart i Eckernforde. ikke anet, at K i Prædikestolen, der sten var et ukendt er det mest ansee Begreb i Jodeland lige af disse Ar paa Kristi Tid. bejder, skal 1632 Sidste Felt fore være skænket Kir stiller Himmelfar ken af dens davæ ten ; man ser Frel rende Præst, Hr. serens lien for Lauritz Hansen svinde i Skyerne, Brun, der tidligere medens Apostlene havde været Rek knælende rækker tor i Nakskov; Hænderne imod han var fodt 1601 ham. Orgelskran og var Præst i ken er ligeledes Sandby fra 1629 et fortræffeligt Ar til 1644. I Lyd bejde. Den har himlen, der er først haft Plads rigt ornamenteret, foran Orglet, da findes en Due og dette stod under Christian den Fjer PRÆDIKESTOLEN Loftet mellem Skib des Navnetræk. og Kor. Senere Stolens Sider er inddelt i 5 Felter. stod Kunstværket en Tid lang opstillet I det forste ser man Adam og Eva ved en af Skibets Vægge, ja noget under Kundskabens Træ, hvorfra Slan af det havnede endda paa Loftet. I den gens Hoved stikker frem, hviskende til nyere Tid er det anbragt paa sin nu Eva. Det andet Felt viser Indskibningen værende Plads foran Orglet. i Arken; en lang Række af Dyr, Heste, Altertavlen er af Egetræ med meget Elefanter, Geder o. m. a. er ved at gaa smuk Ornamentering. Dens oprindelige om Bord og allerbagest kommer Noah Midterparti er fjernet og erstattet med SANDBY KIRKE 71 ct meget godt M aleri: en staaende og en tilsvarende til Vievandsskaalen. Kalk velsignende Kristusskikkclse. Udenom og Disk er nye og al Sølv. det Parti al Tavlen, som omfatter Male I Koret hænger en Lysekrone, skæn riet er anbragt et nyere Parti, hvor ket af Godsejer le Maire, og i Skibet man med god Vil- en fra nogle ano lie, men manglen nyme Givere. Ved de Evne, har gjort Indgangen staar Eorsog paa at ef en gammel, stærkt terligne Hans Gu- jærnbeslaaet K ir dewerths Arbejde; keblok med 3 svæ det bærer Bogsta re Laase. I Taar- verne L. R. og net hænger to K. L Paa A lter Klokker. Den ene bordet, der er af bærer Aarstallet muret Tegl, staar 1567, en Mands to Malmstager buste i Relief og med Grevekrone paa Latin Indskrif og Aarstallet 1766, ten : „Naar Gud de er antagelig en er med os, hvo er Gave fra Knuther- da mod os“. Den ne paa Prederiks- anden og mindre dal. Ved den n o r Klokke er uden dre Pille imellem Aarstal og Ind Skib og Kor, staar skrift. Paa Kirke- en mærkelig G ra gaarden ved K ir nitdøbefont, der er kens Nordmur fin et ufuldfort A rbej des Familien Dons de. Underlaget er Begravelse og i muret. Paa Fonten selve Kirkemuren er udhugget Buer er indsat en stor og Søjlehoveder, Marmortavle, der ALTERTAVLENS MIDTERPARTI men Søjlerne har beretter, at her Kunstneren ikke faaet lavet; de mangler. hviler Etatsraad Simon Andersen Dons til Fra Koret fører 3 Trin op til Sakri Frederiksdal og begge hans Hustruer. stiet. Paa dets Nordvæg findes et ind Ved Kirkens nordøstre Hjørne er Nak- muret Rum, lukket med en lille stærkt skovkredsens mangeaarige Folketings jernbeslaact Egetræsdør, hvor Kirkens mand Peder Pedersen Ludvig, der døde hellige Kar tidligere har været opbevaret. 1879 begravet. Paa Graven findes en I den modsatte Væg er en Aabning til Mindesten, der fortæller, at en Kreds af Rogelsekarrene og ude i Vaabenhuset Meningsfæller og Venner rejste den 72 SANDBY SOON som Tak for hans Virksomhed for i Bispekassen, og dette Forhold er først den folkelige Sag. bleven forandret ved den nye Præstc* f gamle Dage var del almindeligt, at lønningslov af 1913. der ved Indgangen til Kirkegaarden i Kingo havde ogsaa Indtægter fra Stedet for Laager anbragtes store aabne Fejø og Stokkemarke Kirker, men fra Jærnriste over en Udgravning. Deres disse to havde han kun Kirketiende; Opgave var at holde Kreaturerne ude, fra Sandby derimod ikke alene Kirke idet de ikke kunde komme over Risten, tiende, men ogsaa hele Sognets Konge men stak Benene igennem den. Endnu tiende ; det beløb sig til den i de Dage saa sent som i 1876 laa der en saadan store Sum af over .300 Daler om Aaret Rist i en svær Egetræsramme ved Ind eller mere end Indtægterne fra de to gangen til Sandby Kirkegaard; thi Mag andre Kirker tilsammen. T il Gengæld nus Petersen omtaler den i sin Ind skulde Kingo holde de tre Kirker ved beretning til Nationalmuseet nævnte lige. Denne Vedligeholdelse var maaske Aar med Tilføjelse om, at disse Lister ikke altid som den burde være; thi nu er sjeldne. Senere er den desværre Kingo havde et aabent ø je for Penges forsvunden; i den sidste Snes Aar har Værdi. Efter hans Død i 170.3 rejste den i al Fald ikke eksisteret. hans Efterfølger paa Bispestolen, den Sandby Kirke hørte i sin Tid under trættesyge og uligevægtige Chr. Ru Asserstrup, gik derefter over til Orim- dolph Muller, en Strid mod Kingos stedgaard og med denne op i Baroniet efterladte Hustru, hvem han afkrævedc Christiansdal. Ved Baroniets Ophævelse et betydeligt Beløb som Erstatning for 1804 købtes Kirken af Grevskabet Har* den daarlige Vedligeholdelse af de 3 denberg for 50,000 Rigsdaler. 1912 gik Kirker og af Bispegaarden i Odense. den over til at blive en selvejende Da Muller ovenikøbet sigtede Kingo for Institution med en Formue paa 14,850 uredelig Forvaltning af de forskellige Kr., hvis Renter anvendes til Kirkens milde Stifteisers Pengemidler, blev der Vedligeholdelse. nedsat en Kommission til Undersøgelse Indtil 1679 var Sandby et selvstæn af hele dette Forhold. Spørgsmaalet om digt Sognekald. Men 16. Juni nævnte Kirkernes Vedligeholdelse, som M üller Aar fik Biskop Thomas Kingo i Fyns ogsaa vilde have haft til Kommissions Stift, hvortil Lolland-Falster hørte, Brev afgørelse, blev derimod henvist til Stift- paa, at han maa .nyde Sandby Kald til amtmanden, der skulde søge tilvejebragt sin Indkomsts Forbedring“ , dog skal et Forlig mellem Kingos Enke og han holde en Kapellan dér. 1684 blev Müller. Smaalandske Tegnelscr i Rigs Kapellanbetegnelsen ændret til Vice- arkivet indeholder en lang Række S kri pastor, idet Offe Skade 8. November velser om denne Sag, som vi ikke her 1684 fik Konfirmation paa Kaldsbrev skal fordybe os i. Kommissionen ren som Vicepastor til Sandby. De fleste sede Kingos Minde for de fremsatte af det store Kalds Indtægter gik derefter Sigtelser. Stiftamtmandens Forligsbestræ- PRÆSTERÆKKEN 73 belser lykkedes ikke, saa ogsaa Spørgs- var foretaget over 2 Aar efter hendes maalet om Kirkernes Vedligeholdelse Mands Død, og at Kingos Enke i sin maatte i Kommission. Denne frifandt Tid blev fri for at betale under Hen i sin Dom 1709 eller Omstændighederne visning til, at Synet var foretaget Aar Kingos Enke, der imidlertid havde giftet og Dag efter hendes Mands Død. Biskop sig med Kommerceraad Bircherod. Mul Muus havde paa sin Side erklæret, at ler var ikke var tilfreds med denne Af han hellere end at fortsætte den pinlige gørelse og indankede Sagen for Høje Strid, som Muller havde rejst mod Kin steret, men ogsaa her led han Nederlag, gos Enke, vilde paatage sig de store Ud idet Højesteret 1713 stadfæstede K om gifter ved Bispegaardens og de tre Kir missionsdommen. kers Reparation. Kongens Afgørelse Biskop M üller var im idlertid 1712 faldt i Overensstemmelse hermed og død under et Besøg hos sin Svigersøn, den over 10 Aar lange Strid fandt der Sognepræst Samuclsen i Vesterborg, med sin Afslutning — men næppe til hvor han forøvrigt ikke havde indkvar Fordel for en ordentlig Hovedreparation teret sig i Præstegaarden, men i de af Sandby og de to andre Kirker. Fattiges Hospital „for større Roligheds S kyld“ , da Samuelsen i sit Ægteskab Prasterakken er for Størstedelen uden med Bispcdattcren havde 13 Børn, kan Interesse og det meste af den kan det jo godt være, at Livet i Præste derfor forbigaas Hr. Mikkel Clausen gaarden just ikke har været præget af til Sandby fik 1464 nyt Brev paa de „større Rolighed.“ gamle Rettigheder, at Sognepræsten Striden endte ikke med Mullers Død; har fri lidebrændsel, Bygningstømmer og thi Bircherod forlangte nu, at Müllers Oldengield i Høxmarche Skauff, Trælund Enke skulde betale ham 1050 Rigsdaler, og Llndskauff. Han kaldtes forøvrigt som de langvarige Processer havde ko den kloge Præst og gav sig af med at stet hans Hustru. Dette Krav afviste kurere Syge, der blev bragt til ham Kongen; men da Bircherod tillige havde baade fra nær og fjærn. rejst den samme Anklage mod Muller, Ifølge Rhode var Provsten Christopher som denne i sin Tid havde rejst mod Petersen Præst i Sandby 1552 „og Kingo angaaende Forsømmelse ved bygde det Præstehus som endnu staar“ , Kirkernes Vedligeholdelse, fik Stiftamts d. v. s. paa Rhodes T id ; det brændte befalingsmanden Ordre til at undersøge samme Aar hans Bog udkom; men dette Forhold. Der foretoges derefter Navnetræk og Aarstal maa formodentlig et Syn over de 3 Kirker, som befand have staaet paa de gamle Bygninger. tes' at lide af „stor Brøstfældighed“. Om den første Vicepastor Offe Schade Den nye Biskop, Chr. Muus, forlangte Detlefsen Friis hed det, at han formedelst derfor, at Müllers Enke skulde betale en ødsel Kone endte i stor Fattigdom. Reparationerne. Hun vægrede sig derved Da Hovedparten af Kaldets Indtægter under Paaberaabelse af, at Synet først som før nævnt var lagt under Bispe- to 74 SANDBY SOGN stolen, har Konen ikke haft meget at Magister Amt Dyssel var Præst i odsle med. lovrigt overgik der Præ Sandby fra 1764 til 1774. Han var en sten den Forsmædelse, at hans Degn Gang ved at drukne, da Hesten 1751 anklagede ham for at have plojet Jord slog ham af i Kongeaaen. Nogle Aar fra Degnelodden og fik ham domt til efter slog Lynet ned i hans Kammer at tilbagelevere Jorden og give 12 Daler uden at skade ham, thi siger Rhode, i Erstatning og Mulkt. „Gud vilde bruge ham“ . Han skrev for En af Offe Schades nærmeste Efter skellige Afhandlinger, dels religiose, dels følgere viste, at der virkelig kunde spa andre og bl. disse: „Physiske Observa res Penge sammen paa det lille Kald. tioner om Luften og Vandet i Laaland“ Han hed Oluf Hellesen og var en og „Levnedsmidlers middelmaadig høje Borgerson fra Odense, der kom saa Pris“, hvorfor han fik Guldmedaillc og sent til Bogen, at han var 31 Aar, for i Tilgift en stor Polemik med nogle han blev Student. Rhode siger om ham, misundelige Kaldsfæller. at han „ved en saa tarvelig Levemaade Hans Efterfølger var Soren Assenius.der samlede stor Rigdom.“ Det er fra ham 1784 udarbejdede en lille historisk topo den tidligere omtalte Indberetning grafisk Beskrivelse af Nakskov. Set med om Sandby Sogn stammer. Nutidsojne er den ikke stort bevendt, Hans Efterfølger Gregers Jensen var men den havde alligevel sin Betydning en Kobmandsson fra Nakskov. Efter at som det første Forsøg paa dette Om- han var færdig med Studeringerne blev raade. 28. Juli 1776, to Aar efter at han tilkendt et lille Kald i Jylland, men han havde overtaget Kaldet, brændte vilde sige det fra sig paa Grund af de den gamle Præstegaard og 20. Septem smaa Indtægter. Hans gamle Fader Jens ber samme Aar fik han, ifølge Smaa- Rasmussen, der var sengeliggende, landske Registre, til dens Genopbyggelse kaldte saa Sonnen ind til sig, satte sig udstedt Brandstødsbrev, hvilket vil sige, op i Sengen, tog sin Nathue af og for at han fik et Aars Frihed for al Skat manede Sonnen til at modtage Kaldet og Afgift og at samtlige Sognemænd og takke Gud, som behagede at kalde tilpligtedes til at arbejde hver en Dag ham i sin Vingaard. Sonnen bojede sig med Hugning, Tildannelse og Kørsel af og rejste til Jylland. Senere kom han Bygningstommer og hver to Dage med til Sandby og herfra til Skovlænge, en Arbejdskarl ved Opførelsen af Byg hvor han havde en meget ubehagelig ningen. Om den saaledes opførte nye Affære, idet han den 13. Februar 1766 Præstegaard skriver Dr. Larsen et halvt ved Ed paa Tinge maatte fralægge sig Hundred Aar senere, at Præstegaarden et Kvindemenneskes Beskyldning for at som simpel, tarvelig Landsbybygning er være Fader til hendes Barn. Da hun ret smuk med gode Bygninger og en ovenikobet havde dræbt Barnet, blev stor, god Have — hvilket for den sidst hun henretteL nævnte gælder den Dag i Dag. ASSERSTRUP 75 ASSERSTRUP er en meget gammel bygningerne ligget paa den store Holm. Gaard. Navnet kommer af Mandsnavnet Under Svenskekrigen blev hele Gaarden Asser, der forekommer ret ofte i det afbrændt og den daværende Ejer 10. og II. Aarhundrede. Gaardens nu Jochum Steensen genopforte den. De værende Bygninger er fra Midten af nye Bygninger, han rejste, laa alle paa forrige Aarhundrede, og det eneste den store Holm. Stuehuset, der stod Minde om dens historiske Fortid er helt op til Midten af forrige Aarhun Resterne af de gamle Grave. Her som drede, havde svær Kampestensgrund saa mange andre Steder har den be og hvælvede Kælderrum; nu slaar fæstede Gaard været delt i to Afsnit, der en Udbygning paa det gamle Stue et storre, der oprindelig kun rummede hus’ Grundsten. de nodtorftige Avlsbygninger, og et m in I de nu eksisterende Dokumenter dre, hvorpaa det omfangsrige Taarn nævnes Asserstrup forste Gang i Tiden var opfort, begge Afsnit var omgivet omkring 1350; men den var næppe med Grave. Taarnet afgav i ældre Tid den Gang Adelsborg eller Slægts ikke alene Beboelsen, men var tillige residens. En Række forskellige Adels Hovedfæstningsværket, det Sted hvor fam ilier havde Parter i den og forst da fra Forsvaret fortes til sidste Aandedrag Lunge-Slægten gennem det næste halve og som ofte ydede Modstand længe ef Aarhundrede fik udkobt de ovrige ter, at Holmen med Avlsbygningerne Parthavere, blev den Residens for en var taget. Taarnholmen paa Asserstrup, Gren af denne Slægt og forst fra den hvis vi tor kalde den saaledes, har op Tid hidrører formentlig dens mere om rindelig ligget i en lille So; Holmen er fattende Bebyggelse og Befæstning. nem lig paa de tre Sider omgivet af en Blandt de mange Parthavere i Asser lav Engstrækning, der en Gang har strup om kring 1350 nævnes Johannes været Sobund. Holmen med Avls Svinekuld, men samtidig skrev Maren bygningerne er derimod frembragt ad Myndel sig til Nielstrup og Asserstrup. kunstig Vej ved Anlæget af de dybe Hun var gift med Rigsraad Jacob Grave. En Vindebro har sat den store Olufsen Lunge, en mægtig og anset Holm i Forbindelse med Omverdenen Mand, der bl. a. 1343 var Forlover for og de to Holme har atter indbyrdes Kong Valdemar ved Forliget med Kong været forbundet med en Vindebro. Magnus i Helsingborg. Det ser ud til, at I Grunden paa den lille Holm, der nu Lungerne gennem dette Giftermaal for er formet som en træbevokset Høj, forste Gang har faaet Foden indenfor findes betydelige Rester af Taarnet og Asserstrup. Om denne fremragende en Udgravning vilde sikkert her give Slægt hedder det i Danmarks Adels interessante Resultater. Af den store A arbog: Faa Slægter har indtaget en Holm er nu kun den vestlige og tildels saa fremragende Plads i dfen danske den sydlige Grav tilbage. Resten er op Adels Historie, som de „gamle Lunge“ r. fyldt. I en senere Tid har Hoved Dette skyldes dog mindre deres Rigdom 10‘ 76 SANDBY SOGN og sociale Anseelse, skont den en kort faa denne falske Kong O luf udleveret, Tid fra 1350 til ca. 1450, frembragte det lykkedes og den falske Konge flere betydelige Mænd, end den Om maatte saa efter Ankomsten til Danmark stændighed, at dens sidste kvindelige ende sit Liv paa Baalet. Ætlinge blev Stammemodre til vore 1407 kobte Folmer Jacobsen Lunge, talrigste og ansete Slægter — Bille’r. endnu en Part i Asserstrup af Fru Abel, Krabbe’r, Krafse’r, .nye Lnnge“ r — og der var Moder til den ovennævnte Jens derigennem inddirekte til omtrent hele Jacobsen Goye, men efter Faderens det 16. og 17. Aarhundredes danske (Jacob Pedersen Goyes) Dod havde Adel. Det er en stor Undtagelse, at giftet sig med Gotfred Bang. træffe en Ahnetavle fra det 16. Aar- Efter Folmer Jacobsen Lunges Dod hundrede i hvilken de „gamle Lunge“ rs gik Asserstrup over til Brodersønnen velkendte Vaaben (3 gule Lillier paa Tyge Lunge, der 1446 som Ridder var rod Bund) ikke indløber. Lungeslægten med at besegle den lollandske F o r uddodc paa Mandssiden ved 1480, men fatning eller Vedtægt, de saakaldte „Laa- Navnet optoges af en Spindelinie af lands Vilkaar“ . Han ejede ogsaa Basnæs Slægten Dyre, de saakaldte „nye Lunge“ r. og Tostrup (Christianssæde). Fra ham Det er, som vi senere skal se, denne gik Asserstrup i Arv til Datteren Kirsten Slægtsgren, der i særlig Grad knytter Lunge, der omkring ved 1475 blev gift sit Navn til Asserstrup. med Vincent Iversen Dyre, der var Jacob Olufsens Son, Folmer Jacobsen Lensmand paa Ravnsborg. Deres Born Lunge, udvider Slægtens Ejendomsret antog Navnet Lunge, og Kirsten Lunge til Asserstrup ved 1406 at afkobe Jens blev saaledes, som for nævnt, Stam Jacobsen — af den højt ansete, specielt moder til de „nye Lunge“ r. lollandske Slægt Goye — hans Part i Af Kirsten Lunges og Vincent Iver- Gaarden. Folmer Jacobsen var en end sens mange Born fik Sønnen Niels nu mere anset Mand end Faderen. Som Vincentsen Lunge, der var fodt 1485, Rigsraad var han 1397 med at besegle Asserstrup i Arv. Han giftede sig med Kalmarunionen. 1402 blev han af Dron Karen Rosengaard Tetzdattcr og har ning Margrethe sendt til Preussen for antagelig opført tidssvarende og stands at faa udleveret den „falske Kong Oluf“ . mæssige Bygninger paa Asserstrup; thi Den pludselige Dod, der 1387 ramte den er nu Familiens Residens. Karen Margrethes Son, Kong Oluf, affodte Rosengaard var Søsterdatter af den Folkesnakken om, at han ikke var dod, mægtige Roskildebisp og Rigskansler men bortført af Tyskerne, og omkring Lage Urne og dette indflydelsesrige 1400 optraadte saa i Preussen en Mand, Slægtsskab kom i høj Grad Niels V in der efter Indskydelse fra nogle intrigante centsen Lunge til Gode, skønt han ikke Købmænd udgav sig for Kong Oluf og selv var nogen fremragende Mand. rejste Krav paa Danmarks Trone. Bispen skaffede ham Plads i Rigets Folmer Jacobsen blev sendt ned for at Raad og gav ham forskellige Bispe- ASSERSTSUP 77 godser i Forlening. Til Gengæld fulgte begravet i Sandby Kirke 30. April, alt- han trofast de katolske Biskopper gen saa 6 Uger efter. nem tykt og tyndt, han var med at be Hans Datter Kirsten arvede Asser segle Recessen af 3. Juli 1533, der lagde strup og giftede sig med Knud Venster- Lutherdommen og det frie Ords For mand, hvorved Gaarden gled ud af kyndelse de storst mulige Hindringer i Lungernes Slægt, der havde ejet den Vejen, og han var med at afsige Dom i et Par Hundrede Aar. Kirsten dode men over Hans Tavsen. Da Grevefejden 1577 i Barselseng og Knud Venster- udbrod, sluttede han sig til Grev Chri mand giftede sig igen. Asserstrup gik stoffer, men under Folkerejsningen mod senere ved Giftermaal eller Kob over Rigsraaderne blev han ved Nytaarstid til Slægten Mormand. Blandt de efter 1535 greben og fort som Fange til følgende Ejere nævnes nemlig Morten Holsten, Christian lll.s faste Støttepunkt. Mormand, en Son af Erik Mogensen Ffter Krigens Slutning blev han fort til Mormand til Bramslykke, der var Kobenhavn og slap forst fri efter at Landsdommer paa Lolland-Falster. Mor han i Oktober 1536 havde udstedt et ten M ormand døde i Nakskov 1620 og Troskabsbrev til Christian III., men sin Asserstrup er da formodentlig gaaet i Plads i Rigsraadet fik han ikke igen, og An' til hans Søster Birgitte Mormand, af de mange ttdligere bispelige Len fik der 1635 blev gift med Christoffer han kun Lov at beholde Selsø. Under Steensen til Grimstedgaard (Frederiks- et O phold her dode han den 23. A pril dal) og bragte ham Asserstrup; for 1552. Hans Lig fortes til Asserstrup og anden Gang knyttes derved de to Herre blev begravet i Sandby Kirke, hvor og- sæder sammen paa een Haand. Chri saa hans Hustru fandt sit sidste Hvile stoffer Steensen udvidede Hovedgaards- sted. Niels Vincentsen Lunge ejede og- arealet ved 1647 at nedbryde den lille saa Grimstedgaard, der ved hans Død Bondeby Tjæreby, der bestod af 4 gik i Arv til Datteren Anne, som blev Gaarde og laa paa Kobelev Sogns gift med Knud Steensen. Grund, og lægge deres Jord under Sønnen Ivar Lunge arvede Asserstrup Hovedgaarden. og bosatte sig der. Rhode fortæller, at Af Christoffer Steensens Børn tog han ved sin Overtagelse af Gaarden, Joachim Frederik Steensen Bopæl paa fandt Kælderen fuld af det herligste Øl, Asserstrup. Han studerede først i Ud hvis Aarsag han holdt Gilde mange landet, blev senere Landsdommer paa Dage i Træk og beværtede ikke alene Lolland-Falster og giftede sig med Else Omegnens Herremænd, men ogsaa Urne fra Aarsmarke (Knuthenborg). deres Svende og Bønderne. Han var Hans Broder paa Grimstedgaard, Hans gift med Anne Falster Bjelke Josephs- Steensen, giftede sig forøvrigt med datter og var en Tid Hofsinde. Han Ellen Urne, saa de to Brødre blev døde i København den 18. Marts 1570; Svogre. Under Svenskekrigen 1659 blev hans Lig førtes til Asserstrup og blev Asserstrup slemt hjemsøgt af Svenskerne 78 SANDBY SOGN og (ilsidst afbrændt. Joachim Stecnscn solgt sammen med Gaarden. Der blev opbyggede Gaarden paany; men vistnok nedsat en Kommission til at undersøge i mere beskedne Former. Hovedbygnin Sagen og dens Dom apelleredes til gen stod lige til Midten af forrige Aar- Højesteret. Baade Højesteretsdommen hundrede. og Kommissionsdommen gik op i Luer Joachim Steensen dode 1695 og ved Christiansborgs Brand i 1884, og Asserstrup blev derefter solgt til den af de Brudstykker Sagen vedrorende, rige Justitsraad Johan Hieronymus Hof som findes i Rigsarkivet, fremgaar kun mann, der ogsaa havde kobt Frederiks- saa meget, at Siersted og Buchhalf gik dal. Hans Enke Lottemelle Peters solgte paa Forlig og slog sig sammen om 1707 begge Gaardc til Kammerjunker at plukke Baron Gedde mest muligt. Joachim Brokdorff. Baade disse og de Det oplyses i Papirerne, at Asserstrup folgendc Ejere, Ditlev og Schack Brock- den Gang havde 47 Tonder Hartkorn dorff bliver omtalt under Frcderiksdal. og at Bondergodset androg 172 Tonder Den sidstnævnte satte det hele over Hartkorn. Styr. saa begge Gaardene 1739 blev Baron Gedde gjorde i 1748 Asser solgt ved Tvangsauktion. Regiments- strup til „en frie kompleteret Herre- skriver Peder Henningsen Buchhalf og gaard“ ved at foroge dens Tilliggende Byfoged Niels Siersted i Maribo havde saa Hovedgaardstaksten blev 49 Tonder nok været i Kompagni om at faa gjort Hartkorn og Bondergodset 324 og Udlæg i Gaardene paa et for Ejeren Kongetiende 24 Tonder Hartkorn. Han mest ubelejligt Tidspunkt, saa de ved solgte derefter 1752 Gaarden til Krigs- Tvangsauktionen blev solgt for en Slik. raad Laurits Pedersen Smith, der af Da de to Kavallerer bagefter skulde Rhode berommes som sin Tids største dele Rovet, blev de uenige og ragede Landmand paa denne Egn. Han var i Proces. Buchhalf havde nemlig over oprindelig Smed, men sammensparede ladt Siersted Asserstrup for 13,800 sig ved Flid og Nojsomhed en lille Rigsdaler, hvoraf 4300 Rigsdaler blev Kapital, saa han kunde forpagte Knu- staaende som Prioritet. Da Siersted ikke thenlund. Her ogedc han ved Dygtighed var i Stand til at betale Renter og Af og utrættelig Flid og Slid sin Formue drag til fastsat Tid, lod Buchhalf 1746 saa meget, at han turde binde an med Gaarden sætte til Auktion og solgte Kobet af Asserstrup Gods. Han bragte den efter forskelligt Fradrag til Baron Gaarden i fortrinlig Stand, men var C. W. Gedde for 10,000 Rigsdaler. nok heller ikke videre „sødladen“ i sit Siersled klagede over denne Fremfærd, Forhold til Folkene; thi det ses af idet han paastod, at han havde forskel Smaalandske Registre, at han 1762 har lige Fordringer paa Buchhalf til omtrent sendt sin Forvalter til Nakskov for med det samme Belob som Prioriteten an Magt at fore Karlen Christian Hansen drog; og at han ikke havde faaet til Asserstrup som stavnsbunden. Karlen Erstatning for sin Besætning, som var klagede over denne voldelige Adfærd og ASSERSTRUP 79 paaberaabte sig, at han var „fri K arl“ . Td. Ld.). Den sidste Oplysning gør det Han fik da ogsaa fri Proces mod ganske af med den Mand og Mand Krigsraad Smith og slap formodentlig imellem gældende og af Dr. Larsen derigennem for videre Efterstræbelser akeepterede Opfattelse, at Jesby-Huscne fra hans Side. var opfort af Sejdelin Jessen og havde Smith solgte 1763 Asserstrup til faaet Navn efter ham. Rentekammerets Grevinde Ide Margrethe Knuth, der lod Oplysninger viser, at Jesby eksisterede Sonnen Baron C. B. Knuth faa Skode længe før hans Tid. og engang i det paa den og indlemme den i Baroniet foregaaende Aarhundrede var reduceret Christiansdal. Baron C. P. Knuth satte ved, at man tog Jord fra den og lagde ved et vildt Liv alt over Styr og over under Hovedgaarden. Antagelig skal drog 1784 — vistnok pro forma — man adskillige Aarhundrede tilbage i Asserstrup til Son Tiden for at finde nen, Baron A. C. dens Oprindelse. Knuth, for 23,00() 1786 solgte Baron Rigsdaler og straks Bolten Asserstrup efter solgte Son ogFrederiksdalfor nen den for 50,000 63,000 Rigsdaler Rigsdaler til Baron altsaa med bety H. Bolten, der og- delige Tab — til saa havde kobt Kancelliraad Paa- Eredcriksdal og schc, der var Baroniets andre Godsforvalter paa Hovedgaarde. Un ASSERSTRUP Knuthcnborg, og der disse Handcler Etatsraad Dons, var Staten bleven gjort opmærksom paa, der var Godsforvalter paa Christians- at der ikke blev svaret den tilbørlige Skat sæde. Efter Handelen delte de to Købere af Gaarden og efter Ordre fra Rente Gaardene saaledes, at Paasche fik kammeret blev der 1785 foretaget en Frcderiksdal og Simon Andersen Dons Undersøgelse, der for saa vidt gav et Asserstrup, der blev vurderet til 33,000 interessant Resultat, eftersom man der Rigsdaler. Dons solgte Bondergodset, igennem fik nogen Oplysning om de oprettede Gaarden Mariebjerg af en senest foretagne Udvidelser af Hoved- Del af Hovedgaardsarealet og drev gaardsarealet. Fra Harpelunde var (gen derefter Hovedgaarden i II Aar, hvor- nem et Magelæg med Asserstrups paa han — 1797 — købte Frederiks- Græsningsret paa Kobelev Sogns Over dal af Paasche og solgte Asserstrup drev) indtaget 663,220 Kvadratalen til sin Svoger, Apoteker, Kancelliraad (godt 47 Td. Ld.), fra Bjerreby 776,530 Claus Seidelin Jessen i Nakskov. Han Kvadratalen (55'AiTd. Ld.) og fra Jesby- beholdt den til 1803, da han solgte den Husene 661,500 Kvadratalen (ca. 47 for 48,230 Rigsdaler til Kammerraad 80 SANDBY SOGN Cbr. Tborsen, der drev den i 40 Aar; K R A G ES K O V G A A R D har eksisteret han døde 1843 og 4 Aar efter købte i sin nuværende Størrelse siden 1840. Svigersønnen C F. Jessen den for 711 Nørreherreds Provsti har fra æld 40,000 Rigsdaler. gammel Tid været henlagt en Gaard, Jessen safte Gaarden i udmærket der kaldtes Calente gaarden, et Navn, Stand, opførte 1847 den nuværende der peger tilbage til Tiden før Refor Hovedbygning og byggede i de føl mationen, da Præsterne i de forskellige gende Aar ogsaa nye Udhuse. Af (fase Herreder dannede Selskaber eller Gildes- figger Kørestalden syd for Indkørslen, lag, der kaldtes Calenter og som for paa det gamle Stuehus’ Plads, hvor der uden det selskabelige Formaal ogsaa endnu den Gang fandtes hvælvede Kælder havde den Opgave at støtte Medlem rum; et af disse havde øjensynlig været merne. Calentegaarden har da antagelig Fangehul, idet der fandtes Halsringe i tilhørt Nørreherreds Calent og er efter Moren. Jessen anlagde endvidere den dettes Ophævelse gaaet over til den nuværende 10 TdL Ld. store Have dier gejstlige Øvrighed og er tillagt Provsten Park og opførte nordvest for denne et som en Del af hans Indtægter. 1768 Teglværk. Det blev nedlagt 1874, men solgte Kronen denne Provstegaard, som dets sidste Bygning faldt først for et den da officielt kaldtes, til dens hidtidige Par Aar siden. De ret omfattende ler- Fæster. Christen Skafte, mod en fast grave er nu tilplantede. Ved sm Død aarlig Ydelse til Provstiet, en Ydelse, 1870 efterlod Jessen Gaarden i en der senere gik over til Staten. blomstrende Forfatning og en ikke Paa Udstykningskortet fra 1794 er ringe Formue i Tflgtfl Hans Enke be angivet en Kratskov med en Mose eller holdt Asserstrop til sin Død 1888. Der Lavning i Midten, betegnet Krageskov; var da tæret saa stærkt baade paa den er rimeligvis den sidste Rest af en Pengene og Gaarden. at Sønnen ikke større Skov. Uge Nord for Krageskov kunde overtage den, hvorfor den blev laa Provstejorden, altsaa „Calentegaar- solgt t9 Jægermester C. Engelsted for dena, som den Gang ejedes af Niels 269,940 Kr. 1904 købte Godsejer Skafte. 1834 gaar „Calentegaarden“ som J. Benisen Assersirup for 245,000 Kr. da betegnes som en Ejendomsgaard H u døde 1912 og Enken bortforpaglede med 4 Td. og 3 Skp. Hartkorn over derefter Gaarden til Sønnen. til Jørgen Nielsen Skafte som hans Asserstrop er nu paa 377 Td. Ld. Arvepart efter Forældrene Niels Chri med 46^ Td, Hartkorn. 43 Td. Ld. stensen Skafte og Hustru Ane Marie Bgger i Købelev Sogn og 5 Td. i HelletofL Jørgen Nielsen Skafte var den Herredskirke Sogn. Ejendomsskylden Gang Fæster af Krageskovgaard, som er 530,000 Kr., hvoraf 365,625 er hørte under Nakskov Ladegaard. Den Jordværdi. Besætningen bestaar af ca. nes Ejer, tidligere Borgerkaptajn i Nak 100 Malkekøer, 50 Ungkreaturer og skov, Rasmus Clausen, solgte 1840 20 Heste. Krageskovgaard td Fæsteren, Jørgen KRAGESKOVGAARD 81 Nielsen Skafte, som saaiedes blev Ejer ningen bestaar af ca. 50 Malkekøer. baade af Calentegaarden og Krageskov- 30 Stk. Ungkvæg og II Heste. gaard. Sidstnævnte var efter den da STRANDGAARD er en meget gam gældende Matrikel skyldsat for 15 Td. mel Ejendomsgaard. I de i Nørreherreds og 7 Skp. Hartkorn. Købesummen for Arkiv beroende Pantebøger kan den Gaarden med Besætning og Avls følges tilbage til 1819. Gaardens hidti redskaber var 5000 Rigsdaler og Ras dige Ejer Christen Jørgensen Skafte var mus Clausen lod de 4500 Daler staa i da død og hans Enke Johanne Hans- Gaarden som I. og 2. Prioritet. Siden datter giftede sig nævnte Aar med Niels har de to Gaarde hørt sammen og Petersen Heje, som dermed blev Herre dannet den nuværende Krageskovgaard. paa Gaarden. Efter Johanne Hansdatters Calentegaarden blev senere nedrevet og Død giftede han sig med Karen Kirstine erstattet med et Hus. 1864 fik Jørgen Knudsdatter, der ved hans Død 1849 Nielsen Skaftes Enke Tilladelse til at fik Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo. sidde i uskiftet Bo. 1878 overdrog 1869 solgte hun Gaarden til sin tilkom hun Gaarden til Sønnen Christen Skafte mende Svigersøn, Avlsforvalter Fr. Jørg. for 85.500 K r., hvoraf 12,000 betaltes Frederiksen for 25,700 Rigsdaler; den kontant og Resten blev staaende som var da skyldsat for 11 Td. 5 Skp. Hart Pantegæld til den nye Ejers Søskende korn. 1882 tillagde han ved tinglæst og andre. 1906 overtog Erk. Hansigne Deklaration Gaarden Navnet Strand- Skafte Gaarden, som da ansattes til gaard og 1895 overdroges den Sønnen 127,000 Kr. ; de 92,000 stod som Pante Niels Jørg. Frederiksen for 65,000 Kr. gæld og Resten, 35,000 K r., var Arvepart N . J. Frederiksen flyttede senere til til hende og hendes tre Søskende, hvis Vesterborggaard og solgte derefter 1909 Parter hun udbetalte. Det oplyses i Strandgaard til Gaardejer Johan Ras Skødet, at der paa Calenlegaardens mussen fra Dannemarre for 85,000 Kr. Jorder hviler en Afgift til Staten paa Strandgaard har et Tilliggende paa 6 Td. Byg. 1915 overdrog Hansigne 105 Td. Ld. med 13 Td. Hartkorn. Skafte Krageskovgaard til Brodersønnen Ejendomsskylden er 130,000 Kr., hvoraf Jørgen Helletoft Skafte for 140,000 Kr. 97,450 er Jordværdi. Bygningerne er Krageskovgaard har et Tilliggende alle gamle. Besætningen bestaar af 30 paa 187 Td. Ld. med 19 Td. 5 Skp. Malkekøer, 15 Stk. Ungkvæg, 7 Heste Hartkorn. Ejendomsskylden er 230,000 og 2 Plagge. Kr., hvoraf 158,090 er Jordværdi. Med Undtagelse af en ny stor Lade, der er TA AR S. opført af den nuværende Ejer, er Byg Taars eller, som det i gammel Tid ningerne gamle og har sikkert i alt blev stavet, Tors, er af saa gammel væsentligt staaet fra den Tid, Gaarden Oprindelse, at Navnet stammer helt fra hørte under Nakskov Ladegaard. Besæt Hedenold. Saavel Dr. Henny Petersen il 82 SANDBY SOGN i sin Doktordisputats „Gudetro i Heden 1556 klager saaledes Michel Grotte, old“ som Dr. Gudmond Shutte i sin „der holder Færgested ved Vester T ors“ Bog „Hjemligt Hedenskab“ gaar ud fra. over. at naar nogen kommer med at Næsset ved Taars oprindelig har Kongens Fasbud og derfor skal sættes heddet Thorsnæs og har været helliget frit over, maa Michel alene have For Asaguden Thor. Adelsmanden Niels nøjelsen at sætte dem over til Lange Jepsen Goye skrev sig 1414 til Tor land; men kommer der nogen, som næs — hvor han altsaa har ejet Gods skal sættes over for Betaling, saa gør — i andre gamle Dokumenter benæv andre det, skont han har Privilegiet og nes Stedet Vester-Tors til Adskillelse maa svare sin Afgift deraf. Den 30. fra Øster-Tors paa Lollands Nordostside. August 1556 faar han derfor paany Agerbruget var ikke stort bevendt i Brev paa, at han alene har Ret til at Taars i gamle Dage; baade Beretningen overføre Folk, Dyr og Gods fra Tors af 1660 ogTaxeringsdokumentet af 1682 til Langeland. Han skal til Gengæld for vidner om, at Gaardene var smaa og denne Eneret holde en god Færge, daarlige. Matrikelen af 1664 nævner nøjes med en „temmelig“ Færgeløn og kun 8 Fæstegaarde men 19 Husmænd, aarlig give den sædvanlige Afgift deraf. samt „Rasmus Færgemands Gaard, der Naar han ikke selv er til Stede og ikke er skattefri“ . har sat Andre til at færge i sit Sted, I Taars er Station for en Strand- maa enhver anden sætte Folk over, kontrollor, der bor i et af Staten op ellers ikke. Gor nogen det alligevel, fort Hus ved Færgebroen. Under Taars skal han give Michel Grotte alt, hvad Byomraade horer Hussamlingen Skov- han har oppebaaret derfor og desuden strade Huse, samt af storre Gaarde straffes for Ulydighed mod Kongen. Stensgaard og Sandagergaard, der se Stort har dette Forbud maaske ikke nere skal omtales. Af Gaarde over hjulpet, men det ser dog ud til, at 50 Td. Ld. er der endvidere Taarsgaard, Michel Grotte har bjerget Føden i der drives under Stensgaard og er paa en Del Aar; thi først i 1571 horej- vi 97 Td. Ld. med 10 Td. Hartkorn og atter nyt om Tors. 27. November 100.000 Kroners Ejendomsskyld, hvoraf nævnte Aar udstedes der kongeligt 74,575 er Jordværdi, samt Hojrupgaard aabent Brev om, at Laurids Tydsk i med 75 Td. Ld., 10'/s Td. Hartkorn og Vester Tors skal være Færgemand og 96.000 Kroners Ejendomsskyld, hvoraf have Eneret paa Overførsel mellem 72,900 er Jordværdi. Laaland og Langeland. Færgefarten maa have været ret betydelig; thi det TAARS FÆRGESTED overskygger hedder i Brevet, at Laurids Tydsk skal med Hensyn til historisk Interesse alt holde en god Skude med Tilbehør, der andet i Byen. Det søger sikkert sin kan rumme 10 Heste. Naar han hyres Oprindelse helt tilbage i Oldtiden og for fuld Ladning, skal han om Somme forekommer atter og atter i Kancelli ren have 3 Mark, om Vinteren 4 Mark brevene. for Overførslen. Vil nogen betale fuld TAARS FÆRGESTED 83 Fraßt, skal han straks sættes over, ikke holder noget dygtigt Færgefartoj ellers maa Folk vente til der bliver og har ladet Færgcgaarden forfalde. fuld Ladning, og Taksten er da for Som hans Efterfølger udnævnes Bor- hver Fodgænger 4 Skilling og for hver chert Johansen. Heller ikke han bliver Hest med Karl 8 Skilling. Med Færge gammel i Gaarde, enten han nu har privilegiet fulgte ogsaa Ret til at holde afgivet Forretningen eller er død; thi Herberg og dette har aabenbart ledet allerede 1. Marts 1676 faar Christen Laurids Tydsk i Fristelse. Fremmed Jensen „Konfirmation paa Tors Færge- Folk, der ventede paa gunstig Vejr og sted med Bevilling paa at holde Værts Vind, kunde jö ikke andre Steder faa hus der“. Straks efter Tiltrædelsen kla nogen Fortæring, og heraf benyttede ger Christen Jensen over, at den Fæste- han sig og trak dem op ved hoje Pri gaard, der tidligere har hørt til Færge ser og daarlig Mad. Til sidst drev han stedet, er „bortkom m et“ , det vil vel sige, det fo r vidt. Der blev klaget over ham. at den ved en eller anden Lejlighed er Og 28. Juli 1574 udstedes der Brev til givet til en anden Fæster. Han faar Lensmanden, den berømte Feder Oxe, Løfte om en anden Gaard. med Paalæg om at gøre Ende paa Taars Færgested havde i mange Aar dette Optrækkeri. Det hedder i Brevet: ligget under Lundegaard (det senere Da Færgemanden ved Vester Tors un Christiansdal), som var Kronens Ejen dertiden opholder dem, der vil over, dom ; men 16. November 1722 sæl en 2 - 3 Dage og beskatter dem (ved ger Frederik IV Lundegaard og der Fortæringen) mere end Ret er, skal under Taars Færgested til Grev Christian Peder Oxe sætte Laurids Tysk fra Be Danneskjold-Samsø. 11. April 1724 stillingen og indsætte en anden Færge faar Terkel Willumsen Danquart Pri mand og befale ham at „holde sig til vilegium som Færgemand ved Taars børlig“, og naar Vinden er god, straks og skal altsaa nu svare Afgiften til sætte Folk over for en rimelig Betaling, Lundegaard. 1728 køber Grev Adam samt holde god Mad og Drikke. Knuth Lundegaard og ved hans Død I et lille Hundred Aar hører man 1737 gaar Gaarden og Færgestedet over ikke andet til Taars end at der nu og til hans Enke Grevinde Ide Margrethe da bliver udnævnt en ny Færgemand. Knuth. Blandt disse er Mads Jacobsen af 5. December 1738 udgaar der konge Nakskov, der 20. November 1669 ligt Brev til Stiftamtmanden med Paalæg faar „Brev paa Tors Færgested“, om at hjælpe ovennævnte Færgemand, som han skal „forvalte under Terkel Danquart overfor dem, der gaar den nuværende Færgemands Svagelig ham i Næringen og fører Passagerer hed og overtage efter hans Død“. For over til Langeland og Fyn. Det er valtningen maa aabenbart have været baade Husmænd og Fiskere og Folk slet ; thi allerede 16. September 1673 fra Nakskov, der nu driver den Trafik bliver Privilegiet frataget ham, fordi han at føre Folk over, ofte i smaa Baade. 11“ 84 SANDBY SOGN saa deres Liv udsættes for Fare. Som nemlig under et usædvanligt Højvande den værste af disse ulovlige Konkur hjemsøgt af svære Isskruriinger, der renter nævnes Husmand Christen Pe gor stor Skade og bl. a. vælter hele dersen under Grimsted Gods. Han dri Færgegaarden og ødelægger hele Færge- ver sin Frækhed saa vidt, at han har stedet. Færgemanden klager over, at cn Baad under Sejl liggende ved selve han ikke har Husly til sig og sine end Færgestedet og byder sig til, saa snart sige til de Rejsende. Han har ingen der kommer Folk. Færgemanden har Forretning og kan paa Grund af Færge forsøgt sig med Proces over for Nak- stedets Ødelæggelse hverken indskibe skovfolkene, men det har kostet ham Heste eller Vogne. 26. Marts 1746 faar mere end han faar igen, saa han bliver Grevinden da Paabud om at lade helt forarmet. Men det er ikke nok Færgegaarden og Broen opbygge og med, at de ulovlige Færgefolk skader samtidig forlænge denne, saa Færgen Færgemanden i hans Næring; de over kan lægge til baade under Lavvande og forer ogsaa baade ungt indrulleret Højvande. Grevinden blæser im idlertid Mandskab, der flygter fra Militærtjene Regeringens Paabud et S tykke; thi mere sten, og Misdædere, som paa denne end to Aar efter klager Færgemanden over, Maade unddrager sig deres Straf, og fra at Grevinden endnu slet intet har gjort Langeland ferer de Betlere, Tatere og hverken ved Broen eller Gaarden, saa andre .skarnsagtige Mennesker* med der stadig ikke kan sættes Rejsende tilbage til stor Skade for Lolland, idet over fra Færgestedet, og Færgemanden den rette Færgemand ikke vilde sætte lider med Hustru og Born .Nod for den Slags Folk over. Stiftamtmanden det daglige Brod“ . Grevinden undskyl faar Paalæg om at hjælpe Færgeman der sig med, at naar Gaarden og Broen den til at attrapere de ulovlige Færge- er gaaet til Grunde, er det fordi Færge mænd, konfiskere deres Baade til For manden har forsomt at vedligeholde del for ham og yderligere tiltale og dem. Denne Paastand tages der ikke mulktere Synderne. Hensyn til og 5. Maj 1748 faar Grev Grevinde Ide Margrethe Knuth var inden et nyt og strengere Paabud om, ikke nogen blid Herskerinde, og da uden Ophold at gøre Broen og Gaar hun af en eller anden Grund bliver den i Stand. Saa maa hun bøje sig. misfornøjet med Terkel Danquart, lader Formodentlig skiller Døden hende hun ham ved Lundegaard Birketing, snart efter af med den gamle forhadte hvor den af hende selv ansatte Birke Færgemand; thi 11. November 1750 dommer udover .Retfærdigheden“ , fra faar hun Bevilling paa, at Færgemanden dømme Privilegiet. Danquart faar fri ved Taars Færgested „maa nyde Vogn Proces og vinder den. Men straks efter mandsrettighed til de Rejsendes Be kommer Naturen Grevinden til Hjælp fordring“ og man kan da gaa ud fra, i Kampen mod den fattige Færgemand. at der er kommet en ny Færgemand, Først paa Vinteren 1746 bliver Taars siden hun søger denne Begunstigelse T A ARS FÆRGESTED 85 til ham. Selvfølgelig faar han sin Afgift hvilket i hine Tider betod baade Uger til hende klækkeligt forhøjet i den An og Maaneder, laa Færgen velforvaret i ledning ; thi den gode Dame hørte ikke Nakskov Havn og var dermed sat ud til dem. der gav en Pære uden at faa af „Konkurrencen“ . T il sidst maatle et Par Æ bler i Stedet. Baronen dog betale Matroserne noget Efter at Færgestedet er gaaet over for deres „Ulejlighed“ . paa private Hænder, forekommer det Efter at Baroniet Christiansdal i 1804 ikke ret hyppigt i Kancellibrevene, idet var ophævet, gik Færgegaarden og Pri Færgemanden jo nu blev udnævnt af vilegiet atter over til Staten, der bort- Herremanden. Kampen mod de ulovlige forpagtedc det i nogle Aar og derefter Konkurrenter ophørte dog ikke af den i 1816 solgte det hele ved offentlig Grund, og blandt „Konkurrenterne“ blev Auktion. Skibsforer Mads Hansen blev Nakskovborgerne stadig mere og mere hojstbydende med 15,000 Rigsbankdaler nærgaaende. Ret betegnende er en og fik tilskødet hele Herligheden. Det Episode, der fremgaar af gennem Auktionsvil- mange Skri kaarene, at velser om ta Færgegaar les i Stiftam den var ret tets K opi anseelig. bog. 1768 Den bestod drev Taars- nemlig af et Færgen til DEN GAMLE FÆRGEGAARD Forhus paa Søs og 15 Fag, et strandede under Enehoje. Det ser ud til, Sidehus paa 12 Fag, et andet Sidehus at Grev Knuth selv har udøvet Færge- paa 13 Fag, samt en Ladebygning paa privilegiet med egne Folk paa det Tids 12 Fag. Til Gaarden hørte 24 Tdr. Ld. punkt; thi det hedder i en af Skrivel Pløjejord og 8—9 Tdr. Ld. „Saltning“ serne: Inden Baron Knuths Folk kom (Strandeng). Med Færgeprivilegiet var til Stede for at bjerge Færgen, den kun forbundet Ret og Pligt til at drive Gæst en Fjerdingvej lange Strækning til Taars; giveri for de Rejsende til Nakskov efter havde 4 Nakskovmatroser bjerget Fær bestemte Takster. Det hedder herom i gen den milelange Vej ind til Nakskov. Auktionsvilkaarene, at Gæstgiveriet skal De krævede nu store Bjergepenge, som være pligtig at modtage alle Rejsende Baronen ikke vilde betale. Magistraten for en af Øvrigheden fastsat Betaling. i Nakskov holdt med Matroserne, og Gæstgiveriet skulde omfatte „saavel den Baronen klagede saa til Stiftamtet. Der store Stue med de derved værende 2de udveksledes lange Skrivelser, affattedes Gæstekamre (hver med 2 opredte Senge) Erklæringer, førtes Vidner og afholdtes samt et efter Omstændighederne pas Forhør, og medens alt dette stod paa, sende Antal Værelser i den Sidebygning, 86 SANDBY SOGN der tilforn har været Lazaret“. Værel eller af den. der rejser i offentligt serne bor stedse holdes »ordentlige og Ærinde. Retten til Opkrævning af B ro velmoblercde, samt forsynes med Varme, penge eksisterer endnu, men bliver kun alt til de Rejsendes Bekvemmelighed“. i ringe Grad haandhævet; den meste Koberen modtog en stor Færge, en ls- Trafik ved Broen er jo nu Fiskernes. baad og en Jolle, og disse Fartojers Efter Mads Hansens Dod gik Færge- Antal maatte ikke indskrænkes, og gaarden og Privilegiet i Arv til hans Færgeejeren skulde rette sig efter de Son, Chr. Leifhold Hansen, der blev den gældende Færgetakster. Som J Afgift af sidste „Færgeprivilegiehaver“ , i gammel Færgerettigheden skulde han aarlig dags Forstand, idet „Udviklingen" med svare 5 Rigsbankdalers Sølvværdi til sin Jernhæl nedtrampede Færgestedets Befordringsvæsenets Fond. Vognmands femhundredaarige Traditioner. I Slut forretningen skulde han sammen med ningen af Tredserne aabnedes nemlig de ovrige Gaarde i Taars besorge efter Dampskibsruten Nakskov— Spodsbjerg Tur. Det fremgaar af denne sidste Be med Damperen „Spodsbjerg", der hur stemmelse, at Vognmandsbefordringen tig tiltrak sig næsten hele den gennem* af de Rejsende nu var lagt som en gaaende Trafik. Færgeejeren anlagde Pligt paa Gaajdene, selvfølgelig efter en Erstatningssag mod Dampskibsselskabet, fastsat Betaling. Langt senere hen i T i tabte baade ved Under- og Overretten, den, da Prisen for hver Tur til Nak men vandt ved Hojesteret, saa Selska skov var fastsat til 10 Mark, nægtede bet maatte betale ham den gældende Strandagergaards daværende Ejer at kore Færgetakst for alle de overforte Passa sin Tur, hvad han fik Grund til at gerer og Gods. Med Stotte fra Stat og angre; thi det paaførte ham en kostbar Amt fik Selskabet senere en Overens Proces med paafølgende Dom. komst i Stand med Chr. Hansen, saa Endelig hed det i Auktionsvilkaarene, han for den forholdsvis beskedne Sum at Koberen var pligtig til at istandsætte af 26,000 Kr. afstod Færgeprivilegict for og vedligeholde Færgebroen. Formo Nakskovs Vedkommende og kun beholdt dentlig har den været meget forfalden; det for en Strækning af en Mil paa thi det tilføjes, at naar han har sat den hver Side af Taars med Pligt til at forsvarlig i Stand, kan han vente at faa færge Folk over i „Magsvejr“. Den Ret til at oppebære Bropenge til dens gamle store Færge forsvandt, Isbaaden fremtidige Vedligeholdelse. 1820 udste ligesaa og tilbage blev kun Jollen. des der kgl. Kundgørelse om disse Bro I denne Form eksisterer Privilegiet penge, der fastsættes saaledes: Af et endnu, men er af grumme ringe Betyd Menneske 6 Skilling, en Hest eller Ko ning. Nogle Aar efter denne Afløsning 10 Skilling, et Faar eller Svin 3 Skilling, blev ogsaa Gæstgiveriet nedlagt. Chr. en Karet eller Chaise 38 Skilling og af Hansens Søn Joh. Hansen overtog en Arbejdsvogn 26 Skilling. Dog kunde Færgegaarden efter Faderens Død og der ikke kræves Bropenge af Postvogne nedrev i 1907 hele den gamle vidt TAARS FÆRGESTED 87 strakte, men af Tidens Tand medtagne halve Fortjeneste og henviste dem til Færgegaard og opførte nye Bygninger. som Laurids Tysk at søge Erstatning Af al den gamle Herlighed er nu ved at „blokke“ de Rejsende under de kun Navnet tilbage. Men staar man en mest ublufærdige Former. — Naar So sen Sommeraften paa denne ærværdige len rødmer den østlige Himmel, gaar historiske Plet, mens Tusmørket dæk alle de brogede Billeder med Mørket i ker over de nye Bygningers Konturer, Jorden, og medens „Sif“ staar ud af befolker Minderne Stedet med længst Fjorden og Kragenæstogets Rogmasser henrundne Dages broget afvekslende trækker en tyk Streg Nord paa, Liv. Fornemme Rejsende kommer ligger Færgebroen uanseelig og und agende i tunge Karosser og faar anvist seelig og fremkalder hos den Forbi „Storstuen med de 2de Kamre“ , mens passerende maaske end ikke Tanken: Køkkenet braser op det bedste, det „Der var engang“—. forniaar. Tjenerskabet henvises til Side huset og holder sig fornemt fjernet fra STENSGAARD er af Etatsraad Dons „Slyngelstuen“ og dens Kamre, hvor udstykket af Fredcriksdal paa samme Landevejens Born af Ondt og Godt Maade, som han tidligere havde udstyk samledes om det i Lergulvet nedram ket Mariebjerg af Asserstrup. 1803 sæl mede Fjælebord, og udhviler sig oven- ger nemlig daværende ’ Kancelliraad paa Dagens Strabadser, mens Brænde Simon Andersen Dons til Ejeren af vinsdunken rækker Hals og hæse Rø Sannagaard Simon Hoff Clausen en ster soger at overdøve hinanden med Parcel af Frederiksdals Hovedgaards Beretninger om udførte „Bedrifter“. Mark paa 212*/« Td. Ld. med 17 Tdr. Mangen en Galgenfugl er gennem denne 5 Skp. Hartkorn, samt 8 Huse under Port til den „store Verden“ sluppen Taars By. Der var ingen Bygninger bort fra sit Misgerningssted, og mangt paa Parcellen, men i Købet medfulgte et Eventyr har her sluttet et af sine en Del af Bygningerne paa Fredcriksdal, Kapitler i rosenrødt Haab om en som Køberen skulde nedrive og gen lykkelig Fortsættelse hinsides Bæltet. opføre paa den solgte Parcel, nemlig Bekymrede og utaalmodige Blikke har 9 Fag af Kostalden, 9 Fag af Heste under Stormens Rasen undersøgt Hori stalden og 9 Fag af den nye Forpagter sonten for om muligt at øjne Haabcts bolig. Sælgeren var dernæst forpligtet klare Stribe, der betød en snarlig Fort til yderligere at levere Materiale til 8 Fag sættelse af Rejsen og dermed Liv og Hus. Købesummen var 26,400 Rigsdaler. Velfærd for dem selv og mange andre. Den nye Gaard fik Navnet Laurentzes- Mangen en haard Dravat har de skif minde, der senere blev fortrængt af Nav tende Færgemænd taget paa det urolige net Stensgaard. Om Oprindelsen til dette Farvand for at bjerge Føden i Kampen sidste Navn kan oplyses, at i Takse mod de lovløse Konkurrenter, der ringsskriftet af 1682 benævnes en af frækt gik dem i Næringen, stjal deres Grimstedgaards Marker: Steengaards- 88 s a n d b y s o g n marken. Man har Lov at antage, at Hartkornet er nu efter den nye M atri denne Markbetegnelse skyldes Familien kel ansat til 38 Td. 1882 sælger Fride- Steensen, der ejede Grimstedgaard fra richsen, som da er bleven Forpagter 1558 til 1686. Slægtens Hovedsæde paa Fuglsang, Stensgaard til Godsejer var Steensgaard paa Langeland og det Daniel Frederic le Maire paa Frederiks- laa da nær for Familien at knytte dette dal for 300,000 Kr., og de to Gaarde Navn til en af Markerne og det maa blev saaledes atter sammenfojede om da være denne, der blev bortsolgt af end de drives hver for sig. Dons og fremdeles bærer sit gamle Stensgaard har nu et Tilliggende paa Navn. Hoff Clau 393 Td. Ld. med sen beholdt ikke knapt 46 Td. H art den nye Gaard ret korn. Ejendoms længe. Allerede skylden er530,000 1805 solgte han Kr. hvoraf 345,675 den til Forpagter Kr. er Jordværdi. Peder Thorsen Til Gaarden horer paa Vaarskov; de Smaaskoven 8 Taarshuse med Taars Mader, der et samlet Jordtil- har et Areal paa liggende paa 3' s et halvt Hundred Td. Hartkorn fol- Td. Ld. Proprie- ger med. Kobe- tærgaardenTaars- sumrnen er 34,000 gaard, der ogsaa Rigsdaler. Hvor- ejes af Godsejer naar Peder Thor le Maire. drives sen afhændede under Stensgaard. Steensgaard kan Besætningen ud- STENSGAARD ikke oplyses, da gor 100 Malke Realregistret for Norreherreds Skode- og koer, 50 Stk. Ungkvæg, 16 Heste og Panteboger er ufuldstændigt fort paa 5 Plagge. Stuehuset paa Stensgaard dette Tidspunkt. Det ses, at der 1836 staar i alt væsentligt som det blev o p er læst Proklama i Peder Thorsens fort af Hoff Clausen. Udbygningerne og Dodsbo, men han skrives da ikke til Mejeriet er derimod af yngre Dato. Stensgaard. men til .Sejrlund“ og har formodentlig forud solgt Stensgaard. STRANDAGERGAARD kan i de i Af en tinglæst Obligation fremgaar det, Norreherreds Arkiv beroende Pante- at Grev Chr. v. Schmettau 1843 er protokoller folges tilbage til 1826, idet Ejer af Stensgaard. Han sælger den Lars Lyngby nævnte Aar sælger den 1852 til daværende Avlsforvalter Niels til Christen Rasmussen, der beholdt Jes Friderichsen for 50,000 Rigsdaler. Gaarden i 37 Aar og 1863 solgte den STRANDAGERGAARD 80 til Forvalter Niels Pedersen Friis fra domme har lidt forholdsvis mindre Tjorneby for 27,000 Rigsdaler med Skader. Siden horer man lidet eller 12.000 Rigsdalers Udbetaling. Da de intet til Harpelunde. daarlige Tider indtraf kunde Friis ikke Af storre Qaarde er der kun Harpe- klare sig, og 1887 blev Strandagergaard lundegaard med 76 Td. Ld.t 11 Td. solgt ved Tvangsauktion. Højstbydende Hartkorn, Ejendomsskylden 105,000 Kr., blev Ungkarl Emilius Petersen fra Ro deraf 76,250 Jordværdi — og Tjørne- lykke med 50,200 Kr. Han lod sig der vang med 66 Td. Ld., 8' t Td. 7 Skp. efter Gaarden. hvori han havde ca. Hartkorn. Ejendomsskyld 100,000 Kr., 10.000 Kr. staaende, udlægge som ufyl deraf Jordværdi 63,850 Kr. destgjort Panthaver. Strandagergaard er paa 101 Td. Ld. . HØGSMARKE. med 13 Td. Hartkorn. Ejendomsskylden Professor Oluf Nielsen afleder i sin er 118,000 Kr., deraf er de 85,000 Bog „Olddanske Personnavne“ dette Jordværdi, besætningen bestaar af 18 Navn fra det gamle, oprindelig fra Is Malkekoer, 12 Stk. Ungkreaturer, 7 land stammende Mandsnavn Hok, og Heste og en Plag. Høgsmark betyder altsaa Hoks Mark eller Ejendom. I Valdemar Sejrs Jorde- HARPELUNDE. bbg nævnes Hoxmarc og i 1464 o m Oprindelsen til denne Bondeby er tales Hoxmarche Skov. hvor Præsten har neppe saa rom antisk som Navnet nu fri lidebrændsel, Bygningstommer og lyder; maaske er det afledet af et eller Oldenret til sine Svin. Skoven har da andet olddansk Personnavn. Lunden haft en langt betydeligere Udstrækning eller Skoven, som det hentyder til, er end nu, da dens hele Omraade kun er forlængst borte. Det er dog ikke ude 10 Td. Ld.; endnu i Mands Minde har lukket, at Navnet henpeger paa, at her den været 15 Td. Ld., men den ene har været en hedensk Offerlund, men Trediedel blev saa ryddet. I Skatte det maa indtil videre staa som en svagt takseringsbogen fra 1682 ansættes underbygget Gisning. „Hoysmarcke Byskov“ til 10 Hoveder, I Indberetningen om Svenskekrigens d. v. s., at den aarlig kan føde dette Ødelæggelser i Harpelunde, anføres bl. a. Antal, lovrigt noteres, at Byens Gaarde at Anders Pedersens Ejendomsgaard er „ligger alle til Grimsted“ , d. v. s. det lagt ode af Fjenden og ikke kan opbygges er alle Fæstegaarde. for mindre end 300 Daler. Rasmus Hvids Høgsmarke Byomraade spænder over Ejendomsgaard er saa odelagt, at (ten hele Sognets nordlige Del og har inden „ikke kan staa Aasyn“ ; det vil koste for sit Omraade -Hussamlingerné Kors- „ 1 '/sOO Daler“ at genopbygge den. Mads nakke, der omtales nærmere nedenfor Andersens Ejendomsgaard er ligeledes og Magelunde Huse. Ligeledes ligger lagt ode, og det vil koste 200 Daler at de fleste af Sognets storre Gaarde paa faa den rejst paany. De øvrige Ejen Hogsmarke Byomraade, bl. a. Frederiks- 12 90 SANDBY SOGN dal, Soficdal. Juulsminde og Hogsmarke- paa der to Gange om Ugen. naar g aard, der senere skal omtales, og af Ruteskibet til Kiel passerede, blev andre storre Gaarde over 50 Td. Ld. hejst en Lygte som Kendingsmærke Sltjftnsminde med 96 Td. Ld. 13' s for Kaptajnen. Td. Hartkorn. 130,000 Kroners Ejen 1397 nævnes Ridderen Henrik War- domsskyld, hvoraf de 90.800 er Jord denberg til Korsemarche, hvor der vel værdi og Ellemostgaard med 92 Td. saa den Gang har ligget en Adelsgaard, Ld., 9 's Td. Hartkorn, 120,000 Kroners formodentlig, det senere Grimsted, der Ejendomsskyld, deraf 79,000 Jordværdi. senere igen blev til Frederiksdal. Oprin I Hogsmarkc ligger en Skole, der delig har Korsnakke sikkert været en er oprettet 1734 af Kammerjunker Schach Bondeby, men Hovedparten af Jorderne Brochdorff til Grimsted. Skolen har nu er i saa Fald tidligt lagt ind under ligesom Sandby Grimsted; thi Ma- Skole 2 Klasse trikelen af 1664 værelser og Bolig opgiver kun 10 til to Lærere. Husmandshuse i Byen, fra anden KORSNAKKE Side ved vi, at er en Forvansk der til hvert af ning af det oprin disse Huse horte delige Navn Kor- en halv Snes Tdr. semarche. I den Ld. I denne Skik katolske Tid var kelse laa Byen til DET SIDSTE GAMLE KORSNAKKE-HUS det ikke ualmin- langt ind i for- deligt, at man som Sømærke oprej rige Aarhundrede, men saa blev og ste et stort Kors. Et saadant er - saa denne Jord efterhaanden lagt un sandsynligvis i Kristendommens forste der Herregaarden. O m kring 1880 fo r Aarhundreder her hjemme — rejst paa svandt det sidste af disse Husmands den høje Skrænt og er senere atter og huse og dets Fæster fik i Stedet for atter bleven fornyet. Det stod endnu i Arvefæstet 9 Td. Ld. som Ejendom paa Begyndelsen af forrige Aarhundrede, den aller yderste Kant. Haven af det thi Dr. Larsen nævner 1833 Hukken her nævnte sidste Hus ligger endnu (Skrænten) med Korset. Navnet Korse som et Krat midt i Herregaardsmarken. marche betyder altsaa Korsmærket, Af det gamle Korsnakkes Huse er end d. v. s. Korset, der er Somærke. Ogsaa nu et tilbage; det er udvidet i den ene i den nyere Tid er Stedet blevet benyt .Ende, men dets Vinkelbygning giver tet som Sømærkestation. Thi gamle endnu et godt Indtryk af de gamle Folk mindes endnu, at der paa Skræn Husmandshuse. Paa selve Korsnakke ten stod en 18 Alen høj Stang, hvor- ligger foruden dette gamle Hus kun et KORSNAKKE 91 andet af nyere Oprindelse. De har ingen Rhodes Tid (1776) florerede den ulov Jord og beboes begge af Fiskere. lige Handel, det saakaldte „Forprang“ Nedenfor i Stranden har ligget en livligt. Endnu 1796 klager Nakskov- Skibsbro. Endnu for et halvt Hundred borgmesteren Baden over, at Købstadens Aar tilbage laa der et Stykke ude en Eneret til Handel i sit Opland aldeles Mængde store Sten, og da de fleste af ikke respekteres. Herremanden driver, dem den Gang blev optaget til Bygnings skriver Baden. Handel ikke alene med brug, fandt man under - dem Rester af sit eget, men ogsaa med sine Bønders svært Tommer, der havde dannet Bol og Fremmedes Korn og indkøber og værk for den forlængst sammensunkne sælger til Bønderne Varer, som kun Bro. Man behøver ikke være i Tvivl maa sælges i Købstaden, og disse Varer om denne Bros Oprindelse og Formaal. er købt af en eller anden Skipper, som Den er sikkert anlagt af Grimstedgaards lægger an i den Herregaarden nærme tidligere Ejere tfl Udskibning af Varer ste Vig. Ja, jeg kender Steder, hvor og Indskibning af Korn og som Middel man gaar saa ublu til Værks, at man til at omgaa Købstadens Privilegium til ved en saadan Vig kan finde mangen Eneret paa Handelen. Adelen havde fra Gang større Torv og større Udskibning ældgammel Tid Ret til at forhandle de end i Købstaden. — Blandt de „Steder“ Varer, den selv producerede paa sine Borgmester Baden her sigter til, hørte Gaarde og til at købe og indføre de utvivlsomt ogsaa Korsnakke; thi Her Materialer, den selv skulde bruge paa rerne paa Frederiksdal var ikke belem egne Gaarde, hovedsagelig Tømmer, rede med nogen særlig ømfindtlig Sam Jærn, Salt og lignende. Men Adelen vittighed, og Broen ved Korsnakke har misbrugte dette Privilegium og gik paa været Ud- og Indskibningssted baade ulovlig Vis Købstæderne i Næringen for den lovlige og ulovlige Handel. ved at drive almindelig Handel. Dertil Tæt Nordøst for Korsnakke Huse var den afsides liggende Bro ved Korse- har en smal Vig tidligere skaaret sig nakke langt bekvemmere end Færge- ind i Landet; den er nu svundet ind broen ved Taars, der altid laa aaben til et Engdrag og et Vandlob, men er for de Rejsendes og Beboernes Blikke. interessant ved, at der et Stykke inde Rhode skriver da ogsaa om Korsnakke: i den fordums Vig har været anlagt en „H er lagde de forbifarende fremmede Skanse tværs over den. Skansen ligger Sejlere an og toge sig Frihed at for der endnu ret vel bevaret. Ved Oprens handle deres Varer eller og at føre dem ning af Vandløbet ser man tydeligt, at til Marked i Købelev“. Naar Rhode ud Skansedæmningen er bygget paa Tøm taler sig i saa ubestemt Form og lader mer og Pæle, der er nedrammet i den som denne Trafik hører Fortiden til, oprindelige løse Bund. Trap angiver, at sker det kun af Hensynet til Herskabet Skansen stammer fra Svenskekrigen. paa Frederiksdal, som han ogsaa i an Det er næppe rigtigt, da det er umuligt den Forbindelse skaanede. Thi paa at faa ø je paa den Rolle, dette lille 12* 92 SANDBY SOGN afsides og enligtliggende Skanseanlæg ejedes af Væbner Jens Grim. Paa det skal have spillei for de over hele Lol Sted, hvor nu Maribo Kirke ligger, saa land dominerende Svenskere. Gamle, man hver Nat et blussende Ildskær nu afdode Folk, har givet Oplysninger, over Jorden, og Munkene udlagde dette der leder til en anden og mere sand som et Jærtegn, der skulde betyde, at synlig Forklaring paa Skansens Oprin Jomfru Maria her vilde have bygget et delse og Formaal, idet deres Bedste Kloster til sin Ære. Dronning Mar- forældre har fortalt, at de fra deres grete lovede da at bygge Klostret og Barndom mindes, at Kanonbaade jævn foretog i det Øjemed Mageskiftet med lig laa inde i Vigen. De Kanonbaade, Jens Grim, der gav sin nyerhvervede der her er Tale om, er utvivlsomt de Ejendom Navnet Grimsted. Naar den smaa Fartøjer, der under Kaperkrigen, første Borg er bygget skal lades usagt. som fulgte efter Flaadens Ran 1807, Den har ligget Vest for den nuværende blev udrustet til Kapring af engelske Avlsgaard og været omgivet af Grave, Handelsfartojer, der gennem danske der gennem en Kanal stod i Forbindelse Farvande var paa Vej til russiske med Langelandsbæltet. Nu er der kun Østersøhavne. Vigen ved Korsnakke svage Spor tilbage af Voldstedet. Hvem var som skabt til Smuthul for Kaper- der blev Ejer af Grimsted efter Jens baadene. Den laa lige ved Operations Grim vides ikke; maaske er den fra feltet i Langelandsbæltet; dens Ind ham gaaet over til Slægten Lunge, i al sejling laa gemt bag Vensholm og de ret Fald ejede Niels Vincentsen Lunge til hoje Banker paa begge Sider af Vigen Asserstrup ogsaa Grimstedgaard. Ved skjulte Baadene for de fremmede Skibes hans DøJ 1552 gik den i Arv til Dat Spejdere; de engelske Krigsskibe kunde teren Anne Lunge, der 1558 blev gift ikke naa derind, og ved Anlæget af med Knud Steensen til Stensgaard paa Skansen havde man sikret sig mod Langeland, og bragte ham Grimsted Angreb fra Krigsskibenes Barkasser, der gaard i Medgift. Knud Steensen blev let kunde holdes i Ave af Skansens 1560 Skibshøvedsmand og var med, da Kanoner. Er denne min Formodning Flaaden forliste under Gulland, men rigtig — og meget synes at tale derfor bjergede selv Livet. Han boede ikke — er Skansen altsaa ikke fra Svenske paa Grimstedgaard; men efter hans krigens Tid, men fra Begyndelsen af Død 1575 ser det ud til, at Enken forrige Aarhundrede. jævnlig har opholdt sig paa sin Fæd- renegaård. Hun opsatte, som omtalt, FREDERIKSDAL kan følges tilbage i Sandby Kirke et Slægtsepitafium i Historien til Dronning Margrethe; og havde bestemt selv at hvile hun ejede de Jorder, hvorpaa Frederiks- der, men blev efter sin Død paa Steens- dal nu ligger og mageskiftede dem gaard 1602 begravet i Snode Kirke. omkring 1400 med Landsbyen Skem- Knud Steensens og Anne Lunges minge, det nuværende Maribo, der eneste Søn, Hans Steensen, der var FREDERIKSDAL 93 gift med Margrethe Eriksdatter Basse, Grimsted og her gik Hæren et Par døde i Nakskov 1594 — altsaa før Dage senere ogsaa i Land. Carl Gustav Moderen. Af hans mange Børn arvede slog sig en kort Tid ned paa Grimsted, Sønnen Christopher Steensen, der var inden han fortsatte Ilmarchen mod født 1593, Grimstedgaard og bosatte København. Han lagde Vejen uden om sig der. Efter at have gjort Tjeneste Nakskov og modtog her til sin store som Oberst, blev han 1647 Land Overraskelse Meddelelsen om, at Byen kommissær paa Lolland. 1635 giftede overgav sig uden Sværdslag. Aaret efter, han sig med Birgitte Mormand til Asser- da Svenskerne kom igen, fik Grimsted strup, hvorved de to Gaarde atter blev med alle de andre Gaarde en langt bragt sammen. Han havde kort for værre Medfart. Det ser dog ud til, at inden bygget en ny Hovedbygning paa Bygningerne her er skaanet for Ild og Grimstedgaard bestaaende af Egetræs- „kun“ grundig udplyndret. Hans Steen Bindingsværk paa en Kampestensfod sen, der senere en kort Tid var K om og Ægteparret tog Bolig i den ny mandant i Nakskov, blev 1677 fanget opførte Gaard. Birgitte Mormand har i Slaget ved Lund. men slap hurtig fri ikke faaet det bedste Eftermæle. Rhode og deltog Aaret efter i Erobringen af fortæller om hende: „Hun holdt fire Rügen. Han var gift med Ellen Urne Husarer, som altid red foran hendes til Aarsmarke (Knuthenborg) og havde Vogn og raabte paa Vejen til de mø med hende to Sønner og en Datter. dende „Bort Djævle“. Men det hændte Den ældste Søn døde som Barn. Datte sig, at en behjertet, haandfast Bonde ren blev gift med en ufri Mand og fra Købelev kom gaaende med et sank. dermed ned i Bondestanden, og Læssetræ; efter Anskrig gik han ogsaa den yngste Søn, Erik, har der heller til Side, forføjede sig bag hendes Vogn, næppe været meget ved. idet man ikke satte sit Læssetræ under Vognens Bag ved andet om ham end Navnet. Den aksel og væltede behændig Vognen liden Glæde Børnene bragte, har vel overende med den naadige Frue udi. været Grunden til, at Grimsted efter Af alle Husarerne lod han sig ej Hans Steensens Død 1686 gled ud af skrække, saa længe hans Læssetræ var Familien, der havde ejet den langt over helt“ . Hundred Aar, idet hans Enke solgte Christopher Steensen døde 1657 og Grimsted til den rige Justitsraad Johan af hans 3 efterlevende Sønner arvede Hieronymus Hofmann, der ogsaa købte Oberstløjtnant Hans Steensen Grimsted Asserstrup. Hofmann døde 1696 og gaard. Straks efter, at han havde over hans Enke Lutemelle Peters solgte 1706 taget den, kom Svenskekrigen med alle begge Gaarde til Kammerjunker Joachim dens Ulykker. Da den svenske Hær Brockdorff, der var en godhjertet og fører Erik Dahlberg den 1.— 2. Februar human Mand. Han fik ifølge Rhode en .1658 gik fra Langeland til Lolland for baade tidlig og mærkelig Død, idet han at prøve Isen, landede han nemlig ved .i Aaret 1714 kom ind i et Hus i Nak 94 SANDBY SOGN skov, hvor der laa nogle Mernesker, forst Forvalteren i Forhor med det der var slemt tilredt af Kopper; ved Resultat, at han tilbagekalder sin Erklæ dette Syn blev han saa forskrækket, at ring om at være Barnets Fader, og da han dode. Han efterlod Gaarden i stærkt Præsten derefter tager Pigen i Forhør forgældet Tilstand, men hans Fader i Overværelse af hendes Fader, Christen Ditlev Brockdorff betalte Gælden og Degn i Vindeby, fremkommer følgende overtog Gaarden. Kort efter brændte Forklaring, som Pigen forst har givet Borggaarden paa Grimsted og Ditlev Fadefren og nu gentager for Sognepræst Brockdorff genopbyggede den 1723. Hellesen, og som her gengives uden Laden, der ligesom de andre Bygninger Kancellibeskrivelsernes knudrede O p var grundmuret, staar endnu; men for stilling og Gentagelser: faa Aar siden blev der skaaret en Ende Forst paa Aaret 1738 kom Margrethe af den for at give Plads for en Udvi Christensdatter, der var forlovet med delse af Hovedbygningen. en Gaardfæstersøn Peder Binder i Taars, Ditlev Brockdorff dode 1732 og efter til Grimsted for at vaage over Fru lod Grimsted, Asserstrup og Nakskov Brockdorff, som laa i Barselseng. Den Ladegaard til sin Sonneson. Kammer allerførste Nat hun vaagede, tog Schack junker, Solojtnant Schack Brockdorff, Brockdorff hende ind paa sit Sove der var gift med Oberst Ahlefeldts kammer og senere besøgte han hende Datter fra Ditmarsken. De var begge ofte om Natten, medens hun opholdt meget odsle og slette Administratorer, sig paa hendes Fæstemands Forældres og skont Schack Brockdorff baade stif Gaard i Taars. Da hun mærkede hun tede Skolelegat og smykkede Kirken, var frugtsommelig og fortalte dette til var han en forsoren Krabat, hvilket Schack Brockdorff, forsøgte han først blandt andet fremgaar af en Sag, der at overtale hende til at udlægge sin gentagne Gange omtales i Smaalandske Fæstemand som Fader, og da hun Tegneiser og som rummer Stof til en nægtede det med den Motivering, at spændende og rorende Roman, hvori hun aldrig havde staaet i Forhold til Schack Brockdorff maa spille Skurkens ham, fik Schack Brockdorff hende om Rolle. Rigsarkivets lange Række af sider overtalt til at udlægge Forvalter Dokumenter i denne Sag indledes med Ditleff Reher som Barnefader, skønt en den 8. December 1738 af Forvalter hun heller aldrig havde haft noget med Ditleff Reher paa Grimsted indsendt ham at gøre. Brockdorff aftalte derefter Ansøgning om at blive fritaget for at med Forvalteren, at denne skulde god staa offentlig Skrifte i Sandby Kirke, kende Pigens Forklaring. Dette skete fordi han havde besvangret Pigen Mar ogsaa. Pigen udlagde ved offentligt grethe Christensdatter. Kancelliet sender Skrifte i Sandby Kirke Ditleff Reher denne Ansøgning til Biskoppen, som som Barnefader og denne vedgik sin lader den gaa videre til Sandbypræsten Skyld. Bagefter opkom der en Del . Hellesens Erklæring. Præsten tager Snak i Sognet, og Schack Brochdorff FREDER1KSDAL 95 overtalte derfor Pigen, som imidlertid svarer og han indgik 10. Marts 1739 var flyttet hjem i sin Faders Hus, til med en Klage til Kongen over, at at flygte bort. Forvalter Reher udbetalte Herredsfoged Villads Andersen i Norre- hende 2 Rigsdaler og 3 Mark og Niels herred havde optraadt partisk i Sagen Ladefoged paa Grimsted førte hende til Fordel for Schack Brockdorff, an derefter paa en Hest fra Skovhuset ved taget dennes Ed for gyldig, skont den Grimsted ud til Hans Mathisen i Sehel- var fremfort i Retten i Strid med Loven, moe, der i en Baad førte hende over og desuden lagt Vidneafhøringen Hin til Langeland, hvor hun en Tid flakkede dringer i Vejen. Prokurator Claumann om og opholdt sig, hvor hun bedst ansogte derfor om, at faa udnævnt kunde finde Føden. to Kommissærer til at undersoge og Da hun saaledes var skaffet af Vejen, dømme i Sagen. Dette Andragende lod Schack Brockdorff hende efterlyse anbefalede Stiftamtmand Fr. Råben og paa Prædikestolen som bortrøm t, og indstillede Amtmand Rosenorn i Ny sendte et Par Karle til Langeland for købing og Birkedommer Knudsen i at bringe hende hjem; men Karlene Maribo som vel egnede til Kommissarier kom naturligvis tilbage med uforrettet i denne Sag. 17. April 1739 fik de to Sag. Imidlertid blev Margrethe ked af Herrer den foreslaaede Udnævnelse med at flakke rundt paa Langeland og vendte Paalæg om at rejse Sag mod Herreds af egen D rift hjem igen, bekendte alt fogden, Pigen og Schack Brockdorff. for Faderen, som senere fik hende til Dermed slutter desværre Rigsarkivets ogsaa at sige Præsten Sandheden. Akter om denne Sag. Kommissions- Biskoppen indberettede derefter Sagen dommens Papirer er formodentlig som og indstillede til Kongen, at der blev saa mange andre af lignende Art aldrig stillet Krav til Schack Brockdorff om indsendt til Kancelliet og da Dommen paa lovlig Maade at fralægge sig den ikke er bleven apelleret til Højesteret, Beskyldning, der her var rejst imod er der ikke opbevaret noget om den. ham. Den 13. Februar 1739 udgik der Det var jo i de Dage en vanskelig Sag i Overensstemmelse hermed kongeligt for en fattig Pige at faa Ret overfor en Brev til Stiftamtmand Frederik Råben saa „fornem“ Mand som Schack von om, at foranledige, at Sagen „paa lovlig Brockdorff, og det har hun heller næppe Maade vorder undersøgt og paatalt faaet. Da det rigtig kneb, har det ikke imod alle Vedkommende“. Pigen gen været vanskelig for ham ved Hjælp tog sin Forklaring i Retten; men Schack af en forholdsvis klækkelig Sum, at Brockdorff nægtede, aflagde privat i faa Pigen til at forsvinde til en eller to Vidners Nærværelse Ed paa sin anden afsides Egn . Hvorvidt Sagen har Benægtelse og lod Pigen anklage for faaet denne eller en anden Udgang falsk Forklaring for Retten. Margrethe maa staa hen, men at den imod al Ret havde faaet beskikket Prokurator Lauritz færdighed tilsyneladende ikke kom Rhode Claumann i Nakskov til sin For Schack Brockdorff til Skade paa „Navn 96 SANDBY SOGN og Ære“ fremgaar bl. a. deraf, at han tidig Knud Solling Ret til at gøre ny 1742 fik Titel af Kaptajn, skont han Eksekution under Iagttagelse af Lovens kun havde tjent som Lojtnant. Imidler Forskrifter. Schack Brockdorff havde tid kom Straffen over ham paa en altsaa i Virkeligheden kun faaet en anden Maade, idet hans Ødselhed, takket Galgenfrist paa 15 Dage; kunde han være hans paagaaende og mindre nøje- ikke skaffe Pengene inden den Tid, var regnende Kreditorer, drev ham fra Gods han hjemfalden til ny Eksekution. For og Hjem. Af Smaalandske Registre og at vinde Tid sogte han, under Paa- Sniaalandske Missiver i Rigsarkivet beraabelsc af Landsdommer Stubs par fremgaar nemlig følgende: tiske Optræden, om at faa udnævnt Schack Brockdorff, der stadig levede Grev Chr. Reventlow. Christianssæde, og over Evne, havde hos Knud Pedersen Abraham Lehn, Højbygaard, til Kom Solling i Maribo og Hans Thomsen i missærer i Sagen og dette bevilgedes. Rodby gjort en Gæld paa 16,000 Rigs Ved denne Tid forsvinder Schack Brock daler, hvorfor han havde sat Grimsted dorff ud af Sagaen ; thi 22. Marts 1743 og Asserstrup (med Nakskov Ladegaard) faar ikke han, men hans Frue bevilget Godser i Pant. Da han ikke i rette Tid fri Proces mod Kreditorerne. Om Man betalte de fastsatte Renter og Afdrag, den er død eller har forladt Landet, kan fik Kreditorerne Landsdommer Niels ikke oplyses. Han ejede efter at G od Stub til at afsige en Landstingsdom, serne var ham berøvet faktisk intet og der tillod dem at gøre Eksekution i havde de sidste Par Aar været henvist Godset. To Dage efter Dommen den til at leve af Slægt og Venners Naade. 20. Februar 1740 indsatte Landstings- I Kreditorsagen var imidlertid sket det, dommeren dem som Administratorer at Hans Thomsen i Rodby havde solgt paa Godserne, saaledes at Schack Brock eller overgivet sine Fordringer til By dorff ikke fik Spor af deres Ind foged Siersted i Maribo, og da Schack tægter. Ved denne »Indførsel“ havde de Brockdorffs Frue lige saa lidt som hen forsomt at give ham de i Loven hjem des Mand kunde skaffe de 16,000 Rigs lede 15 Dages Respit til at gøre Udveje daler, blev Resultatet, at den nye for Pengene, og Schack Brockdorff Eksekution kom til at staa ved Magt, appellerede derfor Sagen til Højesteret, og Grimsted, Asserstrup og Nakskov der afsagde Dom 25. Januar 1742 og Ladegaard blev derefter 1744 ved A uk af den før nævnte Grund, omstodte tion overladt Kreditorerne, repræsenteret Landsretskendelsen. Knud Sølling blev ved Niels Siersted for en Spotpris af dømt til at betale Schack Brockdorff 19,000 Rigsdaler. 200 Rigsdaler i Erstatning og i Bøde Efter at Byfoged Siersted og hans til Justitskassen 29 Rigsdaler. Lands Kompagnon Regimentsskriver Peder dommer Stub blev dernæst idømt 50 Henningsen Buchhalf havde foretaget Rigsdaler i Bøde for sit ulovlige For forskellige indbyrdes Transaktioner med hold. Men Højesteretsdommen gav sam Godserne, blev Grimsted 1750 solgt til FREDFRIKSDAL 97 Krigsraad Laurids Smilh for 20,250 blev gjort 1743 ved Kohct af Lunde- Rigsdaler. Smilli solgte to Aar tfle r gaard, der efter det nyoprettede Baroni Asscrstrup til den hovedrige Grevinde fik Navnet Christiansdal. Derefter fulgte Ide Margrethe Knutli for 23,000 Rigs Kobet af Grimsted, der fik Navnet daler. Frcderiksdal og sammen med Nakskov Slægten Kniillt stammer fra Meklen- Ladegnard indlemmedes i Baroniet, hvor horg og er en af dette Lands ældste til senere yderligere blev fojet Asser Adelsslægter, liggert Christoffer Kmith strup og Sollestedgaard. indvandrede til Danmark, og blev hl. a. Ide Margrethe Kmith skal have været besidder af Aasmarke. Ilan dode 1607 en dygtig Dame med stort Administra- l-’RnDERIKSDAL TOR 100 AAR SIDEN og hans Enke, Soster Lerche, fik tionstalent, men haardhjertet og penge Aasmarke ophojet til Grevskabet grisk ; hendes tidligere omtalte Strid Knuthenborg. Deres Son, Adam Chri med Færgemanden i Taars synes at stoffer Knuth, den forste Greve til bekræfte Berettigelsen af dette Om Knuthenborg, var gift med Ide Mar domme. Hun gjorde Frederiksdal til grethe Revenllow, der blev Hnke 17.36 Baroniets Hovedsæde, idet hun lod og derefter satte sine Sonner godt opfore en stor Hovedbygning i italiensk i Vej. Den ældste fik Knuthenborg og Stil; hun naaede ikke at se den færdig, til de lo andre fik hun oprettet Baro idet hun døde forinden 1757. Bygningen nierne Christiansdal og Conradsborg. staar endnu, men er for nogle Aar Begyndelsen til det forstnævnte Baroni, siden bleven udvidet ved en Tilbygning der tilfaldt Sonnen, Christian Frederik, i vestre Ende. 13 98 SANDBY SOGN Saa længe Grevinde Ide Margrethe blaa og blodig. 1785 faar en Karl paa levede, gik det godt med det ny Baroni; Christiansdal fri Proces i en Sag mod men da Sonnen Baron Christian Frederik Baronen, der har taget hans Kufferter, Knuth selv kom til at staa for Styret, Papirer og Klæder, skont Karlen ikke gik det rask nedad Bakke og den mæg var ham noget skyldigt. Alt dette, og tige Formue, hver af Sonnerne fik i mere til, vidner om, at den Ros. som* Arv, lykkedes det ham forholdsvis hur Rhode har givet Baronen mere skyldes tig at sætte over Styr. Rhode roser ham et gæstevenligt Forhold end en sund bl. a. fordi han smykkede Kirkerne. og sand Bedømmelse. Men Friis tager i sin Udgave af Rhode, C. F. Knuth forte forovrigt et saa Afstand fra denne Ros og siger, at han vildt Leben, at han i Folkemunde fik - - ifolge de paa Egnen endnu den Navnet „den gale Baron“ . Han holdt Gang levende Sagn — ligesom Mo bestandig en „Musikbande“ paa Gaar- deren var haard- den, hvor Tiden hjertet mod sine gik med Drik og Undergivne, fat Dus. Naar han tige Bonder og korte til Nakskov Husmænd. Rigtig havde han foran heden af denne Vognen -1 Lohere, Karakteristik fin der naar han k o r der Bekræftelse i te hjem om Afte Smaalandske Re nen bar brænden gistre, der gentag de Fakler. Takket ne Gange inde FREDERIKSDAL NU være dette vilde holder Bevilling til fri Proces for Bonder, Liv i Forbindelse med en slet Adm inistra som Baronen f6r ulovlig haardt frem tion, var Baron Chr. Fr. Knuth i Løbet imod; bl. a. fik et Par Bønder og en Bon af 15 Aar naaet saa vidt, at han niaatte dekone i Sandby 1772 fri Proces mod til at sælge væk paa Godserne, og til- ham, fordi hap havde mishandlet dem, sidst endte han som Ejer af Gaarden da de vægrede sig ved at paatage sig „Nojsomhed“. 1784 solgte han baade et dem uvedkommende Hoveriarbejde. Frederiksdal og Asserstrup til Baron 1783 faar en Bonde iVesterbo fri Pro H. Bolten, der to Aar efter atter solgte ces mod Baronen, der ulovlig har udsat begge Gaarde til Kancelliraad Joachim ham af hans Fæstegaard, og en Bonde Barner Paasche. Han havde dem i II i Købelev faar samme Begunstigelse i Aar og byggede 1792 den anden gamle en Sag mod Baronen, der mod Bondens Ladebygning, der staar endnu. Paasche Vidende og Vilie har bortsolgt alt, hvad solgte 1797 Gaardene til Etatsraad han ejede, tilligemed Tjenestepigens Simon Dons. Medens denne boede paa Kiste og Klæder, bortjaget dem fra Frederiksdal døde hans udmærkede Fæstegaarden og slaaet Bondens Kone Hustru, hvilket han tog sig meget nær. FREDERIKSDAL 99 I Hovedbygningen sidder endnu en Besætningen bestaar af ca. 140 Malke Rude, hvori han med en Diamantring koer, 80 Stk. Ungkvæg, 30 Heste og har ridset følgende Linier: 7 Plagge. „Borle er borte, ingen Taarer, ingen Klage SOFIEDAL er i sin nuværende Stør kan bringe det tabte tilbage. Mod til at lide, Kraft til at bære1*. relse af nyere Dato. Navnet er tinglæst 1883. I Juni 1852 brændte Gaarden og Etatsraad Dons døde 1828 og Gaar- Ejeren, Sognefoged og Sogneraads- den blev derefter solgt til Major Rasmus formand Peter Hansen solgte den der Clausen, der 1837 atter solgte den for efter til sin Svigersøn, Gotfred Svend 64.000 Rigsdaler til to tyske Købmænd sen for 9,700 Rigsdaler plus Aftægt. C. og A. B urchard; senere overtog den Hartkornet var da 12 Td. og 3 Skp. førstnævnte Gaarden alene og fik 1838 Gotfred Svendsen døde 1863 og Enken Tilladelse til at formindske Godsets Ane Sofie Svendsen sad derefter i Husmandsbrug ved at tage ialt 80 Td. Ld. uskiftet Bo til sin Død 1906. Hun købte fra de 28 Husmandshuse og lægge i 1873 en Gaard paa 32 Td. Ld. og under Hovedgaarden. 1847 solgte Køb lagde under Sofiedal. Ved hendes Død mand Carl Burchard i Rostock Frederiks- overtog de to Søskende Gerhardt og dal for 100,000 Rigsdaler til A. M. Ny Josephine Svendsen Gaarden efter at holm, der drev den i over 40 Aar og have udredet 10,000 Kr. til den tredie i 1890 solgte den til Godsejer Daniel Arving, Fru Othilia Seyr-Hansen. Gaar- Fredede le Maire paa Stensgaard, hvor dens Værdi blev ved Skiftet ansat til ved de to Gaarde igen blev føjet sam 120,000 Kr. men. Købesummen for Frederiksdal var I 1896 købtes af Juulsminde 14 Td. 500.000 Kr. med 300,000 Kr. Udbetaling. Ld. Sofiedals samlede Areal er derefter Le Maire forlængede i 1914 Hoved 150 Td. Ld. med knapt 20 Td. Hartkorn. bygningen og har iøvrigt ofret meget Ejendomsskylden er 205,000 Kr., deraf paa Gaarden og ikke mindst paa Haven. Jordværdi 146,900. Besætningen bestaar Denne var af Baron Knuth anlagt i af 45 Malkekoer, 18 Stk. Ungkvæg, fransk Stil, men er af le Maire om 10 Heste og 5 Plagge. lagt i engelsk Stil og udvidet meget betydeligt. Den indeholder en Mængde JUULSMINDE er opstaaet ved Sam sjældne Træer og har mange smukke menlægning af 3 Gaarde. 1840 solgte Udsigtslinier; den er sikkert den smukke Christen Madsens Enke sin Gaard paa ste Have paa Vestlolland. Have, Park 9 Td. 3 Skp. Hartkorn til Gaardmand og den tilstødende Dyrehave er paa Jens Poulsen Juul. Juul mageskiftede ca. 60 Td. Ld. derefter den Gaard, han i Forvejen Frederiksdal er paa 644 Td. LcF med havde, og som var paa knapt 5 Td. 77V« Td. Hartkorn. Ejendomsskylden er Hartkorn med en Gaard paa godt 1.075.000 Kr., deraf Jordværdi 575,000. 3 Td. Hartkorn, som Ejeren af Hogs- 13* 100 SANDBY SOGN markegaard sad inde med Jens P. Juul mageskiftede Albert Svendsen med sin lagde 1841 de to saaledes nyerhvervede Svigerson, Carl Em il Rasmussen paa Gaarde sammen og kobte 1876 endnu »Hjælpetrang“ i Kappel saaledes, at en Gaard paa 5's Td. Hartkorn. Af Svigersønnen fik Juulsminde med II Td. disse Sammenkob opstod efter for 5 Skp. Hartkorn og ansat i Væ rdi til skellige Bortsalg den nuværende Pro- 60,000 Kr. og Svendsen fik „H jæ lpe- prietærgaard paa 16': Td. Hartkorn, trang“ med 4 Td. 6 Skp. Hartkorn og som ved tinglæst Deklaration af 1674 ansat til Værdi al 50,000 Kr. Rasmussen erholdt Navnet „Juulsminde“ . Jens Poul har senere udvidet Gaardens Areal med sen Juul dode 1881 og Gaarden gik 8 Td. og yderligere kobt en lille Gaard saa over til Sonnen, Poul Juul, som paa 19 Td. Ld., der drives sammen senere blev Ejer af Tjornebygaard og med Hovedgaarden. derefter i 1897 overdrog Juulsminde til Hogsmarkegaard har et samlet Til sin Svigersøn, Rasmus Janus Petersen liggende paa 105 Td. Ld. med 13* j Td. for 84,000 Kr. 1903 fik Sagforer Kjers- Hartkorn. Til Gaarden borer endvidere gaard — grundet paa Ejerens Sinds 5 Td. Ld. af Hogsmarke Byskov. syge — Fuldmagt til at administrere, Ejendomskylden er 148,000 Kr., deraf eventuelt sælge Gaarden. Han bort- er 101,600 Kr. Jordværdi. Besætningen forpagtede den til Eskild Nissen Jesper bestaar af 32 Malkekoer, ca. 20 Stk. sen, som 1911 kobte den for 114,000 Kr. Ungkvæg og 11 Heste. Juulsminde har 124 Td. Ld. med 16'sTd. Hartkorn. Ejendomsskylden er ØERNE. 175,000 Kr., hvoraf de 119,000 Kr. er SLOTØ har ikke i Kraft af sin Stør Jordværdi. Besætningen bestaar af 28 relse, men af sin historiske Interesse, Malkekoer, 18 Stk. Ungkvæg og 8 Heste. Krav paa at nævnes forst af de Øer, der horer under Sandby Sogn. Øens HØGSMARKEGAARD er ligeledes Omraade er kun 30 Td. Ld. og dens en nyere sammenkobt Gaard. 1833 Bebyggelse indskrænker sig til en lille anede Christen Hansen Svendsen sin Gaard. Der er intet mæ rkvæ rdigt eller Faders Gaard i Hogsmarke paa 6 Td. seværdigt i dette. Men paa Øens N o rd Hartkorn. 1840 mageskiftede han som side ligger endnu de svære Ruiner af ovenfor nævnt en anden erhvervet Fæstningen Engelborg, der undertiden Gaard og fik 1841 Tilladelse til at ogsaa kaldtes „N yslot“ og derved gav sammenlægge de to Gaarde. Han døde Øen det stolte Navn Sloto. Engelborg 1862 og Enken, Ane Kirstine Svendsen blev i Aarene om kring 1505 opfø rt af fik Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo. Kong Hans, hovedsagelig af M aterialer 1877 overdrog hun Sonnen, Albert fra det nedbrændte Ravnsborg. Arild Svendsen Gaarden for 64,000 Kr. Hart Huifeld giver i sin Hundred A a r efter kornet var da 10 Td. og 7 Skp., som udgivne „Danmarks Riges K rø nike“ den han udvidede ved nogle Smaakøb. 1904 Forklaring, at Borgen fik Navn efter et SLOTØ 101 Skib * Engelen“. som var bygget der. Nord om Øen, og fra Taarnet var der Det lyder ikke sandsynligt. Man opkaldte derfor i nordøstlig Retning ud til Stran næppe Borgen efter Skibet, men om den bygget en 5 Alen tyk Mur med vendt, og det er vel ogsaa Borgens Skydeskaar, saa man ogsaa herfra Anlæg, der har givet Stodet til Skibs- kunde beskyde Skibene. For at beskytte byggeriet. Øen har jo haft et Navn, Kanonbetjeningen ved denne Mur mod for den blev befæstet, og det laa da mulig Beskydning bag fra, lob en an nær at give B o r den Mur — lige gen Øens Navn. ledes forsynet med Har denne For Skydeskaar — i modning n o g e t mere ostlig Ret paa sig, har Øen ning ud til Stran heddet Engelholm, den. — Allerede et Navn, der er i 1510 kom En afledet af det gam gelborg til at staa le danske Mands sin Prove og den navn Engel, hvis faldt meget uhel ældste Form iflg. dig ud. Lybekker Johns. Stenstrup ne angreb dette skal være I ngel Aar Nakskov med efter Gudenavnet en stor Flaade. Ing. Engelholm Deres Ankomst falder iovrigt gan var ventet og paa ske i Traad med Engelborg havde Navnet paa Nabo- man truffet alle øerne, Barnholm, Forberedelser til Trelholm osv. En at give dem en gelholm var opfort varm Modtagelse. fo ra t skærme Nak Over det smalle skov mod Angreb GRUNDRIDS AF SLOTØ Sejlløb var spændt fra Sosiden. Den (Efter Prof. Magn. Petersen Opmaaling i National• Kæder og Trosser, var en efter sin museets Arkiv) saa de Skibe, der Tid meget stærk Fæstning, der bestod af slap igennem den forste Salve, kunde et cirkelrundt Taarn af betydelig Hojde blive hængende, indtil Taarnets og Mu og med 5 Alen tykke Mure, forsynet med rens Kartover og „Slanger" kunde naa at to Rækker Skydeskaar og Vinduesluger give dem den sidste Bekomst. At slippe foroven. En Dobbelt-Grav omgav Taar- igennem her vilde have været umuligt, net ud mod Øen. Taarnets Opgave var og Lybekkerne gjorde da heller ikke at skyde de Skibe i Sænk, der vilde Forsøget og behøvede heller ikke at forsøge at trænge ind gennem Sejlløbet gore det. De var nemlig bleven bekendt 102 SANDBY SOGN med, at der fra Albuen og ned mellem fynske Biskop, Jens Andersen Beldc- Lango og Kaareholm gik et andet Lob, nak, der endog satte den stolte Borg- hvor deres ret fladbundede Skibe kunde herre i Ban. slippe igennem, ved Nattetid stod de Den næste Hovedsmand paa Engel ind gennem delte Lob, hvortil Engel- borg var Albert Jepsen G lob fra 1514 holms Kanoner knapt kunde række og til 1519. Efter ham kom Laurids Madsen i al Fald i Morket var saa omtrent Vadspyd indtil 1520 og derefter var uskadelige. Lybekkerne slap paa denne Oluf Holgersen Ulfstand igen en kort Vis ind til Nakskov, ja sejlede med Tid Herre paa Borgen. Grunden hertil deres mindre Fartojer endog helt op var, at Engelborg paa den T id husede til Halsled Kloster og plyndrede og Bispen Jens Andersen Beldenak som brændte af Hjertens Lyst, mens man Kongens Fange i et af Kælderhullerne, fra Engelborg uvirksom maatte se den og Christian II satte da, med sin sæd rode Hane gale baade over Nakskov vanlige Sans for det grusom me, Bispens og Halsted. værste Uven til at passe paa ham og Med denne enestaaende Fiasko var sørge for, at han ikke fik det bedre Engelborgs Skæbne som Fæstning be- end slet. Jens Andersen, der som Bisp seglet og der blev intet gjort for at fik Tilnavnet Beldenak (Skaldenakke), holde den vedlige. Naar Engelborg lige- var Søn af en fattig Landsbyskomager fuldt spillede en Rolle, var det fordi i Nørrejylland og blev paa G rund af den straks var bleven gjort til Lehns- sine rige Evner sat til Bogen. Han tog residens, idel Abildlorpe, Vesternæs Magistergraden, studerede i Udlandet i m. fl. Birker var lagt ind under den mange Aar og kom hjem som en hojt som Len. Nakskov Ladegaard var uddannet Mand med rige Evner, stor ligeledes lagt under Lenet som Lade Snuhed, megen Sans fo r denne gaard for Borgen. Den første Hoveds- Verdens Gods og en ikke ringe Paa mand paa Engelborg var den stolte staaelighed. Kong Hans ansatte ham i Adelsmand, Oluf Holgersen Ulfstand, der Kancelliet og brugte ham til mange tidligere havde været Høvedsmand paa vigtige Sendelser i Udlandet og 1498 Nykøbing, men 1510 blev forflyttet til forøvrigt ogsaa som D om m er over den denne nye og vigtigere Post. Han stod oprørske norske Almue, og gjorde ham harmfuld i sin tvungne Uvirksomhed tilsidst til Biskop over det rige Fyns overfor Lybekkernes Røverfærd, og Stift, hvorunder ogsaa Lolland-Falsfer beholdt trods Uheldet baade Høveds- hørte. 1503 blev han sendt til Lybek mandspladsen og Lenet til 1514. Han som Fredsmægler. Her lod han sig af ejede Adelsgodset Bonnet paa Falster den pavelige Legat forlede til m od og blev senere baade Ridder og Rigs- Kongens udtrykkelige udtalte Forbud raad. Medens han sad som Høvedsmand at love Lybekkerne 56,000 M ark i paa Engelborg, forte han en bitter Erstatning for de Skibe, Danskerne Trætte med den nedenfor omtalte havde opbragt. Kong Hans underskrev SLOTØ 103 vel senere Traktaten, men betalte ikke Bønderne paa Lolland-Falstcr nægtede Pengene. Men Christian II blev kun at betale Bispetiende. Kongen saa igen hyldet i Hertugdommerne paa den ud nem Fingre hermed, og da den gamfe, trykkelige Betingelse, at de 56,000 Mark men fremdeles stridbare Bisp yderligere skulde betales og var af den Grund fik nye hæftige Trætter med Adelen, meget opbragt paa Bispen. Da denne opgav han tilsidst sin Bispercsidens og ved sin store Selvraadighcd Gang efter flygtede efter en ny Fængselsperiode til Gang overtraadte sin Myndighedsgrænse Liibek, hvor han døde 1537. Den haardc og kom i Strid snart med den ene Medfart han led paa Engelborg og det snart med den anden Adelsslægt (der Forlig han der gennem Oluf Holgersen saa haanligt ned paa Almuesonnen) og Ulfstand indgik med Kongen, har for tilsidst endog drev det til, at han lod Stedse knyttet hans Navn til Sloto. sine Polk ihjelslaa den holstenske Adels Efter at Oluf Holgersen Ulfstand i mand Otto Parsfeldt, lod Kongen ham 1520 igen havde afstaaet Hovedsmands anklage for Paven. Og paa den samme posten paa Engelborg, blev baade denne Herredag i 1517, hvor Torben Oxes og Lenet overdraget Jorgen Venstermand Hoved faldt i den pavelige Legats Nær til Stadagcr, der indehavde det indtil værelse, blev Jens Andersen indklaget 1523, da Lenet blev udvidet til et Hoved- til at betale Kongen 120,000 Mark. Hans len, der siden snart blev kaldt Nyslot, snilde Forsvar hjalp ham ikke, og da snart Engelborg. Den første Indehaver han ikke vilde betale, lod Kongen ham af det nye Hovedlen var Niels Vincent fængsle. Men intet kunde boje den Lunge, der er omtalt under Asserstrup. stædige Bisps Stivsind, i 3 Aar blev Efter ham kom 1527 Erik Gyldenstjerne, han ført fra det ene usle Fængsel til 1538 Thomas Sture og 1541 Jorgen det andet og først da han 1520 blev Lykke. 1549 blev Lenet ophævet og kastet i Fangehullet paa Engelborg og lagt under Halsted Kloster. fik sin værste Fjende, Oluf Holgersen Derefter laa Slotø ret ubemærket Ulfstand som Fangevogter, blev Helvedet hen indtil den under Christian IV fik ham saa hedt, at han efter 3 Maaneders en ny, men kortvarig Opblomstring. Forløb gik paa Forlig og udleverede en Kongen var flere Gange i Nakskov for Masse Penge og Kostbarheder til personlig at udstikke Linierne til Fæst Kongen. Han blev derefter igen taget ningens Udvidelse og samtidig besluttede til Naade, og var bl. a. med Kongen han, at Skibsbyggeriet paa Slotø - i Stockholm under Blodbadet, hvor hans som Kong Hans havde paabegyndt juridiske Spidsfindighed skulde bruges samtidig med Borgens Opførelse, men overfor Svenskerne. Senere faldt han straks efter opgivet — skulde gen igen i Unaade, kom paany til Ære og optages. Der blev i den Anledning op Værdighed. Men da Luthers Lære ført flere Huse til Skibsbygningsfolkene begyndte at trænge ind i Danmark, og anlagt en ret stor Bedding, og Kon forestod der ham nye Fortrædeligheder. gens bedste Skibsbygmester Daniel 104 SANDBY SOON Sincklar tog fast Bolig paa Øen og fik der ligger hugget i Skovene, fore til foreløbig overdraget at bygge to nye Slolsoen ved Nakskov. Kndnii 11. Juli Skibe. 20. Maj 1628 udgik der nemlig 1633 florerede Skibsbyggeriet; thi nævnte Brev til Lensmandene Christoffer Urne Dag udgik der kongeligt Brev til Jost og Lauritz Grubbe om at skaffe det Fr. Pappenheim om, at Skibsbygger Træ, der er hugget i Skovene, trans Daniel Sinklar har klaget over, at der porteret til .Slotsholm* ved Nakskov, vederfares ham Uret i Nakskov, fordi hvor Daniel Sincklar skal bygge tvende han, som boede paa Sloto. ikke altid Skibe til Kongen. Men Christian IV kan være til Stede i Byen. Lensmanden havde langt storre Planer med Skibs skulde derfor „alvorligen og strengelig“ byggeriet paa Sloto. hvilket bl. a. frem- tale Borgmester og Raad til Rette. Men gaar deraf, at han saa er det ogsaa 16. Oktober 1629 forbi med Slot- lod udgaa Breve til oens nye Glans Kommissarierne periode; thi 21. udi Lolland og December samme Falster med Be Aar fik Nakskov- sked om, al Kon horgerne Lov at gen havde beslut benytte en Del tet at lade en Del Tommer, som „er af sine Orlogs bleven tilovers fra skibe ligge ved Skibsbygningen Nakskov i Vinter for nogle Aar for at blive kol- siden“ til en Skibs halet og repareret bro ved „Bang- RUINEN PAA SLOTØ ved Sloto. Skibs holm“(Barnliolm). (Efter Traps Tegning) folkene skulde ind Og dermed er kvarteres hos Bønderne paa Helnæs Sloto’s sidste Guldalderperiode til Ende. og hjælpe til ved Arbejdet paa Skibs 30. December 1633 fik Palle Rosen- holmen. Det var altsaa Kongens Me kranlz Ordre til at bortfæste Sloto og ning, at Nakskov skulde være en Slags tage Vare paa Bradbænken (Skibsbed Flaadeslation for alle de Skibe, han dingen). vilde have repareret. Denne Tanke er L Juli 1636 fik Jost Pappenheim dog snart igen opgivet, i al Fald horer Brev om, at alle de Huse, der findes man ikke senere noget om, at Orlogs paa Slotøen, skal være den udvalgte skibe er sendt til Reparation paa Sloto. Prins Christian „følgagtig“ , d. v. s. Arbejdet med de nye Skibe blev der henlægges under ham, der jo var Gu- imod fortsat; thi 13. Marts 1631 udgaar venor over Lolland-Falster. Det tilføjes, der Brev til Lensmanden Palle Rosen- at Bradbænken skal forblive som den er, krantz om at lade det Skibstommer, d. v. s. bevares. Resterne af den findes ENEHØJE 105 endnu gemt under Slotø’s Jord; for opfort en Pæstcgaard; thi i Indberet nogle Aar siden blev den under et ningen for 1660 hedder det, at Peder stærkt Højvande lagt blot og National Mortensens Gaard paa Enehøje af Fjen museet sendte en Assistent ned og lod den er ruineret paa Tommer, Lægter, Beddingen opmaale, hvorefter den igen Ler og Tag, saa den vil koste 100 blev tildækket. Rigsdaler at reparere. Rasmus Nielsens Hvornaar Skibsbyggerbusene paa Slot Hus vil koste 20 Daler at sætte i Stand. øen er sunket i Grus kan ikke oplyses, 1 Taxeringsbcretningen fra 1682 anfo- men bojst sandsynligt er de afbrændt res ligeledes, at der er tvende Mænd af Svenskerne 1659 og derefter er der paa Øen, men kun en Gaard. rejst en klinet Fæstegaard paa Tomten. Fra Skøde og Pantebogcrne kan an Øen blev lagt under „Lundegaard“ og føres følgende: 1841 overtager Martin solgt sammen med denne af Kronen. Jensen Gaarden efter sin Moder. 1857 Sloto er paa 30 Tdr. Ld., under den sælger han den til Peter Jensen Skafte horer Dueholm, der kun udgør et Par for 39,000 Rigsdalere. Der drives den Tonder Land. Gang ret stor Faareavl paa Øen, idet der blandt Besætningen anføres 22 Faar. ENEHØJE er langt den største af 1872 sælger Skafte Gaarden til sin Svi Øerne under Sandby Sogn. Dens Navn, gersøn Rasmus Christensen Ziersen for der i Valdemar Sejers Jordebog skrives 43,000 Rigsdaler. Ziersen bytter 1885 Ønæhogliæ, betegner sikkert dens Mod Gaarde med Niels Klüver, Bartofte- sætningsforhold til alle de ovrige Øer gaard. Enehoje ansættes til 165,000 og i Nakskov Fjord, thi medens de Bartoftcgaard til 125,000 Kr. Klüver andre er lave og for store Deles Ved kunde ikke klare sig og 1889 blev kommende oversvømmede ved Høj Enehojc efter Begæring af Ziersen, der vande, er Enehojc højtliggende, dens havde 20,000 Kr. staaende i Gaarden, Top, der af Generalstaben er fredet som stillet til Tvangsauktion. Ziersen blev trigometrisk Station, er 16 Meter over hojstbydende med 64,100 Kr. og lod dagligt Vande. Navnet Enehøje maa sig som ufyldesgjort Panthaver Øen da sikkert forklares ud fra dette Mod udlægge. Et Par andre Prioritetshavere sætningsforhold: Det er den ene høje tabte deres Penge. Straks efter solgte blandt alle de lave Øer. Ziersen Retten til Udlægsskødet til For 1429 pantsatte Kong Erik af Pom valter Chr. Nicolai Benthien. Transport- meren bl. a. Øerne Enehøwe og Lang. købesummen var 81,000 Kr. saaledes 1526 faar Niels Vincent Lunge Brev at Ziersen kun fik 17,000 Kr. kontant paa en „ubygt 0 “, som kaldes Ene- for sine tilgodehavende 20,000. 1877 hoffuit. Der har altsaa paa den Tid solgte Benthien Gaarden til Forpagter endnu ikke været Qaard eller Ager Mads Jørgensen for 68,000 Kr. med brug paa Øen; men Vincent Lunge har 4000 Kr. Udbetaling. 1903 solgte Jørgen antagelig taget Øen under Dyrkning og sen Enehojc til Proprietær H. P. la Cour, 14 106 SANDBY SOGN Holmegaard, for 71,299 Kr. med 4000 KOMMUNALIA. Kr. Udbetaling. 1907 solgte la Cour Sandby Sogn havde i 1921 ved Fol Gaardcn til Jens Theodor Schjott for ketællingen i Februar 1466 Indbyggere, 100.000 Kr. 1915 solgte Schjott den til 1901 var Indbyggerantallet 1350. 1840 Sonnen Anton for 100.000 Kr. og han var det 1164 og i 1801 kun 856. Kom solgte den straks efter til Brødrene Mar munens samlede Areal er 5142 Td. Ld. kus og Chr. Hansen for 122,500 Kr. med 624 Td. Hartkorn. Antallet af 1919 fik Marcus Hansen Gaarden alene, Ejendomme er 312. deraf 3 Herre- idet han overtog den daværende Prio gaarde, 9 Proprietærgaarde, 46 Bønder- ritetsgæld paa 100.000 Kr. og gav Bro gaarde, 37 Parcelsteder. 35 Husmands deren en Obligation paa 50,000 Kr. brug og 182 jordlose Huse. Enehoje er paa 180 Td. Ld. med 12' j Td. Hartkorn. Ejendomsskylden er 135,000 Kr., deraf 93.800 Kr. Jord LEGATERNE er 5 i Tal. Niels Pe værdi. Besætningen beslaar af 9 Heste, dersen Hejes og Hustrus Legat er stif 9 Plagge og 2 Malkekøer og en tet 1879 med en Kapital af 1000 Kr., Mængde Ungkreaturer til Opfedning. dens Renter uddeles hvert Aar for Jul Afgrøderne er Korn, Græs og Kartofler. i to Portioner til Trængende udenfor Øen er Udflugtssted for Nakskov, idet Fattigvæsnet; det bestyres af Sogneraadet. der Sommersondagene er Forbindelse Lars Petersen og Hustrus Legat er pr. Motorbaad. Undertiden bor der stiftet 1882 og er paa 1000 Kr., hvis ogsaa Badegæster paa Øen. Renter hver Jul uddeles i 5 Portioner til Trængende udenfor Fattigvæsnet; VEJLØ, der har faaet Navn af sin lave det bestyres af Sogneraadet. Beliggenhed, idet Vejlo paa gammel Dreyers Legat er stiftet 1887 og er Dansk betyder Oversvømmelse, er paa 70 paa 1500 Kr. Renterne uddeles blandt Td. Ld. med 7 Td. Hartkorn. Ejen fattige udenfor Fattigvæsnet; det besty domsskylden er 70,000 Kr., hvoraf de res pf Sogneraadet. 43.000 er Jordværdi. Gaarden blev af Jens Svendsens Gravstedslegat er stif brændt af Svenskerne i 1659 og vurde tet 1883 og er paa 200 Kr. Renterne redes i Besigtelsen af 1660 til 200 Daler. anvendes til Familiegravstedets Vedlige Under Vejlo hører den lille ubeboede holdelse. Det bestyres af Kirkebestyrelsen. 0 Rosmerholm, der er paa 8 Td. Ld. Forpagter Hans Friis’ Legat er stiftet Vensholm, der er paa 8Td. Ld., hørte af hans Arvinger 1915 og er paa 1500 oprindelig under Kronen, men blev Kr. Renterne anvendes dels til Vedlige 1636 tilskødet Christoffer Steensen paa holdelse af Familiegravstedet, dels til Grimstedgaard og hører fremdeles under Beklædning af en fattig Konfirm and Frederiksdal. Den har tidligere været hvert Foraar. Det bestyres af Sogne benyttet som Græsning for Ungkvæg, præsten, Førstelæreren og Sogneraads- men henligger nu øde og ubenyttet. formanden. FINANSIEL STILLING 107 Kommunens financielle Stilling gen i Gælden fra 1909—10 til 1913— 14 hid- nem de senere Aar fremgaar af neden- rorer fra Kommunens Tilskud til Nak- staaende Skema. Den stærke Stigning skov-Kragenæs Banen. 1909-10 1913-14 1916-17 1919—20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. Formue...... 46.457 115,812 116,573 142.387 G æ ld ...... 9,621 68,(M0 66,225 69,939 Ligning paa fast E je n d o m ...... 14,387 18,970 27,599 30,135 „ „ „ Formue og Lejlighed...... 4,268 5,577 7,325 18,655 Samlet Skattebeløb pr. Td. H a rtk o rn ...... 30 39 56 78 « . Indbygger ...... 13 17 24 33 Hartkorns-Skattenummer...... 16 24 25 ?•) Indbygger-Skattcnummcr...... 27 50 53 ?•) Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 4,177,000 4,177,000 5,613,200 7,723,600 * Se Side 41 14* 108 KØBBLEV SOON ERØMTE NAVNE er i historisk var dyrket allerede i den hedenske O ld B Henseende Særkendet for Købelev i tid; thi Navnet kommer af det olddan- Forhold til de omliggende Sogne. Chr. ske, hedenske Mandsnavn Køpæ og Winthers og Poul Martin Møllers Dig Tilføjelsen -lev siger os. at Høvdingen har terliv er spiret i Kobelev Præstegaard taget Jorden i Eje, saa den kunde gaa og paavirket af Egnens Liv og Karak i Arv til hans Slægt. Rhode og efter ter. Det var Kobelev, der stod for Poul ham andre ældre Forfattere fortæller, Martin Mollers Tanke, da han paa at der engang har været Sejlads' helt Kinafarten gav sin Hjemve og sin ind til Kobelev By. hvor alle Slags Glæde over Danmark Udtryk i det af Varer „blev opbragte til at sælges“. hvert Skolebarn kendte Digt: „Rosen Jordsmonnet viser, at denne Angivelse blusser alt i Danas Have“ . Og mange — der sikkert har sin Oprindelse i af Chr. Winthers yndefulde Sange er Fantasier over Kobelev-Navnets F o r inspireret i Kobelevs frodige Egne. — bindelse med Kobmandsskab — er fejl Den lollandske Bondehelt Otto Kuld agtigt. Onsevig har ganske rigtig tid li er fodt i Købelev Sogn og har levet gere strakt sig længere ind i Landet hele sit Liv i Skovbolle. Hans Navn over Marrebækrendens Udløb; men dog har i Aarhundreder straalet i Sagnets næppe længere end op mod Rolykke. Glans over hele Vestlolland, men forst I al Fald følger Engbunden kun Bækken nu er det lykkedes at sætte hans Sagn op til det Sted, hvor den ophorer at skikkelse fast i Virkelighedens Grund være Sognegrænse og faar Rolykke og paavise hans Hjemstavn og snæv- Jorder paa begge Bredder. reste Virkekreds. Otto Kulds Navn er Kobelev forekommer kun sparsomt ligesom Digternes knyttet nær til Kirken, i de eksisterende ældre Optegnelser. I der gemmer de eneste synlige Minder Valdemar Sejrs Jordebog nævnes Kæ- om ham. Kirkebakken med den for pælef. 1400 køber Dronning Margrethe nemt beliggende Kirke og den hygge Gods i Westerboe i Kobelev Sogn. Fra lige Præstegaard er da ikke alene i kir 1494 foreligger et optaget Sognevidne, kelig, men ogsaa i historisk Forstand der fastslaar, at Sognepræsten har fri Sognets Midtpunkt og der hviler over lldebrændsel og Olden til sine Svin i den en Stemning af minderig Højtid Købelev Skove; en Rettighed, som Lens og indtagende Hygge, som fæstner sig manden Johan Fikkesen paa Ravnsborg dybt i den besøgendes Sind. havde frataget ham, men nu paany Selve Navnet fortæller os, at Købelev maatte indrømme ham. 1527 „benaader“ hører til vort Lands tidligst beboede Frederik l’s Dronning Sophie Præsten Egne og at Sognets frugtbare Jorder i Købelev med 4 Mensalgaarde. 1539 GENERALSTABSKORT 109 Marrebækrcnden ses langs Sognets Østgrænse. Nakskov—Kragenæs-Banen gaar tværs gennem Sognet. Stregerne foroven i Kortet angiver Grundene i Farvandet. 110 KØBELEV SOGN vil Knud Goje bestride Præstens Ret til saa hele Bander, Retfærdigheden her at „nyde“ disse Gaarde og Christian III er slaaet ned paa, og de har sikkert afsiger da en Dom, som giver Præsten drevet Brændehugsten i stor Stil. Ved Medhold; 1581 fortenes de samme 4 Dom blev de idomt meget store Boder, Mensalgaardc bort til Thomas Parsberg. saa store, at ingen af dem var i Stand Hele den nordlige Det af Købelev til at betale. Kancelliet resolverer der Sogn har i ældre Tid været bevokset efter, at 3 af de groveste Skovtyve skal med Skov; en stor Del af den maatte indsendes til Kastellet i København og efterhaanden vige for Agerdyrkningen, arbejde en Maaned i Jern. Men da der Resten blev slemt mishandlet af Svensk er mange grove Skovtyve, som alle er erne, der her som andre Steder tør slemt lige tjenlige til Straffen, skal de spille, frem mod Skovene. Det meste af den d. v. s. kaste Terning, om hvem af store Strækning, der benævnes Købelev dem, der skal i Jernet. De, der spiller Hede, var den Gang Skov og fik sin sig fri, skal 3 Søndage i Træ k under Bekomst af Svenskerne, men Navnet Prædikenen staa i Halsjern med Træ paa Kobelev Skov beholdt den et helt Aar- Skuldrene. De mindre grove Tyve skal hundrede efter, at det sidste Krat var indkaldes paa Amtsstuen for ydmyge- ryddet og udlagt til Græsning. Sogne ligen at „afbede“ deres Forseelse og præst Suhr i Kobelev og Vindeby skriver skal hver især betale saa meget af i sin Indberetning 1744: Kobelev haver Bøderne og Procesomkostningerne, som ingen Skov, undtagen noget Underskov deres Vilkaar og Omstændigheder til deriblandt nogle faa smaa Træer. lader. Princippet i denne Straffeudmaa- Det var altsaa smaat for Bønderne ling var altsaa at lade Lykken og ikke med Brændsel og denne Fattigdom Retfærdigheden raade. De arme Djævle, søgte de at raade Bod paa ved Tyve der skulde staa i Halsjern med noget togter i storre Stil til Kronens Skove i af Tyvekosterne paa Skuldrene, har jo Norre Herred. I Smaalandske Tegnei ikke haft det for morsomt, men en ser findes en Kancelli-Skrivelse vedrø Maaneds haardt Arbejde i Jern var jo rende disse Skovtyverier, og den giver mange Gange værre. et saare interessant Billede af det Retfær Om den før nævnte Købelev Skov, dighedsbegreb, som kendetegnede Straffe- der ikke mere var nogen Skov, skriver udmaalingen i de Dage. 28. Marts 1705 Sognepræst Suhr i sin Indberetning: tilskriver Kancelliet Stiftamtmand Rei- „Kobelev Sogns fælles Græsning er en chow angaaende de mange Bønder, som Heed af en halv Mils Længde og Bredde; er tiltalt for grove Skovtyverier, d. v. s. den kaldes Købelev Skov, efterdi der ulovlig Skovhugst i Kronens Skove. tilforn har været en anseelig Skov, Det drejer sig om 8 Bønder fra Skov hvorpaa enhver Gaardmand i Sognet bolle, 4 fra Købelev, 2 fra Lille Købe og Lodsejer har sine udrebede Skovs- lev, 7 fra Harpelunde, 3 fra Vester maal. Nu kan den end ikke bære Navn Karleby og 3 fra Hejringe. Det er alt af Skov, efterdi der ikke findes nogen AGERBRUGET 111 Trærod eller Kvist. Denne Heed kunde grænsende Hav giver Rejer, Krabber, vel paa sine Steder med frugtbar Nytte Aborrer, Makrel, Hornfisk, Torsk, Flyn dyrkes, dersom ikke Købelev Sogn høj der, Aal og Sild, hvoraf Indbyggerne lig behøvede dens Græsning til sine som Agermænd ikke benytter sig. hvor Kreaturer, og den kan næppe give det imod omliggende Øboere deraf betje hertil fornødne, fordi det ganske Sandby ner sig, især med Sildefangst om Sogn derpaa græsser deres Kreatu Hosten.“ — Om Haverne anfører rer mod Erlæggelsen af nogle faa aar- Præsten: „Her findes i Almindelighed lige Græsningspenge til Kobelev Sogns faa Frugttræer, saa der ikke af deres Beboere.“ — Græsningen var forøvrigt Frugter kan indbringes nogen særdeles ikke det eneste Felt, hvorpaa Købelev Værdi. Der er ikkun faa af disse Sog var indviklet i Fællesskab med Nabo nes Beboere, som haver Bistader og sognene; thi Præsten skriver et andet ingen som haver indrettet særlige Bi Sted i sin Indberetning: „Der findes de haver.“ Billedet af Bondestanden er Agerdyrkere i Kobelev Sogn, som til med andre Ord ret trøstesløs, og der deres Gaarde dyrker Jorder i Sandby, fører ingen Vej ud af den; thi Suhr Branderslev, Karleby og Vindeby Sogns fortsætter: Almuen opdrages til Ager M arker.“ Herover stod der ved Tiende dyrkning og selv om nogen kunde have udlægningen jævnlig Strid mellem Købe- Lyst til andet og egne sig dertil, holdes levpræsterne og Nabopræsterne. 1573 de tilbage derfra af de til Soldater ind maatte Købelev-Præsten Hans Ibsen tage rettede Læg. -- Lidt Haandværk blev Sognevidner paa, at hans Formand der naturligvis drevet og det baade Jost Povlsen fik Tiende af disse Jorder lovligt og ulovligt. Thi ligesom Købe- i Nabosognene, og 1704 fik Købelev- lev’erne havde Ord for at gaa de Hand præsten afsagt Dom mod sin Kollega lende i Nakskov slemt i Næringen, Jacob Jørgensen i Karleby, der vilde saaledes var de ogsaa „om sig“ med nægte ham at tage Tiende af Købelev- Haandværket og tog lidet eller intet bondernesjord i Karleby Sogns Marker. Hensyn til, at det finere Arbejde var Om Agerbruget i Købelev Sogn skri forbeholdt Købstadens Haandværkere. ver Sognepræst Suhr: „Disse Sognes Klager og Processer fra Nakskov-Haand- Sædekorn er Rug, Hvede, Ærter, Byg værkerne hjalp ikke stort, og saa skete det og Havre, hvoraf saaes mindst af Rug jo, at disse engang imellem forsøgte at og Havre; af de øvrige Slags sælges tage sig selv til Rette. Rhode fortæ ller i noget. A f de Slags Kreaturer, som er Originaludgaven 1776 bl. a. herom : Landmanden fornøden tillægges her „I forrige Aarhundrede slog Folkene i mest Faar og Svin. Heste maa Indbyg Købelev 4—5 Vævere fra Nakskov til gerne købe fra andre Steder, formedelst Døde, som inkvirerede hos dem om et Mangel paa Græsning og den idelige utilladeligt Væveri paa Landet. Sagen besværlige Pløjning.“ — Om Fiskeriet kom til Højesteret, som ingen Vidner skriver han: „D et paa disse Egne tilstrækkelig kunde faa, for disse var 112 KØBELEV SOGN alle besvogrede og Soster- og Brødre* Koer, men derimod 10— 12 Heste. Bon sonncr, og Højesteret domte deni da fri den manglede Mælk og Smor i Huset for Tiltale.“ Men siden blev Indbyggerne og maatte købe Sm or og Ost fra Herre- i Sognet for Spøg kaldet Kobelev So- gaardene i Langeland. Det har nu fo r stersonner. andret sig. Ved Hjælp af Kloveren h o l Ved Udskiftningen skete der jo en des mere Kvæg, som m alker bedre, saa mægtig Forandring i Bøndernes Stilling, Bonden har ikke alene fornoden Mælk hvor stort dette Fremskridt var. faar og Smor til sin Husholdning, men og man en god Forstaaelse af ved at låse noget Smor at sælge. D erim od haves den landøkonomiske Professor Begtrups nu ej saa god Lejlighed til at holde i 1806 udkomne Bog om Agerdyrknin Faar, Svin og Gæs; de holdes derfor i gens Stilling. Han aftrykker bl. a. en mindre Antal. Fællesskabets Ophævelse Fremstilling fra „den gamle værdige har desuden bidraget til mere Sædelig Skolelærer Niemann“ i Kobelev, derom hed og Levemaade, en Folge af den Forholdene der i Sognet skriver, at i tiltagende Velstand. Bonden har bedre de faa Aar, der er forløbet siden Ud Indbo og klæder sig bedre. Tilforn var skiftningen, er Salgsprisen for Jorden Drukkenskab en almindelig Last; thi steget fra 100 til 4,200 Rigsdaler pr. Td. saa længe der var Fællesskab, kunde Hartkorn, ja ved Salg af mindre Are man hore Byhornet kalde Bymændene aler paa faa Td. Ld. endog til 6—7,000 sammen, saa snart der var kom m en en Rigsdaler pr. Td. Hartkorn. Om Grun Gris i en Kornmark, og naar de kom dene hertil skriver Lærer Niemann: „Nu sammen, maatte de have Brændevin, bestræber enhver sig for at faa den hvorved der jævnlig opkom Skænderi reneste Sæd, da han ikke behøver at og Dagen hendreves uden at noget nyt frygte for Naboens urene som i Fælles tigt blev udrettet. Iligemaade findes ved skabets Tid. Hertil kommer, at der nu Gilder og Sammenkomster mere Sæde kan holdes mere Malkekvæg og færre lighed, Anstændighed og H oflighed; de Heste til Avlingen. Tilforn blev Hestene gamle forargelige Juledanse er aldeles slet grassede og fodrede og var ved afskaffede, nu bruges derimod Dans.“ bestandig Brug udslæbte. Stadig saas Professor Begtrup roser Lærer Nie Hesteprangere fra Langeland i Sognet; mann for hans Flid med Frugttræers nu kommer de sjældent, da enhver for Opelskning. Han har ved sin Skole an Størstedelen selv tillægger sine Bæster. lagt en god Frugt- og Køkkenhave og Saalænge Fællesskabet varede, græssede opmuntrer Almuen til Efterligning og Heste, Kvæg, Faar, Svin og Gæs mel lærer dem at ympe (pode) deres Frugt lem hinanden paa Heden eller i Brak træer. Han har for denne sin prisvæ r marken og led Hunger. Bonden havde dige Færd faaet tilkendt en Præmie af kun lidt Malkekvæg, en Gaard paa 8 Landhusholdningsselskabet. Td. Hartkorn (efter gammel Hartkorn- Købelev Sogn er i sin længste Ud maal 50 Tønder Ld.) havde to—tre strækning fra Nord til Syd og fra Øst LEGATER 113 til Vest ca. 6 Kilometer paa hver Led. ikke skal kunne sige, hvad der har Som omstaaende Generalstabskort viser slaaet Præstens Samvittighed. Men Spy er Grænsen med Undtagelse af det digheden er egentlig ilde anbragt ; thi sydostlige Hjorne ret regelmæssig. Mod Præsteparret var barnløst og velhavende. Nord grænser Sognet til Smaalands- Legatsummen skulde blive staaende i liavet. mod Vest og Syd til Sandby Vindebygaard. Summen, der nu er 1600 Sogn, mod Øst til Herredskirke og Kr., er forlængst udløst af Gaarden. Vindeby Sogne. Norred Herreds Hoved Af Legatrenterne faar Kobelev Fattig vandlob iMarrebækrenden — der ad væsen */i og Vindeby */*. kunstig Vej er uddybet og reguleret i Sognepræst Suhrs Legat til Fordel Afvandings-Øjemed — gennemløber hele for fattige i Sognet, oprettet 1754 af en Sognets Østside fra Onsevig til Store af tidligere Sognepræster i Kobelev op Lojtofte og er paa en Strækning i Nord sparet Kapital paa 172 Rigsdaler, nu og en i Syd Sognegrænse. Sognets 400 Kr. Ogsaa af dette Legat faar Kobc- samlede Areal er 4531 Td. Ld., deraf lev Fattigvæsen 2/a og Vindeby 1794 ca. lOOTd. Ld. Skov. Det samlede Hart er af „Overskudet fra de fattiges F or korn er 552 Td. Ved Folketællingen nødenheder“ oprettet et Legat paa 30 1921 var Indbyggerantallet 1299, i 1901 Rigsbankdaler Solv, som indestaar i var det 1158; i 1810 talte Sognet 971 Præstegaarden. Renterne gaar nu ind i Sjæle og i 1801 kun 793. Det samlede Sognekassen. Antal Ejendomme i Kommunen er 193, Mads Frederiksen og Hustrus Legat deraf er 6 Gaarde paa over 200 Td. paa 1000 Kr., stiftet 1873. Renterne ud Ld., 6 mellem 100 og 200 Td. Ld., 16 deles til 2— 4 trængende Familier uden mellem 50 og 100 Td. Ld. og 20 Bøn- for Fatligvæsnet, bestyres af Sogneraads- dergaarde under 50 Td. Ld. Der er 44 formanden og Sognepræsten samt Eje Parcelstedcr, 18 Husmandsbrug og 83 ren af Skelstrup. jordlose Huse. Christen Friis og Hustrus Legat paa Sognet har Byerne; Købelev, Skovbølle, 1200 Kr., stiftet 1874. Renterne udbetales Vesferbo og Rolykke. med to Portioner den 2. Maj og to A f Legater findes folgende: Sogne den 9. September til Trængende uden præst til Udby og Ørslev Samuel Jen for Fattigvæsnet. Bestyres af Sogne- sen Ild og Hustru Sophie Nielsdatter raadsformanden, Sognepræsten og Eje oprettede 1699 et Legat paa 400 Rigs ren af Lille Købelevgaard. daler, hvis Renter skulde tilfalde kristne Hans Hansens og Hustrus Legat er paa fattige i Købelev og Vindeby Sogne. 1000 Kr., stiftet 1877 til Trængende uden Samuel Jensen var ikke og havde ikke for Fattigvæsnet. Bestyres af Sogneraadet. været Præst i noget af de to Sogne; Anders Rasmussens og Hustrus Le han var derimod Ejer af Vindebygaard, gat er paa 1000 Kr., stiftet til Fordel men boede der jo ikke. Rhode siger for Trængende udenfor Fattigvæsnet. spydigt i Omtalen af dette Legat, at han Bestyres af Sogneraadet. 15 114 KØBELEV SOGN Kommunens jinancielle Stilling gen- i Gælden fra 1909— 10 til 1913— 14 nem de senere Aar fremgaar af neden- hidrører fra Kommunens Tilskud til staaende Skema. Den stærke Stigning Anlæget af Nakskov-Kragenæs Banen. 1909— 10 1913-14 1916 17 1919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. Formue...... 73,136 73,179 87,855 85,336 Gæld...... 30.136 111,722 116,855 113,952 Ligning paa fast Ejendom...... 13,322 18,689 21,306 43,896 . „ , Formue og Lejlighed. 2,798 2,662 3.634 7,517 Samlet Skattebeløb pr. Td. Hartkorn . 29 39 45 93 . . , Indbygger . . . 14 19 20 41 Hartkorns-Skattenummer...... 12 22 9 ?•) Indbygger-Skattenummer...... 45 59 23 ?*) Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 4,144,900 4,144,900 5,394,300 7,298,900 KØBELEV saa der ikke findes en Stage tilbage, Under Kobelev Byomraade horer kan ikke opbygges billigere end 350 Sognets sydostlige Del med Hussam Daler. Rasmus Markues Gaard er i Fej lingen Jesby ret Syd for Kirkebyen. I detiden ganske ruineret, undtagen et Sognets sydligste Hjorne — paa Ma- Hus paa 5 Spænderuni, som ogsaa er riebjergs nuværende Jorder — laa tid ganske skamferet, kan ikke opbygges ligere Bondebyen Tjæreby, bestaaende billigere end for 250 Daler. — Store Kø af 4 Gaarde og nogle Huse, som belev er ifølge samme Indberetning Christopher Steensen 1647 fik T il sluppen adskilligt billigere. Kun om ladelse til at nedrive for at lægge Mads Kruses Fæstegaard hedder det, Jorderne under Asserstrup. Ogsaa Bon at den er af Fjenden helt odelagt og debyen Lille Kobelev, der laa paa Lille kan ikke opføres billigere end 150 Kobelevgaards nuværende Jorder, er Daler. De øvrige Gaarde er sluppen forsvundet; den bestod ifølge Matrike- med Skader fra 6 —50 Rigsdaler. Ikke len af 1664 af 5 Selvejergaarde og 8 desto mindre angives i Matrikelen af Huse, men de 4 af Gaardene laa end 1664, at 5 af Gaardene er ode, d. v. s. nu i 1664 ode efter Svenskekrigen. I forladt af deres Ejere eller Fæstere. Indberetningen af 1660 om den Skade, Matrikelen nævner 11 Gaarde i Store Svenskekrigen havde. forvoldt, hedder Kobelev, hvoraf de 5 var Selvejergaarde. det da ogsaa om 3 af Selvejergaardene: I Kobelev ligger Kirken, Præste- Jens Nielsens Gaard er ganske afbrændt gaarden, Skolen og Fattiggaarden. i Fejdetiden og kan ikke opbygges bil Skolen rummer et Klasseværelse, et ligere end for 300 Rigsdaler. Hans Kommuneværelse og Bolig til Læreren. Madsens Gaard er i Fejdetiden afbrændt, Der er projekteret en ny Bygning, som Se Side 41 KØBELEV KIRKE 115 skal indeholde to Klasseværelser, hvor siden af Skibet har været tilbygget et efter der i den gamle Skolebygning Vaabenhus, der blev nedrevet 1844, og skal indrettes endnu en Lærerbolig. samtidig blev Indgangen henflyttet til Eattiggaarden er bygget om kring 1830 Taarnets Vestside. Portalen, der forte som en trcflojct Bondegaard: den har fra Vaabenhuset ind i Skibet, ses endnu et Tilliggende paa 27 Td. L'd., som i Muren, men dens rige Profilering, som Kommunen driver ved en Bestyrer. Professor Magnus Petersen nævner i Paa Købelev Byomraade ligger Prop- sin Indberetning 1876, er nu borthugget. rietærgaardene Glostrup, Lille Kobelev, Paa Taarnets Nordside har været et Mariebjerg og Kobelevgaard, som senere Gravkapel, opfort omkring 1690 af den skal blive nærmere omtalt. rige Justitsraad Hoffmann paa Grimsted K Ø B E LE V og benyttet til KIR KE er en aaben Begra af de smukke velse for ham ste paa Vest- og hans Hu lolland. Med stru. Gravka sit fine arkitek pellet er an toniske Præg tagelig nedre og sine kunst vet samtidig færdige Mur med Vaaben stensprydelser huset. Taar staar den som net havde tid Typen paa de ligere et pyra romanske Kir mideformet kebygninger Tag med Vind fra det 12te fløj og Knap, — 13de— 14de KØBOLCV KIRKE tilføjerDr.Lar- Aar hundrede, sen i sin Be som Lolland er rigere paa end nogen skrivelse 1833. „K nappen" erform odent- anden Landsdel. Oprindelig har Kirken lig den Glaskugle, der nu ret umotive kun bestaaet af Kor og Skib med fladt ret er anbragt i Toppen af en Jernstang Loft og højtsiddende smaaVinduer; en paa Taarnets Tagryg. Taarnet havde lille Rundbue paa Skibets Nordside er ligeledes tidligere et Ur med Slagværk nu det eneste synlige Minde om disse. og Skiver, skænket af Slægten Lunge K irken er som de fleste andre under i det 16. Aarhundrede. gaaet store Ombygninger gennem de Kobelev Kirke har været overkalket svundne Aarhundreder. Taarnet er nyere, — som de fleste Kirker er den Dag i antagelig opfort i Slutningen af 1400- Dag — men 1883 blev den paa In i Tallet, samtidig med at det flade Loft tiativ af Proprietær H. Bay, Rolykke, blev erstattet af Hvælvinger. Paa Syd underkastet en gennemgribende Restau- 15* 116 KØBELEV SOGN roring. Kalkpudset blev afhugget, saa fortæller, at her er nedlagt det jordiske de rige Murstensforsiringer kom til de af Christen Friis til Lille Kobelev, der res Ret. De beskadigede Mursten blev dode 1857. I Korets Sydmur sidder erstattet al andre Munkesten, hvorved endnu den gamle, stadig benyttede en Del Spor af de gamle rundbuede Præsteindgang. Derimod leder man fo r Vinduer paa Skibets Sydside gik tabt, gæves efter Spor af den gamle Kvinde og det samme var Tilfældet med den indgang paa Skibets Nordside; antage ovennævnte Portaludsmykning om den lig er Portalen forsvunden ved den for gamle Vaabcnhusindgang. Nye Vinduer i omtalte Restaurering. Taarnet hviler paa Blyindfatning blev indsat. Det pyramide vældige Granitblokke; i dets sydlige formede Tegllag Side er Indgang blev nedtaget, den til den murede V in overs te Gavlmur deltrappe, der fo paa Øst- og Vest rer op i Taarnet. siden forhøjet op Paa Vestsiden er i en Spids med en smuk spidsbuet smukke Blendin- Portal over Ind ger og Taarnet gangsdoren. derefter forsynet I Stræbepillen til med Saddeltag. — Venstre for den Den hele Restau findes en højtsid rering kostede ialt dende, dyb, rund 18,300 Kr., en ret buet Biending, der sto; Sum i de Dage. antagelig en Gang Kirkens Murværk har afgivet Plads er som sagt rigt til en Figur af forsiret. (JndcrSki- Kirkens Skytshel bets Tag er et Ge- gen, St. Nikolaj. simsbaand med I Taarnet hænger KORGAVLEN dobbelt Tandsnils to Klokker. Den række, Korgavlen er et helt Mesterværk lille har en plattysk Indskrift: „Er Gud af Murerarbejde, bl. a. forsynet med Vin- med os, hvo kan da være mod os“ duesblendinger, hvis Solbænk bæres af samt Oplysning om, at den 1607 er Rundstave, der hviler paa Murstens skænket af Ellen Marsvin og Knud soklen. I Skibets Sydmur danner Mur Rud, som paa nævnte Tidspunkt ejede ankre Aarstallet 1641, der antagelig Rudbjerggaard. Men de har ikke skæ n minder om en større Udbedring af ket Klokken til Købelev Kirke; thi Ro- Kirken. Paa Sydmuren ved den gert oplyser i sine efterladte D okum en gamle Vaabenhusindgang er indmuret ter, at Købelev Kirke 1748 havde to en Marmor-Ligsten, hvis Indskrift Klokker; den store havde en latinsk KØBELEV KIRKE 117 Indskrift, der berettede, at den var støbt malet om kring ved 1480. Foruden denne 1601 i Lybæk, og den lille havde en Maling fandtes en anden paa et endnu dansk Indskrift med Oplysning om, at yngre Pudslag, den bestod af Renaissancc- den var kobt og støbt 1642. Ingen af ornamenter, som omrammede Rester af disse Klokker eksisterer mere. Den danske Indskrifter, vistnok Bibelsprog, store er bleven erstattet af den neden der er malet omkring ved 1550. Maleri for omtalte, og den lille er afløst af El resterne blev atter overdækkede, efter len Marsvins og Knud Ruds Klokke, som det vilde være aldeles umuligt at der maa formodes oprindelig at have restituere dem. hængt i en anden Kirke. Den nuværende Koret har en, Skibet tre og Vaaben- store Klokke bærer følgende Indskrift: huset en Stjernehvælving. Anno 175-t cr denne Klokke stobt og be Altertavlen er et Maleri af Eckcrsberg kostet af l-'ru Ide Margrethe v. Revcntlow, fra 1841, forestillende Nadveren. A lterbo r Grevinde af Knuthenborg, l'riherrcinde til det er af Træ, smykket med to vægtige Baronierne Christiansdal og Konradsborg, Malmstager uden Indskrift. Kalken er et l:rue til Grimsted. smukt Arbejde fra 1841, Disken er æl V or Kirke fik sin Zir, dre. En lille „Berettelseskalk“ bærer Vorherre faar sin Æ re. Indskriften „ I6 ANDERS MATSON 20“ ; Hver Siæl i Sognet kan af Klokkens Lyd smukt lære den tilhørende Disk er fra samme Tid at soge Herrens Huus baade Kalk og Disk bærer et Kors med og elske hannent ret Bogstaverne D. N. R. J. i Korshjor nerne. saa bliver vor Herskabs Ros Under Triumfbuen staar en smuk Gra- ejhcller slet forgjældt. nitdøhefont, der ved Professor Magnus Den store Restaurering af Kirken i Petersens Besigtigelse i 1876 havde et 1883 omfattede ogsaa dens Indre. G ul muret Halsstykke. Provst Helweg var saa vet blev belagt med Fliser og de gamle heldig at finde det manglende Granit- Ligsten optaget af Kirkegulvet og ned Halsstykke et Sted i Byen, og det blev lagt langs Ydermuren i Vaabenhusets saa indsat paa sin Plads. Prædikestolen Gulv. Under Restaureringsarbejdet fandt er et mindre godt Billedskærerarbejde man paa Skibets Væg over Korbuen fra 1593. I Felterne er yderst maadeligt en Del meget utydelige Rester af Kalk udførte Evangelistfigurer. Mellem Stolen malerier, som ikke var malet paa den og Muren er indsat et Stykke, der op oprindelige gamle Pudsflade, men paa rindelig ikke har hørt til Prædikestolen, et nyere; hvad Malerierne forestillede men er forarbejdet af en stedlig Kraft kunde ikke opklares, tydeligst var en som har prydet det med et velment Mand, der klædt i kort Kofte og snævre Maleri af St. Peder. Stolen bærer 4 Benklæder, drog et T ov efter sig, tæt Navne og Aarstallet 1593. Blandt Nav ved ham saas en lodden Arm med nene er Provsten Hans Ipsen, der var Kløer. Efter Dragter og nogle Orna Præst i Købelev fra 1572 til 1607. De menter at dømme maa Billederne være tre andre Navne er formodentlig Kirke 118 KØBELEV SOGN værgernes, del er Hr, Law Sun. Hinsc dode Børn i Svøb med rode Korsbaand. Christensen og Jens Rafl. Af Sønnerne, der alle har langt Haar I Skibet hænger en Lysekrone, der og er i sort Dragt nied nedfaldende er skænket af Hoffmann til Grimsted- Krave, har den ældste en Bog i Haan gaard og bærer følgende omstændelige den; det er Faderens Efterfølger i Em Indskrift: bedet som Præst i Købclcv, Povl Povl- sen Danchell. Blandt de andre Sønner Anno 1627 den 9. September er denne Lysekrone given af Ils. kgl. Mai. til Danmark er Magister Zacharias Danchell, Sogne og Norge hojtbctroedc Kammerraad og Over- præst til Øster Ulslev og Godsted og k rigsko nt missa ri us i Norge Johan Jcronynius Provst i Musse Herred, og Magister llofmann samt hans velbaamc Frue Lytte- Christopher Danchell, Sognepræst til melder Peters Gud til Ære og Kirken til Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Beprydelse. Maleriet er i stor, firkantet Ramme, der Kirkestolene er simple, men et Par forneden bærer Indskriften: af dem er interessante ved deres Ind Delte Epitafium er opsat over hæderlig og skrift. Paa den ene staar „Kirsten Za- vellærd Mand lir. Povel Danchell Sognepræst chariæ D. 1646“ ; den har tilhørt Præsten udi Kobelcv som dode Anno I66H den .1. Marts med hans kære Hustru Kirsten Zacha Povl Danchclls Kone. Paa den anden riasdatter som dode 1662 i Oktober. Stols to Endestykker staar: „Denne Gud give dem en glædelig Opstandelse Stoel forny Anno 1646 loed Otte Jen- son Kuld“ . Endestykkerne er ved en I Kirken har ogsaa tidligere hængt eller anden Reparation ombyttede; thi et Epifafium over den for nævnte yngre Indskriften, som vi kommer tilbage til un- Povl Povlsen Danchell, født i Købelov <|er Omtalen af Skovbølle, skulde lyde: Præstegaard 1638 og død 1681, samt „Anno 1646 loed Otte Jensen Kuld hans tre Hustruer. Dette Epitafium næv denne Stoel forny“ . nes af Dr. Larsen 1833, men er senere I Skibet hænger et Epitafium over forsvundet. Kirken har endnu et Epi Sognepræst til Købelev Povl Polvsen tafium, en Marmortavle, der er indsat Danchell og hans anden Hustru Kirsten over Korbuen og bærer Indskriften: Zachariasdatter. Maleriet viser Præste- Her hviler Fru Anna Ingeborg Paaskc til parret og deres 9 levende Børn samt ligemed en elsket Son. Hun var fodt paa Bod 3 døde. Præsten staar til Venstre med sirup i Sjælland den 10. April 1757 ved Hr. Generalauditor Joachim Barner Paaske og langt, brunt Haar og graat Fuldskæg. Fru Christiane Buchal. Hun indgik i Ægtc- Konen staar til hejre i sort Dragt med forening den 30. November 1787 med Joachim opstaaende hvid Krave, hvid Brystdug Barner Paaskc Kgl. Maj. Kancelliraad og Ejer og Lin paa Hovedet. Foran hende staar af Frederiksdal i Lolland. Hun den oprigtige en lille Pige, sandsynligvis af hendes for og kærlige Ægtefælle, den fromme og gode Moder forlod den 12 April 1794 hendes dybt- ste Ægteskab. Mellem Ægteparret staar sørgende Mand, tvende Born og Venner, der 3 Senner og 3 Døtre og bag dem igen foler Tabet ved hendes Værd Hisset nyder 3 Sønner; i Forgrunden ligger de 3 hun Lonncn for sin retskafne Vandel. KØBELEV KIRKE 119 lovrigt er Kirken prydet med et Maleri ten er paa denne som paa andre Stene al gamle Provst Helweg og en Buste stærkt udslidt og helt ulæselig. I selve af Biskop Moller. Maleriet har folgcndc Muren i Indgangsportalen er indmuret Inskription: en Sten med folgende hidskrift: Den 16 Præst efter Reformationen Mans HERUNDER HVILER NU SALIG HOS GUD Frederik llelwcg tjente ! Menigheden 59 Aar, JACOB PEDERSEN TOP FORDUM SOG deraf en Menneskealder i Kobclev. hvor NEPRÆST HER TIL KJØBELEF UDI 24 Sognefolk satte ham dette Minde. AAR OG 6 MAANEDER ANNO 1691 BLEV HAN TILLIGE KALDET TIL SOGNEPRÆST Endelig findes der et Fotografi af Pa- I VINDEBY, HVOR HAN VAR DEN FØR stor Ewaldsen, der var Præst i Kobc STE SOGNEPRÆST EFTER ANNEKTE lev fra 1901 til 1909. RINGEN. I Vnabenhuset ligger, som for nævnt, — I det nordvestlige Hjornc af den en Del Ligsten, som tidligere har haft store, smukke Kirkegaard ligger en Byg deres Plads i Kirkegulvet. Paa den in- ning, hvori der er indrettet Lighus og teressantestc af dem alle staar der kun: Matcrialskur. Den var tidligere benyttet OTTE JENSEN KULD SOM DØDR som Sprøjtehus og laa da udenfor DRN 10 NOVEMBER 1677. Kirkegaardsmuren; men i 1883 blev Paa en anden staar: Kirkegaarden udvidet, saa Bygningen HERUNDER HVILER DEND UDI LIVE VEL kom ind paa dens Grund, og Huset AGTE OG FORNEMME MAND POVEL blev da indrettet til sit nuværende Brug. ANDERSØN FORDUM SOGNEFOGET HER At det oprindelig ikke er bygget til UDI KJØBELEIT SOGN OG SELFEJER AF GLUSTRUP G AARD. HÅND DØDE DEN Sprøjtehus siger alene dets Storrelsc, Vil JUNII OG BLEF BEGRAVET DEN XII og meget taler for, at det engang SAMME MAANED AAR MDCCXXVII UD! har været et Fattighospital. I Rhodes HANS ALDERS 63. AAR. GUD FORUNDE Originaludgave findes nemlig en saa- HAM EN GLÆDELIG OPSTANDELSE MED lydendc Fodnote, der ikke er medtaget ALLE TROENDE PAA DOMMEDAG. i den af Friis besørgede Udgave: „Tæt En tredje Sten bærer Indskriften: Norden Kirken haver Grevinde Ide Mar Herunder er begraven erlig og gudfrygtige grethe Knuth om trent 1740 bygget et , Pige Anne Hcndricks Staalhofs-Datter, fodt til en Del Fattige vel indrettet Hospital, i Nachskov den 5. Juni Anno 1637 og dode i som forsynes med Lemmer og Under Kobclof Præstcgaard den 14. Februar 1652 i holdning af Kirkepatronen og staar ikke hendes Alders 16. Aar. (Derefter folgcr et som andre Hospitaler her i Egnen un latinsk Citat). der Præstens Disposition“. For Kirke- En Sten med latinsk Indskrift er lagt gaardens Udvidelse laa Huset jo „tæt over Præsten Petrus' (Peder Hansens) Norden Kirken“, og det er da tilladt at Datter Karen, dod 1620. En anden Sten antage, at dette „private“ Hospital se med latinsk Indskrift er lagt over Fade nere er overgaaet til Sognet som Fat ren Peder Hansen, dod 1631; men Skrif tighus og ved Opførelsen af en større 120 KØBELEV SOGN Fattiggaard til sidst er sunket ned til Aar tillagt en Rigsdaler af hver Kirke i at være Sprøjtehus. Fyns Stift (hvorunder ogsaa Lolland- Kirkegaarden er helt omgivet med Falster horte) til Hjælp ved Opbygning Mur og ualmindelig velholdt. Den rum af en ny Præstegaard. Der rejstes da mer Gravminder over Provst Hehveg en ny trelænget Gaard, hvoraf Stuehuset og Pastor Trojel samt Biskop Mollers staar endnu: de to Udlænger, der for to Hustruer. De hviler under en kæm Enderne af Stuehuset gik vinkelret paa pemæssig Ask ved Kirkemuren ind til dette, blev nedrevet i Begyndelsen af inde Præ*stehaven tæt Nord for Kirken. De værende Aarhundrede. Det var i denne to Kvinder er som bekendt Bodil Marie trelængede Præstegaard, at Digterne Poul Thaulow, der i sit Ægteskab med Ras Martin Moller og Chr. Winther henlevede mus Moller blev Moder til Digteren deres Barndoms- og Ungdomsaar under Poul Martin Moller, og Johanne Dor Paavirkning dels af den noble og elske thea Borchsenius, der i sit tidligere lige Provst Moller, dels og ikke mindst Ægteskab med Præsten H. C. Winther af hans anden Hustru, den kloge og var bleven Moder til Digteren Chr. hjertevarme, myndige og dog milde Winther. Efter de to Kvinders' Navne Dorthea Moller, Chr. Winthers Moder. staar der paa Stenen: Chr. Winther var 15 Aar, da hans Mo .Hver af dem en Digters Moder, som i der, Enke efter Sognepræst Winther, Glæde over Danmark blev Danmark Glæde," ægtede Sognepræst Moller i Kohelev. Kirken horte tidligere under Frederiks- Da det gik slojt med Studeringerne i dal, men blev 1801 kobt af Sognets Kobenhavn, kom Chr. Winther, 24 Aar Hartkornsejere for 16,000 Rigsdaler. gammel, hjem til Præstegaarden og fort satte her under Provst Mollers Ledelse Prastegaarden ligger Side om Side Studeringerne, men forte iovrigt et ret med Kirken. Vejen fra Rolykke til ubundet Liv i sin rigelig tilmaalte Nakskov gik tidligere gennem Præste- Fritid. Adskillige af hans Ungdomsdigte gaardens nuværende Have og gennem er inspireret under dette 3—4-aarige Gaarden. Tæt Nordvest for Kirkegaar- Ophold i Kobelev Præstegaard. Mode den laa Branddammen lige ved Vejen. ren bragte iovrigt det forsomte Præste- Haven strakte sig da kun fra denne Vej hjem paa Fode og anlagde en ny Have og over til Kirkemuren. I forrige Aar- (Grønt- og Frugthave) paa den anden hundrede fik Præsten Lov at inddrage Side af den for nævnte V e j.. Da Vejen baade dette Vejstykke og Branddammen blev nedlagt, smeltede de to Haver i sin Have mod at grave en ny Brand sammen til en. dam Vest ' for Prajstegaarden ved Af Præsterne skal nævnes Jost Povl- Vejen til Skovbolle. sen, der 1572 blev Præst i Nakskov. 25. April 1759 nedbrændte Præste- Han gjorde sig fortjent ved at nedskrive gaarden og Sognepræst Fr. Suhr fik de vigtigste Begivenheder i en Bog, der da ved Kongebrev af 6. Juli samme var en Blanding af Dagbog og Kirke KØBELEV KIRKE 121 boj* og gav herved Stødet til. at hans under en Fortegnelse over Herreman Eftcrfolger i Nakskov-Embedet Anders dens Prajstebidrag: Pedersen Perlestikker optog den samme „Her er afskreven det, som jeg i 6 Aar Skik og fortsatte Jost Povlsens Arbejde bekom nf det ugudelige Menneske. Satans i denne Retning i mere omhyggelig og Son og Belias Barn, hvilken den retfærdige Gud uden Tvivl betaler, eftersom han har udforlig Porm i den saakaldte „Perle- handlet udi levende Live mod Herrens Tjener stikkerbog“. uforskyldt, for al det timelige foruden det Hans Ibsen, der. som for nævnt, i aandelige Gode, hannem var bevist i mange 157.1 forte Proces om Tiende af Kobe- Maader, hvilken nu er bortkald! til Regnskab levhonderncs Jord i Vester Karleby, — o Gud ske Lov.“ var ifolge Rhode en streng Herre over Samme Hr. Danchell oplevede forov- for Spogelser og har nedmanet mange Jigt under Svenskekrigen en lille Ro Osten for Kobclcv. man, idet han en Dag blev hjemsøgt Povl Povlsen Danchell, hvis Epita af en Trup Ryttere, der vilde tvinge ham fium hænger i Kirken, var Præst i Købe- til at udlevere Fode og Klæder. Præsten lev fra 16.33 til 1668. Rhode fortæller sagde; I har Magten, tag selv. Ritme om ham: „Det var denne flittige Præst steren, der forte Rytterne, spurgte ham og Landmand, som fik sin Præstegaards saa: Har I ingen Brodre eller Brodre- adspredte Jorder i Markerne samlede born? Og Danchell svarede: Jeg havde ved Mageskifte med Bonderne, og sine engang taget en Brodersøn til mig, men Enge indhegnede; en stor Herlighed den vanartede Knægt lob bort og er uden Lige i Lolland. Han avlede der vel nu omkommen. Ritmesteren tog da efter af sine fri 16 Tdr. Hartkorn til Præstens Haand, kyssede den og sagde: sin Præstegaard aarlig 420 Tdr. Korn.“ Jeg er den Brodersøn; jeg løb bort, Han levede i stadig Kiv med den rige det er sandt; men husk hvor streng I Otto Qvitzow paa Glostrup. Da Præsten var imod mig. Præstegaarden blev der gav Herremanden raat for usodet blev efter forskaanet for videre Udskrivning han undsagt af ham, og en Sondag og Præsten fik Erstatning for det, han alt skod Qvitzow efter Præsten paa Præ havde leveret. Saa vidt Rhode. Men dikestolen, men var saa heldig ikke at Oplysninger fra anden Side gaar ikke ramme. Siden den Tid holdt Præsten ud paa, at Svenskerne har været slet altid Udkig gennem et lille Vindue ved saa artige; i al Fald bevaredes i Præste Prædikestolen for at se, om den vrede gaarden i mange Aar derefter et legems- Herremand havde Bossen med, naar stort Billede af Prins Christian, den se han gik til Kirke. Rhode mener med nere Christian V, som Svenskerne havde Rette, at Præstens Prædiken under disse benyttet til Skydeskive, saa det overalt Forhold maa „have faldet noget i det var gennemhullet af Kugler. adspredte Væsen". Efter Herremandens Povl Povlsen Danchell efterfulgtes af Dod skrev Præsten i Præsteprotokollen Sønnen af samme Navn, der først var 16 122 KØBELEV SOGN Medhjælper hos Faderen og 1664 fik ikke alene hans Son, men ogsaa hans Lofte paa Embedet efter ham. Sonneson efterfulgte ham i Embedet Magister Jacob Pedersen Top. en som Præst i Kobelev. En anden Sonne Son af Major Top paa Vester Karle- son var den bekendte Grosserer Suhr, bygaard, blev Præst i Kobelev 1681 og Stifteren af det store kohenhavnske fik 1691 Vindeby annekteret til Kobe Kobmandshus. lev. en Forbindelse, der varede til 1816, Rasmus Moller var Præst i Kobelev Rhode lader Top horer ilde i Anled og Vindeby fra 1802, i 1816 blev V in ning af Annekteringen; han kalder ham deby udskilt som selvstændigt Sogn, en Hofmand, der har let ved at krum og han var derefter Sognepræst for me Ryggen for at opnaa, hvad han Kobelev og Stiftsprovst indtil 1831, da onsker, og lader forstaa, at det var en han ved Bojsens Dod blev Biskop over stor Uretfærdighed, at Vindeby blev lagt Lolland-Falster Stift med Bopæl paa sammen med Kobelev i Stedet for med Bispegaarden i Maribo. Ullerslev eller Vester Karleby. Rhode tilfojer dog som en formildende Om GLOSTRUP har oprindelig været en stændighed, at Top „udpyntede Kobelev Udflytterby, Datterby af Kobelev. Nav Kirke." net, der i sin forsle Fremtræden var Jacob Top blev 1706 efterfulgt af Globstorp, er opstaaet af Familienavnet Berent Suhr, der i 32 Aar var Provst Glob, en bekendt gammel Adelsslægt. i Norre Herred. Hans Son Frederik Gaarden er senere oprettet ved, at Bon Berent Suhr anede efter Faderens Dod debyen er nedlagt og Jorderne samlet 1745 baade Præste- og Provsteembedet. til en Adelsgaard. Man savner Oplys 1752 dode hans forste Hustru. Sorgen ning om dens forste Ejere, men den er har aabenbart været til at bære; thi han tidlig gaaet over til Familien Qvitzow, sogte og erholdt Tilladelse til at gifte en tysk Adelsslægt, der indvandrede til sig igen 6 Maaneder efter. Det var i Danmark i det 14. Aarhundrede og hans Tid Præstegaaarden brændte. fostrede en lang Række Prælater, uden at Rhode bebrejder ham, at han solgte de Efterkommerne derfor i nogen trykkende tre af de tidligere nævnte 4 Mensalgaarde Grad var besværet af gudelig Tankesæt — Dronning Sophie 1527 havde skænket og Handlemaade. Slægtens forste Re Kaldet — til Grevinde Ide Margrethe præsentant paa Lolland var Henning Knuth, som 1752 fik Tilladelse til at Jensen Qvitzow til Engestofte, der døde lægge dem under Baroniet Christiansdal. omkring 1500-Tallet. Hans Son Jørgen Paa hver af de 3 Gaardc blev lagt en Henningsen Qvitzow, der var Rigsraad Afgift til Kaldet paa 9 Rigsdaler og paa og Rigskansler, blev Stamfader til den hvert af de 4 medfølgende Huse 2 yngre Del af Slægten. Rhode skriver, Rigsdaler. at Henrik Qvitzow boede paa Glostrup Fra Berent Suhr den ældre nedstam 1560 og dode i Fyn 1565. Rhode har mer iovrigt en lang Række Præster, sikkert haft en eller anden Kirkebogs- GLOSTRUP 123 optegnelse til Grundlag for denne An Skud af Qvitzows Bøsse. Den Dræbtes givelse, men Danmarks Adels Aarbog Slægtninge tilbod Adelsmanden at af kender ingen indenfor Slægten Qvitzow gøre Sagen i Mindelighed med en af Navnet Henrik, som derfor maa være Drabsbøde, men Qvitzow jog dem en Omskrivning af Henning, thi oven af Gaarden ved Skældsord og Trusler, nævnte Jorgcn Henningsen Qvitzows Slægtningene klagede saa til Lens Son Henning Jorgensen Qvitzow levede manden Plemming Ulfeld paa Hal paa den anforte Tid og ejede store Be sted Kloster, der forst sad Klagen over siddelser i Pyn. Han havde, i Overens hørig, og da dette paa Grund af Kla stemmelse med Rhodes Opgivelse, en gernes Ihærdighed ikke vedblivende lod Son. Jorgcn, der anede Glostrup, men sig gøre. henstillede han under Haanden dodc ugift i 1599. Gaarden gik derefter til Qvitzow at ordne Sagen i Mindelighed. i Arv til hans Men Qvitzow Soskende og vilde ikke hore ejedes bl. a. af Tale herom. den ugifte So- Det var der stcrdatterMar- for Lensman grethe, der li dens Pligt at geledes dode skride ind mod ugift, hvoref ham; men da ter Glostrup det her var en 1618 tilfaldt Adelsmand, hendes Bro det drejede sig dér Otto Qvit om var Hensy zow, der dode net til denne GLOSTRUP 1654. Han var noget vigtigere en gudsforgaaen Krop, og skont han kun end Retfærdighedskravet. Plemning Ul var paa G lostrup i 6 Aar, naaede han feld skrev derfor et privat Brev til sin dog at blive almindelig hadet og frygtet Svoger, Oversekretær i Kancelliet, Otto paa Egnen og skaffe sig Tilnavnet den Kragh for ad den Vej at faa Sagen Onde. Han kom let i Klammeri med ordnet i Mindelighed. I Brevet, der er Polk og vilde da helst afgore Mellem dateret 1. December 1652 og bevares i værendet med sin Bosse. Han skod, Smaalandske Missiver i Rigsarkivet, som for fortalt, paa Sognepræsten, fremstiller Flemning Ulfeld Sagen for medens denne stod paa Prædikestolen, Svogeren, fortæller at den Dræbtes dog uden at ramme. En Bødker fra Brodre har været hos ham og forlangt Kobelev, der havde tilladt sig at give Qvitzow sat i Arrest eller Tilladelse til Herremanden Svar paa Tiltale, slap ikke selv at „tage fat paa ham“ , og da U l saa heldig; thi han blev midt paa feld nægtede dette, truede de med at Landevejen strakt død til Jorden ved et klage til Kongen. Det hedder videre i 16* 124 KØBELEV SOGN Brevet, at der nok kan naaes Forlig med der blot kan falde noget af til Fami den Dræbtes Slægt, men Ulfeld har van lien. er de mere end villige til at lade Q vit skeligt ved at faa begyndt paa Sagen, zow slippe for videre Tiltale. Der findes fordi Otto Qvitzow ikke vil tage mod ikke mere om Sagen i Arkiverne og Fornuft og det vilde derfor være anske- man kan derfor med Sikkerhed gaa ligt om Flemming Ulfeld kunde faa ud fra. at Lensmanden har faaet Held kongelig Brev om, at soge Sagen for til at mægle Parterne imellem og tale ligt. Som man ser af Brevet, vil Lens Qvitzow til Fornuft. Men meget har manden for enhver Pris have Qvitzow Drabsmanden næppe givet fra sig; han frelst ud af Affæren og da en privat Hen vurderede jo ikke en Bondes Liv til ret vendelse fra Lensmanden er prellet af paa mange Skilling, og da Lensmanden i Qvitzows Trods og hans Foragt for et sin Mæglerrolle ganske stod paa hans salle Bondeliv.ensker Flemming Ulfeld nu Side, er det sikkert en latterlig lille Sum, kongelig Befaling til at sege Sagen for den dræbtes Slægtninge har faaet som ligt. inden man skrider frem ad Rettens »Trost* for Tabet. Qvitzow døde som Vej; thi med en kongelig Befaling i nævnt 1654. Som Følge af sit uordentlige Haanden mener Lensmanden at kunne Liv var han saa forarmet, at Enken ikke faa Øre hos Qvitzow. Brevet havde den vilde vedgaa Arv og Gæld efter ham. enskede Virkning; thi Smaalandske Glostrup gik saa over til daværende Tegneiser udviser, at der den 14. De Krigskommissær for Lolland Erik Ro- cember udgik Kongebrev til Lensmand senkrantz, som vistnok havde Pant i Flemming Ulfeld paa Halsted Kloster Gaarden. Han blev senere Stiftsbefalings med Paabud om at sage at faa forligt mand, Assessor i Højesteret og Gehej- »en Sag om et Drab. som Otto Qvit meraad. Rosenkrantz bortfæstede G lo zow skal have begaaet, idet han skal strup til Niels Staephensen. Hvordan have dræbt og ihjelslaget en Karl*. dette Fæsteforhold har været vides Denne Maade at praktisere Retfærdig ikke, men Staephensen ombyggede i al heden paa ersaare betegnende for Tiden. Fald Gaarden, tilsyneladende for egen Da Qvitzow ikke kan overtales til at Regning. Paa Glostrup henstaar endnu træde \ Forhandling med den dræbtes en Bjælke, der bærer Aarstallet 1658 og Slægt, faar Lensmanden nu Bemyn Navnene Niels Staephensen og Elisabeth digelse til at gere det, hvorved Sagen Zachariæ-Dalter. Bjælken harmaaske op bringes ud over det dede Punkt. At rindelig haft sin PladsoverIndgangsdoren den Dræbtes Bredre ikke heller staar i til Stuehuset og er maaske, da man noget flatterende Skær ber dog ikke 1808 opforte det nuværende Stuehus, ovtrses. For dem kommer det kun an flyttet over paa et af Udhusene; her paa at faa nogle Penge ud af Drabs fandtes den i al Fald, da Udbygningerne sagen; de er hidsige nok i deres Krav i 1889 brændte. Bjælken blev noget om at fåa Sagen rejst, men glemmer medtaget af Ilden, men dog bevaret. dog stadig ikke al understrege, at hvis Niels Staephensen blev ikke færdig med GLOSTRUP 125 Ombygningen inden Svenskekrigen og tro Dr. Larsen, er Gaarden derefter dens Rædsler kom over Lolland; thi bleven i Niels Staephensens og Elisabeth Skadesvurderingen 1660 viser, at han Zachariæ-Datters Slægt; thi han skriver: da laa midt i Arbejdet. Det hedder nem* Gaarden har .gennem en Række af lig i Beskrivelsen af Synsforretningen: næsten 200 Aar. været i den Barch- „Glustrupe, som Niels Staeffensen paa hausenske Families Eje. og den nuvæ bor og velbyrdig Erich Rosenkrantz er rende Ejerindc nedstammer i lige Linje tilhorig, er af Fjenden ruineret, bort derfra.“ Elisabeth Zachariæ-Datter er tagen og gjort efterskrevne Skade.“ Der .Stammoder for den nænærende Ejer efter folger en udforlig Fortegnelse, som indes Familie.“ Den .nærværende Ejer viser, at Fjenden har taget alle Porte inde“ var den Gang (1833) Sophie og Dure af Gaarden, afbrudt og bort Guldborg, fodt Barchhausen, Enke efter taget flere af Lofterne samt to Brædde- Mads Guldborg. Pantebogerne oplyser gavle; 15 Vinduer i Stuehuset er gaaet nemlig følgende: samme Vej. Derefter hedder det: .Af Nis Thorsen til Mariebjerg, der var det nye Hus, som staar Sonden i Gaar gift med Helene Barchhausen, solgte den, er borttagen, som var lagt nylig, 1805 Glostrup til sin Svoger Mads 6 Tyller Deller, 6 nye Vinduskarme. 5 Guldborg for 8000 Rigsdaler. Hartkor Dure, som var gjort dertil med Hængs net var 13 Td.. deraf 2* * Td. i Herreds ler.“ Den ostre Gavl paa samme Hus kirke Sogn. Der medfulgte 6 Heste og og Taget afbrudt. Og videre hedder 6 Koer. Mads Guldborg dode 1830, og det : Efter hans (Staephensens) egen Be hans ovennævnte Enke, Sofie Barch retning er desmere borttaget: En Del hausen, solgte 1841 Gaarden til Forval- savskaaret Egetommer, som laa i Bered ter Carl Peter Frederik Drejer. Gaar- skab til et nyt Hus dermed at opbygge, dens Hartkorn var da forøget til 31 Td. samt I T ylt 16-Alen Træ, 3 Tylter 12- ved Indkob af en Gaard i Bjerreby AlenTræ, 2Tylter 10-Alen Træ og 9 Tyl m. m. og der medfulgte 9 Huse. Kobe- ter nye Deller. Desforuden har han summen var 36,000 Rigsdaler. Besæt maattet give Ritmester Nimas 90 Rigs ningen bestod af 39 Koer. 6 Kalve, 10 daler og ugentlig til Indkvarteringen I Arbejdsheste og 42 Faar. Drejer, der Td. godt Øl, 1 Td. Havre, 10 Brod, 2 den Gang var 32 Aar, kom senere til Pd. Smor, og saa har han endda mistet at spille en ikke ubetydelig Rolle i Po baade sit bedste Kvæg og sit bedste litik. Han valgtes i 1850 til Landstings Gods. mand og beholdt sit Mandat til Grund Efter denne Ødelæggelse maa Erik lovsændringen 1866. Han sluttede sig Rosenkrantz have overdraget Gaarden fil de Nationalliberale, men med stærk til Niels Staephensen; thi i Matrikelen Hældning til Venstre, og indtog en ret ef 1664 anfores denne som Ejer af anset Stilling i Rigsdagen, hvorfor Lands Glostrup, som dermed sank ned til at tinget ogsaa 1856 valgte ham Ind i blive en „Selvejerbondegaard“. Kan man Rigsraadet og senere i Rigsraadets Folke- 120 . KØBF.LEV SOGN tilig. 1854 -56 var han endvidere Med tidligere Bondebys Vanding ligger endnu lem al Maribo Amtsraad. Drejer dode tæt Vest for Gaarden, og tæt Nord for 1871, men havde Aa ret i Forvejen solgt den kunde man endnu for nogle Aar Glostrup til Avlsfon-alter Alfred Han tilbage støde paa Rester af de gamle sen. Skelstrupgaard, for 75,000 Rigs Gaarde. Naar de nævnte Sammenkøb daler med en Udbetaling af 30.000. har fundet Sted lader sig ikke doku Hartkornet var efter den nye Taksering mentere. Nørre Herreds Skøde- og Pante- sat til 34 Td.; de 9 Lejehuse horte bogergaar kun tilbage til 1797.og en Gen- fremdeles under Gaarden. Alfred Han nembladning af Lollands Landstings- sen dode 1891 og samme Aar solgte Pantebøger har ikke givet noget Resul Enken Glostrup til Proprietær Frederik tat. Ved Hjælp af Kirkebogen kan det Ronne-Lotz for 180,000 Kr. med en konstateres, at Niels Friis paa Lille Udbetaling af 42,000. Gaardcns Areal Kohelev i 1788 fik døbt en Søn i var nu formindsket til 30 Td. Hartkorn. Købelcv K irke; en ældre Søn, der var 1906 solgte Fr. Ronne-Lotz Glostrup fodt 1786 og forovrigt døde som 21- til Broderen Valdemar Ronne-Lotz, der aarig, er derimod ikke døbt i Købelev, i Forvejen ejede Mariebjerg. Kobesum- og Familien har da formodentlig ikke men var 200,000 Kr. med 50,000 Kr.s boet i Sognet paa det Tidspunkt, men Udbetaling. 1910 solgte Ronne-Lotz er tilflyttet og har købt Lille Købelev i Gaarden til dens nuværende Ejer. Pro Tiden mellem 1786 og 1788. prietær Chr. Bramsen. for 236,000 Kr. Niels Friis var en for sin Tid meget Glostrup en nu paa 247' i Td. Ld. dygtig Landmand, der bragte Gaarden (deraf 110 Td. i Herredskirke Sogn) i udmærket Drift. Professor Begtrup med 31 Td. Hartkorn. Ejendomsskylden beskriver i sin i 1806 udgivne Bog om er 327,000 Kr., deraf er 230,000 Jord Agerbruget paa Øerne Sædskiftet og værdi. Den nuværende Ejer har 1914 Foldudbyttet og siger dernæst om Niels bygget en ny Lade og 1911 forsynet Friis: „Han var bekendt for at være Hovedbygningen med en Frontspice. en af Landets flittigste og mest tæn Haven, der dels bestaar af et Stykke kende Landmænd og havde den For gammel, smuk Skov. er paa 6 Td. Ld. tjeneste at have opdyrket denne Gaard Besætningen er 60 Malkekoer, 30 Slk. saaledes, at den blev anset for den bedst Ungkvæg, 18 Heste og 30 Grisesøer. opdyrkede Avlsgaard i denne Egn." Begtrup oplyser, at Gaarden er paa 31 LILLE KØBELEV var som tidligere Td. Hartkorn ufri Jord med et Areal nævnt oprindelig en Bondeby — Ud paa noget over 200 Td. Ld. ypperlig flytterby fra Købelev — bestaaende af Jord. Den blev drevet i 13 Skifter, nem 4 Sclvejergaarde og 8 Husmandshuse; lig: 1) Ærter efter Grønjord, 2) Byg, men den ene Gaard har efterhaanden ved 3) Udlæg, d. e. Brak, som gødes, 4) Kob opslugt de øvrige og derved er Hvede, 5) Byg, 6) Udlæg paany, som Gaarden Lille Købelev opstaaet. Den godes, 7) Hvede eller Rug. 8) Havre LILLE KØBELEV 121 med paasaaet Rødklover, 9) Rodklove- kun 40 Aar. Den ældste Son dode ren slaas og gores til Ho, lO)Ovenpaa kort for Moderen, og ved hendes Dod 2det Aars Kloveren saaes, saa snart gik Gaarden da over til den 20-aarige Erosten er af Jorden, 14 Pund Hvid- Son Christen Friis for en Overtagelses klover pr. Td. Ld. lor at have god Grav sum af 25,000 Rigsdaler. Besætningen ning. naar den rode gaar bort, II) Rod- bestod af 16 Arbejdsheste, 16 Koer, 1 oH llvidklover at slaa. 12) og 13) Klo Tyr. 8 Svin, 2 Grisesoer og 10 Faar. ver til Græsning. Begtrup fortsætter: Christen Friis udvidede Arealet ved „Da Gaarden ligger i den huglbareste Kob af to Gaarde i Skrcdtorpe. Han Egn i Landet og blev med megen l;lid dode 1857 og Enken overdrog 1868 og Paapassenhed drevet, kunde det Lille Kobelev, der nu havde 40 Td. være Læseren kært at se, hvad der Hartkorn, til Sønnen Niels Fritz Friis. blev saaet og Christen Friis indavlet paa havde ofret den Gaard ef meget paa den ter Mandens ne Gaard og egen Efterret a. anlagt ning“. Der en smuk Have efter folger en i fransk Stil Tabel overUd- og Sønnen sæd og l'old- Niels Friis fre udbylte i de 5 dede med stor A a r 1 7 9 8 - LILLE KOBELEV FØR BRANDEN 1913 Pietet om den. 1802. I 1198, Han interesse der betegnes som „et ringe Aar“, gav rede sig meget for Oldsager og Rugen godt 8 Eold. Hveden knapt 5 Naturhistorie og hans Samlinger paa E old, Byg 7 Havre 8', . og Æ rter dette Omraade udgjorde tilsidst et 2',.. Fold. I 1801, der betegnes som et helt Museum, der var en stærkt besøgt godt Aar, gav Rugen 19 Eold, Hveden Seværdighed. 1883 overdrog han Gaar •5. Bygget 10, Havren 12 og Ærter den til Sønnen, Landbrugskandidat •P Friis iilfojer, at A;rter og Havre Chr. Tuxen Friis, for 220,000 Kr. skal sættes noget højere, idet Hestene Sønnen delte ikke Faderens Interesser, har faaet en Del Ærter og Havre utær- Museet blev splittet og den gamle Have sket, hvilket han anslaar til 60—70 Td., til Dels ryddet og omlagt. Chr. Friis hvorved Eoldudbyttet for Ærter kom beholdt kun Gaarden i 6 Aar, idet han mer op omkring 5 i 1798 og 9 i 1801. 1889 solgte den til den kendte Cltoco- Havren kommer efter samme Skon op ladefabrikant Cloetta for 210.000 Kr., paa 10 i 1798 og paa 13 i 1801. hvoraf 38,000 kontant. Cloetta indsatte Niels Friis dode 1804, kun 48 Aar Gaardens nuværende Ejer, E. M. Peter gammel og Enken, der dode 1807, blev sen Galsgaard, som Bestyrer og opret- 128 KØBELEV SOGN tede 1891 en Kobekontrakt med ham. MARIEBJERG er oprettet 1796 af hvorefter Galsgaard skulde overtage Simon Andersen Dons. der den Gang Gaarden med den deri staaende Priori ejede Asserstrup og af dennes Jorder tetsgæld paa 199,000 Kr. og udstede en udskar den nye Gaard. Da Dons i 1797 Panteobligation paa 36,000, saa Købe solgte Assersirup til sin Svoger, A po summen alt i alt blev 235.000 Kr. Efter teker Claus Seidelin-Jessen, beholdt han Cloeltas Dod fik Galsgaard i 1902 ud selv Mariebjerg og solgte den 1803 til stedt Skode paa Lille Kobelev. Nis Thorsen paa Glostrup. Mariebjerg I 1913 brændte hele Gaarden og havde da et Tilliggende paa 26 Td. Galsgaard opforte da den nuværende Hartkorn. Købesummen var 15,000 Rdl. storstilede Hovedbygning og de store 1819 solgte Nis Thorsens Enke, He velindrettede lene Juliane, Avlsbygnin fodt Barch- ger. Lille Ko liausen, Gaar belev har nu den til sin Son, 287';. Td. Ld. Peder Jessen, (deraf 90 Td. i for 17,900 Rdl. VindebySogn) I 1829 solgte med 38' , Td. Peder Jessen Hartkorn. Ej Mariebjerg til endomsskyl- i sin Fætter, den er 327,200 Peder Jessen Kr., hvoraf Guldborg for de 263,000 Kr. 23,000 Rigsda LILLE KØBELEV NU er Jordskyld. ler. Hartkor Haven er paa net var da 27 5 Td. Ld., og har endnu en af de gamle Td. 1838 solgte Peder Jessen Guldborg Alléer fra dens tidligere franske Stil. I Gaarden til cand. phil. Carl Chr. Jør en Lund ved Siden af Haven er rejst gensen for 33,500 Rigsdaler, og Jørgen en Dysse til Minde om Christen Friis sen kobte tillige af Guldborg 7 Td. med Angivelse af Aarstallene for hans Hartkorn af Schousboes tidligere Gaard Fodsel. Overtagelse af Gaarden og hans i Bjerreby, der paa denne Maade blev Dod. Nederst i Haven er anlagt en delt mellem Mariebjerg og Glostrup. kunstig Hoj med omgiven Grav og et Kobesummen for denne Jord var 3000 andet Sted i den smukke Have ligger Rdl. Jørgensen drev Mariebjerg i sam nogle Hvæssestene fra Stenalderen, som fulde 40 Aar og solgte den 1878 til den sidste Rest af det fordums Museum. Lojtnant Ingomar Johan Nikolaj Theodor Besætningen bestaar af 85 Malkekoer, Amnitzbøll for 230,000 Kr. med en Udbe 35 Stk. Ungkvæg og 18 Heste. taling paa 80,800 Kr. Hartkornet var da MARI EBJERG 129 efter den sidste Taksering 35* .Td. 1887 Ejendom paa 10 Td. Hartkorn for 6470 dode Amnitzboll. Prioriteterne i Gaarden Rigsdaler og fik Tilladelse til at sam var da vokset til 200,000 Kr., medens den menlægge den med sin hidtilværende ved en stedfunden Vurdering kun var Ejendom. 1877 solgte Hans Hansen ansat til en Værdi af 171,000. Enken Kobelevgaard til Sonnen Ole Chr. Han solgte samme Aar Gaarden for 1S0.000 sen for 140,000 Kr. O. C. Hansen ejede Kr. til Vald. Ronne-Lotz. der drev den i Forvejen Katrinedal og drev begge i 23 Aar og 1910 solgte den til R. C. Gaardene. 1912 solgte han dem begge /.iersen for 286,500Kr. med en Udbetaling til Proprietær Robert Hansen for 252,000 af 103,000 Kr. K r.; det sam Ziersen dode lede Hartkorn 1912ogEnken var 34 T d. solgte samme Samme Aar Aar Marie- solgte den nye bjerg til sin KoberKatrine- SvigersonPrp. dal for ialt Jens Zachofor 1 10,000 Kr. 290.000 Kr. Kobe lev gaard Mariebjerg er er paa 156Td. paa276Td. Ud. Ud. med 22'.- (deraf 90 Td. Td. Hartkorn. i Herredskirke E jendoms- Sogn) med 36 skylden er Td. Hartkorn. 225,000 Kr., Ejendoms hvoraf Jord skylden er m aríebjkrg værdien udgor 37Ö.OOO Kr., 154,500 Kr. hvoraf Jordværdien udgor 250,000 Kr. Gaarden har gode Bygninger, et smukt T il Gaarden horer en stor. smuk Have. Stuehus og en kon Have. Besætningen Besætningen bestaar af 75 Koer, -10 bestaar af 60 Malkekoer. 25 Stk. Ung Stk. Ungkvæg og 27 Heste. kvæg, 10 Arbejdsheste og 5 Plagge. KØBELEVGAARD er i sin nuværende Storrelse en forholdsvis ny Gaard, idet SKOVBØLLE. den er opstaaet ved Sammenkob af for Skovbolle Bvomraade strækker sig skellige Ejendomme i Aarene 1829- over Sognets sydvestlige Side og om 1843. Sidstnævnte Aar foretog Proprie fatter foruden Skovbolle By Hussam tær Hans Hansen den sidste Eorogelse lingen Sladderhøjhuse. Af Gaarde over af Gaarden, idet han af Kobmand N i 200 Td. Ld. er der kun Skelstrup: over kolaj Chr. Kroyer i Nakskov kobte en 100 Td. Ld. er Skovbollegaard. Niel- 17 130 KØBELEV SOGN strup, Magelundgaard og Georgsdal, Tre af de odelagte Gaarde vurderedes der alle senere skal omtales. Af Gaardc i 1660 til „l'/.OO Daier“ hver. en til 100 over 50 Td. Ld. kan yderligere nævnes: og en til 80 Daler. Skaden paa de øv Lille Skovbollegaard med 85 Td. Ld.. rige varierer fra 6 til 30 Daler. Af By 10 Td. Hartkorn og 120,000 Kr. Ejen ens 7 Husmandshuse laa de 5 ode i domsskyld, hvoraf 80,000 er Jordværdi. 1664. lovrigt ses det af Matrikelen, at Gregersmindt med 64 Td. Ld., 9 Td. Skovbølle i fremtrædende Grad har Hartkorn og 92,000 Kr. Ejendomsskyld, været en Selvejerby. idet 11 af dens 15 hvoraf 64,000 er Jordværdi. Gammel- Bønder var Selvejere og kun 4 Fæstere. kar med 60 Td. Ld., 8' j Td. Hartkorn Det er ikke ret hyppigt, at mindre og 90,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf Landsbyer figurerer i de gamle Doku 60.000 er Jordværdi. Havegaard med menter udover Navnets Nævnelse i 57' s Td. Ld., 7 's Td. Hartkorn og Skoder og Magelæg. Skovbolles Navn 90.000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf 60,000 findes dog knyttet til et historisk er Jordværdi. Drama, hvis Hovedlinier, takket være Af den Skov, der i en fjern Oldtid den bevarede Rettertingsdom, er let at har givet Skovbolle — den lille Bebyg opridse. Under Grevens Fejde 1534 gelse ved Skoven — Navn findes nu sendte Skipper Clement en af sine slet intet tilbage. Paa et af Marlrikul- Kaptajner ved Navn Hans Thygesen til arkivets Kort fra 1795 er endnu angivet Nakskov for at organisere Bondeop et nogenlunde betydeligt Skovareal, be roret paa Vestlolland. Han fik ogsaa tegnet Magelunde, men ogsaa det er kraftig Tilslutning blandt Bønderne i forlængst borte. Kobelev Sogn, men i Skovbolle boede Skovbolle led naturligvis lige som en Bonde, der hed Hans Gregersen, alle de andre Byer meget under Sven som ikke gjorde fælles Sag med sine skekrigen, men den var ingenlunde ligestillede, men tvertimod holdt Adels- blandt de værst hjemsøgte. Skadesvur mændene paa Herregaardene og Lens deringen oplyser, at af Byens 15 Gaarde manden paa Engelborg underrettet om var de 5 helt odelagde; men om de 3 Bøndernes Færd. Herover var Bonderne hedder det udtrykkelig, at Skaden var blevet rasende og svor Dod over ham. sket for Fjendens Indfald. Antagelig har Efter forudgaaende Aftale samledes en en Brand lagt dem alle 3 i Aske sam Nat en Mængde Bønder fra hele Sognet i tidig. Her som andre Steder gik det Skovbølle og under Anførsel af en der smaat med Skadens Udbedring, man boende Bonde ved Navn Niels Hendrik- var hurtig i Vendingen til at vurdere sen, drog de i Flok og Følge til Hans den, men Midler til at ophæve den Gregersens Hus. Der var baade laaset havde man ikke, og derfor finder vi i og stænget forsvarligt allevegne, men Matrikelen af 1664 Betegnelsen „ode“ Bonderne sprængte Dørene og ved alle de Gaarde, der i 1660 angaves trængte ind i Sovekamret, hvor Hans at være „ganske ruineret og borte“ . Gregersen blev grundig ihjelslagen, idet OPRØRET I SKOVBØLLE 131 hver af Deltagerne gav ham ct Slag for hvorefter Herredsfogden dømte Liget at de kunde være lige gode om det. til Stejlen. De indstævnte modte for Derefter slæbte de det mishandlede Lig Kongens Retterling, hvor Morderne ud af Huset og kastede det i Gade- undskyldte sig med, a t Hans Gregersen ploret, hvor det fik Lov at ligge i tre havde anklaget dem for deres Hefskab Dage. Imidlertid var „Kaptajnen“ Hans og Lensmand og derved skildt dem af Thygesen kommet til Stede og han med Penge og Gods, a t hele Sognet forklarede Bonderne, at Hans Greger havde været med at myrde ham og a t sen ikke havde faaet tilstrækkelig Straf man ifolge den Amnesti, der 1536 var ved at hlivc ihjelslagen af ærlige Folk; blevet udstedt ved Christian 11 Is T ron hans Lig burde af Bødlen lægges paa bestigelse, var fri for Tiltale for de Stejle som Skræk og Advarsel for Lige Drab, der var ovel under Oprøret. sindede. Bonderne slæbte da Hans Gre- Herredsfogden undskyldte sig med, at gersens Lig til Vester Karleby. hvor Hans Thygesen havde tvunget ham til Herredsfogden Hans Anderson boede. at dømme, som han gjorde. Ved Dom Under Bøndernes Tilslutning tvang men blev Bonderne i Henhold til Am Hans Thygesen nu Herredsfogden til at nestien frikendt for Tiltalen for Drab, sætte Retten og domme at Hans Gre men domtes til egenhændig at tage gersen var en Skalk og Forræder og Hans Gregersens Lig af Stejlen og be at hans Lig derfor burde lægges paa grave det i kristen Jord. Herredsfogden Stejle. Forst da Bodlen havde besørget blev idømt en Bøde. Tingsvidnet M ik dette Stykke Arbejde drog Købelev- kel Jensen, der havde vidnet, at Hans bonderne hjtm . Liget fik Lov at ligge Gregersen havde levet sit Liv som en paa Stejlen i Aar og Dag; men da Forbryder, blev erklæret for usand Oproret var endt, tog Hans Gregersens færdigt Tingsvidne og fik som saadan Fætter Niels Mogensen i Langesø Af sin Sag henvist til et Landenævn, hvor fære og indklagede 1537 baade Morderne, han næppe er sluppen med at miste de Vidnerne og Herredsfogden for Kongens 3 Fingre; men Efterretningen om hans Retterling. Det hedder i Klagen, at Skæbne er ikke bevaret. Hans Gregersens Sognemænd ved Natte Skovbolle har dog andet og mere at tide „brod hans Laas og hans Lukke“ , byde paa af historisk Interesse end og trængte ind i hans Hus, „ihjelslog dette Bondedrab; thi det kan nu doku ham skammeligen i hans Seng“ , slæbte menteres, at det er Otto Kulds By, hans hans Lig paa Gaden, lod det ligge der Hjemstavn og snævreste Virkekreds og tre Dage for „Hunde og Ravne“ , slæbte formodentlig tillige hans Fødeby. det bagefter til Herredsfogden i Vester OTTO KULD er et Navn, som er Karleby, hvor Tingsvidnet Mikkel Jen kendt af hvert Barn paa Vestlolland; sen i Lojtofte mod Sandhed og Ret alle ved, at han under Nakskovs Belej vidnede, at Hans Gregersen havde levet ring i 1659 var Bøndersoldaternes tapre sit Liv som en Skalk og Forrædder, og snarraadige Fører. Gennem Aar- 17* 132 KØBELEV SOGN hundreder er hans Ry gaaet fra Slægt gerlige Mod og den borgerlige Fortje til Slægt; Sagnet har flettet Heltekran neste som for en Adelsmands Slægt- sen om hans Pande, og han er blevet register eller en Præsterække. Han Almuens særlige Helt blandt de mange slutter med at fremsætte Formodning brave Mænd, der indlagde sig Hæder om, at Otto Kuld har været Ridefo under det lange, tapre og udholdende ged paa et eller andet Adelsgods og Forsvar af Byen. Men søger man bag at Oplysningerne om ham forhaabent- om Sagnet, for faa faste Holdepunkter lig en Gang bliver gravet frem af Herre- til nærmere Belysning af Otto Kulds gaardsarkivernes Stov. Heltefærd, soger man forgæves. Paa Under mine Arkivstudier har jeg Mindetavlen i Nakskov Kirke straaler været saa heldig efterhaanden at finde hans Navn Side om Side med Borg saa mange spredte Oplysninger om mester Niels Nielsens. Kommandant Otto Kuld, at det ved at sammenholde Korbers og de øvrige Heltes; en beske dem er muligt at tegne de ydre Rids den Sidevej i Nakskov bærer hans af denne Mands Gerning for og efter Navn, en Afholdsloge ligesaa. Men der Belejringen, men om hans tapre Færd med er ogsaa alt sagt af Kendsgernin under denne savnes fremdeles paalide- ger, der knytter Otto Kuld til Nakskov. lige Oplysninger, forhaahentlig vil et Den fyldige Beretning om Belejringen, heldigt Tilfælde senere afhjælpe dette som daværende Sognepræst Lavrids Savn. De fundne O plysninger gengives Mortensen Vedsted skrev, brændte med her i kronologisk Orden. Universitetsbiblioteket 1728, og den Første Gang vi moder Otto Kulds eneste Beskrivelse, der nu findes, er Navn er i hans Egenskab af Kirkeværge. Kapellanen Niels Saxtrups mangelfulde I Povl Rogerts Manuskript paa det kgl. latinske Digt, hvori Otto Kuld slet ikke Bibliotek finder man en Gengivelse af nævnes. J. J. F. Friis har i sine Ro Indskrifterne paa K irkeklokkerne i H al maner „Svenskerne paa Lolland“ og sted Amt. Blandt disse er ogsaa Ind „Fiskeriars“ tegnet et meget romantisk skriften paa „den lille K lo kke “ i Kobe- Billede af Otto Kuld, men det er helt lev, som nu ikke eksisterer mere. igennem fri Digtning — saa fri, at der Denne Indskrift lod: end ikke er den fjerneste ydre Tilknyt ning mellem Romanhelten og Virkelig ANNO 1642 ER DENNE KLOKKE KØBT OG STØBT, DA E. OC W. JUST PREDE- heden. Friis indrømmer det selv, idet RICH VON PAPPENHEIM VAR LENSMAND han i en Afhandling om Belejringen PAA HALSTED KLOSTER, HR. POVEI. skriver, at det hører til de sørgeligste POVELSEN, SOGNEPRÆST I KJØBELØV, Kendsgerninger, at der ikke er overle NIELS HINTZE, JENS GAMMEL, PEDER veret et Ord om en saadan Mand, og LAURIDSEN. RASMUS LØJET. MANS LAU RIDSEN. OTTE KULD. PEDER MOGEN at det altid bliver en Bebrejdelse imod SEN. NIELS HANSEN KIRKEVÆRGER, den utaknemmelige Samtid, at den ikke HANS MARCUSSEN, SOGNEPOGED. havde nær saa meget Øje for det bor O T T O K U L D 133 Anden Gang vi træffer Otto Kulds der i de Tider var en Bonde beskaaret. Navn er i den under Beskrivelsen af I en lille Afhandling i Lolland-Falsters Kirken gengivne Indskrift paa en af historiske Samfunds Aarbog for 1919 Kirkestolene fra 1646. er jeg gaaet ud fra, at Otto Kuld fik 1651 møder vi ham igen i Povl Ro- Herredsfogedposten som Belønning for gerts Manuskript. Det paagældende Do sin modige Færd under Belejringen. kument omhandler et Vaadcdrab. Hors Denne Antagelse var bl. a. bygget paa, at lundepræsten Jacob Hansen (Cunning der ikke i Kancellibrevene findes noget ham) kom den 16. Juni 1651 for Skade om Herredsfoged O tto Kuld før 1660. at skyde sin Kusk, da de kørte gen Det nævnte Aar blev den af Svenskerne nem Halsted. Der blev i den Anled forøvede Skade i Nørreherred vurderet ning biandt Bønderne i Nørreherred af dertil udmeldtc Mænd. Vurderings udmeldt 16 uvildige Nævningemænd, resultaterne blev fremlagt i Norreher- som skulde afgive Kendelse om, hvor reds Ting og Tingsudskrifterne til Kan vidt Drabet var sket med Porsæt eller celliet indledes saaledes: „Otte Jensen af Vaadc. Det hedder i Dokumentet, at Kuli i Schoubolle, Herrcdtzfouget thil Nævningemændene havde valgt Otto Norreherredtz Ting i Laaland“ osv. I Kuld i Skovbølle til deres Hovedmand Smaalandske Registre i Rigsarkivet søger og at de med ham som Ordforer af man forgæves efter Oplysning om Otto gav Kendelsen Vaadedrab. — Det er Kulds Udnævnelse. Der findes Breve første Gang, vi faar Oplysning om, at med Konfirmation paa hans Bestalling Otto Kuld er hjemhørende i Skovbølle. som Herredsfoged baade 1662 og Siden faar vi dette bekræftet atter og senere, men om selve Udnævnelsen atter. intet. Men ved Undersøgelsen af den Aaret efter er Otto Kuld avanceret for nævnte Sag mellem Flemming Ul til Sognefoged. Som saadan finder vi feld og Knud Mortensen viste det sig, ham i Rigsarkivets Dokumenter vedrø at sidstnævnte var afskediget som rende en Sag mellem Lensmanden Flem Herredsfoged i Nørre Herred 1653 ming Ulfeld og Herredsfoged Knud og Sporgsmaalet var da: Hvem blev Mortensen i Nørreherred. Lensmanden hans Efterfølger. Det er saa heldigt, at har nemlig afkrævet et Par Sognefogder Landsarkivet har Nørre Herreds Ting et Vidneudsagn om Knud Mortensen og bog for 1655 og ved at undersøge den ene af dem er „O tte Kuli i Schou- den, viste det sig, at Herredsfoged bolle, Sognefoged i Kjøbelcff Sogn“. Otte Jensen Kuli i Schoubolle op Under Vidneudsagnet, der er dateret træder her den 30. O ktober 1655. Man 11. Maj 1652, har O tto Kuld skrevet tør derfor gaa ud fra, at han er ud sit Navn „Otte Jensen Kuli“. nævnt 1653, i al Fald er det hermed Pra Sognefoged rykker Otto Kuld op konstateret, at hans Udnævnelse ikke har til at blive Herredsfoged og har der noget Sammenhæng med hans tapre med naaet Toppen af den Karriere, Færd under Belejringen. 134 KØBELEVSOGN Om Otto Kulds Forhold som Bonde de enkle Ord: „Otte Jensen Kuld som i Skovbolle kan der oplyses følgende: døde 1677 den 10. November“ . Det er I den ohnævnte Skadesbesigtclse af en Gravskrift, fattigere paa Ord og Op 1660 findes anført under Skovbolle: lysninger end almindelig i de Dage. Ved „O tte Jensen Kulis Gaard er af Fjen sin næsten demonstrative Udeladelse den udslaget paa alle Stuernes 50 Vin af den Afdødes Titler og gode Egen duer“. Skaden vurderes til 30 Daler. skaber taler den sit eget Sprog som Fjenden er altsaa faret naadig (rem Gravdække over en Mand, hvis Liv og mod lians Fjendom. men om dette Gerning talte for sig selv og var kendt skyldes et Udslag af Respekt for den af alle. Hans Ry har holdt sig i de tapre Fjende eller andre Aarsager faar svundne Aarhundrcder; men Beretnin være usagt. I Matrikelen af 1664 faar gerne om hans Færd er glemte. De vi yderligere Oplysning om Otto Kulds Oplysninger, jeg her møjsommelig har Formueforhold. Han er nemlig her op. fremdraget, tegner kun de ydre Om fort som Selvejer af to Gaarde i Skov- rids af ham. Men om hans Færd under bolle og to Husmandshuse. de sidste Belejringen oplyser det her anførte kun stod ganske vist ode. men den ene det ene. at han er gaaet frivillig ind i af Gaardenc var den næststørste i Fæstningen; thi som Herredsfoged var Byen; den anden var middelstor. Tilsam han forskaanet for al Soldatertjeneste. men gjorde de ham til Skovbollcs stør Det er ikke et Magtbud, men Følelsen ste Hartkornsbesidder. af, hvad han skyldte sit Land og sin Om Otto Kulds Virksomhed som Stand, der har trykket ham Bossen i Herredsfoged foreligger bl. a. et Doku Haanden og har gjort ham til Bønder- ment i Nakskov Byarkiv dateret 27. soldaternes selvskrevne Forer i den November 1672. hvorved Lollands haardc Kamp, som her skulde kæmpes. Landsting stadfæster en af Herredsfoged Vi ved, at Bøndcrsoldatcrne under Otte Kuli i Norre Herred afsagt Dom hans Ledelse skabte sig Respekt baade i en Ejendomssag mellem Ejeren af hos Fjender og Venner, men vi savner Abildtorpegaard og Nakskov By. Denne ¡øvrigt ganske Meddelelser om hans af ham afsagtc Dom stod forøvrigt til Indsats og personlige Færd i den lange lige sin Prøve ved Højesteret. og haarde Dyst. Tapper og ildnende, Endelig findes i Smaalandske Registre snarraadig og klog har han været; thi under 15. December 1677 Udnævnelsen ellers vilde der ikke være blevet en tapper af Niels Staffensen (sikkert den tidligere Skare ud af denne Flok forkuede Bøn nævnte Ejer af Glostrup) til „Herreds der, og ellers vilde hans Navn ikke være foged til Nørreherreds Ting i Laaland bevaret gennem Aarhundrcder og stedse efter Otte Jensen Kuld, der ved Døden fra Slægt til Slægt nævnt med Hæder er afgangen.“ og Stolthed. I Kirkens Vaabenhus ligger som tid De Skovbøllefolk har Lov at være ligere omtalt en prunkløs Ligsten med stolt over dette Bysbarn, og det vilde KNUD MORTENSEN 1.15 være rimeligt om de rejste ham en Knud Mortensen domt for ulovlig Hen Sten i deres By. rettelse af en Fange. Hermed forholdt det sig saaledes: Knud Mortensen havde I det foreganende er et Par Gange Nakskov Ladcgaard i Fæste af Kronen berort en Strid mellem Lensmand og ejede samtidig en Gaard i Branders- Flemming Ulfeld paa Halsted Kloster lev, som han havde (æstet bort til <>H l lerredsfoged Knud Mortensen i Hans Madsen Væver. Knud Mortensen Norre Herred, og da Snuen, foruden at har sikkert behandlet Hans Væver ilde; være Foranledningen til Otto Kulds thi en skønne Dag blev han og hans Forfremmelse til Herredsfoged, er af Kone og Son enige om at brænde betydelig Interesse som Billede paa Gaarden af for at hævne sig paa Knud Retsforholdene i de Dage. skal her i Mortensen. Faderen og Sønnen, der Korthed gøres Rede for Hovedpunkterne hed Niels Hansen, besørgede i Fælles i den meget omfangsrige Sag. skab Brandstiftelsen og Gaarden ned KNUD MORTENSEN havde for han brændte til Grunden. Men forinden Ilds- hlev Herredsfoged været Hcrregaards- paasæltelsen havde de været saa naive at skytte. I de 9 Aar Erik Rosenkrantz bringe alle deres egne Ejendele i Sikker var Lensmand paa Halsted Kloster og hed, og Mistanken blev derfor straks Knud Mortensens Overordnede, skikkede rettet mod dem. De blev alle tre sat denne sig vel. Erik Rosenkrantz gav fast og gik straks til Bekendelse. Der ham i al Fald senere en Anbefaling for blev udmeldt 8 Nævningemænd i Sagen, at have opfort sig godt i sit Embede og de erklærede, at Hans Væver og og været tro og lydig. Men da Flem Sønnen havde stukket Ild paa, og at ming Ulfeld til Oreby 1651 blev Lens Konen havde været deres Medvider. mand paa Halstcd Kloster, var det forbi Hans Væver burde derfor miste sin med Lydigheden, og der opstod mellem Hals „uden Øvrighed anderledes ham de to Mænd et Fjendskab saa bittert benaade vild“ , Sønnen burde derfor og hadefuldt, at de gensidig undsagde straffes med Fængsel og Jern paa hinanden paa Livet. Det var noget Bremerholm for Livstid og Konen uhort i de Dage, at en Herredsfoged, burde rømme Landet. Tillige skulde de der var Bonders Ligemænd, i den Grad betale den Skndc, Knud Mortensen turde sætte sig op mod den mægtige havde lidt. Da Knud Mortensen var Lensmand; men Knud Mortensen var Part i Sagen blev Bonden Hans Mad ogsaa en haard Hund og en raa Kra sen i Lille Købelcv beskikket som bat, der ikke gik af Vejen for ret me Dommer i hans Sted, og Hans Madsen get. At Lensmanden heller ikke led af afsagde saa den 8. Juli 1651 Dommen hlodsodne Forestillinger viser det føl i Overensstemmelse med Nævninge- gende. mændenes Kendelse. Flemming Ulfeld En af Flemming Ulfelds forste var paa det Tidspunkt udnævnt til Handlinger som Lensmand var at kræve Lensmand paa Halstcd Kloster, men 136 KØBELEV SOGN havde endnu ikke givet Mede der. Og meldt til Dommer ogsaa i denne Sag Knud Mortensen lod saa uden videre og han frifandt Knud Mortensen med Dommen over Hans Væver udføre og den Motivering, at de S Nævningemænd det paa en yderst barbarisk Maade. havde erklæret, at den om talte Slul- Da Knud Mortensen kørte til Retter ningsbemærkning om hojere Øvrigheds stedet tog han nemlig Hans Vævers Benaadning var en almindelig brugt Søn, Niels Hansen, med i Vognen, lod Skriveform der paa Egnen uden dybere ham overvære Henrettelsen og tvang Mening. Flemming Ulfeld krævede denne ham ikke alene til at være behjælpelig Dom underkendt og Hans Madsen til med at grave Faderens Grav, men end talt for sin Frifindelsesdom samt Knud og til at rejse Stagen med Faderens Mortensen fradømt Herredsfogedem Hoved over Graven, altsammen med bedet. Samtidig klagede han til Kongen den Motivering, at Sønnen kunde faa over sidstnævntes hele Færd. Knud fornøden Advarsel for sin Færd i Mortensen var ikke forknyt, men ind Fremtiden. Da Sønnen som nævnt var gik ogsaa med en Klage til Kongen dømt til livsvarigt Fængsel i Lænker over Flemming Ulfelds Embedsførelse. paa Bremerholm, var der jo egentlig Lensmanden maatte forsvare sig mod sørget godt nok for hans Fremtid og denne Klage og fremsatte derefter nye „Advarslen“ ikke videre haardt paa Anklager mod Herredsfogden, der paa sin krævet. Knud Mortensen tog bagefter Side svarede med nye Beskyldninger Niels Hansen med til Ladegaard og mod Flemming Ulfeld. Skønt denne søgte satte ham i „Arrest“ , men passede med Bistand hos sin Svoger, Oversekretær eller uden Forsæt saa daarligt paa ham, i Kancelliet O tto Kragh. stod Sagen at han faa Dage efter undveg sammen dog paa i 2 Aar. med en anden Fange og gjorde sig De mange Anklager, som Flemming usynlig for bestandig. Ulfeld under alt dette rejste mod Knud Flemming Ulfeld krævede, saa snart Mortensen, lød bl. a. paa, at han for en han kom til Halsted Kloster, Tiltale halv Snes Aar siden uden Lov og Ret rejst mod Knud Mortensen, fordi han havde krævet, at en Fisker skulde give havde ladet Hans Væver henrette, uagtet ham Part i sin Sildefangst, og da Fiske det i Dommen hed „uden Øvrighed ren nægtede dette, red Knud Mortensen anderledes ham benaade vild“ , hvilket hjem, hentede sin Bøsse og skød paa efter Lensmandens Mening var ensbe Fiskeren, saa han aldrig blev Menne tydende med, at en hojere Instans først ske mere. En af sine Husmænd, Jens skulde høres. Endvidere • krævede han Jyde, havde Knud Mortensen — medens Knud Mortensen til Regnskab for Niels Sagen om Hans Vævers Henrettelse Hansens Undvigelse, hvorimod den bar verserede — slaaet med en Høtyvstage, bariske Færd mod denne ikke blev saa han kort efter døde paa Halsted paatalt, men kun nævnt i forbigaatnde. Kloster, hvortil Flemming Ulfeld havde Hans Madsen fra Lille Kobelev blev ud ladet ham føre for at fri ham for Knud KNUD MORTENSEN 137 Mortensens videre Efterstræbelser. Knud end ret var. Endelig var det Flemming Mortensen gik dernæst altid bevæbnet Ulfeld, der havde undsagt Knud Mor med Gevær og Pistoler, hvilket ikke var tensen og ikke omvendt. tilladt, og truede alle Uvenner paa Liv Ved Otto Kraghs Hjælp fik Flem og Lemmer. Han havde endelig været ming Ulfeld omsider udvirket en Til ulydig og nægtet at mode paa Halsted sigelse til Knud Mortensen om at mode i Kloster for at afgive Forklaring, ja Kancelliet i København, men den trods havde endog undsagt Lensmanden pad sige Herredsfoged blæste Tilsigelsen et Livet. Sagen om Fiskeren horer man Stykke baade en og to Gange og und ikke senere noget til, men om de øvrige skyldte sig med at være syg. Lens Klager erklærede Knud Mortensen, at manden lod da optage forskellige Tings Jens Jyde ikke var dod af Slag, men af vidner - deriblandt af Sognefoged Otto en gammel Sygdom, efter at han med Kuld — der erklærede, at de havde set Vold var fort til Halsted Kloster og Knud Mortensen færdes frisk omkring med truet med Fængsel og al Landsens Pistol og Gevær paa den Tid, han an Ulykke, hvis han ikke afgav Klagen gav sig syg. Flemming Ulfeld fik der over Knud Mortensen. Med Hensyn til efter Besked paa at lade to fra Kan Ulydigheden forholdt det sig saadan, at celliet udsendte Mænd med Magt Herredsfogden ikke turde komme til fore den genstridige til København. Halsted Kloster af Frygt for aldrig Men Knud Mortensen kom dem i For mere at slippe levende derfra igen. At købet, ikke ved at rejse til Kobenhavn, denne Frygt ikke var ugrundet, viste men derimod til Flensborg, hvor Kon den Behandling, Hans Madsen fra Lille gen netop opholdt sig. Han fik Fore Kobelev havde faaet, da han efter O r træde for Monarken, talte sin Sag saa dre var kommet til Halsted for at af godt og bedyrede sin Fremstilling med give Forklaring i sin Sag. Han var saa hellige Eder. at Kongen udstedte et kastet i Fangehullet, sultet og hundset Brev til Flemming Ulfeld og bød ham og truet af Lensmanden og hans Fange først ved Lov og Ret at søge Knud vogtere. Med Hensyn til Bevæb Mortensen dømt, før han for videre ningen, da var Knud Mortensen nodt frem imod ham. til at gaa med Gevær for at forsvare Lensmanden maatte saa gaa Rettens sig mod Lensmandens Folk, der — Vej. Han fik udnævnt 16 Nævninge- skønt Knud Mortensen havde kongeligt mænd angaaende Beskyldningen mod Beskærmelsesbrev — stadig var ude Knud Mortensen for at være Skyld i efter ham og gjorde ham al den Skade, Jens Jydes Død, Der mødte en Del de formaaede. De havde saaledes uden Vidner og paa deres Udsagn blev Knud Lov og Ret taget en Mængde Svin fra Mortensen kendt skyldig. Han erklærede Knud Mortensen og drevet dem til Hal Vidnerne for falske og appellerede sted Kloster under falsk Paaskud af, Sagen til Lollands Landsting; men at han havde flere Svin i Fællesskoven Flemming Ulfeld opnaaede dog, at 18 138 KØBELEV SOGN Knud Mortensen fik strengt Paalæg om skriver, at siden Knud Mortensen paa ikke at vise sig paa Lolland, for den Trods af Forbudet er kommet hjem, er endelige Dom var falden i hans Sag. al Glæde veget af hendes Hjerte af Næppe var Knud Mortensen borte, for Frygt for hendes Husbonds Liv, thi Lensmanden faldt over hans Hjem, Knud Mortensen er et vildt Menneske, registrerede og opmaalte alt og satte der ikke bryder sig om, hvad han gør, Lensseglet for det hele, saa ingen og en Ulykke kan altsaa snart hænde. kunde røre det, alt under Paaskud af, Derfor beder hun Otto Kragh, for al man maatte sikre sig mod, at God hendes og hendes Børns Skyld at an set blev forodt eller solgt inden Dom drage hos Kongen om , at Knud M or men faldt. Knud Mortensen klagede til tensen maa blive anholdt, indtil Sagerne Kongen over, at hans Kone og Tjene er sluttet for Herredagen. Hun slutter stefolk var berøvet alt til Livets Ophold, Brevet saaledes: „G ud ved, at den let øg Lensmanden fik saa Paalæg om at færdige Skælm Knud Mortensen har oplukke Boet for Knud Mortensens taget mange Taare af mine Øjne og Kone. saa hun og Tjenestefolkene fik tager den Dag i Dag. M in hjertens til Livets Ophold, medens hun iøvrigt elskede, kære Broder, jeg maner Dig var Øvrigheden fuldt ansvarlig for God om nu for Jesus Døds Skyld, at Du sets Tilstedeværelse. vil mage det saa, at han maa blive an 30. Marts 1653 afsagde Landsdommer holdt; thi ellers kan jeg ikke være glad Lauge Bcch Dommen, der frifandt i mit Sind, naar Flemming er udenfor Knud Mortensen med den Motivering, Klostrets Mure, eftersom den Skælm at der ikke var ført tilstrækkeligt Bevis ikke en Gang, men mange Gange for, at han var Skyld i Jens Jydes har undsagt ham paa hans Liv. Betænk Død. Flemming Ulfeld indankede denne min hjerte Broder, at Du selv har Dom for Herredagen. Men imidlertid Kone og Børn og hvad Glæde, de havde Knud Mortensen Dristighed nok kunde have, om en Skælm havde und til atter at vise sig paa Lolland. Alle sagt dig.“ rede den 4. April klager Flemming Resultatet af disse Breve blev, at der Ulfeld over, at Knud Mortensen er 16. April 1653 udstedtes et Kongebrev vendt tilbage og har begyndt at true med Paabud om, at det ved tvende de Bønder, der har siddet til Doms Danemænd skal meddeles Knud Mor over ham, og Lensmanden beder der tensen, at han inden 24 T im er skal for om Tilladelse til at fængsle Knud forføje sig ud af vort Land Lolland. Mortensen, eftersom man ingen Tid Knud Mortensen adlød Ordren og kan være sikker for hårs Efterstræ rejste til Nordsjælland. belser. At det er alvorligt med denne I. Juni 1653 kom Sagen for Herre Frygt fremgaar af et Brev, som Flem dagen, der stadfæstede Landstingsdom ming Ulfelds Hustru samtidig sender men og frifandt Knud Mortensen. Men Broderen Oversekretær Kragh. Hun i de øvrige Sager gik det ham ikke nær KNUD MORTENSEN 139 saa godt. Den Erifindelsesdom, som Hans tensen fradømt sit Fæste paa Nakskov Madsen fra Lille Kobclev havde afsagt Ladcgaard, fordi han havde vist over Knud Mortensen i Sagen om sig ulydig mod Lensmanden og nægtet Henrettelsen af Hans Væver, blev af at efterkomme hans gentagne Paabud Hemming Ulfeld indanket for Lollands om at møde paa Halsted Kloster. I den Landsting, der 17. December 1652 af anden Sag blev han for fornærmende sagde en Dom, der viste Hans Madsens Udtalelser og Trusler mod Flemming Dom tilbage til ny Paakendelse i Ulfeld idømt en Bøde paa 500 Rigs Norre Herredsret. Elemming Ulfeld daler til Hospitalet ved Oreby, samt indankede Sagen for Herredagen, dømt til inden 6 Uger at forlade l.olland- hvor den kom til Bedømmelse den Falster og Sjælland. Hvis han desuagtet 2. Juni 1653 og Dommen gik ud blev antruffet der, skulde han straffes i paa, at Knud Mortensen efter Ordlyden Jærn paa Bremerholm. i Dødsdommen over Hans Væver havde Dermed var den ulige Kamp mellem været uberettiget til at lade Henrettelsen de to Mænd endt med den svages foretage uden at høre højere Instans, absolute Nederlag. Lensmanden havde og da han endvidere havde tvunget sejret over Herredsfogden. Der er Sønnen til at deltage i Fuldbyrdelsen ingen Tvivl om, at Knud Mortensen af Straffen over Faderen, var han (Knud var en raa og hensynsløs Krabat, der Mortensen) ikke værdig til at beklæde havde forbrudt sig mod de gældende noget Dommersæde. Med denne Dom Love; men der er næppe heller Tvivl var Knud Mortensen altsaa afsat fra om, at Flemming Ulfeld i sin Forfølgelse Herredsfogedembedet. I en anden sam mod ham var gaact langt uden for Ret me Dag afsagt Herredagsdom stad- og Billigheds Grænse og derved havde fæstedes en Landstingsdom af 5. Maj hidset den anden op i vildt og blindt 1652, der dømte Knud Mortensen til at Raseri. Knud Mortensen rejste efter skaffe Hans Vævers Søn, den bortrømte Nederlaget til Haderslev. I Marts 1657 Niels Hansen, til Stede inden 6 Uger. døde Flemming Ulfeld og straks efter Herredagsdommens Motivering gik ud søgte Knud Mortensen om Tilladelse lil paa, at Knud Mortensen ikke havde at rejse til Sjælland og Lolland-Falster lagt „tilstrækkelig Jern“ (Lænker) paa for at inddrive sit Tilgodehavende der. Niels Hansen og ikke bevogtet ham Han fik Tilladelsen ved Kongebrev af godt nok eller afleveret ham paa Hal- 3. April samme Aar og dermed for sted Klostereller Bremerholm. Kunde han svinder hans Spor i Arkiverne. ikke skaffe Fangen til Veje, skulde han bøde 20 Daler til de fattiges Kasse. SKELSTRUP er en i forrige Aar- Endnu to Herredagsdomme gik Knud hundrede sammenkøbt Gaard. 1827 Mortensen imod før Mellemværendet købte Mads Morten Frederiksen en mellem ham og Flemming Ulfeld var Gaard med godt 10 Td. Hartkorn af opgjort. I den ene Sag blev Knud M or Frederik Gotfredsens Enke og udvidede 18- uo KØB I: I-1: V SOON den gennem en Række forskellige Køb Kroldrup kom i Besiddelse nf (inarden af Naboejendomme og tilsvarende Be ved at ægte Ejerinden, Elisabeth Cltri- villinger til Sammenlægning. Købene siiansdatler, Enke efter Peder Hansen fandt Sted 1831. 1839, 1845. 1851 og Skude. Kreldrup dode 1853 og hans 1862. M. M. Frederiksen gav den san- anden Hustru, Johansine, fodt Mess, ledes oprettede Gaard Navnet Skelstrup beholdt derefter (jaarden til 1870, da og overlod den 1867 til Sonnen Peter hun overdrog den til Sonnen, Chr. Gotfred Frederiksen for 72,000 Rigsdaler. Kroldrup for 45,375 Rigsdaler. Hart Gaarden havde da 33 Td. Hartkorn kornet var da 17 Td. og tinder den borte 6 Lejehuse, der Chr. Kroldrup kunde ikke klare sig var opfort som Pligthuse for de ned under de paafolgende nedadgaaende lagte Gaarde. Konjunkturer og Den nye Fjer 1895 kom Skov- foretog i 1873 hollegaard til endnu et Jord Tvangsauktion køb og fik Sam efter Begæring menlægnings- af Forpagter I L bevilling, saa at E. Schwensen, Gaardens Hart der havde er korn blev for hvervet en Prio øget med et Par ritetsobligation Td. 1911 over paa 18,000 Kr., drog P. G. Fre- som stod efter deriksens Enke 76,000; desuden Skelstrup til sin SKELSTRUP havde Schwen Son M. A. Fre sen betalt for deriksen for 251,000 Kr. - Skelstrup faldne Skatter og afholdt alle Driftsud har 345 Tonder Land (hvoraf 205 gifter til 4,271 Kr. Ved Auktionen blev ligger i Sandby Sogn) med 35 Tondcr han hojstbydende med 79,000 Kr. og fik Hartkorn. Ejendomsskylden er 410,000 som ufyldestgjort Panthaver Skovbolle- Kr.; de 300,000 er Jordværdi. Bygnin gaard udlagt; den kom altsaa til at staa gerne er ældre med Undtagelse af en ham i ca. 99,000 Kr. 1907 solgte han Mellembygning med Maskinhus og den til A. G. C. Jessen for 160,000 Kr. Gennemkorsel. Haven er paa ca. 2 Td. med en Udbetaling paa 50,000. 1909 Ld. Besætningen bestaar af 126 Koer, solgte A. G. C. Jessen, N ielstrup, 46 Stk. Ungkvæg, 17 Heste og 6 Plagge. Gaarden til Forvalter Julius Ulrich, Aalholm, for 165,000 Kr. med 30,000 SKOVBØLLEGAARD er en gammel Kr.s Udbetaling. 1910 solgte endelig Ejendonisgaard. Man kan folge den til Ulrich Skovbollegaard til Forvalter bage til 1823, da Chr. Christensen Nicolai Jessen, Gentofte, fo r 180,000 Kr. FORS Kl: LI. IO!: (i A ARDU III Skovbi il legaurd cr paa 180 Td. Ld. Haard oh forenede Hennem Køb oh (deraf 5 i Sandby Sogn) med 18'. Td. M aneskiflcr Arealet til dets nuværende Hartkorn. Ejendomsskylden cr 230,000 Størrelse. 1912 solnte lian (iaarden til og Jordværdien 175.000 Kr. Bygnin- Inspekter Rolf Christensen Kærsted for Herne er gammelt solidt Egclræsbin- 163,600 Kr. Bynninnerne var da dels dingsværk. Haven er paa ca. I* * Td. Hamle oh faldefærdig, dels for smaa, Ld. Besætningen bestaar af 40 Koer. oh den nye Ejer ombyHHede derfor i 30 Stk. Ungkvæg og 12 Heste. Aarene 1914 -20 hele (iaarden. MaHelundenaard er paa 137 Td. I.d. NIELSTRUP er ligeledes en gammel med 15 Td. Hartkorn. Ejendomsskylden Ejendomsgaard- Den blev udflyttet alle er 210,000 Kr., hvoraf 130,(XX) er Jord rede 1780, var da paa 16 Td. Hart værdi. Besætninnen bestaar af 35 Køer, korn og ejedes af Niels Skalle. Un Tid 20 Stk. UnHkvæH <>H 10 Heste.’ efter gik den over til Jens Chr. Krøyer, men købtes 1824 ved Auktion af Niels GEORGSDAL er først for nyliH Skaftes Søn, Niels Nielsen Skafte. Han kommet op i Rækken af Gnarde paa døde 1853 og 1869 overlod Enken over KX) Td. Ld. 1902 købte Forvalter Nielstrup til Sønnen, Niels Peder N iel l'aith pan Hardenhern (iaarden, der da sen Skafte for 28,630 Rigsdaler. Sidst var paa 11.7 Td. H artkorn for 51,0(X) nævnte Niels Skaftes Enke ægtede Kr. oh Hnv den Navnet „G eornsdal“ . 1893 Landmand Chr. Hansen, som der 1909 solnte han den for 76,003 Kr. til med blev Ejer af Gaarden. Lauritz Wæver, der 1910 solnte den til Nielstrup har 147 Td. Ld. og 18 Td. Kr. Munk for 84,000 Kr. oh denne Hartkorn. Ejendomsskylden er 190,000 solnte i 1912 atter Geornsdal for 105,000 Kr. hvoraf Jordværdien udgør 140,000. Kr. til Johannes Nielsen, der ejede Besætningen bestaar af 35 Malkoer, 14 Nabonaarden. Nielsen lande 28 Td.;Ld. Stk. Ungkvæg og 10 Heste. af sin Handc Gaard til Geornsdal oh MAGELUNDEGAARD bar faaet sit solnte Resten. I Aarcnc 1912— 21 op- Navn efter en Skov, der tidligere har forte han nye StaldbynninHcr, Hønseri ligget paa en Del af Gaardens nuvæ oh Arbejdcrboliner. rende Jorder og som paa et af Matri- Geornsdal har nu 114 Td. Ld. med kularkivets Kort fru 1797 betegnes 15 Td. Hartkorn oh 156,000 Kr. Ejen Magelund. I sin nuværende Størrelse er domsskyld, hvoraf 115,000 er Jordværdi. Gaarden af ret ny Dato. 1907 købte Jens Besætninncn bestaar af 30 Køer, 16 Stk. Petersen Magelundegnard af Unkefru UnHkvæH. 9 Heste on 2 PlaHHe. End Anna I lave for 85,000 Kr. Gaarden var videre er der et stort Hønseri med ca. paa 8.6 Td. Hartkorn. 1911 købte Jens 400 Høns. Petersen en Gaard paa godt 8 Td. - I Skovbolle liHHer en V indm ollc, Hartkorn af Chr. Hcje, lagde en Del et Andelsmejeri on en Jordem oder- af denne Jord sammen med Magelunde- bolin. 142 KØBELEV SOGN VESTERBO er ganske borte, der er ikke Stige eller Navneendelsen -bo maa ikke op Stage tilbage, det er sket f o r Sven fattes i den Betydning, vi i Nutids skens Tid. Niels Pedersens Gaard er af Sprogbrug lægger i Ordet, -bo er Fjenden ganske bortfort med alt, afledet af det gamle danske Ord Bothæ, koster at opbygge 100 Daler. Peder d. v. s. Boder, Skure, der ikke var Kulds Gaard er og i lige Maade af beregnet til fast Beboelse, men til mid Fjenden afbrændt, kan ikke opføres lertidigt Ophold. Boderne rejstes dels under 11 a00 Daler. Paa et Par andre ved Stranden til Ly for dem. der røg Gaarde er Skaden betydeiig mindre. tede Aalegarnene, dels ude paa Hederne, Om Vesterbo hedder det bl. a.: d. v. s. Overdrevene til Brug for Røg Anders Hansen Lojeds Gaard er al terne. som passede Landsbyernes Kvæg. Fjenden ganske og aldeles afbrudt Vesterbo betyder altsaa de vestre Bo undtagen noget af Alhuset, der dog der, hvor Folkene, der rogtede Kobe- staar slet skamferet; kan ej opbygges levbondernes Kvæg paa de vidtstrakte ringere end 2‘ .00 Daler. Hans Olsens udyrkede Overdrev, tilbragte Nætterne Gaard er slet og ganske borte og ikke i den Tid, Kvæget gik paa Græs. Da Stige eller Stage tilbage: kan Ikke op Overdrevene senere hen i Middelalderen bygges under l ' ,00 Daler. 7 andre blev indtaget til Dyrkning, opstod der Gaarde har lidt Skade fra 10 til 80 en eller rettere to Byer. Den ene Daler. Paa 4 Gadehuse varierer Skaden beholdt Navnet Vesterbo, den anden fra 2 til 20 Daler. kaldtes ØsterbaUe. Balle betyder en For Det er kun smaat, hvad der herud højning i Terrænnet lig f. Eks. Fodballen, over findes i Arkiverne om Vesterbo altsaa skulde Bynavnet betyde For og Østerballe. 1780 fik Baron Knuth højningen Øster for Vesterbo. Ifolge Lov til at skille sig af med en Bonde- Matrikelen af 1664 bestod Østerballe af gaard i Vesterbo, der var tillågt Prov 3 Selvejergaarde, 6 Fæstegaarde og 4 sten i Norreherred. G aar den var paa 5 Husmænd, Vesterbo derimod af 5 Selv Tdr. 7 Skp. Hartkorn, og svarede aar- ejergaarde, 6 Fæstegaarde og 2 Hus lig i Landgilde og Hoveri I Rigsdaler mænd. I Taxeringsdokumentet af 1685 og 4 Skilling samt 2 Td. Havré. Gaar- nævnes Østerballe og Vesterbo under et den blev overdraget Fæsteren Rasmus med 24 Mand, hvilket er to mindre end i Jørgensen Skafte mod en aarlig Ydelse 1664. Dr. Larsen opgiver 1833, at Vesterbo af 14 Rigsdaler til Provsten i Nørre- har 6 Bendergaarde, 7 Huse med Jord herred; Hæftelsen skulde staa som og 5 uden Jord. Østerballe 5 Bønder- Prioritet i Gaarden, der fremdeles bærer gaarde og 5 jordlose Huse; han til Navnet Provstegaarden. Ydelsen til føjer, at de to Byer gaar udi et. Nu Provsten er afløst fo r faa Aar siden. om Dage regnes det hele til Vesterbo. Paa Vesterbo Byomraade ligger Hus I Skadesvurderingen af 1660 hedder det samlingen Thorslunde, der viser tilbage bl. a. om Østerballe: Peder Dues Gaard til den hedenske Oltid og lader for VESTERBO 143 mode, at her har været en Offerlund for med 50,000 i Udbetaling. 1902 solgtes Asaguden Thor. Af kommunale Byg Gaarden igen, denne Gang med stort ninger findes i Vesterbo en Skole, et Tab, idet Jorgen Alfred Olsen fra Eattighus og et Sprøjtehus. Skolen laa Mensalgaarden koble Vesterbogaard af oprindelig i selve Byen, men blev for Fahno for 68,000 Kr. med kun 1700 Kr. godt 100 Aar siden .udilyttet paa Heden" Udbetaling. Den er nyopfort 1906 og indeholder Vesterbogaard er paa 109 Td. Ld. to Klasseværelser samt Bolig til Lærer med 12* j Td. Hartkorn. Ejendoms og Læierinde. Fattiggaarden er omtalt skylden er 150,000 Kr., hvoraf 100,000 under Kobelev. Paa Vesterbo Byom- er Jordværdi. Gaarden er nyopfort i raade ligger endvidere Stationen Kobe Aarene 1908—12. Besætningen hestaar lev paa Nakskov-Kragenæs-Banen, af 37 Malkekoer, 20 Stk. Ungkvæg, 8 Af Gaarde paa over 100 Td. Ld. er Heste og 3 Plagge. der kun „Vesterbogaard“ og .Marthas minde“. som omtales nedenfor. Af MARTHASMINDE er ligeledes en Gaarde mellem 50 og 100 Td. Ld. har gammel Selvejergaard. 1844 over Byen folgende: Kathrinedal med 98 drog P. C. Jørgensens Enke Gaarden Td. Ld. 12 Td. Hartkorn og 140,000 til Svigersonnen L. Th. Larsen. Han Kr. Ejendomskkyld, hvoraf 90,000 er dode barnlos og ¡folge hans og Hustrus Jordværdi. Skovsgaard med 90 Td. Ld. Testamente gik Gaarden over til Fami og 10 Td. Hartkorn. Ejendomsskylden lien Tarp, der 1887 gav en af Med- er 128,000; Jordværdien er 85,000. arvingerne P. Chr. Vilh. Th. Tarp Hejesdal med 64 Td. Ld., 8 Td. Hart- Skøde paa Marthasminde. Tarp dode 80.000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf 1892 og hans Enke Bertha Tarp bort- 58.000 er Jordværdi, samt en navnles forpagtede da Gaarden til Fritz Emil Gaard paa 61 Td: Ld., 7‘ « Td. Hartk., Hansen, med hvem hun 1896 indgik 85.000 Kr. Ejendomsskyld og 55,000 Ægteskab. 1913 solgte Ægteparret Jordværdi. Gaarden til Ejendomshandlerne H. Skotte og L. Mogensen for 135,000 Kr. VESTERBOGAARD er en gammel De solgte den straks efter til Knud Selvejergaard. Der foreligger et Skode Wiell for 147,000 Kr. Wiell beholdt fra 1823, hvorved Rasmus Clausen over Gaarden i 7 Aar og solgte den 1920 til drager Gaarden til Niels Peder Clausen. Rentier P. M. Pedersen, Nakskov, for 1866 skeder dennes efterladte Arvinger 280,000 med 100,000 Kr. Udbetaling i Gaarden tit Johannes Martin Clausen, Løbet af I Vs Aar. April 1921 solgte der ved Kob forøgede Hartkornet, som P. M. Petersen Marthasminde til Aksel oprindelig var 10 Td. til 12 Td. 6 Skp. Petersen. Købelev, for 256,000 Kr. Efter at have overtaget østoftegaard Marthasminde er paa 101 Td. Ld. solgte han 1875 Vesterbogaard til med 13Td. Hartkorn. Ejendomsskylden Harald Emil Fahno for 100,000 Kr.. er 140,000 Kr., hvoraf 90.000 er Jord H4 KØBELEV SOGN værdi. Besætningen hestaar af 25 Mal bragt noget om denne Begivenhed til kekoer. 15 Stk. Ungkvæg, 8 Heste og Efterverdenen; men AAikkel Blusse ind 5 Grisesoer. stævnede 1550 Hans Povlsen for H erre dagen og forlangte ham straffet, fordi ROLYKKE. han havde ladet hans Son hænge. Og Navnet har intet hverken med Ro Herredagens Dom er opbevaret. Over eller Lykke at gore i disse Ords Nu for Mikkel Brusses Anklage svarede tidsbetydning; det er sammensat af det Hans Povlsen, at han med Svoger og olddanske Mandsnavn Roar eller Roe Slægt havde grebet Anders Brusse paa og det gamle danske Ord Lokke, d. v. s. fersk Gerning hos sin Hustru ved Natte et Indelukke eller et indhegnet Stykke tide inden Laas og Lukke i sit Hus, Land. Hovdingen Roe har altsaa i Old de havde fort ham til Herredsfogden, tiden eller den tidlige Middelalder ejet der i Henhold til Kongens Lov af 15.37 et Indelukke her, hvoraf Stedet har faaet havde domt ham paa hans Hals. Herre Navn. Rolykke Byomraade omfatter en dagen domte derefter, at Herredsfogdens Trediedel af hele Sognet, idet Kobelev Dom skulde ved Ret og Magt at stande, og Rolykke Skove og det meste af den og at Hans Povlsen kvit og angerlos tidligere Kobelev Heed ligger indenfor skulde være. saa Mikkel Brusse ikke dets Grænser. skal kunne fejde paa ham, hans Slægt Til Rolykke By er knyttet en yderst eller Venner. Denne i Nutids øjne mær tragisk Kærlighedsaffære fra 1550, der kelige Dom tiltrænger en Forklaring. omtales i Kolderup Rosenvinges gamle Efter Reformationen för man stærkt danske Domme. I Rolykke boede frem mod alle Skørlevnere og Horkarle. paa den Tid de to Bønder Hans Povl- Bl. a. bestemte Christian IIF s 1537 ud sen og Mikkel Brusse. Sidstnævntes stedte Lov. at hvis nogen Æ gtemand Son, Anders Brusse, var Kæreste med eller Ægtekvinde blev grebet i Hor, da Hans Povlsens Kone, og en Aften over skulde den skyldige Ægtemand miste raskede Hans Povlsen efter en forud sin Hals og Kvinden puttes i en Sæk lagt Plan og sammen med en Svoger og druknes. Denne strenge Lov blev og et Par andre Vidner, Anders Brusse i kun haandhævet i faa Tilfælde og blev Konens Sovekammer. De bastede og allerede i 1539 ændret derhen, at de to bandt ham og førte ham straks første Gange, en Mand eller Kvinde til Herredsfogden, der dømte ham blev grebet i Hor, skulde de miste alt til at hænges for Hor. Det var i de deres Gods, anden Gang skulde de Dage Skik. at den, der erhvervede Dom forvises af Landet og tredie Gang over en Forbryder, selv maatte sørge skulde de henrettes. Den Dom, Herreds for at faa Dommen fuldbyrdet. Næste fogden i Nørre Herred afsagde over Dag lod derfor Hans Povlsen Bødlen Anders Brusse, havde altsaa kun Hjem hænge Anders Brusse. Hvis det var mel i en forældet Lov, og hvis ikke blevet derved, havde Historien næppe Anders Brusse allerede var hængt, da ROLYKKE 145 Sagen kom for Herredagen, var han to Huse. der -- ligeledes afbrudt af næppe blevet d e t; men da Skaden alle Fjenden —■ var vurderet til 30 Daler. rede var sket. vilde Herredagen aaben- 6 andre Gadehuse, som Svenskerne bart ikke nedbryde Respekten for de havde ødelagt, vurderes til 20 Daler strenge Hordomme og stadfæstede der Stykket. Matrikelen af 1664 oplyser for den alt eksekverede Dom. En helt ¡øvrigt, at Rolykke var en udpræget anden Side af Sagen er, at Hans Povlsens Selvejerby. idet ikke mindre end 12 af Kone efter samme Lov skulde være dens 14 Gaarde var Selvejergaarde, puttet i en Sæk og druknet; det skete men 5 af dem stod endnu i 1664 ode. ikke, antagelig fordi Hans Povlsen trods — Paa Købelev Byomraade ligger alt ikke vilde af med hende og derfor Hussamlingcn Kobelevhede Huse og bar ladet hende slippe med Skrækken næsten hele Sognets ret betvdelige over at se, hvor galt det gik hendes Skovareal bestaaende af Rolykke og filsker. Forøvrigt levede Slægten Brusse Kobelev Skov. der tilsammen udgør 100 i Sognet over et Hundred Aar efter; Td. Ld. En stor Mængde Gaarde i tbi baade i Skadesvurderingen af 1660 Sognet har hver sin Parcel i Skoven. og Matrikelen af 1664 nævnes en Dorte Af Gaarde over 200 Td. Ld. er der Brusse i Vesterbo. „Nøjsomhed“ og Roiykkegaard, der om — Rolykke led meget under Sven tales nedenfor, og af andre over 50 skekrigen, men har ogsaa kort Tid Td. Ld. følgende: Maricnlund med 74 forinden været hjemsogt af en Ilde Td. Ld., 8' j Td. Hartkorn og 98,000 brand. Tbi i Skadesvurderingen af 1660 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf 65,000 er nævnes ikke mindre end 4 Gaarde, Jordværdi. Kokkedal med 57 Td. Ld. og der „for Pjendens Indfald var ganske Vi: Td. Hartkorn og 75,003 Kr. Ejen afbrudt og borte“, de takseres til hver domsskyld, hvoraf 52,000 er Jordværdi. især at koste 100 Daler at genopføre. En navnløs Gaard paa 51 Td. Ld.. 7‘U Af de øvrige Gaarde er mange, af Td. Hartkorn og 68,000 Kr. Ejendoms brændte eller stærkt medtagne af Fjen skyld, hvoraf 45,000 er Jordværdi. den. Genopførelsen af en af de ned brændte vurderedes til 200 Daler, to ti| ROLYKKEGAARD har en Gang i hver „l'/iOO Daler“, tre til 100 Daler længst hensvundne Dage været en hver og en til 80 Daler. Skaden paa de Adelsgaard. 1472 ejedes den af Mads andre varierer fra 6 til 40 Daler. Vur Thomsen, 1479 af Herman Pors og deringen oplyser, at Otto Kuld ejede tre gik et Par Aar efter over til Christoffe-i Huse ved „Schielmod“ , antagelig ens Ivensen af den gamle Adelsslægt Olde- betydende med det tidligere nævnte Schie-. land, der et Hundrede Aar tidligere var moe, der maa have ligget ved Vigen. Alle indvandret fra Holsten. Han skrev sig tre Huse var brændt af Fjenden og vur „til Rolykke“ og har antagelig boet paa deredes tilsammen til 120 Daler. Paa Gaarden. Fra ham, der vistnok døde Rolykke Gade ejede Otto Kuld endvidere barnløs, gik den i Arv til Brodersønnen 19 146 KØBELEV SOGN Hans Oldeland og fra ham igen til anforte, at hun under Gudstjenesten i Datteren Anna Oldeland, der var gift Juledagene 1566 tre Gange havde ladet med Hans Nordby til Uggerslevgaard sine Folk slukke Alterlysene og der paa Fyn. Oldeland’erne var stridbare efter trænge ind i Præstens Kirkestol og Folk og Anna Oldeland fornægtede trampe hans Kone skammeligen over ikke Slægten i saa Henseende. 1564 Tæerne. Kirkeloftet brugte hun som gjorde hun sig bemærket ved i Sankt Kornmagasin, og en Dag, Præsten skulde Knuds Kirke i Odense at rejse sig vie et Par. lod Fru Oldeland sine Folk midt under Bispens Prædiken og gaa paa Kirkeloftet for „at maale skælde ham ud, fordi hun — med Korn“ , d. v. s. de lavede et saadant ROLYKKEGAARD EFTER EN TEGNING FRA 1828 Rette eller Urette — havde faaet det Spektakel med Korntønder, Træsko og Indtryk, at Bispen stiklede til hende og Skovle, at Præsten tilsidst maatte gaa hendes Mand. Ved sin Optræden ved, ud paa Kirkegaarden og forrette V iel denne og andre lignende Lejligheder sen, for det var ikke m uligt at faa et erhvervede hun sig Navnet« den gale Fru hørligt Ord sagt i Kirken. Tilsidst Oldeland“ og hun søgte stadig at gore stængede hun Kirken, saa Præsten sig fortjent til det. Paa Rolykke kom flere Søndage maatte baade prædike og hun vistnok sjældent, men desto værre .uddele Alterens Sakramente paa Kirke- huserede hun paa sit Hovedsæde gaarden. Kongens og Rigsraadets Dom Uggerslevgaard. 1567 maatte hun møde lod paa, at Fru Oldeland skulde fjerne for Kongens Retterting indklaget af sit Korn og sine Kister fra Kirkeloftet, Præsten Hr. Baltzer i Uggerslev, der give Præsten Kirkenøglerne og frem- ROLYKKEGAARD 147 tidig lade ham i Kred samt betale Bode Skøder paa Gaardc og Hartkorn, h v il efter Loven. Fru Oldeland dode 1607 ket Hartkorn, naar det sammenlægges, oj* Rolykkegaard gik vist kort efter ud ej udgor saa meget Hartkorn, som i af Familien, der havde haft den i over denne Forpagtningskontrakt benævnes**. 100 Aar, og sank ned til at blive en Foranlediget heraf lod Niels Ernst 13. almindelig Bondegaard. Faa Svenske Januar 1824 tinglæse en Deklaration, krigens Tid blev den i al Fald kun hvor han, „fo r at Norre Herreds Ret betragtet som saadan; thi den nævnes kan komme til Kundskab om, hvorledes hverken i Skadesvurderingen eller i jeg er kommet i Besiddelse af den saa- Matrikelcn af 1664. kaldte Rolykkegaard med underliggende Den nuværende Rolykkegaard har Hartkorn“ oplyser, Inornaar de for ingen direkte eller paaviselig Forbindelse skellige Kob har fundet Sted. Af Gaard- med den gamle mand Christen Adelsgaard. Den Pedersen i Ro er opstaaet ved lykke købte Ernst cn Række Sam- 1798 en Gaard menkob, foreta paa 8 Td. H art get i Aarene fra korn „med sam 1798 til 1820 af mes tilliggende en forhenværen Bygninger, der de Præstegaards- var beliggende i forpagter i Vinde Rolykke By. Dis by, Niels Ernst. se Bygninger flyt Hvor den gamle tede jeg og de Adelsgaard har er nu Roelykke- ligget vides heller ROLYK K EGA AR O gaard\ Det er ikke, thi den nu bedst i denne F or værende Gaardsplads er udlagt af Ernst. bindelse at oplyse, at den Gaard, Christen Om det her anførte, oplyser Norre Pedersen solgte, ikke var nogen gammel Herreds gamle Pante- og Skodeprotokol Selvejergaard, men derimod en Fæste- følgende: gaard under Asserstrup, som Simon Ved Forpagtningskontrakt af 1. Maj Dons 1797 havde solgt til dens hidtidige 1822 bortforpagter Niels Ernst Rolykke Fæster Christen Pedersen. Efter denne gaard med 27 Td. 6 Skp. Hartkorn til indskudte Bemærkning fortsætter vi Op Hr. Jens Clausen junior. Ved Ting remsningen af Niels Ernst’s Jordkøb. I læsningen fik Forpagtningskontrakten Aaret 1800 købt 6 Skp. Hartkorn, i 1801 følgende Anmærkning: „Det bemærkes, 4 Td., i 1807 1 Td. og 5 Skp., altsammen at Hr. N. Ernst ej findes at have Skøde ubebygget Hartkorn, der blev lagt under paa nogen Gaard af Navo Rolykke Gaarden. I 1813 købt 2 Td. 5 Skp., gaard, derimod har han faaet tinglæst der dels blev lagt under Gaarden, „dels 19* 148 KØBELEV SOGN blev bebygget med 5 Husmandshuse, domsskylden er 340,000 Kr., hvoraf der forrettede Arbejde under Gaarden“. 250,000 er Jordværdi. Gaarden har en 1 1817 købt 6 Td. 2. Skp.. i 1819 2Td. smuk Have med en tilstødende 3 Td. 2 Skp. og i 1820 7 Skp., altsammen Ld. stor Skov. Besætningen bestaar af ufrit Hartkorn, der er lagt under Ro- 60 Malkekøer, 40 Stk. Ungkvæg, 14 lykkegaard. Tilblivelsen af den nuvæ Heste, 4 Plagge og ca. 200 Svin. rende Rolykkegaard er dermed doku menteret. NØJSOMHED er oprettet 1784 af Ifølge Kirkebogen døde Proprietær „den gale Baron“, Chr. Fr. Knuth, der Niels Ernst den 6. Juni 1849 af Alder afstod Baroniet Christiansdal til Sønnen og Brystsygdom 81 */a Aar gammel og 19. A. C. Knuth, som derefter overdrog Marts 1850 gav Arvingerne Sognepræst Faderen 16 Td. Hartkorn af Købelev i 5dr. Jernløse Hede, en Skov Jørgen Ernst part i Købelev Skøde paa Ro Skov og 12 Huse. lykkegaard. Han De 16 Td. blev opforte det nu i de efterfølgende værende Stue Aar suppleret, hus og overdrog saa Ejendommen 1868 Gaarden til ialt fik 30 Td. sin Søn. cand. 7 Skp. Hartkorn. phil. Jorg. Ernst. Paa denne Jord, Ejendommen der danner Sog nets nordligste havde da 29 Td. NØJSOMHED 3 Skp. Hartkorn Pynt mod Lange samt 8 Lejehuse og en Smedie. Købe landsbæltet opførte Baron Knuth sin summen blev ansat til 42,000 Rigsdaler. nye Gaard, som han gav Navnet „Nøj 1871 døde Jørgen Ernst og Enken solgte somhed“, formentlig for derved at mar samme Aar Gaarden til Forvalter Harald kere Forskellen mellem det glade Leben, Ludvig Bay for 70,000 Rdl. samt For han havde ført som Besidder af Baro pligtelse til at lade to Jomfruer Ernst niet, og det i Forhold hertil nøjsomme bevare Brugsretten til 3T d. Ld. og yde Liv, han vilde være henvist til at fore dem 2 Læs Foder og 6 Læs Brænde med de Indtægter, denne Gaard gav om Aaret saa længe de levede. 1910 ham. T il Stuehusets Grundsten anvendte solgte Hr. L. Bay Rolykkegaard til han Stenene fra nogle mægtige Jætte Sønnen Løjtnant Wilhelm Smidt Bay stuer, der laa paa Gaardens M arker. for 230,000 Kr. 1798 solgte Baron Knuth „Nøjsomhed“ Rolykkegaard har et Areal paa 248l,2 til Jens Guldborg for 10,400 Rigsdaler. Td. Ld. med 34*^ Td. Hartkorn og 8 Gaarden havde da 30 Td. 7 Skp. Hart jordløse Huse og en Polakkaserne. Ejen- korn samt II Husmandshuse med til. NØJSOMHED 149 sammen -1 Td. Hartkorn. Baade Jens skyldte hende da 70,000 Kr. samt en Guldborg og hans Hustru dode 1810, Del paaløbne Renter. Med de foran- og af deres 4 Born fik Sønnen Hans staaende Prioriteter stod Gaarden hende Guldborg overdraget Gaarden. Han da i 270,000 Kr. Efter at have bortfor* udvidede ved forskellige Tilkøb Ejen pagtet den en Del Aar, overdrog hun dommen saa Hartkornet voksede til i 1902 sin Ret til at forlange Eoged- 42 Td. 7 Skp. foruden en Del Huse. udlægsskode paa Gaarden til Carl Han døde ugift 1853 og „Nøjsom hed“ Aage Schultz. Han begærede og fik gik derefter over til Brodersønnen Max Skødet, hvorefter tre udækkede Hæf G uldborg, som allerede 1858 solgte teiser paa tilsammen 105,000 Kr. blev Gaarden og 4 af Husene til Niels Haj slettet af Pantebogen som tabte. 1914 Friis for 113,500 Rigsdaler, med en solgte Schultz Nojsomhed til Niels Chr. Udbetaling af 30,000 Daler. Friis op Petersen for 519,482 Kr. med en Ud forte det nuværende Stuehus og solgte betaling paa 100,000 Kr. 1878 „Nøjsomhed“ til Forvalter Valdemar Nojsomhed har 397 Td. Ld., 43 Td. Srnith, „Rudbjerggaard“ for 350,000 Kr. Hartkorn, 3 jordløse Huse og en Polak med en Udbetaling paa 80,000 og en kasserne. Ejendomsskylden er 503,000 Afdragsprioritet paa 100,000 Kr. De Kr., hvoraf 343,000 er Jordværdi. Haven indtrædende Krisetider bevirkede, at og en tilstødende lille Skov spænder Smith ikke kunne klare sine Forplig over 12 Td. Ld. Besætningen bestaar telser og 1889 gjorde Enkefru Friis af 120 Malkekoer, 60 Stk. Ungkvæg, Exekution i Gaarden og lod den ud 20 Heste og 10 Plagge. lægge til sig som brugelig Pant. Smith 150 VINDEBY SOON IGEN, der bærer Odins Navn, karrig med sine Gaver til Vindeby Sogn. V har historisk sel Forslefødsels- Lille var det fra Begyndelsen og dog retten blandt Vindeby Sogns Sted blev det som en Folge af en Ugerning navne. Den forste Dyrkning og Bebyg i Herrens Hus skilt af med en Del af gelse af Sognets Jord er sket omkring sit Omraade, idet Tjorneby blev skaaret denne Vig, der af de hedenske Oldtids ud og lagt under Utterslev. Dets eneste beboere blev helliget med den forste og Herresæde sank ned til at blive en største Asaguds Navn. Thi Oldtidsfor ufri Gaard og for at trykke Sognet skerne er enige om, at Onsevig er en endnu mere ned i Ubemærketheden, Fordrejning af Odinsvig paa samme blev det henvist til i fem Kvart Aar- iMaade som Odins Vi (Helligdom) er hundrede at fore en Annekstilværelse blevet til Odense. Fra at være helliget under Købelev. Odin blev Vigen i langt senere Aar- I Valdemar Sejrs Jordebog omtales hundreder helliget Smughandelen, og Vindeby som Wyndesæby og Brythe- blandt alle de ulovlige Handelspladser, sæby, altsaa to forskellige Stednavne der gjorde Købstaden Afbræk i dens indenfor Sognet, men om deres Belig Næring, var den ved Onsevig en af de genhed er intet oplyst. De smeltes værste. Men ogsaa den „Berømmelse“ , senere sammen til Vindeby, og Oprin Smughandelen lagde over Vigens Navn, delsen til dette Navn er derfor saa forsvandt; dens store Dage syntes at usikker, at et Forsøg paa at finde den, .være forbi, dens Omraade skrumpede kun kan blive Gætteværk; men med ind, Vigen trængtes længere og længere Vind (Blæst) har det i al Fald intet ud mod Havet, Fjordbunden, der i Old som helst at gøre. tiden overskylledes af Odins hellige Sognet var tidligere — som de fleste Vande, toges under Plov. Glemselen andre i Nørre Herred — langt mere synes den vis. Og dog oplever den nu skovbevokset end nu. Paa Svenske i den nyere Tid en Renæssanse, idet krigens Tid strakte Skoven sig fra den giver Navn ikke alene til en Havn, Onsevig helt op til Skovballegaard (det men endog til Sognets Jernbanestation, nuværende Sejerlund). I Takserings der ligger fjernt fra Vigen. Dermed er bogen fra 1685 hedder det, at Vindeby dens Navn atter trængt i Forgrunden har en Skov, der kaldes Marne og og hævet op som det, der forst falder hvori samtlige Bønder, saavel Selvejere den Fremmede i Øjnene og gennem som Fæstere, har deres S kovpart og Ordstillingen „Vindeby pr. Onsevig“ ligesaa Sofus Sørensen paa Vindeby- sættes i Rang over selve Sognenavnet. gaard. Endnu for 100 A ar siden laa det Fraset Odinsnavnet har Historien været oprindelige „Sejerlund“ i Udkanten af GENERALSTABSKORT 151 152 VINDEBY SOGN Vindeby Skov. Skoven er altsaa ind opbygges ringere end Penge 4 Rdl. Fandtes skrænket betydeligt, og det der er har Rug 8' j Traver. — Povl Hansens Gaard findes brostfældig for Langhalm 8 Traver, hver ofte været slemt mishandlet. 1744 Trave 3 Mark, er 6 Rdl., som de Svenske brod skriver f. Eks. Provst Suhr i sin Ind af til Hakkelse for deres Heste. Lervægge 4 beretning. at der kun findes noget 3 4 Sk, er Penge t Mark. Fandtes I Trave Rug, Underskov med enkelte smaa Træer, Ærter Læs. - Peder Mortensens Gaard lovrigt gælder hans under Kobelev er ganske af Fjenden nederbrudt og staar ode, saa nær som en Stueskunke og 3 eller 4 gengivne Bemærkninger om Landbruget Bjælker, kan ikke ringere opbygges end Penge ogsaa Vindeby Sogn. 169 Rdl. Fandtes intet Kom.“ Skadesvurderingen af 1660 har for Vindebys Vedkommende det forud for Vurderingen er som man ser tillige de andre, at den tillige giver Oplysning meget oplysende med Hensyn til Foder om Hosten. Freden blev jo forst sluttet mangelen, idet Svenskerne har revet de den 26. Maj 1660 og det tog en rum bedste Straatage ned for at-bruge Hal Tid, inden man blev Svenskerne kvit men som Hakkelse til deres Heste. De De udpinte og mishandlede Bonder har taget Rub og Stub. Og den Smule havde ikke Arbejdsmod nok til at gaa Saasæd, der er kommet i Jorden, maa i Gang med Foraarsarbejdeme og have været gemt ualmindelig godt for manglede vel ogsaa i stor Udstrækning at undgaa Svenskernes Eftersøgning. Saasæd. Resultatet blev, at da Host Vindeby Sogn skærer sig, hvad tiden kom, var der intet at heste. Det omstaaende Generalstabskort viser, som trostesiøse Syn af de morke Brand en smal Strimmel ned mellem Kobelev tomter eller odelagte og faldefærdige og Uttérslev Sogne. Mod Nord grænser Huse ogedes yderligere paa Baggrund af det til Smaalandshavet, mod Syd til de udyrkede Marker og det Elendig Herredskirke-Lejtofte. Sognets største hedens og Selvopgivelsens Præg, der Bredde i Øst og Vest er kun godt et laa over alt og alle. — I Skadesvur Par Kilometer. Længden i Nord og deringen hedder det om »Vindebye Syd ca. 7 Kilometer; dets samlede Sogn og By“ : Areal er 1964 Td. Ld., hvoraf ca. 80 Td. er Skov. Sognets samlede Hart Jeppe Hansen Kruses Gaard er ganske korn er 242 Td. I 1921 var Indbygger nedbrudt og ruineret i denne Fejdetid, kan antallet 714, i 1901 var det 659, i 1880 ej opbygges og fortsrdiges ringere end Penge 581, i 1840 havde Sognet kun 489 Sjæle, 60 Rdl. Fandtes intet Kom, for der var intet saaet. — Jens Andersen Smids Gaard, brest- og i 1801 kun 403. Sognets samlede Antal fældig paa Langhalm 12 Traver, hver Trave Ejendomme er 156, deraf er 5 Proprie- 3 Maik, er 9 RdL, som trin til de Svenskes tærgaarde, de tre paa over 200 Td. Ld., Heste til Hakkelse maatte afbryde. Lervægge de to paa mellem 100 og 200 Td. Ld. 10 å 4 Sk„ er Penge 2'/* Mark. Fandtes Rug 2 16 er Bondergaarde, hvoraf de 5 er Traver, 1 Læs Ærter. — Mads Jensens Gaard findes brøstfældig paa 2 Spænderum til en paa mellem 50 og 100 Td. Ld. og de Svineigel, som de Svenske brod af. Kan ikke 11 paa under 50 Td. Ld. Der er 16 FINANSIEL STILUNG 153 Parcelsteder. 18 Husmandsbrug og 101 faar Vindeby * >, der indgaar i Kom jordlose Huse. munekassen. I Sognet ligger Byerne Vindeby, Onse- 3) Stænderdeputeret Fr. Jørgensen og vig og Skredtorpe. Hustrus Legat, stiftet 1847 til Fordel for værdige Trængende uden for Fattig Af Legater har Kommunen folgende: væsnet, stort 100 Rigsbankdaler. Bestyres 1) Det under Kobelev omtaltte Legat, af Sogneraadet. der I6W er oprettet af Sognepræst til 4) Grd. Rasmus Petersen og Hustrus Udby og Ørslev Samuel Jensen Ild og Legat til Fordel for værdige Trængende, Hustru Sophie Nielsdatter. Præsten stort 200 Rigsdaler. Bestyres af Sogne havde ikke anden Tilknytning til Vin raadet. deby end. at han var Ejer af Vindeby- 5) Proprietær Jørgen Frederiksen og gaard, som han havde bortfæstet, og Hustrus Legat paa 1000 Kr., stiftet Legatet, der var paa 400 Rigsdaler, var 1888 til Fordel for værdige Trængende. opfort som en Prioritet i Gaarden. I Bestyres af Sogneraadet. Fundatsen hedder det: .Eftersom vi i 6) Kammerraad Sørensen og Hustrus nogen Tid haver med hverandre i Ægte Legat paa 550 Kr., stiftet 1873 til Fordel skab tilsammen, Gud være lovet, kriste for Kommunekassen. lig levet, og Gud os med ingen Born 7) Ferdinand Raahauge og Hustrus eller Livsarvinger begavet, ej heller for Legat paa 1000 Kr., stiftet 1908, dels til modes at skulle begave*. .O g saasom Vedligeholdelse af Ægteparrets Gravsted, ingen af os agter sig efter den andens og dels til Understøttelse af 2 Enker. Dod igen i Ægteskab ydermere at be Bestyres af Sogneraadet. give*. skal der efter vor Død .af vores 8) Landvæsenskommissær Hans Olsen Bondegaard kaldet Vindebygaard*. .naar og Hustrus Legat paa 6000 Kr., stiftet den efter vor Dod snart skal sælges“ , til Fordel for værdige Trængende i .400 Rigsdaler blive i Gaarden. og Vindeby og i Nebbelunde-Sædinge Renten deraf skal Sognepræsten til Kommuner, uddeles hvert andet Aar i Kobelev og Vindeby til fattige Kristne den ene af de to Kommuner. Bestyres i bemeldte to Sogne aarligen redelig af Sogneraadet. uddele*. Legatet, der nu udgør 1600 9) Snedker Hans Rasmussen og Hu Kr. er forlængst udløst af Gaarden. Af strus Legat paa 1000 Kr., stiftet 1904 til Renterne faar Vindeby Fattigvæsen 1 *, Fordel for værdige Trængende. Bestyres der altsaa indgaar i Kommunekassen. af Hjælpekassens Bestyrelse. 2) Det ligeledes under Købelev om 10) Enkefru Juuls Legat paa 1000 Kr., talte Legat, der 1754 er oprettet af en stiftet 1915. Bestyres af Sognepræsten. af de tidligere Sognepræster opsparet Læreren og et Medlem af Sogneraadet, Kapital paa 172 Rigsdaler, hvis Renter der hver Jul uddeler Renterne i Form skal tilfalde Fattige i de to Sogne. flf Julegaver. Legatet er nu paa 400 Kr. Af Renterne 11) Den Puggaardske Stiftelse, der er 20 154 VINDEBY SOGN oprettet 1872, har Fribolig for to 22.000 Kr. i 1909-10 til 82,000 Kr. i Familier. Bestyres af Sogneraadet. 1913-14 hidrører fra et Laan paa 60.000 Kr., som Kommunens Tilskud Sognets finansielle Stilling fremgaar til Kragenæsbanen. Den senere yder af nedenstaaende Skema. Stigningen i ligere Stigning hidrører bl. a. fra et Formuen i Tiden fra 1913-14 til 1916-17 Dræningslaan til Fattiggaardsjorden og hidrører fra Salg af en Del af Fattig- fra et Laan paa 11,000 Kr., som Tilskud gaardens Jord. Stigningen i Gælden fra til Onsevig Havn. 1909-10 1913-14 1916-17 1919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. Form ue...... 66,437 65,005 91,291 86,683 G æ ld ...... 22,470 82,525 79,886 106,312 Ligning paa fast E jendom ...... 6,287 6,703 13.004 20.218 , „ « Formue og Lejlighed...... 2,875 2,475 5.121 7,114 Samlet Skattcbelob pr. Td. h a n k o rn ...... 18 38 75 113 „ „ „ Indbygger ...... 13 13 27 40 Hartkorns-Skattenummer...... 40 20 61 45 Indbygger-Skattcnummer...... 29 15 63 47 Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 2,227,500 2,227,500 2,612,100 3,569,600 • VINDEBY. Stridsspørgsmaalene kom flere Gange Kirkebyens Omraade strækker sig til Kancelliets og Landvæsens-Kollegiets tværs over Midten af Sognet og støder Erklæring, der hver Gang gav Tjørneby- mod Øst tæt op til Tjørneby, der tid mændene Medhold. Tilsidst truedes ligere laa under Vindeby Sogn, men nu Vindebymændene med svære Bøder. hører under Utterslev. Vindeby har aldrig Truslerne hjalp imidlertid ikke, idet kunnet glemme denne Tjornebys Flugt i Vindebyfolkene ikke alene nægtede at en vanskelig Stund, og da de to Byer udføre deres Del af Arbejdet ved O p fra gammel Tid havde Fællesskab paa sætning af Gærder og G ravning af flere Omraader, gav dette ofte Anled Grøfter i det nye Skel, men endog ode ning til Trætte og Rivninger. 1766 søgte lagde det Arbejde, Tjørnebymændene man at faa en Ende herpaa ved en havde udført for deres Part. Omsider Overenskomst, hvorved Fællesskabet tabte Kancelliet Taalmodigheden og lod om Græsningen skulde ophæves. Bag Arbejdet udføre paa Vindebymændenes efter kom Vindebymændene — med Regning og udpantede dem for Beløbet. Rette eller Urette — i Tanker om. at At Sindelaget mellem de to Byer ikke blev Tjørnebymændene var rendt med Pro venligere efter dette siger sig selv. Men fitten og nægtede at opfylde de i Over Aarsagen til de stadig gentagne Rivnin enskomsten Indgaaede Forpligtelser. ger var dog fjernet, og Sindene faldt VINDEBY 155 derfor eftcrhaanden til Ro. En al hjem. Fattiggaarden har nu 22 Td. Ld., Vejene i Vindeby, der gaar fra Mølle men har tidligere haft 36. Endvidere er vejen ned til Sejerlund, bærer Navnet der af kommunale Bygninger en G ym Munkevej, hvilket har givet Anled nastik- og Forsamlingssal med tilstø ning til forskellige Gisninger om, at dende Kommuneværelse samt en F ri der engang skulde have ligget et bolig. der bærer det pompøse Navn Kloster. Dette har intet paa sig. Paa „Den Puggaardske Stiftelse“. Oprindel de gamle Kort findes Antydninger af, sen til den er følgende: O m kring M id at Munkevej mod Vest har fortsat sig ten af forrige Aarhundrede boede her forbi Sejerlund og ned til Vigen og mod en fattig Mand ved Navn Thomsen. Øst over mod Skredtorpevejen. Oprin Hans Datter blev gift med den rige Ru delsen til Navnet Munkevej kan da dolph Puggaard af Firmaet Puggaard og m aask c snarere søges deri, at Mun Hage, der bl. a. havde Forretning i kene paa Halsted Kloster ad denne Nakskov. Da Thomsen døde, arvede Vej har haft Forbindelse med deres Ud Datteren dit gamle, lerklinede Hus, som skibningssted ved Onsevig. løvrigt be Puggaard derefter sammen med en be retter Ewald Tang Kristensen i sine skeden Sum til Vedligeholdelse skæn Sagnsamlinger, at Munkevej i gamle kede Kommunen til Fribolig for et Par Dage var skyet om Natten, fordi det fattige Familier. For en Del Aar siden spøgede der. Spøgelserne viste sig som brændte den gamle Hytte, og Kom m u nogle lange formummede Skikkelser og nen maatte da i Henhold til Fundatsen den. der var saa uheldig at møde dem, opføre et nyt Hus. kunde være forvisset om en nærfore- Byen har Jernbanestation, en Mølle staaende Død. og et Andelsmejeri.. Af større Gaarde I Kancellibrevene forekommerVindeby, er der Vindebygaard, Frederiksminde og udover den før nævnte Trætte, kun Sejerlund, der senere skal omtales. End sjældent. Aar 1400 køber Dronning videre Odinsborg med 90 Td. Ld. Il Margrethe Jord i Vindeby. 1573 faar Td. Hartkorn og 140,000 Kr. Ejendoms Hofsinde Niels Rosengaard en Gaard i skyld, hvoraf ds 90,000 er Jordværdi, Vindeby i Forlening. 1608 bortskøder samt E'gemoscgaard med 75 Td. Ld Kronen 4 Gaarde i Vindeby, hvoraf den 8' j Td. Hartkorn og 115,000 Kr. Ejen ene har en Part i Fællesskoven til 40 domsskyld; Jordværdien er 73,000. Svins Olden. Udskiftningen fandt Sted i Aarene 1787 89. KIRKEN er opført af rode Munke I Vindeby ligger foruden Kirken, der sten, der senere er overhvidtede. Paa nærmere omtales i det følgende, en en Tavle, der hænger i Skibet, angives, Skole med et Klasseværelse og Bolig at Kirken er opført 1377, men den er til en Lærer samt en Fattiggaard, hvor sikkert meget ældre, hvilket bl. a. frem- der kun bor et Fattiglem, men hvor gaar af, at der paa Nordsiden har væ der ogsaa er indrettet et Alderdoms ret en særlig Indgang for Kvinderne, 2 0 * 156 VINDEBY SOGN cn Skik, der var forladt længe for 1377. bundne Synder. Det fremgaar heraf, at Det angives paa Tavlen, at den er op det er en Istandsættelse af Kirken og ført ved en Afladsbevilling, givet af Udvidelse af Kirkcgaarden, det drejer Erkebisp Carl i Lund, men denne sad sig om, og det store Stendige. der den paa Bispestolen i Aarene 1325--3-4. alt- Dag i Dag indhegner Kirkegaarden, er saa længe for det angivne Tidspunkt. formentlig bl. a. Resultatet af de ind Tavlens Oplysninger kan derfor, hvad komne Afladspenge. de ældre Data angaar. ikke anses for Afladsbrevet af 1505 er udstedt af Erke paalidelige. Antagelig har den af lirke- bisp Birger: dets Hovedindhold i fri bisp Carl givne Alindsbevilling været til Oversættelse er følgende: Da St. An Fordel for en dreas Kirke i Reparation eller Vindeby i Laa- Udvidelse af Kir land i mindre ken, f. Eks. Op Grad kan bestaa førelsen al Vaa- ved den Hjælp, benhuset. Udste den faar af Me delsen af Aflads nigheden. hen breve gentages vender jeg mig baade i M69 og herved til hele 1505. Erkebisp Kristenkredsen Carls Afladsbrev og paaminder kendes ikke, men Eder om og op de to sidstnævnte fordrer Eder i er bevaret i Af Kristus til af de skrift og optrykt Goder, der er baade i Danske givet Eder af Magasin og i Gud, at tilstaa Dr. Larsens Bog samme Kirke et VINDEBY KIRKE 1833, Hovedind Tilskud af from holdet af det paa Lattø affattede Aflads me Almisser for at I ved denne og andre brev, der 1469 udstedtes af Erkebisp Fromhedens Gerninger kan erholde Løn Tuo. er følgende: af Gud og naa den evige Lykkes Her For at den hellige Andreas Kirke i lighed. Til alle i Sandhed angrende og Vindeby kan holdes i Ære og Ærbødig bekendende, som til denne Kirke yder hed lilstaacs der alle - som angrer deres Gaver, saa den kan anskaffe sig Klæ Synder og bekender dem, og som med der, Kalke, Bøger og lignende Kirke Ærbødighed besøger Vindeby Kirke og rekvisitter, gives 40 Dages Aflad for de til dennes og Kirkegaardens Forbedring paa dem i dette Tidsrum hvilende Synder. og Bedste giver Gaver 40 Dages Denne Indsamling drejer sig altsaa Aflad for de med dette Tidspunkt for om Anskaffelsen af den kostbare Messe- VINDEBY KIRKE 157 hagel. Alterkalk og Disk, Kapper til mæssigt Kampestensfundament. Under Kordrengene osv. Medens det forste Taget lober en stilren Gesims med dob Afladsbrev kun havde Adresse til en belt Tandsnit. Paa Korets Gavl er en snævrere Kreds, idet Betingelserne for smuk Frise med Halvbuer og Træ Aflad var, at man skulde besøge Kir snit. Midt paa Gavlen er et gam ken, henvender det andet Brev sig til melt, indvendig tilmuret Vindue af alle Kristne. Resultatet af det er da og- en fin, rundbuet Form. Gavlens rige saa blevet over Forventning godt, idet Murstenssammenstillinger viser, at Koret der ikke blot er indkommet Penge til er bygget samtidig med Skibet. I den de begærede Kirkerekvisitter, men og- overste Del af Gavlen er det oprinde saa til Opførelsen af Kirketaarnet, der lige Murværk ved en Reparation erstat udtrykkelig angives at være opført for tet med et af mindre Sten. Paa Skibets Afladspengene fra 1505. Begge Breve nordre Side ses Rester af et gammelt er Eksempler paa Afladen i dens mest rundbuet Vindue og den fuldstændig be frastødende Eorm, idet de lover T il varede Portal om den oprindelige men givelse. ikke alene for gamle Synder, forlængst tilmurede Kvindeindgang. Vaa men ogsaa for dem, man begaar inden benhuset paa Skibets Sydside har 3 for de 40 Dage. Forud for de to Af Blendinger i Gavlen; i dets Indre, der ladsbreve gik en Trængselstid for Kir nu benyttes som Lighus, ses den op ken. idet den i den første Halvdel af rindelige nu tilmurede Mandsindgang i 1400-Tallet blev sat i Band. fordi en af en profileref Rundbue. Paa den udven Kirkeværgerne havde begaaet et Drab dige Side af Vaabenhusets Ostmur er i Vaabenhuset. Hvor længe Bandlysnin indsat en Marmorplade med følgende gen varede, vides ikke, men det siger Inskription: sig selv, at Kirken i denne Tid var Frederik Jorgcnsen, fodt i Vindeby den 28. unddraget alle Gaver og stod og for Marts 1780, dod den 19. Juli 1853. Sognefoged faldt. Det var ikke alene Kirken men og Lægdsmand, Kirkeværge og Deltager i hele Sognet, der led Tab under denne alle Sognets Anliggender, Stænderdeputeret Bandlysning, idet Folkene fra Tjørneby, og Dannebrogsmand. Mer han en lang Række Aar kar virket med Troskab og Glæde i den der under Bandsætteisen blev henvist til ham betroede Gerning, elsket og agtet afalle, at søge Utterslev Kirke, fandt saa stort som ham kendte, være hans Minde velsignet. Behag deri, at de trods den langt læn Hans Stov hvile i Fred. Gud glæde hans Sjæl gere Vej til Kirken, søgte og fik Tilla i sit Rige. delse til at blive indlemmet i Utterslev Taarnet hviler paa et uregelmæssigt Sogn. Kampestensfundament og er i de tak Vindeby Kirkes Kor og Skib er de kede Gavle prydet med rige Blendinger. ældste Dele af Bygningen. Vaabenhuset Opgangen til Taarnet er paa Sydsiden. en Del yngre og Taarnet meget yngre. Over Taarnets Hvælving er Skibets Rundt om Skib og Kor er en kon vestre Gavl prydet med regelmæssige Murstenssokkel og under den et uregel Zikzak og Tandsnitslinicr, der bekræf- 158 VINDEBY SOON ler Angivelsen om. ni Tnarnel er lil* Jens Smed Kirkeværger til Vindeby byggel senere. Kirke paa Lolland, Anders Pedersen, I Tnarnel hænger lo Klokker. Den Jens Konneck og Mads Rasmussen efter siore er pn« begge Sider ni Hanken, Befaling af delte ganske Sogns Folk hvori den hænger, prydel med el An ladet denne Klokke stobe i Lübeck hos sigt al en skægget Mnnd. Klokken har Mathis Bennick. oversi en Ornamenislrise med Figurer Den lille Klokke har overst en Frise al vingede Englchoveder, alvekslende af opadvendle Palmetter, derunder en med Havfruer, udstyret med Fiskehnler Indskrift og nederst en Frise af nedad- og grupperede lo (Hl to om el Slags vendte Palmetter. Indskriften paa den Jardinidre med stiliserede Planler. Her ene Side er paa Latin og lyder i Over under lindes (otgende Indskrift med sættelse: „Alene (lud til /Ure mig gjorde Munkebogstaver I lo Unier: Johan llarthold I lokm an Kobenhavn". anno domm. 1584 hattver Ihe erwerd. Paa den anden Side staar Oiverens och crllgc menner med naften her asser Navn: „Karl Wilhelm Baron af Oedde n pastor, anders suensen, Jens smil 1748". klrkcwerge lili wlnnebuc klrckc paa Indgangen til Kirken er gennem Taar- laland, anders persen, jens koncck, malt nets vestre Oavl. To af Trappetrinene rasmussen cllher Iheres befaling (helle er dannet af gamle Ligsten, hvis Skrift ganske sognnes folck thenne klockc nu er ulæselig; paa den ene ses Aars- ladlhe slove till lubeck hoes mads ben* tallet 1630. Tanrnrummct. der benyttes ulek. som Vaabenhus, er dækket med en Denne Indskrift ligner ganske Ind Krydshvælving. I Pillerne ved Indgangs- skriften paa Klokken i Herredskirke og doren til Skibet ses endnu de smaa er lige saa ubehjælpelig affattet som Nischer, der i den katolske Tid benytte denne. Forklaringen hertil er følgende: des til Vievandskarrene. I Vaabenhusets 1581 fik Ullerslev Kirke en ny Klokke nordre Væg er indmuret et Epitafium og de to Nabosogne bestilte derefter af Sten med indhugget og malet latinsk hver en Mage dertil. Men medens Indskrift over Præsten Mand med Hu Klokkestoberen har affattet Indskriften stru og Born; det har tidligere været paa Utterslcvklokken i sit Modersmaal, anbragt i Skibets Nordvæg, hvor Kak Plattysk, har Vindeby- og Herredskirke- kelovnen nu har sin Plads. folkene forlangt dansk Indskrift, og da Kirkens Indre gor et meget spartansk Hr. Mathias Bennick ikke har været Indtryk. Koret er kvadratisk med en stiv i det danske, er Resultatet blevet lav Krydshvælving. Alterbordet er af mindre heldigt. Meningen med Indskrif muret Tegl. Altertavlen er et tarveligt ten paa Vindebyklokken skulde have udskaaret og malet Arbejde, der frem været: Anno Dommini 1584 haver de stiller Nadverbordet. Udenom er anbragt ærværdige og ærlige Mænd ved Navn fritstaaende Figurer af de 4 Evangelister Hr. Adser pastor, Anders Svendscn- og overt oppe en Kristusfigur med Ver VINDRBY KIRKE 150 densk uglen I sin l inand. Paa Alterbordet Sydvæg er indmuret en anden Ligsten staar to Droncestager. Knlken er et med folgende Indskrift: smukt, solvtorgyldt Arbejde. Midt pan HER LIGGER BEGRAVEN I FRED RAS llægerstllken er en svær, kunstfærdig MUS SØPRENSEN l-OD I EBELTOFT udfort Krans med kantstillede Kvndrnter, PORIG PROPRIETARIDS PAA WINDEUY smykket med Hoveder og Vnnben. G AARD HVOR HAN BODEO CH D O D E I SIT Bægerskaalen bærer folgende Indskrift: ALDERS 41. AAR 1681. LEEDE I ET KIER LIGT EGTESKAB MED SIN EFTERLADTE HUSTRU DORTHE NIELSDATTER 7« ANNO 1687 DA ER DENNE KAl.CK 0(1 AAR SOM VAR PØD I SOBY PRÆSTE DISK KJOBT I RA OTTERSLEV KIRCKE G AARD I PYN I6.V1 SOM DETTE Tit. Ilt. VINDEBY KIF.RKE I l.OU.AND. DEN- hl KIERLIGT HUKOMMELSE LOD Op. I II) VAR SO(INI-PRÆST MAG. HANS MAN- RETTE OC AP DETTE SOFVEKAMMER DIl'S ARROBOE. KIRCKEVERGER RAS- VIL FORVENTE GUDS DAGS HUKOM Mt S PEDERSEN HAVRE 00 MORTUN MELSE. MOR I I.NSEN 0(1 <1 Al* MUNKl SOGNE- FOl.CKET HVUR NOtlUT EFTER UVNG Ilt. I HELP Til. SAMME KALCK. DUT OP- Underneden staar Skriftstedet: „Jeg RIGE HETAI.TR KIRCKUN. GUD LØNNE er Opstandelsen og Livet. Hvo som tror UNHVIiR POR SIN (1APVU UDI (1UDS pan mig, skal leve om han end dor*. RKH:. Dobefontcn er af Granit, smukt orna menteret i gotisk Stil og mærkelig ved, I Korets Nordvæg er indmuret en at dens Overdel ernikantet. Daahsfadet Gravsten, der overst bærer en Kristus- er et nyt Kobberfad. figur med Ordene: „Dine Dode skulde Skibet bar fladt Loft. Ud til Taurn- opstaa* og derunder en Oval med fol- rummet er en Bue, der dækkes af et gendc Indskrift: lille Orgel, som for en halv Snes Aar HER NUDUNPORU HVILUR DURIS BENE siden blev anskaffet ved frivillige Gaver HVIS SJÆLE GUD GLÆDER. SL. II. ZA- fra Sognets Beboere go Indtægten fra CHARIÆ HANSEN POD I TOGERUP PRÆ- en Bazar. STEGAARI) ANNO 16.10, BESCKICKET OC ORDINERET SOONU PRÆST TIL DUNNU Over Korbuen hænger en lille Alter ODDS MENIGHED AN. 167.1 DØDE EPTER tavle af den i den katolske Tid almin ODDS RAADS AFLAGDE TlENUSTU OC delige Skabsform. Den er meget gum- ARBEJDE AN. 1685 SAMT HANS HOSTROES mel, men uden kunstnerisk Værd. I KAREN HANSDATTERS FØD I MORSBY Midterpartiet ses Kristus paa Korset, PRÆSTEGAARD I FALSTER AN. 1642. DODU PORHUN AN. 1678 DEN 7. NO paa Doren til Venstre Kristus, der bæ VEMBER EFTER HALPSIETE AARS EGTE- rer sit Kors, og til Hojre Gravlæggclsen. SKAB VELSIGNET MED 4 BØRN. OC Prædikestolen er ikke heller et A r BLEV DUTTE OPSAT AP DEN EFTER bejde af stor kunstnerisk Værdi. Den LEVENDE 168.1 TIL UT KIURLIGHEDS er skaaret 1602, antagelig af Abel Bil- MINDE OVER SIN DØDE. ledsnider i Næstved, og inddelt I 4 Fel Nedenunder staar paa Latin: „A t leve ter med Buer over. I hver af disse staar for Herren, at do for Verden*. I Korets en dvergagtig Hvangclistskikkclsc og too VINDEBY SOGN underneden firkantede Felter med Skrift att være kommen til Ottersloff, for Kirckcn steder, det hele malet med stafrke Far var da i baand for et drabsmaal Kirvkcverge- ren offvede i Vaabenhuset. ver Igesom «Altertavlen. I Skibets Syd* III. FR . Anders Otuftson beskjiched aff varø er indmuret et Brudstykke af en Velh. Knud Gyldenstiero. Bisp i l'yn; sam Tavle med tildels ulæselig Skrift til me Broder var en Alunck i Halsted Closter, Alinde om Oluf Olufsen. dod i Vindeby i hans tid er Taamet bygt. med Erckebisp 1670 i sit «M. Aar. Paa Nordvaggen Byrgis RECOMMENDATS og hielp aff staar en Buste af Biskop Alolier. Lund, dat. Calmar KW. Kirkens storste historiske Seværdig I. Og blef» hånd udi REFORMATIONEN den forste Evangeliske Præst. Og dode han hed er en stor Tavle, ophængt paa Ski 1510. bets Nordvæg. Paa dens overste Rand II. Hr. Christoffer jorgenson kaldet og findes tvende Vaaben, der i en latinsk CONFIRM paa Kong. C , 3 Vegne al Lens Indskrift angives at være Slægterne Alands manden paa Aaleholm Velb. Knud (iioe til og Hemmendorfs: altsaa henvisende til kiestrup, i hans tid miste Præstcgaarden det gandske styvke Jord Pincheskillet i Oster- Præsten Mand og hans Hustru, hvis marek med Vold og sine Enge Paner. Og malede Gravsten som nævnt findes ind dode Hr. Christoffer i DEBEAIB. 1571. muret i Vaabenhuset. Tavlens udfor III. Hr. Pottvcl Andersen Langel kaldet og lige Tekst er saalydende: CONFIRM. paa Kong. F r . 3 . V e g n e paa Aaleholm alf Alben Oxe til Nielstrup. Bispen De« Treenige og ANerhellicste God til ære. var da AL Niels Jespersen og Provst Hr. St. Andre» Kircke i Windeby til Zirat. For- Christoffer i Sandby, han dode 1577, fedrene ni Amindelse, Efterkommerne til Efterretning, da bar Mag. Hans Erkhson 1111. Hr. Adtor Marqvorson fynbo, kaldet Mindius Arroboe finest her til stede« med fra Sandby KAPELLANIF. og CONFIRM paa sin Hustru Anna Jorgensd. Hemmendorph fod K ong. F r. 3 . Vegne paa Aaleholm aff Hack. i Svendborg, Lauritt Jespersen Assens degn Uistand til Heehebjerg. Bisp M. Niels Jesper med hans Hustru Ursula Nietsd. lod i sen, og Provst Hr. Christoffer i Sandby, han Svendborg. Rasmus Pedersen havre fod i dode 1612. Tomebv med sin Hustru Barbara Maria V. Hr. Anders Madsen Langel., kaldet og Raswusd fod paa Pedersimp, Morten Mor- CONFIRM paa Kong C . * . Vegne paa Aale tertsen med sin Hustru Magdalena Rasmusd. holm at Knud. Wme til Aasmarck; Bisp AL begge Kirekevetger, Peder Svenson Sogne- Hans Knudsen og Provst Hr. Christoffer fogd, hans Hustru Maren Lauritid lade Jotgensen i Halsted; han dode 1654. denne Taffle opsætte 1686 den II MARTtl. VI. Hr. Hans Justson Langel, kaldet aff For REFORMATIONEN finder jeg Rkun Fr. Magdalene Lindenor til Windebyg. og sog aHene tree, her at haffv* vaaren Predicke- ned, KON Ft RAL paa Prindz C . S . Vegne paa Brodre, og har Kirtken. som ehr bygt 1377 i Halsted KL aff Just Frederich v. Pappenheinv, .Dronn. MargaretesTM med Erckebbp CaroK B«$p D. Hans Micheksen, V. Provst Al. Jorgen Bevftmng alf Lund vaared en Alftads Kircke i stochemarek. Dode I67.L PRIMUGERED alf Erckebcsp Ubbe i Lund VII. Hr. Zacharias Hansson fod i taage- dat. HAFNIÆ 14«. nip, kaldet af Jomfru Margareta steenov paa L FRATER Peter Peterson i Veib. Windebyg- og sogned for Hr. Hansis dod, og Niels Basses Tid alf Windefeygaard 13M. siden CONFIRM at Kong F . 3. Lensmand II. FR. S ta n g e Jacopson som seWt R E var da Velh. Cornelius Letvhe aff Nietsuup SIGNEREDE, Udi hans Bd meenes Tomebv Bisp D. Niels Bang; og Provst Hr. Laurits VINDEBY KIRKE \6\ Pcdcrson Horbeloft i Sandby. og dodc han mentes at være 5—600 Aar gammelt. 1685. Samtidig med det gamle Stuehus faldt V III. Mag. Hans Mandius tod i /F.niu- kiobings Prajsiegaard. huikhen ettlcr at hånd ogsaa den gamle Lade, der var opfort hattde vaarvn Hottmester hos Baron Carl 1680 af Præsten Zacharias Hansen, som Lcyonskjeld att Sv«rrig og siden tient Hans ifolge Rhode selv havde tilhugget alt Maycst. att Danmarck i otte Aar, der etter Tommeret. Paa Portoverliggeren havde ¡gien w aaren paa Kiobcnhadns Universitet i han indhugget en latinsk Indskrift, der tree A ar; hvor hånd imidlertid PROMOVE- oversat lyder; .Ikke for mig men for REDE IN MAGISTRUM og til Graden var l-ISCARll'S, ehr hidkaldet den allertorstc mine Efterkommere*, Ord. som maa efter SI. Dron. Sophiie Amalite Dod at den siges at have haft Gyldighed, idet Laden Stornncgtigstc Monarck og Souverain Arflvc jo gjorde Tjeneste i to og et kvart Aar Konge C . B. den 3die Martii 1685, stittt hundrede. Den gamle Portoverligger er Amptmand var da Velb. Thomas Groole, bevaret og opsat i et af Udhusene. lliseop Velb. D. Thomas Kingo og Provst M. Frantz thostrup Sognepriest i Naxskoott. Vedrorende Præsterækken kan som lod 165,1 d. 10. Maii. dode - Supplement til Tavlens Oplysninger an Hvad den curicusc Iteser meere begie rer føres følgende fra Rhode: Anders Oluf- kand hånd viidere wndse af en hvers Bretfve. son der efterfulgte Strange Jacob- som tindes i Kinrke-skabet. son, som forlod Embedet fordi Kirken Vale Jacob Hoftman P iotor. var sat i Ban — var ikke lutter Hen* Skabet med Præstekaldelseme, som rykkelse over Embedet. Hver Morgen her henvises til. eksisterer ikke mere. læste han en Bon, hvori han onskede Endnu da Rasmus Moller i Begyndelsen ondt over Tjorneby, fordi dens Beboere af forrige Aarhundrede var Pr«st for under Bansættelsestiden gik over til Ut- Kobelev og Vindeby stod Skabet paa terslev Kirke, samt over Lubekkeme. sin Plads; han omtaler det som et der 1510 plyndrede ikke alene Halsted gammelt Skab af plumpt Arbejde, stærkt Kloster og Nakskov men ogsaa hele beslaaet med Jern, men af Brevskaber Vestlolland. fandt han intet; dets hele Indhold var Adser Margvorsen, der var Præst her en gammel Ragelseskaal, som han ind« i Pestens Tid 1603, maatte se en stor sendte til Nationalmusæet. Del af Sognets Beboere blive revet bort Vindeby Kirke ejes af Grevskabet af Pesten. Hardenberg. Da den Sum. der som Hans Mand — der saa kort hans Kirkens Formue skulde henlægges til Præstetid end var. dog fik lavet og Vedligeholdelse var alt for ringe, har ophængt den før nævnte Tavle med Menigheden modsat sig Kirkens Over Beretning om Kirken — var en reso gang til selvejende Institution. lut og raadsnar Mand, hvilket fremgaar Pnrstegaardf/i var, indtil det nye af følgende Historie; Han deltog som Stuehus opfortes i 190$, meget gam Kornet i den skaanske Krig og var mel ; Stuehuset udmærkede sig ved sin under en Træfning bleven afskaaren Overdaadighed af svært Egetemmer og fra sine Folk og i stor Fare for at 21 162 VINDEBY SOGN blive taget til Fange. I Nærheden var 1463—98 Anders Jensen, 1498— 1505 et Rettersted, og Mand afførte sig tilhorte Gaarden sidstnævntes Enke, der da alle sine Klæder og lagde sig op afhændede den til den rige og fo r paa en af Stejlerne. Svenskerne antog nemme Eskild Gøye til Krenkerup. ham for en henrettet Forbryder og Vindebygaard forblev derefter i Gøyer- drog forbi uden at undersøge Sagen nes ansete Slægt i over et Aarhundrede, nøjere. Han blev paa det „skræk- men Indehaverne har den Gang næppe somme Sted“ indtil Fjenden var fuld boet paa Gaarden, da de havde mange stændig af Syne, iførte sig derefter atter andre større og fornemmere Besiddel sine Klæder og slap bort. ser. 1606 var der en Retstrætte om Efter Hans Mands Død blev Kirken Gaarden som Følge af, at Christoffer lagt som Anneks under Kobelev. Be Gøye havde bortskiftet den til Peder slutningen om denne saavel som om de Huitfeld. Vindebygaard gik derefter over andre Omlægninger af Kirkeembederne til Slægten Lindenov. Kirketavlen op blev truffet af en i dette Øjemed nedsat lyser jo, at Fru Magdalene Lindenov Kommission. I dens Indstilling, der var Herskerinde paa Gaarden og Ejer 17. April 1688 blev sanktioneret af af det meste af Sognets Tiende i 1634. Christian V, udtalte Kommissionen, at Adelsaarbogen beretter om hende, at Vindeby er et helt ringe og armt Kald, hun var gift med Eiler Axelsen Kruckov at de to Kirker ligger ikke en halv til Aarslev og Bursø, men blev Enke Fjerdingvej (det er af de store) fra 1625. Kirketavlen oplyser ligeledes, at hverandre og at begge Sognes Jorder Jomfru Margrethe Stenov har ejet ligger blandede. Vindebygaard i Tiden om kring 1670. Annektionen varede indtil 1816, da Hun var Søster til Hans Steensen paa det bestemtes, at de to Sogne atter Grimsted og Jochum Fr. Steensen paa skulde skilles, men Vindeby fik alligevel Asserstrup og hun hed altsaa rettelig ikke sin egen Præst for 1833; i den Steensen. Ifølge Lolland-Falsters Lands mellemliggende Tid blev Kaldet betjent tings Skodebog sælger Margrethe Stenov af Præsten i Utterslev. Christophersdatter den 16. December 1673 med sin før nævnte Broder Hans VINDEBYGAARD kan følges ca. 500 Steensen som Lavværge, Vindebygaard, Aar tilbage i Tiden; den var engang en „som hun selv paabor“ til „agtbare fornem Adelsgaard, befæstet med Volde og velforstandige Rasmus Søffrensen“, og Grave, hvoraf der endnu for 100 der sidst har haft Bandholmgaard, for Aar siden fandtes tydelige Rester; men 690 Rigsdaler 2 Mark og 6 Skilling. nu er ethvert Spor af denne fordums Dermed glider Vindebygaard ud af Storhed forsvunden. Oplysningerne om Adelsgaardenes Rækker og synker til- Gaardens Ejere og Skæbne er ¡øvrigt sidst ned til at blive en almindelig ret ufuldkomne. 1426—56 var Jens An Bondegaard. Ligstenen i Koret oplyser, dersen Herre paa Vindebygaard og at Rasmus Søffrensen døde 1681, men VINDEBYGAARD 163 ikke desto mindre anføres han baade i Student Carl Vilh. Grandjean, Venners Taxeringsskriftet 1682—85 og i Mar- lund, havde erhvervet en af Obligation trikelen af 1688 som Ejer af Vindeby- erne og blev ved Auktionen hojstby- gaard, antagelig maa Enken Dorthe dende med 195,000 K r„ hvorefter han Nielsdatter i disse Aar have siddet med lod sig Gaarden udlægge; den kom til Gaarden. Fra hende er den formentlig at staa ham i godt et Par Hundrede- ved Arv gaaet over til den sjællandske tusinde og de sidste Prioritetshavere Sognepræst Samuel Jensen Ild og hans tabte deres Penge, ialt opimod 40,000 Kone Sophie Nielsdatter, der i det 1699 Kr. Grandjean byggede det nuværende konfirmerede Legat angives som Ejere af Stuehus og tilkøbte yderligere noget Vindebygaard. Den er kort før Samuel Jord, saa Hartkornet blev forøget til Jensens Død solgt til Løjtnant til Hest 40’ '* Td. 1905 solgte han Gaarden til Jørgen Johan von Koplow. fhv. Mejeriejer i Maribo Søren Peder hvorlæ nge Koplow har ejet Gaarden Lind for 260,000 Kr. med 68,000 Kr. er det ikke lykke Udbetaling. Un des mig at faa op der Gaarden hør lyst. Først 1785 te 5 Huse. 1907 finder vi igen solgte S. P. Lind Sporet, thi i en Vindebygaard for Lægds-Jordebog 285,000 Kr. til for dette Aar op Karl Munck, der føres Niels Peder allerede Aaret ef sen som Ejer ter maatte sælge af Vindebygaard; den til Købmand VINDEBYGAARD den er da paa 22 Julius Tarp for Td. Hartkorn. Fra Niels Pedersen gik 288.000. Tarp beholdt Gaarden i 3 Aar Gaarden i 1800 i Arv til Sønnen Hans og solgte den 1911 til Karl Olsen for Nielsen. Han døde 1831. Enken beholdt 283.000. To Aar efter solgte Olsen Vinde Gaarden; men da hun 1838 overlader bygaard til Kr. Munck for 400,000 og Vindebygaard til Sønnen, er Arealet saa efter at have haft den i 7 gode Aar, solgte betydeligt indskrænket, at Hartkornet endelig Kr. Munck i 1920 Vindebygaard kun er 15 Td. til Proprietær og Ejendomshandler H. Niels Hansen forøgede Hartkornet til Skotte for 900,000 Kr. med en Udbe 17'/, Td. 1858 gik den over til Sønnen taling paa 500,000 og en Obligation Jes Peder Hansen, der ved en Række paa 100,000 efter forudstaaende P rio ri Køb og Sammenlægninger bragte den teter paa 400,000. op til 38 Td. Hartkorn; men da Ned Vindebygaard er nu paa 382 Td. Ld. gangstiden kom, kunde Peder Hansen — deraf ca. 60 i Købelev Sogn — ikke klare sig og 1888 blev Gaarden med godt 49 Td. Hartkorn. Ejendoms stillet til Tvangsauktion. Daværende skylden er 540,000, hvoraf de 340,600 21* 164 VIN D E R V S O G N cr Jordværdi, Besætningen bestaar af solgt til Niels Jessen for 13,000 Rigs ca. 100 Malkekoer, 50 Stk. Ungkvæg daler. Gaarden blev I den Jessenske 24 Heste og 60 Svin. Familie hele forrige Aarhundrede ud, men dens Tilliggende skrumpede efter- Sh'JERI.UND har tidligere været haanden saaledes ind, at den, da Kon Navnet paa en anden Oaard, som nti rad Munck Koefoed kobte den i 1905, er nedlagt. Den gamle Oaard af dette kun var paa 7'/? Td. Hartkorn. Koefoed Navn blev i Slutningen af 1700-Tallet nedbrud Gaarden og delte Jorden. 20 sammenkøbt og bygget af Kobmand Td. I.d. blev henlagt som Hovedparcel Christen Jensen, Nakskov, der kaldte under en nyopfort Gaard, noget blev den Sejerlund til Minde om. at han solgt og Resten indlagt under Koefoeds just havde vundet en af sine mange anden Gaard. som derefter fik Navnet Processer. De Seierlund. Op gamle Skode- rindelsen til og Pantcpro- dette sidste lokolier oply Seierlund er ser folgende: folgende: Jes Niels Hansen Nielsen kobte Smed i Vin 1772 en Gaard deby kobte i paaca. lOTdr. 1777 og 1780 Hartk., der bar to Gaardt! i Navnet Skov- Vindeby med ballegaard. tilammen 11 Han udvidede Tonder Hart SEJERLUND ved Kob Are korn. Efter alet, og det Niels Hansens Dod blev Gaardene i samme gjorde hans Son Hans Jessen, Aaret 1785 ved en Auktion solgt til saa Hartkornet blev forhojct til 14 daværende Forpagter paa Christiansdal Tonder. I Aaret 1902 solgte den da og Kobmand i Nakskov Christen Jen værende Ejer Jes Lauritz Jessen Gaar sen. Efter Udflytningen sammenkoble den, der da undertiden ogsaa kaldtes han en Del Smaagaarde, bl. a. Mølle- Havrevænget — til Forpagter Konrad gaard og dannene af dem Sejerlund, Munk Koefoed for 74,000 Kr. Ved hvis samlede Hartkorn blev ca. 25 Td. forskellige Sammenkøb og Salg har Christen Jensen dode 1819 og hans Koefoed derefter udvidet og afrundet Enke 1831. Sejerlund gik derefter over Gaardens Tilliggende, saa det nu er til Sonnesonnen Christen Jensen, og paa 200 Td. Ld. Han dar desuden ny- han solgte 1837 Gaarden til Peder opbygget Gaarden og sat den i ud Thorsen. der dode allerede Aaret efter. mærket Drift. Sejerlund blev saa 1838 ved Auktion Sejerlund har som nævnt 200 Td. Ld. FREDERIKSMINDE 165 med 2.1 Td. Hartkorn og 280,000 Kr. 290,000 Kr., hvoraf 185,000 er Jord Ejendomsskyld, hvoraf 174,350 Kr. er værdi. Besætningen hestaar af 45 M alke Jordværdi, besætningen hestaar af 60 koer, 20 Stk. Ungkvæg og 12 Heste. Malkekoer, 40 Stk. Ungkvæg, 12 Heste, 6 Plagge og ca. 100 Svin. 0 NSEVIG. Som By betragtet er Onsevig af ret FREDERIKSMINDE er i sin nuvæ ny Oprindelse, idet dens Udvikling kan rende Storrelse ikke nogen gammel fores tilbage til Anlæget af Skibsbroen (iaard. 1837 borlskodede Sognefoged og i Midten af forrige Aarhundrede, og Dannebrogsmand, senere Slænderdepu- efter at Skibsbroen nu er udvidet til teret Er. Jorgensen hvis Mindetavle Havn kan en fortsat Vækst ventes. En sidder i Vaabenhuset — Gaarden til sin Del af Husene ligger ved Havnen, men Son Jørgen Frc- de fleste lidt der deriksen. Hart fra ved Vejen kornet var da 11 gennem Vindeby Td.og Købesum - Skov, og de be men 5100 Rdl. tegnes ofte med Jorgen Erederik- dette Navn. Byen sen udvidede ved har et Menig forskellige Til- hedshus „Nebo", k(»b og Sammen hvor Præsten lægningsbevil prædiker hver- linger Gaarden, anden Sondag. saa den naaede FREDERIKSMINDE en Skole med et op til omtrent Klasseværelse og 26 Td. Hartkorn. I Aaret 1866 lod Bolig til en Lærer, en Kro med Kob- han tillæse en Deklaration, hvorved mandshandel og som nævnt Havnen, Gaarden fik Navnet „Erederiksminde“ . der har ca. 5 Fod Vand og er bygget 1886 mageskiftede Jorgen Frederiksen i Aarene 1918-21 med en Bekostning med Sonnen Chr. Oluf Frederiksen, af ca. 100,000 Kr.; den benyttes fo r saa denne fik Frederiksminde og Fade trinsvis som Fiskerihavn og er som ren Sonnens hidtilværende Gaard „Ege saadan bygget med store Tilskud fra lund" i Birket. Chr. Oluf Frederiksen Staten, Amtet og Kommunen. dode 1919 og Gaarden gaar nu over I den saakaldte Stenhojmark er del til Svigersønnen Proprietær Lojtnant eneste af Sognets tidligere meget talrige Perck - Nielsen, der foreløbig driver Ollidsbegravelser bevaret. Det er en den ved en Bestyrer. Jættestue med fritstaaende Slensider og Frederiksminde er paa 203 Td. Ld. Overligger. (deraf ca. 50 Td. i Ullerslev Sogn) og Af Gaarde paa over 50 Td. Ld. fin 25 Td. Hartkorn. Ejendomsskylden er des paa Onsevigs — eller Skovens -- 166 VINDEBY SOGN Omraade foruden Povlstrup, der om det er den 21. Februar 1653. da to tales nedenfor Vindeby Hedegaard med Bønder i Skredtorpe faar noget Kom 83 Td. Ld. 8 Td. Hartkorn, 11,000 Kr. tilbage, som var konfiskeret i Svend Ejendomsskyld, hvoraf 78,000 er Jord- borg paa Grund af Skipperens uheldige værdi. Optræden. Af Gaarde paa over 50 Td. Ld. har Byen foruden Birkemosegaard, der om POVLSTRUP er i sin nuværende tales nedenfor, paa 93 Størrelse af hel ny Oprindelse. 1839 Skredtorpegaard Td. Ld. med omtrent 13 Td. Hartkorn, købte Jørgen Friis Gaarden for 5000 143,000 Kr. Ejendomsskyld og 91,000 Rigsdaler, den havde da kun 9 Td. Hart Jordværdi, samt med korn. Han udvidede den til ll's T d . Kdemosegaard 88 Td. Ld., 12 Td. Hartkorn og 133,000 Hartkorn. Gaarden blev i Famlien Kr. Ejendomsskyld, hvoraf 85,450 Kr. til 1901 da Arvingerne solgte den til Forvalter Georg Carl Jessen af Hojby- er Jordværdi, gaard for 74,000 Kr. 1908 solgte Jes BIRKEMOSEGAARD var i 1848 kun sen til Mejeriejer Rasmussen, Ly. og Jens paa i r ? Td. Hartkorn. Hans Sorensen Peter Nielsen for 110,000 Kr. og i 1917 anede da Gaarden efter Faderen og solgte Rasmussen sin Halvdel til Niel bragte ved forskellige Tilkob Arealet sen for 96,000 Kr. op til 15 Td. Hartkorn. Kammerraad Povlstrup har nu 148 Td. Ld. med Hans Sorensen dode 1894 og Sviger 13’; Td, Hankom og 195,000 Kr. sønnen Carl Chr. Schousboe, Alleen Ejendomsskyld, hvoraf 125,000 er Jord- bjerg, anede da Gaarden. Han øgede vafrdi. Besætningen bestaar efter Op yderligere Hartkornet til 17'« Td. og givende af 50 Malkekoer, 20 Stk. Ung solgte 1913 Gaarden til Chr. Sebastian kvæg, 10 Heste, 2 Plagge og ca. 30 Borellal*for 172,192 Kr. Navnet Birke Svin. mose er meget gammelt, idet man i Takseringsskriftet fra 1682—85 finder SKREDrORPE. en af Markerne i Skredtorpe betegnet Navneendelsen — torpe betegner Byen Birkemosemark. som en Udflytterby fra Vindeby, men Birkemosegaard har 146 Td. Ld. med om Betydningen af Forledet Skred — 17' * Td. Hartkorn, 220,000 Kr. Ejen tor jeg ikke udtale mig. Byen har fort domsskyld og 141,000 Jordværdi. Besæt en ret ubemærket Tilværelse og fore ningen bestaar af 42 Malkekoer, 22 kommer kun en Gang i Kancellibrevene; Stk. Ungkvæg og 12 Heste. UTTBRSLEV SOON istorieskrivningen paa nævner enkelte af dem og endnu for H Lolland er ganske særligt knyttet et halvt Hundred Aar siden kunde man til l ’tterslev. Lollands to Lokalhisto paavise Stedet, hvor adskillige af dem rikere fra det 18. Aarhundrede var havde ligget. begge Præster i Utterslev, henlevede Utterslev Sogn skærer sig — som deres bedste Mandomsaar og drev deres omstaaende Generalstabskort viser historiske Sysler i Præstegaarden bag kileformigt ned mellem Vindeby og Kirken; Uden Povl Rogerts stille Sam Horslunde Sogne, der er dets Naboer lerflid havde vi været mange hojst værdi henholdsvis mod Vest og Øst; mod fulde Oplysninger om Fortiden fattigere, Nord grænser det til Smaalandshavet og uden Peter Rhodes Forfatterskab og og mod Syd til Løjtofte Sogn. Dets letlobende Fortællerevne var Sansen største Længde i Nord og Syd er godt for Hjemstedets Historie og Lysten til 7 km. det største Bredde i Øst—Vest at kende og bevare den ikke bleven 5 km. Sognet havde fra gammel Tid vakt saa tidlig og havde faaet saa gode Byerne Utterslev, Kastager, Bøjet, Lille Vækstbetingelser, som Tilfældet har Utterslev, Tjørneby og Bispeballe. Sidst været paa Lolland. Utterslev har Æren nævntes Jorder strakte sig over en af de to af Lokalhistorien saa fortjente Del af det nuværende Utterslev Mader Mænd. Deres Ben hviler paa et nu og over Wintersborgs nordlige Marker. ukendt Sted i Kirken, og Peter Rhodes Byen afbrændtes 1659 af Svenskerne Billede hænger der med Rette. Desværre og blev ikke senere genopbygget. idet savner man et tilsvarende af Povl Ro- Ejerinden af Wintersborg, Borcard Ruds gert, men hans Minde skal leve og Enke, Fru Helvig Rosenkrantz, fik hans Navn nævnes med Hæder ved Tilladelse til at lasgge dens Jorder Siden af Peter Rhodes. under Hovedgaarden. Bojets Jorder er Utterslev hed i gammel Tale- og Stave- formentlig i længst forsvundne Tider maade Otharslev og er afledet af det lagt under Utterslevgaard (Winthers oldnordiske Mandsnavn Ottar. En Høv borg); i flere Aarhundreder har det ding af dette Navn har for over Tusind kun været en Hussamling, der nu gaar Aar siden slaaet sig ned paa Egnen og i eet med Kastager. — Den tredie af taget Jorden i Eje for sig og sin Slægt, Sognets større Byer, Tjorneby, er først et Ejendoms- og Arveforhold der er indlemmet i Sognet i det 15. Aarhun udtrykt i Endelsen -lev. Sognet har drede. været rigt paa Oldtidsminder baade I Slutningen af det 18. Aarhundrede Langdysser, Runddysser og Gravhøje. hærgedes Utterslev Sogn paa det frygte De er næsten alle udslettede. Rhode ligste af den saakaldte Folkesyphilis. 22 Side 168 findes ikke 170 GENERALSTABSKORT FOLKE-SYPHILIS 171 benævnt saaledes fordi den ikke ud om Folkesyphilis ogsaa dens Hærgen i bredtes som Kønssygdom. Utterslev. Fra denne Kilde skal anføres F O L K E -S Y P H 1 L IS udbredtes ved følgende: almindeligt Samkvem, hovedsagelig gen 1797 blev de to Læger i Nakskov og nem fælles Brug af Spiseredskaber. Provincialmedikus i Maribo afkrævet en Naar man erindrer, at det den Gang Indberetning om Sygdommen. Læge var almindeligt overalt paa Landet, Langhorn i Nakskov, erklærede, at at Ølkanderne gik Bordet rundt fra Sygdommen havde grasseret i over 20 Mund til Mund, at alle stak til det Aar og at Smitten udbredtes ved samme Fad, og at Skeen og andre Tjenestefolk, som kom fra de tidligst Spiseredskaber aldrig blev vadsket, angrebne Byer: Utterslev, Kastager og men slikket og tørret paa Buksebagen Tjørneby og derfra forte den til og stukket op under Loftsbjælken Nabobyerne Nøbbølle, Svinsbjerg, Vin — saa forstaar man, hvor rige Mulig deby, Højsmarke og Vesterbo. I sin heder for Udbredelse en saa smittefarlig Indberetning oplyser Dr. Langhorn Sygdom havde. Og Sygdommen op- yderligere, at han aldrig har truffet traadte som Regel først i Mundhulen, der Sygdommen som egentlig Kønssygdom, fyldtes med store vædskende Blegner, men da den alligevel af Lægerne er hvis Giftstof med Ølkanden gik betegnet som venerisk Sygdom, er A l fra Mund til Mund eller gennem muen derover bleven saa undseelig, at det fælles Grødfad overfortes til Side- den betragter Sygdommen som van mændene. I den angrebne Mundhule ærende og dølger den. Videre beretter blev først Drøvlen bortædt af Syg Dr. Langhorn, at han og Dr. Carstensen dommen. som derefter gennemaad i 1783 blev beordret til at foretage en Ganen og gik op i Næsen, der ofte Undersøgelse i de den Gang angrebne blev fuldstændig bortædt. Det værste Byer: Ullerslev, Kastager og Tjørneby; af det hele var, at Bønderne ikke vilde de gik fra Hus til Hus og besigtigede under Lægebehandling; de betragtede hvert Menneske, men langt fra alle var Sygdommen som en Skam og skjulte at formaa til at lade sig kurere. 1788 den saa længe som muligt. Og da blev Dr. Langhorn og Dr. Wiwet beordret Autoriteterne beordrede Lægerne ud til paany at undersøge de tre nævnte for med Regeringens Paabud i Haanden Byer, men der kom da „over 100 Mand at tiltvinge sig Lejlighed til at under med store Pleilslar i Haanden og skum søge de mistænkelige og kurere paa mende af Vrede, truede os med at de øjensynlig angrebne, gjorde Bøn bruge Vold imod os“ . derne Opstand, samlede sig i store Dr. Hesse i Nakskov indberetter, at Flokke, bevæbnede med Plejler og naar Sygdommen optræder særlig ond Forke og truede med at slaa Lægerne artet, bortædes Ganen og Næsen med og deres Medhjælperne ihjel. Næsebenene, men ogsaa Panden og Professor Ehlers omtaler i sin Bog Tindingerne, saa man kan se Hjerne- 22* 172 U T T K R S L I: V SOCiN hinden ligge har, og desuden svinder luse Born været til Konfirm ation; for baade Syn oj* Hørelse, Andre syge Tiden har han en Konfirmand, der har faar store Saar paa Legemet, som mistet Næsen og noget af Hørelsen og ligner Spedalskhed og gor, at disse har en besværlig og uforstandig Udtale. ulykkelige Mennesker bliver Krøblinge, Som Svar paa disse Indberetninger hcnlæres og doer. Dr. Messe skriver udsendte Kancelliet en Skrivelse, hvori videre: Denne ulykkelige Sygdom for del pnalægges Præsterne baade fra planter sig fra Forældrene paa Rornenc Prædikestolen og i Samtaler at oplyse og derfor finder man nuomstunder saa Folk om, at Sygdommen ikke faas ved mange næselose Horn i Ullerslev Sogn. Løsagtighed, saa den Syge ikke behover Hvor kan det være anderledes, at denne at skamme sig over den og at det Sygdom mer og mer maa brede sig, baade er til de Sundes og de Syges naar man betragter en Række af 20 Tarv, at faa den bekæmpet, hvorfor Aar, da den har været gængse i Ullers man ikke bor stille sig modvillig og lev Sogn og de nær dertil grænsende opsætsig overfor Øvrighedens og Læger Sogne. Tjenestefolkene, som oftest er nes Anordninger til Sygdommens Be blevet smittet i deres Tjeneste, fører den kæmpelse. Fndvidere fik baade Præ med sig hen til et andet Sted, og hvor sterne, Øvrigheden og Jordegodsejerne er det muligt for dem, som bestandig Paalæg om selv at være til Stede ved skal sove, spise og drikke og omgaas Visitationerne for „med Mildhed og for slige Folk, at blive fri for Smitte. Jeg nuftige Grunde“ at faa Almuen over for min Part turde hverken spise eller bevist om Kurens Nødvendighed. — drikke med dem, og dog er de friske „Skulde dette ikke hjælpe, maa Stift nødsaget til at nyde Alterens Sacra amtmanden skaffe fornoden Magt tilveje mente tilfælles med de af Sygdommen til Beskyttelse for dem, som forretter angrebne Personer, hvilket jeg anser Visitationen.“ for meget farligt til Sygdommens videre Paa denne Vis lykkedes det efter- Udbredelse. baanden at overvinde M odvillien mod Baade Langhorn og Messe slutter at lade Sygdommen kom m e under Kur, deres Indberetning med at understrege og da der 1798 blev gjort A lvor af Nødvendigheden af, at der med Bistand Planen om Indrettelse af et Sygehus i af Øvrighed og Betjente foretages Visi Nakskov, fik man omsider Bugt med tationer med tvungen Kur, og at der den frygtelige Sot; man var ikke indrettes et Sygehus til at optage de kommet langt ind i det følgende Aar- stærkest angrebne. hundrede, for det lykkedes at standse Pastor Tidemand i Ullerslev, der Sygdommens videre Udbredelse. Og da ogsaa blev afkrævet en Udtalelse, erklæ de Næselose var uddøde, svandt M in rer, at i de 3—4 Aar, han har været det om den skrækkelig Sygdom hurtigt Præst i Ullerslev, har adskillige næse- hen. I. E (i AT E R N E 173 LEGATERNE er ikke faa, men som gennemlæse den lange Fundats en sædvanlig smaa. levende Forestilling om, hvor stor en I) Neanders Legat er del ældste, stiftetBegivenhed Oprettelsen af dette Legat 17HH af Marie Margrethe Ncandcr, Enke har været for Giverinden. og hvormegel efter Forpagter Seehuuscn paa Winters- den i vore Dages Penge saa beskedne horg. Fundatsen, der er dateret 1766, Sum betød i de Tider. Om Anbringel indledes af Giverindcn med, at hun i sen af Lcgatkapitalen hedder det i Fun den hellige Treenigheds Navn har datsen*. „Bemeldte 250 Rigsdaler bliver, „besluttet* til et ringe Vidne paa min saalænge Verden staar, indestaaende Taknemmclighed mod den barmhjertige med 1. Prioritets Rettighed i min af Gud for hans saa rige Velsignelser mig nu paaboende Ejendomsgaard her imod mig fra min Ungdom“ at give en i Utterslev og dens nu tilliggende Ejen lille Kapital til Ullerslev Sogn, „det dom 5 Td. Hartkorn til 4 pCt.“ Pengene Sted, hvor Guds l-'orsyn i Særdeleshed staar fremdeles i Gaardcn, den nuvæ har skænket mig sine Velsignelser i rende Gronnegaard. Om Anvendelsen saa overflodig Maade.“ Overflodigheden af Renterne, 10 Rdl. (15 Slettedaler), blev dog ikke overfort paa Legatet; thi bestemmmer Fundatsen, at Sogne det blev kun paa 200 Slettedaler, og præsten aarlig skal uddele til 8 Lemmer da en slet Daler kun var paa 4 Mark, i Utterslev Hospital (d. v. s. Fattighus) medens en Rigsdaler var paa 6, blev „5 Mark til hver, er 10 Slettedaler.“ Summen altsaa kun 133 Rigsdaler og Skoleholderen skulde dernæst have 2 2 Mark eller i vore Penge 266 Kr. 64 Slettedaler om Aaret; men som Veder Øre. Legatsummen skulde anbringes i lag herfor skulde han hver Onsdag Præstegaarden hvor den staar den samle de Fattige i Hospitalet, helst i et Dag i Dag — til 5 pCt. Af Renterne Kammer hvor der ligger en syg, og skulde de 6 Slettedaler uddeles til 6 fat „synge et Par korte, opbyggelige Salmer tige og gudfrygtige Enker og de 4 andre samt forelæse dem et Stykke af en god skulde anvendes til Indkob af Salmeboger Bog om et Menneskes Salighed i til fattige og flittige Skoleborn. Legatet Christo og Trost og Lidelse i Døden“ . skulde bestyres af Sognepræsten og Men det var ikke nok hermed; thi Pattigforstanderen; i sidstnævntes Sted skulde „bemeldte Skolemester hver er nu en af Sogneraadet udpeget. Legat- Søndag sammesteds besøge de Syge og renten uddeles nu dels til 6 fattige dem, som ikke kunne komme til Her Enker med 1 Kr. 33 Øre til hver, dels rens Hus, og sige dem noget af Præ i Form af Salmebøger til en eller to diken, som den Dag er holdt“ . Birthe Konfirmander om Aaret. Nielsdatter maa vel have haft en For 2) Birthe Nielsdatters og salig Peitcr modning om, at denne svimlende Sum Raahauges Legat er stiftet 1790 af først af 8 Mark om Aaret for at opbygge nævnte og er paa 250 Rigsdaler (alt Hospitalslemmerne lo Gange hver Uge saa 375 Slettedaler). Man faar ved at ikke vilde virke fristende paa en Skole 174 UTTESLEV SOGN holder, som fandt paa at sammenligne fremkommen ved, at Diderik Beck er Ulejligheden med Fortjenesten; thi hun idømt en M ulkt til de Fattiges Kasse. tilfojer, at dersom Skoleholderen ikke Han var Forpagter paa Wintersborg og kan paatage sig det, eller han viser sig viste sig efter Rhodes Optegnelser i forsømmelig, skal de to Slettedaler ud Kirkebogen som en krakilsk Herre, idet deles til to af de mest trængende uden han i Vrede over, at Rhode havde faaef for Hospitalet. Videre hedder det. at oprettet en Skole i Kastager, nægtede der for to andre Sleltedalere skal ind at udlevere ham 20 Læs Brænde, han købes Eksemplar, r af det nye Testa plejede at faa fra W intersborg i Stedet mente .som aarlig skal uddeles i Ullers for en Pengesum paa 12 Rigsdaler, som lev Sogn til de Forældre eller Hus Præstekaldet skulde have i Afgift at bonder, som holder deres Born og den nedlagte Bispeballe By. Rhode unge flittigt til Skole og Undervisning. klagede til Kancelliet, der resolverede, Udi hver Bog, indbunden i god stærk at Præsten skulde have de 12 Rigsdaler, wælsk Bind, skal. for den uddeles teg men at det ikke behovede at være i nes disse Ord: Birthe Nielsdatter, salig Form af Brænde. Peiter Raahauges Enkes Legatum“ . Den Den nævnte Diderik Beck har dog sidste Slettedaler af Renterne skulde senere vistnok af fri V illie givet en anvendes til Hospitalets Istandholdelse Gave til de fattige paa 266 Rigsdaler eller Forbedring. Legatet fordeles nu og 4 Skilling, som var indestaaende i med 8 Parter & 1 Kr. 66 Øre om Aaret, en Eiendom i Ullerslev. I en Skrivelse fortrinsvis til Beboere af Alderdoms fra Stiftsamtet af 7. Januar 1815 anføres hjemmet (Hospitalet) og 2 Parter (Skole- nemlig, at „efter Giverens Beslutning holderens Slettedaler) med 1 Kr. 33 Øre. skal Kapitalen af (Fattig) Kommissionen Den ene Slettedaler, der skulde anven modtages og anvendes paa bedste og des til Hospitalets Forbedring, gaar i hensigtsmæssige Maade saasom ved at Sognekassen med I Kr. 33 Øre. Til indsættes paa Rente eller som Hjælp Testamenter (nu Bibler fra Bibelsel- til Anskaffelse af et Fattighus til fri skabet, der koster 2 Kr. Stk.) anvendes Bolig for gamle skrøbelige, husvilde 2 Kr. 73 Øre aarlig. Det er smaa Fattiglemmer.“ Kapitalen er derfor sik Resultater af et oprindeligt forholdsvis kert anvendt paa Fattighuset. stort Legat. Et andet nu forsvundet Legat var 3) Diderik Becks Kapital, der i en Kirsten Dreyers Kapital paa 137 Rigs Obligation af 1793 benævnes „den bankdaler Solv. Hun var Enke efter idomte Mulkt, der tilhorer Sognets fat Husmand Hans Dreyer i Tjorneby og tige“ var oprindelig paa 400 Rigsdaler, begærede og fik 1821 en passende i 1844 paa 200 Rigsbankdaler Sedler Understøttelse af Fattigvæsnet mod at og 200 Rigsbankdaler Solv og nu paa dette fik hendes Ejendom. Hendes Begæ 400 Kr. Renterne gaar nu i Sogne ring blev opfyldt. Huset indbragte ved kassen. Det ser ud til, at Kapitalen er Salget 137 Rigsdaler, der som rente STATISTIK 175 bærende Kapital tilskreves Fattigkassen. kom. 1770 havde Sognet foruden 2 Senere maa Kapitalen være brugt; men Herregaarde. 58 Bondergaardc og 68 Schack nævner den endnu 1844 i sine Huse. 1833 var der 54 Bondergaardc, Fundatssamlinger. 79 Huse med Jord (Husmandsbrug) og 4) Anders Petersens Legat stiftet 40 Huse uden Jord. 1921 var det sam 1862 er paa 200 Rigsdaler, hvis Renter lede Antal Ejendomme i Kommunen tilfalder værdige trængende udenfor 285. Af disse var 2 Herregaarde paa Fattigvæsnet. Bestyres af Sogneraadet. over 200 Td. Ld., 3 Proprietærgaarde 5) Sognepræst H. A. Jespersens paa mellem 100 og 200 Td. Ld., 16 Legat stiftet 1880 med en Kapital paa Bondergaarde paa mellem 50 og 100 1000 Kr. og forøget 1898 med et T il Td. Ld. og 31 paa mellem 20 og 50 Td. lægslegat paa 500 Kr. Renterne uddeles 26 Parcelsteder paa mellem 10 og 20 til værdige trængende udenfor Fattig Td. Ld.', 47 Husmandssteder paa mellem væsnet. Bestyres af Sogneraadet. 1 og 10 Td. Ld. og 162 jordløse Huse. 6) Jorgen Larsen Sloth og Hustrus I 1770 var I ndbyggger-Antallet ca. 700, Legat, stiftet 1890, er paa 400 Kr. Ren i 1801 var det 749, I 1840 var det terne anvendes til Beklædning af fattige steget til 885, i 1880 til 971, i 1901 til Konfirmander. Bestyres af Sognepræsten 1062 og i 1921 var det naaet til 1202. og en af Sogneraadet udpeget. 7) U giff Inger Margrethe Hansens Kommunens financielle Stilling i de Legat stiftet 1905, er paa 400 Kr., hvis senere Aar fremgaar af nedenstaaendc Renter tilfalder enligtstillede og værdig Skema. Stigningen i Formue og Gæld trængende Kvinder udenfor Fattigvæsnet. hidrører fra, at der mellem de to forst Bestyres af Sogneraadet. anførte Perioder er tegnet for ca. 80,000 Kr. Aktier i Nakskov-Kragenæs STATISTIKEN viser følgende Tal: Banen og mellem anden og tredie er Sognets samlede Areal er 4100Td. Ld- der opfort en ny Skole. Formuestig (deraf 135 Skov) med 48£ Td. Hart* ningen i 1919—20 hidrører fra en Om- — ...... ------1909-10 1913-14 1916-17 1919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 3,382,700 3,382,700 4,691,500 6^44,500 F orm u e...... 37,298 121,955 156,994 278,859 G æ ld ...... 10,964 91,750 118,556 112,829 Ligning paa fast E je n d o m ...... 9,466 14,615 22,671 25,872 . „ * Formue og Lejlighed. 3,385 4,487 6,156 27,033 Samlet Skattebelob pr. Td. Hartkorn . 27 39 59 109 „ . . Indbygger . . . 12 16 23 43 Hartkorns-Skattenummer...... Nr. 8 Nr. 25 Nr. 34 Nr. 43 Indbygger-Sknttenummer...... Nr. 12 Nr. 44 Nr. 49 Nr. 53 é 176 UTTERSLKV SOGN vurdering af Kommunens Ejendomme. deringen af 1660 hedder det: „Den lille De lo Poster Harikomsskaucnummcr Skovsmaal i Utterslcv Marre er ganske og Indbyggcrskaltcnummer fremkommer afhugget i Svenskens T id “ . paa den Maade, at man opforer Amtets Kjeldslykke, der ogsaa horte under samtlige 68 Landkommuner i Nummer det gamle Utterslcv Byomraade, har faact orden i to Rækker saaicdcs, at man i sit Navn af Mandsnavnet Kjeld (Kjetil) og den ene Række sætter den Kommune, Lykke, der betyder et indhegnet eller ind der har lavets Skat i Forhold til Hari- gærdet Areal. I 1169 betegnes Kjelds kornsmængden, som Nr. I, og den, lykke som en „Ager“ , der tilhørte Kirken. der har forholdsvis hojst Skat, som Den i 1660 foretagne Taksering af Nr. 68. I den anden Række opfores Svenskekrigens Skader viser, at Utler- Kommunerne paa tilsvarende Maade i slcv har lidt meget. Næsten alle Gaar- Nummerorden efter Forholdet mellem denc betegnes som „ru in e n t“ eller Skattens Storrelse og Indhyggcrtallct. „meget brostfældig“, og de triste og meget talende O rd: „fandtes intet K orn“ UTTERSLEV. gaar igen atter og atter; kun et Sted hed- Det gamle Uttcrslcvs Byomraade derdel: „Fandtes Rug 2 Traver, Æ rter 7* spændte over hele den midterste Del Læs“ . Endnu i 1671 opfores i en Jorde af Sognet. Mod Syd gik det ned til bog I Ejendonisgaard og 3 Fæstegaardc Lille Ullerslev og Hovgaard; mod Nord som ode og kun Præstegaardcn og gik det op over Utterslcvsgaards (Win endnu en Gaard faar Karakteren: „ved thersborgs) Jorder til Bispeballc og Magt“ . Som det gik i Utterslcv, gik senere over dennes i Herregaardcn ind det ogsaa i Sognets andre Byer. Det lemmede Marker til [Ullerslev Mader, der Smæk, Svenskekrigen gav, sved i halv var fælles Græsning for Ullerslev og andet Hundred Aar. — Sognepræsten Kastager. Made er gammeldansk Beteg Joachim Suhr giver i en Indberetning nelse for en lav Eng ved Stranden, og af 1756 den i saa Henseende meget Ullerslev Mader var da ogsaa jævnlig betegnende Oplysning: „Beboede Gaarde ovcrsvomniet og henlaa som en saa- (i Sognet) er hensmuldrede fra 86 til 53“ . kaldt Salteng af ret ringe Værd som Utterslcv og Kastager Byjorder var Græsning. Ved Begyndelsen af forrige fra Tidernes Morgen indtil 1776 noget Aarhundrcdc fik man omsider opfort et sammenblandede. Sidstnævnte Aar mindre Dige, der blev betydelig for skriver Rhodc nemlig følgende i Kirke højet efter Stormfloden 1872 og yder bogen : ligere forhøjet og udbedret 1918 efter „I November og December Maancd Dannelsen af Utterslev-Mader og Tjor- fragik (efter Landinspektør Berners Op- neby Digelag, som (Ik et betydeligt maaling) de i Kastager: i Birkem ose Statstilskud til Arbejdets Fuldførelse. mark 69 Tdr. 74/h Skp. Land, i Galle- En Det af Måderne har tidligere været mark 42 Tdr. 47/* Skp. Land, i Lille bevokset med Skov-, thi i Skadesvur mark 16 Td. 34/h Skp., i Lundemark UTTERSLEV 177 32 Td. 4 Skp. Land, i Østermark 79 sætning paa ca. 2 M ili. K ilo og af Td., hvorimod de fik af Uttcrsloverne kommunale Bygninger en Distriksjorde- Jord paa Heden Vesten, Norden og moderbolig, nyopført 1920, et Sprøjtehus, Østen M ollcn.“ I Forbindelse med dette et Fattighus og 2 Skoler. Mageskifte maa følgende Antegnelser Den oprindelige Skole laa i Utterslev ses Aarct 1779 „En Græsning af 40 By lige overfor Kirken, Bygningerne T d r. Ld. indgrov sig Utterslovniændene eksisterer tildels endnu og bebos af udi Birkemose Mark“ og 1780: „Udi Graveren. Skolejorden, der siden Ud Juli Mnaned blev af Galle- og Øster skiftningen laa lige op ad Skolen, er marken indhegnet til en Græsning 121 nu bebygget med Villaer og Huse. 1847 Td. Land", og endelig 1781: „I April blev Skolen flyttet ud paa Ørnckuldsvej blev indgroftet og indhegnet en stor midt mellem Utterslev og Tjorneby og Græsning nær ved Præstcgaarden af fungerede som Encskolc indtil 1901, Øster- og Galle-Mark omtrent 100 Td. da Børneantallet var blevet for stort og Land.“ l)et er som man ser meget der derfor opfortes en ny Skole i betydelige Arealer, der er lagt ud med Utterslev By. De har hver især et Græs. især naar man regner med de Klasseværelse og Bolig til Læreren og vidtstrakte Overdrev, der henlaa i Utters benævnes den nordre og den søndre lev Mader og den store Kastager Heed, Skole. hvor ogsaa Utterslev Bonderne havde Fattighuset har tidligere været et Græsningsret. Men allerede en halv Hospital, d. v. s. en Stiftelse for fattige, Snes Aar efter blev der heldigvis vendt opretholdt ved frivillige Gaver. Oprin op og ned paa det hele ved Udskift delig er det vist oprettet af Sogne ningen. Herom noterer Rhodc 1791 i præsterne med Hjælp fra Godserne og Kirkebogen: „I dette Aar blev Utterslev Bondetne, men naar det er sket vides By uskiftet af Fællesskabet. Præstc ikke. Hoffmann skriver i sin Fundats- gaarden skulde have her ved Gaarden samling 1760, at der er et Fattighus 52 Tdr. Land. T il Hospitalet blev efter paa 8 Spændcrum, pien gammelt og min Begæring lagt ' « Skp, Land til forfaldent, som er bleven holdt vedlige Have, som jeg lod indgrofte med af de fattiges Kasse, hvad Regnskabs videre.“ bogerne udviser. „Hvo der har oprettet I Utterslev By ligger Kirken og Præste- Huset vides ikke“ . „Huset, som det nu gaarden, der senere skal omtales. End er, skal for 30 Aar siden (altsaa 1730) videre skal her nævnes: Jernbane af nyt være opbygt af Magister Peder stationen, der har faaet Navn efter Suhr, som gav Tomtet og Sognemænd Kastager af Hensyn til mulige Forveks Sten og Tag“. Denne Oplysning er linger med andre Utterslev'er. Et privat ikke rigtig eller i al Fald i Strid med Forsamlingshus, et Andelsmejeri der Rhodes Angivelse: thi han har 1772 er opført 1896, har halvandet Hundred skrevet følgende i Kirkebogen: „Dette Andelshavere og en aarlig Mælkeom-- Aar lod jeg gøre en Trætavle og anslog 23 178 UTTERSLEV SOGN den paa Hospitalet; derpaa skrev jeg: i Utterslev paa 58*'-j Td. Ld. med 9Td. Erindre de fattige.“ (Derefter folger et Hartkorn, 86,000 Kr, Ejendomsskyld og Stykke paa Latin, som oversat lyder 64.000 Kr. Jordværdi. Rynkebjerggaard saaledes: Dette Hus, som den Gang med 55 Td. Ld., 7' j Td. Hartkorn, næsten var odelagt paa Grund af Ælde 82.000 Kr. Ejendomsskyld og 56,000 Kr. opbyggede Stedets Præst P. Rogert til Jordværdi. et Hospital i Aaret 1744 ved Sogne beboernes og andres Midler. Til Minde KIRKEN er opfort af rode Munke om disses og ikke mindst dette Steds sten, der her som de fleste andre hæderværdige Patron ud af Familien Steder nu er overhvidtede. Den bestaar Winterfeld, har vi 1772 ophængt denne af Kor, Skib, Taarn, Vaabenhus og en Tavle. Sammen med vort Sogn har vi, halvrund Apsis. Det hele hviler paa P. Rhode, Omsorg for de fattige, at de utilhugne Kampsten, der for Apsis kan nyde godt af dette Tilflugtssted. Vedkommende for en halv Snes Aar Give Gud Efterkommerne en vedhol siden er overstobt med en hæslig, bred dende Kærlighed overfor dem. der Cementkant, som skulde forhindre bebor disse gæstmilde Kamre). “Jeg nogle halvforvitrede Grundsten i at lod og gore en jærnbeslagen Blok til skride ud. Baade Skib og K or bærer at samle Almisse i ved Huset.“ Baade lydelig Spor af de rige og smukke Tavle og Blok er forlængst borte. Murforziringer, der oprindelig har smyk Huset er i sin nuværende Skikkelse ket Kirken i Form af et bredt Gesims- opfort omkring Midten af forrige Aar- baand med skraa og vertikale Tandsnit, hundrede. Halvdelen er nu indrettet Saavel Taarnet som Vaabenhuset er i som Alderdomshjem og huser for Gavlene prydet med smukke Blendinger. Tiden 5 gamle. Den anden Halvdel er 1 Skib og Apsis ses endnu Rester af Fattighus, men staar som Regel tomt. de gamle, rundbuede Vinduer og paa Paa Utterslev Byomraade ligger Gaar- Skibets Nordside Buen over den for dene Wintersborg, Sofiendal og Kjelds- længst tilmurede Kvindeindgang. Den lykkegaard, der senere skal omtales, gamle Præsteindgang i Korets Sydside samt følgende Gaarde mellem 50 og benyttes fremdeles. I Skibets Sydmur er 100 Td. Ld.: Grønnegaard med 78 Td. paa Menighedens Foranledning indsat Ld., 10vi Td. Hartkorn og 108,000 Kr. en Marmortavle over Hans Anker Jes Ejendomsskyld, hvoraf de 85,000 er persen, der døde 1885 efter at have Jordværdi, Utterslevgaard med 70 Td. været Sognepræst i Utterslev i 46Vs Ld., 10' s Td. Hartkorn og 107,000 Kr. Aar. Taarnet er forsynet med svære Ejendomsskyld, hvoraf 75,000 Kr. er Støttepiller og har i Vestgavlen et stort Jordværdi. En navnløs Gaard i Utters rundbuet Vindu i en spidsbuet Niche, lev Mader paa 59 Td. Ld., 6 Td. Hart der formodentlig en Gang har været korn, 85,000 Kr. Ejendomsskyld og Indgangsportal. Taarnet er øverst oppe 63,000 Kr. Jordværdi. En navnløs Gaard forsynet med en Mængde firkantede UTTERSLEV KIRKE 179 H uller; et gammelt Sagn vil vide, at Klokke kommen fra Solagcr i Torne disse Huller er Skydeskaar Ira Lybek Herred i Skaane til Otterslef Kirke.“ kernes og Svenskekrigens Dage. Slet Indgangen til Kirken er gennem saa romantiske er de nu ikke; de er i Vaabenhusct, der dækker den jævne længst forsvunden Tid blevet dannet til Portal over den oprindelige Mands Indsætning af Stilladsbjælker, naar indgang. Skibet og Koret har fladt Taarnet skulde repareres. Loft. Apsis derimod en halvrund Hvæl Opgangen til Taarnet er i en af Mur ving. Taarnrummet er forsynet med pillerne; den bar baaret Aarstallet 1714, Krydshvælving og har oprindelig haft en men nu er kun 4-Tallet tilbage. I Taar mægtig Spidsbue ind til Skibet, saa net hænger to Klokker. Den store begge Rum omtrent gik ud i et. Senere bærer paa Plattysk en Indskrift svarende til den. som findes paa Klokkerne i Vindeby og Herredskirke og som beretter, at Klokkerne paa det hele Sogne folks Befaling er stobt hos Bennich i Liiheck 1581. Den bærer des uden Navnene paa Eje ren af Otterslevgaard Knud Rud til Vedby- gaard, Sognepræsten Knud Christensen, Kir keværgerne Petter Skif UTTERSLEV KIRKE fer, Laurids Hansen og Henrik Skonning. — Paa den lille Klokke er der i Spidsbuen opfort en mindre findes under en latinsk Indskrift, der Rundbue, og i denne er Orglet anbragt, giver Gud alene Æren, Ordene: „Her hvorved Taarnrummet er blevet omtrent Per Espe thil Solagre-Rebbinge Anno helt skilt fra Kirken, saa dets Stoleræk 1574“ . Om Oprindelsen til denne Klokke ker er uanvendelige som Tilhorerpladser oplyser Povl Rogert i sine Optegnelser under Prædiken. I Taarnrummet hænger over Kirkeklokkeindskrifter: „Anno 1601 som Rester af et Alter fra den katolske blev ved en kongelig Befaling de Klokker, Tid 5 stærkt medtagne Billedtavler med som eragtedes at være til Overflod i Henvisning til Kapitler af den hellige Landsbykirkerne borttagne og givne til Skrift, men uden noget som helst andre Kirker, som dem behovede. Og kunstnerisk Værd, ved saadan Lejlighed er og denne Paa Skibets nordre Væg hænger et 23* 180 UTTERSLEV SOGN Epitafium over Peter Rhode. I Midten benyttet; men „forleden Søndag maatte et Brystbillede, der viser Rhode i Ornat han fornemne, hvorledes Friherre von med hvid pudret Paryk. Udenom Por Winterfeld uden nogen Aarsag har ladet trættet et Marmorfelt med latinsk Ind tilnagle samme Stolestader“ og dermed skrift, der i Oversættelse lyder: Peter forment Hartman Adgang til dem. Han Rhode født i Kolding 1734, Præst i beder nu om, at Kongen vil forskaffe Stepping 1660, i Halsted 1764, i Uller ham samme Ret, som er tillagt Kon slev 1767, gift med Johanne Dorthea gens andre Sædegaarde, nemlig at have Kaalund. Død 19. September 1793*). „det nærmeste Stolestade næst hos Derefter paa dansk Salmelinierne: „Intet Patronen“, en Ret, der er yderligere giver Hjertet Fode, intet giver Liv og indlysende derved, at Hovgaard med Fred uden det, at Jesus dode og hans sine 260 Tonder Hartkorn betaler de Kors og blodig Sved.“ højeste Tiender til Kirken. Det overste Stolesæde paa Mands Kancelliet lader Klagen gaa til Baron siden bærer paa Forstykkerne Navnene: Winterfelds Erklæring, og han svarer „De Ruder“ og „Pappenheim“, og paa under 8. Maj 1690, at naar han har Kvindesiden: „Gyllenstjerner og „Rosen ladet Stoledørene tilnagle, er det fordi kranser.“ Disse Stole har altsaa været Hartman adskillige Gange har tilføjet forbeholdt Otterslevgaards adelige Besid ham „Viderværdigheder og Fortræde dere. Det næste Stolestade var forbe ligheder“ , dels ved at henholde sig til holdt Hovgaards Besiddere, men herom Lollands Landsting i Stedet for Winters opstod der 1690 en bitter Strid, der borg Birk, dels ved at unddrage W inter blev indanket til Kancelliets Afgørelse. felds Præster det nødtørftige Brændsel. Forpagter B. Hartman paa „kgl. Maje Kancelliet behandlede Sagen i et stæts Sædegaard, Hauffgaard“ , indgiver Mode den 13. Maj og gav Hartman 13. April 1690 en Klage til Kancelliet, Ret. Ved et Kongebrev af samme hvori han anfører, at Enkedronning Dato blev det paalagt W interfeld at Sofie „havde gjort den Forandring og aabne Stoledorene for Hartman. W in for Vejens Kortheds Skyld forordnet“, terfeld faar dog Sagen genoptaget og at Hovgaards Beboere skulde søge Amtmand Reichou faar O rdre til at Horslunde Kirke, men at Gaarden 1685 undersøge den, men det ses ikke af atter blev lagt under Ullerslev og at Rigsarkivets Dokumenter i Sagen, at Friherre von Vinterfeldt, som er Kirkens der er sket nogen Forandring ved den Patron, da selv havde forordnet, at trufne Afgørelse. At en forholdsvis saa Hovgaard skulde have et Stade paa ubetydelig Affære var nok til gentagne Kvindesiden og et paa Mandssiden Gange at sætte Amtmand og Kancelli i næst efter den friherrelige Families. Bevægelse viser, hvor stor Rolle den Disse to Stader havde Hartman hidtil honnette Ambition spillede i de Dage, selv i Guds Hus, skønt Ydmygheden *) Denne Daio er urigtig, idet Kirkebogen jo bestandig førtes i Munden, naar Talen viser, at Rhode dode 19. August. var om religiøse Emner. UTTERSLEV KIRKE 181 Altertavlen har en svær Ramme af 1616 afsat fra sit Embede paa Grund udskaaret Egetræ og bærer foroven af calvinistiske Yttringer. og hans Efter Rudernes og Pappenheimernes Vaaben følger i Embedet Hans Mikkelsen var samt Navnene Hillarius Rudt og Mar derfor yderst paapasselig paa dette Felt. grethe Pappenheim og Aarstallet 1618. Den 12. Juni 1629 kom han under Tavlens oprindelige Midterparti er for Visitationen af de lollandske Kirker, længst borte og nu erstattet med et som jo den Gang horte under Fyns Kristus-Maleri af Dorph. Paa Bagsiden Bispestol, til Utterslev og blev da meget af Tavlen har Peder Rhode 1774 op forfærdet ved at se, hvad Borchard tegnet nogle Salmevers. Rud her havde tilladt sig. Prædikestolen er et ret smukt Billed Det oprindelige Midterparti paa skærerarbejde med Fremstilling af de Eiler Ruds og Margrethe Pappenheims 4 Evangelister. Den er 1628 skænket Altertavle, som bestod af et Krucifiks, af Borchard Rud og Helvig Rosen var udtaget og erstattet med en smukt krans. Deres Navne og Aarstallet har udskaaret Tavle, hvorpaa de 10 Bud oprindelig staaet paa Prædikestolen og var opfort, men — O Rædsel i den stod der endnu 1756; thi Sognepræsten Rækkefølge, som Calvinisterne brugte. Joachim Suhr nævner det i sin Ind Under de 10 Bud stod: „Anno 1628 beretning om Kirken. Prædikestolen haffver E. og W. Mand Borchafd Rud havde tidligere sin Plads i nordre Side oc Frue Helvig Rosenkrants giffvet af Korbuen, men Peder Rhode flyttede denne Taffle til Ottersleff Kirke, Gud den ifølge hans egen Optegnelse i Kirke til Ære. Mennisken til Lærdom oc bogen hen til dens nuværende Plads i Kiercken til Zir“. Endvidere havde Skibet nordøstlige Hjørne, saaledes at Borchard Rud opstillet en ny, smuk Adgangen til den blev gennem Kor- Prædikestol i Korbuen, men paa Bag muren. Det er mulig, man derved har siden, der vendte ind mod Koret, havde dækket Indskriften, som sikkert har han ladet male en Del Skriftsteder om staaet paa Bagsiden sammen med en den hellige Nadver i nøje Traad med Del Skriftsteder, der, skønt ikke mere Calvinismens Lære. Det var i Sandhed eksisterende, dog fortjener at omtales. oprørende. Den forfærdede Bisp tog De gav nemlig Anledning til, at Borchard straks til Utterslevgaard for at tale med Rud kun fik Utak og Fortrædeligheder den formastelige, men Borchard Rud for sin Gave, idet han blev anklaget var ikke hjemme. Efter at Bispen paa sin for gennem de malede Skriftsteder at Visitatsrejse var naaet til Maribo, skrev ville udbrede Calvinismens falske Lære. han 18. Juni herfra et Brev, som han Under Frederik ll’s og Christian IV's lod Provsten i Nørreherred, Johannes Regering var man ivrig paa Færde Erichsen Bang i Sandby, højtidelig over overfor alle Forsøg paa Indsmugling række Borchard Rud i Lensmanden af calvinske Læresætninger. Odense- Lauritz Grubbes Residens paa Halsted biskopen Hans Knudsen Vejle blev Kloster, hvor ogsaa Sognepræsten i 182 UTTERSLEV SOGN Halsled havde givet Mode som Vidne. Rud samme Dag havde kaldt ham til sig I dette Brev, der ligesom de følgende og erklæret, at han baade med Tavlen, findes i Rigsarkivet, fortæller Biskoppen Prædikestolen og det ovrige, han har først, hvad han har at anke over og bekostet, kun har villlet gøre Gud til formaner derefter venligt Borchard Rud Ære og Kirken til bedste og ingenlunde til at aflade med sligt, idet han kun vil dermed villet gøre noget, som kunde faa Fortræd af saaledes at forandre være imod Gud og Hans Maj., og han den i Riget vedtagne Religion. Bispen vil derfor følge Bispens gode Raad saa minder ham, at det er gamle teologiske ledes, at Budenes Rækkefølge paa Tav Stridspunkter, han her har taget frem, len ændres og de paa Prædikestolen og at det vil vække stor Forargelse og malede Skriftsteder udslettes. Endvidere Forstyrrelse ikke alene i Ullerslev Sogn, var han villig til igen at opsætte det men over det ganske Land, hvorfor han fjernede Krucifiks paa sin Plads. indstændig beder ham om at ændre Biskoppen maa i Forvejen have ind det. Sluttelig minder Hans Mikkelsen berettet Sagen til Enkedronning Sofie, om, at han ifølge den Ed, han „haver der havde Lolland-Falster i Livgeding svoret Hans Maj. paa Ordinansen“ er (Enkesæde) og boede paa N ykø nodt til her at skride ind, hvorfor han bing Slot; thi der foreligger et Brev heder Borchard Rud ikke at tage ham fra Bispen til Enkedronningens Rente- dette ilde op, men gennem Provsten mester, Johannes Oberbergh, hvori give ham et venligt Gensvar. Hans Mikkelsen meddeler, at han efter Borchard Rud tog' dog hverken Dronningens Befaling har været i Uller Hensyn til Formaningen eller Venlig slev Kirke for at se om Borchard Rud heden, men stillede sig overlegen og havde opfyldt det Løfte, han gennem afvisende. Thi i et Brev af 22. Juni Provsten havde givet om at fjerne de 1629 meddeler Provsten sin Foresatte, paaklagede Punkter. Besøget har været at Borchard Rud ved Overrækkelsen Bispen en stor Skuffelse; thi i Brevet, Dagen i Forvejen havde svaret til der er dateret Sandby den 9. Juli 1629, .Skrivelsen saaledes, „at han vidste intet skriver han, at han ikke har fundet med den Tavle og Maling udi Otterslov noget ændret og „meget mindre noget Kircke at have gjort imod Gud eller at være afskaffet“ ; kun paa Tavlen med Hans Maj., men hvem der vil have Budordene er udslettet: „For det første“ , ham noget derom til at tale, det kan „For det andet“, „For det tredie“ osv., ske for Hans Maj. Saa vil han svare hvilket intet som helst betyder eftersom dennem“ . Borchard Rud henviser alt- Budenes Række er uforandret. Bispen saa overlegen Bispen til at indklage sluttede dog Brevet med en Tilføjelse ham for Kongen. Det var at spille om, at baade Provsten og Sognepræsten højt Spil, og han fortrød det da ogsaa for ham har udtalt, at det er Borchard umiddelbart efter; thi i et nyt Brev af Ruds Mening at udslette Skriftstederne 23. Juni meddeler Provsten, at Borchard fra Prædikestolen og lade Krucifikset UTTERSLEV KIRKE 183 bringe tilbage til Kirken. - Allerede Sørensen i Horslunde og Sognepræsterne Dagen efter, den 10. Juli. svarer Anders Madsen i Vindeby og Truels Rentemesteren, at Dronningen har Nielsen i Uttcrslev fik O rdre til at resolveret, at man kan se Tiden mode i Kirken den 10. April og affatte lidt an, og hvis Borchard Rud saa ikke Beretning om Tavlen og Prædikestolen. har foretaget de lovede Forandringer, De modte nævnte Dag og opskrev alt, skal Bispen indberette det til „rette hvad der var malet paa Tavlen og Vedkommende“ , d. v. s. Kongen. Prædikestolen og erklærede sluttelig Det viser sig, at Borchard Rud ikke med Navns Underskrift, at mere fandtes har benyttet den givne Frist til at gore der ikke i Kirken Borchard Rud ved sin Forseelee god igen, og at Bispen rørende. De to Lensmænd bevidnede, derfor har indberettet Sagen til Kongen. at de ligeledes havde været i Kirken Den 18. Januar 1630 faar nemlig Lens- nævnte Dag og indsendte det hele til mændene Palle Rosenkrantz paa Aal- Kancelliet. holm og Lauritz Grubbe paa Halstcd Borchard Rud vidste nu, hvad der kongeligt Brev, hvori det hedder: For ventede ham. En halv Snes Aar i F o r Os er indberettet, at Borchard Rud vejen var, som før nævnt, Bispen Hans til Sæbygaard „skal have ladet opsætte Knudsen fradømt sit Embede for en i hans Sognekirke nogle Tavler og langt mindre Forseelse I samme Ret Ord, som ikke skal overensstemme ning, og det var endnu heller ikke med Religionen, som her i Landet gaaet af Glemme, at den højt fo r prædikes og Gud være lovet antagen tjente Professor Niels Hemmingsen er“ . Og „befaler Vi derfor, med det i Slutningen af det foregaaende Aar- allerførste, did begiven Eder“ og flittig hundrede mistede baade Gods og undersøge Sagen og Erklæring derom Embede og vansmægtede i Fængsel „i Vort Kancelli indskikke“. for nogle calvinske Læresætningers Endnu inden der forelaa Indberet Skyld. Med disse Eksempler for Øje ning fra de to Lensmænd, der ikke gav Borchard Rud omsider efter og synes at have forhastet sig, udgaar der opfyldte sit tidligere givne Lofte om at under 30. Marts 1630 kongelig Stævning fjerne Skriftstederne af Prædikestolen, til Borchard Rud om at møde for ændre Budenes Rækkefølge paa Tavlen herredagen i København den 24. Maj og indsætte Krucifikset paa sin tidligere for at staa til Rette efterdi, han med de Plads. Der foreligger ingen skriftlig omtalte Tavler og Ord højligen skal Oplysning om, at dette er sket; men have forset sig, og skal han derfor alene den Omstændighed, at Sagen „lide og undgælde“, hvis Lov og Ret slet ikke kom for paa Herredagen, der gaar ham imod. saaledes ikke fældede nogen Dom, er Nu trak det altsaa for A lvor sammen Bevis nok. Kun Borchard Ruds og om Borchard Rud, og nu fik ogsaa Helvig Rosenkrants Navne blev staaende de to Lensmænd travlt. Provsten Anders paa Prædikestolen, og Tavlen blev efter 184 UTTERSLEV SOGN den paabudte Forandring ophaengt et Paa Alteret staar to Messingstager Sted i Kirken. Den fandtes der endnu uden Inskription; det sidste gælder 1756, idet Sognepræst Suhr omtaler ogsaa Messinglysekronen i Skibet. Kir den i sin Indberretning nævnte Aar. ken har to Sæt hellige Kar. Den store Senere er den forsvundet. Hvor naar Kalk med Kande og Disk samt en vides ikke. Æske til Brødet er skænket af Baroniet De mange Fortrædeligheder var ikke Winthersborgs forste Indehavere, Baron i Stand til at berove Borchard Rud og Baronesse Winterfeld. Alle Gen Interessen for Utterslev Kirke. Han standene er af forgyldt Solv og bærer ofrede stadig meget paa dens Forskøn Aarstallet 1676. Kalken, der er rigt orna nelse og Rhode berommer ham i sin menteret, har paa Foden Navnene: Bog med følgende Ord: „Aldrig har siden Helmut Otto Baron von Winterfeld. hans Tid Kirkerne været til Fornøden Hellena Juliane Baronesse von Ulfspar- hed istandsatte. Maleren fortjente med ren, samt det Winterfeldske Vaaben. Forgyldning i Utterslev Kirke Aar 1639 Den mindre Kalk bærer paa Randen fire Hundrede Krone-Dalere, saaledes Navnene: Niels Nielsen, Kirsten Peders- prydede han“ . Hans Enke fulgte troligt datter 1646 og derunder et Par Bomær i hans Fodspor; thi Rhode siger om ker. Den tilhørende Disk har paa Over hende: „Sin Kirke i Utterslev sparede siden Bogstaverne J. M. S. F. O. M. hun ingen Bekostning paa at holde og to Vaabenskjolde og derunder Ordene: prydet til Guds Ære“ . De første Winter- „Til Guds Ære“. Paa Undersiden staar: feld'er paa det nyoprettede Baroni „Gud lad mig glemme al Genvordighed Wintersborg ofrede efter Rhodes Op Anno 1674“ . For en Del Aar siden tegnelser ogsaa en Del paa Kirken, tilegnede Hardenberg sig denne Kalk men siden gik det nedad Bakke og og gav en mindre Berettelseskalk i 1790 skriver Rhode med Bitterhed i Stedet. Menighedsraadet har senere Kirkebogen, at han har ofret meget protesteret herimod og forlangt og faaet paa Kirkens Prydelse; „thi den trængte Kalken tilbage. til Pynt højligen. Dens Ejere til og Et Par Gravsten, der tidligere har opæde dens Indkomster“ . ligget i Korgulvet, er nu indmuret i Efter denne lille Afstikker tilbage til Korvæggene. De har begge latinsk Ind det, der har været, vender vi os atter skrift. Den ene er oprindelig lagt over til Kirkens nuværende Seværdigheder. Præsten Niels Jensen fra Nykøbing, Døbefonten er af Granit og minder som var Præst i Utterslev i 22 Aar og lidt om Købelevs. Paa Fodpladens 4 døde 1625. Paa Kanten af Stenen er Hjørner ses Levninger af udhuggede senere hugget en Indskrift over Præsten Menneskehoveder. Fadet er af Messing Christian Knudsen Pontoppidan, der og forsynet med drevne Ornamenter døde 1674 og hans Hustru Anne og en forlængst udslidt og ulæselig Johanne, der døde 1690. Den anden Inskription. Gravsten har ligeledes to Indskrifter. UTTERSLEV KIRKE 185 Oprindelig er den lagt over Præsten Kirkegaarden har tidligere været om Truels Nielsen, der døde 1632 efter at givet af en Ringmur, der formodentlig have været Præst i Sognet i 7 Aar, har afløst det oprindelige Kampestens Senere har Præst og Provst Mouritz dige. Rhode skriver i sin Bog bl. a. Ruchrad annekteret den og forsynet folgende om Eiler Rud: „Fra ham er den med Indskrift over sig og sin den gamle Altertavle i Utterslev Kirke, Kone; han dode 1706. Der findes i samt Kirkegaardens med brændte Sten Koret to andre Stene, der skyldes opsatte Ringmur 1618“ . Ogsaa i Rhodes samme Ruchrad. Optegnelser i Kirkebogen omtales denne Den ene er en lille Tavle i Korets Ringmur. 1768 hedder det herom: „I Sydmur, hvis latinske Indskrift forkyn Juli Maaned blev Ringmuren om Kirken der: I Haab om en salig Opstandelse sat i god Stand“. Men 1780 hedder det: jordede Mouritz Ruchrad herunder „8. Marts nedfaldt af Ringmuren sonden Levningerne af sine Born. Derefter Taarnet 17 Alen“. Denne Mur har alt- følgende Navne og Aartal: Christiani saa krævet stadige Udgifter til Repara 1680, Anna Marie 1681, Anna Sophie tioner, og da Kirkepatronerne efter 1684, Christiani 1685, Christian 1687 Rhodes tidligere gengivne Optegnelser samt yderligere nogle Navne og Ord, ikke vilde koste noget paa Kirken, der ikke kan læses. men endog forbrugte dens lndtæg;er, I Korets Nordmur har Ruchrad end er man formodentlig gaaet til at ned videre ladet indmure en Mindetavle rive den og erstatte den med et Kampe over Præsterne i det 17. Aarhundrede. stensgærde. Et saadant stod i al Fald om Den har forst en latinsk Indskrift og Kirkegaarden saa langt tilbage i Tiden, derefter følgende: som nulevende Folk kan huske. Men i Begyndelsen af Firserne i forrige A ar GUD ÆREN DE SAL. FORFÆDRE HVIS hundrede begik man den Vandalisme NAFVNE ER SKREFNE I HIMMELEN at nedbryde hele Stengærdet og sælge STEDENS SOGNEPRÆSTER DØDE SIDEN 1600 TIL ÆRISMINDE: H. HANS TORNOV Stenene til Horslunde Saftstation og 1603. H. NIELS JENSØN 1625. H. TROELS erstatte det med et vulgært Jerngitter. NIELSØN 1632. H. LAVRIDS ERIKSØN 1652. 1 1920 blev Kirkegaarden udvidet med H. CHRISTEN KNUDSØN 1647. SOM ALLE 4 Skp. Land. AF DETE STØF VED OFVER ENGLE RØST VENTER DERES LEGEMERS ÆRE- IULDE OPSTANDELSE LOED MAURITS Præstegaarden er gammel; Stuehuset THEOPHILI RUCRAD FØD I SØGAARD staar, hvad de ydre Rammer angaar, 1642. DEND FØRSTE AF HR. BARON endnu som Povl Rogert byggede det WINTERFELD HIDKALDT SOGNEPRÆST 1742. Det var den Gang en Mønster- MED SIN HUSTRU ANNA CHRISTENS- DATTER HAMMER FØD HER I PRÆSTE- gaard, hvortil man ikke mange Steder GAARDEN 1655 DENNE STEN OPSETE1683 saa Mage. Den Præstegaard, Rogert I SIT EMBEDIS 10. OC ALDERS 41 AAR. ombyggede, var opført 1660, thi det 24 186 UTTERSLEV SOGN fremgaar af Smaalandske Registre, at Jesper Gadegast, som forovrigt senere der den 28. November nævnte Aar blev Rektor i Stubbekøbing. Det var blev udstedt en Kancelliskrivelse om, en fatal Historie for Præsten. Han at Sognepræst Christen Knudsen i søgte og fik mærkelig nok 6. Februar Ullerslev, hvis Præstegaard er brændt, 1728 Bevilling til, at Barnet maatte „ti! dens Genopbyggelse skal nyde '/* døbes som Ægtebarn og Catrine in tro Rigsdaler af hver Kirke i Fyns Stift, duceres som Ægtekone. Men dermed som nogenlunde befindes at være ved var ikke alt klaret; thi selvom Præsten Magt“ . Oprindelig bestod Præstegaarden saaledes havde Papirerne i Orden, tog af 4 Længer, men i 1903, efter at Jord- Folk det ikke videre alvorligt med tilliggendet var indskrænket fra 53 til „Ægtekonen“ og lod hende stadig hore ca. 20 Td. Ld., blev den nordre Længe Spottegloser om dette mærkelige „Ægte nedrevet, saa der fra Gaarden blev fri skab.“ Imidiertid fik Præsten den uhel Udsigt til Kirken. T il Præstegaarden dige Datter forlovet med en Handels har tidligere hørt et Enkesæde, der mand fra Korsør, hvorefter han igen var opført paa dens Jorder og fik til gik til Kancelliet, og søgte og fik under lagt 6 Td. Ld. Det blev nedlagt 1844 9. December 1729 Bevilling paa, at ingen ved kgl. Resolution. maa bebrejde Datteren, der nu har sluttet Ægteskabslofte med Handels Præsterakken frembyder en Del af mand Daniel Mørup, „hendes forhen Interesse udover det, der under Kirke begangne Lejermaal.“ Men Korsør- beskrivelsen er fremsat om Ligstenene. Købmanden maa være bleven ked M ouritz Ruchrad laa en Tid lang af Cathrine; thi 1732 ægtede hun i Strid med Bønderne om Tiende Degnen i Utterslev, med hvem hun af deres Gæs. I Stedet for de henlevede 22 Aar, saa døde han og 4 fede Gæs, vilde de nemlig spise ham Aar efter sagde hun selv Farvel til af med Ret til Græsning paa den saa- den syndige og skadefro Verden. — kaldte Gaaseeng, hvor der nok ikke Jesper Gadegast, der formodentlig har kunde vokse stort. T il sidst klagede nægtet at ægte hende, fik under 27. Præsten til Kongen og 29. Maj 1688 Marts 1730 „O prejsning fo r det med udgik som Resultat heraf kgl. Befaling Catrine Suhr begangne Lejermaal.“ — til Bønderne i Utterslev om selv at Rhode nævner de to Døtres gode overtage deres Gaaseeng og give Giftermaal, men lier — i Modsætning Præsten de Gæs, han rettelig havde til Friis — om den tredie, men tilføjer Krav paa. dog spydigt: „Vi falde i mange Stykker, Ruchrads Eftermand, Peder Suhr, var den Tekst, som over hans (Suhrs) havde 3 Døtre, som skaffede ham lidt Grav blev appliceret.“ af hvert. De to blev nemlig godt gifte, Da Peter Suhr døde 1735 afløstes men den tredie. Catrine, havde det han af Povl Rogert, der var Søn af Uheld at blive besvangre! af Huslæreren Kapellanen i Nakskov af samme Navn. PRÆSTERÆKKEN 187 Han var fodt 1702, allerede 1706 døde ponist til Melodien „Kong Christian jaderen og 1713 Moderen, saa Povl stod ved højen Mast.“ — Povl Rogert Rogert stod som I I Aars Dreng baade efterfulgtes af Joachim Suhr, hvis Ind fader- og moderløs. Han blev dog holdt beretning med Beskrivelse af Kirken er til Bogen, blev 20 Aar gammel Student nævnt et Par Gange i det foregaaendc. og derefter ansat ved Latinskolen i Han døde 1767 og hans Efterfølger var Nakskov, hvor han efterhaanden avan Rhode. cerede til øverste Hører. 1731 tog han Peder Rhode blev fodt den 24. Attestats og blev Aaret efter Medhjælper December 1734 i Kolding,.hvor Faderen hos Sognepræsten i Nakskov og 1735 var Farver. 1756 blev han Student fra blev han Sognepræst i Utterslev, hvor sin Fødebys Skole, og 1758 tog han han forblev til sin Død 1749. teologisk Attestats med tredie Karakter, Povl Rogert var Stærkt historisk 1760 blev han Kapellan i Steppinge og interesseret og dertil en flittig og om Frørup i Nordslesvig, 1764 Hjælpepræst hyggelig Samler. Han’ efterlod sig et i Halsted, 1767 Sognepræst I Utterslev mægtigt Foliobind Manuskript, som han og i 1776 desuden Provst i Norre kaldte „Samlinger til Halsted Klosters Herred. Han døde den 19. August Amts Historie“, og som nu findes paa 1793. I 1768 var han bleven gift med kgl. Bibliotek. Det indeholder en Johanne Kaalund, en Præstedatter fra Mængde interessante Dokumenter, dels Thirsted og Enke efter Sognepræst originale, dels Afskrifter og desuden Wichmann i Herredskirke. Peder Rhode mange paalidelige Oplysninger og vær var i sin Virksomhed som Provst en difulde Anmærkninger'. Manuskriptet, ualmindelig dygtig, djærv og myndig hvoraf forskellige Tiders Historikere Mand, der aldrig var bange for at sige har høstet rigt Udbytte, er ogsaa meget sin Mening rent ud ogsaa til højere benyttet i dette Værk. 1775, altsaa staaende Personer, naar han mente de længe efter hans Død, blev hans Skil- havde Uret. Som Sognepræst var han ring af Nakskovs Overgivelse 1658 og nidkær og hjælpsom. Han ofrede meget hans Oversættelse af Saxtrups latinske paa Kirkens Prydelse, gennemførte, Digt om Nakskovs Belejring med trods Modstand fra Wintersborg, at Rogerts værdifulde Anmærkninger ud Kastager fik sin egen Skole, og han givet i Trykken. Den flittige, dygtige og vaagede i det hele over sine Sogne paalidelige Samlers Helbred var des børns Ve og Vel. 1776 skriver han i værre meget svagt, hvilket gjorde ham Kirkebogen: „Pintseaften vedtog til tungsindig og indesluttet. 1740 ægtede min Glæde alle i Utterslev Sogn ikke han Cæcilie Margrethe Rhode, født ved noget Slags Gilde at skænke med Muller, Enke efter Konsumptionsfor- Brændevin.“ Hvor lang Glæden har valler Lars Rhode i Nakskov. Deres været, meldes der intet om, men han eneste Søn, Ditlev Ludvig Rogert, var har altsaa søgt at modvirke det den Johannes Ewalds Omgangsven og Kom Gang umaadelige Drikkeri. 24* 188 UTTERSLEV SOGN Rhodc skildres som „høj, zirlig, storste Varsomhed og en velbe mager og bleg, men smuk; stedse grundet Mistillid. Imidlertid kan han pyntelig paaklædt og meget snaksom.“ ikke frakendes en oprigtig Kærlighed, Biografisk Leksikon tilføjer, at dette navnlig for Lolland, og det er maaske sidste Adjektiv passer ogsaa paa ham Følelsen deraf, i Forening med de i hans Virksomhed som Forfatter. 1775 mange snurrige Historier, som han nu udgav han „Samlinger til Haderslev og da fortæller, som stedse har gjort Amts Beskrivelse“ , som ikke udmærker hans lollandske Samlinger saa velsete sig ved Nøjagtighed, men hvori dog er hos den menige Mand her paa Ø en“ . samlet en Del gode Efterretninger, som Foruden hans her nævnte to Bøger vistnok ellers nu vilde være tabt. 1776 har han af gamle M inisterialbøger udkom I. Del af sammensat en Kirke hans „Samlinger til bog for Utterslev Lollands og Falsters Sogn, som gaar fra Historie“ , omfattende 1682 til 1793; den Lolland, og 1794, alt- findes nu i Lands saa efter hans Død. arkivet, og en Del udkom 2. Del. der af dens Optegnelser omhandlede Falster. er gengivet i de fore- J. J. F. Friis, der gaaende og efter i 1859 udgav dette følgende Kapitler. — Rhodes Hovedværk Rhodes Grav kendes i en noget omarbej ikke mere, men Friis det og forbedret Ud siger i sin Udgave gave, skriver om af Rhodes Samlinger, ham: „A t hans Sam at han ligger begravet linger til Lolland- under den blaa Sten Falsters Historie har PEDER RHODE i Koret. „D en blaa sine store Mangler, Sten“ er desværre erkender ingen bedre end den nuvæ borte, den er formodentlig forsvundet rende Udgiver, og navnlig kan der i Slutningen af forrige Aarhundrede — bebrejdes ham en mageløs Skødes til Skam for den eller dem, der den løshed endog med den simpleste Af Gang havde Ansvaret for Vedligeholdel skrift af citerede Kilder; men trods sen af Kirken og dens Minder. denne og flere velbegrundede Anker Af de øvrige Præster skal endnu over hans Værk, har han dog ved kun nævnes Hans A nker Jespersen, dette reddet meget fra Undergang, saa hvis Mindetavle er indmuret i Skibets at hans Samlinger stadig anføres som søndre Side. Han var gift med en Kildeskrift, uagtet dette som saadant Datter af Biskop Bojsen, Vesterborg. stedse er blevet benyttet med den I 1832 blev han Præst i Utterslev og WINTERSBORG 189 virkede her til sin Død 1885. 1857 tog den vrede Ridder sig selv til blev han kaldet til et større Embede Rette, overfaldt med væbnet Haand paa Fyn, men frabad sig det, da han Lehnsmandens Gaard og lagde den hellere vilde blive i Utterslev. Fra 1855 i Aske efter først at have slaaet en Del til 1859 havde han Sæde i Landstinget, af Folkene ihjel og drevet de andre hvor han nærmest sluttede sig til paa Flugt. Lehnsmanden klagede til Venstres højre Fløj. Kongen og denne Gang blev Klagen hørt. Skarpenberg blev 1422 gjort fred W IN T E R S B O R G hed indtil 1673 løs og hans Ejendomme tildømt Kronen; Ottersslofgaard og forekommer allerede selv undslap han nok til Udlandet med 1234 under dette Navn. Den første sit rørlige Gods. kendte Ejer er Ridder Johan Skarpen- Ottersløfgaard var ikke blandt de berg — Ejer til SpøtGrup, Hald, Otters konfiskerede Godser; thi allerede 1401 løfgaard og flere Godser — en rig og havde Johan Skarpenberg overdraget mægtig Mand, der 1397 var med at alt sit Gods paa Lolland til Hr. Pred- underskrive Kalmarunionen. Han var bjørn eller maaske Pritbern Podebusk, en stridbar Herre og havdestadig-noget der tilhørte en fra Rygen indvandret udestaaende med en eller anden af Adelsslægt, som i Tidens Løb skaffede sine Samtidige. 1407 blev han sat i sig megen Rigdom og Anselse her i Ban af Biskoppen i Ribe, fordi han Landet. Den Pritbern Podebusk, som havde øvet Uret mod dennes Bønder her er Tale om — thi der var flere i og ikke var at formaa til at gøre sin Slægten af samme Navn — var Søn af Fejl god igen. Denne Tilskikkelse bar Danmarks Drost, Valdemar Atterdags han nok med stor Sindsro; han regnede og Dronning Margrethes betroede Mand det for en betvdelig større Ulykke, at Henning Podebusk. Pritbern ejede for han 1410 blev taget til Fange i et Felt uden Ottersløfgaard, Egholm, Kjørup tog mod Holstenerne og Friserne, thi og vistnok Vosborg. 1395 var han med for at slippe fri maatte han betale den at besegle Forliget paa Lindholm mel i de Dage svimlende Løsesum ai lem Dronning Margrethe og den fangne 10,000 lødige Mark, hvilket svarer til Kong Albrecht og 1397 beseglede han en M illion Kroner i vore Penge. Allige ligeledes Kongevalget i Kalmar. vel var han ogsaa efter den Tid en En af Pritbern Podebusks Døtre blev velstaaende Mand. Men hans Stridbar gift med Hans Grubendal, som derved hed var ikke bleven mindre med Aarene, kom i Besiddelse ikke alene af Egholm, og den drev ham tilsidst i Ulykke. Den men vistnok ogsaa af Ottersløfgaard. kongelige Lehnsmand paa Mors havde Fra ham maa Gaarden være gaaet i nemlig voldtaget en af Bønderdøtrene Arv til Claus Grubendal, der skrev sig paa Skarpenbergs morske Gods, og da til Utterslev, da han 1473 beseglede et gentagende Klager til den afmægtige Vidne i Sønderherreds Ting. Hans Kong Erik af Pommern intet hjalp, Datter Lene blev gift med Knud Gøye 190 UTTERSLEV SOGN og bragte ham i Medgift Otterslofgaard, 1618, begge ligger begravet i Slægtens som han dog straks efter solgte til Jes Gravkapel i Halsted Kirke. per Krafse til Basnæs, der var gift med Sonnen Borchard Rud arvede begge Karen Lunge og Broder til den bekendte Gaardene og forbedrede dem betydeligt. Odensebisp Magnus Krafse. — Jesper Han anlagde baade Frugt og Lysthave Krafse overdrog Otterslofgaard til Søn ved Otterslofgaard, ophjalp Bønder- nen Hans Krafse, der efter Faderens godset, indgrøftede Hovedgaardens M ar Dod 1492 ogsaa arvede Basnæs. Han ker, saa Vandet kunde løbe af dem, og var Ridder og Rigsraad, desuden Lehns- \ iste i det Hele en for sin Tid sjælden mand paa Aalholm og fik senere Næsby Dygtighed og Indsigt. Han opholdt sig og Knubbelykke Birker i Pant af Kro mest paa Sæbygaard og vil blive nær nen. Hans Krafse var en munter Herre, mere omtalt under denne. Han dode der holdt meget af at more sig og som 1647 som Slægtens sidste Mand, kun med sin Hustru, Lene Hak til Egholm. 55 Aar gammel. Han var gift med den førte et odselt Liv uden derfor at faa dygtige Helvig Rosenkrands; men Ægte Bugt med sin store Formue. Han døde skabet var barnlost. — Efter Mandens 1530 og Datteren Karen arvede nu Død tog hun fast Ophold paa Otters- Otterslofgaard. 1554 giftede, hun sig løfgaard og ledede selv med Flid og med Marskal Jørgen Rud til Vedby Indsigt Arbejdet ved Driften og For og Gaarden i Utterslev gled derved bedringen af den store Gaard. Da over i denne ansete Slægts Besiddelse, Svenskerne 1659 havde afbrændt Bispe- hvor den forblev i over Hundrede Aar. balle By, der bestod af 5 Bøndergaarde, Jørgen Rud opholdt sig ikke paa fik hun Tilladelse til at lægge deres Otterslofgaard, men da denne ved hans Jorder ind under Hovedgaarden. Skoven Død 1571 gik over til Sønnen, Eiler ved Wintersborg hørte til den ned Rud, begyndte dens Glansperiode. Han brændte Bondeby og hed endnu Aar- giftede sig 1590 med Margrethe Pappen- hundreder efter Bispeballe Have. heim til Sæbygaard (nu Sæbyholm) Svenskerne afbrændte ligeledes de 4 "g blev derved Ejer ogsaa af denne saakaldte Slentegaarde, ogsaa disses Jor Gaard. Ægteparret boede paa Otters- der fik Helvig Rosenkrans Tilladelse- til løfgaard, hvor de opførte nye Byg at lægge ind under Otterslofgaard. Hel ninger, omgivet af Grave, der endnu vig Rosenkrans tog personlig Del i er bevaret paa den østlige, sydlige og det Arbejdet; endnu 100 Aar efter hendes meste af den vestlige Side, derimod er Død, viste man hendes Spindekammer, Graven mod Nord tildels opfyldt. Eiler hvor hun sammen med sine Terner Ruds Bygninger var meget anseelige. forarbejdede Gaardens Uld. Tæt ved Hovedbygningen i to Stokværk og Tor-, Gaarden ,paa Ørekuld Banke byg synet med Taarn. Kostalden stod lige gede hun sig et lille Lystslot, eller til 1907, da den blev nedrevet. Eiler vel nærmere' Lysthus, hvorfra hun Ruds Hustru døde 1616 og han selv havde den herligste Udsigt over Smaa- WINTERSBORG 191 landshavet og en stor Del af Norre- derved kom i en elendig Tilstand. Dets lierred. Men ethvert Spor af dette Hus Kirker, Utterslcv, Vindeby, Herreds- er forlængst forsvundet. Naar der plojes kirke og Lille Lojtofte. forfaldt, Hoved- paa Hanken, ser man det rode Smuld gaarden blev aldeles ubeboelig. Forval af Munkestenene — det er alt. terne og Forpagterne blev rige. men Ilel vig Rosenkrans døde 1672 og der Bønderne blev saa forarmede og usle, med var Otterslofgaards Glansperiode at der gik det meste af en Menneske til Hilde. Ilendes Arvinger solgte Gaar- alder inden Bondergaardene atter kom den til Geheimeraad Otto Helmuth v. i ordentlig Stand. Winterfeld, der gav den sit nuværende Baronesse Juliane dode 1741, og der Navn og Aaret efter, 18. September opstod nu Proces om, hvem der skulde 167.1, fik Tilladelse til af Otlerslofgaard arve Besiddelsen. Under denne blev det og Sæbygaard at bevist, at Gene oprette et Ba ralinde Hichsted roni det før urettelig havde ste i Danmark besiddet Baro under Navnet niet. idet dette -- Baroniet Winters- ifølge Hrections- borg. Han flyt patentet forst tede Hovedsædet skulde arves i til Sæby holm, den mandlige L i men boede her nie og derfor for Resten sjæl burde være til dent. idet han faldet hendes Far som Stift-Amt broder. der dode mand over Fyen faa Aar efter mest opholdt sig WINTERSBORG hendes Fader. I paa Odense Slot, Overensstemmel hvor han dode 1694. Baron Otto se hermed blev Baroniet nu ikke til Helmuths Son, Kaptajn Gustav Win kendt Generalinde Eichsteds Arving terfeld havde kun Baroniet i godt 4 Grev Scheel; men hendes nysnævnte Aar, idet han allerede dode 1699 Farbroders Datter, Sophie von Win uden at efterlade sig mandlige Arvinger. terfeld, gift med Major Gedde. Denne Hans Datter Juliane Margrethe Winter blev nu baroniseret og overtog Ba feld der nu blev Besidder af Baroniet var roniet 1743. Han dode 1757, hvor gift med Generalmajor Christoffer von imod Baronessen levede til 1769. Der Hichsted. Heller ¡Kke han boede paa hvilede i hendes Tid store Byrder paa Godset, og efter hans Dod 1728 tog Baroniet, og da hun tillige havde mange Enken Ophold i Hamborg og saa Paarorende at stolte og underholde, sjælden eller aldrig til Baroniet, som kneb det tit med at faa Indtægterne til 192 UTTERSLEV SOGN at slaa til. Hun var meget afholdt paa Ullerslev Kirke til stor Glæde for Grund af sin Retfærdighedssans og sin Peder Rhode, der i sine Kirkebogs store Hjælpsomhed, især Bønderne optegnelser udtrykker sin Begejstring elskede hende; thi hun søgte efter yder herover. Gustav Holck var Amtmand ste Evne at gøre Forgængernes Uret i Haderslev og boede derfor sjældent god igen. — Om hendes Død skriver paa Wintersborg; men forstod alligevel Rhode i Kirkebogen den 28. Januar at holde vaagent Øje med alt paa 1769: „Fru Baronesse Sophie Winter- Baroniet. Men heller ikke han fik Lov feld dod. Opbaaren i Halsted Kirke 20. at have Besiddelsen ret længe : han døde Februar; hendes Lig ledsaget af mig allerede 1776. Den gunstige Dom, der og flere hende og hendes Godser anro- af Folk paa Godset blev fældet over rende med Taarer i Øjnene. Lys brændte ham, plettes noget ved Minderne om fra Kl. 10 til 12 udi alle hendes Kirker hans og hans 9 Aar yngre Broders saavel som i Halsted“ . uheldige Indvirkning paa Christian den Sophie Winterfeld dode barnlos og Syvende. Det var under deres Vejled Baroniet gik derefter over til hendes ning, Kongen hengav sig til de vildeste Søstersøn, Grev Flemming Holck-Win- natlige Udskejelser i berygtede Huse i terfeld, Son af Grev Holrk, Orebygaard. København samt til Gadeoptojer og Han var ugift og levede stille og til Slagsmaal med Pobel og Vægtere. bagetrukket; men da Baroniets Penge Grev Gustavs ældste Son Frederik affærer som nævnt var i en daarlig Christian Holck-WInterfeld var kun 12 Forfatning og der tilmed kom nogle Aar, da Faderen dode. Efter at være Misvækstaar, havde han ingen For bleven myndig, viste han sig i et og nøjelse af sit Baroni, men tilsatte endog alt som Faderens Modsætning. Han de faa Midler, han i Forvejen raadede bortforpagtede Wintersborg til Diderik over. Flemming Holck døde allerede Beck og lod denne skalte med Gaard 1772 og Broderen Grev Gustav Holck- og Bønder. Medens Grev Gustav havde Winterfeld arvede nu Baroniet. Han ofret meget paa Kirken og Skolen, havde baade Evne og Villie til at op forødte Grev Chr. Frederik Kirkens hjælpe det forfaldne Gods. Han bort Midler, modsatte sig Oprettelsen af byttede de fjernest liggende Bønder- den nye Skole i Kastager, og chika gaarde og købte nærmere beliggende i nerede Rhode, fordi denne paa Trods Stedet, gjorde alle Bøndergaardene lige af Greven fik den oprettet. 1800 ind i Hartkorn og omlagde deres Jorder, sendte han til Kancelliets Godkendelse saa hver Fæster fik sin Jord samlet en ny Undervisningsplan for Skolerne om Fæstegaarden. Desuden afvandede paa hans Gods, hvorefter Moral- og og forbedrede han Markerne og sør Sjælelære skulde gaa forud for Reli gede for en ny og fornuftig Drift. gionen. Baade Biskop og Sognepræst Endelig ophjalp han Skolevæsnet paa modsatte sig skarpt dette Stykke Rationa Godset og reparerede og udsmykkede lisme, og Planen blev derfor ikke til SOFIEND AL 193 noget. 1801 satte han Kronen paa 1900. Bøndergodset var efterhaanden Værket ved at sætte Baroniet over Styr, blevet bortsolgt, og da Hastrup nævnte idet han fik Tilladelse til at bortbytte Aar solgte Wintersborg til M. P. N. Baroniet til Baron C. H. Hardenberg- Alstrup, var der af hele Godsherlig Reventlow mod at faa Stamhuset Fjelle- heden kun 4 Lejehuse tilbage, medens bro i Fyn og en Fideikommiskapital i Hovedgaardens Hartkorn var forøget Stedet samt 97,000 Rigsdaler kontant. med 12 Td., saa den nu udgjorde 57 Grev Hardenberg-Reventlow indlem Td. Købesummen var 280,000 Kr. mede Sæbyholm i Grevskabet Harden- 1912 solgte Alstrup Wintersborg til berg; men solgte allerede 1803 Win dens nuværende Besidder, Carl Olsen, tersborg til Gaardens daværende For for 525,000 Kr. med 100,000 Kr. Ud pagter Jorgen Jorgensen for 150,000 betaling. Rigsdaler. Wintersborg havde da 45 Wintersborg har nu 482 Td. Land Td. Hartkorn til Hovedgaarden, medens med 58 Td. Hartkorn, 660,000 Kr. Ejen Bøndergodset udgjorde 288 Td. Hart domsskyld, hvoraf 484,000 Kr. er Jord korn. Jørgensen bortsolgte Bonder- værdi. T il Gaarden horer Bisseballe godset paa nær 50 Td. Hartkorn, ny- Have eller Wintersborg Skov paa ca. opbyggede Stuehuset og indgik derefter 70 Td. Land. I Skoven har tidligere i 1810 Mageskifte med Jakob Bolle været nogle mægtige Stendysser, hvoraf paa Søllestedgaard, saaledes at Bølle der nu ikke er Spor tilbage. fik 212,000 Rigsdaler i Bytte, idet Søllestedgaard, som Jørgensen overtog, SO FI EN D A L er opstaaet ved Sam havde 67 Td. Hartkorn til Hovedgaarden menlægning af flere Ejendomme. 1844 fik og af Bøndergods 337 Td. Hartkorn Lauritz Theodor Larsen Tilladelse til at og var anslaaet til en Værdi af 340,000 sammenlægge sine to Gaarde, Visse- Rigsdaler; Wintersborg derimod kun til gaard i Utterslev Sogn paa 7 Tdr. Hart 128,000 Rigsdaler. korn og en tilgrænsende Gaard i Vindeby Bolle havde Gaarden indtil 1844; Sogn paa 6 Tdr. Hartkorn. Samme Aar han var da under Formynderskab, og solgte han Ejendommen, hvis Areal var Formynderen solgte Wintersborg til 112 Td. Ld., til Adolph Vilh. Norregaard eksam. juris Anthon Hastrup for 80,000 af Vesterborg for 11,000 Rigsdaler og Rigsbankdaler. Hovedgaarden havde ca. overtog selv Marthasminde. 400 Td. Ld. med 45 Td. Hartkorn og 1852 solgte Norregaard Ejendommen, Bøndergodset udgjorde 50 Td. Hart der nu kaldes Sofiendal, til Ferd. Raa- korn. Hastrup ombyggede Stuehuset hauge for 17,000 Rigsdaler. Raahauge og gav det sit nuværende Udseende. tilkøbte yderligere 3 Td. Hartkorn og Han døde 1869 og Enken hensad der solgte 1881 Ejendommen, der altsaa nu efter i uskiftet Bo og overdrog 1883 var paa 16 Td. Hartkorn, til Harald Jo Gaarden til Sønnen Julianus Hastrup, hannes Buch for 120,000 Kr. og med der sad som Ejer paa Wintersborg indtil en Udbetaling paa 61,000 Kr. 25 194 UTTKRSLKV SOGN Huch udvidede ved forskellige Tllkob 137.000 Kr. lijendomsskyld, hvoraf de Kjondommon, snn den blev pnn 2.1 Td. 112.000 er Jordværdi. Hartkorn, og solgte den 1907 til Jor- Af Sognets mange Oldtidsminder gen Hellctofl Skalle for 167,500 Kr. er nu kun tilbage en ufuldstændig Jætte med en Udbetaling pnn «0,000. Sknfte stue i Ullerslev Mader. beholdt kun Onnrden i 2 Anr, idel han allerede 1909 solgte den til P. Miisse, Vejleby, for 176,000 Kr. Musse overlog LII.LK UTTKRSLKV. al Prioritetsgælden og udbetalte -10,000 Opstnnel som Udflytterby nf Kirke Kr. kontant. Han frnsolgte cn. -I Td. I larlk. byen og liggende tæl under llovgnnrds og solgte i 191« Sofiendnl med 19 Td. Vinger hnr Lille Ullerslev altid fort en Hartkorn til Proprietær S. P. Pedersen, beskeden Tilværelse. Kor Svenskekrigen Horslundc, og Grundejer V. I.nrsen, bestod den nf -I Onnrde og nævnes som Kobenhavn, for 295,OCX) Kr. med en selvstændig liy i Skiidesvurderingen nf Udbetaling pnn -15,000. De nye Kjere 1660, men allerede i Taksationsskriftet vidcrcsolgle samme Aar Onnrden til irn I6H5 «« nævnes den ikke, og hnr Proprietær Carl Jacobsen, Gronncgnnrd derfor nntngelig efter Svenskekrigens (Torpe) og Axel Nielsen, Nobbollegnnrd, Ødelæggelser fristet samme Skæbne for 350,000 Kr. med en Udbetaling ni som snn mange nndre Smnnbyer og er 70,000. 1920 nfslod Jacobsen sin Halv bleven udslettet nf Bonderbyernes Tnl part til Nielsen, som snnlcdes blev line- og reduceret til en lille Itusmandsby. ejer nf Onnrden, hvorefter lian frnsolgte Kor 100 Anr siden bestod den kun nf 21 Td. Lnnd til Kjcldslykkegnnrd (II en •I Huse med Jord, nu er Husenes Tnl Pris al 2-100 Kr. pr. Td. Lnnd. foroget en Del, uden ut Jordbruget er Soficndal er nu paa 137'- Td. Lnnd, blevet mere imponerende. Byens slorste hvoraf de cn.50Td. ligger i Vindeby Sogn. og eneste Nævneværdigbed er llovgnurd, Hartkornet er 16' » Td. og lijcndoms- der spænder over det nllcrm cstc ni dens skylden 190,000 Kr., hvoraf 1-13,000 er Omrnnde. Jordværdi. 110 V G A A R D er en meget gam KJKLDSLYKKKGAARD er lorst mel flnnrd og dens Navn hnr derfor in for ganske nylig kommet op i Rækken af gen som helst Forbindelse med Hove Gaardc pnn 100 Td. Lnnd og derover. riet, der er Oprindelsen til snu ninngc 1920 kobte nemlig den daværende lijer andre llovgnnrd’es Nnvn. Mnaske vi af Onnrden, l;. C. Nielsen, som oven ser Nnvnct her helt tilbage i Hedenska for nævnt 21 Td. Land af Sofiendals bet og nngiver, ut der puu dette Sted Jord. Kjeren dude 1920 og linken sid hnr været et Oudc-Hov, d. v. s. et he der derefter som Qanrdens Kjer. densk Offersted, helliget en eller flere Kjcldslykkegnnrd har nu cn. 100 Td. Guder. Lnnd med cn. 14 Td. Hartkorn og Oplysningerne om Hovgnard er lov- HOVO A ARD m rim mangelfulde. Dnnsk Adcls-Anrbog Ogsnn de lolgendc Landsdommere lik nævner i sin Omtale ni Slægten Dnn: Hovgnnrd Onnrd og Oods i nlglltslrl Salome Dnn til Hovgnnrd Lollands Fortoning som Lon lor Dommcrhvcr- Norre Herred 157.S, gift med Hiler Han vet; det er snnledes Tilfældet med F.rlk sen Stygge til Kllngstrup. Denne Mogensen til llrnmslykke I5HQ og Lau Oplysning gnnr igen i Trnp; men en rids Orubbc til Onmmelgnnrd 1601. mulen Oplysning synes nt modsige den. Senere ben i Tiden bortfaldt denne Rudhcch Pors til Oltingso lik nemlig Lonningsmnndc og Landsdommeren lik 1583 Hestnlling som Landsdommer pnn en fast nnrlig Pengeion. Hovgnnrd blev l.ollmul, og som Vederlag lor dette da som snu mange undre kongelige Hverv lik lum et nlgiltslrit Forlcnings- Sædegunrdc lorpngtet bort. Fra Stri hrov pnn „llonlgnnrdtz Onnrd og (lods, den om Stolestaderne I Ullerslev Kirke der hidindtil bur ligget under Dalum ved vi, nt i Aarene omkring 1690 snd Kloster". Dalum en llolm nn som vnr et meget rigt Forpagter pnn Kloster tor Augu- Hovgnnrd, og nt stinernonner og den du havde gik ved Reforma en snu betydelig tionen over i K ro Mængde Ponder- nens Hje. K lo gods, nt dens stret har ikke samlede T illig lunet (luver ef gende udgjorde ter Reformatio 260 Tonder Hart nen, og Hov- Il O VO A A RI) korn. Det frem- gnard skulde alt- gnar n( lin ri- saa længe for denne være overgnnet mans Indlæg i Striden, nt Hovgnnrd al til Klostret, hvilket er en lyldcstgorende lerede den (lang var lagt ind under Forklaring pnn, nt man ikke i ældre Tid Hnlstcd Kloster, som Jo ogsnn tilhorte noget Sted moder Hovgnnrds Nnvn i For Kronen. 1719 mageskiltede Kongen Hal- bindelse med den lollandske Adel. Over sted Kloster og derunder Hovgnnrd med dragelsen til Klostret kan selvfølgelig ' Hnroniet Jttellingc pnn Sjælland, og ni ogsna være sket senere gennem et Hnlstcd Kloster oprettedes derefter et Mngelæg, skont disse jo i Reglen gik nyt Huroni Juellingc. ud pnn nt samle dodset og ikke som Hovgnnrd hnr ogsnn under Baroniet her sprede det over lo Landsdele. Det stedse været en Forpngtergnnrd, og dens er i hoj drnd sandsynligt, nmn i Fyns Hovedbygning hnr derfor alle Dage væ Stiftsnrkiv i Odense kan inn disse dunkle ret meget beskeden af en Herrcgnnrd Punkter opklaret; men en snndnn Un nt være. Den nuværende Hovedbygning dersøgelse har jeg Ikke fnnel Lejlighed er opfort 1857. til nt anstille. 1919 solgte lluroniets Indehaver, Orev 25 * l<* V T T E R S 1. E V SO O N Friis. Hovgaard til Maribo Amts l'd« en Fæstegaard ode. en Ejendomsgaard stykningslorening for ttW XXt Nr. Ha«» var sunket ned til Fæstegaard og kun komet var 44 Td. og h Skp, Det var 4 Fæstegaarde fik Betegnelsen .ved Planen, at Foreningen skulde udstykke Magt*, d. v. s. i ordentlig Drift. en Del al Oaarden ok sætøe Bygnin- Til Kastager horer Hussamlingen Kerne sammen med en Hovedparvel. Bojet og en Samling Fiskerhuse, der i Kobekontrakten indeholdt en Bestem den senere Tid har rejst sig nær Stran melse om. at Baroniet skulde lade 1100 den. Nr. pr. Td. Ld. indestaa som I. Priori I Kastager ligger Sognets storste Skole tet i Hovedparvellen. Resten af Nobesum- opfort lOio. med 2 Klasseværelser og n>en skulde udbetales kimtant. Foreningen Bolig til 2 Lærere. Den gamle Skole, besluttede at udstykke 100 Td. Ld. og der nu er solgt til Beboelse, var om udbetalte derefter 20.1,000 Nr. Samtidig bygget baade i forste og sidste Halvdel solgte den Boningerne og 2.1? Td. l.d. af forrige Aarhundrede. men oprindelig til Uaardens hidtilværende Forpagter bygget 1704. Det var Sognepræst Peder Carl Laurentius Schebve k>r 465,000 Nr. Rhode. der udkastede Planen og gen Hovgaard har som ntevnt 2.1? Td. nemforte den irods megen Modstand Ld.. hvoraf ca, .13 Td. i Lojtofte Sogn. Til fra den daværende Besidder af Winters« Oaarden horer en Skov paa va. 50 Td. Ld. borg, Rhode skrev 17S5 i Kirkebogen: Hartkornet er .12 Td,. Ejendomsskylden .25, November fik Kastager og Bojed .120.000 Kr., hvoraf 215,000 er Jord kongelig Tilladelse til at have deres egen værdi. Skole,* Og 17S6 skriver han, at Grev Chr. Fr, Holck ikke vil lade ham faa KASTAGER. det Brænde, der tilkom Præsten; thi Kastager stod i gamle Dage langt til .han var mig fjendsk, for jeg havde bage for Ulterslev, nten har i den nyere hjulpet med at befordre den hojst prise Tid udv iklet sig saa stærkt, at den nu lige Anstalt, at Kastager fik en Skole ubestridt er Sognets storste By. Navnets for sig, som for laa til Ullerslev Skole, Oprindelse er uklart, og jeg skal af Byens Ungdom til ingen Nytte. H r. Gre holde mig fra alt Gætteri. Dr. phi). Ma vens RatcKgiver) var hans Forpagter rius Kristensen har i Lolland-Falsters paa Wintersborg Did. Beck.* historiske Samfunds Aarbog P>22 frem Brevet med den nævnte kongelige Tilla sat en Fortolkning gaaende ud paa. at delse af 25, Novbr. I7S5 findes indfort i Navnet skulde komme af Kast. d. v, s. Smaalandske Tegneiser og oplyser, al Dynge i Sammenligning med Vedkast den er givel efter Indstilling af P . Rhode — den synes lidet tilfredsstillende. En og paa Begæring af Beboerne i Kast- Jordebog fra 1671, som findes i Lands ager, Det hedder i Skrivelsen, at Kast- arkivet viser, at endnu 12 Aar efter Sven agerfolkene grundet paa den lange Vej skekrigen var dens Spor langtfra udslettet. til Ullerslev Skole, for Tiden bekoster I Kastager stod en Ejendomsgaard og deres egen Skoleholder, nten ligefuldt KAST AGER 197 har betalt deres Andel til Utterslev Skole, Strækning er saaledes her beskyttet mod .hvilket falder dem besværligt*. og da Havæts Oversvømmelser, der i tidligere Skoleholderen i Utterslev nu er forflyt Tid ofte foraarsagede stor Skade. tet. beder de om ved Ansættelsen af en Kastager har to Skove: Slubstykke ny Lærer i Utterslev at blive fri for at paa en Snes Td, Ld.. der er delt i Par betale noget til ham. mod at de frem- ter mellem Gaardene i Kastager, og deles underholder deres egen Skolehol Kastager Skov, der horer under Baro der og skaffer Hus til ham og Bomene. niet Juellinge og er paa 67 Td. Ld ., De vil af hver T d Hartkorn yde 2* t hvoraf dog kun de 16 ligger i Kast- Fjerdingkar Korn. hvilket ialt bliver ager, de 51 i Horslunde Sogn. noget over II Td. aartig. Desuden ril Ved Kastager Strand udskibedes i de i Penge yde 2 Skilling af hver Td. gamle Dage en ikke ringe Mængde Hartkorn samt 1 Skilling af hver Hus Kom og et Rudkobingfirma havde endnu ntand med Jord, hvilket bliver 7 Rigs et Stykke ind i dette Aarhundrede et daler og 1 Mark aartig, og dertil ril Kornmagasin liggende derude. Sognepræsten aartig lægge 1 Rigsdaler Kastager har sit eget Elektricitetsværk, og 5 Mark. Endvidere vil de skaffe der er bygget i 1911 og forsyner hele Skoleholderen Græsning til en Ko og Sognet med Undtagelse al Tjomeby og 4 Faar samt Foder til dem om Vinte Lille Utterslev. ren og endelig yde ham det fomodne Af Gaarde mellem 50 og 100 Td. Ld. Brændsel. har Kastager følgende: K*$t«gtrga«m Som frivillig Ydelse paa Oplysningens med S5 Td. Ld,. 8l i Td. Hartkorn og Alter var sligt Tilbud fra Bønder og 104.000 Kr. Ejendomsskrid og 63,000 Husmænd et ret ukendt Fænomen i de Kr. Jordværdi. En **n U m s G aard med Dage, og der kan næppe være Tvivl 70 Td. Ld., b'i Td. Hartkorn, 81,000 om. at det hele var en Frugt af Rhodes Kr. Ejendomsskyld og 63,000 Kr. Jord Paavirkning og gode Eksempel. værdi. KttrvHgtMuvl med 69 Td. Ld., * I $66—07 byggedes det forste Dige 7 Td. Hartkorn og henholdsvis 90,000 ved Sjale Enge og i Begyndelsen at og 68,000 Kr. Ejendomsskyid og Jord 90erne i forrige Aarhundrede ind værdi. En M tm k s Gaard med 65* * Td. dæmmedes Kastager Nor, der om L d , 8* * T d Hartkorn. 105,000 Kr. Ejen fatter ca. 70 Td, L d For faa Aar domsskyld hvoraf 70.000 er Jordværdi, siden sogte og fik man Statsstøtte S tm s g m n i med 65 Td Ld. 5* * Td til Opførelsen af et D$e. der fra Kast- Hartkorn, 77,000 Kr. Ejendomsskyid og ager-Diget strækker sfc forbi Utterslev 58.000 Kr. Jordværdi. S b t g a v d (efter Mader og hen til Tjømeby-Dfcet Dette en tidtigere Ejer, der hed Sloth) med er opfort 1874 af Tjomeby Digelag og 62 T d L d , 8 T d Hartkorn, 86,000 Kr. senere fortsat med et Dige, opfort paa Ejendomsskyid og 60,000 Kr. Jordværdi. Vindebys Grund af Sænkebæk rendens Der findes ingen Gaarde større end de Digelag. En lang, sammenhængende her nævnte. 198 UTtERSLEV SOGN TJØRNEBY. bogen findes folgende indført 1769: „I dette Aar faldt den bekendte Navnet kommer sikkert af Planten Aagesgaard i Tjorneby ned, og nu kendes ej Spor Tjørn; formodentlig har i ældre Tid et til dens prægtige Bygning og Have." storre Tjørnekrat ligget i Byens Nær Af Gaarde mellem 100 og 200 Td. hed eller Byens Jorder har maattet ryd Ld. har Tjørneby Alleenborg og Tjorne- des for Tjorn, før de kunde dyrkes. bygaard, der omtales nedenfor, og af Som omtalt under Vindeby Sogn hørte Gaarde mellem 50 og 100 Td. Ld. føl Tjørneby oprindelig under dette, men gende: Tjørneby Hegaard med 98 Td. fik, medens Vindeby-Kirken i første Ld., 10' i Td. Hartkorn og 125,000 Kr. Halvdel af det 14. Aarhundrede var sat Ejendomsskyld, hvoraf 85,000 er Jord i Ban, Tilladelse til at søge Utterslev værdi. Frihedspris 75 Td. Ld., 9 Td. Kirke og senere blive derunder. De fra Hartkorn, Ejendomsskyld 95,000 Kr. Fortiden overleverede Optegnelser er med 79,000 som Jordværdi. Vilhelmc- ¡øvrigt sparsomme. 1400 køber Dron gaard 72 Td. Ld.. 8* j Td. Hartkorn, ning Margrethe Gods i Tjorneby. I 95.000 Kr. Ejendomsskyld og 79,000 Jordebogen fra 1671 ser man. at K ri Jordværdi. Bjelkehovedgaard 54' * Td. gens Spor endnu stod dybe og mørke; Ld., 51/* Td. Hartkorn, 55,000 Kr. Ejen 3 Gaarde var uden Bygninger, 2 tidli domsskyld og 48,000 Jordværdi. gere Selvejergaarde var sunket ned til ALLEENBORG er en gammel Ejen- Fæstegaarde og en tredie Selvejergaard domsgaard. 1832 blev den stillet til var ved at gaa samme Vej, idet den Auktion efter Jacob Kjeldsen Dahl, og fremdeles stod ode. 6 Fæstegaarde og 4 Jens Hansen Schoubo fik Hammer Ejendomsgaarde betegnedes „ved Magt“ . slag paa Gaarden, der da var paa 18Td. 1770 indsender Sognepræst Peder Rhode Hartkorn. Schoubo døde 1856 og Enken et Andragende, der tydelig belyser de daar- blev siddende i uskiftet Bo og over lige Bondekaar. Præstekaldet ejede nem lod 1866 Gaarden til Sønnen Carl lig en Mensalgaard i Tjørneby paa 3lk Christian Schoubo for 40,000 Rigsdaler. Td. Hartkorn, som i mange Aar havde Gaardens Hartkorn var da steget til ligget ode og udyrket, fordi det ikke 22' i Td. 1905 overdrog S choubo A l var muligt at finde en Bonde, der vilde leenborg til sin Søn Jens Schoubo for have den i Fæste. Gaarden ejede en 104.000 Kr. Kapital paa 53 Rigsdaler, og Rhode Alleenborg har nu 160 Td. Ld. med søger i sit Andragende Tilladelse til at 22V* Td. Hartkorn og 212,000 Kr. Ejen anvende disse Penge til Bygningernes domsskyld, hvoraf 168,000 Kr. er Jord Forbedring og derefter forære en værdi. Bonde Gaarden til Ejendom mod, at han aarlig yder Præstekaldet 8 Tøn TJØRNEBYGAARD er ligeledes der Korn. — Rhode fik Tilladelsen. en gammel Ejendomsgaard. 1838 ejedes Blandt Rhodes Optegnelser i Kirke den af Peter Nielsen og var den Gang TJØRNEBYGAARD 199 paa 14 Tdr. Hartkorn. Nielsen havde summen var 40,800 Rigsdaler. 1897 endvidere købt en Parcel af Naboejen overdrog Poul Juul Gaarden til Sønnen dommen paa 5 Td. Hartkorn for at Lauritz Johannes Juul for 108,000 Kr., lægge den sammen medsinGaard; men og han solgte den 1912 til Niels Peter han kunde ikke klare sig; baade Gaar- Christiansen, Urnegaard, for 215,000 den og den tilkøbte Parcel blev det Kr. med 80,000 Kr. Udbetaling. Chri nævnte Aar stillet til Tvangsauktion og stiansen forøgede Arealet ved 1921 at købt af Peder Hansen Svendsen af Skov tilkøbe 16 Td. Ld. af Nabogaarden til bølle for 11,700 Rigsdaler. Svendsen 2000 Kr. pr. Td. Ld. og ved desuden døde 1855 og Enken fik Tilladelse at købe 10 Td. Ld. Skov i Onsevig til til at sidde i uskiftet Bo. Hun døde 1000 Kr. pr. Td. Ld. 1863, og Gaarden blev derefter ved Tjørnebygaard er paa 171 Td. Ld. Auktion solgt til Poul Juul i Hogs- med 25 Td. Hartkorn. Ejendomsskyl niarke. Hartkornet var 21 Td., deraf 2 den er 250,000 Kr., hvoraf de 182,000 Skp. i Vindeby Sogn. Hammerslags er Jordværdi. HORSLUNDE.NORDLUNDE SOGNE E T DOMINERENDE blandt stod, havde ligget en hedensk Offerlund. D Herredets Sogne har alle Dage og at en „stor Helgen“ her havde præ været Særpræget for Horslunde. — dike! for Hedningerne og bevæget dem Ælde, Storrelse og Folketal har i For til at bygge en Kirke paa Stedet. ening bidraget til at sætte det paa For- Mærkelig nok kan Annekssognet stepladsen. Ved Herredsinddelingen, der Nordlunde, der kun i 2V, Aarhundrede er langt ældre end Sogneinddelingen, har været knyttet til horslunde, ogsaa gav man Herredet Navn efter Hors gøre Krav paa at nævnes som hedensk lunde; i Valdemar Sejrs Jordebog be Helligdom. Navnet blev i ældre Tid nævnes det Horsælundhærelh og det skrevet Nørlunde og har sikkert oprin er først flere Hundrede Aar senere, at delig været Niordlunde. d. v. s. O ffer Betegnelsen Norre Herred vinder Ind sted for Guden Niørd, som horer hjemme pas. Vi skal tilbage i det ældste Heden i en Gudekreds, der ligger for Asalæren, skabs Mørke for at finde Oprindelsen men efter Dyreguderne. Niord-Hellig- til Stedets Navn. Længe, længe før domniene laa -- efter hvad Gudmund Asaguderne Odin og Thor blev Gud Schiilte oplyser — næsten alle paa lavt dommenes Ypperste i Norden, dyrkede liggende, side Steder, og Nordlunde bli man Guder i Dyreskikkelse; Hest. Hund ver i de gamle Skrifter altid betegnet og Høg var de hyppigst forekommende, som lavtliggende og fugtigt. Udover og Horslunde var viet til den først denne fordums Herlighed har Nord nævnte. Her har Lunden, der var helli lunde intet at prale m ed; Sognet horer get Guden i Horsskikkelse ligget, og til de allermindste paa Lolland. her har for Aartusinder siden Offerblo I Horslunde Sogn ligger Byerne det flydt til Gudens Ære. Aarhundreder Horslunde, Hobbolle, Tvede, Ravnsholt, svandt og andre Gudeformer afløste Urne, Eg/iolm, Nobbet og Svinsbjerg; Dyreskikkelserne, men Horslunde be i Nordlunde Sogn kun Byen Vester- holdt sit Navn og rimeligvis ogsaa Æren Nordlunde, hvorimod Øster-Nordlunde af at va?re Offersted, om end efter nye ligger i Halsted Sogn. Til Horslunde Ritualer og for nye Guder. Den første Sogn hører endvidere Øerne Raagø og Kristenkirke er sikkert ogsaa efter Old Raagø Kalv. kirkens Skik netop opført paa det gamle De fleste af Gaardene i Urne og hedenske Helligsteds Grund. Skønt Rhode Nøbbølle hørte fra ældre Tid under kun med største Forbehold kan citeres Kronen og blev under Betegnelsen Nybøl paa disse Omraader, skal det dog næv og Urne Birker givet Adelsmænd i Len nes, at Sagnet endnu paa hans Tid for mod passende Godtgørelse, eller som talte, at der paa det Sted, hvor Kirken Belønning eller Pant for Laan ydede ORNE OO NØBØLLE BIRK 201 Kronen. 1392 indløser Dronning Mar Hyedt, som Peder Brandt til Pederstrup grethe saaledes Nobolle Birk fra Bene 1687 fik Tilladelse til at nedbryde forat dikt von Ahlefeldt. 1397 nævnes „Peder lægge deres Jorder under Hovedgaar- Jacobsen i Nøbolæ“ , der altsaa maa den. Hyedt har ligget i den sondre Del have faaet det i Forlening. Blandt de af Svinsbjergs Byomraade, omtrent hvor senere Lensmænd nævnes Oluf Hol- nu Gaarden Sofieberg ligger. Bøgholt gersen Ulfstand og Kansler Johan Friis. har ligget længere mod Sydvest i Nær 1571 har Hofmester Peder Oxe det i heden af de to Skovparter ¡Vesterborg Forlening; thi dette Aar faar han — Sogn, som endnu bærer Navnet: Bog- sikkert paa egen Foranledning — kon holterne. Ved Jordernes Indlægning un geligt Brev, hvori det hedder: Da Kro der Pederstrup flyttedes Sogneskellet nens Bønder i „Nøble og Orne Birker“ mod Nord, saaledes at hele Bogholt og er sat meget lavt i Landgilde og kun det meste af Hyedts Jordomraadc lag svarer Penge i Landgilde, skønt mange des ind under Vesterborg Sogn. Ifølge andre Bonder i Landet, der har endnu Takseringsskriftet af 1685 bestod Hyedt ringere Ejendom, svarer Korn-Landgilde, af 6 Gaarde, der havde fælles Over skal han opkræve 12 Oldinge, lade dem drev (Græsning) med Svinsbjerg, og komme paa Bøndernes Ejendomme og Bogholt af 5 Gaarde, som havde de sætte dem for en passende Kornland res eget Overdrev, det saakaldte Boge- gilde. — Der er ingen Tvivl om, at Re holt Gade. Hyedt har i Modsætning til sultatet af de 12 Oldinges Vurderings Bøgholt — der ikke nogen Sinde har forretning er bleven en klækkelig Skatte hævet sig over Bondebyernes graa Masse forhøjelse for de i Forvejen ikke over- — haft en glorværdig Fortid som Adels- daadigt situerede Bønder. Den sidste gaard; den vil blive nærmere omtalt Lensmand i Orne og Nøbølle Birker var under Svinsbjerg. kgl. Jægermester Adam Nuormand, der Hyedtsgaard har, saa vidt man kan 1577 fik Forleningsbrev paa de to Birker se, været den eneste større Adelsgaard uden Afgift i de første 12 Aar. 1588 fik i det store Sogn, men ogsaa med Selv- han i Stedet Forleningsbrev paa en Række ejergaarde var det, ualmindelig smaat. Gaarde andet Sted, fordi „Orne og Næsten alle Gaardene var Fæstegaarde, Nøbølle Birker og de 7 Gaarde under først spredt mellem Kronen, Maribo Pederstrup nu, sammen med alt Kro Kloster, Utterslevgaard, Sollestedgaard nens Gods paa Lolland-Falsjer, er Dron og Pederstrup, senere, og da navnlig ning Sofies Livgeding“, d. v. s. Enke efter at Peder Brandt var bleven Herre pension. Dermed afsluttes for bestandig paa Pederstrup, samlet under denne Nøbølle og Urnes Birkeværdighed; Gaard, saa tilsidst hele Sognet faktisk men om Bønderne af den Grund har hørte under Pederstrup. 1804 fandtes i faaet det bedre er mere end tvivlsomt. hele Horslunde Sogn kun 4 Selvejer- Horslunde har foruden de ovennævnte gaarde; alle de andre var Fæstegaarde Byer haft endnu to, nemlig Bøgholt og under Pederstrup. 26 202 HORSLUNDEJ-NORDLUNDE SOGjNE 1l LAN D BR U G ET var det under disse ker *'« Mil Længde og V« Mil bred. Forhold ikke stort bevendt med. Umaa- Ravnsholt, Ohre, Nøbølle og Horslunde delige Strækninger henlaa her som an Tvede Heed ungefair en fjerdingvej lang dre Steder udyrkede som Fælleder, der og en fjerdingvej bred. Disse Heeder“, aldrig havde set en Plov og gav en skriver han videre, „vilde ogsaa blive mere end tarvelig Græsning med en dyrkede om de kunde undværes for højst blandet Plantevækst, saaledes som Græsning, men det kan de ikke, da her Vejr og Vind og Tilfældet kunde føre kun er liden Eng“. Videre hedder det med sig. 1743 indsendte Forvalter Lun* i Indberetningen: num paa Pederstrup en Beskrivelse af For „Her saacs og vokser Hvede, Rug, Byg, holdene, og han gør heri bl.a. Rede for Ærter, Vikker, Lindser og Havre samt Bon ner, dog af Rug og Havre knap til Nodtorft. Fælledernes, de saakaldte Heeders eller Af Hveden, Bygget og Ærterne skal Land „Gade“rs vældige Udstrækning. For manden have sine Udgifter (dækket). s Træ- Horslunde Sogn ser Beskrivelsen saa frugterne bestaar i faa Æble og Pærer, som ledes ud: „Langesø, Nordlunde og Hors næstcndcls forbruges i Husholdningen: faa lunde Heed XU Mil lang og '/« Mil bred. Husholdere findes her, som stoder Frugten og porser Moost deraf, hvilken iligemaade Hjelmholt, Torrig, Birket, Mageltving, bliver forbrugt af dem selv. Bønned, Svinsbjerg, Nøbbet og Egholm Bihauger vides her ej anderledes af end at Heed, kaldet med et Navn Saltov, stræk somme Bønder kan have 2, 3, 4 Stader, hvoraf 2 6 ' 204 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE erhverves ej mere Vox og Honning, end den Marker, hvoraf 1 til Udlæg, 4 til Sæd ene kan overlade den anden en Portion til og 2 med Kløver. Gaardens Besaétning Husholdningen. var meget god og bestod af 6 Heste, Kvæg, Faar, Svin etc., Gæs, Ænder, Hons etc. har Landmanden til Fornodenhed. Heste 7 Koer og 4 Svin (som holdtes i Hus lægges og til saa mange muligt er, men af paa Kløver og al Slags Affald) og 8 Mangel paa Græs kan Indbyggerne ikke lægge langrumpede, femerske Faar. Hans aar- saa mange til som til den stærke Jord at for lige Udsæd var 20 Td., nemlig 5 Td. arbejde behoves, maa derfor aarlig kobe He Vintersæd, 10 Td. Byg og 5 Td. Ærter. ste paa Fyn og Jylland. Havet giver Sild, Torsk, Hornfisk, Flyn I Sommeren 1803 havde han rigelig av dere. Aal, Rejer etc., hvoraf de ved Strand let 200 Td. Sæd af alle Slags. Hans siden boende fattige Husmænd alene benytter Rug og Hvede lovede 16 Fold; efter 10 sig.“ Skæpper Rugs Udsæd hostede han 20 Det trostesiose Billede, man herigen Traver, som lovede 1 Td. af Traven. — nem laar af Landbruget 1743, er 60 Udskiftningstidens Mænd oplevede med Aar efter fuldstændig forandret — tak andre Ord Eventyret; thi disse Afgrø ket være Bondevennen, Statsminister der var Eventyr i Sammenligning med Grev Reventlow, der paa sine egne de usle Resultater Fællesdriften opviste Godser med stor Kraft praktiserede de faa Aar i Forvejen. frisindede Ideer til Bondestandens Op hjælpning. Udstykningen begyndte 1786 LEGATERNE er følgende: og allerede 1800 var den tilendebragt og Anders Christensens Legat, oprettet alle Gaardene i Horslunde Sogn udilytte 1760 af Selvejerbonden Anders C hri de, byggede af godt Ege- og Fyrre-Bin stensen i Horslunde med 200 Rigsbank dingsværk. Hederne var forsvundne og daler til Fordel for Hospitalslemmerne. aflosteafRodklovermarker. Bøndernevar Han havde overdraget Sognepræst Wiin- fra at være Fæstere gaaet over til Arve holt at oprette en Fundats i Overens fæstere undtagen 3, der var kortsynede stemmelse med mundtlig udtalte Ønsker. nok til at nægte Modtagelsen af dette Fundatsen kom derefter til at lyde paa, Gode. Begtrup fortæller i sin 1806 ud at de 200 Rigsdaler skulde anbringes i givne Beskrivelse af Agerbruget, at Sog Præstegaarden som 1. Prioritet til 5 net som Følge af disse Reformer havde pCt. Rente og blive bestaaende „saa 200 Indbyggere mere i 1806 end før længe der er Præst og Præstegaard“ . Udskiftningen. De fleste Bønder, siger Wiinholts Eftertølger i Embedet skal han, har Jorden inddelt i 7—8 Marker, derfor til Wiinholts Arvinger betale „den og Driften er da: Vintersæd, Byg, Æ r Summa for Præstegaarden efter Loven, ter og 2— 3 Aar med Rødkløver. Beg som kan overgaa bemeldte 200 Rdlr., trup nævner som Eksempel paa et vel og saa fremdeles Præst efter Præst, drevet Jordbrug Sognefogdens Gaard i hvorved baade Capitalen kan være for Horslunde: „Den var paa 35 Td. Ld. sikret og en fattig Mand, som tiltræder med 7 Td. Hartkorn og var delt i 7 Præstegaarden, være sparet for at ud LEGATERNE 205 tælle denne Kapital, som saaledes bli bankdaler, nu 48 Kr. om Aaret, som ver staaende bestandig uopsagt.“ Ren skal uddeles til 6 trængende K onfir ten skal udbetales paa Anders Christen mander af Horslunde og Nøbbet Skoler, sens Dødsdag den 19. Maj „til Hors saaledes at hver faar 8 Kr. og des lunde Sogns og Bys Hospitalslemmer, uden en Salmebog. Legatet uddeles af som ere 10 udi 10 Senge, saaledes at Pederstrups Besidder efter Indstilling af til hver Seng erlægges 1 Rigsdaler, ef Sognepræsten. Der gives nu 10 Kr. og terdi samme Hospital hidindtil ikke har en Salmebog til hver af de 8 Konfir noget andet vis Tillæg og er opbygget mander. i den salige Mands Levetid ved hans Ungkarl Jens Jensen Skaftes Legat og andres Gavmildhed.“ — Efter at blev oprettet 1835 med en Kapital paa Hospitalet er ophævet, gaar Renterne i 200 Rigsbankdaler Sedler. Det hedder Kommunekassen. i Fundatsen: Da „der jævnlig er Man Nogle ukendte Velgørere har til Sog gel paa Husskjul for de fattige“ i N ord nets Fattige skænket 200 Rigsbankdaler lunde Sogn, skal der for Kapitalen „o p Sølv, nemlig 100 Rdlr. den 18. August bygges eller kobes et til Bestemmelsen 1769 og andre 100 Rdlr. den 22. Januar svarende passende Hus i Vester N ord 1803. Kapitalen blev indsat som 1. lunde, hvori 4 a 6 af de mest træn Prioritet i Præstegaarden jævnsides An gende og værdige Fattiglemmer i Sognet ders Christensens Kapital. — Renterne kan nyde frit og passende HusskjuP. gaar nu i Kommunekassen. Skulde det ikke lykkes at faa et Hus Christen Poulsens Enkes Legat er bygget eller kobt skal Renten af Kapi stiftet 1802 af Ane Nielsdatter, Enke talen uddeles til de Fattige. Huset blev efter Gaardejer Christen Poulsen af bygget 1839, men er senere solgt og Egholm; det er paa 200 Rigsdaler. Ren Udbyttet 400 Kr. gaaet i Kommune terne skulde tilfalde de 10 Lemmer i kassen. Horslunde Hospital og 6 andre fattige Aggerups Legat er stiftet 1863 af i Sognef. I Fundatsen hedder det end Borgmester, Etatsraad Carl Gottlieb videre: „D e 200 Rigsdaler dansk Cou- Aggerup, der skænkede en Lod ved rant skal blive staaende i min Ejen- Ørslykke paa 4 Td. og 6 Skpr. Land. domsgaard i Egholm til evig Tid med Arealet solgtes for 2,975 Kr. — der nu første Prioritets Rettighed“ , Renten er er vokset til over 3100 Kr. — hvis 4 pCt. og de 8 Rigsdaler skal hvert 11. Renter anvendes til Konfirmationsud December Termin udbetales Sognepræ styr for 4 fattige Børn, 2 fra Horslunde sten, der sammen med sine Medhjæl og 2 fra Vesterborg Sogn, „som Sog- pere uddeler dem. — Legatet bestyres nu neraadet skulde minde om til Pinse af Sognepræsten og Renterne uddeles efter deres Konfirmation at lægge en til 8 fattige Enker i Horslunde Sogn. lille Krans af Markblomster eller Lov Det Reventlowske Legat er stiftet 1829 værk paa Statsminister Grev Reventlows af Chr. Ditlev Reventlow med 24 Rigs Grav paa Horslunde Kirkegaard og paa 206 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE Kammerherre Grev C. Reventlows Grav nepræsten og Sogneraadsformanden i i Theophili-Skoven ved Vesterborg So“ . Horslunde. Legatet uddeles af Besidderen af Peder- Partikulier Niels Andersens Legat er strup efter Indstilling af Sogneraadene. oprettet 1913 med en Kapital paa 3000 En Konfirmand fra hver Sogn faar Kr., hvis Renter uddeles til trængende 32 Kr. Konfirmander og Vanføre i Nøbbet og Hans Fugls Legal er stiftet 1891 af Egholm. Bestyres af Sognepræsten, et Partikulier Hans (Juan) Christensen Fugl Medlem af Sogneraadet og en af Læ paa Frederiksberg med 3,000 Kr. af rerne i Nøbbet. hvis Rente den ene Tredjedel skal læg ges til Kapitalen, 20 Kr. skal anvendes STATISTIKEN viser, at Horslunde til Præmie for fattige Elever i Hors ikke alene er det største Sogn i Herre lunde Skole og Resten tildeles for 1—3 det, men det trediestorste paa Lolland Aar en 12— 24-aarig Husmandssøn fra og i Folketal det næststørste; i Areal samme Skole til hans videre Uddan overgaas det kun af Toreby og nelse; kan ogsaa gives en Elev i Hors Stokkeniarke, og i Indbyggertal kun af lunde Realskole. Legatet bestyres af Toreby. Omvendt hører Nordlunde Sognepræsten og et af Sogneraadet hjemme i Rækken af de allermindste valgt Medlem. Sogne, dets største Udstrækning i Syd Iver Friis og Hustru Karen Friis og Nord er kun 3 Kilometer og i Øst— Legat paa 4000 Kr., stiftet 1893. Ren Vest kun 2 Kilometer. Horslunde Sogn terne anvendes til Konfirmationsudstyr alene har fra Raagøsund i Nord til og deles i 4 lige store Dele, to til hver Nordlunde Sognegrænse i Syd en Ud Konfirmation. Bestyres af Sognepræsten, strækning paa ca. 8 Kilometer, og fra et Medlem af Skolekommissionen og et Torrig Vig i Øst til Grænsen ved Kastager Medlem af Sogneraadet. Skov i Vest ca. 7 Kilometer. Dobbelt Husejerske aj Horslunde Jensine sognet omgives i Nord af Raagøsund, Marie Jørgensens Mindelegat er paa mod Vest af Utterslev samt paa en 500 Kr. og oprettet 1903. Renterne skal mindre Strækning af Løjtofte og Hal hvert Aar før Jul af Sognepræsten ud sted Sogne, mod Syd af Halsted og deles til 5 enligstillede Kvinder. Por Vesterborg Sogne og mod Øst af Bir tionerne skal være saa store, at Kapi ket Sogn. Horslunde Sogn gennemlø talen er opbrugt 1939. bes af Kasbæk, der har sit Udspring Jørgen Frederik Kjærsgaards Skole fra Pederstrup Sø og i mange Krum legat er 1909 oprettet af Lærer Kjærs- ninger gennemløber Sognet nordpaa til gaard i Rødby og er paa 6000 Kr. Raagøsund. Bækken deler Sognet i to Renterne skal deles mellem Elever fra forskellige Dele den vestlige, der er Rødby og Elever fra Nøbbet, som sø jævn og forholdsvis lav, og den østlige, ger Realskole. Bestyres i Rødby, udde der er højere og ret bakket særlig les for Nøbbets Vedkommende af Sog længst mod Øst. STATISTIK 207 Sognenes samlede Areal er 7106 Td. mellem 50 og 100 Td. Ld. og 65 paa Ld., deraf er 563 Td. Ld. Skov, de 93 mellem 20 og 50 Td. Ld. 22 var Par Td. Ld. er Bønderskov, alt det øvrige celsteder paa mellem 10 og 20 Td. Ld., tilhører Pederstrup og Juellinge. Sog 148 Husmandsbrug paa mellem 1 og nenes samlede Hartkorn er 818 Td. 10 Td. Ld. og 306 Huse med Haver. Ifølge Jordebogen for 1671 havde Sog I 1776 var Indbyggertallet ca. 1250, i nene den Gang 82 Gaarde og 47 Huse. 1801 var det steget til 1573, i 1840 til Af Gaardene var kun 6 Ejendomsgaarde 1776, i 1880 til 2153; i 1901 var det (og deraf laa endda de 4 i Nordlunde), kun forøget til 2158, men i 1921 til 2475. alle de andre var Fæstegaarde. I 1833 Kommunens finansielle Stilling frem- var der 112 Bøndergaarde, 156 Huse gaar af nedenstaaende Tabel. Den stærke med Jord og 30 Huse uden Jord samt Stigning i Formue og Gæld i Aarene 3 Vejrmøller. 1921 var det samlede An fra 1909— 10 til 1913— 14 hidrører dels tal Ejendomme 581. Af disse var 7 fra Kommunens Overtagelse af Aktier Proprietærgaarde paa mellem 100 og i Nakskov—Kragenæsbanen, dels fra 200 Td. Ld., 33 var Bøndergaarde paa Opførelsen af 3 nye Dobbeltskoler. • 1909-10 1913-14 1916-17 1919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. Samlet Ejendomsskvldvurdering...... 6.340.700 6,340,700 8,546,000 11,506,600 F o rm u e ...... 80,985 303,213 306,416 303,201 G æ ld ...... 24,279 230,762 216,882 237,082 Ligning paa fast E je n d o m ...... 21,600 29,506 37,919 59,663 „ „ n Formue og Lejlighed...... 9,402 12,138 16,596 24,869 Samlet Skattebeløb pr. Td. H a rtk o rn ...... 38 51 66 103 » - - Indbygger ...... 14 17 22 34 Hartkorns-Skattenummer")...... Nr. 41 Nr. 58 Nr. 49 Nr. 38 Indbygger-Skattenummer...... Nr. 34 Nr. 46 Nr. 39 Nr. 43 HORSLUNDE. Gaarde og nogle Huse. Gaardene blev nedbrudt i Slutningen af det 17. og i Kirkebyen er langt den største i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede og Sognet og forøvrigt ogsaa den største Jorderne lagt dels under Sæbyholm, i hele Herredet. Dens Omraade stræk ker over Sognets sydvestlige Del og dels under Horslunde. omfatter Hussamlingerne Nielshave og Optegnelserne om Horslunde By er Ørslykke Huse. Den sydligste Del, iovrigt fattige. 1400 købte Dronning hvori Orehave nu danner Midtpunktet Margrethe Jord i Horslunde. 1431 af har tidligere været en selvstændig By, hændede Kirsten Palendorps Datter al der bar Navnet Oerre og bestod af 4 *) sin Rettighed i Horslundegaard til An *) Forklaring Side 176. 208 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE ders Asmundsen. Den her nævnte Gaard Indenfor Horslunde Byomraade fin har dog næppe været en af Adel be des kun en Gaard over 100 Td. Ld. boet Gaard. Efter Jordebogen af 1671 nemlig Orehavegaard, der senere skal havde Horslunde 12 Gaarde, hvoraf de omtales. Af Gaarde mellem 50 og 100 11 var Fæstegaarde, og 13 Husmænd, Td. Ld. findes folgende: Rimes,gaard men Takseringsskriftet for 1685 opgiver, •med 99 Td. Ld. 12' * Td. Hartkorn og at der er 36 Mænd (Bonder og Hus- 148.000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf mænd) i Horslunde By; i 1833 var der 94.000 er Jordværdi. Horslundcgaard 28 Bøndergaarde og 68 Parcellister og (hvis tidligere Navn var Sondertofte) Husmænd. Nu er der indenfor Byom- med 95 Td. Ld. 13'-* Td. Hartkorn og raadet 36 Ejendomme over 10 Td. Ld. 155.000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf og 55 mellem 1 og 10 Td. Ld. 105.000 er Jordværdi. Kmidstrupgaard I dette Aarhundrede har Byen været med 89 Td. Ld. 111 s Td. H artkorn og i rask Udvikling og Byggeriet har yder 125.000 Kr. Ejendomsskyld med 89,000 ligere taget Fart siden Anlæget af Nak Kr. Jordværdi. Sondertofte, (der indtil skov— Kragenæs-Banen. Af Byens Byg for ganske nylig hed Skippergaarden) ninger kan fremhæves: Kirken og Ho med 84 Td. Ld. 10,4 Td. Hartkorn, spitalet, der senere vil blive omtalt, en 133.000 Kr. Ejendomsskyld og 84,000 i 1911 nyopfort Kommuneskole med 2 Kr. Jordværdi, Frisenlund med 74 Td. Klasseværelser og Bolig til 2 Lærere, Ld. 10‘/a Td. Hartkorn, 106,000 Kr. en i 1895 oprettet privat Realskole, et Ejendomsskyld og 71,000 Kr. Jordværdi, Missionshus, der tidligere har været Præstegaarden med 65 Td. Ld., 9' iT d . Forsamlingshus, men i 1910 indrettedes Hartkorn, 92,000 Kr. Ejendomsskyld og til sit nuværende Øjemed, en Jernbane 66.000 Kr. Jordværdi, Sønderskovgaard station, der tillige indeholder Posthus, med 54 Td. Ld. 7V« Td. Hartkorn, 74,000 et i 1911 bygget Elektricitetsværk, der Kr. Ejendomsskyld, hvoraf de 51,000 forsyner Horslunde og Lille Utterslev Kr. er Jordværdi. Byer, en Saftstation til Nakskov Sukker fabrik opført 1882, en Kro med Teater- KIRKEN, der er ret betydelig, er og Mødesal, endvidere Mølle, Bageri, undergaaet store Forandringer og Ud Bryggeri, Sprøjtehus m. m. I Orehave videlser i Aarene 1594, 1741, 1755, Skov er en i 1912 opført Pavillon, der 1768, 1824, 1833 og 1854. Taarnet er nærmest er søgt som Søndagsudflugts yngre end Hovedskibet, og Tværskibet sted og til Afholdelse af Sommermøder. og Vaabenhuset er ikke to Hundredaar Af Skove findes følgende: Nielshave gammelt. Skibets Nordside hælder stærkt paa ca. 6 Td. Ld., der er delt mellem udad, en Omstændighed, der sikkert to Gaarde. Orehave paa 6 Td. Ld., har affødt Rhodes Formodning om, at hvoraf de 2 er Lystskov. Ore Heste Kirken er bygget paa opfyldt Grund. have paa 5 Td. Ld. og en lille Lund Murens Hældning skyldes dog næppe ved Præstegaarden paa 2 Td. Ld. nogen Sænkning i Grunden, dertil er HORSLUNDE KIRKE 209 Hældningen for regelmæssig over hele store rundbuede Vinduer, der for Taar Skibels Længde. Kirken var i den ka nets Vedkommende dog sidder i spids tolske Tid helliget St. Hans. buede Nischcr. Koret har bevaret mest Taarn, Hovedskib og Kor er opfort af den oprindelige Bygningsstil; det har af rode Munkesten, men saaledes at endnu sin Sokkel og under Gesimsen Rummet mellem Murens yderste og in Rester af en smuk Frise; paa Sydsiden derste Skifte er fyldt med Kampesten ses endnu Levninger af den gamle Præ- og stærkt grusblandet Kalk. Sideskibet stcindgang i en Rundbue-Profil. Koraf paa Sydsiden er opført af gule Sten, slutningen (Absis) er halvrund, rigt pry saa Kirken nødvendigvis maa være det med en Gesims, der bæres af Tand overkalket og ikke kan fores tilbage til sin op rindelige Skikkelse med rene rode Sten. Taarnet hviler paa store util- hugne Kampesten og støttes paa Vestsiden af en Stræbepille paa hvert Hjørne. Midt paa Vest muren ses endnu Spor af en tidligere Indgang. Taarnets Gavle er smyk ket med 5 Blendinger. I en lille Udbygning paa Sydsiden ei Indgangen til Taarntrappen. 1776 omtales Taarnets „Sejr værk“ , men naar det var opsat vides ikke. 1868 blev det erstattet IIORSLUN’DR KIRKE med det nuværende Ur, som Fabrikant snitsrækker med krydsende Buer foroven. Linderoth samme Aar havde haft paa Absis har 3 rundbuede Vinduesnischer, Udstillingen i Nakskov; det har kun hvis øverste Del er rigt udstyret med Urskive paa Sydsiden, Taarnet har tid vekselvis Løbere og Bindere. Det mid ligere haft to Kviste paa Taget — lige terste Vindu er nu gennembrudt af en som Sandby Kirke — men de blev fjer lille Dør. Absis har et spidst opløbende nede ved en Reparation 1824. Zinktag, der ikke naar saa højt op paa Skibet har en enkel Gesims med Kormuren som det oprindelige, hvoraf Tandsnit. De gamle, smaa og hojt sid Sporene endnu er synlige, over disse dende, rundbuede Vinduer er aflost af har Kormuren et horisontalt Baand med 27 210 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE forskellige Tandsnit. Det hele Parti med stensen. De sniaa Vinduer er maaske Absis og Korgavlen giver et smukt Ud den Gang blcven erstattet med de nu tryk for den Kunstsans og Smag, der værende, ligesom Indgangen fra Sydsi fra første Færd har karakteriseret hele den er flyttet hen i Taarnets Vestmur. Kirken, men nu for det meste er øde Ved Restaurationen 1741, der bekoste- lagt. Paa Skibets Nordmur ses Rester des af Lensgreve Reventlow — Stats af den smukke Gesims, men helt over ministerens Fader — blev Skibets Fjæle klistret med Kalk. loft gibset og de Muren, der som gamle Stolesta nævnt er skæv, der afløst med har omkring det nye. Den stør ene af Vinduerne ste Ombygning endnu Levninger foretoges 1755 og af den gamle blev ligeledes be Kvinde-Indgang. kostet af oven Mandsindgangen nævnte Grev Re paa Skibets Syd ventlow. Indgan side dækkes nu gen i Taarnet af det forholds blev da tilmuret, vise nye Vaaben- og i Taarnhvæl- hus. Kirken har vingen, hvis Gulv oprindelig været blev forhøjet 2 tækket med Bly; Alen og belagt mqn efter Re med blaa og formationen har hvide M arm or Kirkeejerne her fliser, indrettedes — som de fleste Gravkapel for andre Steder - den grevelige Fa faaet Lov at pille milie. Portalen det forholdsvis mellem Taarn kostbare Bly ned ABSIS OG KORGAVL rummet og Kir og erstatte det ken blev lukket med Tegl under Foregivende af, at det med et smukt udskaaret Træværk. var for dyrt at reparere. For at give Menigheden Vederlag for Véd Hjælp af de forhaandenværende den Formindskelse af Tilhørerpladserne, Optegnelser er man i Stand til i store Taarnrummets Fraskillelse medførte, blev Træk at opridse Gangen i de foretagne — som Sognepræst Wiinholt skriver i en Restaurationer og Ombygninger. Den Indberetning 1756 — „det gamle Vaaben- første kendte blev foretaget 1594 efter hus nedrevet og et nyt mere end dob Tilskyndelse af Sognepræsten Otto Chri belt saa vidt og stort af Grundmur HORSLUNDE KIRKE 211 opfort." Den nye Tilbygning blev delt, og saaledes slap for den velfortjente saaledes at en Del af den blcvVaabcn- Straf at faa Præstens og hele Menig hus med Indgang til Hovedskibet og hedens Øjne hæftet paa sig. Endvidere en anden og større Del blev sat i For syslede man 1833 med en Plan om at bindelse med Kirken ved Nedrivning af flytte Kisterne bort fra Kapellet og atter en Del af Skibets Sydmur. I det saa omdanne dette til Vaabenhus med Ind ledes tilvejebragte Tværskib, som havde gang i Taarncts Vestmur, hvorefter Tvær Indgang fra Vaabenhuset, blev der ind skibet skulde være nedrevet og Kalk- rettet „Stole paa Gulvet for Kvind- og dækket fjernet fra Kirkens Ydre. Des et Legter ovenover for Mandfolk“. Hr. værre kom denne Plan ikke til Udfø W iinholt var meget begejstret for Ind relse. Endelig fik Kirken 1833 et nyt retningen og skriver, at „de som crc Orgel, der anbragtes over Portalen til anviste Stole-Stader i Kapellet, kan se Gravkapellet. Prædikestolen og ganske bekvemmelig Ved Restaurationen i 1854 blev Pul kan bivaanc der Guds-Tjenestens For piturerne fjernede og den gamle Præstc- retning“ . Nutiden deler sikkert ikke tavle blev nedtaget og havnede omsider denne Begejstring. hos Kirkeværgen, der brugte den til — Restaurationen 1768 omfattede særlig Pindebrænde. Samtidig blev de gamle det Indre. Kirken fik da sit første Or Ligsten fjernede fra Skibets og Korets gel, der fik Plads paa et Pulpitur over Gulv. Et Par af dem blev senere indsat Indgangen fra Vaabenhuset. Paa Skibets i Vaabenhusets Mur. Den ene, der er Længdevæg mod Nord opførtes ligele anbragt, hvor tidligere Døren til Tvær des et smukt udskaaret Pulpitur, der skibet havde sin Plads, er lagt over An strakte sig fra Gravkapellet op til Præ ders Sørensen, født 1571, Præst i Hors- dikestolen. Endelig skænkede Sogne lunde fra 1605 til sin Død 6. December præst W iinholt en Tavle med Forteg 1631; det sidste Aar var han tillige nelse over Kirkens Præster siden Re Provst. Indskriften er nu meget slidt formationen. og yderst vanskelig at læse. Det samme Ved Restaureringen 1824 blev som gælder i endnu højere Grad den anden før nævnt Kvistene taget af»Taarnet, og Sten, som er indmuret tilvenstre for i Gravkapellets nordre Mur anbragtes Indgangen til Skibet; kun enkelte Ord en Dør og det blev tilladt at lede Kirke uden Sammenhæng kan tydes. gangskonerne herigennem; de opholdt 1863 slog Lynet ned i Kirken og be sig saa i Kapellet, indtil de blev ledt ind skadigede Hvælvingerne i Koret. i Kirken. Kirkerummet gør et meget spartansk 1833 blev Indgangen fra.Vaabenhuset Indtryk. Skibet og Tværskibet har fladt til Tværskibet efter Sognepræstens ø n Loft. Koret har en Krydshvælving med ske tilmuret med den Motivering, at blaamalede Kapper. Folk, der var slemme til at komme for Altertavlen er af udskaaret Egetræ og sent i Kirke, listede sig ind ad den Vej, formodentlig i 1594 skænket af Præsten 27* 212 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE Olio Christensen, der senere skal om friet ikke alene for Prøverne paa Hr. tales. I sit nuværende Udseende bærer Wiinholfs ringe Versekunst, men ogsaa Tavlen intet Vidnesbyrd om denne Op for de oplysende Aarstal. De to malede rindelse; men Sognepræst Wiinholt be Tavler med Daaben og Nadveren er skriv er den i sin Indberetning 1755 ligeledes forsvundet. Vaabnet sidder saaledes: „Paa Altertavlen, som er af endnu i øverste Felt og Krucifikset m el Træ, staar malet øverst i den midterste lem de to nederste Felter, men Inskrip Afdeling det kongl. danske Vaaben med tionen bestaar nu overalt af Skriftsteder. Symbol: Regina firmat pietas*). PaaSide- Bag paa Altertavlen staar: St. Hans pillerne: Hr. Otto Christensen Pastor Kirke er repareret 1594, 1755, 1854. 1594. Imellem Pillerne er tvende Tavler, Paa Alteret staar to vægtige Malmsta paa den ene staar Herrens Bøn, og paa ger uden Inskription. den anden Indstiftelsens Ord paa Latin I Korets Nordmur er indmuret et og imellem disse Tavler hænger et af gammelt Skab bestemt til Opbevaring af Træ udskaaret Krucifiks.“ Ved Restau de hellige Kar. Den store Kalk har for reringen 1755 fik ogsaa ■ Altertavlen en et halvt Hundred Aar siden faaet nyt Overhaling, hvorom Pastor Wiinholt i Bæger, da det gamle form odentlig har en Tillægsindberetning 1756 med kende været for medtaget. Foden er derim od lig Stolthed fortæller: gammel og bærer paa Oversiden et .Paa Altertavlen er nu sat i Midten af den Krucifiks i Relief og Bogstaverne M. R. overste Afdeling det Reventlowske og det sammenslynget. Paa Midten af Stilken Bothmcrske Vaaben, hvorunder staar saadan er en ottekantet Knap smykket med Indskription: Egeblade. Under Bægerranden et Sølv Pra Kirken fik Patron af ReventlowersStamme, Pik den et andet Syn og kan af Velstand smedemærke uden Aarstal. Disken bæ bramme. rer paa Kanten et glat Malteserkors i Paa den hojre Side af Vaabnct er der sat en skraveret Cirkel og under Bunden: det Aarstal 1594 med dette Vers: PERSTROP 1697. Oblatæsken er prydet Her forhen tegnet stod, at Kirken blev af malet, med Perlerand og har paa Laaget det Da Otto Christensen her Herrens Ord har talet Reventlowske Vaaben og i en Bue der Paa den venstre Side af Vaabnet er sat det over: „Hors-Lunde Kiercke“ og under Aarstal 1755 med dette Vers: Da Kirkens Hr. Patron lod atter al Ting pryde, Bunden Sølvsmedemærke med Aars- Claus Wiinholt lod Guds Ord til Menigheden tallet 1706. Den lille Berettelseskalk flyde. bærer paa Randen under Bunden In I den underste Afdeling paa Altertavlen (to skriptionen: „till Horslande Kyrcke Peter- Tavler), hvoraf den ene forestiller Christi Strub 20. Novbr. An. 1691“ ; den til Daab og den anden Nadveren, og imellem hørende lille Disk har et Kors i en begge disse Tavler hænger et Crucifiks." Cirkel paa Randen og under Bunden: Ved en af de senere Restaureringer „til Horslande Kircke Peter-Strub d, er Tavlen paany bleven malet og be 20. Novbr. An. 1691“ . *) Fromhed styrker Riget. Døbefonten er af Granit i en smuk, HORSLUNDE KIRKE 213 omhyggelig udarbejdet Form med ovale at faa dem afdækket og undersøgt. Felter paa Skaalen. Daabsfadet er et Orglet, der som nævnt er opsat over stort prægtigt Sølvbækken med Revcnt- Indgangen tilTaarnrummct, skjuler den lowernes og Holstein-Ledreborgerncs overste Del af Billcdskærcrarbcjdct i V'aaben og Inskriptionen: „Givet til Tralværket og den over Buen paa La Horslunde Kircke 1768“ . tin affattede Indskrift, der i Oversættelse Prædikestolen er et rigt ornamenteret lyder: Her skal i Doden samles de ved Billedskærerarbejde, delt i 4 Felter med Døden adskilte Stammer af den berømte udskaarne Evangelistfigurer, og over Rcvcntlowske og Bothmcrske Slægt. Stolen en ligeledes rigt udskaaret Lyd Anno 1765. himmel. Sognepræst Wiinholt oplyser i I Gravkapellet under Taarnhvælvin- sin for nævnte Indberetning følgende: gen — der bæres af en Søjle — staar „Paa Prædikestolen findes det samme 5 Kister. I den ene hviler Lehnsgreven, Aarstal, som er tegnet paa Altertavlen, der indrettede Kapellet, Statsministerens nemlig 1594, hvorhos er tegnet: Denne Fader, Assessor i Højesteret, Ridder af For-M aling bekostede disse efterskrevne Elephanten Christian Ditlev Rcventlow, Dannemænd: Hr. Otto Christensen, født 1710, dod 1775. I to andre Kister Sogne-Præst, LaursMadsen, Kirkeværger hviler hans tvende Hustruer Baronesse etc. Dannemænd“ . Ogsaa denne In Bothmer og Comtesse Holstein-Ledrc- skription er ved en senere Restaure borg; sidstnævnte i en Marmorsarko ring overmålet, saa Stolen nu ikke bæ fag. I de to sidste Kister hviler hans rer Spor af Navne eller Aarstal. ældste Søn og ældste Datter. Indtil I Skibet hænger en Messinglysekrone, 1822 henstod i Kapellet endnu 3 Borne- der oprindelig har haft 12 Arme, men kister som da blev anbragt i en til Fa nu kun har 8; den er sandsynligvis milien nyindrettet Grav paa Kirkegaar- skænket Kirken af Geheimeraad Brandt. den, hvor ogsaa Statsministeren hviler. Malmstagerne paa Alteret anses ogsaa I Taarnet hænger to Klokker, der for at være en Gave fra ham. Paa Syd begge er omstøbt 1837. Ifølge Rogerts væggen hænger et Oliemaleri af Sogne Manuskript i det kgl. Bibliotek havde de præst Moller, en lille Sølvplade paa folgende Indskrift. Den store: „Denne Rammen bærer følgende Inskription: Klock er støbt til Guds Nafns Ære og „H . L. Møller Sognepræst til Hors Forfremmelse udi Horslunde Kirkcc og lunde og Nordlunde Menigheder fra var da Anders Søfrensen Sognepræst, 1886 til 1910, død Decbr. 1911“ . Anders Olufsen Sognefoged, Oluf Erick- Omtrent midt paa Skibets nordre Side sen og Niels Povelsen Kirkeværge Anno blev der for en Del Aar siden fundet 1619 M. M. W. F.“ Paa den lille Klokke utydelige Rester af Kalkmalerier under lød Indskriften: „Me feat Frideric Holtz- Kalkpudsen. Malerierne stammer anta manHafniæ den 20. Novbr. 1700. Hans gelig fra Kirkens ældste Periode; men Excellence dend højædle og velbaarnc der er desværre aldrig gjort noget for Herr Peder Brandt til Pederstrup Gaard 214 HORSLUNDE-NORDLUNDjE SOGNE Ridder, Hans kgl. Maj. til Danmark og Herre til ham: Du fromme og tro Tje Norge vclbetroede Geheime-Raad med ner, Du har været troe over Lidet, jeg sin hojædle velbaarne Frue Abigacl vil sætte Dig over meget, gak ind til Marie von Stocken“ . Den store Klokke Din Herres Glæde.“ — Paa en fritstaa- revnede i Februar 1831, rimeligvis som ende Gravsten med Marmortavle staar: Folge af uforsigtig Brug under den lange .Søren Georg Garde f. 13. December og strenge Frost, der herskede det Aar; 1799, død 15. April 1868, Sognepræst det fros nemlig uafbrudt fra 4. Novem til Horslunde og Nordlunde Menigheder ber 1830 til 12. Marts 1831. Den bærer i 23' i Aar. Hans Menigheder satte ham nu følgende Indskrift: dette Minde. Du gode og tro Tjener Greve Christian Ditlev Reventlow lod Kirke gak ind til Din Herres Glæde.“ klokkerne i Honslundc omstobe i det Ijerde Kirkegaarden er omgivet af en Kampe Aarhundrcdcs forste Aar efter Luthers Kirke- stensmur og er mod Øst og Syd flan reformations Indførelse i Danmark. Stot Lu keret af en Række store gamle Træer. thers djerve Kæmpe stod i Lysets Sag. - Ogsaa fremdeles skal Mørket vige for et Paa den Del, der ligger Nord for K ir stedse tiltagende Lys, saa længe vi begjere ken, findes den Reventlowskc Begravelse, at oplyses af Ham, det sande Lys, som op og her hviler Statsministeren, Bonde lyser hvert Menneske, der kom til Verden. vennen Christian Ditlev Frederik Re Indskriften paa den lille Klokke ventlow. Det var ham, der i 1824 ud lyder: videde Kirkegaarden mod Nord, tildels .Ikkun i Christi er Vejen og Sandheden og ved Opfyldning af den udenfor liggende Livet. Frelser vær til Stede i Kirke, i Skole lavere Del. Men da Selvmordere og og i hver huuslig Kreds. Og styrk os til mere Forbrydere — her som andre Steder — og mere at dyrke Gud i Aand og Sandhed. i den ældre Tid var jordede udenfor — Frederiksværk 1839.“ den nordre Kirkemur, vilde Folk ikke Udenfor Kirken i det sydøstlige Hjorne lade deres Paarørende begrave paa den mellem Skibet og Tværskibet er indret nye Kirkegaard, og den kom derfor til tet en Præstebegravelse. Paa en i Syd- en Begyndelse kun til at gemme Ligene muren indsat rød Stentavle staar: af Fattigfolk. Statsministeren lod da ind DETTE BEGRAVELSESSTED FOR PRÆ- rette Gravsted her til sig og sin Hustru STEGAARDEN I HORSLUNDE ER INDRET og senere er flere af Familien begravet TET DLCCXC (1790) AF SOGNEPRÆSTEN A. MØLLER. der. Statsministerens Grav er helt dæk HER DE DØDE BEEN FAAR ROE, ket af en skraatliggende stor Sten, der TIL DE NAAE EN BEDRE BOE, bærer følgende af ham selv forfattede NAAR DEM HERREN GIVER LIV, Indskrift: HIMLEN DERES BOLIG BLIV. .Herunder hviler det som tilhørte Jorden I Tværskibets Østmur paa samme af Christian Ditlev Frederik, Greve af Re ventlow, født den Ute Marts 1748, død den Begravelsesplads er indsat en Marmor- Ilte Oktober 1827. tavle, der bærer følgende Indskrift: .Hans Levende følte han sin Svaghed og sine Frieboe Garde t 1819. Da sagde hans Mangler, men Gud styrkede ham og gav ham HORSLUNDI- KIRKE 215 Helbred, Kraft og god1 Mod til med Troskab, Sidstnævnte Aar gav Christian V. Peder Iver og Held at tjene Konge og Fædreland, Brandt paa Pederstrup — som Erkendtlig understottet nf mange ædle Medarbejdere at hed for ydet god Tjeneste — Gavebrev udrette Meget til Guds Ære og Danmarks Tarv. I 18 Aar var han lykkelig gilt med F. paa Kirken med dennes Andel af.Ticn- L. S. C. v. Beulevitz, der var gudfrygtig, for den og de til den horende Gaardc, nuftig og blid. Deres Ægteskab velsignedes Huse og Jorder. Siden har Kirken væ med 12 Born, af hvilke 9 overlevede dem. ret og er fremdeles under Pederstrup. De elskede Gud og Menneskene, hadede In Samtidig med Annektionen af Nord gen. levede og dode i Haabet om en glad Opstandelse ved Jesus Christus vor Frelser. lunde 1686 ansattes der en residerende Du ogsaa, som læser Kapellan. Denne disse Linier, aager Ordning blev 1784 med det Pund, Gud efter Statsministe betror dig, og giv Gud Æren." rens Ansøgning Ved Korsvejen ændret, saaledes udenfor Kirkegar at Kapellaniet op den, men med hævedes og 100 Kirkegaardsmuren af de 120 Daler. som Baugrund er Kapellanen aarlig i 1914 — 100- havde faaet af Kal Aaret for den store det, anvendtes til Skole-Reform — Forbedring af Sko rejst et Mindes levæsnet. En til mærke for Stats svarende Ordning minister Revent- blev indført for low. Mindesmær Vesterborg-Birket. ket, der er Resul Horslunde har tatet af en Ind en Gang haft et samling i Hors St. Josti Kapel; lunde Sogn, be- thi i en af Povl REVENTLOWS MINDESMÆRKE staar af en Obelisk iRogert gengiven med et Medaillon-Relief og folgende gammel Fortegnelse over Kirkens Ejen Indskrift: domsbreve findes ogsaa følgende: CHRISTIAN DITLEV FREDERIK GREVE AF „Eth pergament bref lydend paa et REVENTLOW 1748-1827. STATSMANDEN, stycke jord y Svinsbierer marck og FORSTMANDEN, BONDENS OG SKOLENS fangh kaldes Gyllehois Verne, saa’ at VEN. een deel skal være til Kyrcken een deel I TAKNEMMELIG ERINDRING. REJST 1914. til Seti Jostis Capeli og een deel til Præstegaarden.“ Horslunde Kirke hørte fra Reforma Foreløbig savner man al anden O p tionen og indtil 1686 under Kronen. 216 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE lysning om dette Kapel og dets Belig dre end at ville berige sig gennem For genhed; det er formodentlig blevet ned falskning af kongeligt Brev. han havde revet straks efter Reformationen. nemlig fra sin Prædikestol oplæst Fre derik ll.s Brev om Helmissemad d. v. PRÆSTEKRØNIKEN frembyder s. Naturalydelser fra Bonderne til Præ adskilligt af Interesse. Rohde nævner sterne, og havde da været fræk og naiv som den forste Præst efter Reforma nok til at .forbedre“ Brevet og indsætte tionen Knud Heye og betegner ham en Bestemmelse om, at Bonderne og med Ordene .en ærværdig Mand. hvis saa skulde yde Brod. Borster og Gæs. Ansigt skrækkede“ . Det er ikke meget Det grove Fif blev naturligvis hurtig oplysende. I den for nævnte gamle For opdaget, og Hans Madsen blev stævnet tegnelse over Kirkens Ejendomsbreve til at give Forklaring paa Landemodet nævnes ogsaa .Eth pergamentbref* ly i Maribo den 19. Januar 1580. Sagens dende paa at salig Knud Heye fordum Dokumenter er bevaret gennem Povl Sognepræst i Horslunde .hafver undt Rogerts Afskrifter og heraf fremgaarfol- og gifvet til St. Hans Kircke en Veyer- gendc: Stiftslensmanden Hack Ulfstand molle, staaende udi Norden Horselunde og Lollands 4 Provster var Dommere. paa Præstegaards Jord“ og som han Hr. Hans af Horslunde modte ikke, har faaet under Præstegaarden ved et men hans Hustru var tilstede og „lyste Magelæg med Maribo Kloster. Senere hans Forfald og sagde, at han var dra maa der være rejst Trætte om denne gen sit Ærinde over til Sjælland for at M olle; thi et andet af Brevene angives kobe et Par Heste og havde agtet sig at indeholde Christian lll.s Dom om hjem igen inden denne Landemodedag“ . at Mollen tilhorer Horslunde Kirke og Lensmanden vilde ikke rigtig tage denne Sognepræst. Forklaring for gode Varer og forlangte Knud Heyes Eftermand er gledet ube afsagt Dom, men paa Provsternes For skrevet ud af Historien, men den næste bøn blev der dog givet Hr. Hans cn i Rækken har gjort sig desmere be Frist.af 8 Dage;- han skulde da mode mærket. Han hed Hans Madsen og fik i Vesterborg Kirke og tage det oplæste vistnok Kaldet omkring ved 1570. Den kgl. Brev med sig. En anden af Hr. kære Guds Mand led under den Svag Hans’ Sager vedrørende et Vidneudsagn, hed, der er en Rod til alt ondt, og Be- han urigtig havde afgivet for at hjælpe gæriigheden bragte ham da ogsaa i en Kollega i Skovlænge, gik man let Ulykke. Allerede 1578 var han tiltalt hen over. for uberettiget Skovhugst og for at berige Den 26. Januar holdtes saa det be sig ved et ulovligtVærgemaal. Hanslap rammede Møde, dog ikke i Vesterborg nogenlunde helskindet fra begge Dele. Kirke men paa Pederstrup. Baade Lens Men Folgen var kun, at han blev endnu manden og de 4 Provster var mødt. dristigere og et Par Aar efter gik det Men Hr. Hans glimrede stadig ved sin galt. 1580 blev han tiltalt for intet min Fraværelse. Hans Hustru var igen mødt PRÆSTEKRØNIKEN 211 og forklarede, at hun havde sendt to yderligere udstede et aabent Brev, hvori Karle over til Sjælland i en Baad for han klart vedgik sin Brode, bad sine at hente ham, men hverken Karlene Dommere om Forladelse og takkede eller Manden var endnu naaet hjem. Lensmanden og Provsterne, fordi de Lensmanden var vred og forlangte Sa lod ham slippe for videre Tiltale. gen paadomt. og Provsterne afsagde da Hans Madsens Efterfølger holdt sig i den Dom, at Hr. Hans Madsen skulde Ro. Men der blev atter stort Postyr om have sit Præsteembede forbrudt, indtil den næste Sognepræst, Hr. Otto Chri han modte og afkræftede de mod ham stensen. Rhode fortæller blot om ham. rejste Sigtelser. at han af Almuen kaldtes den rige Hr. Hans havde nu den Frækhed at Præst og at han berømmes for sin Om klage til Kongen over Lensmanden, som hyggelighed for Kirkens Reparation. Det han paastod havde domt ham „imod Lov sidste er rigtig nok. I det foregaaende og Ret“ . Folgen blev et Brev fra Kon er nævnt, at vistnok baade Alter og gen til Lensmanden og Bispen og Prov Prædikestol skyldes hans Initiativ og sterne med Paalæg om paany at under Offervillighed. Det var altsaa ikke her, søge og domme i Sagen. Og den 23. som hos Hans Madsen, en simpel Gridsk- Marts 1580 blev der da afholdt et nyt hed. der ledte Manden i Ulykke, men Landemode i Maribo, hvor Retten be det var noget, som i de Dage var stod af en saa anselig Forsamling som mindst lige saa galt, nemlig et Myn Lensmanden Hack Ulfstand, Bispen Niels dighedsovergreb opad. Otto Christen Jespersen, Provsterne Jorgen Christiern- sen blev kaldet til Horslundc 1594 og sen, Christopher Pedersen, Lauritz Jør blev allerede 3 Aar efter fradomt Kal gensen og Mads Brun samt Herremæn- det. Det gik saaledes til: dene Gregers Ulfstand, Hedning Goie, Hr. Ottos Svigermoder, der var Præ Lave Venstermand, Morten Venstermand stekone i Karrebæk paa Sjælland, var og Niels Bilde. Endvidere var 3 Bøn bleven Enke, og han fik da den Ide, at der af Horslunde Sogn indstævnet som hans Broder Albert Christensen, som Vidner. Heller ikke denne Gang modte var Kapellan hos ham i Horslunde, Hr. Hans; men Dommen af 26. lanuar burde have Kaldet efter Svigerfaderen. blev ligefuldt stadfæstet. Ideen var jo ikke saa gal, men det Den betrængte Præstemand gav dog gale ved det var, at Hr. Otto mente, at endnu ikke op, men fik Dommen ind han ganske alene kunde ordne den Sag. anket for Herredagen i Kobenhavn. Den Han rejste med Broderen til Karrebæk, Tid, han vandt derved, har næppe væ samlede Bønderne, snakkede for dem ret til stor Glæde for ham, og det hele og fik dem til at vælge Hr. Albert til han opnaaede var en Skærpelse af Præst, hvorefter Hr. Otto agerede Provst Dommen. Han blev nemlig ved Herre og indsatte Broderen i Kaldet. Affæren dagens Dom 1582 domt fra Kald og vakte stor Opsigt. Sjællands Biskop an Ære og forvist fra Fyns Stift og maatte nullerede øjeblikkelig Hr. Alberts Ud- 28 218 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE nævnelse og krævede Hr. Otto tiltalt. der i Vaabenhusct og hvis Navn 29. Marts 1597 fik „Peder Gruppe paa stod paa den gamle Kirkeklokke. Efter Bonnit“ Ordre til at indstævne Otto dette lille Pusterum faar Horslunde igen Christensen for Lensmand og Biskop en Præst, der staar i Sensationens Tegn. og tiltale ham for hans „dristige For Det var Jacob Hansen Cunningham. seelse“ . Lensmanden Knud Urne og Bis Han blev Præst i Horslunde 1645 og pen Hans Madsen fik samtidig Brev om havde 1651 et skæbnesvangert Uheld. at afsige Dom i Sagen. Det skete, og I Juli nævnte Aar korte han nemlig Hr. Otto blev fradomt sit Kald. Han en Dag gennem Halsted med Sønnen indankede Sagen for Kongens Retterting; af sin gode Ven, Nakskov-Byfogden Kort men her gik det ikke bedre; Dommen Madsen, som Kusk. Cunningham sad blev stadfæstet. Den gode Hr. Otto og fingererede med en Pistol, og lige vilde alligevel ikke vige sin Præstestol, udenfor Præstegaarden i Halsted gik men vedblev at prædike til Trods for. Skudet af, ramte den unge Mads K ort at en anden Præst var beskikket til at sen i Ryggen og saarede ham saa al betjene Kaldet. Om denne Hr. Ottos vorligt, at han 5 Dage efter døde. Der Optræden ved vi kun, at der 4. No blev nedsat et Nævn paa 16 Mand. der vember 1597 gik Kongebrev til Lens skulde afgive Erklæring om, hvorvidt manden Knud Urne, hvori det hedder, Drabet var sket med Forsæt eller af at Kongen har bragt i Erfaring, at Hr. Vaade. Nævningene afgav med Otto Otto Christensen, der var Prasst til Kuld som Formand den Kendelse, at Horslunde Kirke „har dristet sig til at det var et Vaadedrab. Præsten slap der gøre Kirketjenesteste i denne Kirke, efter for at komme for en verdslig Dom efter at han var fradomt Kaldet og til stol, men man rejste derimod Sporgs- Trods for, at Kirketjenesten blev tilbør maalet om en Pra?st, ved hvis Hænder lig forrettet af en anden Præst“ . Lens der klæbede Menneskeblod, var værdig manden skal derfor indstævne Hr. Otto til at forrette de kirkelige Handlinger. og ved Dom straffe ham tilbørligen for Kongen afkrævede det teologiske Fal- hans Egensindighed og Ulydighed. — Be kultet en Erklæring herom. Erklærin stræbelserne for i Rigsarkivet at finde gen, der blev afgivet 18. September 1651 Udfaldet af denne nye Sag er ikke ble og blandt sine Underskrivere har et ven kronet med Held; formodentlig er saa berømt Navn som Hans Svane, gik den Dom, Lensmand og Bisp i For ud paa, at man: „da Hr. Jacob haver ening har fældet, ikke indanket for sine Hænder med Blod besmittet“ ikke Kongens Retterting. af god Samvittighed kan „tilraade Hr. Efter Affæren med Hr, Otto var der Jacob den hellige Herrens Tjeneste her igen en Tid stille om Horslundepræ efter at forrette“ . Falkultetet „indstiller sterne. Blandt de ‘tre nærmeste Efter derfor Hans K. M.s naadigste Villie om følgere skal kun nævnes Provsten An forbemeldte Hr. Jacob, naar han for ders Sørensen, hvis Ligsten nu sid saadan sin Gerning haver staaet aaben- PRÆSTEKRØNIKEN 219 bar Skrifte udi Menigheden, enten maa velsc ved at indsende et Andragende til holde en Medtjener, som Guds Tjeneste Kongen, der sendte det videre til Uni kan forrette, eller og, om Kaldets versitetets Erklæring. Men Professorerne Lejlighed det kan taale, nyde aarligcn var fremdeles imod at lade den arme en Del af Kaldets Indkomst, paa det Synder indtrædc i sit Kalds fulde Rettig han, hans Hustru og Børn ikke udi heder, og der skete derfor ingen For storre Armod skulde geraade“ , andring. Tyve Aar efter Drabet soger Kongen har aabenbart ikke været til Jacob Cunningham igen om Naade og freds med denne Afgørejse; thi 22. Sep denne Gang opnaaedc han dog noget, tember 1651 afgik der kongeligt Brev idet Christian V. den 10. Januar 1671 til Lensmanden Flemming Ulfeld paa gav ham Bevilling paa „sin Menighed Halsted Kloster med Paalæg om, at han igen som tilforn med Prædikener om og Bispen skulde stevne Jacob Cun Bededage, Søndage, Festdage og ellers ningham for sig og afgive Dom over, andre Dage betjene, saa og Ungdommen hvorvidt han fremdeles kan betjene Kal udi sit Sogn catechisere og i Børnelær det. Denne Dom er ikke opbevaret, dommen tilborligen undervise.“ Dog men den maa have været overensstem haver han paa de tre store Højtidsdage mende med Falkultetcts Erklæring; thi at afholde sig fra at prædike, og han 8. November 1651 udstedes en konge maa ikke heller befatte sig med at ud lig Resolution, hvori det hedder, at da dele Sakramenterne eller betjene Alteret, Hr. Jacob Hansen udi Horslunde af men skal som hidtil lade denne Tjene Vaade har begaaet et Drab, kan han ste forrette ved en ordineret Kapellan. herefter „ej sit Kald selv enten for A l Udgiften til Medhjælperen slap Hr. Ja teret eller paa Prædikestolen betjene“ , cob altsaa ikke, og han maatte til sin men have vi „af sønderlig kongelig Død blive staaende i den gejstlig set Gunst og Naade naadigst bevilget og anden Rangklasse, som Drabet havde tilladt, at han herefter ved en Kapellan, henvist ham til. som han selv skal lønne, maa lade Rhode fortæller, at Jacob Cunning (Embedet) betjene og siden selv nyde ham under Svenskekrigen beværtede de Resten af dets Indkomst“ . fjendtlige Soldater saa vel, at han fik Det var pekuniært set en haard Straf dem til at grave de store Grave om for Hr. Jacob, men skønt han saaledes Præstegaarden. Det er yderst naivt at var udelukket fra de egentlige præste tro, at de svenske Soldater, der plejede lige Forretninger, blev han dog frem at tage selv, hvad de ønskede af For deles betragtet som Præst, hvilket bl. a. plejning, skulde have udfort dette store fremgaar deraf, at han 1655 var en af Arbejde for at faa Syltetøj til Pandeka den lollandske Gejstligheds Repræsen gerne og staa sig godt med Præsten. I tanter ved Tronfølgehyldningen i Odense. Friis' Udgave af Rhode hedder det, at Gra 1556, altsaa 5 Aar efter Drabet, gjorde vene er opkastede af de Svenske, som Hr. Jacob Forsøg paa at opnaa Tilgi- saaledes forskansede sig mod de Over- 28 * 220 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE fald, dc jævnlig var udsat for fra Bon- Horslundepræsten og indstillede da dernc. Dette faar staa hen. Friis fortæl til Regeringen, at Haugaard atter hen ler videre, at under et Lindetræ, som lagdes under Utterslev, da Præsten tidligere stod i Gaarden, skal en fjendt her med god Grund klagede over lig Officer hemmelig være begravet; han den Indtægtsforringelse, han led ved havde forfort Præstens Datter, som i Enkedronningens Anordning. I. Maj Fortvivlelse druknede sig i Gaardens 1686 udstedtes den saaledes øn Brønd, hvorefter Præsten slog Officeren skede kongelige Resolution, hvorved ihjel. Hertil er at sige, at Jacob Cun Haugaards Beboere henvistes til paany ningham ikke paa det Tidspunkt havde at søge Utterslev Kirke. Det var ikke nogen voksen Datter men muligvis en det eneste Tab, Hr. Peder led; thi hans Steddatter, idet han vistnok forst var Indtægter blev yderligere forringet ved, gift med sin Formands Enke. Men bort at Peder Brandt Aaret efter nedlagdc set herfra lyder det med Drabet alt for Byerne Bogeholt og Hycdt. Præsten fik usandsynligt; den gode Hr. Jacob havde ganske vist 1686 som Erstatning N ord betalt saa dyre Lærepenge for et Vaade- lunde annekteret til Horslunde; men drab, at han næppe har indladt sig paa fik samtidig Forpligtelse til at holde et forsætligt Drab. Kapellan, saa det er nok rigtigt, naar Jacob Cunningham døde 1680, altsaa Rhode siger, at hverken Præst eller 29 Aar efter Ulykken i Halsted. Hans Bønder stod sig derved. Efterfølger blev hans Kapellan gennem Endnu skal kun nævnes den under 27 Aar Hr. Peter Lauridsen Smidt, der Beskrivelsen af Kirken omtalte Claus i Februar 1686 af Nabopræsten, Hr. Wiinholt, der var Præst i Horslunde Ruckrad i Utterslev, blev indklaget for fra 1739 til 1771, og hvis Interesse saa- Provsteretten, fordi han i Horslunde vel for Kirkens Prydelse som for dc Kirke betjente Beboerne af Haugaard, fattiges Tarv fortjener Paaskønnelse. der jo ligger i Utterslev Sogn. Hr. Pe ter havde imidlertid Papirerne i Orden PRÆST EG A ARDEN har som tid og kunde fremvise en Anordning, ud ligere nævnt et Tilliggende paa 65 Td. stedt 1678 af Enkedronning Sofie Ama Ld., der er bortforpagtet. Stuehuset er lie, som havde Krongodset paa Lolland- opfort 1870, og det ca. 300 Aar gamle Falster og derunder Haugaard i Liv- Stuehus sank da ned til at blive Avls geding. I Anordningen bestemte Enke bygning. Dets klinede Vægge var skæve dronningen, at Beboerne paa Haugaard og medtagne af Tidens Tand, Døre og maatte for Nemheds Skyld søge den Vinduer blev fornyet i Overensstem langt nærmere Horslunde Kirke i Ste melse med dets ændrede Brug, men det for Utterslev. Enkedronningen var indenfor kunde man fremdeles finde død 1685, og Utterslevpræsten har Spor af fordums Herlighed. I Stalden derfor ikke været sén til at klage. var f. Eks. en Kakkelovns-Niche, der Men Provsteretten kunde ikke domme angav, at her havde henfarne Horslundc- PRÆSTEGAARDEN 221 præster haft deres Dagligstue, og Provst HOSPITALERNE, d. v. s. de to Smith omtaler da ogsaa 1826, at Dag gamle milde Stiftelser, staar endnu, om ligstuens Stolthed var en treetages Ovn. de end ikke bruges efter deres oprinde Nu er end ikke disse Spor af svundne lige Formaal. Det ældste ligger paa Dages Præsteliv tilbage; den gamle Byg Kirkegaardens sydostlige Hjørne og er ning blev desværre nedrevet i 1914. Den 1746 opfort efter Sognepræst Wiinholts gamle firlængede Gaards ovrige tre Læn Initiativ og ved Tilskud fra alle Sog ger var allerede tidligere sunket ¡Grus. nets Beboere, medens Greven paa Pc- I Efteraarct 1871 blæste den sondre derstrup gav Grunden. Om denne Hu Længe om, og den nordre fik samme sets Tilblivelse melder en Tavle med Endeligt i 1895, medens den vestre blev følgende Rim, der bærer tydelige Spor nedrevet allerede 1870 og derved for- af Claus Wiinholts Forfatterskab: skaanet for at falde som Offer for Mis .Aar Sytten Hundrede og Sex og Fyrretivc. røgt og Tidens Tand. Nxr Graven og Guds Hus for dem her byg Det mest bemærkelsesværdige ved des boe. Præstegaarden er nu dens Have, der er Som crc Graven nxr, at de skal trosted blive 1 Svaghed Fattigdom til Sjxls og Legems Roe, omgivet af Grave. Som for nævnt me Hvo Deel i Sognet har. Proprietær og Bunde, ner man, at Svenskerne har gravet dem Ja Dreng og Pige med bar hver en Gave frem, 1659 eller rettere ladet dem grave, thi Hvorved det kom saa vidt, at Fattig huuses det er klart, at Svenskerne har tvunget kunde, Bønderne til at udfore Arbejdet og givet Derfor ske Himlens Tak af hver en fattig Lem.“ dem garvede Rygstykker som eneste Huset var indrettet med 5 Kamre og Vederlag. Sagnet om den svenske Offi 2 Senge i hvert. 1770 blev det, som om cer, der skulde være dræbt af Præsten, talt under Legaterne, betænkt med 200 staar som før bemærket næppe til Rigsbankdaler af Selvejerbonden Anders Troende, men Beretningen om, at Pigen Christensen. Efter Indrettelsen af det har druknet sig i Brønden, behover der offentlige Fattigvæsen overtog Grevska for ikke at være Usandhed. Den be bet Huset. Det afgiver nu Bolig for et styrkes i al Fald ved en anden Beret Par gamle Familier, der hver betaler 4 ning om, at man i 1760, altsaa 100 Aar Kr om Aaret i Husleje. Ved Siden af efter, opdagede en lukket Brønd under dette Hospital paa den saakaldtc Præ- Brolægningen i Gaardcn. Brønden, der stegaardseng op mod Præstegaardens var dyb og havde godt Vand, blev taget Have ligger et Hus, der 1824 er opfort i Brug og virkede meget tilfredsstillende, af Statsminister Rcvcntlow og indrettet saa det var ikke muligt at forstaa, hvor som Hospital for 8 Lemmer. Efter Fat for den var tildækket. Sætter man det tigvæsenets Omordning solgtes Hospi i Forbindelse med Pigens Død, forstaar talet til Kommunen, der i en Aarrækkc man bedre, hvorfor man ikke ønskede benyttede det som Fattighus, indtil det at bruge den gode Brønd, men dæk for nogle Aar siden overgik i privat Eje. kede den til. 222 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE OREHAVEGAARD, eller som dens fra 1682 opføres Hycdt under Svins oprindelige Navn var Ohregaard, er en bjerg og havde ogsaa fælles Græsgang af Pederstrups gamle Fæstegaarde paa med den paa „Svinsbjerg Gade“ , hvor 8 Td. Hartkorn. I 1843 eller Aarene imod Bogholt havde sin egen Græsning deromkring købte Arvefæster Iversen eller „Gade“ . Da Peder Brandt nedrev tillige Arvefæstegaarden Lovenholmgaard de to Byer, lagde deres Jord under Pc- og Ohre Hestehave. I 1878 blev der derstrup og flyttede Sogncskellet for at givet Tilladelse til at udstykke 4 Td. faa den nyerhvervede Hovedgaardsjord i Hartkorn af Ohregaard og sammen direkte Forbindelse med den gamle, blev lægge Resten med Lovenholmgaard og Hyedt delt, og en Part af den forblev i Ohre Hestehave. Den derved op- Horslunde Sogn og lagdes under Svins- staaede Gaard, der nu kaldes Ore- bjerg, der i Forvejen saa godt som ude havegaard blev af den daværende lukkende bestod af Fæstegaarde under Arvefæster N. P. A. Clausen ved et Par Pederstrup. Denne forhenværende Del Smaakøb bragt op til knapt 14 Td. af Hyedt er antagelig de Arealer, der nu Hartkorn. 1906 overdrog Besidderen hovedsagelig omspændes af Gaardene Gaarden til Sønnen H. Edvard Rs. Clau Sofieberg og Enghavcgaard. Samtidig sen, der 1919 udvidede Arealet ved T il med Sogneskellets Flytning er Vejene køb af 7 Td. Ld. fra Haugaards Ud omlagt, og Vejen, der langs Sogne stykning. 1919 afløstes Arvefaistet ved skellet gaar syd om Svinsbjergs Byom en kontant Udbetaling paa ca. 7000 Kr. raade, stammer sikkert fra den Tid. T il Gaarden hører 9 Td. Ld. Skov, Navnet Svinsbjerg har intet med Svin nemlig Ore Hestehave paa 5 Td. Ld. at gøre, men er utvivlsomt en F or samt 4 Td. Ld. af Orehave. vanskning af Svidnsbjerg, d. v. s. det Orehavegaard er nu paa 106 Td. Ld. afsvedne Bjerg, eller Højdedraget, der — deraf 2 Td. Ld. i Utterslev Sogn og ved Afbrænding er befriet for Skov 5 Td. Ld. i Lille Løjtofte Sogn — med og inddraget under Agerdyrkningen. 15 Td. Hartkorn, 147,000 Kr. Ejendoms Navnet peger altsaa ikke saa langt til skyld og 100,000 Kr. Jordværdi. bage i Tiden som mange andre af vore ærværdige Landsbynavne; det har fo r SVINSBJERG. modentlig kun et Tusind Aar eller endnu Svinsbjerg Byomraade ligger midt i mindre paa Bagen og er altsaa en ren Sognets sydlige Del og har oprindelig Aarsunge ved Siden af Byer som Hors været noget større end nu, idet Adels- lunde og Nordlunde. Det faar være gaarden Hycdtsgaard maa antages at have Svinsbjerg en Trøst, at er Navnet end hørt med til det. Senere, da Adelsher forholdsvis ungt, saa staar Egnen med ligheden forsvandt og Gaarden deltes i Hensyn til tidlig Beboelse ikke tilbage flere mindre og blev til en By,, regnedes for de andre. Af Minderne fra Heden denne stadig halvt om halvt som bø old er desværre kun den mægtige rende til Svinsbjerg. I Taxationsskrifter Jættestue „Svendshøj“ lige indenfor Ve- SVINSBJERG 223 sterborg Sogneskel fredet og bevaret, sanket Sten i det uendelige, men der men der er Optegnelser nok, som viser, kommer stadig nye op til Overfladen. at her har været en Mængde, til Dels At de hidrører fra en hedensk Begra meget betydelige Mindesmærker fra alle velse, formodentlig en af de saakaldtc Afsnit af den fjerne Oldtid. I Taxations- „Roser“ , kan der næppe være Tvivl skriftet fra 1682 nævnes „Grønne Højs om. Er denne Formodning rigtig, har Mark“ og „Lille Højs Mark“, altsaa to vi her indenfor et meget lille Omraade Marker, der har faaet Navn efter Old hele 4 Typer af Oldtidsbegravelser. tidsminder. 1833 skriver J. H. Larsen i Skadesvurderingen af 1660 viser, at sin Bog. „I Svinsbjerg Mark, i lille Eg Svinsbjerg ikke er gaaet Ram forbi i have er et Tingsted 132 Alen langt, det Svenskekrigen. Gaardene, der med en største i Lolland, straks Øst derfor et enkelt Undtagelse alle var Faistegaarde. Alter paa 2—3 Underliggere og NØ er alle mere eller mindre medtagne, derfor et Voldsted af en Borg, 20 Alen dog laa et Par af dem ode for Krigen højt med Vandgrave om, Sønden for og en, der bar det stolte Navn Slottet, en Begravelse.“ Den sidste, som han havde Bymændene selv nedbrudt under betegner lidt nærmere, er „Svendshoj“ . Krigen. At der ikke har været meget Vi kan derefter konstatere Beliggenhe „Slot“ ved den fremgaar af, at Skaden den af de andre. Skoven „Lille Eghave“ , kun er ansat til 40 Daler. For to Gaarde der nu er forsvundet, har ligget ved er Skaden vurderet til 100 Daler for Vejen langs Sognediget, hvor Vejen til hver; de andre Fæstegaarde ligger mel Pederstrup drejer af. Her staar endnu lem 20 og 60 Daler. Men at alle Fæ langs Diget Resterne af Skoven i Form sterne har været fuldstændig forarmede af nogle gamle forvredne Ege. Paa dette fremgaar deraf, at man i Jordebogen Sted har altsaa „Tingstedet“ , d. v. s. for 1671 kun genfinder en af dem; alle Langdyssen — den „største i Lolland“ de andre er forsvundne og erstattet med ligget. I Nærheden af den, lidt mod Øst. nye Mænd; men det ses af Jordebogen, har „Alteret“ , d. v. s. en lille Jættestue, at de nye Mænd ikke har det stort staaet.; den huskes endnu af Folk i bedre end deres Forgængere; tre af Sognet. NØ derfor laa endelig Voldste Gaardene ligger endnu „ødde“ d. v. s. det, d. v. s. Hyedtsgaard. Men der har uden Bygninger. Niels Madsen Mølle været flere andre Begravelser; thi paa hugger har yderligere Betegnelsen „fo r Sofiebergs Jorder mellem Kasbæk og armed“ , et Par andre har Frihed for Gaarden vidner store sorte Pletter i Skatter til Maj 1672. Ved Jørgen Jen Jordsmonnet om. at her en Gang „har sen Jyde er anført „ringe paa Bygning, været noget“ , og hvad dette noget er, men svarer Skat og Landgilde“ . Tre viser en uhyre Rigdom af smaa Kampe- har Betegnelsen „nogenlunde ved Magt“ og Flintesten, der ikke strækker sig ud og kun Lauritz Pedersen Ziersen, Hans over Pletternes nu noget udviskede Mathiasen Stenpiker og Peder Nielsen Grænser. Her er i en lang Aarrække har faaet Betegnelsen „ved Magt“ . Den 224 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE for nævnte Ejendonisgaard havde nok Syd for Stuehuset findes endnu en en Gang kendt bedre Dage; den op Voldstrækning med Fordybninger paa fores i Skadesvurderingen „Welbyrdi Fru begge Sider, tildels fyldt med Jord af Anna Elisabcts Gaard er ganske for forraadnede lilade. Dette viser, at der falden for Ler og Tag; kan ej ringere har været Grav paa begge Sider af opbygges end 240 Daler. Var ode for Volden eller at Borgen med andre Ord Svenskens Tid". Den forholdsvis hoje har haft dobbelte Volde og Grave. En Vurderingssum viser, at det har været Rest af den inderste Grav findes endnu en ret stor Gaard. Ejerindcn har des i Haven i Form af en lille Dam, og et uagtet ikke interesseret sig for den, siden Par tilsvarende ligger udenfor i Marken. hun har ladet den forfalde. Kort efter Nord for Gaardcn findes en ret betyde har hun formodentlig solgt den til Pc- lig Fordybning som Rest af Voldgraven derstrup; thi i Jordebogen for 1671 til denne Side; i Bunden er en Brond, opfores den som Fæstegaard, men er som formentlig er Aarsagen til, at denne endnu ikke opbygget, idet den har Be Rest er bevaret. Med de lier nævnte tegnelsen „ode“ . I Jordebogen nævnes Holdepunkter som Udgang, kan man ogsaa „Skafftegaarden“ , der har tilhort saa nogenlunde optrække Hovedlinjerne Kronen, thi den genfindes i Kronens i det gamle Voldsted, som har haft en Skøder 1684, som en af de Gaarde ret betydelig Udstrækning. Gaardens Kronen ved Mageskifte skiller sig af Navn skrives hojst forskelligt: Howit, med, den opfores under Betegnelsen „I Howetz, Hoduit, Hæwædæ og senest Svinsbjerg en ode Gaard kaldet Skaftc- Hyedt. 1377 tilhørte den Erik Sjællands gaard“ . I Forbindelse med disse gamle fars Enke Fru Margrethe, der 1379 pant Gaardnavnc kan endnu noteres, at Nav satte den til Evert Moltke. 1397 skrev net Jyderodgaard“ , som nævnes ne Claus Bintop sig i Hæwædæ. 1438 denfor, ogsaa er af gammel Oprindelse, førte Oluf Pedersen Godow Proces med idet en af Svinsbjerg-Markerne i Takse Oluf Andersen Thott, Fikke Lauridsen ringsskriftet af 1682 er opfort under og Jens Hvass om Besiddelsen af Hoduit, Betegnelsen: Jyderod Marck“ . og Oluf Godow skrev sig da „til Ho duit“ . Om nogen af disse Besiddere har HYEDTSGAARD, som gentagne boet paa Gaardcn vides ikke, men Gange er nævnt i det foregaaende, har det har sikkert været Tilfældet med ligget paa Soficbcrggaards Mark i Nær Lands-Dommeren Mogens Claussen, heden af dennes nuværende Bygninger. der 1447 skrev sig „af Høwetsgaard“ Det 20 Alen høje Voldsted med Vand og 1463 nævnes i et af Provst grave, som J. H. Larsen omtaler 1833, Mikkel Grubbe i Fuglse udstedt er forlængst udjævne!; men Udslettelsen aabent Brev som „Magnus Clauersen i er dog ikke gjort mere grundig end at Høwit Landsdommer i Lolland“. Ende Voldstedets tidligere Beliggenhed endnu lig nævnes 1472 „Hans Pedersen i kan paavises. I Soficbcrggaards Have Høwsgart“. Hvornaar Herligheden som HYEDTSGAARD 225 Adclsborg har faact Ende, vides ikke; Nu findes der ingen større Gaarde i foreløbig savnes der ganske Oplys Svinsbjerg og kun 3 over 50 Td. Ld., ninger om den gennem hele det 16. nemlig Enghavegaard paa 68 Td. Ld. Aarhundrede. I det lolgende Aar- med 8 'i Td. Hartkorn, 94,000 Kr. Ejen hundrede dukker den op igen, men da domsskyld, hvoraf de 62,500 er Jord er den delt i en stor og flere mindre værdi. Jyderodgaard med 61 *<* Td. Ld., Bondergaarde, saa den nu danner en 9 Td. Hartkorn, 89,000 Kr. Ejendoms By. Den store Gaard har en efter For skyld og 61,500 Kr. Jordværdi. Havre- holdene tneget stor Skov. 1632 nævnes ballegaard med 60 Td. l.d., 7'« Td. i Kronens Skoder Hæfwidsgaard og Hartkorn og 83,000 Kr. Ejendomsskyld, Lille Hæfwidsgaard i Norrc Herred, og hvoraf de 58,000 er Jordværdi. ifolge samme Kilde mageskifter Chri 1671 boede i Svinsbjerg 13 Bunder stian IV 1637 med Chr. Friis til Krage- og 6 Husmænd; i 1833 vor der 14 rup, saaledes at sidstnævnte faar Hyedts- Bønder og 16 Husmænd. I 1920 var gaard med Skov til 100 Svins Olden der 15 Ejendomme over 10 Td. Ld. og og en anden Gaard i Hyedt med Skov 20 mellem 1 og 10 Td. Ld. Svinsbjerg til 3 Svins Olden. Under Svenskekrigen har desuden Jernbanestation og en Vind blev alle Hycdtsgaardcnc afbrændt. I mølle. Af Skove er der kun Enghave, Skadesvurderingen ansættes en af de som horer under Pederstrup og er paa brændte Gaardcs Bygninger til 60 Da 15 Td. Ld., hvoraf dog ca. Halvdelen ler, en til 80, en til 120 og om den er Eng. storste af dem, der havde beholdt det gamle Navn, hedder det: „Hydsgaard EGHOLM. er afbrudt og kan ej oprettes under 400 Egholm Byomraade strækker sig fra Daler. Disse forskrevne Gaardc er alle Svinsbjergs sydostlige Hjørne bag om af Fjenden afbrændt.“ En almindelig Nøbbet ud mod Stranden. Terrænet er Bondegaard regnedes til 100 a 150 Da bakket og Jorderne noget sandede. ler, og Hyedtsgaard maa altsaa have Navnet kommer af en tidligere Ege været en meget stor Fæstcgaard. I Jorde- bevoksning, hvoraf nu kun lidet er til bogen 1671 anføres endnu to af Gaardcne bage i Form af Egholm Skov, der er som „ode“ . I de følgende Aar handledes paa 18 Td. Ld. og horer under Egholm- der frem og tilbage med disse Gaarde. gaard; men den gamle Skovs Ege er 1685 faar Anders Hansen Juel saaledes 3 nu i det væsentlige fortrængt af Bogen. Gaarde i Hyedt, af hvilke I er øde, Endnu for 100 Aar siden var Skoven endvidere Herligheden af en fjerde Gaard saa stor, at alle Egholmgaardene havde samt de Gadehuse, der er beliggende hver sin Part, men alle de andre Par pau Gaardenes Grund, ialt 13 Td. Hart ter er nu ryddede. korn. Kort efter erhvervede Peder I Skadesvurderingen fra Svenskekri Brandt alle Gaardene i Hyedt og der gen nævnes kun to Gaarde, Ole Niel med var dens Saga ude. sens, hvor Skaden er vurderet til 16 29 226 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE Daler, og Niels Olsens, hvor den er til læget af Urne Bro har det ikke været 100 Daler. Jordebogen af 1671 nævner benyttet. ogsaa kun to Mænd, men nu hedder Fæsterne Martin Eylersen og Christoffer EGHOLMGAARD er en gammel Fæstegaard under Pedcrstrup; sin nu Olsen, og deres Gaarde har faaet Be værende Størrelse har den kun naaet tegnelsen »Ved Magt“ , d. v. s. at de ved Sammenlægning med en anden har forvundet Krigsskaden. I Takserings- Gaard. Egholmgaard ejedes 1900 af Pe skriftet af 1682 nævnes derimod 7 Mænd, ter Julius Svendsen, der dette Aar mage og der er den Mærkelighed ved Eg skiftede med Ejeren af Nabogaarden, holm, at den ikke som de andre Byer Jorgen Peter Hansen Friis, saa denne opfores med de og de Fællesmarker, fik Egholmgaard paa 8'» Td. Hartkorn men at hver Mand angives at have saa og Svendsen en mindre Gaard, som og saa mange »Vænger“ . Den for Friis ejede i Nobbet. Friis sammenlagdc nævnte Christoffer Olsen opfores med derefter de to Egholmgaarde, hvis sam „4 smaa Vænger“, Ole Smed med lede Hartkorn blev 20 Td. Af den Gaard, 4 Vænger, Rasmus Hansen med 3, han oprindelig ejede, staar nu kun Stue Mikkel Hukker med »2de Vænger huset. Der er forovrigt det interessante ingen Eng udi“ , Lauritz Jespersen, Frantz ved den, at den i sin Tid tilhorte Ane Laursen og Christen Sorensen med Nielsdatter, som i 1802 stiftede det tid hver et. Endelig er flere af dem i Kom ligere omtalte Legat, hvis Kapital — pagni om andre Vænger. Endvidere no teres »en Skov ved samme By, som 200 Daler, nu 400 Kr. — fremdeles henstaar i Gaarden. J. P. H. Friis over ligger ved Vængerne“ , og at Mændcne i Egholm har deres fælles Græsgang drog i 1905 Sønnen Ivar Friis denne Gaard og i 1909 ogsaa Egholmgaard. sammen med »de Svinsbjergs og No- botses Mænd“ . I 1833 var der ligeledes 1920 udlostes Arvefæstet. Egholmgaard er paa 155 Td. Ld. — 7 Mænd, nemlig 5 Bonder og 2 hvoraf de 18 er Skov — og 20 Td. Husmænd. I 1920 var der kun 3 Ejendomme over 10 Tønder Land Hartkorn. Ejendomsskylden er 192,000 og 4 mellem 1 oglOTd. Ld. Af Gaarde Kr., hvoraf de 122,000 er Jordværdi. over 50 Td. Ld. findes følgende: Eg- holmgaard, der omtales nedenfor, en NØBBET. navnlos Gaard paa 60' j Td. Ld. med Nobbet er Sognets næststørste By og 6’ i Td. Hartkorn, 73,000 Kr. Ejendoms staar med Hensyn til Arealomraade kun skyld, hvoraf 48,000 Kr. er Jordværdi, tilbage for Horslunde. Navnet blev i og Havmosegaard med 52'. t Td. Ld., ældre Tid stavet Nobygdt, d. v. s. den 5'.* Td. Hartkorn, 60,000 Kr. Ejendoms nye Bygdt, den nye Bebyggelse, men skyld og 30,000 Kr. Jordværdi. om denne relative Ungdom skal ses i Ved Egholm Strand har tidligere væ Forhold til Horslunde eller Svinsbjerg ret et Udskibningssted, men siden An- faar være usagt; Sandsynligheden taler NØBBET 227 vel for det sidste. Forovrigt har Nobbet — Det eneste, vi fra den ældre histo allerede i Oldtiden været befolket Land, riske Tid ved om Nobbet, er en An thi den har haft en Mængde Oldtids- givelse af, at Adelsmanden Claus Hen grave, der nu paa én nær alle er faldne riksen 1472 ejede Nobygaard; men han som Offer for „Kulturen“. En af de har næppe boet her og Adclsgaardcn anseeligste var en stor Jættestue, der har sikkert ikke været af imponerende laa paa Marken paa den vestlige Side Dimensioner. af Nobbet Østerskov. J. H. Larsen næv I Skadesvurderingen efter Svenske ner den 1833 som en „mærkelig Be krigen nævnes i „Nobogt" 14 Fæste- gravelse fra Hedenold“ . Professor Mag gaarde, som alle er stærkt medtagne nus Petersen betegner den i sin Ind af Fjenden. „Simmcn Rasmussens Gaard beretning til Nationalmusæet 1876 som er af Fjenden afbrudt“ og kan ikke en smuk Jættestue i en betydelig Jord- genopføres billigere end 100 Daler. Pe hoj, kranset med store Sten og med en der Jensens Gaard vil ligeledes koste 20 Fod lang Gang ind til Gravkamme 100 Daler at stable paa Benene Igen, ret. Den blev slojfet for omkring 30 og Hans Pedersens Gaard er saa „brost- Aar siden og Stenene ituslaaet og an fældig", at det vil koste 150 Daler at vendt som Grundsten i Kobmand Pe sætte den i Lave; alligevel bor Manden tersens nuværende Gaard. PaaGaarden ¡•Ruinerne. Rasmus Rasmussen Ryder, Frydenlunds Jord har endvidere ligget hvis Gaard er „brostfældig“ for 100 en Langdysse med et Gravkammer af Daler, har derimod opgivet /livret; thi Mands Længde, bestaaende af 4 Side det hedder om ham: „han drog af sin sten og en kæmpemæssig Overligger. Gaard, siden Svensken drog bort". Hans Det eneste nu bevarede Oldtidsmindes Zicrscn er sluppen med at faa gjort sin mærke er en Runddysse i Nobbet Vester Gaard noget luftig; thi Fjenden har skov. Dyssen er en forholdsvis lille Hoj, „udslaget“ 16 Vinduer og 30 Døre. ca. 7 Meter i Tvermaal og omgivet med Man faar Begreb om Materialers og Randsten og med 2 Gravkamre i Top Arbejdes ringe Pris i de Dage, naar pen. De blev udgravet 1876, men Re man horer, at samtlige 16 Fag Vinduer sultatet var kun ringe. Det ene Grav og 30 Dore kun vil koste 30 Daler. Af kammer er berøvet sine Overliggere; Christen Christensens Gaard har Sven kun Sidestenene om det ca. 3 Meter sken taget hele Tagværket; det vil koste lange Kammer og den tilhørende Gang 20 Daler at lave et nyt. Skaden paa bygning er tilbage. Ogsaa det andet de ovrige Gaarde ligger mellem 60 og Kammer er stærkt ramponeret; den ene 18 Daler. Hvor elendig Levevejen som Sidesten er væltet og har i Faldet taget Fæstebonde under disse Omstændighe den ene Overligger med sig, saa kun der end var, fandtes der dog enkelte, dens ene Ende hviler i sin oprindelige som ansaa den værd at efterstræbe; thi Stilling. Ogsaa den anden Overligger er det hedder om Niels Jørgensen, at han skredet noget. „hafver bemægtedsig dend lille Gaard", 29* 228 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE som har lidt Skade for 30 Daler. Jorde- sen i Tvede, men nu ligger lige inden bogcn af 1671 viser dog, at kun 4 af for Nøbbet Bygrænse) med 64 Td. Ld., de 14 Fæstebonder endnu sidder ved 8 i Td. Hartkorn og 185,000 Kr. Ejen Fæstet, de II er byttet om med andre; domsskyld, hvoraf 58,000 er Jordværdi; men nogle af dem er naturligvis ved en den høje Ejendomsskyldværdi i Forhold i Mellemtiden indtrædende Dod bleven til Jordværdien hidrører fra Mejeribyg- lovlig forhindret fra at gaa igen i Jorde- ningeme. Lille Hovgaard med 62 Td. bogen, lovrigt staar det endnu i 1671 Ld., 6*« Td. Hartkorn, 88,000 Kr. Ejen slojt til med mange afGaardene. 8 har domsskyld og 55,000 Jordværdi. Bruuns- faaet Betegnelsen: .Ved Magt* og er gaard med 54 Td. Ld., 6' i Td. Hart altsaa istandsatte. Men Resten er det korn og 78,000 Kr. Ejendomsskyld, galt med. Om to hedder det .uden hvoraf de 53,000 er Jordværdi. Askchoj Bygning og Manden forarmet*, om to med 53 Td. Ld., 7Td. Hartkorn, 70,500 andre .Gaarden forfalden og Manden Kr. Ejendomsskyld og 47,700 Kr. Jord forarmet“ og om to .Bygning nogen værdi. ledes ved Magt, men Manden forarmet". Nobbet har Kirke der omtales Det er graat i graat. Musmændene er nedenfor — og en i 1912 opfort Dob det ikke stort bedre med; der e r4 .ved beltskole med 2 Klasseværelser og 2 Magt* og 4 .odde*. • Lærerboliger i Nærheden af Kirken. Nøbbet har endnu i Vesterskov og Den gamle Skole laa længere mod Syd Østerskov bevaret betydelige Rester af vest helt ovre i Nærheden af Svins sine tidligere mægtige Skovarealer. Nøb bjergs og Tvedes Bygrænser. Nobbet bet Vesterskov er paa 104 Td. Ld. og har endvidere en stor Kobmandshandel, Nøbbet Østerskov paa 107. I tidligere Bageri og det for nævnte Mejeri, der Tid var Skoven udlagt til Bønderne; en er Fællesmejeri og aarlig behandler ca. Skovskyldopgorelse fra 1661 viser, at 2*/t Miil. Kilo Mælk. alle Gaardc og Huse i Nobbet havde hver sin Part, vekslende i Størrelse fra K IR K E N er opført 1907—08 efter l/t og indtil 16 .Svins Olden“ . Nu har Tegning af Arkitekterne C. C. Nielsen kun et Par Gaarde nogle faa Td. Ld. i og A. Larsen. Den har kostet 30,166 Østerskov, alt det øvrige hører under Kr. Staten ydede 18,500 Kr. Grev Re- Pederstrup. ventlow, Pederstrup, 3000 og Kommu I 1671 havde Nøbbet 17 Bønder nen 600 Kr. Ved en Indsamling blandt og 8 Husmænd og i 1833 var der Beboerne indkom 7,970 Kr. Det slanke 20 Bønder og 20 Husmænd. I 1920 Taarn er 21 Meter højt og bygget ved var der 23 Ejendomme over 10 Td. Siden af Skibet, kun forbundet med det Ld. og 26 med fra 1 til 10 Td. Ld. ved en lille Mellembygning. Skibet har Af Gaarde over 50 Td. Ld. findes føl rundbuede Vinduer med smaa blyind gende: Tvede Mejerigaard (der før har fattede Ruder. Absis er 5-sidet, Vaaben- ligget lige paa den anden Side Bygræn huset er kort og bredt med Opgang NØBBET KIRKE 229 til Taarnct i den ene Side og til Or- Udstrækning. Navnet kommer af den gelpladscn i den anden. Skibet har fladt olddanske Betegnelse paa en vis Skov Bjælkeloft; den vestre Mur er gennem del: Orn. I Skoven er ikke mindre end brudt med 3 Buer ind til Orgelpladsen, 11 Gravhoje, men ingensærlig store. Paa der ligger over Vaabenhuset. Forelobig Katrincsmindcs Mark ligger derimod en har Kirken kun et Stueorgel. I Skibet stor Gravhoj, kaldet Maglthoj. Mange hænger to Kirkeskibe og en Lysekrone. andre er slojfede. Prædikestolen er enkel, uden Billcd- Som nævnt i den indledende Beskri skærearbejde. Dobcfonten er af sort velse af Sognet udgjorde Urne i ældre M arm or med et gammelt ornamentpry Tid et lille Kronldn, der som Regel det Messingfad. Koret har en smal blev bortforpagtet sammen med No- Kryds-Hvælving, bolle. Byen be smykket med stod af et Dusin Evangelist emble smaa Fæstegnar- mer i Kapperne de hver med og malede Orna- sin lille Skovpart. mentsbaand paa Gaardenes Li Ribberne. Absis denhed fremgaar har en halvskaal- af Skadcsvurdc- formet Hvælving. ringen efter Sven Alterbordet, der ske krigen, thi er af Træ, bærer skont de alle var et stort Krucifiks haardt medtagne og to Malmsta- og ikke mindre gcr, Alterkarrene end 6 af dem er nye og uden stod ode, takse- Inskription. Syd rcdesSkadenkun for Koret er et NØBBET KIRKE fra 20 til 80 Da lille smalt Sakristi med Indgang fra ler for hver enkelt Gaard. Men vel Kirkegaarden og Opgang til Prædike netop paa Grund af den nogenlunde let stolen. Taarnct har to nye Klokker uden overkommelige Skade blev Gaardenc Inskription. Kirkegaarden er — Kirke- forholdsvis hurtig sat i Stand igen. 1671 grunden indbefattet — 3 Skæpper Land. faar de 10 Betegnelsen: „Ved Magt", Kirken blev indviet i Efteraaret 1908 og og kun de to er „ruinerede og Manden Kirkegaarden taget i Brug Foraaret 1909. forarmet“. Der findes kun en Husmand og han bærer det i Nutidsoren lidt uefne Navn Hans Hieronimusen. URNE. 1833 havde Urne 8 Bondergaarde og Urne Byomraade ligger i Sognets 3 Husmandsbrug. Den Forskydning fra nordostlige Hjorne, men er kun af ringe smaa til store Gaarde, som saaledes 230 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE havde fundet Sted er senere fortsat, idet tion om, at Gaarden skulde bære Nav der nu kun findes 4 Gaardc og 4 Hus net Katrinesminde. Theil har i de for mandsbrug med fra 1 til 10 Td. Ld. løbne 30 Aar gennem flere Kob og Af de 4 Gaardc er de to som omtalt Salg afrundet og udvidet Gaardcns nedenfor over 100 Td. L d .; den tredie Areal meget betydeligt baade hvad Skov er en navnløs Gaard paa 58 Td. Ld. og Markjord angaar. med 6 Td. Hartkorn og 71,000 Kr. Katrinesminde er nu paa 190 Td. Ld., Ejendomsskyld, hvoraf de 46,000 er deraf 29 Td. Skov, Hartkornet er 201/* Jordværdi. Den fjerde er Urnegaard, Td., Ejendomsskylden 255,000, deraf er der nu kun er paa 41 Td. Ld.; den de 167,000 Kr. Jordværdi. ejes af et Aktieselskab, der med Stotte K A S B Æ K H O L M er i sin nuvæ fra Nakskov Kommune har indrettet den rende Størrelse af ganske ny Dato, idet til et Slags Rekreationshjem og til Ferie den er opstaaet ved Sammenkob i de opholdssted for Born fra Nakskov Folke allersidste Aar, foretagne af den nuvæ skole. Til Gaarden horer en lille Skov rende Ejer Peder Rosendal Pedersen. paa 4 Td. Ld., kaldet Skadelund. Byen Kasbækholm har nu 109 Td. Ld., har to andre Skove, Urneskov paa 29 hvoraf de 21 er Skov. Hartkornet er 9 Td. Ld. under Katrinesminde og Kalv- Td., Ejendomsskylden 137,000 Kr. og haveskov paa 21 Td. Ld. under Kas- Jordværdien 82,000. bækholm. U R N E BRO er i 1900—01 bygget K A T R IN E S M IN D E er opstaaetved af et Interessentskab. Den er 400 Meter talrige Jordkøb med efterfølgende Af lang og har ved Brohovedet ca. 3 Meter runding, Bortsalg og Sammenlægnings Vand. Broen har kostet 40,000 Kr. og bevilling. Den første Sammenlægning er forsynet med Banespor helt ude fra skete 1833, da Jacob Clausen fik Tilla Brohovedet og ind i Forbindelse med delse til at sammenlægge to Gaardc paa Roebanenettet. Der udskibes aarlig 15 henholdsvis 5 Td. 7 Skp. og 3 Td. 7 a 20,000 Td. Korn, tilføres en Mængde Skp. Hartkorn. Hans Datter Katrine Kunstgødning, Mursten m. m. Ved ægtede Jorgen Larsen, som dermed Broen er et Pakhus og Bolig for en overtog Gaarden. 1890 opnaaedes yder Toldopsynsmand. ligere Bevilling til at underlsegge en Gaard paa 3Td. 5 Skp. Hartkorn. 1891 R A V N S H 0 LT . overdrog Enkefru Catrine Larsen Gaar Ravnsholt ligger Vest for Urne, er den til sin Datterdatter Emma Catrine som denne kun af ringe Udstrækning Bøgvad og hendes Forlovede Knud Fr. og har Grænsen mod Raagøsund fælles Theil for 35,000 Kr., medens den i med den. Navnet er sammensat af Handel og Vandel var ahslaaet til en Mandsnavnet Ravn og Ordet Holt, der Værdi af 60,000. Efter hendes ønske i Olddansk er Betegnelsen for en lille blev der samtidig tinglæst en Deklara Skov. Skoven er forlængst forsvundet, RAVNSHOLT 231 nogle Smaalunde ved Gaardene er de part paa 1 a 2 Svins Olden. I Jorde- eneste Minder om fordums Herlighed. bogen af 1671 nævnes 6 Bonder; de Men endnu 1661 var der ikke saa lidt to er „ved Magt“ , de andre forarmede. Skov i Ravnholt; hver af de 4 Gaarde, 1833 var der 5 Gaarde og 6 Husmands Byen bestod af, havde nemlig en Part brug. Nu er der 2 Ejendomme paa paa hver 4 Svins Olden. 1833 var der mellem 100 og 200 Td. Ld., 1 paa mel endnu 4 Gaarde, men ogsaa 2 Hus- lem 50 og 100, 1 under 50 og 3 under mænd. I 1920 var Forholdet fremdeles 10 Td. Ld. Den ene mellem 50 og 100 bevaret, idet der var 4 Gaarde over 50 er Hejegaard med 78 Td. Ld., 9‘ / Friis købte Tvedegaard med 22 Td. 7 lunde Byomraade ligger en Plet Jord Skp. Hartkorn af Baroniet for 107,000 paa 12 Td. Ld., der hører under Utters Kr. med 25,000 Kr. Udbetaling. lev Sogn. Hvorledes det er gaaet til, at Tvedegaard er nu paa 199 Td. Ld., denne Plet midt i Horslunde Sogn er 23s/4 Td. Hartkorn og 255,000 Kr. kommen under Nabokommunen, lader Ejendomsskyld, hvoraf de 170,000 er sig ikke opklare; formodentlig er den Jordværdi. i Kristendommens første Aarhundrcder skænket til Utterslev Kirke. Paa denne L IN D E G A A R D er forst for nylig Plet Jord ligger en velbevaret Jætte kommet op i Rækken af Gaarde paa stue, som er fredet og istandsat. Den over 100 Td. Ld. 1905 solgte Fr. Chri dækkes af en Jordhoj, saa Overliggerne stensen Gaarden, der da var paa 8 '/i omtrent er skjult. Gangen ind til Grav Td. Hartkorn til Brodrene Peder og kamret findes paa Sydsiden og bestaar Niels Rasmussen. 1908 overtog sidst af to Sidesten og en Overligger. Kam nævnte ogsaa Broderens Part og 1911 ret er ca. 5 Meter langt og 2 Meter tilkobte han 4 Td. og 7 Skp. Hartkorn. bredt, bygget af 4 svære Sidesten paa Han dode samme Aar og Enken over hver Side og to for hver Ende, dækket drog da Gaarden for 95,000 Kr. til af 3 store Overliggere; det er ryddelig- hans Brodersøn Knud Rasmussen, som gjort og Adgangen til det fri og uhin 1915 ved tinglæst Deklaration gav Gaar dret; den indvendige Loftshøjde er som den Navnet Lindegaard. sædvarlig ca. 1' * Meter. Lindegaard er nu paa 111 Td. Ld. I Nobbelle Lunder — en af de smuk med 13l/« Td. Hartkorn og 148,000 Kr. keste Skove paa Vestlolland — findes Ejendomsskyld, hvoraf de 95,000 er ikke mindre end 22 større og mindre Jordværdi. Gravhøje. Skoven er paa 178 Td. Ld. og hører ligesom Kastager Skov — NØBØLLE der er paa 67 Td. Ld., hvoraf de 16 Nobølle Byomraade omfatter Sognets ligger i Utterslev Sogn — under Juel- nordvestlige Del og strækker sig lige linge. fra Horslunde Marker helt op til Smaa- Skovtakseringen fra 1661 viser, at landshavet. Under Nøbolle henregnes der i Nøbolle var 18 og i Kastager 2 Bulbro og Øster Kastager, der i gamle Fæstegaarde samt 2 Selvejergaarde i Dage var et Par Smaabyer paa 2—3 Bulbro; de havde hver især en Skov Fæstegaarde. Navnet antyder, at Byen part, de fleste paa 1 Svins Olden, en er en Aflægger af Horslunde, idet Ny paa 4, en paa 6 og en paa 10 Svins bølle betyder ny Boel, d. v. s. et ny Olden. Ikke mindre end 9 af Fæste- oprettet Bosted med den nødvendige gaardene laa øde efter Svenskernes Jord for en Familie eller Slægt. Umid Hærgning. Endnu 1671 fik 5 Gaarde delbart op til det sydøstlige Hjørne af Prædikatet: „Bygningerne ringe og Man Nøbølle Lunder, men indskaaret i Hors den forarnjet.“ Jordebogen viser ¡øvrigt, NØBBØLLE 233 at dc to Sclvejergaarde i Bulbro nu ret beset mere Herskabet end Bønderne; (1671) er sunket ned til Faistegaarde, thi han tilføjer umiddelbart efter: „Disse og at der ialt i Nøbolle, Bulbro og tre sidste Byer (Nobolle, Bulbro og Kastager var 23 Fæstegaarde og 14 Tvede) horer under Baroniet Juellinge.“ Husmænd; Halvdelen af de sidstnævnte Alle Sognets andre Bønder horte jo laa i Bulbro, Resten i Nøbolle; kun to under Pederstrup og havde i et halvt af dem var „ode“ , alle de andre „ved Hundred Aar nydt godt af den store Magt“ . 1833 var der 18 Gaarde og 18 Reventlows Iver for at ophjælpe og op Husmandsbrug. I 1920 var der 23 Ejen lyse Bondestanden. domme over 10 Td. Ld. og 15 paa mellem 1 og 10 Td. Ld. Kun 3 af RA AGØ. Gaardene er paa over 50 Td. Ld., nem Et Par Kilometer fra Lollands Nord lig Haraidsminde (der tidligere havde kyst, nordost for Urne, ligger Raago, det langt mere historisk berettigede og umiddelbart nordvest for den Raago Navn : Nobolle Hedegaard) med 77 Td. Kalv. Raago har en Størrelse afea. 140 Ld., 7 Td. Hartkorn, 94,000 Kr. Ejen Td. Ld., Kalven ca. 27. I Valdemar domsskyld og 63,000 Kr. Jordværdi. Sejrs Jordebog skrives Navnet Rao og En navnlos Gaard paa 54 Td. Ld., 6'.s Td. senere hen i Tiden Raao. Hvad Navnet Hartkorn, 72,000 Kr. Ejendomsskyld og hentyder til, er ikke godt at sige; men 47,500 Kr. Jordværdi. En navnløs Gaard med Raager har det vel næppe noget paa 50'- Td. Ld. med 6 Td. Hartkorn at gøre. Navnet Kalv er derimod let at og 60,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf tyde; thi det forekommer hyppigt som de 43,000 er Jordværdi. Betegnelse for en lille 0 ved Siden af I Nobolle ligger en Distriktsjordemo- en stor og fremstiller paa billedlig Vis derbolig og i Bulbro ligger Sognets Forholdet mellem den store 0 og den Fattiggaard, der nu er delt, saa Halv lille som Kalven, der følger Koen. delen anvendes som Alderdomshjem Mange Optegnelser om øerne er der med Plads til 8 Personer. I Fattigafde ikke at fraadse i. Valdemar Sejrs Jorde lingen er Plads til 10— 12 Lemmer. bog nævner, at der ligger et Hus paa Fattiggaarden har tidligere haft et T il øen, og den har altsaa allerede den liggende paa 60 Td. Ld., men de 41 Gang været beboet. Den 7. Oktober er bortsolgt til en Udstykningsforening, 1570 udgaar der Kongebrev til Jep Niel der har udparcelleret dem i 5 Hus sen og Jep Olsen paa Raao med T il mandsbrug. sagn om, at de fremtidig „skal have J. H. Larsen er ikke videre opmærk samme Frihed til at sejle med deres som mod Nøbolle-Folket, thi han skri Skuder og soge deres Næring (som ver 1833 i sin lille Bog: „Nobolle-Be- Skippere) som Undersaatterne paa Fejo, boere er endnu ej paa det Kulturtrin Femø og andre omliggende Øer, da de som Sognets ovrige Bønder.“ Den ufor ligesom disse lader sig bruge med de delagtige Dom rammer dog maaske res Skuder til at fremføre Kronens Korn 30 234 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE og andet.“ De to Gaarde er bevaret NORDLUNDE. i de siden forløbne halvfjerde Hundrede Annekssognet til Horslunde horer til Aar; de er kun indskrænket ved, at der Lollands allermindste Kirke-Sogne og er oprettet et Par Parcelsteder og byg er som skaaret ud af Halsted Sogn, get 3 Huse. Øen horte i lange Tider der omgiver det paa 3 Sider, medens under Kronen, men kom senere under den 4. er Grænsen til Hovedsognet. Pederstrup og gik op i Grevskabet Oprindelsen til Navnet er allerede be- Christianssæde. Forvalter Lunnum paa rort i Indledningen til Sognebeskrivel Pederstrup skriver i en Indberetning sen. Vester-Nordlunde, eller som den 1743 bl. a.: .Paa Raago boer 2 Mænd, tidligere hed Kirke-Nordlunde, er Sog som nærer sig nogenlunde, formedelst nets eneste By, idet Øster-Nordlundc den Hjælp, de kan have af Fiskeriet; ligger i Halsted Sogn. Men de to Byer thi om endskønt Jorden bær god Rug, har, trods den skillende Sognegrænse, Byg og Havre, saa er dog Rummet for- haft meget Fællesskab. Kong Hans gav lidet til flere Beboere, allerhelst Øen saaledes Bondernc i Vester Nordlunde har hverken Skov, Frugttræer eller Tor og Øster Nordlunde Brev paa, at de veskær“ . Raago forblev under Peder maa nyde og beholde den Jord, de strup til 1784, da Grev Reventlow fik havde indhegnet fra deres Fælled. Denne Tilladelse til at sælge Øen til Lars Olsen Sanktion, af en paa egen Haand fore for 4300 Rigsdaler. tagen Udskæring af den fælles Græs Af de to Gaarde er den ene, Raago- gang, maa have givet Nordlunde-Bon- gaard, paa 84 Td. Ld. med ca. 9 Td. derne Appetit paa mere af samme Slags; Hartkorn, 75,000 Kr. Ejendomsskyld og thi de indhegnede senere et andet Stykke 50,000 Kr. Jordværdi. Den anden, Ho af den fælles Græsgang i Halsted, men thers gaard, er paa 73 Td. Ld. med ca. Halstedbonderne vilde ikke finde sig 8 Td. Hartkorn, 73,000 Kr. Ejendoms heri og rejste Proces om Sagen, og ved skyld og 48,000 Kr. Jordværdi. Kalv en den 20. Juli 1570 afsagt Rettertings- er delt lige mellem begge Gaarde og dom fik Halstedbonderne Medhold, idet medregnet i det her opgivne Areal. Dommen lod paa, at „Lokken skal Paa Raago findes en Lodsstation. Der hore til Halsted Fædrift, som den har er ansat en Lærerinde, som holder gjort fra Arilds T id“ . Skole i det ene Parcelsted; der er for Senere, da man gik over til et ord Tiden 7 skolesøgende Børn. net Skolevæsen, blev Vester- og Øster Rhode sætter Raagø i Forbindelse Nordlunde ogsaa fælles om Skolen, med Runestenen ved Tillitze Kirke og som derfor kom til at ligge tæt op ad beretter, at de to Kæmper, der efter Sognets østre Grænse, og dette Fælles Runeindskriften blev overvundet af Eskil kab bestaar endnu. Skolen, der i sin Sulfæsøn, flygtede til Raago. Der lig nuværende Skikkelse er et halvt Hun ger dog næppe andet og mere end fri dred Aar gammel, har kun et Klasse Fantasi til Grund for dette Sagn. værelse samt Bolig for en Lærer. NORDL.UNDE KIRKE 235 K I R K E N er det lille Sogns domi for, at Vaabenhuset er af yngre Dato. nerende Midtpunkt. Det er en min De nuværende store rundbuede Vin dre, men smuk Bygning fra Valde- duer falder forovrigt^udmærket iTraad martiden, overordentlig velholdt. Op med* Kirkens hele Arkitektur. Den rindelig har den bestaact af Skib og svære Munkestensmur har oprindelig Kor. hvortil langt senere er fojet et hvilet paa et Fundament af store util- Yaabenhus over Mandsindgangen paa hugne og uregelmæssigt anbragte Kam Sydsiden. Kirken er' uden Taarn, men pesten. der nu er aflost’ af en Sokkel har tidligere haft et Klokkehus paa af tilhugget Granit. Det er maaske pyn Kirkegaarden. Det nævnes baade af teligere, men berover jo Bygningen no Sognepræst Wiinholt i hans Indberet get af dens tidligere ærværdige Alders ning 1755 og af præg. Gavlene er II. J. Larsen i takkede og pry hans 1833 ud det med Blendin- komne Bog. Det ger. Under Ta er nedrevet om get lober en kring Midten af Tandsnitsgesims. forrige Aarhun- Koret er baade drede, hvorefter lavere og smal de to Klokker an lere end Skibet. bragtes bag en Dets Gavl er pry Lem i Vestgav det med rige len. Nu er baade Murstensforsirin Lemmen og den ger. Et smukt, ene Klokke fjer rundbuet Blend- net; den tilbage vindue bæres af værende. der er N O R D L U N D.E K IR K E en Rundstav, som fra Tiden om fortsættes over kring H50 og forsynet med en i Gesimsbaandet opad den zikzakmon- Klokkens nuværende Stilling ulæselig strede Galvspids og ender i et Kors. Den Indskrift, hænger i en aaben Rundbue overstc Del af Skibets Vestgavl er for og er indad mod Kirkeloftet omgivet nyet og opfort med alm. Mursten, af et stort Skab. der stikker noget af mod de gamle Kirken har oprindelig haft fladt Loft. store Munkesten i den øvrige Del af men har senere faaet indbygget Hvæl Skibets Mure. vinger. Resterne af de tidligere smaa Kirkens Indre gor et meget tiltalende og højtsiddende Rundbue-Vinduer ses Indtryk ved de dobbeltkrydsede Hvæl endnu paa Skibets Mure, et af dem vingers rene Linier, som fremhæves af sidder lige i Kanten af Vaabenhusmuren deres rode Murstensribber mod de som et — iovrigt overflødigt — Bevis hvide Kapper. Kirkeinventaret er der- 30* 236 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE imod meget beskedent Under Hvæl nuværende beskedne Udstyr. I ældre vingen hænger et pænt Kirkeskib. Sto Tid har det været ikke saa lidt rigere. lene er nye. men uden Prydelser. Men Side om Side med Offervilligheden Prædikestolen er af Fyrretræ, men med for at bringe Kirkebygningen i en smuk smukke gamle Blyomamenter. Døbe Form. synes der at have hersket en be fonten er af Granit, smukt udhugget og klagelig Mangel paa Sans for de gamle med Marmoroverflade. Døbefadet er et Skønhedsværdier og historiske Minder. Kobberbækken af ganske ny Dato, i Allerede i første Halvdel af forrige Aar- Bunden er i Relief fremstillet Jomfru hundrede afstod man den gamle sjældne Maria med Barnet omgivet af tilbedende og højst værdifulde Altertavle til Na- Engle. Underneden staar: .En Mængde tionalmusæet, hvor den nu findes. Det af Himmelens Hærskarer lovede Gud er et rigt Billedskærerarbejde fra Tiden og sagde, Ære være Gud i det højeste omkring 1475 i den sædvanlige Form og Fred paa Jorden, i Mennesker en af et Skab. Paa Fodstykket ses Kristus Velbehagelighed“. Det tidligere Daabsfad omgivet af følgende otte Helgener: Ger var et meget gammelt Messingfad med trud. Eulalia, Mauritius (Neger), Apol drevne Ornamenter og i Bunden Frem lonia med sit Marterinstrument (Tand stillingen af Adam og Eva om Kund tangen), Katarina med sit Marter-Hjul, skabens Træ. Det gamle Fad, hvori Laurentius, Magdalena og Ursula. I Tusinder af Nordlunde-Beboere gennem Midterpartiet Kristus paa Korset om Aarhundreder er døbte, blev kasseret givet af Johannes Døber, Johannes til Fordel for dette nye karakterløse Evangelist, Maria ogMargareta. Paa Fløj Bækken. Altertavlen er et Maleri fra dørene og i det øverste Felt er Male 1864 af N. A . Lutzen og viser Jesus rier, der fremstiller forskellige Scener af og den samaritanske Kvinde ved Brøn Døberens Historie. Dette gamle Pragt den. Paa Alterbordet, der er af Træ. stykke blev, hvis man kan tro H. J. staar to lave Malmstager uden Inskrip Larsen, først erstattet med et noget be tion. I Korets Nordmur er et Skab til skadiget Maleri af Nadveren; thi han de hellige Kar, dækket med en gammel nævner 1833 en saadan Altertavle og Egetræsforside med gothiske Ornamenter. tilføjer, at den er kommet fra Vester- Baade Disk og Kalk er nye; Foden af borg Kirke. 1864 er saa dette Maleri den sidste synes dog at være af ældre erstattet med det nuværende. Oprindelse. Paa begge staar .Nordlunde Ogsaa de gamle Alterkar er borte. Kirke 1868“. Ifølge Sognepræst Wiinholts Indberet Paa Gulvet i Skibets Vestende staar ning 1755 fandtes der en Sølvkalk og et Stueorgel, der i 1921, med en Be Sølvdisk, der begge bar Inskriptionen: kostning af 1600 Kr., er anskaffet til Af .Peder Jensen Torp, Margrethe Peders- løsning af et ældre. Beløbet er indsam datter An. 1664“ og et adeligt Vaaben. let blandt Menighedens Medlemmer. Endvidere en Oblatæske af Sølv med Der er hermed gjort Rede for Kirkens Peter Brandts og Frues Vaaben, lig den NORDLI N DH K I RK H DKN fjAMLL ALTHRTAVU; I RA NORDl.LNDH KIRKH inu i Nj'ionalniu'-a-t!) 238 HORSLUNDE-NORDLUNDE SOGNE i Horslunde, men mindre. Æsken fand hvælvet sin Krone over Nordlunde-Bon- tes endnu 1876 i Kirken; thi Professor dernes Raadslagninger. Thi her paa Magnus Petersen nævner den i sin Ind Kirkepladsen havde de deres Byting og beretning til Nationalmusæct og oply samledes, naar Byhornet lod. I en Kreds ser. at den bar Aarstallet 1706. laa de store Kampesten, der var By- NViinholt fortæller endvidere, at Grev mændenes Sæde. De er nu forlængst Rcwcntlow — Statsministerens Fader —, borte. Men Kæmpeasken spænder frem der restaurerede Horslunde Kirke, og- deles sin mægtige Krone over Pladsen saa satte Nordlunde Kirke i smuk Stand som et ærværdigt Minde fra Fælles og forsynede den med nye Stole. H. J. skabets mørke Dage. Larsen nævner 1833, at der fandtes Læg — Skadesvurderingen 1660 viser det ter (Pulpiturer, Balkoner) i Kirken; samme Billede af ødelæggelse som i Sog naar disse er fjernede, kan foreiobig nets ovrige Byer. Jordebogen af 1671 ikke oplyses. nævner 12 Gaarde og 3 Husmænd; de Kirkegaarden har tidligere været om 4 af Gaardene er fremdeles i daarlig givet af et ærværdigt og malerisk Kam Forfatning, men de øvrige er „ved pestensdige, der sikkert stammede fra Magt“ . 4 af Gaardene er endnu Selv- Kirkens første Dage; det er for et Par ejergaarde. Skovtakseringen af 1660 vi Aar siden, ved en misforstaaet For- ser, at 6 af Gaardene havde hver en skonnelsesiver — der gav sig Udslag i lille Skovpart paa Svins Olden, og betydelige Ofre fra Menigheden, — bleven Takseringslisten fra 1682 nævner „nogle erstattet med en Mur af hugget Granit, smaa Lunder til Byen, som efter- dækket med Teglsten og indvendig mod skrevne have Lod udi, nemlig Povcl Kirkegaarden pudset med Cement! Pildt, Rasmus Madsen, Laurs Andersen, 1686 fik Peder Brandt til Pederslrup Rasmus Povelsen, Marrcn Raahaugcs, Gavebrev paa Patronsret til „Nørlunde Oluf Hansen, Hans Povelsen“ . Nu er Kircke“ med dens Andel af Tiende og ethvert Spor af disse Smaaskove for de til den hørende Gaarde, Huse og svundet, kun Gaardene „Mindebo“ og Jorder. 15. Marts 1687 blev Kirken, der Pileskovgaard har henholdsvis 5—6 Skp. hidtil havde været Anneks til Vester- og et Par Skp. Ld. Skov. Hoffmann an borg, efter Peder Brandts Ansøgning fører i sit Supplement til Danske Atlas lagt som Anneks til Horslunde, hvorved 1774, at der er 12 Gaarde og 6 Huse han fik Lejlighed til at lægge Præste- i Nordlunde, 50 Aar efter opgiver H. J. gaarden under Pederstrup. Siden har Larsen ligeledes 12 Gaarde, men 7 Kirken hørt under Grevskabet, indtil Husmænd. den i 1917 gik over til at blive en Nu er der i Nordlunde 19 Ejendomme med selvejende Institution med ert Formue over 10 Td. Ld. og 12 med (ra I til 10 Td. Ld. Af Gaardene er kun en over 100 Td. Ld. paa 11,600 Kr. Ld. og 5 over 50 Td. Ld. De sidstnævnte er; Paa Kirkepladsen staar en kæmpe Pileskovgaard med 80'.* Td. Ld., ca. 9* * mæssig Ask, der i Aarhundreder har Td. Hartkorn, 112,000 Kr. Ejendomsskyld og FORSKELLIGE GAARUE 239 74.000 Kr. Jordværdi*)- D ruelund med 74 Td. Ld., ca. 7>/* Td. Hartkorn, 72,000 Kr. Td. Ld., ca. II Td. Hartkorn og 109,000 Kr. Ejendomsskyld og 50,000 Kr. Jordværdi. Ejendomsskyld, hvoraf de 72,000 er Jord MINDEBO har en Del af sit Areal lig værdi. S o fie ly s t med 74 Td. Ld., 10*/« Td. gende paa Horslunde Byomraade, nemlig en Hartkorn, 102,000 Kr. Ejendomsskyld og Part af den oprindelige Ohregaard, der, som 64.000 Kr. Jordværdi. En navnlos Gaard, ca. nævnt under Horslunde, blev delt mellem Eje 62 Td. Ld., ca. 6 Td. Hartkorn, 75,000 Kr. ren af Lovenholmgaard — som ved denne Sam Ejendomsskyld og 56,000 Kr. Jordværdi. menlægning oprettede Orehavegaard —, og Elisabctsminde med 60 Td. Ld., 8Vi Td. den daværende Ejer af Ohregaard, Jorgen Hartkorn, 84,000 Kr. Ejendomsskyld og 57,000 Hansen Iversen, der beholdt 4 Td. og 3 Skp. Kr. Jordværdi. En navnlos Gaard med 53 Hartkorn og sammcnlagde disse, dels med en ------* Fæstegaard paa 7 Td. Hartkorn, som han *) 16. September 1747 forøvede Ane Pe- kobte af Grevskabet Hardenberg, dels med dersdatter Indbrudstyveri hos Pileskovgaards 1 Td. og 7 Skp. Hartkorn af Ohre Hestehave daværende Ejer Jorgen Hansen Bøssemager. og 4 Skp. Hartkorn af Lovenholmgaard, dels Inden hun f|ernede sig med Tyvekosterne, tændte hun Ild i et Knippe Horhalm og kastede endelig med nogle Smaaparceller. 1909 gav det i en tom Seng i den Hensigt at brænde hans Enke den saaledes sammenkoble Gaard Gaarden af og indebrænde Beboerne. Ilden dens nuværende Navn. blev hurtigt opdaget og slukket, inden der Mindebo har 125 Td. Ld., ca. 14- Td. Hart skete storre Skade. Mistanken blev henledet paa Ane Pedersdatter, fordi hun ved forskel korn og 163,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf lige Lejligheder havde udtalt sig om sit Had 112^00 er Jordværdi. til Jorgen Hansen og hans Familie. Hun blev Nordlunde har tidligere haft en gammel Dagen efter Branden paagrebet hos sine Stubmølle, der laa paa Hjornet af Vejen, der Forældre i Hillested, hvor Tyvekosterne samt en stjaalen Hest fandtes. Hun tilstod baade fra Horslundc drejer af mod Øster Nordlunde. Tyveriet og Mordbrandsforsøget og blev der Den er nedrevet for mange Aar siden og efter ved Wintersborgs Birketing domt til at blev for en Snes Aar tilbage erstattet med henrettes med Økse og hendes Hoved at den nuværende Molle, der staar uden Vin sætte paa en Stage og Kroppen at lægge paa en Stejle. Dommen blev stadfæstet af Højeste ger og ikke drives mere som Folge af, at ret den 13. Januar 1748 og derefter fuldbyrdet den meste Grutning, her som de fleste andre -i Marts samme Aar. Steder, nu foretages hjemme paa Gaardene. BIRKET SOON OLLANDS SVEJTS har en me mægtige Slotsbanke, der i sin Top L get smart Forretningsmand en Gang gemmer de vidtstrakte Ruiner af Bor i en Reklame dobt Birket Sogn. Beteg gen. der for 600 Aar siden rejstes for at nelsen er dristig, for dristig, men al beherske Landet og Farvandet. Gen Ting er relativt, og hvis Navnet kun skal nem lange Tider var den Residens for de sige. at Birket egnen er den smukkeste skiftende Stormænd, som havde det halve paa Vestlolland, bliver der straks nogen Lolland i Len eller Pant. Besiddelsen Mening i det Thi Udsigten fra Birket af Ravnsborg og Aalholm var i Greve- Bakker over Kragenæs til Øerne i Smaa- fejdens Dage ensbetydende med Herre landshavet er straalende smuk en Som dommet over Lolland. Men Tiderne merdag. Mosedraget med de smaa Birke skiftede. Kravene til Rigets og Lands lunde ind bag Hejringes mørkklædte delenes Forsvar ændredes, Borgen sank Skovskrænter er yndefuldt. Lyngmosen i Grus, Lenet blev lagt under Halsted er en lige saa skon som sjælden Frem Kloster og tilsidst var kun Navnet til toning paa Lolland, og de stejle Skræn bage. Men Navnet har bestandig sin ter mod Smaalandshavet Øst for Ravns- gamle Klang og endnu den Dag i Dag borg er ikke mindre afvekslende fra det imponerer den mægtige Borgbanke Be Syn. man ellers møder paa Lollands skueren og giver sammen med de mange udpræget flade Jord. Kæmpehøje Egnen et eget Skær af Ogsaa i historisk Henseende taler Historie og Romantik. Birket sit eget stærke Sprog. Medens Men hvad Sognet har faaet i Naturskøn Kæmpehøjene i Nørre Herreds øvrige hed og Romantik, har det betalt med Sogne forlængst er jævnede paa enkelte materielle Goder; det er ikke nær saa Undtagelser nær, kupler Bronzealderens fedt som Naboerne. Hoffman skriver Gravhøje sig i tætte Klynger om Birket 1774: .Lollands udvortes Skikkelse er By og giver Egnen et fornemt Præg af ganske plat og jævn uden Bjerge og Ælde. Hvor mange Høje, der end er Dale. undtagen Birket Sogn, som baade sløjfede i de andre Sogne, saa har i udvortes Skikkelse samt indvortes dog ingen af dem blot tilnærmelsesvis Godhed og Frugtbarhed har vanslægtet haft saa mange som Birket, hvor man fra det øvrige af Lolland; thi det er har kunnet tælle dem i hundredvis; men næsten overalt Bjerge, Dale og Moser, ogsaa her er adskillige i.Aarenes Løb og er tillige en mager og skarp Egn, jævnede med Jorden. Skattet og søgt hvorimod det øvrige af Lolland altsam har Birket været i Oldtiden, og at den men er frugtbar og velsignet Jord.- har bevaret sin Betydning langt ind i Birkets Nutids-Bønder vil næppe under Middelalderen, derom vidner Ravnsborgs skrive denne nedsættende Dom; thi GENERAUSTABSKORÎ 241 31 242 BIRKET SOGN Hartkornet er ganske vist med rette an der alle senere skal omtales. Sog sat lavere end i de tilstødende Sogne, net er ligesom Horslunde forholds men saa „vanslægtet“ , som Hoffman vis rigt paa Skov, men fattigt paa store paastaar, er Sognet nu da heller ikke. Gaarde. Det allermeste af Sognet eje Birket Sogn har Nabosognene Hors des fra Reformationen af Kronen. En lunde i Nordvest, Vesterborg i Sydvest Del lagdes senere under Pcdcrstrup, og Stokkemarke i Sydost, og mod Nord særlig de 3 forstnævnte Byer, medens ost Smaalandshavet. Medens Sognet som de ovrige laa under Halsted Kloster og Helhed har en ret afrundet Form — med dette gik op i Baroniet Juellingc. omtrent lige saa bred som lang — , Selvejergaardenc var derfor ret sjældne gaar, som hosstaaende Generalstabskort i Birket som i Horslunde. Af større viser, selve Grænselinien ud og ind i Gaarde med Navn anforer de gamle sære Sving, navnlig den vestre danner Jordeboger kun Kollemosegaard i Lin de mest mærkværdige Kringelkroge, og det og Kollinggaard i Hjelm holt, men for at gorc det hele endnu mere ind udover Navnene haves kun meget spar viklet, har Birket faaet en Enklave i somme Oplysninger om dem. Vesterborg Sogn, og Vesterborg en i Indtil 1687 var Sognet et selvstæn Birket Sogn; begge nær Grænsen. I digt Pastorat, men Peder Brandt paa Sydost dannes Grænsen mod Stokke Pederstrup fik da Lov at lægge det som marke af Ørby Aa, og i Sydvest er Anneks under Vesterborg, dog med Højvads Rende paa en Strækning Ske) Forpligtelse for Sognepræsten til at hol mod Vesterborg. Blandt de andre Vand de en Kapellan. 1784 blev Kapellaniet lob, som i ikke ringe Tal gennemskæ afskaffet, men 1877 indsattes paany en rer Sognets mange Moser, kan frem Kapellan med Bolig i Sognet og 1. hæves Ravnsby Bæk, der kommende Januar 1913 blev Birket atter selvstæn fra Lindet, skærer sig gennem Ravnsby digt Sognekald. Mose og lober ud i Havet ved Foden LEGATERNE er for de ældstes Vedkom af Ravnsborg Slotsbanke. Bækken er mende fælles med Vesterborg. den sidste Rest af Vigen, der i længst Rasmus Busks Legat er oprettet 1817 forsvundne Tider skar sig helt ind til til Fordel for Fattige i Vesterborg og Birket Hejri nge og Sildebjerg, langt paa den Sogne. Kapitalen, der var paa 562 Rigsbank anden Side den nuværende Bandholmvej. daler og 3 Mark var givet som en I. Prioritet i 4 Td. Ld. Ejendomsjord i Nakskov Mark Sognenavnet hidrører efter Professor og blev ved mundtlig Besked overgivet Sog Johannes Stenstrups Mening fra Birk og nepræsten ved Testators Sygeleje. Obligationen skulde da være opstaaet af Egnens tid blev tinglæst 14. Februar 1817. Kapitalen er ligere Bevoksning med Birketræer. Sog nu paa 1,125 Kr., hvis Renter tilflyder Hjæl net har fra ældgammel Tid Byerne: pekasserne i Birket og Vesterborg Sogne med Halvdelen til hver. Birket, Lille Lindet, Store Lindet, Hej Peter Stryhns Legat paa 150 Rigs- ringe, Ravnsby, Kragenæs, Torrig, bankdaler Solv til Fordel for Fattige i Ve Hjelmholt og en Del af Mageltving, sterborg og Birket Sogne er ligeledes over STATISTIK 243 givet Sognepræsten uden Fundats. Renterne STATISTIKEN udviser folgende Tal. Sog gaar nu til de to Sognes Hjælpekasser. nets storste Bredde fra Vcsterborg Sogn i Gaardeicr Hans Friis' Legat (or Syd til Smaalandshavet i Nord er godt 6 Kilo Birket Kommune er stillet 1920 alFrk. meter, og fra Stokkemarke Sognegrænse i Signe Rasmussen Stub i Birket. Kapitalen er Øst til Horslundes Grænse i Vest knapt 6 Kilo paa 25,000 Kr. og Renten skal gaa i Kom meter. Sognet omspænder 4578Td. Ld., hvoraf munens Kasse og anvendes til bedste for 544 er Skov og 92 Mose. Det samlede Hart Kommunen eller dens Behoere elter Sogne- korn er 469 Td. I 1671 var der i Sognet 74 raadets Skon. Bonder og 20 Husmænd. 1833 var der 73 Christen Stubs Legat forBirkct Bonder, 75 Huse med Jord og 50 Huse uden Kommune er ligeledes stiftet af Frk. Signe Jord. 1920 var der 2 Proprictærgaarde paa Stub paa ganske samme Maade som fore- over 100 Td. Ld., 61 Bondcrgaardc paa mel gaaende. Kapitalen er ogsaa her 25,000 Kr. og lem 20 og 100 Td. Ld., 12 Parcelstcder paa Renterne skal gaa i Kommunekassen. mellem 10 og 20 Td. Ld., 88 Husmandsbrug Legatstifterinden var Soster til de to Mænd, paa mellem I og 10 Td. Ld. og 141 Huse der har givet Legaterne Navn og som havde med under 1 Td. Ld. I 1801 havde Sognet hver sin Gaard. Der var endnu to Sostre og 876 Indbyggere, i 1840 var det steget til 1123, alle 5 Soskendc forblev ugifte, og levede i 1880 til 1267, i 1901 var det sunket til 1245, sammen paa de to Gaarde. Stiftersken af men i 1921 steget til 1418. Kommunens finan Legaterne var ved deres Oprettelse ene til sielle Stilling fremgaar af nedenstaaende Tabel. bage og over 80 Aar og lever, skont Inde Den stærke Stigning i Formue og Gæld haver af en betydelig Formue, ganske ene 1913—14 hidrorer fra Aktictegning I Nakskov uden Medhjælp af nogen Art. —Kragenæsbanen. 1909-10 1913-14 1916-17 1919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. Samlet Ejendomsskyldvurdering...... 3*509,300 3,509,300 4,929,000 6,834,800 F orm u e...... 56,439 164,518 173,534 173,535 G æ ld ...... 29,234 127,887 133,603 161,067 Ligning paa fast E jen d o m ...... • 10,431 22,537 18,715 28,123 „ „ Formue og Lejlighed...... 5,537 8,732 7,886 9,580 Samlet Skattebelob pr. Td. H a rtk o rn ...... 34 62 57 80 . „ » Indbygger ...... 13 24 20 28 Hartkorns-Skattenummer*)...... Nr. 24 Nr. 65 Nr. 28 Nr. 16 Indbygger-Skattenummcr...... Nr. 22 Nr. 66 Nr. 21 Nr. 10 BIRKET. ket og hele dens Byomraade har op Man har forsøgt at rejse Tvivl om rindelig hort under Birket. I Fælles Birkets Ret til at kaldes Kirkeby, efter skabets Tid laa der vel nogle faa Gaar som Kirken ikke ligger paa Birkets By- de i Lille Lindet, men de havde ikke omraade, men lige indenfor Lille Lin- egne Bymarker, men Fællesskab med dets Bygrænse. Denne Tvivl er uberet Bønderne i Birket om denne Bys Mar tiget ; thi Lille Lindet er et Barn af Bir ker. De historiske Oplysninger om Birket *) Forklaring Side 176. 31 244 BIRKET SOGN er faa og ringe. Svenskekrigen efterlod hoj; dens Top ligger 30 Meter over sig forholdsvis mindre stygge Spor her Havfladen. Man har herfra cn milevid end andre Steder. I Skadesvurderingen Udsigt over hele Nordlolland, helt over af 1660 er Skaden ikke, som for de til Orcby Slot. Hojen er fredet og ind andre Sognes Vedkommende, opgjort i lemmet i Bavnehojgaards Have, men Daler, kun Skadens Art er anført, og Adgangen til den er fri og uhindret det ses heraf, at det mest er Trævær gennem en Laage ved Hojens Fod. ket, det er gaaet ud over. En Gaard er Foruden Bavnehoj er kun en af de „afbræ ndt“ og en anden „ganske borte mange andre Gravhøje paa Birket By og afbrudt“ ; de andre har kun mistet omraade fredet; ogsaa den ligger paa saa og saa mange Stolper, Fodstykker Bavnehojgaards Jorder. Seværdig er og og Loftsbrædder. Pudsig nok har Vur- saa Kirkelungen, en Mose tæt nord for deringsmændene i Birket Sogn ogsaa Kirken, bevokset med saa frodig Lyng taget sig for at opnotere de Overtræ og omgivet med saa stejle Bakker, at delser af gældende Paabud, som er sket Jylland ikke har dem bedre. M ol le under Bestræbelserne paa snarest at lungen, der fra Foden af Ravnsby Mølle afhjælpe noget af den værste Skade. bakke strækker sig ind over Birket By Om Hans Jensen i Birket hedder det omraade, har tidligere vist samme yppige f. Eks.: „I Foed stocker, 12 Stolper, 1 Lyngflor; men det blev Offer for Tor u-lovlig Schorsten“. Jordebogen 1671 veindustrien i de sidste Krigsaar; al viser, at det er gaaet smaat med at ud Lyngen blev afskrællct og lavet til bedre Skaden, men at Jorderne er i Strøelse, og kun Kirkelungen bærer nu god D rift; om ikke mindre end 4 Gaar- Lyngnavnet med Rette. de hedder det nemlig: „Uden Bygning, men Mændene svarer Afgiften“. Der er KIRKEN er stor, men af beskedent opfort 2— 3 Mænd for hver af disse Ydre, udenTaam og uden de Murstens- Gaarde, d. v. s. de har i Fællesskab prydelser, der udmærker saa mange overtaget Jorden, foruden den, de havde andre af Herredets Kirker. Her er ingen i Forvejen. Kun en Gaard har Betegnelsen kunstfærdige Murstensforsiringer, ingen „ode“ og om to hedder det: „Bygnin rigt profilerede Buer over Døre eller gerne forfalden og Manden forarmet“. Vinduer; kun under Taget en simpel Alle de andre Gaarde har derimod Gesims, som vistnok er betydelig yngre faact bedste Karakter, udtrykt i Ordene: end Bygningen. Kirken, der er opfort „Ved Magt“. af røde, nu overhvidtede Munkesten, Paa Birket Byomraade ligger, som bestaar af Skib og K or med cn tresi tidligere nævnt, en Mængde Kæmpehøje. det Afslutning. Koret er af samme Hojde Den anseeligste af dem alle, Bavnehoj, som Skibet og kun lidt smallere og er ikke alene den største i Sognet, men Skibets Tag er ført igennem i hele sin en af de største i hele Landet; den er Bredde, saa det springer noget ud over ca. 37 Meter i Tvermaal og ca. 7 Meter Kormurene. Kirken har oprindelig haft KIRKEN 215 fladt l oft og har, som saa mange an ved svære Jernankre, som ses paa M u dre, senere faact indbygget Hvælvinger, renes Yderside. og for at sætte de alt for svage Mure Hvælvingerne har oprindelig været i Stand til at bære Trykket, er der paa prydet med Kalkmalerier, hvoraf nu begge Sider af Skib og Kor opfort flere kun et enkelt Brudstykke paa Korhvæl Stottepiller, bl. a. ogsaa paa Korets vingens sondre Kappe er tilbage. I det Ostgavl en, der udmærker sig ved sine ene l:elt ses Jesus i Getsemana Ilave klodsede og voldsomme Dimensioner. med de tre udvalgte Disciple, Peter, Ja Paa Sydsiden af Skibet er et Vaaben- cob og Johannes; ligeoverfor ser man Ims med takkede Gavle, prydet med Judas, der vinker ad Stridsmændene. I store Blcndinger. Skibet har store, rund Toppen er fremstillet en Pelikan, der buede Vinduer, Koret smalle spids hugger sig selv i Brystet og nærer Un buede. Den gerne ved sit store Vest- Blod. Ved gavl har slet Kirkens sid ingen V in ste Restaure duer. ring i PH S Kirkens In fandt man fle dre gor et re Spor af lyst og ven Kalkmalerier ligt Indtryk. men de blev Der er 4 atter tildæk Hvælvinger i kede. I en Skibet og en Beskrivelse, i Koret, de som Sogne res Ribber er præsten P. malet med BIRKHT KIRKI: G. Wulf, an rode M ur- tagelig 1755, stensbaand og overst i hver af Ski har indsendt, omtaler han Kalkmalerierne bets Hvælvinger er malet et Evan- paa folgende M aade: Prædikestolen gelistcmblcm. De konne Hvælvinger staar ligeoverfor Korbuen, „hvorpaa de skæmmes noget ved de Afstivninger, fornemmeste Dyder præsenterer sig med man ogsaa herinde har været nodt deres Navne og Tegn. Og paa hojre til at foretage for at Sidemurene og venstre Side af Prædikestolen findes kunde bære Hvælvingernes kolossale adskillige bibelske Historier afmalede". Tryk. Afstivningerne bestaar dels i Jern Nu dækker Kalkpudset hele dette mid stænger, der er spændt tværs over Ski delalderlige Billedgalleri; men det vilde bet, dels i to svære Bjælker, der lige ved en senere Reparation være en saare ledes ligger tværs over Skibet. Baade prisværdig Foranstaltning at faa undcr- Bjælker og Jernstænger er fastgjorte sogt, hvor mange af de gamle Kalk- 246 BIRKET SOGN malerier, der kan restaureres, og der De to Sten er sikkert lagt over Sogne efter faa fremkaldt dem, som egnede præsten Kjeld Thogersens to Sønner. sig bedst dertil. Stenen i Sydmuren bærer i Midten en I Skibets vestre Hvælving er Orglet Fremstilling af Jesus Opstandelse midt anbragt, men saaledes at Siddepladserne imellem de flygtende Vagter, og i Hjør under det er bevaret. Under midterste nerne Dødningehoveder over korslagte Hvælving hænger et Kirkeskib, der nu Ben. Indskriften, der forst gaar rundt er restaureret, men oprindelig — som langs Randen og siden fortsættes i M id en Indskrift fortæller — var „tiltaklet ten, lyder saaledes: efter Elba-Blokaden 1848“ . Prædikesto HER LIGER BEGRAVEN ERLIG OG len er fra det 18. Aarhundrede, enkel, GUDFRYGTIG QVINDE ELSEBE HINRICI IS men smagfuld og kun prydet med DATTER, SOM DØDE DEN £9. Skriftsteder i Fyldningerne. DECEMB. 1024. I Korbuen staar en prægtig gammel Dobcfont af Granit, hvis Mage forøv I Korets Sydmur findes et Par For rigt findes i Ystad Klosterkirke i Skaane. dybninger, der i den katolske Tid an Fontens Søjle er glat, Hovedet delt i 8 vendtes til Vievandskarrene. Paa Kor- Felter, smykket med Figurer i Relief. muren bag Alteret hænger et Par af Den dækkes af en løs Marmorplade. de gamle Klingbeutler, der under Sal Bækkenet er et meget enkelt Messing mesangen efter Gudstjenesten bares ned fad med Inskriptionen: gennem Kirkegangen og blev stukket ANNO 1044 FORÆREDE EG D. H. W. ind i Stolene. Det er en Fløjelspung DETTE BEKEN TIL BIRKITZ anbragt paa en lang Stang og med en KIRKE-FUNDT lille Sølvklokke i Bunden, der kunde Opgangen til Prædikestolen har tid vække Opmærksomhed hos dem, der ligere været omgivet af den gamle Degne „tilfæ ldig“ saa til en anden Side eller sad stol ¡Koret, som nu er fjernet. I Degne- henfalden i Andagt, naar Paamindelscn stolen stod i sin Tid en meget gammel om at give en Almisse kom. og meget mærkelig Egetræsstol, der i Altertavlens Sidestykker dannes af 70erne blev erhvervet af Nationalmuseet. joniske Træ-Søjler, der bærer en halv I Kormurene er indsat 3 Gravstene, rund Overdel, hvorpaa er malet en Sol som tidligere har ligget i Korgulvet. Af med brede Straaler. Mellem Søjlerne de to, der sidder paa Nordsiden, bærer et kønt Maleri af Højer eller Abildgaard, den ene følgende Indskrift: forestillende Kristus Nedtagelse af Kor HER LEGER ANDERS KJELDSØN SOM set. Paa Alterbordet, der er af Træ, DØDE DEN 7. DECEMBERIS 1035. staar to Malmstager uden Inskription. Alterkarrene er af Sølv. Kalken er stor Paa den anden staar: og bærer i Relief paa Foden et Krusi- HER LEGER HANS KJELDSØN SOM DØDE DEN £9. AUGUST l 039. GUD GIFVE fiks over et Dødningehoved med to DENNEM EN GLÆDELIG OPSTANDELSE. korslagte Ben; over Korset staar INRI, KIRKEN 217 i Bunden PERSTROP 1697. Disken har af sine Perler. Om Tavlen, der som samme Inskription. Oblatæsken svarer saa mange andre Altertavler fra den ganske til den i Horslunde og bærer katolske Tid har Form som et Skab, paa l.aaget det Brandtske Vaaben og skriver Fr. Beckett i sit store Pragtværk i llalvkreds derover Mrckits Kierckc; om vore sjeldne Altertavler bl. a.: DEN GAMLE ALTERTAVLE (Nu i Nationalmuseet) i Bunden Solvsmedemærker med Aars- Naar Flojene er lukkede ses paa deres tallct 1706. Ydersider nogle Rester af fire .Malerier, Den ovenfor beskrevne Altertavle er nemlig Jomfru Maria og Engle tilbede kun en tarvelig Erstatning for den gamle, det nyfodte Barn samt Kristusbarnet meget ejendommelige Altertavle, som i paa Jomfru Marias Skod ved Siden 18-H blev nedtaget og indsendt til Na Bedstemoderen, den hellige Anna. Naar tionalmuseet, der betragter den som en Flojdorene er slaaet til Side ses i 248 BIRKET SOGN Skabets Midterparti Dommedag i stærkt Gronsværet, vrider angst Krop og Hæn fremtrædende Billcdudskæring. Kristus der; tilhojre stritter en paa Jorden lig troner foroven paa Regnbuen med den gende Kvinde, af al Magt imod en krydsbæltede Jordklode som Fodskam Djævel, der nu er forsvundet saa kun mel; Kaaben hvori han er hyllet, skju dens Klo er tilbage. Himmelens gyldne ler ikke Lidelsens Mærker i Side, Hæn Borg ligger paa Bjærget tilhojre for der og Fodder; han drejer sig lidt til Kristus; det er en ret fantastisk og stil hojre og sænker hojre Haand — som løs Bygning med rundbuede Vindues- nu er afbrudt — velsignende mod de aabninger og Portal, og med taarnag- Salige, hæver venstre afværgende mod tige Prydelser overst. Den gamle St. de Fordomte. Som Forbederc for Men Peter hjælper en nogen, andægtig Mand neskeheden paa den yderste Dag, knæ ind i Himmerig, stødende Porten op ler længere nede Johannes Doberen, paa Klem og støttende Manden paa den den der beredte Vejen, ¡fort Haarskjorte stejle Sti, idet han med venstre Haand knugende en Flig af sin Kjortel mel griber ham om Armen. Længere nede lem de foldede Hænder, og Jomfru venter en anden Mand, hvis Haar er Maria, det jordiske Baand mellem K ri afklippet som efter en Snor, og hvis stus og Menneskene; hun blotter med Mave er udstaaendc, fortrøstningsfuldt hojre Haand sit Bryst for dermed at paa sin Tur, idet han andægtig samler minde Kristus om, at han er opfodt af Hænderne. Under ham staar en nogen en jordisk Kvinde. Kvindeskikkelse med udslagent Haar; Jorden, hvor Menneskene opstaar af hendes Hænders Bevægelse betegner Gravene, er som sædvanlig fremstillet hendes Blufærdighed. Tilvenstre for K ri som en Dal (Josafats Dal). Den ung stus er Helvedes Fjæld. Foroven griber dommelige Erkeengel Mikael staar her en Djævel — Hovedet er afbrudt — (Joh. Aab. 12., 7 ff.); uden Vinger og uhovisk fat paa en Kvinde for at styrte ¡fort hvide Klæder, ikke, som det blev hende ned i Fjældets Luer; hun er ty Skik fra Slutningen af det 15. Aarhun- delig fremstillet som mindre tækkelig drede, i ridderlig Rustning; Korsstan af Skabning, end den for nævnte Kvinde gen, hvormed Djævelen nedstodes, og forneden tilvenstre; yderst tilhojre slæ som Mikael har holdt i hojre Haand, ber en afskyelig Djævel bort med en er nu borte. Den hævede Venstre har Mand, som den har kastet over Ryg holdt Vægtskaalenc, paa hvilke Sjælene gen paa sig. Forneden ses gennem et vejedes. Ringen foroven til Vægtskaalen Hul Fjældets Indre, hvor de Fordomte ses endnu i Haanden, men Skaalcn er pines af Djævle og brændes af Luer. borte. Et nøgent Menneske, hvis kron- Efter deres Betydning er alle disse ragede Isse betegner ham som en Figurer af forskellig Størrelse: Kristus Gejstlig har Overkroppen ude af Graven overgaar Maria og Johannes, Mikael og betragter fortrøstningsfuldt Mikael, overgaar St. Peter, der atter er større et andet, der sætter Foden op paa end Djævlene og Menneskene. KIRKEN 249 De tolv Apostle staar indvendig paa hojædle og velbaarne Herre, Hr. Peter Fløjene, hver bærende sit Tegn, der Brandt til Pederstrup, Ridder Kongl. angiver, hvorledes de led Martyrdøden. Majest. til Danmark og Norge, høytbe- De er udskaaret sammen med et lille troede Geheime-Raad og Deputeret ved Fodstykke. Navnet er malet under hver Land-Etatens Commissariat. Perstrup- enkelt. gaard 1692. Gegassen Jorgen Stahl“ . Midterfremstillingen er udskaaret af Denne Klokke fandtes 1755, thi Sogne mindst seks Stykker, Enkeltfigurerne for præst Wulf nævner den og bringer dens storste Delen helt rundt udførte. Træet Indskrift i sin for nævnte Beskrivelse. er gennem tidligere Imprægnering ble Klokken maa antagelig være revnet; thi ven saa haardt, at Tavlen i Beskrivelser den er nu erstattet med en meget m in fra forrige og næstforrige Aarhundrede dre med Aarstallet 1782 og paa Latin angives at være af Sten. Ordene: Gud alene Æren. Underneden Tavlen vises Veronicas Indgangen til Kirkegaardcn er gen Svedcdug — med Aftryk af Christus nem en lav, men meget gammel og Ansigt — holdt af to Engle. interessant Murport bygget som en Kunstnerisk set er Værket ikke frem Kamgavl. Til Venstre for den er 1895 ragende, men det er friskt og djærvt i opfort et Gravkapel. Hele Kirkegaarden sin Fremstilling og af meget stor In er indhegnet med et gammelt Kampe teresse, som en af vore mest ejendom stensdige. Vest for Kirkegaardsporten melige Altertavler. Antagelig stammer har man begyndt at erstatte det med den fra Tiden omkring 1480— 1490. en af de i den senere Tid grasserende, — Paa en Kæmpehøj paa Kirkegaar- renslikkede og indvendig cementpudsede den knejser det gamle Klokketaarn, dets Granitmure. Forhaabentlig lader man mægtige Bjælkeværk er ca. 700 Aar det blive ved Begyndelsen. Ved Kirke- gammelt, og det er vel tvivlsomt, om gaardens Østside er 1893 af et Inter Kirken er ældre. I tidligere Tid var essentskab paa 15 Gaardmænd opfort Klokketaarnene ret almindelig paa Lol en stor aaben Stald, hvori de kirkebe land ; nu er der kun 6 tilbage og af søgendes Heste kan staa i Ly under dem er Birkets det ældste. I hele det Gudstjenesten. øvrige Land kendes de ikke, kun i Sles Indtil 1686 havde Birket sin egen vig, helt ned mod Angel, kan man træffe Præstegaard, den nuværende Dalby- enkelte af dem. De er altsaa historiske gaard. Fra den Tid fører endnu en Sjeldenheder og bor som saadan be muret Portlaage i Kirkegaardsdigets Syd vares. I Taarnet hænger to Klokker. side ud til Stien, der gaar ned til den Den største bærer Indskriften: fordums Præstegaard. Da Peder Brandt AN GOTES SEGEN IST ALLES GELEGEN 1686 af Kongen fik foræret baade Hors ANNO 1030 GOS MICH JÜRGEN WULF. lunde, Nordlunde, Vesterborg og Birket Taarnet har tidligere haft en endnu Kirker med al deres Tiende, Gaarde og storre Klokke, der bar Indskriften: „Den Jorder, udvjrkede han Tilladelse til at 32 250 BIRKI:T SOGN lægge Birket som Anneks under Vc- som vilde have gjort Vind og Modvind, sterborg, hvorved han kunde inddrage som vilde have en nedmanet eller vide Præstegaarden. Kirken ejede i tidligere hemmelige Ting. Da Sognefolket ikke Tid noget Jord. En Part, der androg var gavmild nok imod ham, skal han et Par Skæpper Hartkorn og som i have spaaet dem en Tid, da ingen Matrikulen fra 1664 kaldes „Rogelses- Præst skulde bo iblandt dem, hvilket jorden“ (fordi Afgiften af den i Katolicis de belo som los Snak, men se om han mens Tid anvendtes til Rogelse) var ikke spaaede sandt“ . Den gode Præste overladt Degnen mod, at han 'skulde mand har dog ikke været helt urimelig; holde Kirken med thi Birket Kald Brod. Om en an horte alle Dage den Part paa 4 til de smaa. 1555 Skepper Hartkorn, gavKongcnSogne- hedder det: „Præ præsten i Birket sten haver denne Brev paa. at han Jord i Brug og formedelst Kaldets holder Kirken aar- Lidenhed maatte lig med Vin der være fritaget for for“. Kirken horte fremtidig at yde under Pederstrup den Tonde Snior, indtil 1913, da den han hidtil aarlig overgik til fri Ejen har ydet til Hal dom ; dens For- sted Kloster. Kal mue er 14,000 det nævnes ogsaa Kr. Ved Stien til 1629 i Biskop Hans Præstegaarden og Mikkelscns Indbe umiddelbart ved retning om de rin Kirkegaarden lig geste Sognekald i geren f redet Kæm KLOKKETAARNET OO KIRKEPORTEN Fyns Stift. Bispen pehøj,fra hvishæk- skriver om Kal indhegnede Top man har en god Ud det: Der er „90 Decimanter (Tiende- sigt over den smukke Egn. ydere) men Mesteparten er smaa Af Præsterne bor nævnes Kjeld To- Gaarde og Gaardsæder. Liden Præ- gersen — Fader til de to Brodre, som stegaardsavling og Græsgang. Ingen har ligget begravet i Koret og hvis Ligsten lldebrændsel“ . Hr. Kjeld havde altsaa nu sidder i Kormuren — der var Præst god Grund til Klage. Hans Efterfølger, her fra 1617 til sin Død 1653. Rhode Hr. Hans Hansen, der var Præst fra siger om ham: „H r. Kjeld Thogersen 1657 til 1686 har haft sit Epitafium var en gammel og mærkelig Mand for hængende i Kirken. Rhode nævner det dem, som vilde have noget vist igen, i Forbigaaende og Sognepræst Wulf BIRKET BY 251 skriver om det i sin 1755 indsendte korn, 77,000 Kr. Ejendomsskyld og 56,300 Kr. Beskrivelse: „I Birket Kirke er alene Jordværdi. Galmoscgaard med 54 Td. Ld. ca. 5'/t Td. Hartkorn, 57,500 Kr. Ejendoms dette Epitafium paa Væggen lige for skyld og 45,400 Kr. Jordværdi. En navn los Kirkedøren, allerøverst paa samme fin Gaard, Matr. 5a m. fl. 47-., Td. Ld., 3'/j Td. des det Sprog Ev. 53. 4. 5. paa Latin. Hartkorn, 47,000 Kr. Ejendomsskyld og 32,000 Paa Tavlen forestilles en Præst i en Kr. Jordværdi. Navnlos Mtmr. 9a m. brugelig Præstedragt og et Fruentim fl. ca. 39 Td. Ld. 4'/» Td. Hartkorn, 46,000 Kr. Ejendomsskyld og 33,700 Kr. Jordværdi. mer ved hans venstre Side. Underneden Bakkcgaard 39 Td. Ld., 3*,| Td. Hartk., findes disse Ord paa dansk: Anno 1670 47.000 Kr. Ejendomsskyld og 32.KX) Ki. Jord have hæderlige og vellærde Mand Hans værdi. Bavnehojgaard 37 Td. Ld., 2'., Hansen L., da Sognepræst her paa Ste- Td. Hartk., 50,000 Kr. Ejendomsskyld og den med sin kære Hustru Dorothea 32,600 Kr. Jordværdi. Gadetoftcgaard 30 Td. Ld., 3' gaarden, sammenlagde han den med en med 62 Td. Ld.. 7’ , Td. Hartkorn, 120,000 Kr. Del anden Jord og opnaaede Bevilling Ejendomsskyld, hvoraf kun de 66,000 er Jord værdi, idet der til Gaarden horer et F æ I - til, at den nyoprettede Gaard blev Hoved- I e s m e j e r i, som aarlig forarbejder t . Mili. gaard, altsaa .fri Jord“. Den blev iov- kg Mælk. N y g a a r d med 62 Td. Ld., ca. 6'.. rigt bortfæstet og gik efter Udstykningen Td Hartkorn. 70,000 Kr. Ejendomsskyld og ligesom de fleste andre Gaarde under 50,500 Kr. Jordværdi. Kringelborg med Pederstrup over til at blive Arvefæste- 49 Td. Ld, ca. 61« Td. Hartkorn, 72,000 Kr. Ejendomsskyld og 50,700 Kr. Jordværdi. S i I- gaard med et Tilliggende af 8 Td., 6 lebjerggaard med 43 Td. Ld, 6 Td. Skp. Hartkorn, hvoraf de 7 Skp. var Hartkorn, 59,000 Kr. Ejendomsskyld og 43.100 en Part af den gamle Degnejord. Som Kr. Jordværdi. Minde om den tidligere Hovedgaard er I Lille Lindet er i 1912 opfort et Elektrici nu kun Matrikelnumrene tilbage, idet alle tetsværk, der leverer Elektricitet til det meste af Sognet. Værkets Ejendomsskyldvurdcring Ejendomme, der er opstaaet af dien er 32,000 Kr. gamle Hovedgaard er matrikuleret ikke under Lille Lindet, men under .Dalby- ST0RE-L1NDET gaard“. omfatter Sognets sydvestlige Hjorne, Paa Dødsboauktionen 1859 efter Arve derunder Lindet Skov, der med sine fæster Jens Madsen kobte Peder Peder 55 Tdr. Ld. horer under Pederstrup. sen af Ullerslev Dalbvgaard for 20,000 Navnet skal efter Professor Stenstrups Rigsdaler. 1888 overdrog han den til Mening være afledet af Trænavnet og Sonnen Rasmus Frederik Vilhelm Pe skulde altsaa være knyttet til en i dersen for 44,500 Kr. foruden Arve længst forsvundne Dage alm. Linde fæstet, der for selve Dalbygaard belob bevoksning paa Stedet. Byen gik fo r sig til 24 Td., 3 Skp. Hvede og lige holdsvis godt ud af Svenskekrigens saa meget Byg aarlig, og for Degnejor Rædsler og i Jordebogen af 1671 er der den 2 Td. Rug og 4 Td. Byg. 1918 da ogsaa kun en Gaard med Beteg solgte R. F. V. Pedersen Dalbygaard til nelsen: »Bygningerne nogenledis, men Henrik Vald. Larsen af Dollefjelde for Manden forarmet“ . Alle de andre har 150,000 Kr. Den nye Ejer afløste 1919 faaet Karakteren: »Ved Magt“. En Del Arvefasstet med en Udbetaling paa 14,200 af de gamle Markbetegnelser gaar den Kr. og tilkøbte 1920 15 Td. Ld. af Nabo- Dag i Dag igen som Gaardnavne. I gaarden for 27,000 Kr. Dalbygaard har Takseringslisten af 1682 anføres saaledes derefter et Tilliggende paa 100 Td. Ld. bl. a. følgende Marker i Fællesskabet: (hvoraf 3 Td. Ld. er gammel Fredskov, .Kongstedmark“. »Toftemark“ , »Slette- beliggende umiddelbart ved Haven) med mark“ og »en liden Hestehauge“ ; de 8* i Td. Hartkorn og 135,000 Kr. Ejen er alle bevarede som Gaardnavne; kun domsskyld, hvoraf de 95,000 er Jord Navnene .Gadevængemark“ og „K o - værdi. haugen“ er gledet ud af Tilværelsen. De 4 Bondergurde er folgende: Lindet Jordebogen af 1671 anforer 12 Bonder og Mejerigaard, ogsaa kaldet Ernst minde, I Husmand i Store-Lindet 1833 var der 6 STORE-LINDET 253 Gaarde, 6 Husmandssteder og 8 Huse uden Aa paa den anden. Navnet kan ifølge Jord. 1920 var der 1 Proprietærgaard over Professor Oluf Nielsen, forudsættes at inO Tdr. Ld., 7 Bondergaarde med 20—100 Tdr. Ld., 5 Parcelsteder med 10—20 Tdr. Ld.. have det olddanske Mandsnavn Heghri 16 Husmandsbrug med 1—10 Tdr. Ld. og 19 til Oprindelse og Hejringe skulde da Huse med under 1 Td. Ld. betyde, at dette Sted tilhørte Slægten Proprietærgaarden er Siettemark, der eller Stammen Heghri. Byer med forst i 1917 er naaet over i Proprietærgaar- Navneendclsen -inge. regnes til Lan denes Række, idet dens nuværende Ejer, dets allerældste og sættes altid i For Lapritz Skafte, kobte Hestehavegaard, lagde det meste af dens Jorder under Siettemark bindelse med en Slægt eller Stamme i og solgte Resten. Siettemark er nu paa 114 Modsætning til de noget yngre Byer Tdr. Ld. med ca. 8 Tdr. Hartkorn og 160,000 med Endelsen -lev, som altid sættes Kr. Ejendomsskyld, hvoraf de 117,300 er i Forbindelse med enkelt Mand eller Jordværdi. Høvding fra Hedenold. Byerne med De 7 Bondergaarde er folgende: G lire van g 58 Tdr. Ld., ca. 5' . Td. Hartkorn. •inge har endvidere det tilfælles, at de 55,000 Kr. Ejendomsskyld og 43,000 Kr. alle ligger ved Vandet. Magister H. V. Jordværdi; Bonnekegaard 55 Tdr. Ld.. Clausen har i Aarbog for nordisk Oid- 6V4 Td. Hartkorn, 79,000 Kr. Ejendomsskyld kyndighed skrevet en fortræffelig Af og .*6,00*1 Kr. Jordværdi; Lud vigsi und handling om vor Oldtidsbebyggelse, og 55 Tdr. Ld., 5* » Td. Hartkorn, 70,000 Kr. Ejendomsskyld og 56,000 Kr. Jordværdi; anfører heri. at Lolland med Hensyn til Vester Kongstedgaard 52 Tdr. Ld.. 51, -inge-Byerne danner en Undtagelse fra Td. Hartkorn. 6?,000 Kr. Ejendomsskyld og det øvrige Land, idet disse Byer her 46,600 Kr. Jordværdi; K a I lehav egaard ligger inde i Landet. Det er dog kun til 52 Tdr. Ld., 5 Td. Hartkorn. 55,000 Kr. syneladende; for Hejringe saavel som Ejendomsskyld og 41,0(0 Kr. Jordværdi: Toftegaard 44 Tdr. Ld., 4»'| Td. Hartkorn. for alle de øvrige -inge-Byer paa L o l 47,0(0 Kr. Ejendomsskyld og 35,450 Kr, land gælder, at de ligger ved Bunden Jordværdi; Øster Kongstedgaard 33 af fordums dybe Fjorde, der nu er Tdr. Ld., 3 's Td. Hartkorn, 43,000 Kr. Ejen udtørrede. domsskyld og 35,000 Kr. Jordværdi. Foruden den gamle Bondeby ligger Af Parcelstedeme kan nævnes Kapellan- gaarden med 17'.- Td. Ld., som tidligere var paa Hejringe Byomraade Hussamlingen Bolig for den residerende Kapellan, der Hejringe Huse. Skoven „Søvange“, ligesom Degnen havde fælles Gnesgang med der er paa 52 Tdr. Ld. og tilhører Bondcme paa .Lindet Gade*. Juellinge, regnes ligeledes fra gammel I Store-Lindet findes en Skole, der er Tid under Hejringe; thi i Takseringslisten fælles for Birket og Vesterborg Sogne; den for 1682 nævnes en liden Skov kaldet har to Klasseværelser og Bolig for en Lærer og en Lærerinde. .Søvænge“, som hørende under Hej ringe. Ogsaa tidligere nævnes den; thi HEJRINGE 15. Maj 1568 fik Hejringe Bymænd omfatter Sognets sydøstlige Hjørne og Kongebrev paa, at de uden videre Ind- begrænses af Ravnsby Bæk paa den fæstning maa beholde de to ode Jorder, ene Side og Sognegrænsen med Ørby der kaldes .Siovegne“ og .Hetten“ . Hvad 254 BIRKET SOGN det sidste har været er ikke let nu at Husmænd. 1833 var der 10 Bønder- oplyse; Navnet synes al være forsvundet; gaardc, 9 Huse med Jord og 1 uden men det forstnævntc er tydeligvis det Jord. nuværende Sovænge, men Navnet har 1920 var der i Mejringe 7 Bondergaarde paa sikkert ikke oprindelig haft noget med mellem 20 og 100 Tdr. Ld., 1 Parcclsted paa So at gore. De gamle Navne er altid 10—20 Tdr. Ld., 11 Husmandsbrug med I—10 Tdr. Ld. og 7 Huse med under I Td. logiske og knytter sig enten til et Land. haandgribeligt Naturforhold eller til Bondergaardenc er folgende: Savskærer- Ejermanden; men her er ingen So, der gaarden med 94 Tdr. Ld., ca. 10'... Td. kunde gore Navnet Sovænge berettiget. Hartkorn og 110,000 Kr. Ejendomsskyld, Gammelt er ogsaa Navnet Aasebro hvoraf de 94,000 er Jordværdi: S tran d- gaarden med 76 Tdr. Ld., 614 Td. Hart for Broen over Ravnsby Bæk paa korn, 88,000 Kr. Ejendomsskyld og 68,'MH) Kr. Bandholmvejen. Hovdingcfruen Aase har Jordværdi; M e j c r i g a a r d e n (der har sit maaske i længst forsvundne Tider Navn af, at den tidligere har hort til Mejeriet gjort sig fortjent ved at bygge i Lille Lindet) med 57 Tdr. Ld., ca. 6 Td. denne Bro. Alfarvej var i den tidlige Hartkorn, 76,000 Kr. Ejendomsskyld og 57.000 Kr. Jordværdi; N a v n I o s Matrn. 11 a Middelalder i bogstaveligste Forstand med 55 Tdr. Ld., ca. 7 Tdr. Hartkorn, 75,000 halsbrækkende og det var en kulturel* Kr. Ejendomsskyld og 54,200 Kr. Jordværdi; Opgave at gore navnlig Vejen over Navn los Matrn. 3a, 54 Tdr. Ld., ca. 5' 2 Vandlobcnc farbare. Broen har derfor Td. Hartkorn, 67,000 Kr. Ejendomsskyld og faaet hendes Navn og har bevaret det helt 50,500 Kr. Jordværdi; Navn los Matrn. 7a med 54 Tdr. Ld., 6'/i Td. Hartkorn, 77,000 op til vore Dage. Kr. Ejendomsskyld og 57,200 Kr. Jordværdi; I Skadesvurderingen fra 1660 anføres H c j ri ngegaa rd 51 Tdr. Ld„ ca. 5 Tdr. to Gaarde, som er helt eller delvis Hartkorn, 67,000 Kr. Ejendomsskyld og odelagt, nemlig Rasmus Mortensens 49.000 Kr. Jordværdi. Gaard, hvori „3 Huse er ganske for dærvet og mestendel afbrudt“ . Og om RAVNSBY Christen Skræders Gaard, der er „ganske Navnet er antagelig afledet af Fuglen, afbrudt og borte“ , berettes, at den er bleven og Ravnene skulde i saa Fald i old- opbrændt (af Svenskerne) „udi Anders gamle Tider have haft særlig Tilhold Rimbsniders Gaard“ . De ovrige Gaarde paa de højtknejsende Holme og Skrænter er sluppen med mindre Skader. I Over mod Havet. Ravn er ganske vist ogsaa ensstemmelse hermed oplyser Jordc- et olddansk Mandsnavn, men da Per bogen af 1671, at kun en af Gaardene er sonnavne sjeldcnt eller aldrig knyttes til ode, men to af Bønderne har dog Endelsen -by, er den første Tydning slaact sig sammen om at fæste Jorden, vist den rigtigste. en anden af Gaardene faar den sæd Paa Ravnsby Mark ligger to fredede vanlige trøsteløse Karakter: „Bygnin Oldtidsmindesmærker, det ene er en gerne forfaldne og Manden forarmet“ . Gravhøj fra Bronzealderen; det andet Jordebogen nævner 12 Bønder og 2 er en udmærket bevaret Jættestue, som RAVNSBY 255 bærer Navnet Glentehøj og er et RAVNSBORG har sikkert langt til storslaaet Mindesmærke fra Sten bage i Middelalderens Mørke været et alderens Dage; endnu mange Tusind befæstet Sted; thi Naturen havde selv Aar efter dets Opførelse, . imponeres indrettet det dertil. Borgbanken v a r man over den Kraftudfoldelse og det en Holm omgivet af Vand paa alle trælsomme Arbejde, her er præsteret. Sider, nordvest for den laa en anden, I Modsætning til de fleste andre Jætte men langt større Holm eller Halvo stuer er lier hele Gravkammerets Top som nu bærer Ravnsby Bondeby og dækket af et Jordlag, der ligger tykt sydost for Borgbanken laa en tredie over Dækstenene; men det er muligt, Holm, det er den, hvorpaa nu Pavillo at det er paafyldt i nyere Tid, da nen Ravnsborg er bygget. Havet snoede Højen er bleven rettet op og beplantet sig i Bugter og Sunde om de 3 Holme og Gangstien rundt til dens Top er og havde ved Borgbankens Fod en anlagt. Paa Sydsiden af Højen fører Dybde af flere Alen. Syd for den skar en ca. 4 Meter lang Gang ind til selve en Vig sig langt ind i Landet; Mose- Gravkamret, der ligger i Retning Øst— dragene og Ravnsby Bæk angiver dens Vest. Gangen har 5 Sidesten paa hver Vej. I Tider, hvor Krudt og Kanoner Side og 4 Overliggere. Gravkammeret var ukendte Begreber, maatte her er ikke mindre end 10 Meter langt og kunde skabes en uindtagelig Fæstning. i vestre finde tre Meter bredt, i ostre Og det blev der. De Ruiner, som findes kuh halv saa bredt, Højden er ogsaa i Bankens Top, stammer fra den Borg, betydelig, især i den brede Ende, hvor en Johan den Milde byggede 1335. Om de velvoksen Mand kan staa oprejst. Hver Fæstningsværker, der har ligget før den af Kamrets Sider bestaar af 7 Bæresten og Tid, ved vi absolut intet. Loftet af 5 kæmpemæssige Overliggere. Grev Johan var Halvbroder til Kon En tidligere Ejer af Juellinge har i sin gerne Erik Menved og Christoffer II, Tid rejst baade Bord og Bænke i idet hans Fader Grev Gerhard den Gravkamret og skaffet Lys derned ved Blinde af Holsten havde ægtet Erik en mod Oldtidsskik saa stridende Glippings Enke, Agnes af Brandenburg Foranstaltning som at indsætte en Karm og med hende havde Sønnen Johan. i Gravkamrets ene Ende. Nu er der Efter Faderen arvede han store Rig kun lidet tilbage af denne noget misfor- domme, der gav ham Tilnavnet den staaede- „M øblering“ . Milde d. v. s. gavmilde. Grev Johan A l Respekt for Jættestuen; den kan raadede over den østlige Del af H ol dog paa ingen Maade konkurrere med sten og hans Frænde Grev Gert over den vældige Banke, der bærer det lidet det øvrige. De to Grever var meget sigende Navn Ravnsby Bakke, men i rige, Kongerne af Danmark meget Virkeligheden er Ravnsborg Voldsted, fattige, og ved at forstrække Kongerne og i sin Top bære Ruinerne af en af med Penge søgte Greverne efterhaanden Middelalderens stærkeste Borge. at faa fast Fod i Danmark. Allerede 256 BIRKET SOGN under Erik Menved fik de Fyn som af ret betydelig Udstrækning. Nord- Pantelen; men rent galt gik det forst gaarden, der er mest afdækket, har f. under den elendige Kong Christoffer. Eks. en Længde paa 47 Meter og en Det endte med, at Greverne sad inde Bredde der. varierer fra 16 til 24 Meter. med hele Danmark som Pant. Grev Gaardene har været omgivet af svære Gert havde Jylland og Fyn, Grev Munkestensmure, forsynet med Taarne. Johan havde Femern, Lolland-Falster, Arkitekt Smidt oplyser i sin for nævnte Sjælland og Skaane. 1332 gjorde Afhandling, at Materiale og Murteknik Skaaningerne Opstand, losrev sig og viser, at Borgen er opfort i Lobct af gav sig ind under den svenske Konge ganske faa Aar efter en samlet Plan. Magnus Smek. Ogsaa Lollikerne rejste Man er begyndt med nordre Gaards sig mod den holstenske Udsuger, men Vestmur, der fik den kolossale Tyk blev ved begge Grevernes fælles An kelse af 2l/i Meter. Men man har strengelse atter bragt under Aaget, og hurtig indset, at Borganlæget vilde for bedre at kunne ave dem i Frem tage lang Tid og kræve uhyre meget, tiden opforte Grev Johan 1335 den hvis man skulde fortsætte i disse stærke Fæstning Ravnsborg. Dens T il Dimensioner, og man er derfor gaaet blivelse skriver sig altsaa fra Danmarks ned til en Murtykkelse af 1 a P's bittreste Fornedrelsesaar. Meter. Mange af de til Murene benyt I Aarene 1913—15 foretog National tede Sten er formet af magert, daarligt museet efter Opfordring af Grev slemmet Ler og er slet brændte, hvilket Friis, Juellinge, der ejer Voldstedet, en kunde tyde paa, at Arbejdet frem for alt Række omfattende Udgravninger, som skulde fremmes hurtigst muligt. Men desværre ikke blev fuldført. Udgrav selv om Murene blev indskrænkede fra ningerne lededes af Arkitekt C. M. 31 s til 2 Alens Tykkelse, saa var Bor Smidt fra Nationalmuseet, der i en gen respektindgydende nok alligevel. Afhandling i Lolland-Falsters historiske Udenom hele Borgbanken gik en bred Samfunds Aarbog for 1916 har gjort Grav, der mod Syd udvidede sig til en Rede for de foreløbige Resultater. hel Havn, hvortil der var Adgang fra Udgravningerne viste, at Borgen ikke Havet. Udenom Graven gik en mægtig har dækket hele Banken, dennes nord Ringvold, der i alt væsentligt staar den vestlige Hjørne har været ubebygget Dag i Dag, og udenfor Ringvolden var og over det gik den brolagte Vej til der igen Vand og Morads til alle Sider. Borgporten. Selve Borgen bestod af 3 Borgen har kun haft en Port, nemlig i Dele, en Midtergaard paa det højeste den nordre Gaards nordvestlige Hjørne, Punkt og sammenhængende med den herfra førte en Vindebro over til to noget lavere liggende Gaarde, en Ringvolden og fra denne førte igen en mod Syd og en mod Nord; de to ca. 200 Meter lang Bro, der beher- Ydergaarde beherskede hver sin skedes fra nordre Gaards Mure, over Adgang til Borgen. Alle Gaardene er til nordre Holm, hvor Borgens Lade- RAVNSBORG 251 gaard laa, hvor nu Bøndergaardenc dens kæmpemæssige Mure, saa var ligger. Over denne Holm gik Borgens Borgen endda ikke hans; thi fra Bor Forbindelse med Sognet og Kirken gens Hovedtaarn beherskede man fuld og Vestlolland ¡øvrigt. Fra den søndre stændig nordre Gaard og den smalle Ende af Ringvolden gik en ca. 150 Adgang derfra til Hovedborgen og Meter lang Bro over til søndre Midtergaarden. Holm , hvor nu Pavillonen ligger. Med andre Ord. Borgen var praktisk Holmen hed Vedkast, et Navn, der talt uindtagelig. Og den er da heller siger, at den er benyttet som Borgens aldrig bleven indtaget. Hver Gang. der Brændeoplagsplads. Fra søndre Holm var Kamp om Lolland, blev der truffet gik Vejen over endnu en Bro til Hejringe mindelig Ordning med Høvedsmanden Marker og videre over Ørby Aa til paa Ravnsborg. Et alvorligt Angreb M aribo. En Fjende, der ad denne Vej blev aldrig forsøgt. vilde forsøge at trænge frem til Borgen, Vandet i Borgbugten er nu saa skulde altsaa først passere den halv grundet, at man skal flere Hundrede anden Hundrede Meter lange Bro over Meter ud for at finde Vand til Bælte til Ringvolden og derefter passere denne stedet; men en af Arkitekt Smidt fore i dens hele Længde lige for Borgens taget Undersøgelse har vist, at saavel Mure, indtil han naaede Vindebroen. Strandbunden i Bugten som i den brede Det er klart, at dette var umuligt. søndre Grav, er sat til med Tang og Skulde der forsøges en Vej frem til Sand, saa man skal over 3 Meter ned Porten, maatte det ske over Ladegaards- for at finde den faste Sandbund. Med holmen. Men Adgangen fra Nord til denne oprindelige Vanddybde har der denne blev heller ikke gratis for nogen fra Søen været let Adgang til Borgens Fjende, og selv om han kom over paa Forsyning, og i den brede søndre Grav Holmen, skulde han herfra passere den har Skibe kunnet ligge i en tryg Havn. 200 Meter lange Bro over til Ringvol Grev Johans første Høvedsmand paa den udsat for kraftig Beskydning fra Ravnsborg var Krege Brockdorff og Borgen. Det vilde blive dyrt at slippe den næste var Otto Breide. Men saa over den Bro, der jo forøvrigt i var det ogsaa forbi med Holstener Nødsfald kunde nedbrydes. Men slap grevens Herredømme og han fik saa- nu end Fjenden over paa Ringvolden, ledes kun ringe Glæde af den mægtige saa stod han her overfor den ophejste Borg, han med store Ofre havde op Vindebro og skulde over Graven bane ført. Da den kullede Greve 1340 var sig Vej til Borgbanken inden han faldet for Niels Ebbesens Haand, hjalp naaede at staa — udenfor Borgens Grev Johan nemlig Valdemar Atterdag Port. Men selv for det Tilfældes paa Tronen i Danmark,' til Held for Skyld, at en Fjende skulde gøre det Riget, men til liden Glæde for Grev umulige muligt og tiltvinge sig Adgang Johan selv, der trods sin Hjælpsomhed gennem Porten og ind bag Nordgaar- maatte dele Skæbne med Landets 33 ¿58 BIRKET SOGN øvrige Udsugere og Skridt for Skridt efter blev Deghcner Buggenhagen vige for Valdemars List og Vold. 1346 Høvedsmand paa Ravnsborg. Saa blev tilbod Kongen de holstenske Panthavere i Slottet atter pantsat til Henning Meinstorf Lolland deres Pantepenge, og da de og indløst igen 1387 af Dronning ikke var særlig villige til at opgive Margrethe. Pantet, sendte Valdemar sin Marsk til Alle de hidtil nævnte Lensherrer Lolland med en Hær for at indtage eller Hovedsmænd var Holstenere, der Borge og Fæstninger. Men Ravnsborg stod i fjernere eller nærmere Forbin blev ikke indtaget, og Holstenerne delse med Greverne, men Margrethe sendte hurtig en stor Hær ti) Undsæt' sørgede tor, at denne vigtige Post kun ning, saa Valdemar maatte opgive For- btar betroet paalidelige danske Adels suget. Men Aa ret efter lykkedes det mand. Den første af disse var Lyder ham gennem en fredelig Overenskomst Kafcd. Hans Slægt stammede ganske at Ua indtast Ravnsborg. hvorefter lure vfet Ira Mekfenborg, men selv var han satte Nteis Hane ril Høvedsmand paa lan& »ok og forøvrigt stor Jordbesid- Slottet og lagde baade Norne- tg lesr paa Loftand. Hans Kommandant Sonderfterred og Oeme i Sm utafe- skab Wcv dog kun kort; thi i Slaget havet som Leo onder Ravnsboeg. Keoh p a Frie« 1389. hvor Margrethes Hær gens stadige N geaoig cl t\o^g hmtleg besejrede den svenske Kong Albrecht ril aftetede et ftw Aar efter aa fore >4$ mg bom selv tO Fange, blev Lyder sætte baade Boeg og Lea ril de« rité- Krid saa atvorfig saa ret. at han kort saenske Adehanaad Haawke Hia»- rier It ie al sme Saar; han blev be- merlinet og hans Brodér H a n g gpoMf i Xysaed Kirke. En af hans tJS l taJtaste Koogjen arner Load. anen Saomer sal som Herre paa Tostrup Rtv tan efter »nit ril yanr a ganc- dCtofeaumssJcdc) og Nidst nip. En anden sæate let ril ttamqg IliftmBSftiiari S ot al s w e Navn som Faderen ejede ri« la VriftMor c 13*^ — uran«: li ftgfbmg cg efterfulgte ham senere paa Ffoaéer Ira arie — amame monne *■ «**«*: log forst efter at Anders U r id . saft Harem* sore B are gaa J u t e n n lea beramte Lungeslægt i ripgen Hofeaewme besmit m Aanarifee havde siddet paa Ravns- m nr ««greb Ak* rimosftmri. bunrimnii brqg. Sam sn w s baade 1419 og 1423. I t skattede Ffceftg m el tturnmeBsdutitt. imiter Kabel dea yngre nævnes som saafWtes. ak bw bfe* siitøente p a amifcTimiiil paa Slottet 1436, men ria«gft^^a»fteleowtffSiafe5aBajrnt. 'bæ ana^gftg siddet der en Aarrække i medens Hrifewnera* tonnen ari ten ¡FunajjBft. Haa havde været en af rikLm aa feisø* p a lands. kritterar .manit ane for den Hær, der 1410 mdtesat snwot atm Ibenac tto ^52 iffwflwr ril Dftaarsken, men Wev siaaet *&*dæ tthøw& afemnregjnatB»; p a paa Safflerap Mark. Senere var Lyder ftouoithpg on itttereg: tri lan g Kriftadi orariwfceade ved en lang Række Vriderne gør jWMhrifc ¡priste. «g tam M å t faeftt, der blev sluttet under RAVNSBORG 259 Erik af Pommern og var 1439 ogsaa Senere laa han i bitter Arvestrid med med at besegle Opsigelsen til Kongen. den under Sloto omtalte Bisp Jens Men forinden havde han (1437) afgivet Andersen Bcldenak, som endog lyste Høvedsmandsposten paa Ravnsborg til den fornemme Adelsmand i Band; til Rigsraad Morten Jensen af den gamle Gengæld belejrede Markvard Ronnow danske Adelsslægt Gyrstinge. Han Bispen paa Borgen Ø rkil. Det endte havde 1431 kæmpet tappert i Sønder med, at Bispen tilsidst maatte slutte jylland mod Holstenerne og havde paa Forlig og rykke ud med noget af Kong Eriks Vegne med stor Dygtighed Arvegodset. ført en Række inden- og udenlandske Med Markvard Ronnows Komman Forhandlinger; men indsaa omsider dantskab endte Ravnsborgs store Dage. Nødvendigheden af at gaa med til at Tiderne var skiftet og Krigsførelsen sende Kongen en Opsigelse. Morten med den. Med en regulær Belejring Jensen var ogsaa 1446 en af Under og Kanonbeskydning i Udsigt havde skriverne paa de saakaldte „Lollandske Ravnsborg ikke nær den Modstands V ilkaar“ , der nærmest var en Lov til kraft, som i tidligere Dage. Og hertil Indskrænkning af de lollandske Bønders kom det endnu langt vigtigere Moment, Rettigheder. Han efterfulgtes paa Ravns at Borgen nu laa alt for afsides til at borg af Anders Ebbesen Galt, der faa krigsmæssig Betydning. Dens Døds ejede Engestofte, men iøvrigt kun sad dom blev fældet og i Aarcnc om kring paa Ravnsborg i to Aar; thi 1459 blev 1505— 10 blev den stolte Middelalder Rigsraad Jep Jensen Høvedsmand paa borg nedrevet og de brugelige Materia Borgen og holdt Stillingen til sin Dod ler derfra anvendt dels til Opførelsen 1479 eller 80. Efter Borgen fik han af Engelborg i Nakskov Fjord, dels til Tilnavnet Raufnsborg, og da et halvt nogle Bygninger paa Borgbanken, der Hundred Aar senere Kongen rettede afgav Bolig for de Fogder, som de senere en Opfordring til den danske Adel om Indehavere af Ravnsborg Len satte til at antage faste Slægtsnavne, gav dette at passe Opkrævningen af Afgifterne i Anledning til, at Jep Jensens Slægt Lenet. De følgende Lensmænd har antog Navnet Ravensberg. Jep Jensens derfor intet med Borgen at gøre; de Efterfølger var Johan Fikkescn, der hører ikke med i den Række af stolte havde Abildtorpe og Vesternæs i Pant jærnklædte Ridderskikkelser, der gennem af Kronen, men om hvem der iøvrigt et og trekvart Aarh undrede med vaaben- ikke er stort at berette. 1497 blev Vin klirrende Følge havde redet over Vinde cent Iversen Dyre — der er udførlig broen, og hvis bydende Røster havde omtalt under Asserstrup — Høveds runget mellem Borgens Mure. Fra nu mand paa Ravnsborg, men han afstod af er Lensmændcne kun Panthavere af allerede 1503 Posten til Rigsraad Mark- Lenet eller om man vil Forpagtere af vard Rønnow, der 1497 havde ført Kronens Gods i Nørre- og Sonder- Hovedbanneret under Krigen i Sverig. herred; de boede ikke paa Ravnsborg, 33 • 260 BIRKET SOGN lod deres Foged styre Unets daglige Mark og 1000 rhinske Gylden. Johan Forretninger og kom her vel yderst Oxe fik som Sikkerhed Ravnsborg Len sjældent, men greb naturligvis alligevel som „frit og brugeligt Pant“. Men gennem deres mere eller mindre hen- iøvrigt blev „Forpagtningskontrakten“ synslosc Færd overfor Bønderne dybt kun ændret derhen, at den nu var ind i Egnens økonomiske og kulturelle uopsigelig, indtil Laanet var tilbage Liv. Deres Navne er da nok værd at betalt, og at der i Stedet for en Afgift optegne; en enkelt af dem hører endog paa 1000 Mark aarlig nu kun skulde til Danmarks allcrbctydcligstc Mænd og betales 600. Samtidig blev Øerne taget greb stærkt og heldigt ind i sit Fædre fra Lenet og henlagt under Nykøbing lands Historie. Slot. Johan Oxe beholdt Ravnsborg til sin Den første Lensmand vi træffer i Død, der forøvrigt indtraf under meget denne Række er Johan Oxe til Niel- dramatiske Omstændigheder. Under strup, Broder til den ulykkelige Tor- Grevefejden efter Frederik l.s Dod, bern Oxe og Fader til en af Danmarks sluttede Johan Oxe sig til Grev Chri største Statsmænd og ubetinget største stoffer af Oldenburg, der jo kæmpede Finansgeni, Peder Oxe. Johan Oxe fik under Feltraabet: „Christian 11“. Borger Lenet den 12. August 1523 med „alt og Bønder sluttede sig overalt til Tilliggende, som er Sønderherred, Greven, men Saxkøbing Borgere og Nørreherred, Femø, Fejø og Vejrø“. Østlollands Bønder drog ikke desto Han skulde heraf svare 1000 Mark mindre væbnede mod Nielstrup, hvor aarlig, Halvdelen af Sagefald og Olden- Johan Oxe opholdt sig, og begyndte en gjcld og alt Vraget; *) han skulde end regulær Belejring. Formodentlig har de videre som sit Lensmandsbidrag til ment, at Lejligheden nu var gunstig til Hæren „holde 10 væragtige Karle med at „gøre op“ med deres Plageaand. Heste, Harnisk og Glavind os og Riget Johan Oxe ledede personlig Forsvaret til Tjeneste“ . Det var altsaa et rent af Nielstrup. Juleaftensdag 1534 vilde Forpagtningsforhold, der her blev ind- han affyre en lille Kanon; den sprang gaaet mellem Johan Oxe og Kronen; og Stumperne saarede Johan Oxe, saa den første til megen Gavn og Bøn alvorlig, at han samme Dag døde. Da derne til liden Baade. Næste Aar maatte Oprørerne erfarede, at Adelsmanden Johan Oxe til Gengæld forstrække var falden, lod de sig ved Hjælp af en Kongen med et Laan paa 2460 danske Del Sølvtøj overtale til at drage bort. Pantelenet gik derefter over til Johan •) „Sagefald" var de Reisboder (Faldsmaal) Oxes Enke, og efter hendes Død gik som idømtes i Sagerne ved Retterne. „Olden- gjeld“ var den Afgift, der belaltcs fo/ at have det 1540 over til Børnene repræsenteret Svinene „gaaende paa Olden“ i Kronens ved Peder Oxe. De fik nemlig Brev Skove, hvor de leveae af Agern, Bog, Svampe, Rødder m. m. „Vraget“ var den Indtægt, der paa, at Kongen erkender at være dem fremkom ved Salg af det paa Kysterne ind skyldig 1500 Mark, hvoraf der skal drevne Gods fra forliste Skibe; en navnlig paa de barske Kyster ikke ubetydelig Post. erlægges en aarlig Rente af 75 M ark; PEDER OXE 261 bliver Renten ikke betalt rettidig, skal flygtede 1558 af Landet. Følgen blev, at det Pant, de har i Ravnsborg Len, alle hans Len blev inddragne og alle forhøjes med Beløbet. Peder Oxe var hans store rige Ejendomme konfiskerede. kun 20 Aar, da han i 1540 overtog Peder Oxe drog til Lothringcn, hvor Lenet; men han viste hurtig ualminde Christian ll.s Datter, Christine, sad som lige Evner til at faa „noget ud af det“ regerende Hertuginde, og blev snart en og til derigennem og gennem anden altformaaende Mand ved Hcrtughoffct. Vindskibelighed at øge sine Midler. Han Forholdet til Hjemlandet blev ingenlunde var i Løbet af faa Aar naaet saa vidt, bedre, efterat Frederik II havde fulgt at han kunde forstrække Kongen yder Faderen paa Tronen. Tvcrtim od. Der ligere med Penge og derved faa flere udvikledes efterhaanden et oprigtigt Had Smaalen paa Lolland og til sidst ogsaa mellem Kongen og Peder Oxe, der gen det store Halsted Kloster, der efter sidig søgte at krydse hinandens Veje Reformationen var blevet Kronens efter bedste Evne. Og Peder Oxe havde Ejendom. Han fik desuden under sig Held til flere Gange at vise betydelige Opsynel med samtlige Præster, Degne Evner ogsaa paa dette Omraadc. og K irker og disses Fæstere paa Lol Peder Oxes Efterfølger som Lens land. Peder Oxe blev rigere og rigere, mand over Ravnsborg Len blev Erik men Bønderne fattigere og fattigere; thi Rud, der 1559 fik Forleningsbrev paa den unge Lensmand led ikke af utidig Ravnsborg Len, Halsted Kloster, Hoby, Blødsødcnhed eller kostbar Hensyns Sørup, Abildtorpc, Vestcrnæs og Maj fuldhed. 1552 kulminerede hans Lykke bølle Birker paa Lolland, „saaledes som stjerne i første Omgang, idet han kun Peder Oxe har haft dem“ . Erik Rud 32 Aar gammel blev Rigsraad. Endnu var Broder til Søhelten Otto Rud og et Stykke Tid gik det dog tilsyneladende blev forøvrigt senere hans Efterfølger fremad. Peder Oxe byggede det pragt som Admiral paa Krigsflaaden. Han var fulde Gissclfeld og et Par andre Borge Ejer af Fuglsang og vistnok en haard og øgede bestandig sit Gods; men Hund. Son) ung Mand havde han i al under ham sydede Vulkanen. Klagerne Fald i et Slagsmaal dræbt Niels Ovesen over hans Udsugninger af Lenene, og Skram, men det kom ham ikke til hans magtsyge og trætterige Optræden Skade. Han fik en Mængde Len og overfor Ligestillede blev stadig hyppigere. døde 1577 paa Fuglsang, som en baade Tilsidst indlod han sig i en hidsig Ejen rig og mægtig Mand. Ravnsborg fik domsstrid med Herluf Trolle, og her han dog ikke Lov at beholde til sin gik det galt. Peder Oxe blev indstævnet Død, men maatte nogle Aar forud for Kongens Retterting i Odense aflevere det til den, han selv havde for at gøre rede for sin Færd; men efterfulgt, nemlig Peder Oxe. Hermed han vovede ikke at møde, og det gav gik det saaledes til. hans Fjender endnu friere Spil. Han Syvaarskrigen, som Frederik II let følte Jorden brænde under sig og sindig havde begyndt med Sverig, gik 262 BIRKET SOGN Aar for Aar daarligere. Landet havde ved sit kloge Styre sikret sig et straa- ingen Penge og de Udveje. Frederik II lende Navn i dets Historie. Frederik II provede for at skaffe dem til Veje, havde trukket sig i Baggrunden og set forte alle ud i Uforet. Gennem en hen til, men at det gamle Had ikke var synslos Udnyttelse af Øresundstolden glemt, viste sig klart ved Peder Oxcs fik han Holland og bag det Stormagten Dod. 15. Novbr. 1575 gav Kongen nemlig Spanien til Fjende. Alt truede med at Christoffer Walkendorf Befaling til at styrte sammen om ham og begrave meddele Peder Oxes Enke, at hun ikke ham i hans Lands Ruiner. I denne kunde faa Henstand til efter Begravelsen fortvivlede Situation med at aflevere alle saa han kun én de Statspapirer og Frelse: at krybe til Regnskaber, der var Korset og anmode i Peder Oxes Vare Peder Oxe om at tægt. Kongen befa komme hjem. Efter lede Enken og hen SAars Udlændighed des beskikkede Vær vendte Peder Oxe ge straks at gaa ind 1566 tilbage til Dan i Peder Oxes Løn mark, overtog Po kammer og i Wal- sten som Rigshof kendorfs Nærvæ mester og bragte i relse finde og ud Løbet af forbav levere alle Statspa- sende kort Tid O r pirerog Regnskaber. den i Finanserne, Nægter de det, hed afvendte den truende der det i Konge Fare fra Holland- brevet. skal man Spanien og bragte straks lade Kam sit Land fra Afgrun meret opbryde med dens Rand og frem Magt. Kongen for til Anseelse og Vel P E D E R O X E langte desuden at stand. Han fik natur faa afleveret Ravns ligvis straks alle sine konfiskerede Godser borg Len og Halsted Kloster med tilbage og efterhaanden ogsaa alle sine det allerførste. Anledningen til dette Len. Ravnsborg fik han 1571. Han var nu barske Kongebud var sikkert Frederik mildere og humanere end i sine unge ll.s Mistanke og Haab om, at han, ved Dage og hans Bønder havde næppe saaledes straks at beslaglægge Peder Grund til større Klage end andre Oxes Papirer, skulde finde Midler til at Lensmænds Bønder paa den Tid. Peder bevise, at han under sin Landflygtighed Oxe døde 24. Oktober 1575. I 9 Aar havde konspireret mod sit Fædreland. havde han faktisk regeret Danmark og Og kunde dette bevises, vilde alle Peder RAVNSBORG LEN 263 Oxes rige Ejendomme være at kon Nørre- og Sønderherred har vægret fiskere for anden og sidste Gang til sig ved at gøre Ægt og Arbejde til Fordel for Kronen. Men Undersøgelsen Halsted Kloster, idet de paaberaaber gav ikke det Resultat, Kongen havde sig, at de horer under Ravnsborg Len. haabet. Peder Oxe var alt for klog til Men da Ravnsborg er lagt under Hal at gemme kompromiterende Papirer; sted Kloster, skal de gøre Arbejde til alt i hans Gemmer var i den skønneste dette lige saa fuldt som Klostrets egne Orden. Frederik II gjorde endnu et Bønder. Det er Gravtalen over Ravns l'orsog, idet han sendte et Par dertil borg Len. Men for Bønderne var der egnede Mænd til Lothringen og Saxen intet trosteligt i Talen; den betød aaben- for om mulig der at finde Papirer eller bart kun nye Byrder og mere H o v e ri.. fældende Oplysninger. Ogsaa dette For ------Som før berørt sendte Smaalands- søg blev resultatløst, og Kongen havet i ældre Tid en dyb Vig ind bag maatte da indskrænke sig til at nægte Ravnsborg, hvor nu Engdraget gaar; Peder Oxes Enke at opstille det Grav endnu 1796 stod det under Vand. Paa monument, hun havde ladet udføre til Matrikulskortet fra nævnte Aar er nem Mandens Grav i Frue Kirke. Det kan lig to store Strækninger af Engdraget ikke nægtes, at det Æselsspark, Kongen betegnet som „Bredde So* og „Smalle her ramte ud mod den Døde, ikke pyn So*. Ved usædvanlige Højvande kan ter i Frederik ll.s Karakterbog. Vandet endnu den Dag i Dag trænge Opgørelsen af Regnskaberne blev ind over Engdraget og for en kort Tid fremmet med al den Kraft, Kongen give Landskabet det Udseende, det til begærede, og allerede 2 Maaneders- Stadighed havde for adskillige Aarhun- dagen efter Peder Oxes Død kunde dreder tilbage. der udstedes Forleningsbrev paa Af Skove har Ravnsby nu kun Ravnsborg Len til Morten Venstermand. Hestehaven, der er paa 22 Td. Ld. og Han beholdt det kun til 1578 og maatte hører under Juellinge, samt en lille da aflevere det til Gregers Ulfstand; Lund ved Ravnsborg Voldsted paa ca. 1 heller ikke denne beholdt det mere end Tønde Land. 3 Aar, men maatte 24. Marts 1581 af I Jordebogen af 1671 oplyses, at levere til Steen Brahe. Samtidig Ravnsby Mølle-Skat betales dels af blev Ravnsborg lagt ind under Halsted Ravnsby Mænd, dels af „nogle udi Kloster; endnu i nogle Aar hed det Stokkemarke Sogn* fordi nogle Bøn „Ravnsborg og Halsted Kloster Len*, der i Saltvig, da Møllen engang var men omsider forsvinder ogsaa denne brændt, ikke vilde have den skulde tarvelige Rest af Ravnsborgs Herlighed, ligge ode og derfor hjalp til med og Lenet benævnes kun Halsted Kloster. at genopføre den og skatte af den. Det sidste vi hører om Ravnsborg Len er 1917 brændte Møllen igen, men da var et Kongebrev af 26. September 1581, der ingen til at slaa sig sammen om hvori det hedder, at Kronens Bønder i dens Genopførelse, og Lollands højes 264 BIRKET SOON liggende Mølle — der forøvrigt var KRAGENÆS rejst paa en Kæmpehøj — gled dermed Næsset er kun lille, og hvad Navnel ud af Tilværelsen og over i Historien. angaar, lader det sig ikke afgøre, om det Skades vurderingen al 1660 har kun stammer fra en Mand, fra Naissets Form Smaaskadcr at notere for Ravnsby. eller fra Fuglen. Det er i sin Egenskab Jordebogen for 1671 anfører 6 Bønder- af Overfartssted til Fejo, at Kragenæs gaarde, alle Fæstegaarde. og 3 Hus- har haft størst Betydning; fra Arilds mænd. De 5 Gaarde er »ved Magt“ , Tid har her været Fcrrgestcd med en den ene er „brøstfældig“ , og af Bøn Færgemand i Kragena» og en paa derne er de 3 forarmet. Den ene Fejø. 1757 vilde Færgemand Gert ■ Gaard er delt med den ene Halvdel til Andersen paa Fejø hævde, at han af en Bonde, og den anden til to andre. Amtmanden havde faaet Eneret paa 1833 havde Byen 8 Bøndergaarde, 5 Færgefarten til og fra begge Kyster med Husmandsbrug og 4 Huse uden Jord. ert Takst af 12 Skilling for en Baad over om Sommeren og en Mark om 1920 havde Ravnsby 8 Bøndergaarde paa 20 Vinteren. Ejeren af Juellinge, Friherre til 100 Td. Ld., 2 Parcelsteder paa 10—20 Td. Jens Juel Vind, gjorde heroverfor gæl Ld., 5 Husmandsbrug paa I —10 Td. Ld. og dende, at der altid tidligere havde været I Hus med under I Td. Ld. Bøndcrgaardene er følgende: S lo tteg aard en Færgemand i Kragenæs, og at hans med ca. 73 Td. Ld., 6 Td. Hartkorn, 60,000 (Juels) Enemærker gik en halv Mil paa Kr. Ejendomsskyld og 48,900 Kr. Jordværdi, hver Side af Kragenæs By, saa ingen K lin te h ø j 621/* Td. Ld„ ca. 6 Td. Hartkorn, uden hans Tilladelse kunde have Privi 60.000 Kr. Ejendomsskyld og 42,700 Jord legier der, hvorfor han ønskede fast- værdi, Navnløs Mtrknr. 8 m. II. 60 Td. Ld., 5 '. Td. Hartkorn, 65,000 Kr. Ejendomsskyld slaaet, at Færgemanden i Kragenæs har og 42,000 Kr. Jordværdi, N avnløs Mtrknr. 2 Eneret paa Overfarten til Fejo. og Fejo med ca. 52 Td. Ld., ca. 6 Td. Hartkorn, Færgemand Eneret paa Overforslen til 65.000 Kr. Ejendomsskyld og 48400 Jord Lolland. Han fik Medhold heri, hvor værdi, G lentcgaard 52 Td Ld., 5Td. Hart efter denne Ordning paany blev fast- korn, 70,000 Kr. Ejendomsskyld og 55,200 Kr. Jordværdi, N avnlos Mtrknr. 4a m. fl. 5 2 Td. slaaet. Efter Anlæget af Nakskov— Ld., ca. 5 Td. Hartkorn, 60,000 Kr. Ejendoms Kragenæsbanen er Spørgsmaalet paany skyld og 34,600 Kr. Jordværdi, B jørnsejc bleven aktuelt, idet Banen og Amtet 52 Td. Ld» 4»/i Td. Hartkorn, 60,000 Kr. ønskede Færgeprivilegiet aflost og de Ejendomsskyld og 41,300 Kr. Jordværdi, smaa Færgcbaade erstattede med en Navnløs Mtrknr. 7a m. fl. 41 Td. Ld., ca. 4 stor Færge til Overførsel af Køretøjer. Td. Hartkorn, 48,000 Kr. Ejendomsskyld og 36,100 Kr. Jordværdi. Skønt Sagen har staaet paa i mange Paa Vedkastbanken ved Ravnsborg Voldsted Aar, er den dog endnu ikke nær sin er 1914 opført en Pavillon med Afholdsrestau- Løsning. rant, der er et yndet Udflugtssted. Til Kragenæs har en ikke helt lille Havn, Pavillonen horer 10 Td. Ld. med */< Td. Hartkorn, 25,000 Kr. Ejendomsskyld og 9000 der er anlagt i 1879 og senere uddybet Kr. Jordværdi. til 12 Fod. I de seneste Aar er Havnen KRAGENÆS 265 dog blevcn saa forfalden, at den snart Eng, han har fæstet dem, men siden hverken har Vand eller Bolværk. taget fra dem igen. Dommen gaar ud I Tilknytning til Færgefarten har paa, at Bønderne skal beholde Engen. Kragenæs fra gammel Tid haft en Kro, Torrig var tidligere Sognets største der nu nærmest fungerer som Ud By og er det fremdeles, naar man kun flugtssted og som Selskabslokaler. Kra ser paa Arealet, men i den nyere Tid genæs er Endestation for Jernbanen og er den, hvad Indbyggerantallet angaar, har endvidere et Savværk og et for ovcrflojct af Birket, takket være de selve Byen beregnet Elektricitetsværk. mange Huse, Kirkebyen er forøget med. Lige overfor Kroen ligger Klinkeskoven, Men for 2—300 Aar siden havde Torrig der er paa 22 Td. Ld. og horer under dobbelt saa mange .Mænd" (Bonder Jucllinge. og Husmænd) som Birket. Jordcbogen af 1671 anforer 3 Fæste* I Skadesvurderingen af 1660 moder gaarde og 2 Husmænd i Kragenæs. Torrig med en lang Liste. Hos Jens 1833 var der 3 Gaarde og 3 Husmands Marquorsen er Stuehuset ramponeret, steder. saa det .duer ganske intet", og Simmcn 1920 var der fremdeles 3 Rondcrgaarde, Christensens Gaard er .ganske afbrudt", ingen Parcclsteder, 5 husmandsbrug paa men her har Svenskerne nok ikke I—I« Td. Ld. og ikke mindre end 29 Huse været ene om Skaden; thi Simmen med Jord under 1 Td. Ld. De 3 Bondergaardc er: Navnlos Mirknr. Christensen klager over, .at Peder 3 a med 56 Td. Ld„ ca. 5*'s Td. Hartkorn. Skomager solgte ud til Fejo Tommer- 70,000 Kr. Ejendomsskyld og 54,200 Kr. Jord brænde af samme Gaard". Hans Sier- værdi, Klinkcskovgaard 50 Td. Ld., 5',* sens Gaard er ligeledes helt nedbrudt. Td. Hartkorn, 72,000 Kr. Ejendomsskyld og Om Niels Skomagers Gaard hedder 48,300 K r., Jordværdi, Navn los Mtrknr. la med 50 Td. Ld., ca. 5>/s Td. Hartkorn, 68,n00 det, at den, med al sin Brøstfældighcd, Kr. Ejendomsskyld og 48,800 Kr. Jordværdi. har .en ulovlig Kiølnne *) og Skorsten", og Benndt Christensen har .en ulovlig T0RRI0 Brønd". Kun for enkelte af Gaardcne Navnet stammer fra Hedenold, idet ansættes Skaden i Penge; den varierer Dr. Gudmund Schytte, og flere med fra 10 til 80 Daler. Af Husmændenc har ham, afleder det fra Asaguden Thor. Christen Glarmester faaet sit Hus .a f Den ved Torrig Skov spidst (¡Hobende, brudt" og Niels Jørgensens er .afbrændt“ . men tidligere langt dybere Vig, skal have I Jordebogen af 1671 faar 18 Bønder og været helliget Thor, og dens oprindelige alle 10 Husmænd Karakteren .ved Magt"; Navn altsaa have været Thorsvig. 1447 medens Betegnelsen: .Gaardcn brøst- finder man ogsaa Navnet skrevet .Thor- fældig og Manden forarmet" figurerer wigh“ i et af Kronens Skøder. 1557 ved 4 Gaarde; en Gaard er .brøst- afsiges der kongelig Rettertingsdom fældig, men Manden svarer" sin Skat, mellem nogle Bonder i „Torrevig" og og en Gaard mangler Bygninger, men Lensmand Peder Oxe angaaende en to Bønder har overtaget Jorden. *) En Ovn til Torring af Mallen. 34 266 BIRKET SOGN Takseringslisten af 1682 viser, at alle ca. 6'/| Td. Hartkorn, 67,500 Kr. Ejendoms skyld, 52,300 Kr. Jordværdi. Mtrknr. 6a m. Bønderne har haft hver sin Skovpart. fl. 49' f Td. Ld.. 6'/. Td. Hartkorn, 67,000 Kr. Det er naturligvis den vidtstrakte Torrig Ejendomsskyld, 51,000 Kr. Jordværdi. Ven Skov eller snarere en Del af den, her nerslund 48 Td. Ld., ca. 6 Td. Hartkorn, er Tale om. Storsteparten har sikkert 68,000 Kr. Ejendomsskyld, 47,000 Kr. Jord ligget under Halsted Kloster som K ro værdi. Mtrknr. 5a med 46 Td. Ld., 6 Td. nens Skov. Senere er det hele lagt Hartkorn, 64,000 Kr. Ejendomsskyld, 40,300 Kr. Jordværdi. Mtrknr. la med 45 Td. Ld., under Juellinge. Skoven udgor nu 418 ca. 6 Td. Hartkorn. 60,000 Kr. Ejendoms Td. Ld. Den indeholder en Mængde skyld, 45,000 Kr. Jordværdi. M trknr. 12a Oldtidsbegravelser, særlig Gravhøje fra med 43',* Td. Ld., ca. 6 Td. Hartkorn, 60,000 Broncealderen, der flere Steder er Kr. Ejendomsskyld, 42,000 Kr. Jordværdi. samlede i Grupper. Ogsaa Stenalder- Mtrknr. 8a m. fl. 41 Td. Ld. 5 '4 Td. H art korn, 58,000 Kr. Ejendomsskyld, 47,000 Kr. Grave har der været en Del af. En Jordværdi. M trknr. 10a m. fl. 38 Td. Ld., Runddysse ligger i Ruiner, og af en ca. 6 Td. Hartkorn, SS.W'O Kr. Ejendomsskyld, Langdysse er nu kun Højen tilbage; 40,700 Kr. Jordværdi. M trknr. 9a m. fl. 37 medens alle Stenene er fjernet. Td. Ld., 6'/, Td. Hartkorn, 58,000 Kr. Ejen Under Torrig Byomraade hører Hus domsskyld, 39,10o Kr. Jordværdi. Den tid ligere Fattiggaard 32 Td. Ld., 4'/s Td. samlingen Krankerne med Sognets Hartkorn, 51,000 Kr. Ejendomsskyld, 32,900 der tidligere har været Alderdomshjem, Kr. Jordværdi. M t r k n r. 3a med 30 Td. Ld., Fattiggaard, men brændte for en Snes ca. 4 Td. Hartkorn, 42.000 Kr. Ejendomsskyld, Aar siden; der er Plads til 13 Alder 31,900 Kr. Jordværdi. domsunderstøttede. I et Fattighus er Nakskov—Kragenæsbanen har Station i Plads til nogle faa Fattiglemmer, men Torrig, der tillige skal være Station for den nye Maribo— Torrigbane. det staar tomt. I Krangerne har tid ligere været en Skole, men den er ned HJELMH0LT. lagt for en Del Aar siden. Endelsen -holt, — der betyder en lille Skov — siger os, at Byen hører I 1671 var der i Torrig 24 Bønder og 10 Husmænd. 1833 var der kun 16 Bondergaarde til de forholdsvis yngre og mindre Lands men 19 Husmandsbrug og 16 Huse uden Jord’ byer, og den er da ogsaa Sognets 1920 var der 15 Bondergaarde, 1 Parcelsted,- mindste By; en Gang har den været 21 Husmandsbrug og 18 Huse med under jævnstillet med Kragenæs, men efter 1 Td. Ld. Bondergaardene -er følgende: at denne har faaet Station og en hel Strynseje med 64 Td. Ld., 8 Td. Hart korn, 86,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf de Mængde Huse, er Hjemholt bleven den 64,400 er Jordværdi. Mtrknr. 14 a med 52 lille. Skoven har tidligt faaet Ben at Td. Ld., 6 Td. Hartkorn, 77,000 Kr. Ejendoms gaa paa; thi i Skovtakseringen 1660 skyld, 56,100 Kr. Jordværdi. Sofiesminde vurderes hele Hjelmholts Skovpart til 3 med 50 Td. Ld., ca. 6',s Td. Hartkorn, 72,(00 Svins Olden; de 2 Svins Olden er i en Kr. Ejendomsskyld og 50,400 Kr. Jordværdi. Skovpart i Egelunds Mark og det ene i Mtrknr. 2a m. fl. 50 Td. Ld., ca. 6 Td. Hartkorn, 68,000 Kr. Ejendomsskyld, 53,350 Kollinggaards Skov; nu er der kun Jordværdi. M trknr. 4a med ca. 50 Td. Ld., tilbage 3— 4 Td. Ld. Skov ved „Fugl- HJELMHOLT 261 sang“ . I 1682 betegnedes Fællesmarkerne sang med 83 Td. Ld., ca. I l Td. Hartkorn, til Byens 4 Gaarde saaledes: Molle- 115.000 Kr. Ejendomsskyld og 84,510 Kr. Jordværdi. Skovgaard med 48 Td. Ld., 6*'* mark. Egelundsmark og Hustoftcmark-, Td. Hartkorn, 61,000 Kr. Ejendomsskyld og Gaardenes fælles Overdrilt var paa 49.000 Jordværdi. Kollinggaard med 21 Hjcm holt Banke. Td. Ld., ca. 3 Td. Hartkorn, 36,000 Kr. Ejen I Skadesvurderingen af 1660 oplyses, domsskyld og 24,100 Kr. Jordværdi. at Lauridtz Pallesøns Gaard er afbrudt og borte, og at „Peder Mollers Gaard, Mageltving By horer under Vester- Kollinggaarden“ har lidt Skade paa 5 borg Sogn, men 3 af dens Gaarde ligger Fodstykker og 16 Stolper. 1686 nævnes i Birket Sogn nemlig: Kollinggaard igen i Kronens Skøder, men derefter forsvinder den i Fæstc- Saxtofte med 52 Td. Ld. (hvoraf en halv gaardenes graa Masse. At den en Gang Snes Td. Ld. ligger i Vestcrborg Sogn, men i en Enklave indenfor Birket Sognegrxnsc) har været en Adelsgaard med „fri“ 4>/t Td. Hartkorn, 11,000 Kr. Ejendomsskyld Jord er der ingen Tvivl om. og 41,250 Kr. Jordværdi. Mtrknr. 12a m. fl. I 1853 havde Hjelmholt 4 Bondergaarde, 3 31 Td. Ld„ 5 Td. Hartkorn, 53,500 Kr. Ejen Husmandsbrug og 3 Huse uden Jord. I 1920 domsskyld og 38,200 Kr. Jordværdi. Mtrknr. havde Byen 3 Bondetgaarde. ingen Parcel- 13b i Birket og 14b i Vcsterborg Sogn 25 Td. steder, 5 Husmandsbrug og 3 Huse med Ld., Z*/< Td. Hartkorn, 34,500 Kr. Ejendoms under 1 Td. Ld. De 3 Gaarde er: F u g l skyld og 24,600 Kr. Jordværdi. 34 VESTERBORO SOON ORGEN og SKO LEN , de to Ud Holm i Soen. Ogsaa Broen, som tid B tryk for Voldsmagt og Aandsmagt. ligere forte over til Holmen og Borgen, er de mest fremtrædende Træk i Vcster- men nu kun er en lidet synlig Bro borg Sogns Historie. Borgen, der har over Halsted Aa, har bevaret sit Navn givet Kirkebyen og Sognet Navn, ligger og hedder Borrebro. Af selve Borgen gemt i den tidligste Middelalders Morke. er ikke Spor af Sten eller Grus til Vi kender egentlig kun Navnet og bage. Sukkerfabrikkens Saftstation er Stedet, hvor Borgen har ligget. Navnet skaaret ned i Bankens ene Side, og O p peger paa. at der paa den Tid, da Bor fyldninger med Roejord har tildels ud gen anlagdes, kun var to Borge eller visket dens Konturer mod Vest, men befæstede Kongsgaarde paa Vestlolland: mod de andre Sider staar de skarpt Vcsterborg og Østcrborg, der begge nok, og vokser der end Roer og Korn fik Navn efter deres Beliggenhed paa i den tidligere Sobund, har man dog Øen. Om den ostre Borg ved vi slet let ved at optrække den fordums Borg intet, kender end ikke Stedet, hvor den bankes Linier. — Herskabsmæssig set har ligget; men at den har eksisteret fik Sognet Erstatning for Borgen i det er dokumentfast derved, at Valdemar senere opstaaede Herresæde Pedcrstrup, Sejr i Østcrborg paa Laaland bekræf i Aarhundredcr et Sted, hvor Bonden tede den Ratzeborgske Kirkes Privilegier. kun havde liden Glæde at hente, men Da Vcsterborg har givet Sognet Navn, tilsidst Hojdepunktct i Arbejdet for maa dens Oprindelse sikkert soges Bondens Frigorclse, Oplysning og Vel for Valdemartiden, og Borgen har færd. Og fra Borgen i denne Skikkelse næppe overlevet Valdemarernes Periode: fik Tanken om Skolen — det andet thi ellers vilde vi utvivlsomt have hort, Karaktertræk i Sognets Historie — sit noget om den i de lange, tunge Aar Udspring. Reventlow og Bojsen skabte da Holstcneigreverne kæmpede, rege i Forening Skolelærerseminariet som rede og huserede paa Lolland. Paa det forste af de saakaldte Præstegaards- Præstegaardcns tidligere Mark tæt ved seminarier, der fik overdentlig Indfly Kirken ligger en Banke, der endnu delse paa Skoleundervisningen her i hedder Borrebanke, en lille Forvansk Landet. Borgen gav Sognet Navn, men ning af det gamle Borrig som Beteg Skolen gav Navnet Klang, Klang af nelse for Borg. Paa denne Banke har Minder om ædle, stærke Mænds Vesterborg ligget. Terrænnet viser end utrættelige Arbejde for at omskabe nu tydeligt, at Vesterborg So i hine Bondestanden i Danmark. Deres faste længst forsvundne Dage har gaaet rundt Tro paa, at der trods Aarhundrcdcrs om Borgbanken, der har ligget som en Fornedrelse slumrede stærke, gode GENERALSTABSKORT 269 270 VESTERBORG SOGN Kræfter i den danske Bonde, blev indtil den Nord for Rosningen bojer af ikke skuffet. Selv oplevede de kun at og falder i Vesterborg So; den har i se en Del af den rige Host, der groede gamle Dage i Fortsættelse af Halsted frem af deres Arbejde og Udsæd; men Aa dannet Skel mellem Norre- og vor Tid, der har set Resultaterne i deres Sonderherred. Et tredie Vandlob der rige Mangfoldighed, forstaar baade at har sit Udspring i Sollcstedskovs Moser, vurdere og skatte den Indsats, disse falder ligeledes i Søen tæt Øst for uegennyttige og ædle Pionerer gjorde. Vesterborg By; det er nu kun en liden Men Vesterborg Sogn staar ikke Bæk, men har tidligere ved Udløbet i alene skont i Historiens Lys, men ogsaa Søen haft Karakter af en Aa. Mosc- i Naturens. Det er — maaske næst strækningen paa begge Sider af Bæk Birket — det smukkeste Sogn paa Vest- ken hedder da ogsaa Aa mose og lolland. Udsigten en Sommermorgen Broen over Vandløbet Aamose Uro. fra Vejen gennem Rudbjergmarkerne Pederstrup Sø har Tilløb i et fra Skovby over den solbeskinnede Vesterborg By i Syd kommende Vandløb, og Aflob behover ingen Lollik at skamme sig gennem Kasbæk, der tvers over Hors ved at vise en Fremmed, og Vesterborg lunde Sogn baner sig Vej til Raagosund. skovkrandsede Sø med dens Vildnis af Sognet har Byerne Vesterborg, Langeso, Aakander er en Idyl, som ingen Lands Vedby, Rønned, Mageltving og Vester del har mere hyggelig og mere dansk, borg Skovhuse, I ældre Tider har Sog lovrigt er Vesterborg i Forhold til net haft flere Byer, nemlig: Pederstrup, Størrelsen mere skovrig end noget af hvoraf Herregaarden er opstaaet, Jysted de andre vestlollandske Sogne; Norre- (eller som den oprindelig hed Gysted) og Sonder-Fredsskov, Rosningen, Lud hvoraf nu kun Navnet er tilbage, vigshave, Bøgeskov, Nørrerod, Bøge- samt Vesterborg Lunder og Tving. holteme, Pederstrup Park og Benedictc- Vesterborg Lunder nævnes i K ro lund er jævnt fordelt over hele Sognet nens Skøder 1686 og har ligget og giver i Forbindelse med det kupe Vest for Vesterborggaard; den bestod rede Terræn og Soerne, Landskabet et kun af enkelte Gaarde — der i Præg, der minder om det forgudede Fællesskabets Tid havde Marker sam Nordsjælland. men med Vesterborg — og nogle Huse, Halsicd Aa, der danner den gamle hvoraf de sidste er forsvundet i Slut Grænse mellem Nørre- og Sønderherred, ningen af forrige Aarhundrede. Tving har sit Udspring i Vesterborg Sø og By har ligget i umiddelbar Nærhed af danner paa en Strækning i Øst Sogne Langesø By og haft Marker fælles med skel mellem Vesterborg og Halsted. den; thi i Taxeringslisten fra 1682 Højvads Rende, hvis oprindelige Navn anføres de under et som „Langesøe og nok er Horsevad — Hestevadestedet — Tving Byer“ . 1 Matriklen af 1688 an kommer fra Moserne i Birket Sogn og føres kun 3 Gaarde i Tving, en paa 4, danner paa en Strækning Sogneskel en paa 7 og en paa 8 Td. Hart- FORDUMS BYER OG GAARDE 271 korn. Andet og mere kan foreløbig der inden Udgangen af det 17. Aar- ikke oplyses om Tving; men alene hundrede ogsaa overgik de andre det, at Byens tidligere Eksistens her nævnte Gaarde; deres adelige Glans kan fastslaaes, er af Interesse; thi periode ligger før Enevælden. Sporgsmaalet om hvorfor Mageltving Vesterborg har som Nabosogne: i har faaet Forledet Magle — der paa Nord og Nordvest Horslunde, i Øst gammel dansk betyder den store — er Birket, i Sydost Stokkemarke, i Syd og dermed besvaret. Sydvest Halsted. Sognets storste Ud Af store Gaarde har Vcsterborg Sogn strækning fra Vesterborg Smaahuse i efter 1660 kun haft Pederstrup og Syd til Kong Svends Hoj i Nord er Skelstofte, men tidligere har der her 7hi Kilometer, og fra Ugleholt Skov som i andre Sogne været adskilligt ved Grænsen i Øst til Juellinge Dyre flere Hovedgaarde. Vi kan spore dem i have ved Grænsen i Vest 5'/a Kilometer. de gamle Jordeboger. 1671 nævnes saaledcs baade Sjørupgaard og Søgaard. LEGATERNE er for flcres Vedkommende fælles med Birket; et andet (Agerups) er Navnet paa den forste kunde tyde paa fælles med Horslundc. De er omtalt under at Gaarden i sin Tid var opstaaet ved disse Sogne. Sammenlægning af Gaardene i Byen Ungkarl Jens Jensen Skaft es Legat Sjorup, der i saa Fald maa have ligget er stiftet 1845 med 200 Rigsbankdalcr Sedler i Nærheden af Søen. Om Sjørupgaard til Fordel for Fattige i Vesterborg Sogn. Den hedder det i et Kongebrev af 6. December aarlige Rente 8 Rigsbankdaler skal hvert Aars 1. Marts, Legators Fodselsdag, udbetales til 4 1666, at Kaptajn under Livgarden til af de værdigste og mest trængende Fattige i Fods Peter Jensen, der har købt Sjørup Vesterborg Sogn. gaard i Vesterborg Sogn, skal have Hans Jensen Hviids Legat er stiftet Frihed for Ægt og Arbejde og Bevilling 1845 af Arvefæstegaardmand H. J. Hviid af til at fiske i den hosliggende lille Sø Vesterborg Skovhuse med 500 Rigsdaler (nu med et Rumpevaad, men større Fiskeri 1000 Kr.), hvis Renter hvert Aars I. November skal uddeles til 4 af de ældste og værdigste maa han ikke tilegne sig. I Matriklen og mest trængende, kvindelige Fattige i af 1688 er Sjørupgaard kun sat til 11 Td., Vesterborg Sogn. Legatet skal bestyres af 7 Skp. Hartkorn; dens Ejer er frem Sognepræsten og to af de «ældste Sogneraads- deles Kaptajn Peder Jensen. Søgaard medlemmcr. er kun sat til 8 Td., 3 Skp. Hartkorn. Gaardejer Jørgen Jensens og Hu strus Legat er stiftet 1891 af deres Arvinger Endvidere nævner Jordebøgerne Klowen- med 1000 Kr., hvis Renter ved Juletid uddeles borrig og Wandmøllegaarden. Det sidste til trængende udenfor Fattigvæsnet. Bestyres Navn eksisterer endnu, det første er af Hjælpekassens Bestyrelse. forsvundet. I Matriklen af 1688 finder Carl Frederik Breitenaus Legat er man Klowenborg delt i to Gaarde, en stiftet 1899 og er paa 1000 Kr., hvis Renter uddeles til to værdig trængende Kvinder, der paa 2 Tdr. og en paa 8 Tdr. Hartkorn; til Gengæld skal holde Legatstifternes Gravsted de hører begge under Pederstrup, og ved lige. er altsaa kun Fæstegaarde, en Skæbne, Hans Islænders og Peter Stryns Legater er 272 VESTERBORO SOGN begge Gravstedslcgatcr henholdsvis paa 200 paa 20—100 Td. Ld., II Parcelsteder paa og 300 Kr. 10—20 Td. Ld., 78 Husmandsbrug paa 1— 10 S TA TIS TIK EN udviser folgende Tal: Sog Td. Td. og 89 Huse med under 1 Td. Ld. nets samlede Areal er 4473 Td. Ld., deraf er Sognet har Kirke, 3 Skoler, Apotek, Læge 985 Td. Ld. Skov og ca. 70 So. Det samlede bolig, Præstebolig, Alderdomshjem, Saflstation Hartkorn er 422 Td. I 1671 havde Sognet to til Nakskov Sukkerfabrik og Elektricitetsværk. Hovcdgaardc (Pedersirup og Skelstofte), 45 1801 var Indbyggertallet 767, i 1840 var det Bondergaarde, hvoraf kun 2 var Selvejer- vokset til 1201 og i 1880 kulminerede det gaarde, og 24 Husmandshuse. I 1833 var der med 1274; derefter falder det i I89>i til 1211 foruden de to Hovedgaarde, 38 Bondergaarde, og i 1901 til 1118; stiger derefter igen i 1906 54 Huse med Jordbrug og 42 uden. I 1920 til 1156 og i 1921 til 1182. havde Sognet 2 Herregaarde, 5 Proprietær- Kommunens finansielle Stiliing fremgaar af gaardc over 100 Td. Ld., 29 Bondergaarde følgende Tabel: 1909-10 1913-14 1916— 17 1 919-20 Posternes Betegnelse: Kr. Kr. Kr. Kr. F o rm u e ...... 72,184 80,157 75,700 75,700 G æ ld ...... 48,831 40,960 42,414 64,958 Ligning paa fast E je n d o m ...... 15540 19,360 18,994 28,385 „ „ „ Formue og Lejlighed...... 5,371 8,674 6.497 9,342 Samlet Skattebeløb pr. Td. Hartkorn ...... 50 66 60 89 „ „ „ Indbygger ...... 18 25 22 32 H artkom s-Skattenum m cr*)...... Nr. 67 Nr. 66 Nr. 38 Nr. 24 Indbygger-Skattenummer...... Nr. 66 Nr. 67 Nr. 38 Nr. 29 VESTERBORG BY. Gaard „6 Foed-Stocker, 8 Stolper og Takseringslisten af 1682, der er flittig et Hus-Spenderum ganske nedfalden“ benyttet ved Beskrivelsen af de fore* og i Rasmus Hansens Gaard er „8 gaaendc Sogne, giver ingen Opysninger Spenderum ganske borte, saa og et om Vesterborg By, thi den omfatter kun Loft“. Christen Rudtz Gaard er den Norrehcrred og behandler derfor kun eneste, hvor Skaden ansættes i Penge; den Del af Sognet, der ligger „Norden den har „Brøstfældighed“ for 40 Soen“ men ikke Vesterborg By og den Daler. Det er jo ikke meget i ovrige Del af Sognet, som ligger Syd Sammenligning med Skaderne i de for Søen og Højvads Rende. Sogne, der ligger nærmere ved Nak Skadesvurderingen af 1660 viser, at skov. I Jordebogen af 1671 er da skønt ingen af Qaardene i Vesterborg ogsaa samtlige 12 Gaarde i Vesterborg er gaaet Ram forbi, er der dog for By betegnet som værende ved Magt; holdsvis mindre Skader at opvise. Vand- det samme gælder de 9 „Gadehuse“ . mollegaarden har mistet „2 Foed-Støckcr, Jordebogen nævner ligeledes „Smaa- 12 Stolper“, Michel Martjuorsøns husene“ ; der er 5, de 4 er „ved Magt“ . •) Forklaring Side 176. VESTERBORG BY 273 Indehaveren af det ene er „Hans C hri ning over den lille Kirkcgaard midt i stensen, Heritzfoged“ (altsaa for Sonder- den hoje, alvorsfulde Bøgeskov mellem herred). Navnet Vestcrborg Smaahuse hvis Stammer man, som et Bud om er jo fremdeles bevaret som Betegnelse Livet udenfor, ser Blinket fra den stille, for de Huse og Smaabrug, der ligger i smilende So. Skoven, der er paa 17 Td. Sognets sydligste Hjorne ved Vejen, der Ld. og gennemkrydset af forskellige brede fra Vestcrborg fører ned mod Maribo- Spadseregange, kaldes ogsaa undertiden vejen. Bcndictc Lund efter den for nævnte Som for nævnt var Vestcrborg By- Grevinde. Efter Theophilus Ruckrads omraade oprindelig begrænset mod Vest Død 1668 beholdt hans Enke Gaarden; af Halsted Aa og Soen. I en nyere Tid thi i Matriklen af 1688 anføres hun som er man kommet ind paa ogsaa at regne dens Ejer. Om Gaardens Beliggenhed Jorderne, der ved vi ikke liggerVest for andet og me Soen med, re, end hvad hvorved man Rliode oply bl.a. faar Læ ser; han skri geboligen, ver: „Østen Apoteket og for Vestcr den lille og borg Kirke sm ukke 7'hc- laa Sogaard; ophili Skov dens firkan ind under tede Bygge Vestcrborg plads er end By. Skoven, nu (1776) der horer til PARTI FRA VESTERBORG. sær kende Længst til hojre Præstegaarden og Kirkegaardsporten; derefter Pederstrup, lig“. - Efter Kirken, Alderdomshjemmet og Gymnastikhuset. Længst td har faaet sit venstre Graverboligen med Udhus. denne noget Navn efter svævende Tyskeren Theophilus Ruckrad Mourit- Stedbetegnelsc lader det sig ikke af zen, der i Aarene 1639 til 1668 boede gøre om Gaarden har ligget Øst eller paa Sogaard, hvorunder Skoven horte. Vest for Aamose, Nord eller Syd for Hans Sonner Jens og Mouritz blev Vejen. Sporene af Gaardstedet er for Præster henholdsvis i Vestcrborg og længst udslettet. Lige overfor Theophili Utterslev. 1813 blev der efter et af Skov paa den modsatte Side af Søen Grevinde Benedicte Reventlow tidligere ligger Præsteskoven, der kun er paa udtalt Ønske indrettet en Begravelses 3 Td. Ld, Paa Vestcrborg Byomraadc plads i Skoven, hvor hun og senere ligger endvidere Sondre Fredsskov en Række af Familiens Dode er begra paa 85 Td. Ld. og Vandmolleskoven vet. Der hviler en egen højtidelig Stem paa 7 Td. Ld.; de horer alle 3 under 35 274 VESTERBORG SOGN Pederstrup. Endelig har Vesterborggaard paa 3 t Td. Ld, 4*/i Td. Hartkorn, steder paa 10—2« Td. Ld, 22 Husmands 51.000 Kr. Ejendomsskyld og 38,Q5'i Kr. brug paa 1— 10 Td. Ld. og 42 Huse med Jordværdi. Den tidligere Fattiggaard, der under 1 Td. Ld. De to Proprietærgaarde er: nu drives under Vesterborggaard, 33 Td. L d , Vesterborggaard, en tidligere Bonde- 4*/« Td. Hartkorn, 47,000 Kr. Ejendomsskyld gaard, der laa som Arvefseste under Peder og 36,700 Kr. Jordværdi. Haagenstrup 22 strup. 1884 solgte Rasmus Jensen den til Td. Ld, 2»/, Td. Hartkorn, 35,000 Kr. Ejen Frederik Ferdinand Krebs for 56,547 K r, den domsskyld og 21,450 Kr. Jordværdi. var da paa 7>/4 Td. Hartkorn. Arvefæsteaf giften var 12 Td. Hvede, 12 Td. Byg aarlig. Krebs udvidede ved forskellige Tilkøb Gaar. KIRKEN er fra Slutningen af Valde- den, saa dens Hartkorn blev ca. 20 Td. og martiden, opført af røde Munkesten, solgte den 1908 til N. J. Frederiksen for der nu er overhvidtede. K or og Skib 138,5»0 Kr. 1920 solgte Frederiksen Vester er lige brede og lige høje, bygget i én borggaard til M. Chr. Molvig for 530,0'() Kr.; Murlinie med 3-sidet Afslutning mod den tidligere Fattiggaard fulgte med, saa det Øst. Kirken har oprindelig haft fladt samlede Hartkorn var ca. 25 Td. Arvefæstet var forud aflost med 16,970 Kr. Vesterborg Loft og Indbygningen af Hvælvingerne gaard har 172 Td. Ld. med 201/* Td. Han- har gjort det nødvendigt at anbringe korn og 250,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf svære Støttepiller paa Ydermurene. 149,500 er Jordværdi. Vaabenhuset, der er prydet med takket Bruu nsvang er ligeledes opstaaet ved Gavl og store Blendinger, er opført Sammenkob af flere Gaarde nemlig: Arve- æstegaarden Bruunsvang paa ca. 3 Td. Han endnu senere, hvilket bl. a. ses paa kom , Østergaard paa 4 Sider staar deres Vaabcner, som har Ruchrad, Sognepræst fra 1684 til sin bekostet samme. Neden under er at Død 1708. Samme Jens Ruchrad har læse: Her ligger begraven, Ærlige og en Ligsten, der nu er indmuret i Skibets Vclbaarn Mand Morten Venstermand Vestgavl; dens Skrift er nu meget til Søeholt, som var fød paa sin vanskelig at læse, men den gengives Fædrene-Gaard Stadager i Falster og af Wulf saaledes: „Denne Dødeligheds var af Kongl. May. med Kjøbenhavns, Ihukommelse haver SI. Jens Thcophile Friederiksborgs og andre flere Kronens Ruchrad Sognepræst til Wcstcrborg og Slotte og Len, paa 34 Aars Tid naadigt Birchct ladet indlægge over sig og sin forlenet og døde paa sin Gaard Peder- Elskelige Hustru Margrctha Asmods strup d. 5te Septbr. Anno 1610 i sin d: Rosenfeld, af Hvilke SI: ere hen Alders 74 Aar, Gud give ham med alle sovede; Han selv 1709 i sit Alders Guds udvalgte en ærefuld og glædelig 52 Aar, Embedes 25 Aar, Hans Hustru Opstandelse paa den yderste Dommedag. 1712 i sit Alders 73 Aar, som af dette Her ligger begraven Erlige og Vel Støv venter deres Legemers ærcfuldc byrdige Frue, Anne Galdt SI. Morten Opstandelse. Jeg vil skue Dit Ansigt i Venstermands til Søeholt, som var fød Retfærdighed, og jeg vil blive mæt, paa sin Fædrene Gaard Birkelse i naar Jeg opvaagner (i) Dit Billede“ . Jütland og døde . . . den . . . Anno 16 .. I Vaabcnhuset er indmuret 3 af de i sin Alders . . . Aar. Gud give Hende gamle Ligsten. Den ene, der sidder med alle Guds Udvalgt en ærefuld og indenfor Døren til venstre, er lagt over glædelig Opstandelse paa den yderste den oftnævnte Thcophillus Ruchrad til Dommedag“ . Søgaard; dens Indskrift, der er ret Om en anden Begravelse, som ogsaa utydelig lyder: „Birgitte Jensdatter med nu er borte, beretter Wulf: sine tvende Sønner Mauritz og Jens „Endnu er en aaben Begravelse i Ruchrad lægger denne Sten over sin Kirken; hvor udi er nedlagt SI: Müller, Husbond og Fader Thcophillus Mauritz Biskop over Fyens Stift og Hustru, som Ruchrad, født i Dredsen 1611 boede begge døde i Hospitalet ved Vesterborg siden i Søgaard i 29 Aar, hvor han Kirke, da de var komne at besøge døde 1668 i sin Alders 57 A ar“ . En deres Datter Sal: Mag: Jan Samuels senere Tilføjelse paa Stenen beretter, Sogne Præst til Vesterborg og Bircket at Birgitte Jensdatter er født i Varhurg hans Hustrue, hvilke med deres Børn 1618, levede i Ægteskab i 27 Aar og ere og nedsatte i samme Begravelse“ . døde paa Søgaard 1694. Nedcrst paa I Korets Nordmur er indsat to Tavler Stenen staar: „I Dag mig, i Morgen med latinsk Indskrift; den ene over dig“, derunder et Timeglas og et Henrik Brun, der var Sognepræst her Dødningehoved over korslagte Ben. fra 1636 til sin Død 1667, og gift med Stenens Hjørner er prydet med Evange- Marie Ruchrad fra Søgaard, der døde listemblemerne. 1671. Den anden over Jens Theophll Til højre for Vaabenhusdøren er ind 278 VESTERBORG SOGN sat to Sten. Den ene bærer Aarstallet Virken var det for Verdens Øjne, og derfor 1316 og en Indskrift, der fortæller, at fromme Hansen skuer nu dit forklarede Øje med himmelsk Henrykkelse op til hint evige den er lagt over gudfrygtig Kvinde Maal og med himmelsk Fred tilbage til den Sofie Hansdatter 1707. Sandsynligvis Jord, hvorpaa du virkede med stadigt Hen er Stenen oprindelig lagt over en blik til en højere Verden, hvis saliggørende Adelsmand, og Aarhundreder derefter Lys, du alt her sogte at udbrede. har Sofie Hansdatter eller hendes Paa Peter Outzen Bojsen var fra Aaret 1787 til rørende uden videre taget den, og for 1831 Sognepræst i Vesterborg og Birket, i synet den med en ny Inskription. Bog 29 Aar Forstander for Vesterborg Skolelærer- staverne paa den anden Sten er fuld Seminarium og i 26 Aar Biskop over Lolland- Falsters Stift. stændig udslidte. Naar saa varmt du grebes af dit hoje For- I Skibets Nordmur er af Statsmini maal kristelig Folkeoplysning, da lod begejstret sterens Son Grev F. Reventlow indsat din Tale, en Tale, som ikke paa Højskoler en stor Tavle af graa Marmor med 3 lænes, og da rortes Hjerterne ved en Kraft, hvide Tavler i Midten, en for hver af som ikke blev givet de Skriftskloges Stemme. Mægtige Taler, Folkets nidkære Lærer og Seminariets ledende Mænd, Reventlow Ven, Peter Outzen Bojsen, det var fra oven, og Bojsen paa Siderne og Semenarie- at du forlenedes med Kraft, og medens selv- lærer Andreas Hansen i Midten. De frigjort du taled, løsned endog de snævreste bærer følgende Indskrift i Versaler: Baand du, strømmede Sandhedens Lys til mest omtaagede Blik. O, hvad rnaa Utrætte Christian Ditlev Frederik Reventlow var lige du have virket i Kirken, Skolen og i det fra 1775 til 1827 Besidder af Grevskabet enlige Kammer og ved dit Seminarium. O, Christianssædc. I 29 Aar Formand i Rente her vil endnu fremdeles du virke, thi du kammeret og i 30 Aar Statsminister. virked paa Aanden. I et langt og lykkeligt Liv betegnede hver af sine Trin ved en fast Villie, et urokkeligt Hen under alle tre hvide Tavler staar: Mod, en utrættelig Stræben, som kun havde I VARE I EN LANG RAD AF AAR DENNE et Maal, det at fortjene den Ros af en tro KIRKES PRYDELSE Arbejder i Herrens Vingaard. Se, derfor blev du saa udmærket et Redskab i Guds Haand og allernederst staar paa Latin: Tak- til at fremme Menneske- og Borgerheld, og nemmelighed og Pietet rejste dette visne skal aldrig, hvad du virkede. Thi den Minde. Ved Siden af Tavlen hænger Sæd, som her af dig udstroedes i Gud ind to Malerier af Biskop Bojsen og hans viet Jord, lofter end fuldere Ax ind i Aander Søn Lars Nannestad Bojsen, der efter nes Hjem, modnes for Evigheden under hans Varetægt, som sagde: »Mit Rige er ikke af fulgte ham som Sognepræst i Vester denne Verden“. borg. Være velsignet dit Minde I Paa Kirkegaarden, der er indhegnet Fulgt være dit Eksempel. af et gammelt Kampestensdige, findes et Gravmonument over Biskop Outzen Andreas Hansen var fra Aaret 1802 til 1829 Bojsen, bestaaende af et stort jæ rnkors Lærer ved Vesterborg Skolelærer-Seminarium. Det høje Værd var lige saa skjult for dit med en Bispestav og Tavle ved Foden. ydmyge Hjerte, som den stille prunkløse Tavlen bærer følgende Inskription: KIRKEN 279 Peder Outzen Boisen fodt 16. Novem lutherske Præst var derfor ilde faren; ber 1762, dod 10. Maj 1831. Prsst for Præstegaarden var fæstet bort, saa den Vesterborg og Birket i 43 Aar, Semi kunde han ikke faa, og som Resultat narieforstander i ¿9 Aar, Biskop over Lolland-Falsters Stift i 26 Aar; Kom- af alle sine Klager opnaaede han da mandeur af Dannebrog og Danne omkring 1550, at Christian 111 gav brogsmand. Lensmand Peder Oxe paa Halsted Ved Monumentets Fodstykke, der Kloster Ordre til „af Almindingen og hviler paa en gammel Ligsten lindes Kirkejorden at udlægge nogle Stykker en Marmortavle med Indskriften; Agerland og Eng som Præsten skal have at bruge“ . Men Præsten har ikke ment, OVER DERES VEN OG LÆRER REJSTE at det var tilstrækkeligt; thi han ved STIFTETS PRÆSTER OG SKOLELÆRERE bliver at klage, og 21. August 1569 DETTE MINDE udsteder Frederik II da et Brev, hvori Ikke mange Skridt derfra ligger det hedder; „Sognepræsten Hr. Rasmus Seminarielæreren Andreas Hansen begra Thuesen har klaget over, at han kun vet. En enkel Marmorsten bærer har ringe Jord til den Præstebolig, han følgende Indskrift: bor i, og beretter, at den rette Praste- Dette Minde rejste taknemmelige gaard til Sognet ligger til Halsted Lærlinge over deres faderlige Vejleder Kloster. Da der ikke nu kan gives Andreas Hansen fedt 1770, dod 1829. endelig Besked herom eller udlægges Lærer ved Seminariet i Vesterborg ham nogen Præstegaard, skal der ud i 26 Aar. lægges ham saa meget af Gadejorden I Hjørnet mellem Vaabenhuset og og af de Vænger, Bønderne nylig har Skibet staar to Gravsten, over Lærerne indhegnet, at han kan have nødtørftig Larsen, Fader og Søn, rejste af deres Brugning til Præsteboligen, indtil der Elever. kan blive udlagt ham en Præstegaard Ved Siden af den gamle, murede i Sognet“ . Nu har Bønderne aabenbart Kirkegaardsport er i 1909 opført et fundet, at Præsten fik for meget, og at Lighus. han, naar han nu skulde have Part i Vesterborg Kirke har siden 1685, da Gadejord og Vænger, passende kunde Peder Brandt fik Gavebrev paa den, afstaa, hvad han tidligere havde hørt under Pederstrup. faaet af Almindingen (Fælleden); thi de gjorde ham Retten til denne sidste Jord PRÆSTEGAARDEN har der engang stridig. Saa maatte den gode Hr. Rasmus staaet Strid om. Før Reformationen igen til Kongen og Resultatet blev et havde Præsten i Vesterborg en Præste- Kongebrev af 18. November 1570 ud gaard, der hørte under Halsted Kloster, stedt i Nykøbing af Frederik II. Det og da Kronen efter Reformationen hedder i Brevet, at den omstridte Jord inddrog alt Klostergodset, gik Præste- „maa og skal altid herefter være og gaarden med i Købet. Den første blive til Præstegaarden i Vesterborg“ . 280 VESTERBORG SOGN Saa hører vi ikke mere om Præste- ovenikobet gøre et Gilde for Folkene gaarden for Peter Outzen Bojsen gør paa Halsted Kloster *). den til Sæde for sit berømte Seminarium, Hans Efterfølger Jens Hansen havde som senere skal omtales. Da Bojsen sin Svaghed paa et andet Punkt, og den udnævntes til Biskop, blev hele Præste- kostedel ham baade Kjole, Krave og gaarden ombygget, J. H. Larsen siger Kone. Mellem de til Danske Kancelli at den nye Bispercsidens havde „gode indkomne Sager findes ogsaa en Skri og bekvemme, men ej udmærkede store velse med Bilag, som Biskop Hans eller skønne Værelser“ . Den samtidig Mikkelsen i Odense den 6. Oktober indrettede Viccpastorbolig faar Skuds- 1635 har sendt Rigsraad Christen Friis maalet „lille og indskrænket, dog med med Begæring om at faa en Sag ind gode, men smaa og simple Værelser, anket for Herredagen i Odense. Sagen 3 Længer Mur* og Bindingsværk, Sten angik Hr. Jens Hansen og dens Sam tag, 10 Td. Ld. af Bisperesidensens menhæng er i store Træk følgende: Jord“ . Efter Bojsens Død blev Bispe- Jens Hansen var 1633 bleven gift residensen med samt dens Seminarie- (formodentlig for anden Gang). Han værelser igen en almindelig Præste- interesserede sig ikke for sin Kone, gaard. Ingen af Bygningerne fra Bojsens men derimod for en ganske ung Pige, Tid eksisterer mere; den nuværende der var i hans Hus. Hun var Datter af lille, trelængede, yderst beskedent ud Faaborg-Præsten Morten Hansen Grif seende Præstegaard har intet, der og hed Anne Mortensdatter. En Dag minder om fordums Storhed. fik Bispen i Odense overrakt et Brev, som Anne Mortensdatters Broder Hen PRÆSTERÆKKEN frembyder ad rik Mortensen Grif — der den Gang var skilligt af Interesse. Rasmus Thucsen, Student, men senere blev Faderens der havde Strid med Bønderne om Efterfølger i Faaborg — havde skrevet Præstejorden, er tidligere omtalt. Om til Pigens Værge Raadmand Hans Provsten Hans Pedersen, der var Præst Petersen i Odense med Anmodning om i Vesterborg fra 1608 til 1628 fortæller at lade det gaa videre til Bispen. I Rhode, at han tog sig Rettighed til at Brevet skriver Studenten, at hans fiske i Vesterborg Sø og at Jørgen Søster, der nu opholder sig hos Halv Grubbe paa Halsted Kloster, hvorunder søsteren i Roskilde, »reder til Barsel, Søen hørte, passede ham op en Nat, og udi den Gerning at være skyldig og lod sine Folk brænde deres Geværer udlægger hun Hr. Jens Hansen i Vester- af, da Præstens Baad nærmede sig. borg. Han haver saa skammelig for- Præsten selv fik et Skud løst Krudt i M Rhode henflytter Jorgen Grubbe til Ansigtet, saa det blev helt sort og han Pederstrup, som han intet havde med at gorc af den Grund ikke kunde prædike en og som heller ikke havde Herskabsret over Soen; det havde derimod Halsted Kloster, hel Maaned, og saa maatte Præsten hvor Jorgen Grubbe var Lensmand. PRÆSTERÆKKEN 281 raadt hende og saa at sige forlokket fastholdt hun, en Kræmmer. Kort efter hende, eftersom hun ikkun saa at sige fødte hun et dodfødt Barn. Der blev er et Barn og ikke var kommen til den optaget Tingsvidne, hvor Jordemodercn Alder, at hun skulde tænke paa saa- afgav denne Forklaring. Halvsøsteren, danne Gerninger og derfor var lettelig der ogsaa blev ført som Tingsvidne, at overtale og forlokke“. Da Forholdet var ikke mindre ivrig for at rense Hr. fik Følger, havde Hr. Jens skikked Jens, idet hun erklærede, at Anne hende til Nysted og givet hende 8 aldrig over for hende havde nævnt Daler med den Besked, at hun skulde Præsten som Barnefader, det var kun blive der, til hun fik Bud fra ham; men løs Snak. Men Halvsøsteren gik i sin da hun ikke efter at have ventet i 4 Iver for vidt, idet hun erklærede, at Uger fik noget Bud, drog hun til Halv Bispen havde faret med Logn, da han søsteren i Roskilde, og hun beder nu sagde, at Hr. Jens var Barnefaderen; der sin Værge skikke hende nogle af hendes ved gjorde hun, uden at ville det, Biskop Penge. Broderen slutter Brevet saaledes: Hans Mikkelsen til Part i Sagen og tvang „Skønt jeg maa bekende, at Synden er ham til at rense sig for Løgnesigtelsen. stor og Gerningen er gjort, saa kan Hans Mikkelsen tog ogsaa straks Affære. hun dog ikke ligge hen som et andet Først rejste han til Lolland for selv at Bæst, og hun tør ikke tænke, at hendes undersøge Sagen i Vestcrborg, og der Egne gør hende noget godt“ . Efter at næst skrev han det for nævnte Brev til have modtaget dette Brev, sendte Christen Friis og krævede Hr. Jens, Bispen en Kopi af det til Lensmanden Anne Mortensdatter samt hendes Broder paa Halsted Kloster og bad ham for og Halvsøster indstævnet for Herre byde Hr. Jens at holde Kirkctjencste, dagen i Odense. I Brevet skriver inden han havde renset sig for An Bispen bl. a. at Hr. Jens har „foragtet klagen. Bispen skrev endvidere til og ofte slaget og ilde medfaren“ sin Provsten i Roskilde og bad ham skaffe Hustru, hvilket baade hun og hendes oplyst, hvem Pigen udlagde som Barne Forældre „med grædende Taarer har fader. Imidlertid maa Hr. Jens have klaget for mig“ . Han begærer, „at anvendt alle Overtalelsesmidler i Ros denne Sag maa komme til Forhør i kilde; thi Anne Mortensdatter erklærede den tilstundende Odense Herredag“ nu, at en omløbende Kræmmer var ogsaa under Hensyn til „den store den Skyldige, og da Jordemodercn Forargelse, der er given hermed; thi under Fødslen efter Øvrighedens Paalæg det er fast hver Mand vitterligt her i spurgte Pigen, hvem der var Barnefader, Landet (Vestlolland), hvad Omgængelse, svarede hun: „at den Præst, som de de har haft“ . — Det næste Dokument, beskyldte“ , var det ikke, og hvis hun der foreligger i Sagen, er et Kongebrev ikke her talte Sandhed, vilde hun „bede af 29. Oktober 1635 til Lensmanden Gud, at han aldrig vilde lade hende Jost Pappenheim paa Halsted Kloster blive forløst“ , hendes Barnefader var, med Ordre til at indstævne Sognepræst 36 282 VESTERBORG SOGN Jens Hansen til at møde „de første Forvalteren over Lolland-Falstcr har Herredage, som skal stande i vor Køb faaet Befaling til at tiltale de to Præster. stad Odense“ . Mærkeligt nok er der Dersom, hedder det videre, Mag. Henrik ikke opbevaret noget om Sagens Be bliver sat fra sit Kald, skal Christen handling og Paadommelse ved Herre Jensen Blickfeld kaldes til Sognepræst dagen; men ad Omveje faar vi at vide, i hans Sted. Men Mag. Henrik blev at det er gaaet den ryggesløse Præst ikke fradømt Kaldet, og der maa vel ilde, og at han er bleven fradømt Kjole saa have været undskyldende Momenter og Krave. Der foreligger nemlig et for hans voldelige og usommelige Færd Kongebrev af 19. December 1635 til i Kirken. Han blev i al Fald i Kaldet Lensmanden Jost Pappenheim, hvori adskillige Aar efter den Affære. det hedder, at da Hr. Jens ved sidst- Om Hr. Jens Samuel, der var Præst ledne Herredag er fradømt sit Embede i Vesterborg fra 1709 til 1736 fortæller for Hor, og hans Kone Maren Laurids- Rhode, at han en Gang lod opgrave datter nu „haver taget Stævning og Liget af en Mand, der havde ligget 16 begærer ham kvit at være“ , da skal Dage i Jorden; idet Hr. Jens havde Lensmanden undersøge, hvor meget af faaet Nys om, at Manden var bleven Fællesboet, der er hendes, og hvis de forgivet af sin unge Kone. Undersøgel bliver skilte sørge for, at hun faar, hvad sen viste, at Mistanken var berettiget. der tilkommer hende. Konen, en ung Karl, hun holdt til med, Efter Hr. Jens kom Hr. Henrik og en gammel Jordemoder havde været Andersen Brun, der blev kaldet 1636, delagtige i Mordet og blev alle hen og senere blev gift med en Datter af rettede. Hr. Jens var gift med en Datter Theophilus Ruckrad paa Søgaard. Det af Biskop Müller i Odense. 1712, da var ikke langt fra, at Hr. Henrik var Bispen under et Besøg hos Datter og kommet til at dele Skæbne med Hr. Svigersøn blev syg, forlangte han at Jens og bleven domt fra Embedet, men ligge i Hospitalet, hvor der var mere ganske vist af en helt anden Grund. Ro end i den børnerige Præstegaard. Hr. Henrik maa have været et hidsigt Sygdommen tog en højst alvorlig Ven Gemyt, thi da han engang havde faaet ding og Bispen døde i Fattigstiftelsen. noget udestaaende med sin Kapellan, Han blev som tidligere nævnt begravet overfaldt han ham i Kirken, og da i Vesterborg Kirke. Kapellanen slog igen, udviklede det sig Den mest fremtrædende af alle Vester- til et regulært Slagsmaal. Sagen blev borgs Sognepræster Peder Outzen paaklaget, men det eneste vi ved om Bojsen vil blive omtalt i det følgende den, findes i et Kongebrev af 14. Okto under Seminariet. Efter at han var ber 1662, hvori det hedder, at der har bleven udnævnt til Biskop holdt han været Slagsmaal i Vesterborg Kirke en Vicepastor, der tillige var Lærer mellem Sognepræsten Hr. Henrik og ved Seminariet; blandt disse var Sønnen hans Kapellan Hr. Laurits, hvorfor Boje Outsen Bojsen, der senere blev VESTERBORG SEMINARIUM 283 Præst i Saxkøbing og Provst i Musse kunde ikke have truffet noget hel og Fuglse Herreder og døde mange Aar digere og bedre Valg. efter som Præst i det store Gentofte* Først blev Skolerne paa Godset kald ved København. ombyggede og en hel ny Undervis Biskop Bojsert efterfulgtes som ningsplan indfort. Men hvad hjalp det, Sognepræst i Vesterborg af en anden at de ydre Rammer blev de bedst Søn Lars Nannestad Bojsen, hvis mulige, naar de, der skulde udfylde Billede hænger i Kirken sammen med Rammerne, var helt umulige; og det Faderens. Han var Præst i Vester var de som Regel. Thi Almueskole- borg fra Aaret 1831 til sin Død 1875 lærerne var som oftest fordums Tjenere og var ikke alene en dygtig og afholdt eller mislykkede Studenter, der for at Præst, men ogsaa en meget betydelig bjerge Foden tog til Takke med de Videnskabsmand paa det gammelsprog usle Kaar, som bodes en Landsby lige Omraade. skolelærer. Den store Skolereforms Venner var klar over, at der maatte VESTERBORG SEMINARIUM op gives Lærerne en særlig Uddannelse, rettedes 1801 og Stifteren var Sogne og 1791 oprettedes da Seminariet paa præsten Peder Outzen Bojsen. Han var Blaagaard ved Kobenhavn og 3 Aar fodt 1762 i Landsbyen Emmerlev ved efter Seminariet paa Brahetrolleborg. Flækken Højer i Sønderjylland. Faderen Men efterhaanden som de unge Lærere Boje Outzen var Bonde og Kniplings fra disse Anstalter traadte i Virksomhed, handler; han var ikke velhavende, men viste det sig, at deres Undervisning var baade han og Konen, der begge var forfejlet. De Mænd, der ledede Semi dybt religiøse, nærede et brændende narierne, havde alt for overdrevne Ønske om, at Sønnen kunde blive Forestillinger om, hvad uvidende Bon- Præst og ofrede derfor det meste af derkarle kunde lære i Løbet af 3 Aar, det, de ejede, paa hans Uddannelse- og Seminaristerne fik gennem Under 20 Aar gammel blev han sendt til visningens Form alt for store Tanker Universitetet i Kiel, og her tog han 3 om sig selv og passede kun lidet til Aar efter teologisk Embedseksamen den slidfuldc Gerning, de skulde øve. med Udmærkelse. Samme Karakter fik Baade Reventlov og Bojsen saa klart, han, da han Aaret efter tog Eksamen hvor Fejlene laa, og lidt efter lidt mod om i København for at opnaa Embede nedes da Tanken hos Bojsen om selv i Kongeriget. 1787 blev Bojsen i en at tage fat paa Lærernes Uddannelse. Alder af knap 25 Aar kaldet til Sogne 30. Oktober 1801 oprettedes da Skole- præst i Vesterborg og Birket af Grev lærerseminariet i Vesterborg Præste- Christian Ditlev Frederik Reventlow, gaard, og det virkede saa fortræffeligt, der navnlig ønskede en Medarbejder i at det snart blev Forbilledet for en lang sine Bestræbelser for at reformere Række lignende Læreranstalter Landet Skolevæsnet paa sit Grevskab. Han over. de saakaldte Præstegaardssemi- 36* 284 VESTERBORG SOGN narier. Bojsen s Program var, at de vor en til hver Klasse, som Bojsen gratis dende Lærere skulde opdrages til at blive afstod i Præstegaarden. Der var 3 „fornuftige Bonder iblandt Bønder“, saa Lærere; Bojsen, hans Kapellan eller var de sikre paa at vinde Forstaaelse i Vicepastor og Andreas Hansen, hvis deres Gerning, og saa var de heller Mindetavle hænger i Kirken Side om ikke saa let udsatte for at blive misfor Side med Bojsens. Undervisnings- nøjede med de methoden var me Kaar, der kunde get forskellig fra bydes dem, i Reg alt, hvad man len 100 Rigsdaler hidtil havde kendt. om Aarct, en lille Bojsen holdt hver Skolelod og lidt Dag frit formede Brændsel. Derfor Foredrag, Elever optog Seminariet ne hørte efter og kun Elever af noterede og ud Bondestanden, de arbejdede saa Da skulde bo hos gen efter „Refera Bønderne i Ve- tet“ i Henhold til sterborg og i Ho- deres Opfattelse. slet og Høst være Bagefter blev saa fri for Undervis disse Referater ning. saa de kunde gennemgaaet med hjælpe deres Vært dem. Boisens Un med Arbejdet. Det dervisningsform er klart, at de gik, som man ogsaa udenfor dis heraf forstaar, ud se Tider ofte gav paa at vække Ele en Haand med verne til selvstæn mod til Gengæld dig Opfattelse og PEDER OUTZEN BOJSEN at slippe saa Tilegnelse og til meget billigere til Kost og Kammer. — livlig og personlig præget Gengivelse Reventlow fik hos Kongen udvirket, at af det lærte. Han forstod ogsaa at vække der af Baadesgaards Godskasse aarlig og ægge Elevernes Trang til Virksomhed uddeltes 4 Stipendier fra 40 til 100 efter deres eget Iniativ, og de fik i deres Daler til 4 fattige Elever fra de konge indbyrdes Forhold rig Lejlighed til at prak lige Godser. Reventlow hjalp ogsaa tisere baade Pædagogik og F ilantropi; det hvert Aar nogle Elever fra sine Godser, overlodes f. Eks. til dem selv at over og de øvrige maatte have den beskedne holde den daglige Orden, Overtrædelser Hjælp, de behøvede, fra deres Hjem. straffedes med Bøder, som de selv Hele Seminariet bestod af 3 Stuer, dikterede. Bojsen, der bedst af alle kendte . VESTERBORG SEMINARIUM 285 det enfoldige Materiale, han arbejdede Seminariet var der da udgaaet over 200 med, var overbærende og forstaaende. Skolelærere, hvoraf over Halvdelen v ir Han gik om mellem Eleverne so;n en kede i Lolland-Falsters Stift. Fader mellem sine Bom og viste dem Det var ikke alene gennem Seminariet, med stor Taalmodighed og Kærlighed at Bojsen arbejdede for Skolen og til Rette; men de elskede og ærede derigennem for Bondestandens Oplysning. ham ogsaa hele deres Liv, Bojsen gav Den store Skolelov blev jo først gen ikke alene sine Elever en god Under nemfort 1814. Men allerede 1806 havde visning og et smukt Eksempel uden at den store Skolekommission afgivet Be faa noget som helst Vederlag for sit tænkning og Forslag til Loven i alt Arbejde: han støttede desforuden ogsaa væsentligt som den senere gennemførtes. sit kære Seminarium direkte med et Det var Planen, at det nye System først Pengetilskud paa ikke mindre end 250 skulde prøves i Sjællands Stift, og der Rigsdaler om Aaret, og han ydede gratis udstedtes derfor 1806 et Reglement alene Skrivemateriale til Eleverne, Har nogen for Sjælland, men Bojsen sogte og fik Mand i Gerningen vist sin Kærlighed Tilladelse til, at Reglementet ogsaa og Offervillie overfor det, der laa ham straks indførtes paa Lolland-Falster, paa Hjertet og paa Læben — saa er hvilket blev af ikke ringe Betydning, det Peder Outzen Bojsen. dels for alle de nye Lærere, der udgik Seminariet viste snart udmærkede fra Seminarierne i disse Aar, dels ogsaa Resultater, og Bojsen høstede fra Rege i økonomiske Henseende, fordi For ringens Side megen Anerkendelse for holdene og dermed Offervillien var sin Virksomhed. 1805 tilbød Kongen betydelig bedre i Aaringerne for end ham Bispestolen i Aggershus Stift i efter 1814. Norge, men Bojsen vilde ikke forlade Som Biskop var Bojsen en flittig sine Seminarister og afslog Tilbudet. Visitator. Han besøgte mest Skolerne Det var næppe uden Hensyn til Bojsen, og fandt jo efterhaanden her flere og at Lolland-Falsters Bisp samme Aar flere af sine egne Seminarister, der blev forflyttet til det større og rigere satte en Ære i at vise Bojsen Resul Aarhus Stift, saa Lolland-Falsters Bispe taterne af deres Uddannelse. Selv fo r stol kunde tilbydes Bojsen. Hertil blev han bestandig deres Ven og sagde han ja, paa Betingelse af, at han Raadgiver, og han vaagede ogsaa over, at kunde blive boende i Vesterborg og der fra Præsternes Side vistes Skolen passe baade sit Seminarium og sit al mulig Støtte og Hjælp. Sognekald — det sidste dog med Hjælp Som Biskop satte Bojsen næppe af en Vicepastor. Med usvækket Iver dybe Spor i Kirkelivet i sit Stift; men og'Interesse arbejdede Bojsen hele sit han var en ypperlig Sjælehyrde og Liv for Seminariet; men det stod og havde en egen Evne til med jævne og faldt med hans Personlighed og blev op ligefremme, ofte i deres Gudsfrygt enfol hævet straks efter hans Død 1831. Fra dige Ord at gøre Indtryk paa dem, han 286 VESTERBORG SOGN talte til, det være sig Enkeltmand eller Fjerdinkar Ærter og 1 Mark om Maane en stor Forsamling, Hans Tale gik til den. Senere blev Ydelsen omsat til 2 Hjertet — rimeligvis fordi den ogsaa Td. Rug, 1*7« Td. Byg og 2 Rigsdaler kom fra Hjertet. aarlig. Den Udvidelse, Reventlow foretog, Biskop Bojsen døde den 10. Maj 1831 indskrænkede sig dog ikke alene til de elsket og æret af alle i sit Stift og af to nye Kamre; han indrettede nemlig mangfoldige i det øvrige Land. Han samtidig en Skolestue i Hospitalet. Den blev selvfølgelig begravet i Vesterborg, gjorde Fyldest i tre kvart Hundred Aar, Midtpunktet for hans betydningsfulde indtil Statsminister Reventlow paa den Livsgerning. Af hans 5 Sønner, der alle nuværende Skoles Grund lod opføre blev Præster, skal her kun nævnes en ny Skolebygning, der stod til 1893. Fritz, der fik Kendingsnavnet Budstikkc- Efter at Gymnasiet var oprettet, blev Bojsen efter et frisindet, kirkeligt Uge der paa Hjørnegrunden, hvor nu Gym skrift, han i mange Aar udgav. Han nastikhuset ligger, opfort Bolig til blev Fader til Politikeren Frede Bojsen Seminarielærer Andreas Hansen. Da og Seminarieforstanderen Peder Bojsen Seminariet var nedlagt, blev Huset samt den begavede Kvindevalgretsfor indrettet til et Slags Sygehus med to kæmper Jutta Bojsen, gift Møller. Sygestuer for Beboerne af Hospitalet og andre fattige Syge, samt Bolig for HOSPITALET og SKOLEN stod fra en Sygeplejerske. I 1909 blev baade deres Oprettelse i en vis Forbindelse Hospitalet og „Sygehuset“ nedrevet. Paa med hinanden. Hospitalet har ligget i Hjørnegrunden opførtes et Hus med Alderdomshjemmets nuværende Have, Gymnastiksal og Sogneraadslokale og umiddelbart ved Siden af det i 1909 i Hospitalets Have opførtes et Alder opførte Lighus. Det var Peder Brandts domshjem med Plads til 9 Alderdoms Enke Abigael Maria v. Støcken, der understøttede og med 2 Sygestuer til oprettede Hospitalet i Aarene nærmest Erstatning for de nedrevne. efter 1701, da Manden døde. Det havde Den nuværende Skole er som nævnt da kun Plads til 2 Enker. Men i 1715, opført i 1893; den har et Klasseværelse Aaret efter Stifterindens Død, blev det og Bolig for en Lærer samt Udbygninger — antagelig paa Sønnens Henrik Brandts til Avlingen, der bestaar af 9 Td. Ld. Bekostning — udvidet til at rumme 6 af Pederstrup Gods’ Fattige; de fik for VESTERBORG SKOVHUSE uden fri Bolig og Brændsel 1 Rigsdaler danner Sognets sydøstlige Hjørne, der om Maaneden til deres Ophold. Efter skærer sig ind mellem Birket og Stok- at Grev C. D. Reventlov 1725 havde kemarke Sogne. Navnet angiver den købt Pederstrup, blev Hospitalet paa ny som en Udflytterby fra Vesterborg og i udvidet, saa det kunde rumme endnu de gamle M atrikler benævnes den slet 2 Lemmer, altsaa ialt 8. De fik hver og ret Skovhuse. Skoven, der har gi l‘/s Skæppe Rug, 1 Skæppe Byg, 1 vet den Navn, er i de senere Aarhun- VESTEEBORG SKOVHUSE 287 dreder trængt længere og længere tilba Fæstegaarde og under Klovenborrig 2, ge. Skovtaxeringen af 1660 oplyser saa- endvidere '/* Fæstegaard og 5 Husmænd, ledes at „de 4 Gaarde i Gysted" havde hørende under Vandmollegaarden og i et større Skovareal end Rosningen, selve Gysted 2 Husmænd. „alle ved M agt". nemlig 21 Svins Olden mod dennes 20. 1833 havde Skovhuse og Gysted 8 Bøn- Til „Sirsgaard" i Skovhuse hørte dergaarde, 8 Huse med Jord og 16 Hu Skov til 16 Svins Olden, „Tommes og se uden Jord. Peder Frandsens“ Skov var paa 10 Skovhuse har nu 8 Bondergaarde. 1 Parcel Svins Olden og „Jacob Pedersens tven sted, 6 Husmandsbrug og 10 Huse med under de Gaarde“ havde Skov paa 14 Svins I Td. Ld. Byen har endvidere et Elektricitets værk, opfort 1912; det er sat i Ejendomsskyld Olden. Nu har Vesterborg Skovhuse for 16,000 Kr. og leverer Elektricitet til den kun Nørre Fredsskov paa ca. 200 Td. sydlige Del af Sognet. Ld. og Siry nskov paa 18 Td. Ld. Sondre De 8 Bøndergaarde er: Hvid kilde med Fredsskov med sine 85 Td. Ld. regne 95 Td. Ld., 10 Td. Hartkorn og 133,000 Kr. des dog altid tidligere under Skovhuse. Ejendomsskyld. Jystcdgaard med 75 Td. Ld., 7 Td. Hartkorn og 95,000 Kr. Alle tre Skove hører under Pederstrup. Ejendomsskyld. Lou i senlund med 70'/s Td. Skadesvurderingen af 1660 viser, at Ld. (deraf 2 Td. Ld. Skov), 7>/« Td. Hartkorn Skovhuse er bleven om ikke ødelagt, og 93,000 Kr. Ejendomsskyld. Lindesholm saa dog slemt ramponeret af Svensker med 64 Td. Ld., knapt 7 Td. Hartkorn og ne. I „V o lckm a r Skrifvers Gaard er bort 92.000 Kr. Ejendomsskyld. Lundeskov- gaard med 58 Td. Ld., knapt 7>/* Td. Hart taget Loftet over 8 Spenderum“ og en korn og 85,000 Kr. Ejendomsskyld. Skafte- Del Stolper. I Peder Frandtzønns Gaard gaard med 52 Td. Ld., godt 6'/s Td. Hart er „22 Spenderum afbrudt, saa og korn og 74,000 Kr. Ejendomsskyld. Tø ns Stueloftet, Vinduer og Vindueskarme og borg med 48 Td. Ld., 6 Td. Hartkorn og 8 Døre borte". I Mondtz Andersens 70.000 Kr. Ejendomsskyld. Lidenlund med 30 Td. Ld., 3'/< Td. Hartkorn og 46,800 Kr. Gaard er „8 Spenderum ganske borte.“ Ejendomsskyld. I „Erich Hansens Gaard 14 Spenderum afbrudt og borte“ , ligeledes „3 Porte VEDBY illigemaade borttaget, saa og Loft over betyder Byen ved Skoven. En meget 4 Spenderum, 9 Døre og 18 Vinduer stor Del af Skelstoftes Marker lig borttagen". Rasmus Mortensens Hus har ger paa Vedby Byomraade, idet baade mistet 3 Spenderum, medens et Par Sjørupgaard og Søegard, der er gaaet Gaarde er sluppen med Tabet af nogle op i Skelstofte, laa indenfor Vedby Om- Fodstykker og Stolper. raade og derfor ogsaa i Skadesvurde Matrikelen af 1664 anfører 4 Fæste- ringen af 1660 opføres under denne gaarde i Skovhuse; de er alle „ved By. Vurderingen nævner 6 Mænd, hvis M agt"; den ene har faaet Tilføjelsen: Ejendomme har mistet saa og saa „Beboes af velb. Fru Anna Elisabet mange Fodstykker og Stolper uden von der Greffuen" Der er kun een Værdiangivelse. Niels Fyns Hus har med Husmand. Under Gysted er opført 2 „al sinBrøstfældighed" Skade for 30 Da- 288 VESTERBORG SOGN ler og „den Gaard, som Olu ff Rasmus BØNNET og MAGELTVING sen iboede er med „al sin Drostfældighed" er altid bleven betragtet som Søsterbyer sat til 60 Daler. Paa Soegaard er „3 Lof og havde ogsaa i Fællesskabets Tid ter ganske borte", men langt den værste fælles Marker, der var 10 Mænd i Medfart er overgaaet Sørupgaard, hvor Bønnet og 7 i Mageltving. Skadesvur- Skaden er vurderet til halMredie Hun deringen af 1660 noterer kun lidet af drede Daler. Endelig er Jørgen Rasmus Interesse; Jørgen Rasmussen i Bonnet sen Husmand opført med „en ulovlig har en ulovlig Skorsten, og Gaarden Skorsten". harmed al sin Brostfældighed lidt Skade Martrikelen af 1664 nævner 9Fæste- for 30 Daler, og Rasmus Væver og gaarde i Vedby og 2 Husmænd. Af Jesper Skrædder i Mageltving har hver Gaardene er de 4 dog kun halve og 2 en ulovlig Brønd. Mat rikelen af 1664 kun Kvarter; de er alle „ved Magt", men har kun 4Gaarde i Bonnet, alle Fæste- en har „Frihed til A1aj 1673" for hele gaarde; den ene er ode og om 2 andre Afgiften, og en har „Frihed paa Part hedder det, at de har „lidet Bygning og til Mai 1673, Resten svares", en af Manden ved lidet Middel“ . En Del af Kvartgaardene har „ingen Bygning, men Mageltving ligger som tidligere om talt svarer til Skat og Landgilde“. I Tax- under Birket Sogn, og Skoledistriktet eringsskriftet af 1682 opgives, at der er til Mageltving Skole strækker sig ind 9 Mænd i Byen og at dens 2 Marker over begge Sogne. Skolen har et hedder Sømark og Kildetoftemark et Klasseværelse og Bolig til en Lærer og Navn, der endnu er bevaret foren mindre er sat i Ejendomsskyld til 16,000 Kr. En Ejendom. Til Vedby Omraade maa Forskole med et Klasseværelse og B olig henregnes Skoven Rosningen paa et til en Lærerinde er under Opførelse. Par Hundrede Td. Ld. I Skovtakserin Bon net havde 1833 7 Bøndergaarde, 9 gen af 1660 betegnes den som „Kongens Husmandsbrug og 10 Huse uden Jord. Nu Enemærke Raasneden“ og ansættes til 20 har den 6 Bøndergaarde, 16 Husm andsbrug Svin Olden. Sorupgaard anføres med og 15 Huse med under l Td. Ld. De 6 Gaarde er: Charlottenlu nd med 62 Tdr. Ld., Skov til 23 Svin Olden og Søegaard med godt 7 Tdr. Hartkorn og 72,000 Kr. Ejendom s Kratskov til 4. Endelig nævnes „Skinder skyld. Klagenborg med ca. 39 Tdr. Ld., Hauffyen" i Vedby til 2 Svins Olden. knapt 5 Tdr. Hartkorn og 52,400 Kr. Ejen domsskyld. Østtoftegaard med knapt 1833 havde Vedby 3 Bøndergaarde, 6 Hus 38 Tdr Ld. 43,4 Td. Hartkorn og 50,000 Kr. mandsbrug og 8 Huse. Nu er der kun 2 Ejendomsskyld. Bønnedlund med 32Tdr. Gaarde, 2 Husmandsbrug og 1 Hus. Oe to Ld., godt 4 Tdr. Hartkorn og 46,700 Kr. Ejen Gaarde er Bøgehavegaard med 92 Tdr. domsskyld. Standagergaard med32Tdr. Ld. 8'/« Td. Hartkorn og 129,000 Kr. Ejen Ld., godt 4 Tdr. Hartkorn og 44,500 Kr. Ejen domsskyld, samt Holmegaard med72Tdr. domsskyld. Tærskevængegaard med Ld. Vi. Td. Hartkorn og 80,800 Kr. Ejen 25 Td. Ld„ 3>/i Td. Hartkorn og 38,000 Kr. domsskyld. Ejendomsskyld. MAGELTV ING 289 I den Del af Mageltving, som horer under Nordlunde Sogn) godt 14 Tdr. Hartkorn og Vesterborg Sogn ligger Proprietsrgaarden 132.000 Kr. Ejendom sskyld, hvoraf de 103,000 Mageltvinggaard, der ejes af A.Thom Kr. er Jordværdi. Qaarden har tidligere været sen, som har sammenkøbt den. Den har Arvefæstegaard under Pederstrup og har ved 120 Tdr. Ld., IS'/« Td. Hartkorn og 180,000 Sammenlægning af 2 Gaarde naact sin nu Kr. Ejendomsskyld, hvoraf 137,600 er Jord værende Størrelse. Endvidere har Byen føl værdi. Desuden har Mageltving 2 Bønder- gende 5 Bondergaarde: Pc n n e rodsgaard gaarde, Mølletoftegaard med 3S<;t Td. med 50 Tdr. Ld., godt 7 Tdr. Hartkorn og Ld., knapt 4',* Td. Hartkorn og 50,OJOKr. Ej 72.000 Kr. Ejendom sskyld. Rosnæslund endomsskyld, og Konradslyst med knapt med 36 Tdr. Ld., godt 4Vt Td. Hartkorn og 21 Td. Ld., 2 Td. Hartkorn og 28,0!X) Kr. Ejen 51.000 Kr. Ejendom sskyld. Øxcngaard domsskyld. Der er endvidere 1 Parcelsted, 7 med 34 Tdr. L.d, 4',« Td. Hartkorn og 54,000 Husmandsbrug og 10 Huse med under 1 Td. Ld. Kr. Ejendomsskyld. Hojstedgaard med 29 Tdr. Land, knapt 3',j Td. Hartkorn og LANGESØ 47.000 Kr. Ejendomsskyld. Langesø har d es. har faaet Navn efter Søen, der nu inde uden 1 Parcelsted, II Husmandsbrug foruden de 12 i Bogeskovhuse og I Hus. sluttes af Pederstrup Park og som op rindelig har haft den dobbelte Længde og PEDERSTRUP derfor fik Navnet Langesø. Byen har Den gamle Adelsgaard, der i adskil tidligere været delt i 3: Langesø, som lige Aarhundreder har domineret ikke har ligget nærmest Søen, Vester Langesø alene Vesterborg, men ogsaa de om nærmere over mod Sognegrænsen og liggende Sogne, er opstaaet af Bonde Tving mod Syd. Allerede i Taxerings- byen Pederstrup eller Pederstorp. Selve skriftet af 1682 er Vester Langeso gaaet Navnet fortæller os, at Byen har hørt ud af Tilværelsen og Tving nævnes i et til vore forholdsvis yngre Landsbyer, med Langesø. I Matrikelen af 1664 næv idet den maa regnes til den Kæde af nes kun Langesø, der er opført med 4 -strupper — Povlstrup, Anderstrup, Gaarde, hvoraf de 2 er Selvejergaarde. Nielstrup — der har faaet Navn efter I 1833 var der fremdeles 4 Gaarde, men Helgener og følgelig er anlagt efter desuden 5 Husmandsbrug og 3 Huse Kristendommens Indførelse her i Landet. uden Jord. I Langesø ligger en Skole Hvornaar Bondebyen er bleven ned med et Klasseværelse og Bolig til en brudt for at danne Adelsgaard, lader Lærer; Skoledistriktet omfatter Dele af sig ikke paavise; antagelig er det sket baade Vesterborg, Halsted og Horslunde |idt efter lidt, idet Hovedgaarden har Sogne. Paa Langesø Byomraade ligger opædt saa den ene og saa den anden Hussamlingen Bøgeskovhuse med ^ H u s af Gaardene; endnu 1564 nævnes 6 a mandsbrug, samt en lille Lund, paa Kronens Gaarde i Pederstrup, saa Byen ca. 4 Td. Ld., der kaldes Skovhave og eller rettere en Del af den har eksiste er delt mellem Gaardene i Byen. ret paa den Tid, men har vel nok da Langeso har en Proprietærgaard, Enge- sunget paa sidste Vers. Da Pederstrup skovgaard (vist oprindelig Egeskovgaard) By omsider var slugt, kom Turen efter- med 101 Td. Ld. (hvoraf Halvdelen ligger i haanden til de omliggende Byer. 37 290 VESTERBORG SOGN Den tørste Ejer af Pederstrup, vi sede Bispefjende, Markvard Ronnow, kender, er „Rigens Drost“ — Rigs som Herre paa Pederstrup, 1515 er hofmester — Lavrids Jonsen, der forte Lenet gaaet over til Roluf Madsen, der en Panther i sit Vaaben. Por sin Dod 1524 blev afløst af Mikkel Brokkenhus, 1340 skænkede han Pederstrup og en der i Porvejen var bispelig Lensmand Række Gaarde i Vesterhorg, Nordlunde paa Salto. 1524 beseglede han For- og Birket til Halsted Kloster, mod at bundet mod Lutheranismen. 1529 der stadig blev holdt Messer for hans mistede han sidstnævnte Len og fik Sjæls Salighed. 1354 skodede Klostret 1531 Livsbrev paa Pederstrup og bar alt dette Gods til antagelig bygget Valdemar Atter- sig en stands dag, hvorefter det mæssig Bolig; thi under Navn ai han log fast O p Pederstrup Birk hold paa Gaar- blev et Kronlcn den, og hans eller Pantelen og Kone boede her, blev som saadant medens han var i de følgende Aar- i K rig; senere hundredcr bort flyttede han til pantet til den, der Brangstrup paa laante Kongen Langeland. Ved mest paa det eller Grevefejden var stod hojst i hans han forste Hø Gunst. — Den vedsmand paa tørste Pantcherre Kongens Skibe, var Rikman“von ja forte endog- der Lanken og saa under Peder den næste Hen Skrams Sygdom PEDERSTRUP SET FRA PARKEN rik Parow, der Overkommando 1389 faldt i Slaget ved Palkøbing i Hal en paa Plaaden. Fra 1538 til 1545 var land. Lenet gik derefter over til Peter han tillige Lensmand paa Nyborg Slot. Walkendorlf og blev efter hans Dod ind- Han døde 1555 og hans Søn Jacob lost af Dronning Margrethe, der 1410 Brokkenhus fik Pederstrup efter ham gav Rigsraad Jens Grim til Tostrup og beholdt det til 1568; han var for- (i Skaane) Lensbrev paa Pederstrup og øvrigt ogsaa forlenet med Toreby Birk Krønge. Jens Grim levede endnu 1449, og Tid efter anden Lensmand paa men hvorledes det efter hans Død er forskellige betydelige Borge saaledes gaaet med Pederstrup kan foreløbig ikke Roskildcgaard, Aalborghus, Helsing oplyses. 1502 træffer vi den under Ravns borg, Landskrona og Stege. Straks borg omtalte Lensmand, den haardhal- ved Syvaarskrigens Begyndelse 1563 PEDERSTRUP 291 kom han som Skibshøvedsmand i blive paaført Proces af sin Søn Ifver Kamp med en overlegen svensk Styrke Venstermand, der fordrede sig Peder- under Bornholm. Efter et tappert strup GBard og Gods udlagt i Mødrene Forsvar blev han taget til Fange arv. Ifver maa være død for Faderen; og slap først løs efter Fredsslutningen thi ved dennes Død gik Pederstrup over 1570. Medens han sad i Fangenskab, gik til den tredie Broder Morten, der dog Pederstrup over til Ludvig Munk, som kun blev forundt Glæde af Herligheden Pantelen for et Laan til Kongen paa i et Aar, Han var en ved Hove velset 2250 Daler. 1576 maatte Peder Munk paa Mand og havde Tid efter anden flere sin bortrejste Broders Vegne kvittere større Len, bl. a. Ravnsborg fra 1575 for Modtagelsen af denne Sum, og til 1578. Han tilgiftede sig Soholt, til Frederik II mageskiftede derefter det byttede sig Kronge af Kronen og fik saaledes indløste Pederstrup med Stad efter at have afstaaet Ravnsborg Øen ager (Vennerslund) paa Falster, der Len (Ulrichsdal), som han havde fra ejedes af Lauge Vcnstermand. 1580 til 1589. Han døde 1610 bg blev Det Gods Lauge Venstermand saa begravet i Vesterborg Kirke; hans ledes tilbyttede sig bestod af Hovedgaarden Epitafium er omtalt under denne. Pederstrup med folgende underliggende Ogsaa Morten Venstermand døde Gaarde: 1 i Egholm, 2 i Svinsbjerg, I i barnløs og Pederstrup gik derfor i Arv Bøgholt, 1 i Hjelmholt, 10 i Torrig, 2 til hans Broderdatter Kirsten Venster 1 Mageltving, 3 i Birket, 5 i Store- og mand. 22. Marts 1618 blev hun 35 A ar Lille-Lindct, 3 i Vedby, 5 i Langesø gammel viet i Nakskov Kirke til den (samt 2 øde Jorder kaldet Ravnsurne 12 Aar yngre Jorgcn Grubbe fra og Bjernrødurne), 2 i Vester Langesø, Aalstrup. Ægteskabet blev kun kort; thi 3 i Tvede, 4 i Bønnet (og 2 Gadehuse), Aaret efter, den 21. November 1619 2 i Skovby, 1 i Øster Nordlunde, 8 i kom hun ulykkelig af Dage ved at Haulykke i Østofte Sogn, 3 i Sørup springe i en Kaarde. Hun kom , fortælles og 1 i Hulebæk — ialt 57 Gaarde. der, kørende til Nakskov, hvor et Par Lauge Venstermand, der nu satte Bo Frænder stillede sig op og halvt af paa Pederstrup, tilhørte en meklenborgs Artighed, halvt for Løjer hilste hende Adelsslægt, som et Par Hundred Aar i paa ridderlig Vis med dragen Kaarde. Forvejen var indvandret til Danmark. Fru Kirsten sprang da af Vognen, Selv havde han deltaget baade i endnu inden den var standset, men Ditmarskerkrigen og Syvaarskrigen og faldt lige i en halvt sænket Kaarde, blev 1568 udnævnt til Landsdommer der saarede hende saa alvorligt og paa Lolland-Falster. Han døde barnløs uhyggeligt i Underlivet, at hun døde 1587 og Pederstrup gik saa i A rv til kort efter. Begravelseshøjtideligheden Broderen Knud Venstermand, der døde stod i Nakskov, hvorefter hun førtes 1609. Han havde 1599 den T o rt at til Vesterborg Kirke og blev begravet 37* 292 VESTERBORG SOGN der. Hendes Mand faldt 1625 i Slaget gammel, i en Ekspedition til Spitzbergen, ved Luther am Barenberg og blev hvor han dojede meget ondt, drog derefter begravet i den derværende Kirke. med Onklen Kjon Grabow til Italien, Det ser ud til. at Kirsten og Jorgen hvor han fost gik i venetiansk Krigs Grubbe ikke har være Eneejere tjeneste til Lands og derefter i floren af Gaarden, men at ogsaa Kirstens tinsk til Soes. Han deltog i mangfoldige Broder Morten har haft Del i den. Træfninger mod Tyrkerne og oplevede 1624 blev Pederstrup solgt til den fra en Mængde farefulde Eventyr. 1624 Brandenburg i 1582 indvandrede Adels drog han hjem med et dansk Handels mand Hans Grabow, der i 7- 8 Aar skib, som lagde til ved Nakskov, og PEDERSTRUP ERA 1822 Til Venstre det blaa Hus, i Midten det rode Hus, til Hojrc det gule Hus. havde været Enkedronning Sofies han slog sig nu til Ro paa Pederstrup, Høvedsmand paa Nykøbing Slot. Han hvor han, da Faderen kort efter dode, døde 1625 paa Pederstrup og blev blev Enehersker. 6 Uger efter Faderens begravet i Nakskov. Pederstrup gik i Død giftede han sig med Maren Steen- Arv til Sønnen Joachim Grabow, der sen. Kun 35 Aar gammel døde han trods sine unge Aar havde ført et 1634 paa Pederstrup. Hans Hustru, der meget eventyrligt Liv. Han var fodt 1599 var 7 Aar ældre levede til 1645. Søn paa Moderens Fædrenegaard, Enges nerne Hans og Vincentz Grabow, ejede tofte, gik først i Herlufsholms Skole derefter Gaarden i Fællesskab i nogle og studerede derefter nogle Aar i Tysk Aar og solgte den vistnok til Jørgen land. 1619 deltog han, kun 20 Aar Rosenkrantz. PEDERSTRUP 293 Efter at have skiftet Ejer nogle lunde og Birket Sogne, ialt 86 Td. Gange kom Pederstrup om kring 1660 Hartkorn, og med Ret til at lægge dem i Kgl. Staldmester Hans v. Harstalls under Pederstrup. Aaret efter fik han Besiddelse. Hans Søn Christian solgte Gavebrev paa Vesterborg, Birket, H ors- den 1673 til Hofmester Ditlev Rumohr, lunde og Nordlunde Kirker med alt der 1680 atter solgte den til Over- hvad derunder hørte af Jord, Huse og rentemester (Finansminister) Henrik v. Gaarde. Det var en betydelig Udvidelse Støcken, en Raadmandssøn fra Flens af Godset, men Peder Brandt lod det borg, der begyndte sin Løbebane som ikke blive derved, men erhvervede sig Haandskriver i Kancelliet og fra denne ved Køb en stor Mængde Gaarde. Han beskedne Stilling svang sig op til Over- købte saaledes alle Gaardene i Hycdt rentemester, blev Geheimeraad og op og Bøgholt Byer og fik Tilladelse til toges i Adelsstanden. Straks efter at at nedrive Gaardene og lægge deres have købt Pederstrup fik han den for Jorder ind under Pederstrup Hovcd- øget med et Gavebrev fra Enkedronning gaard. Ligeledes kobte han Sogaard og Sofie Amalie, der 1681 skænkede ham Sjorupgaard og oprettede en ny Herrc- 3 Gaarde i Langesø, med 13 Td. Hart gaard af dem og Skelstofte, der lige korn og 3 i Bonned med 19 Td. Hart ledes blev lagt under Pederstrup som korn. Han fik dog ikke længe Glæde Adeljord. Ogsaa Bondergodsct udvidede hverken af Gaven eller af den nye, han betydeligt ved Køb, saa det Peder smukke Besiddelse, idet han døde alle strup, han efterlod sig, var et ganske rede samme Aar. anderledes anseeligt Gods end det, han Pederstrup gik saa over til Peder havde overtaget. Og endelig opførte Brandt, der var gift med v. Støckens han 1686 et helt nyt Stuehus af Bin Datter Abigael Marie. Peder Brandt dingsværk, der iflg. Rhode havde havde gjort akkurat den samme Karierre Køkken og Mejeri m. m. i Kælderen som Svigerfaderen. Han var en Borger og store Værelser i første og andet søn fra Sønderborg, begyndte ligeledes Stokværk, i „Forkvisten Sejerværk og som beskeden Skriver i Kancelliet, Klokke, og i Bagkvisten ud til Søen svang sig op til Overrentemester, blev en stor Sal“ . Geheimeraad, hvid Ridder og optaget i Peder Brandt døde 1701 og blev Adelsstanden. Han havde som Finans begravet i St. Petri Kirke i København. minister det brydsomme Hverv at skaffe Hans Enke, der var Overhofmesterinde Penge til Betaling af de kostbare Krige, hos den lille Prins Christian (VI), styrede og Skatteudskriveren er jo aldrig velset. nu selv Godset, indtil Sønnerne blev Christian V paaskønnede dog selv i høj myndige. Den ene Søn Carl blev Grad Brandts Arbejde og gav ham Dronning Sofie Magdalcnes Kabinets mange Beviser derpaa. 1685 fik Brandt sekretær og Fader til den i 1772 hen saaledes Gavebrev paa en Række rettede Greve Enevold Brandt. Den Gaarde i Halsted, Vesterborg, Hors anden Søn Henrik arvede Pederstrup. 294 VESTERBORG SOGN Han var født paa Pederstrup 1687, gik Reventlow, der boede her den meste som Dreng i Marinens Tjeneste, blev Tid, han kunde ofre fra sine mange Kaptajn og Chef for Orlogsskibet Statsforretninger. „Dannebrog“ , hvormed han deltog i Christian Ditlev Frederik Reventlow Slaget i Koge Bugt, da Ivar Hvidt- blev født den 11. Marts 1748 paa feldt sprang i Luften. 1716 gik han af Christianssæde. 16 Aar gammel kom som Schoutbynacht (Admiral) 1718 han paa Sorø Akademi og efter at giftede han sig med Eleonora Margrethe være undervist her i 3 Aar sendtes v. Knuth, Datter af Geheimeraad Eggert han til Universitetet i Leipzig for at Christoffer Knuth til Knuthenborg. Det studere der lVs Aar. Som Afslutning blev ifølge Rhode hans Ulykke, thi den paa sin Ungdomsuddannelse foretog vægelsindede Dame fik ham til 1725 han endelig under kyndig Ledelse en at sælge Pederstrup for at flytte til Rejse paa 1 Vs Aar gennem Tyskland, Nykobing og føre stort Hus. 5 Aar Svejts, Frankrig og England for at efter vilde hun igen paa Landet, og studere sociale og landøkonomiske Manden købte da først Søllestedgaard Forhold. Efter ogsaa at have gæstet og senere Gammelgaard, hvor han 1736 Sverig og Norge for at lære Bjerg døde i trange Kaar. værksforhold, traadte han 1773 vel Det var Grev Christian Ditlev Revent- forberedt som faa før ham ind i low, der 1725 købte Pederstrup af Statens Tjeneste og begyndte den Ger Henrik Brandt. 3 Aar senere købte han ning der for stedse har sikret ham et Tostrup og Aalstrup og oprettede 1729 hæderkronet Navn i Danmarks Historie. Grevskabet Christianssæde. Han boede I 1774 giftede han sig med ikke paa Pederstrup og vil derfor blive Frederikke Charlotte v. Beulwitz og omtalt under Christianssæde. Her skal 1775 arvede han ved Faderens Død kun noteres, at han viste en blandt Grevskabet Christianssæde, der da var Adelen i de Tider sjelden Sans for i en ret sørgelig Forfatning. Alle Gaar- Almuens Oplysning og oprettede Skoler dene med Undtagelse af Christianssæde i Vesterborg, St. Lindet og Mageltving. var bortforpagtede, men til saa smaa Han skænkede Vesterborg-Birket Kald Afgifter, at Reventlow, efter at alle Ud en Gaard paa 4 Td., 3 Skp. Hartkorn gifter var dækkede, kun havde 600 og gjorde derved god igen den Uret, Rigsdaler om Aaret i Overskud af hele Peder Brandt i sin Tid havde begaaet Grevskabet, saa han var henvist til ved uden Vederlag til Kaldet at ind hovedsagelig at leve af sin Gage som drage Birket Præstegaard. Den næste Statsembedsmand og en Del uvisse Besidder af Grevskabet hed ligeledes Indtægter. Grevskabet var ydermere Christian Ditlev Reventlow og boede behæftet med en Gæld paa 70,000 ligeledes paa Christianssæde, hvorimod Rigsdaler et i de Tider meget stort Beløb. Pederstrup kom til Ære og Værdighed Der udkrævedes hos den nye Besidder under hans berømte Søn C. D. F. en urokkelig Tro, en hellig Begejstring PEDERSTR'UP 295 og ct Handlingens Mod for under og Udmærkelser, han fik tildelt — men saadanne Forhold at føre sine Teorier ingen Opgave kan i Storhed maalc sig om Udskiftning og Bondcfrigorelsc ud med den heldigt gennemførte Frigørelse i Praksis. Men Rcventlow havde baade og Højnelse af den danske Bondestand, Troen, Begejstringen og Modet. De og al kongelig Gunst og Udmærkelse, Forslag, den store Landbokomimssion al hoj Rang og alle fine Titler blegner Tid efter anden fremsatte, havde han i ved Siden af Tilnavnet Bondevennen, Forvejen praktiseret paa sine Godser, som en taknemmelig Samtid og Efter og kunde i Kom tid har knyttet ulø missionen optræde seligt og uforglem ikke alene som meligt til hans Navn. Manden, der selv Takket være sine stod bag sine Ord, gode Forbindelser, selv gik i Breschen sin Uddannelse og for sine Ideer, men Begavelse avancere ogsaa som Bane de Rcventlow hur bryderen, der alt tigt i Statstjenesten, havde gode Resul men i Begyndelsen tater at fremvise. gik det kun smaat A f hans 270 Bon- med Reformerne. dergaarde var alle Det var først efter, rede 1785 - Aa- at Revcntlow og ret før den store mange andre med Landbokommission ham i 1784 havde blev nedsat — de 73 gennemført det lille udløste af Fælles Statskup at styrte skabet. Saa stærk det Guldbergske Re og levende var hans gimente og sætte STATSMINISTER Interesse for det CHR. D ITLE V FR. REVENTLOW den 16-aarige K ron praktiske Reform prins Frederik i arbejde paa sine Godser, at han en Tid Spidsen for Regeringen — at der kom endog syslede med Tanken om helt at op rigtig Fart i Reformarbejdet. Reventlow give sine Statsembeder og udelukkende blev kort efter stillet i Spidsen for ofre sig for sit Grevskab og dets Bønder. Rentekammeret, hvorunder Landbosa Heldigvis for Land og Folk sejrede gerne hørte, og dermed var Banen hans Trang til paa større Felter at ham aaben. Han havde i Statsraadet arbejde paa sine Ideers Gennemførelse. en udmærket Støtte for sine Anskuel Mange og store blev de Opgaver, ser i A. P. Bernstorff, og han havde Staten gennem 40 Aar lagde paa hans paa flere Punkter en god Medhjæl Skuldre, mange og fine er de Titler per i Christian Colbjornsen, men 296 VESTERBORG SOGN Reventlow selv var i forste Række storff var Reventlow absolut ikke, men baade Ideens og Arbejdets Bærer under Dommen over ham lyder, at han var Bondefrigorelsen. I Juli 1786 fik han en glimrende Fagminister med et Kronprinsen til at nedsætte den store sundt og skarpt Blik for en Sags For Landbokommission, der i de nærmest trin og Mangler og med Mod til med følgende Aar under Reventlows Ledelse Fasthed og Sikkerhed at gaa i Breschen fremkaldte en Række overordentlig for sine Planer uden Hensyn til, om betydningsfulde Reformer, 1787 blev det kunde volde personlige Ubehagelig Fæsteforholdet omordnet, 1788 løstes heder og Uvenskab. Han elskede sit Stavnsbaandet, samme Aar blev der Land og Folk med en brændende udstedt en Forordning om Hoveriet, Kærlighed, og han var i gudhengiven der fulgtes af flere, indtil der 1799 blev Tak inderlig glad over, at det forundtes gjort helt Ende paa alt ubestemt Hoveri. ham at udrette saa meget. Hans Arbejde Ogsaa Tiendeforholdet blev forbedret blev heller ikke uden Paaskønnelse. og ved Forordningen af 1810 bragt Han var i stor Folkeyndest og blev under bestemte Rammer. Det var de ogsaa udmærket af Kronprinsen, blev store Reformer, men ved Siden af dem hvid Ridder og Elefantridder, 1797 gennemlørtes en lang Række' mindre, Statsm inister' og 1808 Geheimestats- men tilsammen saare betydningsfulde minister. Men midt under alt det Fremskridt. F. Eks. Forordningerne: 1790 udbytterige Arbejde i Statens Tjeneste om Afledning af skadeligt Wand, 1792 var det ham en Sorg, at denne kun om Sandflugtens Dæmpning og 1793 levnede ham ringe Tid til at tilse sine om Hegn. Ikke mindre vigtigt var det, Godser. Han taler i sine Breve om at der 1786 blev oprettet en offentlig .Slavekitlen med Stjerner og Baand“ i Kreditkasse, hvor Ejendomsbesiddere Modsætning til den frie Bondekofte, kunde faa Laan paa gunstige Vilkaar. han elskede at bære. .A ldrig vil jeg Reventlow var fra første Færd fuld kunne opfylde Maalet for min Bestem stændig klar over, at økonomiske melse“ , skriver han, „saa længe mine Reformer alene var ikke nok til at landlige Pligter kommer i anden Række. hæve Bondestanden op af dens For I det Ø jeblik; jeg tro r at have handlet nedrelse. Der maatte ogsaa aandelige rigtigt, er maaske min Forvalter i Færd Værdier til, og Vejen gik her gennem med at fratage den retskafne, men fattige en forbedret Skoleundervisning. Han Mand hans sidste Hvid, forstøde den havde sin Del af Æren for den store Trængende, en medlidende Bonde har Skolekommissions Nedsættelse 1789, og taget til sig, og gøre mig til en grusom han var et af dens ivrigst arbejdende Mand, hvor jeg troede at være god og Medlemmer samtidig med, at han ogsaa mild“ . Naa, man tør rolig gaa ud fra, her gik i Spidsen og gennemførte sine at ingen Forvalter, der en Gang var Ideer i Praksis paa sine Godser.— En grebet i Utroskab eller Grumhed over Statsmand i stor Stil som A. P. Bern- for Bønderne, fik Lejlighed til at øve m PEDERSTRUP 297 den mere end den ene Gang. Efter- forbedrede Driftsformer i Landbruget, haanden fik Reventlow paa sit Gods for Indførelsen af nye Sæd- og Frø samlet sig cn Stab af gode Medarbej stammer og da navnlig Kløver, for dere, der var saa indlevet i hans Afvanding ved Grøftning, og for Plant Tænkemaade og hans Principper, at ning af Læ. Han opmuntrede stadig Bøn Arbejdet gik sin stotte Gang mod derne til at plante Pil i Skellene, dels Reventlows store Maal: Bondens Fri for Læ, dels ogsaa for Afvanding af gørelse, Bondens Oplysning. Bondens de overalt udrænede og som oftest og dermed Landets Velstand. Inden lave Jorder. Nu er Reventlows pile- Aarhundredet var udlobet var saa at hegnede Land snart ikke til at kende sige alle Grevskabets Fæstegaardc ud igen, Pilene falder, ikke alene i Skellene skiftede og for en stor Del udflyttede, mellem Markerne paa Gaardene, men og alle Bonder, ogsaa i Skellene der onskede det, mellem Gaardene fik deres Gaard og langs Lande i Arvefæste. Af vejene. Lad være Pedcrstrups 131 at Pilene med Bondergaarde, deres langt og var i 1806 kun fladt udlobendc de 17 Fæstegaar- Rodder ikke ho de, fordi de paa rer hjemme paa gældende Bonder Nutidens dræne var uforstandige de, dybt kultive nok til at fast rede og kunst holde den gamle gødede Lolland, Form; alle de men saa burde andre var Arve DET BLAA HUS man paa Skelle fæste. Resulta ne mellem Gaar terneviste sig hurtigt, og Reventlow kunde dene og langs Landevejene plante andre, ved Aarhundredskiftet med Rette betegne mindre generende og mere nyttige Træ sine Bonder som de bedst situerede i hele sorter. Heller ikke paa dette Omraade bør Landet, og for den store Skolereform man rydde, hvad den store Reventlow blev gennemført kunde han med lige byggede op uden at sætte andet og saa stor Ret betegne dem som de mest bedre i Stedet. oplyste, og Skolerne paa sine Godser Skovene ofrede Reventlow ligeledes som de bedste i Kongerigerne og megen Tid og Omtanke og han levede Hertugdømmerne. Saa ofte hans mange længe nok til at se store Resultater af sidede Embedspligter tillod det, var han sit Arbejde ogsaa paa dette Virkefelt. paa Lolland og da fortrinsvis paa Han er ikke med Urette kaldt det Pederstrup. Han sørgede for nye og danske Skovbrugs Fader; thi han var 38 298 VE.-STERBORG SO G N den første, der lagde ogsaa Skovene Slags Audiens for sine Forvaltere, ind under en planmæssig og forud Skovfogder og andre af Godsets seende Drift. Christianssædes Skov staar Funktionærer, som onskede at tale i saa Henseende som et smukt Monu med ham. Efter en Times Bibelstudium ment over hans Virksomhed, og det tilbragte han Resten af Formiddagen samme gælder om end i mindre Maale- ved sin Skrivepult, førte sine Korre stok, Nørrerod Skov med dens hoje spondancer, læste nyttige Bøger og slanke Stammer. skrev bl. a. en udforlig og i de føl Skolerne havde selvfølgelig ogsaa i gende Tider højt skattet Afhandling om disse travle Aar Reventlows varmeste Skovdrift. Efter Middag var han atter Interesse og Omsorg; her maatte han i Mark og Skov eller han var paa vel i alt væsentligt overlade Arbejdet Eksamination i Skolerne. Han vaagede til Bojsen, men det horte dog til den noje over Lærernes Dygtighed og stærkt optagne Statsmands bedste Arbejde, bemærkede sig Børnenes Adspredelser at foretage eller overvære Fremskridt fra den ene Gang til den Afhøring af Eleverne i Skolerne paa anden, idet han selv dikterede Ret- Godset, og han kunde da hjertelig skrivningsøvelser, uddelte Skriftlæsnings glæde sig over de mægtige Fremskridt, prøver og indøvede Folkesange med der var foregaaet, siden han overtog Eleverne. Han forstod ved sin Venlig Grevskabet og med det en dorsk og hed og Interesse at opm untre Børnene fordummet Ungdom, der knapt nok og ægge dem til Kappestrid og det gad tænke udover Sengen og Grød blev snart hele Festdage fo r dem, naar fadet end sige læse og skrive. Greven kom paa Visitats. 1813 traadte Reventlow efter 40 Aars Midt gennem sin store Livsgerning Embedsvirksomhed tilbage fra Stats levede Reventlow et rigt og lykkeligt tjenesten. Han var da, trods sine 65 Familieliv med sin aandslivlige og Aar, endnu en Kæmpe fuld af Virke hjertevarme Hustru, siné mange Børn trang og Reformiver. Med inderlig og den stedse større Kreds af nærmere Glæde og Lyst kastede han sig nu over og fjernere Slægtninge, der havde Arbejdet paa sine Godser. „Det yndige fundet et Hjem paa det gæstfrie Peder Pederstrup“ blev hans Yndlingsopholds- strup. Som et typisk Eksempel paa sted, her boede han de 8 Maaneder af Gæstfriheden kan nævnes Familien v. Aaret, medens „det gode Christians- Qualen. C. D. F. Reventlows ældste sæde“ maatte nojes med de 4. I 14 Søn var 1800 bleven gift med Benedicte lange og gode Aar fik han Lov at v. Qualen. I 1811 kom hendes Moder virke i de Omgivelser, han havde higet til Pederstrup og blev optaget i Hjem im od hele sit Liv, og han forstod at met, kort efter ogsaa hendes Søn Major benytte Tiden. Han stod meget tidligt Otto v. Qualen og dennes 4 Børn, op, gik først en lang Tur i Mark og hvoraf Døttrene Caroline og Emma Skov og^gav derefter fra 6 til 7 en døde paa Pederstrup 1888; de var for PEDERSTRUP 299 øvrigt kendt viden om paa Grund af saa meget som muligt af Brandts gamle deres Særheder og barokke Udtalelser. Hus som Del af det nye og iøvrigt Efter at være oplyst om denne Gæst lave et godt og rummeligt, men beske frihed forundres man ikke over at hore. dent Hus, der mindst af alt maatte at der til daglig samledes 24 -30 Menne ligne de Herregaardsslotte, som den sker om Familiebordet paa Pederstrup. berømte Arkitekt havde opført adskil Peder Brandts gamle Bindingsværks lige af rundt om i Landet. Det var et bygning afgav ikke Husrum, der stod i borgerligt Hus, der saaledes rejstes paa Forhold til dette store Hjerterum. Han Pederstrup som Ramme om et borger havde bygget Gaarden saaledes, at ligt Hjem i dette Ords bedste Betyd Avlsbygningerne laa paa begge Sider af ning. Det fik Navnet: Det blaa Hus. Hovedbygningen. I 1817 brændte det Over Indgangen satte Statsministeren meste af Avlsbygningerne. Ilden var Indskriften: „Guds Fred hvile her over paasat af en omstrejfende Forbryder, Store og Smaa. Huset fornyedes 1822“ . der havde til Hensigt at brænde Folkene Kort efter at det nye Hus var færdig, inde, dette Anslag lykkedes dog ikke; døde Grevinden og der blev nu mere men Manden blev dømt til Døden og stille paa Pederstrup. Ballerne, Dilettant henrettet i den lille Skov, Ellestykker, komedierne og Børnelegene, som Stats i Nærheden af Gaarden. Statsministeren ministeren hidtil — trods sin høje genopførte Gaarden paa den gamle Alder — havde vist den største Interesse, Plads og omdannede samtidig nogle af faldt bort, men Husstanden blev ikke de skaanede Udbygninger til Beboelse indskrænket og Gæstfriheden ikke fo r den store Familie. I Mejeriet ind mindre. rettedes saaledes en Beboelse, der fik Statsministeren overlevede alle sine Benævnelsen det røde Hus, og i en jævnaldrende Slægtninge og sine Med anden Bygning, der blev kaldt det gule arbejdere i Kampen for Bondens Fri Hus, blev foruden en Beboelse indrettet gørelse. Den 11. Marts 1827 fejrede Værksteder, hvor Statsministeren under han i bedste Vclgaaendc sin 79-aarige tiden syslede med Snedker- og Maler- Fødselsdag. Men i Juli blev han syg og haandværket. maatte gaa til Sengs. Under sin Sygdom Men hverken det røde eller det gule modtog han Besøg af Prins Christian Hus var i Stand til i Længden at af (V III) og Prinsesse Caroline Amalia, og hjælpe Savnet af en større Hovedbyg Reventlow greb da Prinsens Haand og bad ning, og 1822 gjorde Reventlow da ham værne om den vaagnende Bonde Alvor af en længe næret Plan om helt stand og arbejde for dens Fremgang og at ombygge og udvide Brandts gamle Velstand. Det var Reventlows sidste Bindingsværksbygning. Han henvendte Indsats i Arbejdet for sine kære Bønder. sig til Danmarks mest betydelige Arki I September følte han Livet ebbe ud, tekt, C. F. Hansen, og overdrog ham og lod sig da føre til Christianssæde Opgaven med Paalæg om at bevare for at dø paa sit Fødested, paa Grev- 38 • 300 VESTERBORG SOGN skabets Hovedsæde. 11. Oktober 1827 det nødtørftigste til Bestridelsen af deres udaandede han sin ædle Sjæl. smaa personlige Udgifter. 1822 havde han begravet sin Hustru 1844 besøgte Christian V III Greven i den til Horslunde Kirkegaard nylig paa Pederstrup og nogle Aar senere indtagne Jord*) ogjhan vilde hvile ved havde Gaarden et ikke mindre opsigts hendes Side. Grevskabets ca. 300 Bøn vækkende Besøg. Det var i 1818, da der skiftedes til at bære ham den lange Oprøret brod ud. Blandt Borgerne i Vej fra Christianssæde til Horslunde. Nakskov var der nemlig — uvist hvor Over hans Grav hviler en stor, prunkløs dan — opstaaet den Tro, at Hertugen Ligsten med én af ham selv forfattet af Augustenborg holdtes skjult paa Indskrift.*) I Parken ved Christianssæde Pederstrup. Og en Skare Nakskovitter er rejst et Mindesmærke for ham, og drog da bevæbnede til Pederstrup og paa Horslunde Gade ved Kirkegaarden forlangte Hertugen udleveret. De vilde er 1914 rejst en Mindesten med hans ikke tro hverken Kammerherrens eller Portrætmedaillon.*) Andres Forsikringer, og der var da ikke Statsministerens ældste Søn Kammer andet for end at lukke dem ind og herre Christian Ditlev Reventlow arvede lade dem gennemsøge Huset fra øverst Grevskabet og tog Ophold paa Peder- til nederst. De foretog da ogsaa Efter strup, som han allerede medens Fade søgningen saa grundigt, nt end ikke et ren levede havde forpagtet. Han viste Værelse, hvor Kammerherrens Søster i hele sin Færd, at han agtede at laa paa Dødslejet blev forbigaaet. gaa i Faderens Fodspor, og hans Iver Ogsaa i denne Besidders Tid brændte for at løfte og fortsætte dennes Værk Udbygningerne og blev atter opforte fyldte ham helt, saa lian altid fordrede paa det samme Sted. mest af sig selv og aldrig levnede sig Kammerherre Chr. Ditlev Reventlow Ro, før han var sikker paa at have døde 1851 og Grevskabet gik da over fundet og gjort det Rette. Han var en til Sønnen, Geheimekonferensraad Ferdi hjertensgod Mand og Gæstfriheden paa nand Carl Otto Reventlow, der 1854 Pederstrup var i hans Tid ingenlunde tillige arvede Baroniet Brahetrollehorg. mindre end i Faderens. Man regnede, I Aarene 1860—62 lod han Arkitekt F. at hvert Medlem af den vidt forgrenede Meldahl ombygge Hovedbygningen paa Familie havde en stiltiende erhvervet Pederstrup. „Det blaa Hus“ blev bevaret Ret til at opholde sig 3 Maaneder af som Kerne, men ved Tilbygning af Aaret paa Pederstrup. Men ikke nok Sidefløje og Taarne, skabtes den nu med_det; man ved i Familien at for værende smukke Hovedbygning i den tælle? at der ¿hver Morgen blev hensat her til Lands ret sjeldne franske en Potte med Dalere paa Spisestue Renæssansestil. Meldahl betegner selv i bordet, hvoraf de fattigste blandt sine Memoirer dette Arbejde som et af Gæsterne saa kunde forsyne sig med sine bedste. Alt, hvad der kunde anven- •) Se Side 214!og 215. PEDERSTRUP 301 des af „Det blaa Hus" blev passet ind en ringe Del af sin oprindelige Udstræk i Stilen, og da en Del af Peder Brandts ning; thi den har engang naaet helt ned Hovedbygning var bevaret i „Det blaa til Sydspidsen af Parken og har saa- Hus“ , rummer den nuværende Hoved ledes haft en i Forhold til sin ringe bygning Dele af begge sine Forgængere. Bredde meget betydelig Længde og dens Ved Ombygningen 1860—62 stødte gamle Navn er da ogsaa Langesø. Det man da ogsaa i det indre af „Det blaa nuværende smukke Pederstrup er altsaa Hus“ paa Skillevægge af ubrændte Sten, Ferdinand Revcntlows Værk, og han har altsaa raa Ler; man blev nødt til at Ære af det. — Pederstrup er nu en af lade dem staa, som de stod og havde Vestlollands storre Seværdigheder. Slot t.taact i Aarhundreder; thi prøvede man tet med sine spidse Tage og Taarne er paa en Gang for nemt og venligt og passer fortrinligt ind i den smilende Ramme af So og Skov. Da Ferdi nand Revéntlow var færdig med Hovedbygningen og Parken, nedrev han Ladcgaarden og flyttede den til sin nuværende Plads. Han døde PEDERSTRUP EFTER OMBYGNINGEN 1862 1875 og berøm mes som en over at forandre noget ved dem, resikerede ordentlig nobel og velmenende Mand, man. at de skred sammen fra øverst der gjorde umaadelig meget for Fæ til nederst. Det var da med fuld Ret, sterne og Godsets Folk. — Som Tak at Granitstenen med Peder Brandts og rejste de ham en Mindesten i Haven. Hustrus Vaaben og Aarstallet 1686 blev Det er en høj Granit-Støtte med føl indmuret i den nye Bygning, og at gende Indskrift: Statsministerens før nævnte Indskrift fremdeles staar over Hovedindgangs Til Minde om Ferdinand Carl Otto Greve af Reventlow. døren. Samtidig med Ombygningen blev Parken omlagt og moderniseret Rejst den 20. April 1880 af Grev skaberne Christianssæde, Reventlovvs og Søen, der truede med helt at gro og Baroniet Brahetrolleborgs Beboere, sammen, blev oprenset og reguleret. Al som skatte Gudsfrygt, Sandhed og ligevel kom den kun til at spænde over Hojmod. 302 VESTERBORG SOGN Paa Støttens Bagside staar Datoerne: ge Overliggere, der hver har en Læng 30. Jan. 1851— 11. Septbr. 1875. de af ca. 3'/s Meter. Gravkamret blev Grev Ferdinands Enke Benedicte aabnet 1780 ved Sprængning af den Christiane, født Comtesse Reventlow ene Dæksten, der siden har manglet besad Grevskabet til sin Død 1893, og I Kamret fandtes kun en Del Ben og et det gik da over til den nuværende Par Ravperler. Gulvet bestod af let Besidder, Christian Einar Ferdinand ildskørnede Flintesten. Som Navnet vi Ludvig Eduard Reventlow. Han havde ser har Sagnet udnævnt højen til Grav allerede længe før den Tid boet paa sted for en Kong Svend; men Oltids- Brahetrolleborg og er siden vedblevet forskningen har jo forlængst henvist at residere der; kun om Sommeren slige romantiske Udlægninger til Fanta opholder han og Familie sig en kortere siens Verden og konstateret, at disse Tid paa Pederstrup; den øvrige Del af store Jættestuer ikke er Gravmæler over Aaret staar det dejlige Herresæde tomt. enkelt Mand, men Gravsted for hele Pederstrup Slot med dens 60 Td. Slægter eller Stammer og som saadan Ld, store Have og Park er i Ejendoms benyttet gennem lange Tider. Naar skyld sat til 420,000 Kr. Avlsgaarden Kammeret var fyldt med Ug, tog man er paa 804 Td. Ld. med 99 Td. Hart sin Tilflugt til Gangen, eller man skaf korn og 1,045,000 Kr. Ejendomsskyld, fede Plads ved at skubbe Knoglerne af hvoraf de 776,000 er Jordværdi. Desuden de opløste Lig sammen. Hyppigt tændtes findes under særlig Ejendomsskyld vur der Ild i Kamret — hvorom de ild dering en Række Funktionærboliger skørnede Sten vidner — muligvis for samt i Bøgeskovhuse 12 Husmandsbrug. at rense den frygtelig beplumrede Luft; Pederstrups samlede Skovareal er ca. muligvis ogsaa som Led i en religiøs 1200 Td, Ld., deraf de 900 i Vesterborg Akt. Maa man saaledes i Sandhedens Sogn. Umiddelbart op til Pederstrup Interesse rive Romantikens Kongehelte Park grænser Bøgeskov paa 140 Td. Ld. ned fra Fantasiens Højder, kan man og Nørrerod paa 85 Td. Ld. Paa Pe maaske til G engæ ld finde Trøst i den derstrups snævrere Omraade ligger end Kendsgerning, at disse mægtige Min videre Skovene Ludvigshave paa 126 desmærker er Aartusinder ældre end Td. Ld., Bøgeholteme paa 25 Td. Ld., det historiske Kongebegreb i Norden Ellestykkerne 15 Td. Ld. og Ski]terne og staar som Vidnesbyrd om de kæm 4 Td. Ld. pemæssige Anstrengelser, et vildt le I Ludvigshave ligger 5 Gravhøje og vende Folkeslag har udfoldet for med i Pederstrupsmarkernes yderste Grænse de mest p rim itiv e H jæ lpem idler at bygge mod Nord ligger den træbevoksede disse selv i vore Øjne imponerende Kong Svends Høj, der nyder Æren af Gravmæler over deres Døde. at være den største Jættestue i Danmark; Kamret er 12'/s Meter langt, l*/i Meter SKELSTOFTE betyder Toften ved bredt og er dækket med 7 kæmpemæssi Skellet (Sogneskellet) og har vel oprin- SKELSTOFTE 303 delig været Navnet paa en By eller skyld. hvoraf 343,800 Kr. er Jordværdi. Sam ling af Gaarde; den nævnes første Paa Skelstoftes gamle Omraade ligger Gang N-to, men er selvfølgeligt meget æl Skovridergaarden „Søgaard“ med 1 Td. dre. Som Herregaard skylder den Pe Ld. Have og en Ejendomsskyld paa 35,000 der Brandt sin Kr. — Endvidere Tilblivelse, idet Apoteket og Læ han omknhg geboligen, der er 1682 fik Tilla omtalt under Ve- delse ti! af Sltcls- sterborgBy.samt tofte og Siorup- 5 Husmandsbrug gaard m. m.. at og 2 Huse med oprette en saa- under 1 Tønde kaldt Parcelgaard Land. — Paa en d. v. s. en Ho- af Skelstoftes vedgaard under Marker ligger Pederstrup, og SKELSTOFTE Stingellund, der dette Fællesskab er paa 3 Tønder har den siden bevaret. Den nuværende Land og bestaar af gamle Træer; paa Hovedbygning er opført i Aaret 1874. en anden Mark, ret Syd for Gaarden, G aardens Areal er 398 Td. Ld. med 49 ligger en træbevokset Kæmpehøj, der Td. hartkorn og 465,000 Kr. Ejendoms bærer Navnet Thorkildshej. NAVNEREGISTER A Asmundsen, Anders...... 208 Binnitze...... 34 Aagesgaard...... 198 Assens, Lauritz, Degn...... 16" Bintop, Claus...... 224 Aalholm . . . . 140, 160, 190, 24:» Asser, Præst...... 158;Bircherod, Kamnterraad. . 73 Aalstrup...... 29111 Asserstrup 24, 30, 53, 63, 7 5 , i Birger, Erkebiskop...... 156 Aamosc...... 273 162, 259 Birkelse...... 277 /Varsmarke...... 77 If, 160 Atterdag, Valdemar, 267 ff, 290 Birkemose ...... 166 Aasebro...... 254 B Birkemosegaard ...... 166 Abel Billedsnider...... 159 Bachevold, J., Proprietær.. 61 Birkemosemark ...... 166 Abel, F r u ...... 76 Baden, Borgmester...... 91 Birket...... 2 4 2 ,2 4 3 Abildgaard, Maler...... 246 Bakkegaard...... 251 Bispeballe...... 169 ff, 193 Abildtorpe 10(1, 15, 30 If, Balle, Biskop...... 26 Bjelkehovedgaard...... 198 102, 2‘>9 ff Balle, D egn ...... 27 Bjerncrodurne...... 291 Abildtorpegaard.. 17,24 ff, 134 Baltzer, Præst...... 146 Bjerreby, Biarneby 44ff, 4 7 , 125f Adamsgave...... 28, 3 7 Bandholmgaard...... 162 Bjerreby M a rk ...... 42 Ågerup Legat...... 271 Bang, Gotfred...... 76 Bjørn, Chr...... 17 Ahlefeldt, O b e rs t...... 94 Bang, Provst...... 181 Bjørnseje...... 264 v. Ahlefeldt, Lensmand___ 201 Bang, Biskop...... 160 Blaagaard S em in ariu m ___ 283 Albrecht, Konge...... 189, 258 Barchhausen, Helene . 125, 128 Blach, P e lle ...... 49 Albuen...... 102 Barchhausen, Sophie...... 125 Blickfeld, Chr., Præ st...... 282 Allcenbjerg...... 166 Barnholm...... 101 ff Boesen, Anders...... 25 Alleenborg...... 198 Bartoftegaard...... 44, 105 Boesen, P„ P ræ s t...... 9 Alsing, Peder...... 46 Basse, Margrethe...... 93 Boesen, Rasm us...... '"*49 Alstrup, Godsejer...... 193 Basse, Niels...... 160 i Bojsen. Boje, P ro vst...... 282 Amnitzbøll, Løjtnant..... 128 Bavnehoj...... 244! Bojsen, Frede, P o litik e r... 286 Andersen,'Gert, Færgemand 264 Bavnehøjgaard...... 244 ff | Bojsen. Fritz, Præst...... 286 Andersen, Hans, Ridefoged 53 Bay, Løjtnant...... 148 Bojsen, J u tta ...... 286 Andersen, H enrik...... 17 Bay, Proprietær...... 115, 148 Bojsen, Lars. P ræ st...... 278 ff Andersen, Jens, Biskop 102, 259 Bech, Landsdommer...... 138 Bojsen, P.. Seminarieforst. {286 Andersen, Jen s...... 162 Beck. Forpagter.. 74, 192, 196 Bojsen, P. Outzen, Biskop Andersen, Laurs...... 238 Beckett, Fr...... 247 122, 188, 268ff, 2 8 3 Andersen. M ad s...... 89 Begtrup, Professor.. 112ff, 204 Bolten, H., Baron ...... 79, 98 Andersen, Bygmester...... 18 Bejerholm, E., Præst.. 45, 5 8 Borella, Proprietær___ 18, 166 Andersen, M ondtz...... 287 Beldenak, Biskop...... 102, 259 Borchntann, Clausen, Præst 28 Andersen, Niels...... 205 Benedictelund...... 270 ff Borchsenius, Johanne...... 120 Andersen, V., Herredsfoged 95 Eennich, Klokkestb. 53,158, 179 Borrebankc...... 268 Andersen, H., Herredsfoged 131 Benthien, C., Forvalter___ 105 B orrebro...... 268 Andersen, P., Sognefoged 119 Bentsen, J., Godsejer...... 80 Borreskovgaard...... 274 Anderstrup...... 289 v. Bernerjægermester____ 274 Brahe, Steen ...... 263 Andreas Kirke...... 156 Bernstorf, A. P...... 295 ff Brahetrolleborg, Baroni 300,302 Annekspræstegaarden...... 17 Bertelsen, Niels...... 65 Brahetrolleborg Seminarium 283 Arreboe, Hans, Præst. . . 158 f v. Beulwitz, Charlotte 215, 294 Bramsen, Chr. Proprietær. 126 Arvelund...... 17 Bilde, Niels...... 217 Bram slykke...... 77, 195 Askehoj...... 228i Binder, Peder...... 94 Brandenburg, Agnes af___ 255 305 Branderslev...... 9ff, 135 Burso...... 162 Christian V II...... 192 Brandcrslev, Vester-...... 22 Busk, Rasmus...... 212 Christian V I I I ...... 30«» ff Branderslev, Øster...... 22 Byfogedsøen...... 12Christian, Prins, Guvcm. 29, 104 Brandt, C., Kabinetssekret. 293 Byrgis, Frkebiskop ...... 160 Chr. Aug. af Gottorp, Hertug 30 Brandt, Elconora...... 294 \ Bærentscnsminde...... 49 Christiansdal 17 ff, 24, 8 8 ff, 68 Brandt, Encvold, Greve . . . 293 Itodstrup...... 118 83 ff, 122, 164 Brandt, Schoutbynacht 21*6,29311 Bøgehavegaard...... 288 Chrisliansdnlter, Elisabeth . 140 Brandt, Peter, Gchcimcraad, Bogeholt.. 201 ff, 2>0. 270, 302 Christiansen. H. P. J...... 18 Ovcrrentem. 201 ff, 242 ff, 276 ff Bøgeskov...... 270, 302 Christiansen, N. P...... 199 Brangstrup...... 29n Bogcskovhuse...... 289, 302 j Christianssæde 76, 234, 258, 2^4 Bredde Sø...... 263 Bøgvad, E m m a...... 230! Christicrnsen, Jørgen, Provst 217 Breide, O. Høvedsmand. . . 257 B ojet...... K.9, 1% j Christine, Hertuginde...... 261 Breitenau, Carl Fr...... 271 j Bølle, Jacob...... 193 j Christoffer, Greve...... 77 Brembsi, J. Petersen...... 46 j Bonnekegaard...... 2531 Christoffer af Oldenb„ Greve 260 Brendemose...... 33 j Bonned . . 102, 2 \ \ 270, 2 8 8 • Christoffer II, Konge . . . . 255 ff Bremerholnt...... 66. 135 ff Bonnet H eed...... 203 Christoffer, Provst...... 160 Bremersvold...... 46 Bonnetlund...... 288 Christoffcrsdatter, K aren.. 29 Briecius, Adelsmand...... 16 Bøssemager, Jørgen...... 239 Claumann, L., Prokurator . 95 Brockdorff, D itlev...... 78, 94 Clausen, H. Gaardejer...... 222 Brockdorff, Joachim___78, 93 c Clausen, H. V., Magister.. 253 Brockdorff, Kr., Hovedsmd. 257 Calentegaarden...... 80 Clausen, Jacob...... 230 Brockdorff, Schack 78,90, 94,% Carl, Erkcbiskop...... 156 ff Clausen, Jens, Forpagter.. 147 Brokkenhus, M., Lensmand 290 Carl Gustav, Konge...... 63, 93 Clausen, Johannes...... 143 Brun, Henrik, Præst.. 277, 282 Caroline, Amalia, Prinsessa 299 Clausen, Katrine...... 250 Brun, L. Hansen. Præ st... 7>) Christensddtter, Magrethe.. 94 Clausen, Mikkel, Pratst___ 73 Brun, Mads, Provst...... 217 Carstensen, Læge...... 171 Clausen, Niels Peder...... 143 Brusse, Anders...... 144 Charlottenlund...... 288 Clausen. N. P. A., Arvefatster 222 Brusse, D orth e...... 145 Christensen, A., Kapellan.. 217 Clausen, Rs.33, 35,80,81,99,143 Brusse, M ik k e l...... 144 Christensen, Anders... 204,221 Clausen, Simon H off...... 87 Bruunsgaard...... 228 Christensen, Bcnndt...... 265 Clausholm...... 34, 67 Bruunsvang...... 274 Christensen, Christen...... 227 Clausseis M., Landsdomm. 224 Brøger, Pelle...... 48 Christensen, Fr...... 232 Clement, Skipper...... 130 Brythesæby...... 150 Christensen, H., Herredsf.. 273 Cloetta, Chocoladefabrikt. 127 ff Brocher, Michell...... 46 Christensen, Hinse, Kirkev. 118 Colbjornsen, Christian...... 295 Brøndstrop, R$., Forvalter 26 Christensen, Kn., P ræ s t... 179 Conradsborg, Baroni...... 97 Buch, Harald J...... 193 ff Christensen, Niels...... 48 Cornelison,Jacob, F orp.... 25 Buchal, Christiane...... 118 Christensen, Otto, Præst 210 ff, de Connick Smith, C. G ... 274 Buchhoff, P. H. Regiments- 217 ff la Cour, Aage, Proprietær. 39 skriver ...... 78, % Christensen, Rolf. Inspekt.. 141 la Cour, H.P. Proprietær 37,105 Buggenhagen, Deghener, Christensen, Simmen...... 265 Cumningham, Jac. Hansen, Høvedsmand...... 258 Christian II.... 29, 102ff. 260ff Præst...... 133, 218 ff Bulbro...... 232ff Christian III.. 9 ff, 57, 77. 110ff Bulskov...... 49 160, 215, 279 Bulskovgaard...... 49 Christian IV .... 14, 26ff, 42ff, D Bulskov-Huse...... 45 70 ff, 160, 181, 225,276 Daa, Salome...... 195 Bunde, H ans...... 50 Christian V . . . . 21 ff, 57, 160ff, Dahl, Jacob, Kj...... 198 Burchard, A. og C., Kobm. 99 215 ff. 293 Dahlberg, Erik, Hærfører.. 93 Burserus, Joachim, Byfoged 58 Christian V I ...... 293 Dalbygaard...... 249, 251 ff 306 Dalum Kloster...... 195 Enghavegaard...... 225 Friis, Chr., Rigsraad ...... 280 ff Danchell, Præstefamilie 118,121 Enghave Skov ...... 225 Friis, Chr. Tuxen...... 127 Danneskjold-Samsøe____ 30, 83 Eriksen, Kirkeværge...... 213 Frijs, Greve ...... 196, 256 Dinquart, T. Færgemand. 83ff Erik, Konge...... 259 Friis, Hans, G rd ...... 243 Degn, Christen ...... 94 Erik af Pommern 105, 189, 259 Friis, Hans, Fæster ...... 232 Degn, Jens ...... 58 Erikson, Præ st...... 185 Friis, Ivar...... 206, 226 Dideriksen, Købmand ...... 30 Ernst, Jørgen, Præst...... 148 Friis, Johan. Kansler...... 201 Dons, S„ Etatsraad 71 ff, 128 ff Emst, Niels. Proprietær. 147 ff Friis, Jørgen ...... 166 Dorph, Maler...... 181 Emstminde...... 252 Friis, Jørgen Hansen ...... 226 Dreyer, Landstingsmand... 125 Espe, P er...... 179 Friis, J. J„ Præst...... 188 Dreyer, Hans, Husmand... 174 Ewald, Johannes...... 187 Friis, J. J. F...... 132 Dreyer, Kirsten ...... 174 Ewakteen, Præst...... 119 Friis, Karen ...... 206 Dreyer, Peder ...... 50 Eylersen, Martin...... 226 Friis, Offe, Præst...... 73 D ru e lu n d ...... 239 Friis, N iels...... 126 ff D u e , P e d e r...... 142 F Friis, Niels H aj...... 149 Dueholm ...... 105 Faith, Fonalter...... 141 Friis, N. F ...... 127 Dyre, Iversen, Lensmd. 76, 259 Fahne, H. E ...... 143 Friis, N. P., Fonalter ...... 89 Dyssel, Amt, Præst...... 74 Fakter, Chr, Præst...... 28 Frisenlund...... 208 Dyveke...... 29 F e jø ...... 72, 233, 260 ff Frydenlund...... 227 Feidthuusen, Christen. . . . . 25 Fugl, Hans (Juan) ...... 206 Femø...... 233, 260 F u g lsa n g...... 88, 258 ff. 268 tf £ Fikkesen, L en sm .. 16, 106, 259 Fyn, N ie ls ...... 287 Ebbesen, Niels ...... 257 Fikkesen, Margrethe...... 16 Færgemand, Rasmus...... 82 Eckersberg, M aler ...... 117 Fjellebro, Stamhus...... 193 E g e lu n d ...... 165, 266 Frandsenjommes og Peder 287 G Egelundsmark ...... 266 f f Frandtzøn, Peder...... 287 Gadegast, Jesper, Rektor.. 186 Egemosegaard ...... 155 Frederik 1 ...... 106, 260 Gadetoftegaard...... 251 Egesko vgaard ...... 289 Frederik II 160. 181, 21* 279 ff Gadevængemark...... 252 Egholm .... 189, 200ff, £26 ff Frederik III ...... 26. 160 Galdt, A nne...... 277 Egholm gaard...... 226 Frederik IV ...... 30,83 Galmosegaard ...... 251 Egholm Heed ...... 203 Frederiksdal...... 30, 69, 71 tf. Galsgaard, Proprietær ... 127 ff Egholra Skov ...... 225 9 2 « . 118 ff Galt, Anders, Høvedsmand 259 E in e r s b o r g ...... 274 Frederiksminde...... 155, 1 6 5 G am m el, Je n s , K irkevæ rge 132 Ehlers, Professor ...... 171 Frederiksen, Chr. Oluf . . . . 165 G a m m e le je ...... 48. 6 0 Eichsted, Generalmajor . . . 191 Frederiksen, Avlsforvalter . 81 Gammelgaard ...... 195, 294 Ekhstcd, Generalinde.. . . . 191 Frederiksen, Jørgen.. 153, 165 Gam m elkær...... 130 Eltsabethsminde ...... 239 Frederiksen, M. A — . . . . 140 Garde, Hans, Præst...... 214 EHeffsen, Anders...... 29 Frederiksen, Morten.. . . 139 tf Garde, Søren, Præst...... 214 EHeroosegaard ...... 90 Frederiksen, N. J ...... 81. 274 Gedde, Baron — 78, 158, 191 Blestykkeme ...... 299 H Frederiksen, Peter...... 140 Gedde, S-, Baronesse____ 191 ff Elm elund...... 28, 3 0 Fredsskov, Nørre ...... 270ff G e o r g s d a l...... 130, 1 4 1 E m b ...... 47 Fredsskov, Sønder ... Gerhard, Greve ...... 255 Ene høje, Enehøwe...... 105 Friderichsen, Jægermester'. 36 Gert, Greve ...... 256 Engelborg...... 16, 33.3 6 . 63. Friderichsen, N. Jes, Forp. 88 Gertmdsminde...... 39, 4 0 100, 259 Frihavegaard...... 28, 3 0 Geweke, Jacob ...... 30 Engelsted, C. Jægermester 80 Frihedspris...... 198 G isselfeld ...... 261 Engeskorgaard...... 289 Friis, Christen ...... 116 ff Glarmester, Christen...... 265 E n g e sto fte ...... 122, 259, 292 Friis, Chr...... Glentegaard ...... 264 307 G le n te h ø j...... 255 G u t h i...... 28 Hansen. Joh ...... 86 Gliievang...... 253 Gyldenkrantz, Sidsel-...... 59 Hansen, Jørgen ...... 48 Glipping, Agnes...... 255 Gyldenstjeme, Erik ...... 103 Hansen. Jørgen, Bessern... 239 Glipping, Erik...... 2«, 255 Gyldenstjeme. Kn., Biskop 160 Hanssen, J. W , Proprietær 34 Glob, Albert, Høvedsmand 102 G y s te d ...... 270ff H an sen . Laurids K irkev rg. 179 G lo b s to r p ...... 122 Gøye, Christoffer...... 162 I Hansen, Mads, Skibsfører 85 ff G lostrup.... 115 ff. 119, IB S ff G øye‘, E s k ild ...... 162 I Hansen, Maren ...... 46 Godow, Johan ...... 29 Gøye, Henning ...... 217 1 Hansen. M arkus ...... If6 Godow, O lu f...... 224 Gø>e, Jacob...... 76 ! Hansen, Matz...... 50 G od o w , U l f ...... 28 G ø y e , Je n s ...... 76 ! Hansen, Niels 135.136. 139.163 Godsted...... 118 G ø y e , K n u d ...... 110, 160. 189 ' Hansen. Niels, Kirkeværge 132 Godthaab...... 274 Gøye, L en e...... I«9 | Hansen, Niels, Smed ...... 164 Gotfredsen, Frederiksen... 139 Gøye, Mogens...... 46 i Hansen, Ole Chr., Propr. . 129 G ra a m u d e ...... 44 Gøye, N iels...... 82 ¡Hansen, O lu f...... 238 Grabow. Hans ...... 292 i Hansen. Peder. Borgmester 29 Grabow. Joachim ...... 292 (Hansen, Peder. Fæster ____ 48 Grabow, Kjøn ...... 292 H ' Hansen, Peder. Præst...... 119 Grabow. Maren...... 292 Haagenstrup...... 274 ¡ Hansen, Peter, Sogneraadsf. 99 Grabow, Vincentz ...... 292 Hak, Leve...... 190 ¡Hansen, Povl...... 15? Grandjean, Carl V ...... 163 H ald...... 189 1 Hansen. Rasmus...... 226. 272 Greffuen, von der, Anna... 287 H atsted ...... 44. 102 133, 160 j Hansen. Rasmus, Fæster .. 48 Gregersen, Hans ...... 130 ff Hatsted A a ...... 266ff ; Hansen. Robert. Proprietær 129 Gregersminde ...... 130 Halsted K loster... 16. 66. 106. ’ Hansen, Zach., Præst____ 159ff Grif. Henrik, Præ st...... 280 1SS ff. 181. 195, 219, 242 279 i Hansen. Villem. Raadmand 29 Grif, Morten, Piæst...... 280 Hammer, Anna ...... 185 1 Hansen. W„ Proprietær ... 61 Groote, Th. Stiftamtmand. 161 Hane, Niels, Høvedsmand . 258 : Haraidsminde...... 233 Grim, Jens, Rigsraad 69,92,290 H an s. K onge 29. 44. 100 ff. 234 ¡ Hardenberg, Grevskab 31 ff. 53 ff Grimsted .. 30. 63. 88 ff. 82 ff. Hansdatter, Dorothea...... 251 72. 141, 161. 193 239 115 ff. 162 Hansdatter, Johanne ...... 8 l ' Hardenberg-Reventlow. 31, 193 Grotte, Michel...... 82 Hansdatter, Karen ...... 159 Harpehinde .. 29, 64 ff. 79. SØ G ru b b e, Je r g ., Lensm and 280 ff Hansdatter, Sofie ...... 278 Harstall, Christian ...... 293 Grubbe, Karen ...... 69 Hansen A^ Proprietor.... 34 Harstall, Hans ...... 293 Grubbe, Lauritz, Lensmand 104 Hansen, A , Avlsforvalter.. 126 Hartmann. B-, Forp... 180, 195 181, 195 Hansen, A , Seminariet... 278ff Hastrup, Anton...... 193 G ru b b e, M ikk el, P rovst— 224 Hansen. Chr...... 78, 106, 141 Hastrup. Julianos...... 193 Grubbe, Peder...... 218 Hansen, C F , Arkitekt... 299 H ave. A n n a...... 141 Grubendal, C lau s...... 189 Hansen. Chr„ Færgemand. 86 H avegaard ...... 130 Grubendal, Hans...... 189 Hansen, D„ Sognefoged... 38 Havemosegaard...... 262 Grubendal, Lene ...... 189 Hansen, Erich...... 49, 287 Havre, Rs.. Kirkeværge.. 159ff G rø n n e g aa rd . . . 173, 1 7 8 , 194 Hansen. F. E ...... 143 Havreballegaard ...... 225 Gudewerth, Billedskærer. 70 ff Hansen. H.. Proprietæ r.... 129 Havrevænget...... 164 Guldborg, Hans...... 149ff Hansen. H.. Præst...... 250 ff Hedegaand. Nøbbølle ...... 233 Guldborg, Jens ...... 148ff Hansen, Jens. Præst... 280,281 Hedegaard, Vindeby...... 166 Guldborg,, M ads...... 125 Hansen, Karen ...... 119 Heje, C h r...... 141 Guldborg, M ax ...... 149 Hansen. Inger ...... 175 Heje, N. P ...... 81 Guldborg, Peder...... 128 Hansen. Jacob, Præst...... 133 Hejesdal...... 143 Guldborg, Sophie ...... 125 Hansen, Jeppe, Sognefoged 57 Hejringe. Heghri 240 ft, SSSff Gurreby...... 27 Hansen. Jes Peder...... 163 Hejringegaard...... 2S4 308 Hejringc Huse...... 253 Huitfeld. Peder ...... 162 Jensen, Chr.. Proprietær .. 164 Helgenæs...... 23 (i, 3 5 Huidtfcldl, Iver...... 294 Jensen, Chr., Kobmand . . . 164 Heliosen. Ouf, Præst 63, 74. 94 Hukker, Mikkel...... 226 Jensen. Gregers, Præst___ 74 Hcllctofle, Ane...... 80 Hustoftemark...... 267 Jensen, Hans...... 244 Hclnæs (Hcllcnæs) 20. 8 3 , KM j Hvass, Jens...... 224 Jensen. H. P...... 19 Hclwcg. H. I'.. Provst .. 11711 Hnid, Hans, Arvefæster— 271 Jensen, Jens...... 271 Hcmmemlorph, Anna. ___ 160 Hvid, Rasmus...... 89 Jensen. Jep. Rigsraad...... 259 Hemmingsen N„ Professor 183 Hvidkilde...... 289 Jensen, Jorgen...... 271 Hendriksen, N iels...... 1.30 Hycdt (Hyedtzgaard) 201, ££4 Jensen. Mads...... 152 Hendriksen. Clous, Aldelsm. 227 HQmmcrsbuttel, Hartvig ... 258 Jensen, Martin...... 105 Herredskirke 15, 27, 45 ff, 51. HummersbQltcl, Henncckc. 258 Jensen. Michel...... 53 113, 158 Hoffcner, Nic., Borgmester 29 Jensen, Mikkel, Tingsvidne 131 Hesse, Læge...... 171 ff Hojsmarke(Hoxmarcke) 8 9 ,199 Jensen, Morten. Rigsraad . 259 Helten .. 253 Hojsmarkcgaard___90 ff, 100 Jensen, Niels. Præ st...... 18-1 Hove. Knud. Præst...... 216 Hojbygaard...... 96, 166 Jensen, Peter...... 227, 271 Hieronimusen. Hans...... 229 Hojcr, Maler...... 246 Jensen. Rasmus...... 19, 274 Hinrichsdalter, Elsebe...... 246 Hojrupgaard...... 82 Jensen. Samuel, Præst 113, 163 Hinlze, Niels. Kirkeværge.. 132 Højstedgaard...... 289 Jensen, Thimme...... 49 Huil, A n n e ...... 25 Hojvads Rende...... 270 ff Jensen. Thomas...... 33 Huil. Oluff. Sognefoged . . . 25 Hovatdæ (Howitz, Hoduit). 224 Jenson, Niels. Præst...... 18* H jc lm h o lt...... 242. £ 6 6 ff Jeppesen. Jens...... 65 Hjclmholt Hanke .: ...... 267 Jesby...... 79. 114 Hjclmholt Hocd ...... 203 I Jespersen, Proprietær...... 100 Hjclmholt Skov...... 266 Ibsen, Anders...... 47 Jespersen, Hans A., Præst I75ff Hjælpetrang...... 100' Ifvcrscn, Præst...... 45 Jespersen, Lauritz...... 226 H oby...... 261! Ild, Jensen, Præst. . . . 113, 163 Jespersen. N.. Biskop. 160, 217 Hoffmnnn, J.. Justitsr. 78 ff, 115 j Indtægtsgaarden...... 274 Jessen. Forpagter...... 18 Hofmann. J. J. Kammeraad 118 Ipscn, Mans, Provst. II I ff, 117 Jessen. A. G. C...... 140 Holck-Wintcrfcld .. 59, 192,196 Islænder, Hans...... 271 Jessen, C. F...... 80 H o llc b y ...... 47' Iversen, Arvefæster...... 222 Jessen. Scidclin. Apotek., 79,128 Hollentze, Thomas...... 521Iversen, Christoffer...... 145 Jessen, G. C., Forvalter. . . 166 Holmegaard 28, 36, 106, £ 8 8 Iversen, Jorgen...... 239 Jessen, H ans...... 164 Holzman, Klokkcst. 27, 158, 2131 Jessen. Jes Lauritz...... 164 H orbelcv...... 161! Jessen. Nicolaj, Forvalter.. 140 Horsevad...... 270 i J Jessen. N iels...... 164 Horslundc 42 ff, 133, 200, £ 0 7 Jacobsen, Andcis...... 258 Jessen, Peter...... 128 Horslundegaard...... 207 ff Jacobsen, Carl, Proprietær 194 Johan, Greve...... 255 ff Horslunde Heed ...... 203 Jacobsen, Jens...... 76 Johansen. Borch., Færgem. 83 Horslunde Hospital...... 221 Jacobsen, Alads, Færgemd. 83 Jonsen. L , Rigshofmester. 290 Horslundc K irke...... 208ff Jacobsen, N., Landvæsensk. 37 Josepsdatter. A nne...... 69, 77 Horslundc Præstegaard.. 220 ff Jacobsen, Peder, Lensmd.. 201 Jucl, Anders...... 225 Horslunde-Nordlundc Sogn 20off Jacobson, Strangc. Præst 160 ff Jucllingc. 195, 231 ff. 242 ff. 271 Horslundc Tvede Heed___203 Jarlstensgaard...... 40 Junior. II. J...... 33 Horsælundhærcth...... 200 Jensdatter, Birgitte...... 277 Junior, L...... 33 Hothersgaard...... 234 Jensen. Anders...... 39, 162 Justcsen, Chr...... 36 H ovgaard...... 180, 194 ff Jenscs, Birgete...... 65 Juul, Enkefru...... 153 Hovmode...... 37 Jensen, Carl A...... 69 Juul, J. P...... 99 Hultfcld, Arild ...... 100 Jensen. Christen. Færgemd. 83 Juul, L J., Propr...... 34 309 Juul, L. J...... 199 Kastagcr Skov...... Juul, Poul...... 100. 199 Kastagcr. Øster-... Juulsminde...... Kathrinedal...... 129 1 4 3 50 Jyde, Jens...... 1.36 H Katrinegaard...... Jyde. Jorg. Jensen...... 223 Katrincsmindc...... ■ 229. 8 3 0 Kolllnggaard...... Jyde, Niels Nielsen ...... 48 Kcldsmcd. Anders...... 56 Kollinggaard S k o v...... Jydcrodgaard...... 224« Kcttingc Kirke...... Kong Svends H o j... 271. Jyderod Marck...... 224 Kiempekorzagcr ... Kongstcdgaard...... Jysted...... 270 Kildctoltemark...... Kongstcdmark...... Jystedgaard...... 287 Kilemosegaard...... Konncck, Jens...... Jorgcn, Provst...... 160 Kingo, Hiskop...... Konradsborg. Batoni...... Jorgensen. C. C...... 128 Kirkelungen...... Konradslyst...... Jorgensen, Chr.. Provst ... 160 Kiærstrup...... 160 Koplow, von Jorg...... 163 Jorgensen. Fr., Stænderde Kjeldslykke...... 176 Korsnakke...... 63. 64 ff, OO ff putcret...... 15.5 fl Kjcldslykkegaard — 178» 104 Kortsen, .Mads...... 218 Jorgensen, J...... 18 Kjeldson, Anders...... 246 Kratsc. Hans, Rigsrand .. I9uff Jorgensen, Jacob, Præst... I l l Kjcldson, H ans...... 246 Krafse, Jesper...... 190 Jorgensee, Jensinc...... 206 Krcnkcrup...... 162 Krafsc. Karen...... 190 Jorgensen, Jorg., Fyrvogter 193 Kjersgaard. Sagfører...... K O Krafse, Magnus, Biskop__ 190 Jorgensen. Lauritz, Provst. 217 Kjærsgaard...... 206 Krage, Thure, Præst...... 58 Jorgensen, Mads. Forpagter 105 Kjærsgaard. Jorg. Fr...... 206 Kragenæs...... 240 ff. 8 0 4 ff Jorgensen, Niels .. 49, 227, 265 Kjobelos (Kiobctzc)...... 64 Kragenæs M ark...... 65 Jorgensen. P. C...... 143 Kjobing, Hans J., Præst.. . 58 Kragerup...... 225 Jorgenson. Christ., Præst.. 160 Kjorup...... 189 Krageskov...... 67 ff Klagenborg...... 288 Kragcskovgaard...... 67, 8 0 K Klingstrup...... 195 Kragh, Otto. Oversekretær I23ff Kanlund. Johanne___ 180. 187 Ktinkcskovgaard...... 265 Krankerne...... 266 Kaarcholm...... 102 Klinkcskoven...... 265 Krebs, Fr...... 274 Kabel, Lyder. Hovedsmand 2$8 Klintchoj...... 264 Kringelborg...... 252 Kalif. Otto ...... 65 Klowcnborg...... 271 f Kristensen. Ewald Forp.... 155 Kallchavcgaard ...... 253 Klüver, N iels...... 105 Kristensen. Marius, Dr. phil. 196 Kallund...... 47 Knubbclykkc...... 190 Kroemand, Jacob...... 66 Kalvhaveskov...... 230 Knudsen, Birkedommer. . . 95 Krogsbøllc...... 9 J, 18 Kapellangaarden...... 253 Knudsen. C hr...... 186 Kroinge...... 46 Karenslyst...... 35 Knudsen, G. Skaftc...... 39 Kronmann, Forvalter...... 18 Karlcby...... 46 Knudsen, Hans. Biskop 160.183 Kruckov, Eiler Azelscn___ 162 Karleby, Vester...... 4 6 , 12111 Knudsen. K.. Kbm...... 18 Krukholm...... 10 ff, 12, 10 Karleby, Ø ster...... 45. 5 0 Knudsen, P...... 39 Krukholmgaard...... 17 Karlebygaard...... 50 Knudsdattcr, K aren...... 81 Kruse, Jeppe...... 152 Karlebygaard. Vester...... 122 Knudstrupgaard...... 208 Kruse, Mads...... 114 Karleby Skov...... 46 Knudson. Chr., Præst...... 185 Krolstrup, C h r...... 140 Karlclund...... 47 Knudtzen, Peder...... 46 Krolstrup, Johansinc...... 140 Kasbæk...... ■...... 270 Knuth. Baron 24.30, 79, 142, 148 Krongc...... 290 ff Kasbækholm...... 230 Knuth, Greve 30. 83, 85,97,294 Kroyer, Jens Chr...... 141 Kastagcr.. 16911, 1 0 5 ff. 23211 Knuth, Eleonora M argr.. . . 294 Kroyer, N. C., Kobm...... 129 Kastager-Dige...... 197 Knuth. Ide, Crevinde 79 ff, 119 ff Kroyer, T. 0 ...... 12 Kastagergaard...... 197 Knuthcnboig. . . . 77 ff, 117, 294 Kuld, Jens...... 48 Kastager N o r...... 197 Koefoed, Munck...... 164 Kuld, O tto .. 108ff, 181 ff, 218 Kuld, Niels ...... 48 Lcycnskjold, Baron...... 161 Loppenthin, Chr...... 36 Kærsted...... 141 Lidenlund...... 287 Lovenholm...... 34 Kobelev .. 44, 91 ff. 114, 150 ff Licnlund...... 17 ff Lovcnholmgaard...... 222 ff Kobclcvgaard...... 115, 129 Lillcmarks Huse...... 65 ff Købelevgaard. Lille...... 114 Lindegaard ...... 232 Kobelev Hede ...... 110 Lindenov, Magdalene___ 160 ff M Kobelevhedc Huse...... 145 Lindeskoven...... 65 i Maalsgaarden...... «»8 Kobelev Kirke ...... 115 Lindclse...... 64 ff: Madeskov...... 20 Kobelev, Lille...... 114 ff Lindelse Skov...... 65ff i Madsen, Forpagter...... 18 Kobelev Skov...... 110 ff Linderoth, Fabrikant...... 209 j Madsen, Anders, Præst— 183 Kobelev Sogn...... 1 0 8 , 152 Lindesholm...... 287! Madsen, Christensen . 99 Kobelev, Store...... 114 Lindet. L ille ...... 242, 251 jMadsen, H a n s ... 114, 135, 1.36, Korber, Kommandant...... 132 Lindet, S tore...... 242, 2 5 2 « ! 137, 139 Lindholm...... 189; Madsen, H., Præst..... 215 ff Lodbcrg, Biskop...... 58 Madsen, Jens...... 252 L Lodnetofte.... 44 1 Madsen. Kort, Byfoged— 218 Ladefoged, N iels...... 95 Louiscnlund . 2871 Madsen, Uurs, Kirkeværge 213 Udegaard, Nakskov 20ff, 3 2 ff,! Ludvig, P., Folketingsmd. . 71 ; Madsen. Niels, Møllehugger 223 80 If, 135 ff i Ludvigshave...... 270 ff j Madsen, Rasmus...... 238 Udegaards So ...... 2o If j Ludvigslund...... 253¡Madsen, R oluf...... 290 Lang...... 105 j Lugesen, Niels...... 65 i Madtzen, Niels..... 49 Langel, Anders, Præst...... 160 Lund, Peder...... 49 j Mageltving...... 267 ff, 2 8 8 Langel, Hans ...... 160 Lund, S„ Mejeriejer...... 163 • Mageltvinggaard...... 289 Langel, Povl, Praist...... 160 Lundbygaard...... 69 i Mageltving heed. 203 U n g e s o ...... 131, 270, 2 8 0 Lundegaard 17, 24, 28, 83, 105 Magelund...... 130, 141 Ungesø Heed ...... 203 Lundeskovgaard...... 287 Magelundegaard...... 130, 141 Unghorn, Læge...... 171 ff Lunge, Anne...... 69 ff Magelunde Huse...... 89 U n g o ...... 102 Lunge, Folmer, Rigsraad... 76 Magleby...... 66 Unken, von der, Rikman . 290 Lunge, Iv a r...... 69, 77 Maglehoj...... 229 Ursen, Lærer...... 279 Lunge, Jacob, Rigsraad . . . 75ff Magnus, Konge...... 75 Ursen, A., Arkitekt...... 228 Lunge, Karen...... 190 Magnus S m ek...... 256 U rsen , C atrin e...... 230 Lunge, Kirsten...... 69 ff Maire. le D. F., Godsejer. 71 ff Ursen, Jorgen...... 230 Lunge. Niels .. . 16. 68ff, 103ff Majbolle...... 261 Ursen, J. H. Dr. 24, 47,64, 115, Lunge, Tyge...... 76 i Malthe Bruun, Kammerjk.. 17 156, 223, 227, 233, 275 Lunnum, Forvalter...... 203 ff Mand, Hans, Præst...... 158 ff Ursen, L. Th ...... 143, 1 9 3 L y ...... 47, 166 Marcussen, H., Sognefoged 132 Ursen. Vald...... 194, 252 Lykke, Jørgen...... 103 Marcussen, J.. Proprietær.. 34 Uurentzesm inde...... 87 Lyngby, Lars...... F8 Mare Skov...... 20 Uuridsdatter. Maren ...... 287 Lutzen, N. N., Maler..... 236 Margrethe, Dronning. . . 44, 76, Uuridsen, Fikke...... 224 Lojed, Anders ...... 142 108. 155, 189,198, 201, 258, 290 Uuridsen, P., Kirkeværge. 132 Løjet, Rs., Kirkeværge . . . . 132 i Margvorsen, Adser, Præst . 161 Uuritzdatter, Maren ...... 160 Lojtoftegaard...... 48! Maribo...... 92 Uursen, Frantz...... 226 Løjtofte, Lille...... 45,49, 131 Maribo K irke...... 92 U w aetz, C. B. E...... 36 Løjtofte, L., Kirke...... 53 Maribo Kloster...... 201 ff Ledtzøe, Laurids...... 46 Lojtofte Skov...... -... 48 Mariebjerg... 79ff. 114 ff. 1 2 8 Uhn, Abraham ...... 96 Løjtoftc Sogn...... 30 Mariendal...... 67 U rc h e , Cornelius, Lensmd. 160 Lojtofte, Store— 45, 4 8 , 113 Marienlund...... 145 Urche, Søster...... 97 Lojtofte, Kort...... 44 Markues, Rasmus...... 114 311 M a n e ...... 150 Muus, Chr., Biskop...... 73 Nielsen, Mads...... 65 Marqvorscn, Jens...... 265 Müller, Cæcilic...... 187 Nielsen, Niels, Borgmester. 132 iMarqvorson, Adser, Præst. 160 Müller. Chr.. Biskop . 72, 277 ff Nielsen, Niels...... 184 Marquorson, Michel...... 272 Myndel, Maren...... 75 Nielsen, O le ...... 225 Marsvin, E llen ...... 11611 Møllcgaard...... 164 Nielsen, Oluf, Professor 89, 253 Marthasminde...... 143 Møllehugger, Niels Madsen 223 Nielsen, Peder...... 223 Mathiesen, Hans, Stenpiker 2/3 Mollelungen...... 244 Nielsen, Peter...... 198 ff Mathisen, Hans...... 95 Moltcmark...... 12, 267 Nielsen, Rasmus...... 105 Matson, Anders...... 117 Møller, A.. Præst...... 214 Nielsen, Troels, Priest. 183,185 Matzen, F. Proprietær___ 61 Møller, H. L , Præst...... 213 Nielsen, V., Proprietær...... 61 Matzen, M ichel...... 29 Møller, Peder...... 267 Nielstrup 75,130 ff. 160, 258ff. 289 Mcinstorf, Henning...... 258 Møller, Poul Martin...... 108 ff Niemann, Skolelærer...... 112 Mcjerigaarden ...... 254 Moller, Rs„ Biskop 119 ff, 160 ff N io rd ...... 200 Meldahl, F., Arkitekt...... 300 Mølletoftegaard...... 289 Nordby, Hans...... 146 Mensalgaarden...... 143 Molvig. M. Chr...... 274 Nordlunde, Niordlundc 200,234 If Menved, E r ik ...... 255 (f Molvig, N, C., Kobm...... 34 Nordlunde H eed...... 203 Mcss, Johansine...... 140 Morup. Daniel, Kobm...... 186 Nordlunde K irk e ...... 234 ff Michelsen, A...... 36 Nordlunde, Vester...... 200 ff Mikkelsen, Hans, Biskop.. 160, N Nordlunde, Ø ster— 30, 200 ff 181 tf, 280 ff Nakskov 10,57,93,120ff,155,272 Nuormand, Adam, Lensmand 201 Michelsen, Peder...... 46 Nakskov Kirke...... 132 Nygaard...... 252 Milde, Johan den, Greve.. 255 Nakskov Ladegaard 20 ff, 3 2 Nybol B irk ...... 200 Mindebo...... 238, 2 3 0 80 ff. 135 ff N ybollc...... 232 Mogensen, L...... 143 Nakskov Landsogn ...... 9 Nyholm. A. M„ Godsejer. . . 99 Mogensen, Niels...... 131 Neander, M arie...... 173 Nykøbing F...... 102 Mogensen, Peder, Kirkev.. 132 Nebo...... 165 Nykøbing S lo t. . . 182, 260, 292 Moltkc, Evert...... 224 Nebeltorpe, Nebeltofte. . 24, 32 N yslot...... 100, 103 Mormand, Birgitte...... 77If Nebeltorpegaard...... 24 Nassby...... 190 Mormand, Erik Mogensen, Neergaard, C. E...... 34 Nobbet...... 200 ff, 226 ff Landsdommer . . . 46, 77, 195 Neergaard, N. C...... 33. 35 Nobbet K irke...... 228 ff Mormand. Morten...... 77 Nielsdatter, Ane...... 205, 226 Nobbet Vesterskov...... 227 ff Morsby...... 159 Nielsdatter, Birthe___ 173, 174 Nobbet Østcrskov...... 227 ff Mortensdatter, Anne.. 280, 281 Nielsdatter, Bodel...... 52 Nobygaard...... 227 Mortensdatter, Sidsel...... 25 Nielsdatter, Dorthe ... 159. 163 Nøbøld, Noble...... 201 Mortensen, Kn., Herredsf. 133 ff Nielsdatter, Sophie — . . . . 163 Nobolle, Nobygt . . . . 226, 232ff Mortensen, Morten, Kirkev. 159 Nielsdatter, Ursula — . . . . 160 Nobolle Heed...... 203 Mortensen, Peder. 48, 105, 152 Niclshave Huse...... 207 Nobolle Hedegaard...... 233 Mortensen, Rasmus... 254, 287 Nielsen, A.. Proprietær . . . . 34 Nobolle Lunder — 231, 3 3 8 Mourier, V. C...... 33 Nielsen, A xel...... 194 Nobollegaard : ...... 194 Mouritzen, Jens, Præst . . . . 273 Nielsen, C. C., Arkitekt . . . 228 Nørlunde...... 200 Mouritzen, Mouritz, Pra*st. 273 Nielsen, F. C...... 1 9 4 Norregaard, Adolph V ilh... 193 Mouritzen, Theophilus Ruc. 273 Nielsen, H. H...... 38 Nøjsomhed...... 98, 145, 148 Munck, Karl...... 163 Nielsen, Hans...... 38, 163 Norre-Fredskov...... 270 ff Munk, Kr...... 3. 141 Nielsen, Jens...... 114 Norre M a r k ...... 65 Mundt, D egn...... 27 Nielsen, Jens Peter...... 1 6 6 N ørrerod...... 270 ff Munk, Ludvig...... 291 Nielsen, Jcp...... 233 Mus, Rasmus...... 53 Nielsen, J e s ...... 1 6 4 Musse, Proprietær...... 18, 194 Nielsen, Johannes...... 141 Oberbergh, Rentemester... 182 .312 Odinsborg...... 155 Paasche, Joac. Barner 79.98, 1181 Petersen, R. J...... 100 Odinsvig...... 150 Palendorp, Kirsten...... 207 Peterson, Peter. Provst___ 160 Oldeland. Anna...... 136 Palleson. Lauridtz...... 267 Pilcskovgaard...... 238 ff Oldeland. Christoffer...... 1451 Parow, Henrik . 290Pildf, Povel...... 238 Oldeland, Hans...... 146 Pappenheim, Jost, Lensmand j Pindshule Kilde...... 231 Oldenborg. Christ., Greve.. 2601 104, 132 ff, 28lff:pioug, Rasmus...... 69 Olsen, Carl...... 193 Pappenheim, Margrethe.. 181 ff j Podebusk, H enning...... 189 Olsen, Christoffer...... 226 Parsberg, Thomas...... 1101 Podebusk, Predbjorn...... 189 Olsen. Hans...... 142 Parsfeldl, Otto...... 10-3 j Pommern, Erik a f ...... 259 Olsen, H.. Landvkoms...... 153 Pedersdattcr, Ane...... 239 f Pontoppidan, Chr., Præst.. 184 Olsen, H. F...... 274 Pedersdatter, Kirsten...... 184 Pontoppidan, Anne...... 184 Olsen, Jep...... 233 Pedersdattcr, Margrethe 26, 236 Pors, H erm an...... 145 Olsen, ti.. Fonalter...... 62 Pedersen. Anders...... 89, 158 Pors Rudbech, Landsdom. 195 Olsen. Jorgen...... 143 Pedersen, Christian___84, 147 Poulsen, A n e ...... 205 Olsen. Karl...... 163 Pedersen. Christoffer...... 491 Poulsen, Christen...... 205 Olsen, Lars...... 234 Pedersen. Chr., Provst — 217 Povelsen, H ans...... 238 Olsen, N iels...... 226 Pedersen, Hans. . . 65, 224, 227 Povelsen, Niels, Kirkeværge 213 Olsen, O le ...... 274 Pedersen, Hans, Provst.... 280 Povelsen, Povel, Præst----- 132 Olsen. Soren,Præst ...... 9 Pedersen. Jacob...... 76, 287 Povelsen, Rasmus...... 238 Oluf, Konge...... 76! Pedersen, Niels...... 142, 163 Povisen, Hans...... 144, 145 Olufsen, Anders. Sognefgd. 213 j Pedersen, P. M...... 143 Povlsen, Jost. Præ st.. I I I , 120 Oluffson, Anders. Præst. . . 160 Pedersen, Rosendal.. . 230, 252 Povlstrup...... 166, 289 Olufsen, O luf...... 160 Pedersen, S. P...... 194 Pramgaarden...... 19 Onsevig 108 ff. 150 ff. 1 6 » ff. 199 Pedersen, Rasmus...... 252 Pramholm...... 19 O rcby...... 135 If ; Pcderstrup 160, 201, 222 ff. 242! Provstelund...... 17 Orcbygaard...... 192 j ff, 268, 2 8 9 Puggaard, Rudolph...... 155 Oreby S lo t...... 244 j Pcderstrup Birk...... 2901 Puggaardskc Stiftelse___ 153 fi Orehave, Ohrchave...... 2071 Pederson, Lauritz, Provst.. 161 j Orehavegaard, Ohreg. 208, 2 2 2 Pennerodsgaard...... 289; Q Orehave S kov...... 208 Perck-Nielsen...... 165'Qvitzow, Henning...... 122 ff Ohre Heed...... 203 ff Perlestikker, Anders .. . 15, 1211Qvitzow, Jorgen, Rigskansler Ohre Hestehave...... 222 Pcrlestikkerbogen...... 15 f f ; 122, 123 Oerre, Ohre...... 201, 207 Peters, Lutemelle .. 78, 93, 118; Qvitzow, Margrethe...... 123 Otharslev...... 169 ff Petersen, Forpagter...... 361 Qvitzow, O tto ...... 121 ff Otterslevgaard...... 179 Petersen, Proprietær...... 34jQualen, Benedicte...... 298 Ottcrslofgaard...... 189 ff Petersen, Aksel...... 143 Qualen, Caroline ...... 298 Ottesen, H. P...... 39 Petersen Christopher, Provst 73 j Qualen, Emma ...... 298 Ottesen, Magnus...... 38 Petersen, Emilius...... 89 Qualen, Otto ."...... 298 Ottesen, Peter...... 48 Petersen, Hans, Raadmand 280 Outsen, B oje...... 283 Petersen, Henny, Dr...... 81 R Oxc, Albert, Lensmand___ 160 Petersen, Jens...... 141 Raago (R aao). . . 200 ff. 2 3 3 ff Oxe, Johan, Lensmand 29, 260 Petersen, Johannes...... 26 Raagogaard...... 234 Oxc, Peder, Lensmand 16, 83, Petersen. Magnus, Prof. 26, 54, Raago K alv...... 200 (f 201. 260 ff, 279 72, 115 ff, 227 ff, 274 Raagosund...... 230. 270 Oxe, Torben...... 29, 103. 260 Petersen, Niels Chr...... 149 Raahauge, Ferdinand.. 153, 193 Petersen, N. E ...... 61 Raahauge, Marren...... 238 P Petersen, P. M...... 61 Raahauge, N., Propr...... 61 Paaske, Anna...... l |8 Petersen, Rasmus...... 153 Raahauge, P eiter...... 173 ff 313 Raageskov...... 67 Revcntlov. Ide Margr. 30.97,117 Rud. K n u d ...... 116 ff, 179 Råben, Fr. Stiftamtmand . . . 95 Rhode, F a n e r...... 187 Rud, Margrethe...... 190 Raft, Jens, Kirkeværge — 118 Rhode, Cæcilie...... 187 Rud. O tto ...... 261 Rasmusdatter, Barbara___ 160 Rhode, Edmund, Præst...... 58 Rudbjerggaard...... 116 ff Rasmusdatter, Catrina...... 25 Rhode. L , Konsumptionsfv. 187 Rudt, Hillarius...... 181 Rasmusdatter, D orth e...... 69 Rhode, Peder Præst 169 ff. 187 . Rudtz, Christen...... ?72 Rasmusdatter, Magdalena.. 160 ff, 196 ff. 215 Rumohr, Ditlev, Hofmester 293 Rasmussen, Mejeriejer...... 166 Riegelsen, Andreas...... 27 Ryder, Rasmus...... 227 Rasmussen, B...... 18 Rimbsnider, Anders...... 254 Rynkebjcrggaard...... 178 Rasmussen, Christen...... 88 Rimcsgaard...... 208 1 Rytter, Christoffer...... 49 Rasmussen, C. E...... 100 Ring...... 48 Rytter, Hans...... 49 Rasmussen, Gregers Præst . 25 Ringsebv...... 44 ff Rodby...... 18 Rasmussen, H ans...... 153 Ringsebygaard...... 49 ff : Ronne-Lotz, Fr...... 126 Rasmussen, Jens...... 53. 74 I Ringstrup...... 48 Ronne-Lotz, Vald...... 126, 129 Rasmussen, Johan...... 81 ' Risemolle...... 64 ff Ronnow, M., Lensmand 259. 290 Rasmussen, Jorgen...... 288 Rodriques, Auktionsdirektor. 29 Rasmussen, Knud...... 232 Roedt, Lavrids, Præst___•.. 53 S Rasmussen, Laurids...... 48 Rogert, Povl, Præst 132 ff, 169 ff, Saltov...... 203 Rasmussen, M ads...... 158 188 ff, 215 Saltvig...... 263 Rasmussen, M„ Kornmaaler 58 Rolykke...... 89, 108 ff. 144 ; Salto...... 290 Rasmussen, Niels . 49, 23?, 274 Rolykkcgaard...... 145 Samuel, Jon, Præst. . . 277, 282 Rasmussen, Oluf ...... 288 Rolykke Skov...... 144 ff Samuelsen, Præst...... 73 Rasmussen, P e d e r...... 232 Roscnfeld, Margretha...... 277 Sandagergaard...... 82 Rasmussen, Jeppe...... 69 Roscngaard, K aren...... 69, 76 Sandbjerg...... 30, 42 ff, BO Rasmussen, Simmen . . . 49, 227 Roscngaard, Niels...... 155 Sandbjerg Hede...... 42 Raufnsborg, Jep, Rigsraad . 259 Roscnkrantz, E., Lensm. 124, 135 Sandby...... 63 ff, 6 S ff, 113 Ravnsborg 76,108,240,2 6 B ,290 Rosenkrantz, Helv. 169, 181, 190 Sandbygaard...... 39 Ravnsby...... 242, 2B 4 ff Roscnkrantz, Jorgen...... 292 Sandby K irk e ...... 67 ff Ravnsby Bakke...... 255 Rosenkrantz, P.. Lensmd. 104,183 Sandby Sogn...... 63 Ravnsby Bondeby...... 255 Rosnæslund...... 289 Sandberri...... 50 Ravnsby Bæ k...... 242 ff Rosenom, Amtmand...... 95 Sannagaard...... 48, 61, 87 Ravnsby M a rk ...... 254 Rosmerholm...... 106 Savskærergaardcn...... 254 Ravnsholt...... 200, 2 3 0 ff Rosningen (Rosneden) 270 ff 288 Saxkobing...... 260 Ravnsholdt Heed...... 203 Rosnæs...... 20 Saxtofte...... 267 Ravnsholt Skov...... 231 Ruchrad, Anna Marie...... 185 Saxtrup, N., Kapellan...... 132 Ravnsurne...... 291 Ruchrad, Anna Sophie — 185 Schade, Offe, Præst .... 73, 74 Reersnis...... 64 Ruchrad, Christiani...... 185 Schebye, C. L , Forpagter . 196 Reher, D itleff...... 94 ff Ruchrad, Jens...... 277 Scheel, Greve...... 191 Reichow, Stiftamtmand 110, 180 Ruchrad, Jens Theophil . . . 277 Schiemoe...... 145 Reventlow, Benedicte.. 273 302 Ruchrad, M a rie ...... 277 Schjott, Anton...... 106 Rcvcntlow, C., Greve...... 206 Ruchrad, M.. Provst 22,185,277 Schjott, J. T ...... 106 Reventlow, Chr., Greve...... 96 Ruchrad, Theophilus...... 273 ff Schlegel, Chr., Præst...... 59 Reventlow, Chr. D. 205,210, 294 Rud. Borchard .. 169, 181 ff 190 Schmettou v., Chr., G reve.. 88 Reventlow, Chr. Ditlev Fr., Stats Rud, E iler...... 50, 181 ff, 190 ff Schoubo, C. C hr...... 166, 198 minister 204 ff, 278,283,2 9 4 ff Rud, Erik, Lensmand...... 261 Schoubo, Jens...... 198 Reventlow, C. E. F. L. E.,Greve 302 Rud, H elvig ...'...... 190ff Schousbo, Rasmus...... 17 Reventlow, F. C., G reve... 300 Rud, Jørgen, M arskal...... 190 Schultz. C. A., Proprietær . 149 Reventlow, Frederikke___294 Rud, Karen...... 1901Schwensen, H. F., Porp— 140 314 Schwensen, J. P„ Kammerr. 35 ! Skovbolle 29, 108 ff. 1 2 9 ff, 199 Sofiendal...... 178. 1 9 3 ff Schwensen, R., cand. phil,.. 35 Skovbollegaard .... 129, 1 4 0 ff Sofiero...... 251 Schütte. Gudmund. . . . 200, 2651 Skovbollegaard, Lille.. . . . 130 Sofies minde...... 266 Seehusen, Forpagter ...267 Solager...... 179 Seidelin-Jessen, C , Apoteker 128 j Skovhave...... 289 Sollerup M a r k ...... 258 Sejerlund...... 88, 150 ff. 1 6 4 j Skovsgaard...... 143 Staalhøfs-Datter, Anne...... 119 Sejr, Valdemar...... 268 Skovstræde...... 64 Stadager...... !03. 277 ff Selchau-Hansen, Enkefru . . . 36 Skovstræde-Huse...... 82 Staeffensen, Niels .. .. 124, 134 Selso...... 77 Skram, Niels...... 26! Stohl, Jurgen...... 249 Scyr-Hansen, Othilia...... 99 Skram, Peder...... 290 Standagergaard...... 288 Sillebjerggaard...... 242, 252 Skrifver, Volckmar...... 287 Strynskov...... 287 Siersen, Hans...... 265 Skredtorpe...... 127, 153. 1 6 6 Steensen, C., Oberst 77,93, 106 f Siersted, Niels, Byfoged. 78, 96 Skredtorpegaard...... 166 Steensen, E r ik ...... 93 Sincklar, D., Skibsbygmester 104 Skrædder. Jesper...... 288 Steensen, H ans...... 77 ff, 162 Siovegne...... 253 Skræder. Christen...... 254 Steensen. Jochum.. 75, 77. 162 Sirsgaard...... 287 Skude, Peder...... 140 Steensen, Knud — 69. 77. 92 Sjale Enge...... 197 Skævenborg...... 47 Steensen, Maren ...... 292 Sjællandsfar, E r ik ___ ...... 224 Sladderhojhuse...... 129 Steffensminde...... 90 Sjællandsfar, Margrethe— 224 Slagter. Th. Pedersen, Præst 28 Stenov, Margrethe .. .. 160, 162 Skade, Offe, Præst...... 72 Sietnæs...... 64 f f Stenpiker, Hans___ ...... 223 Skadelund...... *.___ ...... 23) Sietnæs Skov...... 6 7 Stensgaard...... 82, 8 7 ff, 197 Skalle, C...... 81 Slettemark...... 252 Stenstrup. J„ Professor 101,242 Skafte, Christen...... 80 Slettemæs M a r k ...... 65 Stingellund...... 303 Skafte, C. J...... 81 Slotgaard...... 197 Stokkemarke...... 30 Skafte, H., Pioprietær ...... 61 Sloth, Jorgen...... 175 Stokkemarke Kirke ...... 72 Skafte, Hansigne...... 81 Slotholm ...... 104 Stormarken...... 12 Skafte, Jens...... 205 Slottegaard...... 264 Strandagergaard — . . . 86, 8 8 Skafte, Jørgen...... 81, 194 S lo to ...... 1 0 0 ff, 259 Strandgaard...... 67. 8 1 Skafte, J. N...... 8 0 ff Smalle S o ...... 263 Strandgaarden...... 254 Skafte, Niels...... 80, 141 Smed. Jens. Kirkeværge . . . 158 Stryhn, Peter...... 242, 271 Skafte, N. C...... 80 Smed, O le...... 226 Strynseje...... 266 Skafte, N. N...... 141 Smek, Magnus...... 256 Stub, C hristen...... 243 Skafte, N. P. N...... 141 Smid, Christen...... 48 Stub, Niels, Landsdommer. . 96 Skafte, P. J...... 105 Smid, Jens...... 152 Stub, Signe...... 243 Skafte, Rasmus...... 142 Smicht, C. M., Arkitekt . 256 f f Stube, Palle...... 50 Skaftegaard...... 224 Smidt. Peter, Præst___ . . . 220 Stygge, E ile r ...... 195 Skalkenæs...... 10, 1 4 ff Smith. Provst...... 221 Stocken v., Abigael 214, 276« Skarpenberg, Johan, Ridder 189 Smith, C. G. C. Connick... 274 Stocken v.,H.,Overrentemes 293 Skelstofte...... 271 ff, 3 0 2 ff Smith, Laur., Krigsraad 78 ff, 97 Suhr. Grosserer— ...... 122 Skelstrup...... 92, 126, 139 ff Smith, Valdemar...... 149 Suhr, C atrine...... 186 Skifter, Petter, Kirkeværge. 179 Sofie, Dronning. 180ff, 201, 292 Suhr, D itle v ...... 33 Skinder Hauffren...... 288 Sofie. Amalie, Dronning 26,108 Suhr. Fr., Præst — ...... 110 ff Skippergaarden...... 208 161, 220, 293 Suhr, Fr., Provst . . . .. 122, 152 Skomager, Niels ...... 265 Sofie Magdalene, Dronning 293 Suhr, Joachim, Præst___ 176 ff Skomager, Peder...... 265 Sofieberg...... 201 Suhr, Peder, Præ st...... 177« Skonning, H., Kirkeværge.. 179 Sofieberggaard...... 224 Sulfæsøn, Eskil — Skotte, H...... 143, 163 Sofiedal...... 90, 9 9 Sun, Law, Kirkeværge...... 118 Skottes Huse ...... 15 Sofielyst...... 239 Sukkerfabrikens Gaard — 274 315 Sundby...... 65ITaarsbye...... 64IToreby Birk 290 Svane, H ans...... 218 Taars Færgested...... 33, 8 8 T o r n e ...... 179 Svend, Konge...... 302 Taarsgaard...... 82 ff Tornov, Hans, Præ st...... 185 Svends Hej, Kong. 271 ff, 8 0 8 Taars Mader...... 88 Tornæs...... 82 Svendsen, Albert...... 100 Tang, K. Evald...... 59. 155 Torp, Peder...... 236 Svendsen, And.,Kirkeværge 158 Tarp, Bertha...... M l Torrig (Thorvig). 242, 8 8 8 ff Svendsen, A n e ...... 9911 Tarp, Jul, Kobm...... 163 Torrig H e e d ...... 203 Svendsen, C. H ...... 100 Tarp. P. C. V. T ...... 143 Torrig Skov...... 265 « Svendsen, G erhard!...... 99 Tavsen, Hans...... 77 Torskevænget...... 44 Svendsen, Josephine...... 99 Teglgaard...... 17 Tors, Vester...... 82 Svendsen, Peder...... 199 Tetzdalter, Karen...... 68, 76 Tors, Øster...... 82 Svendsen, Peter...... 226 Thage, N iels...... 50 Tostrup...... 76, 258, 290 ff Svinekuld, Johannes...... 75 Thaulov, Bodil...... 120 T re lh o lm ...... 100 Svingelen...... lOff, 32 Theil, Emma...... 230 Trojcl, Præst...... 120 Svingelsmarken...... 12 Theil, Knud...... 230 Troldclundsgaard...... 47 Svinholm (Svingholm) — 18 fl Theophili Skov ...... 273 Trolle, H erluf...... 261 Svinsbjerg (Svidnsbjerg). 200 ff, Thestrup Biskop...... 27, 161 Tuo. Erkebiskop...... 156 888 ff Thomaesøn, Christen...... 52 Tvede...... 200«, 881H Svinsbjerg Heed...... 203 Thomaeson, Niels, Sognef. . 52 Tvedegaard ...... 231 ff Sæby...... 12 Thomsen, C. A...... 18 Tvede Mejerigaard...... 228 Sæbyholm (Sæbygaard) 12, 50, Thomsen, Hans...... 96 Tving...... 270« 190 ff, 207 ! Thomsen, Mads...... 145 Tydsk, Laurids, Færgemand 82 ff Sænkebækrendens Digelag. 197 Thorkildshoj...... 303 Tærskcvængegaard...... 288 S o b y ...... 159 Thorsen, Chr...... 80 Togersen, Kjeld, Præst — 250 Seffrensen, Anders...... 49 Thorsen, Helene...... 128'Tonnesen, Bay, Transporter 19 Soffrensen, Rasmus 48, 159, 162 Thorsen, Nis ...... 125, 128'Tonsborg...... 287 Sogaard...... 33«, 271, 2871 Thorsen. Peder...... 88, 164; S oholt...... 277 ff j Thorslunde...... 1421 u Sollestedgaard30,97,193,201,294 Thorsnæs...... 82|Ubbe, Erkebiskop...... 160 Sellestedskov...... 270 Thorsvig...... 265 Udby...... 153 Solling, K. P...... 96 Thott, Oluf...... 224 Uggerslev...... 146 Somark...... 288iThuesen, Rasmus, Præst. 279« Uggerslevgaard...... 146 Sonder Fredskov...... 270 ff i Thygesen, Hans, Kaptain. 130« Ulf. Laurids, Borgmester ... 18 Sondre Skov...... 49 Tidemand, Præst...... 172 Ulfeld, F„ Unsmand 123 H 219 Sønderskovgaard...... 208 Tidemann, W. R., K obm .. . . 34 Ulfstand, Gregers...... 217, 263 Senderlofte...... 208 i Tillitze K irk e ...... 234 Ulfstand, Hack. Lensmand ltO, Sorensen, A„ Præst 183,211,218 Thøgersen, Anders...... 246 201 K. 217 Sørensen, Christen...... 226 Thogersen, Hans...... 246 Ulfstand, Oluf, Rigsraad .. 102 ff Sørensen, H a n s ...... 153, 166 Thøgersen, Kjeld, Præ st... 246 Ulfsparre, H„ Baronesse... 184 Sorensen, Lars...... 6o Tjæreby...... 77, 114 Ullerslevgaard...... 50 Sørensen, S ofus...... l50iTjomeby...... 89, 150«, 1 9 8 « Ulrich, Julius, Forvalter . . . 140 Sorup (Sjerup)...... 261, 271 Tjom eby-D ige...... 197 Ulslev, Ø s te r...... 118 Sorupgaard...... 271, 2881 Tjernebygaard...... 100, 1 9 8 « U m e ...... 200, 8 8 9 « Søvænge...... 253« Tjerncby Hedegaard...... 198 Urne, Christoffer, Lensmand 104 Toftegaard...... 253 Urne, Ellen...... 77, 93 T Toftem ark...... 252 Urne, Else...... 77 Taagerup...... 159 ff Top, Jacob. Præst...... 119fl Ume, Knud, Lensmand 160, 218 Taars (Tors).. 33, 63, 64, 8 i f f Top, M a jo r...... 122 Ume, Lage, B iskop...... 76 316 Urne B ir k ...... 200 Vesterborg Hospital...... 286 Winterfeld, Gustav ...... 191 Urne B ro...... 230 Vesterborg Kirke ...... 274 ff Wintcrfeld, Helmut...... 184 Urnegaard...... 199, 2 3 0 Vesterborg Lunder...... 270 Winterfeld, Juliane ...... 191 U rneskov...... 230 Vesterborg Seminarium .. 283 ff Winterfeld. Otto Helmuth.. 191 Utterslev . . . 122, 150ff, 1 7 6 ff Vesterborg Skole ...... 286 Winterfeld, Sophie ...... 191 ff Ulterslev, Lille ...... 169, 1 0 4 Vesterborg Skovhuse 2 7 0 ,2 8 6 ff Wintersborg 50.169ff, 180ff,l93ff Utterslevgaard...... 169 ff, 201 VesterborgjSogn 201,267,268 ff Wintersborg, Baroni 53 ff, 184,101 Ullerslev Kirke 157 ff, 1 7 8 , 232 Vesterborg So...... 268 ff Wintersborg Skov ...... 193 Utterslev M a d e r ... 169ff, 194ff Vesternas...... 259 ff Winther, Chr., Digter . 108, 120 Utterslev Præstegaard...... 185 Vejle, Hans. Biskop...... 181 ! Wiwet, Læge...... 171 Utterslev Sogn 152 ff, 1 6 0 ff, 232 Vilhelmcgaard...... 198 W redeslund...... 34 Vind, Juei, F rih erre...... 264 Wulf, Præst .. 245, 249 ff, 275 ff V V indeby.. 29, 94, 110ff, 1 5 4 ff Wulf, Mich...... 249 V aarsko v...... 88 Vindebygaard . 113, 150 ff, 1 6 2 Wyndesæby...... 150 Vadspyd, L., Høvedsmand . 102 Vindeby Hedegaard...... 166 Wæver, L a u ritz ...... 141 Valdemar Atterdag___ 189, 290 Vindeby Kirke ...... 155ff; Valdemar S ejr ...... 268 Vindeby S k o v ...... 151 ff ■ z Vandmøllegaarden 271,273,2 7 4 Vindeby Sogn...... 150 ff Zachariae-Dattcr, Elisabeth 124 ff Vasemosegaard ...... 47 Vissegaard...... 193 Zachariasdatter, Kirsten ... 118 Vedby ...... 287 ff Vor Frelsers K iik e ...... 118 Zacho, J. P...... 60, 61 Vcdbygaard...... 179 Vosborg...... 189 Zacho, J e n s ...... 129 Vedsted, Lavrids, Præst ... 132 Vulf, Chr., Birkedommer ... 19 Zacho, G. E. P...... 52 V e jle ...... 1(’6 Vulf, Holger...... 19 Zacho, M. P. C. 1...... 60, 61 Vennershaab...... 28, 3 8 Væver, H a n s ...... 135 ff Zacho, Peder J...... 60 V ennerslund...... 163, 266, 291 Væver, Rasmus...... 288 Ziersen, Hans...... 227 Vensholm...... 92, 1 0 6 Zicrsen, Lauritz...... 223 Venstermand, Hver...... 291 W Ziersen. R. C...... 105, 129 Vcnstermand, Jørgen...... 103 Walkendorf, Christoffer— 262 Venstermand, Kirsten ...... 291 Walkendorff, P e te r...... 290 0 Venstermand, Knud 69, 77, 291 Wardenberg, Henrik, Ridder 90 Ø llingsø...... 195 Venstermand, Lauge ...... 291 Westphalen, M., Klokkestøber 275 Ønæ hoghæ ...... 105 Venstermand, Lave...... 217 Wichmann, P ræ st...... 187 Ørby A a ...... 242 ff Venstermand, M o rten .. 46, 217, Wied, C. A...... 37 Ø r k il...... 259 263 ff, 291 Wied, Gustav, Forfatter...... 37 Ørslev...... 153 Vestenskov...... 9 Wiell K n u d ...... 143 Ørslykke Huse...... 207 Vesterbo...... 98 ff, 108, 1 4 2 ff Wiinholt, C., Præst 204 ff, 235 ff Ø sterballe...... 142 Vcsterbogaard ...... 143 Wilhelm, F. Strandkontrollør 36 Østerborg...... 268 Vestcrborg. 45, 73 ff, 238, 242 ff, Willumsen, Jens...... 69 Østergaard...... 274 268, 2 7 2 Winter, H. C., P ræ s t...... 120 Østtoftegaard...... 143, 2 8 8 Vesterborggaard___ 270, 2 7 4 Winterfeldt, Baron___ 180, 185 Øxengaard...... 289