1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 HILLESTED SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Kilder og forkortelser side 5 Binnitzemark side 6 Binnitzevej side 9 Fælleshavevej side 23 Grønvej side 24 Hillested Møllevej side 27 Hillested sogn diverse side 30 Håredvej side 56 Kirkevejen side 60 Langehavevej side 98 Maribovej side 99 Rødbyvej side 101 Rødkløvervej side 121 Rå Skovvej side 125 Råvej side 131 Skolestrædet side 135 Skovfogedvejen side 139 Skørringe Skovvej side 142 Skørringevej side 150 Strædet side 160 Vimmelmosevej side 167 Ågabsvej side 170 By- og sogneforkortelser side 172 Adresse- og matrikelnøgle side 174 3 Forord Alting har sin tid. HILLESTED sogn ligger fladt i landskabet sydvest for Maribo. Som dreng boede jeg i Vester Skørringe og skulle hver dag cykle til skole i Maribo. Jeg passerede Hillested sogn ad landevejene, man i dag kalder Rødbyvej og Skørringevej. Og hvorfor var der altid modvind ? Altid strid vind uden variation i det flade land. Det kunne sommetider gå med lidt sidevind fra rundkørslen ved Maribo indtil ”Munks Hjørne”, hvor man skulle til højre ad Skørringevej for da at tage livtag med den direkte vestenvind. Måske er det fra disse daglige strabadser, man har fået den røde kinder. Har jeg omtalt alle de dage, hvor regnen eller sneen piskede lige ind i ansigtet ? Omvendt - kan jeg måske huske de dage, hvor vinden var med mig på cykelturene ? – nej nej de er glemt !! Det var altså ikke kuperet terræn, der ”trak tænder ud ” – Joh måske var viadukten over motorvejen i Håred en uoverstigelig forhindring for en lollandsk cyklist, men alene tanken om, at når toppen først møjsommeligt var nået – ja så ville det gå nedad i susende fart – næsten uanset vind og vejr. Viadukten. Som dreng var jeg imponeret over de store stenkvadre, motorvejspillerne og murene var lavet af. De udgjorde et næsten katedrallignende rum under landevejen. Det skal bemærkes, at i de år jeg kørte over viadukten dagligt, var motorvejen ikke endelig anlagt. Kun det grove jordarbejde var gjort og viadukterne ved Håred og Hillested Møllevejs passage var opført. De stod som store monumenter i landskabet. Jordarbejderne var efterhånden græsbebroet og trak den grønne linie gennem landskabet I dag suser den internationale trafik gennem Hillested på nogle få minutter. Ingen tænker på at de omkringliggende markers ejere i sin tid måtte afgive noget af deres kære, rigtig frugtbare lollandske muld til international bilisme. Hvordan var det ikke i sin tid, da jernbanen skulle anlægges ? Den skar også sine lige liner gennem landskabet uanset vej og skel. - o – o – o – o - Hillested sogn adskiller sig lidt fra andre sogne. – Nej befolkningen er såmænd nok som ”folk er flest” som man siger. Det der adskiller er matrikuleringssystemet. I det første realregister fra ca. 1850 ses det, at Hillested sogns matrikler har følgende struktur Matr. 1 Kirkejord ) (beliggende nær Maribo Matr. 2 Kappelanjord ) og hører ikke med under Knuthenborg ) Matr. 3 og 4 Skolejord (hører ikke med under Knuthenborg) Matr. 5 Restparcel tilhørt præsteembedet efter fordeling af skoven Langehaver, der kiler sig ned i sognet nordfra. Matr. 6 Binnitze Matr. 7-29 Hillested landsby Matr. 30-38 Rå landsby Matr 39-44 Håred landsby I andre sogne har landsbyerne deres eget ejerlav i matriklen. For Hillested sogns vedkommende er der nok tale om en vis struktur i gårdmatriklerne, hvorimod hus-matriklerne er fuldstændig uden struktur. Op gennem Binnitzevej og Kirkevejen er en række gårdpladser, huse og små jordlodder benævnt fra matrikel nr. 95 til 124. Matrikelnumrene fra 45 til 94 ligger spredt over hele sognet. Der er således ingen logisk struktur i sognets metrikelnumre. Større trafikanlæg har gennemskåret sognet og gennem tiderne delt mange matrikler 1874 Den lollandske Jernbane har berørt matr. 1 a og 2 d 1942 og 1960 Ekspropriation til Staten til anlæg af motorvejen Storstrømsbroen til Rødby Havn har berørt matr. 1b, 2f, 2g, 6a, 6c, 6d, 6g, 6h, 7a, 8a, 8d, 9a, 29a, 41a, 42a, 43a, 44a, 45a, 67 og 78a. Mit ærinde med disse udgivelser er primært personalhistorie, og jeg må henvise læseren til at læse yderligere om omegnens historie i flere opslagsværker. 4 Denne fortegnelse går - som nævnt - først og fremmest på navne og data for brugere og senere ejere af grevskabets jorder. Forfatteren har registreret hartkorn og arealangivelser med det formål at holde styr på de mange udstykninger og sammenlægninger gennem årene. Arealangivelserne er ikke anført i det færdigredigerede, ligesom økonomiske oplysninger, købspriser og vilkår i øvrigt ikke er anført. Det kan nævnes, at der ved overgangen til arvefæste i midten af 1800-tallet almindeligvis betaltes omkring 4000 Rigsdaler for en gennemsnitsgård med 6 tdr. hartkorn. Udgangspunktet for denne fortegnelse er nuværende postadresser. Disse ejendommes historie er ført tilbage ifølge ejendomsregistre, som de fremgår af kilderne, ligesom personnavne er anført som fundet i kirkebøger og folketællingslister. Det er jo sådan, at de oprindelige hovedmatrikler med tiden er udstykket, opdelt og siden sammenlagt på kryds og tværs. Herudover er bygninger opført og nedrevet i perioden. Ved systematisk sammenhold af oplysninger er det med nogle få undtagelser lykkedes at danne et godt billede af det historiske forløb. Ingen er ufejlbarlige, men jeg har ved gennemgang af mit grundmateriale stødt på oplysninger, som ved nærmere prøvelse ikke har vist sig korrekte. Hvis oplysninger ikke har vist sig sikre, er de udeladt. Det samme gælder personoplysninger. Større uoverensstemmelser eller usikre angivelser er ikke viderebragt i fortegnelsen. Dog har jeg tilladt mig at medtage personers årstal med udsving op til 5 år, når der ellers er sammenhæng på andre måder. Herudover vil jeg for dog at komplettere beskrivelserne for gårdene matr. 18 a, 23 a og 27 a Hillested tage forbehold for disses tidligere fæsterækker. De indsamlede personnavne fremtræder meget forskellig i stavemåder. For at kunne behandle materialet i database har det været nødvendigt for mig at standardisere visse fornavne, f.eks. er ”Christine” anført som ”Kristine”, ”Gjertrud” som ”Gertrud”, "Sophie" som "Sofie". Derimod er "Ane", "Anne", "Anna" anført som de mest er forefundet. Fortegnelsen er suppleret med oplysninger fra fæsteprotokollen, som ikke har kunnet placeres på ejendommene, som vi kender dem i dag. Jeg håber, at slægtsforskren også kan drage nytte af disse supplerende oplysninger. Henning Steen Christensen 5 Kilder og forkortelser Fortegnelsen er en sammenskrivning af utrykte kilder: Fæsteprotokoller for Grevskabet Knuthenborg 1684-1923 Knuthenborg Gods (protokol 1739-1769 mangler - desværre en hel generation af fæstere - derfor er fæsteoplysninger forud for 1769 kun anført f.s.v. fæsteren med bestemthed kan identificeres) Tiendeprotokol 1750 Knuthenborg Gods Realregistre 1840-1924 Landsarkivet for Sjælland.m.v Tingbog 1924-2000 Tinglysningskontoret i Maribo Matriklernes adresseliste 2000 Maribo Kommune Skøde og Panteprotokol 1816-1927 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921 Rigsarkivet Kontraministerialbøger Landsarkivet for Sjælland m.v. Matrikelkort er aftegnet i rids med udgangspunkt i de kort, der blev anvendt i perioden 1840-ca. 1880 Kort- og Matrikelstyrelsen Målebordsblade 1:20.000 er fotografisk gengivelse med tilladelse fra © Kort- & Matrikelstyrelsen (A.101-02) Lensgrevefamilien Knuths familieforhold er gengivelser fra Dansk Adels Årbog og SLOTTE & HERREGÅRDE v/C. C. Haugner (årgang 1965) TRAP Danmark IV, 3 (årgang 1955), For de ældre kilders vedkommende er fundet uoverensstemmelser og fejlskrivninger, specielt med persondata. I nogle tilfælde vil læseren kunne finde forskydninger i forhold til egne oplysninger. Persondata går ikke længere frem end til og med 1921. Ejendomsoplysninger er afsluttet med år-2000 Hvis ikke andet er angivet, er fotos taget af forfatteren i juli 2004 Forkortelser GBE gårdbestyrer GE gårdejer GF gårdfæster GFO gårdforpagter HBE husbestyrer HE husejer m/u jord (= parcellist eller husmand ) HF husfæster m/u jord HL huslejer m/u jord HFO husforpagter af jord JE ejer af jordlod JF fæster af jordlod JFO forpagter af jordlod JL lejer af jordlod allodial nævnt efter lensgreverne Knuths navne er betegnelse for deres private ejendom, d.v.s. modsætningsvis alle andre ejendomme, der var i grevskabets regi Angivelse f.eks (>øst-6a) efter et personnavn betyder at vedkommende kommer fra matr. 6 a Østofte. Hvis der kun står et forkortet by eller sognenavn betyder det at personen er indrejst fra vedkommende sogn. Angivelsen (mag-16a>) efter øvrige data betyder at personen rejser til matr. 16 a Maglemer eller rejser til et angivet sogn. En persons fødselsangivelse anføres som (*øst-6a) efter samme princip. Se sogneforkortelserne bagest i bogen. 6 Binnitzemark Binnitzemark 5 Matr. 29 c Hillested (udstykket fra 29 a) JL 1872 Hans Jørgen Nielsen JE 1873 Jørgen Beck Meincke Ejer af matr. 6 a Hillsted GE 1873 slagter Christian Andreas Thomsen Ejer af matr. 6 b Hillested 1874 Samme købt jordparcellen matr. 29 d Hillested 1874 Samme købt restparcellen matr. 29 a Hillested - solgt igen 1875 GE 1874 Rasmus Christensen(>eng) 1841(*bur)- h. Sofie Larsdatter 1844(*vul)- b. Larsine Sørensen (hendes) 1871(*vul), Anna Elna Margrethe 1874(*eng), Jørgen Peder Laurits 1875(*vul), Christen Oluf 1877, Christen Johan 1879 GE 1888 Lars Jørgensen, boende i Krønge GE 1889 Jens