Efterretninger

om den danske og norske Søemagt,

udgivne af

W.G.Garde Capitain i Søe-Etaten.

Første Bind.

Kjøbenhavn, 1832 Paa Udgiverens Forlag, Trykt hos F.D.Qvist, i det Christensenske Officin, Østergade Nr. 53.

2 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Til disse Efterretninger ere med det er troet hensigtsmæsigt at lade gaae høie Vedkommendes Tilladelse foran de egentlige detaillerede benyttede authentiske Documenter i de Efterretninger, hvilke først begynde med kongelige Archiver, og imellem disse har Aaret 1700, og som alene ere af Archiv- den nøiagtigste Sammenligning over een Documenter, hvis den blot skulde og samme Gjenstand fundet Sted. sammensættes heraf, blive Navnene ere bogstaverede aldeles usammenhængende og ufuldstændig. saaledes, som de findes, og, hvor disse For at raade Bod herpaa, er indflettet have været forskjellige, hvilket med de en historisk Oversigt over dette Emne, ældre Tiders ortographiske Skrivemaade hvilket imidlertid ingenlunde maa hyppigt er Tilfældet endog i samme betragtes som en Søe-Krigshistorie. Document, er, hvor egenhændig Denne Oversigt er uddraget af Underskrift har været at finde, denne, Archiverne og de bedste Forfatteres men ellers den meest officielle taget til Skrifter, hvoraf det rimeligst og rigtigst Rettesnor. forekommende Resultat er anført. For at have en Oversigt over Det, som er taget af Archiv- Søemagten fra de ældste Tider af, indtil Documenterne, tør angives som Kanonernes Brug til Søes blev officielt; derimod hviler det, der er almindelig, er her udarbeidet en uddraget af andre Skrifter, paa disse sammentrængt Fremstilling deraf, Forfatteres Autoritet, hvortil der i selve hvormed Indledningen er begyndt. Terten er henviist. Det er anseet for Hertil er især benyttet Holbergs bedre der, hvor ingen bestemte eller „Danmarks Riges Historie,” samme nogenlunde sikkre Data ere fundne, Forfatter „om Danmark og Norges enten aldeles at udelade eller tvivlsomt Søehistories første Periode,” Suhms at fremsætte det, end at anføre Noget, „Danmarks Historie” og Sammes „Forsøg hvorom der ikke haves sikkre til en Afhandling om den danske og Efterretninger. norske Handel og Seilads i den hedenske Tid,” Lorentz Bynchs „Forsøg til Noget Kjøbenhavn, i Mai 1832. om de store Skibe hos de Gamle,” og G. L. Forfatteren. Badens ”Udkast til den danske Flaades Historie.” Da Archiverne indtil henimod det attende Aarhundrede ere temmelig ufuldstændige over den her behandlede Gjenstand, vilde den Indledning, som

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 3

4 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Indledning.

Saa langt tilbage i Tiden, som Saga rækker, fundet Sted til Søes. Anglerne gjorde under Brødrene fortæller den os, at Nordens Beboere færdedes paa Havet Hengst og Horse deres Tog til Brittannien i Aaret 449 i deres ufuldkomne Fartøier, som i de ældste Tider skulle med de da her i Norden først bekjendte Stor- eller have bestaaet af udhulede Træer eller Hvalroshuder. I Langskibe (Ciulæ). Longobarderne, som efter store disse skrøbelige Baade vovede Nordmændene Søereiser Bedrifter stiftede et Rige i Italien, samledes i Skaane, paa nogle hundrede Mile, og man faaer et Begreb om seilede derpaa under Anførsel af Ebbe og Aage til Skibenes Størrelse ved Fortællingen om, at de allerstørste Gulland og derfra over Østersøen til Tydskland. Efter Skibe kunde kastes omkuld med Strikker, og at 80 Mand flere Søetog til forskjellige Lande i Europa, især til kunde rummes paa eller fylde 30 Skibe. Frankrig, hvor de stridbare Normanner i Aaret 886 paa deres store Skibe, som da kaldtes Bargas eller Barkas, Men ligesom vore Forfædres personlige Mod og hjemsøgte Seinefloden, erobrede disse under Vikingen Dristighed paa Havet heraf er fremlysende, saaledes synes Rollo eller Rolf Ganger 911 Normandiet og lagde det ogsaa historisk, at det kunstigere Skibsbyggerie, Grunden til Normanner-Staten, som udbredte sig derfra ligesom andre Videnskaber, langt sildigere end i de til England og Italien og vandt en stor Anseelse i Europa. sydligere Egne af vor Verdensdeel er bleven indført i Norden. Harald Hyldetand, som var Konge i Danmark i det syvende Aarhundrede, siges at have havt en Flaade, som Saxo tillægger de Danske, fra de tidligste Tider af, ei var mindre end den svenske Kong Hagen Rings, der et dobbelt Herredømme: over Landet og over Havet, bestod af 2500 Skibe, hvoriblandt Bynch* nævner Levirs lader den ældste danske Regjering sørge ligesaa meget for og Tirikaks ligesom Kong Haralds Kongeskib som det over de danske Vande, som over de danske Lande; og mærkelige. Den danske Kong Gottrik eller Gotfred skal han anfører, at den danske Flaades Overbefaling stedse have havt en Flaade, som bestod af 200 Skibe. førtes af en kongelig Prinds. Kong Frode veed saaledes Ingen bedre at betroe sin Flaade til end sin Brodersøn Ligesom Holberg fremsætter den Mening, at ingen Odde, og Kong Harald Hyldetand giver denne høie Post Nation allerede paa de Tider kunde maale sig med de til sin Søstersøn Prinds Olaf. nordiske Folk i Søemandskab, og at Søemandslivet var saa almindeligt, at det er uvist, om der vare flere Danske paa Det første Skib, som omtales hos os, er Landet end paa Søen, saaledes give Middelalderens Skidbladner, der skal have tilhørt Odin, som ved sin Skribentere vort lille Land Prædicatet „navalis.” Religion dannede et krigerigskt, modigt Folk, der sværmede om paa Havet som Søerøvere paa dets Kong Regner Lodbrok, som formodentligt ufuldkomne Snekker, hvorom Torfæus anfører, at een af regjerede i Danmark i Slutningen af det ottende og de anseligste havde 15 Aarer paa hver Side. Ifølge danske Begyndelsen af det niende Aarhundrede, skildres som en Sange i det ældste Tidsrum give de gamle Skjalde dem stor Søemand, der fik sit Tilnavn af sine begede Tilnavn af Rubænke Heste, Eirefers Skier, Ægis Ascer, Beenklæder. Han gjorde store Fribytter-Tog til England, rasker Hest med Kjøl, Havets Trolde o.s.v. hvor han efter Holberg overvandt Kong Hame, Helles** Fader, og undertvang Storbrittanien og Ørken-Øerne. Paa de Tider blev Søerøveriet anseet for hæderligt Ogsaa til Middelhavet førte hans Bytte-Lyst ham, og selv og var Veien til Rigdom og Magt. At det var derved, at de Myklegaard, som nu kaldes Constantinopel, blev gjæstet ædlere Metaller kom her til Norden, sporedes tydeligt af af ham. Efterat denne Helt var fangen paa et sildigere Tog Mangelen derpaa efter Aftagelsen af denne Næringsvei, til England af Kong Helle og af denne grusomt myrdet, som dreves af de første og anseligste Mænd og blev ved kom hans Sønner Sigurd og Bjørn med en Flaade af 400 Udbredelsen as Christendommens mildere Lære vel Skibe til England, og hævnede, i Forening med deres indskrænket, men ingenlunde aldeles ophævet, da vi Broder Ivar, Faderens Drab. endnu i det femtende Aarhundrede see en Konge, efterat have baaret de trende nordiske Kroner, fra GuIland at Under Christendommens Indfører i Danmark, sætte hele Østersøen i Skræk, og under Kong Hans en Kong Harald Blaatand, om hvem Holberg fortæller, at flereaarig Krig mellem danske og norske, engelske og han sendte Hagen Jarl med 700 Skibe til Norge, stiftedes i franske Fribyttere finde Sted. Aaret 948 den berømte Fribytter-Republik Jomsborg af De store Udvandringer, som til forskjellig Tid skede herfra Norden, og som udbredte sig saavidt i * Iris og Hebe, April l802, p. l42. Europa, antager Danmarks berømte Historieskriver Holberg, paa Cimbrernes og Gothernes nær, at have ** Ogsaa kaldet Ella.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 5

Helten Palnatoke, som var i saa stor Anseelse, at Vigen skulde udrede 60 Skibe, hver paa 20 Sæder. Danmarks Kronarving Svend blev opdraget af ham. Agdesiden 16 — 25 — Ogsaa Norges Konger dreve i disse Tider Vikings- Haandværket; saaledes hjemsøgtes paa slige Tog selv Rogaland 24 — 25 — Grækenland af Christendommens Fremmer i sit Rige, sin Hordeland 24 — 25 — Tids største Søehelt Oluf Tryggvesøn og Harald Sigurdsen og Sigurd Jorsalafar bragte paa denne Maade meget Guld Sogn 16 — 25 — og Sølv til Norge. Fjordene 20 — 25 — Disse betydelige Reiser, som vore Forfædre foretoge uden Compas, og hvor de neppe stedse kunde Nordmør eller måske begge Mørerne skulde udrede følge Kysterne, give Anledning til den Formodning, at de 20 — 20 — ikke maae have været ganske ukyndige i Astronomien, men kjendt og benyttet Himmellegemernes Stilling og Trondhjem 80 — 20 — Gang. Skibene, hvormed disse Togter foretoges, bleve herved fuldkomnere. Allerede i det femte Aarhundrede Nummedalen 9 — 20 — tales om en Kong Halfdan af Danmark, hvis Sønner Ro og Helgeland 12 — 20 — Helge deelte Regieringen saaledes mellem hinanden, at den Første fik denne paa Landet og den Sidste paa og samme 1 — 30 — Vandet. Halfdan skal have havt et stort og prægtigt Skib, for hvis Besiddelses Skyld Sorl, en oplandsk Prinds og Hvilket i Alt udgjorde 292 — med 6,360 — Søehelt, dræbte ham og hans Søn. Saxo fortæller i Kong og følgelig, naar man regner 2 Mand til hvert Sæde, med Omunds Historie, som skal have levet imellem Aarene 12,700 Mand. I Krigen med Hagen Adelsteen, anfører 645 og 695, om et Skib af mærkelig Størrelse, fra hvilket Suhm, at Kong Harald Blaatand af Danmark drog til der ligesom fra en Fæstning kunde skydes ned paa Norge med 600 Skibe og 30,000 Mand. Fjenden. Torkild Adelfar, der kom hjem som Christen fra den Reise, paa hvilken han blev udsendt af Kong Gorm Stor- eller Langskibene bleve efter disse Tider den Gamle, skal have gjort denne med 3 Skibe, hvilke almindelige saavel i Danmark som i Norge, og beskrives hver havde 100 Mands Besætning. Han skal ogsaa paa at have havt een Rad Aarer og en Besætning fra 30 til 120 denne Reise have besøgt de Gamles Utgaard og Mand. Kong Oluf Tryggvesøn lod Torberg Skafflaugsen, Geruthsland.* Det Skib, som den norske Kong Harald tæt uden for Trondhjem, bygge det bekjendte Skib forærede den engelske Kong Atelstan, findes ogsaa i Ormin lengri eller Ormen hiin Lange, hvis Kjøl skal Historien bemærket som ualmindeligt. have været 74 Alen lang,** som var stærkt af Tømmer og det kosteligste og bedste Skib, som paa den Tid var Efterat Kong Harald Haarfager i Slutningen af det bygget i Norge. Det havde Skikkelse af en Drage, men var niende Aarhundrede ved Slaget i Hafursfjord havde ei, som ellers Drageskibene, lavt paa Siderne, derimod samlet Norge under een Krone, og Gorm den Gamle bredt og meget høit. Stevnene („Drage-Hovedet og Halen”) omtrent paa samme Tid var bleven Enehersker i vare forgyldte, og det skal have havt 62 Aarer paa hver Danmark, haves Vished om store Skibe her i Norden, og Side, været inddeelt i 34 Rum og besat med 544 Mand. Snorro Sturlesøn beretter, at Kong Harald Haarfager Foruden dette Nordens da mærkeligste og største Skib havde et Skib Dragen, som var stort, velbygget og godt havde denne Konge endnu 12 andre Skibe, hvoriblandt udrustet. Ormen scamma eller den lille Orm og Tranin især Under Kong Hagen Adelsteen udstædtes for nævnes som betydelige. I Slaget under Svolder, som Norge midt i det tiende Aarhundrede Ledings-Loven eller holdtes i Aaret 1000 og kostede Oluf Tryggvesøn Livet, Valken, hvorved alle Bygder og Gaarde bleve deelte i omtales ogsaa Erik Jarls Stor-Skib, Jærnbarden, hvilket Skibsreder; saa at hvert Lehn vidste, hvormeget det havde var beslaaet med Jernsprænger fra Vandgangen op efter, at udrede, og hvori bestemtes, at Enhver skulde stille den og som ovenpaa havde en Jernkam rundt omkring. syvende Mand af sin Familie. Var dette ei tilstrækkeligt, Suhm anfører, at en Mand ved Navn Røder fra da skulde de Bønder, som havde Folk til at arbeide for sig, Helgeland byggede under denne Konges Regjering et selv gaae med, og, behøvedes endnu Flere, da skulde een Skib, som havde Drage-Skikkelse, hvis Stevne vare fra de Steder, hvor der vare 3 til Arbeide, og i Nødsfald 2 forgyldte, og at Brødrene Leif og Thorvad gjorde lange følge, saa at der kun blev een hjemme; Søereiser, paa hvilke de kom til Grønland og Vinland, hvorhen ogsaa flere Andre senere seilede. Denne berømte Historieskriver mener, at Vinland har været det nuværende Pensylvanien, Maryland eller Carolina i Nord- Amerika. Oluf Tryggvesøns Overvinder, den af Holberg som Søehælt omtalte Norges og Englands Erobrer Svend Tveskjægs Skibe beskrives som udmærkede og meget glimrende. Hans mægtige Søn, Knud den Store, førte sine fleste Krige til Søes; den Flaade, hvormed han overførte

* Formodentligt de nordlige Egne af Rusland og Sverrig. ** hver Alen beregnet efter en Mands Albue.

6 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

sin Datter Kunigunda fra England til Tydskland, hvor hun desuden nævnes i hans Flaade Daareboden, blev formælet med den senere som romersk Keiser Giesteskielven, Lyrtynden og Ogenbranden som bekjendte Hendrik den 3die, er besunget af Poeter for udmærkede Skibe. dens Herlighed. Denne Konge havde en betydelig Søemagt, hvoraf de saakaldte Udliggere, om hvilke Saxo Danmarks første Waldemar, som anlagde siger, at de vare bestemte til at beskytte Rigerne om Søefæstningerne Kallundborg, Vordingborg, Sprogøe, Sommeren, skildres som temmelig store og førte 100 Ravnsborg og det især vigtige Kjøbenhavn, fandt ved sin Mand. Hans Skib Dragen angives som det største paa de Regjerings Tiltrædelse den danske Flaade i saa slet Tider her i Norden, og at have været 60 Rum langt. Forfatning, at han ei havde et passende Skib for sig selv; men under ham og Knud den 6te gjenskabtes Søemagten Kong Knud den Hellige i Danmark forbød, sine atter, hvortil Adzer Rygh's berømte Tvillinger, den store Undersaatter at drive det hidtil saa vigtige Søerøverie; Absalon, som undertiden tilbragte de 9 Maaneder af men derfor forsømte han ei sit Lands Flaade, og tugtede Aaret paa Søen, og den, om ikke saa berømte, saa dog i dermed Kurlænderne, Semlerne, Estlænderne og de Historien hæderligt bekjendte Esbern Snare, bidroge øvrige vendiske Søerøvere; han samlede ogsaa 1000 Skibe, meget, og gjorde det danske Navn frygtet af de da saa for at fornye de danske Kongers Fordringer paa England. farlige Vender, fra hvilke den vigtige Øe Rügen Kong Erik Eiegod gjorde seierrige Søetog mod Venderne, erobredes. tog stræng Hævn over disse Søerøvere og tvang dem til at holde sig fra dansk Grund; men i den efterfølgende Rigets Søe-Krigsudstyr bestod i Aaret 1196 ved Periode forfaldt den danske Søemagt saaledes, at disse Korstoget imod det da erobrede Estland af 860 Skibe, overfaldt Erik Lam og fratoge ham eet Skib; ja under som vare stillede saaledes: Slesvig 130 Skibe, Ribe Stift Kong Niels skulde de maaskee have undertvunget 120, Aalborg Stift 60, Viborg Stift 100, Aarhuus 90, Fyen Danmark, dersom ikke den fortjente danske Prinds Knud 100, Sjælland 120, og Skaane, Halland og Blekingen 150. stedse havde bekjæmpet dem. Efter denne Helts Mord havde Venderne saa mange Skibe, at, omendskjøndt 1500 Den som Kriger og Lovgiver navnkundige Konge forliste i en Storm under Halland, de dog vare saa Waldemar den Anden havde en Flaade, der bestod af 500 frygtelige for Danmark, at Roeskildes Kjøbmænd maatte Langskibe, hver besatte med 120 Mand, og 900 Jagter deeltage i et Kaperselskab, som under Vethemand med 14 Mand hver; han foretog sig i Aaret 1204 et Tog til udrustede 20 Skibe, for at beskytte Skibsfarten i de Norge med 300 Skibe, og 1219 det berømte seierrige Tog mod Liefland med en Flaade, hvis Lige neppe forhen var danske Farvande. bragt i Søen af dette Rige, og som bestod af: Kong Oluf den Hellige i Norge straffede Søerøveriet paa Liv og Lemmer og havde i Slaget ved 500 Langskibe med 120 Mand, hvilket Granmar i Aaret 1019 et Skib, som kaldtes Karls-Hoved, udgjorde...... 60,000 Md. og som blandt andet Mandskab havde 100 udvalgte Krigsmænd ombord. Denne Konge skal have havt 350 og 500 Jagter, hvorpaa der var 12 Md. Skibe, som kaldtes Knarrer, Holke eller østerlandske Skibe, hvilke ogsaa brugtes til Handel, og som omtales i Aaret foruden 1 med Kyras bevæbnet og 1160 i Slaget ved Konghelle mellem Hagen Sigurdsen eller Herdebred og Kong Ingi som meget store; de vare 1 Bueskytte, hvilket udgjorde . . 7,000 Md. saaledes indrettede, at ingen Fjende kunde komme op i dem, og at man fra dem kunde nedslynge store Stene paa Altsaa i Alt 1000 Skibe med 67,000 Md. Fjenden. Disse Skibe vare saa frygtelige, at Kong Ingis Langskibene vare udrustede af Kongen, Krigshøvding Gregorius ei vilde have Kongen med i Biskopperne, de fornemste og mægtigste Adelsmænd og Striden, omendskjøndt denne var ombord i det største Kjøbstæderne, men de smaae Skibe af den mindre Skib i hans Flaade, som kaldtes Brekkesuden. I Aaret formuende Adel og Bønderne. Paa dette Tog kom 1042 drog Kong Magnus af Norge med 70 Skibe til Dannebrogsfanen i Brug, hvorfra Rigets Flag har sin Danmark, hvor han, efterat Knud den Stores Afkom var Oprindelse. uddød, blev hyldet som Konge paa Viborg-Landthing. I Nisaae-Striden nævnes Kong Harald Haardraades Skib, Denne Konge udstædte i Aaret 1240 den jydske hvilket havde samme Form som Ormen hiin Lange, og at Lov, som bestemte, hvorledes Søemagten i Krigstid denne Konge i Slaget ved Helgenæss i Aaret 1062 har skulde sammensættes, og anslog Land-Eiendommene havt 200 Skibe mod Kong Svend Estridsøn’s 300, af efter deres Værdie til Mark Guld og Mark Sølv Jorder; af hvilke sidste 70 bleve erobrede og den største Deel af de de sidste regnedes 8 paa een af de første. 2 Mark Sølv Jord øvrige ødelagte. maatte udrede 1 Mand, 8 Mark tredie Delen af en Jagt paa 12 Aarer, hvilken 24 Mark Sølv eller 3 Mark Guld Kong Sverrir skal i Aaret 1182 have ladet bygge det Jord skulde stille. Kjøbstæderne maatte ogsaa bidrage til største Skib, som efter Ormen hiin Lange havde været i Leding, og det findes anført, at Nestved og Slagelse Norge, og som kaldtes Mariesuden. Birkebener og Bagler stillede 1 Langskib, og Roeskilde og Kjøge ogsaa 1. have ogsaa i de Tider bygget store Skibe, og Snorro Herremændene vare fritagne for dette Krigs-Udstyr, Sturlesøn omtaler, at 3 af disse, som Erling Steenreg, hvorimod de skulde følge Kongen med fuld Rustning; Reider Sendeman og Philip af Vegene lode bygge i samme Forpligtelse var ogsaa paalagt Præsterne i deres Tønsberg, vare af ualmindelig Størrelse paa 2 Aare-Rader Embeder. Enhver maatte føre et vist Qvantum Proviant med 48 Rum for den øverste og 24 for den nederste Rad. med til Forsamlingspladsen, og Ingen erholdt Sold. Riget Kong Ingi Baardsens Kongeskib hed Guldbringen, og var inddeelt i Havnelage og Styrishavne. Det var paalagt

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 7

de første, som hver bestode af flere Havne, at holde deres Gulland og det vigtige Visbyes Ødelæggelse. Paa disse Krigsskibe med Tilbehør stedse færdige til at gaae i Søen. Tider findes først Benævnelsen af Kraffueller for Styrismanden skulde i Leding holde sig selv med Hest, Krigsskibe. Brynie og „fuld Mands Vaaben” tilligemed en Bue („Armbørst”), 3 Tylter Pile og en Mand, som kunde skyde Da Hærmesteren af Preussen vilde bemægtige sig dermed, hvis han ikke selv forstod det; i de Aar, der var Gulland efter at have ødelagt de saakaldte Victualie- Leding, skulde han have 9 Skjæpper Rug af hver Havn. Brødres Søerøver-Reder der, udsendte Dronning Styrismandens Gaard gik kun i Arv paa Sværdsiden, fordi Margrethe Aaret efter den berømte Calmar-Forening en han skulde være Høvedsmand for sine Havnebrødre, som Flaade under Commando af Algud Mogensen og vare bevæbnede med Sværd, Spyd, Jernhat og 3 Tylter Abraham Brodersen, for at tilbageerobre denne af Kong Pile og forsynede med 3 Maaneders Proviant; desuden Valdemar fra Sverrig erhvervede Øe. skulde han forestaae Skibets Bygning og Udrustning og anføre det. Kongen selv leverede et vist Antal Skibe paa Kong Erik af Pommern havde god Nytte af sin egen Bekostning, til hvis Bygning han holdt en Ober- Flaade i Krigen imod Greverne af Holsteen; saaledes blev Skibs-Bygmester. Saavel Biskopperne som Adelen stillede Gottorp indesluttet dermed i Aaret 1416, Heiligenhafen og Femmern erobredes 1419, og en „temmelig” Flaade blev ogsaa Skibe. 1421 sendt i Søen for at brandskatte og plyndre Øen Als. Under Kong Hagen Hagensen i Norge nævnes det Da Kjøbenhavn i Aaret 1428 blev beleiret af de vendiske forgyldte Skib Dragen, Olafssuden med 34 Rum, Stæders Flaade, lod den høihjertede Dronning Philippa, Mariesuden, Ognarbranden, Korssuden, Langfredag, som saa modigt forsvarede den af Kong Erik forladte Bye, Havfrøen, Guldbringen og Rygerbranden, hvilke udlægge Flydebatterier, som vare besatte med Skyts, til tilligemed flere andre kjempede imod den danske Kong Byens Forsvar fra Søe-Siden, hvilke ei alene forhindrede Christopher den 1stes 315 Skibe. Fjenden fra at komme ind i Havnen, men tilføiede hans Skibe stor Skade. Aaret derefter gjorde Dronningen et Ved Fredens Slutning i Kjøbenhavn i Aaret 1257 mislykket Forsøg paa at hævne dette Overfald paa forærede den norske Konge sit største Skib Mariesuden Kjøbenhavn, ved at sende 76 smaae Skibe, besatte med til Kong Christopher. De norske Skibe beskrives paa de 1400 Mand, imod Stralsund. Tider at have været større end de danske, hvilket i saa Tilfælde rimeligviis hidrørte fra disse Landes naturlige I Aaret 1452 sendte Kong Christian den 1ste, hvis Beliggenhed og Beskaffenhed, da saavel dybere Vand som Flaade angives at have bestaaet af 70 Krigs-Skibe, under større Forraad af Skibs-Tømmer fandtes i Norge; derimod Oluf Axelson og Magnus Green 46 Skibe til Stokholm for synes det, at Danmark har havt det større Antal Skibe. at forebygge Carl Knudsøns videre Fremgang i Skaane. Denne Konge sluttede et Forbund med Frankrig, hvori Erik Menved var den første Konge, som holdt en han forbandt sig til at hjælpe dette Rige med 40 eller 50 Flaade i Kjøbenhavn, hvilken under ham 2 Gange var Skibe og 6 à 7,000 Mand. udrustet; sidste Gang, da dette skede mod Rostock, var Flaaden 80 Skibe stærk. Efter de af Langebek opbevarede I Krigen med Sverrig i Aaret 1497 var Kong Hans esromske Klosters Annaler for Aaret 1304 udstædte med Flaaden for Stokholm, hvor Freden blev sluttet, og denne Konge Befaling til en almindelig Udrustning af han anerkjendt for Konge. Da Steen Sture, efter det Koggers (et Slags gamle Skibe, som efter Ihres Forklaring ulykkelige ditmarsker Nederlag, atter begyndte Krigen i vare lange, aabne og seilførende Fartøier), for med dem at Aaret 1502, var Kongen selv med en Flaade i Sverrig, for bekjempe de norske Søerøvere, som i Forening med Kong at undsætte Dronning Christina, som blev beleiret paa Erik Glippings Mordere fra Hjelm og Sprogse hærjede Stokholms-Slot, hvilket dog maatte overgive sig, førend Danmarks Kyster, og opbrændte saa mange af vore han kom til Hjælp; derpaa var Flaaden i Østersøen. Kjøbstæder. 1509 blev den saavel for sin Tapperhed som Ved Urolighederne i Sverrig under Kong Byrge Troskab mod den ulykkelige Kong Christian den 2den nævnes Skibe, som kaldtes Kroger, Snikker og Kogger. senere berømte Søehelt Søren Norby tilligemed Tille Gisler og Otte Stisen med deres Skibe sendt til Finland, Kong Valdemar den 3die seirede i Aaret 1361 i for at gjøre Landgang der; siden gjorde Norby, hvem Øresundet over Hansestædernes Flaade og adspredte det Holberg kalder Gustav Vasas farligste Fjende i Aaret 1522, imod Danmark, af disse da saa mægtige Handelsmænd med 30 Skibe et mislykket Forsøg paa at forsænke sluttede, stærke Forbund. I dette Slag skal Krudtet først Indløbet af Trave-Floden. være bleven brugt til Søes her i Norden, og Kongens Søn Hertug Christopher, som anførte Flaaden, bleven saa I Aaret 1511, da den ulykkelige Krig med Sverrig farligt saaret af en Steen, som var udskudt med Krudt, at og Hansestæderne endnu vedvarede, udrustede Kongen han 2 Aar derefter døde af Følgerne*. en Flaade, der var forstørret med adskillige nye, skjønne Skibe, hvoriblandt Engelen og Maria, hvert paa 400 Denne Danmarks Atterdag holdt en Flaade i Læster, skulle have været de største, som da havde været Vordingborg, som stedse laae færdig til Orlogs-Brug, og i Østersøen. Desuden anholdtes i Øresundet efter en fra tilføiede Hansestæderne et føleligt Tab ved Erobringen af gammel Tid vedtagen Skik adskillige engelske, skotske og franske Skibe, som maatte losse deres Varer, og efterat de *I det kjøbenhavnske Videnskabers-Selskabs Skrifters 1ste vare bevæbnede og føiede til den kongelige Flaade, som Bind Pag. 254 findes en Afskrift, af et Document, som desuden var meget mægtig, lade sig bruge med deres beviser, at Krudtet har været bekjendt i Danmark i Aaret Søefolk imod Kongens Fjender. I Søeslaget under 1372. Bornholm, som forefaldt mellem denne Flaade og de

8 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

vendiske Stæders, kom Admiral-Skibet Engelen, som bevæge Skibene med, og Seilene som det Eneste, hvorpaa førtes af Jens Holgersen, til Skade, hvilket bragte den man maatte forlade sig, bleve saavelsom Takkelagen danske Flaade i Forvirring, hvorved Fjenden fik Leilighed fuldkomnere. til at undløbe med nogle erobrede hollandske Skibe. Krigsmændene tjente i hine Tider saavel til Lands Til den Flaade, som var tilsagt at samles i som til Vands, eftersom det gjordes fornødent, og først, Kjøbenhavn ved Midfaste Tid 1532 og under Knud da Videnskabernes Udvikling anvendtes paa de Gyldenstiern af Kong Friderich den 1ste blev sendt imod forskjellige Vaabenarters Fuldstændiggjørelse, adskilles de Christian den 2den til Norge, maatte hver Biskop udruste tvende Kriger-Afdelinger til Lands og til Søes. et velbemandet og forsvarligt Skib. Flaadens øvrige Skibe vare stillede saaledes: Vaabene vare i Begyndelsen af haardt Træe og Steen, senere af Kobber og Jern, tildeels indlagt med de Kjøbenhavn 1 Skib med 80 Md. ædlere Metaller, og bestode, foruden tveæggede Sværd, Ribe 1 — — 80 — Strids-Øxer, Strids-Køller, Strids-Hammere, Landser eller Spyd, Harnisk, Hjelme og Skjolde, af Slynger, spidse Pæle, Odense 1 — — 80 — Kastespyd, Buer, Pile og Steenkaste-Vaaben. Skibene, Malmøe 1 — — 80 — som ofte vare overtrukne med Oxehuder, havde deres Hovedstyrke i den høie Forstavn, som løb spids til og var Kjøge stærkt beslaaet med Jern; Masterne vare meget høie, og tilsammen 1 — — 60 — Roeskilde } iblandt Skibsfolkene var Stavnboeren eller Stavngjemmeren som Styrmand den Fornemste; de Nestved Øvrige kaldtes Baadsmænd og vare ved Aarerne; Kampen — 1 — — 60 — Slagelse } afgjordes næsten altid ved Entring. Landskrone Efter saaledes her at have en kort Oversigt over — 1 — — 80 — } Skibenes, Besætningernes og Vaabnenes Beskaffenhed Wæe tilligemed Søemagtens Størrelse til de forskjellige Tider, Warberg og hvorledes denne dannedes, førend Krudtets Brug — 1 — — 80 — gjorde Forandring i Skibenes Bygning og Indretning, Halmstad } skrides til det Tidspunkt, hvor Kanonernes Indførelse til Svendborg Søes gjør en ny Epoke i Søe-Krigs-Historien. — 1 — — 80 —

Assens } Vel synes det, at den første Brug af Kanoner, lange Aarhuss Bøsser eller Muskedonnere paa Skibene her i Norden har — 1 — — 80 — fundet Sted under Kong Hans; men Peder Skram, som Randers } commanderede den forenede danske, svenske og Stege preussiske Flaade i den, ved Kong Christian den 3dies — 1 — — 60 — Thronbestigelse opkomne, saakaldte Grevens Feide i Nakskov } Aaret 1535, kan regnes for den første danske Admiral, der foruden Matroser, 1 Borgermester og 1 Raadmand paa førte en med Kanoner udrustet Flaade. Denne bestod af hvert Skib. De andre smaae Stæder i Jylland, Fyen, 11 danske Skibe, som vare stillede af Rigets Hofmester Langeland, Skaane og Falster skaffede alene Folk og Mogens Gøe og af Biskopperne. Levnetsmidler, hvoraf hvert Skib skulde have for 6 Hertil kom siden: eet Skib, som Henrik Nielsøn[1] Maaneder. Rosenkrantz til Bjørnholm udrustede paa Gulland; een Disse Flaader kunne vel have været talrige; men, Jagt, som Claus Bilde leverede „af Bahus Lehn”; eet Skib, da Skytset endnu ikke var almindeligt paa dem, lignede som var fragtet af Peder Svab i Skotland, og hidførtes af de ligesom endnu langt hen i Tiden mere Handels- end en Skotlænder, ved Navn Carl Morri; eet Skib, som Krigs-Skibe. Oldtidens Skibe vare sandsynligviis mere Kongen havde ladet udruste, og ved Aalborg var erobret Roe-, end Seil-Fartøier og tildeels kun smaae. Mangelen af fra Lybekkerne; eet nyt Skib, som blev bygget af Pomper blev ogsaa meget følelig, da de ved den Rentemesteren Christiern Hvid i Aarhuus; og to Skibe, langsomme Øsning havde Møie med at holde Skibene som bleve sendte fra Sønderborg. læns (faae Vandet ud). Deres forskjellige Størrelse gav Cheferne, som da kaldtes „Hoffuizssmenndt”* paa Anledning til flere Benævnelser, hvoraf foruden de disse Skibe vare: Michel Brockenhuus, Marquor allerede anførte endnu findes Knorrer, Dromunder, Aare- Tydemand, Erich Ugerup, Peder Hansen, Jep Tordsøn, skuder, Aske o.s.v. Jens Splijd, Jørgen Steensøn, Hartvig Thommisøn, Joseph Omendskjøndt saavel Fribytter-Togene, som Falster, Christopher Huitfeld, Arved Jensen Ulfstand, Reiserne paa Island, Grønland og Vinland maae være Niels Marqvordsøn og Niels Peterson Halfweg. foretagne med Fartøier, som kunde gaae til Søes, saa kan det dog nok antages, at Skibene, hvilke, hidtil rimeligvis 1 Hofmanns Efterretning, om d. Adelsmand. meest havde været Kyst-Fartøier, først i Slutningen af det femtende Aarhundrede efter Compassets Brug til Søes og * Benævnelserne Hoffuitzssmenndt, Bodtzmenndt og Americas Opdagelse bleve udrustede til at trodse Storm Bøsse-skutthere, som ofte forekomme, ere bogstaverede og Uveir i aaben Søe, og som en Følge heraf ophørte de i meget forskjælligt. Her ere fulgte tre forskjællige Tiders Søegang ubrugelige Aarer at være Hovedmidlet til at efter de meest officielle.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 9

Den svenske Flaade bestod af 10 Krigs- og 4 Then dansker Holch 120 ”Bodtzmenndt” Proviantskibe, og den preussiske af 10 „Orloug-Skibe”. Paa Then formaled Holch 100 — — de danske og preussiske Skibe vare 2768 Mand „Knecte, Bøsseskutthere” og „Bodtzmenndt” og paa den svenske Swann van Dam 120 — — Flaade 3,000 Mand foruden „Bøsseskutthere og Baads- Nye hollænder Holch 120 — — folket.” Enchusser Holch 100 — — Hele Flaaden bestod af 37 bevæbnede Skibe og 1 Then hornske Holch 80 — — Jagt foruden „Sydenskib” og Proviantskibene, samt 4 Dansker Holch 80 — — hollandske Skibe, som Admiralen imellem Gulland og Grib van Sunden 80 — — Bornholm tog i Tjeneste, og besatte med Skyts, Folk og Proviant ifølge den gamle vedtagne Ret, som Danmark da Bjørn 20 — — havde, for at holde Nord- og Østersøen frie for Kapere, i Merske Bøiert 16 — — Krigs Tid at kunne tage fremmede Skibe, som løb Falck van Aarhuus 24 — — igjennem Sundet, og lade dem tjene for billig Betaling. Karl Skottes Boiert 16 — — Med denne Flaade var Admiral Skram i Østersøen, Then gullandske Segelskib 16 — — hvor han under Bornholm seirede over Grevens Flaade, som var temmelig betydelig, da denne ved Kjøbenhavns Følgende laae ved Landskrone: Overgivelse havde faaet de fleste af Rigets Krigs-Skibe i Amiralen 200 — — sin Magt. Siden var han i Store Belt, erobrede og ødelagde Then bryggiske Kraffuel 100 — — 10 lybske Skibe i Svendborg Sund, og, efterat han selv var traadt over paa det erobrede, lybske Admiral-Skib Løven, Grønningske Kraffuel i Dyffuitt 100 — — var han ved Kjøbenhavns Beleiring i Øresundet, hvor en, Then engelske Amiral Kraffuel 80 — — efter Tid og Omstændigheder vel udrustet, Flaade fra Jørgen v. der Viskes Bøiert 20 — — Norge, under Anførsel af Christopher Hack og Erick og 13 Holche med . . . 2236 „Bodtzmenndt.” Gyldenstiern, forenede sig med de kongelige Skibe. Efterfølgende Skibe ødelagde („rosterede”) Greven: Da Skram blev saaret, havde først den preussiske Admiral Johan Preen Commandoen, og, da han var En Biiz Kraffuel, uheldig, overgav Kongen den til Mickel Brockenhuus, Then dansker Holch, som førte den bryggiske Kraffuel. Da Kongen reiste til Holsteen, blev Erik Gyldenstiern beskikket til Admiral. Then nye hollænder Holch, Skram var ved Jule Tider atter helbredet, og overtog da Enchusser Holch, Commandoen igjen. Ved Vinterens Komme lagde Then hornske Holch, Flaaden op i Landskrone, undtagen Skibene Peder von Alkmar, Jørgen van der Visk, Carl Skotte og Flybøyert, Nok en dansker Holch. hvilke bleve ude som Recognosceer-Fartøier, da kaldede 1536 var samme Flaade igjen i Østersøen og i „Udliggere”[1]. Sundet ved Kjøbenhavns Beleiring og Erobring[1]. Et Document, som vel er uden Datum og Aarstal, 1537 sendtes 14 Orlogsskibe til Norge under men efter Skriften dog synes at være fra de Tider, og, Anførsel af Joseph Falster, hvilke overførte Tropper, der hvorpaa flere af de hos Huitfeld omtalte Skibe findes, commanderedes af Truid Ulfstand og Christopher anføres her, da det er at formode, at de derpaa nævnede Huitfeld, imod Erkebiskoppen af Trondhiem, som havde have hørt til den Flaade, som i Grevens Feide var i viist sig fjendtligt sindet mod Kongen[2]. Landskrone[2]: 1538 rustede den tydske Keiser Carl den 5te sig i I Alt: 14 Kraffueller Nederlandene; men ham fattedes de behørige Midler til at bekrige Danmark, som havde en stærk Flaade. Samme Aar udsendtes Krigs-Skibe for at beskytte Handelen mod Samson 170 ”Bodtzmenndt” Kapere. Michell 170 — — Bremer Samson 200 — — 1539 var Flaaden udrustet for i Forbindelse med den preussiske at spærre Sundet og være bered til at Jacop Stracks Kraffuel 100 — — modstaae fjendtligt Anfald af den tydske Keiser[3]. Eselenn 60 — — Enchusser Kraffuel 80 — — 1541 blev Lehnsmanden i Trondhiem Christopher Huitfeld sendt til Island med 2 Orlogskibe, for at fængsle Sølffuer Dach 50 — — Biskop Øgmund, og føre ham til Danmark[2]. En Biitz Kraffuel 40 — — Griben 24 — — 1 Arrild Huitfelds Danmarks Krønnike samt Krag og En raa Boiert fra Horn 20 — — Stephanis Christian den 3dies Historie. 2 Holberg Danmarks Historie og Krag. 1 Arrild Huitfeld og Krag. 3 Krag. 2 Det kong. Geh. Arch. 10 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

1542 var Sti Bagge udsendt med en Pinke for at 1555 befaledes der, at Kjøbstæderne i Nørre- holde Øie med, hvorledes det gik de Franske ved deres Jylland skulde udruste til Philippi- eller Jacobi-Dag med Indfald i Nederlandene. Han blev fangen ved Zeeland og „Skiøt, Krudt, Lod og gode veraftige Karle” samt deres henrettet som Spion[3]. Vaaben, Værge og Proviant for 4 Maaneder, under Commando af Een af Raadet eller en Raadmand som Samme Aar blev en Flaade af 26 Skibe udsendt i „Hoffuitzmenndt” og en „Lutthinat af Menigheden” Nordsøen[4]. følgende Krigsskibe[6]: 1543 var en Flaade, bestaaende af 40 Skibe, En Besigtelse, dateret den 25 August 1555, over de hvorpaa der vare 10,000 Mand, under Commando af leverede Skibe og nogle, derved liggende, Documenter Magnus Gullenstern sendt til Nordsøen imod vise, at disse stilledes saaledes af Kjøbstæderne[1]: Nederlænderne[5]. Læster, Mand Aarer. 1545 var Flaaden i Østersøen under Christopher Kolding En Jagt paa 30 30 og 24 Trundsøns Anførsel for at optage nogle Skibe, som Hertugen af Mecklenborg havde udsendt, og forekomme Veile — — — 30 24 fjendtligt Angreb af denne[1]. Horsens — — — 40 40 og 30 1548 befalede Kong Christian den 3die i en Aarhuus — „Bøiert” — 60 60 Skrivelse til Lehnsmanden paa Kjøbenhavns Slot Eske Randers — Jagt — 30 30 og 24 Bilde til Svanholm, dateret Kollinghuus Fredagen Grenaae — Roe-Jagt — 10 10 næftefter Himmelfartsdag, at enten Skibet den hamborger Gallionn eller den lubske Ommeral, hvilket Ebeltoft — — — 90 9 der af disse to var i bedst Stand, tilligemed Skibene Aalborg Et Orlogsskib — 80 80 Gabriel, Engellenn, David, then lange Griib og eet Skagen 10 Læster „Segell Skib” skulde gjøres istand til at føre Kongen og hans Søn Hertug Friderich til Norge[6]. Af senere Breve Hjørring 7 — En Roe-Jagt — 24 24 erfares, at Kongen ikke kom til Norge[6]; men det synes, Sæby 7 — at Prinds Friderich med disse Skibe har foretaget denne Hobroe — — — 10 10 Reise, hvilken saavel Holberg som Krag omtaler at have fundet Sted samme Aar i Anledning af hans Hylding. Viborg En Jagt — 30 30 30 Nykjøbing 14 Læster 1551 var i Anledning af Reformations- Urolighederne Christopher Trundsøn og Axel Juell sendt Thisted 14 — — — — 32 32 — 26 til det nordlige Island med 2 Orlogskibe, samt Otte Stisen Skive 4 — paa Skibet David tilligemed et Kjøbenhavns Skib til det Lemvig 12 — sydlige Island[7]. Ringkjøbing 10 — — — — 30 30 — 24 For at oplyse, hvorledes Søemagten dannedes paa Holstebroe 8 — de Tider, anføres her Extract af de faa Documenter, som Ribe 87 1/2 — En „Bøiert” eller have været at erholde, over et Emne, hvorom kun gives 100 100 ufuldstændige Efterretninger: Varde 12 1/2 — Orlogsskib

1551 befalede Kongen i et Brev til Lehnsmanden i Tønsberg, Bendt Bilde, dateret Drottningborg, Søndagen efter St. Cathrinedag, at levere saa mange „veraftige Karle med Vaaben og Værge,” som han var ansat til, med de Skibe, hvilke Christopher Huitfeldt, Jesper Friis og Christopher Galle (hver eet) vare forpligtede til at stille, og som skulde udsendes for at beskytte Handelen i den mellem den tydske Keiser og Kongen af Frankrig opstaaede Feide[6].

1 Krag

2 Danske Magazin, 35 Hefte.

3 Krag; efter Huitfeld og Holberg skede dette 1541.

4 Huitfelt.

5 Holberg Dan. R. Hist. og Krag.

6 Det kongelige Geheime-Archiv. 7 Christian den 3dies Søebreve i Tillægget til Krag og Stephanis Christian den 3dies Historie.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 11

i Sjælland: i Nørre-Jylland: Kjøbenhavn et Skib med 100 Mand Horsens et Skib paa 40 Læst og 40 Md. Kjøge — — 30 — Aarhus en ”Bøiert” 60 — 60 — Helsingør Veile Et Skib 30 — 24 A. Roeskilde tilsammen — — 30 — Viborg 32 Md. En Jagt med 40 — Slangerup Skive 8 — Præstøe Kolding — — — 30 — og 24 A. Vordingborg Aalborg et Skib paa 100 Lst. 100 — — — — 30 — Store Hedinge Skagen Ringsted Sæby tils. — — — 24 — Skjelskjør Hjørring Slagelse — — — 40 — Randers 40 Md. en Jagt — 50 — 50 — Korsør Hobroe 10 — Kallundborg Ebeltoft 24 — Holbek — — — 30 — Grenaae Nykjøbing Ringkjøbing Nestved — — 30 — Lemvig 30 — Stege en Jagt 20 — Holstebroe Ribe i Skaane og Blekingen: et Skib — 100 — Varde Malmøe et Skib paa 100 Læst og 60 Mand, hvortil Lund endnu leverede 16 — i Fyen: Landskrone et Skib — 80 — 30 — Svendborg Et Skib 40 Md.

Helsingborg endnu leverede 16 — Assens — 30 —

Ystad et Skib — 80 — 100 — Odense tils. 40 — Nyborg Trelleborg 15Md. Faaborg — 24 — Limbris- en Jagt eller Rudkjøbing 27 — hamn 6 — Pinte Kjerteminde 12 Md. Falsterbro og Bobense 12 — tilsammen et Skib med 34 Mand. Skanor 6— Middelfart 10 — Åhus 12— Wæe 12— et Skib paa — 50 — 30 — paa Lolland Sølvitsborg 6— Nakskov

Amaskår Mariboe tilsammen 12 — Lyckå tils. 31 — Sarkjøbing Rotneby et Skib paa — 100 — 30 — Nysted ”fordi ther er raad til Skib”

i Halland: paa Falster Stubbekjøbing tils. en Jagt 20 — Warberg 15 Md. Nykjøbing Halmstad 15— Et Skib paa 50 — 40 — Falkenberg 5— Autentiske Afskrifter af et Brev fra Magistraten i Opslo til kongen, dateret den 7de November 1555, viser, Laholm 5— at denne Bye da har leveret 16 „Karle” med Harnisk, godt Værge og Proviant for 4 Maaneder til det Orlogskib, som Jesper Friis skulde udruste, samt at der endnu var forlangt 100 Matroser („Botzmend”) af Byen, hvoraf kun 70 kunde forskaffes. I sammme Brev ansøges videre om at fritages for at stille et orlogsskib med „Skiøt, Lod”, Krudt, Proviant og andet 1 D. kongel. Geh. Archiv. 12 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Tilbehør, hvortil Lehnsmanden skulde hjælpe med 50 1 halv ”Slange”, af Metal „Karle” og deres Proviant[1]. 3 Falkonetter 1 halv ”Slange” Samme Aar nævnes følgende kongelige Skibe[1]: Langriib, armeret med 7 quart ”Slanger” *) halve ”Slanger” af Jern af Metal 6 Falkonetter *) dobb. Falkonetter Hamburger Galleonn, 1 Jern-Falkonet paa *) 17 halve ”Slanger” armeret med af Jern 1 Falkonet 3 quart ”Slanger” af Metal 3 ”Skerpethyner” 20 ”Hager” Agnethe, — — 2 — — af Jern og *) halve ”Slanger” Strudz af Jern 2 ”Basser” *) quart ”Slanger” 4 Falkonetter af Metal *) Falkonetter Lybske Ommerall, arme- af Jern 3 Falkonetter *) quart ”Slanger” ret med Thenn blaae Du, — — 4 smaae ”Basser” *) Hager af Jern. 1 ”Skerpethyner” 2 halve ”Karthoger,” Trequart ”Slanger,” Af Concæpten til et Brev, dateret Nykjøbing den 2 halve ”Slanger” af *), 24de August 1557, sees, at Kongen har befalet Kjøbstæderne, Nykjøbing, Stubbekjøbing, Saxkjøbing, 1 Falkonet med Kammer, Nysted, Nakskov, Rødbye og Mariboe i Forening at Fortuna, armeret med 1 Jern-”Slange”, udruste eet Orlogskib, hvis Størrelse og Besætning ei er 7 ”Skierbreder” af Jern, angiven[1].

*) 28 halve ”Slanger” af , Authentiske Afskrifter af Breve fra Laugmændene 6 quart ”Slanger,” i Nedernæs-Lehn, dateret den 18de Juli 1558 og 17 Hager. Laugmændene i Brunlaug-Lehn i Norge, dateret den 12te Juli samme Aar, vise, at disse Lehn vare ansate til at 1 trequart ”Slange,” levere hvert eet Orlogsskib, hvorimod de gjorde Mercurius — — 2 Falkonetter af Metal, Forestilling, og erklærede, at de ei kunde forskaffe det, 30 halve ”Slanger” men tilbyde at ville bygge eet efter deres Kræfter. Dette bevilgede Kongen i en Skrivelse til Lehnsmanden 2 Falkonetter af Metal, Christen Munk[1]. 2 halve ”Slanger” af *) David — — Copien af en Skrivelse fra Kong Friderich den 6 quart ”Slanger” af *) og 2den, dateret den 10de Marts, viser, at Byerne Tønsberg 1 Falkonet af Jern og Sarpsborg i Norge skulde levere et „Orlogskib” med 3 Falkonetter af Metal, „Skiøt, Lod,” Krudt og anden Krigs-Ammunition, hvorfor 9 halve ”Slanger” af Jern de paa Grund af Uformuenhed bleve fritagne, imod saasnart som muligt at sende det Skib til Kjøbenhavn, 5 quart ”Slanger” af Jern Engelenn, — — som Lehnsmanden paa Aggerhuus-Slot havde udsøgt, og 4 Falkonetter af Jern som Kongen vilde forsyne med det Nødvendige til 2 ”Basser” og Orlogsbrug[1]. Dette Document er uden Aarstal; men, da Kong Friderich den 2den kom til Regieringen 1559, og 12 ”Hager” Sarpsborg blev ødelagt 1567[1], maa det have været i 2 Falkonetter af Metal, Tidsrummet mellem disse to Aar. 1 halv ”Slange” af Jern Af et Brev fra Borgermester og Raad i Christiania, 16 quart ”Slanger” af Jern dateret 22de Februar 1562, erfares, at Kongen havde Gabriel, — — 2 Falkonetter af Jern befalet udskrevet alle Skippere, Styrmænd og Matroser, som da farede derfra, hvorfor Magistraten bad Byen 2 ”Basser” og forskaanet, da de ikke kunde undværes, og tilføiede, at de 2 ”Hager” allerede havde sendt 100 Skippere, Styrmænd og *) Falkonetter af Metal, Matroser („Botzmenndt”)[1] *) Koenn, — — ”Basser” og Documenter fra Aarene 1563, 1570, 1573, 1590, *) ”Hager.” 1591, 1592, 1653 og 1663 vise, at Proviant, saasom: Oxer, Øl, Brød og Gryn, da blev udskreven af Kjøbstæderne og

Lehnene[1]. For at oplyse de Tiders Orlogs-Diciplin, anføres 1 D. kongel. Geh. Archiv. her Extract af en „Ordenantz”*, udstædt af Kong Christian

* Utydeligt og beskadiget i Manuskriptet * Findes ogsaa aftrykt i Danske Magazin 49 Hf. Pag. 12.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 13

den 3die for Admiral- og „Aarlauffuisskibe,” dateret („Bardtsker”), Piberen, Tambouren og „Meerssmanden” Roeskilde St. Egedie-Dag 1536[1]. skulle hver have dobbelt Bytte. Hver Charge skal tilhøre sin Liges erobrede Klæder, Kostbarheder, Harnisk, Paa „Hoffuitzskiib, Kraffuell og Haalch,” hvorpaa Vaaben og det, som findes i deres Kister og Kahytter. der ere 120 Mand, skulle være 4 Quarteermestere, men Constablerne skulle desuden have alt det Krudt, som paa smaae Skibe to, hvoraf „Faalcket tage halluffdelenn aff findes i de Tønder, der ere opslagne, hvilket dog kun maa Quartere-Mesterne fore thennom och halluffdelenn fore oss;” sælges til Kongen. Hvo, som opslaaer nogen Kiste, Tønde disse Quarteermestere skulle have godt Tilsyn med eller andet Gods, som er lukket eller forvaret, uden de Kongens Proviant, at Intet deraf spildes eller opspises til Foresattes Vidende og Villie, han skal have forbrudt sit Unytte. Bytte. Hvo, som stjæler af fornævnte Bytte, han skal straffes paa Livet efter Slots-Loven („Gaards-Retten”). Alle Krigs- og Skibsfolk stulle være forpligtede til, at lade dem nøie med 1 Tønde Øl til 25 Mand i Etmaalet. Findes der nogle Punkter i førnævnte Slots- eller Skibs-Lov, som kunne gavne Kongen, og ikke ere Hver Mandag skal der, om det behøves, holdes Ret indbefattede i disse Artikler, saa vil Kongen have dem paa Krigsskibene, hvori Admiralen, Skibs-Cheferne heri gjældende. („Hoffuitzstmenndt”), Skipperne, Quarteermesterne, Constablerne („Bøsseskutthere”) tilligemed Andre af Forseer Nogen sig imod disse Artikler, da skal han Mandskabet skulle dømme dem, som opføre sig fængsles, indtil Skibet kommer til Land, hvor utilbørligt. Den kongelige Slots-Lov skal gjælde paa Misdæderen kan faae sin fortjente Straf. Alle Sager, store Flaaden. Enhver skal være maadeholden („themelig”) i og smaae, som finde Sted til Skibs, afgjøres der, og ingen Mad og Drikke, og ikke paa nogen Maade spilde eller Klage over den fældede Dom maa skee under Ærens og foragte Kongens Proviant. Livets Fortabelse. („Item skede thet saa, at nogenn forsaae sig imodt forne Artickelle, Tha schulle woer Ammeraell, Ingen maae sammenrotte sig og gjore Opløb. Ingen Hoffuitzmenndt, Skippere, Quartheremestere, som tha maae overfalde dem, som befale. Ingen maae fordriste sig tiillstede ere effther som for screffuit staar, hollde forne til paa nogen Maade at overfalde Skarpretteren. Metzdaader udi Fengtzell, faalænge at huær the Landt Dersom Storm eller Modvind fordriver Skibet furst naaendes worde eller och andderstedtzs som eller Flaaden fra de kongelige Stater, og Chefen ikke kan thiilfelledig er at lade forne Metzdaader stande therisz Reth udrede Lønnen, eller Provianten ikke kan strække saa effther therisz Gerninger, som thee ther paagjordt haffue. rundelig til, da maa Ingen ved Raab og Skrig fordre denne Item allde the sagher, store och smaae, som skee tiill skiibs, af de Foresatte, førend de komme til de af Kongens Riger schulle udreethes, fordrages och forordeles tiill skiibs, och og Lande, hvorfra de ere Udløbne, eller hvorhen de ere ingenn offuer forne ordell eller reth klage eller kere, hade bestemte. Ligeledes skal Enhver være forpligtet til at eller nyde udi nogen maade under Erenest, hanz hallszes og blive ved Skibet, indtil det er kommet i den Havn, det er Liiffuis Fortabelltze).” udløbet fra, og da ei forlade det uden de Foresattes Sluttelig byder Kongen, at Alle punktligt skulle Vidende og Villie. Ei heller maa Nogen fordriste sig til at holde sig disse foreskrevne Artikler efterrettelige. tage nogen Baad fra Skibet hverken Dag eller Nat uden Befaling og Tilladelse. Endvidere anføres her Extract af de Artikler[1], som Kong Christian den 3 die i Aaret 1555 udstædede for Ingen maa afskyde nogen Kanon eller Skydegevær Krigs-Skibene, og som befale: uden Befaling. Intet Krigsskib, som hører til Flaaden, maa gaae under Seil uden Admiralens Vidende og Villie. 1. Ingen maa inden Skibsborde kaste Vrag paa Kongens Proviant, spilde eller kaste det overbord. Naar Bytte gjøres, skal det deles saaledes: ingen Hvo, som gjør dette, skal uden Naade straffes paa Prise skal regnes som Bytte, førend Admiralen eller Livet. Skibsflaaden er kommen ud af Havnen; Byttet skal ikke deles, førend det tilligemed Admiralen og Flaaden 2. Matroserne („Bodtzmenndt”) skulle efter gammel kommer tilbage til Kjøbenhavn, uden særdeles Befaling Sædvane have deres Frokost, førend deres Arbeide dertil af Kongen. Af alle de Priser, der gjøres, skal Kongen begynder. have det halve Skib, alt Skyts, Krudt, det bedste Anker og Toug og al Proviant, undtagen naar Skibet er ladet 3. Tredive Landsknegte og Krigsmænd skulle, dermed; thi da skal Kongen have Halvdelen, og ligesom fire og tyve Matroser, lade sig nøie med en Mandskabet den anden Halvdeel af denne. Admiralen Tønde Øl i Etmaalet. Dersom Nogle ville have skal have 7 Mands Bytte,2 for sig selv, 2 af Kongens, 2 af varmt Øl om Morgenen, da maae de overgive Mandskabets og 1 for sin Tjener („hannss Dreng”), og Kokken det af deres egen Rancon, og erholde desuden 1 for hvert af Kongens Orlogskibe, som ere Flesk eller en Spegesild dertil. besatte og bemandede. Kongens andre Skibs-Chefer stulle have 2 Dele af Kongens og 2 Dele af Mandskabets og 1 for 4. Ingen maae sønderslaae eller kaste Noget af deres Tjenere. Skipperen skal have dobbelt Bytte for sig Kongens Fadevaerk eller Drikkekar overbord. selv og 1 Deel af Kongens Bytte; Styrmanden dobbelt Hvo, som findes at gjøre dette, skal straffes efter Bytte for sig selv og 1 Deel af Mandskabets. Præsten Loven („epfter Retten”). („Capellanen”), Skriveren, Quarteermesterne, Constablerne., Høibaadsmændene, Chirurgen 5. Ingen maa, naar Maaltiderne holdes, tage mere Mad frem, end han strax kan fortære. Findes 1 D. kongel. Geh. Archiv. Nogen at spilde saa meget Øl, som man kan skjule

14 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

med et „Knnabe Fadtt,” da skal han straffes efter styrke den. Hvo, som handler herimod, skal Loven af „Mestermanden.” straffes som en Skjelm og Forræder. 6. Ingen maae sammenrotte sig eller gjøre Oprør. 19. Naar Reisen er endt, maae Ingen anke („arge eller Findes Nogen at gjøre dette, da skal han uden anche”) paa det, som er skeet inden Skibsborde. Naade straffes paa Livet. Hvo, som gier dette, skal straffes som en Skjelm og Forræder. 7. Ingen maa bruge Skjældsord. Ingen maa sværge, bande eller begaae nogen Gudsbespottelse. Hvo, 20. Ingen maae sammenrotte sig mod de Foresatte som sindes at gjøre dette, skal sluttes i Jern til eller mod „Mestermanden” og hans „Knecte”. Hvo, næste Rets-Dag, og da skee sin Ret („straffes med som gjør dette, han skal uden Naade kastes Retten”). overbord. 8. Ingen maa drage sit Værge eller sin Kniv imod 21. Ingen maae tale eller handle med Fjenden hverken nogen Anden med vred Hu. Gjør Nogen dette, da mundtligt eller skriftligt uden de Foresattes skal hans Haand nagles til Masten. Gjør Nogen Tilladelse. Hvo, som gjør dette, skal uden Naade betydelig Skade, eller saarer en Anden Med Sværd straffes paa Livet. eller Kniv, da lide han, hvad Ret er: Liv for Liv, Øie for Øie, Haand for Haand. 22. Ingen maa gaae i Kabyssen uden „Kjældersvendene” og Quarteermesterne. Ei heller 9. Enhver skal selv, naar han ei er syg, holde sin Vagt. maae Nogen overfalde hverken Kokken, Hvo, som forsømmer eller „forsover” denne, skal Quarteermesterne eller „Kjældersvendene” i Ord uden Naade straffes paa Livet. eller Gjerning. Hvo, som handler herimod, skal uden Naade kjølhales. 10. Hvo, som stjæler saa Meget som af 4 Sk. Værdie, skal hænges fra Bougsprydet. 23. Ingen maa gjere uhøvisk ureent i Gallionen eller paa Galleriet. Hvo, som har slemme Saar eller 11. Ingen Krigsmand eller Landsknegt maa komme nogen smitsom Sygdom, skal holde sig aldeles paa Kobryggen eller Skandsen („Kompanien”), naar derfra, for at Ingen skal smittes af ham. Findes Skibet er under Seil, uden de Foresattes Befaling. Nogen at handle herimod, da skal han straffes af Hvo, som gjør dette, skal næste Retsdag straffes „Mestermanden” efter Loven. med at kjølhales. 24. Ingen maa fare fra Skibet uden Tilladelse. Hvo, 12. Naar Skibet er under Seil, maae Ingen nævne som handler herimod, skal straffes af Djævelen eller paakalde noget Ondt. Hvo, som „Mestermanden” efter Loven. gjør dette, skal uden Naade straffes af „Mestermanden.” 25. Ingen maa ligge i Land, efterat Skibet er udlagt paa Strømmen, eller er paa noget Togt. Hvo, som 13. Naar Vagten er opsat, skal Enhver gaae til sin fordrister sig til at handle herimod, skal uden Sove-Plads („Lossemenntt”), blive der, og ikke gjøre Naade miste sin Hals. Allarm. Hvo, som gjør dette, skal uden Naade straffes. 26. Ingen maa gjere Opløb eller skrige, kives eller raabe om Noget, efterat „Mestermanden haffuer 14. Naar Skibet er under Seil, da maae Ingen gjøre afrobtt” under sin Æres og Eds Fortabelse. Allarm; men høre efter („give Liud”) Skipperen, Styrmændene og Baadsmændene. Hvo, som ikke 27. Hvo, som fordufter sig til at tappe Øl, efterat gjør dette skal uden Naade straffes; thi derved „Mestermanden haffuer afrobtt” skal ogsaa straffes kommer det an paa Liv, Skib og Gods. med sin Æres og Eds Fortabelse. 15. Naar der skal fægtes imod Fjenden, da skal Enhver De af Kong Christian den 3die egenhændigt underskrevne blive paa sin Post, indtil han bliver afløst. Hvo, og med det kongelige Segl forsynede, paa Tydsk som handler herimod, skal uden Naade straffes. udfærdigede Artikler, daterede Kjøbenhavn den 5te Juni „55”, hvorefter Mandskabet paa Skibene under Admiral 16. Naar Skibet ligger til Ankers, maae Ingen randsage Magnus Gullenstern skulde rette sig, indeholde foruden eller udspeide det. Hvo, som gjør dette skal uden de Bestemmelser, som da vare almindelige for alle Naade straffes af „Mestermanden”. Kongens Krigsskibe, og som ovenfor ere anførte, endnu følgende[1]: 17. Paa hvert Krigs-Skib skal, naar det ligger til Ankers, hver Mandag holdes Ret efter den gamle 1. Besætningen skal gjøre Ed paa at ville holde og Søe-Lov. Har da Nogen over en Anden at klage, da efterkomme disse Artikler, og i Almindelighed skal ham vederfares Lov og Ret. opføre sig som troe og ærlige Krigsmænd efter den Ed, som de forhen have aflagt Kongen. 18. Ingen maae hverken paa Skibet eller Landet overfalde „Mestermanden eller hans Knecte”, fordi 2. Det paaligger Admiralen, Cheferne, Skipperne og de straffe og haandhæve Retten; men hver Mand Quarteermesterne, at have Opsyn med at, skal yde „Mestermanden” Hjælp og Bistand til at hvergang Maaltiderne ere holdte, saavel Kjøkken 1 D. kongel. Geh. Archiv.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 15

som Kjelder lukkes og at Levningerne samles og Kong Christian den 3die anlagde, da han var forvares*. kommen i rolig Besiddelse as Thronen, et Skibsværft til Flaaden, for at den, alene bestemt til Krig, altid kunde 3. Naar Bytte gjøres, da skulle Skib, Anker, være færdig, og han lod dertil duelige Skibbyggere Takkellage, Skyts, Krudt, Skarp og Proviant, komme fra Bremen, efter hvilke det nuværende hvilket behøves til Kongens Krigsskibe, først Gammelholm kaldtes Bremerholm[1]. tilhøre denne. Af Godset, som er i Skibet, skal Halvdelen tilfalde Kongen, og den anden halve Den 13de Juni 1554 sendtes Magnus Gullenstern i Deel Krigs- og Skibsfolkene. Søen med en „stærk bemandet” Flaade, hvortil det paalagdes Kjøbmændene at tilveiebringe Skibe, da den 4. Admiralen skal have tiende Delen saavel, af var bestemt til at beskytte Skibsfarten, som blev Kongens som Mandskabets Bytte, der være erobret foruroliget af franske og skotske Fribyttere[2]. til Lands eller Vands. Et kongeligt Patent, dateret den 6te Juni 1555, 5. Hver Skibs-Chef og „Knectenes Hoffuitzmænd” udnævner Admiral Magnus Gullenstern til at skulle have to Parter af Kongens Deel, om det er kommandere en Flaade, som skulde udsendes for at erobret til Lands eller Søes**; men krydse under Norge til Handelens Beskyttelse[3]. Quarteermesterne, Skipperen, Kongens Secretair, den „øverste principal oc general Skriver”, 1559, da Kong Friderich den 2den besteg Thronen, Styrmændene, Præsten, Constablerne, bestod Flaaden „af mange og anselige Skibe,” iblandt Trompeterne, Piberen, Tambouren og Chirurgerne hvilke de fornemste vare: Fortuna, Mercurius, Venus, skulle have dobbelt Part, den ene af Kongens, den Solenn, Hector, Achilles, Hercules, Løffuen, Koenn, anden af Mandskabets Deel. De Priser, som tages Engellenn, David, Gabriel, Michael, then sorte Hund, af nogen Skibs-Chef, førend Admiralen er løben then lubske Ommeral, then hamborger Gallionn og ud med Hovedskibene, skal den menige Mand mange andre, som vare meget vel forsynede med Folk, intet Bytte have af. Med de Priser, som gjøres af Kanoner og Ammunition[4]. erobrede og besatte Skibe, skal forholdes ligesom med de, som tages, førend Admiralen udløber. Af et egenhændigt underskrevet Brev fra Kong Det, som tages i Sigte eller udenfor Sigte, skal Friderich den 2den til Ridder Magnus Gullenstern, dateret komme menig Mand tilgode, eftersom ovenfor er Bygholm-Slot den 17de Marts 1560, erfares, at Vincentz anført. („Huad udi Sigtett, eller uden sichtett Juell, da blev beskikket „til Admiral” over fire Krigsskibe, blisfuer wundett, thett stall komme till menig mandz som strax skulde udrustes til at løbe i Søen[3]. bytte, epther som for er rørt”***). Den 27de April 1562 afsendtes, som Gesandter til 6. Af det Bytte, som erobres i Land, skal Halvdelen Rusland, Hofmester Eyler Hardenberg, Jacob tilhøre Kongen, og den anden Halvdeel Brockenhuus, Jens Truidsøn Ulfstand og Doctor Mandskabet, ligesom her er foreskrevet for det, Uselinum med Orlogskibene Vildmanden og Falken som erobres til Søes. Nord om Norge[4]. 7. Al Brandskat til Lands og til Vands skal tilhøre 1563 udrustedes en temmelig stor Flaade, for at de Kongen alene, og Admiralen aflægge Regnskab Svenske og andre Naboer ei skulde gjøre Skade i de derfor. danske Farvande. Der vare 8 Orlogskibe i Østersøen, hvoraf de 3, nemlig: Hercules, commanderet af 8. Bliver nogen af Mandskabet saaret af Fjenden, skal Admiralen Jørgen Brockenhuus, Hector, af Malthe han helbredes, og dette betales af Mandskabets Jenssen, og Hiorten, af Albrecht Beck, bleve angrebne og Bytte, for at Ingen skal blive forsømt. erobrede af en svensk Flaade, som bestod af 22 Skibe. Dette fjendtlige Angreb gav nærmest Anledning til 9. Ingen, det være, hvo det vil, maa søge at gjøre Udbruddet af Syvaars-Krigen mellem Danmark og Sverrig Bytte uden Admiralens og de Foresattes Vidende [2]. og Villie. Hvo, som gjør dette, skal uden Naade straffes paa Livet. Samme Aar førte Peder Skram, som Resen da kalder Rigs-Admiral, en Flaade, hvilken Holberg nævner som „een af de anseligste, dette Rige nogen Tid har bragt til Veie,” og som bestod af 27 Orlog- foruden Smaa-Skibe; *Ved Bestemmelsen om, at de, som ønske varmt Øl om paa denne Flaade vare „de fornemste Øfverster, Capitainer, Morgenen, skulde tage det af deres egen Rancon, omtales Lieutenanter oc Befalingsmænd.” Jens Juel, Frantz Bille, her ikke, som i de foregående Artikler § 3, at dem dertil Peder Lycke, Albret Skeel, Hartvig Skram, Erik Ugerup, skulde gives Flesk eller Sild. Peder Daa, Eskild Oxe, Christen Juell, Jacob Skeel, ** I den i det kongelige Geh. Arch. værende Concept til *** Efter den danske Concept, da den tydske Original disse Artikler paa Dansk er ligesom i et Aftryk af den ordret stemmer overeens hermed. danske Original, som findes Pag. 356 i Bilagene til Krags og Stephanis Christian den 3dies Historie, anført: "at 1 Schlegels Anmærkninger til Slanges Christ. den 4des disse Chefer, foruden 2 Parter af Kongens Deel, ogsaa, Historie. skulde have to af Mandskabets, hvilket sidste ei findes i 2 Holbergs D. R. Hist. og Stephani. den her extraherede tydske Original, og saaledes ved en Skrivfeil maa være udeladt. 3 Det kongel. Geh. Arch. 16 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Hendrick Hoeg, Christopher Rosenkrantz, Oluff Daa, Den 23de Mai samme Aar vare 3 Krigsskibe, Erick Hanssøn, Frantz Dyre, Christopher Basse, Peder nemlig: Duen under Commanbo af Admiral Erik Munk, Huitfeld, Otte Galskyt, Mouritz v. Berlin, Enevold Kruse, Svanen under Annders Personn og Engellenn under Iffuer Juell, Jørgen Prip, Hans Norby, Torbiørn Daa, Jochim Kock, i Trondhjem og understøttede Jørgen Jensøn, Claus Skeel, Christopher Trundsøn, Frantz Tilbageerobringen af Stenvigholm, som tilligemed en Ifverssøn, Jacob Jyde, Jacob von Meckelburg og flere Deel af Trondhjem og Romsdalen var erobret af de Andre; den havde en Besætning af 4,600 Mand, og var Svenske[2]. forenet med en lybsk Flaade af 6 Orlogskibe. Under Øeland forefaldt den 15de September et Søe-Slag imellem Skibenes Benævnelser, som i Aaret 1536 endnu denne og den svenske Flaade[1]. findes at være „Hoffuitzstiib, Kraffuell og Haalch eller Holk,” bleve efter Kanonernes Indførelse „Orlougskibe, 1564 var Admiral Herloff Trolle i Østersøen med Bøierter, Skib med et, to eller tre Mers, Jagter, Pinker og følgende Skibe[2]: Pinasser.” Omendskjøndt disse Skibe langtfra vare saa svært og regelmæssigt armerede som de senere Fortuna, comd. af Herloff Trolle, Krigsskibe, saa havde de dog et stort Antal smaat Skyts Mercurius, — — Per Huitfeld, ombord, hvoraf det da her i Norden som størst bekjendte, svenske Makeløs eller Mars Jutehader, hvilket samme Svenske Jomfrue, — — Erik Rud, Aar blev erobret af Herloff Trolle, førte 173 Stykker, som Krabatt, — — Poul von Sara, bestode af: Danske Christoph., — — Nils Trolle, Hele Kartouffuer 2Stk. Encke Falckenether 24Stk. Lubske Christoph., — — Hans Lauritzøn, Try Quortyr Kar- Falkuner 60— 4— Byens Løffue, — — Otte Rud, touffuer Skierbrecker af Jern 4— Elefanten, — — Vincentius Juell, Halve Kartouffuer 8— Arcken, i dette Skib var: — — Jørgen Brade, Nodt Slanger 3— Solenn, — — Fr. Brockenhuuss, Feldt Slanger 16— ”Slange-Krudt” 150 Skpd. David, — — Arrild Ugerup, Try Quorthyr Sla. 14— "Kjørne-Krudt" 8 stokh.Tdr. Kyndgott, — — Jacob Skeel, Halff Slanger 20— "Kjørne-Krudt" til Papegøye, — — C. Rosenkrantz, Dobbelte 6 Øl-Fjerd. 18— "Hoffuitzmenndt" Falk von Olleborg, — — Jørgen Jensen, Falckenether Jegeren, — — Erick Lykke, Foruden disse Benævnelser paa Kanonerne, eller Høgen, — — Nils Matzønd, som de da kaldtes, „Steckerne” findes paa samme Tider Morian, — — Enevold Kruse, nævnede „Barser”. Skytset blev forfærdiget af Steen, Metal Grif af Kongsberg, — — Christian Juell, og Jern[3]. Bjørnen, — — Iffuer Juell, I Aaret 1565 vare Admiral Peder Huitfeld med Jonass, — — Tyge Krutze, Orlogskibet Arcken, Claus Skeel paa Orlogskibet Nactergalen, Lawe Westmand paa Orlogskibet Bjørnen Engelfke Kryt, — — Claus Skeel, og Peder Stigge paa Orlogskibet hamborger Jegeren i St.Jørgens Bøiert, — — Jørgen Grøn, Østersøen, og bleve af en overlegen Fjende jagede paa Gjestenn, — — Otte Galskytth, Land paa den pommerske Kyst, hvor der blev stukket Ild paa Skibene, for at de ei skulde falde i Fjendens Hænder Normand, — — Blok van Mønster, [4]. Skotthe Pinken, — — Asmus Storm, Hertug Oluffs Pinke, — — Math.Damfertt, Samme Aar i Begyndelsen af Juni var Rigs- Admiral5 Herloff Trolle paa Skibet Jegermesther i Gjøgen, — — Jac.Meydingborg, Østersøen med en Flaade, som bestod af 28 Krigsskibe, Engelske Jomfru, — — Arwid Olsen, hvoraf følgende Skibe nævnes: Mercurius, ført af Vice- Meyert aff Dansken — — Oluff Trundsen Admiral eller, som det da kaldtes „Admiralens Lieutenant” Jørgen Brahe, lubske Christopher, ført af Hans Lauritzøn, Med denne Flaade, der ligesom det foregaaende svenske Jomfru, af Erik Rud, Achilles, af Peber Munk, Aar var forenet med nogle lybske Skibe, og var indeelt i Krabatt, af Otte Rud. Endvidere findes Nils Trolle og ordre de Batalie, forefaldt det store Søeslag under Øeland Sylwester Franck nævnede som Skibs-Chefer. Denne paa Pindsedagene den 29de og 30de Mai. Senere anføres, 1 Resen og danske Magazin, 32 Hefte Pag. 255. at de Svenske erobrede Byens Løffue, som da blev commanderet af Peder Daa, og Morian, under 2 Det kongel. Geh.Archiv Commando af Torbiørn Daa tilligemed Skibet David under Arrild Ugerup[1]. 3 Det kongel. Geh.Archiv, Resen og danske Magazin, 31 Hefte Pag. 217. 1 Holberg og Resen. 4 Resen 2 Det kongel. Geh.Archiv, Resen og danske Magazin, 31 Hefte Pag. 213. 5 Danmarks Riges Hist. af G. L. Baden.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 17

Flaade, som igjen var forenet med nogle lybske Skibe, Krabatt Hendr. Gyldenstiern, havde en Fægtning med den svenske Flaade under den Palle Gris, pommerske Kyst, hvori Admiral Trolle blev saaret, Lybsk hvorfor han blev nødt til at forlade Flaaden, som Otte Lybsk Rud paa den svenske Jomfru blev Admiral over; men i Søeslaget under Bornholm blev denne fanget af de Lybsk Svenske og døde i Fangenskabet. Herloff Trolle døde kort Elefanten 400 Md. Christen Juell, Erich efter at han var kommen i Land, af sine Saar[1]. Kaas, Falken Frantz Ivarsen, Samme Aar den 12 Juli blev Erik Rud til Fulsberg Svanen Otte Galskyt, Niels beskikket til Admiral[1]. Stygge, I Aaret 1566 var Admiral Hans Lauritzøn i Nerven Peder Lytke, Østersøen, med en forenet dansk og lybsk Flaade, som Venus bestod af[1]: Geisten Thomas Bagge, Samson med 1100 Md. Admiral Hans Lauritzøn, Solenn Ludvig Munk, Christen Skeel, S. Munck og M. Von Duike, Engelske Ketze Mercurius 700 — Evert Bille, Gabriel Den hamborger Gallionn Schinckel, Den engelske Fortuna Gabriel Michel Sested, Laur. En Pink Norby, En anden Pink Høgen Jørgen Brahe, Koenn Under Øeland forefaldt et Søeslag med de Svenske, og Høyenhal 200 — Lauritz Grøn, derpaa ankrede den danske og lybske Flaade under Gulland, hvor den 28de Juli i en Storm forliste følgende Flores Knud Steensøn, J. Nilsøn, danske Skibe[1]: Svalen 250 — Johan Freyberg, N. Samson, Flores Griffen, Madtzøn, Hannibal, Solenn *, Den engelske Engellenn 300 — Rubert Pors, Jesp. Kruse, Fortuna, L. Hansen, Mercurius, Kjøgehøgen **, Hertug Olufs Pincke. Griffen 200 — Jacob Høg, Hemming Jacobsen, Engellenn, Papegøyen, Svenske Jomfru Jørgen Jyde, Samme Skjæbne havde de lybske Skibe: Kinte Gaades Oluf Daa, Morianen, Josva, Havfruen og flere[2] . Hannibal 943 — Vice-Admiral Jens Christensøn, J.Truidsøn 1568 var Flaaden i Østersøen under Peder Munk, Ulfstand, And. Friis, G. som dette Aar blev Rigs-Admiral[2]. Bryske, P. Mickelsen og J.Fixen, 1569 var Flaaden ligeledes i Østersøen under Rigs- Papegøyen 200 — Knud Reventlau, N. Admiral Peder Munk[2]. Munck, Achilles Christoffer Mogensen, Josva med 600Md Jonas Camferback (eller Lamferbeck), lybsk Vice-Admiral, Jonas Christen Aalborg, Lybsk

Lybsk

Borgemesteren Peder Huitfeld, N. Michelsøn, 1 Det kongel. Geh. Archiv. Morianen 1000 — Bartholemæus Thinappel, lybsk 2 Resen. Admiral, Havfruen 300 — Lybsk, * Efter Resen skal Svalen og ikke Solenn være forlist; det her anførte Document nævner, at J. Freiberg og Nils Jomfruen Peder Munk, Christopher Lauritzøn, Madtzøn ere omkomne med Solenn. ** Hos Resen Høyenhal, hvilket synes at have været samme Skib, da Lauritz Grøn er nævnet som 1 Det kongel. Geh.Archiv Befalingsmand paa Kiøgehøgen.

18 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Den 30te Marts 1570 blev Sylwester Franck Skibe bleve befalede at gaae hjem midt i Sommeren, udnævnt til „Admiral” over følgende Skibe[2]: beordredes eet Skib at lægge op paa Gulland, og 2 Galleier at forblive i Østersøen for at krydse mod en Løffuen Sylwester Franck "Admiral", Fribytter[1]. Biørnen Bertel von Bremen, Peder Wall, 1581 nævnes en Skibsbyggermester Bertell, som Renholt Johan Marikarkh, byggede en Galei i Bahus[1]. Strudtz Jørgen Busk, Mariflor David Gyntelberg, 1685 blev en Pinke sendt til England[1]. Magen Jochim Nisundt, Ifølge en Skrivelse fra Kongen til Walchendorff, Danske Jomfru Christoffer Firkjen, dateret den 14de December 1586, skulde to Galeier og een Pinke (enten den lille Fortun eller en anden Bullen Peter Adrian, velseilende, hvilken der var bedst skikket dertil) under Svalen Rask Klithen, Commando af Hans Reskie udrustes til Foraaret, for at krydse under Flekkerøe imod Fribyttere i Vesterhavet[1]. Droslen P. Spank, Galeien i Vestersøen Johan de la roue, 1587 var en Eskadre af 8 Orlog- og 5 lette Skibe og Pinker, under Commando af Admiral Lauritz Kruse og Bollenn Lauritz Norby, Under-Admiral Christen Munk*, udsendt for at forhindre Fuxen Peter Adrian, den engelske Handel paa det nordlige Rusland og forbyde Isack Sti Pors. Fremmede at fiske og handle paa Finmarken, Nordlandene, Island og Færøerne[2]. Ved Kong Friderich den 2dens Formæling i Aaret 1572 var en „ofvermaade herlig og velbygget Skibs-Flaade” Ved en Skrivelse af den 25 Februar 1588 befalede paa Kjøbenhavns Rhed, som bestod af: Admiral-Skibet Kongen Christopher Walchendorff at sende „Wore Liff- Fortuna, Jegeren, Morian, den svenske Jomfru, Skibe”: Raphael, Michaell og Gabriell, vel udrustede til Krabatt, Leoparden, Løffuen, Hercules, tvende Beltet; ligeledes skulde de øvrige „Liff” og Orlogskibe Achilles, Jonathan, Bjørnen, Gabriel, den flyende udrustes og udlægges paa Strømmen saaledes, som Geist, engelske Gabriel, Elefanten, Griben, Pelicanen, Kongen forhen havde befalet[3]. lange Hercules, den danske Hane, Jason, Renholt, Nattergalen, Strudtzen, Svalen, den danske Svale, For at oplyse Holmens Disciplin under Kong Rostocher David, den store Hjort, den forgyldte Friderich den 2den anføres her Extract af en af denne Maage, Meermand, Sancte Peder, Isack, den vilde Konge udstædt, egenhændigt underskreven og med det Mand, Fyerblasen, Bullen, den forlorne Søn, Rosen, kongelige Segl forsynet Forordning, dateret Haderslefhuus danske Jomfru, Meer-Fruen, Flasken, foruden Galeier, den 20de November 1587[4] : Coffardieskibe, Jagter, Pinker og mange Fartøier. Flere andre Skibe vare dengang udsendte paa forskjellige Een af „Skibs-Høfitzmændene” skal være forpligtet Expeditioner, hvoriblandt et Orlogskib i Østersøen efter til „paa 6 Ugers Tid” eengang om Aaret, naar han tilsiges, Fribyttere[1]. at begive sig til Kjøbenhavn og om Natten være ombord i de Orlogskibe, som ligge i Havnen. Han bør føre godt Den 22de Februar 1576 befalede Kong Friderich Tilsyn med, at Vagten holdes forsvarligt, saa at intet den 2den, at Hugo Bedan skulde bygge 3 Galeier i Norge Forræderie eller Skade kan skee ved Skibene, sørge for, at [2]. Først i disse Aar findes Benævnelsen af denne Slags Ild og Lys slukkes til rette Tid, og at Alt iagttages og Skibe, hvorfor man kan antage, at den da er indført her i Vagten besættes, som det sig bør. Denne, „Skibs- Norden. Høfitzmand” skal hver Dag, førend det bliver mørkt, om Aftenen, saavel Vinter som Sommer, drage ud paa Under denne Konges Regjering byggedes ogsaa Skibene for at holde Vagt. Om Morgenen, naar andre Skibe i Norge: saaledes omtales, at Peder Huitfeld i Nattevagten ophører, og Dagvagten atter begynder, er det Aaret 1554 lod bygge et stort Skib i Mandal og 1570, 71 og ham tilladt at drage i Land indtil om Aftenen; men da 72 det skjønne Skib St. Oluf, som var 70 Alen langt i skal han atter være tilstæde paa Holmen og følge ud med Kjølen[3]. Vagten. Ifølge en kongelig Ordre til Christopher Walchen- Fire Skippere af dem, som ere tilstæde og ei ere dorff, dateret den 23de Juli 1576, skulde Orlog-skibet ansatte ved Holmen, skulle være paa Skibene i 8 Nætter Løffuen udrustes, for at overføre Kongens Hoffolk med ad Gangen og otte af Høibaadsmændene skifteviis i 8 deres Følge og Heste til Øesel[4]. Dage. Een Skipper og 2 Høibaadsmænd skulle vaage hver I Aaret 1578 var Capitain Alexander Durham i 1 Nye danske Magazin, 1 Bind Østersøen med nogle Krigsskibe og Galeier. Da disse 2 Slanges Christ. den 4des Hist. * Resen angiver, at 1 Resen. Capitain Alexander Durham havde Commandoen, og nævner ei Eskadrens Størrelse. 2 Det kongei. Geh. Archiv 3 Nye danske Magazin, 1 Bind Pag. 168. 3 Ramus's Norrigs Beskrivelse. 4 Det kongel.Geh. Archiv. 4 Nye danske Magazin, 1 Bind. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 19

Nat. Af de Styrmænd, som ere hjemme, maae 4 ad drukken paa Vagt, hvormed ikke maa sees gjennem Gangen være paa Skibene om Natten hos „Skibs- Fingrene. Høfitzmanden” og Skipperen, og 2 af dem vaage. Dersom Nogen af Gjenstridighed eller Hver Nat skulle der være 30 Matroser paa Letsindighed forsømmer eller forsover sin Vagt, naar det Skibene, og 10 holde Vagt, med disse bør „Høfitzmanden” tilkommer ham at vaage, da skal han derfor straffes „paa og Skipperen føre godt Tilsyn, at de ei forsømme eller det Høieste”. forsove den. De 10 Matroser, som have havt Vagt om Natten, maae blive forskaanede for Arbeide næste Dag Enhver paa Skibene skal være stille, efterat Vagten indtil Middag; men de Andre, som ingen Vagt have havt, er opsat, og ikke holde Spil, Drik, Musik, Skrigen og komme i Land om Morgenen for at være til Arbeide ved Allarm. Hvo, som gjør dette, skal straffes derfor. Skibene paa Holmen. Fire konstabler skulle hver Nat ligge paa Skibene, være „Høfitzmanden” lydige og tage Ei heller maa Nogen, der boer paa Holmen, efterat Vagten er opsat, holde Øltapperie eller Drik, hvoraf der vare paa Skibet og Kanonerne. kan opstaae Kiv og Trætte. Hvo, som gjør dette, skal Denne Vagt paa Skibene skal om Morgenen og straffes derfor og bortjages af Husene. Aftenen op- og afføres ved lys Dag med Piber og Trommer. „Skibs-Høfitzmanden” skal hver Aften modtage Dersom Noget skulde hænde paa Skibene om Parolen („Løsenet”) af Befalingsmanden paa Holmen , som Natten, enten foraarsaget af Storm, Uveir eller Forræderie, saa at Vagten behøvede Hjælp, da skulle skal være der tilstæde, naar Nattevagten opføres. „Høfitzmanden” og Skipperen lade skyde eet, to eller tre Efterat Nattevagten er opsat, maa det ikke tillades Skud, eftersom det gjøres fornødent, og, naar dette skeer, Nogen at seile eller roe omkring de kongelige Skibe; men, stulle de Skippere, som have deres Natteleje paa Holmen, dersom der kommer Nogen og vil omkring Flaaden, strax være færdige med det Mandskab, de have hos sig, at efterat den er besat med Nattevagten, da skulle „Skibs- begive sig ud paa Skibene, og der hjælpe med det, saa Høfitzmanden” og Skipperen befale Constablerne at skyde gjøres Behov til Kongens Tjeneste. Er Skipperen eller et Skud efter dem. Kan dette ikke hjælpe, og „de ikke give Nogen af dem, som ligge paa Holmen, forsømmelig heri, sig tilkjende”, da skulle Constablerne efter da skal han straffes „paa det Høieste”. „Høfitzmandens” Befaling skyde dem, som vise sig Dagvagten skal have Tilsyn med, at ingen gjenstridige, i Sænk, hvo de endog ere. Koffardie-Skibe lade deres Anker falde nærmere ved Førend Nattevagten afføres, skal Dagvagten Kongens Krigsskibe end de Pæle strække sig, hvorpaa der opføres om Morgenen, efterat det er bleven Dag; den skal ere satte Tønder. Dersom nogen Koffardie-Skipper bestaae af 1 Skipper, 2 Høibaadsmænd, 2 Styrmænd og 2 handler herimod om Dagen, da skal Vagten sende Constabler, hvilke om Dagen skulle føre godt Tilsyn med Skipperen Bud og lade ham sige, at han strax enten skal alle Ting. løbe ind mod Byen forbi Kongens Flaade, eller ogsaa lægge tilbage med sit Skib udenfor Pælene. Er Skipperen Ei heller skal det tilstædes nogen Fiskerbaad, som paa Koffardie-Skibet uvillig dertil, da maa Vagten, ikke er af Kongens egne Baade, at komme til Flaaden for dersom den har nogen Mistanke, skyde paa ham; men, at have Samqvem eller tale med Nogen af dem, som ere dersom Skipperen svarer, at han strax vil lægge ind eller paa Skibene. Hvo, som handler herimod, skal have sin ud med Skibet maa dertil gives ham Tid, naar han kun Baad forbrudt og straffes for Ulydighed. strax begynder dermed. To Skippere skulle 8 Dage ad Gangen have deres Dersom nogen Koffardie-Skipper, som ligger paa Natteleie paa Holmen tilligemed 4 Høibaadsmænd og 24 Rheden med sit Skib, understaaer sig, efterat Vagten er Matroser, for at kunne understøtte Vagten med Raad og opsat, at skyde fra deres Skib om Aftenen eller om Daad, dersom Storm eller Uveir gjør det fornødent; Natten, da skulle de have forbrudt den Deel af Skibet og desuden skulle hver Nat 10 Matroser vaage paa Holmen Godset, de fare med, som tilhører dem, og desuden ved de dertil anviste Steder, og de Skippere og straffes „paa det Hoieste”. Høibaadsmænd, som ere der, have Tilsyn med dem; ligeledes skal der ved alle tre Porte og Laager paa Holmen For at Holmen ikke skal være blottet for Folk paa staae en god stærk Matros til Dagvagt, som hver ottende Søn- og Helligdagene, men stedse være forsynet med en Dag maa ombyttes med en anden. Disse Porte eller Laager god Vagt, skulle der paa alle saadanne Dage 40 Mand af skulle om Sommeren lukkes, naar Vagten opføres og om de Skibsfolk, som høre til Holmen, Matroser, Vinteren Kl. 6 om Aftenen. Efterat de om Aftenen ere Tømmermænd. Kokke, „Kjeldersuenne”, eller Andre, blevne tillukkede, skulle de ei oplukkes igjen førend om skifteviis være der hos de to Skippere, for i paakomne Morgenen, naar Mandskabet skal paa Arbeide, dersom Tilfælde at kunne være tilstæde. Hvo, som findes ikke vigtige Grunde gjøre dette fornødent. Saasnart forsømmelig eller gjenstridig heri, straffes derfor. Og paa Vagten opføres, skal Broen mellem Holmen og Slottet det at de dog samme Dag kunne høre Guds Ord, skal een ophales og laases, og den skal ikke igjen nedlades, førend af Skibspræsterne hver Søn- og Helligdag prædike paa Portene om Morgenen oplukkes. Holmen. Den, hvem Vagten tilfalder, det være sig „Skibs- Hvo, som paa nogen Maade forbryder eller forseer Høfitzmand”, Skippere, Styrmænd, Høibaadsmænd, sig paa Vagten, han skal, det være, hvo det vil, derfor Constabler eller Matroser, maa under Livsstraf ei komme dømmes paa Holmen af „Skibs-Høfitzmanden”, Skipper og Styrmand, som da ere tilstæde.

20 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Dog skulle ingen Skippere eller Styrmænd derfor Til Skibsfartens Beskyttelse krydsede i Aaret 1588 forsømme Kongens Reise eller opholdes, og herefter Admiral Byrge Trolle med en Eskadre af lette Orlogskibe skulle ei heller Sager foretages i Retten paa Holmen, uden under de jydske og norske Kyster, og Capitain Simon naar begge Parter ere i Kongens Tjeneste. Naar Nogen af Salingen med 2 andre Krigsskibe under Nordlandene for disse, som ikke ere bosiddende i Kjøbenhavn, tiltales af at anholde de Skibe, som uden Tilladelse handlede paa en Anden, som ei er i Kongens Tjeneste, skal dette ogsaa Kysterne[1]. skee for denne Ret; men, dersom Nogen, der er bosiddende her i Byen, og tjener Kongen, tiltales af Een Den 1ste September 1589 afseilede en Eskadre, udenfor Tjenesten, saa hører Sagen for Borgermester og bestaaende af 14 store Krigs- foruden mange andre lette Byfoged. Skibe, fra Kronborg under Commando af Rigs-Admiral Peder Munk. Ombord paa denne Eskadre var Kongens Befalingsmanden over Holmen skal have flittigt Søster Dronning Anna, formælet med Kong Jacob af Tilsyn med, at Kongens Skippere og Styrmænd ikke Skotland; den maatte formedelst Storm og Modvind søge opholdes med fremmede Sager, hvorover Kongens Havn i Norge, hvorhen Kong Jacob kom med sine egne Tjeneste forsømmes. Han skal ei heller befatte sig med at Skibe, og derfra reiste han over Land til Danmark[1]. lægge Beslag eller Arrest hverken paa inden- eller udenlandske Koffardie-Skibe, som ligge ved Byen; men, Den 21de April 1590 afseilede en ligesaa stærk dersom en Kjøbmand eller Skipper, som ligger med sit Eskadre, som i forrige Aar var bestemt til at overføre Skib og Gods her, har Noget at klage over en Anden, da Dronningen, under Rigs-Admiral Peder Munks skal dette skee for Borgermester og Raad, for at Kongens Commando med Kong Jacob og hans Gemalinde til Folk ikke skulle bebyrdes, og hans Arbeide forsømmes Skotland[1]: ved saadanne fremmede Sager. En Eskadre, bestaaende af Josaphat, Raphael, Det paalægges Befalingsmanden paa Holmen ogsaa Gabriell, Falk von Bergen, Rosen, Galejerne David, at have godt Tilsyn med Kjøkken og Kjælder, samt paasee Jacob og Salomon samt Jagten Duen, under Commando at Kokken og „Kjældersuennene” omgaaes tilbørligt og af Rigs-Admiral Peder Munk førte i Mai-Maaned 1591 ærligt med Mad og Drikke og det, som de have under Kongen til Christiania i Norge, for der at hyldes[2]. Hænde. Handles herimod, skulle de straffes, „som det sig Admiral Byrge Trolle blev i Aaret 1595 sendt til bør”. Nordsøen med 5 Orlogskibe og nogle Fregatter for at Klages der af Mandskabet over Mad og Drikke, beskytte Skibsfarten mod nederlandske Kapere („flamske enten at de ikke faae nok, eller at de ei faae, hvad de Fribyttere”) og forhindre, at Fremmede uden Pas eller skulle have, da skal Befalingsmanden undersøge dette, og, Tilladelse stilede Nord om Norge til Rusland[1]. findes nogen Feil hos Kokken eller „Kjældersuennene”, da 1596 vare 3 Krigsskibe udsendte for at krydse i skulle de straffes derfor. Østersøen til Skibsfartens Beskyttelse, 2 Fregatter til Findes der nogen Feil ved Provianten, skal Warnemünde, for at føre Nogle af de til Kongens Kroning Befalingsmanden tilkjendegive Kongens Rentemester og indbudne Fyrster og Gesandter til Kjøbenhavn, og 4 Raad Christopher Walchendorff og Axel Gyldenstiern Krigsskibe i Nordsøen, hvilke det foruden at holde „Rigets dette, og disse skulle da befale „Skriveren” at raade Bod Strømme rene” ogsaa var paalagt at krydse efter de Skibe, herpaa og lade Mandskabet faae det, som tilkommer dem; som uden kongeligt Pas seilede Nord om Norge og men, dersom det findes, at Mandskabets Klage er fiskede der[1]. ugrundet, og at de have klaget af „Modvillighed”, da skal Befalingsmanden lade Hovedmændene slutte i Jern, og Den 20de April blev udstædt en Ordre til Capitain lade dem tiltale efter Søe-Loven. Den Straf de dømmes Jørgen Jensøn, at han med Skibet Papegøien, og Hans til, skulle de lide, da Kongen ingenlunde vil have slig Simonsen med Skibet Barken skulde seile til Vesterhavet, for at holde det fri for Søerøvere og Fribyttere[3]. Det „Modvillighed” ustraffet. synes rimeligt, at disse to Skibe have været iblandt de Har Nogen af Skibsfolket paa Holmen Noget at ovenanførte 4, som i dette Aar vare i Nordsøen; men, da klage over Mad og Drikke, skulle de med Sagtmodighed den Tid, paa hvilken de bleve udsendte, ikke findes nøie og Beskedenhed foredrage deres Klage for angiven hos Slange, saa kan ingen bestemt Mening haves Befalingsmanden ved 3 eller 4 af deres Midte, og da gives herom. der dem Svar derpaa; men, dersom de have sammenrottet Kort for Herredagens Aabning, som var sig, da skulle de straffes derfor efter Søe-Loven. sammenkaldt til Kongens Kroning, blev Rigs-Admiral Slutteligen befales, at denne Anordning om Peder Munk udnævnt til Rigs-Marsk[1]. Vagten og Holmens Organisation nøie skal efterleves, og det paalægges alvorligt Befalingsmanden paa Holmen, „Skibs-Høfitzmændene”, Skipperne, Styrmændene, konstablerne. Matroserne og Andre, at de rette sig derefter, dersom de ikke ville straffes „paa det Høieste” uden Naade. 1 Slange

2 Slange og Schlegel

3 Det kongel. Geh. Archiv

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 21

Ved Kong Christian den 4des Kroning den 29de Sild, 2 Læster salt Fisk, 10 Tdr. Gryn, 10 Tdr. Erter, 13 August 1596 bestod Flaaden af følgende Skibe[1]: Læst. og 4 Tdr. Brød, 43 Læst. og 4 Tdr. Øl, og i Penge 1000 Mark. Fortuna paa 80 Kanoner. Prindse-Barken — 64 — I Aaret 1566 leverede Aalborg 9, Hjørring 10, Sæby 10, Randers 20, Aarhuus 20, Horsens 20, Veile 10, Samson — 62 — Viborg 30 og Kolding 20 Constabler. Josaphat — 52 — Josva — 48 — Udkastet til en Skrivelse fra Kongen, dateret Frederiksborg den 22de Marts 1567, befaler, at der til at Dragen — 42 — udvælge de Matroser og Constabler, som skulde udskrives Hercules — 42 — paa Lolland og Falster, i hver Sogn skulde udtages 4 à 6 Gedion — 30 — Mand. Af Udkastet til en Skrivelse fra Kongen, dateret Roeskilde den 28de October 1568, erfares, at de Borgere, Raphael — 22 — som det blev befalet at tage konstabler, som vare Barken — 18 — udskrevne til kongelig Tjeneste, i Qvarteer, men ikke Duen — 18 — kunde give dem Mad og Drikke, derfor skulde betale dem 6 Sk. i Etmaalet. Løven — 16 — Hector — 14 — 1599 leverede Aarhuus 15, Ebeltoft 8, Grenaae 9, Gabriell — 12 — Aalborg 40, Nykjøbing paa Mors 12, Hobroe 7, Skagen 3, Holstebroe 7, Hjørring 8, Ringkjøbing 10, Lemvig 7, Skive Michel — 12 — 5, Viborg 14, Randers 18, Sæby 6, Veile 6, Horsens 10, Jonas — 8 — Thisted 12, Kolding 12 og Ribe 40 Constabler og Matroser. Den gothlandske Griff — 6 — I Aaret 1597 besøgte Kongen til Søes Gulland, Den røde Løve — 6 — Bornholm og Øsel[3]. Christopher — 6 — Den 17de April 1599 afseilede Kongen fra Galeien David Kjøbenhavn med en Eskadre, som bestod af 12 Krigsskibe — Solomon } tilsammen — 30 — foruden Proviant: og Smaae-Skibe, hvormed han, som — Jacob Capitain Christian Friderichssøn[4] paa Skibet Victor, foretog en Reise til Norge, og hvorpaa Byrge Trolle var Disse Skibes Kanoner bestode af hele og halve Admiral og Alexander Durham Under-Admiral. Da „Kartoffuer”, hele og halve „Slanger, Steen-Morser, Eskadren kom til Nordlandene, udvalgte Kongen fem Skierbrecker, Falkuner og Basser”. gode Seilere, hvorover Erik Urne paa Skibet Lilien, som forliste paa denne Reise, blev udnævnt til Admiral og Som Bidrag til Oplysning om, hvorledes Albret Skeel til Under-Admiral, og befalede dem at Kjøbstæderne vare ansatte til at levere Matroser anholde alle de Skibe, som uden kongeligt Pas drev („Botzmendt” eller „Boodzmændtt”) og Constabler Handel paa Kysterne og foruroligede Skibsfarten. Med de („Byseschytter”) i det sextende Aarhundrede, anføres her øvrige Skibe af Eskadren stilede Kongen forbi Nordcap til Extracter af Documenter herover[2]: Kola, og undersøgte hver Havn og Indløb paa Kysten[5]. En Skrivelse fra Magnus Gullenstern til Kongen, Den 20de Juli kom Kongen tilbage til Kjøbenhavn[6]. dateret den 9de Marts 1560, med vedfølgende Navne- Som Bidrag, til at slutte, hvad Søemagtens Liste viser, at der af Christiern Munck var sendt til Underholdning har kostet i Begyndelsen af det syttende kongelig Søe-Tjeneste fra Christiania („Oslo”): 11 Aarhundrede, anføres, at der aarligt anskaffedes[7]: Styrmænd og 90 Matroser, fra Tønsberg: 10 Styrmænd og 124 Matroser, fra Sarpsborg: 3 Styrmænd og 40 Matroser, 100 Skpd. fra Danzig Jern 400 Skpd. fra Skeen: 15 Matroser, fra Folden („Follov”): 15 Matroser, { 300 — — Sverrig fra Brunlaglehn: 26 Matroser, fra Bragness-Lehn: 11 Matroser, fra Hr. Mogennss-Lehn: 12 Matroser, fra Jørgen 150 Stk. danziger . Seildug 350 Stk. Billes Lehn: 11 Matroser, fra Oluff Calliibs Lehn: 9 { 200 — lybccker Matroser og fra Peder Rosenkrantzes Lehn: 3 Matroser; dette Mandskabet var forstrakt: Styrmændene 1 Daler og 400 — Paklærred fra Lybeck Lærred 800 — Matroserne 3 Mark hver. Med samme Brev fulgte en { 400 — vlissinger Lærred Optegnelse, som viser, at der i een Maaned brugtes til 400 Matrosers Underholdning: 10 Tønder Smør, 20 Tdr. Haardug 100 — Hamp 500 Skpd.

1 Beskrifuelse om Christian den 4des kongelige Kroning, af Augustum Erich. 5 Slange og Schlegel. 2 Det kongel. Geh. Archiv. 6 Nyerups Christian den 4de. 3 Baden. 7 Schlegel og Schlegels Samlungen zur dänischen 4 Nyerups Christian den 4de. Geschichte.

22 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Tjære* 60 Læster Kosten, som brugtes paa Beg 20 — Bremerholm og Koffardieskibene 23,000 — Harpix 20 — Hamp, Kabbelgarn, Seildug, "Pakkelin", Pompelæder, Jern, Blye 400 Skpd. Harpix, Blye, Tin, Haardug, Spiger, Tin 6 — Søm og andre slige Vare til Skibenes Staal (3 Skpd. fra Danzig) i Alt 30 — Behov efter daværende Priser 17,640 — Femtomme-Søm 50,000 Stk. Til "Genand" af Proviant- Middelsøm og Lappesøm 100,000 — skriveren til adskillige Personer aarligt 2,455 — 1 Ort. I Helsingborg-Lehn forfærdigedes aarligt 200,000 — smaae og store Søm Smedien paa Bremerholm 2,800 — Pompelæder 4 Degger Under-Chirurgerne ("Bardt- Lanterner med to Piber 100 Stk. skersuenne") till Kongens Skibe, naar Træfade 1000 — de ere til Søes, samt til Skrædderen, for at sye "Botzmendtenes" Klæder, og af Proviant-Sorter: omtrent aarligt 300 — Flesk 200 Skp. Farve, Olie, Fernis og Andet ”Nøddekjød” 600 Kroppe til Skibs-Behov, omtrent aarligt 250 — Smør 20 Læster Sild 40 — Salpeter 4,400 — Bergens Fisk 1000 Vog. Steenkul 800 — Gryn 20 Læster Brød 250 — Kongens "Cantorie" aarligt foruden Kostpenge og aarlig Løn 174 — Rug 18 — For Brændeved til Slottet, Øl 600 — Holmen og Skibene omtrent aarligt 2,000 — Malt 69 Lst.1 1/2 P. For at have Forraad til Kongens Tjeneste, dersom Grovt Salt 2 Lst. noget betydeligt Arbeide paakom, bestiltes aarligt: Talg til Lys 20 Skpd. Lam 600 Stk. Haandtværksfolkene i Byen, som arbeide for Kongen, erholdt derfor i Løn: Gjæs 500 —

Spanskgrønt 100 Pd. Pariserrødt 20 Pd. Reglementet, hvorefter Mandskabet blev bespiist, var: Berggrønt 100 — guulOkker ("Geel 8 Mand fik i 1 uge Flesk 1 Lpd. "Blyegeel" 100 — Aarkier") 50 — 12 — — — Kjød 1 Fjerding Blad-Guld bruunOkker 20 — 50 — ("Scheit-goll") ("Brun Aarkier") 32 — — — Smør 1 Otting Menge 100 — Kinrøg 5 Fade 64 — — — Sild 1 Tønde Smalzblaae 60 — Fernis 1 Oreh. 80 — — — Gryn 1 — Linolie 2 Ahmer. 11 — — — Brød 1 — 4 — — — Øl 1 — Bagerne for hver Tønde Brød 4 Sk.; 1 — — — Fisk 1 Skaalpund Bryggerne for hver 4 Tønder Malt, de bryggede Øl af, 1 Skjæppe og Masken; Efter et Overslag over Rigernes Indtegt og Udgift, uddraget den 24de December 1602, kostede[1]: Rebslagerne for hvert Skpd. Hamp at spinde til Skibs-Capitainer, Skibspræfter, Kabbelgarn paa deres egen Kost 1 Daler 1/2 Ort; Chirurger ("Bardskere"). Mandskabet Rebstagerne, som vare i Kongens Tjeneste og Kost, for paa Bremerholm, som vare Skippere, hvert Skpd. Kabbelgarn 1 1/2 Ort; Styrmænd, Arkeliemestere, "Bøsseschytter, Botzmendt", Pøikere, desuden erholdt disse Sidste hver Maaned „lybsk Graat til Kokke, "Kjeldersuenne", Blokkedreiere, at bruge paa Banen”* 10 Alen; Hjulmagere, Bødkere "og andet sligt Folk" aarligt 19,913 Rdl. Grovsmedene for hvert Lpd. Jern paa deres egen Kost 20, 22 eller 24 Sk.; * Dette leveredes som Afgift fra Gulland.

1 Schlegels Samlinger. * Formodentligt til Klæder.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 23

Kobbersmedene for hvert Lpd. Kobber i Arbeidsløn 5 Richardsøn[4]. Samme Aar krydsede 3 Krigsskibe i Mk.; Nordsøen til Handelens Beskyttelse[3]. Metalstøberne for hvert Skpd. Metal at støbe 6 Daler; og Efter en Afskrift af en Instruction, dateret den desuden afregnes paa hvert Skpd. som forbrændt 2 1/2; 18de Juli 1608, bleve Admiral Godske Lindenov og Lpd.; „Skibshøvitzmand” Carsten Manduffuel med Orlogskibene Victor og Penitens befalede at afseile til Østersøen og Kandestøberne for hvert Lpd. Tin 3 Mk.; krydse under Bornholm, for at møde og iagttage den mechlenborgske Flaade[6]. Blytækkerne for hver Skpd. Blye 1/2 Daler; og for hvert Skpd. at støbe i Tavler og paalægge dem 1 Daler; Samme Aar sendtes 6 Orlogskibe til Østersøen for at tvinge den saakaldte mechlenborgske Flaade, hvis den Skrædderne for en Matros-Klædning og Traad dertil 3 ikke godvilligt ville det, til at stryge dens Vimpler, og for Mk. 4 Sk.; for at sye et Flag 1 Daler, for en Fløi 6 Sk. og at ledsage den 6 à 8 Mile forbi de blechingske Kyster, for et Merseklæde 1 Daler; indtil de vare ude af det Farvand i Østersøen, hvor Malersvendene om Dagen paa egen Kost 1/2 Daler, 28 Sk. „Kongens Høihed” strakte sig; ligeledes var Holmens Chef („Holmens Admiral”) Godske Lindenov udsendt med 5 eller 1 1/2 Mk.; Skibe, for at convoyere danske Skibe igjennem Canalen, Salpetersyderne for hvert Skpd. 40 Daler; og Matz Gagge med 4 Krigsskibe under Vardøehuus for at anholde Fremmede, som uden Pas handlede paa Tømmermænd, Daglønnere, Saugskjærere efter Kysterne og fiskede der[1]. Duelighed fra Kyndelmisse til Mortens-Dag daglig 8, 7, 6, 5 eller 4 Sk.; 2 Skibe vare paa Elben, hvilke bortjagede hamborgske Skibe, som laae ved Neuwerk, hvor de fra Mortens-Dag til Kyndelmisse 5 Sk. 1 Albus, 4 Sk. 1 fordrede uretmæssig Told[1]. Alb., 4 Sk., 3 Sk. 1 Alb. eller 8 Alb.; Kongen var selv i dette Aar med en Fregat paa et Par Saugskjærere paa Kongens Kost for 4 Alen Bornholm[1]. Tømmer eller Planker at skjære 1 Sk. I Norge blev i de Tider ingen ordentlige Krigsskibe I Aaret 1601 var Admiral Herluf Daa sendt til underholdte; men den gamle Indretning vedligeholdtes Nordlandene med 4 Orlogskibe og 2 Fregatter for at ifølge hvilken de ved Søen beliggende Provindser selv anholde de Skibe, som uden Pas handlede paa de nordlige maatte anskaffe sig Fartøier til deres Forsvar. Disse Kyster af Norge og fiskede der[1]. kaldtes „Skjærbaade” eller „Skiøtningsbaade”; de havde 20 Aarer, Dæk, Kabys og en Mast til at lægge ned i en Jern- 1602 seilede Kongen tidligt om Foraaret med 3 Gaffel. Ved en Forordning, som Kongen udstædte den Fregatter til Norge. I September foretog han atter med 3die Januar 1608[7], befaledes, at Lapperne og Finnerne Dronningen en anden Reise til dette Rige[1]. I August skulde anskaffe sig Skjærbaade og holde dem i Beredskab. samme Aar afseilede Prinds Johan med en Eskadre, Der blev sendt dem en Model til at bygge efter fra Bergen bestaaende af 8 Krigsskibe, som commanderedes af til Vardøehuus[8]. Admiral Herluf Daa, til Rusland[2]. Udkastet til en Instruction[6], dateret den 23de 1605 bleve 2 store Skibe og 1 Jagt, under April 1609, udnævner, „Oss Elskl. Mogens Ulfeld til Sel- Commando af Admiral Godske Lindenov, John søe, wor Mand, tiener oc Befalingsmand paa Vort Slot Søl- Kønningham og John Knigth, udsendte for at opsøge vitzborg, at skulle vere høfitzmand paa Vort skib Gedion Østerbøigden af Grønland[3]. oc Søe-Admiral offuer eftersk. woris Skibsflode Gedion, S.Anna, Victor, Raphael, Markatten, den røde Løffue, 1606 var denne Admiral med 5 Skibe atter sendt Trost, Angeli Brandt, Makrelen oc Kertzen”, og befaler til Grønland i samme Hensigt som forrige Aar[4]. Den denne at afseile til Østersøen, for at beskytte Søefarten. 10de Juni dette Aar seilede Kongen med 7 Orlogskibe, Da Ulfeld i dette Document ikke nævnes hverken som som bleve kommanderede af Rigs-Marsk og Admiral Rigs-Raad eller Rigs-Admiral, saa maa han altsaa dengang Peder Munk, til England, hvor de danske Skibe, især ei have været dette. Hos Slange Pag. 253 anføres, at han Admiralskibet, formedelst deres Skiønhed bleve meget blev udnævnt til Rigs-Admiral, førend han blev udsendt beundrede[5]. paa dette Togt, som angives at være foretaget strax efterat Kongen var kommen tilbage fra en Mynstring, som først i 1607 blev et tredie, ogsaa mislykket Forsøg til det østlige Grønlands Opdagelse foretaget med 2 store Mai Maaned havde fundet Sted ved Viborg. Krigsskibe under Commando af Capitain Karsten 1 Slange. 6 Det kongelige Geh. Archiv.

2 Baden. 7 Paus norske Love.

3 Slange og Holbergs Dan. Rig. Historie. 8 Schlegel.

4 Holberg Dan. Rig. Historie. 4. Det kongelige Geh. Archiv.

5 Slange og Schlegel.

24 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

1609 nedlagde Rigs-Marsk og Admiral Peder siger: „le mois de May suiuant, le Roy de Dannemarch se Munk sine Embeder formedelst sin høie Alderdom og meit en campagne, auec deux armées de terre & vne autre levede paa sit Gods i Jylland til 1623, da han døde 89 Aar de mer portée par vue flotte de beaux & grands Nauires, gammel[1]. que l'on pouuoit appeller les merueilles de l'Ocean: car ce n'estoient pas tant des Nauires, que des Chasteaux & puis- Den 7de Juni 1610 afseilede 8 Orlogskibe og flere santes fortresses flottantes sur la mer, en ancune desquelles mindre Krigsskibe fra Sundet med Kongen og Prinds etoient des qnatre vingts pieces de metail, belles par exel- Christian til Norge, hvor den Sidste blev hyldet som lence, L'equippage estoit somptueux & magnifique, & si Thronfølger[1]. Samme Aar var Rigs-Admiral Mogens l'Ocean eust en des yeux, il l'ent admiré auec estonnement, Ulfeld i Østersøen, for at sikkre Skibsfarten, med efterføl- aussi estoit il digne d'vn tel Prince. Ces Nauires estoient gende Krigs-Skibe[2]: renplies de belles trouppes, ces trouppes de vaillans soldats, ces soldats de toutes sortes d'armes, ces armes de beauté, de Gedion Adm. M. Ulfeld Lt. Petersøn, puissance & de force: Au reste point de luxe en cette armée, S. Anna Vice-Adm. H. Daa —Ped. Hundredmark, mais vne meruilleuse abondance de toutes choses necessai- Justitia Chr. Mandivel —H. Bilde, res”. Victor Erich Urne —E. Høg, Førend Krigen var erklæret, udsendtes 2 Krigsskibe Raphael Jørgen Daa —G. Villemsøn, for at convoyere og krydse i Østersøen; men, da dette var Crocodil Moritz Galde —N. Waller, skeet, fulgte Erik Urne med 5 andre, og derpaa Rigs- Admiral Mogens Ulfeld med en Flaade af 24 Orlog- foru- Jonas Mads Bagge —C. Hansen, den mindre Krigs-Skibe. Ligeledes blev Admiral Jørgen Leopard Hans Koning —S. Matssøn, Daa udsendt med en Eskadre, som bestod af 7 Orlog- og Markatten H. Simonsøn —G. Kruse, mindre Krigs-Skibe, og hvorpaa Gabriel Kruse var Under- Admiral, for at blokere Gothenborg. Admiral Lindenov Eenhjørningen Hans Bruun —J. Claussen blev senere med 2 Orlogskibe sendt ham til Forstærkning. Penitens M. Godske, Denne Eskadre erobrede de svenske Orlogskibe Hector, Jupiter Peder Kieldsøn —E.Kruse, Krabben, blaa Ormen, Jonas, Lamprecten og endnu 2 andre ved at entre dem om Natten i Havnen[1]. Trost Peter Holst, Røde Løffue Svarte Arnt, Samme Aar udstædte Kongen nye Søe-Krigs- Forlaaren Søn C. Richardsøn, Artikler, som findes anførte i Graahs Udkast til Danmarks Søe-Krigs-Historie Pag. 95. Kiedsken "Adm. mindste Løber", Markatten Peder Jacobsen. 1612, da Flaaden bestod af „overmaade herlige store Skibe, hvis Lige neppe var seet udi Norden tilforn”[4], ud- Med disse Skibe forenedes den 3die August under sendtes, saasnart Søen blev aaben, nogle Krigsskibe i Bomholm[3]: Vesterhavet for at forhindre Fjenden fra at faae Tilførsel fra Holland. Med disse Skibe forenede Vice-Admiral Jør- Argo Admiral Godske Lindenov, gen Daa sig og blokerede atter Gothenborg. Iblandt Skibs- Argoroes Under-Admiral Jacob Beck, Cheferne nævnes den samme Capitain Jens Munk, som Norske Drage Siuart Gabrielsøn, siden i Aaret 1619 commanderede de Skibe, som forsøgte paa at finde en nordlig Vei til Ostindien[5]. Midt i April- Stjernen Thomas Roll, Maaned samme Aar afseilede Rigs-Admiral Mogens Ul- Lybskemand Bartholemæus Smalfeldt, feld med Hovedflaaden, hvorpaa Godske Lindenov var Heiringnes Niels Malmøe, Under-Admiral, og som bestod af 21 Orlogskibe, til Østersøen, men kom, efterat smitsom Sygdom havde Lindormen Claus de Wals Søn, bortrevet over Halvdelen af Mandskabet, tilbage til Kjø- Byssen Oluf Jensøn, benhavn den 30te Juli. Kongen overtog da selv Comman- Turtelduen, doen og afseilede den 11te August* til Østersøen. Under Bornholm stødte Kongens Broder Hertug Ulrich paa Or- Fransk Skib, logskibet den svenske Malkepige, (som Aaret tilforn var Spurren, erobret) tilligemed nogle andre Skibe til Flaaden. Da Grønlandske Kat. Kongen mærkede, at den svenske Flaade ikke vilde lade sig see i Søen, overlod han Commandoen til Ulfeld og I Foraaret 1611 udbrød den saakaldte Calmar-Krig seilede med en Fregat tilbage til Danmark[6]. med Sverrig. De Danske skildres paa denne Tid som overordentligt duelige til Søes, og Flaaden angives til 50 à 60 store og velforsynede Skibe[1], hvorom Peleus i hans histoire de la derniere guerre de Suede, Pag. 274, efter de 4 Holbergs D. R. Historie. franske Officierers Vidnesbyrd, som tjente i denne Krig, 5 Slange og Schlegel. 1 Slange. 6 Slange. 2 Schlegel og danske Magazin, 1 Bind. Pag. 114. * Efter nye danske Magazin 2det Bind Pag. 53 afseilede 3 Danske Magazin, Ulfelds Tog i Østersøen. Kongen henimod den 19de eller 20de August.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 25

Efter at Freden til Knæred var sluttet den 26de især under Island og Nordcap, for at forhindre Fremmede Januar 1613, vare der aarligt, saavel i Nord- som Øster- uden Pas fra at fiske eller handle der[4]. Holmens Kirke søen, Krigsskibe til Søefartens Beskyttelse. bleve dette Aar færdig og bestemt til Søe-Etatens Brug[1]. I Aaret 1614 vare foruden Krydserne i Vesterhavet Den 22de April 1618 beordredes Capitain Niels 2 Krigsskibe under Nordlandene for at afholde Fremmede Rosenkrantz at seile til Island og der landsætte 2 kongelige uden Tilladelse fra at fiske og handle der[1]. Den 3die Juli Commissairer. Han blev befalet paa Reisen at forene sig gik Kongen i Kjøbenhavn ombord, afseilede den 4de med med Capitain Hendrik Wind og med ham krydse efter 6 Krigsskibe til England, og landede den 10de August paa Fribyttere, samt seile til Vardøehuus og der sørge for, at Tilbagereisen i Warberg[2]. ingen Fremmede uden kongelig Tilladelse drev Handel eller Fiskerie. I August skulde han igjen afhente de konge- 1615 blev Admiral Gabriel Kruse med 2 Orlogski- lige Commissairer fra Island, og Wind imidlertid krydse be og 2 Pinker sendt til Grønland for at fordre Told af alle under Vespenøe og Færøerne[1]. fremmede Skibe, som fiskede i Landets Havne og Fjorde [1]. Samme Aar beløb Antallet af de kongelige Krydsere Den 29de Novbr. samme Aar afseilede Offue Ged- alene i Nordsøen sig til 15 Orlogskibe[1]. de med 4 Skibe fra Øresundet til Ceilon, af hvilke Elephanten og David vare kongelige Krigsskibe og de 2 Holmens Organisation blev ogsaa forbedret, hvor- andre Christian og Kjøbenhavn tilhørte det, den 17de til især maa regnes, at der blev udskrevet 1500 Matroser Marts 1616 oprettede[5], ostindiske Compagnie. Jagten fra Kjøbstæderne, hvilke dagligen skulde være til Arbeide Øresund var allerede den 18de August afgaaet derhen paa Holmen og Skibene. For disse bleve Vaaninger bygge- med Over-Kjøbmanden Roland Crappe. Den 4de Marts de, og de bleve lønnede saavel i Freds- som i Krigstid. 1622 kom Orlogskibet Elephanten tilbage til Kjøbenhavn; Flaaden fik dette Aar atter nye Krigs-Artikler[1]. Offue Gedde, som gik fra det i Norge, reiste over Land; David kom i April til Kjøbenhavn under Niels Ro- For at oplyse, hvorledes Mandskabets Tjeneste-Tid senkrantz's Commando[4]. var bestemt dengang, anføres her Extract af en, under den 4de Juli 1616 desangaaende udstædt, trykt kongelig For- 1619 den 16de Mai afseilede Capitain Jens Munk ordning[3]: med Skibet Eenhjørningen og Jagten Lampretten til Nordkysten af Amerika, for at søge en nordvestlig Vei til Alle Matroser („Baadsmænd”) og Constabler China. Han kom den 23de Septbr. 1620 tilbage til Bergen („Byseskytter”), som herefter blive tagne i Tjeneste saavel med Jagten, efter at have overvintret i Grønland og mis- af Kjøbstæderne som Landet i Danmark og Norge skulle tet sit Mandskab Paa 3 Mand nær, hvorfor han maatte kun tjene i 5 Aar og da „forløffuis hjem til sit igen oc siden efterlade det større Skib der[6] der at bruge deris Nering det bedste, de kand”, med mindre de selv maatte ønske at blive i Tjenesten; dog maae de Da der i Aaret 1620 arbeidedes Paa Anlæget af ikke begive sig ud af Rigerne, for at bosætte sig andetsteds Glückstadt, bleve til Beskyttelse heraf saa tidligt paa Aa- eller tjene nogen anden Herre. Men, naar Krig udbryder, ret, som muligt, udlagte 3 Orlogskibe Paa Elben, hvortil da skulle de atter være forpligtede til at tjene, som andre siden kom flere under Admiral Gabriel Kruses Comman- Undersaatter. I den Tid, de ere hjemme, „oc de icke bruger do; iblandt disse Skibe nævnes Orlogskibene Raphael og nogen stor Kiøbmandskab, men alene nerer dennem aff Neldebladet. 12 Orlogskibe under commando af Rigs- Seglatzen eller oc aff Fiskeri, maa oc skal de vere fri og Admiral Albert Skeel bleve udsendte i Vesterhavet, for, forskaanet for den seduanlig oc aarlig Skat, saa oc for Vagt som det hed, at sikkre Skibsfarten der, men egentligt for at holde udi de Kiøbsteder, de i boer”. at være ved Haanden, dersom Hollænderne i Forbindelse med Hansestæderne vilde foretage sig Noget for at for- For de Qvæstede og Lemlæstede, som ikke selv hindre Arbejdet ved Glückstadt[6]. Samme Aar krydsede kunne ernære sig, forordnes 3 Hospitaler: i Roeskilde, nogle Krigsskibe under Nordlandene, for at forhindre, at Helsingøer og Slagelse, hvor ingen „Husarme skulle indta- Uvedkommende fiskede eller handlede der[6]. ges”, men kun Matroser og Constabler. 1621 blev et Antal Orlogskibe sendt til Nordsøen Den 16de Juli 1616 afseilede Kongen med 4 Or- for at beskytte Søefarten, som foruroligedes af Kapere og logskibe, 1 Galei og 2 Pinker til Norge, hvorfra han den Søerøvere[1]. 8de August kom tilbage til Kronborg[2]. Den 1ste Decem- ber samme Aar, blev Albert Skeel udnævnt til Rigs- 1622 var en Eskadre af 8 Krigsskibe i Nordsøen Admiral efter Mogens Ulfeld, som døde dette Aar[1]. under Admiral Hendrik Winds Commando; desuden vare 2 Krigsskibe under Nordlandene og i Farvandene ved Is- Den 7de Mai 1617 afseilede Kongen fra Kronborg land og Færøerne, og 3 andre i Østersøen for at sikkre til Norge med 6 Orlogskibe, commanderede af Admiral Skibsfarten og convoyere. Ogsaa bleve der udlagte 2 Jørgen Daa, og landede igjen den 14de samme Maaned i Krigsskibe i Øresund for at iagttage, at intet Skib gik Warberg efter at have opholdt sig i 2 Dage i Flekerøe. I igjennem med Krigsfolk for Kongen af Polen[1]. Midt i Norge, fordeelte han Skibene til at krydse i Nordsøen Juli samme Aar stilede Kongen og Prinds Christian med 5

1 Slange. 4 Schlegel.

2 Christian den 4des Skriv-Calender i Suhms nye Sam- 5 Holbergs Dan. Rig. Hist. linger til Danmarks Historie 2det Bind. 6 Slange og Schlegel. 3 Det kongel. Geh. Archiv.

26 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Orlogskibe fra Øresund til Bergen for at holde Herredag der[1]. 1623 nedlagde Albert Skeel Rigs-Admirals- Værdigheden[2]. Samme Aar vare igjen udsendte Krigsskibe i Nord- søen for at sikkre Skibsfarten og convoyere. Under Nord- landene krydsede ogsaa nogle Krigsskibe, for at Ingen uden Tilladelse skulde fiske eller handle der, og 2 Or- logskibe paa 48 og 46 Kanoner tilligemed 2 Galeier under Jørgen Winds Commando vare paa Weseren for at be- skytte Greven af Oldenborg imod fjendtligt Angreb. Det kongelige Krigsskib Perlen seilede den 27de Marts samme Aar til Ostindien under Commando Hendrik Hoss[3]. 1624 vare atter Krigsskibe udsendte til Skibsfartens Beskyttelse; iblandt disse anføres 3 Krigsskibe under Commando af Capitain Jens Munk i Nordsøen og Vester- havet, hvem det var paalagt at iagttage, at Ingen uden Pas handlede paa Nordlandene og fiskede der, og 3 andre Krigsskibe, commanderede af Capitainerne Staller Kaas, Wogn Wognsøn og Jens Wognsøn, under Norge[1]. Kongen var samme Aar paa Gulland og Bornholm og to Gange til Søes i Norge; i Frederiksværn var der ud- rustet 38 Galeier, hvilke Kongen mynstrede[4]. Gabriel Kruse nævnes at have været i Kongens Følge paa Gulland som Admiral. 1625 bleve 24 Orlogskibe og 6 Fregatter udrustede. Admiral Jørgen Ulfeld var paa Elben med Skibene Hec- tor, ført af UnderAdmiral Ernst Pricker, Gabriel, af Jacob Issebranden, Markatten, af Christopher Mott, Postillio- nen, af Jørgen Orning, og Gribben, af Thyge Christensen [5]; Jens Munk var ligeledes med Havhesten, ført af Un- der-Admiral Mouritz Printz, Hommeren, af Capitain Grabow, Trost, af Børge Juell, Nassou, af Peder Kjeldsen og Lamprenen[5] paa Weseren, for at afskjære de Keiser- lige Tilførslen paa disse Strømme[1].

1 Slange. 4 Baden. 2 Holbergs D. R. Hist., Slange og Schlegel. 5 Sjæl. Register Pag. 1152. 3 Slange og Schlegel. 6 Det kongel.Geh. Archiv. * Utydeligt og beskadiget i Manuscriptet.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 27

Til Oplysning om de Tiders Orlogs-Disciplin anfø- Sted, han har givet sig ud for at være det, skal res her Extract af Kong Christian den 4des, egenhændigt staae til Ansvar efter Søe-Loven. underskrevne Krigs-Artikler, daterede den 8de Mai 1625 [6]: 9. Skibs-Chefen skal efter gammel Skik og Admira- lens Befaling udnævne gode Qvarteermestere „paa Om Gudstjenestens Forsømmelse. vor och den Menige Mandz Vegne” efter Skibets Størrelse. 1. Enhver skal vise Gudsfrygt, møde til Prædiken, Morgen- og Aften-Bøn („Corum”) og bede til Gud 10. Ingen maae tale om, hvorledes det er hos andre om Naade for Flaaden, Skibet og Mandskabet. Nationer med Bespiisningen og Skibs-Arbeidet Den, som forsømmer Søndags- eller Onsdags- eller andet Saadant; men Enhver skal rette sig efter Prædikenen eller Bønnen, naar han er frisk, skal og gjøre saaledes, som det er befalet ham. straffes første Gang ved at miste et Maaltid, an- dengang desuden „til Masten” og tredie Gang „til 11. Mandskabet skal, saasnart det kommer ombord, Masten” og i Jern paa Vand og Brød * Dag eller deles i Styrbords og Bagbords Qvarteer, og disse i flere. Er der ingen Præst paa Skibet, da skal Skrive- Roder; i hver af dem skulle der være 5, 6 à 8 ren hver Søndag eller, hvis Storm forhindrer det, Mand, og saaledes at der i alle Roder blive saavel den næste Dag læse Evangeliet og om Onsdagen nogle befarne som ubefarne. Matroser. Ligeledes skulle der ansættes „Rod-Mestere” og deres Mather. Epistelens eller Børnelærdommens Forklaring. Disse Roder skulle mynstres den næste Dag af 2. Ingen maa bringe Religions-Dispytter paa Bane, Officiererne, for at Mandskabet kan være i Orden, misbruge Guds Navn, bande eller sværge. Hvo, naar der seiles. som gjør dette, skal straffes enten „til Masten”, i Jern paa Vand og Brød eller haardere, dersom hans 12. Hver befaren Matros skal tildeles 1 eller 2 ubefarne Forseelse findes derefter. De „høige Officierer” af samme Rode, som skulle følge ham ved alt Ar- skulle for hver Gang, de forsømme at høre Guds beide og af ham undervises uden Sværgen og Ban- Ords Oplæsning eller Bønnen, saavelsom naar de den, Chefen, Lieutnanten og Høibaadsmændene sværge eller bande, give en „Ortt”, halv eller heel skulle have Tilsyn med, at dette skeer, som det sig Rigsdaler i Bøssen, eller Mere, eftersom de have bør. forsyndet sig og beklæde høie Embeder. Disse tilli- 13. Naar de usøevante Matroser forsee sig i Arbeidet, gemed andre Bøder og Gaver, som gives af fordi de ei forstaae det, da skulle Capitainen, Lieu- Mandskabet, skulle uddeles til fattige Søefolk saa- tenanten, Skipperen og alle Officiererne med Sagt- ledes, som det er bestemt ved Holmens Artikler. modighed undervise dem uden Sværgen og Ban- 3. Gudsbespottelse forbydes under Livets og Ærens den og heller bruge anden Straf, naar Paamindelser ikke hjælpe, end „saadan Stormen”, hvilken meest Fortabelse. bruges af dem, som ingen bedre Midler kjende for Om Troskab og Lydighed. at forskaffe sig Anseelse. Holmens Chef skal, naar Reisen er endt, undersøge hvorledes „Rod- 4. Enhver skal aflægge Kongen og Danmarks Rige Mesterne” have forholdet sig heri. Troskabs-Ed. 14. Enhver af Skibets Besætning skal, under deres Ed, 5. Enhver skal ved samme Ed være forpligtet til at være villige til, forenede at forrette Skibs-Arbeide, rette sig efter Holmens og Arsenalets Artikler og og Soldater og Constabler skulle gjøre samme Ar- under den i disse fastsatte Straf udføre de særdeles beide som Matroserne. Hvo, som handler herimod, Befalinger og Instructioner, som gives dem. skal første Gang have forbrudt sin Kost og * „Daglønnen” til de Fattige, anden Gang dobbelte 6. Enhver skal under haard Straf eller Ærens og Li- Bøder og tredie Gang en halv Maaneds Løn til vets Fortabelse, efter Forseelsens Størrelse, være Holmens Fattiges Underholdning. Ligeledes maa Admiralen eller den, som commanderer i hans Ingen efter endt Reise gaae fra Skibet, førend det Sted, Skibs-cheferne, desuden Vice- og Under- er losset, dersom det ikke udtrykkeligt befales. Admiralen og Mandskabet deres Chefer og Offici- erer hørig og lydig, hvorfor Bolt og Jern skulle 15. Matroser, Constabler og Soldater skulle være villi- hænge paa Masten. ge til at opkaste Batterier til Flaadens Forsvar og anden Kongens Tjeneste, under Tab af deres Løn 7. Skipper, Styrmænd og Underofficerer have ogsaa og videre forskyldt Straf; dog skal dem derfor Commando over Mandskabet i Kongens Tjeneste, „foræris” en billig Belønning. Hvo, som beordres til og skulle under Livs Straf vises Hørighed og Lydig- at forsvare disse Batterier, skulle være forpligtede hed. dertil, som det sig hør og bør; dog er det ikke raa- deligt, at de „fornemste” Officierer commanderes 8. Ere Skipper og Styrmænd af forskjellig Mening om hertil fra Flaaden eller Skibene. Bestikket, da skulle de fleste Stemmer med Capi- tainens Samtykke gjælde. Ingen maa uden Befaling 16. Commanderes Nogen til Vagt i Fartøierne, skal af de Commanderende rette eller forandre Kour- han under den Straf, som Chefen paalægger ham *, sen. Den Styrmand, som ikke er bekjendt paa det være villig dertil. * Utydeligt og beskadiget i Manuscriptet.

28 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

17. Admiralen i Flaaden og Cheferne paa Skibene 24. Ingen Chef maa afskedige eller permitere Nogen, skulle føre Tilsyn med, at Mandskabet holder god som staaer under hans Commando. Er Nogen me- Enighed, og Enhver paa Kongens Flaade skal under get syg, da kan han sende ham i Land, hvor der Ærens og Livets Fortabelse være forpligtet til at lægges an, for at denne, naar han kommer sig, igjen komme den Anden til Hjælp, som ærlige Krigs- og kan indfinde sig til Tjeneste; dog maa iagttages, at Søemænd, med Liv og Blod i al Nød saavel mod Skibene i Nødstilfælde ei blottes for Søefolk. Bort- Rigets Fjender, som i Søefare. rømmer Nogen, førend Togtet er endt, og førend han har faaet sin lovlige Afsted, da skal han være Om Retspleien. Livsstraf underkastet. Paa samme Maade skal den straffes, som udebliver enten efter at have modta- 18. Alle Officierer skulle vaage over Retspleien. Hver get Haandpenge og lovet Tjeneste, eller efter at Mandag skal, naar Veiret tillader det, efter gammel han er udskreven, saavelsom de, der modtage Skibsbrug holdes Ret, hvor Enhver, som har Noget Haandpenge af 2 Herrer, om endog under forskjel- at klage, skal vederfares Retfærdighed. Er det for- lige Navne. Løber han bort og undkommer, da skal nødent, kan ogsaa paa andre Dage holdes Ret, der tegnes en Galge ved hans Navn i Rullen, og hvorved stedse, naar vigtige Sager skulle forhand- han agtes for æreløs i hvad Land, han end findes. les, Artiklerne og Eden først oplæses. Hvo, som er Medvider med en saadan Misdæder, han betragtes ligesom denne i Kongens Riger og 19. Hvo, som sammenrotte sig imod Kongen, Tjenes- Lande. ten, Nogen af de Foresatte eller „Profossen” og hans „Suende”, eller den, som stifter Mytterie eller Op- 25. Paa lange Reiser maa Ingen uden Chefens eller rør imellem Mandskabet, skal uden Naade straffes Admiralens Vidende og Villie bortsende Breve *. paa Livet og kastes over Bord. 26. Ingen maa tale eller handle mundtligt eller ved 20. Hvo, som sætter sig imod „Profossen” eller Budskab med Fjenden uden Admiralens Vidende „Mestermanden”, skal underkastes Livsstraf. Hvo, og Villie *. Hvo, som gjør dette, skal uden Naade * som forhindrer „Profossen” i at udføre nogen Straf, straffes paa Livet. Er der end intet Forræderie un- han skal staae i Deliqventens Sted og foruden den- der, har han dog forbrudt sin Ære, som en troløs nes Straf miste Livet. Overfalder Nogen „Profossen” Meeneder. Det er aldeles forbudt at tale fremmede eller „Mestermanden” og deres „Suende”, naar Rei- Sprog eller gjøre Ild eller noget andet Signal, uden sen er endt, fordi de have straffet dem, som de det skeer med den Commanderendes Tilladelse. have fortjent det, da skulle de lide den Straf, som Ingen skal under Livsstraf lyde nogen Officier i de, der have brudt Artiklerne, ere underkastede. noget forræderisk Foretagende. 21. Enhver skal under Ærens og Livets Fortabelse 27. Efterat Forseelser, der ikke ere æreløse, ere afgjor- være forpligtet til at „styrke Retten” og komme alle te, maa Ingen lade den Straffede dem høre, eiheller de Commanderende og „Profossen” til Hjælp, hvis sigte Andre for Noget, som han ikke lovligt kan Nogen skulde være gjenstridig eller stifte Uenig- bevise; thi den, som gjør dette, skal selv være, hed * og Mytterie; ligeledes * skulle Alle yde hvad han beskylder Andre for. „Profossen, Mestermanden og deres Suende” Bistand imod den, som sætter sig imod dem *. 28. Ingen maa vise sig fortredelig eller spodsk mod nogen Anden; men Enhver skal vedligeholde god 22. Livs-Sager skulle ved „Profossen” angives, og derpaa Enighed indbyrdes. Hvo, som lader haant om no- skal Straffen * finde Sted i det Mandskabs Over- gen Nation, begynder Opløb eller Oprør („Perle- værelse, hvortil den Skyldige hører. „Profossen” skal mente”) eller overfalder Andre med Uqvems-Ord, have den tiende Penning af alle Pengebøder, som han skal straffes „til Masten” eller i Jern paa Vand forefalde ved de Sager, han indklager eller angiver. og Brød eller endnu strængere efter Sagens Om- Sættes Nogen i Jern, da skal der gives ham for stændigheder. Lænkerne 1 eller 2 Skilling eller flere efter Chefens Bestemmelse og efter den Anklagedes Formues 29. Udfordrer Nogen en Anden, da skal han straffes i Tilstand, og da skal Chefen være ham behjælpelig Jern paa Vand og Brød. Slaaes de i Land, da casse- med at erholde det, som tilkommer ham. res den, som saares, og den Anden straffes efter Skibs-Officierernes Dom. 23. Hvo, som sættes i Jern eller suspenderes fra sin Tjeneste, han skal ikke have nogen Løn uden sær- 30. Hvo, som overfalder en Anden med Ørefigen eller deles kongelig Befaling. Hvo, som give dem, som Næveslag ombord, han skal straffes med at kjølha- sidde i Jern, Mad uden at være befalede dertil, les 3 Gange. skulle selv lide denne Straf paa Vand og Brød i 3 Etmaal eller længere efter Chefens Tykke. Hvo, 31. Drager Nogen Sværd eller Kniv imod en Anden som kommer i Jern for Banden, Utroskab, „Mod- inden Skibsborde i den Hensigt at gjøre Skade, da villighed”, Opsætsighed eller Feighed imod Fjen- skal hans Haand nagles til Masten og han selv rive den, skal betale „Profossen” dobbelt for Lænkerne. den løs. Slaaes Nogen, efterat de ere forligte, eller saarer Nogen en Anden med Forsæt ombord, da skal han miste sin Haand. Slaaer Nogen en Anden ihjel paa Skibet, skal han bindes til Liget og tillige- * Utydeligt og beskadiget i Manuscriptet. med dette kastes overbord.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 29

32. Ingen maa bringe Kort eller Terningspil ombord, forpligtet til at rette sig derefter og ei blive i Land, under Bøder af een Maaneds Løn eller ogsaa at naar Skibet seiler. straffes * paa Vand og Brød. Ei heller maa Nogen spille dermed uden Chefens Tilladelse under den 43. Hvo, som afsondrer sig fra Flaaden uden Admira- Straf, som Skibets Officierer tilkjende ham. lens Tilladelse, naar ikke Storm eller Uveir tvinger ham dertil, han skal uden Naade miste sin Hals. 33. Hvo, som stjæler saa Meget som af 4 Skillings Værdie, skal tilbagegive det fiirdobbelt; men stjæ- 44. Dersom Flaaden af en eller anden Aarsag skulde ler Nogen for større Værdie, da skal han straffes blive skilt ad, da skulle Chefen og Officiererne efter Dom og Sagens Omstændigheder. søge det befalede Samlingssted. Naar Nogen har forseglede Ordrer, som skulle aabnes paa bestemte 34. Hvo, som randsager eller udspejder Noget i Skibet, Steder, skal dette skee saaledes, som det er befalet. skal derfor staae „dobbelt til Masten.” Hvo, som raner fra Nogen inden Skibsborde, skal kjølhales. 45. Under „høig Straff” maa ingen Skibs-Chef eller Fordærver eller bortkaster Nogen sit eget eller Skipper søge nogen Havn, han ei er befalet at løbe Andres Redskab især det, som tilhører Styrman- ind i, uden at han bliver nødt dertil. den, Kanoneren eller Tømmermanden, „staae han til Masten”, kjølhales eller straffes strængere efter 46. Træffes nogen Skibs-Chef, Skipper eller Styrmand Omstændighederne, da Skibet og Flaaden derved i en Havn, som de ei have Befaling at søge, og dri- ver der nogen Næring eller Haandtering, kjøber kunde komme i Fare og Ulykke. mere Fisk, Kjød, Brænde eller andet Saadant, end 35. Ingen maa, under Straf af at hænges, tage nogen der behøves til Skibet, og lader fiske eller selv fis- Slags Ammunition og føre det i Land. Ei heller ker der, da skulle de straffes ligesom for anden maa Nogen for sin egen eller Andres Fordeels Utroskab. Samme Straf ere de underkastede, som Skyld føre eller lade føre noget Proviant eller An- forsømme god Vind og Kongens Tjeneste og blive det i Land, af hvad Navn det end er. liggende for egen Fordeels Skyld i en Havn. 36. Ingen Forseelse, om den end begaaes af Officierer, 47. Hvo, som tager Noget fra Kongens Undersaatter maa forties og Straffen eftergives; men enten skal imod deres Vidende og Villie, det være sig, hvad den Skyldige straffes, eller det skal meldes til det vil, skal uden Naade straffes paa Livet eller Kongen eller hans Statholder ved Skibets Hjem- efter Sagens Omstændigheder. komst. 48. Ingen maa under Livsstraf vise noget Fjendtligt 37. De Forbrydelser, for hvilke der ikke er sat Straf i uden imod Fjenden; ei heller maa Nogen fratage disse Artikler, skulle Admiralen, Skibs-Chefen og hverken fremmede eller indenlandske Skibe No- de fornemste Officierer dømme og straffe efter get, uden det er til Skibets høieste Fornødenhed, „Laug-Rett”, Skibsbrug og Sagens Omstændigheder. hvilke da maae gives rigtigt Beviis derfor, at det kan blive dem godtgjort. Om Landgang. 49. Ingen maa indtage Noget i Skibet, som kan beska- 38. Ingen, som er ansat ombord, maa, efterat Skibet dige Kongens Gods eller forhindre Skibs- eller Flaaden er udlagt af Havnen, fare i Land eller Maneuvren. De, som gjøre dette, skulle straffes ligge fra Borde om Natten*. Ligeledes maa Ingen derfor, som for anden Utroskab. under Livsstraf drage nogetsteds i Land til Gjæste- bud, ei heller gaae ombord i fremmede Skibe, hvor 50. Naar et af Kongens Krigs- eller Koffardie-Skibe de kunne komme i Nogens Vold; men Enhver skal kommer i en Havn, hvor det agter at ligge 3 Dage ifølge sin Ed blive paa Skibet og passe Tjenesten. eller længere, da skal Skipperen strax sørge for, Officiererne skulle ei uden skjellig Grund tilstede saasnart Skibet er fortøiet, at alle Seilene slaaes fra nogen fremmede Nationers Baade eller Mandskab og holdes tørre, indtil Skibet igjen skal seile. Ad- miralen, Skibs-Chefen og Lieutnanten bør tilholde Adgang til Borde. Skipperen at besørge dette. Dog skal i Krigs-Tid 39. Chefen og Lieutnanten maae under Livsstraf ikke eller, naar nogen Fjende eller Kaper kunde ventes, paa een Gang være fra Skibet. Seilene ikke slaaes fra, men blive under Ræerne, og Alt holdes i den Orden, Omstændighederne 40. Ingen maa uden Chefens Vidende og Villie sende udkræve. noget Fartøi fra Borde. Om Vagten. 41. Ingen maa fare fra Borde til et andet Skib eller i Land uden Chefens Tilladelse eller udeblive over 51. Hver Skibs-Chef skal have flittigt Tilsyn med den ham tilladte Tid under Straf „til Masten”, og Vagten og saavelsom sin Lieutenant visitere den desuden at miste det første Maaltid eller sættes i især til de Tider, Admiralen har befalet, for at Jern paa Vand og Brød. Enhver tager vare paa sin Vagt. 42. Naar Trommen røres, for at Mandskabet skal begi- 52. Ingen maa, naar han er syg, lade en Anden tage sin ve sig ombord, skal Enhver under Livsstraf være Vagt („vaage for sig”) uden sine Officierers Tilla- delse. Forsømmer Nogen sin Vagt, sover eller * Utydeligt og beskadiget i Manuscriptet.

30 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

kommer drukken paa den, da skal han efter Dom 61. Naar Trompeten eller Trommen høres, da skulle straffes med „høig” eller Livs-Straf. Alle under legemlig, Livs- eller Æresstraf, efter Sagens Omstændigheder, stille sig i god Orden, 53. Hvo, som ikke iagttager sin Post godt, han skal beredte til at fægte paa deres Post. straffes derfor paa Kroppen. 62. Ingen maa under Livsstraf forlade sin Post, førend 54. Skipper, Styrmænd, Qvarteermestere og Andre han bliver afløst. skulle med deres Qvarteers Mandskab være paa Dækket og holde deres Vagt godt, naar den til- 63. Naar Fjenden entres, da skal Enhver inden Skibs- kommer dem. De Andre skulle, naar Vagten er borde under Livsstraf være villig til at angribe det opsat, begive sig til Køies. fjendtlige Skib. Hvo, som ei vil gjøre dette, naar han befales dertil, skal nedlægges og holdes for 55. Hvo, som forsover eller forsømmer Pibe- Kongens Fjende. Signalerne („Siøfløiten”), han skal første Gang straf- fes „til Masten”, anden Gang i Jern paa Vand og 64. Fanges Nogen, da vil Kongen inden Aar og Dag Brød, tredie og fjerde Gang med at springe fra lade dem udvexle; men den, som har overgivet et Raaen og kjølhales eller „høigere”. Skib, skal underkastes Undersøgelse, om der har været skjællig Aarsag dertil. 56. Hvo, som giør Allarm eller skriger inden Skibsbor- de, (med mindre det er for at advare om Fjenden) 65. Hvo, som bliver udygtig til at fortjene sit Brød ved naar Vagten er opsat, eller som forhindrer, at de de Saar, han faaer af Fjenden, han skal forsørges af Commanderende kunne høres, naar Skibet er un- Kongen efter Omstændighederne, saa at hans troe der Seil, han skal straffes * paa Livet. Tjeneste belønnes. Den, der saares saaledes eller i Kongens Arbeide, skal underholdes og læges frit Om Signaler. ombord og nyde sin fulde Løn; men for andre Saar og Skader skal hver selv betale. Nøglen til Medi- 57. De Signaler, den Commanderende gjør, skal En- cinskisten skal forvares i Kahytten; behøver Chi- hver rette sig efter. Er Nogen i Ulempe og der er rurgen Noget, da skal det Nødvendige udleveres Fare paa Færde, da skal den, der behøver Hjælp, ham med Chefens Vidende. ydes denne. Naar Admiralen gjør Signal til at søge Fjenden, skal Enhver følge ham og staae hverandre 66. Hvo, som i Kongens Tjeneste vover sig bi som ærlige Krigs- og Søefolk. („evuentyrer”) paa det Yderste, skal tilligemed sin efterladte Hustru og Børn belønnes. Om Fægtning mod Fjenden. Om Amunition. 58. Det, som bliver overlagt og besluttet angaaende at søge Fjenden, for at befordre Seiladsen eller til 67. Skibs-Chefen skal tilholde Kanoneren og Ordenens Fremme, naar man er i Søen, det skal Constablerne, hvis Reisen varer noget, at vende Skibs-Chefen til rette Tid meddele Skipperen, Krudt-Tønderne og sætte dem paa den anden Styrmanden og Andre, som bør vide det, for at Bund; ogsaa skal Chefen have tilbørligt Opsyn kunne rette sig derefter og have Alt i Orden, saa at med Arkeliet, være sparsom med Amunitionen og Alt kan skee som det sig bør. Naar Fjenden ventes, vel iagttage, hvad der imodtages og bruges, at der skal Skibs-Chefen strax (og om muligt, førend ved Skydning og Afblæsning ei forbruges mere, Fjenden mødes,) fordele hver Mand til sin Post og end Artillerie-Reglementet tillader, men, om det underrette dem om, hvad de have at gjøre og lade. kan være, mindre. Han skal ogsaa saavel selv som ved Skriveren lade hvert Skud og Afblæsning un- 59. Ingen uden Admiralen maa føre Flag paa Stor- der Dag og Dato optegne tilligemed Aarsagen, Toppen („Stor-Masten”) og Vice-Admiralen paa hvorfor dette skeer, holde Bog med Kanoneren og For-Toppen („Fokke-Masten”,) men, naar Fjenden ved sin Hjemkomst, under sin egen Underskrift søges, maa Enhver opsætte saa mange Flage, som lade den levere til det kongelige Arsenal, for at han vil, og da er det tilladt at føre sit Flag ligesom deraf kan erfares, om der har været tilbørligt Til- Admiralen. syn med Amunitionen. Slige af Skibs-Cheferne underskrevne Fortegnelser med deres Regnskaber 60. Naar Fjenden forfølges, maa under Livsstraf Ingen skulle indgives til det kongelige Rentekammer. bjerge Seil eller paa nogen anden Maade forhindre Farten, førend han er kommen Fjenden paa Siden, 68. Desuden skal Chefen, for at Kongen kan vide, at med mindre det gjøres nødvendigt eller hans Skib Krudt og Skarp ei unyttigt bruges, tilholde Cano- seiler bedre, end de Andre, saa at de ei ellers kun- neren, at optegne Tid og Aarsag, hvorfor alle Skud ne følge ham. Ingen Skipper eller Styrmand maa skee, samt med hvilken Kanon der skydes, og under Livsstraf befale noget Seil bjerget, naar Fjen- hvormeget Krudt der forbruges, saavelsom om der den søges, uden Chefens Befaling, med mindre det er brugt Skarp eller ei. Efter et Slag skal Chefen var om Natten, Chefen ei var paa Dækket, og der eftersee Alt og indføre, hvad der er medgaaet. paakom et saadant Uveir, at der ikke var Tid til at Naar noget Skud skeer til Unytte og imod disse indhente hans Tilladelse, dog skal, naar Saadant Artikler, da skal Chefen betale det, og siden søge skeer, det strax meldes til Chefen. Erstatning hos den Skyldige, dersom det er skeet * Utydeligt og beskadiget i Manuscriptet. uden hans Befaling. Chefen skal overalt have Til-

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 31

syn med, at Holmens og Arsenalets Artikler over- 76. Chefen maa ikke føre Krudt hjem med sig fra Ski- holdes, forsaavidt de angaae Skibet. bet, men alene bruge saa Meget deraf, medens han er ombord, som Tjenesten udfordrer, og aflevere 69. Ingen maa afskyde nogen Kanon* uden Chefens det Øvrige. Ogsaa skal, naar Mandskabets Patron- Ordre, med mindre det er efter Fjenden; da rette Tasker ere fyldte med Krudt, det, som ikke bru- Enhver sig efter den Officiers Befaling, som er ges, igjen afleveres til Ober-Kanonereren ansat derved. („Arkeliemesteren”) tilligemed Lunter og anden Amunition; thi saavel Chefen, som Mandskabet 70. Skibs-Chefen skal have særdeles Opsyn med, at ere ifølge deres Ed forpligtede til at være paa Krudtet og Skarpet forvares forsvarligt, og at der, Kongens Bedste, og der kan ligesaa godt vises naar det skal bruges mod Fjenden, er et tilstrække- Utroskab ved Amunitionen, som ved andre Dele. ligt Forraad ved Haanden, ligesom at Transporten deraf ingen Fare medfører; men at Alt skeer itide 77. Ingen maa sælge eller pantsætte sit Vaaben under og med tilbørlig Orden. Enhver Constabel og Straf første Gang „til Masten” og at sættes i Jern Haandlanger skal fordeles til sin Kanon, førend paa Vand og Brød, anden Gang at forvises fra Ski- Fjenden mødes, og være vel underrettede om Alt, bet uden Pas og Afbetaling eller at springe fra Raa- samt udføre, hvad der befales. en. Hvo, som tilhandler sig eller laaner paa Nogens Vaaben, skal første Gang springe fra Raaen; ligele- 71. Ingen maae uden Chefens Befaling gaae i Krudt- des skal den, som kjøber Amunition, straffes der- kammeret undtagen Canoneren og Constablerne. for, som for anden Utroskab. Enhver skal holde sit Hvo, som gjør dette, han skal kjølhales 1 eller 2 Vaaben reent og i god Stand under Straf første Gange. Gang „til Masten”, anden Gang og fremdeles at 72. Ingen maa komme i Krudtkammeret med Lunte miste en halv Maaneds Gage. Alle Vaaben skulle eller Lys, ei heller tænde Ild der. Hvo, som gjør een Gang hver Maaned besigtiges, og dette tillige- dette, skal straffes med at kjølhales 3 Gange. Ei med, i hvilken Tilstand de befindes, indføres i heller maa nogen Anden gaae med Ild eller Lys Skibs-Journalen. inden Skibsborde undtagen de, som ere bestemte dertil og Chefen tillader det. Om Bytte. 73. Alle Salutter, naar Skibe møde hverandre, passere 78. Naar Priser tages, da skulle alle Skibe tilligemed Kronborg eller nogen anden Fæstning, seile fra Skytset og Amunitionen være Kongens; ligeledes eller komme tilbage til Holmen og Flaaden, naar skal den Proviant, som findes i Krigsskibene tilhø- Nogen kommer ombord, det være sig Gesandter, re denne; men den Proviant, som findes i andre Admiraler, Skibs-Chefer eller nogen Anden skulle Skibe, saavelsom alt erobret Gods skal deles halvt afskaffes, undtagen, naar Kongen selv er ombord mellem Kongen og Besætningen. Det Skib, som og udtrykkeligt befaler det. „Løsenet” i Krigs-Tid, først ligger paa Siden af noget Orlog-Skib i en Signal- eller Ulempe-Skud, især naar der ei kan fjendtlig Flaade, skal have denne Kongens Part af sees noget andet Signal, saavelsom et Skud, som dette Skib, og det Mandskab, som først entrer og Svar * paa fremmede Krigsskibes Salut tillades. erobrer noget Krigsskib i samme Flaade, skal have Mødes noget fremmed kongeligt Skib eller Flaade 2 Trediedele, og Kongen blot 1 Trediedeel af Byt- som hilser med sit fulde Løsen; da er det Admira- tet. Fangerne skulle, da Kongen vil udløse len eller Skibs-Chefen tilladt at skyde det danske („ranzionere”) dem, som fanges efter at have forsvaret sig til det Yderste, alene tilhøre ham, Løsen, nemlig: 3 Skud. hvorfor Ingen under Livsstraf maa forstikke eller 74. Skibs-Cheferne skulle ei uden Aarsag nøde noget fortie nogen Fange. Alle Brevskaber og Papirer, Skib at komme til sig, ei heller opholde eller straf- som findes i et erobret Skib, skulle uaabnede og fe Nogen; men, foranlediges de endeligen til at ubeskadigede opbevares, overleveres til den Com- skyde efter et Skib, som de sikkert kunne indhen- manderende, af denne aabnes og registreres og det, te, især naar det er fremmed, fordi det ikke hilser der er af Vigtighed, meldes til Kongen. („stryger”), omendskjøndt det godt kan kjende Fla- get, da skulle de tage Betaling derfor efter Artille- 79. Uden Befaling maa Ingen plyndre et erobret Skib, hvilket Vagten skal afværge; ei heller maa denne rie-Reglementet. selv løbe omkring i Skibet for at besee og randsage 75. Uden Nødvendighed skal Chefen ikke lade afsky- det. Hvo, som gjør dette, skal efter Forseelsen de noget Kanonskud som Signal for Mandskab, straffes „for Masten,” sættes i Jern paa Vand og Fartøierne eller deslige, da han ikke bør sende dem Brød eller springe fra Raaen. De Pakker, Kister og fra Borde, uden det gjøres høist nødvendigt, og Tønder, som ere lukkede, skal Enhver være for- Skibet kan haves i Sigte. Ei heller maae de tillade pligtet til at lade blive uaabnede og opbevare dem, Nogen at være længere fra Borde, end at de med indtil de kunne føres til den Commanderende eller Sikkerhed kunne være ombord igjen, naar det be- den, som af ham befales til at aabne, eftersee og høves, eller Skibet skal seile. De, som udeblive registrere dem. Handler Nogen herimod, da skal over den bestemte Tid, straffes alvorligt; thi, om han straffes ligesom for anden Utroskab. de end ei kunne udrette det Befalede, skulle de 80. Alt Bytte skal uforvansket føres til Kjøbenhavn, dog komme tilbage til rette Tid. hvor Uddelingen skal skee. Der skulle udnævnes fire „Byttmestere”, een for Kongen, een for Admira-

32 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

len, een for Chefen og een for Mandskabet. Che- med dennem”) skulle „holde Bord oppe” og lade sig ferne og Matroserne eller de 4 ældste Høi- nøie med samme Mad, som Mandskabet erholder; baadsmænd paa Matrosernes Vegne skulle, førend den skal behandles reenligt, tillaves godt og være de afseile, udnævne de tre „Byttmestere”. Alt Bytte af den bedste Slags Skibskost, som haves ombord. skal opskrives og sendes til disse, som tilligemed Qvarteermesterne skulle have Tilsyn med, at Kongens „Byttmester”, om denne vil udnævne en Mandskabet holder god Bordskik og ikke spilder Saadan, skulle gjøre Regnskab derfor, saa at Enhver Noget. erholder den Deel, som tilkommer ham. „Byttmesterne” skulle forestaae Delingen efter de 84. 3 Gange om Dagen skulle der holdes Maaltider, her bestemte Regler, hvilken saa meget, som mu- Frokosten iberegnet. Enhver skal spise paa det ligt, skal skee i nogle Capitainers Overværelse. Sted og ved den Bakke, ham befales, og lade sig Naar Admiralen eller den, som commanderer i nøie med den Skibskost, der gives ham. Ingen maa hans Sted, tilsiger Borgermesteren her i Kjøben- tage mere Mad for sig, end han kan opspise, ei havn, da skulle de møde og tilholde „Byttmesterne” heller under Straf „til Masten” føre hverken Mad at paaskynde Delingen. Har Nogen af de dertil eller Drikke fra Skibet. Alle Maaltider skulle hol- Udnævnte lovligt Forfald, da skal en Anden be- des paa bestemte Tider og begyndes med Bøn og skikkes i hans Sted. endes med Sang og Bøn. Hvo, som forsømmer dette, skal straffes „til Masten”. Den, som med Til- 81. Admiralen skal have Tiendedelen af al det Bytte, ladelse er gaaen i Land, men ikke kommer ombord som gjøres af Nogen under hans Commando. til rette Tid, skal hverken have Mad eller Drikke. Vice-Admiralen skal foruden sin Deel som Chef Den, som er commanderet fra Borde og ikke kan paa det Skib han commanderer, have 2 Parter for komme til Spise-Tid igjen, gives Mad, naar Chefen hvert Skib i Flaaden. Hver Skibs-Chef skal have 12 befaler det; thi ellers maa der udenfor den rette Parter; Capitainen over Soldaterne 11; Søe- Spise-Tid ikke anrettes for Nogen. Mad og Drikke Lieutenanten 9; Land-Lieutenanten 8 eller, dersom skal hentes af de dertil ansatte Folk. han er Capitain-Lieutenant og ikke under en Capi- tains Commando, 10; Skipper, Fændrik, Sergeant 85. Hver 30 Mand skulle have een Tønde Øl om Da- og Underskipper hver 7; Styrmand, Ober- gen; men, haves kun ringe Forraad, da skulle 40, 50 Kanoneer og Høi-Baadsmænd hver 6; Skriver, eller flere, eftersom Beholdninger gjør det fornø- Skibmand og Qvarteermester hver 5; „Rod- dent, lade sig nøie med een Tønde. Opholdes de Mesteren, Adelburs”, Corporal, Constabler, Profos, kongelige Skibe af Storm eller Uveir enten i Søen Kok og „Kielderdrengh” og de ældste og befarne eller i fremmede Lande, og der ikke haves saa me- Matroser, over hvilke Chefen maa lade forfatte en get Proviant, at der kan uddeles saa rundeligt som Liste, hver 4; de andre Matroser og Soldaterne, tilforn, da skal hver Skibs-Chef med sin Skipper hver 3; Dreng og „Pøtker”, hver 2 eller 1 1/2; dog og Qvarteermester have Fuldmagt til at bestem- skal Enhver have sit Bytte tilsammen med sine me, hvorledes der skal spises og drikkes, hvormed Lige, og de igjen dele det mellem sig ved Lodkast- Enhver da skal være tilfreds. ning. Af det, som erobres ved Landgang, skulle de Officierer og det Mandskab, som foretage denne, 86. Hvo, som spilder Mad eller Drikke, han straffes have dobbelt eller fiirdobbelt Part mod dem, som „til Masten”. Kaster Nogen Proviant overbord, da blive i Skibet. Den commanderende Officier skal straffes han med at kjølhales; men, mener Nogen, have dobbelt saa Meget, som hans Deel ellers var; at det gaaer utilbørligt til, da skal han, uden at de Folk, som ere i Fartøierne, skulle have samme gjøre Andre deelagtige deri, melde det til Admira- Part, som de, der gaae i Land, med mindre de ved len eller Skibs-Chefen, som da skulle raade Bod Seendrægtighed, slet Roening, Styring eller anden derpaa. Feighed have forsinket Landgangen, thi da have de 87. Kokken, „Kieldersuenden”, Skibsmanden, Qvar- foruden anden Straf forbrudt hele deres Andeel i teermesteren og Alle, som have nogen Commando Byttet. i Kjelderen, Kabyssen eller Lasten, maae ikke bort- skjænke Noget, ei heller tillade nogen Uvedkom- Om Spisningen. mende at gaae i Lasten eller Kabyssen uden Che- 82. Admiralen, Skibs-Chefen, Skipperen og Qvarteer- fens Villie og Befaling. Handler Nogen herimod, mesteren skulle paa hvert Skib have godt Tilsyn da skal den, som har Commandoen, straffes dob- med Kok og „Kieldersuend”, at det i alle Maader belt, og den Anden efter Skibs-Loven. gaaer til, som det skal, at der holdes rigtigt Regn- 88. Efter Maaltiderne skulle Kjøkkenet og Kjel-deren skab saavel over Udspisningen, som over de Syge lukkes, og Intet „tappis” uden Chefens Vidende og og Døde, samt at der bespares, hvad der kan. Der- Befaling. Skriveren skal strax, efterat Maaltidet er som Nogen i en Bakke * („hos it Fad”) bliver syg, holdt, indlægge Nøglen til Kjelderen i Kahytten i da skal der strax sættes en Frisk i hans Sted; de det dertil bestemte Skab og tage Nøglen til sig. Syge, til hvilke der alene maa udgives varmt Øl, Naar Nøglen til Kjelderen igjen bruges, skal han skulle spise for sig selv. udtage den, og, efterat den er brugt, lægge den paa 83. Præsten, Skipperen, Styrmanden, Chirurgen, Skri- samme Sted, hvorfra den, under Straf af en Maa- verne og de, som spise med dem („som ere udj Fad neds Gages Mulkt og 3 Dage i Jern paa Vand og Brød, ei maa udtages uden Chefens Vidende. * En til Skibs brugelig Afdeling.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 33

89. Hvo, som overfalder Kokken eller „Kieldersuend” 97. Dersom der døer Nogen paa Reisen, da skal Skri- med Uqvems-Ord, han skal straffes med at kjølha- veren i Skipperens og Høibaadsmandens Overvæ- les. Lægger Nogen Haand paa dem med vred Hu, relse registrere det Gods, den Døde efterlader sig, da skal han straffes paa Livet. og hjemføre det til hans Arvinger eller, dersom Reisen er lang, sælge det med Chefens Vidende til 90. Profossen skal med sine „Suenne” under Livsstraf den Høistbydende. Naar Nogen, som ikke har hver Dag, saasnart Maaltiderne ere forbi, og Lov- trængende Hustru og Børn, giver Noget til de Fat- sangen er sungen, tilligemed Kokken have god tige, da skal dette uhindret udleveres disse. Opsigt med at Ilden slukkes i Kabyssen, og at der feies og holdes reent over hele Skibet, samt tilhol- 98. Efter endt Reise maa Chefen ikke forlade Skibet, de Qvarteermesteren, at de saavel om Morgenen førend det er indlagt i Havnen, og hans Officierer, som efter Spisningen lade opsvabre og gjøre reent Skipper, Oberkanoneer, Skriver, Kok og overalt i deres Qvarteer, især naar det regner, for „Kjeldersuende” have leveret deres Regnskaber til at ikke Sygdom skal opstaae af Ureenlighed eller „Holmens-Admiral” og gjort tilbørligt Rede for Alt Stank. efter Holmens og Arsenalets Artikler. 91. Ingen maa fordriste sig til at have Brændeviin eller 99. Artiklerne skulle oplæses for Mandskabet den nogen anden Slags Drikkevarer inden Skibsborde første Sogne-Mandag i hver eller hver anden Maa- uden Admiralens og Skibs-Chefens Tilladelse og ned, eftersom det gjøres fornødent; og Skriveren langt mindre at sælge deraf til Andre. Hvo, som skal holde Bog over, hvorofte de blive oplæste, der gjør dette, skal fratages slige Drikke og desuden holdes Ret, og hvilke Sager der forefalde. Desuden straffes, som „ved bør”. Behøver Nogen paa Reiser skal, paa det at disse Artikler og det, som ellers har til Grønland, Nordlandene og slige kolde Lande været foreskrevet for Kongens Flaade, desto bedre eller paa meget lange Reiser Viin, skal han melde maa efterkommes, Artiklerne oplæses paa hver det til Chefen, som tillader ham at tage det om- Reise, saasnart Skibet er vel under Seil; og da skal bord. At bruge Tobak skal for stedse være forbu- hele Besætningen være forpligtet til at aflægge Ed; det og afskaffet. Findes det hos Nogen, skal det ligesom de, der oppebære Haandpenge og give sig kastes overbord, og han desuden kræves til An- i Kongens Tjeneste eller udskrives dertil, ansees, svar, som „ved bør”. som om de have aflagt Ed, saaledes skulle de, som enten ere fraværende, forstikke sig eller tie stille, Om Qvarteer og Syge. naar Eden oplæses, alligevel ansees eller regnes som den eller de, der vare tilstede og have aflagt 92. Ingen maa selv indtage Køie- eller Sove-Pladser, ei Eden. heller føre Høe eller Halm inden Borde, men en- hver skal under Straf „til Masten” lade sig nøie med 100. Kongen forbeholder sig, dersom det skulde gjøres den Plads, som ham anvises af Chefen. Ei heller nødvendigt, at forandre disse Artikler, efter, som maa Nogen under „høig” Straf tage noget Fruen- Omstændighederne udkræve det, og han befaler, timmer, Drenge eller andre Folk ombord paa de at de i Eet og Alt skulle holdes fast og ubrødeligt kongelige Skibe. Ingen maa føre flere Kister eller under den derved fastsatte Straf. Tønder til Skibs, end det er ham tilladt og han behøver. Skibs-Ed: 93. Naar Klæderne blive vaade, er Enhver forpligtet til „Wy loffue och swerge Allesammen, att Vy ville were Woris at tørre dem, saasnart Veiret tillader det. Hvo, Allernaadigste herre och konning, Konning Christian den som forsømmer dette, „staae derfor til Masten”. fierde, Dannemarchiss och Norgis Konningh, hans Kongl. Mayst. sampt hans Mays. Riger och lande huld og Tro Udj 94. Ingen maa under Straf „til Masten” lade sit Vand i alle maader, de samme aff yderste formuffue med Liff och Skibet, ei heller gjøre noget Skibs-Redskab eller Blod tilhjelpe att Schytte och bescherme och ald Schade och Skyts ureent. Hvo, som gjør dette, skal kjølhales. epterdeel Verge och Styre; Udj lige Maade schulle Uy were Enhver skal gjøre sine Fornødenheder i Gallionen hans Kongl. Mayst. Admiral, Captein, Schippere och alle eller paa Ankeret. De Syge forholde sig hermed andre, som offuer Oss bestillet er att befale og udi Artichels efter Chefens Befaling. Breff befalet ere, Tro, hørsomme och lydige udi alt, huis de paa høig bete Kongl. Mayst. Vegne befalendis Vorder, saa 95. Ingen, som har onde Saar, maa komme paa de och imod Rigens Fiender, Oss liff och Blod uspart, lade sædvanlige „Hemmeligheder” under tilbørlig Straf; lade befinde med Officiererne holde tilhaabe, mod alt men de skulle forføie sig did, hvor Chefen befaler Mottvilge och Opprør och det hielpe att Straffe, Och epter det. Hvo, som har onde Saar eller Bylder, skal være disse opleste Artichler Oss aldelis haffue att Rette, och udi forpligtet til at melde det. alle maader Forholde som goede Tro Tiener och erlig Krigs 96. Bliver Nogen syg, skal det Qvarteers Mandskab, och Shibsfolk eigner og bør, Saa sant hielpe Oss Gud og hvortil han hører, være forpligtet til at staae ham hans hellige Ord.” bi paa alle mulige Maader. Der skulle udtages Nogle for strax at antage sig den Syge, og disse skulle afløses, naar de i nogen Tid har gjort dette.

34 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

I Aaret 1626 var Admiral Jørgen Ulfeld med 8 Den 6te August 1630 afseilede en Flaade, Orlogskibe og nogle Galeier sendt til Nordsøen og Admi- bestaaende af 21 Orlogsskibe, 5 Galeier, 4 Brandere samt 7 ral Hendrik Wind med 5 Orlogskibe paa Elben[1]. Rigs- Bøierter og Jagter fra Kjøbenhavn under Kongens egen Admiral Claus Daa var tilligemed Rigs-Kantsler Christian Commando til Elben, hvor der allerede tidligere vare ud- Friis og Christian Thommesen Sehested beskikket Kron- lagte nogle faa Orlogskibe og Pinasser ved Glückstadt, for prindsen til Medhjælpere i Regieringen under Kongens med Magt at kræve Told af de forbiseilende hamborgske Fraværelse ved Trediveaarskrigen i Tydskland[2]. Skibe[2]. Med denne Flaade, som, da den blev samlet, bestod af 42 Krigsskibe, slog Kongen Hamborgerne, som, 1627 var Admiral Hendrik Wind og Capitain Jens efter et betydeligt Tab maatte bede om Fred. Rigs- Munk paa Weseren og i Vesterhavet med 6 Orlogskibe. Admiral Claus Daa førte Commandoen under Kongen, Capitain Princes krydsede med 5 Krigsskibe i Nordsøen som gik fra Kjøbenhavn med Orlogskibet Sophia; men, for at opbringe nogle algierske Søerøvere, som havde for- da dette led Havarie, overtraadte han paa Orlogskibet uroliget Skibsfarten og plyndret paa Island og Færøerne. Hommeren[1] *. Efterat Krigen med Hamborgerne var Admiral Gabriel Kruse havde Commandoen over 6 Or- endt, gik Flaaden hjem, for at oplægges, paa 3 Orlogskibe logsskibe og nogle Fregatter, som først vare paa Elben, og nogle Pinasser nær, hvilke forbleve Vinteren over i Eideren og ved Warnemunde, siden i Østersøen[1]. Sam- Glückstadt. 8 Skibe bleve oplagte i Havnene i Lolland me Aar kjøbte Kongen 2 Krigsskibe, som han befalede at under en Admirals Commando, for at være ved Haanden, opholde sig ved Bergen, for at forsvare og convoyere By- om de skulde blive nødvendige i Østersøen. De øvrige ens Skibsfart paa Nordlandene og Finmarken imod spans- Skibe oplagdes i Kjøbenhavn[1]. Af det Svar, som Kongen ke og Dunkerker-Kapere[1]. i Glückstadt gav de hollandske Gesandter, som beklagede sig over, at Skibsfarten var usikker i Rigernes Farvande, I Aaret 1628, da de keiserlige Tropper havde Over- erfares, at hans Bestemmelse var, aarligt at ville, saasnart magten i Tydskland, og General Wallenstein, Hertug af Søen om Foraaret blev aaben, og til 14 Dage efter Michae- Friedland, stræbte efter Herredømmet i Østersøen, over lis holde saa mange Krigsskibe i Søen under Kysterne, hvilken han var udnævnt til keiserlig Admiral, blev midt i som kunde være nok til at afværge saadan Overlast[1]. Marts[3], saasnart Søen var aaben, hele Flaaden udrustet og fordeelt omkring i Nord- og især i Østersøen, for at Den allerede i Aaret 1611 som kongelig Skibsbyg- forhindre Fjenden, som havde samlet mange Skibe i de mester[5] omtalte Skotlænder David Balfoure blev under mechlenborgske og pommerske Havne fra at gjøre Land- den 29de November 1628 befalet at bygge 2 Orlogskibe gang paa de danske Øer; i denne Hensigt krydsede ogsaa omtrent efter samme Model som Hommeren; disses Kjø- Capitain Hartvig Saxe med 4 lette Orlogsskibe og 2 Fre- le skulde være 42 Alen lange og deres Brede 11 til 13 Alen. gatter i Lille-Belt. Med 12 à 14 Orlogsskibe foretog Kong- Kongen leverede selv Jernet, Masterne, Snedker- og Bild- en selv ombord i Orlogsskibet Hommeren et Tog imod hugger-Arbeidet; om Skibsbyggeren skulde besørge Tøm- den i Fjendens Hænder faldne Øe Femmern og tilbagee- meret og Plankerne, er ikke angivet. Det var ham tilladt robrede den. Admiral Pros-Mundt havde Commandoen at bruge Værktøi fra Holmen; men han maatte svare for ved den pommerske Kyst; Admiral Gabriel Kruse var alt og erholdt for begge Skibene 14,000 Specier, som ble- med 8 Orlogsskibe og 2 Fregatter i Nordsøen[1] og Admi- ve ham udbetalte i forskjælige Terminer[4]. Han skal ral Hendrik Wind paa Elben, hvor han væsentlig bidrog have bygget følgende Krigsskibe: Trey Kroner, Recom- til Glückstadts Redning[4]. En dansk Flaade paa 150 Seile- pens, Argo, Justitia, St. Anna, Poenitenz, Makarel, Ju- re, der lod sig see i Østersøen, foraarsagede, at de Keiserli- piter, St. Peter, Trost, Den lange Galei, Hommeren, ge maatte trække sig bort fra Stralsund med uforrettet Postillionen, Sælhunden, Flyende Fisk, Haren, Mun- Sag[1]. Ved det mislykkede Forsøg paa at undsætte Stade, den, Oldenburg og Prammen Skeltudtz[4]. Foruden D. som samme Aar blev erobret af den keiserlige General Balfoure omtales paa samme Tid en anden Skotlænder Tilly, mener saavel Holberg som Slange, at Kongen selv ved Navn Sinklair som Skibsbygger, og imod Slutningen commanderede de Skibe, som bleve brugte hertil; men af Christian den 4des Regjering endnu en Englænder Jonas Schlegel, som grunder sin Mening paa, at Kongen ei var Rubbenius, som foruden 60 Rdl. til Huuslele havde en saa længe, som dertil behøvedes, fraværende fra Flaaden i aarlig Gage af 900 Rdl.[6], hvilket paa den Tid var meget Østersøen eller fra Kjøbenhavn, antager, at dette skede betydeligt. under Admiral Hendrick Winds Commando. Den 3die Juni dette Aar døde den bekjendte Capitain Jens Munk Danmarks Inddeling i Havnelage og Styrishavne [4]. synes ligesom den norske i Skibsreder og Leding at have vedligeholdt sig med de nødvendige Forandringer indtil 1629 var Flaaden igjen udrustet. Med 150 store og denne Tid; men, da Kongen havde gjort den Erfaring, at smaae Skibe landede Kongen selv med en Armee i de smaae Krigsskibe, Galeier og Pinker, som Indbyggerne Angeln. En Eskadre blev sendt til Nordsøen og foruden i adskillige Havne i Norge underholdt, naar de kom til de Skibe, der vare paa Elben og ved Kysterne af Jylland Danmark og skulde bruges, vare ganske brøstfældige, saa og Hertugdømmerne, var Admiral Hendrik Wind med 9 befalede han Statholderen i Norge Christoffer Urne, saa- Orlogsskibe og 3 Galeier i Østersøen for Wismar[1]. 5 Admir. Arch. 1 Slange. 6 Danske Magazins 5te Bind. 2 Holberg. * Efter Holberg var Kongen ombord i Orlogskibet Spes 3 Nyrup. paa Elben. 4 Slegel.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 35

velsom de andre derværende Befalingsmænd og de anse- men, dersom de handlede, da skulde de derfor skatte efter ligste og rigeste Kjøbmænd, at de skulde bygge eller til- Billighed. Tømmermændene, som brugtes til at bygge kjøbe sig store Koffardie-Skibe, som i Krigstid kunde be- disse Skibe, bleve ogsaa fritagne for Udskrivning til kong- sættes med Kanoner til at forsvare sig mod Kapere og elig Tjeneste Dersom Udførsel af nogen Artikkel var for- Fribyttere, hvorfor Kongen vilde forunde dem visse Fri- budet, skulde denne dog være tilladt med disse Skibe, heder og Privilegier i Tolden. Dette gav Anledning til de naar det ei udtrykkeligt anførtes. Var Nogen bortrømt, af saakaldte Defensions-Skibe, hvortil Grunden allerede var hvad Grund det end var, kun ei for Mord og slige betyde- lagt ved Forordninger af den 10de December 1621, den lige Forseelser, da lovedes dem sikkert Leide, og at de 16de og 26de August 1622 og den 1ste Februar 1623[1]. skulde nyde de for disse Skibes Mandskab forundte Privi- Sømagten bestod derefter alene af den kongelige Flaade legier. Ingen fremmede Skibe maatte fragtes i nogen Havn og Defensions-Skibene, hvilke sidste til Vederlag for de- i Riget, saalænge der vare dertil beqvemme, indenlandske, res Forpligtelse, at bygges efter visse Bestemmelser, hvor- som vilde fare for billig Fragt. Ved Tvistigheder de- ved de bleve brugelige som Krigs-Skibe, naar det behøve- sangaaende skulde Magistraten eller Over-Kjøbmanden, des, erholdt flere for Kjøbmænde vigtige Privilegier, der hvor en Saadan var, og een eller to erfarne Mænd dømme findes anførte i en Afskrift af en Forordning[2], som [1]. Denne Forordning blev igjen ophævet efter Freden til Kongen udstædte paa Frederiksborg-Slot den 22de De- Brømsebroe, fordi Defensions-Skibene ei havde fyldest- cember 1630, og som bestemmer, at de Skibe i Norge, gjort deres Forpligtelse i Krigen[3]. som bygges og underholdes til Kongens og Rigets Tjenes- te, og hvis Last var 120 Læster stor, skulde nyde følgende Den 24de Mai 1671 udgik igjen en Forordning om Fordele: at bygge saadanne Handelsskibe, som kunde føre fra 12 til 34 Kanoner. Intet saadant Skib maatte sælges til Fremme- 1. kun at. betale det halve Told af Trælast og 2/3 de, førend det havde faret i 2 Aar for dansk Regning, og Told af alle Fedevarer, som udførtes dermed; det fremmede Korn, som indførtes med disse Defensions- Skibe, betalte mindre Told, end de andre. Riegels anfører 2. ogsaa kun at betale 2/3 af den sædvanlige Told af i sin femte Christians Historie, Pag. 493 og 494, at Kongen den Viin fra Spanien og Frankrig og det Klæde fra formedelst en hemmelig Convention med Hollænderne England, som hjemførtes med disse Skibe; 1688 maatte opgive sin Indretning med 100 privilegerede Defensions- og Expeditions-Skibe, da de sagde, at disse 3. skulle det tillægges deres Rehdere Halvparten af vare til Skade for deres Handel; dog ophørte de ei aldeles de Penge og Varer, som confiskeredes, fordi de dengang; men de omtales endnu i det attende Aarhundre- befandtes at tilhøre Fremmede og brugtes for dis- de, i hvilket de bleve afskaffede. ses Regning under norske Indbyggeres Navne; I Aaret 1632 fra Mai Maaned af krydsede Admiral 4. blev det forbudet Fremmede at indføre Andet end Hendrik Wind med en Eskadre, bestaaende af 14 Or- rede Penge til at kjøbe deres Last for, undtagen logskibe og Galeier i Nordsøen for at sikkre Skibsfarten Korn, Meel, Malt, Salt, Humle, Flesk, Gryn og der. De 6 største Skibe bleve hjemkaldte efter 2 Maane- Brød; ders Forløb; men den øvrige Deel af Eskadren blev ude til 5. vilde Kongen aarligt forsyne disse Skibe med sit henimod Vinteren. Jagten Markatten blev i Mai samme Aar udsendt til Spitzbergen, (som Kongen ønskede skulde Søepas, da han saaledes „participerer” i dem. kaldes Christiansberg), for at convoyere de derhen seilen- Den kongelige Forordning af den 18de Februar de københavnske Grønlandsfarere og haandthæve Dan- 1636 over denne Gjenstand i Danmark, ved hvilken de marks Ret til dette Land[4]. Kongen bestemte dette Aar, 1621 givne Privilegier betydeligt udvidedes, bestemmer, at at der stedse skulde være et anseligt Antal Søe-Folk med de Skibe, som Undersaatterne i dette Rige anskaffede for deres Officierer i Kjøbenhavn, for altid at være beredte til dermed at fare paa Frankrig, Spanien og andre fjerne Lan- Søe-Tjenesten. (Tilforn havde der ei været nær saa stort de, og som vare brugelige til Krig og førte 6, 8, 12 eller et Antal tilstede; men saavel disse som Officiererne maat- flere Kanoner, skulde, under Forpligtelse af at tjene Kong- te hver Gang, de behøvedes, hentes fra Norge, Jylland og en i Krigs-Tid mod en billig Godtgørelse, være fritagne de andre Provindser; naar Togtet var til Ende, bleve de saavel for Salt- som for den til Nyeboders Opbygning igjen hjempermitterede). Derfor blev Bremerholms eller Paalagte Skat, hvilken andre Skibe maatte svare. De skul- Holmens Kirke, som var bestemt til Søe-Etatens Brug de være inddeelte i Admiralskaber, fire eller sex sammen, forstørret, og en Skole for Mandskabets Børn anlagt. Og- og maatte ei føre Krigs-Contrabande. Mandskabet fritoges saa blev der da gjort Begyndelse med de saakaldte Skip- for at udskrives til Kongens Tjeneste og maatte ved hver perboder saavelsom Nyeboder, som siden Aar for Aar Reise aflægge Ed paa, at de ikke vilde overgive Skibet til bleve færdige[4]. nogen Tyrk eller Fribytter saa længe, de kunde værge sig. Constablerne, Matroserne og Tømmermændene, som fore I Aaret 1633 var Vesterhavet saa usikkert, at med disse Skibe, skulde for deres Huse og Personer være Kongen maatte udsende Krigs-Skibe for at convoyere og frie for alle saavel kongelige som Bye-Skatter og Byrder; beskytte Skibsfarten. Nordsøen blev renset for Fribyttere af de norske Defensions-Skibe, hvoraf Bergen havde ud- rustet 2, Trondhjem, Christiania, Tønsberg, Skeen og 1 Schlegel. Marstrand hver 1 Skib, Frederikshald og Stavanger hver 1 Pinasse. Disse Skibe vare deelte i 2 Admiralskaber, og 2 Det kongel. Geh. Arch. convoyerede deres egne Skibe til Spanien, Frankrig og 3 Holbergs Dan. Rig. Hist. andre Steder, hvorhen de, paa denne Maade beskyttede, seilede med den største Sikkerhed[1]. I Juli Maaned seile- 4. Slange 36 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

de Kongen med 8 Orlogskibe og 2 Fregatter til Kiel, hvor 1638 var Admiral Sigvard Gabrielsøn Ackeleye i Skibene forbleve indtil efter Michaelis, da han igjen seile- Østersøen med 4 Orlogskibe, for at beskytte Skibsfarten, de tilbage til Kjøbenhavn. Under Kongens Ophold i der blev foruroliget af de Svenske, som fordrede Told ved Glückstadt, blev Capitain Axel Movat beordret til at Warnemünde[1]. afseile fra Kjøbenhavn med 6 Orlogskibe og 4 Fregatter til Elben, hvor han skulde underlægge sig Admiral Pros- Af Rigs-Raadets Betænkning, angaaende det, der Mundt's Commando, som havde lagt Vinteren over der. var fornødent til Rigernes Sikkerhed i Aaret 1639, da Dette Aar døde Admiral Hendrik Wind[1]. Sverrig syntes uvillig til at ende Trediveaarskrigen, og for at Kongen kunde optræde kraftigt som Mægler, erfares, at 1634 ved Prinds Christians Formæling vare følgen- det ansaaes nødvendigt, at Flaaden blev besat med bedre de Krigsskibe tilstede i Kjøbenhavn, hvilke bleve beund- Officierer end forhen, da dertil foruden andre gode rede af alle Fremmede: Sophia, Patientia, Svanen, Lin- Egenskaber behøvedes Kyndighed og Erfarenhed i Søevæ- dormen, Lammet, Den nordiske Løve, Trost, Raphael, senet, og at saadanne maatte „forskrives andensteds fra”[1]. Delmenhorst, Samson Galei, Trey Kroner, Recompens, Samme Aar vare 2 Krigskibe paa Weseren, for at con- Trey Løver, Galeien Rosen, Argo, Joerde eller Hiorte- voyere og understøtte Kongens Søn (senere Kong Fride- Jagt, Oldenburg, Spes og Markatten. Sophia nævnes rich den 3 die), som da var Erkebiskop af Bremen ved som Admiralskib og skal have ført 50 Kanoner, hvoraf 20 Stridighederne med Staden[1]. vare paa øverste og de øvrige paa underste Battene. Efter en anden Beskrivelse skal dette Skib have ført 62 Kanoner I Aaret 1639 eller 1640 holdtes følgende 18 Krigs- [2]. skibe udrustede: Raphael, Delmenhorst, To Løver, Den kronede Stokfisk, Lammet, Nellebladet, Svanen, Fides, 1635 vare 14 af de bedste Orlogskibe udrustede den sorte Rytter, Den store Lykke-Potte, Gabriel, Haf- hele Sommeren, men kom ikke ud af Sundet. Capitain hesten, Markatten, Trost, Postillionen, Griffen, Den Axel Movat blev udsendt i Nordsøen med 6 mindre flyende Fisk og Christians Archen[1]. Krigsskibe, for at holde Søekysterne rene og forskaffe de Handlende Sikkerhed. Den 22de Mai seilede Kongen fra 1640 var Flaaden udrustet i Sundet, for at modtage Kronborg til Norge, hvorfra han kom tilbage til Kjøben- Hollænderne, hvilke gjorde Mine til at angribe Danmark havn den 7de Juli. I Slutningen af Aaret udsendtes 9 med en Flaade og slaae sig igjennem Sundet uden at beta- Krigsskibe i Nordsøen, som overvintrede i norske Havne, le Told. Til Flaadens Udrustning bleve der hvervede Folk for at være tidligt paa Færde næste Aar til at beskytte i Flensborg, Hamborg og „andensteds”. Alle danske og Handelen[1]. norske Søefolk hjemkaldtes fra hollandsk Tjeneste, og 2 Krigsskibe under Erik Ottesøns Commando bleve sendte 1636 udsendtes foruden ovenanførte 9 Krigs-Skibe til Gulland, for at tage Erkedronningen af Sverrig ombord endnu 2 Fregatter, for at krydse mellem Færøerne og Is- og føre hende til Preussen[1]. land, hindre, at der øvedes nogen Vold mod „Kongens Høihed”, og sørge for de danske Islandsfareres Sikkerhed. Den 17de Juni 1641 seilede Kongen til Bergen med Til Skibsfartens Beskyttelse vare endvidere 2 Krigs-Skibe i 3 Krigsskibe og 2 Galeier og kom den 14de Juli samme Østersøen[1]. Aar tilbage til Kronborg igjen. Den 30te Marts døde Rigs- Admiral Claus Daa[1]. Af det hos Nyerup anførte Brev fra 1637 bleve 6 Orlogskibe, commanderede af Under- Kongen, dateret Kronborg den 13de Juli 1641, erfares, at Admiral Erik Ottesøn, sendte til Nordsøen og 2 Orlogski- Erik Ottesøn da allerede i længere Tid havde været Ad- be til Island og Færøerne, for at forhindre, at Fremmede miral paa Bremerholm. uden Tilladelse fiskede under Kysterne. 2 Krigsskibe, som i Flaget førte det romerske Riges Ørn og et Neldeblad, 1642 var en Flaade, som bestod af 15 Orlogskibe og vare udrustede ved Glückstadt for at haandhæve de 12 norske Defensions-Skibe, udrustet. Fra denne Flaade kongelige Rettigheder paa Elben. Den 29de Juni seilede bleve de 4 Skibe: To Løver, Rytteren, Delmenhorst og Kongen fra Glückstadt til Norge paa en kort Tid. I No- Nellebladet, under Commando af Commandeur Køn vember blev Vice-Admiral Stensel von Jasmund sendt til Jochum Grabow brugte til at convoyere danske Handels- Østersøen med 4 Orlogskibe imod nogle polske Skibe, Skibe til og fra Spanien[3]. som forstyrrede Handelen, og med 2 Orlogskibe blev 1643 sendtes 8 Orlogskibe og endeel mindre Krigs- Kongens Broder Hertug Hans's Lig hentet fra Narva[1]. skibe til Elben, hvortil senere kom flere, saa at en Flaade I disse Aar omtales 3 kongelige Skibe, som vare paa 30 Krigsskibe saavel udenfor som paa denne Flod var udsendte under Capitain Corfitz Ulfeld, for at beskytte samlet mod Hamborgerne[1]. det kongelige Compagnies Skibe, som vare privilegerede til Hvalfiskefangsten under Spitzbergen, og ei tillade 1644, da den svenske General Torstenson saa uven- Fremmede at fiske under de Brede-Grader, som vare be- tet var falden ind i Holsteen og Jylland, blev en Deel af vilgede Compagniet[1] Baden anfører i sin Danmarks Ri- Flaaden udrustet, og, saasnart Skibene vare færdige, ud- ges Historie 4de Deel, Pag. 120, at Kongen fra 1632 til 1637 sendtes de til Landets Forsvar. I Glückstadt laae under aarligt havde Skibe i Nordsøen, der skulde convoyere de Commando af en indfødt Englænder Capitain Marcus danske Grønlandsfarere og optage alle Seilere, som ikke Whittle, som var ombord i Den kongelige Galei, et Par Fregatter samt nogle Galeier og Pramme. Han blev befalet kunde forevise Kongens Pas. at forsvare Øerne i Vesterhavet med 8 Galeier og 2 Pram-

1. Slange 3 Holbergs Dan. Rig. Hist. og Graah's Udkast til Dan- marks Søe-Kngs-Historie. 2 Schlegel.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 37

me; men han overgav sig tilligemed Skibene uden Nød- Kanoner Mand vendighed til Fjenden, hos hvem han strax tog Tjeneste. I Orlogsk. Patientia 40, 360, Adm. Pross-Mundt, Marts-Maaned blev han igjen fanget, da Galeierne tilba- — Trey Løver 46, 200, Vice-Adm. Stenfel v. geerobredes af nogle kongelige Krigsskibe, og efter Kong- Jasmund, ens Befaling hængt ved Elben. I Lille-Belt krydsede 1 Fre- gat og nogle mindre Krigs-Fartøier og forhindrede Fjen- — Oldenburg 42, 200, Admir. Grabow, den fra at komme til Fyen[1]. Fregat. Lindormen 38, 200, Capt. Hendr. Mont, — Pelicanen 36, — Bernt Øring, Kongen var selv i Begyndelsen af April-Maaned[2] ombord i det nye Orlogskib Trefoldighed og med en — Stormarn 32, — Scoutbynacht C. Eskadre af 9 Linieskibe, 1 Fregat og 1 Galei for Gothen- UIfeld, borg, hvorfra han ankom til Vinger i Norge den 1ste Mai. — Fides 28, — Claus Kaas, Derfra seilede han til Øerne i Vesterhavet, ankom den — Delmenhorst 28, — Hans Knutsen, 11te Mai om Aftenen ved Føhr og havde den 16de samme Maaned en heftig Fægtning i Listerdyb med den hollands- — Neptunus 28, — M. Mortensen, ke, i svensk Sold staaende Flaade. Den 18de Mai gik — Nellebladet 24, — Robert, Kongen tilbage til Kjøbenhavn, hvor de Skibe, som vare — To Løver 22, — M. Bruun, befalede at udrustes, fandtes færdige. Efter faa Dages Op- Kronfisken hold gik Kongen igjen til Søes, for at opsøge Fjenden, der — 20, — Holst, endnu laae i Listerdyb, og som blev nødt til at vende til- — Markatten 16, — Joh. Juppe, bage til Holland, efter at have mistet 1 Skib, 3 Brandere — Lammet 16, — F. Nilson, og mange Folk, samt, lidt betydelig Skade paa de øvrige — Søe-Hesten 14, — L. Bertelsen, Skibes Takkellage og Skraag. Den 30te Juni afseilede Kongen fra Kjøbenhavn til Østersøen med en Flaade, Galeien Høienhal 8, — St. Haugers, bestaaende af 39 Krigsskibe og inddeelt i 3 Eskadrer, hvo- — en anden Galei 2, — Richert. raf Rigs-Admiral Jørgen Wind paa Patientia commande- rede Avant-Garden eller den første, som bestod af 14 Denne Eskadre blev den 13de October paa Pelika- Skibe, Admiral Peder Galt paa Trey Løver den anden, 13 nen, Lammet, Markatten, Høienhal og Galeien nær Skibe stærk, og Kongen selv paa Trefoldighed, og under efter et tappert Forsvar, deels erobret, deels ødelagt under ham Vice-Admiral Pross-Mundt den tredie, som bestod Lolland og Falster[4] af den forenede svenske og hollands- af 12 Skibe. Med denne Flaade seirede den kongelige Helt ke Flaade, som var den betydeligt overlegen[1]. Admiral efter 10 Timers haard Kamp den 1ste Juli under Fem- Offue Gedde blokerede samme Aar Gothenborg med 8 mern over den overlegne svenske Flaade og mistede i Krigsskibe[5]. denne sit høire Øie. Dagen efter Slaget afseilede den saa- rede Rigs-Admiral Jørgen Wind med sit meget forskudte I Aaret 1645 lod Kongen med største Omhyggelig- Skib og alle de Saarede til Kjøbenhavn, hvor han døde hed arbeide paa Flaaden, og paaskyndede, at den kunde den 17de Juli. Admiral Galt blokerede derefter den svens- komme i Søen, saasnart som muligt. Ved Aarets Begyn- ke Flaade i Kiel; men den undkom derfra, hvorfor Galt delse vare 4 nye Orlogskibe byggede færdigt, de andre maatte bøde med Livet. forbedrede, og nogle saa „andensteds fra hidkomne”, som bleve indrettede til Orlogsbrug. Admiral Offue Gedde Admiral Erik Ottesøn blev den 9de August ud- blev Medlem af Rigs-Raadet og Rigs-Admiral; under hans sendt med en Eskadre, hvormed han skulde seile til Øser- Commando bleve 16 Linieskibe og 10 Fregatter udsendte søen, for at søge den af Lovis de Geers udrustede svensk- imod Gothenborg og under Norge, paa hvilket Togt Or- hollandske Flaade under Admiral Martin Theyssens Com- logskibet Sophia forliste paa Skjærene ved Gothenborg mando, som for sine beviste Tjenester var bleven optaget [1]. Efter Freden til Brømsebroe, som blev sluttet den i den svenske Adelstand under Navn af Ankerhjelm. Efter 13de August, bestod Flaaden af 24 Orlogskibe, hvoraf Ottesøn fik Admiral Pross-Mundt Commandoen i Øster- nogle vare meget gamle. Grunden til at Flaaden saaledes søen[1] over en Eskadre, bestaaende af[3]: var formindsket, maa søges i den uheldige Krig og i de mange Udgifter, Landet havde havt i Trediveaarskrigen, som ei tillode Kongen at tænke saa meget paa Flaadens Vedligeholdelse og Forøgelse, som i de første Aar af sin Regiering. Den 30te Juni 1646 seilede Kongen til Norge med 4 Krigsskibe, som kommanderedes af Rigs - Admiralen Offue Gedde, og kom efter 7 Ugers Forløb igjen tilbage til Danmark[1]. Det synes, at der i Aaret 1647 blev oprettet en Navigations-Skole[6].

1. Slange. 4. Baden.

2 Nyerup. 5. Holbergs Dan. Rig. Hist.

3 Graah. 6. Schlegel. 38 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Den 28de Februar 1648 døde Kong Christian den 5. Hannibal, bygget i Norge 1649, 60 Porte, 44 Ka- 4de, og, da denne Ulykke traf Landet saa snart efter den noner og 280 Mand; uheldige Krig, kunde denne Helt ei efterlade Flaaden i den Tilstand, man skulde vente af en i Søevæsenet saa 6. Victoria, bygget i Neustadt 1650, 48 Porte, 44 Ka- kyndig Konge, som i sin lange og udmærkede Regjering noner og 280 Mand; alene selv gjorde over 50 Søe-Reiser til Norge[2] paa hvil- ke han i Almindelighed havde et betydeligt Antal Krigs- 7. Trey Kroner, gammelt Skib, 50 Porte, 42 Kanoner skibe med sig[1], som lod saa mange Skibe bygge og gjor- og 230 Mand; de saa væsentlige og vigtige Forbedringer ved Søemagtens 8. Justitia, gammelt, 40 Porte, 36 Kanoner og 226 Indretninger, og om hvem Holberg i sin Danmarks Riges Mand; Historie 3die Deel Pag. 19 siger: „Kriigs-Magten var udi stor Anseelse under de 3de Konger Christian den 3die, Fre- 9. Norske Løve, gammelt, 52 Porte, 44 Kanoner og derik den 2den og Christian den 4de, saa at man i lang Tid 230 Mand; ikke havde hørt tale uden om hærlige Sejervindinger og reputeerlige Frede. Men mod Enden af Christiani 4 Regje- 10. Spes, repareret, 54 Porte, 30 Kanoner og 226 Md. ring begyndte de danske Vaaben at tabe noget af deres Reputation, hvilket er desmeere at forundre, efterdi Danne- 11. Sorte Rytter, gammelt Skib, 52 Porte, 40 Kanoner mark aldrig havde haft en meere Martialsk Konge. Men det og 195 Mand; samme kand tilskrives Sverrigs overmaade store Tilvæxt; thi man seer, at det herudi gik Dannemark ikke værre end 12. Graae Ulf, bygget i Neustadt, 8 Aar gammelt, 36 alle andre Sverrigs Naboer; Saa at den ulykkelige Kriig, Porte, 30 Kanoner og 150 Mand; som de Danske førte, og de Forliser, Riget lidede under den- 13. Pelicanen, bygget i Neustadt 1643, 44 Porte, 44 ne Konge, reisede sig ikke deraf, at Nationen var mindre Kanoner og 150 Mand; stridbar end tilforn; men fordi intet paa de Tider kunde imodstaae den Svenske Kriigs-Magt, der som en Flood over- 14. Phoenix, et nyt Skib, 34 Porte, 32 Kanoner og 150 svømmede alting og var bleven en Skræk for hele Europa. Mand; Dog var Søe-Magten stedse udi stor Anseelse, og var der ingensteds mægtigere Flode end udi Dannemark under 15. Delmenhorst, gammelt, 44 Porte, 34 Kanoner og Christiano 4, hvis Hoved-Studium var Søe-Mandskab. 66 Mand; Foruden den kongelige Flode, som var baade stor og tallrig, var der ogsaa mange monterede Kiøbmænds-Skibe, som udi 16. Hvide Biørn, 12 Aar gammelt, 42 Porte, 34 Kano- Freds-Tider havde særdeles Privilegier, og derfor maatte ner og 92 Mand; gjøre Tjeneste i Kriigs-Tider. Det er ogsaa troeligt, at disse Riger aldrig have haft større Forraad paa experimenterede 17. Sorte Bjørn, en gammel Fløite, 36 Porte, 38 Kano- Søe-Folk, end under denne Konge og det formedelst Hande- ner og 92 Mand; len, som da var ogsaa i stor Anseelse”. 18. Forgyldte Bjørn, 38 Porte, 30 Kan. og 94 Md.; Kong Friderich den Tredie var i Aaret 1648 i Nor- ge for at hyldes med Orlogskibene: Trefoldighed, Hanni- 19. Snaren-Svend, 36 — 30 — 80 — bal, Victoria, og Spes samt 2 Fregatter[2]. 20. Lykke-Potten, et Koffardieskib, 36 — 32 — 84 —

Den danske Flaade bestod paa denne Tid af[3]: 21. Svanen, et Koffardsk., — 40 — . —

1. Friderich*, bygget i Neustadt, 94 Porte, 86 Kano- 22. Gak med — . — 26 — ner og 434 Mand; 23. Markatten, — . — 28 — 2. Sophia Amalie, bygget i Norge 1650, 110 Porte, 86 Kanoner og 430 Mand; 24. Hollandsk Fregat . — . — 26 —

3. Prinds Christian, bygget i Norge, 91 Porte, 78 Kanoner og 330 Mand; * Dette Orlogskib blev kjøbt i Holland 1649 for 120,000 4. Trefoldighed, 10 Aar gammel, 48 Porte, 48 Kano- Rdl., det var over Stevnene 74 Alen langt, i Lasten 7 3/4 ner og 300 Mand; Al. høit, imellem Dækkene 3 1/2 Al. og 20 Al. bredt; det havde paa underste Batterie 32 Porte, paa øverste Batterie 30, paa Bakken („Forkastellet") 12, paa Skandsen 1. Schlegel. („Agterkastellet") 12, i Galleriet 4 og i den øverste „Agter- Fordeel" 4; det førte paa underste Batterie 8 Stykker Tre- 2. Holbergs Dan. Rig. Hist. Qvart-Cartover, 20 Halv-Cartover og 2 Bomslanger, paa 3. Den svenske Minister ved det danske Hof Magnus Du- øverste Batterie 28 Stkr. tolvpundige, paa Skandse og Bak rells Relation i Samlinger til den danske Historie 2 Binds 20 Stk. sexpundige og i Galleriet og paa Hytten 8 Stk. 3 Hefte Pag. 78. Den er uden Datum; men, da den er fiirpundige Kanoner. Bemandingen bestod af 250 Officie- skrævet efter at Corfitz Ulfeld havde forladt sit Fædre- rer og Matroser, 84 Constabler og 100 Soldater. I Søegang land, hvilket skede den 24 Juli 1651, og stilet til Dronning kunde det underste Batterie ei bruges og Skibet ei heller Christine, som frasagde sig Regjeringen d. 16de Juni 1654, vende; det var saaledes kun godt til at bruge mod Volde maa dette være skeet mellem disse tvende Tidspunkter. og som Blokskib.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 39

Mindre Skibe og Galeier: udrustes, hvervedes Folk af indfødte Danske, som næsten alle vare vel „søerfarne”. 25. Trost, gammelt og fordærvet . . 16 Kanoner Concepter til Ordrer fra Kongen, daterede Kjøben- 26. Forlaarne Søn, gl. og ford. . 12 — havn den 20de Februar 1654[1], befale, at der af Aalborg- Bye og Erich Juels Lehn skulde udskrives 50 27. Arken, repareret ...... 12 — Matroser 28. Postillionen, gammelt . . . 12 — Sæby skulde udskrives 3 — 29. Blaae Due...... 10 — Hjørring — 3 — Skagen — 3 — 30. Hiorten...... 12 — Randers — 10 — 31. Griffen...... 8 — Colding-Lehn — 15 — 32. Snaren-Svend ...... 10 — Veile — 4 — Callø-Lehn — 40 — 33. Flyvende Piil...... 6 — Aarhuus-Lehn og By — 20 — 34. Høienhal ...... 6 — Horsens — 5 — 35. Dybendal ...... 6 — Varde — 5 — Nykjøbing paa Mors — 3 — 36. Linden ...... 6 — Hobroe — 2 — 37. Jomfrusvend ...... 4 — Thisted — 5 —

38. Ørnen...... 12 __ Lemvig — 5 — Ringkjøbing — 5 — 39. Søebladet ...... 12 Kanoner Skive — 2 — 40. Prindsens Jagt.....10 — Lessøe — 12 — desuden af følgende norske og kjøbenhavnske Ski- Samsøe — 20 — be (formodentligt Defensions-Skibe): Nyborg-Lehn og Bye — 20 — Kjerteminde — 5 — 1. St. Mikkel, Faaborg — 4 — 2. St. Anne, Svendborg — 5 — 3. Prinds Christian, Bogense — 4 — Middelfart — 5 — 4. Josva, Assens — 6 — 5. Norske Løve, Rudkjøbing — 20 —

6. St. Cathrine, Nestved — 6 — Vordingborg — 4 — 7. St. Peder af Nyborg, Skjelskjør — 5 — 8. Røde Gaas, Korsøer — 4 — Møen — 15 — 9. Norske Fregat, Kallundborg — 6 — 10. St. Marie, Holbek — 5 — 11. St. Jacob, Kjøge — 4 — Helsingøer — 10 — 12. Unge Ulv, Helsingborg-Lehn og Bye — 20 — samt 6 af det islandske Compagnies Skibe. Saaledes be- Malmøe-Lehn og Bye — 20 — stod hele Søemagten af 58 armerede Skibe. Offue Gedde Ystad — 10 — var dengang Rigs-Admiral og Christoffer Lindenov „Holmens Admiral”. I Fredstid holdtes 2 Capitainer hver Bleking — 40 — med 500 Rdl. Gage og 10 med 400 Rdl., 12 Lieutenanter Stubbekjøbing — 10 — og 400 Matroser eller omtrent saa mange, som kunde Nykjøbing-Lehn og Bye — 20 — besætte Vagten ved Skibene. Efter Fredens Slutning bleve paa Falster mange saavel Officierer og Matroser, som Haandværkere og Andre afskedigede. I Krigstid, naar hele Flaaden skulde 1. Det kongel. Geh. Arch. 40 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Nysted skulde udskrives 10 Matroser 8 Skibmænd aarligt à 22 Rdl. Saxkjøbing — 5 — 48 Qvarteermestere — 33 — Rødbye — 5 — 36 — — 29 — Skibs-Trompeter („Schibs- Nakskov — 20 — 1 — 46 — Thrometere") Mariboe — 5 — 1 — — 40 — og Bornholm — 24 — 1 — — 34 — hvilke midt i April skulde sendes til Kjøbenhavn og der afleveres til Admiralen paa Bremerholm Christoffer Lin- 1 — — 30 — denov til Lindesvold. Ligeledes skulde Hr. Mogens Sehe- 1 — — 24 — sted, ifølge Udkastet af en Ordre til ham, hverve 300 due- 1 Holmens Profos — 60 — lige Matroser i sit Lehn, lade dem indqvartere hos Borger- Skriver-Dreng hos Admi- 1 — 24 — ne i Ribe, som for den dem tilstaaede „Benaadning” frivil- ralen ligt havde lovet at ville underholde dem, og, hvis han ingen anden Ordre erholdt, da midt i April sende dem til 1 Skolemester i Nyeboder — 38 — Kjøbenhavn. 2 Fangefogder — à 24 — „Kjeldersvend" paa Hol- 1 — 38 — For ved officielle Documenter at oplyse, hvor- men mange faste Officierer og hvor stort et Mandskab Søe- Etaten paa de Tider bestod af, samt deres Lønning, anfø- 1 Kok paa Holmen — 38 — res her Extract af Bremerholms Mandtal den 15de Octo- 1 Forstander i Sygehuset — 113 1/2 — ber 1655[1]: „Pøcher" hos Vice- 1 — 24 — Admiralen 1 Admiral 1 Veier paa Holmen — 202 — 1 Vice-Admiral aarligt à 650 Rdl. 1 Under-Veier — — 8 Capitainer à 400 — Mestersvend for 1 — 95 1/2 — 2 — à 350 — Tømmermændene 6 — à 300 — 3 — — à 85 1/2 — 2 — à 250 — 3 Portnere ved Holmen — à 18 — 4 — à 200 — 1 Tambour („Thromslaar") — 12 Mk.Cour. 13 Lieutenanter 200 — 1 — — 9 — 1 — 100 — 1 — — 8 — 1 — 40 — 2 — — à 6 — 1 Ober-Skipper („Yper-Schipper") 350 — 1 — — 5 — 1 Mynster-Skriver 248 — 1 — — 4 — 7 Skippere à 100 — 1 — — 3 — 5 — à 90 — 1 Bødker — 12 — 7 — à 75 — 7 — — à 9 — 4 — à 60 — 8 „Mestermandssvende" — à 7 — 16 Under-Skippere à 40 — 8 — — à 6 1/2 — 1 Styrmand 90 — 1 Fangefoged — 7 — 2 Styrmænd à 70 — 13 Seillægger-Svende — à 14 — 2 — à 60 — 6 — Drenge — à 3 — 2 — à 50 — 10 „Pødkhere" i Skolen — à 3 — Matroser („Baadtzmend, gammel Thienner 14 Høibaadsmænd à 38 — 102 6 — Ude at seigle"), maanedligt à 1 — 36 — Matroser („Baadtzmend, gammel Thienner, 74 6 — 11 — à 34 — som Svarer Munstring") maanedligt à 2 — à 24 — „Pøcher" („gammel Thienner Svarer 3 3 — 14 Høibaadsm.Mather à 25 — Munstring") maanedligt à Matroser, („Baadtzmend, gammel Thien- 8 — à 24 — 50 6 — ner"), som ere syge, maanedligt à 15 Skibmænd à 34 — 61 Matroser, udskrevne til Søes, maanedl. à 5 — 8 — à 30 — 343 udskrevne („Svarer Munstring") — à 5 — 12 — à 24 — 1 Maaler i Veierboden — 10 — 7 „Pøcher", udskreven 2 1/2 — 1. Det kongel. Geh. Arch.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 41

udskrevne Matroser, som ere syge ved Hol- 180 5 Mk.Cour. logskibene: Trefoldighed paa 54 Kanoner, hvilket var men, maanedligt à Admiralskib, Hannibal paa 54 Kanoner, ført af Vice- 59 udskrevne Matroser i Sygehuset à 5 — Admiral Nicolaes Heldt, Tre Løver paa 54 Kanoner, af Matroser („gammel Thienner"), som have Vice-Admiral Bredal, og 5 andre Orlogskibe[2], hvilke da 107 6 — Vagt ved Skibene, maanedligt à forenede med Hollænderne blokerede den svenske Flaade i Landskrone. Den 19de November var Kong Friderich Matroser („gammel Thienner"), paa adskillige 51 6 — Steder, maanedligt à den 3die selv tilstede paa Blokade-Flaaden, som da gjorde et mislykket Forsøg paa at forsænke Udløbet[4]. Under udskrevne Matroser, som have Vagt paa 9 5 — Skibene, maanedligt à Kjøbenhavns Beleiring vare der udlagte armerede Pramme og Skibet Høyenhal paa Rheden og i Kallebostrand, hvil- 34 udskr. Matr. paa adskil. Steder, mdl. à 5 — ke gjorde god Tjeneste[4]. 33 ”Quiste-Folk", aarligt hele Kosten Ingen løn. Vice-Admiral Heldt, som ogsaa havde udmærket 6 — — — — halve — } sig ved Kjøbenhavn Beleirings[4], blev i Aaret 1659, 582 582 Matroser udskrevne i Helsingborg, mdl. à 5 Mk.Cour. saasnart Søen var aaben, med 16 Krigsskibe sendt til Østersøen og af den overlegne svenske Flaade blokeret I Alt 39 Officierer og 2012 Betjenter, Underofficie- nogle Dage i Flensborg, indtil Rigs-Vice-Admiral Hendrik rer og Gemene. Bielcke med den danske Flaade, der var forenet med den hollandske under Admiral Opdam's Commando, tvang de I Aaret 1656 vare 9 danske Krigsskibe, hvoriblandt Svenske til at flygte til Wismar[2]. Fem Krigsskibe, som Den sorte Rytter, commanderet af den berømte Niels havde ligget i Fredericia, bleve samme Aar sendte til den Juell, som dengang gjorde sin første Reise i Danmark[1], jydske Kyst for at samle de Baade, der vare brugelige til at under Admiral Lindenov's Commando forenede med en overføre de allierede Tropper til Fyen. Disse Skibe bleve hollandsk Flaade, for at krydse ved Danzig, samt forhind- under Ebeltofte angrebne af en overlegen Fjende; de tren- re, at Staden blev indespærret eller beleiret af de Svenske, de St. Johannes, Hollandske Prindsen og Monikedam og beskytte de forenede Nationers Skibsfart[2]. erobredes, og de tvende andre bleve af Fjenden tvungne til at sætte paa Land[2]. Efterat Krigen imod Sverrig var erklæret den 1ste Juni 1657, var Kong Frederik den 3die selv med Flaaden, Et Udkast[6] af den 9de August 1655 for et Admi- bestaaende af 19 Krigsskibe[3] som bleve commanderede ralitets-Collegium ligesom en Ansøgning dateret den 12te af den til Rigs - Vice-Admiral* udnævnede Hendrik November 1656[6] fra David Dennel og Nicolaes Heldt, Bielcke paa Orlogskibet Elephanten i Østersøen, for at som ifølge denne da havde været over et Aar Assessorer i forhindre den svenske Kong Carl Gustav fra til Søes at dette, viser, at et sligt da har været til. Udkastet komme til Danmark med sin Armee, hvormed han stod i foreslaaer, at Collegiet skulde bestaae af Rigs- Polen. Da den svenske Armee marscherede igjennem Hofmesteren og Rigs-Admiralen, til hvem alle vigtige Preussen til Hertugdømmerne, seilede Kongen tilbage til Sager skulde berettes, naar de ikke havde været tilstede Kjøbenhavn med Flaaden, som dog forblev i Activitet, og ved Forsamlingerne. Desuden skulde 1 Rentemester, Hol- havde, 30 Seilere stærk, en Træfning under Falsterboe mens-Admiral, Holmens Vice-Admiral, 3 Capitainer, 1 med den svenske Flaade, der bestod af 59 Seilere, samt Secretair og 1 Admiralitets-Raad høre til dette Collegium. forhindrede Carl Gustav fra at gjøre Landgang paa Øerne, Dengang vare der 2 Domstole paa Holmen, en Under- og hvilket var hans Hensigt[2]. en Ober-Ret; i den første vare 4 Lieutenanter og 4 Skip- pere, og i Ober-Retten Admiralen, Vice-Admiralen, alle I Februar-Maaned 1658 bleve 4 Orlogskibe, som tilstedeværende Capitainer og 4 à 6 af de ældste Skippere. vare indefrosne i Nyborg, under Capitain Peder Bredal's Hvorvidt det nye Admiralitets Collegium tillige skulde Commando angrebne af de Svenske, der havde erobret føre Justits, eller om det derved skulde blive, som det før Fæstningen, men de forsvarede sig kjækt og kom lykkeligt havde været, indstilledes til Kongens nærmere Bestem- til Kjøbenhavn, da Isen brød op. For denne Daad avance- melse. Collegiet skulde i Fredstid forsamles hver Torsdag rede Bredal til Vice-Admiral. Denne Admiral Bredal ud- Kl. 8 og i Krigstid saa ofte, som det var nødvendigt, eller mærkede sig ogsaa under Kjøbenhavns Beleiring og fandt naar Rigshofmesteren og Rigs-Admiralen befalede det. en hæderlig Død, da han sidst paa Aaret blev udsendt til Det kunde raadslaae om Flaadens Vedligeholdelse og den holsteenske Kyst med Krigsskibene Tre Løver, Forbedring saavelsom over Alt, hvad der angik Holmen Graae Ulf, St. Hans og nogle Galiother[4]. Da den og Søemagten, og det foresloges, at det skulde have et roeskilske Fred var brudt, blev den oplagte danske Flaade eget kongeligt Segl. blokeret i Kjøbenhavn af den meget stærkere svenske Flaade, indtil den hollandske Admiral Jacob van Wasse- En Concept[1] til det, som den 1ste December naer Opdam den 29de October slog sig gjennem Sundet 1659 blev „indlagt” til Forhandling ved Admiralitetets med den hollandske Flaade, og Rigs-Vice-Admiral næste Sammenkomst, bekræfter end ydermere, at dette Bielcke under Hveen forenede sig med ham med Or- 3 Baden. 1 Niels Juells Ligtale i Rothes Eftermæle om berømte 4 Nyerup. danske Mænd. 5 Graah. 2 Holbergs Dan. Rig. Hist. * Fordi Rigs-Admiral Offue Gedde, for sin Alder og 6 Det kongel. Geh. Arch. Svagheds Skyld, ei kunde taale at gaae til Søes. 7 Admiralitets-Archivet 42 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

har været oprettet før Souverainitetens Indførelse. Ind- skulde Holmens Chef have Sæde, derefter 1 Schoutby- holdet af Concepten er: nacht, 1 Commandeur og 3 Capitainer, hvilke uden For- skjel paa Stand eller Fødsel skulde tages af de dertil meest 1. om det ikke var høist nødvendigt, at overgive qualificerede Søe-Officierer, som i den sidste Krig havde Kongen og Rigets Raad det samtlige Admiralitets udmærket sig. De tvende sidste Raader skulde være bor- Forestilling over gerlige Jurister, og af de tvende Secretairer den første af Adel og den anden borgerlig. Under Collegiet hørte ogsaa a. Flaadens Tilstand, en Fiskal, en Eqvipagemester og en „Gevaltiger”[1]. I Slut- ningen af Aaret 1660 blev Rigs-Vice-Admiral Hendrik b. „Om denss offuer hengende schade”, Bielcke Rigs-Admiral og Præsident i Admiralitetet. c. det, der manglede ved Holmen, Den 24de Juni 1661 seilede Kronprinds Christian d. hvad der havdes, og det, der feilede ved med Orlogskibet Tre Løver til Norge for at hyldes der. Skibene, naar de kom hjem, Rigs-Admiral Hendrik Bielcke fulgte Prindsen paa denne Reise[1]. e. hvorfra og hvorledes alle Fornødenheder kunde erholdes og forskaffes, saa at Skibene Den 25de September 1663 blev Curt Sifuertsen strax i Foraaret kunde blive forsynede med Adelaer dansk Admiral og Admiralitets-Raad samt kort alt Tilbehør, som en kongelig Flaade bør efter General-Admiral og Vice-Præsident i Admiralitetet have; [2] med 7,200 Rdl. aarlig Gage[1]. Han arbeidede, hjulpet af Kongen selv, med Iver paa Flaadens Indretning efter 2. At Holmens Inventarie-Bøger skulde holdes saale- hollandsk Maneer; lod Tømmermænd oplære i Holland, des, at de kunde forelægges Rigets Raad, naar det og de Galeier, som brugtes i den skaanske Krig, bygge i forlangtes, og at Aarsagen anførtes, hvorfor de fles- Bergen. Admiral Niels Juell, som i sit 28de Aar blev Hol- te Skibe i denne Sommer havde ligget utiltaklede, mens Chef, hvilket han endnu var 1666[3], bidrog væ- samt det, der manglede til ethvert Skib. sentligt til at ophjælpe Flaaden. Omendskjøndt disse to store Mænd vel ei stedse have været enige, saa skyldes Efterat Freden var sluttet 1660 og Souverainiteten dog deres Fortjeneste den igjen fremblomstrende Søe- indført i Danmark og Norge, erholdt Admiralitets- Magt[4]. Collegiet en nye Indretning. Foruden Alt, der henhørte til Søemagtens Bestyrelse og Commando, skulde det paasee, Som Bidrag til Oplysning om Flaadens Tilstand og at det islandske Compagnies Skibe bleve byggede saale- Bekostning anføres her Extract af et Overslag[5], udarbei- des, at de kunde tjene saavel til Orlogs som til den is- det i Admiralitetet den 26de Februar 1666, ifølge hvilket landske Handel, og drage Omsorg for, at ogsaa nogle Kof- der behøvedes til Flaadens Eqvipering og dens Under- fardie-Skibe, som derfor skulde benaades med visse Frihe- holdning i 9 Maaneder til: der og Privilegier i Tolden, byggedes saaledes, at de kunde bruges som Krigsskibe. Collegiet skulde ogsaa sørge for, at 1 Kanoner og Ammunition 210,429 1/2 Rdlr. alle Rigets Farvande bleve besatte med de nødvendige 2 Tougværk 115,795 1/2 — krigsskibe, for at afholde Søerøvere og vaage over Under- 3 Hamp og diverse smaae Materialier 62,857 5/6 — saatternes Sikkerhed. Det skulde have en Afdeling, hvor Admiralitets-Indkomsterne og alle de Penge, som indkom 4 Seildug 4,768 — Proviant for 9,000 Mand foruden det for Convoyer og Confiskationer, samt de „Subsidie-Penge”, 5 168 950 — som samledes i Kongens Riger og Lande til Flaadens Un- udskrevne Skibs-Officierernes og Søe-Betjenternes derholdning, modtoges; ved denne skulde der ansættes 2 6 277,272 — Commissairer, 2 Bogholdere, 2 Casserere og 1 Controlleur. Gage og Kostpenge Søe-Etatens Justits skulde bestyres af Admiralitets- Tømmerløn til Flaadens Reparation 28,976 — Collegiet ligesom alle Priis-Sager og Overtrædelser af Søe- Smeddeløn 5,220 — Retten. Ligeledes skulde det have Inspection over Fange- husene og Deliqventerne, som vare dømte til Arbeide paa Snedkerløn 810 — Holmen. Maanedligt skulde de tvende yngste Reberbanen 2,160 — „Admiralitets-Raader” undersøge og melde desangaaende Dagløn, som Haandværksfolkene ved til Collegiet. Alle Domme, Ordinantser, Reglementer og Holmen havde tilgode til d. 24 Febr. 6,325 — Søe-Passer, som efter Stemmefleerhed udfærdigedes, 1660 skulde underskrives af Præsidenten, den første og sidste Holmens, Tøihusets, Provianthusets og Admiralitets-Raad samt den første Secretair, og derunder- Bryghusets Betjenters Tilgodeha 66,403 5/6 — sættes Admiralitets-Seglet, i hvilket de kongelige Insignier vende af deres Løn og denne Omskrift skulde være: Sigillum Collegiæ Admi- ralis Sacræ Regiæ Majestatis Daniæ; samme Segl skulde ogsaa bruges til alle de Documenter, som Kongen (i Søe- 1 Holbergs Dan. Rig. Hist. Sager)undertegnede. Dette Collegium, hvori Rigs- 2 Efterretning om danske Søe - Officierer af J. H. Lutzow. Admiralen præsiderede, skulde bestaae af 11 Admirali- tets-Raader og 2 Secretairer. Iblandt de Deputerede vare 3 Det kongel. Geh. Arch. der 3 Rigs-Raader,hvoraf den første var Rigs-Vice- Admiral („Lieutenant Admiral”), den anden første Vice- 4 Holbergs D. R. H. og Riegels Christ. den 5tes Hist. Admiral og den tredie anden Vice-Admiral. Efter disse 5 Admiralitets-Copie-Bogen

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 43

Øl-Fadeværk og 3 nye Karrer til Bryg- 7 12,900 Rdlr. Den 2den October 1671 blev en Reduction foreta- huset get, og Gagen og Daglønnen bestemt[3] for 8 Hvervingen 8,000 — 1 Skibstømmermester i 14 Dage til 15 Rdlr. 9 Søe-Etatens Gjeld til Adskillige 115,890 — Sk. dagl I 14 Dage. I Alt 1,086,757 2/3 Rdlr. 6 Tømmermænd 48 36 Rd.—Sk. Da Danmark i Forening med Holland kom i Krig med England, ankom General-Admiral Curt Adelaer, som 2 — 42 10 — 48 — da dirigerede Søe-Væsenet her i Landet, til Øresundet i 3 — 32 12 — Juni-Maaned dette Aar med 9 hollandske Koffardieskibe, 1 Borer 24 3 — som han efter Kongens Befaling havde anskaffet i Hol- land, hvilke bleve udrustede som Orlogskibe og tillige- 2 „Ruhukkere" 10 2 — 48 — med 15 andre fra Holmen i Kjøbenhavn, der tildeels vare 4 — 12 4 — kjøbte i Norge og Holsteen, sendte til Søes under Ade- 5 — 7 4 — 36 — laers Commando. Denne Flaade var bemandet med 3,000 Matroser, 600 Constabler og 2,000 Soldater[1]. 37 — 6 27 — 72 — 115 R 12 sk. ”Holmens Folk:” Afskriften[2] af en Instruction, dateret den 1ste Sk. dagl. I 14 Dage. Juni 1667,viser,at der paa de Tider endog bleve byggede Krigs-Skibe i Danmark til Salg, da Eqvipagemester 1 Mester 8 Rd. — sk. Hendrik Hacro og „Skibs-Capitainerne” Cornelius Kruse Seilmagermesteren 8 — og Halvor Andresen ved denne bleve befalede med Fre- Baadebyggeren 8 — gatterne Hommeren og Wildmanden at convoyere 2, i Kjøbenhavn for fransk Regning byggede, Orlogskibe til 4 Underofficierer 21 — Texel, og tage det til disse laante Mandskab med tilbage. 3 Borere 24 9 — Da Kong Christian den 5te var kommen paa Thro- 2 „Ruhukkere" 20 5 — nen den 9de Februar 1670, arbeidedes med Kraft paa 1 — 16 2 — igjen at sætte Søemagten paa respectabel Fod. Den ind- 4 — 10 5 — byrdes Tvist, der fandt Sted mellem General-Admiral Adelaer, som ved alle Leiligheder viste sin Forkjærlighed 16 — 8 16 — for det Hollandske, og Holmens Chef Niels Juell, der ei 13 — 7 11 — 36 — kunde finde sig i, at de Indfødte skulde staae tilbage for 89 — 6 66 — 72 — de Fremmede, foraarsagede, at Holmen forblev i sin for- Underofficier, som skal faldne Tilstand, da disse tvende vigtige Mænd ikke arbei- 1 tilsøes og da have 6 — dede med forenede Kræfter. Orlogskibene byggedes høiere Løn, dengang ei paa Holmen, men bleve ofte kjøbte i Holland. Tømmermd., som ere 3 14 — 24 — De fleste af Flaadens Skibe vare byggede i Neustadt og udcommand., nogle faa i Norge; det var i Grunden Kjøbmands-Skibe, De, som ere i Ostindien som man lige fra 60 Læster, da de kunde føre 10 Kanoner, med Haf-Hesten og 16 — 48 — brugte til Krig, og af saadanne sammenkjøbte Skibe Mageløs, til bestode da hele Europas Orlogs-Flaader. De af Kong Fri- Ober-Tømmermænd, derich den 3die i hans sidste Regjeringsaar paa Søemagten 2 som skulle til Ost- 20 — 216R. 84 sk. anvendte Penge, hvilke angives at have været mellem og Vest-Indien, til. 240,000 Rdlr. og 300,000 Rdlr. aarligt, vare ikke tilstræk- 2 Bildhug.-Mestere 21 — kelige, naar mange Skibe skulde kjøbes, da den almindeli- ge Priis for et Skib, som førte over 20 Kanoner, sjelden 2 — Svende 16 4 — var under 10,000 Rdlr. De største Calibre, der hidtil hav- 1 — Dreng 8 1 — 26 — — de været brugt, vare 18 Pd. Jern-Kanoner, og Skibenes 1 Snedker-Mester til 11 — 72 — Batterier vare ei, som i vore Dage, af een Caliber, men, som det kunde passe sig, mellem hinanden, hvilket 4 —Svende 48 24 — 35 — 72 — hidrørte deels af Mangel paa Skyts og deels as Skibenes 1 Dreier-Mester 48 6 — Ufuldkommenheder. 2 — Svende 27 6 — 72 — 1 — — 21 2 — 60 — 5 — „Ruhuggere" 7 4 — 36 — 4 — — 6 3 — 22 R. 72 sk. 1 Rebslager-Mester 18 — 1 — Svend 32 4 — 2 — — 10 2 — 48 — 1 Holbergs D. R. H. og Riegels. 5 — — 8 5 — 2 Det kongel. Geh. Arch. 16 — — 6 12 — 3 — — 4 1 — 48 — 43 — — 3 Admiralitets-Copie-Bogen 44 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Sk. dagl i 14 Dage. 28. Fisken paa 28 ell. 30 Kanon. 1 Smedde-Mester 16 Rd.— sk. 29. Hiorten — 20 — 22 — 2 — — Svende 18 — — 30. Wildmanden — — 18 — 2 — Svende 48 12 — — 31. Trefoldighed — 20 — 12 — 9 — — 32 36 — — 32. Nyt Skib — — 18 — 4 -— — 18 12 — — 33. Ligeledes — — 18 — 1 Aarstjener 20 2 — 48 — 5 — 16 10 — — Desuden følgende Defensions-Skibe: 1 — 8 1 — — 107R 48 sk. Af Kjøbenhavn: Skibbygger-Mester Mathias Hermandsøn med hans Dronningen af Danmark 226 — — 1. paa 34 — maanedl. Gage hver 14 Dage 2. Printz Friderich — 34 — Hele Summen f. 14 Dage ell. 12 Arbeidsd 793 — — 3. Nye Kiøbenhafns Waaben — 34 — I Aaret 1672 bleve 8 Krigsskibe udrustede, for at 4. Tygeren — 34 — beskyttede hollandske Koffardieskibe imod Englændernes 5. Charitas — 24 — Trudsler[1]. 6. Kiøbenhafns Slot — 24 — 1674 bestod Flaaden af[2]: 7. Emanuel — 12 — 8. Pelicanen — 12 — 1. Christianus Quintus paa 92 ell. 96 Kanon. 9. Mercurius — 12 — 2. Sophia Amalia — 102 — 96 — 10. Forgyldte Øren — 6 — 3. Printz Georg — 80 — 90 — 11. St. Jørgen — 6 — 4. Tre Kroner — 74 — 86 — 12. Et under Bygning — 34 — 5. Norske Løve — 84 — 90 — Af det ostindiske Compagnie: 6. Churprintzen — 74 — 80 — 13. Spes — 34 — 7. Eenighed — — 70 — 14. Oldenburg — 34 — 8. Charlotta Amalia — 60 — 62 — 15. Phoenix — 24 — 9. Anna Sophia — 56 — 60 — 16. Neptunus — 24 — 10. Fridericus Tertius — 52 — 60 — 17. Fortuna — 24 — 11. Christianus Quartus — 56 — 60 — Af det vestindiske Compagnie: 12. Tre Løver — 56 — 60 — 18. Regina Dania — 34 — 13. Nellebladet — 54 — 50 — 19. Hafmanden — 34 — 14. Guldenlew — 52 — 50 — 20. En Galioth — 4 — 15. Christiania — 56 — 50 — 21. Jagt Vincentia — 2 — 16. Svanen — 52 — 50 — 22. En anden Jagt — 2 — 17. Lindormen — 52 — 50 — Af Nyborg: 18. Færøe — 40 — 50 — 23. Defensions-Skib — — 19. Delmenhorst — 42 — 46 — Af Aalborg: 20. Hommeren — 34 — 46 — 24. St. Johannes — 12 — 21. Kiøbenhafn — 38 — 46 — Af Bergen 22. Falcken — — 32 — 25. Charlotta Amalia — 34 — 23. Anthonette — — 32 — 26. Printz Friderich — 34 — 24. Hafmanden — — 32 — 27. St. Franciscus — 34 — 25. Haffruen — 26 — 32 — 28. Prosperitet af Bergen — 34 — 26. Lossen — — 32 — 29. Guldenlew's Waaben — 24 — 27. Jægeren — 28 — 30 — 30. St. Maria — 12 — 1 Riegels. 31. Guldenlew — 12 — 2 Admiralitets-Archivet; da der findes 2, som det synes, 32. Nordstiernen — 12 — lige authentiske Lister, hvor Kanonernes Antal ere for- 33. Hafridderen — 12 — skjellige, anføres her begges. I Kjøbenh. Skilderie for 1788, P. 40, findes en Liste over den danske Flaade 1674, som 34. St. Andreas — 6 — er betydeligt forskjellig fra disse, der kunne ansees for 35. Oranienbom — 6 — officielle. 36 ,37. 2 Skibe under bygging, hver — 34 — Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 45

Af Trondhjem: 7. Orlogsk. Kjøbenhafn 36 Kan. og i Alt 190 Md. 38. Patientia paa 34 — 8. Fregatt. Jægeren 24 — — 104 — 39. Salvator Mundi — 34 — 9. — Lossen 26 — — 104 — 40. Unge Tobias — 34 — 10. — Hjorten 20 — — 68 — 41, 42. 2 Skibe under Bygning, hver — 34 — Af Christiansand: 3die Eskadre: 43. Christiansand — 24 — 1. Admiral-Skibet Printz Georg, paa 78 Kanoner og i Alt 570 Mand; Vice-Admiral-Skibet Tre Kroner, paa 70 Kanoner og i Alt 495 Af Langesund: 2. Mand; 44. St. Maria — 12 — Schoutbynacht-Skibet Anna Sophia, paa 62 Kanoner og i Alt 389 3. Af Bragnæss: Mand; 45. Statholder Guldenlew — 6 — Christianus 4. Orlogssk. 58 Kan. og i Alt 353 Md. Quartus paa Af Skeen: 5. — Guldenlew 54 — — 293 — 46. Et Skib under Bygning — 34 — 6. — Lindormen 46 — — 216 — De kongelige Undersaatters Skibes Antal, i dette 7. — Hommeren 32 — — 160 — Aar, vare i Alt 8. Fregatt. Anthonette 26 — — 108 — Printz Georgs i Sjælland...... 278 Skibe og Fartøier 9. — 18 — — 73 — Fregat paa Lolland og Falster 141 — — 10. — Wandhunden 12 — — 50 — i Fyen 78 — — Til Oplysning om Skibenes Armering anføres her i Jylland 406 — — de forskellige Klassers: i Slesvig og Holsteen 282 — — Christianus Quintus i Norge 1011 — — ”udi underste Laug” 14 Stkr. 24 Pd. Metal Kan. I Alt 2196 Skibe og Fartøier. ”Andet Laug” 12 — 18 — Jern — Den 6te Marts 1675 blev Flaaden i en Admirali- — 12 — 18 — Metal — tets-Forsamling inddeelt i 3 Eskadrer og Skibenes Arma- — 12 — 12 — Jern — tur og Besætning bestemt saaledes[1]: ”Tredie Laug” 20 — 8 — Metal — „i dend øfwerste Hytte og 1ste Eskadre: 10 — 4 — Metal — udenfore" 1. Admiral-Skibet Sophia Amalia, paa 90 Kanoner og i Alt 680 Mand; — 2 — ”Skrastykker” 2. Vice-Admiral-Skibet Churprintzen, paa 68 Kanoner og i Alt 492 — 2 — 3 Pd. „Kielstykker", Mand; — 2 — 1 — Falkonetter; 3. Schoutbynacht-Skibet Fridericus Tertius, paa 64 Kanoner og i Charlotta Amalia Alt 389 Mand; „Det underste Laug" 10 — 24 — Metal — 4. Orlogssk. Tre Løver paa 64 Kan. og i Alt 353 Md. „det Andet Laug" 12 — 18 — Jern — 5. — Nellebladet 54 — — 293 — — 10 — 12 — Metal — 6. — Delmenhorst 44 — — 215 — — 10 — 12 — Jern — 7. — Færøe 42 — — 197 — „Udi Hytten og Udenfore" 16 — 6 — Metal — 8. Fregatt. Haffruen 26 — — 108 — „Ofwen paa Hytten" 4 — 4 — — — 9. — Falcken 26 — — 104 — — 2 — 1 — Falkonetter; 10. — Vildmanden 16 — — 50 — Eenighet 2den Eskadre: „Det underste Laug" 8 — 24 — Metal — 1. Admiral-Skibet ChristianusQuintus, paa 86 Kanoner og i Alt — 18 — 18 — Jern — 672 Mand; „Andet Laug" 10 — 8 — Metal — 2. Vice-Admiral-Skibet Norske Løve, paa 76 Kanoner og i Alt 571 — 14 — 8 — Jern — Mand; „Ofwen paa" 4 — 4 — Metal — 3. Schoutbynacht-Skibet Charlotta Amalia, paa 64 Kanoner og i Alt 397 Mand; — 10 — 4 — Jern — 4. Orlogssk. Eenighed paa 66 Kan. og i Alt 390 Md. — 2 — 1 — Falkonetter; 5. — Svanen 62 — — 323 —

6. — Christiania 54 — — 283 — 1 Admiralitets-Copie-Bog. 46 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Anthonette Matros. Chir. Tromp. paa Batteriet 16 Stkr. 6 Pd. Jern Kan. af Holstebroe 6 paa Skandsen 4 — 3 — — — — Lemvig 12 paa Bakken 4 — 3 — — — — Odense 30 2 3 „i Hytten" 2 — 3 — — — — Bogense 8 Jægeren — Nyborg 20 1 1 paa Batteriet 20 — 14 — Metal — — Middelfart 15 ”Ofwenpaa” 4 — 2 — — — — Assens 15 1 Lossen — Svendborg 10 paa Batteriet 16 — 6 — Jern — — Kjerteminde 12 1 paa ”Styrplicten” 2 — 3 — Metal — — Faaborg 8 1 — 8 — 3 — Jern — — Nykjøbing paa Falster 20 Prindtz Georgs Fregat — Stubbekjøbing 18 paa Batteriet 8 — 4 — Metal — — Nysted 16 3 — 10 — 4 — Jern — — Rødbye 12 Som Brandere, af hvilke hver Eskadre skulde have — Mariboe 6 4, nævnes: Forgyldte Fisk paa 8 Kanoner og 26 Mand, — Saxkjøbing 6 Sorte Rytter og Abrahams Offer. Desuden bestemtes til hver Eskadre 1 Proviants-Skib og 3 Galiother, og det anfø- Ved Skrivelser af den 29de Mai til Magistraterne res, at Flaaden skulde forstærkes med Defensions-Skibene forlangtes sendt til Kjøbenhavn saasnart som muligt og fra Danmark og Norge. „endelig inden” Juni Maaneds Udgang fra

Ved Skrivelser, daterede den 18de Mai 1675, for- Matros. Chir. Tromp. langte Admiralitetet af Magistraterne, at de af Kongen, af Bergen 120 2 2 under den 12te Marts, befalede Matroser, Chirurger med fyldte Medicins-Kister („Badskere med staferede Badsker- — Christiania 80 1 1 Kister”) og Trompetere skulde sendes til Kjøbenhavn såle- — Christiansand 46 des, at de kunde være der inden Mai Maaneds Udgang[1]: 1 2 — Stavanger 30 — Frederiksstad 34 1 1 Matros. Chir. Tromp. — Tønsberg 10 1 1 af Aalborg 70 — Skeen 30 — Skagen 18 2 1 — Laurvigen 10 — Sæby 12 — Hjørring 10 — Slagelse 12 1 — Thisted 15 — Skjelskjør 5 — Nykjøbing paa Mors 10 — Slangerup 4 — Viborg 15 1 2 — Præstøe 8 — Aarhuus 44 1 1 — Stege 10 — Randers 15 1 1 Af Samsøe blev, efter en Skrivelse[1] fra Admirali- — Mariager 15 1 tet af den 7de August, stillet 40 Matroser. Under den — Hobroe 6 10de April[1] blev Capitain Hans Nissen beordret til med — Skive 6 Skibet Abrahams Offer at afhente fra Bornholm 60 due- lige og med Klæder vel forsynede Matroser, som Com- — Horsens 15 1 1 mandanten havde faaet Befaling til at udskrive der. Ved — Grenaae 12 Skrivelser[1] af den 26de Marts og den 29de Mai til de — Ebeltoft 18 forskjellige Øvrigheder blev det bestemt, at de Kjøbstæ- der, der ei kunde stille saamange duelige og med klæder — Ribe 34 1 2 vel forsynede Matroser, som de vare ansatte til, strax — Fridericia 6 skulde betale 25 Rdl. for hver manglende. 1 — Colding 20 I April 1675 bleve 1 Orlogskib og nogle Fregatter — Veile 8 udsendte paa Beseiling i Øresundet og 1 Fregat beordret — Varde 10 til at krydse i Store-Belt[1]. I Mai og Juni overførte Vice- Admiral Jens Rodstehn og Capitain Søren Orning med 1 — Ringkøbing 20 Orlogskib, 4 Fregatter og 2 andre kongelige Skibe Tropper til Holsteen og 2 Fregatter bleve beordrede til Elben[1]. 1 Admiralitets-Copie-Bog.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 47

En Skrivelse[1] fra Admiralitetet til Kantsleren, Wandhunden, Galeien og Galiothen Concordia, og der dateret den 26de Juni, viser, at der lovedes en Skipper, tage Station, iagttage Kongens „Respect og Interest”; visitere naar han frivilligt tog Tjeneste, 10 Rdl. mdl. alle passerende Skibe og tilholde dem „at stryge”, for hans Flag; dog befaledes det ham, ikke uden nærmere Ordre at - Styrmand efter som han kjendte — — „prætenderer” dette af engelske Krigs-Skibe, som førte kongeligt Flag, for ei at indlade sig i unødig Strid med en Farvandet 10,12,14 à 15 — — Nation, som endog „uden Føye” pleiede at staae „heel høyt - Kanoneer („Constabel") 8 — — paa denne punctille” ; men, skulde, imod „all raison”, eng- elske, Krigs-Skibe fordre, at de Danske skulde „Stryge” for - Under-Kanon. („Constabels- 6 R. 40 S — — dem især i de danske Farvande, da maatte slig Overmod Math") ingenlunde taales, og, dersom de vilde tvinge ham dertil, - Qvarteermester 7 — — — — da skulde han forsvare sig til det Yderste. Det blev endvi- dere paalagt Admiralen at gjøre Fjenden alt muligt Af- - Matros 4 à 5 Rdl. — — bræk, bemægtige sig alle Skibe og Fartøier, som kom fra eller vare bestemte til svenske Havne undtagen engelske, Ved Udbruddet af den skaanske Krig med Sverrig med Pas forsynede Skibe, naar de ei førte Krigs- bleve 1 Orlogskib og 3 Fregatter udsendte for at convoye- Contrabande, og forhindre al Correspondance mellem re, krydse og føre Soldater og Gods fra Norge til Danmark Sjælland og Sverrig samt yde den danske og allierede Fart [1]. En kongelig Instruction[2], dateret den 28de Juli, be- imellem Øerne og Jylland Beskyttelse. ordrede General-Admiral Curt S. Adelaer til Bradsbierg og Giembsøe til at føre Commandoen over den til Øster- Den 1ste November blev Adelaer beordret til at søen bestemte Flaade, bestaaende af den kongelige Flaade seile med Flaaden til Kjøbenhavn. Orlogskibene Gulden- og de hollandske Auxilliair-Skibe. Admiral Niels Juell og lew, Lindormen og Fregatten Haffruen skulde stilles den hollandske Commandeur (Binckes[1]) befaledes at under Admiral Jens Rodstehn, som tilligemed den hol- føre Commandoen under General-Admiralen. Den sidste landske Commandeur Jacob Binckes under Admiral Mar- skulde commandere den 3die Eskadre eller den venstre kuor Roedtstehns Commando, blev beordret til Wismar, Fløi, saalænge Admiral Jens Rodstehn ei var ved Flaaden, hvor de skulde vente efter Kongens nærmere Befaling[1]. men „cedere”, naar han ankom dertil; dog skulde Com- Under samme Dato blev Admiral Niels Juell til Sæby- mandeuren deeltage i alle Beraadslagninger og Delibera- gaard udnævnt til at føre Commandoen over Flaaden i tioner. Flaaden skulde krydse mellem Bornholm og Ry- Adelaers Sygdom[1], Denne døde den 5te November[3]. gen, samt bemægtige sig saavel alle svenske Skibe og Far- Foruden de her anførte Flaader og Eskadrer vare oftere tøier, som de, der kom fra eller vare bestemte til svenske flere enkelte Krydsere udsendte i dette Aar[1]. Havne, undtagen de engelske Skibe og de, som vare forsy- nede med engelsk Pas, naar de kun ikke førte Krigs- Til Oplysning om Lønningen paa Krigs-Skibene Contrabande. Da det især kom an paa at forhindre Trans- dette Aar anføres her Extract af den, Fregatten Anthonet- porten af Amunition og Folk imellem Sverrig og dets tes Besætning tilstaaede, Løn i eet Qvartal: 1 Capitain 75 tydske Provindser, blev det paalagt Admiralen ikke at Rdl., 1 Lieutenant 25 Rdl., 1 Skipper 10 Rdl., 1 Underskip- opholde sig med at søge efter enkelte svenske Koffar- per 10 Rdl., 1 Styrmand 15 Rdl, 1 Høibaadsmand 7 1/2 dieskibe, hvis ikke Hollænderne udtrykkeligt skulde for- Rdl., 1 Baadsmandsmath 6 Rdl, 1 Skibmand 7 1/2 Rdl., 1 lange det, da han maatte rette sig efter deres „Animositet” Skibmandsmath 6 Rdl., 4 Qvarteermestere à 7 1/2 Rdl., 13 imod de Svenske. Øerne Rygen, Usedom og Wollin skul- Matroser à 5 1/4 Rdl,, 1 Seillægger 5 1/4 Rdl., 1 Bødker 5 de foruroliges og plyndres, men ei besættes, undtagen 1/4 Rdl., 2 „Ruhukkere” à 5 1/4 Rdl., 1 Tambour 2 1/2 naar det i Forbindelse med Land-Armeen kunde Rdl., 2 „Pødkier” à 2 1/2 Rdl,. 1 „Mestermans-Suend” 6 Rdl., „soutineres”. Om det, som foretoges, skulde holdes Krigs- 1 Over-Kanoneer („Arkeliemester”) 8 Rdl. 3 Mk. 8 Sk., 1 Raad, hvori Alt skulde bestemmes efter de fleste Stem- Under-Kanoneer 6 Rdl. 2 Mk. 12 Sk. og 5 Constabler à 5 mer. Flaaden afseilede den 13de August og bestod af 14 Rdl. danske Orlogskibe, 4 Brandere og 5 Galiother, som den 26de August bleve forstærkede med 2 Orlogskibe. I Vinteren imellem 1675 og 1676 arbeidedes med største Kraft paa Holmen, for at sætte Flaaden i god Ved en kongelig Instruction[2] af den 4de August Stand. En Forestilling[1] fra Admiralitetet til Kongen, blev Admiral Markuor Roedtstehn til Elkier beordret til dateret den 7de Januar 1676, anfører, at der behøvedes at commandere en Eskadre, som afseilede den 6 Sept. og med Officiererne i Alt 12000 Mand til hele Flaaden, 8 af bestod af Orlogskibene Tre Løver, Delmenhorst, Kjøben- de bedste Defensions-Skibe fra Kjøbenhavn og Norge, 6 hafn, Fregatterne Anthonette og Den hvide Falk samt 2 Brandere, Proviant-Skibene og Galiotherne, af hvilke eller flere Auxilliair-Skibe, som ventedes fra Holland, for 4000 Mand vare i Tjeneste; endvidere foresloges at hver- dermed at blokere Gothenborg og beskytte Farten mel- ve i Glückstadt, Hamburg, Lübeck, Wismar og lem Danmark og Norge. En anden kongelig Instruction[2] af samme Dag befaler Admiral Jens Rodstehn til Leer- Rostock 1600 Mand beck at forføie sig til Sundet (Helsingøer) med Orlogski- i Holland 3400 — bet Anna Sophia, Fregatterne Jægeren, Lossen, udskrive af Kjøbstæderne i Danmark 1000 — 1 Admiral. Copie-Bog. og at bruge til Bemandingens Complette- ring: Soldater 2000 — 2 Admiral. Arch.

3 Lützow.

48 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Foruden forskjellige Fregatter og smaae Skibe, som Orlogskibet Kjøbenhafn, deels udsendtes til Convoyer og paa Krydstoure, blev Færøe, Admiral Niels Juell den 23de Marts dette Aar beordret til og Defensions-Skibene: at commandere[1]: Bergen, Orlogsk. Churprindsen, paa 76 Kanoner, Admiral Niels Juell; Christianus, — Christianus Quartus, paa 56 Kanoner, Vice-Admiral Chr. Bielcke; Trondhjem, — Guldenlew, paa 56 Kan., Schoutbynacht, Peder Morsing; Charlotta Amalia, — Nellebladet, paa 54 Kan., Capt. Floris Carstensen; Kiøbenhafns Waaben, — Christiania, paa 54 Kan., Capt. Andreas Dreyer; Printz Friderich, — Lindormen, paa 50 Kan., Capt. Cornelius de Witt; Tygeren, — Delmenhorst, paa 46 Kan., Capt. Jan Elers; Christianus Quintus.

— Svenske Falk, paa 40 Kan., Capt. Joh. Schinckel; Den 17de April blev Navigations-Directeur Bagge Fregat Hafmanden, paa 34 Kan., Capt. Zacharias H. Bang; Wandel beordret til at reise til Bornholm, for at opmaale — Hommeren, paa 34 Kan., Capt.Jan Behn; Landet og især søge efter Havne der, samt optage Korter derover[2]. Den 14de Mai[3] forenede den hollandske — Haffruen,— 24 — — Cornelius M. Boomfeldt; Schoutbynacht Allemonde (med 3 Orlogskibe og 1 Bran- — Lossen, .. paa 28 — — Jan Hugo Barner; der samt den danske Fregat Haffruen, commanderet af — Spraglede Falck, paa 16 Kan., Capt. Peter Carlsen Capitain Cornelius M. Boomfeldt[2], 1 Proviantskib og 1 Wleugel Galioth) sig med Eskadren under N. Juells Commando. Brander Forgyldte Fisk, Comd. Henr. Heldor; Den 19de Mai stødte Admiral Jens Rodstehn med nogle danske og hollandske Skibe til Flaaden, som saaledes brag- — Abrahams Offer,— Peter Andersen; tes til 25 eller 26 Krigsskibe, hvoraf 18 eller 19 vare Or- Kreierten St. Jacob, Ltn. F. v. Embden; logskibe. Den havde den 25de eller 26de Mai en Fægtning — Fortuna, Lieutenant Robert Mouath; under Møen med den langt overlegne svenske Flaade, som commanderedes af Rigs-Admiral Lorentz Creutz, og Snauen De fire kronede Lillier, Lieutn. Niels Lauritzen Barfoed; fra hvem et Skib paa 10 Kanoner erobredes og opbrænd- Galiothen Bonne Avanture; tes. Den 27de Mai[4] stødte den i dansk Tjeneste (som — Oranienboom General-Admiral) optagne Hollænder Cornelius Tromp under Falsterbo til Admiral N. Juell med de i Kjøbenhavn Med denne Eskadre skulde han afseile til Øster- udrustede danske Skibe og nogle hollandske Auxilliair- søen og der bemægtige sig saavel svenske Skibe og Far- Skibe, og derpaa overtog han Commandoen over den tøier, som alle de, der kom fra eller vare bestemte til forenede Flaade. — Ved en Instruction[5] af den 20de svenske Havne, undtagen de med engelsk Pas forsynede Mai blev det paalagt Tromp at gjøre de Svenske alt mu- engelske Skibe, naar de ikke førte Krigs-Contrabande, ligt Afbræk og bemægtige sig saavel alle svenske Skibe, samt beskytte de kongelige Undersaatters og de allierede som ogsaa andre Nationers, der kom fra eller vare be- Skibe, samt angribe og erobre Gulland. Den 1ste April stemte til svenske Havne, undtagen engelske, tydske og afseilede, om ikke hele, saa dog den største Deel af denne hollandske, naar de havde Pas og ei førte Krigs- Eskadre; 2 svenske Fregatter bleve erobrede, hvoraf den Contrabande, og, naar Churfyrsten af Brandenborg maatte ene, Constantia, paa 48 Kanoner, blev opbrændt og den ønske det, og Krigs-Raadet fandt det hensigtsmæssigt, at anden, Charitas, paa 32 Kanoner, besat og føiet til Eskad- angribe Øen Rygen eller at understøtte Churfyrsten, der- ren, hvormed Øen Gulland indtoges. som han gjorde Angreb enten paa den eller paa andre Steder af den pommerske Kyst. Spanske og branden- I Kjøbenhavn udrustedes følgende Skibe, hvilke, borgske Kapere maatte vel krydse i Østersøen mod de saasnart de vare færdige, udlagdes paa Rheden: Svenske, men det blev paalagt General-Admiralen, der- Orlogskibet Christianus Quintus, som de skulde gribe for vidt om sig, og „begaaer nogen insolencer” mod dem, som Kongen havde forundt fri Fart — Sophia Amalia, paa Sverrig, da at anholde dem og lade de spanske straffe — Printz Georg, etter Krigs-Raadets Godtbefindende, men sende de bran- denborgske til Kjøbenhavn med udførlig Beretning om — Norske Løve, det, de havde forbrudt. Om Alt, hvad der foretoges, skul- — Tre Kroner, — Tre Løver, 2 Admiralitets-Copie-Bog. — Charlotta Amalia, 3 Søe-Arch. 2 Bind Pag. 110. — Eenighed, — Anna Sophia, 4 Tromp's Rapp. i Adm. Arch., hvilke ere skrevne paa — Svanen, hollandsk. 5 Admiralitets-Arch. Denne Instruction er, ligesom næsten 1 Adm. Arch. Findes ogsaa aftrykt i Søe-Archivets 2 Bind, Alt, hvad Kongen og Admiralitetet have skrevet til Pag. 97, hvor Flaadens Foretagende i April, Mai og Juni Tromp, udfærdiget saavel paa dansk som hollandsk. dette Aar ere nøiagtigt beskrevne. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 49

de raadslaaes i et Krigsraad, som skulde bestaae af Flag- Snauen De fire kronede Lilier, command. af Niels Laurit- mændene, og, hvis Sagerne, som skulde afhandles, vare af zen Barfoed; saa stor Vigtighed, at der behøvedes flere Officierer der- til, da maatte General-Admiralen udvælge saa mange af Galiothen Robben. de ældste Capitainer, som han fandt fornødent. I dette Raad skulde Alt afgøres efter de fleste Stemmer. I en 2den Eskadre: Skrivelse, dateret den 22de Mai 1676, underrettede Kong- Orlogskibene: en General-Admiral Tromp om, at det var hans Hensigt, i dette Aars Campagne at gjøre Landgang i Skaane og søge Christianus Quintus, paa 86 Kan., command. af Gen. at tilbageerobre de fra Riget tabte Provindser, hvorfor Adm. Tromp; Flaaden skulde bestræbe sig for at ødelægge den svenske Flaade, allarmere Stokholm ved forstilte Landgange og Tre Løver, paa 60 Kan., command. af Admiral Jens smaae Angreb, forsyne Gulland med Alt fornødent og Rodstehn; krydse imellem Bornholm og Rygen; at det var befalet Statholderen i Norge at gjøre Indfald i Sverrig, hvilket ei Ostergoo*, paa 60 Kan., command. af Vice-Adm. Berent vel kunde skee uden Understøttelse fra Søe-Siden, hvor- de Vriis; for det paalagdes Gen. Admiralen, saasnart som muligt, at sende Admiral Jens Rodstehn med sit Skib, Orlogskibet Charlotta Amalia, paa 54 Kan., command. Af Schoutby- Kiøbenhafn, og 1 hollandsk Orlogskib, commanderet af nacht Mathias Phil; en i Kattegattet og under Norge bekjendt Capitain, til Eenighed, paa 62 Kan., command. af Capitain Jacob Kjøbenhavn, for at denne Eskadre derfra, forstærket med Hoeck; norske Defensions-Skibe, kunde udsendes til at krydse i Kattegattet samt lette og understøtte Statholder Gulden- Fridericus Tertius, paa 60 Kan, command. Af Capit. Jan lew's Operationer. Flaaden bestod af[1]: Encoert; 1ste Eskadre: Svenske Falk, paa 40 Kan., command. af Capit. Joh. Schinckel; Orlogskibene: Christiania, paa 54 Kan., command. af Capit. Andreas Churprintzen, paa 76 Kan., command. af Adm. N. Juell; Dreyer; Christianus Quartus, paa 56 Kan., command. af Vice- Campen*, paa 44 Kan., command. af Capit. Hans Hart- Adm. Chr. Bielcke; wich; Guldenlew, paa 56 Kan., command. af Schoutbynacht P. Fregatterne: Morsing; Frisia*, paa 36 Kan., command. af Capit. Croon; Anna Sophia, paa 56 Kan., command. af Capit. Harden- brock; Hafmanden, paa 34 Kan., command. af Capit. Peter Mad- sen; Delmenhorst, paa 46 Kan., command. af Capit. Jan Elers; Haffruen, paa 24 Kan., command. af Capit. Cornel. Mi- Nellebladet, paa 54 Kan., command. af Capit. Floris Cars- chelsen Boomfeldt; tensen; Kongens Jagt, den spraglede Falk, paa 16 Kan., com- Kiøbenhafn, paa 50 Kan., command. af Capit. Søren Or- mand. af Capit. Peter Carlsen Wleugel; ning; Brandere: Lindormen, paa 50 Kan., command. af Capit. Cornelius de Witt; Louys*, command. af Commandeur Pieter Besançon;

Fregatterne: T'Hoen, command. af Com. Willem Willemz;

Anthonette, paa 34 Kan., command. af Capit. Jens Jensen; 1 Galioth, Komp Gerritz;

Hommeren, paa 34 Kan., command. af Capit. Jan Behn; 1 __ Robbe;

Svenske Charitas, paa 32 Kan., command. Af Capit. Jan. 1 Kreiert paa 4 Kanoner. Fock van Alckmads;

Branderne:

Stokfisken, command. af Commandeur Hendr. Heldor; 1 Tromp's Rapporter i Admiralitets-Arch., findes ogsaa Abrahams Offer, command. af Command. Peter Ander- aftrykt i Søe-Arch. 2 Bind Pag. 131 og i nye danske Mag. 4 sen; Bind 2 Hefte. De med * betegnede Skibe vare hollandske, de andre danske.

50 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

3die Eskadre: ons met een O. Z. O. windt onder Zeyl begeven, en onsen Cours om de Zuyd gecontinueert, tot dat sich Steede Z Orlogskibene: W.ten Z. van ons verthoonde, wanneer wy wendende, en tselve Z. W.ten W. laetende liggen, by den donckeren ons Delft*, paa 62 Kan., command. af Adm. Phill. Allemonde; Ancker lietin vallen. Din 30 mett et lumieren van den Dagh Waesdorp*, paa 68 Kan., command. as Vice-Adm. van de windt Z. W. lichtede wy het Ancker en Valstirbon om- zeylende, hregen wy des Vyandts Vloote in t'gesichte, bevin- den Heuvel; dende deselve door onse Brandtwaghtin ontrent de Vyftich Dortrecht*, paa 46 Kan., command. af Schoutbynacht v. Ziylen, soo groot als kliyn stirck te wesen, en of well des der Poort; Namiddaghs de Windt wakker begon te scherpen en densel- ven Z.ten O. synde, de Vyand in t'eenemael de loef haddin Ackerboom*, paa 60 Kan., command. af Capit. Daniel soo hebben sy niet temin Geduerich soo hardt voor uyt ge- Elsevier; zeylt, dat wy haer weynich konden innloopen. Di geheele volgende Nacht hebben wy met soo veel Ziyl als moogelyck Gideon*, paa 60 Kan., command. af Capit. Abraham v. haer vervolgkt dat evenwell niet beleth en heest, dat deselve Ziil; (hebbende haeren Cours ondir t'faveur van de Duy stir- fieydt verandirt) ons des Morgens den 31 May uyt het ge- Justina*, paa 64 Kan., command. af Capitain Wynbergen; sight waren geraeckt, daerop ick (zeylende alsdoen N. N. O. en N. O.ten N. vier en een halff Mylen van Uytsteede) Northollandt*, paa 44 Kan., command. af Capit. Dekker; seven fregats en de cliyn vaertuygh op de streecken van O. Caleb*, paa 40 Kan., command. af Capit. Jan Croock; N. O. tot Z. toe hebbe afgevaerdight, om de Vyandtlycke Vloote op nieuws te ontdekken en te recognosceren. S'Mid- Fregatter: daghs ontrent 12 Üeren sagen wy deselve wederom Z. O. van ons, die wy cort daeraen op het gedaene Ziyn, dat yder Uttrecht*, paa 38 Kan., command. af Capitain Barent syn best hadde te doen met jagen, met alle Ziyl vervolgh- Rees; den, jagende deselve met Sonnen ondergang voorby Erd- holm, en den 1 Juny S'Voor-Middaghs langhs de Zuyder- Den hvide Falk, paa 23 Kan., command. af Capt. Cort hoeck van Olandt, wanneer wy deselve ten 11 Ueren soo Muller; dicht waren ingeziylt, dat wy se dwonghen by te steecken en haer in postuer van tegenweer te stellen, soo dat wy ten 12 Lossen, paa 28 Kan., command. af Capit. Jan Hugo Bar- Ueren de Windt W. N. W. en vervolgens de Loef van haer ner; hebbende, met elkanderen aen't batailleeren raeckten, dat Brandere: niet langhe geduerd en hadde, of het schip de Trye Croo- nen, gemonteert met 134 metalen Stucken, gevoert door den Leonora*, commanderet af Commandeur Pieter Bockkes; Admirael General van den Vyandt viel het ondirste boven, en sprong cort daeraen. Ick en weet niet door wat toevall Snauen Perle*, com. af Command. Jan Steen; hebbende niet als eenige weynige schooten op hem gedaen; Di geheele Vyands Vloote scheen het alsdoen op een loope* Galioth*, command. af Thimotheus Altri. willen stillen, twelcke mett et Ziynen om met ons geheele Gross op haer in te boorde, belet wierd, wy wenden alsdoen Med denne combinerede danske og hollandske met te Vloote om de Z. over en gingh ick S'Vyand* Admiral Flaade forefaldt den 1ste Juni det seierrige Søeslag under van de geele Vlagge voerende 96 Stucken op syn Zyde leg- Øeland imod en svensk Flaade, som bestod af 27 Or- gen, gevende denselven en syn Seconde laagh op laagh, logskibe, 13 Fregatter, 11 Brigger og Galiother, samt 4 sonder dat sy my yets daeraff schuldich bleven, doch eynde- Brandere, hvoraf 7 Skibe med 402 Kanoner og 2,425 Mand lyck nae dat wy ruym drye glasen met malkandern dus tabtes i dette Slag[1]. Den 1ste Juli kom Flaaden tilbage til doende waren geweest, hadden wy het geluck dat syn groote Kjøbenhavn, hvor der blev sunget Tedeum for Seieren. Mast over boort raeckende hy voor my streeck, en om quar- Efterat Flaaden, som i Begyndelsen af Juli blev forstærket tier riep, twelk ick hem als hebbende sulck door syn Dap- med 3 Hollandske Orlogskibe og 600 i Holland hvervede perheyt en ongemeene Defensie dubbeld gemeriteert, niet Matroser, som vare førte til Kjøbenhavn af Vice-Admiral alleen hadde geaccordeert, maer oock myne Chalupe der- Cornelius Evertsen, havde erobret Ystad, blev dens Be- waerts gesonden om hem aff te haelen, doch te laet! tirwyl stemmelse, efterdi Danmark saaledes havde skaffet sig een van onse Branders (niet tegenstaende hy well sagh dat Herredømmet tilsøes, at understøtte Landgangen i Skaa- den voorn. Admirael hadde gestreecken, en dat wy hem van ne. niet aente clampen Zeyn deden en toeriepen) deselve sonder Af General-Admiral Tromp's originale Rapport[2] syn groote Mast siende, aen boordt leyde, en dat brave til Kongen over det vigtige Søe-Slag ved Øeland anføres Schip met syn costelyck metale montuere, en ses hondert her Afskrift: vyftich Zielen vernielde, daeraf ontrent de vyftich met de boodt gesalveert zyn, daeronder een Priester. "Alder Doorluchtighsti Grootmachtichsti Alilergina- dighste Coning in Heere. Ick hebbe by myne onderdaenighste twee laesten my 1 See - Arch. 2 Bind Pag. 133 og 142. d'Eere gegewen UW. Majt. in d'uyt tirste Submiissie te ver- wittigen myn arrivement in desselfs Vloote leggende tus- 2 Admiralitets-Archivet. schen Steede en Valstirbon tin Ancker, Zederdt hebben wy * Utydeligt i Manuscriptet. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 51

Dit geschiede S'Avondts over Sis Ueren, wanneer des Ved mine tvende sidste underdanigste Rapporter har jeg Vyandts Vloote, dese fataliteyt van twee Admiralen op havt den Ære i dybeste Underdanighed at melde min eenen namiddagh te verliesen, apprehendeerende, ons haere Ankomst til Allerhøistsammes Flaade, beliggende til An- Spiegels toekeerden, en haer met alle Ziyl confuselyck op de kers mellem Stevns og Falsterboe. Siden ere vi gaaede Vlught begaff achter laetende t'Schip Neptunus gemonteert under Seil med O.S.O. Vind og have holdt saalænge Syd met 16 metale en 28 Ysere stucken, en de 198 Mannen, dat efter, indtil Stevns peiledes i S.V. til S.; da vendte vi og by den Captn. van Ziil vermeestert, gelyck ooch noch een ankrede i Mørkningen, havende den i S.V. til V. Den 30te ander van geluche montuere by een ander Capitain is geno- i Dagbrækningen lettede vi med S.V. Vind, og, da vi hav- men, ende voorts aen Uwe. Majt. de volle Victorie van dien de passeret Falsterboe, fik vi den fjendtlige Flaade i Sigte. Dagh. Tweemael heest my de Vyandt den brandt int Schip Ved vore Brandvagter erfarede vi, at denne omtrent var geschootin, doch is t'elckens gelesekt geworden, Zynde het 50 store og smaae Seilere stærk. Om Eftermiddagen be- seer remarquabel, en alleen de reghtveerdicheyt van Uw. gyndte Vinden at blæse frisk af S.S.O. Fjenden, som da Majt. Wapenen toe teschryven, dat niet een Schip van des- var til Luvart, vedblev imidlertid med at forcere saa selfs Vloote is verlooren, selfs niet een Mast, noch Stenghe, haardt forud, at vi kun vandt lidet paa ham. Den hele loos geworden, konnende den Grootin en rechtvaerdigen følgende Nat forfulgte vi ham med saa mange Seil, som Godts over desen Segen niet genoeghsaam gedanckt worden. det var os muligt at føre, men kunde ikke desto mindre ei lck bin op myn Schip meest in Ziyl, in touwwerck (dat ick forhindre, at han var kommet os af Sigte om Morgenen door splissen en de knoopen soo veel moogelyck, doe repa- den 31te Mai, da han i Mørket havde forandret Cours. reeren) beschadight geworden, hebbende oock eenighe schot- Derpaa seilede jeg 4 1/2 Miil i N.N.O. og N.O. til N. og ten onder Water gehadt. lod 7 Fregatter og de smaae Skibe formere en Linie paa Compasstregen O.N.O. og jage i Syd, for paany at opdage Adriaan Ackersloot myn irdste Capitain heest op den fjendtlige Flaade og recognoscere den. Omtrent Kl. 12 t'Bedde van Eeren syn leven geeyndicht, en myn tweede om Middagen saae vi Fjenden i S.O., som vi strax, under Capitain Isaac Tonissen van Anten, die door syn bethoonde Signal at Enhver skulde gjøre sit Bedste, jagede med Force Courage een beeter Lodt meriteerede, is door een Vyands af Seil, passerede ved Solens Nedgang forbi Ertholmene Cogell syn rechtir Arm quyt geraeckt, gelyck oock den Capi- og den 1ste Juni om Formiddagen langs Sydenden af Øe- tain van de Landt Militie een ooge, hebbende voorts op myn land. Imellem Kl. 10 og 11 havde vi indhentet ham saa Schip in alles over de hondert soo gequetsten als dooden nær, at vi tvang ham til at dreie til og berede sig til For- gehadt. Van voor eergisteren Avond continueeren wy den svar. Kl. 12, da Vinden var V. N. V., og vi vare til Luvart, vlychtendin Vyandt in syne confusie op t'gegeven Ziyn, om begyndte vi at skyde paa hinanden, hvilket ei havde varet jder syn best te jaghen, met alle moogelycke Vlyt te ver- længe, førend det fjendtlige Skib Tre Kroner, armeret volghen daeraf wy eergistern S'Morgens saghen, dat drye med 134 Metal-Kanoner og ført af den fjendtlige General- Scheepen op de Noorder Oorden stranden, en S'Avonts een Admiral, kæntrede og strax derpaa sprang i Luften. Jeg van haere grootste by Westerwyck aen de klippen vast veed ikke, ved hvilket Tilfælde dette skede, jeg havde raeckte, hebbende de onse noch een fregatt voerende 16 dengang kun skudt nogle faa Skud paa ham. Hele den stücken, en een Jaght van ses stücken genommen, sonder fjendtlige Flaade syntes da igjen at ville begive sig paa dat ick weeten kan wat din Admirael Niels Juell, die ons Flugten, hvilket blev forhindret ved, at vi med vores hele met syn Esquadre zedert de bataille noch niet bygekommen Magt, efter givet Signal, trængte ind paa den og vendte is opgedaan heest. med hele Flaaden Syd over. Jeg lagde mig paa Siden af den fjendtlige Admiral med det gule Flag, som førte 96 Entirwyl wy geen Scheepen meer van tien Vyandt Kanoner, og gav ham og hans Secundant Lag paa Lag, vernemen, die overall waer sy best gecost hebben een goed hvorpaa de ikke bleve mig Svar skyldige, men, efter at heenkomen hebben gesocht, soo hebben wy ondirt gena- have fægtet rigeligt i 3 Glas (1 1/2 Time) med hinanden, dichste Wellneemen van Uw. Majt. goedt gedacht ons te havde vi den Lykke at skyde hans Stor-Mast overbord, wendin, om met alle moogelyckheydt nae stede of in de hvorpaa han strøg for mig, og bad om Qvarteer, hvilket bocht van Cuyck ons met haere Vloote te begeven, en al- han, saavel ved sin Tapperhed, som sit ualmindelige For- daer de genadighste Ordres vau Uw. Majt. t'ontfanghen, en svar, havde fortjent, hvorfor jeg ei alene tilstod ham dette, deselve in de uyttirste trouwe en Vlyt conform aen haere men endog sendte min Chaluppe ombord for at afhente intentie trachten te excuteeren. Ick bidde Godt din Heere ham; det var dog for silde, da een af vore Brandere, dat de Wapenen van Uwe Majt. over all soo te Waeter als omendskjøndt han vel saae, at den fjendtlige Admiral te lande met Glorie en overwinninghe gecroont, en desselfs havde strøget, hvilket vi tilkjendegave ham baade ved Doorluchtighste Persoon in volcomen gesondtheydt, en aller- Signal og ved at raabe til ham, lagde ham ombord, da han ley Conincklycke Welstandt geconserveert worde, virblyven- saae ham uden Stormast, og tilintetgjorde det herlige Skib den Alder Doorluchtighsti, Grootmachtichsti, Aldergina- med sit kostbare Metal-Skyts og 650 Sjæle, af hvilke der dighste Conninck in Heere, Uwer Majistiyt ondirdae- med Baaden kun bleve reddede 50, hvoriblandt der var en nighste, getrouweste in minste Dienaer Præst. Tromp, 1676, Dette skede om Aftenen omtrent Kl. 6, og derpaa jut Schip Christianus Quintus, Seylinds by der vendte den fjendtlige Flaade, som havde havt den Ulykke, paa een Eftermiddag, at miste begge sine Admiraler, fra os Winda din 5/15s Juny 1676 met contrary Wind.” og begav sig med Alt, hvad trække kunde, paa Flugten i Oversat paa Dansk lyder denne Rapport saaledes: Aller- største Forvirring, og efterlode Skibet Neptunus, armeret durchlauchtigste, stormægtigste, allernaadigste Konge og med 16 Metal- og 28 Jern-Kanoner samt 198 Mand, hvil- Herre! ket Capitain v. Ziil bemægtigede sig. Endnu 1 Skib med samme Armatur blev taget af en anden Capitain, og De-

52 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

res Majestæt havde saaledes den fuldkomne Seier paa som endnu laae i Sundet, bleven forstærket med 3 norske denne Dag. To Gange havde Fjenden skudt mit Skib i Defensions-Skibe, som (paa en anden Liste) angives at Brand, hvilken dog begge Gange blev slukket; det er ellers have været fra Bergen, Christiania og Trondhjem. Eskad- meget mærkeligt, og alene Deres Majestæts Vaabens Ret- ren synes at være afseilet fra Sundet den 11te Juli for at færdighed at tilskrive, at ikke eet Skib af Allerhøistsam- blokere Gothenborg. Denne Expedition løb uheldigt af, mes Flaade, ei engang nogen Mast eller Stang er tabt, og Orlogskibet Kiøbenhafn maatte, da det var kommen hvorfor vi ikke noksom kunne takke den store og retfær- paa Grund, brændes, for ei at falde i Fjendens Hænder. dige Gud for denne Velsignelse. Mit Skib har lidt meest Admiral M. Roedtstehn blev, efter Kongens Befaling, ar- paa Seil og Takkellage, hvilket jeg ved Splesning og resteret den 13de August af Rigs-Admiralen, og derpaa Knobning søger at reparere saa meget, som muligt; jeg har erholdt Oberst-Lieutenant Wibe, som havde været Søe- ogsaa faaet nogle Grundskud. Capitain i hollandsk Tjeneste, Commandoen over Bloka- de-Eskadren, som blev forstærket med de tvende Defen- Min første Capitain Adriaan Ackersloot har endt sions-Skibe Kiøbenhafns Waaben og Charlotta Amalia sit Liv paa Ærens Seng, og min anden Capitain, Isaac To- [1]. nissen van Anten, hvis beviste Mod havde fortjent en bedre Skjæbne, har ved en fjendtlig Kugle mistet sin høire I September Maaned, da Hovedflaaden var oplagt, Arm. Capitainen for Soldatesquen har mistet et Øie, og af indtil Vinteren stundede til, krydsede 2 smaae Eskadrer min Skibsbesætning ere i Alt over 100 Døde og Saarede. under Admiral Jens Rodstehn og Vice-Admiral Bielckes Fra iforgaars Aftes vedbleve vi, under Signal, at Enhver Commando i Nord- og Østersøen[2]. I November Maa- skulde gjøre sit Bedste, med al mulig Flid at forfølge den i ned forefaldt Slaget ved Landskrone, hvori 3,000 Matro- Forvirring flygtende Fjende, hvoraf vi i Gaar Morges saae ser, som General-Admiral Tromp uventet hidførte, gjorde 3 Skibe strande paa Nord-Hukken af Øeland, og om Af- Tjeneste[3]. Den 28de November blev Tromp optaget i tenen eet af de største Skibe rage fast paa Skjærene ved den danske Grevestand og erholdt Elephant-Ordenen[4]. Westerwick. Dengang havde vi ogsaa taget en Fregat paa 16 Kanoner og en Jagt paa 6 Kan., foruden det, som Ad- Efter Bilagene til en Rapport[5] fra Admiralitetet miral Niels Juell, der med sin Eskadre ikke har været til Kongen erfares, at der i Fredstid, naar Flaaden først var samlet med os siden sidste Bataille, kan have taget. istand og bragt til 30 Orlogskibe, hvilket langt fra var Til- fældet, behøvedes til Søemagten aarligt 300,000 Rdlr., Da vi imidlertid ikke mærke Noget til de fjendtli- som vare bevilgede fra 1673 til 1676, hvoraf 10 à 12 Or- ge Skibe, som have søgt Skjul, hvor de bedst have kunnet logskibe aarligt skulde equiperes og udrustes. I Slutningen redde sig, saa have vi, i Forventning af Deres Majest. af December dette sidste Aar resterede herpaa 224,679 Approbation, fundet det rigtigst at vende, for med Flaa- Rdlr. 59 Sk., og af Søe-Etatens andre Fond vare der udgiv- den at søge Stevns og Kjøge-Bugt, og der at modtage De- ne 13,635 Rdlr. 68 Sk. mere, end der var modtaget. Admi- res Majest. Ordre, som vi med yderste Troskab og Flid ralitets-Gjelden i Slutningen af September 1676 var skulle tragte efter at udføre. Jeg beder Gud Herren om at 364,697 Rdlr. 93 Sk., og Gageringen for eet Aar[5]: velsigne Deres Majest. Vaaben med Seier og Ære, saavel til Lands, som Vands, og bevare Merhøistsammes durch- Rigs-Admiralen 5,000 Rdlr. lauchtige Person med fuldkomment Helbred og alt General-Admiral Tromp 8,000 — kongeligt Velbefindende, forblivende allerdurchlauch- tigste, stormægtigste, allernaadigste Konge og Herre, De- Admiral N. Juell 2,250 — res Maj. underdanigste, troeste og mindste Tjener Admiral Markuor Roedtstehn * 1,500 — — Jens Rodstehn * 1,500 — Tromp, 1676. General - Commissar. Guldensparre** 600 — Orlogskibet Christianus Quintus, krydsende den som Commissarius 5/15 Juni 1676. Vice-Admiral Bjørnsen 900 — Ved en Instruction af den 1ste Juli 1676 blev Ad- Schoutbynacht S. Adelaer 300 — miral Jens Rodstehn befalet at afseile til Kalvøesund med Chr. Bielcke 800 — Orlogskibene Tre Løver og Kiøbenhafn, samt 2 hollands- Admiralitets-Secretair Worm 500 — ke Skibe, Caleb og Frisia, Galiothen Concordia og de Equipage-Mester Boer 800 — Defensions-Skibe, som Statholderen i Norge kunde til- veiebringe, og med denne Eskadre krydse imod Fjenden i Medicus Hammerich 500 — Nordsøen. En Admiralitets-Skrivelse af den 6te Juli viser, Sognepræsten til Holmens Kirke 400 — at Admiral Markuor Roedtstehn paa Orlogskibet Tre 2 Capellaner à 108 Rdlr. 216 — Kroner bestemtes til denne Expedition istedet for hans Broder. Efter en Rapport af den 7de Juli var Eskadren, Cantoren 40 —

1 Admir. Arch. og Copie-Bog. * Omendskjøndt disse to Admiraler i officielle Breve om- tales som Brødre, findes deres Navne dog ved egenhændig 2 Admiralitets-Copie-Bog. Underskrift forskjellige og saaledes bogstaverede, som her 3 Baden. er anført.

4 Riegels. ** For General-Commissairen findes ikke nogen Gage som Admiralitets-Raad anført; det indstilledes til Kongens 5 Admiral. Arch. Naade.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 53

Cantoren 40 Rdlr. — sk. 20 à 24 aarligt 34 Skibmandsm. 1,656 Rdlr. — sk. Skolemesteren i Nyboder 36 2/3 — — — 14 à 7 — mndlg. Zahlmester Jens Brandt 400 — — — 82 Tømmermd. à 16 — — 15,744 — — — Material-Skriver Klouman 600 — — — 78 „Ruhukk." à 3 — — 2,808 — — — Mynsterskriveren 53 1/3 — — — 23 à 30 — aarligt 56 Seilmagere 3,858 — — — Ober-Chirurgen 425 — — — 33 à 8 —mndlg. Meyer Hans Svendsen 250 — — — 49 Skibs-Skrivere og à 6 — — 3,528 — — — „Klerker" Tømmerskriveren 250 — — — 48 Skibs-Kokke à 6 — — 3,456 — — — Spisemesteren 36 2/3 — — — 10 à 35 — aarligt Kokken paa Holmen 68 1/3 — — — 57 Trompetere 3,734 — — — 47 à 6 — mndlg. Bødker-Mesteren 40 — — — 34 Tambourer à 20 — aarligt 680 — — — 4 Admiralitets-Opvartere à 40 Rdlr. 160 — — — 11 à 21 — — Maleren 200 — — — 42 Bødkere 2,463 — — — 31 à 6 — mndlg Ober-Skipperen 300 — — — 34 Profosser à 24 Rd. aarligt 816 — — — Navigations-Skole-Directeuren 400 — — — 82 à12 — — Søe-Tøimesteren 500 — — — 183 Opløbere 4,620 — — — 101 à 3 — mndlg Under-Søe-Tøimesteren 300 — — — 69 Ober-Kanon 36 à 36 — aarligt Skriveren 200 — — — 5,256 — — — („Constabler") 33 à 10 - mndlg Oberfyrværkeren 94 — 64 — 29 Kanonerer 13 à 30 — aarligt Rustmesteren 66 — 64 — 1,926 — — — („Under-Const.") 16 à8 —mndlg 593 Personer ved Artilleriet fra Over- 13,050 — 16 — Kanoneer ned efter 73 Under-Kan. 62 à 30 — aarligt 2,784 — — — („Const.Math.") 11 à 7 —mndlg. Til Flaaden behøvedes: 322 Constabler à 21 — aarligt 6,972 — — — 12 à 400 Rd.aarl. („Bøsseskytter")

47 Capt 12 à 300 — — 19,440 — — — 7555 Matroser 1286 à 21 -- -- 478,374 — — — 23 à 40 — mndlg. („Baadsmd.") 6269 à 6 — mndlg. 2 „Bødell oc Suend" 30 -- -- 360 — — — 20à 20— — Den aarligt Gage i Alt: 661,170 Rd. 48 sk. 45 Ltn. 16à 12------8,454 — — — 9 à 150 —aarligt Kostpenge i 8 Maaneder for: 1 General-Admiral 500 Rd er 4,000 Rd. 30 Præster à 96 — — 2,880 — — — 1 Admiral 300 — — 2,400 — 1 Fiskal à 40 — mndlg. 1 — 100 — — 800 — 1 Secretair à 40 — — 1,440 — — — 1 Vice-Adm. eller Schoutbynacht 25 — — 200 — 1 Hofmester à 40 — — 47 Skibs-Capitainer à 16 — — 6,016 — 55 Skipp. 25 à 80 — — 6,320 — — — 45 Lieutenanter à 12 — — 4,320 — 30 à 12 — — 30 Præster à 12 — — 2,880 — 111 Styrmænd 51à18 — — 18,216 — — — 1 Fiskal à 20 — 50 à 12 — — 1 Secretair à 20 — — 480 — 61 Chirurger à 12 — — 8,784 — — — 1 Hofmester à 20 — 56 Under-Chirurger à 6 — — 4,032 — — — 1 Page à 10 — — 80 — 23 à 30 — aarligt 37 Høibaadsmd 2,370 — — — 6 Tjenere à 6 1/3 — — 304 — 14 à 10 — mndlg. 2 „Klerker" à 15 — — 360 — 16 à 30 — aarligt 34 Skibsmænd 2,640 — — — 1 „Bødell oc Suend" 20 — — 160 — 18 à 10 — mndlg. 8 Maaneders Kostpenge i Alt: 22,000 Rd. 105 à 30 — aarligt 129 Qvarteermestere 5,454 — — — 24 à 8 — mndlg. 19 à 24- aarligt 37 HBds.mdsmth. 1,968 — — — 18 à 7 — mndlg.

54 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Foruden enkelte Krydsere, som tidligere vare ud- 2den Eskadre, som skulde føre Vimpelen fra Fortoppen: sendte, og 4 Krigs-Skibe[1], som under Capitain Peder Morsing’s Commando den 16de Mai afgik med en Con- Christiansand 40 K. 174 Md. Capt. Jan Falck; voy til Gulland, afseilede Admiral Niels Juell den 23de Churprintzen 74 K. 454 Md. Vice-Adm. Bielcke; Mai 1677 med en Eskadre, og havde da, efter at have fore- Eenighed 62 K. 260 Md. Capt. Andreas Dreyer; net sig med tilstødende Krydsere, følgende Skibe under Christianus Quintus 84 K. 567 Md. Adm. Niels Juell, under sin Commando[1]: hvem Peter Beesema- cher var Skibs-Chef og Orlogskibene: Kan. Flag-Capitain[3]; Christianus Quintus, 85 Adm. Niels Juell; Neptunus 42 K. 180 Md. Capit. Friderich Gedde; Churprintzen, 74 Vice-Adm. C. Bielcke; Maria 30 K. 120 Md. Capt. Hans Lazarusen; Guldenlew, 56 — Peder Morsing; Tre Løver 58 K. 286 Md. Schoutbynacht Floris Eenighed, 62 Capt.Andreas Dreyer; Carstensen; Christianus Quartus, 54 — Cornelius M. Boomfeldt; Haffruen** 30 K. 106 Md. Capit. Wynant v. Meurs; Christiania, 54 — Jacob Hoeck; Postillionen 18 K. 50 Md. Capit. v. Flieringen; Lindormen, 50 — Cornelius de Witt; Branderen Forgyldte Fisk; Neptunus, 42 — Jan de Vogel; Galeien Kong David; Christiansand, 40 — Jan Falck; Jagten Venus. Fregatterne: Hommeren 37 — Johan Lund; 3die Eskadre, som førte Vimpelen fra Stortoppen:

Haffruen 30 — Winand de Meurs; Svanen 58 K. 340 Md. Capt. Isaac Tønissen v. Brand. Forgyldte Fisk Com. Hendrich Heldor; Anten; — Grønne Jæger — Michel Jespersen; Guldenlew 56 K. 268 Md. Vice-Adm. Peder Morsing; Galiothen Unge Printz; Lossen 30 K. 84 Md. Capt.Peder Th. Linneberg; Christiania 54 K. 230 Md. Jacob Hoeck; Med disse Skibe og Nellebladet paa 52 Kanoner, Tre Kroner, 68 K. 420 Md. Adm. Jens Rodstehn; commanderet af Capitain Jan Pype, samt Hafmanden paa Nellebladet, 52 K. 267 Md. Capit. Giesbert Jansen; 34 Kanoner, ført af Capitain Z. H. Bang, som før Slaget vare stødte til ham, seirede Admiral N. Juell den 1ste Juni Charlotta Amalia, 54 K. 322 Md. Schoutb. Mathias Phil; under Langeland over en svensk Eskadre under Admiral Den hvide Falk, 26 K. 102 Md. Capt. Jan Behn; Erich Sjøblad, hvoraf 5 Orlogskibe med 274 Kanoner og Svenske Falk, 44 K. 203 Md. Capt. Joh. Schinkel; 1455 Mand erobredes. Siden blev han forstærket med de Skibe, som Admiralerne Markuor Roedtstehn og Jens Galiothen Unge Printz, Rodstehn tilførte ham, og commanderede saaledes den — Lille Jæger; 22de Juni over[2]: — St. Johannes; 1ste Eskadre, som skulde føre Vimpelen fra Krydstoppen: Advis-Jagt Diana.

Lindormen, 50 K. 212 Md., Capt. Cornelius de Witt; Den 1ste Juli tilkjæmpede Juell sig ei alene en her- Norske Løve, 86 K. 568 Md., Vice-Adm. Henricq Span; lig Seier over Fjenden med denne Flaade i Kjøge-Bugt; Fridericus Tertius, 5 K.2 260 Md., Capit. Ifver Hoppe; men den danske og norske Marine viste herved, at hol- lænderne kunde undværes, og den erhvervede sig igjen Anna Sophia, 58 K. 360 Md., Adm. Mark. Roedtstehn; sin, af disse overmodige Venner, berøvede Selvstændig- Christianus Quartus, 54 K. 272 Md., Capt. Cornelius Boomfeld; hed. Den svenske Flaade (under Admiral Hendrik Horns Hommeren, 37 K. 152 Md., Capt. Johan Lund, Commando) bestod af 26 Orlogskibe og 10 Fregatter, som førte 536 kanoner flere end den forenede, og tabte i Slaget Delmenhorst, 50 K. 200 Md., Schoutbynacht Jan Elers; 10 Orlogskibe, 3 Brandere og 7 andre fartøier, hvoraf de 6 Hafmanden, 30 K. 154 Md., Capt. Zacharias Bang; Orlogskibe bleve erobrede og de 4 øvrige ødelagte. Efter Spraglede Falck*, 18 K. Capt. Peter Carlsen denne Seier blev Niels Juell udnævnt til General- Wleugel; Admiral-Lieutenant og hædret med Elephant-Ordenen, branderen Grønne ligesom enhver Officier, der havde været med i dette Jæger; Slag, erholdt en Medaille af Guld til at bære paa Brystet. Galiothen Bonne Avanture; 3 Lutzow. — Norske Løve. 1 Admiralitets-Copie-Bog. Er ogsaa aftrykt i Søe-Archivets * Spraglede Falk var under Slaget paa en Krydstour i 3 Bind Pag. 1 og 3 Østersøen; derimod kom Branderen St. Peder til Flaaden sidst i Juni. 2 Juell's Rapporter i Admiralitets-Archivet. Er ogsaa aftrykt i Søe-Archivets 3 Bind Pag. 20. ** Haffruen var sendt til Kiel.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 55

Som Bidrag til dette mærkelige Slags Historie anfø- Huisz Ellersz til flooden behøfuis, Hafuer ieg General- res her en Afskrift af de to første originale Rapporter[1], Commissariatet om tilskrefuen. Edersz Kongel. Maytz. til som have været at erholde derom, fra General-Admiral- langvarig Regiment udj Gudsz trygge Beschermelse troligen Lieutenant Niels Juell: befahler, och mich udj Edersz Maytz. Hyldest och Naade allerunderdanigst Recommanderer, Forblifuer Edersz Kong- ”Stormegtigste Konning Aller Naadigste Herre, elige Maytz. Allerunderdanigste Tro thienner

Edersz Kongell. Maytz. allerunderdanigst hermed Niels Juell. tilkiende gifuisz, at ieg med Edersz Maytz. Floede Er kom- men her imod Drackøe til Ancher igien, Een Deel for at Actum Hans Kongl. Maytz. Oorlog Schib Charlotta Ama- Repare hvisz schade Edersz Maytz. Schibe udj denne Bat- lia til Ancher imoet Drackøer d. 5 Julij 1677. tallie hafuer bekommen; for det Andet at Victualere, Efter- som de meeste Edersz Maytz. Schibe, Er heel slet forseet P. S. med Proviant, Huorudofuer ieg Fienden iche lengere end til Borringholm, hafuer kundet forfølge, Hafuer dog Een Gal- Ret nu kom Capt. Meurs med edersz Maytz. Fergatt liot beordret, at følge dennem i sigte, for at see, huad Rite- Hauffruen fra Kiel, med 72 Nye antagne Matroser.” rade de thager, Edersz Mayestz. Retferdige Waaben, Ha- Bilage til foranstaaende Rapport: fuer Verrit saa lycksaalig, at Vi iche uden 2 Baade Hafuer mist, och Een Deel schibe er nogit Schadiszløs Schutt, med Liste paa Døede och Queste, som wj Haffuer haft i Hansz stenger och andet Reedschab, som dog meest med een Hast Mayestz. Floede udj Sidste Battaile: igien kand Repareris, Huisz wj maate bechomme det dertil behøfuisz, och siden med Proviant och Amunition maate Døede Queste blifue forsiunit, throer ieg fast at vj widre kand Hafue Christiania 5 7 Avantage, til Edersz Maytz. thienniste, Om Edersz Kongel. Maytz. aller Naadigst behagede, saadan Ordre at lade Gyldenløwe 3 16 stille, at vj med behøfte Proviant och Amunition, uden lenge 3 12 ophold maate Vorde forsiunit, Paa det wj dend beste tid Delmenhorst som nu er mit i Sommeren iche schulle forsømme, Mensz Christianus 4 7 10 kunde komme i Søen igien, for at giøre Edersz Maytz. dend underd. thienniste som Vi pligtig er, Huilchen ieg forhaaber Eenighed 4 32 vel endnu til Edersz Maytz. Avantagie saa stoer schulle Anna Sophia 6 17 Verre, som dend nu Verrit Hafuer, Huisz vj maa Verre saa Løchelig snart at blifwe expederit, och som Edersz Maytz. Nellebladet 5 10 Schibe 3 Croner Hafuer mist sin Burbred paa Norske 3 Løwer 3 5 Løwe, som kom huer Andre om borde, Hafuer ieg Herr Admiral Jens Roedsteen, dermed opsendt til Kiøbenhafn, Lindormen 9 2 Saavelsom ochsaa Churprintzen sin storre Mast igien Neptunus — — gandske er blefuen forskutt, at Hand iche dermed kunde gaae i Søen, Hafuer ieg Vice-Admiral Bielcke dermed och Suanen 9 13 opsendet, til Kiøbenhafn, som ieg formoder vel sielfr beford- Maria 2 4 rer, de snart blifuer Reparerit och dermed kommer hid igien, Edersz Maytz, Schib Christian 5, Er saa Reedeløsz Christiansand 3 schøtt, ac det iche saa hastig kand Repareris, at komme i Suenscke Falch 2 8 Søen igien i Sommeren, Huorforre ieg formener paa Printz Georg at ofergaae, om Edersz Kongl. Maytz. det saaledisz Hommeren 2 8 aller Naadigst behager, at ville lade gifue saadan Ordre, Charlotta 4 13 at mine Officierer och Folch dertil maate blifue ordiniret, Paa det bemelte Schib deszto før kunde udkomme och ieg Fridericus 3 3 13 dermed videre kunde forrette Edersz Maytz. thienneste, Jeg Haumanden — — Hafuer beordrit Edersz Maytz. Fregater Hafmanden, Hommeren, Huide Falchen, Bonte Falchen och Postil- Huide Falch — 1 lionen, at Holde Krydtzen imellum Falsterboe och, Ryggen, Lossen 1 1 for at holde Søen Reen for Capere, och saasnart, som fleere kand blifue forseet, schall ieg dennem efter och strax udsen- Christianus 5 8 36 de, och som ieg forhaaber i Morgen eller ofuer Morgen, end- nu 3 eller 4 at Commandere, saa kand Vi siden holde Vo- 76 211 risz Randevous imellum Rygen och Ydsteed, for at Verre Parat, Huorhen Edersz Maytz. aller Naadigst os Ville be- ordre, Af Hoesz følgende Liste kand Edersz Maytz. see, Huor mange døede och queste Vj Hafuer, Saa och Huorle- disz flooden er provianterit, och i Huad tilstand dend nu er, Vj Hafuer ført Een Deel Siuge paa nogen Schibe, som er meest kommen af de Suenske fanger Vi Hafuer ofuertagit, som ieg dog forhaaber snart at schall blifue forbiuget igien, 1 Adm. Arch.

56 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Liste hvorledes Hansz Kongl. Maytz. Schibe er Provianteret, miral Jensz Rodstehn med 3 Croner er opgaaen til Kiøben- hafn kunde Hr. General Admiral Tromp i den sted fae med sig Svanen, Christiania och Delmenhorst som snart kand Charlotta Amalia for 7 Uger Undtagen Øll ichon bliffue ferdig huisz de ichon med meere Proviant bliffuer for 2 1/2 Uge och Brende Ved for 2 Uger forsiunet eller dennem eftersendet. Ellers maa ieg Eders Guldenleu — 14 Dage Mayst. aller Underd. til Kiende giffue huorledis ieg imod Delmenhorst — 4 Uger forhaabning maa fornemmer at Hr. General-Admiral Tromp Ved sin Commando imod ald raison haiffuer mine Christiania for 2 1/2 Ug. Undtagen Brende Ved ichon — 2 Dage Officierer och folck befahlet at aftræde fra min Prise Grøn- ne Dracke och den igien med sine Officierer och folch ladet Lindormen for 5 Uger Undtagen Brende Veed ichon — 1 Dag besette, Mensz som derpaa Commanderede, Schoutbynacht Svanen for 3 Uger Undtagen Brende Veed. til ingen anden end til mig (som hansz Schrifftlig Attest och Trey Løwer for 10 Dage schall udwise) hafuer willet giffue sig fangen, och derforu- den hansz Underhaffuende Eders Mayst. Schib Norsche Nellebladet 5 Uger Undtagen Øll och Brød — Løwe den tid iche der omtrent haffuer Verret, hafde ieg iche formoedet sligs insolencier mig schulle Bewises, beder Fridericus Tertius — 2 Maan. derfor aller Underdanigst Eders Mayst. herudi wille bevise Neptunus 4 Uger mig den Naade och stille saadan Ordre at bemeldte Prise Undtagen Brende Ved — mig igien maa indhendiges och huisz nogen derpaa kand Svendske Falck 8 Dage haffue prætension som dog iche er, kunde det søges effter Undtagen Brendeveed Lysz och Wand — Eders Mayst. aller Naadigst Udgiffue Søe Artickler och Hafmanden — 4 Uger General Seyne Breffue. Eders Kongl. Mayst. udj Gudtz trygge Beschirmelse troligen befahler och mig udj Eders Hommeren — 12 Dage Mayst. Hyldest och Naade aller Underdanigst recommen- Hvide Falck — 3 Uger derer och forbliffuer Bonte Falck — 5 — Eders Kongl. Mayst. Maria — 5 — Christiansand — 3 — aller Underdanigste Lossen — 2 Maan. Thro thiener Postilionen — 6 Uger Niels Juell. Wrangels Pallais — 5 Uger Actum Hansz Kongl. Mayst. Actum Hans Kongelige Mayst. Orlog Skib Charlot- Orlogs Schib Charlotta Amalia ta Amalia d. 4 July Ao. 1677.” til Ancker imod Drackø d. 6 Julij Anno 1677.” „Stormechtigste Konning Aller Naadigste Herre, For at oplyse Flaadens videre Foretagender og ad- Eders Mayst. aller Naadl. Schriffuelsze de Dato den skillige Omstændigheder derved, anføres her Copie af en 4 July er mig Vel tilhende kommen, det er mig den Høyeste fra Brødrene Jens og Niels Juell til Kongen desangaaende giede i Werden at Eders Mayst. med mine Ringe och Un- indsendt Rapport: derdanige Thienister fornøyet, tacker paa det Aller Underd. for den Naade som Eders Kongl. Mayst. haffuer behaget „Stormegtigste Konning Allernaadigste Herre! mig at bevise, och schall med ald fliid effter Plicht och Eders Kongl. Mayst. beretter wi hermed allerunder- schyldighed mig bemøye Eders Kongl. Mayst. Ved min danigst at wi er gaen til Skibs og skal hosz os ingen Flid Comportement io meere och meere at fornøye. Alting eller umag sparres, til Eders Mayst. willies fuldgiørelse, saa bestaar nu der i at bruge tiden och den af Gud Eders frembt Gud wind og Vederlig forlehne wil. Huad nu Eders Mayst. Waben forlente Victorie. Jeg holder det neppe trolig Mayst. første Ordre angaaer, saa war dend stillet pae de at Wi schall see nogen Suendsche Floede i Søen i Aar meere Tancher, som ware Floden gaaen at Stockolm. Dend anden wil derfor andre Mensures tages. Min Broder haffuer mig var de tidender Eders Mayst. haffver, en Deel der aff skul- tilforn berettet at hand aller Underdanigst som oftets giort de were i Calmer Sund huor og forleden Søndag otte Dage Eders Mayst. forslag det Vi herester schall kunde forrette ware 12 Suenske Aarlog Skibe, under Admiral Wachtmester, wil omtrent Werre af dend Natur efter tid och Leylighed Huad nu hellers angaaer at gae i Calmer Sund, dar, sae Gud giffuer i Kiøbenhafn bleff giort nogen fliid til at ferdig wit effterretning, som wi om des Tilstand haffver (hvor og giøre de Reddeløse Schibe som med en Ringe ting schee jeg Jens Juell i 8 Dage haffver veret) saa haffver det dermed kand. Det forslag ved Stralsund angaaende saa er min denne Beskaffvenhed: frae Syndersiden først skal mand, ringe tancke at naar de wil fly mig 6 eller 8 store Schuder førrend mand kand komme til som Skibene ligger, fobiseyle schall ieg schicke Hommeren med 2 eller 3 andere Schibe Castelet, som indløbbet kand bestryge, siden en det andet derhen som der er bekiend det at forrette, Jeg gaar nu Effter lidet Fort ligger pae en Holm, heder Heimskeer, og er der til Eders Mayst. aller Naad. Ordre til Kiøbenhafn, och for- med et krumt indløb: her for uden, gaer mand med en stor haaber inden stacket tid at faa Eders Mayst. Schib Christi- Deel Skibe ind, kunde sae til drage sig, wi icke saa let kun- anus quintus repareret efftersom mig berettes de Lechet de komme der ud, og med lidet er icke at udrette, til med hafuer fundet, och schall med ald fliid paa driffue. de an- kunde mand icke dae forhindre tilførsel til Stocholm frae dere beschadigte Schibe och bliffuer repareret och som Ad-

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 57

Liffland og Findland. Aff saadanne Aarsager skulde wi Anna Sophia, tienlig eragte at gae paa Høyden at Carls Øer imellem

Norder Huck aff Øland og bemeldte Carls Øer, og der we- Charlotta Amalia, rendes ligesom weder og Wind sig wilde føye, og Fjendens Tre Løver, contenance kunde fornemmes were, effter huilche tingester mand wel faer sig at regulere, gae enten ind wed Norder Eenighed, enden aff Øeland, at Calmer sund, heller at Westerwig, Svanen, hvor og en Deel Svendske Skibe, effter Beretning, skal were indløbne, heller høyre op at Skierrene, effter første Ordre; Lindormen, Wi skal aldting først med Admiral Rodsteen og Vice Admi- Christianus Quartus, ral Bielcke offverlegge, og uden med de i Krigs radet til kommer at sidde. Til Hollenderne kommendes, skal wi Christiania, søge, med alle muelige maeder dennem at gae under Øyne, Nellebladet, mens dersom det, imod Formodning icke skulde kunde hiel- pe, sae søge med Eders Mayst. Flode at udrette, effter Mue- Neptunus, lighed, huad til Eders Mayst. største tieneste kand eragtes. Wrangels Pallais, Bliffver General Admiral Tromp frae Floden, Wil wi endnu formode noget til Eders Mayst. tieneste skal kunde forrettes, Hommeren, mens hulsz hand kommer, saa kand wi rett lidet Haab Svenske Falk, haffve, thi wi nock forud seer, at hand tilligemed Hollen- derne skal søge giøre aldting difficil, og troer wel mand Den hvide Falk, finder en heller anden middel, det at trainere; siden han Spraglede Falk, haffuer faet hans ordre, wed haert ad en Huer i Kiøben- haffn, om des contenue at raisonere. Hollandske Residenten Hafmanden, haffver giort os en raisonement, at Dronning Christina haff- Lossen, de til Herr Staterne recommenderet, at Øeland intet maatte ruineres, som ware hindes Liffgeding, wi suarede icke et ord Postillionen, der til, lod det gae ind at et øre, og ud aff et andet. Wi Forgyldte Fisk, skulde ynske Hummeren wed floden, effterdi det er et Skib, som iche er dybgåendes, og haffver suarr canon, og derfor Grønne Jæger og kunde løbe ind i Skierene, og det mindre faretøy beskytte. Svenske Brander. Her er om bord kommen 440 Norske Soldater, gott Folch, med Kleder og wel forsiunet, mens saasom der hosz dennem Den 3die August kom General-Admiral Tromp oq er kun 2 Capitainer, dae kunde det icke skade, om der no- Vice-Admiral Christian Bielcke til Flaaden under Øeland, get med dennem skulde udrettes, att endnu en paer bleff som tilligemed Smaaland blev hærjet og plyndret. Den tilskicket. Huormed nest Guddommelig Beschiermelses troe- 26de August afseilede Tromp med de hollandske Auxil- lig Forynskning i dybest underdanighed forbliffve Eders liair-Skibe og Markuor Roedtstehn med en Deel af de Kong. Mayst. Woris allernaadigste Herris sværeste Skibe til Kjøbenhavn. General-Admiral-Lieuten. Niels Juell, hos hvem Broderen Geheimeraad Baron Jens Allerunderdanigste throe Tienere Juell var ombord, forblev i Østersøen med de øvrige Ski- be af Flaaden, hvormed han foraarsagede Fjenden stor Jens Juell. Niels Juell. Skade og endog ængstede Stokholm, indtil han den 6te Datum H. K. M. Orlog Skib October kom tilbage til Kjøbenhavn. Med den til Rygen Christiany 5 d. 18 Julij 1677 bestemte Landgangs-Hær afseilede fra Kjøbenhavn først i September en Flaade, paa Hvilken Kongen og Prinds Jør- under Seil ved Dragøer. gen selv vare ombord, og som commanderedes af General P. S. Nu kommer en Engelskmand som er gaaen frae Admiral Grev Tromp. Den 16de October seilede Kongen Stocholm beretter att 16 Suenske Skibe skulde holde til ved tilligemed Prinds Jørgen paa Orlogskibet Fridericus Ter- svenske Jomfruen. Gud forlehne for eders Mayst. Flode tius, som commanderedes af Vice-Admiral Ifver Hoppe, Wind og Weder.” fra Rygen til Kjøbenhavn, hvorhen han, efter at have ud- staaet en svær Storm, i hvilken Skibet blev meget beska- Rapporterne fra Flaaden, som forblev i Østersoen diget, lykkeligt ankom[1]. Ved Flaadens Oplægning sidst i til October Maaned, ere, efter denne, alle underskrevne October Maaned, bleve tvende smaae Eskadrer i Søen saavel af Jens Juell, som Niels Juell, og af de fleste kan under Commando af Vice-Admiralerne Bielcke og Mor- man fremdeles spore en utilfreds Stemning imod Gene- sing, indtil de, da Vinteren nærmede sig, kom til Kiøben- ral-Admiral Tromp og Hollænderne. Den 22de Juli fore- havn for at oplægges. Om Vinteren arbeidedes med al nede den hollandske Flaade sig med den danske, som da Kraft paa Holmen, hvor Admiral Span da havde Com- bestod af[1]: mandoen.

Christianus Quintus, Tre Kroner, Guldenlew,

1 Juells Rapporter i Admiralitets-Archivet. 2 Holbergs udvalgte Skrifter. .

58 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

For derved at oplyse Adskilligt, Søemagten ved- Captainer med Capitainer i Land-Militairet efter kommende, anføres her Extract af et paa Tydsk udfærdi- Enhvers Bestallings-Dato; get Udkast til et kongeligt Reskript[1], dateret den 15de November 1677, som befaler: 8. at Admiralerne skulde samles med de Deputerede i General-Commissariaret og udarbeide et Udkast 1. at der skulde antages 50 nye Tømmermænd, og at til et Reglement, hvorledes Søe-Officierernes og disse, tilligemed de, som vare i Tjenesten paa Hol- Betjenternes Gage skulde ansættes, samt hvad men, skulde arbeide paa 2 store og 2 smaae Skibe, Kost man kunde antage, at der behøvedes til de ad Gangen; forskjellige Expeditioner, og med det første fore- lægge Kongen det til nærmere Resolution; 2. at Admiralitetet med General-Commissariatet* skulde forfatte en udførlig „Designation” over alle 9. for at Flaaden ikke skulde svækkes for meget ved Fornødenheder til Flaaden, som tilligemed en Liste Detaschering, og Operationerne derved hindres, over alle, saavel høie, som lave Betjenter ved Søe- befalede Kongen, at der skulde bruges****: ved Etaten skulde forelægges Kongen til nærmere Re- Øen Rygen og Kysterne deromkring Jægeren, solution; Spraglede Falk, Tre Søstre, De fire kronede Lil- lier, Crocodillen, Tønsberger Fløiten, St. Johan- 3. at Søe-Folkenes Antal skulde være 9000 Mand, nes, Diana og Venus; til at blokere Malmø Den og, da der kun vare 5,400 Mand i Tjenesten, skul- wismarske Voss, Galiothen St. Peder og Sø- de der itide udskrives af hesten; til at dække Havnen ved Landskrone Den store Pram og eet af de Skibe, som ventedes fra Stæderne i Danmark 600 Mand Norge; til at vedligeholde Communicationen mel- i Slesvig og Holsteen 600 — lem Landskrone og Kjøbenhavn Kronen, Søehun- den, Den hvide Due og Adrians Jagt; i Beltet hverves saavel i disse Fyrstendømmer, som i Oldenborg, Delmenhorst, Wildmanden; i Øresundet Færøe, Den hvide Hamborg, Lübeck og Wismar 1,000 — Falk og Lossen, hvilke ogsaa skulde dække Katte- gattet og convoyere de jydske „Skuder.” Jagterne til i Holland 800 — den norske Post underholdt Guldenlew i Norge 800 — (Statholder i Norge). Paa Elben skulde i Sommer- maanederne fragtes Skibe til at bruge ved Con- Da Stæderne i det sidste Rige, ifølge Stat- voyeringen over Vatterne og Capitain Borstel sen- holderens Indberetning, ikke kunde tilveiebringe des derhen, for at føre Commandoen derover; 600 Mand ved Udskrivning, skulde de være be- hjælpelige med at hverve for de bestemte Penge 10. Til Proviants-Fartøier ved Flaaden skulde der kjø- ovenanførte 800 Mand. Til at besørge disse bes 4 „Katter” og til Advis-Jagter 4 Galiother. Til at Udskrivninger og Hvervinger blev Admiral Jens overføre Proviant til Armeen i Skaane skulde Gen. Rodstehn tilligemed 2 Capitainer bestemt til Jyl- Commissariatet beholde de 10 dertil fragtede land og Holsteen, Vice-Admiral Bielcke med 2 „Skuder”, til at transportere 1000 Heste skulde Capitainer til Norge, Vice-Admiral Span med 2 endnu fragtes 34 „Skuder”, til at overføre andre Capitainer til Holland og 1 Capitain til Oldenborg Fornødenheder til Armeen kjøbes 2 „Katter”, og til og Delmenhorst. Af Land-Militaire vilde Kongen at sende til Nordsøen, for derfra at hente disse, til behørig Tid lade udcommandere 2,400 Mand til anskaffes 2 Galiother*. Flaaden; ** Herefter er formodentligt den Pag. 231-36 anførte udfær- 4. at Skibene skulde besættes og commanderes efter diget. Den her citerede mangler. medfølgende Liste** og besørges udrustede og provianterede; *** Var anklaget for ei at have opfyldt sin Pligt under Slaget i Kjøge-Bugt. 5. at de armerede Koffardie-Skibe „Snauerne” og Ad- vis-Jagterne kun skulde commanderes af Skipper- **** Formodentligt næste Aar. ne; ***** En Extract af det, som Kongen i Stats-Raadet havde 6. at Capitain Vogels*** Sag skulde paadømmes ved resolveret d. 15de Novbr. 1677, og hvori det i Reskriptet Søe-Retten og Capitain Isaac Tønissen v. Anten** omtalte, tildeels findes, anfører tillige: at en Admiral gives sin Løn og Afsked; skulde have 3 Capitainer og 3 Lieutenanter paa sit Skib, en Vice-Admiral 2 Capitainer og 2 Lieutenanter, en 7. at de første eller Ober-Capitainerne paa Admiral- Schoutbynacht, I Capitain, 1 Capit.-Lieutn. og 2 Lieu- Skibene og de Capitainer, som vare Chefer paa tenanter, en „Capit.-Commandeur" 1 Capit.-Lieutenant og Krigs-Skibe, der førte 40 eller flere Kanoner, skul- 2 Lieutn., samt at der paa de mindre Skibe skulde være 1 de have lige Rang med Majorer og de andre Skibs- Capitain og 1 Lieutenant, at Schoutbynachterne skulde have Rang med Oberst-Lieutn., og de Capitainer, som 1 Admiralitets-Archivet commanderede „de capitale Skibe indtil 50 Kanoner inclucive", med Majorer i Land-Etaten, og at der i Alt * Dette Collegium omtales oftere samme Aar som det, hos kun skulde kjøbes 4 Galiother, hver paa 50 Læster, til hvilket alle Fornødenheder requireredes, og, da det er Brug ved Flaaden, 4 „Katter" til Proviant-Skibe, 2 Ga- første Aar, i hvilket dette er skeet, maa Collegiet rimelig- liother til at bruge i Nordsøen og 2 „Katter" til at føre viis da være oprettet. Proviant til Armeen. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 59

Efter en Liste[1], egenhændigt underskreven i Ad- Jægeren, 28 Kan., 82 Md., Capt. Flyring; miralitetet den 3die December 1677 af: H. Bielcke, C. Den hvide Falk, 26 Kan., 102 Md., Capt. Jan Behn; Tromp 1677, Niels Juell, Markuor Roedtstehn, Jens Spraglede Falk, 16 Kan., 81 Md., Capt. Jørgen Carstensen; Rodstehn*, bestod Flaaden da af følgende Skibe: Wildmanden, 16 Kan., 41 Md., Capt. Richardt Studt; Norske Løve, 84 Kan., 607 Md., General-Adm. Grev Tromp; Eenhjørningen, 14 Kan., 31 Md., Lieutn. Erik Madsen Lork; Christianus Quintus, 84 Kan., 607 Md., General-Admiral-Lieutmant Postillionen, 12 Kan., 49 Md., Lieutenant Christoffer Jansen; N. Juell; Wandhunden, 12 Kan., 41 Md., Capit. Ibbe Lydersen; Tre Kroner, 68 Kan., 467 Md., Admiral Markuor Roedtstehn; Wismarske Ref, 6 Kan., 17 Md.; Printz Georg, 80 Kan., 557 Md., Admiral Jens Rodstehn; Siø-Ridderen, 20 Kan., 51 Md.; Churprintzen, 74 Kan., 465 Md., Vice-Admiral Bielcke; Prammen, 22 Kan., 41 Md., Capt. Muller; Mars, 72 Kan., 465 Md., Vice-Admiral Span; Sorte Rytter, 16 Kan., 25 Md., Capt. Hans Larsen; Charlotta Amalia, 54 Kan., 355 Md., Schoutbynacht Peder Morsing; Sophia Amalia, 9 Md., Skipp. Olle Erichsen Dahl; Tre Løver, 68 Kan., 305 Md., Schoutb. Phil; Branderne: Dragen, 64 Kan., 355 Md., Schoutb. Cornelius de Witt; Forgyldte Fisk, 8 Kan., 20 Md., Command. Hendrik Bakshaven; Eenighed, 62 Kan., 404 Md., Capit. Andreas Dreyer; Grønne Jæger, 8 Kan., 16 Md., Command. Anthon Frandsen; Anna Sophia, 58 Kan., 334 Md., Capit. Hartenbrock; St. Peder, 6 Kan., 12 Md., Comm. Cornelius Adriansen; Julius Cæzar, 58 Kan., 304 Md., Capitain Jan Elers; Koffardieskibene: Svanen, 58 Kan., 354 Md., Capt. Jan Encoert; Katten St. Jørgen, 12 Kan., 17 Md., Ltn. Niels Ossewald; Guldenlew, 56 Kan., 304 Md., Capit. Friderich Gedde; Fløiten Tønsberg, 10 Kan., 21 Md., Capt. Hans Nissen; Christiania, 56 Kan., 264 Md.; Den røde Hahne, 10 Kan., 17 Md., Capt. Cort Jansen; Christianus Quartus, 54 Kan., 334 Md., Capt. Cornelius M. Boom- feldt; Jagten Siøe-Hesten, 6 Kan., 11 Md.; Fridericus Tertius, 52 Kan., 334 Md., Capit. Hoppe; Galiothen Kong David, 6 Kan., 17 Md., Lieutenant Niels Laholm; Lindormen, 52 Kan., 254 Md., Capit. Peter Carlsen Wleugel; Kreierten Svenske Diderich, 6 Kan., 17 Md.; Amirante, 54 Kan., 254 Md., Capit. Simon Brynzema; Galioth-Skibet Crocodillen, 4 Kan., 17 Mb., Skp. Reimers; Nellebladet, 52 Kan., 254 Md., Capit. Wynant v. Meurs; Galiothen St. Peder, 4 Kan., 9 Md., Skipp. Jan Torstensen; Flyende Ulf, 52 Kan., 214 Md., Capit. Hans Bartelsen; — Bonne Aventure, 4 Kan., ubrugelig; Delmenhorst, 46 Kan., 204 Md., Jagten Maagen, 4 Kan., 5 Md., Capt. Adrian; Wrangels Palais, 46 Kan., 204 Md., Capitain Lauritz Falkenberg; — Den forgyldte Krone, 4 Kan., 5 Md., Skipp. J. O. Wester Klufver; Engelenn, 46 Kan., 204 Md., Capit. Jan Fock van Embden; — Venus, 4 Kan., 9 Md., Qvarteermest. Ole Trellebonde; Svenske Haffru, 44 Kan., 204 Md., Capit. Boel Hendrichsen; — Diana, 4 Kan., 9 Md., Skipp. Rasmus Aarsen; Svenske Løwe, 44 Kan., 224 Md., Capit. Otte Arenfeld; — Siøehunden, 4 Kan., 5 Md., Skipp. Engelbrecht Arnesen; Victoria,44 Kan., 238 Md., Capit. Tromp; Snauen De fire kronede Lillier, 4 Kan., 21 Md., Lieutn. Lorentz Jacob- sen Schytte; Svenske Falk, 44 Kan., 204 Md., Capit. Johan Schinckel; Skuden Flyende Fortuna, 4 Kan., 11 Md., Skipp. Ole Sandersen; Neptunus, 42 Kan., 184 Md., Capitain Peder Thomsen,; Jagten Lindormen, 4 Md., Qvarteermester Erick Lillekin; Christiansand, 40 Kan., 203 Md., Capit. Jacob Pott; — Den hvide Due, 4 Md., Styrmand Olle Borck; Færøe, 40 Kan., 86 Md., Capt. Peder Hendrichsen; - Lillien, 4 Md., Qvartmst. Niels Bjørnsen; Hommeren, 36 Kan., 153 Md., Capt. Reier Pie; Jagten Papegøien, 4 Kan., 5 Md., Skipp. Jens Tørchelsen; Glückstad, 36 Kan., 102 Md., Capit. Berendt Orning; Galioth Det røde Winfad, 8 Md., Lieuten. Jens Jørgensen; Hafmanden, 34 Kan., 143 Md., Capit. Zacharias Bang; Smakken Abrahams Offer, 6 Md., Skipp. Peder Larsen ; Charitas, 34 Kan., 123 Md., Capit. Hendrik Heldor; — St. Jacob, 6 Md., Skipp. Jørgen DadeIboon; Anthonette, 30 Kan., 110 Md., Capit. Jens Jensen; Skuden St. Jacob, 12 Md., Skipp. Knud Adles Helm; Haffruen, 30 Kan., 106 Md., Capt. Niels L. Barfoed; — Justitia, 12 Md., Skipp. Ole Thorstensen Sadener; Lossen, 30 Kan., 102 Md., Capt. Lovis Cols; — St. Peder, 12 Md., Skipp. Jens Isachsen Hjemniss; 1 Admiralitets-Archivet. — Haabet, 12 Md., Skipp. Rasmus Olsen Helm; * Foruden disse Underskrifter findes paa en Liste fra No- I Alt 80 Skibe med 2272 Kanoner og 11,480 Mand; vember C. Bielke og Henricq Span's. Disse Admiraler desuden Galeien Friderich, 2 svenske Priser, Mercurius tilligemed General-Commissar Guldensparre udgjorde da paa 60 Kan. og Hieronimus paa 56 Kan., samt det paa Admiralitetet. Cheferne ere tilsatte efter en anden, vel Stabelen staaende Skib Dragoneren. ikke underskreven, men dog øiensynligt officiel Liste, som findes ved dette Document. 60 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Den 21de Januar 1678 blev Schoutbynacht P. Mor- En kongelig Forordning[1] af den 11te Mai 1678, sing beordret til at krydse i Østersøen med 5 Fregatter og angaaende Byttet i Flaaden, bestemmer, at, dersom Kong- 3 mindre Krigs-Skibe, og den 26de Februar Schoutby- en vil beholde de Krigs-Skibe, som erobres, og som skulle nacht Jan Elers sendt til Nordsøen med 1 Orlogskib, 2 tilhøre Erobrerne, der da skal udbetales dem: Fregatter og 2 Defensionsskibe, for at blokere Gothen- borg; siden blev denne sidste Eskadre forstærket med for det første Admiralskib 20,000 Rdlr. nogle Krigskibe[1]. — — andet — 16,000 — Den 31te Mai vare 38 Orlogskibe og 18 Fregatter — — tredie — 14,000 — udrustede paa Kjøbenhavns Rhed, over hvilke General- — et Vice- — 12,000 — Admiral Grev Tromp først havde Commandoen; men, da — — Schoutbynacht-Skib 10,000 — dennes Fordringer endelig gik for vidt, lod Kongen hans — — Skib paa 80 til 60 Kan 8,000 — Flag nedtage fra det Skib, som var bestemt til Comman- do-Skib, og gav ham sin Afsked, hvorpaa han midt i Som- — — — — 60 — 40 — 6,000 — meren forlod Danmark. Hollændernes Herredømme fik — — — — 40 — 24 — 5,000 — da Ende, efterat det fra Adelaers Tider næsten ganske — mindre Skibe 1,500 — havde fortrængt de Indfødte fra Marinen. Jens og Niels Juells Rapporter til Kongen vise tydeligt, hvor slet det Desuden skal Alt det, som findes i Kahytten og stod til med de forenede Flaader. De hollandske Skibe, tilhører den fjendtlige Chef, Haandgevær, Ammunition, hvis Chefer havde en vis aarlig Accord, for at holde Ski- Proviant, Kjøkkentøi og deslige, tilfalde Chefen, der erob- bene istand, og bestemte Hvervepenge for hver Mand, rer det fjendtlige Krigsskib. De Skibe, som efter Flagmæn- holdt sig tilbage og passede det saaledes, at de Danske denes Kjendelse i en Søetræfning have hjulpet til at øde- kom i den stærkeste Ild. Flaaden kom da under General- lægge og forfølge Fjenden, skulle have Deel i Byttet, om Admiral-Lieutenant Niels Juells Commando, som var de end ikke selv have erobret noget, hvorimod de, som i med den i Østersøen, hvor det danske Herredømme ogsaa Træfningen „intet mærkeligt” have bidraget til Byttets dette Aar derved blev sikret. Erobring eller unddraget sig uden skjællig Aarsag fra Sla- get, Intet skulle have deraf. Ved Byttets Deling skulle Efter en „Ordinantz”, dateret Kiøbenhavn den 8de Enkerne efter de i Kampen Faldne have dobbelt Part, April 1678, var Officierernes Gagering saaledes[2]: Besætningen paa en Brander, som ødelægger et fjendtligt Krigsskib, 2/3 og Besætningen paa det Krigsskib, som Rigs-Admiralen havde Indtægterne af Island, fører Branderen, 1/3 af den Sum, som Kongen har til- Gen. Adm. Tromp betaltes efter hans „Capitulation*", staaet derfor, og som er: 1 Gen.Adm.Ltn. aarl. 4000 Rd og Kostp. omb. mdl. 300 Rd, for det første Admiralskib 8,000 Rdlr. 1 Admiral — 2000 — — — — — 100 — — — andet — 6,000 — 1 Vice-Admiral — 1200 — — — — — 50 — — — tredie — 5,000 — 1 Schoutbynacht — 800 — — — — — 50 — — et Vice- — 4,500 — 1 „Første-Capt." — — Schoutbynacht-Skib 3,000 — paa Admiralskib mdl. 50 — — — — — 16 2/3 — Capt. paa Vice- — — Skib paa 80 til 60 Kan 4,000 — Adm.- og — — — — 60 — 40 — 2,500 — Schoutb.-Skibe, de Command. og — — — — 40 — 24 — 1,500 — Capit., som førte — mindre Skibe 1,000 — Skibe med over 40 Kan. — 40 — — — — — 16 2/3 — Den Admiral, som har General-Commandoen i 1 Com. paa en Søen skal have 1/10 af alt det Bytte, som gjøres af Nogen Brander, — — — — — under hans Commando; derefter skal Skibs-Chefen have naar han var 1/10 af det, som er tilovers, naar den Commanderende udcm. — 60 — — — — — 16 2/3 — har faaet sin Deel; derpaa deles Byttet imellem Flagmæn- naar han ei dene, Stabs-Officiererne og Skibs-Besætningen saaledes: var udc., — 30 — — — — — 16 2/3 — enhver Admiral skal have 50 Parter, en Vice-Admiral 35, 1 Under-Capitain en Schoutbynacht 20 foruden deres Deel som Skibs- eller Capt.- Chefer; Flaadens Fiskal 18 Parter, Flaadens Secretair og Lieutenant — 30 — — — — — 16 2/3 — Medicus hver 10, en Under-Capitain 23, en Capitain- 1 Lieutenant — 20 — — — — — 13 1/3 — Lieutenant eller Lieutenant 18, en Præst, Skipper, Styr- mand, Chirurg („Barberer”) eller en „Arkeliemester” 10, en Under-Skipper, Under-Styrmand, Under-Chirurg, Høi- baadsmand, Skibmand eller en Ober-Tømmermand 7, en Skibs-Skriver, Qvarteermester, Seillægger, „Bottelier”, 1 Adm. Cop. Bog. Kok, Bødker, Under-Kanoneer, Baadsmands-Math, Skib- mands-Math, Tømmermand eller en „Ruhukker” 5, en 2 Det kong. Geh. Arch. Trompeter, Tambour, Constabel eller en Profos 4 Parter, * Som var 8,000 Rdlr. aarligt og 500 Rdlr. Kostpenge en Matros eller en Koksmath 3, en Dreng („Pøker eller maanedligt, naar han var til Søes. Hopløbers”) 1 1/2. Af Soldatesquen, som hører til et Skib,

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 61

der har erobret et fjendtligt Krigsskib, skal en General- 30 til 40 Alen lange Blekings-Planker 2.000 Stkr. Major have 50 Parter, en Oberst 35, en Oberst-Lieutenant Ege-Skibs-Nagler 50,000 — 25, en Major 23, en Capitain 18, en Regiments- Qvarteermester eller en Lieutenant 12, en Auditeur, Træer til Roerpinde, 24 à 34 Fod lange, 80 — Præst, Adjudant eller en Fændrik 8, en „Capitain d'ar- Forskjellige Sorter Ege-Stolper 400 — mes”, Sergeant, Foureer, Gefreider-Corporal eller en Dobbelte Ege-Barkoner 400 — Mynster-Skriver 4, en Corporal, Grenadeer, Gefreider, Enkelte — — 1,200 — Tambour eller en Piber 3 og en Soldat 2 Parter. Ved Landgang erholde de, som gjøre denne, og Mandskabet i Vindebomme 400 — Fartøierne dobbelt Part, efterat den commanderende Ad- Aare-Træer 1,200 — miral har taget 1/10 deraf. Brandskat, Kanoner, Amuni- Dobbelte Juffers 300 — tion, som erobres, saavelsom alle Fanger, tilkomme alene Kongen. Alt Bytte skal bringes til Kjøbenhavn og der rea- Enkelte — 300 — liseres og deles af Admiralitetet. Norske 18 à 16 Alens Fyrre-Tømmer 1,200 — Den 18de April 1678 blev der i Admiralitetet be- — 14 à 12 — — — 1,200 — stemt[1], at Mandskabet paa en Brander, saalænge den var Lange Pompetræer 100 — udenfor Bommen, maanedligt skulde have: Haandspiger 600 — Lægter 1,200 — Styrmanden 50 Gylden Fade-Tøndebaandstager 50,000 — Tømmermanden 45 — Hamp 1,544 Skpd. Høibaadsmanden 40 — Tjære 20 Læst. Qvarteermesteren 30 — Beg 19 — Constablerne, hver 30 — Seildug 510 Ruller Kokken 28 — Haardug 130 Stkr. Matroserne, hver 22 — Gammelt brugeligt Seildug 5,000 Alen Som Bidrag til Oplysning om det, der aarligt blev Vadmel 3,000 — forbrugt paa Holmen, anføres her Extract af det[1], som Admiralitetet under 19de December 1678 forlangte an- Grovt Anker-Jern 200 Skpd. skaffet af General-Commissariatet til Flaadens Udrust- Knip-Jern 100 — ning næste Foraar: Plade-Kobber 23 —

Asketræer 18 Stkr. Pompelæder 4 — Bøgetræer 20 — Hænge-Maatter* 6,700 Stkr. Elme- og Elletræer 120 — Store „Sandspaaner" 30 — Gavn-Tømmer 60 Læs Smaae — 60 — Mastetræer 150 Stkr. Rulle-Blye 36 Skpd. Spir til Rundholdter 200 — Kobbersøm 1,000 Stkr. Træe til Roerstammer („Roerskaffer") 50 — Hængelaase 550 — Bjelker 90 — Taskelaase 250 — Ege-Tømmer til Zitters 50 — Kardus-Papiir 500 Riis — Barkholter og Livholter 100 — Børsefade 20 Stkr. — Knæer 40 — Pergaments-Skind 500 — — Ankerstokke, 18 à 12 Tom. tykke 80 — Krudt-Sække 20 — 4 Tom. Ege-Planker...... 300 — Haandsprøiter 50 — 3 — — — 400 — Smaae Gitters 25 — 2 1/2 — — 400 — Træe-Skuffer 400 — 2 — — — 200 — Krudthorn 500 — 4 — Fyrre-Planker 300 — Remmenaale 1,000 — 3 — — — 400 — Sække 1,000 — 2 1/2 — — — 400 — Faareskind med Uld paa 2,000 — 2 — — — 600 — Tromme-Skind 150 — — „Seider" 100 — 1 Admir. Cop. Bog. — Liner 100 — * „Undtagen de, som paa Skibene er i Behold, og Folckene Syetraad 1 1/2 Skpd. ej har med sig bekommet." Skrædder-Saxe 30 Stkr. 62 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Flintestene 8,000 Stkr. nogle Krigs-Skibe nær, som under Vice-Admiral Bielcke Kinrøg, smaae Fade 1,000 — afseilede den 20de September til Elben imod Hamborger- ne; Schoutbynacht Ifver Hoppe fik Commandoen over Transæbe 16 Tdr. disse, efterat Bielcke midt i November var seilet tilbage Koste 400 Traver til Kjøbenhavn med de største Skibe[7]. Krudt 8 Tdr. I den sidste Krig med Sverrig, som kostede Fjen- Fæhaar 400 — den i det Mindste 70 Krigsskibe, hvoraf 44 bleve erobrede Steenkul 50 Læst og de øvrige ødelagte[3], faldt intet dansk Skib af Bety- Kalk til Kabysserne 30 Læst denhed i Fjendens Hænder. Der bleve gjorte flere Angreb fra Norge, hvorved Galeierne og Skjærbaadene, som for Muursteen 20,000 Stkr. den største Deel vare bemandede med Soldater[6], bleve I Aaret 1679 bestod den danske og norske Søemagt brugte. Hos Riegels anføres Pag. 338 og 467, at den danske af 107 Krigsskibe med 3428 Kanoner, hvoriblandt 17 De- Flaade ved Erobring i Krigen var voxet fra 22 til 36 Or- fensions-Skibe, af hvilke tre førte 60 Kanoner, ti fra 46 til logskibe, at Danmark dengang havde udmærkede Admi- 30 og fire fra 30 til 12. I dette Aar findes Benævnelsen raler og erfarne Søefolk, og at Kongen erkjendte den Tje- Barcalonga paa et Slags Skibe, som ogsaa kaldtes Snauer neste, Søemagten havde gjort, ved at skrive til Admirali- og vare 100 Fod lange[1]. tetet: „Da vi ved vor Flaade have udi sidste Krig været absolut Mester af Øster-Søen, og Fienden overlegen, saa er Først i Marts Maaned vare nogle faa Krigsskibe i det vores alvorlige Villie, at I gjøre os Forslag, hvorledes vi Søen. I April samledes i Øresundet under Commando af kunde underholde mange erfarne Baadsfolk.” I en kongelig General-Admiral-Lieutenant Niels Juell 32 Orlogskibe og Placat[6], dateret Pinneberg den 30te September, anføres, Fregatter, foruden 26 mindre Krigsskibe[1], hvoriblandt at det tillodes Søefolkene for den troe Tjeneste, som de i 10 Orlogskibe fra Norge, som havde overvintret der[2]. Krigstiden havde beviist og fremdeles „hafver at gjøre”, Sidst i April afseilede Capitainerne Barfoed og Knudsen saavel Officiererne, som de Gemene*, der vare indrollere- med Delmenhorst paa 50 og Flyende Hiort paa 44 Kano- de eller herefter bleve dette, at nedsætte sig, hvor de vil- ner til Bornholm, for at afhente svenske Krigsfanger der- de, i Kongens Riger og Lande og være frie for alle fra, og havde en høist ærefuld Træfning med 5 svenske „borgerlige oc Byes-Bestillinger, samt tynge oc paaleg”, af Orlogskibe[3]. hvad Navn det end var, om de endog dreve en eller anden lille borgerlig Næringsvei. Dog skulde de erlægge Told, I Juni Maaned afseilede Gen. Adm. Ltn. Juell med Accise og Consumtion af Alt det, de handlede med. I Flaaden til Østersøen, og havde den 19de Juni 35 Or- civile Sager skulde de høre under den Jurisdiction, de logskibe og Fregatter med 1836 Kanoner foruden Smaa- boede i, undtagen de, som vare bosatte i Kjøbenhavn; thi Skibene under sin Commando; med disse holdtes den disse hørte under Admiralitetet, og i militaire Sager under svenske Flaade i Havn, og vel forefaldt der enkelte Fægt- Krigs-Artiklerne og Krigs-Retten. ninger, men ingen betydelige Slag. I en Rapport af den 3die Juli anbefalede N. Juell Capitain And. Dreyer til at forfremmes til Schoutbynacht, hvillket Admiralen havde lovet ham for, under Fjendens Kanoner, at synke det ubrugelige Orlog-Skib Eenighed i det søndre Indløb til Calmar, hvilket han havde udført med stor Berømmelse. Ligeledes anføres i en Rapport af den 25de Juli, at Vice- Admiral Span og Capitainerne Bille og Boomfeldt havde udmærket sig ved et Angreb paa den svenske Flaade og Ødelæggelsen af det svenske Orlogskib Rigens Nøgelen, som var det fjerde af de svenske „Regalier-Skibe”, der ble- ve ødelagte i denne Krig, samt at „Alle de andre aff wores Capitainer haffuer sig wel signaleret, ja aff Gemene, der sig saadanne haffuer comporterit, at jeg dennem med Officiers Charge haffuer honoreret paa Eders Kongelige Mayestæts allernaadigst Behag og Confirmation, for andre dermed at animere”[4]. Orlogskibet Norske Løve forliste dette Aar paa Bornholm, og Fregatten Lossen brændte paa Kjøben- havns Rhed[5]. Da Freden til Lund var sluttet den 3die og ratificeret den 6te September[6], blev Flaaden oplagt paa

1 Adm. Cop. Bog. 6 Adm. Arch.

2 Nye danske Magazins 4de Binds 2det Hefte. 7 Holbergs udvalgte Skrifter. 3 Graah. * Ved en kongelig Resolution af 23de Jan. 1680 blev det bestemt, at kun Søefolkene til Lieutenanter inclusive vare 4 Juells Rapporter i Adm. Arch. meente hermed. 5 Samlinger til den danske Historie, 1ste Bind. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 63

Til Oplysning om, hvorledes Vagten paa Holmen en Capitain 4 Rdlr. paa denne Tid blev besat, anføres her Extract af en fra — Capitain-Lieutenant 3 Admiralitetet den 5te December 1677 udstædt Ordre[1], som viser, at Vagten, der var fordeelt omkring i bestemte — Lieutenant 2 Skibe, dengang blev besat af: — Skipper 2 Sletdaler — Underofficier 1 Capitainer, hvo- 40 4 havde Vagt i 24 T. ad Gangen raf — Matros 16 sk. 36 Lieutenanter 4 — — — — — gjentages Forseelsen, straffes den Feilende dobbelt, 48 Skippere 8 — — — — — og, begaaes denne tredie Gang, med „Jern og Bolt” eller paa Livet efter Omstændighederne og hans 24 Høibaadsmd 6 — — — — — Charge, uden Persons Anseelse; 24 Qvarteermest 6 — — — — — 8. for at ingen „Underslef med Vagten” skal finde 200 Constabler Sted, maa Søe-Etatens Fiskal, som deler alle Bøder 200 Matroser 328 — — — — — med Fattigbøssen, møde hver Formiddag Kl. 8 l 200 — * Admiralitetet for at erfare, om nogen Klage over Vagten er indkommen, og derpaa uden videre Den 13de Januar 1679 udstædtes en Ordre[1], som Proces gjøre Execution efter det foreskrevne Reg- befaler : lement. 1. „Ordet” skal hver Eftermiddag Kl. 2 afhentes hos En Vagts-Rulle[1], dateret den 17de Decemb. dette Rigs-Admiralen af en Vice-Admiral, Schoutby- Aar, ansatte Officierer til 8 Vagts-Skifter og bestemte 1 nacht eller een af de ældste Søe-Capitainer, „helst Vice-Admiral, 3 Schoutbynachter og 4 Capitainer til Ho- de, som fahrer paa Admiral-Skibene for Opper Ca- ved-Runden, som skulde udgaae Kl. 6 om Aftenen. Den pitainer”; anden Rund skulde udsendes ved Midnat og en tredie Kl. 6 om Morgenen. „Ordet” skulde uddeles og Afløsningen 2. Den, som afhenter „Ordet”, skal hver Eftermiddag finde Sted Kl. 2 om Eftermiddagen og de Officierer, som Kl. 4 møde paa Holmen for at udgive det til de 4 havde runderet om Natten, møde Kl. 8 om Formiddagen Capitainer, som skulle have Vagt, og fordele disse i Admiralitetet, for at aflægge Rapport. En Admiralitets- paa deres behørige Poster eller Skibe; Ordre[1], dateret den 10de Jan. 1680, befalede, at Capitai- nen for Mariner-Compagniet, som holdt Vagt paa Hol- 3. de 4 vagthavende Capitainer skulle igjen uddele men, skulde lade de vagthavende Underofficierer og „Ordet” til de Officierer og det Mandskab, som Mandskab have Opsigt med, at Intet passerede ud eller have Vagt paa Skibene; ind af Holmen uden Ordre og Tilladelse, og at Portene og 4. Hoved-Vagten skal altid være paa Orlogskibet Laagerne stedse holdtes lukkede og kun oplukkedes, naar Christianus Quintus, hvor ogsaa Skibs-Klokken Nogen skulde indpassere. først skal begynde at ringe, hvergang Slots-Uhret En Skrivelse i fra Admiralitet til Gen. Commissa- slaaer fuldt Slag, hvorpaa Vagterne paa de andre riatet, dateret den 14de Marts 1679, viser, at Kjøbstæder- Skibe skulle gjøre det Samme for at vise, at de ere ne i Hertugdømmerne dengang vare forpligtede til at stil- aarvaagne; le: 5. Hoved-Runden skal afgaae fra Holmen og føres af Hadersleben 12 Matroser den Officier, som har afhentet „Ordet”, paa hvil- Flensborg 30 kensomhelst Tid af Natten, han selv vil. Til denne skulle de andre Vagter og Runder paa Holmen Sønderborg med Landet 30 give „Ordet”, naar det forlanges; Bredstedt 15 6. enhver Officier og Gemeen, som Vagten tilfalder Rendsborg 15 (efter den Tabel, som er ophængt i Holmens Skri- Itzehoe 15 verstue), skal ei alene indfinde sig paa denne til Heiligenhafen 25 rette Tid, men ogsaa passe den vel efter Kongens Ærøskjøbing 10 Skibs-Artikler. De 4 vagthavende Capitainer skulle Kl. 8 om Morgenen møde i Admiralitetet og afgive Apenrade 15 skriftlig Rapport om den forløbne Nat, og derpaa Schlesvig 20 igjen forføie sig til deres Poster indtil Afløsningen; Eckernførde 30 7. dersom Nogen forsømmer det, som er befalet ved Tøndern 40 de kongelige Skibs-Artikler, da skal han første Husum 30 Gang betale Tønningen 30 Neustadt 12 Kiel 25 1 Adm. Cop. Bog. Femmern 40 * til „Musketeer Vagt." I Alt 394 Matroser

64 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

En under den 20de Marts 1679 af Admiralitetet Ombord eller i „Boden” paa Holmen skulde spises: udstædt Ordre[1] angaaende Bespiisningen paa Kongens Skibe, oplyser, hvorledes dermed paa de Tider forholdtes, Dagene Frokost Middag Aften og befaler: Søndag Erter og Flesk Erter og Kjød

1. Chefen skal daglig indføre i den ham medgivne Mandag Grød og Smør Bergfisk, Smør Bergfisk, Smør authoriserede Protocol, hvor mange „Skyfler” af og Erter og Erter hvert Slags, der ere blevne spiste, og til hvormange Tirsdag — — — — — — — — Personer, Onsdag — — — — — — — —

2. Den Proviant, der medgives det Mandskab, som Torsdag — — Erter og Flesk Erter og Kjød bortcommanderes fra Skibet, skal ogsaa indføres i denne. Fredag — — Bergfisk, Smør Bergfisk, Smør og Erter og Erter 3. og 4) Naar Nogen, som hører til et andet Skib, Løverdag — — — — — — — — bespises ombord, da skal Chefen nøiagtigt anføre, hvormeget dertil er medgaaet, og Skibs-Skriveren Brød og Øl skulde de have til alle Maaltider. Om paa det Skib, hvortil de høre, godtgjøre in natura Søndagen fik Mandskabet ingen Frokost; men ved en det, de have erholdt; dersom der er Noget af dette, kongelig Approbation af den 10de Mai 1682 blev der be- som han ei har Forraad af, da skal han give Qvitte- stemt, at, da Folkene saavel om Hellig- som Søgne- ring derfor. Dagene maatte besørge Skibs-Arbeidet, skulde der ogsaa 5. Chefen, som tilligemed Skriveren bør qvittere for gives dem Frokost paa disse. Ved samme Resolution blev Provianten, skal føre godt Tilsyn med, at Alt kom- det ogsaa approberet, at Kost-Maaneden maatte, (hvilket mer ombord, eller hvis Noget resterer, da melde havde været Tilfældet i Kong Christian den 4des Tid), det til Eskadre-Skriveren. regnes til 28 Dage[1]. 6. Leveres nogen Proviant til Skibet i Søen, da skal For Medlemmerne af Admiralitetet, Rigs-Admiral Chefen anføre det i Protocollen og underrette Es- Hendrik Bielcke til Ellingegaard, General-Admiral- Lieutenant Niels Juell til Sæbygaard, Etatsraad Christo- kadre-Skriveren derom. pher Sehestedt til Neslef-Gaard, Rentemester og Kam- Under den 19de Januar 1680 blev der udstædt en merraad Henrich von Støcken, Vice-Admiral Christian Spisetaxt[2], ifølge hvilken en Skipper skulde have 2 Bielcke og Vice-Admiral Henricq Span blev der den 9de Mands Kost, en Under-Skipper, Styrmand og Ober- December 1679 udfærdiget en kongelig Instruction[2], Kanoneer 1 1/2, og en Mands Kost om Maaneden skulde som befaler: bestaae af: 1. Admiralitetet skal have tilbørlig Inspection med I Land Ombord eller i ,,Boden" paa Hol- Alt det, der angaaer Søe-Etaten, og af yderste Evne men befordre det, der kan være til dens Nytte og For- bedring. Rigs-Admiralen blev, formedelst sin høie Flesk 8 Pd. Flesk 3 1/3 Pd. Alder, fritaget for stedse at være tilstede i Admira- Kjød 15 — Kjød 8 — litetet. Sild 1/8 Ott. 2. Alle Søe-Etaten vedkommende Betjenter skulle Torsk 1/4 — indlevere rigtige Inventarie-Ruller paa det, der Bergfisk 4 Pd. Bergfisk 8 — tilhører Søe-Etaten, til Admiralitetet. Smør 3 1/2 — Smør 4 — 3. Skulde der være nogen Forandring, som var nyttig Gryn 1 Ottk. Gryn 1/2 Ott. 1 Ottk. til Kongens Tjeneste, skal Admiralitetet sørge for, Erter 3/4 — Erter 1 — 1 Fdkr. at dette skeer. Rug 1 1/2 Skpr. haardt Brød 24 Pd eller 4. Det skal altid lade sig Flaadens Conservation, For- Malt 1 1/2 — 1 1/2 Fdk. blødt Brød 36 — bedring og Formerelse være magtpåliggende og Humle 30 Lod Øl 80 Potter sørge for, at alle de kongelige Skibe stedse holdes i god Stand, at Flaaden forsynes med alle Fornøden- Dersom Noget af dette ei kunde erholdes, da skulde de heder og at hele Søe-Etatens Mandskab er tilstede have: paa sine bestemte Poster, saa at Kongen stedse kan vide med Vished, hvor mange Søefolk, der ere i for 1 Pd. Flesk 2 Pd. Kjød, Tjenesten, dersom de skulde behøves i en Hast. — 1 Ott. Sild 1 Ott. Torsk, 5. Admiralitetet skal føre Tilsyn med, at den Boghol- — 1 — Torsk 1 — Sild, der, der er ansat paa Holmen, gjør rigtig Afregning — 1 Ottk. Erter 1 Ottk. Gryn, med alle Undergivne efter Reglementerne, samt at — 1 Pd. Bergfisk 1 Pd. Ost, 1 — Smør 2 — — 1 Adm. Arch. 2 Adm. Cop. Bog

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 65

ingen Afregning gjøres med Nogen, som ei er til- Maade, og tilsee, naar Kongen befaler et nyt Skib stede eller ei udcommanderet i Kongens Tjeneste. bygget, at Alt det, der ifølge Eqvipagemesterens og de andre Mesteres Opgivelse behøves, strax bliver 6. Derfor paaligger det Admiralitetet tillige, med indkjøbt saa billigt, som muligt. Bogholderen og Mynsterskriveren „flittig” at mynstre Folkene og, naar noget Skib udgaaer, da at 15. Admiralitetet skal ogsaa sørge for, at alle Søe- have tilbørligt Tilsyn med, hvilke der gjøre Reisen Etaten vedkommende Bygninger holdes i tilbørlig med, for at Afregningen kan blive rigtigt udfærdi- Stand, og at de nødvendige Reparationer skee med get derefter. den mindst mulige Bekostning, samt at ingen and- re, end de af Søe-Etaten, som bedst have fortjent 7. Naar Mynstring har fundet Sted, hvilket i det det, og som trænge dertil, forundes at boe i Skip- Mindste skal skee hvert Qvartal, skulle der udfær- perboderne og de nye Boder. diges rigtige Ruller, der maa underskrives af En- hver i Admiralitetet, som har været tilstede, og 16. Admiralitetet skal vaage over, at der ikke kommer disse derpaa leveres til den vedkommende Com- andet end Kongens Gods i de kongelige Skibe, missarius, som skal udfærdige Afregningen efter med mindre det skede til Tjenestens Nytte og §5, og derefter skal Udbetalingen skee af den kong- Gavn, og det maa sørge for, at intet Skib, Fartøi elige Ober-Zahlmester. eller andet Gods enten forkommer eller anvendes til andet Brug, end til Kongens, og, naar det erfarer, 8. Udbetalingen, som skeer i Banken, skal finde Sted at Sligt finder Sted, da strax melde det til denne. i Overværelse af Admiralitetet, som skal paasee, at Enhver faaer, hvad ham tilkommer. 17. Ved en duelig Officier skal Admiralitetet paasee, at Tønderne her paa Strømmen og Rheden, hvilke 9. Især skal Admiralitetet paasee, at alle Fornødenhe- Magistraten underholder, udlægges paa de behøri- der, som anskaffes til Skibene eller Holmen, leve- ge Steder saaledes, at de store Skibe uden Fare res af god Qvalitet og at der er det rigtige Qvan- kunne passere, samt at Havnen og Kanalerne con- tum paa de behørige Steder og have stadigt Tilsyn serveres og vedligeholdes, saa at de ei blive useil- med, at de Betjenter, som have dette under Hæn- bare. Ligeledes skal Admiralitetet have Opsyn derne, conservere og tage det i Agt. med, at ingen andre end kongelige Skibe ligge ved Holmen, Tøihuset, Proviantgaarden og Bryghuset 10. Naar der behøves Noget ved Holmen, Tøihuset, for at equiperes, kjølhales eller fortømres. Proviantgaarden eller Bryghuset, hvor der stedse bør være Forraad af de til en Flaades Udrustning 18. De kongelige Skibe og Fartøier, som ikke udgaae i nødvendige Ting, som ei bedærves, da skal Admi- nogen Flaade eller Eskadre, men udsendes enten til ralitetet besørge det contraheret og anskaffet for Convoyer eller nogen anden Forretning, skal Ad- nøieste Priis og, hvis det er fordeelagtigt, lade det miralitetet give de fornødne Ordrer og Søe-Passer, afhente med de kongelige Skibe samt anvise Beta- som skulle udfærdiges af Secretairen og underskri- lingen, som skeer af Ober-Zahlmesteren, naar de af ves af Admiralitetet under dets Segl, efterat det dem underskrevne Contracter ere blevne opfyldte. tilforn er meldt til Kongen. Secretairen skal holde rigtig Protocol saavel over dette, som over alle 11. Admiralitetet skal have Opsigt med, at den Provi- Justits-Sager. ant, som vedkommende Betjenter udlevere, er forsvarlig og bliver rigtigt veiet og maalt. 19. Med Hensyn til Søe-Etatens Justits- Administration, skal Admiralitetet hvert 1/4 eller 12. Med Spiisningen, saavel i „Boeden paa Holmen” 1/2 Aar udnævne een af de tilstedeværende som paa Skibene, skal forholdes efter de fore- Schoutbynachter til Præses i Underretten, som gaaende Anordninger og den bestemte Taxt. Alle tilligemed en af Kongen udnævnt Vice-Præsident Skibs-, Proviants- og Bryghuus-Skrivere skulle skal forestaae Retten efter Søe-Artiklerne, ligesom aflægge behørig Troskabs-Ed, og der skal føres hidtil. Denne Vice-Præsident skal forvalte alle flittigt Tilsyn baade med dem og de andre Betjen- Skifter for Søe-Etatens Betjenter og antage sig de ter, at de udføre deres Embede tilbørligt. Umyndige med Retfærdighed og Billighed. Med 13. Især bør Admiralitetet have tilbørlig Inspection denne Vice-Præsident skal Admiralitetet føre med, at Haandværksfolkene og Daglønnerne ved nøiagtig Inspection, at han holder rigtige Skiftebø- Holmen dagligt ere tilstede og kun forrette Kong- ger og tilbørligt tager vare paa sit Embede. ens Arbeide, og at Bogholderen noterer, hvor- 20. I alle de Sager, hvor der appelleres fra Holmens mange der have været, for at Betalingen kan skee Ret til Admiralitets-Collegiet, skal dette dømme, hver ottende eller fjortende Dag derefter og ove- efterat General-Admiral-Lieutenant N. Juell, (da rensstemmende med de af Mesterne underskrevne Kongen antager, at det vil blive Rigs-Admiralen Specificationer, som nøiagtigt maae eftersees. for besværligt, stedse at besørge dette, og at han 14. Admiralitetet skal have flittigt Opsyn med, at Eq- derfor gjerne vil fritages for det) har besørget den vipagemesteren forretter sit Embede paa behørig behørige Stevning. Admiralitetet skal i første Ins- tants dømme i alle de Sager, som enten henvises til det af Kongen, eller angaae Kapere, Søe- 1 Adm. Cop. Bog. Confiskationer og Priser. For at paaskynde saadan- * til „Musketeer Vagt." ne Sager skulle de, som ville appellere til Høieste-

66 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Ret, udtage Stevning dertil inden 3 Maaneders Betalings-Reglementet var: Forløb, efterat Dommen er fældet. Skeer dette ikke, da skal Sagen være til Ende og maa ikke igjen 1 Rigs-Admiral (Hendrik Bielcke) gageredes som Geheimeraader. optages uden Kongens Tilladelse dertil. For at de 1 Gen. Adm. Lieut. (Niels Juell) Umyndiges Sager kunne blive godt bestyrede, skal 2 Vice-Admiraler (Christian Bielcke og Henricq Span) à 1,200 Rdl. Admiralitets-Collegiet have Opsyn med, at der ere gode Formyndere ved Søe-Etaten. 4 Schoutbynachter (de Witt, Hoppe, Gedde og 600 — Dreyer) à 21. Admiralitets-Retten skal foruden Admiralitets- 1 Schoutbynacht, som Pension 200 — Medlemmerne bestaae af Krigsraad Meyer og alle tilstedeværende Schoutbynachter, som, naar de Der skulde beholdes i Tjenesten: tilsiges, skulle møde. 10 Capitainer à 400 Rdl. 22. Naar Kongen befaler Collegiet at afgive Betænk- 11 — à 300 — ning over nogen Sag, skal Præses eller den Næste i 9 — à 250 — hans Sted sammenkalde Medlemmerne, som da skulle raadslaae derom, samt skriftligt afgive deres 8 — à 200 — Mening, som tilligemed Protocollen derover skal 7 Capitain-Lieutenanter à 200 — affattes af Collegiets Secretair. 19 Lieutenanter à 200 — 23. Efter Forretningernes Mængde skal Admiralitetet 30 Skippere foruden Kosten à 100 — samles hver Mandag og Onsdag, een Gang om 24 Under-Skippere — — à 50 — Ugen, hver fjortende Dag eller hver Maaned, og da beraadslaae om enhver Ting, som hører til Søe- 30 Høibaadsmænd — — à 36 — Magtens og „Navigationens” Forbedring, og indsen- 30 — Mather — — à 24 — de en Forestilling til Kongen over det, som er af 14 Styrmænd — — à 60 — Vigtighed. 30 Skibmænd — — à 30 — 24. Collegiet skal føre tilbørligt Tilsyn med Qvæst- og 30 — Math. — — à 24 — Sygehuset samt de deri liggende Patienter, og sørge 138 Qvarteermestere — — à 30 — for, at de Syge forsynes med det Nødvendige. 6 Trompetere — — à 30 — 25. Det paalægges Admiralitetet at have Tilsyn med, 20 „Profosser" — — à 24 — at de Folk, som Stæderne og Landet skulle holde 1,000 Matroser — — à 21 — til Kongens Tjeneste, ere tilstede paa den bestemte Tid. Derfor skal det beordre dygtige Capitainer til 150 Drenge — — à 12 — at paasee dette, indsende rigtige Ruller over dem i Alt: 1575 Pers., som gaae tilsøes med Flaaden, 107,042 Rd. og gjøre sig Umag for, at saa mange Matroser, som muligt, forskaffes og stedse holdes færdige til Kongens Tjeneste, samt undersøge, om der kan 1 Tøimester 400 Rdl. udfindes noget Bedre i denne Henseende for Tje- 1 „Zeugwarter" 200 — nestens Befordring end det Bestemte. 30 „Arkeliemestere" foruden Kosten à 50 — 26. Admiralitetet skal referere til Kongen det, der 30 Math. — — à 30 — forefalder, forandres eller indrettes ved Søe-Etaten, 500 „Bøsseskiøttere" — — à 21 — og hver Maaned indlevere nøiagtige Extracter over den Tilstand, den er i, det, der behøves, hvor- i Alt 562 Tøihuusbetienter, som i Alt koste 31,900 — mange Søefolk der ere ved Holmen eller andre Steder, hvilke Skibe der ere udcommanderede Et Mariner-Compagnie, bestaaende af: eller skulle løbe ud, hvilken Besætning der er med, 1 Capitain 228 Rdl. 12 sk. endvidere hvilket Mandskab der bespises paa Hol- men, hvilke Folk der have været til Arbeide i 1 Lieutenant 136 — 84 — Maanedens Løb, og det, de have udrettet. Ingen 1 Under-Lieutenant 114 — 3 — Officier maa ind- eller afsættes uden Kongens 1 Fændrik 114 — 3 — skriftlige Befaling. Overhovedet skal Admiralitetet indgive Beretning om de Ting, som det troer, at 1 „Capitain d'armes" 51 — 31 1/2 — Kongen ønsker at vide, for stedse at kunne kjende 3 Sergeanter à 45 — 60 — Holmens og Søe-Magtens Tilstand og befale det 1 Foureer 45 — 60 — Fornødne til Tjenestens Befordring. 1 Gefreider-Corporal 45 — 60 — Da de Indretninger, der foretoges ved Søe-Etaten 1 Mynster-Skriver 45 — 60 — efter Freden, oplyses af nogle kongelige Befalinger[1] til Admiralitetet, daterede Kjøbenhavn, den 13de og 18de 3 Corporaler à 34 — 21 — December 1679, med dertil hørende Reglementer, anføres 3 Spillemænd à 28 — 49 1/2 — her Extract af dem: 133 Gemeene à 22 — 78 — 1 Adm. Cop. Bog. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 67

Desuden til Marinerne fra Capt. 1 Bryghuusskriver 360 Rdl. d'armes af 1 1/2 Pd. blødt eller 1 1/4 Pd. haardt Brød dagligt 1 Brygger 96 2/3 — 14 — Svende 48 — i Alt 150 Mariner, som aarligt koste 5,250 Rd. 65 sk. 8 Bødkere 72 — 1 Vice-Præsident i Under-Retten 600 Rdl. 1 Møller med Svend 110 — og Assessor i Admiralitets- Collegiet 1 „Mølledriver" 40 — 1 Secretair 1 Arbeids-Kudsk 40 — tilsammen — 1 Copiist 2 Portnere 40 — 1 Commiss. og Bogholder tillige- 1 Tilsynsmand 60 — med 4 „Pliichts Karle" 40 — 1 Skriver 600 — i Alt 34 Betjenter ved Bryghuset 2,194 Rd. 64 sk. 1 Mynsterskriver 1 Underskriver og 1 Proviantskriver 500 Rdl. 1 Dreng 550 3 Underskrivere à 150 — 1 Eqvipagemester 800 — 2 „Reer"-Svende à 52 — 2 Skrivere hos denne* à 150 — 1 Kornmaaler 52 — 1 Material-Skriver* à 600 — 2 Fogder à 40 —

1 Skibs-Bygmester à 300 — 31 Arbeidskarle og Kudske à 36 — 1 Veiermester 350 — 3 Portnere à 40 — 4 Mynsterskrivere paa Holmen à 80 — 1 Bager-Mester 100 — 1 Skifteskriver 80 — 3 __ __ Svende à 60 — 4 Mynsterskrivere ved Matroserne 24 — Svende à 52 — paa Landet og i Stæderne i Dan- mark à 100 — i Alt 71 Proviantgaards-Betjenter 3,750 — 6 Mynsterskrivere i Norge à 100 — Haandværksfolkenes Dagløn paa de Dage, hvorpaa 1 Ober-Skipper 400 — de arbeide:

1 Fiskal 200 — 1 Skibs-Bygmester 1 Rdl. 62 sk. 1 Chirurg 400 — 2 — à 1 — 24 — 1 Navigations-Skoles Directeur 300 — 1 Skibs-Bygmester-Svend — 88 — (Bagge Wandel) 1 Baadebygger-Mester 1 — — 1 Spisemester 100 — 1 Mastemager 1 — — 1 Smeddeskriver 100 — 1 Skibs-Tømmermand — 72 — 1 Kok 60 — 1 Borer — 36 — 1 Fyrbøder 80 — 1 Saugskjærer — 32 — 2 Opvartere à 80 — 1 „Ruhugger" — 32 — 1 Ober-Profos, dobbelt Kost og 100 — 1 — — 24 — 2 Portnere à 30 — 1 Snedker-Mester 1 — — 5 Nattevægtere à 21 — 1 — — Svend — 40 — 1 Opvarter ved Bradbænken, Kost 53 — og Løn 1 Blokkedreier-Mester 1 — — 2 Begsydere à 53 — 1 — Svend — 36 — 2 Fangefogder à 53 — 1 Bildhugger-Mester 1 — — 1 Sogne-Præst 500 — 1 — Svend — 40 — 2 Capellaner** à 150 — 1 — Dreng — 24 — i Alt 55 Betj. ved Holmen, som ei gaae til Søes 9,248 Rd. 1 Grovsmed--Mester 1 — 42 — 1 — — Svend — 64 — * Ved en kongelig Resolution af den 3die April 1683 blev 1 — Svend — 40 — endnu 1 Skriver med 150 Rd. aarlig Løn bevilget Eqvipage- mesteren, og Materialskriveren erholdt, som Eskadre- 1 Kleinsmed-Mester-Svend — 48 — skriver, et Tillæg af 100 Rd. aarligt „til Underholdning af 1 — Svend — 24 — fleere Tienere." 1 Rebslager-Mester 1 — — ** Disse erholdt ved en Resolution af den 24de Febr. 1680 1 — Skriver — 48 — et Tillæg af 50 Rd, aarligt. 1 — Svend — 24 — 68 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

1 Seillægger-Mester Rdl. 64 sk. December, skulde Collegiet lade mynstre overalt samt 1 — — Svend — 48 — sørge for, at Mandskabet blev vel behandlet og nød de Friheder, som Kongen havde tilstaaet dem, for at andre 1 — Svend — 28 — kunde opmuntes til at nedsætte sig i Landet, og derved 1 Pompeborer — 32 — Flere indrolleres, naar det behøvedes. 1 Pælebukker — 20 — Norge skulde ogsaa stille 2,000 Mand, hvis Indrol- lering, ved en kongelig Ordre af 6te December, var paa- Daglønnen ansloges aarligt til 52,000 Rd. lagt Statholder Guldenlew. Det befaledes Collegiet at 4,000 Matroser fra Danmark og Norge à 21 Rd. 84,000 Rd. sende 6 „dygtige” Capitainer og ligesaa mange Lieutenan- ter til Norge, for tilligemed Commissairen at indrette Alt tilbørligt. Dersom Statholderen skulde ansee det fornø- 8 Maaneders Kost til 1,500 Md. paa Holmen 32,000 — eller til Søes dent, at en Vice-Admiral eller Schoutbynacht blev sendt med disse Officierer, da skulde Collegiet melde det til Reise-Penge til „Ungefolk, som sig efter Siøe- 1,000 — Kongen, for at han kunde bestemme denne. Ordren til Farten wil lægge" Statholderen viser, at Kongen antog, at Kjøbstæderne i — — Norge kunde stille 600 Mand og Indbyggerne langs i Alt 6,447 Personer 328,385 11/32 Rd. Kysterne og Bønderne de øvrige 1400 Mand; for hver af disse skulde de have 21 Rdlr. ligesom i Danmark. Naar de ei vare tilsagte til Kongens Tjeneste ved Jule-Tider, var Ved Resolutioner af den 10de Januar og den 4de det dem tilladt at fare under samme Betingelser som de September 1680 bleve der tilstaaede Skibs-Præsterne, Danske. Statholderen skulde fordele Landet i Distrikter, indtil de bleve befordrede, først 8 Sletdaler og siden 8 Rd, som han skulde tildele de 6 Capitainer eller, hvis det be- maanedligt[1]. høvedes, flere, som skulde blive ham tilsendte; disse maatte i det Mindste 2 Gange aarligt mynstre deres Kjøbstædernes Forpligtelse, at stille det fornødne Mandskab, som ei maatte blive indrolleret, uden at være Antal Søefolk til Flaadens Bemanding, fik efter Freden en dueligt. Capitainerne skulde indgive rigtige Ruller, ei ale- forandret Indretning. Under den 18de December 1679 ne til Admiralitetet, men ogsaa til Statholderen. Det blev bestemte Kongen[2], at Øerne og Kjøbstæderne i Dan- paalagt denne at forøge Antallet af de Indrollerede, der- mark skulde stille 2,000 Matroser („Baadsmænd”) til Søe- som det var muligt[2]. Krigs-Tjeneste, hvilke Admiralitetet skulde fordele imel- lem hine, som skulde indestaae for, at de vare beredte, Ved en Placat[2] af den 10de Marts 1680 blev det naar de behøvedes til Kongens Tjeneste, og for hver lovet Enhver, som vilde lade sig indrollere til Holmens Mand have 21 Rd. aarligt. Naar Fordelingen var skeet, Tjeneste, 10 Rdlr. aarligt til Huusleie eller frit huus, de skulde Collegiet underrette vedkommende Districter om, samme Privilegier, som Kongen havde tilstaaet de andre hvormange de skulde levere. Naar det meldtes, at de vare Søefolk, og Tilladelse til at fare, hvor de vilde, naar de ei samlede, da skulde de mynstres og indrolleres af een af behøvedes til kongelig Tjeneste, samt at de, naar de vare i Admiralitets-Medlemmerne eller en Schoutbynacht med denne, skulde nyde den samme Kost og Løn som de and- et vist Antal Capitainer og Lieutenanter samt Districtets re, i Kongens Søe-Tjeneste værende, Søefolk. Commissair og Mynsterskriveren. Ingen Matros, som saa- ledes var indført i Rullen, maatte udslettes deraf uden Den 13de Marts 1680 blev det bestemt[2] i Admi- Collegiets Vidende, og da skulde en anden dygtig Mand ralitetet, at det indrollerede Mandskab i de jydske indtræde i hans Sted, for at Kongen stedse kunde være vis Kjøbstæder skulde deles i 3 Districter, og i hvert af disse paa at have det bestemte Antal Matroser til Tjeneste. ansættes 1 Capitain og 1 Mynsterskriver, for at have Op- Naar Nogen afgik ved Døden, skulde der inden 3 Maane- sigt med Matroserne og 2 Gange om Aaret mynstre dem. der en Anden igjen fremstilles til Indrollering, og Dis- Byerne og Districterne skulde stille: tricts-Capitainen og Mynsterskriveren skulde have Opsyn med, at den ledige Plads strax igjen blev besat med en Aalborg District: duelig Matros. De 3 Maaneders Løn skulde udbetales den Lessøe 50 Matroser Indtrædende som Recrutpenge. Enhver Forandring, som Anholt — fandt Sted, skulde meldes til Collegiet. For at lette Stæ- Skagen 20 — derne og Øerne Matrosernes „Vedligeholdelse og Anskaf- felse” vilde Kongen hvert Aar ved Jule-Tider lade dem Sæbye 12 — vide, hvormange der skulde bruges næste Aar til Kongens Frederikshavn („Fladstrand") 6 — Tjeneste, og, naar de vare komne til Holmen, vilde han Hobroe 10 — lade dem underholde ligesom de andre i Tjenesten væren- de Søefolk. Det Mandskab, som ei var bleven tilsagt, tillo- Thisted med Klitmøllerne 20 — des det at søge deres Underholdning, hvor de bedst kun- Nykjøbing paa Mors 10 — de; dog maatte de ei begive sig saa langt bort, at de ikke i Aalborg 70 — 3 à 4 Maaneder efter givet Varsel kunde møde til Tjenes- ten, hvis Kongen uventet skulde bruge dem. 2 Gange om Holstebroe 60 — Aaret, enten i Februar eller Marts og i November eller Lemvig 12 —

1 Adm. Arch. 2 Adm. Cop. Bog.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 69

Aarhuus District: Capitainer. Det blev endvidere befalet, at Mandskabet kun hver anden Dag skulde møde til Arbeide paa Hol- Horsens 30 Matroser men under en Officiers Opsigt, dersom ikke den kongeli- Aarhuus 50 — ge Tjeneste „i høyeste Maade udkræfver det oftere.” Grenaae 15 — Flaaden bestod i Aaret 1680 af 77 Krigsskibe med Mariager 15 — 2,325 Kanoner[2], hvoraf flere i dette og de paafølgende Randers 24 — Aar bleve brugte som Koffardieskibe under Officierers Commando, deels for at hente det Nødvendige til Søe- Ebeltoft 26 — Magten, deels for at udlaanes til de ost- og vestindiske Ringkjøbing 24 — samt Salt-Compagnierne, ja endog til private Kjøbmænd Skive 6 — [1]. Ogsaa findes flere kongelige Resolutioner[2] i disse Aar, hvorved Krigsskibe bleve „forærit”, „skænket” saavel Ribe District: til de anførte Compagnier, som til Private. Ved en Reso- lution[1] af den 12te Februar dette Aar bestemtes, at kun Ribe 40 Matroser de kongelige og Defensions-Skibene maatte indføre Salt i Grev Schack* 100 — Kongens Riger og Lande. Varde 15 — Samme Aar vare der 1 Orlogskib og 8 Fregatter i Flensborg 40 — Øresundet og 1 Fregat i Beltet, for at haandthæve Kong- Bredstedt 40 — ens Rettigheder der. 1 Fregat og 2 Barcalonger krydsede under Island, og med de i Sundet liggende Skibe overførte Sønderborg 30 — i Mai-Maaned General-Admiral-Lieutnant N. Juell den, Hadersleben Bye 20 — med Kong Carl den 11te af Sverrig formælede, danske Hadersleben Amt 100 — Prindsesse Ulrikke Eleonora. I November førte en Barca- Colding 20 — longa en russisk Gesandt til Riga[1]. Det kongelige Skib Sorte Rytter blev dette Aar sløifet til Kjølhalings-Pram til Brug for Koffardie-Skibene, og den derfor erlagte Betaling En Admiralitets-Deputeret (Statsraad Sehestedt) tilstaaet Søe-Quæsthuset[1]. Den 1ste Juli blev Søe- blev tilligemed nogle Officierer udsendt i Danmark, for at Etatens Tøihuus adskilt fra Land-Militairets, og Tøihuus- indrette Indrolleringen; ligeledes beordredes ogsaa nogle andre Officierer til Norge i samme Hensigt. Det blev lo- Compagnierne oprettedes[2]. vet de Godseiere, som lode deres Folk indrollere som I Aaret 1681 bestod den kongelige Flaade omtrent Matroser, at de skulde fritages for at levere Mandskab til af de samme Skibe, som det foregaaende Aar, og Søe- Land-Militairet[1]. Etaten af 72 Officierer og i Alt 4,047 Personer; iblandt disse findes kun eet Mariner-Regiment, 1,200 Mand I Norge blev Indrulleringen ogsaa deelt i Districter: stærkt. Til de almindelige Udgifter vare der tilstaaede 1) fra Frederikshald til Øster-Riisøer, 2) fra Øster-Riisøer til Lister, 3) fra Lister til Stavanger, 4) Bergenhuus-Amt 291,752 1/2 Rdlr.[2]. og 5) Bergenhuus- samt Romsdalens-Lehn[1]. Da mange af Dette Aar blev en Eskadre, bestaaende af 4 Or- de til Indrollering ansatte Byer og Districter enten viste logskibe og 2 Jagter, udrustet, for at føre Kongen til Nor- Uvillighed eller Mangel paa Evne til at stille det bestemte ge, under Vice-Admiral C. Bielckes Commando; dog Antal Søe-Folk, saa blev formodentligt derved foranledi- fandt denne Reise ikke Sted. Det blev siden befalet ved get en kongelig Ordre[1] af den 31te December 1680, som en kongelig Ordre, at den øvrige Deel af Flaaden skulde befalede at standse med Indrolleringen i Danmark og holdes klar til Eqvipering, hvilken imidlertid ei blev Norge, og tillod, at det Mandskab, som ønskede at udtræ- iværksat[2]. de af denne, maatte gjøre dette imod at tilbagelevere Pa- tenterne. Desuden blev ved samme Befaling bestemt at de I Aaret 1682 bestod den kongelige Flaade af 47 ved Holmen Indrollerede skulde deles i 2 Compagnier og Orlogskibe og Fregatter, som vare inddeelte i 4 Eskadrer Marinernes Antal formeres til 2 Regimenter (eet for Dan- [2], og Søe-Etaten af 78 Officierer og i Alt 4,032 Personer mark og eet for Norge), hvert paa 6 Compagnier, som [3]. Til de almindelige Udgifter vare bestemte 297,021 skulde være 200 Mand stærke og, ligesom de andre Søe- 5/24 Rdlr.[3]. folk, alene „dependere” af Søe-Etaten samt have de samme Friheder, der vare tilstaaede Søefolkene og Land-Militsen. Foruden en Deel Skibe til Koffardie-Farten, blev i dette Aar udrustet en Eskadre, som bestod af 7 Orlogski- Ifølge en kongelig Resolution[1] af den 7de August be og 13 Fregatter, hvilke ei synes at være komne bort fra 1680 blev Søe-Etatens faste Mandskab inddeelt i 4 Eskad- Kjøbenhavn, men kun udenfor Bommen[1]. Ved en kong- rer, hver under en Schoutbynachts Commando, og disse elig Ordre[2] af den 23de September blev det befalet, at igjen i 3, 4, 5 og 6 Compagnier som commanderedes af der skulde udlægges en Fregat paa Kjøbenhavns Rhed, for at vaage over Qvarantaine-Anordningerne i Anledning af 1 Adm. Cop. Bog. den i Tydskland herskende Pest. 2 Adm. Arch. Ved en kongelig Fundation[2] af den 13de Juli blev det allerede i Aaret 1658 af Kong Friderich den 3die op- 3 Det kongl. Geh. Arch. rettede Søe-Qvæsthuus organiseret og derved bestemt det * Formodentligt af Grevskabet Schackenborg.

70 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Samme, som ved Fundationen af den 29de December de ved alle Amputationer, besørge for Kongens 1674 var bleven paalagt Admiralitetet, nemlig: Regning de Medicamenter, som han ansaae for nødvendige, og have for sit Arbeide en aarlig Gage 1. To Borgere i Kjøbenhavn af de 32 Mænd, som efter de Syges Antal. Kongen derfor fremfor nogen Anden vilde tillægge Raadmands Charge, skulde modtage og forvalte de Det paalagdes saavel de Deputerede, som de to Penge, som tilhørte Qvæsthuset og hidtil vare ad- Forstandere, at vaage over, at denne Fundation blev efter- ministrerede af Admiralitetet. Disse Forstandere levet. — skulde hvert Nyt-Aar aflægge Regnskab for de af Kongen dertil udnævnte Deputerede, som vare I Aaret 1683 bestod den kongelige Flaade af 36 Rigs-Marschal J. C. von Cørbitz til Hellerup, eet Orlogskibe og Fregatter, samt 36 Skibe, der bleve brugte Medlem af Rentekammeret, eet af Admiralitets- til Koffardie-Fart[1]. Dengang stode der 101 Officierer og i Collegiet tilligemed de, som Kongen i Krigs-Tider Alt 3,911 Personer i fast Tjeneste ved Søe-Etaten. Til de „vil bruge” af General-Commissariatet dertil; naar almindelige Udgifter vare der tilstaaede 296,173 1/6 Rdlr disse havde fundet det rigtigt, da skulde de qvitte- [3]. Den 16de Marts d. A. døde Rigs-Admiral Hendrik re derfor. Bielcke, der var den Sidste, som beklædte denne Post. 2. og 3) I hver Kirke i Kjøbenhavn, saavelsom i alle Foruden Krydsere i Nord- og Øster-Søen var dette Slots-Kirkerne, skulde der gaae en Tavle om for Aar en Flaade, som bestod af 26 Orlogskibe, 4 Fregatter Qvæsthuset* og udenfor dette være en Blok til at og 4 Brandere, og som var forenet med en, af Marquis de lægge Gaver i. Preville commanderet, fransk Flaade, bestaaende af 13 Orlogskibe, 2 Fregatter og 4 Brandere, under General- 4. Qvæsthuset skulde nyde Andeel i alle Confiskatio- Admiral-Lieutenant Niels Juells Commando i Østersøen, ner, som skede ved Domstolene, efter nærmere for at være beredt til at angribe den svenske og den i det- Bestemmelse **. te Farvand ventede hollandske Flaade, dersom der skulde udbryde Krig[3]. 5. De tvende Forstandere skulde under de Deputere- des Opsyn tage vare paa Qvæsthuus-Bygningen og Af Rapporter[3] til Kongen, som dengang var i Inventariet. Holsteen, erfares, at de fredelige Forhold vare nærved at brydes og Fjendtlighederne at begynde, hvilket den auto- 6. Saavel de Deputerede, som Forstanderne, maatte riserede Copie af en Rapport viser, hvilken er dateret den føre nøiagtigt Tilsyn med Bespiisningen, som skul- 7de August 1683 og underskrevet af J. Juell, C. Sehestedt de skee efter „Land-Taxten”, hvortil desuden skul- og K. Thott, og hvori anføres: „Een Ting er, som baade de gives det, som Kjøbenhavns Stads-Physicus giører Gen. Adm. Lieutnanten og Os tviflagtig, vi veed vel, ansaae for nødvendigt til Patienterne. at det er Eders Mayestæts Willie at slage paa Svenske Floe- den, om vi kand, vi veed og, vi skal giøre det samme ved 7. En Skibs-Præst eller, naar ingen af disse vare tilste- Hollænderne, om de Kommer, vi veed og, vi skal hindre de, een af Holmens Kirkes Capellaner, skulde Transporten, mens troer vi ikke, at være Eders Mayestæts dagligt holde Aften- og Morgen-Bøn tilligemed Villie, at, om de fører 5 à 6 hundrede Mand ofver, at vi Sang, og hver Søn- og Helligdag Prædiken paa derfor skal engagere Krigen, og, indtil vi bekommer Eders Qvæsthuset. Mayestæts allernaadigste Ordre, som vi allerunderdanigst 8. Det nødvendige Antal Opvartnings-Koner skulde begere og ombeder, saa engagere vi os icke med dennem uden noget essentiel kunde giøres, heller vi saae Leilighed stedse holdes, for at pleie de Syge tilbørligt. til at bibringe Floden en streg, som var Umagen værd, er 9. Ingen Andre end de, som vare qvæstede i Kongens det ikke saaledes conform med Eders Mayestæts Willie, wil Tjeneste, maatte indtages i Qvæsthuset og disse ei wi forhaabe, Eders Ma yestæt det dog icke i Unaade opta- beholdes længere, end indtil de vare helbredede. ger, saasnart som vi deroffver faaer Eders Mayestæts Befa- ling, skal den blifve med den allerunderdanigste hørsomhed 10. De, som deraf bleve uskikkede til at fortjene deres efterlevet, som Vores allerunderdanigste Pligt erfordrer.” P. Brød selv eller gjøre nogen Slags Tjeneste paa Hol- Sk. men, skulde sendes til eet af de Hospitaler, hvor Slige optoges. "Om Transporten meene vi, at skicke de 6 à 8 hund- rede Mand i Koffardiefahrer, da tør vi icke derfor raade til 11. Stads-Physicus skulde have Opsigt med Chirurger- at engagere Krigen, skicker de og et par heller et Orlogskib ne, som vare ansatte ved Qvæsthuset, være tilste- til convøjer med saamange Folk som forbemeldt, da skulle vi raade til at vise dennem tilbage igien; men, Kommer der 1 Admir. Cop. Bog. en 5 à 6 heller fleere, da raade vi til at gribe an og vil de andre af Krigs-Raadet falde i tancke med os, blifver den 2 Det kongl. Geh. Arch. conduite holdt i Floeden, til Eders Mayestæt det anderledes 3 Adm. Arch. allernaadigst befaler. Fra Stokholm beretter Fransoserne, som for 10 Dage siden er derfra Kommen, at de Svenske * Efter Fundationen af 29de December 1674 skulde der Skiber til Lifland fra Findland 10,000 Mand. Eders desuden i Kirkerne i Christiania, Bergen, Trondhjem og Mayestæt haver vel derom nermere Efterretning.” Christiansand ombæres Tavler for Qvæsthuset. Det blev befalet Geheimeraad Baron J. Juell og C. ** Denne fandt Sted ved Forordningen af 23de Juli 1683. Sehestedt, som da vare Deputerede i General-

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 71

Commissariatet, at følge med General-Admiral- at de saa snart, som muligt, skulde eftersee og revidere Lieutenant Niels Juell paa Flaaden, og af disse tre ere det „Project” til nogle Søe-Krigs-Artikler og den Krigs- Rapporterne til Kongen underskrevne. Da Hensigten, Rets-Instruction, som Kongen havde ladet udfærdige for Fredens Vedligeholdelse, opnaaedes, forefaldt intet Flaaden, og bringe det i saadan Orden, at det kunde be- Fjendtligt med denne Flaade, som retournerede til Kjø- fordre Kongens Tjeneste og Justitsens Administration, og benhavn i October Maaned[1]. derpaa skulde de indstille dem til Kongens nærmere Approbation. Til Oplysning om den maanedlige Forbrug i Krigs- Skibene paa disse Tider, anføres her Extract af et Regle- Under den 27de Marts samme Aar bleve disse Ar- ment[2], som ved en kongelig Resolution af den 11te tikler underskrevne af Kongen og indeholde: Marts 1683 bestemte, at der skulde tilstaaes 1ste Capitel, om Guds-Tjenesten, 500 Person. 8 Lpd.Lys 15 Favne Brænde 1 1/2 Td. - Fd. Salt 2det — — Commando og Lydighed, 400 — 8 — — 12 — — 1 — 4/5 — — 3die — — „Søe-Bestillinger", 300 — 3 — — 8 — — 3/4 — 3/5 — — 4de — — at fare fra og til Borde samt om Landgang, 200 — 2 — — 6 — — 1/2 — 2/5 — — 5te — — Signaler, 100 — 2 — — 4 — — 1 1/5 — — 6te — — „Mishandlinger", Til 3 1/2 Skpd. Flesk eller Kjød tilstodes 1/2 Td. 7de — — Vagten, Salt til Conservation, naar der provianteredes paa 3 Maa- 8de — — Fægtning mod Fjenden, neder. 9de — — Vaaben, Amunition og Skibs-Redskab, Paa disse Tider vare der ingen særskilte Opdragel- 10de — — Bytte og Fanger, ses-Anstalter for de vordende Søe-Krigere. Disse bleve i 11te — — Antagelse, Afsked og Lønning, Almindelighed i den modnere Alder antagne til den Charge, hvortil de i anden Tjeneste havde viist sig duelige. 12te — — adskillige Tilfælde og om Artiklernes Iagttagelse Efter Freden med Sverrig søgte Kongen at danne unge og Mennesker til Officierer ved at antage Lærlinger, som 13de — — Søe-Krigs-Retten. erholdt Kost og Løn samt nogen Underviisning, og ved en Resolution af den 3die April 1683 blev det bestemt, at de Med disse Artikler blev der udstædt en Forordning herefter skulde udsendes med Skibene for at gjøre Under- angaaende Delingen af det Bytte, som gjordes til Søes, Lieutenants Tjeneste. Disse Lærlinger bleve Stammen til hvilken tilligemed Artiklerne blev bekjendtgjort ved det siden oprettede Søe-Cadet-Compagnie, hvoraf senere Trykken. Under den 3die April 1683 udstædte Kongen en vore Dages Søe-Cadet-Corps fremstod. Forordning om Defensions-Skibenes Dimensioner („Sarter”), hvorved disse Skibes Størrelse og Bygning bleve Flere Attester og Skrivelser[2], udstædte af Admi- bestemte, og som fastsatte, at kun de Skibe, som førte fra ralitetet deels i Aaret 1679, deels i dette Aar, vise, at 36 til 12 Kanoner, maatte indføre spansk Salt, at de fra 12 Kongen havde fritaget den Viin, som blev forbrugt om til 6 Kanoner skulde have „Frihed” paa alle andre Varer og bord i de kongelige Skibe, for at betale Told. fransk Salt, og alle Defensions-Skibe være fritagne for Allerede under den 6te August 1675 lod Kong Øresunds Told. Den findes trykt mellem de øvrige af Christian den 5te ved Trykken bekjendtgjøre Krigs- denne Konge udstædte Forordninger og aabne Breve. Artikler, som i det Væsentlige ere af samme Indhold som I Aaret 1684 bestod den kongelige Flaade af 58 de, af Christian den 4de i Aaret 1625 udstædte, Pag. 28 Skibe med 2,212 Kanoner[2], Søe-Etaten af 101 Officierer anførte. og i Alt 4,172 Personer. Til de almindelige Udgifter vare Den 17de Februar 1683 befalede[2] Kongen der tilstaaede 311,512 Rdlr. 73 1/4 sk.[3].

Statholderen i Norge Ulrich Friderich Guldenlew, Foruden flere Skibe til Koffardie-Farten blev det ved en kongelig Resolution[1] af den 25de Marts befalet, Rigs-Admiral Hendrik Bielcke, at der skulde udrustes 16 Orlogskibe, 6 Fregatter og 4 Gen. Adm. Lieut. Niels Juell, Brandere, som i Alt førte 1,072 Kanoner og 6,669 Mand, Etatsraad Sehestedt, Da de Svenske udrustede deres Flaade, og omendskjøndt der ei var noget Fjendtligt i Vente, blev det dog befalet Geheime- og Etatsraad Wibe, ved en Ordre[2] af den 28de Juni at udruste alle de Skibe, Admiral og Admiralitets-Raad Christian Bielcke, hvortil der vare Folk, og ved en Ordre[2] af den 2den Juli — — — — Henricq Span, at paaskynde Skibene udlagte. Det synes imidlertid, at Flaaden ikke kom fra Kjøbenhavns Rhed paa nogle enkel- Krigs — — — Jens Harboe og te Krydsere og Recognosceer-Skibe nær; den 6te Septem- Admiralitets-Assessor og Vice-Præsident i Admiralitets-Retten Chris- ber blev den befalet[2] at oplægges. tian Schiøning, En Rapport fra Schoutbynacht Paulsen, dateret 1 Adm. Arch. den 4de Juli, som findes anført i Admiralitets-Archivets Register, men selv mangler, viser, at der dette Aar have 2 Adm. Cop. Bog. været Stridigheder med Helgoland, som blev blokeret af 2 Fregatter og alle paa Elben værende Jagter, og som capi- 3 Det kongl. Geh. Arch. 72 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

tulerede, efter at der vare landsatte Tropper under Oberst Officierer og i Alt 3,539 Personer, og til de almindelige Richelieu og 12 Galiother vare erobrede. Udgifter vare der bestemte 260,152 11/12 Rdlr.[2]. Ved en kongelig Ordre[1] af den 5te Juni 1680 I Aaret 1684 beordredes 12 Fregatter eqviperede til blev det befalet Admiralitetet at „conferere” med Admiral Foraaret[1]. Vice-Admiral Hoppe førte Kongen i Mai- Span og Major Clary om Anlægget af en Havn ved og Maaned med 11 af disse[2] fra Frederikshavn til Norge, Befæstningen af Ertholmene, som skulde indrettes saale- hvorfra denne retournerede til Danmark i Juli[3]. Saavel des, at en Flaade eller Eskadre kunde ligge sikker der, dette, som de foregaaende Aar, var der stationeret en desuden befaledes det, hvis det blev anseet hensigtsmæ- Fregat i Store-Belt, som Vagtskib, og en anden førte Amt- sigt, at dette Anlæg skede, da, for at det desto hurtigere manden til Wardøehuus og tilbage[1]. kunde komme istand, at Admiralitetet strax skulde være betænkt paa Anskaffelsen af de nødvendige Materialier Det efter Fredens Slutning ophævede General- og Arbeidsfolk. Under den 7de August samme Aar blev Commissariat blev igjen oprettet 1683[4]. I Holbergs geist- Collegiets Plan approberet, og det beordret[1], at samle lig og verdslig Stat Pag. 567 anføres, at Geheimeraad Baron det Fornødne til Arbeidet, saa at der kunde begyndes paa Jens Juell var første Deputeret, og ad derved desuden dette næste Foraar; men ved en Ordre[1] af den 16de No- vare ansatte 6 andre Deputerede, 2 Commissairer, 1 Bog- vember blev dette udsat indtil videre; formodentligt have holder, 2 Commissariats-Skrivere og 2 Copister. En konge- Bekostningerne og Vanskelighederne foraarsaget denne lig Ordre[1] af den 21de Marts 1685 viser, at dette Colle- Opsættelse, og, da Bestræbelsen efter at have en befæstet gium da igjen var blevet ophævet, men at derimod Etats- Havn i Østersøen havde foranlediget flere Undersøgelser og Admiralitets-Raad Christopher Sehestedt og Kammer- desangaaende paa Bornholm, og disse havde ført til den raad og Assessor i Høieste-Ret Jørgen Elers vare blevne Formodning, at Havnen ved „Arnak” skulde kunne indret- beskikkede til Deputerede for Søe-Etaten. Ved en konge- tes dertil, blev Fregatten Stiernen, commanderet af Capi- lig, egenhændigt underskreven Ordre[1] af den 25de Juli tain N. L. Barfoed, befalet[1], at overvintre derimellem blev det befalet, at disse Deputerede ogsaa skulde paatage 1683 og 1684, for at erholde Vished om Havnens Sikker- sig de samme Forretninger, som det forrige General- hed og Beskaffenhed ved stormende Veir og Iisgang; men, Commissariat havde havt, og baade sørge for Land- og da dette Skib forliste, opgaves disse Forsøg. Søe-Etaten. I Aaret 1684 blev der begyndt med Arbeidet paa Eqvipagemesteren, der paa de Tider forestod hele Ertholmene, som fik Navnet Christiansøe; der blev sendt Holmens Bestyrelse, som nu er deelt i flere forskjællige en Commission, bestaaende af Etats- og Admiralitetsraad Grene, var tillige Regnskabsfører[1] og havde en særdeles Sehestedt, Admiral Span, General-Major v. Osten og Ge- vigtig Post. Paa denne Tid findes der ikke omtalt nogen neral-Qvarteermester Hofmann, derover, for at udkaste „Holmens Admiral”, og det synes, at Eqvipagemesteren Planen og forestaae Arbeidet, og ifølge en kongelig Ordre directe har staaet under de Deputerede. I Aaret 1667 fin- [2] af den 23de August skulde Admiralitetet saasnart, som des Capitain Wiingaard at være bleven Eqvipagemester muligt, sende Garnisonen derhen, hvilken, efter et egen- efter Thingnagel; 1673 blev han afløst af Capitain C. F. de hændigt underskrevet, kongeligt Reglement[2] skulde Boer, der døde 1677 og blev succederet af C. de Richter bestaae af: 1 Commandant (Oberst-Lieutenant Couche- [5]. Ved en kongelig Resolution[2] af den 30te Marts 1686 ron), 2 Compagnier Marinere, 1 Præst med 1 Degn, 1 Chi- blev der ved Holmen ansat en Lieutenant af Søe-Etaten rurg med „1 Svend”, 1 Proviantsforvalter, som skulde godt- til Under-Eqvipagemester med 100 Rdlr. aarligt Tillæg. gjøres 1 Tjener, 2 Huus-Tømmermænd, 4 Smedde, 1 Kok, 1 Bager med Svend, 1 Brygger, 1 Artillerie-Lieutenant, 1 Den kongelige, egenhændigt underskrevne Instruc- Styk-Junker, 6 Constabler, 30 Haandtlangere, 1 Søe- tion[2] for de Deputerede ved Søe-Etaten, dateret den Capitain-Lieutenant, 1 Qvarteermester, 6 Skibs- 21de Marts 1685, indeholder: Tømmermænd og 6 Challuproere. I Aaret 1685 bleve der 1. 2de eller 3 Gange ugentligt eller oftere, om det er sænkede 2 ubrugelige Skibe „til Fæstningens og Havnens fornødent, skulle de samles for at overlægge og Nytte og Gaufn”[1]. raadslaae om Alt, som kan være til Flaadens og For Aaret 1685 ere ingen Tabeller over Flaadens Søe-Etatens „Conservation”, Gavn og Bedste. Skibe fundne; men de kunne rimeligviis ei have været 2. De skulle lade sig forelægge rigtige „Inventaria og synderlig forskjellige fra det foregaaende Aar. Under den Ruller” af vedkommende Betjenter over Alt, som 1ste December 1684 befalede[1] Kongen Admiralitetet, at er fornødent til at kunne decidere over det, der Koffardieskibene, som hidtil vare regnede med til Flaa- hører til den „Inspection”, som hermed overdrages den, skulde udgaae deraf, og under den 14de April 1685 dem. [1], at de kongelige Koffardieskibe ikke skulde føres af Officierer, men af Skippere, og stilles til Søe-Etatens De- 3. De skulle især lade det være dem magtpaaliggen- puteredes Disposition. Søe-Etaten bestod dette Aar af 66 de, at Flaaden stedse er i saadan Stand, at den i 2 à 3 Maaneder kan udrustes til at gaae til Søes. 1 Adm. Cop. Bog. 4. Derfor maae de sørge for, at der stedse er saa stort 2 Adm. Arch. et Forraad af Amunition, Proviant, Materialier og 3 Riegels. andre til Flaaden nødvendige Ting, som behøves til et Togt paa 7 Maaneder. 4 Adm. Cop. Bog og Adm. Arch.

5 Adm. Cop. Bog og privat Manuskr

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 73

5. For at Flaadens Skibe tilligemed alt Tilbehør sted- taling ved Ober-Zahlmesteren bemærkes paa sam- se kunne holdes i god Stand, skulle de sørge for at me Contract, som med de vedhæftede Qvitte- have det Fornødne til de nødvendige Reparationer. ringer forblive ved dennes Regnskaber. 6. Naar Kongen bestemmer, at der skal bygges nye 17. Da Kongen for Fremtiden kun vil lade store Mas- Skibe, og de have erholdt Fortegnelsen paa alle te-Træer og stort Tømmer hente med sine egne dertil udkrævende Materialier, da skulle de sørge Skibe, som formedelst deres Størrelse ere for, at Alt, som behøves dertil, bliver saa betids „uomgiengeligen”, og afskaffe alle Koffardie-Skibe, anskaffet, at Bygningen kan blive færdig til behørig som ikke ere nødvendige til Flaadens Brug, naar Tid. den er udrustet, saa skulle Leverancerne, naar disse sluttes, altid contraheres saaledes, at Leverandeu- 7. De skulle vaage over, at alle Søe-Etatens Betjenter rerne aflevere Varene paa det anordnede Sted. bestyre deres Embeder tilbørligt, og at Enhver er Kan dette ikke betinges, da skulle de Deputerede paa sin bestemte Post, for at de stedse kunne være itide sørge for at fragte de fornødne Skibe til at sikkre paa, hvem der er i den kongelige Tjeneste, afhente Varene. og at Enhver er at finde, hvor han skal være, der- som han hurtigt behøvedes. 18. De skulle føre nøiagtigt Tilsyn med Proviantgaar- dens, Bageriets og Bryghusets Betjenter, at der ud- 8. Derfor skulle de altid enten selv eller ved Ved- leveres det rigtige Qvantum Proviant til Skibene, kommende, især saasnart noget Skib gaaer ud eller Maaneds-Kosten og Spiisningen i „Boden paa Hol- kommer hjem, lade mynstre, for at de stedse kun- men”, og at denne er forsvarlig og god. ne vide Af- og Tilgangen, og derefter besørge Af- regningen rigtigt opgjort. 19. Da nogle Capitainer, uden at imodtage Provianten, have udstædt Qvittering derfor til vedkommende 9. General-Mynstringen skal skee af dem selv hvert Betjenter, hvoraf følger, at Skibet kommer tilkort, 1/4 Aar (naar ingen Flaade er i Søen), og efter den- og Kongens Tjeneste derved lider, saa skulle de ne skulle Rullerne udfærdiges, og, naar de ere un- Deputerede, for at hemme sligt Underslæb, ikke derskrevne af dem, da overleveres til den, som skal alene advare vedkommende Betjenter, at de ei gjøre Afregningen. herefter under deres Æres og Embedes Fortabelse maae gjøre dette, men endog, saa snart de have 10. At Udbetalingen skeer nøiagtigt efter Reglemen- udleveret de befalede Ting, melde det, og saavel terne, skulle de vaage over. Capitainerne, som Proviants-Skriveren skulle 11. Den skal endvidere skee af Ober-Zahlmesteren skriftligt opgive det Qvantum, der er taget om- efter de Deputeredes Assignation, hvilke skulle bord, saa at man stedse kan vide, for hvor lang Tid underskrive denne, naar Bogholderen har attesteret ethvert Skib er provianteret. dens Indførelse i Protocollen. 20. Spiisningen saavel ombord i Skibene som „i Boden” 12. Udbetalingen til Mandskabet skal finde Sted paa skal skee efter den forhen udstædte Taxt, og de Banken, hvor de Deputerede da skulle være tilste- Deputerede skulle sørge for, at Ingen, som ikke er tilstede, anføres, som om han fik Proviant, og at de de og sørge for, at Alt udføres rigtigt og tilbørligt. derved ansatte Betjenter, der maae aflægge tilbør- 13. Der maa ei skee nogen Udbetaling til Nogen, som lig Troskabs-Ed, forvalte deres Embede ærligt og ei er anført i Søe-Etatens Reglement, uden Kong- redeligt. ens specielle Ordre, hvilket da maa bemærkes i Regnskabet, for at man kan vide, hvorefter Udbe- 21. Især maae de have Tilsyn med, at Haandværksfol- kene paa Holmen stedse ere tilstede og der ei for- talingen er skeet. rette Andet end Kongens Arbeide. Der skal holdes 14. Især skulle de paasee, at der leveres et rigtigt nøiagtig Bog over, hvormange der dagligt møde, og Qvantum, Maal og Vægt af de nødvendige Ting, saavel efter disse som efter Vedkommendes Attes- saavelsom at Alt er godt og forsvarligt, at det skeer ter skal Betalingen skee hver 8de eller 14de Dag. paa sit rette Sted efter behørig Besigtelse, og at Alt Det maa især bemærkes, at de Udeblivendes og conserveres vel. deres Løn, som snige sig fra Arbeidet, bliver for- mindsket derfor. 15. De skulle af og til eftersee, om dette Sidste er skeet, og om der er det Qvantum, som er angivet i 22. Med Værkstederne skal Admiralitetet for Fremti- Extracterne og Regnskaberne. den aldeles Intet have at gjøre; men det, som be- høves til Flaadens Brug, skulle de Deputerede an- 16. De maae under ingen Omstændigheder og under ordne; dog skal Admiralitetet have Tilsyn med, at Kongens høieste Unaade, hverken selv, ei heller Alt forfærdiges forsvarligt og efter den bestemte indirecte, have Deel i nogen Leverance af de For- Model. nødenheder, som efter nøieste og bedste Kjøb maae anskaffes til Flaadens Udrustning. De skulle 23. De Deputerede skulle ogsaa sørge for, at der i selv underskrive de Contracter, som oprettes, og Værkstederne paa Holmen arbeide dygtige Sven- lade dem paategne og indføre i Protocollen af Bog- de, som have det befalede Lærebrev, at Mesterne holderen, som, naar Leverancen er skeet, bemær- ikke indsnige nogen Læredreng under Navn af ker dette derpaa, hvorefter Anviisningen til Udbe- Svend, at de omgaaes ærligt med alle Materialier,

74 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

som leveres dem, at Folkene, især Daglønnerne, og de skulle meddele alle Vedkommende Instruc- arbeide flittigt, samt at Intet udbetales dem uden tioner, som de maae paasee overholdte. tilbørligt Beviis for deres Arbeide, og derfor skulle de Deputerede enten selv eller lade Eqvipage- 32. De skulle ideligen melde til Kongen det, der fore- mesteren hyppigt eftersee, om det udrettede Ar- falder ved deres Forretninger, og maanedligt eller i beide staaer i Forhold til deres Løn. De skulle og- det Mindste hvert Qvartal indgive nøiagtige saa have Tilsyn med, at Mesterne hver Aften, naar Extracter over Søe-Etaten, saa at denne kan være i de gaae fra Arbeidet, levere alle Nøgleme til Stand til at vide, i hvilken Tilstand den er. Dersom Værkstederne til Eqvipagemesteren og hos ham de vide nogen Forbedring, da skulle de indstille igjen modtage dem om Morgenen. det til Kongen og i Øvrigt forholde sig saaledes, at de kunne forsvare og være det bekjendt. 24. Arbeidet skal saa meget, som muligt, accorderes med Mesterne, naar Materialerne leveres dem, I disse Aar blev der begyndt paa Arbeidet af det forat intet Underslæb skal finde Sted ved Dagløn- saakaldte „Nye Werk”[1], nu Nyeholm, hvor Flaaden blev nen. indlagt i „Hocken”; der bleve byggede Batterier, og den ubrugelige Kjølhalings-Pram Sorte Rytter samt Skibet 25. De skulle sørge for, at Eqvipagemesteren forretter Svenske Diderich bleve sunkne[2] udenfor Flaaden, for sit Embede tilbørligt, og at han stedse erindrer, at beskytte den mod Iisgang, og tjente formodentligt til hvad som behøves til Flaaden. For at Alt kan an- Grundvold for den sig dannende Holm. I Aaret 1685 sy- skaffes i rette Tid, og for at saavel de, som han, nes disse Arbeider at være ordnede, da Vagten paa Hol- stedse kunne kjende alle Materialiernes Tilstand, men i August-Maaned flyttedes fra Skibene, hvor den skulle de tilholde Material- og Tømmerskriveren hidtil havde været, i Land, og det blev befalet, at der skul- strax at udfærdige en udførlig Inventarie-Liste de opbygges 2 „Corps de Guarde”, hvilke dog først kom over det, der nu haves i Forraad, og levere den til istand flere Aar efter; Vagten blev ved en kongelig Reso- Eqvipagemesteren samt siden hver Morgen skrift- lution[2] af den 31te October fordeelt saaledes: ligt melde ham det, der Dagen i Forveien er mod- taget. 1. paa det store Batterie Neptunus, hvor Hovedvag- ten var: 1 Capitain, 1 Skipper, 1 Qvarteer-mester, 1 26. De skulle føre Tilsyn med, at Søe-Etatens Bygning- Høibaadsmandsmath, 1 Tambour, 1 „Mestermands- er holdes i god Stand med den mindst mulige Be- Svend”, 24 Matroser, 2 Ober-Kanonerer, 1 Kano- kostning, samt tilligemed Admiralitetet sørge for, neer, 1 Under-Kanoneer og 16 Constabler; at ingen andre end de, der have fortjent det, og som kunde forrette Kongens Tjeneste, faae Bolig i 2. paa det gamle Batterie: 1 Capitain, 1 Skipper, 1 Nyeboder. Qvarteermester, 1 Skibmandsmath, 20 Matroser, 1 Ober-Kanoneer, 1 Kanoneer eller Under-Kanon- 27. De skulle ogsaa sørge for, at intet af Kongens Gods eer og 10 Constabler; forkommer eller udlaanes uden kongelig Tilladel- se. 3. paa Batteriet ved Toldboden: 1 Capitain-Lieut- enant eller Lieutenant, 1 Høibaadsmand, 10 Mat- 28. Naar noget Skib udsendes, for at hente Tømmer roser, 1 Ober-Kanoneer, 1 Kanoneer eller Under- eller anden Last, da skulle de paasee, at der ei ind- Kanoneer og 10 Constabler; tages Andet end Kongens Gods, og at disse Skibe ikke indsmugle eller borttage Noget fra Holmen. 4. paa Prammen Noa: 1 Lieutenant, 1 Skibmand, 10 Skulde de enten mærke Sligt, eller at Nogen af Matroser, 1 Ober-Kanoneer, 1 Kanoneer eller Un- Søe-Etatens Betjenter ikke forvalter sit Embede der-Kanoneer og 10 Constabler; endvidere blev forsvarligt, da maae de melde det til Kongen, som der ved en kongelig Resolution[1] af den 6te No- vil anordne det Fornødne desangaaende; men, vember 1686 bestemt, at der foruden disse Vagter skulde der i Kongens Fraværelse finde grovt Un- skulde være: derslæb Sted, som ikke taaler nogen Opsættelse og hvortil der ikke kan indhentes Kongens Ordre, da 5. paa Fregatten Svermeren: 1 Lieutenant, 1 Høi- skulle de tilsige Fiskalen, for at han kan tiltale baadsmand, 1 Qvarteermester, 10 Matroser, 1 Ka- Vedkommende efter Artiklerne. noneer og 2 Constabler. 29. De skulle føre Opsyn med Qvæsthuset efter den Foruden Besætningen af alle Poster paa Holmen var det paalagt disse Vagter, at have Opsigt med Flaadens udstædte Fundats. oplagte Skibe. 30. De skulle eftersee og revidere Inventariet ved Hol- men, Tøihuset, Proviantgaarden og Bryghuset, for I Aaret 1686 vare der 2,040 Kanoner paa den saavidt Søe-Etaten angaaer, for at det Ubrugelige kongelige Flaade, som bestod af 54 Skibe, hvoriblandt der kan adskilles fra det Gode, og for at der ikke skal vare 44 Orlogskibe og Fregatter[2]. En Deel af de sidste bleve udrustede og sendte som Krydsere til Øster- og være Noget, som ei er brugeligt for Flaaden. Nordsøen, 2 vare Vagtskibe i Øresundet og Store-Belt, 3 31. Det er de Deputerede tilladt at gjøre Forandringer i de nu bestaaende Indretninger, naar de kunne 1 Adm. Arch. føre til Kongens Fordeel og Tjenestens Befordring, 2 Adm. Cop. Bog.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 75

overførte i Juni den kongelige Garde til Fods til Eckern- Efter Resolution af 20de Januar[2] desuden førde, 4 krydsede i September-Maaned udenfor Elben imod Hamborgerne, og i November blev 1 sendt til Fre- til Materialiers Anskaffelse 80,000 Rd. deriksværn og 1 anden til Frederikshavn for at overvintre Bygningernes Reparation 6,000 — paa disse Steder[1]. En Flaade, bestaaende af 17 Orlogski- Rapperter og andet smaat Artillerie-Gods 4,000 — be, 4 Fregatter og 2 Brandere blev i Mai-Maaned beordret eqviperet under Admiral Span's Commando; men den Kanon-Støberiet 6,000 — kom ikke ud af Bommen[2]. Jern-Kanoners Indkjøb 16,025 — De i fast kongelig Tjeneste staaende Søe- 200 Cent. Kanon-Krudt 26,000 — Capitainer bleve ved en kongelig Resolution[2] af den 9de en nye Fæstnings Anlæg ved Rønne paa Bornholm 6,000 — November dette Aar deelte i 3 Klasser, hvoraf den første 600 Marineres Underholdning fra Norge i 6 Maaneder 10,800 — Klasse blev tillagt „Capitain-Commandeurs” Rang; desu- at betale det Nødvendigste af det Tilgodehavende paa 20,000 — den bestemtes, at der skulde være 1 Capitain-Lieutenants Gagen, foruden det, som kunde bespares ved de her og 1 Lieutenants Klasse, og Officierernes Anciennitet ind- anførte Udgifter byrdes fastsat. Saaledes anvendtes dette Aar i Alt til Søe-Magtens 500,000 — Riegels anfører i sit Forsøg til femte Christians His- Brug torie Pag. 170, at der i dette Aar blev anlagt en Naviga- Foruden enkelte Krydsere og Vagtskibene, blev tions-Skole for Søe-Etaten af Admiral Span og den for de det ved en kongelig Ordre[1] af den 3die Marts befalet, at mathemathiske Videnskabers Fremme her i Danmark saa 13 Orlogskibe og 12 mindre Krigskibe med 1064 Kanoner berømte Ole Rømer; men, da der aldeles Intet findes her- og 6550 Mand skulde equiperes saa snart, som muligt. om i de meget fuldstændige Copie-Bøger for dette Aar, Ifølge en Ordre[2] af 8de September bleve de udlagte paa saa er det at formode, at det er forvexlet med den allere- Rheden; men de synes ei at være komne videre, da de den de længe tilforn oprettede Navigations-Skole, som, da den 9de October bleve befalede[2] igjen at oplægges. Naviga- ved Navigations-Directeur Bagge Mandels Død var stand- tions-Skole-Directeuren tilligemed 2 Commandeur- set, fik ved en kongelig Resolution[2] af den 24de Januar Capitainer, 1 Lieutenant og 1 Lærling bleve med 2 flad- 1685 en ny Forstander i Valentin Lorentz. I Admiralitets- gaaende Fartøier, 2 grønlandske Chalupper og 2 norske Indstillingen, hvorpaa Resolutionen er paategnet, anføres, Joller ved en Ordre[1] af den 12te Mai befalede at foretage at denne Navigations-Skole, som kaldes „Eders Kongl. Opmaalinger i Farvandet i Øresundet og G rønsund. Ved Mayestæts”, ikke alene har været til Brug for de i kongelig en kongelig Befaling[1] af den 3die Juli blev Fregatten Tjeneste staaende Lærlinger, men ogsaa for Private, da det Engelen og ved Ordre[2] af den 4de August Fregatterne anføres, at denne Skole var til stor Nytte for Kongens Svenske Falck og Blaa Reigeren beordrede udrustede og Undersaatter. sendte til Irland, for derfra at convoyere danske Ostindie- farere hjem, og beskytte dem imod de da i Nordsøen og I Aaret 1687 bestod den kongelige Flaade af 59 Kanalen værende tyrkiske Kapere. Ved en kongelig Ordre Skibe, hvorpaa vare 2175 Kanoner, og hvoraf 46 vare Or- og Instruction[2] af den 14de August blev det Bremer- logskibe og Fregatter[1]. I fast kongelig Tjeneste stode der holms Eqvipagemester Christian Wibe befalet, at krydse 69 Officierer og i Alt 4687 Personer, hvortil efter Regle- med 4 Fregatter i Nordsøen, for at anholde og opbringe mentet[3] vare bestemte 273,842 Rdlr. 67 sk., foruden alle hamborgske Skibe, som, kom fra Archangel og Grøn- 52,000 Rdlr. til Dagløn. land En Ordre[2] af den 16de October befalede, at alle Foruden enkelte Fregatter, som vare udsendte som disse igjen skulde frigives uden at fratages Noget. Den Krydsere og Vagtskibe, blev det ved kongelige Ordrer[1] 29de October og 15de December beordredes[1] nogle af den 14de og 16de Juni befalet, at Orlogskibet Gulden- Barcalonger til Sundet for at forebygge „Molest” af Kapere. lew og Fregatterne Wrangels Palais, Heyren, Victoria og En kongelig, egenhændigt underskreven Svermeren samt Barcalongen Flyende Fisk skulde ud- „Ordonance”[2], dateret den 6te November, viser Organi- rustes og under Commando af Vice-Admiral Friderich sationen af Søe-Etatens faste Mandskab i Land, og befale- Gedde udsendes paa en Krydstour i Nordsøen for at be- de: skytte de kongelige Undersaatters Skibsfart og Rigernes Kyster imod fjendtligt Overfald af nogle tyrkiske Søerø- 1. General-Admiral-Lieutenant N. Juell skulde føre vere, som havde ladet sig see under den hollandske Kyst General-Commandoen over de ved Holmen og [1]. Tøihuset i Compagnier deelte Søefolk. I Aaret 1688 bestod den kongelige Flaade af 54 2. Hvert Compagnie skulde bestaae af 1 Capitain, 1 Skibe, hvorpaa der vare 2121 Kanoner, og hvoraf 43 vare Lieutenant, 2 Skippere, 1 Høibaadsmand, 1 Skib- Orlogskibe og Fregatter[1]. Søe-Etaten talte 70 Officierer mand, 1 Høibaadsmandsmath, 1 Skibmandsmath, 3 og i Alt 4686 Personer, som efter Betalings-Reglementet Qvarteermestere, 2 „Skibs-Sergeanter”, 1 Profos- [2] kostede ...... 273,175 Rdlr. Svend, 2 Drenge og 90 Gemene, i Alt 106 Mand. 10 Compagnier, altsaa 1060 Mand, skulde udgjøre Til Dagløn var bestemt .... 52,000 - en „Deeling”, hvoraf der skulde være 3; General- 1 Adm. Cop. Bog. Admiral-Lieutenanten skulde commandere den ene og Admiralerne Chr. Bielcke og Henricq Span 2 Adm. Arch. under ham de 2 andre. 3 Det kongl. Geh. Arch.

76 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

3. Ved hver „Deeling” skulde der ansættes 1 Vice- kunde besørge den nødvendige Tilsigelse til de Admiral og 1 Schoutbynacht, som i Admiralens Underhavende. Fraværelse kunde føre Commandoen. 12. De Matroser, som vare frie for Arbeide, skulde 4. „Deelings-Cheferne” skulde sørge for, at Compag- have Tilladelse til at søge andet privat Arbeide i nierne altid vare fuldtallige, samt at Compagnie- Byen, uden at der Noget derfor skulde afkortes Cheferne omgikkes deres Underhavende saavel dem i deres Gage og Kost, Officierer, som Underofficierer og Gemene saale- des, at de ei med Grund kunde klage. 13. Ingen Officier maatte bruge Folkene i deres Fritid til noget privat Brug, da de skulde have denne 5. Compagnie-Cheferne skulde saavel selv, som ved ganske for sig selv; dog maatte de ikke begive sig deres Underordnede, have Opsyn med, at de Syge ud af Byen uden „Deelings-Chefens” og de Depute- bleve pleiede og passede tilbørligt, og, dersom redes Tilladelse. Den Commanderende, som hand- Nogen blev syg, melde det til de Deputerede, for lede herimod, skulde tiltales og straffes, ligesom at der kunde gjøres Anstalt til hans Helbredelse. om han „modvillig” overtraadte Kongens Befaling. Forsømte Compagnie-Chefen dette, da skulde „Deelings-Chefen” irettesætte ham derfor, og, naar 14. „Deelings-Chefen” og især Compagnie-Chefen skul- dette ei hjalp, da lade ham tiltale af Søe-Fiskalen. de nøiagtigen sørge for, at Matroserne conservere- de de Klæder, som de fik af Kongen, saaledes, at 6. Compagnie-Cheferne skulde føre rigtige Ruller disse kunde holde den bestemte Tid. Naar nogen over Compagniets Mandskab, og hver Maaned Gemeen begik smaae Forseelser ved Kongens Ar- eller saa ofte, det forlangtes af dem, indgive beide, da skulde han strax straffes derfor paa selve Extracter over Compagniets Tilstand til „Deelings- Stedet. De store Forseelser skulde meldes til Chefen” og de Deputerede ved Land- og Søe- „Delings-Chefen” og af denne igjen til Admiralite- Etaten. Naar der var nogen Tvivl om disses Rigtig- tet, for at de Skyldige kunde blive straffede. hed, skulde „Deelings-Chefen” i de Deputeredes Overværelse lade Compagniet samles paa Holmen 15. „Deelings-Cheferne” skulde „flittigen communicere” og mynstre det. med de Deputerede om deres Mandskabs Tilstand og, naar disse begjærede det, da give dem den nød- 7. Naar nogen Under-Officier eller Matros afgik ved vendige Efterretning derom, da de skulde sørge Døden, da skulde Compagnie-Chefen strax melde for, at Mandskabet erholdt deres Betaling, Provi- det til de Deputerede og „Deelings-Chefen” og lade ant, Klæder og deslige til rette Tid. det være sig magtpaaliggende at faae den ledige Plads besat; dog maatte ingen ny Antagen indrolle- 16. Officiererne og Skipperne skulde især drage Om- res, førend han var forestillet „Deelings-Chefen” og sorg for, at Matroserne til hver Tid og ved hver skriftligt af ham erkjendt duelig. Denne Attest Leilighed „flittigt, sømmeligen oc med god Maneer” skulde Compagnie-Chefen forelægge de Depute- øvedes i Takling, Søemandskab og det, der hørte rede, naar han præsenterede den ny Antagne, som dertil, for at de kunde dannes til duelige Søefolk, da strax skulde indskrives i Hoved-Rullen, og hvis som kunde forrette Kongens Tjeneste tilbørligt. Gage maatte regnes fra Præsentations-Dagen. Enhver „Deelings-Chef” skulde maanedligt indleve- re en Extract over Styrken og Beskaffenheden af 8. Under Kongens høieste Unaade og anden Straf de ham underlagte Compagnier til Admiralitetet maatte hverken „Deelings-” eller Compagnie- og de Deputerede, for at disse stedse kunde have Chefen permittere eller frigive nogen Under- den fornødne Kundskab derom. „Deelings-Chef- Officier eller Matros af Tjenesten, men slig Per- erne” skulde ligeledes hver Maaned indlevere saa- mission eller Frigivelse kun skee ved Hoved- danne Mandtals-Lister og Extracter til Kongen. Mynstringerne, som skulde holdes paa Holmen hvert Qvartal eller saa ofte, som det behøvedes, i Ved at tilstille Admiralitetet denne „Ordonance” „Deelings-Chefens” og de Deputeredes Overværel- befalede[1] Kongen under den 10de November, at det, da se. Søefolkenes Antal fra Nyt-Aar af skulde forstærkes og disse underholdes og klædes paa anden Maade end hidtil, 9. og 10) Efter Omgang skulde, efter Arbeidets skulde „Vedbørende Communicere” med de Deputerede Mængde, 1 eller 1/2 „Deeling” møde til Arbeide for Søe- og Land-Etaten angaaende det, der i Anledning af paa Holmen i 1 Uge ad Gangen paa den bestemte denne Forandring og Inddeling kunde ansees nyttigt til Tid. Eqvipagemesteren skulde fordele Folkene ved Kongens Tjeneste. Til de nye „Deelinger” og Compagnier Arbeidet, og Compagnie-Chefen tilligemed 1 skulde først tages det Mandskab, som var ved Holmen, Lieutenant eller i det Mindste den ene af disse dernæst de ventede Underofficierer og Gemene af Mari- følge med Mandskabet, for at gjøre Rede for, hvil- ner-Regimentet i Norge, hvis Geværer skulde afleveres ke Folk der vare tilstede og hvilke fraværende. paa Tøihuset, og de Constabler, der bleve tilovers, naar 300 af de bedste og erfarneste, som skulde inddeles i 3 11. Hver Fredag skulde de Deputerede skriftligt indgi- Compagnier, hvert bestaaende af 10 Ober-Kanonerer, 10 ve til Admiralitetet, hvormange Mand der behøve- Kanonerer, 20 Under-Kanonerer og 100 Gemene, vare des paa Holmen næste Uge, og derefter Chefen for udtagne til at forblive ved Tøihuset. Dersom der endnu den „Deeling”, som stod for Tour til Arbeidet, lade manglede noget Mandskab, da skulde Compagnie- Compagnie-Cheferne tilsige om Løverdagen, for at de igjen ved Underofficiererne og „Profossvendene” 1 Adm. Arch.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 77

Cheferne lade det være sig magtpaaliggende ved Hjælp af Mynden paa 12 Kan. 49 Mand Officiererne at forskaffe og antage dette. De Underofficie- Flyende Abe — 12 — 49 — rer, som ei behovedes til de nye „Deelinger” i den Charge, hvori de hidtil havde tjent, skulde ansættes til den Tje- Andricken — 12 — 49 — neste, hvortil de kunde bruges. Betalingen skulde skee i Snarensvend — 12 — 49 — „Deelings-” og Compagnie-Chefens Overværelse, og om Makreelen — 8 — 35 — Maaneden være: for en Gemeen i Penge 1 Rdlr- 32 sk., i Nye Elephant — 24 — 77 — Proviant 1 Rdlr. 64 sk. og 32 sk til Qvarteer, dersom der ikke var tilstaaet ham noget Huus; de Øvrige indtil Skip- Stralsundske Falck — 12 — 35 — per inclusive betaltes efter Reglementet. Desuden skulde St. Johannes — 16 — 60 — enhver Mand hvert 2det Aar have en Klædes Kjole og Liden Elephant — 16 — 45 — aarligt en Lærreds Skibs-Klædning. Over Mandskabets Exercitie og Arbeide medfulgte et eget Reglement. Det Branderne: paalagdes Admiralitetet at sørge for, at Marinerne i Dan- Charitas — 8 — 12 — mark dagligt exercerede med Kanonerne, for at de med Helena — 6 — 12 — Tiden kunde blive duelige Constabler; derfor skulde de fritages for Vagt, saasnart Exercitien begyndte. 4 andre med — 24 — 48 — Bombardeer-Skibene: I Aaret 1689 bestod den kongelige Flaade, af[1]: Heckla — 25 — 64 — Christianus Quintus paa 100 Kan. 662 Mand Postillionen — 16 — 46 — Elephanten — 84 — 580 — Transport- og Proviant-Skibene: Printz Friderich — 84 — 617 — Seckepiben — 16 — 64 — Tre Kroner — 84 — 555 — Graa Kat — 8 — 20 — Norske Løve — 82 — 528 — Kruset — 8 — 20 — Printz Georg — 80 — 525 — Hvide Fortuna — 8 — 20 — Churprintzen — 74 — 534 — Gak med — 4 — 21 — Mercurius — 74 — 504 — Siøehesten — 4 — 5 — Et nyt Skib — 68 — 511 — Galioth-Jagten — 10 — 7 — Mars — 74 — 506 — I Alt 59 Skibe med 2141 Kan og 13,237 Mand Dragen — 66 — 468 — Flaadens Hoved-Oplagsted var ved Holmen i Kjø- Charlotta Amalia — 62 — 446 — benhavn; dog vare der i Almindelighed ogsaa oplagte Ski- Anna Sophia — 62 — 440 — be paa Elben og i Norge. Det synes, at der siden Christian den Fjerdes Tid har været et saakaldet Galei-Værft i Svanen — 62 — 434 — Christiansand, hvor der undertiden byggedes Fregatter[1], Christianus Quartus — 56 — 393 — og en Søe-Eqvipage i Gluckstadt. Fridericus Tertius — 56 — 397 — I fast kongelig Søe-Krigs-Tjeneste stode i dette Aar Guldenlew — 56 — 334 — 78 Officierer og i Alt 5775 Personer, som efter Reglemen- Nellebladet — 54 — 392 — tet[2] kostede 287,153 11/12 Rdlr. foruden 52,000 Rdlr. til En ny Fregat — 52 — 398 — Dagløn. Lindormen — 50 — 307 — Ved en kongelig Ordre[3] af den 22de Februar blev Slesvig — 50 — 290 — Udrustningen af 10 Fregatter befalet, og den 28de samme Engelen — 50 — 281 — Maaned 26 Orlogskibe og Fregatter tilligemed 4 Brandere beordrede[3] ekviperede. For at kunne besætte disse, blev Delmenhorst — 46 — 269 — det ved en Befaling[1] af den 6te April bestemt, at der Svenske Falk — 44 — 260 — skulde antages Capitainer til 24 Rdlr., Capitain- Neptunus — 44 — 257 — Lieutenanter til 20 Rdlr. og Lieutenanter til 16 Rdlr. maa- nedligt, samt at der skulde hverves Mandskab som Maa- Sverdfisken — 42 — 303 — nedstjenere[2]. Den 13de Mai laae der paa Kjøbenhavns Tomleren — 42 — 303 — Rhed 16 Orlogskibe, 4 Fregatter, 3 Snauer og 2 Barca- Hommeren — 32 — 248 — longer og indenfor Bommen 1 Orlogskib og 3 Fregatter fuldkomment færdige; der ventedes hver Dag 2 Orlogski- Haffruen — 30 — 135 — be fra Norge, og 2 Snauer vare udsendte som Krydsere i Dragoneren — 26 — 160 — Østersøen. Ved Holmen vare der 2 Orlogskibe under Hvide Falk — 26 — 118 — Reparation, og 2 Fregatter og 3 Brandere bleve gjorte klar Heyren — 24 — 114 — 1 Adm. Cop. Bog. Packan — 16 — 64 — 2 Det kong. Geh. Arch. Svermeren — 16 — 70 — Phoenix — 12 — 64 — 3 Adm. Arch.

78 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

[1]. Foruden enkelte Krydsere, som vare udsendte i Nord- Branderne: og Østersøen, og Vagtskibene, (som hidtil havde bestaaet Charitas, Com. af Br. Com T. D. Seerup, af 1 Fregat i Øresundet og 1 i Store-Belt, men ifølge en kongelig Ordre[2] af den 23de Februar dette Aar bleve Helena, — — J. Søfrensen, formerede med 1 Fregat-Barcalonga, som skulde ligge paa Haabet, — — J. F. van Hoorn, Kjøbenhavns Rhed ved Tønden,) afseilede General- Graa Kat, — — P.H. Smidt, Admiral-Lieutenant Niels Juell først i Juni Maaned til Østersøen med Flaaden[2], som var inddeelt i 3 Eskadrer, Kruset, — — H. Voss, hvilke Juell, Admiral Bielcke og Admiral Span comman- Hvide Fortuna, — — P. H. Kolding. derede, og som bestod af*: Transportskib: Christianus Quintus, Com. af Gen. Adm. Lieut. N. Juell, Seckepiben — Capt. Ltn. J. Doh. Elephanten, — Admiral C. Bielcke, Af Rapporterne[3], som baade ere underskrevne af Printz Friderich, — — H. Span, Jens Juell, Niels Juell og C. Sehestedt, synes det, at denne Flaade ei er kommen længere end til Kjøge-Bugt og Tre Kroner, — Vice- — I. Hoppe, Møen, hvor dens Bestemmelse var at dække Kysterne, Mercurius, — — — F. Gedde, dersom Krigen skulde udbryde med Sverrig. Den 14de Norske Løve, — — — M. Paulssen, August var Flaaden allerede tilbage i Kjøbenhavn og blev derpaa befalet oplagt[3]. Mars, — Schoutb. J. Schinckell, Printz Georg, — — C. Wjbe, Ifølge en kongelig Ordre[3] af den 27de Mai skulde Churprintzen, — — C. E. von Støcken, 3 Fregatter og 2 eller 3 Snauer convoyere Land-Tropper fra Kjøbenhavn til Eckernførde, og ved Ordrer[3] af den Dragen, — Capitain C. M.Boomfeldt, 24de og 27de August blev det befalet, at Anna Sophia, — — N. L. Barfoed, Orlogsk. Christianus Quartus, Capt. P. Brun, Svanen, — — P. H. Moss, Fregatten Engelen, —. H. Schiønebøll, Christianus Quartus, — — M. Teunissen, — Svenske Falck, — W.P.Hofftman, Fridericus Tertius, — — J. Biørn, — Neptunus, — R. P. Pie, Guldenlew, — — M. de Vos, under Commando af Schoutbynacht von Støcken skulde Nellebladet, — — M. Bagge, convoyere en Transport Land-Tropper, (commanderede Lindormen, — — A. Bang, af Hertugen af Würtemberg,) som vare overladte til Kong Wilhelm af Storbrittanien og bestemte til Leith i Skot- Slesvig, — — G. C. Nybur, land. Til denne Eskadre stødte siden Fregatterne Heyren, Engelen, — — H. Schiønebøll, commanderet af Lieutenant M. Sehestedt, Ørnen, ført af Delmenhorst, — — R. Holland, Capitain Falckenberg og Lossen af Capitain-Lieutenant J. Svenske Falck, — — W.P. Hofftman, Nielsen[4]; den 7de November afseilede den fra Lister- Dyb, hvor Transport-Flaaden var samlet, og landede i Neptunus, — — C. Justen, Hull i England[4]. Troppernes Antal findes ikke angivet, Sverdfisken, — — P. H. Orck, men Admiral v. Støckens Journal viser, at de have Tomleren, — — C. J. Bremborg, bestaaet saavel af Cavallerie som Infanterie og været flere Tusinde Mand stærke; den omtaler 10 forskjellige Regi- Hommeren, — — A. Elders, menter foruden Garden til Fods, og anfører, at der den Dragoneren, — — H. H. Newermand, 13de October blev indskibet 9 Compagnier, den 14de om Hvide Falck, — Ltn. C. Bloom, Formiddagen 1000 Mand Infanterie og samme Dag atter 9 Compagnier, den 15de 2 Compagnier, og at 2 Compag- Heyren, — — M. Sehestedt, nier maatte gaae i Land paa List, da de formedelst det Svermeren, — Capt.Ltn. P.P.Besemaker, onde Veir ei kunde naae ombord; at der igjen blev em- Packan, — — T. F. Nybur, barqueret en Deel Infanterie den 17de, den 19de Resten af Infanteriet og den 4de November det sidste Cavallerie. Phoenix, — Ltn. A. Gool, Mynden, — — H. C. Garde, I Aaret 1690 bestod den kongelige Flaade i Kjø- Flyende Abe, — Capt. Ltn. C. Mortensen, benhavn af 44 Orlogskibe og Fregatter, 2 Bombardeer-, 4 Proviants-Skibe, 2 Brandere og 3 Jagter, hvilke i Alt førte Andricken, — Ltn. L. N. Møller, 1955 Kanoner og behovede en Besætning af 12,126 Mand. I Snarensvend , — — J. Liebedantz, fast Søe-Krigs-Tjeneste stode 80 Officierer og i Alt 5874 Makreelen, — — F. Kaas, Personer[5], som efter Reglementet[3] kostede 241,856 Rdlr. Til Materialiers Indkjøb, Skibsbygning, Dagløn, Ka- Flyende Fisk, — — H. A. Kiølstad. 1 Juells Rapporter i Adm. Arch. 3 Adm. Arch. 2 Adm. Cop. Bog. 4 Adm. v. Støckens Journal i Adm. Arch. * Hos Riegels Pag. 469 anføres en Liste, som er meget 5 Det kong. Geh. Arch. forskjellig fra denne, der kan angives for officiel.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 79

nonstøberiet* og „en Maadelig Esquadres Equipering” var mindre Vigtige, naar det ei begaaes af en „Ober- dette Aar endvidere bestemt 250,000 Rdlr.[1]. Officier”, skal han selv straffe efter at have „confereret” derom med de Deputerede. Foruden Vagtskibene paa Kjøbenhavns Rhed, i Øresundet og i Store-Belt blev det ved en kongelig Ordre 6. Mandskabets Fordeling ved Arbeidet skal skee [1] af den 8de Marts befalet, at Galiothen Siøehesten saaledes, at Mynsterskriveren dagligt kan Indgive skulde udrustes til Opmaalinger i Farvandet, hvorover Extracter derover til de Deputerede, for at de Jens Søfrensen skulde forfærdige Søe-Korter. Under den kunne vaage over, at Ingen enten ved eller efter 8de April befalede[1] Kongen, at der skulde equiperes 16 Mynstringen bliver henviist til uvedkommende Orlogskibe og Fregatter; disse Skibe bleve, uden at være Steder, og at Ingen, hverken paa Holmen eller komne udenfor Bommen, igjen aftaklede ifølge en konge- udenfor den, bebyrdes med noget Arbeide, som er lig Befaling[1] af den 9de September. En kongelig Ordre[2] imod deres Rettigheder. Holmens Admiral skal af den 24de Juni dette Aar befalede 2 Fregatter udsendte, raadslaae med de Deputerede og overlægge med for i Forening med svenske Orlogsmænd[1] at convoyere dem om Alt, angaaende Kongens Tjeneste. danske, norske og svenske Skibe igjennem Canalen og derefter krydse mellem Hetland og Næsset til Islandsfare- 7. Naar et nyt Skib skal bygges, skal der tilstilles ham res Beskyttelse. Ligeledes blev ved en Befaling[2] af den en af Kongen approberet Tegning. Efter denne skal 11te Juli 2 Fregatter beordrede til Convoyering af danske han lade Vedkommende forfærdige det uden no- og norske Handelsskibe til Holland, Elben og Weseren, gensomhelst Forandring, og Kongen vil da befale samt 2 andre i samme Hensigt til England. Desuden vare de Deputerede, at de skulle anskaffe det Nødven- der udsendte 4 andre Fregatter i Nordsøen for at beskytte dige til dets Bygning, naar han forlanger det. Skibsfarten imod Kaperne[2] og nogle smaae Snauer paa 8. Ved store Skibs-Reparationer skal han først skrift- Recognoscering i Øster- og Nordsøen[1]. ligt indgive sin Mening derom og indhente Kong- Den 11te Marts dette Aar blev Henricq Span ud- ens Resolution derover; men, dersom denne ikke nævnt til „Holmens Admiral” og for ham udfærdiget en er tilstede og Arbeidet ei kan udsættes, da skal han kongelig Instruction[2], som indeholder. raadslaae derom med de Deputerede og efter sit og deres Godtbefindende iværksætte Arbeidet. De 1. Paalægges det ham at vise Lydighed og Troskab smaae Reparationer skal han omhyggeligt lade imod Kongen og det kongelige Huus. gjøre efter „Conferering” med de Deputerede og efter sin egen Mening. 2. Han skal hver Dag, saavel tidligt som sildigt, ind- finde sig ved alle Mynstringer paa Holmen og for- 9. Material- og Tømmer-Skriverne skulle indgive dele Folkene tilligemed deres Officierer til Arbei- maanedlige Extracter til ham, for at han deraf kan det. erfare, hvormeget der haves, og hvad der mangler; han skal ofte „conferere” med de Deputerede og 3. Han skal forlange af de Deputerede, (hvem Alle erindre dem om de manglende Fornødenheder, ved Søe-Etaten fra Capitainer af ere underordne- som først skulle bruges, for at disse betids kunne de), saa mange Folk, som der behøves til Holmens blive anskaffede. Arbeide. Officiererne, som møde paa Arbeidet med Folkene og dagligt ved Mynstringen aflægge 10. Han skal sørge for, at Equipage-Comptoirets Bøger Melding om deres Tilstand, skulle sørge for, at blive holdte i saadan Orden, at man deraf tydeligt Arbeidet udføres med Flid, og gjøre sig Umage for kan erfare, hvilke Materialier der ere medgaaede at lære Folkene at kjende, og blive skikkede til til ethvert Skibs Bygning eller Reparation, og hvad vigtigere Forretninger. hvert især har kostet. Naar der gaaer noget Skib tilsøes, da skal han lade Eqvipagemesteren medgi- 4. Eqvipagemesteren, Skibs-Bygmesteren og Haand- ve Skipperen et af hiin underskrevet Reglement værksfolkene skulle baade være ham og de Depu- for Skibets Takkellage og Varegods, og, naar Ski- terede undergivne. Han skal dagligt være tilstede bet er kommet hjem, da igjen lade det affordre paa Holmen ved deres Mynstring og føre Tilsyn tilligemed Regnskaberne, og melde Manglerne i med, at de ere fordeelte til det nødvendige Arbei- disse til de Deputerede, for at de kunne blive fra- de, hvorom han i Forveien maa overlægge med de regnet Regnskabsføreren ved Udbetalingen, eller Deputerede. han paa anden Maade kan blive draget til Ansvar. 5. Efter Mynstringerne skal han fremme Arbeidet saa 11. Han skal føre nøiagtigt Tilsyn med, at Takkellage- meget, som muligt, og, naar Nogen ei tilbørligt Lofterne ere i complet Stand, saa at de Deputere- forretter det, som er ham betroet, da melde det til de ved Visitationerne, hvilke i det Mindste maae Kongen, dersom det er af Vigtighed; men det skee 4 Gange om Aaret, kunne finde Alt saaledes beredt til Tjenesten, at Skibene uden Ophold kun- 1 Adm. Arch. ne gaae i Søen, naarsomhelst det befales.

2 Adm. Cop. Bog. 12. Alle de Deputeredes Indtægts- og Udgifts-Ordrer skulle lyde paa ham, for at han kan have Kundskab * Som efter en kongelig Ordre i Admiralitets-Archivet af om, hvilke Materialier der ere, hvilke der anskaffes den 4de November 1690 dengang var paa Gjethuset i paa Holmen, og om det, der forbruges deraf til Kjøbenhavn, og hvortil den 16de August 1692 en ny Mester Kongens Tjeneste; hvad han selv befaler udleveret blev antaget. 80 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

til Skibsbyggeriet, skal Material- eller Tømmer-  § 17, som befalede, at Krigsskibene kun maatte Skriveren 1 à 2 Gange ugentligt skriftligen melde hente saadanne Fornødenheder, hvortil der forme- til de Deputerede med de derpaa tegnede Qvitte- delst deres Størrelse ikke godt kunde erholdes ringer til endelig Approbation. andre Skibe, og at alle Koffardie-Skibe, som ikke vare nødvendige til Flaadens Brug, skulde afskaffes, 13. Han skal have Opsigt med at Flaaden bliver vel hvilket ikke findes omtalt i denne nye Instruction. fortøiet i sit Leie („i Hocken”), og at Skibene forsy- nes med Friholter, at, de i rette Tid blive kalfacte-  § 19, som befalede Ordenen for Proviantens Udle- rede og kjølhalede, at deres Master og Rundholter vering, der ved denne Instructions § 18 blev for- reengjøres, og at Eqvipagemesteren efter Regn og andret saaledes: for at man stedse kunde være for- Snee lader Skibene afskylle med salt Vand. sikret om, at de i Søen gaaende Skibe vare forsyne- de med det bestemte Qvantum forsvarlig Proviant, 14. Naar der indtræffer saa stærkt Frostveir, at Skibe- skulde denne føres fra Proviantgaarden og Bryghu- ne kunne tage Skade af Isen, skal han befale Eqvi- set til Skibet i Pramme og der imod Qvittering pagemesteren med visse Officierer og Skippere modtages af den commanderende Officier og samt det fornødne Mandskab at ise omkring Ski- Skibsskriveren, efterat den i Overværelse af de bene i Leiet og ved Holmen saaledes, at der ei kan Deputeredes Fuldmægtig var efterseet og prøvet. skee nogen Skade. Naar Skibet igjen skulde oplægges, da maatte Pro- 15. Han skal have Opsyn med, at Skibs-Pomperne vianten modtages af Betjentene, førend Skibet stedse holdes i god Stand, og at alle Kongens Far- lagde gjennem Bommen; var Flaaden til Søes, skul- tøier vedligeholdes. Han maa sørge for, at al Eqvi- de den leveres ombord i Skibene af vedkommende pering, Kjølhaling, Fortømring og andet Arbeide Betjenter, hvorfor der da skulde godtgjøres disse paa Kongens Skibe foretages ved Holmen, men en Fuldmægtig til at aflevere den til hvert Skib i kun i Nødsfald, efter Raadslutning med de Depu- Søen, i Overværelse af den foromtalte Fuldmægti- terede, ved Tøi-, Proviant- og Bryghusene. ge hos de Deputerede. For endvidere at forekom- me alt Underslæb skulde de Deputerede, saasnart 16. Han bør føre Tilsyn med, at Intet af Søe-Etatens et Skib var kommet til Ankers paa Kjøbenhavns Koffardie-Skibe, Pramme, Redskab, Tougværk og Rhed, enten selv eller lade en Befuldmægtiget be- deslige bliver anvendt til andet Brug end Kongens, give sig ombord og modtage Skibs-Skriverens Pro- og at det ei udlaanes; naar han erfarer, at dette er viants-Bog, forsegle den med dennes og Capitai- skeet, skal han strax melde det til de Deputerede, nens Segl og opbevare den indtil Provianten var for at de kunne raade Bod derpaa. afleveret. 17. Han skal ved Eqvipagemesteren lade tilsee, at Hol-  Foruden det, der ved § 20 var blevet befalet mens Bygninger i tide blive reparerede og holdte angaaende Bespiisningen, blev det ved den nye saaledes i Stand, at Tagdryp og Regn ikke fordær- Instructions § 19 bestemt, at de, som vare tilstaae- ver Noget paa dem. de mere end 1 Portion Proviant, ikkun skulde, for at forebygge alt Underslæb og Ilandbrlngelse, have 18. Han skal have Ober-Inspectionen over Kjøben- den ene ombord og det øvrige dem tilkommende havns Havne og Kanaler saavel ved Holmen som paa Proviantgaarden. andre Steder, sørge for, at der bliver oprenset, hvor det gjøres nødvendigt, efter den ham derom givne,  Desuden omtales i denne Instruction, at de Depu- specielle Instruction, holde Havne-Fogderne til at terede skulde „conferere” om Alt det, der angik forvalte deres Embede med Iver og Troskab, og, Flaadens Reparation og Vedligeholdelse, med dersom de ei rette sig herefter, da melde det til „Holmens Admiral”, overensstemmende med den Kongen, for at der kunne blive indsatte dygtige for ham, som Commanderende paa Holmen, Mænd i deres Sted. Dersom han udfinder nogen (hvilken alene skulde staae under ham og de De- Forandring, som er nyttig til Tjenestens videre puterede, og Admiralitetet Intet have at gjøre Befordring, skal han, efter at have overlagt det med,) under den 11te Marts udfærdigede Instruc- med de Deputerede, melde det til Kongen, og tion. iøvrigt opfylde alle sine Forretninger saaledes, at han kan forsvare og være det bekjendt. Omendskjøndt det synes rimeligt, at der allerede ved Overdragelsen af Søe-Etatens Oeconomie-Bestyrelse Ved en kongelig Resolution[1] af den 22de Februar til de Deputerede er udfærdiget en ny Instruction for 1690 bleve de Deputerede for Søe- og Land-Etaten efter Admiralitetet, er dog ei fundet nogen saadan førend dette deres Ansøgning entledigede fra Land-Etatens Forretning- Aar, i hvilket der under den 22de Marts blev udstædt en er, men vedbleve i Forening med Ober-Zahlmesteren kongelig Instruction[1], som befalede: Oluf Hansen at besørge Søe-Etatens. Under den 22de Marts blev der udfærdiget en kongelig Instruction[1] for 1. Naar Kongen forlangte Collegiets Betænkning over disse Deputerede, hvilken er fuldkommen overensstem- Noget, da skulde General-Admiral-Lieutenanten mende med den 1685 udstædte og Pag. 73-75 anførte, med samle de til Admiralitets-Collegiet hørende Admi- Undtagelse af: raler og Vice-Admiraler og overlægge med disse om Alt desangaaende samt skriftligt indlevere de- res Betænkning derom, hvilken skulde udfærdiges

1 Adm. Arch. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 81

af Admiralitets-Secretairen, som desuden skulde 10. Alle de uappellerede Domme, som ikke angik Ære holde Protocol over alle forekommende Sager. og Liv, og som vare afsagte af Under-Retten eller Søe-Krigs-Retten, skulde Admiralitets-Collegiet 2. Saa ofte, det behøvedes, skulde Collegiet samles og lade exeqvere; men over de Domme, som angik overlægge om „Navigationens Forbedring, des Sko- disse, skulde først indhentes Kongens Resolution. les tiltagelse” og Lærlingernes Underviisning (for at Holmens andre smaae Sager skulde Admiralitetet kunne kjende deres Lyst og Duelighed til Faget, ikke befatte sig med; men de skulde afgjøres af som de stedse skulde give Agt paa,) eller Andet til „Holmens Admiral” efter den ham tildeelte Instruc- Kongens Tjenestes Befordring, og, naar der var tion. Noget af Vigtighed, da skriftligt indstille det til Kongen. 11. Alle til Admiralitets-Collegiet eller Ober-Retten appellerede Justits-Sager, skulde, efterat General- 3. Naar Skibe befaledes udrustede, da skulde Admi- Admiral-Lieutenant Niels Juell havde udstædt den ralitetet commandere de nødvendige Officierer fra behørige Stevning, paakjendes af de deri værende Commandeur-Capitainer af indtil Lærlingerne Admiralitets-Raader og Assessorer. Desuden skul- inclusive samt Marinere dertil; men det maatte ei de bemeldte Ober-Ret undersøge og dømme „in befatte sig med Skibenes øvrige Besætning, da den- prima Instantia” alle de Sager, som enten henvistes ne skulde udcommanderes og fordeles paa Skibene dertil af Kongen, eller som angik Kapere, Søe- fra Holmen efter Kongens derom givne Ordre. Confiskationer, Priser og andet Sligt, og, da disse Sager ofte vare af den Beskaffenhed, at de ikke 4. Admiralitetet skulde under dets Underskrift og kunde taale langt Ophold, saa skulde de, som vilde Segl meddele de enkelte Krigsskibe, som udsend- appellere fra Ober-Retten til Høieste-Ret, udtage tes, de behørige Ordrer og Instructioner; men, naar Stævning dertil inden 3 Maaneders Forløb, efter at der udsendtes nogen Flaade eller Eskadre, da vilde Dommen var afsagt; skede dette ikke, da skulde Kongen selv beordre og instruere den. Sagen være til Ende, og maatte ei optages igjen 5. Admiralitetet skulde hvert halve Aar eller saa ofte, uden særdeles kongelig Tilladelse. det behøvedes, indrette Vagternes generale Forde- 12. Hvadsomhelst Kongen ellers maatte befale Colle- ling paa Holmen og udnævne „Ober-Officiererne” giet, skulde udføres „med største Winskiibelighed.” dertil samt sende Fordelingen til „Holmens Admi- Med Holmen, Arbeidet der, Eqvipagen og det, ral” (der desuden var Medlem af Collegiet); denne dertil hørende, skulde det ikke befatte sig, men skulde derefter commandere de nødvendige Un- holde sig „Holmens Admirals” Instruction efterret- der-Officierer og Gemene dertil og føre Opsyn telig, af hvilken der var tilstillet det en Copie. med Vagterne. Den 27de Mai samme Aar blev Vice-Eqvipage- 6. Parolen skulde ligesom hidtil udgives af General- mester Gynthelberg udnævnt[1] til Eqvipagemester iste- Admiral-Lieutnanten og en Lieutenant eller Lær- detfor Schoutbynacht Christian Wjbe, som i December ling beordres til at ombære den til Vedkommen- 1684 havde afløst[1] den da afgangne Eqvipagemester C. de. de Richter, men nu ved en kongelig Resolution[1] af den 7. Naar nogen Officiers-Post blev Vacant, da skulde 5te April var bleven udnævnt til Chef for Værftet i Collegiet forestaae Kongen de dueligste og bedste Christiansand efter Schoutbynacht J. Schinckell. Den 1ste „Subjecta oc især de, som næst i Chargerne følge, om Juli blev Student Olaus Judichær udnævnt til Vice- de ellers dertil Capabel ere”, og derpaa indhente Eqvipagemester efter Admiral Span's Forslag af den 30te Resolution derom. Juni[1]. 8. Med Justits-Administrationen ved Søe-Etaten En kongelig Ordre[1] af den 17de Juni befalede, at skulde der forholdes saaledes: Admiralitets-Raad der skulde, afgives 9000 Rdlr. fra Søe-Etatens Qvæsthuus Christian Schiøning skulde, som Præsident, admi- til Land-Etatens af de Fonds, som de for samlede havde nistrere Under-Admiralitets-Retten, og tillige lov- havt, da den for kort Tid siden foretagne Adskillelse for ligt og forsvarligt forvalte alle Skifter og Delinger Fremtiden skulle vedvare. ligesom tilforn; Admiralitets-Collegiet skulde have I Aaret 1691 bestod den kongelige Flaade i Kjø- Opsyn med, at der bleve indsatte vederheftige og benhavn af 45 Orlogskibe og Fregatter, 2 Bombardeer-, 3 duelige Formyndere af ham for de Umyndige, saa Transport-Skibe, 2 Brandere og 2 Jagter, som, i Alt førte at disse ikke i nogen Maade skede Uret. Disse For- 2091 Kanoner og behøvede en Besætning af 13,018 Mand myndere skulde, naar han forlangte det, være ham [1]. Søe-Eqvipagen i Norge commanderedes hidtil af Stat- behjælpelige i Alt desangaaende, som var billigt og holderen directe under Kongen og stod ei under Admira- overeensstemmende med Loven og Søe- litetet. Der har ei været nøiagtige Efterretninger at erhol- Artiklerne. de om denne før d. A., da det, ved en kongelig Ordre i af 9. Naar der skulde anstilles noget Forhør eller Søe- den 10de Januar blev befalet, at baade Galei-Værftet i Krigs-Ret, da maatte Admiralitetet commandere Christiansand, (hvor der, ifølge Befaling[2] af den 14de de fornødne Officierer dertil, hvilke dog ei maatte Januar 1690, skulde bygges 1 à 2 Fregatter, hvoraf 1 da være iblandt dem, der af de Deputerede vare an- satte til Holmens Arbeide, for at dette ei ved slig 1 Adm. Arch. Commando skulde forsømmes. 2 Adm. Cop. Bog.

82 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

stod paa Stabelen,) og Søe-Eqvipagen i Glückstadt for 50 Matroser 2281 Rd. 24 sk. Fremtiden skulde staae under de Deputerede for Søe- og Til Materialiers Anskaffelse og til Arbeidsløn 4227 — 4 — Land-Etaten. Ifølge de Lister, som dette Aar ere fundne tilstodes over Søe-Eqvipagen i Christiansand, bestode de dervæ- Til Takkellagen for Fregatten, som blev rende Skibe af 2 Fregatter, 7 Galeier, 3 Skjærbaade, 2 Ga- 6015 — 17 — bygget, liother og 1 Brigantin. I fast kongelig Søe-Krigs-Tjeneste stode 71 Officierer og i Alt 5866 Personer, til hvilke efter (Fregatten kostede foruden Kanoner og

Betalings-Reglementet[1] vare bestemte 287,448 Rdlr. for- Amunition 12,745 Rd. 41 s,.) uden 52,000 Rdlr. til Dagløn. Ifølge en kongelig Resolu- og til Vare-Gods 191 — 18 — tion[1] af den 17de Marts var der, foruden det, Betalings- Reglementet tilstod, bestemt Søe-Etaten for Aaret 1691: Søe-Eqvipagen kostede i Alt iAaret 1691 15,287 Rd. 94 sk. Foruden de sædvanlige Vagtskibe og enkelte til Officierernes tilgodehavende Gage fra f.A. 30,750 Rd. mindre Expeditioner bleve der ifølge en kongelig Ordre — Mandskabets — — — — 121,842 — [1] af den 27de Februar 2 Fregatter og 2 Snauer udlagte — Mandskabets Arvinger 7,000 — paa Rheden saa tidligt, som Aarstiden og Isen gjorde det muligt, for at anholde 11 à 12 af de Sundet passerende — Klædning 12,362 — hollandske Skibe, uden at disse dog i mindste Maade — Koffardieskibene 1,763 — maatte „molesteres”, da det blot var Kongens Hensigt at — Fragt-Betaling for Korn-Transport 4,892 2/3 — anholde i Alt 24 deraf og der allerede vare opbragte 12 af dem. Efter en kongelig Ordre af den 23de Marts blev der — Civil-Betjenternes Tilgodehavende 15,627 — standset dermed, og ved en Ordre af den 30te Juni bleve — Mariner-Regimentet 51,816 — de, som vare opbragte, befalede frigivne, da Kongen ved — Christiansøe 8,862 2/3 — Underhandlinger var bleven enig med „de Herren Stater af — Dagløn 42,000 — de forenede Nederlande”[2]. Ved en Ordre[2] af den 28de Marts blev det befalet, at der skulde udrustes 14 à 15 Or- — Material-Indkjøb 80,000 — logskibe og Fregatter, som under den 25de August igjen — Leverandeurernes Tilgodehavende** 80,000 — bleve beordrede[2] aftaklede uden at være komne uden- — Istandsættelsen af Skibene ved Glückstadts og 7,799 — for Bommen. Efter kongelig Ordre[2] af den 11te April Christiansands Søe-Eqvipager bleve Fregatterne Neptunus og Svenske Falk befalede at convoyere danske, norske og svenske Koffardie-Skibe til — 2 Convoyers Udrustning 7,000 — Frankerig, hvorfra de kom tilbage i September-Maaned. En Forestilling fra de Deputerede af den 26de Juni Den 28de April blev Fregatten Hommeren beordret[2] dette Aar, som blev approberet af Kongen den 3die Au- sendt til Elben, hvor den i Glükstadt skulde forblive ved gust, viser, at der dengang ved Søe-Eqvipagen i Christian- den der værende Søe-Eqvipage. En kongelig Befaling[2] af sand var ansat med aarlig Gage: den 13de Juni beordrede Orlogskibet Lindormen og Snauen Maagen under Commando af Capitain P. H. 1 Schoutbynacht 600 Rd. sk. Moss at krydse imellem Næsset og Jydske-Rev. Dennes 1 Eqvipagemester 136 — 84 — Instruction[2] af den 15de Juni befalede, at, dersom der 1 Skibs-Bygmester 456 — 8 — mødtes nogen af de krigførende Magters Krigsskibe eller 1 Skibs-Bygmester-Svend 117 — — Kapere, som havde gjort Priser i dette Farvand eller i Sig- te af Land, 4 à 5 Miil fra Kysterne og Udskjærene, da skul- 1 Material- og Mynster-Skriver 200 — — de de med Høflighed affordres disse, som om de vare 1 „Ober-Lieutenant" 136 — 84 — tagne paa Kongens Strømme og Kyster; vilde de ikke ud- 1 „Under-Lieutenant" 114 — 6 — levere dem med det Gode, da skulde de, om det var mu- ligt, med Magt tvinges dertil. Der skulde ikke stryges for 2 „Skibs-Lieutenanter" à 150 Rd. 300 — — Nogen, men ei heller dette forlanges af andre Krigsskibe (For Fremtiden skulde der kun være 1 Capitain og 1 Lieutenant) undtagen af Hollænderne. Skulde imod Forventning no- 6 Høi-Baadsmænd à 57 Rd.3 sk. 342 — 18 — gen fremmed Orlogsmand skyde med Skarp efter dem, for at tvinge dem til Strygning, saa kunde de, saalænge 6 — Mather à 51 Rd. 31 sk 307 — 90 — Skuddene ei traf dem, svare paa samme Maade med lige- 1 Qvarteermester 51 — 31 — saa mange skarpe Skud, samt fortsætte deres Kours og „i (For Fremtiden skulde der i Alt kun være 12 Under-Officierer) saa Maade aldentis oc ingenlunde gifue Anledning til no- gen Offence”. Men „bleve de videre attakerede”, da skulde 1 „Tømmermester" 80 — — 1 — Svend 45 — 60- — 1 Adm. Cop. Bog. (Disse tvende skulde afgaae) 1 Seilmager 80 — — 2 Adm. Arch. 1 Grovsmed 80 — — ** Ifølge den Forestilling fra de Deputerede, hvorpaa den her anførte Resolution faldt, var denne Gjæld foraarsaget 1 Det Kong. Geh. Arch. ved den store Udrustning, som havde fundet Sted 1689, og * Mandskabet havde desuden endnu for Aarene 1686, 87, som „nesten ved Credit alleene blef tilweyebragt." Kongen 88 og 90 187,010 Rdlr. tilgode. Ifølge Kongens Befaling befalede tillige, at Alt det, der kunde bespares af de til- blev der givet dette Mandstab den Forsikring, at denne staaede Penge, skulde anvendes til at betale det til Leve- Gjæld skulde blive betalt saasnart, som muligt. randeurerne Skyldige.

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 83

de forsvare sig til det yderste efter godt „Soldatskab” med de ei, naar de ikke kunde forevist Collegiets Attest herfor, Conduite og „maintenere hans Mayestæts høyhed og re- maatte erholde Kongens „Friheds Brev” som Defensions- spect”. skibe. Under den 2den Januar 1692 befaledes[1], at Ma- gistrats og „Tolders” Attester om disse Skibes Beskaffen- Ved en Ordre[1] af den 22de September blev det hed ikke skulde antages for gyldige; men at Schoutby- befalet, at Fregatterne Hommeren og Dragoneren, samt 2 nacht Wjbe i Christiansand og Capitain Grefve i Bergens Jagter skulde udrustes i Glückstadt og udlægges paa El- District skulde have Opsyn med de Defensionsskibe, som ben. Den 20de October bleve 3 Fregatter beordrede[1] byggedes der, og udstæde Attester for dem. Naar nogle af sendte til Königsberg for at blokere denne Stad, samt an- disse bleve byggede i Jylland, da skulde de enten komme holde alle brandenborgske Skibe; formedelst den sildige til Kjøbenhavn, for at erholde Attesten, eller ogsaa skulde Aarstid blev der imidlertid Intet af denne Expedition. der sendes en duelig Officier derhen, for at undersøge dem. Endvidere befalede Kongen i samme Ordre, at der I Aaret 1692 bestod den kongelige Flaade i Kjø- kun maatte tildeles de Skibe Attest, som kunde føre 12- benhavn af 52 Krigsskibe, hvorpaa der vare 1991 Kanoner, pundige eller 8-pundige Kanoner under Dækket; men og hvoraf 43 vare Orlogskibe og Fregatter. Den 6te Octo- angaaende de Skibe, som ikke kunde dette, skulde Colle- ber sattes det første Orlogskib, som er bygget paa Ny- giet først indhente Kongens Befaling. Det skulde indsende holm, Dannebroge, der førte 94 Kanoner, i Vandet[2]. I sin Mening om, hvorledes Defensionsskibene burde byg- Christiansand, hvor den 8de April 1 Fregat løb af Stabelen ges og indrettes, saa at de baade kunde føre de anordnede [1], vare de samme Skibe, som forrige Aar og i Glückstadt Kalibere og desuden være skikkede til Koffardie-Fart, 2 Fregatter og adskillige mindre Krigsskibe[1]. I fast kong- hvilket da skulde bekjendtgjøres til Enhvers Efterretning. elig Søe-Tjeneste stode 68 Officierer og i Alt 3889 Perso- Ved en Forordning af den 28de Januar 1696, som findes ner, til hvilke efter Betalings-Reglementet[3] vare bestem- iblandt Kongens andre trykte Anordninger, blev det be- te 222,681 Rdlr. 71 sk. foruden 40,000 Rdlr. til Dagløn og stemt, hvorledes Defensionsskibene skulde bygges, hvad til Søe-Etatens Brug i det Hele 320,000 Rdlr.[1]. Skyts de skulde føre, og bekjendtgjort, at Enhver kunde Foruden de almindelige Vagtskibe (paa Kjøben- erholde Tegning til at bygge efter hos Admiralitetet, at havns Rhed, i Øresundet og i store Belt) bleve, ifølge en Defensions-Skibene, efter at have faret 10 Aar under kongelig Resolution[1] af den 6te Februar, Fregatterne dansk Flag, maatte sælges til Fremmede, og at, naar Kong- Svenske Falk og Hvide Falk, under Commando af Capi- en vilde bruge dem, Rhederne da skulde tilsiges 3 Maane- tain C. T. Seehestedt, og ved en Ordre[2] af den 23de Feb- der i Forveien og Skibene derefter stilles fuldkomment ruar Snauen Maagen under Capitain Liebedantz, udsend- udrustede og bemandede, imod derfor at erholde maa- te for at convoyere Koffardieskibe fra Flekkerøe til Fran- nedlig Godtgjørelse. kerig. Snauen Maagen blev paa dette Togt erobret af en Paa de Tider bleve Compasserne forfærdigede stor spansk Kaper og opbragt til St. Sebastian[1]. Een af de efter Misviisningen, hvorved de, ved dennes Forandring, kongelige Barcalonger blev d. A. ved en kongelig Ordre af bleve urigtige; for at raade Bod herpaa gjorde den for de den 26de Marts bestemt den til Søe-Korternes Forfærdi- mathematiske Videnskaber i Danmark fortjente Ole Rø- gelse beordrede Jens Sørensen til Opmaalingernes Fort- mer, hvem Examinationen af Compasmagerne var over- sættelse. dragen, den 13de Februar 1692 det Forslag[1], at det skul- Ved en kongelig Ordre[1] af den 2den April blev de befales disse, ei at forfærdige andre, end misvisende Orlogskibet Lindormen, commanderet af Capitain J. Compasser; paa Admiralitetets Indstilling i denne Anled- Biørn, befalet udrustet for at krydse langs „vore Kyster” og ning resolverede[1] Kongen under den 12te Marts, at der ved en Ordre[4] af den 4de Juni en Jagt til at føre en fra for Fremtiden paa de kongelige Skibe kun skulde bruges Portugal kommende, fransk Ambassadeur til Danzig. Den saadanne, og at der skulde udgaae en Placat, hvori denne 29de October beordredes[4], at der skulde udsendes en befalede Forandring med Compasserne blev bekjendtgjort stor Fregat, for tilligemed en svensk Fregat i December- tilligemed Aarsagen, hvorfor den var skeet, hvorledes de Maaned at convoyere nogle danske, norske og svenske nye skulde bruges, og den Skade, som kunde følge af at Skibe fra Flekkerøe til Frankrig. Det til denne Expedition benytte de gamle. udsendte Orlogskib Lindormen afgik under Capitain Jør- Da Kongen havde befalet, at Ziraterne paa Krigs- gen Biørn's Commando fra Kjøbenhavn den 17de Novem- skibene ikke skulde udarbeides saa vidtløftigt, som for- ber[1]. Fregatten Hommeren og Jagten Junkeren udruste- hen; men at Skibene for Fremtiden skulde indrettes mere des i dette Aar paa Elben, men oplagdes igjen ved Ud- orlogsmæsigt med Lister og simpelt Arbeide, bleve ved gangen af September Maaned[1]. en kongelig Resolution[1] af den 26de April efter Admiral Ved en kongelig Ordre[1] af den 5te December Span's og de Deputeredes Forslag alle Bildhuggerne af- 1691 blev det befalet, at Defensionsskibene i det Mindste skaffede ved Holmen undtagen 1 Svend og 1 „Ruhukker” skulde kunne føre 24 Kanoner, hvilket Amiralitetet skul- der beholdtes paa samme Vilkaar som de andre Haand- de lade eftersee og besigtige; desuden blev det bestemt, at værksfolk; tillige blev det bestemt, at, naar disse ei kunde bestride Arbeidet, da skulde dette accorderes hos en Bild- 1 Adm. Arch. huggermester i Byen. 2 Søe-Etatens Constructions-Kammers Protocol, og Adm. I Aaret 1693 bestod den kongelige Flaade i Kjø- Arch. benhavn af 53 Krigsskibe, hvorpaa der vare 2081 Kanoner, som behøvede en Besætning af 13,093 Mand og hvoraf 43 3 Det kongl. Geh. Arch. vare Orlogskibe og Fregatter[1]; den 6te December sattes Orlogskibet Nellebladet paa 52 Kanoner i Vandet paa 4 Adm. Cop. Bog.

84 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Nyholm[2]. I Norge og paa Elben vare de samme Skibe, Ved Ordre[3] af den 11te Juli blev Orlogskibet som forrige Aar, tilligemed en ny Fregat, som dette Aar Delmenhorst og senere Snauen Ørnen, som forliste paa sattes i Vandet i Christiansand[1]. I fast Søe-Krigs- dette Togt ved Nantes[1], under Capitain Jørgen Biørn's Tjeneste stode 67 Officierer og i Alt 3889 Personer; til Commando beordret til en lignende Expedition, den 25de disse vare der ved Betalings-Reglementet tilstaaede Juli kom han til Flekkerøe og forsøgte flere Gange paa at 222,825 Rdlr. 7 sk. og desuden 227,160 Rdlr. 76 sk. til fortsætte Reisen derfra, men blev formedelst Storm og Haandværkernes Dagløn, Leverandeurerne og de saavel Modvind stedse nødt til at vende tilbage til denne Havn, det foregaaende som dette Aar, betalte Extra-Udgifter[1]. hvor Convoyen endnu sidst paa Aaret laae[1]. I Juni- Maaned bleve Fregatten Hommeren og 1 stor Jagt udlagte En Forestilling[1] fra de Deputerede, dateret den [1] paa Elben, hvor allerede tidligere flere Jagter vare sta- 7de November, viser, at der dengang endnu resterede tionerede. Ifølge en Ordre[3] af den 16de Mai skulde Fre- Meget paa det, der var tilstaaet Officiererne og Mandska- gatterne Svermeren og Packan føre nogle Compagnier bet i Gage, „hvorover disse vare i stor Nød”, og som beløb Soldater til Frederiksort, og efter Ordre[3] af den første sig for Officiererne til 36,535 Rdlr., til hvis Betaling der Juli Orlogskibene Guldenlew, Neptunus, Tomleren, Lin- blev foreslaaet at sælge nogle af de Huse i Nyeboder, som dormen, Engelen og Slesvig, Fregatterne Packan, Sver- ei bleve brugte, hvilket ved en kongelig Approbation[1] af meren, Phoenix, Andricken, Snarensvend og Flyende den 8de December blev bifaldet. Mandskabet havde for Abe samt de mindre Skibe Haabet og Helena udrustes, dette og det foregaaende Aar 241,304 Rdlr. tilgode, og det for, under Schoutbynacht v. Støckens Commando, at foresloges, at der skulde betales dem Halvdelen, hvormed overføre en Transport Land-Tropper, som den 20de Juli de vilde være tilfredse, naar de for Fremtiden bleve betal- afseilede fra Kjøbenhavn og bestod af 4240 Mand Infante- te „prompte” hvert Qvartal. Geistlighedens Tilgodehaven- rie med 5 Morterer, 1054 Bomber, 482 Tønder Krudt og 3 de beløb sig til 1080 Rdlr., Civil-Betjenternes til 7784 Tønder med Brandrør; den 29de udskibedes Tropperne Rdlr.; Glückstads og Christiansands Søe-Eqvipager havde ved Travemünde, hvorfra de marscherede til Leiren ved 7279 Rdlr. 11 sk. tilgode; paa Daglønnen ved Holmen Ratzeborg, hvor Kongen selv var tilstede. Den 11te Octo- resterede 26,187 Rdlr. 47 sk.; Leverandeurerne skulde end- ber afseilede denne Eskadre med 28 Compagnier Infante- nu betales 42,810 Rdlr. 78 sk., og det anføres, at de stode rie fra Travemünde til Kjøbenhavn, hvor den ankom den (da Priserne vare accorderede paa det Nøieste) i Fare for 13de samme Maaned[4]. Den 17de October blev det befa- „total Ruin”, hvis de ei erholdt deres Penge; for Fragt var let[3], at Capitain N. L. Barfoed med Orlogskibet Gulden- Søe-Etaten 1085 Rdlr. 67 sk. skyldig, hvorfor der ei var lew i Forening med en svensk Fregat skulde convoyere Nogen, som vilde lade sig fragte af den; paa Kost- og Ka- Koffardie-Skibe til Frankrig fra Flekkerøe, hvor han an- hyt-Penge samt Tjener-Afregning vare endnu 5420 Rdlr. kom den 15de December[1]. ubetalte, og for forrige Aars Extra-Udgifter var Gjælden 63,115 Rdlr. 76 sk., hvilken saaledes i Alt beløb sig til En kongelig Ordre[1] af den 18de Juli dette Aar, 432,601 Rdlr. 87 sk. som befaler, at der i Orlogskibet Dannebroge skulde an- bringes en Maskine, til at destillere fersk Vand af salt, En Forestilling[1] fra Chefen for den glückstadtske viser, at man allerede paa de Tider har kjendt dette. I Søe-Eqvipage, Vice-Admiral Paulssen, dateret den 21de dette Aar blev det befalet[1], at der for Fremtiden skulde Marts, viser, at der delte Aar og, som det synes, ogsaa det være Vagt i Nyeboder til Ordens Vedligeholdelse, til foregaaende, foruden Vagtskibene paa Kjøbenhavns hvilken der efter kongelig Ordre[1] af den 11te November Rhed, i Øresundet og i Store-Belt, var udlagt et Saadant blev opbygget et Vagthuus. En anden kongelig Ordre[1] af paa Elben ved Glückstadt. Flere Ordrer[3] vise, at Krigs- den 23de December befalede, at alle de Huse i Skipperbo- skibene dette Aar atter bleve brugte til at hente Søemag- derne, der endnu ei vare solgte, skulde stilles til offentlig tens Fornødenheder. Foruden enkelte smaae Expeditioner Auction, hvilken fandt Sted den 29de October næste Aar. blev det ved en kongelig Ordre[3] af den 31te Marts befa- let, at der skulde eqviperes 8 Orlogskibe og Fregatter; af For Aaret 1694 ere der ikke fundne Lister over den disse blev Orlogskibet Oldenborg, commanderet af Capi- kongelige Flaade; men den bestod rimeligviis omtrent af tain Knud Reedtz, under den 11te og 15de April befalet[3] de samme Skibe, som det foregaaende Aar og desuden at forene sig med en svensk Fregat for at convoyere dans- Fregatten Sorte Ørn, som den 17de November sattes i ke, norske og svenske Skibe fra Flekkerøe til Frankrig; det Vandet paa Nyholm[5]. Søe-Etaten talte 70 Officierer og i afseilede den 5te Mai fra Kjøbenhavn, og fra Flekkerøe Alt 3893 Personer, hvilke efter Betalings-Reglementet[6] den 14de Juni, ankom til St. Martin den 5te Juli og var vare tilstaaede 222,447 Rdlr. 39 sk. igjen tilbage i Kjøbenhavn den 26de October[1]. Foruden Vagtskibene og enkelte mindre Expedi- tioner samt nogle Skibe, der vare udrustede for at hente 1 Adm. Arch. Tømmer, blev det ved en kongelig Ordre[3] af den 17de April befalet, at Snauen Packan, under Commando af 2 Søe-Etatens Constructions-Kammers Protocol og Adm. Capitain M. Sehestedt skulde forene sig med den Convoy, Arch. som fra Flekkerøe under Commando af Commandeur- Capitain N. L. Barfoed skulde afgaae til Frankrig. Da den- 3 Adm. Cop. Bog. ne Convoy laae paa Downs Rhed, blev Barfoed den 12te August angrebet af det engelske Orlogskib Stirling Castel 4 Adm. v. Støckens Journal i Adm. Arch. paa 70 Kanoner, commanderet af Capitain Dahn, som 5 Søe-Etatens Constructions-Kammers Protocol. Vice-Admiral Shovel havde afsendt, for at tvinge ham til at nedtage eller kippe Vimpelen, hvilken det var ham 6 Det kongl. Geh. Arch. befalet at føre ved en kongelig Instruction[1], dateret den

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 85

14de November 1693, saaledes lydende: „For Resten skal Søe-Etatens General-Commissariat blev dette Aar han altiid oc overalt som Orlogs Mand Voris Vimpel fra atter forenet med Land-Etatens; der blev ogsaa udfærdiget Stor Stangen føre, som hannem ey af nogen Kongen af Enge- en ny Instruction[1], dateret den 6te Februar, som er lige- lands eller andre Skibe kan formeenes, eftersom sligt den- lydende med den i Aaret 1690 udstædte og Pag. 81 anfør- nem ingenlunde, ja end ikke paa Voris Eegene Strømme oc te, med den Tilføining, at Alt det, der angik Søe-Etatens under Voris Eegene Casteller hindres eller forbydes.” Efter Penge-Sager og Indkjøb, skulde „confereres” og overlægges at have mistet 20 Mand Døde og Saarede, strøg han, da et med Geheime-Raad v. Plessen*, der bedst kjendte Beta- andet engelsk Orlogskib nærmede sig til Angreb og blev lingsmidlerne, og som skulde være tilstede ved alle arresteret af Admiralen. Skibet lagdes under Beslag ved Contracters Afslutning og tillige underskrive disse. Sheerness til den 19de November, da det igjen blev frigi- vet; den 7de December seilede Commandeur-Capitainen Efter en Forestilling[1] fra det da oprettede nye igjen til Danmark[2]. Efter at Barfoed var anholdt, blev General-Commissariat (hvori Geheimeraad Baron Jens det befalet[1] Capitain Sehestedt med Packan at føre Juell var Præsident eller første Deputeret) om den Til- Convoyen til sin Bestemmelse. stand, hvori det havde modtaget Søe-Etatens Oeconomie, var Gjelden: Foruden denne Convoy blev Orlogskibet Lindor- men under Commando af Capitain Joest Juell ifølge en til Officiererne for Gage 46,796 Rd. 64 sk. kongelig Ordre[1] af den 21de Juli sendt til Flekkerøe, for — — Kostpenge 1,616 — 29 — derfra at convoyere danske, norske og svenske Skibe til Frankrig. Denne afgik sidst paa Aaret i Forening med 1 — Civil-Betjenterne 11,345 — 32 — svensk Fregat fra Flekkerøe, og blev paa Tilbagereisen fra — Mandskabet 256,236 — — Frankrig den 30te og 31te Mai n. A. angrebet i Canalen af — Holmens Haandværksfolk 21,812 — — engelske Orlogsmænd, der vilde tvinge ham til at stryge eller kippe Vimpelen; men han forsvarede sig kjækt mod — Søe-Eqvipagen i Glückstadt 2,633 — — dem og endte lykkeligt sin Expedition[3]. — — i Christiansand 6,382 — 82 — — Christiansøes Garnison 1,538 — 48 — Koffardie-Skibene maatte erlægge Convoy-Penge, fordi de bleve beskyttede af Krigsskibe; i Aaret 1692, i — Leverandeurerne 35,541 — 32 — hvilket der kun blev udrustet 1 Krigsskib til hver Convoy, for Fragt 2,093 — 3 — bleve disse ved en kongelig Resolution[1] af den 19de hvilket i Alt udgjorde 385,995 Rd. 2 sk. April bestemte, til 2 Sletdlr. for hver Læsts Drægtighed, og i Aaret 1694, i hvilket der vare 2 danske Krigsskibe til I Aaret 1695 bestod[1] den kongelige Flaade i Kjø- hver Convoy, bleve de ved en kongelig Resolution 2 af benhavn af 55 Krigsskibe, som førte 2139 Kanoner, og den 24de April formerede med 32 sk. pr. Læst for dem, behøvede en Besætning af 13,257 Mand. Den 19de De- der fulgte kortest med Convoyen, og 64 sk. for dem, som cember blev Orlogskibet Dronning Lovisa paa 70 Kano- seilede længst under dens Beskyttelse; de Handelsskibe, ner sat i Vandet paa Nyholm[5]. Over de Skibe, som det- som ikke betalte Øresunds Told, skulde istedetfor 2 te Aar vare ved Søe-Eqvipagerne i Glückstadt og i Sletdlr. betale 2 Rdlr. pr. Læst. Skipperen maatte udstæde Christiansand, ere ingen Lister fundne; men det synes et Beviis for Convoyeringen til Convoy-Chefen, og efter rimeligt, at der omtrent vare de samme, som de fore- denne betalte Rhederne Afgiften til de Deputerede for gaaende Aar. I Danmark vare der 8 Defensions-Skibe og i Søe-Etaten, som modtoge den til den kongelige Kasse. Norge 9, hvoraf ingen førte færre end 34 Kanoner og alle tilsammen 822[1]. Danmark havde 202 og Norge 261 Kof- Dette Aar blev der ifølge en kongelig Ordre[1] af fardieskibe i Fart, som vare besatte med 5942 Mand[1]. den 28de Marts udrustet en Jagt, commanderet af Lieute- Søe-Etaten bestod dette Aar af 66 Officierer, og i Alt nant Boomfeldt, for at anstille de fornødne Opmaalinger 3875 Personer, hvilke efter Betalings-Reglementet[6] kos- til Søe-Korter, hvis Forfærdigelse var overdraget den til tede 258,018 Rd. 70 sk. Desuden bleve der ved en konge- Søe-Kort-Directeur udnævnte Jens Søfrensen; (de af ham lig Resolution[1] af den 26de Januar bestemte Søe-Magten allerede udarbejdede bleve i en Admiralitets-Indstilling[4] 90,000 Rd. til Skibs-Bygning, Flaadens Reparation og den af den 24de Februar anbefalede som bedre, end de forhen bestemte Convoy-Udrustning. brugte franske og hollandske). Foruden de sædvanlige Vagtskibe og enkelte 1 Adm. Arch. mindre Expeditioner samt nogle Skibe, som vare udruste- de til at hente Søe-Magtens Fornødenheder, blev Or- 2 Barfoeds Rapporter i Adm. Arch. logskibet Nellebladet under Capitain I. Hvitfeldt Teunis- sen ved en Ordre[7] af den 16de Marts beordret, udsendt 3 Juell's Rapporter i Adm. Arch. for at convoyere Handelsskibe til Frankrig. Søe-Kort- 4 Adm. Cop. Bog. Directeuren fortsatte ifølge en kongelig Befaling[1] af den 27de April Udarbeidelsen af nye Søe-Kort, og der blev 5 Søe-Etatens Constructions-Kammers Protocol. udrustet en Snau til de fornødne Opmaalinger. En Eskad- re af mindre Fartøier afhentede i November-Maaned un- 6 Det kong. Geh. Arch. der Vice-Admiral F. Geddes Commando Prindsesse Loui- se af Mechlenborg Gustrov fra Warnemünde til Kjøben- 7 Adm. Cop. Bog. og Adm. Arch. havn[6]. * Som forestod de kongelige Finantser.

86 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

„Holmens Admiral” Span døde i Begyndelsen af En Admiralitets-Ordre[4] af den 15de November dette Aar, i hvis Sted Vice-Admiral v. Støcken erholdt befalede, at de fremmede Orlogsmænd, som ankom her denne Post[1]. paa Rheden og vilde „med deres Løsen hilse” for Fæst- ningen, skulde besvares med det danske Løsen, som var 3 I Aaret 1696 bestod den kongelige Flaade i Kjø- Skud, fra det store Batterie Neptunus, dersom de i For- benhavn af 54 Krigsskibe, som førte 2161 Kanoner og be- veien havde meldt det; men, forsømte de at melde det, da høvede en Besætning af 13,497 Mand[1]. Den 15de Octo- skulde de ikke have noget Svar. En lignende Ordre[1] blev ber løb Orlogskibene Printz Carl og Printz Wilhelm, det næste Aar meddeelt Vagtskibet paa Kjøbenhavns hvert paa 54 Kanoner, af Stabelen paa Nyholm[2]. Over Rhed. Skibene i Glückstadt og Christiansand ere for dette Aar ikke fundne Lister. Søe-Etaten talte 74 Officierer og i Alt Den 8de April dette Aar døde Danmarks store 3882 Personer, til hvilke der efter Betalings-Reglementet Niels Juell, og efter ham blev ved en kongelig Ordre[1] af [3] vare bestemte 260,018 Rdlr, 18 sk. Under den 1ste den 10de samme Maaned U. C. Guldenlew udnævnt til Februar befalede[1] Kongen, at der, ligesom det forrige Præsident i Admiralitetet samt under den 1ste September Aar, skulde anvendes 90,000 Rdlr. til Skibsbygning og til til General-Admiral-Lieutenant[1]. Flaadens Reparation, til hvilken der efter Ordre[1] af den 22de Februar bleve antagne 100 nye Tømmermænd. Ved I Aaret 1698 bestod[1] den kongelige Flaade i Kjø- en kongelig Ordre[1] af den 21de Marts befaledes, at der i benhavn af 63 Skibe, hvoriblandt 33 førte over 40 Kano- Hamborg skulde hverves 8 Lieutenanter, 20 Styrmænd, 8 ner, og som i Alt vare armerede med 2553 Kanoner, og til à 10 Høibaadsmænd og 16 à 20 Qvarteermestere, til hvis hvis Besætning hørte 15,857 Mand. Over de ved Søe- Afhentelse fra Kiel nogle Fregatter bleve udrustede. Den Eqvipagen i Glückstadt værende Skibe ere ei fundne be- 5te Mai blev Capitain Simon Petersen befalet[1] at reise stemte Lister; men de synes at have bestaaet af 2 Fregatter til Moskau med nogle Tømmermænd, for at bygge nogle og 6 à 8 Jagter[1]. I Christiansand vare 7 Galeier, 1 Brigan- Krigsskibe for den russiske Czar[4]. tin, 2 Skjærbaade og 1 Galioth, hvilke førte 49 Kanoner. Fra Kjøbenhavn vare dette Aar i Koffardie-Fart 94 Skibe, Undtagen de sædvanlige Vagtskibe og nogle enkel- 40 Kreierter, 70 Galiother, 62 Skuder og 11 Jagter, som te smaae Expeditioner fandt dette Aar ingen Udrustning vare besatte med 1953 Mand[1]. Søe-Etaten bestod af 76 af Betydenhed Sted. Ved en kongelig Resolution[1] af den Officierer og i Alt 3971 Personer, til hvilke efter Beta- 21de November blev Ulrich Christian Guldenlew ud- lings-Reglementet[3] vare bestemte 238,830 Rdlr. 92 sk. nævnt til Admiral og Vice-Præsident i Admiralitetet. foruden 29,125 Rdlr. 44 sk. til Dagløn. I Aaret 1697 bestod[1] den kongelige Flaade i Kjø- Foruden de sædvanlige Vagtskibe blev ved en benhavn af 30 Orlogskibe, 7 Fregatter og 18 mindre Skibe. Ordre[1] af den 27de August en Eskadre befalet udrustet Dette Aar bleve Orlogskibene Printz Christian og Print- under General-Admiral-Lieutenant Guldenlew's Com- zesse Sophia Hedevig, hvert paa 76 Kanoner, satte i mando; den bestod af Kongens Jagt, Vagtskibet paa Kjø- Vandet paa Nyholm[5], de vare byggede af Danmarks benhavns Rhed og 8 Snauer. Denne Eskadre, som Kongen første videnskabelige Constructeur Olaus Judichær, som befalede, skulde „ud at seile paa en 14 Dages Tid for at efter Bestalling[1] af den 10de December 1692 var blevet exercere Officiererne”, øvede de nyere da af Guldenlew i Eqvipage- og Fabrik-Mester. Over de dette Aar i Danmark indførte Søe-Evolutioner, som han under sit Glückstadt og Christiansand værende Skibe have dette Ophold i Frankrig og paa den franske Flaade havde gjort Aar ingen Lister varet at erholde. Søe-Etaten bestod af 78 sig bekjendt med. Officierer og i Alt 3973 Personer, til hvilke efter Beta- lings-Reglementet[3] vare bestemte 236,830 Rdlr. 92 sk. En kongelig Ordre[4] af den 27de December be- foruden 29,125 Rdlr. 40 sk. til Dagløn. stemte, at Eqvipagemesterne skulde „considereres” lige med Commandeur-Capitainer efter Enhvers Bestallings- Dette Aar bleve der udlagte Vagtskibe paa Kjø- Datum. benhavns Rhed og i Store-Belt samt adskillige smaae Ex- peditioner foretagne, hvoriblandt 1 Snau til Opmaalinger I Aaret 1699 bestod den kongelige Flaade af: I Kjø- og flere Krigsskibe til at hente Søemagtens Fornødenhe- benhavn 65 Skibe, som i Alt vare armerede med 2553 der[1]. Ifølge en kongelig Ordre[4] af den 14de August Kanoner og behøvede en Besætning af 15,857 Mand[2]; i bleve de 2 nye Orlogskibe Printz Carl og Printz Wilhelm Glückstadt 2 Fregatter og 4 Jagter med 100 Kanoner, beseilede med Orlogskibene Dronning Lovisa og Tre hvortil der behøvedes 576 Mand, og i Christiansand 7 Løver, hvortil siden endnu Orlogskibene Charlotta Ama- Galeier med 49 Kanoner og 126 Mand. Den 19de Decem- lia, Sverdfisken og Nellebladet bleve bestemte[1]. ber blev det største Orlogskib, Danmark hidtil har havt, Fridericus Quartus paa 110 Kanoner sat i Vandet paa Nyholm[1]. Danmark og Norge havde dette Aar 27 De- 1 Adm. Arch. fensions-Skibe, som kunde føre 1201 Kanoner[1]. Søe- Etaten bestod af 75 Officierer og i Alt 3835 Personer, til 2 Søe - Etatens Constructions - Kammers Protocol og Adm. hvilke Betalings-Reglementet[3] bestemte 229,330 Rdlr. 64 Arch. sk. foruden 28,262 Rdlr. 68 sk. til Dagløn.

3 Det kongl. Geh. Arch. Foruden Vagtskibene og enkelte mindre Expedi- tioner bleve der ifølge kongelige Ordrer[4] af den 30te 4 Adm. Cop. Bog. September og 2den October 12 Orlogskibe og 4 Fregatter eqviperede, hvilke paa en kort Tid vare i Østersøen under 5 Søe-Etatens Constr. Kammers Protocol

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 87

Admiral v. Støckens Commando; ved en kongelig Ordre at han vilde være betænkt paa Midlerne dertil. Efter [1] af den 4de November bleve de igjen oplagte. Kongens Befaling indsendte Admiral v. Støcken under 15de Marts 1699 et Overslag over Bekostningen af en Ved en kongelig Resolution[2] af den 16de April saadan Dokke, hvilken angaves til 40,939 Rdlr. 54 sk.; 1681 blev Tegningen til en Dokke paa Gammelholm Bygningen blev dog ikke udført; formodentligt har Kong approberet og derved befalet at paaskynde Arbeidet, for Christian den Femtes kort derefter følgende Død og den at den endnu samme Aar kunde blive færdig, hvilket hos derpaa udbrudte Krig forhindret denne. Riegels Pag. 467 anføres, at have fundet Sted; men en kongelig, egenhændigt underskreven Ordre[1] af den 19de Den 25de August døde Kong Christian den Femte, April 1687 viser, at dette ei har været Tilfældet, da der- hvem Sømagten skylder Meget, saa at man Med Sandhed ved befales igjen at begynde med Arbeidet, hvortil der kan gjentage Riegels Ord, at den under denne Konge blev skulde møde 500 Mand af Garden til Fods. Hvorvidt den- gjenskabt, efterat næsten Christian den Fjerdes Møie ne Dokke nogensinde har svaret til Hensigten, derom ere ganske var tabt. ingen bestemte Efterretninger fundne; dette synes imid- lertid ikke at have været Tilfældet, da ved en Indstilling Kong Friderich den Fjerde stadfæstede ved en [1] til Kongen fra „Holmens Admiral” Span, dateret den Ordre[1] af den 6te October Admiral v. Støcken som 21de April 1694, Planen til en „stor flydende Docque, huor Holmens Admiral og meddeelte ham en Instruction, som udi Eders Kongelige Mayestets allerstørste Orlogskibe kand er ordret overensstemmende med den, som var givet Ad- indsættes og repareres”, blev forelagt, hvorpaa Kongen miral Span 1690, og som er anført Pag. 81. Admiral Pauls- under den 24de i samme Maaned resolverede, at det Nær- sen forblev i sin Post som Chef for Søe-Eqvipagen i mere desangaaende skulde blive befalet, naar det først var Glückstadt; men Schoutbynacht Wjbe blev den 6te Oc- undersøgt, om Tømmeret kunde erholdes og til hvilken tober entlediget[1] fra Commandoen over Søe-Eqvipagen Priis. At en Dokke da har været brugt til Krigs-Skibes i Christiansand, til hvis Chef Commandeur-Capitain J. Reparation, viser Rapporter[1] til Kongen om Flaadens Biørn blev udnævnt. Efter en Ordre[1] af den 21de Octo- Tilstand fra „Holmens Admiral” v. Støcken, dateret den ber skulde Admiralitetet, i hvis Spidse Kongen satte den 31te December 1695 og den 31te December 1698, l hvil- til General-Admiral samme Dag udnævnte Baron Jens ken sidste ogsaa Bygningen af en flydende Dokke, til de Juell, foruden denne bestaae af General-Admiral- store Skibe, atter foresloges, hvorpaa Kongen resolverede, Lieutenanten, alle Admiralerne og Schoutbynachterne samt Admiralitets-Raaderne C. Schiøning og P. Worm, 1 Adm. Arch. hvilke skulde holde sig den for dette Collegium under den 22de Marts 1690 udstædte og Pag. 81-82 anførte 2 Adm. Cop. Bog. Instruction efterrettelige.

Ende paa Indledningen og 1ste Bind.

88 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Alphabetiskt Indhold af 1ste Bind.

Side Side

Absalons og Esbern Snares Fortjenester af Søe-Magten...... 7 Erobringer i Brittanien, Frankrig og Italien af Anglerne, Normanner og Longobarder...... 5 Admiralitetet...... 42, 65-72, 81-82, 88 Ertholmenes Befæstning...... 71 Afskedigelse 1609, Rigs-Adm. Peder Munk...... 25 Eskadrer, udrustede 1537 mod Erkebiskoppen af Trondhjem...... 10 — 1623, — — A. Skeel ...... 27 — — 1541 til Island...... 11 — 1678, Gen. Adm. Tromp...... 61 — — 1548 — Norge ...... 11 — 1690, de Deputerede fra Land-Magten...... 81 — — 1551 — Island...... 11 Anledningen til den nordiske 7-Aars Krig ...... 16 — — 1560 — —...... 16 Armeringen paa Skibene...... 9, 13, 17, 22, 39, 44, 46-47 — — 1562 — Russland...... 16 Astronomiens Brug i Oldtiden ...... 6 — — 1563 — Østersøen...... 16 Benævnelser paa Skibe...... 5, 7, 8, 9, 17, 19, 63 — — 1564 — Trondhjem...... 16 Bespiisningen paa Skibene ...... 65 — — 1565 — Østersøen...... 16 Betalings-Reglement, 1651-1699...... 40, 43-45, 48, 53-54, 61, 62-63, ...... 70, 71, 73, 76, 78, 79, 83, 84, 85, 86, 87, — — 1578 — — ...... 19 Bildhuggerne, afskaffede 1692...... 84 — — 1587 — Nordsøen og Iishavet ...... 19 Bremerholm (Gammelholm) anlægges ...... 16 — — 1588 — Beltet og Nordsøen ...... 19. 21 Bytte Forordning 1678...... 61-62 — — 1589 og 90 til Skotland ...... 21 Bøder for Vagtførsømmelse 1679...... 64 — — 1591 til Norge ...... 21 Cadetter, Søe- ...... 72 — — 1595 — Nordsøen...... 21 Christianøes Anlæg...... 73 — — 1598 — Østersøen, Warnemünde og Nordsøen...... 21 Compasserne 1692...... 84 — — 1599 — Norge...... 22 Convoy-Penge 1682 og 1694 ...... 86 — — 1601 — Nordlandene...... 24 Dannebrogsfanen...... 7 — — 1602 - Norge og Rusland...... 24 Defensions-Skibenes Indførelse, Indretning, Dimensioner, — — 1605 — Grønland...... 24 Bygning, Antal og Privilegier...... 35-36, 40, 45, 63, 70, 72, 84, 86, 87 — — 1606 — — og England...... 24 Deputerede v.Søe-Etaten 1685, 1690 ...... 73-75, 81 — — 1607 — — og Nordsøen...... 24 Destilleer-Maskine 1693...... 85 — — 1608 — Østersøen...... 24 Dokken ...... 88 — — 1609 — — ...... 25 Dødsfald 1565, Herloff Trolle ...... 18 — — 1610 — Norge...... 25 — 1628, Jens Munk ...... 35 — — 1611 — Øster- og Nordsøen ...... 25 — 1633, Hendrik Wind...... 37 — — 1612 — Nordsøen...... 25 — 1644, Jørgen Wind ...... 38 — — 1614 — Nordlandene og England...... 26 — 1648, Christian den Fjerde...... 39 — — 1615 — Grønland ...... 26 — 1683, Hendrik Bielcke ...... 71 — — 1616 — Norge...... 26 — 1695, Henricq Span...... 87 — — 1617 — —...... 26 — 1697, Niels Juell...... 87 — — 1618 — Ostindien ...... 26 — 1699, Christian den Femte ...... 88 — — 1619 — Amerika ...... 26 Eqvipagemesterne fra 1667 til 1692 ...... 73, 82, 87 — — 1620 — Elben og Nordsøen ...... 26 Erobring af danske Skibe ...... 7, 16, 38, 42, 84 — — 1621 — Nordsøen...... 26 — af hollandske —...... 9 — — 1622 — Østersøen, Norge og Øresund...... 26 — — lybske —...... 10 — — 1623 — Nordsøen, Nordlandene og Weseren...... 26-27 — — svenske —...... 17, 25, 41, 52-53, 55, 57, 63 — — 1624 — Nordsøen...... 27 Erobringen af England under Regner Lodbrok...... 5 — — 1625 — Elben og Weseren...... 27 — — Femmern 1628...... 35 — — 1626 — Nordsøen og Elben...... 35 — — Gulland ...... 8, 47 — — 1627 — Elben, Weseren, Nordsøen og Østersøen...... 35 — Kjøbenhavn under Christian d. 3die...... 10 — — 1628 — Lille-Belt, Østersøen og Elben ...... 35 — — Rygen...... 7 — — 1629 — Nord- og Østersøen...... 35 — — Stade 1628...... 35 — — 1630 — Elben...... 35 — — Stenvigholm ...... 17 — — 1632 — Nordsøen...... 35 — — Ørkenøerne under Regner Lodbrok...... 5 — — 1633 — Kiel, Nordsøen og Elben ...... 36

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 89

Side Side Eskadrer, udrustede 1635 til Sundet og Nordsøen...... 37 Expedition, udrustet 1634-1637 til Nordsøen...... 36, 37 — — 1636 — Island, Færøerne og Østersøen ...... 37 — — 1661 til Norge ...... 43 — — 1637 — Nordsøen, Island, Færøerne, Spitzbergen, — — 1675 — Store-Belt ...... 47 Glückstadt, Østersøen og Narva ...... 37 — — 1676 — — ...... 48 — — 1638 — Østersøen...... 37 — — 1677 — — ...... 55 — — 1639 — Weseren ...... 37 — — 1680 — Store-Belt og Riga ...... 70 — — 1640 — Gulland...... 37 — — 1682 — Kjøbenhauns Rhed...... 70 — — 1641 — Bergen ...... 37 — — 1683 — Nord-, Østersøen og Bornholm...... 71, 73 — — 1642 — Spanien...... 37 — — 1685 — St.Belt og Wardøehuus ...... 73 — — 1643 — Elben...... 37 — — 1686 — Frederikshavn, Frederiksværn, Nordsøen, — — 1644 — Glückstadt, Vesterhavet, Lille-Belt, St.Belt, Øresundet og Østersøen...... 75 Gothenborg og Østersøen...... 37-38 — — 1687...... 76 — — 1646 — Norge...... 38 — — 1688 ...... 76 — — 1648 — —...... 39 — — 1689 ...... 78 — — 1656 — Danzig...... 42 — — 1690...... 80 — — 1658 — Nyborg, holsteenske Kyst og Hveen ...... 42 — — 1691 — Elben...... 83 — — 1659 — jydske Kyst ...... 42 — — 1692 — „langs vore Kyster", Danzig og Frankrig...... 84 — — 1667 - Holland...... 42 — — 1693-1695 Frankrig...... 85, 86 — — 1662 — Sundet...... 45 — — 1696...... 87 — — 1675 — Øresund, Holsteen, Elben, Nordsøen, Gothenborg og Sundet...... 47, 48 — — 1697...... 87 — — 1676 — Øster- og Nordsøen...... 49 — — 1699...... 87 — — 1677 — Gulland og Østersøen...... 55 Flaade, den danske, blokeret i Flensborg 1659...... 42 — — 1678 — Øster- og Nordsøen...... 61 — — svenske, — Kiel — 1644...... 38 — — 1679 — Bornholm og Elben ...... 63 — — — og preussiske, forenet med den danske 1635...... 10 — — 1680 — Øresund og Island ...... 70 Flaadens Inddeling 1675...... 46 — — 1681 — — ...... 70 Flaadens Størrelse under Christian den 1ste ...... 8 — — 1682 — —...... 70 — — — Gottrik eller Gotfred...... 5 — — 1684 — Helgoland ...... 72-73 — — — Harald Hyldetand ...... 5 — — 1685 — Norge ...... 73 — — — Oluf den Hellige...... 7 — — 1686 — Eckernførde og Elben...... 75 — — 1559 og 1596...... 16, 22 — — 1687 — Nordsøen ...... 76 — — 1611 ...... 25 — — 1688 — Irland, Nordsøen og Øresundet...... 76 — — 1645-1679...... 38, 39-40, 45-46,60, 63 — — 1689 — Eckernførde og Storbrittanien med Landtropper...... 79 Flaadens Størrelse 1680-1689...... 70, 71, 72, 73, 75, 76, 78, — — 1690 — Canalen, Nordsøen, Holland, Elben, — — 1690-1699 ...... 79, 82, 84, 85, 86, 87 Weseren, England og Østersøen...... 80 Flaadens Tilstand ved Waldemar den 1stes Tronbestigelse...... 7 — — 1691 — Øresundet, Frankrig, Nordsøen , Elben — — 1538, 1572, 1606, 1611 og 1634...... 10, 19, 24, 25, 37 og Østersøen ...... 83-84 Flaade, oplagt i Vordingborg...... 8 — — 1692 — Frankrig og Elben...... 84 Flaaders Beskaffenhed i ældre Tider...... 9 — — 1693 — Frankrig, Elben, Holsteen og Travemünde ...... 85 Flaader, udrustede under Christopher den 1ste...... 8 — — 1697 paa Beseiling...... 87 — — Erik af Pommern ...... 8 — — 1698 — Øvelsestogt...... 87 — — Erik Menved...... 8 Expedition, udrustet 1538...... 10 — — Hagen Hagensen...... 8 — — 1542 til Holland ...... 11 — — Harald Blaatand...... 5, 6 — — 1572 — Østersøen...... 19 — — Harald Haarderaade...... 7 — — 1576 — Øsel ...... 19 — — Knud den Hellige...... 7 — — 1585 — England...... 19 — — Magnus af Norge...... 7 — — 1608 — Bornholm ...... 24 — — Margrethe...... 8 — — 1614 og 1615 til Nordsøen...... 26 — — Svend Estridsen...... 7 — — 1617 og 1618 — —...... 26 — — Waldemar Atterdag...... 8 — — 1623 til Ostindien...... 27 — — Waldemar den 2den ...... 7 — — 1632 — Spitzbergen og Nordsøen...... 36, 37 — — 1452, 1497 og 1502 til Stokholm ...... 8 — — 1633 til Nordsøen ...... 36, 37 — — 1509 til Finland og Travefloden...... 8 90 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side Flaader, udrustede 1511 mod Sverrig og Hansestæderne ...... 8 Gageringen 1676 for Søe-Etaten ...... 53-54 — — 1532 — Christian den 2den...... 9 — 1678 — — Etatens Officierer...... 61 — — 1535 til Østersøen...... 9-10 — 1679 — — Etaten ...... 67-69 — — 1536 og 1539 til Østersøen og Øresundet ...... 10 Gammelholms (Bremerholms) Anlæg...... 16 — — 1542 og 1543 til Nordsøen ...... 11 General-Commissariatet 1683 og 1624...... 73, 86 — — 1545 til Østersøen...... 11 Gjæld, Søe-Etatens, 1666,1676,1691...... 44,53, 83 — — 1554...... 16 — — 1693...... 85 — — 1555 til Nordsøen...... 16 — — 1694...... 86 — — 1563-1566, 1568 og 69 til Østersøen...... 16, 17-18 Glückstadts Anlæg ...... 26 — — 1570 ...... 19 Henrettelse 1542, Sti Bagge...... 11 — — 1572 til Kjøbenhavns Rhed...... 19 — 1644, M. Wittle Galt ...... 37-38 — — 1610-12 til Østersøen...... 25 Holkes Beskaffenhed...... 7 — — 1624 i Frederiksværn ...... 27 Holmens Arbeide 1675-1676 og 1677 ...... 48, 59, 78, 87 — — 1628 og 29 til Nord- og Østersøen...... 35 — Chef 1641-1699...... 37, 40, 43, 58, 80, 87 — — 1630 til Elben ...... 35 — Disciplin under Friderich den 2den...... 19-21 — — 1639, 1640 og 1642 til Sundet...... 37 — Kirke...... 26, 36 — — 1643 til Elben...... 37 — Organisation 1615 ...... 26 — — 1644 — Østersøen ...... 37-38 Hoved-Runden 1679...... 64 — — 1645 — Gothenborg og Norge ...... 38 Hverving 1676, 1677, 1678, 1689 og 1696 ...... 48, 59, 78, 87 — — 1657 og 1659 til Østersøen ...... 42 Inddeling af Flaaden 1675...... 46-47 — — 1666 ...... 44 — — Mandskabet 1680,1688 ...... 70, 76-77 — — 1675 til Østersøen ...... 47-48 — — Søe-Officiererne 1686...... 76 — — 1676 — —...... 49-51 Indrolleringen 1679 og 1680...... 63, 69-70 — — 1677 — — og Rygen ...... 55, 58 Instruction 1675 for Curt G. Adelaer...... 48 — — 1678 — Østersøen ...... 61 — 1675 — J. Rodstehn...... 48 — — 1679 — Øresundet og Østersøen...... 63 — 1676 — Tromp...... 49-50 — — 1683 — Østersøen ...... 71-72 — 1679 og 1690 for Admiralitetet...... 65-66, 81-82 — — 1684 — —...... 72 — 1685 og 1690 for de Deputerede ved Søe-Etaten ...... 73-75, 66-67 — — 1686 — ...... 76 — 1694 for de Deputerede i General-Commissariatet ...... 86 — — 1690 — Østersøen...... 79 — 1690 og 1699 for „Holmens Admiral" ...... 80-81, 88 — — 1690 ...... 79 Jomsborgs Stiftelse...... 5 — — 1691 —...... 83 Kaperselskab mod Venderne ...... 7 — — 1699 — Østersøen ...... 87-88 Kjølhalingsprammen Sorte Rytter...... 70, 75 Flag, det danskes Oprindelse ...... 7 Knarrers Beskaffenhed...... 7 Flydebatterier, udlagte ved Kjøbenhavns Beleiring af Koffardieskibe, de danskes Antal 1674...... 46 Dronning Philippa ...... 8 — — — og norskes Antal 1695...... 86 — udlagte ved Kjøbenhavns Beleiring 1658 ...... 42 — —kjøbenhavnskes — 1698...... 87 Forbund med Frankrig under Christian den 1ste...... 8 Koggers Beskaffenhed ...... 8 Forbrug paa Holmen 1678...... 62-63 Krigs-Tjenesten i de ældre Tider...... 9 — — Skibene 1683...... 72 Krudtets første Brug til Søes i Norden...... 8 -— ved Søemagten i Begyndelsen af d. 17de Aarh...... 22-23 Langskibenes Beskaffenhed...... 6 Forhold til Sverrig 1683...... 71 Ledings-Loven eller-Balken for Norge ...... 6 Franskes Vidnesb. om den danske og norske Flaade 1611...... 25 Lov, den jydske, om Søe-Krigs-Udstyret ...... 7 Fred 1497 til Stokholm...... 8 Lærlingerne ved Søe-Etaten 1683...... 72 — 1613 - Knæred ...... 26 Mandskabets Inddeling 1680 ...... 70 — 1645 - Brømsebroe...... 38 — Ophold i Kbh. 1632 ...... 36 — 1679 - Lund ...... 63 — Organisation 1688 ...... 76-77 Fægtning 1565 under Pommeren...... 17 — Tjeneste-Tid 1616 ...... 26 — 1658 ved Nyborg ...... 42 Mandtals-Liste 1655 ...... 41-42 — 1676 under Møen...... 49 Navigations-Skole ...... 39, 76 — 1694 paa Downs Rhed ...... 85 Nyeboders Anlæg...... 36 — 1695 i Kanalen...... 86

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 91

Side Side Nyeholms anlæg...... 75 Søe-Etatens Størrelse 1651-1688...... 40, 41-42, 53-53, 70, 71, 72, 73, 76 Officiererne paa Flaaden 1639, bedre end forhen...... 37 — — 1689-1699...... 78, 79, 83, 84, 85, 87, 88 Opmaalinger 1688, 1690, 1692, 1694 og 1695 ...... 76, 80, 84, 86 Søefæstninger, anlagte af Waldemar den 1ste...... 7 Orlogs-Disciplinen 1536 og 1555...... 14-16 Søe-Krigs-Artikler 1536-1615 ...... 14-16, 25, 26 Overvintring af Skibe 1630 i Lolland ...... 35 — — — 1625-1683 ...... 28-34, 72 — — — 1635 i Norge...... 37 — — Udstyr 1219-1599...... 7, 8, 11-12, 13, 22 — — — 1683, 1684 og 1686...... 73, 76 — — — 1608-1679...... 24, 40, 47, 59, 64, 69-70 Parolen 1679, 1690...... 64, 82 Søemandsaanden hos de ældste nordiske Folk...... 5 Priser, Anordning derom 1678 og 1683...... 61-62, 72 Søe-Magten, den ældste danske Regjerings Omsorg for den...... 5 Privilegier, Søefolkenes, 1679...... 63 Søe-Magtens Tilstand 1648,1651 og 1670 ...... 39-40, 44 Proviants-Udskrivning i det 16de og 17de Aarhundrede...... 13 Søe-Officierernes Inddeling 1686 ...... 76 Rangfølge, Eqvipagemesternes 1698...... 87 Søe-Qvæsthuset...... 70-71, 82 — Søe-Officierernes 1677...... 59 Søe-Reiser i de ældste Tider af Adelfar, Leif og Thorvad ...... 5 — — 1686 ...... 76 Søe-Reise, 1545, Kronprinds Friderich til Norge ...... 11 Rapport 1676 fra Tromp om Slaget ved Øeland...... 51-53 — — — 1597-1602 af Kongen ...... 22, 24 — 1677 — N. Juell — — Kjøgebugt...... 56-57 Søe-Reise 1602 af Prinds Johan til Rusland...... 24 — 1677 — — — Flaadens Foretagender efter Slaget — 1606-1648 af Kongen...... 24, 25, 26, 27, 36-37, 38 ved Kjøgebugt...... 57-58 — 1661 af Kronprinds Christian ...... 43 — 1683 — I, Juell, C. Sehestedt og K. Thott ...... 71 — 1676 — Navigations-Directeuren...... 49 Reglement for Lys, Brænde og Salt 1683...... 72 — 1677 — Kongen til Rygen ...... 58 Reskript om Søemagten 1677 og 1678...... 59, 63 — 1680 — Prindsesse Ulrikke Eleonora ...... 70 Rettighed til i Krigs-Tid at bruge de i Sundet passerende Skibe ...... 8, 10 — 1685 — Kongen til Norge...... 73 Salut-Reglement 1697...... 87 — 1695 — Prindsesse Louise...... 86 Skibbrud, Vendernes Flaades...... 7 Søerøveriet...... 6, 7 — 1566, ved Gulland ...... 18 Søeslag 1361 i Øresund...... 8 — 1645, Sophia, Orlogskib...... 38 — 1511 under Bornholm...... 8 — 1676, Kjøbenhafn, Orlogskib ...... 53 — 1535 — —...... 10 — 1679, Norske Løve, Orlogsk., og Lossen, Fregat...... 63 — 1563 — Øeland...... 17 Skibe, mærkelige...... 5, 6, 7, 8 — 1564 — —...... 17 Skibenes Beskaffenhed i de ældre Tider...... 5-8 — 1565 — Bornholm...... 17 Skibe, Vished om store i Norden...... 6 — 1566 — Øeland ...... 18 Skibsbyggere...... 19, 35, 87 — 1630 paa Elben ...... 35 Skibsbyggerie, det kunstigeres Indførelse i Norden...... 5 — 1644 under Femern ...... 38 Skibsbygning i det 16de Aarhundrede...... 19 — 1644 — Lolland og Falster ...... 38 — 1611-1667...... 35, 38, 43, 44 — 1658 i Sundet...... 42 — 1690-1699...... 82, 84, 85, 87 — 1676 under Øeland...... 51 Skibs-Chefer 1535-1570 ...... 9-10, 17, 18, 19 — 1677 — Langeland ...... 55 — 1610-1676...... 25, 38, 42, 49, 51-51 — 1677 i Kjøgebugt...... 55 — 1677-1689...... 55, 60, 79 Toldafgifter. Fritagelse for Vinens ...... 72 Skibskjøb...... 35, 44, 59 Træfning 1657 under Falsterboe...... 42 Skipperboderne ...... 36, 85 — 1659 — jydske Kyst...... 42 Slag 1676 ved Landskrone ...... 53 1679 — Bornholm...... 63 Spisekart ...... 65 Tømmermænds Antagelse 1677 og 1696 ...... 59, 87 Stor- eller Lang-Skibenes Beskaffenhed...... 6 Udgifter ved Søe-Magten 1600-1670 ...... 22-24, 43-44 Stridigheder med Helgoland...... 73 — 1673-1689 ...... 53, 70, 71, 72, 73, 76, 78 — mellem Adelaer og N. Juell...... 44 — 1680-1699 ...... 79, 83, 84 — de Danske og Hollænderne...... 58, 61 Udnævnelse 1565, Erik Rud...... 18 Svar til de hollandske Gesandter af Kongen 1630 ...... 35 — 1596, P. Munk...... 21 — 1616, A. Skeel...... 26 Søe-Cadetterne ...... 72 — 1626, L. Daa, Chr. Friis, C. T. Sehested ...... 35 Søe-Eqvipagen i Christiansand 1689—1699 ...... 78, 82, 83, 84, 85, 87 — 1657 og 1660, H. Bielcke...... 42, 43 — — i Glückstadt 1689-1699 ...... 78, 82, 84, 85, 87

92 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side — 1663, Adelaer...... 43 — 1676, Tromp ...... 49, 53 — 1677, N. Juell ...... 55 — 1696 og 1697, U. C. Guldenlew...... 87 Udskrivning (See Søe-Kr. Udstyr), 1677 og 1678...... 59 Udvandringer af Nordens ældste Beboere...... 5 Under-Eqvipagemestere...... 73, 82 Vaabnene i de ældre Tider...... 9 Vagten i Nyboder 1693 ...... 85 — paa Holmen...... 64, 75 Vagts-Rulle 1679...... 64 Vice-Eqvipagemestere ...... 73, 82 Ødelæggelse af Skibe ...... 7, 10, 17, 38, 49, 51, 52, 53, 55, 63 — — danske Kjøbstæder, Visbye...... 8 — — Øeland og Smaaland...... 58

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 93

94 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Register

Over de i første Bind forekommende Skibe og Personer.

Side Side Aage...... 5 Bang, A...... 79 Aalborg, Christen...... 18 Bang, Zacharias H...... 49, 55, 60 Aarsen, Rasmus...... 60 Barfoed, Niels Lauritzen...... 49, 50, 60, 63, 73, 79, 85, 86 Absalon...... 7 Barken...... 21, 22 Abrahams Offer...... 47, 49, 50 Barner, Jan Hugo...... 49, 51 Abrahams Offer...... 60 Bartelsen, Hans...... 60 Achilles...... 16, 18, 19 Basse, Christopher...... 17 Ackeleye, Sigvard Gabrielsøn ...... 37 Beck, Albrecht ...... 16 Ackerboom...... 51 Beck, Jacob...... 25 Ackersloot, Adriaan...... 52, 53 Bedan, Hugo...... 19 Adelaer, Cort Sifuertsen ...... 43, 44, 48 Beesemacher, Peter...... 55 Adelaer, S...... 53 Behn, Jan...... 49, 50, 55, 60 Adelfar, Torkild...... 6 Bergen...... 49 Adrian, Peter...... 19 Berlin, Mauritz von ...... 17 Adrian (Capitain)...... 60 Bertell (Skipsbyggermester) ...... 19 Adriansen, Cornelius...... 60 Bertelsen, L...... 38 Adrians Jagt...... 59 Besançon, Pieter...... 50 Agnethe ...... 13 Beesemacker, Peter...... 55 Alckmads, Jan.Fock van...... 50 Bielcke, Christian...... 49, 50, 53, 55, 56, 58, 59, 63, 65, 67, 70, 72, 76, 79 Allemonde, Phill...... 49, 51 Bielcke, Hendrik ...... 42, 43, 60, 65, 67, 71, 72 Altri, Thimoteus...... 51 Bilde, Bent ...... 11 Amiralen ...... 10 Bilde, Claus ...... 9 Amirante...... 60 Bilde, Eske...... 11 Andersen, Peter...... 49, 50 Bilde, H...... 25 Andresen, Halvor...... 44 Bille (Admiral)...... 63 Andricken...... 78., 79, 85 Bille, Evert...... 18 Angeli Brandt...... 24 Bille, Frantz...... 17 Ankerhjelm (Admiral)...... 38 Binckes, Jacob...... 48 Anna, Dronning...... 21 Biørn, Jørgen...... 79, 84, 85, 88 Anna Sophia ...... 45, 46, 48, 49, 50, 55, 56, 58, 60, 78, 79 Biørnen ...... 19 Anten, Isaac Tønissen van...... 52, 53, 55, 59 Bjørnsen (Vise-Admiral)...... 53 Anthonette...... 45, 46, 47, 48, 50, 60 Biørnsen, Niels...... 60 Arcken...... 17 Blaae Due ...... 40 Arenfeld, Otto ...... 60 Blaa Ormen...... 25 Argo...... 25, 35, 37 Blaa Reigeren ...... 76 Argoroes ...... 25 Bloom, C...... 79 Arken ...... 40 Bockkes, Pieter...... 51 Arnesen, Engelbrecht...... 60 Boer, C.F., de...... 53, 73 Arnt, Svarte...... 25 Bollenn...... 19 Atelstan...... 6 Bonne Avanture ...... 49, 55 Axelsøn, Oluf...... 8 Boomfeldt, Cornelius Michelsen ...... 49, 50, 55, 63, 79 Bagge, M...... 79 Boomfeldt (Lieutenant)...... 86 Bagge, Mads...... 25 Borck, Olle...... 60 Bagge, Sti...... 11 Borgemesteren...... 18 Bagge, Thomas...... 18 Borstel (Capitain)...... 59 Bakshaven, Hendrik...... 60 Brade, Jørgen...... 17 Balfour, David...... 35 Brahe, Jørgen...... 17, 18

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 95

Side Side Brandt, Jens...... 54 Christianus Quintus (defensions-skib) ...... 49 Bredal, Peder...... 42 Christianus Quintus...45, 46, 49, 50, 52, 53, 55, 56, 57, 58, 60, 64, 78, 79 Brekkesuden ...... 7 Christina af Danmark...... 8 Bremborg, C.J...... 79 Christina af Sverrig...... 58 Bremen, Bertel von...... 19 Christopher den 1ste...... 8 Bremer Samson...... 10 Christopher, Skib ...... 22 Brodersen, Abraham ...... 8 Churprintzen ...... 45, 46, 49, 50, 55, 56, 60, 78, 79 Brockenhuus, Fr...... 17 Clary (Major) ...... 73 Brockenhuus, Jacob...... 16 Claussen, I...... 25 Brockenhuus, Jørgen...... 16 Cols, Lovis...... 60 Brockenhuus, Michel...... 9, 10 Concordia...... 48, 53 Brun, P...... 79 Constantia ...... 49 Bruun, Hans...... 25 Coucheron (Oberst-Lieutnant)...... 73 Bruun, M...... 38 Crappe, Roland ...... 26 Bryske, G...... 18 Creutz, Lorentz...... 49 Brynzema, Simon...... 60 Crocodil...... 25 Bullen...... 19 Crocodillen...... 59, 60 Busk, Jørgen...... 19 Croock, Jan...... 51 Byens Løffue...... 17 Croon (Capitain)...... 50 Bynch...... 5 Cørbitz, J.C.von ...... 71 Byrge (Konge)...... 8 Daa, Claus ...... 35, 37 Byssen...... 25 Daa, Herluf...... 24, 25 Caleb...... 51, 53 Daa, Jørgen...... 25, 26 Camferback, Jonas ...... 18 Daa, Oluff...... 17, 18 Campen ...... 50 Daa, Peder...... 17 Carl den 5te, Keiser...... 10 Daa, Torbiørn...... 17 Carl d.11te af Sverrig...... 70 Dahl, Ole Erichsen ...... 60 Carl Gustav - — ...... 42 Dåhn (Capitain)...... 85 Carl Skotte ...... 10 Damfert, Math...... 17 Carstensen, Floris...... 49, 50 Dannebroge...... 84, 85 Carstensen, Jørgen...... 60 Danske Christoph...... 17 Charitas...... 45 Danske Jomfru...... 19 Charitas (”Svenske C.”)...... 49, 50, 60 Dansker Holck...... 10 Charitas...... 78 David ...... 11, 13, 16, 17, 26 Charlotta Amalia (defensions-skib)...... 45, 49, 53 David, Galei...... 21, 22 Charlotta Amalia...... 45, 46, 49, 50, 55, 56, 57, 58, 60, 78, 87 Dekker (Capitain) ...... 51 Christensen, Thyge ...... 27 Delft ...... 51 Christensøn, Jens...... 18 Delmenhorst ...... 37, 38, 39 Christian, Skib ...... 26 Delmenhorst ...... 45, 46, 48, 49, 50, 55, 56, 57, 60, 63, 78, 79, 85 Christian den 1ste...... 8 De 4 kronede Lillier...... 49, 50, 59, 60 Christian den 2den...... 8, 9 Den bryggiske Kraffuel ...... 10 Christian den 3die ...... 9, 11, 13, 15, 16, 39 Den danske Hane ...... 19 Christian d.4de ...... 22, 24, 25, 26, 27, 28, 39, 78, 88 Den danske Svale...... 19 Christian den 5te...... 43, 44, 72, 88 Den engelske Fortuna...... 18 Christian d.5te, Prinds ...... 25, 26, 37 Den flyende Fisk...... 35, 37, 76, 79 Christian Friderichsøn...... 22 Den forgyldte Krone...... 60 Christiania...... 45, 46, 49, 50, 55, 56, 57, 58, 60 Den forgyldte Maage...... 19 Christians Archen...... 37 Den forlorne Søn...... 19 Christiansand ...... 46, 55, 56, 57, 60 Den Gothlandske Griff...... 22 Christianus...... 49 Den Hamborger Galionn...... 11, 16, 18 Christianus Quartus...... 45, 46, 49, 50, 55, 56, 58, 60, 78, 79 Den hvide Due...... 59, 60

96 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side

Den hvide Falk ...... 48, 51, 55, 57, 58, 59, 60, 78, 79, 84 Embden, Jan Fock.van...... 49, 60 Den kongelige Galei...... 37 En Biitz Kraffuel...... 10 Den kronede Stokfisk...... 37 Enchusser Holch...... 10 Den lange Galei ...... 35 Enchusser Kraffuel...... 10 Den lille Fortun ...... 19 Encoert, Jan...... 50, 60 Den lille Orm...... 6 Engelen ...... 8, 9, 13 Den lubske Ommeral...... 11, 16 Engelen ...... 60, 76, 78, 79, 85 Den nordiske Løve...... 37 Engellen...... 11, 16, 17, 18 Den røde Hahne...... 60 Engelske Jomfru...... 17 Den røde Løffue...... 24, 25 Engelske Gabriel...... 19 Den røde Løve ...... 22 Engelske Ketze...... 18 Den sorte Rytter...... 37, 39, 42, 47, 60, 70, 75 Engelske Ketze...... 18 Den spraglede Falk...... 50, 55, 58, 59, 60 Erik Eiegod...... 7 Den store Hiort ...... 19 Erik Glipping...... 8 Den store Lykke-Potte...... 37 Erik Jarl ...... 6 Den store Pram...... 59 Erik Lam...... 7 Den svenske Malkepige ...... 25 Erik Menved...... 8 Den vilde Mand ...... 19 Erik af Pommeren ...... 8 Dennel, David ...... 42 Eselenn...... 10 Det røde Winfad ...... 60 Evertsen, Cornelius ...... 51 Diana ...... 55, 59, 60 Falck, Jan...... 55 Doh, I...... 79 Falcken ...... 45, 46 Dortrecht ...... 51 Falckenberg, Lauritz ...... 60 Dragen...... 6 Falckenberg (Capitain)...... 79 Dragen...... 7 Falck van Aarhuus...... 10 Dragen...... 8 Falken...... 16, 18 Dragen...... 22 Falk von Bergen ...... 21 Dragen...... 60, 78, 79 Falk von Olleborg...... 17 Dragoneren...... 60, 78, 79, 84 Falster, Joseph...... 9, 10 Dreyer, Andreas...... 49, 50, 55, 60, 63, 67 Fides...... 37, 38 Dronningen af Danmark...... 45 Firkjen, Christoffer...... 19 Dronning Lovisa...... 86, 87 Fisken ...... 45 Droslen...... 19 Fixen, J...... 18 Duen ...... 17, 21, 22 Flasken ...... 19 Duike, M.von ...... 18 Flieringen, von...... 55 Durham, Alexander...... 19, 22 Flores...... 18 Dybendal...... 40 Flybøyert...... 10 Dyre, Frantz ...... 17 Flyende Abe...... 78, 79, 85 Ebbe...... 5 Flyende Fisk...... 35, 37 Eenhjørningen...... 25, 26 Flyende Fisk...... 76, 79 Eenhjørningen...... 60 Flyende Fortuna ...... 60 Eenighed...... 45, 46, 49, 50, 55, 56, 58, 60, 63 Flyende Geist ...... 19 Elders, A...... 79 Flyende Hiort ...... 63 Elefanten ...... 17, 18, 19 Flyvende Piil...... 40 Elephanten ...... 26, 42 Flyende Ulf...... 60 Elephanten ...... 78, 79, Flyring (Capitain)...... 60 Elers, Jan...... 49, 50, 55, 60, 61 Forgyldte Bjørn ...... 39 Elers, Jørgen...... 73 Forgyldte Fisk ...... 47, 49, 55, 58, 60 Ella...... 5 Forgyldte Øren ...... 45 Elsevier, Daniel...... 51 Forlaaren Søn...... 25 Emanuel...... 45 Fortuna...... 13, 16, 17, 19, 22

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 97

Side Side Fortuna ...... 45 Graae Ulf...... 39, 42 Fortuna ...... 49 Graah ...... 25 Franck, Sylwester...... 18, 19 Grabow, Køn Jochum...... 27, 37, 38 Frandsen, Anthon...... 60 Green, Magnus ...... 8 Freyberg, Johan...... 18 Grefve (Capitain) ...... 84 Friderich, Orlogskib ...... 39 Gregorius (Krigshøvding)...... 7 Friderich den 1ste ...... 9 Gribben...... 27 Friderich den 2den ...... 11, 16, 19 Griben...... 10, 19 Friderich den 3die...... 37, 39, 42, 44, 70 Grib van Sunden...... 10 Friderich den 4de...... 88 Griffen ...... 18, 37, 40 Friderich, Galei...... 60 Grif af Kongsberg...... 17 Fridericus Quartus...... 87 Gris, Palle...... 18 Fridericus Tertius...... 45, 46, 50, 55, 56, 57, 58, 60, 78, 79 Grøn, Jørgen ...... 17 Friis, And...... 18 Grøn, Lauritz...... 18 Friis, Christian ...... 35 Grønlandske Kat...... 25 Friis, Jesper...... 11, 12 Grønne Dracke ...... 57 Frisia...... 50, 53 Grønne Jæger...... 55, 58, 60 Frode, Kong ...... 5 Grønningske Kraffuel...... 10 Fuxen...... 19 Guldbringen...... 7 Fyerblasen ...... 19 Guldenlew, Defensionssk...... 45 Færøe ...... 45, 46, 49, 59, 60 Guldenlew, Orlogskib ...... 45, 46, 48, 49, 50, 55, 58, 60, 76, 78, 79, 85 Gabriel...... 11, 13, 16, 19, 21, 22, 27, 37 Guldenlew, Stadtholder i Norge ...... 50, 53, 59, 69, 72 Gabrielsøn, Stuart...... 25 Guldenlew, Ulrich Christian...... 87 Gagge, Matz...... 24 Guldenlews Waaben...... 45 Galde.Moritz...... 25 Guldensparre...... 53, 60 Galeien...... 38, 48 Gullenstern, Magnus...... 11, 15, 16, 22 Galeien i Vestersøen...... 19 Gustav Vasa...... 8 Galioth-Jagten...... 78 Gyldenstiern, Axel...... 21 Galle, Christopher...... 11 Gyldenstiern, Erik...... 10 Galskyt, Otte...... 17, 18 Gyldenstiern, Hendrik ...... 18 Galt, Peder...... 38 Gyldenstiern, Knud ...... 9 Gak med ...... 39, 78 Gyntelberg, David...... 19 Garde, H.C...... 79 Gynthelberg, C (Vice-Equipagemester)...... 82 Gedde, Offue ...... 26, 38, 40, 42 Gøe, Mogens...... 9 Gedde, Friderich ...... 55, 60, 67, 76, 79, 86 Haabet...... 60, 79, 85 Gedion ...... 22, 24, 25 Hack, Christopher...... 10 Geers, Lovis de...... 38 Hacro, Hendrik ...... 44 Geisten...... 18 Haffruen...... 45, 46, 48, 49, 50, 55, 60, 78 Gerritz, Komp...... 50 Hafhesten ...... 37 Gideon ...... 51 Hafmanden (Defensions-skib)...... 45 Gjestenn...... 17 Hafmanden ...... 45, 49, 50, 55, 56, 57, 58, 60 Giesteskielven...... 7 Hafridderen...... 45 Gjøgen...... 17 Hagen Adelsteen...... 6 Gisler, Tille ...... 8 Hagen Herdebred ...... 7 Glückstad...... 60 Hagen Hagensen...... 8 Godske, M...... 25 Hagen Jarl...... 5 Gool, A...... 79 Hagen Ring...... 5 Gorm den Gamle ...... 6 Hagen Sigurdsen ...... 7 Gotfred...... 5 Halfdan ...... 6 Gottrik...... 5 Halfweg, Niels Peterson...... 10 Graa Kat...... 78, 79 Hamborger Jegeren ...... 17

98 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side Hamburger Galleonn...... 11, 16, 18 Hofftman, W.P...... 79 Hame, Kong ...... 5 Hofmann (General-Qvarteermester)...... 73 Hammerich (Medicus) ...... 53 Holberg ...... 5, 6, 8, 11, 16, 35, 39, 73 Hannibal...... 18, 39, 42 Holgersen, Jens...... 9 Hans, Kong...... 5, 8, 9 Holland, R...... 79 Hans, Hertug...... 37 Hollandsk Fregat...... 39 Hansen, C...... 25 Hollandske Prindsen...... 42 Hansen, L...... 18 Holst (Capitain) ...... 38 Hansen, Oluf...... 81 Holst, Peter...... 25 Hanssøn, Erick ...... 17 Hommeren.27, 35, 44, 45, 46, 49, 50, 55, 56, 57, 58, 60, 78, 79, 83, 84, 85 Hansøn, Peder...... 9 Hoorn, J.F.van...... 79 Harald Blaatand...... 5, 6 Hoppe (Capitain)...... 60 Harald Haardraade ...... 7 Hoppe, Ifver...... 55, 58, 63, 67, 73, 79 Harald Haarfager ...... 6 Horn, Hendrik...... 55 Harald Hyldetand ...... 5 Horse ...... 5 Harald, Konge i Norge ...... 6 Hoss, Hendrik...... 27 Harald Sigurdsen...... 6 Huitfeld, Arrild ...... 10 Harboe, Jens...... 72 Huitfeld, Christopher ...... 10, 11 Hardenberg, Eyler...... 16 Huitfeld, Peder...... 17, 18, 19 Hardenbrock (Capitain)...... 50 Hundredmark, Peder...... 25 Haren...... 35 Hvid, Christiern...... 9 Hartwich, Hans...... 50 Hvide Biørn ...... 39 Havfrøen ...... 8 Hvide Falk...... 48, 51, 55, 57, 58, 59, 60, 78, 79, 84 Havfruen ...... 18 Hvide Fortuna...... 78, 79 Havhesten...... 27 Høg, E...... 25 Heckla...... 78 Høg, Jacob...... 18 Hector...... 16, 22, 25 ,27 Høgen ...... 17, 18 Heiringnes...... 25 Høyenhal...... 18 Heldt, Nicolaes...... 42 Høyenhal (galei)...... 38 Heldor,Hendrich ...... 49, 50, 55, 60 Høyenhal...... 40, 42 Helena ...... 78, 79, 85 Jacob, Kong...... 21 Helge ...... 6 Jacob, Galei...... 22 Helle ...... 5 Jacobsen, Peder...... 25 Helm, Knud Adles ...... 60 Jacobsøn, Hemming...... 18 Helm, Rasmus Olsen...... 60 Jacop Stracks Kraffuel...... 10 Hendrichsen, Boel...... 60 Jansen, Christoffer...... 60 Hendrichsen, Peder...... 60 Jansen, Cort ...... 60 Hendrik d.3die, Keiser...... 7 Jansen, Giesbert...... 55 Hengst...... 5 Jasmund, Stensel von ...... 37, 38 Hercules...... 16, 19, 22 Jason...... 19 Hermandsøn, Mathias...... 45 Jegeren ...... 17, 19 Hertug Olufs Pincke...... 18 Jegermesther...... 17 Heuvel, van den...... 51 Ifverssøn Frantz...... 17 Heyren ...... 76, 78, 79 Ihre ...... 8 Hjemniss, Jens Isachsen...... 60 Jensen, Jens...... 50, 60 Hieronimus...... 60 Jensen, Jørgen...... 17, 21 Hiorten ...... 16, 40, 45 Jenssen, Malthe...... 16 Hiorte Jagt eller Joerde...... 37 Jensøn, Oluf...... 25 Hoeck, Jacob...... 50, 55 Jespersen, Michel...... 55 Hoeg, Hendrick...... 17 Ingi, Kong...... 7 Hoen, T' ...... 50 Ingi Baardsen ...... 7

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 99

Side Side Joerde eller Hiorte-Jagt...... 37 Kiøbenhafns Waaben ...... 49, 53 Johan, Prinds...... 24 Kiøbenhavn...... 26 Jomfruen ...... 18 Kiøgehøgen...... 18 Jomfrusvend...... 40 Kiølstad, H.A...... 79 Jonas...... 17, 18, 22, 25 Klithen, Rask...... 19 Jonathan...... 19 Klouman (Material-Skriver)...... 54 Josaphat...... 21, 22 Knigth, John...... 24 Josva...... 18, 22, 40 Knud den store...... 6, 7 Isack ...... 19 Knud den hellige ...... 7 Issebranden, Jacob...... 27 Knud den 6te...... 7 Judichær, O...... 82, 87 Knud, Prinds ...... 7 Juel, Jens...... 17 Knudsen (Capitain) ...... 63 Juell, Axel...... 11 Knudsen, Carl ...... 8 Juell, Børge...... 27 Knutsen, Hans...... 38 Juell, Christen...... 17, 18 Kock, Jochim...... 17 Juell, Christian...... 17 Koenn...... 13, 16, 18 Juell, Iffuer ...... 17 Kolding, P.H...... 79 Juell, Joest...... 86 Kong David, Galei ...... 55 Juell, Jens...... 57, 58, 61, 71, 73, 79, 86, 88 Kong David, Galioth ...... 60 Juell, Niels...... 42, 43, 44, 48, 49, 50, 52, 53, 55, Kongens Jagt ...... 50, 87 ...... 56, 57, 58, 60, 61, 63, 65, 66, 67, 70, 71, 72, 76, 79, 82, 87 Koning, Hans...... 25 Juell, Vincentz ...... 16 Korssuden ...... 8 Julius Cæzar...... 60 Krabatt...... 17, 18, 19 Junkeren...... 84 Krabben ...... 25 Jupiter...... 25, 35 Krag...... 11 Juppe, Joh...... 38 Kronen...... 59 Justen, C...... 79 Kronfisken...... 38 Justina...... 51 Kruse, Cornelius...... 44 Justitia...... 25, 35, 39 Kruse, E...... 25 Justitia...... 60 Kruse, Enevold ...... 17 Ivar...... 5 Kruse, Gabriel...... 25, 26, 27, 35 Ivarsen, Frantz...... 18 Kruse, Jesper...... 18 Jyde, Jacob...... 17 Kruse, Lauritz...... 19 Jyde, Jørgen...... 18 Kruset...... 78, 79 Jægeren...... 45, 46, 47, 48, 59, 60 Krutze, Tyge ...... 17 Jærnbarden...... 6 Kuningunda...... 7 Jørgensen, Jens...... 60 Kyndgott...... 17 Jørgen, Prinds...... 58 Kønningham, I ...... 24 Jørgen van der Visk...... 10 Laholm, Niels...... 60 Kaas, Claus ...... 38 Lamferbeck, Jonas...... 18 Kaas, Erich...... 18 Lammet...... 37, 38 Kaas, F...... 79 Lamprecten...... 25 Kaas, Staller...... 27 Lamprenen...... 27 Karls-Hoved ...... 7 Lampretten ...... 26 Karl Skottes Bøiert...... 10 Lange Hercules...... 19 Kertzen...... 24 Langfredag...... 8 Kiedsken ...... 25 Langriib...... 13 Kjeldsen, Peder...... 25, 27 Larsen, Hans...... 60 Kinte Gaades...... 18 Larsen, Peder...... 60 Kiøbenhafn ...... 45, 50, 53 Lazarusen, Hans...... 55 Kiøbenhafns Slot ...... 45 Lauritzøn, C...... 18

100 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side Lauritzøn, Hans...... 17, 18 Mariesuden...... 7, 8 Leif ...... 6 Mariflor...... 19 Leonora...... 51 Marikarkh, Johan...... 19 Leoparden ...... 19 Markatten ...... 24, 25, 27, 36, 37, 38, 39 Levirs...... 5 Marqvordsøn, Niels...... 9 Liden Elephant...... 78 Mars...... 60, 78, 79 Liebedantz, I...... 79, 84 Mars Jutehader ...... 17 Lille Jæger...... 55 Matzønd, Nils...... 17 Lillekin, Erich...... 60 Meckelburg, Jacob.von...... 17 Lilien...... 22 Meerfruen...... 19 Lillien...... 60 Meermand ...... 19 Linden...... 40 Meydingborg, Jacob...... 17 Lindenov, Christoffer...... 40, 41, 42 Mercurius...... 13, 16, 17, 18 Lindenov, Godske...... 24, 25 Mercurius (Defensions-Skib)...... 45 Lindormen ...... 25, 37, 38, 45, 46, 48, 49, 50, 55, Mercurius...... 60, 78, 79 ...... 56, 57, 58, 60, 78, 79, 83, 84, 85, 86 Meurs, Winand de...... 55, 56, 60 Lindormen, Jagt...... 60 Meyert aff Dansken...... 17 Linneberg, Peder Th...... 55 Michael...... 16 Lork, Erik Madsen ...... 60 Michaell...... 19 Lorentz, Valentin...... 76 Michell ...... 10 Lossen...... 45, 46, 47, 48, 49, 51, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 63, 79 Mickelsen, P...... 18 Louise af Mecklenborg Gustrov...... 86 Michelsøn, N...... 18 Louys...... 50 Mogensen, Algud...... 8 Lubske Christopher...... 17 Mogensen, Christoffer ...... 18 Lybskemand ...... 25 Monikedam...... 42 Lubske Ommerall ...... 13 Mont, Hendrik...... 38 Lund, Johan...... 55 Morian...... 17, 19 Lycke, Peder...... 16 Moriannen...... 18 Lydersen, Ibbe...... 60 Morri, Carl...... 9 Lykke, Erick...... 17 Morsing, Peder ...... 49, 50, 55, 58, 60, 61 Lykke-Potten...... 39 Mortensen, C...... 79 Lyrtynden...... 7 Mortensen, M...... 38 Lytke, Peder...... 18 Moss, P.H...... 79, 83 Løffuen ...... 16, 19 Mott, Christopher...... 27 Løven...... 10, 22 Mouath, Robert...... 49 Maagen, Jagt...... 60 Movat, Axel ...... 37 Maagen, Snaue ...... 83, 84 Muller, Cort...... 51, 60 Madsen, Peder...... 50 Munden...... 35 Magen ...... 19 Munck, N...... 18 Magnus, Kong...... 7 Munck, S...... 18 Mageløs ...... 44 Munck, Christiern...... 22 Makarel ...... 35 Munk, Christen ...... 13, 19 Makeløs...... 17 Munk, Erik...... 17 Makreelen...... 78, 79 Munk, Jens...... 25, 26, 27, 35 Makrelen...... 24 Munk, Ludvig...... 18 Malmøe, Niels...... 25 Munk, Peder...... 17, 18, 21, 24 ,25 Mandivel, Chr...... 25 Mynden ...... 78, 79 Manduffuel, Carsten...... 24 Møller, L.N...... 79 Margrethe, Dronning...... 8 Mønster, Blok van...... 17 Maria...... 8 Nattergalen...... 19 Maria...... 55, 56, 57 Nassou...... 27

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 101

Side Side Nellebladet...... 37, 38, Orning, Berendt ...... 60 Nellebladet...... 45, 46, 49, 50, 55, 56, 57, 58, 60, 78, 79 Orning, Jørgen...... 27 Nellebladet...... 84, 86, 87 Orning, Søren ...... 47, 50 Neptunus ...... 38 Ossewald, Niels...... 60 Neptunus (Defensions-Skib) ...... 45 Osten, von...... 73 Neptunus ...... 52, 55, 56, 57, 58, 60 Ostergoo...... 50 Nerven ...... 18 Ottesøn, Erik ...... 37, 38 Newermand, H.H...... 79 Oxe, Eskild ...... 16 Niels, Kong...... 7 Packan...... 78, 79, 85, 86 Nielsen, I...... 79 Palnatoke ...... 6 Nilson, F...... 38 Papegøien...... 21 Nilsøn, J...... 18 Papegøien...... 60 Nissen, Hans...... 47, 60 Papegøyen...... 18 Noa...... 75 Patientia...... 37, 38, Norby, Hans ...... 17 Patientia (Defensions-Skib)...... 46 Norby, Lauritz...... 18, 19 Paulssen, M.von...... 79, 85, 88 Norby, Søren...... 8 Peder von Alckmar, Skib ...... 10 Nordstiernen ...... 45 Peleus...... 25 Normand ...... 17 Pelicanen...... 19, 38, 39 Norske Drage...... 25 Pelicanen (Defensions-Skib) ...... 45 Norske Fregat ...... 40 Penitens ...... 24, 25 Norske Løve...... 39 Perle ...... 51 Norske Løve (Defensions-Skib)...... 40 Perlen ...... 27 Norske Løve ...... 45, 46, 49, 55, 60, 63 Personn, Annders...... 17 Norske Løve...... 78, 79 Petersen, Simon...... 87 Norske Løve, Galioth ...... 55 Petersøn (Lieutnant) ...... 25 Northollandt...... 51 Phil, Mathias ...... 50, 51, 55, 60 Nybur, G.C...... 79 Phoenix...... 78, 79, 85 Nybur, T.F...... 79 Phoenix (Defensions-Skib) ...... 39, 45 Nye Elephant...... 78 Pie, Reier P...... 60 Nye hollænder Holch ...... 10 Plessen, von (Geheime-Raad)...... 86 Nye Kjøbenhafns Waaben ...... 45 Poenitenz ...... 35 Odde ...... 5 Poort, van der (Scoutbynacht) ...... 51 Odin ...... 5 Pors, Rubert ...... 18 Ogenbranden...... 7 Pors, Sti...... 19 Ognarbranden ...... 8 Postillionen ...... 27, 35, 37, 40 Olaf, Prinds...... 5 Postillionen ...... 55, 56, 58, 60, 78 Olafssuden...... 8 Pott, Jacob...... 60 Oldenborg...... 85 Prammen...... 60 Oldenburg...... 35, 37, 38 Preen, Johan...... 10 Oldenburg (Defensions-Skib) ...... 45 Preville, Marquis de...... 71 Olsen, Arwid...... 17 Princes (Capitain) ...... 35 Oluf den Hellige...... 7 Pricker, Ernst...... 27 Oluf Tryggvesøn...... 6 Prinds Christian...... 39, 40 Omund ...... 6 Prindse-Barken...... 22 Opdam, Jabob Wassenaer van...... 42 Prindsens Jagt...... 40 Oranienbom...... 49 Printz Carl ...... 87 Orck, P.H...... 79 Printz Christian...... 87 Ormen hiin Lange ...... 6, 7 Printz Friderich, (Defensions-Skib, af Kjøbenhavn)...... 45 Ormen Scamma ...... 6 Printz Friderich, (Defensions-Skib, af Bergen) ...... 45 Ormin Lengri...... 6 Printz Friderich, (Defensions-Skib) ...... 49

102 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side Printz Friderich...... 78, 79 Rømer, Ole...... 76, 84 Printz Georg...... 45, 46, 49, 56, 60, 78, 79 Sadener, Ole Thorstensen...... 60 Printz Georgs Fregat ...... 46, 47 Salingen, Simon...... 21 Printz, Mouritz...... 27 Salomon, Galei...... 22 Printz Wilhelm ...... 87 Salvator Mundi (Defensions-Skib)...... 46 Printzesse Sophia Hedevig...... 87 Samson ...... 10, 18 Prip, Jørgen...... 17 Samson ...... 22 Pros-Mundt (Admiral)...... 35, 38 Samson, Galei...... 37 Prosperitet af Bergen (Defensions-Skib) ...... 45 St.Andreas (Defensions-Skib) ...... 45 Pype, Jan...... 55 St.Anna...... 24, 25, 35 Raphael...... 19, 21, 22, 24, 25, 26, 37 St.Cathrine (Defensions-Skib) ...... 40 Recompens...... 35, 37 St.Franciscus (Defensions-Skib)...... 45 Reedtz, Knud...... 85 St.Hans...... 42 Rees, Barent...... 51 St.Haugers (Capitain)...... 38 Regina Dania (Defensions-Skib)...... 45 St.Jacob (Defensions-Skib) ...... 40 Regner Lodbrok ...... 5 St.Jacob (Kreiert)...... 49 Reimers (Skipper) ...... 60 St.Jacob (Smakk)...... 60 Renholt ...... 19 St. Jacob (Skude)...... 60 Resen...... 16 St.Johannes...... 42 Reskie, Hans...... 19 St.Johannes (Defensions-Skib)...... 45 Reventlau, Knud...... 18 St.Johannes...... 55, 59 Richardsøn, Karsten/Carsten ...... 24, 25 St.Johannes...... 78 Richelieu (Oberst)...... 73 St.Jørgen (Defensions-Skib) ...... 45 Richert (Capitain)...... 38 St.Jørgen (Katt)...... 60 Richter, C.de...... 73 St.Jørgens Bøiert ...... 17 Riegels...... 36, 63, 76, 88 St.Maria (Defensions-Skib)...... 45 Rigens Nøgelen ...... 63 St.Maria (Defensions-Skib)...... 46 Ro, Prinds...... 6 St.Marie (Defensions-Skib)...... 40 Robbe...... 50 St.Mikkel (Defensions-Skib) ...... 40 Robben...... 50 St.Oluf...... 19 Robert (Capitain)...... 38 St.Peder (Skude)...... 60 Rodstehn, Jens ...... 47, 48, 49, 50, 53, 55, 57, 59, 60 St.Peder (Brander)...... 55, 60 Roedtstehn, Markuor...... 48, 53, 55, 58, 60 St.Peder, (Galioth) ...... 59, 60 Rolf Ganger ...... 5 St.Peder af Nyborg (Defensions-Skib)...... 40 Roll, Thomas...... 25 St.Peter...... 35 Rollo ...... 5 Sandersen, Ole...... 60 Rosen...... 19, 21 Sara, Poul von ...... 17 Rosen (Galei)...... 37 Saxe, Hartvig...... 35 Rosenkrantz, Christopher...... 17 Saxo...... 5, 6, 7 Rosenkrantz, Henrik Nielsøn...... 9 Schack, Grev...... 70 Rosenkrantz, Niels ...... 26 Schinckel, Gabriel...... 18 Rostocher David ...... 19 Schinckell, Johan ...... 49, 50, 55, 60, 79, 82 Roue, Johan de la ...... 19 Schiønebøll, H...... 79 Rubbenius, Jonas...... 35 Schiøning, Christian ...... 72, 82, 88 Rud, Erik...... 17, 18 Schlegel ...... 35 Rud, Otte...... 17, 18 Schytte, Lorentz Jacobsen ...... 60 Rygerbranden...... 8 Seckepiben ...... 78, 79 Rygh, Adzer...... 7 Seehestedt, C.T...... 84 Rytteren...... 37 Seerup, T.D...... 79 Røde Gaas (Defensions-Skib) ...... 40 Sehestedt, Christopher...... 65, 70, 71, 72, 73, 79 Røder (Mand fra Helgeland) ...... 6 Sehested, Christian Thommesen...... 35

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 103

Side Side Sehestedt, M...... 79, 85, 86 Steensøn, Knud ...... 18 Sehested, Mogens...... 41 Stiernen ...... 73 Sendeman, Reider...... 7 Stigge, Peder...... 17 Sested, Michel ...... 18 Stisen, Otte...... 8, 11 Shovel (Vice-Admiral)...... 85 Stokfisken...... 50 Sigurd, Prinds ...... 5 Storm, Asmus ...... 17 Sigurd Jorsalafar...... 6 Stirling Castel...... 85 Simonsen, Hans...... 21 Stralsundske Falck...... 78 Simonsøn, H...... 25 Strudtz...... 13 Sinklair...... 35 Studt, Richard...... 60 Siøehesten ...... 78, 80 Sture, Steen ...... 8 Siø-Ridderen...... 60 Stygge, Niels...... 18 Siøblad, Erich...... 55 Støcken, C.E.von ...... 79, 85, 87, 88 Skafflangsen, Torberg...... 6 Støcken, Heinrich von ...... 65 Skeel, Albret...... 16, 22, 26, 27 Suhm (Historiker)...... 6 Skeel, Christen ...... 18 Svab, Peder...... 9 Skeel, Claus...... 17 Svalen...... 18, 19 Skeel, Jacob...... 16, 17 Svanen ...... 17, 18 Skeltudtz...... 35 Svanen ...... 37 Skotthe Pincken...... 17 Svanen (Koffardi-Skib)...... 39 Skidbladner...... 5 Svanen ...... 45, 46, 49, 55, 57, 58, 60, 78, 79 Skram, Hartvig...... 16 Svend Estridsøn...... 7 Skram, Peder...... 9, 10, 16 Svendsen, Meyer Hans...... 54 Slange (Historiker)...... 21, 24, 35 Svend Tveskjæg...... 6 Slesvig...... 78, 79, 85 Svenske Brander...... 58 Smalfeldt, Bartholomeus ...... 25 Svenske Charitas...... 50 Smidt, P.H...... 79 Svenske Diderich...... 60, 75 Snare, Esbern...... 7 Svenske Falk ...... 49, 50, 55, 58, 60, 76, 78, 79, 83, 84 Snaren-Svend, Fregat...... 39 Svenske Haffru...... 60 Snaren-Svend ...... 40 Svenske Jomfru ...... 17, 18, 19 Snarensvend...... 78, 79, 85 Svenske Løwe...... 60 Snorro Sturlesøn...... 6, 7 Sverdfisken ...... 78, 79, 87 Solenn...... 16, 17, 18 Svermeren...... 75, 76, 78, 79, 85 Sophia...... 35, 37, 38 Sverrir, Kong...... 7 Sophia Amalia (Orlogs-Skib)...... 45, 46, 49 Swann van Dam ...... 10 Sophia Amalia...... 60 Sælhunden ...... 35 Sorl, Prinds...... 6 Søebladet ...... 40 Sorte Bjørn...... 39 Søe-Hesten...... 38 Sorte Rytter...... 37, 39, 42, 47, 60, 70, 75 Søehunden...... 59 Sorte Ørn ...... 85 Søfrensen, Jens...... 79, 80, 86 Span, Henricq ...... 55, 58, 59, 60, 63, 65, 67, 72, Sølffuer Dach ...... 10 ...... 73, 76, 79, 80, 82, 84, 87, 88 Teunissen, I. Huitfeldt ...... 86 Spank, P...... 19 Teunissen, M...... 79 Spes ...... 35, 37, 39, 45 Then bryggiske Kraffuel ...... 10 Splijd, Jens...... 9 Then dansker Holch...... 10 Spraglede Falck...... 49, 50, 55, 58, 59, 60 Then engelske Amiral Kraffuel ...... 10 Spurren...... 25 Then formaled Holch...... 10 Statholder Guldenlew (Defensions-Skib)...... 46 Then hamborger Gallionn...... 11, 16, 18 Steen, Jan...... 51 Then hornske Holch...... 10 Steenleg, Erling...... 7 Then Gullandske Segelskib...... 10 Steensøn, Jørgen...... 9 Then lange Griib...... 11

104 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I

Side Side Then lubske Ommeral...... 11, 13, 16 Unge Tobias ...... 46 Thenn blaae Du...... 13 Unge Ulv...... 40 Then sorte Hund ...... 16 Urne, Christoffer ...... 35 Theyssen, Martin...... 38 Urne, Erik ...... 22, 25 Thinappel, Bartholemæus...... 18 Uselinum (Doctor)...... 16 Thingnagel (Eqvipagemester) ...... 73 Uttrecht ...... 51 Thommisøn, Hartvig...... 9 Vegene, Phillip af...... 7 Thomsen, Peder...... 60 Venus...... 16, 18 Thorvad ...... 6 Venus (Jagt) ...... 55, 59, 60 Thott, K...... 71 Vethemand...... 7 Tilly (General)...... 35 Victor ...... 22, 24, 25 Tirikaks Skib...... 5 Victoria...... 39, 60, 76 To Løver ...... 37, 38 Villemsøn, G...... 25 Tomleren ...... 78, 79, 85 Vincentia...... 45 Torfæus...... 5 Vogel, Jan de...... 55, 59 Torstensen, Jan...... 60 Vos, M.de...... 79 Torstenson (General)...... 37 Voss, H...... 79 Tranin...... 6 Vriis, Berent de...... 50 Trefoldighed, Orlogskib...... 38, 39, 42, 45 Wachtmester (Admiral)...... 57 Tre Kroner...... 45, 46, 49, 52, 53, 55, 58, 60, 78, 79 Waesdorp...... 51 Trellebonde, Ole ...... 60 Walchendorff, Christopher...... 19, 21 Tre Løver...... 42, 43, 45, 46, 48, 49, 50, 53, 55, 58, 60, 87 Waldemar den 1ste...... 7 Tre Søstre...... 59 Waldemar den 2den...... 7 Trey Kroner ...... 35, 37, 39 Waldemar — 3die, Atterdag ...... 8 Trey Løver...... 37, 38 Wall, Peder...... 19 Trolle, Byrge...... 21, 22 Wallenstein (General)...... 35 Trolle, Herloff...... 17, 18 Waller, N...... 25 Trolle, Nils...... 17 Wals Søn, Claus de...... 25 Tromp, C., Grev...... 49, 50, 51, 52, 53, 57, 58, 60, 61 Wandel, Bagge...... 49, 68 Tromp (Capitain) ...... 60 Wandhunden...... 46, 48, 60 Trondhjem (Defensions-Skib) ...... 49 Wester Klufuer, J.O...... 60 Trost...... 24, 25, 27, 35, 37, 40 Westmand, Lawe...... 17 Trundsen, Oluff...... 17 Whittle, Marcus...... 37 Trundsøn, Christopher ...... 11, 17 Wibe (Geheime– og Etatsraad) ...... 72 Turtelduen...... 25 Wibe (Oberst-Lieutnant) ...... 53 Tvende Achilles...... 19 Wjbe, Christian ...... 76 Tydemand, Marquor ...... 9 Wiingaard (Capitain) ...... 73 Tygeren ...... 45, 49 Wildmanden ...... 16 Tønsberger Fløiten...... 59 Wildmanden ...... 44, 45, 59, 60 Tørchelsen, Jens...... 60 Wilhelm, Konge...... 79 Ugerup, Arrild ...... 17 Willemz, Willem...... 50 Ugerup, Erich...... 9, 16 Wind, Hendrik...... 26, 35, 37 Ulfeld, Corfitz...... 37, 39 Wind, Jørgen...... 27, 38 Ulfeld, Jørgen ...... 27, 35 Wismarske Ref...... 60 Ulfeld, Mogens ...... 24, 25, 26 Wismarske Voss ...... 59 Ulfstand, Arwed Jensen...... 9 Witt, Cornelius de...... 49, 50, 55, 60, 67 Ulfstand, Jens Truidsøn...... 16, 18 Wleugel, Peder Carlsen...... 49, 50, 55, 60 Ulfstand, Truid...... 10 Wognsøn, Jens...... 27 Ulrich, Hertug...... 25 Wognsøn, Wogn ...... 27 Ulrikke Eleonora, Dronning...... 70 Worm, P...... 53, 88 Unge Printz...... 55 Wrangels Palais...... 57, 58, 60, 76

Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 105

Side Side Wynbergen (Capitain)...... 51 Ziil, Abraham von...... 51, 52 Øgmund...... 10 Øresund (Jagt)...... 26 Øring, Bernt ...... 38 Ørnen...... 40 Ørnen...... 79, 85

106 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I