Om Den Danske Og Norske Søemagt, Bind I.Pub
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Efterretninger om den danske og norske Søemagt, udgivne af W.G.Garde Capitain i Søe-Etaten. Første Bind. Kjøbenhavn, 1832 Paa Udgiverens Forlag, Trykt hos F.D.Qvist, i det Christensenske Officin, Østergade Nr. 53. 2 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I Til disse Efterretninger ere med det er troet hensigtsmæsigt at lade gaae høie Vedkommendes Tilladelse foran de egentlige detaillerede benyttede authentiske Documenter i de Efterretninger, hvilke først begynde med kongelige Archiver, og imellem disse har Aaret 1700, og som alene ere af Archiv- den nøiagtigste Sammenligning over een Documenter, hvis den blot skulde og samme Gjenstand fundet Sted. sammensættes heraf, blive Navnene ere bogstaverede aldeles usammenhængende og ufuldstændig. saaledes, som de findes, og, hvor disse For at raade Bod herpaa, er indflettet have været forskjellige, hvilket med de en historisk Oversigt over dette Emne, ældre Tiders ortographiske Skrivemaade hvilket imidlertid ingenlunde maa hyppigt er Tilfældet endog i samme betragtes som en Søe-Krigshistorie. Document, er, hvor egenhændig Denne Oversigt er uddraget af Underskrift har været at finde, denne, Archiverne og de bedste Forfatteres men ellers den meest officielle taget til Skrifter, hvoraf det rimeligst og rigtigst Rettesnor. forekommende Resultat er anført. For at have en Oversigt over Det, som er taget af Archiv- Søemagten fra de ældste Tider af, indtil Documenterne, tør angives som Kanonernes Brug til Søes blev officielt; derimod hviler det, der er almindelig, er her udarbeidet en uddraget af andre Skrifter, paa disse sammentrængt Fremstilling deraf, Forfatteres Autoritet, hvortil der i selve hvormed Indledningen er begyndt. Terten er henviist. Det er anseet for Hertil er især benyttet Holbergs bedre der, hvor ingen bestemte eller „Danmarks Riges Historie,” samme nogenlunde sikkre Data ere fundne, Forfatter „om Danmark og Norges enten aldeles at udelade eller tvivlsomt Søehistories første Periode,” Suhms at fremsætte det, end at anføre Noget, „Danmarks Historie” og Sammes „Forsøg hvorom der ikke haves sikkre til en Afhandling om den danske og Efterretninger. norske Handel og Seilads i den hedenske Tid,” Lorentz Bynchs „Forsøg til Noget Kjøbenhavn, i Mai 1832. om de store Skibe hos de Gamle,” og G. L. Forfatteren. Badens ”Udkast til den danske Flaades Historie.” Da Archiverne indtil henimod det attende Aarhundrede ere temmelig ufuldstændige over den her behandlede Gjenstand, vilde den Indledning, som Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 3 4 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I Indledning. Saa langt tilbage i Tiden, som Saga rækker, fundet Sted til Søes. Anglerne gjorde under Brødrene fortæller den os, at Nordens Beboere færdedes paa Havet Hengst og Horse deres Tog til Brittannien i Aaret 449 i deres ufuldkomne Fartøier, som i de ældste Tider skulle med de da her i Norden først bekjendte Stor- eller have bestaaet af udhulede Træer eller Hvalroshuder. I Langskibe (Ciulæ). Longobarderne, som efter store disse skrøbelige Baade vovede Nordmændene Søereiser Bedrifter stiftede et Rige i Italien, samledes i Skaane, paa nogle hundrede Mile, og man faaer et Begreb om seilede derpaa under Anførsel af Ebbe og Aage til Skibenes Størrelse ved Fortællingen om, at de allerstørste Gulland og derfra over Østersøen til Tydskland. Efter Skibe kunde kastes omkuld med Strikker, og at 80 Mand flere Søetog til forskjellige Lande i Europa, især til kunde rummes paa eller fylde 30 Skibe. Frankrig, hvor de stridbare Normanner i Aaret 886 paa deres store Skibe, som da kaldtes Bargas eller Barkas, Men ligesom vore Forfædres personlige Mod og hjemsøgte Seinefloden, erobrede disse under Vikingen Dristighed paa Havet heraf er fremlysende, saaledes synes Rollo eller Rolf Ganger 911 Normandiet og lagde det ogsaa historisk, at det kunstigere Skibsbyggerie, Grunden til Normanner-Staten, som udbredte sig derfra ligesom andre Videnskaber, langt sildigere end i de til England og Italien og vandt en stor Anseelse i Europa. sydligere Egne af vor Verdensdeel er bleven indført i Norden. Harald Hyldetand, som var Konge i Danmark i det syvende Aarhundrede, siges at have havt en Flaade, som Saxo tillægger de Danske, fra de tidligste Tider af, ei var mindre end den svenske Kong Hagen Rings, der et dobbelt Herredømme: over Landet og over Havet, bestod af 2500 Skibe, hvoriblandt Bynch* nævner Levirs lader den ældste danske Regjering sørge ligesaa meget for og Tirikaks ligesom Kong Haralds Kongeskib som det over de danske Vande, som over de danske Lande; og mærkelige. Den danske Kong Gottrik eller Gotfred skal han anfører, at den danske Flaades Overbefaling stedse have havt en Flaade, som bestod af 200 Skibe. førtes af en kongelig Prinds. Kong Frode veed saaledes Ingen bedre at betroe sin Flaade til end sin Brodersøn Ligesom Holberg fremsætter den Mening, at ingen Odde, og Kong Harald Hyldetand giver denne høie Post Nation allerede paa de Tider kunde maale sig med de til sin Søstersøn Prinds Olaf. nordiske Folk i Søemandskab, og at Søemandslivet var saa almindeligt, at det er uvist, om der vare flere Danske paa Det første Skib, som omtales hos os, er Landet end paa Søen, saaledes give Middelalderens Skidbladner, der skal have tilhørt Odin, som ved sin Skribentere vort lille Land Prædicatet „navalis.” Religion dannede et krigerigskt, modigt Folk, der sværmede om paa Havet som Søerøvere paa dets Kong Regner Lodbrok, som formodentligt ufuldkomne Snekker, hvorom Torfæus anfører, at een af regjerede i Danmark i Slutningen af det ottende og de anseligste havde 15 Aarer paa hver Side. Ifølge danske Begyndelsen af det niende Aarhundrede, skildres som en Sange i det ældste Tidsrum give de gamle Skjalde dem stor Søemand, der fik sit Tilnavn af sine begede Tilnavn af Rubænke Heste, Eirefers Skier, Ægis Ascer, Beenklæder. Han gjorde store Fribytter-Tog til England, rasker Hest med Kjøl, Havets Trolde o.s.v. hvor han efter Holberg overvandt Kong Hame, Helles** Fader, og undertvang Storbrittanien og Ørken-Øerne. Paa de Tider blev Søerøveriet anseet for hæderligt Ogsaa til Middelhavet førte hans Bytte-Lyst ham, og selv og var Veien til Rigdom og Magt. At det var derved, at de Myklegaard, som nu kaldes Constantinopel, blev gjæstet ædlere Metaller kom her til Norden, sporedes tydeligt af af ham. Efterat denne Helt var fangen paa et sildigere Tog Mangelen derpaa efter Aftagelsen af denne Næringsvei, til England af Kong Helle og af denne grusomt myrdet, som dreves af de første og anseligste Mænd og blev ved kom hans Sønner Sigurd og Bjørn med en Flaade af 400 Udbredelsen as Christendommens mildere Lære vel Skibe til England, og hævnede, i Forening med deres indskrænket, men ingenlunde aldeles ophævet, da vi Broder Ivar, Faderens Drab. endnu i det femtende Aarhundrede see en Konge, efterat have baaret de trende nordiske Kroner, fra GuIland at Under Christendommens Indfører i Danmark, sætte hele Østersøen i Skræk, og under Kong Hans en Kong Harald Blaatand, om hvem Holberg fortæller, at flereaarig Krig mellem danske og norske, engelske og han sendte Hagen Jarl med 700 Skibe til Norge, stiftedes i franske Fribyttere finde Sted. Aaret 948 den berømte Fribytter-Republik Jomsborg af De store Udvandringer, som til forskjellig Tid skede herfra Norden, og som udbredte sig saavidt i * Iris og Hebe, April l802, p. l42. Europa, antager Danmarks berømte Historieskriver Holberg, paa Cimbrernes og Gothernes nær, at have ** Ogsaa kaldet Ella. Om den danske og norske søemagts historie, Bind I 5 Helten Palnatoke, som var i saa stor Anseelse, at Vigen skulde udrede 60 Skibe, hver paa 20 Sæder. Danmarks Kronarving Svend blev opdraget af ham. Agdesiden 16 — 25 — Ogsaa Norges Konger dreve i disse Tider Vikings- Haandværket; saaledes hjemsøgtes paa slige Tog selv Rogaland 24 — 25 — Grækenland af Christendommens Fremmer i sit Rige, sin Hordeland 24 — 25 — Tids største Søehelt Oluf Tryggvesøn og Harald Sigurdsen og Sigurd Jorsalafar bragte paa denne Maade meget Guld Sogn 16 — 25 — og Sølv til Norge. Fjordene 20 — 25 — Disse betydelige Reiser, som vore Forfædre foretoge uden Compas, og hvor de neppe stedse kunde Nordmør eller måske begge Mørerne skulde udrede følge Kysterne, give Anledning til den Formodning, at de 20 — 20 — ikke maae have været ganske ukyndige i Astronomien, men kjendt og benyttet Himmellegemernes Stilling og Trondhjem 80 — 20 — Gang. Skibene, hvormed disse Togter foretoges, bleve herved fuldkomnere. Allerede i det femte Aarhundrede Nummedalen 9 — 20 — tales om en Kong Halfdan af Danmark, hvis Sønner Ro og Helgeland 12 — 20 — Helge deelte Regieringen saaledes mellem hinanden, at den Første fik denne paa Landet og den Sidste paa og samme 1 — 30 — Vandet. Halfdan skal have havt et stort og prægtigt Skib, for hvis Besiddelses Skyld Sorl, en oplandsk Prinds og Hvilket i Alt udgjorde 292 — med 6,360 — Søehelt, dræbte ham og hans Søn. Saxo fortæller i Kong og følgelig, naar man regner 2 Mand til hvert Sæde, med Omunds Historie, som skal have levet imellem Aarene 12,700 Mand. I Krigen med Hagen Adelsteen, anfører 645 og 695, om et Skib af mærkelig Størrelse, fra hvilket Suhm, at Kong Harald Blaatand af Danmark drog til der ligesom fra en Fæstning kunde skydes ned paa Norge med 600 Skibe og 30,000 Mand. Fjenden. Torkild Adelfar, der kom hjem som Christen fra den Reise, paa hvilken han blev udsendt af Kong Gorm Stor- eller Langskibene bleve efter disse Tider den Gamle, skal have gjort denne med 3 Skibe, hvilke almindelige saavel i Danmark som i Norge, og beskrives hver havde 100 Mands Besætning. Han skal ogsaa paa at have havt een Rad Aarer og en Besætning fra 30 til 120 denne Reise have besøgt de Gamles Utgaard og Mand. Kong Oluf Tryggvesøn lod Torberg Skafflaugsen, Geruthsland.* Det Skib, som den norske Kong Harald tæt uden for Trondhjem, bygge det bekjendte Skib forærede den engelske Kong Atelstan, findes ogsaa i Ormin lengri eller Ormen hiin Lange, hvis Kjøl skal Historien bemærket som ualmindeligt.