Baroniet Gaunøs Malerisamling
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KUNSTAKADEMIETS FO i OGrtAFlSAMLIlMQ BARONIET GAUNØS MALERISAMLING FORTEGNELSE OVER TO HUNDREDE AF BARONIET GAUNØS MALERIER AF ÆLDRE MALERE SAMT OVER DETS PORTRÆTSAMLING i«..- KJØBENHAVN 1914 VILH. TRYDES BOGHANDEL GRÆBESBOGTRYKKERI l' MALERIER AF ÆLDRE KUNSTNERE Billederne er malte paa Lærred, hvor intet andet er nævnt. Maalene er opgivne i Centimeter, Højdemaalet førft. T. h. og t. v. betyder til højre og til venftre for Befkueren. Brb. er Bryftbillede; Legemsft. er Legemsftørrelfe. ORUDEN fine Bogflcatte efterlod Statsminifteren Grev FOTTO THOTT fig ved sin Død 1785 den ftørfte Bil- ledfamling, der nogenfinde i Danmark har været Enkelt mands Eje. Hans Arving Holger Reedtz-Thott fik dog kun Størfteparten af Portræterne — derimellem alle Fa- miljeportræter — og de Malerier, der tjente Herrefæ- derne Gaunø og Lindersvold til Udfmykning, medens den Del af Samlingerne, fom Palæet paa Kongens Ny torv havde hufet, folgtes ifølge den afdødes Beftemmelfe ved en d. 24. April 1787 paabegyndt Auktion. Henved 1000 Oljemalerier og omtr. 200 Billeder i Vandfarve og Paftel folgtes her fammen med en betydelig Samling af Kobberftik og Tegninger. Efter Katalogets Angivelfer var der Tegninger af om trent alle navnkundige Kunftnere, deriblandt forholdsvis mange af italienfke Meftre fra det 15de Aarhundrede, og blandt Malerierne adfkillige værdifulde Originaler og fine hollandfke Kabinetsftykker. En formentlig Rembrandt, Kriftus, der efter Opftandelfen vifer fig for Marie Mag dalene, folgtes for 100 Rd., Adriaen van der Werfis Magdalene for 320 Rd. For 3 Rd. I Mark erhvervede den kgl. Malerifamling Jan Moftarts interesfante Kopi efter Jan van Eycks Portræt af Jacoba af Bayern. Blandt de til Gaunø paa Auktionen købte Billeder var det ftore nederlandfke — eller nederrhinfke — Fløjalter. Det kortede kun 20 Rd. 1 Mark. En Regiftrering og Taksation af de paa Lindersvold og Gaunø forblevne Malerier foretoges 1785 med Bi- ftand af Maleren C. A. Lorentzen. Af de 125 Billeder paa Lindersvold overførtes fenere nogle til Gaunø, me dens Størfteparten gik til Grunde ved Branden 1808. Da Grev Otto Thott 1737 kom i Befiddelfe af Gaunø, fynes der paa hele Gaarden kun at have været 10 Ma lerier, Regiftreringen 1785 opfører 2166. Var end — frafet Portræterne — Flertallet af disfe Billeder kun Kopier eller Dekorationsarbejder, fandtes der dog og- faa her adfkillige gode Originaler. Regiftreringens faa Navnebeftemmelfer er ikke uden Værd, da de i en kelte Tilfælde fynes givne paa Grundlag af fenere for- fvundne Signaturer. Maleren Rasmus Holm, der 93 Aar gammel døde paa Gaunø i 1874 og fra omtrent 1845 havde været Samlingens Konfervator, var nemlig en altfor haardhændet Reftaurator, der renfede Billederne vel fkaanfelsløft og ofte nødfagedes til at tilføje dem uheldige Opmalinger. Naturligvis er Regiftreringens Navnebeftemmelfer dog ikke altid paalidelige; hvor Billederne har kunnet identificeres, er i efterfølgende Fortegnelfe deres kuriøfe Vædiangivelfer opførte. Gaunøs nuværende Befidder har ønfket de Oplys ninger, der lod fig indfamle om Portræterne, be varede i et trykt Katalog, hvis Udarbejdelfe er over draget Magifter Otto Andrup. En trykt Fortegnelfe over de Billeder, der frafet den egentlige Portrætfam- ling, mentes at have ftørft kunftnerifk Værd eller kul- turhiftorifk Interesfe, er allerede i 1876 forfattet af Pro- fesfor Julius Lange. Skøndt han utvivlfomt har gjort fit Arbejde faa godt, fom det var ham muligt, og i det ftore og hele har fremdraget det mefte af, hvad der burde fremdrages, er ogfaa en Revifion faavel af det af ham foretagne Udvalg fom af hans Navnebe ftemmelfer med Rette anfet for ønfkelig. Hans Kata log fremkom paa en Tid, da Kendfkabet til mange af de i Samlingen repræfenterede Kunftnere var ringere end nu. De utallige fmaa Spørgsmaal, den i fig felv vanfkelige Opgave ftillede, var desuden ofteft Spørgs maal, der laa udenfor hans Studiefelt og egentlige In- teresfeffære. At nogle af dem allerede ved eller under Kunftforeningens Udftilling af ældre Billeder i Okt. 1891 har faaet rigtigere Befvarelfer, erkendtes under et Be- føg paa Gaunø i Sommeren 1900 af den hollandfke Billedkender Dr. Hofftede de Groot, der da tilføjede enkelte værdifulde Billedbeftemmelfer. Og er end frem deles Befvarelfen af mange Spørgsmaal noget ufikker, mange Gaader endnu uløfte, turde i hvert Fald nær værende Fortegnelfe være paalideligere og ulige rigere paa rent faktifke Oplysninger end fin Forgænger. Ka- talogiferingen efter Navne og Skoler er valgt fom den naturligfte, felv om den i Tvivlstilfælde har følelige Ulemper. Efter god Skik for Katalogarbejder af denne Art er ogfaa i dette vedføjet nogle biografifke Data og kritifke Bemærkninger famt Gengivelfer efter Kunftner- fignaturer. Da de i Langes Katalog under Nr. 48, 60, 109, 110 og 114 opførte Portræter gengiver kendte Perfo ner, har de faaet Plads i Fortegnelfen over Portræt- famlingen. Enkelte af Lange medtagne Billeder af" meget underordnet Værd er udeladte; til Gengæld er Fortegnelfen forøget med et lille Antal kunftnerifk vær- -2W difulde Billeder — deriblandt Samlingens allerftørfte Skat, det fra Palæet fremdragne mefterlige Arbejde af Rubens, — og et ftørre Antal af Billeder, fom uden at være færligt fremragende Kunftværker, ved deres authentifke Signaturer eller af andre Grunde har kunft- hiftorifk Interesfe. Begrænsningen af Udvalget nedefter er unægtelig ret tilfældigt. Der er medtaget adfkillige Billeder af Malere, der kun for danfk Kunfthiftorie har nogen Betydning. Unægteligt gik Grev Otto Thotts Samlerflid ikke udelukkende ud paa at erhverve det udføgte; Gaunø- Samlingen omfatter højft ulige Værdier, men den har tilftrækkeligt mange af de gode til, at vi i Danmark er forpligtede til Taknemmelighed baade mod den, der i fin Tid har fkabt den, og den, der nu drager Omforg for dens Bevaring og — faavidt muligt — dens rette Værdfættelfe. KARL MADSEN. Malerier af ældre Kunstnere. JACOB D'AGAR. F. i Paris 1642, d. i København 1715. Fra 1684 eller 85 i Danmark, hvor han blev førfte Hofmaler. 1 En ung Dame med blottet Overkrop vender Hovedet mod højre og holder med højre Haand om et blaat /-yC /? Draperi. Halv Figur, Le- ft-t* gemft. 71.65. Betegnet : 2 En ung Pige med blottet Bryft holder i venftre Haand en blomfterklædt Stav. Halv Figur, Legemft. 80. 63. Formentlig et Arbeide fra d'Agars første og bed ste Tid. G. v. A. Ukendt flamfk Maler. 18de Aarh.s Begyndelfe. 3 Hertugerne af Brabants Slot paa Cau- denberg i Briisfel. Paa Pladfen ^ T foran Slottet Ryttere og Fod- ^ gængere. 93. 122. Bet: 1785 30 Rd. Langes Katalog, Nr. 38. Aarstallet 1623 paa Bygningen foran Slotskapellet betegner Byg ningens Tilblivelfesaar, ikke Billedets. 8 Malerier af ældre Kunstnere. 4 Slotsbranden 1731 i Briisfel. Paa Pladfen foran det bræn dende Slot er mange Mennefker famlede ved et Springvand. 93. 122. 1785 30 Rd. Lange Nr. 6. Efter en formentlig urigtig Opgivelfe fremftiller Billedet en Epifode af Briisfels Bombardement i 1695. ADRIAENBACKER. F.iAmfterdam 1635 eller36,d.ifamme By 1669. Broderføn og rimeligvis Elev af Jacob Adriaenz Backer. 5 Herreportræt. Halv Figur. Legemft. I en fort Atlafkes Slobrok læner han sig til et Rækværk og holder et Blad Papir i højre Haand. I Baggrundsland- fkabet t. h. Udfigt mod en By. 73. 63. 1785 som et Værk af A. Backer takseret til 20 Rd. Lange Nr. 28. Rimeligvis købt paa Auktion efter Kunftkammerforvalter Morell, Marts 1773, Kat. Nr. 277. Hofftede de Groot har — fikkert med Urette — ment Billedet malt af Bartholomeus van der Held og angivet Byen i Baggrunden for at være Haag. Efter Kirkens ejendommelige Form er det fnarere Utrecht. JACOB ADRLAENSZ BACKER. F. i Harlingen 1608, d.i Am- fterdam i65i.Omtr. 1632 Elev af Rembrandt i Amfterdam. hvor han var bofat og hans Hovedværker endnu findes. 6 En Hyrde med Vedbendkrans om Hove det og en Fløjte i Haanden. Brb. i Legemsft. Træ. 52. 41. Bet.: 1785 10 Rd. Lange Nr. 62. »Bil kunst« S. 309 som Abr. Bioemart? Maaske malt fom Portræt. Paa lignende Vis er f. Eks. den berømte hollandfke Digter Joost Vondel bleven fremftillet. 7 Dameportræt. Knæbillede, Legemsft. En ældre Dame, fiddende i fort, pelsværksbræmmet Dragt i en Læneftol. 107. 76. Malerier af ældre Kunstnere. g 1785 60 Rd. Lange Nr. 97. I »Billedkunft« S. 307 tilfkrevet Jordaens. Et karakteriftifk og fremragende Værk af Jacob Backer, hvis (forhen B. van der Helft tilfkrevne) Dameportræt i Darmftadt, der antages at fremftille et Medlem af Familjen Coppet, det i Stil ling, Dragt og Anfigtstræk ligner faa nøje, at Bil lederne fynes fremftille to Søftre og være malte fom Modftykker, hvis de da ikke begge fremftiller fam- me Perfon. JACOPO BASSANO, fe under Tintoretto. PLETER VAN BLOEMEN. F. i Antwerpen 1651, d. i famme By 1720. 8 Ryttere udenfor Beværtningstelte. Enrød- klædt Officer er ftaaet af Heften. P* 1/. Bet: 9 Modftykke til Nr. 8. Udenfor et Telt, hvor en Rytter rider ind, ftaar to Hefte ved en Krybbe. 37.45,5. Bet.: 1785 20 Rd. Stykket. PETER BOEL. F. i Antwerpen 1622, d. i Paris 1674. Dyg tig Efterfølger af Jan Fyt. Io| Et Køkkenbord med Fuglevildt, Hummer, en Skaal med Druer, Porcellæn m. m. Foran paa Bordet næbbes et Par Duer. 83. 119. (Utydeligt beteg net?) 1785 60 Rd. Lange Nr.94. Den utvivlfomt rigtige Beftemmelfe af Maleren lkyldes Hofftede de Groot. LEONHARD BRAMER. F. i Delft 1595, d. i famme By 1674. I bibelfke Fremftilllinger fulgte han en lignende Ret ning fom Rembrandt. II Herodes'Gæftebud. Bødlen overrækker knælende Sa i o Malerier af ældre Kunstnere. lome Fadet med Johannes den Døbers Hoved. Mange Figurer i fpredt Gruppering. T,*. 78. .07. ^ 1785 fom »et originalt Stykke af Rembrandt« 200 Rd. Lange Nr. 102; »Bil ledkunst« S. 311. HENDRICH TER BRUGGHEN? F. i Utrecht 1587, d. i fam me By 1629. I Italien paavirket fra Caravaggio. 12 Peters Fornægtelfe. Tjeneftepigen angiver for Vagten Apoftlen fom en af dem, der fulgte Kriftus. I Bag grunden t. h. føres Kriftus bort. 131. 176. Lange Nr. 81. Malt af en fra Honthorft og Ca ravaggio paavirket Utrechter-Kunftner, maaske af Lange rigtigt henført til ter Brugghen, hvis Billede i KunftmufeetifærBaggrundsfigurerne bringer i Erin dring.