Industriudstillingen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Industriudstillingen KUNST- OG INDUSTRIUDSTILLINGEN I KJØBENHAVN SOMMEREN 1879. KJØBENHAVN. TRYKT HOS NIELSEN & LY DICH E. 18 79. IT L dstillingen er foranstaltet af de to For­ eninger Fremtiden og Industriforeningen i Kjø- benhavn ved nedenstaaende Comite: J. J. A. Worsaae, Kammerherre, Museums- directeur. Comiteens Formand. C. Aagaard, Landskabsmaler. Carl Andersen, Inspecteur ved de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosen­ borg. Comiteens Secretair. W. P. Borgen, Grosserer. Georg Christensen, Rustmester, Formand for Industriforeningen. S. Fraenckel, Fabrikant. Reinr. Ransen, Etatsraad. G. Emil Libert, Landskabsmaler. Hvad efterfølgende Catalog angaar, har det, da Udstillingens fleste Grjenstande først i sidste Øjeblik ere blevne indsendte, ikke været muligt at gjøre det hverken fuldstændigt eller nøjagtigt. Skulde det vise sig nødvendigt at foranstalte en anden Udgave, ville Manglerne saavidt muligt blive afhjulpne, og de Besøgere, der maatte kunne give væsentlige Oplysninger til eventuelle Ret­ telser, anmodes om velvilligt at henvende sig i Udstillingens Bureau. Christiern I (1448—1481). 1. Christiern I modtager knælende en Me- daille af Pave Sixtus IY i Rom. Copi efter en samtidig Freske i Rom. malet af Vilh. Rosenstand (Frederiksborg Museet). 2. Rosenkrands, Erik Ottesen til Bjørns- holm. Rigshovmester, f. 1426. d. 1503. Male­ riet er fra det 16de Aarhundrede (Kammer­ herre, Greve Scheel til Rygaard). 3. Thott, Iver Axelsen og Magdalene Bonde (omtr. 1452). Maleriet er fra det 16de Aarhundrede, og som Curiositet kan be­ mærkes, at man tidligere har betegnet det som forestillende Axel og Valborg (Kammer­ herre, Baron Eeedtz-Thott til Gaunø). 4. En Copie af det Oldenborgske Drikkehorn; Originalen opbevares paa Rosenborg (Kjøb- mand Jens Jensen, Christiania). 5. En Copie af det Oldenborgske Drikkehorn, — 6 — udført af den nuværende Ejer (Guldsmed P. Hertz). 6. Et Sværd (Kammerherre. Baron Bille-Brahe til Egeskov). Christiern II (1513—1523). 7. Christiern II. Brystbillede malet paa Træ. (.Tustitsraad. Kasserer Bang) 8. En i Egetræ udskaaren Gruppe, forestillende Christi sørgende Moder, støttet af Kvinder (Billedhugger Fjeldskov). 9. En i Egetræ udskaaren Bispefigur (Billed­ hugger Fjeldskov). 10. En i Egetræ udskaaren Bispefigur fra Thor- kildstrup Kirke (Antikvitetshandler Ver dier). 11. Et Egetræs Crucifix (Arkitekt Uldall, Ran­ ders). 12. Et Elfenbens Crucifix (Antikvitetshandler Ver dier). 13. En Messepult med Udskæringer paa Siderne. Paa den ene Side Kain. der ihjelslaar Abel, og paa den anden Samson, der kæmper med Løven (Kammerherre. Baron Bille-Brahe til Egeskov). 14. Et i Egetræ udskaaret Alter (Consul Crowe). 15. Et Crucifix. Christusfiguren af Bronce. Korset af Træ (Frøken M. Froline). 16. Et Messing Crucifix med ciselerede Orna­ menter (Antikvitetshandler H. Levin). 17. Et Messing Røgelsekar (Consul Crowe). 18. Et katholsk Røgelsekar (Kammerh.. Baron Bille-Brahe). 19. Et Messing Røgelsekar (Consul Crowe). 20. Et Messing Røgelsekar (Consul Croive). 21. Et Vievandskar (?); fundet ved Gravning i Varnø Klosterhave. Det stod paa en Søjle ved Enden af en Vindeltrappe, som formo­ des at have hørt med til Klosterets Begra­ velse (Statsminister Sibbern, Norge). 22. Et Bronce Vievandskar (Th. Joh. Hefty, Chri­ stiania). 23. En Messing Monstrans (Greve C. Daniie- skjold-Samsøe, Brattingsborg). 24. Et Hus-Vievandskar af blaa Fajance (In- specteur Jensen, Roskilde). 25. En gul Silke-Messehagel med Guld- og Sølv­ broderi (Overkammerherre, Lensgreve Hol­ stein-Ho Isteinborg). 26. En Guldmors Messehagel med Sølvblomster (Overkammerherre, Lensgreve Holstein-Hol- steinborg). — 8 — Christian III (1533—1559). 27. En Stol fraAaret 1541 (?). Den stammer fra det af Ejler Rønnow paa Nørregade i Odense 154] opførte Hus (Apoteker (?. Xotee, Odense). 28. En Egetræskiste med Jernbeslag og Aars- tal 1556 (Contorist C. F. W. Jensen). 29. Et udskaaret Egetræs-Skrin med Aarstallet 1558. — Benene ere nye (Etatsraad L. P. Holmblad). 30. Et Ibentræs Skab, indlagt med Elfenben (Grosserer R. Puggaard). I dette Skab er ophængt flere Sæt italienske Kniplinger (Fru S. Puggaard). 31. Et Bogskab, indlagt med Elfenben (Gros­ serer L'. Puggaard). 32. Et Skrivebord, indlagt med Elfenben (Gros­ serer R. Puggaard). 33. Sex Stole, indlagte med Elfenben (Gros­ serer R. Puggaard). De ovenstaaende 4 Numre ere sandsynligvis tildels Efterligninger af italienske Renaissancemeubler. 34. Et vævet Tæppe med rigt Silke- og Sølv­ broderi i Hautrelief (Landskabsmaler, Baron Dirckinck-Ho Imfeld). 35. Et vævet Baand med Christus-Figurer (Land­ skabsmaler. Baron I)i r ridnck-Hohnfeld). — 9 — 36. Et Sølvkrus med Johan Rantzaus Bryst­ billede og Navn paaLaaget; støbt Arbejde. Paa Kruset tre Baand ogsaa i støbt Ar­ bejde, det øverste og nederste med Mascaron Ornamenter, paa det midterste et Bacclius- optog. Det er et Arvestykke i den Rant- zauske Slægt (Kammerherre, Grev Rantzau, Fredrikslund). 37. Et Sølvbæger med Løvehoveder i drevet Arbejde (Vexelmægler Lorck). 38. Et Fajancefad med tydsk Indskrift og Aars- tallet 1544 (Hofdame, Frøken OxholmJ. 39. Christian III's Bibel indbunden i Læder med Spænder (Sagfører Koltenhorn, Guld- brandsdalen). - 1.0 - Frederik II (1559—1588). 40. Brahe, Fru Margrethe, æt. 17. 1568. (Kammerh., Greve Scheel til Rygaard). 41. Jakobsen, Hans, Præsti Skjelskør, hans Emhedstid er fra 1560 til 1593; Kobberstik i Ramme (Kammerraad Bang, Næstved). 42. Kaas, Mogens Thorn es en, Herre til Damsgaard (Kjøbmand P. Simonsen, Chri­ stiania). 43- Reetz, Peder, f. 1531, d. 1607, af mek- lenburgsk Adel, kom til Danmark 1563 og fik Tygestrup af Fredr. II.; g. ni. Karen Rostrup 1582 (Kammerherre, Greve Scheel, Barritskov). 44. En Medaille med Frederik II's Brystbillede (Conservator H. Rasmussen). 45. En udskaaren Egetræs-Ørk med Aarstallet 1570 (Snedker Hermann Levison, Nakskov). 46. Et udskaaret Skab fra 1587 med Gylden­ stjernernes, Podebuskernes og Parsbergernes Vaaben. Det har hørt til Ermegaard Gyl­ denstjernes Brudeudstyr, da hun 1587 æg­ tede Truid Bjørnsen. Hun var Datter af Christoffer Gyldenstjerne til Ivernæs (We- 11 — delsborg) og Fru Ane Parsberg (Møller H. Jensen, Særslev ved Bogense). 47. Et Skab af Ibentræ med høje snoede Ben (Hofdame, Frøken Oxholm). 48. Et stort rigt udskaaret Egetræs Skab (Hof­ jægermester, Lensgreve Rantzau til Rosen­ vold). 49. En i Egetræ udskaaren mandlig Figur (Billed­ hugger Fjeldskov). 50. En Egetræs Tavle med udskaarne Figurer: Judith, der dræber Holofernes. — Tavlen har været anbragt over en Dør i en gammel Bindingsværksbygning i Randers. Der findes endnu en Sidebygning af den gamle Gaard, og Portbuen i den er prydet med udskaarne Løver og Engle, Bjælkehovederne ere dan­ nede som Vindrueklaser. 51. En stor jernbeslaaet Egetræs Kiste (Anti­ kvitetshandler Henriques). 52. Et sort Skab med Zink-Indlægning (Baron A. Kurck, Rynge, Skaane). 53. Et mindre Skab med Indlægning af Perle­ moder og Skildpadde (Baron Æ Kurck, Rynge. Skaane). 54. Et Bord af Ibentræ med Marmorplade (Landskabsmaler H. Fos*). 55. En Serviet fra 1588 med Holger Rosen- krands's og Karen Gyldenstjernes Navnetræk og Vaaben (Gaardejer C. Laursen, Fausing). — 12 — 56. Fire Stykker Gobelins med Billeder af det gamle Testamente (Landskabsmaler. Baron Dirckinck-Holmfeld). 57. Tre Stykker Gobelins (Vallø adelige Frøken- ldoster). 58. Et Par Malm-Alterstager med 2 graverede Yaaben. med graverede Bogstaver og Aars- tallet 1573. — Have tidligere staaet i Gaar- den Mattrups Kapel og flyttedes derfra til Tyrstinge Kirke, hvis Kirkesyn omtr. 1858 udsatte dem som uskjønne og ubrugelige (Etatsraadinde Westenholtz). 59. En Kirkekande af drevet Messing (Bog­ handler Tli. Lind). 60- Et Kobberfad af drevet Arbejde forestillende Christi Daab (Consul Crowe). 61. Et Messingfad af drevet Arbejde (Consul Croive). 62. Et stort Kobberfad med en Tyr og en Bjørn, drevet Arbejde (Arkitekt Abrahams). 63. Et stort Kobberfad med en liggende Løve, drevet Arbejde (Arkitekt Abrahams). 64. Et Par Malmstager paa sexkantet Fod med støbt og ciseleret Arbejde (Antikvitetshandler H. Levin). 65. Et Par store Malm-Lysestager paa et fir­ kantet Fodstykke (Arkitekt Abrahams). 66. Et Par Malm-Lysestager paa et sexkantet — 13 — Fodstykke med ciselerede Ornamenter (Ar­ kitekt Abrahams). 67. Et Par Malm-Lysestager paa et sexkantet Fodstykke (Arkitekt Abrahams). 68. Et Par Malm-Lysestager med et sexkantet Fodstykke paa Fødder (Arkitekt Abrahams). 69. Et Par glatte Malm-Lysestager (Arkitekt Abrahams). 70. Et Par Malmstager med ciseleret Fodstykke (Overretssagfører Melchior). 71. Et Par Malm-Lysestager (Kammerherre, Lensbaron Reedtz-Thott til Gaunø). 72. Et Par store Messingstager af drevet Ar­ bejde (Consul Crowe). 73. Et Par store Malmstager med ciselerede og støbte Ornamenter og med sexkantede Fod­ stykker, der bæres af tre Løver (Consul Croive). 74. Et gjennembrudt Fyrfad af Bronce (Land­ mand Gjedde-Olsen). 75. En togrenet Gaffel med et i Ben udskaaret Skaft, forestillende to kvindelige Figurer (Enkefrue Sonne). 76. En Broncefigur, romersk Kriger (Frk. M. Frohne). 77. Et Uhr. Det har tilhørt Rigsraad Jørgen Rosenkrands og Hustru Dorthe Lange, hvis Vaabener tilligemed Aarstallet 1564 ses paa — 14 — dets Sider (Kammerherre, Lensbaron Rosen- krands til Rosenholm). 78. En Fingerring med en blaa Saphir indfattet i hvid Emaille. Paa dens indvendige Plade staar: D. R. 1559. — Den har tilhørt Rigs­ raad Jørgen Rosenkrands's Hustru Dorthe Lange, som er afbildet med den paa et Portræt, der opbevares paa Rosenholm (Kam­ merherre, Lensbaron Rosenkrands til Rosen­ holm). 79. Et Par Guldspænder (Filigranarbejde) med Bogstaverne:
Recommended publications
  • Biografiske Data Om 330 Norske, Norskfødte Eller for Nogen Tid I Den
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Biografiske data om 330 norske, norskfødte eller for nogen tid i den norske armé ansatte generalspersoner, 1 6 2 8 — 1 8 8 5 , samlede af C . J. A nker, kaptein ved Norske jægerkorps. Med 1 portræt i træsnit samt 63 portræter i lystryk. Kristiania. Forlagt af Alb. Cammer meyer. 1885. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS OSCAR G USTAF ADOLPH, GENERALMAJOR I DEN NORSKE ARMÉ. Trykt i Det Mallingske bogtrykkeri. Lystrykkene er udførte af: Den private opmåling i Kristiania. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS Oscar Gustaf Adolph UNDERDANIGST TILEGNET. I n d h o ld . Side. I. Forord : A . Arbeidets plan; dets k i l d e r ............................................... 5 B. Den norske armés bestanddele fra 1614 til nu .... 10 C. Den norske armés styrelse og dennes arkiv Fra 1640 til nu 27 II. Biografiske data om 288 norske generalspersoner........................31 III. Biografiske data om 1 svensk, 1 østerrigsk og 40 danske generalspersoner, der enten var norskfødte eller for nogen tid ansatte i den norske a r m é ................................................................
    [Show full text]
  • Oslo Katedralskoles Historie 1153–1800 Skolen Og Tiden
    Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Einar Aas Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Skolen og tiden Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted, Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Oslo 2016 (Skolens våpenskjold i mindre utførelse) ©Stiftelsen Oslo katedralskole, Oslo 2016 Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted,Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Boken er satt med Palatino Linotype 11 pkt/13 pkt Grafisk tilrettelegging: Bokproduksjon SA/Ove Olsen ISBN 978-82-992654-7-8 (e-bok) Redaksjonens forord På Oslo katedralskole lå det et 500 sider langt manuskript fra 1930-tallet. Det var et utkast til Oslo katedralskoles historie fra ca. 1150 til omkring 1800, skrevet av Einar Aas (1857–1941). Den som tok initiativet til å gjøre noe med dette var Anders Langangen, pensjonert lektor ved skolen, og gjennom mange år en drivkraft for beskjeftigelse med skolens historie. I 2012 fikk han med seg to tidligere kolleger, Hilde Sejersted og Tore Haakensen, samt Arild Eilif Aasbo, et barnebarn av Aas. Gjen- nom to år arbeidet denne gruppen med å omforme håndskrif- tet til en digital versjon, og, ettersom arbeidet skred frem: med å gjennomgå teksten. Det var på dette tidspunktet at Vibeke Roggen ble invitert med i redaksjonen; hun er førsteamanu- ensis i latin ved Universitetet i Oslo med forskningsarbeider relatert til Oslo katedralskole i eldre tid. Manuskriptet som redaksjonen har hatt som utgangspunkt for sitt arbeid, bærer preg av å være et utkast. Det er tydelig mindre gjennomarbeidet enn Aas’ publiserte skolehistorier: Stavanger katedralskoles historie 1243–1826 (1925) og Kristi- ansands katedralskoles historie 1642–1908 (1932), foruten Kristia- nia katedralskoles historie i det nittende århundre (1935).
    [Show full text]
  • Danmark-Norges Len Og Lensmænd 1596-1660
    ,t^ V V Ti \i *-i 'r ./^\ • ^ MÅ¥, v.„ o ^1^^ # I -^ii !)^ 4^^ 1t M V^P^ i.3^ Digitized by the Internet Archive in 2009 With funding from Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarknorgeslenOOersl Danmark-Norges Len oa Lensmænd 1596-1660. Ved Kr. Erslev. Udgivet af Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. ^^l^Tf^ Kobenhavn. Hoffensberg- & Traps Etabl. — Kobenhavn. 1885. DL, 1985 K oit Tid efter at jeg i 1879 liavde udgivet min Materialsamling til det danske Lensvæsens Historie i det sextende Aarlmndrede^, ind- samlede jeg Oplysninger til derpaa at bygge en lignende Udsigt over Lenenes Forhold lige til Enevældens Indførelse. Jeg tænlvte mig, at Lensvæsenet i det syttende Aarhundrede vilde vise sig lige saa lære- rigt for Brydningerne mellem Kongen og Adelen, som Tilfældet havde været i den foregaaende Tid; imidlertid viste en foreløbig Sammen- stilling af det tilvejebragte Materiale snart, at dette ikke var saa: Kongedømmets Reform af Lensvæsenet var i det væsentlige fuldført inden Kristian den fjerdes Tiltrædelse, og i det syttende Aarhundrede drejede Kampen mellem Konge og Adel sig især om andre Spørgs- maal. Da mine Forventninger om et større historisk Udbj^tte saaledes blev skuffede, lod jeg længe mit Materiale henligge ubenyttet, men da Lenenes Historie fi-a 1596 til 1660 dog har Interesse i adskillige Retninger og især fra et personalhistorisk Synspunkt, har jeg nu gjen- nemgaaet Stoffet paa ny og meddeler Resultatet i det følgende. Planen for dette Arbejde er i Hovedtrækkene den samme, jeg- fulgte i > Danmarks Len og Lensmænd 1513 — 1596«. Ved hvert Len angives, hvilke Lensmænd der har haft det inde i det behandlede Tidsrum; for saa vidt deres Embedstid ikke fremgaar med fuld Sik- kerhed af det ofticielle Matei-iale, antydes dette ved, at Aarstallene er satte med Petit.
    [Show full text]
  • Saa Haffuer Kongl. May. Heraff Frij: 334 Daller
    DET KONGELIGE BIBLIOTEK I 1 < f ' *. • 111 t ' - . M ■ l v *■: r '•v. .:.■ i • v, ',*• ‘.S l ; i .V , . r i . >, ■ ...•'' 0' ;(• '■■'? '■/ •' v‘;i- =■■,< ' ” r&v. v. v;■: 9 "■pil '4J-' , ,V> SKI MEI>I>ELEI,SER FRA INDEHOLDENDE BIDRAG TIL DANMARKS HISTORIE AF UTRYKTE KILDER, UDGIVNE JOH. GRUNDTVIG. I S ? 3 . KJØBENHAVN. £• ‘V; ‘;..v , / - /' ■■■■ pgff?'V ■;•i. ■ ■; tfprÉ. .....- . ^ ■ r? i- t !?f *i « # - ' mm]:a "i ^Ipi? "i: r jr'- i M i '» " --■ i IlpB'M- '■ « _ »i b& M f i . .. ■■iMiK:gSSo,*;. ^ ■, ■- ^ ?> ' V- . .'■ > v 'i-. Wi ' ^i' ';■■ , ■ . v •" . 1 ' y i--..-. •’♦• ■X ‘ • . f , •. ** . t ^ i' m .■■■■ i * • v fcf-:.S mr*™ J » U ' .. ' v- */ i ■ . Bianco Lunos Bogtrykkeri r* ■i,Mr. i I I ’ J ;> >.!•. j - r i • .» i. '.'• i . •'■i.v' Forord. Ved et literærl Foretagende af den Art som det nærværende, der har til Formaal: af en rig, men hidtil kun lidet benyttet Kilde at meddele Offenligheden saadanne Aktstykker eller Ud­ arbejdelser, der kunne tjene til at opklare vort Lands indre Historie i dens forskjellige Grene, vilde det neppe med Billig­ hed kunne ventes, at den lagte Plan strax i den første Aar- gang, paa et saa begrændset Rum, skulde kunne fuldstændig udfolde sig , og man vil derfor finde nærværende Aargang tem­ melig forskjellig fra den foregaaende. Afseet fra det indledende Stykke om Archivels Historie og nogle mindre, om man vil mere tilfældige, Meddelelser af forskjellig Interesse, optoges hin jo af de vigtigste endnu bevarede Bidrag til Chrislian indies Finantshislorie, og i Overensstemmelse med den i Forordet udtalle Hensigt vil man ogsaa her finde tre lignende Bi­ drag fra Formynderstyrelsens og Christian IVdes Regerings­ tid, nemlig Stykkerne III: Lenene i 1593, IV: Rigens Indtægt og Udgift i 1608 og VI: Lensgenanlerne i 1642.
    [Show full text]
  • Danske Herregaardes Ejere
    DANSKE HERREGAARDES EJERE III. HOVEDSÆDERNE I STAMHUSENE OG EIDEIKOMMISGODSERNE EN KORTFATTET OVERSIGT AF H. H. BERNER SCHILDEN HOLSTEN ODENSE TRYKT I DET MILO’SKE BOGTRYKKERI I KOMMISSION HOS VILHELM TRYDE 1916 OM vejledende Bemærkning anføres, at ved hver enkelt Herregaard er dens Ejeres Navne trykte med federe Typer, uden anden Angivelse af SEjerforholdet. løvrigt henvises til Fortalen i I. Hovedsæderne i Grevskaberne. Den i de to tidligere Hæfter fulgte Praxis at udhæve Panthaveres Navne er i dette 3die Hæfte som oftest fraveget. For den beredvillige Hjælpsomhed, jeg under Udarbejdelsen af denne Oversigt har mødt fra Arkivembedsmænd, Stamhusbesiddere og mange andre, bringer jeg min bedste Tak. Særlig har Hr. Arkivregistrator Grandjean været utrættelig i sine Efterforskninger, der har fremskaffet mangfoldige Navne og Data, som uden hans erfarne Hjælp vilde have manglet. Jeg retter en særlig Tak til ham, fordi han har ladet denne Bog nyde godt af hans store Kendskab til Personalhistorie og Arkivstudier. Langesø, December 1916. H. H. Berner Schilden Holsten. DANSKE HERREGAAKDES EJERE Ausumgaard Ringkøbing Amt, Hjerm Herred, Vejrum Sogn. Nævnes 1475. Tilhører 1502 Niels Clementsen til Avnsbjerg, t 1518, g. Anne Mikkelsdatter, lever 1545. Tilhører senere Mogens Munk (Lange), t 1558, g. Karen Ludvigsd. Rosenkrantz til Palsgaard, f 1535. M. M. skænker 1554 ined kgl. Stadfæstelse A. og 2 andre Gaarde i Sognet til sin Frille, Maren Jensdatter. og hans 2 Døtre med hende------------------------------------------------------------------------------------- for deres Livstid. Karen Mogensdatter. Ide Mogensdatter. 1607 tilhører a. Christen Olufsen, g. Maren Mogensdatter. De skøder 1624 A. til Iver Juul til Villestrup, Kvistrup, Volstrup, Gjessinggaard og Lundbæk, f. 1563, f 1627, A.
    [Show full text]
  • Personregister 1910 - 2010
    Personregister 1910 - 2010 á Møinichen, Christian (d.1748), obersekretær, stiftamtmand, Bergen, Norge 1918 91 á Møinicken, Margaretha (-1724-), g. m. Søren Dolmer 1916 25 á Møinicken,? (-1724-), præst, Kirke Hyllinge 1916 24 Abel (1218-52), konge 1250 1929 409, 420, 435 Abel (-1802-), skibskaptajn 1922 42 Abel (ca.1218-52), hertug af Holsten, konge af Danmark 1250 2009 225 1979 110 Abel, Bjørn Aa. (-1945-), sekondløjtnant 1990 66 Abel, Kirstine (o.1760), g. m. Peder Kornerup, Roskilde 1925 4 Abelard, (1079-1142), kendt underviser, Frankrig 2005 29 Abele Casp(ersdatter) (1633-1711) 1917 74f Abild, Niels (f. 1938), jazzmusiker 1996-97 70 Abildgaard, Ane Margrethe (o.1775), g. m. Hans von Holten 1925 62f Abildgaard, Niclai Abraham (1743-1809), maler, 1925 63, 66, 76 Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809), professor, kunstakademiet, maler 1978 27 2001 75 Abildgaard, Søren (1718-91), arkivtegner, geolog 1925 62, 69, 104 1934 364, 369* 1978 81, 84 Abildgaard, Søren (1718-91), 1984-85 79* 2001 75 2008 130f *, 140 Abitz, Oluf (1909-94), stadsbibliotekar, Roskilde 1962 92 1979 130, 134 2010 27 Abraham, bibelsk skikkelse 1983 88 Abraham, Jacob (o.1700), postfører, Jenslev, Lejre kommune 1914 137 Abrahamsen, Jens (o.1650), skipper, Køge 1922 74 Abrahamsen, Lars (1716-79), gårdmand, Højmarksgård, Karlslunde, Greve kommune 1938-39 392 Abrahamsen,? (o.1880), lærer, Mosede, Greve kommune 1938-39 439 Abrahamson, Samuel Isaac (o.1810), fabrikant, København 2005 131 Abretsen, Clas (d.1812), Maglebyllille, Dragør kommune 1917 76 Absalon (c.1128-1201),
    [Show full text]
  • Baroniet Gaunøs Malerisamling
    KUNSTAKADEMIETS FO i OGrtAFlSAMLIlMQ BARONIET GAUNØS MALERISAMLING FORTEGNELSE OVER TO HUNDREDE AF BARONIET GAUNØS MALERIER AF ÆLDRE MALERE SAMT OVER DETS PORTRÆTSAMLING i«..- KJØBENHAVN 1914 VILH. TRYDES BOGHANDEL GRÆBESBOGTRYKKERI l' MALERIER AF ÆLDRE KUNSTNERE Billederne er malte paa Lærred, hvor intet andet er nævnt. Maalene er opgivne i Centimeter, Højdemaalet førft. T. h. og t. v. betyder til højre og til venftre for Befkueren. Brb. er Bryftbillede; Legemsft. er Legemsftørrelfe. ORUDEN fine Bogflcatte efterlod Statsminifteren Grev FOTTO THOTT fig ved sin Død 1785 den ftørfte Bil- ledfamling, der nogenfinde i Danmark har været Enkelt­ mands Eje. Hans Arving Holger Reedtz-Thott fik dog kun Størfteparten af Portræterne — derimellem alle Fa- miljeportræter — og de Malerier, der tjente Herrefæ- derne Gaunø og Lindersvold til Udfmykning, medens den Del af Samlingerne, fom Palæet paa Kongens Ny­ torv havde hufet, folgtes ifølge den afdødes Beftemmelfe ved en d. 24. April 1787 paabegyndt Auktion. Henved 1000 Oljemalerier og omtr. 200 Billeder i Vandfarve og Paftel folgtes her fammen med en betydelig Samling af Kobberftik og Tegninger. Efter Katalogets Angivelfer var der Tegninger af om­ trent alle navnkundige Kunftnere, deriblandt forholdsvis mange af italienfke Meftre fra det 15de Aarhundrede, og blandt Malerierne adfkillige værdifulde Originaler og fine hollandfke Kabinetsftykker. En formentlig Rembrandt, Kriftus, der efter Opftandelfen vifer fig for Marie Mag­ dalene, folgtes for 100 Rd., Adriaen van der Werfis Magdalene for 320 Rd. For 3 Rd. I Mark erhvervede den kgl. Malerifamling Jan Moftarts interesfante Kopi efter Jan van Eycks Portræt af Jacoba af Bayern. Blandt de til Gaunø paa Auktionen købte Billeder var det ftore nederlandfke — eller nederrhinfke — Fløjalter.
    [Show full text]
  • Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1991:2
    Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. Personalhistorisk Tidsskrift 1991:2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Gregers Hansen: Aalborg-købmanden N. K. Strøybergs 32 aner (Kendte danskeres anetavler XXVIII) ....................................................................... 145 L. B. Fabricius: Omkring slægten Andersen fra Lindholm................................. 157 Nils Fredrik Beerståhl og Leif Hammar: Christian 4 som make och far.................. 177 Grethe Ilsøe: De statslige arkivers publikationer 1990, en oversigt..................... 219 Småstykker: Kgl. gartner Lars Rude - et supplement til kontreadmiral T. V. Gardes anetavle (Persh. T. 1987, s. 25ff., nr. 52). AfH.F. Garde................................. 221 Anna Johansdatter Foss (Persh. T. 1990, s. 213). AfJørgen Wangel ..................222 Anna Jensdatter Schyttes rette ægtemand - en kommentar til skoleholder Niels Jacob Siettings og møller Peder Siettings 32 aner (Persh. T. 1991, s. 15ff., nr. 54-55). Af Holger Hertzum-Larsen ........................ 228 Forespørgsler fra udlandet........................................................................................
    [Show full text]
  • Deviant Burials: Societal Exclusion of Dead Outlaws in Medieval Norway
    Deviant Burials: Societal Exclusion of Dead Outlaws in Medieval Norway Anne Irene Riisøy Buskerud and Vestfold University College In Norway, an outlaw was “placed outside the law” and, after the introduction of Christianity in the eleventh century, the worst kinds of outlaws, perpetrators described in terms revolving around the vargr and the níðingr, were denied burial in the churchyard. Such people had committed their crimes in an unmanly and stealthy way. Additionally, they may have avoided taking responsibility for their actions. Such behaviour made an otherwise redeemable act irredeemable. This norm for proper conduct is firmly rooted in pre-Christian notions, and the Church used it as a platform to make it easier for the populace to understand that whereas most people belonged within the churchyard, others clearly did not. With some modifications during the high Middle Ages, typically when additional categories of criminals were excluded from Christian burial, this principle carried through well into the early modern period. Documents which can tell us how these rules worked out in practice are few and far between, but are enough to show that the Church tried to ensure that the worst outlaws remained out of the churchyard. The outlaws’ bodies may have been buried at the place of execution, typically close to the gallows, or at the shore or under heaps of stones far away from settlements. Introduction In Viking Age and medieval Norway, an outlaw was “placed outside the law”, a loss of legal protection which had several consequences.1 An outlaw might be expelled from a legal province or from the country, forfeit property and risk being killed by anyone with impunity.
    [Show full text]
  • Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1989:2
    Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, ot hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. Personalhistorisk Tidsskrift o Årgang 109 1989:2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Dion C. E. Maaneskjold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle..................... 121 Knud Prange: Christian 4. og Rasmus Thestrup. Konge og købmand - to skæbner set i et genealogisk perspektiv ........................................................... 139 P. Hampton Frosell: Slægten von Seitzberg .............................................................. 157 Grethe Ilsøe: De statslige arkivers publikationer 1988, en oversigt ................... 181 Hans H. Worsøe: Fortegnelse over vejledende artikler samt slægtsartikler, herunder anetavler i Personalhistorisk Tidsskrift 1979-89 ............................... 185 Debat: Paul G. Ørberg: Personregistrering i Danmark. Et debatoplæg ..................... 175 Orientering: Forespørgsler fra udlandet........................................................................................ 184 Fortegnelse over publicerede folketællinger......................................................... 196
    [Show full text]
  • Generallieutenant Jørgen Bjelkes Selvbiografi
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: Danske Slægtsforskere: http://bibliotek.dis-danmark.dkhttps://slaegt.dk GENERALLIEUTENANT JØRGEN BJELKES SELVBIOGRAFI. UDGIVEN FOR FØRSTE GANG AF I. A. FRIDERICIA. MED JØRGEN BJELKES PORTRÆT. KJØBENHAVN. P. G. PHILIPSENS FORLAG. Trykt hos J. Jorgensen & Co. (M. A. Hannover). 189O. GENERALLIEUTENANT JØRGEN lBJELKES SELVBIOGRAFI. UDGIVEN FOR FØRSTE GANG AF I. A. FRIDERICIA. MED JØRGEN BJELKES PORTRÆT. KJØBENHAVN. P. G. PHILIPSENS FORLAG. Trykt hos J. Jorgensen & Co. (M. A. Hannover). 189O. JJen dansk-norske Adelsslægt Bjelke havde sin Hjemstavn i Skaane og blev først efter Re­ formationen knyttet til Norge. Da Hr. Truid Ulf stand 1537 sendtes op til dette Rige for at gjennemføre dets Underkastelse tinder Christian III, var Jens Tillufsen Bjelke i hans Følge og fik hurtig norske Len. Tidspunktet var gunstigt for en dansk Adelsmand til at fæste Fod i Norge. De gamle norske Storætter var ved at uddø, og deres Arvtagere blev de danske Adelsmænd, som indgiftede sig i dem. Jens Tillufsen hørte til de heldigste; han ægtede en Datter af Norges sidste Rigshofmester Niels Henriksen Gyldenløve og Fru Ingerd Ottesdatter, den ved sin tidligere Kjærlighed til sin Svoger Hr.
    [Show full text]
  • Memoirer Og Breve XVII. Gyldenløves Lakaj
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk UDGIVNEafJULIUS CLAUSEN-og P FR. RIST. MEMOIRER OG BREVE blev i Aarene 1905 til 1927 udgivet af Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Denne Udgave er fremstillet som fotografisk Optryk hos Villadsen & Christensen, Hvidovre. Printed in Denmark. © by AUGUST BANGS FORLAG Christiania Videnskabernes Selskabs Møde den 30. Maj 1873 gjorde Professor Ludvig Daae opmærksom paa en Ihidtil aldeles upaaagtet Autobiografi, nemlig Lakaj, senere Sorenskriver Matthias Skaanlunds utrykte Meddelelser om sit Levned, der indeholdt værdifulde Bidrag til Sædernes og Samfundsforholdenes Historie under Christian V, og samme Aar udgav han i Norsk historisk Tidsskrifts 3die Bind et Ud­ drag af denne Autobiografi. Det har vel næppe den Gang været muligt at faa Manuskriptet udgivet i sin Helhed, og det fremkom derfor i en overordentlig stærkt beskaaren Form. Udg. har ment, at Skaanlunds Optegnelser fortjener en bedre Skæbne end i Uddrag at offentliggøres i et Tids­ skrift, der — i hvert Tilfælde her hjemme — næppe har Læsere udenfor Fagmændenes Kres, og at de har saa megen Værdi, at de i et større Omfang bør gøres tilgængelige for en videre Læsekres.
    [Show full text]