Memoirer Og Breve XVII. Gyldenløves Lakaj
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk UDGIVNEafJULIUS CLAUSEN-og P FR. RIST. MEMOIRER OG BREVE blev i Aarene 1905 til 1927 udgivet af Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Denne Udgave er fremstillet som fotografisk Optryk hos Villadsen & Christensen, Hvidovre. Printed in Denmark. © by AUGUST BANGS FORLAG Christiania Videnskabernes Selskabs Møde den 30. Maj 1873 gjorde Professor Ludvig Daae opmærksom paa en Ihidtil aldeles upaaagtet Autobiografi, nemlig Lakaj, senere Sorenskriver Matthias Skaanlunds utrykte Meddelelser om sit Levned, der indeholdt værdifulde Bidrag til Sædernes og Samfundsforholdenes Historie under Christian V, og samme Aar udgav han i Norsk historisk Tidsskrifts 3die Bind et Ud drag af denne Autobiografi. Det har vel næppe den Gang været muligt at faa Manuskriptet udgivet i sin Helhed, og det fremkom derfor i en overordentlig stærkt beskaaren Form. Udg. har ment, at Skaanlunds Optegnelser fortjener en bedre Skæbne end i Uddrag at offentliggøres i et Tids skrift, der — i hvert Tilfælde her hjemme — næppe har Læsere udenfor Fagmændenes Kres, og at de har saa megen Værdi, at de i et større Omfang bør gøres tilgængelige for en videre Læsekres. Forf. har nedskrevet disse Optegnelser som en Slags Journal eller Dagbog; men naar de store Perioder i hans Liv indtræffer, bryder han ud fra Almanak-Notitserne og dvæler ved Begivenhederne paa en fortællende og beskri vende Maade, der faar Karakteren af „Memoirer". Efter disse Perioder deler hans Livs Historie og dermed Memoirerne sig i fire Afsnit. Han fortæller først i ganske korte Træk om sin Skolegang i Fødebyen Lund i Skaane, indtil han som 16-aarig Knøs bliver Tjener hos en Monsieur Jørgen Burchard, med hvem han et Par Aars Tid rejser rundt paa Gæsteri paa Herre- gaarde og Præstegaarde i Sjælland og Skaane. Beretningen herom er kun spinkel og indskrænker sig mest til Datoer, Navne og Vejlængder med Forbigaaelse af alle Detailler; II selv de store Begivenheder, f. Ex. den udbrydende Krig be røres kun let og skimtes kun i Baggrunden. Da bliver hans Herre, Jørgen Burchard, Legationssekretær hos Hr. Just Høeg, den danske Ambassadør paa Kongressen i Nijmegen, og Skaanlund træder nu direkte over i dennes Tjeneste som Lakaj. Just Høeg til Gjorslev var 1670 bleven Envoyé i Haag, en ret besværlig Post paa Grund af de mange store Strids- spørgsmaal, der var de europæiske Stater imellem, og 1674 undertegner han paa Danmarks Vegne Alliancen mellem Kejseren, Spanien og Nederlandene. Han var en meget dannet og kundskabsrig, men ikke særlig begavet Mand, der ligesom de andre danskfødte Diplomater ikke stod højt i Kongens Gunst, og havde Ord for at være en ligesaa hæderlig og paalidelig som meget hæftig Mand. Den 6. Juni 1676 blev han beordret til som Ambassadør og Befuldmæg* tiget at møde ved Fredskongressen i Nijmegen, der blev aabnet paa Englands Initiativ for at faa Ende paa den Krigs tilstand, i hvilken Ludvig XIV’s Overmagt holdt Europa fast. I Danmark havde Krigspartiet ved Hoffet vundet Over- haand, i September 1675 blev Krigen med Sverige erklæret, og den krigslystne og jagtelskende Christian V var Fyr og Flamme; man haabede at kunne vinde de skaanske Provinser tilbage. Danmark sluttede sig til den store Kurfyrste Frederik Wilhelm af Brandenburg, for i Forbindelse med ham og sine andre Allierede at standse Ludvig XIV, Sveriges urokkelige Ven, i hans voxende Vælde. 1675 stod Krigen i Nordtyskland, 1676 vandt Danmark store Sejre tilsøs, og i Juli førtes Hæren til Skaane; Begivenhederne i „den skaanske Fejde* vil være bekendte. Under denne førtes Fredsunderhandlingerne i Nij megen, som Skaanlund fortæller om. Først i November kommer Just Høeg til den lille stille By, der laa i Nærheden af selve Krigsskuepladsen, og om giver sig her med et stort og pragtfuldt Hof af unge Adels- mænd og Rigmændssønner, tilligemed mangfoldige Sekretærer og Skrivere, Tjenere, Lakajer, Pager, Køkkenfolk, Bogbindere m. m., og lidt efter lidt strømmer Diplomaterne til fra alle III Europas Lande, idet de søger at overgaa hverandre i Pragt og Herlighed. I Aar og Dag besværliggjordes de indviklede Forhandlinger ved idelige Etikettespørgsmaal, Rangstridighe der og tomme Formaliteter, og blev stadig forhalet ved nye Instruktioner fra Hofferne. Just Høeg arbejdede med stor Iver og Flid, hvorom de 22 smukke Foliobind, hvori han lod Kongressens Forhandlinger og sin vidtstrakte Korrespondance indføre, som nu findes i Rigsarkivet, kan vidne. 1677 blev den danske Diplomat Grev Anton af Aldenburg for en Tid sendt til Nijmegen som en Slags Formand for Ambassaden, og Høeg fik desuden for Handelssagernes Vedkommende en Sideordnet i Simon Petkum, men han vedblev dog selv at lede Forhandlingerne. Skaanlund gengiver disse i en ved sin sproglige Hjælpe løshed tidt meget uklar, men i sin Helhed korrekt Fremstil ling, som han dog' støtter til samtidige Skrifter, f. Ex.: de St. Disdier, „Histoire des négotiations de la paix de Nimegue", der udkom 1697 i 4. Udgave, og som han upaatvivlelig har benyttet. Nærmere at udrede disse Forhandlinger vil i denne Forbindelse være uden Interesse, ligesom ogsaa Skaanlunds Fremstilling, der undertiden fortaber sig i uvæsentlige poli tiske Detailler, er blevet noget forkortet. Danmarks Resultat af den i sin Helhed saa hæderfulde Krig og af den kostbare Fredskongres tilintetgjordes af de franske Diplomaters Stats kunst og de Allieredes Frafald. Da Holland sluttede sin Separatfred med Frankrig den 10. August 1679, skrev Just Høeg trøstesløs over de fejlslagne Forhaabninger til sin Konge: „Alt er tabt, og man har forraadt os“, og Historien har vist, at Revanchen trods alle Forsøg aldrig kom. Det er dog ikke Fremstillingen af de politiske Forhandlinger, der vel kan synes mangen Læser noget trættende, som giver Skaanlunds Fortælling Interesse, men derimod det hele mærkelige Billede, han gengiver af Forholdene under Kon gressen, det daglige brogede Liv, Festerne, Stridighederne, Ceremonierne, Duellerne osv. Kort efter sin Hjemkomst til Danmark bliver Skaanlund 1680 ansat som Lakaj hos Christian V’s og Sophie Amalie IV Moths 8-aarige Søn Christian Gyldenløve. Kongens Forbindelse med Livlægen Poul Moths 16-aarige Datter stammer fra 1671 Aaret efter hans Tronbestigelse. Paa den sirligste og diskre teste Maade siger Hofpræsten Dr. Masius i sin Ligprædiken over den illegitime Fyrstesøn, at han „lod sig som et præg tigt Blomster første Gang se i Kbhvn. den 28. Febr. 1674. Det kan ej være nogen af os ubekendt, af hvilken høj Haand dette dejlige Blomster haver været plantet, og hvor fra den har bekommet sit Anstrøg af Purpur-Farven". Men Ulykken var, at Christian V samtidig plantede mangt et saa- dant „dejligt Blomster" farvet af det kongelige Purpur, dels i Ægteskabet med sin udmærkede Dronning Charlotte Amalie og dels i sin Forbindelse med sin anerkendte Mæ- tresse. Dette Forhold maa kendes for ret at kunne læse mellem Linierne i Skaanlunds Journaler, der netop stammer fra den Tid, da Slegfredvæsnet er paa sit højeste ved det kjøbenhavnske Hof. Dette er indviklet i et Intrigenæt, som spindes af den herskesyge og jaloux Enkedronning Sophie Amalie, der stadig holder sit Offer Leonora Christina Ulfeldt fast i Blaataarn og som protegerer Mætressen og hendes mægtige Parti for at holde den fromme og dygtige Dron ning nede, saa at hun maa finde sig i, at der fødes hendes godmodige og letfærdige Gemal Slegfredbørn, samtidig med at hun selv bringer Prinser og Prinsesser til Verden. Yd mygelsen strækker sig saa vidt, at Dronningen ved sit Hof og sit Bord maa modtage disse Slegfredbørn, da de voxer til, og lade dem omgaaes sine egne Børn. Heri havde Kon gens mægtige uægte Broder, den store Charmeur, Ulrik Frederik Gyldenløve, sin Del. Han dækkede over sin egen illegitime Fødsel ved at antage sig Sophie Amalie Moths Sønner, der boede hos ham i hans Palais paa Kongens Ny torv, hvor han foranstaltede overdaadige Fester, der bragte de ægte og uægte jævnaldrende Kongebørn sammen i ven skabelig Omgang. De otte Aar Skaanlund er Gyldenløves Lakaj, er vistnok hans lykkeligste Tid, ikke mindst Opholdet med ham i Holland, der forholdsvis er udmærket fortalt. Hans Dagbog V fra denne Periode giver mangfoldige Bidrag til det urolige danske Hofs Historie. Dets mange Rejser, dets pragtfulde Fester, Fyrstebesøg, Karusseiler og Jagter afvexlende med smaa uheldige krigeriske Foretagender (Hamburg) og ligesaa uhel dige diplomatiske Stridigheder med Hertugen af Gottorp, noterer han omhyggeligt, og hvor hans egne Notitser svigter ham, tyer han til andres. Han har saaledes i høj Grad be nyttet: „Tages-Register iiber Hr. Christian des Fiinften, etc. glorwiirdigste Lebens- und Regierungs-Geschichte. Kph. 1701, udgivet af Joh. Laverentzen, et aandløst Diarium, som han paa mange Steder har udskrevet og oversat. Udg. har dog anset det for rigtigst at forbigaa disse hans Afskrifter af „Tages-Register", ikke alene fordi det i Forvejen er tilgæn geligt, men fordi det her gælder om først og fremmest kun at medtage det, der særligt vedrører Skaanlund og hans Herre, og dette foreligger altid fra hans egen Haand. Autobiografiens fjerde og korteste Afsnit omhandler La kajens Udnævnelse til Sorenskriver i Ørkedalen i Søndre Throndhjems Amt. I hine Tider havde fornemme Herrers Tjenere let Adgang til civile Embeder uden Hensyn til deres Anlæg og Kundskaber, et Forhold, som vedblev at bestaa, selv efter den juridiske Embedsexamens Indførelse, lige til Struensee ved en Kabinetsordre af 12.