The Distribution of Silver Specimens from the Kongsberg Silver Mines, Norway, 17Th and 18Th Centuries
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
The Distribution of Silver Specimens from the Kongsberg Silver Mines, Norway, 17Th and 18Th Centuries
The distribution of silver specimens from the Kongsberg Silver Mines, Norway, 17th and 18th centuries B.I. Berg & F.S. Nordrum Berg, B.I. & Nordrum, F.S. The distribution of silver specimens from the Kongsberg Silver Mines, Nor- way, 17th and 18th centuries. In: Winkler Prins, C.F. & Donovan, S.K. (eds.), VII International Sympo- sium ‘Cultural Heritage in Geosciences, Mining and Metallurgy: Libraries - Archives - Museums’: “Museums and their collections”, Leiden (The Netherlands), 19-23 May 2003. Scripta Geologica Special Issue, 4: 14-19, 3 figs.; Leiden, August 2004. B.I. Berg & F.S. Nordrum, Norwegian Mining Museum, P.O. Box 18, NO-3602 Kongsberg, Norway ([email protected]; [email protected]). Key words — Silver, specimens sales, collections, history, Norway. Specimens of native silver from the Kongsberg mines in Norway are world famous and have been distri- buted through sales and gifts during the whole period of mining from 1623 to 1958. Names of customers, the number of sold specimens and their silver content are documented in accounts which are preserved back to the 1620s. The Danish-Norwegian kings received the largest amounts of silver specimens. Contents Introduction ..................................................................................................................................................... 14 Sales-lists ........................................................................................................................................................... 14 Conclusions .................................................................................................................................................... -
ALE 2006 Nr 4
NR 4 2006 Ale Historisk tidskrift FÖR SKÅNE HALLAND OCH BLEKINGE TEMANUMMER BORNHOLMS LÖSEN F Ale Historisk tidskrift för Skåne, Halland och Blekinge utges av Dc skånska landskapens historiska och arkeologiska förening och Landsarkivet i Lund. Redaktionskomm i tté Docent Peter Carelli, Lund Universitetslektor Gert Jeppsson. Lund, redaktör Museichef Göran Larsson, Lund Docent Sten Skansjö. Lund Professor Anna Christina Ullsparre. Lund Innehåll Sid. Gert Jeppsson: Bornholms lösen Vederlagsgodset i Skåne och Danmark på 1660-talet 1 TRYCKTJÄNST I ESLÖV HB, 2007 BORNHOLMS LOSEN•* Vederlagsgodset i Skåne och Danmark på 1660-talet Gert Jeppsson — ' JiJ c .,_x,/,A «j / Æ pjcirf -- sen S $ íf r i?A o/e/f- \Q W* & A JtAXJ’ j 'O>1 _ý’o ( a C t?A -riv ífJi *»» . føj »wsak fl A R. E 2J-A2 &!ÿÿÿ ß A L V% ■*: £.“ A3 > ? .hct'Æn* CnatrjAM TIC UM 'ÿOTPME * *W _ __ Karta över Bornholm från 1676 med omgivande delar av Skåne och Blekinge. Kolorerad tuschteckning. Storlek: 58 x 56 cm. Tillhör Del Kongelige Bibliotek. København. Kortog Billedafdelingen. Signum: KBK III, 26-0-1676/2. Den latinska titeln; »Hunc Typum insularum Bornholm et Christianoe cum maritimo traetu vicimarum Provinciarum Sac. Reg. Maiest». Innehåll Bornholms lösen Vederlagsgodset i Skåne och Danmark på 1660-talet 4 Inledning 4 Den politiska bakgrunden 5 Stockholmsförhandlingarna 9 Vägen till Malmötraktaten 11 Huvudgårdarna i Bornholms vederlag 14 Ägarebilden 15 Den geografiska fördelningen 16 Taxeringen av godsen 16 Enskildheter i taxeringen 17 Vederlagshuvudgårdarnas storlek 20 Vederlagsgodsets kondition 21 Förändringar för bönderna 22 Huvudgårdarnas användning och betydelse 24 De skånska vederlagsgodsen i Danmark 26 Sammanfattning 29 Tabeller 32 Summary 37 Noter 37 Referenser 39 Karta 40 Några använda förkortningar: b.,bd = band/bind LLA = Landsarkivet i Lund dl. -
Tormod Torfæus (1636–1719)* Et Møte Med Historien Under Eneveldet Ved Publiseringen På Norsk Av Hans Historia Rerum Norvegicarum (1711)1
CM 2009 ombrukket4_CM 04.02.10 10.36 Side 187 Tormod Torfæus (1636–1719)* Et møte med historien under eneveldet ved publiseringen på norsk av hans Historia rerum Norvegicarum (1711)1 Øystein Rian I Norge er middelalderen både nærmere og fjernere enn i andre land, nærmere fordi tidlig nytid ruver så lite i bevisstheten, fjernere fordi den gamle norske eliten ble knekket ved overgangen til tidlig nytid. Og dermed gled middelaldereliten ned i his- toriens halvmørke. Henrik Wergeland kalte denne overgangen for den falske lodning, det har han fått mye kritikk for, men at det var et nytt metall som ble føyd inn, det kan ikke bestrides. Prestene Absalon Pederssøn Beyer (1528-75) og Peder Claussøn Friis (1545-1614) var med sine arbeider de siste utøverne av den gamle norske eli- tekulturen.2 De førte videre en historisk og geografisk bevissthet som gikk tapt i den nye dansk-norske eliten. Og så tok det 150 år før Gerhard Schøning tok opp arven etter dem. Men det fantes en missing link. Og han het Tormod Torfæus. Island, som Torfæus kom fra, hadde langt større kontinuitet i sin elite enn Norge hadde i sin. På Island fortsatte tradisjonsoverføringen, og det islandske elitemiljøet av godseiere og geistlige var de viktigste formidlerne. Torfæus fylte det historiske tomrommet i Norge på oppdrag av den kongemakten som hadde tatt knekken på den historiske kontinuiteten her i landet. Dermed satset kongen på den ypperste eks- pertisen når det gjaldt sagatida, og han satte plaster på såret etter det kulturtapet for- gjengerne hans hadde forårsaket. * Artikkelen er et noe revidert foredrag, holdt på årsmøtet i Collegium medievale 10. -
Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library
Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk . o. (ORPORATfON OF Londoi 7IRTG7ILLE1? IgpLO G U i OF THE LOAN COLLECTIO o f Picture 1907 PfeiCE Sixpence <Art Gallery of the (Corporation o f London. w C a t a l o g u e of the Exhibition of Works by Danish Painters. BY A. G. TEMPLE, F.S.A., Director of the 'Art Gallery of the Corporation of London. THOMAS HENRY ELLIS, E sq., D eputy , Chairman. 1907. 3ntrobuction By A. G. T e m p l e , F.S.A, H E earliest pictures in the present collection are T those of C arl' Gustav Pilo, and Jens Juel. Painted at a time in the 1 8 th century when the prevalent and popular manner was that better known to us by the works o f the notable Frenchmen, Largillibre, Nattier, De Troy and others, these two painters caught something o f the naivété and grace which marked the productions of these men. In so clear a degree is this observed, not so much in genre, as in portraiture, that the presumption is, although it is not on record, at any rate as regards Pilo, that they must both have studied at some time in the French capital. N o other painters of note, indigenous to the soil o f Denmark, had allowed their sense of grace such freedom to so express itself. -
CATS Annual Report 2018
ANNUAL REPORT 2018 CATS Centre for Art Technological Studies and Conservation The centre is a strategic research partnership between three Copenhagen based research institutions Statens Museum for Kunst (SMK) The National Museum of Denmark (NMD) The School of Conservation at the Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation (KADK) The cornerstone of CATS is technical art history, which is an interdisciplinary field of research between conservators, natural scientists and scholars from art historical and cultural studies. Technical art history investigates the making and meaning of art works, painting techniques and artists’ materials. A main objective of the research centre is to develop new and more exact methods to diagnose, treat and preserve our art historical heritage. The exploration of artistic practices is aimed at shedding light on the complex and fascinating cartography of ageing processes within works of art – to contribute to and advance the field of technical art history. The establishment of the Centre for Art Technological Studies and Conservation was made possible by a donation by the Villum Foundation and the Velux Foundation, and is a collaborate research venture between Statens Museum for Kunst, the National Museum of Denmark and the School of Conservation at the Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation. Contact CATS Website: www.cats-cons.dk E-mail: [email protected] 2 CATS Annual Report, January - December 2018 Contents INTRODUCTION -
Oslo Katedralskoles Historie 1153–1800 Skolen Og Tiden
Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Einar Aas Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Skolen og tiden Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted, Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Oslo 2016 (Skolens våpenskjold i mindre utførelse) ©Stiftelsen Oslo katedralskole, Oslo 2016 Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted,Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Boken er satt med Palatino Linotype 11 pkt/13 pkt Grafisk tilrettelegging: Bokproduksjon SA/Ove Olsen ISBN 978-82-992654-7-8 (e-bok) Redaksjonens forord På Oslo katedralskole lå det et 500 sider langt manuskript fra 1930-tallet. Det var et utkast til Oslo katedralskoles historie fra ca. 1150 til omkring 1800, skrevet av Einar Aas (1857–1941). Den som tok initiativet til å gjøre noe med dette var Anders Langangen, pensjonert lektor ved skolen, og gjennom mange år en drivkraft for beskjeftigelse med skolens historie. I 2012 fikk han med seg to tidligere kolleger, Hilde Sejersted og Tore Haakensen, samt Arild Eilif Aasbo, et barnebarn av Aas. Gjen- nom to år arbeidet denne gruppen med å omforme håndskrif- tet til en digital versjon, og, ettersom arbeidet skred frem: med å gjennomgå teksten. Det var på dette tidspunktet at Vibeke Roggen ble invitert med i redaksjonen; hun er førsteamanu- ensis i latin ved Universitetet i Oslo med forskningsarbeider relatert til Oslo katedralskole i eldre tid. Manuskriptet som redaksjonen har hatt som utgangspunkt for sitt arbeid, bærer preg av å være et utkast. Det er tydelig mindre gjennomarbeidet enn Aas’ publiserte skolehistorier: Stavanger katedralskoles historie 1243–1826 (1925) og Kristi- ansands katedralskoles historie 1642–1908 (1932), foruten Kristia- nia katedralskoles historie i det nittende århundre (1935). -
Danmark-Norges Len Og Lensmænd 1596-1660
,t^ V V Ti \i *-i 'r ./^\ • ^ MÅ¥, v.„ o ^1^^ # I -^ii !)^ 4^^ 1t M V^P^ i.3^ Digitized by the Internet Archive in 2009 With funding from Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarknorgeslenOOersl Danmark-Norges Len oa Lensmænd 1596-1660. Ved Kr. Erslev. Udgivet af Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. ^^l^Tf^ Kobenhavn. Hoffensberg- & Traps Etabl. — Kobenhavn. 1885. DL, 1985 K oit Tid efter at jeg i 1879 liavde udgivet min Materialsamling til det danske Lensvæsens Historie i det sextende Aarlmndrede^, ind- samlede jeg Oplysninger til derpaa at bygge en lignende Udsigt over Lenenes Forhold lige til Enevældens Indførelse. Jeg tænlvte mig, at Lensvæsenet i det syttende Aarhundrede vilde vise sig lige saa lære- rigt for Brydningerne mellem Kongen og Adelen, som Tilfældet havde været i den foregaaende Tid; imidlertid viste en foreløbig Sammen- stilling af det tilvejebragte Materiale snart, at dette ikke var saa: Kongedømmets Reform af Lensvæsenet var i det væsentlige fuldført inden Kristian den fjerdes Tiltrædelse, og i det syttende Aarhundrede drejede Kampen mellem Konge og Adel sig især om andre Spørgs- maal. Da mine Forventninger om et større historisk Udbj^tte saaledes blev skuffede, lod jeg længe mit Materiale henligge ubenyttet, men da Lenenes Historie fi-a 1596 til 1660 dog har Interesse i adskillige Retninger og især fra et personalhistorisk Synspunkt, har jeg nu gjen- nemgaaet Stoffet paa ny og meddeler Resultatet i det følgende. Planen for dette Arbejde er i Hovedtrækkene den samme, jeg- fulgte i > Danmarks Len og Lensmænd 1513 — 1596«. Ved hvert Len angives, hvilke Lensmænd der har haft det inde i det behandlede Tidsrum; for saa vidt deres Embedstid ikke fremgaar med fuld Sik- kerhed af det ofticielle Matei-iale, antydes dette ved, at Aarstallene er satte med Petit. -
De Norske Lensmenn, Fogder Og Sorenskrivere Ble I Sine Stil- Linger
De norske lensmenn, fogder og sorenskrivere ble i sine stil linger. Om lenets innkomster ble den 26. mai fastsatt at det som ikke gikk med til 10nninger og andre faste utgifter, skulle betales inn til statholderen. Noen egentlig ordning med skatte vesenet ble det ikke, men det ble utskrevet en 2-maneders skatt som skulle reknes som et avdrag pa den skatt som den svenske konge matte komme til a palegge. Innkrevingen av denne skat ten voldte vansker fordi b0ndene mente at de na skulle fritas for skatt. Romsd0lene nektet avgjort a betale skatt. Creutz matte derfor sende et kompani og 50 ryttere dit for a drive pengene inn, og de ble i Romsdal til alt var betalt. Det har sin interesse a se hva denne 2 maneders-skatten brakte inn fra fogdene: Fogden i Namdal, Lars Eriksen, 300 rdl. Fogden 1 Fosen, Eilert Caspersen, 240 ~ rdl. 5 sk. Fogden i Nordm0re, Jakob Jensen, 1460 rdl. Fogden i Romsdal, Iver Jenss0n, 953 rdl. Fogden 1 Orkdal, Jakob Rasmussen, 630 rdl. Fogden i Gauldal, Svend Larss0n, 600 rdl. Fogden 1 Strinda, S0ren Anderss0n, 634 rdl. 6 0re. Fogden i Selbu, Rasmus Jonss0n, 167 rdl. 17 0re. Fogden i Indemen, Lage Hanss0n, 1090% rdl. Pengene ble betalt bade i svensk og dansk mynt. IfI. kvittering fra StiernskOld hadde Creutz kj0pt av Wibe 2 laksen0ter for 40 rdl. De skulle brukes til «kongelig tjeneste». UTSKRIVNING AV SOLDATER Carl Gustav trengte soldater, og han ville sa snart som rad var fa slike fra de nyvunne landskapene. Han hadde all erede i mai skrevet til guvern0ren i Wismar at norske soldater skulle sendes dit. -
Danske Herregaardes Ejere
DANSKE HERREGAARDES EJERE III. HOVEDSÆDERNE I STAMHUSENE OG EIDEIKOMMISGODSERNE EN KORTFATTET OVERSIGT AF H. H. BERNER SCHILDEN HOLSTEN ODENSE TRYKT I DET MILO’SKE BOGTRYKKERI I KOMMISSION HOS VILHELM TRYDE 1916 OM vejledende Bemærkning anføres, at ved hver enkelt Herregaard er dens Ejeres Navne trykte med federe Typer, uden anden Angivelse af SEjerforholdet. løvrigt henvises til Fortalen i I. Hovedsæderne i Grevskaberne. Den i de to tidligere Hæfter fulgte Praxis at udhæve Panthaveres Navne er i dette 3die Hæfte som oftest fraveget. For den beredvillige Hjælpsomhed, jeg under Udarbejdelsen af denne Oversigt har mødt fra Arkivembedsmænd, Stamhusbesiddere og mange andre, bringer jeg min bedste Tak. Særlig har Hr. Arkivregistrator Grandjean været utrættelig i sine Efterforskninger, der har fremskaffet mangfoldige Navne og Data, som uden hans erfarne Hjælp vilde have manglet. Jeg retter en særlig Tak til ham, fordi han har ladet denne Bog nyde godt af hans store Kendskab til Personalhistorie og Arkivstudier. Langesø, December 1916. H. H. Berner Schilden Holsten. DANSKE HERREGAAKDES EJERE Ausumgaard Ringkøbing Amt, Hjerm Herred, Vejrum Sogn. Nævnes 1475. Tilhører 1502 Niels Clementsen til Avnsbjerg, t 1518, g. Anne Mikkelsdatter, lever 1545. Tilhører senere Mogens Munk (Lange), t 1558, g. Karen Ludvigsd. Rosenkrantz til Palsgaard, f 1535. M. M. skænker 1554 ined kgl. Stadfæstelse A. og 2 andre Gaarde i Sognet til sin Frille, Maren Jensdatter. og hans 2 Døtre med hende------------------------------------------------------------------------------------- for deres Livstid. Karen Mogensdatter. Ide Mogensdatter. 1607 tilhører a. Christen Olufsen, g. Maren Mogensdatter. De skøder 1624 A. til Iver Juul til Villestrup, Kvistrup, Volstrup, Gjessinggaard og Lundbæk, f. 1563, f 1627, A. -
NORSKE STORGAARDE ' T
gPh>OLC NORSKE STORGAARDE ' t * NORSKE STORGAARDE AF WLADIMIR MOE KRISTIANIA FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1912 DET MALLINGSKE BOGTRYKKER! : INDHOLD BYGDØ KONGSGAARD Side !— 8 BILLEDER: Fagadebillede. — Havesalen i 1814. — Havesalen i 30-Aarene. — Oscarshal Slot. — Udsigt fra Oscarshal. — Havefesten ved Studentermodet i 1852. — Havesalen i 1911. — Fra Parken. — Foran Kongsgaarden. AUSTRAAT 9—15 BILLEDER: Borgen, Tegning af Th. Holmboe. — Austraat med Omgivelser. — Borg- gaarden. — Det Indre af Kapellet. — Midtbygningen. — Indkjørselsportalen. BOEN „ 16—22 BILLEDER Situationsbiliede. — Fasaden. — Dagligstuen i 1860. — Udsigten fra Have- stuen. — Siesta. — Middag i Buegangen. — Sommerdag under Boenfossen. — En liden Laksefisker. BOGSTAD „ 23— 28 BILLEDER: Fapaden. — Festsalen. — Havesalonen. — Fra Porcellænssamlingen. — Ved Bogstadvandet. — Gammelt Billede af Bogstad, efter Maleri af C. A. Lorentzen. '. BORGESTAD . 29—33 BILLEDER: Fasaden. — Borgestad før Ombygningen i 1882. — Dagligstuen. — Borge- stad med Omgivelser. BÆRUMS VERK „ 34-38 BILLEDER: Faqaden. — Den store Salon. — Havesalonen. — Gjesteværelse. — Situa- tionsbillede. :: — EIDSVOLD VERK Side 39—45 BILLEDER Fagaden. — Parti af Salonen. — Staldbygningen med Ridehus og Vogn- remisse. — „Eidsvoldsbygningen“. — „Eidsvoldsbygningen“ i 1814. — Chri- stian Frederiks Arbeidsværelse. — Fra Haven. ' EVJE „ 46-50 BILLEDER Fagaden. — Musiksalonen. — Hjørne i Salonen. — Kontorværelse i den gamle Gaard. — Den gamle Gaards Fagade. FALKENSTEN . 51—55 BILLEDER Oversigtsbillede. — -
Peder Alfssøn Og Runene
Peder Alfssøn og runene – Norsk antikvarianisme under første halvdel av 1600- tallet. Henrik Eberhardt Masteroppgave i Europeisk Kultur - KULH4890, 30 studiepoeng, Vår 2017 Institutt for kulturstudier og orientalske språk Humanistisk Fakultet UNIVERSITETET I OSLO 14.6.2017 II Peder Alfssøn og runene – Norsk antikvarianisme under første halvdel av 1600- tallet Masteroppgave i Europeisk Kultur Institutt for kulturstudier og orientalske språk Humanistisk Fakultet UNIVERSITETET I OSLO VÅR 2017 III IV © Henrik Eberhardt 2017 Peder Alfssøn og runene – Norsk antikvarianisme under første halvdel av 1600-tallet Henrik Eberhardt http://www.duo.uio.no/ Trykk: AS Webergs boktrykkeri, Oslo V Sammendrag I denne oppgaven undersøker jeg Peder Alfssøns tegninger fra 1627. Tegningene ble sendt inn til den danske forskeren Ole Worm, og er blant de eldste illustrasjonene av runeinnskrifter og monumenter fra norsk område. Peder Alfssøn og hans tegninger var begge tilnærmet uutforsket område for forskningen når jeg begynte med denne oppgaven. Jeg har forsøkt å spore hvordan tegningene kom til å få den utformingen de fikk, og hvorfor de overhodet ble til. For å kunne svare på dette har jeg undersøkt både Alfssøns biografiske historie, hans omgivelser og Ole Worms del av prosessen. Jeg har også undersøkt både runologiske verk fra 15- og 1600-tallet, og annen litteratur fra perioden, for så å sammenligne dette med Alfssøn produksjon. Dette har jeg så sammenlignet med moderne runologisk forskning. Til slutt forøker jeg å sette de ulike delene inn i en moderne kulturhistorisk forståelsesramme. På det runologiske område har jeg også kunnet dra veksel på min fordypning i runologi og norrøn filologi fra bachelorgraden min. -
The Philosophic Game: Eighteenth-Century Masquerade in German and Danish Literature and Culture a DISSERTATION SUBMITTED TO
The Philosophic Game: Eighteenth-Century Masquerade in German and Danish Literature and Culture A DISSERTATION SUBMITTED TO THE FACULTY OF THE GRADUATE SCHOOL OF THE UNIVERSITY OF MINNESOTA BY Anne Beryl Wallen IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE OF DOCTOR OF PHILOSOPHY Rembert Hüser, Poul Houe May 2012 © Anne Beryl Wallen, 2012 Acknowledgements My studies, research and dissertation writing have been supported by several institutions, for which I must express my most sincere appreciation: the University of Minnesota, particularly for the Doctoral Dissertation Fellowship and the Graduate School Fellowship; the Department of German, Scandinavian & Dutch, particularly for the Hella Lindemeyer Mears Fellowship, the Gerhard and Janet Weiss award, and to Hella Mears and Gerhard Weiss themselves for their support; the U.S.-Denmark Fulbright Comission; the American Scandinavian Foundation; and the P.E.O. Scholars Award. I am also grateful to the University of Copenhagen Institute of Nordic Studies and Linguistics for hosting me during my Fulbright year in Copenhagen. Thanks to Lisbet Hein of Hørsholm Museum and to Ida Poulsen of the Theatre Museum in the Court Theater for generously sharing materials and knowledge with me. At the individual level, my thanks go first to my co-advisors, Rembert Hüser and Poul Houe, for sharing their experience and providing guidance over the past several years. The size of my dissertation committee has raised eyebrows, but I could not imagine having gone forward with my project without the invaluable input each of my committee members has provided. Ruth-Ellen Joeres and Richard Leppert both also served on my Master’s committee, and so deserve special thanks for their support throughout my graduate studies.