DOCSLIB.ORG

Aalborg Øst - EN SOCIAL OG SYMBOLSK PROFIL

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Aalborg Øst - EN SOCIAL OG SYMBOLSK PROFIL Sociologisk Arbejdspapir Nr. 24, 2008 Jakob Skjøtt-Larsen Aalborg Øst - EN SOCIAL OG SYMBOLSK PROFIL Forskningsgruppen CCASTORASTOR Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Aalborg Universitet Kroghstræde 5, 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 8150, fax 9811 5056 e-mail: [email protected] Jakob Skjøtt-Larsen Aalborg Øst - En social og symbolsk profil Copyright © 2008 forfatterne og forskningsgruppen CASTOR ISSN: 1399-4514 ISBN: 978-87-90867-27-0 Sociologiske Arbejdspapirer udgives af forskningsgruppen CASTOR (Center for analyse af strukturelle transformationer og nye orienteringsmåder i globa- liserede velfærds- og videnssamfund). Arbejdspapirerne omfatter mindre ar- bejder fx. seminaroplæg, konferencebidrag, udkast til artikler eller kapitler. Serien redigeres af professor Annick Prieur og lektor Lars Skov Henriksen. 1 Jakob Skjøtt-Larsen Aalborg Øst - En social og symbolsk profil 2 Aalborg Øst: En social og symbolsk profil ........................................................................... 4 En social profil .................................................................................................................. 5 Alder og køn.................................................................................................................. 5 Etnisk sammensætning.................................................................................................. 6 Økonomiske forhold...................................................................................................... 8 Boligernes sammensætning......................................................................................... 11 Arbejdsstilling ............................................................................................................. 13 Uddannelse.................................................................................................................. 14 Fraflytning................................................................................................................. 155 Opsummering på den sociale profil .......................................................................... 166 En symbolsk profil ........................................................................................................ 188 Beskrivelse af data .................................................................................................... 199 Aalborg Øst – Et sted at bo?........................................................................................ 20 Forestillinger om Aalborg Øst og Hasseris................................................................. 23 Sociale, mentale og rumlige strukturer ........................................................................... 25 Symbolske fyrtårne?.................................................................................................... 26 Social segregation og stigmatisering........................................................................... 27 Litteratur.......................................................................................................................... 28 3 Aalborg Øst: En social og symbolsk profil I dette arbejdspapir tegnes en social og en symbolsk profil af bydelen Aalborg Øst1. Aal- borg Øst er først og fremmest en henvisning til et geografisk område i Aalborg, eller rette- re en række forskellige geografiske områder i Aalborg. For Post Danmark afgrænses om- rådet af postnummeret 9220. I den kommunale statistik findes varierende definitioner. En af dem er planområdet 8A, og det er denne afgrænsning, der er udgangspunktet for den sociale profil, der tegnes her. Mod nord afgrænses dette område af Limfjorden, mod øst af Klarup, mod syd grænser det op til AUC-kvarteret og mod vest grænser området op til Vejgaard. Den sociale profil afdækker en række ”objektive” forhold vedrørende sammen- sætningen af bydelens befolkning med hensyn til alder, køn, etnicitet, uddannelse, ind- komst, stillingskategorier, flyttemønstre samt sammensætningen af boligmassen. I den symbolske profil søges det at afdække den ”subjektive” status som Aalborg Øst indtager i ålborgensernes bevidsthed. Her er knyttet en række mere eller mindre fælles associationer til bydelen og dens befolkning, og disse belyses med udgangspunkt i en eksisterende spør- geskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews.2 Formålet med arbejdspapiret er således at tegne både en social og en symbolsk profil af Aalborg Øst og ikke mindst at be- lyse relationen mellem disse to beskrivelser. Den sociale profil af Aalborg Øst tegnes ved at sammenligne bydelen med Aalborg kommune som helhed og med bydelen Hasseris (planområde 5A). I den symbolske profil sammenlignes Aalborg Øst med 13 andre boste- der i Aalborg Kommune og særligt med bydelen Hasseris, der både i den objektive og den subjektive opgørelse fremstår som en privilegeret modpol til Aalborg Øst. Arbejdspapiret indgår som led i INTERLOC-projektet.3 1 Jeg har sat stor pris på kommentarer fra Ann-Dorte Christensen, Stine Thidemann Faber, Lars Skov Henrik- sen, Sune Qvotrup Jensen og Annick Prieur. 2 Begge dele blev indsamlet i forbindelse med COMPAS-projekt, der havde som mål at opnå viden om social differentiering som et multidimensionelt fænomen, og analysere nutidige differentieringsmønstre via et ind- gående studium af én by – Aalborg. Projektet blev ledet af Professor Annick Prieur med deltagelse af profes- sor Lennart Rosenlund, ph.d-stud. Stine Thidemann Faber og ph.d.-stud. Jakob Skjøtt-Larsen. Spørgeske- maet er tilgængeligt på projektets hjemmeside: www.socsci.aau.dk/compas/ 3 Formålet med INTERLOC-projektet er at ”udvikle ny viden om medborgerskab, hverdagsliv og identiteter i forhold til køn, klasse og etnicitet i en bestemt lokalitet”. Projektet ledes af Professor Ann-Dorte Christensen med deltagelse af adjunkt Sune Qvotrup Jensen, post doc Stine Thidemann Faber og post doc Jakob Skjøtt- Larsen. Projektets hjemmeside findes på: www.interloc.aau.dk/ 4 En social profil Den sociale profil for Aalborg Øst tegnes på baggrund af en række indikatorer, der afspej- ler beboernes sociale situation i sammenligning med den gennemsnitlige profil for alle indbyggere i Aalborg Kommune og for bydelen Hasseris. Hasseris er udvalgt som modpol til Aalborg Øst, fordi Hasseris med hensyn til både gennemsnitsindkomst og omdømme afviger stærkt herfra. Der tegnes en social profil på baggrund af de senest tilgængelige data fra et bredt spektrum af indikatorer på bydelens sociale sammensætning og de ressourcer der er knyttet til bydelens befolkning. For enkelte centrale indikatorer tegnes endvidere en udviklingstendens for de senere år. I afgrænsningen af de enkelte bydele tages der så vidt muligt udgangspunkt i den kommunale inddeling i 23 planområder (se tabel 1). Alder og køn Figur 1: Befolkningen fordelt på aldersgrupper for Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent i 2007. 100% 90% 80% 65+ år 70% 50-64 år 60% 40-49 år 50% 30-39 år 40% 20-29 år 30% 0-19 år 20% 10% 0% Aalborg Øst Hasseris Aalborg Kilde: Egen beregning og fremstilling på baggrund af data fra Aalborg Kommune (2007). I figur 1 er populationen i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune fordelt i alders- grupper. I Aalborg Øst er den eneste bemærkelsesværdige afvigelse fra kommunen som helhed, at der er relativt færre i den ældste aldersgruppe. Hvor aldersgruppen på 65+ udgør 15, 1 pct. af den samlede befolkning i Aalborg Kommune, så udgør den kun 8,4 pct. af befolkningen i Aalborg Øst. Hasseris adskiller sig ved overvejende at være befolket af de ældre aldersgrupper og børn/unge. Særligt gruppen af 20-29-årige (5 pct.) er kraftigt un- 5 derrepræsenterede, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med det begrænsede antal lejligheder og det høje prisniveau i kvarteret. Figur 2: Kvinder som procentdel af alle i aldersgruppen for Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg, 2007. 70% 60% 50% 40% Aalborg Øst Hasseris 30% Aalborg 20% 10% 0% 0-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-64 år 65+ år Kilde: Se figur 1. Figur 2 gengiver andelen af kvinder i forskellige aldersgrupper for henholdsvis Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Det fremgår af figuren, at der for alle aldersgrupper er en nogenlunde balanceret kønssammensætning i Aalborg Øst, der samtidig svarer til gennemsnittet for Aalborg Kommune. Hasseris afviger en smule fra dette billede, idet an- delen af kvinder på 20-29 år kun udgør 42 pct. Til gengæld er andelen af kvinder i alderen 30-39 år (56 pct.) lidt over gennemsnittet for Aalborg Kommune. Etnisk sammensætning Som det fremgår af figur 3, er befolkningen i Aalborg Øst mere sammensat med hensyn til oprindelsesland end både Hasseris og Aalborg Kommune som helhed. 18 pct. af beboerne i Aalborg Øst er indvandrere eller efterkommere efter indvandrere.4 Således er procentdelen 4 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre 6 af indvandrere og efterkommere mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for Aalborg kommune (6,9 pct.) og over fire gange højere end i Hasseris
Load more

Recommended publications
  • Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010
    Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere.
    [Show full text]
  • Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
    Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv.
    [Show full text]
  • Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
    Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner.
    [Show full text]
  • We Want You Magazine.Pdf
    We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
    K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler.
    [Show full text]
  • Startredegørelse for Boliger Og Erhverv, Kastetvej Og
    Oktober 2012 STARTREDEGØRELSE Lokalplan 1-3-106 Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade, Vestbyen Hvad er en startredegørelse? En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Indhold Oversigtskort ..................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Budget 2019-2022
    Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration ..............................................................................
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser I
    STATISTIK fra AALBORG KOMMUNE Folketingsvalget, Statistik- og Analysekontoret, Administrationscentret, den 20. november 2001. Boulevarden 13, Postboks 462, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Nr. Dato 3-01 30.01.2002 Tabellerne viser: Aalborg Kommune er opdelt i tre opstil- Der var i alt 699 ugyldige stemmer, hvilket lings-kredse: 5. kreds (Aalborg Nord incl. svarer til en ugyldighedsprocent på 0,58. Hals og Aabybro), 6. kreds (Aalborg Vest) og 7. kreds (Aalborg Øst). På landsplan blev der ved Folketingsvalget den 20. november 2001 i alt afgivet Ved Folketingsvalget den 20. november 3.484.915 stemmer ud af et samlet vælgertal 2001 var det samlede antal stemmeberetti- på 3.998.957. Det svarer til en stemmepro- gede vælgere i 5., 6. og 7. kreds på 141.947. cent på 87,15. Ud af de afgivne stemmer var Der blev i alt afgivet 121.218 stemmer, i alt 35.247 ugyldige, svarende til en ugyl- hvilket giver en stemmeprocent på 85,4. dighedsprocent på 1,01. Stemmeprocenterne for de tre kredse var henholdsvis 87,1 i 5. kreds, 84,6 i 6. kreds Der var ved Folketingsvalget den 20. no- og 84,6 i 7. kreds. vember 2001 opstillet 10 partier. Af de 121.218 stemmer på et af de politiske parti- Antallet af blanke stemmer udgjorde 855 og er var de 54.105 personlige stemmer. Det andre ugyldige stemmer udgjorde 260, såle- svarer til, at 42,2 % af vælgerne valgte at des at der i alt var 1115 ugyldige stemmer. stemme personligt. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,92.
    [Show full text]
  • Skalborg Byudviklingsplan Og Fordebat Statusopsamling 2015 2 Indhold
    SKALBORG Hvilke visioner skal styre udviklingen Hvordan vil vi gerne i Skalborg? komme rundt BYUDVIKLINGSPLAN i Skalborg? FORDEBAT OG Hvordan skaber vi et samlet Skalborg? STATUSOPSAMLING Skal Skalborg have sin egen “bymidte”? 2015 Hvordan skaber vi et bedre hverdagsliv i Skalborg? Hvordan vil vi gerne have Skalborg tager sig ud? Hvordan gør vi Skalborg til en Hvilke værdier skal bedre bydel? fremtidens Skalborg baseres på? 2 INDHOLD Intro 4 Interviews 6 Områder i spil - projektønsker 8 Visionsworkshop 26 Debatoplæg og borgermøde 28 Offi cielle Forslag - fordebat 38 Borgeridébank, projekter 40 Kommunikation - presse og sociale medier 42 Status og Procesoversigt 44 3 INTRO Aalborg Kommunes ønske har været at skabe en positiv borgerind- dragelsesproces, hvor de borgere som i fremtiden skal have glæde af området, har haft mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Der er mange som har en holdning til, hvad Skalborg er og bør være i fremtiden og ligeledes til, hvad der bør prioriteres, gennemkørende trafi k eller interne forbindelser. Den offi cielle fordebat, der blev kickstartet med et borgermøde, den 9. juni 2015, udgør kun en meget lille del af den samlede dialogproces om byudviklingsplanen for Skalborg. Der er siden slutningen af 2014 gennemført en række aktiviteter og processer med formålet aktivt at inddrage bydelens borgere og interessenter i udarbejdelsen af planen, samt sætte fokus på Skalborg som bydel. Dermed er fl ere henvendel- ser løbende blevet behandlet og indgår som en integreret del af byud- viklingsplanen. Denne opsamling redegør for en række af de aktiviteter, og processer der foregår sideløbende med udarbejdelsen af byud- viklingsplan og kommuneplantillægget og som supplerer den offi cielle fordebat.
    [Show full text]
  • Dík[R @Kng]^C^K Hk^Gbg` *2.. & +))
    .)K DÍk[r@kng]^c^k_hk^gbg` *2..&+)). Vi ønsker grundejerforeningen – tillykke med jubilæet Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf. 96 31 27 70 'PSQFOHFOFT TLZMEË 1©HFOTZOJ 4QBS/PSE4LJQQFSFO 7FTUSF"MMF "BMCPSH +RBYSBANKIMEREENDkR 5FMFGPO XXXTQBSOPSEEL Forord Kærby Grundejerforening December 2005 3. december 2005 kan Kærby Grundejerforening fejre 50 års jubilæum. Den nuværende bestyrelse har besluttet at fejre jubilæet ved at lave en opdateret udga- ve af jubilæumsskriftet, der blev udgivet for 25 år siden. Størstedelen af jubilæumsskriftet omhandler Kærbys historiske udvikling. Det er udarbejdet af en Kærbyborger, hvis hjerte banker for bydelen, lærer ved Kærbyskolen Georg Møller Pedersen. Grundejerforeningen er dybt taknemmelig for det store stykke arbejde, der er lagt i denne tekst og disse billeder. Vi ønsker samtidig at takke alle annoncørerne – deres opbakning har været en væsentlig forudsætning for, at det har været muligt at udgive dette jubilæums- skrift. Der skal også sendes en stor tak til Mette Ruge, der har skrevet hele det gamle jubilæumsskrift ind i elektronisk format, så det kan redigeres. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2005 Formand: Nils Kirkegaard Næstformand: Kjeld Vidmer Sekretær Birthe Rosenberg Kasserer Per B. Johansen Bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen Bestyrelsesmedlem Ole Fastrup Suppleant Claus Meyer Kærby Købmandshandel v/ Allan Poulsen Enggårdsgade 27 - 9000 Aalborg Telefon 98 12 36 74 1 Der er ler i undergrunden. Fra ledningsarbejde 2005 Jordbunden Jordbundsmæssigt er Kærby tidligere havbund. Stenalderhavet – også kaldet Litorinahavet – dækkede store dele af Vendsyssel og egnene omkring Limfjorden ca. år 4500 f. Kr. Siden stenalderen har landet hævet sig 4-8 m. Nyere målinger tyder på, at denne hævning fortsætter.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During
    Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study Dalsgaard, Sofie Bünemann DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/vbn.phd.med.00122 Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Dalsgaard, S. B. (2019). Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study. Aalborg Universitetsforlag. Aalborg Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ph.D.-Serien https://doi.org/10.5278/vbn.phd.med.00122 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 24, 2021 E NVIRONMENTAL NVIRONMENTAL ASB ENVIRONMENTAL ASBESTOS EXPOSURE E S TO DURING CHILDHOOD AND CANCER RISK S E LATER IN LIFE XPO S URE DURING CHIL DURING URE – A LONG-TERM REGISTER-BASED COHORT STUDY BY SOFIE BÜNEMANN DALSGAARD DISSERTATION SUBMITTED 2019 D HOO D AN D CAN C ER ER R I S K K L ATER IN IN ATER L IFE SOFIE B.
    [Show full text]