Forbedringer Af Svendborgbanen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
TRU Alm.Del - Bilag 76 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 76 Offentligt To forslag til opgradering af Svendborgbanen Baggrund Svendborgbanen blev omfattende renoveret og fik nyt materiel i 2003, hvilket øgede hastigheden og frekvensen af tog, hvorefter passagertallet steg markant. Efter planen åbner Odense letbane i 2020, og der bliver forbindelse mellem Svendborgbanen og letbanen i et knudepunkt i Hjallese, hvor alle tog vil stoppe efter åbningen. Signalprogrammet skal efter planen udrulles på Svendborgbanen i 2020, hvor hele strækningen lukkes ned i længere perioder. Der er pt. ikke tænkt i at udnytte den mulighed for andre sporarbejder. Byregion Fyn ønsker at opprioritere den kollektive trafik omkring Odense og har på langt sigt planer om S-togs lignende drift på Fyn og fokus på udvalgte knudepunkter. Fejlslagne jernbaneprojekter I de senere år er der foretaget en række danske jernbaneprojekter, som efterfølgende har vist sig ikke at fungere som ønsket og dermed ikke giver afkast af investeringen. Fællesnævneren er, at de er projekteret for småt eller decideret forkert. Det drejer sig fx om: • Kastrup station, der ikke har den fornødne kapacitet til person- og godstog, og som skal bygges om for > 300 mio.1 • Godsterminalen i Esbjerg, hvor en beskeden besparelse medførte en ubrugelig konstruktion2. • Godsterminalen i Hirtshals, hvor der bl.a. mangler krydsningsmulighed og omløbsspor i Hjørring i tilstrækkelig længde.3 • Ringsted station, som ikke laves rigtigt første gang, og hvor der er udsigt til en udgift > 500 mio. kr.4 Flere eksempler kunne nævnes. Nærværende to forslag vil forebygge kommende flaskehalsproblemer på Svendborgbanen og letbanen. Forslag 1 Flytte den planlagte letbanestation 4,5 meter mod nordøst og forberede et ekstra jernbanespor, således at togene på Svendborgbanen kan krydse hinanden. -
Københavns Vækst Skal Sikres
MAGASIN OM BYGGERI, EJENDOM OG INVESTERING – udgives i samarbejde med Byggesocietetet Nr. 8 september 2011 | 4. årgang Københavns vækst skal sikres Kan entreprenører tænke nyt? De prøver i hvert fald Aarhus er Danmarks bedste storby Ledere bliver Fokus på ved deres læst regionerne: KØBENHAVNS NYE TRÆK- PLASTER LEDER Nu er magasinetejendom.dk indhold blevet endnu bedre... ARTIKLER København skal 3 Leder | København skal drive Danmark 1XKDUGXDGJDQJWLOHQGQXÁHUHLQIRUPDWLRQHURPEUDQFKHQ 16 Indblik | København skal have gang i væksten drive Danmark 9LKDUWLOI¡MHWWUHQ\HRPUnGHU0DUNHGVGDWDRYHUEOLNRYHUUHJLRQHUQHRJLQGO J 22 Reportage | Københavns nye trækplaster IUDWLONQ\WWHGHHNVSHUWHU 32 Rekruttering | Tænk ud af boksen dette nummer sætter vi fokus på vækst i København. Kom- munen vokser med masser af nye indbyggere, men endnu 38 Messetid igen | Expo Real sætter I er væksten ikke fulgt med. Derfor er der brug for projekt- fokus på fi nansiering udviklere og ejendomsinvestorer, der vil være med til at understøtte udviklingen, bygge boliger, sætte erhvervsbyggerier og projekter i 46 Vest fører | De kan noget gang. i Jylland I dette nummer sætter vi fokus på et af den slags projekter, nemlig 54 Tænk nyt | Hørsholm Midt- Torvehallerne, som tilfører en helt anden værdi til sit kvarter end den punkt renoveret i cyberspace umiddelbare og synlige. Byggeselskabet Olav de Linde har formået noget af det samme i Odense og Aarhus med sine bazar-byggerier, og Torvehallerne kan blive et trækplaster på samme måde om end af en helt anden slags. ORDET ER DIT Men ingen af delene havde kunnet lade sig gøre, hvis kommunerne Tal og fakta om byggerier i Danmark. ikke var til at snakke med, og det halter rigtig mange steder over hele 58 Ordet er dit | Ekstreme vejrforhold Danmark som artiklen på side 46 viser. -
Thoracic Ultrasound Odense, Denmark 10-11 October, 2019
Thoracic Ultrasound Odense, Denmark 10-11 October, 2019 Accommodation recommendation We would like to recommend the following hotels in the local area. Please note that the ERS is not responsible for organising hotel bookings and you are encouraged to make all necessary reservations as soon as possible. All bookings are subject to availability. Cabinn Odense Østre Stationsvej 7-9, 5000 Odense C (45) 63 14 57 00 Hotel Plaza, Odense Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C (45) 66 11 77 45 Hotel Ansgar Odense Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C (45)( 66 11 96 63 Hotel Windsor Vindegade 45, 5000 Odense C ( 45) 66 12 06 52 Radisson Blu H.C. Anderson Claus Bergsgade 7, 5000 Odense C (45) 66 14 78 00 Travel details to Odense Copenhagen Kastrup Airport There are hourly direct trains to Odense Station from Copenhagen Kastrup Airport which would take from 1.5 hours to 2 hours depending on the train itinerary. The journey will cost 299 DKK one way in second class, more details can be obtained at the official Danish rail (DSB) website: http://www.dsb.dk/om-dsb/in-english/ Billund Airport Take Bus 143 or 43 in the direction of Vejle Trafikcenter, and take the train from Vejle Trafikcenter station in the direction of Odense. The journey will take up to 2 hours and will cost 182 DKK one way in second class, more details can be obtained at the official Danish rail (DSB) website at: http://www.dsb.dk/om-dsb/in-english/ Once you have reached Odense, please follow the map on the next page to reach the aforementioned hotels. -
K66 Togplan-8.Pdf
Tkt . • DANSKE STATSBANER • 2. dislrikl Togplan 8 Gyldig fra 22. maj 1966 Ubetjente stationer. (SR § 13) Stationer som helt eller delvis betjenes al stationspasser. ( SR § 58) Fjernstyrede stationer. Sidespor og billetsalgssteder. ( SR § 59). Særlige bestemmelser for rangering på visse stationer. Instrukser. Bestemmelser vedrørende fælles billetbenyttelse i tog/rutebiler. Passagerrejser i lyntog. • Tjenesterejser med statsbanernes rutebiler. Førelse og deling af tograpporter. Togplan 8 2 - 1 Togplan 8 fordeles til: Administrationskontorer. Driftsledere. Samtlige stationer og godsekspeditioner. Entreprisestationer. Togpersonalet. Maskindepoter. Lokomotivpersonalet. Signalingeniører. • Overbanemestre. Oversignalformænd. Overbaneformænd. Signalformænd. Baneformænd. • Togplan 8 Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad: {3 Gs • • • l I Togplan 8 Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad: I I I I I I I • I I I I 3- VIII Togplan 8 INDHOLD Side A. Almindelige bestemmelser. • . • . • S B. Fortegnelse over ubetjente stationer m.v. Odense-Svendborg. 9 Nyborg-Fredericia. 11 Fredericia-Padborg . 14 Fredericia-Randers . 17 Randers-Frederikshavn.............................. .. .... 20 Lunderskov-Esbjerg.. • • . 26 Esbjerg-Struer. 26 Struer-Langå . 29 • Vojens-Haderslev By. .. ... ......... .. ... ... ............ 32 Rødekro-Åbenrå.... 33 Tønder H-Tinglev-Sønderborg H....... ....... ... ....... .. 33 Tønder H-Brammlng. 3Sa Bramming-Silkeborg-Laurbjerg. .. 36a Skjem-5kanderborg.... 37 Ryomgård-Randers . 40 • Århus H-Grenå . 40 Vejle H-Holstebro. -
AMPS Best Practices
DRAFT 10/10/2014 1 Boulder Access Management and Parking Strategies Project Overview and Best Practices Research 2 Introduction to AMPS Access Management and Parking Strategy WHAT IS AMPS? The Access Management and Parking Strategy (AMPS) will update current access and parking management policies and programs and develop a new, citywide strategy to align with city’s sustainability goals. The City of Boulder’s parking management system has a long history. Parking meters were first installed on Pearl Street in 1946. Over the past decades, Boulder’s parking system has evolved into a nationally recognized, district-based, multi-modal access system (autos, transit, bicycling and pedestrians) along with parking in order to meet city goals, support the viability of the city’s historic commercial centers and maintain the livability of its neighborhoods. The goal of AMPS is to evolve and continuously improve Boulder’s citywide access and parking management strategies and programs tailored to address the unique character and needs of the different parts of the city. WHAT ARE THE ISSUES? Although the city of Boulder is a national leader when it comes to parking and access management, more work is needed to create a state of the art system that addresses new challenges: • Boulder has one of the highest bike and transit use rates in the country, but more work is needed to meet our sustainability objectives and climate commitments • Current regulations are out of date with respect to how much parking should be provided on certain sites considering -
9/06 Beretning Om Forbedringer Af Svendborgbanen
Statsrevisorerne 2006-07 Beretning nr. 9 Beretning om forbedringer af Svendborgbanen Offentligt 9/06 Beretning om forbedringer af Svendborgbanen Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2007 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Telefon: 33 37 55 00 Fax: 33 37 59 95 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.folketinget.dk Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Telefon: 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.schultz.dk ISSN 0108-3902 ISBN 87-7434-271-1 Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18, stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommen- de minister. Statsrevisoratet, den 28. marts 2007 Peder Larsen Henrik Thorup Helge Adam Møller Johannes Lebech Svend Erik Hovmand Mogens Lykketoft 3 Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater ...................................................................................................... 7 II. Baggrund, formål og afgrænsning .........................................................................................9 A. Baggrund..........................................................................................................................9 -
Ny Jernbane Over Vestfyn
Ny jernbane over Vestfyn VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport 561 - 2016 Ny jernbane over Vestfyn VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport 561 - 2016 Udarbejdet af: SWEKO for Vejdirektoratet Projektleder: Elisabeth Krog Dato: Juni 2016 Oplag: 15 stk. Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-33-6 ISBN (TRYK): 978-87-93436-32-9 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 VVM-undersøgelse - Ny bane over Vestfyn Miljøvurderingsrapport Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 3 2 INDLEDNING 42 3 LÆSEVEJLEDNING 45 4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 46 5 METODE 55 6 PLANFORHOLD 57 7 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD 73 8 ARKÆOLOGI OG KULTURARV 81 9 FRILUFTSLIV OG REKREATIVE INTERESSER 89 10 STØJ OG VIBRATIONER 102 12 ELEKTROMAGNETISME 127 13 LUFT OG KLIMA 132 14 LYS 142 15 PLANTE- OG DYRELIV 145 16 OVERFLADEVAND 167 17 GRUNDVAND 177 18 RÅSTOFFER, SIDETAG OG AFFALD 192 19 FORURENEDE GRUNDE OG FLYFOTOKORTLÆGNING 208 20 BEFOLKNING OG SUNDHED 217 21 ERHVERV OG RISIKO 224 22 SOCIOØKONOMI 229 23 KUMULATIVE EFFEKTER 232 24 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 234 25 OVERVÅGNING 239 26 MANGLER 242 27 REFERENCER 246 28 BILAG 251 VVM-undersøgelse - Ny bane over Vestfyn Miljøvurderingsrapport Side 3 1 SAMMENFATNING Endelig sluttes hvert kapitel af med en kort opsamling af væsentlige forhold for det på- Introduktion gældende miljøemne. Denne VVM-redegørelse starter med en I kapitel 23 beskrives de kumulative effek- indledning, hvor det samlede projekt for en ter ved etablering af en ny bane over Vest- ny jernbane over Vestfyn kort præsenteres. fyn og kapitel indeholder en oversigt over De tre forslag til linjeføringer samt tilhø- de afværgeforanstaltninger, der er fundet rende ledningsflytninger, der undersøges, nødvendige at indarbejde i forslagene med beskrives i kapitel 4. -
Detailhandelsundersøgelse
Detailhandelsundersøgelse 2012, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 2012 Detailhandelsundersøgelse 2012 Udgivet af Odense Kommune, 2013 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og Colourbox 2 Odense Kommune Indhold Indledning 5 Formål 5 Indhold 5 Det viser undersøgelsen 6 Detailhandlen i Odense Kommune under ét 7 Sammenfatning - overblik og anbefalinger 7 Balancen mellem handelscentrene 8 Detailhandlen i de primære handelsområder i Odense Kommune 10 Anbefalinger og strategier for 14 detailhandlens udvikling 14 Regionale forhold på Fyn 17 Detailhandlen i Odense i en regional, trafikal og planlægningsmæssig sammenhæng 17 Trafikale forhold i Odense bymidte 18 Planlægning 21 Odense bymidte som helhed 25 - udviklingen siden 2007 25 Bymidtens 6 delområder 25 Bymidten 25 Markedslejepriser i Odense bymidte 29 Status 31 Udvikling siden 2007 31 Aflastningscenter SØ 31 Bydelscentre 33 Tarup 34 Dalum 35 Skibhus 36 Bolbro 37 Næsby 38 Bellinge 39 Center Øst 40 Status 41 Udvikling siden 2007 41 Lokalcentre 41 3 Detailhandelsundersøgelse 2012 Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 43 Udvikling siden 2007 45 Store udvalgsvarebutikker 45 Status 47 Udvikling siden 2007 47 Butikker uden for detailhandelsstrukturen 47 Faktorer med betydning for udviklingen 49 Forbrugsudvikling og fremtidigt arealbehov 49 Scenarier for detailhandlen i 2024 51 Arealbehovet viser to yderpunkter 52 Strategier og anbefalinger for detailhandlen i Odense Kommune 2013-2025 53 Generelle tendenser og rammebetingelser for detailhandlen -
Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018. -
0-Takst På Svendborgbanen
Trafikministeriet Bilagsrapport 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Maj 2004 Trafikministeriet Bilagsrapport 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Maj 2004 Dokument nr.: 1100681.02 Revision nr.: 2 Udgivelsesdato.: 14 maj 2004 Udarbejdet: LM Kontrolleret: PBA Godkendt: PBA TetraPlan A/S • Kronprinsessegade 46 E• 1306 København K • Telefon 33 73 71 00 • Telefax 33 73 71 01 E-mail: [email protected] • Homepage: www.tetraplan.dk • SE: 20604182 0-takst på Svendborgbanen Indhold Denne rapport indeholder følgende bilag til udredningen ”0-takst på Svend- borgbanen”: Bilag A: Påstigertælleskema Bilag B: Opregning af tællinger Bilag C: Spørgeskema – januar 2004 Bilag D: Døgnprofil – Vesttælling 2002 Bilag E: Interviewerinstruktion Bilag F: Internetinterview – marts 2004 Bilag G: Deskriptiv statistik – januarundersøgelse Bilag H: Deskriptiv statistik – martsundersøgelse Bilag A: Påstigertælleskema Odense-Svendborg Trafikministeriet januar 2004 Dag og dato Faktisk afgang Planlagt afgang Første skema Retning Sidste skema Tognummer Interviewer A. Odense - Ringe 24 21 Odense............................. 28 17 Odense Sygehus.............. 31 15 Fruens Bøge..................... 33 12 Hjallelse............................ 37 08 Højby................................. 41 04 Årslev................................ 44 01 Pederstrup........................ 49 57 Ringe................................. B. Odense - Svendborg (u. stop Odense-Ringe) 38 08 Odense............................ -
0-Takst På Svendborgbanen
Trafikministeriet 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Juni 2004 Trafikministeriet 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Juni 2004 Dokument nr.: 1100681.02 Udarbejdet: LM/PBA TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Telefon 33 73 71 00 Telefax 33 73 71 01 E-mail: [email protected] Homepage: www.tetraplan.dk SE: 20604182 0-takst på Svendborgbanen Sammenfatning Baggrund I januar 2004 var det gratis at benytte Svendborgbanen. DSB´s baggrund for dette initiativ var, at kompensere de mange gener kunderne havde oplevet under og ef- ter Svendborgbanens modernisering i 2003 og om muligt at genvinde frafaldne passagerer. Derudover håbede DSB på, at personer der ellers ikke benytter banen ville prøve den, og på den måde tiltrække nye kunder. Gratismåneden kom umid- delbart efter en større driftsudvidelse i december 2003 på ca. 30% flere udbudte togkilometer. Trafikministeriet og DSB besluttede at gennemføre en undersøgelse af de passa- germæssige effekter af at gøre det gratis at benytte tog. Der er meget lille erfaring med effekterne af gratis transport med tog og bus. Derfor var det en unik mulig- hed for at få noget at vide om, hvordan både nuværende, frafaldne og potentielle kunder reagerer, når der tilbydes gratis kollektiv transport. Selv om tilbuddet kun skulle gælde i en kortere periode, en måned, blev det vurderet til at være tilstræk- kelig lang tid til at få et indblik i de passagermæssige effekter. Der blev gennemført en interviewanalyse i slutningen af januar måned 2004. Cir- ka 2500 kunder svarede på et spørgeskema. -
Forslag Til Trafikerings- Og Infrastrukturplan for Jernbanen 2030
Marts 2021 Forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 2021, Det europæiske år for jernbanetransport 1 Indhold 1. Forslag til trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 ................................... 4 1.1 Jernbanen som Danmarks grønne puls .................................................................... 5 1.2. Jernbanens fordele ............................................................................................... 5 1.3. Ny organisering og planlægning af den kollektive trafik ............................................ 8 2. Trafikeringsplan for jernbanen .................................................................................. 9 2.1. Fjerntrafik og international trafik ......................................................................... 11 2.1.1. Indenlandsk fjerntrafik .................................................................................... 11 2.1.2. Internationale tog ........................................................................................... 11 2.2. Den regionale og lokale trafik .............................................................................. 12 2.2.1. Sjælland og omkringliggende øer ...................................................................... 12 2.2.2. Fyn, højere frekvens på de regionale linjer, en fynsk regional S-bane .................... 13 2.2.3. Nordjylland .................................................................................................... 13 2.2.4. Østjylland, en østjysk regional S-bane ..............................................................