Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 76 Offentligt

To forslag til opgradering af Svendborgbanen

Baggrund Svendborgbanen blev omfattende renoveret og fik nyt materiel i 2003, hvilket øgede hastigheden og frekvensen af tog, hvorefter passagertallet steg markant. Efter planen åbner letbane i 2020, og der bliver forbindelse mellem Svendborgbanen og letbanen i et knudepunkt i , hvor alle tog vil stoppe efter åbningen. Signalprogrammet skal efter planen udrulles på Svendborgbanen i 2020, hvor hele strækningen lukkes ned i længere perioder. Der er pt. ikke tænkt i at udnytte den mulighed for andre sporarbejder. Byregion Fyn ønsker at opprioritere den kollektive trafik omkring Odense og har på langt sigt planer om S-togs lignende drift på Fyn og fokus på udvalgte knudepunkter.

Fejlslagne jernbaneprojekter I de senere år er der foretaget en række danske jernbaneprojekter, som efterfølgende har vist sig ikke at fungere som ønsket og dermed ikke giver afkast af investeringen. Fællesnævneren er, at de er projekteret for småt eller decideret forkert. Det drejer sig fx om: • Kastrup station, der ikke har den fornødne kapacitet til person- og godstog, og som skal bygges om for > 300 mio.1 • Godsterminalen i Esbjerg, hvor en beskeden besparelse medførte en ubrugelig konstruktion2. • Godsterminalen i Hirtshals, hvor der bl.a. mangler krydsningsmulighed og omløbsspor i Hjørring i tilstrækkelig længde.3 • Ringsted station, som ikke laves rigtigt første gang, og hvor der er udsigt til en udgift > 500 mio. kr.4 Flere eksempler kunne nævnes. Nærværende to forslag vil forebygge kommende flaskehalsproblemer på Svendborgbanen og letbanen.

Forslag 1 Flytte den planlagte letbanestation 4,5 meter mod nordøst og forberede et ekstra jernbanespor, således at togene på Svendborgbanen kan krydse hinanden.

Hvis forslaget ikke gennemføres vil det på kort sigt for det første betyde, at den planlagte køreplan reelt ikke vil kunne realiseres pga. ændret standsningsmønster. I bedste fald bliver regulariteten presset yderligere, i værste fald vil Hjallese kun kunne få ét stop pr time/retning. For det andet bliver forbindelserne mellem OUH (sygehuset, som vil være i drift en del år endnu) og byerne syd for Ringe markant forringet med halvering af antallet af afgange, skift undervejs, længere køretid og overfylde tog. Det vil skræmme mange kunder væk, som næppe vil komme tilbage igen. I forhold til letbanen vil Svendborgbanen ikke kunne tiltrække passagerer til den sydlige del mellem Hjallese og SDU/nyt OUH, hvorfor langt hovedparten af passagererne vil bruge den højt belastede del mellem Banegårdscentret og SDU/OUH. Det vil være langt hurtigere at køre

1 https://ing.dk/artikel/efter-togforliget-kastrup-skal-have-helt-ny-station-til-yderligere-en-halv-milliard-165617 2 https://ing.dk/artikel/ny-100-millioner-kroners-godsterminal-paa-esbjerg-havn-staar-tom-173902 3 https://maritimedanmark.dk/?Id=28342 4 https://www.tveast.dk/artikel/ombygningen-af-ringsted-station-er-koert-helt-af-sporet med tog til Hjallese og fortsætte med letbane til sygehus og universitet, men det forudsætter, at der er brugbare forbindelser. På længere sigt vil en enkeltsporet station i Hjallese fuldstændig blokere for Byregion Fyns planer om opgradering af togdriften omkring Odense med et S-togs lignende mønster5. En ombygning af Hjallese station på et senere tidspunkt vil lukke strækningen i en eller flere perioder, genere passagerne og være markant dyrere. Hvis derimod letbanestationen allerede nu flyttes 4,5 meter mod nordøst og der forbedres/etableres et ekstra jernbanespor, som deler perron med letbanen samt et udtræksspor vil Hjallese for ca. 20 mio. kr. vil den være fremtidssikret til en hvilken som helst udvidelse på længere sigt. En eventuel forsinkelse af letbanen vil udgøre et meget beskedent problem, da det nye supersygehus (letbanens absolut største rejsemål) først vil blive taget i brug flere år efter letbanens åbning. Desuden vil Svendborgbanen alligevel være lukket i en periode i 20XX i forbindelse med implementering af Signalprogrammet. Dette aspekt er udeladt i transportministerens svar vedr. TRU spm. 682 29/6-18.

Forslag 2 Reetablere spor mellem Middelfartvej og Fruens Bøge og forbinde det med eksisterende spor, således at der opnås et dobbeltspor, hvor kapacitetsbehovet er størst og omkostningerne mindst.

Aktuelt er der to tog i timen på - banen som har samtidig ind- og udkørsel til/fra Odense Banegård, hvilket kan lade sig gøre, da der er ca. 800 meter dobbeltspor før banen bliver enkeltsporet. Det er dog en løsning, som er særdeles følsom for forsinkelser, der hurtigt forplanter sig på strækningen. Når Signalprogrammet skal implementeres vil det være oplagt at hæve og reetablere det tidligere godstogsspor i forlængelse af eksisterende udtræksspor (rødt), så det dels kan fungere som indkørselsspor for regional-, gods- og intercitytog vestfra (grønt), dels give 4-7 km dobbeltspor afhængigt af, hvor langt mellem ringvejen og Hjallese sporet forlænges til. På kort sigt vil det på Svendborgbanen forbedre regulariteten og øge kapaciteten, så der kan køre fire tog/time mellem Odense og Ringe mod tre aktuelt, samt gøre det muligt for at alle tog både at betjene det nuværende OUH samt Hjallese. På hovedbanen fra Jylland vil det give tidsbesparelse og langt smidigere togafvikling, og reelt er det en forudsætning for en vellykket realisering af Timemodellen. I kombination med forslag 1 vil det muliggøre, at visse tog fra Nyborg/Sjælland kører til Hjallese og vender her, hvilket vil give hurtigere forbindelse, bedre korrespondance mellem tog og letbane samt flytte en del af passagerflowet i letbanen fra den pressede del af strækningen til den del, hvor der er rigelig kapacitet. Samlet set vil der kunne køre seks tog/time til Hjallese, hvilket stort set modsvarer letbanens frekvens. På længere sigt er det en nødvendig forudsætning for at realisere Byregion Fyns planer om opgradering af togdriften. Dette aspekt er udeladt i svar vedr. TRU 683.

Samfundsøkonomisk vil begge forslag give et positivt afkast under forudsætning af, at de realiseres i forbindelse med bygning af Hjallese station henholdsvis implementeringen af Signalprogrammet.

Ole Dupont Kofod, trafikkonsulent, BedreTrafik Peter Kanstrup, lokofører og TR ved DSB, medlem af LO Fyns trafikgruppe

5 https://www.byregionfyn.dk/om-byregion-fyn/publikationer/infrastrukturstrategi-fyn-2017-35