0-Takst På Svendborgbanen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

0-Takst På Svendborgbanen Trafikministeriet 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Juni 2004 Trafikministeriet 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Juni 2004 Dokument nr.: 1100681.02 Udarbejdet: LM/PBA TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Telefon 33 73 71 00 Telefax 33 73 71 01 E-mail: [email protected] Homepage: www.tetraplan.dk SE: 20604182 0-takst på Svendborgbanen Sammenfatning Baggrund I januar 2004 var det gratis at benytte Svendborgbanen. DSB´s baggrund for dette initiativ var, at kompensere de mange gener kunderne havde oplevet under og ef- ter Svendborgbanens modernisering i 2003 og om muligt at genvinde frafaldne passagerer. Derudover håbede DSB på, at personer der ellers ikke benytter banen ville prøve den, og på den måde tiltrække nye kunder. Gratismåneden kom umid- delbart efter en større driftsudvidelse i december 2003 på ca. 30% flere udbudte togkilometer. Trafikministeriet og DSB besluttede at gennemføre en undersøgelse af de passa- germæssige effekter af at gøre det gratis at benytte tog. Der er meget lille erfaring med effekterne af gratis transport med tog og bus. Derfor var det en unik mulig- hed for at få noget at vide om, hvordan både nuværende, frafaldne og potentielle kunder reagerer, når der tilbydes gratis kollektiv transport. Selv om tilbuddet kun skulle gælde i en kortere periode, en måned, blev det vurderet til at være tilstræk- kelig lang tid til at få et indblik i de passagermæssige effekter. Der blev gennemført en interviewanalyse i slutningen af januar måned 2004. Cir- ka 2500 kunder svarede på et spørgeskema. Interviewundersøgelsen blev supple- ret med passagertællinger. I midten af marts 2004 blev der gennemført en opføl- gende spørgeundersøgelse, hvor 10% af dem der havde udfyldt spørgeskema i ja- nuar samt oplyst deres e-mail adresse besvarede et internetbaseret spørgeskema. Effekter Passagermæssige effekter i gratismåneden Der var 275.000 påstigninger på Svendborgbanen i januar 2004. Det er mere end en fordobling i forhold til, hvad man skulle forvente under normale omstændig- heder. Passagererne kan opdeles i to grupper: o Prøvebrugerne der ikke ville være rejst med tog, hvis det ikke var gratis. De tegner sig for 150.000 af påstigningerne. Det skønnes at prøvebruger- ne i gennemsnit foretog fire ture. Der er således ca. 35.000 personer, som har benyttet anledningen til en togtur. Det svarer til at 8% af Fyns be- folkning har taget mod tilbuddet om at køre gratis med tog. 2 o De loyale brugere der ville være rejst med tog under alle omstændigheder. De tegner sig for 125.000 af påstigningerne. Det skønnes, at de i gennem- snit foretog 6 ture. Der er således ca. 20.000 personer, som under alle omstændigheder ville have benyttet toget, også selvom det ikke var gra- tis. For mere end en tredjedel af prøvebrugerne var gratismåneden en anledning til at foretage en rejse, der alternativt slet ikke ville være blevet foretaget: på indkøb, en bytur, opsøge kultur eller på udflugt. For mange var togturen et udflugtsmål i sig selv. En anden tredjedel af prøvebrugerne benyttede anledningen til at erstatte en biltur med en togtur. Heraf benytter en fjerdedel toget til arbejde eller uddan- nelse, og resten til fritidsformål. Den sidste tredjedel af prøvebrugerne er en blan- det gruppe f.eks. af tidligere busbrugere og cyklister. Blandt disse er arbejde og uddannelse de dominerende rejsemål. I denne gruppe finder man formentlig en del som har haft toget midlertidigt fravalgt i 2003 pga. uregelmæssigheder i drif- ten. Blandt de loyale brugere er arbejde og uddannelse dominerende rejsemål, som man finder for mere end halvdelen af de påstigninger der foretages. De loyale brugere er ikke grundlæggende påvirket i deres transportmiddelvalg af, at det er gratis, men helt upåvirkede er de heller ikke. En fjerdel angiver i spørgeskemaet, at de har benyttes gratismåneden til at rejse lidt oftere med Svendborgbanen, end de ellers ville have gjort. Passagermæssig effekt umiddelbart efter gratismåneden I februar måned 2004, hvor taksterne igen var normale, var der 25% flere påstige- re på Svendborgbanen end året før og 15% flere end to år tidligere. På baggrund af disse tal samt besvarelser i spørgeundersøgelsen vurderes at: o Der er sket en stigning i passagertallet på 5% helt eller delvis som følge af gratismåneden o Der er sket en stigning i passagertallene på mindst 10% pga., at togud- buddet er forbedret med flere afgange og bedre regularitet Gratismåneden har hjulpet nogle på vej i en beslutningsproces om at ændre trans- portadfærd. Halvdelen af dem som prøvede tog i januar og som fortsat anvender det i marts måned tillægger selv gratismåneden en betydning for, at de har ændret adfærd. Mange af de nye brugere er fortsat afprøvende, hvilket afspejles i en no- get lavere hyppighed i anvendelse af toget end blandt de loyale brugere. Den udvidede og forbedrede togdrift har især betydning for at tidligere passagerer genvindes. Cykel, knallert, bus og for enkelte bil har været alternative transport- former i en periode. Nu vender disse personer tilbage til toget. Længerevarende passagermæssig effekt I betragtning af hvor mange der var ude at prøve toget i januar måned er de pas- sagermæssige effekter umiddelbart efter begrænsede. Det kan i vidt omfang for- klares med, at mange som var ude at prøve toget i januar ganske enkelt ikke har behov for at rejse mellem de byer, som Svendborgbanen betjener. 80% af prøve- 3 brugerne oplyser, at de sjældenere end én gang om ugen rejser i de relationer ba- nen betjener. Effekterne af gratismåneden kan imidlertid vise sig på endnu længere sigt. Der sker konstant en udskiftning blandt togbrugere: nogle kommer til og andre forla- der togene. I de fleste tilfælde sker det som følge af ændrede livsvilkår: nyt arbej- de, ny bolig, anskaffelse eller afskaffelse af bil mm. Der vil blandt prøvebruger- ne, der som nævnt omfatter ca. 8% af indbyggerne på Fyn, være folk som på et senere tidspunkt får behov for transport mellem byerne på Svendborgbanen. For dem kan det at have prøvet banen bidrage til, at den positivt tages ind i overvejel- ser, når der senere skal tages stilling til opfyldelse af ændrede transportbehov. Effekt på kundernes tilfredshed Togene var godt fyldte i januar 2004. Blandt de loyale kunder var kritik af, at pladsforholdene var forringede. En del skrev skriftlige kommentarer på spørge- skemaet om, at de fandt det generende med så mange passagerer i togene. På trods af denne kritik var de loyale brugere alligevel godt tilfredse i gratismåne- den. I januarundersøgelsen blev tilfredsheden målt på spørgsmål om rejsen alt i alt, rettidighed, rejsetid, togets standard og forhold på afrejsestation. Hovedresul- tatet var: o De loyale brugere har på alle tilfredshedsspørgsmål en højere tilfreds- hedsscore, end man finder i tilsvarende målinger af tilfredshed i 2003 o Prøvebrugerne har på alle tilfredshedsspørgsmål en større tilfredshedssco- re end de loyale brugere. I den opfølgende e-mail undersøgelse i marts måned blev også stillet spørgsmål om tilfredshed. Her finder man, at de nye togbrugere (der i januar var prøvebru- gere) generelt har en højere tilfredshed end de loyale brugere på spørgsmål om: Vurderingen af rejsen alt i alt, overholdelse af køreplanen, rejsetiden og togenes generelle standard. De nye brugere er i en fase, hvor det at bruge tog endnu ikke er en vanebunden adfærd, og derfor styres adfærden formentlig i højere grad af holdninger end blandt de vanebundne brugere. Det kan være medvirkende til at forklare den højere tilfredshed. I spørgsmålet om antallet af afgange spores en større utilfredshed blandt de nye brugere end blandt loyale brugere, hvilket kan have en sammenhæng med, at det alternativ der sammenlignes med for nogles vedkommende er bilen. Øvrige effekter DSB vurderer at gratismåneden har betydet et indtægtstab på ca. én million kro- ner. DSB vurderer, at dette indtægtstab er tjent hjem på tre måneder, hvis passa- gerstigningen på 25% flere i februar 2004 i forhold til året før kan holdes. Udover den økonomiske effekt, hvis passagertilgangen holder, har gratismåneden en imagemæssig betydning for DSB. Gratismåneden fik megen pressemæssig omtale også i de landsdækkende medier. Mange vil formentlig opfatte gratismå- neden som en måde at tage ansvar for tidligere problemer, og hermed bidrager forsøget til en mere positiv opfattelse af DSB som virksomhed. Måske kan det igen bidrage til, at flere overvejer at benytte tog - også andre steder end på Svendborgbanen. 4 I januar måned angav 18% af passagererne, at de ville have taget bilen, hvis det ikke var gratis at rejse med tog. Et stort antal rejsende har altså ladet bilen stå og er hoppet på toget i stedet. Vejdirektoratet konstaterede et mindre fald i biltrafik- ken på motorvejen Odense-Svendborg op til og i weekender i gratismåneden. Det er i overensstemmelse med, at mange netop benyttede weekenden til at tage en udflugtstur med Svendborgbanen. Overflytningen fra bil til tog efter gratismåne- dens ophør er begrænset og vurderes ikke at have nogen mærkbar miljømæssig effekt. Prisfølsomhed – ifølge passagererne selv Den gratis kørsel på Svendborgbanen i januar 2004 var i første række tænkt som en form for kompensation til de trofaste togbrugere, der havde oplevet en række store driftsforstyrrelser i 2003. Men samtidig blev det også et fuldskalaforsøg med at gøre det gratis at køre kollektivt, om end det var begrænset til en enkelt togstrækning i en enkelt måned. Anledningen blev bl.a. benyttet til at stille tog- brugere spørgsmål om deres egen vurdering af betydningen af pris for brug af tog. Det er ikke sikkert, at de adfærdsmæssige reaktioner reelt ville være de sam- me, som respondenterne giver udtryk for. Men eftersom alle har prøvet gratiskør- sel, sker besvarelsen på et erfaringsbaseret grundlag, hvilket anses for tættere på reel adfærd, end svar afgivet på en hypotetisk baggrund.
Recommended publications
  • TRU Alm.Del - Bilag 76 Offentligt
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 76 Offentligt To forslag til opgradering af Svendborgbanen Baggrund Svendborgbanen blev omfattende renoveret og fik nyt materiel i 2003, hvilket øgede hastigheden og frekvensen af tog, hvorefter passagertallet steg markant. Efter planen åbner Odense letbane i 2020, og der bliver forbindelse mellem Svendborgbanen og letbanen i et knudepunkt i Hjallese, hvor alle tog vil stoppe efter åbningen. Signalprogrammet skal efter planen udrulles på Svendborgbanen i 2020, hvor hele strækningen lukkes ned i længere perioder. Der er pt. ikke tænkt i at udnytte den mulighed for andre sporarbejder. Byregion Fyn ønsker at opprioritere den kollektive trafik omkring Odense og har på langt sigt planer om S-togs lignende drift på Fyn og fokus på udvalgte knudepunkter. Fejlslagne jernbaneprojekter I de senere år er der foretaget en række danske jernbaneprojekter, som efterfølgende har vist sig ikke at fungere som ønsket og dermed ikke giver afkast af investeringen. Fællesnævneren er, at de er projekteret for småt eller decideret forkert. Det drejer sig fx om: • Kastrup station, der ikke har den fornødne kapacitet til person- og godstog, og som skal bygges om for > 300 mio.1 • Godsterminalen i Esbjerg, hvor en beskeden besparelse medførte en ubrugelig konstruktion2. • Godsterminalen i Hirtshals, hvor der bl.a. mangler krydsningsmulighed og omløbsspor i Hjørring i tilstrækkelig længde.3 • Ringsted station, som ikke laves rigtigt første gang, og hvor der er udsigt til en udgift > 500 mio. kr.4 Flere eksempler kunne nævnes. Nærværende to forslag vil forebygge kommende flaskehalsproblemer på Svendborgbanen og letbanen. Forslag 1 Flytte den planlagte letbanestation 4,5 meter mod nordøst og forberede et ekstra jernbanespor, således at togene på Svendborgbanen kan krydse hinanden.
    [Show full text]
  • 9/06 Beretning Om Forbedringer Af Svendborgbanen
    Statsrevisorerne 2006-07 Beretning nr. 9 Beretning om forbedringer af Svendborgbanen Offentligt 9/06 Beretning om forbedringer af Svendborgbanen Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2007 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Telefon: 33 37 55 00 Fax: 33 37 59 95 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.folketinget.dk Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Telefon: 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.schultz.dk ISSN 0108-3902 ISBN 87-7434-271-1 Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18, stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommen- de minister. Statsrevisoratet, den 28. marts 2007 Peder Larsen Henrik Thorup Helge Adam Møller Johannes Lebech Svend Erik Hovmand Mogens Lykketoft 3 Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater ...................................................................................................... 7 II. Baggrund, formål og afgrænsning .........................................................................................9 A. Baggrund..........................................................................................................................9
    [Show full text]
  • 0-Takst På Svendborgbanen
    Trafikministeriet Bilagsrapport 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Maj 2004 Trafikministeriet Bilagsrapport 0-takst på Svendborgbanen - Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004 Maj 2004 Dokument nr.: 1100681.02 Revision nr.: 2 Udgivelsesdato.: 14 maj 2004 Udarbejdet: LM Kontrolleret: PBA Godkendt: PBA TetraPlan A/S • Kronprinsessegade 46 E• 1306 København K • Telefon 33 73 71 00 • Telefax 33 73 71 01 E-mail: [email protected] • Homepage: www.tetraplan.dk • SE: 20604182 0-takst på Svendborgbanen Indhold Denne rapport indeholder følgende bilag til udredningen ”0-takst på Svend- borgbanen”: Bilag A: Påstigertælleskema Bilag B: Opregning af tællinger Bilag C: Spørgeskema – januar 2004 Bilag D: Døgnprofil – Vesttælling 2002 Bilag E: Interviewerinstruktion Bilag F: Internetinterview – marts 2004 Bilag G: Deskriptiv statistik – januarundersøgelse Bilag H: Deskriptiv statistik – martsundersøgelse Bilag A: Påstigertælleskema Odense-Svendborg Trafikministeriet januar 2004 Dag og dato Faktisk afgang Planlagt afgang Første skema Retning Sidste skema Tognummer Interviewer A. Odense - Ringe 24 21 Odense............................. 28 17 Odense Sygehus.............. 31 15 Fruens Bøge..................... 33 12 Hjallelse............................ 37 08 Højby................................. 41 04 Årslev................................ 44 01 Pederstrup........................ 49 57 Ringe................................. B. Odense - Svendborg (u. stop Odense-Ringe) 38 08 Odense............................
    [Show full text]
  • Forslag Til Trafikerings- Og Infrastrukturplan for Jernbanen 2030
    Marts 2021 Forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 2021, Det europæiske år for jernbanetransport 1 Indhold 1. Forslag til trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 ................................... 4 1.1 Jernbanen som Danmarks grønne puls .................................................................... 5 1.2. Jernbanens fordele ............................................................................................... 5 1.3. Ny organisering og planlægning af den kollektive trafik ............................................ 8 2. Trafikeringsplan for jernbanen .................................................................................. 9 2.1. Fjerntrafik og international trafik ......................................................................... 11 2.1.1. Indenlandsk fjerntrafik .................................................................................... 11 2.1.2. Internationale tog ........................................................................................... 11 2.2. Den regionale og lokale trafik .............................................................................. 12 2.2.1. Sjælland og omkringliggende øer ...................................................................... 12 2.2.2. Fyn, højere frekvens på de regionale linjer, en fynsk regional S-bane .................... 13 2.2.3. Nordjylland .................................................................................................... 13 2.2.4. Østjylland, en østjysk regional S-bane ..............................................................
    [Show full text]
  • Jernbanenyheder Fra BL Sendt Søndag 30
    Jernbanenyheder fra BL Sendt søndag 30. april 2017 til http://john-nissen.dk/banesiden/ Offentliggøres på Banesiden Jernbanenyheder I denne indholdsfortegnelse er anført alle kapitler og de fleste overskrifter. Der er ud for overskrifterne angivet på hvilken side, kapitlet begynder. Ved at læse sidetallet på næste kapitel kan der dannes et indtryk af kapitlets omfang. Står der intet under et kapitel, bringes der intet. Rækkefølgen er kronologisk i hvert kapitel og dækker hovedsagelig perioden i uge 52 mandag 26. december 2016 – søndag 1. januar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE DEN DAGLIGE DRIFT (VEST) 3 DEN DAGLIGE DRIFT (ØST) Næ-lkf skriver om dagens forløb 3 PRIVATBANERNE OG ANDRE OPERATØRER Tre samtidige transportmuligheder fra Va nu og før i tiden 4 KØREPLANER Tog 5211 mellem Skjern og Struer, afgang kl. 07:40, er aflyst Tog 5222 mellem Struer og Skjern, afgang kl. 09:52, er aflyst Pga. stormen indstilles driften på Midtjyske Jernbaner omgående Arriva forventer ikke aflysninger grundet stormvarslet Tog 5199 mellem Esbjerg og Skjern, afgang kl. 21:51, er aflyst Tog 5284 mellem Struer og Skjern, afgang kl. 21:52, er aflyst Tog 5289 mellem Skjern og Struer, afgang kl. 22:54, er aflyst Tog 5802 mellem Skjern og Esbjerg, afgang kl. 23:17, er aflyst Tog 5575 mellem Struer og Thisted, afgang kl. 22:54, er aflyst Stormvarsel for i nat – færre tog og ændringer Så er alt normalt på "sporet" igen i dag tirsdag – "tak" til Urd for forstyrrelsen Stormvarsel for 2. juledag – sådan kører vi tirsdag den 27. december Tog 5007 mellem Esbjerg og Tønder, afgang kl. 6:15, er aflyst Tog 5732 mellem Tønder og Esbjerg, afgang kl.
    [Show full text]
  • Forslag Til Folketingsbeslutning Om Udbygning Og Opgradering Af Jernbanen Odense-Svendborg
    Beslutningsforslag nr. B 118 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grun- – Strækningshastigheden sættes op til 140 km/t. dig undersøgelse af mulighederne for at udbygge og opgradere – Standsningsstedet i Sørup genåbnes. Odense-Svendborg jernbanen efter følgende retningslinjer: – Overkørslerne på strækningen nedlægges, og der etableres – Der anlægges dobbeltspor Odense-Svendborg med alternative under-/overføringer for den gående og kørende Svendborg-Stenstrup som første etape. trafik. AX013117 2 Bemærkninger til forslaget I 1998 indgik den daværende SR-regering, SF og Enheds- en yderligere forøgelse af togdriften, er anlæg af dobbeltspor listen en aftale om at udbygge og opgradere jernbanen Oden- derfor nødvendigt. se-Svendborg. Målet var at gøre den til en »mønsterbane«, og På 30 pct. af banen, svarende til ca. 16 km, er der hastig- aftalen bestod i at indsætte nye, miljøvenlige tog og at øge hedsbegrænsninger på 60-100 km/t. Det skyldes ifølge Bane- strækningshastigheden fra 100 km/t. til 120 km/t. Derved blev danmark genopretningsplanen, der har afsæt i Trafikaftalen det muligt at øge frekvensen af afgange og at reducere rejse- fra 2007, infrastrukturforhold, der ikke umiddelbart kan æn- tiden med 40 pct., svarende til et fald i rejsetiden fra 63 til knap dres, og det drejer sig om kurver, afstand mellem signaler og 37 minutter. Desuden skulle korrespondancen mellem busser afstand mellem de enkelte stationer, og at anlægsprojektet og tog forbedres, en mere offensiv markedsføring skulle til- alene omfattede forbedringer på den bestående strækning og trække flere rejsende, og brugerne skulle inddrages i forbin- ikke ændringer af strækningens forløb, herunder udretning af delse med projektets gennemførelse.
    [Show full text]
  • Dagsorden Til Bestyrelsesmøde Inkl. Bilag
    DAGSORDEN FYNBUS BESTYRELSE Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9 Torsdag den 13. september 2018 kl. 16.00-18.00 Sags nr.: 201808-20066 Deltagere: Morten Andersen, Nordfyn Poul Andersen, Region Syddanmark Bo Libergren, Region Syddanmark Leif Rothe Rasmussen, Assens Kristian Nielsen, Faaborg-Midtfyn Jesper Hempler, Kerteminde Regitze Tilma, Middelfart Per Jespersen, Nyborg Anders W. Berthelsen, Odense Repræsentantskabsmedlemmer: Jan Ole Jakobsen, Langeland Flemming Madsen, Svendborg Administration: Direktør Carsten Hyldborg Jensen Kontraktchef Ingrid Dissing Økonomi- og IT-chef Mads Frederik Skjoldborg Medelbye Planchef Anne Daugbjerg Mortensen Bestyrelsesmøde 13. september 2018 INDHOLD Indhold ............................................................................................................................................................... 2 Sager til beslutning: ........................................................................................................................................... 3 1. Vedtægtsændring for Trafikselskabet FynBus .............................................................................................. 3 2. Trafikplan 2018 - 2021 ................................................................................................................................... 5 3. Etablering af Kontrolpanel ............................................................................................................................. 7 4. Evaluering af telekørselskonceptet .............................................................................................................
    [Show full text]
  • Da Højby Kom På Skinner Højby Jernbanestation 1876 - 2002
    Da Højby kom på skinner Højby jernbanestation 1876 - 2002 Højby Station 1886 - Højby Lokalhistorisk Forening Før 1876 tog det med diligence 5 timer, og 15 minutter at komme fra Odense til Svendborg og vel at mærke var der kun én dobbelttur dagligt. Så var det noget behageligere at tage toget fra Odense til Nyborg og derefter dampskibet ”Svendborgsund” til Svendborg. Det var også en anelse hurtigere rent tidsmæssigt. Det hele startede med, at baron Bille Brahe på Egeskov sammen med en række kendte personer på Midt – og Sydfyn indbød til et indbød på Kværndrup Kro den 9. december 1872, hvor ingeniørfirmaet English og Hanssen, der tidligere havde bygget gasværker i flere byer, fremlagte en plan. Firmaet havde på det tidspunkt allerede søgt om koncessionstilladelse på anlæggelse af Odense- Svendborgbanen. Samtidigt bekræftede indenrigsministeriet, at regeringen ville forelægge Rigsdagen lovforslaget om en Odense- Svendborgbane, samt yde et tilskud på 40.000 rigsdaler pr. banemil. Fra arrangørernes side havde man ventet almindelig opbakning til planen, der havde været fremme i nogle år, men især fra Svendborg var man meget afvisende og nervøse for planens gennemførelse. Fra Odense var så godt som ingen mødt op, og da der kom stærke udfald mod byen, var der ingen til at svare på disse kraftige angreb. Resultatet af dette møde blev, at kancelliråd Borch tog affære. Han foreslog, at der i Odense blev nedsat et udvalg til at varetage byens interesser i jernbanesagen. Byrådet kontaktede nogle af de mest fremtrædende og indflydelsesrige personligheder i byen, og af deres midte blev et udvalg bestående af baron Bille Brahe fra Egeskov, etatsråd Koch, højesteretssagfører Octavius Hansen og apoteker Lotze valgt.
    [Show full text]
  • Railway Timetabling Based on Systematic Follow-Up on Realized Railway Operations
    Railway Timetabling Based on Systematic Follow-up on Realized Railway Operations Railway Timetabling Based on Systematic Follow-up on Realized Railway Operations M.Sc. in Engineering and Ph.D. student Bernd Schittenhelm, Rail Net Denmark & DTU Transport & & M.Sc. in Engineering Troels Richter, Rail Net Denmark 1 Abstract This paper shows that the use of systematic follow-up on realized railway operations has potential to improve current and future timetables. After describing the present timetabling process at the main Danish Infrastructure Manager, Rail Net Denmark, it is concluded that systematic follow-up on realized railway operations is not yet a formal integrated part of the timetabling process. As Rail Net Denmark uses timetabling guidelines from the European professional organization of infrastructure managers - Rail Net Europe – the lack of systematic follow-up may very well exist elsewhere in Europe. Following the introduction, an initial theoretical approach to systematic follow-up on realized operations is described. Focus is on identifying delay patterns in regards to individual train numbers, train categories, time periods and geography or combinations hereof. Subsequently theory is put into practice. First, the current system for collecting data on operational performance is described as well as methods on how to aggregate this. Six chosen cases are examined to cover the four focus points and combinations hereof. Detailed results are shown in Appendices 1-6. The analyses prove existing ideas about delay patterns in today’s railway operations. Finally it can be concluded that the timetabling process at Rail Net Denmark has a potential for improvements by integrating systematic follow-up on realized operations in the process.
    [Show full text]
  • Betjening Af Hjallese Station Indtil Åbningen Af Det Nye Odense Universitetshospital
    Betjening af Hjallese Station indtil åbningen af det nye Odense Universitetshospital Tillægskontrakt 2 2 | Tillægskontrakt 2 Indhold 1. Kontraktgrundlag...........................................................................................................................4 1.1. Tillægskontraktens status i forhold til Kontrakten ................................................................4 2. Baggrund .......................................................................................................................................4 3. Ændring af Kontraktens bestemmelser.........................................................................................4 4. Økonomi........................................................................................................................................7 5. Tid..................................................................................................................................................7 5.1. Ikrafttræden ...........................................................................................................................7 5.2. Ophør.....................................................................................................................................7 6. Øvrige vilkår ..................................................................................................................................7 7. Underskrifter .................................................................................................................................9
    [Show full text]
  • Aftale Om Infrastrukturplan 2035
    Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om: Infrastrukturplan 2035 28. juni 2021 2 3 Indledning Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022- 2035. Aftalens initiativer skal bidrage til, at Danmark hænger bedre sammen, skal være med til at gøre samfundet rigere og skal understøtte en grønnere fremtid. Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia.kr. i perioden 2022-2035. Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64 mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer. Det er med Transportministeriets Klimamodel beregnet, at projekterne i aftalen indebærer en klimaeffekt fra transportsektoren på samme niveau som regeringens udspil (ca. -41.000 tons CO2 årligt når projekterne er gennemført i 2035), og en samfundsøkonomisk gevinst på mere end 20 mia. kr. Parterne noterer sig, at der for en række af de prioriterede projekter aktuelt gennemføres undersøgelser. For andre prioriterede projekter er der enten behov for at opdatere eksisterende undersøgelser eller for at gennemføre nye undersøgelser. På den baggrund noterer parterne sig, at de forventede udgifter til projekterne er baseret på den nuværende viden om projekterne, som fremadrettet kvalificeres yderligere med henblik på endelig beslutning blandt parterne om igangsætning af konkrete anlæg.
    [Show full text]
  • Februar 1/2019
    ernbanen Februar 1/2019 Dansk Jernbane-Klub 2 1/2019 Ny organisations struktur Udgivet af Dansk Jernbane-Klub for lokalbanerne? ISSN 0107-3702 Jernbanen er medlemsblad for Dansk Jernbane-Klub. Bladet dækker aktuelle Regeringen præsenterede den 16. januar udspillet til en ny sund- og historiske jernbaneforhold. Jernbanen forventes udsendt i slutningen af hedsreform, „Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet månederne februar, april, juni, august, oktober og december. og patientrettigheder“ med forslag til en nedlæggelse af de fem Til foreningens medlemmer udsendes desuden bladet Jernbanen M, som regioner ved indgangen til 2021 og omlægninger i sygehussekto- indeholder foreningsnyt. Dette forventes udsendt i månederne marts, maj, ren. En nedlæggelse af regionerne vil imidlertid også betyde en ny september og november. organisering af ansvaret for den lokale kollektive trafik, herunder Skrivning og redigering af Jernbanen sker – som alt andet arbejde i DJK privatbanerne. I det 144 sider store udspil er der imidlertid kun – udelukkende på frivillig og ulønnet basis, hvorfor vi håber på forståelse brugt cirka en halv side på at redegøre for tankerne om, hvorledes ved eventuelle forsinkelser. ansvaret for den kollektive trafik skal overgå til de enkelte kom- muner og de nuværende regionale trafikselskaber. Med udspillet til nedlæggelse af regionerne mener Regeringen, Redaktion, scanning og opsætning at der sikres en mere klar og enkel ansvarsfordeling, hvis kom- Tommy O. Jensen (ansvarshavende), tlf. 49194235 munerne overtager regionernes ansvar for den regionale bustrafik, Niklas Havresøe, Hans-Erik Jørgensen, Finn Madsen, Jonas Stibro privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafiksel- [email protected] skaber. Trafikselskaberne skal så overtage regionernes rolle med at planlægge den regionale trafik under direkte ansvar over for Redigering af Ajour varetages af: kommunerne, som fremover skal finansiere den regionale trafik.
    [Show full text]