0-Takst På Svendborgbanen

Trafikministeriet

0-takst på Svendborgbanen

- Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004

Juni 2004

Trafikministeriet

0-takst på Svendborgbanen

- Effekten af at gøre brugen gratis i januar 2004

Juni 2004

Dokument nr.: 1100681.02 Udarbejdet: LM/PBA TetraPlan A/S  Kronprinsessegade 46 E 1306 København K  Telefon 33 73 71 00  Telefax 33 73 71 01 E-mail: [email protected]  Homepage: www.tetraplan.dk  SE: 20604182 0-takst på Svendborgbanen

Sammenfatning

Baggrund

I januar 2004 var det gratis at benytte Svendborgbanen. DSB´s baggrund for dette initiativ var, at kompensere de mange gener kunderne havde oplevet under og efter Svendborgbanens modernisering i 2003 og om muligt at genvinde frafaldne passagerer. Derudover håbede DSB på, at personer der ellers ikke benytter banen ville prøve den, og på den måde tiltrække nye kunder. Gratismåneden kom umiddelbart efter en større driftsudvidelse i december 2003 på ca. 30% flere udbudte togkilometer.

Trafikministeriet og DSB besluttede at gennemføre en undersøgelse af de passa- germæssige effekter af at gøre det gratis at benytte tog. Der er meget lille erfaring med effekterne af gratis transport med tog og bus. Derfor var det en unik mulighed for at få noget at vide om, hvordan både nuværende, frafaldne og potentielle kunder reagerer, når der tilbydes gratis kollektiv transport. Selv om tilbuddet kun skulle gælde i en kortere periode, en måned, blev det vurderet til at være tilstræk- kelig lang tid til at få et indblik i de passagermæssige effekter.

Der blev gennemført en interviewanalyse i slutningen af januar måned 2004. Cir- ka 2500 kunder svarede på et spørgeskema. Interviewundersøgelsen blev supple- ret med passagertællinger. I midten af marts 2004 blev der gennemført en opføl- gende spørgeundersøgelse, hvor 10% af dem der havde udfyldt spørgeskema i januar samt oplyst deres e-mail adresse besvarede et internetbaseret spørgeskema.

Effekter

Passagermæssige effekter i gratismåneden Der var 275.000 påstigninger på Svendborgbanen i januar 2004. Det er mere end en fordobling i forhold til, hvad man skulle forvente under normale omstændig- heder. Passagererne kan opdeles i to grupper:

o Prøvebrugerne der ikke ville være rejst med tog, hvis det ikke var gratis. De tegner sig for 150.000 af påstigningerne. Det skønnes at prøvebruger- ne i gennemsnit foretog fire ture. Der er således ca. 35.000 personer, som har benyttet anledningen til en togtur. Det svarer til at 8% af Fyns be- folkning har taget mod tilbuddet om at køre gratis med tog.

o De loyale brugere der ville være rejst med tog under alle omstændigheder. De tegner sig for 125.000 af påstigningerne. Det skønnes, at de i gennemsnit foretog 6 ture. Der er således ca. 20.000 personer, som under alle omstændigheder ville have benyttet toget, også selvom det ikke var gratis.

For mere end en tredjedel af prøvebrugerne var gratismåneden en anledning til at foretage en rejse, der alternativt slet ikke ville være blevet foretaget: på indkøb, en bytur, opsøge kultur eller på udflugt. For mange var togturen et udflugtsmål i sig selv. En anden tredjedel af prøvebrugerne benyttede anledningen til at erstatte en biltur med en togtur. Heraf benytter en fjerdedel toget til arbejde eller uddannelse, og resten til fritidsformål. Den sidste tredjedel af prøvebrugerne er en blan- det gruppe f.eks. af tidligere busbrugere og cyklister. Blandt disse er arbejde og uddannelse de dominerende rejsemål. I denne gruppe finder man formentlig en del som har haft toget midlertidigt fravalgt i 2003 pga. uregelmæssigheder i driften.

Blandt de loyale brugere er arbejde og uddannelse dominerende rejsemål, som man finder for mere end halvdelen af de påstigninger der foretages. De loyale brugere er ikke grundlæggende påvirket i deres transportmiddelvalg af, at det er gratis, men helt upåvirkede er de heller ikke. En fjerdel angiver i spørgeskemaet, at de har benyttes gratismåneden til at rejse lidt oftere med Svendborgbanen, end de ellers ville have gjort.

Passagermæssig effekt umiddelbart efter gratismåneden I februar måned 2004, hvor taksterne igen var normale, var der 25% flere påstige- re på Svendborgbanen end året før og 15% flere end to år tidligere. På baggrund af disse tal samt besvarelser i spørgeundersøgelsen vurderes at:

o Der er sket en stigning i passagertallet på 5% helt eller delvis som følge af gratismåneden

o Der er sket en stigning i passagertallene på mindst 10% pga., at togud- buddet er forbedret med flere afgange og bedre regularitet

Gratismåneden har hjulpet nogle på vej i en beslutningsproces om at ændre trans- portadfærd. Halvdelen af dem som prøvede tog i januar og som fortsat anvender det i marts måned tillægger selv gratismåneden en betydning for, at de har ændret adfærd. Mange af de nye brugere er fortsat afprøvende, hvilket afspejles i en noget lavere hyppighed i anvendelse af toget end blandt de loyale brugere.

Den udvidede og forbedrede togdrift har især betydning for at tidligere passagerer genvindes. Cykel, knallert, bus og for enkelte bil har været alternative transportformer i en periode. Nu vender disse personer tilbage til toget.

Længerevarende passagermæssig effekt I betragtning af hvor mange der var ude at prøve toget i januar måned er de pas- sagermæssige effekter umiddelbart efter begrænsede. Det kan i vidt omfang forklares med, at mange som var ude at prøve toget i januar ganske enkelt ikke har behov for at rejse mellem de byer, som Svendborgbanen betjener. 80% af prøve-

3 brugerne oplyser, at de sjældenere end én gang om ugen rejser i de relationer banen betjener.

Effekterne af gratismåneden kan imidlertid vise sig på endnu længere sigt. Der sker konstant en udskiftning blandt togbrugere: nogle kommer til og andre forla- der togene. I de fleste tilfælde sker det som følge af ændrede livsvilkår: nyt arbejde, ny bolig, anskaffelse eller afskaffelse af bil mm. Der vil blandt prøvebruger- ne, der som nævnt omfatter ca. 8% af indbyggerne på Fyn, være folk som på et senere tidspunkt får behov for transport mellem byerne på Svendborgbanen. For dem kan det at have prøvet banen bidrage til, at den positivt tages ind i overvejel- ser, når der senere skal tages stilling til opfyldelse af ændrede transportbehov.

Effekt på kundernes tilfredshed Togene var godt fyldte i januar 2004. Blandt de loyale kunder var kritik af, at pladsforholdene var forringede. En del skrev skriftlige kommentarer på spørge- skemaet om, at de fandt det generende med så mange passagerer i togene. På trods af denne kritik var de loyale brugere alligevel godt tilfredse i gratismåne- den. I januarundersøgelsen blev tilfredsheden målt på spørgsmål om rejsen alt i alt, rettidighed, rejsetid, togets standard og forhold på afrejsestation. Hovedresul- tatet var:

o De loyale brugere har på alle tilfredshedsspørgsmål en højere tilfreds- hedsscore, end man finder i tilsvarende målinger af tilfredshed i 2003

o Prøvebrugerne har på alle tilfredshedsspørgsmål en større tilfredshedssco- re end de loyale brugere.

I den opfølgende e-mail undersøgelse i marts måned blev også stillet spørgsmål om tilfredshed. Her finder man, at de nye togbrugere (der i januar var prøvebru- gere) generelt har en højere tilfredshed end de loyale brugere på spørgsmål om: Vurderingen af rejsen alt i alt, overholdelse af køreplanen, rejsetiden og togenes generelle standard. De nye brugere er i en fase, hvor det at bruge tog endnu ikke er en vanebunden adfærd, og derfor styres adfærden formentlig i højere grad af holdninger end blandt de vanebundne brugere. Det kan være medvirkende til at forklare den højere tilfredshed. I spørgsmålet om antallet af afgange spores en større utilfredshed blandt de nye brugere end blandt loyale brugere, hvilket kan have en sammenhæng med, at det alternativ der sammenlignes med for nogles vedkommende er bilen.

Øvrige effekter DSB vurderer at gratismåneden har betydet et indtægtstab på ca. én million kro- ner. DSB vurderer, at dette indtægtstab er tjent hjem på tre måneder, hvis passa- gerstigningen på 25% flere i februar 2004 i forhold til året før kan holdes. Udover den økonomiske effekt, hvis passagertilgangen holder, har gratismåneden en imagemæssig betydning for DSB. Gratismåneden fik megen pressemæssig omtale også i de landsdækkende medier. Mange vil formentlig opfatte gratismå- neden som en måde at tage ansvar for tidligere problemer, og hermed bidrager forsøget til en mere positiv opfattelse af DSB som virksomhed. Måske kan det igen bidrage til, at flere overvejer at benytte tog - også andre steder end på Svendborgbanen.

I januar måned angav 18% af passagererne, at de ville have taget bilen, hvis det ikke var gratis at rejse med tog. Et stort antal rejsende har altså ladet bilen stå og er hoppet på toget i stedet. Vejdirektoratet konstaterede et mindre fald i biltrafik- ken på motorvejen Odense-Svendborg op til og i weekender i gratismåneden. Det er i overensstemmelse med, at mange netop benyttede weekenden til at tage en udflugtstur med Svendborgbanen. Overflytningen fra bil til tog efter gratismåne- dens ophør er begrænset og vurderes ikke at have nogen mærkbar miljømæssig effekt.

Prisfølsomhed – ifølge passagererne selv

Den gratis kørsel på Svendborgbanen i januar 2004 var i første række tænkt som en form for kompensation til de trofaste togbrugere, der havde oplevet en række store driftsforstyrrelser i 2003. Men samtidig blev det også et fuldskalaforsøg med at gøre det gratis at køre kollektivt, om end det var begrænset til en enkelt togstrækning i en enkelt måned. Anledningen blev bl.a. benyttet til at stille togbrugere spørgsmål om deres egen vurdering af betydningen af pris for brug af tog. Det er ikke sikkert, at de adfærdsmæssige reaktioner reelt ville være de samme, som respondenterne giver udtryk for. Men eftersom alle har prøvet gratiskør- sel, sker besvarelsen på et erfaringsbaseret grundlag, hvilket anses for tættere på reel adfærd, end svar afgivet på en hypotetisk baggrund.

I interviewundersøgelsen i januar blev de rejsende spurgt om: Prisens betydning for at de rejser med tog, de ville rejse mere med tog hvis det altid var gratis og hvis det kostede det halve. Der viser sig her at være forskel på prøvebrugerne og de loyale brugere:

o Blandt de prøvebrugere som ikke ville være rejst med tog eller ville have taget bilen angiver 60% at prisen har en betydning for, at de normalt fra- vælger toget. Ca. 90% angiver at de ville benytte tog mere, hvis det altid var gratis. Lidt over 80% angiver at de ville bruge toget mere, hvis det kostede det halve.

o Blandt de loyale togbrugere angiver ca. 40% at prisen har en betydning for at de bruger tog. Ca. 70% angiver at de ville rejse mere med tog, hvis det var gratis. En tilsvarende andel ville også rejse mere med tog, hvis det kostede det halve.

Prøvebrugere, der som alternativ ikke ville være rejst eller som ville have taget bilen, giver udtryk for en meget stor prisfølsomhed. Prisen for at benytte tog har for en stor dels vedkommende betydning for fravalg af toget. Mange giver udtryk for at ville bruge tog mere, hvis det var gratis eller hvis det kostede det halve. Det skal bemærkes at prøvebrugere med bilrådighed ikke udgør et repræsentativt udsnit af fynske bilister, alene af den grund de har demonstreret en større prisføl- somhed i deres adfærd end de bilister, der ikke har benyttet toget.

Både blandt loyale brugere og prøvebrugere er der næsten lige så mange der giver udtryk for at ville rejse mere med tog, hvis det er gratis som, hvis det koster det halve. Der er stort set tale om de samme personer, der vil rejse mere, uanset om

5 det bliver gratis eller koster det halve. Det er imidlertid ikke sikkert, de ville rejse i samme omfang, hvis det var gratis, som hvis det kostede det halve. En anden interessant ting at observere er, at næsten hver fjerde af de loyale togbrugere ikke vil blive påvirket i deres brug af tog, uanset om det bliver gratis eller kommer til at koste det halve. Det er især de regelmæssige brugere på pendlerkort og brugere, der får betalt deres skole og uddannelseskort. Disse brugere rejser så meget med tog i forvejen, som de har behov for.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning...... 8 1.1 Baggrund ...... 8 1.2 Formål ...... 9 1.3 Metode...... 9 1.4 De deltagende parter...... 9 1.5 Rapportens indhold...... 10 2. Dataindsamling ...... 11 2.1 I gratismåneden januar 2004 ...... 11 2.1.1 Påstigertællinger ...... 11 2.1.2 Interview ...... 11 2.1.3 Stikprøve...... 12 2.1.4 Gennemførelse...... 13 2.1.5 Databehandling...... 14 2.2 Efter gratismåneden marts 2004...... 14 2.2.1 Interview ...... 14 2.2.2 Stikprøven...... 15 2.2.3 Gennemførelse og databehandling...... 16 3. Passagerer på Svendborgbanen...... 17 3.1 Driften ...... 17 3.2 Passagerer i januar 2004...... 17 3.2 Passagerudviklingen...... 20 4. Resultater fra interview i gratismåneden ...... 22 4.1 Segmenter...... 22 4.1.1 Ville have rejst med tog under alle omstændigheder ...... 23 4.1.2 Ville ikke have rejst...... 24 4.1.3 Ville have rejst men brugt bil...... 26 4.1.4 Ville have rejst men brugt bus, cykel eller knallert...... 27 4.2 Øvrige resultater...... 28 4.2.1 Hvem benyttede Svendborgbanen og hvor kom de fra?...... 28 4.2.2 Karakteristika ved togrejsen...... 32 4.2.3 Tilfredshed...... 34 4.2.4 Udsagn om tog...... 36 4.2.5 Svendborgbanen generelt ...... 37 4.2.6 Fra påstigere til personer ...... 38 5. Resultater fra interview i marts 2004 ...... 40 5.1 Segmenter...... 40 5.1.1 Nye brugere ...... 40 5.1.2 Loyale brugere...... 42 5.1.3 Prøvebrugere...... 42 5.1.4 Frafaldne brugere...... 43

Bilagsrapport

Bilag A: Påstigertælleskema Bilag B: Opregning af tællinger Bilag C: Spørgeskema – januar 2004 Bilag D: Døgnprofil – Vesttælling 2002 Bilag E: Interviewerinstruktion Bilag F: Internetinterview – marts 2004 Bilag G: Deskriptiv statistik – januarundersøgelse Bilag H: Deskriptiv statistik – martsundersøgelse

1. Indledning

1.1 Baggrund

DSB besluttede i efteråret 2003 at lade alle køre gratis mellem Odense og Svend- borg i hele januar måned 2004. Baggrunden for beslutningen var de mange gener, kunderne havde oplevet under og efter Svendborgbanens modernisering tidligere på året 2003.

DSB´s initiativ havde til formål, at:

1. kompensere de ”trofaste” kunder for den dårlige service og kvalitet de havde måttet leve med i gennem en længere periode.

2. få så mange som muligt af de frafaldne passagerer til at vende tilbage til togene.

DSB håbede derudover at personer, der ikke tidligere har benyttet toget, ville blive opmærksomme på Svendborgbanen, dens muligheder og kvaliteter og benytte tilbuddet om gratis kørsel til en tur med toget. Ved at give de nye kunder en positiv oplevelse, vil man måske kunne opnå at nogle også fremover vil benytte toget.

Der er meget lille erfaring med gratis transport med tog eller bus. Den gratis kør- sel med tog på Svendborgbanen i januar måned var derfor en unik mulighed for at få noget at vide om, hvordan både nuværende, frafaldne og potentielle kunder reagerer, når det gøres gratis at tage toget. Tidligere har man været henvist til at spørge kunderne, hvordan de kunne tænkes at agere, hvis det blev gratis at køre, bl.a. gennem de såkaldte stated preference analyser. Her var chancen for at måle og analysere, hvordan kunderne rent faktisk reagerer (revealed preference), når det bliver gratis. Selv om tilbuddet kun skulle gælde i en kortere periode, en må- ned, blev det vurderet til at være tilstrækkelig lang tid til at få et billede af æn- dringer i kundernes adfærd som følge af den gratis kørsel.

DSB vil gennem analysen få svar på, om det at gøre det gratis at køre med tog i en periode er en god idé som kan bruges i andre sammenhænge. Forskningsmæs- sigt er perspektivet at få svar på en række spørgsmål om prisfølsomheden blandt de rejsende.

1.2 Formål

Det overordnede formål med at gennemføre en analyse af kundernes adfærd i gratisperioden på Svendborgbanen, var at måle:

1. Den umiddelbare effekt af at gøre det gratis at køre med tog.

I hvor høj grad vil:

- allerede eksisterende kunder benytte lejligheden til at foretage ekstra rejser med tog - frafaldne kunder vende tilbage til toget - kunder, som ikke tidligere har benyttet toget, finde vej ind i toget Hvem er disse kunder, hvad er deres rejseformål og for de to sidste gruppers vedkommende: Ville de overhovedet have rejst og med hvilke transportmidler, hvis toget ikke var gratis?

2. Den langsigtede effekt efter at det ikke længere er gratis at køre med toget

I hvor høj grad vil de frafaldne og nye kunder fortsætte med at tage toget. Hvem er de og hvor mange? Hvad er deres bevæggrunde og erfaringer ved at rejse med tog?

1.3 Metode

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse i gratisperioden. Spørgeskema- erne er uddelt og indsamlet på et repræsentativt udsnit af togturene. Der er indsamlet ca. 2.500 brugbare interview. Det er sket i perioden 16. januar til 25. januar.

Samtidig er der talt påstigere på et endnu større udsnit af alle togture for at kunne estimere det samlede antal passagerer i gratismåneden. Påstigertællinger er foretaget således, at passagertal kan beregnes for hver enkelt station på strækningen. Der er talt passagerer i ca. 500 tog svarende til ca. 1/6 af alle tog i januar. Tællin- gerne er foretaget i perioden 17. januar til 31. januar.

På spørgeskemaerne kunne respondenterne angive om de måtte genkontaktes. Al- le der har opgivet e-mail blev kontaktet i marts måned med et opfølgende interview. Der er opnået ca. 250 interview på denne måde.

1.4 De deltagende parter

Trafikministeriet og DSB har betalt for analysens gennemførelse. DSB har desuden, med hjælp af analysefirmaet Wilke, stået for tællinger, uddeling og indsamling af spørgeskemaer i togene samt gennemførelse af internetbaseret opfølg- ningsinterview. Konsulentfirmaet TetraPlan A/S har stået for tilrettelæggelsen af analysen samt behandling af de indsamlede data.

Der har til arbejdet været tilknyttet en projektgruppe med følgende deltagere:

Tine Lund Jensen, Trafikministeriet Jan Albrecht, DSB Janne Nielsen, DSB Goran Vuk, Danmarks TransportForskning Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S, projektleder Lykke Magelund, TetraPlan A/S

1.5 Rapportens indhold

I kapitel 2 beskrives den gennemførte dataindsamling. I kapitel 3 estimeres det samlede passagertal i gratismåneden og der sammenlignes med tal for perioden inden og efter. I kapitel 4 beskrives gennemførelse, behandling og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen der blev gennemført i togene i januar 2004. Kapitel 5 rummer beskrivelse og resultater fra den internetbaserede opfølgningsundersøgel- se. For en samlet beskrivelse henvises til rapportens indledende sammenfatning. Rapportens bilagsmateriale er forholdsvis omfattende og derfor samlet i et selv- stændigt bilagsnotet.

2. Dataindsamling

2.1 I gratismåneden januar 2004

I januar 2004 blev der gennemført to dataindsamlinger: Påstigertællinger og spørgeskemaundersøgelse. Uddeling og indsamling af spørgeskemaer blev foretaget af et interviewerkorps, der samtidig talte påstigere. Det skete på udvalgte afgange i perioden 16.-25. januar. Dertil kom at DSB personalet talte påstigere på en række yderligere afgange. Det skete i perioden 17.-31. januar.

2.1.1 Påstigertællinger Skemaet som interviewerne anvendte til påstigertælling er vist i bilag A. Skemaet var påtrykt en kuvert, der også blev benyttet til at samle de udfyldte spørgeske- maer fra den pågældende tur. På de tælleskemaer, som togførerne benyttede, var indberetningen begrænset til tognummer og tælling af påstigere på hver station. På baggrund af tognummer og afgangsstation er afgangstidspunktet efterfølgende indsat.

Interviewerne har bemandet og talt på i alt 148 ture og DSB personalet har talt på i alt 381 ture. På en uge i januar var samlet set 691 togafgange på banen. I bilag B fremgår hvor mange afgange der er blevet talt på, samt hvilke dagtyper og tids- rum de ligger i.

2.1.2 Interview Det benyttede spørgeskema er vist i bilag C. Hvert skema har et unikt nummer i øverste højre hjørne. De er udleveret i sammenhængende serier på hver enkelt tur, således at det er muligt at henføre specifikke skemaer til specifikke ture.

Skemaet blev pilottestet i begyndelsen af januar på ca. 30 respondenter. Pilotte- sten førte til justeringer. Interviewene herfra er ikke er anvendt i den endelige stikprøve.

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om:

• Den aktuelle tur: OD, til- og frabringertransportmiddel, rejseformål, alternati- ver til tog, billettype (hvis det ikke var gratis), spørgsmål om rejsen ville være foretaget hvis det ikke var gratis, tilfredshed med forskellige forhold på rejsen

• Transport generelt: transportmidler der benyttes til arbejde/udannelse, transportmidler der benyttes til fritidsformål

• Svendborgbanen generelt: spørgsmål om den uregelmæssige periode i 2003 fik respondenten til at anvende andre transportformer, rejser respondenten oftere fordi det er gratis, enighed/uenighed med forskellige udsagn om at bruge tog, tilfredshed med banen for tiden, vigtige forhold på Svendborgbanen, forventninger til brug fremover

• Socioøkonomiske forhold: beskæftigelse, alder, køn, husstand, bilrådighed, indkomst, postnummer for bopæl

• Kontaktoplysninger: hvis respondenten må kontaktes, eventuelle kommentarer

2.1.3 Stikprøve Det måtte forventes at passagersammensætningen, især hvad angår rejseformål, ville være forskellig på hverdage og i weekender. Desuden måtte der forventes forskelle på forskellige tidspunkter af dagen. Som hovedstrata er anvendt:

• Hverdage, mandag - torsdag samt fredag indtil kl. 14.00 • Fredag efter kl. 14.00 • Weekend Årsagen til at give fredag eftermiddage sit eget strata, var at passagersammensæt- ningen her er en blanding af ”hverdagsrejsende” og af ”weekendrejsende”. I da- tabehandlingen er fredagssegmentet i flere tilfælde dog sammenlagt med hver- dagssegmentet.

Der er udtaget en stikprøve af togture, som dækker ca. halvdelen af alle ture på én hverdag, én fredag eftermiddag og en weekenddag (både lørdag og søndag). Her- ved er opnået et tilstrækkeligt stort materiale til at kunne nedbryde analyserne til de enkelte dagtyper. Stikprøven er imidlertid ikke repræsentativ, idet hverdags- segmentet er underrepræsenteret. Det er håndteret ved at beregne og anvende vægte, således at det opregnede materiale er repræsentativt for en hel uge.

Der er desuden foretaget en stratificering efter tidsbånd på de forskellige dagtyper. Ved fastlæggelsen af disse tidsbånd er skelet til døgnprofilen for antallet af passagerer. I bilag D er en sådan vist fra Vesttællingen i 2002. Indenfor hver af de tre dagtype- og tidsbåndstrata er ture udvalgt forholdsmæssigt efter køreplanlagte ture. Tabel 2.1 viser hvor mange køreplanlagte ture, og hvor mange udvalgte ture der er i de forskellige strata.

Køreplanlagte afgange på en uge Mandag- Fredag kl. 14.00 Fredag Weekend Før 6 30 1 6-9 95 26 9-12 90 30 12-14 60 20 14-17 72 18 26 17-21 80 20 32 Efter 21 52 13 26 I alt 479 51 161 691

Ture udvalgt til interview Mandag- Fredag kl. 14.00 Fredag Weekend 6-9 11 9 9-12 10 20 12-14 8 12 14-17 13 12 14 17-21 10 8 21 I alt 52 20 76 148 Tabel 2.1. Antal køreplanlagte ture på en uge. Antal ture udvalgt til interview

Stikprøven for interview blev styrende for, hvilke påstigertællinger interviewer- personalet kunne foretage. For togførertællingerne blev det besluttet, at der skulle opnåes så mange som muligt, og efterfølgende foretages en korrektion for eventuelle skævheder i denne stikprøve.

2.1.4 Gennemførelse Der er udarbejdet en vagtplan, således at hver interviewer har haft en helt fast plan at følge. Derudover er udarbejdet en skriftlig instruktion – se bilag E. Vagt- planen dækker gennemførelse i perioden fredag d. 16. januar til søndag d. 25. januar.

Interviewene blev gennemført efter planen. Enkelte afgange, hvor der opstod ure- gelmæssigheder, er flyttet til en efterfølgende afgang. Samlet set er der opnået dækning af alle de ønskede 148 ture.

På nogle afgange med to togsæt og mange passagerer viste det sig ikke muligt at registrere alle påstigere. På disse ture var instruktionen at registrerer ét togsæt, hvilket var tilfældet på 33 ture. Der er efterfølgende foretaget en opregning.

Togførerne har registreret påstigere i perioden lørdag d. 17. januar til lørdag d. 31 januar. Togførerne har talt påstigere på i alt 381 ture.

2.1.5 Databehandling Der er i alt indsamlet 2.543 brugbare interview. Disse er tastet og indlagt i en SPSS database.

Påstigertællinger er ligeledes tastet og indlagt i SPSS databaser: én for interview- ertællinger og én for togførertællinger.

Oplysninger fra påstigertællinger er ”påført” interview. Det gælder f.eks. oplysninger om interviewdag og -tidspunkt.

Der er foretaget en opregning af påstigertællingerne til en gennemsnitsuge i januar – se bilag B. Indenfor hvert tidsbånd- og dagtypestrata er beregnet en opreg- ningsfaktor fra talte ture til totalt antal ture. På de talte ture er påstigere fra interviewer og togførerregistreringer sammenlagt. Interviewertællingerne er korrigeret for de 33 ture, hvor der kun er talt passagerer i et af to togsæt.

Der er beregnet vægte til interviewene, idet antallet af interview er sat i forhold til påstigertal indenfor hver dagtype- og tidsbåndstrata.

2.2 Efter gratismåneden marts 2004

2.2.1 Interview Der er i marts 2004 foretaget opfølgende interview. De personer som i januar udfyldte et spørgeskema og opgav en e-mail adresse er kontaktet. Hovedinteressen i disse opfølgende interview var at se, om nogle af dem som var ude og prøve toget i januar måned fortsat benyttede tog. Da DSB samtidig havde et ønske om at benytte undersøgelsen som rekrutteringsgrundlag for deres faste kundepanel, er det valgt at designe internetspørgeskemaet således at alle former for brugere fra januar kontaktes, dvs. såvel brugere der under alle omstændigheder ville have rejst med tog (i det følgende kaldt loyale brugere) som brugere der ikke ville have rejst, hvis det ikke var gratis. Der er således defineret fire segmenter, der er blevet interviewet med i princippet fire forskellige spørgeskemaer: Nye togbrugere Prøvede i januar og benytter fortsat i marts

Prøvebrugere: Prøvede i januar og benytter ikke i marts

Loyale togbrugere Ville under alle omstændigheder have benyttet banen i januar og benytter fortsat i marts

Frafaldne togbrugere Ville under alle omstændigheder have benyttet banen i januar, men benytter ikke i marts

Spørgeskemaet er vist i bilag F. Indledningsvis identificeres om respondenten har benyttet banen i marts måned. Hvis det er tilfældet stilles en række spørgsmål om

15 hvor ofte og til hvilke formål. Desuden stilles spørgsmål om tilfredshed med en række forhold på banen.

For de loyale togbrugere afsluttes interviewet herefter idet der dog, som for alle de andre segmenter, stilles spørgsmål om køn, alder og beskæftigelse. De nye togbrugere stilles spørgsmål om årsager til, at de er nu benytter tog, hvilket de jo kun gjorde i januar fordi det var gratis. De bliver bedt om at prioriterer mellem disse årsager. Endvidere bliver de spurgt om, hvorvidt det har haft en betydning for deres nuværende adfærd, at det var gratis i januar.

De frafaldne togbrugere bliver spurgt om hvilke årsager de har til ikke længere at benytte banen. Desuden bliver de bedt om at prioriterer mellem disse årsager, ved at udpege den væsentligste. Prøvebrugerne, der kun benyttede banen fordi det var gratis, og som ikke har en adfærdsændring i form af at bruge banen fortsat, er spurgt om hvor ofte de har behov for at rejse mellem de byer Svendborgbanen betjener, og i givet fald med hvilke transportmidler. En indlysende grund til ikke længere at benytte banen kan jo være et manglende behov. Derudover er spurgt om hvilke forhold, der kan få dem til igen at benytte Svendborgbanen.

2.2.2 Stikprøven Blandt dem der har opgivet kontaktoplysninger i januarundersøgelsen, har de fleste også opgivet en e-mail adresse. Der er i alt 555 personer, som har oplyst brugbare e-mail adresser. De er alle blevet kontaktet. Heraf har 236 besvaret det internetbaserede spørgeskema.

Der er en aldersskævhed i hvem, der kan kontaktes pr. e-mail. Næsten alle unge har og benytter e-mail, hvorimod flere ældre ikke er på nettet. Blandt DSB kunder er der imidlertid relativt mange unge, og dermed er denne ”aldersbias” knap så problematisk. I tabel 2.2 er vist middelværdi og median for respondenternes alder i januarundersøgelsen, bruttostikprøven til e-mail undersøgelsen samt de opnåede besvarelser i e-mail undersøgelsen. Som forventet ser man, at respondenter som har oplyst e-mail adresser er yngre end gennemsnittet i januarundersøgelsen. Det- te kompenseres imidlertid næsten helt af, at de yngre ikke er så flittige til at svare på spørgeskemaet som de ældre. Stikprøven i martsundersøgelsen er hvad alder angår næsten ens med januarundersøgelsen. Der er dog en klar forskel på mænd og kvinder, som det også fremgår af tabel 2.2 . Det er i særlig grad de ældre mænd og de yngre kvinder der har besvaret e-mail undersøgelsen. Der er ikke gjort forsøg på at korrigere for dette.

januar e-mail i alt e-mail svar mid- mid- mid- del medi- del medi- del medi- værdi an værdi an værdi an Mand 35 30 31 28 35 34 kvinde 35 32 30 24 30 25 Alle 35 31 31 26 33 29 Tabel 2.2 Alder for respondenter i spørgeskemaundersøgelse i januar, stikprøve med e-mail adresser samt besvarede e-mail interview

I tabel 2.3 er frafald vist fordelt på spørgsmålet stillet i januarundersøgelsen om, og i givet fald hvordan, den aktuelle tur ville være blevet foretaget, hvis det ikke var gratis. Man ser at frafaldet er mindst blandt de ”faste” kunder, der i højere grad har kunnet motiveres til at svare på det opfølgende interview. Frafaldet er større blandt dem der i januar var ude for at prøve toget. Der er ikke gjort forsøg på at korrigere for dette, men resultaterne skal tolkes i lyset af denne skævhed.

Januar e-mail i alt e-mail svar Antal 2463 555 236 Ja, jeg ville være rejst under alle om- stændigheder 48% 56% 60% Nej, jeg ville slet ikke have rejst 18% 12% 12% Nej, jeg ville have kørt i bil i stedet 18% 15% 8% Nej, andet 10% 13% 16% Ved ikke 6% 4% 4% 100% 100% 100% Tabel 2.3 Formål med den tur, hvor respondenten modtog spørgeskema i januar. Fordeling på stikprøven i januar, andel som har oplyst e-mail adresse og andel som har besvaret e-mail interview

2.2.3 Gennemførelse og databehandling Analysebureauet Wilke gennemførte e-mail interviewene. Alle med en brugbar e- mail adresse blev kontaktet medio marts måned. Der blev efter en uges tid ud- sendt en rykker til de respondenter der ikke havde svaret. Der kom i alt 236 besvarelser ud af 555 mulige, hvilket må betegnes som en pæn svarprocent.

Data er implementeret i en SPSS database og oplysninger fra førundersøgelsen er blevet påført.

3. Passagerer på Svendborgbanen

3.1 Driften

Gratisperioden for Svendborgbanen begrænsede sig til januar måned 2004. Køre- planen var som vist i figur 3.1. Der er på strækningen tre linievarianter: A. Odense – Ringe, med stop på alle stationer B. Odense – Svendborg, uden stop Odense-Ringe C. Odense – Svendborg, med stop ved de største stationer Linievariant A og B kører hele ugen, hvorimod C kun kører i dagtimer på hverdage samt formiddag og tidlig eftermiddag om lørdagen. Denne køreplan blev in- troduceret i december 2003, hvor der skete en udvidelse af driften i størrelsesor- denen en tredjedel af det hidtidige udbud af togkilometer.

3.2 Passagerer i januar 2004

Det er beregnet, at der samlet set var ca. 275.000 påstigere på Svendborgbanen i januar 2004 – se bilag B. I tabel 3.1 er de opregnede påstigertal vist, opdelt på hverdage (mandag-fredag) og weekend samt opdelt på tidsbånd. Ca. 62.000 benyttede på en uge i januar 2004 tog mellem Odense og Svendborg. 75% benyttede togene på ugens fem hverdage og 25% på weekendens to dage. Selvom mange valgte at prøvekøre togene i weekenden var der samlet set fortsat flere passagerer på en hverdag end på en weekenddag. Påstigerne fordeler sig nogenlunde ligeligt på de definerede tidsbånd, hvilket dækker over, at der indenfor enkelte tidsbånd har været udsving med lokale myldretider. Påstigere i alt på en uge Fordeling af påstigere Hverdag Weekend Hverdag Weekend Før 6 376 1% 0% 6-9 8.990 584 19% 4% 9-12 8.271 3.724 18% 24% 12-14 8.108 3.373 17% 22% 14-17 12.056 4.540 26% 29% 17-21 5.708 2.500 12% 16% efter 21 3.123 836 7% 5% I alt 46.631 15.558 100% 100% 75% 25% Tabel 3.1. Påstigere på en uge i januar 2004

Figur3.1. Køreplan for Svendborgbanen januar 2004

Påstigere på banens enkelte stationer er vist i tabel 3.2 og i figur 3.2. Tallene er opregnet til hele januar måned 2004. Der er på banen tre helt dominerende stationer: Odense, Ringe og Svendborg. 78% af alle påstigninger sker på en af disse tre stationer. Detailanalyser af passagerstrømme viser, at der mellem disse tre byer er forskellige trafikstrømme. F.eks. er der om morgenen på hverdage både trafik til og fra Odense. Fyn er altså ikke kun et opland til Odense. Odense ”leverer” også arbejdskraft til arbejdspladser og institutioner i andre større byer på Fyn.

Påstigere Station Januar 2004 Odense 80.527 Odense Sygehus 6.301 Fruens Bøge 7.095 Hjallelse 3.647 Højby 3.818 Årslev 9.620 Pederstrup 1.540 Ringe 56.103 Rudme 919 Kværndrup 5.108 Stenstrup 9.373 Stenstrup S 2.295 Svendborg V 10.881 Svendborg 77.668 I alt 274.895 Tabel 3.2 Antal påstigere på stationer i hele januar 2004

90000

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

se jby V lel ø trup rup g l rslev Ringe st r ja H Å ers Rudme Odense H bo Sten Ped end Svendborg Kværndrup Stenstrupv S Fruens Bøge S Odense Sygehus

Figur 3.2. Antal påstigere på stationer i januar 2004

3.2 Passagerudviklingen

I følge de passagertalsberegninger som DSB gennemfører, var der i alt 1.033.000 passagerer på Svendborgbanen i 2001. Dette passagertal steg nogle tusinde i 2002, mens det faldt til ca. 890.000 passagerer i 2003. Det store fald i antallet af passagerer i 2003 skyldes primært de omfattende sporarbejder, der betød at driften var delvist eller helt indstillet i længere perioder. Derudover gav indsættelsen af de nye Desirotog, også en del aflysninger og uregelmæssigheder i driften, hvilket uden tvivl også har været medvirkende årsag til at kunderne har fravalgt toget.

Passagerudviklingen fra januar 2001- februar 2004 er vist indekseret i figur 3.3. Figuren baseres på DSB´s såkaldte TRAP-tællinger. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed og skal derfor også fortolkes med forsigtighed. Den udvikling der tegner sig i perioden er: Bortset fra visse overvejende sæsonbestemte variationer er der frem til 2003 en stabil passagermængde. I begyndelsen af 2003 sker et mindre passagerfald som tager fart hen over sommeren og efteråret 2003. Der er tegn på at passagermængderne i slutningen af 2003 er ved at stabilisere sig på et lavere niveau end for de samme måneder årene før. Gratismåneden giver geval- digt passagermæssigt løft. Tallene for februar 2004 viser at passagermængderne efter gratismåneden er på et højere niveau end udgangssituationen i 2002, før de store driftsforstyrrelser. Følgende kan udledes af figur 3.3.

o Passagertallet var i januar 2004 125% højere end det ville have været under normale omstændigheder - uden driftsforstyrrelser og uden gratismå- ned – målt på passager niveauet i januar 2002.

o Passagertallet var i februar 2004 15% højere end det ville have været under normale omstændigheder målt på passagerniveauet i februar 2002.

250

200

150

100

2 2 2 3 3 3 3 4 4 -0 -02 0 02 -0 -0 03 0 -0 r-02 j n -02 - b r r-03 n-03 l- -03 - -0 b an-02eb-02 u jul-0 ec an-03e u ju p-0 kt-03 ec an e j f mar-02ap ma j aug-02sep- okt-02nov d j f ma ap maj-03j aug-03se o nov d j f

Figur 3.3 Indexeret passagerudviklingen på Svendborgbanen. Januar 2002=100. Kilde: DSB´s TRAP tællinger

Følgende nøgeltal kan herefter estimeres:

o Under ”normale” omstændigheder ville der kunne forventes ca. 125.000 påstigere på Svendborgbanen i januar 2004, hvis ikke det var gratis – svarende til passagertallet i januar 2002

o Der var 275.000 påstigere, hvorfor den forbedrede drift og gratismåneden i kombination har betydet ca. 150.000 flere påstigere

4. Resultater fra interview i gratismåneden I det følgende beskrives kort nøgletal fra interviewundersøgelsen i januar måned. I bilag G er vist en udskrift af svarfordelinger på samtlige spørgsmål opdelt på forskellige segmenter af passagerer. Passagersegmenter defineres efter, hvad respondenterne ville have gjort på den aktuelle tur, hvis det ikke var gratis at benytte Svendborgbanen: Have rejst med tog alligevel, ikke have rejst, benyttet bil eller gjort noget andet.

Hvor der findes sammenlignelige tal fra DSB´s Kundebarometer vises de også i de følgende tabeller. Tal fra Kundebarometret baseres på 775 interview gennem- ført på Svendborgbanen i marts og september 2003.

4.1 Segmenter

Passagererne på Svendborgbanen i januar 2004 kan deles i følgende segmenter opgjort efter deres egne udsagn om den tur, de aktuelt foretager:

1. Rejsende, der ville have rejst med tog under alle omstændigheder 2. Rejsende, der ikke ville have rejst, hvis det ikke var gratis 3. Rejsende, der ville have rejst men brugt bil 4. Rejsende, der ville have rejst men brugt bus, cykel eller knallert 5. Rejsende, der har angivet ”Andet/ved ikke”

Fordelingen af de rejsende mellem de fem segmenter fremgår af figur 4.1.

Andet/ved ikke 9% Brugt bus, cykel eller knallert 7%

Brugt bil Brugt tog 18% 49%

Ikke rejst 17%

Figur 4.1: Rejsende fordelt på segmenter

Det skal bemærkes, at segmenterne er opdelt efter én enkelt tur. Man kan derfor ikke entydigt sige at den 1. gruppe er ”gamle” loyale kunder og de øvrige er ”nye” prøvebrugere. Også mange stamkunder benyttede lejligheden til en ekstra- tur. Man kan dog sige at gruppe 1 indeholder mange stamkunder og de øvrige grupper indeholder mange prøvebrugere. I det følgende benyttes af praktiske grunde flere steder begreberne ”loyale brugere” og ”prøvebrugere”, og begreberne knytter sig da til segmenter identificeret ud fra den tur, hvor spørgeskemaet blev udleveret.

Interviewstikprøven er udtaget, så den groft taget er repræsentativ for påstigere på banen. Da man ikke har ønsket at interviewe de samme personer flere gange, er dog en mindre underrepræsentation af de hyppige brugere, da nogle af disse flere gange er blevet udvalgt til interview, men der ikke er udleveret et skema mere end én enkelt gang.

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de fire første segmenter ud fra spørgeskemaanalysens resultater. Hvad karakteriserer de enkelte segmenter og på hvilken måde adskiller de sig fra hinanden?

4.1.1 Ville have rejst med tog under alle omstændigheder Der er her tale om de loyale togbrugere, som også ville have brugt toget til rejsen, selv om det ikke var gratis. Nogle centrale karakteristika for gruppen er vist i tabel 4.1.

Segment Andel Karakteristika Brugt tog 49,4% Hvorfra Svendborg 29,5% Hvortil Odense 34,1% Transportmiddel til station Bil, kører selv 4,6% Bil, bliver bragt 9,8% Rejseformål Bolig-arbejde/uddanelse 47,0% Besøg 27,5% Tilfredshed med rejsen Meget tilfreds 27,7% Meget utilfreds 4,1% Dyrt at rejse med tog Helt enig 35,0% Vigtigste forhold Toget går til tiden 84,2% Beskæftigelse Studerende/elev/lærling 39,5% Familietype Par uden børn 28,6% Enlige uden børn 25,8% Alder Gennemsnit 34 år Mulighed for at køre i bil Så ofte jeg ønsker 26,8% Personlige indkomst Over 200.000 kr. 32,4%

Tabel 4.1. Karakteristika for gruppen af passagerer, der ville have rejst med tog uanset om turen var gratis eller ej

Langt hovedparten går eller cykler til og fra stationen. Cirka 15%, kører selv eller bliver kørt i bil. Næsten halvdelen rejser mellem bolig og enten arbejde eller uddannelse og godt en fjerdedel besøger familie eller venner. Tre ud af ti har et pendler- eller uddannelseskort, hver fjerde rejser på almindelig kontantbillet og hver fjerde på ungdomsbillet. Otte ud af ti er generelt tilfredse eller meget tilfredse med rejsen alt i alt på denne tur. Under 10% er utilfredse eller meget utilfredse. Der er størst tilfredshed med rejsetiden og mindst med rettidigheden. Seks ud af ti har været så påvirket af uregelmæssigheder på Svendborgbanen, at det har fået dem til benytte bil, bus eller cykel oftere end de ellers ville have gjort. To ud af tre synes det er dyrt at køre med tog, mens kun 10% er uenig heri. Hvis det kostede cirka halvt så meget ville cirka 70% rejse mere med tog. Det er den samme procentdel som hvis det var helt gratis. Hvis Svendborgbanen kører som den skal vil godt halvdelen rejse mere med tog. Næsten 85% mener at tog til tiden er det vigtigste forhold. På anden pladsen med cirka 60% kommer, at togene går ofte. Fire ud af ti er studerende, lærling eller elev og to ud af ti henholdsvis funktionær og faglært eller ufaglært arbejder. Seks ud af ti bor i familier uden børn næsten ligeligt fordelt mellem enlige og par. Gennemsnitsalderen er 34 år. Kun hver fjerde har mulighed for at køre i bil så ofte de vil, mens 40% aldrig har rådighed over bil. Cirka hver tredje har en personlig indkomst på over 200.000 kr. og 20% tjener under 50.000 kr.

4.1.2 Ville ikke have rejst Der er tale om en sammensat gruppe af rejsende, der både omfatter stamkunder og personer, der normalt aldrig bruger tog. I og med at rejsen er gratis har de besluttet at foretage en tur med toget, som de ellers ikke ville have foretaget. Det af- spejler sig også i turformålet, hvor mere en halvdelen er på udflugt og hver tredje

25 på indkøb eller bytur. En tredjedel af turene er foretaget i weekenden og totredjedele på hverdage. I tabel 4.2 er vist centrale karakteristika.

Segment Andel Karakteristika Ikke rejst 17% Hvorfra Odense 47,5% Hvortil Svendborg 51,4% Transportmiddel til station Bil, kører selv 21,8% Bil, bliver bragt 5,6% Rejseformål Udflugt 51,4% Indkøb mm. 34,4% Tilfredshed med rejsen Meget tilfreds 48,1% Meget utilfreds 4,4% Dyrt at rejse med tog Helt enig 47,8% Vigtigste forhold Toget går til tiden 69,6% Beskæftigelse Studerende/elev/lærling 37,7% Familietype Par uden børn 32,2% Enlige uden børn 22,5% Alder Gennemsnit 36 år Mulighed for at køre i bil Så ofte jeg ønsker 41,3% Personlige indkomst Over 200.000 kr. 32,0%

Tabel 4.2. Karakteristika for gruppen af passagerer, der ikke ville have rejst, hvis turen ikke var gratis

Seks ud af ti går eller cykler til stationen, men også mange har taget bilen eller er blevet kørt. Næsten hver ni ud af ti er tilfredse eller meget tilfredse med rejsen alt i alt på denne tur. Der er specielt en overvægt af meget tilfredse, cirka halvdelen i forhold til de normale togbrugere. Otte ud af ti synes at det er dyrt at køre med tog, mens kun cirka 5% ikke mener det er tilfældet. Hvis prisen blev halveret ville ligeledes otte ud af ti rejse mere med tog. Mere end hver tredje giver udtryk for, at de hellere vil køre med tog end med bil. Det vigtigste forhold ved en togrejse er – ligesom for togbrugerne – at togene går til tiden og dernæst at togene går ofte. Fordelingen på beskæftigelse er nogenlunde den samme som togbrugerne med en overvægt af studerende, elever og lærlinge. Det samme gælder familietypen med et flertal uden børn. Der er dog en overvægt af par uden børn med godt 30% mod godt 20% enlige uden børn. Gennemsnitsalderen ligger på cirka 36 år. Mere end fire ud af ti har mulighed for at køre i bil så ofte de ønsker det, mens cirka tre ud af ti aldrig har rådighed over en bil. Cirka hver tredje har en personlig indkomst på over 200.000 kr.

De rejsende i dette segment minder i sammensætning, adfærd og holdninger meget om segmentet, der ville være rejst med tog uanset om det var gratis eller ej. De udtrykker generelt en lidt større tilfredshed med togrejsen alt i alt. Det kan skyldes nyhedens interesse kombineret med at det er gratis. Derudover er bilrå- digheden generelt højere end for de normale togbrugere.

4.1.3 Ville have rejst men brugt bil Dette segment består af bilister, der har valgt toget frem for bilen til denne rejse, fordi det var gratis at køre. Segmentet er karakteriseret ved en meget høj bilrådig- hed. Næsten ¾ af har mulighed for at køre i bil så ofte de ønsker det. Cirka 30% er rejst i weekenden og 70% på hverdage. Karakteristika for gruppen er vist i tabel 4.3.

Segment Andel Karakteristika Brugt bil 17,9% Hvorfra Svendborg 34,1% Hvortil Odense 37,8% Transportmiddel til station Bil, kører selv 26,4% Bil, bliver bragt 8,0% Rejseformål Indkøb mm. 27,1% Bolig-arbejde/uddanelse 21,5% Tilfredshed med rejsen Meget tilfreds 47,5% Meget utilfreds 6,8% Dyrt at rejse med tog Helt enig 45,3% Vigtigste forhold Toget går til tiden 76,5% Beskæftigelse Funktionær 31,4% Familietype Par uden børn 36,3% Par med børn 24,9% Alder Gennemsnit 41 år Mulighed for at køre i bil Så ofte jeg ønsker 73,5% Personlige indkomst Over 200.000 kr. 49,5%

Tabel 4.3. Karakteristika for gruppen af passagerer, der ville have brugt bil, hvis turen ikke var gratis

Selv om 4 ud af ti går til stationen er der næsten lige så mange der foretrækker at køre i bil. Indkøb, bytur og udflugt er de vigtigste formål med rejsen, men mere end 20% er på vej til eller fra arbejds- eller uddannelsessted. På hverdage er andelen, der rejser til eller fra arbejde eller uddannelsessted, oppe på næsten 30%. Op mod halvdelen er meget tilfredse og 40% tilfredse med rejsen alt i alt på denne tur. Det er samme høje andel, som de der ikke ville have rejst. Under 10% er utilfredse eller meget utilfredse med rejsen alt i alt. Der er størst tilfredshed med togets standard og mindst med forholdene på afrejsestationen, men forskellene er ikke store. Cirka hver tiende brugte tog til eller fra arbejde eller uddannelse én til flere gange om ugen, heraf halvdelen dagligt eller næsten dagligt. Til sammenligning bruger mere end halvdelen bil til eller fra arbejde og uddannelse daglig eller næsten daglig. Otte ud af ti synes at det er dyrt at rejse med tog. Den samme andel vil rejse mere med tog hvis det kostede det halve. Tre ud af fire mener, at det vigtigste forhold ved en togrejse er, at togene går til tiden efterfulgt af, at togene går ofte. Mere end hver tredje giver udtryk for, at de vil bruge Svendborgbanen mere, hvis banen kører som den skal. Næsten hver tredje er funktionær og hver femte henholdsvis faglærte/ufaglærte arbejdere eller studerende/elever/lærlinge. Der er hovedsagelig tale om par med og uden børn. Gennemsnitsalderen er 41 år og næsten halvdelen har en personlig indkomst på over 200.000 kr.

Dette segment af bilbrugere adskiller sig fra togbrugere primært ved en væsentlig højere bilrådighed, der bl.a. hænger sammen med en højere indkomst. Der er ho- vedsageligt tale om funktionær og faglærte familier med og uden børn i modsæt- ning til de mange unge enlige togbrugere under uddannelse. Gennemsnits alderen er 41 år mod togbrugernes 34 år. Ligesom segmentet, der ikke ville have rejst, udtrykker dette segment generelt en lidt større tilfredshed med togrejsen alt i alt end de personer der ville have brugt tog under alle omstændigheder. Som tidligere nævnt kan det skyldes nyhedens interesse, og at det er gratis. De vigtigste forhold ved en togrejse er, at togene går til tiden, og at de går ofte. På det punkt adskiller de sig ikke fra loyale togbrugere.

4.1.4 Ville have rejst men brugt bus, cykel eller knallert Der er tale om et forholdsvist sammensat segment af personer der ville have benyttet bus, cykel eller knallert, hvis det ikke var gratis at tage toget. Der er en overvægt af busbrugere i segmentet. Karakteristika for gruppen er vist i tabel 4.4.

Segment Andel Karakteristika Brugt bus, 7% Hvorfra Odense 38,5% cykel eller Hvortil Odense 31,1% knallert Transportmiddel til station Bil, kører selv 7,5% Bil, bliver bragt 7,9% Rejseformål Bolig-arbejde/uddanelse 35,6% Besøg 26,9% Tilfredshed med rejsen Meget tilfreds 29,4% Meget utilfreds 12,9% Dyrt at rejse med tog Helt enig 50,8% Vigtigste forhold Toget går til tiden 74,7% Beskæftigelse Studerende/elev/lærling 52,0% Familietype Par uden børn 32,7% Enlige uden børn 21,1% Alder Gennemsnit 31 år Mulighed for at køre i bil Så ofte jeg ønsker 20,0% Personlige indkomst Over 200.000 kr. 25,3%

Tabel 4.4. Karakteristika for gruppen af passagerer, der ville have brugt bus, cykel eller knallert, hvis turen ikke var gratis

Mere end seks ud af ti går eller cykler til stationen, og hver fjerde tager bussen. Hver tredje er på vej til eller fra arbejde og uddannelse, hver fjerde skal besøge familier og venner og hver femte på indkøb eller bytur. For seks ud af ti er bussen det vigtigste alternativ til at benytte tog på denne rejse. Kun cirka 15% har mulighed for at benytte bil. Mere end halvdelen bruger bus eller cykel/knallert én til flere gange om ugen på ture til og fra arbejde eller uddannelse. En tredjedel har kørt oftere med bus på grund af uregelmæssigheder på Svendborgbanen. Godt 70% er meget tilfredse eller tilfredse med rejsen alt i alt, mens næsten hver femte meget utilfreds eller utilfreds. Det er en noget lavere tilfredshed end de segmentet af loyale togbrugere og væsentligt lavere end i segmentet af bilbrugere. De er mindst tilfreds med rettidigheden efterfulgt af forholdene på afrejsestationen. Tre

28 ud af fire synes at det er for dyrt at køre med tog. Næsten 90% vil rejse mere med tog, hvis det var gratis og cirka 75% hvis prisen var det halve. Kun tre ud af ti vil hellere køre med bil end med tog, hvis de havde mulighed for det, nogenlunde samme andel som de normale togbrugere. Hver femte forventes at benytte Svend- borgbanen mindst én gang om ugen efter 1. februar. Mere end halvdelen er studerende, elever eller lærlinge, cirka 20% er funktionærer og godt 10% faglærte eller ufaglærte. Par uden børn udgør en tredjedel, mens enlige uden børn og par med børn hver tegner sig for cirka 20%. Gennemsnitsalderen er 31 år. Kun hver fjerde tjener over 200.000 kr. og et tilsvarende antal under 50.000 kr. om året.

Dette segment af busbrugere, cyklister og knallertkørere minder i sammensæt- ning, adfærd og holdninger en del om segmentet af loyale brugere. Andelen af unge under uddannelse er dog en del større og dermed er den gennemsnitlige indkomst også lavere. Segmentet er det af de fire, der er mindst tilfreds med togpro- duktet. Segmentet er derudover mere prisfølsomt end de normale togbrugere. En større andel synes at det er for dyrt at køre i tog og flere vil begynde at mere i tog, hvis det blev gratis eller prisen blev det halve.

4.2 Øvrige resultater

4.2.1 Hvem benyttede Svendborgbanen og hvor kom de fra? I tabel 4.5 er vist en række karakteristika for passagererne på Svendborgbanen. Fra undersøgelsen i gratisperioden er vist profilen for alle respondenter og for respondenter, der angav at de under alle omstændigheder ville benytte tog (loyale brugere). Til sammenligning er vist Kundebarometerets profil af en togbruger i 2003.

Mest iøjnefaldende er forskellen i bilrådighed i de to undersøgelser. Færre togbrugere angiver i denne undersøgelse, at de aldrig har mulighed for at benytte en bil. Forskellen skyldes, at der ikke spørges på helt samme måde. I Kundebaromet- ret spørges om der er bil i husstanden (som oftest det samme som bilejerskab). I denne undersøgelse spørges til bilrådighed. Især unge har ofte adgang til at låne bil uden selv at eje den.

De to undersøgelser viser i store træk samme profil hvad angår togbrugeres fordeling på køn, alder og beskæftigelse.

Alle Loyale brugere Kundebarometer

Køn: mand 44% 45% 40% kvinde 56% 56% 60% Alder: Gennemsnit 36 år 34 år 31 år Bilrådighed: Aldrig 32% 41% 52% Af og til 28% 31% 32% Altid 39% 27% 15% Beskæftigelse: I arbejde 43% 41% 37% Under uddannelse 36% 40% 47% Ude af erhverv 11% 9% 8% Andet 10% 10% 9% Husstand: Enlig uden børn 23% 26%

Par uden børn 31% 29% Enlig med børn 7% 7% Spørges der ikke om Par med børn 22% 22% Andet* 17% 17%

Personlig indtægt: Under 100.000 kr. 32% 32%

100.000-300.000 kr. 42% 39% Spørges der ikke om over 300.000 kr. 12% 12% Ikke oplyst 14% 16%

*Herunder familier med hjemmeboende voksne børn Tabel 4.5. Socioøkonomiske karakteristika ved respondenterne i denne undersø- gelse og i DSB’s Kundebarometer

Det var overvejende Fynboerne der benyttede sig af muligheden for en gratis tur med Svendborgbanen. I figur 4.1 er vist hvor i landet respondenterne har deres bopæl. Bopæl er identificeret på postnummer, og adresserne er i figuren ”spredt ud” indenfor hvert postdistrikt. I figur 4.2 er zoomet ind på Fynsområdet. Her ser man en koncentration af respondenter som kommer fra Svendborgbanens nærop- land. Respondenter som angiver at de ville være rejst under alle omstændigheder er vist med sort. Dem, der angiver at de benytter Svendborgbanen fordi det er gratis, er vist med grønt. Man aner en tendens til at de loyale brugere har en større geografisk spredning i deres bopæl, end prøvebrugerne.

Figur 4.1. Hvor kommer respondenterne fra? De sorte ville være rejst med tog under alle omstændigheder. De grønne tager togturen fordi det er gratis

FredericiaFredericia

MiddelfartMiddelfart

Nørre-ÅbyNørre-Åby EjbyEjby OdenseOdense GelstedGelsted OdenseOdense BredBred HjalleseHjallese TommerupTommerup HøjbyHøjby FynFyn NyborgNyborg ÅrslevÅrslev

RingeRinge

RudmeRudme

StenstrupStenstrup

SvendborgSvendborg

SønderborgSønderborg

Figur 4.2. Hvor kommer de fynske respondenterne fra? De sorte ville være rejst med tog under alle omstændigheder. De grønne tager togturen fordi det er gratis. Postnummerdistrikter er vist med gråt. Respondenter er delt ”ligeligt” ud indenfor det enkelte postnummer. Bemærk at Svendborg-Tåsinge har fælles postnummer

I tabel 4.6 er opgjort hvor passagererne har bopæl. Tabellen bekræfter at prøve- brugerne i særlig grad var Fynboer. Heraf kom næsten halvdelen fra Odense. Blandt de loyale brugere er mønstret lidt anderledes idet flere kommer fra områ- der udenfor Odense herunder områder udenfor Fyn.

Prøve Loyale Prøve Loyale brugere brugere I alt brugere togbrugere I alt Fyn 960 993 1.953 95% 89% 92% Heraf fra: Odense 476 333 809 47% 30% 38% Svendborg 223 290 513 22% 26% 24% Ringe 74 137 211 7% 12% 10% “Restfyn” 187 233 420 19% 21% 20% Sjælland 23 46 69 2% 4% 3% Jylland 23 72 95 2% 6% 4% I alt 1.006 1.111 2.117 100% 100% 100%

Tabel 4.6. Hvor kommer respondenterne fra? togbrugere er dem der ville være rejst med tog under alle omstændigheder. ”Nye” togbrugere er dem der tager togturen fordi det er gratis.

4.2.2 Karakteristika ved togrejsen Rejsemønstret kendes på den aktuelle rejse, hvor respondenterne har angivet på hvilke station de er steget på toget og hvor de er steget af. I bilag G er på- og af- stigerstationer vist for de forskellige segmenter. Der er ikke store åbenlyse forskelle i rejsemønstret for prøvebrugere og for loyale togbrugere. I tabel 4.7 er for alle respondenter vist mellem, hvilke stationer de er rejst. Ca. 55% har haft såvel udgangspunkt som endemål på en af de tre store stationer: Svendborg, Odense eller Ringe.

Til station

Fra station Svendborg Svendborg Vest Syd Stenstrup Stenstrup Kværndrup Rudme Ringe Pederstrup Årslev Højby Hjallelse Fruens Bøge Odense Syge- hus Odense Bane- gård Fyn Øvrige Sjælland Jylland station Anden I alt Svendborg 46 34 194 171 37 960 363 299 597 884 817 9447 169 238 572 82 14911 Svendborg V 34 100 303 67 9 77 68 163 1316 11 11 40 2199 Stenstrup S 54 51 10 11 59 177 11 373 Stenstrup 200 34 49 118 17 55 162 49 852 1536 Kværndrup 218 34 63 18 40 34 10 54 348 11 830 Rudme 17 16 129 162 Ringe 685 108 34 188 62 9 94 317 318 2931 66 82 81 4974 Pederstrup 98 40 10 158 222 528 Årslev 265 9 11 80 22 86 1188 1661 Højby 355 68 153 16 49 128 251 1020 Hjallelse 513 11 124 32 206 886 Fruens Bøge 1115 50 9 214 182 17 9 1594 Odense Syge- hus 689 54 40 59 52 9 109 54 9 1074 Odense Ba- negrd 11903 777 83 261 230 86 2022 63 923 542 170 41 19 224 10 45 44 17441 Øvrige st. Fyn 198 40 18 256 Sjælland 188 18 155 10 17 18 407 Jylland 566 26 57 103 17 32 20 821 Anden station 17 10 27 I alt 17014 1353 94 629 682 123 4593 72 1570 986 1027 1746 1900 17324 263 340 801 186 50701

Tabel 4.7. Oversigt over hvilke stationer respondenterne er rejst i mellem. Opregnet til ugetal. Eksklusiv respondenter med uoplyst på- og/eller afstigersta- tion.

Tabel 4.8 viser karakteristika for rejser på Svendborgbanen. Blandt dem der ville have rejst under alle omstændigheder er de væsentligste til- og frabrin- gertransportmidler at gå eller cykle. Det viser såvel Kundebarometret som under- søgelsen i gratismåneden. Blandt prøvebrugerne benyttede en større andel bilen som tilbringertransportmiddel. Det stemmer godt overens med en forholdsvis større andel med bilrådighed i denne gruppe. Svendborgbanen bruges overvejende til arbejdsrejser, uddannelsesrejser og besøgsrejser. Det viser begge undersø- gelser. Blandt dem som var ude at prøve banen i januar, var der en væsentlig andel, der angav rejseformålet ”udflugt”– måske var togrejsen en udflugt i sig selv.

De to undersøgelser viste pæn overensstemmelse i spørgsmålet om, hvilke billet- ter de loyale togbrugere benytter eller ville benytte – hvis ikke det var gratis. Kontantbillet og pendlerkort er de hyppigst angivne. Prøvebrugerne angiver, ikke uventet, at de ville have benyttet kontantbillet, hvis det ikke var gratis.

Alle Loyale brugere Kundebaro- meter Til og fra station: Cykel/knallert 19% 23% 22% Til fods 42% 44% 48% Bus 16% 17% 16% Taxi 1% 1% 2% Bil, kører selv 13% 4% 2% Bil, hentes/bringes 8% 9% 9% Andet 1% 2% 1% Rejseformål: Til/fra arbejde 19% 27% 30% Til/fra uddannelse 13% 20% 24% Erhverv 4% 4% 2% Besøg 22% 28% 19% Indkøb mm 18% 9% 11% Udflugt* 18% 5% - Andet 6% 7% 15% Billettype** Almindelig billet 34% 25% 23% 65-billet 10% 9% 6% Ungdomskort 19% 20% 14% 10 turs klippekort 8% 10% 8% Fynbus/pendlerkort 15% 24% 25% SU-kort 3% 4% 7% Skole/udd. kort 2% 4% 11% Andet 4% 3% 5% Ved ikke 6% 2% 0%

*Udflugt er ikke et turformål i Kundebarometret **Hvis det ikke var gratis Tabel 4.8 Karakteristika ved den aktuelle rejse i denne undersøgelse og i DSB’s Kundebarometer

4.2.3 Tilfredshed Kundernes tilfredshed med den aktuelle rejse er målt på en fempunktsskala. Der er spurgt om tilfredshed med den samlede rejse, rettidigheden, rejsetiden, togets standard samt forhold på afrejsestationen. Svarfordelingen på spørgsmålet om tilfredshed med rejsen alt i alt er vist i figur 4.3. Samlet set er der ikke så stor forskel på andelen af utilfredse og tilfredse blandt loyale brugere og prøvebrugere. Der er imidlertid den forskel, at prøvebrugerne oftere angiver at være ”meget tilfredse”. De loyale brugere er mere afdæmpede og tilkendegiver i højere grad blot tilfredshed. Dette er godt i tråd med iagttagelser indenfor andre forbrugsområder, hvor holdninger til produkter afdæmpes efterhånden som brugen bliver daglig- dags, måske endog vanebundet.

meget tilfreds

tilfreds andet brugt bil hverken/eller ikke rejst

utilfreds brugt tog

meget utilfreds

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Figur 4.3. Tilfredshed med den aktuelle rejse (alt i alt), for forskellige segmenter: dem der under alle omstændigheder ville have brugt tog, dem der ikke ville være rejst, dem der ville have brugt bil og dem der ville have gjort noget andet.

En samlet tilfredshedscore beregnes som gennemsnittet af den samlede tilfredshed, hvor der er tildelt følgende værdier: Meget utilfreds=1, utilfreds=2, Neu- tral=3, tilfreds=4 og meget tilfreds=5. Scores ses i tabel 4.9.

Alle Loyale brugere Kunde- barometer Tilfredshed med: Rejsen alt i alt 4,05 3,98 3,80 Rettidighed 3,88 3,79 3,77 Rejsetid 4,01 3,98 3,52 Togets generelle standard 4,00 3,92 3,72 Forhold på afrejsestationen* 3,80 3,76 3,33 * I Kundebarometret er dette spørgsmål delt i to – dels informationsniveauet på afrejsestation, dels øvrige forhold. Informationsniveauet på stationen scorede 3,55 i tilfredshed

Tabel 4.9 Tilfredshed med forhold på aktuelle rejse. Sammenligning af denne un- dersøgelse og DSB’s Kundebarometer

På alle parametre opnås i gratismåneden en højere score, end der blev opnået i Kundebarometrets undersøgelser i 2003. Den højere grad af tilfredshed gælder også, hvis man udelukkende ser på de loyale togbrugere. Det er formentlig en af- spejling af, at der har været en bedre togdrift i januar 2004 end ved de to målinger i 2003. Det kan også skyldes, at gratiskørslen har påvirket tilfredshedsgraden.

Ser man på alle respondenter i januar 2004, finder man på alle målepunkter en højere tilfredshed end blandt de loyale togbrugere. Det kan skyldes, at dem, der er

36 ude at prøve toget, ikke er belastet med tidligere dårligere erfaringer. Det kan og- så skyldes, at forventninger på en gratis udflugtsrejse er stemt anderledes end på en betalt pendlerrejse. Som nævnt ovenfor kan det også have en sammenhæng til vanebunden eller ikke vanebunde adfærd.

I interviewet er også spurgt om tilfredshed med Svendborgbanen for tiden, altså ikke blot den aktuelle rejse. Der er spurgt om de samme forhold som for den aktuelle rejse, blot ikke om forhold på afrejsestation. Derudover er spurgt om tilfredshed med overholdelse af køreplan. I tabel 4.10 er vist scores for spørgsmålet om tilfredshed med Svendborgbanen for tiden. På samtlige spørgsmål, som kan sammenlignes med det tilsvarende spørgsmål for den aktuelle rejse, opnås lavere scores. Det gælder svar fra alle respondenter og det gælder de loyale togbrugere.

Alle Loyale brugere

Tilfredshed med Rejsen alt i alt 3,89 3,83 Overholdelse af køreplan 3,43 3,29 Rejsetid 3,89 3,88 Togets generelle standard 3,92 3,85 Hvor ofte togene går 3,77 3,77

Tabel 4.10 Tilfredshed med forhold på Svendborgbanen for tiden

4.2.4 Udsagn om tog I interviewet er stillet en række generelle udsagn om det at benytte tog. Respon- denterne blev bedt om at tage stilling til, om de er enige eller uenige i udsagn, der overvejende omhandler spørgsmålet om prisen for at benytte tog: Er det dyrt, hvilken betydning har prisen for at der benyttes tog, ville respondenten bruge tog mere, hvis det var gratis og, hvis det kostede det halve. Derudover er et spørgsmål om rettidighed samt et om præference for tog eller bil.

På samme måde som for spørgsmål om tilfredshed kan beregnes en ”enighedssco- re” idet følgende værdier benyttes: helt uenig=1, enig=2, neutral=3, enig=4 og helt enig=5. I tabel 4.11 er scores vist opdelt på loyale brugere og prøvebrugere.

De passagerer som var ude og prøve Svendborgbanen, fordi det var gratis er mere markante i deres enighed/uenighed i spørgsmål om pris. De er generelt mere enige i at det er dyrt og mindre enige i at prisen kun har en lille betydning har for ad- færden end de loyale togbrugere. Dette forklares formentlig kun delvist med at nogle af de eksisterende brugere har gratis kørsel eller har klækkelige rabatter. Pris er formentlig for flere en årsag til fravalg af tog.

Både nye og gamle brugere giver udtryk for en høj grad af enighed i, at de ville benytte tog mere hvis det var gratis eller hvis det kostede det halve. Igen er prø- vebrugerne mere markante i deres tilkendegivelser. For de loyale brugere kan det være udtryk for at toget allerede bruges så meget som det er muligt.

Hvis ikke gratis? brugt ikke brugt tog rejst bil andet Alle

Det er dyrt, at rejse med tog 3.92 4.23 4.24 4.18 4.07 Prisen har kun en lille betydning for, om jeg rejser med tog 2.94 2.51 2.53 2.47 2.72 Hvis det altid var gratis, ville jeg rejse mere med tog 4.09 4.59 4.55 4.43 4.32 Hvis det kostede det halve, ville jeg rejse mere med tog 4.03 4.32 4.28 4.27 4.17 Hvis Svendborgbanen kører, som den skal, vil jeg bruge den mere fremover 3.76 3.17 3.39 3.54 3.58 Hvis jeg kan vælge, vil jeg hellere køre med bil end med tog 2.84 3.00 3.32 3.00 2.98 Tabel 4.11 Enighedsscores for generelle udsagn om tog

4.2.5 Svendborgbanen generelt I tabel 4.12 er samlet svar fra de forskellige segmenter på en række spørgsmål relateret til Svendborgbanen brug af og prioriteringer vedrørende Svendborgbanen.

Mere end halvdelen af respondenterne har været påvirket af tidligere uregelmæs- sigheder på Svendborgbanen. Mange måtte benytte bus eller bil. En mindre del har benyttet cykel eller knallert. Også mange af de respondenter der ikke ville foretage den aktuelle rejse, hvis det ikke var gratis, angiver at de har været berørt af uregelmæssighederne.

Mange fortæller at de rejser oftere på Svendborgbanen end de ellers ville i januar 2004. Færre blandt dem der under alle omstændigheder ville foretage den aktuelle rejse med tog end blandt dem der rejser med tog fordi det er gratis. Forventninger til den fremtidige brug er også forskellig blandt segmenterne. Kun en begrænset del af dem der er med fordi det er gratis, forventer at rejse med banen fremover.

Respondenterne er blevet bedt om at vælge hvilke af de følgende forholde de finder vigtigst på Svendborgbanen: Rettidighed, hastighed, togenes standard eller at togene går ofte. Her er enighed på tværs af segmenterne: rettidighed prioriteres højest af flest. På andenpladsen kommer frekvens. På tredjepladsen kommer hastighed. Og til sidst kommer togenes standard.

Hvis ikke gratis? Brugt Ikke Brugt tog rejst bil Andet Alle Påvirket at uregelmæssigheder på Svendborgbanen? Nej 39% 52% 47% 34% 42% Ja, kørt oftere i bil 22% 10% 26% 16% 20% Ja, har kørt oftere med Fynbus 23% 7% 4% 25% 17% Ja, har kørt med de busser som har erstattet toget 23% 7% 4% 10% 15% Ja, har kørt oftere på cykel eller knallert 4% 2% 2% 7% 4% Ved ikke 10% 29% 23% 20% 17% Rejser du oftere med Svendborgba- nen i januar, fordi det er gratis? Nej, jeg rejser som jeg plejer 65% 10% 15% 18% 39% Ja, rejser oftere end jeg ellers ville 30% 82% 77% 74% 55% Ved ikke 5% 8% 8% 8% 7% Vælg de to forhold på Svendborgba- nen der er vigtigst for dig At togene går til tiden 82% 69% 76% 37% 77% At det går hurtigt 42% 39% 40% 21% 40% At togene har høj standard 13% 19% 17% 8% 15% At togene går ofte 57% 57% 54% 31% 57% Ved ikke 2% 9% 7% 4% 5% Hvor ofte vil du benytte Svendborg- banen efter 1. februar? Aldrig 3% 25% 11% 10% 10% Sjældnere end én gang om måneden 25% 48% 61% 42% 39% En eller flere gange om måneden 29% 12% 11% 22% 21% En eller flere gange ugentligt 11% 1% 3% 6% 7% Dagligt eller næsten dagligt 26% 2% 3% 7% 14% Ved ikke 5% 11% 11% 13% 9% Tabel 4.12. Spørgsmål relateret til Svendborgbanen

4.2.6 Fra påstigere til personer Såvel i tællinger som i interview har udvalgsenheden været påstigere. Nogle på- stigere vil imidlertid over en måned tage mange ture med Svendborgbanen og andre vil måske kun foretage en enkelt tur. Påstigertallene dækker derfor over et mindre antal personer. Der er ikke direkte spurgt, hvor mange gange Svendborg- banen blev benytter i januar 2004, hvilket heller ikke på interviewtidspunktet ville være muligt for respondenterne at opgøre.

Hyppigheden for brug af tog i januar måned kan imidlertid skønnes ud fra andre af spørgeskemaets spørgsmål kombineret med antagelser om hvor hyppigt den pågældende turtype forekommer.

Det kan skønnes at 35.000 personer har været ude og prøve banen i januar. Skøn- net baseres på følgende antagelser om gennemsnitligt antal dobbeltture for prøve- brugerne i januar måned 2004 opgjort på rejseformål: o Arbejde/uddannelse: 10 o Forretning, kursus, udflugt, andet: 1 o Familie, indkøb: 2 Det kan tilsvarende skønnes at 20.000 personer under alle omstændigheder ville have benyttet banen i gratismåneden. Dette skøn, som der knytter sig en betydelig usikkerhed til, baseres på følgende antagelser om gennemsnitligt antal dobbeltture for loyale brugere i januar 2004 opgjort på hvor hyppigt der anvendes tog til arbejde/uddannelse og/eller fritidsformål. o Én eller flere gange om måneden: 2 o Én eller flere gange om ugen: 6 o Dagligt eller næsten dagligt: 20

5. Resultater fra interview i marts 2004

5.1 Segmenter

I bilag H er vist hvordan de fire segmenter har besvaret internetspørgsmål. Der er ikke foretaget opregning af materialet. Der er tale om et forholdsvis beskedent da- tamateriale og systematikken i frafaldet kendes ikke. Det må dog formodes at frafaldet er skævt. Nye togbrugere vil formentlig være de mest motiverede til at be- svare spørgeskemaet. Personer der kun var ude på en enkelt prøvetur i januar vil være mindre motiverede.

I det følgende beskrives internetundersøgelsens resultater for hvert af de følgende grupper: Nye togbrugere - 10% af de interviewede Prøvede i januar og benytter fortsat i marts

Loyale togbrugere - 54% af de interviewede Ville under alle omstændigheder have benyttet banen i januar og benytter fortsat i marts

Prøvebrugere - 19% af de interviewede Prøvede i januar og benytter ikke i marts

Frafaldne togbrugere – 17% af de interviewede Ville under alle omstændigheder have benyttet banen i januar, men benytter ikke i marts

5.1.1 Nye brugere 10%, svarende til 24 af de 236 internetinterviewede oplyser, at de har benyttet Svendborgbanen i marts måned og, at de kun benyttede den i januar måned fordi det var gratis. Heraf oplyser halvdelen at gratismåneden har bidraget til en ændret adfærd i retning af at benytte toget mere.

De nye brugere er fortsat tilbageholdne i hvor hyppigt de anvender Svendborgba- nen. Mere end halvdelen benytter den mindre end én gang om ugen. Det står i modsætning til de loyale brugere, hvor mere end halvdelen benytter banen dagligt eller flere gange om ugen.

De nye brugere har en socioøkonomisk profil der minder om de loyale brugere. Deres alderssammensætning er ens, med et gennemsnit på 30 år (median 24 år). Lidt over halvdelen er studerende, elever eller lærlinge og de resterende er personer som er i arbejde.

Ser man på hvad der er det vigtigste rejseformål for de nye brugere fordeler det sig nogenlunde ligeligt på arbejde, besøg og indkøb/bytur. Sammenlignes med de loyale brugere er forskellen fraværet af uddannelse som primært formål blandt de nye. Dette på trods af at der er forholdsvis mange studerende blandt de nye brugere.

De nye brugeres lavere hyppighed i brug af banen end de loyale forklares delvis ved et lidt større element af de sjældnere rejseformål: besøg og udflugt. Men det forklarer ikke det hele. Også de nye brugere der anvender banen til og fra arbejde gør det forholdsvis sjældent. Måske er mange fortsat i en periode, hvor det at benytte banen prøves af, og hvor mere vedvarende og daglige adfærdsændringer måske kommer senere. Det kan for nogle måske være vævet sammen med en be- slutning om at opgive bil eller at overlade bilen til andre i det daglige.

En tredjedel af de nye brugere begrunder den ændrede adfærd med, at det er be- hageligt og billigt at bruge tog. Derudover er der en række af meget forskellige begrundelser: ændret transportbehov, ikke længere bilrådighed, ikke villet køre bil pga. alkohol mm.

I tabel 5.1 er vist scores for spørgsmål om tilfredshed. De nye brugere har en generelt højere tilfredshed end de loyale brugere i vurderingen af rejsen alt i alt, overholdelse af køreplanen, rejsetiden og togenes generelle standard. De nye brugere er fortsat i en fase, hvor det at bruge tog ikke er en vanebunden adfærd, og styres derfor måske i højere grad af deres holdninger. Det kan delvis forklare den generelt højere tilfredshed. I spørgsmålet om antallet af afgange spore imidlertid en større utilfredshed blandt de nye end blandt de loyale, hvilket kan have en sammenhæng med, at det alternativ der sammenlignes for nogles vedkommende er bilen.

nye bru- loyale gere brugere Alle Tilfredshed med: Rejsen alt i alt 3.92 3.69 3.73 Overholdelse af køreplan 3.71 3.51 3.54 Rejsetid 4.21 4.08 4.10 Togets generelle standard 4.08 3.65 3.72 Afgange i dagtimerne 3.63 3.95 3.90 Afgange i aftentimerne 3.25 3.35 3.34 Tabel 5.1 Tilfredshed med at benytte tog i marts måned

Samlet kan man om de nye brugere sige, at mange formentlig fortsat er i en af- prøvende fase i forhold til det at bruge tog. Den høje grad af tilfredshed i gruppen kan på længere sigt betyde hyppigere brug.

Der er i alt 12 ud af 151 togbrugere (nye brugere samt loyale brugere), der i efter- undersøgelsen siger, at de helt eller delvist benytter tog i marts måned, fordi det var gratis i januar. Med udgangspunkt i at stikprøven formentlig er skæv med en større repræsentation af nye brugere end af loyale brugere, skønnes at samlet set 5% af passagererne i marts måned helt eller delvist benytter toget under indfly- delse af, at det var gratis i januar måned.

5.1.2 Loyale brugere 54% svarende til 127 af de 236 internetinterviewede oplyser, at de benyttede Svendborgbanen i marts måned, og de under alle omstændigheder ville have benyttet den i januar – også hvis det ikke var gratis. Denne gruppe har ikke været påvirket af gratismåneden udover, at nogle har haft billigere transport i en periode. Mange er imidlertid studerende og skoleelever der i forvejen har gratis kørsel eller klækkelige rabatter. Nogle af de loyale brugere gav i januarundersøgelsen udtryk for, at de synes det var generende med gratisforsøget, fordi der var alt for mange passagerer med togene.

De loyale brugeres tilfredshed med togene i marts måned er identificeret – se tabel 5.1. Sammenlignet med tilfredshedsgraden blandt loyale brugere i januar må- ned – se tabel 4.10 – er den samlede tilfredshed faldet en anelse. Hvis tilfredshed med togene alt i alt tages som udtryk for den samlede sum af positive og negative vurderinger, tyder det på at gratismåneden samlet set har været en positiv oplevelse også for de loyale brugere. Tilfredsheden med overholdelse af køreplan samt rejsetid er større i marts end i januar måned, så det er ikke disse forhold der trækker ned i tilfredshedsgraden.

5.1.3 Prøvebrugere 19% svarende til 46 af de 236 internetinterviewede oplyser, at de ikke benyttede Svendborgbanen i marts måned, og de gjorde det kun i januar måned, fordi det var gratis.

Den socioøkonomiske profil adskiller sig fra de loyale brugere ved et højere al- dersgennemsnit på 38 år (median også 38 år). Desuden er der forholdsvis mange funktionærer – over halvdelen – og relativt færre studerende/elever/lærlinge.

Der er kun få af disse prøvebrugere som har et dagligt eller ugentligt behov for at rejse mellem de byer som Svendborgbanen betjener. Totredjedele rejser sjældent eller aldrig i disse relationer. Når prøvebrugerne rejser mellem byer som Svend- borgbanen betjener foregår det for mere end 80% vedkommende med bil.

På spørgsmålet om, hvad der kunne få disse respondenter til igen at benytte Svendborgbanen, er det dominerende svar, at det kan prisen. 70% siger at gratis- kørsel igen kunne får dem til at benytte Svendborgbanen. Overraskende siger næ- sten lige så mange (60%) at en pris på det halve også kunne få dem til igen at benytte togene mellem Odense og Svendborg.

Samlet kan man om prøvebrugerne sige, at de kun i lille grad har behov for transport i de rejserelationer Svendborgbanen betjener. Det er personer som har benyttet lejligheden til at tage en gratis prøvetur med toget. Man kan imidlertid ikke sige at gratismåneden ikke har haft en effekt for denne gruppe. Effekten kan godt vise sig at være mere langsigtet. Toget bliver måske taget i betragtning på et senere tidspunkt, hvis rejsebehov og -muligheder ændrer sig.

5.1.4 Frafaldne brugere 17% svarende til 39 af de 236 internetinterviewede oplyser, at de under alle om- stændigheder ville have benyttet Svendborgbanen i januar måned, uanset om det var gratis eller ej. Derimod har de ikke benyttet banen i marts måned.

Det stemmer godt overens med de forventninger, som de samme personer gav udtryk for i januar måned. 80% af de frafaldne gav udtryk for at de sjældnere end ugentligt forventede at benytte tog efter 1. februar (generelt, ikke specifikt Svendborgbanen). Der tegner sig altså mere et billede af en gruppe, af sjældne togbrugere end af en gruppe hvor mange bevidst har fravalgt toget. På spørgsmå- let om hvorfor Svendborgbanen ikke er benyttet i marts måned svarer hen ved halvdelen ”andet”, og de fleste angiver herefter i tekstform at turen i januar må- ned var en enkeltstående eller sjælden rejse.