Ansøgning Om Fornyelse Af Den Samlede Indvindingstilladelse Til Aarhus Vand

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Att.: Niels Cajus Pedersen Aarhus Vand A/S Karen Blixens Boulevard 7 Gunnar Clausens Vej 34 8220 Brabrand 8260 Viby J www.aarhusvand.dk

Afd.: Drikkevand Produktion

[email protected] Tlf. +45 8947 1000 Dir. +45 8947 1340 Den 13. april 2021

Ansøgning om fornyelse af den samlede indvindingstilladelse til Aarhus Vand

Ansøgning

Aarhus Vand ansøger hermed 30 års fornyelse af den eksisterende samlede indvindingstilladelse på 21,6 mio. m3/år, som udløber den 2. august 2023.

Der søges om:

• Indvinding af de samme vandmængder som aktuelt må indvindes i henhold til den gældende indvindingstilladelse. • Indvindingstilladelser til alle boringer inklusiv 5 nye boringer.

Projektet er miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 11:”Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.” Arbejdet med Miljøkonsekvensvurderinger foregår p.t.

Projektet er beliggende i Aarhus og Favrskov kommuner, hvor der indvindes grundvand til vandforsyning fra et antal eksisterende kildepladser jf. figur 1. Kun en enkelt indvindingsboring, tilhørende Ristrup kildeplads, er beliggende i Favrskov kommune.

Projektet i sin helhed er nærmere beskrevet i ”Projektbeskrivelse til miljøvurdering af vandindvinding til Aarhus Vand”, 30-03-2020, der er vedlagt som bilag 1. I projektbeskrivelsen er der nærmere redegjort for prognose for det fremtidige forsyningsbehov.

Figur 1: Aarhus Vands eksisterende kildepladser og driftsområder (Signaturer: Runde blå= eksisterende boringer; Rød = vandværker, lyseblå ellipser = kildepladser).

Boringer og kildepladser

Der ansøges om fornyelse af tilladelser til vandindvinding fra alle 11 eksisterende kildepladser. I miljøkonsekvensvurderingen behandles derfor i alt ansøgninger for 11 kildepladser. Desuden indgår fem nye boringer i ansøgningen. Kildepladsernes beliggenhed fremgår oversigtligt af figur 1. De nye boringer er beliggende på Truelsbjerg kildeplads (1 boring), Lyngby kildeplads (2 boringer) og Stautrup kildeplads (2 boringer). Der er særskilt ansøgt (den 31. marts 2020) om foreløbige vandindvindingstilladelser til de 5 nye boringer. Placeringen er indvindingsboringerne, inkl. de nye boringer er vist på kortene vedlagt som bilag 2.

Side 2 af 5

Der er endnu ikke fastlagt ledningstraceer for råvand fra de nye boringer til de pågældende vandværker, og der har derfor ikke været kontakt til mulige lodsejere, som kan blive berørt at de nye ledningstraceer.

Desuden mangler der en afklaring af adgangsforhold til den nye boring 89.1946 på Stautrup kildeplads.

Alle Aarhus Vands boringer (indvindingsboringer, afværgeboringer, pejleboringer) er angivet i bilag 3.

Alle boringer med oplysninger om dybde, filtersætning, geologi, grundvandskemiske analyser mv. er angivet i den nationale database Jupiter, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

I bilag 4 er angivet indvindingsboringer med matrikelnummer, ejer og beskyttelseszone. Alle nævnte grundejere ønskes inddraget under sagens behandling.

Aarhus Vands ledningsnet og vandværker 2021

Den eksisterende vandforsyningsstruktur, vurdering af forsyningsbehovet og den ansøgte vandindvinding fremgår af Projektbeskrivelse af 30. marts 2020 (bilag 1).

Aarhus Vand råder over 8 vandværker med tilhørende kildepladser og et vidt forgrenet ledningsnet på omkring 1.500 km. Ledningsnettet, vandkvaliteten på kildepladserne og vandbehandlingen på de enkelte vandværker er nærmere beskrevet i bilag 5. Nedenstående er kort beskrevet nogle væsentlige forhold.

Pesticider:

På to kildepladser, til henholdsvis Kastedværket og Åboværket, er over halvdelen af indvindingsboringerne og på Lyngby kildeplads er alle indvindingsboringer ramt af forurening med pesticider (dog væsentligt under grænseværdierne), og det har derfor ikke altid været muligt at holde indholdet af pesticider på Kastedværket og på Åboværket under påvisningsgrænsen. På Lyngbyværket er der et mindre indhold af pesticider over påvisningsgrænsen i drikkevandet.

Det er vores vurdering, at det med den store indsats for beskyttelse af grundvandet vil være muligt også fremadrettet at holde indholdet af pesticider i drikkevandet under grænseværdien. Vi kender dog ikke udviklingen af bl.a. to ”nye” pesticider, desphenyl-chloridazon og DMS. Hvis det ikke er muligt at holde indholdet af pesticider under grænseværdien på et vandværk, vil det være nødvendigt med avanceret vandbehandling for at rense drikkevandet for pesticider.

Med henblik på at minimere en spredning af kraftigt pesticidforurenet grundvand til andre indvindingsboringer foretages der afværgeoppumpning fra 2 boringer: På Åbo kildeplads foretages afværgeoppumpning fra en boring syd for kildepladsen (DGU nr. 88.1580), og på Kasted kildeplads foretages afværgeoppumpning fra en tidligere indvindingsboring DGU nr. 89.1692 på den vestligste del af kildepladsen.

Arsen:

Grundvandet, der behandles på Åboværket, indvindes fra to kildepladser, hvoraf den ene, Harlev kildeplads, har et meget højt indhold af arsen. Indvindingen og vandbehandlingen tilrettelægges, så indholdet af arsen i drikkevandet begrænses mest muligt, og det arsenholdige okkerslam håndteres forsvarligt.

Atomsikring:

En stor del af Aarhus Vands vandværker er indrettet således, at anvendelsen af en eventuel radioaktiv luft kan begrænses mest muligt, hvis uheldet skulle være ude. I nogle enkelte tilfælde er der etableret bypass uden om filtre direkte til rentvandsbeholderen, og i de andre tilfælde er styringer udarbejdet således, at anvendelsen af luft i behandlingsprocessen kan begrænses mest muligt ved at slukke for iltning og udsugning. Konsekvensen vil være stort set det samme.

Enkelte af de ældre anlæg er konstrueret således, at det ikke er direkte muligt helt at undgå luft til vandbanen ved iltning, men den kan begrænses væsentligt ved at slukke for udsugningen ved iltningstrapperne. Det er selvfølgelig væsentligt at påpege, at tilføres der ikke luft og dermed ilt under Side 3 af 5

vandbehandlingen, er der stoffer, som ikke fjernes, og vandet kommer i det store hele ud til forbrugeren i en vandkvalitet som råvand.

Driften af rentvandsbeholderne kræver, at der sker et luftskifte, som kan være mere eller mindre. Det skyldes, at hvis der fjernes en vandmængde i rentvandsbeholderen, vil denne vandmængde ofte erstattes med en luftmængde, da der ellers opstår vakuum i beholderen. Dette kan begrænses en del ved at reducere vandstandsvariationerne i beholderen og sikre, at oppumpning er det samme som udpumpning. Herunder er der givet en kortfattet oversigt, som beskriver de tiltag, som kan foretage på de enkelte anlæg for at imødegå effekterne af en radioaktiv udeluft:

Skyllevand og skyllevandsslam

Skyllevand:

En stor del af Aarhus Vands vandværker udleder skyllevand til de nærtliggende recipienter efter henstand i fældebeholder. Undtagelsen er Østerbyværket, hvor skyllevandet ledes til regnvandssystemet, og der betales afgift for det udledte skyllevand.

Aarhus Vand har fået fornyet tilladelser til udledning af skyllevand til recipient for følgende vandværker i 2017:

• Lyngbyværket • Elstedværket • Bederværket • Truelsbjergværket (tilladelse fra 2014 i forbindelse med nyt vandværk)

Følgende af Aarhus Vands vandværker har ældre tilladelser til udledning af skyllevand til recipient:

• Åboværket • Kastedværket • Stautrupværket

Kravene til det udledte skyllevand er en smule mere omfattende i de nye tilladelser i forhold til de ældre tilladelser, men Aarhus Vand er allerede startet op med at måle med det udvidede måleprogram på skyllevandet på alle anlæg. Der har desuden været en løbende dialog om, hvorledes overholdelsen af kravværdierne bedst måles.

Skyllevandsslam:

Aarhus Vand producerer hvert år i størrelsesordenen 500 tons okkerslam på vandværkerne med et tørstofindhold på mellem 7 og 11%. Vandværkerne har kapacitet til at opsamle okkerslam for perioder på mellem 1 og 1½ år før, der er behov for tømning.

Side 4 af 5

Der er nærmere redegjort for disponering, mængder og analyser af okkerslammet i bilag 6.

Med venlig hilsen

Flemming Fogh Pedersen Fagchef

Bo Vægter Projektleder

Side 5 af 5

AARHUS VAND A/S ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby PROJEKTBESKRIVELSE TIL TLF +45 56 40 00 00 MILJØVURDERING AF FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

NOTAT INDHOLD

1 Projektbeskrivelse og beliggenhed 2 1.1 Eksisterende vandforsyningsstruktur 4 1.2 Referencescenariet 6 1.3 Den ansøgte vandindvinding 7 1.4 Undersøgte og fravalgte alternativer 14 1.5 Miljøfremmede stoffer 15

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A122368 006

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

2.0 30. marts 2020 Notat ANRE LIPR LIPR

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

2 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

1 Projektbeskrivelse og beliggenhed Dette projekt omfatter ansøgning om en fornyet tilladelse til vandindvinding til forsyning af Aarhus Kommune med drikkevand.

Der søges om:

› Indvinding af de samme vandmængder som aktuelt må indvindes i henhold til den gæl- dende indvindingstilladelse.

› Indvindingstilladelser til alle boringer inklusive 5 nye boringer

› Miljøvurdering af den ønskede, samlede indvinding i henhold til Miljøvurderingsloven.1

Projektet er miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 11:” Arbej- der i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.”

Projektet er beliggende i Aarhus og Favrskov kommuner, hvor der indvindes grundvand til vandforsyning fra et antal eksisterende kildepladser jf. figur 3.1a og 3.1b. Farverne på kortet i 3.1a viser driftsområderne Syd, Midt og Nord, som bliver beskrevet nedenfor.

Projektet i sin helhed beskrives nærmere i det følgende.

1 LBK 1225 af d. 25.10.2018: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-

ter (VVM)

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 3

Figur 3.1 a: Aarhus Vands eksisterende kildepladser og driftsområder (Signaturer: Runde blå= eksisterende boringer; Rød = vandværker, lyseblå elipser = kildepladser).

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

4 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

Figur 3.1 b: Aarhus Vands eksisterende boring i Favrskov Kommune. Kommunegrænsen er den sorte streg. Boringen i Favrskov Kommune er vist med kvadratisk, blå signatur.

1.1 Eksisterende vandforsyningsstruktur Aarhus Vand A/S leverer rent drikkevand til borgere i Aarhus Kommune fra 8 vandværker med i alt 87 indvindingsboringer fordelt på 11 kildepladser. Placeringen af vandværker og kildepladser fremgår af figur 3.1 a. Over en længere årrække er de enkelte vandværker og kildepladser blevet renoveret for at leve op til dagens standard i forhold til drikkevands- og forsyningssikkerhed.

Vandforsyningen i Aarhus var frem til 2014 karakteriseret ved et stort sammenhængende netværk af kildepladser, vandværker, højdebeholdere, vandtårn og ledningsnet. Strukturen er vist på principskitsen figur 3.2.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 5

Figur 3.2 Principskitse for vandforsyningen frem til 2014

I 2010/2011 besluttede Aarhus Vand at undersøge om forsyningsstrukturen kunne optime- res, for at kunne indfri nye effektivitetskrav, mål for bl.a. forsyningssikkerhed og Dokumente- ret Drikkevandssikkerhed og gøre brug af ny viden indenfor vandforsyning.

Aarhus Vands forsyningsområde er i dag opdelt i tre driftsområder betegnet Nord, Midt og Syd. Driftsområderne er vist på figur 3.1.a. Hvert driftsområde fungerer som selvstændige enheder, hvorfra der indvindes vand fra kildepladserne, produceres drikkevand på vandvær- kerne og distribueres drikkevand til forbrugerne.

Driftsområderne Nord, Midt og Syd forbindes via ”udvekslingspunkter”, hvorfra der kan ud- veksles drikkevand mellem driftsområderne i tilfælde af større nedbrud eller flere mindre nedbrud indenfor et driftsområde. Udvekslingspunkterne er optimalt placeret ud fra vurderinger af kritiske driftshændelser.

Med ovenstående opdeling i driftsområder, en reduktion af anlægsmassen, opdeling af den blivende anlægsmasse i mindre enheder og en strategi for automation af driften af anlægs- massen imødekommes krav og forventninger til fremtidens vandforsyning i Aarhus Vand og Aarhus Kommunes Vandforsyningsplan.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

6 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

Aarhus Vand har i dag tilladelse til at indvinde 21,6 mio. m³ grundvand som vist i tabel 3.1 herunder.

Vandforsyning Kildeplads Tilladelse Antal bo- Ud- Driftsom- (m³/år) ringer løb råde

Truelsbjergværket Truelsbjerg kildeplads 2.300.000 8 2023 Nord

Elstedværket Elsted kildeplads 1.600.000 5 2023 Nord

Kastedværket Kasted kildeplads 3.800.000 12 2023 Nord

Kastedværket Ristrup kildeplads 1.000.000 3 2023 Nord

Lyngbyværket Lyngby kildeplads 900.000 4 2023 Nord

Stautrupværket Stautrup kildeplads 3.700.000 14 2023 Midt

Stautrupværket Viby kildeplads 1.200.000 5 2023 Midt

Åboværket Åbo- Harlev kildeplads 2.000.000 13 2023 Midt

Østerbyværket Østerby kildeplads 900.000 4 2023 Syd

Østerbyværket Ravnholt-Tiset kildeplads 1.500.000 6 2023 Syd

Bederværket Beder kildeplads 2.700.000 14 2023 Syd

1.2 Referencescenariet Referencescenariet udgør det sammenligningsgrundlag, som påvirkningerne fra den an- søgte indvinding vurderes i forhold til. Aarhus Vand leverer størstedelen af det vand, der bruges i Aarhus Kommune.

Det vurderes ikke at være muligt at reducere Aarhus Vands nuværende samlede indvinding, hvis borgere og industrier fortsat skal forsynes med drikkevand. For at opretholde forsyningssikkerheden, skal der, jf. vandforsyningsloven, være væsentlige grunde til ikke at for- længe eksisterende vandindvindingstilladelser.

Som referencescenarie benyttes derfor den faktiske vandindvinding for Aarhus Vands og øvrige indvindere i perioden 2009 - 2015. Dette svarer til Vandplanperioden, hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne er udført vurderinger i forhold til påvirk- ninger fra vandindvinding.

Den eksisterende vandindvinding (referencescenariet) beskrives med en modelberegning, baseret på den faktiske vandindvinding i perioden 2009-2015. Denne fremgår af tabel 3.2.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 7

Vandværk/ kilde- 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 plads

Beder KP 2.359.292 2.058.076 2.021.684 1.850.345 1.617.610 1.503.566 2.217.272

Elsted KP 1.301.709 1.321.053 1.247.113 1.213.841 1.305.768 1.334.547 1.391.711

Kasted i alt 3.473.093 3.054.844 2.911.569 2.914.617 3.081.222 3.113.616 3.010.705

Kasted KP 2.438.613 2.424.275 1.853.540 2.126.360 2.155.439 2.116.123 2.078.686

Ristrup KP 1.034.480 630.569 1.058.029 788.257 925.783 997.493 932.019

Lyngby KP 759.852 730.007 837.421 854.503 843.423 880.464 513.941

Skødstrup KP 16.667 17.193 19.097 17.229

Stautrup KP 1.753.158 2.112.668 2.218.996 3.540.253 2.853.525 3.344.384 3.012.584

Truelsbjerg KP 2.328.675 2.386.255 2.209.638 1.971.970 1.762.800 2.287.330 2.228.687

Viby KP 1.001.747 900.393 1.065.658 354.713 695.830 449.911 -

Østerby i alt 1.823.671 1.965.563 1.809.087 1.932.012 1.866.617 1.925.525 1.543.949

Ravnholt-Tiset KP 1.217.235 1.344.007 1.222.636 1.368.742 1.374.036 1.339.916 950.018

Østerby KP 606.436 621.556 586.451 563.270 492.581 585.609 593.931

Åbo-Harlev Kilde- 1.928.630 1.810.308 1.728.961 1.746.025 1.866.078 1.430.048 1.622.942 plads i alt

I alt 16.746.494 16.356.360 16.069.224 16.395.508 15.892.873 16.269.391 15.541.791

Tabel 3.2 Aarhus Vands faktiske indvinding fordelt på delområder/mindre kildepladser indenfor de enkelte vandværker (m³/år) i referenceperioden.

1.3 Den ansøgte vandindvinding Der ansøges om nye tilladelser til vandindvinding fra alle 11 eksisterende kildepladser. Der behandles derfor i alt ansøgninger for 11 kildepladser i miljøkonsekvensvurderingen. Desu- den indgår fem nye boringer i ansøgningen. Kildepladsernes- og de nye indvindingsborin- gers -beliggenhed fremgår af figur 3.3.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

8 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

Figur 3.3 Kort over det ansøgte projekt – se detailkort over områderne med nye boringer nedenfor (Signaturer: Runde blå= eksisterende boringer; Rød = vandværker, lyseblå elipser = kildepladser. De fem nye boringer er vist med kvadratisk, blå signatur).

1.3.1 Vurdering af forsyningsbehov Aarhus Vand udarbejdede i 2009 en forbrugsanalyse i forbindelse med opstart af den nye forsyningsstruktur med de tre forsyningszoner (Syd, Midt og Nord). Prognosen tog afsæt i den tidligere vandforsyningsplan og fremskrev forbruget fra 2010 til 2030, med en forudsæt- ning om, at der vil være 75.000 ekstra indbyggere i Aarhus Kommune i 2030.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 9

I 2012 justeredes forbrugsprognosen med nogle ændrede forudsætninger for at ramme et - for Aarhus Vand - mere realistisk indvindingsbehov i 2030. Ved denne øvelse blev enheds- forbruget for nye indbyggere nedjusteret til 40 m3/pers./år (110 l/pers./d). Resultatet viste et vandproduktionsbehov i 2030 på ca. 19 mio. m³/år, mens vandindvindingsbehovet blev ud- regnet til ca. 20,8 mio. m³/år.

I 2017 blev der udarbejdet en ny forbrugsprognose, som er baseret på forslag til kommune- plan 2017. I prognosen forudses det, at der vil være ca. 450.000 beboere samt 70.000 ekstra arbejdspladser i kommunen i 2050.

I prognosen er der regnet med et enhedsforbrug på 36,4 m3/pers./år (100 l/pers./d), og der er ligeledes indregnet et lækagetab i ledningsnettet på 5,5%.

Prognosen for hele kommunen er efterfølgende anvendt til at bestemme indvindingsbehovet inden for Aarhus Vands forsyningsområde. Aarhus Vand ønsker at arbejde videre med den nuværende forsyningsstruktur, hvor der på sigt skabes ligevægt mellem indvinding og for- brug i de tre driftsområder, Syd, Midt og Nord. Tabel 3.3 og Figur 3.4 viser prognosen for udviklingen i Aarhus Vands indvindingsbehov frem mod 2050. Det fremgår af figuren, at der forventes et samlet behov på godt ca. 19,5 mio. m³/år i 2050.

Tabel 3.3 Indvindingsbehov i Aarhus Vands forsyningsområde og indvindingstilladelser fordelt på driftsområder (m3/år)

Drifts- Faktisk ind- Indvindings- Indvindings- Indvindings- Indvindings- Nuværende område vinding behov behov behov behov tilladelse

2019 2020 2030 2040 2050 Aarhus Vand

Nord 7.560.636 8.218.582 9.138.995 10.059.408 10.979.821 9.600.000

Midt 6.031.192 4.776.680 5.170.900 5.565.120 5.959.340 6.900.000

Syd 2.635.202 2.501.892 2.537.263 2.572.633 2.608.004 5.100.000

I alt 16.229.049 15.497.154 16.847.158 18.197.161 19.547.165 21.600.000

Figur 3.4 Aarhus Vands prognose for indvindingsbehov (m³/år) frem til 2050 fordelt på drifts- områder.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

10 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

For at Aarhus Vand kan opretholde forsyningssikkerheden, er det nødvendigt at opnå tilladelse til at indvinde mere grundvand, end der umiddelbart er behov for. Der er således behov for en reservekapacitet i indvindingstilladelserne, så det er muligt at opretholde vandforsyningen, selvom en eller flere kildepladser eller vandværker er ude af drift. Den nødvendige reservekapacitet for Aarhus Vand er vurderet til ca. 10 %. Denne skal også dække kortva- rige ekstraaftag og tab af ressourcer som følge af grundvandsforureninger.

Som det fremgår af tabel 3.3 og figur 3.4 er der plads i de nuværende indvindingstilladelser i driftsområde Syd og Midt til at dække det forventede fremtidige behov, mens der i driftsom- råde Nord allerede i 2030 vil være problemer med at dække behovet, når der tages hensyn til, at der skal være 10% reservekapacitet. Det forventes på længere sigt, at der skal findes flere vandressourcer i Nord, mens der i driftsområderne Syd og Midt kan produceres den nødvendige vandmængde med en ny tilladelse af samme størrelsesorden som de nuvæ- rende indvindingstilladelser.

I forlængelse af ovenstående, skal det understreges, at dette projekt alene omfatter en an- søgning om tidsmæssig forlængelse af den eksisterende indvinding. Der søges om følgende – som nævnt ovenfor i afsnit 1:

› Indvinding af de samme vandmængder som aktuelt må indvindes i henhold til den gæl- dende indvindingstilladelse.

› Indvindingstilladelser til alle boringer inklusive de 5 nye boringer

› Miljøvurdering af den ønskede, samlede indvinding

Tabel 3.4 viser de nuværende tilladelse og den ansøgte indvinding fordelt på de 11 kildepladser, der udgør forsyningsstrukturen.

Tabel 3.4 Nuværende tilladte indvinding og ansøgt indvinding.

Vandforsyning Kildeplads Tilladelse Ansøgning Driftsområde (m³/år) (m³/år)

Truelsbjergværket Truelsbjerg kildeplads 2.300.000 2.300.000 Nord Elstedværket Elsted kildeplads 1.600.000 1.600.000 Nord

Kastedværket Kasted kildeplads 3.800.000 3.800.000 Nord

Kastedværket Ristrup kildeplads 1.000.000 1.000.000 Nord

Lyngbyværket Lyngby kildeplads 900.000 900.000 Nord

Stautrupværket Stautrup kildeplads 3.700.000 3.700.000 Midt

Stautrupværket Viby kildeplads 1.200.000 1.200.000 Midt

Åboværket Åbo-Harlev kildeplads 2.000.000 2.000.000 Midt

Bederværket Beder kildeplads 2.700.000 2.700.000 Syd

Østerbyværket Østerby kildeplads 900.000 900.000 Syd

Østerbyværket Ravnholt-Tiset kildeplads 1.500.000 1.500.000 Syd

I alt 21.600.000 21.600.000

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 11

Ansøgningen omfatter som omtalt fem nye indvindingsboringer. De fire af boringerne eksi- sterer allerede, men anvendes i dag ikke til indvinding af grundvand til Aarhus Vand. Borin- gerne ses herunder i tabel 3.5.

Tabel 3.5: Der søges om tilladelse til de viste fem nye boringer

Kildeplads DGU. nr

Truelsbjerg kildeplads: 79.619 (tidligere gartneriboring)

Lyngby kildeplads: 88.872 (tidligere Lyngby Vandværk)

Lyngby kildeplads: 88.xxx

Constantinsborg kilde- 89.1946 plads

Constantinsborg kilde- 89.2079. plads

Boringernes placering fremgår af nedenstående figurer. Det skal bemærkes, at den nye boring ved Lyngby (88.xxxx) ligger på Naturstyrelsen grund, i en del af True Skov, hvor Aarhus Vand har været med til at erhverve areal og gennemføre skovrejsning.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

12 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

Figur 3.5 Placering af ny indvindingsboring (79.619) ved Truelsbjerg, der indgår i projektet

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 13

Figur 3.6 Placering af ny indvindingsboringer (88.872 og 88.xxxx) ved Lyngby, der indgår i projektet

Figur 3.7 Placering af nye indvindingsboringer (89.1946 og 89.2079) ved Constantinsborg, der indgår i projektet

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

14 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE

1.3.2 Kompensationspumpning For at opretholde indvinding og samtidig sikre passende afstrømning i vandløb er det på Ri- strup kildeplads nødvendigt at foretage kompensationsoppumpning. Det vil sige, at der i perioder pumpes grundvand op i Lilleåen for at sikre en minimumsvandføring i åen. Der ansø- ges om særskilt indvindingstilladelse for denne boring, som opgjort i tabel 3.6 herunder. Kompensationsboringens placering fremgår af fig. 3.8.

Figur 3.8 Placering af kompensationsboring 78.433 (Signaturer: Runde blå= eksisterende boringer; lys blå kvadrat er lig kompensationsboring).

Indvindingstilladelsen for denne kompensationsboring udløber samtidig med Aarhus Vands øvrige indvindingstilladelser i 2023, idet den er indeholdt i kildepladsens indvindingstilladelse.

Tabel 3.6 Kompensationsoppumpninger med ansøgt indvinding.

Boring (DGU-nr.) Kildeplads Ansøgning Driftsområde

78.433 Ristrup kildeplads/ Lil- 100.000 Nord leåen

1.4 Undersøgte og fravalgte alternativer Der undersøges ikke alternativer, der kan erstatte hele Aarhus Vands nuværende vandindvinding til drikkevandsforsyning, da det ikke er realistisk at omlægge hele den eksisterende forsyningsstruktur.

I det omfang, den ansøgte indvinding på de enkelte kildepladser eventuelt viser sig at med- føre en væsentlig miljøpåvirkning, vil det blive undersøgt om der findes mulige alternativer til indvindingen såsom flytning af indvindingsboringer, indvinding fra dybereliggende magasi- ner, flytning af vand mellem driftsområder (Nord, Midt og Syd) og lignende.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 15

1.5 Miljøfremmede stoffer På to kildepladser, til henholdsvis Kastedværket og Åboværket, er over halvdelen af indvindingsboringerne og på Lyngby kildeplads er alle indvindingsboringer ramt af forurening med pesticider (dog væsentligt under grænseværdierne), og det har derfor ikke altid været muligt at holde indholdet af pesticider på Kastedværket og på Åboværket under påvisningsgræn- sen. På Lyngbyværket er der et mindre indhold af pesticider over påvisningsgrænsen.

Det er vores vurdering, at det med den store indsats for beskyttelse af grundvandet vil være muligt også fremadrettet at holde indholdet af pesticider i drikkevandet under grænsevær- dien. Vi kender dog ikke udviklingen af bl.a. to ”nye” pesticider, desphenyl-chloridazon og DMS. Hvis det ikke er muligt at holde indholdet af pesticider under grænseværdien på et vandværk, vil det være nødvendigt med avanceret vandbehandling for at rense drikkevandet for pesticider.

http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx

Aarhus Vand A/S Liste over indvindingsboringer omfattet af ansøgning om forlængelse af indvindingstilladelse

Værk Boring DGU nr Matr nr og ejerlav Østerbyværket Ø4 99.405 7i, 1030957 (Østerby By, Tranbjerg) Østerbyværket Ø1 89.935 4fo, 1030957 (Østerby By, Tranbjerg) Østerbyværket Ø8 89.1499 4fo, 1030957 (Østerby By, Tranbjerg) Østerbyværket Ø6 89.1004 4fa, 1030957 (Østerby By, Tranbjerg) Bederværket B5 99.208 11e, 1030251 (Beder By, Beder) Bederværket B15 99.145 5cz, 1030554 (Mårslet By, Mårslet) Bederværket B8 99.237 8o, 1030251 (Beder By, Beder) Bederværket Aj3 99.588 4e, 1030653 (Neder Fløjstrup By, Malling) Bederværket Aj2 99.587 5a, 1030658 (Østerlavet, Malling) Bederværket B14 99.291 5e, 1030554 (Mårslet By, Mårslet) Bederværket B13 99.287 21f, 1030554 (Mårslet By, Mårslet) Bederværket B9 99.238 9e, 1030653 (Neder Fløjstrup By, Malling) Bederværket B10 99.288 1ae, 1030557 (Vilhelmsborg Hgd., Mårslet) Bederværket B11 99.289 1ae, 1030557 (Vilhelmsborg Hgd., Mårslet) Bederværket B16 99.511 1ae, 1030557 (Vilhelmsborg Hgd., Mårslet) Bederværket B6 99.210 3e, 1030251 (Beder By, Beder) Bederværket B7 99.212 3e, 1030251 (Beder By, Beder) Bederværket B4 99.257 6t, 1030251 (Beder By, Beder) Elstedværket E4 79.366 7000c, 1010251 (Elsted By, Elsted) Elstedværket E3 79.441 6u, 1010251 (Elsted By, Elsted) Elstedværket E5 79.442 6kh, 1010251 (Elsted By, Elsted) Elstedværket E6 79.444 6kh, 1010251 (Elsted By, Elsted) Elstedværket E7 79.778 6kh, 1010251 (Elsted By, Elsted) Harlev Ha1 88.876 1c, 990352 (Harlevholm, Harlev) Harlev Ha2 88.905 4y, 990351 (Harlev By, Harlev) Harlev Ha5 88.906 8bi, 990351 (Harlev By, Harlev) Harlev Ha6 88.1296 2i, 990352 (Harlevholm, Harlev) Harlev Ha3 88.970 1h, 990352 (Harlevholm, Harlev) Kastedværket K16 89.452 1e, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K21 89.535 7s, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K6 89.418 2h, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K3 89.825 1a, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K2 89.824 1f, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K4 89.977 5g, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K1 89.1053 4e, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K8 89.1054 33b, 1020852 (Geding By, Tilst) Kastedværket K9 89.1221 1c, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K22 Afv. 89.1692 7f, 1020852 (Geding By, Tilst) Kastedværket K23 Ny xx 1a, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K18 89.978 1b, 1020551 (Kasted By, Kasted) Kastedværket K7 89.1055 8h, 1020852 (Geding By, Tilst) Lyngbyværket True skov 88.3384 14a, 1020651 (Lyngby by, Lyngby) Lyngbyværket Ly3 88.509 1a, 1020652 (Lyngbygård Hgd., Lyngby) Lyngbyværket Ly6 88.702 1a, 1020652 (Lyngbygård Hgd., Lyngby) Lyngbyværket Ly7 88.703 1a, 1020652 (Lyngbygård Hgd., Lyngby) Lyngbyværket Ly8 88.1610 1a, 1020652 (Lyngbygård Hgd., Lyngby) Lyngbyværket Lyngby VV 88.872 15c, 1020651 (Lyngby by, Lyngby) Ristrup Ri 5 Komp. 78.343 1a, 980752 (Ristrup Hgd., Sabro) Ristrup Ri 4 78.432 2, 980751 (Ustrup Skov, Sabro) Ristrup Ri 3 78.433 2, 980751 (Ustrup Skov, Sabro) Ristrup Ri 1 78.486 1b, 980752 (Ristrup Hgd., Sabro) Stautrupværket C1 88.543 2z, 1030754 (Ormslev By, Ormslev) Stautrupværket C6 89.864 1a, 1030752 (Konstantinsborg Hgd., Ormslev) Stautrupværket Sk1 89.1407 1b, 1030752 (Konstantinsborg Hgd., Ormslev) Stautrupværket Sk2 89.1421 1b, 1030752 (Konstantinsborg Hgd., Ormslev) Stautrupværket Sk3 89.1644 13h, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S6 89.920 16i, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S12 89.1207 16i, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S13 89.919 2h, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S2 89.165 10g, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S3 89.166 10g, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S7 89.956 10g, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S14 89.1046 10aa, 1030459 Stautrupværket S15 89.1047 10v, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Stautrupværket S16 89.2046 10g, 1030459 (Stavtrup By, Kolt) Tiset Ti 5 99.573 15d, 1030856 (Tiset By, Tiset) Tiset Ti 1 99.555 4n, 1030856 (Tiset By, Tiset) Tiset Ti 9 99.569 11l, 1030856 (Tiset By, Tiset) Tiset Ti 4 99.572 4o, 1030856 (Tiset By, Tiset) Tiset Ti 2 99.570 6a, 1030854 (Solbjerg By, Tiset) Tiset Ti 7 99.575 7000o, 1030856 (Tiset By, Tiset) Truelsbjergværket Li2 79.184 24b, 2006356 (Lisbjerg, Århus Jorder) Truelsbjergværket Li3 79.187 46a, 1010753 (Trige By, Trige) Truelsbjergværket Li8 79.445 48m, 1010753 (Trige By, Trige) Truelsbjergværket Li7 79.446 6a, 1010151 (Elev By, Elev) Truelsbjergværket Li6 79.447 6a, 1010151 (Elev By, Elev) Truelsbjergværket Li4 79.453 6a, 1010151 (Elev By, Elev) Truelsbjergværket Li5 79.212 4b, 1010151 (Elev By, Elev) Truelsbjergværket Li1 79.186 14g, 2006356 (Lisbjerg, Århus Jorder) Truelsbjergværket Li9 Gartneri 79.619 14g, 2006356 (Lisbjerg, Århus Jorder) Vibyværket Vi11 89.526 5fh, 1031251 (Viby By, Viby) Vibyværket Vi5 89.405 5fd, 1031251 (Viby By, Viby) Vibyværket Vi6 89.1042 5gg, 1031251 (Viby By, Viby) Vibyværket Vi4 89.1208 21bæ, 1031251 (Viby By, Viby) Vibyværket Vi10 89.1264 21ca, 1031251 (Viby By, Viby) Åboværket Åbovej 55 Afv. 88.1580 3c, 990352 (Harlevholm, Harlev) Åboværket Å3 88.541 2g, 990352 (Harlevholm, Harlev) Åboværket Å1 Afv. 88.673 2g, 990352 (Harlevholm, Harlev) Åboværket Å8 88.969 2g, 990352 (Harlevholm, Harlev) Åboværket Å11 88.1489 1i, 990352 (Harlevholm, Harlev) Åboværket Å10 88.1490 2g, 990352 (Harlevholm, Harlev) Åboværket Å5 88.572 7n, 1030751 (Åbo By, Ormslev) Åboværket Å6 88.573 7n, 1030751 (Åbo By, Ormslev) Åboværket Å7 88.674 7n, 1030751 (Åbo By, Ormslev)