Ansøgning Om Fornyelse Af Den Samlede Indvindingstilladelse Til Aarhus Vand
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Aarhus Kommune Teknik og Miljø Att.: Niels Cajus Pedersen Aarhus Vand A/S Karen Blixens Boulevard 7 Gunnar Clausens Vej 34 8220 Brabrand 8260 Viby J www.aarhusvand.dk Afd.: Drikkevand Produktion [email protected] Tlf. +45 8947 1000 Dir. +45 8947 1340 Den 13. april 2021 Ansøgning om fornyelse af den samlede indvindingstilladelse til Aarhus Vand Ansøgning Aarhus Vand ansøger hermed 30 års fornyelse af den eksisterende samlede indvindingstilladelse på 21,6 mio. m3/år, som udløber den 2. august 2023. Der søges om: • Indvinding af de samme vandmængder som aktuelt må indvindes i henhold til den gældende indvindingstilladelse. • Indvindingstilladelser til alle boringer inklusiv 5 nye boringer. Projektet er miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 11:”Arbejder i forbind- else med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.” Arbejdet med Miljøkonsekvensvurderinger foregår p.t. Projektet er beliggende i Aarhus og Favrskov kommuner, hvor der indvindes grundvand til vandforsyning fra et antal eksisterende kildepladser jf. figur 1. Kun en enkelt indvindingsboring, tilhørende Ristrup kilde- plads, er beliggende i Favrskov kommune. Projektet i sin helhed er nærmere beskrevet i ”Projektbeskrivelse til miljøvurdering af vandindvinding til Aarhus Vand”, 30-03-2020, der er vedlagt som bilag 1. I projektbeskrivelsen er der nærmere redegjort for prognose for det fremtidige forsyningsbehov. Figur 1: Aarhus Vands eksisterende kildepladser og driftsområder (Signaturer: Runde blå= eksisterende boringer; Rød = vandværker, lyseblå ellipser = kildepladser). Boringer og kildepladser Der ansøges om fornyelse af tilladelser til vandindvinding fra alle 11 eksisterende kildepladser. I miljøkonsekvensvurderingen behandles derfor i alt ansøgninger for 11 kildepladser. Desuden indgår fem nye boringer i ansøgningen. Kildepladsernes beliggenhed fremgår oversigtligt af figur 1. De nye boringer er beliggende på Truelsbjerg kildeplads (1 boring), Lyngby kildeplads (2 boringer) og Stautrup kildeplads (2 boringer). Der er særskilt ansøgt (den 31. marts 2020) om foreløbige vandindvindingstilladelser til de 5 nye boringer. Placeringen er indvindingsboringerne, inkl. de nye boringer er vist på kortene vedlagt som bilag 2. Side 2 af 5 Der er endnu ikke fastlagt ledningstraceer for råvand fra de nye boringer til de pågældende vandværker, og der har derfor ikke været kontakt til mulige lodsejere, som kan blive berørt at de nye ledningstraceer. Desuden mangler der en afklaring af adgangsforhold til den nye boring 89.1946 på Stautrup kildeplads. Alle Aarhus Vands boringer (indvindingsboringer, afværgeboringer, pejleboringer) er angivet i bilag 3. Alle boringer med oplysninger om dybde, filtersætning, geologi, grundvandskemiske analyser mv. er angivet i den nationale database Jupiter, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) I bilag 4 er angivet indvindingsboringer med matrikelnummer, ejer og beskyttelseszone. Alle nævnte grundejere ønskes inddraget under sagens behandling. Aarhus Vands ledningsnet og vandværker 2021 Den eksisterende vandforsyningsstruktur, vurdering af forsyningsbehovet og den ansøgte vandindvinding fremgår af Projektbeskrivelse af 30. marts 2020 (bilag 1). Aarhus Vand råder over 8 vandværker med tilhørende kildepladser og et vidt forgrenet ledningsnet på omkring 1.500 km. Ledningsnettet, vandkvaliteten på kildepladserne og vandbehandlingen på de enkelte vandværker er nærmere beskrevet i bilag 5. Nedenstående er kort beskrevet nogle væsentlige forhold. Pesticider: På to kildepladser, til henholdsvis Kastedværket og Åboværket, er over halvdelen af indvindingsboring- erne og på Lyngby kildeplads er alle indvindingsboringer ramt af forurening med pesticider (dog væsentligt under grænseværdierne), og det har derfor ikke altid været muligt at holde indholdet af pesticider på Kastedværket og på Åboværket under påvisningsgrænsen. På Lyngbyværket er der et mindre indhold af pesticider over påvisningsgrænsen i drikkevandet. Det er vores vurdering, at det med den store indsats for beskyttelse af grundvandet vil være muligt også fremadrettet at holde indholdet af pesticider i drikkevandet under grænseværdien. Vi kender dog ikke udviklingen af bl.a. to ”nye” pesticider, desphenyl-chloridazon og DMS. Hvis det ikke er muligt at holde indholdet af pesticider under grænseværdien på et vandværk, vil det være nødvendigt med avanceret vandbehandling for at rense drikkevandet for pesticider. Med henblik på at minimere en spredning af kraftigt pesticidforurenet grundvand til andre indvindingsboringer foretages der afværgeoppumpning fra 2 boringer: På Åbo kildeplads foretages afværgeoppumpning fra en boring syd for kildepladsen (DGU nr. 88.1580), og på Kasted kildeplads foretages afværgeoppumpning fra en tidligere indvindingsboring DGU nr. 89.1692 på den vestligste del af kildepladsen. Arsen: Grundvandet, der behandles på Åboværket, indvindes fra to kildepladser, hvoraf den ene, Harlev kildeplads, har et meget højt indhold af arsen. Indvindingen og vandbehandlingen tilrettelægges, så indholdet af arsen i drikkevandet begrænses mest muligt, og det arsenholdige okkerslam håndteres forsvarligt. Atomsikring: En stor del af Aarhus Vands vandværker er indrettet således, at anvendelsen af en eventuel radioaktiv luft kan begrænses mest muligt, hvis uheldet skulle være ude. I nogle enkelte tilfælde er der etableret bypass uden om filtre direkte til rentvandsbeholderen, og i de andre tilfælde er styringer udarbejdet således, at anvendelsen af luft i behandlingsprocessen kan begrænses mest muligt ved at slukke for iltning og udsugning. Konsekvensen vil være stort set det samme. Enkelte af de ældre anlæg er konstrueret således, at det ikke er direkte muligt helt at undgå luft til vandbanen ved iltning, men den kan begrænses væsentligt ved at slukke for udsugningen ved iltningstrapperne. Det er selvfølgelig væsentligt at påpege, at tilføres der ikke luft og dermed ilt under Side 3 af 5 vandbehandlingen, er der stoffer, som ikke fjernes, og vandet kommer i det store hele ud til forbrugeren i en vandkvalitet som råvand. Driften af rentvandsbeholderne kræver, at der sker et luftskifte, som kan være mere eller mindre. Det skyldes, at hvis der fjernes en vandmængde i rentvandsbeholderen, vil denne vandmængde ofte erstattes med en luftmængde, da der ellers opstår vakuum i beholderen. Dette kan begrænses en del ved at reducere vandstandsvariationerne i beholderen og sikre, at oppumpning er det samme som udpumpning. Herunder er der givet en kortfattet oversigt, som beskriver de tiltag, som kan foretage på de enkelte anlæg for at imødegå effekterne af en radioaktiv udeluft: Skyllevand og skyllevandsslam Skyllevand: En stor del af Aarhus Vands vandværker udleder skyllevand til de nærtliggende recipienter efter henstand i fældebeholder. Undtagelsen er Østerbyværket, hvor skyllevandet ledes til regnvandssystemet, og der betales afgift for det udledte skyllevand. Aarhus Vand har fået fornyet tilladelser til udledning af skyllevand til recipient for følgende vandværker i 2017: • Lyngbyværket • Elstedværket • Bederværket • Truelsbjergværket (tilladelse fra 2014 i forbindelse med nyt vandværk) Følgende af Aarhus Vands vandværker har ældre tilladelser til udledning af skyllevand til recipient: • Åboværket • Kastedværket • Stautrupværket Kravene til det udledte skyllevand er en smule mere omfattende i de nye tilladelser i forhold til de ældre tilladelser, men Aarhus Vand er allerede startet op med at måle med det udvidede måleprogram på skyllevandet på alle anlæg. Der har desuden været en løbende dialog om, hvorledes overholdelsen af kravværdierne bedst måles. Skyllevandsslam: Aarhus Vand producerer hvert år i størrelsesordenen 500 tons okkerslam på vandværkerne med et tørstofindhold på mellem 7 og 11%. Vandværkerne har kapacitet til at opsamle okkerslam for perioder på mellem 1 og 1½ år før, der er behov for tømning. Side 4 af 5 Der er nærmere redegjort for disponering, mængder og analyser af okkerslammet i bilag 6. Med venlig hilsen Flemming Fogh Pedersen Fagchef Bo Vægter Projektleder Side 5 af 5 AARHUS VAND A/S ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby PROJEKTBESKRIVELSE TIL TLF +45 56 40 00 00 MILJØVURDERING AF FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE NOTAT INDHOLD 1 Projektbeskrivelse og beliggenhed 2 1.1 Eksisterende vandforsyningsstruktur 4 1.2 Referencescenariet 6 1.3 Den ansøgte vandindvinding 7 1.4 Undersøgte og fravalgte alternativer 14 1.5 Miljøfremmede stoffer 15 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122368 006 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 2.0 30. marts 2020 Notat ANRE LIPR LIPR http://projects.cowiportal.com/ps/A122368/Documents/03 Project documents/Afgrænsningsnotat/Sendt til AAK/Projektbeskrivelse_MV_vandindvinding_2.1 13052020.docx 2 PROJEKTBESKRIVELSE - MIJLØVURDERING AF VANDINDVINDING TIL AARHUS KOMMUNE 1 Projektbeskrivelse og beliggenhed Dette projekt omfatter ansøgning om en fornyet tilladelse til vandindvinding til forsyning af Aarhus Kommune med drikkevand. Der søges om: › Indvinding af de samme vandmængder som aktuelt må indvindes i henhold til den gæl- dende indvindingstilladelse. › Indvindingstilladelser til alle boringer inklusive 5 nye boringer › Miljøvurdering af den ønskede, samlede indvinding i henhold til Miljøvurderingsloven.1 Projektet er miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 11:” Arbej- der i forbindelse