Trafik I Aarhus 2030
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
TRAFIK I AARHUs 2030 U DFORDRINGER OG MULIGHEDER Trafik i Aarhus 2030 – Udfordringer og muligheder Indhold Foto & grafik Trafik i Aarhus 2030 3 Aarhus Kommune COWI A/S Sammenfatning 5 Grundkort Generelle trafikale udfordringer i 2030 13 Aarhus Kommune © © Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G11-98 Gældende planer i Aarhus Kommune 20 Luftfoto DDOland2010 © COWI A/S Statslige planer 23 Udgivet af Aarhus Kommune Lokale trafikale udfordringer i 2030 25 August 2012 Scenarier for trafikken i 2030 36 Yderligere oplysninger Trafik & Veje Projekter og initiativer 46 E-mail: [email protected] Grundscenariet Tlf: 89404400 Bilscenariet eller Kollektiv- og cykelscenariet Civilingeniør Hans V. Tausen Tlf. 8940 4455 Oversigt e-mail: [email protected] – økonomioverslag for anlægsprojkter 88 2 Trafik i Aarhus 2030 TRAFIK I AARHUS 2030 Byrådet besluttede i 2010 at igangsætte et udred- interviews med en række lokale nøglepersoner ningsarbejde, der skal klarlægge langsigtede ud- samt medlemmer af en bredt sammensat følge- fordringer og større kommunale investeringsbe- gruppe leveret input til arbejdet. hov indenfor trafikinfrastrukturområdet. En endelig udredning foreligger nu med nær- Den direkte baggrund er, at der fremover for- værende rapport: ”Trafik i Aarhus 2030 – udfor- ventes en betydelig vækst i trafikken og betyden- dringer og muligheder”. Forud har et udkast til de problemer med fremkommelighed på vejnet- udredning samt et debatoplæg dannet grundlag tet. for en offentlig høring i januar 2012, ligesom ma- Baggrunden for ønsket om et langsigtet per- terialet har været kendt i forbindelse med en kom- spektiv på behovene er flere. Dels er et langsigtet munal anlægskonference i februar. Udredningen perspektiv nødvendigt for at sikre en sammen- er senest suppleret med blandt andet økonomiske hæng og samtidighed mellem den ønskede byud- overslag på en række større projekter. vikling og udviklingen af trafikinfrastrukturen, og Situationen, som udredningsarbejdet og den dels er det vigtig i forhold til en nødvendig priori- aktuelle rapport, belyser, er den, at trafikken i Aar- tering af anlægsinvesteringer i en situation med hus med stor sandsynlighed vil vokse betydeligt i begrænsede økonomiske ressourcer. Og så er perioden frem mod 2030 – biltrafikken med ca. planmæssig og finansiel afklaring, borgerinddra- 60 %. Det er nødvendigt at kunne tilgodese dette gelse, m.m. omkring realisering af større anlægs- øgede mobilitetsbehov via trafikale initiativer og projekter en yderst langvarig proces. investeringer, hvis byens gunstige udvikling med Formålet med det aktuelle udredningsarbejde økonomisk samt erhvervs- og befolkningsmæssig er at beskrive kommende udfordringer og belyse vækst skal fortsætte. mulige initiativer - som grundlag for Byrådets Det afgørende – og det som udredningsarbej- drøftelser og beslutninger om fremtidige investe- det skal bidrage til – er hvordan og med hvilke til- ringer i trafikinfrastrukturen. tag mobilitetsbehovet kan tilgodeses – under de Udredningsarbejdet har været ledet af en styre- til enhver tid gældende rammer. gruppe med repræsentanter for Aarhus Kommu- ne (Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø), UDFORDRINGERNE ER FLERE Region Midtjylland, Aarhus Havn og Midttrafik. De økonomiske midler til anlægsinvesteringer i Som afsæt for arbejdet er der i foråret 2011 af- kommunen vil være begrænsede. Det er derfor holdt en konference med deltagelse af repræsen- væsentligt at få klarlagt udfordringer og behov på tanter for det lokale erhvervsliv, interesseorgani- transportområdet med henblik på nødvendige pri- sationer, borgere og myndigheder. Desuden har oriteringer. 3 Trafik i Aarhus 2030 Det er desuden i sig selv en udfordring fysisk at Der er forskellige muligheder for at håndtere den tilgodese behov for realisering af store infrastruk- øgede fremtidige trafik. turanlæg i en forholdsvis udbygget kommune Aarhus Kommune er allerede i gang med væsent- som Aarhus. Dette gælder både i eksisterende by- lige forbedringer af transportinfrastrukturen. Det områder med begrænset fysisk råderum og i me- gælder f.eks. udbygning af Åhavevej, forlægning af re åbne områder med mange naturmæssige og re- Herredsvej, første del af et letbanesystem, nye cy- kreative interesser. kelruter m.m. På lang sigt vil den samlede trafik- Der er også en stor generel udfordring i på den vækst dog skabe behov for yderligere forbedringer. ene side at tilgodese mål vedrørende udvikling af Hvad angår muligheder, er der i udredningen en robust trafikal infrastruktur og god fremkom- opstillet og beskrevet 2 scenarier – inkl. et fælles melighed for alle trafikanter – og samtidig tilgode- grundscenarie. Hvert af scenarierne indeholder se gældende miljømæssige mål vedrørende trafik- forskellige bud på mulige fremtidige initiativer og kens påvirkning af byens rum, miljøet og klimaet. projekter, som håndterer de fremtidige transport- Måden transportopgaverne løses på kan også ha- behov. Det drejer sig om et såkaldt bilscenarie og ve et sundhedsmæssigt perspektiv, idet mere fy- et kollektiv- og cykelscenarie. Under alle omstæn- sisk aktivitet i form af cykling og gang vil bidrage digheder forventes der at være behov for udbyg- til øget sundhed. ning af den fysiske infrastruktur. Endelig er den grundlæggende udfordring at Hensigten med de 2 scenarier er primært at tackle den forventede betydelige vækst i trafikken belyse et spænd af forskellige muligheder, som i Aarhus. Med Kommuneplan 2009 er rammerne kan indgå i overvejelser om udvikling af trafikin- for en stor fremtidig byvækst lagt – med en for- frastrukturen i takt med at behovene opstår – og ventet vækst frem til 2030 på i størrelsesordenen ikke at de skal danne grundlag for et simpelt og 25 %, når det gælder antal indbyggere og arbejds- entydigt valg mellem disse. pladser. Udover en vækst i trafikken som følge af Der er i det aktuelle arbejde alene fokus på vur- byudviklingen forventes en betydelig generel tra- deringer af større kommunale projekter af betyd- fikvækst, som følge af at flere får bil, og at der kø- ning for trafikafviklingen. Statslige infrastruktur- res flere ture. Sidstnævnte i takt med velstands- projekter indgår alene som forudsatte/forventede stigninger og generel økonomisk vækst. initiativer. 4 Trafik i Aarhus 2030 S AMMENFATNING DE TRAFIKALE UDFORDRINGER også er en udfordring, når det gælder trafikkens Trafikken i Aarhus vil vokse væsentligt i perioden miljøpåvirkninger. Der vil være udfordringer knyt- frem mod 2030. Det skyldes både, at Aarhus som tet til opfyldelse af mål om at reducere CO2-ud- by vokser og får flere indbyggere og arbejdsplad- slippet skabt af trafikken, at begrænse støjpåvirk- ser, og at trafikken generelt vil fortsætte med at ninger og luftforurening, og om at undgå store stige i både Aarhus og regionen omkring. Ba- indgreb i byens rum til udvidelser af transportsy- sisprognoserne peger på, at mængden af bilture stemet. vil vokse fra 1,3 mio. ture pr. døgn til omkring 2,0 mio. ture pr. døgn i 2030. Væksten på 0,7 mio. bil- LØSNINGSMULIGHEDER ture pr. døgn svarer til en stigning på ca. 60 %. Udvikling af kapaciteten i trafiksystemet i Aarhus Ud over væksten i biltrafikken forventes antallet kan ske på flere måder og vil handle om valg og af ture i den kollektive transport, cykelture og prioriteringer. Trafik i Aarhus 2030 fokuserer på, gangture at stige fra 1,1 mio. ture pr. døgn til 1,7 at der på den ene side er behov for at kunne afvik- mio. ture pr. døgn i 2030. le væsentligt mere trafik i Aarhus frem mod 2030. Væksten i biltrafikken vil med de forudsætnin- På den anden side er der en grænse for, hvor om- ger, der er lagt ind i prognosen, påvirke trafikafvik- fattende infrastrukturudbygninger det er muligt at lingen i Aarhus i betydeligt omfang og få følgende gennemføre inden for de rammer, som byens rum væsentlige konsekvenser: og hensyn til klima og miljøet sætter. Valg og pri- ▪ E45 vil blive hårdt belastet. Med mindre Staten oriteringer handler derfor i høj grad om holdnin- sikrer mere kapacitet på E45, vil en del af trafik- ger til, hvordan fremtidens trafiksystem skal være. ken søge mere fordelagtige ruter via det interne En del af løsningerne i Trafik i Aarhus 2030 vejnet i Aarhus. handler om at minimere transportbehovet, og om ▪ Indfaldsvejene og ringforbindelserne vil gene- at udnytte de eksisterende transportsystemer relt blive hårdt belastede med trafik. Eksempel- bedre – virkemidler, som det under alle omstæn- vis vil trafikken på Silkeborgvej stige fra 16.000 digheder kan være en god ide at gennemføre. Den til ca. 39.000 biler pr. døgn, og Ringgaden mel- form for virkemidler indgår i et grundscenarie, lem Viborgvej og Silkeborgvej vil ifølge progno- som vil bidrage med en del af løsningen på kapa- sen få en vækst fra 36.000 til ca. 76.000 biler citetsbehovet, men der vil også være behov for en pr. døgn. Der er tale om så store trafikmæng- betydelig udbygning af byens trafikinfrastruktur. der, at trafikken kun vil kunne afvikles med me- For at dække væksten i trafikken vil der blive be- get store kødannelser. hov for betydelige udvidelser af kapaciteten på by- ▪ Biltrafikken i Midtbyen vil stige fra ca. 155.000 ens indfaldsveje og ringforbindelser – og stilling- ture pr. døgn til 190.000 ture pr. døgn i 2030 tagen til hvilke former for trafik udvidelserne af svarende til en vækst på 23 %. vejarealerne skal anvendes til. Prognosen er indrettet sådan, at hele behovet for Ét alternativ – bilscenariet – belyser en situati- biltrafik afvikles trods kødannelser – altså, at bili- on, hvor udbygninger af indfaldsveje og ringfor-