Fremtidens Boligmarked I Aarhus Og Omegn

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Fremtidens Boligmarked I Aarhus Og Omegn Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1860 1874 1888 1902 1930 1944 1958 1972 1986 2000 2014 Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsudviklingen 2013-2030 (Prog 2013) Den ”store” flytning . Befolkningen flytter i disse år – men ikke så hurtigt som mange tror . Der vil flytte omkring 3% til storbyerne fra resten af landet netto frem mod 2030 . Der er mange flytninger internt i kommunerne og mellem byområder . Den nye udflytning fra byerne – vil den komme? . Vi har undersøgt de yngre familiers boligbehov – det vil komme, men nogle bliver i byerne Boligefterspørgslen de kommende 10 år . Befolkningen vokser med 214.000 til 2024 . Væksten er til 2024 i gruppen 25-34 år og over 70 år og til dels i gruppen 50-59 – derefter 25-40 årige og plus 60 . Den betyder, at det samlede boligbehov vokser med ca. 120.000 boliger på 10 år . Flytning af befolkningen skaber behov for op til 80.000 ekstra boliger. København by vokser med 100.000 på 10 år . Østjylland (i.e. Århus) vokser med 60.000 på 10 år . Pas på med at tælle de samme boliger 2 gange . Tilflyttere til København by er også nye unge Demografi Aarhus Kommune Absolutte tal 2015-2025-2035 2015 2025 Ændring 2035 Ændring 0-9 35163 42275 7112 47811 12648 10-19 34521 34594 73 39949 5428 20-29 78966 86453 7487 81947 2981 30-39 42341 51460 9119 54768 12427 40-49 39326 37013 -2313 43650 4324 50-59 36681 37875 1194 34977 -1704 60-69 31837 33472 1635 35044 3207 70-79 19505 26899 7394 29169 9664 80-89 8510 12499 3989 17886 9376 90 + 2006 2106 100 3612 1606 I alt 328856 364646 35790 388813 59957 Kilde: Danmarks Statistik, 2015 Boligbehovet i Aarhus . 35.000 flere indbyggere = 20.000 ekstra boliger på ti år . På 20 års sigt bliver væksten sandsynligvis noget større end Danmarks statistik forventer lige nu. De seneste 5 år er befolkningsvæksten blevet meget større end forventet – i 2009 forventede Danmarks Statistik en vækst på 15.000 fra til 2019, der var allerede en vækst på 29.000 ultimo 2014 . Der bliver alvorlig boligmangel i Aarhus, hvis vi ikke bygger omkring 3.500 til 4.000 boliger om året de kommende 10 år- der blev blot bygget 7000 fra 2010-14 Aarhus taber stadig de 25- 34 årige – negativ nettotal Livets nye faser 0 20 40 60 1960 Barndom Forældre Alderdom 2000 Teenager Unge Seniorer De frie 1 De frie 2 2030 0 20 40 60 80 De unge i 20erne bor typisk i etagebolig Vi bor mest til leje som unge og seniorer 100% 90% 80% 70% 60% Beboet af lejer 50% 40% Beboet af ejer 30% 20% 10% 0% 0-5 år 6-11 12-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ år år år år år år år år år år år 2014 De unges boliger: . Farvel til kollegieværelset – for småt . Centralitet afgørende midt i hjertet af en stor by . Størrelsen er ikke afgørende, hvis det ligger i centrum . Ellers er vi på vej mod 2 værelses bolig til unge enlige og 3-4 værelser for unge par . Ungdomsboliger i periferien af større byer og i små samfund skal omdannes . Forældrekøb har fået en renaissance Seniorer prioriteter . Ikke flytte for langt – mange bliver i huset . Ny tendens er at flytte til midtbyen ultimo 50erne . 120kvm eller 90 for den enlige – er dyrt . Vil hellere bo i andel eller til leje end tidligere i livet . Mere optaget af at bruge penge på oplevelser og tøj end på boligen . Service i boligen, fælleshus med overnatning, ingen vedligeholdelse Danskernes boligdrømme er konstante - også om 20 år . Uændret ønsker langt størstedelen af danskere over de seneste 15 år at have en ejerbolig. De fleste ønsker et parcelhus eller rækkehus . Færre unge bor i eget hus end tidligere og drømmer om eget hus, men vil ikke gå på kompromis for at eje et hus. Ældre enlige over 60 år ønsker ikke at eje egen bolig. Kilde: Center for Bolig og Velfærd sociolog Hans Kristensen og Civilingeniør og Økonom Hans Skifter Andersen. Foretrukne næste boligform Den foretrukne boligform Fordelt på flere aldersgrupper ved næste bolig 1,4% 1,2% 1,0% 1,3% 1,1% 1,4% 3,0% 3,8% 2,5% 4,3% 4,4% 2,1% 6,9% 8,7% 1,8% 1,9% 5,1% 12,3% 8,7% 8,8% 5,7% 8,7% 2,9% 7,0% 21,0% 17,7% 34,3% 18,4% 28,3% 14,0% 62,5% 34,8% 44,1% Ved ikke Ingen præferencer Andelsbolig 50,9% Lejebolig 72,4% 73,4% Ejerbolig 67,8% 59,8% 58,7% 47,8% 39,7% 32,6% 15,8% 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Den maksimale pris hvis man skulle ud og købe ny bolig (samlet) Ved ikke/kan ikke sige/ikke relevant 35,2 Mere end 3, 5 mill. kr. 7,3 Fra 3 til 3,5 mill. kr. 6,8 Fra 2,5 til 3 mill. kr. 8,1 Fra 2 til 2,5 mill. kr. 14,1 Fra 1,5 til 2 mill. kr. 14,4 Under 1,5 mill. kr. 14,2 Indkomstfordelingen for familier, 2014 (3,55 mio. familier) 30,00% 26,7% 25,00% 22,2% 20,00% 14,1% 15,00% 12,1% 10,7% 10,00% 8,0% 5,00% 3,1% 2,1% 0,00% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2014 De 5 vigtigste faciliteter ved valg af boligen ! Hvad er vigtigt ved valg af bolig ( Aarhusianere) Andel vigtigt Andel meget vigtige Vicevært /varmemester – (skovle sne, klippe hæk … Fællesskab med naboer og i nærmiljøet Fælleshus – værksted, fest, samvær Natur, skov og strand Park/grønne områder i byen/legepladser Børneinstitutioner / skoler Stisystemer og cykelstier Offentlig transport Kultur – bio, teater, bib, museum Sport-fitness Indkøbsmuligheder Natteliv, barer, gå i byen Cafeer og restauranter Nærhed til familie Nærhed til arbejde 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 Dybdeinterview – steder i byen konklusioner . Langt de fleste Aarhusianere vil helst blive i Kommunen og mere end halvdelen helst i det kvarter de bor i dag. De populære er Aarhus C, Trøjborg, Frederiksbjerg, Risskov, Højbjerg, Aabyhøj, Lystrup, Skødstrup, Stavtrup, Beder, Malling, Mårslet, Egå, Skæring og Kongsvang. Samtidigt er der dele af byen og Kommune, som folk helst ikke vil bo i. Mange ønsker slet ikke at bo i Hasle, Tilst, Frydenlund, Herredsvang og Gellerup/ Brabrand . Der er brug for et løft i disse kvarterer Om man har hørt om det 43 % har hørt om Lisbjerg, nye område i Lisbjerg 57% har ikke 1,0% 44,1% 40,4% 50,0% 54,0% 53,3% 58,2% 54,3% 69,2% 82,6% Ved ikke Nej Ja 55,9% 59,6% 50,0% 46,0% 45,7% 41,8% 45,7% 30,8% 17,4% 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Om man ville flytte til det Fordelt på flere aldersgruper nye område i Lisbjerg 4,0% 3,0% 5,0% 6,3% 9,5% 8,7% 7,9% 13,5% Ved ikke 68,0% 70,8% 78,8% 63,5% 80,0% 76,2% 94,1% 84,2% 91,3% Nej Ja 28,0% 23,1% 22,9% 18,2% 15,0% 14,3% 7,9% 5,9% 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Dybdeinterviews . Mange kender ikke planer og slet ikke de nye muligheder med letbanen (bynært) . Mangel på viden og skepsis især de ældre . Men især de yngre mellem 20 til 49 år er nysgerrige på boliger, priser og området . ” Jamen en billig byggegrund eller nyt hus kunne da godt lokke mig” mand 25 år Populære og upopulære steder . Attraktive kvarterer for både Aarhusianere og Fraflyttere er Risskov, Højbjerg, Aabyhøj, dele af Viby, Egå, Lystrup, Malling, Beder, Mårslet, Skødstrup, Skæring . Forskelligt afhængig af alder . Mange vil ikke bo i Vestbyen – Hasle, Tilst, Brabrand pga. Gellerup, Næringen, . ”Jeg kunne få en bolig i et kvarter, som jeg ikke kunne forestille mig at have familie i”, mand 29 år Konklusion . Aarhus er super attraktivt som bopælskommune med de mange kvarterer og områder, som byen har at byde på. Det er et spørgsmål om at udbyde en mangfoldighed af boliger i byens forskellige områder til de rette priser . Der skal gøres noget for at holde på de 25-34 årige i kommunen . Byg, byg, byg! 2-3 vær lejl. med stor altan, rækkehuse og parcelhuse Midlertidighed som byudvikling . Mange arealer henligger i flere år uden anvendelse. De bynære havnearealer, mange nye i de kommende år. Anvende midlertidighed i udviklingen af disse bydele. Tillade ”opførelse” af containerbyer til studerende, anvendelse af gamle bygninger og pavilloner til kulturelle aktiviter, iværksætteri og midlertidige cafeer og restauranter mv. Midlertidighed kan blive en grundpille i udviklingen af en levende og spændende by, hvor unge og yngre for udfoldelsesmuligheder, der passer til deres egen midlertidighed Fingerplan for Aarhus Kommune mv . Udbygning bynært som hovedprincip – undgå lang transport .
Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Planlagte Aktiviteter I 2009, Bilag 2
    Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Indledende undersøgelser Boligundersøgelse bliver udført løbende på anmodning fra grundejere. Desuden bliver undersøgelser på yderligere en række lokaliteter i indsatsområder udført i samråd med kommuner og miljøcentre. Derfor indeholder listen ikke alle de lokaliteter, der vil blive undersøgt i 2009, men kun de foreløbigt kendte. Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt aktivitet i 2009___ Hedensted 766-00026 Barrit Langgade 20 7150 Barrit Boligundersøgelse Hedensted 766-00186 Bakkevej 4 8783 Hornsyld Boligundersøgelse Hedensted 766-00232 Bækvej 22 7160 Tørring Boligundersøgelse Hedensted 766-00668 Klakringvej 43 7130 Juelsminde Boligundersøgelse Hedensted 766-00877 Kurvefort 2 7140 Stouby Boligundersøgelse Hedensted 766-00879 Smedvænget 3 8781 Stenderup Boligundersøgelse Herning 677-30095 Vestergade 1 7480 Vildbjerg Boligundersøgelse Herning 657-30708 Fyrrevej 14 7400 Herning Boligundersøgelse Ikast-Brande 663-40209 Søndergade 43 7441 Bording Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00028 Ejstrupvej 10 7362 Hampen Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00101 Jernbanegade 12 7361 Ejstrupholm Boligundersøgelse Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Ikast-Brande 756-00151 Nørhovedvej 6 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00209 Silkeborgvej 22a 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00226 Storegade 77 8765 Klovborg Boligundersøgelse Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Adjustment of Rainfall Estimates from Weather Radars Using In-Situ Stormwater Drainage Sensors
    ADJUSTMENT OF RAINFALL ESTIMATES FROM WEATHER RADARS USING IN-SITU STORMWATER DRAINAGE SENSORS by Malte Kristian Skovby Ahm Dissertation submitted December 2015 Department of Civil Engineering Division of Water and Environment Thesis submitted: December 22nd, 2015 Ph.D. supervisor: Associate Professor Michael R. Rasmussen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. committee: Professor Jean-Luc Bertrand-Krajewski, Institut National des Sciences Appliquées (INSA), Université de Lyon, France. Professor Jes Vollertsen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. Henrik Madsen, Head of Innovation, Water Resources Department, DHI, Denmark. Ph.D. Series: Faculty of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Published 2015 by: Aalborg University Department of Civil Engineering Sofiendalsvej 9-11 DK-9200 Aalborg SV, Denmark Printed in Aalborg at Aalborg University ISSN: 1901-7294 DCS Thesis No. 73 © Copyright by Malte Kristian Skovby Ahm V THESIS DETAILS Ph.D. title: Adjustment of rainfall estimates from weathers radars using in-situ stormwater drainage sensors Ph.D. student: Malte Kristian Skovby Ahm Supervisor: Associate Prof. Michael Robdrup Rasmussen List of papers: Paper I: Ahm M., Thorndahl S., Rasmussen M. R. & Bassø L., (2013), Estimating Subcatchment Runoff Coefficients using Weather Radar and a Downstream Runoff Sensor, Water Science and Technology, 68(6), 2013, p. 1293-1299, DOI: http://dx.doi.org/10.2166/wst.2013.371 Paper II: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Rainfall measurement based on in- situ storm drainage flow sensors, Urban Water Journal, DOI: http://dx.doi.org/10.1080/1573062X.2015.1057176 Paper III: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Weather radar adjustment using runoff from urban surfaces, Journal of Hydrologic Engineering, DOI: http://dx.doi.org/10.1061/(ASCE)HE.1943-5584.0001299 Paper IV: Ahm, M., Thorndahl, S., Nielsen J.E.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • Arbejderkvarterer I Aarhus - Dengang Og Nu’
    SAMMENLIGNENDE MATRIKELKORT Målestok 1 : 4000 Det ældste Frederiksbjerg og Mølleengen Kort udarbejdet på baggrund af Aarhus Kommunes Original 2-kort. ‘ArbejderkvARTERER I AARHUS - DENGAng og nu’ EN REDEGØRELSE FOR DE KULTURHISTORISKE FORUDSÆTNINGER FOR BEBYGGELSEN PÅ DET ÆLDSTE FREDERIKSBJERG OG I MØLLEENGEN. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROBLEMFORMULERING 5 1.1 Formål med redegørelsen 5 1.2 Metode og kilder 6 2 KULTURHISTORIE 7 2.1 Et oprids af bebyggelsesudviklingen 1870 - 1930 7 2.2 Centralbaneværkstedet og Frederiksbjerg 8 2.3 Godsbanegården og Mølleengen 9 3 ARKITEKTUR 13 3.1 Dominerende træk: byens funktionsopdeling 13 3.2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer 15 3.2.1 Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg 16 3.2.2. Storgårde i Mølleengen 20 3.3 Elementer i bebyggelsen: lejlighedsplaner 25 3.3.1 Montanagade 16 fra 1876 26 3.3.2 Thorvaldsensgade 9, st.tv. fra 1930 27 4 PERSPEKTIVERING 28 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden 28 4.2 Forslag til formidling 29 5 LITTERATURLISTE 30 BILAG 01 Kildehenvisninger; illustrationer 02 ’Plan over Aarhuus 1796’ 03 ’Aarhus Kjöbstads Jorder 1862´ 04 Original 2-kort 1914 ’Udstykninger på det ældste Frederiksbjerg’ 05 Original 1-kort 1898 ’Første udstykninger i Mølleengen’ 1 PROBLEMFORMULERING 1.1 Formålet med nærværende redegørelse De fysiske forandringer af byen udgør et helt centralt element i Aarhus’ industrialise- ringsproces. Købstadens tidligere lukkede, sammentrængte byrum sprængte sine ram- mer og spredte sig ud på områderne uden for de gamle byporte; industrialiseringen og befolkningstilvæksten krævede mere plads, og nye kvarterer af fabriksanlæg og boliger voksede op omkring det historiske centrum. Formålet med nærværende redegørelse er at give et indblik i Aarhus’ historiske udvik- ling under den tidlige industrialisering med udgangspunkt i byens nutidige strukturer og rumligheder.
    [Show full text]
  • Lejekontrakt
    LEJEKONTRAKT mellem ÅRHUS KOMMUNE v/ MAGISTRATENS 1. AFDELING Og KOLONIHAVEFORBUNDETS ÅRHUSKREDS KOLONIHAVE FORBUNDETS ÅRHUSKREDS 1 Mellem Århus Kommune, v/ Magistratens 1. afdeling, og Kolonihaveforbundets Århuskreds oprettes LEJEKONTRAKT omfattende følgende foreninger, der henligger som kolonihaveområder: Skovlunden: Del af matr. nr. 174b Marselisborg, Århus Jorder Engvang: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby Mosevang: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby 1940: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby Norringholm: Matr. nr. 11 b Viby By, Viby Rugholm: Del af matr. nr. Ile og Ile Viby By, Viby Sølyst: Matr. nr. lOd Viby By, Viby 1934: Matr. nr. 5fp, 25dæ, 9x, 83f, 83g, 38d samt del af lOa og lOn Viby By, Viby 1941: Matr. nr. lOb Viby By, Viby Charlottehøj Del af matr. nr. 74hn Århus Markjorder Trillegården :Del af matr. nr. Ils Hasle, Århus Jorder Dybkjær: Del af matr. nr. 69iv Århus Markjorder OH A: Del af matr. nr. 59a Århus Markjorder Grænsen: Del af matr. nr. 12dd Vejlby By, Vejlby Risvangen: Del af matr. nr. 12dd Vejlby By, Vejlby Risskov: Del af matr. nr. 7c Vejlby By, Vejlby Bakkevang: Del af matr. nr. 12a Åby By, Åby Vesterled: Del af matr. nr. 12a og 12c Åby By, Åby Søholm: Del af matr. nr. 13e Stavtrup By, Kolt Marienlyst: Del af matr. nr. 6a Brendstrup By, Tilst Humlehaven: Del af matr. nr. 7g Skejby By, Århus Jorder Nobilis: Del af matr. nr. 10 Skæring By, Egå Kirkevangen: Matr. nr. 67e, 67f, 67g og 67h Århus Markjorder Frydenlund: Del af matr. nr.
    [Show full text]
  • Europe Spotlight On... Denmark, Aarhus &
    EUROPE SPOTLIGHT ON... DENMARK, AARHUS & VIA Volume 1 / Issue 3 August 2018 DENMARK DENMARK You may know that the word Denmark is a Scandinavian/Nordic country with around 5.7 million ‘Denmark’ dates back to the inhabitants, a member of the European Union and consists of the Viking age and is carved on peninsula, Jutland, and over 400 islands. Greenland and the Faroe the famous Jelling Stone from Islands are part of the realm but enjoy extensive home rule. around 900 AD. Denmark is one of the world's oldest monarchies with a history that You may even know that stretches back to the Viking Age and its strong welfare state Denmark was a superpower ensures economic equality in society and the virtual non-existence between the 13th and 17th of corruption. Denmark also prides itself on having a healthy work-life balance, which maybe why the Danes are considered to centuries. be one of the happiest people in the world! But did you know that Denmark has an average The Denmark we see today is the result of 400 years of wars and religious and political upheaval. To discover more about Denmark’s wind speed of 7.6 m/s, 406 history you can download a free fact sheet from the official web site islands, 7314 km of coastline of Denmark here: and the highest point in the http://denmark.dk/~/media/Denmark/Documents/Society/History-20 country is only a mere 170m 03-en.pdf?la=en above sea level? Why not visit the official website of Denmark to find out more about Denmark at: http://denmark.dk/en Political map of Denmark.
    [Show full text]
  • Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility
    Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility Anders Breinholt & Anitha K. Sharma DTU Environment, March 2010 Storm- and Wastewater Informatics Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility March 2010 Storm and Wastewater Informatics “SWI” is a strategic Danish Research Project with an overall aim to close the knowledge gaps within prediction and control of current and future conditions in integrated urban wastewater systems. Authors of this Report: Anders Breinholt; DTU Environment Anitha K. Sharma; DTU Environment In Collaboration with: Århus Public Water Utility Address: DTU Environment Department of Environmental Engineering Technical University of Denmark Miljoevej, building 113 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Phone & Fax +45 4525 1600 & +45 4593 2850 Project Homepage: http://www.swi.env.dtu.dk Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility March 2010 Contents 1. OBJECTIVES WITH THIS DOCUMENT.................................................................................................... 2 2. EXPECTED OUTCOME OF THE SWI PROJECT FROM THE PERSPECTIVE OF ÅRHUS PWU.. 2 3. ÅRHUS PUBLIC WATER UTILITY AND SWI .......................................................................................... 2 3.1 ORGANISATION.............................................................................................................................................. 2 3.2 FOCUS AREA FOR SWI................................................................................................................................... 3 4. THE
    [Show full text]