DOCSLIB.ORG

Aarhus Kommune I Perioden 2006 Til 2013

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Aarhus Kommune I Perioden 2006 Til 2013 Rapport om efterspørgsel efter boformer og disponering af arealer til boformer Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol. Forskningsmedarbejder Anne Wamberg, Cand.scient.soc. Forskningsassistent Lærke Dahl Klausen, B.Sc.pol. September 2014 Indhold Indledning og selve opgaven ............................................................................................................................. 5 Konklusion ......................................................................................................................................................... 6 Flyttemønstre i det østjyske med fokus på Aarhus Kommune i perioden 2006 til 2013 .............................. 6 Aarhusianernes præferencer ved næste valg af bolig ................................................................................... 6 Etager og plan ................................................................................................................................................ 7 Stand, alder og størrelse på boligen .............................................................................................................. 7 Hvor mange værelser og pris på boligen ....................................................................................................... 8 Hvilke faciliteter er vigtige ved valg af bolig .................................................................................................. 8 Populære og upopulære steder fra de dybdeinterviewede .......................................................................... 9 Kendskab og lyst til Lisbjerg ........................................................................................................................... 9 Fraflyttere fra Aarhus Kommune ................................................................................................................... 9 Årsager ........................................................................................................................................................... 9 Valg af ny bolig ............................................................................................................................................ 10 Hvilken type af bolig ledte de efter? ........................................................................................................... 10 Prisen på den nye bolig ............................................................................................................................... 11 Hvilke faciliteter var vigtige ved valg af bolig .............................................................................................. 11 Ejendomsmæglere – hvad siger de?............................................................................................................ 12 Midtbyen (8000 C) ....................................................................................................................................... 12 Den indre periferi (82xx) ............................................................................................................................. 12 Den ydre periferi.......................................................................................................................................... 13 Lisbjerg og NYE ............................................................................................................................................ 13 Hvad mangler der på boligmarkedet i Aarhus Kommune ? ........................................................................ 13 Anbefalinger fra Fremforsk ............................................................................................................................. 15 Midtbyen ..................................................................................................................................................... 15 Indre periferi i Aarhus V, Aarhus N, Risskov,Brabrand, Viby, Højbjerg og Egå ........................................... 16 Den ydre periferi i Hasselager, Beder, Malling, Solbjerg, Mårslet, Tranbjerg, Harlev, Sabro, Tilst, Trige, Hjorthøj, Lystrup og Skødstrup. ................................................................................................................... 17 Miljø og omgivelser ..................................................................................................................................... 18 Lisbjerg og Nye ............................................................................................................................................ 18 Trafik ............................................................................................................................................................ 18 Gruppering af fraflyttere og nuværende beboere (clusteranalyse) ............................................................ 19 Flyttemønstre i det østjyske med fokus på Aarhus i perioden 2006 til 2013 .................................................. 20 2 Aarhusianernes præferencer med hensyn til boligform, type, pris mv. ......................................................... 24 Hvilken type bolig vil de foretrække ved næste bolig? ............................................................................... 25 Hvilken boligtype foretrækker aarhusianerne?........................................................................................... 27 Foretrukken bolig efter nuværende bosted i kommunen ........................................................................... 30 Hvor mange etager og planer ønsker aarhusianerne sig i boligen ? ........................................................... 31 Hvilken stand, alder og størrelse skal den næste bolig have? .................................................................... 33 Hvor mange værelser og prisen på boligen? ............................................................................................... 36 Hvad siger de dybdeinterviewede om form, type og pris på boligen ......................................................... 40 Vigtigheden af bestemte faciliteter ved valg af ny bolig ............................................................................. 42 Gruppering af de nuværende beboere i Aarhus Kommune (Clusternalyse) ............................................... 48 Hvor vil man flytte hen, hvis man skulle flytte? .......................................................................................... 53 Populære og ikke populære steder at bo i Aarhus Kommune .................................................................... 53 Kendskab og lyst til at flytte til Lisbjerg ....................................................................................................... 54 Anbefalinger til Aarhus Kommune fra de dybdeinterviewede .................................................................... 56 Mellemgruppen de 30 til 49-årige ............................................................................................................... 56 Fraflyttere fra Aarhus de sidste 3 år ................................................................................................................ 59 Valg af boligform i den nye bolig ................................................................................................................. 59 Årsager til at man er flyttet fra Aarhus Kommune ...................................................................................... 61 Hvilken boligtype søgte man efter ved flytning fra Aarhus Kommune? ..................................................... 64 Miljø, klima og energi .................................................................................................................................. 66 Overvejelser om bolig i andre kommuner end den nuværende? ............................................................... 67 Prisen på boligen og prisens betydning for fraflytning ............................................................................... 69 Hvilke faciliteter har været vigtige ved valg af boligen ............................................................................... 71 Faciliteter som ikke har været vigtige ved valg af bolig .............................................................................. 74 Vil du anbefale dit nye bosted? ................................................................................................................... 74 Anbefalinger til Aarhus Kommune fra de dybdeinterviewede efter alder! ................................................ 75 Gruppering af fraflytterne efter præferencer(Clusteranalyse) ................................................................... 77 Ejendomsmæglerinterview - Hvad siger ejendomsmæglerne ? ..................................................................... 81 Aarhus generelt ........................................................................................................................................... 81 Midtbyen ..................................................................................................................................................... 81 Den indre periferi ........................................................................................................................................ 83 Den ydre periferi.......................................................................................................................................... 86 Lisbjerg og Nye ...........................................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Luftfoto Af 8520 Og Nye Området. Tekst: Vi Synes Nye Er En
    Billede: Luftfoto af 8520 og Nye området. Tekst: Vi synes Nye er en spændende by, der skaber variation, udvikling og en ny dynamik i vores lokalområde. Billede: Oversigts billede fra invitationen. Tekst: Drilleri vedr. borgerinddragelse og skolens placering, som ikke har været o offentlig debat. Billede: Af højspændingsledningerne set fra skolens påtænkte placering. Tekst: En debat kunne måske have været nyttig. Er det en god ide at placere en skole tæt på højspænding og er det i det hele taget en god ide med højspændingsledninger tæt på et nye bysamfund. Få dem nu gravet ned. Billede: Egå Engsø. Tekst: Nye kommer til at ligge tæt på flere naturområder. Det er vigtigt at få etableret stier fra Nye og ud i naturen. Det gælder til Lisbjergskoven, Skårupgård Skov og stien langs Ellebækken og ikke mindst adgang til Egå Engsø, f.eks. ved at etablere direkte adgang via en udbygning af jernbanebroen over Djurslandsmotorvejen. Billede: Jernbanebroen. Billede: Elevvej gennem Lisbjergskoven. Tekst: Vi er optaget af at sikre gode stiforbindelser i den nye by Nye. Både internt til Letbanestationen og til nabobyerne Elsted og Lisbjerg. Erfaringsmæssigt vil mange beboere i området have dagligt arbejde på Skejby Hospital, det kræver en god og sikker cykelsti, der forbinder Elev/Nye med supercykelstien fra Lisbjerg til Skejby Hospital. Billede: Elstedsvejs overførsel over Djurslandsmotorvejen. Tekst: Udbygningen af Nye vil tage mange år. I alle de år vil Elsted og især Lystrup være en væsentlig serviceby for Nye. Trafikmængden vil stige i gennem de eksisterende bebyggelser i området, og igennem den allerede overbelastede fordelerring ved Lystrup. Det er derfor vigtigt, at adgangen til Djurslandsmotorvejen via Elstedvej bliver etableret straks, og med ramper i begge retninger.
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • The Christianization of Scandinavia from a Spatial Point of View
    World Archaeology ISSN: 0043-8243 (Print) 1470-1375 (Online) Journal homepage: http://www.tandfonline.com/loi/rwar20 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andrén To cite this article: Anders Andrén (2013) The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view, World Archaeology, 45:1, 27-45, DOI: 10.1080/00438243.2013.758939 To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/00438243.2013.758939 Published online: 04 Feb 2013. Submit your article to this journal Article views: 1891 View related articles Citing articles: 1 View citing articles Full Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/action/journalInformation?journalCode=rwar20 Download by: [University of Gothenburg] Date: 07 June 2016, At: 05:46 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andre´n Abstract The question of cult continuity from pagan ‘temples’ to Christian churches in Scandinavia is a classic issue in archaeology and history. In this paper the discussion is surveyed and new perspectives are outlined, based on the ritual differences between the two religious traditions. Churches were located in relation not so much to pagan ritual buildings as to different elements in multi-focused pagan ritual landscapes, for instance burial grounds. This means that the spatial patterns varied between different parts of Scandinavia. Keywords Burial grounds; Christianization; Christian rituals; cult continuity; location of churches; pre- Christian rituals; ritual buildings; ritual landscape; Scandinavia. The Christian conversion of Scandinavia is a much studied and debated process, which took place from the eighth century to at least the twelfth century.
    [Show full text]
  • Adjustment of Rainfall Estimates from Weather Radars Using In-Situ Stormwater Drainage Sensors
    ADJUSTMENT OF RAINFALL ESTIMATES FROM WEATHER RADARS USING IN-SITU STORMWATER DRAINAGE SENSORS by Malte Kristian Skovby Ahm Dissertation submitted December 2015 Department of Civil Engineering Division of Water and Environment Thesis submitted: December 22nd, 2015 Ph.D. supervisor: Associate Professor Michael R. Rasmussen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. committee: Professor Jean-Luc Bertrand-Krajewski, Institut National des Sciences Appliquées (INSA), Université de Lyon, France. Professor Jes Vollertsen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. Henrik Madsen, Head of Innovation, Water Resources Department, DHI, Denmark. Ph.D. Series: Faculty of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Published 2015 by: Aalborg University Department of Civil Engineering Sofiendalsvej 9-11 DK-9200 Aalborg SV, Denmark Printed in Aalborg at Aalborg University ISSN: 1901-7294 DCS Thesis No. 73 © Copyright by Malte Kristian Skovby Ahm V THESIS DETAILS Ph.D. title: Adjustment of rainfall estimates from weathers radars using in-situ stormwater drainage sensors Ph.D. student: Malte Kristian Skovby Ahm Supervisor: Associate Prof. Michael Robdrup Rasmussen List of papers: Paper I: Ahm M., Thorndahl S., Rasmussen M. R. & Bassø L., (2013), Estimating Subcatchment Runoff Coefficients using Weather Radar and a Downstream Runoff Sensor, Water Science and Technology, 68(6), 2013, p. 1293-1299, DOI: http://dx.doi.org/10.2166/wst.2013.371 Paper II: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Rainfall measurement based on in- situ storm drainage flow sensors, Urban Water Journal, DOI: http://dx.doi.org/10.1080/1573062X.2015.1057176 Paper III: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Weather radar adjustment using runoff from urban surfaces, Journal of Hydrologic Engineering, DOI: http://dx.doi.org/10.1061/(ASCE)HE.1943-5584.0001299 Paper IV: Ahm, M., Thorndahl, S., Nielsen J.E.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • Lejekontrakt
    LEJEKONTRAKT mellem ÅRHUS KOMMUNE v/ MAGISTRATENS 1. AFDELING Og KOLONIHAVEFORBUNDETS ÅRHUSKREDS KOLONIHAVE FORBUNDETS ÅRHUSKREDS 1 Mellem Århus Kommune, v/ Magistratens 1. afdeling, og Kolonihaveforbundets Århuskreds oprettes LEJEKONTRAKT omfattende følgende foreninger, der henligger som kolonihaveområder: Skovlunden: Del af matr. nr. 174b Marselisborg, Århus Jorder Engvang: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby Mosevang: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby 1940: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby Norringholm: Matr. nr. 11 b Viby By, Viby Rugholm: Del af matr. nr. Ile og Ile Viby By, Viby Sølyst: Matr. nr. lOd Viby By, Viby 1934: Matr. nr. 5fp, 25dæ, 9x, 83f, 83g, 38d samt del af lOa og lOn Viby By, Viby 1941: Matr. nr. lOb Viby By, Viby Charlottehøj Del af matr. nr. 74hn Århus Markjorder Trillegården :Del af matr. nr. Ils Hasle, Århus Jorder Dybkjær: Del af matr. nr. 69iv Århus Markjorder OH A: Del af matr. nr. 59a Århus Markjorder Grænsen: Del af matr. nr. 12dd Vejlby By, Vejlby Risvangen: Del af matr. nr. 12dd Vejlby By, Vejlby Risskov: Del af matr. nr. 7c Vejlby By, Vejlby Bakkevang: Del af matr. nr. 12a Åby By, Åby Vesterled: Del af matr. nr. 12a og 12c Åby By, Åby Søholm: Del af matr. nr. 13e Stavtrup By, Kolt Marienlyst: Del af matr. nr. 6a Brendstrup By, Tilst Humlehaven: Del af matr. nr. 7g Skejby By, Århus Jorder Nobilis: Del af matr. nr. 10 Skæring By, Egå Kirkevangen: Matr. nr. 67e, 67f, 67g og 67h Århus Markjorder Frydenlund: Del af matr. nr.
    [Show full text]
  • Regional Bioeconomy Profile Central Denmark (Dk) Policy
    REGIONAL BIOECONOMY PROFILE CENTRAL DENMARK (DK) POLICY Structure of the Bioeconomy Institutional system Info source: Region Responsible Regional Region Midtjylland Authorities / Agencies Central Denmark Region Website (http://www.rm.dk/om+os/english) List of " bioeconomy-relevant" regional policy initiatives Regional Bioeconomy N.A.1 Smart Specialisation Strategy REGIONAL BIOECONOMY RELATED POLICY INITIATIVES The Re-gional Development Plan 2012 The plan is a joint long-term strategy for the Central Denmark Regional Council, the 19 municipalities of the Region, the business community, educational institutions, etc. Sustainability in terms of giving equal considera- tion to social, economic, and environmental factors is a bearing principle of the plan. The plan contains 8 focus areas, incl. “Environment and Energy” and “Climate Change Adaptation” Link: http://www.rm.dk/files/Regional udvikling/English/regional_developmentplan.pdf Growth Forum’s Business Development Strategy 2010-2020 Growth Forum is a partnership between businesses, unions, and employer organisation, education and research institutes, as well as the 19 municipalities and the Region. Large strategic and durable initiatives are priori- tized. Among the main 8 target sectors are energy and environment as well as foodstuff. Link:http://www.rm.dk/files/Regionaludvikling/Vækstforum/Erhvervsudviklingsstrategi2010_2020/Growth Fo- rum's Business Development Strategy 2010-2020.pdf 1 Currently, the Regional Development Plan and Growth Forum’s Development Strategy are being adjusted and integrated into one overall strategy (expected approval end of 2015). A coherent, Regional Bioeconomy Action Plan is being prepared. Growth Forum’s Action Plan 20152 Bioeconomy is a target area under development within Growth Forum’s Action Plan 2015. De-velopment of the area draws on a number of specific initiatives under the former action plan 2013-14, e.g.
    [Show full text]