Cykelsport Og Fremskridtsoptimisme Af Verner M¿Ller
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Cykelsport og fremskridtsoptimisme Af Verner Møller Det er næppe for meget sagt, at doping-af- denhed, virker markant resultatforbedren- sløringerne under Tour de France 1998 de. Men når doping-brugen efter alt at kom bag på den brede offentlighed. Skan- dømme er langt mere udbredt i cykelsport dalen kaldte på politikernes opmærksom- end i andre udholdenhedsidrætter, f.eks. hed. Medieomtalen gav indtryk af, at spor- maratonløb, orienteringsløb og triatlon, er ten, der hidtil var blevet anset for et sundt der grund til at søge forklaringen andet- alternativ til alkohol, knallerter, tjald og steds. I det følgende vil jeg forfølge den te- tjubang, havde forvandlet sig til endnu en se, at brugen af doping inden for cykel- trussel mod ungdom og orden. Noget måt- sport hænger sammen med denne sports te gøres for at redde sporten. Som et første genuint moderne karakter. træk nedsatte daværende kulturminister El- sebeth Gerner Nielsen et hvidbogsudvalg, Sportens oprindelse der havde til opgave at kulegrave doping- problemets omfang. Det er en gængs opfattelse inden for sports- For dem, der er til dramatik og domme- forskningen, at sport er et produkt af den in- dagsvisioner, var undersøgelsens resultat dustrielle revolution. I sin bog From Ritual skuffende. Det viste, at under 1% af re- to Record (1978) kritiserer den indflydel- spondenterne, der løb Copenhagen Mara- sesrige historiker Allen Guttmann ganske thon, havde gjort brug af doping-midler på vist en af sportshistoriens grundlæggere, noget tidspunkt. Af de adspurgte elite- Carl Diems rigoristiske påstand, at primiti- idrætsfolk svarede kun godt 1%, at de hav- ve folk ikke dyrkede sport uden for en reli- de anvendt muskelopbyggende stoffer; en giøs kontekst. Men han betoner samtidig, at forsvindende del svarede, at de havde man ikke bør underkende det kultiske ele- brugt stimulerende stoffer, og ingen angav ment i primitive kulturers sportsudøvelse, at have brugt blod-doping eller EPO.1 I ligesom han støtter Diems opfattelse, at dis- Dansk Cykle Unions undersøgelse er talle- se kulturers sportslignende aktiviteter op- ne højere.2 Her angiver 10% af responden- rindeligt har været rodfæstet i et religiøst terne, at de har erfaringer med doping. For- betydningsunivers. Ydermere føjer han til, skellen er signifikant og tyder på, at doping at den antikke græske sport kulturelt er ikke er et synderligt stort problem i sporten nærmere beslægtet med primitive folke- generelt, men primært noget, der hører cy- slags end med vor tids sport, hvorved han kelsporten til. En nærliggende forklaring bidrager til at cementere forestillingen om kunne være, at cykling er strabadserende, denne som et særligt modernitetsfænomen. og at doping-stoffer, der fremmer udhol- Filologen David Sansone har imidlertid 119 gjort sit til at vise, at det højst er en sandhed dre betingelser. Uenigheden, om hvorvidt med modifikation. Som udgangspunkt for brydning grundlæggende er samme aktivi- sin kritik påpeger han, at mennesker i en gi- tet under de antikke som under de moderne ven kultur generelt har en tendens til at se olympiske lege, er en følge af divergerende sig selv og deres praksis som først og frem- synsvinkler. mest forskellig fra og dernæst bedre end Men uagtet man hælder til den ene eller folk og deres skikke i andre kulturer. Der er den anden opfattelse, vil der formodentlig dog ingen grund til at mene, at kvinden, der være enighed om, at der er store indbyrdes får lavet huller i ørerne i Scarsdale, skulle forskelle mellem sportsgrene. Der vil også være i færd med noget væsensforskelligt fra uden videre kunne opnås enighed om, at det, hendes modstykke i Tanzania får fore- fænomener som boksning, løb og tennis i taget. Ud fra samme essentialistiske tan- modsætning til cykling har rødder tilbage i kegang argumenterer han for, at »der ikke præmoderne tid. Og i betragtning af de for- er nogen essentiel forskel mellem moderne skelle i adfærds- og omgangsformer man sport og andre og tidligere samfunds kan iagttage sportsgrenene imellem, synes sport«.3 Sporten er grundlæggende konser- det at være en rimelig antagelse, at oprin- vativ, og at rekorden nu om dage tillægges delsen afspejler sig i deres aktuelle kultur. betydning, ændrer ikke ved dens funda- Sporten er som sagt konservativ. Sports- mentalt rituelle karakter. Det særlige er grene forandrer sig kun langsomt, ved at imidlertid, at vi har glemt ritualets oprin- nedarvede traditioner sættes under pres af delse, hævder Sansone, der i modsætning samfundsudviklingen. Man behøver f.eks. til Guttmann faktisk definerer begrebet ri- ikke vide, at tennis engang var en adspre- tual og præciserer, at det ikke nødvendigvis delse for adelen, der blev spillet i engelske binder sig til begrebet religion. slotshaver, for at fornemme en tung tradi- At læse Guttmann og Sansone i forlæn- tion, når man overværer Wimbledon. Spil- gelse af hinanden giver anledning til at op- lernes optræden, dommernes facon, publi- give forestillingen om, at sporten, som den kums opførsel er markant anderledes, end fremstår i dag, enten er direkte forbundet hvad man oplever i fodbold. Det er næppe med arkaiske konkurrenceformer eller ab- tilfældigt, at hooliganisme ikke finder sted solut forskellig herfra. Om man takserer i forbindelse med tennis. Indførelsen af tie sporten som det ene eller det andet, be- break, der gjorde spillet mere tv-venligt, er stemmes derimod af det fokus, man væl- ganske vist, som rebellens John McEnroes ger. Generelt vil det gælde, at har man til evindelige brud på de høviske adfærdsfor- hensigt at kortlægge sportens indre dyna- mer, eksempler på det forandringspres, mik, vil man være tilbøjelig til få øje på samfundsudviklingen og de hermed for- ligheder. Anlægger man derimod et sam- bundne normændringer medfører. fundsmæssigt perspektiv, vil man i stedet En tilsvarende udvikling – om end i være tilbøjelig til at identificere betydelige modsat retning – ser man i forbindelse med forskelle. Det er derfor ikke til at afgøre, boksesporten. Brug af hjelm blev tilladt så om det er en mere rigtig mening, at kon- sent som i 1985. Senere fulgte reglen om kurrencemotivet i moderne tid ikke er væ- obligatorisk brug af hjelm i amatørboks- sensforskelligt fra de antikke atleters, end ning for at imødegå de kræfter, der arbej- at moderne sportsfolk dyrker sport med en dede for at få forbudt sporten af helbreds- helt anden betydning og under helt an- hensyn. Når professionel boksning iscene- 120 sættes som dinner-stævner for et festklædt World on a Bicycle (1887) skildrer han sine publikum, er det endnu en måde at gøre oplevelser. Kun fordi han havde været så den rå sport mere stueren på. Men selvom forudseende at tage en pistol med på rej- der altså sker en samfundsmæssig tilpas- sen, nåede han hjem i god behold. Når han ning, er det fortsat sådan, at tennis og blev angrebet af røvere eller horder af boksning har forskellig appel og rekrutte- fjendtligtsindede stenkastere, reddede han ringsgrundlag. Og dem, der rekrutteres, vil sig ved at affyre skræmmeskud hen over blive socialiseret ind i miljøet og præges af hovederne på dem. Farerne i det fremmede de værdier, der hersker her. var åbenbare, men det afholdt ikke andre eventyrere fra at forsøge at gøre Stevens’ Cykelsportens oprindelse bedrift efter, og flere havde heldet med sig. For østrigeren Frank Lenz, der påbegyndte Mange af vor tids populære sportsgrene sit forsøg i 1892, blev eventyrlysten dog bærer præg af præmoderne traditioner, skæbnesvanger. To år efter han var taget af men cykling gør ikke, skønt den som sport sted, blev han myrdet i Armenien.5 nok bærer præg af klassiske idealer som Ikke desto mindre bidrog de cyklende ære, mod, vilje, styrke, listighed, hurtig- eventyrere til fremskridtsoptimismen. De hed, udholdenhed etc. Cykelsporten er den beviste, at den tekniske udvikling effektivt første komplet moderne sport. Den fødes kunne flytte det muliges grænser. Rejserne med opfindelsen af en maskine. Opfindel- blev ofte sponsoreret af fabrikanter og fi- sen muliggjorde en gevaldig ekspansion af nansieret af aviser, der til gengæld fik ene- menneskets livsradius og var endnu en be- ret til eventyrernes rejseberetninger. Det kræftelse af den tidlige modernitets frem- betalte sig. For læserne fulgte begejstret skridtsoptimisme. Dette fejres i de første med i føljetonerne som virkelige pendanter eksklusive cykelklubber med organiserin- til Jules Vernes populære fremtidsfiktioner. gen af gevaldige udflugter. Selvom de tid- Omkring århundredeskiftet var cykelture ligste cykler – de såkaldte væltepetere, der rundt om jorden imidlertid blevet så almin- havde pedalerne monteret direkte på for- delige, at læserinteressen faldt. Dermed hjulet – var nogle monstercykler, som ko- svandt også avisernes tilskyndelse til at be- stede en formue og vejede 30-35 kg, gav tale omkostningerne, og epoken med jord- de anledning til rejser så lange og strabad- omrejser på cykel ebbede ud. serende, at de ikke kunne foretages med Interessen for cyklen forblev dog ufor- hest. I 1870 kørte englænderen Michael mindsket. Fabrikanterne arbejdede på at Kemp tværs gennem Nordindien med det forbedre konstruktionen, og med udviklin- kuriøse resultat, at da hinduerne så ham gen af cyklen med kædetræk på baghjulet overskrævs på det imponerende køretøj, (den lave safetymodel) var vejen banet for tog de ham for en gud og satte ham i et dens folkelige gennembrud. Safetycyklen tempel. Det kostede det engelske diploma- var lettere at køre på. Og så var den relativt ti en del anstrengelser at få ham ud igen.4 billig. Den kunne erhverves for under den I 1884 påbegyndte amerikaneren Tho- halve pris af en velocipede, og den benhår- mas Stevens den første cykeltur jorden de konkurrence fabrikanterne imellem rundt. To år senere nåede han tilbage til ud- pressede priserne yderligere ned. I perio- gangspunktet San Francisco efter sit risi- den 1890-1904 faldt prisen fra, hvad der kable eventyr. I sin monografi Around the omtrent svarede til en gymnasielærers 121 månedsløn til en arbejders ugeløn.6 Fortje- Prøvelser nesten ved at producere cykler var margi- nal.