DOCSLIB.ORG

Bussen Holder

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Bussen Holder 3 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder August 2002 BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 1 1 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder August 2002 BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 2 2 Udgivet august 2002 af Hovedstadens Udviklingsråd Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 16 81 Telefax: 36 13 16 95 E-mail: [email protected] Web: www.hur.dk, www.ht.dk Redaktion: Torben Abildgaard Knudsen, Eyvind Lindboe, HUR Foto: HUR, Damsgaard & Lange, Marianne Grøndahl Grafisk design: Damsgaard & Lange Tryk: Janbo Offset Oplag: 1500 ISBN nr.: 87-7971-041-7 HUR Hovedstadens Udviklingsråd er en politisk myndighed for hele Hovedstadsregionen. Foruden bus- og lokalbanedrift, region- og trafikplanlægning står udviklingsrådet også for styring af aktivite- ter inden for erhvervsudvikling, turisme, kultur og det officielle Øresunds-samarbejde. Indretningen af busstoppesteder varetages i samarbejde med de lokale vejmyndigheder m.fl. af Trafikdivisionen, Anlæg og Byg- ninger. Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde med en række parter, herunder bl.a. en rådgivende og kommenterende arbejds- gruppe bestående af: Pierre Vincent, Københavns Kommune Peter Wagner Knudsen, Hvidovre Kommune Eva Kristensen, Hillerød Kommune Bent Kirkegaard Petersen, Skovbo Kommune Henrik Holmer, Køge Kommune BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 3 Indhold 3 4 Bussen holder 27 Tryghed INDHOLD Indledning ved Johannes Sloth 28 Trafiksikkerhed ved stoppestedet 5 Stoppestedet Sikkerhed Stoppestedet og borgeren Fremkommelighed Stoppestedet og passageren Anlægstekniske forhold Stoppestedet og trafikken Information ved stoppestedet 29 Stoppestedsstandere Øvrige krav til stoppestedet Standerens færdselsmæssige betydning Tre typer stoppestedsstandere 7 Indretning af stoppestedet Infostanderen Minimumsløsning Infostanderens fundament og installationer Bedre løsninger Rørstandere Stoppestedsstanderen Information 32 Læskærme Læskærme Udbredelse Affaldskurve Kravspecifikation for nye læskærme Cykelstier ved stoppestedet Dimensionering Refuger og busperroner Modulopbygning Ekstra siddepladser Udformning af vægge Cykelparkering Siddepladser og håndlister Belysning Trafikinformation Tekniske installationer Lys Faste genstande ved stoppestedet Elektronisk information Træer Design og farver Ind- og udkørselsforhold for busser 36 Information 16 Belægninger Information på stoppestedsstanderen Afvanding Elektronisk information på standeren Riste og brønde Oversigtstavler Kantsten Henvisningsstandere Ramper Information i læskærmen Taktile belægninger Elektronisk information i læskærmen Vejopbygning og -belægning ved stoppe- Udbredelse af elektronisk information stedet 40 Ansvars- og arbejdsdeling ved 18 Stoppestedets placering busstoppesteder Placering i forhold til bagland og Samarbejde adgangsveje Generelt Placering i forhold til signalregulerede kryds Efter signalregulerede kryds 41 Fremtidens stoppesteder Før signalregulerede kryds Optimal placering af stoppesteder i forhold til 42 Skema over ansvars- og arbejdsdeling signalregulerede kryds 43 Kontakter 22 Stoppestedstyper HURs Trafikdivision Egenskaber ved stoppesteder Trafiktjeneste Nord Motorvejsstoppesteder Trafiktjeneste Øst Fremrykkede stoppesteder Trafiktjeneste Syd Stoppesteder i landområder Teknisk Tjeneste BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 4 Bussen holder 4 I hele Hovedstadsregionen findes der ca. 9700 bus- stoppesteder af meget forskellig standard. Der fin- des mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væs- entligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, INDLEDNING manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. Det overordnede formål med dette hæfte er at med- virke til at forbedre kvaliteten ved stoppestederne. For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvor- dan HUR og vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indretning og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i et let genken- deligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og sta- bilitet. Busstoppestedet skal også være hensigts- mæssigt indrettet både for den almindelige rejsen- de og for passagerer med et handicap. Denne vejledning er en fortsættelse af hæftet “Bussen kommer”. Den er et supplement til “Vejregler for bustrafik” og indeholder en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerende stoppesteder etableres - både når det gælder nye anlæg og renovering af eksisterende stoppesteder. Det er en god ide at bruge hæftet og HURs anbefa- linger allerede tidligt i planlægningsfasen, så etab- leringen af nye og forbedring af eksisterende bus- stoppesteder sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Hæftet er udarbejdet sammen med en række vejbe- styrelser og organisationer, som har ydet værdifulde bidrag til det færdige produkt. Kontakt HURs Trafikdivision - enten Anlæg og Bygninger eller de lokale trafiktjenester - og få en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige produkt til gavn for alle parter. Aktuelle adresser og kontaktpersoner findes bagest i dette hæfte. Johannes Sloth Trafikdirekør BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 5 Stoppestedet 5 Stoppestedet og borgeren STOPPESTEDET Stoppestedet er borgerens første møde med bus- sen. Det markerer de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er mulighed for at stige af og på bussen. Stoppestedet og passageren Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed en vis komfort i ventetiden, herunder bl.a. at der tilbydes en over- dækket, vindafskærmet og oplyst venteplads med mulighed for at sidde ned. Stoppestedet og trafikken Stoppestedets placering i trafikken markeres i hen- hold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejaf- mærkning med en lovpligtig færdselstavle placeret Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områ- på en stander. der øvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastig- heden og om nødvendigt standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til igangsæt- ning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og afstigende passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med en refuge eller en busperron mellem den holdende bus og cykelstien. E 31.2 Vejledende stoppestedslængder for forskellige bus- Standeren angiver det sted, bussen holder, og er typer er angivet i "Bussen kommer". HURs Trafikdivi- samtidig udgangspunkt for en evt. kantstensaf- sion bistår gerne ved dimensioneringen af nye stop- mærkning i form af en gul ubrudt linie på kantste- pesteder. nen eller ved kørebanekanten, der angiver et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets længde, der kan variere alt afhæn- gigt af, hvor mange busser stoppestedet dimensio- neres til. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærk- ning, gælder standsningsforbuddet i en afstand af 12 meter på hver side af standeren. BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 6 6 Information ved stoppestedet Øvrige krav til stoppestedet Stoppestedet skal give passagererne information Der findes ikke to stoppesteder, der er ens. om følgende forhold: Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivel- ser og indrettes efter, om det er i byen, på landet, • Stoppestedets navn på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger, • Linienumre og destinationer for busser, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. STOPPESTEDET der betjener stoppestedet Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende • Afgangstider for hver buslinie samt information om fornyes, er der en lang række forhold at tage hensyn linieføring, takstzoner og resterende stoppesteder til, herunder: på bussens rute • HT takstzonekort • Bussens fremkommelighed • Trafikafviklingen på stedet • Pladsforhold i gaderummet • Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt • Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. • Tilgængelighed til selve stoppestedet • Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkør- sler, porte og indgangspartier • Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. muligheden for at etablere trækrør og kabler til lys og elektronisk information • Afvanding af stoppestedet • Synlighed og genkendelighed • Byrummets æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træplantning og monumenter • Aftalemæssige betingelser HUR opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samarbejde allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppesteder. Samarbejdet skal sikre, at helhedsindtrykket af det nye busstoppe- sted bliver så godt som muligt. BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 7 Indretning af stoppestedet 7 Minimumsløsning INDRETNING AF STOPPESTEDET Som en absolut minimumsløsning skal et stoppe- sted bestå af: • Stoppestedsstander med zonekort samt informati- on om linienumre, destinationer og afgangstider for de buslinier der betjener stoppestedet • Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at holde på, uden riste placeret i bussens kørelinie. Evt. længde- og eller tværfald ved stoppestedet bør være mindst muligt for at forhindre hjulglid-
Load more

Recommended publications
  • Annual Report 2019
    Hovedstadens I Letbane Hovedstadens S Letbane I/S Annual Report Annual Report Hovedstadens Letbane I/S Metrovej DK- Copenhagen S CVR number: T + E [email protected] Read more about the Greater Copenhagen Light Rail at dinletbane.dk Cover visualisation: Gottlieb Paludan Architects Layout, e-Types Printing, GraphicUnit ApS ISBN number: ---- EMÆR AN KE V T S Tryksag 5041 0473 Annual Report 2019 Contents Foreword 05 2019 In Brief 06 Directors’ Report 08 Results and Expectations 08 Status of the Greater Copenhagen Light Rail 16 Design 22 Communication 23 Safety on the Right Track 25 Corporate Management 26 Compliance and CSR Report 27 Annual Accounts 35 Accounting Policies 36 Accounts 39 Management Endorsement 59 Independent Auditors’ Report 60 Appendix to the Directors’ Report 65 Long-Term Budget 66 3 The Light Rail will run under the viaduct at Buddingevej before continuing up to Lyngby Station. Visualisation: Gottlieb Paludan Architects Annual Report 2019 Foreword The Greater Copenhagen Light Rail will be 2019 was the year in which the Light Rail In May, the design of the coming Light Rail part of the public transport network that construction activities got underway and trains was decided on. The trains will be will enable residents, commuters and busi- the project became visible in several places green and will thereby have their own iden- nesspeople to get around in an easy, fast and along Ring 3. The major preparatory works tity in relation to the other modes of trans- more environmentally friendly way. When it at Lyngby Station, Buddinge Station and the port in the Greater Copenhagen area, while goes into operation, the Light Rail will run Control and Maintenance Centre in Glostrup also making it easy to spot the Light Rail in on electricity, which is one of the most en- picked up speed and utility line owners began the cityscape.
    [Show full text]
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur
    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
    [Show full text]
  • Spildevand 2020
    Spildevand 2020 6 0 Spildevand 2020 Side 1 │ 41 Dato 16-04-2021 Forfatter JBM og RNI Sag virksomhedsrapport spildevand Sagsnr. S20-0595 Dokument D20-038683dholdsfortegnels 1 Indledning .............................................................................................................................. 3 2 Spildevandsmængder .......................................................................................................... 3 2.1 Debiteret spildevandsmængde ............................................................................................... 4 2.2 Behandlede spildevandsmængder ......................................................................................... 5 3 Afløbssystemet ..................................................................................................................... 7 3.1 Ledningslængder .................................................................................................................... 7 3.2 Bassiner .................................................................................................................................. 11 4 Driftsforstyrrelser og afløbsstop ......................................................................................... 12 4.1 Driftsforstyrrelser..................................................................................................................... 12 4.2 Afløbsstop ............................................................................................................................... 13 5 Skybruds- og stormflodshændelser
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2017 Indholdsfortegnelse Hovedstruktur
    gladsaxe.dk Kommuneplan 2017 Indholdsfortegnelse Hovedstruktur ............................................................................................................................................. 3 Bagsværd Bypark ......................................................................................................................................... 4 Redegørelse ............................................................................................................................................. 5 Bæredygtige boligområder .......................................................................................................................... 6 Redegørelse ............................................................................................................................................. 6 Energi og miljø ............................................................................................................................................. 7 Redegørelse ............................................................................................................................................. 8 Gladsaxe Ringby........................................................................................................................................... 9 Redegørelse ............................................................................................................................................10 Grønne Gladsaxe ........................................................................................................................................11
    [Show full text]
  • VVM Letbane På Ring 3
    Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Maj 2015 cv cv Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt: 978-87-93292-09-3 ISBN, elektronisk: 978-87-93292-08-6 Kort vedr. trafik og støj: Copyright Geodatastyrelsen. cv cv Indhold Indhold ........................................................................................................... 1 1. Ikke-teknisk resumé ............................................................................... 1 1.1. Projektet ..................................................................................... 1 1.2. Trafik .......................................................................................... 3 1.3. Støj .............................................................................................. 6 1.4. Vibrationer .................................................................................. 7 1.5. Landskab og arkitektur ............................................................... 8 1.6. Kulturarv ..................................................................................... 8 1.7. Jord ............................................................................................. 9 1.8. Grundvand .................................................................................. 9 1.9. Afvanding .................................................................................. 10 1.10. Materialer, råstoffer og affald ................................................... 10 1.11. Luft ...........................................................................................
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Regionplan 2005 Regionplan
    Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur.
    [Show full text]
  • BRT Linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme
    BRT linje 200S Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme BRT linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme Indhold Resume 3 1 BRT på linje 200S – hvad og hvorfor? 6 Hvad er BRT på linje 200S? 7 BRTens rolle i transportsystemet 7 2 Korridoranalyse af dagens situation 8 Korridoren kort fortalt 8 Indbyggere 10 Arbejds- og uddannelsespladser 11 Byudvikling i korridoren 12 Den kollektive trafik i dag – styrker og udfordringer 16 3 Linjeføring, stopmønster og driftsoplæg 22 Forslag til linjeføring og stopmønster 22 Optimering af stationer og tilgængelighed 26 Køretid og driftsoplæg 27 Betjeningsmæssige fravalg 28 4 BRT-anlæggets udformning 30 Udformning af BRT-sporet 30 Stationsdesign 32 Tracégennemgang 34 Arealerhvervelse 39 5 Konsekvenser for den kollektive trafik 40 Effekter på køretid 41 Effekt på regularitet 42 Passagereffekt 42 Driftsudgifterne 45 Driftsindtægter 45 6 Stedsanalyse af tre udvalgte BRT-stationer 46 7 Anlægsøkonomi 54 Anlægsbudgettets bestanddele 54 Anlægsoverslaget 55 BRT på linje 200S Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme er udarbejdet af Movia i samarbejde med COWI A/S og samarbejdspartnerne Urban Creators og Schauman & Nordgren Architects. Kort og illustrationer: Kort & Matrikelstyrelsen @Movia August 2020 2 BRT linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme Resume Linje 200S er udpeget som en af fire korridorer, hvor er der gjort to større ændringer af linjeføringen. BRTen er Movia ser et potentiale for BRT i fremtiden. Korridoren således forudsat at køre ad Avedøre Havnevej frem for spiller i dag en vigtig rolle i den kollektive trafik, ved at Hvidovrevej til Friheden station. Det giver en kort køretid binde Hovedstadsområdets byfingre sammen på tværs. og bedre fysiske muligheder for at etablere BRT uden Linjen giver således gode skiftemuligheder til S-tog og be- at skade bymiljøet, men betyde samtidig at nogle af de tjener en række tætte bolig- og erhvervsområder samt sto- eksisterende rejsende må gå længere eller benytte andre re uddannelsessteder.
    [Show full text]
  • Mike Urban. Buddinge Case Study
    COMPARISON BETWEEN A SUSTAINABLE AND A TRADITIONAL URBAN DRAINAGE SOLUTION WITH MIKE URBAN. BUDDINGE CASE STUDY DIANA FRANCISCA CORDEIRO DE SOUSA GOMES ABRUNHOSA Dissertação submetida para satisfação parcial dos requisitos do grau de MESTRE EM ENGENHARIA CIVIL — ESPECIALIZAÇÃO EM HIDRÁULICA Orientador: Professor Doutor Francisco Manuel de Oliveira Piqueiro JUNHO DE 2015 MESTRADO INTEGRADO EM ENGENHARIA CIVIL 2014/2015 DEPARTAMENTO DE ENGENHARIA CIVIL Tel. +351-22-508 1901 Fax +351-22-508 1446 [email protected] Editado por FACULDADE DE ENGENHARIA DA UNIVERSIDADE DO PORTO Rua Dr. Roberto Frias 4200-465 PORTO Portugal Tel. +351-22-508 1400 Fax +351-22-508 1440 [email protected] http://www.fe.up.pt Reproduções parciais deste documento serão autorizadas na condição que seja mencionado o Autor e feita referência a Mestrado Integrado em Engenharia Civil - 2014/2015 - Departamento de Engenharia Civil, Faculdade de Engenharia da Universidade do Porto, Porto, Portugal, 2015. As opiniões e informações incluídas neste documento representam unicamente o ponto de vista do respetivo Autor, não podendo o Editor aceitar qualquer responsabilidade legal ou outra em relação a erros ou omissões que possam existir. Este documento foi produzido a partir de versão eletrónica fornecida pelo respetivo Autor. A meus pais e irmã In the end, it’s not the years in your life that count. It’s the life in your years. Abraham Lincoln Comparison between a sustainable and a traditional drainage solution with Mike Urban. Buddinge Case Study ACKNOWLEDGMENTS First of all, I deeply value Professor Francisco Piqueiro, the advisor of this dissertation, for the passion to his work and the enlightened way he transfers it to his students.
    [Show full text]
  • Masterthesis Amaliejorgensen
    Mobility Practice Emergence in Northern Zealand Understanding how the mobility practice performances of 11 inhabitants in Gentofte and Gladsaxe Municipality emerged Amalie Karoline Bech Jørgensen MASTER THESIS Sustainable Cities MSc in Engineering Programme 27th of June 2017 Project title: Mobility Practice Emergence in Northern Zealand Understanding how the mobility practice performances of 11 inhabitants in Gentofte and Gladsaxe Municipality emerged Author: Amalie Karoline Bech Jørgensen Supervisor: Morten Elle Aalborg University Copenhagen Sustainable Cities Masters in Engineeering Programme Master Thesis 4th Semester 27th of June 2017 Abstract The following project investigates how Shove et al.’s Practice Theory can be used to understand 11 inhabitants, from the case area around Kildebakke and Buddinge Station, mobility practice performances. Practice Theory is a theory that is used to explain the habits and activities by a group of people by categorising different elements; materials, meanings and competences. The theory allows for an understanding of how certain practices emerge and change. This is interesting in this case because the interviewees live in Gentofte and Gladsaxe Municipality where there is a focus on facilitating a shift towards more sustainable mobility modes. Throughout the project the use of the interviews allowed for the best possible understanding of the inhabitants practices as they could explain the nuanced thoughts that went into the development of their practice performances. Kvale and Brinkmann’s semi-structured research interview inspired the interview method. The interviews showed that the perceived time the interviewees experience on their journeys are important in regards to which mobility mode they chose. Furthermore the freedom that is associated with the car seemed quite evident in the reasonings of several interviewee’s mobility practice performance preferences.
    [Show full text]
  • Buddinge Station
    Dispositionsforslag Lyngby station Buddinge station S-TOGSPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON LETBANEPERRON Glostrup station Vallensbæk station S-TOGSPERRON LETBANEPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON 26 Letbanens elementer Herlev station Omstigningsstationer LETBANEPERRON På de seks omstigningsstationer - Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj – hvor der er skift til S-tog og fjerntog, bliver stationerne placeret for at give den bedst mulige omstigning mellem Letbane og S-tog. I den kommende projektfase skal der ligeledes arbejdes videre med omstigning til busser. S-TOGSPERRON Ishøj station S-TOGSPERRON S-TOGSPERRONNER LETBANEPERRON 27 Dispositionsforslag Mast Type 01 Mast Type 02 Mast Type 03 Centralt placeret mast med bom. Centralt placeret mast med bæretov. Sidemast med bom. Denne mastetype er velegenet hvor letbanen er separeret fra Denne mastetype gør brug af et bæretov som muliggør Denne opstilling muliggør at en enkelt bom kan dække begge den øvrige trafik. Maximum afstand mellem master er 35m. længere afstande mellem masterne - op til 60m på lige spor. Dette bruges hvor letbanen ligger i siden af vejen og Dette aggregat bruges kun på områder af strækningen hvor strækninger. Dette er billigere pga. de færre master. hvor det ikke er muligt at placere masten i mellem sporene. der er brug for en kortere afstand mellem masterne. Aggregatet er velegnet hvor letbanen er separeret fra den Denne mastetype bruges kun på strækinger hvor letbanen er øvrige trafik og sporet er forholdsvis lige. separeret fra øvrig traffik. 28 Letbanens elementer 2.5 Master Masterne til kørestrøm udgør som en del af I kryds placeres masterne typisk bag fortovene det 27 km lange strækning en væsentlig del af i krydsets fire hjørner, og køreledningerne over Letbanen.
    [Show full text]
  • Master Thesis Analysis of a Central S-Train Network Extension in The
    January 2020 Master Thesis Analysis of a central S-train network extension in the Greater Copenhagen Area s134810 Frederik Wrona Holgersen Technical University of Denmark DTU Management Engineering MSc.Eng. Transport and Logistics January 17th, 2020 Master Thesis 2020 2 Master Thesis 2020 Analysis of a central S-train network extension in the Greater Copenhagen Area Master Thesis s134810 Frederik Wrona Holgersen DTU Management Engineering M.Sc.Eng. Transport and Logistics Technical University of Denmark Supervisors: Stefan Eriksen Mabit – DTU Henrik Sylvan – DTU External supervisors: Bernd Schittenhelm – Banedanmark Anders Bislev - Banedanmark 3 Master Thesis 2020 Preface This report is the final product of a 30 ECTS credits Master Thesis and carried out on the study line Transport and Logistics at the Department of Management Engineering, Technical University of Denmark (DTU). The project began August 1st, 2019, with hand-in at January 17th, 2020, and has to be finished with an oral defence January 28th, 2020. The report is divided into several chapters, where the first chapter consists of the introduction to the report. The second chapter introduces the current state of the S-train network and the remaining public transport network in the Greater Copenhagen Area. The third chapter evaluates the need for a new S-train tunnel and this analysis is written on the basis of an evaluation of the capacity consumption, delays and population development. Chapter 4, 5 and 6 describe the theory and methodology behind timetabling of S-trains in RailSys and public transport models. Chapter 7 introduces the socio-economic analysis which is conducted for the two scenarios in the project.
    [Show full text]