Bussen Holder

Bussen holder

En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder

August 2002

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 1

Bussen holder

En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder

August 2002

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 2

Udgivet august 2002 af

Hovedstadens Udviklingsråd Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby

Telefon: 36 13 16 81 Telefax: 36 13 16 95 E-mail: [email protected] Web: www.hur.dk, www.ht.dk

Redaktion: Torben Abildgaard Knudsen, Eyvind Lindboe, HUR Foto: HUR, Damsgaard & Lange, Marianne Grøndahl Grafisk design: Damsgaard & Lange Tryk: Janbo Offset Oplag: 1500 ISBN nr.: 87-7971-041-7

HUR Hovedstadens Udviklingsråd er en politisk myndighed for hele Hovedstadsregionen. Foruden bus- og lokalbanedrift, region- og trafikplanlægning står udviklingsrådet også for styring af aktivite- ter inden for erhvervsudvikling, turisme, kultur og det officielle Øresunds-samarbejde.

Indretningen af busstoppesteder varetages i samarbejde med de lokale vejmyndigheder m.fl. af Trafikdivisionen, Anlæg og Byg- ninger. Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde med en række parter, herunder bl.a. en rådgivende og kommenterende arbejds- gruppe bestående af:

Pierre Vincent, Københavns Kommune Peter Wagner Knudsen, Hvidovre Kommune Eva Kristensen, Hillerød Kommune Bent Kirkegaard Petersen, Skovbo Kommune Henrik Holmer, Køge Kommune

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 3

Indhold 3

4 Bussen holder 27 Tryghed INDHOLD Indledning ved Johannes Sloth 28 Trafiksikkerhed ved stoppestedet 5 Stoppestedet Sikkerhed Stoppestedet og borgeren Fremkommelighed Stoppestedet og passageren Anlægstekniske forhold Stoppestedet og trafikken Information ved stoppestedet 29 Stoppestedsstandere Øvrige krav til stoppestedet Standerens færdselsmæssige betydning Tre typer stoppestedsstandere 7 Indretning af stoppestedet Infostanderen Minimumsløsning Infostanderens fundament og installationer Bedre løsninger Rørstandere Stoppestedsstanderen Information 32 Læskærme Læskærme Udbredelse Affaldskurve Kravspecifikation for nye læskærme Cykelstier ved stoppestedet Dimensionering Refuger og busperroner Modulopbygning Ekstra siddepladser Udformning af vægge Cykelparkering Siddepladser og håndlister Belysning Trafikinformation Tekniske installationer Lys Faste genstande ved stoppestedet Elektronisk information Træer Design og farver Ind- og udkørselsforhold for busser 36 Information 16 Belægninger Information på stoppestedsstanderen Afvanding Elektronisk information på standeren Riste og brønde Oversigtstavler Kantsten Henvisningsstandere Ramper Information i læskærmen Taktile belægninger Elektronisk information i læskærmen Vejopbygning og -belægning ved stoppe- Udbredelse af elektronisk information stedet 40 Ansvars- og arbejdsdeling ved 18 Stoppestedets placering busstoppesteder Placering i forhold til bagland og Samarbejde adgangsveje Generelt Placering i forhold til signalregulerede kryds Efter signalregulerede kryds 41 Fremtidens stoppesteder Før signalregulerede kryds Optimal placering af stoppesteder i forhold til 42 Skema over ansvars- og arbejdsdeling signalregulerede kryds 43 Kontakter 22 Stoppestedstyper HURs Trafikdivision Egenskaber ved stoppesteder Trafiktjeneste Nord Motorvejsstoppesteder Trafiktjeneste Øst Fremrykkede stoppesteder Trafiktjeneste Syd Stoppesteder i landområder Teknisk Tjeneste

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 4

Bussen holder 4 I hele Hovedstadsregionen findes der ca. 9700 busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væs- entligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, INDLEDNING manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet.

Det overordnede formål med dette hæfte er at medvirke til at forbedre kvaliteten ved stoppestederne.

For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordan HUR og vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indretning og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i et let genkendeligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og sta- bilitet. Busstoppestedet skal også være hensigts- mæssigt indrettet både for den almindelige rejsen- de og for passagerer med et handicap.

Denne vejledning er en fortsættelse af hæftet “Bussen kommer”. Den er et supplement til “Vejregler for bustrafik” og indeholder en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerende stoppesteder etableres - både når det gælder nye anlæg og renovering af eksisterende stoppesteder.

Det er en god ide at bruge hæftet og HURs anbefalinger allerede tidligt i planlægningsfasen, så etab- leringen af nye og forbedring af eksisterende busstoppesteder sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter.

Hæftet er udarbejdet sammen med en række vejbe- styrelser og organisationer, som har ydet værdifulde bidrag til det færdige produkt.

Kontakt HURs Trafikdivision - enten Anlæg og Bygninger eller de lokale trafiktjenester - og få en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige produkt til gavn for alle parter. Aktuelle adresser og kontaktpersoner findes bagest i dette hæfte.

Johannes Sloth Trafikdirekør

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 5

Stoppestedet 5

Stoppestedet og borgeren STOPPESTEDET Stoppestedet er borgerens første møde med bussen. Det markerer de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er mulighed for at stige af og på bussen.

Stoppestedet og passageren Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed en vis komfort i ventetiden, herunder bl.a. at der tilbydes en over- dækket, vindafskærmet og oplyst venteplads med mulighed for at sidde ned.

Stoppestedet og trafikken Stoppestedets placering i trafikken markeres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejaf- mærkning med en lovpligtig færdselstavle placeret Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områ- på en stander. der øvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastig- heden og om nødvendigt standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til igangsæt- ning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og afstigende passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med en refuge eller en busperron mellem den holdende bus og cykelstien. E 31.2 Vejledende stoppestedslængder for forskellige bus- Standeren angiver det sted, bussen holder, og er typer er angivet i "Bussen kommer". HURs Trafikdivi- samtidig udgangspunkt for en evt. kantstensaf- sion bistår gerne ved dimensioneringen af nye stop- mærkning i form af en gul ubrudt linie på kantste- pesteder. nen eller ved kørebanekanten, der angiver et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets længde, der kan variere alt afhæn- gigt af, hvor mange busser stoppestedet dimensioneres til. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærk- ning, gælder standsningsforbuddet i en afstand af 12 meter på hver side af standeren.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 6

6 Information ved stoppestedet ¯vrige krav til stoppestedet Stoppestedet skal give passagererne information Der findes ikke to stoppesteder, der er ens. om følgende forhold: Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivelser og indrettes efter, om det er i byen, på landet, • Stoppestedets navn på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger, • Linienumre og destinationer for busser, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. STOPPESTEDET der betjener stoppestedet Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende • Afgangstider for hver buslinie samt information om fornyes, er der en lang række forhold at tage hensyn linieføring, takstzoner og resterende stoppesteder til, herunder: på bussens rute • HT takstzonekort • Bussens fremkommelighed • Trafikafviklingen på stedet • Pladsforhold i gaderummet • Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt • Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. • Tilgængelighed til selve stoppestedet • Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkør- sler, porte og indgangspartier • Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. muligheden for at etablere trækrør og kabler til lys og elektronisk information • Afvanding af stoppestedet • Synlighed og genkendelighed • Byrummets æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træplantning og monumenter • Aftalemæssige betingelser

HUR opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samarbejde allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppesteder. Samarbejdet skal sikre, at helhedsindtrykket af det nye busstoppested bliver så godt som muligt.

BUSSEN HOLDER 2002 7 INDRETNING AF STOPPESTEDET 2002 BUSSEN HOLDER anden HUR-information samt om muligt siddepladser og holdegreb på cykelstien, bagom, med eller uden afmærkning jf. side 10 der (2 bænke i hver læskærm, læskærme flere og/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet) og pladsforhold gen af busstoppestedet og dermed standsningsforbuddet for den øvrige trafik svagtsynede løb mellem fortov, cykelsti, refuge m.v. cykelsti, refuge mellem fortov, Bedre l¿sninger For at højne kvaliteten af busstoppestederne i ønsker HUR, at hvertHovedstadsregionen stoppe- udstyr, sted forsynes med mest muligt af følgende anlæg m.m.: Læskærm(e)• trafikkort med lys, infoskab til og med cykelsti ført busperron Refuge eller bred • Ekstra siddepladser ved meget brugte stoppeste- • eller privat cykelparkering efter behov Kommunal • • Belysning • Gul kantstensafmærkning, der angiver udstræknin- belægninger og ledelinier for blinde og Taktile • kantsten ved niveauforskelle Ramper eller dykkede • Hvor det er muligt gerne• afløbsriste med sideind- standeren samt ved vente- og ind- og udstig- standeren ningsarealer holde på, uden riste placeret i bussens kørelinie. i bussens kørelinie. placeret holde på, uden riste tværfaldEvt. længde- og eller ved stoppestedet hjulglid- mindst muligt for at forhindre bør være og igangsætning i glat føre, ning ved standsning og maksimalt 25‰. on om linienumre, destinationer og afgangstider destinationer og afgangstider on om linienumre, betjener stoppestedet for de buslinier der Indretning af stoppestedet af Indretning • Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti • Affaldskurv(e) • Befæstet og afvandet areal rundt om stoppesteds- • Befæstet og afvandet areal • Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at • Plant, stabilt og Minimumsl¿sning skal et stoppe- minimumsløsning Som en absolut af: sted bestå med zonekort• Stoppestedsstander samt informati- 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 7 Side 14:08 30/08/02 holder.HG Bussen HT 18448 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 8

8 Stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen markerer det sted, bussen holder, og skal derfor placeres synligt, så den kan ses fra bussen og af passagerer, der ønsker at stige på bussen ved det pågældende stoppested. Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt holder samme sted hver gang.

Standeren placeres som hovedregel på fortovet, medmindre stoppestedet er et fremrykket stoppested med en bred busperron, hvor der er tilstræk- kelig plads til standeren. Standeren placeres under INDRETNING AF STOPPESTEDET hensyntagen til den generelle fremkommelighed på fortovet, herunder for gående med barnevogne, kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m. Hovedganglinien bør være friholdt for inventar af hensyn til de blindes ledelinie, og der bør være fri passage i begge retninger. Såfremt fortovspassa- Information gen er meget smal, kan standeren placeres i bag- Der skal være information om bustrafikken ved hvert kanten af fortovet, men på en sådan måde, at den stoppested. HUR opsætter og vedligeholder zone- stadig er synlig i begge retninger. kort og køreplanstavler på stoppestedsstanderen for de buslinier, der betjener hvert stoppested. HUR Standeren bør som hovedregel placeres min. 50 cm opsætter og vedligeholder trafikkort inde i læskær- fra kantstenen for at sidespejle og karrosseri på ind- men(e), hvis vejmyndigheden forsyner stoppestedet og udsvingende busser ikke kolliderer med stande- med en eller flere læskærme af god kvalitet og ved- ren. Ved stoppesteder, hvor der er cykelsti, kan ligeholdelsesstandard. Trafikkortet indeholder infor- standeren stå tættere på kantstenen. mation om det kollektive trafiksystem og placeres som hovedregel i et infoskab midt på bagvæggen Se afsnittet om stoppestedsstandere side 29. af læskærmen. Ved terminaler og større stoppesteder placeres henvisningsstandere til øvrige buslinier i samarbejde med vejmyndigheden. Henvisnings- standerne opstilles og vedligeholdes af HUR.

Se afsnittet om information side 36

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 9

9 INDRETNING AF STOPPESTEDET

Eksempel på værn mellem læskærme på busperron, her ved Buddinge Station

Læskærme Affaldskurve Læskærme bør så vidt muligt placeres, så der er frit Et busstoppested bør som minimum have én udsyn til den ankommende bus. Evt. reklamevægge affaldskurv. Vejmyndigheden vurderer, hvor stor en bør ikke forhindre udsynet, og udsyn fra beboelse beholder der er behov for, og om der evt. er behov og forretninger skal respekteres ved placering af for mere end én. Affaldskurven placeres så vidt læskærmene. Såfremt der opsættes to eller flere muligt ved, men ikke på standeren og/eller ved evt. læskærme tæt i forlængelse af hinanden på busper- bænke ved stoppestedet. Såfremt der er læskærm roner med cykelsti ført bagom, bør der opsættes ved stoppestedet, kan affaldskurven evt. placeres værn i mellemrummene mellem læskærmene af sik- ved læskærmens gavl, men aldrig inde under selve kerhedshensyn. overdækningen på grund af risikoen for lugtgener. Hvis læskærmen er reklamefinansieret, placeres Se afsnittet om læskærme side 32. affaldskurven ved gavlen modsat reklamen eller i passende afstand fra reklamevitrinen. Affaldskurven placeres så den er synlig fra flest mulige retninger. Affaldskurve bør have samme farve som det øvrige inventar ved stoppestedet. De bør have låg, så vind, fugle og ræve ikke kan få fat i og sprede af- fald. Opsætning, tømning og vedligeholdelse af affaldskurven påhviler vejmyndigheden.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 10

10 Cykelstier ved stoppestedet Ved stoppesteder med cykelsti anbefaler HUR, at cykelstien føres bag om en bred busperron, som ved det fremrykkede stoppested (som beskrives på side 24 og 25), eller en refuge (smal perron) på steder, hvor der er mindre plads i gadens tværprofil.

HUR foreslår, at cykelstien forsynes med en form for afmærkning, som synliggør konflikten med ind- og udstigende buspassagerer. Afmærkningen kan f.eks. være en profileret indsnævring af cykelstien, som leder cyklisterne lidt væk fra den holdende bus INDRETNING AF STOPPESTEDET og skærper cyklisternes opmærksomhed, eller det kan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs af cykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uanset om stoppestedet er forsynet med busperron, refuge eller blot cykelsti.

Billederne viser eksempler på, hvordan en sådan afmærkning er etableret forskellige steder.

Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør der etableres regulære cykelstier ved stoppestedet, så ind- og udstigning af bussen kan foregå her. Hvis cykelbanen føres forbi stoppestedet, skal kantlinien ved selve stoppestedet være stiplet, så bussen kan køre helt ind til kantstenen og holde. Hvis linien ikke er stiplet, må bussen ikke overskride den, og der er således risiko for farlige konfliktsituationer, når passagererne stiger direkte ud på cykelbanen.

Løsningen med cykelbane kan generelt ikke anbefales ved stoppesteder. I stedet foreslås en regulær cykelsti forbi stoppestedet (evt. med en form for afmærkning), og at der anlægges en refuge, hvis der er plads til det, eller at stoppestedet ombygges til et fremrykket stoppested.

BUSSEN HOLDER 2002 INDRETNING AF STOPPESTEDET 11 2002 BUSSEN HOLDER Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser bør der Ved i læskærmen ekstra siddepladser etableres f.eks. her i som Hospital. nærheden af Frederiksberg Ekstra siddepladser stort med stoppesteder siddepladser, behov for Ved med eller i områder i centrum terminaler, f.eks. ved ple- i nærheden af hospitaler, mange ældreboliger, ekstra siddepladser der etableres jehjem o.lign., bør Dette kan ske ved opsætning af ved stoppestedet. læskærmen(e),en ekstra bænk i læskærme flere kommunale bænke i tilknytning med bænke og/eller udsyn til den ankommende til stoppestedet med og vedligeholdelse af ekstra bus. Etablering, drift vejmyndigheden. siddepladser påhviler En refuge mellem den holdende bus og cykelstien kan medvirke En refuge konflikten mellem cyklister og ind- og udstigende til at synliggøre passagerer. Refuger og busperroner et forsynes med at stoppestedet HUR anbefaler, mellem den hol- ind- og udstigningsareal befæstet bør anlæg- Busperroner dende bus og cykelstien. gerne på 150 cm og ges med en mindstebredde Stoppestedsstander og læskærm kan som bredere. men dette vil på busperroner, placeres hovedregel af de lokale forhold. vurdering dog altid kræve en hidtil betegnet som langs- Refuger (i Vejreglerne anlægges i fodgængerreposer) gående heller eller (stander, fra 80-150 cm. Stoppestedsudstyr bredder læskærm placeres ikke bør som hovedregel m.m.) kan der forekomme Undtagelsesvist på refuger. men i sådanne tilfælde bør der refuger, smallere overvejes en form for afmærkning på cykelstien supplement til/ og/eller en indsnævring heraf som erstatning for den smalle refuge. ved et Inden der anlægges en refuge/busperron stoppested, bør bussernes ind- og udkørselsforhold på side 15) tages i betragtning. (som er beskrevet 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 11 Side 14:08 30/08/02 holder.HG Bussen HT 18448 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 12

12 Cykelparkering Der bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder, hvor der er behov for det. Behovet afslør- es af parkerede/henslængte cykler ved stoppestedet. Cykelstativer placeres så tæt som muligt på selve stoppestedet, hvor gaderummet tillader det. Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt væk fra stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikke vil blive brugt. Ved stoppesteder med mange parkerede cykler kan det overvejes at overdække cykel- stativerne og forsyne disse med mulighed for aflåsning. Cykelstativer bør have samme farve og INDRETNING AF STOPPESTEDET være af samme materiale som stoppestedets øvrige inventar. Etablering og vedligeholdelse af cykelstativer påhviler vejmyndigheden, med mindre der er tale om private cykelstativer, hvis opstilling og placering (f.eks. ved kiosker og forretninger) i så fald skal godkendes af vejmyndigheden.

Belysning Et stoppested bør altid være velbelyst af hensyn til de ventende passagerers tryghed, muligheden for at læse informationen på standeren og i læskærmen samt for at passagerne kan ses af buschaufføren, når bussen kommer. Lyset bør som hovedregel komme fra gadebelysningen. Denne kan suppleres med lys i læskærmen og baggrundsbelyste kørepla- ner, som HUR netop har udviklet og ønsker udbredt til stoppestederne i Hovedstadsregionen. Lys i læskærmen og baggrundsbelyste zonekort og køre- planer kobles på gadebelysningen og tænder og slukker samtidig med denne.

Køreplansinformationen på standeren bør altid være belyst, enten vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 13

13 INDRETNING AF STOPPESTEDET Tekniske installationer HURs udgangspunkt er, at vejmyndigheden vareta- Et moderne stoppested med lys og elektronisk infor- ger detailprojektering og udarbejdelse af tegninger mation kræver en række installationer, som oftest for det aktuelle stoppested, når indretningen af føres under terræn og skjult i stander og/eller stoppestedet er aftalt. HUR leverer og vedligeholder læskærm. de tekniske installationer i standeren, herunder informationsdisplays, datakommunikationsudstyr og Lys i henholdsvis stander og læskærm kræver kun baggrundsbelyste køreplansmoduler, og afholder strøm i døgnets mørke timer og kan således med udgiften til strømmen til installationernes strømfor- fordel kobles på gadebelysningen. Er der allerede brug. lys i læskærmen, kan standeren forbindes hertil, hvis dette er lettere end at trække trækrør og kabler fra standeren til gadebelysningen.

Realtidsinformation i standeren eller læskærmen kræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved at forsyne udstyret med fast strøm fra nærmeste elskab eller ved at koble det på gadebelysningen og forsyne det med et batteri, der lades op, når gadebelysningen er tændt og forsyner udstyret med den fornødne strøm, når gadebelysningen er sluk- ket. HUR afprøver i øjeblikket et sådant udstyr for at få afklaret, om det er tilstrækkeligt pålideligt til at kunne udbredes i større stil.

Realtidsinformation kræver endvidere datatransmission via radio og en lille antenne, der kan placeres i toppen af standeren eller læskærmen.

Fast strøm til installationer ved stoppestedet kan fås fra nærme- ste elskab eller ved at forsyne udstyret med et batteri, der lades op af gadebelysningen.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 14

14 Faste genstande ved stoppestedet Standere, træer og andre faste genstande ved stoppestedet bør placeres, så de ikke spærrer for bussens døre, der på de mest udbredte bustyper er placeret som vist på tegningen. Der skal tages højde for, at mange stoppesteder er indrettet til, at der kan holde mere end én bus ad gangen, således at der også skal sikres fri adgang til og fra dørene på de bagved holdende busser. Det vil oftest være 12 m busser og 13,7 m busser eller en kombination heraf, som holder samtidigt ved stoppestedet. INDRETNING AF STOPPESTEDET

Træer Træer udgør et grønt og livgivende element i bymil- jøet, men placeres de i tilknytning til busstoppesteder, er der en række forhold, man bør være op- mærksom på. 8,6 m servicebus. HBL: 313x255x860 Træer og stoppested placeres sådan i forhold til hinanden, at træerne ikke generer ind- og udstigning af bussen. Træerne beskæres, således at bus- 9,0 m telebus. HBL: 313x255x900 serne ikke kolliderer med grene og blade ved ind- og udsvingning og ophold ved stoppestedet. Be- skæringen varetages af vejmyndigheden. Træer bør ikke skjule inventar ved stoppestedet og bør heller ikke placeres, så de tager udsynet fra stander og 12 m standardbus. HBL: 313x255x1200 læskærm til bussen. Et grønt stoppestedsmiljø med træer kræver endvidere øget rengøring ved stoppestedet, f.eks. i form af fjernelse af blade, fugle- ekskrementer m.m., en opgave, der varetages af 13,7 m bus. HBL: 313x255x1370 vejmyndigheden.

18 m ledbus. HBL: 313x255x1800

12 m gasbus. HBL: 335x255x1200

12 m dobbeltdækker. HBL: 410x255x1200

15 m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 m

Placeringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgås ud for bussernes dørpartier.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 15

15 INDRETNING AF STOPPESTEDET Ind- og udk¿rselsforhold for busser Stoppestedet bør indrettes, så ind- og udsvingende busser ikke er til fare for ventende passagerer, fod- gængere på fortovet og cyklister på cykelstien, og så der ikke er risiko for påkørsel af faste genstande ved stoppestedet.

Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested, er der risiko for, at bussens karroseri svinger ind over fortovskanten. Udsvinget afhænger af bustypen og af, hvor skarpt bussen skal dreje for at komme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere bussen skal dreje, jo større udsving.

HUR har udført prøvekørsler med de mest udbredte bustyper for at undersøge omfanget af problemet. På billedet er markeret, hvor langt bagenden af forskellige bustyper vil svinge ind over fortovet ved det maksimale udsving fra et stoppested. Som det frem- går kan der være tale om ganske betydelige udsving, og ved indretning af stoppesteder på steder Standardbus Ledbus Dobbeltdækker 13,7 m bus med trange pladsforhold er det derfor særligt vigtigt 0,35 m 0,60 m 0,80 m 1,17 m at være opmærksom på problemet. Bussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svinge ind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved indretningen af stoppestedet.

På særligt problematiske steder bør refuger und- gås, og det kan endda være nødvendigt at markere de berørte arealer ved stoppestedet efter samme princip som på S-togsperronerne, hvor de nye S-tog rager delvist ind over ventearealet.

Problemet er mindre ved stoppesteder, hvor der er mere plads, og hvor bussen ikke skal foretage skarpe ind- og udsving til og fra stoppestedet. Ved fremrykkede stoppesteder, som er beskrevet på side 24 og 25, forventes problemet ikke at optræde i nævneværdig grad.

Eksempel på afmærkning af fortovsarealet, her på Roskilde Station.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:08 Side 16

Belægninger 16 Afvanding Det er af stor vigtighed, at der ikke samles vand i lunker eller i huller i vejbanen ved stoppestedet, for at undgå at ventende passagerer og forbipasseren- de fodgængere og cyklister oversprøjtes, når bus-

BELÆGNINGER sen kommer. Ligeledes bør vente- og ind- og udstigningsarealet ved stoppestedet være befæstet og afvandet, således at passagerer kan bevæge sig tørskoet mellem evt. læskærm, stander og holdende bus. Afvanding løses ved tvær- og/eller længdefald, dog maks. på 25‰ og afvandingbrøn- de og -riste, der placeres som beskrevet nedenfor. Tværfald anbefales som hovedregel anlagt i retning væk fra kantstenen, men fald mod kantstenen kan Det er vigtigt, at der ikke som her samles vand ved stoppeste- være svært at undgå ved stoppesteder uden bus- det. lommer.

Riste og br¿nde Kantsten Brønde og brøndriste på selve holdestrækningen Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- og bør undgås, dels fordi det giver rystelser i bussen udstigning af bussen. Da HURs lavgulvsbusser og dels fordi bussen slider meget på dem og med efterhånden vinder større og større udbredelse, tiden ødelægger dem. Kan det ikke lade sig gøre, anbefaler HUR, at busstoppesteder etableres med bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øget en maksimal kantstenshøjde på 8 cm, for at undgå dækslitage og risiko for punktering. Det anbefales, skader på kantsten og bussens karrosseri. at brønde og brøndriste i forbindelse med stop- Kantstenene bør være affasede betonkantsten eller pesteder placeres uden for bussens kørelinie. afrundede granitkantsten, så bussens dæk ikke beskadiges ved ind- og udsvingning. Der bør aldrig anvendes skarpe kantsten noget sted i stoppestedet, heller ikke ved ind- og udkørsel, da skarpe kantsten nemt ødelægger dækkene på bussen. Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppesteder bør altid være hævede, så ind- og udstigning ikke bliver vanskelig for passagererne.

HUR anbefaler, at der ved busstoppesteder benyttes riste med sideindløb placeret i selve kantstenen.

Uanset hvilken type riste der vælges, bør der sikres en god renholdelse af stoppestedet, så risten(e) ikke stopper til, hvilket giver anledning til vandan- samling ved stoppestedet og oversprøjtning af cyklister og ventende passagerer.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 17

17 BELÆGNINGER Ramper For bevægelseshandicappede og barnevogne bør der etableres ramper eller dykkede kantsten mellem fortov, evt. cykelsti/-bane og vejbane ud for den holdende bus. Ramper udformes således, at blinde har mulighed for at følge kanten med stokken og etableres også ved refuger/busperroner i termi- nalsammenhænge. Der forefindes også en udklap- pelig rampe i bussen til kørestole m.m.

Taktile belægninger Vejopbygning og -belægning ved stoppestedet Der bør altid være et fast og jævnt underlag, der Vejopbygningen og -belægningen ved stoppestedet dækker hele stoppestedsarealet, så ind- og udstig- skal være kraftig og modstandsygtig over for spor- ning af bussen kan ske problemfrit for alle passage- køring, spild af kølervæske, olie o.lign, da bussens rer, herunder også ældre, handicappede og passa- mange til- og frakørsler udsætter stoppestedet for gerer, der medbringer en barnevogn. Ved bussens stor slitage. indgangsdøre bør der af hensyn til synshandicap- pede etableres reliefsten eller anden markering af Følgende belægningstyper kan anbefales: indstigningsarealet, f.eks. med knopfliser. Ganglinjer kan nedlægges i fortov og gangvej, så svagtseende • Betonplader med varierende overflade ledes sikkert til og fra stoppestedet. • Semiflexible belægninger • Fiberbeton • SF-sten i god udførelse

Følgende belægninger kan ikke anbefales:

• Granit • Brosten • Chaussesten

Der bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og -belægning i hvert enkelt tilfælde.

Sporkøring, oliespild m.m. slider meget på vejbelægningen, som derfor skal være kraftig og modstandsdygtig.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 18

Stoppestedets placering 18 Placering i forhold til bagland og adgangsveje Placering i forhold til signalregulerede kryds Placeringen af stoppesteder langs en busrute sker Stoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalre- efter en afvejning mellem en lang række forhold, gulerede kryds for at anspore buspassagererne til herunder bl.a.: at krydse vejen her. Lokale forhold, herunder passagerernes skiftemønster i det pågældende kryds, er • Korte gangafstande oftest bestemmende for, hvorvidt stoppestedet mest • Lav samlet rejsetid hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset, • Bus- og biltrafikkens fremkommelighed idet der er forhold, der taler både for og imod • Placering i nærheden af større rejsemål begge løsninger. En placering af stoppestedet i for- • Placering i trafiksikkert miljø bindelse med et signalreguleret kryds vil med fordel • Adgangsforhold (korresponderende stisystemer, kunne kombineres med forskellige busprioriterings- STOPPESTEDETS PLACERING fodgængerruter, gangbroer o.lign.) tiltag, som afhænger af, hvorvidt stoppestedet pla- • Oversigtsforhold ceres før eller efter krydset. • Vejkryds og signalanlæg • Hensyn til omgivelser og lokale forhold I hæftet "Bussen kommer" er der beskrevet forskelli- • Bygningsmæssige bindinger ge former for busprioritering. • Kundegrundlag • Tilgængelighed for passagerer med barnevogne, handicappede og dårligt gående

Særligt hensynet til korte gangafstande og ønsket om at komme hurtigt frem er i konflikt med hinanden, idet tæt placerede stoppesteder giver en læn- gere rejsetid.

De forskellige busprodukter (lokal-, regional-, E-bus, S-bus eller A-bus) kan have forskellig afstand mellem stoppestederne, men en vejledende afstand mellem stoppestederne på ca. 400 m kan i bymæs- sige områder benyttes som overordnet regel for nor- male danske forhold, dog altid under hensyntagen til ovenstående forhold.

HUR beslutter i samarbejde med politiet og vejmyndigheden placeringen af stoppesteder langs den enkelte busrute.

En stoppestedsplacering som vist på tegningen kan i visse tilfælde være med til at sikre korte gangafstande samt færre krydsninger af befærdede veje for de største passagerstrømme i krydset.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 19

19 Efter signalregulerede kryds Busprioritering udføres bedst på en eller flere af STOPPESTEDETS PLACERING Den mest almindelige placering af busstoppestedet følgende måder: er efter det signalregulerede kryds, idet denne placering giver den mest problemfri trafikafvikling af • Busbane frem til krydset eller evt. afsluttet i forbin- hhv. bustrafikken og den øvrige trafik. delse med højresvingsbane, der også kan benyttes af ligeudkørende busser, kombineret med Et stoppested placeret efter krydset har følgende buslomme efter krydset egenskaber: • Busstyret forlængelse af grøntid i bussens retning eller afkortning af grøntid for tværretningen. • Det giver en lettere trafikafvikling end en placering før krydset, herunder en mere smidig afvikling af den højresvingende trafik i krydset • Det kræver meget plads i længderetningen, for at sikre at flere samtidige busser ved stoppestedet ikke giver tilbageblokering i krydset. Dette kan give lange gangafstande til krydsende buslinier. • Udkørsel fra stoppestedet lettes, når der er rødt for den bagfra kommende trafik • Udkørsel fra stoppestedet kan besværliggøres, når der er megen bagfra kommende eller indsvin- gende trafik fra sidevejen • Hvis stoppestedet placeres efter krydset i alle fire retninger, vil omstigning til krydsende buslinier altid kræve krydsning af vej.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 20

20 F¿r signalregulerede kryds Busprioritering udføres bedst på en af følgende Placering af et busstoppested før et signalreguleret måder: kryds indebærer en konflikt med evt. højresvingen- de trafik i krydset. Denne kan løses ved, at stop- • Busbane frem til krydset eller evt. afsluttet i for- pestedet placeres i vejmidten og forsynes med en bindelse med højresvingsbane, der også kan bred busperron, som højresvingsbane og evt. cykel- benyttes af ligeudkørende busser. Dette kan kom- sti føres indenom. Denne løsning kræver plads i bineres med busstyret indkobling af busfremkør- gadens tværprofil og et signalreguleret fodgænger- selssignal og evt. højresvingspil i krydset felt, således at passagererne kan komme sikkert til • Busstyret forlængelse af grøntid i bussens retning og fra fortovet. eller afkortning af grøntid for tværretningen • Busstyret indkobling af busfremkørselssignal før STOPPESTEDETS PLACERING Et stoppested placeret før krydset har følgende og/eller efter grønt for den medkørende trafik. egenskaber:

• Det kræver mindre plads i længderetningen end et stoppested placeret efter krydset, da der ikke er den samme risiko for tilbageblokering af krydset. Dette kan give kortere gangafstande til krydsende buslinier • Hvis stoppestedet placeres før krydset i alle fire retninger, vil omstigning til krydsende buslinier altid kræve krydsning af vej • Når bussen holder ved stoppestedet kan mod- kørende venstresvingende have svært ved at se cyklister og øvrige trafikanter på indersiden af bussen.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 21

21 STOPPESTEDSTYPER Optimal placering af stoppesteder i forhold til Det kan ofte være en fordel at kombinere en place- signalregulerede kryds ring før krydset i den ene retning med en placering Som det fremgår af ovenstående, kan der ikke efter krydset i tværretningen for derved at sikre kor- gives entydige retningslinier for, hvorvidt stoppeste- test mulige gangafstande for de største fodgænger- det mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter strømme i krydset. krydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokale forhold, herunder primært: Set over en længere strækning vil en skiftevis placering af stoppestederne hhv. før og efter krydset • Krydsets geometri og pladsforhold som hovedregel give bussen en bedre fremkomme- • Korresponderende buslinier i krydset lighed, idet den bedre vil kunne udnytte en evt. • Passagerernes skiftemønstre i det pågældende samordning på strækningen, der oftest er indrettet kryds efter biltrafikken. • Fremkommeligheden for bus- og biltrafikken i alle fire retninger HUR deltager gerne i et konstruktivt samarbejde om placeringen af det enkelte stoppested. Kontaktop- lysninger findes bagest i hæftet.

= stoppested

En skiftevis placering af stoppestedet henholdsvis før og efter krydset vil ofte gøre, at bussen bliver bedre i stand til at udnytte en samordning på en strækning, som er tilpasset biltrafikkens kørselsmønster.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 22

Stoppestedstyper 22 Egenskaber ved stoppesteder Stoppestederne i Hovedstadsregionen kan karakte- Foruden de ovenfor beskrevne kombinationsmulig- riseres ved følgende egenskaber: heder findes der følgende stoppestedstyper:

• Stoppested langs vejside eller i buslomme • Terminaler (er beskrevet i "Bussen kommer", • Stoppested med eller uden cykelsti "Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet" og • Stoppested med eller uden refuge eller busperron "Idekatalog for busterminaler")

STOPPESTEDSTYPER • Motorvejsstoppesteder (er beskrevet på side 23 Disse egenskaber kan kombineres som vist i og i "Forbedret trafikantservice og busbetjening på nedenstående skema: Helsingørmotorvejen") • Stoppesteder i landområder (er beskrevet på side 26) • Fremrykkede stoppesteder (er beskrevet på side 24 og 25 og i "A-busnettet - Fremrykkede stoppesteder, Idékatalog")

langs vejside i buslomme

uden cykelsti

fortov fortov

med cykelsti

cykelsti fortov cykelsti fortov

med cykelsti og refuge / busperron

refuge / busperron cykelsti refuge / busperron fortov cykelsti fortov

Vejledende stoppestedslængder kan findes i “Bussen kommer”.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 23

23 STOPPESTEDSTYPER Motorvejsstoppesteder Langs Helsingørmotorvejen er der etableret særlige motorvejsstoppesteder, hvis indretning er tilpasset placeringen ved motorvejen.

Til- og frakørselsvejene for busserne er lange, hvilket øger sikkerheden og kørekomforten for chauf- fører og passagerer. Der er opsat støjskærme af glas mellem motorvejen og stoppestedsmiljøet.

I tilknytning til stoppestederne er der etableret over- dækket cykelparkering, og der er Kiss&Ride afsæt- ningspladser for passagerer, der bliver kørt til stoppestedet.

Adgangsvejene for gående passagerer og køre- stolsbrugere er forsynet med ramper, og såvel adgangsveje som selve stoppestedsmiljøet er belyst ved hjælp af lyspullerter.

Stoppestedet er udstyret med infostandere, og der er trafikkort og elektronisk information i læskærmen.

Inventaret ved motorvejsstoppestedet er udviklet i samarbejde mellem HUR, Vejdirektoratet og arki- tektfirmaet Møller & Grønborg.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 24

24 Fremrykkede stoppesteder Fremrykkede stoppesteder kan udføres i flere vari- anter. Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkes ud i trafikken, og at der anlægges en bred busperron mellem den holdende bus og cykelstien til ventende og ind- og udstigende passagerer.

STOPPESTEDSTYPER Fremrykkede stoppesteder giver en lang række for- dele i forhold til traditionelle stoppestedsindretnin- ger, heriblandt følgende:

• Forbedret fremkommelighed for bussen • Færre konflikter med andre køretøjer • Busserne holder kortere tid ved stoppestedet • Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen • Bedre sikkerhed for passagererne, idet der under kørslen er færre sideforskydninger • Mindre risiko for påkørsel af personer og faste genstande, idet ind- og udkørsel sker med en mere spids vinkel end ved traditionelle stoppesteder • Fremkommeligheden for gående på fortovet øges, idet ventende passagerer ikke fylder op på fortovet • Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kile- strækninger) • Mindre risiko for problemer med ulovligt parkerede biler • Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik • Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererne og for andre trafikanter

Eksempel på fremrykket stoppested på Blegdamsvej ved Panum Instituttet.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 25

25 STOPPESTEDSTYPER De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppesteder kan sammenfattes til:

• Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes • Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussen holder og spærrer for den bagfra kommende trafik • Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekomme fare- og ulempesituationer for bagfra kommende bilister, hvis disse i utålmodighed forsøger at skifte vognbane • Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads i gaderummet

Anlæggelsen af et fremrykket stoppested vil som ved almindelige stoppesteder være en afvejning af en lang række lokale hensyn, og HUR opfordrer således til et konstruktivt samarbejde om det kon- krete stoppestedsprojekt allerede fra starten af.

Det er HURs ønske, at fremrykkede stoppesteder vinder udbredelse gennem fremtidige stoppesteds- projekter, bl.a. i forbindelse med indførelsen af A-busnettet.

Der henvises til idekataloget "A-busnettet - Fremryk- kede stoppesteder" for en nærmere beskrivelse.

Eksempel på fremrykket stoppested på Nordre Fasanvej ved Eksempel på fremrykket stoppested på Hvidovrevej ved Frederiksberg Hospital Rosenhøj.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 26

26 Stoppesteder i landområder Amtsvejene er som hovedregel forsynet med cykelsti. Ind- og udstigning af bussen vil derfor ofte ske via cykelstien, og der er behov for en synliggørelse af konflikten mellem passagerer og cyklister. Mange steder vil et mindre, befæstet areal, f.eks. en række fliser forsynet med kantsten eller en stribe asfalt udlagt i skillerabatten mellem kørebane og cykelsti kunne medvirke til at forbedre stoppestedet. En afmærkning på cykelstien, f.eks. med cykelsymbo- ler vil kunne medvirke til at skærpe trafikanternes opmærksomhed.

Hastighedsniveuaet på amtsvejene gør, at stoppestederne som hovedregel bør udformes med TRAFIKSIKKERHED VED STOPPESTEDET buslomme. Dette kan gøres på en af følgende tre Indsnævring og afmærkning af cykelstien. måder: • Indsnævring og afmærkning af cykelstien • Asfaltbelægning på skillerabatten • Flisebelagt refuge mellem buslomme og cykelsti.

Asfaltbelægninger har den fordel, at de er lettere at hæve i forbindelse med udskiftning af slidlag og vedligeholdelse af vejen end faste genstande som fliser og kantsten. I landområder med relativt lave busfrekvenser er risikoen for sporkøring af asfalten ved stoppestedet lavere end i byerne.

Uanset hvilken type stoppested, der vælges, er det vigtigt også at være opmærksom på følgende forhold: • Arealet rundt om standeren og ind- og udstig- ningsarealer bør være befæstede • Affaldskurv bør ikke placeres på selve standeren Asfaltbelægning på skillerabatten. af hensyn til risikoen for lugtgener • Omegnsstander (se evt. side 29) bør have en højde på 2,20 m og en udvendig rørdiameter på 60 mm.

Hidtidig praksis på området er, at opsætning, drift og vedligeholdelse af evt. læskærme og affaldskurve varetages af primærkommunen, mens stander, buslommer og anlægsarbejder varetages af vejbe- styrelsen. HUR leverer information til opsætning på stander og evt. i læskærme.

Forbedringer på stoppesteder i landområder bør gennemføres i et tæt samarbejde med HUR, såle- des at forbedringerne på de stoppesteder, hvor flest passagerer får gavn af dem, får første prioritet.

Flisebelagt refuge mellem buslomme og cykelsti.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 27

Tryghed 27 TRYGHED Ved placering og indretning af et stoppested skal der tages hensyn til passagerernes tryghed og per- sonlige sikkerhed.

Stoppestedsmiljøet skal være overskueligt og ven- ligt. Det skal fremstå kvalitetspræget og godt vedli- geholdt.

Stoppestedet/læskærmen skal være synligt fremme ved vejen og ikke gemt i kroge og bag bygninger og beplantning. Belysningen skal være god og ikke skabe mørke kroge.

Læskærmens vægge bør være transparente, så passagerne kan se ud og bliver set.

Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbely- ste og i deres udformning give en tryg fornemmel- se. Ledelinier og taktile belægninger kan øge trygheden for blinde og svagtseende.

Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedet mere attraktivt og øger trygheden og lysten til at benytte stoppested og bus, da det giver indtryk af at der holdes opsyn med stoppestedet. Information er et vigtigt element i forbindelse med passagerernes rejseoplevelse. Den kan få dem til at føle sig trygge og velkomne samt give dem en for- nemmelse af at have kontrol over situationen. Her vil realtidsinformation samt oplysninger om forsinkelser være vigtige elementer i fremtidens stoppested.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 28

Trafiksikkerhed ved stoppestedet 28 Det er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederne er så høj som muligt.

HUR anbefaler derfor, at der ved etablering af nye eller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidt muligt tages hensyn til følgende forhold:

Sikkerhed, herunder:

STOPPESTEDSSTANDERE • Synliggørelse af konflikten mellem ind- og udstigende passagerer og cyklister ved at føre cykelstien bagom busperron eller refuge • Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternes opmærksomhed ved stoppestedet • Opsætning af værn mellem læskærme placeret tæt i forlængelse af hinanden på busperroner • Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel for kørende som gående trafik • Sikre adgangsveje til stoppestedet • God plads ved stoppestedet, så der er plads til passagerer med barnevogne, kørestole, rollatorer osv.

Fremkommelighed, herunder:

• Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet • Uhindret tilgængelighed til information • Busbaner eller alternativt: • Fremrykkede stoppesteder • Udsvingslettelse ved stoppesteder placeret langs vejside eller i buslomme, så udkørsel fra stoppestedet foregår efter fletteregel og ikke efter regel om vognbaneskift • Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminaler eller stoppesteder placeret før signalanlæg.

Anlægstekniske forhold, herunder:

• Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 18 m led-busser, HUR oprettede i 1999/2000 et dialogforum om sik- køremåde A, 15 km/h (findes i "Bussen kommer") kerhed i busserne, hvor bl.a. politi, Rådet for Større • Kantstenshøjder på max. 8 cm af hensyn til Færdselssikkerhed, Dansk Cyklist Forbund og lavgulvsbusser HURs kundepanel deltog, og alle bakkede op om • Plane og solide belægninger uden riste placeret i ovenstående anbefalinger. bussens kørelinie

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 29

Stoppestedsstandere 29

Standerens færdselsmæssige betydning Tre typer stoppestedsstandere STOPPESTEDSSTANDERE Standeren angiver det sted, hvor bussen holder Der findes følgende tre typer af stoppestedsstande- med fronten, når den holder ved stoppestedet. re i Hovedstadsregionen: Standeren er et vigtigt element ved busstoppestedet, idet den forsynes med en lovpligtig bussilhouet • Infostanderen (færdselstavle E31.2), som beskrevet på side 5 og (benyttes i hele Hovedstadsregionen) øvrig information som beskrevet nedenfor. • "Københavnerstanderen" (rørstander, der benyttes Buschaufføren ved vha. standeren, hvor hun/han i Københavns og Frederiksberg Kommune) skal standse, og samtidig er passagererne sikret, at • "Omegnsstanderen" (rørstander, der benyttes i bussen altid holder samme sted, selv om den køres resten af Hovedstadsregionen) af forskellige chauffører. Færdselstavlen angiver samtidig udstrækningen af standsningsforbuddet ved stoppestedet.

Infostanderen, der benyttes i hele “Københavnerstanderen”, der benyttes i “Omegnsstanderen”, der benyttes i Hovedstadsregionen Københavns og Frederiksberg Kommune resten af Hovedstadsregionen

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 30

30 Infostanderen Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone eller Infostanderen er HURs bedste bud på en moderne, hvor der er behov for flere end de i alt 8 informati- fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander. onsmoduler på infostanderen (f.eks. hvor mange Standeren er formet som fladt rør med et tværsnit buslinier betjener det samme stoppested) opsættes på 10 x 40 cm og opbygges i højden af en række to infostandere med 2 m afstand, alternativt 30 cm, moduler, der gør standeren fleksibel. Basisstand- hvis standerne placeres ved siden af hinanden som eren kan indeholde op til fire informationsmoduler vist på tegningen på hver side, hvor zonekort og køreplaner m.m. kan placeres som en integreret del af standeren. Info- STOPPESTEDSSTANDERE standeren leveres som standard i grundfarven mørk blå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres i grøn (RAL 6009) eller grå (RAL 7021). 200 cm HUR ønsker infostanderen udbredt til samtlige stop- 30 cm pesteder i Hovedstadsregionen for at højne kvaliteten af stoppestederne. Således opsættes infostanderen som hovedregel ved alle nye terminaler og stoppesteder, samt ved forbedring af eksisterende stoppesteder.

BUSSEN HOLDER 2002 STOPPESTEDSSTANDERE 31 ldre 2002 rstan- n- æ stan- rstan- ø å stedet ø æ traditio- å bt i beton- å ø r af et galvaniseret gningen p å rstanderne. æ ø rselsretningen ved rselsretningen BUSSEN HOLDER ø r dimensioneres, s r dimensioneres, ø rstanderne. Der kan ikke instal- rer standeren over i terr standeren rer ø r æ å svejste flanger eller nedst å r ved, at vejmyndigheden graver fun- å jer mod jorden i k jer mod jorden ø r og fundament b ø rsel. HUR monterer og vedligeholder topskilte rsel. HUR monterer ø k r, som nedgraves af vejmyndigheden p r, r. R å ø ø Infostanderens fundament muliggør en fleksibel og asymmetrisk fundament Infostanderens montering af standeren. niveau. eller alternativt sk damentet op og retablerer bel damentet op og retablerer Permanent eller midlertidig af r demontering derne foreg og information p r stoppesteder. Begge typer best stoppesteder. informationsmodu- hverken baggrundsbelyste leres ler eller realtidsinformation i r dere, som fortrinsvist ved mindre/ dere, placeret er b deren p R¿rstandere findes der to typer r Foruden infostanderen nel vis med p r å rel- rpro- ø et p æ å gadebe- billedet. å tning å kkes med æ æ gadebelysnin- gningen omkring å r standeren er fun- r standeren æ å side 12, og endvidere å nniveau tild æ broer, for ikke at beskadige den for broer, å ca. 120 x 70 x 45 cm hertil ca. 120 x 70 x 45 p å ldende regler og giver mulighed for ldende regler ksel, der svarer til standerens tv til standerens ksel, der svarer æ ges udbredt i forbindelse med indf ges udbredt æ ø tte membran i broen. N tte membran i broen. rligt d rligt brofundament, som benyttes ved place- rligt brofundament, æ nd aftalt sted. Fundamentet er kollisionssikret i er kollisionssikret nd aftalt sted. Fundamentet å æ æ fil. Den midlertidige demontering og en evt. senere af HUR. varetages genmontering af standeren et s el.lign. sker ved, at standeren optages af funda- el.lign. sker ved, at standeren mentsmodulet, som i terr sen af A-busnettet. For at forberede nye infostande- sen af A-busnettet. For at forberede informationsmoduler til baggrundsbelyste og re anbefaler HUR, at fundamenter realtidsinformation altid kobles p til nye infostandere gen. Midlertidig i forbindel- demontering af infostanderen se med stoppestedsflytning, stilladsops deret og monteret, varetager vejmyndigheden varetager monteret, og deret af bel opfyldning og retablering kan infostanderen forsynes med realtidsinformation, kan infostanderen som bl.a. s standeren. informations-HUR har udviklet et baggrundsbelyst som kan kobles p modul til infostanderen, Foruden det almindelige standerfundamentForuden det almindelige findes et s p ring af standere vandt p lysningen som beskrevet en fleksibel og asymmetrisk montering af standeren en fleksibel og asymmetrisk p som illustreret i forhold til fundamentet, Infostanderens fundament og installationer fundament Infostanderens et fundamentsmodul, med leveres Infostanderen har vejmyndigheden efter at anbringer, som HUR gravet et hul p forh henhold til g 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 31 Side 14:09 30/08/02 holder.HG Bussen HT 18448 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 32

Læskærme 32 Udbredelse En opgørelse foretaget af HUR i efteråret 2000 illu-

RME Der er ikke læskærme ved alle stoppestederne i strerer, at der er langt til målsætningen om læskær- Æ Hovedstadsregionen. De læskærme, der findes, er me ved samtlige stoppesteder: SK enten ejet af den enkelte vejmyndighed eller opsat Æ

L og ejet af et reklamefirma efter nærmere aftale med vejmyndigheden.

HUR ønsker læskærme af en høj kvalitet og vedlige- holdelsesstandard udbredt til samtlige stoppesteder Græsted- i Hovedstadsregionen, uanset om der er tale om Gilleleje

kommunale eller reklamefinansierede læskærme. Helsing¿r Helsinge Erfaringen viser, at reklamefinansiering kan være en Frederiksborg Amt mulighed, når nye læskærme skal finansieres,

Hundested Fredensborg- opsættes og vedligeholdes, og at vedligeholdelses- Humlebæk Frederiksværk standarden for disse læskærme er meget høj. De Hiller¿d reklamefinansierede læskærme tager dog mere Karlebo plads i gadebilledet end de kommunale, idet der Skævinge H¿rsholm Aller¿d Birker¿d skal være en vis serviceringszone ud for de opluk- Slangerup Jægerspris Frederiks- S¿ller¿d kelige reklamefelter, og de må kun placeres i byzo- sund Farum

ner. Endvidere er det ikke alle steder, der er egnede Lyngby-Taarbæk ¯lstykke Stenl¿se til opsætning af reklamer (reklamen kan være direk- Værløse Københavns Amt Skibby Gentofte Gladsaxe te uønsket eller reklameværdien på stedet kan være Herlev Led¿je- Ballerup for lav). Gunds¿ Sm¿rum Bramsnæs Glostrup Frederiksberg Alberts- R¿dovre lund Roskilde Amt K¿benhavn Finansieringen af den enkelte læskærm må derfor H¿je-Taastrup Br¿ndby Vallensbæk Hvidovre bero på en helt konkret vurdering af forholdene ved Roskilde Ish¿j Tårnby det aktuelle stoppested. Vurderingen af reklamer i Hvals¿ Lejre Greve Drag¿r åbent land er amtets eller anden vejmyndigheds ansvar i henhold til Naturbeskytteleslovens §21. Rams¿ Solr¿d

Skovbo

K¿ge

Vall¿

Læskærme ved under 1/3 af stoppestederne Læskærme ved mellem 1/3 og 2/3 af stoppestederne Læskærme ved mere end 2/3 af stoppestederne

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 33

33 L

Kravspecifikation for nye læskærme Æ SK

Læskærmens formål er at skabe læ for blæst, regn Æ RME og sne. Afvanding af tagflade må ikke give vand- samling på ventearealet eller adgangsveje. Trækgener ved eventuelle luftspalter i konstruktio- nen skal reduceres mest muligt.

Dimensionering Læskærmen dimensioneres normalt, så der kan være 10-15 voksenpersoner med normal håndbaga- ge. Det overdækkede areal skal helst have en dybde så en passager, der skubber en barnevogn eller en kørestol, er dækket, dvs. 140-150 cm.

Modulopbygning Læskærmen foreslås konstrueret således, at den kan leveres i forskellige længder og bredder og helt ned til det minimum, der bare er et halvtag til montering på en husmur ud for stoppestedet – f.eks. opbygget over moduler, hvorved systemet let kan tilpasses det enkelte stoppested mht. pladsforhold og antal passagerer.

Udformning af vægge Læskærmen indrettes/udformes på en sådan måde, at passager og chauffør kan få øjenkontakt, når bussen ankommer til stoppestedet. Minimum to vægge skal være helt eller delvis transparente, så venteopholdet ikke føles utrygt. Transparente flader skal markeres af hensyn til svagtseende. Væggene i læskærmen skal være lodrette.

Siddepladser og håndlister Antallet af siddepladser i læskærmen bør tilpasses behovet ved det aktuelle stoppested. Siddefladen må ikke være glat. Læskærmen forsynes med gen- nemgående håndlister med cirkulært tværsnit.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 34

34 Trafikinformation Lys

RME Nye læskærme forsynes med et aflåseligt, kondens- Lys bør så vidt muligt integreres i selve læskærmen, Æ frit infoskab til trafikinformation - mål: højde ca. 90 så venteopholdet føles trygt. De indbyggede lysar- SK cm, bredde ca. 105 cm (med samme låse-/nøglety- maturer skal være blændfri og hærværkssikrede. Æ L pe, som i eksisterende læskærme). Den transparen- Strømmen fås fra nærmeste gadebelysning, og te flade skal være refleksfri og kunne modstå slag fremføringen af strøm til læskærmen (inkl. belæg- og ridser. Læskærmen kan evt. forberedes for et ningsretablering) og forbruget betales som ud- supplerende infoskab. gangspunkt af vejmyndigheden.

Infoskabene placeres som udgangspunkt ikke over Elektronisk information siddeareal, men lokale hensyn til ekstra siddeplad- Læskærmen bør forberedes til et to-sidet elektronisk ser kan bevirke, at dette ønske ikke altid kan tilgo- informationsdisplay, der kan indbygges i læskær- deses. Skabene skal designes på en sådan måde, mens gavl. I en smal udgave af læskærmen skal at det er hurtigt og ukompliceret at udskifte informa- det evt. kunne monteres i læskærmens længderet- tionen. HUR vedligeholder trafikkortet, der opsættes ning. Der skal kunne trækkes skjulte data-/ og i infoskabet. strømkabler i læskærmskonstruktionen fra jord til displayet. Kabler til strøm og kommunikation føres skjult, evt. med inspektionslem.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 35

35 L

Design og farver Æ Læskærm og øvrigt stoppestedsinventar skal frem- SK træde som en helhed i nutidigt design. Det er Æ RME ønskeligt, at hele stoppestedsmiljøet opfattes som et genkendeligt element. Infostanderen leveres som nævnt i en af følgende tre farver:

• Blå (RAL 5011) • Grøn (RAL 6009) • Grå (RAL 7021)

Det anbefales, at læskærmen udføres i en af oven- nævnte tre farver, svarende til den på stoppestedet anvendte farve på standeren.

Vejmyndighedens identitet kan indarbejdes i læ- skærmen, f.eks. i form af navn, logo og/eller by- våben, som illustreret på billedet.

Kommunal læskærm uden reklame, her ved et stoppested på Værebrovej/Rådalsvej i Gundsø Kommune.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 36

Information 36 Information på stoppestedsstanderen Uanset hvilken type stander der er tale om, forsyner HUR den med mest mulig af følgende information:

• Sort bussilhouetskilt (reflekterende folie) på gul INFORMATION (RAL 1028) baggrund (lovpligtig færdselstavle, placeres øverst på standeren) • Stoppestedsnavn (påføres som selvstændigt skilt under bussilhouetskiltet) • Linieskilte med produktfarve, linienr. og destinationer for buslinier, der betjener stoppestedet (kun ved infostander og Københavnerstander) • Zonekort • Køreplaner • Evt. realtidsinformation på infostandere • Evt. oversigtstavler på større stoppesteder, som f.eks. på Trianglen

Informationsniveauet er forskelligt på de tre stander- typer, idet infostanderen kan forsynes med hele den ovennævnte information, mens rørstanderne har visse begrænsninger.

Omegnsstanderen er den absolutte minimums- løsning, idet den som topskilt kun har en gul færd- selstavle (E31.2), som angiver, at her er der et busstoppested, evt. suppleret med et skilt med stop- Grimstrup Avderød Brønsholm 34 Kokkedal Skævinge Gunderød Zone Strø- Freerslev Usserød lille Borupgård Brødeskov 82 Kirkelte Rungsted Kyst pestedets navn. Strø Nørre Hammers- 70 Hørsholm Sigerslev- 93 Herlev holt Sjælsmark øster Gørløse Allerød Lystrup Lillerød Blovstrød Isterød Græse Hørup Lynge Høsterkøb Uvelse Overdrev 71 Vedbæk Slangerup 83 Birkerød Trørød Manderup Lynge Høvelte Gammel Sundbylille Uggeløse Rudersdal Holte Øverød Skodsborg 7 Jørlunde Vassingerød Bistrup 60 Snostrup Nymølle 61 Søllerød Nærum 84 Stavnsholt Holte 1 Topskiltene på Københavnerstanderen indeholder Sperrestrup Du er i den røde zone. 94 Buresø 72 Farum Virum 50 Sorgenfri Brede Tårbæk Ølstykke 62 Kirke- Fiskebæk DTU Find din rejse på kortet ved hjælp af bynavnene Slagslunde73 Klampenborg Rørbæk Gl. Toftegård Værløse 51Lyngby eller zonenumrene. GanløseKnar- 40 Skovshoved herudover informationer om hvilke buslinier, der Svestrup drup Værløse Ordrup Stenløse Søsum 52 Jægersborg Kildedal Se i farvetabellen, hvor mange zoner du skal købe Veksø Hareskov Bagsværd Gentofte Charlottenlund billet til, eller hvor mange gange du skal klippe på Nordmark 85 63 41 Buddinge Jonstrup Hjortespring dit klippekort. Jyllinge Måløv Gladsaxe Vangede 74 Smørum Ballerup 30 betjener stoppestedet samt disses endestationer. Gundsø- Østrup Søborg Hellerup Det er den dyreste farvezone på din rejserute, Skovlunde Ryparken magle Kirkerup 53 Herlev der bestemmer rejsens pris. Herring- 64 Ågerup HusumEmdrup Østerbro Tågerup løse Hove Ledøje 42 Bellahøj Gundsø- Harrestrup Islev Er du i tvivl, kan du spørge chaufføren. 31 Nørrebro Begge typer rørstandere forsynes med gule alumini- Ll Valby lille Nybølle Risby Mørkhøj K¿benhavn 86 Ejby Vanløse City Christianshavn St Valby Hvedstrup 54 Hvissinge 1 Klippekort: Risø Frederiksberg Voksen Barn Ågerup 65 Hersted-43 1 Veddelev 75 Sengeløse Hersted- 32 2 Valby VesterbroAmagerbro vester øster Rødovre Vigerslev 5 Alle 2t 3 4 6 2 3 t Vridsløse- e å umsholdere til køreplaner og zonekort. Himmelev Soderup Glostrup Hvidovre å Bl

lille Sundbyerne Lilla Gult Marberg Brøndby- Gr 66 Brøndby- SydhavnBella Brunt RUC Vadsby Albertslundvester øster Farve- Orang Høje Taastrup Center Kastrup zone Trekroner Fløng Friheden Tårnby Taastrup Vallensbæk Ørestad 2 1* 1 Hedehusene Torslunde Br44øndby Avedøre Lufthavnen 1 1 8 Strand 3 klip* klip Vindinge Reerslev 3 Tømmerup 2 1 2 Kilde- 33 4 klip klip* klip 76 brønde 55 4 Vor Frue Stærkende Ishøj St. Magleby 1 Greve By Nøragersminde Dragør 5 klip* Hundige 3 2 1 3 2 Tidligere blev rørstandere forsynet med karrusel- 87 Tune Ullerup 6 klip klip klip* klip klip Tjæreby 67 Kongelunden 2 2 1 Greve Str Alle 4 3 klip klip 2 klip* 4 3 88 Søvang Snoldelev 77 Karlslunde *Nemmest og billigst pr. rejse Gadstrup køreplanholdere på stoppesteder, der betjenes af Hastrup Karlstrup Dette stoppested har nr. mange buslinier, for at holde køreplanerne i en passende læsehøjde. Disse rørstandere ønskes i dag erstattet af nye infostandere, således at karrusel- køreplanholderne efterhånden udfases.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 37

37 INFORMATION Elektronisk information på standeren Elektronisk information på infostanderen kan enten gives via displays placeret i læsehøjde eller via nedtælling, som integreres i linieskiltet for den enkelte buslinie. Displays indeholder informationer om klokkeslæt, linienummer, destination og forventet ankomsttidspunkt for de næste busser, der ankommer til stoppestedet. Nedtællingen angiver, hvor mange minutter der forventes at gå, inden den næste bus på den pågældende linie ankommer til stoppestedet.

Oversigtstavler Ved større stoppesteder og på terminaler kan det være nødvendigt med oversigtstavler placeret på standerne for at passagererne kan orientere sig om, hvor de forskellige busser holder ved stoppestedet.

Oversigtstavlerne har samme størrelse som en køre- planstavle og kan således monteres på en rørstan- der eller integreres i infostanderen. Da det fortrinsvist er på nye terminaler og ved forbedring af stoppesteder, at oversigtstavlerne indføres, vil det være infostanderen, der er den fremherskende standerty- pe, som oversigtstavler anbringes på.

HUR har udført forsøg med inddeling af stoppestedet i en række områder hver identificeret ved et bogstav, bl.a. på Rådhuspladsen og Trianglen. Bog- stavet placeres på standerens øverste modul i for- længelse af stoppestedsnavnet under bussilhouet- ten og kan genfindes på oversigtstavlen på standeren.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 38

38 Henvisningsstandere Information i læskærmen Ved terminaler, hvor de største passagerstrømme Den vigtigste information i læskærmen er trafikkor- oftest følger samme rute, kan der med fordel opsæt- tet, der giver information om det kollektive transport- tes henvisningstavler, som angiver hvor de forskelli- system i Hovedstadsregionen. Trafikkortet er sam- ge busser holder ved stoppestedet. Tavlerne place- mensat af flere enkeltkort. Det største er et lokalt tra- INFORMATION res på en særlig henvisningsstander, som opsættes fikkort, der viser tog og buslinier i et område i en og vedligeholdes af HUR efter samme princip som radius af ca. 7 km fra stoppestedet. Desuden er der infostanderen. Standeren er lidt bredere end info- et kort over natbusser i området og et bykort over standeren og opsættes efter aftale med vejmyndig- nærmeste provinsby. I Storkøbenhavn er bykortet heden. Henvisningstavlen indeholder stort set erstattet af et kort over City. Der findes knap 30 vari- samme information som topskiltene på stoppesteds- anter af det lokale trafikkort, der dækker hele standeren, nemlig produktfarve, linienummer og Hovedstadsregionen. destination samt en pil, der angiver i hvilken retning man skal gå for at komme til holdepladsen for den Informationstavlen og tilhørende trafikkort opsættes pågældende buslinie. og vedligeholdes af HUR.

Elektronisk information i læskærmen Elektronisk information i læskærmen gives via displays efter samme princip som elektronisk information på standeren. Elektronisk information i læskær- men har den fordel, at passagererne kan stå i læ og læse informationen, og gener og reflektioner pga. sollys kan i vid udstrækning undgås.

På stoppestederne langs Helsingørmotorvejen er læskærmene forsynet med elektroniske displays, der viser køreplansinformation om de næste to afgange fra stoppestedet. Her kan også informeres om driftsforstyrrelser o.lign.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 39

39 INFORMATION Udbredelse af elektronisk information Moderne informationsteknologi har åbnet muligheden for at give relevant og præcis information om busdriften. HUR kan give informationer baseret på den aktuelle trafiksituation via elektroniske displays i bussen, ved stoppesteder og på terminaler, hvorved der kan informeres om evt. afvigelser fra køre- planen, driftsforstyrrelser eller øvrige forhold, der påvirker den kollektive trafik.

Elektronisk information kan enten være baseret på den aktuelle trafiksituation (realtidsinformation) eller køreplansbaseret. Elektronisk information på Rådhuspladsen

Ved større terminaler (f.eks. Rådhuspladsen og Lyngby Station) er der opsat store elektroniske displays, der viser linienummer, destination, forventet afgang fra terminalen og evt. stoppestedsområde, hvor bussen afgår fra.

Elektronisk information forventes benyttet i stort omfang i forbindelse med implementeringen af A-busnettet, hvor der arbejdes med forskellige løsningsforslag til at højne informationsniveauet i bussen og ved stoppestedet væsentligt.

Elektronisk information kræver strøm hele døgnet og datatransmission, enten via kabler eller via radio. Elektronisk information på Lyngby Station Hvis et stoppested skal forsynes med elektronisk information, skal der således tages hensyn hertil på et tidligt tidspunkt i planlægningsforløbet. HUR leverer og vedligeholder de tekniske installationer i hhv. stander og læskærm, herunder bl.a. informationsdisplays, selve informationen, datakommunikation og baggrundsbelyste køreplansmoduler. HUR afholder endvidere udgifterne til installationernes strøm- forbrug.

Elektronisk information på Hellerup Station

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 40

Ansvars- og arbejdsdeling ved busstoppesteder 40 Samarbejde Forhold vedrørende busstoppesteder varetages pri- mært i samarbejde mellem vejmyndigheden og HUR, dog i visse tilfælde med inddragelse af tredje- part, f.eks. politi, entreprenører og reklamefirmaer. Det er vigtigt, at dette samarbejde fungerer så godt og gnidningsfrit som muligt, for at sikre en høj kvalitet af stoppestederne og en enkel proces, der er til- fredsstillende for alle parter. Det er vigtigt, at samarbejdet indledes på et tidligt tidspunkt i planlæg- ningsprocessen, og at der er klare retningslinier for,

ANSVARS- OG ARBEJDSDELING ANSVARS- hvem der gør hvad undervejs i processen med planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse og evt. senere midlertidig eller permanent demontering af stoppestedet eller dele heraf. Derfor har HURs Trafikdivision udarbejdet oversigten på side 42, der skal medvirke til at skabe klarhed over ansvars- og arbejdsdelingen vedr. busstoppesteder. Oversigten er baseret på den hidtidige praksis på området og HURs ønsker til en fremtidig fordeling af de stop- pestedsrelaterede opgaver.

Generelt Vejmyndigheden ejer de arealer, stoppestederne befinder sig på. Det er derfor generelt vejmyndighedens ansvar (og bidrag til den kollektive trafik) at projektere og udføre nye stoppesteder og/eller ændringer af eksisterende stoppesteder.

Vejmyndigheden har således principielt ansvaret for hele stoppestedet og dets hensigtsmæssige indretning, på nær infostandere, henvisningsstandere og den busrelaterede information ved stoppestedet. HUR har dog som trafikselskab en forpligtelse til at bidrage med viden og erfaringer. Derfor er der udarbejdet de to vejledende hæfter "Bussen kommer" og "Bussen holder", som forhåbentlig kan være med til at forbedre eksisterende og nye stoppesteder fremover.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 41

Fremtidens stoppesteder 41 FREMTIDENS STOPPESTEDER Busstoppestedet er ikke en statisk ting. For at beva- re bussen som et højklasset kollektivt transportsy- stem, der supplerer S-tog, Metro m.m., er det vigtigt, at der til stadighed arbejdes på at forbedre konceptet.

HUR foreslår følgende virkemidler til at gøre fremtidens stoppesteder endnu bedre:

• Udbredelse af infostanderen • Udbredelse af læskærme • Udbredelse af fremrykkede stoppesteder • Forbedring af informationsniveauet ved stoppesteder og i bussen • Forbedring af drift og vedligeholdelse af stoppestedets inventar • Nytænkning (integration af stander og læskærm, realtidsinformation o.s.v.)

Det allervigtigste er dog et godt samarbejde mellem HUR og vejmyndighederne fra starten af.

Kontakt HURs Trafikdivision - enten Anlæg og Bygninger eller de lokale trafiktjenester - og få en konstruktiv dialog i gang om fremtidige stoppe- stedsprojekter.

Busstop ved Stormbroen

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:09 Side 42

Skema over ansvars- og arbejdsdeling 42 Element HUR Vejmyndighed

Stoppestedsplacering HUR og vejmyndigheden fastlægger i samråd, hvor stoppestedet skal ligge Stoppestedsindretning HUR og vejmyndigheden (og evt. reklamefirma, hvis læskærmen er reklamefinansieret) fastlægger i samråd indretningen af stoppestedet (åstedsforretning) Gravetilladelse og udgrav- Vejmyndigheden eller dennes entreprenør ning til fundamenter til stan- varetager ansøgning om gravetilladelser dere og læskærme samt udgravning til fundamenter til standere og læskærme. Opsætning af standere og HUR leverer og monterer infostandere og Vejmyndigheden eller dennes entreprenør læskærme henvisningsstandere inkl. fundamenter leverer og monterer rørstandere inkl. fun-

ANSVARS- OG ARBEJDSDELING ANSVARS- damenter. Vejmyndighed eller evt. reklamefirma leverer og monterer læskærme inkl. fundamenter og infoskabe til trafikkort Opfyldning af huller og Vejmyndigheden eller dennes entreprenør retablering af belægninger varetager opfyldning og belægningsretab- lering efter montering af standere og læskærme Trykt information på stan- HUR leverer, monterer og vedligeholder dere og i læskærme trykt information på alle typer standere samt trafikkort til placering i infoskabe i læskærme Elektronisk information på HUR leverer, monterer og vedligeholder standere og i læskærme tekniske installationer i standere hhv. læskærme, herunder informationsdisplays, datakommunikationsudstyr og baggrundsbelyste køreplansmoduler. HUR afholder endvidere udgifterne til strømforbrug Rengøring og vedligehol- HUR rengør og vedligeholder infostandere, Vejmyndigheden eller dennes entreprenør delse af standere og henvisningsstandere samt informations- og rengør og vedligeholder rørstandere. læskærme topskilte på rørstandere Vejmyndigheden, dennes entreprenør eller evt. reklamefirma rengør og vedligeholder læskærme inkl. infoskabe til trafikkort Andet udstyr Vejmyndigheden eller dennes entreprenør opsætter, tømmer og vedligeholder affaldskurv og andet udstyr. Terræn- og belægningsar- Vejmyndigheden eller dennes entreprenør bejder varetager samtlige terræn- og belægnings- arbejder ved stoppestedet, herunder bl.a.: • Gravetilladelser • Opbrydning • Udgravning • Opfyldning • Retablering • Til- eller bortkørsel af materialer • Vedligeholdelse og renholdelse af belægninger. Permanent eller midlertidig HUR varetager permanent eller midlertidig Vejmyndigheden, dennes entreprenør eller demontering af elementer demontering af infostandere og henvis- evt. reklamefirma varetager permanent ningsstandere inkl. evt. tekniske installatio- eller midlertidig demontering af stoppeste- ner dets øvrige elementer.

BUSSEN HOLDER 2002 18448 HT Bussen holder.HG 30/08/02 14:10 Side 43

Kontakter 43 ANSVARS- OG ARBEJDSDELING HURs Trafikdivision Anlæg og Bygninger Gl. Køge Landevej 3 2500 Valby Trafiktjeneste Nord Græsted- Tlf.: 36 13 16 81 Gilleleje

Fax: 36 13 16 95 Helsing¿r E-mail: [email protected] Helsinge

Trafiktjeneste Nord Løvdalsvej 7 Hundested Fredensborg- Humlebæk 3000 Helsingør Frederiksværk Hiller¿d Karlebo Tlf.: 36 13 17 70 Skævinge Fax: 49 26 63 05 H¿rsholm Aller¿d Birker¿d Slangerup Trafiktjeneste ¯st Jægerspris Frederiks- S¿ller¿d Thistedgade 8 A-B sund Farum

2630 Taastrup Lyngby-Taarbæk ¯lstykke Stenl¿se Værl¿se

Tlf.: 36 13 17 60 / 36 13 17 61 Skibby Gentofte Gladsaxe Fax: 43 71 02 67 Herlev Led¿je- Ballerup Gunds¿ Sm¿rum Bramsnæs Trafiktjeneste Syd Glostrup Frederiksberg Alberts- R¿dovre Roskildevænget 2 B-C lund H¿je-Taastrup K¿benhavn 4000 Roskilde Br¿ndby Vallensbæk Hvidovre Roskilde Ish¿j Tlf.: 46 35 40 58 / 36 13 17 80 / 36 13 17 81 Tårnby Hvals¿ Lejre Fax: 46 35 40 59 Greve Drag¿r

Rams¿ Trafiktjeneste ¯st Solr¿d Teknisk Tjeneste (gælder for alle områder) Egegårdsvej 5 2610 Rødovre Skovbo

K¿ge Tlf.: 36 13 17 42 / 36 13 17 43 Fax: 36 41 47 94

Trafiktjeneste Syd Vall¿

BUSSEN HOLDER 2002 2

Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk

BUSSEN HOLDER 2002