BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - mødesager

MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 31-05-2016 16:45 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Deltog Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Deltog Carsten Scheibye Afbud Ole Stark Deltog Tormod Olsen Deltog

Side 1 af 24 INDHOLDSLISTE

1. Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3 (Beslutningssag) 2. Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) 3. Belysning af konsekvenser af luftforurening (Beslutningssag) 4. Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) 5. Udmøntning af 2016 anlægsmidler til Lokalbanen (Beslutningssag) 6. Budget 2017 (Beslutningssag) 7. Eventuelt

Side 2 af 24 1. HØRING OM NAVNGIVNING AF STATIONER PÅ LETBANEN I RING 3 (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I brev fra bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane orienteres der om, at bestyrelsen for Hovedstadens Letbane på mødet den 25. februar 2016 er blevet enig om processen for navngivning af stationerne på letbanen, og har besluttet at sende navngivningen i høring hos de relevante kommuner og regionen. Konkret høres regionen om navne på to letbanestationer – Glostrup matriklen og Herlev matriklen, jf. bilag 1, hvilket hermed forelægges til politisk behandling.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Š at godkende, at stationsnavnene "Rigshospitalet - Glostrup Hospital" og "Herlev Hospital" sendes som regionens forslag til Hovedstadens Letbanes bestyrelse på navne til letbanestationerne for så vidt angår regionen.

POLITISK BEHANDLING Anbefalet.

Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING I forbindelse med det videre arbejde med at navngive stationerne på letbanen i Ring 3, har Hovedstadens Letbanes bestyrelse anmodet om forslag fra parterne. Det er Hovedstadens Letbanes bestyrelses ansvar at navngive stationerne, men bestyrelsen er blevet enig om, at både kommuner og region spiller en meget central rolle i dette arbejde, da stationsnavnene gerne skal afspejle både lokale lokaliteter og lokale ønsker. Det er bestyrelsens opfattelse, at den gennemgående tråd igennem navnene, meget gerne skal være, at der er tale om lokalt kendte og lokalt accepterede navne.

Bestyrelsen har derfor sendt spørgsmålet om navne på letbanestationerne i høring hos kommuner og region med ønske om, at de kommer med forslag til navne på de kommende letbanestationer. Konkret høres regionen om navne på to letbanestationer – Glostrup matriklen og Herlev matriklen, jf. bilag 1.

Når høringen er afsluttet og kommunernes og regionens forslag til stationsnavne foreligger, vil bestyrelsen drøfte disse forslag med henblik på færdiggørelsen af processen. Når navneforslagene har været behandlet i bestyrelsen, skal de sendes i høring hos de øvrige trafikselskaber og i sidste ende i Stednavneudvalget og Kulturministeriet, som primært tager stilling til, om der er tale om egentlige navne og navnenes stavemåde m.v.

De eneste stationsnavne, der ligger fast på forhånd, er stationsnavne, der er fælles mellem S-banen, regionalbanen og letbanen, som nødvendigvis skal have de samme navne, som de har i dag. Det gælder: Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station. For alle andre letbanestationer vil bestyrelsen meget gerne have såvel kommunernes som regionens forslag til navne.

Bestyrelsen beder derfor kommunerne og regionen om at komme med forslag til stationsnavne på de letbanestationer, der ikke er fælles med andre stationer (S-banestationer og regionale togstationer). Det er bestyrelsens udgangspunkt, at de navne, som hidtil er brugt i arbejdet, vil være et meget relevant forslag. Letbanestationerne ved de to hospitaler har fået arbejdsnavnene, v/Glostrup Hospital og v/Herlev Hospital, i projekteringsfasen. Bestyrelsen ønsker at høre regionen om forslag til navne på disse to stationer.

Bestyrelsen anmoder om at modtage navneforslag fra regionen senest den 14. september 2016.

Side 3 af 24 I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet, at Herlev Hospital & Gentofte Hospital og Rigshospitalet & Glostrup Hospital skulle fusionere, således at hospitalerne har ét navn, men dækker flere matrikler. Navnene har herefter været henholdsvis "Herlev & Gentofte Hospital" og "Rigshospitalet - Glostrup Hospital". For så vidt angår Herlev matriklen er stednavnet forsat "Herlev Hospital", hvorfor det er naturligt, at stationen hedder "Herlev Hospital". For så vidt angår Glostrup matriklen er stednavnet "Rigshospitalet - Glostrup hospital", hvorfor det er naturligt at kalde stationen dette navn. Administrationen anbefaler, at disse navne sendes som regionens forslag til Hovedstadens Letbanes bestyrelse på navne til letbanestationer, som regionen høres om.

KONSEKVENSER Region Hovedstadens forslag til navne på de to letbanestationer ved hospitalerne i Ring 3 vil indgå i Hovedstadens Letbanes bestyrelses overvejelser sammen med forslag fra kommunerne til stationsnavne til letbanen i Ring 3. I sidste ende er det dog Hovedstadens Letbanes bestyrelses ansvar at navngive stationerne.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 15000197 BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev fra bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane

Side 4 af 24 2. TRAFIKBESTILLING 2017 (DRØFTELSESSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kommuner og regioner afgiver årligt bestilling af kollektiv trafik til Movia. Region Hovedstaden besluttede den 2. februar 2016 at flytte trafikbestillingstidspunktet, så når kommunerne i 2017 afgiver bestilling i maj, afgiver Region Hovedstaden bestilling efter budgettets vedtagelse i september/oktober.

Denne sag danner grundlag for en politikforberedende drøftelse af handlemuligheder i forbindelse med kommende trafikbestillinger og budgetprocessen. På mødet vil der være et oplæg fra Movia om potentielle handlemuligheder i forhold til at sikre, at regionens omkostninger til kollektiv trafik på kort og lang sigt kan holdes inden for en ramme på 500 mio. Derudover vil der på det efterfølgende møde i juni blive fremlagt en ny sag med henblik på at drøfte eventuelle konkrete ændringsforslag, som kan indgå i en efterfølgende budgetproces.

INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og trafikudvalget:

Š at drøfte handlemulighederne for Trafikbestilling 2017 og kommende års trafikbestillinger, med henblik på at afklare i hvilket omfang, der skal arbejdes med optimeringer henholdsvis reduktioner i den kollektive trafik.

POLITISK BEHANDLING Drøftet.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Miljø- og Trafikudvalget skal drøfte retning og potentielle handlemuligheder i de kommende års arbejde med den kollektive trafik. Anledningen er Region Hovedstadens økonomiske udfordringer inden for kollektiv trafik samt den kommende Trafikbestilling 2017 som vedtages samtidig med budgetvedtagelsen. Drøftelsen baserer sig på oplæg fra Movia, som beskriver forskellige scenarier til at holde rammen på 500 mio. kr. til kollektiv trafik i et flerårssigte, hvor der bl.a. skal tages højde for nye omkostninger til letbanen i Ring 3. Drøftelsen er politikforberedende forud for Miljø- og Trafikudvalgsmødet den 22. juni, hvor udvalget skal drøfte eventuelle konkrete ændringsforslag. Foreløbigt udkast fra Movia til handlemuligheder i Trafikbestilling 2017 er vedlagt.

Økonomi I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016 blev det besluttet, at regionens samlede omkostninger til kollektiv trafik fremadrettet skal holdes inden for en ramme på 0,5 mia. kr. årligt. Omkostningerne til trafikbestillingen består af driftsomkostninger til regionens busser og lokaltog samt fællesudgifter til Movias funktioner, som finansieres i fællesskab af kommuner og regioner. Derudover udgøres de samlede omkostninger til kollektiv trafik af pensionsudgifter til tidligere baneansatte, investeringer i anlæg på lokalbanen, fremkommelighed for busserne mv. samt fra 2020 også udgifter til letbanen i Ring 3.

Forudsætningen for arbejdet med trafikbestillingen har været et langsigtet mål om, at rammen for kollektiv trafik også holder, når større anlægsomkostninger skal medtages. Derfor er der arbejdet med et tilpasningsbehov af den kollektive trafik i forskelligt omfang.

De seneste vurderinger fra administrationen indbefatter et tilpasningsbehov på 15-20 mio. kr. i 2017, som skal inddrages i forhandlingerne om Budget 2017.

Planlægning af den regionale kollektive trafik Miljø- og Trafikudvalget drøftede i januar 2016 forskellige muligheder i arbejdet med Trafikbestilling 2017. Oplægget for drøftelsen var primært opdelt i effektiviseringsindsatser, som skulle optimere den regionale busdrift og egentlige reduktionsmuligheder. Movia vil i et oplæg på mødet tydeliggøre, hvor stor økonomisk effekt, der kan opnås gennem effektiviseringer i forhold til nødvendigheden af egentlige Side 5 af 24 reduktioner.

Udgangspunktet for planlægningen af den regionale kollektive trafik er de regionale principper første gang præsenteret i forbindelse med Trafikbestilling 2016:

1. En klar adskillelse af roller for en regional bus og en kommunal bus: De regionale busser skal opfylde en anden rolle end de kommunale busser. 2. Mest bustrafik til flest: Busdriften skal intensiveres hvor der er størst potentiale og reduceres hvor der er mindst 3. En regional buslinje skal være hurtig, hyppig og direkte 4. En god og åben dialog med berørte kommuner, hvor disse inddrages aktivt i den fremadrettede planlægning. 5. Kendte busprodukter med en skarp og defineret profil: S- R- og E-busser skal følge en skarpt defineret profil. 6. De regionale linjer skal, i samarbejde med kommunerne, understøttes af tiltag indenfor » gode tekniske fremkommelighedsløsninger » gode stoppestedsfaciliteter, realtidsvisning, kundevenlige forhold og særligt hensynstagen til ældre, handicappede og børn » mobility management løsninger og virksomhedssamarbejde » en grøn profil med moderne miljørigtigt busmateriel og drivmidler 7. En udvidelse i trafikbestilling 2016 følges op med løbende optimeringer fra trafikbestilling 2017 og frem. Med henblik på at holde udgifterne til den kollektive trafik inden for en økonomisk ramme på 500 mio. kr.

Princip 1, 3, 5 og 7 samt gode fremkommelighedsløsninger relaterer sig direkte til ønsket om at gennemføre optimeringer af den regionale kollektive trafik, med henblik på at gøre den mere effektiv og mere attraktiv for borgerne. Det vil give forbedret økonomi gennem sparrede driftsomkostninger og flere passagerindtægter. Flere optimeringer kræver investeringer, primært anlægsinvesteringer, der kan sikre, at bussen kommer hurtigere frem. Hvor store driftsbesparelser, der kan opnås gennem optimeringer vil bl.a. afhænge af, hvor radikalt principperne implementeres og kommunernes muligheder for at tilpasse den lokale busdrift og/eller udbredelsen af pendlercykler. Movia vurderer potentialet ved optimeringer i oplægget på mødet.

En tilpasning af den regionale kollektive trafik i størrelsesordenen 100 mio. kr. kan ikke gennemføres uden at skulle reducere kraftigt i driften af regionale buslinjer. Movia beskriver i oplægget, hvilke handlinger, der skal til for at imødekomme regionens tilpasningsbehov på fireårssigt som beskrevet i den flerårige opstilling af økonomien for kollektiv trafik som grundlag for budgetforhandlingerne i 2017.

KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen drøftes som udgangspunkt tillige på miljø- og trafikudvalgsmødet den 22. juni 2016 og danner derefter grundlag for budgetprocessen.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER Side 6 af 24 15020241 BILAGSFORTEGNELSE 1. Præsentation vist på mødet af Dorthe Nøhr, Movia

Side 7 af 24 3. BELYSNING AF KONSEKVENSER AF LUFTFORURENING (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har i Budget 2016 afsat 2 mio. kr. til at understøtte et initiativ i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i form af en kortlægning af de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og partikelforureningen i regionen, og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen. Der ønskes en yderligere belysning af konsekvenser af luftforurening, for at kortlægge sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster og hermed danne et beslutningsgrundlag for forureningstiltag. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntning af midlerne.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at forslaget til belysning af luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand godkendes.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at godkende, at de i Budget 2016 afsatte midler på 2 mio. kr. (afsat hhv. 1 mio. kr. i 2016 og 2017) frigives til udmøntning af forslaget til belysning af luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand.

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Luftforurening er en regional udfordring COWI udarbejdede i 2015 en rapport for Region Hovedstaden "Luftforurening fra trafikken i hovedstadsregionen", som blev formandsmeddelt på mødet i miljø- og trafikudvalget den 24. juni 2015.

Analysen viste, at der i 2010 døde cirka 1500 af hovedstadens borgere for tidligt på grund af luftforurening, men at det blot er cirka 20 af disse, hvor årsagen skyldes emissioner fra vejtrafikken. Det svarer til 16.000 tabte leveår for hovedstadsregionen og 5.800 for Københavns Kommune alene. Analysen viste ligeledes, at cirka 1,6 mio. sygedage årligt kan tilskrives luftforurening, hvor sygdommen ses i form af luftvejslidelser, blodpropper, hjertesvigt, lungekræft mm.. Luftforurening nedsætter således sundheden, forringer livskvaliteten og hæmmer produktiviteten. Forureningen stammer fra flere kilder, bl.a. køretøjer, skibe, brændeovne, landbrug, industrier, anvendelse af opløsningsmidler og fra energiproduktion. OECD har med udgangspunkt i de nuværende samfundsøkonomiske tendenser forudsagt, at luftforurening i 2050 vil være den primære miljørelaterede årsag til dødsfald i verdens byer.

Det er regionens mål i ReVUS, at luftforureningen generelt skal reduceres, og at luftforureningen fra transportsektoren skal nedsættes med 40 % inden 2025.

Administrationen foreslår derfor et projekt med følgende indsatser:

1. En belysning af de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med luftforurening. 2. Forslag til hvordan emissionerne i hovedstadsregionen kan nedbringes og en afdækning af de sundhedsmæssige gevinster. 3. Forslag til hvilke konkrete initiativer regionen selv kan igangsætte eller støtte (virkemiddelkatalog).

Det ønskes desuden, at projektet tager udgangspunkt i Miljøministeriets arbejde med "ren luft pakke"

Side 8 af 24 hvormed der i 2014 blev afsat cirka 150 mio. kr. til initiativer til nedbringelse af luftforureningen i Københavns Kommune. I "ren luft pakken" blev der igangsat initiativer inden for kollektiv trafik, skibstrafik og brændeovne med formål at nedbringe luftforureningsniveauet i Københavns centrum. Det foreslåede projekt her vil vurdere effekter og omkostninger ved de forskellige tiltag, men med et regionalt perspektiv, altså om virkningen også kan overføres til resten af regionen. De tiltag, som peges på kan dermed indeholde lignende tiltag fra "ren luft pakken", men med fokus på hele Region Hovedstaden, og ikke kun Københavns centrum.

Forslag til nyt projekt om luftforurening COWIs rapport "Luftforureningen fra trafikken i hovedstadsregionen" bygger på tal fra 2012, og var baseret på eksisterende viden. I det nye projekt er der et behov for, dels at få opdateret tal og anden relevant viden, dels at fokusere på hvilke initiativer, der kan bidrage til at nedbringe luftforureningen og dermed minimere de sundhedsmæssige omkostninger:

Opdateret datagrundlag Data fra COWI-analysen opdateres med nyeste tilgængelige tal, således at de kan anvendes som udgangspunkt for de samfunds- og sundhedsøkonomiske gevinster. Data opdateres således, at det nu også favner emner udover trafikken i Region Hovedstaden, og inddrager viden fra eksisterende forskning samt regeringens "ren luft pakke". Fokus i dataindsamlingen er på både land og by i analysen og dækker hele Region Hovedstaden

Beregning og vurdering af de samfundsøkonomiske effekter af en reduktion af luftforureningen I analysen fra 2015 indgik en gennemgang af sundhedseffekterne i hovedstadsregionen som følge af luftforureningen. I dette projekt ønskes dette uddybet og udvidet til at indeholde en samfundsøkonomisk analyse af, ikke alene de direkte sundhedsskadelige effekter, men også relevante miljøeffekter på kort og lang sigt. Relevant forskning og eksisterende analyser, herunder effektmålemetoder og indikatorer inddrages i projektet, således at der i projektet vil kunne peges på de mest optimale indsatsområder.

Virkemiddelkatalog I denne del af projektet fokuseres på Region Hovedstadens muligheder for at handle, herunder en prioriteret liste over tiltag, som enten kan udføres af regionen, eller som skal udføres af andre aktører. Nogle projekter vil være "lavthængende frugter", som kan igangsættes umiddelbart, andre vil være omkostningstunge eller med en længere tidshorisont. Tiltag kan indeholde initiativer som på nuværende tidspunkt arbejdes med i forlængelse af regeringens "ren luft pakke", men med fokus på hele Region Hovedstaden.

Organiseringen af projektet For at kunne styrke projektet og analysedelen vil relevante forsknings- og vidensinstitutioner blive inddraget.

Miljø- og trafikudvalget vil få forelagt projektets hovedresultater.

KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af denne indstilling igangsættes en administrativ proces, hvor relevante forsknings- og vidensinstitutioner kontaktes og inviteres til en dialog om en mulig projektdeltagelse. Administrationen vil herefter indgå en samarbejdsaftale med et forskningsinstitut.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgiften på 2 mio. kr. afholdes af de i Budget 2016 afsatte midler under bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne fordeles med 1 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017.

KOMMUNIKATION Der planlægges en presseindsats i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne fra projektet.

Side 9 af 24 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 16024489

Side 10 af 24 4. INDBERETNING OM JORDFORURENINGSINDSATSEN 2015 TIL MILJØSTYRELSEN (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen over de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Den skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år. Indberetningen forelægges hermed til politisk behandling.

Prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet er siden 2015 gennemført i henhold til Region Hovedstadens jordplan, hvor fokus er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Status for jordplanen to år efter vedtagelsen vil blive forelagt til efteråret.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor foretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Š at godkende "Indberetning om jordforurening 2015" (bilag 1 og 2) med henblik på, at disse sendes til Miljøstyrelsen.

POLITISK BEHANDLING Anbefalet.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Kortlægning og overblik over forurening I 2015 har administrationen fortsat arbejdet med kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde på Vestegnen, således at mistankekortlægningen ved udgang af 2015 er afsluttet i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I 2016 fortsætter kortlægningen i Gladsaxe, Herlev og Hvidovre kommuner. Kortlægningen i disse kommuner forventes afsluttet ved udgangen af 2017.

Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed I 2015 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget

Š 536 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand, og Š 202 forureninger for at beskytte borgernes sundhed mod påvirkning fra jordforurening.

Fokus har primært været rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, da disse stoffer er de mest kritiske i forhold til at kunne ødelægge grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan desuden fordampe fra jorden og op i boliger og dermed påvirke indeklimaet.

Indsatsen i forhold til grundvandet sker som en helhedsorienteret tilgang, hvor alle grunde inden for et indvindingsopland til en vandforsyning undersøges, hvis der er fundet forurenende stoffer, som udgør en særlig risiko for grundvandet. Når der er overblik over grundene, vurderer administrationen i hvilket omfang, der skal renses op. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningen sker, hvor den har størst mulig effekt. Ligesom der er stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland.

Indsatsen for at sikre indeklimaet i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, da denne indsats er prioriteret højt, uanset hvor boliggrundene ligger.

Innovation og gode vækstvilkår Administrationens arbejde med teknologiudvikling på jordforureningsområdet tager udgangspunkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Udviklingen sker i samarbejder og partnerskaber med Side 11 af 24 forskningsinstitutioner, universiteter og små og mellemstore virksomheder. I 2015 var følgende områder prioriteret:

Š Teknologiudvikling Š Vækst Š Styrkelse af samarbejde med forskningsinstitutioner/universiteter Š Innovationsgaragen – Region Hovedstadens ’testgrund’ i Skovlunde Š Samskabelse – øget samarbejde med kommunerne om strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter Š Kina – i 2015 blev Region Hovedstadens samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina udvidet til også at omfatte jordforureningsområdet

Samarbejde og service overfor borgerne I 2015 har administrationen sammen med kommunerne behandlet 300 tilladelser til byggeri på og ændret anvendelse af forurenede grunde. Derudover har administrationen behandlet næsten 1.700 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jordforurening, og besvaret 30.600 ejendomsforespørgsler om jordforurening. En tredjedel er besvaret via den webbaserede søgefunktion på regionens hjemmeside.

Oversigt over sager og økonomi i 2015 I tabellen er indsatsen i 2015 opgjort på de fire hovedområder, administrationen indberetter til Miljøstyrelsen. De fire hovedområder svarer til regionens overordnede opgaver på jordforureningsområdet:

Š Kortlægning – opsporing, kortlægning og undersøgelse af forurenede grunde med henblik på at finde de forureninger, som udgør en risiko for borgernes sundhed, det grundvand, der bruges til drikkevand og overfladevand (vandløb, søer og havet). Š Oprensning – videregående undersøgelser som afdækker den konkrete risiko fra forureningen, herunder om forureningen skal oprenses eller ej. Oprensning af forureningen, hvis der er risiko for borgernes sundhed, grundvand eller overfladevand. Oprensningen kan ende med drift af et anlæg til sikring af indeklima eller grundvand. Š Borgerrettede opgaver – borgerservice, råd og vejledning, godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer, tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, besvarelse af forespørgsler fra borgere og ejendomsmæglere om konkret forurening, kommunikation via fx hjemmesiden. Š IT, ledelse og planlægning – database til at holde styr på oplysninger om de mange forurenede grunde, indberetning af forureningsoplysninger til Danmarks Miljøportal, juridisk sagsbehandling, bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, planlægning og ledelse.

Side 12 af 24 Økonomi i mio. kr. Antal Hovedområde Aktivitet (procent af sager driftsmidler) Opsporing af grunde, der kan være forurenet 751 Bearbejdet screening af forurenede grunde i forhold til 81 risiko for overfladevand 32,0 Kortlægning Undersøgelser af muligt forurenede grunde i forhold til 246 (23 %) grundvand Undersøgelser af muligt forurenede boliggrunde efter 102 anmodning fra boligejere Videregående undersøgelser med henblik på at vurdere 109 behovet for oprensning Oprensninger 42 94,5 Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg 104 (69 %) Overvågning af forurening 84 Udvikling af nye metoder og teknikker / partnerskaber 13 Behandling af undersøgelser og oprensninger udført og 1.661 betalt af private grundejere og bygherrer Behandling af tilladelser fra kommunerne om byggeri og 300 ændret anvendelse af forurenede grunde Behandling af undersøgelser og oprensninger af Borgerrettede 2,3 forureninger på nedlagte tankstationer betalt af 8 opgaver (2 %) Oliebranchens Miljøpulje Besvarelse af forespørgsler og aktindsigter om konkret 30.583 forurening Besvarelse af aktindsigter 1.931 Kommunikation IT, ledelse og 8,9 IT, miljødata, planlægning og ledelse planlægning (6 %) 137,8 I alt 36.015 (100 %)

Indsatsen i 2015 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2015”, som findes i bilag 1. Den planlagte indsats for 2016 og de kommende år er endelig godkendt af regionsrådet på et møde den 17. maj 2016. Den planlagte indsats er beskrevet i bilagsdelen til indberetningen.

KONSEKVENSER Ved endelig godkendelse i regionsrådet sendes ”Indberetning om jordforurening 2015” med tilhørende bilag til Miljøstyrelsen.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt, idet den planlagte indsats for 2016 har været i offentlig høring tidligere på året.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 15013027

Side 13 af 24 BILAGSFORTEGNELSE 1. Indberetning om jordforurening 2015 - Hoveddel 2. Indberetning om jordforurening 2015 - Bilagsdel

Side 14 af 24 5. UDMØNTNING AF 2016 ANLÆGSMIDLER TIL LOKALBANEN (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden modtager årligt et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer til de lokalbaner, der er beliggende i hovedstadsregionen. Aftalen blev forlænget i 2015 og gælder indtil andet besluttes. I 2016 modtager Region Hovedstaden 42 mio. kr. i statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer.

Denne sag fremlægges med henblik på at få en politisk beslutning om hvilke projekter, der skal igangsættes samt hvordan de øvrige midler skal udmøntes.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at forslaget til nye projekter på lokalbanen godkendes.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at godkende, at en andel på 2,9 mio. kr. af omprioriteringsbidraget indenfor kollektiv trafik på i alt 4,8 mio. kr. afholdes af anlægsmidlerne, og

3. at godkende udmøntningen af i alt 14,8 mio. kr. til lokalbanerne i 2016 til realisering af de foreslåede projekter.

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden medfinansierer hvert år driften af lokalbanerne med cirka 88 mio. kr. I 2016 modtager Regionen 42 mio. kr. i statstilskud til anlægsinvesteringer på lokalbanen. Heraf anvendes de 27,2 mio. kr. årligt til leasing af togmateriel og de resterende 14,8 mio. kr. indstilles i denne sag udmøntet til projekterne nævnt nedenfor.

Forslag til nye investeringer De to anlægsprojekter, der omhandler en modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. og generelle vedligeholdsarbejder til sikring af en stabil drift, er udpeget i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S:

Modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. Projektet omfatter en omlægning af stationspladsen i Frederiksværk. Hovedformålet er at give linje 320R en betydeligt forbedret fremkommelighed, som giver besparelser i køreplanen på op til 5 minutter per afgang i begge retninger. Et andet formål er at modernisere stationsforpladsen, således at der skabes bedre forhold for pendlerne i byen, herunder en forbedret cykelparkering med delvis overdækning. Endelig vil den nuværende busvendeplads kunne anvendes til pendlerparkering, hvilket vil gavne pendlerene og give en forventet passagerstigning.

Samlet set forventes projektet at kunne tiltrække cirka 140 nye bus- og togpassagerer dagligt, som får lettere ved at komme til stationen på cykel og i bil, samtidig med at buslinjen nu har hurtigere køretid. Projektet vil gøre kollektiv trafik i området mere attraktiv, og forventes at give en væsentlig gevinst for særligt pendlerne i Nordsjælland.

Administrationen har i samarbejde med Movia, Lokaltog A/S og Halsnæs Kommune ansøgt Trafik- og Side 15 af 24 Byggestyrelsens pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder. Projektet planlægges gennemført i løbet af 2016 og 2017, og har et samlet budget på 8 mio. kr. Region Hovedstaden har ansøgt om 50 % med finansiering, og skal således stå for 4 mio. kr. i egenfinansiering. Movia og Lokaltog A/S er rådgivere, mens Halsnæs Kommune vil forestå selve anlægsarbejdet med midler fra Region Hovedstaden og den ansøgte pulje. I tilfælde af at projektet ikke opnår puljestøtte vil sagen blive forelagt på ny. Der forventes svar fra Trafikstyrelsen juni/juli 2016.

Generelle vedligeholdsarbejder til sikring af en stabil drift Movia udarbejdede i 2010 sammen med det daværende Lokalbanen A/S og Regionstog A/S en infrastrukturanalyse, der for hver lokalbanestrækning beskrev den aktuelle tilstand for skinner, sveller, broer, dæmninger, signalsystemer mv. Analysen beskrev for perioden fra 2011 og frem til 2025 tre forskellige modeller for levetidsforlængelse og fornyelse af infrastrukturen, således at lokalbanedriften kan opretholde sin funktionalitet minimum frem til 2025 i forhold til den køreplan, der afvikles i dag.

Lokaltog A/S har siden da anvendt analysens resultater til planlægning af vedligeholdelse og fornyelse. Analysen blev opdateret i 2014 med den nyeste viden, og indgår desuden i ”Realiseringsplan for investeringer i Region Hovedstadens lokalbaner”, som regionsrådet afsatte 0,5 mio. kr. til i oktober 2015. Denne analyse er under udarbejdelse og fremlægges for miljø- og trafikudvalget i juni 2016.

Lokaltog A/S har aktuelt vurderet, at der i 2016 vil være behov for fremrykning af vedligeholdelsesarbejder på enkelte strækninger, hvilket udløser et behov for investeringsmidler på cirka 9,2 mio. kr. Vurderingen indeholder blandt andet udskiftning af slidte skinner i et antal kurver på Hornbækbanen, og udskiftning af nogle sporskifter på Frederiksværkbanen.

Udmøntning af midler Statstilskuddet udgør i alt 42 mio. kr. til investeringer i lokalbanen i 2016, hvoraf leasing af togmateriel finansieres for 27,2 mio. kr. Herved resterer 14,8 mio.kr. og det foreslås, at 11,9 mio. kr. af de resterende anlægsmidler anvendes til modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. (hvor der ligger en aftale om finansiering) samt vedligeholdelsesarbejder, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne.

Som en konsekvens af omprioriteringsbidraget foreslås desuden, at de resterende 2,9 mio. kr. af anlægsmidlerne bruges til omprioriteringsbidraget, der samlet set er 1 % af rammen til kollektiv trafik, svarende til 4,8 mio. kr. Den resterende del af omprioriteringsbidraget på 1,9 mio. kr. vil skulle findes på driftsbudgettet for kollektiv trafik.

KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen betyder, at arbejdet igangsættes hurtigst muligt i løbet af 2016 med de afsatte midler fra statsstøtten til anlægsprojekterne. Særligt vedligeholdelsesarbejderne er vigtige, og konsekvensen ved ikke at tiltræde indstillingen, for så vidt angår denne del, vil være, at Region Hovedstaden vil skulle finde alternative måder at sikre økonomisk tilskud for at kunne opretholde en stabil drift på lokalbanerne i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S.

Ligeledes vil en eventuel støtte fra Trafikstyrelsens pulje bortfalde. Såfremt projektet omkring modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. ikke opnår puljestøtte, vil administrationen gå i dialog med Movia, Lokaltog A/S og Halsnæs Kommune om at udarbejde et alternativt projekt med et mindre budget, og sagen vil herefter blive fremlagt påny.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgiften på de 14,8 mio. kr. afholdes af de i Budget 2016-2019 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.

KOMMUNIKATION I forbindelse med anlægsprojekt ved Frederiksværk St. vil der blive udarbejdet pressekommunikation.

Side 16 af 24 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 16024804

Side 17 af 24 6. BUDGET 2017 (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget godkendte på møder den 3. maj 2016 at have en fælles drøftelse af forslag til budget 2017. Hensigten med den fælles drøftelse er at drøfte og beslutte fælles forslag til forretningsudvalget.

Til grundlag for drøftelsen er udarbejdet en oversigt over fremsendte forslag, inklusive uddybende beskrivelser af forslag (bilag 1).

Drøftelsen indledes med en kort præsentation.

INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og trafikudvalget:

1. at indkomne forslag til budget 2017 drøftes, og

2. at godkende de forslag, som miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget sender fælles til forretningsudvalget.

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 blev drøftet.

Indstillingens punkt 2 blev godkendt, idet enhedslisten trak budgetforslag 9.15 tilbage og budgetforslag 9.01 tilføjes alle budgetstillere, som er: Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Venstre, Radikale og Socialdemokratiet.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Miljø- og trafikudvalget skal i budget 2017 være med til at indfri de opstillede politiske mål på det regionale udviklingsområde. Forretningsudvalget har i januar 2016 vedtaget et råderum på 5-10 mio. kr. til nye initiativer til det formål.

Der er fremsat 29 forslag i alt, heraf 23 forslag fra medlemmerne i miljø- og trafikudvalget samt i erhvervs- og vækstudvalget og 6 forslag fra administrationen. Der er i alt fremsat forslag for 115 mio. kr. hvilket overstiger det råderum, der er besluttet af forretningsudvalget i væsentligt omfang.

I bilaget (1) er først en oversigt over forslagene fordelt på erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget. Af oversigten fremgår det også, om forslagene finansieres af midler fra regional udvikling eller af sundhedsmidlerne (knyttet til regional udvikling). De forslag, som foreslås finansieret af begge finansierings"kasser" er anført to gange på oversigten, så man kan se fordelingen af midler mellem de to kasser.

Oversigten efterfølges af de uddybende forslag.

Der er kommet et politisk ønske om at kunne prioritere brug af uforbrugte midler i slutningen af et budgetår. Forslag til initiativer til udmøntning via prioriteringspuljen skal derfor kunne effektueres hurtigt (fx indkøb) og/eller have begrænset varighed (fx ét år). Denne prioriteringspulje vil blive en del af de kommende budgetforhandlinger.

Den videre proces Der er mulighed for at få kvalificeret de allerede fremsatte forslag yderligere inden de sendes til forretningsudvalget. Fristen for ønsker hertil er mandag den 6. juni 2016. Administrationen fremsender derefter forslag til forretningsudvalget til brug for de videre forhandlinger. Det vil fremgå af forslagene, hvorvidt der er opnået enighed i udvalgene og/eller hvem, der fremsætter forslaget.

Side 18 af 24

Fremsatte forslag, der ønskes yderligere kvalificeret, sendes til Anja Storgaard på emailadressen [email protected]

Nye forslag bliver som udgangspunkt ikke kvalificeret af administrationen, men skal løftes ind i forhandlingerne via forhandlingsberettigede medlemmer. Alternativt kan forslag rejses som budgetspørgsmål frem til ultimo august, når forslagskatalogerne med budgetforslag er sendt ud primo august.

KONSEKVENSER På baggrund af drøftelsen samles forslagene til levering til forretningsudvalget. Det bliver anført om der er opnået enighed om forslagene eller ej.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 16021022 BILAGSFORTEGNELSE 1. Budgetforslag 2017 2. Præsentation vist ved mødet

Side 19 af 24 7. EVENTUELT

EVENTUELT Der blev spurgt ind til Ring 5 og den igangværende høring heraf og udvalgets inddragelse hertil.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Side 20 af 24 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - meddelelser

MØDETIDSPUNKT 31-05-2016 16:45 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Deltog Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Deltog Carsten Scheibye Afbud Ole Stark Deltog Tormod Olsen Deltog

Side 21 af 24 INDHOLDSLISTE

1. Meddelelser - Administrationens delegationsrejse til Kina i forbindelse med samarbejdsaftale vedrørende jordforurening 2. Meddelelser - Rullende dagsorden

Side 22 af 24 1. MEDDELELSER - ADMINISTRATIONENS DELEGATIONSREJSE TIL KINA I FORBINDELSE MED SAMARBEJDSAFTALE VEDRØRENDE JORDFORURENING

MEDDELELSER Regionsrådet indgik i maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina. I januar 2015 aftalte de to parter at fokusere særligt på sund vækst og grøn vækst.

Region Hovedstaden har sammen med Region Midt og Danish Soil Partnership (DSP) indgået en resultatkontrakt med CLEAN pr. 1. april 2016, om at være operatør på udvikling af kommercielle projekter i Kina indenfor jordforureningsområdet i 2016 og 2017. Administrationen har gennemført en delegationsrejse den 3-8. april 2016 til Jiangsu i forbindelse med samarbejdet omkring jordforurening/grøn vækst.

Formålet med delegationsrejsen var:

Š At introducere CLEAN som Region Hovedstadens operatør på de kommercielle aktiviteter, samt at fremme yderligere samarbejde og eksportmuligheder for danske virksomheder. Š Fortsat tillidsopbygning og interessetilkendegivelse partnerne imellem. Š Gensidig bekræftelse af den fremsatte handlingsplan for samarbejdet de kommende år. Š Præsentation af database og tungmetalsprojekt med henblik på videre samarbejde med danske partner. Š Besigtigelse på forurenede grunde og efterfølgende workshop for myndigheder og eksperter. Š Møder mellem danske virksomheder og potentielle kinesiske kunder

Delegationen var ledet af Region Hovedstaden og med på turen var eksperter fra GEUS, GEO, COWI, Ejlskov og CLEAN. Eksperterne afholdte egne udgifter i tilknytning til arrangementet.

Administrationen i Nanjing tog meget positivt imod introduktionen af CLEAN som operatør, og det forventes at CLEAN nu kan agere på regionens vegne i samarbejdet mellem virksomheder og de kinesiske interessenter. Administrationen vil forsat være i løbende dialog på myndighedsniveau. Der er bl.a. stor interesse for at dele viden i forhold til, hvordan vi regulerer, prioriterer og administrerer på jordforureningsområdet i Danmark. Kina forventer at fremsætte en handlingsplan for jordforurening i 2016 og vedtage en jordforureningslov i 2017, som provinserne efterfølgende skal implementere.

Delegationen besøgte to forurenede grunde i Nantong:

Š Et oprensningsprojekt, Yaogang, en tidligere kemisk industri park. Š Et potentielt projekt, en grund der skal oprenses, hvor der tidligere har ligget en fabrik der fremstillede diesel motorer.

Den efterfølgende workshop og dialog med industrigruppen i Nantong og Nantongs myndighedsafdeling var meget åben og med et stort ønske om etablering af et videre samarbejde.

Der er udsendt pressemeddelelse i forbindelse med indgåelse af operatør-kontrakten med CLEAN (se bilag 1).

JOURNALNUMMER 16021824 BILAGSFORTEGNELSE 1. Danske virksomheder Giftig jord er BIG business i Kina

Side 23 af 24 2. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN

MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til miljø- og trafikudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

JOURNALNUMMER 14002194 BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for miljø- og trafikudvalget

Side 24 af 24

LS-X-INT-KORR-0004/AMK Punkt nr. 1 - Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2

Til interessenterne i Hovedstadens Letbane: Region Hovedstaden Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rødovre Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Hvidovre Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune

Kopi til Transport og Bygningsministeriet til orientering

Hovedstadens Letbane

Orientering om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3 Metrovej 5 DK-2300 København S dinletbane.dk Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane er på møde den 25. februar 2016 T +45 3311 1700 blevet enig om processen for navngivning af stationerne på letbanen. E [email protected] Navngivningen af stationerne er vigtig at få gennemført på et tidligt 2016-03-23 tidspunkt, da ændring af stationsnavne på et senere tidspunkt, herunder

ændring fra de nu anvendte midlertidige navne til de permanente navne, erfaringsmæssigt vil være både besværlig og omkostningstung.

I sidste ende er det bestyrelsens ansvar at få navngivet stationerne, men bestyrelsen er enig om, at både kommuner og region spiller en meget central rolle i dette arbejde, da stationsnavnene gerne skal afspejle både lokale lokaliteter og lokale ønsker. Ingen er således tættere på grundlaget for valg af navne end kommuner og region. Det er således bestyrelsens opfattelse, at den gennemgående tråd igennem navnene, meget gerne skal være, at der er tale om lokalt kendte og lokalt accepterede navne.

De eneste stationsnavne, der ligger fast på forhånd, er stationsnavne, der er fælles mellem S-banen, regionalbanen og letbanen, som nødvendigvis skal have de samme navne. Det gælder: Lyngby station, Buddinge Station, Herlev station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station. For alle andre stationer vil bestyrelsen meget gerne have såvel kommunernes som regionens medvirken.

Bestyrelsen vil derfor bede alle kommuner og regionen om at komme med forslag til stationsnavne på alle de stationer, der ikke er fælles med andre stationer. Det er bestyrelsens udgangspunkt, at de navne, som hidtil er brugt i arbejdet, vil være et meget relevant forslag. Bestyrelsen skal således anmode om at modtage navneforslag senest den 14. september 2016. Oversigt over navne, der hidtil har været brugt fremgår nedenstående.

Kommune Arbejdstitel Bemærkninger Ishøj Ishøj Fastlagt, eksisterende station Ishøj v/Strandparkstien

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 1/2

LS-X-INT-KORR-0004/AMK Punkt nr. 1 - Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 2

Vallensbæk v/Bækkeskovvej Vallensbæk Vallensbæk Fastlagt, eksisterende station Brøndby v/Vallensbækvej Brøndby v/Park Allé Vest Glostrup Glostrup Fastlagt, eksisterende station Glostrup v/Glostrup Hospital Regionen høres også Glostrup v/Hersted Industripark Albertslund høres også Glostrup v/Ejbydal Rødovre v/Islevbro Herlev v/Lyskær Herlev Herlev Fastlagt, eksisterende station Herlev v/Herlev Hovedgade Herlev v/Herlev Hospital Regionen høres også Gladsaxe v/Dynamovej Gladsaxe v/Gladsaxe Trafikplads Gladsaxe v/Gladsaxevej Gladsaxe v/Buddingecentret

Gladsaxe Buddinge Fastlagt, eksisterende station Gladsaxe v/Gammelmosevej Lyngby Lyngby Fastlagt, eksisterende station Lyngby v/Lyngby Centrum Lyngby v/Lyngbygårdsvej Lyngby v/Akademivej Vest Lyngby v/Bygning 303 v/Anker Engelundsvej Lyngby v/Rævehøjvej Lyngby v/Lundtofte

Hovedstadens Letbane vil naturligvis gerne bistå kommunerne og regionen med denne proces, både for så vidt angår gode råd om navnenes karakter og med hensyn til praktiske spørgsmål.

Når kommunernes og regionens forslag til stationsnavne foreligger, vil bestyrelsen drøfte disse forslag med henblik på færdiggørelsen af processen.

Når navneforslagene har været behandlet i bestyrelsen, skal de sendes i høring hos de øvrige trafikselskaber og i sidste ende i Stednavneudvalget og Kulturministeriet, som primært tager stilling til, om der er tale om egentlige navne og navnenes stavemåde m.v.

Med venlig hilsen

Anne Grete Holmsgaard Bestyrelsesformand Hovedstadens Letbane

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 2/2 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -1 af 15

Region Hovedstaden Trafikbestilling 2017 - Udfordringer og perspektiver

Dorthe Nøhr Pedersen 01.06.2016 / København

MødeDok.nr. i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -2 af 15 Hvad betaler Region Hovedstaden for i Movia 2016?

• Drift af regional, kollektiv bustrafik 224 mio kr • Drift af lokalbaner 117 mio kr • Fællesudgifter 173 mio kr

2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1Hvad - Side -3 afkoster 15 det 2016 – 2020 Samlet effektivisering 63 mio. kr. • Udbud A14 225 • Investering i fremkommelighed Busdrift, effektiviseres 4 pct. (10 mio. kr.) • Undlade udvidelser 200 aften

Fællesudgifter, effektiviseres 19 pct. (34 mio. kr.) Bestyrelsens 175

økonomiske politik Mio kr. Mio 150

125 Lokalbaner, effektiviseres 7 pct. (9 mio. kr.) Effekter af lokalbanefusion

100 2016 2017 2018 2019 2020

3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1Samlet - Side -4 af 15 finansieringsbehov med Favrholm, Hillerød og Letbanen

mio. kr. årligt 700

600

500 Letbane 400 Faurholm og Hillerød st. 300 Fællesudgifter

200 Lokalbaner

100 Busdrift

0 2016 2020

4 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -5 af 15 Samlet om økonomi

• Samlet budgetforbedring på 63 mio. kr. fra 541 i 2016 til 488 mio. kr. i 2020, svarende til en effektivisering på i alt 10 pct.

• Nye projekter: Letbane i Ring 3 samt Hillerød og Favrholm station

• Samlede udgifter til kollektiv transport i 2020 uden afbødende tiltag: 616 mio. kr.

• Udfordring fra 2020 ca. 116 mio. kr.

5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -6 af 15 Løsningsmuligheder

• Yderligere effektiviseringer og opstramning af regionale principper for busbetjeningen – Effekt op til godt 40 mio. kr.

• Større nedskæringer – Effekt 116 mio. kr Principper: 1. Fjerne linjer med størst tilskud pr påstiger

2. Fjerne linjer med størst tilskud pr personkm 3. Regionalt net kun drift i myldretider hverdage og minimal drift dagtimer weekend

6 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016

Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -7 af 15 Yderligere effektiviseringer og opstramning af regionale principper for busbetjeningen • Effektiviseringer: 6,5 mio. kr. – Investere 15-16 mio. kr i fremkommelighed – 13,2m busser i stedet for 13,7 m busser • Mindre forringelser (alternative muligheder findes): 16,5 mio. kr. – Afkortning af 200S – Fjerne 350S gennem city – Mindre udtynding R- og S-busser • Større forringelser (ingen eller dårlige alternativer): 20 mio. kr. – R-busser timesdrift dagtimer – Natbusser lukkes – 250S afkortes til Hovedbanegården • Samlet effekt: 43 mio. kr. • Samlet passagertab (mindst) 4,5 mio. passagerer

7 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 FjernePunkt nr. 2lokalbane - Trafikbestilling 2017- og (Drøftelsessag) busdrift hvorBilag 1tilskudsbehov - Side -8 af 15 pr. passager er størst – både tog og bus

Nedlægges: 3 Lokalbaner 3 R-buslinjer 1 E-buslinje 5 N-buslinjer 3 Øvrige buslinjer ______15 linjer

Berører mindst 6,5 mio. passagerer 93,5 mio. personkm af i alt 363 mio. personkm

8 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 FjernePunkt nr. regional 2 - Trafikbestilling busdrift 2017 (Drøftelsessag) hvorBilag tilskudsbehov 1 - Side -9 af 15 pr. passager er størst – kun busser

Nedlægges: 2 S-buslinje 6 R-buslinjer 3 E-buslinjer 9 N-buslinjer 3 Øvrige buslinjer ______23 linjer

Berører mindst 9,7 mio. passagerer 102 mio. personkm af i alt 363 mio. personkm

9 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 TilpassePunkt nr. 2 -lokalbane Trafikbestilling 2017- og (Drøftelsessag) busdrift hvorBilag tilskudsbehov 1 - Side -10 af 15 pr. personkm er størst – både tog og bus

Nedlægges: 2 Lokalbaner 4 R-buslinjer 2 S-buslinjer 2 E-buslinjer 6 N-buslinjer 2 Øvrige buslinjer ______18 linjer

Berører mindst 11 mio. passagerer 75 mio. personkm af i alt 363 mio. personkm

10 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 TilpassePunkt nr. 2 -regional Trafikbestilling busdrift2017 (Drøftelsessag) hvorBilag tilskudsbehov 1 - Side -11 af 15 pr. personkm er størst – kun busser Nedlægges: 2 S-buslinjer 5 R-buslinjer 3 E-buslinjer 7 N-buslinjer 2 Øvrige buslinjer ______19 linjer

Berører mindst 11 mio. passagerer 73,5 mio. personkm af i alt 363 mio. personkm

11 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -12 af 15 Regionens trafik koncentreres til kun at betjene i myldretiden?

• Tilgodeser pendlere og uddannelsessøgende • Driftsperioden for alle buslinjer og tog – Hverdage i tidsrummene kl. 6-9 og kl. 13-18 – Minimal weekenddrift – Maksbelastningen er stadig dimensionerende – Dårlig udnyttelse af materiel og chauffører -> høj timepris • Nettobesparelse på 110 mio. kr. • Mindst 20 mio. færre passagerer

12 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -13 af 15 Myldretidsbetjening – og begrænset weekenddrift

Nuværende betjening Betjening i myldretiden + begrænset weekenddrift

13 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -14 af 15 Spørgsmål og drøftelse

14 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -15 af 15 Trafikbestilling 2017 Mulige ændringer

• Mobilitet og markedsføring • Omlægning af regionens natbusser samt etablering af natdrift på de nordsjællandske lokalbaner • Effektivisering af buslinjerne 65E, 375R, 400S og 250S • Driftsudvidelser på lokalbaner og R-busser i Nordsjælland • Reduceret drift på S- og R-busserne • Puljeansøgning

15 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr. 4 - IndberetningRegion Hovedstaden om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Center for Regional Udvikling Bilag 1 - Side -1 af 52 Maj 2016

Center for Regional Udvikling Indberetning om jordforurening 2015 Hoveddel

Region Hovedstaden

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 52

Titel Indberetning om jordforurening 2015

Udgiver Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

www.regionh.dk

Udgivelsesår 2016

Copyright Region Hovedstaden har ophavsret på fotos og tegninger. Gengivelse af de øvrige dele af indberetningen er tilladt med tydelig kildeangivelse.

2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -3 af 52

Indholdsfortegnelse

Indledning ...... 4

Jordforurening – regionens opgaver ...... 6

Vejen til ren jord og rent vand...... 8

Overblik over forurening...... 12

Indsatsen for at beskytte grundvandet...... 20

Indsatsen for at sikre borgernes sundhed...... 25

Overfladevand...... 29

Innovation og gode vækstvilkår...... 32

Innovationsgaragen...... 34

Samarbejde og service overfor borgerne...... 36

Store jordforureninger...... 40

Ressourceanvendelsen i 2015...... 42

Planlagt ressourceanvendelse i 2016...... 46

Planlagt indsats i 2016...... 48

Bilag – i separat bilagsdel

Bilag 1 Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år

Bilag 2 Oversigt over de store jordforureninger

Bilag 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger

Bilag 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i 2015

3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -4 af 52

Indledning

Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner mål om en grøn og innovativ metropol med høj vækst ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening og livskvalitet. Og med til at sikre målene i den regionale i Danmark. Den offentlige indsats skal sikre, at menne- vækst- og udviklingsstrategi, ReVUS. sker, grundvand, overfladevand og natur ikke påvirkes af jordforurening fra grunde, hvor det ikke har været muligt Denne redegørelse beskriver Region Hovedstadens ar- at stille den, som har forårsaget forureningen til ansvar. bejde på jordforureningsområdet i 2015 og den planlagte Regionerne er også involveret i en række myndighedsop- indsats i 2016. Redegørelsen er udarbejdet efter Miljø- gaver i forbindelse med fx byggeri på forurenede grunde styrelsens bekendtgørelse om indberetning og registre- og besvarelse af forespørgsler fra borgere og ejendoms- ring af jordforureningsdata (BEK nr. 658), og udgør sam- mæglere om konkret jordforurening. men med en elektronisk indberetning af oplysninger om forurenede grunde Region Hovedstadens indberetning for Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne 2015 til Miljøstyrelsen. for vækst, blandt andet fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virk- Bornholms Regionskommune har en særlig status som somheder og kvalificeret arbejdskraft. Region Hovedsta- regionskommune og varetager opgaverne på jordforuren- dens prioriterede indsats på jordforureningsområdet er ingsområdet på lige fod med de fem regioner. Bornholm derfor også med til at understøtte regionens overordnede indgår derfor ikke i denne redegørelse.

4 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -5 af 52

5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -6 af 52

Jordforurening – regionens opgaver

Regionernes opgaver på jordforureningsområdet kan over- FASERNE I DEN OFFENTLIGE INDSATS ordnet opdeles i to hovedområder: Faserne i den offentlige indsats fremgår af figur 1.

•• opgaver med den offentlige indsats, og •• Først indsamles historiske oplysninger om aktiviteter, •• service overfor borgere og virksomheder. som kan være årsag til forurening. Grunde med sådan- ne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. DEN OFFENTLIGE INDSATS •• Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, Arbejdet med den offentlige indsats består i at opspore, kortlægges på vidensniveau 2. undersøge og fjerne de forureninger som: •• De næste faser kan være afgrænsende undersøgelse og oprensning af forurening. På de fleste grunde er •• truer det grundvand, der bruges eller kan bruges til risikoen overfor mennesker og miljø imidlertid ofte så drikkevand, lav, at det ikke nødvendigt at fjerne forureningen. På •• udgør en risiko for menneskers sundhed – enten fordi nogle grunde må regionen dog overvåge forureningen forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller for at være sikker på, at den ikke spreder sig og ska- udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord, ber problemer andre steder. •• kan skade søer, vandløb, havet (overfladevand) og •• Oprensningen kan ende med, at der installeres et natur. teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvan- det eller indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg Formålet med den offentlige indsats er ikke at fjerne alle er en del af oprensningen og skal ofte være i gang i forureninger. Kun de forureninger, som udgør en risiko over- mange år. for menneskers sundhed, grundvandet og overfladevand og natur. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense Alle faser i den offentlige indsats er lige vigtige og en samtlige jordforureninger i Danmark. forudsætning for de efterfølgende faser. De indledende kortlægningsfaser er afgørende for en optimal behandling af sagerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Regionens erfaring er, at et jævnt flow mellem faserne er meget vigtigt for at udnytte de ressourcer, som er til rådig- hed til at løse opgaven, bedst muligt.

6 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -7 af 52

Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er af- Region Hovedstaden stiller oplysninger om forurenede gørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen grunde til rådighed for offentligheden, så problemstillinger videre til næste fase. Derfor kan der gå flere år fra en for- kan håndteres allerede i planlægningen af fx nybyggeri og urenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nær- byudvikling. Derved spares ressourcer og der undgås nye mere og eventuelt renset op. miljøproblemer. Region Hovedstadens tætte samarbejde med borgere, private bygherrer og kommuner er dermed IKKE ALLE JORDFORURENINGER SKAL med til at skabe helhedsløsninger på jordforurenings- RENSES OP området. Regionernes erfaring viser, at det er nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af Regionens myndighedsopgaver, som har stort fokus på hele 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af borgerne, private bygherrer og ejendomsmæglere, drejer disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er sig bl.a. om: så forureningsbelastede i forhold til grundvandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op. •• Råd og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. •• Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere, SERVICE OVERFOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, væl- forbindelse med køb og salg af ejendomme. ger i nogle situationer selv at betale for en undersøgelse •• Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret an- og oprensning af forureningen. For eksempel hvis de øn- vendelse på forurenede grunde. sker, at forureningen ikke skal kortlægges. Eller hvis de •• Godkendelse af undersøgelser og oprensning af ­ønsker at bygge eller ændre anvendelsen af grunden. forurening betalt af private grundejere og bygherrer i forbindelse med salg og byggeri.

7 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -8 af 52

Vejen til ren jord og rent vand

I 2014 vedtog regionsrådet i Region Hovedstaden en ny i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. plan – ”Vejen til ren jord og rent vand” – for indsatsen De grønne områder svarer til 10 procent af den samlede på jordforureningsområdet. Den nye plan fastholder den grundvandsressource, der bruges til drikkevand i hoved- gamle strategis beskyttelse af grundvandet som højest stadsregionen. ’80 procent’-områderne er dermed redu- prioriteret. Planen har også fokus på, at borgerne i hoved- ceret til 70 procent, som skal sikres indenfor de kommen- stadsregionen skal kunne leve trygt uden risiko for gener de ni år. fra jordforurening. Regionen ønsker desuden at medvirke til at skabe gode rammer for kommuner og bygherrer i I ganske særlige situationer fx med stor forurening meget forbindelse med byudvikling og nybyggeri i områder med tæt på drikkevandsboringer, vil regionen også gennemfø- jordforurening. Ligesom regionen vil arbejde tæt sammen re en indsats overfor andre stoffer end klorerede opløs- med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af ningsmidler der kan forurene grundvandet. Det kan for grundvandet. eksempel være forureninger med pesticider og forskellige benzinstoffer. Regionens prioritering af indsatsen på jordforureningsom- rådet skal være med til at understøtte grøn vækst og styr- På en del af de forurenede grunde vil det være nødvendigt ke vidensdeling og muligheden for dansk og internationalt at gennemføre en oprensning, der indebærer en aktivitet samarbejde om forurenet jord. Arbejdet på jordforure- på grunden ud over de 10 år, fx fortsat oppumpning af for- ningsområdet er dermed en vigtig brik i at opnå målene urenet grundvand. om grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrate- gi for hovedstadsregionen. JORDFORURENING PÅ BOLIGGRUNDE En del af de forurenede grunde i hovedstadsregionen er TURBO PÅ BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET boliggrunde. Regionen ønsker, at borgerne skal kunne leve Med den nye jordplan er det besluttet at øge grundvand- trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Derfor prio- sindsatsen, så regionen sikrer 80 procent af grundvandet riterer regionen en indsats i boliger, hvor der er høj risiko på 10 år. Det betyder, at regionen i de områder, hvor 80 for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening. procent af drikkevandet indvindes, vil opspore og under- Klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinstoffer er søge alle særligt forurenede grunde; og på 10 år reducerer stoffer, der typisk kan udgøre en høj risiko for indeklimaet. forureningen tilstrækkeligt til, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Når forureningen reduceres, betyder det, Regionen prioriterer at beskytte indeklimaet i boliger høje- at regionen gennemfører en indsats overfor de forurenen- re end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stof- risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, at mennesker fer er typisk klorerede opløsningsmidler. har sværere ved at undgå forurening, som påvirker indekli- maet end den forurening, som er et problem ved kontakt På kort 1 viser den mørkerøde farve de områder, hvor de med jorden i en have. Kontakt med forurening i havejord 80 procent af drikkevandet indvindes, og hvor det samti- kan i de fleste tilfælde undgås ved at følge nogle få råd, dig vil være billigst at beskytte grundvandet. som borgerne får af regionen. Problemer med forurening af indeklimaet skal derimod løses ved hjælp af tekniske De grønne områder på kortet, er de områder, som regio- tiltag, der ofte skal holdes i gang i mange år. nen ved udgangen af 2015 har undersøgt og renset op

8 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -9 af 52

KORT 1 – OMRÅDER MED INDVINDING AF DRIKKEVAND I REGION HOVEDSTADEN

Signaturforklaring

% af samlet

indvindingsmængde for oprensning Stigende omkostninger

80%

8%

5%

7%

Kommunegrænser

Region Hovedstaden

Områder med særlige drikkevandsinteresser Oplande uden klorerede opløsningsmidler

Prioriterede Indvindingsoplande 2015

2016

9 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016

IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -10 af 52

KORTLÆGNING SKABER OVERBLIK INNOVATION OG GODE VÆKSTBETINGELSER Til og med 2017 fortsætter regionen med at kortlægge Innovation og udvikling af nye metoder på både grund- forurenede grunde i kommunerne på Vestegnen og i til- vands- og indeklimaområdet er afgørende for, at regio- stødende kommuner udenfor København og Frederiks- nen kan sikre den rette håndtering af udfordringerne med berg kommuner. Kortlægningen sker på baggrund af viden jordforening. Specielt i forhold til påvirkning af indeklima i om brancher, der har benyttet forurenende stoffer eller på boliger er de metoder, der findes i dag, ikke tilstrækkelige anden måde erfaringsmæssigt kan have forurenet jorden. til at kunne håndtere forurening optimalt. Derfor vil regi- onen øge innovation og udvikling af nye metoder. Regio- Kortlægningen skaber overblik over forurenede grunde nen ønsker at gennemføre denne udvikling i samarbejde og danner dermed grundlaget for en optimal prioritering med danske og internationale offentlige og private sam- af en helhedsorienteret indsats. Kortlægningen omfatter arbejdspartnere. Regionen prioriterer udvikling af billigere, også indledende undersøgelser af de forureninger, som hurtigere og mere klimavenlige metoder højt til gavn for kan være kritiske overfor grundvandet. Ligesom regionen både økonomi og mindre CO2-udledning. gennemfører undersøgelser på kortlagte boliggrunde in- den for et år, når boligejere anmoder om det. SAMARBEJDE OG SERVICE OVERFOR BORGERNE Endeligt ønsker regionen at øge samarbejdet med kom- Efter 2017 fortsætter kortlægningen i de kommuner, hvor muner og vandforsyninger om fx byudvikling og beskyttel- den endnu ikke er færdig. se af grundvandet. Regionen vil afsøge nye samarbejds- former om helhedsløsninger på jordforureningsområdet. FORURENING SOM KAN PÅVIRKE OVERFLADE- Og vil, hvor det er muligt, indgå i partnerskaber om de bed- VAND OG NATUR ste løsninger på området. Når der igangsættes konkrete Frem til 2019 vil Region Hovedstaden også skabe over- aktiviteter i et større område, vil regionen indbyde borger- blik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true ne til møde, så de kan blive orienteret om den kommende overfladevandet og naturen. Efter 2020 vil der som led i indsats. Regionen vil også igangsætte en række initiativer gennemførelsen af vandplanerne blive foretaget en ind- om borgertilfredshedsmålinger og selvbetjeningsløsnin- sats på de grunde, som udgør en trussel mod overflade- ger på jordforureningsområdet. vand og natur. Hvis der i den mellemliggende periode viser sig en akut trussel overfor overfladevand eller natur fra en forurenet grund, gennemfører regionen en indsats på den pågældende grund.

10 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -11 af 52

11 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -12 af 52

Overblik over forurening

Kortlægning af jordforurening udgør fundamentet i regio- KORTLÆGNING PÅ VESTEGNEN OG TILSTØDENDE nens arbejde med at sikre borgernes sundhed, grundvand KOMMUNER og overfladevand mod påvirkning fra forurening i jorden. I 2012 besluttede regionsrådet over en femårig periode fra 2013 til 2017 at afsætte ekstra ressourcer til kortlæg- Kortlægningen sikrer, at ning af forurenede grunde på Vestegnen og tilstødende kommuner uden for Frederiksberg og København. Det be- •• Regionen har overblik over truslerne fra jordforurening, tyder, at regionen frem til udgangen af 2017 gennemfører så den offentlige indsats med undersøgelser og op- mistankekortlægning af forurenede grunde i disse kom- rensning kan prioriteres bedst muligt – ud fra princip- muner. Sideløbende med mistankekortlægningen udfører pet: den vigtigste indsats først regionen også indledende forureningsundersøgelser på •• Regionen kan give de rigtige råd og vejledning til bor- de grunde, hvor der har været håndteret stoffer, som er gere og virksomheder i forhold til jordforurening særligt kritiske overfor grundvandet. •• Der ikke sker ukontrolleret spredning af forurening •• Den fremtidige anvendelse af forurenede grunde sker, så borgerne kan leve trygt med jordforurening. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som Hvis regionen ikke har dette overblik, vil der være forure- udgør den største trussel overfor det grundvand, der ninger som ikke bliver fundet og renset op. Det betyder, bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. Klorere- at regionen i værste fald kan bruge penge på at rense de de opløsningsmidler har blandt andet været brugt til ”forkerte” forureninger op. rensning af tøj og rengøring af metaldele.

Regionen skal kortlægge alle jordforureninger, uanset om forureningerne er omfattet af den offentlige indsats eller ej. I tabel 1 ses prognoser for Vestegnskommunerne og til- Region Hovedstaden har i 2015 brugt næsten en fjerdedel stødende kommuner udarbejdet i henholdsvis 2012 og af økonomien på jordforureningsområdet på at opspore, 2015 for antallet af grunde som forventes: kortlægge og undersøge forureninger. •• mistankevurderet (historik) •• mistankekortlagt (vidensniveau 1) KORTLÆGNING AF JORDFORURENING •• undersøgt, fordi der forventes at være håndteret stof- Jordforurening bliver kortlagt på to vidensniveauer: fer, som er særligt kritiske i forhold til kunne ødelægge •• Vidensniveau 1 er baseret på en mistanke om grundvandet, så det ikke kan bruges til drikkevand. forurening ud fra de aktiviteter, der har været på grunden. Vidensniveau 1 kortlægningen kaldes også mistankekortlægning. •• Vidensniveau 2 er baseret på en konkret konstateret forurening i jorden. Vidensniveau 2 kortlægningen kaldes også forureningskort- lægning.

12 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -13 af 52

Prognose 2013-2017 (2012) Prognose 2013-2017 (2015)

Antal grunde, der skal mistankevurderes 3.400 3.300

Mistankekortlægges (vidensniveau 1) 1.700 1.500

Undersøges (grundvandskritiske stoffer) 850 630

Som det fremgår af tabellen stemmer prognoserne fint STATUS FOR KORTLÆGNINGEN PÅ VESTEGNEN OG overens. Det betyder, at den oprindelige tidsplan for fær- TILSTØDENDE KOMMUNER diggørelse af kortlægningen på Vestegnskommunerne og Ved udgangen af 2015 er mistankekortlægningen afsluttet tilstødende kommuner holder, således at arbejdet stadig i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, ­Høje-Taastrup, forventes afsluttet i løbet af 2017. Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I Albertslund, Ballerup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner er Kortlægningen er begyndt i de kommuner, hvor der fin- der desuden udført indledende forureningsundersøgelser des områder med særlige drikkevandsinteresser. Derefter på de grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske fortsætter kortlægningen i indvindingsoplande i kommu- stoffer i forhold til grundvandet. Sideløbende med disse ner med meget vand af god kvalitet, men som ikke er om- undersøgelser er der udført undersøgelser på boliggrun- råder med særlige drikkevandsinteresser. Kortlægningen de, hvis ejeren har anmodet om det. udføres i tæt samarbejde med kommunerne, som har stor viden om, hvor der gennem tiden har været forskellige in- I begyndelsen af 2016 mangler der at blive mistankevur- dustrier og har det historiske materiale, som er afgørende deret ca. 1.000 grunde samt påbegyndt indledende un- for kortlægningsarbejdet. dersøgelser på ca. 230 grunde, hvor der har været hånd- teret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet.

OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDS- I tabel 2 ses status for kortlægningsindsatsen på Vesteg- INTERESSER OG INDVINDINGSOPLANDE nen og tilstødende kommuner ved udgangen af 2015 Områder med særlige drikkevandsinteresser er samt regionens forventede aktiviteter i løbet af de kom- større, sammenhængende områder med naturlig mende to år. Kort 2 viser status og planen for kortlæg- beskyttet grundvand af høj kvalitet og i så store ningsindsatsen i 2016 og 2017. mængder, at det dækker det nuværende og fremti- dige behov for drikkevand. Når kortlægningsindsatsen er gennemført på Vestegnen fortsætter regionen i henhold til jordplanen kortlægningen Et indvindigsopland er det geografiske område, hvor i endnu ikke kortlagte kommuner. en vandforsyning henter sit drikkevand.

13 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -14 af 52

INDLEDENDE UNDERSØGELSER AF STOFFER, OPSLAG I VURDERING I FORHOLD TIL KOMMUNE SOM ER SÆRLIGT KRITISKE I FORHOLD TIL TELEFONBØGER MISTANKEKORTLÆGNING GRUNDVANDET

Albertslund Afsluttet Afsluttet Afsluttet

Ballerup Afsluttet Afsluttet Afsluttet

Brøndby Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017

Gladsaxe Afsluttet Afsluttes i 2016 Afsluttes i 2017

Glostrup Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017

Herlev Afsluttet Afsluttes i 2016 Afsluttes i 2017

Hvidovre Afsluttet Afsluttes i 2017 Afsluttes i 2017

Høje-Taastrup Afsluttet Afsluttet Afsluttet

Ishøj Afsluttet Afsluttet Afsluttet

Rødovre Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017

Vallensbæk Afsluttet Afsluttet Afsluttet

14 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -15 af 52

KORT 2 STATUS FOR KORTLÆGNINGSINDSATSEN I VESTEGNSKOMMUNERNE OG TILSTØDENDE KOMMU- NER UDEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG DECEMBER 2015

Signaturforklaring Afsluttes i 2017 Afsluttet Ikke påbegyndt

15 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -16 af 52

STATUS FOR KORTLAGTE GRUNDE storisk materiale om tidligere aktiviteter på grundene. Den Ved udgangen af 2015 er der kortlagt 6.651 grunde i Regi- bordeaux del af søjlerne viser de kortlagte grunde (mis- on Hovedstaden. Det er 144 flere end året før. Beliggenhe- tankekortlagte og forureningskortlagte grunde). den af de kortlagte grunde fremgår af kort 3, mens antallet af kortlagte grunde siden 2007 fremgår af tabel 3. 25000

En del af de mistankekortlagte grunde undersøges hvert 20000 år af regionen. Hvis der er forurenet, bliver grunden for- ureningskortlagt. Hvis der ikke er forurenet annulleres 15000 kortlægningen. En grund kan godt være både mistanke- kortlagt og forureningskortlagt. Hvis der for eksempel er 10000

kendskab til forurening på en del af grunden, bliver denne året af udgangen grunde ved del forureningskortlagt, mens oplysninger om mulige kil- grunde og frikendte Antal kortlagte 5000 der til jordforurening på en anden del af grunden gør, at 0 denne del mistankekortlægges. I 2015 udgik 70 grunde 2011 2012 2013 2014 2015 helt af kortlægningen. Frikendte grunde Kortlagte grunde

STATUS FOR VURDEREDE GRUNDE Figur 2 viser en opgørelse over, hvor mange grunde i alt, regionen hvert år i perioden fra 2011 til 2015 har gennem- gået og vurderet i forhold til kortlægning. Den grønne del af søjlerne er de frikendte grunde, det vil sige grunde som er udgået af kortlægningen og grunde, som regionen har vurderet ikke skal kortlægges ud fra en gennemgang af hi-

ANTAL KORTLAGTE 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 GRUNDE

Mistankekortlagt 1.542 1.758 1.824 1.860 1.893 1.983 2.101 2.189 2.176

Forureningskortlagt 2.967 3.109 3.308 3.721 3.835 3.987 4.069 4.138 4.263

Både mistankekortlagt 55 61 77 95 117 146 160 180 212 og forureningskortlagt

I alt 4.564 4.928 5.209 5.676 5.845 6.116 6.330 6.507 6.651

16 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -17 af 52

KORT 3 KORTLAGTE GRUNDE I REGION HOVEDSTADEN

Mulig forurenet grund (kortlagt på Vidensniveau 1) Forurenet grund (Kortlagt på Vidensniveau 2) Kommunegrænse

17 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -18 af 52

Som det ses af figur 2, har regionen i perioden fra 2011 til I figur 3 er de kortlagte grunde opgjort i forhold til, om de 2015 gennemgået næsten 3.500 grunde i forhold til for- er omfattet af den offentlige indsats med undersøgelser urening. Ved udgangen af 2015 har regionen således i alt og eventuelt oprensning. Den grønne del af søjlerne viser gennemgået mere end 22.000 grunde i forhold til forure- de grunde, der er omfattet af den offentlige indsats. Som ning og kortlægning. Tabel 4 viser en status for de 22.000 det fremgår, er det hovedparten af de kortlagte grunde, grunde. der er omfattet. Den bordeaux del af søjlerne viser de grunde, der ikke er omfattet af yderligere undersøgelser eller oprensning. Kortlægningen opretholdes for at holde ANTAL STATUS styr på forureningen, så det kan sikres, at der bliver taget GRUNDE højde for den ved et eventuelt fremtidigt byggeri eller ved en ændret anvendelse af den forurenede grund. Mistankekortlagt 2.176

6000

Forureningskortlagt 4.263 5000

4000

Mistankekortlagt og forureningskortlagt 212 3000

2000 Antal kortlagte grunde Antal kortlagte Udgået af kortlægningen efter undersøgel- 1.585 1000 se eller oprensning 0 Mistankekortlagt Forureningskortlagt Udgået efter vurdering af historisk 13.813 Omfattet af offentlig indsats Ikke omfattet af offentlig indsats materiale

I alt 22.049

18 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -19 af 52

19 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -20 af 52

Indsatsen for at beskytte grundvandet

Indsatsen for at beskytte grundvandet har i 2015 omfat- I 2015 er der taget hul på yderligere seks områder: At- tet undersøgelse, oprensning og overvågning af 536 for- temose kildeplads i Hillerød Kommune, Hove kildeplads ureninger. Fokus har primært været rettet mod forurening i Egedal Kommune, Humlebæk Vandværk i Fredensborg med klorerede opløsningsmidler, da disse stoffer er de Kommune, Hørup kildeplads i Frederikssund Kommune, mest kritiske i forhold til at kunne ødelægge grundvandet Bogøgård kildeplads i Furesø Kommune og Gilleleje Vand- i hovedstadsregionen. På en del af grundene er indsatsen værk i Gribskov Kommune. I hvert område vil regionen de også sket i forhold til en bolig og dermed borgernes sund- kommende to til tre år undersøge alle de grunde, hvor der hed. tidligere har været anvendt klorerede opløsningsmidler, som er særligt kritiske for grundvandet. Derefter planlæg- HELHEDSORIENTERET TILGANG SKAL SIKRE ges en helhedsorienteret oprensningsindsats. Ud over de GRUNDVANDET nævnte områder har regionen også gennemført aktivite- I 2014 tog regionen hul på en nye helhedsorienterede til- ter af hensyn til grundvandet i andre dele af hovedstads- gang til at beskytte grundvandet. Denne tilgang går kort regionen. fortalt ud på at undersøge alle grunde, hvor der er fundet forurenende stoffer, der udgør en særlig risiko for grund- Kort 4 viser de steder, hvor regionen har udført under- vandet inden for et indvindingsopland. Når der er overblik søgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til over grundene, vurderer regionen i hvilket omfang, der skal grundvandet i 2015. Helt i overensstemmelse med Regi- renses op. Herved sikres det bedst muligt, at oprensnings- on Hovedstadens jordplan er hovedparten af de afgræn- indsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Ligesom sende undersøgelser og oprensninger udført i de mørke- der er stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret røde områder, hvor 80 procent af drikkevandet indvindes. oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. Mens de indledende undersøgelser er udført i Vestegn- skommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen I første omgang har indsatsen været fokuseret på tre udfører kortlægning og indledende undersøgelser til og områder, hvor regionen har sat ekstra kræfter ind på at med 2017. Det fremgår også, at regionen har haft akti- undersøge og oprense forurening, der udgør en særlig ri- viteter uden for de prioriterede grundvandsområder. Det siko for grundvandet og dermed drikkevandet. De tre om- skyldes, at allerede igangsatte tiltag løbende vurderes og råder er indvindingsoplandene til Solhøj Kildeplads i Høje optimeres. Nogle tekniske anlæg uden for de prioriterede Taastrup/Ishøj kommuner, Dybendal Vandværk i Lyng- områder vil derfor fortsat være i drift, hvis der kan påvises by-Taarbæk Kommune og Birkerød Vandværk i Rudersdal en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvan- Kommune. det.

KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som blandt andet har været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. Stofferne spred-es let i jord og grundvand. De ændres langsomt og danner nye problematiske stoffer i forbindelse med nedbrydningen. Selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet, ligesom stofferne kan dampe op af jorden og ind i bygninger. Spild af klorerede opløs- ningsmidler kan derfor forårsage meget komplicerede forureninger i jord og grundvand og påvirker ofte indeklima- et i bygninger nær forureningen. I hovedstadsregionen udgør klorerede opløsningsmidler den største trussel mod grundvandet og indeklimaet i boliger.

20 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -21 af 52

KORT 4 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2015 I FORHOLD TIL GRUNDVANDET

Signaturforklaring

% af samlet

indvindingsmængde for oprensning Stigende omkostninger

80%

8%

5%

7%

Kommunegrænser

Områder med særlige drikke- vandsinteresser (OSD)

Indledende undersøgelser Afgrænsede undersøgelser Oprensninger Tekniske anlæg i drift

21 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -22 af 52

UNDERSØGELSE AF FORURENING sluttede sager. Som det fremgår, tager det ofte mere end Figur 4 viser, at regionen i 2015 har arbejdet med 246 ind- et år at undersøge og oprense forurening. Derfor er der ledende undersøgelser og 94 afgrænsende undersøgel- mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til ser. De indledende undersøgelser har til formål at afklare, det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvåg- om der er forurenet eller ej. De afgrænsende undersøgel- ning af forurening foregår også over lang tid. ser afdækker den præcise udbredelse af forureningen og bruges dermed til at vurdere risikoen for forureningen GRUNDVANDSINDSATSEN nærmere. I 2015 250 En del sager kan afsluttes på baggrund af en undersøgel- 246 se. Enten fordi grunden ikke er forurenet, eller fordi forure- ningen ikke har spredt sig, eller er så begrænset, at den 200 ikke udgør en risiko for grundvandet. Oprensning er derfor ikke påkrævet. 150 Antal

OPRENSNING, TEKNISKE ANLÆG OG 100 OVERVÅGNING 94 Regionens grundvandsindsats har også omfattet 31 op- 83 82 50 rensninger og drift af 83 tekniske anlæg, der fx oppumper forurenet grundvand. Det tekniske anlæg fjerner ikke for- 31 ureningsproblemet, men sikrer, at forureningen ikke spre- 0 der sig til en nærliggende vandforsyning. Det tekniske an- læg skal ofte være i gang i mange år. Endelig har regionen Oprensning af forurening af Indledende Overvågning Overvågning Afgrænsende overvåget 82 forureninger for at være sikker på, at forure- undersøgelser undersøgelser Drift af tekniske tekniske Drift af ningen ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. oprensningsanlæg

I tabel 5 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 af hen- syn til grundvandet, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og af-

Indledende Afgrænsende Drift af tekniske Overvågning Oprensning undersøgelser undersøgelser oprensningsanlæg af forurening

Startet op i 2015 126 21 4 - -

Videreført fra 120 73 27 83 82 tidligere år

I alt 246 94 31 83 82

Her afsluttet i 2015 113 22 3 - 7

22 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -23 af 52

23 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -24 af 52

GRUNDVANDSKORTLÆGNING OG INDSATSPLANER stændige partnerskabsaftaler, der fremadrettet indgås Beskyttelse af grundvandet – og dermed drikkevandet – mellem den enkelte region og den lokale vandforsyning sker i et samspil mellem staten, kommuner, regionen og om beskyttelse af grundvandet. I Region Hovedstaden vandværker/vandforsyninger. For at opnå en sammen- har aftalen været med til at initiere de indledende drøf- hængende planlægning af indsatsen på grundvands- telser mellem regionen og HOFOR om at indgå et mere området og en effektiv udnyttelse af ressourcerne, er formelt samarbejde i løbet af 2016. det væsentligt, at de tre myndigheder koordinerer deres respektive indsatser. Dermed sikres det, at regionens Region Hovedstaden har desuden deltaget i samarbejder indsats på jordforureningsområdet bliver et væsentligt med staten (Naturstyrelsen) og kommunerne vedrøren- bidrag til de øvrige myndigheders opgaver i forhold til de igangværende grundvandskortlægning i seks områ- grundvandet. der (Fredensborg, Hillerød, Gribskov, Smørum-Ballerup, Amager og Vestegnen (Herlev-Glostrup)). Derudover har I 2015 har regionerne og interesseorganisationen DAN- regionen deltaget i samarbejder med kommunerne og VA indgået et samarbejde, som skal danne platform for vandforsyningerne om fire indsatsplaner for grundvands- fælles projekter og samarbejdsformer i forhold til at løse vandsbeskyttelse (Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte og udfordringer med pesticider og andre forurenende stoffer Lyngby-Taarbæk kommuner). i grundvandet. Der er tale om en paraplyaftale for de selv-

24 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2014 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -25 af 52

Indsatsen for at sikre borgernes sundhed

Indsats for at beskytte borgernes sundhed mod påvirk- Mange sager kan afsluttes efter en undersøgelse. Lige- ning fra jordforurening har regionen i 2015 omfattet under- som råd og vejledning til borgerne i mange tilfælde er til- søgelse, oprensning og overvågning af 202 forureninger. strækkeligt til at sikre borgernes sundhed og skabe tryg- hed i forhold til at bo på en forurenet grund. Figur 5 viser antallet af forureningssager fordelt på de for- skellige faser i den offentlige indsats. Figuren viser også Regionen har også udført 15 afgrænsende undersøgelser antallet af undersøgelser og oprensninger gennemført via i 2015 for at afklare risikoen fra forureningen nærmere. statens værditabsordning. Der er tale om undersøgelser i forhold til forurening, der kan dampe op i boliger og udgøre en risiko for indeklimaet. BORGERNES SUNDHED Som ved indsatsen overfor grundvandet er det hovedsa- INDSATSEN I 2015 gelig forurening med klorerede opløsningsmidler, der er undersøgt nærmere. 120

100 OPRENSNING, TEKNISKE ANLÆG OG 102 OVERVÅGNING 80 Regionens indsats i 2015 har desuden omfattet 11 op- 60 rensninger og drift af 21 tekniske anlæg, der sikrer, at for- Antal urening ikke trænger op af jorden og ind i boligerne. Det 40 tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Endelig 20 29 21 22 har regionen overvåget to forureninger for at være sikker 15 11 2 0 på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer.

Kort 5 viser de steder, hvor regionen har udført undersø- Oprensning af forurening af Indledende Overvågning Overvågning Afgrænsende undersøgelser gelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til bor- undersøgelser Oprensning, Oprensning, Drift af tekniske tekniske Drift af Undersøgelser, Undersøgelser, oprensningsanlæg

værditabsordningen værditabsordningen gernes sundhed i 2015. Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er hovedparten af de ind- ledende undersøgelser udført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen udfører kortlægning og indledende undersøgelser frem til 2018. De øvrige ak- UNDERSØGELSE AF BOLIGGRUNDE tiviteter i forhold til borgernes sundhed er udført forskel- Ejere af boliggrunde, der er mistankekortlagt, har en særlig lige steder i hovedstadsregionen, da regionen prioriterer ret til at få undersøgt deres grund, hvis de anmoder regi- denne indsats højt, uanset hvor boliggrundene ligger. onen om det. Undersøgelsen skal udføres inden for et år efter boligejernes anmodning. Afklaring af forureningssi- tuationen kan medvirke til ændre den fastlåste situation, som boligejere kan føle sig i, når deres grund bliver kortlagt af regionen. I 2015 har Region Hovedstaden arbejdet med 102 undersøgelser efter anmodning fra boligejere.

25 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -26 af 52

KORT 5 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2015 I FORHOLD TIL BORGERNES SUNDHED

Indledende undersøgelser Afgrænsede undersøgelser Oprensninger Tekniske anlæg i drift

Kommunegrænse

26 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -27 af 52

Fordelingen af forureningskategorierne fremgår af figur FORURENINGENS SUNDHEDSMÆSSIGE 6. Det fremgår, at to tredjedele af familierne bor på bolig- BETYDNING grunde, der har fået tildelt forureningskategorien F0 eller Siden 2007 har regionen nuanceret den sundhedsmæs- F1. Her udgør forureningen ikke noget problem i forhold til sige betydning af forureningen på boliggrunde. Nuance- boligen og udenomsarealer som fx haven eller gårdhaven. ringen gør det nemmere at skelne mellem jordforurening, Forureningen kan i stedet udgøre et problem, hvis jorden som kan betyde noget for den daglige brug af hus/ graves op og flyttes andre steder hen, eller den kan udgø- lejlighed og have/gårdhave og jordforurening, som ikke er re en risiko overfor grundvandet. På den sidste tredjedel problematisk. Forurening på boliggrunde, der er kortlagt kan der være en risiko, som regionen vil afdække nærme- før 2007, nuanceres, når boligejeren anmoder om det. re. Regionen har givet råd og vejledning til familierne om, hvordan de bør forholde sig, indtil forureningen er under- På boliggrunde med forureningskategorierne F0 og F1 søgt nærmere. udfører regionen ikke flere undersøgelser eller renser op, med mindre forureningen truer grundvandet. Forure- 1200 ningskategorien F2 betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om, at forureningen udgør en risiko ved brugen af hus 1000 og have. F2 betyder ofte, at forureningen endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Regionen vil derfor på et tids- punkt undersøge forureningen nærmere og eventuelt ren- 800 se den op. 600 I 2015 har Region Hovedstaden nuanceret forureningens sundhedsmæssige betydning på 84 boliggrunde. Siden 400

2007 er den sundhedsmæssige betydning nuanceret på Antal boliggrunde i alt 1.010 boliggrunde. Det betyder, at mere end 1.000 familier har fået besked fra regionen om, hvorvidt de bor 200 på en boliggrund, hvor forurening kan udgøre et problem eller ej. 0 2007-2015

JORDFORURENINGENS TILSTANDSRAPPORT F0 - forurening udgør ingen risiko Nuanceringssystemet er bygget op efter de samme principper, som tilstandsrapporten på en ejendom og inddeler jordforureningen i tre forureningskatego- F1 - forurening udgør rier F0, F1 og F2: ingen risiko, hvis råd følges •• F0 – forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have •• F1 – forureningen udgør ingen risiko for brug af F2 - forurening kan udgøre en risiko hus og have, hvis råd følges •• F2 – forureningen udgør eller kan udgøre en risiko for brug af hus og have.

27 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -28 af 52

UNDERSØGELSER OG OPRENSNINGER GENNEM VÆRDITABSORDNINGEN VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen hjælper boligejere med at få frem- Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning rykket tidspunktet for regionens indsats med at undersø- for de boligejere, der uden at vide det, har købt en ge og eventuelt fjerne forurenet jord på en boliggrund. Re- forurenet grund. Ordningen giver ret til, at boligejere gionen vurderer, om en boliggrund opfylder betingelserne mod at betale en mindre egenbetaling, får fremskyn- for at være omfattet af ordningen. Og står for de praktiske det den offentlige indsats mod forureningen. Indsat- opgaver som ansøgning om penge hos staten, undersø- sen sikrer, at hus og have kan bruges uden skadelige gelse af forureningen og den eventuelle oprensning. virkninger fra forureningen. Men den indebærer ikke, at der bliver renset helt op, så grunden kan udgå af Regionens indsats efter værditabsordningen er en vigtig kortlægningen. del af den samlede indsats overfor jordforurening på bo- liggrunde i hovedstadsregionen. Ordningen bidrager til, at For tiden er der ingen eller kort ventetid for regionen regionen kan udføre flere undersøgelser af forureningsrisi- og borgerne på penge til undersøgelser, mens der er koen og flere oprensninger end de, der er prioriteret i den cirka 10 års ventetid på penge til oprensning. offentlige indsats.

I 2015 har Region Hovedstaden behandlet 21 ansøgnin- I tabel 6 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 af hen- ger fra boligejere om oprensning af forurening gennem syn til borgernes sundhed, opgjort i forhold til: nye sager værditabsordningen, arbejdet med 22 undersøgelser og startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager 29 oprensninger efter ordningen. Gennem værditabs- i alt og afsluttede sager. Som det fremgår, tager det ofte ordningen er forureningssituationen altså afklaret for 51 mere end et år at undersøge og oprense forurening. Som familier. ved grundvandsindsatsen er der derfor mange forure- ningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Ved udgangen af 2015 står 50 boliggrunde i hovedstads- Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af for- regionen på venteliste til at blive renset op. urening foregår også over lang tid.

Oprensning, drift Undersøgelse Oprensning Indledende Afgrænsende af tekniske anlæg gennem værdi- gennem værdi- undersøgelser undersøgelser og overvågning af tabsordningen tabsordningen forurening

Startet op i 2015 45 7 5 11 17

Videreført fra 57 8 29 11 12 tidligere år

I alt 102 15 34 22 29

Heraf afsluttet i 59 2 6 13 18 2015

28 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -29 af 52

Overfladevand

I 2014 fik regionerne ansvaret for at sikre overfladevand STATUS FOR SCREENINGEN og internationale naturbeskyttelsesområder mod påvirk- Ved udgangen af 2014 viste den automatiske screening, ning fra kortlagte forurenede grunde. Frem til 2019 skal at der var 530 kortlagte grunde med potentiel risiko for regionerne skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte overfladevand i hovedstadsregionen. Regionen har efter- grunde, der kan true overfladevand og natur. Hvis der viser følgende foretaget en bearbejdet screening af 81 af disse. sig en akut trussel, skal regionerne gennemføre en indsats på den forurenede grund. Den bearbejdede screening viser, at 56 af de 81 grunde ikke udgør en potentiel risiko for overfladevand, mens de SCREENING AF FORURENEDE GRUNDE restende 25 grunde fortsat vurderes at kunne udgøre en Til vurdering af risikoen for overfladevand har Miljøsty- risiko. 22 af de 25 grunde er i forvejen omfattet af offentlig relsen udviklet et screeningsværktøj, som regionerne indsats, fordi forureningen også vurderes at kunne udgøre benytter. Værktøjet beregner, hvilke forureninger, der po- en potentiel risiko for grundvand eller menneskers sund- tentielt kan udgøre en risiko for overfladevand. Indled- hed. På de sidste tre grunde er det alene overfladevand, ningsvis udføres en automatisk screening ud fra en række der kan være påvirket af forureningen. Opgørelse af de 25 standardoplysninger. På baggrund af den automatiske grunde er vist i tabel 7. screening foretager regionen en bearbejdet screening af de grunde, der potentielt kan udgøre en risiko for overfla- I begyndelsen af 2016 er der 502 kortlagte grunde med devand. Ved den bearbejdede screening bruger regionen potentiel risiko for overfladevand, se tabel 7. Antallet af konkrete oplysninger om den pågældende forurening. kortlagte grunde, der kan udgøre en risiko for overflade- Hvis resultatet af den bearbejdede screening fortsat viser, vand, ændrer sig hele tiden i takt med at regionen bear- at der er en risiko for overfladevand, indgår den forurene- bejder screeningerne, og der sker nye kortlægninger, hvor de grund i den offentlige prioritering; og den videre indsats der beregnes en risiko. vil finde sted efter 2018.

Automatisk screening, der indikerer Bearbejdet screening, der indikerer risiko risiko for overfladevand for overfladevand

Muligt forurenede grunde 127 5 (kortlagt på vidensniveau 1)

Forurenede grunde 355 19 (kortlagt på vidensniveau 2)

Både mistanke om og konstateret forure- ning (kortlagt på både vidensniveau 1 og 20 1 vidensniveau 2)

I alt 502 25

Heraf grunde, der ikke i forvejen er omfattet af offentlig indsats på grund af 3 grundvand eller bolig

29 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -30 af 52

TEST AF SCREENINGSVÆRKTØJET Regionen har i 2015 deltaget i et udviklingsprojekt finan- INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER sieret af alle fem regioner og Miljøstyrelsen. I projektet er De internationale naturbeskyttelsesområder er ud- det undersøgt, om nogle af de forurenede grunde, som peget af EU. De kaldes også Natura 2000-områder. Miljøstyrelsens screeningsværktøj udpeger med en mulig Områderne skal bevare og beskytte natur og vilde risiko, reelt påvirker nærliggende overfladevand. Projektet dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller ka- er afgrænset til forureninger med klorerede opløsnings- rakteristiske for EU-landene. midler som ligger i nærheden af vandløb, og som vurderes at udgøre en potentiel risiko på baggrund af den bearbej- I Danmark er der udpeget 252 internationale natur- dede screening. beskyttelsesområder. Omkring 25 af områderne lig- ger i Region Hovedstaden. Projektet har undersøgt 28 vandløb. Resultaterne viser, at der blev fundet indhold af klorerede opløsningsmidler De danske områder er opdelt i habitatområder, fug- i 13 af de 28 vandløb, heraf fem vandløb med overskri- lebeskyttelsesområder og ramsarområder. Ramsar- delse af grænseværdierne. Screeningsværktøjet vurderes områderne er vådområder med mange vandfugle. derfor at give et konservativt bud på forurenede grunde, Fuglebeskyttelsesområder er både vand- og land- som kan udgøre en potentiel risiko for nærliggende over- områder fx ved strande eller i skove, mens habita- fladevand. tområderne er for dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne. I mange af Natura 2000-områ- derne er derfor også overfladevand.

30 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -31 af 52

OVERFLADEVAND Søer, vandløb og havet kaldes for overfladevand.

31 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -32 af 52

Innovation og gode vækstvilkår

Region Hovedstaden har ved udgangen af 2015 kortlagt •• undersøgelser og oprensning af forurening i moræneler 6.651 grunde. På 5.000 af grundene har regionen vurde- •• undersøgelse og sikring af indeklimaet i boliger ret, at forureningen potentielt kan true grundvandet eller •• processer, undersøgelser og oprensning i det primære borgernes sundhed. På en del af grundene skal der derfor grundvandsmagasin i kalken foretages en eller anden form for indsats. Der ligger med •• oprensning af jord forurenet med tungmetaller andre ord en stor opgave og venter. Regionen arbejder •• eksport af dansk miljøteknologi til Kina, herunder derfor aktivt med at udvikle og afprøve nye metoder og arrangering og deltagelse i en dansk-kinesisk konfe- værktøjer, så indsatsen mod forurening i jord og grund- rence om jordforurening vand fremover kan gennemføres hurtigere, billigere og mere effektivt, end det hidtil har været muligt. Der har desuden været fokus på samarbejde med de øvri- ge regioner om udviklingsprojekter på jordforureningsom- Regionens arbejde med teknologiudvikling på jordforure- rådet, og en række projekter med flere involverede regio- ningsområdet tager udgangspunkt i den regionale vækst- ner er iværksat. og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. Udviklingen sker i samarbejder og partnerskaber med forskningsinsti- Samarbejder med universiteter er videreført med eksi- tutioner, universiteter og små og mellemstore virksomhe- sterende rammeaftale med Danmarks Tekniske Universi- der. I 2015 var følgende områder prioriteret: tet, og der er desuden en række konkrete projekter med forskere fra Københavns Universitet og Århus Universitet •• teknologiudvikling samt GEUS. •• vækst •• styrkelse af samarbejde med forskningsinstitutioner/ I bilag 4 findes en oversigt over de udviklingsprojekter, universiteter som regionen har arbejdet med i 2015. •• innovationsgaragen – Region Hovedstadens ’test- grund’ i Skovlunde SAMARBEJDE MED KINA •• samskabelse Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina med henblik på at fremme De overordnede mål med de prioriterede udviklingsområ- erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen. I 2015 blev af- der var at: talen udvidet til også at omfatte jordforureningsområdet. Regionen har blandt andet deltaget i en miljøkonference i •• løse opgaven på jordforureningsområdet billigere og millionbyen Nanjing i efteråret 2015 sammen med danske hurtigere universiteter og rådgivende ingeniørfirmaer. Den danske •• skabe mere grøn vækst både på hjemme- og udemar- delegation holdt indlæg og workshops om keder hos små og mellemstore virksomheder gennem samarbejde og metodeudvikling •• opbygning af databaser til opbevaring og håndtering •• udbygge vidensniveau og international position på af jordforureningsdata – ’den danske model’, universiteter og forskningsinstitutioner og udvikle •• oprensning af jord forurenet med tungmetaller, bedre løsninger på jordforureningsområdet •• de mange teknologier, metoder og tilgange, danske •• skabe bedre muligheder for kommunikation og under- virksomheder bruger i løsning af miljøudfordringerne. visning og samtidigt skabe åbne faciliteter, der kan an- vendes til forskning, udvikling, fremvisning og eksport Region Hovedstadens indsats og engagement i Kina sker blandt andet i samarbejde med Region Midtjylland og FOKUS I 2015 Danish Soil Partnership. Danish Soil Partnership er et pro- Regionen har i 2015 haft særlig fokus på udvikling af fem jekt under Miljøstyrelsens fyrtårnsprogram. Partnerska- områder: bet omfatter alle regioner og alle samarbejdspartnere på

32 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -33 af 52

jordforureningsområdet; herunder Miljøstyrelsen, forsk- det en betydelig fordel for klimaet, hvis metanen omdan-

ningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører og producen- nes til CO2, inden den frigives til atmosfæren. ter. Partnerskabet støtter grøn vækst ved at profilere og understøtte den danske viden på jordforureningsområdet Staten har derfor afsat midler til at etablere biocover på internationalt, facilitere danske samarbejder i ind- og ud- nuværende og nedlagte lossepladser. Ordningen skal bi- land og koordinere teknologiudviklingsindsatsen. drage til at opfylde Danmarks klimamål i 2020. I 2015 har regionerne samarbejdet med Miljøstyrelsen om at finde OMSÆTNING AF METAN FRA LOSSEPLADSER frem til egnede lossepladser, så ejerne kan blive tilbudt at Gamle lossepladser udleder metan i mange år efter, de- få etableret biocover på områderne, hvor der tidligere har poneringen af organisk affald er ophørt. Ved at etablere været losseplads. Dette initiativ er med til at understøtte særlige biocovers (biofiltre) i overfladen af lossepladser, Region Hovedstadens klimamål og ønske om udvikling af

omdannes udsivende metan fra lossepladsen til CO2. en grøn og innovativ metropol. Metan er en meget kraftig drivhusgas, som har 25 gange

højere opvarmningseffekt end CO2 pr. udledt ton. Derfor er

33 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -34 af 52

Innovationsgaragen

I 2012 købte Region Hovedstaden en forurenet, tidligere I 2015 har regionen testet fire nye metoder på grunden: industrigrund i Skovlunde som er døbt ”Innovationsgara- gen”. Formålet er at bruge grunden som testgrund for nye •• Oprensning ved hjælp af elektrokinetisk assisteret metoder til undersøgelse og oprensning af forurenet jord kemisk oxidation (forklaret i figuren) og grundvand. Siden da har regionen afprøvet omkring 20 •• Brug af passiv sporgasteknik til at undersøge ind- metoder, og der er konstant nye projekter på programmet. trængning af forureningsdampe til indeklimaet Testgrunden er udstyret med mødefaciliteter, •• Afprøvning af en optisk sensor, som kan spore forure- kontorpladser, et innovationslaboratorium og køkkenfaci- ningsstoffer i indeklimaet liteter for at støtte et kreativt miljø på grunden. •• Luftrensning ved hjælp af ozon og ultraviolet lys

34 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -35 af 52

FORURENINGEN FASTHOLDES NY TESTGRUND PÅ VEJ For at sikre, at forureningen under Innovationsgaragen I 2015 er de første skridt taget til en ny testgrund, som ikke spredes yderligere, mens der testes nye metoder og skal indgå i netværket af testgrunde. Regionen og staten teknikker, har regionen etableret et teknisk oprensnings- (Naturstyrelsen) har indgået aftale om, at regionen overta- anlæg som fastholder og renser forureningen. I 2015 er ger brugsretten til Collstrop-grunden ved Hillerød, så den der lavet en detaljeret tegning af anlægget. Tegningen bru- kan bruges til forsøg. Collstrup-grunden er forurenet med ges dels til formidling af regionens arbejde og dels som tungmetaller. Testfaciliteterne bliver etableret i starten af platform til tekniske drøftelser af mulighederne for at opti- 2016. mere regionens mange tekniske oprensningsanlæg.

SAMARBEJDE OG NETVÆRK Regionen ønsker, at Innovationsgaragen skal være ram- me for brede samarbejder. I 2015 er samarbejdet udvi- det med DTU Miljø, som nu bruger stedet til undervisning i feltundersøgelser. Innovationsgaragen har også været ramme for et fælles workshopforløb mellem regionerne, Nationalt Vandtestcenter og en række private og offent- lige parter. Disse workshops har affødt et konkret udvik- lingsprojekt til test af nye vandrensemetoder, som igang- sættes i Innovationsgaragen i 2016.

Innovationsgaragen er en desuden del af et nationalt test- grundsnetværk, som er faciliteret af Danish Soil Partners- hip. I løbet af 2015 er rammerne sat for en fælles hjemme- side for netværket, som giver én fælles indgang til alle de danske testgrunde og projekterne på dem. Hjemmesiden præsenterer information for både teknikeren med et kon- kret projekt og den nysgerrige som blot vil orientere sig om, hvad der foregår.

35 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -36 af 52

Samarbejde og service overfor borgerne

Som et led i Region Hovedstadens ønske om at øge •• Langtlevende reaktankter – som er et samarbejde samarbejdet med blandet kommunerne har regionen i med GEUS, Københavns Universitet og Geosyntec, 2015 søsat Samskabet – strategiske værdiskabende som er en amerikansk virksomhed. Projektet omhand- samarbejdsprojekter. Samskabet er et strategisk inno- ler udvikling af en teknologi til at få reaktanter, som kan vations- og udviklingsprojekt på jordforureningsområdet, være med til at fjerne forurening af jord og grundvand, der sætter de praktiske jordforureningsopgaver ind i et til at ’leve’ længere i jorden og grundvandet. bredere samfundsmæssigt perspektiv. Projektet går ud på at identificere strategiske værdiskabende samarbejds- BYGHERRERS EGEN INDSATS projekter. Det vil sige projekter, der via en multifunktionel Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, væl- tilgang kan skabe synlig synergi mellem jordforurenings- ger i nogle situationer selv at betale for at undersøge og området og andre opgaver og dermed skabe større sam- oprense forurening, fx fordi de ønsker at undgå en kortlæg- fundsmæssig værdi. ning af forureningen. Efter endt undersøgelse/oprensning vurderer regionen, om de privat betalte undersøgelser og Samskabet har følgende overordnede målsætninger: oprensninger er tilstrækkelige, og om kortlægningen kan annulleres eller undgås. Figur 8 viser det antal sager, regi- •• at identificere en række strategiske værdiskabende onen har behandlet siden 2008 i forbindelse med denne samarbejdsprojekter – internt i regionen og eksternt privat finansierede indsats. Antallet af undersøgelser og •• at igangsætte et antal strategiske værdiskabende oprensninger har været stigende frem til 2011, hvor der samarbejdsprojekter i løbet af 2016 kommer et mindre fald i antal sager, for igen at stige fra •• at udvikle et prioriteringsværktøj, så regionen nemme- 2013. I 2015 er der behandlet næsten 1.600 sager, hvil- re kan udvælge projekter, og synliggøre prioriteringen ket er 200 sager mere end året før. af projekter Region Hovedstaden samarbejder også med kommuner- STATUS FOR SAMSKABET ne om de vilkår, kommunen skal stille i forbindelse med I 2015 er der udvalgt tre samarbejdsprojekter, som er sat tilladelser til byggeri og ændret anvendelse på forurenede i gang eller er ved at blive sat i gang: grunde. Tilladelserne sikrer miljø og sundhed i projekterne, og at en eventuel senere offentlig indsats betalt af regi- •• Helhed i grundvandsbeskyttelsen – som er en para- onen ikke fordyres væsentligt som følge af nybyggeriet. plyaftale i samarbejde med HOFOR. Projektet går ud Figur 8 viser antallet af tilladelser, som regionen været in- på at samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse, volveret i siden 2008. Antallet af tilladelser til byggeri og således at indsatsen overfor forurening af jord og ændret anvendelse har ligget på 120-150 om året frem grundvand hænger sammen med de områder, hvorfra til 2014, hvor det stiger til over 200 tilladelser. Stigningen der bliver indvundet drikkevand. ses at fortsætte i 2015, hvor regionen har været involve- ret i 300 tilladelser. •• Byudvikling – som er et samarbejde med Køben- havns Kommune og en række andre aktører omkring Umiddelbart er der ikke noget i tallene, der tyder på, at områder, som står overfor at skulle byudvikles. Oftest den økonomiske krise har haft nogen indflydelse på den findes der forureninger i områder, der står overfor privat finansierede indsats på jordforureningsområdet i byfornyelse, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, hovedstadsregionen. at indsatsen overfor forurening af jord og grundvand tænkes tidligt ind i processen og ses som en samlet indsats for et givet område.

36 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -37 af 52

Privat finansierede indsats forureninger på landets mange tusinde nedlagte tank- og servicestationer. Det er regionen, som skal godkende de 1800 udførte tiltag. Det fremgår af figur 8, at regionen frem til 1600 2010 har behandlet hundredevis af disse oprensnings- 1400 sager. Siden 2010 er antallet af sager faldet stødt i takt 1200 med, at Oliebranchens Miljøpulje er blevet færdig med at

a l 1000

t undersøge og rense op. Ved udgangen af 2015 er der fire n

A 800 sager tilbage i hovedstadsregionen der omfatter kompli- 600 cerede forureninger, som det er nødvendigt at overvåge i 400 de kommende år. 200 0 FORURENING FRA VILLAOLIETANKE 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 I 2015 har regionen vurderet 25 sager om forurening fra År villaolietanke. Kommunerne er den primære myndighed på disse forureningssager, mens regionen tager stilling til Tilladelse til Undersøgelse og Indsats på nedlagte byggeri og oprensning betalt tankstationer betalt kortlægning af eventuel efterladt forurening. ændret af grundejere og af Oliebranchens anvendelse private bygherrer Miljøpulje I tabel 8 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 i forhold til borgerettede opgaver, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som ved regionens egne undersø- gelser og oprensninger, tager det ofte mere end et år, når borgere og private bygherrer selv undersøger og renser FORURENING PÅ NEDLAGTE TANKSTATIONER op. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter Siden begyndelsen af 1990’erne har den private organi- fra det ene år til det andet. sation Oliebranchens Miljøpulje undersøgt og oprenset

Undersøgelser og Tilladelser til Undersøgelser og Påbud til forurener oprensning betalt Forurening fra byggeri/ændret oprensning betalt om at undersøge/ af Oliebranchens villaolietanke anvendelse af private rense op Miljøpulje

Startet op i 2015 193 575 0 4 4

Videreført fra 107 1.013 8 21 36 tidligere år

I alt 300 1.588 8 25 40

Heraf afsluttet i 196 534 4 11 6 2015

37 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -38 af 52

EJENDOMSFORESPØRGSLER OG AKTINDSIGT Ejendomsforespørgsler I takt med at stadig flere grunde kortlægges som forure- nede, bliver borgerne mere bevidste om jordforurening og 35000 konsekvenserne heraf. Det øgede fokus på jordforurening 30000 afspejler sig blandt i det antal ejendomsforespørgsler og 25000 aktindsigter, som regionen hvert år besvarer. Figur 9 viser 20000 således, at antallet af forespørgsler har været stigende a l t n

igennem flere år; for dog at falde i perioden fra 2012 til A 15000

2014. 10000

5000 I 2015 er antallet igen steget sandsynligvis som følge af, at regionen i 2014 lancerede en webbaseret søgefunkti- 0 on, der gør det muligt at søge oplysninger om forurenede grunde direkte på regionens hjemmeside. Søgefunktionen År omfatter indtil videre oplysninger om grunde i 17 kommu- ner. I de kommende år vil funktionen blive udvidet til at om- Forespørgsler Webforespørgsler Forespørgsler - i alt besvaret manuelt fatte forureningsoplysninger i hele hovedstadsregionen. af regionen

I 2015 er der besvaret ca. 10.000 forespørgsler via regi- onens hjemmeside. Det svarer til godt en tredjedel af de Aktindsigter 30.600 ejendomsforespørgsler, der i alt er besvaret. Det 2500 samlede antal besvarelser svarer til 122 forespørgsler om dagen. 2000

1500 a l

Ifølge Danmarks Statistik har der været næsten 33.300 t n handler i hovedstadsregionen i 2015. Sammenholdt med A 1000 antallet af besvarede ejendomsforespørgsler har regionen stort set været med ’ind over’ samtlige handler i forhold til 500

eventuel jordforurening. 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antallet af forespørgsler om aktindsigter har også været År stødt stigende frem til 2012, hvor det falder, for igen at Aktindsigter være stigende fra 2013. I 2015 har regionen behandlet og besvaret knap 2.000 aktindsigter, hvilket er næsten 600 flere end året før. Antallet svarer til, at regionen modtager otte forespørgsler om aktindsigt hver dag.

AKTINDSIGT Alle har ret til at se dokumenter, der indgår i regio- nens behandling af fx en forureningssag.

38 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -39 af 52

DIGITALE SELVBETJENINGSLØSNINGER •• Pressemeddelelser ved opstart af afgrænsende un- På jordforureningsområdet er Region Hovedstaden i gang dersøgelser og oprensninger med at efterleve den nye fællesoffentlige digitaliserings- •• ”Indberetning om jordforurening” til Miljøstyrelsen strategi. Regionen har blandt andet udviklet en række •• ”Jordforurening – en regional opgave. Nøgletal for selvbetjeningsløsninger, hvor data om jordforening kan 2014” i et samarbejde med de andre regioner og hentes direkte på regionens hjemmeside. Enten via den Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer webbaserede søgefunktion eller via en digital formular. Derudover er regionens jordforureningsdata tilgængelige IT OG MILJØDATA på Danmarks Miljøportal. I 2015 har regionen bl.a. arbejdet med følgende it-opgaver •• Drift og vedligeholdelse af jordforureningsdatabasen I de kommende år vil regionen arbejde videre med andre JAR (Jordforureningslovens Areal Register) og andre digitale løsninger, fx ansøgningsskemaer til undersøgelse databaser og it-systemer af boliggrunde og tilmelding til værditabsordningen. •• Udviklingsopgaver på it-området •• Indberetning af forurenede grunde til DK-Jord, som KOMMUNIKATIONSOPGAVER er den fællesoffentlige dataportal om jordforurening I 2015 har regionen bl.a. arbejdet med følgende kommu- på Miljøportalen. Via DK-Jord har borgere, kommuner, nikationsopgaver: Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer mm. adgang til data om de kortlagte grunde. •• Informationsskilte i forbindelse med konkrete under- søgelser og oprensninger •• Løbende ajourføring af regionens hjemmeside, hvor der nu er etableret en indgang til henholdsvis borgere og fagfolk

39 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -40 af 52

Store jordforureninger

Region Hovedstaden har i dag kendskab til 61 store jord- •• 9 forureninger kan udgøre en risiko i forhold til over- forureninger. 59 af disse forureninger er omfattet af den fladevand, men indsatsen vil tidligst ske i 2019, når offentlige indsats – enten fordi forureningen ligger i et om- screeningen af mulige risikogrunde er færdig, og regi- råde med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvin- onen har det samlede overblik, hvilke forureninger der dingsopland til offentligt vandværk, fordi der er aktuel bo- kan påvirke overfladevand (søer, vandløb og havet) lig på den forurenede grund, eller fordi forureningen udgør •• 5 forureninger ligger i indvindingsoplande/områder, en risiko for overfladevand (søer, vandløb og havet). Kort 6 hvor regionen tidligst vil prioritere yderligere indsats viser placeringen af de store jordforureninger. efter 2024, når regionen er færdig med at beskytte ind- vindingen i de oplande, hvorfra 80 % af regionens drik- STATUS PÅ INDSATSEN I 2015 kevand indvindes (de mørkerøde områder på kort 1) Regionen udfører en aktiv indsats på hovedparten af de •• 2 forureninger er delvist oprenset, idet de værste dele store jordforureninger. I 2015 har regionen haft aktiviteter af forureningerne (hot spot) er fjernet. på 42 af de 61 forurenede grunde. Det drejer sig om: ØKONOMI PÅ DE STORE JORDFORURENINGER •• 2 grunde, hvor forureningen er undersøgt, Frem til udgangen af 2006 har de tidligere amter og •• 4 grunde, hvor der både har været undersøgelse og ­Frederiksberg og Københavns kommuner brugt i alt 274 oprensning (herunder drift af tekniske oprensnings- mio. kr. på de store jordforureninger. Siden 2007 har Re- anlæg) gion Hovedstaden brugt yderligere 305,3 mio. kr. på at •• 30 grunde, hvor der har været oprensning og/eller undersøge, oprense og overvåge de store forureninger – drift af tekniske oprensningsanlæg, heraf en oprens- heraf 35,5 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til ca. 26 procent ning under værditabsordningen, og af økonomien anvendt til jordforureningsområdet i 2015. •• 6 grunde, hvor forureningen overvåges. Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforure- På en grund varetager Københavns Kommune driften af ninger, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af det tekniske oprensningsanlæg. de store jordforureninger.

På de resterende 16 store jordforureninger, der er omfat- tet af offentlig indsats, vil der inden for de nærmeste år STOR JORDFORURENING ikke foregå nogen offentlig indsats: •• En stor jordforurening koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op.

40 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -41 af 52

KORT 6 STORE JORDFORURENINGER I REGION HOVEDSTADEN

Signaturforklaring

(Indsats koster mere end 10 moi. kr.)

Kommunegrænser

Områder med særlige drikke- vandsinteresser (OSD)

41 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -42 af 52

Ressourceanvendelsen i 2015

I 2014 besluttede regionsrådet med virkning fra 2015 at I figur 10 ses fordelingen af ressourcerne i 2015 opgjort styrke indsatsen med at sikre rent grundvand og borger- på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgeret- nes sundhed. Det blev samtidig besluttet at hjemtage tede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Som det frem- en række af de driftsopgaver, som regionen tidligere har går, blev hovedparten – 69 procent – af driftsmidlerne brugt eksterne konsulenter til at løfte, fx opgaver i forbin- brugt til oprensning af forurening og tilhørende aktiviteter, delse med kortlægning af jordforurening og borgerettede 23 procent til kortlægning af forurening, mens de sidste opgaver. Konvertering af eksterne konsulentmidler sker otte procent blev brugt på borgerrettede opgaver og IT, for at sikre en mere rationel udnyttelse af midlerne og for ledelse og planlægning. at opnå en besparelse. Det fremgår også af figuren, at 26 procent af årsværkene I 2015 har Region Hovedstaden brugt 137,8 mio. kr. eks- blev brugt på kortlægning, 38 procent på oprensning og kl. moms og lønudgifter og 78,2 årsværk på indsatsen på tilhørende aktiviteter, 16 procent på borgerrettede opga- jordforureningsområdet. Hjemtagning af driftsopgaverne ver, og 20 procent på IT, ledelse og planlægning. og besparelsen betyder, at budgettet og forbruget i 2015 er reduceret i forhold 2014, idet en del af driftsmidlerne En detaljeret opgørelse over, hvordan forbruget af drifts- er omlagt til løn, der ikke opgøres i driftsbudgettet. Om- midler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og lægningen af driftsmidler til løn ses til gengæld i, at antal tilhørende underområder, fremgår af tabel 9. årsværk i 2015 er væsentligt større end antal årsværk i 2014 og tidligere år.

DRIFTSMIDLER I 2015 ÅRSVÆRK I 2015 I ALT 137,8 MIO. KR. I ALT 78,2 MIO. KR.

6% 2% 20% 23% 26%

69% 16%

38%

Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning

42 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -43 af 52

Samlede Driftsmidler Driftsmidler Økonomi på jordforureningsområdet i 2015 Årsværk driftsmidler i 1000 kr. i % i 1000 kr.

Opsporing og kortlægning af mulig for- urening, inkl. overfladevand – arbejdet 9,9 7.159 med selve implementeringen, screening Kortlægning og bearbejdning 32.019 23

Indledende undersøgelser 10,7 24.860

Videregående undersøgelser 9,2 36.417

Oprensning 8,1 31.003 Oprensning 94.509 69 Drift af tekniske oprensningsanlæg 9,3 18.257 og overvågning af forurening Tværgående projekter 3,4 8.832 (udviklingsprojekter)

Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grun- Borgerrettede de Godkendelse af undersøgelser og opgaver 12,5 2.311 2.311 2 oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation

Administration og planlægning 10,0 4.881 It, ledelse og 8.947 6 planlægning It og data 5,2 4.065

I alt 78,2 137.785 137.785 100

43 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -44 af 52

ØKONOMI – INDSATSEN I FORHOLD TIL ØKONOMI – INDSATSEN I FORHOLD TIL GRUNDVAND BORGERNES SUNDHED Figur 11 viser, at regionen i 2015 har brugt 94 mio. kr. på Figur 12 viser, at regionen i 2015 har brugt 15 mio. kr. på den grundvandsbeskyttende indsats; heraf 58 mio. kr. på indsatsen for at beskytte borgerne mod påvirkning fra at vurdere risikoen og rense op. En del af indsatsen har jordforurening. Dertil kommer, at den grundvandsbeskyt- desuden omfattet forurening som kan påvirke menne- tende indsats også omfatter forureninger, som kan påvir- skers sundhed. ke mennesker sundhed. Over halvdelen af de 15 mio. er brugt på at vurdere risikoen og rense op. De 15 mio. svarer De 94 mio. kr. svarer til, at 68 procent af hele den sam- til, at 11 procent af hele den samlede økonomi til jordfor- lede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at ureningsområdet er brugt på at sikre borgernes sundhed beskytte grundvandet mod jordforurening.

Selv om regionen har anvendt færre penge på at under- søge og rense op i forhold borgernes sundhed end i for- hold til grundvandet, har indsatsen relativt set omfattet et større antal forureninger end grundvandsindsatsen. Det skyldes, at indsatsen i forhold til borgernes sundhed generelt koster mindre end den grundvandsbeskyttende indsats. Derfor kan regionen udføre en indsats på et stør- re antal forurenede boliggrunde for færre midler, end det er muligt i forhold til grundvandet.

GRUNDVANDSINDSATSEN BORGERNES SUNDHED ØKONOMI I 2015 94 MIO. KR. ØKONOMI I 2015 15 MIO. KR.

1 mio kr.

18 mio kr. 18 mio kr.

8 mio kr. 6 mio kr.

58 mio kr.

Indledende Oprensning, Drift og Indledende Oprensning, Drift og undersøgelser inkl. afgrænsende overvågning undersøgelser inkl. afgrænsende overvågning undersøgelser undersøgelser

44 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -45 af 52

45 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -46 af 52

Planlagt ressourceanvendelse i 2016

Det samlede driftsbudget til jordforureningsområdet er i kene skal bruges på kortlægning af jordforurening, 36 pro- 2016 på 143 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 78,5 cent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 18 procent årsværk. I figur 13 ses fordelingen af de budgetterede på borgerrettede opgaver, og 19 procent på IT, ledelse og ressourcer opgjort på fire hovedområder: kortlægning, planlægning. oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og plan- lægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan budgettet af drifts- midler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og Som det fremgår af figuren, forventes 70 procent og der- tilhørende underområder fremgår af tabel 10. med mere end to tredjedele af driftsmidlerne at skulle bruges på oprensninger og tilhørende aktiviteter, 22 pro- I 2016 skal Region Hovedstaden desuden gennemføre cent på kortlægning af forureninger, mens de sidste otte projekter med ekstern finansiering gennem statens værd- procent bruges på borgerrettede opgaver, IT, ledelse og itabsordning og Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. planlægning. Det fremgår også, at 27 procent af årsvær-

BUDGET FOR DRIFTSMIDLER I 2016 ÅRSVÆRK I 2016 I ALT 15 MIO. KR. I ALT 78,5

6% 2% 22% 19% 27%

18%

70%

36%

Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning

46 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -47 af 52

Samlede Driftsmidler i driftsmidler i Driftsmidler Budget på jordforureningsområdet i 2016 Årsværk mio. kr. mio. kr. i %

Kortlægning Opsporing og kortlægning af mulig for- urening, inkl. overfladevand – arbejdet 10,7 9,0 med selve implementeringen, screening og bearbejdning 31,9 22

Indledende undersøgelser 10,5 22,9

Oprensnin Videregående undersøgelser 10,3 32,7

Oprensning 7,7 40,0 99,5 70 Drift af tekniske oprensningsanlæg 6,3 18,1 og overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingspro- 3,7 8,7 jekter)

Borgerrettede Udtalelser i forbindelse med byggeri og opgaver ændret anvendelse på forurenede grun- de Godkendelse af undersøgelser og 14,0 2,7 2,7 2 oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation

It, ledelse og planlægning Administration og planlægning 10,5 4,5 9,0 6 It og data 4,8 4,5

I alt 78,5 143,0 143,0 100

47 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -48 af 52

Planlagt indsats i 2016

I 2016 vil Region Hovedstadens fokus fortsat være rettet Oversigt over de afgrænsende undersøgelser fremgår af mod at gennemføre så mange kortlægninger, undersøgel- oversigt A i bilag 1. ser og oprensninger som muligt. Kortlægningen vil ske i Vestegnskommunerne, mens undersøgelser og oprens- OPRENSNING AF FORURENING ning vil følge den oplandsbaserede tilgang. Regionen vil •• Planlægge, projektere og igangsætte nye, samt vide- også have fokus på udvikling og implementering af nye reføre eller færdiggøre allerede påbegyndte oprens- metoder og teknikker med henblik på at kunne undersøge ninger. De nye oprensninger omfatter forurening som og rense op hurtigere, billigere og mere effektivt end det truer indeklimaet i boliger og/eller drikkevandet er muligt i dag. •• Opfølgning på oprensninger igangsat i 2015 eller tidligere. Med udgangspunkt i principperne for prioritering af den offentlige indsats beskrevet i ”Vejen til ren jord og rent Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i bilag 1. vand” har regionen bl.a. planlagt følgende aktiviteter for arbejdet med jordforureningsområdet i 2016: INDSATS EFTER VÆRDITABSORDNINGEN •• Vurdere ansøgninger fra boligejere om optagelse i MISTANKEKORTLÆGNING AF FORURENING værditabsordningen •• Færdiggøre mistankekortlægning af grunde i Gladsaxe •• Udføre afgrænsende undersøgelser på forventet 10 og Herlev kommuner boliggrunde og afslutte undersøgelser påbegyndt i •• Fortsætte mistankekortlægning af grunde i Hvidovre 2015 Kommune •• Udføre oprensninger på forventet seks boliggrunde, •• Ad hoc mistankekortlægning i forbindelse med byud- samt afslutte oprensninger igangsat i 2015. viklingsprojekter, fx i Københavns Kommune •• Finde de kortlagte grunde, som kan udgøre en DRIFT AF TEKNISKE OPRENSNINGSANLÆG OG ­risiko for overfladevand og natur ved hjælp af det OVERVÅGNING AF FORURENING screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udarbejdet •• Opretholde driften af de tekniske oprensningsanlæg, til risikovurdering af jordforureninger i forhold til over- der er etableret med henblik på at sikre drikkevandet fladevand. eller indeklimaet i boliger •• Revurdere igangværende oprensningsanlæg med INDLEDENDE UNDERSØGELSER OG FORURE- henblik på enten at lukke anlægget eller optimere NINGSKORTLÆGNING AF FORURENING driften af anlægget – herunder energioptimere anlæg- •• Gennemføre forventet cirka 60 boligundersøgelser gene efter anmodning fra grundejere. •• Overvåge cirka 20 forureninger med henblik på at •• Undersøge 120 grunde inden for højt prioriterede kunne igangsætte en oprensning, hvis forureningen grundvandsområder. udvikler sig kritisk •• Vurdere resultatet af undersøgelser udført i 2015 •• Revurdere igangværende overvågninger af forventet med henblik på kortlægning af eventuel forurening 44 forureninger med henblik på at optimere overvåg- •• Nuancere forureningens sundhedsmæssige betyd- ningen endnu mere, eller alternativt at indstille over- ning på boliggrunde efter anmodning fra grundejere. vågningen, hvis den ikke længere er nødvendig.

AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSER AF Oversigt over de tekniske anlæg og de forureninger, der FORURENING overvåges fremgår af henholdsvis oversigt C og D i bilag 1. •• Afslutte eller videreføre 60 afgrænsende undersøgel- ser påbegyndt i 2015 eller tidligere •• Igangsætte ca. 14 nye afgrænsende undersøgelser.

48 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -49 af 52

TVÆRGÅENDE PROJEKTER •• Vurdere og eventuelt kortlægge efterladt forurening i – UDVIKLINGSPROJEKTER forbindelse med oprensning af forurening fra villaolie- •• Fortsætte arbejdet med udviklingsprojekter igangsat i tanke. 2015 eller tidligere •• Gøre det muligt for borgere, ejendomsmæglere m.fl. •• Igangsætte nye udviklingsprojekter, herunder tre at trække oplysninger om jordforurening via regionens projekter med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiud- hjemmeside i yderligere tre kommuner viklingspulje •• Samarbejde med kommunerne og Naturstyrelsen om •• Drift og udvikling af Innovationsgaragen – bl.a. et indsatsplaner og grundvandskortlægningen. erhvervs-PhD-projekt og Horizon2020-programmet •• Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen METALAID •• Samarbejde med de øvrige regioner og Regionernes •• Ny testgrund på vej – Collstrupgrunden nær Hillerød Videncenter for Miljø og Ressourcer om forskellige bliver ny testgrund fra 2016 og vil indgå i testgrunds- kommunikationsprojekter. netværket •• Samarbejde med Danish Solil Partnership IT OG MILJØDATA •• Samarbejde med og fortsatte aktiviteter i Jiangsu •• Drift og udvikling af it-systemer der understøtter sags- provinsen i Kina, bl.a. i samarbejde med Region Midt- behandling og datahåndtering på jordforurenings- jylland området: JAR, GeoGIS databaserne og GIS systemer •• Fokus på implementering af nye teknikker i regionen og •• Indberette forurenede grunde til DK-Jord hos andre aktører, fx teknikleverandører og rådgivere. •• Udvikling og drift af digitale løsninger.

BORGERRETTEDE OPGAVER LEDELSE OG PLANLÆGNING Regionen forventer også i 2016 at behandle et stort antal •• Ledelse sager direkte relateret til borgerne, herunder: •• Planlægning, juridisk sagsbehandling, sekretariats- •• Besvare forventet 30.000 forespørgsler om konkret opgaver forurening og sager om aktindsigt fx i forbindelse med •• Kvalitetsledelse køb/salg af ejendomme. •• Udarbejde en digitaliseringsplan for jordforurening og •• Behandle forventet 1.500 forslag til undersøgelser og råstoffer oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer. •• Bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og •• Udarbejde høringssvar på forventet 200 tilladelser fra Ressourcer. kommunerne til byggeri eller ændret anvendelse på forurenede grunde. •• Behandle fire sager om undersøgelser og oprensnin- ger af forurening fra nedlagte tank- og servicestationer udført og betalt af Oliebranchens Miljøpulje.

49 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 IndberetningPunkt om jordforureningnr. 4 - 2015Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -50 af 52

50 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til MiljøstyrelsenIndberetning om jordforurening 2015 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -51 af 52

51 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 RegionH Design · [email protected] · 18737 Maj 2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -52 af 52

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon: 38 66 50 00 E-mail: [email protected] www.regionh.dk

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr. 4 - IndberetningRegion Hovedstaden om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Center for Regional Udvikling Bilag 2 - Side -1 af 23 Maj 2016

Center for Regional Udvikling Indberetning om jordforurening 2015 Bilag

Region Hovedstaden

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -2 af 23 Oversigt over bilag og figurer

BILAG 1

Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år side 4

Figur 1 Igangværende, nye og kommende afgrænsende undersøgelser side 19

Figur 2 Igangværende, nye og kommende oprensninger side 20

Figur 3 Teksniske oprensninger side 21 BILAG 2 Oversigt over de store jordforureninger side 19

BILAG 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger side 23

BILAG 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i 2015 side 38

2 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -3 af 23

OVERSIGT OVER DEN FORVENTEDE OFFENTLIGE INDSATS I REGION HOVEDSTADEN PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor ler (kemikalier som er anvendt/anvendes bl.a. til affedt- I 2016 OG NÆRMESTE ÅR regionen fremover prioriterer at færdiggøre grund- ning og tøjrensning). De chlorerede opløsningsmidler Bilag 1 MAJ 2016. ENDELIG UDGAVE EFTER OFFENTLIG KOMMENTERING vandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsres- fremfor hele tiden at undersøge de værste forure- sourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt ninger først, indenfor alle områderne med særlige i jord og grundvand. Stofferne er også problematiske i drikkevandsinteresser i hele regionen. forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord • oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående og grundvand og trænge ind i bygninger. afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også kortbilag 2. Regionen har siden 2014 i stigende grad haft fokus på • grunde med igangværende drift af tekniske oprens- vigtigheden af at kunne få færdiggjort jordforurenings- BAGGRUND Der indkom kommentarer til oversigten fra 2 kommu- ningsanlæg (oversigt C), se også kortbilag 3. indsatsen i udvalgte områder. I 2016 er det således Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven ner. En kommune og HOFOR meldte tilbage, at de ikke • grunde med løbende overvågning af forureningen regionens prioritering at få igangsat afgrænsende un- udarbejde en oversigt over den forventede offentlige havde kommentarer. De indkomne kommentarer har (oversigt D). dersøgelser af alle kendte forureninger med chlorerede indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. ikke medført ændringer i forhold til udkastet til offentlig • Indvindingsoplande nævnt i oversigten er indvin- opløsningsmidler i yderligere seks indvindingsoplande. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for indsats, herunder regionens overordnede prioritering. dingsoplande pr. september 2015. ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbej- Der er foretaget mindre ændringer/rettelser i over- I 2014 blev der igangsat undersøgelse af alle kendte, delsen af den endelige oversigt. sigterne i forhold til udkastet fra september 2015. Grunde medtaget på oversigten over overvågning (over- resterende forureninger med chlorerede opløsningsmid- Oversigterne er således tilrettet, hvis en igangværende sigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der ler i indvindingsoplandene til tre vandværker (Solhøj m.fl., Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde/loka- indsats er blevet afsluttet hurtigere end forventet. kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gen- Dybendal og Birkerød). I 2015 blev yderligere 6 oplande liteter), regionen forventer at foretage undersøgelser el- nemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov prioriteret til at få undersøgt de resterende forureninger ler oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten MILJØVURDERING for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf med chlorerede opløsningsmidler (Attemose mfl., Hove skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt Det er vurderet, at arbejdsplanen ikke er omfattet af endnu udestår. m.fl., Humlebæk, Hørup m.fl., Bogøgård og Gilleleje). I indeholde en økonomisk oversigt. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om 2016 er det administrationens prioritering dels at ar- miljøvurdering af planer og programmer, idet arbejds- I 2016 er der afsat ca. 143 mio. kr. til indsatsen på jord- bejde videre med at få færdigundersøgt i de tidligere Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen planen til nye forureningsundersøgelser og oprensnin- forureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf er der prioriterede oplande. Endvidere planlægges det at tage forventer at håndtere de samlede jordforurenings-pro- ger i 2016 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg afsat ca. 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og fat på yderligere et antal indvindingsoplande (Bjellekær, blemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes eller arealanvendelser jf. §§ 1 og 3. Planen skal således oprensninger i 2016. Nærum m.fl., Kilde III m.fl., Sjælsø m.fl., Tibberup m.fl. og problemerne foreslås løst inden for en nærmere fast- ikke miljøvurderes. Værebro m.fl.) lagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med PRIORITERINGSPRINCIPPER de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurde- De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra Kriterierne for udvælgelse af nye oplande til denne foku- Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der ring kan efter reglerne i bekendtgørelsens § 16 inden følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: serede indsats i 2016 har bl.a. været, at forventes at finde sted de førstkommende år. Regions- fire uger påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Dette • oplandet ligger indenfor det område hvor 80 % af rådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til skal ske via Klageportalen, som man finder et link til Grundvand: Regionsrådet vedtog i november 2014 en regionens drikkevand indvindes, anden administrativ myndighed, jfr. § 25 i jordforure- på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på ny plan for jordforureningsindsatsen. Med denne plan • regionens V1-kortlægning er afsluttet indenfor op- ningsloven. www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på www. intensiveres indsatsen for at beskytte grundvandet, så landet, borger.dk eller www.virk.dk, på normal vis, typisk med 80 % af grundvandet sikres på 10 år. Regionens udkast • regionens V2-kortlægning (stort set) er afsluttet for Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversig- NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den til prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet i lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som tens prioritering fraviges, og der kan således gennem- myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er 2016 er udarbejdet i overensstemmelse med den nye potentielt forurenende stof indenfor oplandet, føres projekter, der ikke er anført på oversigten. indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Kla- jordplan. • statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor geportalen. En klage er pålagt et gebyr på kr. 500. Man oplandet, Den omstændighed, at en grund er medtaget på en betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Regionens prioriterede indsats inden for jordforurening • antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest oversigt, er ikke et tilsagn om, at de påtænkte aktivi- i 2016 understøtter endvidere regionens overordnede grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsnings- teter bliver gennemført eller sker inden for den forven- BEMÆRKNINGER TIL OVERSIGTEN mål som grøn og innovativ metropol med høj vækst og midler), og som resterer at blive undersøgt er relativt tede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få Antallet af forureningskortlagte (vidensniveau 2) grun- livskvalitet. Rent vand og uforurenet jord er en af forud- begrænset indenfor oplandet, kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, de i Region Hovedstaden er så stort (ca. 4.000), at det sætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet • der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltræk- god naturlig kvalitet i oplandet. således medvirker til en ændring af prioriteringen. ke virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Oversigten over den offentlige indsats i 2016 indehol- I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opspo- Offentligheden har været inddrages forud for udarbej- der derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de I 2016 vil indsatsen med videregående undersøgelser ringen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og delsen af den endelige oversigt. Inddragelsen er sket nærmeste år forventes gennemført og oprensninger således primært finde sted i udvalgte der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved gennem annoncering i lokale ugeaviser, dækkende • afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også indvindingsoplande indenfor de områder af regionen hvor sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, Region Hovedstaden, samt ved direkte opfordring til kortbilag 1. I dette års oversigt A er der ikke med- 80 % af drikkevandet indvindes samt på boliggrunde. hvor den har størst mulig effekt. kommunerne i regionen samt HOFOR og Nordvand om taget en oversigt over lokaliteter med forventede Fokus er i overensstemmelse med jordforureningsplanen at komme med kommentarer til oversigten. undersøgelser i de nærmeste år efter 2016. rettet mod forureninger med chlorerede opløsningsmid-

4 5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -4 af 23

OVERSIGT A Når den særlige undersøgelsesindsats i de udvalgte ind- TIDSHORISONT FOR HÅNDTERING AF DE P.T. KENDTE Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2016 eller forventes igangsat inden for de nærmeste vindingsoplande er afsluttet, har regionen overblik over JORDFORURENINGSPROBLEMER I REGION HOVED­ par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Nye lokaliteter kan komme på listerne i årets løb og lokaliteter på listen kan de værste forureningstrusler mod grundvandet og ken- STADEN I RELATION TIL DEN NUVÆRENDE ØKONOMISKE udgå. der det nødvendige oprensningsomfang, så prioriterin- RAMME DER ER UDMELDT FRA STATEN NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. gen af den efterfølgende oprensningsindsats kan ske på Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til et fuldt oplyst grundlag. En sidegevinst kan være at der en afgrænsende undersøgelse til ca. 750.000 kr., mens Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 kan være stordriftsfordele ved at gennemføre en koordi- den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. Indvindingsopland Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune neret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse (IVO) (pr. sept. 2015) gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en 101-02774 Amagerbrogade 32 - I København Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt 101-04974 Midgårdsgade 1* - I København eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en 157-05067 Søborg Hovedgade 9 - I Gentofte i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. 161-00045 Sdr. Ringvej 6 - I Glostrup Ishøj Kildeplads - til Thorsbro indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdamp- 169-00088 Roskildevej 327B * G Høje-Taastrup Vandværk ningskriteriet for det pågældende stof. Der var pr. 29. februar 2016 kortlagt 4.462 grunde på Holmemarkens Vandværk 169-00155 Ågesholmsvej 9 G (rev.) Høje-Taastrup vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, - Hove Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse G og I 169-00228 Østerparken 5 Taastrup Valby Vest Høje-Taastrup på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. grunde - med efterfølgende behov for oprensning på en (rev.) Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres tredjedel af grundene - bliver den samlede omkostning 169-00293 Mårkærvej 5-9 ¤ St. Vejleå G Høje-Taastrup før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter hertil ca. 1.750 mio. kr. Antages det, at regionen mod- 169-20016 Bækgårdsvej 6 Marbjerg Kildeplads G Høje-Taastrup med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. tager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der Solhøj Kildeplads – til Thors- 169-30011 Hedesvinget 3-5 G Høje-Taastrup Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret således gå ca. 25-30 år, før der kan forventes etableret bro vandværk til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil 173-00026 Argentinavej 4 - I Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej vidensniveau 2. kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. 173-00040 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt 93A 10.000 grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. 173-00065 Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby-Taarbæk 173-00100 Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Lundtoftepar- 173-00110 Dybendal G Lyngby-Taarbæk ken 43 173-00178 Eremitageparken 335 Dybendal G Lyngby-Taarbæk 173-00222 Bjælkevangen 61, 69 og 71 Dybendal G Lyngby-Taarbæk 173-02027 Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby-Taarbæk 173-05011 Maglebjergvej 13-15 Dybendal G Lyngby-Taarbæk 173-05030 Hjortekærsvej 180 Dybendal G Lyngby-Taarbæk 175-00017 Annexgårdsvej 16 - I (rev.) Rødovre 181-00014 Skovlytoften 33 Holte Vandværk G Rudersdal 181-00027 Nærum Hovedgade 92 - I (rev.) Rudersdal 185-00061 Alleen 1 - I Tårnby 189-00020 Ny vestergårdsvej 21 Søndersø Øst G Furesø 190-06057 Toftebo 1 / Bymidten 26 m.fl. Søndersø Øst G Furesø Sjælsø Vandværk, Sandholm 201-00008 Gydevang 1 G Allerød Kildefelt Bogøgård Kildeplads - til 201-00021 Industrivej 2 G Allerød Søndersø Vandværk Bogøgård Kildeplads - til 201-00023 Smedevangen 5 G Allerød Søndersø Vandværk Bogøgård Kildeplads - til 201-00051 Nøglegårdsvej 10 G Allerød Søndersø Vandværk Bogøgård Kildeplads - til 201-00083 Kærhøjgårdsvej 46 G Allerød Søndersø Vandværk Bogøgård Kildeplads - til 201-00107 Smedevangen 1 G Allerød Søndersø Vandværk Bogøgård Kildeplads - til 201-00152 Vassingerødvej 105 G Allerød Søndersø Vandværk Bogøgård Kildeplads - til 201-00156 Vassingerødvej 107 G Allerød Søndersø Vandværk 201-00160 Lyngevej 230, Stengårdens Losseplads Lynge Vandværk I/S G og I Allerød 205-00004 Bregnerødvej 94A (afværgeprg,vand) Birkerød Vandværk G Rudersdal 205-00038 Hovedgaden 47 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal 205-00134 Nordvanggårdsvej 42 Bogøgård Kildeplads G Rudersdal

6 7 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -5 af 23

Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Undersøgelser der forventes igangsat i 2016. (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklimaundersøgelser­ fra Indvindingsopland nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i­ for­bindelse med igangværende Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune (IVO) (pr. sept. 2015) driftsanlæg) Indvindingsopland 205-00140 Birkerød Kongevej 74-76 Birkerød Vandværk G Rudersdal Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Søndersø Vest - til Søndersø (IVO) (pr. sept. 2015) 205-00149 Vasevej 76 H ¤ G Rudersdal Vandværk 151-00078 Industriparken 13 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup Kajerødvej 5 B og 5 C * (tinglysning Måløv Stationsplads (afventer påbudsaf- Bogøgård Kildeplads - til 205-00154 Birkerød Vandværk G Rudersdal 151-00081 G Ballerup udestår) klaring fra Kommunen) Søndersø Vandværk 205-00155 Nobis Mølle 1 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal 151-05093 Nygårdsvej 30 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup 205-00162 Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal 151-05157 Gl Rådhusvej 15 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup 205-00180 Klintehøj Vænge 1 Birkerød Vandværk G Rudersdal 161-30046 Byparkvej 2-12 - I Glostrup 205-00185 Hammerbakken 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal 169-00001 Industrivej 27, Hedehusene Solhøj Kildeplads G (rev.) Høje-Taastrup 205-00239 Biskop Svanes Vej 21 Birkerød Vandværk G Rudersdal 169-00058 Akacievej 2, Hedehusene Fløng Vandværk G (rev.) Høje-Taastrup Banevænget 13-15 (tidl. Gasværksvej 175-30695 Tæbyvej 18 - I Rødovre 205-00249 Birkerød Vandværk G Rudersdal 8-10)* (tinglysning udestår) 189-00056 Walgerholm 16 Tibberup Søndersø G Furesø 205-00270 Blokken 25 A Søndersø Øst G Rudersdal 189-05027 Jonstrupvej 305 Tibberup Søndersø G Furesø 205-00288 Bakkevej 85/Nørrevej Birkerød Vandværk G Rudersdal 190-00104 Walgerholm 7 Tibberup Søndersø G Furesø 205-00294 Birkerød Vandværk G Rudersdal Sjælsø Vandværk, Rungsted Topstykket 27 223-00103 Duevej 1A G Hørsholm 205-00395 Pilehøj Vænge 10 (afværgeprg, vand) Birkerød Vandværk G Rudersdal Kildefelt 205-00396 Klintehøj Vænge 3-5 Birkerød Vandværk G Rudersdal 230-05006 Skovlytoften 34 Nærum Vandværk G Rudersdal 207-00008 Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej 102 Farum Vandværk G Furesø 230-07008 Skovlytoften 12 Nærum Vandværk G Rudersdal Værebro Kildeplads - til 207-00046 Farum Hovedgade 52 Farum Vandværk G Furesø 235-00020 Frydensbergvej 22 G Egedal 208-00263 Humlebækvej 39 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Islevbro Vandværk Værebro Kildeplads - til 210-00022 Langebjergvej 126 - I Fredensborg 235-00024 Frydensbergvej 12 G Egedal Islevbro Vandværk 213-00101 Hillerødvejen 66A, Gilleleje Gilleleje Vandværk I/S G Gribskov Værebro Kildeplads - til 215-00004 Bymosevej 14, Helsinge Baunehøj Vandværk G Gribskov 235-00040 Frydensbergvej 37 G Egedal Islevbro Vandværk 215-00008 Bymosevej 1-3 Baunehøj Vandværk G Gribskov ¤ Værebro Kildeplads - til 235-00043 Bauneholmvej 1 G Egedal 217-00231 Hejreskovvej 2-4 Espergærdeværket G Helsingør Islevbro Vandværk 217-00416 Hornbækvej 450 OSD - udenfor IVO G Helsingør Værebro Kildeplads - til 235-00047 Frydensbergvej 39 G Egedal 217-00464 Kingosvej 14 Solbakkeværket G+I Helsingør Islevbro Vandværk 217-00533 Gefionvej 45 A-E Solbakkeværket G Helsingør Bjellekær Kildeplads - Søn- 235-00126 Damvadvej 43 G Egedal 217-00906 Jernbane Allé 11 A * Espergærdeværket G Helsingør dersø Vandværk Æbelholt Kildeplads - til Bjellekær Kildeplads - Søn- 219-01001 Helsingørsgade 15 # G+I Hillerød 235-00205 Sandbakken 7 G Egedal Slangerup Vandværk dersø Vandværk 225-00328 Smedeparken 1 - I Frederikssund 270-30000 Alme Engelundsvej 1 - I Gribskov 227-00003 Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. 230-00048 Skelstedet 13 * (tinglysning udestår) OSD - udenfor IVO G Rudersdal G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko 231-00184 Engvej 31 Strø Kildeplads G Hillerød # Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten 231-00313 Engvej 29 Gørløse Vandværk G Hillerød Hørup Kildeplads – til Slange- 233-00023 Brobæksgade 2 G Frederikssund I 2016-udgaven af oversigt over den forventede offentli- områdevis (i indvindingsoplande) og regionen har på rup Værket ge indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsom- nuværende tidspunkt ikke prioriteret mellem de mange Værebro Kildeplads - til 235-00005 Ravnsbjergvej 8 G Egedal Islevbro Vandværk rådet er der ikke medtaget en oversigt over ”Undersø- indvindingsoplande, der ligger inden for de områder af 235-00034/ gelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år. regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes, ud over de Frydensbergvej 4-6 Stenlien G (rev.) Egedal 235-00131 Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen indvindingsoplande der er prioriteret til indsats i 2014, Bogøgård Kildeplads - til fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen 2015 og 2016. 235-00225 Ringbakken 16 G Egedal Søndersø Vandværk 237-00089 Rugmarken 10 OSD - udenfor IVO G Egedal 260-00006 Siriusvej 4 - I Halsnæs

G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. # Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet ¤ Hvilende undersøgelse, dvs. ingen aktivitet i 2015 OSD – område med særlige drikkevandsinteresser Undersøgelser der forventes igangsat i 2016. (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklimaundersøgelser­ fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i­ for­bindelse med igangværende driftsanlæg) Indvindingsopland Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune (IVO) (pr. sept. 2015) Indvindingsopland (IVO) (pr. Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune sept. 2015) Sct. Jacobsvej 7 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup

8 9 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -6 af 23

OVERSIGT B PR. 1. JANUAR 2016 Det forventes at der i 2016 vil være ressourcer til igang- Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2016* Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet sætning af ca. 3-4 nye oprensningsprojekter. De nye Indvindingsopland (IVO) (pr. Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i sept. 2015) Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold 2016. Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger 217-00545 Egeskovvej 18 (kildefjernelse) Espergærdeværket G Helsingør kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af 229-00182 Vestergade 5, område II, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projek- hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igang- Hørup Kildeplads - til Slange- 233-00023 Brobæksgade 2 G Frederikssund ter må udskydes. sætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale rup Værket med grundejer m.v. er indhentet. Ølstykke Vandværk, Være- 235-00179 Engvej 20 bro Kildeplads - til Islevbro G Egedal Vandværk Værebro Kildeplads - til 235-00289 Ravnsbjergvej 1, fane G Egedal Oprensninger der fortsætter fra 2015 Islevbro Vandværk

Indvindingsopland G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune (IVO) (pr. sept. 2015) I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. 101-00501 Gl. Kongevej 33, revurdering Frederiksberg Vandværk G København * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt 101-01595 Tingvej 14B - I København 101-02839 Gl. Kongevej 39, revurdering Frederiksberg Vandværk G København 101-02862 Vesterbrogade 116, revurdering Frederiksberg Vandværk G København Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Brydehusvej 21, rev. af igangværende 151-00011 Ballerup Vandværk G Ballerup Indvindingsopland (IVO) (pr. afværge Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune sept. 2015) Nybrovej 83/Sandftoften 10 (omlæg- 157-00038 Ermelunden G Gentofte Kilde X - til Islevbro Vand- ning af igangværende oprensning) 159-00039 Rosenkæret 17, rev. af afværge G (rev.) Gladsaxe værk Nyvej 10, Albertslund (opfølgende mo- Kilde X - til Islevbro Vand- 165-00092 G+I Albertslund 173-05013 Tårbæk Strandvej 54-56 - I Lyngby-Taarbæk nitering) værk 181-00021 Trørødvej 63B OSD – udenfor IVO G Rudersdal M.W.Gjøesvej 8-16, 20, Reerslev, retable- Ishøj Kildeplads - til Thorsbro 169-00217 G+I Høje-Taastrup Søndersø Vest - til Søndersø ring efter opvarmnings­projekt Vandværk 205-00134 Nordvanggårdsvej 42 G Rudersdal Vandværk 201-00160 Lyngevej 230 (gasafværge) - I Allerød 205-00162 YX tanken Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal 205-00144 Pilehøj Vænge 8 Birkerød Vandværk G Rudersdal Søndersø Vest - til Søndersø 205-00395 Pilehøj Vænge 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal 205-00270 Blokken 25 G Rudersdal Vandværk Æbelholt Kildeplads - Slange- 219-00266 Ravnsbjergvej 1, Hillerød G Hillerød Søndersø Vest - til Søndersø rup Vandværk 207-00008 Hvedemarken 3 G Furesø Vandværk, Farum Vandværk Opnæsgård kildeplads - 223-00056 Gl. Hovedgade 8-14 G Hørsholm Søndersø Øst - til Søndersø Sjælsø Vandværk 207-00046 Farum Hovedgade 52 G Furesø Vandværk, Farum Vandværk Opnæsgård kildeplads - 223-00091 Rungstedvej 19 G Hørsholm 208-00199 Bakkegårdsvej 306 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Sjælsø Vandværk 208-00259 Bakkegårdsvej 201 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Sjælsø Vandværk, Rungsted 223-00117 Pennehave 15 G Hørsholm Kildefelt 215-00004 Bymosevej 14 Baunehøj Vandværk G Gribskov 223-00233 Ahornvej 3 A-D OSD – udenfor IVO G Hørsholm 217-00464 Kingosvej 14 Solbakkeværket G+I Helsingør 227-00003 Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg 227-00003 Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg 227-00210 Dådyrvænget 207, Karlebo - I Fredensborg 229-00182 Vestergade 5, område VI, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Værebro Kildeplads - til 229-00182 Skuldelev, S-ISCO Skuldelev Vandværk G Frederikssund 235-00114 Stenlillevej 21, fane G Egedal Islevbro Vandværk Skuldelev, område IV, EK-bio, Vestergade 229-00182 Skuldelev Vandværk G Frederikssund Værebro Kildeplads - til 5 235-00289 Ravnsbjergvej 8 G Egedal Islevbro Vandværk Frydensbergvej 29-31, Værebro Kildeplads - til 235-00007 G Egedal Stenløse/Egedal Islevbro Vandværk G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. Værebro Kildeplads - til Egedal 235-00114 Stenlillevej 21 G I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. Islevbro Vandværk * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt

G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko.

Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2016*

Indvindingsopland (IVO) (pr. Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune sept. 2015) 151-00002 Cheminova, Måløv Byvej OSD – udenfor IVO G Ballerup Kongevejen 155, omlægning af eksiste- 173-00039 Ermelunden G Lyngby-Taarbæk rende afværge 181-00001 Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. Dybendal og Holte G Rudersdal

10 11 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -7 af 23

Oppumpet OVERSIGT C Heraf til Heraf til Skønnet Etable- vandmæng- Heraf til re- Heraf til Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 infiltreret proces­ driftsperiode Oversigt over tekniske oprensningsanlæg i drift pr. 1. januar 2016. ret (år) de i 2015 cipient m3 kloak m3 m3 vand m3 (år) På lokaliteter med grå skrift er oprensningsanlægget lukket. (m3 ) Lukket 157-00030 Jægersborg Allé 24-26 2000 10 Oppumpet 2014 Heraf til Heraf til Skønnet Etable- vandmæng- Heraf til re- Heraf til 157-00035 Ordrupvej 100A 2000 Air-­Sparging 10 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 3 infiltreret proces­ 3 driftsperiode ret (år) de i 2015 cipient m 3 3 kloak m 157-00035 Ejgårdsvej (I parken) 2000 9.725 9.676 49 10 3 m vand m (år) (m ) Lukket 157-00036 Ordrupvej 101 2000 10 101-00006 Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * 0 0 0 * 2007 101-00032 Hejrevej 43 * 4.463 4.463 * 157-00038A Nybrovej 83-87 2001 23.720 22.060 1.660 25 Lukket Lukket 101-00039 Rådmandsgade 11 * * 157-00038B Sandtoften 10 2001 10 2007 2014 101-00066 Sundholmsvej 55-57/Telemarksgade Bolig * 640 640 * 157-00041 Søborg Hovedgade 21 2003 10 7-19 ­ventilation Lukket 101-00103 Emdrupvej 72 Lukket * * 157-00045 Ordrupvej 81A 2002 Air-­Sparging 10 2014 157-00045 Hyldegårdsvej 15 2002 26.000 25.913 87 10 101-00106 Gudenåvej 25-29 * 11.698 11.270 428 * Lukket 101-00204 Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * * 159-00002 Søborg Hovedgade 31, m.fl. 1996 13.084 13.084 25 2010 /2004 101-00327 Valby Langgade 207 * 1.726 1.726 * 1993 159-00014 Grusgraven 215.978 211.991 3.987 20 101-00505 Svenskelejren 23 * Passiv vent. * /2001 101-01395 Absalonsgade 26 2002 6.818 6.818 * 159-00039 Rosenkæret 17 1992 766 766 50 101-02206 Åboulevard 16-18 * 5.399 5.399 * 159-00104 Bagsværd Hovedgade 79 2009 84.788 84.308 480 * Bolig Vac. 101-02226 Frankrigsgade 28-48 * * 159-00105 Bindeleddet 9 A-B 2002 10 ­ventilation ­Ventilation Lukket 159-00140 Søborg Hovedgade 189-191 2006 104.116 104.116 20 101-02774 Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * * 2007 159-00140 Søborg Hovedgade 189-191 2006 Air-­Sparging 20 101-02821 Vesterbrogade 139 * 370 370 * 161-00002 Bergsøegrunden, Hvissingevej 100 2002 945 945 100 Lukket 101-03098 Jagtvej 103-107 * * 161-00003 Ejby Losseplads, Mosetoften 1995 38.444 34.144 4.300 25 2007 161-00015 Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej 1997 407 407 50 Lukket Passiv 101-03436 Amagerbrogade 118 * * 161-00024 Hvissingegade 13 2001 25 2008 ventilation Lukket 147-00001 Finsensvej 76 * * 163-00004 Knapholm + K. øst + afskærmning 1995 539.135 313.067 226.068 25 2008 163-00005 Ellekær 3 1997 935 935 50 Lukket 147-00001A Finsensvej 76b * * Herlev 2015 163-00008 Tornerosevej 58 (Herlev Kommune) 1992 20 kommune Passiv 147-00011 Smallegade 52 * * 163-00015 Marielundvej 49 1995 747 747 20 ventilation 163-00016 Symfonivej 35 1995 342 342 20 147-00002 Howitzvej 54-58/Solbjergvej 24-30 * 28 28 * Lukket 147-00007 Nimbusparken * 25.943 25.793 150 * 163-00017 Romancevej 16 1997 10 2006 147-00015 Howitzvej 43 * 62 62 * 165-00010 Blokland 2000 22.109 22.109 25 lukket feb. 147-00023 Nitivej 10 * * Lukket 2011 165-00010 Roskildevej 22-30 (D1) 1996 25 2008 147-00252 Kronprinsensvej 1 * 41.184 39.510 1.674 * Lukket 165-00012 Djursvang 3 (K7) 1995 25 151-00001 Sørup Losseplads 1996 lukket 2012 50 2008 151-00002 Cheminova-grunden, Måløv Byvej, 1987 80.279 80.279 50 165-00016 Naverland 26 2008 40.413 40.413 * 151-00011 Brydehusvej 21 1995 55 55 20 167-00003 Høvedstensvej 25-27 1994 21.175 21.175 25 Lukket 151-00015 Skovlunde Byvej 96 A 1999 20 167-00009 Vojensvej 8-20 1995 * 2015 167-00017 Brostykkevej 133 2000 Indeklima 10 151-00015 Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej 2014 14.147 13.548 599 * Lukket 96 A 165-20092 Thorsbro Kildepladser, St vejle å 1993 20 2014 151-00018 Udbakken 24 C+D 2002 Gas­af­værge 20 169-20037 Thorsbro Kildepladser, Tåstrup-Valby 1993 260.744 259.902 842 20 153-00001 Brøndby Industrikvarter 1997 147.352 147.352 50 169-00001 Industrivej 27, Hedehusene 1999 164.342 164.342 10 157-00020 Gentoftegade 39-49 2003 30.780 30.530 250 10 169-00028 Vesterkøb 1-7 1997 18.449 18.449 20 Lukket 157-00029 Trunnevangen 2000 10 169-00029 Vesterkøb 40 1997 0 20 2014 169-00058 Akacievej 2, Hedehusene 2007 22.900 22.515 385 15 169-00155 Ågesholmsvej 9 2005 5.542 5.542 10

12 13 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -8 af 23

Oppumpet Oppumpet Heraf til Heraf til Skønnet Heraf til Heraf til Skønnet Etable- vandmæng- Heraf til re- Heraf til Etable- vandmæng- Heraf til re- Heraf til Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 infiltreret proces­ driftsperiode Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 infiltreret proces­ driftsperiode ret (år) de i 2015 cipient m3 kloak m3 ret (år) de i 2015 cipient m3 kloak m3 m3 vand m3 (år) m3 vand m3 (år) (m3 ) (m3 ) 169-00217 M.W. Gjøesvej 8-16 2003 Ventilation 5 Lukket 207-00127 Farum Vandværk, Gammel­gårdsvej 3 1994 * 169-00217 M.W. Gjøesvej - Tingstedvej 15 2007 Stoppet 25 2004 Bolig Bolig 169-00228 Østerparken 5-7 2006 10 209-00162 Jernbanegade 29, Frederikssund 2015 100 ­ventilation ­ventilation Stoppet Passiv 171-00000 Hove Kildeplads 1997 10 213-00160 Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 * 2007 ventilation Kemisk 171-00007 Gravertoften, 5-7-8-9-10-11-15 1997 Gasaf­værge 50 219-00266 Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * * 173-00001 Lyngby Losseplads 1996 Gasaf­værge 20 oxidation Lukket Drænvand 173-00020 Buddingevej 73, Lukket 2000 10 2010 223-00095 Ådalsparkvej 63, Hørsholm 2015 ledt gen- Ikke målt * nem kulfilter 1999 173-00023 Nørgårdsvej 24 10.343 9.882 461 20 /2006 Over­ taget Passiv 173-00034 Carlshøjvej 53 2000 20 fra ventilation 225-00197 Danform-grunden, Jægerspris 7.393 7.393 * kom- 173-00039 Kongevejen 155 2002 16.846 16.796 50 10 munen Passiv 173-00058 Virumvej 84 2003 10 i 2011 ventilation Passiv 229-00377 Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 * 175-00001 Rødovrevej 241 1987 12.984 12.484 500 20 ventilation 175-00001 Rødovrevej 254 1987 26.420 25.920 500 20 Passiv 229-00381 Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 * 175-00008 Hvidsværmervej 158 1994 3.061 3.061 15 ventilation 175-00015 Brandholms Allé 1-3 1994 8.646 8.646 25 229-00389 Østergade 16, Skuldelev, 2011 7 7 * 175-00017 Annexgårdsvej 16, m.fl. 1996 6.270 6.270 15 ­Frederikssund 181-00001 Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 2000 9.690 9.690 10 233-00017 Jørlunde, Stensbjerggård, ­Hagerupvej 1995 81.714 81.714 * 1995 235-00289 Ravnsbjergvej 1, Egedal 2013 Ventilation * 181-00002 Nærum Industriområde 115.912 113.807 2.105 25 /2013 235-00034 + 00131 Frydensbergvej 4-6 2006 18.434 18.248 186 * 181-00004 Trørød Deponeringsplads 1998 Gas­­af­værge 20 Lukket i 237-00050 Udlejrevej 31, Svenstrup ­Vandværk 1987 * 181-00007 Skelstedet 3 1998 396 396 10 2006 Lukket I alt m3 2.865.703 1.868.713 593.940 327.571 75.479 2.865.703 181-00018 Øverødvej 7 2006 20 2007 Bolig * Mgl. data 181-00027 Nærum Hovedgade 92 2003 10 ­ventilation 185-00002 Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lan- 1996 61.997 61.997 20 devej 77 /2005 1993 185-00011 Københavns Lufthavn Syd 93.401 87.313 5.362 726 25 /2001 Lukket 185-00046 Kongelundsvej 326 2004 30 2011 187-00002 Vejlesvinget 2-4 1995 12.646 12.646 20 187-00003 Vejlesvinget 1- 3 1995 19.623 9.409 10.214 20 Lukket 189-00008 Kr. Værløsevej 32 1999 10 2010 Vac. 189-00009 Ballerupvej 16 1999 10 ­Ventilation 189-00008 og 189-00010 Kirke Værløsevej 32 1999 131.881 130.281 1.600 10 og 34 Passiv 189-00019 Læssevej 3 2004 50 ventilation 1995- 201-00039 Allerødvej 35 136.702 136.702 * 97 Passiv 201-00054 Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 * ventilation Phyto op- 201-00125 Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 * rensning Passiv 201-00185 Amtsvej 2-4, Allerød 1999 * ventilation 205-00024 Toftebakken 5, Birkerød 2002 105.587 103.478 2.109 * Vac. Venti- 205-00232 Klintehøj Vænge 16, Birkerød 2015 * lation

14 15 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -9 af 23

Igang- Seneste monite- OVERSIGT D Lokalitet Navn Kommune sat ring/ revurdering Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2016 173-00061 Jernbanevej 1 2000 2013/2011 Lyngby-Taarbæk At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i 2016. 173-00094 Bagsværdvej 93 2006 2014/2012-14 Lyngby-Taarbæk På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2015 173-00095 Lyngby Hovedgade 44 A-D 2006 2013/ Lyngby-Taarbæk I forhold til tidligere udgaver af oversigt D er en række lokaliteter udgået af moniteringsoversigten (kan dog stadig ses 173-05013 Taarbæk Strandvej 54-56 2013 2015/ Lyngby-Taarbæk med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er udgået, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. 175-00077 Grønlunds Allé 34B 2010 2014/ Rødovre 181-00018 Møntvask-Rens, Øverødvej 7 2008 2013/ Rudersdal 181-00026 Nærumvænge Torv 6 2003 2009/ Rudersdal Igang- Seneste monite- Lokalitet Navn Kommune 181-00029 Linde Allé 29 2003 2009/ Rudersdal sat ring/ revurdering 181-00030 Holte Stationsvej 8-10 2002 2013/ Rudersdal 101-03098 Jagtvej 103-107 og Thorsgade 8, 40-46 København 181-00032 Rundforbivej 221 2003 2009 Rudersdal 101-03888 Glumsøvej 42 2013/2014- København 183-00001 Sadolin og Holmblad, Industribuen 2 2006 2006 Ishøj 147-00004 C.F. Richs Vej 109-113 2014/ Frederiksberg 185-00020 Englandsvej 270 2001 2007 Tårnby 147-00009 H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej 25 2014/ Frederiksberg 185-00040 Magle Allé 10 2004 Tårnby 147-00016 Bülowsvej 34 2014/ Frederiksberg 189-00001 Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej 1995 2014/2012-14 Furesø 147-00020 Roskildevej 53-55 2014/ Frederiksberg Lukket i 189-00003 Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet 1996 2014/2012-14 Furesø 151-00023 Sct. Jacobsvej 5 2012/2013-15 Ballerup 2015 201-00033 Dansk A-træ, Rytterhegnet 1 2011/2011- Allerød 157-00004 Gentofte Losseplads, Nybrovej 1996 2013/1999 Gentofte 201-00064 Røde Port Savværk, Kongevejen 97 2011/2011- Allerød Lukket i 157-00017 Estersvej 47 1999 2013/2015- Gentofte 201-00073 Bjerget, Slangerupvej / Nymølle 2011/2011-15 Allerød 157-00028 Hyldegårdsvej Tværvej 41-43 2002 2012/2014- Gentofte 2015 201-00125 Bøgevangen 14 2013 2015/ Allerød 157-00044 Vangedevej 137 2001 2013/2015- Gentofte 201-00157 Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej 22-39 2014/2011- Allerød 157-00067 Mitchellstræde 2 2003 2015/2014- Gentofte Lukket i 201-00164 Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade 99 2011/2011-15 Allerød 157-00121 Vangedevej 227 2004 2013/ Gentofte 2015 157-00132 Hyldegårdsvej 24 2004 2013/ Gentofte Lukket i 201-00165 Uggeløse Forbrændingsanlæg -/2011-14 Allerød 157-00137 Strandvejen 337 2005 2007/ Gentofte 2014 Lukket i 157-00140 Tranegårdsvej 70 2006 2013/ Gentofte 201-00171 Uggeløse Losseplads I -/2011-14 Allerød 2014 159-00009 Gladsaxe Industrikvarter 1996 2014/2011-15 Gladsaxe Lukket i 201-00309 Olieforurenet jord, Skovmosen 15 2011/2013-14 Allerød 159-00081 Gladsaxevej 118 – 126 1996 2011/2011-15 Gladsaxe 2015 159-00098 Generatorvej 2A 2000 2011/2011-15 Gladsaxe Lukket i 201-01002 Kollerød Losse- og fyldplads, Gl. Kollerødvej 5 2011/2013-14 Allerød 159-00102 Søborg Hovedgade 121 2004 2011/2011-15 Gladsaxe 2015 161-00024 Hvissingegade 13 2005 Glostrup 205-00027 Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal 163-00020 Ellekær 12 1998 2014/2012-14 Herlev 205-00024 Langedam (Toftebakken 5) 2015/ Rudersdal 163-00023 Marielundvej 48 – 50 1997 2011/2012-15 Herlev 205-00070 Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen 43-47 1998/2011 Rudersdal Over- 165-00001 Risby Losseplads, Hedeengvej 1994 2015/2003 Albertslund gået til 205-00155 Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden 3 2011 Rudersdal 165-00015 Galgebakken Sønder 1998 2015/2004 Albertslund undersø- 165-00017 Herstedvesterstræde 56 2005 2014/ Albertslund gelser 165-00019 Fabriksparken 26 2003 2015/ Albertslund 205-00162 Birkerød Kongevej 158 2010 Rudersdal 165-00020 Herstedøstergade 46 2004 2015/ Albertslund 207-00069 Farum Industriområde 2014/2012- Furesø Arnold Nielsens Boulevard 65-69 (indgår i monite- Lukket i 207-00061 Heru Autoservice, Farum Hovedgade 1 2010/2011-13 Furesø 167-00012 ringen i forbindelse med driftsanlægget på 167- 2008 Hvidovre 2013 00003 Høvedstensvej 25-27) Lukket i 207-00127 Norda. Kemisk Tøj-Renseri 2005/2011 Furesø 169-00004 Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej 16 1999 2015/2003 Høje-Taastrup 010/11 Centri Vask og Rens, Akacietorvet 1 (tidl.Farum 169-00005 Tåstrup Gasværk, Gasværksvej 1-7 1998 2014/2006 Høje-Taastrup 207-00128 2011/2011- Furesø Hovedgade 88) 169-00008 Dybendalsvænge 2004 2012/2014- Høje-Taastrup Lukket i 207-00158 Fuglsangpark -/2011 Furesø 169-00011 Frederiksholmsvej Losseplads 1995 2015/2006 Høje-Taastrup 2011 169-00015 Stærkendevej Fyldplads 1999 2007 Høje-Taastrup 208-00247 Højsager Losseplads Fredensborg Hvidovre Kommunes Losseplads, (Højvangsvej 169-00017 1996 2015/2007 Høje-Taastrup 209-00031 Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A -/2011 Frederikssund 19), Sengeløse Losseplads m.fl. 209-00110 Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 -/2011 Frederikssund 169-00052 Åvænget 1 2006 2008 Høje-Taastrup 211-00113 Depot for Kupolovnsslam fra DDS Halsnæs 169-00099 Skolevej 10 2005 2014/ Høje-Taastrup 213-00160 Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov 169-00106 Vadsbyvej 16 2003 2014/ Høje-Taastrup Lukket i 215-00245 Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej 4 2008/2011 Gribskov 169-00127 Køgevej 37/Taastrup Hovedgade 37 2006 2014/ Høje-Taastrup 2013 173-00001 Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby-Taarbæk 217-00182 Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/2013- Helsingør 173-00035 Frederiksdalsvej 77 2001 2013/2006 Lyngby-Taarbæk 217-00249 Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej 4 2015/ Helsingør Lukket i 173-00044 Mortonsvej 18 2008/2015 Lyngby-Taarbæk 217-00399 Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør 2015 217-00421 Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej 11 2012/2013- Helsingør 173-00046 Ulrikkenborg Plads 1 1999 2012/2013- Lyngby-Taarbæk 217-00422 Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej 8 2012/2013- Helsingør 173-00047 Virumgade 1 2013/ Lyngby-Taarbæk

16 17 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -10 af 23

FIGUR 1 IGANGVÆRENDE, NYE OG KOMMENDE AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSER

Igang- Seneste monite- Lokalitet Navn Kommune sat ring/ revurdering 217-00461 Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej 7 2012/2013- Helsingør 217-00479 Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl. 2006 Helsingør 217-00500 Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej 39 2009 Helsingør 217-00560 Papirhusets Trykkeri, Kingosvej 11 2005 Helsingør 217-00573 Shamban A/S, Fabriksvej 11-17 2010 Helsingør 217-00612 Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej 20-22 2012/2013 Helsingør 217-00613 Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a-b 2006/2011 Helsingør 217-00679 Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 /2013- Helsingør 217-00923 Olriksvej 5 A-C Helsingør 217-01035 Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/2013- Helsingør 219-00050 Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2014/2012-15 Hillerød 219-00343 Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade 53 2014/2012-14 Hillerød Lukket i 219-00715 Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej 21 2006 Hillerød 2012 Lukket i 219-00750 Roskildevej 175 2005/2013 Hillerød 2014 Lukket i 223-00025 BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej 6 2012/2013-14 Hørsholm 2015 229-00299 Egevej 3 2010 Frederikssund 230-00048 Skelstedet 13 2013 2014 Rudersdal 233-00029 Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej 1 2006/2013-14 Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse 9 235-00001 2011/2012-15 Egedal fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganlø- 235-00119 2011/2012-15 Egedal se 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej 27 235-00162 2011/2012-15 Egedal (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, Toppevadvej 235-00364 2011/2012-15 Egedal 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Lukket i 237-00050 Langager, Leidersdorf, Udlejrevej 31 2011 Egedal 2014

18 19 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -11 af 23

FIGUR 2 IGANGVÆRENDE, NYE OG KOMMENDE OPRENSNINGER FIGUR 3 TEKSNISKE OPRENSNINGER

20 21 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -12 af 23

Bilag 2 OVERSIGT OVER DE STORE FORURENINGER Lokalitetnr/Adresse Indenfor Udenfor Bemærkninger Indsatsområde* Indsatsområde*

Grunde (lokaliteter) med blå skrift er nye i 2015 (0 nye i 2015 og 0 udgået i 2015) G- G- A R G A R OSD IVO

Lokalitetnr/Adresse Indenfor Udenfor Bemærkninger 163-00004 Knapholm X Aktiv indsats – drift Indsatsområde* Indsatsområde* Indsats afventer prioritering til grund- G- G- 163-00008 Tornerosevej 58 X vandsafværge. Lavere prioriteret indsats OSD IVO A R G A R ift. grundvand.Er undersøgt. 101-00001 Prøvestenen X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 Indsats afventer prioritering til grund- 163-00041, 163-00042 Herlev Hoved- X vandsafværge. Lavere prioriteret indsats gade 15 og Herlev Hovedgade 17 101-00002 Damhusåens Renseanlæg X X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 ift. grundvand. Er undersøgt.

101-00003 Tippen X Ingen indsats 165-00012 Djursvang 3 X Aktiv indsats – drift

101-00004 Amager Fælled X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 Aktiv indsats – drift af afværgepumpning 165-00016 Naverland 26 A og B X siden 2008 101-00006 Valby Gasværk X Aktiv indsats – drift 169-00001 Industrivej /Teglstenen X X Aktiv indsats – drift 101-00007 Østre Gasværk X X Aktiv indsats – drift (Kbh. Kommune) Er undersøgt og oprenset. Oprensning af 169-00067 Alba A/S, Rugvænget 1-5 X 101-00022 Sundby Gasværk (tidligere) X Ingen indsats hot spot foretaget i 2012 Aktiv indsats – drift og oprensning siden 101-00030 Kløverparken 169-00217 M.W.Gjøesvej X X X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 2009 (Pyrolysegrunden) 101-01645 Sundby Gasværk 169-00228 Østerparken 5-7 X X Aktiv indsats – drift X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 (eksisterende) Er undersøgt og hot spot er oprenset i 169-00253 Vadsbyvej 16A X 147-00001 Frederiksberg Gasværk X X Aktiv indsats – drift 2010-12.

Aktiv indsats – drift, skitseprojekt for Aktiv indsats – drift - ny afværgeetablering 151-00002 Cheminova, Måløv X 173-00039 Kongevejen 155 X revidering af afværgeindsatsen opstartet med skitseprojektering i 2015 Aktiv indsats – drift til og med 2015, ny 173-00065 og 173-00040 Lundtofte- 151-00011 Brydehusvej 21 X afværgeetablering i 2015-2016 vej 150 (Hempel) og Lundtoftevej 160 X Aktiv indsats – undersøgelser Aktiv indsats – drift, testgrund for RH, (Elektrolux) 151-00015 Skovlunde Byvej 96A X etablering af afværgepumpning i 2013- Indsats i forhold til arealanvendelsen er 2015 lavt prioriteret. Der er sket oprensning 153-00001, 161-00015 Brøndby i henhold til Værditabsordningen på en Industrikvarter (Industrivej 8), Glostrup X Aktiv indsats – drift 175-00069 Damhusdalen X række parceller på området (3 parceller Regnvandsbassin oprenset i 2011, 2 parceller oprenset i Aktiv indsats – drift og ny afværgeetab- 2012-13, 14 parceller oprenset i 2014, 9 157-00038 Nybrovej 83 X lering parceller i 2015) 159-00006, 159-00015, 159-00165 X Aktiv indsats – overvågning Aktiv indsats – drift, nye undersøgelser i Mørkhøj Bygade 30, 32A, 32B 181-00001 Søllerød Gasværk X 2010-2011-2012-2013-2014- 2015 159-00014 Grusgraven X Aktiv indsats – drift Aktiv indsats – drift gasafværge, mens 159-00140 Søborg Hovedgade 189- indsats overfor jord er lavt prioriteret – 1 X Aktiv indsats – drift 181-00004 Trørød Deponeringsplads X 191 parcel oprenset under Værditabsordnin- Indsats afventer prioritering gen i 2015 161-00001 Glostrup Gasværk X af undersøgelse 181-00014 Skovlytoften Aktiv indsats – undersøgelser genoptaget X X 161-00002 Poul Bergsøe-grunden X Aktiv indsats – drift 33/Skættekæret 11 i 2015 Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 185-00001 Kastrup Forstrand X X 161-00003 Ejby Losseplads X Aktiv indsats – drift (Småbørnslegeplads oprenset i 2014)

22 23 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -13 af 23

Lokalitetnr/Adresse Indenfor Udenfor Bemærkninger Lokalitetnr/Adresse Indenfor Udenfor Bemærkninger Indsatsområde* Indsatsområde* Indsatsområde* Indsatsområde*

G- G- A R G A R G- G- A R G A R OSD IVO OSD IVO

Aktiv indsats - undersøgelser/projekte- 185-00040 Magle Allé 10 X Er undersøgt, lav prioritet til oprensning 227-00003 Møllevej 9A X ring/ oprensning

189-00009 Ballerupvej 16 og 189- Aktiv indsats – undersøgelser og oprens- X Aktiv indsats – drift 229-00182 Vestergade 5, Skuldelev 00008 Kirke Værløsevej 32 X X ning i 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, -Stelton A/S 2013, 2014, 2015. Drift. 201-00033 Dansk A-Træ Brande A/S X Aktiv indsats – overvågning 233-00017 Steensbjerggård, losse- X Aktiv indsats – drift 201-00039 Fritz Hansens Eftf. A/S plads X Aktiv indsats – drift Møbelfabrik Aktiv indsats – undersøgelser i 2007, 201-00064 Røde Port Savværk (GA) X Aktiv indsats – overvågning 235-00114 Stenlillevej 21 X X 2009-2011. Afværge i hot spot i 2012- 2013. Monitering af effekt i 2014 og 2015 Afventer recipientindsats - tidligst i 2019. 201-00170 og 201-00171 Uggeløse (Naturstyrelsen står for tilsyn med Ama- Aktiv indsats – undersøgelser i 2007, X lossepladser gerforbrændingens overvågning på 201- 235-00289 Ravnsbjergvej 1 og 235- 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013. 00170). 00005 Ravnsbjergvej 8, Stenløse, X Afværge i et hotspot i 2012-2013. Drift fra Danish Aerotechnology Systems A/S 2014. Skitseprojektering vedr. grundvand Aktiv indsats – etablering af afværge op- i 2015 205-00004 Bregnerødvej 94 X startet i 2012 og videreført i 2013, 2014. Afsluttet med 1års gennemgang i 2015 Oprensning afsluttet og overvågning lukket 205-00024 Maskinfabrikken Vertex og 237-00050 Udlejrevej X 205-00086 Metro og Nordisk Emalie- X Aktiv indsats – drift i 2015 værk Aktiv indsats – projektering af afværge 2011-2012. Afværge opstartet i 2013, 205-00232 Klintehøj Vænge 16 X videreført i 2014 og afsluttet og overgået Andet (områder med tæt koncentration af forurenede lokaliteter, som tilsammen medfører udgifter over 10 mio. kr. til sikring af vandindvinding) til drift i 2015 Lokalitetnr/Adresse Indenfor Udenfor Bemærkninger Aktiv indsats- undersøgelser/projektering, 205-00395 Pilehøjvænge 10 X etablering opstartet i 2014 og fortsat i Indsatsområde* Indsatsområde* 2015 G- G- OSD IVO A R G A R Aktiv indsats – undersøgelser. Etablering 208-00259 Bakkegårdsvej 201 X opstartet i 2015 med udarbejdelse af Aktiv indsats – overvågning, undersøgel- skitseprojekt Birkerød Vandværk X ser på en lang række lokaliteter i oplandet i 2014 og 2015 211-00137 Stålvalseværket X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019. Farum Vandværk X Aktiv indsats – overvågning Aktiv indsats – etablering opstartet i 2015 217-00545 Egeskovvej 18 X med udarbejdelse af skitseprojekt og påbegyndt detailprojektering 161-00031 Diffus forurening fra Berg- Tidligere planlagt undersøgelse udskudt X Ingen indsats – Værditabsordning 217-00573 Fabriksvej 17 - Shamban søe-grunden på naboboliger X til efter 2025, da lokaliteten ikke længere Europa A/S ligger i indvindingsopland * Forkortelser: 219-00050 Hillerød Kommunes Losse- X Aktiv indsats – overvågning (R): Eller OFV - Angiver at forureningen udgør en trussel for en recipient. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet plads (Holmene) overfladevand. Aktiv indsats – undersøgelser afsluttet i (G-OSD): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSD-område. 2009 – nyt hegn opsat i 2011. Monitering. (G-IVO): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindingsopland til et alment vandværk uden 219-00119 Collstrup Træimprægnering X X Forsøgsprojekt med tungmetalfjernelse i for et OSD-område. 2014. Fra 2015 - testgrund for oprensning (G): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. af tungmetaller. (A): Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan afdampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse, jfr. jordforureningslovens § 6 om afgrænsning af det offentlige indsatsområde. 225-00150 Kyndbyværket X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019.

24 25 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -14 af 23

Lokalitet 101-00006 Valby Gasværk (G-opl) Lokalitet 101-01645 Sundby Gasværk (eksisterende) Forureningen skyldes, at Valby Gasværk lå på lokaliteten (OFV) Bilag 3 BESKRIVELSE AF STATUS FOR DE STORE FORURENINGER fra 1907 til 1963. Grunden er forurenet med BTEX’er Forureningen stammer fra et eksisterende gasværk og og lignende, fenoler, tjære og cyanid. Forureningen truer består af tjære (PAH’er), cyanid, tungmetaller, olie og Opdateringer er angivet med blå skrift. grundvandet. Den hidtidige indsats, der blandt andet har toluen. Forureningen truer en recipient. Omkostningerne været finansieret som et EF-LIFE projekt, har kostet ca. til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. 20 mio. kr. Omkostningerne til yderligere oprydning er Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. ikke fastsat, men er vurderet til at overstige 10 mio. kr. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil Status: Grunden er oprenset til boligformål både hvad ske i 2019. angår arealanvendelse og indeklima. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand. (Årlig driftsudgift på Lokalitet 147-00001 Frederiksberg Gasværk (G-OSD, KORT RESUMÉ OVER DE STORE FORURENINGER I De 61 store forureninger ca. 0,2 mio. kr. (2014) ca. 0,2 mio. kr. (2014)). Anlægget A, 2015) REGION HOVEDSTADEN er i 2014 blevet prøvelukket, idet koncentrationen i Forureningen stammer fra det tidligere gasværk og Lokalitet 101-00001 Prøvestenen (OFV) det oppumpede vand i en årrække har været under består af naphthalen og andre tjærestoffer, tungmetaller Forureningen stammer fra diverse tankanlæg for olie. det opstillede stopkriterie for afværgeanlægget. og cyanid. Forureningen truer en aktuel indvinding og I Region Hovedstaden er der pt. kendskab til 61 store Grunden er forurenet med olie/benzin og BTEX’er. Moniteringen for evt. rebound-effekt er imidlertid grundvandet generelt. Oprensning af forureningen forureninger, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, Forureningen truer arealanvendelsen og en recipient. blevet forstyrret af to store grundvandssænkninger i vurderes at koste mere end 50 mio. kr. oprensning og overvågning forventes at overstige 10 Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil forbindelse anlæg af kloakledning og Ringstedbanens Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke mio. kr. overstige 10 mio. kr. Hvidovretunnel. Moniteringen genoptages efter truet. Afgravning af hot spot, oppumpning fra Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. grundvandssænkningernes ophør. primært magasin, ventilering af jord og oppumpning I det følgende er de 61 store forureninger i Region Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil af sekundært vand af hensyn til arealanvendelsen. Hovedstaden kort beskrevet sammen med en ske i 2019. Lokalitet 101-00007 Østre Gasværk (R, G) Den del af oprensningsforanstaltningen der vedrører redegørelse for den nuværende status. Bogstavet i Forureningen skyldes, at Østre Gasværk lå på lokaliteten det sekundære grundvandsmagasin er lukket i 2008 parentes efter titlen angiver, hvilken trussel forureningen Lokalitet 101-00002 Damhusåens Renseanlæg (G, fra 1878 til 1969. Grunden er forurenet med BTEX’er, (Finsensvej 76). Der er gennemført en frivillig oprydning udgør på lokaliteten. (Lokaliteter med nyt i 2015 (ud over OFV) fenoler, tjære, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer på grunden forud for etablering af nyt byggeprojekt. opdatering af hidtil afholdte udgifter) er angivet med Arealet har ud over at have fungeret som renseanlæg grundvandet og arealanvendelsen samt en recipient. Der (Regionens årlige driftsudgift på Finsensvej 76 til 2015 i parentes og opdateringen er skrevet med blå også været anvendt som modtageplads for olie- og er hidtil afholdt udgifter på ca. 30 mio. kr. til indsatsen på oppumpning fra det primære magasin er på ca. 0,5 mio. skrift). kemikalieaffald. Affaldet er dels blevet afbrændt og gasværksgrunden. Oprensning af forureningen til mere kr. (2014). I 2015 blev iværksat revurdering af anlægget dels deponeret på området. Arealet er forurenet med følsom anvendelse vurderes at koste ca. 200-300 mio. med henblik på at revurdere risikovurderingen og den (OFV): Angiver at forureningen udgør en olie/benzin, BTEX’ er og lignende samt klorerede kr. fremtidige pumpestrategien efter den frivillige oprydning. trussel for en recipient. Hermed opløsningsmidler. Forureningen truer grundvandet og en Status: Københavns Kommune har udlagt uforurenet jord Afværgeoppumpningen blev prøvelukket medio 2015, menes en sø, en å, havet eller andet recipient (Harrestrup Å). Omkostningerne til oprydning er på de dele af arealet, der anvendes til rekreative formål. da stopkriteriet var nået. Der moniteres for evt. rebound. overfladevand. ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand (G-OSD): Angiver at forureningen udgør en Status: Den nuværende arealanvendelse er sikret, bl.a. fra det område på grunden, hvor teatret ligger. Lokalitet 151-00002 Cheminova, Måløv (G-OSD, 2015) trussel for grundvandet i et OSD- idet området stadig anvendes til spildevandsrensning. Københavns Kommune betaler de hermed forbundne Cheminova havde produktion på lokaliteten i en område. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil omkostninger. kortere årrække i 1950’erne, inden fabrikken flyttede til (G-IVO): Angiver at forureningen udgør en ske i 2019. Harboøre Tange. Forureningen består af alskens slags trussel for grundvandet inden for Lokalitet 101-00022 Sundby Gasværk (G) pesticider, klorerede opløsningsmidler m.v. Forureningen et indvindingsopland til et alment Lokalitet 101-00003 Tippen (G) Forureningen stammer fra et tidligere gasværk og består truer grundvandsressourcen generelt. De hidtidige vandværk uden for et OSD-område. Området er opfyldt med bygningsaffald, overskudsjord af BTEX’er og lignende, fenoler, tjære (PAH’er) og cyanid. omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift (G): Angiver at forureningen udgør en og lignende affaldsfraktioner, men ikke egentligt Forureningen truer grundvandet. Der er anvendt ca. 0,5 beløber sig til ca. 27,5 mio. kr. Med fortsatte årlige trussel for grundvandet, uden for lossepladsaffald som dagrenovation. Forureningen består mio. kr. til at sikre den nuværende anvendelse. Herudover driftsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. i mindst 50 år vil oplandet til almene vandværker og af olie, tungmetaller, slagger og andet. Forureningen er omkostningerne til oprydning ikke fastsat, men vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 42 mio. kr. OSD. truer grundvandet. Omkostningerne til oprydning er ikke overstige 10 mio. kr. Status: I 1987 blev der etableret en oppumpning af (A): Angiver at forureningen udgør fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til den nuværende forurenet grundvand fra Cheminova-grunden. Et særskilt en trussel for den aktuelle Status: Området henligger som rekreativt areal; den arealanvendelse. renseanlæg varetager rensning af det forurenede arealanvendelse. Det kan både være nuværende arealanvendelse er ikke truet. grundvand. Region Hovedstaden har i løbet af en den direkte kontakt med forurenet Lokalitet 101-00030 Kløverparken (Pyrolysegrunden) årrække arbejdet på at optimere oprensningen. Der er jord, eller at forureningen kan afdampe Lokalitet 101-00004 Amager Fælled (OFV) (OFV) dels gennemført screeninger og prøvegravning efter og derved skabe en risiko for enten Der har været losseplads på lokaliteten. Grunden er Der har været losseplads fra 1930 til 1974 samt nedgravede tønder med affald, der er lavet yderligere indeklima eller udeklima på arealer forurenet med olie/benzin, pesticider, tungmetaller, mineralolieraffinaderi og Pyrolyseværket fra 1954 undersøgelser af forureningens udbredelse og der er med følsom anvendelse. herunder kviksølv og cyanid. Forureningen truer til 1978. Grunden er forurenet med olie/benzin opsat en grundvandsmodel, således at forureningens arealanvendelsen og en recipient. Omkostningerne til og tungmetaller. Forureningen truer recipient. spredning kan beregnes. Der er p.t. ikke in-situ De nedenfor nævnte økonomioverslag skal betragtes oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil oprensningsteknikker, der med fordel vil kunne anvendes som estimater. Økonomioverslagene varierer, idet der Status: Området henligger som ”vild natur”. Boldbaner overstige 10 mio.kr. til oprensning af forureningen på Cheminova-grunden. nogle steder er indregnet en total oprensning af grunden, er sikret med uforurenet jord. Haveforeningerne dyrker Status: Grunden er ubenyttet. Der er opstået nogle Derfor har Region Hovedstaden tilvejebragt et grundlag mens der andre steder ”kun” er indregnet en oprensning i højbede med uforurenet jord. Afventer stillingtagen til vandhuller på grunden, hvor nogle fredede dyr har for at optimere den eksisterende oppumpning af til nuværende anvendelse. recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019. slået sig ned. Der er ingen problemer i forhold til den forurenet vand. Det sker ved at justere på oppumpningen nuværende arealanvendelse. Afventer stillingtagen til fra de forskellige afværgeboringer, evt. suppleret med recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019. nye afværgeboringer, samt ved at optimere og evt.

26 27 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -15 af 23

simplificere renseanlægget. Renovering og optimering af ejendommen for at benytte den som testgrund til infiltrationsstrategi. Undersøgelserne har vist, at den Status: Teknisk oprensningsanlæg siden 1997 med boringer og anlæg forventes udført i løbet af 2016. udvikling af nye undersøgelses- og afværgemetoder. nuværende oprensningsindsats kan optimeres både fortsat drift. For at sikre at forureningen ikke strømmer væk fra med hensyn til tidshorisont, oppumpede vandmængder, 151-00011 Brydehusvej 21 (G-OSD, 2015) ejendommen mod vandindvindingen er der etableret forbrug af driftstimer og økonomi ved at overgå til Lokalitet 159-00140 Søborg Hovedgade 189-191 På Brydehusvej 21 har en virksomhed i perioden 1970- et grundvandsafværgeanlæg på ejendommen. stimuleret reduktiv dechlorering (SRD) i kildezonen (G-opl) 1991 fabrikeret og drejet messing- og stålemner. I Afværgeanlægget stod færdigt og klar til brug i december og ved at flytte 2 infiltrationsboringer. I 2013-14 Forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra forbindelse med produktionen er der benyttet chlorerede 2013, hvor oppumpningen derfor blev startet. er der gennemført detailprojektering og opstart af spild og utætte kloakker i forbindelse med renseridrift opløsningsmidler til affedtning af metalemnerne etablering af de foreslåede ændringer i oprensningen, på ejendommen. Forureningen truer den eksisterende samt olieprodukter til smøring. Disse aktiviteter har Lokalitet 153-00001, 161-00015 Brøndby herunder tilslutning af to nye infiltrationsboringer, der vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der medført en forurening af jord og grundvand. I 1994 Industrikvarter (Industrivej 8), blev etableret i 2012. Der er i 2014 udført tilsætning er etableret afværgepumpning i 2006, opboring af hot- blev der gennemført et afværgeprojekt bestående af Glostrup Regnvandsbassin (G-opl) af melasse og bakterier i kildeområdet. I 2015 er der spot og vacuumventilering i umættet zone etableret afgravning af ca. 3.000 m³ jord. I bunden af udgravningen Forurening med hovedsageligt klorerede opløsnings­ moniteret på grundvandet i overvågningsboringer i 2005. Der er afholdt 2,3 mio. kr. til undersøgelser, (3 m u.t.) blev der etableret et drænsystem, der via midler fra flere forskellige kilder i industrikvarteret omkring det forurenede område. Moniteringen har 8,3 mio. kr. til anlægsomkostninger og 3,5 mio. kr. en pumpebrønd transporterede drænvandet til et (bl.a. Industrivej 8). Heraf er flere kendte, mens andre til formål at indsamle grundvandsdata til belysning til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede vandbehandlingsanlæg placeret i en container nord for formodentligt stadig er ukendte. Et regnvandsbassin af om tilsætningen har den ønskede effekt på driftsomkostninger udgør ca. 9 mio. kr. fordelt over 40 år. bebyggelsen på ejendommen. Ved en revurdering af (161-00015), som tidligere også af og til fik tilført forureningsfjernelsen. På baggrund heraf vurderes det, Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at anlægget blev det fundet, at anlægget ikke havde den spildevand fra virksomheder i området, er væsentligt om der skal ske yderligere tilsætning af melasse og blive ca. 22 mio. kr. ønskede effekt. I 2015-2016 er der derfor gennemført et forurenet og har også tidligere bidraget til spredningen af bakterier. Moniteringen forventes at skulle fortsætte Status: Fortsat drift og overvågning. Revurdering af afgravningsprojekt og afværgedrænet blev nedlagt. Der kemikalier i grundvandet. nogle år endnu. indsatsen ca. hvert 5. år. er til og med 2015 anvendt 13,1 mio. kr. til undersøgelse, Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og projektering, etablering og drift. grundvandsressourcen generelt. Lokaliteterne 159-00006, 159-00015, 159-00165 Lokalitet 161-00001 Glostrup Gasværk (G-opl) Status: Der er i 2011-2013 gennemført supplerende De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensnings­ Mørkhøj Bygade 30, 32A, 32B (G-opl) Forurening med benzen, toluen, cyanid, phenoler, undersøgelser og revurdering af afværgeanlægget på anlæg og drift beløber sig til ca. 11,8 mio. kr. og med Ejendommene er forurenede med klorerede opløsnings­ tjære, myremalm, m.m. fra kommunalt gasværk. lokaliteten. Her blev det vurderet, at afværgeanlægget årlige driftsomkostninger på 200.000 kr. (2015) i op til 50 midler, andre opløsningsmidler, penta­klorphenoler, Forureningen truer en eksisterende vandindvinding ikke fungerer optimalt samt, at en optimering af det år, vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 18 mio. olie, PAH-forbindelser, phthalater, m.m. Forureningerne, og grundvandsressourcen generelt. De skønnede eksisterende pumpedræn og vandbehandling ikke vil kr. Derudover kommer et behov for evt. yderligere tiltag der betragtes som en samlet forurening, stammer fra omkostninger til undersøgelser, etablering og drift vil reducere den vertikale flux væsentligt, da drænet ligger på regnvandsbassinet på 5-10 mio. kr. Den samlede forskellige erhvervsaktiviteter bl.a. lakkogeri, fremstilling udgøre mere end 10 mio. kr., hvis forureningen viser sig at forholdsvist højt. En stor del af forureningsmassen lå akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 25 af kunstsvampe, syntetiske parfumer, træbeskyttelse, udgøre en risiko for grundvandet. under drænet og en fortsat drift af drænet vil have en mio. kr. trykfarve, blødgøring, oparbejdning af spildolie. Status: Glostrup Kommune har i 1980’erne gennemført meget lang tidshorisont. Endvidere vurderedes det Status: Afværgepumpning etableret i 1997 Forureningen truer grundvandsressourcen generelt. Der nogle undersøgelser på lokaliteten og også bortskaffet eksisterende dræn ikke tilstrækkeligt effektivt. På den med efterfølgende drift og overvågning af er hidtil afholdt 3,5 mio. kr. til undersøgelser, oprensning forurenet jord (med tjære og cyanid) fra dele af baggrund er der ultimo 2015 /primo 2016 gennemført afværgepumpningen. Indsatsen revurderes ca. hvert 5. år. og overvågning. Det skønnes, at yderligere undersøgelser, lokaliteten. Der er ikke gennemført detaljerede en oprensning ved opgravning af ca. 18.000 tons Efter en driftsoptimering blev en afværgeboring udtaget oprensning samt drift af anlægget, vil beløbe sig til over undersøgelser og ingen oprensning. forurenet jord. Afværgeanlægget er lukket og nedtaget fra driften på Brøndby Industrikvarter i 2004. I 2011 10 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes i forbindelse med afgravningen. Der er ikke planlagt blev der udført en indledende revurdering på Brøndby derfor at blive ca. 14 mio. kr. Lokalitet 161-00002 Poul Bergsøe-grunden (G-opl) yderligere offentlig indsats overfor forureningen på Industrikvarter. Status: Der er lavet undersøgelser i midten af 1980’erne. På ejendommen er deponeret affald fra Poul ejendommen, da det er vurderet, at den ikke længere Den samlede forurening i Gladsaxe Industrikvarter, hvor Bergsøes aktiviteter (hovedsagligt fra blysmelteriet). udgør en risiko for grundvandet. Kortlægning opretholdes Lokalitet 157-00038 Nybrovej 83 (G-OSD, 2015) lokaliteterne ligger, moniteres løbende. Nedgravede Forureningen består af bly, cadmium og kobber. Den i forhold til jordflytning og evt. fremtidig ændret Rustfri Stålmontage A/S har haft virksomhed tanke er lokaliserede og bortgravet i 1997. Der er ikke nuværende arealanvendelse til industri er ikke truet og arealanvendelse. på ejendommen fra 1947-1982. Virksomheden fastlagt art og omfang af egentlig oprensning i forhold grundvandsrisikoen vurderes lav. Der er hidtil samlet fremstillede køkken- og mejerielementer. Produktionen til grundvandet. Regionen moniterer rutinemæssigt afholdt 1,8 mio. kr. til undersøgelser, anlægs- og Lokalitet 151-00015 Skovlunde Byvej 96A (G-opl) har fortrinsvist bestået i formgivning ved smedje, udviklingen i grundvandskvalitet. Den seneste monitering driftsomkostninger. En oprensning af forureningen Forurening med chlorerede opløsningsmidler fra svejsning, forsiring, slibning mv. Der er i 1999 udført er foretaget i 2011. vurderes at koste i størrelsesordenen 60-100 mio. kr. tidligere renserivirksomhed fra 1967-1987. Der har omfattende undersøgelser og konstateret høje Dertil kommer driftsomkostninger på 5 mio. kr. fordelt på været afværgeforanstaltninger på ejendommen siden koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i jordens Lokalitet 159-00014 Grusgraven, Laurentzvej 46 (G-opl) 100 år. 1999 i form af oppumpning af forurenet drænvand og poreluft samt i det sekundære grundvand. Oprensning I juni 1988 blev der på ejendommen Grusgraven 4-6 Status: Sikring af opsamling af perkolat fra 2 passiv ventilation i den umættede zone. De hidtidige af forureningen er påbegyndt i 2000 og i 2004 udvidet konstateret en forurening af jorden med nedbrudt olie slaggedepoter på lokaliteten (etableret iht. kap. 5 i omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift med en afværgeboring og en infiltrationsboring. og diesel. Ligeledes blev der fundet tønder indeholdende miljøbeskyttelsesloven). beløber sig til 6,6 mio. kr. De samlede udgifter til Der er hidtil afholdt 2,8 mio. kr. til undersøgelser, bitumen. I grundvandet under lokaliteten er der også undersøgelser, oprensning og drift forventes at overstige 9,6 mio. kr. til anlægsomkostninger og 4,7 mio. kr. konstateret en kraftig forurening med klorerede opløs­ Lokalitet 161-00003 Ejby Losseplads (G-opl) 10 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede ningsmidler. Det tidligere grusgravsområde blev fra Lossepladsen har været i drift i perioden fra 1935-1972. Status: Revurderingsundersøgelse er gennemført driftsomkostninger udgør ca. 5 mio. kr. fordelt over 20 år. om­­kring 1950 til 1966 brugt som fyldplads. Det registre­ Arealet er kommunalt ejet, og pladsen har ikke været i 2011-2013. Det er her konstateret, at den Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at rede område svarer til fyldpladsens udstrækning. Den godkendt. KE’s kildeplads VII og kildeplads X var truede nuværende afværgeindsats ikke er tilstrækkelig blive mindst 20 mio. kr. nuværende indsats skal reducere risikoen i forhold til af forurening fra lossepladsen. Der blev derfor iværksat til at fastholde forureningen på ejendommen og Status: Oprensningsaktiviteterne over for grundvandet en påvirkning af Bagsværd Vandværk med klorerede oprensning. Der blev etableret dræn under fyldlaget at forureningen derfor fortsat udgør en risiko i blev i 2004 udvidet med en afværgeboring og en opløsningsmidler. Der er hidtil afholdt 16,8 mio. kr. til og oppumpning af perkolatbelastet grundvand fra det forhold til eksisterende vandindvinding. I 2012 er infiltrationsboring. I 2010-2011 er der gennemført under­søgelser, oprensning og overvågning. Herudover primære grundvandsmagasin. Oprensningen er senest der gennemført skitseprojektering for supplerende revurdering af oprensningen. Der er udført nye kommer drift af teknisk oprensningsanlæg de næste 20 år revurderet i 2005, og overvågningsprogrammet er blevet afværgetiltag. Gennemførelsen af disse er imidlertid forureningsundersøgelser i kildeområdet, og der er lavet med årlige udgifter på ca. 0,5 mio. kr. Den samlede akku­ ændret. De samlede omkostninger til undersøgelse, blevet overhalet af at Region Hovedstaden har købt en modelsimulering af fanens udbredelse i forhold til mulerede udgift forventes derfor at blive ca. 21 mio. kr. etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør

28 29 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -16 af 23

9,9 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på en periode på 50 år. Dette svarer til en akkumuleret været teglværk, og fra 1940’erne har der desuden været oprensning af hotspot ved hjælp af termisk oprensning 0,2 mio. kr. i en periode på mindst 25 år. Den samlede minimumsomkostning på ca. 20 mio. kr. en spændbetonfabrik. (ISTD) af forureningskilden i lerlaget 0-10 m u.t. akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 13 Status: Omfattende undersøgelser inkl. På baggrund af resultatet af omfattende undersøgelser Efterfølgende er opvarmningsområdet blevet retableret mio. kr. skitseprojektering er gennemført. i 1997/98 blev der i 1999 etableret oprensning i i 2010. Der moniteres fortsat i sekundært grundvand, Status: Drift af teknisk oprensningsanlæg de næste Industribyen/Teglstenen. Dampoprensning af kildefeltet umættet zone samt på indeklimaet i 5 boliger. I 2016 25 år. Det oppumpede forurenede vand renses til Lokalitet 165-00012 Djursvang 3, 165-00010 Blokland blev gennemført i 1999/2000. Foranstaltningerne består skal det igen vurderes, om anlægget kan nedjusteres til drikkevandskvalitet og afsættes som procesvand til 34 (G-opl, 2015) endvidere af oppumpning fra det primære magasin. De passiv ventilation. I/S Vestforbrændingen, Institutionsvask og Herlev Forureningen stammer fra et pelsberederi og farveri, samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af Kommune. der har anvendt klorerede opløsningsmidler til bl.a. oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 39,0 mio. kr., Lokalitet 169-00228 Østerparken 5-7 (G-OSD, A, 2015) affedtning. Forureningen truer den eksisterende og hertil kommer de årlige driftsomkostninger på 0,2 En plastikfabrik på lokaliteten har anvendt trichlorethylen Lokalitet 163-00004 Knapholm (G-opl) vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. mio. kr. de næste 5 år. Den samlede akkumulerede udgift til affedtning og muligvis også som råvare. Grunden Gammelt industrikvarter med mange små og større Der er hidtil afholdt ca. 5.0 mio. kr. til undersøgelser, forventes derfor at blive ca. 40 mio. kr. er forurenet med klorerede opløsningsmidler og virksomheder der har anvendt klorerede opløsnings­ oprensning og drift. Der skal i alt anvendes ca. 10 mio. Status: Der er efter dampoprensningen ikke længere olie­­­produkter. Forureningen truer den eksisterende midler i større og mindre grad, og mange af virksom­ kr. til yderligere oprensning og drift på lokaliteten. Den risiko for arealanvendelsen. Der afværgepumpes fortsat vandindvinding, grundvandsressourcen generelt, inde- hederne har bidraget til forureningen i kvarteret. samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive på fem afværgeboringer på tværs af fanen. og udeklima. Skønnede omkostninger til etablering og Forureningen betragtes som en samlet forurening. ca. 15 mio. kr. drift af teknisk oprensningsanlæg udgør i alt lidt over 10 København Energis kildeplads 8 er lukket pga. forurenin­ Status: Afværgepumpning etableret i 1995. Lokalitet 169-00067 Alba A/S, Rugvænget 1-5 (G-OSD) mio. kr. Der er hidtil anvendt 8,6 mio. kr. til undersøgelser gen. Forureningen findes i forskellige koncentrationer Efterfølgende drift og overvågning af afværge­pump­ Grunden er forurenet med klorerede opløsningsmidler og oprensning herunder indeklimasikring. Den samlede i grundvandet under det meste af industriområdet, ningen. Revurdering i 2004 gav anledning til bort­gravning (fri fase under bygning), der stammer fra et tidligere akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 18 som dækker ca. 1 km2. Mere end 10 af ejendommene af hot-spot (gennemført). industrivaskeri med renseri. Forureningen truer en mio. kr. i området er V2-kortlagt. Der er brugt 9,5 mio. kr. til Revurderingen i 2004 viste også, at anlægget fra eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser, etablering af afværgepumpning og 9,4 mio. kr. til den 1995 er nedslidt og skal udskiftes, foruden at generelt. De samlede omkostninger til oprensning og evt. etablering af indeklimasikring i form af ventilering under hidtidige drift. De akkumulerede driftsomkostninger afværgepumpningen ikke er helt effektiv nok og derfor drift af teknisk oprensningsanlæg vurderedes at blive ca. gulve og del af hot-spot uden for bygningen er afgravet. skønnes at beløbe sig til ca. 15 mio. kr. fordelt over de skal udvides med ekstra afværgeboringer. Anlægget er 15 mio. kr. Der er der afholdt 1,6 mio. kr. til undersøgelser HOFOR har nedlagt kildepladsen St. Vejle å. Da lokaliteten kommende 25 år. Den samlede akkumulerede udgift delvist lukket i 2008, da Vallensbæk Kildeplads ikke vil og 9,8 mio. kr. til ISTD-oprensningen. Der forventes derfor ikke længere ligger i indvindingsopland til alment forventes derfor at blive ca. 29 mio. kr. blive genåbnet. Afværgepumpning fra en enkelt boring afholdt yderligere ca. 0,1 mio. kr. inden oprensningen er vandværk, har regionen ikke planer om yderligere Status: Afværgepumpning etableret i 1992 med ved Blokland er opretholdt. Afværgepumpningen ved endelig afsluttet. offentlig indsats i forhold til den grundvandstruende efterfølgende drift og overvågning af denne. Indsatsen Blokland er revurderet i 2013 og i 2016 prøvelukket med Status: Sagen har været behandlet af domstolene del af forureningen. Afværgeforanstaltningen i forhold revurderes ca. hvert 5. år. Afværgepumpningen blev efterfølgende monitering. – senest i 2009 af Højesteret, der har fastslået at til indeklima i eksisterende bolig er fortsat ved at blive revurderet i 2012. På baggrund af revurderingen er virksomheden ikke skal betale for oprensning af revurderet. oppumpningen blevet reduceret på tre afværgeboringer Lokalitet 165-00016 Naverland 26 A og B (G-opl, 2015) forureningen. Sagen er derfor overgået til offentlig med 15 m³/timen, så der nu afværgepumpes ca. 60 Forureningen stammer fra en virksomhed, der indsats. Grunden blev færdigundersøgt i 2010 og der Lokaliteten 169-00253 Vadsbyvej 16A (G-OSD) m³/timen. omlastede og videresolgte klorerede opløsningsmidler. blev udarbejdet afværgeprogram og skitseprojekt I 1970’erne blev der etableret en Forureningen truer eksisterende vandindvinding og for efterfølgende oprensning vha. opvarmning af kemikaliefordelingscentral på lokaliteten. Et meget Lokalitet 163-00008 Tornerosevej 58 (G-opl, A) grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt jorden i det forurenede område (ISTD). ISTD-anlægget stort oplag af tromler med mange forskellige kemikalier Forureningen stammer fra en virksomhed på lokaliteten, 8,4 mio. kr. til undersøgelser, testpumpning, drift af blev påbegyndt etableret ultimo 2011 med start af blev opbevaret direkte på jorden. Det medførte en som forhandlede PCE til renserier. afværge og overvågning. De årlige driftsomkostninger opvarmningen i starten af 2012. Oprensningen blev kraftig forurening af jorden samt påvirkning af det Forureningen truer indeklimaet, den eksisterende udgør ca. 160.000 kr. (2015). Med opretholdelse af færdig i sommeren 2012 med retablering i løbet af underliggende sekundære grundvandsmagasin med vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De afværgepumpningen mindst de næste 50 år bliver efteråret 2012. især chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truede samlede omkostninger til etablering og oprensning af den samlede omkostning over 15 mio. kr. Såfremt det eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen forureningen udgør 4-10 mio. kr. Derudover kommer prioriteres at gennemføre en mere aktiv afværgeindsats Lokalitet 169-00217 M.W. Gjøesvej (G-OSD, A, 2015) generelt i området. Der er hidtil anvendt 18,5 mio. kr. til der årlige driftsomkostninger på 0,6-1,1 mio. kr. over en med fjernelse af hot spot forventes de samlede Der har tidligere været pelsrenseri på lokaliteten. undersøgelser, projektering og etablering. periode på 20-100 år, hvilket svarer til en akkumuleret omkostninger til oprensning at udgøre omkring 100 mio. Pelsrenseriet har hældt brugt rensevæske Status: Afværgeforanstaltningerne i kildeområderne på omkostning på ca. 16 mio. kr. kr. (klorerede opløsningsmidler) direkte ud på jorden. lokaliteten er afsluttet. Der er gennemført en termisk Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser Status: Der er tidligere gennemført omfattende Forureningen truer en eksisterende vandindvinding, oprensning i 2010 samt en afgravning af forurenet jord inkl. skitseprojektering i forhold til grundvand. I forhold til undersøgelser og påvist kraftig forurening med klorerede grundvandsressourcen generelt og indeklimaet i 6-8 i 2011 og i 2012. I alt er der fjernet i størrelsesorden indeklima i skole-fritidsordning er der i 1992 installeret opløsningsmidler. Region Hovedstaden igangsatte i 2008 parcelhuse. Forureningen påvirker Solhøj Kildeplads 2 km 500 kg chlorerede opløsningsmidler fra moræneleren. aktiv ventilering under gulv i kælderlokale. Kommunen en midlertidig afværgepumpning fra det mest forurenede nedstrøms. De samlede omkostninger til oprensning og Regionen fortsætter en overvågning af forureningen har i 2009 flyttet skole-fritidsordningen væk fra område på grunden. Parallelt hermed har regionen drift af teknisk oprensningsanlæg vurderes at blive ca. 63 i grundvandet for at dokumentere effekten af den lokaliteten. gennemført undersøgelser med DTU Miljø. Forureningen mio. kr., hvoraf der er afholdt ca. 61,5 mio. kr. til anlæg og gennemførte afværgeforanstaltning. er så udbredt og kraftig, at regionen foreløbig fortsætter drift. Herudover er 1,5 mio. kr. brugt på undersøgelser. Lokaliteterne 163-00041, 163-00042 Herlev Hovedgade afværgepumpningen fremfor at gennemføre en Status: Der er udført omfattende undersøgelser og 173-00039 Kongevejen 155-157 (G-OSD, 2015) 15 og Herlev Hovedgade 17 (G-opl) kildeoprensning. Afværgen har vist sig meget effektiv, etableret indeklimasikring for 6 parcelhuse. Endvidere Der er påvist forurening med chlorerede opløsningsmidler Forureningen stammer fra jern- og metalvirksomheder, idet der siden 2008 er fjernet godt 2.300 kg chlorerede er der etableret vacuumventilation i umættet zone. Der i jord, poreluft og grundvand. Forureningen stammer fra galvanisering, industrilakering og består af klorerede opløsningsmidler. Region Hovedstaden overvåger har været drift af indeklimasikring og vacuumventilation driften af maskin- og metalvarefabrik på Kongevejen opløsningsmidler, der truer en eksisterende vand­ forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet i siden 2003. I 2007 blev der etableret oprensning af 155 fra 1934 til ca. 1964. Forureningen udgør en indvinding og grundvandsressourcen generelt. De samarbejde med HOFOR og Glostrup Vandforsyning. forureningen i det sekundære grundvandsmagasin. trussel mod grundvandsressourcen i området og samlede omkostninger til etablering og oprensning Lokalitet 169-00001 Industrivej /Teglstenen (G-OSD, A) Vacuumventilationen forventes nu at skulle overgå fra drikkevandsindvindingen ved Dybendal Kildeplads. Siden af forureningen udgør 7-16 mio. kr., hvortil kommer På området har der siden slutningen af 1800-tallet været aktiv til passiv ventilation. Afværgepumpningen i det 2002 har der været afværgepumpning, som afskærer årlige driftsomkostninger på 0,25-2 mio. kr. over industriel aktivitet. Frem til starten af 1970’erne har der sekundære grundvand er indstillet. I 2009 blev der udført den videre spredning af grundvandsforureningen. Der er

30 31 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -17 af 23

etableret en afværgeboring, to infiltrationsboringer og værge­­foran­­stalt­ninger i henhold til Værditabs­ordningen . Lokalitet 181-00004 Trørød Deponeringsplads (A, screeningsværktøj udpeges til nærmere indsats efter et vandbehandlingsanlæg på Kongevejen 155. Der er Jord med konstateret forurening over afskærings­ 2015) 2018. hidtil anvendt 7,3 mio. kr. til undersøgelse, projektering, kriterierne er blevet udskiftet med uforurenet jord Forureningen stammer fra opfyldning af en tidligere etablering og drift. Udgifter til etablering af nye ned til ½ meter under terræn. I 2014 er der gennem­ grusgrav med haveaffald og jord forurenet med opbrudt Lokalitet 185-00001 Kastrup Forstrand (R) afværgeforanstaltninger er vurderet til yderligere ca. 25 ført oprydninger iht. Værditabsordningen på 14 asfalt m.m. i 1970’erne inden udstykning til parcelhuse i Forureningen stammer fra en udvidelse af kystlinjen i mio. kr. ejendomme. I 2015 er der gennemført oprydninger iht. 1980’erne. Forureningen består af lossepladsgas, PAH’er første halvdel af 1900-tallet ved hjælp af deponering Status: Der er gennemført supplerende afgræns­ Værditabsordningen på 9 ejendomme. og tungmetaller. Der kan være eksplosionsrisiko fra af bygnings- og industriaffald, herunder kemikalieaffald. ende undersøgelser, revurdering af den eksisterende lossepladsgas. Jordforureningen truer arealanvendelsen Forureningen består af bl.a. arsen, phenoler, klorphenoler, afværgepumpning, afværgeprogram og skitseprojekt­ Lokalitet 181-00001 Søllerød Gasværk (G-OSD, 2015) ved meget følsom anvendelse. De skønnede phenoxysyrer, cyanid, lossepladsgas, klorerede op­ ering i 2013 og 2014. Jordforureningen ved kilden Gasværket i Søllerød er beliggende i umiddelbar nærhed etableringsomkostninger i forhold til kontaktrisiko udgør løsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf flygtige er afgrænset. Forureningen udgør en risiko i forhold af Holte Vandværks boringer og forholdsvist tæt på ca. 11 mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris aromater og kulbrinter. Forureningen truer en recipient til grundvandet, hvis afværgepumpningen stoppes. Søllerød Sø. Gasværket blev nedlagt for ca. 35 år siden pr. parcel på 0,6 mio. kr. Der er i 2015 anvendt 0,5 (Øresund). De skønnede omkostninger til etablering Med baggrund af de gennemførte undersøgelser og og revet ned i 1973-1974. I den forbindelse blev der mio. kr. til oprensning af én parcel på området under af teknisk oprensningsanlæg udgør mere end 10 mio. revurdering af den eksisterende afværgepumpning foretaget en delvis oprydning på grunden. værditabsordningen. Derudover skal der anvendes kr. Omkostninger til drift af teknisk oprensningsanlæg forventes det, at der i 2016/2017 igangsættes en Københavns Amt har ved undersøgelser af grunden ca. 1 mio. kr. (50.000 kr. årligt i 20 år) til gasafværgen. afhænger af oprensningsmetode. Der er i 2014 anvendt egentlig oprensning af jordforureningen på Kongevejen i 1997 og 1998 konstateret, at grundvandet var Akkumuleret driftsudgift udgør 2,8 mio. kr. 2,2 mio. kr. til sikring af at der uforurenet jord i den 155 og 157 (termisk oprensning). Formålet er at forurenet med cyanid og benzen, og det blev vurderet, at Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser øverste halve meter på legeplads på arealet. sikre drikkevandet, som Lyngby-Taarbæks Forsynings forureningen kunne udgøre en risiko for den nærliggende og afværge for gasrisiko i 1996 dækkende området med Status: Grundvandsforureningen er undersøgt om­ oppumper ved Dybendal Kildeplads. vandforsyning. Der er herefter udført afgravning af gasrisiko. Gasafværgen på den vestlige del af arealet kring 1990 og udgør ikke en trussel over for grund­ cyanid-­hotspots, oppumpning af grundvand samt har været indstillet siden 2005 mens der har været vandsressourcen, da arealet er beliggende uden Lokaliteterne 173-00065, 173-00040 og 173- phyto­oprensning af gasværksgrunden. De samlede om­ overvåget for at se om der kom fornyet gasudvikling med for indvindingsopland. I forbindelse med regionens 02027 Lundtoftevej 150 (Hempel), Lundtoftevej 160 kostninger til undersøgelse, etablering af oprensning henblik på helt nedlukning af denne del af afværgen. legepladsprojekt i 2014 blev det konstateret, at der på (Electrolux) og Lundtoftegårdsvej 95 (G-OSD, 2015) og den hidtidige drift udgør ca. 24,1 mio. kr. Herudover Denne del af gasafværgen blev besluttet nedlukket i legepladsen vest for lystbådehavnen var jordforurening Forureningen stammer primært fra fabrikation af kommer årlige driftsomkostninger på 0,4 mio. kr. (2014) 2009. Værditabsoprydning i form af udskiftning af ½ m med bl.a. tungmetaller, pesticider, oliekomponenter køleskabe og består af chlorerede opløsningsmidler. de næste 25 år. Den samlede akkumulerede udgift jord på en af matriklerne i 2006. I 2013 blev gasafværgen og PAH-forbindelser i den øverste halve meter jord. Der er hidtil anvendt 8,1 mio. kr. på undersøgelser. De forventes derfor at blive ca. 32 mio. kr. Hvis de igang­ på den østlige del af arealet forsøgsvist nedlukket. Da Regionen fik derfor afgravet 30 cm forurenet jord og skønnede omkostninger til yderligere undersøgelser, værende undersøgelser peger på, at der med fordel moniteringen i forbindelse hermed har vist at der stadig retableret med 50 cm uforurenede fyldmaterialer (sand, etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. kan gennemføres anden form for afværgetiltag, kan dannes methan, genoptages gasafværgen på den østlige muld og rullegræs). Det blev hermed sikret, at børn ikke 70 mio. kr. det ændre på størrelsen af den forventede samlede del i 2014, hvor der retableres sug på en enkelt ejendom. kan få kontakt med forurenet jord indenfor den normale Status: Der er udført omfattende forureningsunder­ omkostning til oprensningen. Den øvrige del af ledningsføringen er sløjfet. I 2015 anvendelsesdybde på 0,5 m. Omkring store træer, som søgelser, og det er vurderet, at forureningen truer Status: Oppumpning af grundvand samt phyto­oprens­ er anlægget neddroslet med en mindre pumpe, som blev bevaret, blev der udlagt ecoblokke, så der heller eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen ning af gasværksgrunden. Anlægget er i drift. Der er passer til, at der kun afværges på en ejendom. I 2015 er ikke her er mulighed for kontakt til den underliggende generelt. De afgrænsende undersøgelser med henblik i 2009 påbegyndt undersøgelser på grunden for at der endvidere gennemført værditabsoprensning på én forurenede jord. på afgrænsning af grundvandsforureningen og endelig se om den nuværende oprensning er tilstrækkelig ejendom på den tidligere deponeringsplads. Andre aktørers indsats: Tårnby Kommune har etableret afklaring af risikoen for drikkevandsindvindingen er eller om der skal ske en optimering af eksisterende en strand og søbad ud for affaldsdepotet. Til en sikring fortsat i 2015. Undersøgelserne skal kunne danne afværge samt yderligere oprensningsindsats. De Lokalitet 181-00014 Skovlytoften 33/Skættekæret 11 af at der ikke sker udsivning af perkolat til strand bag­grund for en vurdering af mulige afværgetiltag og endelige undersøgelsesresultater forelå i foråret 2011. (G-OSD, OFV, 2015) og badevand, overvåges der. Desuden overvåges evt. oprensning af forureningen. Undersøgelserne fort­ I forbindelse med skitseprojekteringen i 2012 blev Forureningen stammer fra køleskabsproduktion og strømningsretningen i det sekundære magasin, der pt. er sætter i 2016 med bl.a. boringer til det primære grund­ der konstateret ikke tidligere fundet forurening med består af klorerede opløsningsmidler. Forureningen truer mod vest (ind mod land). vandsmagasin. Undersøgelserne forventes afsluttet høje koncentrationer af tjære PAH. Dette har betydet, grundvandsressourcen generelt og en recipient (Søllerød Forstrandsarealet er under omdannelse til rekreativt ultimo 2016. at der er blevet udført endnu flere undersøgelser Sø). De skønnede omkostninger til etablering og drift areal. Arbejdet er reguleret af § 8 i jordforureningsloven. for dels at få afgrænset forureningen, og dels at få af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 16 mio. kr. De Der udføres afværgeforanstaltninger i forhold til ude­ Lokalitet 175-00069 Damhusdalen (A, 2015) risikovurderet denne, samt for at komme med mulige hidtidige undersøgelsesudgifter beløber sig til 3,7 mio. kr. klima, jordkontakt og lossepladsgas. Dette består Forureningen stammer fra terrænregulering af et om­ alternativer til supplerende oprensning. I 2015 er der Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser overordnet i at udlægge drænlag på oprindeligt råde syd for Damhussøen med bl.a. en blanding af foretaget en ny historisk kortlægning af eventuelle andre i 2004-2005 og i 2010. I 2015/2016 er der iværksat terræn til afdræning af både lossepladsgas, flygtige dagrenovation, affald fra Den Kongelige Porcelænsfabrik potentielle tjære hot spot på området. På baggrund en fornyet moniteringsrunde med vandprøvetagning forureningskomponenter og nedsivende vand. Derpå og gasværksmateriale fra begyndelsen af 1900-tallet og af denne kortlægning er der udført nye undersøgelser og pejlinger i eksisterende boringer for at få en fornyet udlægges min. 0,75 m uforurenet jord. inden udstykning til parcelhuse i 1930’erne. Forureningen til bl.a. afgrænsning af et nyt tjære hot spot, samt til status på forureningsudviklingen. Der er fortsat består af PAH’er, tungmetaller og tunge kulbrinter. afgrænsning af forureningsspredningen i retningen konstateret en dybereliggende forureningsfane med Lokalitet 185-00040 Magle Allé 10 (G-opl) Forureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom mod den eksisterende vandindvinding. De samlede chlorerede opløsningsmidler nedstrøms lokaliteten. Forureningen stammer fra et renseri og består af anvendelse. De skønnede etableringsomkostninger undersøgelser konkluderer, at der er en risiko for Forureningsfanen har en udstrækning på ca. 400-450 m klorerede opløsningsmidler. Forureningen truer en udgør ca. 50-100 mio. kr. Her er forudsat en grundvandsressourcen generelt under de nuværende i syd-sydøstlig retning og har nået området ved Søllerød eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen gennemsnitspris pr. parcel på 0,3-0,6 mio. kr.). Hidtil er forhold med den eksisterende afværgepumpning. Sø. Meget tyder på, at forureningsfanen strømmer generelt. De skønnede etableringsomkostninger udgør der gennemført værditabsoprydninger for 9,7 mio. kr. Såfremt den eksisterende afværgepumpning standses, under søen, men pga. komplekse hydrogeologiske mere end 10 mio. kr. Driftsomkostningerne afhænger af (heraf 3,9 mio. kr. i 2015). er der også en risiko mod Holte Vandværk. I 2016 forhold omkring søen er det vanskeligt at vurdere, om den valgte oprensningsmetode. Status: Der er gennemført kortlægningsundersøgelser forventes der at blive udarbejdet et nyt afværgeprogram grundvandsforureningen strømmer op i søen. I 2016 vil Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser på de fleste parceller. Omfattende undersøgelser og og skitseprojekt for lokaliteten. det blive vurderet, hvad den videre indsats skal være i og udarbejdet afværgeprogram. Vandindvindingen i oprensning gennemføres iht. Værditabsordningen, forhold til grundvandsrisikoen. Videre undersøgelse af området forventes i løbet af en kortere årrække ødelagt efterhånden som der bevilges midler fra denne. risikoen i forhold til overfladevand indgår i den pulje af af saltvandsindtrængning. I 2012-2013 er der på 2 ejendomme gennemført af­ overfladevandssager, som med brug af Miljøstyrelsens

32 33 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -18 af 23

Lokalitet 189-00009 Ballerupvej 16 og 19-00008 Kirke samt andre forureningskilder i det centrale Allerød. 201-00170 og 201-00171 Uggeløse lossepladser (OFV) Det oppumpede forurenede grundvand renses og Værløsevej 32 (G-OSD) Jord, poreluft og det sekundære grundvandsmagasin er På lossepladserne er der deponeret dagrenovation udledes til Dumpedalsrenden. Anlægget skal køre På Kirke Værløsevej 32 og Ballerupvej 16 har der været forurenet med klorerede opløsningsmidler. Forureningen og industriaffald. Der er bl.a. deponeret ca. 5000 m3 de næste 30 år for at sikre, at forureningen ikke renserivirksomhed. Omfattende undersøgelser viste, at er spredt til 3 nærliggende drikkevandsboringer, som alle kupolovnsslam fra Stålvalseværket samt tønder med spredes til de nærliggende drikkevandsboringer. De jord og grundvand var kraftigt forurenede med klorerede er udtaget af produktionen. Det har ikke været muligt tjære. Det er skønnet at udgiften til fjernelse af de hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. at finde egentlige kraftige forureningskilder i jorden deponerede tønder vil overstige 10 mio. kr. Kedelsø oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 10,7 mio. På Kirke Værløsevej 32 er der etableret oppumpning hos Fritz Hansens møbelfabrik. Region Hovedstaden Å er kraftigt påvirket med perkolat fra pladserne. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på ca. fra sekundært grundvand samt udsugning af poreluft. oppumper forurenet grundvand, og anlægget er med­ Undersøgelser viser, at grundvandet ikke er påvirket 300.000 kr. (2015) vil den samlede akkumulerede udgift Endvidere er der etableret hydraulisk kontrol af virkende årsag til, at forureningen ikke spredes, så med kemikalier. Naturstyrelsen fører tilsyn med blive ca. 20 mio. kr. det prim­ære grundvand. Grundejer har etableret Lillerød Andelsvandværk fortsat kan indvinde rent Amagerforbrændingens monitering på 201-00170 Status: Den aktive oppumpning af forurenet vacuumu­­dsugning under gulvet i det tidligere renseri. drikkevand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, (Uggeløse II). 201-00171 (Uggeløse I) falder indenfor grundvand skal sikre en uacceptabel spredning På Ballerupvej 16 er der etableret oppumpning som teknisk oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 20,2 Region Hovedstadens ansvarsområde, da der er tale grundvandsforureningen mod Birkerød Vandforsyning. hydraulisk kontrol samt ventilation af primært grundvand. mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på om et forurenet område jævnfør Jordforureningsloven. Endvidere er der etableret udsugning under kælder i 300.000 kr. (2014) over de næste 20 år vil den samlede Regionen har dog kun mulighed for at prioritere en 205-00232 Klintehøj Vænge 16 (G-OSD) hotspot. De samlede omkostninger til undersøgelse, akkumulerede udgift blive ca. 26 mio. kr. indsats på arealet i forhold til recipient, da risikoen for Forureningen er opstået i forbindelse med drift af Nordisk etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 16,5 Status: Der sker aktiv oppumpning af forurenede mennesker og grundvand er vurderet som værende lav. Tråd Industri siden 1961. Fra 63 til 87 har der været mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 0,3 grundvand i det sekundære magasin til sikring Status: Grundvandet er ikke påvirket med kemikalier. anvendt TCE i produktionen, hvilket har givet anledning til mio. kr. de næste 7 år. Den samlede akkumulerede udgift mod uacceptabelt spredning af forureningen til det Kedelsø Å er derimod påvirket med perkolat. Efter at forurening i jord og grundvand. De hidtidige omkostninger forventes derfor at blive ca. 18 mio. kr. primære grundvandsmagasin og således at der fort­ jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipi­ til undersøgelser og projektering beløber sig til ca. 2,0 Status: Anlæg i drift. Oppumpet forurenet vand samles sat kan indvindes rent drikkevand. En revurdering af enter med som offentligt indsatsområde, er Uggeløse mio. kr. Omkostningen til oprensning af kilden har hidtil og renses på et fælles kulfilteranlæg, hvorefter det grundvandsforureninger samt oprensnings- og vand­ I med i den pulje af lokaliteter, som skal gennem Miljø­ beløbet sig til ca. 2,5 kr. hertil kommer oprensning af for­ udledes til Søndersø. indvindingsstrategi i det centrale Allerød har vist, at den styrelsens screeningsværktøj, med henblik på at fast­ ureningsfanen nedstrøms forureningen. Det skønnes at nuværende afværgepumpestrategi i tilstrækkelig grad lægge, om der skal ske en offentlig indsats i forhold til den samlede omkostning vil udgøre mere end 10 mio. kr. 201-00033 Dansk A-Træ Brande A/S (G-OSD, 2015) fanger forureningen fra de kendte kilder i det centrale overfladevand. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i På grunden har imprægnering af træ fundet sted. Allerød og således at forureningskilderne ikke udgør 2008-2009 og afværgeprogram og skitseprojektering Dette har givet en jord- og grundvandsforurening med en trussel mod drikkevandsindvindingen. Samtidigt 205-00004 Bregnerødvej 94 (G-OSD, 2015) i 2010-2011. I 2013-14 er der etableret afværge på tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko er der ved en frivillig forureningsundersøgelse samme Forurening fra tidligere metalindustri, hvor der er lokaliteten, i form af aktiv ventilation af et umættet for grundvandet og arealanvendelsen. Forurenet jord sted konstateret kraftig grundvandsforurening med produceret stålreoler. Der er påvist høje koncentrationer sandlang, beliggende 13 til 17 meter under terræn. og sediment fra den nærliggende sø er deponeret på MTBE fra en eksisterende tankstation. Den fortsatte af klorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grund­ Afværgeforanstaltningerne sikrer, at forureningen fra grunden i et specialdepot. Skal man fjerne risikoen fra offentlige indsats i forhold til forureningen med klorerede vand på ejendommen. Forureningen er opstået i for­ de overliggende jordlag ikke længere spredes til det forureningen, kræver det en opgravning af forurenet jord opløsningsmidler skal afstemmes i forhold til resultatet bindelse med spild fra et tidligere trikar. Forureningen underliggende grundvandsmagasin. Indsatsen mod og oppumpning af forurenet grundvand. Dette skønnes af den frivillige indsats overfor MTBE forureningen efter er fortrinsvist udbredt under en bebyggelse, som i dag grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i at kunne gøres for 10-20 mio. kr. miljøbeskyttelsesloven. Vandværket har i 2015 etableret anvendes til kontor. Forureningens omfang er af en sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Status: Der er tidligere opgravet sediment fra en en ny indvindingsboring i Ravnsholt Skov. størrelse, så oprensning er nødvendig, idet den truer Birkerød industrikvarter. mindre sø. Der fore­går løb­ende over­vågning. Der er grundvandet. De hidtidige omkostninger til under­ langt til nærmeste vandværk, og foru­reningen ud­ 201-00064 Røde Port Savværk (G-OSD, 2015) søgelser, projektering og etablering udgør 14,5 mio. kr. 205-00395 Pilehøj Vænge 10 (G-OSD, 2015) gør der­for ikke et akut grund­­vandsproblem. Den nu­ På grunden har der været imprægnering af træ. Dette Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i Forurening fra tidligere standseværk der har lavet værende areal­anvendelse er ikke truet. Der er i 2011 har givet en jord- og grundvandsforurening med 2008-2009. Afværgeprogram og skitseprojekt er ud­ forarbejdning af stål. Der er påvist høje koncentrationer og 2014 gennem­ført en rutine­mæssig monitering tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko arbejdet i 2010 og 2011, inkl. forundersøgelser med af klorerede opløsningsmidler i jord, vand og poreluft. og vurdering af grund­vands­­kvaliteten ved grunden. for grundvandet. Hvis man skal fjerne risikoen fra henblik på endelig udvælgelse af afværgemetode. Forureningen er sandsynligvis opstået i forbindelse med Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er forureningen, kræver det en opgravning og oppumpning Afværgeprojekt med termisk oprensning som utætheder omkring et trikar og befinder sig fortrinsvist påbegyndt i 2012 forventes afsluttet primo 2016, af forurenet grundvand. Dette skønnes at kunne gøres totalentreprise blev igangsat ultimo 2012 og afsluttet under bebyggelse. Forureningen vurderes med de efter indarbejdning af de supplerende moniteringsdata. for 10-20 mio. kr. med udgangen af 2014. Bregnerødvej 94 ligger indenfor foreliggende data at være af et omfang, så oprensning er Revurderingen har vist, at grundlaget for at foretage Status: Der er ikke følsom arealanvendelse. Der foregår oplandet til Birkerød Vandværk. I 2016 forventes nødvendig. De hidtidige omkostninger til undersøgelser en fyldestgørende risikovurdering af forureningen er løbende overvågning af grundvandet. Der er i 2011 opstillet grundvandsmodel for Birkerød Vandværks ind­ beløber sig til 2,1 mio. kr. Hidtidige omkostninger til spinkelt, idet der foreligger en række uafklarede for­hold, og 2014 gennemført en rutinemæssig monitering vindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske projektering og gennemførelse af oprensning udgør 18,0 som er af afgørende betydning for i hvilken udstræk­ og vurdering af grund­vandskvaliteten ved grunden. vise, om forureningsfanen fra Bregnerødvej 94 er kritisk mio. kr. Den samlede omkostning skønnes at blive ca. 21 ningen forureningen på lokaliteten udgør en risiko for Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er i forhold til den samlede forureningsbelastning af grund­ mio. kr. grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, påbegyndt i 2012 er afsluttet i 2016, efter ind­arbej­d- vandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk Status: Der er i 2009 igangsat afgrænsende under­ at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle ­ning af de supplerende moniteringsdata. Revurderingen og dermed om der skal ske yderligere afgrænsning af søgelser som er afsluttet i 2011. I forbindelse med for­ureningsspredning opfanges i det eksisterende har vist, at grundlaget for at foretage en fyldestgørende forureningsfanen. skitseprojekteringen i 2012 blev det vurderet, at moniteringsprogram. Overvågningen er på denne bag­ risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der fore­ forureningen ikke var tilstrækkeligt afgrænset i et grund indstillet og afventer resultaterne af yderligere ligger en række uafklarede forhold, som er af afgørende 205-00024 Maskinfabrikken Vertex og 205-00086 hjørne. Der er derfor i 2013 udført en supplerende videregående undersøgelser. betydning for i hvilken udstrækningen forureningen på Metro og Nordisk Emalieværk (G-OSD) undersøgelse for at få afgrænset forureningen forud lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Jord og grundvand er forurenet med klorerede for beslutning af omfang af afværge og metode hertil. 201-00039 Fritz Hansens Eftf. A/S Møbelfabrik Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om opløsningsmidler og har forurenet en drikkevandsboring Afværgeforanstaltninger på kildegrunden blev opstartet (G-OSD) hvorvidt den aktuelle forureningsspredning opfanges i på Birkerød Vandforsyning. Forureningen stammer fra i marts 2014, hvor en termisk oprensning blev etableret Regionen har et teknisk oprensningsanlæg i drift i Allerød. det eksisterende moniteringsprogram. Overvågningen er flere metalvirksomheder på Toftebakken i Birkerød. og igangsat. Denne afværgedel blev afsluttet primo Anlægget har siden 1995 oppumpet og oprenset en på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af Frederiksborg Amt igangsatte derfor en oppumpning 2015. Herefter er der i første halvdel af 2015 etableret et forurening, der stammer fra Fritz Hansens møbelfabrik yderligere videregående undersøgelser. af forurenet grundvand samt ventilation af poreluften. vakuumventilationsanlæg, som skal afværge forurening

34 35 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -19 af 23

i et dybere sandlag. Vakuumventilationsanlægget 217-00573 Fabriksvej 17 - Shamban Europa A/S vandsmagasin er påvirket med perkolat. Der er ikke fun- Region Hovedstaden iværksat en overvågning af forventes at skulle være i drift i 5-10 år. Indsatsen mod (G-OSD, 2015) det forurening med oliekomponenter i grundvandet. Det terræn­nært grundvand, sekundært grundvand, over­ grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i Der er konstateret forurening af poreluft, jord og grund­ terrænnære grundvand og Pøle Å er påvirket af perkolat. fladevand og bundsediment fra grøfter og vandløb. sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under vand på ejendommen med klorerede opløsningsmidler, Region Hovedstaden holder løbende kontrol. Hvis det Moniteringen gennemføres hvert 10. år. Moniteringen Birkerød industrikvarter. primært triklorethylen (TCE). Forureningen kan henføres viser sig, at tønderne lækker, kan fjernelse af forurenings- gennemføres første gang i 2016 og er inddelt i to faser. til aktiviteter med bl.a. affedtning af metalemner i risikoen hurtigt overstige 10 mio. kr. Den første fase gennemføres i foråret 2016 og den 208-00259 Bakkegårdsvej 201 Humlebæk (G-OSD, perioden ca. 1964 – 1974. Forureningen er senest Status: Der er løbende kontrol af grundvandet i området. anden i november 2016. Resultatet af moniteringen 2015) undersøgt i 2001, hvor der bl.a. blev konstateret Den seneste monitering er gennemført i 2011. Specielle forventes at foreligge i februar 2017. Regionen har På Bakkegårdsvej 201 i Humlebæk har der været forurening med TCE ned til ca. 60 m’s dybde svarende grundvandsforhold (artesisk) gør, at der ikke sker nedsiv- ultimo 2015 indgået en aftale med grundejeren Natur­ forskellige industrielle aktiviteter bl.a. hvor der er sket til hele den vertikale udbredelse af det sekundære ning af perkolat til dybereliggende grundvand. Perkolat styrelsen om at stille grunden til rådighed for rådgivere spil af trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko magasin. I 40 m’s dybde blev der påvist en koncentration strømmer derfor ud i Pøle å. Efter at jordforureningsloven og forskningsinstitutioner, som vil gennemføre ud­ for grundvandsressourcen og for indvindingen ved af TCE på 84 mg/l. Samlet blev det vurderet, at der var pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt viklingsprojekter om undersøgelse og oprydning af tung­ Humlebæk Vandværk ca. 1,8 km nedstrøms. Det er i størrelsesordenen 3-6 kg klorerede opløsningsmidler i indsatsområde, er lokaliteten med i den pulje af lokalite- metalforurenede grunde. Aftalen gælder indtil videre i vurderet, at der er mellem 50 og 150 kg trichlorethylen i poreluft og porevand i den umættede zone samt 300- ter som skal gennem Miljøstyrelsens screeningsværktøj, fem år. Primo 2016 har regionen etableret testfaciliteter jord, luft og grundvand. Der er hidtil anvendt 5,2 mio. kr. 600 kg klorerede opløsningsmidler i det sekundære med henblik på at fastlægge om der skal ske en offentlig og infrastruktur på grunden, som skal understøtter disse til undersøgelse og skitseprojektering af forureningen. grundvandsmagasin. Frederiksborg Amt igangsatte i indsats i forhold til Pøle Å. projekter. Regionen forventer, at udviklingsprojekterne Udgifter til oprensning er i skitseprojektet vurderet til at 2001 en midlertidig oppumpning af forurenet grundvand, kan være med til at udpege økonomisk overkommelige koste mellem 15 og 35 mio. kr. men der er ikke dokumentation for, at oppumpningen har 219-00119 Collstrop Træimprægnering (G,OFV , 2015) metoder til oprensning eller immobilisering af tung­ Status: Der er i 2015 udarbejdet skitseprojekt. I 2016 været tilstrækkelig til at hindre en yderligere spredning På det tidligere Collstrop A/S har man imprægneret metaller på denne og lignende lokaliteter. forventes der udarbejdet detailprojekt for termisk af forureningen. I 2006, da oppumpningen standsede, træ. Denne aktivitet har forurenet jord og grundvand I perioden 2015-17 er der indtil videre igangsat eller oprensning. var der oppumpet ca. 243 kg klorerede opløsningsmidler med tungmetaller, klorphenoler og tjærestoffer. Det planlagt 7 udviklingsprojekter på lokaliteten. fra det sekundære magasin. Forureningen udgør skønnes, at ca. 120.000 m3 jord er stærkt forurenet. Man • Elektrodialytisk rensning af CCA-forurenet jord 211-00137 Stålvalseværket (OFV) en potentiel trussel mod Snekkersten Vandværks har fjernet flere jerntønder med imprægneringsslam og (DTU Byg og Orbicon) Stålvalseværket har deponeret sit produktionsaffald indvinding fra det primære magasin. Vandværket er fjernet sedimenter med tungmetaller i grøftesystemet. • Elektrodialytisk rensning af slamaske fra på et opfyldt område. Jorden indeholder olie og tung­ ét af 5 vandværker i den kommunale vandforsyning Det er vurderet, at forureningen kan udgøre en risiko Avedøre (DTU Byg og Krüger) metaller. Forureningen udgør ikke en risiko for drikke­ med en årlig indvinding på ca. 500.000 m³ og indgår i for Esrum Sø, og at søsedimentet allerede indeholder • Phytoekstraktion af tungmetaller (GEO og vandsindvindingen i området. Undersøgelser viser, at kommunens vandforsyningsplanlægning frem til i al fald tungmetaller fra Collstrop-grunden. Arealet må ikke Outzen pro) der sker en udsivning af olie og tungmetaller til Roskilde 2017 jf. Helsingør Kommunes Vandforsyningsplan 2006 bruges som rekreativt område og svampeplukning. • Kemisk vask af tungmetalforurenet jord (KU) Fjord. Forureningsudbredelsen på ejendommen er ikke – 2017 (Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, 2007). Der er anvendt 7,3 mio. kr. på den hidtidige indsats. • Reductive stabilization of CCA metals fastlagt. Det vurderes, at en oprensning vil koste mange På grund af den store udbredelse af forureningen både Skal forureningen fjernes, kan det ifølge 20 år gamle (Geosyntec) millioner kroner. horisontalt og vertikalt, bliver det meget dyrt at afgrænse beregninger og med datidens metoder, koste op til 200- • Microbiological and Molecular Tools for Status: Risiko for Roskilde Fjord. Afventer stillingtagen til og oprense forureningen. Udgifter til henholdsvis 250 mio. kr. Arealet er afspærret, så den nuværende Remediation of Metal-Polluted sites (KU PhD recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019. undersøgelser, oprensning og drift af anlægget skønnes arealanvendelse er ikke truet. projekt) at beløbe sig til ca. 10-20 mio. kr. Status: Region Hovedstaden har afsluttet de i 2008 • Elektrodialytisk rensning af norsk 217-00545 Egeskovvej 18 (G-OSD, 2015) Status: Overvågning af forureningen viser, at for­ opstartede aktiviteter: havnesediment (DTU Byg) På ejendommen Egeskovvej 18 er der påvist omfattende urenings­niveauet har været faldende i de etablerede 1. Undersøgelse af eventuel forurening af forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, grund­ boringer, formentlig hovedsagelig som følge af oppump­ overfladejorden på en naturlegeplads, som er nabo 225-00150 Kyndbyværket (OFV) vand og poreluft. Der har været anvendt TCE i perioden ning af forurenet grundvand i perioden 2001-2006. til Collstrop-grunden. Undersøgelsen har vist at Kyndbyværket har deponeret tjæreslam og flyveaske på 1965-1980 til affedtning af metalemner. I perioden Oppumpningen blev standset, fordi forurenings­ naturlegepladsen ikke er forureningspåvirket. grunden. Jorden indeholder olie og PAH´er. Forureningen 1980-1992 blev TCE hovedsageligt anvendt til rengøring koncentrationen i det oppumpede grundvand faldt 2. Der har været gennemført et overvågningsprogram udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i af sprøjtekabine. Frem til 1979 er der desuden sket kraftigt. Yderligere undersøgelser af forureningens for arsenindholdet i overfladevandet fra de området men kan udgøre en risiko i forhold til Isefjord. affedtning af større metalemner udendørs. Forureningen styrke og udbredelsen vil være nødvendige i forhold til grøfter, der afvender grunden til Esrum Sø. Det vil koste mere end 10 mio. kr. at fjerne depotet. udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området en pålidelig risikovurdering. Det var regionens plan at Undersøgelsens resultat er, at der ikke tilledes arsen Da depotets størrelse imidlertid ikke er kendt, er det og drikkevandsindvindingen ved Espergærde Vandværk. gennemføre afsluttende undersøgelser i området i 2013 til Esrum Sø, idet det eventuelle indhold af arsen i vanskeligt at give et bedre bud på økonomien. Der er hidtil anvendt 3,5 mio. kr. til undersøgelser og 1,2 eller 2014. Helsingør Kommune oplyste imidlertid på et overfladevandet bundfældes i grøfterne. Status: Risiko for Isefjord. Afventer stillingtagen til mio. kr. til projektering af afværge i forhold til forureningen. møde i efteråret 2013, at indvindingen til Snekkersten 3. I 2009 blev der foretaget en gennemgang recipientindsats, som tidligst vil ske i 2019. Udgifter til etablering af afværgepumpning er vurderet til vandværk vil blive flyttet, så Fabriksvej 11-17 forventes af alle tidligere gennemførte undersøgelser i ca. 5 mio. kr. med en efterfølgende årlig driftsudgift på 0,2 at komme til at ligge udenfor indvindingsoplandet. forbindelse med forureningen. Det blev vurderet, 227-000767 Møllevej 9, Nivå (G-OSD, 2015) mio.kr. i 50 år. Samlet udgift beløber sig herved til ca. 19 En oversigt over indvindingsoplandenes beliggenhed at det burde belyses med større sikkerhed På Møllevej 9 har der været forskellige industrielle mio. kr. (marts 2016) viser, at lokaliteten ligger næsten 1 end hidtil, at der ikke sker transport af arsen aktiviteter bl.a. affedtning af metalemner fra en tidligere Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser, afvær- km fra oplandsgrænsen til både Solbakkeværket og til Esrum Sø gennem det sekundære grund­ virksomhed på ejendommen Kosan Tecknova. Der er geprogram og skitseprojekt i 2012-2014. Omkostninger Snekkersten Vandværk. På den baggrund er yderligere vandsmagasin. Miljøstyrelsen fik derfor i 2010 fundet 2 hot spot på ejendommen og der pågår stadig til oprensning af hotspot er skønnet til 50-100 mio. kr., undersøgelse af forureningen på lokaliteten udskudt til gennemført en supplerende undersøgelse af det undersøgelser da der antages at være flere hot spot hvorfor en billigere løsning i form af afværgepumpning og efter 2024. sekundære grundvandsmagasin. Undersøgelsen med trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for vandbehandling er valgt. Det forventes at etableringen af viste, at der aktuelt ikke sker en transport af arsen til Nordvands indvindingsboringer, der er beliggende ca. afværgeforanstaltningerne påbegyndes medio 2016 og 219-00050 Hillerød Kommunes Losseplads (Holmene) Esrum Sø via det sekundære grundvandsmagasin. 400 meter nedstrøms. De hidtidige omkostninger til er færdig etableret ultimo 2016. Herefter overgår afvær- (OFV) Undersøgelsen konkluderer, at der vil gå op mod undersøgelser udgør7,2 mio. kr. Hidtidige omkostninger geanlægget til drift. På Holmene losseplads er der deponeret dagrenovation 500 år, før arsenholdigt grundvand fra grunden når til projektering og etablering udgør 12,2 mio. kr. Det og industriaffald. Der er bl.a. deponeret flere tønder med Esrum Sø. forventes at de samlede udgifter til oprensning er mindst olie. Undersøgelser har vist, at det sekundære grund- I forlængelse af Miljøstyrelsens undersøgelse har 30 mio. kr.

36 37 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -20 af 23

Status: Det ene hotspot er under oprensning, idet der igennem en årrække oppumpet forurenet grundvand, 10 mio. kr. Der er siden 2007 anvendt ca. 16,4 mio. kr. ANDRE FORURENINGER blev udført Jet-injektion af ZWI i 2014-2015. I 2015 og dette fortsættes de næste 30 år. Anlægget og de på undersøgelser, projekteringsforberedende tiltag, Der findes ud over ovennævnte 61 lokaliteter en række er der efterfølgende Jet-injektionen moniteret på foreløbige driftsomkostninger beløber sig til ca. 11,5 mio. bortgravning af hot spot, etablering og drift af vacuum­ sammenhængende områder med flere uafhængige grundvandet for at følge effekten af ZWI-injektionen. kr. Hertil kommer fortsatte årlige driftsomkostninger på ventilation under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1. punktkilder og områder med diffus forurening, som Det forventes, at der som minimum skal moniteres i ca. 0,3 mio. kr. (2015). Den samlede akkumulerede udgift Der er udført en lang række undersøgelser, der bl.a. vil belaste budgetterne med mere end 10 mio. kr. pr. fem år. Ejendommen er endnu ikke færdigundersøgt, bliver derfor mindst 15 mio. kr. omfatter screening og prøvegravninger i udbredte område. Disse er ikke medtaget på listen, da de ikke så undersøgelserne på ejendommen fortsætter også i Status: Der sker aktiv oppumpning af grundvand, omkringliggende mark- og skovarealer, herunder indenfor ligger inden for definitionen ”store” forureninger. Neden 2016. der sikrer mod uacceptabel spredning af grund­ et ca. 60.000 m² stort tidligere råstofgraveområde til for beskrives tre af disse områder. vandsforurening. Anlægget forventes revurderet i 2016. lokalisering af potentielt nedgravede tønder og hot spot 229-00182 Vestergade 5, Skuldelev (G-OSD, A, 2015) områder, komplicerede undersøgelser i en nuværende Birkerød Vandforsyning (G-OSD, 2015) Jord, poreluft og grundvand er forurenet med klorerede 235-00114 Stenlillevej 21 (G-OSD, A, 2015) virksomheds produktionsbygninger, undersøgelser En række forureningssager i Birkerød Industrikvarter opløsningsmidler. Forureningen stammer fra en tidligere Afgrænsende undersøgelser har vist, at et tidligere ved en række øvrige bygninger, hvor der potentielt kan viser at jord og det primære grundvandsmagasin er metalvarefabrik. Udsivning af forurening fra utætheder i renseri har forurenet jord, poreluft og grundvand være kildeområder og dybe boringer til kalkmagasinet forurenet med enten klorerede opløsningsmidler eller kloaksystemet har medført, at forureningen har spredt med klorerede opløsningsmidler. Forureningen udgør 60 m u.t. Undersøgelserne viser, at der findes flere krom. Alle virksomheder har håndteret affedtningsmidler sig ind under byen. Der er indtil nu konstateret 6 hot en trussel mod grundvandsressourcen i området hot spot områder og at forureningen med klorerede eller tungmetaller. Koncentrationen af klorerede opløs­ spot (navngivet hot spot I, II, III, IV, V og VII). To af disse og drikkevandsindvindingen ved Smedebakken opløsningsmidler har nået kalkmagasinet. Der er udført ningsmidler i grundvandet på flere grundene ligger er oprenset (område I og V) og på to andre er der Vandværk og Værebro Kildeplads. Omkostninger til grundvandsmodellering, som viser, at der på sigt er mellem 1-6 mg/l. Ingen af forureningsfanerne er af­ igangsat oprensning (område III og IV). Der er endnu ikke undersøgelser, oprensning af forurening i hotspot og risiko for spredning til Værebro Kildeplads 3 km syd for grænsede. For at fjerne risikoen over for vandværket, taget stilling til oprensning af kildegrunden (område II) fane og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg til sikring lokaliteten. vil en oprensning og efterfølgende drift af de mange og et andet hot spot (område VII). Fra de forurenede af drikkevandsressourcen forventes at blive mere end Status: Der er i 2011 udført en række supplerende forureninger beløbe sig til mere end 30 mio. kr. områder har forurening spredt sig med grundvandet til 10 mio. kr. Siden 2007 er der anvendt ca. 1,5 mio. kr. til undersøgelsesaktiviteter. På Ravnsbjergvej 1 er der dels Status: Hele området moniteres, og på flere grunde de underliggende ler- og sandlag, og ned til det primære undersøgelser og 2,9 mio. kr. til afværge i hotspot. foretaget nærmere afgrænsning af forureningsomfanget gennemføres afgrænsende undersøgelser af foru­ren­ grundvandsmagasin. Fra det terrænnære grundvand Status: Der er gennemført afgrænsende undersøgelser i den umættede zone og udført tests til dimensionering ingen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering fordamper forurening til poreluften, hvorfor der findes i 2009, 2010 og 2011. Forureningen ved kilden og af oprensningen. På Ravnsbjergvej 8 er der gennemført af risiko og valg af oprensningsmetode. I de seneste år forurening på mange grunde i Skuldelev by. For at sikre i grundvandet er afgrænset. Forureningen udgør en undersøgelser til fastlæggelse af spredningsraten/ er der gennemført flere kildeoprensninger. I 2013 er der boligerne i Skuldelev by mod forureningspåvirkning af uacceptabel risiko i forhold til grundvandet, men udgør fluxen i grundvandet til nærmere vurdering af risici for med udgangspunkt i oplandet til Birkerød Vandforsyning indeklimaet, har Region Hovedstaden i samarbejde med ikke en aktuel risiko mod det nærliggende vandværk eller nedstrøms indvindinger samt til vurdering af behov nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med et forslag Frederikssund Forsyning tætnet lange kloakstrækninger i forhold til boliganvendelsen. Bortgravning af forurening for kilde­­oprensning. Kildeoprensning på Ravns­ til arbejdsmetode for en oplandsbaseret tilgang til under­ i Skuldelev by. Endvidere er tre boliger indeklimasikret ved kilde og reduktion af forurening i fane ved tilførelse af bjerg­vej 8 vanskeliggøres af belig­­gen­heden under søgelse og afværge i forhold til indvindingsoplande ved ventilation under gulv. Regionen moniterer fortsat bakterier og substrat er udpeget som de mest optimale en produk­tions­virksomhed i drift. Hotspot i kilde­ med mange store forureningskilder til forskel for at i kloakken og flere huse for at sikre, at indeklimaet afværgemetoder. Bortgravning af forureningen ved kilden om­rådet på Ravns­bjergvej 1 blev bort­gravet i 2012 angribe hver forureningskilde en af gangen i prioriteret ikke i fremtiden påvirkes af forureningen. Der er indtil blev foretaget i 2012 og der blev etableret dræn og kom­­bineret med vakuum­­ventila­tion . Undersøgelser rækkefølge. Der er i 2014 påbegyndt afgrænsende videre brugt ca. 76,8 mio. kr. til sikring af grundvand boringer til monitering af restforureningen i grundvandet vedr. grund­vands­forureningens omfang og vurdering undersøgelser på en lang række forurenede lokaliteter og indeklima i Skuldelev by. Det forventes, at der vil og til brug ved evt. senere afværgeforanstaltning overfor af oprens­ningsmuligheder fortsættes. Dette arbejde i indvindingsoplandet til Birkerød Vandforsynings ind­ blive brugt mindst 25 mio. kr. yderligere. Den samlede grundvandsforureningen i form af SRD eller ISCO. vanskelig­gøres af fanens arealmæssige og store vindings­boringer. Der er også i 2014 gennemført en akkumulerede udgift bliver derfor mindst 100 mio. kr. Retablering efter afværgen blev afsluttet i 2013. Der er dybdemæssige udbredelse. Fanen fra Ravnsbjergvej 1 moniteringsrunde i moniteringsboringerne omkring Status: I 2015 er der igangsat en risikovurdering af foretaget monitering af forurening i grundvandet i 2014 er i 2014 afgrænset i sydlig retning og der er udarbejdet Toftebakken. Det er sket ud fra et ønske om at få hele forureningen i Skuldelev, herunder kildegrunden og 2015 og udviklingen af forureningen i grundvandet skitseprojekt med vurdering af afværgeløsninger for under­søgt alle kendte forureninger med chlorerede Vestergade 5. På baggrund af den samlede vil også de næste år blive undersøgt, inden der tages grundvandsforureningen. Der udarbejdes et detailprojekt opløsningsmidler i dette indvindingsopland. Når der er så risikovurdering ønskes endvidere analyseret, hvilke beslutning om afværgeforanstaltninger over for grund­ med henblik på håndteringen af grundvandsforureningen. er etableret overblik over alle de kendte forureningsfaner, oprensningskriterier, der er nødvendige i kildeområderne vandsforureningen. Vakuumventilationen til fjernelse af forurening i det som udgør en risiko for vandindvindingen, kan der laves uden for kildegrunden (område III og IV), for at sikre umættede sandlag under kildeområdet på Ravnsbjergvej en samlet, hensigtsmæssig strategi for afværgetiltag indeklimaet i boligerne i Skuldelev. For at vurdere, om der 235-00289 Ravnsbjergvej 1 og 235-00005 1 har været i drift siden etableringen i 2012. Anlægget i forhold til forureningsfanerne. Det er forventningen er behov for oprensning af hensyn til overfladevandet, Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish Aerotechnology forventes at skulle være i fortsat drift i de kommende år. at denne fremgangsmåde vil gøre at indsatsen sker, igangsættes der i 2016 yderligere undersøgelser af Systems A/S (G-OSD, 2015) hvor den giver størst effekt for færrest ressourcer. sammenhængen med en nærliggende mose. Der er i På grunden har man tidligere produceret ammunition 237-00050 Udlejrevej (G-OSD, 2015) Undersøgelser er forsat i gang på enkelte lokaliteter 2015 endvidere lavet en samlet teknisk og økonomisk og forarbejdet metaldele til fly. Undersøgelser har Anlægget på Udlejrevej fjerner forurening fra og færdiggøres i 2016. Endvidere opstilles der i 2016 vurdering af de samlede omkostninger, som er forbundet vist, at grundvandet er kraftigt forurenet med klore­ grundvandet, der stammer fra et en grundvandsmodel for Birkerød indvindingsopland med oprensningen på kildegrunden Vestergade 5. De rede opløsningsmidler. Grundvandsforureningen er pelsberederi fra ca. 1950 - 1975. Jord, poreluft og til modellering af faneudvikling og planlægning af en samlede omkostninger til oprensningen af kildegrunde endnu ikke helt afgrænset, men er konstateret i hele grundvand er forurenede med klorerede opløsnings­ koordineret afværgeindsats i oplandet, herunder særligt er meget høje, hvorfor prioriteringen kræver en politisk sandmagasinets dybde ned til kalken ca. 60 m u.t. midler. Mange drikkevandsboringer er lukkede på grund af i Birkerød Industrikvarter, hvor der er flere lokaliteter, beslutning. Sagen forventes at blive fremlagt til politisk ­Grunden ligger i OSD på yderkanten af ind­vindings­ forureningen. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, der hver især påvirker grundvandet med chlorerede beslutning i 2016. oplandet til Værebro Kildeplads og truer der­med teknisk oprensningsanlæg, drift og overvågning beløber opløsningsmidler i niveauet 1-10 mg/l. Endvidere er der Københavns Energis indvindingsboringer her. Region sig til ca. 22,1 mio. kr. Oprensningen er ophørt. en MTBE-forurening, som skal vurderes nærmere mht. 233-00017 Steensbjerggård, losseplads (G-OSD, 2015) Hovedstaden er i gang med yderligere undersøgelser Status: Oprensningen er afsluttet. Der er efterfølgende i risiko og monitering eller afværge. På baggrund af under­ En ukontrolleret deponering og spild ved afbrænding af med henblik på at vurdere omfanget af de nødvendige en 5 års periode moniteret i forhold til grundvandet. På søgelserne og modelleringen udpeges de lokaliteter, plast- og kemikalieaffald har forurenet grundvandet med oprensningstiltag overfor grundvands­forureningen. Den baggrund af moniteringsresultaterne er moniteringen der skal videreføres til regionens afværgeindsats, som opløsningsmidler. Flere private drikkevandsboringer er store udbredelse i dybden vanskelig­gør oprensning. indstillet. Kommune og vandværk har ikke ønsket at forventes gennemført i 2017-2018. lukket som følge af forureningen, og Hørup Kildeplads og Det skønnes, at undersøgelser, oprensning samt drift overtage boringerne, så regionen vil få sløjfet boringerne Sundbylille Vandværk er truede. Frederiksborg Amt har af teknisk oprensningsanlæg vil beløbe sig til langt over primo 2016.

38 39 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -21 af 23

Farum Vandværk (G-OSD) Undersøgelser har vist, at flere forureningsfaner med OVERSIGT OVER DE UDVIKLINGSPROJEKTER, SOM klorerede opløsningsmidler er på vej mod Farum Bilag 4 REGION HOVEDSTADEN HAR ARBEJDET MED I 2015 Vandværk. Der er opsporet mindst tre mulige for­ ureningskilder. En samlet oprensning af forureningen med fjernelse af hot-spot områder, oppumpning af grundvand med efterfølgende drift på mindst 10 år, vil koste ca. 15 mio. kr. Status: Grundvandet nedstrøms industriområdet moniteres. Der er gennemført flere mindre V2-under­ søgelser. På flere ejendomme gennemføres afgræns­ ende undersøgelser af forureningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af UDVIKLINGSPROJEKTER I FORHOLD TIL UNDERSØGELSE AF FORURENING oprensningsmetode. En central parameter i risikovurdering af en forurening i grundvandet, er at kunne bestemme hvor Lokalitet 161-00031 Diffus forurening fra Bergsøe- meget forurening, der spredes i grundvandet, hvor hurtigt det går og i hvilken retning det sker. Til grunden på nabogrunde (boliger) (A) dette er der udviklet en række målemetoder – herunder ”Fluxmåleren”, som Region Hovedstaden har udviklet i samarbejde med producenten Sorbisense. I 2015 har regionen samlet alle de producenter, Ovennævnte virksomhed har givet anledning til en diffus Fluxmålere der findes og har iværksat et sammenlignende studie, hvor ligheder/forskelle/fordele/ulemper ved forurening af en række nabogrunde. de forskellige metoder undersøges. Sideløbende er der iværksat en markedsrelateret undersøgelse, Grundene er forurenede med bly og cadmium, der der skal kortlægge hvor i regionens opgaver, målemetoderne har særlig stor værdi. Endelig er der udgør en trussel mod arealanvendelsen. Hidtil er 18 igangsat et projekt, der skal videreudvikle Fluxmålerens bestemmelse af grundvandsstrømning fra parcelhusgrunde undersøgt og V2-kortlagt. Det vurderes 2-D til 3-D. dog, at væsentligt flere grunde er forurenede i tilsvarende Optisk sensor til måling I samarbejde med Rambøll og DTU fotonik er der udviklet et system til optisk realtime måling af grad. Oprensning af forureningerne vurderes at koste i af forureningsdampe i klorerede opløsningsmidler. Prototypen er testet i 2015 og optimering ift. detektionsniveauer gennemsnit 0,6 mio. kr. pr. grund. indeklimaet fortsætter i 2016. Status: Glostrup Kommune har udskiftet overjord i Sammen med Orbicon, Århus Universitet, GEUS og Kbh. Universitet er der igangsat et projekt der skal børneinstitutionerne i det berørte område. Københavns finde og implementere geofysiske metoder der kan 3D-undersøge geologi i kildeområder på cm- Amt har gennemført kortlægningsundersøgelser og skala. Målet er at kunne forstå kompleks geologi på et langt mere detaljeret niveau end det er muligt detaljerede undersøgelser iht. Værditabsordningen. Geofysik i kildeområder i dag og med anvendelsen af færre boringer. I 2014 blev forskellige metoder screenet, og i 2015 blev Fremover gennemføres detaljerede undersøgelser og tests i felten udført med de tre mest lovende metoder. Herefter blev geologien blotlagt med en stor udgravning, så metodernes resultater kunne sammenlignes med ”virkeligheden”. I 2016 udføres den oprensning iht. regionens prioritering samt detaljerede detaljerede databehandling og afrapportering. undersøgelser og oprensning iht. Værditabsordningen i den takt, der bevilges midler til lokaliteter optaget på Miljøstyrelsen har i samarbejde med regionerne, flere danske rådgivere og DTU Miljø udarbejdet et ventelisten. screeningsværktøj, der på skrivebordsniveau kan vurdere om en jordforurening potentielt kan udgøre Test af screeningsværktøj et problem for overfladevand. I 2015 blev der udført et projekt med Miljøstyrelsen, alle de øvrige i praksis regioner, Orbicon og DTU Miljø, der skulle teste om screeningsværktøjet også passer i ”virkeligheden”. Dette blev gjort ved at måle for forurening i en række vandløb, hvor screeningsværktøjet vurderede en potentiel risiko.

Visse forureningsstoffer kan nedbrydes til uskadelige stoffer i grundvandet, af de bakterier, der naturligt forekommer i grundvandet. Hvis nedbrydning forekommer er risikoen overfor grundvandet langt mindre, eller måske slet ikke til stede, sammenlignet med en situation uden nedbrydning. Men Bestemmelse af in nedbrydning kræver nogle helt specifikke forhold, og det kan derfor være svært at udtale sig om situ nedbrydningsrater hvorvidt det forekommer på en given lokalitet, og i givet fald om det går hurtigt nok til at reducere af chlorerede forureningen til et acceptabelt niveau. Der blev derfor iværksat et projekt sammen med Orbicon og opløsningsmidler Krüger og med en videnskabelig følgegruppe bestående af forskere fra DTU Miljø, GEUS og Århus Universitet, der har til formål at udvikle en måler til bestemmelse af nedbrydningsrater af chlorerede opløsningsmidler. I 2015 blev der foretaget et litteraturstudium og i 2016 bliver der arbejdet på videreudvikling og test af målemetoden.

I erkendelsen af at vi mangler metoder der giver undersøgelsestæthed i kalken, blev der i 2013 gennemført et projekt til udredning af mulighederne for at genbruge terrænnære MIP screeningsmetoder i den hårde kalk. Projektet kombinerede eksisterende kalkboremetoder med Måling af forurening i kalk screeningssonder. I udredningsprojektet deltog en større gruppe der repræsenterede danske og internationale forskningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører, producenter m.fl. I 2014-2016 udføres en række feasibilitystudier i laboratoriet, som skal afdække, hvorvidt MIP-metoden kan give brugbare måleresultater på kalk.

Under den treårige rammeaftale med DTU arbejdes der med undersøgelse af stoftransportprocesser DTU kalkprojekt i kalk med henblik på at skabe grundlag for undersøgelser og oprensning i kalk.

40 41 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -22 af 23

UDVIKLINGSPROJEKTER I FORHOLD TIL AFVÆRGE AF FORURENING

Der er iværksat flere projekter, der har til formål at se på oprensning af tungmetalforurening. Dels findes der tungmetalforureninger i Region Hovedstaden, og dels er det et emne, hvor eksportmulighederne af dansk teknologi til fx Kina er gode.

Regionen har i samarbejde med DTU og Orbicon udført et pilotprojekt on site elektrokinetisk Oprensning af assisteret oprensning af tungmetalforurenet jord. Anlægget er etableret på Collstropgrunden ved tungmetalforurening Hillerød. I samarbejde med GEO og Outzen Pro har regionen gennemført en test af phytooprensning med en tropisk bregne. Projektet er ligeledes gennemført på Collstrop-grunden ved Hillerød. Herudover er der udført et laboratorieforsøg med ”soil washing” af forurenet jord med Københavns Universitet, og et laboratorieforsøg med det amerikanske firma Geosyntec, der har til formål at stabilisere forureningen i jorden, så den ikke kan udvaskes til fx grundvandet.

Regionen har i samarbejde med NIRAS, GeoSyntec (USA) og North Eastern University (USA) udviklet en helt ny in situ oprensningsmetode kaldet EK-TAP som er en forkortelse af EletroKinetisk termisk assisteret persulfat. In situ oprensning betyder, at forureningen bliver renset op det sted, hvor jorden ligger, i stedet for at grave den forurenede jord op. Ideen går ud på, at man ved at påføre elektrisk EK-TAP spænding til jorden kan få spredt persulfat, som er en slags ”rensemiddel” til forurening. Desuden kan man med den elektriske spænding få hævet temperaturen i jorden, og derved ”aktiveret” persulfaten, så den reagerer med forureningen. I 2015 er der gennemført en pilottest af metoden på regionens testgrund.

I regionen er der en række sager hvor, der skal gennemføres foranstaltninger for at beskytte folks boliger mod forureningsdampe, som siver fra jordforureningen og op i husene. Det kan enten være eksisterende huse eller nybyggeri på forurenede grunde. Der er iværksat flere projekter til at løse Indeklimasikring denne udfordring – dels en kortlægning af hvordan man bedst muligt sikrer indeklimaet i nybyggeri, dels et projekt, der går ud på at indbygge materialer, under gulvet, der binder forureningen fast, så den ikke kan trænge op i husene, og dels et projekt, der ser på rensning af forurening, der er sluppet ind i husene. Projekterne har involveret partnere som COWI, Orbicon og Københavns Universitet.

Projektet udvikler langtidsholdbare forureningsnedbrydende reaktanter. Reaktanterne tænkes injiceret i morænelers eksisterende sprækkesystem. Hvis de er tilstrækkeligt langtidsholdbare, gør det ikke noget, at der lang vej ind til forureningen, når blot forureningen med tiden vil komme i kontakt med reaktanterne. Samarbejdsparterne er forskere fra Københavns Universitet, GEUS, DTU, Langtidsholdbare Nationalmuseet, South West Research Institute (USA) og rådgivere fra NIRAS (DK) og GeoSyntec reaktanter (USA). Der er i slutningen af 2012 gennemført en systematisk innovationsproces og udviklet 4 konceptuelle systemer, som er lovende og som færdigudvikles i partnerskabet i samarbejde med producenter. Der er i løbet af 2013 med succes udført laboratorietests til ”proof of concept”. I løbet af 2014 og 2015 er der arbejdet med beskyttelse og kvalificering i forhold til ansøgning om eksterne midler.

En af de helt store tekniske udfordringer i forbindelse med bakteriel og kemisk in situ oprensning er at få de stoffer eller bakterier, som man tilsætter jorden, i kontakt med forureningen. In situ oprensninger foregår direkte i det forurenede område i jorden, i modsætning til, hvis forureningen oppumpes eller graves op af jorden og renses på et særligt anlæg. Det er især problematisk på grunde, hvor forureningen har gemt sig i for eksempel moræneler. Det er svært for stofferne/bakterierne at trænge ind i moræneler, og de har derfor svært ved at få kontakt med den forurening, som sidder gemt mellem lerpartiklerne. For at imødegå dette problem har regionen sammen med GEUS iværksat et Fraktionering ved projekt, hvor man vil forsøge at opsprække moræneleren ved fryse/tøprocesser. Ved frysning og fryse/tøpåvirkning optøning dannes der et fint net af tætliggende sprækker, som vil kunne bruges som adgangsveje i den ellers så tætte moræneler. Det vil så blive lettere for stofferne/bakterierne at komme i kontakt med forureningen og dermed nedbryde den. De indledende udredninger og opstilling af laboratoriefaciliteter blev gennemført i 2010. Feltarbejde og indledende laboratoriumforsøg er gennemført 2011. Storskala laboratorietests er gennemført i 2012 og 2013. I 2014 og 2015 er der udført pilotskalatest i felten.

Region Hovedstaden har ca. 80 igangværende anlæg, der oppumper forurenet vand og renser det med aktivt kul. Men omkostningen til rensning af afværgevand kan være høj, og især for nogle stoffer, sker der hurtigt gennembrud i det aktive kul. Derfor er der igangsat et projekt med det Rensning af afværgevand formål at optimere rensningen i afværgeanlæg. Projektet ser på om det er muligt at fremme en biologisk nedbrydning af forureningsstofferne i beholderne med aktivt kul, fx ved at tilsætte ilt og næringsstoffer. Projektet udføres i samarbejde med Århus Universitet, Arkil og Geosyntec.

42 43 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 RegionH Design · [email protected] · 18737 Maj 2016 Punkt nr. 4 - Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -23 af 23

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon: 38 66 50 00 E-mail: [email protected] www.regionh.dk

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 60 Budgetforslag fordelt på udvalg og på midler fra hhv. regional udvikling og sundhedsområdet Udvalg/løbenr. Forslagsstiller Titel Budget Regional udvikling 2017 2018 2019 2020 8.0 Erhvervs- og vækstudvalg 8.02 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Pulje til det borgernære kulturliv 3,0 3,0 3,0 3,0 8.03 Lars Gaardhøj (A) Mere turisme - smart cities 1,45 1,55 8.04 Se også 5.04 Lars Gaardhøj (A) Flere praktikpladser 0,4 0,4

9.0 miljø og trafikudvalg 9.01 Finn Rudaizcky (O) mfl. Direkte bus fra Amager til Hvidovre Hospital 8,6 8,6 8,6 8,6 9.02. Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Flere og bedre forbindelser mellem R busser samt R busser til uddannelse og hospitaler 9.03 se også 4.01 Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Øget genbrug af byggematerialer 0,5 9.04 Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Analyse af Movias forvaltning af busdriften 2 9.05 Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Trafikpolitisk oplæg 9.06 se også 4.03 Adm Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 via trafikplaner 1,83 0,6 0,1 0,2 9.07 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Forbedringer af centrale stoppesteder 9,3 9,0 9,0 9,0 9.08 se også 4.06 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Region som cirkulær spydspids 3,0 3,0 3,0 3,0 9.10 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Aftale med Danmarks Naturfredningsforening om Region Hovedstaden som klimaregion 9.11 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Superladestationer på alle hospitaler til egne og offentlige biler 9.12 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Styrket jordoprensning 14,8 14,8 14,8 14,8 9.13 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Fremtidens energi – geotermiske anlæg 1,0 9.14 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Drikkevandbeskyttelse og økologisk bespisning 9.15 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Lokale grønne omstillingscentre 5,0 5,0 5,0 9.16 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Park and Ride anlæg til selvkørende biler 9.17 Adm Pulje til strategiske trafikanalyser 1,5 9.18 Adm Fremkommelighedsforbedrende tiltag for busserne 2,5 9.19 se også 4.09 Tormod Olsen (Ø) Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som resso 1,1 2,0 2,0 9.20 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Styrket drift af den kollektive transport Regional udvikling i alt 55,98 47,95 45,50 38,60 Regional udvikling i budgetperioden 188,03

Sundhed 4.0 miljø og trafikudvalg 4.01 se også 9.03 Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Øget genbrug af byggematerialer 0,3 4.02 Adm Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 affaldsressourceplan 2,2 3,0 3,0 4.03 Adm Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 via trafikplaner 3,6 1,2 0,2 0,4 4.04 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Pulje til udskiftning af LED lys 1,5 4.05 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstadens grønne arealer 1,0 4.06 se også 9.08 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Region som cirkulær spydspids 3,0 3,0 3,0 3,0 4.07 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Udfasning af miljøfremmede stoffer, fx v nye spildevandsanslæg 1,5 96,5 111,5 102,1 4.08 Jens Mandrup og Lise Müller (F) kortlægning til udfasning af miljøfremmede stoffer 0,3 4.09 se også 9.19 Tormod Olsen (Ø) Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som resso 0,5 1,0 1,0

5.0 Erhvervs- og vækstudvalg 5.02 Lars Gaardhøj (A) Etablering af frysehus 25,0 25,0 5.03 Adm Nyudvikling af forskningsfond 6,4 8,4 18,4 28,4 5.04 Se også 8.04 Lars Gaardhøj (A) Flere praktikpladser 14,2 14,2 Sundhed i alt 59,5 152,3 137,1 133,9 Sundhed i budgetperioden 482,8

Antal forslag i alt: 29

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 60 8.02 Budget/finansieringsforslag: Pulje til det borgernære kulturliv Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Enhedslisten ønsker, at regionen bliver et godt sted at bo og være. Enhedslisten foreslår derfor en kulturpolitik, hvor borgerne både kan skabe, deltage og være tilskuere i kulturlivet. I dag gives Region Hovedstadens kulturstøtte, ifølge Enhedslisten, hovedsagelig med henblik på megaevents og derigennem som indirekte erhvervsstøtte til turismebranchen. Enhedslisten vurderer, at det er yderligere problematisk, at støtten typisk vil falde til arrangementer i København, og dermed ikke kommer alle regionens borgere til gavn. Enhedslisten ønsker, at kulturstøtten gives mere direkte til hele regionens borgere.

Enhedslisten foreslår derfor, at der nedsættes en pulje på 3 mio. kr. årligt til borgernære kulturprojekter. Puljen kan søges af enkelt personer eller foreninger ud fra følgende kriterier: • Projekter skal være åbent for offentligheden. • Projekter skal ikke have et kommercielt sigte. • Der søges om minimum 100.000 kr. • Støtten må gerne gå til driftsudgifter i direkte forbindelse med projektet. • Projektet skal klart tilkendegive Regionsrådets støtte og samarbejde med presseafdelingen om kommunikation. Ansøgningerne forelægges erhvervs- og vækstudvalget, som herefter kan tildele støtte indtil rammen er opbrugt. Det tilsigtes at puljen fordeles geografisk over hele regionen.

Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at de ansøgninger, der bliver godkendt af regionsrådet under den eksisterende pulje til store, internationale kultur- og sportsevents, også har fokus på at inddrage borgerene i de pågældende events. Således arbejder administrationen for – og med udgangspunkt i det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj – at de events, der søger puljen er rettet mod et bredere regionalt publikum, typisk gennem sideevents. Samtidig bliver de givne events også vurderet ud fra den geografiske spredning af aktiviteter.

I forbindelse med Shakespeare Festival-projektet, der medfinansieres af Region Hovedstaden, mobiliseres biblioteker og andre offentligt tilgængelige aktører i Helsingør Kommune til at arrangere sideevents. Derudover har man engageret det lokale erhvervsliv i festivalen, hvilket bl.a. har bevirket at private aktører, har medfinansieret en bogudgivelse af ’Hamlet’, der er blevet omdelt til samtlige husstande i Helsingør Kommune.

Desuden kan administrationen oplyse, at en lang række kommuner i regionen allerede har kulturpuljer, som kan støtte lokale kulturtiltag med relativt små beløb, der har størst interesse for lokale/regionale borgere, og som umiddelbart ikke har nogen tiltrækningskraft på internationale turister.

Endelig er det administrationens vurdering, at budgetforslaget vil kræve en forholdsvis stor administrativ indsats. Denne vurdering tager særligt udgangspunkt i forslagets beskrivelse af, at puljen skal kunne søges af enkelt personer, og at der kan søges om min. 100.000 kr. Det vurderes, at disse forhold vil skabe et større arbejdspres på administrationen i forhold til at behandle henvendelser og projektansøgninger.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -3 af 60 Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget forholder sig til den del af ReVUS, der omhandler livskvalitet. Vækstperspektivet fremgår ikke af forslaget og evt. vækstskabelse i forbindelse med den foreslåede pulje vil være indirekte.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 3 mio. 3 mio. 3 mio. 3 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 3 mio. 3 mio. 3 mio. 3 mio.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse x Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -4 af 60 8.03 Budget/finansieringsforslag: Styrket turismeindsats via deltagelse i Smart Cities Tourism Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Socialdemokraterne (A) Formål og indhold Der er fremsat ønske om at få mere turisme for de investeringer, som Region Hovedstaden anvender for at opnå øget turisme. Administrationen foreslår på den baggrund at medfinansiere en national satsning ”Smart Cities Tourism”, der har til formål at øge udbyttet af eksisterende turister i Greater Copenhagen. Wonderful Copenhagen (som projektleder) repræsenterer hovedstadsregionen og Greater Copenhagen i projektsamarbejdet. Medfinansieringen kan dække det finansieringsbehov, som det store nationale projekt ”Smart Cities Tourism” står med.

Med udgangspunkt i big- og digital data udvikles bedre forretningsmodeller er det overordnede formål med Smart Cities Tourism-partnerskabet tredelt, nemlig 1) at maksimere udbyttet af eksisterede gæstestrøm inden for udvalgte gæstesegmenter, 2) udvikle ambitiøs projektindsats på tværs af de tre udviklingsselskaber (Storbyturisme, Erhvervs- og Mødeturisme samt Kyst- og Naturturisme) samt 3) sikre Greater Copenhagens konkurrenceposition i et internationalt turismelandskab.

Forretningsmodellerne skal sammen med stærke partnerskaber sikre grundlaget for bedre turismeprodukter med det mål at øge de eksisterende turisters forbrug, forlænge deres ophold, udvide deres oplevelsesgeografi til gavn for hele regionen inkl. kysterne, samt inspirere til genbesøg.

Samarbejde med andre destinationer om turismeudvikling I dag ved vi meget lidt om turisternes faktiske bevægelses-, oplevelses- og forbrugsmønstre, ligesom turismeaktører i dag ikke benytter den voksende mængde data i sin produktudvikling. Vores europæiske konkurrenter er allerede i gang på dette område. Vi vil med projektet kunne sikre os en samarbejdsposition ift. dataudvikling, fx i samarbejde med andre destinationer i geografisk nærhed som eksempelvis Hamborg. Sådanne samarbejder vil i høj grad understøtte såvel kommunikation med og produktudvikling for vores nærmarkeder. Det kan være med til at vende den negative udvikling i turismen fra fx Hamborg/Tyskland de senere år.

Forskellige turister har forskellige præferencer Med afsæt i fire udvalgte gæstesegmenter (cruiseturister, møde- og erhvervsrejsende, kultur- og eventturister samt sommerhusgæster) vil projektet kunne give svar på: Hvordan en forretningsrejsende motiveres til at forlænge sit ophold med en weekend eller til at medbringe familie og venner? Hvordan bruger en eventturist destinationen og hvordan kan lokale aktører få mere ud af tilstedeværelsen af eventgæster? Hvordan kan en storbyturist konverteres til en kyst- og naturturist eller vice versa?

Om projektpartnerne 2. maj 2016 er indsendt en 1-fase ansøgning til Innovationsfonden på et nationalt Smart Cities Tourism projekt, hvor Wonderful Copenhagen har projektlead. Projektet har en bekræftet partnerskabskreds, der inkluderer Aalborg Universitet, udviklingsselskaberne MeetDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme, den private dataudbyder Unified Messaging Systems, samt det nationale dataplatformsinitiativ OpenDataDK. Derudover har en lang række aktører på eksekveringsniveau tilkendegivet interesse i at deltage i projektet.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -5 af 60 Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at projektet er i god tråd med den overordnede strategiske retning for turismesatsningen, og at det vil være et stærkt initiativ til at videreudvikle WoCos tilgang til den digitale dagsorden. Internationalt set er brugen af data og digitale medier i rivende udvikling, og det er positivt, at WoCo ruster sig til at følge med udviklingen.

Sammenhæng til de politiske målsætninger

Projektet vil bidrage til at opfylde målsætningen i ReVUS om at tiltrække flere turister og dermed skabe flere arbejdspladser og turismeøkonomiskomsætning.

I ReVUS er opstillet følgende turismerelevante effektmål: • Antallet af turister til regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025 • De kreative erhverv og turismen har skabt 20 procent flere arbejdspladser frem mod 2025 • Copenhagen er gået 5 pladser frem på European Cities årlige benchmarkrapport inden 2025 • Der er tiltrukket 25 nye store internationale kultur- og sportsevents til regionen frem mod 2019

Herudover er der i ReVUS opstillet en fyrtårnsindsats: • Senest i 2025 vil region Hovedstaden sammen med kommuner og privat turismeaktører tage de relevante skridt for at sikre, at Greater Copenhagen er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) I forbindelse med fælles ansøgning til Innovationsfondens Grand Solutions turismeopslag er opstillet samlet budget for hele partnerkredsen på 11,7 mio. kr., heraf 4,9 mio. kr. ansøgt hos Innovationsfonden.

Nedenstående model angiver den tentative fordeling af Region Hovedstadens midler (op til 3 mio. kr.) som del af projektindsatsen. Den øvrige projektpartnerkreds vil også være medfinansierende.

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 1,45 mio. 1,55 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,45 mio. 1,55 mio.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale X udviklingskasse

Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -6 af 60 8.04 Budget/finansieringsforslag (indgår også i 5.04): Etablering af flere praktikpladser Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Socialdemokratiet (A) Formål og indhold Der er fremsat forslag om, at Region Hovedstaden styrker indsatsen for at skabe flere praktikpladser. Nær ved 3.000 unge i Region Hovedstaden står i dag uden praktikplads, mens hver femte virksomhed siger, at de kan tage flere elever og lærlinge. Det har store negative konsekvenser både for den enkelte unge og for de virksomheder, som ikke har adgang til den nødvendige arbejdskraft. Fremskrivningerne viser, at der alene i Region Hovedstaden kommer til at mangle over 7.000 faglærte i 2020.

Region Hovedstaden arbejder på linje med regeringen med en målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gå direkte fra folkeskolen og ind på en erhvervsuddannelse i 2020. Skal dette lykkes, kræver det, at erhvervsuddannelserne får en højere faglig kvalitet og bliver til et attraktivt førstevalg for de unge. Og attraktivitet hænger tæt samme med, at de unge har mulighed for at få en praktikplads og gøre deres uddannelse færdig. Skal ambitionen om at nå 25 pct. målsætningen nås, så skal der skabes tre gange så mange praktikpladser, som der er i dag.

Det foreslås derfor, at Region Hovedstadens indsats på praktikpladsområdet styrkes på tre områder i forlængelse af programmet ”Faglært til vækst”:

1. Flere praktikpladser i Region Hovedstadens egen organisation Region Hovedstaden har i dag et mål om 261 nye praktikpladser om året i regionens egen organisation (foruden social- og sundhedshjælperne, hvor uddannelserne er reguleret af en central dimensionering fra undervisningsministeriet). Aktuelt er antallet af elever under uddannelse i Region Hovedstaden 469 elever plus ca. 1.000 social- og sundhedsassistenter.

Region Hovedstaden bør aktivt understøtte den politiske vedtagne ambition om at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse ved at gå foran i uddannelsen af fremtidens faglærte. Det er dog vigtigt, at der opstilles mål, der både giver samfundsmæssig værdi og værdi ind i Region Hovedstadens egen organisation. Aktuelt vurderes det, at der er behov og efterspørgsel på flere elever indenfor eksempelvis service og køkkenområdet og det IT-medicotekniske område.

Der er i dag ikke tilstrækkelig viden om, hvor og hvordan Region Hovedstaden bedst og mest effektivt kan gøre en forskel på elevområdet. Det foreslås derfor, at der gennemføres en analyse i dialog med hospitaler, virksomheder og centre med henblik på at udpege de områder, hvor Region Hovedstaden bør øge antallet af elever/lærlinge. En analyse skal sikres, at indsatsen understøtter, at der sættes ind på områder, hvor der enten er, eller forventes at blive, mangel på praktikpladser og faglærte.

Etablering af en praktikplads koster i gennemsnit ca. 365.000 kr. Det foreslås, at analysen bruges til at fastlægge en ny baseline for den fremadrettede indsats med elevaftaler fra 1. januar 2017, herunder om elever i højere omfang kan erstatte fastansatte i fx administrative stillinger. Det foreslås endvidere, at måltallet for nye elever (foruden social- og sundhedshjælpere) øges fra 261 til 300 i 2017, i alt 14,2 mio. kr.

2. Systematisk opfølgning på overholdelse af sociale klausuler

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -7 af 60

Region Hovedstaden har siden 2011 haft et mål om, at 10 pct. af arbejdsstyrken på regionens byggepladser (håndværkerdelen) skal være lærlinge. Kravene gælder når:

• byggeprojektet varer mindst seks måneder • lønomkostninger er på min. 4 mio. kr. og/eller en kontraktværdi på min. 10 mio. kr. • byggeprojektet har et fagligt indhold, som giver mulighed for at beskæftige praktikanter.

Der afrapporteres for første gang på praktikpladsområdet til forretningsudvalget i juni 2016. Afrapporteringen er baseret på indrapportering fra byggeledelserne, men indebærer ikke systematiske kontrolbesøg på byggepladserne.

I 2015 blev der etableret et samarbejde mellem Center for Region Udvikling og Center for Økonomi for at opbygge en model, der mere systematisk sikrer opfølgning på klausulernes overholdelse og screening af det fulde praktikpladspotentialet i byggerierne. Modellen, som er ved at blive implementeret, bygger på en kombination af service og kontrol, hvor servicedelen bidrager til, at klausulerne håndteres mere smidigt i forhold til virksomhederne og sikrer en ensartet metode, som gør det lettere for virksomhederne at overholde klausulerne. Kontroldelen er baseret på indrapportering fra byggeledelserne.

Der er således ikke afsat ressourcer til systematisk opfølgning og kontrol, hvor ”skrivebordskontrollen” suppleres med fysiske kontrolbesøg på byggepladserne. Erfaringer både fra Region Hovedstadens eget arbejde og øvrige kommuner og regioner viser, at det er vanskeligt at udmønte og kontrollere klausulerne i praksis.

Byggeaktiviteten i Region Hovedstaden vil vokse kraftigt de kommende år. Det vurderes derfor, at der er behov for en professionalisering af indsatsen med øget kontrol af og servicetilbud til virksomhederne. Professionel forvaltning af klausulerne kræver viden om branchen og virksomhedernes behov, et netværk til skoler og faglig viden om, hvordan praktikpladsaftalerne har den nødvendige kvalitet i uddannelsesforløbet.

Det foreslås, at kontrolindsatsen styrkes med en ekstern operatør, der står for 1) fysisk kontrol på byggepladserne og 2) indsamling af data. En sådan indsats vil også kunne bidrage til et endnu bedre servicetilbud til virksomhederne. Det foreslås, at der som en forsøgsordning afsættes kr. 400.000 i hhv. 2017 og 2018 til projektet, med henblik på at ordningen evalueres sammen med Region Hovedstadens praktikpladsenhed, der er finansieret til og med 2018.

Den eksisterede indsat i Praktikpladsenheden fortsætter (jf. punkt 3).

3. Fokusering af den opsøgende virksomhedsindsats

CRU’s praktikpladsenhed har systematiseret den virksomhedsopsøgende indsats, som har vist sig effektiv både i forhold til at få nye virksomheder til at tage elever og til at få eksisterende virksomheder til at tage flere elever. Således var en tredjedel af de 2500 praktikpladser, der blev skabt af praktikpladsenheden i perioden 2012-2015, i virksomheder, der ikke tidligere har haft lærlinge.

Praktikpladsenhedens arbejde er finansieret frem til 2018 og har som mål at skabe 1200 ekstra praktikpladser årligt samt etablere en praktikpladsgaranti på udvalgte brancher som en

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -8 af 60 forsøgsmodel, der kan udbredes til hele landet. Praktikpladsindsatsen og rundbordet omkring Faglært til Vækst forsøges anvendt som løftestang til:

1. at skabe enighed mellem de offentlige parter og organisationer om, at de skal tage flere elever ind i egne organisationer 2. at udvikle en fælles model for forvaltning af sociale klausuler, som på en gang sikrer en god service til virksomhederne og en professionel kontrol af klausulernes overholdelse 3. at opnå enighed om en praktikpladsgaranti på udvalgte uddannelser, hvor der er mangel på elever samt etablering af et one-point entry for virksomhederne, der skal gøre det nemmere at rekruttere og uddanne elever.

Det er især indenfor handel og kontor, jern og metal og bygge-anlæg, at der er mangel på elever og praktikpladser. Det foreslås derfor, at den virksomhedsopsøgende indsats fremadrettet særligt fokuserer på at finde virksomheder inden for de områder, hvor der er mangel på praktikpladser, samt at der fokuseres på at øge mobiliteten mellem både uddannelsesretninger og skoler, således at flaskehalse på arbejdsmarkedet forebygges bedst muligt. Sammenhæng til de politiske målsætninger

Praktikpladsindsatsen er en integreret del af programmet ”Faglært til vækst”, som er et fyrtårnsprojekt under rammevilkåret ”Kompetent arbejdskraft og internationalisering” i den regionale vækst og udviklingsstrategi. Der arbejdes på linje med regeringen med en overordnet målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gå direkte fra folkeskole til erhvervsuddannelse i 2020 stigende til 30 pct. i 2025. Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

1. Flere praktikpladser i egen driftsorganisation 2017 2018 2019 2020 Løn 14,2 mio. 14,2 mio. Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) 39 39 Samlet udgift 14,2 mio. 14,2 mio. Note: der er tale om elev-årsværk på sundhedsområdet

2. Systematisk kontrol og service ifm. Klausuler 2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 0,4 mio 0,4 mio Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 0,4 mio 0,4 mio

3. Fokusering af den opsøgende indsats 2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -9 af 60

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen X Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -10 af 60

9.01 Budget/finansieringsforslag: Direkte bus mellem Amager og Hvidovre Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Dansk Folkeparti (O) Formål og indhold Forslagsstillerne foreslår at indføre en bus mellem Amager og Hvidovre Hospitaler. Der har tidligere været behandlet lignende forslag, blandt andet i forbindelse med Trafikbestilling 2016, hvor en buslinje med en alternativ linjeføring blev fremlagt, notat dateret 10. april 2015. Movia har udarbejdet et nyt notat, dels på baggrund at dette budgetforslag, og dels på baggrund af et spørgsmål fra regionsrådsmedlem Martin Geertsen (V) med ønsket om afdækning af omkostninger forbundet med en forlængelse af linjen mellem Amager og Hvidovre Hospital til Dragør.

Budgetforslaget bygger på en linje med en prøveperiode på 3-4 år. Det vil være relevant med en evaluering efter en given periode fx efter to år, da det typisk er den tid det vil tage før passagerpotentialet for en ny buslinje er oparbejdet. Administrationen vil dog bemærke, at det erfaringsmæssigt er en større udfordring end normalt, at få passagerne til at vælge bussen, hvis de ved at der er tale om en prøvelinje.

Administrationen vurderer ikke, at der på baggrund af dette budgetforslag er mulighed for at spare på øvrige regionale buslinjer. I forslaget stopper buslinjen ikke mellem de to endestationer, og dermed vurderes linjen heller ikke at kunne bidrage til mulighed for reduktioner på kommunale buslinjer.

I tabellen nedenfor kan ses de forventede årlige omkostninger ved en given buslinje ved et bestemt antal afgange pr. time. Omkostninger er i 2017 priser som årlige omkostninger.

Tabel 1: Frekvenser og bruttoomkostninger på de forskellige linjevarianter Frekvens Hvidovre-Amager (mio. kr.) (afgange/time) 1 4,3-5,1 2 8,6 3 11,4

Buslinjen er beregnet til at have en selvfinansieringsgrad på maksimalt 20 %, afhængig af frekvens. Hvis linjen besluttes vil det være den buslinje med den laveste selvfinansieringsgrad ved de regionale buslinjer.

Movia vurderer, at i givet fald buslinjen skal udbydes med 100 % fossilfri drift, vil den forøgede årlige omkostning være på cirka 7 % ekstra. Dette vil i givet fald betyde en ekstra omkostning på cirka 0,4 til 0,7 mio. kr. ekstra i årlige udgifter ved den pågældende linje (beregning ud fra med BTL – syntetisk biodiesel/Biomass To Liquid). I så fald at linjen skulle køres med elektrisk drift, anslår administrationen, at den årlige ekstra omkostning vil ligge på mellem 1,0 og 2,0 mio. kr. årligt. Dette vil desuden skulle undersøges nærmere, da eldrift er forbundet med øvrige udfordringer såsom ladeinfrastruktur og rækkevidde.

Finansieringen af den ny buslinje vil skulle findes inden for rammen på kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. årligt, hvor der de kommende år fra 2017 og frem er et stort optimerings- og

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -11 af 60

reduktionsbehov.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkår om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 8,6* 8,6* 8,6* 8,6* Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 8,6 mio 8,6 mio 8,6 mio 8,6 mio * Ud fra forudsætning om en buslinje med 2 afgange pr. time.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale x udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -12 af 60

9.02 Budget/finansieringsforslag: Flere og bedre forbindelser mellem R busser samt at R busser prioriteres til uddannelsessteder og hospitaler Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold I forslaget spørges til en anskueliggørelse af muligheder og priser for flere R-busser, og hvordan forbindelsen (herunder fra kommunernes fødebusser) til R-busser kan styrkes, samt hvordan de i højere grad kan køre til uddannelsessteder og hospitaler.

Grundlæggende er det administrationens vurdering, at såvel uddannelsessteder som hospitaler i Nordsjælland er godt betjent af kollektiv trafik, men med mulighed for forbedring, således at både rejsetid, gangafstand og antal skift minimeres. Forbedringer kan ske på de eksisterende linjer igennem optimeringer som giver bedre fremkommelighed, og/eller forlængelser og frekvensudvidelser, men også ved nye buslinjer.

Mange faktorer spiller ind i en sådan vurdering, og i forbindelse med planlægning af det nye regionale busnet i trafikbestilling 2016 har der været lavet en analyse med formål at pege på potentialer for bedre dækning med kollektiv trafik. Analysen blev lavet i 2014/2015 og særligt vigtige rejsemål såsom erhverv, uddannelse og hospitaler indgik i analysen. Der blev ikke prioriteret nye R-busser eller opgradering af eksisterende R-busser som resultat af analysen, men der blev dog igangsat flere E-busser, hvoraf to af dem kører i Nordsjælland.

Administrationen foreslår, at hvis muligheden for nye buslinjer ønskes undersøgt nærmere, bør det ske på baggrund af en analyse af særligt vigtige regionale rejsemål samt uudnyttet potentiale i vigtige rejsekorridorer. Analysen skal bygge videre på det eksisterende materiale, men med vurdering af nye og alternative måder til at forbedre den kollektive trafikbetjening af de vigtige regionale rejsemål, evt. med fokus på Nordsjælland. Det er ikke administrationen bekendt, at der skulle være særligt vigtige rejsemål, som ikke i dag har en tilfredsstillende kollektiv trafikbetjening, om end Halsnæs og Frederikssund Kommuner flere gange har fremsat ønske om en direkte buslinje mellem Frederikssund St. og Frederiksværk St. med bedre betjening af Frederikssund Gymnasium og Handelsskole København Nord, hvilket er anslået til at koste 1,0 mio. kr. årligt.

I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr. Det foreslås hermed, at der afsættes 0,5 mio. kr. til et forstudie af styrkelsen af betjeningen i Nordsjælland generelt, med særligt fokus på regionale rejsemål, samt på sammenhængen til lokalbanerne. Analysen foreslås at indgå i den samlede analyseplan jf. budgetforslag 9.17

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -13 af 60 Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Evt. uddybende beskrivelse: Undersøgelsen kan skaleres både op og ned. Administrationen foreslår, at en evt. opskalering afventer undersøgelsens resultater. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale X udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -14 af 60 9.03 Budget/finansieringsforslag(indgår også i 4.01): Øget genbrug af byggematerialer - ressourceeffektivitet i regionens egne byggerier og i regionens forureningsindsats Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold I regionens egne byggerier og oprensningsaktiviteter anvendes, produceres og transporteres store mængder råstoffer og jord.

Formål: Projektet sigter på, at substituere primære råstoffer med genbrugsmaterialer og at øge (lokal) genanvendelse af overskudsjord. Overskudsjord fra sygehusbyggerierne kan i nogle tilfælde anvendes i andre anlægsprojekter. I andre tilfælde er der behov for tilførsel af jord. Endvidere kan koordination af jordprojekter mellem sygehusprojekterne i visse tilfælde være fordelagtig. Generelt gælder, at en indsats vil være mest relevant for byggeprojekter som er i en tidlig projekterings – eller planlægningsfase. Administrationen finder, at det vil være hensigtsmæssigt (hurtigst muligt), at tage initiativ til følgende: • At etablere status over sygehusbyggeriernes behov for hhv. tilførsel/bortskaffelse af jord (evt. som led i klimasikring) og afsøge muligheder for koordination mellem sygehusprojekterne. • At assistere sygehusbyggerierne med at annoncere jordpartier (som hhv. ønskes bortskaffet eller tilført) på den nationale ”børs” for overskudsjord (Jordbasen.dk1), hvorved mulige modtagere og leverandører af jord kan respondere • At informere sygehusbyggerierne om mulig fremgangsmåde ved udarbejdelse af udbudsmateriale for entrepriser som omfatter jordflytning, via anvendelse af Jordbasen.dk • At informere sygehusbyggerierne om muligheder for at anvende overskudsjord som substitution for primære sand- og grusmaterialer • At der ved oprensningsprojekter annonceres efter fyldjord via Jordbasen.dk, således at lokal overskudsjord evt. anvendes frem for primære sand- og grusmaterialer • At der ved udbud af oprensningsprojekter indarbejdes brug af Jordbasen.dk, således at lokal overskudsjord evt. anvendes frem for primære sand- og grusmaterialer

Projektet kan evt. suppleres med initiativ ift. brug af genbrugs-byggematerialer i sygehusbyggerierne (f.eks. genbrugsstabil mv. som erstatning for primære råstoffer i veje og P-pladser). Ikke indregnet i budget.

1) Jordbasen.dk er udviklet i samarbejde mellem Region Hovedstaden, Danmarks Miljøportal og Bygherreforeningen og lanceret i foråret 2016. Sammenhæng til de politiske målsætninger Beskrivelse af, hvordan forslaget forholder sig til regionsrådets politiske målsætninger

Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med temaet om grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -15 af 60 Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 0,8 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 0,8 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Kan evt. skaleres op eller ned. 2/3-dele udgøres af Regional udvikling.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen X Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -16 af 60 9.04 Budget/finansieringsforslag: Analyse af Movias forvaltning af busdriften Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 500 mio. kr. Den største andel af budgettet er baseret på økonomioplysninger fra Movia, som dermed er primært grundlag for Region Hovedstadens budgetstyring og forhandlinger om budgettet inden for kollektiv trafik.

Foranlediget af drøftelser af budget for trafikbestilling og usikkerhederne herom, ønskes budgettet for kollektiv trafik analyseret nærmere. Der gennemføres både en analyse af omkostningerne i budgettet for 2017 og en analyse, der kan anvise effektiviseringer og besparelser i perioden 2018-2020.

Analyse af omkostningerne i 2017 På baggrund af spørgsmål stillet på Miljø- og Trafikudvalgets møde den 3. maj, udarbejder Movia et notat om forudsætninger for økonomien og for udviklingen imellem trafikbestillingsgrundlaget (baseret på Movias budget) i september og årets estimater. Notatet forventes at tydeliggøre Movias forvaltning af budgettet. Notatet kan give anledning til yderligere spørgsmål eller ønsker om yderligere eller grundigere rapport, som Movia vil udarbejde på regionens bestilling. Der er således ingen direkte omkostning i Region Hovedstadens budget forbundet med dette.

Analyse af omkostningerne i perioden 2018-2020 I henhold til det nuværende budget forventes udgifterne til kollektiv trafik at stige til ca. 625 mio. kr. i 2020 bl.a. som følge af udgifter til letbanen. Skal udgifterne til kollektiv trafik holdes inden for rammen på 500 mio. kr., er der således behov for at foretage betydelige prioriteringer og effektiviseringer inden for rammen.

Der i gangsættes derfor en ekstern budgetanalyse af alle udgifter til administration af den kollektive trafik, herunder Movias effektivitet ved kontrakter, administrationen af lokaltog, udbudsformer, budgetstyring m.m.. Formålet med analysen er dels at skabe transparens i udgifterne til den kollektive trafik og dels at udforme et katalog over effektiviserings- og besparelsesforslag, der kan implementeres inden 2020 og dermed kan bidrage til at løse budgetudfordringen i 2020.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets poltiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkår om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -17 af 60 Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 2 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 2 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Undersøgelsen kan skaleres både op og ned. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -18 af 60

9.05 Budget/finansieringsforslag: Trafikpolitisk oplæg Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold Formålet med forslaget er at sætte en trafikpolitisk dagsorden med et budskab om, hvordan vi i hovedstadsregionen kan få trafikken til at hænge bedre sammen, herunder fokus på regionens rolle.

Den regionale trafikpolitiske indsats er pt. koncentreret om: 1) Greater Copenhagen trafikcharter og andre infrastruktursatsninger 2) KKR Hovedstaden om prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen 3) ReVUS: Fyrtårnsprojektet om Transport for Copenhagen.

Arbejdet og resultaterne af de tre spor vil løbende blive politisk behandlet. Imidlertid dækker de tre spor over en varierende geografi dækkende fra hele Greater Copenhagen til kun at omfatte hovedstaden og med mange forskellige aktører. Der vil derfor være et behov for at samle resultaterne til et trafikpolitisk oplæg for hovedstadsregionen, som giver nogle anbefalinger til prioriterede indsatser, bl.a. med fokus på den regionale rolle.

Initiativet foreslås at indgå i den samlede analyseplan for kollektiv trafik, jf. budgetforslag 9.17.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal

ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale x udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -19 af 60

9.06 Budget/finansieringsforslag (Indgår også i 4.03): Grøn drift og udvikling – Transportplan 2025 – Koncernfælles indsatser om tjenesterejser og pendlerrejser Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Region Hovedstadens målsætning er at skabe en grøn og innovativ metropol med fuld fossilfrihed inden 2050. Målsætningen skal realiseres som en indsats både i regionen som geografi via ReVUS og som virksomhed via Grøn Drift og Udvikling under Fokus og Forenkling.

Grøn drift og udvikling er en samlet indsats med CO2 som både kongeindikator og driftsmål. Transportplan 2025 er en af tre temaplaner inden for rammen af Grøn drift og udvikling. Transportplanen indeholder tre indsatsområder med et reduktionspotentiale på CO2- udledning. Foruden klimagevinsterne ved fosssilfri transport skaber planen mindre trængsel samt bedre miljø, sundhed og grøn vækst.

Ifølge Transportplan 2025 vil investeringer i regionen i størrelsesordenen 20 mio. kr. i perioden frem mod 2025 kunne reducere CO2-udledningen med ca. 950 tons årligt fra 2025 i forhold til niveauet i 2013. Det svarer til en reduktion på 2 pct. pr. år fra 2025 - fordelt på 9 pct. pr. år for driften og 1 pct. pr. år for private transporter. Indsatserne har primært medarbejderne som målgruppe, både når de rejser i arbejdstiden (tjenesterejser) og i forbindelse med deres transport til og fra arbejde (pendlerrejser).

Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden bevilger penge til implementering af udvalgte initiativer i transportplanen som for eksempel pulje- og pendlercykler, yderligere skridt frem mod central flådestyring og mobilitetsplanlægning. Initiativerne skal påvirke transport til og fra regionens matrikler, særligt medarbejdertransport. Initiativerne implementeres som led implementering af Grøn drift og udvikling samlet set.

Administrationens vurdering Implementering af tiltag i regi af Transportplan 2025 betyder, at der kan opnås en forbedring af den samlede CO2-belastning som følge af transport.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Den strategiske indsats Grøn drift og udvikling understøtter regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol gennem en ambitiøs indsats for at styrke grøn drift og udvikling for regionens som virksomhed. CO2-reduktionsmål er fastlagt som kongeindikator på regionens samlede drift. Det er derfor det dominerende effektmål i de tre temaplaner energi, affald og transport. De tre planer indeholder koncernfælles indsatser som tilsammen bidrager til at realisere det koncernfælles reduktionsmål for CO2. Målsætningen er, at hovedstadsregionen i 2050 skal være fossilfri metropolregion og førende i grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet. Grøn drift og udvikling vil medvirke til at nå dette mål.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -20 af 60

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 5,5 mio. 1,8 mio. 0,3 mio. 0,6 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 5,5 mio. 1,8 mio. 0,3 mio. 0,6 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Forslagene retter sig mod regionens egen virksomhed og forudsættes derfor at være omfattet af sundhedskassen. Initiativet tager skridt mod fremtidige effektiviserings- og besparelsesgevinster (hvis central flådestyring indføres). Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen X Den regionale udviklingskasse x Det sociale område

Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres, endvidere bør det angives, hvilket område midlerne skal finansieres fra (erhvervsområdet, trafikområdet, miljø eller lign)

Fordelingen er estimeret til 25 % fra den regionale udviklingskasse og 75 % fra sundhedskassen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -21 af 60 9.07 Budget/finansieringsforslag - overskrift: Forbedringer på centrale stoppesteder for Region Hovedstadens S- og R-busser Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Der er fremsat forslag om at udarbejde en vurdering af omkostninger ved at gennemføre ombygninger og forbedringer for passagerer, der venter ved centrale stoppesteder for Region H ́s S-busser og R-busser (gerne som et flerårigt projekt).

Region Hovedstaden har med Lov om trafikselskaber fra 2014 fået hjemmel til at indgå i finansieringen af venteforholdene ved stoppestederne i den kollektive bustrafik, selv om det normalt er et kommunalt anliggende på det kommunale vejnet og Vejdirektoratet på statsvejnettet.

For at konkretisere, hvilke muligheder lovændringen åbner op for, er det relevant at få analyseret og vurderet hvilket omfang og hvilke omkostninger, det vil have, hvis regionen fremadrettet beslutter at bidrage med midler til at forbedre de centrale stoppesteder for de regionalt finansierede S-busser og R-busser. Ombygninger og forbedringer af stoppesteder kan indeholde en række enkeltelementer som f.eks. læskærme, trafikinformation, cykelstativer, gratis WiFi, tilgængelighed, belysning, pendlercykler m.m. Afhængig af, hvor mange delelementer der indgår, kan projektet og regionens bidrag til forbedringer af stoppesteder relativt nemt skaleres til det ønskede omfang. Derudover vil forventningerne til mere attraktive stoppesteder formentlig udvikle sig over årene. Det kan derfor godt give mening at gennemføre indsatsen over flere år for ikke at blive for omkostningstung i 2017 og for at sikre en løbende forbedring med nye og de mest relevante tiltag.

Trafikselskabet Movia kan stille data til rådighed om det stoppestedsudstyr der i dag opsat ved de stop der betjenes af R- og S-busser. Derudover foreslår Movia i udkast til Trafikplan 2016, at forbedringer af stoppesteder bliver et strategisk indsatsområde. Samtidig har regionen i et igangværende projekt: ”Regional busfremkommelighed i hovedstaden” i samarbejde med Movia allerede gennemgået stoppestederne på S-buslinjerne 200S og 250S samt R-buslinjen 375R. Der foreligger derfor en viden og er igangsat en række aktiviteter, som det er muligt at bygge videre på i en samlet analyse og vurdering af alle de centrale stoppesteder for Region H’s S-busser og R-busser.

Administrationens vurdering Antallet af centrale stoppesteder vurderes at omfatte 1/3 af S-busstoppestederne og 1/6 af R- busstoppestederne. De fleste tiltag til forbedring af stoppestederne er af anlægsmæssig karakter. Hvis tiltagene skal gennemføres, anbefaler administrationen, at der udarbejdes en plan for at gennemføre tiltag i en prioriteret rækkefølge i takt med, at der opnås medfinansiering fra kommuner eller Vejdirektoratet, der som vejmyndigheder har ansvaret for stoppestedernes indretning og valg af opsat stoppestedsudstyr.

En forbedring af alle de centrale stoppesteder vurderes samlet at beløbe sig til kr. 72 mio.

Tiltagene vil medvirke til flere passagerer i den kollektive trafik og vil derfor øge billetindtægterne på regionens buslinjer, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget. Den efterfølgende vedligeholdelse af tiltagene forudsættes som udgangspunkt varetaget af vejmyndighederne.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -22 af 60 Administrationens anbefaling Administrationen anbefaler at gennemføre indsatsen over 4 år. Opgraderinger af stoppestederne gennemføres i det omfang og tempo, der findes medfinansiering fra vejmyndighederne, idet regionen bidrager med op til 50 % af projektomkostningerne. Det giver en årlig omkostning for regionen på op til kr. 9 mio. Derudover afsættes det første år kr. 0,3 mio. til at udarbejde en plan med en prioriteret rækkefølge.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets poltiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkår om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 9,3 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 9,3 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. 9,0 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Projektet kan skaleres i antal stoppesteder og i valg af forbedringstiltag.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -23 af 60 9.08 Budget/finansieringsforslag (indgår også i 4.06) Region Hovedstaden som cirkulær spydspids Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold SF foreslår, at Region Hovedstaden går forrest i en omstilling mod cirkulær økonomi for at realisere de identificerede potentialer og blive en cirkulær spydspids. Cirkulær økonomi handler om at udvikle en økonomi, hvor produkter og materialer cirkuleres i kredsløb i stedet for at blive brændt af eller deponeret på en lodseplads. Det involverer bl.a. brug af grønne indkøb, øget genanvendelse og affaldsminimering gennem forebyggelse.

Begrebet om cirkulær økonomi blev etableret af den internationale velgørenhedsorganisation ”Ellen MacArthur Foundation”, der blev oprettet i 2010 for at accelerere udviklingen mod cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation udgav sidste år et arbejdsværktøj (”toolkit”) for beslutningstagere, som belyste potentialet for en omstilling mod cirkulær økonomi i Danmark. Her fremstod hospitalerne særskilt som et område, hvor der kan hentes økonomiske besparelser på ca. 70-90 mio. EUR frem mod 2035 gennem nye cirkulære forretningsmodeller (”performance modeller”). Samtidig kan danske hospitaler gennem en fokuseret indsats blive frontløbere for affaldsminimering og genanvendelse.

Følgende indgår i initiativet:

- Konsulentbistand til konceptualisering af cirkulære-økonomiprincipper i regionens paradigmer, herunder bl.a. performance models, jf. Ellen MacArthur toolkit

- Miljødataanalyse af eksisterende muligheder og behov for at trække miljødata om produkters sammensætning mv. for at identificere relevante produkter, som kunne indgå i cirkulære udviklingsprojekter, og vurdere affaldsforebyggende initiativer, med henblik på at udvikle et system for hvordan miljødata i Region Hovedstaden tilvejebringes

- Opkvalificering af medarbejdere inden for grønne og cirkulære indkøb - En analyse af affaldsproduktion og affaldshåndtering på regionens hospitaler for at kortlægge udfordringer, muligheder og omkostninger for affaldsminimering og øget genanvendelse, som input til udarbejdelse af en ambitiøs strategi for affaldsforebyggelse og realisering af genanvendelsesmålene i Affaldsressourceplan 2025

- En analyse af behov for medarbejderressourcer til implementering af øget genanvendelse og affaldsforebyggende initiativer, mhp. opkvalificering af nøglemedarbejdere (fx miljøkoordinatorer) og afklaring af behov for ekstern bistand

- Udarbejdelse og gennemførelse af projekter indenfor cirkulær omstilling af regionens hospitaler, herunder ekstern bistand til udarbejdelse konkrete krav i udbud. SF foreslår en rullende pulje på 24 mio. kr., samt at initiativet iværksættes inden for eksisterende medarbejderressourcer. Det er administrationens vurdering, at initiativet kan bidrage til at udvikle Region Hovedstaden som organisation i forhold til at realisere en omstilling mod cirkulær økonomi. Administrationen foreslår dog, at der på nuværende tidspunkt fokuseres på foranalyser og opkvalificering, mens beslutning om igangsættelse af konkrete projekter udskydes til der foreligger et mere solidt grundlag. De foreslåede analyser vil medvirke til realiseringen af

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -24 af 60 Region Hovedstadens affaldsressourceplan, der bl.a. fokuserer på øget genanvendelse og affaldsforebyggelse, herunder brug af ’cirkulære indkøb’. Dermed kan der igangsættes konkrete projekter fra 2018. Det vurderes ligeledes, at Ellen MacArthur Foundations rapport overvurderer både det økonomiske potentiale og potentialet for øget genanvendelse. Der kan være en ekstra omkostning ved at leverandøren forlanger en højere pris for det nye produkt samt den ekstra håndtering på hospitalerne.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget adresserer en række problemstillinger, der også indgår i Region Hovedstadens Affaldsressourceplan 2025. Affaldsressourceplanen er en del af den koncernfælles strategiske indsats ”Grøn drift og udvikling”, der skal realisere koncernfælles CO2-mål for regionens egen drift. For at reducere CO2 fra affaldshåndtering sættes en række mål for en gradvis optrapning af genanvendelsen. Affaldsressourceplanen indeholder fire indsatsområder: 1) Øget genanvendelse, 2) Effektiv affaldslogistik, 3) Kommunikation og uddannelse og 4) Forebyggelse og genbrug.

Forslaget vil kunne bidrage til at realisere målene i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om, at hovedstadsregionen i 2050 skal være fossilfri og førende i grønne løsninger, der sikrer job, vækst og øget livskvalitet, og skal være en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80% af affaldet i 2035. Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 5,4 mio. 5,4 mio. 5,4 mio. 6 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes 1 1 1 nye)

Samlet udgift 6 mio. 6 mio. 6 mio. 6 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale x udviklingskasse Det sociale område

Der forudsættes en ca. 50-50% fordeling mellem sundhedsmidler og regionale udviklingsmidler. Analyser og opkvalificering skal finansieres af sundhedsmidler.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -25 af 60 9.10 Budget/finansieringsforslag: Region Hovedstaden som KlimaRegion Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet med forslaget er at indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), som berettiger Region Hovedstaden til at kalde sig ”KlimaRegion”. Formålet med aftalen er at sikre, at Region Hovedstaden tager ansvar i forhold til klimaudfordringen og de globale problemer, den medfører.

Indgåelse af aftalen forpligter bl.a. Region Hovedstaden til: • at reducere CO2-udledningen med 2 % årligt i en årrække (som aftales konkret mellem regionen og DN. I første omgang gælder forpligtelsen for regionens egen virksomhed). • at udarbejde årlige CO2-regnskaber og handleplaner for at reducere CO2-udledningen • at gennemføre indsatser og aktiviteter for at reducere klimabelastningen i regionen som samfund i forbindelse med: o Den regionale vækst- og udviklingsstrategi o Uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser o Kollektiv trafik o Internationale samarbejder o Facilitering af samarbejdet med og mellem Klimakommuner i regionen

Danmarks Naturfredningsforening har indgået lignende aftaler med Region Nordjylland samt 72 Klimakommuner, herunder stort set alle 29 kommuner i hovedstadsregionen.

Administrationen vurderer, at en aftale kan profilere regionen som KlimaRegion og – sammen med DN, Region Nordjylland og de andre Klimakommuner. Den vil kunne bruges som platform til at gå i dialog med regeringen/staten i relevante klimatiltagssammenhænge.

Region Hovedstaden arbejder allerede – med det arbejde, der er igangsat i.f.m. målene i ReVUS og den koncernstrategiske indsats Grøn drift og udvikling – for at nedbringe CO2- udledningen til et niveau, der matcher ambitionen for CO2-reduktionen i en eventuel aftale med DN. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på de forudsætninger, der opstilles for beregningen af CO2-udledningen i en evt. aftale med DN. Disse forudsætninger skal forhandles på plads i.f.m. indgåelse af aftalen.

Den aftale, Region Nordjylland har indgået med DN, omfatter ikke indkøb, men det er anført, at ”indkøb af varer og tjenesteydelser på sigt medregnes, når det er muligt praktisk at håndtere det i relation til opgørelser og indsatser”. Administrationen vurderer på den baggrund, at indkøb pt. ikke er et problem i.f.m. indgåelse af evt. aftale med DN.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter: • Regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol • Opnåelse af målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om en fossilfri el- og varmeforsyning i hovedstadsregionen i 2035

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -26 af 60 • Den koncernstrategiske indsats om Grøn drift og udvikling.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -27 af 60

9.11 Budget/finansieringsforslag: Hurtig-ladestationer på regionens matrikler, herunder hospitaler Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet med tiltaget er at skabe let adgang til hurtig opladning af elbiler for gæster, medarbejdere og regionens egne elbiler på regionens matrikler, herunder hospitalerne.

Der er allerede opsat ladestandere på mange af regionens adresser, men alle ladere er ind til videre almindelige ladere, hvor man ikke kan hurtiglade elbilerne. Årsagen til at der ikke pt. er hurtigladere flere steder er hovedsagligt et økonomisk spørgsmål. Hurtigladere koster i omegnen af 350.000-500.000 kr. pr. stk.

Ladeleverandørerne har de sidste par år sat hurtig-ladestandere op ved tankstationer langs motorveje i Danmark, hvor staten gennem udbud har stillet lokationerne til rådighed for leverandører af ladestandere. Operatørerne har søgt ekstern medfinansiering via EU til opsætningen.

Derudover har leverandører også opsat hurtig-ladestandere på udpegede strategiske lokationer som fx supermarkeder med en forventning om et stort forbrug og dermed en mulighed for på sigt at tjene investeringerne hjem.

Finansieringen af hurtig-ladestationer afhænger således af, om branchen finder det kommercielt bæredygtigt at investere i dyrt udstyr til regionens matrikler (fx hospitalerne). Som det ser ud nu, vil det umiddelbart være svært at tiltrække leverandører ved 100 % egenfinansiering grundet få elbiler og begrænset træk på standerne. Det vil dog på flere lokationer muligvis kunne lade sig gøre at tiltrække leverandører, hvis der findes medfinansiering.

Administrationens vurdering Forslaget er i tråd med målsætningen om den grønne og innovative metropol, herunder driftsmålet om at reducere CO2-udledningen fra transport. Imidlertid har regionen allerede planlagt en indsats for at indføre grønne drivmidler, hvortil der er afsat midler i forbindelse med dette års og de kommende to års budgetter i forbindelse med el-bil indsatsen. Set i lyset af Region Hovedstadens økonomiske situation, anbefaler administrationen derfor, at der ikke afsættes yderligere midler til forslaget. Administrationen vil, som en del af den igangværende indsats, undersøge mulighederne for ekstern finansiering til at realisere dele af forslaget.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Tiltaget har sammenhæng til Region Hovedstadens vision om at være en ”Grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet”.

I ReVUS, under rammevilkåret ”Effektiv og bæredygtig mobilitet”, er det besluttet, at man på den korte bane (2015-17) vil investere i videreudvikling af den igangværende indsats med elbiler.

I budget 2014 blev det besluttet, at alle lette køretøjer i Region Hovedstaden, undtaget

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -28 af 60

ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter 1. juli 2014 skal være drevet af klimavenlige drivmidler, som fx elbiler.

Regionsrådet har også besluttet, at der skal etableres ladestandere på regionens hospitaler og Regionsgården for at understøtte regionens omstilling til grønnere transport. Tiltaget er gennemført med semi-hurtig ladere.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Evt. uddybende beskrivelse:

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X

Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -29 af 60 9.12 Budget/finansieringsforslag: Styrket jordoprensning Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold I forbindelse med regionens indsats overfor jordforurening, foreslås at afsætte ekstra midler til oprensning af jordforurening.

I november 2014 godkendte regionsrådet en ny plan for regionens jordforureningsindsats. Med den nye plan valgte regionsrådet at opprioritere beskyttelse af de områder, hvorfra 80% af drikkevandet indvindes. Indsatsen vil ske i løbet af de næste 10 år.

De ekstra midler i dette budgetforslag planlægges brugt inden for den eksisterende jordplan. For at øge den grundvandsbeskyttende indsats foreslås der i en 4-årig periode fra 2017-2020 at øge antallet af afgrænsende undersøgelser og grundvandsbeskyttende oprensninger.

Inden for den nuværende budgetramme har det hidtil været muligt at gennemføre 4-6 nye grundvandsbeskyttende og indeklimasikrende oprensninger hvert år - alt efter de enkelte undersøgelsers og oprensningers omfang og økonomi.

Med en forøgelse af indsatsen på i størrelsesordenen 16 ekstra undersøgelser og 8 ekstra oprensninger over en 4-års periode, dvs. henholdsvis 4 ekstra undersøgelser og 2 stk. ekstra oprensninger pr. år vil oprensningshastigheden øges markant (i størrelsesorden 30 %), hvilket vil reducere risikoen for, at jordforurening spredes til vandværkernes drikkevandsboringer inden for de højst prioriterede drikkevandsområder i jordplanen.

Administrationens vurdering Målsætningen for den eksisterende jordplan og de dertil afsatte økonomiske ressourcer er, at 80 % af det grundvand, som indvindes som drikkevand, er beskyttet mod jordforurening, inden for 10 år. Afsættelse af yderligere ressourcer som følge af dette forslag vil derfor øge ambitionsniveauet i forhold til den nuværende plan, hvilket administrationen ikke vurderer nødvendigt.

Midlerne vil sikre en hurtigere gennemførelse af jordplanen, og dermed øge sikkerheden for, at oprensningerne gennemføres i tide inden jordforureningerne spredes i grundvandet og når frem til drikkevandsboringer. Administrationen anbefaler at følge den eksisterende jordplan og derfor ikke at afsætte yderligere midler til punktet.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætning en innovativ og grøn metropol med høj vækst og livskvalitet.

Ren jord og rent drikkevand er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, som har stor betydning i forhold til at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.

Forslaget understøtter det i REVUS`en opstillede effektmål, at 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -30 af 60

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Løn 1.2 mio. 1.2 mio. 1.2 mio. 1.2 mio. Øvrig drift 13.6 * mio. 13.6* mio. 13.6* mio. 13.6* mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) 2 2 2 2 Samlet udgift 14,8 mio. 14,8 mio. 14,8 mio. 14,8 mio. *De gennemsnitlige omkostninger til en videregående undersøgelse er sat til 0,9 mio. kr. og de gennemsnitlige omkostninger til en oprensning er sat til 5 mio. kr. Dvs. de årlige omkostninger til gennemførelse af 4 ekstra undersøgelser og 2 ekstra oprensninger bliver: Undersøgelser : 4 stk. x 0.9 mio. kr. = 3.6 mio. kr. pr. år Oprensninger: 2 stk. x 5 mio. kr. = 10 mio. kr. pr. år Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse x Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -31 af 60 9.13 Budget/finansieringsforslag: Koordinerende indsats for geotermisk energi i hovedstadsregionen. Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold På en nylig konference hos GEUS blev der præsenteret potentialer for udnyttelse af geotermisk energi i dansk varmeforsyning. Potentialet for geotermisk energi i hovedstadsområdet er stort, men det er vanskeligt at løfte for de enkelte kommuner.

Det foreslås at afsætte et beløb til en koordinerende indsats, fx via ”Energi på Tværs”, og som i samarbejde med GEUS og regionens kommuner ser nærmere på potentialet for geotermisk energi i hovedstadsregionen, herunder som klimaindsats. I Holland har det vist sig at give en hel del arbejdspladser, som afledet effekt.

Administrationens vurdering: Skal forslaget gennemføres, kan midlerne bruges til dels at få gennemført en detaljeret analyse af potentialet for geotermisk energi i hovedstadsregionen, og dels at komme med anbefalinger til den videre handling for at få realiseret evt. geotermianlæg.

Administrationen vurderer, at geotermi er en interessant energikilde, som der skal tages højde for ved udvikling af den kommende strategiske energiplan for hovedstadsregionen.

Det vurderes dog, at det på nuværende tidpunkt er nødvendigt at geotermi bliver vurderet på linje med øvrige energikilder. Det anbefales derfor at dette løftes indenfor rammen af det allerede godkendte projekt ”strategisk energiplanlægning – fossilfri 2035” (Energi på Tværs 2), hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er behov for forhåndsreserverede midler til geotermi specifikt.

Energistyrelsen har fornylig fået gennemført en landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder herunder tre steder i hovedstadsregionen. Analysen viser, at geotermi kun vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt i nogle få områder. Analysen viser samtidig, at der er et begrænset potentiale for selskabsøkonomisk rentable geotermiprojekter. Det skyldes hovedsageligt, at geotermisk varme konkurrerer med afgiftsfritaget biomasse, som vurderes at udgøre den største barriere for udbygningen med geotermi.

Derudover er det vigtigt, at beslutningen omkring geotermi sammentænkes med den langsigtede energiplanlægning, da geotermianlæg ofte vil have en lang projektudviklingsperiode og en lang levetid. Det skal der tages højde for, når udviklingen af energisystemet planlægges.

Administrationen kan i øvrigt oplyse, at regionen samarbejder med flere kommuner om at undersøge og udvikle potentialet for at udnytte grundvand som energikilde. Der er ikke tale om egentlig geotermi, men om en beslægtet teknologi, hvor grundvandets energiindhold udnyttes via varmepumper. Administrationen arbejder aktuelt sammen med Gladsaxe og Ballerup Kommuner om etablering af demonstrationsprojekter. Grundvandsenergiens langsigtede potentiale vil blive vurderet på linje med de øvrige energikilder ifbm. Energi på Tværs 2.

Sammenhæng til de politiske målsætninger

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -32 af 60 Beskrivelse af, hvordan forslaget forholder sig til regionsrådets politiske målsætninger

Der er fin sammenhæng til den politiske målsætning ”Grøn og innovativ metropol” og herunder målet om at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning skal være fossilfri i 2035.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 1,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,0 mio.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -33 af 60 9.14 Budget/finansieringsforslag: Drikkevandsbeskyttelse og økologisk bespisning Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Der er fremsat forslag om, at regionen beskytter drikkevandsressourcer gennem fremme af økologisk omstilling i landbruget, herunder etablering af et samarbejde med Økologisk Landsforening og indkøb af økologiske produkter fra arealer, som har drikkevandsinteresser i Hovedstaden og Sjælland.

Projektsekretariat med Økologisk Landsforening, der skal rådgive omkring økologisk omstilling – særligt i områder med drikkevandsressourcer. Formålet er at tilbyde rådgivning om omlægning til økologisk produktion. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har i dag rådgivningsafdelinger som er specialister til at rådgive landmænd, som ønsker at omlægge til økologi. Begge foreningers rådgivningstilbud vedrørende økologi er meget benyttede. Administrationens vurdering er derfor, at der ikke er behov for yderligere en rådgivningsfunktion. Desuden kan administrationen oplyse, at Region Hovedstaden ikke har lovhjemmel til at støtte rådgivning af landmænd om omlægning til økologisk jordbrug.

Endvidere kan administrationen oplyse, at det i henhold til vandforsyningsloven er kommunernes og de lokale vandselskabers opgave at udarbejde indsatsplaner, der skal sikre, at drikkevandsressourcen ikke forurenes af eksempelvis sprøjtemidler. Hvis det i et givet område er faktuel viden om, at sprøjtemidler fra landbrugsdrift udgør en risiko for drikkevandsressourcen, er der gennem indsatsplanlægningen mulighed for at indgå frivillige aftaler med områdets landmænd om at omlægge til sprøjtefri drift. Kommunerne har også mulighed for med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven at udstede et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler. Ved indgåelse af frivillige aftaler om omlægning til økologisk drift indeholder aftalen en økonomisk kompensation til landmanden. Hvis der udstedes et forbud udbetales en erstatning. I begge tilfælde er det kommunen og/eller vandselskaberne, som finansierer både frivillige aftaler eller erstatning i forbindelse med påbud.

Det er således i henhold til den gældende lovgivning først og fremmest en kommunal opgave at beskytte drikkevandsressourcer, som er specielt sårbare overfor sprøjtemidler – f.eks. gennem omstilling til økologisk landbrug gennem frivillige aftaler eller påbud. Regionerne deltager også i indsatsplanarbejdet med kommuner og vandselskaber, men primært for at regionernes opgave med at finde og oprense jordforureninger koordineres med den øvrige grundvandsbeskyttende indsats.

Økologisk bespisning

Formålet er – med henvisning til beskyttelse af grundvandsressourcer - at understøtte økologiske omstilling i landbruget gennem øget efterspørgsmål efter økologiske varer.

I forhold til forslaget om at aftage varer fra økologiske landbrug på arealer, som har drikkevandsinteresser, så er det ikke indenfor rammerne af udbudslovgivningen muligt at stille krav om, at en vare skal være produceret et bestemt sted.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2015 en målsætning om, at alle regionens køkkener skal anvende 30 pct. økologiske produkter, hvilket svarer til en certificering med et

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -34 af 60 såkaldt bronzemærke (jf. certificeringsordning). Denne målsætning er opfyldt og primo 2016 er knap 40 pct. af regionens fødevareindkøb økologiske.

Analyser på indkøbsområdet viser, at økologiske varer er dyrere en konventionelt producerede produkter. Der kan dermed ikke gennemføres ”en-til-en” konvertering, hvor der købes samme slags vare i samme mængde uden at det koster ekstra. Man kan vælge at prioritere økologien ved omlægninger af produktionen, ændringer af arbejdsgange, fokus på mindre madspil, mindre brug af kød og mere sæsonbetonede varer, i det omfang det helt eller delvist kan finansiere omlægningen. Økologisk omstilling kræver endvidere en initialinvestering i efteruddannelse og investeringer i nogle køkkeners fysiske rammer.

Med budget 2016 blev der igangsat et pilotprojekt på Herlev-Gentofte Hospital for at øge økologi-procenten. Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Madhus.

Københavns Madhus afleverer ultimo juni en rapport, der redegør for erfaringerne med indsatsen på Herlev-Gentofte Hospital. Madhuset gennemfører desuden i efteråret 2016 en analyse af potentialet for udrulning af mere økologi på regionens øvrige hospitalskøkkener.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Beskrivelse af, hvordan forslaget forholder sig til regionsrådets politiske målsætninger Forslaget forholder sig til regionens politiske målsætninger ved at spille ind i ReVUS- temaerne ”Kreativ Vækst” og ”Grøn Vækst”.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter (hvis der skal ansættes nye) Årsværk Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -35 af 60 9.15 Budget/finansieringsforslag Indsats for at fremme en borgerrettet indsats for grøn omstilling Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Grøn omstilling og jobskabelse kan og bør også foregå uden for det ”professionelle” miljø. Borgerne vil ikke alene gerne bidrage til den grønne omstilling, men genererer også ideer, som imidlertid alt for sjældent omsættes til praksis, fordi de færreste kan overskue at tage initiativet. Det er her de Grønne Omstillingscentre kommer ind i billedet. Forslaget bygger bl.a. på erfaringerne fra de eksisterende lokale Agenda 21 Centre, Miljøpunkter mv. Fundamentet for Grønne Omstillingscentre eksisterer således.

Eksempler på tiltag kan være delebilsordninger, fødevarefællesskaber, lokal affaldsindsamling, byttemarkeder, energirenoveringsinitiativer i grundejerforeninger, grønne iværksættere m.m.

Grønne Omstillingscentre skal således understøtte det nye involverende medborgerskab, som gennem lokalt og frivilligt ejerskab bidrager til fremtidens løsninger – både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

Der foreslås en pulje, hvor der medfinansieres 50 % såfremt kommunen finansierer resten.

Administrationens vurdering Forslaget bygger på gode erfaringer fra kommunernes Agenda 21-indsatser i 90’erne og begyndelsen af 2000’erne, og indskriver sig i en antagelse om, at indsatsen for bæredygtig udvikling skal forankres lokalt med henblik på at skabe handling – også hos borgerne.

Ordningen kunne etableres som en treårig forsøgsordning, hvor der afsættes 15 mio, der kan uddeles til initiativer der understøtter kommunernes indsats for at involvere borgerne aktivt i den grønne omstilling.

Det er administrationens vurdering, at ansvaret lokalt forankrede grønne omstillingscentre ligger hos kommunerne, og at regionen ikke skal støtte centrene økonomisk.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget om at understøtte borgerdrevet grøn omstilling, indskriver sig i ReVUS indsatsområder indenfor Grøn Vækst. Samtidig kan der indenfor projektet skabes et eksplicit fokus på snitfladen mellem målet om høj livskvalitet og grøn vækst, idet projektet stiler imod at understøtte borgernes medbestemmelse over udvikling af eget lokalsamfund, med det grønne som omdrejningspunkt.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 5,0 mio. 5,0 mio. 5,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 5,0 mio. 5,0 mio. 5,0 mio,

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -36 af 60

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -37 af 60 9.16 Budget/finansieringsforslag: Park and ride til selvkørende biler ved Favrholm station Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål Enhedslisten har fremsat ønske om Park and Ride anlæg til selvkørende biler. Det foreslås derfor at afdække muligheder for at lave et park and ride parkeringshus til selvkørende biler ved Favrholm St./Ny Hospital Nordsjælland. Udviklingen af teknologien bag selvkørende biler går i retning af, at flere biltyper vil kunne køre og parkere indenfor en tidshorisont på 3- 5 år. Mulighederne for et park and ride anlæg til disse biltyper bør derfor undersøges. Anlægget vil kunne give en større komfort til brugerne, da bilerne vil kunne forlades og afhentes direkte ved indgang til stations og hospital. Dermed vil brugerne spare skiftetid og undgå utrygheden i parkeringshusene.

Indhold Idéen med at indarbejde faciliteter til nye og endnu ikke helt kendte teknologier har indgået i arbejdet med Nyt Hospital Nordsjælland. Udfordringen er, at teknologierne ikke helt er driftsmodne endnu, og at de er forbundet med en vis usikkerhed for hvornår selvkørende biler kan ses i drift i Danmark

Administrationen er enig i at der er et behov for at se på alternative transportformer og nye teknologier ved det nye hospital, idet at hospitalets hovedindgang ligger cirka 600 meter i gangafstand fra den kommende Favrholm St. Den planlagte cykel- og gangsti vil eventuelt kunne benyttes til at transportere patienter, pårørende og ansatte direkte og trygt fra station til hospital på en ny og smart måde. Førerløse biler er en mulighed, som vil kunne køre ad de traditionelle veje, men en anden mulighed kunne være små selvkørende elektriske busser (teknologien er udviklet og i drift flere steder i verden på lukkede anlæg, såsom i lufthavne), smarte cykelløsninger eller sågar rullende fortov.

Administrationen vurderer ikke, at der er grundlag for at igangsætte en kortlægning på nuværende tidspunkt. Kortlægningen kan indgå i den samlede analyseplan for trafik jf. forslag 9.17.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Evt. uddybende beskrivelse: I årene frem mod åbning arbejdes mod at finde en smart teknologisk løsning til betjening af

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -38 af 60 hospitalet fra station til hovedindgang, og eventuelt de øvrige lokaliteter i området (driftsbyen, psykiatrien, personale indgang, sekundære indgange). Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale X udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -39 af 60

9.17 Budget/finansieringsforslag: Nye analyser inden for kollektiv trafik Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Der er ønske om at forbedre den kollektive trafik i Region Hovedstaden, så det regionale busnet bliver mere effektivt og fungerer mere optimalt. For at finde de bedst mulige løsninger, der også tager højde for de politiske ønsker fremsat til budget 2017, foreslår administrationen at etablere en pulje, der målrettes strategiske analyser på trafikområdet. Administrationen vurderer, at der vil kunne opnås synergieffekter i at betragte de forskellige analyser samlet. Analyserne vil kunne bruges som baggrund for trafikbestilling 2018.

I forbindelse med afgivelse af trafikbestilling 2016 blev der udarbejdet en analyse af potentialer i det nye regionale busnet (udarbejdet af COWI i 2014/2015), hvori der blev peget på adskillige korridorer med potentiale for mere og bedre busdrift. Ligeledes blev der i Trafikbestilling 2016 formuleret flere arbejdsprincipper, som vil danne rammen om indsatser inden for kollektiv trafik i de kommende trafikbestillinger. Hvor indholdet i trafikbestilling 2016 stod på markante udvidelser, har fokus i arbejdet mod trafikbestilling 2017 været med udgangspunkt i at finde optimeringspotentialer med finansielle besparelser og styrkelse af det regionale busnet som hovedformål.

Nærværende budget/finansieringsforslag bygger videre på analysen fra 2014/2015, og det foreslås, at der afsættes i alt 1,5 mio. kr. i 2017 til at udarbejde analyser af potentialer for optimeringer og udvidelser på det regionale busnet. Med puljen kan igangsættes analyser, der fx belyser følgende: - Gennemgang af eksisterende linjer og det samlede busnet for at identificere optimeringspotentialer, både hvad angår linjeudretninger, frekvensjusteringer, afkortninger, køreplanjusteringer osv. - Forslag til fremkommelighedstiltag på det eksisterende busnet, med udgangspunkt i Movias igangværende arbejde med at pege på fremkommelighedstiltag på det nye regionale net. - Forslag til nye udvidelser på særligt R-nettet, men også S- og E-busnettet og med særligt fokus på uddannelsesinstitutioner (bl.a. erhvervsuddannelser samt gymnasiale uddannelser), erhverv og hospitaler i hele Region Hovedstaden. Udvidelser kan både være nye linjer, frekvens udvidelser, omlægninger og forlængelser. - Forslag til nye løsninger til betjening af eksempelvis hospitaler og uddannelsesinstitutioner med inspiration fra øvrige trafikselskaber samt regioner, og lignende erfaringer i udlandet.

Udgifterne til kollektiv trafik i Region Hovedstaden er stigende i de kommende år, og Region Hovedstadens ramme for kollektiv trafik, med en øvre ramme på 0,5 mia. kr., kræver dermed reduktioner og optimeringer.

Analysearbejdet gennemføres i samarbejde med Movia, kommuner og øvrige interessenter. Arbejdet ønskes færdiggjort senest juli 2017, således at resultaterne kan indgå i trafikbestilling 2018.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -40 af 60 innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 1,5 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,5 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Undersøgelsen kan skaleres både op og ned. Administrationen foreslår, at en evt. opskalering afventer undersøgelsens resultater. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -41 af 60

9.18 Budget/finansieringsforslag: Bedre fremkommelighed for busserne Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Bedre fremkommelighed for busserne er med til at sikre muligheden for effektiv og bæredygtig mobilitet. Bedre fremkommelighed for busserne betyder både færre bustimer og kortere rejsetid for passagererne med færre omkostninger og flere passagerer til følge. Oveni dette kan bedre kollektiv transport være med til at mindske trængslen på vejene. Vil man optimere og effektivisere busdriften, er bedre fremkommelighed et meget væsentligt sted at sætte ind, men det forudsætter investeringer. Som eksempler på tiltag for at forbedre fremkommeligheden kan nævnes regulering af signalanlæg, ændring af stoppesteder og etablering af busbaner. Alle tiltag skal ske i samarbejde med de ansvarlige vejmyndigheder (kommuner eller stat).

Movia har sammen med Region Hovedstaden fået støtte fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje til at udarbejde forslag til fremkommelighedsforbedringer på en række regionale buslinjer. Beregninger viser, at der er et stort potentiale for at afkorte rejsetid og dermed mindske omkostningerne til busdriften. Administrationen foreslår derfor midler til gennemførelse af en række af disse forbedringer. Dette forventes at kunne ske ved samfinansiering med f.eks. Movia’s pulje til anlægsinvesteringer, hvor ansøger (Region Hovedstaden) skal bidrage med 50%.

Konkret foreslår administrationen, at der afsættes 2,5 mio. kr i 2017 til projekter til at forbedre fremkommeligheden for busser projekter. For 2,5 mio. kr. vil det være muligt at lave en række fremkommelighedsforbedrende tiltag på en af regionens buslinjer, som forventes at kunne reducere køretiden med omkring 5 minutter svarende til ca. 10% i hver retning. Kortere køretid vil både tiltrække flere passagerer og mindske antallet af bustimer, der er nødvendige for at køre med en given frekvens. Det er således forventningen, at disse investeringer vil tjene sig selv hjem gennem øgede passagerindtægter og reducerede udgifter.

I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Effektiv og bæredygtig mobilitet er et rammevilkår i ReVUS, hvor investeringer i kollektiv infrastruktur for at nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten er fremhævet som en af løsningerne på trængselsudfordringerne. I forbindelse med Trafikbestilling 2016, blev der fremlagt syv regionale principper for planlægningen af kollektiv trafik. Heriblandt var:

• En regional buslinje skal være hurtig, hyppig og direkte. • En god og åben dialog med berørte kommuner, hvor disse inddrages aktivt i den fremadrettede planlægning. • De regionale linjer skal, i samarbejde med kommunerne, understøttes af tiltag indenfor bl.a. gode tekniske fremkommelighedsløsninger.

Investering i bedre fremkommelighed for busserne imødekommer således både de politiske

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -42 af 60

målsætninger som beskrevet i ReVUS, men også de politisk behandlede planlægningsprincipper. Investeringerne ses i øvrigt som en nødvendig del af arbejdet med at effektivisere og optimere den kollektive transport.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Evt. uddybende beskrivelse: 2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 2,5 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 2,5 mio.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse X

Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -43 af 60 9.19 Budget/finansieringsforslag (indgår også i 4.09): Værdikædesamarbejde om affald som en ressource Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Enhedslisten foreslår, at der igangsættes et projekt, hvor nye løsninger for recirkulering af plast testes på et eller flere af Region Hovedstadens hospitaler i samarbejde med private virksomheder. Formålet med initiativet er at udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs værdikæder/materialestrømme kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Dermed kan hospitaler bliver testpiloter for udviklingen af en mere cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi handler om at udvikle en økonomi, hvor produkter og materialer cirkuleres i kredsløb i stedet for at blive brændt af eller deponeret på en lodseplads. Begrebet om cirkulær økonomi blev etableret af den internationale velgørenhedsorganisation ”Ellen MacArthur Foundation”, der blev oprettet i 2010 for at accelerere udviklingen mod cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation udgav sidste år et arbejdsværktøj for beslutningstagere, som belyste potentialet for en omstilling mod cirkulær økonomi i Danmark. Her fremstod hospitalerne særskilt som et område, hvor der var et stort potentiale for at minimere affaldsproduktion og øge genanvendelsen. Rapporten fremhæver emballageplast som et område med store udfordringer og muligheder.

På overordnet niveau forventes initiativet at skabe mere viden om skabelse af nye markeder for affald og restfraktioner, brug af partnerskaber og nye forretningsmodeller samt muligheder og barrierer for samarbejde og værdiskabelse inden for plastaffald. Processen kan desuden give input til Region Hovedstadens praksis for grønne indkøb, så der i højere grad tænkes i genanvendelse, renere materialer, m.m.

Resultaterne forventes bl.a. at være nye forretningsmodeller blandt aktørerne i værdikæden, flere redskaber til regionens indkøbsfunktion, en model for øget recirkulering, større recirkulering og lukkede kredsløb for udvalgte materialer, reducerede omkostninger samt nye markeder og øget indtjening for virksomheder inden for produktion, logistik, oparbejdning, m.m.

Initiativet bygger videre på erfaringer fra og skal koordineres med Region Midt, CLEAN’s arbejde med plastsorteringsanlæg og erfaringer fra Copenhagen Capacity og Københavns Kommunes projekt Plastic Zero.

Følgende initiativer indgår i projektet: • Undersøge muligheder og udfordringer i arbejdsgange m.m. for øget recirkulering af plast • Undersøge krav til renhed, kvalitet, volumen og forsyningssikkerhed, der stilles fra oparbejdningsvirksomheder og matche disse med mulighederne hos producenter og leverandører • Analyser af plastmaterialesammensætning i udvalgte produkter • Udvikle krav til plastprodukter til brug i udbud • Tilpasse/udvikle nye metoder til håndtering, indsamling m.m. • Udvikle en overførbar model for øget recirkulering og værdikædesamarbejde med forretningspotentiale • Hensigten er endvidere at identificere de kritiske elementer til en evt. kommende

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -44 af 60 indsats på andre materialestrømme.

Det er administrationen vurdering, at initiativet vil bidrage til realiseringen af målet om 40% genanvendelse i 2025 fra Affaldsressourceplanen samt målet om 80% genanvendelse i hele hovedstadsregionen i den Regionale vækst og udviklingsstrategi. Desuden kan initiativet støtte om op realiseringen af regionens ”Handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer”, der blev godkendt af Regionsrådet 17. maj. Håndtering af plast er en aktuel udfordring for hospitaler, kommuner og private virksomheder. Hospitaler kan være et afgrænset testområde til at udvikle nye løsninger og samtidigt få nogle konkrete erfaringer med nye forretningsmodeller og samarbejdsformer.

Det er ikke muligt at tilkendegive de økonomiske konsekvenser af fokus på cirkulær økonomi og herunder ændrede krav til plastprodukter, da de økonomiske konsekvenser først kendes, når de relevante udbud er gennemført og leverandøren har tilkendegivet priserne.

Forslaget adresserer en række problemstillinger, der også indgår i Region Hovedstadens Affaldsressourceplan 2025 og sikrer et bredt fokus på affald som en ressource. Affaldsressourceplanen er en del af den koncernfælles strategiske indsats ”Grøn drift og udvikling”, der skal realisere koncernfælles CO2-mål for regionens egen drift. For at nå de ambitiøse CO2-mål inden for affaldshåndtering sættes en række mål for en gradvis optrapning af genanvendelsen. Planen indeholder fire indsatsområder 1) Øget genanvendelse, 2) Effektiv logistik, 3) Kommunikation og uddannelse og 4) Forebyggelse og genbrug.

Initiativet vil kunne bidrage til at realisere målene i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om, at hovedstadsregionen i 2050 skal være fossilfri og førende i grønne løsninger, der sikrer job, vækst og øget livskvalitet, og skal være en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80% af affaldet i 2035.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 1,0 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) 1 1 1 Samlet udgift 1,6 mio. 3,0 mio. 3,0 mio.

Det skal undersøges om Vækstforum Hovedstaden kan finansiere projektet, ligesom det er tilfældet i Region Midt.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen X Den regionale udviklingskasse X Det sociale område

Projektet vil overordnet placeres under regional udvikling. Konkret konsulentbistand til udformning af indkøbskrav samt indkøb af beholdere mv. vil dog skulle finansieres af sundhedsmidler. Dette vurderes til ca. 1/3 af den samlede projektsum.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -45 af 60 9.20 Budget/finansieringsforslag: Styrket drift af bus og lokaltog Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold I forslaget ønskes en effektiv indsats for at øge antallet af brugere af den kollektive transport i Region Hovedstaden. Der ønskes analyseret muligheden for flere buslinjer, hyppigere afgange samt en udvidelse af driftstidsrummet. Der ønskes særligt fokus på understøttelsen af erhvervsuddannelserne med bedre kollektiv transport.

Betjeningen af Region Hovedstadens erhvervsuddannelser er et særligt indsatsområde når administrationen planlægger den årlige trafikbestilling, og i forbindelse med afgivelse af trafikbestilling 2016 var erhvervsuddannelser, såvel som øvrige regionale rejsemål, et særligt fokusområde ved udpegning af potentialer for forbedring af betjeningen med kollektiv transport. Analysen blev udført i 2014/2015, og lå til grund for beslutningen om tre nye E- buslinjer, hvoraf den ene, 65E havde som særligt formål at give unge fra Vestsjælland mulighed for en hurtigere forbindelse til erhvervsuddannelser i Hillerød.

Det foreslås, på baggrund af Enhedslistens budgetforslag, at afsætte midler til en analyse ved et til flere konsulenthuse. Analysen kan indgå i den samlede plan for analyser af trafik, jf. budgetforslag 9.17.

Formålet er særligt at analysere på forbedring af betjening af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden, og hvilke tiltag (nye linjer, udvidet frekvens samt udvidelse af driftstidsrummet) som kunne peges. De forskellige forslag som resultat af den udvidede analyse vil kunne fungere som input til forberedelse af trafikbestilling 2018.

I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr. Eventuelle nye tiltag vil skulle bemidles fra rammen om kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. Fra 2017 og frem forventes stærkt forøgede omkostninger til kollektiv trafik, hvilket gør, at forslag om nye linjer skal vurderes i forhold til midler taget fra optimeringer og besparelser andetsteds i den kollektive trafik.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -46 af 60 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen Den regionale X udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -47 af 60 4.02 Budget/finansieringsforslag: Nye genanvendelsessystemer på hospitalerne – Realisering af Affaldsressourceplan 2025 Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Affaldsressourceplan 2025 er en del af den koncernfælles strategiske indsats ’Grøn drift og udvikling’ (GDU). Planen sætter fælles mål om genanvendelse af affald fra Region Hovedstadens egen drift på 30% i 2019, 35% i 2022 og 40% i 2025 – en stigning fra 18% i 2013. Planen skal bl.a. bidrage til at sikre implementering af Region Hovedstadens affaldsvejledning (vedtaget primo 2016), der stiller minimumskrav til genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner (fx glas, plast, pap) og udstikker et fælles grafisk design for affaldsplancher mv.

Hvis målene i affaldsressourceplanen skal nås, er der behov for et markant løft af hospitalernes affaldssortering. Der er behov for en bedre indretning af affaldsrum på hospitalerne i dialog med de enkelte afdelinger, så den sparsomme plads udnyttes bedst muligt. Region Hovedstaden lever i dag ikke fuldt ud op til dansk lovgivning om kildesortering af genanvendeligt affald. Fx indsamles glas- og plastemballage flere steder ikke separat til genanvendelse og masser af pap forbrændes stadig.

Det foreslås at etablere et koncernfælles system til genanvendelse af affald på hospitalerne (inkl. psykiatrien) til brug i affalds- og skyllerum. Det kræver 1) indkøb af affaldsbeholdere til genanvendeligt affald, der skal installeres på hospitalerne, samt 2) en kommunikationsindsats, herunder produktion af kommunikationsmaterialer. Et koncernfælles system kan sikre genkendelighed, når personalet flyttes mellem afdelinger.

Indsatsen skal bygge videre på erfaringerne fra Herlev og Gentofte Hospital, der tester og implementerer systemet med en styrket kommunikationsindsats. I 2015 opnåede hospitalet en genanvendelsesprocent på knap 29% på matriklen i Gentofte på trods af, at systemet endnu ikke var fuldt ud implementeret.

Det forventes, at systemet vil resultere i en årlig CO2 besparelse på ca. 700 tons CO2 i 2019. Salg af genanvendelige materialer og reduceret forbrændingsafgift kan desuden give en driftsbesparelse på ca. 0,3 mio. kr. Hvis der ikke afsættes midler til beholderindkøb, bliver det meget svært at nå målet om 30% genanvendelse i 2019, og der vil ikke være noget incitament for koncernfælles løsninger. Sammenhæng til de politiske målsætninger Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at Region Hovedstaden i 2050 skal være fossilfri og førende i grønne løsninger, der sikrer job, vækst og øget livskvalitet. Desuden er der sat et konkret mål om, at 80% af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes i 2035. Den koncernfælles strategiske indsats ’Grøn drift og udvikling’ vil bidrage til disse mål gennem tre koncernfælles temaplaner for energi, affald og transport, der skal realisere koncernfælles CO2-mål for regionens egen drift. For at nå de ambitiøse CO2-mål inden for affaldshåndtering sættes en række mål for en gradvis optrapning af genanvendelsen. Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter – Indkøb af 2,0 mio. 3,0 mio. 3,0 mio. beholdere Etableringsudgifter – produktion 0,2 mio. af materialer Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 2,2 mio. 3,0 mio. 3,0 mio.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -48 af 60

Dertil forudsættes finansiering fra hospitaler på ca. 8 mio. kr. Den samlede udgift til indkøb af beholdere vurderes til ca. 16 mio. kr. Forslaget er dermed allerede skaleret ned ift. finansieringsbehovet. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -49 af 60 4.04 Budget/finansieringsforslag: Forceret udskiftning til LED belysning Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Der er stor udvikling inden for belysning både med hensyn til funktionalitet og energieffektivitet. Denne indsats sikrer driftsbesparelser og kompatibilitet med ny teknologi.

Denne ekstraordinære indsats skal sikre markant og effektiv udskiftning af lyskilder og armaturer til LED på regionens hospitaler og virksomheder, hvor der er et særligt stort behov for udskiftning. Forslaget dækker de hospitaler og virksomheder, som ikke er med i første fase af ESCO projektet.

I 2017 forventes det at der er udarbejdet bæredygtighedsstandarder på bl.a. belysning til brug i ESCO projektet. Disse standarder vil også blive anvendt i denne indsats. Da LED teknologien har muliggjort øget brug af sundhedslys, forventes det at der bl.a. på sengestuer skal forberedes til brugen af dette.

Der identificeres egnede projekter ved at tage udgangspunkt i de energiscreeninger af hospitaler og virksomheder, der foretages i 2016 som led i forberedelsen af ESCO-indsatsen.

Belysningsprojekter er generelt rentable med typiske tilbagebetalingstider under 5 år. Størrelserne af projekterne kan variere meget, men vurderes i gennemsnit at være i størrelsesordenen 300.000 kr. Det forventes at der som minimum kan findes 5 projekter til en samlet investering á 1,5 mio. kr.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter til fulde de politisker målsætninger om en grøn og innovativ region og CO2 reduktioner, ligesom indsatsen er en del af den koncernfælles indsats for Grøn drift og udvikling og Energiplan 2025.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 1,5 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,5 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Projektet er et et-årigt initiativ, som med fordel kan skaleres op i efterfølgende år.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen X Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -50 af 60 4.05 Budget/finansieringsforslag: Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstadens grønne arealer Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet med forslaget er at bruge Region Hovedstadens grønne arealer og andre egnede flader aktivt på en måde, som fremmer biodiversitet, skaber mere natur og skaber bedre mulighed for grønne oplevelser i regionen.

Baggrund og uddybning af forslag Region Hovedstaden råder over en del grønne arealer, som i dag primært er beplantet med græs. Det foreslås, at der for disse områder og andre egnede flade arealer (såsom tagene på regionale bygninger inklusiv hospitalerne) udarbejdes en biodiversitetsstrategi. Biodiversitetsstrategien skulle fx indeholde: - Kortlægning af egnede arealer til biodiversitets strategiens formål - En plan for omlægning af områder ved brug af bio-faktorværktøjet - Midler afsat til omlægning af områder - Muligheden for dyrehold som led i naturpleje - Sansehaver i umiddelbar nærhed af Hospitaler og regionale bygninger - Giftfri ukrudtsbekæmpelse - Insekthoteller Derudover bør strategien tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer og relevante forslag fra Naturplan Danmark.

Begrundelse Biodiversiteten er under pres i Danmark og resten af verdenen. Kommunerne har en afgørende rolle i på naturbeskyttelsesområdet, men regionerne kan også gøre noget. Guldborgsund kommune har erfaringer med at beplantning med blomster frem for græs rent faktisk har vist sig at være udgiftsbesparende. Dette kan meget vel ligeledes gøre sig gældende ved omlægning til arealer med mere natur. Dette skal dog belyses og kvantificeres yderligere.

Administrationens bemærkninger Region Hovedstaden har ikke som kommunerne større arealer, der ligger ubenyttet hen, eller arealer udlagt til offentlige eller rekreative formål. Der er derfor kun et meget begrænset potentiale for omlægning af arealdriften med henblik på at fremme biodiversiteten.

For så vidt angår sansehaver er der en sansehave på Rigshospitalet, ligesom der eksisterer sanselegepladser i tilknytning til børne og ungepsykiatrien. Men disse er primært målrettet regionens patienter og ikke den brede offentlighed.

Administrationen vurderer, at det er en kommunal og statslig opgave at sikre biodiversitet i Danmark, ligesom fremme af biodiversitet ikke er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. På den baggrund anbefaler administrationen ikke at udarbejde strategi for øget biodiversitet.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -51 af 60 Sammenhæng til de politiske målsætninger At fremme biodiversitet indgår ikke i regionsrådets politiske målsætninger.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift 1,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,0 mio.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -52 af 60 4.07 Budget/finansieringsforslag: Rensning af hospitalsspildevand med inspiration fra Herlev Hospital Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet er at sikre, at regionens hospitaler opfylder nuværende og fremtidige anbefalede grænseværdier for miljøskadelige stoffer i spildevandet, og derigennem bidrager til at sikre et sundt vandmiljø og en bæredygtig region.

Udledning af spildevand er reguleret via Lov om miljøbeskyttelse, med kommunerne som miljømyndighed med ansvar for at udstede tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg. Kommunen har jf. loven mulighed for at pålægge forureningsbegrænsende tiltag hos udleder – fx de enkelte hospitaler. Krav fastsættes på baggrund af de specifikke stoffer, der er i spildevandet med udgangspunkt i anbefalede grænseværdier.

Flere af regionens hospitaler har en spildevandssammensætning, der ikke er acceptabel, idet spildevandet indeholder miljøskadelige stoffer, som de offentlige renseanlæg ikke kan rense for. Stoffer, som hospitalerne ikke umiddelbart kan substituere med mindre miljøskadelige alternativer eller undlade at anvende, da de er en vigtig forudsætning for behandling af patienter. Dette berettiger kommunerne til at stille krav om lokal rensning af spildevand.

I Region Hovedstaden er det vurderet relevant at etablere lokale rensningsanlæg på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen samt Rigshospitalet - Blegdamsvej og Glostrup. Rigshospitalet - Glostrup har allerede planlagt etablering af lokalt rensningsanlæg, der projektfinansieres som et OPP-samarbejde. Nordsjællands Hospital forventer en central løsning i samarbejde med det lokale offentlige spildevandsanlæg i forbindelse med etablering af Nyt Hospital Nordsjælland, og forventer dermed ikke behov for lokalt rensningsanlæg. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg-matriklen/Nyt Bispebjerg Hospital er fortsat i proces med de indledende undersøgelser om behov for spildevandsrensning, og følgelig er behov og relaterede omkostninger ikke afklaret.

Selve budgetforslaget omfatter den konkrete etablering af spildevandsrensning på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen og Rigshospitalet – Blegdamsvej med inspiration fra Herlev Hospitals spildevandsrensningsanlæg således.

Administrationen foreslår, at man i stedet for at afsætte midler til etablering af konkrete lokale rensningsanlæg først afsætter 1 mio. kr. i 2017 til videre analyser, der skal kvalificere behov for og omkostninger til spildevandsrensning på Region Hovedstadens matrikler. Hvis forslaget bliver prioriteret, vil det betyde, at andre projekter må udskydes for at skabe det nødvendig investeringsrum.

Administrationen vurderer, at det af miljømæssige hensyn vil være fordelagtigt at etablere lokale rensningsanlæg på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen samt Rigshospitalet – Blegdamsvej. Det vil desuden blive nødvendigt, idet det forventes at kommunerne vil stille skærpede krav til grænseværdier.

Nedenstående udgifter er, som følge af endnu manglende analyser, meget usikre.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med budgetforslaget ”Kortlægning af kemikalier med A- og B-stoffer”, da resultater herfra kan hjælpe til at kvalificere behov for

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -53 af 60 spildevandsrensning.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget støtter op Region Hovedstaden ambition om at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, der er attraktiv for borgere, turister, arbejdskraft og investeringer.

Forslaget bidrager også til at realisere målene i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om, at hovedstadsregionen skal være en bæredygtig region/metropol med ren luft, vand og jord, der udnytter ressourcer på den bedst mulige måde

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn - Hvidovre 0,7 0,7 0,7 1,2 - Blegdamsvej 0,0 0,7 0,7 0,7 I alt 0,7 1,4 1,4 1,9 Øvrig drift - Hvidovre 0,1 0,1 0,1 2,0 - Blegdamsvej 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,1 0,1 0,1 0,2 Etableringsudgifter - Hvidovre 0,5 10,0 25,0 15,0 - Blegdamsvej 0,2 85,0 85,0 85,0 I alt 0,7 95,0 110,0 100,0 Årsværk (hvis der skal ansættes nye) - Hvidovre 1,0 1,0 1,0 2,0 - Blegdamsvej 0,0 1,0 1,0 1,0 I alt 1,0 2,0 2,0 3,0 Samlet udgift 1,5 96,5 111,5 102,1

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -54 af 60 4.08 Budget/finansieringsforslag: Kortlægning af kemikalier med A- og B-stoffer Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet er at frembringe et videns- og datagrundlag om Region Hovedstadens indkøb, an- vendelse og evt. udledning af kemikalier med A- og B-stoffer, der efterfølgende kan danne grundlag for en strategi for udfasning/substitution af disse.

Regionens Regional Kemirådgivning har i samarbejde med ressourcepersoner på alle afdelin- ger/institutioner siden 2014 registreret og vurderet ca. 5.000 kemikalier, der anvendes i Regi- on Hovedstaden. Målet er, at alle anvendte kemikalier registreres i den fælles regionale data- base AlphaOmega, og det skønnes, at yderligere 3.000 kemikalier mangler at blive registreret. Kemikalierne registreres med anvendelse på det enkelte brugssted, men mængden registreres ikke, følgelig er der pt. ikke i tilstrækkelig grad kendskab til hvilke, og i hvilket omfang, ke- mikalier med A- og B-stoffer indkøbes, anvendes og evt. udledes. Dette er nødvendigt for at en efterfølgende strategi for udfasning/substitution af disse kan prioriteres og udarbejdes på et evidensbaseret grundlag.

Da indkøb af kemikalier sker via forskellige kanaler, er der behov for: 1) Kortlægning af kemikaliets indkøbskanal på det enkelte brugssted 2) Etablering af fælles ID-numre i AlphaOmega og SAP hhv. Apovision, så oplysninger om indkøbsmængder i SAP hhv. Apovision kan relateres til kemikaliet og brugsstedet (matriklen) i AlphaOmega 3) Kortlægning af mængden af kemikalieindkøb gennem øvrige kanaler.

I forhold til anvendelsesprocessen er en kortlægning nødvendig, da anvendelsesmåden har betydning for om kemikaliet forbruges i processen eller efter processen fjernes som kemika- lieaffald eller udledes til spildevand eller luft.

Samle eksisterende viden om A-og B-stoffer fra kemikalier i spildevand Det er endvidere nødvendigt at danne et overblik over eksisterende viden om A- og B-stoffer i spildevandet, der overordnet kan stamme fra 3 kilder: Kemikalier, materialer (fx vinylgulve) og lægemidler. Flere hospitaler har lavet en spildevandsteknisk beskrivelse som en del af en spildevandstilladelse. Disse data skal samles og sammenholdes data fra kortlægningen af ind- købte kemikalier.

Definition af A- og B-stoffer • A-stoffer har egenskaber, der bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum • B-stoffer bør ikke forekomme i så store mængder i det afledte spildevand, at miljømæssi- ge kvalitetskrav/kriterier overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier.

Administrationen vurderer, at tilvejebringelse af ovenstående data vil give et nødvendigt vi- den- og datagrundlag om Region Hovedstadens indkøb, anvendelse og evt. udledning af ke- mikalier med A- og B-stoffer, så en evidensbaseret strategi for udfasning/substitution af disse kan beskrives.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Ovenstående vil kunne bidrage til regionens udvikling af en grønnere drift og dermed under-

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -55 af 60 støtte den politiske målsætning om at være en grøn og innovation metropol. Det skal ses som ét af flere initiativer i den kemikaliestyring, der er under udvikling i Region Hovedstaden.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn 0,3 mio. Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) 0,5.

Evt. uddybende beskrivelse: Projektet vil ikke kunne udføres indenfor den regionale Kemirådgivning nuværende opgaver og ressourcer. Det må derfor støttes med projektmidler.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -56 af 60

5.02 Budget/finansieringsforslag: Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Socialdemokratiet (A) Formål og indhold Region Hovedstadens hospitaler er kendetegnet ved en meget høj forskningsaktivitet baseret på indsamling af biologisk materiale fra hospitalernes patienter, som i vidt omfang skal fryses ned i dertil indrettede frysere. Den nuværende struktur, hvor prøverne ofte ligger decentralt hos de enkelte forskere, har en række uhensigtsmæssige konsekvenser, som ikke bliver mindre i fremtiden, da det forventes at antallet af frysere fordobles de kommende 10 år.

Erhvervs og Vækstudvalget foreslår derfor at udvikle og etablere energirigtige og sikrere frysefaciliteter. Fælles frysehusfaciliteter vil kunne reducere driftsomkostninger, nedbringe CO2-udledning og øge sikkerheden ved opbevaring af vævsprøver og driften af biobanker. Ud over de fysiske faciliteter skal der sideløbende udvikles systemer og IT for at sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker. Det er således både tale om et anlægsprojekt og et væsentligt IT udviklingsprojekt, der skal prioriteres i forhold til andre IT udviklingsopgaver.

Konkret foreslås at samle vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur, som vil sikre langt større nytteværdi, skabe overblik og adgang til eksisterende og kommende biologisk materiale og data til brug for forskning og udvikling, herunder også i forhold til fortsat udvikling af samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien.

Proces Fra maj til december 2016 gennemføres en analyse, der har til formål at udarbejde en projektplan for etablering af op til fire frysefaciliteter på regionens hospitaler, herunder et oplæg til beslutningsgrundlag og budget. Analysen varetages af en ekstern konsulentvirksomhed jf. regionens rammeaftale om ingeniørrådgivning. Konsulentvirksomhedens opgave bliver:

• Identifikation af egnede lokaliteter • Business case og økonomiberegninger • Energiberegning og energivurdering

Det forventes at valgt konsulentvirksomhed kan give et estimeret bud på omkostninger mm., Ligeledes forventes det, at der kan forelægges et samlet beslutningsgrundlag primo 2017.

Administrationens vurdering Under forudsætning af, at der kan findes egnede eksisterende bygninger til at huse frysehusfaciliteterne forventes det, at den samlede anlægsinvestering bliver i omegnen af 50 mio. kr. Dette tal er dog behæftet med mange usikkerheder og et mere præcist omkostnings- estimat forventes leveret den 23. august 2016. Administrationen leverer et færdigt beslutningsgrundlag samt plan for gennemførsel af projektet primo 2017 hvorefter anlæg/ implementering kan igangsættes.

Der foreslås en fordeling af de forventelige ca. 50 mio. kr. således, at der afsættes 25 mio. kr. til 2017 (endelig beslutning, udbud, igangsættelse af projekt) og 25 mio. kr. til 2018 (videre implementering og overgang til drift). Hvis forslaget prioriteres vil det betyde, at andre

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -57 af 60 projekter må udskydes for at skabe det nødvendige investeringsrum.

Igangsættelsen har tilsvarende betydning for andre områder, som fx IT. Der vil være IT- udviklingsprojekter tilknyttet etableringen af frysehuset. Der må derfor påregnes udgifter til dette også udover ovenstående.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Region Hovedstaden har en strategisk indsats om at styrke forskning og innovation, herunder en ambition om at øge forskningspotentialet i regionen. Dette kan blandt andet gøres ved at etablere fælles frysehusfaciliteter og biobankstruktur for alle regionens hospitaler, hvorfor dette lægges op som budgetforslag.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 25 mio. 25 mio.

Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -58 af 60 5.03 Budget/finansieringsforslag: Fra prioriteret forskning til implementering – en nytænkning af Region Hovedstadens Forskningsfond Fremsat af: Administrationen Baggrund Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, en international stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst og arbejdspladser på regionens hospitaler og universiteter. Den internationale styrkeposition danner grundlag for både udvikling af nye behandlinger, produkter og virksomheder.

Den internationale konkurrence er hård, og hvis Region Hovedstaden fortsat skal være førende og sikre forskning i verdensklasse, er der behov for at styrke den strategiske forskning. Derfor er det også afgørende, at det er attraktivt at arbejde i og samarbejde med forskningsmiljøet i Region Hovedstaden.

Formålet med en fornyet fokus på strategisk forskning i samarbejde med videninstitutioner og erhvervslivet er at opnå flere forskningsresultater og innovationer, der i højere grad kommer til gavn for patienterne og skaber vækst og arbejdspladser i regionen

Der skal derfor skabes et styrket grundlag for flere og mere banebrydende løsninger i sundhedsvæsenet. Region Hovedstaden vil

- Styrke rammerne for forskning og forskningssamarbejde på tværs af hospitaler og virksomheder, for at opnå flere og bedre løsninger samt tiltrække flere forskningsmidler - Sikre implementering af forskning og innovation - Tiltrække dygtige talenter til sundhedsforskningen - Skabe én forskningsorganisation med en klar og sammenhængende forskningsledelse og -infrastruktur i regionen. Det skal føre til øget fokus på de områder, hvor der er behov for at prioritere forskningen højt og sikre de bedste behandlingsmuligheder. Styrke indsatsen for at opnå flere patenter og kommercialisering af de gode resultater, og dermed skabe vækst og flere arbejdspladser - Styrke samarbejdet med universiteterne

Styrket sammenhængende forskningsindsats Det er ca. 4.000 fagprofessionelle medarbejdere på hospitalerne som udgør kernen i Region Hovedstadens forskning. Dertil kommer knap 1.000 medarbejdere, der bidrager med teknisk støtte. For at sikre de bedste vilkår for deres arbejde og for at sikre den nyeste viden bliver til gavn for patienterne foreslår administrationen at nytænke forskningfonden.

Formål og indhold Der er behov for strategisk støtte til fastholdelse og udvikling af forskning i Region Hovedstaden, både til de veletablerede grupper, til vækstlaget og til de forskningsområder, som hidtil har haft vanskeligt ved at udføre forskning, men som er nødvendige for at løse kliniske behov i regionen. Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har igennem en årrække støttet strategiske forskningsprojekter og fonden er et vigtigt virkemiddel i den fortsatte udvikling af sundhedsforskningen i Region Hovedstaden, både til gavn for det samlede sundhedsvæsen og for væksten i regionen

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -59 af 60

Det foreslås at videreudvikle Forskningsfonden så den i højere grad understøtter strategiske satsninger der skal sikre impact og implementering af forskningsresultater i daglig paksis. Dette sikres via et udvidet mandat til brug af fondens midler samt en løbende prioritering af midlerne. Videreudvikling af forskningsfonden har til formål at øge effekten af de midler der uddeles. Fonden vil blive et vigtigt instrument i den strategiske prioritering af forskning i Region Hovedstaden. Der foreslås en udvidelse af den økonomiske ramme i forskningsfonden for at sikre den størst mulige effekt.

Udvidet mandat til brug af fondens midler Med udgangspunkt i forskningsmiljøernes faktiske behov udvides brugen af fondens midler til også at kunne dække forskningsunderstøttende aktiviteter i bred forstand. Det kan f.eks.være:

- Støtte til udarbejdelse af større strategiske ansøgninger, med henblik på at sikre øget hjemtag af eksterne midler - Proof of concept i forbindelse med udvikling af resultater/opfindelser gjort i daglig praksis samt udarbejdelse af business cases

Særligt prioriterede forskningsområder I en årrække er der arbejdet med en strategisk prioritering af dele af fondens midler til særlige indsatsområder. Dette arbejde foreslås fortsat, men med et særligt fokus på:

- Forskningsområder som vurderes at være særligt værdifulde for Region H som hospitalsejere f.eks. udvikling af klinisk praksis og nye behandlingsprocedurer, optimering af arbejdsgange, stratificering af patienter til dyr behandling mv. - Fagområder prioriteret i samarbejde med centrale samarbejdspartnere, f.eks. KU, DTU og Metropol

De konkrete fokusområder vil blive prioriteret løbende i overensstemmelse med regionens samlede strategiske indsats, men på helt kort sigt er der behov for at prioritere midler til at understøtte det strategiske samarbejde med KU.

Udvidelse af den økonomiske ramme Allokeringen af flere regionale midler til forskning, som en strategisk forskningsfond vil være et vigtigt signal at sende i forhold til etableringen af en intern ny fælles forskningsledelse, som netop skal styrke den strategiske prioritering af forskningsmidler. En strategisk prioritering, der i øget omfang skaber kobling mellem forskning, klinik og uddannelse, og hvor der således i prioriteringen er taget hensyn til, hvilke faglige spørgsmål, der er vigtige at få løst klinisk set.

Videreudviklingen af forskningsfonden kan samtidig være et nyt, stærkt billede på, at man i regionen understøtter den forskningsbaserede vidensopbygning og brugen af denne, fra forskning til implementering. Således kan arbejdet med forskningsfonden kobles med den understøttende kommercialiseringsindsats i regionen m.m. med det mål, at væsentlige forskningsresultater får opmærksomhed og evt. midler til ”proof of concept”. Dvs. et understøttende skub videre fra at forskningsresultater foreligger, til at de er afprøvet og styrket og dermed ”tættere på marked”.

Region H har behov for at allokere særskilte nye midler i forskningsfonden, som kan

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -60 af 60 understøtte fremtidige fælles projekter mellem KU SUND og Region H. Midlerne kan udmøntes til konkrete forskningsaktiviteter og projekter, men kan også indgå til generelt at skabe gode rammevilkår for samarbejde. Der skal findes midler hos begge parter, og skabe et incitament til indgå i fælles projekter.

Det foreslås, at forskningsfonden udvides til at 50 mio. i 2020. Den nuværende bevillingsramme er aftagende. På den baggrund betyder det en udvidelse af fonden med:

6,4 mio. kr. i 2017 8,4 mio. kr. i 2018 18,4 mio. kr. i 2019 28,4 mio. kr. i 2020

Sammenhæng til de politiske målsætninger Budgetforslaget hænger sammen med den politiske målsætning ”ekspansive vidensmiljøer”. Et styrket samarbejde mellem hovedstadsregionens forskningsmiljøer – herunder KU og DTU – er afgørende for at sikre den nødvendige forskning på strategisk prioriterede områder og implementering af forskningsresultater.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2017 2018 2019 2020 Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 6,4 mio. 8,4 mio. 18,4 mio. 28,4 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 6,4 mio. 8,4 mio. 18,4 mio. 28,4 mio.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen x Den regionale udviklingskasse Det sociale område

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) 1. Højreklik uden for slidet og Christian Bruhn Rieper, vicedirektør Bilag 2 - Side -1 af 9 vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer på skærmen 3. Vælg OK

Forslag til budget 2017 – en oversigt

Indsætte Titel/beskrivelse og Navn 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Indtast dit navn, hvor der står Navn 4. Indsæt Titel/beskrivelse hvor der står Titel/beskrivelse 5. Vælg Anvend på alle eller Anvend hvis det kun skal være på et enkel slide Fælles drøftelse i miljø- og trafikudvalget samt erhvervs- og vækstudvalget den 31. maj 2016

1 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -2 af 9

Strategiske rammer for budget 2017

Opstil teksten i punkter Niveauer 1. Niveau = Bullets 22 pkt 2. Niveau = Bullets 22 pkt 3. Niveau = Bullets 20 pkt 4. Niveau = Bullets 18 pkt 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau

For at få venstrestillet teksten uden punktopstilling, brug Formindsk listeniveau

Fokus og forenkling

2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -3 af 9

Budget og råderum for 2017

Råderum Budget 2017

Opstil teksten i punkter Råderum 4,6 Niveauer 1. Niveau = Bullets 22 pkt Øvrig regional udvikling 192,9 2. Niveau = Bullets 22 pkt 3. Niveau = Bullets 20 pkt 4. Niveau = Bullets 18 pkt Miljø 151 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt Erhvervsudvikling 129,6 For at få punktopstillet teksten (flere *Forventet udgiftsniveau 534,8 niveauer findes) brug Forøg Besparelser -17,2 listeniveau Kollektiv trafik* 453,0 Nyt udgiftsniveau 517,6 Sundhed 84,5 Efterregulering fra Movia -22,6 For at få venstrestillet teksten Statstilskud -42,0 uden punktopstilling, brug Formindsk listeniveau 0 100 200 300 400 500 Nettoudgift 453

• 50 mio. kr. er målrettet erhvervsudvikling via vækstforum. 40 mio. kr. er målrettet ReVUS initiativer • Budgettet er med forbehold for økonomiforhandlinger mellem staten og regionerne

3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -4 af 9 Antal forslag på bevillingsområder

Erhvervsudvikling 1 4 og forskning Trafik Opstil teksten i punkter Niveauer 9 1. Niveau = Bullets 22 pkt 2. Niveau = Bullets 22 pkt Miljø 3. Niveau = Bullets 20 pkt 4. Niveau = Bullets 18 pkt 9 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt Klima og

For at få punktopstillet teksten (flere Ressourcer niveauer findes) brug Forøg listeniveau 6 Øvrig regional udvikling

For at få venstrestillet teksten uden punktopstilling, brug Formindsk listeniveau

• 29 forslag i alt, heraf 6 fra administrationen

• Forslag for godt 115 mio. kr. i 2017 fordelt på regional udvikling (56 mio. kr.) og sundhed (60 mio. kr.)

4 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -5 af 9

Forslag på trafikområdet (9 i alt) Nr. Trafik Forslags- Budget 2017 Opstil teksten i punkter stiller Reg. udv. Sundhed Niveauer 9.01 Direkte bus fra Amager til Hvidovre Hospital O 8,6 1. Niveau = Bullets 22 pkt 2. Niveau = Bullets 22 pkt 9.02 Flere og bedre forbindelser mellem R busser V 3. Niveau = Bullets 20 pkt 4. Niveau = Bullets 18 pkt 9.04 Analyse af Movias forvaltning af busdriften V 2 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt 9.05 Trafikpolitisk oplæg V For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg 9.07 Forbedringer af centrale stoppesteder F 9,3 listeniveau 9.16 Park and Ride anlæg til selvkørende biler Ø 9.17 Pulje til strategiske trafikanalyser Adm 1,5 For at få venstrestillet teksten uden punktopstilling, brug 9.18 Fremkommelighedsforbedrende tiltag for busserne Adm 2,5 Formindsk listeniveau 9.20 Styrket drift af den kollektive transport Ø

I alt 23,9 0

5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -6 af 9

Forslag om klima og ressourcer (9 i alt)

Nr. Klima og Ressourcer Forslags- Budget 2017 Opstil teksten i punkter stiller Reg. udv. Sundhed Niveauer 1. Niveau = Bullets 22 pkt 9.03 Øget genbrug af byggematerialer V 0,5 0,1 2. Niveau = Bullets 22 pkt 3. Niveau = Bullets 20 pkt 9.06 Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 via trafikplaner Adm 1,8 3,6 4. Niveau = Bullets 18 pkt 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt 9.08 Region som cirkulær spydspids F 3,0 3,0 9.10 Aftale med Danmarks Naturfredningsforening om Region H. som klimaregion F For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg 9.11 Superladestationer på alle hospitaler til egne og offentlige biler F listeniveau 9.13 Fremtidens energi – geotermiske anlæg Ø 1,0

9.19 Udvikle og teste model for værdikædesamarbejde om affald som ressource Ø 1,1 0,5 For at få venstrestillet teksten uden punktopstilling, brug 4.02 Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 affaldsressourceplan Adm 2,2 Formindsk listeniveau 4.04 Pulje til udskiftning af LED lys Ø 1,5

I alt 8,4 9,3

6 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -7 af 9

Forslag på miljøområdet (6 i alt)

Opstil teksten i punkter Nr. Miljø Forslags- Budget 2017 Niveauer 1. Niveau = Bullets 22 pkt stiller Reg. udv. Sundhed 2. Niveau = Bullets 22 pkt 3. Niveau = Bullets 20 pkt 9.12 Styrket jordoprensning Ø 14,8 4. Niveau = Bullets 18 pkt 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt 9.14 Drikkevandbeskyttelse og økologisk bespisning Ø 9.15 Lokale grønne omstillingscentre Ø 5,0 For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg 4.05 Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstadens grønne arealer F 1,0 listeniveau 4.07 Udfasning af miljøfremmede stoffer, fx v nye spildevandsanslæg F 1,5 4.08 kortlægning til udfasning af miljøfremmede stoffer F 0,3 For at få venstrestillet teksten uden punktopstilling, brug I alt 19,8 2,8 Formindsk listeniveau

7 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -8 af 9

Forslag vedr. erhvervsudvikling, forskning samt øvrig regional udvikling (5 i alt)

Opstil teksten i punkter Nr. Erhvervsudvikling og forskning Forslags- Budget 2017 Niveauer 1. Niveau = Bullets 22 pkt stiller Reg. udv. Sundhed 2. Niveau = Bullets 22 pkt 3. Niveau = Bullets 20 pkt 8.02 Pulje til det borgernære kulturliv* Ø 3,0 4. Niveau = Bullets 18 pkt 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt 8.03 Mere turisme - smart cities A 1,5

For at få punktopstillet teksten (flere 8.04 Flere praktikpladser A 0,4 14,2 niveauer findes) brug Forøg 5.02 Etablering af frysehus A 25,0 listeniveau 5.03 Nyudvikling af forskningsfond Adm 6,4

For at få venstrestillet teksten I alt 4,9 45,6 uden punktopstilling, brug *øvrig regional udvikling Formindsk listeniveau

8 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Budget 2017 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -9 af 9

Den videre proces

Opstil teksten i punkter • Administrationen reviderer forslag på baggrund af Niveauer 1. Niveau = Bullets 22 pkt 2. Niveau = Bullets 22 pkt drøftelsen. 3. Niveau = Bullets 20 pkt 4. Niveau = Bullets 18 pkt 5. – 9. Niveau = Bullets 16 - 10 pkt • Yderligere bemærkninger til fremsatte forslag sendes til

For at få punktopstillet teksten (flere Anja Storgaard senest 6. juni 2016 niveauer findes) brug Forøg listeniveau • Forretningsudvalget modtager budgetforslag 23. juni

For at få venstrestillet teksten uden punktopstilling, brug Formindsk listeniveau • Nye forslag skal fremsættes via partiet/gruppen

• Der er mulighed for at fremsætte budgetspørgsmål frem til ultimo august.

9 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Administrationens delegationsrejse til Kina i forbindelse med samarbejdsaftale vedrørende jordforurening Bilag 1 - Side -1 af 3

PRESSEMEDDELELSE

Danske virksomheder på spring: Giftig jord er big business i Kina

246 mio kr. Så stor en projektsum er den lille virksomhed Ejlskov netop blevet præsenteret for. Kunden er kinesisk og opgaven lyder på samarbejde med kinesiske statsvirksomheder omkring rensning af forurenet jord i millionbyen Nantong - men projekterne er så store og Kina så komplekst, at både offentlige og private danske kræfter skal i spil for at bringe aftalerne i hus - Dette er en opgave regioner på tværs af Danmark nu løfter i fællesskab.

I Kina er jordforureningsproblemerne enorme. Særligt i de tætbefolkede og svært industrialiserede kinesiske provinser, hvor udviklingen de senere år har betydet, at byerne breder sig rundt om svært forurenede industrigrunde. Kineserne står overfor en kæmpe opgave med at fjerne forurening i de ’kemiske huller’, de såkaldte ’brownfields’, som industrien har efterladt, så der kan bygges boliger og etableres landbrugsjord dér, hvor virksomhederne lå.

Region Hovedstaden og Region Midtjylland åbner dørene for danske virksomheder Byen Nantong med otte millioner indbyggere er ingen undtagelse. Nantong ligger i Jiangsu provinsen og her er den lille Aarhus-baserede virksomhed Ejlskov kommet i spil til at være med til at løse problemet. Ejlskov er kommet i dialog med bystyret i forbindelse med arrangementer under Region Hovedstaden.

Region Hovestaden har siden januar 2015 haft en aftale med Jiangsu provinsen om at samarbejde indenfor jord- og grundvandsforurening. Region Hovedstadens mål med samarbejdet er at skabe vækst og nye grønne arbejdspladser med afsæt i eksport. Dette er bl.a. sket ved at opbygge relationer til kinesiske myndigheder og fremvise danske tekniske løsninger på kinesiske miljøudfordringer. ”Vi blev kontaktet af Nantongs viceborgmester, dvs. på højeste politiske niveau og inviteret til at drøfte mulighed for teknisk samarbejde, I Kina er det en meget stor ting og afgørende er nu om vi kan følge op på den rigtige måde, det kan kun ske ved at vi får dansk politisk opbakning, da denne størrelse projekter kun kan godkendes på højeste niveau”, fortæller Bjørn Andersen, Chief Chemist hos Ejlskov.

Historien er kun et af flere eksempler på, hvordan den danske regionale indsats har banet vejen for potentielle afsætningsmuligheder på det kinesiske marked. Også Region Midtjylland har arbejdet for at åbne døren for danske virksomheder, med afsæt i et samarbejde med Sichuan provinsen. I samarbejde med Horsens Kommune, VIA University College og bystyret i Chengdu afholdt Region Midtjylland i september en Green Tech Workshop hvor dansk regulering og håndtering af jordforurening, drikkevandsressourcer samt bæredygtige løsninger inden for energi og håndtering af regnvand blev præsenteret. Dette har medført at der fra kinesisk side efterfølgende er blevet forespurgt på konkrete tilbud af bl.a. dansk udviklet software.

Regioner på tværs af landet løfter nu opgaven i fællesskab Region Hovedstaden, Region Midtjylland, samt Danish Soil Partnership samler nu kræfterne og laver en stærkere fælles indsats. Dette sker ved at lade klyngeorganisationen CLEAN bistå de danske virksomheder

1

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Administrationens delegationsrejse til Kina i forbindelse med samarbejdsaftale vedrørende jordforurening Bilag 1 - Side -2 af 3

med at matche den kinesiske efterspørgsel. CLEAN hjælper på den ene side med at konkretisere den kinesiske efterspørgsel, samtidig med, at organisationen bistår virksomhederne med at forme konsortier, som er i stand til at levere den helt rette kombination af rådgivning, produkter og service.

Den danske viden er i høj kurs i Kina I Danmark har jordforureningsområdet været reguleret i mere end 30 år. Regionerne har i dag stor erfaring med at holde styr på de mange tusind forurenede grunde, der findes i Danmark, så det sikres, at jordforurening ikke ødelægger drikkevand, miljø og påvirker borgernes sundhed. Den danske model for, hvordan vi herhjemme arbejder med at opspore og registrere jordforurening, er kineserne særligt interesseret i. Så den regionale viden skal også i spil, hvis eksporteventyret til Kina skal lykkes. I Kina med de mange statslige virksomheder er aktivt offentligt samspil en vigtig faktor, det gælder om at have gode relationer på politisk plan for at større kommercielle projekter kan lykkes.

Regionsrådsformand i Region Midt Bent Hansen (S) forklarer ”Danske virksomheder er i verdensklasse på jordrensnings- og grundvandsområdet og kan fremvise innovative, gennemtestede metoder og løsninger til at håndtere nogle af de miljøudfordringer som kineserne står over for. Som myndighed kan vi være med til at åbne døre i Kina for den danske miljøsektor og dermed øge potentialet for nye danske, grønne arbejdspladser.”

Sophie Hæstorp Andersen (S) regionsrådsformand i Region Hovedstaden uddyber ”Jordforurening kender ikke grænser - hverken regionale eller nationale - og i takt med, at kinesiske borgere flytter til byerne, har de også brug for at leve i sunde boligområder uden forurening. Her kan regionernes mangeårige samarbejde med universiteter og virksomheder om at udvikle nye metoder til at rense jord nu komme både Kina og danske virksomheder til gavn, såvel som at skabe vækst og arbejdspladser herhjemme”

At der er behov for, at myndigheder og erhvervslivet samarbejder, kan det danske rådgivende ingeniørfirma Geo med ekspertise inden for jord og vand, også bekræfte. Projektdirektør John Bastrup fra Geo fortæller: ” I Kina er det uhyre vigtigt for os, at en offentlig myndighed som Region Hovedstaden støtter os og bakker op om vores initiativer. Det er jo en blåstempling af vores arbejde på jord- og vandområdet. Et stempel vi kan vise og bruge aktivt overfor de kinesiske myndigheder og samarbejdspartnere. Vi har fået en lang række interessante forespørgsler, som vi har prioriteret og konkretiseret, bl.a. nu med hjælp fra CLEAN”.

Fakta

• Regionsrådet i Region Hovedstaden indgik i januar 2015 en aftale med Jiangsu Provinsen i Kina om at samarbejde indenfor jord- og grundvandsforurening. Samarbejdet er en del af Region Hovedstadens engagement i Kina for at fremme erhvervsudviklingen i Greater Copenhagen og Danmark som helhed • Region Midtjylland har sammen med Danish Soil Partnership og Via University College siden september 2015 haft en samarbejdsaftale med Sichuan Provinsen om jordforureningsområdet.

2

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Administrationens delegationsrejse til Kina i forbindelse med samarbejdsaftale vedrørende jordforurening Bilag 1 - Side -3 af 3

Region Midtjyllands involvering i Sichuan Provinsen sker med henblik på at fremme erhvervspotentialet for danske virksomheder inden for miljøsektoren. • De danske regioner samarbejder med kommuner, vandforsyninger, universiteter og det private erhvervsliv for at opnå de bedste helhedsløsninger og for at få udviklet nye metoder til undersøgelse og oprensning af forurenet jord. Herigennem skabes øget vækst og flere job i de brancher, der arbejder med grønne løsninger. • Regionerne bruger årligt over 400 mio. kr. på at opspore, undersøge og rense forurenede grunde i Danmark, heraf godt 30 mio. kr. på innovation og udvikling af nye teknikker og metoder. • I Kina er jordforureningsproblemet enormt, og den kinesiske regering har afsat 500 mia. kr. til at fjerne forurening. • Danish Soil Partership er et fælles regionalt initiativ til at bruge de danske spidskompetencer på jordforureningsområdet til at fremme salg af danske produkter og ydelser på området • Læs mere om CLEAN her: http://cleancluster.dk/

Yderligere information hos:

• Gitte Larsen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden, tlf.nr. 20 31 46 57 • Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.nr. 70 20 95 88 • Morten Bondgaard, kontorchef Miljø, Region Midtjylland, tlf. nr. 78 41 19 16 • Kasper Dam Mikkelsen, Head of Department, Environment and Smart City, CLEAN, tlf. nr. 3024 2929

Region Hovedstadens hjemmeside: www.regionh.dk/jordforurening Region Midtjyllands hjemmeside: www.jordmidt.dk

3

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Rullende dagsorden Bilag 1 - Side -1 af 2

Ledende Dato for Dato for Udvalg Titel Problemstilling udvalg rådsmøde

Realiseringsprioriteringsp MTU lanen for Lokalbanen Beslutningssag 2016.06.22 Øget digitalisering som middel til bedre borgerservice og effektivisering af MTU sagsbehandling på Orienteringssag 2016.06.22 Klimaregnskab 2015 for regionen som MTU virksomhed Orienteringssag 2016.06.22 Center for Ejendomme ‐ MTU det grønne arbejde Orienteringssag 2016.06.22

Orientering om den samlede plan for grøn drift og udvikling, samt afrapportering ift. MTU Grøn drift og udvikling Agenda 21 bestemmelser i planloven. 2016.06.22 Prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR MTU Hovedstaden Beslutningssag 2016.06.22

MTU Trafikbestilling 2017 Drøftelse af trafikbestilling 2017 2016.06.22 Den nationale strategi MTU for råstofområdet Orienteringssag 2016.09.06

Status på elbilsekretariatet og dets MTU arbejde 2016.09.06 Strategiske udviklingsprojekter på jord‐ og MTU grundvandsområdet Orienteringssag 2016.09.06

Regionernes fælles redegørelse for MTU jordforureningsindsatsen 2016.09.06 Det sammenhængende MTU trafiksystem Tilbagevendende status på trafikelementer 2016.09.06 Orientering om MTU Klimarådets rapport 2016.09.06 Samarbejde om at effektivisere sagsbehandlingen af jordforureningssager i forbindelse med MTU byudvikling 2016.09.27

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Rullende dagsorden Bilag 1 - Side -2 af 2 MTU Trafikbestilling Beslutningssag om trafikbestilling 2017 2016.09.27 FU/RR okt. Udmøntning ifm ReVUS MTU midler 2016 2016.09.27 FU/RR Orientering om resultaterne af en kortlægning af potentialet for energibesparelser i MTU regionens bygninger 2016.09.27 ansøgning om ELENA‐ støtte til energirenovering af MTU hospitaler 2016.09.27

MTU STRING orientering 2016.09.27 MTU Driftsmål 2016.09.27

Godkendelse af forslag til Råstofplan 16, der FU/RR MTU Råstofplan sendes i høring 2016.11.01 november 2016 Prioriteret liste for indsatsen på Forslag til liste over, hvor der skal udføres jordforureningsområdet i afgrænsende undersøgelser og oprensninger MTU 2017 i 2017 og de nærmeste år. 2016.11.01

MTU Status for jordplan 2016.11.01

Tilfredhedsmålinger ifm. MTU kortlægningsforløb 2016.11.01 MTU Driftsmål 2016.11.01

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 31-05-2016