DOCSLIB.ORG

Mødetidspunkt Mødested Medlemmer

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Mødetidspunkt Mødested Medlemmer BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - mødesager MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET MØDETIDSPUNKT 31-05-2016 16:45 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Deltog Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Deltog Carsten Scheibye Afbud Ole Stark Deltog Tormod Olsen Deltog Side 1 af 24 INDHOLDSLISTE 1. Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3 (Beslutningssag) 2. Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) 3. Belysning af konsekvenser af luftforurening (Beslutningssag) 4. Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen (Beslutningssag) 5. Udmøntning af 2016 anlægsmidler til Lokalbanen (Beslutningssag) 6. Budget 2017 (Beslutningssag) 7. Eventuelt Side 2 af 24 1. HØRING OM NAVNGIVNING AF STATIONER PÅ LETBANEN I RING 3 (BESLUTNINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I brev fra bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane orienteres der om, at bestyrelsen for Hovedstadens Letbane på mødet den 25. februar 2016 er blevet enig om processen for navngivning af stationerne på letbanen, og har besluttet at sende navngivningen i høring hos de relevante kommuner og regionen. Konkret høres regionen om navne på to letbanestationer – Glostrup matriklen og Herlev matriklen, jf. bilag 1, hvilket hermed forelægges til politisk behandling. INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende, at stationsnavnene "Rigshospitalet - Glostrup Hospital" og "Herlev Hospital" sendes som regionens forslag til Hovedstadens Letbanes bestyrelse på navne til letbanestationerne for så vidt angår regionen. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med det videre arbejde med at navngive stationerne på letbanen i Ring 3, har Hovedstadens Letbanes bestyrelse anmodet om forslag fra parterne. Det er Hovedstadens Letbanes bestyrelses ansvar at navngive stationerne, men bestyrelsen er blevet enig om, at både kommuner og region spiller en meget central rolle i dette arbejde, da stationsnavnene gerne skal afspejle både lokale lokaliteter og lokale ønsker. Det er bestyrelsens opfattelse, at den gennemgående tråd igennem navnene, meget gerne skal være, at der er tale om lokalt kendte og lokalt accepterede navne. Bestyrelsen har derfor sendt spørgsmålet om navne på letbanestationerne i høring hos kommuner og region med ønske om, at de kommer med forslag til navne på de kommende letbanestationer. Konkret høres regionen om navne på to letbanestationer – Glostrup matriklen og Herlev matriklen, jf. bilag 1. Når høringen er afsluttet og kommunernes og regionens forslag til stationsnavne foreligger, vil bestyrelsen drøfte disse forslag med henblik på færdiggørelsen af processen. Når navneforslagene har været behandlet i bestyrelsen, skal de sendes i høring hos de øvrige trafikselskaber og i sidste ende i Stednavneudvalget og Kulturministeriet, som primært tager stilling til, om der er tale om egentlige navne og navnenes stavemåde m.v. De eneste stationsnavne, der ligger fast på forhånd, er stationsnavne, der er fælles mellem S-banen, regionalbanen og letbanen, som nødvendigvis skal have de samme navne, som de har i dag. Det gælder: Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station. For alle andre letbanestationer vil bestyrelsen meget gerne have såvel kommunernes som regionens forslag til navne. Bestyrelsen beder derfor kommunerne og regionen om at komme med forslag til stationsnavne på de letbanestationer, der ikke er fælles med andre stationer (S-banestationer og regionale togstationer). Det er bestyrelsens udgangspunkt, at de navne, som hidtil er brugt i arbejdet, vil være et meget relevant forslag. Letbanestationerne ved de to hospitaler har fået arbejdsnavnene, v/Glostrup Hospital og v/Herlev Hospital, i projekteringsfasen. Bestyrelsen ønsker at høre regionen om forslag til navne på disse to stationer. Bestyrelsen anmoder om at modtage navneforslag fra regionen senest den 14. september 2016. Side 3 af 24 I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet, at Herlev Hospital & Gentofte Hospital og Rigshospitalet & Glostrup Hospital skulle fusionere, således at hospitalerne har ét navn, men dækker flere matrikler. Navnene har herefter været henholdsvis "Herlev & Gentofte Hospital" og "Rigshospitalet - Glostrup Hospital". For så vidt angår Herlev matriklen er stednavnet forsat "Herlev Hospital", hvorfor det er naturligt, at stationen hedder "Herlev Hospital". For så vidt angår Glostrup matriklen er stednavnet "Rigshospitalet - Glostrup hospital", hvorfor det er naturligt at kalde stationen dette navn. Administrationen anbefaler, at disse navne sendes som regionens forslag til Hovedstadens Letbanes bestyrelse på navne til letbanestationer, som regionen høres om. KONSEKVENSER Region Hovedstadens forslag til navne på de to letbanestationer ved hospitalerne i Ring 3 vil indgå i Hovedstadens Letbanes bestyrelses overvejelser sammen med forslag fra kommunerne til stationsnavne til letbanen i Ring 3. I sidste ende er det dog Hovedstadens Letbanes bestyrelses ansvar at navngive stationerne. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15000197 BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev fra bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane Side 4 af 24 2. TRAFIKBESTILLING 2017 (DRØFTELSESSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kommuner og regioner afgiver årligt bestilling af kollektiv trafik til Movia. Region Hovedstaden besluttede den 2. februar 2016 at flytte trafikbestillingstidspunktet, så når kommunerne i 2017 afgiver bestilling i maj, afgiver Region Hovedstaden bestilling efter budgettets vedtagelse i september/oktober. Denne sag danner grundlag for en politikforberedende drøftelse af handlemuligheder i forbindelse med kommende trafikbestillinger og budgetprocessen. På mødet vil der være et oplæg fra Movia om potentielle handlemuligheder i forhold til at sikre, at regionens omkostninger til kollektiv trafik på kort og lang sigt kan holdes inden for en ramme på 500 mio. Derudover vil der på det efterfølgende møde i juni blive fremlagt en ny sag med henblik på at drøfte eventuelle konkrete ændringsforslag, som kan indgå i en efterfølgende budgetproces. INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og trafikudvalget: at drøfte handlemulighederne for Trafikbestilling 2017 og kommende års trafikbestillinger, med henblik på at afklare i hvilket omfang, der skal arbejdes med optimeringer henholdsvis reduktioner i den kollektive trafik. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Miljø- og Trafikudvalget skal drøfte retning og potentielle handlemuligheder i de kommende års arbejde med den kollektive trafik. Anledningen er Region Hovedstadens økonomiske udfordringer inden for kollektiv trafik samt den kommende Trafikbestilling 2017 som vedtages samtidig med budgetvedtagelsen. Drøftelsen baserer sig på oplæg fra Movia, som beskriver forskellige scenarier til at holde rammen på 500 mio. kr. til kollektiv trafik i et flerårssigte, hvor der bl.a. skal tages højde for nye omkostninger til letbanen i Ring 3. Drøftelsen er politikforberedende forud for Miljø- og Trafikudvalgsmødet den 22. juni, hvor udvalget skal drøfte eventuelle konkrete ændringsforslag. Foreløbigt udkast fra Movia til handlemuligheder i Trafikbestilling 2017 er vedlagt. Økonomi I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016 blev det besluttet, at regionens samlede omkostninger til kollektiv trafik fremadrettet skal holdes inden for en ramme på 0,5 mia. kr. årligt. Omkostningerne til trafikbestillingen består af driftsomkostninger til regionens busser og lokaltog samt fællesudgifter til Movias funktioner, som finansieres i fællesskab af kommuner og regioner. Derudover udgøres de samlede omkostninger til kollektiv trafik af pensionsudgifter til tidligere baneansatte, investeringer i anlæg på lokalbanen, fremkommelighed for busserne mv. samt fra 2020 også udgifter til letbanen i Ring 3. Forudsætningen for arbejdet med trafikbestillingen har været et langsigtet mål om, at rammen for kollektiv trafik også holder, når større anlægsomkostninger skal medtages. Derfor er der arbejdet med et tilpasningsbehov af den kollektive trafik i forskelligt omfang. De seneste vurderinger fra administrationen indbefatter et tilpasningsbehov på 15-20 mio. kr. i 2017, som skal inddrages i forhandlingerne om Budget 2017. Planlægning af den regionale kollektive trafik Miljø- og Trafikudvalget drøftede i januar 2016 forskellige muligheder i arbejdet med Trafikbestilling 2017. Oplægget for drøftelsen var primært opdelt i effektiviseringsindsatser, som skulle optimere den regionale busdrift og egentlige reduktionsmuligheder. Movia vil i et oplæg på mødet tydeliggøre, hvor stor økonomisk effekt, der kan opnås gennem effektiviseringer i forhold til nødvendigheden af egentlige Side 5 af 24 reduktioner. Udgangspunktet for planlægningen af den regionale kollektive trafik er de regionale principper første gang præsenteret i forbindelse med Trafikbestilling 2016: 1. En klar
Load more

Recommended publications
  • Annual Report 2019
    Hovedstadens I Letbane Hovedstadens S Letbane I/S Annual Report Annual Report Hovedstadens Letbane I/S Metrovej DK- Copenhagen S CVR number: T + E [email protected] Read more about the Greater Copenhagen Light Rail at dinletbane.dk Cover visualisation: Gottlieb Paludan Architects Layout, e-Types Printing, GraphicUnit ApS ISBN number: ---- EMÆR AN KE V T S Tryksag 5041 0473 Annual Report 2019 Contents Foreword 05 2019 In Brief 06 Directors’ Report 08 Results and Expectations 08 Status of the Greater Copenhagen Light Rail 16 Design 22 Communication 23 Safety on the Right Track 25 Corporate Management 26 Compliance and CSR Report 27 Annual Accounts 35 Accounting Policies 36 Accounts 39 Management Endorsement 59 Independent Auditors’ Report 60 Appendix to the Directors’ Report 65 Long-Term Budget 66 3 The Light Rail will run under the viaduct at Buddingevej before continuing up to Lyngby Station. Visualisation: Gottlieb Paludan Architects Annual Report 2019 Foreword The Greater Copenhagen Light Rail will be 2019 was the year in which the Light Rail In May, the design of the coming Light Rail part of the public transport network that construction activities got underway and trains was decided on. The trains will be will enable residents, commuters and busi- the project became visible in several places green and will thereby have their own iden- nesspeople to get around in an easy, fast and along Ring 3. The major preparatory works tity in relation to the other modes of trans- more environmentally friendly way. When it at Lyngby Station, Buddinge Station and the port in the Greater Copenhagen area, while goes into operation, the Light Rail will run Control and Maintenance Centre in Glostrup also making it easy to spot the Light Rail in on electricity, which is one of the most en- picked up speed and utility line owners began the cityscape.
    [Show full text]
  • Download Årbog 2014 Som
    Årbog 2014 38. årgang Gladsaxe Lokalhistoriske Forening Udgivet af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening Forsiden Bus 167 ud for Søborg Hovedgade 139. Bussen er på vej mod Bagsværd. Billedet er taget fra Hagavej mod Høje Søborg i 1960. Bussen blev leveret til Forenede Rutebiler i december 1959. Bussen var en Volvo B65508 med karosseri fra Århus Karosserifabrik. Foto: Eugen Amding (Gladsaxebilleder). Lerkaret fra Højgårdsfundet Da Slangerupbanen blev anlagt, fandt man i 1905 (mellem nuværende Helmsvej og Højgårdsvænge) en grav fra Jernalderen, der bl.a. indeholdt skeletdele og et lerkar fra Yngre Romersk Jernalder - også kaldet Folkevandringstiden (år 200-400). Lerkar som dette, formodentlig til rejseproviant på vejen til det hinsidige, benytter vi i dag som bomærke for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Redaktion: Jens Mortensen Arne Fogt Flemming Bruun Grafisk tilrettelæggelse: Jens Mortensen Fotos og illustrationer: Gladsaxe Byarkiv, Lokalhistorisk Afdeling, Gladsaxe Bladet, Jens Mor- tensen m.fl. Grafisk Produktion: Grafia Tryk ApS ISSN 1903-0916 Indhold Forord ...........................................................................................................................5 Gladsaxe under 1. verdenskrig ................................................................................7 Af: Arne Fogt Tax på Troldhøj .........................................................................................................21 Af: Jens Fonnesbech Tvesind og frisind .....................................................................................................27
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016
    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området.
    [Show full text]
  • Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold
    Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold Kollektiv transport ............................................................................................ 3 Anlæg af Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station ............................. 3 Anlæg af fjern- og regionaltogsperroner på Glostrup Station .............. 4 Udvidelse af Københavns Lufthavn Station ............................................ 5 Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station ....................... 6 Anlæg af overhalingsspor til godstog ved Kalvebod .............................. 7 Flytning af Herlev Station .......................................................................... 8 Ombygning af Nordhavn Station .............................................................. 9 Anlæg af vendespor til S-tog ved Carlsberg Station ............................. 10 Metrodrift på S-banen ............................................................................... 11 Hastighedsopgraderinger på S-banen ..................................................... 12 Forenkling af Københavns Hovedbanegård ......................................... 13 Opgradering af Hillerød Station .............................................................. 14 Forskønnelse af Nørreport Station ......................................................... 15 VVM-undersøgelse og anlæg af metro til Lynetteholm og Nordøstamager .......................................................................................... 16 Analyse af metrodrift på Kystbanen ......................................................
    [Show full text]
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur
    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
    [Show full text]
  • Spildevand 2020
    Spildevand 2020 6 0 Spildevand 2020 Side 1 │ 41 Dato 16-04-2021 Forfatter JBM og RNI Sag virksomhedsrapport spildevand Sagsnr. S20-0595 Dokument D20-038683dholdsfortegnels 1 Indledning .............................................................................................................................. 3 2 Spildevandsmængder .......................................................................................................... 3 2.1 Debiteret spildevandsmængde ............................................................................................... 4 2.2 Behandlede spildevandsmængder ......................................................................................... 5 3 Afløbssystemet ..................................................................................................................... 7 3.1 Ledningslængder .................................................................................................................... 7 3.2 Bassiner .................................................................................................................................. 11 4 Driftsforstyrrelser og afløbsstop ......................................................................................... 12 4.1 Driftsforstyrrelser..................................................................................................................... 12 4.2 Afløbsstop ............................................................................................................................... 13 5 Skybruds- og stormflodshændelser
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2017 Indholdsfortegnelse Hovedstruktur
    gladsaxe.dk Kommuneplan 2017 Indholdsfortegnelse Hovedstruktur ............................................................................................................................................. 3 Bagsværd Bypark ......................................................................................................................................... 4 Redegørelse ............................................................................................................................................. 5 Bæredygtige boligområder .......................................................................................................................... 6 Redegørelse ............................................................................................................................................. 6 Energi og miljø ............................................................................................................................................. 7 Redegørelse ............................................................................................................................................. 8 Gladsaxe Ringby........................................................................................................................................... 9 Redegørelse ............................................................................................................................................10 Grønne Gladsaxe ........................................................................................................................................11
    [Show full text]
  • VVM Letbane På Ring 3
    Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Maj 2015 cv cv Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt: 978-87-93292-09-3 ISBN, elektronisk: 978-87-93292-08-6 Kort vedr. trafik og støj: Copyright Geodatastyrelsen. cv cv Indhold Indhold ........................................................................................................... 1 1. Ikke-teknisk resumé ............................................................................... 1 1.1. Projektet ..................................................................................... 1 1.2. Trafik .......................................................................................... 3 1.3. Støj .............................................................................................. 6 1.4. Vibrationer .................................................................................. 7 1.5. Landskab og arkitektur ............................................................... 8 1.6. Kulturarv ..................................................................................... 8 1.7. Jord ............................................................................................. 9 1.8. Grundvand .................................................................................. 9 1.9. Afvanding .................................................................................. 10 1.10. Materialer, råstoffer og affald ................................................... 10 1.11. Luft ...........................................................................................
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Ballerup Bladet I Ju- Ni Sidste År, Da De Netop Havde OM LEGEHJUL.DK Sendt Appen På Gaden, Og Siden Er Det Gået Over Al Forventning
    È Politiet efterlyser kvinde fra Ballerup /5 Politi. Skyderi i Ballerup /4 È Priserne på daginstitutioner falder /9 È Sidste nyt fra lokalsporten Cykelsti.#DMRJ@KƥJRDRSHKENQ QDS/6 È Masser af debat DBU-hæder til Ballerup lokal ildsjæl /42 Bladet TilTil samtlsamtligeige husstandhusstandee ZZZEDOOHUXSEODGHWGN_8JHʇ_ʅʇʅʅʍʅʆʄʅʉ Ballerup FOTO: FLEMMING SCHILLER FOTO: Centret ser lyst på fremtiden Nye butikker skyder op som paddehatte og antallet af kunder stiger i Ballerup Centret. HANDEL: Centerdirektør Torben Andersen fra Ballerup Centret er en glad mand. Siden efteråret 2014 er det kun gået én vej: Op. Og listen over nye butikker i Ballerup Centret i disse må- neder er lang. »Vi kan mærke, at der er kommet en god efterspørgsel på vores butikslokaler - og det fra mange seriøse og stærke kon- cepter, som der er brug for her i centret« siger han og tilføjer: »Der er ingen tvivl om, at vi bliver noget stærkere i 2015. Det bliver meget bedre, end vi har set i lang tid.« Blandt de nye forretninger er ’Normal’, som åbner i denne Festival. Masser af livemusik i Baghuset uge samt ’Søstrene Grene’, som er klar senere på måneden. KONCERTER: Fredag og lørdag aften lagde Baghuset lokaler til ’Ballerup Mini Festival’. Der var både dj og masser af livemusik »Vi er på vej op af det mørke hul,« siger Torben Andersen. på scenen begge aftener. Vores fotograf var forbi, da festivalen blev skudt i gang af Karoline Ude. /22 /2 Akupunktur-herlev.dk FROKOSTBUFFET Reparation 3DOOH0DWKLHVHQ$XWR HVER DAG v/ kinesisk læge Yi Li. Gratis lånebil 6NRYYHM%DOOHUXS ml. 12-16 49,- Første kinesisk læge siden 1989 i dk Service ZZZSPDXWRGN Smerte, iskias, “dårlig ryg”, migræne, kredsløb, immunforsvar - Herlev Bygade 40, 1.
    [Show full text]
  • Ring 3 Letbane I/S Annual Report 2014 Contents Ring 3 Letbane I/S
    Ring 3 Letbane I/S Annual Report 2014 Contents Ring 3 Letbane I/S Herlev Annual Report 2014 Contents Contents 1.0 Welcome 4 2.0 Directors' Report 8 2.1 Result for the Year 10 2.2 Company Management 14 2.3 Social Responsibility 16 2.4 Construction of a light railway in Ring 3 18 3.0 Annual Accounts 22 3.1 Accounting Policies 24 3.2 Profit and Loss Account 27 3.3 Balance Sheet 28 3.4 Cash Flow Statement 30 3.5 Notes 31 4.0 Board of Directors of Ring 3 Letbane I/S 38 4.1 Board of Directors of Ring 3 Letbane I/S 40 5.0 Endorsements 42 5.1 Management Endorsement 44 5.2 The Independent Auditors' Report 45 6.0 Appendix to the Directors' Report 46 6.1 Long-Term Budget 48 The English text in this document is an unofficial translation of the Danish original. In the event of any inconsistencies, the Danish version shall apply. 3 Welcome Ring 3 Letbane I/S 1.0 Welcome Dear reader, 2014 was a decisive year for the coming The light railway from Lyngby to Ishøj light railway in Greater Copenhagen. The will intersect the S-train network, with Folketing (Parliament) adopted the Act departures every five minutes in daytime on a Light Railway, and the preparatory hours, ensuring passengers a faster and work commenced. The company that simpler journey across the various areas is to undertake the engineering design, of the capital. The municipalities along construction and operation of the light the light railway will have new opportu- railway was established, and the Board nities to develop urban quarters, attract of Directors began the work of setting new employers and create new commu- the framework for the coming light rail- nal and social facilities.
    [Show full text]
  • Denmark-Copenhagen: Tramline Construction Works 2015/S 217-396575
    OJ/S S217 10/11/2015 Member states - Works - Contract notice - Negotiated procedure 1/9 396575-2015-EN This notice in TED website: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:396575-2015:TEXT:EN:HTML Denmark-Copenhagen: Tramline construction works 2015/S 217-396575 Contract notice – utilities Works Directive 2004/17/EC Section I: Contracting entity I.1) Name, addresses and contact point(s) Hovedstadens Letbane (Ring 3 Letbane I/S) Metrovej 5 For the attention of: Carsten Larsen 2300 Copenhagen S DENMARK Telephone: +45 40631014 E-mail: [email protected] Internet address(es): General address of the contracting entity: http://www.m.dk Further information can be obtained from: The above mentioned contact point(s) Specifications and additional documents (including documents for a dynamic purchasing system) can be obtained from: The above mentioned contact point(s) Tenders or requests to participate must be sent to: The above mentioned contact point(s) I.2) Main activity Urban railway, tramway, trolleybus or bus services I.3) Contract award on behalf of other contracting entities The contracting entity is purchasing on behalf of other contracting entities: no Section II: Object of the contract II.1) Description II.1.1) Title attributed to the contract by the contracting entity: Letbane på Ring 3 (Light Rail on Ring 3) — Civil Works Contracts CW-VBG (Vallensbæk, Brøndby and Glostrup) and CW-RH (Rødovre and Herlev). II.1.2) Type of contract and location of works, place of delivery or of performance Works Design and execution Main site or location of works, place of delivery or of performance: Along the road Ring 3 in Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre and Herlev Municipalities.
    [Show full text]