Nye Udfordringer for Gamle Medier
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
N E UDFO Y B egrebet public service blev lanceret som fællesbetegnelse for organisering af almene goder, f.eks. vandforsyning, kloakvæsen og andre tjenester, der stilles til rådighed for Anker Brink Lund alle borgere. For radiofoniens vedkommende legitimerede knaphed på sendefrekvenser N YE UDFORDRINGER i sin tid virksomheden som et licensfinansieret monopol. R Lars Nord D FOR GAMLE MEDIER Siden er der sket en massiv udvidelse af de offentlige tjenester, der nu formidles på R Johann Roppen flere platforme. De grundlæggende spilleregler er i mellemtiden blevet ændret radikalt. I N Det er ikke længere mangel på sendefrekvenser, men tværtimod det fragmenterede SKANDINAVISK PUBLIC SERVICE G udbud af multimedialt indhold, der skaber nye muligheder og problemer. Ikke kun E I DET 21. ÅRHUNDREDE NORDICOM teknologisk, men også ledelsesmæssigt. R Bogen anskuer disse udfordringer fra et inter-skandinavisk udgangspunkt. Metodisk FO er det afgørende nye, at der anlægges et medieøkologisk niche-perspektiv. Derved R forsøger forskerne at undgå en normativ for eller imod diskussion. I stedet sættes fokus på den innovative og markedskorrigerende betydning af public service på relativt små G A mediemarkeder som det danske, norske og svenske. M L E MEDIE R A nker nker B rink L un d, d, L ars N o rd & Johann & Johann rd R NORDICOM o Nordiskt Informationscenter för Medie- och Kommunikationsforskning ppen Göteborgs universitet Box 713, SE 405 30 Göteborg Telefon +46 31 786 00 00 | Fax +46 31 786 46 55 www.nordicom.gu.se | E-post: [email protected] NORDICOM Nye udfordringer for gamle medier Nye udfordringer for gamle medier Skandinavisk public service i det 21. århundrede Anker Brink Lund, Lars Nord & Johann Roppen NORDICOM Nye udfordringer for gamle medier Skandinavisk public service i det 21. århundrede Anker Brink Lund, Lars Nord & Johann Roppen We would like to acknowledge the support of Stiftelsen Fritt Ord (Fritt Ord Foundation), Norway, in producing this publication. ISBN 978-91-89471-86-3 © Editorial matters and selections, the editors; articles, individual contributors ISBN 978-91-89471-76-4 Published by: Nordicom University of Gothenburg Box© Författarna 713 och Nordicom 2009 SENordicom 405 30 Göteborg SwedenGöteborgs universitet Box 713 SE 405 30 Göteborg Coverwww.nordicom.gu.se by: Daniel Zachrisson Printed by: Livréna AB, Göteborg, Sweden, 2009 EnvironmentalOmslag: Daniel certification Zachrisson according to ISO 14001 Tryck: Livréna AB, Göteborg, Sverige, 2009 ISO 14001 Innehåll Forord 7 Kapitel 1 Fra mono- til multimedial public service 9 Kapitel 2 Dansk public service efter 1996 33 Kapitel 3 Norsk public service efter 1996 63 Kapitel 4 Svensk public service efter 1996 95 Kapitel 5 Fremtidens public service i Skandinavien 127 Anvendt litteratur 149 Författarna 153 Forord I perioden 2006-2008 har Radio- og tv-nævnet i Danmark finansieret forsknings- projektet ”Potentialer for public service på multimediale markeder”. Formålet har været at analysere styrker og svagheder ved den nuværende organisering af public service radio, tv og web ved at sammenligne innovativ konkurrencekraft på mediemarkedet i Danmark, Norge og Sverige i perioden efter Internettets gennembrud. Det tværnordiske perspektiv er også fastholdt i bogen her, idet kapitlerne om de enkelte lande er forfattet på nationalsprogene. Det afgørende nye ved forskningsprojektet er det medieøkologiske niche- perspektiv, der placerer public service som en økonomisk og politisk præmis for både privat og offentlig medievirksomhed i Skandinavien. Derimod vil læseren lede forgæves efter det, der i høj grad præger den daglige nyhedsformidling om public service broadcasting (PSB): Beretninger om interne personopgør, offentlig polemik og uenighed om programkvaliteten. Vi forsøger også at holde os ude af ideologiske kulturkampe og deraf følgende kritik af konkrete udsendelser. Vi forsøger kort sagt at undgå det normative ”bør” og fokuserer i stedet på, hvad PSB rent faktisk vil, kan og gør. En forudsætning for forskningsprojektets gennemførelse har været tilve- jebringelse af aktuel og komparativ statistik. Nordicom i Göteborg har været behjælpelig med sammenlignelige nøgletal, men vi har måttet supplere med interne PSB-kilder. DR, TV2/Danmark, NRK, SR og SVT har været til stor hjælp både med tilvejebringelse af oplysninger om den faktiske udvikling i medieindu- strien. Til gengæld har arbejdet med at gøre disse nøgletal sammenlignelige vist sig langt mere omfattende end først antaget. Uden hjælp fra ph.d.-studerende Christian Enevold Berg var det næppe lykkedes. Med henblik på at lette arbejdet for andre, der måtte efterspørge sam- menlignelige tidsserier af statistisk art, har vi lagt vore kvantificerbare data på www-adressen www.cbs.dk/fbc_publicservice. Her vil datagrundlaget – i det omfang der kan tilvejebringes forskningmidler til formålet – blive løbende vedligeholdt og opdateret. Projektet er blevet ledet af professor Anker Brink Lund, CBS International Center for Business and Politics, og der har været nedsat en følgegruppe be- 7 stående af direktør Ulla Carlsson (Nordiskt Informationscenter för Medie- och Kommunikationsforskning), fhv. generaldirektør Christian Nissen og medieøko- nom Preben Sepstrup, som har været behjælpelige med råd og dåd. Ansvaret for fortolkninger, fejl og forglemmelser hviler dog udelukkende på forfatterne og i særlig grad på projektlederen, der har stået for den afsluttende redigering af stoffet i samarbejde med cand.scient.pol. Maj Britt Aronstein. København, september 2009 Anker Brink Lund 8 Kapitel 1 Fra mono- til multimedial public service Begrebet public service blev lanceret i det victorianske England som sammenfat- tende betegnelse for tjenester betragtet som common goods, f.eks. vandforsy- ning, kloakvæsen og andre former for infrastruktur, der stilles til rådighed for alle borgere. Det svarer stort set til det, der på gammel dansk hedder ”offentlige værker”. Et sådant udgangspunkt legitimerer organiseringen i det økonomer kalder naturlige monopoler. Det vil sige leverandører med eneretsbevilling, der fungerer uafhængigt af kommercielle markedskræfter under statsligt eller kommunalt tilsyn. Ved radiofoniens opkomst gjorde denne organisationsform sig blandt andet gældende i relation til kommunikationsmidler som telegraf og telefon, der i Skandinavien blev betragtet som offentlige goder, der skulle stilles til rådighed for alle borgere på non-profit vilkår. Den konkrete sammenkobling afbroadca - sting med præfixetpublic service vinder imidlertid først langt senere indpas i de skandinaviske sprog. Begrebet tilskrives den britiske BBC-generaldirektør, John Reith, der i 1920erne argumenterede for ”brute force of monopoly” af hensyn til radioens betydning for almenvellet. Gennem delegering til ”independant authority” kunne staten bevare ”unity of control” og samtidig friholde vitale dele af kulturformidling og oplysningsvirksomhed fra private særinteresser og reklamefinansiering1. Teknisk set betegner public service broadcasting (i det følgende betegnet PSB) blot en organisationsform for spredning af lyd og billeder fra et centralt punkt til større eller mindre cirkler rundt om senderen. Begrebet broadcasting er oprindeligt hentet fra landbruget. Det beskriver sædemandens kastebevæ- gelser i marken under såning, og arbejdsmarken (the public) kan i denne sam- menhæng betragtes som borgere, der serviceres på nationalsproget ”for the improvement of knowledge, taste, and manners”, som Reith formulerede det. Søndergaard (1995: 7) har sammenfattet det på denne måde: ”Public service bygger i en helt basal forstand på eksistensen af en (national) ”almenhed” (”public”), som kan betjenes (”service”), så at medierne kan siges at tjene den offentlige interesse”. Om denne form for licensfinansieret service fungerer i overensstemmelse med de officielle idealer er gjort til genstand for debat i alle de skandinaviske 9 NYE UDFORDRINGER FOR GAMLE MEDIER lande lige siden lanceringen af statsradiofonier i 1920erne. Aktuelt kritiseres PSB-virksomheder bl.a. for at gebærde sig som ”markedsforvrider” ved at levere licensfinansieret service, som lige så vel kunne produceres og distribueres på kommercielle vilkår. Andre hævder derimod, at PSB netop er sat i verden med det formål ”at korrigere markedsfejl”, og at PSB desuden kan og skal fungere som erhvervslokomotiver, der baner vejen for innovationer på medieområdet. Vi vil i det følgende se nærmere på disse påstande historisk og aktuelt. I kapitlerne 2, 3 og, 4 gør vi relativt detaljeret rede for de aktuelle spilleregler og konkurrerende aktører i de skandinaviske medie-nicher, som alle i en global sammenhæng må betragtes som relativt små i markedsøkonomisk forstand. Til gengæld lever de relativt beskyttet af sprogbarrierer, som i nogen grad af- skærmer med indtrængen af udefrakommende nichespillere. Vi vurderer i den forbindelse, den multimediale innovationskraft i PSB-virkomhederne med særlig henblik på digitaliseret produktion og distribution via Internet, DAB-radio og det jordbaserede TV-sendenet (DTT). Derefter vil vi i kapitel 5 sammenligne udviklingen i Danmark, Norge og Sverige med særlig henblik på de aktuelle udfordringer af markedsmæssig, produktionsmæssig og distributionsmæssig art. Afslutningsvis diskuterer vi de ledelsesmæsige udfordringer, som PSB-virksomheder står over for på relativt små mediemarkeder som de skandinaviske. Præmissen er, at fortidens mono- mediale organisationsformer ikke nødvendigvis er legitime under multimedial mediekonkurrence med ændrede niche-grænser. Først bliver vi dog nødt til