CENTRE FOR VOTING AND PARTIES FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Valgdeltagelsen i almene boligområder Kasper Møller Hansen Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet CVAP Working Paper Series CVAP WP 5/2020 ISSN 0906‐1444 ISBN 978-87-7393-855-3 www.cvap.polsci.ku.dk Indholdsfortegnelse Forord ........................................................................................................................................................ 2 Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2017 ............................................................................................. 3 Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2019 .............................................................................................. 3 Valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget 2019 ................................................................................. 4 Tabel 1: Valgdeltagelsen ved KV17 fordelt på boligorganisationer og afdeling ..................................... 6 Tabel 2: Valgdeltagelsen ved KV17 på kommune og bosiddende i boligorganisation .......................... 60 Tabel 3: Valgdeltagelsen ved KV17 fordelt på kommune og boligorganisationsnavn .......................... 64 Tabel 4: Valgdeltagelsen ved FV19 fordelt på boligorganisationer og afdeling .................................... 75 Tabel 5: Valgdeltagelsen ved FV19 på kommune og bosiddende i boligorganisation ......................... 125 Tabel 6: Valgdeltagelsen ved FV19 fordelt på kommune og boligorganisationsnavn ......................... 127 Tabel 7: Valgdeltagelsen ved EV19 fordelt på boligorganisationer og afdeling .................................. 138 Tabel 8: Valgdeltagelsen ved EV19 på kommune og bosiddende i boligorganisation ........................ 195 Tabel 9: Valgdeltagelsen ved EV19 fordelt på kommune og boligorganisationsnavn ......................... 197 Referencer ............................................................................................................................................. 208 Publikationer fra Det Danske Valgdeltagelsesprojekt .......................................................................... 209 Om forfatteren ....................................................................................................................................... 214 1 Forord Det er første gang, det har været muligt at analysere valgdeltagelsen i de danske boligorganisationer. Interessen har ellers gennem årene været stor, men det er først nu, at det er lykkedes at koble boligorga- nisationsdata med valgdata i Danmarks Statistik. Det er Landsbyggefonden, som har gjort analyserne mulige ved at stille deres boligorganisationsdata tilrådighed via Danmarks Statiktiks forskerserviceord- ning. Det er også Landsbyggefonden, som har finansieret koblingen af data og analyser i denne rapport. I folkemunde bruges også betegnelsen boligforening ofte frem for boligorganisation. Jeg har valgt at anvende termen boligorganisation, som er den fagterm, der anvendes i den almene sektor. Formålet med kortlægningen fra Landsbyggefondens side er at give mulighed for at anvende valgdeltagelsen, som een blandt flere indikatorer, til at belyse og nuancere udviklingen i de almene boligområder, herunder bl.a. i forbindelse med monitorering af boligsociale helhedsplaner i boligområderne. Det er mit håb også, at kortlægningen synliggør den store ulighed, der er i valgdeltagelsen i de almene boligområder og ikke mindst at gøre det muligt at iværksætte tiltag for at øge valgdeltagelsen, der hvor den er lavest. Tak til Evy Ivarsson Nielsen og Jette Jensen fra Landsbyggefonden for et godt samarbejde. Kasper Møller Hansen, København, 16. september 2020 2 Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2017 Det er lykkedes at koble 734.205 stemmeberettigede personers valgdeltagelsesdata fra kommunalvalget i 2017 til en boligorganisation via Landsbyggefondens kobling af deres register til Danmarks Statistiks variable for kommune (kom) og kommuneadresse (bopikom). Koblingen har taget udgangspunkt i data fra 1. januar 2018 og der er suppleret med manglede data fra 1. januar 2019. Koblingen viser, at 3.425.930 stemmeberettigede ud af de i alt 4.160.135 stemmeberettigede, der findes valgdeltagelse for, ikke bor i en boligorganisation. Der findes valgdeltagelsesdata fra 91 ud af de 98 kommuner i Danmark, så der er altså syv kommuner, hvis deres boligorganisation ikke er med i opgørelsen. Den gennemsnitlige valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2017 (KV17) blandt boligorganisationernes stemmeberettigede er betragteligt lavere end valgdeltagelsen hos de stemmeberettigede, som ikke bor i en boligorganisation. Valgdeltagelsen var på 57,5% i boligorganisationerne, mens den var 73,4% blandt de stemmeberettigede, som ikke bor i en boligorganisation. Der er altså tale om en forskel på 15,9 pro- centpoint. Det skyldes, at nogle grupper er overrepræsenterede i sammensætningen af beboere i boligor- ganisationer, fx unge, kortuddannede, personer på overførselsindkomster og vælgere med anden oprin- delse end dansk. Disse baggrundkarakteristika er stærke faktorer i forklaringen af den lave valgdelta- gelse. Det betyder dermed ikke, at det at bo i en boligorganisation i sig selv skulle påvirke valgdeltagel- sen. Man bør være varsom med at sammenligne valgdeltagelsen mellem forskellige boligorganisationer, da den socio-demografiske sammensætning varierer fra boligorganisation til boligorganisation. Det be- tyder også, at det vil være en fejl at bruge analyserne til at kåre landets mest stemmende boligorganisa- tion, da det i høj grad blot vil dække over boligorganisationens socio-demografiske sammensætning. Se Hansen 2018 for detaljerede socio-demografiske analyser af den kommunale valgdeltagelse. Senere i rapporten vises tre tabeller, som opgør den kommunale valgdeltagelse. Tabel 1 er fordelt på boligorganisation og afdeling, mens tabel 2 er opdelt på kommuner. Endelig er tabel 3 opdelt på bolig- organisation og kommune, men ikke afdeling. De tre tabeller er også tilgængelige i EXCEL-format (xlsx- format). Bemærk venligst, at det kan forekomme at tabellerne ikke summerer til samme antal vælgere, når man sammenligner fra den ene tabel til den anden. Det skyldes, at der i alle tabeller er sat et anony- mitetskriterie på minumum 30 vælgere i den offentliggjorte valgdeltagelse. Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2019 Det er lykkes at identificere 609.852 stemmeberettigede, som bor i en boligorganisation og var stemme- berettigede til folketingsvalget i 2019 (FV19). Koblingen tager udgangspunkt i Landsbyggefondens data 3 fra 1. januar 2019 med et mindre supplement fra 1. januar 2018 (39 stemmeberettigede). Det vil sige, at ud af de 3.760.579 stemmeberettigede, som vi har valgdeltagelsesdata på, bor 3.150.727 ikke i en bolig- organisation. Der findes, som ved kommunalvalget i 2017, valgdeltagelse for 91 ud af Danmarks 98 kommuner. Se Hansen 2020a for detaljer. Valgdeltagelsen var til FV19 86,5% for de stemmeberettigede, som ikke bor i en boligorganisation, mens den kun var 74,7% for dem, som boede i en boligorganisation. Der var altså en forskel på 11,8 procent- point. På samme måde som ved opgørelsen af den kommunale valgdeltagelse skal man være varsom med at konkludere på niveauet i valgdetagelsen mellem boligorganisationerne, da deres socio-demografiske sammensætning er meget forskellig. Valgdeltagelsen for FV19 er opgjort på samme måde som ved KV17. Senere i rapporten vises tre tabeller, som viser valgdeltagelsen ved FV19: Tabel 4 er opdelt på boligorganisation og afdeling, mens tabel 5 er fordelt på kommuner. Endelig er tabel 6 opdelt på boligorganisation og kommune, men ikke afdeling. De tre tabeller er også tilgængelige i EXCEL-format (xlsx-format). Bemærk venligst, at det kan fore- komme at tabellerne ikke summerer til samme antal vælgere, når man sammenligner fra den ene tabel til den anden. Det skyldes, at der i alle tabeller er sat et anonymitetskriterie på minumum 30 vælgere i den offentliggjorte valgdeltagelse. Valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget 2019 I alt har det været muligt at koble 627.599 stemmeberettigede, som bor i en boligorganisation til valg- deltagelsesdata for Europaparlamentsvalget i 2019 (EV19). Koblingen er foregået på samme måde som til FV19 (se ovenfor). Vi har i alt valgdeltagelse for 3.862.848 stemmeberettigede personer fra EV19. Heraf bor 3.235.249 ikke i en boligorganisation, mens 627.599 gør. Der findes igen valgdeltagelse for 91 ud af Danmarks 98 kommuner. Se Hansen 2020b for detaljer. Valgdeltagelsen var 51,6% for personer i boligorganisationer og 69,1% for de personer, som ikke boede i en boligorganisation. Der var altså en forskel på 17,5 procentpoint. På samme måde som ved analyserne af den kommunale valgdeltagelse og valgdeltagelsen til folketingsvalget, skal man være varsom med at konkludere på niveauet i valgdetagelsen mellem boligorganisationerne, da deres socio-demografiske sammensætning varierer meget. 4 Valgdeltagelsen for EV19 er opgjort på samme måde som ved KV17 og FV19. Senere i rapporten vises tre tabeller, der viser valgdeltagelsen ved EV19 i boligorganisationer: Tabel 7 er opdelt på boligorgani- sation og afdeling, mens tabel 8 er opdelt på kommuner. Endelig er tabel 9 opdelt på boligorganisation og kommune, men ikke afdeling. De tre tabeller er også tilgængelige i EXCEL-format (xlsx-format). Bemærk venligst, at det kan forekomme at tabellerne ikke summerer til samme antal vælgere, når man sammenligner fra den ene tabel til den anden. Det skyldes, at der i alle tabeller er sat et anonymitetskri-