Børn Og Unges Fritidsliv I Udsatte Boligområder I Århus

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Børn Og Unges Fritidsliv I Udsatte Boligområder I Århus Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus Det Boligsociale Fællessekretariat Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus _________________________________________________________________ Udgiver: Det Boligsociale Fællessekretariat Undersøgelsesperiode: marts‐maj 2009 Udgivelse: juni 2009 Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Det Boligsociale Fællessekretariat Saralyst Allé 55 8270 Højbjerg Telefon 8734 0002 fs@fs‐bydele.dk www.bydele.dk Forsidefoto: Gunni Seidelin Det Boligsociale Fællessekretariat er et samarbejde mellem alle almene boligforeninger i Århus. Fællessekretariatet blev etableret i 2007 med det formål at koordinere og styrke den boligsociale indsats i de udsatte boligområder i Århus. Se mere om Fællessekretariatet på www.bydele.dk 2 Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus _________________________________________________________________ Resumé Børn og unge fylder meget i de udsatte boligområder rundt omkring i landet og således også i Århus. I de udsatte boligområder i Århus er lidt over en tredjedel af beboerne børn og unge under 18 år, mens det kun gælder for hver femte beboer i Århus som helhed. Med de mange børn og unge er der behov for et godt fritidsliv med mange forskellige aktivitetstilbud. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan fritidslivet i de udsatte boligområder ser ud. På baggrund af en undersøgelse af omfanget og brugen af kommunale og foreningsbaserede fritidstilbud til børn og unge i Viby Syd, Bispehaven, Herredsvang og Gellerup/Toveshøj, konkluderer denne rapport, at fritidslivet i de udsatte boligområder har nogle mangler. Overordnet set tegner undersøgelsen et billede af, at de eksisterende tilbud i områderne kun opfanger en mindre del af børnene og de unge. Med et svagt foreningsliv i områderne og en række barrierer for brug af eksterne foreningstilbud er fritidslivet i områderne i høj grad knyttet op på de kommunale fritids‐ og ungdomsklubber. Klubberne har dog trods deres centrale funktion i områderne relativt lave dækningsgrader. Høj kontingentbetaling, skæv medlemssammensætning, dårligt ry og børnenes skolesituation er nogle af de faktorer, der indvirker på børn og unges brug af klubtilbuddene. På denne baggrund giver rapporten en række anbefalinger til udvikling af såvel foreningstilbuddene som klubtilbuddene til børn og unge i de udsatte boligområder. Anbefalingerne spænder bredt og drejer sig om kontingentnedsættelse i klubberne, fysiske renoveringer af både klubber og udearealer i boligområderne, særlige indsatser i forhold til heldagsskolebørn og pendlerbørn, konkret foreningsstøtte samt fritidsvejledning til børn, unge og deres forældre. Med disse anbefalinger lægger rapporten op til en flerstrenget indsats med inddragelse af alle relevante aktører på fritidsområdet. Det er håbet, at vi med denne rapport kan få igangsat en nærmere diskussion af fritidslivet i de udsatte områder og ikke mindst få iværksat de rette indsatser til at sikre et godt og indholdsrigt fritidsliv for de mange børn og unge i de udsatte boligområder i Århus. 3 Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus _________________________________________________________________ Indhold INTRODUKTION ........................................................................................................................................... 5 KOMMUNALE FRITIDSTILBUD ...................................................................................................................... 6 HVOR MANGE BRUGER KLUBBERNE? ........................................................................................................................... 9 Klubbernes dækningsgrad i de fire områder ................................................................................................ 10 Andel børn der benytter klubtilbud .............................................................................................................. 11 HVEM BRUGER KLUBBERNE? .................................................................................................................................... 12 BARRIERER FOR BRUG AF DE KOMMUNALE KLUBBER ..................................................................................................... 13 Kontingent .................................................................................................................................................... 14 Klubbernes ry og medlemssammensætning ................................................................................................ 15 Heldagsskoler og pendlerbørn ..................................................................................................................... 15 UDVIKLING AF KLUBTILBUDDET ‐ ANBEFALINGER .......................................................................................................... 17 Lavere kontingent ........................................................................................................................................ 17 Forældrekontakt og bedre fysiske rammer .................................................................................................. 17 Aflastning af klubberne ................................................................................................................................ 18 Afklaring af pendlerbørnenes fritidsliv ......................................................................................................... 18 FORENINGSTILBUD .................................................................................................................................... 20 BØRNENES OG DE UNGES DELTAGELSE I FORENINGSLIVET ............................................................................................... 21 BARRIERER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL BØRN OG UNGES INTEGRATION I FORENINGSLIVET ........................................... 21 De unges adfærd og foreningernes evne til at rumme de unge ................................................................... 21 Forældrenes rolle ......................................................................................................................................... 22 Kontingent .................................................................................................................................................... 23 UDVIKLING AF FORENINGSTILBUD ‐ ANBEFALINGER ....................................................................................................... 24 Støtte til børn, unge og deres forældre ........................................................................................................ 24 Pædagogisk støtte til trænere ...................................................................................................................... 25 Udvikling af lokale foreninger ...................................................................................................................... 25 UDVIKLING AF BØRNS OG UNGES FRITIDSLIV – NOGLE OVERORDNEDE DISKUSSIONER ............................... 27 SATSNING PÅ INTERNE CONTRA EKSTERNE TILBUD ........................................................................................................ 27 UDELIV ELLER STRUKTUREREDE FRITIDSTILBUD ............................................................................................................. 28 KONKLUSION ............................................................................................................................................. 30 BILAG 1: LISTE OVER INTERVIEWPERSONER ................................................................................................ 32 BILAG 2: KILDEMATERIALE ......................................................................................................................... 33 4 Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus _________________________________________________________________ Introduktion De udsatte boligområder i Århus er som i resten af landet præget af store børnetal. Ser vi samlet på nogle af de udsatte boligområder i Århus udgør andelen af børn og unge under 18 år 35,1% af det samlede beboerantal. Hermed er der for hvert barn kun 1,8 voksne.1 De tilsvarende tal for Århus Kommune som helhed er henholdsvis 20,6% og 3,8 voksne pr. barn (Danmarks Statistik, KÅS‐tal 2008). Med de mange børn og de få voksne er der i de udsatte boligområder et markant behov for en bred vifte af gode fritidstilbud. Af beboerundersøgelser foretaget af Det Boligsociale Fællessekretariat i en række boligområder i Århus fremgår det imidlertid, at såvel beboere som professionelle aktører anser fritidslivet for mangelfuldt i disse områder. Nogle peger på, at der ganske enkelt mangler tilbud, mens andre mener tilbuddene måske nok er der, men at brugen af dem er begrænset.2 På denne baggrund er formålet med denne undersøgelse at kaste mere lys over fritidslivet i de udsatte boligområder i Århus. Mere præcist er følgende spørgsmål i fokus: ‐ Hvilke fritidstilbud er der til børn og unge i de udsatte boligområder? ‐ Hvor mange og hvem benytter tilbuddene? ‐ Hvilke eventuelle barrierer er der for en optimal udnyttelse af tilbuddene? Med disse spørgsmål lægges der ikke op til en fuldstændig kortlægning af samtlige fritidstilbud i alle udsatte boligområder i Århus. Der er derimod tale om en overordnet skitsering af, hvad der findes af fritidstilbud i kommunalt regi men også i det frivillige foreningsliv i et antal udvalgte boligområder. De udvalgte boligområder er: ‐ Gellerup/Toveshøj ‐ Herredsvang ‐ Bispehaven ‐ Rosenhøj/Søndervangen/Kjærslund (herefter
Recommended publications
  • Renovering Og Jobskabelse I Udsatte Boligområder
    RENOVERING OG JOBSKABELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer i udsatte boligområder RENOVERING OG JOBSKABELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer i udsatte boligområder Mette Fabricius Madsen Helle Nielsen ISBN-978-87-92798-55-8 © 2018 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 4 2650 Hvidovre Tlf: 28 35 58 85 E-mail: [email protected] www.cfbu.dk AUGUST 2018 Fotos: Gorm Olesen, Det Boligsociale Fællessekretariat. Forside og bagside foto er af Mahmoud Abdelaziz, Færdiguddannet VVS’er med fuld uddannelsesaftale ved Wicotec Kirkebjerg i forbindelse med renoveringen af Rosenhøj. Layout: Mille Vang Hansen og Nikolaj Avlund Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse er en selvejende institution under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område. INDHOLD Indledning 4 Konklusioner og anbefalinger 6 Sådan har vi gjort ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
    [Show full text]
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Social Capital in Gellerup
    http://www.diva-portal.org This is the published version of a paper published in Journal of social inclusion. Citation for the original published paper (version of record): Espvall, M., Laursen, L. (2014) Social capital in Gellerup. Journal of social inclusion, 5(1): 19-42 Access to the published version may require subscription. N.B. When citing this work, cite the original published paper. Permanent link to this version: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:miun:diva-23812 Social capital in Gellerup ___________________________________________ Line Hille Laursen Psychiatric Research Unit West Denmark Majen Espvall Mid-Sweden University Abstract This paper examines the characteristics of two types of social capital; bridging and bonding social capital among the residents inside and outside a marginalized local community in relation to five demographic features of age, gender, geographical origin and years of residence in the community and in Denmark. The data were collected through a questionnaire, conducted in the largest marginalized high-rise community in Denmark, Gellerup, which is about to undergo an extensive community renewal plan. The study showed that residents in Gellerup had access to bonding and bridging social capital inside and outside Gellerup. Nevertheless, the character of the social capital varied considerably depending on age, geographical origin and years lived in Gellerup. Young residents and people who had lived for many years in Gellerup had more social capital than their counterparts. Furthermore, residents from Arab countries had more bonding relations inside Gellerup, while residents from Northern Europe had more bonding relations outside Gellerup. Keywords: Social capital, marginalized communities, Denmark, bonding social capital, bridging social capital Journal of Social Inclusion, 5(1), 2014 Journal of Social Inclusion, 5(1), 2014 Introduction During the 1960s and 1970s, communities of large-scale high-rise housing estates were built in many countries to meet the after-war housing shortage.
    [Show full text]
  • Student Handbook for Students at Vejlby Table of Contents
    Student handbook for students at Vejlby Table of contents Welcome . .5 Contacts of the programme . 6. The administration . .7 Student counselling . 8. International Office . .8 Career Centre . .9 The library . 9. The daily timetable . .10 Pedadogical principles . 10. Excursions . 12. Internet and computers . .12 Photo copying . .13 How to stay up-dated . 15. Danish language courses . 15. Leisure facilities . .16 Campus activities . .16 Students’ bar: “Drænrøret” (“The Drainage”) . .16 “Spiserøret” (“The oesophagus”) . .16 The Risskov area . .16 Downtown Aarhus . .17 Alcohol and drugs . .17 InterCultureClub . .17 Food . .17 Washing . .18 Parking . .18 Getting here by bus, bicycle or taxi . .18 2 How to pay . .21 Post . 21. Doctors, hospitals and pharmacies . .22 Rules and regulations . .24 General house rules . .24 Fire regulations . .25 3 4 Welcome On behalf of all of the staff at Business Academy Aarhus, Vejlby Department, I would like to welcome you as a student . We will do our very best to fulfil your expectations and give you a good foundation for your future career . In addition to the English taught AP degree in Environmental Management, we offer a Danish taught AP degree at Vejlby Department . We also offer a top-up bachelor’s degree in both Danish and English, and finally we educate Danish farmers . We offer accommodation for all our farmer students as well as for a number of the Danish and international AP degree students . The guide is intended to help you during your stay in Denmark . It will give you some practical advice and information on your first acquaintance with Denmark and the college .
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • 8 PAPER 1 'Mass Housing and the Emergence of the 'Concrete Slum
    PAPER 1 ‘Mass Housing and the Emergence of the ‘Concrete Slum’ in Denmark in the 1970s & 1980s’ by Mikkel Høghøj (School of Culture and Society, Aarhus University, Denmark) Abstract However, in a Danish context studies of how and why modernist mass housing developed from By investigating how modernist mass housing being emblematic of urban modernity in the 1950s was turned into both an ‘object of criticism’ and and 1960s to serving as a prime marker of societal an ‘object of study’ in the 1970s and early 1980s crisis in the 1970s and 1980s are surprisingly few – Denmark, this articles seeks to bring new perspec- especially when considering how contested these tives to the early history of Danish mass housing. places are today. The present article addresses Even though the rejection of urban modernism this research gap by examining two ways in which constitutes a well-established feld of research Danish mass housing was reappraised during internationally, surprisingly few scholars have so the 190s and 0s ore specifcall, analse far investigated how this played out in a Danish how modernist mass housing transformed as a context. This article addresses this research gap particular type of ‘place’ in Danish society by being by analysing how mass housing was portrayed turned into both an ‘object of criticism’ and an and re-evaluated as a ‘place’ in Danish mass ‘object of study’. Yet, in order to explain this trans- media and popular culture as well as within social formation, certain characteristics of the planning scientifc research from the 190s to the mid- and construction of Danish mass housing in the 1980s.
    [Show full text]
  • ÅRSSKRIFT 2018 8541 Skødstrup Tlf
    Bestyrelsen 2018 (og frem til generalforsamlingen) Jens Ole Henriksen – formand Vejlbygade 26 Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening 8240 Risskov Tlf. 4270 3570 Email: [email protected] Rie Froberg – kasserer Tranekærparken 15, st.tH. 8240 Risskov Tlf. 2810 7198 Email: [email protected] Steen Busck – bestyrelsesmedlem Toftefaldet 5 8240 Risskov Tlf. 8621 4066 Email: [email protected] Jørn Christiansen – bestyrelsesmedlem Bakkekammen 37 8240 Risskov Tlf. 8621 2559 / 2011 9683 Email: [email protected] Knud Erik Balle – bestyrelsesmedlem Vejlby Toften 220 8240 Risskov Tlf. 86212339 / 20212470 Stort fremmøde til byvandringen ”Den fine gamle frue og Hendes tre kønne døtre” Email: [email protected] Poul Erik HjortsHøj – supplant Fuglehegnet 26 ÅRSSKRIFT 2018 8541 Skødstrup Tlf. 2521 5680 Email: [email protected] GretHe BoHl – suppleant Kantorparken 8, st.tH. 8240 Risskov Tlf. 8621 1404 og 4215 2087 Email: [email protected] Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening kan kontaktes via fælles-mailboxen: [email protected] 24 Kære medlemmer af Lokalhistorisk forening i året der gik Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening. Af Steen Busck Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening blev oprettet i 1991 som støtteforening til Indholdet af Årsskrift 2018 er som sidste år: Dels, hvad foreningens bestyrelse har det lokalhistoriske arkiv, der var oprettet nogle år tidligere under Risskov Bibliotek. beskæftiget sig med, dels hvad arbejdsgruppen på arkivet har fundet i gemmerne af Initiativtagerne var medlemmer af en lokalhistorisk studiekreds, som præsten i interessante historier. Desuden indeholder skriftet praktiske oplysninger og pro- Vejlby, Jens Ole Henriksen, havde sammenkaldt tilbage i 1979. De deltog i arkivar- grammet for 2019. Indhold og opsætning er således som sidst, men papirkvaliteten bejdet på biblioteket og savnede nu en forening, der kunne gøre opmærksom på er blevet bedre.
    [Show full text]
  • HOW to GET to AARHUS UNIVERSITY School of Business and Social Sciences Fuglesangs Allé 4 – 8210 Aarhus V, Denmark How to Find
    HOW TO GET TO AARHUS UNIVERSITY School of Business and Social Sciences Fuglesangs Allé 4 – 8210 Aarhus V, Denmark How to find Aarhus University Aarhus Airport Aarhus Airport (Tirstrup) is located about 40 km north of the city and offers international flight connections to e.g. Oslo, Stockholm, Gdansk and London/Stansted. Aarhus Airport also has flights to Copenhagen Airport with several daily departures. The flight from Copenhagen to Aarhus takes approx. 35 minutes. In connection with the majority of flights, there is an airport bus service between Aarhus City and Aarhus Airport. Travelling time to Aarhus city center is approx. 50 minutes. Tickets are sold on the bus at DKK 100 (one way). For more information about Aarhus Airport see http://www.aar.dk Copenhagen Airport Copenhagen Airport (Kastrup) has daily flights to many destinations worldwide. Apart from the domestic flight connection to Aarhus Airport, there are direct hourly train services from Copenhagen Airport to Aarhus. The journey takes 3.5 hours, and tickets are approx DDK 388 (standard ticket). For more information about Copenhagen Airport see http://www.cph.dk Billund Airport Billund Airport, located 100 km south of Aarhus, has direct international flight connections to several major European cities and a large number of other destinations worldwide. There is an airport bus service between Billund Airport and Aarhus. The journey takes approximately 1.5 hours. Tickets are sold on the bus at DKK 180 (one way). For more information on Billund Airport see http://www.billund-airport.dk Train and car Apart from the direct hourly train services from Copenhagen Airport to Aarhus (approx 3.5 hours), there are also excellent train connections from major cities in Germany to Aarhus.
    [Show full text]
  • Urban Youth and Outdoor Spa
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Urban Youth & Outdoor Space in Gellerup Nielsen, Tom; Terkelsen, Katrine Duus ; Schneidermann, Nanna ; Pedersen, Leo ; Hoehne, Stefan ; Thelle, Mikkel ; Bürk, Thomas ; Nielsen, Morten Publication date: 2015 Link to publication Citation for pulished version (APA): Nielsen, T., Terkelsen, K. D., Schneidermann, N., Pedersen, L., Hoehne, S., Thelle, M., Bürk, T., & Nielsen, M. (2015). Urban Youth & Outdoor Space in Gellerup: URO LAB REPORT #1. Aarhus Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 04. Oct. 2021 Urban Youth & Outdoor Space in Gellerup URO LAB 1 REPORT #1 0 3 INTRODUCTION : 4 Urban orders and the
    [Show full text]