REHABILITERING, KLIMATILPASNING OG BYLIV PÅ MARSELISBORGCENTRET I AARHUS

KONKURRENCEPROGRAM INDHOLD

Indbydelse 3 OPGAVE Konkurrenceområdet 42 SPARK Vision 6 Konkurrenceopgave 50

INTRO Programkrav 52 MarselisborgCentret 11 Kommunale tiltag 59 Personabeskrivelser 20 Regionale tiltag 60 REHABILITERING, BYLIV OG KLIMATILPASNING Bilagsoversigt 61 Involvering 23

Rehabilitering 26

Byliv 31

Klimatilpasning 36

KOLOFON: LÆSEVEJLEDNING: Konkurrencen og projektet udvikles og gennemføres i Konkurrenceprogrammet beskriver vision, baggrund samarbejde med og stø es af Region Midtjylland, Aar- og selve konkurrenceopgaven, samt programkrav l hus Kommune, Aarhus Vand, Realdania og A.P. Møller SPARK. Fonden. Konkurrenceprogrammet bygger på resultaterne af en forundersøgelse, og er videreudviklet gennem samtaler med professionelle, borgere og beboere i området. I konkurrenceprogrammet og konkurrencen i øvrigt dækker betegnelsen ”SPARK” over projektområdet. Programmet indeholder citater og personabeskrivel- ser, som alle er indsamlet i involveringsprocessen i for- bindelse med programudarbejdelsen. Citaterne er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med udskrivernes holdninger og ønsker. Igennem programmet er borgere betegnelsen for alle Projektkonkurrencen a oldes på baggrund af forudgå- dem, som deltager i rehabilitering. Professionelle er ende prækvalifi ka on. betegnelsen for alle dem, der arbejder på centret. Be- Konkurrenceprogrammet er udarbejdet i samarbejde tegnelsen brugerne bruges om alle dem, der bruger med MarselisborgCentret, både borgere der deltager i reha- bilitering og andre, der bruger området.

Foto: Bascon, hvor intet andet fremgår.

2 INDBYDELSE

MarselisborgCentret, Aarhus Kommune, Region Midt- SPARK skal gennemføres med respekt for områdets hi- jylland, Aarhus Vand, Realdania og A.P. Møller og Hu- storiske og kulturelle værdier og særegenhed, og fa- stru Chas ne Mc-Kinney Møllers Fond l almene For- ciliteterne skal skabe trygge rammer for områdets maal inviterer hermed fem udvalgte teams l at deltage beboere samt rammer, som understø er de rehabilite- i konkurrencen ”SPARK” – udvikling af Marselisborg- ringsindsatser, der i dag primært foregår indenfor i byg- Centrets udearealer l at være rammen om Sundhed – ningerne i området. Park – Ak viteter – Rehabilitering – Klima lpasning. MarselisborgCentrets udearealer forventes i forlængel- Partnerskabet ønsker med gennemførelsen af SPARK at se af projektet at fremstå som et small scale demon- omdanne området omkring MarselisborgCentret l et stra onsprojekt for andre klima lpasningsprojekter og grønt forsamlingshus, hvor MarselisborgCentrets bru- et state of the art rehabiliteringsområde. Arealerne skal gere, som er mennesker i rehabilitering, og aarhusia- give alle, der beny er dem en oplevelse af, at man i nerne i al almindelighed vil føle sig velkomne, og hvor disse omgivelser, der håndterer klimaforandringer, kan der skabes rammer om meningsfulde fællesskaber, som udfolde sig meningsfuldt, selvstændigt og med en mu- bygger bro mellem mennesker og systemer på tværs af lighed for at indgå i faglige og/eller sociale fællesskaber. kendte eksisterende skel. Vi ønsker trygge, meningsfulde rammer med mulighed for et passende niveau og omfang af udfordringer. Målet med konkurrencen er at demonstrere, hvordan der med udgangspunkt i udearealerne kan skabes klo- Det ambi øse mål for projektet er således ikke en dob- ge løsninger, der fremmer leg, læring, rehabilitering belt bundlinje, der forholder sig l rehabilitering og kli- og rekrea on, samt bygger bro mellem klima lpasning ma lpasning, men en fi rdobbelt bundlinje med fokus og rehabilitering. Projektet søger således at adressere på menneske, meningsfuldhed, system og samspil. en række komplekse individuelle såvel som samfunds- mæssige udfordringer. ”Hvorfor så sidde inde - når alt håb er ude?” Vi glæder os l at se Jeres forslag!

På vegne af partnerskabet.

ChrisƟ an Boel Hosea Dutschke Lars Schrøder Koncerndirektør Direktør Sundhed og Omsorg, Administrerende direktør Region Midtjylland Aarhus Kommune Aarhus Vand

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 3

SPARK VISION “ Visionen er, at hverken sygdom, handicap eller sociale problemer skal sæ e grænser. Kan man tænke sig, at en borger i kørestol kan tage en gyngetur? Eller en dement borger går en tur langs et vandløb i bymidten? Ja, det er nogle af målene, og jeg glæder mig l at se planerne udfolde Visionen er at skabe et sig i virkeligheden ” nyt, levende byrum i og omkring MarselisborgCen- JACOB BUNDSGAARD tret, der imødekommer be- Borgmester Aarhus Kommune (S) hovet for udendørs reha- • Mangel på udendørs rehabiliteringsfaciliteter for bor- biliteringfaciliteter med en gere og øvrige brugere af MarselisborgCentret. SPARK helstøbt klimatilpasning- skal være en ’state of the art’ rehabiliteringspark. • Markant større regnmængder i de kommende år som sindsats i området og ud- følge af klimaforandringer. SPARK skal vise, hvordan viklingen af en park, som tekniske klima lpasningsanlæg kan tænkes sammen kan være ramme om møder med biodiversitetsfremme og indsatser for rehabilite- ring, sundhed og forebyggelse. mellem MarselisborgCen- • Mangel på grønne, rekrea ve arealer, hvor forskellige trets borgere, de professio- borger- og brugergrupper mødes på tværs af interes- nelle, og de mange bebo- ser og livssitua oner. SPARK skal understø e soci- al bæredyg ghed og social inklusion i området - og ere i bydelen. være et mødested, hvor fællesskab er i centrum. • Mangel på lgængelighed l området. SPARK skal bi- SPARK er et akronym for Sundhed, Park, Ak viteter, Re- drage l at skabe en ny fortælling og forbedre den fy- habilitering og Klima lpasning. siske lgængelighed l og i området, så det åbner sig op mod byen. SPARK - ET DEMONSTRATIONSPROJEKT • Mangel på helhed og sammenhæng mellem områ- SPARK er et demonstra onsprojekt for en park, hvor dets 25 byrum. SPARK skal bidrage en parkerings- klima lpasningsindsatsen går hånd i hånd med frem- struktur, der vil passe ind i helheden, og der skal være me af byliv, folkesundhed og rehabilitering. SPARK skal ”noget at gå l” og ”noget at komme e er” i byrum- være verdens første rehabiliteringsklima lpasnings- mene. park, hvor borgerne og de øvrige brugere af parken kan få oplevelsen af at indgå i meningsfulde fællesskaber. SPARK skal demonstrere, hvordan følgende udfordrin- “ Brugerne af centret og borgerne ger kan håndteres: vil opleve en helt anderledes park, som vi ikke har set før. Hver især vil vi alle kunne bruge parken på vores egne præmisser, ligegyldigt “ Projektet er nyskabende. Ingen om vi så er i genoptræning e er andre parker kombinerer klima l- en hjerneskade eller e er en pasning og rehabilitering. Sam dig korsbåndsopera on, eller du er er det et forbilledligt eksempel på barn, bor lige om hjørnet og vil lege samarbejde på tværs af off entlige på den interak ve legeplads med myndigheder. ” din bedstemor".

BENT HANSEN JETTE SKIVE Regionsrådsformand Rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune (DF)

6 SPARK ER:

Rehabilitering, bevægelse og motion skabende sundhedsfremmende- og rehabiliteringsak - Uderummene på MarselisborgCentret skal indre es viteter/-forløb, og sam dig ses som en mulighed for at med mulighed for at bevæge sig og bruge hele krop- bringe centrets stærke fagkompetencer i spil og videre- pen på forskellige sværhedsniveauer. Projektet rummer føre principperne i hele progressionen/forløbet. et poten ale i forhold l at udforske grænserne mel- Et sted for alle lem den ”ins tu onaliserede” rehabilitering, alminde- De nye uderum skal være et sted for alle på tværs af so- lig ak v brug og den højintensive/eventprægede brug. cioøkonomisk baggrund og genera oner. Området skal De e lægger op l en udpræget progressionstænkning, være velegnet l både børn, forældre og bedsteforæl- som både vil være relevant for rehabiliteringsformål, dre og for alle samfundsgrupper. Det skal danne ram- men også for almindelige, udefrakommende brugere, men om et inkluderende og ligeværdigt bymiljø, hvor der skal have en grund l at vende lbage l området. der er plads l alle. Alsidigheden for de enkelte grupper kan skabes gen- nem forskellige underlag, kuperet terræn og naturlige, Klimatilpasning samt nye teknologiske træningsfaciliteter, således at Vi ønsker spændende designløsninger, der ak vt bruger uderummene opleves fl eksible, mo verende og udfor- vandet l at understø e de andre funk oner og giver drende – og sam dig skaber og muliggør nye værdi- oplevelser, både når det regner, og når det ikke regner.

SPARK ER OGSÅ: Tilgængelighed Natur og biodiversitet MarselisborgCentret skal være lgængeligt for alle - MarselisborgCentret skal understø e en høj grad af både i forhold l adgangsforhold udefra og muligheder biodiversitet (planter, træer og dyr) med fokus på gode for at bevæge sig rundt på området for gangbesvære- be ngelser for fl ora og fauna. De store træer skal bibe- de, brugere i kørestole, synshæmmede osv. Sam dig holdes, og der må gerne være større åbne arealer og skal området være overskueligt indre et. steder, der fremstår ’vilde’.

Multifunktionel og fl eksibel Leg og læring Faciliteter på MarselisborgCentret skal være mul funk- MarselisborgCentret understø e mulighederne for ud- onelle, så de kan beny es af fl ere forskellige borger- foldelse og læring for forskellige målgrupper. Der skal og brugergrupper på fl ere dspunkter af året. Derud- være muligt at ’gå på opdagelse’ og eksperimentere i over skal de være fl eksible, så de uden større indsats og naturlige rammer. Læringen kan både være i form af vi- omkostning kan laves om l noget andet. den om f.eks. naturen, men også læring i form af nye måder at kunne bruge kroppen og bevæge sig på. Tryghed MarselisborgCentret skal være et trygt sted for alle Anvendelse af nye teknologiske løsninger skal tænkes grupper. Det handler blandt andet om belysning og ind i udeområderne mhp. at understø e, berige og an- åbenhed, men også om le ere at kunne fi nde vej. Brug spore l leg og læring. af IKT og intelligente løsninger kan være med l at sikre Bygningerne bragt sammen en høj grad af tryghed, le e brugen af udeområderne SPARK skal understø e interak onen mellem de ansat- og gøre det let at orientere sig og fi nde rundt. te indenfor og på tværs af de forskellige huse, gennem Fællesrum og oaser uderum, hvor de ansa e kan udveksle idéer, inspirere MarselisborgCentret skal indre es, så der er plads l hinanden, lære af hinanden, samarbejde og sparre med både fællesrum og oaser. Der skal være muligt at søge hinanden. fællesskabet, og der skal være plads l lbagetrækning, Andet og mere træning og afslapning. MarselisborgCentret og parken skal adskille sig fra an- Åben, æstetik og indbydende dre steder i Aarhus og resten af Danmark. Der skal ska- MarselisborgCentret skal åbne sig mod den omkringlig- bes noget anderledes og banebrydende, som får folk gende by, så man kan se, hvad der foregår, og så man ud af husene, ins tu oner og skoler l at planlægge får lyst l at gå igennem eller lbringe d her. Det skal udfl ugter her l, og som får borgerne, de øvrige brugere være tydeligt, at området er l off entlig brug, og folk og de ansa e l at vælge det udendørs fremfor det in- udefra er velkomne. dendørs alterna v. Området skal sam dig være smukt og sanseligt, så det virker ltrækkende for borgere på centret for dem der arbejder her og for folk udefra.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 7

INTRO TAL

Samlet areal ca. 70.000 m2 Grønt areal ca. 42.000 m2 Tagfl ade ca. 13.000 m2 Befæstede arealer ca. 15.000 m2 140 enkeltstående træer 6 bunkeranlæg 25 selvstændige byrum 5-10.000 ugentlige besøg på MarselisborgCentret 15.000 beboere i en radius af 500 meter 450 frivillige 400 ansatte 25 organisationer

CHARTERET FOR MARSELISBORGCENTRET:

MarselisborgCentret er etableret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland med det formål at udvikle et center, hvor der skabes størst mulighed for synergi mellem offentlige og private organisa- tioner, samt institutioner fra sundheds-, social og beskæftigelsesområdet. MarselisborgCentret skal medvirke til at udvikle rehabilitering på lokalt, regionalt, nationalt og i internationalt perspek- tiv. Centret skal gennem det samlede virke af de tilstedeværende organisationer skabe sammenhæng mellem praksisfeltet samt forsknings- og udviklingsaktiviteter i et tværfagligt perspektiv.

Træstammer bruges l træningsforløb MarselisborgCentret

10 MARSELISBORGCENTRET

SPARK tager sit afsæt i MarselisborgCentret i Aarhus, der har l huse i det gamle Marselisborg Hospital, som “ De gamle træer og det historiske ligger for enden af Frederiksbjerg i den sydlige del af hospitalsmiljø fortæller en historie Aarhus C. om stedet og byen.” SPARK rummer poten alet l i én samlet løsning at ska- be et sted - med MarselisborgCentet som centrum - hvor mennesker og sundhed kobles med natur og miljø. Et sted der producerer praksisnær viden og merværdi for bydelen og de involverede ins tu oner og virksom- heder, og som også kan indfri et forretningsmæssigt KVINDE, 65 ÅR poten ale med henblik på viden, vækst og eksport. Beboer ved Skanseparken Foruden MarselisborgCentret - der har l huse i de gamle hospitalsbygninger og enkelte nyere bygninger - huser det gamle hospitalskompleks også en karakterfuld bypark, der bruges af både beboere fra de omkringliggende bykvarterer og borgere lkny et MarselisborgCentret. MARSELISBORGCENTRET SPARK OG FÆLLESSKABER MarselisborgCentret er etableret i et samarbejde mel- Formålet med SPARK understø es af formålet med lem Aarhus Kommune og Region Midtjylland med det MarselisborgCentret og vice versa. Fællesskab har både formål at skabe synergi mellem off entlige og private or- en historisk, en kulturel og en aktuel forankring på Mar- ganisa oner, samt ins tu oner fra sundheds-, social og selisborgCentret, og grundlaget for centrets nuværende beskæ igelsesområdet. MarselisborgCentret medvirker fællesskab og klyngekonstruk on er formuleret i Mar- l at udvikle rehabilitering på lokalt, regionalt, na onalt selisborgCentrets charter. og interna onalt perspek v. Centret skal gennem det samlede virke af de lstedeværende organisa oner ska- Fællesskab som tema kny er an l den aktuelle be sammenhæng mellem praksisfeltet og forsknings- og dagsorden med henblik på involvering, samskabelse og udviklingsak viteter i et tværfagligt perspek v. frivillighed. På MarselisborgCentret forpligter man sig l at arbejde i et fællesskab og at: • arbejde for at styrke det faglige og tværfaglige miljø omkring rehabilitering med udgangspunkt i borgeren og dennes rehabiliteringsbehov “ Naturen er det bedste redskab! Jeg bruger træernes kogler • sikre en vidensdeling såvel internt i MarselisborgCen- som redskab. Når man går på dem, tret, som i forhold l andre eksterne aktører styrker det balancen, og man kan • sikre at MarselisborgCentret er i front og toneangiven- sam dig kaste med dem. Skoven er de i forhold l rehabiliteringsområdet det bedste træningssted.” • medvirke l at indgå i og skabe netværk mellem rele- vante rehabiliteringsorganisa oner, brugerorganisa - oner samt videns-, uddannelses- og forskningsins tu- oner.

TINE RAMSKOV Ortopædisk genoptræningscenter

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 11 Senest er der opført yderligere to bygninger - de første der er bygget direkte l MarselisborgCentret og rehabi- “ Jeg har det som en gammel bil, der litering. I 1998 blev bygningen med svømmehal og kon- har fået en kra ig 'make-over' - og ferencelokaler (bygning 8) bygget som fælles faciliteter, det har virket. Nu 1½ år e er min og i 2006 indviede Muskelsvindfonden et byggeri, der blodprop, har jeg (næsten) fået min indeholder Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, selve iden tet, som en mand der kan no- fonden og forskere. get, lbage. Nu er jeg igen en mand Parken ved MarselisborgCentret med en 37 mers arbejdsuge og et Der er ikke meget lbage af det gamle parkanlæg, som fast håndtryk.” stadsgartner og landskabsarkitekt Emil Bø ger tegne- de i 1911. Den sidste rest af den oprindelige køkkenha- ve blev i 1964 ernet, og den gamle frugtplantage mod Marselis Boulevard og Jyllands Allé står lgroet hen. Gangs en, der engang bugtede sig rundt om alle byg- MAND, 45 ÅR ningerne, er reduceret l en lille s på parkens sydside. Borger på Neurocentret Parkanlægget mellem pavillonerne er heller ikke læn- gere domineret af stadsgartnernes rundinger, buer og organiske mønstre, der med omhu og præcision var l- passet Thorkel Møllers na onalroman ske arkitektur. HISTORIE Afstemt i enhed og helhed med bygningerne og kom- Marselisborg Hospital blev bygget som et infek ons- bineret med de karakteris ske hvidmalede bænke, der hospital l behandling af smitsomme sygdomme. De engang var placeret overalt i parken for at samle per- fritliggende bygninger og den åbne plan hindrede sonalet og pa enterne i en lille snak eller blot et lille smi espredning og giver i dag området en åben og hvil. bymæssig karakter. Kernen i komplekset er de røde bygninger, der er teg- BY- OG LANDSKABSRUM net af den lokale arkitekt Thorkel Møller i starten af det Det gamle hospitalsområde er karakteriseret ved et 20. århundrede og opført e er et pavillon-princip. Den væld af forskellige by- og landskabsrum. Inden for om- røde by er placeret i udkanten af den meget anerkend- rådet er der i alt 25 rum med meget forskellige karak- te byplan, som stadsingeniør Charles Ambt og arkitekt teris ka og kvaliteter. De mest off entligt beny ede Hack Kampmann udformede i 1898 for Frederiksbjerg. byrum og faciliteter er parkområdet mod nord, og de nordligste byrum omkring det gamle hospital. Det Bygningerne er udført i nordiske naturmaterialer, og gælder både i . l den off entlige brug af området og materialeægtheden indgår i de smukt forarbejdede i forhold l rehabiliteringsak viteter. Landskabet mod konstruk oner og de røde sten, der lsammen får byg- sydøst - den gamle frugtlund - rummer l gengæld de ningerne l at fremstå som små - omend monumenta- største naturværdier og har mindst urban karakter. le - og roman ske enheder med rige kunstneriske ud- smykninger. EN SAMLET HELHED Hele området ud mod Skanderborgvej opleves som en Bygninger der senere er kommet l er opført i respekt samlet park, der er off entlig lgængelig og som rum- for den oprindelige karakter, og er med få undtagelser mer tradionelle parkmuligheder og -karakterer. Parken holdt i røde mursten, så man i dag følger nogle af de rummer også en række velfungerende haver, som er mest dstypiske tendenser i dansk arkitektur gennem små ny ehaver, der dyrkes af beboere fra nabolaget. de sidste 100 år. Parken fungerer som et grønt åndehul og en grøn Det dermatologiske laboratorium, tegnet C. F. Møller smutvej med rela vt få funk oner. Parken er sam - og Kay Fisker, blev opført i 1943. Parallelt med anlæg- dig overskuelig i sin størrelse og tydeligt afgrænset fra gets akse blev den store, nordøstlige revalideringsbyg- Skanderborgvej og fra MarselisborgCentret. ning bygget i 1964, med Aarhus Amts Bygningskontor som arkitekter. I modsa e side opførte arkitek irmaet Med de store gamle solitærtræer af forskellige arter og C.F. Møller i 1974 en bygning l pa enter med hud- og den tæ e beplantning mod Skanderborgvej fremstår kønssygdomme. Begge bygninger er opført i 1970’ernes Parken som en karakterfuld og rela vt lukket park. modularkitektur.

12 P.P. ØRUMS GADE

SKANDERBORGVEJ

JYLLANDS ALLÉ JYLLANDS KONGSVANG ALLÉ KONGSVANG

MARSELIS BOULEVARD

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 13 P.P. Ørums Gade

Skanderborgvej 2 20A

20B 4

1A 3 Kongsvang Allé 5 1B Hospitalsvej 6

7 14 10 15 SIGNATUR

13 Oprindelige bygninger 16 8 Jyllands Allé 12 11 År 1943 År 1964 År 1974 År 1998 År 2006 Marselis Boulevard

Det gamle hospital BRUGERGRUPPER Uderummene omkring de gamle bygninger fremstår i Udeområderne omkring MarselisborgCentret anvendes dag meget fl o e og karakterfulde og samler området l i dag af tre primære brugergrupper: Borgere, professio- en helhed. nelle og lokale brugere/beboere. Området er præcist afgrænset af både beplantning Borgere: og parkeringspladser langs Hospitalsvej. Det er MarselisborgCentret huser over 25 forskellige hospi- primært det centrale grønne rum som anvendes l talsafdelinger, pa en oreninger, klinikker, projektgrup- træning, samling mv. Herudover anvendes de nære per og virksomheder, der repræsenterer en bred vi e bygningsarealer, når det er godt vejr. En række af de af forskellige målgrupper. Disse tæller bl.a. hjerneska- grønne plæner er uden egentlig anvendelse udover dede, gigtpa enter, borgere med ADHD og au sme, nogle få gange årligt. Det skyldes, at de indeholder borgere med hudsygdomme og sår, polioramte, syns- meget ringe rumlige oplevelser, ak vitetsmuligheder hæmmede og borgere med muskelsvind. Udeområder- eller er omkranset af parkerende biler. ne rummer således en række forskellige poten aler i forhold l at fungere som omdrejningspunkt for både Fyrretræerne på de grønne ple er har opnået en fysisk rehabilitering og psykosocial rehabilitering. stor højde og giver ligeledes karakter l området. Der parkeres biler overalt, hvilket præger uderummene Centrets professionelle markant, og skaber en barriere i . en ændret MarselisborgCentret har i dag over 400 ansa e fordelt anvendelse af uderummene. på de mere end 25 forskellige organisa onsenheder, der i hverdagen fungerer som adskilte enheder - det Det grønne ønskes, at ’husene bringes sammen’. De ansa e har be- Ud mod Marselis Boulevard og Jyllands Allé danner en hov for et sted, hvor de kan mødes, udveksle idéer, in- tæt og vildtvoksende bevoksning samt et terrænspring spirere og sparre med hinanden. Sam dig har de brug en ryg for MarselisborgCentret. Det er hensigtmæssigt, for et frirum, hvor de kan res tuere og afstresse i deres da Marselis Boulevard er meget trafi keret, men lukker daglige arbejde. også af for omverden og byen mod syd. Lokale brugere/beboere Muskelsvindfonden og Crecea orienterer sig ud mod Inden for en radius af 500 m bor der omkring 15.000 Kongsvangs Allé og opfa es idag ikke som en del af om- beboere, så der er poten elt mange, der vil bruge par- rådet på samme måde som den resterende del af be- ken i området, hvis der er ”noget at komme e er”. byggelsen.

14 P.P. Ørums Gade

Skanderborgvej 20A 2

20B 4

1A 3 Kongsvang Allé 5 1B Hospitalsvej 6

7 SIGNATUR 14 10 15 Vidensbaseret bygning

13 Off entlig formål 16 8 Jyllands Allé 12 11 Fælles formål Pa entbaseret bygning Pedel/værksted Skure/pavillion Bygning ernes 2018 Marselis Boulevard

Regionale enheder Kommunale rehabiliteringsenheder under sundhed og 1. DEFACTUM - Forskning & Udvikling omsorg (MSO) 7. Geriatrisk afd. Neurocentret 12. Dermato-Venerologisk afd. (Hudklinikken) 10. Ortopædisk Genoptræningscenter 13. Dermato-Venerologisk afd. (Sengeafsnit S1) 11. Center for Syn og Hjælpemidler 14. Dermato-Venerologisk afd. (Ambulatorium S2) 20A. Dagcenter Midtpunktet 20A. Ins tut for Kommunika on og Handicap Socialøkonomiske virksomheder PaƟ enƞ oreninger og frivillige organisaƟ oner. 3. TIP (Teknologi i Praksis) 2. Hjerneskadeforeningen Østjylland 1+3 Social Business Shelter er shelter for disse ini a- 3. LOBPA (Landsorganisa onen Borgerstyret Per- ver: sonlig Assistance) • Sociale Entreprenører i Danmark 3. PTU´s medlemsdel (Polio-, Trafi k- og • Social Start ups Ulykkesskadede) • Respektrum 8. MarselisborgCentrets Oplysnings Kreds • Social innova on pla orms 11. Gig oreningen • CultureHands 16. Muskelsvindfonden • Team talk/ treetop climbing • Best of Network Specialsygehuse • Bowen Terapi 3. PTU (Polio-, Trafi k- og Ulykkesskadede) 16. Rehabiliteringscenter for Muskelsvind MarselisborgCentrets fællesfaciliteter 8. Varmtvandsbassin Kommunale rehabiliteringsenheder under sociale for- 8. Konference- og mødefaciliteter hold og beskæŌ igelse (MSB) 8. MarselisborgCentrets Ejerforening 2. Hjerneskadecentret 20B. Kan ne 3. Neurofysisk Handicapcenter 20B. Træningslokaler 4. Bostø en for voksne med udviklingshæmning 14. Neuroteamet

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 15 SAMFUNDSANSVAR OG BÆREDYGTIGHED INPUT FRA PER BACH, SOCIALE ENTREPRENØRER I DANMARK

SPARK er en foruden at være et helt almindeligt og tra- Invita onen er en mulighed for at tage del i og bidrage di onelt anlægsprojekt, også en mulighed for at lø e l at virkeliggøre MarselisborgCentrets charter og vær- et samfundsansvar og vise social- og miljømæssig an- dier samt de værdier, vi stræber e er skal være grund- svarlighed. laget for SPARK. På MarselisborgCentret arbejder vi med mennesker i Men udover en mulighed for at skabe andre former rehabiliteringsforløb. Det er mennesker, der befi nder for værdi end den rent anlægsmæssige, vil projektet sig i en svær livssitua on og har brug for opbakning, forhåbentlig også skabe værdi for de involverede virk- hjælp og stø e for at kunne leve det værdige liv, de somheder og deres medarbejdere og vise nye perspek- drømmer om, fx et liv med fællesskaber. Det er en stor, ver på samarbejdsformer og den måde, man kan løse vig g og meningsfuld opgave. En opgave der rækker ud anlægsopgaver på. over MarselisborgCentrets og tradi onel frivillighed, en opgave vi gerne vil invitere l at være med l at løse. Hvad kan det være? MarselisborgCentret vil derfor gerne med SPARK, på en Kun fantasien sæ er grænser, og vi håber at virksom- nysgerrig og innova v måde, undersøge muligheden hederne vil tage udfordringen op og slippe krea vite- for at inddrage alle projektets samarbejdspartnere, så ten løs. denne opgave kan løses på en endnu bedre måde – for Men det kunne f.eks. være at: det enkelte menneske, for virksomheden og for sam- fundet. Derfor inviterer vi med SPARK alle involverede i • Skabe jobmuligheder for mennesker med rehabilite- projektet; rådgivere, arkitekter og entreprenører mv. l ringsbehov - prak k, skånejob, fl eks-job mv. at undersøge muligheden for at sæ e deres kompeten- • Holde foredrag og oplæg for naboer og andre grup- cer og ressourcer i spil på en ny og innova v måde, så per i lokalområdet, der ønsker at høre om SPARK. projektet kan lføres samfundsmæssig merværdi. • A olde kurser, workshops eller andet af værdi for Invita onen går på at de virksomheder, der tager del MarselisborgCentrets brugere og lokalsamfundet. i SPARK på forskellig vis undersøger muligheden for at Faglige oplæg og kurser på folkeligt niveau f.eks.: inddrage og skabe merværdi for MarselisborgCentrets Hvordan sæ er man en hylde op? Hvordan anlæg- brugere og naboer i processen og deres arbejde – både ger man et blomsterbed? Hvordan lægger man fl i- undervejs i konkurrencefasen, projekteringsfasen og ser? anlægsfasen, samt overveje muligheden for at e erla- de et a ryk, der vidner om social ansvarlighed og bæ- redyg ghed, når projektet er færdigt, og SPARK skal ta- ges i brug.

“ Muskelsvind er et job, man ikke kan sige op fra. ”

UNG FYR, 26 ÅR Med muskelsvind

16 MÅLGRUPPER OG ORGANISATIONER PÅ MARSELISBORGCENTRET

ORTOPÆDISK GENOPTRÆNINGSCENTER OGC anvender udearealerne - både græsarealerne (OGC) og områderne med træstammer - eksempelvis l Ortopædisk GenoptræningsCenter lbyder genop- holdtræning. Derudover anvendes hele området l træning l borgere, der er udskrevet fra hospitalet e er træning i at færdes udendørs på de forskellige belæg- en ortopædisk behandling/opera on eller har rygprob- ninger/underlag der fi ndes. Der ønskes fl ere face er lemer og e erfølgende har fået en genoptræningsplan. og muligheder, så en stor del af genoptræningen kan foregå udendørs frem for i indendørs lokaler. I Centret er der ansat 12 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 2 sekretærer og 1 leder. Derudover er Det ønskes ikke ”bare” at fl y e indendørs træningsred- der lkny et 2 sygedagepengesagsbehandlere. skaber ud i naturen, men at der tænkes anderledes omkring, hvad der kan inspirere l at udfordre krop og Sidste år deltog ca.2300 borgere i genoptræningen, sjæl. Alle områder skal være tænkt med - også de dele med et gennemsnitligt antal fremmøder på 8 pr. af konkurrenceområdet, som ligger i kanten. Der kan fx borger, svarende l ca. 18.000 besøg. Størsteparten laves en sammenhængende bane, der fører borgerne transporterer sig selv på forskellig vis herunder også ud i kanten af konkurrenceområdet. Der skal være i bil. En lille del af borgerne kommer med taxa, da de mange og varierede former for terræn - skråninger, ikke er i stand l at tage off entlige transportmidler. hældninger trapper m.m. og mange typer af belægning.

PTU Driver en køreskole og arbejder med indretning af med handicappoli ske spørgsmål og sociale arrange- handicapbiler og har solid viden og erfaring med mo- menter. bilitetshjælpemidler for mennesker med store fysiske skader. Desuden har PTU en medlemsdel, der arbejder

HJERNESKADEFORENINGEN ØSTJYLLAND selv kørende og har brug for parkering tæt på bygnin- En humanitær forening med ak viteter for medlem- gen (handicapskilt). mer. Drives som en a enskole og har hensyntagende undervisning, social samværsgrupper, rådgivning mv. Det er dejligt, at der er noget smukt at se på i haven og græsarealet udenfor bygningen. Haven bruges l frem- Medlemmerne bruger o est området som gennem- s lling af krea ve ng, som har været en stor oplevelse gang og ønsker bedre belysning, så de på en sikker for medlemmerne. Der ønskes gode s er, ”opholds- måde kan deltage i a enarrangementer, samt en mere rum”, som gør turen gennem parken spændende, og sikker vej at gå på. En del af borgerne kommer i taxa, som giver mulighed for spændende pauser og måske ellers kommer de fl este her l med bybus - deraf nød- en snak med de folk, der også beny er området. Det vendigheden af en sikker og belyst vej. Enkelte kommer giver en fantas sk tryghed og sammenhørighed, som er af stor betydning for vores medlemmer.

INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HAN- IKH ønsker at åbne op og invitere borgere, brugere, DICAP (IKH) klienter, pa enter indenfor i området, og sam dig be- Specialrådgivning for familier med børn med betydelige vare et omgrænset og overskueligt sted, hvor der er og varige funk onsnedsæ elser eller mistanke derom, muligheder for bevægelse og ak vitet, og hvor børnene så derfor spænder målgruppen bredt. IKH har ca. 300 kan færdes sikkert. Det ønskes at kunne træne sam- børn i behandling om året - både korte og lange forløb, men med børnene udenfor, og også gerne mulighed for hvoraf en del børn er lkny et igennem fl ere år. IKH bevægelse på hele MarselisborgCentrets område. IKH er kendt for en familiecentreret lgang, det betyder, at er interesseret i mere udeareal med græs, faldunder- det i mange lfælde er hele familien med barnet, når lag, områder hvor der er plads l fysiske ak viteter og turen går l IKH. Børnene kommer o e med taxa eller gerne med spændende og mo verende lege/spillered- sammen med forældrene. skaber, gynger og klatreredskaber.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 17 NEUROCENTRET lig skiltning. Mange af borgerne bliver hentet med taxa, Neurocentret er Aarhus Kommunes lbud om genop- da de ikke selv er i stand l at komme her l. De har be- træning og rehabilitering l borgere, der er akut ramt hov for at blive kørt l døren/elevatoren, hvorfor lkør- af en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller anden selsforholdene l bygningen er vig ge. Sam dig er det skade i hjernen og bor hjemme. Borgeren skal være vig gt, at de borgere der selv kommer her l nemt kan udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan fi nde rundt i området. og skal være fyldt 18 år. Tilbuddet om genoptræning indgår i et rehabiliterings lbud med det formål, at De udendørs arealer omkring eller tæt på bygning 14 borgerne e er hjerneskaden får mulighed for fortsat at er vig ge for os, da vi kan gå udenfor med borgerne leve et værdigt og meningsfuldt liv. og beny e os af de muligheder – natur, forskellig belægning, træstammer m.m., der er umiddelbart Genoptræningen kan foregå både i borgerens hjem og i nærheden. De ak viteter, vi skal beny e, skal i Neurocentrets bygninger og udendørs arealerne på ligge centernært, da borgernes bevægeradius kan MarselisborgCentret. Neurocentret gennemfører årligt være stærkt begrænset. Vi er a ængige af, at ca. 350 forløb. Det typiske forløb er på tre måneder og lgængeligheden l ak viteterne er let. Sam dig med et gennemsnit på ca. to gange fremmøde pr uge. skal ak viteterne kunne udfordre borgernes meget De e giver et årligt anslået fremmøde på ca. 20.000. varierede niveau i balanceevne, gangdistance, grebsniveau og armfunk on (håndtag skal kunne Bygningernes placering indbyder l at beny e uderum- ak veres på vidt forskellige vis), og generelt er det met som kontekst for træning både individuelt og l hensigtsmæssigt, at der er stor gradueringsmulighed holdtræning. Der er i forvejen en varia on i terrænet. i alle ak viteter, og at de kan inds lles højdemæssigt. Der er opsat QR koder rundt omkring på matriklen, Sam dig skal borgernes kogni ve niveau kunne hvor der er opgaver, der kan/skal løses ved hjælp af en udfordres på forskellige måde både i . hukommelse, mobil/Ipad = udfordringer for kogni ve funk oner (hu- koncentra on og overblik. Desuden har borgerne stort kommelse, koncentra on, opmærksomhed m.m.) behov for områder, hvor man også kan koble af. Det vil Der er behov for god lgængelighed l bygningen eks. desuden give stor mening med forskellige beplantning jævne fortove og adgang l områd med bær og frugter, hvor der er en proces i ng, der skal forarbejdes. Et drivhus med diverse gøremål kunne +et via Jyllands Allé med eks. rollator. Behov for tyde- også være oplagt.

CENTER FOR SYN OG HJÆLPEMIDLER deltagelse, således at borgeren kan leve et så ak vt og Center for Syn og Hjælpemidler er et specialiseret meningsfyldt hverdagsliv som muligt. rådgivningscenter i Aarhus Kommune, der leverer Langt de fl este (borgere og samarbejdspartnere) kom- konsulentbistand l Aarhus Kommune og de mer i egen bil, taxa eller handicap transport – kun få omkringliggende kommuner, der er indgået a ale med. kommer med off entlig transport. Der er blevet eta- Vi samarbejder med kommunale aktører bleret ledelinjer for blinde og svagsynede borgere. på området, hvad enten det drejer sig om Borgere og professionelle bruger ikke området, som det sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet, er i dag. De ønsker at have mulighed for, at borgerne undervisningsområdet eller beskæ igelsesområdet. kan bruge området rekrea vt ( lgængeligt for blinde, Borgere med nedsat funk onsevne har o e svagsynede og kørestolsbrugere). vanskeligheder med at deltage i samfundslivet. De komplekse behov kræver en specialiseret viden og Desuden også som et træningssted i t. den grundlæg- indsats, der re er sig mod at muliggøre ak vitet og gende mobility træning (blinde og svagsynede). Denne gruppe af borgere kan også have glæde af ”sansehave”.

KANTINEN kan nens side for at lbyde besøgende i området Kan nen har dagligt 150-200 besøgende og bruges af mad, kaff e, is mv. ligesom der er interesse for at indgå MarselisborgsCentrets ansa e og borgere, men besøges i specielle arrangementer med fokus på fx brainfood. også af naboer fra den omkringliggende by. Der leveres Kan nen har åben mandag – fredag fra kl. 8-13.30. også forplejning ud af huset l alle arrangementer i bygning 8, ligesom der leveres mad l enkelte arrangementer og faste a agere. Der er etableret et caféområde foran kan nen. Der er stor interesse fra

18 MUSKELSSVINDFONDEN meget større åbenhed mellem bygningen og den øvrige Er et RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, en del af Marselisborgcentret – i høj grad også rent fysisk. indsamlingsafdeling og en medlemsdel. På nuværende Der skal være en naturlig adgang l bygningen. dspunkt kommer brugere/medlemmer sjældent. Stort set alle personer ankommer l huset via Hvis borgere, som kommer kørende l os, skal gøre Kongsvang Allé, kun ganske få beny er indgangen fra mere brug af de fælles faciliteter, vil det være relevant, MarselisborgCentret. Huset virker i høj grad som et hvis de kan prøve noget, de ellers ikke kan andre sted- appendix l MarselisborgCentret. er, og så tage de erfaringer med sig hjem. I så fald vil vi ak vt kunne bruge faciliteterne i vores rehabiliter- Adgangen l bygningen fra MarselisborgCentret er ing/medlemsarbejde. Det kunne være lgængeligheds- næsten ikke eksisterende, og langt de fl este mennesker indretning, træningsfaciliteter, velfærdsteknologi, haver ved ikke, at det er en del af centret. Der ønskes en indre et for gangbesværede eller andet.

NEURO/FYSISK HANDICAPCENTER (NFH) lokaler som base. Skri ligt arbejde, mødeak vitet, Neuro/Fysisk Handicapcenter (NFH) yder bostø e l ca. pauser, undervisning, sparring, supervision og 240 borgere i eget hjem, samt i alt ca 45 borgere fordelt udendørs ak viteter begrænser sig l udendørs frokost på 3 bofællesskaber og 1 boform (døgnbemandet inkl. i sommerhalvåret. plejefunk on). Målgruppen er borgere med erhvervet Det er vig gt, at der er gode parkeringsmuligheder, da hjerneskade, progredierende lidelser, samt fysiske der er brug for parkering af egne og 2 afdelingsbiler. I handicaps. Lokalerne på MarselisborgCentret huser dag merne er der behov for ca. 15 P-pladser – på mød- 4 bostø eteams samt ledelse og administra on. Der edage op l 30. Derudover er der stadig et stort øn- kommer en sjældent gang borgere l samtaler. Det ske om at få etableret et afl åst cykelskur af afdelingens særlige ved MarselisborgCentret er, at borgere o e og medarbejdernes cykler samt opladning af elcykler. har kontakt l fl ere af de organista oner/afdelinger El-biler kunne også være en mulighed i nær frem d. som har l huse på MarselisborgCentret. Det le er Borgerne kommer generelt l fods fra bybusserne eller kommunika onen og adgangen ønskes styrket. med en form for handicapkørsel. Enkelte har behov for Hjemmevejlederne anvender MarselisborgCentrets handicap p-pladser.

MARSELISBORGCENTRETS FORSKNING & UDVIKLING Ins tu on under Region Midtjylland. I alt arbejder der “ Jeg har al d gået l en masse sport 25 personer i denne organisa on, primært forskere og og mange fri dsinteresser - og konsulenter. Ins tu onen har ingen personlig kontakt pludselig var det et problem at være l borgere i forbindelse med rehabiliteringsindsatser. med.

TEKNOLOGI I PRAKSIS (TIP) Det er helt vildt hårdt at gå fra at Afprøver og udvikler teknologibaserede løsninger l have kunnet det samme som alle udvikling af rehabiliteringen af borgere i alle aldre med andre l pludselig at føle, at man alle former for funk onsnedsæ else, kogni ve, fysiske bliver en anden. At ens krop, som og sociale. man kender den, er væk. Man lærer at leve med det. Men acceptere det HJERNESKADECENTRET helt, kommer jeg nok aldrig l.” Har 15 ansa e og der er lkny et tre grupper af borgere på hver ca. 10 personer, som deltager i struk- turerede forløb mhp. rehabilitering og a laring af beskæ igelsesmuligheder.

UNG PIGE 24 ÅR SOCIAL BUSINESS SHELTER (SBS) BORGER, MARSELISBORGCENTRET Arbejder med en dagsorden om social bæredyg ghed, innova on og krea v tænkning, og arbejder indenfor fundraising, tree top climbing, social entreprenørskab og viden om etablering af skåne- og fl eksjobs.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 19 PERSONABESKRIVELSER AF UDVALGTE BORGERE PÅ MARSELISBORGCENTRET

ARNE JOHANSEN, 62 ÅR Aarhus Kommunes Neurocenter (bygning 14A)

Arne er blevet udskrevet fra et genoptræningshospital færdes. Han træner i at få en større bagoverbøjning med parese i venstre arm og ben og problemer med at i håndleddet, så det er smart, når han skal ak verer kunne huske og koncentrere sig. Hans rummelige op- forskellige håndtag i genoptræningen, at det udfor- fa else er også påvirket, og han har en tendens l at drer denne bagoverbøjning af håndleddet. overse sin venstre side. Han sidder i kørestol og tran- porteres l Neurocentret i en kørestolstaxa. Sam dig Han er meget optaget af at skulle lave sa af de bær, er han præget af stor træthed. Arne er udemenneske, som bærbuskene i parken bærer. Her kan han øve sig i interesserer sig for planter og føler sig bedre lpas, at foretage et pincetgreb med tommel- og pegefi nger, når han træner udendørs. når han plukker dem. I det hele taget er hele proces- sen med at lave sa en udfordring for hans hukom- I genoptræningen udendørs er det vig gt, at han kan melse og koncentra on og i det at huske at få brugt transportere sig selv l området i kørestol. Han øver sin venstre arm, når han arbejder. sig i at komme op at stå og gå med ganghjælpemid- del, så det skal være rimelig stabilt og jævnt, hvor han

SOFUS LARSEN, 24 ÅR Ortopædisk GenoptræningsCenter (OGC), byg. 10

Jeg hedder Sofus Larsen og er 24 år. Jeg er blevet ope- Jeg kommer cyklende l og fra træningen. Nogle dage reret og har fået lavet et nyt korsbånd i knæet. Jeg går bliver jeg kørt med taxa, hvis jeg har for ondt i knæet. l genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCen- ter. Jeg blev undersøgt individuelt af en fysioterapeut, I udeområdet vil det være godt med fl ere inspireren- og nu deltager jeg på et holdtræningsforløb. de steder at træne og gerne fl ere steder i parken. Det er dejligt at træne lidt forskellige steder og med for- Vi er både inde i en gymnas ksal, og vi træner også skellige fokus. Der er ikke faste træningsredskaber udenfor. rundt i parken, men forskelligt underlag, bakker, og naturlige redskaber, hvor kroppen kan udfordres på Det vig ge for mig er at få vejledning i, hvordan jeg forskellige måder. bedst træner mit knæ op, så jeg kan vende lbage l at spille fodbold. Der er al d fuld ak vitet i træningen, så jeg al d kommer l at svede, og så er terapeuterne meget opmærksomme på at få god kvalitet i bevægel- serne. Det kan jeg bruge fremover – også på fodbold- banen. Det betyder meget for mig at træne på udeområder- ne, så det kommer l at minde om min almindelige træning igen – det er fedt!

20 IVAN JACOBSEN, 50 ÅR Muskelsvindfonden

Jeg kan fl yve som en fugl! andre nød oplevelsen, og instruktørerne havde en fantas sk evne l at berolige omkring slagets gang. Den 20.-21. maj var jeg l SPARK fes val på Marselis- Jeg havde stået og provokeret nogle af mine venner, borgCentret, hvor jeg selv har været med i styregrup- og da de tog udfordringen, var der ingen vej lbage. pen for fes valen. Vejret var super, masser af fi ne ud- Jeg fi k et badesejl under rumpen og en pude bag nak- s llere. Der var bier i byen for socialt udsa e, den ken. Nogle sekunder e er var jeg med et hejsespil på verdensomrejsende pølsevogn, krolf, Dr. Borck og me- vej op i trætoppene. Jeg lyver, hvis jeg siger jeg ikke get andet. Men inde midt i parken mellem 2 kæmpe- var bange, min mave slog knuder, og jeg lukkede øjne- store fyrretræer var der spændt nogle tove op, og der ne. Er du klar? Blev der råbt fra jorden, og i det sam- lød skrig og høje hvin oppe fra trætoppene. Det var me susede jeg gennem lu en som en fugl. Det var en et frilu sfi rma fra Ry, som var kommet for at demon- fantas sk oplevelse, som jeg varmt kan anbefale. Tak strere at mennesker i kørestol også kunne komme op l SPARK og MarselisborgCentret for en dejlig dag, at fl yve mellem træerne. Jeg har aldrig været glad for med gode oplevelser. højder, ej heller vild ac on, men jeg kunne se, at de

FRIDA, 8 ÅR Ins tut for kommunika on og handicap (IKH)

Frida har diagnosen Cerebral Parese. Hun har som føl- trods af sine motoriske udfordringer, kan hun lide at ge af diagnosen asymmetrisk brug af kroppen og be- øve sig og foretrækker udfordrende legepladser frem laster venstre mere end højre og bevæger sig med ud- for s llesiddende ak viteter. talt sideforskel. Hun har nedsat bevægelighed over højre fodled og svært ved at tage vægtbæring på højre Fysioterapeuten prioriterer i træningen at beny e sig ben med hele foden i underlaget. af udemiljøet omkring IKH. Frida går med vægten mest på venstre ben og med Terræn med trapper, bakker og ujævnt underlag spidsfod på højre, hvor hun ikke sæ er højre hæl i tænkes ind i behandlingen. Ligeledes leger Frida og underlaget, når hun går. Hun har nedsat kra i højre fysioterapeuten al d ”Kongens E erfølger” rundt side, både i arm og ben, og hun har svært ved at tage i parken, hvor de naturlige udfordringer agerer fat med højre hånd og holde et redskab fast i hånden hindringer – her vil en legeplads kunne skabe i længere d. Særligt mindre redskaber (blyant, saks, anderledes muligheder. kniv osv.) er meget svært for hende. Det er tydeligt, at Frida bruger sin krop mere i natur- Frida kommer på IKH l genoptræning e er Botox be- lige omgivelser, hvilket mo verer hende, og hvor hun handling. Fokus i træningen er styrketræning, gang- og naturligt udfordres i leg. balancetræning mhp.på bedre gangfunk on og at øge Når træningen arrangeres indenfor oplever fysiotera- bevægelighed i ankelleddet. peuten, at Frida ikke giver sig selv fuldt ud, og at hun Frida kan lide at bruge sin krop og er en pige, der ger- ikke virker så mo veret for træning. ne udfordrer sig selv motorisk både ude og inde. På

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 21

REHABILITERING BYLIV KLIMATILPASNING “ Jeg bruger Skanseparken. Men hvis der blev lavet en legeplads i SPARK, vil jeg helt sikkert komme der med mine børn.”

MAND, 35 ÅR Beboer på Ingerslev Boulevard

Dialog med lokale beboere Ingerslev Boulevard

24 INVOLVERING

Der er under programskrivningen a oldt 3 forskellige Det er vig gt at understrege, at citaterne repræsente- involveringsarrangementer med henblik på at få input rer forskellige borgere og beboers holdninger l par- fra både MarselisborgCentrets professionelle, borge- ken, og det er ikke nødvendigvis samme holdning som re der deltager i rehabilitering på MarselisborgCentret styregruppen bag SPARK. og beboere fra den omkringliggende by. Involveringen blev gennemført som hhv.: • Fokusgruppeworkshop med udvalgte professionelle aktører fra de 23 organisa oner på MarselisborgCen- tret (konkrete ønsker er præsenteret på side 30). “ Vi bruger parken som udendørsstudierum, når der er godt • Voxpop-interviws med beboerne fra den vejr, fordi der er s lle herinde. omkringliggende by (konkrete ønsker er præsenteret Hvis det var muligt at lade vores på side 35). pc og mobil op, vil vi bruge parken • Deltagelse på SPARK-fes val med henblik på at få in- mere.” put fra borgere, der deltager i ak viteter og forløb på MarselisborgCentret (konkrete ønsker er præsenteret på side 30). Udvalgte citater fra de mange mennesker, der har væ- ret kontakt l, gengives i konkurrenceprogrammet.

Citaterne er udvalgt med henblik på at vise fl ere for- UNG FYR, 23 ÅR skellige synspunkter. Citaterne er repræsenta ve, men Studerende på VUC Aarhus kan ikke ses som den generelle holdning.

De lukkede rum mellem bunkerne.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 25 REHABILITERING

Når mennesker er syge eller rammes af ulykker, kan det få betydning for hele det levede liv – det er denne for- “ Vi kender jo det at gå i skoven eller ståelse, rehabilitering bygger på. Rehabilitering hand- en fl ot bypark - man bliver helt glad ler således om at få menneskers hverdag l at hænge i låget. Det kan man jo også få her. bedst muligt sammen i forhold l de rammer, vilkår og Et sted midt i naturen sammen med be ngelser der l enhver d er gældende. Rehabilite- venner i fællesskab, og hvor forhin- ring er helhedsorienteret og indtænker fysiske, psyki- dringer ikke er l stede.” ske, sociale, miljømæssige og kontekstuelle faktorer, og målet er et meningsfuldt og selvstændigt liv. I rehabilitering er det borgeren og dennes netværk, der er udgangspunktet for al rehabilitering, og systemet in- viteres med på vognen. Vellykket rehabilitering forud- sæ er et ligeværdigt samarbejde mellem borgeren, DR. BROCK, 40 ÅR dennes netværk og systemet. Rehabilitering er ikke kun Stand up komiker med Muskelsvind noget, der foregår i lukkede rum på bestemte dspunk- ter – borgere som deltager i rehabilitering har som mål at blive i stand l - bedst muligt - at leve et ak vt og deltagende liv som samfundsborger på de be ngelser, man har l rådighed.

Petanque og fællesskab

26 DEFINITION

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem FÆLLESSKABERS BETYDNING FOR REHA- en borger, pårørende og fagfolk. Formålet BILITERING er, at borgeren, som har eller er i risiko for At være en del af et fællesskab er en forudsætning for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, et meningsfuldt og selvstændigt liv – fællesskaber er en- psykiske og/eller sociale funktionsevne, somhedens største ende. Men fællesskaber har også opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. en tendens l at isolere sig og afgrænse sig overfor an- Rehabilitering baseres på borgerens hele dre fællesskaber. I rehabilitering og på Marselisborg- livssituation og beslutninger består af en Centret arbejder vi for at bygge bro, skabe mødesteder koordineret, sammenhængende og og netværk for disse fællesskaber. Rehabilitering som vidensbaseret indsats. tænkning og praksis rummer muligheder og poten ale for at den enkelte borger, den enkelte pårørende og den enkelte fagperson kan indgå i fællesskaber på tværs af disse grupperinger. HELHEDSLØSNING MED SPECIALISEREDE HVAD ER FORMÅLET MED SPARK I FOR- FACILITETER HOLD TIL REHABILITERING? SPARK skal demonstrere, hvordan en park kan indre es, SPARK rummer et stort poten ale for at nytænke reha- så den både lgodeser specialiserede behov og krav hos biliteringsindsatser ved at inddrage uderummet. Ude- de forskellige målgrupper, der deltager i rehabiliterings- rummet vil i modsætning l indendørsfaciliteter være forløb på MarselisborgCentret, sam dig med at den lgængelige 24/7/365. Faciliteterne vil styrke sundheds- funk onelt og æste sk fungerer som en park, som i sin indsatsen og den sygdomsforebyggende indsats. REHABILITERING DET TEORETISKE PARADIGME Af Claus Vinther Nielsen, professor i Rehabilitering, MarselisborgCentret To borgere kan have den samme sygdom og de sam- fysisk, psykisk og social træning, der har vist sig at vir- me symptomer som f.eks. smerte og træthed. De sam- ke, er helt afgørende for at opnå en eff ekt. Det er af- me to borgere kan imidler d have en meget forskellig gørende for mo va onen, at borgeren træff er beslut- påvirkning af funk onsevnen. Det kan være helt for- ningerne selv på baggrund af et tæt samarbejde med skelligt, hvordan hverdagen i hjemmet eller på arbejde professionelle, hvor behov iden fi ceres, mål fastlæg- mestres. At de to borgeres funk onsevne er påvirket ges og afstemmes med givne muligheder. forskelligt hænger sammen med ulige livsbe ngelser gennem hele livet, forskellige personlige ressourcer og Rehabilitering forudsæ er fagfolks respekt for at, bor- ulige livsbe ngelser i den aktuelle situa on. geres ressourcer og be ngelser er forskellige. God rehabilitering kræver fl eksible rammer, der kan l- Målet med rehabilitering er et selvstændigt og me- fredss lle manges behov, og sam dig s mulerer l ningsfuldt liv og ikke symptomfrihed, som er målet at borgere og fagfolk sammen kan udvikle nye mulig- med behandling. Indsatser l pa enter og borgere af- heder, der er mo verende for fysisk, psykisk og social stemmes så de matcher målet, og derfor vil indsatser træning. i rehabilitering o e være forskellige fra indsatser i be- handling. Rehabilitering er en målre et og dsbestemt samar- bejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Alle rehabiliteringsindsatser drejer sig om individu- Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at aliseret behovsbestemt fysisk, psykisk og social træ- få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ ning. Nogle borgere udny er ved egen dri givne mu- eller sociale funk onsevne, opnår et selvstændigt og ligheder. Andre har behov for professionel hjælp l at meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens se muligheder og fi nde mo va on i en situa on, som hele livssitua on og beslutninger og består af en koor- forekommer uoverskuelig. Mo va on for at deltage i dineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 27 Naturen som træningsfacilitet Naturkræ er Silkeborg

28 helhed kan bidrage l at give borgere i nærområdet en dobbeltbrug af området. Det ene træningsanlæg er ikke mulighed for et hverdagsliv med frilu sak viteter. kun l ortopædisk genoptræning, men også et legeland for børn, og sanseområderne skal ikke blot være for bor- TILGÆNGELIGHED gere med psykosociale udfordringer, men også være et SPARK skal demonstrere, hvordan parken kan gøres l- åndehul for de lokale beboere i en travl hverdag. gængelig og åben for nærområdets borgere og for Mar- Der skal udvikles uderum, hvor mennesker i rehabilite- selisborgCentrets brugergrupper, herunder for de bor- ringsforløb s muleres fysisk og psykosocialt på en måde, gere, som har bevægelseshandicap, som er a ængige så der både tages højde for de enkelte målgruppers sær- af kørestol, rollator eller andet, blinde og svagtseende. lige behov og for deres muligheder for at indgå i fælles- skaber med andre borgere på tværs af handicap, køn og MULTIPROGRAMMERING OG VARIATION genera oner. MarselisborgCentret rummer en mangfoldig blanding af mennesker i rehabiliteringsforløb, herunder børn ET NATURLIGT ÆSTETISK OG FUNKTIO- med bevægelseshandicap, svagtseende og blinde, køre- NELT UDTRYK stolsbrugere, hjerneskadede og mennesker med kogni- SPARK skal demonstrere, hvordan rehabiliteringsfacili- v funk onsnedsæ else, borgere med korte eller lange teterne i parkrummet kan ske primært gennem naturli- forløb i ortopædkirurgisk genoptræning, samt borgere ge virkemidler (fx s er, bakker, forskellige underlag, træ- lkny et neurorehabilitering. stammer, vandløb). SPARK skal demonstrere, hvordan rehabiliteringsindsat- sen for alle målgrupper kan integreres i et parkrum, som også er åbent for off entligheden, og dermed sikre en

NATURKRÆFTER I SILKEBORG HVAD KAN VI LÆRE? MENINGSFULDE Silkeborg Kommune har med projektet ‘Naturkræf- skovarbejde. Arbej- FÆLLESSKABER ter’ skabt et meningsfuldt trænings- og frilu s lbud l de der giver mening mænd ramt af kræ . og værdi, og som gør en forskel. Konkret ryddes et Gennem fl ere år har der været lbud om kræ rehabi- lvokset skovareal, så histo- litering i Silkeborg Kommunes Sundhedshus, men næ- riske spor genskabes l glæde sten ingen mænd deltog. for både naturvejledere og brugere af skoven. Årsagerne kan være fl ere. Et forskningsprojekt peger Terapirummet er udski et med bålstedet, som danner på, at det bl.a. kan handle om de ins tu onalisere- rammen om fællesskab over en kop bålkaff e, mens rø- de fysiske rammer som forstærker følelsen af at være gen farver himlen. syg. Om det svære i at vise svaghed i kønsblandende terapigrupper. Om seksualitet (hvordan taler man som Det er i disse omgivelser, der åbners op for både de mand med prostatakræ om rejsningsproblemer, i en le e og de svære samtaler mellem liges llede og med terapigruppe med kvinder der har fået ernet et bryst professionelle. Samtaler som i mange lfælde ikke vil- som følge af brystkræ ) og meget mere. le have fundet sted, hvis ikke rammerne var de re e. Derfor startede Silkeborg Kommune forløbet 'Natur- Der er meget inspira on at hente i 'Naturkræ er'. kræ er', der er et gentræningsforløb - kun for mænd I forhold l SPARK er det særligt inspirerende at se, - i en af Silkeborgs bynære skove. I 'Naturkræ er' er hvordan naturen giver en meningsfuld ramme for træ- rammen for genoptræning fl y et ud i skov og mose, ning og samtale, hvordan rehabilitering og dri kan og terapirummet og hospitalet er ski et ud med træ- samtænkes, og hvor stor betydning meningsfulde fæl- ning og frilu sliv, fysisk arbejde i skoven, og samvær lesskaber har for deltagernes livskvalitet og genoptræ- omkring bålet. ning. Genoptræningen består af udendørs cirkeltræning med naturen som redskab - og ikke mindst rig gt

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 29 FOKUSWORKSHOP INPUT FRA MARSELISBORGCENTRETS PROFESSIONELLE

TRÆNINGSMULIGHEDER • Muligheder for ventepladser l folk der skal med taxa • Genoptræningsfaciliteter skal være tæt på de enkelte • Afskærmede ”frirum” hvor man kan koble af - evt. bygninger med s lle rislen af vand • Hjerneskadede borgere har behov for rum, hvor de • Toilte aciliteter udendørs, samt mulighed for drikke- kan slappe af og være afskærmet (bygning 14) vand • Borgerne har brug for stor koncentra on og derfor af- • Spændende og varieret beplantning. Mange blom- skærmning (bygning 14) ster, der eks. du er • Balance på fl ere niveauer • Picnicshelters og bålplads • Drivhus og /eller beplantning med spiselige bær PARKERING • Træningsfaciliteterne skal være for både siddende og • De ansa e kan sagtens gå, borgerne skal være tæt på stående • Parkeringen skal indgå som en naturlig og prak sk del • Træningsfaciliteter fokuseret på proces er gode, som af parken, er vig g for den daglige brug for eksempel det at plukke bær eller blomster

• Træningsfaciliteterne må gerne være integrerede og ØNSKER TIL UDVIKLING AF OMRÅDET ikke maskiner placeret i uderummene • Et lgængelighedskoncept med fokus på varia on • Træningsfaciliteterne må gerne kunne bruges i daglig- • Bedre wayfi nding dagen og være dagligdags ng • Rehabilitering er al d fællesskab • Gerne fokus på interak ve faciliteter med henblik på den kogni ve træning • Mange former for s mula on af alle sanser; syn hørelse, smag, du e m.m. • Naturen er det bedste redskab

• Faciliteterne skal kunne bruges af alle aldre “ Man skal huske, at genoptræning • Teknikbane, tarzanbane – naturlegeplads, ikke kun er én dag men måske et svævebane, byg oppe i træerne forløb på fl ere måneder eller mere. Så naturen i de e område skaber et FYSISK UDVIKLING AF OMRÅDET mere interessant træningsområde • Belægningen skal gerne være jævn, men med fokus end en hal. Og området bidrager på varia on - både hård og blød belægning sam dig med mange muligheder for træning af hverdagssitua oner - • Der er behov for ruminddelinger belægningsski og lignende skaber • Rehabiliteringsøvelser/områder fokuseret på enten mange af de udfordrigner, som man sanser, ak vitet eller terapi skal både blandes, men vil løbe ind i I sin hverdag.” også planlægges med afstande for fuld eff ekt • Bredt fokus på overgange mellem inde og ude • Overdækkede arealer l mødea oldelse eller terapi • Vig gt med mange siddemuligheder, ikke kun bænke MAND, 44 ÅR • En s rundt i gennem området med forskellige belæg- Underviser på Fysioterapeutskolen ningstyper

30 FACILITETER MED VARIERENDE SVÆR- permanente træningsfaciliteter. Fra den sanselige træ- HEDSGRADER ningsfunk on l den ak ve - fra den kogni ve l den fy- SPARK faciliteterne for rehabilitering skal danne ram- siske. men om en indbydende, oplevelsesrig, varieret og sam- dig eff ek v rehabiliteringsindsats, som kan lpasses FACILITETER I NÆRHED TIL BYGNINGER forskellige sværhedsgrader. Da en række af centrets bru- OG FACILITETER I PERIFERIEN AF OMRÅ- gere udover deres fysiske begrænsninger også har sto- DET re mentale barrierer i forhold l genoptræning og at For at sikre den største grad af ejerskab og engagement færdes i udeområder, er det vig gt, at en stor del af de blandt partnerne på MarselisborgCentret er det afgø- løsninger, der egner sig l rehabilitering, fi ndes tæt på rende, at faciliteterne l de specifi kke målgrupper pla- bygningerne. Det er vig gt, at man ikke har følelsen af ceres i umiddelbar nærhed af de bygninger, der er ud- rehabilitering under sin genoptræning. gangspunktet for rehabilitering. Fx skal faciliteterne i nærheden af bygning 20, hvor der foregår rehabilitering FACILITETER FOR BÅDE PSYKOSOCIAL OG af børn og unge indeholde elementer, der s mulerer leg FYSISK REHABILITERING og lgodeser denne målgruppe. Ligeledes skal facilite- SPARK skal demonstrere, hvordan rehabiliteringsindsat- ter l neurorehabilitering placeres hensigtsmæssigt for sen kan integreres i parken på en måde, så træningen at sikre størst mulig brug og engagement hos borgere kan foregå uden at borgeren al d er l frit skue for par- og fagfolk. kens øvrige besøgende. I forhold l at fremme ”mental rehabilitering” og at være et a rak vt gennemgangs-, Ligeledes skal faciliteter med stort islæt af fx rekrea ve opholds- og venteområde, e erspørges der både oa- og folkesundhedsmæssige kvaliteter placeres, så byde- ser, hvor der er ro og sanselige oplevelser (visuelle, lyde, lens beboere har let adgang. I SPARK vil der også være du e), og områder, hvor der er leg og liv. indlejret mulighed for, at professionelle og borgere kan anvende ak vitetsmulighederne i periferien. Med projektet handler det om at skabe et sted med gen- optræningsfaciliteter, der spænder fra en kogle l mere

Genoptræningsforløb MarselisborgCentret

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 31 OMVENDT INKLUSION

SPARK skal skabe muligheder for at borgerne og de lokale beboere kan bli- ve inkluderet i de almene omgivelser, og i form af, at MarselisborgCentret og parken åbner døren og inviterer omgivelserne indenfor. Vi kalder det ’omvendt inklusion’. Det handler om at fremme social inklusion og medborgerskab, så der gives plads til alle.

Ophold i parken for fl ere grupper af borgere.

32 BYLIV

Lokalområdet omkring MarselisborgCentret rummer mange mødesteder, fx markedet på Ingerslev Boule- “ Området skal bibeholdes. Man kan vard og Skanseparken, og mange lokale beboere benyt- ter sig af områdets nærhed l skov og strand, når de ikke andre steder få samme vilde skal slappe af, gå eller løbe en tur. Det grønne parkom- natur - her kan s lheden nydes, og råde, bruges af nogle af beboerne i nærområdet, men naturen kan opleves. Så lad nu være for mange har den ikke den samme lokale betydning med at vælte de træer - lad naturen som fx Skanseparken, som ltrækker mange forskelli- være som den er” ge målgrupper, bl.a. pga. sin åbne karakter og sin lege- plads og beboerhuset Skansens Hus og Have. Mange lokale går igennem konkurrenceområdet l og fra daglige gøremål, men mange giver udtryk for, at der mangler ”noget at komme for” i den grønne park for at tage den o ere i brug. Beboerne i boligblokkene MAND 65 ÅR på den anden side af Skanderborgvej har mulighed for Beboer på Jyllands Allé at gå ture i det grønne område bagved boligblokkene, hvilket appellerer l mange af de ældre beboere, som ikke kan gå så langt. Omvendt inklusion - et mødested for forskellige borgere og brugere HVAD ER FORMÅLET MED SPARK I FOR- SPARK skal demonstrere, hvordan MarselisborgCentret HOLD TIL BYLIV? kan åbnes op og gøres l et sted, hvor man kan komme SPARK rummer et stort poten ale for at skabe et bed- og være en del af fællesskaber med andre. Social inklu- re og større samspil mellem borgere og organisa oner i sion er et vig gt parameter i SPARK. Byhaverne i par- MarselisborgCentret og beboere i nærområdet. Følgen- ken mod Skanderborgvej er et godt eksempel på ak vi- de parametre gør sig gældende for SPARK i forhold l teter og faciliteter, der s mulerer l dialog og samvær byliv: – mange stopper op og taler med ”havefolket”. Områ- det bliver således et mødested for bydelens beboere, der taler med hinanden. SPARK skal vise, hvordan den- ne ”dialog-, samtale- og mødestedsfunk on” kan indar- bejdes i fl est mulige faciliteter.

Vedkommende funktioner gennem inddragelse SPARK rummer store muligheder for at engagere borge- re, brugere, ins tu oner og foreninger i udviklingen af de konkrete faciliteter – de e vil kvalifi cere de enkelte “ Man skal vide, at man må være der. løsninger og medvirke l at skabe et lokalt engagement Jeg kom i tvivl om, om jeg må e og ejerskab l SPARK. være der, eller om jeg forstyrrede. SPARK – også en park for det lokale byliv Så man bør gøre området mere ind- Da den arbejdsmæssige og professionelle anvendel- bydende og skabe fl ere ak viteter.” se af området primært fi nder sted på hverdage mel- lem kl. 8-16, vil områdets 25 grønne byrum udgøre et a rak vt og rekrea vt udeareal og et samlingssted for nærområdets beboere og foreninger i a en merne og i weekender. Ønskerne fra lokale beboere kan læses på den følgende side.

KVINDE, 36 ÅR Beboer på Skanderborgvej

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 33 Byhaverne Parken ved MarselisborgCentret

34 VOX POP INPUT FRA LOKALE BEBOERE

HVAD MANGLER OMRÅDET HVORDAN BRUGER DU OMRÅDET • Flere borde / bænkesæt • Børnesvømning i varmtvandsbassinet • Integreret grill i området • Som gennemgangsrum • Flere skraldespande • Til løbende kontrol • Legeplads • Sammen med vennerne og ved arrangementer • Muligheder for køb af kaff e • Som et grønt opholdssted med børnene • Der mangler et skatermiljø i området • Om a enen nydes solen på de åbne plæner • Vand - vandresservoir, vandleg og sejle med skibe • Som gennegang fra A- B • En naturlegeplads l fl ere alderstrin • Afslapning og solbadning • Flere siddemuligheder • Som udendørs studierum • Det virker lukket og inviterer ikke l ophold • Plukker æbler i æblelunden • Flere havefællesskaber • Sammen med børnebørnene • Oprydning af det tæ e krat • Som et pitstop • Toilet- og puslefaciliteter • Et sted med anderledes træningsfaciliteter • Det tæ e krat gør området utrygt om na en • De store buske skaber dårlig orientering • Boldbure l boldspil (som Sønder Boulevard) • En oplader l pc og mobil • Større tydelighed - svært at se, at der er en park • Skilte der beskriver de mange forskellige træer • Brug bunkerne l noget ak vt - de er unikke • Bedre picnicfaciliteter • Bedre busforbindelser • En god s som forbinder hele området • Stree odbold og basketbane • Bedre lgængelighed for de ældre i området • Lille redskabsskur • En god petanquebane • Beachvolleybane • Crossfi t / mulighed for at bruge kroppen som træ- ningsredskab “ Bevar det vilde udtryk! Det må ikke HVAD FUNGERER GODT blive for poleret. Det vil sam dig • Byhaverne, jord under neglene og fællesskab være godt, hvis det vilde kan kom- • Det grønne rum og de ”lukkede” rum bineres med fl ere bænke og måske • Muligheden for et grønt åndehul i byen nogle træningsfaciliteter med et • Den lukkede karakter er god for børnene • Om vinteren bruges bunkerne som kælkebakker naturligt udtryk.” • Parkens store mangfoldighed er spændende • Det vilde udtryk og den forskelligartet fl ora • S lheden skaber en rolig atmosfære • De store træer - de må ikke væltes • Få steder hvor den samme vilde natur opleves • Bruges meget l picnic MAND, 50 ÅR • Haverne skaber liv og ak vitet Beboer på Kongsvang Allé • Et varieret liv over døgnet skaber liv • De vilde blomster og det lange græs

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 35 KLIMATILPASNING

SPARK – DANMARKS FØRSTE PARK FOR KLIMATILPASNING OG REHABILITERING SPARK skal være et demonstra onsprojekt for innova - ve klima lpasningsløsninger som også har et rehabilite- OGSÅ rings- og bylivsskabende formål. UDEN VAND! Vandet fra området, samt områder udenfor matriklen skal håndteres på en måde, så det understø er de øv- rige funk oner, sam dig skal det ske med sikkerhed for Det er vigtigt at alle klimatilpasnings- at vandet ikke bliver en ulempe i skybrudssitua oner. løsninger også fungerer og bidrager til områdets oplevelser og aktiviteter, selv- SPARK skal være et uds llingsvindue og et besøgsmål i om der ikke regner, eller der er vand i Aarhus for professionelle og andre, som ønsker at se, området. hvordan klimaudfordringer kan håndteres lokalt og kan skabe social værdi gennem innova v brug. Ingen løsninger må være afhængi- ge af regnvand/vand - det hand- SPARK skal formidle, hvordan regnvand håndteres både ler om at skabe løsninger med i en hverdagssitua on og ved skybrud, og hvordan kli- dobbelt funktion. ma lpasningsløsninger og integreret design kan give oplevelser - både når det regner, og når der ikke er vand. SPARK skal være et sted, hvor man kan opleve eff ekten af klima lpasningsløsninger fx på mulighederne for op- levelser og ak vitet for alle – både borgere som delta- ger i i rehabiliteringsforløb og byens borgere i alminde- lighed. SPARK skal være et foregangsprojekt for klima lpas- Regnvand plus læring og bevægelse ningsindsatsen i Aarhus. Konkurrenceområdet skal SPARK skal demonstrere, hvordan klima lpasning kan håndtere regnvand fra egen matrikel og det regnvand, kobles sammen med fysisk og psykosocial træning, fx der kommer fra Harald Jensens Plads langs Carl Bertel- gennem interak v teknologi, som gør det muligt for fx sens Gade og den del af P.P. Ørums Gade, hvor konkur- børn at eksperimentere og lege med regnvand. SPARK renceområdet ligger. Aarhus Vand og Aarhus Kommu- skal rumme faciliteter, som mo verer l bevægelse og ne ønsker, at alt frem dig afl edning af regnvand sker s mulerer sanserne. lokalt, hvilket betyder at regnvand skal håndteres på Regnvand plus ro og sanselighed overfl ader og i synergi med byens rum, samt som en SPARK skal demonstrere, hvordan regnvandshåndtering del af et bymæssigt kvalitetslø . kan skabe oaser, hvor borgerne kan få sanselige ople- velser, slappe af og fi nde ro - og dermed bidrage l at SPARK skal bidrage med viden om, hvordan samarbej- reducere stress og fremme hjernens res tu on. Regn- det om byudvikling gennem klima lpasning mellem vandsløsningerne skal give borgerne mulighed for at forsyningsselskab, forskellige fagområder og udviklings- bringe motorik, kogni on og percep on i spil sam dig. indsatser hos kommune og region kan styrkes. Regnvand plus biodiversitet og naturoplevelser HVAD ER FORMÅLET MED SPARK I FOR- SPARK skal demonstrere, hvordan klima lpasningsløs- HOLD TIL KLIMATILPASNING? ninger kan bruges l at øge biodiversiteten og bidra- Ud over at SPARK skal minimere risikoen for oversvøm- ge l at give borgerne naturoplevelser i en bymæssig melse i og uden for området, skal anlæggene også have kontekst. SPARK skal bygge videre på parkens smukke fokus på følgende parametre: Overordnet skal SPARK naturrum og gøre området mere åbent og a rak vt for demonstrere, hvordan regnvandshåndtering kan kobles forskellige målgrupper – hele året. sammen med rehabiliteringsak viteter og -faciliteter.

36 Regnvand plus fællesskab og samvær SPARK skal demonstrere, hvordan regnvandshåndte- ring kan bidrage l fremme af inklusion, dialog og sam- “ Det vil være godt med noget fl ot at vær blandt borgergrupper i forskellige livssitua oner. kigge på, sam dig med at man lære. SPARK skal rumme regnvandsløsninger l rehabiliteren- For eksempel var Sculpures by the de og fællesskabsorienterede ak viteter. Sea rig g godt - det var både pænt at se på, men sam dig kunne man Regnvandskvalitet plus teknologi SPARK skal demonstrere, hvordan regnvandskvalitet også lege med kunsten. Parken skal kan sammenkobles med teknologi og faciliteter, som også have ”almindelige” ng - ng, har en rehabiliteringsfunk on. I SPARK foretrækkes som ikke kun er for folk i kørestol.” derfor anlæg med små dri somkostninger, og anlæg der øger den kemiske vandkvalitet af vandet i parken.

Regnvand plus formidling SPARK skal som demonstra onsprojekt også ses som et formidlingsprojekt. SPARK skal åbne området op for byen og sikre muligheden for en forståelse af de klima- lpasningsmæssige udfordringer og de kvaliteter, som PIGE 30 ÅR skabes gennem disse udfordringer, så besøgende kan få Med kogni v funk onsnedsæ else et indblik i den byudvikling, der kan ske gennem klima- lpasningsløsninger.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 37 Oversvømmet kælder - Bygning 14 - e er kra ige regnskyl MarselisborgCentret

38 VANDKVALITET RAPPORTEN: HYGIEJNISKE FORHOLD VED HÅNDTERING AF REGNVAND I ANLÆG PÅ TERRÆN

Behovet for klima lpasning skaber nye løsninger for Tagvand: Ud fra li eraturen skønner Naturstyrelsen, at håndtering af vandet, hvor magasinering og afl edning tagvand generelt ikke udgør en mikrobiologisk eller ke- af regnvand på terræn indgår i højere grad end dli- misk sundhedsrisiko ved rekrea v anvendelse bortset gere – i både klima og byrum. Det sker særligt i den fra, hvis vandet stammer fra tage med store mængder tæ e by og i skoler og ins tu oner, hvor borgerne har fugle. adgang l opsamlet regnvand i anlæg, og hvor van- det indgår som et rekrea vt element og i nogle lfæl- Vand fra pladser og gårde: Tilsvarende vurderes det, at de også indbyder l leg. Netop derfor er der brug for, vand fra pladser og gårde i danske byer ikke indeholder at de, der udvikler løsningerne, har en forståelse af de kemiske stoff er eller smitstoff er, der udgør en trussel sundheds- og sikkerhedsmæssige risici, opsamlet regn- for rekrea v anvendelse, forudsat at der ikke er særlige vand kan udgøre i byrummet. ak viteter som fodring af fugle eller oplag af aff ald, der kan føre l en forurening. De følgende er generelle retningslinjer, som det anbe- fales at følge for at reducere de hygiejniske og sikker- Vejvand: Vejvand kan være kra igt forurenet af olie og hedsmæssige risici ved regnvandshåndtering på ter- metaller og skal renses så det fremstår klart og æste- ræn: sk for at kunne anvendes l rekrea v brug, hvor der er kontakt med vandet. • Regnvand kan frit håndteres på terræn i anlæg (f.eks. regnvandsbassiner, grø er og regnbede), der ikke Til sammenligning kan frisk drikkevand og lokalt op- indbyder l leg eller direkte kontakt med vandet. pumpet grundvand af drikkevandskvalitet al d anven- des l rekrea v brug i byrummet. • Uanset, hvor vandet stammer fra (inkl. frisk drikke- vand), gælder et krav om, at vand ikke må stå længe- 24-TIMERSREGLEN re end 24 mer uden rensning eller udski ning i an- Det er en væsentlig konklusion i Naturstyrelsens pro- læg, der er designet l at give adgang l at lege med jekt /1/, at de største risici for lførsel af smitstoff er vandet. Vand, der har været lagret i tanke bør ikke l anlæg med rekrea v brug af vand stammer fra de bruges i denne type anlæg. Der skal s lles krav om mennesker, der er i kontakt med vandet. Derfor gælder rensning af vand, der lagres ud over 24 mer. et generelt krav om, at vand – uanset kilden l vandet – maksimalt må stå i 24 mer uden rensning eller ud- • Drikkevand og uforurenet grundvand, tagvand samt ski ning i anlæg, der er designet l at give adgang l at vand fra gårde og pladser, hvor der ikke er væsentlige lege i eller med vandet. kilder l forurening, kan under disse forudsætninger bruges i anlæg, der er designet l adgang l og leg med vandet. Vejvand skal renses før det kan bruges rekrea vt. • Frisk og lagret regnvand fra tage og pladser kan bru- ges l vanding af ikke spiselige afgrøder og rodfrug- ter, der skrælles og koges. Sprayvanding med lagret vand kræver, at vandet er renset. • Ved håndtering af regnvand på terræn skal risiko for drukning tænkes ind ved placering og udformning af anlæg.

VANDKVALITET Den sundhedsmæssige risiko ved håndtering af regn- vand i åbne anlæg i terræn opstår som et produkt af vandets kvalitet og sandsynligheden for, at mennesker bliver eksponeret for vandet. I de e afsnit sammenfat- tes Naturstyrelsens vurderinger af vandkvaliteten og de forhold, der har betydning for vandkvaliteten.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 39

OPGAVE KONKURRENCEOMRÅDET

Konkurrenceområdet, der omfa er det gamle Marselis- bejdsmiljø - er ikke en del af MarselisborgCentret, men borg Hospital, er ca. 7,2 ha stort, og afgrænses af Skan- deres udearealer skal indarbejdes i konkurrenceforsla- derborgvej, Marselis Boulevard, Jyllands Allé, Kongvang gene, så de indgår som en naturlig og integreret del af Allé og P. P. Ørums Gade. MarselisborgCentret. Området består af MarselisborgCentret, der har l huse i de gamle hospitalsbygninger samt fl ere nyere bygning- BYGNINGER OG BYGVÆRKER er, et grønt parkområde og et tæt krat som bagside der Der sker en løbende udski ning i funk onerne inden afgrænser konkurrenceområdet mod Marselis Boule- for konkurrenceområdet. Dermato-Venerologisk afde- vard og Jyllands Allé. ling (bygning 12 og 13) fl y er i 2019 l Skejby, og byg- ningerne overgår l andre funk oner, der falder ind Det grønne parkområde opleves off entligt, mens det under MarselisborgCentrets formål. Det er dog på nu- gamle hospitalsområde opleves mere lukket, og man- værende dspunkt ikke afgjort hvilke funk oner, der i ge der ikke kender området, tror ikke at de ikke er vel- frem den skal være i bygningerne. komne. Grænsen mellem de to områder forstærkes af Hospitalsvej, der skaber en oplevelsesmæssige barriere Inden for konkurrenceområdet er der desuden planer for sammenhængen i konkurrenceområdet. om, senest i 2018 at nedrive den sorte træpavillon bag bygning 14. I det sydvestlige hjørne (Kongvangs Alle 25) ligger Mu- skelsvindfonden og Crecea, der som de eneste bygning- Derudover er der 6 bunkere i den nordlige del af par- er i konkurrenceområdet, orienterer ud mod Kongsvang ken, som i dag er tæt beplantet. Bunkerne skaber fl ere Allé. Crecea – der er en privat konsulentvirksomhed mindre rumdannelser i parken, og skærmer sam dig der arbejder med Arbejdsmiljø, Sundhed og Psykisk Ar- parken mod trafi kken fra Skanderborgvej.

P.P. Ørums Gade

Skanderborgvej

Kongsvang Allé Hospitalsvej

Jyllands Allé

Marselis Boulevard

42 P.P. Ørums Gade

Skanderborgvej

2 20A

20B 4

1A 3 Hospitalsvej 5 1B 6

Kongsvang Allé 7 14 10 15

13 Jyllands Allé 16 8 12 11

Marselis Boulevard

SIGNATUR Bunkerne Byhaverne Bygning ernes 4 Bygningsnumre

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 43 Parkeringsareal Hospitalsvej MarselisborgCentret

44 Mod Marselis Boulevard og Jyllands Allé danner en tæt og vildtvoksende bevoksning og et terrænspring en ryg “ Jeg bruger området l svømning for MarselisborgCentret, som lukker konkurrenceom- og for at nyde det gode fælles- rådet af for omverden og byen mod syd. Området rum- skab. Men det kan være svært at mer bl.a. en del gamle æbletræer, som er plantet af komme rundt grundet kantsten og gamle hospitalslæger og som dligere har trukket be- dårlig belægning. Det vil være godt boere fra den omkringliggende by l. med et sted, hvor vi ikke behøver hjælpere, og hvor stedet er designet TRAFIK OG PARKERING for os med kørestol. Måske en god Konkurrenceområder trafi kbetjenes primært via ho- s rundt i området med oplevelser, vedindgangen fra P. P. Ørums Gade. Herfra forgår den ophold og rehabiliteringsfaciliteter.” interne trafi k via Hospitalsvej, der fordeler den køren- de trafi k l parkeringspladser og funk oner på centret. Kun Muskelsvindfonden og Cresea trafi kbetjenes fra Kongsvang Allé. Biltrafi kken i området sker, med en has ghedsgrænse på 30 km/t, generelt på de le e trafi kanters præmis- ser. En stor del af trafi karealerne har i dag karakter af MAND, 55 ÅR shared space, og i forbindelse med den løbende reno- Kørestolsbruger med muskelsvind vering af området, er fortove løbende blevet ernet og ersta et af asfal lader, der mange steder strækker sig helt ind l bygningernes sokkel.

BY OG LANDSKABSRUM Men både trafi karealer og parkeringen fylder meget Konkurrenceområdet rummer i alt 25 rum by- og land- - både visuelt og funk onelt. Særligt dominerende er skabsrum med meget forskellig størrelse, karakteris ka parkeringen på Hospitalsvej. og kvalitet. Områdets parkeringspladser bruges i dag merne sær- De forskellige by- og landskabsrum er karakteriseret ligt af borgere, ansa e og besøgende med ærinde på ved en varieret beplantning af både store træer og tæt MarselisborgCentret, der både kommer i egne biler og beplantning, der bl.a. skærmer konkurrenceområdet med Flex-ordning eller taxa. I a en merne og i week- mod trafi k og -trafi kstøj fra Skanderborgvej, Marselis- ender er det i vid udstrækning naboer, der bruger plad- borg Boulevard og Jyllands Allé. En del af de større træ- serne, og der ses fra MarselisborgCentret generelt posi- er vurderes at være bevaringsværdige. v på, at områdets parkeringspladser dobbeltudny es mellem centret og naboerne. Dog opleves der en s - Det mest udfordrede og udfordrende byrum er Hospi- gende udfordring med pendlerparkering, som optager talsvej, der deler konkurrenceområdet i to dele. Hospi- vig ge pladser inden for MarselisborgCentrets åbnings- talsvej fungerer i praksis som en barriere for sammen- d. hængskra en i konkurrenceområdet og for oplevelsen af MarselisborgCentret som ét område. Det er en særlig udfordring på MarselisborgCentret at sikre adgang og lgængelighed for borgere med bevæ- I forhold l biodiversitet er MarselisborgCentret en gelseshandicap tæt ved de bygninger, der har borger- særdeles værdifuld urban naturlokalitet, hvor den sto- re ede ak viteter og funk oner. Det er derfor vig gt, re varia on i levesteder skaber gode levebe ngelser for at der er biladgang l alle bygninger, så fl extrafi k og ta- både fl ora og fauna. Konkurrenceområdet ligger i tæt xa’er har mulighed for afsætning og a entning af bor- kontakt med andre naturlokaliteter, og der er gode mu- gere, der deltager i rehabiliteringsforløb. Samt at der er ligheder for at fl ora og fauna naturligt vil kunne spredes let adgang l alle bygninger fra handicapparkering og mellem Marselisborg Centret og andre naturlokaliteter. borgerre ede parkeringspladser. Hovedparten af planter og træer omkring Marselisborg Centret udgøres i dag af hjemmehørende arter. Der er behov for ca. 40 p-pladser l "fi rmabiler" - disse behøver ikke være bygningsnære. De nyeste ”rum” er byhaverne der over de seneste år er anlagt i parken, og som hur gt er blevet en integre- Der er god adgang l MarselisborgCentret via kollek v ret del af det sociale liv på MarselisborgCentret, og må- trafi k og busstoppestederne på Skanderborgvej og Jyl- ske det element der mest direkte viser poten alerne i lands Allé. Men lgængeligheden fra stoppesteder l social inklusion i praksis. SPARK KONKURRENCEPROGRAM 45 “ Tilbage i 30’erne var parken ste- det man valfartede l for at plukke paradisæbler. Måske man kunne lave en park, man igen kunne spise”

MAND, CA. 85 ÅR Uderummet ved bygning 11 Boende på Langenæs MarselisborgCentret

46 der forventes som følge af klimaændringer inden se- pareringen af resten af bydelen skal gennemføres. “ I området mangler der funk onelle træningsfaciliteter og muligheder Der opleves udfordringer med vand i kældre i bygning for crossfi t og redskaber, hvor 1, 3, 11 og 14 (se yderligere i bilag 14). man kan træne med sin egen JORDBUNDSFORHOLD OG NEDSIVNINGSPOTEN- kropsvægt.” TIALE I forbindelse med udarbejdelsen af konkurrencepro- grammet er der foretaget en supplerende geofysisk kortlægning der, suppleret med udvalgte prøveboringer og infi ltra onstest, giver et billede af mulighederne for UNG PIGE 23 ÅR nedsivning af regnvand. Undersøgelsen giver sam dig Beboer fra Frederiksbjerg et billede af den terrænbearbejdning, der er sket i om- rådet - særligt i forbindelse med opførelsen af Marse- lisborg Hospital, hvor der er foretaget en kra ig opfyld- områdets bygninger og funk oner er en udfordring for ning. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 14. borgere med funk onsnedsæ else - såvel fysisk som Undersøgelsen opdeler konkurrenceområdet i 4 del- kogni vt. områder, og konkluderer at jordens beskaff enhed i den FORBINDELSER OG WAYFINDING nordlige del af konkurrenceområdet (parken) indikerer, Fra konkurrenceområdet er der forbindelse l den om- at det vil være vanskeligt at foretage nogen form for kringliggende by fra P.P. Ørums Gade, og der er en ho- nedsivning gennem de øvre jordlag, med mindre over- veds forbindelse, der løber aksialt gennem parken, fl adevand infi ltreres l dybereliggende afl ejringer gen- som oprindeligt forløb gennem en port i hovedbyg- nem infi ltra onsboringer. ningen (Bygning 1). Porten er i dag væk, og s forbindel- sen stoppes af Hospitalsvej. På den centrale del af konkurrenceområdet (den røde by) vil det ud fra et hydrogeologisk perspek v være Adgang l området udefra er en af de store udfordrin- gode muligheder nedsivning regnvand, men nedsivning ger. De lgængelighedsmæssige udfordringer handler kan forværre problemer med indtrængende fugt i kæl- om niveau- og terrænforskelle samt de tre stærkt trafi - derne under bygning 11 og 14, ligesom infi ltreret vand kerede veje, der omkranser stedet; Marselis Boulevard, kan påvirkningen nedgravningen l kælderen i bygning Skanderborgvej og Jyllands Allé. Specielt fra Jyllands 11 og strømme mod syd ud l Marselisborg Boulevard. Allé skaber terrænforskellen en stor barriere. I det sydvestlige hjørne vurderes det ikke muligt at ned- Internt er det vig gt, at der er fysiske og visuelle forbin- sive regnvand. delser mellem de enkelte bygninger, bl.a. for at sikre en forbindelse mellem virksomhederne og et enkelt fl ow, samt bedre wayfi nding. De to bygninger som ltrækker fl est mennesker i det samlede fl ow er bygning 8 - konference- og mødeloka- ler, varmtvandsbassin og administra on - samt bygning “ Jeg bruger området l afslapning 20 med kan nen og træningslokaler. o e nær bunkerne. Jeg synes, man En udfordring er at tænke og planlægge diff eren eret skal bevare lidt af det vilde udtryk. sam dig med at helheden bevares og opfa es som en Det må ikke blive for poleret og enhed – et sted hvor alle kan færdes og opholde sig pænt.” uanset funk onsnedsæ else.

REGNVAND Konkurrenceområdet er i dag fælleskloakeret. Hele bydelen skal separatkloakeres på lang sigt. Ved at hånd- MAND 51 ÅR tere regnvandet fra de omkringliggende gader og selve Beboer på Kongsvang Allé MarselisborgCentret i konkurrenceområdet, frigøres kapacitet i kloaksystemet l de forøgede regnmængder,

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 47 MARSELISBORGCENTRET

48 SPARK KONKURRENCEPROGRAM 49 KONKURRENCEOPGAVE

SPARK-projektet bygger på en vision om at skabe en ny ønskes, at opgaven i fase 2 s lles med udgangspunkt i type bypark omkring MarselisborgCentret, som integre- vinderforslag(ene) i fase 1. rer indsatser for rehabilitering og klima lpasning med udvikling af en a rak v, grøn park, der giver rig mulig- På forhånd kan det dog fastslås, at der bliver tale om en hed for fællesskab - herunder fællesskaber om træning opgave, der overordnet handler om at skærpe de kon- og bevægelse og samvær om for eksempel naturople- cepter og forslag, der afl everes i fase 1, herunder at ud- velser. folde det processuelle og tekniske aspekt, samt at kvali- fi cere anlægs- og dri sbudget, der kan gøre det muligt at vurdere konkurrenceforslagenes realiserbarhed. FASE 1 OG 2 Fokus er i konkurrencens første fase fokuseret mod for- Mellem fase 1 og 2 fremlægges vinderforslag(ene) fra slagenes evne l nyskabelse og innova on. I konkur- fase 1 for udvalgte professionelle fra MarselisborgCen- rencens første fase e erspørges besvarelser på vision-, trets forskellige organisa oner for at kvalifi cere videre- koncept- og strateginiveau, mens fokus i anden fase er bearbejdningen af de udvalgte forslag i . hverdagsbru- på projektets realiserbarhed. gen på centret. Omfanget af konkurrenceopgavens første fase beskri- ves nedenfor og i de lhørende konkurrencebe ngel- KONKURRENCEOPGAVER FASE 1 ser. Konkurrenceprogrammet indeholder ikke specifi kke I konkurrencens første fase lægges der vægt på, hvor- krav l konkurrenceopgavens omfang i fase 2, fordi det dan vision og ønsker fra borgere, der er lkny et Mar- selisborgCentret, centrets professionelle og den om-

Uderum og parkeringspladser MarselisborgCentret

50 kringliggende bys borgere l SPARK kan omsæ es l et FASE 1 samlet hovedgreb for hele konkurrenceområdet. HOVEDGREB Hovedgrebet skal sikre SPARK na onal og interna onal eksempelværdi og en rehabiliseringsklima lpasnings- bypark i verdensklasse, der forener stærkt arkitektonisk BEDØMMELSE og æste sk udtryk med funk onel og teknisk kvalitet. 1-3 FORSLAG Hovedgrebet skal suppleres af to overordnede strategi- er for områdets omdannelse: PROFESSIONELLE Fysik omdannelse PÅ MARSELISBORGCENTRET Med SPARK skal de enkelte udfordringer ikke løses hver INPUT for sig, men som en samlet løsning, der skaber mervær- di på tværs af krav og ønsker l: OFFENTLIG PRÆSENTATION AF • rehabilitering beskrevet på side 26 VINDERE AF FASE 1 • byliv beskrevet på side 33 INPUT • klima lpasning beskrevet på side 36

Gennem deres forslag skal de konkurrerende teams FASE 2 indfri følgende konkrete programkrav og ønsker: KONKRETISERING • Rehabilitering beskrevet på side 52 • Tilgælgelighed og wayfi nding beskrevet på side 53 • Regnvand beskrevet på side 54 BEDØMMELSE OG FORHANDLING • Trafi k og parkering beskrevet på side 55 • By- og landskabsrum beskrevet på side 56 1 VINDER • Natur og biodiversitet beskrevet på side 57 • Nyt sundhedshus beskrevet på side 58 FASE 3 De konkurrende skal også vise, hvordan et frem digt PROJEKTUDVIKLING byggeri, et sundhedshus på 4.000 m2, kan indpasses i området omkring de andre bygninger med vejadgang fra Kongsvang Allé, og med fokus på placeringen i plan. BORGERE, PROFESSIONELLE OG BEBOERE Socio-økonomiske ressourcer INVOLVERING En strategi for, hvordan områdets sociale ressourcer, organisering og netværk bringes i spil i omdannelsen, herunder bud på svar på: FASE 4 • Hvordan omdannelsen kan understø e videreudvik- REALISERING ling af videns- og behandlingsmiljøet på Marselis- borgCentret • Hvordan borgere som færdes i konkurrenceområdet og brugere og beboere fra de omkringliggende områ- der kan få ejerskab l de fysiske anlæg, der udvikles • Hvordan anlægsdri og vedligehold af dele af konkur- renceområdets udearealer kan integreres i rehabilite- ringsak viteter. SPARK

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 51 PROGRAMKRAV REHABILITERING

SIGNATUR

Behov for bygningsnære uderum P.P. Ørums Gade Vig gt uderum for mange

Fysisk indretning hindrer brug for folk med funk onsnedsæ else

Må ikke ændres

Vig g sammenhæng mellem inde Skanderborgvej og ude 2 20A

4 Bygningsnumre 20B 4

1A 3 5 1B Hospitalsvej 6

Kongsvang Allé

7 14 10 15

13 16 8

Jyllands Allé 12 11

Marselis Boulevard Udover at vise hvordan rehabilitering kan integreres Overfl ader med klima lpasning og byliv, skal de konkurrerende Som et designprincip er det vig gt, at de konkurreren- vise, hvordan der skabes sammenhæng mellem ak vi- de fokuserer på forskellige belægningstyper, så der ska- teterne i de enkelte bygninger og ak viteter i uderum. bes forskellige muligheder og udfordringer rundt om i parken. De e skaber et mere mangfoldigt genoptræ- Ved bygning 14 skal der etableres uderum l rehabili- ningsmiljø og dermed en bedre gengivelse af forskellige tering målre et hjerneskadede borgere. Arealerne af- hverdagssitua oner. Det er for de konkurrerende vig- skærmes, med fokus på ro og styrkelse af sanserne. gt at se parken som et sted, hvor rehabilitering har fo- I området foran bygning 20, skal der laves et område kus på at genskabe eller skabe bedre muligheder for at der lgodeser borgere med demens. kunne begå sig i hverdagens udfordringer. I det et grønne område mellem bygning 1 og 10 skal For de konkurrerende er materialevalg relateret l be- der etableres faciliteter relateret l fysisk genoptræ- lægning også en prioritet. Både af hensyn l dri og ning og bygges videre på den eksisterende brug af na- vedligehold, men også med henblik på skabelsen af en turen som "træningsmaskine”. forskelligartet belægningsfl ade og gengivelse af hver- dagssitua oner. Område vest for bygning 20 skal bruges l rehabili- tering af børn og derfor være afskærmet, men stadig åben og en del af den resterende del af parken. Sam dig skal resten af parken også invitere l træning, DER HENVISES TIL BILAG 2, 6, 8 OG 18 rehabiliterng og styrkelse af sanserne. Hele parken skal FOR YDERLIGERE INFORMATION ses som et genoptræningscenter. 52 PROGRAMKRAV TILGÆNGELIGHED, FORBINDELSER OG WAYFINDING

P.P. Ørums Gade SIGNATUR

Dårlige adgansforhold, bør ændres

Ledelinje Skanderborgvej 4 Bygningsnumre Træningsfaciliteter 2 20A

kantine20B 4

1A 3 Dårlig adgang 5 niveauforskel Hospitalsvej1B

Kongsvang Allé 6

7 14 10 15

Varmt vands 13 bassin 16 8 Jyllands Allé 12 11 Konference/ mødelokaler Dårlig adgang niveauforskel

Marselis Boulevard

De konkurrerende skal vise, hvordan der skabes høj l- Ledelinje gængeliged l og fra den omkringliggende by og internt Den eksisterende ledelinje skal bevares, men må rede- mellem de forskellige funk oner og områder inden for signes, så den indpasses i konceptet. Dog ikke relokali- konkurrenceområdet. seres. Særligt mod øst og syd skal der skabes bedre adgangs- Wayfi nding forhold, med et særligt fokus på indgangene fra Jyl- De konkurrerende skal beskrive et enkelt greb omkring lands Allé og Kongsvangs Allé. wayfi nding. Et koncept for hvordan designet kan være med l at lede professionelle og borgere rundt i områ- De konkurrerende skal have øje for at sikre lgængelig- det - herunder borgere med kogni v funk onsnedsæt- hed for personer med såvel fysisk som kogni ve og psy- telse. Samt hvordan de lokale beboere bliver en mere kosocial funk onsnedsæ else. Der skal igennem områ- integreret del af parken og hvor det tydeliggøres, hvad det laves et sammenhængende forløb, der lever op l der er off entligt, og hvad der er semi-off entligt. gældende krav for lgængelighed, relateret l de for- skellige brugere, men sam digt et s system hvor træ- ning og rehabilitering er integreret. Der skal laves en forbedring af adgangen l Muskel- svindfonden (Bygning 16), der er lgængelig for køre- stolsbrugere. DER HENVISES TIL BILAG 2 OG 8 FOR YDERLIGERE INFORMATION

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 53 PROGRAMKRAV: REGNVAND

SIGNATUR

Flade tage - ikke del af det samlede tagfl adeareal

Opsamlingsområde, uden for P.P. Ørums Gade konkurrenceområde

4 Bygningsnumre

Skanderborgvej

2 20A

20B 4

1A 3 5 Hospitalsvej1B

Kongsvang Allé 6

7 14 10 15

13

16 8 Jyllands Allé 12 11

Marselis Boulevard

Foruden at vise hvordan klimaløsninger integreres i Formidling SPARK, så de giver merværdi i . både rehabilitering De konkurrerende skal beskrive, hvordan projektet vil og byliv, skal de konkurrerende vise og dokumentere, kunne fungere som et formidlingsprojekt, og hvordan hvordan regnvand håndteres inden for konkurrenceom- projektet gennem fysiske ltag kan agere med eksem- rådet, så konkurrenceområdet i frem den kan a ob- pelværdi for klima lpasningsmæssige udfordringer og les helt fra det off entlige regnvandssystem. Alt tag- og løsninger l både fagprofessionelle og borgere fra lokal- vejvand skal således lbageholdes inden for konkurren- samfundet. ceområdet - på egen matrikel. Tagvand fra bygning 12, 13 og 20 ledes ikke gennem udvendige nedløbsrør - men gennem rør "midt i byg- ningen". Derudover skal vejvand fra Harald Jensens Plads og om- rådet på P.P. Ørums Gade nær hovedindgangen ledes ind i og håndteres inden for konkurrenceområdet. Klima lpasningsløsninger skal dimensioneres, så de kan håndtere en 100 års hændelse, men skal kunne funge- DER HENVISES TIL BILAG 9, 10, 11, 12, re såvel i en normalhændelse som i perioder, hvor der 13, 14, 15 OG 17 FOR YDERLIGERE IN- ikke er vand. FORMATION

54 PROGRAMKRAV: TRAFIK OG PARKERING

P.P. Ørums Gade SIGNATUR P-pladser bevares

4 Bygningsnumre

Skanderborgvej

2 20A

20B 4

1A 3 5 Hospitalsvej1B

Kongsvang Allé 6

7 14 10 15

13 16 8 Jyllands Allé 12 11

Marselis Boulevard

De konkurrerende skal vise, hvordan trafi k afvikles på Der må kun etableres vejadgang l MarselisborgCen- MarselisborgCentret, samt hvordan parkeringspladser i trets parkeringspladser fra P. P. Ørums Gade og Kongs- frem den kan disponeres, så de på den ene side domi- vej Allé. nerer mindst muligt, og så lgængelighed for Marselis- borgCentrets borgere på den anden side prioriteres. Særlige parkeringspladser markeret på ovenståen- de kort skal bibeholdes i omfang og placering. Place- Det er et mål at antallet af parkeringspladser reduce- ring må kun udfordres, hvis det er l samlet fordel for res i den centrale del af området, men der skal generelt SPARK, og hvis der anvises en anden placering, der le- være parkeringspladser for MarselisborgCentrets bor- ver op l gældende krav l lgængelighed. Det er vig- gere i tæt forbindelse med alle bygninger - herunder gt, at der friholdes parkeringspladser ved alle bygning- mulighed for handicapparkering. er l servicering af borgere. I forbindelse med de gennemførte forundersøgelser er Den store parkeringsplads foran bygning 8 skal bevares der desuden foreslået decentrale parkeringspladser l i omfang og placering, og der skal tages hensyn l og fx. centrets ansa e. Forundersøgelserne tjener alene prioritering af taxapladser og venteområder i rela on som inspira on, og det er op l de konkurrerende at l taxapladser. Det er vig gt, at der er taxapladser i tæt indarbejde parkering i deres forslag. sammenhæng l alle de pa entbaserede bygninger. De konkurrerende skal gennem deres forslag anvise i alt XX parkeringspladser inden for konkurrenceområdet DER HENVISES TIL BILAG 16 FOR YDER- samt beskrive en parkeringsstrategi, der lgodeser cen- LIGERE INFORMATION trets forskellige brugergrupper. SPARK KONKURRENCEPROGRAM 55 PROGRAMKRAV: BY- OG LANDSKABSRUM

P.P. Ørums Gade SIGNATUR

Bunkerne

Byhaverne

Området omkring Hospitalsvej Skanderborgvej 4 Bygningsnumre 2 20A

20B 4

1A 3 5 1B

Kongsvang Allé 6

7 14 10 15

13 16 8 Jyllands Allé 12 11

Marselis Boulevard

De konkurrerende skal vise hvordan MarselisborgCen- Hospitalsvej trets poten ale som by- og landskabsrum udfoldes i et De konkurrerende skal vise, hvordan rummet omkring anlæg, der skaber grundlag for forskellige fællesskaber. Hospitalsvej ændres, og hvordan der skabes forbindel- Derudover skal de konkurrerende vise, hvordan der kan ser og sammenhænge på tværs af vejen. skabes møder mellem mennesker med forskellige bag- Bunkerne grunde og forudsætninger. De konkurrerende skal vise, hvad der skal ske med bun- Der skal være rum l det helt store fællesskab, som kerne i den nordlige del af byparken. Bunkerne kan er- rækker ud l hele bydelen, og hvor både Marselisborg- nes, beholdes eller omdannes som en del af det over- Centrets borgere/professionelle og beboere i Aarhus ordnet koncept for parken. føler sig velkomne, og der skal være rum l de min- Det gamle hospitalsområde dre fællesskaber. Fællesskaber, der bruges i forbindelse De konkurrerende skal vise, hvordan området kan blive med semi-off entlige ak viteter, som fællestræning el- en del af den indendørstræning, der foregår, men sam- ler hvor områdets naboer kan holde en stor børnefød- digt også hvordan rummene i omkring bygningerne selsdag e.lign. Og der skal være rum for små og private kan blive l en del kontor- og mødefaciliteterne på ste- møder, som fx kan bruges som ude-kontor for Marselis- det. Hvordan både overdækket og åbne områder kan borgCentrets ansa e, eller hvor der kan a oldes mø- forbedre bruge af parken som mødested. der mellem professionelle og borgere.

DER HENVISES TIL BILAG 3,8 OG 16 FOR YDERLIGERE INFORMATION

56 PROGRAMKRAV: NATUR OG BIODIVERSITET

P.P. Ørums Gade SIGNATUR

BEVARINGSVÆRDIGE

VELFUNGERENDE

BEPLANTNING Skanderborgvej NYPLANTET 2 20A

RUMSKABENDE 20B 4 4 BYGNINGSNUMRE

1A 3 5 Hospitalsvej1B

Kongsvang Allé 6

7 14 10 15

13 16 8 Jyllands Allé 12 11

Marselis Boulevard

Bagsiden Bevaringsværdige og karakterskabende træer og be- De konkurrerende skal vise, hvordan bagsiden igen bli- plantning må kun udfordres, såfremt det er l samlet ver en del af parkens overordnet koncept, og hvordan fordel for SPARK. "det vilde" integreres, og hvordan den gamle frugtplan- Byhaverne tage igen bliver integreret i den overordnede plan. De konkurrerende skal vise hvor og hvordan byhaverne Beplantning og træer placeres. Havernes placering er ikke låst fast, men de De konkurrerende skal vise, hvordan de forskelli- skal i omfang (antal og areal) genplaceres i byparken. ge landskabs- og naturkarakterer på Marselisborg- Derudover skal de konkurrenrende sikre prak ske for- Centret forstærkes, så de understø er formålet med hold l haverne (vandingsvand, kompost osv.) SPARK-projektet. Heruover skal de konkurrerende skabe en varia on af naturoplevelser, som underbygger oplevelsen af de 25 rum der fi ndes på MarselisborgCentret, og som i . bio- diversitet sikrer gode levebe ngerlser for hjemmehø- rende arter.

DER HENVISES TIL BILAG 7 OG 16 FOR YDERLIGERE INFORMATION

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 57 PROGRAMKRAV: NYT SUNDHEDSHUS

P.P. Ørums Gade SIGNATUR

Principiel placering af sundhedshus

Skanderborgvej

2 20A

20B 4

1A 3 5 1B

Kongsvang Allé 6

7 14 10 15

13 16 8 Jyllands Allé 12 11

Marselis Boulevard

Aarhus Kommune har planer om at placere et nyt sund- funk oner bedst spiller sammen med og bidrager l hedshus i lknytning l MarselisborgCentret, og forven- udviklingen af konkurrenceområdet. Bygningen forven- ter sam dig, at der i de ledige bygninger vil ske en sam- tes placeret inden for et af de på ovenstående kort an- ling af rehabiliteringsak viteter. viste området, men det er op l de konkurrerende at vurdere hvilken placering, der er bedst i forhold l de- Projektet er i en meget dlig fase og der er lige nu tre res plan. Dog understreges det, at 7.500 m2 forventes scenarier i spil: at være et maksimumsscenarie, og at bygningen kan Et lille scenarie med et anslået areal på 1.500 m2, pla- blive placeret indenfor begge de markerede områder. ceret i eksisterende bygninger på MarselisborgCentret. De konkurrerende bør derfor ikke placere vig ge eller dyre elementer indenfor begge de anviste områder. En mellem scenarie med et anslået areal på 4.000 m2, placeret i både et nyt hus og i eksisterende bygninger De konkurrerende skal derudover vise, hvordan lhø- på MarselisborgCentret. rende parkeringspladser og udearealer kan integreret i den samlede løsning for konkurrenceområdet. Det for- Et stort scenarie med et anslået areal på 15.000 m2, ventes, at der skal etablere yderligere XX p-pladser i l- hvoraf cirka halvdelen placeres i eksisterende bygning- knytning l sundhedshuset. er på MarselisborgCentret og den resterende halvdel i en ny bygning. De konkurrerende teams skal ikke designe bygningen, men det ses gerne at der gøres principielle og struk- De konkurrerende skal i deres helhedsplan vise, hvor- turelle overvejelser, som kan bruges i forbindelse med dan der kan placeres en ny bygning på ca. 7.500 m2 i 3 den e erfølgende konkre sering af sundhedshuset. etager på MarselisborgCentret, så bygningen og dens

58 KOMMUNALE TILTAG OG FOKUSOMRÅDER

I Aarhus Kommune er der fl ere forskellige ltag, som Det er baggrunden for projektet – i daglig tale kaldet skal være med l at videreudvikle byen og skabe bedre for Tunnel under Marselis Boulevard. byliv og mere interessante byrum. Anlæggelsen af Marselistunnelen vil skabe en central Planstrategi 2015 - Klog vækst frem mod 2050 adgangsvej direkte fra motorvejen l Havnen og sam - Aarhus skal være en bedre by at leve i, men hvordan dig skabe bedre forhold for alle trafi kanter og beboere. skal det ske? Det kan alle interesserede være med l Trafi ksikkerheden vil blive væsentligt forbedret, når den at besvare, da forslaget l en ny planstrategi om byens tunge trafi k ledes gennem tunnelen, og beboerne vil frem dige udvikling nu kommer i off entlig høring. opleve, at deres bymiljø belastes mindre af støj.

Strategien lægger op l, at Aarhus bliver markant Vand Vision 2100 tæ ere frem for at vokse sig større i udbredelsen. Der Målet og udgangspunktet for Vand Vision 2100 er, at skal være plads l 450.000 aarhusianere og 250.000 der opnås en bæredyg g udny else af hele vandkreds- arbejdspladser i 2050, uden at byen vokser væsentligt løbet. Hermed menes, at der i den samlede forvaltning i areal. af vandkredsløbet – både nu og i frem den – skal ska- bes de bedst mulige be ngelser for mennesker, miljø Planstrategiforslaget består af strategien: "Klog og natur. Be ngelser, som l enhver d er robuste og vækst frem mod 2050" og et redegørelsesdokument lpasningsdyg ge nok l at kunne modstå de udefra- om Planlægningen siden sidst. Sammen med kommende ændringer i form af bl.a. befolkningsudvik- planstrategiforslaget off entliggøres Aarhus Kommunes ling og klimaændringer. Lokal Agenda 21-redegørelse 2015.

SMAG på Aarhus Et meget vig gt aspekt i denne sammenhæng er at I Aarhus skal man kunne plante, plukke, smage og nyde sikre helheder og balancer i vandkredsløbet. Det er i sa- synet af frug ræer, bærbuske, krydderurter og grøntsa- gens natur umuligt at indvinde grundvand uden sam - ger i hele Aarhus by og kommune – i off entlige parker, dig at påvirke balancen i resten af vandkredsløbet – ek- langs veje og s er, i private baggårde, i plantekummer, sempelvis vandstand i søer og vandføring i vandløb. ved skoler, lokalcentre og erhvervsområder – ja overalt i Aarhus. De spiselige byrum skal danne grobund for et voksende fokus på madkultur, og naturligt kobles med madformidling, opskri er og madhåndværk. Visionen bag Smag på Aarhus er at gentænke byens grønne rum. De skal blive l spiselige og sanselige mil- jøer, hvor aarhusianerne selv er med l at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke planter, træer og buske, der er fulde af smag. Aarhusianerne vil dermed skabe erfaringer i krydsfeltet mellem råvarer, madhåndværk, dyrkning, smag og madglæde.

Ny Marselistunnel Forbedret vejforbindelse l Aarhus Havn – tunnel un- der Marselis Boulevard og Adolph Meyers vej samt ud- videlse af Åhavevej.

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 59 REGIONALE TILTAG OG FOKUSOMRÅDER

Region Midtjylland har ligesom Aarhus Kommune en Agenda21-strategi række ini a ver, strategier og målsætninger som er Region Midtjyllands Agenda21-strategi hedder ”Sam- relevante l inspira on i konkurrenceprogrammet for fundsansvar og bæredyg ghed”. SPARK. Strategien indeholder 13 målsætninger inden for bl.a. Bæredygtig omstilling energiforbrug, indkøb, sunde råvarer, sociale aspek- Planlægning i partnerskaber er en hjørnesten i regio- ter og miljø, herunder klima lpasning. Emnet omkring nal udvikling. Det har lø et vores fælles planlægning og klima lpasning skal sikre, at bygninger i frem den bli- har betydet, at vi i dag som off entlige myndigheder kan ver sikret mod skybrud, og at der tages højde for store bruge vores viden l at e erspørge nye og innova ve mængder overfl adevand. løsninger, som skal leveres af erhvervslivet. • Region Midtjylland vil fremme udviklingen af gode, Bæredyg g oms lling handler om at indre e morgen- lokale og sunde råvarer og øge andelen af økologi i dagens samfund, så vi kan leve det gode liv med øko- hospitalskøkkener og kan ner. nomisk og social tryghed, uden at miljø og ressourcer • Region Midtjylland vil sikre bygninger og omkringlig- lider overlast. gende arealer mod klimaforandringer, specielt følger- Et af strategisporene er, at Region Midtjylland accele- ne af skybrud og e erfølgende oversvømmelser. rerer arbejdet med klima lpasning, herunder tager ini- • Region Midtjylland vil op mere bygninger ved at sik- a v l nye samarbejder med henblik på at skabe de re, at de er egnede l deres formål og har høj udnyt- bedste løsninger med forretningspoten ale. Byplan- telsesgrad, fl eksibilitet og lpasningsmuligheder. lægningen skal ske i respekt for klima lpasning og grundvandsbesky else, så der skabes et nyt solidt fun- dament for en bæredyg g byudvikling.

60 BILAGSOVERSIGT

1 Kortmateriale - Landmåler opmåling (maj 2016) 2 Partner-, bruger- og anvendelses analyse, MarselisborgCentret 3 Kulturhistoriskanalyse, Centersekretariatet CFK 4 Prospekt, MarselisborgCentret (oktober 2015) 5 Demografi sk undersøgelse, MarselisborgCentret 6 SPARK: Resultater fra den sociale foranalyse, Teknologisk ins tut 7 Analyse af naturværdier og poten aler, Naturhistorisk Museum Aarhus 8 Tilgængelighedsanalyse, SBI 9 Præsenta onsfolder SPARK, MarselisborgCentret 10 Foranalyser regnvand, MarselisborgCentret (marts 2015) a_Regnvand Masterplan 25 rum regnvandshåndtering, Orbicon (april 2015) b_Masterplan fl ow og voluminer, Orbicon (marts 2015) c_Oversigtstegninger med bygninger, befæstede og grønne områder, Orbicon (december 2013) d_Oversigtskort med strømningsveje i området, Orbicon (januar 2015) 11 Byrumsanalyser, Møller og Grønborg (marts 2015) 12 Samfundsansvar og bæredyg ghed 2016-2019, Agenda 21, Region Midtjylland (januar 2016) 13 Vækst og udviklingsstrategi 2015-2025, Region Midtjylland (januar 2016) 14 Spark - kortlægning af nedsivningspoten alet, Rambøll (juli 2016) 15 LER oplysninger

SPARK KONKURRENCEPROGRAM 61 MARSELISBORGCENTRET - center for forskning og udvikling i rehabilitering P.P. Ørumsgade 9-11 Bygning 8 DK-8000 Aarhus C www.marselisborgcentret.dk

KONTAKT Jan Sau Johansen, Områdechef Mob. +45 2628 8955 [email protected]