DOCSLIB.ORG

Aarhus Letbane - Etape 2 Ejendomsværdistigninger

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Aarhus Letbane - Etape 2 Ejendomsværdistigninger Aarhus Letbane - etape 2 Ejendomsværdistigninger 1 Aarhus Letbane - etape 2 Ejendomsværdistigninger Analysen er udarbejdet foråret 2015. I januar 2016-versionen er data for udviklingsarealer opdateret. PROJEKTNR. A068140 VERSION 3 UDGIVELSESDATO Januar 2016 UDARBEJDET MRBR, MENG KONTROLLERET ANW, JPK, JEE GODKENDT MENG 2 LETBANENS BETYDNING FOR EJENDOMSVÆRDI Bidrag til finansiering Aarhus Letbane: Fokus på den mulige udbygnings- etape linje 2 › Letbaner er store og ambitiøse anlægsprojekter › Aarhus Ø – Brabrand (grøn linje) › God infrastruktur er med til at gøre det attraktivt at bo i Aarhus › Studier viser, at ejendomme med god adgang til infrastruktur har højere værdi › Højere ejendomsværdi øger grundlaget for kommunale ejendomsskatter, som kan være med til at finansiere letbanens anlæg og drift Analysens formål › Analysen vurderer størrelsesordenen for stigningen i kommunale ejendomsskatter, hvis letbanens linje 2 etableres › Yderligere vurderer analysen værdistigningen for kommunale ejendomme og arealer, der indgår i Kort over Aarhus Letbane, inkl. udbygningsetaper* udviklingsprojekter 3 *Kilde: http://www.letbanen.dk/udbygning/ ADGANG TIL INFRASTRUKTUR ØGER EJENDOMSVÆRDIEN Studie: 'Byliv, der betaler sig' Udvalgte resultater, vi inddrager i analysen af letbanens linje 2 › I samarbejde med blandt andet Aarhus › Stationsnærhedseffekt for boligpriser Kommune har Københavns Universitet udført "Nærhed til stationer – især uden for metropolområderne– forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, studiet 'Gevinster ved investeringer i byliv og der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun bykvalitet (2014)' langsomt af mod nul omkring 1.500 meter fra stationen." › Arbejdet viser, hvordan boligpriser og "Nærhed til metrostation giver en jævn forøgelse på ca. 5- 7 % af boligernes værdi, men kun inden for de nærmeste erhvervsleje påvirkes af bykvalitet par hundrede meter omkring stationen." › Datagrundlaget er 60.000 bolighandler og › Stationsnærhedseffekt for erhvervslejemål 17.000 erhvervslejemål i Aarhus og København " For detailhandelen er der en villighed til at betale 15 % ekstra, hvis der er en station inden for 200 meter. For kontorvirksomheder og lager- og produktionsvirksomheder er effekten op til 30-40 % lige ved stationen faldende mod nul ved 1.500 meters afstand." "Større kontorvirksomheder er villige til at betale yderligere en leje på 6-9 % for hver ekstra linje, der afgår fra en station lige ved siden af virksomhederne – faldende til nul ved 1.500 meters afstand." 4 Kilde: Københavns Universitet (2014): 'Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet' som led i projektet 'Byliv, der betaler sig' ANVENDTE VÆRDISTIGNINGER Fortolkning og anvendelse af resultaterne fra Bolig (anvendt 5 % for ny station) 'Byliv, der betaler sig' 10% › I denne analyse fortolker vi resultaterne af Metrostation (lav) Metrostation (høj) Station udenfor metropol (lav) Station udenfor metropol (høj) 'Byliv, der betaler sig' for bolig og erhverv, som 8% vist i graferne Anvendt i analyse (ny station) 6% › Vi anvender studiets resultatet med: 4% › Lave %-tal fra resultatspænd 2% › Kun på effekt i 0-200 m fra stationen 0% › Ingen effekt på boliger nær eksisterende stationer 0-200 m 200-400 m 400-600 m 600-800 m 800-1.000 m 1.000-1.200 m 1.200-1.500 m med ny linje Erhverv (anvendt 15 % for ny station og 6 % for ny › Dette betyder samlet, at analysen anlægger en linje på eksisterende station) konservativ tilgang til %-tallene fra 'Byliv, der 60% betaler sig'. Detail Kontor, lager og produktion (høj) Kontor, lager og produktion (lav) Flere linjer - kontor (høj) › Den konservative tilgang skal ses i lyset af de Flere linjer - kontor (lav) Anvendt i analyse (ny linje) usikkerheder, der er ved analysen. Det 40% Anvendt i analyse (ny station) indbefatter bl.a., at viden om ejendomme nær metrostationer overføres til en situation med 20% letbane. 0% 0-200 m 200-400 m 400-600 m 600-800 m 800-1.000 m 1.000-1.200 m 1.200-1.500 m 5 ANALYSENS LOGIK: FRA LETBANE TIL EJENDOMSSKAT Figuren skitserer sammenhængen mellem infrastruktur, Udviklingsarealer ejendomstyper, ejerforhold og ejendomskatter Infrastruktur- Ejendomsværdi Kommunal Situationen i Kommunal ejer Privat ejer investering -stigning ejendomsskat* dag Antaget ingen Grundskyld + Bolig Grundskyld ejendomsskat** dækningsafgift j Grundskyld + ø Arealudvikling t Erhverv k dækningsafgift r æ v s Situation med g Aarhus n i Antaget ingen letbane + Privat ejer Privat ejer n Kommunes g ejendomsskat** e arealudvikling r r ejendomme*** e e g b n i + n Andre offentlige Kapitaliseret R g Dækningsafgift B e ejendomme værdistigning r B Øget e i b e grundskyld + s l g e o dækningsafgift r Udviklings- Grundskyld + Grundskyld + ø a t g projekter dækningsafgift dækningsafgift a p D O Note: *Ejendomsskatterne i Aarhus Kommune findes i bilag 6 Note: ** Analysen udelader ændringer i ejendomsskatter for kommunens egne ejendomme, da de betragtes som overflytning fra en kommunal kasse til en anden Note: *** Værdistigningerne af kommunes ejendomme med stationsnærhed indgår i analysen som selvstændig værdi STATIONSNÆRHED TIL LINJE 2 Optælling af eksisterende stationsnære arealer Linje 2's stationer og tilhørende arealer med stationsnærhed (eksempeludsnit Aarhus Ø) › Grundlag: BBR-data om boligtype, ejerforhold og ejendomsvurdering › GIS-baseret opstilling i zoner (0-200 m) omkring linje 2's stationer Stationsnære etagemeter etagemeter langs linje 2* etagemeter Bolig Erhverv Privat 830.565 843.491 Aarhus Kommune 20.243 174.455 Stat 1.043 98.693 Stationsnærhed omkring linje 2* 7 Kilde: *COWI UDVIKLINGSPROJEKTER Letbanen betjener en række Stationsnære udviklingsprojekter langs linje 2 udviklingsprojekter › God infrastruktur medvirker til at gøre nye udviklingsprojekter salgbare og sikre salgsprisen › Vi anvender samme værdistigninger på nye m² som på de eksisterende m² › Værdistigningerne øger ejendomsskattegrundlaget › Værdierne er i særlig grad usikre, da det er uvist, hvornår (år) og i hvilken udformning (antal m² og Tulipgrunden type) projekterne realiseres samt deres salgspris Hovedbiliotek (kr.) › Detaljeret liste over udviklingsprojekter findes i bilag. Her fremgår yderligere projekter som ikke er indplaceret på kortet. › Samlet er ca. 2 mio. etagemeter i spil (altså svarende til stationsnære etagemeter for eksisterende ejendomme), hvoraf ca. 785.000 etagemeter er kommunalt ejede. Kort over udviklingsprojekter* 8 Kilde: *COWI efter dialog med Aarhus Kommune KOMMUNALE UDVIKLINGSAREALER OG EJENDOMME Stationsnære udviklingsprojekter med Eksisterende ejendomme kommunen som grundejer › For de kommunale grunde, som skal udvikles, vil › Kommunen ejer en lang række ejendomme værdistigningen slå igennem 1:1. (institutioner, kommunale kontorer mmm.), som vil opnå bedre adgang til kollektiv infrastruktur › Værdistigningen for kommunekassen er direkte med værdistigninger til følge. og ikke kun indirekte via ejendomsskatter. › Principielt kan denne værdi realiseres og bidrage Udviklingsproj. med kommunen som grundejer – etagemeter og byggeretsværdi* til finansieringen af linje 2. Projekt Erhverv, Bolig, Kommunal Kommunal antaget antaget byggeretsværdi, byggeretsværdi, antal antal lav* antaget høj* antaget › I mange tilfælde vil det ikke være muligt og etagemeter etagemeter værdi, mio. kr. værdi, mio. kr. hensigtsmæssigt at sælge ejendommene, da Rutebilsstationen 5.000 10.000 38 63 funktionen skal opretholdes. Daginstitutioner mv. rummer dog potentiale for fortætning, hvilket kan Aarhus Ø og Pier 2 80.000 284.000 972 1.620 give mulighed for at realisere værdien. Godsbanearealet 43.500 60.000 245 409 Amtssygehuset 11.000 90.000 287 478 Definition af byggeretsværdi Gellerup 108.000 68.000 366 610 Byggeretsværdien er et udtryk for grundværdien, som tager Hovedbibliotek 5.250 7.300 30 50 udgangspunkt i udviklingsprojektet (f.eks. bebyggelses-%) og den Valdemarsgade - 12.000 36 60 forventede salgspris. Fra salgsprisen trækkes byggeomkostninger mv. – den tilbageværende værdi er byggeretsværdien. 252.750 531.300 1.973 3.288 Total Byggeretsværdien er således den pris, som udviklingsarealet kan Note: * Antagede byggeretsværdier for bolig (3.000-5.000 kr./m²) og sælges til pr. etagemeter. erhverv (1.500-2.500 kr./m²) 9 Kilde: *COWI RESULTATER: STIGNING I EJENDOMSSKATTER OG VÆRDI AF KOMMUNALE EJENDOMME Stigning i ejendomsskatter: Eksisterende Værdistigning: Kommunale ejendomme ejendomme (bolig og erhverv): (institutioner, kontorer mv.) › Den vurderede stigning i ejendomsskat for › For Aarhus Kommunes eksisterende ejendomme, der eksisterende bolig og erhverv er ca. 9 mio. kr. opnår stationsnærhed, forventes en værdistigning på årligt fra åbningen og 88 mio. kr. i nutidsværdi 119 mio.kr. over 30 år › Denne værdi afhænger af, at den kan realiseres › Begge tal er regnet tilbage til 2015-niveau eksempelvis gennem fortætning, eller at den › Særligt erhvervsskatter øges, hvilket skyldes nuværende kommunale funktion, der typisk skal sammensætningen af beskatningen men også de erstattes andetsteds. anseelige værdistigninger for erhverv, som 'Byliv, der betaler sig' dokumenterer. Effekt af etape 2 på kommunale ejendomsskatter – pr. år og over 30 år Effekt af etape 2 på værdien af eksisterende, kommunale ejendomme Mio. kr. Åbningsår (2022), Nutidsværdi (2022- Mio. kr. Nutidsværdi, 2015-priser 2015-priser 2052), 2015-priser 119 Grundskyld – bolig 2 25 Eksisterende kommunale ejendomme Grundskyld – erhverv 4 55 Dækningsafgift 3 8 Total 9 88 10 Note: *Det er forudsat, at værdistigningen for udviklingsprojekter falder i 2015 og ikke først
Load more

Recommended publications
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Ruteøkonomi for Aarhus Kommune 2011
    Ruteøkonomi for Aarhus Kommune 2011 Rute nr. Strækning Kpl.timer Udgifter Indtægter Busselskab Pass. Indt. Erhvervs- Skolekort HyperCard Takst Omstigere Beford Andre Indtægter billetter/kort kort inkl. Komp kompens. Bus&Tog Værnepl Indtægter Total Bybus kørsel Tidligere trafikplan (I ruteøkonomi til og med 31. juli 2011) 1 Tranbjerg - Holmevej - Dalgas Avenue - Banegårdspladsen - Marienlund 17.884 16.627.047 BAAS 3 Hasle - Banegårdspladsen - Christiansbjerg - Skejby - Trige Århus Nord 19.542 16.250.382 BAAS 4 Frydenlund - Mølleparken - Banegårdspladsen - Skåde 13.144 9.032.973 BAAS 5 Stavtrup - Viby Torv - Banegårdspladsen - Åbyhøj - Gl Åby Toveshøj 17.243 14.494.652 BAAS 6 Åkrogen - Marienlund - Banegårdspladsen - Højbjerg - Moesgård Museum 12.239 8.210.456 BAAS 7 Vejlby Nord - Østbanetorvet - Banegårdspladsen - Mølleparken - Charlottehøj 17.988 13.012.314 BAAS 8 Dalgas Avenue - Ringgaden - Marienlund 11.085 8.827.282 BAAS 9 Grøfthøj - Viby Torv - Harald Jensens Plads - Banegårdspladsen - Lystrup Ø V 22.724 20.162.976 BAAS 10 Åbyhøj Nord - Banegårdspladsen - Harald Jensens Plads - Højbjerg - Mårslet 10.508 9.309.593 BAAS 11 Østerby - Tranbjerg - Harald Jensens Plads - Banegårdspladsen - Vejlby Vest 19.444 18.822.576 BAAS 12 Højbjerg - Kridthøjtorvet Skådeparken - Viby - Hasle - Vejlby - Egå Strandvej 21.663 20.691.466 BAAS 14 Skjoldhøj - Bispehaven - Banegårdspladsen - Christiansbjerg - Skejby Sygehus17.185 14.575.971 BAAS 15 Kolt - Harald Jensens Plads - Banegårdspladsen - Gellerup - Brabrand 19.657 17.030.485 BAAS 16 Egå Strandvej -
    [Show full text]
  • Europe's White Working Class Communities in Aarhus
    EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS AT HOME IN EUROPE EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES AARHUS OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC11 22014.11.06.014.11.06. 118:40:328:40:32 ©2014 Open Society Foundations This publication is available as a pdf on the Open Society Foundations website under a Creative Commons license that allows copying and distributing the publication, only in its entirety, as long as it is attributed to the Open Society Foundations and used for noncommercial educational or public policy purposes. Photographs may not be used separately from the publication. ISBN: 9781940983189 Published by OPEN SOCIETY FOUNDATIONS 224 West 57th Street New York NY 10019 United States For more information contact: AT HOME IN EUROPE OPEN SOCIETY INITIATIVE FOR EUROPE Millbank Tower, 21-24 Millbank, London, SW1P 4QP, UK www.opensocietyfoundations.org/projects/home-europe Design by Ahlgrim Design Group Layout by Q.E.D. Publishing Printed in Hungary. Printed on CyclusOffset paper produced from 100% recycled fi bres OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC22 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS WORK TO BUILD VIBRANT AND TOLERANT SOCIETIES WHOSE GOVERNMENTS ARE ACCOUNTABLE TO THEIR CITIZENS. WORKING WITH LOCAL COMMUNITIES IN MORE THAN 100 COUNTRIES, THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS SUPPORT JUSTICE AND HUMAN RIGHTS, FREEDOM OF EXPRESSION, AND ACCESS TO PUBLIC HEALTH AND EDUCATION. OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd 1 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 AT HOME IN EUROPE PROJECT 2 ACKNOWLEDGEMENTS Acknowledgements This city report was prepared as part of a series of reports titled Europe’s Working Class Communities.
    [Show full text]
  • Børn Og Unges Fritidsliv I Udsatte Boligområder I Århus
    Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus Det Boligsociale Fællessekretariat Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus _________________________________________________________________ Udgiver: Det Boligsociale Fællessekretariat Undersøgelsesperiode: marts‐maj 2009 Udgivelse: juni 2009 Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Det Boligsociale Fællessekretariat Saralyst Allé 55 8270 Højbjerg Telefon 8734 0002 fs@fs‐bydele.dk www.bydele.dk Forsidefoto: Gunni Seidelin Det Boligsociale Fællessekretariat er et samarbejde mellem alle almene boligforeninger i Århus. Fællessekretariatet blev etableret i 2007 med det formål at koordinere og styrke den boligsociale indsats i de udsatte boligområder i Århus. Se mere om Fællessekretariatet på www.bydele.dk 2 Børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus _________________________________________________________________ Resumé Børn og unge fylder meget i de udsatte boligområder rundt omkring i landet og således også i Århus. I de udsatte boligområder i Århus er lidt over en tredjedel af beboerne børn og unge under 18 år, mens det kun gælder for hver femte beboer i Århus som helhed. Med de mange børn og unge er der behov for et godt fritidsliv med mange forskellige aktivitetstilbud. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan fritidslivet i de udsatte boligområder ser ud. På baggrund af en undersøgelse af omfanget og brugen af kommunale og foreningsbaserede fritidstilbud til børn og unge i Viby Syd, Bispehaven, Herredsvang og Gellerup/Toveshøj, konkluderer denne rapport, at fritidslivet i de udsatte boligområder har nogle mangler. Overordnet set tegner undersøgelsen et billede af, at de eksisterende tilbud i områderne kun opfanger en mindre del af børnene og de unge. Med et svagt foreningsliv i områderne og en række barrierer for brug af eksterne foreningstilbud er fritidslivet i områderne i høj grad knyttet op på de kommunale fritids‐ og ungdomsklubber.
    [Show full text]
  • Besvarelse Af 10 Dages Forespørgsel Til Borgmesteren Om Genhusning 10
    Besvarelse af 10 dages forespørgsel til Borgmesteren om Genhusning 10. juli 2019 og beboeres retsstilling fra Enhedslisten de Rød/ Grønne Side 1 af 12 Lone Norlander Smith (Enhedslisten de Rød/ Grønne) har bedt Borgmeste- ren oplyse følgende 1) Om tildelingskriterier: a) Fuldstændig liste over samtlige ”særlige karakteristika” hos beboer- BORGMESTERENS AFDELING ne og evt. andre kriterier, der vil indgå som udelukkelseskriterium fra HR og Jura at få anvist en bolig i et risikoområde? Aarhus Kommune b) Hvordan og hvem afgør, om beboeren har disse ”særlige karakteri- stika”, og hvor kommer oplysninger om dem fra? c) Hvorledes vil beboeren blive oplyst om årsagen til at vedkommende ikke vil blive anvist til/ ikke kan ansøge om bolig i et ”risikoområde”. Integration og Bydelsudvikling d) Iflg. Hvilke lovregler foretages denne begrænsning i beboernes valg Rådhuset, Rådhuspladsen 2 af bolig, og hvad er beboerens klagemuligheder? 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 2) Om andelen af risikoområder: Direkte telefon: 41 85 40 11 a) Hvor mange almene familieboliger er der i Aarhus Kommune b) Hvor mange almene familieboliger er beliggende i et eller flere ”risi- Direkte e-mail: koområder”? [email protected] • Antal i alt? www.aarhus.dk • Antal fordelt på hvert af de fire nævnte ”risikoområder” – udsatte – udfordrede – rød eller orange – fleksibel og kombineret udlej- Sag: 19/055396-5 Sagsbehandler: ning Nadja Juul Christiansen c) Kort og liste over udelukkelses-/risikoområder og over ”tilladte” om- råder Spørgsmål 1: Om tildelingskriterier A + B) Alle beboere, der skal genhuses ifm. udviklingsplanerne for Gellerup, To- veshøj og Bispehaven, vil blive tilbudt en passende bolig i Aarhus Kommu- ne.
    [Show full text]
  • Aarhus Letbane, Etape 2
    Aarhus Letbane, etape 2. Den planlagte rute går fra Aarhus Ø gennem Hovedbanegården og en del af midtbyen op ad Viborgvej gennem Hasle Torv til Gellerupparken med endestation i Brabrand eller Aarslev Ruten er ikke længere tidssvarende. For lange rejsetider i midtbyen Efter vores mening er denne rute ikke længere Toget skal tilpasse sig trafikkens hastighed inde i tidssvarende, fordi den er overhalet indenom af byen, og man regner med 15 – 30 km/time. Skal den kraftige byfortætning langs Søren Frichs Vej en borger foretage et skift mellem etape 1 og eta- og Godsbaneterrænet, den ændrede bebyggelse pe 2 skal han ind i midtbyen, hvor hastigheden er og anvendelse i Gellerupparken samt de spæn- så lav, at rejsetiden bliver alt for lang. Det giver så dende højteknologiske muligheder, som nærhe- lange rejsetider, at mange potentielle brugere vil den af Universitetshospitalet i Skejby kan tilbyde. fravælge letbanen. Høje udgifter i de centrale dele af Aarhus Gør ikke nok for yderområderne Km prisen for etape 2 varierer mellem 70 mio. kr. Ruten fastholder Aarhus midtby som den centrale pr. km for strækninger over åbent land til 180 mio. del af byen. Det er måske et ønske – men det er kr. pr. km for strækninger i den centrale del af ikke hensigtsmæssigt. Skal en borger transporte- Aarhus. res fra eksempelvis Skejby Sygehus til Gellerup- Ud over etableringen på ca. 1240 millioner kr. sy- parken, skal han hele vejen ind omkring midtbyen. nes det at koste omkring 655 millioner kroner eks- De lange rejsetider mellem yderområderne ind- tra at ændre diverse ledningssystemer i jorden iflg.
    [Show full text]
  • Bispehaven Maj 2019
    BISPEHAVEN MAJ 2019 VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTONISK KULTURARV I BISPEHAVEN AARHUS KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER © Arkitektskolen Aarhus Udført med støtte af Realdania PROJEKTTEAM: Jannie Rosenberg Bendsen Ida Munksdal Elland Mogens A. Morgen Tom Nielsen Simon Ostenfeld Pedersen Sidse Martens Gudmand-Høyer, projektleder. EKSTERNE KONSULENTER: Anna Mette Exner Medarbejdere: Siri Ax Berlin & Rikke Søndergaard Projektet udføres af Med støtte fra Grafik: WALK Grafik: VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projek- Som udgangspunkt bør der tages bevidst tet Værdisætning af socialt udsatte almene stilling til den enkelte bebyggelses arkitek- boligområder (VAB) fokus på de arkitekto- toniske kulturarvsværdier forud for større niske kulturarvsværdier i 15 store almene fysiske forandringer. Denne stillingtagen er boligområder. særlig vigtig i de store, almene boligbebyg- gelser fra 1960’erne og 1970’erne, som i dag De almene boliger er hjem for omtrent 1/6 vurderes som socialt udsatte. Det skyldes, af danskerne og udgør en stor del af det at de fysiske træk, som ofte er vigtige i et ar- byggede miljø i Danmark. Derudover har kitektonisk kulturarvsperspektiv, kan synes den almene boligbevægelse været en driv- at være direkte i modstrid med de ønsker, kraft i udviklingen af boligarkitekturen og man har til disse boligområder i dag. industrialiseringen af byggeriet i Danmark. Mange af de store, almene boligområder 1960’ernes montagebyggerier er ofte an- står i dag overfor en række udfordringer lagt ud fra en idealistisk grundtanke om af fysisk og boligsocial karakter, som skal den funktionsopdelte by, hvor store næ- løses for at sikre attraktive lejeboliger i sten monofunktionelle boligområder var fremtiden.
    [Show full text]
  • Lokalplan Nr. 1082
    Lokalplan nr. 1082 Lokalplan nr. TEKNIK OG MILJØ AARHUS KOMMUNE Lokalplan nr. 1082 I offentlig høring fra FORSLAG 22. januar til 19. marts 2019 Fælleshus, dagligvarebutik og boliger Aarhus Kommune Teknik og Miljø ved Rymarken i Hasle Måned xxxx Indeholder Tillæg nr. 47 til Kommuneplan 2017 Om dette hæftes indhold Her ligger lokalplanområdet Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, byg- ningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalpla- nen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger • forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Teknik og Miljø, Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8210 Aarhus V Tlf. 8940 2640 E-mail: [email protected] Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C, Tlf. 8940 2222 http://www.aarhus.dk/lokalplaner Kortgrundlag © Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Teknik og Miljø, Plan i samarbejde med: NIRAS Ceres Allé 3 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr.
    [Show full text]
  • 3A Bus Køreplan & Linjerutekort
    3A bus køreplan & linjemap 3A Rutebilstationen Se I Webstedsmodus 3A bus linjen (Rutebilstationen) har 2 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Rutebilstationen: 00:01 - 23:46 (2) Tilst: 00:03 - 23:48 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 3A bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 3A bus ankommer. Retning: Rutebilstationen 3A bus køreplan 31 stop Rutebilstationen Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 05:20 - 23:46 tirsdag 00:01 - 23:46 Tilst Vestervej/Havkærvej (Aarhus Kom) Havkærvej, Århus onsdag 00:01 - 23:46 Lokalcenter Havkær/Havkærvej (Aarhus Kom) torsdag 00:01 - 23:46 Bysmedevej 30D, Århus fredag 00:01 - 23:46 Tilst Skole/Tilst Skolevej (Aarhus Kom) lørdag 00:01 - 23:46 Tilst Skolevej 11, Århus søndag 00:01 - 23:46 Haurumsvej/Tilst Skolevej (Aarhus Kom) Haurumsvej 14, Århus Brynhøjvænget/Tilst Skolevej (Aarhus Kom) Tilst Skolevej 28, Århus 3A bus information Retning: Rutebilstationen Viborgvej/Anelystvej (Aarhus Kom) Stoppesteder: 31 Anelystparken 6, Århus Turvarighed: 33 min Linjeoversigt: Tilst Vestervej/Havkærvej (Aarhus Anelystparken/Anelystvej (Aarhus Kom) Kom), Lokalcenter Havkær/Havkærvej (Aarhus Anelystvej, Århus Kom), Tilst Skole/Tilst Skolevej (Aarhus Kom), Haurumsvej/Tilst Skolevej (Aarhus Kom), Bjørnøvænget/Anelystvej (Aarhus Kom) Brynhøjvænget/Tilst Skolevej (Aarhus Kom), Viborgvej/Anelystvej (Aarhus Kom), Æbeløvej/Skjoldhøjvej (Aarhus Kom) Anelystparken/Anelystvej (Aarhus Kom), Skjoldhøjvej 35, Århus Bjørnøvænget/Anelystvej (Aarhus Kom), Æbeløvej/Skjoldhøjvej (Aarhus Kom), Nekseløvej/Skjoldhøjvej
    [Show full text]
  • En God by for Børn Er En God by for Alle
    EN GOD BY FOR BØRN ER EN GOD BY FOR ALLE FORARBEJDE TIL DEN NÆSTE GENERATION AF EN UDVIKLINGSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ Maj 2019 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING FORORD 03 HVAD KAN DU LÆSE I DETTE DOKUMENT? Dette dokument beskriver de elementer, som Aarhus Kom- 01 NY LOVGIVNING 04 mune anser som helt centrale i udviklingen af Gellerup og Toveshøj. 02 VISION 07 Dokumentets første del udgør en ramme for udviklingen i 03 GELLERUP OG TOVESHØJ I TAL 08 området. 04 EN GOD BY FOR BØRN 11 Dernæst fremlægges relevant viden om byudvikling i ud- satte boligområder. Her beskrives, hvorfor det er afgørende 05 POSITIV OMDANNELSE 14 at skabe en god by for børn, hvis udviklingen af Gellerup og Toveshøj skal lykkes. En god by for børn er nemlig en god MÅLGRUPPER OG MARKED 18 06 by for alle. 22 07 PRINCIPPER FOR DEN NYE BYDEL Endelig præsenteres de greb, der skal gennemføres for at komme i mål med at gøre Gellerup og Toveshøj til en attrak- 08 BYUDVIKLINGSSTRATEGI 26 tiv bydel i Aarhus. Det illustreres med et udviklingsscenarie. UDVIKLINGSSCENARIE 30 09 Udviklingsscenariet viser, hvordan Gellerup og Toveshøj fortsat kan udvikles gennem kvartersdannelse og nye by- funktioner. Det skal ske via fortætning, etablering af nye boligtyper, nedrivninger af almene boliger og renovering i høj kvalitet. God læselyst KOLOFON Udarbejdet af: Aarhus Kommune Integration og Bydelsudvikling Borgmesterens Afdeling Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C I samarbejde med: Store Torv 14, 1. sal, 8000 Aarhus C Gothersgade 11A, 1123 København K www.cfbo.dk Blågårdsgade 8, 2. sal 2200 København N Billedrettigheder Rettigheder til alle billeder tilhører Aarhus Kommune med- www.effekt.dk mindre andet er angivet.
    [Show full text]
  • Statusrapport 2007-09
    Status for Det Boligsociale Fællessekretariat 2007-2009 Statusrapport og et notat om BoSocData s. 3 Fundraisingoversigt 2009 s. 25 Udviklingspuljen - oversigt over bevillinger s. 27 8210 Rap Dance Center s. 28 Sporttrack status 2008-2009 s. 52 statusrapport 2007-2009 Gellerup Højskole status 2007-2009 s. 59 Kvindehuset status december 2009 s. 61 Evaluering af borgerportalen www.aarhusvest.dk s. 67 Afslutningrapport for Nyvirk s. 79 Evaluering af College Århus s. 92 Børn og Unges fritidsliv i udsatte boligområder i Århus s. 96 Beboerundersøgelser s. 100 30 + 30 Evaluering af en børn- og ungeindsats i Bispehaven s. 120 Fællesansøgningen (Revideret oktober 2008) s. 124 Det Boligsociale Fællessekretariat Udvalgte presseklip 2007-2010 s. 152 Status for Det Boligsociale Fællessekretariat 2007‐09 Marts 2010 Indhold 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 2 2. Fællesansøgningen og Finansiering ............................................................................................................... 2 3. FS´s fire hovedopgaver .................................................................................................................................. 3 4. De bydækkende projekter ............................................................................................................................. 6 5. Udviklingspuljen ...........................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Aisha Og Kassim”, Eksisterende Ressourcestærke Beboere Med Lange Eller Mellemlange Videregående Uddannelser
    DET NYE SKOLE- OG FRITIDSCENTER I GELLERUP En designdreven undersøgelse af potentielle forældres forventninger og behov Indhold Baggrund og elevgrundlag...................................3 Fokus og tilgang.....................................................4 Datagrundlag..........................................................5 Metodisk tilgang....................................................6 5 personprofiler......................................................8 Tværgående indsigter.........................................19 Skolevalg............................................................20 Skolevalg/området...........................................31 Området.............................................................33 Bosætning..........................................................35 Potentialer............................................................38 Skole- og fritidscenter.....................................39 Området.............................................................41 CFIA | DET NYE SKOLE- OG FRITIDSCENTER I GELLERUP | SIDE 2 Baggrund og elevgrundlag Aarhus Kommune ønsker sammen med Østjysk boligforening og Brabrand Elevgrundlaget for den nye skole kan opdeles i: boligforening at lave en række gennemgribende forandringer i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Eksisterende beboere i området. (I dag vælger Målet er, at Aarhus skal være en god by for alle. ca. 80% af forældrene i området den lokale skole Derfor skal der skabes en sammenhængende og fra). blandet by uden udsatte områder. Udviklingsplanerne
    [Show full text]