Bispehaven Maj 2019
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BISPEHAVEN MAJ 2019 VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTONISK KULTURARV I BISPEHAVEN AARHUS KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER © Arkitektskolen Aarhus Udført med støtte af Realdania PROJEKTTEAM: Jannie Rosenberg Bendsen Ida Munksdal Elland Mogens A. Morgen Tom Nielsen Simon Ostenfeld Pedersen Sidse Martens Gudmand-Høyer, projektleder. EKSTERNE KONSULENTER: Anna Mette Exner Medarbejdere: Siri Ax Berlin & Rikke Søndergaard Projektet udføres af Med støtte fra Grafik: WALK Grafik: VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projek- Som udgangspunkt bør der tages bevidst tet Værdisætning af socialt udsatte almene stilling til den enkelte bebyggelses arkitek- boligområder (VAB) fokus på de arkitekto- toniske kulturarvsværdier forud for større niske kulturarvsværdier i 15 store almene fysiske forandringer. Denne stillingtagen er boligområder. særlig vigtig i de store, almene boligbebyg- gelser fra 1960’erne og 1970’erne, som i dag De almene boliger er hjem for omtrent 1/6 vurderes som socialt udsatte. Det skyldes, af danskerne og udgør en stor del af det at de fysiske træk, som ofte er vigtige i et ar- byggede miljø i Danmark. Derudover har kitektonisk kulturarvsperspektiv, kan synes den almene boligbevægelse været en driv- at være direkte i modstrid med de ønsker, kraft i udviklingen af boligarkitekturen og man har til disse boligområder i dag. industrialiseringen af byggeriet i Danmark. Mange af de store, almene boligområder 1960’ernes montagebyggerier er ofte an- står i dag overfor en række udfordringer lagt ud fra en idealistisk grundtanke om af fysisk og boligsocial karakter, som skal den funktionsopdelte by, hvor store næ- løses for at sikre attraktive lejeboliger i sten monofunktionelle boligområder var fremtiden. Det gælder både de murede visuelt og fysisk skærmet fra deres omgi- byggerier opført før 1960 og særligt monta- velser samt orienteret indad, mod egne op- gebyggerierne fra 1960’erne og 1970’erne, holdsarealer. I dag ønsker man omvendt at hvoraf de fleste allerede er blevet renoveret få integreret boligområderne med de om- en eller flere gange. kringliggende kvarterer i langt højere grad. Resultatet kan derfor være, at man søger De almene boligbebyggelser er del af vores at gennemføre ændringer i bebyggelserne, nationale arkitektoniske kulturarv, som der som til dels kan synes i modstrid med de bør værnes om ved at bruge den aktivt i ud- arkitektoniske kulturarvsværdier. Det bety- viklingen af boligområderne. der ikke nødvendigvis, at vi skal bevare og restaurere i traditionel forstand. Derimod I store almene boligbebyggelser med bo- kan opmærksomheden på de særegne ar- ligsociale udfordringer bliver bygnings- kitektoniske kulturarvsværdier understøtte renoveringer og sociale helhedsplaner ofte en bevidst stillingtagen til, hvordan der kan kombineret med fysiske, strukturelle foran- værnes om den enkelte bebyggelses bæ- dringer. Hermed ændrer man også bebyg- rende fortælling med henblik på at udvikle gelsernes arkitektur forstået bredt fra land- dens iboende kvaliteter og potentialer. skab til bygning. Ændringerne kan bestå af infrastrukturelle ændringer i bebyggelsen, Målet er at sikre den bærende fortælling i nedrivninger af bygninger eller nybyggeri. forening med kommende forandringer af Derudover bliver der arbejdet med skale- områderne, så kulturarven bliver et under- ring, opdeling og ændring af udearealer. støttende aktiv i udviklingen, og at bolig- Disse forandringer kan ændre bygning- områderne kommer til at fremstå med en ernes arkitektoniske udtryk radikalt og styrket arkitektonisk kvalitet. kan være en måde at ændre en bebyggel- ses image på. Mogens A. Morgen Professor, Arkitekt MAA S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER INTRODUKTION Arkitektskolen Aarhus har vurderet de ar- nisk værdi, der tager afsæt i de to officielt Beskrivelserne er udtryk for en arkitekt- kitektoniske kulturarvsværdier i de 15 hår- anerkendte værdisætningsmetoder inden- faglig vurdering, der med fordel kan ind- deste ghettoer, som fremgår af regeringens for kulturarv i Danmark, SAVE1 (Survey of gå i det videre dialog- og udviklingsforløb. Liste over hårde ghettoområder pr. 1. de- Architectural Values in the Environment) og Vurderingerne er baseret på eksisterende cember 2018. VAF2 (Vurdering af Fredningsværdier). Sam- beskrivelser og udvendige besigtigelser af tidig trækkes der på metoden til screening bebyggelserne. Vurderingerne er ikke ud- FORMÅL af kulturmiljøer SAK3 (Screening af Kultur- tryk for et facit, men skal ses som en anbe- I nærværende rapport bliver vurderingen af miljøer), der kombinerer kulturarvsværdier faling til, hvordan bebyggelsernes iboende Bispehavens arkitektoniske kulturarvsvær- med kulturmiljøernes udviklingspotentialer. egenskaber, kvaliteter og arkitektoniske dier præsenteret, ligesom det bliver under- kulturarvsværdier kan blive styrket frem- søgt, hvordan bebyggelsen lever op til de I rapporten bliver vurderingen af kulturarvs- adrettet. Vurderingerne bør indgå i den aktuelle idealer og ønsker, som man typisk værdier holdt op mod nutidige fokuspunk- efterfølgende proces med boligforeninger, italesætter i forbindelse med omdannelsen ter i arbejdet med omdannelse af socialt boligorganisationer, kommuner og rådgi- af store almene boligområder i dag. Formå- udsatte store almene boligområder. Disse vere i udviklingen af områderne. let med vurderingen er at skabe opmærk- fokuspunkter er formuleret med afsæt i en somhed på, hvordan bebyggelsens bæren- række evalueringer og udgivelser4 samt ny- INDHOLD de fortælling fremadrettet kan anvendes i ligt gennemførte almene boligrenoveringer Rapporten består af en kortlægning, en vur- kommende fysiske forandringer af området. i Landsbyggefondens regi. I nærværende dering og en konklusion med anbefalinger. rapport bliver bebyggelserne vurderet i Bebyggelsens arkitektoniske kulturarvs- henhold til tre nutidige fokuspunkter: det BÆRENDE FORTÆLLING værdier er en kvalitet, der bør arbejdes første angår boligområdets tilpasning og Her opsummeres den samlede vurdering af videre med i den kommende udvikling, så sammenhæng med omgivelserne, det an- bebyggelsens bærende fortælling sammen Bispehavens særegne fortælling og værdi- det omhandler graden af funktionsblan- med en kort oplistning af de fysiske træk, er forenes med de nutidige behov for æn- ding og det tredje vedrører variation i ska- som er vigtigst for, at denne fortælling kan dringer. Målet er for det første, at nærvæ- la, formgivning og graden af overgange fra aflæses i bebyggelsen. rende vurdering bliver anvendt strategisk private til offentlige rum. i den fremtidige dialog mellem boligfor- KORTLÆGNING ening, kommune, Landsbyggefonden og Med udgangspunkt i vurderingen af kultur- Kortlægningen er en beskrivelse af boligbe- rådgivere for derved at bidrage til en fælles arvsværdier og de nutidige fokuspunkter byggelsen, som den ser ud i dag. Beskri- forståelse af Bispehavens bærende fortæl- bliver rapporten afsluttet med en række an- velsen er baseret på besigtigelser af bebyg- ling. For det andet, at de beskrevne værdier befalinger, som peger på, hvad der særligt gelsernes ydre, og de fysiske træk som er kan blive rettesnor for, hvilke forandringer er væsentligt at have for øje i det fremtidige væsentlige for vurderingen: der foretages, og hvordan. Ved at tage ud- arbejde med udviklingen af boligområdet. gangspunkt i de eksisterende arkitektoniske By og landskab kulturarvsværdier kan man med en renove- ET GRUNDLÆGGENDE SKISMA Her beskrives bebyggelsens placering i ring sikre en bebyggelse, hvor det er dens Det har vist sig, at de idealer, som lå bag landskabet og bystrukturer samt overgan- egenart, historiske ophav samt oplevelsen mange af de 15 bebyggelser, da de blev gen fra bebyggelsen til de nærliggende af genkendelighed og identitet, der er med opført, er i modstrid med de nutidige ide- omgivelser. til at definere fremtiden. aler, som er knyttet til store, almene bo- ligområder. Det er særligt de fysiske træk, Bebyggelsesplan – bygninger METODE som er af stor kulturhistorisk værdi, der vi- og udearealer Arkitektskolen Aarhus har udviklet en ny ser sig at stå i kontrast til, hvad man i dag Her beskrives bebyggelsesplanen, den metode, der kombinerer vurderingen af værdsætter arkitektonisk og miljømæssigt. landskabelige karakter, formgivningen af boligbebyggelsernes arkitektoniske kul- Der ligger derfor en fremtidig opgave i at bygninger og udearealer samt den interne turarvsværdier med, hvordan de synes at tænke de arkitektoniske kulturarvsværdier infrastruktur. leve op til nutidige idealer for denne type sammen med nutidige ønsker, og det på boligområder. en måde, hvor umiddelbart modstridende Originalitet dagsordner understøtter hinanden bedst Her beskrives bebyggelsens renoverings- Bebyggelsens arkitektoniske kulturarvs- muligt. I denne proces er det vigtigt at un- historie samt hvilke træk, der stammer fra værdier bliver vurdereret i tre kategorier, dersøge, hvilke værdier, der er vigtige at be- da bebyggelsen blev opført, og hvilke der kulturhistorisk, miljømæssig og arkitekto- vare i et længere fremtidigt tidsperspektiv. er senere ændringer. VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 VURDERING ernes udformning og materialitet som f.eks. handel, café og lignende? Er der en varia- Værdisætningen er baseret på eksisterende karakteristisk