DOCSLIB.ORG

Green Companies Grl Web.Pdf

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Green Companies Grl Web.Pdf ’Clean Greenland – Green Companies’-imi siuariarneq aamma angusat Kalaallit Nunaanni avatangiisitigut illersorneqarsinnaanerusup tungaanukarneq CSR Greenland WWF Verdensnaturfonden Staffan Widstrand / WWF Staffan Widstrand / WWF WWF Akisussaalluni aaqqissuisoq Lotte Frank Kirkegaard Oqaasertaliussat Rune Langhoff og Anne Mette Christiansen Assit saqqaaniittut WWF, Rune Langhoff Ilusilersornera Kathrine Najaaraq Schmidt CSR Greenlandimit WWF Verdensnaturfonden, csr.gl og wwf.dk, december 2014-imi saqqummersinneqartoq Issuaanermi assiliinermiluunniit suniluunniit – tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit – qulequtaq saqqummiussisorlu taaneqassapput. CSR Greenland 2010-mi pilersinneqarpoq Kalaallit Nunaallu tamakkerlugu suliffeqarfinnik 40-t sinnerlugit ilaasortaqarluni. CSR Greenlandip takorluugaa tassaavoq kalaallit suliffeqarfiutaasa inuiaqatigiinnik attanneqarsinnaasunik pilersitseqataanissamut suliffeqarfiit akisussaaqataanerannik siuarsaanissaq ersarissuutitsinissarlu. WWF nunarsuarmi avatangiisinut pinngortitamullu kattuffiit anginersaraat nunarsuarmi tamarmi nunani 100 sinnerlugit im- mikkoortortaqartoq 5 millioninillu tapersersorteqartoq. WWF- ip anguniagaa tassaavoq nunarsuup pinngortitaanermigut ava tangiisiisa ajortunngortinnaveersaarnissaa kiisalu inuit pin- ngortitamik siunissami oqimaaqatigiissumik inuuneqarnissaat. Imarisai 4 Ilinniarfigeqatigiissinnaavugut Kim Kielsen, Naalakkersuisut siulittaasuat 5 Inuit oqaloqatigiikkaangata, tupinnartunik pisoqartarpoq Brian Buus Pedersen, CSR Greenlandimi siulersuisut siulittaasuat 6 Isumassarsiorfiuvusi Gitte Seeberg, WWF Verdensnaturfondimi allattaaneq 7 Kalaallit Nunaanni avatangiisinik suliaqarneq 9 Suup anginerusup ilaa 10 Kalaallit Nunaat qorsooqqinnerusoq – suliniut pillugu 11 Suliffeqarfinnut minnernut maligassiuineq Kalaallit Nunaanni Sulisitsit Peqatigiiffiata 12 Avatangiisinik sammisaqarneq niuerfiuvoq pitsaasoq GrønlandsBANKEN 14 Millionilinnik iluanaarut Kalaallit Nunaanni Brugseni 16 Namminersorlutik Oqartussat ugguuna allannguisinnaapput Suliffeqarfiutit 17 Torraanerusumik timmisartuussinikkut ikummatissamik sipaarneq Air Greenland 18 Unammilleqatigiinnerup avatangiisinik mianerinninnissaq kajuminnartunngortippaa Nuup Bussii 20 Puuguttat mikinerit nerisassakoorneq minnerulersippaat Royal Arctic Line 22 Permagreenip biiliutini ikiliserujussuarpai 24 Nunarsuarmi suliffeqarfiit siuttui avatangiisinut tunngatillugu akisussaaffimmik tigusipput Kim Kielsen, Naalakkersuisut siulittaasuat Ilinniarfigeqatigiissinnaavugut Suliniummi suliffeqarfiit ulluinnarni soqatigiissaagut, kisiannili aammattaaq piumasaqaa- ingerlatsinerminni avatangiisinik teqarsinnaasariaqarpugut akunnitsinnilu pisussaaffi- mianerinninnermut sulissutigisassat lersorluta. nutaat ilanngussinnaasimavaat. Sulisut suliffeqarfiillu qanoq piumassuseqartigalutik Tamakku tamatta ilinniarfigisinnaavagut! ullu innarni sulinerminni avatangiisinik mianerinninni- arluni sulissutigineqalersut piviusunngortinniarlugit sulisimanerat paasillugu nuannerpoq. Suliniutinut suliffeqarfiit peqataasut takutippaat suliat annikit- Pisariitsunnguanik atortoqarlutik suliniummut ”Clean sunnguugaluilluunniit piffissap ingerlanerani Greenland – Green Companies”-imut suliffeqarfiit annertuunik angusaqarfiusinnaasarmata. peqataasut takutippaat, pinngortitaq avatangiisillu Nalunaarusiami erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaa- inuuffigisavut iluaquserniarlugit avatangiisit mianeri- voq nunatsinni suliffeqarfiit avatangiisit mianerineqar- neqarnissaannik sulissuteqarnerit illuinnarni ingerlat- nissaannik eqqarsartalersimasut. Ilaatigut avatangiisi nut sinermi qanoq piviusunngortinneqarsinnaanersut taa- silallu pissusaanut tunngasut saniatigut aningaasaqar- maaliornikkullu ileqqaaruteqarnernik kinguneqarlutik. nermut tunngatillugu imminut akilersinnaammattaaq. Taamaaliorneq tamatta ilinniarfigisinnaavarput. Tamanna Kalaallit Nunaannut – nunatsinnut – nutaar- Avatangiisit piujuartitsinerullu sulissutigineqartunut siassatsialaavoq avatangiisinillu mianerinninnerulernis- Namminersorlutik Oqartussanit aallartinneqartartunut samut pingaarutilimmik ingerlariarnerulluni. Sulissuti- maannakkornit annertunerusumik ilanngunneqartaler- gineqartut malinnaaviginissaat aamma suliffeqarfiit nissaat sulissutiginiarpara. Suliffeqarfiit tusaaniartarni- peqataasut pitsaasumik pisussaaffittalimmillu taama- arpakka Kalaallit Nunaanni avatangiisit mianerineqar- tullu CSR Greenlandip suleqatiginissaat qilanaaraara. nerulernissaannut piumasaqaatit killissarititaasutigullu Misilittagarineqalersut allanut ingerlateqqittarnissaat atugassarititaasut eqqortut pilersissinnaaniassagatsigit. pingaaruteqarpoq suliffeqarfinnut allanut isumassarsi- Ataatsimoorluta isumassarsiatsialaat sulissutigine- orfittut atorneqartarsinnaaniassammata. CSR Green- qartullu siammartissavagut. Aaqqiissutissanik landimut, nalunaarusiamik tassannga saqqummersit- eqqortunik toqqaaniarluta immitsinnut isummer- sisuusumut, qujanarujussuaq. Atuarluarisi. Kim Kielsen Naalakkersuisut siulittaasuat 4 Brian Buus Pedersen, CSR Greenlandimi siulersuisut siulittaasuat Inuit oqaloqatigiikkaangata, tupinnartunik pisoqartarpoq Suliffeqarfiit, politikerit kattuffiillu Tamanna nutaarsiassaanngilaq. Kisianni tamatuma timi- suleqatigiikkaangata, kivitseqatigiikkaangatta talerneqarnera takussallugu tamatigut pitsaasuusarpoq. nukiillu ataatsimoortikkaangatsigit, Tamatumalu aamma nunami matumani suliffeqarfinnut allanut kajumissaarutaanissaa neriunarpoq. aningaasatigut malunnaateqartarpoq. CSR Greenlandimeersuusugut suliniut manna aallar- tissimavarput takutikkusullugu, uppernarpianngitsut pisinnaasut, inuit oqaloqatigiinniarlutik aalajangeraa- Nunarsuaq tamakkerlugu suliffeqarfiit inuiaqatigiinni ngata. inooqataaffimminni ersarissumik akisussaaffeqarput. Takutikkusupparput, suleqatigiinnerit taama ittut Tamanna aamma Kalaallit Nunaanni atuuppoq. Tamaani suliniu tinik nutaanik isumassarsiorfiusinnaasunik suliffeqarfiit ima periarfissagissaartigipput, sammivim- kinguneqartarnerat. mut ataatsimut ataatsikkut arlaqarlutik noqitsigaanga- mik annertoorujussuarmik allanngueqataasinnaasarput. Suliniut manna, nalunaarutip matuma nalilerallagaatigut CSR-imik suliaqarnerup uppernarsaatai takuagut. Matumani Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat, CSR Greenland, WWF Verdensnaturfoden aamma suliffeqarfiit arfineq marluk inuiaqatigiinni ajornartorsiutit pillugit suleqatigiipput. CSR-imik suliaqarneq, quppernerni tullerni takuneqar- sinnaasutut, tassaasinnaavoq politikerit allaffissornerul- lu akornanni, inuussutissarsiortut kattuffiillu akornanni suleqatigiinnerup pitsaasumik angusaqarfiusinnaanera- nik takutitsivoq. Taakkua pingasut akornanni oqaloqa- tigiinnerup, kikkullu tamarmik ilisimasaat ilanngullugit, Rune Langhoff pitsaanerpaanik aaqqiissutinik nassaartoqarsinnaavoq. Politikkikkut suliniutit silatusaarnerusinnaasaqaat eqqarsaatigilluagaasinnaasarlutillu, kisianni sorlanit- Brian Buus Pedersen, sinneqartarnerat qaqutigoorpoq iliuuserisanillu allan- nguuteqartitsiniarnermik kissaatigineqartoq angus- CSR Greenlandimi sanagu, suliffeqarfiit ataatsimoorlutik sammivimmut siulersuisut siulittaasuat ataatsimut noqitsinngikkaangata. Suliffeqarfiit matumani peqataasut takutippaat, suliffeqarfiup aningaasanik sinneqartooruteqarnissaa kisiat eqqarsaatiginagu. Suli aningaasarsiortussaapput – soo runalimi – kisianni maannakkoqqissaaq paasivaat, inuiaqatigiinni ajornartorsiutinik aaqqeeqataanermin- nut ilutigalugu, inuiaqatigiinni unammilligassanik aaqqeeqataasinnaallutik – taakkua marluk sorpas- suarnut atatillugu imminnut attuumassuteqarput. 5 Gitte Seeberg, WWF Verdensnaturfondimi allattaaneq Isumassarsiorfiuvusi Suliffeqarfiit avatangiisit paarilluarniarlugit Tamakku Nunatta – nunarsullu – pisariaqartippaat. siuttunngoraangata, tamanna assut Pinngortitaq taassumalu systemii atorsinnaasagut isumassarsiorfiusinnaasarpoq. inuussutigaagut – taamaattumik pinngortitamik paarsinissarput pisariaqarpoq. Ineriartorneq aamma avatangiisinik illersuineq piumagutta atatissinnaavagut. Naggasiutigalugu Namminersorlutik Oqartussat aamma Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuiso- qarfik suliniummik matuminnga tapersersuinerannut qutsavigerusuppakka. Neriuppunga, Namminersorlutik CSR Greenlandip aamma WWF Verdensnaturfondip Oqartussat siumut isigisumik suliniutit assingusut salli - nalunaarusiaa suliniut ’Clean Greenland – Green utittassagaat, taamaasilluni avatangiisit pillugit eqqar- Companies’ pillugu isumassarsiorfitsialaavoq. sarluarneq – niuerneq pissutigalugu – siunissami kalaal- lit inuussutissarsiorneranni tamani siammaqqullugu. Suliffeqarfiit arfineq marluk peqataasut akornanni aku- erineqarnissamik nersualaarneqartussat tassaapput, Suliffeqarfinnut oqaannassaanga: taakkua tamarmik, isumassarsiorluarneq iliuusissallu Suliniutip ukiussaani nutaassami sulilluarisi! pinngorarnerat pissutigalugit. Suliffeqarfiit arlallit suli- niut aallartinngikkallarmalli aallartereersimapput, allalli aatsaat manna suliffeqarfimminni avatangiisinik aqutsi- neq misilerarlugu aallartipput. Kisianni kikkut tamarmik suliassaq kajumerisorujus- suuaat, suliffeqarfinnut Nunatsinniittunut tamanut kajumissaataasussamik sulisunillu tulluusimaarner- mik pilersitsinissamik, oqaluttuamik ilaquttaminnut ikinngutsiminnullu suliffeqarfimmik avatangiisinut iluaqutaasussamik iliuuseqarnermik oqaluttuamik avitseqateqarnissamik nassataqarpoq. Tamannalu tassaavoq suliniummi matumani angunia- gaasoq. Nalunngilarput, suliffeqarfiit arfineq marluin- naat atorlugit nunarsuaq allanngortissinnaanatigu. Kim Vadskær Kisianni avatangiisit paarinerat aningaasaqarnikkut
Load more

Recommended publications
  • CSR Report 2018
    CSR report 2018 ROYAL ArCTIC LINE This document is an unofficial translation of the Danish original. In the event of any incon- sistencies the Danish version shall apply. About Royal Arctic Line A/S The Government of Greenland has granted Royal Arctic Line A/S an exclusive concession for the marine transport of cargo to and from Greenland and between towns and villages in Greenland. The Company is therefore vital to Greenland. Royal Arctic Line also operates 13 ports and harbours in Greenland and has a branch in Aalborg. All concession marine cargo to and from Greenland is sent via Aalborg, and via Reykjavik for cargo to Iceland, USA and Canada. Royal Arctic Line A/S was formerly part of Den Kongelige Grønlandske Handel - KGH (Royal Greenland Trading Company) which started sailing to Greenland in 1774. The Company has had its present name since 1993. The Company is wholly owned by the Government of Greenland We future-proof transport to and from Greenland The formal CSR work is under transformation these years, Royal Arctic Line is a crucial, community-supporting infra- with increasing focus on UN’s 17 Sustainable Development structure company and its main purpose is to a high degree Goals. This report is therefore the last that is based on the based on a very high level of social responsibility. This is a structure that was laid out in the 10 principles of UN’s Glob- task that, as a consequence of our concession, is not just a al Compact. Future reports will, in addition to the formal right, but also an obligation.
    [Show full text]
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • [BA] COUNTRY [BA] SECTION [Ba] Greenland
    [ba] Validity date from [BA] COUNTRY [ba] Greenland 26/08/2013 00081 [BA] SECTION [ba] Date of publication 13/08/2013 [ba] List in force [ba] Approval [ba] Name [ba] City [ba] Regions [ba] Activities [ba] Remark [ba] Date of request number 153 Qaqqatisiaq (Royal Greenland Seagfood A/S) Nuuk Vestgronland [ba] FV 219 Markus (Qajaq Trawl A/S) Nuuk Vestgronland [ba] FV 390 Polar Princess (Polar Seafood Greenland A/S) Qeqertarsuaq Vestgronland [ba] FV 401 Polar Qaasiut (Polar Seafood Greenland A/S) Nuuk Vestgronland [ba] FV 425 Sisimiut (Royal Greenland Seafood A/S) Nuuk Vestgronland [ba] FV 4406 Nataarnaq (Ice Trawl A/S) Nuuk Vestgronland [ba] FV 4432 Qeqertaq Fish ApS Ilulissat Vestgronland [ba] PP 4469 Akamalik (Royal Greenland Seafood A/S) Nuuk Vestgronland [ba] FV 4502 Regina C (Niisa Trawl ApS) Nuuk Vestgronland [ba] FV 4574 Uummannaq Seafood A/S Uummannaq Vestgronland [ba] PP 4615 Polar Raajat A/S Nuuk Vestgronland [ba] CS 4659 Greenland Properties A/S Maniitsoq Vestgronland [ba] PP 4660 Arctic Green Food A/S Aasiaat Vestgronland [ba] PP 4681 Sisimiut Fish ApS Sisimiut Vestgronland [ba] PP 4691 Ice Fjord Fish ApS Nuuk Vestgronland [ba] PP 1 / 5 [ba] List in force [ba] Approval [ba] Name [ba] City [ba] Regions [ba] Activities [ba] Remark [ba] Date of request number 4766 Upernavik Seafood A/S Upernavik Vestgronland [ba] PP 4768 Royal Greenland Seafood A/S Qeqertarsuaq Vestgronland [ba] PP 4804 ONC-Polar A/S Alluitsup Paa Vestgronland [ba] PP 481 Upernavik Seafood A/S Upernavik Vestgronland [ba] PP 4844 Polar Nanoq (Sigguk A/S) Nuuk Vestgronland
    [Show full text]
  • Safety Manual for Fieldwork in the Arctic 3Nd Edition, January 2018
    Safety Manual for Fieldwork in the Arctic 3nd edition, January 2018 Editors: Mette Maribo Høgsbro Morten Rasch Susanne Tang Editorial Committee: Morten Rasch, Department of Geoscience and Natural Resource Management, University of Copenhagen (Chairman) Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Kirsten Christoffersen, Department of Biology, University of Copenhagen Morten Meldgaard, Natural History Museum of Denmark Peter Stougaard, Department of Plants and Environmental Sciences, University of Copenhagen Susanne Tang, Faculty of Science, University of Copenhagen Mette Maribo Høgsbro, Faculty of Science, University of Copenhagen This safety manual is widely based upon information taken more or less directly from safety manuals pro- duced by other institutions, i.e., University Centre in Svalbard (UNIS), Greenland Institute of Natural Re- sources, Aarhus University, the Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) and The East Green- land Ice-core Project (EGRIP) UCPH. However, all information has been quality controlled by University of Copenhagen staff, and any errors that might occur in the manual are therefore the sole responsibility of the University of Copenhagen. Front page picture: Morten Rasch Publisher: Faculty of Science, University of Copenhagen Photo: Morten Rasch Photo: Morten Preface Safety is important for all types of arctic fieldwork. Fieldwork in remote arctic areas with extreme climate and extreme physical settings require close attention to safety. This manual pertains to all arctic fieldwork associated with research projects and tasks commissioned or managed by the Faculty of Science at the University of Copenhagen (SCIENCE). The manual consist of an introductory section including a more general introduction to safety considera- tions of relevance to all arctic fieldwork.
    [Show full text]
  • Interim Report 2019
    Interim Report 2019 Royal Arctic Line A/S (CVR. no. 16545538) This document is an unofficial translation of the Danish original. In the event of any inconsistencies the Danish version shall apply. 2 Financial Highlights Developments of the group over a three-year period can be described with the following high-lights and key figures for the first six months: DKK million 2019 2018 2017 Income statement Net revenue 364 347 314 Total revenue 407 390 346 Operating profit (54) (48) (41) Net financials (4) (5) (1) Profit for H1 before tax (58) (54) (41) Profit for H1 (40) (37) (28) Dividend 0 0 0 Balance sheet Balance sheet total 1,148 1,061 1,150 Investments, fixed assets 60 75 126 Net working capital (16) (5) 113 Long-term debt 308 241 262 Equity 622 611 621 Cash flow statement Cash flow from operating activities (7) (21) (73) Cash flow from investment activities (60) (74) 85 Cash flow from financial activities 17 (10) 27 Increase/decrease in cash and cash equivalents (50) (106) 40 Cash at period end 129 135 235 Ratios * Profit margin (%) (14.8 %) (13.9 %) (13.1 %) Return on capital (%) (4.7 %) (4.6 %) (3.6 %) Return on equity (ROE) (6.4 %) (6.0 %) (4.7 %) Solvency ratio (%) 54.2 % 57.6 % 54.0 % Return on invested capital (ROIC) (6.5 %) (6.2 %) (6.2 %) Gearing operating assets 1.3 1.3 1.1 Average number of full-time employees 714 725 714 Pre-tax profit per employee (DK’000) (81) (74) (58) Revenue per employee 0.51 0.48 0.44 * Financial ratios are calculated in accordance with the Danish Society of Financial Analysts’ “Recommendations and Financial Ratios” Definition of ratios Net working capital = Current assets - short-term debt Profit/loss before financial items x 100 Profit margin (%) = Revenue Profit before financial items x 100 Return on capital employed (%) = Total assets Profit/loss for year x 100 Return on equity (ROE) = Average equity Profit/loss for year x 100 Solvency ratio (%) = Total assets 3 Profit/loss before financial items x 100 Return on invested capital (ROIC) = Average invested capital incl.
    [Show full text]
  • Sommer 2012 L Ars Sv an Kjæ R Imarisai Indhold
    NR. 55 · AASAQ · SOMMER 2012 L ARS SV AN KJÆ IMARISAI INDHOLD R 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq – uisitsivoq 08 Lederuddannelse – en øjenåbner 10 Ataatsimoorluta iliuuseqarta 12 Lad os løfte i flok 14 Nipilersorneq inuuninnut ilaasorujuuvoq 16 Musikken er en del af mit liv 18 Umiarsuit tallimat sananeqarput 19 Fem skibe i produktion 20 Eqqakkat kiilut arlallit katersorneqarput 21 Flere kilo skrald samlet 22 The designated person 24 The designated person 26 Angunni malippaa 27 Følger sin fars fodspor 28 Niuertorusinngorusukkaluarpunga 29 Egentigt skulle jeg ha’ været handelsforvalter 30 Ilinniartut arlallit Royal Arctic Line-mi naammassipput 31 Royal Arctic Line har uddannet flere unge 36 Maaji Nuan Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Akisussaasutut aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss. / Red.: Irene Jeppson Aaqqissuineq naammassivoq / Red. afsluttet juli 2012. Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Naqiterisoq / Tryk: Formula A/S Nutserisoq / Oversættelse: Peter Olsen Lennert Naqiterneqartut amerlassausiat/ Oplag 2.800 Saqqaa – Forside: Royal Arctic Line-mi sillimaniarneq pingaartinneqarpoq – I Royal Arctic Line sætter vi sikkerheden højt Ass./ Foto Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Oqarasuaat / Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] · www.ral.gl L ARS SV AN KJÆ R Asasara atuartartoq Kære læser Aasaq qaangiukkiartulerpoq ilami aasarissuaq! Qilak tungut sarik Sommeren er ved at gå på hæld, og hvilken sommer! Hvis aamma seqinnertoq nuannarigaanni Nunatta tamanna annertuumik man er til blå himmel og solskin har Grønland i udstrakt pissaritissimavaa.
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Årsrapport 2014 Indhold
    NUNATSINNI VI BINDER GRØNLAND SAMMEN ATTAVEQALERSITSISUUVUGUT ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLD 2 Udfordringer og forandringer 3 2014 i overblik 4 Hoved- og nøgletal 5 Selskabsoplysninger 7 Ledelsesberetning 8 Udvikling i godsmængder 9 Årets resultat 10 Datter- og associerede selskaber 10 Fragtrater 11 Olie- og valutakurstillæg 11 Nybygningsprogram Jens Andersen Kuno Fencker 11 Samfundsansvar Administrerende direktør Bestyrelsesformand 11 Ændringer i bestyrelse og ledelse 11 Begivenheder efter regnskabets afslutning 12 Forventninger til 2015 12 Finansielle risici UDFORDRINGER OG 13 Samfundsansvar 19 Royal Arctic Line-koncernen 21 Royal Arctic Linietrafik 22 Royal Arctic Havneservice FORANDRINGER 22 Royal Arctic Bygdeservice Det er en balanceakt at have En fragtratestigning var med til at mængder, og det kan også aflæses 23 Royal Arctic Logistics forsyningen af Grønland som sin løfte omsætningen, men i første på resultatet. Da godsmængderne 23 Associerede selskaber vigtigste opgave. På den ene side halvår af 2014 fortsatte de seneste svinger meget hen over året, er skal fragtraterne helst være så lave års fald i godsmængderne til Grøn- den koncessionerede forsyning 25 God selskabsledelse som muligt. På den anden side må land, og på trods af rateregulerin- af Grønland afhængig af et stort 30 Ledelsespåtegning ønsket om lave rater og trimmet gen var omsætningen relativt lav. kapacitetsapparat. Når den ekstra drift ikke gå ud over serviceniveau Den manglende omsætning blev kapacitet udnyttes til ikke-koncessi- 31 Den uafhængige revisors påtegning og forsyningssikkerhed. der i høj grad kompenseret for gen- oneret gods, har det stor betydning nem betydelige reduktioner i faste for indtjeningen. I 2014 har Royal Arctic Line igen ud- 33 Regnskab omkostninger, som blev skåret ned ført denne opgave på betryggende Sammen med fragtratestigningen med omkring 30 millioner kroner 34 Resultatopgørelse vis på grund af de mange dygtige og omkostningsreduktionerne, har sammenlignet med 2013.
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, Konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014
    1 Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014 Arctic Umiaq Line A/S (AUL) er et passager-og godstransport linje i Grønland. Navnet stammer fra det grønlandske ord for en traditionel inuit båd, konebåden. AUL er et datterselskab af Air Greenland og Royal Arctic Line. Der blev i begyndelsen af kolonisationens tid brugt konebåde af både handelsstationerne og mis- sionen til at komme rundt til fangstpladser og bosteder. Det udviklede sig til at man tog træfartøjer i brug – joller og træbåde, der blev sendt op fra Danmark. Dette udviklede sig hurtigt. Arctic Umiaq Line blev grundlagt i 1774 under navnet Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). I begyndelsen blev den kaldt Den Kongelige grønlandske, islandsk, Finnmark og færøske Handel, men senere var det kun Grønland, det havde monopol på handel og pligt til at bringe forsyninger til/fra Danmark. Man brugte selskabet til at indchartre skibe til sejlads med forsyninger. KGH havde formentlig egne skibe før 1797, men fra den første januar det år, købte Den kongelige Monopolhandel ni skibe af afdøde skibsreder Andreas Bodenhoff enke, Giertrud Birgitte Thosted. KGH havde sit hovedsæde i København, og de næste knap 200 år sejlede skibe til Grønland herfra. I 1972 afgik det sidste skib fra København til Grønland og hvorefter der blev sejlet til Grønlands fra Aalborg. I 1986 overtog Grønlands Hjemmestyre KGH og videreførte det under navnet Kalaallit Niuerfiat (KNI). Året forinden i 1985 udskiltes Royal Greenland (fiskeindhandling) i et selvstændigt selskab og i 1993 omdannedes KNI til flere selvstændige aktieselskaber, som fx Royal Arctic Line og de 2 butikskæder Pisiffik og Pilersuisoq.
    [Show full text]