Meddelelser fra Grønlands Lægeforening Nummer 1. 2019 – 44. Årgang

Ældre omsorg – af Anne-Birthe Hove

Formandens Klumme ...... 2 Berit Bjerre Handberg, Cheflæge ...... 15 Lægemangel i Grønlands Sundhedsvæsen ...... 3 Det grønlandske Sundhedsvæsen anno 2018 ...... 16 Overenskomst forhandlingerne 2019 ...... 6 En leder med hjertet på det rette sted ...... 21 Introduktionsstilling i Samfundsmedicin ...... 7 Visionen om et Steno Diabetes Center Grønland ...... 22 KBU i min barndomsby ...... 8 Nyt forskningsskib bygges i Spanien ...... 23 Intro-stilling i samfundsmedicin ved Sundhedsbetjeningen på alderdomshjemmene Landslægeembedet ...... 9 i Grønland ...... 24 Lægelig videreuddannelse i Grønland ...... 10 Plenumpræsentationer ved NUNAMED 2019 ...... 28 Akutkursus for læger i basisuddannelse i Grønland ..... 11 Killiliisa – Lad os sætte grænser ...... 30 Kliniker eller forsker ...... 12 Mange bliver allergiske i fiskeindustrien ...... 31 Doktorforsvar ...... 14 Nakorsanut Grønlands Lægeforenings bestyrelse Box 1001 · 3900 Nuuk · Fax: 34 44 25 Formand: Lægemangel i Grønland [email protected] Regionslæge Hans Christian Florian Sørensen, Tasiilaq Sygehus [email protected] Redaktion: Næstformand og kasserer: Gert Mulvad, [email protected] Regionslæge Nicolai Hardenberg Larsen, Dronning Ingrids Sundhedscenter [email protected] Lay-out: Sekretær: Tegnestuen Tita – [email protected] Yngre Læge-repræsentant Ivalu Spange Frederiksen, DIS Tryk: Nuuk Offset Aps. 3900 Nuuk [email protected] Oplag: 350 Bestyrelsesmedlemmer: ISSN 0904 2954 - Nøgletitel: Nakorsanut Overlæge Simon Olav Bernth-Andersen, Dr. Ingrids Hospital [email protected] Udgivet af Grønlands Lægekredsforening Yngre Læge-repræsentant Marianne Welzel Andersen, Dr. Ingrids Hospital Bladet kan på et tidspunkt læses på Lægeforenings hjemmeside: [email protected] http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Om%20 Regionslæge Hanne Lynge Rex, Dr. Ingrids Hospital L%C3%A6geforeningen/L%C3%A6gekredsforeningen%20 [email protected] Gr%C3%B8nland Nakorsanut skal tjene til oplysning, refleksion og debat. Artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger.

Formandens Klumme Den nye overenskomst

Der er indgået aftale om en ny 4-årig overenskomst for Der blev virkelig gået målrettet og energisk til forhand­ læger i Grønland. Aftalepapiret blev underskrevet d. 8. lingerne. Formanden for overlægeforeningen i Danmark, februar 2019 og indebærer en grundlønstigning på i alt Lisbeth Lintz, var vores forhandlingsleder – en mere er- 8,4% over de 4 år. Selve lønsums rammen er øget med i faren forhandler kan man ikke finde. Foreningen af Yngre alt 7%. For modparten var det vigtigt med en forenkling Lægers advokat, Rikke Palm, og Cheføkonom i forenin- af overenskomsten. Dette ønske er blevet imødekommet gen af Speciallæger, Jens Nørby Winther deltog. Derud­ i den udstrækning, som man har kunnet blive enige om over lægeforeningens bestyrelse og overlæge Andy Lar- og som vi har fundet det forsvarligt. Blandt andet er der fred, der også havde meddelt sin interesse. Det var en stærk nu kun ét vagthonorar, som så til gengæld er øget. Time- gruppe hvor der blev samarbejdet på forbilledlig vis. Det Rekruttering af læger Grønlandske medicinstuderende (Historisk billede) betalingen er øget, pensionsforholdene er forbedrede, var meget lange dage med intenst arbejde. Engagement og beskedne forbedringer til de gravide læger og forbedrede respekt var kendetegnende for diskussionerne. Når vi Læge Poul Lundgaard, Igaliku • Præ- og postgraduat lægeuddannelse i Danmark er ikke aflønninger for de åremålsansatte. Rekruttering og fast- mødtes med modparten arbejdede ”sidelinjen” videre i Læge Lars Klenow, Igaliku & Qaqortoq målrettet forholdene i tyndt befolkede arktiske egne. holdelse har igen været i fokus, således at der er kontant vores mødelokale på Hotel Hans Egede og således følte vi • Udenlandske læger er et meget dyrt system – løn, rejse, belønning – samt 5 ekstra særlige fridage pr år – til dem os altid godt forberedt og hjulpet. Det er en arbejdsform Grønland har alvorlige udfordringer i forhold til at sikre bolig, tolkning. Det er en udfordring for patientsikker- der lader sig fastansætte og/eller gentagne gange arbejder der er en videre-udvikling af den form der blev indført en stabil og kvalificeret lægestab. Hidtidige initiativer hed og personalesamarbejde – og på sin vis disrespekt i det grønlandske sundhedsvæsen. ved overenskomstforhandlingerne i 2015, efter at general­ synes ikke at have haft tilstrækkelig effekt. I løbet af få år for befolkningen. forsamlingen 2014 besluttede at invitere interesserede med- bliver denne udfordring til et mareridt (hvis det ikke al- En overenskomst er, som ordet siger, en fælles aftale, hvor lemmer til at deltage i det forberedende arbejde. Den måde lerede er det) på grund af: Fraflytning fra kysten øges, hvis ikke man kan sikre man må tage hensyn til modpartens krav og ønsker. Vi, i at arbejde på er ganske tidskrævende, men den sikrer tilstrækkelig læge- og sygehusbetjening. Det er en ud- bestyrelsen og forhandlingsdelegationen, synes, at vi har medindflydelse og balance i det endelige resultat. Det var • Aldersprofilen i den danske lægestab. Rekrutteringspro­ fordring for hele den Grønlandske samfundsmodel. opnået et resultat, hvor der er balance i resultatet: Alle har med en pæn portion stolthed at vi alle deltog i underskri­ blemerne til udkantsområder i Danmark er allerede mas- ”fået noget”. Nogen har fået mere end andre og det skal velsen af resultatpapiret. Vi håber, at medlemmerne bli­ sive og hurtigt voksende – selv få kilometer uden for stor- Lægemangel i yderområder er ikke kun et problem i Grøn- såmænd nok også vise sig at der dukker UTH’er op – ver tilfredse med overenskomsten, når den træder i kraft byerne. Set fra DK er Grønland dobbelt-udkant… land – det er en global udfordring. Der findes forskning, forhold som vi efterfølgende må erkende har været util- 1. april 2019. • Antallet af lægestuderende med Grønlandske rødder på som belyser, hvilke faktorer, der har betydning for rekrut- sigtede. de danske lægeskoler er meget lille, og alt for få af dem tering og fastholdelse (se referencelisten). Der findes også vender hjem. et internationalt netværk af forskere, der arbejder sammen

2 3 med bl.a. WHO og WONCA om at udvikle og teste prak- huset – i gradvist udvidet form efterhånden som deres vi- tiske løsningsmodeller (Training for Health Equity net- den og modenhed udvikler sig, så får de en indsigt og prak- work – THEnet). Forskningen viser (ikke overraskende), tik og et tilhørsforhold til det lokale sundhedsvæsen som at det godt at rekruttere studerende med lokal baggrund. intet andet sted i verden. Ind imellem skal de naturligvis rejse til DIH i Nuuk og til Canada på lægeskolen til un- Det lokale tilhørsforhold skal bevares og understøttes hele dervisning og klinisk træning. vejen igennem uddannelse og efteruddannelse. Lægemangel i Grønland Lønforhold ser ikke ud til at have nogen særlig betydning. Blandt forudsætningerne for denne type af løsningsmo­ Det er den indre motivation – det lokale og det faglige en- del er naturligvis, at der prioriteres ressourcer til at sikre gagement, der er afgørende. den lokale og nationale lægelige support af de studerende – og at Sundhedsstyrelsen inddrages mhp godkendelse af I 2009 startede North Ontario School of Medicine i Cana­ den Canadiske uddannelse af de Grønlandske læger un- da (NOMS – se www.nosm.ca) en lægeuddannelse, der er der den danske læge-autorisation. specialiseret til yderområders behov og vilkår. De har på kun 10 år fuldstændig vendt udviklingen i nogle af de tyndt De lokale tutorlæger skal også gerne være med til at head- befolkede egne i Nord-Canada, så man i dag har en stabil hunte fremtidige studerende allerede mens de går på gym- lokal lægestab med rødder i de lokale samfund og en ud- nasiet – ja måske endda vække interessen helt ned i dannelse og træning, der matcher de behov og vilkår, der folkeskolen – ikke ulig, at man headhunter fremtidens pro- er i disse områder. fessionelle fodboldspillere helt ned i barnealderen.

Vi kan fra Grønlandsk side etablere et samarbejde med Vi skal i det hele taget gøre det attraktivt for børn og unge THEnet og NOSM for at få viden og inspiration. at engagere sig i de bærende professioner i samfundet – i bred forstand. Dybest set handler det om at bevare og ud- Måske kan vi lave en aftale med NOSM om at uddanne vikle deres lyst til at lære. fremtidens grundstamme af Grønlandsk talende læger i Grønland. Inuit Circumpolar Council og Lægeskolen i Is- Selv om Grønland er på vej mod selvstændighed, så vil land er også mulige samarbejdspartnere. der – af mange gode grunde – vedblivende være tætte bånd til Danmark. Så hvorfor vende blikket væk fra de danske Rekruttering Erfaringerne med uddannelse af læger, der er specialise­ lægeskoler til fx NOSM i Canada? r­et til at arbejde i udkantsområder kan understøttes af E- hedsvæsenet i mange årtier frem. Engelsk er arbejdssprog cruitment and retention of doctors in rural ­areal. Int J Circumpolar learning programmer (Tele-learning) – herunder også - Fordi den danske lægeuddannelse kun delvist matcher for alle læger i verden. Der er derfor ikke noget sprogligt Health 2017;76(1). Problem Based Learning og Evidence Based Medicine de vilkår, der er for sundhedstjeneste i Grønland. Guilbault RW, Vinsom JA. Clinical medical education in rural and argument, der taler imod, at Grønland fremover uddanner underserved areas and eventuel practice outcomes: A systematic re- som grundstammer i basal lægetræning. Det er koncep­ - Lægeuddannelsen i Danmark er gratis for Grønlandske sine egne læger på engelsk på en international lægeskole view and metaanalysis. Education for Health 2017;30(2):146-55. ter, som i stigende grad bruges på lægeskoler i hele ver- studerende, men det varer kun til den dag, hvor Grøn- (NOSM) i vores nærmeste naboland Canada – med en læ- Kwann MMS, Kondalsamy-Chennakesavan S, Ranmut­hugala G, den, og som dokumenteret er stærkt motiverende for de land er selvstændigt. Samtidig er det svimlende dyrt, at geuddannelse, som er skræddersyet vilkårene i yderom- Toombs MR, Nicholson GC. The rural pipeline to longer-term rural practice: General practitioners and specialists. PLoS ONE 12(7): studerende. Med E-learning (og læsegrupper over nettet) man i den nuværende situation er tvunget til at over- råder som Grønland. e0180394. kan den studerende erhverve store dele af det teoretiske betale danske lægevikarer for at opretholde et minimum MacQueen IT, Maggard-Gibbons M, Capra G, Raaen L, Ulloa JG, stof, mens han/hun bliver boende i sin hjemstavn. beredskab i landets sundhedsvæsen. Pengene kan bru- Anbefalingen er derfor, at vi tager kontakt til NOSM, Shekelle PG, Miake-Lye I, Beroes JM, ges bedre på, at vi uddanner vores egne læger, der har Hempel S. Recruiting rural healthcare providers today: a systematic IntNET, ICC og den islandske lægeskole for at få viden og review of training program success and determinants of geographic Den studerende kan knyttes direkte til det lokale sygehus et lokalt engagement og tilhørsforhold. inspiration og afsøge mulighederne for eventuelt samar- choices. J Gen Intern Med 2018;33 (2):191-99. under uddannelsen og være tilknyttet en lokal læge som - Grundstammen af læger i Grønland skal være trespro- bejde. Verma P, Ford JA, Stuart A, Everington S, Steel N. A syste­matic re- tutor og en lægelig studievejleder fra den internationale get (grønlandsk, dansk, engelsk). view of strategies to recruit and retain primary care doctors. BMC Health Serv Res 2016;16:126. lægeskole. Indretter man et studiemiljø på det lokale syge- Referencer hus og lader de studerende deltage i det daglige liv på syge- Grønlandsk og dansk vil være hverdagssprogene i sund- Gaski M, Abelsen B: Designing medical internships to improved re-

4 5 Overenskomst forhandlingerne 2019 Landslægeembedet søger en læge til introduktionsstilling i samfundsmedicin (Et-årig)

Grønlands Lægeforening har her fra slutningen af januar Optakten til overenskomstforhandlingerne bestod i formel forhandlede løn midler forbliver i lægernes samlede løn- 2019 over 10 dage frem haft en spændende og intensiv pro- kontakt via vores advokat til modparten, Selvstyrets for­ sum. ces med et at forhandle den kommende overenskomst. handlingsafdeling ASA og følgende møder efter sidste Er du nysgerrig på det samfundsmedicinske speciale? Dette med kyndig hjælp og ekspertise fra Lægeforenin- generalforsamling om den kommende overenskomst- Det er og var også en spændende og intens proces, følelses- Så er her en spændende introduktionsstilling ved gen i Danmark ved vores nye chefforhandler Formand for forhandling, her aftales tidspunkter for kravudveksling og registret kommer man i kontakt med undervejs, man er på Lands­lægeembedet, hvor du får mulighed for at bru- Foreningen af Speciallæger under Lægeforeningen i Dan- tidspunkt for forhandling. og koncentreret, formuleringer granskes og tolkes og ud- ge din lægefaglighed i et samfundsmedicinsk per­ mark ovl. Lisbeth Lintz og vores trofaste kyndige advokat fald af disse diskuteres og afprøves i konkrete oplæg til spektiv. Rikke Palm og som noget nyt og givtigt en økonom og tal- Krav udveksles. En del af materialet som står til rådighed ændringer i formuleringer. Der skal afvejes hvor løn midler knuser Jens Winter også fra Lægeforeningen; alle med er- i en sådan situation er udtræk af forbrug i Sundhedsvæsenet skal tilføres, hvad kan lade sig gøre og hvad skal man Om kontoret: faring i forhandlingsøjemed. til lægerne således man kan regne på hvad det koster så at slække på og lade vente til kommende overenskomster, Landslægeembedet er en sundhedsfaglig enhed med sige at skrue lidt på de forskellige dele af vores løn og man når ikke alt, men man når meget. 6 medarbejdere. Vi yder sundhedsfaglig rådgivning Der stod et rigtig flot hold klar til forhandlingerne for Grøn- tillæg. til andre myndigheder og sundhedspersoner i relation lands Lægeforening. Ud over hele bestyrelsen, hvor ovl. Selve resultaterne af forhandlingerne er meldt ud per mail. til bl.a. retslægelige ligsyn, forebyggelse af smittespred- Karen Marie Kielsen efter eget ønske var trådt ud og er- Ved selve forhandlingerne er det som er overenskomstud- De er fortsat med forbehold da de ikke underskrevet og ning ved smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver stattet af vores suppleant Hanne Rex, var også ortopæd- valget, her bestyrelsen for Grønlands Lægeforening og derved juridisk bindende. Resultatet af forhandlingerne og miljøforurening. Vi fører endvidere tilsyn med be- kirurgisk ovl. Andy Larfred. ovl. Andy Larfred fritaget for almindelig dagsarbejde og skal omkring Departementet for Finanser og godkendes i handlingssteder og sundhedspersoner i Grønland og er kun i processen omkring overenskomstforhandlingerne. deres regnemaskine så at sige. Men der forventes ingen varetager klagesagsbehandling. Den forrige overenskomst udløber her per 1. april 2019. Kun en fast del af denne gruppe er med til de faktiske for­ problemer. handlinger og resten er tilbage og arbejder videre på lø­ Dit arbejde Som læge i introduktionsstilling vil du Forberedelserne har vi haft i Grønlands Lægeforening ben­de opgaver i processen. Møderne i overenskomstud- Grønlands Lægeforening er tilfredse med resultatet og ­efter grundig oplæring få opgaver inden for en bred siden forrige General Forsamling med input og drøftelser valget fandt sted på Hotel Hans Egede, hvor mange timer processen. Vi har været meget taknemmelige for den ind­ vifte af enhedens områder, herunder sundhedsfaglig løbende ved bestyrelsesmøder gennem året og en hel dag blev tilbragt og mange dage til sent og over midnat. Møder sats som er ydet af alle og ikke mindst den uvurderlige rådgivning af andre myndigheder samt tilsyn med med temadag sidste forår. Forskellige input fra vores kol- med selvstyrets forhandlings afd. ASA og deres delega- ind­sats og kapacitet vi har i vores forhandlingsdelegation sundhedspersoner og behandlingssteder. legaer rundt omkring i det Grønlandske sundhedsvæsen tion af chefforhandler, jurister og ikke mindst cheflægen fra Lægeforeningen i Danmark, en stor stor tak til dem er det også blevet til. Det stod klart at man ønskede en for Sundhedsledelsen, aftales og afholdes løbende efter alle. Du vil indgå i enhedens telefonvagt, hvor du vil hånd- bedre økonomisk ramme end den som var mulig ved sid- fulgt af strukturerede debriefing møder, hvor indhold, ob- tere henvendelser af bred samfundsmedicinsk inter- ste overenskomstforhandling. servationer, strategi og prioriteringer diskuteres og af­ Den nye overenskomst repræsenterer en ansvarlig og nød- esse som fx tilfælde af smitsomme sygdomme, miljø- klares. Her kan man med god samvittighed sige at alle vendig udvikling for at rekrutterer og ikke mindst at fast- forurening og sundhedsjuridiske problemstillinger. Fokus på udfordringerne med bemandingerne i vores sund- grene og søjler af den faste lægestand var repræsenteret. holde og anerkende de faste læger som er i det Grønland- hedsvæsen har fyldt meget det seneste år både politisk, i ske Sundhedsvæsen, det bliver mere og mere tidssvarende Opgaverne er afvekslende og ofte uforudsigelige. Af- medierne og de sociale medier, dette både for læger og Processen var god og dynamikken velfungerende, nye også for de kommende grønlandske læger. Ikke at man hængigt af dine ønsker og kompetencer vil der også sygeplejersker, de skiftende vikarer og det nødvendige for- medlemmer konstruktive og alle bidrog positivt og aktivt. skal tænke vi er helt i mål, men nuværende overenskomst blive mulighed for at varetage andre opgaver. brug til vikarbureau sundhedspersonale. Dette har skabet Dette er vigtigt for en overenskomstforhandling. I starten er klart et skridt i den rigtige retning. en anden gennemsigtighed og forståelse for de udfordrin­ føles det langsomt og afprøvende, lidt forsigtigt og afven- Den ugentlige arbejdstid er 40 timer. ger som er og det redskab en overenskomst er for at kunne tende, det byger sig op og man nærmer sig de vigtige cen- Vi ønsker alle læger i Grønland tillykke med den nye over­ rekrutterer kollegaer til vores sundhedsvæsen. trale emner omkring den ramme som lidt flydende og for- enskomst som heldigvis ser ud til at kunne træde i kraft Din uddannelse og erfaring: sigtigt blev meldt i starten. Rammen repræsenterer den når den nuværende overenskomst udløber. Du er læge og har gennemført den kliniske basisud- Den forrige overenskomst havde en beskeden ramme, men nye økonomi som tilføres den kommende overenskomst. dannelse samt gerne erfaring fra yderligere ansættel- det lykkedes alligevel at få mange ting gennemført og Generelt er det således at hvis helt nye tiltag og funktio­ På vegne af Grønlands Lægeforening ser i sundhedsvæsenet. vores overenskomst blev gradvis tilrettet til den faktiske ner indføres i sundhedsvæsenet skal sundhedsvæsenet Næstformand og kasserer virkelighed som tingene nu engang praktisk fungerede på. politisk selv tilføre nye nødvendige midler til dette og det Nicolai Hardenberg Larsen Mange ting blev der ryddet lidt op i så at sige. Det har ­efter er ikke lægernes egne løn midler som skal dække dette. min mening skabt et bedre grundlag for den proces og re- Hvis tillæg eller løn dele ændres til mindre satser eller be- https://naalakkersuisut.emply.net/recruitment/vacan- sultat som den nuværende overenskomstforhandling mun­ sparelser for sundhedsvæsenet, kaldes dette et provenue cyAd.aspx?publishingId=ba3c3669-4f7e-42b6-86e4- dede ud i. Det kan man kun være glad for i dag. som skal forhandles ind andre steder således de tidligere 8765adb10501&languageKey=da-DK

6 7 KBU i min barndomsby …om at vende hjem som nyuddannet læge efter 13 år

Fra den dag, jeg for- Efter 6 lærerige måneder på Medicinsk afdeling fortsatte lod Nuuk i 2005 for mit uddannelsesforløb i Lægeklinikken. I forbindelse med at tage et år til USA dette skift, fik jeg en følelse af, at stå i en situation, som Intro-stilling i samfundsmedicin ved Landslægeembedet – på udveksling, har kan sammenlignes med et spil ludo; dét punkt, hvor man jeg aldrig været et endelig har kæmpet sig i nærheden af de felter, hvor man en anden måde at være læge i Grønland sekund i tvivl om, at er ”sikker” og derved på vej i mål, og da bliver slået hjem jeg en dag ville ven­ lige på målstregen. Efter de første 6 måneder på Medicinsk Af Ivalu Meincke Fencker, introlæge i Landslægeembedet embedet, blev der opslået en introstilling op i specialet de hjem igen. Siden afdeling, havde jeg endelig en følelse af at være ved at finde samfundsmedicin. Jeg søgte stillingen, kom til samtale og jeg starte­de på at stu- mine lægefødder, og endelig kunne stå på egne ben – i De allerfleste læger i Grønland arbejder i sundhedsvæs- i sommeren 2018 startede jeg hos Landslægeembedet. Det dere medicin i 2011, langt højere grad end i begyndelsen – med al den læring var mit mål ligeledes og de kompetencer, jeg havde opnået. Denne følelse ­svandt net og har en klinisk hverdag. Men Grønland har også brug er en helt anden måde arbejde som læge på, hvor man får upåvirkeligt – jeg var omgående i forbindelse med skiftet til en ny afdeling. Mit for læger der ønsker at gå den administrative vej, og dermed et andet og mere overordnet samt politisk indblik i det overhovedet ikke i indtryk er, at denne rutsjetur vil gentage sig utallige gange have en anden form for indflydelse på det grønlandske grønlandske sundhedsvæsen. Men samtidig har det været tvivl – selvfølgelig de første mange år af mit liv som læge – gad vide, om man sundhedsvæsen. Hvis du bare har en lille smule interesse guld værd, at jeg har flere års forudgående klinisk erfa­ skulle min KBU vænner sig til det. i administrativt arbejde, så kunne en introstilling i sam- ring, når jeg nu skulle sidde på den anden side af skrive- fore­gå i Grønland på Dronning Ingrids Hospital, hvis det fundsmedicin måske være noget for dig. Stillingen bliver bordet. kunne lade sig gøre. Til min store begejstring flaskede tin- På trods af en følelse af inkompetence, fik jeg en god mod- ledig til efteråret, og jeg er den første læge med grønland- gene sig, og i februar 2018 blev jeg ansat som helt nyud- tagelse i Lægeklinikken – hvor der også var mange vel­ ske baggrund der har denne uddannelse. Lyder det interes­ Opgaverne i Landslægeembedet er mangeartet, og da det dannet læge i en KBU-stilling med et vidensniveau der kendte, men også nye ansigter. sant? Så læs videre. administrativt er en lille enhed med 6-7 medarbejdere, var klar til at blive fyldt på. bliver man som introlæge direkte og indirekte involveret Når man i Danmark skal forsøge at forklare, hvad Lægekli­ Under medicinstudiet overvejede jeg ofte, hvilke beskæf­ i en bred vifte af opgavetyper. KBU’en varer 12 måneder, men ganske få måneder forin- nikken bedst kan sammenlignes med, så plejer jeg at sige: tigelsesmuligheder, der ville være som læge i Grønland – den jeg skulle påbegynde min KBU uddannelse fik jeg var der mon andre muligheder end at arbejde som læge i Mit arbejde har blandt andet bestået i at kvalitetssikre døds­ meddelelse om, at man fra Sundhedsvæsenets side i Grøn- ”Lægeklinikken er Grønlands svar på den praktiserende land, havde valgt at ændre KBU-forløbet, således at det læge” – men det er jo langt fra hele sandheden. Lægekli­ sundhedsvæsnet? Og var der mulighed for at arbejde med attester, skrive sammenfatninger af patientklagesager og ville blive forlænget med i alt 6 måneder. Selvom det var nikken er meget andet idet her tilbydes både ambulante den grønlandske befolknings sundhedstilstand? For det indhentet udtalelser fra involveret sundhedsfaglig persona­ med kort varsel, så var det en kærkommen lejlighed til at konsultationer samt en akut modtagelses-funktion i form var netop på grund af interessen for sundhedstilstanden le, foretage tilsyn af alderdomshjem og privat kosmetisk få det mest mulige udbytte ud af mit ophold. De 18 måne­ af en skadestue. Derudover har man som vagthavende læge blandt befolkningen i Grønland, at jeg valgte at læse til virksomhed, tilsyn af autoriserede sundhedsfaglig persona­ der ville være fordelt med 6 måneders medicin – 6 måne­ i skadestuen tilsynspligt på Politistationen i forbindelse læ­ge. le samt revidere vejledningerne indenfor det grønlandske ders Lægeklinik og endelig 6 måneders kirurgi – sidst- med bl.a. detentionsanbringelser. børnevaccinationsprogram. Herudover er jeg involveret i nævnte periode var uklassificeret. Efter endt studie virkede det vanskeligt at få overblik over, Landslæges arbejde og deltager bl.a. i arbejdet om oplæg Nu er jeg ved vejs ende af det reelle KBU-forløb, og døren hvilken muligheder der var som læge hjemme i Grønland. til ny lovgivning om klage- og erstatningssystem i Grøn- Fordelene ved at vælge Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, åbner sig ganske snart til et 6 måneders ophold på kirur- Jeg valgte derfor, som de fleste af mine studiekammerater, land, svare på forespørgsler om sundhedsjuridiske emner er at Grønlands Landshospital rummer så mange mu- gisk afdeling. Jeg har lært ubeskriveligt meget i løbet af at starte i KBU. Undervejs fik jeg interesse for specialet samt deltager i møder med rådgivning af det politiske sys- ligheder, som sjældent ville kunne imødekommes på et det seneste år – en viden og erfaring, som jeg dog uden at almen medicin, som udover bredden af patientgrupper, tem og andre myndigheder (herunder politiet) om sund- dansk hospital. Kommandovejene er korte og fleksibiliteten have noget at sammenligne med – ikke kan forestille mig også rummer en mulighed for at gøre en forskel for den hedsfaglige forhold. er stor. Man står aldrig alene med en udfordring – der er kan opnås på samme vis noget andet sted. enkelte persons sundhedstilstand. Derfor valgte jeg siden- altid hjælp at hente. Føler man sig velkommen, når man ansættes, så er det mit indtryk at man også føler sig Nuuk har forandret sig meget siden 2005, og er blevet en hen, at tage en intro-stilling og senere påbegynde hovedud- Som introlæge i landslægeembedet har man har mulighed veltilpas. Sådan var det i mit tilfælde. Trygheden her er by i stor vækst. På trods af alle de synlige forandringer, dannelsen i almen medicin. for at have indflydelse, på de opgaver man vil arbejde med kun et telefonopkald borte, men under mit 6 måneders tur- nye tiltag, nye bebyggelser samt nye lokalisationer af bu- og man får udvidet sine kompetencer indenfor samfunds- nus på medicinsk afdeling valgte jeg dog i mine vagter at tikker, der også var engang, føles alt dog alligevel uæn- Min interesser for befolkningens sundhed blev ikke min- medicin, organisation og sundhedsjura. Kompetencer som benytte mig af vagtværelset på sygehuset – til trods for at dret. Mentaliteten og kulturen har ikke ændret sig og be- dre, da jeg sammen med to kollegaer valgte at skrive for- er virkelig værdifulde at have, også selvom man måtte jeg kun boede 2 minutter fra hospitalet. folkningen er, som jeg husker det fra min barndom. Nuuk skningsmetodeopgave om børnevaccinationsdækningen i have planer om at blive speciallæge indenfor et andet spe- ér og bliver en stor del af mit hjerte – Nuuk er det eneste Nuuk. Jeg forhørte mig om der var en mulighed for at af- ciale. Mange ansigter på Medicinsk afdeling var mig velkendte sted, jeg føler mig hjemme. prøve en administrativ stilling som læge, men umiddel- – flere havde været mine genboere gennem flere år, da jeg bart var der ikke mulighed herfor. Vil du læse mere om Landslægeembedet, så gå ind på Nun. boede i Grønland – hvilket fra start af satte rammerne om- Kristine Flagstad gl eller læs Nakorsanut, Nummer 2.2018 – 43. årgang side kring et trygt og imødekommende arbejdsmiljø. Reservelæge, DIH/DIS Kort tid efter at der blev ansat en ny landslæge i Landslæge­ 6 ”Landslægeembedet” af Henrik L. Hansen

8 9 Kursusbeskrivelse: Lægelig videreuddannelse i Grønland Akutkursus for læger i basisuddannelse i Grønland

Status på aftaler mellem Grønland og Videreuddannelsesregion om lægelig videreuddannelse Sted: Dr. Ingrids Hospital. Dage: Tirsdag d. 26. marts. Hjertestop avanceret behandling. Onsdag d. 27. marts. Traume-modtag. Torsdag d. 28. marts. Spædbarns genoplivning og transport- medicin. Klinisk basisuddannelse (KBU) Psykiatri Der er p.t. ikke mulighed for – hverken helt el- P.t. eksisterer dog blot et enkelt H-forløb, hvori DIH Underviser: Jesper S. Olesen, ledende regionslæge, Dr. Ingrids Sund- Videreuddannelsessekretariatet har ikke noget at gøre med ler delvist – at gennemføre et I-forløb i Psykiatri i Grøn- indgår. Der er tale om et ”regelret” og ordinært Syd- hedscenter, Nuuk. Sprog: Dansk. fastlæggelse af antallet af dimensionerede forløb, og er land. En forudsætning for at etablere uddannelsesforløb forløb, der efterfølgende – efter aftale mellem de heller ikke involveret i sammensætningen af de enkelte indenfor Psykiatri vil være et krav om, at der er fuldtids- berørte afdelinger – er ændret, således at forløbet Akutkurset støtter læring af basale kompetencer som lægen skal mes- KBU-forløb. og fastansatte speciallæger i Psykiatri på afdelingen afvikles efter den ovenfor skitserede model med 6 tre jvf. målbeskrivelsen for KBU læger. Akutkurset synliggøre vig­tig­ måneders Kirurgi og 2 x 6 måneders Gynækologi heden af kommunikation og teamwork i akutte situationer. Introduktionsuddannelse: Hoveduddannelse: på DIH. Kursets opbygning Almen medicin Videreuddannelsessekretariatet godken­ Almen Medicin Uddannelsesudvalget i Almen Medicin i Dag 1: Avanceret genoplivning ved hjertestop der uddannelsesprogrammet, men har ikke indflydelse på Videreuddannelsesregion Syd har verificeret, at det skit- Et særskilt stillingsopslag, hvori DIH indgår, har • Intro til kurset. Guidelines for avanceret genoplivning udleve­res. antallet af årlige forløb. serede uddannelsesforløb overholder målbeskrivelsens ret- indtil videre ikke fundet sted og vil jo i givet fald • Apparatur på skadestuen fremvises og afprøves. ningslinjer. skulle ske via indgåelse af aftaler med de afdelinger • Gennemgang af kommunikation og samarbejde i den akutte situa- Intern Medicin Videreuddannelsessekretariatet godken­ i Videreuddannelsesregion Syd, der skal indgå i for- tion. • Gennemgang af ABC af den akut syge patient og initiering af rele- der uddannelsesprogrammet. Der foreligger fra 2016 et Videreuddannelsessekretariatet har ikke indflydelse på løbet. vant behandling/visitation. godkendt uddannelsesprogram efter seneste målbeskri­ antallet af årlige forløb. velse for fælles intern medicinske introduktionsstillinger, Psykiatri Der foreligger ingen aftale om, at dele af Hver kursist gennemgår simulationer som teamleder samt rol­ler hvor hvorefter Dronning Ingrids Hospital i Nuuk vil kunne Intern Medicin Der er mulighed for at en del af hovedud- hoveduddannelsen i Psykiatri kan ske via ansæt- der gives hjertemassage, medicin og DC konverteres. Hvert scenarie vare­tage et fuldt introduktionsforløb på 12 måneder. dannelsen i de intern medicinske specialer (typisk et op- telse i Psykiatrisk Område på DIH. En forudsæt- er opbygget, så guidelines for avanceret gen­oplivning følges. hold af 6 måneders varighed) kan gennemføres ved an- ning for at etablere hoveduddannelsesforløb i Psy­ Dag 2: Traumemodtagelse og akutte medicinske tilstande Videreuddannelsessekretariatet har ingen indflydelse på sættelse i Medicinsk Område på DIH. kia­tri, hvori afdelingen indgår, vil indeholde krav Traumemodtagelse ud fra ABCDE samt gennemgang af akutte tilstan­ antallet af årlige forløb. om, at der foreligger et godkendt uddannelsespro- de omtalt i målbeskrivelsen som KBU lægen efter endt uddannelse Det sker i hvert enkelt tilfælde efter konkret aftale herom gram, og der er fuldtids- og fastansatte speciallæger forventes at kunne håndtere. Kirurgi Videreuddannelsessekretariatet godkender uddan- og ved udarbejdelse af et ad hoc uddannelsesprogram for i Psykiatri på afdelingen. nelsesprogrammet. Der foreligger fra september 2017 et i opholdet på DIH – i enkelte tilfælde ved involvering af De praktiske færdigheder trænes på avanceret genoplivningsdukke november 2017 godkendt uddannelsesprogram efter sene­ Sundhedsstyrelsen (f.eks. i tilfælde af ansættelse af min- Afvikling af kurser i Grønland med simulationer efterfulgt af evaluering, hvor der specielt bliver lagt vægt på kursisternes kommunikation og sam­arbejde, samt ledelse ste målbeskrivelse, hvorefter DIH vil kunne varetage et dre end 6 måneders varighed). Grønland har selv ansvaret for de obligatoriske kur­ af den akutte situation. fuldt introduktionsforløb på 12 måneder. ser i KBU og introduktionsuddannelse samt forsk­ Kirurgi Der foreligger aftale om, at DIH kan indgå med ningstræning i hoveduddannelsen. Dag 3: Spædbarnsgenoplivning og transporter Videreuddannelsessekretariatet har ingen indflydelse på 2 x 12 måneder af hoveduddannelsesforløb i Kirurgi, og Gennemgang af retningslinjer for genoplivning af spædbørn. Praktiske antallet af årlige forløb. DIH har tidligere i henhold til denne aftale været en del Læger i hoveduddannelse tiltager i SOL 1, 2 og 3 færdigheder trænes på avanceret genoplivningsdukke med simulatio­ af 3-4 hoveduddannelsesforløb. Såfremt DIH på ny skal samt specialespecifikke kurser i Danmark. ner på fødestue efterfulgt af evaluering. Gynækologi og Obstetrik Videreuddannelsessekretaria- indgå i H-forløb med de aftalte 2 x 12 måneder kræves det Gennemgang af retningslinjer for kommunikation og samarbejde­ ifm. tet godkender uddannelsesprogrammet. Der foreligger fra dog, at det foreliggende uddannelsesprogram revideres I følge de seneste oplysninger fra Gert Mulvad er patienttransport. Transport-taske og medicin-gennemgang. juni 2017 et i september 2017 godkendt uddannelsespro- efter den nyeste målbeskrivelse. der i Grønland etableret et fast kursusprogram in- gram, hvorefter DIH vil kunne indgå i et introduktions- deholdende Akut kurset (udbydes i februar og au- Form og kursusbevis forløb med 6 måneder, idet det bl.a. ikke er muligt at opnå P.t. foreligger der dog en konkret aftale om, at en H-kur- gust) samt Vejlederkursus, kursus i Læring og kar- Kurset gennemføres ved hjælp af korte teoretiske oplæg, patient­ alle sine kompetencer indenfor obstetrik på DIH. Der kan sist afslutter sit hoveduddannelsesforløb i Kirurgi via et rierevejledning og kursus i kommunikation, der alle cases og praktiske øvelser med simulationstræning på fantomer. Un- dervisningen foregår i dagtimerne i delvis i mødelokale, delvis på ska­ indgås aftale om en ansættelse på 12 måneder, men kun ophold på DIH i perioden 1. okt. 2018 – 31. marts 2019. afholdes i september. Desuden afvikles kurser i de­­stuen DIS og fødeafdelingen på Dr. Ingrids Hospital. de 6 måneder kan være tællende i I-forløbet. Forskningstræning en gang hvert andet år. Gynækologi og Obstetrik Der foreligger godkendt ud- Der udleveres ikke kursusbevis. Efter gennemførsel af hele kurset Videreuddannelsessekretariatet har ikke umiddelbart ind­ dannelsesprogram med aftale om, at DIH med virkning Introduktionsstilling i Samfundsmedicin god­kendes kurset i den elektroniske logbog. flydelse på antallet af årlige forløb, men der foreligger en fra 1. oktober 2016 kan indgå med 6 måneders Kirurgi I 2018 blev der oprettet Introduktionsstilling i aftale om, at et I-forløb først kan opslås, når der forelig- (fase 1) og 2 x 6 måneders Gynækologi (fase 2 og fase 4) Samfundsmedicin ved landslægeembedet Målgruppe Akutkurset er obligatorisk for læger i Klinisk Basis Basisuddannelse ger en aftale med en afdeling her i Videreuddannelsesre- i hoveduddannelsesforløb i Gynækologi og Obstetrik (se i Grønland. Max. 9 deltagere. gion Syd (eller evt. i Videreuddannelsesregion Nord Vi- vedhæftede bilag angående godkendelse i Det Regionale dereuddannelsesregion Øst) om at indgå med de øvrige 6 Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syd). Tilmelding måneder i I-forløbet. Tilmelding til Jesper Olesen, [email protected], mobil 53 05 08

10 11 Kliniker eller forsker – kan man være både og?

Jeg har nu været uddannelseslæge og PhD-studerende De mange timers arbejdsuge og den travle hverdag som i et års tid. Året er gået med glæder over fleksibilitet børnefamilie var og er svær at få til at hænge sammen, og pusterum i den ellers så travle kliniske hverdag, men oven i det måtte jeg sørge for at holde tidsfristerne for de også med frustrationer over rigide administrative op- administrative opgaver der var tilknyttet livet som PhD- gaver, som har taget meget af den sparsomme forsk­ studerende. På trods af at jeg er på deltid, måtte jeg afhol- ningstid. de fristerne som en fuldtids PhD-studerende. Og det har betydet, at den tid, jeg havde lagt til side fra min fritid til Skrevet af Paneeraq Noahsen HU-læge i almen medicin mit PhD, blev brugt på de administrative, fremfor at blive og PhD-studerende brugt til det jeg brænder for, nemlig selve forskningen. Det har givet anledning til masser af brok fra min side, Jeg startede min deltids PhD-studie lige efter min bar- som min stakkels vejledere måtte lægge ører til. selsorlov under min introduktionsstilling i almen medicin, hvilket jeg synes var rigtig smart tænkt. Fleksible arbejds­ Men alt i alt synes jeg, at man sagtens kan være forsker tider og ingen nattevagter var de bedste forhold man kunne og klinikker samtidig. Så hvis man har et emne man ger- tænke sig, når man for første gang skulle være væk fra sin ne vil fordybe sig i, synes jeg, at man bare skal hoppe ud baby. i det. Også selvom det vil tage rigtig mange år og redu­ ceret årsindkomst inden man – forhåbentlig- helskindet Jeg brugte den første tid på at indrette mit kontor i den nye kommer på den anden side og kan kalde sig ilisimatooq- Optimisme over deltagerprocenten under dataindsamlingen PhD kursus i Ilisimatusarfik bygning ved Ilisimatusarfik. Alt var nyt og smart. Måske ish. lidt for smart, da jeg de første uger gik og frøs, fordi jeg ikke kunne finde ud af at skrue op for varmen. Det kunne min PhD-makker heller ikke, heldigvis! Det viste sig, at vi ikke var kæmpe nørder der ikke kunne finde ud af de simpleste ting, men at det bare var radiatorerne der havde opstartsvanskeligheder. Med varmen fikset, og med den flotteste udsigt over Nuup kangerlua, gik jeg i gang med at genopfriske metodologi og biostatistik. Om det var tørt, er svaret ja! Men med masser af pulver cappuccino og im- proviserede regneopgaver gik det, uden at jeg – til trods for nætter afbrudt af en amaama-hungrende baby, faldt i søvn.

Tiden i den nye bygning var ofte ensom. De fleste kontor- er stod tomme, og det lykkedes ikke altid at time sin frokost med de få der var der. Så jeg fik den vane, at køre ”hjem” til DIS eller DIH og spise frokost med kolleger eller tidligere kolleger. Det var altid hyggeligt, og jeg følte, at jeg på trods af min nørderi, stadigvæk var en del af fæl- lesskabet.

Så det var også rart, da jeg efter endt PhD-måned kunne lukke bøgerne og vende tilbage til kollegerne og patien- terne. Klinikeren i mig havde savnet detektivarbejdet der Et billede fra fælleskontoret hvor Karsten Stig Andersen og Paneeraq Noahsen i Livet som PhD-studerende byder også på kongresdeltagelse er i at finde de få syge blandt de mange raske, samt de lidt Rex og jeg til tider sidder og tænker store gang med at pipettere prøver fra med dertilhørende glamour. Her sammen med Gitte Hansen mere action-prægede nattevagter. tanker dataindsamlingen Drachmann

12 13 Doktorforsvar: Michael Lynge Pedersen

Diabetes in Greenland 2008-2017. A new model of diabetes care in Greenland based on continued monitoring, analysis and adjustment of initiatives taken.

Fredag den 8. marts 2019 kl. 14.00 forsvarede Michael Forsvaret fandt sted i Aarhus Universitet – Lille Anato- Lynge Pedersen sin doktorafhandling med titlen: “Diabe- misk Auditorium (bygning 1231, lokale 424), Wilhelm tes in Greenland 2008-2017. A new model of diabetes care Meyers Alle 3. in Greenland based on continued monitoring, analysis and adjustment of initiatives taken.” Erhvervelse af afhandlingen vil kunne finde sted ved hen- vendelse til Michael Lynge Pedersen. Opponenter Professor Guy Rutten, Utrecht Holland. Berit Bjerre Handberg – Cheflæge Grønlands Sundhedsvæsen Professor Nick Wareham, Cambridge England. Formand Bedømmelsesudvalg Professor Helle Prætorius, De første måneder i Grønland er fløjet afsted siden jeg gement ved Syddansk Universitet under ansættelsen på in- Århus Danmark. startede som cheflæge 1. oktober 2018 – og det hele er sta- tensiv. Leder af forsvar Professor Bjørn Richelsen. dig lidt overvældende. Men vi er meget glade for at være her, og oplever os taget godt imod. I 2011 valgte jeg så at prøve det af – på en lidt utraditionel måde. Jeg blev ansat som Sekretariatschef i Videreuddan- Opgaverne er mangfoldige, varierede, vidtspredte – og der nelsessekretariatet, Nord og Kontorchef i Region Midtjyl- er mange af dem. Det kan være svært at prioritere ræk- land. Et ledelsesjob uden patientkontakt i en administra- kefølgen og hvilke indsatsområder der er de vigtigste. tiv stabsfunktion. Opgaven var at sikre kompetente sund- hedsprofessionelle nu og fremover – strategisk arbejdsstyr­ Her er mange dygtige og kompetente folk – men vi kunne keplanlægning, uddannelse og HR. nu godt bruge endnu flere med drivkraft og forandrings­ evne. Jeg var leder for ca. 20 ansatte, med meget varierede bag- grunde (jura, scient. pol, folkesundhedsvidenskab, psykolo- Efter min bedste overbevisning, har Det Grønlandske gi, ingeniør, sygeplejerske, kontorassistent) samt ca. 50 Sundhedsvæsen ikke fortjent det lidt ramponerede rygte, postgraduate kliniske lektorer (deltidsansatte speciallæger). der ofte anføres. Vi må fortælle de mange gode historier Opgaven var meget relevant, spændende og udfordrende. der også er – og vise alt det vi kan og lykkes med. Vi fin­ Jeg fandt ud af, at ledelse er sjovt, svært og udviklende – der gode løsninger sammen under vanskelige rammebe­ og at jeg befinder mig rigtig godt i et politisk-administra- tingelser. tive system. Men jeg ville gerne tættere på patienterne – Karin Ladefoged og Folmer Lynggaard Diabetes in Greenland Disputats forsvar dem det hele handler om. Læg dertil lidt eventyrlyst (også Vi skal skabe sammenhæng ved at tage ansvar for samar- hos min mand) – og så søgte jeg til Grønland… bejde og koordinering på kryds og tværs – så vi kan ska- be mere sundhed med patienterne. Mere privat Jeg er 51 år, gift med Bent Handberg der arbejder i IT-fir- En kort præsentation maet, Magentas kontor i Nuuk. Vi har tre børn: Mik (26), Jeg er læge fra Aarhus Universitet, 1996. Efter ansættel­ Lisa (23) og Britt (20) der arbejder/læser i Danmark. Ind­ ser i intern medicin, anæstesiologi og samfundsmedicin til vi flyttede til Grønland boede vi i mange år i den lille valgte jeg anæstesiologien, og blev speciallæge i 2007. havneby Hou, syd for Århus. Jeg elsker at rejse – det er Herefter nogle år som afdelingslæge på intensiv, Skejby altid berigende og spændende at se nye steder, få nye ople­ Sygehus. Her blev jeg kvalitetskoordinator og havde velser og reflektere over andre måder at gøre tingene på. ansvaret for den første akkrediteringsproces. Allerede i Jeg holder af teater, film, musicals, sang – samt god mad turnustiden involverede jeg mig meget i fagpolitik og or- og drikke. Og jeg interesserer mig for næsten al slags sport. ganisatorisk arbejde i Yngre Læger og Lægeforeningen – Forsøger nu at få pudset mine usædvanligt rustne lang­ på lokalt og nationalt plan. rends-skifærdigheder lidt af – udover løb, spinning mm. Derudover slapper jeg af med en god krimi. Da jeg altid har haft ambitioner om at ville prøve ”det der Dr Med Michael Lynge Pedersen med Suzanne Møller, Anders Koch, Lise Hounsgaard med ledelse af” gennemførte jeg Master of Public Mana­ Berit Bjerre Handberg oponenter

14 15 Det grønlandske Sundhedsvæsen anno 2018

Knud Erik Kleist, Ledende overlæge truende sygdom kan ledsages af en nærtstående på sund- Det grønlandske sundhedsvæsen er sammenhængende patienthotel, operations- og fødestue samt fysio- og ergote­ Dr. Ingrids Hospital, Nuuk hedsvæsenet regning. med fælles elektronisk patientjournal, Cosmic, som ken­ rapi. Der er her udover læger og sygeplejersker ansat anæs- des fra Færøerne og Region Syd i Danmark, digitaliseret tesisygeplejerske og jordemødre samt læge, der kan ud- Overordnet set undersøges og behandles patienter lokalt i røntgenudstyr med undersøgelser, beskrivelser og blod- føre kejsersnit og gerne andre kirurgiske indgreb. Sund- Et overblik regionerne, men kræves special- undersøgelse, behandling prøvesvar, som kan ses på alle pladser i Grønland. Det er hedscentrene har ikke mulighed for at indlægge patienter Det grønlandske sundhedsvæsen er organiseret i fem Sund- og pleje henvises patienterne elektivt eller akut til Lands­ et kæmpe fremskridt og fungerer i Grønland. I Cosmic i flere dage. I regionerne foregår den daglige kontakt syge- hedsregioner, et Landshospital, et Patienthjem i Køben- hospitalet i Nuuk. Kan det så ikke klares på Landshospi- foregår udover den almindelige journalførelse også hen- hus/sundhedscenter og sundheds-/bygdestation imellem havn og ledes overordnet af en Sundhedsledelse, refere- talet, henvises patienterne til hospitaler i Danmark eller visning og visitation af patienter, undersøgelses- og be- per telefon og telemedicin. Telemedicinske konsultatio­ner rende til Departementet for Sundhed og Forebyggelse, som ved alvorlige akutte tilstande også til Island. handlings- planlægning, samt rejsebookning mv. Der er foregår også mellem læger/patienter regionalt til special- er underlagt Naalakkersuisoq (Landsstyremedlemmet) for også adgang til Patobanken i Danmark. læger på Landshospitalet og i Danmark. Her er det brugt Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsvæsenet betjener en Personalet i det grønlandske sundhedsvæsen er fagligt or- med stort udbytte indenfor psykiatrien i Nuuk, der er befolkning på 57.000 fordelt i 81 byer og bygder med 10 ganiseret i egne grønlandske fagforeninger og indgår over­ regelmæssige konsultationer med neurolog i Danmark, og til 18.000 indbyggere på en geografi, der strækker sig over enskomster med det grønlandske Selvstyre. dermatologiske foto sendes til vurdering i København. 2.670 km fra syd til nord op på hver sin kyststrækning i CT-scanninger overføres til Rigshospitalet ved henvis­ning øst og vest forbundet med den store indlandsis. Der er in- og ved akutte patienter kan man rådføre sig med specia­ gen veje mellem bebyggelserne, og eneste transport er med lister der. båd og fly i et klima, der året rundt udfordrer infrastruk- Qaanaaq turen. Avannaa

Det grønlandske sundhedsvæsen er en politisk styret, of- fentlig organisation, et rent grønlandsk anliggende og un- derlagt den grønlandske sundhedslovgivning – og dermed Upernavik ikke den danske sundhedslovgivning eller tilsyn fra den Ittoqqortoormiut danske sundhedsstyrelse. Landslægen i Grønland yder Uummannaq sundhedsfaglig rådgivning til Naalakkersuisut (Landsty- Ilulissat Qeqertarsuaq ret) og Naalakkersuisoq for Sundhed og fører tilsyn med Aasiat sundhedsvæsenets institutioner og det sundhedsfaglige Disko personale. Der er ansat 1200 medarbejdere i sundheds- Sisimiut Qeqqa væsenet med et budget på omkring 1,4 milliarder. Maniitsoq Forfatter med fremtidens læger i en fjern bygd Tasiilaq Sygehuset i Uummannaq Sundhedsvæsenet skal i henhold til Landstingsforordnin- Nuuk Sermersooq gen fremme befolkningens sundhed, forebygge sygdomme Landshospitalet og Regionerne og sygdomslignende tilstande samt undersøge, behandle Sundhedsledelsen er øverste driftsledelse for sundheds- Paamiut Kujataa og pleje personer med sygdomme og sygdomslignende til- væsenet og består af en cheflæge, en chefsygeplejerske og Narsaq Qaqortoq stande. I tilrettelæggelsen af arbejdet tilstræbes en ligelig en styrelseschef, som refererer til departementschefen i Nanortalik adgang til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted. Un- Departementet for Sundhed og Forebyggelse. Landet er dersøgelse, behandling og pleje er gratis, herunder også delt i fem sundhedsregioner med læger i et regionssyge- Sundhedsregionerne fra nord til syd: Avannaa (regions- tand-undersøgelse og behandling. Det gælder også al hus, sundhedscentre i de mindre byer, som dækker almen sygehus i Ilulissat), Disko (regionssygehus i Aasiaat), lægeordineret medicin, der udleveres gratis til patienterne medicin samt sygehusopgaver herunder fødsler i nogle, Qeqqa (regionssygehus i Sisimiut), Sermersooq (sundheds­ på sundhedsenhederne. Kan nødvendig undersøgelses- og samt sundhedsstationer og bygdesundhedsstationer betjent klinik i Nuuk) samt Kujataa (regionssygehus i Qaqortoq). behandlingstilbud ikke ydes i borgerens hjemby eller bygd, af sygeplejersker, sundhedsassistenter og bygdemedarbej­ Hver region ledes af en ledende regionslæge og regions- har borgeren ret til gratis transport til nærmeste sundheds­ dere. I de allermindste bygder er der ikke uddannet sund- sygeplejerske. enhed, her også rejse til landshospitalet eller til under- hedspersonale, men en bebor har adgang til medicinkisten. søgelse og behandling i Danmark. Børn og unge under 18 Den specialiserede undersøgelse og behandling udføres På hvert sygehus /sundhedscenter er der laboratorie- og år har ret til ledsagelse, ligesom patienter med akut livs- på Landshospitalet. Tandområdet ledes af en cheftandlæge. røntgenfaciliteter. Regionssygehuset har sengeafdeling, Operation på sygehuset

16 17 tienterne med fly eller helikopter dertil inden for timer evt. mv. i moderne ambulatorie- og operationsstuer med nye­ desuden over 18 sengepladser på et lukket retspsykiatrisk med ledsagelse af anæstesipersonale. Patienter kan også ste udstyr. Der er omkring 550 fødsler på hospitalet, hvor afsnit (R3) på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov. Her be- overføres akut til Landsspitalet i Reykjavik, Island, for lidt over halvdelen er fødende, som kommer fra andre bo­ handles patienter med anbringelsesdom og patienter med dia­lyse, karkirurgi mv. ligesom de kan overføres til Rigs­ ste­der i Grønland. Udredning og behandling varetages af behov for længere indlæggelser i lukket regi. Dertil er der hospitalet i Danmark inden for et døgn. Patienter fra øst- fastansatte speciallæger, 3 i hvert speciale (dog 1 fastansat ca 60 ambulante retspsykiatriske patienter i Grønland, som kysten af Grønland flyttes gerne til Island, fordi det er let- ØNH læge) samt 7 reservelæger + 2 KBU-læger. Patien­ kan indlægges i sengeafsnittet i Nuuk i de tilfælde, hvor tere og nærmere. Speciallægerne på Landshospitalet ter samles til behandling ved vikarierende speciallæger en kortere indlæggelse er tilstrækkelig. foretager hvert år konsulentrejser ud på kysten, og det kan med specielle kompetencer/subspeciale. være alene eller sammen med et operations- og anæstesi- Akutområdet har intensivafsnittet med plads til 4, heraf 2 hold, således at patienterne kan kontrolleres, vurderes, un- Medicinsk Område dækker intern medicin i bredeste for- respiratorpatienter og neonatalstue, operations-afsnittet dersøges eller behandles lokalt og ikke behøver at rejse til stand med bla. kardiologi, infektionsmedicin, neurologi, med 5 stuer samt opvågning, 4 anæstesioverlæger samt Nuuk. onkologi og pædiatri herunder neonatale børn. Tuberku- anæstesi- og intensiv sygeplejersker. De deltager i evacue­ lose fylder en del i klinikken og er altid en differentiel di­ ringer internt i Grønland og overførsel af dårlige patien­ a­g­­nose, man skal overveje ligesom mange forholdsvis ter til udlandet. Dr. Ingrids Hospital i Nuuk yngre rammes af iskæmiske apoplexier. 6 medicinske og 2 pædiatriske overlæger, 1 afdelingslæge samt 7 reser­ve­ Det grønlandske Patienthjem i København modtager pa- læger og 2 KBU-læger udgør den normerede stab. Der er tienter, som skal kontrolleres, udredes og behandles i Dan- Landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, i daglig tale to sengeafsnit med 32 senge i alt, et børneafsnit med 8 mark. Der er 60 senge, som også bruges af ledsagere, benævnt DIH/Sana, ligger i Nuuk og har 191 senge fordelt senge, intermediær afsnit med moderne telemetri udstyr pårørende til de syge. Personalet her formidler kontakten på kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk afdeling samt pa- giver en tidssvarende overvågning og behandling af de til afdelingerne i Danmark. Patienterne kan være indlagt tienthotel, der deles mellem afdelingerne. Patienthotellet kardiologiske patienter samt ambulatorium og dagafsnit mange uger, måneder, i bla. onkologiske forløb, og hæmo- har 80 senge og fungerer som daghospital med daglig stue- med onkologi. Kemoterapi for kolorektal-, lunge-, mam- dialyse-patienter bor på hjemmet i årevis eller resten af gang og huser også de gravide, som kommer til Nuuk for ma- og pancreas kræft gives i tæt samarbejde med afde- deres liv, fordi man ikke i Grønland kan yde denne behand­ at føde. Der er operations- og fødeafdeling, fysioterapi lingerne på Rigshospitalet. Der er ansat klinisk diætist, og ling. med svømmebassin og ergoterapi, moderne laboratorium, billeddiagnostisk afdeling, hørende under det medicinske kirurgisk og medicinsk ambulatorium. En moderne anæs- område har 2 overlægestillinger. Uddannelse. Områderne modtager mange medicinstude­ tesi-afdeling med intensiv-afdeling, intermediær afsnit, rende i kliniske ophold og har samarbejde med Aarhus opvågningsafsnit og dagkirurgisk afsnit samt billeddiag- Psykiatrisk område spænder over hele det psykiatriske Uni­versitet om 7.semester forløb. I det danske uddan- nostisk afdeling med ultralydsapparatur, 2 multislide CT- spektrum og behandlingsopgaven varetages i vidt omfang nelsessystem har Grønland samarbejde med Region Syd scannere og MR-scanner, betjener de kliniske afdelinger. i samarbejde med regionslægerne i primærsektoren. På de i Danmark og er godkendt til KBU og hele hoveduddan- Speciallæger i mamma- og plastikkirurgi, urologi, børne­ små sygehuse uden for Nuuk er der mulighed for kortere nelsen i Almen Medicin. Hospitalet er godkendt til in- ortopædi, øjensygdomme, audiologi, dermatologi og neu- indlæggelser af psykiatriske patienter. Cirka halvdelen af troduktionsuddannelse i kirurgi og gynækologi-obstetrik, rologi arbejder periodevist på hospitalet. Hospitalet er ad- Konsulent rejse alle indlæggelser klares lokalt. Der er en udstrakt anven- hvor der i obstetrikken indgår 6 måneder på en afdeling i ministrativt opdelt i områder, som ledes af en ledende over- delse af telepsykiatriske tilbud og årlige besøg til byerne Danmark, samt til hoveduddannelse i intern Medicin (12 læge og oversygeplejerske. Kirurgisk Område rummer specialerne kirurgi, ortopæd- uden for Nuuk ved speciallæger og børne-ungepsykiatriske måneder), Kirurgi og gynækologi-obstetrik (24 måneder) kirurgi, gynækologi/obstetrik med hver deres sengeafsnit psykologer. Psykiatrisk sengeafsnit har 12 pladser, heraf samt andre delforløb. Hospitalet har ikke uden grund stor Hospitalet er lokalsygehus for Nuuk, hovedstad i Grøn- på 18 senge inklusive øre-næse-hals, og overordnet under- 2 – 4 skærmede samt 7 pladser til dagpatienter, samt am- søgning på reservelægestillingerne, fordi lægerne virke- land, som har ca. 17.000 indbyggere, og er tilknyttet et søges og behandles patienter indenfor disse specialer i det bulatorium. Distriktspsykiatrisk ambulatorium i Nuuk lig ser og lærer bredt. moderne sundhedscenter, der betjener Nuuks befolkning omfang, det fagligt er forsvarligt, elektive som akutte pa- med 160 patienter, placeret i byen. Der er 7 lægestillinger, med primær sundhedstjeneste, herunder apotek og hjem­ tienter. Patienter udredes endoskopisk gennem alle naturlige 5 psykologer heraf 2 børn- og ungepsykiatriske psykolo- Udfordringer og fremtid mesygepleje. Apoteket er landsdækkende. åbninger, således ERCP, bronchoskopi med EBUS og rigtig ger samt 5 pædagoger. Det grønlandske sundhedsvæsen har mange udfordringer mange koloskopier, operationer udføres laparoskopisk, regionalt som på Landshospitalet. I dag er der kun fast­ Speciallægerne på Landshospitalet rådgiver og vejleder colonkirurgi og mastectomi også for cancer, endoskopisk På børne-ungeområdet har Psykiatrisk Område et forma­ ansatte læger i 5 ud af 16 byer i Grønland, og det påvir­ker regionslægerne døgnet rundt og vurderes patienter akut urologi (TURB/P, sten), arthroskopi, hofte og knæallo- liseret samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk selvsagt kontinuiteten, ligesom det er svært at ansætte an- behandlingskrævende på Landshospitalet, evakueres pa- plastik, borehuller i craniet og anlæggelse af pacemakere Afdeling på Bispebjerg Hospital. Psykiatrisk Område råder det sundhedsfagligt personale. Derfor ansættes personale

18 19 En leder med hjertet på det rette sted

gi – for at indkalde/indlægge en patient skal der være en På trods af min korte karriere på medicinsk afdeling, kan seng – specielt, hvis patienten bor i en anden by. Således jeg med ro i sindet sige, at vi er mange, der er rigtig glade fokuseres på effektive patientforløb, hvor alle undersøgel- for, at Uka besluttede sig for at søge stillingen som ledende ser og operation er bestilt på forhånd, og patienten så vidt overlæge. Uka besidder en meget stor lægefaglig viden og muligt allerede har en returbillet hjem inden ankomst. forståelse for grønlandsmedicin, som vi alle nyder godt af. Mange patienter må behandles i Udlandet (Danmark), og Og har man svært ved at finde Uka, så er man næsten ga- det belaster Det grønlandske Patienthjem i København. ranteret at finde hende siddende i det mørke Ambulatorie Sundhedsvæsenets budget på omkring 1,4 milliarder sva­ nr. 10 med ekko-apparatet i hånden – og altid klar med råd rer til cirka 8% af BNI og giver rundt regnet halvt så mange og vejledning, når man igen igen kommer listende med et læger pr. indbygger, som der er til rådighed i de øvrige EKG, der ikke helt giver mening. skandinaviske lande. Omkring 10% af budgettet går til transport af patienter og personale. Det er med tanke på Udover, at Uka besidder viden som der deles rigt ud af, så geografien og bosætningsmønster imponerende, hvor har hun en evne til at få os til at finde ro i en hektisk hver- meget sundhed, man får for pengene i Grønland. Der er dag; få os til at stole på os selv, vores evner og vide, hvornår (politisk) et stort ønske om at hjemtage undersøgelse og vi skal bede om hjælp – hvilket er vigtigt efter en lang behandling, som i dag foregår i Udlandet, men dels er der vagt, hvor man sidder med ildrøde, trætte øjne, og bekym- i Grønland ikke fysiske faciliteter herfor, dels vil man ikke rer sig over alt, hvad man har foretaget sig i nattens, ind­ kunne rekruttere det specialfaglige personale herfor. I den imellem, hektiske timer. vestlige verden går den sundhedsfaglige udvikling mod subspecialisering, og det rammer/kommer til at ramme Der er fokus på vidensdeling og at højne samarbejdet – til Grønland, hvor det er svært og bliver endnu sværere at re- gavn for både de ansatte, og ikke mindst patienterne. kruttere personale, ligesom sundhedsvæsenet for at dække specialerne ind må ansætte flere fagpersoner end i dag. En Uka Wilhjelm Geisler Ukas lederstil er rolig og bevidst. Den udstråler overskud, mulighed er, at Grønland på store hospitalsafdelinger/sund- men Ukas helt særlige evne ligger i den ærlighed, hun be- hedsenheder i Danmark er med til at betale forskellige Medicinsk afdeling på Dronning Ingrids hospital har fået sidder. Som nyuddannede læger går det hele indimellem stillinger mod, at man sikres kontinuerlig besættelse af ny ledende overlæge. Egentlig er hun jo ikke så “ny” i rol- lidt hurtigt, og man kan blive bekymret for, hvordan det stillinger i Grønland. len igen, men efter 1,5 års konstitution, kan vi nu glæde hele skal gå. Og så er det vigtigt, at vi har Uka til at minde os over, at vi har fået en fast boss-lady. os om, at arbejdet er vigtigt – men først kommer fami­ Der er gennem årene talt meget om sundhedsfagligt sam­ lien, og indimellem skal man koble helt af og tage sine 4 arbejde med Island, men desværre er det endnu ikke ud- Uka har været læge i Grønland siden hun blev færdigud- piger og sin mand under armen og sejle til sin hytte i Ka- møntet i konkrete tiltag, udover at man i de enkelte patient­ dannet cand. med. fra Aarhus Universitet i 1999. Der har pisillit – langt væk fra ekko-apparatet og Cosmic. Det sæt- tilfælde har et glimrende og livsreddende samarbej­de. været lidt deroute undervejs til titlen som ledende over- ter et vigtigt (work-life-balance-)eksempel for os alle. Sygehuset i Ilulissat læge på medicinsk afdeling, og forinden mange års erfa­ Det grønlandske sundhedsvæsen er et spændende og ud- ring med medicin i alt, hvad “medicin” indebærer. Da nyheden om Ukas fastansættelse blev offentlig skrev i korte vikariater og ofte kan kun ansættes gennem vikar- fordrende sted at arbejde, hvor man virkelig gør en forskel en tidligere ansat på medicinsk afdeling en besked til mig; bureau, hvilket koster. Men sundhedsvæsenet er taknem- og har mulighed for indflydelse. Sundhedsvæsenet følger I første omgang voksede Uka op i Grønland i de første 7 “Det er faktisk en ret stor dag for det grønlandske sund- melige for, at der kommer personale udefra. Der uddannes det danske sundhedsvæsen og er i evig dynamisk ud- år af hendes liv, senere uddannede hun sig til almen medi­ hedsvæsen”. Og det vil jeg sådan set tilslutte mig, for der grønlandske læger og sygeplejersker men ikke i tilstræk- vikling. ciner i det grønlandske sundhedsvæsen. Som med så mange findes næppe en mere passende leder for medicinsk afde- keligt antal, så Grønland er afhængig af fagpersonale ude- ting i livet, er tilfældigheder ofte årsag til, at livet tager ling i Nuuk. fra, helst fra Skandinavien af sproglige grunde. På Lands­ Er man interesseret i arbejds- og ansættelsesforhold i Grøn- helt nye veje. Uka blev autodidakt ekko-ekspert,og stille hospitalet er det i nogle specialer svært at besætte over- land, er det lettest at kontakte Personaleafdelingen gennem: og roligt tabte hun hjertet til kardiologien og så det kar­ Så kære Uka, tak fordi du vil tage teten og styre os alle lægestillingerne med faste folk, ligesom det er blevet til­ [email protected] diologiske behov i Grønland, hvorfor hun tog familien til sammen i en bedre retning. tagende svært at få fastansatte sygeplejersker. Landshos- Norge, nærmere Trondheim, og videreuddannede sig til pitalet mangler sengepladser, hvorfor ventelisten til un- Lægeoverenskomsten kan ses på: https://www.laeger.dk/ specialist i hjertets mystik. Efterfølgende vendte Uka til- Vi føler os trygge med dig ved roret. dersøgelse og behandling er lang, specielt inden for kirur- overenskomst-for-laeger-i-groenland-2015-2019 bage til medicinsk afdeling i Nuuk. Gudskelov. Stort tillykke med stillingen – Pilluarit.

20 21 Visionen om et Steno Diabetes Center Nyt forskningsskib til Naturinstitut Grønland bygges i Spanien Klip fra Naturinstituttets hjemmeside (notat fra august 2018)

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, Fuld fart frem for et nyt forskningsskib holdbare løsning. Herefter er der på rekordtid samlet en der ønsker at yde et betydeligt bidrag til forskning og ud- Det er en betydningsfuld og markant begivenhed, at Inat- klar politisk opbakning, således at udbud af opgaven og vikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd. Fon- sisartuts Finans- og Skatteudvalg har tilsluttet sig indstil­ igangsætning af byggeriet allerede kan ske i 2018. Det nye dens ambition er at forbedre behandlingstilbud til borgere lingen fra Naalakkersuisut, om at afsætte 200 millioner forskningsskib forventes herefter at være klar ved udgan- med diabetes i hele Rigsfællesskabet. I Danmark har dette kroner til et nyt havgående forskningsskib. gen af 2020. resulteret i, at der er indgået samarbejde med alle regio­ ner med henblik på etablering af fem Steno Diabetes Cen- ”Det er en visionær og langsigtet politisk beslutning, der (notat fra marts 2019) tre. Novo Nordisk Fonden har i denne forbindelse også vist på den bedst mulige måde medvirker til, at sikre det vi­ interesse for at etablere et tilsvarende center i Grønland, denskabelige grundlag for en bæredygtig udvikling af Grønlands Naturinstitut har indgået aftale med det span- der som mange andre steder i verden oplever en hastig Grønlands vigtigste erhverv – fiskeriet. Med det ny skib ske værft Balenciaga om bygning af instituttets ny forsk­ stigning i forekomsten af diabetes og livsstilsrelaterede går vi en ny æra i møde, idet Grønland fremover også vil ningsskib. Aftalen er kommet i stand takket være en an- sygdomme. være i stand til at varetage de videnskabelige undersøgel- lægsbevilling fra Grønlands Selvstyre og støtte fra Aage ser af de nye vigtige pelagiske ressourcer”, siger formand V. Jensens Fonde for samlet 235 mio.kr. Det Grønlandske Sundhedsvæsen har sammen med re­ Planen på kort og lang sigt for Pinngortitaleriffiks bestyrelse, Gert Mulvad. præsentanter fra Novo Nordisk Fonden i løbet af det sid- I uge 49 påbegyndtes arbejdet med at udfærdige den dreje- Den 61 meter lange og isforstærkede trawler, er designet ste år udarbejdet et visionsoplæg, der indeholder visioner bog, der skal danne basis for etableringen og den fremti- Fremtidssikret løsning af det norske firma Skipsteknisk, der også har stået bag for fremtidens behandling af diabetes og andre livsstilssyg- dige drift af SDCG. Der er nedsat et antal arbejdsgrupper Det ny skib skal erstatte Pinngortitaleriffiks udtjente bund­ mange andre arktiske trawlere. Efter en international ud- domme. Dette visionsoplæg blev i november måned god- med repræsentanter fra Sundhedsvæsenet og dets sam­ trawler ”Pâmiut”, der i foråret måtte indstille driften ef­ter budsrunde er det valgt at bygge skibet i Spanien, ligesom kendt af både Novo Nordisk Fondens bestyrelse samt Naa­ arbejdspartnere. Alle arbejdsgrupper var inviteret til en 47 års virke i Grønland, først som KGH trawler og de sid- også Royal Greenland, Royal Arctic Line og private grøn- lakkersuisut. workshop i uge 49, for at sikre et fælles afsæt for arbejdet ste 27 år som forskningsskib. Tidsserien af data indsam- landske rederier har valgt det i de seneste år. med drejebogen. I forlængelse heraf blev der afholdt det let fra ”Pâmiut” er grundlæggende for den biologiske råd­ Sundhedsvæsenets fokus første møde i fire af de elleve arbejdsgrupper: Behandling givning for rejer, hellefisk og torsk udenskærs, og selv et Skibet udstyres med moderne forsknings- og laborato- Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) skal være og patientuddannelse, forskning, forebyggelse og tværsek- kort afbræk i dataindsamlingen kan få stor samfundsmæs- riefaciliteter og indrettes med plads til 32 personer. Der er drivkraften bag et løft i tidlig opsporing, udredning, be- torielt samarbejde samt kompetenceudvikling af ansatte. sig betydning. Der er derfor arbejdet på højtryk for at finde således skabt plads til, at flere forskningshold kan være handling, forebyggelse af senkomplikationer, rehabilite­ Arbejdsgrupperne mødtes igen i uge 5, hvor møderne end- en hurtig og varig løsning. Gennem foråret er der foreta- ombord samtidig, og dermed udnytte sejltiden optimalt, ring og genoptræning af diabetes og visse livsstilsrelate­ nu en gang var præget af stort engagement og mange gode get en analyse af fordele og ulemper ved enten at overtage ligesom der vil være plads til uddannelses- og praktikop- rede sygdomme (hypertension og KOL) uanset om tilbud- input. I uge 12 påbegyndes arbejdet i grupperne Tele- en brugt trawler, ombygge et brugt supply-skib eller bygge hold for elever fra de maritime uddannelser. det gives i SDCG, et sygehus, et sundhedscenter eller medicin og Kvalitet, der vil tage afsæt i det materiale, der et nyt skib. På baggrund af analysen, var det Pinngortita­ bygdekonsultation. Vi ønsker et stærkt samarbejde mel- er skabt i de fire første arbejdsgrupper. De øvrige arbejds- leriffiks bestyrelses klare indstilling, at et nyt skib ville Hovedformålet med skibet er at sikre det videnskabelige lem centret og Sundhedsvæsenets øvrige organisatoriske grupper, der blandt andet skal beskrive det kommende være den såvel fagligt som økonomisk bedste og langtids­ grundlag for en robust rådgivning som baggrund for bære- enheder. Det Grønlandske Sundhedsvæsens mangeårige centers ledelse, organisering, drift og servicemodel, startes dygtig udnyttelse af de levende ressourcer uden- erfaringer og stærke kompetencer indenfor telemedicin løbende i løbet af første halvår af 2019. skærs i Vest- og Østgrønland. Med skibets stør- bliver en del af fundamentet herfor. SDCG skal derfor relse og udvidede funktionalitet sættes Naturinsti- blandt andet videreudvikle og styrke de telemedicinske Det er planen, at den samlede drejebog kan sendes i høring tuttet også i stand til at afsøge nye nordligere fiske- kompetencer blandt alle faggrupper i sundhedsvæsenet. i tredje kvartal 2019 og forhåbentlig være klar til godken- riområder og alternative fiskeri­muligheder. Skibet delse i Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fondens besty- vil indgå i Naturinstituttets arbejdsprogram fra Centret skal derudover være drivkraft for udvikling og relse i første kvartal 2020. Til at understøtte arbejdet og foråret 2021. styrke forskning inden for diabetes og livsstilsrelaterede sammenskrive arbejdsgruppernes input er der etableret et sygdomme, samt rådgive personale, der varetager diabe- projektsekretariat med seks medarbejdere fra både Sund- Naturinstituttet er meget glad for den politiske op- tes- og livsstilsopgaver i hele Grønland. Særligt fire om- hedsvæsenet, Departementet for Sundhed og Novo Nor­ bakning til denne store investering. Sammen med råder udgør kernen for centret: disk Fonden. Sekretariatet vil sikre, at der løbende udgi­ Naturinstituttets øvrige moderne faciliteter er der ves nyhedsbreve om projektets forløb på Sundhedsvæse­ sikret et fundament for den naturvidenskabelige • Behandling og patientuddannelse nets intranet. forskning og rådgivning, der rækker mange årti- • Forskning er frem. • Tværsektorielt samarbejde og forebyggelse Berit Bjerre Handberg, Cheflæge • Kompetenceudvikling af personale Marie Balslev Backe, Konsulent

22 23 Sundhedsbetjeningen af borgerne på alderdomshjemmene i Grønland Af Henrik L Hansen, landslæge

Antallet af ældre i Grønland stiger hastigt. Levetiden for- På alderdomshjemmene varetages de sundhedsfaglige længes efterhånden som levevilkårene er blevet forbedret forhold af medarbejderne på alderdomshjemmet og der er og andre samfundsforhold har ændret sig. I dag er der godt kun en indirekte adgang til sundhedsvæsenet. Det giver 4.600 på 65 år og ældre. Om 10 år forventer Grønlands en række udfordringer. Statistik, at der er op mod 7.000 personer i denne alders- gruppe.1 De ældres sundhed vil utvivlsomt generelt blive De fleste steder laver man et medicinskema til borgerne. bedre, men samlet set vil de ældre have betydelige for- Det medfører ofte, at der ikke er overensstemmelse mel- ventninger til sundhedsvæsenet. lem medicinskemaet på alderdomshjemmet og det, der faktisk er ordineret i Cosmic. Nogle få alderdomshjem an- Ældreomsorgen er et kommunalt anliggende. Kommunerne vender medicin-skemaet fra Cosmic til medicin-dosering, er ansvarlig for hjemmehjælp, alderdomshjem, ældrebo­li­ men det er ofte en udfordring at få sundhedsvæsenet til at Alderdomshjemmet i Aasiaat g­er, kollektiver og andre foranstaltninger for ældre. Den sende et nyt ved enhver ændring i medicineringen. Cos- største udgift er driften af de 18 alderdomshjem i Grøn- mic-skemaet er heller ikke særligt godt at bruge til medicin- land. En ret stor del af de ældre i Grønland bor på alder- ophældning, specielt ikke for personer med en mere be- Alderdomshjemmene har tiltagende faglige udfordringer. skillelsen mellem sundhedsvæsenet og alderdomshjemmene domshjem eller anden beskyttet boligtype. I den seneste grænset viden på området. Efterhånden som der er kommet flere ældre er der også er ikke lige til at lave om på, men der er dog inden for de opgørelse var det ca. hver 5. ældre der ikke længere boede kommet flere med mere komplekse medicinske proble­mer. eksisterende rammer nogle muligheder, som i større eller i deres oprindelige bolig. I for eksempel Danmark er det En del steder er der kun kontakt til sundhedsvæsenet hvis Sundhedsvæsenet udskriver patienter med f.eks. PEG- mindre omfang allerede er udnyttet nogle steder i Grøn- under hver 10. ældre. En væsentlig grund til dette er, at medarbejderne på alderdomshjemmet ser et problem, som sonder og andet, som kræver en særlig indsigt at kunne land. Oftest er det sket på lokal initiativ. Som alt andet er hjem­mehjælp og hjemmesygepleje ikke er så udbygget, man så enten kontakter sundhedsvæsnet om med det håndtere. det også et spørgsmål om ressourcer og tilstedeværelse af hvorfor det ofte er vanskeligt for ældre at blive i eget hjem. samme, eller skriver på listen til næste lægebesøg på al- medarbejdere med de rette kvalifikationer. derdomshjemmet. Denne ordning forudsætter, at der er Demente udgør en særlig problemstilling. Alderdoms­ Den sundhedsmæssige betjening af de ældre afhænger den fornødne sundhedsfaglige kompetence på alderdoms­ hjemmene har alle et afsnit, hvor de demente samles. Nogle­ Polyfarmaci er en af problemstillingerne der kan hånd- ­nogle gange meget af, om man er bosiddende i egen bolig hjemmet til at følge borgerne og identificere nye problem- steder er der tale om egentlige demens-enheder, som fy- teres. Lægemiddelforbruget på de fleste alderdomshjem er eller på et alderdomshjem. Er man bosiddende i egen bolig stillinger og f.eks. følge op på bivirkninger af medicinsk sisk er egnet til formålet, mens det andre steder er indrettet ikke specielt højt sammenlignet med mange andre lande, er der mulighed for at få adgang til sundhedsvæsenets behandling. Da der på alle alderdomshjem er få med en i en del af alderdomshjemmet hvor det har været muligt, men må ses i relation til, hvilke reelle muligheder der er hjemmesygeplejersker i det omfang at denne ydelse er på sundhedsfaglig uddannelse er dette et betydeligt problem i større eller mindre grad, at afskærme fra resten af insti- for at følge op på specielt faste behandlinger med lægemid­ stedet. Herved fås en direkte adgang til sundhedsvæsenet. i praksis. tutionen. De fysiske rammer er meget varierende, fra ler ordineret til at forebygge sygdom, som f.eks. koleste­ I praksis betyder der, at f.eks. medicin til disse borgere tidssvarende til deciderede uegnede ældre bygninger. Ud rol­sænkende medicin. Det gennemsnitlige antal lægemid­ doseres på den lokale enhed af sundhedsvæsenet, som gør Der er på de fleste alderdomshjem en meget begrænset fra antallet af alderdomshjem og størrelsen af demens-af- ler per borger på alderdomshjem i Grønland er blevet optalt det på basis af ordinationerne i Cosmic. Er der medicin- sundhedsfaglig dokumentation. De fleste steder føres et snittene skønnes der at være op imod et par hundrede de- ved en række besøg. Det ligger nogle steder på godt 7 ske problemer har den ansvarlige for området som oftest håndskrevet cardex, der reelt er en dagbog over, hvad der mente på alderdomshjemmene. Kun få er udredt nærmere lægemidler i gennemsnit (incl. p.n. medicin), mens det an- adgang til faglig støtte i sit bagland. Det er dog langt fra er sket af væsentlige sociale og sundhedsfaglige hændel- på specialiseret niveau. I begyndelsen af 2019 var der i alt dre steder er noget lavere. Meget få får slet ingen medicin. alle steder, at der er en fungerende udadgående hjemme­ ser. Det betyder, at dokumentationen ikke er særlig vel­ 19 personer i Grønland i behandling med medicin mod sygepleje. Nogle steder indskrænker ydelsen sig til, at egnet til at skulle bruge hvis man som opfølgning på demensudvikling. Den rationelle tilgang vil være at sikre, at alle beboere på sundhedsvæsenet foretager medicin-ophældning i dose­ medicin-ordinationer har brug for at vide, hvad der har alderdomshjem får lavet en systematisk medicingennem- ringsæsker, som borgeren enten selv afhenter eller som været af konkrete observationer. De grønlandske alder- Muligheder for forbedringer gang med regelmæssige mellemrum, typisk mindst en bringes ud af portøren. domshjem har ikke noget fælles dokumentations-system Alderdomshjemmenes adskillelse fra sundhedsvæsnet er gang om året. Dette sker allerede nogle steder, men langt eller andre former for faglig samordning. en reel udfordring, da der også mange år fremover vil være fra alle. Det kan ikke forventes, at alderdomshjemmene udfordringer med at opretholde et højt sundhedsfagligt selv efterspørger en sådan ydelse og initiativet må ofte niveau i den sektor. Der er ingen nemme løsninger. Ad- komme fra sundhedsvæsenet. Specielt på steder med mange 1 Grønlands Statistik: http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=201804&sc=BE&subthemecode=o3&colcode=O

24 25 vedvarende forebyggende medicinske behandlinger mod valgte medarbejdere på alderdomshjemmene læseadgang alt lige fra D-vitamin mangel til demens. Det er en prio­ til Cosmic.4 Projektet omfatter, at der i Cosmic udvikles ritet at få et sådan arbejde i gang. et medicinskema der er bedre egnet til brug på alderdoms­ hjem og brug af doseringsæsker. Målet for dette projekt Kommunikationen mellem alderdomshjemmene og sund- er at forbedre patientsikkerheden for beboerne på alder- hedsvæsenet er en reel udfordring, da de, som ovenfor domshjemmene. beskrevet, administrativt set er helt adskilt. For at sikre, at medarbejderne på alderdomshjemmene har adgang til Informationerne i denne artikel er blandt andet fremskaf- Alderdomshjemmet ”Luuvikasik” i Narsaq helt basale informationer om de borgere, de skal pleje og fet ved en række orienterende besøg på over halvdelen af give medicin, er der sat gang i et projekt der skal give ud- Grønlands alderdomshjem gennem de sidste 1 ½ år.

lægevikarer er der udfordringer med at få varetaget denne ne i Cosmic. Ofte sker der i praksis rettelser uden at alder- form for mere langsigtet indsats. domshjemmet får et opdateret skema. Enhver medicin- gennemgang må derfor starte med en medicinafstemning, Den danske Sundhedsstyrelse har lavet følgende defini- hvor det afklares, om der er uoverensstemmelser med det tion på medicingennemgang: medicinskema, der er på alderdomshjemmet og de infor- mationer, der er i Cosmic. Det er også nødvendigt at være • Medicingennemgang er en struktureret og kritisk gen­ opmærksom på, at der kan være flere kopier af medicin- nemgang af patientens medicin med det formål at opti- skemaet på alderdomshjemmet i cardex og i en eller flere mere den medicinske behandling. doseringsæsker, og at disse ikke nødvendigvis er fuldt over­ensstemmende. Der er i Danmark udgivet en kort vejledning som beskri­ ver de grundlæggende ting vedrørende medicingennem- I Grønland må der indgå særlige overvejelser om både or- gang.2 Der findes også en række referencer med konkrete dination og fortsættelse af vedvarende medicinske behand­ anbefalinger til gennemførelse af systematiske medicin- linger. Det må indgå, hvilke reelle muligheder der er på gennemgang. Den danske Sundhedsstyrelses publikation alderdomshjemmet for at fortage de nødvendige observa- ”Seponeringslisten 2019 – forslag til seponering af læge­ tioner og registrering af effekter og bivirkninger og sikring mid­ler hos voksne”3 er en meget konkret vejledning som af tilbagemelding til sundhedsvæsenet. Det må konkret omtaler, hvilke overvejelser der skal gøres ved overvejel- vurderes, hvilke sundhedsfaglige ressourcer, der reelt er ser om seponering af konkrete lægemidler, herunder til stede. lægemidler, som ofte stå på alderdomshjems-beboeres medicinliste i Grønland. • Der er brug for at blive udarbejdet en særlig vejledning om medicingennemgang i Grønland, hvor der tages hen- De fleste medicinskemaer på alderdomshjemmene er skre- syn til de særlige forhold, der gør sig gældende på en vet af personalet ud fra oplysninger fra medicinskemaer­ række områder. Dette gælder specielt anvendelsen af

2 Kom godt i gang med Medicingennemgang i almen praksis. Institut for Rational Farmakoterapi. https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/ maanedsbladet/2014/rationel-farmakoterapi-7,-2014/~/media/4A28D7803CA1054F8A19235F3CE42B1B.ashx Eksempel på omfattende medicinskema med mange rettelser – og mulighed for fejlmedicineringer. 3 Seponeringslisten 2019. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/medicingennemgang/~/media/182B6C71101C48049 04E4460340A22AA.ashx

4 Pleje- og alderdomshjem kobles på sundhedsvæsnets elektroniske patientjournal, Cosmic. Det digitale samfund. National digitaliseringsstrategi 2018-2021. Digitaliseringsstyrelsen 2018. https://digitalimik.gl/~/media/Digitaliseringsstyrelsen/Materiale%20 2018/Digitaliseringsstrategi%20DK%20web.pdf

26 27 Plenumpræsentationer ved NUNAMED 2019

Dr. GwenHealey Akearok co-founded the Qaujigiartiit Undersøgelser har vist, at indtaagelse af traditionel mad betingelser bestemmes af et samspil mellem individuelle paratet. Det gælder så forskellige sygdomme som cancer, Health Research Centre er vigtig for høj D-vitaminstatus i arktiske populationer. træk og nutidens kulturelle og samfundsmæssige struk- type 2 diabetes/metabolisk syndrom, hypertension, hjerte- Et skift fra traditionelle fødevarer til en mere vesternise- turer. Kendskab til kompleksiteten i dagligdagenss sund- karsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). “Historien om Qaujigiartiit Health Research Center ret kost øger risikoen for mangel på D-vitamin. Under- hedsadfærd i alderdommen er vigtig for forståelsen af de og vores sundhedsforskningsmodel Piliriqatigiinniq “ søgelser har vist, at arktiske populationer med hyppig ind­ individuelle og samfundsmæssige rationaler og prioriteter, Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet er et transla- Det er velkendt i Canada, at de nordligste indbyggere står tag af mad fra havet har tilfredsstillende vitamin D status der påvirker ældres hverdagsliv såvel som i udviklingen tionelt forskningscenter, der dels undersøger de moleky- overfor en række udfordrende omstændigheder, når det om vinteren. af omsorgs- og sundhedsfremmende initiativer rettet mod lære mekanismer hvorved fysisk aktivitet påvirker inflam- kommer til sundhed. Der er samtidigt enorme styrker i de denne gruppe af borgere. Forelæsningen vil fokusere på mation, metabolisme og tumorvækst, dels udfører klini- disse samfund til at imødegå lokale sundhedsmæssige De marine kilder til D-vitamin er til en vis grad også kilder de seneste tendenser inden for arktisk aldringsforskning ske træningsstudier med henblik på at undersøge i hvilket bekymringer, såsom en vilje til at arbejde sammen, mu- til ophobede organiske forurenende stoffer. Således om- og introducere det samarbejdsmæssige og kvalitative ar- omfang fysisk træning kan anvendes som behandling. Et ligheder for velvære, der har eksisteret i århundreder og fatter temaet D-vitamin i Arktis også fødevaresikkerheds­ bejde i AgeArc-projektet, herunder hvordan et bredt ud- selvstændigt mål er at formidle og implementere forsk­ stærk kulturel stolthed. At tage baggrund af de eksiste­ perspektiver. valg af aktører er involveret i at udvikle og gennemføre ningsbaserede træningsinterventioner i kommuner og på rende samfunds styrker og ressourcer samt styrke kapaci­ kulturelle og aldersfølsomme initiativer. hospitaler. Foredraget fokuserer på fysisk træning af per- teten til at lede og udføre forskning i det nordlige Canada soner med type 2 diabetes og cancer. er nøglen til at løse en række sundhedsmæssige proble­ Overlæge Uka Wilhjelm Geisler, kardiolog på Dronning mer i dag og i de kommende år. Denne præsentation vil Ingrids Hospital i Nuuk Lone Frank, Videnskabsjournalist, forfatter og fortælle historien om oprettelsen og udviklingen af Qauji­ foredragsholder med en baggrund som forsker og ph.d. i Christoph Lange professor i lungemedicin og giartiit Health Research Center og vores model som ind- ”Hjerter af grønlandsk guld – en grønlandsk neurobiologi. international sundhed ved Universitetet i Lübeck drager Inuit Qaujimajatuqangit og vestlige metoder for at hjerterejse” løse sundhedsmæssige bekymringer, skabe sunde miljøer Tidligere hed det sig, at der ikke fandtes hjertesygdomme Er du dine gener? Multiresistent TB (MDR-TB) i Arktiske områder og forbedre sundhedstilstanden hos Nunavummiuter. i Grønland. Som hjertelæge på Dronning Ingrids Hospi- Den genetiske revolution ruller hen over os og forandre I 2015 bekendtgjorde the World Health Organization tal og rejsende rundt i Grønland, har jeg set de fleste af de den måde vi opfatter og forstår os selv. For der viser sig at (WHO) EndTB-strategien med følgende ambitiøse mål in- syge hjerter der findes i hele landet – store hjerter, trætte være overaskende meget genetik i forskellige aspekter af den år 2035 (sammenlignet med 2015); 95% reduktion i Magritt Brustad, Professor Dr Scient. hjerter, tykke hjerter, bange hjerter og sorgfulde hjerter; det der gør os hver især til den vi er. Men hvad betyder det antal tuberkulose (TB) dødsfald, 90% reduktion af TB- UIT The Arctic University of Norway, Tromsø men også forelskede hjerter og hoppende hjerter samt små for den enkelte at både personlighed, temperament og dis- forekomsten (mindre end 10 TB-tilfælde pr. 100.000 ind- børne hjerter på størrelse med en rypes hjerte. Fælles for positioner for psykiske lidelser formes af biologisk arv? byggere), og at ingen berørte familier skal opleve katastro- Vitamin D i Arktisk dem alle er, at de er fulde af varme, blod og kærlighed. Mange er nervøse for, at viden om vores genetik bliver en fale omkostninger som følge af TB. Ifølge den seneste D-vitamin er afgørende for sunde knogler, musklernes Den­ne grønlandske hjerterejse vil jeg gerne tage deltagerne individuel spændetrøje, men måske er den snarere et værk- WHO-rapport er det anslåede antal patienter med TB imid­ funktion samt calcium- og fosfor-homeostase. Interessen til NunaMed- konferencen med på. tøj til bedre at kunne forme sit liv. Samtidig lægger ud- lertid steget fra 8,6 mio. i 2012 til 10,0 mio. i 2017, og antal- for, og forskning om D-vitamin og forskellige sundheds­ viklingen op til en debat om, hvordan samfundet og dets let af patienter identificeret med multiresistent TB (MDR- resultater, er steget markant i det sidste årti. D-vitamin an- institutioner forholder sig, når borgernes arvemasse findes TB) steget fra 84.000 til 161.000. Det estimerede antal pa- tages at have fysiologisk betydning for meget andet end Dr. Tenna Jensen er lektor i sundheds- og i nationale databaser, og kan bruges til en helt ny type bio­ tienter med MDR-TB er dog ca. 3 gange højere med en muskler- og knogler. aldringsforskning ved CoRe, Saxo-instituttet, logisk socialforskning. særlig høj andel af TB-patienter med MDR-TB i WHO’s Københavns Universitet europæiske region. Uden kontrol med MDR-TB og ud- D-vitamin fås fra både diæt, og når huden udsættes for vikling af en forebyggende vaccine ser det ud til, at målene UVB-stråling. Derfor er D-vitamin af særlig interesse i Aldring i Arktis. Hverdagens sundhedspraksis og Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshos- i EndTB-strategien er alt for optimistiske, hvilket også un- en arktisk sammenhæng. opfattelse af ældre mennesker pitalet og professor ved Københavns Universitet derstreger vigtigheden af ikke at indføre MDR-TB i ark- Ældres sundhedstilstand og opførsel er et emne, der har tiske områder, hvor TB-forekomsten er høj og TB-kontrol Grundet breddegraden er hudens produktion af D-vitamin fået tiltagende international videnskabelig opmærksom- Fysisk træning som medicin – fra menneske til udfordrende. fraværende en væsentlig del af året, hvilket gør kosttil- hed siden midten af det 20. århundrede. I en arktisk sam- molekyle skud af D-vitamin vigtigt for befolkningen i Norden. Kost­ menhæng, er interessen for kvalitative og samarbejdsmæs- Der er sket et paradigmeskift indenfor behandling af pa- Niels Erik Ebbehøj: Mange bliver allergiske i kilder til D-vitamin er få, idet det hovedsageligt findes i sige forskningsmetoder og indsigt i adring steget i de se- tienter med kroniske sygdomme. I flere år har det været fiskeindustrien (se side 31) skaldyr med højt fedtindhold. D-vitamin berigelse af kost nere år. Undersøgelser af dagligdagens sundhedspraksis kendt, at regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen Eske Willerslev: Arktiske gener er almindelig. Imidlertid adskiller fødevarepræparations- og opfattelser blandt ældre mennesker samt deres sociale- for omkring 35 forskellige sygdomstilstande. Det relativt Asii Narup: Sund by politikken samt anvendelsen af fiskerolie sig landende og plejemæssigeforhold fokuserer på det vigtige for den nye er, at fysisk træning har en plads i behandlingen af en Michael Lynge Pedersen/Marit Eika Jørgensen: Diabetes ­imellem. enkelte ældre person samt hvordan dennes værdier og livs- lang række kroniske sygdomme, også udenfor bevægeap-

28 29 Killiliisa – Lad os sætte grænser Mange bliver allergiske i fiskeindustrien Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022

Niels Ebbehøj, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, bejdsmedicinske patienter i Grønland. Indeklimaet er en Bispebjerg Hospital særlig udfordring under arktiske forhold, og et stigende antal patienter med indeklimagener bliver anmeldt og hvert Gennem mere end 10 år er ca 400 patienter med arbejds- år får flere diagnosticeret indeklimaudløst astma ved den betingede lidelser blevet undersøgt i Grønland. Under- arbejdsmedicinske udredning. søgelserne sættes i værk efter anmeldelse til Center for Arbejdsskader i Nuuk, som financierer den arbejdsmedicin- Resultaterne fra den arbejdsmedicinske udredning bliver ske service i Grønland. De seneste år har et forskningspro- hvert år delt med Arbejdstilsynet i Grønland, og er på den jekt også systematisk afdækket forekomsten af luftvejs- måde med til at give tilsynet et godt prioriteringsgrund- lidelser og allergi i fiske- og skaldyrsindustrien. lag for indsatsen. Sygehusene i Grønland får besked om resultatet af undersøgelserne, så de også har mulighed for En forekomst af sensibilisering overfor reje- og krabbe- at holde opmærksomheden på sygdomme udløst af arbej­ protein på hhv 25% og 30% i skaldyrsindustrien hænger det i Grønland. sammen med en alt for stor forurening med aerosoler fra produktionen på fabrikker og trawlere. Tilsvarende har Men for at systemet kan bidrage til at højne sikkerheden over 20% af de ansatte mistænkt eller påvist arbejdsbe­ på Grønlandske arbejdspladser og at de skadelidte kan få tinget astma. den kompensation de har krav på, er det vigtigt at lægerne på sygehusene bruger hjemmesiden www.anmeld.gl til at Allergi og astma i fiskeindustrien, ryg- og bevægeappa­ rapportere mistænkte arbejdsbetingede lidelser blandt pa- ratsmerter hos fiskere og i byggeindustrien, samt stress tienterne. problemer i den offentlige sektor er kendetegnet for de ar-

Udpluk fra strategiplanen: Strategien indeholder seks hovedtemaer med tilknyttede Mit største ønske for fremtiden mål og forslag til fremtidige indsatser. I de kommende er at få det bedre med mit liv. Jeg har handlingsplaner kombineres hvert hovedtema med mål- haft en rigtig hård barndom, rettede indsatser med konkrete handlinger. Disse handlings­ hvor jeg var udsat for meget misbrug. planer vil blive udarbejdet i samarbejde med relevante ak- Man kan faktisk ikke kalde det en barndom, tører på området. Hovedtemaerne. for en barndom skal være tryg. For mig er det kun sorg De seks hovedtemaer: at tænke tilbage på min barndom, 1. Information/vidensdeling som har haft ubærlige følger. 2. Forebyggelse 3. Tværfagligt samarbejde kvinde udsat for seksuelle overgreb 4. Ofre og pårørende i barndommen 5. Lokalsamfundet 6. Personer med seksuel krænkende adfærd Hovedformålene med strategien er: • At reducere antallet af seksuelle overgreb de næste 5 år Det er som om, jeg har fundet lykken igen, efter jeg har således at det ikke forekommer blandt de 15-29-årige. været i behandling. Jeg kender mig selv igen. Jeg har sta- • At reducere antallet af seksuelle overgreb mod børn og dig meget at arbejde med, men det er som om, jeg har nået unge for hver fødselsårgang med intentionen om, at 2022 den største opgave. Jeg har mere energi og kan se lyset i bliver en overgrebsfri årgang. mit liv. kvinde udsat for seksuelle overgreb i barndom- • At sikre den bedst mulige hjælp og støtte til alle borgere, men. der er berørte af seksuelle overgreb.

30 31