Title of The

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Title of The Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 CCI 2014DK06RDNP001 Programtype Program for udvikling af landdistrikter Land Denmark Region DK - National Programmeringsperiode 2014 - 2020 Forvaltningsmyndighed NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Version 1.2 Versionstatus Afgørelse OK Sidste modificeringsdato 10/12/2014 - 15:08:15 CET 1 Indholdsfortegnelse 1. TITLEN PÅ PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE ......................................................... 9 2. MEDLEMSSTAT ELLER ADMINISTRATIV REGION ....................................................................................... 9 2.1. Geografisk område omfattet af programmet ......................................................................................... 9 2.2. Klassificering af regionen ........................................................................................................................ 9 3. FORUDGÅENDE EVALUERING .................................................................................................................. 11 3.1. Beskrivelse af processen, herunder tidspunktet for vigtige begivenheder, foreløbige rapporter, i forhold til nøgleetaper i udviklingen af programmer til udvikling af landdistrikterne. ..................... 11 3.2. Struktureret tabel, der indeholder forhåndsevalueringshenstilingerne, og hvordan de er blevet håndteret. .......................................................................................................................................... 12 3.3. Forudgående evalueringsrapport ......................................................................................................... 37 4. SWOT OG BEHOVSIDENTIFICERING ......................................................................................................... 38 4.1. SWOT ..................................................................................................................................................... 38 4.1.1. Omfattende overordnet beskrivelse af den nuværende situation på programmeringsområdet baseret på fælles og programspecifikke kontekstindikatorer og kvalitative oplysninger ............. 38 4.1.2. Identificerede styrker i programmeringsområdet ............................................................................. 63 4.1.3. Identificerede svagheder i programmeringsområdet ....................................................................... 66 4.1.4. Identificerede muligheder i programmeringsområdet ..................................................................... 67 4.1.5. Identificerede trusler i programmeringsområdet ............................................................................. 70 4.1.6. Fælles kontekstindikatorer ................................................................................................................ 72 4.1.7. Programme-Specific Context Indicators ............................................................................................ 79 4.2. Vurdering af behov ............................................................................................................................... 80 4.2.1. 01. Grøn omstilling og grønne job ..................................................................................................... 82 4.2.2. 02. Fremme innovation i fødevaresektoren ...................................................................................... 83 4.2.3. 03. Styrke søgningen til erhvervsuddannelserne .............................................................................. 84 4.2.4. 04. Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i fødevaresektoren .............................................. 84 4.2.5. 05. Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig generationsfornyelsen ...................................................................................................... 85 4.2.6. 06. Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i landbrugsfødevarekæden vha. kvalitetsordninger........................................................................ 86 4.2.7. 07. Understøtte bedriftsrisikoforebyggelse og -styring..................................................................... 87 4.2.8. 08. Fremme omstilling til økologisk fødevareproduktion ................................................................. 88 4.2.9. 09. Varierede landskaber, rig og klimarobust natur .......................................................................... 89 4.2.10. 10. Rent vandmiljø ........................................................................................................................... 90 4.2.11. 11. Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden ............................................ 91 4.2.12. 12. Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget ............................... 92 4.2.13. 13. Øget ressourceeffektivitet og udnyttelse af potentialet i bioøkonomien ................................. 93 2 4.2.14. 14. Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse .................................................................................................................................... 94 4.2.15. 15. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser samt fremme af landdistrikternes rammevilkår ................................................................................................................................... 94 4.2.16. 16. Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikter ..................................................................................... 95 5. BESKRIVELSE AF STRATEGIEN .................................................................................................................. 96 5.1. En begrundelse for de behov, der er udvalgt til at blive imødekommet af programmer for udvikling af landdistrikterne, og valget af mål, prioriteter, fokusområder og målsætning baseret på dokumentation fra SWOT-analysen og behovsvurderingen. Hvor det er relevant, omfatter programmet en begrundelse for de tematiske delprogrammer. Begrundelsen skal navnlig fremhæve de krav, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. i) og iv), i forordning (EU) nr. 1305/2013 .................................................................................................................................... 96 5.2. Kombinationen af og begrundelsen for foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne for hvert fokusområde, herunder begrundelsen for de finansielle tildelinger til foranstaltningerne og de finansielle ressourcers tilstrækkelighed i lyset af de satte mål nævnt i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii). Kombinationen af foranstaltninger inkluderet i interventionslogikken skal baseres på dokumentation fra SWOT-analysen og begrundelsen og prioritiseringen af behov fra afsnit 5.1 ..................................................................................................................................... 103 5.2.1. P1: fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter ................................................................................................................................ 103 5.2.2. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove ...................................................................................................................... 104 5.2.3. Prioritet 3: Bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikoforvaltning i landbruget .............. 106 5.2.4. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug ....................................................................................................................................... 106 5.2.5. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere CO2-emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren .................................................. 110 5.2.6. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af landdistrikterne ............................................................................................................................ 113 5.3. En beskrivelse af, hvordan de tværgående mål vil blive håndteret, herunder de specifikke krav i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. v) ........................................................................................................... 115 5.4. Oversigtstabel for interventionslogikken, der viser prioriteter og fokusområder udvalgt for programmer for udvikling af landdistrikterne, de kvantificerede mål og kombinationen af foranstaltninger anvendt til at opnå dem, herunder de planlagte udgifter. Oversigtstabellen genereres automatisk fra oplysninger afgivet i afsnit 5, litra b), og afsnit 11 i dette bilag [, med brug af SFC2014's kendetegn nævnt i artikel 4, litra a) og b), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser for SFC] ................... 119 5.5. En beskrivelse af den rådgivende kapacitet til at sikre reguleringskravene tilstrækkeligt med råd og støtte og støtte for aktioner i forbindelse med innovation til at dokumentere de foranstaltninger,
Recommended publications
  • Kommunenavn: Svendborg Kommuners Indberetning På
    Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægter er ekskl. ordinært § 21 a tilskud, vareafgift til havnene samt moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter i Billetindtægter i perioden marts- perioden marts- september i 2019 (i september i 2020 (i Kommune Rute 1.000 kr.) 1.000 kr.) Assens Baagø-Assens Fanø Fanø-Esbjerg Faaborg-Midtfyn Bjørnø-Faaborg Faaborg-Midtfyn Lyø-Avernakø-Faaborg Haderslev Aarø-Aarøsund Hedensted Hjarnø-Snaptun Holbæk Orø-Holbæk Holbæk Orø- Hammer bakker Horsens Endelave-Snaptun Kalundborg Havnsø-Sejerø Kalundborg Havnsø-Nekselø Langeland Strynø-Rudkøbing Lolland Fejø-Kragenæs Lolland Femø-Kragenæs Lolland Askø-Bandholm Læsø Læsø-Frederikshavn Norddjurs Anholt-Grenaa Odder Tunø-Hou Samsø Hou-Samsø Skive Fur-Branden Slagelse Agersø-Stigsnæs Slagelse Omø-Stigsnæs Struer Venø-Kleppen Svendborg Hjortø-Svendborg 1 3 Svendborg Skarø-drejø-Svendborg 139 111 Ærø Birkholm-Marstal Ærø Ærøskøbing-Svendborg Ærø Søby-Faaborg Ærø Søby-Fynshav Ærø Marstal-Rudkøbing Aabenraa Barsø-Barsø-Landing Aalborg Egholm-Aalborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Beregning af mindreindtægter Samlede mindreindtægte r i 2020 (i 1.000 kr.) 2 -28 Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på passagerområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægt er ekskl. ordinært § 21 b tilskud og moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter
    [Show full text]
  • GEN 2.4 Location Indicators / Stedindikatorer
    VFR Flight Guide GEN 2.4 - 1 Denmark 25 MAR 21 GEN 2.4 Location Indicators / Stedindikatorer Note: Location indicators identified by an * cannot be addressed over the AFS/ Stedindikatorer identificeret med en * kan ikke adresseres over AFS 1. Encode / Omsætning til kode 2. Decode / Dechifrering Location / Indicator / Indicator / Location / Sted Indikator Indikator Sted A6A (Private helideck) EKAF * EKAB * ARNBORG (Private AD) AALBORG (CIV/MIL) EKYT EKAC* AARHUS VANDFLYVEPLADS AALBORG HEMS (Private heliport) EKAL* (Water AD) AARHUS EKAH EKAE ÆRØ AARHUS(JRCC) EKMC EKAF * A6A (Private helideck) AARHUS VANDFLYVEPLADS EKAC* EKAH AARHUS (Water AD) EKAL* AALBORG HEMS (Private heliport) AARHUS HEARTCENTER HEMS EKSH * EKAN * SYD ARNE NORD (Private helideck) (Private heliport) EKAO * ÆRØ HELIPORT (Private helideck) AARHUS TRAUMACENTER HEMS EKTR * EKAR * SYD ARNE (Private helideck) (Private heliport) EKAS * TRUE SVÆVEFLYVEBANE ANHOLT EKAT * (Private AD) ANHOLT VINDMØLLEPARK (Private EKAV * EKAT * ANHOLT helideck) EKAV * ANHOLT VINDMØLLEPARK (Private ANNISSE (Private AD) EKHE * helideck) ARNBORG (Private AD) EKAB * EKBH * BOLHEDE FLYVEPLADS (Private AD) BILLUND EKBI EKBI BILLUND BOLHEDE FLYVEPLADS (Private AD) EKBH * EKBR * BRÆDSTRUP (Private AD) BORNHOLM HEMS (Private heliport) EKRB * EKBU * BUTENDIEK (Private helideck) BORNHOLM/RØNNE EKRN EKCA * TRAFIKSTYRELSEN / DANISH BRÆDSTRUP (Private AD) EKBR * TRANSPORT AUTHORITY BUTENDIEK (Private helideck) EKBU * EKCB * ÅRSLEV (Private heliport) CECILIE (Private helideck) EKCE * EKCC* KØBENHAVN VANDFLYVEPLADS
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]
  • Furen, Irum Og Lovsko Stednavne Som Kilde Til Skov Og Rydning På Læsø
    Birgit Eggert Furen, Irum og Lovsko Stednavne som kilde til skov og rydning på Læsø Læsø er sent bebygget i forhold til resten af Danmark, og det var sandsynligvis opdagelsen af særligt salt vand ved øen som gav anledning til bosættelsen. Salt var værdifuldt i middelalderen, og for at udvinde saltet af vandet opstod en hel industri af saltsyderier som fortsatte saltudvindingen gennem flere århundre- der. Disse saltsyderier krævede store mængder brænde, og det medførte at skoven forsvandt – selv tørven blev udnyttet til brænde. Det resulterede i en skovløs ø som i 1600-tallet var stærkt plaget af flyvesand. Man regner med at øen fik fast bosættelse i 1100-tallet, men kilderne er sparsomme, og kun få middelalderlige kilder fortæller om forhold på Læsø. Det gælder også stednavnene som for en stor del først kendes fra kilder fra 1600-tallet eller senere. Imidlertid kan stednav- nene selvom de fleste er sent overleverede, fortælle om ældre forhold på øen, og i det følgende handler det om hvad navnene kan fortælle om den skov der engang var på Læsø, og om den rydning af skoven som var nødvendig for at gøre plads til bosættelsen. Artiklen bygger på undersøgelser som er foretaget med henblik på en udgivelse i bogserien Danmarks Stednavne om stednavne på Læsø. Her præsenteres blandt andet nye tolkninger af to af øens vigtigste stednavne: Læsø med betydningen ‘den lægivende’ og bebyggelsesnavnet Byrum med efterleddet -rum, som tidligere begge af Kristian Hald har været tolket anderledes. Læsøs bebyggelse Nok var Læsøs bebyggelse sen i forhold til resten af Danmark, men til gengæld var kolonisationen intens da den først var begyndt.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • Overblik Over 27 Småøer
    Folketingets Økontaktudvalg 2010-11 ØKU alm. del Bilag 8 Offentligt Fakta om Sammenslutningen af Danske Småøer Vi erfarer, at Folketingets Økontaktudvalg har modtaget en henvendelse vedr. Saltholms manglende medlemskab af vores forening. Henvendelsen er desværre behæftet med en del faktuelle fejl, som vi lige vil rette. Sidst i dette dokument kan ses de 27 medlemsøer med en kort beskrivelse, bl.a. med øermes befolkningstal. Bogø er således ikke medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer (SaDS), og det er Ertholmene heller ikke. Skalø og Lilleø er ikke selvstændige medlemmer af SaDS. De to øer er forbundne med hhv. Fejø og Askø, og disse øers beboerforeninger tegner også Skalø og Lilleø´s interesser. Det er ligeledes forkert, at Birkholm og Hjortø er blevet medlemmer pga. en dispensation fra generalforsamlingens side. Det er rigtigt, at begge øer i dag har under 20 beboere, men det havde de ikke, da de blev medlemmer af SaDS. SaDS er stiftet tilbage i 1974 og det er rigtigt, at vedtægterne i SaDS åbner mulighed for, at generalforsamlingen kan dispensere for betingelserne for medlemskab af SaDS. Det er sket en gang i foreningens historie, nemlig da Fur blev medlem. På daværende tidspunkt havde Fur over 1000 beboere, og da gik grænsen i vedtægterne ved de 1.000 beboere. Generalforsamlingen besluttede at give Fur dispensation og siden er vedtægterne ændret, således at den øvre grænse er 1.200 beboere. Så når der skrives i henvendelsen fra Saltholm, at generalforsamlingen i SaDS har dispenseret i 4 tilfælde, så er det faktuelt forkert! I Saltholms liste over øer, der ikke er medlemsøer, der optræder flere landfaste øer, ja sågar Slotsholmen.
    [Show full text]
  • Hver Ø – Sin Charme
    Geografisk Orientering Tema: Danske småøer Tidsskrift for Geografforbundet April 2009 · 39. årgang · Nr. 2 Geografisk Orientering Indhold Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for 2008-2009: Almindeligt medlemskab: 275 kr. *Velkommen til de danske småøer! ....................................... 68 Familie (par): 350 kr. Studerende 125 kr. Claus Jensen Institutioner, skoler: 450 kr. *Naturen på danske småøer ................................................... 74 Henvendelse om medlemskab/abonnement m.v.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C Poul Henrik Harritz 63 44 16 83, Fax 63 44 16 97 e-mail: [email protected] *Danske øers dannelse og landskab ....................................... 81 Hjemmeside: www.geografforbundet.dk Henrik Nørregaard Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Månedens link......................................................................... 87 Mette Starch Truelsen, 49 21 60 21 P. W. Tegners Vej 91, 3070 Snekkersten *Øproblemer i Danmark ......................................................... 88 e-mail: [email protected] Niels Ulrik Kampmann Hansen Anmelderredaktør: Maja Enghave Kristensen, 35 26 12 37 *Fur mellem fortid og fremtid ............................................. 100 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem John Brinch Bertelsen Søren Pilgaard Kristensen, 50 92 12 71 Henning Strand, 33 24 07 37 Leif Tang Lassen, 48 30 00 95 *Hvor kan man læse om de danske øer? .............................. 110 Anne Dorte Hjernø (gym.), 44 99 65 21 Niels Ulrik Kampmann Hansen
    [Show full text]
  • Atlas of the ESIN Islands 27.9
    27/9/2016 DRAFT 1.8 ATLAS OF THE SMALL EUROPEAN ISLANDS Atlas of the ESIN Islands 1 Introduction 2 2 The islands of Europe 3 3 The ESIN islands of Europe 9 4 Sustainability indicators 12 5 The ESIN islands per nation 14 The small islands of Croatia 15 The small islands of Denmark 18 The small islands of Estonia 23 The small islands of Finland 24 The small islands of France 28 The small islands of Greece 31 The small islands of Ireland 35 The small islands of Italy 38 The small islands of Scotland 40 The small islands of Sweden 43 The small islands of Åland 49 6 References 51 1 (64) Christian Pleijel [email protected] Tel +358-457-342 88 25 ESIN ATLAS / DRAFT 1.8 1 Introduction 1.1 Purpose The purpose of this Atlas is to (a) present some basic data on the geographical features of the small islands of Europe who are members of the European Small Islands Federation (ESIN), and to (b) raise awareness of the lack of other, relevant basic data on the same small islands. An island is a piece of land surrounded by water. This atlas is focussed on small and very small islands that fall below the system of territorial units for statistics (NUTS) within the European Union not having a fixed link to the European mainland. ESIN represents 1,640 such islands with a resident population of 359,357people. These small islands have 3-4 million summer residents and ten times as many visitors, which creates a heavy human pressure on the islands’ social, technical and ecological systems.
    [Show full text]
  • Ø-Post 109 Indmad
    Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer Retuneres ved vedvarende adresseændring Strynø 5900 Rudkøbing Nr. 109 Juli 2005 Øernes repræsentanter i Sammenslutningen af Danske Småøer Generalforsamling på Egholm Ø Medlemsnr. Navn E-mail Telefon Aarø (7) Svend Aage Hansen [email protected] 74 58 47 76 Agersø (24) Jacob H. Lund [email protected] 58 19 80 49 Anholt (19) Ebbe Larsen 86 31 92 90 Askø (17) Peter Larsen 54 71 03 99 Avernakø (03) Randi Klingenberg [email protected] 62 61 80 68 Baagø (11) Kirsten Christensen [email protected] 64 71 12 37 Barsø (05) Jonny Knudsen [email protected] 74 61 75 60 Birkholm (18) Johannes Balslev [email protected] 56 71 72 26 Bjørnø (15) Henrik Kaag [email protected] 62 61 08 12 Drejø (02) Margit Lolk [email protected] 62 21 40 07 Egholm (25) Ove Axelsen [email protected] 98 17 49 69 Endelave (13) Børge Birkmose [email protected] 75 68 90 26 Fejø (09) Henriette Spandet Jensen [email protected] 54 71 36 46 Femø (12) Jørgen Laugesen [email protected] 21 62 60 06 Fur (26) Holger Lundgaard [email protected] 97 59 32 19 Hjarnø (01) Jørgen Overgaard [email protected] 75 68 34 73 Hjortø (27) Birgitte Svendsen [email protected] 62 21 16 61 Lyø (04) Birgitte Larsen [email protected] 62 61 79 25 Mandø (21) Ove Hjort Nielsen [email protected] 75 44 58 86 Nekselø (16) Roar Slots 59 26 90 54 Omø (10) Else Marie Madsen [email protected] 58 19 90 75 Orø (22) Ole Aagaard [email protected] 59 47 04 10 Sejerø (14) Lone Nielsen [email protected] 59 59 02 45 Skarø (23) Martin Jørgensen [email protected] 62 20 12 01 Strynø (06) Stina Ovens [email protected] 62 51 52 33 Tunø (08) Knud Madsen [email protected] 86 55 30 98 Deltagerne ved årets generalforsamling fik en guidet rundtur på Egholm, hvor en engageret naturvejleder, Esben Buch, levende fortalte Venø (20) Linda Ulfkjær [email protected] 97 86 80 22 om natur og kultur på den lille limfjordsø Medlemsnummeret i parentes angiver turnussen i besættelse af bestyrelsesposter 5 minutters sejltid – så er du på jyske blæst gjorde sig ekstra godt.
    [Show full text]
  • Ø-Støtte 2021
    Ø-støtte Støttens størrelse April Formålet med ordningen er at sikre landbrugsvirk- Vi kan først beregne støttesatsen for 2021, når antallet 2021 somhed på en række danske øer. af ha, der kan udbetales ø-støtte for, er fastlagt, men støttesatsen forventes at være på ca. 490,00 kr. pr. ha. Du kan få et årligt tillæg til grundbetalingen for land- Vi kan højst udbetale ø-støtte for 100 ha pr. bedrift. brugsarealer, der ligger på særligt udpegede ikke-bro- Grænsen på 100 ha gælder også, hvis ansøgeren er et faste øer1. Se listen med øer på bagsiden af dette fak- selskab, der omfatter flere deltagere. taark. Vi udbetaler ikke støtte til mere end 100 ha, selvom det Du behøver ikke bo på en ø, som er omfattet af ordnin- overskydende areal opfylder betingelserne for ø- gen, for at få støtte, men dine marker skal ligge på en støtte2. af øerne. Ansøgning og frist Du kan få ø-støtte for de marker, som du får grundbe- Du søger støtten, når du sender dit Fællesskema 2021, taling for. Markerne, du søger ø-støtte til, skal derfor som du finder i Tast selv-service. være støtteberettigede under grundbetalingsordningen. Ansøgningsfristen er den samme som for ansøgningen Du kan læse mere om støttebetingelserne for grundbe- om grundbetaling. taling i Vejledning om grundbetaling 2021. I 2021 er ansøgningsfristen for rettidig indsendelse af Du kan finde vejledningen på vores hjemmeside: fællesskemaet 20. april. lbst.dk/grundbetaling Du skal anmelde alle de arealer, du driver landbrugs- mæssigt, i fællesskemaet. 1 § 57 i bekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2021.
    [Show full text]
  • Bekendtgørelse Om Direkte Støtte Til Landbrugere Efter Grundbetalingsordningen M.V
    Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Page 1 of 15 Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 1) I medfør af § 1, stk. 1-5, § 1 a, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne bekendtgørelse gælder direkte betalinger til landbrugere indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik og omfatter følgende arealbaserede støtteordninger: 1) Grundbetaling til landbrugere på baggrund af betalingsrettigheder (grundbetalingsordningen), jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. 2) Betaling til landbrugere i forhold til de forordningsbestemte krav om flere afgrødekategorier, miljøfokusområder og opretholdelse af permanente græsarealer til gavn for klimaet og miljøet (Grøn støtte), jf. artikel 43, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. 3) Ordning om årlig betaling til unge landbrugere (Støtte til unge landbrugere), jf. artikel 50, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. 4) Ordning om årlig betaling til landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist ligger i områder med naturlige begrænsninger (Ø-støtte), jf. artikel 48, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Landbrugsparcel: Et sammenhængende areal inden for en markblok, der indgår i samme afgrødegruppe eller samme kombination af afgrødegrupper under henholdsvis arealbaseret direkte betaling og Landdistriktsprogrammet, og som indgår i samme ansøgers bedrift.
    [Show full text]
  • Predation by Birds on Blue Mussel Mytilus Edulis Beds of the Tidal Flats of Spiekeroog (Southern North Sea)
    MARINE ECOLOGY PROGRESS SERIES Published January 30 Mar Ecol Prog Ser Predation by birds on blue mussel Mytilus edulis beds of the tidal flats of Spiekeroog (southern North Sea) G. Hilgerloh Forschungszentrum Terramare, Schleusenstr. 1. D-26382 Wilhelmshaven, Germany ABSTRACT: Predation by birds on mussel beds was evaluated in the tidal flats of the East Frisian island Spiekeroog (Lower Saxony, Germany) based on measurements in 1991 and 1994. In May 1991,32 loca- tions with blue mussels Mytilus edulis covered an area of 5.2 km2, 311 t AFDLV blue mussels being available in the whole study area. Areal extent decreased thereafter. In May 1994, there were 20 loca- tions covering an area of only 2.3 km2, a total biomass of 48 t AFDW being available. After the strong spatfalls in the summers of both years, 1290 t biomass were available in the study area in 1991, and 550 t in 1994. Herring gulls Larus argentatus, oystercatchers Haematopus ostralegus and eiders Somateria rnollissjma are the main predators on blue mussels. During one year (1992), oystercatchers were pre- sent on 3.7 million bird days, eiders on 1.1 million bird days and herring gulls on 0.7 million bird days. The annual consumption of blue mussels by birds In the intertidal flats was est~matedat 165 t AFDW. The highest proportion of total consumption was by oystercatchers (54 'Yo)),while eiders consumed 39% and herring gulls 7%.Consumption by all 3 species amounted to 32 g AFDW per m' of mussel bed in 1991 and to 71 g AFDW per m2 in 1994.
    [Show full text]