Arkæologiske Udgravninger I Danmark

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Arkæologiske Udgravninger I Danmark Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2000 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Hovgårds Eng 01.01.01 Annisse Befæstet gård/voldsted/kulturlag Dyrkning Middelalder sb. 72. Udgravning af det overpløjede voldsted på et næs i Arresø. Der er påvist sporadisk bevarede fundamentsrester på anlæggets højeste punkt. Adgangsvejen fra Annisse landsby har været en 1 km lang dæmning gennem det vådområde, som omgiver voldstedet på tre sider. Det undersøgte areal ligger på voldstedets sydside ned til vådområdet. En fladeudgravning af 450 m2 afslørede et noget uklart billede af kulturlag (ler-, smuds- og udjævningslag og mindst to ildsteder) mod øst og vest, mens der i midten var en oprindeligt stensat mødding med høj koncentration af knogler. Til begge grupper af kulturlag hører en rende, den ene startende ved en højereliggende brønd. Den anden er ikke undersøgt. Ved den afsluttende afrømning af kulturlagene dukkede rester af nedrammede egestolper fra en godt 6 m bred bygning op. Sammen med kulturlag, ildsted, vandrende og mødding tegner sig nu et billede af et grovkøkken eller kan det være en badstue? Sandsynligvis er der tale om to parallelle anlæg med en mødding imellem, dog er de ikke nødvendigvis samtidige. Forhåbentlig lykkes det at få foretaget dendrokronologiske dateringer af de hjemtagne egestolper. Specielt for denne udgravning er de mange fund af metal, hvilket skyldes flittig brug af metaldetektor i årene forud og under selve udgravningen. Der er således fra hele voldstedet ca. 50 mønter, 60 spænder og lige så mange beslag. Desuden skår fra malmgryder, meget støbeaffald af bly og kobber samt meget jern, hvoraf det meste desværre er uidentificerbart. Keramikken er karakteristisk ved at det oxideret-brændte oftest er gult, ikke rødt. Af særlige genstande kan nævnes en hypocaust-gulvsten og en forgyldt sølvbjælde med vedhæng. Genstandene daterer voldstedet til 13-1400-tallet. Hovgården nævnes i 1292, 1366 og 1399. Siden overgik den til kongeligt len GIM 3406 Henriette Rensbro Dorte Veien Christiansen Bebyggelse - Middelalder Forsvarsanlæg/voldsted - Middelalder 2. Bryggergården 01.01.06 Helsinge Gruber Andet anlægsarbejde Oldtid sb. 43. Prøveundersøgelse hvorved der i den østlige del af området fremkom et mindre antal anlæg (gruber, kogestensgruber og stolpehuller), hvorfra stammer enkelte stykker dårligt bevaret oldtidskeramik. De fremkomne anlæg antages at udgøre yderkanten af et bopladsområde, som kan tænkes at have været placeret på toppen og sydskråningen af den bakke, som findes umiddelbart øst for det udgravede område GIM 3448 Dorte Veien Christiansen Grube - Oldtid 3. Fengers Have 01.01.10 Søborg Gruber og løsfund Andet anlægsarbejde Middelalder sb. 115. Undersøgelse umiddelbart vest for ældre registrering af middelalderlige bebyggelsesspor i Fengers Have (1986-88), hvorved fandtes enkelte anlæg og fund GIM 3445 Hanne Dahlerup Koch Grube - Middelalder 4. Glædehøjgård 01.01.10 Søborg Gruber Skovrejsning Oldtid sb. 114. Prøveundersøgelse på et 9,2 ha stort område. Inden for et begrænset område omkring en mindre bakketop fremkom ti gruber, to ildsteder samt en kogestensgrube. Anlæggene, der virkede meget sterile og ingen fund indeholdt, udgør sandsynligvis del af yderområde af boplads GIM 3447 Dorte Veien Christiansen Grube - Oldtid 5. Hjortegårdene 01.02.01 Dråby Jættestue Restaurering Yngre stenalder sb. 27. I den fredede jættestue skulle en hældende bæresten i gangen samt en karmsten rettes op. I en ca. 1 m2 stor nedgravning i højen bag de to sten kunne højopbygningen med en kompliceret stenpakning iagttages. Der sås bl.a. tegn på, at kammerets inderste del har været bygget i samme arbejdsgang som andre dele af kammeret. I bunden af højen registreredes en muldbunke oven på et muldlag, hvorunder der fandtes ardspor SNS 613-0135 Torben Dehn Svend I. Hansen Megalitanlæg - Yngre stenalder 6. Jægerspris Slot 01.02.01 Dråby Voldsted Restaurering Middelalder sb. 355. I forbindelse med en restaurering af Jægerspris Slot, hvor murene skulle understøbes, og gulvet i kælderen skulle forsænkes, blev der foretaget en arkæologisk overvågning. Resultatet heraf blev en dokumantation af en del af det gamle middelalderlige voldgravsforløb, dertil en træsat brønd, samt to parallelle rækker pæle som muligvis stammer fra et broforløb over voldgraven MFG 169/00 Hans Mikkelsen Uffe Mühldorff Forsvarsanlæg/voldsted - Middelalder 7. Slotshegnet 01.02.01 Dråby Jættestue Restaurering Yngre stenalder sb. 155. Denne fredede jættestue ved Jægerspris blev fundet og åbnet i 1744 ved en planering af højtoppen; undersøgelsen er beskrevet af E. Pontoppidan. I 2000 blev der over gangen fundet en delvis ødelagt urnegrav, mens der i gangen viste sig en karm/tærskelkonstruktion ud over den allerede kendte. En magnetometerundersøgelse ved T. Smekalova og O. Voss viste, at der i højen findes en intakt randstenskæde og yderligere et kammer med gang. Anlægget er således en dobbeltjættestue. En søgegrøft ved indgangspartiet til det udgravede kammer indeholdt ikke noget regulært offerlag, men indicerede en terrænregulering efterfulgt af et forfald af højen. I en nyere stenlægning i gangen indgik brudstykker af den oprindelige mindesten med Pontoppidans tekst, der i dag som ny kopi står på toppen af højen SNS 613-0107 Torben Dehn Svend I. Hansen Megalitanlæg - Yngre stenalder 8. Eskilsø NØ 01.02.06 Selsø Køkkenmødding Dyrkning Ertebøllekultur og Neolitikum sb. 79. Undersøgelsen blev foretaget som led i en registrering af de mange dyrkningstruede køkkenmøddinger langs Roskilde Fjord. Køkkenmøddingen var bl.a. udvalgt fordi den var af beskeden udstrækning, og fordi den bedømt ud fra overfladefund tilhørte den seneste del af Ertebøllekulturen. Ved muldafrømningen viste det sig, at der ikke blot var tale om en enkelt plads, men om to tætliggende skaldynger, hvoraf den ene var neolitisk. Den ældste køkkenmødding bestod af en stratificeret sekvens med et neolitisk kulturlag øverst, hvori der var en moderat mængde skaller, herunder et kompakt lag af østersskaller og oldsager fra yngste Ertebøllekultur. Nederst et tykt sandlag med spredte forekomster af skaller og oldsager fra mellemste og ældste Ertebøllekultur. Kulturlagets tykkelse voksede fra vest imod øst, fra 0 cm længst oppe af skråningen til 180 cm 15 m længere imod øst, hvor profilgrøften stoppede. Det neolitiske lag var også her stærkt forstyrret af grubning, og der blev kun fundet enkelte primære anlæg i form af stensatte ildsteder og en stenforet kogestensgrube. Det var ikke muligt at iagttage nogen form for stratigrafi i det neolitiske lag, men oldsagerne dokumenterede flere forskellige kulturer i laget, dels tidligneolitisk tragtbægerkultur, dels grubekeramisk kultur og endelig enkeltgravskultur. I Ertebøllelaget blev der fundet stensatte ildsteder som den eneste anlægstype. På grund af den meget tykke lagserie blev der kun udgravet en beskeden del af køkkenmøddingen. Den yngste og neolitiske skaldynge kan bedre betegnes som et kulturlag med skaller i. Denne del blev totaludgravet, men på grund af tidligere tiders grubning af marken var der tale om store forstyrrelser af kulturlaget. Under kulturlaget fandtes et par gruber MFG 158/99 Søren A. Sørensen Skaldynge - Ældre stenalder Skaldynge - Yngre stenalder 9. Løngangsgade 01.03.01 Frederiksborg Slots Brønd Andet anlægsarbejde 1700-årene sb. 60. Undersøgelse af en plankebygget, kvadratisk ca. 1,3 x 1,5 m stor brønd med en dybde på ca. 3 m. Brønden, der var bygget af bøgetræ, indeholdt ingen væsentlige fund NFH A846 Flemming Beyer Bebyggelse - Nyere tid 10. Novo Vest 01.03.01 Frederiksborg Slots Bebyggelse, grave, udsmidslag og herregårdsdige Vejanlæg Ældre jernalder/middelalder/nyere tid sb. 61. Ved prøvegravninger på et ca. 40 ha stort område blev der registreret spredte gruber, kogestensgruber, stolpehuller med lidt keramik. På bakketoppen dokumenteredes et treskibet langhus med spor efter fire sæt tagbærende stolper samt vægstolpehuller. Huset skal formodentlig dateres typologisk til romersk jernalder. Samme sted fandtes endvidere store nedgravninger med stenlægninger, muligvis grave fra overpløjede høje, samt yderligere stolpehuller og kogestensgruber. Desuden fandtes ved foden af en bakketop et ca. 7 x 7 m stort og i øvrigt fundtomt udsmidslag i form af brændte sten og sodsværtet jord. Andet steds på arealet er fremkommet store nedgravninger med mægtige sten på toppen. I fylden er indtil nu kun fundet brændt flint. Derudover registreredes en vangegrøft med sporadisk bevaret stendige, der har hørt til herregården Faurholm og som er fra før 1776. Undersøgelsen fortsætter NFH A848 Iben Skibsted Klæsøe Finn Erik Kramer Bebyggelse - Ældre jernalder Bebyggelse - Middelalder Bebyggelse - Nyere tid 11. Peder Oxe Allé 01.03.01 Frederiksborg Slots Stenpakning Andet anlægsarbejde Jernalder sb. 46. Fortsat undersøgelse (AUD 1999, 7). Ved prøvegravning fremkom en stenpakning af hovedstore og på undersiden sortbrændte sten. Anlægget målte 2,55 x 1,55 m med dybde op til 0,18 m og var orienteret N-S. Øverst lå en meget korroderet jerngenstand, formentlig en kniv NFH A802 (NFH A848) Iben Skibsted Klæsøe Finn Erik Kramer Andre anlæg/diverse - Jernalder 12. Rønnehus 01.03.01 Frederiksborg Slots Gruber, kogegruber, miler(?) Skovrejsning Oldtid/historisk tid (?) sb. 38. Prøvegravninger resulterede kun i fund af få spredte gruber og kogestensgruber, som ikke kunne dateres nærmere end til oldtid. Efter reolpløjning kunne der ligeledes spredt i området iagttages en del oppløjede kogestensgruber og gruber. Desuden fandtes tre ca. 10 x 20 m store
Recommended publications
  • Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters Section for Ecosystem Based Marine Management
    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 07, 2021 Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters Section for Ecosystem Based Marine Management Brown, Elliot John Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Brown, E. J. (2019). Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters: Section for Ecosystem Based Marine Management. Technical University of Denmark. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Habitat Suitability for Juvenile Flatfish of the Inner Danish Waters Section for Ecosystem Based Marine Management Elliot John Brown PhD Thesis Supervisor: Josianne G. Støttrup Advisor: Ulf Bergström Preface This thesis was submitted in partial fulfilment of the requirements for the degree Doctor of Philosophy (PhD) at the Technical University of Denmark. The research presented in this thesis was carried out under the supervision of Senior Researcher Josianne Støttrup within the Section for Ecosystem Based Management of the National Institute of Aquatic Resources (DTU Aqua).
    [Show full text]
  • Kommunenavn: Svendborg Kommuners Indberetning På
    Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægter er ekskl. ordinært § 21 a tilskud, vareafgift til havnene samt moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter i Billetindtægter i perioden marts- perioden marts- september i 2019 (i september i 2020 (i Kommune Rute 1.000 kr.) 1.000 kr.) Assens Baagø-Assens Fanø Fanø-Esbjerg Faaborg-Midtfyn Bjørnø-Faaborg Faaborg-Midtfyn Lyø-Avernakø-Faaborg Haderslev Aarø-Aarøsund Hedensted Hjarnø-Snaptun Holbæk Orø-Holbæk Holbæk Orø- Hammer bakker Horsens Endelave-Snaptun Kalundborg Havnsø-Sejerø Kalundborg Havnsø-Nekselø Langeland Strynø-Rudkøbing Lolland Fejø-Kragenæs Lolland Femø-Kragenæs Lolland Askø-Bandholm Læsø Læsø-Frederikshavn Norddjurs Anholt-Grenaa Odder Tunø-Hou Samsø Hou-Samsø Skive Fur-Branden Slagelse Agersø-Stigsnæs Slagelse Omø-Stigsnæs Struer Venø-Kleppen Svendborg Hjortø-Svendborg 1 3 Svendborg Skarø-drejø-Svendborg 139 111 Ærø Birkholm-Marstal Ærø Ærøskøbing-Svendborg Ærø Søby-Faaborg Ærø Søby-Fynshav Ærø Marstal-Rudkøbing Aabenraa Barsø-Barsø-Landing Aalborg Egholm-Aalborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Beregning af mindreindtægter Samlede mindreindtægte r i 2020 (i 1.000 kr.) 2 -28 Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på passagerområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægt er ekskl. ordinært § 21 b tilskud og moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter
    [Show full text]
  • GEN 2.4 Location Indicators / Stedindikatorer
    VFR Flight Guide GEN 2.4 - 1 Denmark 25 MAR 21 GEN 2.4 Location Indicators / Stedindikatorer Note: Location indicators identified by an * cannot be addressed over the AFS/ Stedindikatorer identificeret med en * kan ikke adresseres over AFS 1. Encode / Omsætning til kode 2. Decode / Dechifrering Location / Indicator / Indicator / Location / Sted Indikator Indikator Sted A6A (Private helideck) EKAF * EKAB * ARNBORG (Private AD) AALBORG (CIV/MIL) EKYT EKAC* AARHUS VANDFLYVEPLADS AALBORG HEMS (Private heliport) EKAL* (Water AD) AARHUS EKAH EKAE ÆRØ AARHUS(JRCC) EKMC EKAF * A6A (Private helideck) AARHUS VANDFLYVEPLADS EKAC* EKAH AARHUS (Water AD) EKAL* AALBORG HEMS (Private heliport) AARHUS HEARTCENTER HEMS EKSH * EKAN * SYD ARNE NORD (Private helideck) (Private heliport) EKAO * ÆRØ HELIPORT (Private helideck) AARHUS TRAUMACENTER HEMS EKTR * EKAR * SYD ARNE (Private helideck) (Private heliport) EKAS * TRUE SVÆVEFLYVEBANE ANHOLT EKAT * (Private AD) ANHOLT VINDMØLLEPARK (Private EKAV * EKAT * ANHOLT helideck) EKAV * ANHOLT VINDMØLLEPARK (Private ANNISSE (Private AD) EKHE * helideck) ARNBORG (Private AD) EKAB * EKBH * BOLHEDE FLYVEPLADS (Private AD) BILLUND EKBI EKBI BILLUND BOLHEDE FLYVEPLADS (Private AD) EKBH * EKBR * BRÆDSTRUP (Private AD) BORNHOLM HEMS (Private heliport) EKRB * EKBU * BUTENDIEK (Private helideck) BORNHOLM/RØNNE EKRN EKCA * TRAFIKSTYRELSEN / DANISH BRÆDSTRUP (Private AD) EKBR * TRANSPORT AUTHORITY BUTENDIEK (Private helideck) EKBU * EKCB * ÅRSLEV (Private heliport) CECILIE (Private helideck) EKCE * EKCC* KØBENHAVN VANDFLYVEPLADS
    [Show full text]
  • Company Name First Name Last Name Job Title Country
    Company Name First Name Last Name Job Title Country 1StopWind Ltd Arran Bell Operations Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Alan Mckerns United Kingdom 1StopWind Ltd. Bernadette McAulay Finance Manager United Kingdom 1StopWind Ltd. Joel Telling General Manager United Kingdom 23 Degrees Renewables Ltd Ed Woodrow Business Development United Kingdom 24SEA bvba Gert De Sitter Owner Belgium 3S Europe GmbH Matthias Lamp Vice President of Sales & Marketing Germany 3sun Denmark ApS Christian Christensen Operations Director Denmark 3sun Group Limited Jody Potter United Kingdom 3sun Group Limited Graham Hacon VP Business Development, Offshore Wind United Kingdom 3sun Group Limited Sherri Smith Company Secretary United Kingdom 3W Industri Service Simon Øland Project manager - sales Denmark 3W Industri Service Kenneth Pedersen IWI-S Denmark 4C Offshore Lauren Anderson United Kingdom 4C Offshore Richard Aukland Director United Kingdom 4C Offshore Rosie Haworth Market Researcher United Kingdom 4C Offshore Vincenzo Poidomani Principal Geotechnical Engineer United Kingdom 8.2 Bruno ALLAIN CEO France 8.2 Monitoring GmbH Bernd Höring Managing director Germany 920338402 Ellinor Meling Ceo Norway A&P Group Emma Harrick United Kingdom A.P. Møller Holding Simon Ibsen Investor Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Jens Kirk Denmark A/S Dan-Bunkering Ltd. Michael Brunø-Sørensen Senior Bunker Trader Denmark A1wind Aps Martin Jensen Director / A1wind Aps Denmark AAF Ltd Steven Brett Europe MFAS Aftermarket Sales Manager United Kingdom AAG Allan Tarp Sales Manager Denmark
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]
  • Hesselø Bugt Miljøvurderingsrapport (VVM)
    Gribskov Kommune på vegne af Nordkystens Fremtid Råstofindvinding i ansøgningsområde A – Hesselø Bugt Miljøvurderingsrapport (VVM) Rekvirent Gribskov Kommune på vegne af Nordkystens Fremtid Kontaktperson: Caroline Bald (e-mail:[email protected]) Rådgiver WSP Danmark før Orbicon Linné Alle 2 2630 Taastrup Projektnummer 3621700085 Projektleder Jan F. Nicolaisen Udarbejdet af Louise K. Poulsen, Danni J. Jensen, Morten Warnick Stæhr, Morten Hjort, Sanne Kjellerup, Erik Mandrup Jacobsen, Rie B. E. Jensen Kort Morten Warnick Stæhr, Danni J. Jensen, Rie B. E. Jensen Kvalitetssikring Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. 02 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet 19-05-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ.................................................................................................... 9 2. INDLEDNING..................................................................................................................... 12 2.1. Baggrund ................................................................................................................. 12 2.2. Læsevejledning ........................................................................................................ 15 3. PROJEKTBESKRIVELSE ................................................................................................. 16 3.1. Områdebeskrivelse .................................................................................................. 16 3.2. Indvindingen ............................................................................................................
    [Show full text]
  • Coastal Meadow Management
    coastal meadow management Best Practice Guidelines The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 coastal meadow management Best Practice Guidelines MATSALU ESTONIAN MINISTRY DANCEE NATIONAL PARK OF ENVIRONMENT The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 Compiled by Riinu Rannap, Lars Briggs, Kaja Lotman, Ilona Lepik, Voldemar Rannap Translated by Pirkko Põdra Photos Arne Ader, Lars Briggs, Fred Jüssi, Tiit Kaljuste, Mati Kose, Ilona Lepik, Kaja Lotman, Riinu Rannap, Voldemar Rannap, Merike Tamm, Ülle Tamm Drawings Elen Apsalon Layout Eerik Keerend This book has been printed on CyclusPrint recycled paper Ministry of the Environment of the Republic of Estonia Tallinn 2004 ISBN 9985-881-26-5 LIFE-Nature Project By way of introduction. Riinu Rannap, Voldemar Rannap 4 content Management Coastal meadow as a habitat. Kaja Lotman, Ilona Lepik 8 Amphibians • birds • plants Boreal Baltic coastal meadow management for Bufo calamita. Riinu Rannap 26 Restoration of breeding sites for threatened toads on coastal meadows. Lars Briggs 34 Suitable habitat management for Danish bird populations. Ole Thorup 44 Changes of bird communities in relation to management of coastal meadows in Estonia. Andres Kuresoo, Eve Mägi 52 Coastal meadow management from a botanist’s point of view. Tiit Kaljuste 62 Monitoring the Wild gladiolus (Gladiolus imbricatus) population under different meadow management regimes. Marika Kose, Mari Moora 70 Experiences The socio-economic aspect of coastal meadow management: the Matsalu example. Kaja Lotman 72 Managing meadows or managing people? Coastal meadow restoration and management in the Häädemeeste region.
    [Show full text]
  • Furen, Irum Og Lovsko Stednavne Som Kilde Til Skov Og Rydning På Læsø
    Birgit Eggert Furen, Irum og Lovsko Stednavne som kilde til skov og rydning på Læsø Læsø er sent bebygget i forhold til resten af Danmark, og det var sandsynligvis opdagelsen af særligt salt vand ved øen som gav anledning til bosættelsen. Salt var værdifuldt i middelalderen, og for at udvinde saltet af vandet opstod en hel industri af saltsyderier som fortsatte saltudvindingen gennem flere århundre- der. Disse saltsyderier krævede store mængder brænde, og det medførte at skoven forsvandt – selv tørven blev udnyttet til brænde. Det resulterede i en skovløs ø som i 1600-tallet var stærkt plaget af flyvesand. Man regner med at øen fik fast bosættelse i 1100-tallet, men kilderne er sparsomme, og kun få middelalderlige kilder fortæller om forhold på Læsø. Det gælder også stednavnene som for en stor del først kendes fra kilder fra 1600-tallet eller senere. Imidlertid kan stednav- nene selvom de fleste er sent overleverede, fortælle om ældre forhold på øen, og i det følgende handler det om hvad navnene kan fortælle om den skov der engang var på Læsø, og om den rydning af skoven som var nødvendig for at gøre plads til bosættelsen. Artiklen bygger på undersøgelser som er foretaget med henblik på en udgivelse i bogserien Danmarks Stednavne om stednavne på Læsø. Her præsenteres blandt andet nye tolkninger af to af øens vigtigste stednavne: Læsø med betydningen ‘den lægivende’ og bebyggelsesnavnet Byrum med efterleddet -rum, som tidligere begge af Kristian Hald har været tolket anderledes. Læsøs bebyggelse Nok var Læsøs bebyggelse sen i forhold til resten af Danmark, men til gengæld var kolonisationen intens da den først var begyndt.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • IV. Report on Birds in Danmark, R886. Garis
    --------------------------------------------------------------------------------------1 368 V. v. Tschusi und K. v, Dalla-Torre. 4· Hinmdo rustica und Hirundo urbica, Gal!inula por- rana. Mit Bericht des Leuchtthurm - Assistenten von Zaglava auf Cherso vom g. April 1885 erhielt ich 3 3 todte Rauch· schwalben, eine Hausschwalbe und eine Gallinula porr_ana. 5. Alauda arvensis, Dandalus rubecula und Sturn us vul- IV. Report on Birds in Danmark, r886. garis. Mit Bericht vom Leuchtthurm-Assistenten A. 0 mer o auf Compiled by Punta d' Ostro vom rg. October r885 erhielt ich zehn Alauda arvensis, einen Dandalus rubecula und einen Strlrnus vulgaris, Oluf Winge. welche Vogel am Zuge in der Nacht vom 18. auf r 9· October, (With a Map-Plate I.) gegen 3 Uhr morgens, bei leichtem Regen am Leuchtthurme anstiessen. Observations have been communicated by: A.: H. Arctander, physician, Storehedinge, Stevns, 6. Sturnus vulgaris. Mit Bericht des Assistenten von Gollo~ Sjalland. Observations in Stevns. metto . bei Grado ddo. 2. Mi.irz r886 flogen urn Mitternacht F.: A. H. Faber, cand. pharm. Notes from Viborg r Uhr an die Laterne zwei Staare an, deren Schnabel gebogen and surroundings, within three or four (Danish) miles from und gespalten waren. the town. Species from Viborg 88. - Also some notes from Hafenagentie Grado, 2, Marz r886. visits to Mors, where the observer lived during r 884 and 188S*). Der J\Iandatar flir Istrien: Hs.: P. Hersch end, possessor of Herschendsga ve, Dr. L. K Moser. S. E. of Skanderborg So, Jylland. K.: Th. N. Krabbe, stud. me d. Chiefly observations from the island of Amager, especially the coasts and the northern part close to Kjobenhavn, with the fortification territory.
    [Show full text]
  • Executive Order No. 680 of 18 July 2003, Amending Executive Order No
    Division for Ocean Afhirs and the Law of the Sea OSficc. oi' Legal Affairs Law of the Sea United Nations New York, 2004 NOTE The designations employed and the presentation of the material in this publication do not imply the expression of any opinion whatsoever on the part of the Secretariat of the United Nations concerning the legal status \>fany country, territory. city or area or of its authorities, or concerning the delimitation of its frontiers 0:- boundaries. Furthermore, publication in the Bulletin of information cvncerning developments relating to the law of thc sea emanating from actions and decisions taken by the States does not imply recognition by the United Nations of the validity of the actions anti decisions in question. IF ANY MATERIAL CONTAINED IN 7 YE BL'LLETIN IS KFPRODC'CED IN PART OR IN WHOLE, DUE AC'KNOWL.EDGEMENT SHOl !LD BE G1VF.N Copyright (' IJnitcd Nations. 1904 CONTENTS Page I. UNITED NATIONS CONVENTION ON THE LAW OF THE SEA ........................................ 1 Status of the United Nations Convention on the Law of the Sea, of the Agreement relating to the implementation of Part XI of the Convention and of the Agreement for the implementation of the provisions of the Convention relating to the conservation and management of straddling fish stocks and highly migratory fish stocks .............................................................................................................. 1 1. Table recapitulating the status of the Convention and of the related Agreements, as at 30 November 2003.......................................................................................................... 1 2. Chronological lists of ratifications of, accessions and successions to the Convention and the related Agreements, as at 30 November 2003............................................................................ 12 (a) The Convention ................................................................................................................
    [Show full text]
  • De Danske Fuglestationer: Fra Jordsand Til Christiansø
    De danske fuglestationer: fra Jordsand til Christiansø PETER LYNGS Når man som gammel fuglestationsmand skal for- natur og fugle, som begyndte at spire i starten af tælle om de danske fuglestationers historie, kan det 1900-tallet. DOFs oprettelse i 1906 var et udtryk ikke undgås, at man – og dermed denne beretning for denne interesse, samt for en stigende bekym- – er farvet af den tid og de stationer, man har fær- ring for den måde vores natur blev forvaltet på. dedes på. Denne fortælling bliver derfor præget af Disse tanker, om end stadig 'få og små', deltes af personlige valg, og andre ville have valgt anderle- andre, og på den politiske side medførte de bl.a. des. Fortællingen bliver også summarisk, for hver oprettelsen af Naturfredningsrådet i 1917. I 1936 stations historie kunne være blevet til en novelle, blev der, med hjemmel den nye reservatlov, opret- endog en roman. tet en række naturvidenskabelige reservater, bl.a. Jeg trådte mine ungdomssko i Blåvand og drev Tipperne, Vorsø og Græsholmen ved Christiansø. som flere andre blåvandobservatører mod øst til Administrationen af disse reservater kom ind un- Christiansø. Andre foretrak Tippernes udstrakte der Naturfredningsrådet, hvilket muliggjorde et enge, Vejlernes sumpe, Kattegats småøer eller målrettet videnskabeligt arbejde og lagde grunden Sjællands kyster. For nogen blev fuglestationerne for de første danske fuglestationer. jordens salt, for andre en episode i deres liv. Men Årene efter Anden Verdenskrig førte en stigende alle oplevede den glæde, det giver at arbejde in- velstand med sig, og en lang række mennesker fra tenst med vilde fugle, ikke mindst sammen med de store fødselsårgange i 1940erne og 1950erne ligesindede, og for langt de fleste har det været en fik stor interesse for fugle og natur.
    [Show full text]