De Danske Fuglestationer: Fra Jordsand Til Christiansø

De danske fuglestationer: fra Jordsand til Christiansø

PETER LYNGS

Når man som gammel fuglestationsmand skal for- natur og fugle, som begyndte at spire i starten af tælle om de danske fuglestationers historie, kan det 1900-tallet. DOFs oprettelse i 1906 var et udtryk ikke undgås, at man – og dermed denne beretning for denne interesse, samt for en stigende bekym- – er farvet af den tid og de stationer, man har fær- ring for den måde vores natur blev forvaltet på. dedes på. Denne fortælling bliver derfor præget af Disse tanker, om end stadig 'få og små', deltes af personlige valg, og andre ville have valgt anderle- andre, og på den politiske side medførte de bl.a. des. Fortællingen bliver også summarisk, for hver oprettelsen af Naturfredningsrådet i 1917. I 1936 stations historie kunne være blevet til en novelle, blev der, med hjemmel den nye reservatlov, opret- endog en roman. tet en række naturvidenskabelige reservater, bl.a. Jeg trådte mine ungdomssko i Blåvand og drev Tipperne, Vorsø og Græsholmen ved Christiansø. som flere andre blåvandobservatører mod øst til Administrationen af disse reservater kom ind un- Christiansø. Andre foretrak Tippernes udstrakte der Naturfredningsrådet, hvilket muliggjorde et enge, Vejlernes sumpe, Kattegats småøer eller målrettet videnskabeligt arbejde og lagde grunden Sjællands kyster. For nogen blev fuglestationerne for de første danske fuglestationer. jordens salt, for andre en episode i deres liv. Men Årene efter Anden Verdenskrig førte en stigende alle oplevede den glæde, det giver at arbejde in- velstand med sig, og en lang række mennesker fra tenst med vilde fugle, ikke mindst sammen med de store fødselsårgange i 1940erne og 1950erne ligesindede, og for langt de fleste har det været en fik stor interesse for fugle og natur. Bl.a. derfor oplevelse for livet. opstod en stærkt øget forståelse for vores miljø i 1960erne og 1970erne. Det gav også udslag på Hvad er en fuglestation? den politiske scene og medførte bl.a. oprettelsen Svaret er ikke entydigt. Her definerer jeg en fug- af Miljøministeriet i 1973. I 1975 oprettedes Fred- lestation som et sted, hvor der drives målrettede ningsstyrelsen, der overtog administrationen af de studier af fugle ud fra en permanent fysisk ramme, videnskabelige reservater fra Naturfredningsrå- og hvor der er kontinuitet i indsamlingen af data. det. Herved kom Tipperne ind under Frednings- De målrettede studier kan være af mange afarter, styrelsen, der i årene 1976-83 oprettede flere an- f.eks. tællinger af trækkende og/eller rastende dre statsligt drevne feltstationer (Christiansø 1976, fugle, optællinger og/eller undersøgelser af yng- Vejlerne 1978, Vorsø 1979 og Langli 1983), hvis lefugle, studier baseret på ringmærkning – eller primære formål var at overvåge de videnskabelige en kombination af flere af disse – ligesom der på reservaters naturværdier. Miljøministeriets feltstationer oftest har været et I Fredningsstyrelsen sad en visionær fuldmægtig bredere perspektiv end blot fuglene. Også den fy- og biolog ved navn Poul Hald-Mortensen, der sam- siske ramme kan variere, fra en skurvogn til et stort men med andre i og uden for Fredningsstyrelsen hus, og kontinuiteten kan spænde fra næsten 80 års var bekymret for den stigende landskabsforarm- uafbrudt arbejde på Tipperne til de få år, Gedser ning og forurening, og som udviklede tankerne om Fuglestation har været aktiv. et landsdækkende net af feltstationer, som skulle Ud fra denne definition har Danmark i skrivende overvåge naturen. Hovedparten af de statslige felt- stund (2006) kun en håndfuld aktive fuglestationer: stationer blev til på Poul Hald-Mortensens initiativ. de store gamle som Blåvand, Tipperne og Christi- Hvor seriøse og omfattende disse tanker omkring ansø – og de yngre Keldsnor, Gedser og Gilbjerg. feltstationerne var, kan man få et indtryk af ved at Men udover dem, er der gennem årene kommet og læse de to bøger om overvågningen, som Skov- og gået en del steder og grupper, som mere eller min- Naturstyrelsens Naturovervågningskontor udgav dre har fungeret som fuglestationer, og som ofte i anden halvdel af 1980erne, Naturreservater og har kaldt sig fuglestationer. feltstationer – redskaber til overvågning, udforsk- De danske fuglestationer sprang ikke bare ud ning, beskyttelse og forvaltning af dansk natur af det blå. Selvom stationerne ofte var/er drevet (Anon. 1986) og Naturpejlinger (Meltofte 1988). af enkeltpersoners eller smågruppers aktive ind- I 1987 blev Fredningsstyrelsen og Skovsty- sats, er de i høj grad et produkt af den interesse for relsen lagt sammen til Skov- og Naturstyrelsen

Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100 (2006): 215-225 216 100-års festskrift

(SNS) og i 1989 blev vildtforvaltningen og admi- gen i Norge, i 1946 Ottenby på Øland, i 1948 Fair nistration af jagtloven overført fra Landbrugsmi- Isle på Shetlandsøerne og i 1955 Falsterbo. Og fra nisteriet til SNS. Samme år blev Danmarks Miljø- 1960erne gik det slag i slag over hele det nordlige undersøgelser (DMU) oprettet, og i 1994 blev alle Europa. statens feltstationer lagt ind under DMU med det Øen Helgoland var i øvrigt på danske hænder resultat, at der 10 år senere kun var én statsdre- fra 1714 – hvor danskerne under Store Nordiske vet station tilbage, nemlig Tipperne! På de første Krig erobrede den – til 1807, hvor englænderne observatørmøder efter at DMU havde overtaget besatte den. De beholdt øen til 1890, hvorefter feltstationerne var stemningen høj og positiv – nu de byttede den bort med den tyske koloni Zan- skulle der virkelig ske noget. Men efterhånden zibar. Også Shetland (og dermed Fair Isle) samt som besparelser og lukning af stationer hen mod Orkney var engang på danske hænder, indtil slutningen af 1990erne blev hverdag, blev stem- Christian I pantsatte dem til Skotland i 1469 ningen noget mat. DMU lukkede Suserup i 1997, som sikkerhed for sin medgift ved en datters Vorsø i 2000, Christiansø og Langli i 2001 og bryllup med en senere skotsk konge. Da dan- Vejlerne i 2003. Lukningen af disse stationer var skerne i 1590 endnu ikke havde indløst pantet, klart et tab, og DOF protesterede behørigt, men overgik øerne til Skotland. Vore forfædre havde uden held. Lukningen skete delvist på grund af tilsyneladende ikke rigtig blik for placering af politisk betingede nedskæringer, men set i bak- gode fuglestationer... spejlet var sagen nok mest den, at DMU aldrig rigtig fattede interesse for de muligheder, som Jordsand langsigtet, finmasket overvågning giver for ind- – Danmarks første fuglestation? sigt i de processer, der ligger bag mange af de Ved genforeningen i 1920 kom den nordlige del bestandsændringer, som den langt mere eksten- af Slesvig tilbage til Danmark, herunder den lille sive naturovervågning registrerer på lokaliteter i vadehavsø Jordsand. På grund af de mange yng- hele landet. Stationerne havde ændret status fra lende fugle var Jordsand allerede i 1907 blevet et Naturovervågningskontorets stolthed til DMUs naturbeskyttelsesområde under den tyske Verein stedbørn. Jordsand (der stadig eksisterer). I 1921 fik DOF en forespørgsel fra Landbrugsministeriet om, hvorvidt Helgoland foreningen kunne bidrage med et årligt beløb til – alle fuglestationers moder genoprettelse af et 'Fuglefristed' på Jordsand. Det Men det er ikke kun indenlandske begivenheder, ville koste omkring 1500 kr. om året, et beløb der der har haft betydning for oprettelse af danske skulle deles ligeligt mellem staten, Tønder Kom- fuglestationer. Verdens første fuglestation – Vogel- mune og DOF. Ved en bekendtgørelse fra justits- warte Rossitten, senere Rybaˇci – blev i 1901 opret- ministeriet i april 1922 blev fuglelivet på Jordsand tet på Kurische Nehrung på østersøkysten nord for fredet, og der kom adgangsforbud. DOF skulle stå Königsberg (Kaliningrad) af den tyske ornitolog for det praktiske arbejde, herunder ansættelse af Johanness Thienemann. Stationen er stadig aktiv opsynsmand og tilladelse til færdsel. og kendt for sine gigantiske helgolandsruser. Den 15. maj 1922 ansatte DOF en lokal op- Det blev dog Helgoland, officielt indviet som synsmand til at bo på Jordsand fra maj til august, station i april 1910, der blev den store inspirations- og hvert år bragte DOFT en kort beretning om kilde for andre fuglestationer i Europa. Allerede ynglesæsonens forløb. DOF beholdt opsynet med i 1840erne indledte Heinrich Gätke regelmæssige Jordsand frem til og med 1936, hvor Landbrugsmi- undersøgelser af fugletrækket på Helgoland, og i nisteriet gjorde området til vildtreservat, og DOFs 1891 offentliggjorde han sine resultater i bogen medlemmer blev i tidsskriftet jævnligt, men med Die Vogelwarte Helgoland (Gätke 1891). Arbej- varierende held, opfordret til at bidrage økonomisk det på Helgoland repræsenterede en helt ny måde til driften. Frem til og med 1929 var opsynsmæn- at studere fugletrækket på, krydret med store tal dene lokale husmænd, men herefter blev jobbet og sjældne fugle. Blandt andet fandt Gätke den 4. besat af medlemmer af DOF, nemlig Arthur Chri- oktober 1843 en Østlig Kronsanger Phylloscopus stiansen (1930-32), Christian Vibe (1933) og Laust coronatus, en ny art for Vestpalæarktis. Der skulle Petersen (1934-36). I disse år kom der grundige ar- gå små 160 år før den næste blev fundet i Euro- tikler i DOFT om både ynglende og rastende fugle, pa. I mellemtiden var et mylder af fuglestationer som f.eks. Petersen (1936). En god oversigt over skudt op. I 1928 kom Tipperne i Danmark, i 1931 arbejdet på Jordsand er tillige givet af Palle Uhd Vogeltrekstation Texel i Holland, i 1937 Revtan- Jepsen (1972). Jordsand blev aldrig omtalt som en De danske fuglestationer 217 fuglestation, og man kan også diskutere om den til september. Få år efter kunne en af initiativta- var det. Men historisk set synes jeg det er rimeligt gerne til arbejdet på reservatet, Å. Vedel Tåning, at betragte Jordsand som en forløber for de danske publicere de første fænologiske grafer her i landet fuglestationer. over adskillige arters træk og forekomst (Tåning 1941-1943). Tipperne I 1954 blev den nuværende station færdigbyg- – den ældste nulevende station get, og senere blev stationen udvidet med et anneks På Tipperne blev grunden lagt til en kommende til gæsteforskere og et udstillingslokale i det gamle fuglestation efter fredningen i 1928 af halvøens hyrdehus. 1940erne og 50erne var en glansperiode fugleliv, idet Tippenes hyrdehus samme år af Na- i feltstationens arbejde, idet der blev arbejdet in- turfredningsrådet blev bemandet med fugleinteres- tensivt med en lang række arter, eksempelvis med serede skovfogeder, der for at kunne føre effektivt Brushanernes komplicerede ynglebiologi (An- tilsyn mod ulovlig jagt blev udstyret med pistoler. dersen 1944-1951, Bancke & Meesenburg 1952- Interessen for reservatets fugle hang bl.a. sammen 1958) og med Stor Kobbersneppes territoriedan- med de turbulente og meget voldsomme diskus- nelse og adfærd (Lind 1961). sioner, der i mange år havde været om Ringkøbing I DOFs blade omtales Tipperne først som fug- Fjords status som brakvands- eller saltvandsom- lestation fra begyndelsen af 1970erne. Det er der råde i forbindelse med forvaltningen af udløbet til en vis grund til. Efter et besøg af Poul Hald-Mor- Vesterhavet (Spärck 1936). tensen, som på det tidspunkt var sekretær for Na- I 1936 blev Tipperne et videnskabeligt reser- turfredningsrådet, blev hele arbejdsprogrammet vat, hvorefter Naturfredningsrådet hovedsageligt reorganiseret i september 1972, og der blev frem- ansatte biologer til at foretage optællinger af de efter helårsansat to observatører, der som regel var rastende og ynglende fugle samt udføre special- feltornitologer. Samtidig satte Hans Ulrik Skotte undersøgelser på reservatet, især i perioden april Møllers speciale (Møller 1975, 1978) om engenes

Feltstationen på Tipperne har siden oprettelsen i 1928 været flagskibet blandt de danske fugle- og feltstationer. Jan Steinbring Jensen, 1984. Foto: Erik Thomsen, Scanpix. 218 100-års festskrift tilgroning og betydningen heraf for vadefuglene N.G. Lange blev ansat til at foretage de daglige fokus på forvaltningen af reservatet – samt mange observationer, og samme efterår blev Salomonsen andre strandenge her i landet – og der opstod et også involveret. I maj 1937 argumenterede han i et frugtbart fagligt miljø. Nogle af resultaterne fra 15 sider langt brev til Naturfredningsrådet for at denne periode blev publiceret som særnumre af undersøgelserne over fyrfaldne fugle skulle ned- DOFT, nemlig Hans Meltoftes (1987) afhandling lægges (se kapitlet side 165) og midlerne overføres om vadefugletrækkets forløb på Tipperne og Ole til en fuglestation med hovedsæde på Christiansø. Thorups (1998) om ynglefuglene. Fuglestationen på Christiansø skulle især arbejde Siden er arbejdet blevet reduceret betydeligt, om med trækfugleundersøgelser, herunder fænologi, end Tipperne har undgået den kranke skæbne, som ringmærkning, fysiologi og flytningsforsøg – og Miljøministeriets andre feltstationer har lidt. med ynglefugle. Salomonsen argumentation gav resultat. Efter Christiansø et studieophold på Helgoland blev han i efteråret – den første danske småfuglestation 1937 ansat som leder på Christiansø Fuglestation. Med Helgoland som det store forbillede startede Efter den første efterårssæson skrev han begejstret jagten i 1930erne på en hjemlig fuglestation, der til Naturfredningsrådet, at "dette Sted egner sig kunne arbejde med de millioner af nattrækkende fortrinligt som Basis for en fremtidig Station til småfugle, som hvert forår og efterår passerer Undersøgelse af Fugletrækket". Fuglestationen landet. På dette tidspunkt var der vokset en ge- fungerede frem til foråret 1943, hvor Salomonsen neration frem af unge aktive ornitologer, og det måtte flygte til Sverige (se kapitlet side 109). Sam- var især Finn Salomonsen og Bernt Løppenthin, tidig blev Lange udnævnt til fyrmester på Hesselø. som var de drivende kræfter i jagten. De danske Tilbage blev Knud Paludan, der desuden var læge ornitologer ledte efter et sted, der kunne levere på øerne. Han kunne derfor ikke overkomme alle store tal og sjældenheder – men i høj grad også opgaverne og valgte at koncentrere sig om yngle- et sted, der var velegnet til at foretage de seriøse fuglene på Græsholmen, hvor han arbejdede med undersøgelser over fugletrækket, som Danmark Sølv- og Sildemåge (Paludan 1951) og Alk (Pa- manglede for at gøre sig internationalt gældende ludan 1947). Fuglestationsarbejdet på Christiansø på dette felt. Det var jo trods alt en dansker, der gled derfor ud i mørket, og det skulle vare tyve år, havde opfundet ringmærkningen, og ringmærk- før den næste danske fuglestation kom til. ning havde allerede på dette tidspunkt bevist sin værdi som instrument i trækfugleforskningen (se Blåvand melder stormsvaler kapitlet side 242). "Det er efterhånden blevet klart for mig, at der langs Af forskellige grunde blev Christiansø i før- den jyske vestkyst foregår et kraftigt træk af måger ste omgang målet. Dels fordi de ornitologer, der og vadefugle og tildels ænder, noget som tidligere havde besøgt stedet siden midten af 1920erne har været delvist upåagtet." Denne sætning fra en for at optælle ynglefugle på Græsholmen, havde artikel om Sandløberens trækforhold i Nordeuropa hørt beretninger om store mængder trækfugle fra (Ferdinand 1953) blev starten på en betydelig felt- de lokale beboere, dels fordi Otto Helms i 1936 ornitologisk aktivitet ved Blåvand og skulle 10 år publicerede en lang artikel om J.D. Petersens liv senere resultere i oprettelsen af Blåvand Fuglesta- og levned i DOFT (Helms 1936). Petersen havde tion. Tiden var moden til et spring fremad i den opholdt sig som auditør på Christiansø fra 1744 feltornitologiske aktivitet: Anden Verdenskrig var til 1786 og havde der udviklet sig til en af den tids overstået, velfærden krøb sagte ind over landet, og mest klartseende europæiske ornitologer. Des- en ny, stor generation af feltornitologer stod klar til værre blev hans manuskripter aldrig trykt, og hans at udforske ukendt land. arbejde blev først kendt blandt danske ornitologer Allerede på DOFs generalforsamling i januar efter Helms artikel. 1953 havde den unge Lorenz Ferdinand opfordret Efter reservatloven af 1936 blev både Græshol- til afholdelse af feltornitologiske ungdomslejre for men, Tipperne, Vorsø og Hirsholmene som sagt at studere fugletræk m.v. (se kapitlet side 206). I udlagt som videnskabelige reservater under Natur- 1954 blev der oprettet et Feltornithologisk Udvalg fredningsrådet, hvilket fik stor betydning for arbej- under DOF (hvori bl.a. Ferdinand sad), og i august det med fugle i Danmark. Allerede i maj 1936 be- 1955 blev den første studielejr afholdt i Blåvand søgte R. Spärck og Å. Vedel Tåning fra Naturfred- – med hele 45 deltagere (se kapitlet side 206). ningsrådet Christiansø for at få startet optællinger Igen i 1958, 1959 og 1960 var der studielejre ved af rastende fugle. Den fugleinteresserede fyrpasser Blåvand, og i 1960 blev der forsøgsvis opsat en De danske fuglestationer 219

Den første fuglestation ved Blåvandshuk var fyrets tidligere petroleumshus, hvorfra der allerede de første år efter stationens oprettelse blev vendt godt og grundigt op og ned på vores viden om stormfuglenes forekomst i Danmark. Niels Linnet, 1968. Foto: Kjeld Hansen.

helgolandsruse til småfugleringmærkning. Også Igen i efteråret 1965 blæste det. Med Erik udenlandske ornitologer gæstede Blåvand. I sam- Kramshøj som stationschef og en række gæstende arbejde med bl.a. Lorenz Ferdinand og Finn Salo- observatører blev der bogført næsten 150 storm- monsen undersøgte engelske og danske ornitolo- svaler, 1 Sabinemåge, 4 Thorshøns og omkring ger trækket ved Blåvand i efteråret 1954 (Jenkins 200 kjover (Andersen-Harild & Kramshøj 1968). & Nisbet 1955), og i oktober 1959 studerede fire At der kunne ses så mange spændende havfugle i hollændere fra Vogeltrekstation Texel småfugle- Danmark var nyt, og beretningerne fik stor betyd- trækket (Ferdinand 1959). Tiden var moden til ning for den spirende interesse for fuglestationer DOFs første egentlige fuglestation. blandt yngre fuglefolk. I Feltornithologen 1963 stod at læse: "Som en virkelig glædelig nyhed kan meddeles, at ... Dansk … og vadefugle Ornithologisk Forening [nu] kan oprette et obser- I 1965 bevilgede Carlsbergfondet penge til arbej- vatorium ... ved et af landets bedste træksteder: det på Blåvand Fuglestation, og observatørerne Blåvandshuk" (D.O.F.s bestyrelse 1963). DOF kunne nu få den fyrstelige løn af 10 kr. om dagen. havde lejet det tidligere petroleumslager og høn- I 1968 blev Blåvand Fyr automatiseret, og det blev sehus nær fyret, og dermed blev Blåvand Fugle- derved muligt at få en større og bedre bolig, nemlig station en realitet. Den 10. august 1963 flyttede den nuværende fuglestation. Den nye bolig fik stor stationens første observatør, Thomas Thelle, ind. betydning for stationen og miljøet omkring den. Hen mod slutningen af august tog Arne Møller Allerede i 1967 havde en gruppe omkring Jørgen over, og trods kummerlige forhold i et lille hus Rabøl, Thomas Thelle og Bo Netterstrøm organi- uden strøm fortsatte han observationerne til lige seret heldagsobservationer ved Blåvand kombine- før jul. Efteråret 1963 var ret blæsende, og der sås ret med kædeobs langs den jyske vestkyst. Og i bl.a. 17 Sabinemåger, 30 stormsvaler og 7 Thors- 1969 opstod der en gruppe meget aktive observa- høns (Møller & Rabøl 1963). tører omkring Henning Noers undersøgelser af va- 220 100-års festskrift

Der er nu udført mere end 12000 timers observationer af fugletrækket ved Blåvandshuk. Søren Helles, Thomas Kiør- boe (siddende) og Jens Ellegaard under kædeobservationer i 1972. Foto: Knud Pedersen.

defugles træk og trækhastigheder over Nordsøen. 1977. På trods af dens ret korte levetid fik Blå- I begyndelsen af 1970erne, især i 1972 og 1973, vandsgruppen enorm betydning for dansk orni- gennemførtes detaljerede registreringer af vade- tologi og danske fuglestationer i mange år frem. fugletrækket i alle døgnets lyse timer ved både Den beviste, at der både kunne festes, arbejdes Blåvand, Henne og Søndervig. seriøst og publiceres, og gruppens ånd (og til dels Det høje aktivitetsniveau medførte et sandt medlemmer) spredte sig til langt de fleste danske leben på Blåvand Fuglestation, hvor der i nogle fuglestationer. perioder boede over 20 observatører. Ud af denne Hans Meltofte fortsatte sin utrættelige kamp for flok hovedsageligt lettere utilpassede unge mænd at højne standarden for det videnskabelige arbejde med trang til fugle, kvinder, alkohol, whist og på fuglestationerne, først og fremmest dem han Frank Zappa, dannedes der i 1971 en Blåvands- havde fysisk kontakt til, såsom Blåvand, Tipperne gruppe med store faglige ambitioner. Blandt og Christiansø, men også de andre statsdrevne sta- gruppens drivkræfter var folk som Jørgen Rabøl, tioner nød godt af hans organisationstalent. Obser- Hans Meltofte, Henning Noer og Thomas Kiør- vatørerne på de stationer, hvor Meltofte jævnligt boe. Gruppen overtog praktisk talt styringen og dukkede op, imødeså hans ankomst med en vis driften af Blåvand Fuglestation, reorganiserede skrækblandet fryd. Nu skulle der vaskes op, gøres de daglige observationer, udtænkte nye projekter rent og skrives rapporter, og observationsrutinerne (blandt andet optælling og aldersbestemmelse af skulle strammes op. Men det var også tid til lange de store mængder rastende måger og terner) og 'adulte' samtaler om kvinder og livet og lysegrønne bearbejdede samt publicerede størstedelen af det håb. indsamlede materiale i en lang række artikler i Var Meltofte stationernes vagthund, blev Jørgen nærværende tidsskrift. Rabøl den store inspirator for arbejdet med træk- I 1977 tabte Blåvandgruppen pusten og oplø- fugle. Som visionær videnskabsmand stod hans ste sig selv. Den sidste dagsrapport i denne epoke dør på Zoologisk Laboratorium i København altid af stationens historie blev skrevet 24. november åben (tit til lyden fra Pink Floyds nyeste album) for De danske fuglestationer 221 trækfuglefolk, og han dukkede ofte op på trækfug- kede senere op på andre øer og ø-stationer: Sten lestationerne med nye ideer eller for at lave orien- Asbirk på Ndr. Rønner og Hirsholmene (hvor han teringsforsøg. Han var drivkraften bag Hesselø og studerede Tejster), Ole Tønder på Langeland, Ra- Christiansø og advokerede ustoppeligt for faglig- bøl og Finn Dalberg Petersen på Christiansø og hed og systematiske undersøgelser af trækket. Kjeld Hansen på Hjelm. Selvom styringen af Blåvand Fuglestation i Samtidig med at Rabøl drømte om et nyt 1970erne mildt sagt var anarkistisk, bevarede Helgoland på Hesselø, gjorde Erik Jeppesen DOF heldigvis lejemålet på stationen efter 1977, og Hans Meltofte deres entre på Christiansø i og i 1980 indlogerede Bent Jakobsen sig. Det blev september 1965. Fuglestationsarbejdet på Chri- starten på en ny opgangsperiode for stationen. stiansø var stoppet 22 år tidligere, men øen var Der blev afholdt ungdomslejre i 1981 og 1982, et stadig kendt for de mange ynglende fugle. Nu nyt miljø opstod og mange nye ornitologer blev ville de to håbefulde knægte genopdage trækket. tilknyttet stationen. I 1984 blev arbejdet igen lagt De opholdt sig på øen i en uge, og det var nok i faste rammer med daglige observationer og stan- til, at de vendte tilbage og tilbragte det meste af dardiseret ringmærkning. Fire år senere, i 1988, efteråret 1967 derovre – hvor de mærkede 4500 indgik DOF et samarbejde med Ribe Amt, og fugle. Niels-Erik Franzmann og Stig Jürgensen fuglestationen blev en del af Blåvand Naturcenter, kom til, og i resten af 1960erne fortsatte de fire hvorfor formidling blev endnu et vigtigt element i aktiviteten på Christiansø. Deres resultater var stationens arbejde, med Bent Jakobsen som lokal så imponerende, at observatører fra Blåvand og naturvejleder. Hesselø begyndte at trække mod øst. Næsten he- Bent Jakobsen har sammenstillet hele materialet le 1970 opholdt Arne Møller sig på Christiansø fra fuglestationen frem til 1992 (Jakobsen i tryk- for at ringmærke fugle, og en række andre orni- ken), og i år blev den hidtil største bearbejdning tologer gæstede også øerne – heriblandt Jørgen af bestandsændringerne blandt de forbitrækkende Rabøl, der på Christiansø fandt et mere velegnet vadefugle publiceret (Meltofte et al. 2006). Med sted end Hesselø til sine studier over fuglenes 12000 observationstimer og 1236748 registrerede orientering. De følgende år var stationen be- vadefugle af de 17 almindeligste arter har Blåvand mandet af gamle blåvandobservatører som Bent Fuglestation hermed markeret sig blandt de mest Møller Sørensen, Stefan Pihl og Bent Jakobsen. betydningsfulde fuglestationer i Europa. I 1973 startede Franzmann sine ynglebiologiske undersøgelser over Ederfuglen, og Rabøl udfør- Fra Hesselø til Christiansø te gennem årene adskillige orienteringsforsøg, Det høje feltornitologiske niveau, der blev lagt i mens han samtidig tog sig af den mere videnska- 1960erne, gødede jorden for oprettelsen af yder- belige side af fangsten. Et stort antal gæstende ligere en række fuglestationer. I foråret 1964 op- ornitologer deltog i arbejdet, og der opstod et rettede Jørgen Rabøl en fuglestation på Hesselø, frugtbart miljø omkring stationen. som eksisterede frem til og med 1971, hvor for- Christiansø egnede sig overordentlig godt til holdene blev for problematiske til at videreføre en storstilet fangst af nattrækkende småfugle ved stationen. Der var allerede blevet ringmærket lidt hjælp af spejlnet og var af forskellige årsager det af Annie Larsen i foråret 1963, men fra 1964 blev eneste sted i Danmark, hvor det var muligt at ud- ringmærkningen mere systematiseret og rettet mod føre den slags undersøgelser. Der var imidlertid to blandt andet orienteringsforsøg, egentlig trækfug- store problemer: økonomi og indkvartering. Ring- leforskning og forekomsten af små og store sjæl- mærkerne havde stort set udført arbejdet ulønnet denheder samt de (fejlslagne) orienteringsproces- og havde boet enten i telt eller i små, lånte hytter. ser, der ligger bag disses forekomst. I 1972 indsendte Rabøl en ansøgning til Natur- Omkring 1967 opstod tankerne både her og i fredningsrådet, hvor han argumenterede for, at der udlandet om overvågning af nattrækkende små- skulle oprettes en station i rådets regi. Stationen fuglebestande gennem standardiseret ringmærk- skulle have et hus, og på længere sigt skulle obser- ning, tanker som i 1976 dels resulterede i en ar- vatørerne ved stationen lønnes, så det blev muligt tikel om variationen i ringtallene på Hesselø af at foretage en målrettet forskning. I de næste par år en af observatørerne (Petersen 1976), dels i op- undersøgte Naturfredningsrådet sagen. Det gik lidt rettelsen af et egentligt overvågningsprogram på trægt, men takket være Rabøls entusiastiske indsats Christiansø. Dette program skulle komme til at lykkedes det. I 1975 overgik sagen til den nyopret- køre i mere end 25 år. Observatørerne på Hesselø tede Fredningsstyrelse, og der blev mulighed for var blevet præget på småøer, og flere af dem duk- at bruge vaskehuset på Hertugindens Bastion som 222 100-års festskrift station. Efter en omfattende istandsættelse stod blev oprettet i august 1979, hvor den første obser- den nye station færdig i maj 1976. Herefter flyt- vatør, Bodil Deen Petersen, flyttede ind. Arbejdet tede den første statslønnede observatør på Christi- på Vorsø bestod blandt andet af linietakseringer, ansø, Stefan Pihl, ind og startede trækfugleunder- vandfugletællinger, botaniske undersøgelser og søgelserne i Fredningsstyrelsens regi. I 1994 kom ikke mindst undersøgelser af Skarverne, et arbejde stationen ind under DMU, som fortsatte arbejdet som 'Århus-banden' Flemming Christensen, Lars med trækfuglene indtil 1998. Frem til 2001, hvor Abrahamsen og Jens Gregersen startede allerede DMU lukkede stationen, var arbejdet koncentre- i begyndelsen af 1970erne. Århus-banden stod ret omkring ynglefuglene, især Alk og Ederfugl. for ynglefugletællinger i en række områder og sås I 2002 overgik stationen til den private forening blandt andet også hyppigt på Tipperne, Hirsholme- Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation, som ne og Christiansø. Senere blev Jens Gregersen den siden har drevet stationen med fokus på ynglefug- væsentligste drivkraft bag hvad der skulle blive lene. Stationens arbejde har i årenes løb resulteret verdens mest detaljerede og langvarige studium af i 200 artikler og rapporter, heriblandt et særnum- Skarven (Bregnballe & Gregersen 1999). Greger- mer af DOFT om 65 års arbejde med ynglefuglene sen var stationschef på Vorsø i en lang årrække, og på Græsholmen (Lyngs 1992), en afhandling om da DMU lukkede stationen i 2000, fortsatte han bestandsændringer hos baltiske småfugle på bag- arbejdet på privat basis. grund af 25 år standardiseret ringmærkning (Ra- Langli Feltstation blev oprettet i 1983, hvor bøl & Rahbek 2002) og en detaljeret beskrivelse af Thorkild Brandt og Lars Maltha Rasmussen blev fugletrækket over Christiansø i årene 1976-2001, ansat som observatører. Arbejdet bestod i høj- og baseret på 7 millioner observationer af trækfugle, lavvandstællinger, optællinger af ynglefugle og 660000 ringmærkede fugle og 2500 genfund (Lau- forskellige undersøgelser af flora og bunddyr. Ob- sten & Lyngs 2004). servatørerne på Langli holdt som regel kun nogle få sæsoner, hovedsagelig på grund af den afsondrede Og andre forjættende øer beliggenhed og de ret primitive forhold. Feltsta- I 1970 gik Kjeld Hansen i land på Hjelm for at op- tionen blev lukket i 2001 uden at der er kommet rette sin egen fuglestation. Under hans autoritære en samlet fremstilling af resultaterne, men data fra ledelse levede Hjelm Fuglestation frem til 1983 og stationen er indgået som væsentlige elementer i fik udrettet en masse, men uden at ret meget af flere publikationer om Vadehavets fugle (Meltofte det store materiale blev bearbejdet og publiceret. et al. 1994, Blew et al. 2005). Udgangspunktet var økologiske studier baseret på storstilet ringmærkning af småfugle. Der blev også Inde på land… foretaget undersøgelser af populationsdynamik 'Fastlandsstationerne' Blåvand og Tipperne inspi- hos Tornsanger og Gulspurv, og Karsten Laursen rerede andre til at gå i gang med observationer af indledte de fødeundersøgelser, som han senere rasende og dagtrækkende fugle. I 1972 blev der fortsatte på Christiansø. på initiativ af Poul Lindhard Hansen og i et vist Også på Langeland blev der oprettet fuglesta- samarbejde med DOF oprettet en fuglestation i tioner, hovedsagelig baseret på ringmærkning. Skagen. I en kort, men glorværdig årrække frem til I 1967 kom der således privat drevne stationer og med 1976 eksisterede Skagen Fuglestation med på hhv. Langeland Nordstrand og Keldsnor, som vægten lagt på tællinger af dagtrækkende fugle, og levede frem til 1972. I 1995 genåbnede DOF med observatører som David Boertmann, Bjarne Keldsnor Fuglestation for at foretage ringmærk- Bertel, Oluf Lou og Orla 'Balrog' Balslev – og med ning og observationer, og stationen lever stadig. support fra en gruppe af folk, hvis liv især bestod I 1977 fik københavnerne også en ø-station, som af rovfugle, og som pendlede mellem Skagen, Fal- en gruppe under DOF oprettede på Flakfortet sterbo (der i perioder nærmest var en dansk fug- med ringmærkning og optællinger af rastende lestation) og Israel: folk som Alex Bühring, Steen fugle som gøremål; stationen levede frem til Søgaard, Gert Østerbye og vor Mogens 'Kaptajnen' 1982. Andre øer lokkede også, og på Anholt, Henriksen. I årene 1974-76 fik stationen penge til Læsø og Rømø blev det i 1990erne forsøgt at symbolske lønninger fra Carlsbergfondet, men da oprette fuglestationer; de havde dog alle en gan- denne kilde tørrede ud, lukkede stationen for ikke ske kort levetid. siden at genopstå. At DOF trods flere tilløb aldrig Ud over Christiansø oprettede Fredningsstyrel- har fået oprettet en permanent fuglestation på Ska- sen stationer på to andre øer, nemlig Vorsø i Hor- gen er en varig skandale, en vandring i de tabte sens Fjord og Langli i Vadehavet. Vorsø Feltstation muligheders land. De danske fuglestationer 223

To mere eller mindre privat drevne fuglestati- og ynglende fugle i de store vådområder og såle- onsagtige grupper oprettet på omtrent samme tids- des være (endnu) en del af den løbende statslige punkt som Skagen og med især træktællinger som overvågning af vigtige naturområder og -typer. I speciale, Rørvig (oprettet 1973) og Kongelunden februar flyttede de to første observatører, Hans (oprettet 1972), skulle vise sig at have et langt stør- Wohlmuth og Morten Müller, ind i en skurvogn i re overlevelsespotentiale, og er stadig aktive i dag. Vesløs og begyndte at gennemtrawle de store om- Rørvig udgav i 2000 en jubilæumsrapport med råder til fods og på knallert. Arbejdet bestod blandt sammenfatning af 25 års observationer (Strange andet i en totaltælling langs en 120 km lang rute, 2000). I 1976 opstod der yderligere en privat fug- og mangen en lokal beboer har sikkert udbrudt et lestationsagtig gruppe omkring Rubjerg Knude i "tøhø" ved synet af de knallertfræsende og fugle- Nordjylland, som overlevede frem til 1983; om- gale observatører belæsset med stativer, telesko- kring 1977 fandtes en på Dueodde på Bornholm, per og kaffekander. Senere fik stationen et hus og men den havde et kort liv; og i 1985-87 var der en endnu senere biler, men knallerterne forblev gen- omkring Gjerrild Strand på Djursland. nem mange år et fast indslag. Efter at feltstationen Flere lokale grupper med basis i DOF oprettede havde fungeret i 20 år, bekostede Aage V. Jensens også fuglestationer. I 1981 startede Søren Klarskov Fonde, som i 1992 havde købt det privatejede re- Petersen og den tidligere blåvand- og christiansø- servat, udgivelsen af en større statusbog (Hald- observatør Bent Møller Sørensen således Stigsnæs Mortensen 1998). Vejlerne Feltstation blev lukket Fuglestation i en gammel, ombygget skurvogn fra af DMU i december 2003, hvilket blandt andet DSB. Stationen arbejdede på klassisk vis med medførte oprettelsen af Vejlernes Gravølselskab, ringmærkning og trækobservationer, og der opstod en forening af tidligere observatører. Vejlerne hav- en aktiv gruppe omkring den, som holdt den i live de en særlig tiltrækningskraft på observatørerne, i næsten femten år, frem til 1996; men udover år- og en række af dem har bosat sig i området. En lige rapporter er de mange resultater aldrig blevet bearbejdning af det store ynglefuglemateriale er bearbejdet. nu ved at være klar til publicering i DOFT (J.P. I foråret 1993 besluttede en lille gruppe fra Kjeldsen in prep.). DOFs Københavnsafdeling, at de ville satse på I 1990 oprettede Skov- og Naturstyrelsen en fuglestationsområdet og etablere en mobil fug- indlandsstation ved Suserup på Sjælland med det lestation. Med skurvognen på Stigsnæs som for- formål at monitere småbiotoper i et næringsrigt billede skulle forårstrækket på Gilbjerghoved og østdansk landbrugsland, blandt andet ved hjælp af efterårstrækket ved Ishøj Strand dækkes. Den punkttællinger. Stationen udførte også vandfug- mobile station, som startede i 1994, havde tre letællinger i de store vestsjællandske søer, men i mål, nemlig at indsamle standardiserede træk- og 1997 lukkede den. ringmærkningsdata, at være et publikumsmæs- sigt trækplaster, og at skole unge ornitologer. De Fester og fast arbejde første par år gik det godt for begge 'filialer', men På Skagen Fuglestation kunne de to observatører Ishøj døde i 1996. Gilbjerg lever dog stadig vi- i begyndelsen af 1970erne ikke forstå, at de var dere i bedste velgående. Nogenlunde samtidig, i så trætte hen mod slutningen af træksæsonen. De 1995, genopstod Keldsnor Fuglestation som også gik til lægen, som diagnosticerede en akut un- stadig lever. I Gedser havde der allerede fra star- derernæring. Adspurgt måtte de selvgranskende ten af 1970erne været tanker om en fuglestation, erkende, at de i månedsvis kun havde levet af øl, men først omkring 1995 blev der mulighed for en kaffe og franskbrød med syltetøj. De indkøbte bolig nær Gedser Fyr. Forventningerne var store to enorme bøffer, og efter disses indtagelse sov blandt de lokale drivkræfter, men inden stationen de i 36 timer. Siden er det kulinariske niveau på kom i gang, brændte bygningen i januar 1996. fuglestationerne dog højnet betydeligt, og mange Heldigvis valgte amtet at genopføre huset, og stationer satte/sætter en ære i at servere gode selvom det gik lidt trægt med opførelsen, kunne måltider, specielt ved festlige lejligheder. Ikke Gedser Fuglestation indvies i 2001. mindst lammekølle med godt tilbehør var en klassisk festret, når der f.eks. skulle fejres en ny art To ministerielle feltstationer for en observatør. i indlandet Og festlige lejligheder har der været mange af I 1978 oprettede Fredningsstyrelsen en feltstation på stationerne, nogle af dem legendariske. På bal- ved det videnskabelige reservat i Vejlerne, der især lerne i Blåvand Kro i 1970erne, julefrokosterne skulle beskæftige sig med tællinger af rastende på Tipperne og 5-møderne på Christiansø er der 224 100-års festskrift drukket mange forskelligtfarvede væsker, råbt og kiggeres feltornitologiske skoling at tage en sæson skreget, danset og gået under bordet med manér. eller to på en fuglestation, og mange af dem gled Næste morgen er folk (som oftest) troligt stået ind i fuglestationsarbejdet i længere tid. op før fanden fik sko på og har gennemført deres Sådan er det ikke i dag, hvor den måde, hvorpå morgenobs eller opgrødetur eller totaltælling eller mange unge kigger på fugle, har ændret sig. Jag- hvad programmet nu stod på. ten på sjældne fugle, på krydser, er ikke længere Og det er vel en af de mest imponerende ting lokal men landsdækkende, og folk drager glade ved fuglestationerne. På trods af, at de oftest har fra Christiansø til Skagen for se et hit, men sidder været bemandet med yngre festglade mænd med sjældent i dagevis flittigt noterende på et træksted. stor appetit på livet, er den mængde arbejde, Kontakten mellem feltfolket og formidlingen af der er blevet udført, enorm. Fra langt de fleste fugletrækket og nyhederne varetages i dag af de stationer, og især de statslige, udkom der regel- elektroniske medier, der sætter nye og helt andre mæssigt årsrapporter og ynglefuglerapporter. I standarder for det identitetsbærende ved at være titusindvis af timer i felten har resulteret i over feltornitolog. Samtidig er fuglekiggeriet naturlig- 600 publikationer fra de danske fuglestationer vis også præget af samfundets generelle udvikling og givet os en meget stor viden om fugletræk, og konjunktursvingninger inden for natur- og mil- ynglefugle og rastende fugle. Heriblandt kan jeg jøinteressen, hvorfor de forskellige måder at dyrke umiddelbart komme i tanke om tre doktordispu- fugleinteressen på i dag synes mere polariseret end tatser, som har hentet væsentlige data fra fugle- tidligere. stationerne: Hans Linds fra 1961 om den Store I denne situation forekommer det mig vigti- Kobbersneppe (Tipperne), Jesper Madsens fra gere end nogensinde, at DOF fra centralt hold 1990 om gæssenes forårstrækstrategier (Tipper- styrker arbejdet med fuglestationerne meget ne), og Hans Meltoftes fra 1993 om de danske betydeligt. I en ideel verden havde DOF haft vadefugles trækstrategier (Tipperne, Blåvand og velfungerende fuglestationer i Blåvand, Skagen, Kongelunden). Gedser og på Christiansø, som uddannede unge Samtidig har de lidt sære, fugletossede unge ornitologer, fungerede som vinduer udadtil og mænd på kongerigets udposter i høj grad haft me- indsamlede faglig viden. Faglig viden er alt an- diernes bevågenhed, og de har deltaget i mange det lige benzinen til DOFs motor, og fremtidens hundrede radio- og tv-indslag og avisartikler om behov bliver ikke mindre. Som Mikael Funch fugle og fugleinteressen. Mange speciale- og skrev til mig i forbindelse med en diskussion ph.d.-studerende har brugt fuglestationerne (især om fuglestationernes fremtid og DOFs rolle de statslige) og det dér indsamlede materiale til de- heri: "Tiden med aktive danske fuglestationer, res studier; f.eks. har Christiansø alene inden for der som samlingspunkter for feltornitologien de sidste syv år haft to ph.d.-studerende og seks kunne katalysere feltbissernes interesse over i specialestuderende. Fuglestationerne har desuden konkrete resultater, er forbi, men det bør kun uddannet en lang række dygtige feltornitologer, begrædes i det omfang, man fortsat ønsker at der har været med til at sikre det høje faglige stade, have en stærk og kyndig gruppe ornitologer, der som dansk ornitologi har. Mange af disse feltorni- finder fugletræk, tællinger, ringmærkning og tologer har siden gjort karriere i SNS, DMU, DOF faglige undersøgelser betydningsbærende for og andre grønne organisationer. Kort sagt har fug- Dansk Ornitologisk Forening." lestationerne haft uvurderlig betydning for dansk Personligt nærer jeg det stille håb, at der atter ornitologi. bliver politisk forståelse for, at det danske samfund har åbenlyse interesser i at støtte og genudvikle DOF, fuglestationer og fremtiden en løbende permanent overvågning af naturens og Som det fremgår af ovenstående, har de danske miljøets tilstand i sammenhængende tidsserier på fuglestationer (de statslige i nogen grad undtaget) faste og velbeskrevne lokaliteter – specielt i en tid været drevet efter et ret anarkistisk princip, og med accelererende klimatiske forandringer. Og at deres velbefindende har næsten udelukkende væ- det dermed bliver muligt at genoplive nogle af de ret afhængig af smågruppers og enkeltpersoners statslige feltstationer. entusiastiske indsats. Det har fungeret mere eller mindre godt – nogle stationer er kommet, andre er Tak til følgende (i tilfældig rækkefølge) for mange døde. Men jeg ser med betydelig nervøsitet fugle- informationer og ofte lange samtaler: Kjeld Han- stationernes fremtid i møde. Indtil slutningen af sen, David Boertmann, Ole Thorup, Mikael Funch, 1990erne var det et vigtig led i mange unge fugle- Mads Jensen Bunch, Hans Meltofte, Jørgen Ra- De danske fuglestationer 225 bøl, Palle Nygaard, Michael Fink Jørgensen, Oluf Madsen, J. 1990: Træk- og overvintringsstrategier hos Lou, Henrik Haaning Nielsen, Kent Olsen, Palle gæs. – Faglig rapport fra DMU nr 10. Meltofte, H. 1987: Vadefugle på Tipperne 1928-82. Ambech Frænde Rasmussen, Jens Gregersen, Ole – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 81: 1-108. Tønder, Jacob Steerup Andersen og Pelle Ander- Meltofte H. (red.) 1988: Naturpejlinger. – Skov- & Na- sen-Harild. turstyrelsen, Miljøministeriet. Meltofte, H. 1993: Vadefugletrækket gennem Danmark. Referencer – Dansk Orn. Foren. Tids skr. 87: 1-180. Anon. 1986: Naturreservater og feltstationer - redskaber Meltofte, H., J. Blew, J. Frikke, H.-U. Rösner & C.J. Smit til overvågning, udforskning, beskyttelse og forvalt- 1994: Numbers and distribution of waterbirds in the ning af dansk natur. – Skov- & Naturstyrelsen, Mil- Wadden Sea. Results and evaluation of 36 simultane- jøministeriet. ous counts in the Dutch-German-Danish Wadden Sea Andersen, F.S. 1944-1951: Contribution to the breeding 1980-1991. – IWRB Publication 34 / Wader Study biology of the Ruff I-III. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. Group Bull. 74, Special issue, Common Secretariat 38: 26-30, 42: 125-148, 45: 145-173. for the Cooperation on the Protection of the Wadden Andersen-Harild, P. & E. Kramshøj 1968: Virksomheden Sea. ved Blåvand Fuglestation efteråret 1965. – Dansk Orn. Meltofte, H., J. Durinck, B. Jakobsen, C. Nordstrøm & Foren. Tidsskr. 62: 191-204. F.F. Rigèt 2006. Trends in wader populations in the Bancke, P. & H. Meesenburg 1952-1958: A Study of East Atlantic flyway as shown by numbers of autumn the display of the Ruff (Philomachus pugnax (L.)). – migrants in W Denmark, 1964-2003. – Wader Study Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 46: 98-109, 52: 118-141. Group Bull. 109: 111-119. Blew, J., K. Günther, K. Laursen, M. van Romen, P. Süd- Møller, A. & J. Rabøl 1963: Fra Blåvandshuk: Afdrifts- beck, K. Eskildsen, P. Potel & H.-U. Rösner 2005: Over- træk. – Feltornithologen 5: 142-14. view of numbers and trends of migratory waterbirds in Møller, H.U.S. 1975: Danish salt-marsh communities of the Wadden Sea 1980-2000. – Wadden Sea Ecosystem breeding birds in relation to different types of manage- No. 20, Common Wadden Sea Secretariat. ment. – Ornis Scand. 6: 125-134. Bregnballe, T. & J. Gregersen 1999: Skarvundersøgelser Møller, H.U.S. 1978: Redehabitatvalget hos Vibe (Va - på Vorsø. Pp 79-87 i K. Laursen (red.): Overvågning af nellus vanellus (L.)), Stor Kobbersneppe (Limosa li- fugle 1997-98, resultater fra feltstationerne. – Faglig mosa (L.)), Rødben (Tringa totonus (L.)) og Brushøne rapport fra DMU nr 267. (Philomachus pugnax (L.)) på reservatet Tipperne, D.O.F.s bestyrelse 1963: Fuglestation ved Blåvand. – Felt- Vestjylland. – Specialerapport, Zoologisk Museum, ornithologen 5: 2. København. Ferdinand, L. 1953: Sandløberens (Crocethia alba (Pall.)) Paludan, K. 1947: Alken. – Munksgaard, København. trækforhold i Nordeuropa. – Dansk Orn. Foren. Tids- Paludan, K. 1951: Contributions to the breeding biology skr. 47: 69-95. of Larus argentatus and Larus fuscus. – Vidensk. Ferdinand, L. 1959: Hollandske ornitologer ved Blå- Meddr dansk naturh. Foren. 114: 1-128. vandshuk. – Feltornithologen 1: 46. Petersen, F.D. 1976: Changes in numbers of migrants Gätke, H. 1891. Die Vogelwarte Helgoland. – ringed at Danish bird observatories during the years Braunschweig, Meyer. 1966-1975. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 70: 17-20. Hald-Mortensen, P. (red.) 1998: Vejlernes natur. – Aage Petersen, L. 1936: Jordsand. Beretning om Fuglelivet V. Jensens Fonde, København. Sommeren 1936. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 30: Jakobsen, B. i trykken: Fuglene ved Blåvandshuk 1963- 235-238. 1992. – Ribe Amt og Dansk Ornitologisk Forening. Rabøl, J. & C. Rahbek 2002: Population trends in Bal- Jepsen, P.U. 1972: Vadehavet Vildtreservat med øen tic passerine migrants, elucidated by a combination Jordsand. – Danske Vildtundersøgelser 24: 1-80. of ringing data and point- and summer-count indices. Jenkins, D. & I.C.T. Nisbet 1955: Fugletrækket ved Blå- – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: 15-38. vandshuk, september 1954. – Dansk Orn. Foren. Tids- Strange, K.-E. 2000: Rørvig Fuglestation 1997 - bear- skr. 49: 149-181. bejdning og sammenfatning af 25 års iagttagelser. Lausten, M. & P. Lyngs 2004: Trækfugle på Christiansø – Rørvig Fuglestation. 1976-2001. – Christiansøs Naturvidenskabelige Felt- Spärck, R. 1936: Ringkøbing Fjords Naturhistorie i station, Christiansø. Brakvandsperioden 1915-1931. – København. Lind, H. 1961: Studies on the behaviour of the Black- Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne 1928-1992. tailed Godwit (Limosa limosa (L.)). – Munksgaard, – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92: 1-192. København. Tåning, Å.V. 1941-1943: Ynglefuglenes Træk til og fra Lyngs, P. 1992: Ynglefuglene på Græsholmen, 1925-90. Tipperne. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 35: 180-219, – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 86: 1-93. 37: 11-19.