De Danske Fuglestationer: Fra Jordsand Til Christiansø
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
De danske fuglestationer: fra Jordsand til Christiansø PETER LYNGS Når man som gammel fuglestationsmand skal for- natur og fugle, som begyndte at spire i starten af tælle om de danske fuglestationers historie, kan det 1900-tallet. DOFs oprettelse i 1906 var et udtryk ikke undgås, at man – og dermed denne beretning for denne interesse, samt for en stigende bekym- – er farvet af den tid og de stationer, man har fær- ring for den måde vores natur blev forvaltet på. dedes på. Denne fortælling bliver derfor præget af Disse tanker, om end stadig 'få og små', deltes af personlige valg, og andre ville have valgt anderle- andre, og på den politiske side medførte de bl.a. des. Fortællingen bliver også summarisk, for hver oprettelsen af Naturfredningsrådet i 1917. I 1936 stations historie kunne være blevet til en novelle, blev der, med hjemmel den nye reservatlov, opret- endog en roman. tet en række naturvidenskabelige reservater, bl.a. Jeg trådte mine ungdomssko i Blåvand og drev Tipperne, Vorsø og Græsholmen ved Christiansø. som flere andre blåvandobservatører mod øst til Administrationen af disse reservater kom ind un- Christiansø. Andre foretrak Tippernes udstrakte der Naturfredningsrådet, hvilket muliggjorde et enge, Vejlernes sumpe, Kattegats småøer eller målrettet videnskabeligt arbejde og lagde grunden Sjællands kyster. For nogen blev fuglestationerne for de første danske fuglestationer. jordens salt, for andre en episode i deres liv. Men Årene efter Anden Verdenskrig førte en stigende alle oplevede den glæde, det giver at arbejde in- velstand med sig, og en lang række mennesker fra tenst med vilde fugle, ikke mindst sammen med de store fødselsårgange i 1940erne og 1950erne ligesindede, og for langt de fleste har det været en fik stor interesse for fugle og natur. Bl.a. derfor oplevelse for livet. opstod en stærkt øget forståelse for vores miljø i 1960erne og 1970erne. Det gav også udslag på Hvad er en fuglestation? den politiske scene og medførte bl.a. oprettelsen Svaret er ikke entydigt. Her definerer jeg en fug- af Miljøministeriet i 1973. I 1975 oprettedes Fred- lestation som et sted, hvor der drives målrettede ningsstyrelsen, der overtog administrationen af de studier af fugle ud fra en permanent fysisk ramme, videnskabelige reservater fra Naturfredningsrå- og hvor der er kontinuitet i indsamlingen af data. det. Herved kom Tipperne ind under Frednings- De målrettede studier kan være af mange afarter, styrelsen, der i årene 1976-83 oprettede flere an- f.eks. tællinger af trækkende og/eller rastende dre statsligt drevne feltstationer (Christiansø 1976, fugle, optællinger og/eller undersøgelser af yng- Vejlerne 1978, Vorsø 1979 og Langli 1983), hvis lefugle, studier baseret på ringmærkning – eller primære formål var at overvåge de videnskabelige en kombination af flere af disse – ligesom der på reservaters naturværdier. Miljøministeriets feltstationer oftest har været et I Fredningsstyrelsen sad en visionær fuldmægtig bredere perspektiv end blot fuglene. Også den fy- og biolog ved navn Poul Hald-Mortensen, der sam- siske ramme kan variere, fra en skurvogn til et stort men med andre i og uden for Fredningsstyrelsen hus, og kontinuiteten kan spænde fra næsten 80 års var bekymret for den stigende landskabsforarm- uafbrudt arbejde på Tipperne til de få år, Gedser ning og forurening, og som udviklede tankerne om Fuglestation har været aktiv. et landsdækkende net af feltstationer, som skulle Ud fra denne definition har Danmark i skrivende overvåge naturen. Hovedparten af de statslige felt- stund (2006) kun en håndfuld aktive fuglestationer: stationer blev til på Poul Hald-Mortensens initiativ. de store gamle som Blåvand, Tipperne og Christi- Hvor seriøse og omfattende disse tanker omkring ansø – og de yngre Keldsnor, Gedser og Gilbjerg. feltstationerne var, kan man få et indtryk af ved at Men udover dem, er der gennem årene kommet og læse de to bøger om overvågningen, som Skov- og gået en del steder og grupper, som mere eller min- Naturstyrelsens Naturovervågningskontor udgav dre har fungeret som fuglestationer, og som ofte i anden halvdel af 1980erne, Naturreservater og har kaldt sig fuglestationer. feltstationer – redskaber til overvågning, udforsk- De danske fuglestationer sprang ikke bare ud ning, beskyttelse og forvaltning af dansk natur af det blå. Selvom stationerne ofte var/er drevet (Anon. 1986) og Naturpejlinger (Meltofte 1988). af enkeltpersoners eller smågruppers aktive ind- I 1987 blev Fredningsstyrelsen og Skovsty- sats, er de i høj grad et produkt af den interesse for relsen lagt sammen til Skov- og Naturstyrelsen Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 100 (2006): 215-225 216 100-års festskrift (SNS) og i 1989 blev vildtforvaltningen og admi- gen i Norge, i 1946 Ottenby på Øland, i 1948 Fair nistration af jagtloven overført fra Landbrugsmi- Isle på Shetlandsøerne og i 1955 Falsterbo. Og fra nisteriet til SNS. Samme år blev Danmarks Miljø- 1960erne gik det slag i slag over hele det nordlige undersøgelser (DMU) oprettet, og i 1994 blev alle Europa. statens feltstationer lagt ind under DMU med det Øen Helgoland var i øvrigt på danske hænder resultat, at der 10 år senere kun var én statsdre- fra 1714 – hvor danskerne under Store Nordiske vet station tilbage, nemlig Tipperne! På de første Krig erobrede den – til 1807, hvor englænderne observatørmøder efter at DMU havde overtaget besatte den. De beholdt øen til 1890, hvorefter feltstationerne var stemningen høj og positiv – nu de byttede den bort med den tyske koloni Zan- skulle der virkelig ske noget. Men efterhånden zibar. Også Shetland (og dermed Fair Isle) samt som besparelser og lukning af stationer hen mod Orkney var engang på danske hænder, indtil slutningen af 1990erne blev hverdag, blev stem- Christian I pantsatte dem til Skotland i 1469 ningen noget mat. DMU lukkede Suserup i 1997, som sikkerhed for sin medgift ved en datters Vorsø i 2000, Christiansø og Langli i 2001 og bryllup med en senere skotsk konge. Da dan- Vejlerne i 2003. Lukningen af disse stationer var skerne i 1590 endnu ikke havde indløst pantet, klart et tab, og DOF protesterede behørigt, men overgik øerne til Skotland. Vore forfædre havde uden held. Lukningen skete delvist på grund af tilsyneladende ikke rigtig blik for placering af politisk betingede nedskæringer, men set i bak- gode fuglestationer... spejlet var sagen nok mest den, at DMU aldrig rigtig fattede interesse for de muligheder, som Jordsand langsigtet, finmasket overvågning giver for ind- – Danmarks første fuglestation? sigt i de processer, der ligger bag mange af de Ved genforeningen i 1920 kom den nordlige del bestandsændringer, som den langt mere eksten- af Slesvig tilbage til Danmark, herunder den lille sive naturovervågning registrerer på lokaliteter i vadehavsø Jordsand. På grund af de mange yng- hele landet. Stationerne havde ændret status fra lende fugle var Jordsand allerede i 1907 blevet et Naturovervågningskontorets stolthed til DMUs naturbeskyttelsesområde under den tyske Verein stedbørn. Jordsand (der stadig eksisterer). I 1921 fik DOF en forespørgsel fra Landbrugsministeriet om, hvorvidt Helgoland foreningen kunne bidrage med et årligt beløb til – alle fuglestationers moder genoprettelse af et 'Fuglefristed' på Jordsand. Det Men det er ikke kun indenlandske begivenheder, ville koste omkring 1500 kr. om året, et beløb der der har haft betydning for oprettelse af danske skulle deles ligeligt mellem staten, Tønder Kom- fuglestationer. Verdens første fuglestation – Vogel- mune og DOF. Ved en bekendtgørelse fra justits- warte Rossitten, senere Rybaˇci – blev i 1901 opret- ministeriet i april 1922 blev fuglelivet på Jordsand tet på Kurische Nehrung på østersøkysten nord for fredet, og der kom adgangsforbud. DOF skulle stå Königsberg (Kaliningrad) af den tyske ornitolog for det praktiske arbejde, herunder ansættelse af Johanness Thienemann. Stationen er stadig aktiv opsynsmand og tilladelse til færdsel. og kendt for sine gigantiske helgolandsruser. Den 15. maj 1922 ansatte DOF en lokal op- Det blev dog Helgoland, officielt indviet som synsmand til at bo på Jordsand fra maj til august, station i april 1910, der blev den store inspirations- og hvert år bragte DOFT en kort beretning om kilde for andre fuglestationer i Europa. Allerede ynglesæsonens forløb. DOF beholdt opsynet med i 1840erne indledte Heinrich Gätke regelmæssige Jordsand frem til og med 1936, hvor Landbrugsmi- undersøgelser af fugletrækket på Helgoland, og i nisteriet gjorde området til vildtreservat, og DOFs 1891 offentliggjorde han sine resultater i bogen medlemmer blev i tidsskriftet jævnligt, men med Die Vogelwarte Helgoland (Gätke 1891). Arbej- varierende held, opfordret til at bidrage økonomisk det på Helgoland repræsenterede en helt ny måde til driften. Frem til og med 1929 var opsynsmæn- at studere fugletrækket på, krydret med store tal dene lokale husmænd, men herefter blev jobbet og sjældne fugle. Blandt andet fandt Gätke den 4. besat af medlemmer af DOF, nemlig Arthur Chri- oktober 1843 en Østlig Kronsanger Phylloscopus stiansen (1930-32), Christian Vibe (1933) og Laust coronatus, en ny art for Vestpalæarktis. Der skulle Petersen (1934-36). I disse år kom der grundige ar- gå små 160 år før den næste blev fundet i Euro- tikler i DOFT om både ynglende og rastende fugle, pa. I mellemtiden var et mylder af fuglestationer som f.eks. Petersen (1936). En god oversigt over skudt op. I 1928 kom Tipperne i Danmark, i 1931 arbejdet på Jordsand er tillige givet af Palle Uhd Vogeltrekstation Texel i Holland, i 1937 Revtan- Jepsen (1972). Jordsand blev aldrig omtalt som en De danske fuglestationer 217 fuglestation, og man kan også diskutere om den til september. Få år efter kunne en af initiativta- var det. Men historisk set synes jeg det er rimeligt gerne til arbejdet på reservatet, Å. Vedel Tåning, at betragte Jordsand som en forløber for de danske publicere de første fænologiske grafer her i landet fuglestationer. over adskillige arters træk og forekomst (Tåning 1941-1943). Tipperne I 1954 blev den nuværende station færdigbyg- – den ældste nulevende station get, og senere blev stationen udvidet med et anneks På Tipperne blev grunden lagt til en kommende til gæsteforskere og et udstillingslokale i det gamle fuglestation efter fredningen i 1928 af halvøens hyrdehus.