Til Tops I Nunavut
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Til tops i Nunavut Jacobsen, Marc Published in: Sermitsiaq Publication date: 2017 Document version Også kaldet Forlagets PDF Document license: Ikke-specificeret Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2017). Til tops i Nunavut. Sermitsiaq, 2017(48), 36-37. Download date: 28. Sep. 2021 36 48 | 2017 ARKTIS Til tops i Nunavut: Ny regeringsleder tager magten på inuit manér man ikke har passende faciliteter – såsom NY REGERING plejehjem, avanceret lægebehandling og ho- spice – til denne gruppe, er de tit nødsaget Marc Jacobsen, Iqaluit, Nunavut til at flytte flere tusinde kilometer sydpå, [email protected] når livets efterår melder sig. Det betyder, at de ofte risikerer at måtte være uden deres aul Quassa. Det er navnet på Nunavuts familier på sine sidste dage. For Inuit, hvor P nye regeringsleder. For 65 år siden blev ældre er omgivet af ekstraordinær stor han født i en iglo tæt på byen Igloolik. Siden respekt og kærlighed, er dette en særlig trist har han blandt andet underskrevet Nunavut omstændighed. Land Claims Agreement i 1993 og været med til at få Nunavut på benene som nyt ca- I for inuktitut nadisk territorium i 1999. En erfaren herre, der er Inuk med stort I. Han kom til magten Sproget, er en anden ting, der har en helt fredag d. 17. november på en måde, der er speciel status i Nunavut, hvor inuktitut, væsentlig forskellig fra, hvordan vejen til engelsk og fransk er de officielle. Det er magtens tinder typisk foregår i resten af i imidlertid kun de to store sprog, som man verden. kan færdiggøre en folkeskoleuddannelse med, hvilket er under hård kritik fra de 85% Konsensus-regering af Nunavummiut, som er Inuit. Politikerne skifter flittigt mellem inuk- At blive udpeget som regeringsleder og titut og engelsk; endda ikke så sjældent i fordele ministertaburetterne i Nunavut er en og samme tale, hvor man afhængigt af en helt særlig proces. Først bliver de 22 kan- emnet og ordforråd finder det ene mere didater valgt, og derpå går der minimum to passende end det andet, hvilket udfordrer uger før de samles i den lovgivende forsam- oversætternes evne til at jonglere. Nogle få ling i Iqaluit for at sætte kandidaterne til de politikere mestrer ikke inuktitut, mens en magtfulde poster i den varme stol. enkelt ikke-Inuit ved navn Pat Angnakak Systemet er kendt som ’konsensus-rege- taler det flydende. ring’, hvor der ikke findes politiske partier, Samtlige kandidater var enige om, at men hvor hver politiker i stedet repræsen- mere skal gøres for at fremme inuktitut, så terer sig selv og sin hjemstavn. Fortalere man i det mindste kan gennemføre folke- for systemet fremhæver, at det er særligt skolen på modersmålet. Især den nyvalgte demokratisk og mere ligeværdigt. Kritikere regeringsleder er klar til at tage hårdere derimod, mener, at konsensus-delen ophø- midler i brug ved at kræve af såvel offent- rer, så snart regeringen er udpeget, og at der lige institutioner som private virksomheder, derefter reelt er to partier: regeringen og at deres medarbejdere skal lære inuktitut. alle andre, som fremstår som en usammen- »Hvis russere kan lære hebraisk på syv må- hængende, ukampdygtig opposition. neder i Israel, så kan det også lade sig gøre Seancen i den lovgivende forsamling er her« lød et af argumenterne fra kandidat i sig selv en oplevelse værd. Den er på én Towtongie. Jacobsen Marc gang både formel og afslappet. Fælles bøn og forbud mod computere, kameraer og Selvstændighed? telefoner er det første, der sker. I stedet for Paul Quassa Nunavummi naalakkersuisunut siulitaasunngorpoq. Pisarneq malillugu via de sociale medier, kommunikerer poli- Selvstændighed blev ikke nævnt med ét ord unammereernerup kingorna novembarip 17-ani inissinneqarpoq. Ilinniarneq, peqqinneq, illussat tikerne uformelt gennem små papirlapper, af forsamlingen. Selv de største kritikere af aamma utoqqaat atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat taassumap ukiuni tulliutuni sisamani som de sender til hinanden med hjælp fra Canadas regering omtalte uden tøven Nu- sulissutiginiarpai. unge, uniformerede soldater, der løber fra navut som et canadisk territorium. Det kan Paul Quassa er Nunavuts nye regeringsleder. Han kom til magten fredag den 17. november efer stol til stol. Samtidig er der plads til, at børn skyldes, at Canada er et meget heterogent traditionelt kampvalg. Uddannelse, sundhed, boligområdet og bedre forhold for de ældre står kan løbe uforstyrret rundt bagved podiet og land, hvor ikke blot Nunavut, men også øverst på to-do listen for hans 4-årige regeringsperiode. til at en tilhørende i ro og mag kan tage en flere andre dele af landet betegner sig selv kniv med ind i salen. som unik, samtidig med, at man er udpræ- get tilfreds med styret i Ottawa. Fælles kamp for de svageste i Direkte adspurgt af Sermitsiaq om hvor- samfundet vidt Nunavut er inspireret af uafhængig- hedsbevægelsen i Grønland var Poul Quassa I år skulle der stemmes mellem fire kandi- også hurtig til at dreje samtalen over på en dater til jobbet som regeringsleder: Pat- anden dimension. Hvis selvstændighed er terk Netser, Paul Quassa, Joe Savikataaq og et tema, så er det et fælles inuit-projekt på Cathy Towtongie udgjorde det stærke felt. tværs af nuværende landegrænser i Canada, Sidstnævnte var én af seks nyvalgte kvinder, Alaska, Chukotka og Grønland. Det er i hvilket er rekord for Nunavut. hvert fald ikke noget, der står på dagsorde- Efter ti minutters individuel salgstale og nen for regeringen de næste fire år. efterfølgende svar på 30 spørgsmål stod det klart, at kandidaternes fire hovedprioriteter Marc Jacobsen er ph.d.-studerende ved var nogenlunde enslydende: sundhed, æl- Statskundskab, Københavns Universitet. dreomsorg, uddannelse og boligområdet. Pt. mangler der ca. 3000 boliger til Nunavuts 38.000 indbyggere, hvilket har negativ indvirkning på forudsætningerne for at Siulitaasoq aamma ministerit arfineq-marluk tilegne sig ny viden og på spredningen af isertortumik taasinikkut nanineqartarput. sygdomme. Eksempelvis er tuberkulose 50 Assimi politikerit 22-it taasinermik gange mere udbredt i Nunavut end i resten ingerlatsipput. af Canada. Regeringslederen og de syv ministre bliver Ældreområdet er ofte populært blandt fundet ved hemmelig afstemning. På fotoet er politikere, men i Nunavut er der en ekstra de 22 politikere netop i gang med at stemme. Jacobsen Marc væsentlig hale på opmærksomheden: da 48 | 2017 37 ISSITTOQ Nunavumi siutunngortoq: Naalakkersuisut siulittaasortaavat Inuit iliortaasiat atorlugu pissaanermik tigusivoq politikerit imminnut ilisimatitseqatigiittar- NAALAKKERSUISUT NUTAAT put, taakkulu inuusuttunit sakkutuuaqqatut atikkersorsimasunit issiavinniit issiavinnut Marc Jacobsen, Iqaluit, Nunavut appaqattaarunneqartarput. Meeqqattaaq [email protected] ataatsimiititsisup ikorfaata tunuatigut akor- nusersorneqaratik appaqattaarsinnaapput, aul Quassa. Nunavummi naalakkersu- aamma tusarnaariat akornutissaqanngitsu- P isut siulittaasortaavat taamak ateqar- mik inersuarmut savimmik nassataqarsin- poq. Ukiut 65-it matuma siorna illoqarfiup naapput. Igloliup eqqani apummit illuliami inunn- gorpoq. Kingorna ilaatigut 1993-mi Nunavut Marc Jacobsen Marc Land Claims Agreementi atsioqataaffigaa, Inuiaqatigiinni sanngiitsortat aamma 1999-mi Canadami nunat immik- ataatsimoorussilluni koortortaqarfiattut Nunavut pilersinneqar- iliuuseqarfiginerat Inatsisiliortut akornanni ataatsimiinneq najoqqutassiat persuarsiutiginninnginnerlu mat peqataasimavoq. Angut misilittagalik assigiimmik atorlugit ingerlanneqarpoq. Assimi Joe Savikataaq qinerneqarsimasut inuusunnerit aamma Inuttut inuuneqarnerminik nuan- Ukioq manna naalakkersuisut siulittaa- ilaanut illarsaarivoq. Savikataaq nammineq siulitaasussatut sassarsimagaluarpoq, kisianni narisalerujussuaq. Taanna novembarip sussaatut sassartut sisamaapput: Patterk misilitagaqarnerusumit, Paul Quassamit ajugaaffigineqarpoq. 17-ani pissaanermik tigusivoq, tigusineralu Netser, Paul Quassa, Joe Savikataaq aamma Seancen i den Lovgivende Forsamling er præget af lige dele formalitet og afslappethed. På fotoet nunanut allanut sanilliullugu allaanerusu- Cathy Towtongie. Kingulleq tassaavoq arnat joker Joe Savikataaq med en af de yngste, nyvalgte politikere. Savikataaq var blandt kandidaterne til mik ingerlanneqarpoq. qinigaasimasut arfinillit akornanniittoq, posten som regeringsleder, men måte sig se sig slået af den mere erfarne Paul Quassa. tamannalu Nunavummi rekortiliineruvoq. Naalakkersuisut-isumaqatigiissut Minutsit qulit imminut peqqusaareer- nerup kingorna aamma apeqqutit 30-it mikkuullarissumik inissisimasut, tassami Namminersulerneq? Nunavummi naalakkersuisut siulittaasus- akineqareernerata kingorna erseqqissivoq, inuktitut, tuluttut franskisullu oqaatsit saanik ministerinillu toqqartuisarneq im - sassartut pingaartitaasa akornanni sisamat pisortatigoortumik oqaasiupput. Kisianni Ataatsimiinermi namminersorneq oqaatsi- mikkuullarissumik ingerlanneqartarpoq. imminnut assigiikkannersuusut: peqqinnis- oqaatsit angisuut marluk tassatuaapput mik ataasinnguamilluunniit eqqaaneqan- Siullermik sassartussat 22-it nanineqartar- saqarfik, utoqqarnik passussineq, ilinniar- meeqqat atuarfianni soraarummeerutigine- ngilaq. Canadami naalakkersuisunut isor- put, taava tamatuma kingorna sivikinner- neq aamma inissaqarniarneq. Ullumikkut qarsinnaasut, tamannalu Nunavummi Inuit nartorsiuinerpaat nalornissuteqannguaratik paamik sapaatit-akuneri marluk utaqqiso- Nunavummi najugaqartut 38.000-it akor- akornanni, 85 procentiusunut, iluarineqan- Nunavut Canadap ilagisaatut taakkartor- qareerluni Iqalunni inatsisartut katersuut- nanni 3.000-it inissaaleqisuupput, tamanna-