Fortidskult, Status Og Identitet Sorø Kloster Som Kollektivt Erindringssted I Senmiddelalderen Og Renæssancen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Fortidskult, status og identitet Sorø Kloster som kollektivt erindringssted i senmiddelalderen og renæssancen Af Birgitte Bøggild Johannsen 1. Indledning studier, som udfoldede sig ved klostret. Det gav sig »Det sømmer sig, eller det er snarere vores pligt, at ikke kun skriftlige udtryk, men spejlede sig også i den de, hvis fremragende fortjenester og store bedrifter markante interesse for antikvarisk virksomhed, her- har gjort dem udødelige, også bliver husket her på under for studiet af heraldik og genealogi samt for Jorden«.1 monumentbevaring, manifesteret bl.a. ved omsorgen Disse fyndige ord om erindringens nødvendighed, for etablering af retrospektive gravminder over for ja, nærmest moralske forpligtelse for de efterlevende, længst afdøde individer.3 På den baggrund fortjener lyder som en indgangsfanfare til Sorø Klosters Grav- Sorø Kloster derfor at blive fremhævet som et af de katalog. Originalen til dette vigtige kildeskrift om betydeligste hjemlige pionércentre for den tidlige an- klostrets historie, nedskrevet o. 1524 under opsyn af tikvariske forskning, måske endda det allervigtigste institutionens sidste katolske abbed, Henrik Christi- – et veritabelt mindetempel eller »erindringssted« ernsen Tornekrands (†1538), gik ganske vist op i luer for dyrkelsen af fortiden, såvel den lokale som den ved Sorø Akademis brand i 1813. Men selve teksten nationale. Det er netop dette aspekt, der vil blive be- overlevede gennem forskellige afskrifter,2 og det er lyst nærmere i det følgende. denne, der skal omtales mere udførligt i det følgende sammen et andet litterært produkt fra klostrets lærde 2. Erindringsoprustning og fortidskult som »legi- stab: læsemester, senere abbed eller forstander Mor- timationsgeneratorer« ten Pedersens (1537-95), Biscop Absalons og Her Esbern Snaris’ Herrekomst og Adelige Stamme (1589). I de senere årtier har begrebet »erindringssted« gået De to tekster skal samtidig betragtes i en brede- sin sejrsgang inden for kulturvidenskaberne, inspi- re kontekst. Begge er værdifulde vidnesbyrd om reret af den franske historiker, Pierre Nora og hans Sorøklostrets fremtrædende status som lærdomscen- værk fra 1984-1992, Les lieux de mémoire.4 Betegnelsen ter i 1500-tallet, en status, der allerede var etableret kan helt konkret anvendes som reference til bestem- i højmiddelalderen, og som skulle videreføres efter te lokaliteter eller monumenter, men benyttes også i Reformationen, ikke mindst i forbindelse med op- mere overført forstand om begivenheder, personer, rettelsen af Sorø lærde Skole 1586, det senere Sorø institutioner eller aktiviteter, hvis betydning løben- Akademi. I en overordnet forståelsesramme afspej- de er blevet genforhandlet eller nyfortolket, ikke ler de to skrifter den intense optagethed af historiske mindst i diskurser om national eller kollektiv identi- 147 Hikuin 39.indd 147 25-05-2015 12:11:14 tet, værdier og symboler. Her skal begrebet bruges i tiden haft en helt central funktion som instrument begge betydninger. I Sorø udgjorde klostret, kirken for magtkonsolidering – eller udtrykt med hans sær- og de forskellige mindesmærker selve de fysiske ram- lige vending – som »legitimationsgenerator«. De kon- mer eller fikspunkter for den historiske erindring krete minder har netop udgjort byggesten for den om institutionen og cisterciensersamfundets op- symbolske konstruktion af fortiden og samtidig væ- rindelse og status. I særlig fokus var traditionsdan- ret meningsdannende indlæg i løbende bestræbel- nelsen omkring stifteren, ærkebiskop Absalon og ser på at etablere (eller retablere) magt og kollektiv Hvideslægten, der i flere generationer opretholdt identitet. Karakteristisk nok har symbiosen mellem munkesamfundet som et særligt »huskloster« og gravkult og magtmobilisering ofte ytret sig i politiske mindetempel.5 En tilsvarende betydning havde Sorø brydningstider, hvor de døde fysisk inkarnerede den op gennem middelalderen haft for andre medlem- fordums magtstatus, man gerne vil knytte sig til, lige- mer af den lokale sjællandske adel, der både med som man ved en aktivering af grav – eller dødekulten godsdonationer og andre gaver konsoliderede in- for udvalgte individer bevidst søgte at styrke en foran- stitutionens økonomi. Og sidst, men ikke mindst dret politisk, social eller religiøs orden. Fænomenet kunne klostret hævde sin fremtrædende position i er ikke snævert bundet til bestemte tidsepoker eller en national sammenhæng, både som udvalgt mauso- kulturer, som Rader belyser det med eksempler fra leum for kongefamilien gennem fire generationer, oldtiden og helt frem til nutiden, bl.a. med referen- fra Christoffer II (†1332) til Margrete (†1412)6 og cer til Mussolini og Hitlers strategiske fortidsdyrkelse som forskningscenter for studiet af landets historie, i 1930’ og 1940’ernes Italien og Tyskland. Om gra- placeret i et krydsfelt mellem traditionsbevaring og venes magiske eller næsten karismatiske betydning erindringskonstruktion.7 som grundlag for magt- og erindringsdiskurser bliver Erindringsproduktionen i Sorø var navnlig ret- vi for øvrigt stadig mindet, senest f.eks. i forbindelse tet mod denne kreds af for længst afdøde. Materi- med mindeaktiviteterne omkring graven i Sidi Bou- elt udmøntedes den sig som nævnt bl.a. i udførelse zid for Moammed Bouazizi, den navnkundige tunesi- af indskrifter, malerier og forskellige liturgiske gen- ske »anstifter« af det arabiske forår. Eller tilsvarende stande, i bevaringen af minderelikvier og – især – i – men med omvendt fortegn – i tilknytning til den be- omsorgen for ældre grave og gravmonumenter. Alt vidste neutralisering eller glemselsstrategi, der iværk- i alt medvirkede disse aktiviteter til at stifte identitet sattes i forbindelse med Osama bin Laden og Muam- og status, både for den involverede personkreds og mar Gaddafis begravelser på ukendte lokaliteter i Det for institutionen selv. For nylig har den tyske histori- Indiske Ocean eller i Den Libyske Ørken. ker, Olaf B. Rader, fremhævet, hvordan navnlig gra- Overfører vi Raders tanker om grav- eller fortids- ve, gravmonumenter og begravelsesritualer havde en kultens betydning i forbindelse med større sam- særlig funktion som erindringssteder, som redskaber fundsmæssige og religiøse omvæltninger til Sorø, er for traditionsdannelse eller for erindrings- og iden- det værd at bemærke, hvordan fortidskult og erin- titetsstiftelse ud over deres konkrete tilblivelsestid dringsoprustning i høj grad har spillet en rolle i klo- og -rum.8 Således har begravelseskulturen gennem strets selviscenesættelse og statusmobilisering. Det 148 Hikuin 39.indd 148 25-05-2015 12:11:14 gjaldt til dels i senmiddelalderen, da institutionens 3. Henrik Tornekrands, Sorøtavlen og økonomiske og politiske status var for nedadgående. Gravkataloget Som fremhævet af Poul Nørlund i Sorø. Klostret. Sko- len. Akademiet gennem Tiderne (1924) var den sidste For generationer af arkæologer har Sorø Klosters periode i klostrets middelalderlige godshistorie en Gravkatalog (fig. 1) udgjort en værdifuld ’facitli- veritabel »Afslappelsens Tid«, ligesom han om ab- ste’, når fund af middelalderlige grave i kirkegulvet bed Henrik Tornekrands nævner det som et karak- skulle knyttes til konkrete historiske individer.11 Som teristisk træk, at denne i så høj grad dvælede ved for- tidens stolte minder: »Han havde Grund til at rette Blikket bagud, og han måtte have følt Ængstelse ved at se den anden Vej«.9 Fænomenet knytter sig dog i ikke mindre grad til Reformationstiden, da en fornyet mobilisering af Ab- salonkulten som visuelt og rituelt udtryk for magtkon- tinuiteten fra den gamle til den ny kirkeorden bliver et vigtigt moment. På samme måde får oprustningen omkring kirkens fordums ærværdige status som kon- gelig og adelig gravkirke et fornyet udtryk i 1500-tal- lets anden halvdel, da man lod udføre nye gravmin- der for Valdemar Atterdag og kong Oluf og samtidig udgav Morten Pedersens indskriftværk. I en tid, da talrige middelalderlige gravminder, ikke mindst for gejstlige, forsvandt i kølvandet på det religiøse sy- stemskiftes omfattende nedrivning af kirker, klostre og kapeller, kom netop Sorøklostret – parallelt med bl.a. benediktinerklostret i Ringsted og domkirker- ne i Roskilde, Odense og Ribe – til at udgøre cen- tre for den intensiverede erindringsaktivitet omkring for længst afdøde individer.10 Og det kan for øvrigt være værd at overveje, om ikke netop ødelæggelsen af de mange monumenter medvirkede til at stimu- lere den antikvariske forskning – i en protestantisk kulturkreds i det mindste. Dette synspunkt argumen- terer bl.a. den engelske historiker Phillip Lindley for i værket Tomb Destruction and Scholarship. Medieval Mo- Fig. 1. Sorø Klosters Gravkatalog, her gengivet efter Joachim Wielands numents in Early Modern England (2007). udgave (1712). 149 Hikuin 39.indd 149 25-05-2015 12:11:15 medlemmer af Valdemarernes dynasti.13 På Sorøtavlen var i tre kolonner – ud over Gravkataloget (nr. 2) – anført en liste over klostrets abbeder (fra Absalon til Oluf Laurentsen Karsemose, tiltrådt 1556 (nr. 1)) og en redegørelse for Absalons genealogi (nr. 3), afslut- tende med to gravskrifter for sidstnævnte.14 I modsætning til eksemplet fra Ringsted, der ude- lukkende opregner begravede medlemmer af konge- familien inden for tidsrummet 1130 (Knud Lavard) til 1341 (Margrete, Erik Menveds søster), har Grav- kataloget i Sorø status af en kompilering fra flere for- skellige kilder, hvilket der heller ikke lægges skjul på. Som anført sidst i kataloget var teksten netop ned- skrevet på grundlag af gamle bøger omkring 1524 (»circa Annum Domini