DOCSLIB.ORG

Fortidskult, Status Og Identitet Sorø Kloster Som Kollektivt Erindringssted I Senmiddelalderen Og Renæssancen

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fortidskult, Status Og Identitet Sorø Kloster Som Kollektivt Erindringssted I Senmiddelalderen Og Renæssancen Fortidskult, status og identitet Sorø Kloster som kollektivt erindringssted i senmiddelalderen og renæssancen Af Birgitte Bøggild Johannsen 1. Indledning studier, som udfoldede sig ved klostret. Det gav sig »Det sømmer sig, eller det er snarere vores pligt, at ikke kun skriftlige udtryk, men spejlede sig også i den de, hvis fremragende fortjenester og store bedrifter markante interesse for antikvarisk virksomhed, her- har gjort dem udødelige, også bliver husket her på under for studiet af heraldik og genealogi samt for Jorden«.1 monumentbevaring, manifesteret bl.a. ved omsorgen Disse fyndige ord om erindringens nødvendighed, for etablering af retrospektive gravminder over for ja, nærmest moralske forpligtelse for de efterlevende, længst afdøde individer.3 På den baggrund fortjener lyder som en indgangsfanfare til Sorø Klosters Grav- Sorø Kloster derfor at blive fremhævet som et af de katalog. Originalen til dette vigtige kildeskrift om betydeligste hjemlige pionércentre for den tidlige an- klostrets historie, nedskrevet o. 1524 under opsyn af tikvariske forskning, måske endda det allervigtigste institutionens sidste katolske abbed, Henrik Christi- – et veritabelt mindetempel eller »erindringssted« ernsen Tornekrands (†1538), gik ganske vist op i luer for dyrkelsen af fortiden, såvel den lokale som den ved Sorø Akademis brand i 1813. Men selve teksten nationale. Det er netop dette aspekt, der vil blive be- overlevede gennem forskellige afskrifter,2 og det er lyst nærmere i det følgende. denne, der skal omtales mere udførligt i det følgende sammen et andet litterært produkt fra klostrets lærde 2. Erindringsoprustning og fortidskult som »legi- stab: læsemester, senere abbed eller forstander Mor- timationsgeneratorer« ten Pedersens (1537-95), Biscop Absalons og Her Esbern Snaris’ Herrekomst og Adelige Stamme (1589). I de senere årtier har begrebet »erindringssted« gået De to tekster skal samtidig betragtes i en brede- sin sejrsgang inden for kulturvidenskaberne, inspi- re kontekst. Begge er værdifulde vidnesbyrd om reret af den franske historiker, Pierre Nora og hans Sorøklostrets fremtrædende status som lærdomscen- værk fra 1984-1992, Les lieux de mémoire.4 Betegnelsen ter i 1500-tallet, en status, der allerede var etableret kan helt konkret anvendes som reference til bestem- i højmiddelalderen, og som skulle videreføres efter te lokaliteter eller monumenter, men benyttes også i Reformationen, ikke mindst i forbindelse med op- mere overført forstand om begivenheder, personer, rettelsen af Sorø lærde Skole 1586, det senere Sorø institutioner eller aktiviteter, hvis betydning løben- Akademi. I en overordnet forståelsesramme afspej- de er blevet genforhandlet eller nyfortolket, ikke ler de to skrifter den intense optagethed af historiske mindst i diskurser om national eller kollektiv identi- 147 Hikuin 39.indd 147 25-05-2015 12:11:14 tet, værdier og symboler. Her skal begrebet bruges i tiden haft en helt central funktion som instrument begge betydninger. I Sorø udgjorde klostret, kirken for magtkonsolidering – eller udtrykt med hans sær- og de forskellige mindesmærker selve de fysiske ram- lige vending – som »legitimationsgenerator«. De kon- mer eller fikspunkter for den historiske erindring krete minder har netop udgjort byggesten for den om institutionen og cisterciensersamfundets op- symbolske konstruktion af fortiden og samtidig væ- rindelse og status. I særlig fokus var traditionsdan- ret meningsdannende indlæg i løbende bestræbel- nelsen omkring stifteren, ærkebiskop Absalon og ser på at etablere (eller retablere) magt og kollektiv Hvideslægten, der i flere generationer opretholdt identitet. Karakteristisk nok har symbiosen mellem munkesamfundet som et særligt »huskloster« og gravkult og magtmobilisering ofte ytret sig i politiske mindetempel.5 En tilsvarende betydning havde Sorø brydningstider, hvor de døde fysisk inkarnerede den op gennem middelalderen haft for andre medlem- fordums magtstatus, man gerne vil knytte sig til, lige- mer af den lokale sjællandske adel, der både med som man ved en aktivering af grav – eller dødekulten godsdonationer og andre gaver konsoliderede in- for udvalgte individer bevidst søgte at styrke en foran- stitutionens økonomi. Og sidst, men ikke mindst dret politisk, social eller religiøs orden. Fænomenet kunne klostret hævde sin fremtrædende position i er ikke snævert bundet til bestemte tidsepoker eller en national sammenhæng, både som udvalgt mauso- kulturer, som Rader belyser det med eksempler fra leum for kongefamilien gennem fire generationer, oldtiden og helt frem til nutiden, bl.a. med referen- fra Christoffer II (†1332) til Margrete (†1412)6 og cer til Mussolini og Hitlers strategiske fortidsdyrkelse som forskningscenter for studiet af landets historie, i 1930’ og 1940’ernes Italien og Tyskland. Om gra- placeret i et krydsfelt mellem traditionsbevaring og venes magiske eller næsten karismatiske betydning erindringskonstruktion.7 som grundlag for magt- og erindringsdiskurser bliver Erindringsproduktionen i Sorø var navnlig ret- vi for øvrigt stadig mindet, senest f.eks. i forbindelse tet mod denne kreds af for længst afdøde. Materi- med mindeaktiviteterne omkring graven i Sidi Bou- elt udmøntedes den sig som nævnt bl.a. i udførelse zid for Moammed Bouazizi, den navnkundige tunesi- af indskrifter, malerier og forskellige liturgiske gen- ske »anstifter« af det arabiske forår. Eller tilsvarende stande, i bevaringen af minderelikvier og – især – i – men med omvendt fortegn – i tilknytning til den be- omsorgen for ældre grave og gravmonumenter. Alt vidste neutralisering eller glemselsstrategi, der iværk- i alt medvirkede disse aktiviteter til at stifte identitet sattes i forbindelse med Osama bin Laden og Muam- og status, både for den involverede personkreds og mar Gaddafis begravelser på ukendte lokaliteter i Det for institutionen selv. For nylig har den tyske histori- Indiske Ocean eller i Den Libyske Ørken. ker, Olaf B. Rader, fremhævet, hvordan navnlig gra- Overfører vi Raders tanker om grav- eller fortids- ve, gravmonumenter og begravelsesritualer havde en kultens betydning i forbindelse med større sam- særlig funktion som erindringssteder, som redskaber fundsmæssige og religiøse omvæltninger til Sorø, er for traditionsdannelse eller for erindrings- og iden- det værd at bemærke, hvordan fortidskult og erin- titetsstiftelse ud over deres konkrete tilblivelsestid dringsoprustning i høj grad har spillet en rolle i klo- og -rum.8 Således har begravelseskulturen gennem strets selviscenesættelse og statusmobilisering. Det 148 Hikuin 39.indd 148 25-05-2015 12:11:14 gjaldt til dels i senmiddelalderen, da institutionens 3. Henrik Tornekrands, Sorøtavlen og økonomiske og politiske status var for nedadgående. Gravkataloget Som fremhævet af Poul Nørlund i Sorø. Klostret. Sko- len. Akademiet gennem Tiderne (1924) var den sidste For generationer af arkæologer har Sorø Klosters periode i klostrets middelalderlige godshistorie en Gravkatalog (fig. 1) udgjort en værdifuld ’facitli- veritabel »Afslappelsens Tid«, ligesom han om ab- ste’, når fund af middelalderlige grave i kirkegulvet bed Henrik Tornekrands nævner det som et karak- skulle knyttes til konkrete historiske individer.11 Som teristisk træk, at denne i så høj grad dvælede ved for- tidens stolte minder: »Han havde Grund til at rette Blikket bagud, og han måtte have følt Ængstelse ved at se den anden Vej«.9 Fænomenet knytter sig dog i ikke mindre grad til Reformationstiden, da en fornyet mobilisering af Ab- salonkulten som visuelt og rituelt udtryk for magtkon- tinuiteten fra den gamle til den ny kirkeorden bliver et vigtigt moment. På samme måde får oprustningen omkring kirkens fordums ærværdige status som kon- gelig og adelig gravkirke et fornyet udtryk i 1500-tal- lets anden halvdel, da man lod udføre nye gravmin- der for Valdemar Atterdag og kong Oluf og samtidig udgav Morten Pedersens indskriftværk. I en tid, da talrige middelalderlige gravminder, ikke mindst for gejstlige, forsvandt i kølvandet på det religiøse sy- stemskiftes omfattende nedrivning af kirker, klostre og kapeller, kom netop Sorøklostret – parallelt med bl.a. benediktinerklostret i Ringsted og domkirker- ne i Roskilde, Odense og Ribe – til at udgøre cen- tre for den intensiverede erindringsaktivitet omkring for længst afdøde individer.10 Og det kan for øvrigt være værd at overveje, om ikke netop ødelæggelsen af de mange monumenter medvirkede til at stimu- lere den antikvariske forskning – i en protestantisk kulturkreds i det mindste. Dette synspunkt argumen- terer bl.a. den engelske historiker Phillip Lindley for i værket Tomb Destruction and Scholarship. Medieval Mo- Fig. 1. Sorø Klosters Gravkatalog, her gengivet efter Joachim Wielands numents in Early Modern England (2007). udgave (1712). 149 Hikuin 39.indd 149 25-05-2015 12:11:15 medlemmer af Valdemarernes dynasti.13 På Sorøtavlen var i tre kolonner – ud over Gravkataloget (nr. 2) – anført en liste over klostrets abbeder (fra Absalon til Oluf Laurentsen Karsemose, tiltrådt 1556 (nr. 1)) og en redegørelse for Absalons genealogi (nr. 3), afslut- tende med to gravskrifter for sidstnævnte.14 I modsætning til eksemplet fra Ringsted, der ude- lukkende opregner begravede medlemmer af konge- familien inden for tidsrummet 1130 (Knud Lavard) til 1341 (Margrete, Erik Menveds søster), har Grav- kataloget i Sorø status af en kompilering fra flere for- skellige kilder, hvilket der heller ikke lægges skjul på. Som anført sidst i kataloget var teksten netop ned- skrevet på grundlag af gamle bøger omkring 1524 (»circa Annum Domini
Load more

Recommended publications
  • University of Southern Denmark Automated Compositional Change
    University of Southern Denmark Automated compositional change detection in Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum Nielbo, Kristoffer L.; Perner, Mads L.; Larsen, Christian; Nielsen, Jonas; Laursen, Ditte Published in: CEUR Workshop Proceedings Publication date: 2019 Document version: Final published version Citation for pulished version (APA): Nielbo, K. L., Perner, M. L., Larsen, C., Nielsen, J., & Laursen, D. (2019). Automated compositional change detection in Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. CEUR Workshop Proceedings, 2364, 321-332. http://ceur- ws.org/Vol-2364/29_paper.pdf Go to publication entry in University of Southern Denmark's Research Portal Terms of use This work is brought to you by the University of Southern Denmark. Unless otherwise specified it has been shared according to the terms for self-archiving. If no other license is stated, these terms apply: • You may download this work for personal use only. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying this open access version If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details and we will investigate your claim. Please direct all enquiries to [email protected] Download date: 06. Oct. 2021 Automated Compositional Change Detection in Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum 1,2 3 3 4 Kristoffer L. Nielbo , Mads L. Perner , Christian Larsen , Jonas Nielsen and 5 Ditte Laursen 1 Department of History, University of Southern Denmark, Odense, Denmark 2SDU eScience Center, University of Southern Denmark, Denmark 3Department of History, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 4Society for Danish Language and Literature, Copenhagen, Denmark 5Royal Danish Library, Copenhagen, Denmark Abstract Saxo Grammaticus’ medieval source Gesta Danorum (“Deeds of the Danes”) represents the beginning of the modern historical research in Denmark.
    [Show full text]
  • How to Legitimate Rebellion and Condemn Usurpation of the Crown: Discourses of Fidelity and Treason in the Gesta Danorum of Saxo Grammaticus
    HOW TO LEGITIMATE REBELLION AND CONDEMN USURPATION OF THE CROWN: DISCOURSES OF FIDELITY AND TREASON IN THE GESTA DANORUM OF SAXO GRAMMATICUS Lars Hermanson The Danish historian Saxo Grammaticus’s voluminous work Gesta Dano- rum, composed c. 1190–1210, tells the story of the Danish people from pre- historic times until Knud VI’s conquest of Pomerania in 1185. Here I will deal with the period c. 1146–1178, in which Saxo tells how Duke Valdemar gained the throne and how he later had to defend his position against his kinsmen who tried to usurp the crown. Saxo Grammaticus and the Historical Background Ever since the assassination of Valdemar’s father Knud Lavard in 1131, Denmark had been a country torn by civil wars, as different branches of the royal family vied for the kingship. The Scandinavian bilateral system of kinship implied that the combatants’ hereditary claims were more or less equal. They were all descendants of King Svend Estridsen, who dur- ing the later part of the eleventh century had restored and enlarged the royal patrimony (see Figure 1: Descendants of Svend Estridsen). In order to gain the upper hand over their opponents, the contenders each cre- ated action groups composed of hand-picked kinsmen and allies from among the leading magnates of the realm.1 During the 1140s and 1150s the most powerful aristocratic network was the Trund clan, first and foremost represented by the renowned Archbishop Eskil. The “Trunds” possessed large estates and occupied high offices within the church and the royal administration. Between 1146 and 1157 a fierce war was fought between kings Svend Grathe (Erik Svendsen’s lineage) and Knud Magnussen (Niels Svendsen’s lineage).
    [Show full text]
  • Velkommen Til Fjordlandet
    FREDERIKSSUND 45 min KØBENHAVN ROSKILDE 25 min 7 min LEJRE visitfjordlandet.dk visitfjordlandet.com visitfjordlandet.dk/de Velkommen til Fjordlandet Med denne guidebog i hånden kan du gå på opdagelse i de fantastiske oplevelser, som Fjordlandet tilbyder. Fra UNESCO verdensarv i Roskilde Domkirke til vikingeliv i Sagn- landet Lejre, og fra Frederikssund Vikingespil til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land. Fjordlandet er Danmarks- historie, fællesskaber, fjordliv og græs på knæene. Kom langt væk fra hverdagen – kun et vikinge-stenkast fra storbyen. Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund With this guidebook, Gehen Sie mit diesem you can explore Fjordlandet kleinen Reiseführer auf Ent- with all the exciting deckungsreise im Land der adventures that it offers. dänischen Fjorde – Fjord- From UNESCO’s world landet. Vom UNESCO Welt- heritage site at Roskilde kulturerbe im Dom zu Ros- Cathedral to Viking life in kilde bis hin zum Leben der the Land of Legends Lejre Wikinger im Sagnland Lejre, (Sagnlandet Lejre) and from dem Land der Legenden, Frederikssund Viking Games von den Wikingerspielen in to the scenic landscape in Frederikssund bis zum Na- Skjoldungernes Land tionalpark „Skjoldungernes National Park. Fjordlandet is Land“. Das Land der Fjorde Danish history, community, – Geschichte, Wikinger und fjord life and knee-high Natur! Lassen Sie den Alltag grass. Escape from everyday hinter sich – nur einen life – only a Viking stone’s Wikinger-Steinwurf weit von throw from the city. der Großstadt. 2 Indhold Contents Übersicht Vikinger Vikings Wikinger 3 Outdoor Outdoor Outdoor 11 Gastro Gastro Gastro 18 Museer Museums Museen 28 Events Events Events 41 Overnatning Accommodation Übernachten 43 Vikinger © Vikingeskibsmuseet Tag på tidsrejse til from cradle to grave as you vikingetiden see the remnants of their I Fjordlandet har vikingerne houses, ships, jewellery and sat deres tydelige spor i burial sites in the form of landskabet.
    [Show full text]
  • Saxo and His Younger Cousin a Study in the Principles Used to Make Gesta Danorum Into Compendium Saxonis
    Saxo and his younger cousin a study in the principles used to make Gesta Danorum into Compendium Saxonis Marko Vitas Supervisor: Arne Jönsson Centre for Language and Literature, Lund University MA in Language and Linguistics, Latin SPVR01 Language and Linguistics: Degree Project – Master's (First Year) Thesis, 15 credits January 2017 Abstract Saxo and his younger cousin a study in the principles used to make Gesta Danorum into Compendium Saxonis The aim of this study is to offer as detailed analysis as possible of the Compendium Saxonis, a late medieval abridgement of the famous historical work Gesta Danorum, written towards the end of the XII century by Saxo Grammaticus. Books I–IV and XVI have been used for this purpose. The study contains an introduction, two chapters and a conclusion. In the introduction, scarce information known about life of Saxo Grammaticus, author of the original work, is summarized and briefly discussed. Further on, general information about Compendium and its dating are referred to. Second part of the introduction deals with the theoretical background concerning ancient and medieval abridged version. In this discussion, we rely on Paul Grice’s Theory of Communication and its reinterpretation by Markus Dubischar. In the First chapter, called Treatment of the content of Gesta Danorum in the Compendium Saxonis we analyse the way the author of the shorter version dealt with the content of the original. Particular attention is payed to the abridgment’s treatment of four distinct episode types frequent in the original. These are episodes pertaining to the supernatural, episodes pertaining to the moral and didactical issues, episodes pertaining to the upbringing, legal activity and death of a Danish king and episodes pertaining to war and destruction.
    [Show full text]
  • SAXO GRAMMATICUS HIEROCRATICAL CONCEPTIONS and DANISH HEGEMONY in the THIRTEENTH CENTURY by ANDRÉ MUCENIECKS SAXO GRAMMATICUS CARMEN Monographs and Studies
    CARMEN Monographs and Studies CARMEN Monographs SAXO GRAMMATICUS HIEROCRATICAL CONCEPTIONS AND DANISH HEGEMONY IN THE THIRTEENTH CENTURY by ANDRÉ MUCENIECKS SAXO GRAMMATICUS CARMEN Monographs and Studies Series Editor Dr. Andrea Vanina Neyra Instituto Multidisciplinario de Historia y Ciencias Humanas, CONISET, Buenos Aires SAXO GRAMMATICUS HIEROCRATICAL CONCEPTIONS AND DANISH HEGEMONY IN THE THIRTEENTH CENTURY by ANDRÉ MUCENIECKS Library of Congress Cataloging in Publication Data A catalog record for this book is available from the Library of Congress © 2017, Arc Humanities Press, Kalamazoo and Bradford This work is licensed under a Creative Commons Attribution­ NonCommercial­NoDerivatives 4.0 International Licence. The authors assert their moral right to be identified as the authors of their part of this work. Permission to use brief excerpts from this work in scholarly and educational works is hereby granted provided that the source is acknowledged. Any use of material in this work that is an exception or limitation covered by Article 5 of the European Union’s Copyright Directive (2001/29/EC) or would be determined to be “fair use” under Section 107 of the U.S. Copyright Act September 2010 Page 2 or that satisfies the conditions specified in Section 108 of the U.S. Copy­ right Act (17 USC §108, as revised by P.L. 94­553) does not require the Publisher’s permission. ISBN 9781942401131 e­ISBN 9781942401140 http://mip-archumanitiespress.org CONTENTS ..................................................................vii List of Illustrations
    [Show full text]
  • Hvideslægten I Naturparken
    Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Hviderne – et følgeskab, som varede indtil Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster kirkekampene og mordet på Erik Klipping. Det må efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, derfor anses for et ejendommeligt tilfælde, at som Svend Estridsens fik barn med. Erik Ejegod er Skjalms børn øjensynligt ejede hele herredsbyen sandsynligvis vokset op i Slangerup hos moderen, Jørlunde med den store frådstenskirke, som lå kun da faderen rejste rundt i landet, som kongerne 3 kilometer fra torpen Slangerup. Sammenfaldene gjorde på den tid. kan skyldes, at en kvinde på kongens mors side blev gift med Skjalm eller hans far, så landsbyen blev mødrene arv i Hvide-slægten. Hvorfor nævnte Saxo aldrig årsagen til fællesskabet mellem de to slægter, som han ellers svælgede i? Ærkebispens Saxo ville næppe skrive sort på hvidt, at den svenske kong Sverker, som Hviderne på den tid støttede i tronkampe, i så fald var født i strid med reglerne om kirkeligt incest, der forbød ægteskab inden for 7 slægtsled - selv om de var ved at blive lempet. Dette kan være årsagen til, at Figur 1. Jørlunde Kirke opført ca. 1100 helt i frådsten. sammenhængene er så uklare og udokumenterede, trods en måske enkel og sandsynlig forklaring. Hvideslægtens stamfar, Skjalm Hvide, som levede omkring år 1100, antages at komme fra Alsted Uanset årsagen til ejerskabet ser det ud til, at Herred ved Fjenneslev og Sorø, hvor sønnerne Hviderne bredte sig over hele Naturparken, hvor de oprettede Sorø Kloster. kunne hindre trafik på hovedruterne nordfra mod Roskilde og Ringsted – og måske opkræve afgifter Der ses i de følgende 100 år et tæt sammenhold ved tunneldalenes få overgange.
    [Show full text]
  • In the Footsteps of the Vikings
    In the footsteps of the Vikings Experience five original Viking ships, that provide a unique perspective on Viking Age maritime culture. Visit the Boatyard and the scenic harbour. vikingeskibsmuseet.dk Explore the reconstruction of the largest Viking Kings Hall ever found, an impressive high seat fit for the warrior kings from the dawn of the Viking Age. sagnlandet.dk The Viking Village in Frederikssund gives you the opportunity to see a Viking settlement and experience how the Vikings lived and worked. vikingespil.dk Velkommen til Fjordlandet Med denne guidebog i hånden kan du gå på opdagelse i de fantastiske oplevelser, som Fjordlandet tilbyder. Fra UNESCO´s verdensarv i Roskilde Domkirke til vikingeliv i Sagnlandet Lejre, og fra Frederikssund Vikingespil til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land. Fjordlandet er Danmarks historie, fællesskaber, ordliv og græs på knæene. Kom langt væk fra hverdagen – kun et vikinge-stenkast fra storbyen. Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund With this guidebook, you Gehen Sie mit diesem can explore Fjordlandet with kleinen Reiseführer auf Ent- all the exciting adventures deckungsreise im Land der that it oers. From UNESCO’s dänischen Fjorde – Fjord- world heritage site at landet. Vom UNESCO Welt- Roskilde Cathedral to Viking kulturerbe im Dom zu Ros- life in the Land of Legends kilde bis hin zum Leben der Lejre (Sagnlandet Lejre) and Wikinger im Sagnland Lejre, from Frederikssund Viking dem Land der Legenden, Games to the scenic von den Wikingerspielen in landscape in Skjoldungernes Frederikssund bis zum Na- Land National Park. tionalpark „Skjoldungernes Fjordlandet is Danish history, Land“.
    [Show full text]
  • Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region
    Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region: New Visits to Old Churches Edited by Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla and Tanja Ratilainen Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region: New Visits to Old Churches Edited by Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla and Tanja Ratilainen This book first published 2017 Cambridge Scholars Publishing Lady Stephenson Library, Newcastle upon Tyne, NE6 2PA, UK British Library Cataloguing in Publication Data A catalogue record for this book is available from the British Library Copyright © 2017 by Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla, Tanja Ratilainen and contributors All rights for this book reserved. No part of this book may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the copyright owner. ISBN (10): 1-5275-0024-1 ISBN (13): 978-1-5275-0024-2 TABLE OF CONTENTS Preface ...................................................................................................... viii Part I: Building Churches in the Baltic Area Chapter One ................................................................................................. 2 Conspicuous Architecture: Medieval Round Churches in Scandinavia Jes Wienberg Chapter Two .............................................................................................. 32
    [Show full text]
  • Denmark and the Crusades 1400 – 1650
    DENMARK AND THE CRUSADES 1400 – 1650 Janus Møller Jensen Ph.D.-thesis, University of Southern Denmark, 2005 Contents Preface ...............................................................................................................................v Introduction.......................................................................................................................1 Crusade Historiography in Denmark ..............................................................................2 The Golden Age.........................................................................................................4 New Trends ...............................................................................................................7 International Crusade Historiography...........................................................................11 Part I: Crusades at the Ends of the Earth, 1400-1523 .......................................................21 Chapter 1: Kalmar Union and the Crusade, 1397-1523.....................................................23 Denmark and the Crusade in the Fourteenth Century ..................................................23 Valdemar IV and the Crusade...................................................................................27 Crusades and Herrings .............................................................................................33 Crusades in Scandinavia 1400-1448 ..............................................................................37 Papal Collectors........................................................................................................38
    [Show full text]
  • Forms of Social Capital in the European Middle Ages Angels, Papal Legates, and the Scandinavian Aristocratic Elites, 12Th-13Th Centuries
    CERGU’S WORKING PAPER SERIES 2017:1 Forms of Social Capital in the European Middle Ages Angels, Papal Legates, and the Scandinavian Aristocratic Elites, 12th-13th Centuries Wojtek Jezierski ___________________________________ Centre for European Research (CERGU) University of Gothenburg Box 711, SE 405 30 GÖTEBORG January 2017 © 2017 by Wojtek Jezierski. All rights reserved. ABSTRACT This paper studies the forms of aristocratic social capital and modes of its conversion into dynastic, educational, economic, and symbolic forms in Scandinavia during the High Middle Ages. By closely scrutinizing the activities of several papal legates sent by Roman Curia to the North as well as the policies of locally appointed papal legates – particularly Absalon of Lund and Anders Sunesen – , the article shows how the Scandinavian aristocratic elites interacted with wider European networks of power in the course of the twelfth and thirteenth centuries. The documents associated with the activities of papal legates studied here (papal bulls, diplomas, synodal decrees, and contemporary chronicles) are treated as nodes tying together local Scandinavian powerful families, their local monastic foundations, and political ambitions both home and abroad with wider European networks of papal authority and protection, recognition in international educational circles, and dynastic alliances. By pursuing the high medieval ‘angelological’ model of government applied to papal legates, this paper shows what the political technology of delegation of power looked like in pre-modern Europe. Keywords: papal legates, Roman Curia, social capital, conversion of capital, Absalon of Lund, Anders Sunesen, William of Modena, Skänninge synod, delegation of power, angels, mystery of ministry Forms of Social Capital in the European Middle Ages Angels, Papal Legates, and the Scandinavian Aristocratic Elites, 12th-13th Centuries Wojtek Jezierski To Lars Hermanson on his 50th birthday On December 31st, 1224, Pope Honorius III (r.
    [Show full text]
  • Xxviii.201326597 ? ?
    24 x tipoldeforældre XXVIII.201326597 ? ? * † Forældre: XXIX.402653193 ? XXIX.402653194 ? Søskende: XXVIII.201326597.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.201326598 ? * † 18001 XXVIII.201326598 ? ? * † Forældre: XXIX.402653195 ? XXIX.402653196 ? Søskende: XXVIII.201326598.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Børn: XXVII.100663299 ? * † 18002 XXVIII.211505665 Oluf Juel 1050-? * ca. 1050 Århus † Forældre: XXIX.423011329 ? XXIX.423011330 ? Søskende: XXVIII.211505665.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.211505666 ? * † 18003 XXVIII.211505666 ? ? * † Forældre: XXIX.423011331 ? XXIX.423011332 ? Søskende: XXVIII.211505666.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Århus Børn: XXVII.105752833 Ebbe Olufsen Juel ∞ XXVII.105752834 ? * 1075 Århus Købstad * † 1115 Århus Købstad † 18004 XXVIII.211505673 ? ? * † Forældre: XXIX.423011345 ? XXIX.423011346 ? Søskende: XXVIII.211505673.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.211505674 ? * † 18005 XXVIII.211505674 ? ? * † Forældre: XXIX.423011347 ? XXIX.423011348 ? Søskende: XXVIII.211505674.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Børn: XXVII.105752837 Thorsten Thorstensen ∞ XXVII.105752838 Ingerd Arnulfsdatter * 1065 * 1068 Alvastra Sogn, Kronoberg † 1120 Pedersborg Kirke, Sorø † 1110 Pedersborg Kirke, Sorø 10 18006 XXVIII.211505675 Arnulf Folkesson 1021-? * 1021 Sverige † Forældre: XXIX.423011349 ? XXIX.423011350 ? Søskende: XXVIII.211505675.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.211505676 Ingegerd Knudsdatter * 1085 Roskilde † 1127 18007 XXVIII.211505676 Ingegerd Knudsdatter 1080-1127 * 1040 Roskilde † 1127 Forældre: XXIX.423011351 Knud 4. den
    [Show full text]
  • Across the Western Baltic Proceeding from an Archaeological Conference in Vordingborg
    Edited by: Keld Møller Hansen & Kristoffer Buck Pedersen Across the western Baltic Proceeding from an archaeological conference in Vordingborg Udgivet af Sydsjællands Museum 2006 Across the Western Baltic Proceedings of the archaeological conference “The Prehistory and Early Medieval Period in the Western Baltic” in Vordingborg, South Zealand, Denmark, March 27th – 29th 2003. Copyrights: The individual authors 2006 ISBN 87-983097-5-7 Sydsjællands Museums Publikationer Vol. 1 Editors: Keld Møller Hansen & Kristoffer Buck Pedersen Assistant editor: Jens Fog Jensen Graphic design & layout: Søren Berg Cover foto: Bjarne Kleist Printed in Denmark by one2one a/s, Odense Distributed by: Sydsjællands Museum Slotsruinen 1 DK-4760 Vordingborg www.sydmus.dk Published with fi nancial support from: EU Intereg IIIA: Bridge of Culture Fehmern Belt The National Cultural Heritage Agency The Late Iron Age and Early JENS ULRIKSEN Medieval Period in the Western Baltic Abstract During the Late Iron Age and early boundaries of ethnic groups, tribes Medieval Period (c. 375-1200 AD) and kingdoms is also detectable the Western Baltic went through through the archaeological record. diffi cult times of state formation, A major issue of discussion has religious change, wars of conquest been “who were where, when?” and crusades. Though infl uenced For example, did remnants of by the Romans, the region had ne- the Germanic population exist in ver been part of their Empire, and Mecklenburg from the 6th to the as Western Europe became Chri- 8th century, or was the area de- stian, the North witnessed the fi rst populated throughout this period signs of petty pagan kingdoms du- until the arrival of the Slavs? Also, ring the early centuries of the Late when did the Slavic tribes reach Iron Age.
    [Show full text]