En Tysk Sk?Bne | Kristeligt Dagblad Page 1 of 5
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 1 of 5 DANMARK En tysk sk?bne 07. maj 2005 DOBBELTAGENT: Hans Georg Klamroth var ikke bare succesfuld forretnings-mand, preusser, officer og nazist, der endte med at vende sig mod Hitler. Han talte flydende dansk og var gift med danske Else Podeus. Klamroth havde desuden en bred kreds af danske venner -- og var dobbeltagent i Danmark i Hans Georg Klamroths forbindelser til Danmark og disses voksende skepsis over for nazismen var udslagsgivende for, at han endte med at blive meddeler til den n?stkommanderende i den milit?re danske efterretningstjeneste, ritmester Hans Lunding. Her ses Hans Georg Klamroth under et af sine ophold i Danmark. Af Frank Esmann Hans Georg Klamroth. N?ppe et navn, som vil forekomme s?rlig mange l? sere bekendt. Kendere af Anden Verdenskrigs historie, og specielt den tyske del af den, husker m?ske hans navn som et af dem, som st?r trykt p? en lille tavle i Berlins Kammergericht, en statelig gammel bygning i den tyske hovedstads centrum, hvor der i dag f?res retssager efter de principper, som g?lder i en demokratisk retsstat, men som for godt 60 ?r siden var s?de for nazisternes Volksgerichthof. En slags standret, hvor der aldrig var tvivl om resultatet, og hvor afh?ringerne blev filmet og vist i biografer landet over, indtil det ogs? blev for meget for selv garvede nazister. Hans Georg Klamroth var en af dem, det gik ud over. Her d?mte den berygtede "dommer" Roland Freisler ham til d?den som http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 2 of 5 medsammensvoren i det mislykkede komplot mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Godt en m?ned senere blev dommen eksekveret i f?ngslet i Pl? tzensee. Et forf?rdeligt sted, hvor b?dlerne henrettede folk ved at h?nge dem i st?ltr?d fra en k?dkrog i en loftsbj?lke. Men han st?r et stykke nede p? listen; sammen med svigers?nnen Bernhard, og selv om lidt flere har h?rt om sammensv?rgelsens leder, oberst Stauffenberg, opfatter b?de vi og tyskerne sammensv?rgelsen som en gruppe, ikke individer. Vi, fordi attentatet ikke fik den store konsekvens, tyskerne, fordi de i mange ?r ikke rigtig ville vide af folkene bag 20. juli- sammensv?rgelsen. Da de blev d?mt, var de forr?dere, efter nederlaget var det os, Tysklands modstandere, som s? sammensv?rgelsens medlemmer som repr?sentanter for den anst?ndighed, som trods alt levede i det tyske folk. Det har hans datter, den 66-?rige journalist og forfatter Wibke Bruhns nu rettet op p?. "Det var f?rst senere, at jeg fandt ud af, at jeg ?nskede at bringe min far ud af gruppen og give ham en selvst?ndig identitet. Jeg ville give ham hans liv tilbage", siger hun. Hun har for nylig holdt sit l?fte og udgivet bogen "Meines Vaters Land". Ekstraordin?r, fordi studiet af Hans Georg Klamroths sk?bne er noget af det t?tteste, jeg er kommet i fors?get p? at finde et svar p?, hvad der fik p? ne, anst?ndige tyske borgere ind i nazismen. Interessant, fordi Hans Georg Klamroth ikke bare var preusser, officer, succesfuld forretningsmand, deltager i b?de F?rste og Anden Verdenskrig med tjeneste p? fronter i b?de ?st og Vest og en nazist, der endte med at vende sig mod Hitler. Han talte ogs? flydende dansk, havde en bred kreds af danske venner -- og var dobbeltagent i Danmark i 1940-1942. Hans Georg Klamroth var gift med Else Podeus. Hendes mor, Dagmar, var f?dt Cruse og havde n?re familie- og venskabelige forhold til familierne Faber og Hovmand i Maribo og Bandholm. Grundmaterialet er i sig selv ogs? ekstraordin?rt. Wibke Bruhns kunne ikke have skrevet sin bog -- og tv-programmet, som vises i aften, kunne ikke have v?ret lavet -- uden brug af den righoldige samling af film, foto, breve, dagb?ger, regnskaber og familieforbundets annaler, som Wibke Bruhns dels fik af sin mor, Else, som d?de i 1990, dels fandt p? et kirkeloft i f?debyen Halberstadt efter Murens fald. Da var beslutningen om at skrive bogen allerede truffet. Den faldt i juli 1979, da Wibke Bruhns en sen aften var vendt hjem til Hamburg fra sit dav?rende job som magasinet "Sterns" korrespondent i Mellem?sten, stak en video, som hushj?lpen havde efterladt, i maskinen og sank ned i en sofa. "Der stod min far for folkeretten. Rank, men i et s?t t?j, der var alt for stort, og elendig. I en kort sekvens stod han d?r, stum, mens dommer Roland Freislers stemme kv?rnede hen over billederne. Jeg mistede grebet i nuet; fanget i et nedslag i historien. 45 ?r var han, knap fem ?r ?ldre end jeg var, siddende der i sofaen i Hamburg. Alt var slut. Hans liv, hans h?b. Store dele af Tyskland l? i ruiner. Krigen var slut, sk?nt den fortsatte endnu et langt, kv?lende ?r. Men det var ogs? slut for en epoke og de mennesker, der skabte den. Det f?ltes, som om tyskerne aldrig mere ville kunne overvinde deres tids skam og nederlag. De betalte deres hybris med tabet af deres fremtid." (Citat fra bogen). Det mest tankev?kkende i Wibke Bruhns beretning om faderens sk?bne er brugen af begrebet hybris -- gudernes straf til dem, der str?ber efter selv at http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 3 of 5 blive guder. I dag siger hun, at han betalte en "blodsbod" -- blutzoll -- som har fritaget hende for skyld i nazismens ugerninger. Dermed slutter hun sig til dem, som siger, at 20. juli-sammensv?rgelsens egentlige betydning l? i, at den viste, at der var tyskere, som var villige til at give deres liv som bevis for, at de ikke ville f?lge Hitler hele vejen ind i undergangen. Hans Georg Klamroth demonstrerede, at han i sidste ende var et anst?ndigt menneske. "I sidste ende" er ord brugt med omhu. Det h?rer med til historien, at Klamroth, som Wibke Bruhns kalder sin far, meldte sig ind i det nazistiske parti i 1933, f? dage f?r der blev lukket for tilgang af medlemmer. Moderen Else fulgte med i 1938, og der er et gysende billede af familien, som senere st?r samlet om klaveret og synger Hitler-lieder. B?rnene heiler. Det er her, man kan vende sig bort og v?mmes. Det gjorde Wibke Bruhns i ?revis. Langt op i 1960'erne ville hun overhovedet ikke besk?ftige sig med faderen. I sin barndom, som hun tilbragte med sin mor i Sverige, Danmark, Storbritannien og Frankrig, ville hun ikke tale tysk. Derfor taler hun i dag flydende dansk, svensk, engelsk og fransk. "Jeg ville ikke have, at mine b?rn skulle uds?ttes for, at andre b?rn ikke ville lege med dem, fordi de var tyske", siger hun. Der ligger megen smerte bag s?danne ord. Jeg kender den fra andre tyske venner, som bevidst har valgt at sende deres b?rn i engelsksprogede skoler. Det er en slags renselsesproces gennem b?rnene, som bare ikke virker. Det ved Wibke Bruhns i dag bedre end mange andre. Man kan ikke l?be fra sin erindring. Men man kan pr?ve at bearbejde den i stedet for at fortr?nge den. For Wibke Bruhns er der ingen tvivl om, at ondets rod er det, hun kalder "den ford?mte ?re". Den har sit udspring i de preussiske forestillinger om ?re, pligt og f?dreland, og for at forst?, hvorfor de har skadet ogs? efterf? lgende generationer, m? man forst? dem og dermed den f?drene arv. I Wibke Bruhns beretning finder vi dem hos farfaderen Kurt Klamroth, en mand, som berettiget er skildret med megen k?rlighed og respekt. Han er indbegrebet af den farfar, vi alle gerne ville have haft. Hans knapt 1000 sider lange krigsdagbog fra F?rste Verdenskrig er et studie v?rd i sig selv. Han var ogs? preusser -- og verjunkert. Familien var borgerlig, velhavende og blandt de f?rende i Halberstadt. F?r F?rste Verdenskrig var forholdet mellem dem og adelen lige. Borgerskabet havde pengene, adelen havde ingen -- men titlerne og prestigen. Efter F?rste Verdenskrig gjorde et voksende og stadig mere politisk bevidst tysk proletariat opr?r, og borgerskabet valgte af skr?k for p?blen at slutte sig til de fine. I familien Klamroth i Halberstadt blev begreberne ?re, pligt og f?dreland selvf?lgelig betragtet som positive, men de var ledsaget af en foragt for folkelige str?mninger, som bet?d, at den gamle maksime om, at adel forpligter, blev perverteret. Familien Klamroth foragtede "de brune", Hitlers b?ller i S.A., men betragtede magten som deres naturlige gebet. Da Hitler havde taget magten og tilkendegivet, at han ikke agtede at slippe den igen, fandt de det derfor naturligt at slutte sig til den nazistiske bev?gelse -- for at overtage den indefra. En katastrofal fejlvurdering. Og den bringer mere med sig. Allerede i forsommeren 1933 beslutter familien Klamroth at indf?re en s?kaldt "arier- paragraf" i familieforbundets vedt?gter. Det er Hans Georg Klamroth, der stiller forslaget. Det bliver vedtaget uden modstand. Og s?ledes gik det til, at et par snese p?ne, anst?ndige borgere under en familiesammenkomst i http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 4 of 5 et kloster i n?rheden af Halberstadt erkl?rer Klamroth-familien forbudt for j?der.