En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 1 of 5

DANMARK

En tysk sk?bne 07. maj 2005 DOBBELTAGENT: Hans Georg Klamroth var ikke bare succesfuld forretnings-mand, preusser, officer og nazist, der endte med at vende sig mod Hitler. Han talte flydende dansk og var gift med danske Else Podeus. Klamroth havde desuden en bred kreds af danske venner -- og var dobbeltagent i Danmark i

Hans Georg Klamroths forbindelser til Danmark og disses voksende skepsis over for nazismen var udslagsgivende for, at han endte med at blive meddeler til den n?stkommanderende i den milit?re danske efterretningstjeneste, ritmester Hans Lunding. Her ses Hans Georg Klamroth under et af sine ophold i Danmark. Af Frank Esmann

Hans Georg Klamroth. N?ppe et navn, som vil forekomme s?rlig mange l? sere bekendt. Kendere af Anden Verdenskrigs historie, og specielt den tyske del af den, husker m?ske hans navn som et af dem, som st?r trykt p? en lille tavle i Kammergericht, en statelig gammel bygning i den tyske hovedstads centrum, hvor der i dag f?res retssager efter de principper, som g?lder i en demokratisk retsstat, men som for godt 60 ?r siden var s?de for nazisternes Volksgerichthof. En slags standret, hvor der aldrig var tvivl om resultatet, og hvor afh?ringerne blev filmet og vist i biografer landet over, indtil det ogs? blev for meget for selv garvede nazister. Hans Georg Klamroth var en af dem, det gik ud over. Her d?mte den berygtede "dommer" Roland Freisler ham til d?den som

http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 2 of 5

medsammensvoren i det mislykkede komplot mod den 20. juli 1944. Godt en m?ned senere blev dommen eksekveret i f?ngslet i Pl? tzensee. Et forf?rdeligt sted, hvor b?dlerne henrettede folk ved at h?nge dem i st?ltr?d fra en k?dkrog i en loftsbj?lke. Men han st?r et stykke nede p? listen; sammen med svigers?nnen Bernhard, og selv om lidt flere har h?rt om sammensv?rgelsens leder, oberst Stauffenberg, opfatter b?de vi og tyskerne sammensv?rgelsen som en gruppe, ikke individer. Vi, fordi attentatet ikke fik den store konsekvens, tyskerne, fordi de i mange ?r ikke rigtig ville vide af folkene bag 20. juli- sammensv?rgelsen. Da de blev d?mt, var de forr?dere, efter nederlaget var det os, Tysklands modstandere, som s? sammensv?rgelsens medlemmer som repr?sentanter for den anst?ndighed, som trods alt levede i det tyske folk. Det har hans datter, den 66-?rige journalist og forfatter Wibke Bruhns nu rettet op p?. "Det var f?rst senere, at jeg fandt ud af, at jeg ?nskede at bringe min far ud af gruppen og give ham en selvst?ndig identitet. Jeg ville give ham hans liv tilbage", siger hun. Hun har for nylig holdt sit l?fte og udgivet bogen "Meines Vaters Land". Ekstraordin?r, fordi studiet af Hans Georg Klamroths sk?bne er noget af det t?tteste, jeg er kommet i fors?get p? at finde et svar p?, hvad der fik p? ne, anst?ndige tyske borgere ind i nazismen. Interessant, fordi Hans Georg Klamroth ikke bare var preusser, officer, succesfuld forretningsmand, deltager i b?de F?rste og Anden Verdenskrig med tjeneste p? fronter i b?de ?st og Vest og en nazist, der endte med at vende sig mod Hitler. Han talte ogs? flydende dansk, havde en bred kreds af danske venner -- og var dobbeltagent i Danmark i 1940-1942. Hans Georg Klamroth var gift med Else Podeus. Hendes mor, Dagmar, var f?dt Cruse og havde n?re familie- og venskabelige forhold til familierne Faber og Hovmand i Maribo og Bandholm. Grundmaterialet er i sig selv ogs? ekstraordin?rt. Wibke Bruhns kunne ikke have skrevet sin bog -- og tv-programmet, som vises i aften, kunne ikke have v?ret lavet -- uden brug af den righoldige samling af film, foto, breve, dagb?ger, regnskaber og familieforbundets annaler, som Wibke Bruhns dels fik af sin mor, Else, som d?de i 1990, dels fandt p? et kirkeloft i f?debyen Halberstadt efter Murens fald. Da var beslutningen om at skrive bogen allerede truffet. Den faldt i juli 1979, da Wibke Bruhns en sen aften var vendt hjem til fra sit dav?rende job som magasinet "Sterns" korrespondent i Mellem?sten, stak en video, som hushj?lpen havde efterladt, i maskinen og sank ned i en sofa. "Der stod min far for folkeretten. Rank, men i et s?t t?j, der var alt for stort, og elendig. I en kort sekvens stod han d?r, stum, mens dommer Roland Freislers stemme kv?rnede hen over billederne. Jeg mistede grebet i nuet; fanget i et nedslag i historien. 45 ?r var han, knap fem ?r ?ldre end jeg var, siddende der i sofaen i Hamburg. Alt var slut. Hans liv, hans h?b. Store dele af Tyskland l? i ruiner. Krigen var slut, sk?nt den fortsatte endnu et langt, kv?lende ?r. Men det var ogs? slut for en epoke og de mennesker, der skabte den. Det f?ltes, som om tyskerne aldrig mere ville kunne overvinde deres tids skam og nederlag. De betalte deres hybris med tabet af deres fremtid." (Citat fra bogen). Det mest tankev?kkende i Wibke Bruhns beretning om faderens sk?bne er brugen af begrebet hybris -- gudernes straf til dem, der str?ber efter selv at

http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 3 of 5

blive guder. I dag siger hun, at han betalte en "blodsbod" -- blutzoll -- som har fritaget hende for skyld i nazismens ugerninger. Dermed slutter hun sig til dem, som siger, at 20. juli-sammensv?rgelsens egentlige betydning l? i, at den viste, at der var tyskere, som var villige til at give deres liv som bevis for, at de ikke ville f?lge Hitler hele vejen ind i undergangen. Hans Georg Klamroth demonstrerede, at han i sidste ende var et anst?ndigt menneske. "I sidste ende" er ord brugt med omhu. Det h?rer med til historien, at Klamroth, som Wibke Bruhns kalder sin far, meldte sig ind i det nazistiske parti i 1933, f? dage f?r der blev lukket for tilgang af medlemmer. Moderen Else fulgte med i 1938, og der er et gysende billede af familien, som senere st?r samlet om klaveret og synger Hitler-lieder. B?rnene heiler. Det er her, man kan vende sig bort og v?mmes. Det gjorde Wibke Bruhns i ?revis. Langt op i 1960'erne ville hun overhovedet ikke besk?ftige sig med faderen. I sin barndom, som hun tilbragte med sin mor i Sverige, Danmark, Storbritannien og Frankrig, ville hun ikke tale tysk. Derfor taler hun i dag flydende dansk, svensk, engelsk og fransk. "Jeg ville ikke have, at mine b?rn skulle uds?ttes for, at andre b?rn ikke ville lege med dem, fordi de var tyske", siger hun. Der ligger megen smerte bag s?danne ord. Jeg kender den fra andre tyske venner, som bevidst har valgt at sende deres b?rn i engelsksprogede skoler. Det er en slags renselsesproces gennem b?rnene, som bare ikke virker. Det ved Wibke Bruhns i dag bedre end mange andre. Man kan ikke l?be fra sin erindring. Men man kan pr?ve at bearbejde den i stedet for at fortr?nge den. For Wibke Bruhns er der ingen tvivl om, at ondets rod er det, hun kalder "den ford?mte ?re". Den har sit udspring i de preussiske forestillinger om ?re, pligt og f?dreland, og for at forst?, hvorfor de har skadet ogs? efterf? lgende generationer, m? man forst? dem og dermed den f?drene arv. I Wibke Bruhns beretning finder vi dem hos farfaderen Kurt Klamroth, en mand, som berettiget er skildret med megen k?rlighed og respekt. Han er indbegrebet af den farfar, vi alle gerne ville have haft. Hans knapt 1000 sider lange krigsdagbog fra F?rste Verdenskrig er et studie v?rd i sig selv. Han var ogs? preusser -- og verjunkert. Familien var borgerlig, velhavende og blandt de f?rende i Halberstadt. F?r F?rste Verdenskrig var forholdet mellem dem og adelen lige. Borgerskabet havde pengene, adelen havde ingen -- men titlerne og prestigen. Efter F?rste Verdenskrig gjorde et voksende og stadig mere politisk bevidst tysk proletariat opr?r, og borgerskabet valgte af skr?k for p?blen at slutte sig til de fine. I familien Klamroth i Halberstadt blev begreberne ?re, pligt og f?dreland selvf?lgelig betragtet som positive, men de var ledsaget af en foragt for folkelige str?mninger, som bet?d, at den gamle maksime om, at adel forpligter, blev perverteret. Familien Klamroth foragtede "de brune", Hitlers b?ller i S.A., men betragtede magten som deres naturlige gebet. Da Hitler havde taget magten og tilkendegivet, at han ikke agtede at slippe den igen, fandt de det derfor naturligt at slutte sig til den nazistiske bev?gelse -- for at overtage den indefra. En katastrofal fejlvurdering. Og den bringer mere med sig. Allerede i forsommeren 1933 beslutter familien Klamroth at indf?re en s?kaldt "arier- paragraf" i familieforbundets vedt?gter. Det er Hans Georg Klamroth, der stiller forslaget. Det bliver vedtaget uden modstand. Og s?ledes gik det til, at et par snese p?ne, anst?ndige borgere under en familiesammenkomst i

http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 4 of 5

et kloster i n?rheden af Halberstadt erkl?rer Klamroth-familien forbudt for j?der. Det rystende er ikke beslutningen -- men hvor legende let den gennemf?res. Familieblodets "renhed" var ikke til diskussion. Hvorn?r begynder Hans Georg Klamroth at tvivle? Wibke Bruhns er i tvivl, men h?lder til den antagelse, at han allerede under tjenesten som tysk efterretningsofficer i Danmark fra 1940 til 1942 begyndte at ?ndre holdning. Jeg er enig, og det vil fremg? af programmet. Hvis man g?r ud fra, at han qua sin baggrund mente, at en civiliseret preussisk elite med tiden kunne overtage magten fra parvenuerne i nazipartiet indefra, kan p?virkningen fra det danske milj?, som han elskede, have p?virket ham p? afg?rende vis. De danske forbindelsers voksende skepsis over for nazismen gjorde udslaget. Det er da ogs? gennem de danske kilder, at vi i dag ved, at Hans Georg Klamroth f? uger f?r bes?ttelsen kom til Danmark som tysk spion, men endte med at blive meddeler til den n?stkommanderende i den milit? re danske efterretningstjeneste, ritmester Hans Lunding. Det er bekr?ftet i Lundings erindringer, og jeg har fra det s?kaldte Stockholmsarkiv erfaret, at Hans Georg Klamroth kort f?r sin arrestation pr?vede at forbedre Lundings vilk?r i det Gestapo-f?ngsel, han p? det p?g?ldende tidspunkt befandt sig i. En dybt risikabel henvendelse, som Gestapo og sikkerhedstjenesten afviste. "Hvis jeg ikke havde v?ret preusser, vil jeg have v?ret dansker," skrev Hans Georg Klamroth engang i 1930'erne. Af hans mange lejlighedsdigte, som findes i de danske familiers g?steb?ger, fremg?r med megen tydelighed, at han mente det. Eller m?ske endte med at mene det. Han og Else tilbragte utallige sommerferier i Danmark. Kontakten mellem familien Klamroth og deres danske sl?gtninge og venner i Maribo og Bandholm var t?t. Men der var ogs? en reservation. Skibsreder Niels Hovmand, hvis farfar var britisk konsul, fort?ller, at det f?rte til mere end h?vede ?jenbryn, da det viste sig, at Hans Georg Klamroth to dage f?r invasionen den 9. april 1940 havde v?ret p? bes?g i Bandholm, l?nt laksko og festt?j, havde festet hos naboerne den halve nat -- og i g?stebogen skrevet, at "nu kommer freden snart!" Familie og venner er i dag forsonet med Hans Georg Klamroth og hans sk?bne. Det skyldes ikke mindst Wibke Bruhns' bog. En af hendes store fortjenester er, at det er lykkedes hende at pr?sentere sin far som et menneske. Der er et kolossalt paradoks i det forhold, men Hans Georg Klamroth lader sig forflytte til ?stfronten efter at have f?lt jorden br?nde under sig i Danmark. P? dette tidspunkt m? han have haft fornemmelsen af, at ideen om at overtage nazipartiet indefra var temmelig idiotisk, og at det, der skete, var forbryderisk. Endnu v?rre forekommer det, at han efter tilbagekaldelsen fra ?stfronten fik ansvaret for sikkerheden i arbejdslejren "Mittelbau Dora" i Nordhausen, hvis sm? 20.000 mennesker blev arbejdet ihjel i Hitlers form?lsl?se fors?g p? at fremstille V2-raketter -- vidunderv?bnet, der skulle sikre sejren, men som stort set aldrig blev brugt. "Han m? have vidst, hvad der foregik. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at han bare en gang har set, hvilke vilk?r der blev budt disse mennesker," siger Wibke Bruhns i dag. Hun st?r i tunnellerne; der er m?rkt, og hun bryder sig ikke om det. Men hun er n?et til vejs ende. Han d?de h?ngende i en st?ltr?dsl?kke i Pl?tzensee i 1944. Vi ved ikke, om de oplysninger, han gav Lunding, endte hos de allierede i London og

http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007 En tysk sk?bne | Kristeligt Dagblad Page 5 of 5

s?ledes fik en st?rre betydning, end man umiddelbart skulle tro. Vi ved, at han fjernede papirer, som bet?d, at familien Hovmand aldrig kom i vanskeligheder med bes?ttelsesmagten. Vi ved, at han p? en r?kke omr? der ikke var perfekt, men han var overordentligt godt begavet. Han l?j. Han sprang p? den nazistiske vogn. Da det kom til stykket, ville han ikke svigte sin svigers?n, og det kostede ham livet. Anst?ndigheden, som ligger begravet i de selv samme begreber, ?re, pligt og f?dreland, som f?rte til hans ulykke, sejrede. Programmet "En tysk sk?bne" vises som del af DR2's temal?rdag "Slutspil om " i aften l?rdag den 7. maj klokken 20.00. @-Rubr.13.www:www Med et netabonnement kan alle artikler i Kristeligt Dagblad om bes?ttelsen og befrielsen l?ses p? www.kristeligt-dagblad.dk

This page cannot be displayed due to an internal error.

You can provide the following information to the administrators of this site to help them solve the problem:

Error: Smarty error: [in kd_theme/gemius.html line 1]: syntax error: unrecognized tag 'get_gemius_stat_location' (Smarty_Compiler.class.php, line 580) Backtrace: /class/smarty/Smarty.class.php (1095) /class/smarty/Smarty.class.php (1817) /class/smarty/Smarty_Compiler.class.php (2204) /class/smarty/Smarty_Compiler.class.php (580) /class/smarty/Smarty_Compiler.class.php (312) /class/smarty/Smarty.class.php (1491) /class/smarty/Smarty.class.php (1424) /class/smarty/Smarty.class.php (1869) /templates_c/default-kd_theme^%%03^032^03286339%%theme.html.php (253) /class/smarty/Smarty.class.php (1258) /class/smarty/Smarty.class.php (1108) /class/theme.php (304) /footer.php (75) /modules/fsArticle/index.php (333)

http://kd.develop.fyens.dk/artikel/77638?highlight=podeus 22 -07 -2007