Bispebjerg/Nordvest Udviklingsplan

Københavns Kommune 2012

BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN

Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest

1.000 job på 100 måder

Fra barn til medborger

Sund hverdag

1 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST

Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune

Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune

Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

2 INDHOLD

4 Indledning 6 Fra politik til handling 8 Udviklingsplan realiseres i tre spor 10 Bispebjerg i dag 12 Bispebjerg 2020

14 Bispebjerg/Nordvest som udsat byområde

16 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest

20 MÅL 2 1.000 job på 100 måder

24 MÅL 3 Fra barn til medborger

28 MÅL 4 Sund hverdag

Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Bispebjerg . og dele af bydelen Brønshøj-Husum. Mange af de data, vi nævn- er i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Bispebjerg. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Bispebjerg eller det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest.

3 INDLEDNING

Med denne udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest vi taget det første store skridt mod at realisere vores 300% ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til 275% grund for politikken ligger den bærende tanke, at by- 250% ens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt 225% 200% samarbejde med den almene sektor og andre aktører, 175% og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltnin- 150% ger i kommunen. 125% Kbh- 100% gennemsnit Fra boligområder til byområder 75% Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfor- 50% dringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 25% omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 0% og familier. At de udsatte boligområder rummer en over- vægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er Små boliger Lav indkomst gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. Ikke-vestlig herkomst Lav/ingen uddannelse Installationsmangler Udenfor arbejdsmarkedet En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at men- - Bispebjerg/Nordvest er som udsat byområde kendetegnet ligområde, og at de nye beboere, som kommer til, er anvist ved mange små boliger og en befolkningssammensætning, der slår ud på en række socioøkonomiske indikatorer. ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige.

4 Det nye vi gør med udviklingsplanerne er både at under- bejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne søge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre første udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har vi iden- lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgrade- \\ ring af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for \& \ boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det MÅL 2 1.000 job på 100 måder er vejen til en socialt bæredygtig by. MÅL 3 Fra barn til medborger Udsatte byområder "#$\ MÅL 4 Sund hverdag byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnit- \ \''& socio-økonomiske forhold som for eksempel relativt man- første er forbedring af den kommunale kernedrift som ge små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Det andet er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Bispebjerg/Nordvest. Vi præsen- Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele terer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de af Bispebjerg/Nordvest, der i dag er udsatte, til at blive konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. endnu mere attraktive og velfungerende.

Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets ak- tører, herunder den almene boligsektor, som vi vil samar-

5 FRA POLITIK TIL HANDLING

Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for ninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Bor- gældende med byområdet. Bispebjerg/Nordvests udfordrin- gerrepræsentationen i København. ger som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne Udviklingsplanen for Bispebjerg/Nordvest er blevet til ved har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvalt- \

SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL SÅDAN ER OMRÅDETS 3 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER UDFORDRINGER

BISPEBJERG/ NORDVEST PROBLEMER IDENTIFICERES

Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud&( dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Mål 2 - Uddannelse&)*+- Det er visionen for København, at ingen nelse eller en videregående uddannelse byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. Mål 3 - Beskæftigelse&$ byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Mål 4 - Kultur og idrætsliv& Alle københavnere skal have mulighed for et godt og varieret kultur- og idrætsliv. \ deres særlige kompetencer. Mål 5 - Sundhed&9 har samme niveau som gennemsnittet for København ANALYSE 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse&: De udsatte byområder rummer hver især udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnit- potentialer til at blive attraktive, særegne tet byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 7 - Tryghed& og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv&;<=+- havnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser&(:- else af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger

POLITIK FO UDSATTER BYOMRÅDER

2008 2010 201120 2012

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER

6 Analyseforløbet har gjort klart, at der er problemstil- Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder linger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil og de generelle mål til konkret handling, der matcher analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende Bispebjerg/Nordvests særlige udfordringer. forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører.

DET VIL VI OPNÅ FREM MOD 2020 SÅDAN GØR VI

4 KONKRETE MÅL INDSATSER FOR FOR BISPEBJERG/NORDVEST BISPEBJERG/NORDVEST

MÅLMÅL 1 Et rummeligrumm og inviterende Bispebjerg/Nordvest

MÅLM 2 1.000 job på 100 måder

INDSATSER

MMÅL 3 BISPEBJERG/NORDVEST 2020 FRA UDSAT FFra barn til medborger TIL ATTRAKTIV

MMÅL 4 SSund hverdag

BISPEBJERG/NORDVEST Københavns Kommune UDVIKLINGSPLAN 2012

Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 2020

1.000 job på 100 måder

Fra barn til medborger UDVIKLINGSPLANU FOR BISPEBJERG/NORDVEST

Sund hverdag

7 UDVIKLINGSPLAN REALISERES I TRE SPOR

POLITIK FOR UDVIKLINGSPLAN FOR UDSATTE BYOMRÅDER BISPEBJERG/NORDVEST OPTIMERING AF KERNEDRIFT

POLITIK F UDSATTEOR NYE INDSATSER BYOMRÅDER

SAMARBEJDE MED DEN BOLIGSOCIALE ALMENE HELHEDSPLANER FYSISKE INITIATIVAFTALER BOLIGSEKTOR HELHEDSPLANER

Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være in- med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realise- novative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats res i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen for at få socialt udsatte i arbejde. og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder Optimering af kernedrift mellem kommunen og den almene boligsektor på det so- Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkom- ciale område, har udfordringen med udsatte boligområder munalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. især været den almene boligsektors problem. Kommunens En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligom- hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og råder, og de almene boligområder er blevet renoveret på smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine ind- egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de al- ledende faser, men kommer til at fortsætte frem til 2020. mene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyg- Nye indsatser gelser ikke som en del af byen. Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklings- '\ Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysi- og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet ske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig

8 Foto: JW Luftfoto

er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske '\ har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer. Og i initiativaf- talerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med et enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten.

) BISPEBJERG/NORDVEST I DAG

Bispebjerg/Nordvest er et rummeligt byområde med positiv voksenkontakt, kendskab til og tro på egne mulig- mange forskellige beboergrupper og kvarterer, en høj heder. Der er periodevist udfordringer med, at en mindre grad af tolerance, et stærkt medborgerengagement gruppe unge spiller negativt ind på oplevelsen af tryghed. og mange uddannelsesinstitutioner samt erhverv, som kan understøtte udvikling og vækst. Der er lokalt gode Arkitektur og byliv i Bispebjerg/Nordvest traditioner for at udvikle nye løsninger og arbejde på Fysisk er Bispebjerg/Nordvest et sammensat byområde. tværs af forvaltninger i samarbejde med boligorgani- Kvartererne omkring Rentemestervej og den østlige del sationer og andre lokale aktører. af Fuglekvarteret er blandede områder med småindustri, værksteder og forskelligartet boligbyggeri, mens den nor- Områdets sociale udfordringer dlige del af Bispebjerg fremstår mere ensartet med bolig- Bispebjerg/Nordvest rummer samtidig betydelige ud- >)?=>)*=@- fordringer. Der er mange beboere udenfor arbejdsmarke- jedel af boligerne i området er almene. Som byområde det, markant lavere indkomstniveau og lavt uddannelses- har Bispebjerg/Nordvest meget karakter, men mangler niveau. Medborgerengagement og oplevelsen af at være udendørs opholds- og mødesteder. Gode byrum som en aktiv del af samfundet er skævt fordelt. Sundhedstil- Bispebjerg Kirkegård er få, og områdets grønne arealer standen i bydelen Bispebjerg ligger lavest i hele Køben- er ujævnt fordelt. Mens der er mange græsarealer i nord, havn. På voksenområdet er der udfordringer med psykisk mangler kvartererne i syd grønne områder. By- og bu- sygdom, misbrug og mennesker, der lever i stor isolation. \ Antallet af børn, som anbringes uden for hjemmet, er det uderummet mindre attraktivt og skaber barrierer. højeste i København, og en gruppe børn og unge mangler

68,8% Folkeskoler ;QW>&(@WXZ9X@WZ@[\["\9]^][9_^W$# 70,8% Folkeskoler og dagpasningstilbud i Bispebjerg/Nordvest skal være så Dagpasningstilbud 64,3% attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboer 66,2% ;QW`&#\]]ZW9Z 80,2% 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse 95%

;QWq&$Z9X,(_^[ZW9Z 67,4% Beskæftigelsesgraden i Bispebjerg/Nordvest er på niveau med københavnergennemsnittet 70,7%

;QW?&X#W_#:@[^,_9W^x 90,9% Bispebjerg/Nordvest skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i Bispebjerg/Nordvest 92,5% skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt ANALYSE ;QW*&9#]zZ 82% Sundhedstilstanden i Bispebjerg/Nordvest er på samme niveau som københavnergennemsnittet 88%

;QW{&Z]:@[xZW^[Zz@WZW9Z 71,2% Ren- og vedligeholdelse i Bispebjerg/Nordvest er på niveau med københavnergennemsnittet 73%

;QW|&_}[zZ 58,8% Bispebjerg/Nordvest er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København 68% (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) ;QW<&$}W^x 91% Mere byliv i Bispebjerg/Nordvest. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet 90%

;QW)&\W;Z]Z$@W^[Z 34,9% Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de 20% københavnske boliger

Bispebjerg/Nordvest København (målet) 10 Udsat byområde Rekreative arealer Boligsociale helhedsplaner

Særligt udsat boligområde Helhedsplan for Bispebjerg Hospital Bydelsgrænse

Ungebydelsplan Kommende metro station Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest Udviklingsprojekt / Rentemestervej Nyt stationsområde / Nørrebro Station

Igangværende gårdhavefornyelse S-togslinje

Udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret.

BISPEBJERGVEJ

Utterslev Mose Grundtvigskirken VEJ

TUBORGVEJ RØRDAMS FREDERIKSBORGVEJ

TAGENSVEJ PETER

Bispebjerg Kirkegård

TUBORGVEJ

BOGTRYKKERVEJ

SKOLEHOLDERVEJ

MAGISTERVEJ

TAGENSVEJ UTTERSLEV TORV HOVMESTERVEJ

BIRKEDOMMERVEJ DORTHEAVEJ FRIMESTERVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

RENTEMESTERVEJ

SOKKELUNDSVEJ SMEDETOFTEN BIRKEDOMMERVEJ LANDSDOMMERVEJ BiblioteketTOMSGÅRDSVEJ

UTTERSLEVVEJ

DORTHEAVEJ MØNTMESTERVEJ OLDERMANDSVEJ

RENTEMESTERVEJ BISPEVEJ

PETER IPSENS ALLÉ BISIDDERVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

BORUPS ALLÉ LYGTEN FREDERIKSSUNDSVEJ PROVSTEVEJ BYGMESTERVEJ THEKLAVEJ RENTEMESTERVEJ

Bellahøj Svømmehal

HULGÅRDSVEJ GLASVEJ REBSLAGERVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

STÆREVEJ MÅGEVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

ØRNEVEJ

BORUPS ALLÉ

VESTERGÅRDSVEJ Nørrebro Station VIBEVEJ NATTERGALEVEJ BELLAHØJVEJ GLENTEVEJ

HEJREVEJ

Bellahøj RØRSANGERVEJ SVANEVEJ

NORDRE FASANVEJ

NÆSBYHOLMVEJ

HILLERØDGADE

BRØNSHØJVEJ BISPEENGBUEN

BELLAHØJVEJ

11 BISPEBJERG/NORDVEST 2020

Visionen for et socialt bæredygtigt Bispebjerg/ uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsfor- slagene over de kommende sider.

Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest MÅL 1 I 2020 er Bispebjerg/Nordvest stadig en bydel med plads til Et rummelig og inviterende Bispebjerg/Nordvest alle. Forskelligheden bruges til at generere liv og udvikling. Sammenhængskraften er god. Der er centrale mødesteder, god støtte til udsatte beboere og en velafbalanceret bebo- ersammensætning. En opgradering af uderummet på cen- MÅL 2 trale veje som Rentemestervej sammen med nye, herlige 1.000 job på 100 måder pladser ved bl.a. BIBLIOTEKET har givet området attraktive møde- og opholdssteder, og skaber byrum, der på en god ANALYSE og naturlig måde forbinder områdets forskellige kvarterer. En del baggårde er blevet til fælles gårdhaver, og giver mange MÅL 3 beboere bolignære opholdsrum af høj kvalitet. Gode alme- Fra barn til medborger ne bebyggelser og friarealer spiller sammen med det øvrige \''- holder sig ude og bidrager til et levende byliv. Boligmassen er blevet opgraderet blandt andet ved hjælp af de midler og MÅL 4 muligheder, der er i Byfornyelsesloven, og tilbyder nu sunde, Sund hverdag alsidige og tidssvarende boliger til områdets beboere.

12 1.000 job på 100 måder ressourcer og tage en uddannelse og få et job. Der er et I 2020 er 1000 nye borgere kommet i arbejde, så beskæf- godt børne- og ungeliv, og udsatte familier støttes tidligt, så tigelsesgraden er på niveau med resten af København. Der de får helhedsorienteret og forebyggende hjælp, der bety- er etableret en række innovative samarbejder mellem virk- der, at børn og unge fra socialt belastede familier i højere somheder, kommunen, almene boligorganisationer og lokale grad end i dag er sunde, klarer sig godt i skolen og socialt og uddannelsesinstitutioner. Det har udviklet nye arbejdsplad- bryder den negative sociale arv. ser og genereret vækst samt nye metoder til at inkludere udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Nye iværksættere og Sund hverdag en række velfungerende jobtræningstilbud motiverer og I 2020 har en række sundhedsindsatser for børn, voksne og klargør mennesker til såvel iværksætteri som almindeligt ar- ældre forhøjet den generelle sundhedstilstand og vurderin- bejde. Bispebjerg/Nordvest er i 2020 en kreativ vækstzone gen af eget helbred. Den styrkede sundhed medvirker aktivt '\ som løftestand for social udvikling og er med til at under- støtte beskæftigelse, medborgerskab og uddannelse. Nye Fra barn til medborger byrum med aktivitetsmuligheder inspirerer beboerne til at I 2020 har Ungebydelsplanen ført til meget positive resul- bevæge sig mere og er med til at forøge både livskvalitet og tater. Et Ungehus er blevet det sted, hvor mange forskellige 9''\ unge møder kommunale tilbud som en samlet enhed under har givet bedre miljø og færre støjrelaterede sygdomme. inddragende og støttende rammer, der samtænker fritidsliv med læring og motiverer og ruster unge til at udnytte deres

13 BISPEBJERG/NORDVEST SOM UDSAT BYOMRÅDE

ANALYSE

14 15 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest

Bispebjerg/Nordvest er som byområde præget af store indfaldsveje og et fravær af skønne og samlende byrum. Socialt er der behov for, at sammenhængskraft og rum- melighed understøttes af styrkede bostøtteordninger, sociale indsatser og tværgående samarbejder.

Bedre byrum Bispebjerg/Nordvest er et af Københavns mest forskellig- artede byområder. Her er selvgroede kvarterer med en mangfoldighed af småindustri, værksteder og nye kreative virksomheder og kvarterer med ensartede boligblokke. By- området har et rigt foreningsliv, kulturhuse og idrætsfacili- $']- ningsværker som Grundtvigskirken, bebyggelsen Bellahøj og svømmehallen, det nybyggede BIBLIOTEKET på Ren- temestervej, kapellet ved Bispebjerg Kirkegård, som netop er omdannet til Dansekapellet, og Bispebjerg Hospital, som står foran en større udvidelse.

Trods markante bygninger og en stærk karakter viser den fysiske analyse, at Bispebjerg/Nordvest opleves som et dif- fust byområde. Store veje støjer og udgør barrierer, der mange steder er vanskelige at krydse. Vejene adskiller om- rådets meget forskellige kvarterer fra hinanden, og nogle af de bedste byrum i området som Bispebjerg Kirkegård og \$- \ i området.

Fraværet af gode, velbyggede og bolignære byrum – pladser, gadeforløb og fælles gårdhaver - gør, at beboerne mangler udendørs møde- og opholdssteder, og medvirker til at om- ' og ej heller fastholder ressourcestærke beboere.

I forlængelse af pladsen foran BIBLIOTEKET skal der etab- - deforløb og gårdrum af høj kvalitet, som giver Bispebjerg/ Nordvest naturlige møde- og opholdssteder og skaber gode og trygge sammenhænge mellem områdets forskellige kvarterer. Rentemestervej skal opgraderes til en attraktiv, central gade, og senere kommer turen til andre vigtige veje i området som Ørnevej og Glentevej.

16 Attraktive og socialt bæredygtige bebyggelser Private bebyggelser Den gennemsnitlige boligstørrelse i Bispebjerg/Nordvest I enkelte dele af Bispebjerg/Nordvest er der trods tidligere er betydelig mindre end i resten af København og godt og igangværende indsatser stadig mange boliger, som ikke 35 % af boligmassen er almen. Der er udfordringer med lever op til nutidig standard. Særligt i Fuglekvarteret og i såvel almene som private bebyggelser. området mellem Frederikssundsvej og Rentemestervej er der mange boliger med installationsmangler. Der er også Almene bebyggelser kun ganske få fælles gårdhaver i det udsatte byområde Bis- En forholdsvis høj andel beboere i de almene bebyggelser bebjerg/Nordvest og stor mangel på attraktive, bolignære er boliganviste, og byområdet rummer mange borgere på udendørs opholdsarealer. førtidspension og mange med sindslidelser (kilde Social Psykiatrisk Center Nordvest). En del borgere har derfor Der er behov for at hæve boligstandarden og styrke det behov for støtte for at kunne trives i egen bolig og blive bolignære udemiljø. Det kan blandt andet gøres med by- taget hånd om med deres særlige behov på en måde, hvor \- byområdet samtidig opleves som velfungerende og trygt tionsmangler, klimarenovering, lejlighedssammenlægninger, inddragelse af loftrum, udnyttelse af tagetager og anlæg- gelse af gårdhaver. Bispebjerg/Nordvest rummer kun et enkelt alment bolig- område, som er på regeringens liste over udsatte boligom- 1 Grundtvigskirken råder, nemlig Bispeparken. Men den fysiske analyse viser, at 3 Bellahøj Svømmestadion 4 Biblioteket de hænger dårligt sammen med den omkringliggende by 1 5 Rentemestervej 7 og med de nære udearealer. Foruden Bispeparken, som er 6 Bispebjerg Kirkegård \' 7 Dansehuset 6 14 det Bellahøj, der trods bebyggelsens status som arkitekto- 8 Tomsgårdsvej nisk vartegn oplever stigende sociale udfordringer, og den 9 Tuborgvej 9 almene bebyggelse ved Stærevej/Hulgårdsvej, der gemmer 10 Borups Allé 11 Frederikssundsvej sig væk fra byen og er afskåret med hegn fra den nyere 12 Ørnevej 8 4 boligslange og Nordvestparken. 13 Glentevej

Der er behov for, i tæt dialog mellem kommunen og de al- 5 15 3 mene boligorganisationer, at udvikle og gennemføre fysiske 10 helhedsplaner for de almene bebyggelser, der tager højde 16 11 for bebyggelsernes bymæssige sammenhæng, omformer 2 de nære udearealer, så de bliver et aktiv for beboerne, og 12 skaber gode og trygge sammenhænge med den omkring- 15 13 liggende by. Der er behov for at opgradere renholdelse og drift af friarealer og understøtte samspillet mellem almene og kommunale områder gennem for eksempel driftsfæl- lesskaber. Der er behov for i samarbejde med Socialfor- valtningen at styrke kontaktpersonsordning og bostøtte til 14 Den almene boligbebyggelse Bispeparken sårbare beboere i de almene boligafdelinger. 15 Den almene boligbebyggelse Bellahøj 16 Den almene boligbebyggelse Stærevej/Hulgårdsvej

17 MÅL 1 På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af Et rummeligt og inviterende området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Bispebjerg/Nordvest telser af handlinger, som har vist gode resultater.

DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013

> Opgradering af eksisterende veje og byrum

#- de forbindelse fremstår nedslidt og kedelig. Der er he- hov for at at skabe rammer for nyt liv på Rentemester- vej. Dette kan ske ved opgradering af Rentemestervej med mulighed for aktiviteter, ophold og beplantning, kan understøtte den kreative erhvervsudvikling i Bispebjerg og bidrage til et levende byliv.

#$'X \X \- gen. En fodgængerovergang ved Frederiksborgvej ved indgangen til Bispebjerg Krematorium og Jacob Lind- bergsvej kan sikre bedre adgang til Bispebjerg Kirkegård 1. #$$'X^^ ved en åbning af Bispebjerg Kirkegård mod Skolehol- dervej samt bedre krydsningsmuligheder over vejen kan invitere områdets beboere indenfor i kvarterets skøn- OPTIMERING AF neste rekreative område KERNEDRIFT > Midlertidige haver på tomme byggegrunde Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophob- ning af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med private grundejere udvikle en model for midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller INDSATSER NYE INDSATSER foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver.

> Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold Det skal undersøges om et øget samarbejde om driften af udearealerne Bispebjerg/Nordvest på tværs af kommune SAMARBEJDE og boligorganisationer kan frigive ressourcer til et kvalita- MED DEN tivt løft i områderne. ALMENE BOLIGSEKTOR

18 > Omdannelse af grønne arealer De grønne arealer mellem boligblokkene er er væsentligt \- står disse arealer ligegyldige, dårligt vedligeholdte og uden mulighed for ophold og leg. For at styrke de sociale fæl- lesskaber, lette orienteringen, øge den enkeltes tilknytning og skabe tryghed vil Københavns Kommune samarbejde med de almene boligorganisationer om fysiske helhedsplaner for de grønne arealer mellem husene. Det kommunale parkstrøg gennem bebyggelsen Bispeparken og Bispevæn- get er et eksempel på et område der kan udvikles. DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE > Ungdomsboliger (X- benhavn og samtidig bidrage til en blandet beboersam- > Områdefornyelse Fuglekvarteret er startet op og skal mensætning foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give blandt andet arbejde med byfornyelse, bedre forbindelser et huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere samt mere plads til leg og liv. til studerende i de særligt udsatte boligområder. I Bispe- > Ny plads foran BIBLIOTEKET skal være en naturlig for- også bosætter sig der. længelse af kulturhusets aktiviteter ud i det offentlige rum og en bydelsplads med udeservering og andet byliv. > Støjreducerende asfalt Se beskrivelse side 30 > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjøl- nerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til 2010..

$' støtte til integration i lokalmiljøet.

> Støtte-kontakt personer yder intensiv støtte til sindsli- dende, stof- og alkoholmisbrugere.

> Lokale ungenetværk og et årligt ungeseminar, der styrker I et byområde med kun få gode byrum, er Bispebjerg Kirkegård et det tværfaglige netværk og samarbejde mellem lokale aktø- vigtigt aktiv. Ved at tilføje en åbning i den lange mur mod Skole- rer indenfor det kriminalpræventive område. holdervej, hvor der i dag kun er en udgangssluse, kan kirkegården invitere ind og tilføre hverdagslivet kvalitet. > Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og Budgetindspil 2013 krise i byen.

> Og meget mere…

>) MÅL 2 1.000 job på 100 måder

For at bringe beskæftigelsesgraden i Bispebjerg/Nord- vest på niveau med gennemsnittet for København ! !! - skæftigelse eller uddannelse. Opgaven skal løses med omhyggelig brug af de lokale potentialer målrettet områdets forskellige matchgrupper.

1.000 i job - Godt potentiale for at nå målet I Bispebjerg/Nordvest er beskæftigelsesgraden 67,4 % sammenholdt med det øvrige København, hvor den er 70,7 %. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er 277.000 pr. husstand, hvilket er markant lavere end gennemsnittet på 326.000 pr. husstand i København. Andelen af borgere, Frederiksborgvej der lever af offentlig forsørgelse er enkelte steder i byom- Frederikssundsvej rådet dobbelt så høj som i København som helhed. Også uddannelsesniveauet er lavt. Procentdelen af borgere i Nørrebro St. aldersgruppen 16-64 år, der har en lang videregående ud- Nørrebrogade dannelse, er omtrent det halve af gennemsnittet for Kø- benhavn, og andelen af borgere, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er under gennemsnittet.

>q?+>{:{{:\ ''>\ arbejdsmarkedsparate. Andelen er en smule højere end i de øvrige udsatte byområder, hvilket giver et godt poten-

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Der er behov for etablering af arbejds- og praktikpladser Andelen af beboere uden uddannelse til lokale borgere og synliggørelse af beskæftigelsesmu- Over 35,0 % ><:`?)+ =:>q)+ ligheder i nærområderne, så det generelle kendskab til arbejdsmarkedet øges i byområdet. `*:q?)+ >?:>|)+

100 måder - Helhedsorienteret indsats og nye metoder 86,6 % af byområdets 16-66-årige, som ikke er i arbejde, Andelen af de 16-66-årige, som er i beskæftigelse eller \''`q- under uddannelse, pr. oktober 2011 nelse og beskæftigelse dækker over store lokale variatio- 70,7% KØBENHAVN ner, både hvad angår matchgrupper og beskæftigelsesfre- $ ' |)) + 68,2% Udsatte byområder helt ned til 48 %, og ledigheden spænder tilsvarende fra 6,8 67,4% Bispebjerg/NV % og helt op til 31 %. Det er særligt områderne omkring

Bispeparken, Bellahøj og Fuglekvarteret, der er præget af % 40 50 60 70 80 lav beskæftigelse, i kombination med uddannelsesmæssige, Kilde: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

20 sproglige, sociale og helbredsmæssige udfordringer. Her- udover skal det ifølge områdets professionelle aktører medtænkes, at de ledige i områderne er præget af ringe tillid til kommunen og en dårlig forståelse af muligheder og konsekvenser i mødet med for eksempel Jobcenteret. Det er således vigtigt også at have fokus på indsatser, der rykker borgere fra matchgruppe 2 og 3 til matchgruppe 1.

Der er behov for at fortsætte udvikling af lokale, tværgå- ende samarbejder, der gør borgerens møde med kommunen overskueligt og helhedsorienteret. Her er det vigtigt at vidensdele lokalt, udvikle samarbejdet mellem Beskæf- Frederiksborgvej tigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, styrke Jobcente- Frederikssundsvej rets opsøgende indsatser samt udvikle en fælles indgang til kommunen gennem det lokalt placerede Borgerser- Nørrebro St. vicecenter. Socialcenter Bispebjerg, Jobcenter Musvågevej, Nørrebrogade Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration, Forebyg- gelsescenter Nørrebro og Borgerservice er i denne sam- menhæng vigtige lokale aktører, og et igangværende samarbejde mellem disse kommunale parter og boligsociale helhedsplaner i området understøtter udviklingen af de opsøgende indsatser og opbygning af nære og tillidsop- byggende platforme for kommunens møde med udsatte borgere.

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Samtidig er en større udbygning af Bispebjerg Hospital under forberedelse. Hospitalet udgør et stort jobpotentiale, Andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet fordi det i fremtiden bliver en langt større arbejdsplads, Over 35,0 % ><:`?)+ =:>q)+ end det er i dag, med en mangfoldighed af jobmuligheder for blandt andre lokale beboere. Det gælder såvel i byg- `*:q?)+ >?:>|)+ gefasen som efter etablering.

Der er behov for, at både fysiske og organisatoriske tiltag synliggør og understøtter byområdets småindustri, værk- Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. steder og kreative zoner. De skal være lokale dynamoer, januar 2009 der, kombineret med understøttelse af iværksætteri, socialt 13,2% KØBENHAVN entreprenørskab, borgerrettet rådgivning og samarbejde mellem Københavns Erhvervsservice og Jobcenteret, kan 9,6% Udsatte byområder

7,1% Bispebjerg/NV

% forstærker Bispebjerg/Nordvest som et rummeligt og so- 0 510152025 cialt innovativt byområde i udvikling. Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort

21 På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- MÅL 2 forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- 1.000 job på 100 måder telser af handlinger, som har vist gode resultater.

DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013 > Green Teams Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedlige- holdelsen i de udsatte byområder i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udearealer. Jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbejdere almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden 2012 – 2015 forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 36 lommepengejob i perioden 2013 – 2015.

> Fritidsjobindsats Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritets- `==) at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og Inte- grationsforvaltningen vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 fritidsjob årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kom- munalt. I Bispebjerg Bydel samarbejder BUF og BIF lokalt OPTIMERING AF KERNEDRIFT om denne indsats

INDSATSER NYE INDSATSER

SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

22 > Tværgående praktikpladsstrategi ^ `=>` X )`* >*:`): forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og det er en central udfordring, at færre unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrationsfor- valtningen vil med en praktikpladsstrategi med skabe 1.000 ' *=

> Erhverv i stueetager i almene ejendomme (''$' vil kommunen søge om tilladelse og budget til at kompen- sere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE erhverv i en forsøgsperiode så der kan etableres små bu- tikker med fx mad og kreative erhverv. * Forsøget starter på Nørrebro > Fremskudt sprogindsats omfatter introducerende danskundervisning for voksne og åben vejledning om rele- > Anvendelse af sociale klausuler vante danskundervisningstilbud. Boligorganisationerne tilbyder job, jobtræning og praktik til ledige beboere i forbindelse med større renoverings- > Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på sager. For at øge mobiliteten for borgere bosat i udsatte brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet byområder anbefales, at boligorganisationerne aftaler at mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob beskæftige ledige beboere fra en anden boligafdeling end i Kbh. Brandvæsen. I 2012 har der været 4 hold hvor over den, de er bosat i. 50 unge har gennemgået forløbet.

> Jobcentret giver beboere i området let adgang til rådgiv- ning om beskæftigelse og uddannelse.

> KRIMI-teamet som er en udgående beskæftigelsesind- sats for uroskabende unge. Samarbejde mellem Hotspot og 18+ centre om job- og uddannelsesvejledning af unge på 18+ værestederne Kvisten (Gartnergade) og Dreyervej. (BIF,BUF,SOF).

> 17+-samarbejde med fokus på god overgang til det 18. år. hvor den enkelte unge bliver myndig og overgår til foranstaltninger rettet til voksne. ><:& # uroskabende unge

> Og meget mere… Budgetindspil 2013

23 MÅL 3 Fra barn til medborger

De lokale udfordringer på børne- og familieområdet er markante. Udfordringerne viser et behov for en forebyggende tidlig indsats i familierne samt børne- unge- indsatser, der integrerer og inkluderer børn og unge i sammenhængende fritids- og læringsmiljøer.

Mange anbringelser og forebyggende foranstaltninger I Bispebjerg bydel modtager mere end 4 % af børnene og 2-3 % af børnene har været anbragt udenfor hjemmet, hvil- XW Frederiksborgvej er belastningsgraden, som viser de forventede kommunale Frederikssundsvej udgifter til indsatser henvendt til udsatte børn og unge, be- x`==)- ningsgraden i Bispebjerg næsten 42 % over gennemsnittet Nørrebro St. for København. Nørrebrogade

Der er behov for tidligt forebyggende indsatser, der støtter udsatte familier og forbedrer det enkelte barns muligheds- betingelser og medborgerskab. Andelen af børn i dagpasningstilbud i byområdet ligger under gennemsnittet, hvorfor opsøgende indsatser og indsatser, der udbreder kendskab Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort til og brug af daginstitutioner, bør medtænkes i udvikling af Andelen af beboere med lav indkomst løsningsmodeller. Over 35,0 % ><:`?)+ =:>q)+

Stor fattigdom hos børnefamilier `*:q?)+ >?:>|)+ $' ikke kan klare sig selv, og bydelens børnefamilier har den la- veste indtægt i København (Kortlægning af Københavns so- Belastningsgraden er beregnet i en statistisk model på baggrund cialt belastede børnefamilier, Københavns Kommune 2010). af en række registerdata for henholdsvis barnet og dets forældre. Mange børn i det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest Modellen beregner, hvor mange udgifter kommunen kan for- vokser op i familier med kun én forælder, og en del familier ventes at have pr. barn/ung i bydelen efter § 52 i Lov om social er udsættelsestruede. Et samarbejde på tværs af boligor- service (udgifter til personer med handicap er ikke medregnet). ganisationer og Socialforvaltningen på Bispebjerg viser, at 100 er gennemsnit for Københabvn. udsættelser og udsættelsestrusler udgør en væsentlig udfordring i byområdet. 2007 2009 Vesterbro/Kgs. Enghave )3 )7 Lokale børne- og ungeaktører oplever ringe grad af foræld- Valby 108 108 redeltagelse i børnenes skolegang og fritidsliv, og et generelt Nørrebro 131 >>) City/Østerbro 56 6) behov for styrket voksenkontakt. 35 % af børnene på byde- Brønshøj-Husum-Vanløse 100 103 lens folkeskoler oplever ifølge en undersøgelse fra 2010, at Amager Øst )5 )4 de ikke har en voksen, de kan tale med (Socialt barometer Amager Vest 114 )7 over udsatte børn, Københavns Kommune). Der er behov Bispebjerg 138 142 for at fortsætte tværgående samarbejder, der styrker foræl- Hele København 100 100

24 dreinddragelse og voksenkontakt i og omkring byområdets \'- institutioner samt at give alle børn gode muligheder for ordnet retning og fælles mål for ungeindsatsen på Bispe- positiv voksenkontakt. bjerg. Arbejdet viser, at der er behov for at udvikle en fælles platform for ungearbejdet gennem etablering af et ungehus Behov for at understøtte lige muligheder og udvikling af lokale børne- og ungenetværk. Der er også Skoledistriktet for bydelen Bispebjerg tæller fem folkeskoler behov for et tættere samarbejde mellem skoler og klubber og ni privatskoler, hvoraf seks er muslimske friskoler. Der er om de udsatte børn. betydelig variation i elev- og børnegrundlaget, hvilket også medfører, at andelen af børn, der har et aktivt fritidsliv er Professionelle børne- og ungeaktører i området peger på, noget lavere end gennemsnittet for København, og nogle at indslusning og fastholdelse af forenings- og klubløse børn steder væsentligt lavere (Københavnerbarometeret 2011). og unge i det organiserede fritidsliv, herunder i fritidsjob, vil Også klubdeltagelsen blandt de 10-13-årige i Bispebjerg/ have en række positive effekter. Det vil styrke mødet mel- Nordvest ligger noget under gennemsnittet (47,4 % sam- lem unge med forskellige ressourcer, vil give kontinuerlig menholdt med 55,7 % i København). voksenkontakt baseret på dialog, og det vil give læring, der kan ruste til medborgerskab og motivere til uddannelse. Små og billige lejligheder har tiltrukket studerende, så andelen af 24-25-årige i gang med en ungdomsuddannelse nu er Desuden er der behov for at udvikle synergi mellem lokale højere en gennemsnittet for København. Men i delområder uddannelsesinstitutioner og byområdet, som kan synlig- ligger niveauet en del under gennemsnittet,. Ifølge lokale ak- gøre Bispebjerg/Nordvest som uddannelsesbydel og inspi- tører der arbejder med de unge, har de unge ofte svært ved \ ' nederlag allerede i folkeskolen. 9`==)'''- ger og Lokaludvalget arbejdet med en Ungebydelsplan, der

Skoler i Bispebjerg/Nordvest

Privatskoler Offentlige skoler

Andelen af børn, der har et aktivt fritidsliv, er lavere end gennemsnittet for København, og nogle steder væsentligt lavere. Det område, hvor procentdelen er lavest (51 % sammenholdt med 71 % i Kø- - rige område i den nordlige del af det udsatte byområde Bispebjerg/ Nordvest, som Ungebydelsplanen har peget på behov for en styrket ungeindsats.

25 På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- MÅL 3 forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Fra barn til medborger telser af handlinger, som har vist gode resultater.

DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013

> En god start på livet – Sundhedsplejens indsats > Feriecamp for udsatte børn fra 0-6 år FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktivi- Barndommen er en sårbar periode, og nogle forældre har teter i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 behov for hjælp og støtte. Børne- og Ungdomsforvaltnin- år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver intro- gen ønsker at udvide indsatsen med sundhedspleje for de duceret til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom Feriecamp 20 %, der er mest udsatte og har størst behov. Dette gøres har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden.. '' Indsatsen ønskes forlænget fra 2015 hvor den udløber > ForeningsGuider / KulturGuider > Særlige integrationsmidler til foreninger Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være Foreninger i udsatte byområder med mange børn med et- med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere nisk minoritetsbaggrund står overfor særlige udfordringer beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn og med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøt- til kultur- og fritidslivet. ForeningsGuider og KulturGuider telse af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og er frivillige, der guider børn og unge primært med etnisk Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den minoritetsbaggrund til kultur- og fritidslivet. Indsatsen øn- udløber. skes forlænget fra 2103 hvor den udløber. > Udvidelse af klubbernes åbningstider Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer generelt med en svag familiebaggrund og har behov for voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet )*+

OPTIMERING AF unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende KERNEDRIFT til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt alternativ til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 2013 til udvidet åbningstid i alle klubber på Bispebjerg

> Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpæda- gogiske arbejde Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhen- INDSATSER NYE INDSATSER sigtsmæssig adfærd til positive forandringer. De seneste års erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svaren- de til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder. SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

26 > Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyggelse af udsættelse af boliganviste Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommune, og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge ud- sættelser særligt for særligt sårbare borgere. Socialforvaltnin- gen foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal modvirke udsættelser.

> Socialrådgivere på privat og friskoler Nogle familier henvender sig ikke selv til Socialforvaltningen. Derfor er det vigtigt, at Socialforvaltningen aktivt søger at op- DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE spore børn og familier i begyndende problemer. Ca. 25 % af de københavnske børn går i privat- eller friskole. For at sikre en tidlig opsporing af udsatte børn og unge, der går i privat- eller > Familierådgivning er et gratis, åbent og anonymt tilbud til friskoler ønsker Socialforvaltningen at arbejde målrettet på at børnefamilier med særlige behov i København. få socialrådgivere tilknyttet privat- og friskoler. > Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt > Ungehus rådgivningstilbud 1-2 dage om ugen. Den tværgående projektgruppe omkring Ungebydelsplanen peger på, at der er behov for en ny helhedsorienteret unge- "\- platform, et Ungehus på Smedetoften 14. Ungehuset skal in- tegrere fritidsliv og læring og samle støttende og udviklende #9'\ ungetilbud på tværs af forvaltningerne. Ungehuset skal spille sammen med opsøgende indsatser og en klubstrategi, der in- > Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for op til kluderer institutionsløse unge på gaden. 250 sprogligt udfordrede skolestartere og skoleskiftere med faglige og sociale udfordringer. > Social normering Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale norme- > Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og ringer ekstra midler til ni daginstitutioner, der sammenlignet undervisningsdifferentiering med kommunens øvrige daginstitutioner har de mest udsatte børn. De sociale normeringer øremærker midlerne til ekstra > Socialrådgivere i daginstitutioner sikrer tidlig opsporing pædagogisk personale med henblik på at styrke voksen/barn af udsatte børn i daginstitutioner. relationen. > Inklusionspædagoger på alle folkeskoler varetager social- og specialpædagogiske opgaver.

> Ungerådgivning er et åbent, anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-18

> SSP & SSP+ er et samarbejde om at forebygge kriminali- tet blandt børn og unge. Budgetindspil 2013 > Og meget mere…

27 MÅL 4 Sund hverdag

Borgernes selvvurderede helbred og sundhedsadfærd lande. Bispebjerg er i øvrigt den københavnske bydel, der er dårligere i bydelen Bispebjerg og det udsatte byom- råde Bispebjerg/Nordvest end i resten af København. fysisk inaktive borgere.

Dårligt selvvurderet helbred Ensomhed har også betydning for oplevelsen af selvvurde- I en spørgeundersøgelse, gennemført i det udsatte byområ- ret helbred. Tæt på en fjerdedel af alle københavnere over de Bispebjerg/Nordvest, vurderer borgerne deres helbred 65 år oplever en eller anden form for uønsket ensomhed, dårligere end københavnerne i gennemsnit. Undersøgelsen og det er for nogle et stort problem i hverdagen. Generelt 9'\ oplever ældre at være mere ensomme, hvis de har en kort $'z>)+ uddannelse og lav indkomst, hvilket er kendetegnende for har mindre godt eller dårligt helbred mod 15 % i hele Kø- området. I det særligt udsatte boligområde Bispeparken er benhavn. Bispebjerg er dermed den bydel, der er kendeteg- 10 % af beboerne over 65 år, hvilket er den største andel af net ved den største andel af borgere med et mindre godt ældre sammenlignet med de øvrige udsatte boligområder. eller selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred er en indi- For at øge borgernes livskvalitet og mulighederne for at kator i forhold til borgernes sundhed og sygelighed og det komme i beskæftigelse vil vi have fokus på at forandre bor- er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. gernes sundhedsadfærd og sætte ind med indsatser, der Det betyder, at jo dårligere en person vurderer sit helbred, kan mindske ensomhed. jo større risiko er der for død og udvikling af sygdomme. Børnesundhed i Bispebjerg Dårligt helbred påvirker livskvaliteten $'\$'- 9'\- bjerg på nogle områder klarer sig dårligere end børnene i vurderet helbred er mere udbredt blandt kvinder, ældre, de andre bydele. Andelen af børn med symptomer på ringe borgere med kortere uddannelse, borgere uden for be- psykisk/social trivsel og nogenlunde eller dårligt selvvurde- skæftigelse, enlige borgere samt borgere fra ikke-vestlige ret helbred er højere end i resten af København. Andelen

Fremragende Andel af borgere som synes, at deres helbred er fremragende, væl- Vældig godt Mindre godt dig godt, godt, mindre godt eller dårligt pr. december 2011 Godt Dårligt

18% 36% 34% 8% 4% København 15% 35% 36% 9% 6% Udsatte byområder 12% 32% 39% 14% 2% Amager/Sundby 11% 43% 28% 8% 10% Bispebjerg/NV 16% 39% 32% 10% 4% Nørrebro 14% 37% 33% 10% 6% Tingbjerg/Husum 16% 33% 41% 6% 5% Valby/Vigerslev 19% 29% 41% 6% 6% Vesterbro/Kgs. Enghave

% 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kilde: Megafon Målingen er lavet på bydelsniveau – den følger derfor ikke grænserne for det udsatte byområde Bispebjerg

28 af børn, der får morgenmad færre end tre gange om ugen er højere og 3,6 % af børnene i alderen 3-15 år er svært overvægtige, hvilket er dobbelt så mange som det kommu- x ryges dagligt og en større andel af de 15-årige har prøvet $'\ trives dårligere ofte er overrepræsenteret blandt forældre, der har dårligere helbred og helbredsrelateret adfærd. Det er derfor vigtigt at sætte ind med indsatser, der både er målrettet børnene og de voksne.

Ifølge en sundhedskonsekvensvurdering af Københavns Kommunes støjhandlingsplan, omfatter de sundhedsskade- \ risiko for hjertekarsygdomme. Det skaber særlige udfordringer i det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest, der '\{===`q % af alle boliger i området er stærkt støjbelastede, hvilket er markant over københavnergennemsnittet på 17 %. Med ''\' markant forbedring af sundhedstilstanden og livskvaliteten hos de beboere, der bor langs vejene.

Børnesundhedstal for Bispebjerg

3-15 årige Bispebjerg KBH Andel med nogenlunde/dårligt helbred 8,1% (højest) *)% Selvvurderet helbred&\ndel meget glade børn 63,3% (lavest) 66,6% "& Andel med symptomer på 13,4% (højest) 8,1% ringe psykisk/social trivsel Andel med overvægt eller svær overvægt 15,3% (højest) 11,5% Andel med svær overvægt 3,6% (højest) 1,8% Andel med moderat/alvorlig undervægt 6,3% (højest) 5,2% Andel, der spiser grønt hver dag eller flere gange om dagen 60,6% (lavest) 67%

!!"

`) På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af MÅL 4 området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Sund hverdag telser af handlinger, som har vist gode resultater.

DET IGANGSÆTTER VI FRA 2013

> Styrkelse af opsøgende bostøtteindsatser samt udvidelse af kontaktpersonordningen I de udsatte byområder er der en koncentration af borgere med sociale vanskeligheder. Der er behov for, at Socialfor- valtningen udvider sin kernedrift i forhold til den individuelle opsøgende bostøtte til borgere med alvorlige sociale og psykiske problemer. Hvis der ikke tages tilstrækkelig hånd om de socialt udsatte borgeres problemer, er der risiko for, at de udvikler sig, hvilket vil have negative konsekvenser for den enkelte borger og for byområdet.

> Sund vækst i Bispebjerg København skal være et laboratorium for nye velfærdstek- nologiske løsninger. Københavns Kommunen ønsker at til- trække internationale investeringer og virksomheder, samtidig med at borgerne får mere livskvalitet. Bispebjerg / NV skal være et Sund Vækst kvarter i 2013 – et velfærdskvar- ter. I Sund Vækst kvarteret skal der indrettes testlejligheder, hvor eksempelprojekter kan vises frem for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borger. * indgår som en del af budgetpakken ”Sund vækst” fremsendt af SUF.

OPTIMERING AF > Motionsindsats for motionsuvante børn KERNEDRIFT Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Mo- tionsindsatsen Klar Parat Husum har gode resultater med at få overvægtige børn i motionstilbud. Indsatsen vil blive evalueret i løbet af 2013. Afhængig af resultaterne ønskes SKRÆDDERSYEDEINDSATSER NYE INDSATSER indsatsen udvidet til Bispebjerg og Nørrebro fra 2014. * INDSATSER indgår ikke i udviklingsplanernes budgetpakker, men fremasæt- tes særskilt fra SUF.

SAMARBEJDE MED DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

30 > Støjreducerende asfalt Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at etablere støjreduce- rende belægning på alle strækninger i Bispebjerg/Nordvest \{<$- hedsskadelige konsekvenser. Nogle veje har allerede støjre- ducerende belægning og på andre er det planlagt, men der mangler strækninger på Tomsgårdsvej, Tuborgvej, Frederiks- sundsvej, Nordre Fasanvej og Hillerødgade.

> Øget målrettet markedsføring og rekruttering af borgere til Forebyggelsescentre Det er ofte svært at rekruttere kortuddannede og borgere uden for beskæftigelse til de kommunale sundheds- fremmende og forebyggende tilbud. Forebyggelsescentret vil derfor være opsøgende i området og samarbejde med foreninger og andre forvaltninger om at tilbyde ledige og kontanthjælpsmodtagere hjælp til rygestop, motion, vægt- DET FORTSÆTTER VI MED AT GØRE tab og samtaler om alkohol.

> ”Sundhed i Nærmiljøet” skal forbedre den gennemsnitlige levetid og mindske den sociale ulighed i sundhed med særlige tilbud til socialt udsatte grupper og med fokus på alkohol og rygning.

> Forebyggelsescenter Nørrebro tilbyder gratis rådgivning og vejledning til alle over 18 år om sundhed, kost, motion, alkohol og rygestop. Budgetindspil 2013 Og meget mere…

31 BISPEBJERG

Københavns Kommune 2012