11. Brønshøj-Husum Overordnede Rumlige Træk
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 11. Brønshøj-Husum Overordnede rumlige træk. Bydelen består overvejende mod de omkringliggende lavere bebyggelser eller land- byggelsen Parkstykket mellem Frederikssundsvej og Hare- af udstrakte villaområder, få men sluttede etagehusbe- skaber. skovvej klare bygningsfronter mod de omkringliggende byggelser samt store sammenhængende friområder. I Tydeligst kommer denne brydning mellem bebyggelse store vejanlæg og lavere bebyggelser. brydningszonerne mellem disse elementer opstår bydel- og friområder til udtryk langs grænserne mellem Ting- ens markante rumlige træk. bjerg og Utterslev Mose. Bydelen rummer nogle af kommunens højest beliggende Et andet særkende for bydelen er Frederikssundsvejens arealer, det drejer sig om Bellahøj, hvis landskabelige be- etagehusbebyggelsen, der overvejende er højere end de Etagehusbebyggelser som Kobbelvænget og Voldparken tydning forstærkes yderligere af en markant punkthusbe- omkringliggende områder og således afspejler vejens for- danner på lignende måde bygningsfronter mod hen- byggelse, der strækker sig langs det meste af højderyg- løb rumligt i bydelens silhuet. holdsvis Vestvolden og de omgivende lavere bebyggel- gen. På afstand opfattes bebyggelsen som en sammen- ser. Husum Vænge/Glumsøparken ligger som en kile hængende bygningsfront, der klart markerer stedet. Bel- Bydelens store samlede etagehusbebyggelser er karakte- ned gennem villabebyggelsen og danner fronter, dels lahøjs særligt høje beliggenhed giver også fine udsigts- ristiske ved at have sluttede og præcise afgrænsninger, mod en indre langsgående grønning, dels mod de om- muligheder ind over København. som danner sammenhængende og klare bygningsfronter liggende villaområder. Tilsvarende danner etagehusbe- Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 2. 1. 2. 1. 3. 4. 5. 3. Bydelens grænser er kun partielt defineret ved rumlige præcise grænser. Bydelens hovedstruktur dannes af de åbne grønne friområder mod Frederikssundsvej markerer sig som bydelens tværgående hovednerve. Mod syd danner Slotsherrensvej en præcis grænse mod Vanløse, lige- nord og store villaområder, der deles af Frederikssundsvej i en nordlig Syd herfor følger det lokale gadenet de tidligere markskel i Husums som punkthusene og Bellahøjvej markerer en rumlig overgang til na- og sydlig del. Det er yderligere karakteristisk for bydelen, at få store gamle stjerneudstykning. I de nordlige villaområder har gadenettet slyn- bobydelen i syd. De øvrige grænser går gennem områder uden særlige, parkbebyggelser ligger omsluttet af villa- eller friområder og danner gede forløb, inspireret af byplankonkurencen i 1908. Længere mod vest rumlige kendetegn. bygningsfronter mod omgivelserne. er nettet åbent med spredte forsyningsveje til de store boligbebyggelser. 1. Utterslev Mose 2. Vestvolden 3. Kagsmose 4. Krogebjergparken Villabebyggelse Parkbebyggelse Etagebebyggelse 1. Frederikssundsvej 2. Hareskovvej 3. Jernbane 5. Bellahøj Friområde Punkthusene på Bellahøj er bydelens mest markante bebyggelse. Bebyggelsens enestående place- Langs Vestvolden ligger et afsnit af Voldparkens karakterfulde bebyggelse ring på et højdedrag, fremhæver områdets landskabelige hovedtræk. Husene kan ses fra store dele af byen og indgår som vartegn i Københavns silhuet. Karakteristiske bebyggelser 1. Parkstykket 2. Bebyggelse ved Bellahøj 3. Den Engelske Haveby 4. Bebyggelse ved Brønshøj skole 5. Rolandsgård 6. Tingbjerg 7. Voldparken og Kobbelvænget 8. Bystævneparken 9. Gadelandet 10. Husumvænge/Glumsøparken/ bebyggelse ved Husum skole 11. Hummelvænget 12. Stenmaglevej Bydelens pladser a. *Brønshøj Torv b. Husum Torv *Plads omlagt indenfor de senere år 11. Brønshøj-Husum Bebyggelsen. Bydelen er overvejende udlagt til villabe- byggelse, hvis jævne kvalitet og manglende fælles identi- tet kan skyldes, at bydelens udbygning har strakt sig gen- nem flere årtier. Enkelte villabebyggelser i den nordlige del - opført samlet inden for kortere perioder - udmær- ker sig ved at besidde helhedspræg og arkitektonisk hold- ning. Eksempler på større karakterfulde rækkehusbebyg- gelser finder man i bydelens vestlige del, langs Stenmaglevej og i bebyggelsen Humlevænget ved Veksø- vej. Bydelen rummer tillige få, men store etagehusbebyggel- ser, der udgør selvstændige afsluttende enheder. De fle- Allébeplantningen langs Kobbelvænget formidler overgangen mellem ste er opført som parkbebyggelser i 1940’erne og 50’er- Grønning ved Husum Vænge og Glumsøparken. Grønningen er indram- Voldparkens lave bebyggelse og de høje boligblokke. ne med stok- og vinkelhuse i 3 etager. Denne met af forskudte bygningsfronter, og anlagt med Husum Skole som point de vue, men skolen er i dag skjult bag frodig bevoksning. bebyggelsesform er karakteristisk for bydelen og må fremover fastholdes, da den understreger bydelens rum- lige struktur. Tingbjerg ligger som en isoleret og sluttet enhed uden for Vestvolden. Bebyggelsen er opført i 3 etager med ensartede materialer, der giver kvarteret et arkitektonisk helhedspræg. Boligblokkene følger og understøtter et net af let krumme gadeforløb, og skaber et mønster med grønne haverum. Bebyggelsen forener således parkbyg- geriets landskabelige karakter med karrébyggeriets præci- se gadeforløb. Voldparken, Bystævneparken og Kobbelvænget er andre Vestvolden er et vigtigt element i bydelens grønne struktur. Voldanlæg- større og karakterfulde parkbebyggelser, hvor især Vold- Tingbjerg ligger som en helstøbt byenhed, med bygninger opført i ens- get udgør en sammenhængende parkring, der forløber i en bue uden artede materialer og proportioner. Bag gaderummets stramme profil om København, fra Utterslev Mose i nord til Kalvebod Strand i syd. parken - i gule sten og med valmede eternittage - rum- ligger store åbne haverum. mer fine bygningsmæssige og landskabelige kvaliteter. I Husum Vænge danner 3 etages boligblokke rammen om en markant anlagt grønning, der mod nord åbner sig mod Frederikssundsvej, mens Husum Skole er point de vue mod syd. Parkstykket er en fin og afklaret boligbebyggelse fra 1930’erne. Den består af varierede karréformer, der med klare afsluttende facader omkranser indre gårdrum. Mod Brønshøjparken åbner sig et fint lille pladsrum udstyret med støttemure og trappeanlæg. Bebyggelsen ved Brønshøj Skole er grupperet symme- trisk omkring skolens sportsplads, hvor skolens monu- Brønshøjparken. Bag anlæggets frodige bevoksning skimtes tagene i mentale bygningsanlæg indtager en dominerende place- Randbebyggelsen langs Frederikssundsvej har en usammenhængende Den Engelske Haveby. ring. karakter over længere strækninger. Vejens enkeltstående etagehuse teg- ner dog et tydeligt rumligt spor tværs gennem bydelens villaområder. Højhusene på Bellahøj er nok bydelens mest kendte be- byggelse. Som parkbebyggelse, med store grønne friarea- ler, indgår den i et fint samspil med de omliggende park- områder. Den enestående placering fremhæver bygge- riet, som kan ses fra store dele af København. I Husum er enkelte områder udviklet med erhvervsbyg- geri. Bygningerne adskiller sig i dimensioner og udform- ning fra de omkringliggende boligbyggerier. Karakteristisk er Radiometers store bygningskompleks, der med en markant arkitektonisk formgivning dominerer området. I villaområdernes lokale vejnet ligger små grønne pladser eller ‘erstat- Brønshøj Torv. Randbebyggelsen har her bymæssige karakter og marke- ningsarealer’, fx som denne veldefinerede udvidelse af Veksøvej. rer torvet som bydelens centrum. Tingbjerg-bebyggelsen ligger som en sluttet enhed, der markerer sig mod Utterslev Mose med sammenhængende bygningsfronter. Punkthuset der er bebyggelsens vartegn, som kan iagttages over store afstande. Trafikarealer... I bydelens overordnede vejstruktur udgør Spredt i villaområderne ligger små grønne pladsrum, der Frederikssundsvej den store gennemgående hovedvej, bryder den ensformige havebystruktur. Det er erstatnings- der deler bydelen i en nordlig og en sydlig del. arealer, er udlagt som kompensation for smalle vejudlæg. Langs Veksøvej er anlagt flere beplantede pladser, hvoraf Dens knækkede forløb afspejler den oprindelige lande- én indgår i et fint rumligt pladsforløb ved Veksøvejs tilslut- vejs forløb gennem landskabet, og flere mindre plads- ning til Frederikssundsvej. dannelser langs vejen skaber oplevelsesrige og varierede Mod nord skærer Hareskovvejen sig igennem mosearea- gadebilleder. Randbebyggelsen er overvejende usam- let som en firesporet motorvej, der opdeler friområdet i menhængende og bærer præg af tilfældig udbygning, to adskilte områder. Dæmningen, der fører ’Ruten’ over men på strækningen ved Brønshøj Torv er bebyggelsen motorvejen i en niveaufri skæring, optræder som en vi- sluttet og har bymæssige karaktertræk, hvilket må fasthol- suel barriere, der yderligere opdeler det store, landskabe- des og udbygges. lige friområde. Det lokale vejnet i bydelens sydlige del følger tidligere markskel og stråler i lange, lige forløb ud fra området ved Friområder... Det overordnede friområde, Utterslev Mose Gadelandet, hvor landsbyen Husum oprindelig har ligget. ved bydelens nordgrænse, er et stykke landskabelig natur af stor betydning for såvel bydelen som for hele det Nord for Frederikssundsvej er vejnettet i villaområderne nordlige København. Mosens bugtede kanter afgrænses anlagt med bløde kurver, inspireret af en stor internatio- af villabebyggede bakkedrag og dens store vandarealer nal byplankonkurence 1908- 09. De slyngede