Ansøgning Til Områdefornyelse I Rentemestervejkvarteret April 2015 Ansøgning Til Ministeriet for by Bolig Og Landdistrikter Om to Områdefornyelser I København

Ansøgning til områdefornyelse i Rentemestervejkvarteret April 2015 Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter om to områdefornyelser i København. Indsendt 8. april 2015

Kontakt Område- og byfornyelse Byens Fysik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 1

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015

Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse ("traditionelle byfornyelsesområder")

Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer)

Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015

Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected] Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015” i emnefeltet.

Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet.

Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.

HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.

1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: OMRÅDEFORNYELSEN RENTEMESTERVEJ ØST

2. Kommunens adresse Navn på Kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37 Postnr.: 2300 By: København S

3. Kontaktperson i kommunen Navn: Mette Dybkjær Titel: Specialkonsulent Telefon: 20 33 96 50 E-mail:[email protected]

4. Ansøgt udgiftsramme 10.000.000 Beløb i alt ekskl. moms:

KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL

5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort:

- Områdefornyelse Rentemestervej ØST – Kreativ vækst og uddannelse

Rentemestervej Øst ligger i Københavns Nordvestkvarter. Området afgrænses af Frederikssundsvejen mod syd, Tomsgårdsvej mod vest og af Frederiksborgvej mod øst.

Der søges parallelt med denne ansøgning om at igangsætte en områdefornyelse i Rentemestervej Vest. Se oversigtskort i bilag 1.

Nærværende ansøgning for Rentemestervej Øst har fokus på kreativ vækst og uddannelse, med afsæt i det helt særlige potentiale, som områdets kreative erhvervszone udgør.

Ansøgningen for Rentemestervej Vest har særlig vægt på grønne og trygge bymiljøer med udgangspunkt i det potentiale, som Bispebjerg Kirkegård udgør i området.

På grund af de to ansøgningers forskellige hovedfokus er de foreslåede mål og initiativer, der beskrives i pkt. 12, forskellige. De to indsatser foreslås dog realiseret i en sammenhæng, så der opnås synergi. Det grønne løft i Vest kan trækkes over i Øst, der er fattigt på grønne områder, mens understøttelse af den kreative erhvervszone i Øst også kan bidrage positivt til vækst og uddannelse i Vest.

Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet?

Den valgte afgrænsning ligger i et af Københavns 6 udsatte byområder, hvor de socioøkonomiske nøgletal har udviklet sig negativt (Politik for Udsatte Byområder, 2011). Det er Borgerrepræsentations mål at øge tryghed, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og attraktion i områderne ved hjælp af flere sammenhængende greb, hvoraf områdefornyelserne er et, der i særlig kan styrke sammenhængen mellem investeringerne og skabe lokal empowerment, jf. pkt. 12 Andre områdebaserede indsatser.

Rentemestervej Øst er præget af både sociale og fysiske udfordringer.

Rentemestervej Øst er fysisk nedslidt, præget af mange forladte og utrygge udearealer og trafikstøj, der medvirker til at forringe bylivet og sundhedstilstanden. Varmeforbruget i Rentermestervej Øst er ca. 37 pct. højere end københavnergennemsnittet. Boligudbuddet er ensartet med mange små boliger med behov for bygningsfornyelse og modernisering.

Mange gadeforløb bidrager til utryghed fx ved mangelfuld belysning, ensartede kantzoner samt slidte og forladte udearealer og indgangspartier.

De fleste københavnere besøger hovedsageligt området, når de kører forbi på de større veje, der gennemskærer området og virker som barrierer, der udfordrer den fysiske og sociale sammenhæng i området.

Bydelen har den tredjelaveste middellevetid i København og borgernes selvvurderede helbred er væsentlige lavere end i resten af byen. Yderligere er der i forholdsvis mange borgere, der står udenfor uddannelse eller beskæftigelse, mange psykisk sårbare samt en højere grad af utryghed end i resten af byen, herunder bekymring for radikalisering.

Bispebjerg er et af de områder i København med flest særligt udsatte boligområder, og to af Københavns Særligt Udsatte Boligafdelinger1 ligger i eller i umiddelbar nærhed til området. Andre boligafdelinger i området kandiderer til at komme på listen.

1http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_1. _dec._2014_1.pdf, Boligafdelingerne Degnegården (Rentemestervej Vest) og Bispeparken (Rentemestervej Øst) er på listen, boligafdelingerne syd for Bispeparken (Rentemestervej Vest) kandiderer til listen. 4

Kvarteret ligger tæt på de Københavns brokvarterer og har potentiale til at blive et attraktivt velintegreret kvarter med plads til mange forskellige københavnere, ikke mindst i kraft af de relativt billige boliger. Området rummer en interessant fysisk og social mangfoldighed, og det gamle industrikvarters relativt tætte bebyggelse understreger dets urbane karakter.

Ca. halvdelen af den geografiske afgrænsning Rentemestervej Øst (den sydlige del) var fra 2000 – 2007 omfattet af Kvarterløft Nordvest. Der var dog ikke afsat ressourcer til byrumsforbedringer inden for afgrænsningen af Rentemestervej Øst.

Gennem de seneste år er området blevet mere fragmenteret både fysisk og socialt. Der er kommet flere nye boligområder og attraktioner til, mens beskæftigelsesniveauet i områdets almene boligområder er faldet. Flere boligområder fremstår isolerede og nedslidte. I den sydlige del er der blevet etableret en kreativ erhvervszone.

Der er gennem de sidste år udarbejdet flere udviklingsplaner for området (fx udviklingsplan for kirkegården, udviklingsplan for de udsatte boligområder, skybrudsplan og bydelsplan). Planerne er ikke finansieret, men peger på, at området kan løftes, hvis der gennemføres en samlet og koordinerende indsats, hvor fysiske og sociale projekter samtænkes i strategiske greb. En områdefornyelse i Rentemestervej Øst kan være omdrejningspunkt for at kvalificere, koordinere og ikke mindst realisere disse planer i tæt samarbejde med vigtige strategiske interessenter og lokalsamfund, jf. bilag 1.

Områdefornyelsen kan ikke blot styrke sammenhængen mellem strategier, men i særlig grad koble dem til borgernære initiativer og lokalt ejerskab. Koblingen mellem det strategiske afsæt og den lokale tilstedeværelse samt kapacitetsopbygning kan give volumen, bæredygtighed og effekt.

De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Øst er:

 Styrkede fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft  Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området  Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere

I Rentemestervej Øst er der særligt fokus på initiativer, der understøtter forbindelser, erhverv og uddannelse, Mål og mulige initiativer i Rentemestervej Øst uddybes under pkt. 9 og 12.

Stærke potentialer, der har været med til at definere valget af Rentemestervej Øst som afgrænsning om en potentiel ny områdefornyelse, er:

Kreativ zone En del af Rentemestervej Øst er udpeget som kreativ zone. Formålet med kreative zoner er at sikre områder, som på grund af deres billige og fleksible lejemål er særligt attraktive for kreative erhverv. Den kreative zone kan synliggøres og udnyttes, så den spiller sammen med kreative uddannelsesinstitutioner i nærområdet og i højere grad fungerer som en katalysator for beskæftigelse og vækst.

Lokal udviklingsdynamo på forladt skole Den gamle Grundtvig Skole er fredet, og står som et arkitektonisk ikon centralt i området, men hovedbygningen og den tidligere inspektørbolig står i dag ubrugte hen. Skolens 5 bagbygning huser Københavns Kommunens Ungdomsskole. I de tomme bygninger kan der dels samles en række lokale udviklingsfunktioner (herunder områdefornyelsen) og indrettes fysiske rammer om fremskudte kommunale indsatser, iværksætteri og foreningsaktiviteter. Ved at placere en udviklingsdynamo i den nordlige del af området, hvor der er ringe beskæftigelse, kan nogle af de potentialer, den kreative vækstzone i områdets sydlige del rummer, udbredes til hele byområdet, så væksten også bliver socialt bæredygtig.

En anden mulig udviklingsdynamo er en fraflyttet ISS bygning i områdets sydlige del. Der afsøges pt., om denne kan få funktion som uddannelsesmiljø, hvilket kan være med til at forstærke områdets uddannelsesprofil.

Grønne cykelruter og forbindelser mellem udsatte byområder og vækstinstitutioner Rentemestervej er udpeget som grøn cykelrute, og der er planlagt flere skybrudstiltag på vejene i området. De almene boligafdelingers karakter af særligt udsatte boligområder åbner mulighed for at søge midler i Landsbyggefonden til gennemførelse af infrastrukturprojekter..

Sammenhæng i investeringer på tværs af kommune og almene boligorganisationer Københavns Kommune og fsb udarbejder aktuelt en masterplan for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård. Masterplanen skal sikre sammenhæng mellem planlagte investeringer på tværs af almene og kommunale matrikler. Det gælder fx skybrudssikring og vejgenopretning i kommunalt regi og store fysiske renoveringer og infrastrukturprojekter i alment regi. I den største almene boligafdeling Bispeparken (på kanten af Vest) forventes fx en investering på ca. 700 mio. kr. i samme tidsrum, som en evt. områdefornyelse vil finde sted. Der vil fra begyndelsen af en evt. områdefornyelse i Rentemestervej Øst være etableret et forpligtende samarbejde med den almene sektor, og områdefornyelsen vil kunne bringe masterplanens investeringsmuligheder (Landsbyggefonden) i spil sammen med indsatser under områdefornyelsen.

Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer:

- Området er udfordret både fysisk og socialt

Overordnet kan udfordringerne sammenfattes i nedenstående hovedpunkter, der uddybes nærmere i punkt 6 og 7.

Sociale udfordringer ● Lav indkomst og beskæftigelse, området ligger væsentligt under københavner gennemsnittet. 44 pct. har lav indkomst og 22 pct. er uden for arbejdsmarkedet.

● Lav uddannelsesgrad, 41 pct. har ingen uddannelse

● Psykisk sårbarhed, 25 pct. har vedvarende eller forbigående sindslidelser, blandt andet fordi der er mange bosteder for målgruppen i området.

● Dårlig sundhed. Bispebjerg har det ringeste oplevede sundhedsniveau i København samt tredjelaveste levealder.

● Mange udsatte familier, området har det højeste belastningsindeks i byen og flest børnefamiliesager. 6

● Høj utryghed, særligt omkring de institutioner, hvor unge og meget udsatte færdes samt omkring monotone bymiljøer, fx langs den ubrudte kirkegårdsmur.

● Høj fraflytning i almene boligafdelinger

Fysiske udfordringer

● Få byrum og mødesteder, hvilket betyder at der i området er et ringe byliv og dårlig sammenhæng til funktioner i området.

● Nedslidte og dårligt vedligeholdte udearealer, herunder kantzoner, uden klar funktion. Fortove og veje er slidte, pladser og hjørner fremstår uden liv og mangler grundlæggende vedligeholdelse.

● Mange forskellige grundejere og private fællesveje kræver forpligtende samarbejdsaftaler og facilitering af fælles løsninger.

● Udsat for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud.

● Højt energiforbrug i boliger i området.

● Ensidigt boligudbud med mange små lejligheder.

● Dårlig adgang til byområdets rekreative områder fx kirkegården.

● Eksisterende kultur- og herlighedsværdier er ikke en synlig del af kvarteret og fortællingen om dette.

● Trafikstøj og store veje påvirker tryghed, sundhed og sammenhængen i området og til nærområderne negativt.

● Ringe vilkår for bløde trafikanter.

● Isolerede bebyggelser, særligt dårlig sammenhæng mellem almene bebyggelser og den omliggende by.

Antal beboere i det valgte byområde: 8817

6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde.

- Sammensat område med ensidigt boligudbud

Bygningsmassens karakter i Rentemestervej Øst kan groft set opdeles i to områder. Erhvervsområdet langs Rentemestervej hører til de tidligst udbyggede områder i bydelen og har karakter af blandet bebyggelse og varieret arkitektur. Området rummer både nyt og gammelt, højt og lavt samt boliger og erhverv. Spring i bygningshøjder og ”huller” i bygningsrækken er lige med mange fritliggende gavle. Disse er flere steder udsmykket med imponerende gavlmalerier. Bygningerne springer ikke kun i højden men også i gadeplan og gaden forløb er derfor ikke tegnet i én fast linje.

Den nordlige del er præget af en række almene boligbebyggelser, der opstod i perioden efter 1. Verdenskrig. Boligbebyggelserne er nogle af Danmarks fornemste eksempler på socialt boligbyggeri og har stor arkitektonisk værdi, men er i dag utidssvarende og nedslidte. Det helhedsplanlagte, etageboligområde sætter et stærkt arkitektonisk præg på området, og giver det nordlige område en særlig homogenitet, men er også med til at begrænse bylivet i området, da de lukkede facader ikke inviterer til ophold.

Området er karakteriseret ved et overvejende ensidigt boligudbud, hvor mere end 4 ud af 5 boliger er mellem 40 og 79 m2. Der er dermed, sammenlignet med resten af København, et lille udbud af store og familievenlige boliger. Se tabellen nedenfor

Under 40 m2 40-59 m2 60-79 m2 80-99 m2 100-119 m2 Over 120 m2 Rentemestervej Øst 3 % 37 % 45 % 9 % 3 % 3 % København 6 % 25 % 29 % 20 % 10 % 11 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene:

- Blandede ejerformer

Området rummer ca. 59 pct. privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger), som hovedsageligt er placeret i den sydlige del af området, mens områdets nordlige del domineres af almene afdelinger (se bilag 2). Se også tabellen nedenfor.

Ejerforhold Ejerboliger Andelsboliger Privat udl. Almene boliger Off. ejet Rentemestervej Øst, antal 546 1247 1064 1965 60 Rentemestervej Øst, procent 11 % 26 % 22 % 40 % 1 % København, procent 20 % 34 % 28 % 21 % 2 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet?

- Bevaringsværdigt kulturmiljø træder ikke tydeligt frem

Der findes en stor del bevaringsværdige byggerier i området. 62 pct. af ejendommene i området har fået foretaget en bevaringsvurdering, hvoraf 10 pct. er af høj bevaringsværdi (SAVE værdi 1-3) og 35 pct. er af middel bevaringsværdi (SAVE værdi 4-6).

Områdets nordlige del er præget af de funktionalistiske arkitekturidealer, fra bydelens intensive udbygningsperiode, hvilket er en unik lokal kulturarv, der har potentiale til at blive mere attraktiv og skabe en stærk fortælling om området. I dag ’skuler’ de store omgivende veje, tomme kantzoner og ringe gennemstrømning de kultur- og herlighedsværdier, der eksisterer i området.

Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være?

- Ringe energimærkning og renoveringsbehov

Det gennemsnitlige varmeforbrug i Rentermestervej Øst er på ca. 165 kWh/ m2, hvilket er ca. 37 pct. højere end københavnergennemsnittet på 115-120 kWh/m2. Ved efterisolering, vinduesudskiftning, optimering af varmeanlæg med videre kan boligernes energiforbrug bringes væsentligt ned, og samtidigt give øget komfort for beboerne. Kortlægningen af energiforbruget er lavet ud fra eksisterende energimærker for området. Det er vurderet at energimærkerne repræsenterer de enkelte bygningssegmenter i forhold til opskalering og volumen. I samarbejde med HOFOR kan varmeforbruget blive yderligere kvalificeret for, at konkretisere de store energisparepotentialer i området.

Nogle af gadeforløbene fremstår ensartede og utrygge. Ved at bryde kantzoner og markere indgangspartier - fx ved at skabe ny belysning og plads til ophold - vil man kunne øge trygheden og anvendelsen af gaderummet. Begrønning af facader vil ligeledes kunne bryde det monotone udtryk i nogle af gadeforløbene. En anden faktor som bidrager til øget tryghed er facaderenoveringer i forbindelse med bygningsfornyelse. Nyistandsatte ejendomme vil medvirke til en opgradering af gaderummet, og dermed opleves både bygning og gade som et mere trygt sted at færdes i.

Der er fysiske renoveringer på vej i mange af de almene boligafdelinger, der er nedslidte og utidssvarende, hvor der blandt andet vil blive arbejdet med kantzonerne. Der er støjudfordringerne i området, jf. punktet om trafikforhold, infrastruktur og byrum længere nede. Reduktion af trafikstøj skal indtænkes i renovering af bygningsmassen. 9

Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for bygningsfornyelsefornningsfornyelse?

- Bygningsfornyelse kan understøtte bokvalitet og boligudbud i området

59 pct. af boligerne svarende til 2857 boliger i Rentemestervej Øst er privatejede. Af disse har 235 boliger installationsmangler, hvilket svarer til 8 pct. Heraf mangler 19 af boligerne både bad og centralvarme, 9 boliger mangler centralvarme og 202 boliger mangler bad.

Udover dette er der 1283 private boliger, svarende til 45 pct. af alle de private boliger, som er under 60 m2. Dette betyder, at der er begrænset mulighed for at slå sig ned i området som børnefamilie. Sammenlægninger af lejligheder kan have positiv betydning for kvarterets evne til at fastholde børnefamilier. I private udlejningsboliger kan byfornyelsen støtte lejlighedssammenlægninger og udvidelse af boliger op under taget.

Områdefornyelsen vil primært have fokus på at understøtte et mere varieret boligudbud gennem byfornyelsesloven, men også understøtte, at værktøjer og finansieringsmuligheder, der kan benyttes i almene boliger, bringes i spil i forbindelse med kommende fysiske helhedsplaner, så det samlede boligudbud i området bliver mere varieret.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant

Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være?

- Flere gårdhaver kan understøtte grøn identitet, varieret beboersammensætning og værdi

Det vurderes, at der er behov for etablering af fælles friarealer i 10 gårde. En af disse gårde har allerede søgt om at komme i betragtning til en gårdomlægning, og forventes at blive optaget på Københavns Kommunes venteliste . Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til at afhjælpe kvarterets store problemer med håndtering af skybrud og vil flere steder kunne spille sammen med omdannelse af offentligt tilgængelige byrum i umiddelbar nærhed af gårdhaven. Gårdhaverne vil dermed understøtte områdefornyelsens mål om at styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv. Det er et særligt potentiale i sammentænkning af gårdhavefornyelserne og områdefornyelse, da enhederne organisatorisk er placeret i samme center.

Etableringen af gårdhaver kan være med til at fastholde børnefamilier i kvarteret, forøge ejendomsværdien og bidrage til Københavns Kommunes Klimatilpasningsplans målsætning om, at minimum 30 pct. af overfladevandet skal håndteres lokalt. 10

Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet:

- Erhvervsområde som udviklingsdynamo

Rentemestervej Øst rummer en forholdsvis stor mængde erhverv med 911 virksomheder. Over halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, mens de fleste andre er anpartsselskaber med mindre end 5 medarbejdere.

Langt størstedelen af virksomhederne er koncentreret i den sydlige del, hvor de ligger spredt i det gamle industrikvarter. Virksomhederne har typisk mindre kontorer i kvarterets mange gamle industribygninger eller opererer med base i egne boliger.

Figuren nedenfor viser branchefordelingen for kvarteret:

160 146 140 126 120 113 100 89 80 70 60 53 49 41 46 35 40 30 26 27 29 28 20 1 2 0

Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014

Kategorien andre serviceydelser er den største, der primært dækker over en lang række foreninger, med fokus på blandt andet religion, etniske minoriteter, socialt udsatte, misbrugere, sport og fritid samt et par fagforeninger.

En stor del af kvarterets enkeltmandsvirksomheder er inden for forskellige kreative erhverv. En del af disse findes i den næststørste kategori, liberale; videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, som inkluderer designere, arkitekter, fotografiske virksomheder og forskellige typer af rådgivning. Derudover er der inden for information og kommunikation en større mængde virksomheder, der er beskæftiget med produktion af film, tv og musik, samt en række virksomheder inden for informationsteknologi og computerprogrammering.

Detailhandlen er koncentreret syd for Birkedommervej. På den nordlige side ligger kun et par kiosker, nogle genbrugs- og tøjbutikker, en cykelhandler og et apotek. Syd for Birkedommervej er der væsentlig mere handel og et rimelig bredt udbud af butikker, fx tøj, møbler, elektronik, cykler, brugskunst, fødevarer. 11

Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde?

- Aktivering af områdets tomme lokaler kan skabe gode kantzoner og tryghed

Der er en del tomme erhvervslokaler og grunde i området, som er nedslidte og med til at skabe utryghed. Det vil være en væsentlig gevinst, hvis nogle af disse kunne tages i brug og danne rammer om fx cafédrift, opholdssteder eller små butikker, der i kraft af synlige facader, vinduer og skilte kan præge byens fysiske og visuelle miljø og invitere forbipasserende ind.

Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling?

- Kreativ erhvervszone, kreative virksomheder skal synliggøres og skabe byliv og vækst

Københavns Kommune ønsker at fremme mindre kreative erhverv og håndværksvirksomheder i Rentemestervej Øst. Området er derfor udpeget til kreativ zone, jf. bilag 3, hvor der er fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 60 pct., hvilket bidrager til at holde huslejer på et lavt niveau. Det er muligt at indrette bolig i 40 pct. af lejemålet, hvilket fremmer byliv og små start-up virksomheder.

Som beskrevet ovenfor ligger der relativt mange mindre virksomheder fx inden for design, arkitektur, fotografi, film og musik. Denne type virksomheder er karakteriseret ved at være rammeforbrugende, hvilket betyder at de efterspørger fx, cafédrift eller traditionelle butikker. Både cafeer og butikker har ved hjælp af synlige facader, vinduer og skilte inviterer forbipasserende ind. Udover et par spisesteder og caféer er der i dag forholdsvis få rammeskabende virksomheder. Der er dermed potentiale for at fremme fx café- og butiksliv, for at skabe et attraktivt bymiljø, der i højere grad vil de få de kreative virksomheder ud i gadebilledet og kunne tiltrække folk fra resten af byen.

Samtidig er et potentiale i at få de små kreative virksomheder, der i dag har karakter af ´baggårdsvirksomheder´ til i højere grad at vende sig mod gaden og interagere med bylivet. På den måde kan de mindre erhversdrivende være med at skabe et mere levende og varieret byliv i området.

Planerne om at etablere en letbane på Frederikssundsvej vil kunne understøtte butiksliv og vækst, ved at tiltrække flere udefrakommende og skabe et større kundegrundlag.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her.

Ikke relevant 12

Trafikforhold, infrastruktur og byrum Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.:

- Meget trafikstøj og ringe forbindelser påvirker sundhed og tryghed negativt

Rentemestervej Øst er omringet af store trafikårer. Langs indfaldsvejene Tomsgårdsvej, Frederikssundsvej, Tagensvej og Frederiksborgvej er der høj støjforurening – også i de nærliggende boliger. 6000 boliger eller 23 pct. af alle boliger på Bispebjerg er stærkt støjbelastede (over 68 dB). En stor del af disse ligger inden for den geografiske afgræsning af Rentemestervej Øst jf. støjkort bilag 4.

Smalle veje, ensretning, manglende fartbegrænsning og rodet parkering skaber utryghed og barrierer i området. Mange steder er fortove og veje slidte og mangler generel vedligeholdelse. En del af vejene er private fællesveje med mange forskellige grundejere, hvorfor det er væsentligt at facilitere sammenhængende løsninger og afprøve nye driftspartnerskaber.

Behovet for bedre forbindelser for bløde trafikanter gælder både i Rentemestervej Vest, Rentemestervej Øst, på tværs af områderne og i forhold til sammenhængen med den resterende by. Der er planlagt etablering af en forbindelse mellem Mjølnerparken og den østlige del af kvarteret samt en udbygning af Bispebjerg Hospital, begge dele vil styrke behovet for at etablere bedre forbindelser ind og ud af Rentemestervej Øst og Vest.

I Kommuneplan 2015 er Rentemestervej udpeget som led i en grøn cykelrute. Den første del af Rentemestervej fra Lygten op til Frederiksborgvej, er allerede omlagt, men der er behov for koordinering og lokal kvalificering, når cykelruten skal fortsættes gennem Rentemestervej Vest området. Det er oplagt at sammentænke etablering af cykelruten med etablering af nye byrumsmæssige kvaliteter fx på veje og hjørner.

De næste 2 år bliver der igangsat et konkret udredningsarbejde vedrørende etablering af letbane på Frederikssundsvej – hvilket på sigt vil påvirke forbindelsesmuligheder og medvirke til at binde området bedre på byen.

Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet:

- Mangel på mødesteder og grønne mødesteder, potentiel bypark

Da en stor del af Rentemestervej Øst er et forhenværende industrielt område, der er vokset frem uden overordnet planlægning, er der ikke taget højde for behov for offentlige mødesteder og grønne arealer. Det er et tæt bebygget område, hvor gaderne er smalle, og der ikke er de store muligheder for ophold eller rekreative aktiviteter. Der er derfor et stort behov for at optimere byrum og dermed skabe de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft.

I den nordlige del udløber fra Bispeparken en kile, der skaber en grøn akse gennem kvarteret. Kilen fremstår i dag gemt og uden byliv. I umiddelbar nærhed ligger en af områdets to skoler og flere af de udsatte boligafdelinger. Kilen udgør derfor et stærkt potentiale for at danne fysisk ramme om aktiviteter, der fx styrker bevægelse, livskvalitet og fællesskab.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Mange forurenede grunde

Da der tidligere har ligget fabrikker og fremstillingsvirksomheder i området, er en stor del af kvarterets grunde stærkt forurenede.

7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år:

- Mangfoldigt byområde

Befolkningstilvæksten i Rentemestervej Øst har ligget lige over københavnergennemsnittet de seneste par år.

Området er meget sammensat både aldersmæssigt og kulturelt. Dert er flere ældre borgere med dansk baggrund og mange børnefamilier og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Alder 0- Alder 6- Alder Alder Alder 40 Alder Alder Dansk Ikke 5 17 18-29 30-39 49 50-64 over 65 herkoms vestlig t herkoms t Rentemesterve 7 % 8 % 34 % 21 % 12 % 10 % 7 % 60 % 32 % j Øst København 8 % 10 % 26 % 20 % 13 % 14 % 10 % 78 % 15 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde:

-Lav beskæftigelsesfrekvens; mange jobparate mod syd færre i nord

Rentemestervej Øst halter socioøkonomisk efter resten af København på en række punkter. Andelen af borgere med lav indkomst og andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet er væsentligt højere end i resten af København, hvilket fremgår af tabellen: 14

Lav indkomst2 Udenfor arbejdsmarkedet Kontanthjælp Førtidspension Rentemestervej Øst 44 % 22 % 5 % 3 % København 37 % 17 % 5 % 3 % Kilde: Københavns Kommunens Beskæftigelses og Integrations Forvaltning og Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2014

Der er flere ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere end i resten af København. Det betyder, at ledigheden i området er karakteriseret af forholdsvist ressourcestærke ledige. Det gælder dog ikke i de almene boliger i områdets nordlige del, hvor borgerne er langt fra arbejdsmarkedet.

De forholdsvis mange jobparate ledige giver, sammenholdt med de mange småerhverv, et særligt potentiale for at løfte beskæftigelse og vækst. I områdets særligt udsatte boligområder, borgerne er langt fra arbejdsmarkedet, er det oplagt at understøtte de eksisterende boligsociale indsatser ved fx at tilvejebringe job på særlige vilkår i byområdets grønne områder.

41 pct. af borgerne i området har ingen uddannelse eller kun grundskole bag sig, sammenlignet med 22 pct. i København som helhed. Uddannelsesgraden i de almene afdelinger er særligt lav også blandt unge.

Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde, og om der er behov for sociale indsatser:

- Mange psykisk sårbare, udsatte familier og kortere levealder

Socialforvaltningens anvisningsret til de almene boliger betyder, at en del ressourcesvage personer anvises til kvarteret. Dette er medvirkende til, som det beskrives nedenfor, at området ligger i bund på en række socioøkonomiske parametre sammenlignet med resten af København. Dette kan også hænge sammen med at mange af de private udlejningsboliger er små og forholdsvis billige, og således huser en del udsatte borgere.

Den fysiske og mentale sundhed er væsentligt under Københavnergennemsnittet. Borgernes selvvurderede helbred er markant dårligere end i resten af København, og i gennemsnit er levealderen 4 år lavere end på Østerbro.

4 pct. af børnene eller deres familier i hele Bispebjergområdet modtager en eller flere forebyggende foranstaltninger, hvilket er højere end i nogen anden bydel i København. Belastningsgraden, som viser de forventede kommunale udgifter til indsatser henvendt til udsatte børn og unge, er næsten 42 pct. over gennemsnittet for København (2009-tal). Bydelens børnefamilier har den laveste indkomst i København (2010-tal).

Andelen af børn eller unge med symptomer på ringe psykisk trivsel, og dårligt selvvurderet

2 Indkomster der er mindst 25 pct. under median indkomsten, i 2011 maksimum 162.000 kr. om året. 15 helbred er højere end i resten af København (2012-tal).

3 – 15-årige Bispebjerg København Andel med nogenlunde/dårligt helbred 8,1 % (højest) 5,9 % Selvvurderet helbred. Andel meget glade børn 63,3 % (lavest) 66,6 % Andel med symptomer på ringe psykisk/social trivsel 13,4 % (højest) 8,1 % Andel med overvægt eller svær overvægt 3,6 % (højest) 1,8 % Andel med moderat/alvorlig overvægt 6,3 % (højest) 5,2 % Kilde: Udviklingsplan Bispebjerg/Nordvest, Københavns Kommune, 2012

Som det fremgår af punkt 9 og 12 er der flere indsatser i området, der er målrettet områdets store sociale udfordringer. Områdefornyelsen vil samarbejde tæt med disse, understøtte dem og også indtænke områdets store sociale udfordringer i de fysiske indsatser, så sociale og fysiske tiltag tænkes sammen. Det gælder i særlig grad de igangværende beskæftigelsesindsatser for unge samt indsatser for psykisk sårbare.

Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:

- Høj grad af oplevet utryghed

Københavns Kommunes tryghedsindex udpeger Bispebjerg, som et af de steder i København, hvor flest borgere oplever kriminalitet og utryghed som et problem. Beboere i området syd for Bispebjerg Kirkegård angiver i signifikant højere grad end københavnerne generelt, at de er udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Ifølge tryghedsindexet oplever beboerne tyveri, narkotika og hærværk som stigende problemer.

De boligsociale indsatser i området peger på stor utryghed omkring den særligt udsatte boligafdeling Bispeparken og den grønne kile, der strækker sig gennem boligafdelingerne og ned til Tagensbo Skole.

Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:

- Tæt samarbejde mellem kommunen, de boligsociale helhedsplaner og 3. sektor.

Der er et tæt og koordineret samarbejde om unge og udsatte borgere i området, også mellem kommunen og de boligsociale helhedsplaner. Kommunens forvaltninger, lokale uddannelsesinstitutioner samt kultur- og foreningsliv samarbejder om at styrke uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter for områdets unge samt tryghed, livskvalitet og beskæftigelse blandt udsatte borgere. Samarbejdet er formaliseret i samarbejdskontrakter.

Flere organisationer og fonde indgår i det sociale arbejde, det gælder blandt andet Dansk Flygtningehjælp, Bydelsmødre og Psykiatrifonden. Både Rentemestervej Øst og Vest huser mange foreninger med fokus på etniske og religiøse minoriteter, herunder Islamisk Trossamfund, Integrationsforeningen Kringlebakken og FAKTI.

Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb:

- En del tilbud, men manglende forbindelser

Der ligger flere kulturinstitutioner i og i kanten af området blandt andet BIBLIOTEKET Rentemestervej og Dansekapellet. De vigtigste idrætsanlæg i nærheden af området er Grøndal Multicenter, Genforeningspladsen, Bellahøj Svømmestadion og Ryparken Idrætsanlæg. Der er stort potentiale i at understøtte forbindelserne til og mellem disse.

Skole, ungeklub, kulturhuse, beboerlokaler, bemandet legeplads og idrætsfaciliteter udgør vigtige mødesteder i området, der dog også bærer præg af, at mange unge står uden for det organiserede fritidsliv og mødes/hænger ud i byrummet.

Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant

8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier:

- Småindustri, uddannelses- og kulturmiljøer

Store dele af området Rentemestervej Øst har en markant byidentitet, hvilket adskiller sig fra flere af byens øvrige udsatte områder. Der ligger store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kanten af eller i umiddelbar nærhed til området, herunder Bispebjerg Hospital. Tæt på Rentemestervej Øst er der også områder med store naturmæssige kvaliteter. Det giver et interessant modsætningsforhold, der kan være med til at give byområdet en særlig identitet og gøre det til en attraktiv ramme om hverdagslivet og erhvervsmæssig vækst. Nedenfor opsummeres de største attraktionsværdier i og omkring området:

● Kreativ erhvervszone og mange småerhverv ● Uddannelsesinstitutioner og studerende ● Den tidligere Grundtvig Skole: En bevaringsværdig bebyggelse, hvor store dele står ubenyttet hen. ● Værdifuldt Kulturmiljø, herunder kirkegården, Grundsvigskirken og bebyggelser med høj arkitektonisk kvalitet , samt akser og sigtelinjer, der giver sammenhæng og oplevelser. ● Den grønne kile og nærhed til rekreative områder ● Guldhuset (BIBLIOTEKET Rentemestervej) og Dansekapellet er begge præmierede ikonbyggerier

Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling:

- Lokale udviklingsdynamoer og uddannelsesby

Udviklingsdynamoer: Der er flere bygninger i kvarteret, der står ubrugte hen, og som kan udgøre udviklingsdynamoer, der fx kan huse fremskudte kommunale funktioner, 17 foreningsliv og iværksættere.

Uddannelsesinstitutioner og studerende: Området rummer flere uddannelsesinstitutioner, og de små lejligheder tiltrækker i stigende grad studerende, en udvikling der understøttes af aftaler om at give studerende fortrinsret til de almene bebyggelser. Dette har betydning for beboersammensætningen i bydelen og kan understøttes med studiemiljøer, der kan have en positiv betydning for områdets udvikling.

Små kreative virksomheder Der findes en stor del kreative virksomheder i Rentemestervej Øst. De kan synliggøres og understøttes, så de bidrager til områdets økonomiske udvikling, attraktivitet og identitet, jf pkt. 6. De kreative erhverv spiller en særlig stor rolle i Københavns Kommune. I 2010 stod de kreative erhverv for 9,8 pct. af arbejdspladserne i byen, hvor de på landsplan kun udgjorde 4 pct.

Bispebjerg Hospital (uden for afgrænsning): Udbygning af hospitalet kan udgøre et potentiale i forhold til skabelsen af nye job, fordi udbygningen gør hospitalet til en væsentligt større arbejdsplads, hvilket kan skabe jobmuligheder for de lokale beboere, såvel i byggefasen som efter etablering.

Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Udvikling af masterplan for det særligt udsatte område omkring Bispebjerg Kirkegård

Som beskrevet i indledningen udarbejder tre almene boligorganisationer og Københavns Kommune sammen med rådgiver i foråret 2015 en masterplan, der anlægger et helhedsperspektiv på det udsatte almene boligområde, der går på tværs af den nordlige del af Rentemestervej Øst og Vest, se bilag 2 vedrørende. mulige investeringer omkring Bispebjerg Kirkegård.

Masterplanen anviser, hvordan de almene boligorganisationers og de kommunale investeringer i området kan sammentænkes i strategiske greb, der tydeliggør de lokale attraktioner, som fx kirkegården, den særlige arkitektur i området, dansekapellet og synliggør områdets store kulturhistoriske og rekreative potentialer. Konkret skitserer masterplanen løsninger for byrum, kantzoner og bolignære udearealer, hvori koncepter for skybrudssikring, begrønning, prioritering af bløde trafikanter, fortætning og reducering af støj vægter tungt og går på tværs af matrikelskel.

Områdefornyelsen vil ’arve’ masterplanen som afsæt for videre dialog og koordinering med Landsbyggefonden, øvrige fonde og politikere og vil således bidrage til, at de strategiske greb og forventede investeringer realiseres. Områdefornyelsens lokale forankring og inddragende metoder vil bidrage til at kvalificere og supplere masterplanen med indsatser, der spiller sammen med lokalområdet og gør udviklingen vedkommende for områdets borgere og aktører. Koblingen mellem det centrale strategiske niveau og den lokale udvikling og implementering skal sikre retning, volumen, ejerskab og effekt i indsatserne.

9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet?

- Indsatserne under Områdefornyelsen Rentemestervej Øst og Vest skal bidrage til at udvikle en sammenhængende by uden udsatte byområder

Københavns Kommune har vedtaget en ’Politik for Udsatte Byområder’ (2011), hvor der er defineret overordnede mål for kommunens indsatser i de udsatte byområder. Målene handler om at øge: Beskæftigelse, uddannelse, tryghed, lighed i sundhed samt attraktionsværdier. Disse mål vil også være overordnede pejlemærker for områdefornyelsen i Rentemestervej Øst, så områdefornyelsen, sammen med øvrige indsatser i det udsatte byområde, bidrager til at udvikle en sammenhængende by.

De konkrete mål for områdefornyelserne i Rentemestervej Øst er:

Initiativerne under Rentemestervej Øst, jf. pkt. 12 skal realisere disse konkrete mål.

Ved at understøtte attraktion og gode rammer for vækst og erhverv styrkes beskæftigelse og uddannelse. Trygheden øges ved at understøtte naturlig overovervågning (’mange øjne på gaden’) og mangfoldigt brug af nye byrum og forbindelser. Sundhedsfremme medtænkes i udvikling af grønne og stille byrum, der giver mulighed for et godt hverdagsliv med fællesskab, bevægelse og ophold tæt på boligområderne.

Områdefornyelsens initiativer vil blive sammentænkt med øvrige forvaltningers og boligorganisationers indsatser i området, så der sker et helhedsorienteret og effektfuldt løft.

Som dominerende arbejdsform vil områdefornyelsen arbejde med forskellige metoder til borgerinddragelse. Udgangspunktet for alle indsatserne vil være at styrke borgernes mulighed for og evne til at påvirke og have medbestemmelse for deres område. Derfor skal borgerne ikke kun inddrages i definitionen af områdets kvaliteter, funktioner og identitet, men også i de konkrete løsninger og omdannelser, der vil ske i området, jf. punkt 10.

Mål for Udsatte by- og boligområder : Øge beskæftigelse, uddannelse, tryghed, attraktionsværdi samt lighed i sundhed

Mål for Områdefornyelsen Rentemestervej Øst:  Styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft  Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området  Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere

Konkrete initiativer for

Områdefornyelsen Rentemestervej Øst:

LOKALE UDVIKLINGSDYNAMOER  Udvikling og synliggørelse af den kreative zone  Etablering af lokal udviklingsdynamo på den tidligere

Bispebjerg Skole

 Uddannelsesmiljø i tom ISS bygning  Flere unge i beskæftigelse og uddannelse

FLERE FORBINDELSER OG ET

ATTRAKTIVT BOLIG- OG BYLIV

 Grønne tomter  Grøn kile ved Bispeparken

 Flere forbindelser og prioritering af

bløde trafikanter

 Fysisk løft til Rentemestervej

 Støjreduktion

Sammenhængende by Fysisk og socialt

10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen.

- Kvarterets sociale og fysiske udfordringer samt store mangfoldighed kræver en bred aktørinddragelse

- Kommunale samarbejdsparter De kommunale aktører er centrale samarbejdsparter på både centralt og lokalt niveau, så områdefornyelsen kobles på overordnede strategier og lokale igangværende indsatser.

De lokale kommunale aktører er rigt tilstede i området og både områdechefer og praktiske medarbejdere, der implementerer kommunens kernedrift i området, skal indgå i samarbejdet. Jobcenter Musvågevej, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, Socialcenter København, Kultur Nord, Smedetoften, skoler og klubber, Green Team, Parkforvaltere, SSP kan nævnes som nogle af de vigtige aktører. Der er kontakt til alle områdets forvaltninger gennem et velfungerende Boligsocialt Forum og et praksisnetværk herunder.

- Almene boligorganisationer De almene boligorganisationer har en stor del af boligudbuddet i kvarteret, og flere af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne, som har været involveret i masterplanen for Bispebjerg. Ligeledes gennem styringsdialoger mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Grundejere i kvarteret Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private fordi de ejer en stor del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver og begrønning af veje og hjørner er disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen.

- Sociale- og frivillige organisationer De sociale organisationer er en vigtig aktør, som der også vil være en fokuseret indsats for at være i dialog med allerede under udarbejdelse af kvarterplanen. De boligsociale helhedsplaner kan være indgang til dette.

- Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutioner Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutionerne i området er særdeles vigtige aktører i området og vil indgå som samarbejdsparter gennem hele områdefornyelsens levetid. Særligt vil der være vægt på at facilitere samskabelse mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner. De boligsociale helhedsplaner kan også knyttes til denne indsats, så initiativer, der styrker vækst, også kommer områdets udsatte borgere til gode.

- Politiet og Det Kriminalpræventive Råd Da tryghed står som et stærkt mål og spor i indsatserne, vil politiet og det Kriminalpræventive Råd ligeledes blive inddraget.

Erfaringerne er, at tilstedeværelsen af en områdefornyelse kan være med til at samtænke øvrige indsatser i området og styrke andre aktørers tilstedeværelse, se i øvrigt pkt. 12. 21

Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i:

- Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng områdefornyelsens overordnede mål og strategiske afsæt samt planlagte investeringer i området, så der kan sikres mest mulig synergi i indsatsen

Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører (fx i form af partnerskaber), men lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne kan få indflydelse på områdets udvikling. For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier og studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces. Som det fremgår under organisering er der allerede en del indsatser og netværk i gang i området, som områdefornyelsen kan koble sig på i inddragelsesprocesserne.

Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet.

Fokuseret aktørinddragelse Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller bestemte målgrupper, er essentiel, og vil ofte have karakter af en forhandling. Det forventes, at der vil fokus på være erhvervsaktører, de almene boligselskaber og aktører med kendskab til/interesser i kvarteret og dets forskellige borgergrupper. Den fokuserede aktørinddragelse er særligt stærk i de indledende projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares.

Bred borgerinddragelse Den bredere borgerinddragelse kan understøtte bredt ejerskab og synlig udvikling. Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse, hvor områdefornyelsen fx deltager i netværk og interviewer med området tavse stemmer. Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som områdefornyelsen arbejder med.

11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres:

Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og koordinerende opgave.

Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Rentemestervej Vest og Områdefornyelse Rentemestervej Øst som en samlet områdefornyelse, og der etableres et samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at de to kvarterers forskellige potentialer kan befrugte hinanden.

Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne sammen og fx bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens mål om et tryg og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt.

Styregruppe Under udarbejdelsen af kvarterplanen etableres en samlet styregruppe for områdefornyelse Vest og Øst. Styregruppen medvirker til at udarbejde og godkende kvarterplanen, fungerer som ambassadør for områdefornyelsen og træffer beslutninger på kvarterplansniveau. Derudover har styregruppen ansvar for:

 Realisering af kvarterplanen  Fremdrift i projekterne  Overholdelse af centrale milepæle  Overholdelse af budgettet  Relevant aktør- og borgerinddragelse

Styregruppen består af borgere fra kvarteret, lokale aktører og repræsentanter fra de relevante forvaltninger i Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger udpeger medlemmer, og vedtægterne for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen. Halvvejs i områdefornyelsen sammensættes styregruppen på ny.

Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser mellem styregruppens møder.

Sekretariatet Sekretariatets opgave er at betjene styre- arbejds- og projektgrupper, sikre fremdrift og koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune og øvrige aktører. Sekretariatet har den daglige kontakt med lokalområdet, og sikrer udvikling af indsatserne, empowerment og inddragelse af såvel borgere som nøglepersoner. Under opstart vil sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og indsatsområder sammen med borgere og andre aktører. En central opgave for sekretariatet er løbende fundraising.

Arbejds- og projektgrupper Under de enkelte spor i områdefornyelsen etableres arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er med til at udvikle konkrete projekter, hvilket er udgangspunktet for projekternes ejerskab, forankring og drift når områdefornyelsen udløber.

Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt fx i den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker.

Boligsocialt Forum Boligsocialt Forum er et tværgående ledelsesnetværk mellem alle forvaltninger og de almene boligorganisationer i området. Områdefornyelsen vil indgå i Boligsocialt Forum med henblik på vidensdeling og for at skabe synergi. Under boligsocialt forum er der etableret en række tematiske professionelle praksisnetværk blandt andet vedrørende unge, udsatte borgere og beskæftigelse.

Samarbejde med områdefornyelsen Fuglekvarteret Syd for områderne ligger Områdefornyelsen Fuglekvarteret, der slutter to år inde i Områdefornyelsen Rentemestervejs levetid. Områdefornyelserne vil samarbejde tæt og koordinere indsatser og netværk, særligt i forhold til Områdefornyelses Fuglekvarterets socialøkonomiske vækstzone.

Under områdefornyelsen Fuglekvarteret er der udviklet en kommunal koordinationsgruppe, som områdefornyelsens Rentemestervej vil indgå i. Koordinationsgruppen ligger i forlængelse af Boligsocialt Forum. Koordinationsgruppens opgave er at sikre, at Områdefornyelsens aktiviteter og projekter afspejler kommunens ønsker og behov bedst muligt.

Masterplanen for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård Nogle af projekterne fra masterplanen for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård (se pkt. 8) vil kunne indgå i områdefornyelsen og dennes organisering. Der følges herudover op på masterplanen i de fora, der er etableret mellem den almene sektor og Københavns Kommune. Projektsekretariatet sikrer sammenhæng mellem dette niveau, og de projekter, der hører under kvarterplanen og den lokale styregruppe.

Sekretariatet vil afsætte ressourcer til at realisere dele af masterplanen, herunder fundraise og koordinere de indsatser, der realiseres af almene boligorganisationer eller andre dele af kommunen, med områdefornyelsens initiativer. Der er indgået en foreløbig aftale om, at områdefornyelsen og en kommende boligsociale helhedsplan kan samfinansiere en medarbejder.

12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgnings- tidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9:

Som beskrevet i pkt. 5 vil områdefornyelsens hovedinitiativer tage afsæt i de forskellige ufinansierede udviklingsplaner, der allerede er udarbejdet for området. Den endelige fastlæggelse og kvalificering af disse vil ske i et samarbejde med lokale beboere og aktører i forbindelse med udarbejdelsen af kvarterplanen.

Initiativerne vil, så vidt muligt, realiseres i en sammenhæng mellem Rentemestervej Øst og Vest. Initiativerne i øst kan grupperes under to overskrifter:

 Lokale udviklingsdynamoer  Flere forbindelser og et attraktivt bolig- og byliv

LOKALE UDVIKLINGSDYNAMOER En stærk og synlig kreativ erhvervszone samt etablering af lokale udviklingsdynamoer skal understøtte områdets særlige identitet og gøre det mere attraktivt for studerende, kreative og børnefamilier. Samtidig skal indsatsen være med til at løfte og inkludere områdets mange udsatte borgere, så væksten bliver bæredygtig og sker på tværs i området. Indsatsen vil understøtte igangværende indsatser, hvor studerende får fortrinsret i områdets almene boliger, og hvor sårbare borgere inkluderes og understøttes i deres muligheder, jf. pkt. 10. 24

Udvikling og synliggørelse af den kreative zone Kvarterets mangfoldige karakter og kreative zone kan blandt andet videreudvikles ved at skabe gode fysiske rammer fx. åbne erhvervsfunktioner, udendørs mødesteder eller caféliv. Der er i dag få byrum og udadvendte erhvervsmiljøer i den kreative zone jf. pkt. 6. Kreative uddannelsesinstitutioner i nærområdet fx Københavns Erhvervs Akademi kan medvirke til at udvikle zonen. I den forbindelse kan tomme grunde i kvarteret også tages i brug.

Som led i fokus på iværksætteri og vækst i den kreative zone kan områdefornyelsen fx understøtte etablering af et Business Improvement District (BID) og ansættelse af en kvartermanager.

Etablering af lokal udviklingsdynamo på den tidligere Grundtvig Skole Den gamle Bispebjerg Skole er fredet, og står som et arkitektonisk ikon centralt i området, men hovedbygningen og den tidligere inspektørbolig står i dag ubrugte hen. Skolens bagbygning huser Københavns kommunens ungdomsskole, herunder administration og dagtilbud. Der er et stort potentiale i, at lade en række forvaltningsenheder, uddannelsesinstitutioner og borgerrettede aktivitetstilbud flytte ind i den tomme skolebygning, og udvikle et nyt dynamisk partnerskab i form af et ”kvartercenter”, hvor man kunne også kunne skabe fysiske rammer om iværksætteri, foreningsaktiviteter mv., og hvor et eventuelt områdeløftsekretariat ville være godt placeret i et tæt samarbejde med en række lokale aktører. Andre partnere kunne man fx forestille sig være: Et KFF-Kulturhus (flytning fra nuværende placering), Socialpsykiatrien (væresteds funktion), Sundhedsforvaltningen (forebyggende), Danmarks designskole (afdeling som arbejder med borger/brugerinddragelse i designprocesser - som allerede har vist interesse) og Lokaludvalget.

Endelig råder skolen over et stort og anvendeligt gårdareal, som kan udvikles til et offentligt tilgængeligt byrum for kvarteret.

Uddannelsesmiljø i tom ISS bygning Det afsøges pt. om bygningen kan indrettes som ny uddannelsesinstitution, der kan være med til at understrege byområdets identitet som studiebydel. Der kan evt. arbejdes med midlertidige aktiviteter og åbning af gårdrummet, der har potentiale til at blive et centralt samlingssted for events mv.

Flere unge i uddannelse og beskæftigelse Områdefornyelsen vil understøtte og forankre de gode erfaringer, der allerede er i området omkring tilvejebringelse af praktikpladser for unge i forbindelse med renoveringer, lommepengeprojekter, håndholdt job- og uddannelsesvejledning samt iværksætterkurser for udsatte unge i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og de mange kreative erhverv. Der eksisterer allerede en model for sådanne forløb, der blandt andet har været gennemført med succes i den eksisterende områdefornyelse i Fuglekvarteret.

FLERE FORBINDELSER OG ET ATTRAKTIVT BOLIG- OG BYLIV Der skal etableres forbindelser og forløb, der både sikrer sammenhæng på tværs af kvarteret og skaber forbindelser til resten af byen, og de omkringliggende rekreative arealer Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose. Udover at skabe nye forløb skal de eksisterende forbindelsers tilstand også forbedres gennem renoveringer. Der skal etableres uformelle pladsdannelser, der er differentierede hvad angår funktioner, udseende og brug.

Grønne tomter Der er en del tomme grunde i Øst. Teknik og Miljøforvaltningen og de private grundejere arbejder på en model for midlertidig overdragelse af tomme grunde i kvarteret til beboere eller foreninger, som kan omdanne dem til midlertidige haver eller grønne arealer. De kan tages i brug i forhold til at møde efterspørgselen efter mindre butikker, spisesteder og caféliv, (se lokale udviklingsdynamoer), og der kan tænkes i midlertidighed. Dette vil understøtte kvarterets kreative identitet og fordre et attraktivt byliv, der tiltrækker folk udefra, og således skaber bedre forbindelser til resten af byen. Dette vil også være en væsentlig gevinst for trygheden i kvarteret.

Grøn kile ved Bispeparken Den grønne kile ved Bispeparken indgår i kommunens skybrudsplan, og udgør en oplagt mulighed for at områdefornyelsen kan samtænke klimasikring og byudvikling. En konkret mulighed kunne være opførelsen af et drivhus ved Tagensbo Skole, der kan udnytte og genbruge noget af det vand, der vil blive ledt igennem området. Initiativerne kan bidrage til trygheden i området idet der skabes aktivitet og mere byliv i et ellers mennesketomt byrum.

Flere forbindelser og prioritering af bløde trafikanter Med afsæt i eksisterende trafikplaner for området understøttes forbindelser i og ud af kvarteret. Særligt forbindelsen mellem Nørrebro og Nordvest gennem Mjølnerparken og baneterrænet er Central. Forbindelser gennem de almene boligområder vil medvirke til at de lukkede boligafdelinger åbnes op. En omlægning af parkering samt grønne nedslag, vil ligeledes skabe bedre forhold for bløde trafikanter.

Fysisk løft til Rentemestervej Rentemestervej er udpeget som grøn cykelrute og projektet kan understøtte, at kvarteret får en hovedgade og et samlingspunkt, med mulighed for aktiviteter, ophold og beplantning. Dette vil også give et centralt pejlemærke i kvarteret og bidrage til den kreative erhvervsudvikling i området. I denne indsats indgår også en omlægning af de små gader omkring Rentemestervej, så kantzonerne udnyttes bedre.

Støjreduktion Støjreducerende indsatser, blandt andet på Tuborgvej kan sammentænkes med nye adgange til Bispebjerg Kirkegård og nye byrum. Reduktion af støj tænkes også ind ved bygningsfornyelsesindsatser i området.

Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om:

- Områdefornyelsen vil spille sammen med flere andre greb i området

Værktøjer i de særligt udsatte boligområder Københavns Kommune og den almene sektor samarbejder om en række værktøjer rettet mod de udsatte boligafdelinger i området, det gælder fx fleksibel udlejning, fortrinsret til studerende, samarbejde om renhold, fysiske helhedsplaner, boligsociale helhedsplaner mv.

Boligsocialt samarbejde i byområdet (2012-16) Der er to boligsociale helhedsplaner i området. Forpligtende kontrakter mellem disse og Københavns Kommune sætter rammen om et veludbygget samarbejde om områdets udsatte borgere, særligt børn og unge. De eksisterende helhedsplaner udløber i 2016. I forbindelse 26 med udarbejdelse af nye boligsociale helhedsplaner for området drøftes mulighederne for at sikre synergi med områdefornyelsen.

Socialpsykiatrsik Center Nordest og FRINOVA Et lokalt udviklingsforsøg for sårbare borgere og deres pårørende.

Lokalt beskæftigelsesprojekt for udsatte unge i området (MBBL-projekt 2014-16) Som en del af projektet varetager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen virksomhedsservice over for samtlige underentreprenører i almene byggesager for at udnytte skaffe praktikpladser til udsatte unge i de almene boligafdelinger.

Fuglekvarterets Områdefornyelse 2013–2018 De to områders nærhed giver muligheder for sammenhæng mellem de to indsatser, og samarbejde omkring konkrete projekter.

Nye veje til Trivsel og bevægelse i boligområder (2014-) De almene boligorganisationer og Københavns Kommune samarbejder om at styrke livskvalitet og bevægelse i området.

13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen.

Private med- og følgeinvesteringer spiller en afgørende rolle for en succesfuld områdefornyelse. Nogle private investeringer er tydelig fx etablering torve og pladser, men hovedparten af de private med- og følgeinvesteringer er i kraft af istandsættelser og forbedringer i boligmassen. I den seneste opgørelse af de københavnske områdefornyelser fremgår det, at områdefornyelserne i gennemsnit tiltrækker investeringer for 32 mio. kr. til området.

Områdefornyelsen vil have fokus på energirenovering af boliger. Begge initiativer forudsætter privat medfinansiering og forventes at føre til yderligere private investeringer – et eksempel kunne være etablering af privat finansierede altaner i forbindelse med en energirenovering.

Der forventes ca. 1 mia. kr. i investeringer i fysiske helhedsplaner i de almene boligafdelinger inden for afgrænsningen over de kommende år, jf. bilag 2. Der er et stort potentiale i, at disse investeringer sker i sammenhæng med andre investeringer i området, så løsningerne kan blive markante og give fra sig til byen omkring. Flere af helhedsplanerne vil dække udearealer, der grænser op til kommunale matrikler, hvor der er planlagt skybrudssikring.

Der er i området store udfordringer med øget og mere intensiv nedbør som følge af klimaforandringerne. Det forventes at der i samarbejde med HOFOR gennemføres klimatilpasningsprojekter som led i områdefornyelsens arbejde med at skabe bedre byrum og forbindelser, ligesom der i gårdhaveprojekterne arbejdes med en 30 pct. afkobling af arealet fra kloak. Erfaringerne fra Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter viser, at der er et stort potentiale i at arbejde med klimatilpasning som led i en områdefornyelse, idet de to 27 indsatser supplerer hinanden og skaber synergi mellem håndtering af problemet med stigende og mere intensiv nedbør og nye rekreative byrum.

14. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet:

UDGIFTER Kommunens Ministeriets Anden andel andel finansiering Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder 4.000.000 2.000.000 partnerskaber samt planlægning kr. kr. kr. og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området 600.000 300.000

kr. kr. kr. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, 11.400.000 5.700.000

grønne arealer, opholdsarealer kr. kr. kr. m.v. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale 2.000.000 1.000.000 foranstaltninger, herunder kr. kr. kr. etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger 2.000.000 1.000.000

kr. kr. kr. I ALT 20.000.000 10.000.000

kr. kr. kr.

15. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger

Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse) 10.000.000 kr.

Kommunens egenfinansiering 20.000.000 kr.

Områdefornyelsens forventede samlede udgifter 30.000.000 kr.

Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?

Københavns Kommune har ikke planer om at søge yderligere finansiering inden igangsættelsen af områdefornyelsen, men kommunens eksisterende områdefornyelsessekretariater har god tradition for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer til udvikling af områdefornyelsernes indsatser. Erfaringen viser, at de lokale områdesekretariater bidrager væsentligt til at generere yderligere investeringer fra kommune, stat, samt eksterne parter. Baseret på de eksisterende områdefornyelser som Københavns Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010 tiltrækker områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og private) til de konkrete projekter (dvs. eksklusiv bygningsejere og anden følgeinvestering i kvarteret i perioden).

Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet? Som det fremgår af punkt 12 og 13, vil områdefornyelsen ske i tæt synergi med kommunens skybrudssikring (primært HOFOR-midler) samt de værktøjer, kommunen har i gang og planlægger at fortsætte i tæt samarbejde med områdets almene boligorganisationer. Det gælder fx de boligsociale helhedsplaner med en forventet kommunal medfinansiering på 12,5 pct. af den samlede ramme.

VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER

I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet.

Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning:

Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem

VURDERINGSSKEMA FOR:

Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

I hvor høj grad er følgende forhold efter Vurdering jeres vurdering et problem for området: på en skala 1-5 Fysiske forhold i området - nedslidte boliger med dårlig standard? 2 - ensidig boligstruktur? 3 - behov for fælles friarealforbedring ved 5 boligerne? - behov for nedrivning, renovering eller 2 omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 5 - trafikproblemer? 4 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 2 - nedslidte eller manglende friarealer? 4 Sociale forhold i området - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 3 - mange beboere, som har sociale problemer? 4 - integrationsproblemer? 4 - problemer med misbrugere? 4 - problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 3 Erhverv - genevoldende erhverv? 1 - mangler erhverv, som kan bidrage positivt til 2 områdets udvikling? Organisatoriske forhold i området - et svagt foreningsnetværk? 2 - svært at etablere samarbejdspartnere til 1 områdefornyelsen? Byfunktioner i området - manglende nærhed til privat service? 3 - manglende nærhed til offentlig service? 2 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 3 30

TJEKLISTE

Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og C beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet

Projektets titel er entydig og dækkende for projektets Cindhold

Ansøgers kontaktoplysninger er angivet

Vurderingsskemaet er udfyldt C Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og Cvedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet

Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk

Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015

Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015

Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected] Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015” i emnefeltet.

Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.

HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.

1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: OMRÅDEFORNYELSEN RENTEMESTERVEJ VEST

2. Kommunens adresse Navn på kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37 Postnr.: 2300 By: København S

3. Kontaktperson i kommunen Navn: Mette Dybkjær 2

Titel: Specialkonsulent Telefon: 2033 9650 E-mail: [email protected]

4. Ansøgt udgiftsramme 10.000.000 Beløb i alt ekskl. moms:

KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL

5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort:

- Områdefornyelse Rentemestervej VEST – Grønt og trygt

Rentemestervej Vest ligger i Københavns nordvestlige del. Området afgrænses af Frederiks- sundsvej mod syd, af Tomsgårdsvej mod øst, af Utterslevsvej mod vest og Utterslev Mose mod nord. 3

Der søges parallelt med denne ansøgning om at igangsætte en områdefornyelse i Rentemestervej Øst. Se oversigtskort i bilag 1.

Nærværende ansøgning for Rentemestervej Vest har fokus på grønne og trygge bymiljøer, med afsæt i det helt særlige potentiale, som muligheden for at åbne Bispebjerg Kirkegård udgør i området.

Ansøgningen for Rentemestervej Øst har særlig vægt på kreativ vækst og uddannelse, med udgangspunkt i områdets kreative erhvervszone.

Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet?

Den valgte afgrænsning ligger i et af Københavns 6 udsatte byområder, hvor de socioøkonomiske nøgletal har udviklet sig negativt (Politik for Udsatte Byområder, 2011). Det er Borgerrepræsentations mål at øge tryghed, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og attraktion i områderne ved hjælp af flere sammenhængende greb, hvoraf områdefornyelserne er et, der i særlig grad kan styrke sammenhængen mellem investeringerne og skabe lokal empowerment, jf. pkt. 12 Andre områdebaserede indsatser.

Rentemestervej Vest er præget af både sociale og fysiske udfordringer.

Rentemestervej Vest er fysisk nedslidt, præget af mange forladte og utrygge udearealer og trafikstøj, der medvirker til at forringe bylivet og sundhedstilstanden. Varmeforbruget i Rentermestervej Øst er ca. 55 pct. højere end københavnergennemsnittet. Boligudbuddet er ensartet med mange små boliger, med behov for bygningsfornyelse og modernisering.

Mange gadeforløb bidrager til utryghed fx ved mangelfuld belysning, ensartede kantzoner samt slidte og forladte udearealer og indgangspartier.

Kvarteret ligger tæt på de Københavnske brokvarterer og har potentiale til at blive et attraktivt og velintegreret kvarter med plads til mange forskellige københavnere, ikke mindst i kraft af de relativt billige boliger. Området har et bevaringsværdigt kulturmiljø og Utterslev Mose samt Bispebjerg Kirkegård udgør store bynaturmæssige kvaliteter, der kan bringes markant bedre i spil, og give stor værdi til lokale borgere og københavnerne generelt.

I perioden 1997-2003 var dele af området omfattet af Kvarterløft Femkanten. I den forbindelse blev der blandt andet etableret et børnekulturhus. Det lokale engagement og områdets identitet blev ligeledes styrket. De nye institutioner vil kunne indgå som stærke samarbejdsparter for en kommende områdefornyelse.

Gennem de senere år er området blevet mere fragmenteret både fysisk og socialt. Det generelle beskæftigelsesniveau i byområdet er faldet, og flere boligområder fremstår isolerede og nedslidte. Området er kendetegnet ved at være præget af dårlige forbindelser til den omgivende by, herunder Rentemestervej Øst. Også indenfor områdets grænser mangler der forbindelser og fysisk sammenhæng.

Der er gennem de sidste år udarbejdet flere udviklingsplaner for området (fx udviklingsplan for kirkegården, udviklingsplan for de udsatte boligområder, skybrudsplan og bydelsplan). Planerne er ikke finansieret, men peger på, at området kan løftes, hvis der gennemføres en samlet og koordinerende indsats, hvor fysiske og sociale projekter samtænkes i strategiske greb. En områdefornyelse i Rentemestervej Vest kan være omdrejningspunkt for at kvalificere, koordinere og ikke mindst realisere disse planer i tæt samarbejde med vigtige strategiske interessenter og lokalsamfund, jf. bilag 2 over forventede investeringer som områdefornyelsen kan være med til at realisere.

De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Vest er:

 Flere grønne arealer og øget brug af disse  Øget tryghed i gader og byrum  Reduceret energiforbrug og skybrudssikring

I Rentemestervej Vest er der særligt fokus på initiativer, der understøtter det grønne og tryghed. Mål og mulige initiativer i Rentemestervej Vest uddybes under pkt. 9 og 12.

Områdefornyelsens mål og mulige indsatser uddybes under pkt. 9 og 12.

Stærke potentialer, der har været med til at definere valget af Rentemestervej Vest som afgrænsning om en potentiel ny områdefornyelse, er:

Bispebjerg Kirkegård En ny strategi for Københavns kirkegårde (Københavns Kommune, 2014) sætter rammen for øget rekreativt brug af byens store kirkegårde. Bispebjerg Kirkegård, der er et af byens fineste natur- og kulturområder, ligger i dag som en lukket grøn oase med flere uudnyttede arealer i umiddelbar nærhed til byområdets udsatte og støjplagede boligområder. Kirkegården indgår derfor som et centralt element i den valgte geografiske afgrænsning med særligt fokus på at etablere åbninger mod syd og skabe en stærk fortælling om Bispebjerg, som en grøn og attraktiv bydel. Kirkegården var ikke en del af det tidligere kvarterløft.

Trygge og mangfoldige ungemiljøer Indsatser for områdets mange udsatte unge er samlet i Klub Smedetoften og på Degnestavnens Legeplads, der ligger stort set midt i området, hvor der også bor mange ældre. I et uplanlagt byrum mødes udsatte almene boliger, et nyopført almen bolig+ byggeri, andelsboliger, et mindre villakvarter og IRMA. Etablering af et trygt bymiljø med mange forskellige brugere, handelsliv og høj grad af naturlig overvågning kan løfte områdets tryghed og sammenhæng markant, ligesom det kan være med til at integrere en udsat ungegruppe i det omliggende samfund.

Sammenhæng i investeringer på tværs af kommune og almene boligorganisationer Københavns Kommune og boligorganisationen fsb udarbejder aktuelt en masterplan for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård. Masterplanen skal sikre sammenhæng mellem planlagte investeringer på tværs af almene og kommunale matrikler. Det gælder fx skybrudssikring og vejgenopretning i kommunalt regi og store fysiske renoveringer og infrastrukturprojekter i alment regi. I den største almene boligafdeling Bispeparken (på kanten af Vest) forventes fx en investering på ca. 700 mio. kr. i samme tidsrum, som en evt. områdefornyelse vil finde sted. Der vil fra begyndelsen være etableret et forpligtende samarbejde med den almene sektor, og områdefornyelsen vil kunne bringe masterplanens investeringsmuligheder (Landsbyggefonden) i spil sammen med indsatser under områdefornyelsen.

Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer:

- Området er udfordret både fysisk og socialt

Overordnet kan udfordringerne sammenfattes i nedenstående hovedpunkter, der uddybes nærmere i punkt 6 og 7.

Sociale udfordringer ● Lav indkomst og beskæftigelse, området ligger væsentligt under københavner gennemsnittet. 44 pct harlav indkomst: og 22 pct. er udenfor arbejdsmarkedet.

● Lav uddannelsesgrad, 45 pct har ingen uddannelse.

● Psykisk sårbarhed, 25 pct. har vedvarende eller forbigående sindslidelser, blandt andet fordi der er mange bosteder for målgruppen i området. 6

● Dårlig sundhed. Bispebjerg har det ringeste oplevede sundhedsniveau i København samt tredjelaveste levealder.

● Mange udsatte familier, området har det højeste belastningsindeks i byen og flest børnefamiliesager.

● Høj utryghed, særligt omkring de institutioner, hvor unge og meget udsatte færdes samt omkring monotone bymiljøer, fx langs den ubrudte kirkegårdsmur.

● Høj fraflytning i de almene boligområder

Fysiske udfordringer ● Få byrum og mødesteder, hvilket betyder, at der i området er et ringe byliv og dårlig sammenhæng til funktioner i området.

● Mange forskellige grundejere og private fællesveje kræver forpligtende samarbejdsaftaler og facilitering af fælles løsninger.

● Udsat for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud.

● Højt energiforbrug i boliger i området.

● Ensidigt boligudbud med mange små lejligheder.

● Dårlig adgang til byområdets rekreative områder fx kirkegården.

● Eksisterende kultur- og herlighedsværdier er ikke en synlig del af kvarteret og fortællingen om dette.

● Trafikstøj og store veje påvirker tryghed, sundhed og sammenhængen i området og til nærområderne negativt.

● Ringe vilkår for bløde trafikanter.

● Isolerede bebyggelser, særligt dårlig sammenhæng mellem almene bebyggelser og den omliggende by.

● Udsat for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud.

● Højt energiforbrug i boliger i området.

● Ensidigt boligudbud, med mange små lejligheder.

Antal beboere i det valgte byområde: 6977

6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold:

Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde.

- Et sammensat område med ensidigt boligudbud

Byområdet er mod nord overvejende et planlagt boligområde fra 1920’erne med 5 etagers karrébebyggelser og mod syd overvejende stokbebyggelser fra 1930’erne. Mod øst er bebyggelsen opført i nyklassicistisk stil med store grønne gårdrum. De vestlige karréer i funktionalistiskstil er opført lidt senere, og åbner sig mod grønne fællesarealer. Utterslev Moses villakvarterer strækker sig som en tunge ind i området mod vest. Her møder de et blandet erhvervsområde, der breder sig ind i Rentemestervej Øst, hvor det udgør en væsentlig del af identiteten.

De almene boligbebyggelser mod nord blev planlagt som store enheder i tiden efter 1. verdenskrig, hvor lys, luft og udsigt blev prioriteret højt. De har høj arkitektonisk værdi og udgør nogle af Danmarks fornemste eksempler på socialt boligbyggeri. Flere af bebyggelserne og nærliggende udearealer er samtidig utidssvarende og står overfor omfattende renovering.

Området er karakteriseret ved et overvejende ensidigt boligudbud hvor mere end 4 ud af 5 boliger er mellem 40 og 79 m2. Der er dermed, sammenlignet med resten af København, et lille udbud af store og familievenlige boliger. Se tabellen nedenfor.

u. 40 m2 40-59 m2 60-79 m2 80-99 m2 100-119 m2 < 120 m2 Rentemestervej Vest 0 % 44 % 41 % 9 % 4 % 2 % København 6 % 25 % 29 % 20 % 10 % 11 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene:

- Blandede ejerformer

Området rummer ca. 60 pct. privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger), som hovedsageligt er placeret i den sydlige del af området, mens områdets nordlige del domineres af almene afdelinger, jf. bilag 3. Se tabellen nedenfor.

Ejerforhold Ejerboliger Andelsboliger Privat udl. Almene boliger Off. ejet Rentemestervej Vest (antal) 82 1923 233 1520 1 Rentemestervej Vest (pct) 2 % 51 % 6 % 40 % 0 % København (pct) 20 % 34 % 28 % 21 % 2 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet?

- Bevaringsværdigt kulturmiljø og herlighedsværdier træder ikke tydeligt frem

Der findes en stor del bevaringsværdige byggeriet i området. 64 pct. af ejendommene i området har fået foretaget en bevaringsvurdering, hvoraf 9 pct. er af høj bevaringsværdi (SAVE værdi 1-3) og 42 pct. er af middel bevaringsværdi (SAVE værdi 4-6).

Sammen med områdets arkitektonisk roste boligbyggerier indgår Bispebjerg Kirkegård og Grundtvigs Kirken i et større bevaringsværdigt kulturmiljø, der udgør et eksempel på åbne parkbebyggelser og arkitekturidealer fra 1920-40. Kulturværdierne er i dag ikke en væsentlig del af områdets udtryk eller image. Kulturværdierne ligger omgivet af store veje og nedslidte forladte kantzoner uden klar funktion. Kirkegården er lukket mod byområdet af en høj – men smuk – mur, og hverken boligbebyggelser eller kirkegård inviterer indenfor.

Ringe energimærkning og renoveringsbehov

Det gennemsnitlige varmeforbrug i Rentemestervej Vest er på ca. 186 kWh/ m2, hvilket er 55 pct. højere end københavnergennemsnittet på 115-120 kWh/m2. Ved efterisolering, vinduesudskiftning, optimering af varmeanlæg med videre kan boligernes energiforbrug bringes væsentligt ned, og samtidigt give øget komfort for beboerne. Kortlægningen af energiforbruget er lavet ud fra eksisterende energimærker for området. Det er vurderet, at energimærkerne repræsenterer de enkelte bygningssegmenter i forhold til opskalering og volumen. I samarbejde med HOFOR kan varmeforbruget blive yderligere kvalificeret for, at konkretisere de store energisparepotentialer i området.

Nogle af gadeforløbene fremstår ensartede og utrygge. Ved at bryde kantzoner og markere indgangspartier - fx ved at skabe ny belysning og plads til ophold - vil man kunne øge trygheden og anvendelsen af gaderummet. Begrønning af facader vil ligeledes kunne bryde det monotone udtryk i nogle af gadeforløbene. En anden faktor som bidrager til øget tryghed er facaderenoveringer ifm. bygningsfornyelse. Nyistandsatte ejendomme vil medvirke til en opgradering af gaderummet, og dermed opleves både bygning og gade som et mere trygt sted at færdes i.

Der er fysiske renoveringer på vej i mange af de almene boligafdelinger, der er nedslidte og utidssvarende, hvor der blandt vil blive arbejdet med kantzonerne.

Der er støjudfordringerne i området, jf. punktet om trafikforhold, infrastruktur og byrum længere nede. Reduktion af trafikstøj skal indtænkes i renovering af bygningsmassen.

Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for byfornyelse?

-Bygningsfornyelse kan understøtte bokvalitet og boligudbud i området

60 pct. af boligerne, svarende til 2238 boliger, i Rentemestervej Vest er privatejede. Af disse har 279 boliger installationsmangler, hvilket svarer til 12 pct. Heraf mangler 6 af boligerne både bad og centralvarme, og 270 af boliger mangler bad.

Udover dette er der 1302 private boliger, svarende til 58 pct. af alle de private boliger, som er under 60m2. Dette betyder, at der er begrænset mulighed for at slå sig ned i området som børnefamilie. Sammenlægninger af lejligheder kan have positiv betydning for kvarterets evne til at fastholde børnefamilier. I private udlejningsboliger kan byfornyelsen støtte lejlighedssammenlægninger og udvidelse af boliger under taget.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant

Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være?

- Flere gårdhaver kan understøtte grøn identitet, varieret beboersammensætning og værdi

Der er ikke tidligere etableret fælles gårdhaver i Rentemestervej Vest. Det vurderes, at der er stort behov for etablering af fælles friarealer i mindst 4 gårde. Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til at afhjælpe kvarterets store problemer med håndtering af skybrud og vil flere steder kunne spille sammen med omdannelse af offentligt tilgængelige byrum i umiddelbar nærhed af gårdhaven. Gårdhaverne vil dermed understøtte områdefornyelsens mål om at styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv. Det er et særligt potentiale i sammentænkning af gårdhavefornyelserne og områdefornyelse, da enhederne organisatorisk er placeret i samme center.

Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet:

- Erhvervsliv kan understøtte uddannelse og beskæftigelse

Rentemestervej Vest rummer ifølge 464 virksomheder. Omfanget af erhvervslivet er således væsentligt mindre end i Rentemestervej Øst, hvor der er 911 virksomheder. Understøttelse og synliggørelse af erhvervsliv i Rentemestervej Vest vil derfor spille sammen med en større indsats i Øst, så de overordnede mål om at synliggøre og understøtte beskæftigelse og uddannelse i begge områder understøttes, jf. pkt. 12 Beskrivelse af initiativer.

Over halvdelen af virksomhederne i Vest er enkeltmandsvirksomheder, og de fleste andre er anpartsselskaber med mindre end 5 medarbejdere. Det erhvervsliv, der findes, er spredt udover det meste af kvarteret. Dog er koncentrationen større i den sydlige del omkring Rentemestervej, Birkedommervej og de tilstødende gader.

Figuren nedenfor viser branchefordelingen for kvarteret.

80 68 70 60 56 48 50 43 45 37 40 30 24 24 21 21 17 20 13 14 15 13 10 5 0

Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014

Kategorien Andre serviceydelser er den største, primært dækker over en lang række foreninger, med fokus på blandt andet religion, etniske minoriteter, socialt udsatte, misbrugere, sport og fritid samt et par fagforeninger. Størstedelen af virksomhederne indenfor kategorierne Information og kommunikation og Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, ligger omkring Rentemestervej, Birkedommervej og tilstødende veje. Her er næsten udelukkende tale om enkeltmandsvirksomheder, der har til huse i gamle industribygninger. En stor del af disse er virksomheder med et kreativt output.

Detailhandelen i området er sparsom, og består primært af grønthandlere, bagere, supermarkeder og kiosker. Dertil kommer en bilforhandler, en legetøjsbutik, en tøjbutik og et galleri.

Sundhed og socialvæsen er også en af de større kategorier og inkluderer flere fritids- og ungdomsklubber, men også en række tilbud for borgere med sindslidelser, fx psykologisk rådgivning, Socialpsykiatrisk Center, behandlingshjem og forskellige typer institutioner. 11

Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde?

- Aktivering af tomme erhvervslokaler kan styrke trygheden

Der er tomme erhvervslokaler omkring Smedetoften, der også huser en ungeklub og i dag opleves området utrygt jf. pkt. 7. Der er potentiale i at udvikle området, der i forvejen rummer en velbesøgt IRMA, til et mindre et bytorv, der fletter sig sammen med et trygt byrum omkring Klub Smedetoften. I forlængelse af det står overetagen på Smedetoften 14 tom og kan bringes i spil som ramme om iværksætter- eller borgeraktiviteter jf. pkt. 12.

I de almene boligafdelinger er der flere steder tomme og forfaldne erhvervslokaler, der kan medvirke til at aktivere områdets mange forladte kantzoner og understøtte et trygt byliv.

Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling?

- Kreative virksomheder kan styrke tryghed og synliggøre beskæftigelse og uddannelse

Denne type virksomheder er karakteriseret ved at være rammeforbrugende, hvilket betyder at de efterspørger fx, cafédrift eller traditionelle butikker. Både cafeer og butikker har ved hjælp af synlige facader, vinduer og skilte inviterer forbipasserende ind. Udover et par spisesteder og caféer er der i dag forholdsvis få rammeskabende virksomhederDer er dermed potentiale for at fremme fx butiks- eller cafélivet. Potentialet vurderes at være endnu større i Rentemestervej Øst, der har en kreativ erhvervszone. Et samlet blik på hele området (både Øst og Vest) og dets muligheder vurderes derfor frugtbart.

Planerne om at etablere en letbane på Frederikssundsvej vil kunne understøtte butiksliv og vækst, ved at tiltrække flere udefrakommende og skabe et større kundegrundlag.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant

Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.:

- Meget trafikstøj og ringe forbindelser påvirker sundhed og tryghed negativt

Rentemestervej Vest er omringet af store trafikårer. Langs indfaldsvejene Tomsgårdsvej, Frederikssundsvej, Tagensvej og Frederiksborgvej er der høj støjforurening – også i de nærliggende boliger. 6000 boliger eller 23 pct. af alle boliger på Bispebjerg er stærkt støjbelastede (over 68 dB). En stor del af disse ligger inden for den geografiske afgræsning af Rentemestervej Vest. jf.støjkort bilag 4.

Støjforureningen kan have store sundhedsmæssige konsekvenser i et område, der i forvejen ligger væsentligt under Københavnergennemsnittet, hvad angår fysisk og mental sundhed, hvilket bidrager til andre sociale problemer i kvarteret såsom arbejdsløshed. Smalle veje, ensretning, manglende fartbegrænsning og rodet parkering skaber utryghed og barrierer i området. Mange steder er fortove og veje slidte og mangler generel vedligeholdelse. En del af vejene er private fællesveje med mange forskellige grundejere, hvorfor det er væsentligt at facilitere sammenhængende løsninger og afprøve nye driftspartnerskaber.

Mange af de byrum og veje, der er støjbelastede, er samtidig udfordrede af oversvømmelser ved skybrud. De er udpeget som fokuspunkter i en kommende skybrudssikring af området. Der er dermed potentiale i at tænke bygningsfornyelse og støjreduktion i form af facadeisolering og nye vinduer, skybrudssikring i form af dræn, samtøget byliv og grønne områder sammen i løsninger, der bidrager til markant bedre by- og boligkvalitet i området.

Behovet for bedre forbindelser for bløde trafikanter gælder både i Rentemestervej Vest, Rentemestervej Øst, på tværs af områderne og i forhold til sammenhængen med den resterende by. Der er planlagt etablering af en forbindelse mellem Mjølnerparken og den østlige del af Nordvestkvarteret samt en udbygning af Bispebjerg Hospital, begge dele vil styrke behovet for at etablere bedre forbindelser ind og ud af Rentemestervej Øst og Vest.

I Kommuneplan 2015 er Rentemestervej udpeget som led i en grøn cykelrute. Den første del af Rentemestervej fra Lygten op til Frederiksborgvej, er allerede omlagt, men der er behov for koordinering og lokal kvalificering, når cykelruten skal fotsættes gennem Rentemestervej Vest området. Det er oplagt at sammentænke etablering af cykelruten med etablering af nye byrumsmæssige kvaliteter fx på veje og hjørner.

Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet:

- Nedslidte forladte byrum og ringe adgang til rekreative områder påvirker tryghed og livskvalitet

Der er få offentlige pladser og mødesteder i området i Rentemestervej Vest. De der findes, inviterer ikke tilstrækkeligt til ophold, og er generelt mærket af manglende vedligeholdelse. Ved at udvikle naturlige samlingspunkter med mulighed for aktivitet og ophold i kvarteret, kan oplevelsen af området som et sammenhængende kvarter styrkes. Samtidig kan livskvalitet og hverdagsliv øges. Det gælder i høj grad også for områdets mange psykisk sårbare borgere, der efterspørger adgang til rolige, rare og grønne steder i nærmiljøet.

Særligt omkring Smedetoften og Degnestavnens Legeplads samles lokale unge, og den ensidige brug af byrummet, høj beplantning, manglende belysning og forladte kantzoner er med til at skabe utryghed for området resterende beboere. Der er behov for at understøtte flere forskellige borgergruppers adgang til disse steder og arbejde med naturlig overvågning og fysiske tiltag, der virker kriminalpræventivt.

Kvarteret har i sin nordlige del Bispebjerg Kirkegård et kæmpe grønt, naturskønt og rekreativt hjerte, der er afskåret fra resten af Rentemestervej Vest af en lang ubrudt mur langs Skoleholdervej. Muren danner en barriere for gennemstrømning og byliv i kvarteret og medvirker til, at området virker tomt og utrygt

Byrummene mellem karréerne langs med Skoleholdervej opleves forladte og uden funktion. Der er potentiale i at indrette trygge levende byrum, der samtidig løser udfordringerne med skybrud, trafik og støj, jf. pkt. 12

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant

- Mangfoldigt byområde

Befolkningsvæksten i Rentemestervej Vest har ligget lige under københavnergennemsnittet de seneste par år.

Området er meget sammensat både aldersmæssigt og kulturelt. Der er flere ældre borgere med dansk baggrund og mange børnefamilier og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Alder Alder 6- Alder Alder Alder 40 Alder Alder Dansk Ikke 0-5 17 18-29 30-39 49 50-64 over 65 herkomst vestlig herko mst Rentemestervej 8 % 10 % 29 % 19 % 12 % 12 % 10 % 56 % 37 % Vest København 8 % 10 % 26 % 20 % 13 % 14 % 10 % 78 % 15 % Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2013

Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde:

Rentemestervej Vest ligger under niveau i forhold til København på en række parametre. Andelen af borgere med lav indkomst, og andelen af borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, er væsentligt højere end i resten af byen, hvilket fremgår af tabellen:

Lav indkomst2 Udenfor arbejdsmarkedet Kontanthjælp Førtidspension Rentemestervej Vest 45 % 24 % 8 % 6 % København 37 % 17 % 5 % 3 % Kilde: Københavns Kommunens Beskæftigelses og Integrations Forvaltning og Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Generelt er der en del jobparate blandt de borgere i området, der står uden for arbejdsmarkedet. Dette gælder dog ikke i områdets særligt udsatte boligområder, hvor borgerne er langt fra arbejdsmarkedet. Det er derfor oplagt at understøtte de eksisterende boligsociale indsatser ved fx at tilvejebringe job på særlige vilkår i byområdets grønne områder.

45 pct. af borgerne i området har ingen uddannelse eller kun grundskole bag sig, sammenlignet med 22 pct. i København som helhed. Uddannelsesgraden i de almene afdelinger er særligt lav også blandt unge.

Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde og om der er behov for sociale indsatser:

- Mange psykisk sårbare, udsatte familier og kortere levealder

25 pct. på Bispebjerg har eller har haft en psykisk diagnose, og ensomhed udgør et stort problem i området. Det skyldes blandt andet, at der ligger en del botilbud og væresteder for denne målgruppe i området. Socialforvaltningens anvisningsret til de almene boliger betyder, at en del ressourcesvage personer anvises til kvarteret. Dette er medvirkende til, som det beskrives nedenfor, at området ligger i bund på en række socioøkonomiske parametre sammenlignet med resten af København. Dette kan også hænge sammen med at mange af de private udlejningsboliger er små og forholdsvis billige, og således huser en del udsatte borgere.

Andelen af børn eller unge med symptomer på ringe psykisk trivsel, og dårligt selvvurderet helbred er højere end i resten af København (2012-tal).

2 Indkomster der er mindst 25 pct. under median indkomsten, i 2011 maksimum 162.000 kr. om året. 15

3 – 15 årige Bispebjerg København Andel med nogenlunde/dårligt helbred 8,1 % (højest) 5,9 % Selvvurderet helbred. Andel meget glade børn 63,3 % (lavest) 66,6 % Andel med symptomer på ringe psykisk/social trivsel 13,4 % (højest) 8,1 % Andel med overvægt eller svær overvægt 3,6 % (højest) 1,8 % Andel med moderat/alvorlig overvægt 6,3 % (højest) 5,2 % Kilde: Udviklingsplan Bispebjerg/Nordvest, Københavns Kommune, 2012

Som det fremgår af punkt 9 og 12 er der flere indsatser i området, der er målrettet områdets store sociale udfordringer. Områdefornyelsen vil samarbejde tæt med disse, understøtte dem og også indtænke områdets store sociale udfordringer i de fysiske indsatser, så sociale og fysiske tiltag tænkes sammen. Områdets store andel af psykisk sårbare giver særlige udfordringer i forhold til at styrke livskvaliteten – også gennem det fysiske miljø og det særlige fokus på grønne områder – og understøtte tryghed i bolig- og byområdet.

Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:

- Høj grad af oplevet utryghed

Københavns Kommunes tryghedsindex udpeger Bispebjerg, som et af de steder i København, hvor flest borgere oplever kriminalitet og utryghed som et problem.

Beboere i området syd for Bispebjerg Kirkegård angiver i signifikant højere grad end københavnerne generelt, at de er udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Ifølge tryghedsindexet oplever beboerne tyveri, narkotika og hærværk som stigende problemer.

Utrygheden er særlig tydelig omkring Smedetoften og Degnestavnens Legeplads. Ved en tryghedsvandring arrangeret af Københavns Kommune i april 2014, blev der peget på narkotikahandel, hærværk, nedslidte omgivelser, manglede byrum, dårligt vedligehold og skrald på gaden. Derudover pegede flere på, at gadebelysningen er mangelfuld og af dårlig kvalitet

Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:

- Tæt samarbejde mellem kommunen, de boligsociale helhedsplaner og 3. sektor

Der er et tæt og koordineret samarbejde om unge og udsatte voksne i området, også mellem kommunen og de boligsociale helhedsplaner. Kommunens forvaltninger, uddannelsesinstitutioner samt kultur- og foreningsliv samarbejder om at styrke uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter for områdets unge. Samarbejdet er formaliseret i samarbejdskontrakter.

Flere organisationer og fonde indgår i det sociale arbejde, det gælder blandt andet Dansk Flygtningehjælp, Bydelsmødre og Psykiatrifonden. Både Rentemestervej Øst og Vest huser 16 mange foreninger med fokus på etniske og religiøse minoriteter, herunder Islamisk Trossamfund, Integrationsforeningen Kringlebakken og FAKTI.

Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb:

- En del tilbud, men manglende forbindelser

I Rentemestervej Vest er der forholdsvis mange tilbud til socialt udsatte, og borgere med forskellige sindslidelser fx opsøgende psykiatriske teams, døgninstitutioner for folk med psykiske handicap, samt behandlingstilbud og bosteder for misbrugere og socialt udsatte.

Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

En ny lokalplan i området åbner muligheden for opførelse af en moské på grænsen mellem Rentemestervej Øst og Vest, der opføres som et arkitektonisk ikon i en af byområdets mest befærdede og aktive zoner. Opførelsen af en markant moské kan være med til at understrege områdets mangfoldige og sammensatte karakter.

8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier:

-Markant byidentiet, meget bynatur

Rentemestervej Vest har en markant byidentitet, hvilket adskiller sig fra flere af byens øvrige udsatte områder. Der ligger flere store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kanten af eller i umiddelbar nærhed til området, herunder Bispebjerg Hospital. Samtidig rummer området store naturmæssige kvaliteter. Nedenfor opsummeres de største attraktionsværdier i og omkring området:

● Bispebjerg Kirkegård: En grøn oase tæt på byen ● Utterslev Mose: Natur- og aktivitetsområde tæt på byen ● Værdifuldt Kulturmiljø, herunder kirkegården, Grundsvigskirken og bebyggelser med høj arkitektonisk kvalitet og eksempelværdi ● Guldhuset BIBLIOTEKET og Dansekapellet: Begge præmierede ikonbyggerier

Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling:

-Lokale udviklingsdynamoer og uddannelsesby

Udviklingsdynamoer: Der er flere bygninger i kvarteret, der står ubrugte hen, og som kan udvikles til lokale udviklingsdynamoer, der fx kan huse fremskudte kommunale funktioner, foreningsliv og iværksættere. Uddannelsesinstitutioner og studerende: Området rummer flere uddannelsesinstitutioner, og de små lejligheder tiltrækker i stigende grad studerende, en udvikling der understøttes af aftaler om at give studerende fortrinsret til de almene bebyggelser. Dette har betydning for beboersammensætningen i bydelen og kan understøttes med studiemiljøer, der kan have en positiv betydning for områdets udvikling.

Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Udvikling af masterplan for det særligt udsatte område omkring Bispebjerg Kirkegård

Som beskrevet i indledningen udarbejder tre almene boligorganisationer og Københavns Kommune sammen med rådgiver i foråret 2015 en masterplan, der anlægger et helhedsperspektiv på det udsatte almene boligområde, der går på tværs af den nordlige del af Rentemestervej Øst og Vest, se bilag 1 vedr. sammenhængende investeringer omkring Bispebjerg Kirkegård.

- Klimapartnerskaber

Copenhagen Climate Partners arbejder i disse år på at udvikle kreative modeller inden for indsatsområderne under kommunens klimaplaner vedrørende energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og klimatilpasning. 18

- Indsatser under Områdefornyelsen Rentemestervej Vest vil understøtte en sammenhængende by med færre udsatte by- og boligområder.

Københavns Kommune har vedtaget en ’Politik for Udsatte Byområder’ (2011), hvor der er defineret overordnede mål for kommunens indsatser i de udsatte byområder. Målene handler om at øge: Beskæftigelse, uddannelse, tryghed, lighed i sundhed samt attraktionsværdier. Disse mål vil også være overordnede pejlemærker for områdefornyelsen i Rentemestervej Vest, så områdefornyelsen, sammen med øvrige indsatser i det udsatte byområde, bidrager til at udvikle en sammenhængende by.

De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Vest er:

 Flere grønne arealer og øget brug af disse  Øget tryghed i gader og byrum  Reduceret energiforbrug og skybrudssikring

Initiativerne under Rentemestervej Vest jf. pkt. 12 skal realisere disse konkrete mål.

Trygheden øges ved at understøtte naturlig overovervågning (’mange øjne på gaden’) og mangfoldigt brug af nye byrum og forbindelser. Sundhedsfremme medtænkes i udvikling af grønne og stille byrum, der giver mulighed for et godt hverdagsliv med fællesskab, bevægelse og ophold tæt på boligområderne.

Områdefornyelsens initiativer vil blive sammentænkt med øvrige forvaltningers og boligorganisationers indsatser i området, så der sker et helhedsorienteret og effektfuldt løft.

10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen:

- Kvarterets sociale og fysiske udfordringer kræver en bred aktørinddragelse

De lokale kommunale aktører er rigt tilstede i området, det gælder både områdechefer og praktiske medarbejdere, der implementerer kommunens kernedrift i området. Jobcenter Musvågevej, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, Kultur Nord, Smedetoften, skoler og klubber, Green Team, Parkforvaltere, SSP kan nævnes som nogle af de vigtige aktører. Der er kontakt til alle områdets forvaltninger gennem et velfungerende Boligsocialt Forum og et praksisnetværk herunder.

Derudover er det brugerdrevne kulturhus Ungdomshuset en vigtig aktør.

- Almene boligorganisationer De almene boligorganisationer har en stor del af boligudbuddet i kvarteret, og flere af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne, har været involveret i udviklingen af masterplanen for Bispebjerg. Der samarbejdes også gennem styringsdialoger mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Grundejere i kvarteret Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private boligejere ejer en stor del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver og begrønning af veje og hjørner er disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen.

- Politiet og Det Kriminalpræventive Råd Da tryghed står som et stærkt mål og spor i indsatserne, vil politiet og det Kriminalpræventive Råd ligeledes blive inddraget.

Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen

- Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng med strategisk definerede rammer, der understøtter områdefornyelsens overordnede mål og strategiske afsæt samt planlagte investeringer i området., så der kan sikres mest mulig synergi i indsatsen

Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører (fx i form af partnerskaber), men lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne kan få indflydelse på områdets udvikling. For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier og studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces og i nogle tilfælde adskilte processer målrettet forskellige befolkningsgrupper. Som det fremgår under organisering er der allerede en del indsatser og netværk i området, som områdefornyelsen kan koble sig på i inddragelsesprocesserne.

Fokuseret aktørinddragelse Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller bestemte målgrupper, ses som helt essentiel for gennemførelsen af områdefornyelsen, og vil ofte have karakter af en forhandling. Det forventes, at der vil fokus på være erhvervsaktører, de almene boligselskaber og aktører med kendskab til/interesser i kvarteret og dets forskellige borgergrupper. Den fokuserede aktørinddragelse er særligt stærk i de indledende projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares.

Bred borgerinddragelse Den bredere borgerinddragelse giver ofte bredere ejerskab og synlig udvikling.

Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse, hvor områdefornyelsen fx deltager i netværk og laver interview med området tavse stemmer. Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som områdefornyelsen arbejder med.

11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres:

Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og koordinerende opgave.

Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Rentemestervej Vest og Områdefornyelse Rentemestervej Øst som en samlet områdefornyelse, og der etableres et 22 samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at de to kvarterers forskellige potentialer kan befrugte hinanden.

Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne sammen, og fx bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens mål om et tryg og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt.

 Realisering af kvarterplanen  Fremdrift i projekterne  Overholdelse af centrale milepæle  Overholdelse af budgettet  Relevant aktør- og borgerinddragelse

Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser mellem styregruppens møder.

Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt fx i den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker.

Initiativerne vil, så vidt muligt, realiseres i en sammenhæng mellem Rentemestervej Øst og Vest. Initiativerne i øst kan grupperes under to overskrifter:

 Klima og bygningsfornyelse  Trygt og grønt

KLIMA OG BYGNINGSFORNYELSE Et vigtigt aspekt er at indtænke kommunens klima- og skybrudsplaner i byudviklingen, så den planlagte klimasikring understøttes med tiltag, der medvirker til at løfte områdets vejarealer og byrum markant. Dette spor retter sig også mod at (energi-)renovere bebyggelser, der er i dårlig stand, og indgå klima-partnerskaber.

Skybrudssikker legeplads Samtidig med klimasikring af den bemandede legeplads ved Degnestavnen planlægges renovering af legeplads og børneinstitution i legepladsens kant. De to projekter kan tænkes sammen, så der i kantzonerne, der i dag ligger øde hen og medvirker til stor utryghed, skabes et trygt attraktivt miljø, der strækker sig til Smedetoften (se mere under Trygt og Grønt).

Grønne skønne gårdhaver forbedrer vandafledning Byfornyelsesmidler understøtter oprettelse af fælles gårdhaver, der forbedrer vandafledningen, understøtter grønne oplevelser i byen og giver muligheder for socialt samvær i det bolignære miljø.

Nye by- og boligkvaliteter mellem karréerne håndterer regnvand Kilerne mellem en række boligkarreer er udpeget til skybrudssikring og kan samtidig blive grønne byrum med aktivitetsmuligheder og tæt kobling til åbninger i kirkegårdsmuren, så der både håndterer regnvand og giver grønne levende bymiljøer, der fremmer interaktion mellem forskellige borgere og synliggør kirkegårdens grønne kvaliteter. Nogle af de tilkoblede veje kan indarbejdes i byrummene, så støjgener dæmpes og bløde trafikanter inviteres ind på kirkegården. Der samarbejdes med fsb om dette.

Energirenovering og bygningsfornyelse En målrettet byfornyelsesindsats, med fokus på energirenovering gennem, fx udskiftning af vinduer, etablering af ”energi”-tagetager og efterisolering af facader og gavle for at opnå et bedre indeklima. Solceller og vandbesparelse er også et fokuspunkt i energirenoveringen. Det påtænkes endvidere at gennemføre forsøgsprojekter med SMART-energi som lokale, kollektive, bæredygtige løsninger i boligforeningerne samt indgå partnerskaber mellem boligforeninger, kommune og private aktører.

Støjreduktion Støjreducerende indsatser, blandt andet på Tomsgårdsvej kan sammentænkes med nye adgange til Bispebjerg Kirkegård og nye byrum. Reduktion af støj kan også tænkes også ind ved bygningsfornyelsesindsatser i området.

TRYGT OG GRØNT Dette spor vil adressere kvarterets mangel på rekreative arealer og naturlige mødesteder og danne et grønt og trygt byrumshieraki med Bispebjerg Kirkegård som kronjuvelen. Der skal etableres uformelle pladsdannelser, der er differentierede, hvad angår funktioner, udseende og brug samt grønne forbindelser, der styrker oplevelsesværdi og attraktion. Der skal etableres forbindelser og forløb, som både sikrer sammenhæng på tværs af kvarteret og forbindelser til resten af byen.

Åbning af Bispebjerg Kirkegård og etablering af byrum Med inviterende indgangspartier og nye byrum langs kirkegårdens høje mure åbnes Bispebjerg Kirkegård for den omliggende by til gavn for beboere og besøgende. De udsatte boliger omkring muren vendes væk fra de store veje og ´hæftes på´ kirkegården. Åbningerne etableres med respekt for kirkegården som begravelsesplads, men understøtter samtidig lettilgængelig bynatur, samt trygge og skønne opholdssteder. Kirkegårdens grønne karakter skal sive ud i hele kvarteret, så der etableres grønne træk og nye sammenhænge, der gør kvarteret til et velintegreret og attraktivt sted. På kirkegården og i de nye byrum etableres 25 aktiviteter som småbørnslegepladser, terapihaver, stille steder til eftertænksomhed og øvrige funktioner, der understøtter behovene hos områdets primære målgrupper.

Trygt og mangfoldigt byrum ved Smedetoften Omkring klubben på Smedetoften udvikles et åbent grønt byrum, der understøtter en stærk, bemandet og synlig ungeindsats. Byrummet vil samtidig sikre et trygt møde mellem unge og områdets beboere/besøgende samt styrke sammenhængen mellem områdets meget forskellige boligtyper, borgere og funktioner. Byrummet vil understøtte en igangværende udbygning af klubben. Området er i dag præget af utryghed og nedslidte store asfaltarealer uden funktion. Et planlagt beboerhus i en nærliggende almen boligafdeling kan etableres ovenpå ungdomsklubben, hvilket vil medvirke til alsidig brug af stedet og møde mellem mange forskellige brugere. Dialog er påbegyndt med fsb om dette.

Flere forbindelser og prioritering af bløde trafikanter Med afsæt i eksisterende trafikplaner for området understøttes forbindelser i og ud af kvarteret. Særligt forbindelsen mellem Nørrebro og Nordvest gennem Mjølnerparken og baneterrænet er central. Grønne forbindelser gennem de almene boligområder vil kunne medvirke til at synliggøre områdets attraktionsværdi og åbne lukkede boligafdelinger mod den omliggende by. En omlægning af parkering samt grønne nedslag, kunne ligeledes skabe bedre forhold for bløde trafikanter.

Grønne Tomter Teknik og Miljøforvaltningen og de private grundejere arbejder på en model for midlertidig overdragelse af tomme grunde til beboere eller foreninger, som kan omdanne dem til midlertidige haver eller grønne arealer. Dette vil være en væsentlig gevinst for trygheden i kvarteret, da det vil reducere slidte og hærværksplagede områder og skabe byliv.

Inklusion af psykisk sårbare For at understøtte igangværende lokale indsatser med udsatte borgere afsøges mulighederne for at afsætte et oplysnings- og udviklingsprojekt, der skal opbygge viden og netværk, som naboer kan bruge i akutte situationer, hvor en borger med en psykisk lidelse og/eller deres naboer måtte have brug for hjælp. Initiativet skal styrke tryghed hos målgruppen og naboer og kan suppleres med fysiske initiativer, der understøtter et godt og trygt hverdagsliv.

Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om:

- Områdefornyelsen vil spille sammen med flere andre indsatser i området.

Værktøjer i de særligt udsatte boligområder Københavns Kommune og den almene sektor samarbejder om en række værktøjer i de udsatte boligafdelinger, det gælder fx fleksibel udlejning, fortrinsret til studerende, samarbejde om renhold, fysiske og boligsociale helhedsplaner mv.

Boligsocialt samarbejde i byområdet (2012 – ) Der er to boligsociale helhedsplaner i området. Forpligtende kontrakter mellem disse og Københavns Kommune sætter rammen om et veludbygget samarbejde om områdets udsatte borgere, særligt børn og unge. De eksisterende helhedsplaner udløber i 2016. I forbindelse med udarbejdelse af nye boligsociale helhedsplaner for området drøftes mulighederne for at sikre tæt synergi med en evt. områdefornyelse. 26

Lokalt beskæftigelsesprojekt for udsatte unge i området (MBBL-projekt 2014 – 16). Som en del af projektet varetager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen virksomhedsservice over for samtlige underentreprenører i almene byggesager for at skaffe praktikpladser til udsatte unge i de almene boligafdelinger. Projektet er suppleret af en lokal opsøgende medarbejder.

Fuglekvarterets Områdefornyelse (2013 – 2018) De to områders nærhed giver muligheder for sammenhæng mellem de to indsatser, og samarbejde omkring konkrete projekter.

Nye veje til Trivsel og bevægelse i boligområder (2014 – ) De almene boligorganisationer og Københavns Kommune samarbejder om at styrke livskvalitet og bevægelse i området.

13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen.

Der er i området store udfordringer med øget og mere intensiv nedbør som følge af klimaforandringerne. Det forventes at der i samarbejde med HOFOR gennemføres klimatilpasningsprojekter som led i områdefornyelsens arbejde med at skabe bedre byrum og forbindelser, ligesom der i gårdhaveprojekterne arbejdes med en 30 pct. afkobling af arealet fra kloak. Erfaringerne fra Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter viser, at der er et stort potentiale i at arbejde med klimatilpasning som led i en områdefornyelse, idet de to indsatser supplerer hinanden og skaber synergi mellem håndtering af problemet med stigende og mere intensiv nedbør og nye rekreative byrum.

14. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet: UDGIFTER Kommunens Ministeriets Anden andel andel finansiering Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder 4.000.000 2.000.000 kr. partnerskaber samt planlægning kr. kr. og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området 600.000 300.000

kr. kr. kr. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, 8.400.000 4.200.000

grønne arealer, opholdsarealer kr. kr. kr. m.v. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale 2.000.000 1.000.000

foranstaltninger, herunder kr. kr. kr. etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger 5.000.000 2.500.000

kr. kr. kr. I ALT 20.000.000 10.000.000

kr. kr. kr.

15. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger

Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse) 10.000.000 kr.

Kommunens egenfinansiering 20.000.000 kr.

Områdefornyelsens forventede samlede udgifter 30.000.000 kr.

Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?

Københavns Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010 tiltrækker områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og private) til de konkrete projekter (dvs. eksklusiv bygningsejere og anden følgeinvestering i kvarteret i perioden).

Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet?

Som det fremgår af punkt 12 og 13, vil områdefornyelsen ske i tæt synergi med kommunens skybrudssikring (primært HOFOR-midler) samt de værktøjer, kommunen har i gang og planlægger at fortsætte i tæt samarbejde med områdets almene boligorganisationer. Det gælder fx de boligsociale helhedsplaner med en forventet kommunal medfinansiering på 12,5 pct. af den samlede ramme.

VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER

Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem

VURDERINGSSKEMA FOR:

Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

TJEKLISTE

Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og C beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet

Projektets titel er entydig og dækkende for projektets Cindhold

Ansøgers kontaktoplysninger er angivet

Vurderingsskemaet er udfyldt C Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og Cvedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet

Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk

Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område Bilag Ansøgninger til Rentemestervejkvarteret 1. Oversigtskort 2. Investeringskort 3. Kort over almene boliger 4. Støjkort Bilag 1 OVERSIGTSKORT

Masterplan for det udsatte by- og Dansekapellet boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård

BIBLIOTEKET Rentemesterven

Smedetoften Ungehus Grundtvigskolen

Utterslev Skole Områdefornyelsen Rentemestervej VEST

Efterslægten HF Tagensbo Skole Børnekulturhuset Sokkelundlille

Områdefornyelsen Rentemestervej ØST

Det Islamiske Trossamfund

ISS grunden

Kreativ erhvervszone

Områdefornyelse Fuglekvarteret

Boligsociale helhedsplaner 2017-2021 Mulig investering ca.-25 mio. kr. Igangværende boligsociale Landsbyggefond, fsb og AAB helhedsplaner 2013-17 ca. 35 mio. kr. LBF og fsb fsb/særlig udsat boligafdeling Fysisk helhedsplan + infrastruktur Trafiksikkerhed Mulig investering ca. 700 mio. kr. ca. 4 mio. kr. KK Landsbyggefond og fsb Støjsikring Udviking af Bispebjerg Kirkegård Mulig nvestering herunder åbning mod byområde støj/vejgenopretning Mulig investering ca. 30 mio. kr. ca. 12-18 mio. kr. KK Fonde og KK

Skybrudssikring/Klima Mulig investering ca. 60 mio. kr. HOFOR/takstmidler.

AKB/udsat boligafdeling fsb/ 3 særligt udsatte boligafdelinger Infrastrukturprojekt Fysisk helhedsplan/genopretning, Mulig investering ca. 20 mio. kr. Mulig investering ca. 100 mio. kr. fsb/udsat boligafdeling Landsbyggefonden, AKB Landsbyggefond og fsb Udearealsprojekt, Mulig investering Økonomisk ramme ikke fastlagt AAB/udsat boligafdeling fsb, fonde Infrastrukturprojekt, Udsatte unge i job-, Mulig investering ca. 20 mio. kr. uddannelse, praktik Landsbyggefonden, AAB Degnegården m.fl. Smedetoften 2014-2016 Ombygning klub Ringertoften Besluttet investering Besluttet investering ca. Ombygning fritidshjem fsb/udsat boligafdeling ca. 1,2 mio. kr. MBBL 10 mio. kr. KK Forventet ombygning/renovering Fysisk helhedsplan + evt. infrastruktur Byrum ved Smedetoften- af legeplads, økonomisk ramme Mulig investering ca. 200 mio. kr. Mulig investering ca. 16 ikke fastlagt. KK Landsbyggefond og fsb mio. kr. KK

Geografisk afgrænsning masterplan Bispebjerg (dækker både Rentemestervej Øst og Vest) AKB/udsat boligafdeling Forventede investeringer i masterplansområdet 2016-2021. Områdefornyelsen kan bidrage til, at in- Evt. Infrastrukturprojet vesteringerne realiseres, og at der sikres sammenhæng imellem dem, så de løfter området markant. Mulig investering ca. 20 mio. Besluttede investeringer, der kan spille sammen med områdefornyelsen. Landsbyggefonden, AKB Bilag 3 KORT OVER ALMENE BOLIGER (ØST)

Målforhold 1:4535 Dato 24-03-2015

Signaturforklaring © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende. Almene_boliger Bilag 3 KORT OVER ALMENE BOLIGER (VEST)

Målforhold 1:4535 Dato 24-03-2015

Signaturforklaring Stærkt støjbelastde over 68dB © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende. støjbelastde 58 - 68 dB støjbelastde under 58dB Bilag 4 STØJKORT (øST)

Målforhold 1:4535 Dato 24-03-2015

Signaturforklaring Stærkt støjbelastde over 68dB © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende. støjbelastde 58 - 68 dB støjbelastde under 58dB