PROGRAM Det Veloplagte Frederiksborgvej Sikre Kryds, Gadetræer Og Plads Til Det Lokale Byliv

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

PROGRAM Det Veloplagte Frederiksborgvej Sikre Kryds, Gadetræer Og Plads Til Det Lokale Byliv PROGRAM Det veloplagte Frederiksborgvej Sikre kryds, gadetræer og plads til det lokale byliv Marts 2020 TUBORGVEJ RESUME Frederiksborgvej er en nedslidt gade i den TOMSGÅRDSVEJ udsatte del af Københavns Nordvestkvarter. Dette anlægsprogram beskriver forudsætnin- ger, baggrund og vision for udviklingen af et samlet arkitektonisk greb for Frederiksborgvej. HOVMESTERVEJ Projektet arbejder med tre formål, der handler ”SIKKER SKOLEVEJSKRYDSET” om at skabe en veloplagt stemning, at under- støtte eksisterende by- og handelsfunktioner og at ændre vejens fokus fra biler til byliv. Projektområdet udgør Frederiksborgvej på strækningen mellem Tomsgårdsvej/Tuborg- vej og frem til Glasvej. Anlægsprojektet skal TAGENSBO som minimum skabe tre sikre kryds og ud- SKOLE vikle et centrum for byliv og handel omkring Landsdommervej/Birkedommervej. Projektets samlede budget udgør 14 mio. kr. og er en del ”HANDELSKRYDSET” af en lokalt forankret områdefornyelsesindsats LANDSDOMMERVEJ i kvarteret. DORTHEAVEJ FREDERIKSBORGVEJ OLDERMANDSVEJ PROGRAMMET ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED BISIDDERVEJ • Arbejdsgruppen for Frederiksborgvej RENTEMESTERVEJ • Styregruppen for Områdefornyelse Nordvest • Lokale beboere og aktører under Områdefornyelse Nordvest ”FEMFINGERKRYDSET” Kontakt Områdefornyelse Nordvest RENTEMESTERVEJ [email protected] Layout og fotos: Områdefornyelse Nordvest GLASVEJ © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROJEKTET VISION 5 PROJEKTOMRÅDE 6 BAGGRUND 10 OPGAVEN 12 MÅLSÆTNINGER 14 OPGAVEKRAV 16 OMVERDEN 18 2 REGISTRERING OG ANALYSE 19 MENNESKER 21 BYLIV OG BYRUM 23 ARKITEKTUR OG LANDSKAB 25 TRAFIK 27 3 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER 28 RELEVANTE POLITIKKER OG FORUDSÆTNINGER 28 RENTEMESTERVEJ 1 PROJEKTET ”Frederiksborg­ vej skal indrettes for os der bor, og bruger gaden i hverdagen” Der hvor vi mødes, skal der være plads til at sætte indkøbs­ poserne ned og slå en sludder af med naboen” 4 VISION Her står vi i 2022 Frederiksborgvej er et grønt og imødekommende lokalmiljø, hvor vi kan mærke, at mange i fællesskab har gjort sig umage for at skabe et godt miljø. Stemningen fra Tagensbo Byhave, hvor der er plads til nysgerri- ge nabosnakke hen over solsikkerne, har bredt sig til resten af vejen. De små butikker, der tilbyder billig sæbe, vietnamesisk nudelsuppe eller en ny nøgle til opgangen, lyser op og gør gaden levende. De store supermarkeder bidrager med et højt kundeflow og udgør et uformelt samlingspunkt i hverdagen. Frederiksborgvej er et særligt sted, hvor mange kender og hilser på hinanden. Dér, hvor vores veje krydses, stopper vi op, sætter indkøbsposerne ned og vender verdenssituatio- nen. Og der er tænkt på os, for netop her er der plads til at stoppe op og sætte sig ned. På Frederiksborgvej er der plads til de fleste - dem der tjener mange penge, ældre københavnere med nykæmmet hår, studerende på hurtige cykler, skolebørn på vej i Dollarstore, cigaretry- gende mandeklubber, øldrikkerne på Viggos Vinstue, natarbejdere, psykisk sårbare nattevandrere og alle dem, der bare går og passer sit. Før fyldte bilerne det hele, nu træder de i baggrunden og giver plads til byliv og gående. Ældre københavnere kan trygt krydse vejen. Når de skal krydse over ved Hovmestervej en tidlig morgen, mødes de af morgenfriske børn fra skolepatruljen på Tagensbo Skole. De veloplagte byrum får kvaliteterne i de robuste boligbyggerier fra mellemkrigstiden til at stå tydeligt frem. - Arbejdsgruppen Fremtidens Frederiksborgvej marts 2020. 5 PROJEKTOMRÅDE Bymæssig kontekst forventninger til byrum af københavnerstandarder og Frederiksborgvej er en del af det postindustrielle et trygt og levende byliv, der ikke længere domineres landskab, der kan aflæses fra ydre Nørrebro på tværs af biltrafikken. af S-togslinjen og ud mod Utterslev Mose. Her på Begyndelsen af Frederiksborgvej rummer et fortættet den øst-vestgående akse, der afgrænses af Nørrebros handelsliv, der udløber fra Nørrebro via Frederiks- tætte karrer og villakvartererne omkring Utterslev sundsvej. Få hundrede meter inde på Frederiksborg- mose, bliver de tidligere industriområder udviklet og vej skifter vejen karakter - der bliver længere mellem fortættet i et hidtil uset tempo. Metroåbningen, den handelsfunktionerne, og facaderne begynder at lukke kommende Nordvestpassage mellem Mjølnerparken sig ud mod vejen. På dette første stykke af Frederiks- og Nørrebrocenteret på Lygten, udvidelsen af Bispe- borgvej frem til Glasvej blev der for et årti siden plan- bjerg Hospital samt de mange nye boligbebyggelser i tet en række træer med åbne bede. På den nordlige området er synlige tegn på udviklingen af området. side af projektområdet ligger Bispebjerg Kirkegård og På Frederiksborgvej møder de mange nye boligbyg- den store almene bebyggelse Bispeparken. Kirke- gerier omkring industrikvarteret de stolte og velplan- gården er porten ud mod de store grønne områder lagte boligområder op mod Grundtvigskirken og omkring Utterslev Mose. Bispebjerg Kirkegård. Lokalt har udviklingen og de mange nye beboere i lokalområdet skabt stigende UTTERSLEV MOSE GRUNDTVIGSKIRKEN BISPEBJERG KIRKEGÅRD Tuborgvej Tagensvej LERSØ PARKEN Frederiksborgvej Tomsgårdsvej Frederikssundsvej Projektområde Mellem- og efterkrigstidsbyggeri NØRREBRO ST. Industrikvarteret Grønne områder Færdselsårer og ’zoner’ i kvarteret 6 Blik fra Frederiksborgvej mod industrikvarteret Frederiksborgvej centralt på billedet, som mødes med Tuborgvej/Tomsgårdsvej Blik fra krydset ved Rentemestervej mod Frederiksborgvejs nordlige del 7 Projektets afgrænsning ”FEMFINGERKRYDSET” Projektområdet udgør Frederiksborgvej på stræknin- gen fra Tomsgårdsvej/Tuborgvej og frem til Renteme- stervej/Glasvej. Projektet centrerer sig om de tre kryds: femfingerkrydset, handelskrydset og sikker skolevejs- forbindelsen ved Hovmestervej. Ejerforhold og funktioner: Projektområdet rummer nogle store beboelsesejendomme, der primært består af almene boliger, men også større private udlej- ningsejendomme, enkelte ejerboliger og få mindre andelsforeninger. Butikkerne fordeler sig ujævnt på strækningen og består, udover to supermarkeder, hovedsageligt af mindre fastfoodrestauranter og ser- ”HANDELSKRYDSET” viceerhverv såsom frisører, skønhedssaloner, kiosker m.v. Sidevejene er private fællesveje, ligesom flere af fortovsarealerne langs Frederiksborgvej indgår som en del af de private matrikler. Femfingerkrydset: Projektområdet afgrænses i den sydlige del af Glasvej. På dette sted mødes Glasvej, Fre- deriksborgvej og Rentemestervej i et femfingerkryds. På dette sted trækker bebyggelserne sig tilbage, og karréstrukturen opløses. Et ældre fodgængerfelt med forældet belysningsanlæg er opstillet nord for Rente- mestervej. Nybyggerier: På den vestlige side, fra Rentemestervej ”SIKKER SKOLEVEJSKRYDSET” og frem til Dortheavej, kobler industrikvarterets tæt-la- ve erhvervsbyggerier sig til gadeforløbet. Her igang- sættes der i foråret 2020 en lokalplansproces, der skal muliggøre boliger og et supermarked på mindst én af de to matrikler. På stigningen op mod Tuborgvej sam- les gadeforløbet igen i en karréstruktur. Handelskrydset: Der sker en fortætning af by- og handelsfunktionerne omkring Landsdommer/Birke- dommervej, dette område kalder vi i programmet for ”handelskrydset”. Forretningslivet servicerer primært lokalområdet. Et ældre signalanlæg regulerer trafikken. Sikker skolevej: For foden af den markante Bispebjerg Skole ligger der et utidssvarende fodgængerfelt med forældet belysningsanlæg. Fodgængerfeltet, der ligger ved Hovmestervej, er en del af en sikker skolevejsfor- bindelse, der går under Tomsgårdsvej via en tunnelfor- bindelse. 8 Skoleholdervej Tagensvej GRØNNINGEN Tomsgårdsvej S SSS” Hovmestervej Oversigtskort TAGENSBO SKOLE Birkedommervej SS” Landsdommervej Dortheavej Oldermandsvej © Geodatastyrelsen Bispevej Bisiddervej Rentemestervej ”FEMFINGERKRS” Rentemestervej PROJEKTAFGRÆNSNING OMRÅDEFORNYELSE NORDVEST AFGRÆNSNING MATRIKELAFGRÆNSNINGER Glasvej LOKALPLANSPROCES - NYBYGGERI 0 100m Frederikssundsvej Brofogedvej BAGGRUND Den brændende platform I Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse er Bispebjerg udpeget som en af de mest utrygge bydele i København. Nogle skudepisoder, vanvids- kørsel, voldsomme trafikulykker, bandeaktiviteter og åbenlys hashhandel på Frederiksborgvej er, eller har været, konkrete kilder til utrygheden. Disse aktivite- ter, en generel nedslidning af bymiljøet og fraværet af grønne elementer giver indtryk af et forsømt og uoplagt byområde i forfald. Vejarealer og cykelstier er dimensioneret til at kunne håndtere langt mere trafik, end der afvikles på vejen i dag. Bylivet domineres af de brede vejarealer, der gavmildt tilgodeser bilister og cyklister, alt imens fodgængere er fortrængt til nedslidte fortovsarealer, med belægninger af meget varieret karakter. De nuværende trafikale løsninger og Handelskrydset bilisternes adfærd virker utryghedsskabende for de bløde trafikanter. Skolebestyrelsen på Tagensbo Skole vurderer, at det på nuværende tidspunkt er for risika- belt at indsætte en skolepatrulje på Frederiksborgvej. Politisk baggrund Udviklingen af by- og handelslivet langs Frederiks- borgvej indgår i kvarterplanen for Områdefornyelse Nordvest, som blev godkendt af Borgerrepræsen- tationen i september 2016. Inden for kvarterplanens rammer har den lokale styregruppe afsat 7,7 mio. kr. til byrumsforbedringer på Frederiksborgvej. På budget 2020 bevilligede Borgerrepræsentationen 6,3 mio. kr. til trafikale forbedringer på Frederiksborgvej. Lokalpolitiet i Nordvest til Citronmåne-arrangement Fra kongevej til københavnsk arbejderkvarter Frederiksborgvej
Recommended publications
  • 11. Brønshøj-Husum Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 11. Brønshøj-Husum Overordnede rumlige træk. Bydelen består overvejende mod de omkringliggende lavere bebyggelser eller land- byggelsen Parkstykket mellem Frederikssundsvej og Hare- af udstrakte villaområder, få men sluttede etagehusbe- skaber. skovvej klare bygningsfronter mod de omkringliggende byggelser samt store sammenhængende friområder. I Tydeligst kommer denne brydning mellem bebyggelse store vejanlæg og lavere bebyggelser. brydningszonerne mellem disse elementer opstår bydel- og friområder til udtryk langs grænserne mellem Ting- ens markante rumlige træk. bjerg og Utterslev Mose. Bydelen rummer nogle af kommunens højest beliggende Et andet særkende for bydelen er Frederikssundsvejens arealer, det drejer sig om Bellahøj, hvis landskabelige be- etagehusbebyggelsen, der overvejende er højere end de Etagehusbebyggelser som Kobbelvænget og Voldparken tydning forstærkes yderligere af en markant punkthusbe- omkringliggende områder og således afspejler vejens for- danner på lignende måde bygningsfronter mod hen- byggelse, der strækker sig langs det meste af højderyg- løb rumligt i bydelens silhuet. holdsvis Vestvolden og de omgivende lavere bebyggel- gen. På afstand opfattes bebyggelsen som en sammen- ser. Husum Vænge/Glumsøparken ligger som en kile hængende bygningsfront, der klart markerer stedet. Bel- Bydelens store samlede etagehusbebyggelser er karakte- ned gennem villabebyggelsen og danner fronter, dels lahøjs særligt høje beliggenhed giver også fine udsigts- ristiske ved at have sluttede og præcise afgrænsninger, mod en indre langsgående grønning, dels mod de om- muligheder ind over København. som danner sammenhængende og klare bygningsfronter liggende villaområder. Tilsvarende danner etagehusbe- Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 2. 1. 2.
    [Show full text]
  • Udendørsaktiviteter Under Covid-19 (Forår 2020) – Resultater Fra Borgerpanelets Online Brugerkortlægning Af Bynatur I Brønshøj-Husum
    Udendørsaktiviteter under Covid-19 (forår 2020) Præstholm, Søren; Olafsson, Anton Stahl; Kaae, Berit Charlotte; Liu, Yu; Gentin, Sandra; Møller, Maja Steen Publication date: 2020 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Præstholm, S., Olafsson, A. S., Kaae, B. C., Liu, Y., Gentin, S., & Møller, M. S. (2020). Udendørsaktiviteter under Covid-19 (forår 2020). Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. IGN Rapport Download date: 09. okt.. 2021 københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvalting Udendørsaktiviteter under Covid-19 (forår 2020) – Resultater fra borgerpanelets online brugerkortlægning af bynatur i Brønshøj-Husum Søren Præstholm, Anton Stahl Olafsson, Berit C. Kaae, Yu Liu, Sandra Gentin og Maja Steen Møller IGN Rapport Oktober 2020 Titel Udendørsaktiviteter under Covid-19 (forår 2020) – Resultater fra borgerpanelets online brugerkortlægning af bynatur i Brønshøj-Husum Forfattere Søren Præstholm, Anton Stahl Olafsson, Berit C. Kaae, Yu Liu, Sandra Gentin og Maja Steen Møller Bedes citeret Præstholm, S., Olafsson, A.S., Kaae, B.C., Liu, Y., Gentin, S. & Møller, M.S. (2020): Udendørsaktiviteter under Covid-19 (forår 2020) – Resultater fra borgerpanelets online brugerkortlægning af bynatur i Brønshøj-Husum. IGN Rapport, oktober 2020. Institut for Geo- videnskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg. 65 s. ill. Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C [email protected]
    [Show full text]
  • Brønshøj -Husum
    BRØNSHØJ -HUSUM Brønshøj og nabolandsbyen Husum var indtil slutningen af 1800-tallet landlige områder med gårde, husmandssteder og gadekær. Men det var kun, indtil Københavns Kommune indlemmede de to landsbyer i det kommunale fællesskab i 1901 på grund af mangel på jord at bygge på. I 1940’erne sanerede kommunen brokvartererne, og der blev bygget små rækkehuse med haver i Husum til fattige, børnerige familier. De gik under navnene Cigarkasserne og Kaninburene – så kan man selv regne størrelsesforholdene ud. Lidt fornemmelse af historiens vingesus får man dog stadig på Brønshøj Torv, hvor byens gamle gadekær fortsat ligger sammen med Rytterskolen fra 1721, som i dag huser Brønshøj Museum. Ved Brønshøj Kirke på den anden side af Frederikssundsvej er der også historisk landsbystemning ved den gamle kirkegård fra 1100-tallet. Selve kirken stammer helt tilbage fra 1180’erne og er Københavns ældste. Brønshøj spillede i øvrigt en vigtig rolle under belejringen af København i 1658-1660. Her blev landsbyen sammen med det omgivende land omdannet til en kæmpestor, befæstet, svensk militærlejr, kaldet Carlstad. Levn efter befæstningen kan stadig ses i området. Også Husum har haft en velkendt gæst: Kongedatteren og landsforræderen Leonora Christine (1621-1698) boede i fire måneder på hovedgården Husumgård efter sin løsladelse fra Blåtårn. Her skrev hun sit selvforsvar, Jammers Minde, færdig. Af nyere, kendte beboere i Brønshøj-Husum kan nævnes Bjarne Reuter (f. 1950), som voksede op her. En del af forfatterens romaner foregår i bydelen, blandt andet Busters verden, Når snerlen blomstrer og Månen over Bella Bio. 60 61 GERSONSVEJ VANDTÅRNSVEJ GLADSAXEVEJ STRANDVEJEN GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARK HILLERØDMOTORVEJEN GLADSAXE RINGVEJ LYNGBYVEJ IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆGIRÆTSANLÆG Hellerup LYNGBYVEJ Station HELSINGØRMOTORVEJEN RINGVEJ GLADSAXEVEJ HERLEV RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDS PARKEN BERNSTORFFSVEJ TUBORGVEJ MOTORRING 3 TUBORGVEJ TUBORGVEJ MINDELUNDEN Tuborg Havn SVANEMØLLEBUGTEN STRANDVEJEN EMDRUPPARKENS IDRÆTSANLÆG GYNGEMOSEN HF.
    [Show full text]
  • Emdrup Grundejerforening
    EMDRUP GRUNDEJERFORENING NR 193 December 2019 ÅRGANG 79 Vejlauget C.J. Frandsensvej har sammen med HOFOR gennemført et omfattende og vellykket klimatilpasningsprojekt Projektet blev præmieret med grundejerforeningens forskønnelsespris IMBRIS 2019 INDHOLD SIDE 5 Klimaprojekt C.J. Frandsensvej SIDE 11 Svanemøllen skybrudstunnel SIDE 2 Leder og kontaktoplysninger SIDE 6 Generalforsamlingen 2019 SIDE 13 Mere om Emdrupvej 22 SIDE 3 Holbergskolen SIDE 10 Københavns budget 2020 SIDE 14 Barn i Emdrup SIDE 3 Emdrup Søpark SIDE 10 Ateliérhusene SIDE 15 Kunstværk ved Dansekapellet www.emgf.dk SIDE 4 Imbrisprisen 2019 SIDE 10 Snart banker vinteren på SIDE 15 Skæve boliger til lokalområdet Emdrupblad november 19.indd 1 01-12-2019 17:33:06 og fårehold, Bispebjerg Kirkegård, Bispe- bjerg Hospitals område, Emdrupparken Medlemsblad Bestyrelsen mener og mange andre steder. for Emdrup Grundejerforening Kommunen som med- eller modspiller Bedste kvarter i bedste storby -vi skal huske ”Københavnerglæde” I en af verdens bedste storbyer bor vi i en Blad nr. 193– november 2019– årgang 79 af de bedste bydele. Vi skal måske til at in- Foreningens blad udkommer en gang ”Vi er privilegeret ved at bo i disse omgi- troducere begrebet ”Københavnerglæde”. om året og omdeles til foreningens 700 velser: Men vi har en forpligtigelse til at Men vi skal ikke glemme at arbejde for medlemmer samt ca. 50 andre private og værne om området og udnytte de mulig- vores bydel, selv om nogle sager faktisk officielle interessegrupper. heder, som tilbyder sig. er bagateller i den store sammenhæng. Vi Indmeldelse kan ske hos et af bestyrel- Emdrup skal ikke blot være en søvnig for- må gerne huske samtidigt at skønne på alt sesmedlemmerne eller på foreningens stad til København, men et sted hvor livet det, der er velfungerende i hverdagen, og hjemmeside.
    [Show full text]
  • Utterslev Mose Genforenings Pladsen Brønshøj Torv
    s ss s ss AAB, AKB, fsb & SAB - oplæg til samarbejde med Københavns Kommune UDVIDET HELHEDSPLAN Tillæg til boligselskabernes HHP Oktober 2017 BISPEBJERG ØSTERBRO BRØNSHØJ - HUSUM NØRREBRO VANLØSE INDRE BY FREDERIKSBERG AMAGER ØST VESTERBRO - KGS. ENGHAVE VALBY AMAGER VEST BELLAHØJ UDVIKLING I KØBENHAVN © Geodatastyrelsen, © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende ss Utterslev Mose ss Brønshøj Torv s Genforenings s pladsen Bellahøj skal ses i en større sammenhæng, og der skal skabes bedre forbindelser til den omkringliggende by. VISION Bellahøj skal styrke sin identitet som et boligom- råde, hvor beboerne er glade for at bo, og hvor andre ønsker at flytte hen. Bellahøj skal I tråd med bebyggelsens historie have attraktive fysiske rammer for det gode og sunde boligliv. Bellahøj skal have en god sammenhæng til den omkringliggende by. © Geodatastyrelsen, © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende UDVIDET HELHEDSPLAN Udvikling af Bellahøj En fælles opgave Siden 2013 har afdelingsbestyrelserne og bolig- Derfor har der siden efteråret 2015, sideløbende selskaberne på Bellahøj, Københavns Kommune med arbejdet med den fysiske helhedsplan for bolig- og Kulturstyrelsen arbejdet sammen for at udvikle området, været arbejdet med at synliggøre og kon- Bellahøj. kretisere de potentielle steder og sammenhænge, hvor aktørerne på Bellahøj med fordel kan arbejde I sin tid blev Bellahøj udviklet som et samlet greb sammen for at løfte den fælles vision for Bellahøj. efter en arkitektkonkurrence, og derefter realiseret Rammen for dette arbejde har vi kaldt for en ”udvi- af forskellige aktører. Sådan har arbejdet også fore- dedet helhedsplan”. gået siden et tværfagligt team vandt konkurrencen med at udarbejde et illustreret byggeprogram, der Koordineret indsats skulle danne fælles grundlag for den efterfølgende Med nærværende oplæg samler vi op på dette arbej- realisering af den fysiske helhedsplan, som er i gang.
    [Show full text]
  • Bispebjerg 8
    Bydelsavisen 4. juni 2014 BISPEBJERG 8. årgang nr. 2 Ny bydelsplads Af Alex Heick. Formand for Bispebjerg Lokaludvalg Den 10. maj blev Bydelspladsen indviet. Navnet ”Bydelspladsen” er en arbejdstitel, der henviser til den bydelsplan for Bispebjerg, som blev udarbejdet af lokaludvalget i 2009. Tanken om at etablere en sådan plads fortaber sig dog på idéplan tilbage til sluthalvfemsernes Kvarterløft Femkanten. Dengang lå her et fint Kvartercenter svarende til den bageste del af Biblioteket, som lå gemt af vejen bag en tankstation. Det var Schous tidligere fabrik, der havde ligget tom i en årrække, og af kvarterløftet var blevet ombygget til et flot lokalt Kulturhus. Lokalområdet bestod omkring år 2000 af en splittet, identitetsfattig bydel med højt til loftet, men uden noget naturligt centrum. Ingen steder kunne man sige,- Bispebjerg Bydel,- det er her. Tanken var derfor at etablere et kulturelt bydelscentrum mellem Dortheavej 61 og Rentemestervej 76, hvor et flot bibliotek/kulturhus skulle symbolisere bydelens centrum. Foran skulle ligge en lækker plads, hvor man kunne have lyst til at opholde sig trods støj fra vejen. Denne idé var i mange år et luftkastel, som dog ikke rigtigt ville gå væk. Idéen der ikke ville gå væk Helt uden for rækkevidde var idéen nemlig ikke, for vi kunne jo se, at der i Den 10. maj blev bydelspladsen indviet. Pladsen ligger foran Biblioteket på Rentemestervej alle andre bydele skete lignende ting og sager. Turen måtte vel en dag også komme til vores bydel, hvor der jo bor ca. 10% af Københavns indbyggere. er en aftale. Og bydelspladsen var aftalens sidste Idèen om bydelspladsen blev med et slag højaktuel i forbindelse med Borger- punkt.
    [Show full text]
  • Forslag Til Lokalplan "Bisiddervej"
    Forslag til lokalplan "Bisiddervej" Offentlig høring fra 24. januar til 24. marts 2006 Københavns Kommune Københavns Borgerrepræsentationen har den 15. december 2005 vedtaget forslag til lokalplan "Bisiddervej". Lokalplanområdet ligger i bydelen Bispebejerg. Indhold Baggrund for lokalplanen Baggrund ..................................................................................................................3 Lokalplanområdet og kvarteret .................................................................................3 Trafikforhold .............................................................................................................6 Planlægning ..............................................................................................................6 Den fremtidige udvikling i de omgivende områder ....................................................9 Skitseprojektet ..........................................................................................................9 Planmæssig og arkitektonisk vurdering ...................................................................12 Miljørigtigt byggeri .................................................................................................13 Trafikstøj .................................................................................................................13 Miljømæssige gener fra virksomheder .....................................................................13 Jordforurening ........................................................................................................14
    [Show full text]
  • Nyt Bynet I Brønshøj-Husum
    Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Nyt Bynet i Brønshøj-Husum Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens åbning 11 Adgang til stoppesteder og stationer 19 Movia, Nyt Bynet i Brønshøj-Husum Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive transport i hovedstadsområdet op i international topklasse. I 10 år har anlægsarbejdet stået på, og mange har dagligt mærket, hvor- dan trafikafviklingen har måttet tilpasse sig. Men om under to år tages Cityringen i brug, og borgerne i hovedstadsområdet får en forbedring af den kollektive transport, som der er hårdt brug for. Når Cityringen åbner, bindes den tæt sammen med bus, tog og eksisterende metrolinjer i én sammen- hængende transportorganisme. Byen rykker tættere på omegnen, og omegnen rykker tættere på byen, når mange af de mest benyttede rejseveje får kortere rejsetid og den samlede kapacitet i trans- portsystemet stiger. Tog og metro er hovedpulsårerne, mens busserne er de livsnødvendige forbindelser, som sørger for at passagererne kan komme hurtigt og direkte til og fra metro og tog og ud i alle forgreninger. Så når Cityringen åbner i 2019, skal bussernes funktion også passes til, så der sikres størst muligt samspil og dermed bedst muligt grundlag for udvikling, vækst og beskæftigelse i hele hovedstadsområdet. Bussernes nye funktion i hovedstadsområdet er samlet i: Nyt Bynet. Nyt Bynet omfatter det strategiske net bestående af A-, C- og S-busser såvel som de lokale buslinjer.
    [Show full text]
  • Bispebjerg/Nordvest Udviklingsplan
    Københavns Kommune 2012 BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 1.000 job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag 1 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012 2 INDHOLD 4 Indledning 6 Fra politik til handling 8 Udviklingsplan realiseres i tre spor 10 Bispebjerg i dag 12 Bispebjerg 2020 14 Bispebjerg/Nordvest som udsat byområde 16 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 20 MÅL 2 1.000 job på 100 måder 24 MÅL 3 Fra barn til medborger 28 MÅL 4 Sund hverdag Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Bispebjerg . og dele af bydelen Brønshøj-Husum. Mange af de data, vi nævn- er i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Bispebjerg. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Bispebjerg eller det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest. 3 INDLEDNING Med denne udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest vi taget det første store skridt mod at realisere vores 300% ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til 275% grund for politikken ligger den bærende tanke, at by- 250% ens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt 225% 200% samarbejde med den almene sektor og andre aktører, 175% og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltnin- 150% ger i kommunen. 125% Kbh- 100% gennemsnit Fra boligområder til byområder 75% Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfor- 50% dringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 25% omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 0% og familier.
    [Show full text]
  • Bispebjerg 10
    Bydelsavisen 2. marts 2016 BISPEBJERG 10. årgang nr. 1 Herover en skitse til hvor søen ved Ryparken Station kunne komme til at ligge. Nedenfor ses et forslag til, hvordan cykelsti en på Tagensvej også kan fungere som såkaldt skybrudsvej. Ny chance for Utterslev Mose (Foto: Emilie Lønholm) Billedmanipulation der viser, hvorledes en fremtidig Lersø i Lersøparken kunne komme til at se ud Faste brugere af parken og andre borgere vil selvfølge- Store klimaprojekter på vej lig blive inviteret til at deltage i drøftelserne omkring parkens fremtidige brug. Denne proces forventes at Indenfor få år vil Bispebjerg Bydel få to nye større søer. Det sker som led starte sidst i 2016. i de forskellige klimatilpasningsprojekter, der har til formål at gøre stor- Om det bliver muligt også at genåbne lidt af Lygteåens byen mere robust og modstandsdygtig mod pludselige oversvømmelser forløb i parken er til gengæld usikkert. Lygteåen løber som følge af pludselige og voldsomme regnskyl. i rør fra Lyngbyvej, langs Strødamvej, under Lersø Park Disse klimaprrojekter handler dog ikke kun om regnvejr, men også om Allé, og ind under Lersøparken. Åen krydser under Ta- hvordan man kan gøre byen bedre at leve og bo i, når det ikke regner. gensvej omtrent ved Bispebjerghjemmet, og krydser under ringbanen lige inden Nørrebro Station. Lersøparkprojektet foreslås gennemført i 2017 I disse dage besluttes, hvilke projekter, der skal gennemføres i vores Søen ved Ryparken etableres i løbet af 2016 lokalområde i 2017, og øverst på prioriteringslisten står genåbning af Området mellem Ryparken og ringbanen ved Ryparken Lersøen i Lersøparken. S-station er lige nu en byggeplads.
    [Show full text]
  • Historiske Meddelelser Om København
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. HISTORISKE MEDDELELSER OM KØBENHAVN Årbog ig j4 UDGIVET AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE rI KOMMISSION HOS G E C GADS FORLAG KØBENHAVN I g 74 HISTORISKE MEDDELELSER OM KØBENHAVN Årbog 1974 UDGIVET AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE I KOMMISSION HOS G -E G GADS FORLAG KØBENHAVN I 974 Redakter: stadsarkivar, dr. phil. SIGURD JENSEN Redaktionssekretær: fuldmægtig EGIL SKALL Redaktion: Københavns Stadsarkiv Københavns rådhus, 1599 Kbh.V På omslaget stadens ældste segl efter H. U. Ramsing: Københavns Historie og Topografi i Middelalderen Historiske Meddelelser om København er medlemsskrift for Selskabet for Staden Københavns Historie © Københavns Kommune 1974 ISBN 87 12 32961 4 LANDSARKIVET FOR SJÆLLAND BIBLIOTEKET Trykt hos: Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær), København INDHOLD Cand. mag. Birgitte Dedenroth-Schou: Københavns forlening med Island og Vestmannaeyjar.............................................. 7 Cand. mag. Allan Tønnesen: Thomas Blom, en københavnsk bygmester fra genopbygningens å r .......................................... 35 Stadsarkivar, dr. phil. Sigurd Jensen: Et københavnsk borger­ hjem i første halvdel af det 19. århundrede........................ 78 Kontorchef Rudolf Nielsen: Politibetjent i København 1866-1915 IOI Københavns Stadsarkiv i 1 9 7 3 ......................................................
    [Show full text]
  • Workindenmark
    WELCOME TO DENMARK 1 WELCOME TO DENMARK USEFUL INFORMATION WHICH WILL MAKE IT EASIER FOR YOU TO SETTLE INTO YOUR PROFESSIONAL AND PRIVATE LIFE IN DENMARK 2 WELCOME TO DENMARK We are pleased that you have chosen to settle in Denmark. Denmark has a lot to offer – a good work-life balance, excellent working conditions based on team- work and consensus in a flat management structure and free welfare. People living in Denmark are said to be the happiest people in the world. Moving to a new country is automatically associated with surprises – both good and bad. Many questions arise – do I need a work permit, how does my partner find a job, what about social security, registration, bank account, tax + many more questions. The purpose of this welcome brochure is to answer some of these questions and to help you get started on your new life in Denmark. If you have questions – do not hesitate to contact us. We are here to help you. Once again, Welcome – we hope you will enjoy living in Denmark. Workindenmark THE EUROPEAN UNION The European Social Fund Investing in your future Welcome to Denmark is published by Workindenmark – part of Danish Agency for Labour Market and Recruitment, Ministry of Employment, July 2020 Editor: Kirstine Lindved, Workindenmark Graphic design: Creative United Photos: Getty Images, Workindenmark, Danløn and Skattestyrelsen Print: Rosendahls A/S Welcome to Denmark 3 CONTENTS Denmark Life in Denmark Welcome to Denmark 2 Social Security and Sickness Benefits 40 Denmark – Country and People 6 Health Insurance and Sickness Benefits
    [Show full text]