Københavns Kommune 2012 BISPEBJERG/NORDVEST UDVIKLINGSPLAN Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 1.000 job på 100 måder Fra barn til medborger Sund hverdag 1 UDVIKLINGSPLAN FOR BISPEBJERG/NORDVEST Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012 2 INDHOLD 4 Indledning 6 Fra politik til handling 8 Udviklingsplan realiseres i tre spor 10 Bispebjerg i dag 12 Bispebjerg 2020 14 Bispebjerg/Nordvest som udsat byområde 16 MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 20 MÅL 2 1.000 job på 100 måder 24 MÅL 3 Fra barn til medborger 28 MÅL 4 Sund hverdag Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Bispebjerg . og dele af bydelen Brønshøj-Husum. Mange af de data, vi nævn- er i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Bispebjerg. Det er markeret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Bispebjerg eller det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest. 3 INDLEDNING Med denne udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har Det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest vi taget det første store skridt mod at realisere vores 300% ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til 275% grund for politikken ligger den bærende tanke, at by- 250% ens sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt 225% 200% samarbejde med den almene sektor og andre aktører, 175% og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltnin- 150% ger i kommunen. 125% Kbh- 100% gennemsnit Fra boligområder til byområder 75% Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfor- 50% dringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 25% omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 0% og familier. At de udsatte boligområder rummer en over- vægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er Små boliger Lav indkomst gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisa- tioner. Ikke-vestlig herkomst Lav/ingen uddannelse Installationsmangler Udenfor arbejdsmarkedet En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at men- =]<- Bispebjerg/Nordvest er som udsat byområde kendetegnet ligområde, og at de nye beboere, som kommer til, er anvist ved mange små boliger og en befolkningssammensætning, ] der slår ud på en række socioøkonomiske indikatorer. ændre på den tendens i nogle boligområder, men over- ordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. 4 Det nye vi gør med udviklingsplanerne er både at under- bejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne søge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre første udviklingsplan for Bispebjerg/Nordvest har vi iden- lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgrade- \\ = ring af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for =\ & \ boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje MÅL 1 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det MÅL 2 1.000 job på 100 måder er vejen til en socialt bæredygtig by. MÅL 3 Fra barn til medborger Udsatte byområder "#$ \ MÅL 4 Sund hverdag byområder i København. De er områder, som kæmper med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnit- \< \ ''& socio-økonomiske forhold som for eksempel relativt man- første er forbedring af den kommunale kernedrift som ge små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. Det andet er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle udfordringer for Bispebjerg/Nordvest. Vi præsen- Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele terer visionen for, hvad området skal udvikle sig til, og de af Bispebjerg/Nordvest, der i dag er udsatte, til at blive konkrete tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. endnu mere attraktive og velfungerende. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets ak- tører, herunder den almene boligsektor, som vi vil samar- 5 FRA POLITIK TIL HANDLING Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for ninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Bor- gældende med byområdet. Bispebjerg/Nordvests udfordrin- gerrepræsentationen i København. ger som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne Udviklingsplanen for Bispebjerg/Nordvest er blevet til ved har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført til at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvalt- \ SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL SÅDAN ER OMRÅDETS 3 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER UDFORDRINGER BISPEBJERG/ NORDVEST PROBLEMER IDENTIFICERES Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud&( dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Mål 2 - Uddannelse&)*+- Det er visionen for København, at ingen nelse eller en videregående uddannelse byområder i byen adskiller sig negativt - so- cialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. Mål 3 - Beskæftigelse&$ byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Mål 4 - Kultur og idrætsliv& Alle københavnere skal have mulighed for et godt og varieret kultur- og idrætsliv. \ deres særlige kompetencer. Mål 5 - Sundhed&9 har samme niveau som gennemsnittet for København ANALYSE 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse&: De udsatte byområder rummer hver især udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnit- potentialer til at blive attraktive, særegne tet byområder, præget af rigdom på mangfol- dighed, kultur og kreativitet. Mål 7 - Tryghed& og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv&; <=+- havnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser&(:- else af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger POLITIK FO UDSATTER BYOMRÅDER 2008 2010 201120 2012 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6 Analyseforløbet har gjort klart, at der er problemstil- Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder linger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil og de generelle mål til konkret handling, der matcher analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende Bispebjerg/Nordvests særlige udfordringer. forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. DET VIL VI OPNÅ FREM MOD 2020 SÅDAN GØR VI 4 KONKRETE MÅL INDSATSER FOR FOR BISPEBJERG/NORDVEST BISPEBJERG/NORDVEST MÅLMÅL 1 Et rummeligrumm og inviterende Bispebjerg/Nordvest MÅLM 2 1.000 job på 100 måder INDSATSER MMÅL 3 BISPEBJERG/NORDVEST 2020 FRA UDSAT FFra barn til medborger TIL ATTRAKTIV MMÅL 4 SSund hverdag BISPEBJERG/NORDVEST Københavns Kommune UDVIKLINGSPLAN 2012 Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest 2020 1.000 job på 100 måder Fra barn til medborger UDVIKLINGSPLANU FOR BISPEBJERG/NORDVEST Sund hverdag 1 7 UDVIKLINGSPLAN REALISERES I TRE SPOR POLITIK FOR UDVIKLINGSPLAN FOR UDSATTE BYOMRÅDER BISPEBJERG/NORDVEST OPTIMERING AF KERNEDRIFT POLITIK F UDSATTEOR NYE INDSATSER BYOMRÅDER SAMARBEJDE MED DEN BOLIGSOCIALE ALMENE HELHEDSPLANER FYSISKE INITIATIVAFTALER BOLIGSEKTOR HELHEDSPLANER Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være in- med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realise- novative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats res i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen for at få socialt udsatte i arbejde. og den almene sektor, dels i en optimering af kom- munens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder Optimering af kernedrift mellem kommunen og den almene boligsektor på det so- Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkom- ciale område, har udfordringen med udsatte boligområder munalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. især været den almene boligsektors problem. Kommunens En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligom- hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og råder, og de almene boligområder er blevet renoveret på smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine ind- egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de al- ledende faser, men kommer til at fortsætte frem til 2020. mene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyg- Nye indsatser gelser ikke som en del af byen. Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklings- '=\<= Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området kræver særlige bevillinger. Det kan