Det Europæiske Råd

QC-31-11-406-DA-C

DET EUROPÆISKE RÅD

DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd Rue de la Loi/Wetstraat 175 1048 Bruxelles/Brussel 50 år med topmøder BELGIQUE/BELGIË

Tlf. +32 22816111 RÅDET FOR GENERALSEKRETARIATET

www.european-council.europa.eu

EN INSTITUTION I SPIDSEN DET EUROPÆISKE RÅD FOR DEN EUROPÆISKE UNION

50 år med topmøder: Justus Lipsius-Bygningen, Det Europæiske Råds hjemsted

Pressecentret under et møde 2011 milepælene i Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd bliver en institution

1. december 2009 »Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og Lissabontraktaten træder i kraft: Det fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer ogs- ogprioriteter. regeringschefer [...] samt af sin formand og Europæiske Råd bliver en institution, og dets Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stat (artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union) formand vælges for to et halvt år ad gangen. Kommissionens formand. [...]« Formand Herman Van Rompuy og kansler Angela Merkel,

Det Europæiske Råd, Bruxelles, den 16.-17. december 2010

09 0

009 009 009 009 00 00 00 00 00 00 00 00 00 0

2009 2009 2009 2009 2009 2009 2009 2009 2009 2009 2009 200 200 200 20 20 20 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2009 Det Europæiske Råd: traktaten om Den Europæiske»Det Europæiske Råd tilfører Union Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de

19.-20. juni 2003 overordnede politiske retningslinjer i Thessaloniki herfor. [...]«

(artikel D i Maastrichttraktaten) t

Det Europæiske Råds sidste møde r

ne ie

i formandskabslandet — nu holdes B a »[...] Det Europæiske Råd fastlægger

r d

møderne i Bruxelles. An g/ principperne og de overordnede

n - u

er retningslinjer for den fælles uden

sregi

u B

rigs- og sikkerhedspolitik. [...]«

h yrig

1. november 1993 p

o (artikel J.8 i Maastrichttraktaten) C Det Europæiske Råds opgaver - fastlægges i traktaten om Den Det Europæiske Råds første møde efter Maastrichttrakta Europæiske Union Gruppebillede, den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki tens ikrafttræden, den 10.-11. december 1993 i Bruxelles

(Maastrichttraktaten).

3 9

93 Det Europæiske Råd: begyndelsen

993 993 993 993 99 99 99 99 99 99 99 99 99 9 9 9

1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 1993 19 1 1 1 1993 »[...] Det blev nødvendigt at vende tilbage til magtens kilder for først at fuldende den økonomiske union 1. juli 1987 - [...]; derefter kunne man søge for Det Europæiske Råd optages mer for en mere fuldstændig og mere i den europæiske fælles akt. dybtgående union [...].« Jean Monnet afslutter i 1976 sine erindringer med et kapitel om Det Det Europæiske Råds første møde Europæiske Råd. efter den europæiske fælles akts ikrafttræden, 10.-11. marts 1975 i Dublin den 4.-5. december 1987 i København Gruppebillede, den 10.-11. marts 1975 i Dublin

Det Europæiske Råds første møde Topmøder

5 5 5 5

975 975 975 97 97 97 97 97 97 97 9 9

1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 1975 197 1 1 1 1 1975 9.-10. december 1974 i Paris »Topmødet er dødt. Længe leve Det Europæiske Råd.« 9.-10. december 1974 i Paris (udtalelse fra den franske præsident, Valéry Giscard 14.-15. december 1973 i København d’Estaing, ved topmødets afslutning) Oliekrise

r 18. juli 1961 i Bonn ine

19.-20. oktober 1972 i Paris e

n n

Danmark, Det Forenede Kongerige og 2 »Stats- og regeringscheferne har besluttet med jævne

-00

0 1

Irland deltager. 1 mellemrum at holde møder, der har til formål at

-F d

l Europæiske Union, 2011 — QC-32-10-634-DA-P

i B

5 5 udveksle synspunkter, samordne deres politikker og nå

, ,

1.-2. december 1969 i Haag iv ch

Arbejdsmøde, den 9.-10. december 1974 i Paris r frem til fælles holdninger for at fremme politisk forening

doi:10.2860/58115 a

es (kommuniké fra topmødet) Politisk beslutning om den første und

B i Europa.« udvidelse Den tyske kansler, Konrad Adenauer, møder den franske præsident, Charles de Gaulle. 29.-30. maj 1967 i Rom til topmøde den 18. juli 1961 i Bonn. 10 år med Romtraktaten 10.-11. februar 1961 i Paris »Mødet havde til formål at søge egnede midler til at etablere et tættere politisk 18. juli 1961 i Bonn samarbejde.« (kommuniké fra topmødet) 10.-11. februar 1961 i Paris 1961 www.european-council.europa.eu ARKIVSAMLING

DECEMBER 2011 Bemærkning SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Gratis publikationer: • Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu). Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan fås på følgende websteder: • Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan fi ndes på: http://ec.europa.eu www.european-council.europa.eu eller fås ved at sende en fax til +352 292942758. www.consilium.europa.eu Betalingspublikationer: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Informationsafdelingen, på • Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu). følgende adresse: Betalingsabonnementer (f.eks. Den Europæiske Unions Tidende og samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol): Rue de la Loi/Wetstraat 175 • Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer 1048 Bruxelles/Brussel (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm). BELGIQUE/BELGIË

Tlf. +32 22815650 Fax +32 22814977 Internet: www.consilium.europa.eu/infopublic

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger fi ndes bagest i denne publikation

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012

ISBN 978-92-824-3482-6 doi:10.2860/58115

Printed in Belgium

Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF) Det Europæiske Råd 50 år med topmøder

Indhold

Forord ...... 4

Indledning ...... 5

Topmøder...... 6

Det Europæiske Råds første tid...... 8

Det Europæiske Råd i traktaterne...... 10

Den europæiske fælles akt ...... 10

Maastrichttraktaten ...... 10

Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten...... 12

Det Europæiske Råd bliver en institution ...... 15

Kronologi over topmøderne og møderne i Det Europæiske Råd...... 17

Yderligere oplysninger ...... 23

3 Forord

Denne brochure gennemgår Det Europæiske Råds tilblivelse og historie. Den er udarbejdet som supplement til plakaten for den historiske serie (arkivet): »Det Europæiske Råd: en institution i spidsen for Den Europæiske Union«.

Med udgangspunkt i det første topmøde i 1961 i Paris beskrives udviklingen af Det Euro- pæiske Råds funktionsmåde, rolle og mandat, indtil det blev en fuldgyldig institution med Lissabontraktaten i 2009.

En udtømmende liste over alle Det Europæiske Råds møder samt topmøder siden 1961 fi ndes bag i brochuren.

Brochuren henvender sig til akademiske kredse, forskere og enhver med særlig interesse for den europæiske integrations historie.

Bemærkninger eller forslag kan sendes via e-post til følgende adresse: [email protected]

4 Indledning

Stats- og regeringscheferne for de seks medlemsstater i Det Europæiske Kul- og Stålfælles- skab (EKSF) mødtes den 19.-20. februar 1957 i Paris eft er indbydelse fra det franske mini- sterråds præsident Guy Mollet for at løse de sidste vanskeligheder i forbindelse med udar- bejdelsen af de kommende Romtraktater.

Eft er Romtraktaternes ikraft træden tog præsident Charles de Gaulle idéen om at mødes på højeste plan op igen. Han arrangerede således det første topmøde mellem stats- og regeringscheferne for de seks medlemsstater i De Europæiske Fællesskaber i februar 1961 i Paris.

I de 50 år, der er gået eft er dette første topmøde mellem medlemsstaternes stats- og regeringschefer, har Det Europæiske Råd gradvist udviklet sig fra at være en lejlighedsvis begi- venhed til nu at have fået status som europæisk institution. Vi vil benytte denne årsdag til kort at gennemgå historien bag denne nye institution, som allerede fra starten var centrum for de væsentligste afgørelser, der blev truff et af medlemsstaterne med hensyn til deres inte- gration. Denne historie afspejler Den Europæiske Unions historie som helhed: dens politikker, ambitioner, kriser og fremskridt.

5 Topmøder

Det første topmøde, som blev holdt i februar 1961 i Paris, »[…] havde til formål at søge egnede midler til at etablere et tættere politisk samarbejde […]« (1). Det, at mødet blev holdt på stats- og regeringschefniveau, gjorde det muligt at tage vigtige emner op, der ikke indgik i Paris- og Romtraktaten, som f.eks. visse aspekter vedrørende forbindelserne med tredjelande.

På topmødet i juli 1961 i Bonn gik de seks videre med idéen om et dybtgående politisk samarbejde og erklærede: »Stats- og regeringscheferne […] har besluttet […] med jævne mellemrum at holde møder med henblik på at udveksle deres synspunkter, samordne deres politikker og nå frem til fælles holdninger for at fremme politisk forening i Europa […]« (2).

I denne periode havde udviklingen hen imod en mulig politisk union imidlertid trange kår, hvilket navnlig kom til udtryk ved, at »Fouchetplanerne« (3) led skibbrud i 1961 og 1962, at der var uenighed i 1963 og 1967 i forbindelse med den første udvidelse, og at der opstod en krise med den »tomme stol« i 1965, hvor Frankrig nægtede at deltage i møderne i Rådet og dets organer.

I dette klima holdt stats- og regeringscheferne op med at mødes indtil maj 1967, hvor top- mødet i Rom blev anledningen til formelt at fejre tiårsdagen for undertegnelsen af EØF- traktaten og Euratomtraktaten.

(1) Kommuniké fra topmødet. (2) Offi cielt kommuniké fra topmødet. (3) Christian Fouchet var formand for den kommission, der blev oprettet på topmødet i Paris i februar 1961 for at undersøge problemerne i forbindelse med det europæiske samarbejde, og som af stats- og regeringscheferne på topmødet i juli 1961 i Bonn fi k til opgave at forelægge dem forslag til foranstaltninger, der så hurtigt som muligt ville kunne give sammenslutningen af deres befolkninger en lovfæstet karakter (offi cielt kommuniké, 18.7.1961, Bonn).

6 På topmødet i Haag i december 1969, hvor Kommissionen deltog for første gang, blev der sat fornyet skub i Fællesskabet. De beslutninger, der blev truff et på dette topmøde, banede navnlig vejen for vedtagelsen af en afgørelse om at give Fællesskabet sine egne indtægter, iværksættelsen af et samarbejde på det udenrigspolitiske område (europæisk politisk samarbejde igangsat af den første »Davignonrapport«) og Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse. Disse fremskridt blev under ét kaldt »fuldførelse, uddybning, udvidelse«. De tre nye medlemmer blev indbudt til at deltage i det topmøde, der blev afh oldt i oktober 1972 i Paris, selv om de først tiltrådte offi cielt i januar 1973. © Den Europæiske Union

Møde den 9.-10. december 1974 i Paris

7 Det Europæiske Råds første tid

Eft er topmødet i København (december 1973), hvor det blev bestemt, at der skulle afh oldes topmøder hver gang, det var nødvendigt, besluttede man på topmødet i Paris i december 1974, der var arrangeret af præsident Valéry Giscard d’Estaing, at oprette Det Europæiske Råd.

»Nødvendigheden af, at de interne problemer, som den europæiske opbygning giver anledning til, og de problemer, som Europa er stillet over for udadtil, anskues under ét« (4) lå til grund for denne oprettelse. Det Europæiske Råd fi k således til opgave at tilføre en politisk fremdrift både for så vidt angik fællesskabsanliggender og det politiske samarbejde. Sam- men med udenrigsministrene mødtes stats- og regeringscheferne nu »tre gange om året samt eft er behov« (5). © Den Europæiske Union

Gruppebillede, den 10.-11. marts 1975 i Dublin

(4) Slutkommuniké fra topmødet i Paris. (5) Ibidem.

8 Det Europæiske Råd mødtes første gang i marts 1975 i Dublin.

Selv om Det Europæiske Råd på det tidspunkt ikke havde noget retsgrundlag i traktaterne, blev den rolle, det spillede for at fremme den europæiske konstruktion, bekræft et i 1980’erne, hvor Europa oplevede blokeringer på budget- og landbrugsområdet. Således lykkes det på mødet i Det Europæiske Råd i juni 1984 i Fontainebleau at komme ud af den fastlåste situation, og der blev vedtaget en pakke med foranstaltninger på disse områder. Det Europæiske Råd pålagde endvidere en ad hoc-komité (6) at »udarbejde forslag til forbedring af det europæiske samarbejde, både for så vidt angår fællesskabsanliggender og det politiske samarbejde« (7).

Denne komités rapport blev drøft et på mødet i Det Europæiske Råd i juni 1985 i Milano, hvor det med en fl ertalsafgørelse blev besluttet at indkalde til en regeringskonference for at revidere traktaterne, navnlig med hensyn til fællesskabsinstitutionernes funktionsmåde og den frie bevægelighed, og udarbejde en tekst vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(6) Doogekomitéen, undertiden kaldet Spaak II-komitéen med henvisning til den komité, der blev nedsat ved resolutionen fra Messinakonferencen i 1955. (7) Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd i Fontainebleau, formandskabets konklusioner.

9 Det Europæiske Råd i traktaterne

Den europæiske fælles akt

Resultaterne af regeringskonferencens arbejde var i centrum for drøft elserne på mødet i Det Europæiske Råd i december 1985 i Luxembourg, der førte til en politisk enighed, som banede vejen for vedtagelsen af den europæiske fælles akt. Fællesakten trådte i kraft den 1. juli 1987 og samlede i ét dokument de ændringer, der var foretaget af fællesskabstrakta- terne, og en tekst vedrørende samarbejdet på det udenrigspolitiske område.

Med fællesakten fi k Det Europæiske Råd et traktatfæstet grundlag, der stadfæstede dets eksistens og fastlagde dets sammensætning: »Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af formanden for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Disse bistås af udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen. Det Euro- pæiske Råd træder sammen mindst to gange årligt.«

Selv om Det Europæiske Råds beføjelser ikke er præciseret i fællesakten, fortsatte det med at bidrage til den vigtigste udvikling af den europæiske konstruktion.

Det gjaldt således fremskridtene i retning af oprettelsen af en økonomisk og monetær union, hvor fl ere møder i Det Europæiske Råd spillede en afgørende rolle, f.eks. mødet i juni 1988 i Hannover.

Maastrichttraktaten

Det Europæiske Råd besluttede på mødet i december 1989 i Strasbourg at indlede en regeringskonference om en økonomisk og monetær union i december 1990. Det blev fulgt af mødet i Det Europæiske Råd i april 1990 i Dublin, hvor det forberedende arbejde med henblik på en regeringskonference om en politisk union blev indledt. De to regeringskonfe- rencer blev åbnet i tilknytning til mødet i Det Europæiske Råd i december 1990 i Rom. Det Europæiske Råd nåede i december 1991 i Maastricht til enighed om den nye traktat, der samler disse to områder i samme tekst.

Maastrichttraktaten, der blev undertegnet den 7. februar 1992, trådte i kraft den 1. november 1993 og oprettede Den Europæiske Union på grundlag af en udvidet fællesskabssøjle,

10 der bl.a. etablerede Den Økonomiske og Monetære Union og indførte to nye søjler: den fæl- les udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA).

Desuden blev Det Europæiske Råds rolle i de interinstitutionelle forbindelser indsat i traktaten. Den formaliserede den praksis, at stats- eller regeringschefen fra det land, der varetog formandskabet for Rådet, var formand for Det Europæiske Råd. Som led i udviklingen i Europa-Parlamentets beføjelser foreskrev traktaten desuden, at Det Europæiske Råd skulle forelægge Europa-Parlamentet en rapport eft er hvert af sine møder samt en skrift lig årsrap- port om Unionens fremskridt. © Den Europæiske Union

Første møde i Det Europæiske Råd eft er den europæiske fælles akts ikraft træden, den 4.-5. december 1987 i København

Endelig begyndte Maastrichttraktaten at præcisere Det Europæiske Råds beføjelser: »Det Euro- pæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift , der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor.« Det Europæiske Råds defi nition af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik er en konkret udmøntning af denne rolle.

11 Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten

Eft er mødet i Det Europæiske Råd i marts 1996 i Torino, der gav regeringskonferencen mandat til at revidere traktaten, fi k forhandlingerne en ny dynamik eft er det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i oktober samme år i Dublin. De sidste spørgsmål blev dereft er afgjort på mødet i Det Europæiske Råd i juni 1997 i Amsterdam. Traktaten kunne således underskrives den 2. oktober 1997, og den trådte i kraft den 1. maj 1999.

Amsterdamtraktaten fastlagde Det Europæiske Råds beføjelser på FUSP-området. »Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvars- området. [Det] træff er afgørelse om fælles strategier, som skal iværksættes af Unionen, på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles interesser.« I den forbindelse kan man notere sig den vigtige rolle, som møderne i Det Europæiske Råd i Pörtschach (uformelt møde, oktober 1998), Köln (juni 1999) og Helsingfors (december 1999) spillede.

Eft er Amsterdamtraktatens ikraft træden blev det på det ekstraordinære møde i Det Euro- pæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999 om oprettelse af et »område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union« besluttet at indføre »en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik«, og der blev åbnet mulighed for at gøre store fremskridt på området politisamarbejde og retligt samarbejde. © Den Europæiske Union

Gruppebillede, den 23.-24. marts 2000 i Lissabon

12 I marts 2000 blev der på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagt en strategi, der skulle forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne. Med henblik herpå skulle der bl.a. indføres en ny åben koordinationsmetode på alle niveauer, hvor Det Europæiske Råd skulle spille »en stærkere ledende og koordinerende rolle for at sikre en mere sammenhængende strategisk styring og eff ektiv overvågning af udviklingen.« Det blev besluttet, at der hvert forår skulle afh oldes et møde i Det Europæiske Råd for at garantere opfølgningen af dette emne.

Fra 1999 begyndte Det Europæiske Råd en reformproces, navnlig med henblik på udvi- delsen af Unionen. Eft er drøft elser om disse emner på møderne i Det Europæiske Råd i Helsingfors (december 1999), Göteborg (juni 2001) og Barcelona (marts 2002) gav Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 »sin tilslutning til en række konkrete foranstaltninger, der uden traktatændringer kan anvendes på tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsgangen i Det Europæiske Råd […] og Rådet« (8). Disse foranstaltninger vedrørte forberedelsen, afviklingen og opfølgningen af arbejdet i Det Europæiske Råd samt af dets konklusioner.

I erklæring nr. 22, der er knyttet som bilag til slutakten til Nicetraktaten af 26. februar 2001, hedder det, at »fra 2002 afh oldes et møde i Det Europæiske Råd under hvert formandskab i Bruxelles. Når Den Europæiske Union har 18 medlemmer, fi nder alle Det Europæiske Råds møder sted i Bruxelles.« Traktaten blev vedtaget eft er fi re dages forhandlinger på mødet i Det Europæiske Råd i december 2000 i Nice (9).

I Laekenerklæringen, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2001, hedder det, at der indkaldes til et konvent om Europas fremtid. Udkastet til »forfatningstraktat«, som konven- tet forelagde formanden for Det Europæiske Råd i juli 2003, udgjorde grundlaget for den regeringskonference, der blev indkaldt i oktober 2003, og traktaten blev undertegnet den 29. oktober 2004.

Da det ikke lykkedes at ratifi cere traktaten i 2005, vedtog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2005 (10) under Luxembourgs formandskab dog en erklæring, der indførte en tænkepause på et år. Som reaktion på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2006 under Østrigs formandskab fastsatte man i Berlinerklæringen, som stats- og

(8) Mødet i Det Europæiske Råd i Sevilla, juni 2002, formandskabets konklusioner. (9) Mødet i Det Europæiske Råd i Nice er det hidtil længste topmøde i historien. (10) Mødet i Det Europæiske Råd i Th essaloniki i juni 2003 var det sidste, der blev holdt uden for Bruxelles. Alle de følgende møder betegnes ved deres dato og formandskab snarere end ved stedet.

13 regeringscheferne vedtog i anledning af 50-årsdagen for Romtraktaten, et »mål om at skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009«. Mødet i Det Europæiske Råd i juni 2007 nåede under Tysklands formandskab til enighed om et mandat til en regeringskonference, der skulle indkaldes for at ændre de nuværende traktater. Den traktat, der blev resultatet heraf, blev undertegnet den 13. december 2007 i Lissabon. © Den Europæiske Union

Det Europæiske Råd den 21. juni 2002 i Sevilla

14 Det Europæiske Råd bliver en institution

Lissabontraktaten, der ændrer de eksisterende traktater, trådte i kraft den 1. december 2009. Den giver bl.a. Det Europæiske Råd status som en institution, hvilket betyder, at det under- lægges alle de bestemmelser, der gælder for Unionens institutioner. Når det vedtager bin- dende retsakter, skal det f.eks. respektere det retsgrundlag, der er fastlagt i traktaten, og dets retsakter kan indbringes for Domstolen. Som en kulmination på processen om at afskaff e topmødernes uformelle karakter vedtog Det Europæiske Råd som ny institution sin forretningsorden den dag, hvor traktaten trådte i kraft (11).

Ifølge traktaten har Det Europæiske Råd et fast formandskab med en formand, der vælges af dets medlemmer for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang (12).

Siden Lissabontraktatens ikraft træden har Det Europæiske Råd under ledelse af Herman Van Rompuy, den første valgte formand, stået bag alle større afgørelser, som Unionen har truff et for at imødegå interne og internationale udfordringer på det økonomiske, fi nansielle og monetære område og inden for asyl og indvandring, udvidelse, udviklingssamarbejde og internationale forbindelser. Det har således varetaget den strategiske rolle, som det er blevet tildelt af Maastrichttraktaten, og som er bekræft et af Lissabontraktaten som led i Unionens udvikling.

(11) Jf. EUT L 315 af 2.12.2009, s. 51. (12) Blandt de medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004 og 2007, er det kun Sloveniens og Tjekkiets stats- eller regeringschefer, der har haft lejlighed til at varetage formandskabet for Det Europæiske Råd som repræsentanter for deres respektive medlemsstater.

15 EN INSTITUTION I SPIDSEN DET EUROPÆISKE RÅD FOR DEN EUROPÆISKE UNION

2011 50 år med topmøder: milepælene Justus Lipsius-Bygningen, Det Europæiske Råds hjemsted Pressecentret under et møde i Det Europæiske Råd

1. december 2009 Det Europæiske Råd bliver en institution Lissabontraktaten træder i kraft: Det Europæiske Råd bliver en institution, og dets »Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og formand vælges for to et halvt år ad gangen. fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. [...] Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og

9 Formand Herman Van Rompuy og kansler Angela Merkel, Det Europæiske Råd, Bruxelles, den 16.-17. december 2010 Kommissionens formand. [...]« (artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union) 0 0 2 Det Europæiske Råd: traktaten om Den Europæiske Union 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki »Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for Det Europæiske Råds sidste møde i formandskabslandet — nu holdes dens udvikling, og fastlægger de møderne i Bruxelles. overordnede politiske retningslinjer herfor. [...]« (artikel D i Maastrichttraktaten) 1. november 1993 »[...] Det Europæiske Råd fastlægger Det Europæiske Råds opgaver principperne og de overordnede fastlægges i traktaten om Den retningslinjer for den fælles uden-

Europæiske Union Bienert Bundesregierung/Andrea Copyright: rigs- og sikkerhedspolitik. [...]« (Maastrichttraktaten). Gruppebillede, den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki (artikel J.8 i Maastrichttraktaten) Det Europæiske Råds første møde efter Maastrichttrakta- tens ikrafttræden, den 10.-11. december 1993 i Bruxelles 3 9 9 1 Det Europæiske Råd: begyndelsen 1. juli 1987 Det Europæiske Råd optages »[...] Det blev nødvendigt at vende i den europæiske fælles akt. tilbage til magtens kilder for først at fuldende den økonomiske union [...]; derefter kunne man søge for- mer for en mere fuldstændig og mere

Det Europæiske Råds første møde dybtgående union [...].« 10.-11. marts 1975 i Dublin efter den europæiske fælles akts ikrafttræden, Jean Monnet afslutter i 1976 sine den 4.-5. december 1987 i København Det Europæiske Råds første møde erindringer med et kapitel om Det Europæiske Råd. 5 Gruppebillede, den 10.-11. marts 1975 i Dublin 7 9 1 Topmøder 9.-10. december 1974 i Paris 14.-15. december 1973 i København 9.-10. december 1974 i Paris Oliekrise »Topmødet er dødt. Længe leve Det Europæiske Råd.« (udtalelse fra den franske præsident, Valéry Giscard 19.-20. oktober 1972 i Paris d’Estaing, ved topmødets afslutning) Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland deltager. 1.-2. december 1969 i Haag 18. juli 1961 i Bonn Politisk beslutning om den første »Stats- og regeringscheferne har besluttet med jævne Arbejdsmøde, den 9.-10. december 1974 i Paris udvidelse mellemrum at holde møder, der har til formål at

udveksle synspunkter, samordne deres politikker og nå © Den Europæiske Union, 2011 — QC-32-10-634-DA-P 29.-30. maj 1967 i Rom frem til fælles holdninger for at fremme politisk forening Den tyske kansler, Konrad Adenauer, møder

10 år med Romtraktaten den franske præsident, Charles de Gaulle. Bundesarchiv, Egon Steiner Bild-F011021-002, 145 i Europa.« (kommuniké fra topmødet) til topmøde den 18. juli 1961 i Bonn. 18. juli 1961 i Bonn 10.-11. februar 1961 i Paris 10.-11. februar 1961 i Paris »Mødet havde til formål at søge egnede midler til at etablere et tættere politisk 1961 samarbejde.« (kommuniké fra topmødet) www.european-council.europa.eu

Plakaten »Det Europæiske Råd, en institution i spidsen for Den Europæiske Union«, der blev off entliggjort for at fejre 50 år med topmøder mellem Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer

16 Kronologi over topmøderne og møderne i Det Europæiske Råd

Topmøder

Den 10.-11. februar 1961, Paris (Quai d’Orsay), under ledelse af Charles de GAULLE Den 18. juli 1961, Bonn (Godesberger Redoute), under ledelse af Konrad ADENAUER Den 29.-30. maj 1967, Rom (Capitol), under ledelse af Aldo MORO Den 1.-2. december 1969, Haag (Ridderzaal), under ledelse af Piet de JONG Den 19.-20. oktober 1972, Paris (Centre des conférences internationales), under ledelse af Barend BIESHEUVEL Den 14.-15. december 1973, København (Bella Center), under ledelse af Anker JØRGENSEN Den 9.-10. december 1974, Paris (Quai d’Orsay), under ledelse af Valéry GISCARD d’ESTAING

Møder i Det Europæiske Råd

Den 10.-11. marts 1975, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Liam COSGRAVE Den 16.-17. juli 1975, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Aldo MORO Den 1.-2. december 1975, Rom (Palazzo Barberini), under ledelse af Aldo MORO Den 1.-2. april 1976, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Gaston THORN Den 12.-13. juli 1976, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Joop DEN UYL Den 29.-30. november 1976, Haag (Ridderzaal), under ledelse af Joop DEN UYL Den 25.-26. marts 1977, Rom (Palazzo Barberini), under ledelse af James CALLAGHAN Den 29.-30. juni 1977, London (Lancaster House), under ledelse af James CALLAGHAN Den 5.-6. december 1977, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Leo TINDEMANS Den 7.-8. april 1978, København (Christiansborg), under ledelse af Anker JØRGENSEN Den 6.-7. juli 1978, Bremen (Rathaus), under ledelse af Helmut SCHMIDT Den 4.-5. december 1978, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut SCHMIDT Den 12.-13. marts 1979, Paris (Centre de conférences internationales), under ledelse af Valéry GISCARD d’ESTAING Den 21.-22. juni 1979, Strasbourg (Palais de l’Europe), under ledelse af Valéry GISCARD d’ESTAING Den 29.-30. november 1979, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Jack LYNCH Den 27.-28. april 1980, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Francesco COSSIGA

17 Den 12.-13. juni 1980, Venedig (Fondazione Cini), under ledelse af Francesco COSSIGA Den 1.-2. december 1980, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Pierre WERNER Den 23.-24. marts 1981, Maastricht (Stadhuis), under ledelse af Dries VAN AGT Den 29.-30. juni 1981, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Dries VAN AGT Den 26.-27. november 1981, London (Lancaster House), under ledelse af Margaret THATCHER Den 29.-30. marts 1982, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Wilfried MARTENS Den 28.-29. juni 1982, Bruxelles (Palais d’Egmont), under ledelse af Wilfried MARTENS Den 3.-4. december 1982, København (Eigtveds Pakhus), under ledelse af Poul SCHLÜTER Den 21.-22. marts 1983, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut KOHL Den 17.-19. juni 1983, Stuttgart (Neues Schloss), under ledelse af Helmut KOHL Den 4.-6. december 1983, Athen (Zappion), under ledelse af Andreas PAPANDREOU Den 19.-20. marts 1984, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af François MITTERRAND Den 25.-26. juni 1984, Fontainebleau (Château de Fontainebleau), under ledelse af François MITTERRAND Den 3.-4. december 1984, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Garret FITZGERALD Den 29.-30. marts 1985, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Bettino CRAXI Den 28.-29. juni 1985, Milano (Castello Sforzesco), under ledelse af Bettino CRAXI Den 2.-3. december 1985, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jacques SANTER Den 26.-27. juni 1986, Haag (Conferentiecentrum van het Ministerie van Buitenlandse Zaken), under ledelse af Ruud LUBBERS Den 5.-6. december 1986, London (Queen Elizabeth II Conference Centre), under ledelse af Margaret THATCHER Den 29.-30. juni 1987, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Wilfried MARTENS Den 4.-5. december 1987, København (Eigtveds Pakhus), under ledelse af Poul SCHLÜTER Den 11.-12. februar 1988, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut KOHL Den 27.-28. juni 1988, Hannover (Hannover Messe), under ledelse af Helmut KOHL Den 2.-3. december 1988, Rhodos (Palati tou Megalou Magistrou), under ledelse af Andreas PAPANDREOU Den 26.-27. juni 1989, Madrid (Palacio de Congresos de Madrid), under ledelse af Felipe GONZÁLEZ Den 8.-9. december 1989, Strasbourg (Palais de la Musique et des Congrès), under ledelse af François MITTERRAND Den 28. april 1990, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Charles HAUGHEY (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den 25.-26. juni 1990, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Charles HAUGHEY Den 27.-28. oktober 1990, Rom (Palazzo Madama), under ledelse af Giulio ANDREOTTI

18 Den 14.-15. december 1990, Rom (Montecitorio), under ledelse af Giulio ANDREOTTI Den 8. april 1991, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jacques SANTER (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den 28.-29. juni 1991, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jacques SANTER Den 9.-10. december 1991, Maastricht (Provinciehuis), under ledelse af Ruud LUBBERS Den 26.-27. juni 1992, Lissabon (Centro Cultural de Belém), under ledelse af Aníbal CAVACO SILVA Den 16. oktober 1992, Birmingham (Birmingham ICC), under ledelse af John MAJOR (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den 11.-12. december 1992, Edinburgh (Holyrood House), under ledelse af John MAJOR Den 21.-22. juni 1993, København (Bella Center), under ledelse af Poul Nyrup RASMUSSEN Den 29. oktober 1993, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Jean-Luc DEHAENE Den 10.-11. december 1993, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Jean-Luc DEHAENE Den 24.-25. juni 1994, Korfu (Palaia Anaktora), under ledelse af Andreas PAPANDREOU Den 15. juli 1994, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut KOHL Den 9.-10. december 1994, Essen (Messe Essen), under ledelse af Helmut KOHL Den 26.-27. juni 1995, Cannes (Palais des festivals), under ledelse af Jacques CHIRAC Den 22.-23. september 1995, Mallorca (Hotel Formentor), under ledelse af Felipe GONZÁLEZ (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den 15.-16. december 1995, Madrid (Palacio de Congresos de Madrid), under ledelse af Felipe GONZÁLEZ Den 29. marts 1996, Torino (Lingotto), under ledelse af Lamberto DINI Den 21.-22. juni 1996, Firenze (Fortezza da Basso), under ledelse af Romano PRODI Den 5. oktober 1996, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af John BRUTON (ekstraordinær møde i Det Europæiske Råd) Den 13.-14. december 1996, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af John BRUTON Den 23. maj 1997, Noordwijk (Grand Hotel Huis ter Duin), under ledelse af Wim KOK (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den 16.-17. juni 1997, Amsterdam (Nederlandsche Bank), under ledelse af Wim KOK Den 20.-21. november 1997, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jean-Claude JUNCKER (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd om beskæftigelsen) Den 12.-13. december 1997, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jean-Claude JUNCKER Den 15.-16. juni 1998, Cardiff (City Hall), under ledelse af Tony BLAIR Den 24.-25. oktober 1998, Pörtschach (Parkhotel Pörtschach), under ledelse af Viktor KLIMA (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne)

19 Den 11.-12. december 1998, Wien (Hofburg), under ledelse af Viktor KLIMA Den 26. februar 1999, Bonn (Gästehaus der Bundesregierung auf dem Petersberg), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den 24.-25. marts 1999, Berlin (Hotel Intercontinental), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER Den 14. april 1999, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den 3.-4. juni 1999, Köln (Der Gürzenich), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER Den 15.-16. oktober 1999, Tammerfors (Museokeskus Vapriikki), under ledelse af Paavo LIPPONEN Den 10.-11. december 1999, Helsingfors (Helsinki Fair Centre), under ledelse af Paavo LIPPONEN Den 23.-24. marts 2000, Lissabon (Feira Internacional de Lisboa), under ledelse af António GUTERRES Den 19.-20. juni 2000, Santa Maria Da Feira (Europarque Centro de Congressos), under ledelse af António GUTERRES Den 13.-14. oktober 2000, Biarritz (Casino municipal de Biarritz), under ledelse af Jacques CHIRAC Den 7.-11. december 2000, Nice (Centre des Congrès Acropolis), under ledelse af Jacques CHIRAC Den 23.-24. marts 2001, Stockholm (Stockholm Mässan), under ledelse af Göran PERSSON Den 15.-16. juni 2001, Göteborg (Svenska Mässan — Swedish Exhibition and Congress Centre), under ledelse af Göran PERSSON Den 21. september 2001, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Guy VERHOFSTADT (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den 19. oktober 2001, Gent (Sint Pietersabdij), under ledelse af Guy VERHOFSTADT (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den 14.-15. december 2001, Bruxelles (Château Royal de Laeken), under ledelse af Guy VERHOFSTADT Den 15.-16. marts 2002, Barcelona (Palau de Congressos de Catalunya), under ledelse af José María AZNAR Den 21.-22. juni 2002, Sevilla (Palacio de Exposiciones y Congresos), under ledelse af José María AZNAR Den 24.-25. oktober 2002, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Anders Fogh RASMUSSEN Den 12.-13. december 2002, København (Bella Center), under ledelse af Anders Fogh RASMUSSEN Den 17. februar 2003, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Costas SIMITIS (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd mellem stats- og regeringscheferne) Den 20.-21. marts 2003, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Costas SIMITIS Den 16. april 2003, Athen (Zappeion Hall), under ledelse af Costas SIMITIS (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne)

20 Den 19.-20. juni 2003, Thessaloniki (13) (Porto Carras), under ledelse af Costas SIMITIS Den 16.-17. oktober 2003, Bruxelles (14) (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Silvio BERLUSCONI Den 12.-13. december 2003, under ledelse af Silvio BERLUSCONI Den 25.-26. marts 2004, under ledelse af Bertie AHERN Den 17.-18. juni 2004, under ledelse af Bertie AHERN Den 4.-5. november 2004, under ledelse af Jan Peter BALKENENDE Den 16.-17. december 2004, under ledelse af Jan Peter BALKENENDE Den 22.-23. marts 2005, under ledelse af Jean-Claude JUNCKER Den 16.-17. juni 2005, under ledelse af Jean-Claude JUNCKER Den 15.-16. december 2005, under ledelse af Tony BLAIR Den 23.-24. marts 2006, under ledelse af Wolfgang SCHÜSSEL Den 15.-16. juni 2006, under ledelse af Wolfgang SCHÜSSEL Den 14.-15. december 2006, under ledelse af Matti VANHANEN Den 8.-9. marts 2007, under ledelse af Angela MERKEL Den 21.-22. juni 2007, under ledelse af Angela MERKEL Den 14. december 2007, under ledelse af José SÓCRATES Den 13.-14. marts 2008, under ledelse af Janez JANŠA Den 19.-20. juni 2008, under ledelse af Janez JANŠA Den 1. september 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den 15.-16. oktober 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY Den 7. november 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY (uformelt møde mellem stats- og regerings cheferne) Den 10.-11. december 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY Den 1. marts 2009, under ledelse af Mirek TOPOLÁNEK (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den 19.-20. marts 2009, under ledelse af Mirek TOPOLÁNEK Den 18.-19. juni 2009, under ledelse af Jan FISCHER Den 17. september 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den 29.-30. oktober 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT

(13) Sidste møde i Det Europæiske Råd holdt uden for Bruxelles. (14) Det Europæiske Råds møder holdes fremover i Justus Lipsius-Bygningen i Bruxelles, med visse undta- gelser.

21 Den 19. november 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne)

Efter Lissabon (den 1. december 2009)

Den 10.-11. december 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT, sidste møde under ledelse af det roterende formandskab for Rådet Den 11. februar 2010, Bruxelles, Bibliothèque Solvay, under ledelse af Herman VAN ROMPUY (15) (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den 25.-26. marts 2010, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), første formelle møde i Det Europæiske Råd under ledelse af Herman VAN ROMPUY

(15) Første formand for Det Europæiske Råd, valgt 1.12.2009 for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang (artikel 15, stk. 5, i TEU).

22 Yderligere oplysninger

Publikationer og ressourcer online (stilles gratis til rådighed i printet og elektronisk udgave på EU’s officielle sprog) http://www.consilium.europa.eu/publications Konklusioner vedrørende Det Europæiske Råd http://www.european-council.europa.eu/council-meetings/conclusions Pressekommunikéer vedrørende Det Europæiske Råd http://www.consilium.europa.eu/ec-pressreleases Det Europæiske Råd — Rådet, To institutioner i det europæiske arbejde, 2010, 16 sider Det Europæiske Råds forretningsorden — Rådets forretningsorden, 2009, 46 sider Det Europæiske Råd i 2010, 2011, 46 sider Det Europæiske Råd — Rådet. 2010, Kort, 6 sider Informationskilder vedrørende Det Europæiske Råd og Rådet, 2010, 6 sider Det Europæiske Råd, en institution i spidsen for Den Europæiske Union, 2011, plakat i A1-format Det Europæiske Råd — Rådet, 2010, dvd (flersproget)

Websteder

Det Europæiske Råd: http://www.european-council.europa.eu Formand: http://www.european-council.europa.eu/president

Facebook

Formand: http://www.facebook.com/Hermanvanrompuy

Twitter

Det Europæiske Råd: http://twitter.com/EUCouncilPress Formand: http://twitter.com/euHvR

23 Generalsekretariatet for Rådet

Det Europæiske Råd — 50 år med topmøder

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2012 — 23 s. — 17,6 x 25 cm

ISBN 978-92-824-3482-6 doi:10.2860/58115 Bemærkning SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Gratis publikationer: • Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu). Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan fås på følgende websteder: • Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan fi ndes på: http://ec.europa.eu www.european-council.europa.eu eller fås ved at sende en fax til +352 292942758. www.consilium.europa.eu Betalingspublikationer: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Informationsafdelingen, på • Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu). følgende adresse: Betalingsabonnementer (f.eks. Den Europæiske Unions Tidende og samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol): Rue de la Loi/Wetstraat 175 • Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer 1048 Bruxelles/Brussel (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm). BELGIQUE/BELGIË