DOCSLIB.ORG

Årsrapport 2017

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Årsrapport 2017 ÅRSRAPPORT ROYAL GREENLAND A/S 1. JANUAR 2017 - 31. DECEMBER 2017 ÅRSRAPPORT Royal Greenland A/S 20171. januar 2017 - 31. december 2017 CVR-nr. 13645183 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05 2018 Rebekka Bisgaard Dirigent ÅRSRAPPORT 4 5 ROYAL GREENLAND A/S - 2017 BERETNING Året i tal - 6 Ledelsespåtegning - 8 Revisionspåtegning - 8 Hoved- og nøgletal for koncernen - 10 En strategi, der virker: Fortsat fremgang i Royal Greenland - 13 Regnskab - 14 Godt salg trods urolige valutamarkeder - 16 Nye produkter og innovation - 22 Værdioptimering i fiskeri og produktion - 25 Kvalitetsstyring i hele værdikæden - 34 Risici - 36 Corporate Social Responsibility / Sustainability - 38 KONCERN- OG ÅRSREGNSKAB Regnskabspraksis - 56 Resultatopgørelse 1. januar 2017 – 31. december 2017 - 61 Balance 31. december - 62 Egenkapitalopgørelse - 64 Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. januar 2017 – 31. december 2017 - 66 Noter til årsrapporten - 67 Bestyrelse og direktion - 84 Corporate Governance - 85 Selskabsoplysninger - 86 Koncernoversigt - 87 Produktionsenheder - 88 Royal Greenlands flåde - 96 Billederne i årsrapporten stammer primært fra Royal Greenlands interne arkiv. ÅRSRAPPORT 6 7 ROYAL GREENLAND A/S - 2017 Koncernens mange 753 salgsenheder har udskrevet Saltindholdet i lagerejer grønlandske medarbejdere har er reduceret med dygtiggjort sig gennem 82.234 fakturaer til 9% til gavn for 1.963 folkesundheden fiskere har indhandlet deltagelse i 179 1.533 deres fangster til kompetencegivende kursusdage kunder Royal Greenland i Grønland KONCERNENS FISKERI PRODUKTION KVALITET SALG KØKKENET Vi fisker i store områder af Nordatlanten og i På vores fabrikker og indhandlingsanlæg At være leveringsdygtige i kvalitetsprodukter Med et veludbygget salgs- og Vores produkter møder et hav af forskellige VÆRDIKÆDE Arktis med vores egen flåde og i samarbejde lander lokale fiskere og vores egen flåde er kernen i vores forretning. Vi tager ansvar distributionsnetværk bringer vi varer fra kulturer og smagspræferencer og ender som med selvstændige fiskere. dagligt deres fangst af fisk og skaldyr. Her for vores produkter fra hav til bord og er adskillige lokationer i Grønland, sunde, velsmagende måltider i hjem, kantiner forarbejdes og pakkes råvarerne. certificerede i henhold til Newfoundland, Quebec, Danmark og Tyskland og restauranter verden over. - ÅRET I TAL internationale standarder. til kunder over hele kloden. I Newfoundland er der indhandlet Den samlede omsætning i Royal 6.209.813 12.500.000 Greenland beløb sig til hellefiskehoveder kg fisk og skaldyr fra de lokale fiskere 51 dygtige elever og lærlinge er endt i delikate 5.613 er i gang med at uddanne sig asiatiske supper og retter mio. DKK hvoraf på Royal Greenlands fabrikker og kontorer rundt om i verden 99,4% Flamingobakker til lagerejer er udskiftet eksporteres med kartonbakker, det svarer til lastbiler i stedet for 5 30 Årets resultat før skat: 111.448 tons færdigvarer 253 er solgt til kunder i mio. DKK 48 lande på tværs af kloden ÅRSRAPPORT 8 9 ROYAL GREENLAND A/S - 2017 Ledelsespåtegning Direktion Mikael Thinghuus Nils Duus Kinnerup Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og Bruno Olesen godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar Lars Nielsen 2017 – 31. december 2017 for Royal Greenland A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med års- regnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis Bestyrelse Niels Harald de Coninck-Smith for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et Jan H. Lynge-Pedersen retvisende billede af koncernens og moderselskabets Pernille Fabricius aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat samt Sara Heilmann koncernens pengestrømme. Tim Ørting Jørgensen Åse Aulie Michelet Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens Peter Korsbæk godkendelse. Niels Ole Møller København, den 27. marts 2018 Lars Berthelsen Den uafhængige revisors Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om års- • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som • Vurderer vi, om oplysningerne i ledelsesberetningen rapporten som helhed er uden væsentlig fejlinforma- er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de er relevante og pålidelige, samt om ledelsesbe- revisionspåtegning tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, retningen giver de oplysninger, som er nødvendige Til kapitalejeren i Royal Greenland A/S og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. for at give en retvisende redegørelse for udviklingen Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, i koncernens og selskabets økonomiske aktiviteter Vi har revideret årsrapporten for Royal Greenland A/S • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres og forhold. for regnskabsåret 1. januar 2017– 31. december 2017, årsrapporten på grundlag af regnskabsprincippet om i overensstemmelse med internationale standarder der omfatter ledelsesberetning, regnskabspraksis, fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. om revision og de yderligere krav, der er gældende i resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed det planlagte omfang og den tidsmæssige placering Grønland, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, og noter for såvel koncernen som selskabet samt forbundet med begivenheder eller forhold, der kan af revisionen samt betydelige revisionsmæssige ob- når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som pengestrømsopgørelse for koncernen. Årsrapporten skabe betydelig tvivl om koncernens eller selskabets servationer, herunder eventuelle betydelige mangler i følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som udarbejdes efter årsregnskabsloven. evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores Ledelsens ansvar for årsrapporten de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økono- Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en årsrap- revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger miske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores port, der giver et retvisende billede i overensstem- herom i årsrapporten eller, hvis sådanne oplysninger grundlag af årsrapporten. konklusion. melse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, Revisionen har ikke givet anledning til forbehold med internationale standarder om revision og de der er opnået frem til datoen for vores revisions- for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden Konklusion yderligere krav, der er gældende i Grønland, foretager påtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et vi faglige vurderinger og opretholder professionel kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan besvigelser eller fejl. retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, skepsis under revisionen. Herudover: fortsætte driften. Ved udarbejdelsen af årsrapporten er ledelsen ansvar- passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 lig for at vurdere koncernens og selskabets evne til • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig • Tager vi stilling til den samlede præsentation, samt af resultatet af koncernens og selskabets aktivi- at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fejlinformation i årsrapporten, uanset om denne struktur og indhold af årsrapporten, herunder note- teter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører oplysningerne, samt om årsrapporten afspejler de 1. januar 2017 – 31. december 2017 i overensstem- årsrapporten på grundlag af regnskabsprincippet om revisionshandlinger som reaktion på disse risici underliggende transaktioner og begivenheder på en melse med årsregnskabsloven. samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt Nuuk, den 27. marts 2018 egnet til at danne grundlag for vores konklusion. at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften • Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation EY Grønland eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig dette. forretningsaktiviteterne i koncernen til brug for at Godkendt Revisionsanpartsselskab fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser udtrykke en konklusion om koncernregnskabet. Vi CVR-nr: 33 94 61 71 Revisors ansvar og den udførte revision kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, Vi har udført vores revision i overensstemmelse med er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og udføre bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse Claus Hammer-Pedersen- statsautoriseret revisor internationale standarder om revision og de yderligere koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores
Load more

Recommended publications
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • An Exploration of Greenland's Response to the COVID-19 Pandemic
    0 2020 An Exploration of Greenland’s response to the COVID-19 Pandemic COVID-19 IN GREENLAND MARIA SKJÆRBÆK KRISTENSEN & RIKKE NATHANSEN AALBORG UNIVERSITET | Lill Rastad Bjørst Table of Contents 1. Introduction ...................................................................................................................................... 1 1.1 Problem Formulation: ................................................................................................................ 4 2. Methodology .................................................................................................................................... 4 2.1 Research Design ......................................................................................................................... 5 2.2 Netnography ............................................................................................................................... 5 2.3 Thematic Analysis...................................................................................................................... 6 2.4 Paradigm, Ontological and Epistemological considerations ...................................................... 8 3. Literature Review & Theory ............................................................................................................ 9 3.1 World-wide infections................................................................................................................ 9 3.2 Pandemic, Epidemic and Outbreak .........................................................................................
    [Show full text]
  • Notes on the Colonial History of Greenland
    Notes on the Colonial History of Greenland Møller, Helle. 2011.“You need to be double cultured to function here”: Toward an anthropology of Inuit nursing in Greenland and Nunavut. Ph.D. Thesis. University of Alberta. pp. 44-58. Footnote: Kalaallit Nuunat, the Greenlandic name for Greenland means “the people’s land” and Kalaallit “the people.” However, Kalaallit oftenrefer to themselves as Greenlanders and their language as Greenlandic, and these are the terms I will use in this dissertation. The name Greenland, or in Danish ‘Grønland,’ was given to the enormous island by the Norse Erik the Red when he first saw the deep and fertile fjords of southern Greenland (Mikkelsen & Kuipjers, 2000). Prior to Greenland’s vote on self-government there was an article in the newspaper Sermitsiaq and subsequently heated online debate among readers about the terms Inuit and Kalaallit, on account of a question from Doris Jacobsen, who is a member of the Home Rule government in the Greenlandic parliament, about whether Greenlanders should call themselves Kalaallit or Inuit with the advent of self-government (Aaqqissuisoqarfik, 2008). The majority of debaters seemed to agree that the proper name for Greenlanders, in Greenlandic today, is Kalaallit. This despite the fact that Greenlanders are ethnohistorically of Inuit descent, and that the origin of Kalaallit (singular: kalaaleq) may be skræling, which some sources point to as meaning skin in the Icelandic language, with reference to the skin clothing that the Inuit wore when the Norse first encountered them (Gulløv, 2000). According to other sources, skræling originates in the Scandinavian languages and means scrawny, which is how the Norse described the first Inuit they met (Gulløv, 2000).
    [Show full text]
  • Communication on Engagement
    COMMUNICATION ON ENGAGEMENT CSR GREENLAND October 2017 - October 2019 Indledende information s tekst inden hovedoverskrift HOVEDOVERSIFKTR CSR GREENLAND Beaque et facescias etur, ommolut dolupta diae. Nam quis utemqui atatiae debis pa sequo eres. Qui ullatemolori odipsundit vollant ex eatus alias et vellorunt ad essitia ntionsero int fugiamus? Nimin porepud itatus magnat que proIpsapera nonse a por aspis sit unt accus, utatur ad mo eatqui cones rem sint quidendae velent facest quatetur? CSR GREENLAND 11 Dear reader, It is my pleasure to present the third Communication on Engagement (CoE) from CSR Green- land to the UN Global Compact covering the period of October 2017 to December 2019. CSR Greenland has included a brief background describing the organisation and our main activities and results. A more detailed account of specific activities can be found in our annual reports, which can be downloaded from our website www.csr.gl. CSR Greenland was established in 2010, and remain one of the most successful business initiatives in Greenland with more than 50 members and several partnerships including many more partners. In particular, our close collaboration with Greenland Business Associ- ation ensures a significant reach of our activities. From the outset, we have embedded the UN Global Compact principles in our work. They have been part of our communication and training of member companies and other stake- holders, and the foundation for our activities. Since 2012, we have been the Greenlandic contact point for the UNGC Nordic Network, a responsibility that we share with Greenland Business Association. We will continue to sup- port the UN Global Compact principles going forward, and engage with and support the UNGC in our work.
    [Show full text]
  • Hildur Sólveig Elvarsdóttir-1
    Master’s thesis An Approach Towards Sustainable Coastal Tourism Management: Nature-based Tourism in Nuup Kangerlua, Greenland Hildur Sólveig Elvarsdóttir LL.M. in Polar Law Advisor: Marc L. Miller Professor, School of Marine and Environmental Affairs at the University of Washington, Seattle, USA University of Akureyri Faculty of Business and Science University Centre of the Westfjords Master of Resource Management: Coastal and Marine Management Ísafjör!ur, May 2013 Supervisory Committee Advisor: Marc L. Miller, Professor School of Marine and Environmental Affairs at the University of Washington, Seattle, USA Reader: Catherine P. Chambers, PhD Candidate Program Director: Dagn" Arnarsdóttir, MSc. Hildur Sólveig Elvarsdóttir An Approach Towards Sustainable Coastal Tourism Management: Nature-based Tourism in Nuup Kangerlua, Greenland. 45 ECTS thesis submitted in partial fulfilment of a Master of Resource Management degree in Coastal and Marine Management at the University Centre of the Westfjords, Su!urgata 12, 400 Ísafjör!ur, Iceland Degree accredited by the University of Akureyri, Faculty of Business and Science, Borgir, 600 Akureyri, Iceland Copyright © 2013 Hildur Sólveig Elvarsdóttir All rights reserved Printing: Háskólaprent, May 2013 Declaration I hereby confirm that I am the sole author of this thesis and it is a product of my own academic research. __________________________________________ Hildur Sólveig Elvarsdóttir Abstract This thesis discusses the opportunities and challenges associated with nature-based tourism in Nuup Kangerlua, Greenland. Nuup Kangerlua is a complex fjord system that is home to Nuuk, the capital of Greenland, and Kapisillit, a small village inst in the fjord. The fjord is mostly wilderness where hunting, fishing, recreation activities, tourism, transport, and perhaps soon to be iron ore mining take place.
    [Show full text]
  • Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2018
    Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 EM 2018/omdeles November 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virk- somhed. Ved udgangen af 2017 ejede selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helejet og 2 er del- vist selvstyreejede. Derudover har selvstyret 3 nettostyrede virksomheder. De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direk- tion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksom- heder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til leldelse inden for det område, virksomheden opererer i. Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2017 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læselyst. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER
    [Show full text]
  • 'Royal Greenland' Factory Trawlers
    ‘Royal Greenland’ Factory Trawlers powered by MAN common rail engines The ST-118 and ST-119 design for ground fish and shrimps respectively. Graphic: Skipsteknisk AS New order: Complete propulsion and GenSet systems for two new Royal Greenland arctic freezer trawlers, designed by Skipsteknisk AS, Norway – and to be built at Astilleros de Murueta S.A., Spain. New vessels for tough arctic fisheries High energy efficiency and low OPEX The Royal Greenland vessels will replace During the vessels’ development, great the 2002-built MFV Qaqqatsiaq (Orskov efforts were made to achieve the highest Shipyard, Denmark) and the MFV Sisimiut possible energy and consumption stand- (Mjellem & Karlsen Shipyard, Norway) from ards for all kinds of operations with differ- 1992. Both new vessels will be equipped ent fishing modes under various weather and geared for arctic fishery operations in conditions. Consistent selection of reliable the Barents Sea and the waters east and high end equipment leads to the lowest west of Greenland. operational expenses and lifecycle costs. Principal vessel particulars The vessels are designed with specific fo- Trawler design ST-118 ST-119 cus on reduced all over carbon footprints Fish products fillets shrimps via reduced consumptions and emissions. Freeze cap (t/day) 80 100 This is being obtained by the specification L oa (m) 82.05 82.30 of a fuel efficient hull, aft ship, propeller, L bpp (m) 73.80 73.80 nozzle, main engine, propulsion system, B mld (m) 17.00 18.00 auxiliary engines – and additional systems D main deck (m) 7.45 7.95 for recovering and recycling of excess en- Acc (persons) 43 30 ergy.
    [Show full text]
  • Imagining China on Greenland's Road to Independence
    Imagining China on Greenland’s Road to Independence Ulrik Pram Gad, Naja Dyrendom Graugaard, Anders Holgersen, Marc Jacobsen, Nina Lave & Nikoline Schriver For decades, Greenlandic politicians have sought independence in international politics and economy. Renewed global interest in the Arctic has given new impetus to a strategy of diversifying the existing dependency relations, as a way to put coloniality behind. This article investigates how Greenlandic foreign policy narratives have cast China in different roles that support this strategy. Some narratives are informed by Orientalist tropes imported from Denmark, while others dismiss the very same tropes. Some embrace Chinese partners as crucial on Greenland’s road to independence, while others reject China as imperialist. Mainly, China has been imagined as a potent source of material resources (export revenues, investments, labour). Initially, this narrative was employed to support a business attempt to reinvigorate traditional hunting through new export channels. Later, narratives underscored Greenlandic ambitions as a mining country. Recently, they have backed a Greenlandic search for new solutions to the less-hyped fishing and tourism industries. Besides the promise of material gains, Greenlandic authorities have also imagined China as an occasion for international recognition. However, the sought for recognition has changed drastically, from the time when Greenland’s national team played soccer against Tibet to current attempts to negotiate science, infrastructure and paradiplomacy with Beijing and Copenhagen. The analysis is based on media reports, government foreign policy statements and parliamentary debates 1999-2018. Theoretically, the analysis draws on a tradition of analyzing international politics and foreign policy as driven by narratives constructing nation state identities in relation to Others, focusing particularly on Orientalist tropes and anti-colonial alternatives.
    [Show full text]
  • Electoral Politics, Party Performance, and Governance in Greenland: Parties, Personalities, and Cleavages in an Autonomous Subnational Island Jurisdiction
    Island Studies Journal, 16(1), 2021, 343-372 Electoral politics, party performance, and governance in Greenland: Parties, personalities, and cleavages in an autonomous subnational island jurisdiction Yi Zhang School of Public Administration, Jilin University, China [email protected] Xinyuan Wei School of Public Administration, South China University of Technology, Guangzhou, China [email protected] (corresponding author) Adam Grydehøj Research Center for Indian Ocean Island Countries, South China University of Technology, Guangzhou, China [email protected] Abstract: Greenland is a strongly autonomous subnational island jurisdiction (SNIJ) within the Kingdom of Denmark. This paper takes its point of departure in studies of politics in small island territories to ask to what extent Greenland matches findings from other small island states and SNIJs in terms of personalisation of politics, party performance, and political cleavages that do not follow left-right divides. Even though Greenland possesses a strongly multiparty system, supported by elections involving party-list proportional representation within a single multimember constituency, a single political party, Siumut, has led the government for all but a brief period since the advent of Greenlandic autonomy in 1979. By considering Greenland’s political ecosystem, spatially and personally conditioned aspects of voter behaviour, and coalition-building processes, paying particular attention to the 24 April 2018 parliamentary elections, we argue that it is inappropriate to study Greenland as a monolithic political unit or to draw oversimplified analogies with party politics from large state Western liberal democracies. Instead, Greenlandic politics must be understood in relation to the island territory’s particular historical, geographical, and societal characteristics as well as its electoral system.
    [Show full text]
  • Annual Report 2018
    ANNUAL REPORT ROYAL GREENLAND A/S JANUARY 1ST 2018 - DECEMBER 31ST 2018 ANNUAL REPORT Royal Greenland A/S 2018January 1st - December 31st CVR-No. 13645183 The annual report has been prepared and approved by the ordinary Annual General Meeting on April 30th 2019 Peter Schriver Chairman ANNUAL REPORT 4 5 ROYAL GREENLAND A/S - 2018 FISHERY PRODUCTION QUALITY SALES IN THE KITCHEN THE GROUP'S REPORT We fish in large areas of the At our factories and landing The supply of high-quality We have a well-consolidated Our products are used in many North Atlantic and in the Arctic, facilities, local fishermen and products is the core of our sales and distribution network different cultures, with various VALUE CHAIN with our own fleet and in our own fleet land their daily business. We take responsibility to consign products from flavour preferences, and end Statement by the Management on the Annual Report - 6 collaboration with independent catches of fish and shellfish. for our products, from sea to various locations in Greenland, up as healthy, tasty meals in fishermen. The raw materials are table, and hold certifications in Newfoundland, Quebec, homes, canteens and restau- Auditors' report - 6 processed and packed. accordance with Denmark and Germany to rants all over the world. Financial highlights and key ratios for the Group - 8 international standards. customers throughout the world. North Atlantic activities continue to advance – in a challenging world - 11 Financial statements - 12 Strong earnings in a challenged market - 14 New products and
    [Show full text]
  • Årsrapport 2018
    CSR GREENLAND Årsrapport 2018 CVR-nr. 32 45 85 80 CSR GREENLAND 2020 – FOR ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Vision Vi prioriterer fire strategiske fokus- CSR Greenland ønsker en bæredygtig områder med afgørende betydning for udvikling i Grønland. Grønland skal det grønlandske samfunds udvikling: hænge sammen socialt og økonomisk, og vi skal værne om miljøet. UDDANNELSE CSR Greenland skal medvirke til at Mission mange unge tager en uddannelse. CSR Greenland vil være det ledende SDG 1,4,10,17 virksomhedsnetværk for CSR. Vi vil være sparringspartner for erhvervsli- SUNDHED vet og det offentlige. Vi vil være kata- CSR Greenland skal bidrage til at hæ- lysator for samarbejde og innovation. ve folkesundheden. SDG 3,4,17 Vi skal være en platform for inspirati- on og udvikling af initiativer, der ska- MILJØ ber bæredygtig adfærd i hele samfun- CSR Greenland skal arbejde for et re- det. nere miljø. SDG 7,11,12,13,14,17 Strategi: ’CSR Greenland 2020 – ANSVARLIGE INDKØB for et bæredygtigt samfund’ CSR Greenland skal arbejde for, at FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig medlemsvirksomhederne i deres ind- udvikling (SDG’er) er en overordnet købspolitik bidrager til øget økono- ramme for CSR Greenlands strategi. misk aktivitet og beskæftigelse i Grøn- land. SDG 9,11,16,17 INDHOLD 4 Ledelsesberetning 2018 14 Forum for Ansvarlige Indkøb 6 Grønland og verdensmålene 15 Mere miljørigtige poser, tilbudsaviser og andre tiltag 8 Air Greenland og Global Compact 17 Aktiviteter 2018 9 Qaqisa 19 Bestyrelsespåtegning 10 Elever skaber udvikling 20 Resultatopgørelse og Balance 2018 11 Aspirantuddannelse Anvendt regnskabspraksis 12 Sund fornuft i at være 21 en sund arbejdsplads 13 Saligaatsoq FORENINGSOPLYSNINGER BESTYRELSE SEKRETARIAT CSR Greenland Brian Buus Pedersen FORMAND SEKRETARIATSCHEF Ulla Lynge Jens Kreutzmannip Aqq.
    [Show full text]