DOCSLIB.ORG

N Orsk Litteratur Estisk Litteratu R

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
N Orsk Litteratur Estisk Litteratu R v o) СУ QJ л Sm norsk U C pä c (#5 s nS c litteratur estisk og o> MM 4> estisk • pH 'M 5Л pä Eesti Rahvusraamatukogu litteratur Nasjonalbiblioteket i Estland «t S~ z Norsk Norra kirjandus eesti keeles ja eesti kirjandus norra keeles Norsk litteratur pä estisk og estisk litteratur pä norsk Raamatud / Boker Eesti Rahvusraamatukogu / Nasj onalbiblioteket i Estland Tallinn 1995 Eesti Rahvusraamatukogu / Nasjonalbiblioteket i Estland Tõnismägi 2 EE0100 Tallinn Eesti Telefon: (372) 630 7407; (372) 630 7502 Teleks: 173 811 ESTREE Faks: (372)631 1410 E-mail: nlib @ venus. nlib. ee Bibliograafia koostaja / Bibliograf Margit Arusoo Tekstide autorid / Tekstforfattarar Jan Brodal og Sigrid Kangur Toimetaja / Redaktor Krõõt Liivak ISBN 9985-803-42-6 © Eesti Rahvusraamatukogu 1995 Sisukord / Innhald Saatesõna ................................................................ 4 Forord....................................................................... 5 Turid Farbregd, vahendaja...................................... 6 Turid Farbregd - ein formidlar............................... 8 Eesti kirjandus Norras............................................ 10 Estisk litteratur i Norge.......................................... 13 Kirjandusnimestik / Litteraturliste ........................ 15 Norra kirjandus eesti keeles / Norsk litteratur pä estisk........................... 15 Kogumikud / Samlingar .................... 15 Üksikautorite raamatud / Boker av einskildforfattarar........... 17 Eesti kirjandus norra keeles / Estisk litteratur pä norsk........................... 38 Kogumikud / Samlingar .................... 38 Üksikautorite raamatud / Boker av einskildforfattarar........... 39 Raamatute kronoloogiline loetelu / Kronologisk liste over boker .................. 42 Nimeregister / Namneregister...................... 52 Saatesõna Käesolev bibli jgraafiaväljaanne jätkab 1992. aastal alusta­ tud Põhjamaade ilukirjandust tutvustavate nimestike sarja. Ilmu­ nud õn taani-eesti ja rootsi-eesti, ilmumas soome-eesti ja islandi- eesti tõlkekirjanduse nimestik. Bibliograafia registreerib Eestis, Norras ja mujal kuni 1994. aastani ilmunud norra ja eesti ilukirjanduse tõlkeraamatud. Kogumikes ja perioodikas ilmunud tõlkeid ei ole väljaandesse võetud, informatsioon nende kohta õn talletatud Eesti raamatu­ kogude kartoteekides ja rahvusbibliograafiaväljaannetes. Kirjandusnimestik koosneb kahest osast: norra kirjandus eesti keeles ja eesti kirjandus norra keeles. Lõpus õn raamatute kronoloogiline loetelu ilmumisaastate järgi ja nimeregister, milles õn võimaluse piires avatud kä eesnimed. Kirjed õn autorite nimede tähestikjärjestuses, ühe autori piires teoste ilmumise kronoloogias. Rubriigi alguses õn kogumike kirjed. Kirje lõpus õn esitatud kursiivkirjas originaali pealkiri või teose pealkiri, millest tõlge õn tehtud. Mõnel juhul, kui seda pole õnnestunud kindlaks teha, samuti kogumike puhul, millele koostaja õn ise pannud pealkirja, õn kasutatud vaba tõlget, mis õn tähistatud tärniga. Kasutatakse läbivat numeratsiooni. Eesti Rahvusraamatukogu tänab Turib Farbregdi, Sigrid Kangurit ja Anu Saluäärt lahke abi eest. Toimetaja Forord Den f0religgjande bibliografiske publikasjonen vidareforer ein Serie som blei päbegynt i 1992 med presentasjonar av nordisk skjonnlitteratur. Det er alt utgitt oversikter over dansk-estisk og svensk-estisk omsett litteratur medan tilsvarande oversyn for finsk-estisk og islandsk-estisk litteratur er Under forebuing. Denne bibliografien registrerer norsk og estisk omsett litteratur som inntil 1994 er utgitt i Estland, Noreg og andre stader i bokform. Opplysningar om omsetjingar som er utgitt pä annan mate kan ein finne i kartoteka pä estiske bibliotek og i nasjonalbibliografiske publikasjonar. Litteraturlista bestär av to delar: norsk litteratur pä estisk og estisk litteratur pä norsk. Til slutt er det ei kronologisk oppstilling av boker etter utgivingsär og eit namneregister der ogsä forenamna er medtekne sä langt det har võre mulig. Dei bibliografiske opplysningane er ordna alfabetisk etter forfattar og for den einskilde forfattaren etter utgivingsär. Samlingar stär oppforde forst. For kvart verk stär til slutt med kursivering originaltittelen eller tittelen pä det verket omsetjinga har som grunnlag. Der dette ikkje har võre mulig ä fastslä, eller for samlingar der redaktoren sjolv har Valt ein tittel, er det stundom oppfort ei fri omsetjing merkt med asteriks. Det blir brukt lopande nummer. Nasjonalbiblioteket i Estland takkar Turid Farbregd, Sigrid Kangur og Anu Saluäär for vennleg hjelp. Redakteren Turid Farbregd, vahendaja Ta õn väike hellahingeline nõid. Tema tume pilk -valgustab su läbi nagu röntgen, fikseerib nii pealispinnad kui tagamaad. Tean, et ta öösiti ei maga, vaid töötab. Päevast rääkimata. Ning lausub süütult, et Jumal lõi kõik inimesed ühesuguseks, mis takistab teil, teistel niimoodi töötamast. Ta õn tehtud mingist muust ainest kui meie, eestlased. Ehkki ta õn end meiega samastanud. Õnneks mitte alati. Vahel ta imestab ja küsib, kas tema õn tõesti ainus inimene, kes suudab loogiliselt mõelda. Aga õn veel palju muudki, miile poolest ta õn ainus inimene. Turid Auestad Farbregd sündis 8. märtsil 1941.a. Edela- Norras Gjesdalis taluniku peres viimase, 12. lapsena. Koolis kutsus õpetaja teda hajameelsusest tema vanemate õdede nimedega ja kodus tundis ta tihti, et õn selles arvukas peres liigne ja et suuremate tehtud ülekohus õn nii taevani kisendav. Kümneaastasena tõotas ta endale, et paneb end veel maksma, püstitab kord maailmarekordi. Milles, jäi esialgu lahtiseks. Pärast õpingute lõpetamist Oslos siirdus Turid Farbregd 1970. a. Helsingi Ülikooli norra keele lektoriks. Kui ta poleks seäl innustunud võrkpallist, siis kes teab, kas ta olekski Eestisse sattunud. Tundlik ja energiline, saabus ta 1979. a. oma nais­ konnaga Tallinnasse võistlema. Tallinnast lahkus ta aga nuttes. Teda vapustas see vangilaagrit meenutav väikeriik. Iseloomulikult leidis ta, et midagi annab ära teha. Kogetu tekitas temas eelkõige poliitilise huvi Eesti vastu, tahtmise nõukogude süsteemi õõnestamiseks, s. t. ülekohtu vastu midagi ette võtta, ning selleks valis ta mõjusa vahendi: kirjanduse. Kõigepealt õppis ta ära eesti keele. 1982. a. viibis Turid Farbregd kuus kuud Eestis Kirjanike Liidu külalisena. Eesti kirjandus tundus talle tema enda sõnul (Syn og Segn, nr. 3, 1994) nagu pärlikarpe täis merepõhi, kus leidub esmaklassilisi romaane, luuletusi ja novelle, nii et muudkui sukelduja korja. 1982. a. ilmus temalt üldse esimene tõlge õtse eesti keelest norra keelde, muinasjutukoguni ik Libahunt ja teisi eesti muinas­ jutte, kirjastajaks Norsk Barneblads Forlag. Sellele järgnesid Tuule ja vee lapsed - Jaan Kaplinski tekstid Kaljo Põllu graafilistele lehtedele, Jaan Krossi Keisri hull ja Mati Undi Sügisball. Tõlkimine kujutab endast Turid Farbregdi sõnul “seletamatut seisundit. Tõlkija muutub just nagu telepaatilise mõtteülekande meediumiks. Niisugust seisundit võiks võrrelda transsilangemisega, mis kestab kuni käsikirja esitamiseni. Kui ma tõlkisin Jaan Krossi Keisri hullu, olin ma kä ise mõnda aega hull, see oli võib-olla liigagi sügav sisseelamine.” 1988. a. ilmusid Turid Farbregdilt norra keeles Viivi Luige Seitsmes rahukevad ja Jaan Kaplinski luulevalimik Seesama meri meis kõigis. Viimase eest tunnustati tõlkija tööd 1989. a. Bastiani maineka tõlkeauhinnaga, millega pärjatakse aasta parimat ilukirjanduse tõlget, ning toodi esile tema rikast ja kaunikõlalist nynorskx. Auhinna üleandmisel rõhutati, et mõlema nimetatud tõlketeosega õn Turid Farbregd rikastanud norra kirjandust. Kaplinski tõlgete juures torkab silma filoloogiline korrektsus, mis õn kenas vahekorras poeetilise keeletunnetusega. Eesti tõlke- auhind Via Estica, millega tunnustatakse eesti kirjanduse vahen­ dajaid, tuli samal aastal. Seejärel valmisid Priit Pärna Tagurpidi., Jaan Krossi Marrastus ja teisi novelle, Viivi Luige Ajaloo ilu ning Jaan Krossi Professor Martensi ärasõit. Lisaks raamatuina ilmunud töödele õn Turid Farbregd tõlkinud palju muudki, nii ajakirjandusele kui raadiole. Ning tema vahendajatöö hõlmab rohkematki: eesti kunstinäituste korraldamist Norras, eesti kirjanike Norra-reise, kaasabi eesti noorte õppimiseks Norras, Norra-Eesti Kultuuriühingu algatamist juba 1984. a., ajakirja Norra-Eesti Kultuuriuudised redigeerimist, raamatusaadetiste ja ainelise abi organiseerimist lastega peredele jpm. Teda armastatakse siin, tal õn Eestis kindlasti suurem tutvusringkond kui mõnelgi eestlasel. Nii see lapsepõlvelubadus täidetigi: Turid Farbregd õn püsti­ tanud eesti kirjanduse norra keelde tõlkimise ja Eesti-Norra kontaktide edendamise maailmarekordi. Tema tegevust tunnustas hiljuti kä Norra kultuuriministeerium: alates 1. jaanuarist 1995 õn Turid Farbregd riigistipendiaat, töövaldkonnaks edasine kultuuri­ vahendus, millest loodetavasti tõuseb tulu eelkõige kirjandusele. Sigrid Kangur Turid Farbregd - ein formidlar Ho er ei lita heks med sart sjel. Det morke blikket gjennomlyser deg som ein rontgensträle, fikserer bade overflata og det som ligg bak. Om natta sov ho ikkje, ho arbeider. For ikkje ä snakke om kva no nyttar dagen til. Og ho hevdar truskuldig at Gud skapte alle menneske like, noko som hindrar dykk andre i ä arbeide Šlik. Ho er skapt av eit anna stoff enn vi estarar. Enda om ho identifiserer seg med oss. Heldigvis ikkje alltid. Av og til spor ho undrande om ho verkeleg er den ei naste som kan tenkje logisk. Men det er mangt anna ogsä der ho er den einaste. Turid Attestati Farbregd vart fodd 8. mars 1941 som det tolvte og siste barnet i ein bondefamilie i Gjesdal
Load more

Recommended publications
  • Kommunismens Medløparar?
    Kommunismens medløparar? Fem norske venstreintellektuelle og haldningane deira til Sovjetunionen i perioden 1945-1948. Mari Torsdotter Hauge Masteroppgåve i historie Institutt for arkeologi, konservering og historie UNIVERSITETET I OSLO Hausten 2014 II Gud bevare meg fra noengang å fullføre noe. Hele denne boken er bare et utkast - nei, bare utkastet til et utkast. Å, tid, styrke, kontanter og tålmot! Herman Melville, Moby Dick (1851) III IV Føreord «Det verkar som du har trivst med skrivinga,» sa rettleiaren min, Øystein Sørensen, på den siste store manusgjennomgangen av denne masteroppgåva for nokre veker sidan, og han hadde heilt rett. Sidan eg starta på masterprogrammet i fjor vinter og famla meg fram i ukjende arkiv, har det vore ein fest og eit privilegium å få bruka såpass mykje tid på å fordjupa meg i ein organisasjon og ei gruppe fascinerande menneske som på mange måtar er gløymde i Noreg i dag, og det er mange som skal ha takk for at arbeidet har glidd framover og skrivinga har vore noko eg (for det meste) har trivst med. Først og fremst ein stor takk til rettleiar Øystein som fekk meg interessert i dette temaet, og som har ført meg inn på rett spor kvar gong eg har vingla litt ut av kurs. Eg skuldar også ein stor takk til det venlege personalet på Spesiallesesalen på Nasjonalbiblioteket, som har vist veg i arkivesker og kartotekkort. Å skriva master i historie hadde neppe vore like lett utan gode vener og humørspreiarar på pauserommet i 3. etasje på Niels Treschows hus. Takk til alle som har drukke kaffi i tide og utide dei to siste åra, og ein særleg takk til Ingrid, Maria og resten av Kvinnegruppa Ottar Dahl for å vera gode forbundsfeller i kampen for eit mindre mannsdominert historiefag.
    [Show full text]
  • Hele Tekster Versus Utdrag – Hvilke Tekster Velger Norsklærerne? Sigrid Skaug Og Marte Blikstad-Balas* Universitetet I Oslo
    Nordic Journal of Literacy Research Fagfellevurdert artikkel Hele tekster versus utdrag – hvilke tekster velger norsklærerne? Sigrid Skaug og Marte Blikstad-Balas* Universitetet i Oslo Sammendrag Lesing av skjønnlitteratur er en sentral del av norskfaget. Med innføringen av K06 ble listene over verk og forfatterskap fjernet fra norskplanen, og valg av tekster ble med dette opp til den enkelte lærer – et prinsipp som videreføres i fagfornyelsen 2020. Vi vet lite om hvilke tekster lærere velger å bruke i norskundervisningen, og i hvilken grad de leser hele teksten eller et eller flere utdrag fra den, noe vi med denne studien ønsker å undersøke. Datamaterialet bygger på en spørreundersøkelse med 153 norsklærere i vg3, der vi kartlegger hvilke litterære utdrag og hele verk lærerne bruker i undervisningen og deres holdninger til lesing av utdrag og hele verk. Et tydelig funn er at utdrag er en svært utbredt praksis blant lærerne i utvalget. Analysen viser også at visse enkelttekster (hovedsa- kelig fra 1800-tallet) og utvalgte deler av Henrik Ibsens forfatterskap og tekster er så hyppig brukt i undervisningen på tvers av klasser, at denne litteraturen i praksis er med på å opprettholde en form for skjult litterær kanon. Videre viser analysen at lærerne oppfatter lesing av utdrag og hele verk som to svært forskjellige aktiviteter, som tjener relativt motsetningsfylte mål i norskfaget. Norsk: Skjønnlitteratur; lesing; utdrag; kanon; norskfaget Abstract Reading of literature plays a key role in the language arts subject. In Norway, the curriculum has since 2006 given teachers’ ample room to decide themselves which authors and which literary texts they want to use in their classrooms.
    [Show full text]
  • 32525 Norsk Litteratur Bak Muren
    Norsk litteratur bak muren Publikasjons- og sensurhistorie fra DDR (1951–1990) Benedikt Jager Norsk litteratur bak muren Publikasjons- og sensurhistorie fra DDR (1951–1990) Copyright © 2014 by Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS All Rights Reserved ISBN: 978-82-321-0226-6 Grafisk produksjon: John Grieg AS, Bergen Formgiving: Type-it AS, Trondheim 2014 Omslagsdesign ved forlaget Utgivelsen er støttet av Fritt Ord og Norges forskningsråd. Spørsmål om denne boken kan rettes til: Fagbokforlaget Kanalveien 51 5068 Bergen Tlf.: 55 38 88 00 Faks: 55 38 88 01 e-post: [email protected] www.fagbokforlaget.no Materialet er vernet etter åndsverkloven. Uten uttrykkelig samtykke er eksemplarfremstilling bare tillatt når det er hjemlet i lov eller avtale med Kopinor. Innhold Forord............................................................................................................ 7 1. Innledning................................................................................................. 11 2. Rammebetingelser.................................................................................... 17 2.1. Sensuren – overvunnet eller altomfattende?.................................................. 17 2.2. En føydalstat i det 20. århundre? ................................................................ 26 2.3. Kort riss av den østtyske kulturpolitikken fra 1949 til 1990 ............................. 31 2.4. Rammebetingelser for bokproduksjon i DDR fra 1963.................................... 45 3. Norsk litteratur i DDR ............................................................................
    [Show full text]
  • MA Ritgerð Tungumál, Ritmál Og Bókmenntir Norðmanna Frá
    MA ritgerð Þýðingafræði Tungumál, ritmál og bókmenntir Norðmanna frá frumnorrænum tíma til nútímans Þýðingar á ritrýndu yfirlitsefni með greinargerð Þórunn Sveina Hreinsdóttir Leiðbeinandi: Gauti Kristmannsson Júní 2019 Háskóli Íslands Hugvísindasvið Þýðingafræði Tungumál, ritmál og bókmenntir Norðmanna frá frumnorrænum tíma til nútímans Þýðingar á ritrýndu yfirlitsefni með greinargerð Ritgerð til M.A.-prófs Þórunn Sveina Hreinsdóttir Kt.: 100859-3949 Leiðbeinandi: Gauti Kristmannsson Maí 2019 Útdráttur Í ritgerðinni er fjallað um tungumál, ritmál og bókmenntir Norðmanna frá frumnorrænum tíma til nútímans. Norsk málsaga og þróun norsks ritmáls, frá frumnorrænum tíma, er stórbrotin saga sem nær yfir um það bil 18 aldir. Norskri málsögu er skipt eftir tímabilum í frumnorrænu, norrænu, norsku á síðmiðöldum (miðnorsku) og nútímanorsku. Norsk bókmenntasaga nær yfir 12 aldir, það er frá norrænum tíma til nútímans. Bókmenntasögunni er skipt í fjórtán tímabil strauma og stefna. Hún tekur til munnlegrar geymdar, og verka sem rituð eru á nokkrum ritmálum: norrænu, dönsku, bókmáli, nýnorsku og samísku. Ljóðlistin fær sérstaka umfjöllun fyrst almenna og síðan um evrópsk þjóðkvæði þar á meðal söfnun þeirra og varðveislu. Síðan er fjallað sérstaklega um fjóra norska 19. aldar fræðimenn, sem eiga það sameiginlegt að hafa brotið blað í sögu norsks ritmáls og bókmennta. Þeir eru: Ivar Aasen, frumkvöðull ritmáls sem byggt er á samræmdum norskum mállýskum. Knud Knudsen, hugmyndafræðingur ritmáls sem byggist á aðlögun dansks ritmáls að norskum framburði og málfræði. Aasmund O. Vinje, ljóðskáld og brautryðjandi í útgáfu á nýnorsku Aasens. Sophus Bugge, einn helsti fornkvæða og þjóðkvæðasafnari Norðmanna. Í kjölfarið fylgja þýðingar úr verkum þessara manna sem undirstrika enn frekar hugðarefni þeirra. Þar á meðal er þýðing á rómantísku náttúruljóði eftir Vinje.
    [Show full text]
  • Pensumliste NOLI102 – Litteratur Etter 1900 Vår 2005
    Pensumliste NOLI102 – Litteratur etter 1900 Vår 2005 For student: I denne pensumlista er eit tilstrekkeleg og tilrådd pensum allereie markert med kryss. Legg du opp denne lista, treng du ikkje levere liste til instituttet. Studentar som vil legge opp andre verk, må sjølv fylle ut ei pensumliste og levere ho til instituttet innan 1/4–2004. Studentar som ikkje har levert eiga liste innan denne fristen, går opp etter den ferdig utfylte lista nedanfor. Denne blir då grunnlag for eksamen og munnleg eksaminasjon. 1 Litterære tekstar a) Lyrikk Om lag 60 sider nordisk lyrikk frå perioden etter 1900. Forfattarane/tekstene nedanfor må vere med. Kryss av der det er val mellom fleire dikt. Johannes V. Jensen: ”Paa Memphis Station” (1906) (4 s.) Olaf Bull: Eitt dikt. Vel mellom: [ ] ”Om Vaaren” (1909) (3 s.) [ x ] ”Metope” (1927) (3 s.) Pär Lagerkvist: ”Ångest, ångest är min arvedel” (1916) (1 s.) Edith Södergran: Eitt dikt. Vel mellom: [ x ] ”Dagen svalnar ...” (1916) (1 s.) [ x ] ”Vierge moderne” (1916) (0,5 s.) [ x ] ”Landet som icke är” (1925) (1 s.) Kristofer Uppdal: Eitt dikt. Vel mellom: [ x ] ”Bloddrope-trall” (1919) (3 s.) [ ] ”Sauros-skratt” (1919) (2 s.) [ x ] ”Isberget” (1920) (4 s.) [ x ] “Vaarkveld” Olav Nygard: Eitt dikt. Vel mellom: [ x ] ”No reiser kvelden seg” (1923) (1 s.) [ ] ”Til son min” (1934) (2 s.) [ x ] “No kjem dei att” (2s) Gunnar Ekelöf: Eitt dikt. Vel mellom: [ ] ”Blommorna sover i fönstret” (1932) (0,5 s.) [ x ] ”Eufori” (1941) (1,5 s.) Karin Boye: Eitt dikt. Vel mellom: [ x ] ”Ja visst gör det ont” (1935) (1 s.) [ ] ”Bön til solen” (1935) (1 s.) Erik Lindegren: Eitt dikt.
    [Show full text]
  • Amanda Peralta
    ” ”inte kan jag berätta allas INTE historia?” Denna boks titel är hämtad ur Kristian Lund- bergs vittnesmål från bemanningsföretagens tide- KAN varv, romanen Yarden (2009). Frågan rymmer en viktig förskjutning i föreställningen om arbetar- litteraturens anspråk – från förra sekelskiftets JAG kollektivism till 2000-talets postindustriella individualism. Hur fnns och görs klass, och hur märks detta BERÄTTA i arbetarlitteraturen, nu som då? Hur gestaltar arbetarlitteraturen samhällets historiska och politiska förändringar, och hur påverkas den i sin tur av läsekretsens förväntningar? Detta är frågor som hela tiden måste ställas på nytt. ALLAS Volymen samlar 14 bidrag som behandlar före- ställningar om den nordiska arbetarlitteraturen utifrån följande perspektiv: HISTORIA – arbetarlitterär tradition inte kan jag – genreproblem ” – reception, medier och offentlighet berätta allas historia? – genus och sexualitet ” – religion och existens ? föreställningar om Medverkande: Beata Agrell, Christer Ekholm, ” Anna Forssberg, Anker Gemzøe, Christine nordisk arbetarlitteratur Hamm, Carl-Eric Johansson, Bibi Jonsson, Ole Karlsen, Katarina Leppänen, Per-Olof Mattsson, Sandra Mischliwietz, Magnus Nilsson, Birthe Sjöberg och Anders Öhman. beata agrell åsa arping magnus gustafson christer ekholm ISBN 978-91-88348-74-6 (red.) ISBN 978-91-88348-74-6 9 789188 348746 LIR.skrifter LIR.skrifter Beata Agrell, Åsa Arping, Christer Ekholm & Magnus Gustafson (red.) ”inte kan jag berätta allas historia?” Föreställningar om nordisk arbetarlitteratur LIR.skrifter Beata
    [Show full text]
  • Dans Som Sosial Dannelse I Norge 1750-1820
    Zotero-Bericht zotero://report/library/items?itemKey=L7C8BXMN,ZG32Z7EV,EFV... ? "Aqquratesse i alt af Dands og Triin og Opførsel": dans som sosial dannelse i Norge 1750-1820 Typ Dissertation Autor Elizabeth Svarstad Mitarbeiter Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Det humanistiske fakultet Mitarbeiter Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Ort Trondheim Datum 2018 Signatur 792.809481 Sva, 10/ 2017:371, 10, 792.8 Sva, Grønn, Ser. 1312, NA/A 2018:3444, U 2018:36, U Bibliothekskatalog bibsys-almaprimo.com Sprache nob Universität Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Det humanistiske fakultet Kurztitel "Aqquratesse i alt af Dands og Triin og Opførsel" Hinzugefügt am 13.1.2020, 12:43:50 Geändert am 13.1.2020, 12:43:56 Tags: Norge, Historie, 1750-1820, Norge; dans; sosial dans; 1700-tallet; 1800-tallet; stildans; dansebøker; Dans ? "Gull til Norge!": lidenskapen for sport : stemmene vi aldri glemmer Typ Buch Autor Arve Fuglum Ort Oslo Verlag Panta forlag ISBN 978-82-7900-983-2 Datum 2019 Signatur QT 260 Fug, NA/A 2019:9195, 67466 Bibliothekskatalog bibsys-almaprimo.com Sprache nob Zusammenfassung De legendariske sportsøyeblikkene slik de aldri før er blitt fortalt. Enkelte er legender. Andre er idioterklært. Noen er hyllet, andre er utskjelt. Alle har fått sin andel av heder og galle. «Gull til Norge!» henter fram gamle helter og store øyeblikk - både på idrettsbanen og bak mikrofonene. Bli med og gjenopplev de storartede øyeblikkene, heltene vi husker. Fra den gangen stemmene på radio og TV ble en del av høydepunktene. Boken lar deg bli kjent med menneskene bak de folkekjære stemmene. Sportskommentatorene har satt spor etter seg i den norske historien.
    [Show full text]
  • NORD6104 TEORI, SJANGER OG RETORIKK (15 Sp)
    Standard pensumliste NORD6104 høsten 2018 NORD6104 TEORI, SJANGER OG RETORIKK (15 sp) Kortere skjønnlitterære tekster (noveller og dikt) er å finne i følgende antologier: Gimnes og Hareide: Norske tekster. Prosa, Cappelen Damm (2009 eller senere) og Stegane, Vinje og Aarseth: Norske tekster. Lyrikk, Cappelen Damm (1998 eller senere). Alle svenske dikt og kortere prosatekster kommer i kompendium. Tekster merket * kommer i kompendium. 1. Episk diktning Fire romaner: . Jonny Halberg: All verdens ulykker (2007) . Knut Hamsun: Sult (1890) . Torborg Nedreaas: Av måneskinn gror det ingenting (1947) . Amalie Skram: Sjur Gabriel (1887) Ca.100 sider kortere prosatekster. *Folkeeventyr: «Østenfor sol og vestenfor måne» (9 s.) . Kjell Askildsen: «Hundene i Tessaloniki» (5 s.) . Bjørnstjerne Bjørnson: «Thrond» (5 s.) . Johan Borgen: «Passet» (9 s.) . Camilla Collett: «Ikke hjemme» (4 s.) . Knut Hamsun: «Livets røst» (4 s.) . Ragnar Hovland: «Seinsommarnattsdraum» (8 s.) . Roy Jacobsen: «Isen» (8 s.) . Liv Køltzow: «I dag blåser det» (8 s.) . Torborg Nedreaas: «Farbror Kristoffer» (7 s.) . Amalie Skram: «Karens Jul» (6 s.) . Tarjei Vesaas: «Det snør og snør» (4 s.) . *Gunnhild Øyehaug: «Liten knute» (8 s) . Hans Aanrud: «En vinternat» (8 s) 2. Dramatisk diktning Tre drama. Ludvig Holberg: Jeppe paa Bjerget (1722) . Henrik Ibsen: Gengangere (1881) . Jon Fosse: Nokon kjem til å komme (1992) 1 3. Lyrisk diktning Ca. 20 dikt. Bjørnstjerne Bjørnson: «Salme II» . Erling Christie: «Jailhouse Rock» . Petter Dass: «En Begiæring til Mad. Dorethe Engebrets-Daatter» . Dorothe Engelbretsdatter: «Til Hr. Peter Dass» . Inger Hagerup: «Aust-Vågøy» . Olav H. Hauge: «Til eit Astrup-bilete» og «Kvardag» . Gunvor Hofmo: «Fra en annen virkelighet» . Rolf Jacobsen: «Landskap med gravemaskiner» . *Ruth Lillegraven: «Moby og eg flyttar frå A til C» .
    [Show full text]
  • Nenseth Master.Pdf (1.124Mb)
    Fiksering av det flytende En bokhistorisk og retorisk undersøkelse av Gyldendals serie Norges nasjonallitteratur (1929, 1941, 1968 og 1996) Vilde Sørbø Nenseth Masteroppgave i litteraturformidling Institutt for lingvistiske og nordiske studier Det humanistiske fakultet Veiledet av Ståle Dingstad UNIVERSITETET I OSLO Vår 2012 © Vilde Sørbø Nenseth 2012 Fiksering av det flytende Vilde Sørbø Nenseth http://www.duo.uio.no/ Trykk: Reprosentralen, Universitetet i Oslo Sammendrag I denne masteroppgaven undersøker jeg serien Norges nasjonallitteratur med forankring i bokhistorisk og retorisk teori. Serien ble utgitt på Gyldendal Norsk Forlag fire ganger – i 1929, 1941, 1968 og i 1996. Utvalget er veldig varierende i de fire serieutgavene, noe som bekrefter at hva som inngår i Norges såkalte nasjonallitteratur er bevegelig og avhengig av den tiden de enkelte utgavene ble utgitt i. Jeg vektlegger spesielt 1968-utgaven fordi det er den mest omfattende og gjennomarbeidede serieutgaven. Som teorigrunnlag drar jeg også veksler på Benedict Andersons begrep om nasjonen som et forestilt fellesskap. Tilsvarende kan serien forstås som et forestilt fellesskap, og Gyldendal må ta i bruk særskilte virkemidler for å befeste og samle serien overfor publikum. Mitt hovedfokus er å undersøke og analysere disse virkemidlene. Her vektlegges særlig seriens paratekster: eventuelle forord og opplysninger om redaktør eller utvalg. Jeg undersøker også hvordan sentrale aktører som forlagsmedarbeiderne omtalte serien, samt virkemidler Gyldendal tok i bruk i forbindelse med lanseringen av 1968-utgaven. I forlengelsen av dette beskriver jeg den historiske konteksten de forskjellige utgavene ble til i, og drøfter medienes dekning av serielanseringene. Jeg foretar en retorisk analyse av Francis Bulls innledning til serien fra 1968.
    [Show full text]
  • Curriculum Vitae Jan Sjåvik
    Curriculum vitae Jan Sjåvik Dept. of Scandinavian Studies University of Washington Box 353420 Seattle, WA 98195, U.S.A. Telephone: (206) 543-0645 Email: [email protected] EDUCATION 1974-79 Harvard University. A.M. 1976, Ph.D. 1979. Dissertation: “Arne Garborg’s Kristiania Novels: A Study in Narrative Technique.” 1973-74 Brigham Young University. B.A. 1974, magna cum laude. 1972 Univ. of Trondheim, Norway. Examen Philosophicum, 1972. EMPLOYMENT 2006- Professor of Scandinavian Studies at the University of Washington, Seattle. 1984-2006 Associate Professor of Scandinavian Studies at the University of Washington, Seattle. 1979-84 Assistant Professor of Scandinavian Studies at the University of Washington, Seattle. 1978-79 Instructor in Scandinavian Studies at the University of Washington, Seattle. RESEARCH AND TRAVEL GRANTS; HONORS 2011 Travel Grant from the Norwegian Foreign Ministry, Oslo, Norway. $2000. 2007 Nominated for the UW Distinguished Teaching Award 2007 Follow-up Writing Development Grant, College of Arts and Sciences. $500. 2006 Travel and Research Grant from the Department of Scandinavian Studies, University of Washington. $2000. 2006 Travel Grant from the Norwegian Foreign Ministry, Oslo, Norway. $1200. 2005 Nominated for the Marsha L. Landolt Distinguished Graduate Mentor Award. 2004 Travel Grant from the Modern Language Quarterly, Seattle, WA. $250. 2004 4x4 Writing Development Grant, College of Arts and Sciences. $1500. 2004 Course Development Grant, CWES, Univ. of Washington. 1 Salary for half a month. 2004 Travel Grant from the Norwegian Information Service, New York. $1500. 2004 Travel Grant from the Modern Language Quarterly, Seattle, WA. $500. 1996 Travel Grant from the Chicago Humanities Center, Chicago, Illinois.
    [Show full text]
  • Bibliografi Over Norsk Fag- Og Forskningslitteratur Om Barnelitteratur 2002
    Anne Kristin Lande Bibliografi over norsk fag- og forskningslitteratur om barnelitteratur 2002 Bibliografier, boklister Andresen, Wenche Elisabeth og Liv Ingrid Voldsdal Leech: Neseblomster, flaggerkatter og fabelsvanser. En bibliografi over Jon Bing, Tor Åge Bringsværd og Thore Hansens fabelprosa 1967-2001. Høgskolen i Oslo, Avd. for journalistikk, bibliotek- og informasjonsfag 2002. Barnebokguiden 2002. Den norske Bokhandlerforeningen og Den norske Forleggerforeningen 2002. Nøding, Silja: Ingvar Ambjørnsen. En bibliografi. Høgskolen i Oslo, Avd. for journalistikk, bibliotek- og informasjonsfag 2002. Refsland, Irene: Norsk science fiction- og fantasybibliografi. 1985-2000. Høgskolen i Oslo, Avd. for journalistikk, bibliotek- og informasjonsfag 2001. Trondsen, Line Folkedal: Gabriel Scott. En bibliografi. Høgskolen i Oslo, Avd. for journalistikk, bibliotek- og informasjonsfag 2002. Veiledende liste 2001. Statens bibliotektilsyns rådgivende utvalg for barne- og ungdomslitteratur. Biblioteksentralen 2002. Årboka. Litteratur for barn og unge 2002. Red. av Per Olav Kaldestad og Karin Beate Vold. Samlaget 2002 Bøker, rapporter og småskrift Bjerke, Vilde: Du visste om et land. Om min far André Bjerke. Aschehoug 2002. Engeset, Jens Kåre: Anders Hovden. Diktarprest og folketalar. Samlaget 2002. Eriksen, Pauline Munch og Harald Eriksen: Forfattarskapslesing i skolen. Bjørn Sortland. Biblioteksentralen 2002. Graset er grønt for æille. Ei bok om Alf Prøysen. Red. av Knut Imerslund. Fagbokforlaget 2002. Hauge, Knut Ståle: En tiger i Tommys tanker.
    [Show full text]
  • Short Film | Documentary | Music Video
    37 Short Film | Documentary | Music Video Grimstad 12th - 17th June 2014 Den 37. The 37th Norwegian Kortfilmfestivalen Short Film Festival Grimstad 12. – 17. juni 2014 Grimstad 12th – 17th June 2014 Velkommen til Kortfilmfestivalen 2014 Welcome to The Norwegian Short Film Festival 2014 Når jeg skriver dette, er det på en av de varme soldagene med besøk fra fjern og nær, har vi allerede merket regjeringens As I'm writing this we're experiencing one of the warmest Kino that their funding will be annulled from 2016. Whilst etter påske, og festivalen har plutselig, sammen med innstramminger i kulturstøtte fra utenriksdepartementet, ved days after Easter. Not only is summer, but also the festival, in opposition, the Conservative politician Olemic Thom- sommeren, tatt et enormt skritt mot oss. Alt vi hadde tid til mindre støtte til blant annet internasjonale regissører for å one giant step closer. Everything we had time for before messen was a self-proclaimed friend of festivals. Thus we før påske, må vi nå lande på én eneste dag. Føles det som. presentere filmene sine og møte det norske filmmiljøet. Easter we must now do in one day. Or at least that’s what it dared hope that his party would find a solution. We are still Men sannheten er at vi er flere som har jobbet i mange Jeg tar ikke i når jeg sier at noe må gjøres. For å bruke feels like. waiting, though, with growing anxiety. As an international måneder allerede med å lage årets festival. Kunstnerisk Lilleliens klare tale fra sportens verden; kulturminister, can But the truth is that there are many of us who have festival with visitors from far away, we have already noticed leder Torunn har satt sammen årets program, med god you hear us? already worked for several months, preparing the festival.
    [Show full text]