I 1871 blev Nykøbing Sygehus indrettet i den hvide bygning til venstre i billedet lige efter gaslygten. Her var der blandt andet sygeværelser, hvor operationerne også foregik. Nykøbing Hospital was established in the white building on the left after the gaslight in 1871.

STARTEN PÅ ET ORGANISERET SYGEHUSVÆSEN PÅ MORS

I slutningen af 1800-tallet begyndte der at dukke sygehuse op over hele landet, rede forhus. Der blev indrettet to sygeværelser, et køkken og et spisekammer. I og alle større byer fik deres eget sygehus. I 1871 fik Nykøbing sit første sygehus. sidehuset var der bryggers, baderum og brændselsrum, samt en bolig til økono- Forhandlingerne om et sygehus var allerede startet i 1863 mellem Thisted Amt og maen. I gården var der et lille hus til dyr, så sygehuset blandt andet kunne være Nykøbing Byråd, men gik i stå med krigen i 1864. Først i 1866 henstillede amtet selvforsynende med mælk. Her var der desuden lokum og latrin. til at sagen blev genoptaget. Byrådet var dog mere tilbageholdende, og de argu- menterede for, at der var gode sanitære forhold i byen, og, at de private sygestu- Patientens egen læge udførte operationen er fungerede fint. I virkeligheden var det de trykkende økonomiske forhold, som I de første mange år var det patientens egen læge, der tilså, behandlede og ud- var årsag til byrådets holdning til sygehuset. I sidste ende bøjede byrådet sig for førte operationer på sygehuset. Når der skulle opereres, blev sygeværelset taget tidens krav om bedre sanitære forhold. i brug. Var der tale om en mere kompliceret operation, blev stuens øvrige patien- ter dog flyttet over på den anden stue, så længe indgrebet varede. Sygehuset i Østergade Salget af byens telegrafstation frigjorde imidlertid en sum penge til byrådet, og I det første år blev der behandlet 28 patienter, hvoraf de 15 blev helbredt. Fire fik i fællesskab med amtet købte de en ejendom i Østergade af enkefrue Koefoed. det bedre og blev udskrevet, to blev udskrevet som uhelbredelige, to døde, og I juli 1871 blev Thisted Amts og Nykøbing Mors’ Sygehus taget i brug. I starten de sidste fem var stadig under behandling ved årets udgang. var det meget beskedne forhold, der var at finde i det teglbeklædte grundmu-

Børneafdelingen i Østergade. I årtierne omkring år 1900 var børnene ekstra udsat over for de smitsomme infektionssygdomme, så der var næsten altid børn indlagt på sygehuset. The children’s ward in Østergade. In the decades around 1900, children were especially vul- nerable to infectious diseases, so the children’s ward was always occupied.

Her ses frk. Serridslev, der var sygeplejerske på Nykøbing Sygehus i starten af 1900-tallet. I 1902 fik sygehuset en ny økonomibygning i forlængelse af det hvide forhus. Det indeholdt blandt andet et stort nyt kkøkken, hvor der kunne laves mad til det stigende antal patienter. Photo of Miss Serridslev, who was a nurse at Nykøbing Hospital in the early 1900s. In 1902, a new building was added to the hospital. It contained a new and larger kitchen, so the hospital could keep up with the needs of the increasing number of patients.

THE BEGINNINGS OF AN ORGANISED HOSPITAL SERVICE ON MORS

Towards the end of the 19th century, hospitals were being built in all larger towns For years, the patients’ own doctors treated and performed surgery at the hospi- in Denmark. In Nykøbing, the first hospital was built in 1871. The municipality tal. Regular surgery was performed in the ward, and only during more compli- was reluctant about the idea of a hospital, because of financial worries, but they cated procedures, were the other patients moved to the other ward. 28 patients eventually caved to the demands for better sanitary conditions. The hospital was were treated the first year, of which 15 were cured. Four took a turn for the better established in Østergade and the conditions were humble, with only two wards, and were discharged, two were deemed incurable, two died, and the remaining a kitchen, and a pantry. There was a small building in the yard for animals, so the five were still being treated by the end of the year. hospital could be self-sufficient in milk. I perioden 1909-1910 blev den gamle sygehusbygning fra 1871 re- vet ned til fordel for en ny stor sengeafdeling samt en operations- stue og et værelse til undersøgelser. Her ses det, hvordan en mur nu afgrænsede gården fra Østergade. In 1909-10 the old hospital building from 1871 was replaced with a new large ward, an operating room, and an examination room. The photo shows how the yard had become secluded from Østergade.

ØSTERGADES MANGE TILBYGNINGER

I anden halvdel af 1800-tallet var der begyndt at ske en forbedring af de sani- sat et telt op i gården, som året efter blev afløst af en karantænestation. Gennem tære forhold, og folk fik en større viden omkring renlighed og hygiejne. Allige- 1920’erne havde sygehuset en konstant overbelægning. I 1925 byggede man vel var epidemierne meget udbredte, specielt blandt børn og gamle. Derfor blev derfor yderligere en sengeafdeling med plads til 60 patienter, samt værelser til sygehuset i 1885 udvidet med en epidemibygning med plads til 20 senge. Det sygeplejeeleverne. Denne afdeling blev udvidet igen i 1936. I 1928 var køkkenet blev starten på en lang række tilbygninger og udvidelser. Ved århundredeskiftet blevet for småt, og en af sindssygecellerne blev derfor inddraget til køkkenud- levede sygehuset ikke længere op til kravene fra sundhedsmyndighederne, og videlse. Foruden oprettelsen af en radiumstation i operationsbygningen i 1931, de amtslige og kommunale myndigheder var tvunget til at forbedre forholde- blev der ikke fortaget flere udvidelser i Østergade i de næste årtier. ne. Derfor blev den gamle bygning, hvor økonomaen boede, revet ned. Den nye økonomibygning med nyt køkken stod færdig i 1902. Samtidig blev der indrettet Et umoderne sygehus kontor til sygehusets egen læge, og på første sal kom der en tuberkuloseafdeling I slutningen af 1930’erne havde sygehuset lige under hundrede sengepladser og med otte senge og en sindssygeafdeling med fire senge. 78 ansatte, hvilket var et relativt stort provinssygehus på det tidspunkt. Sygehu- set kunne dog ikke blive ved med at følge med tiden, og de første diskussioner En konstant overbelægning omkring sygehusets forsatte funktionalitet opstod. Blandt andet skulle persona- I 1909 blev den ældste del af sygehuset erstattet med en ny medicinsk-kirurgisk let og patienterne ud igennem gården for at komme fra den ene bygning til en afdeling med plads til 40 senge, og sygehuset fik sin første rigtige operations- anden, hvilket specielt var et problem i de kolde vintermåneder. Derudover var stue. I 1920’erne blev der foretaget endnu et par udvidelser på grund af plads- flere af bygningerne og inventaret efterhånden af ældre dato, hvilket besværlig- mangel i forbindelse med flere epidemiudbrud i årene forinden. I 1922 blev der gjorde personalets arbejde. Denne problematik blev også debatteret i aviserne.

Et par sygeplejersker tager sig et fortjent hvil på trappen foran den nyopførte sengeafdeling. Rejsegilde ved udvidelsen af sengeafdelingen i 1936. A couple of nurses getting a well-earned rest on the steps of the new ward. Topping-out ceremony for the ward extension in 1936.

160

140 Daglig belægning 120

100

80 Antal sengepladser

60

40

20

0 1919-1922 1923-1961 1962-1970

Oven på de mange epidemiudbrud i starten af 1900-tallet, der havde sat sygehusets sengeaf- På kurven ses det tydeligt, at der allerede i midten af 1920’erne var en større overbelæg- delinger under pres, blev sygehuset i 1922 udvidet med en karantænestation, der blev afløst ning på sygehuset i Østergade end sengeafdelingen kunne klare. Værst stod det til under kri- af en reel karantænebygning i 1925. Her er vi inden for i karantænebygningen, hvor sygeple- gen, hvor der i 1943 var 147 patienter til kun 88 sengepladser. Det var først efter opførelsen af jerskerne har nok at se til. det nye sygehus i 1962, at man fik styr på overbelægningen. After the many epidemics in the early 1900s, a quarantine station was added to the hospital in The graph illustrates the overcrowding at the hospital in Østergade, with the early 1940s 1922. It was replaced by a regular ward in 1925. The photo shows the busy nurses in the ward. being the worst. The overcrowding continued until the new hospital was built in 1962.

THE BEGINNINGS OF AN ORGANISED HOSPITAL SERVICE ON MORS

Sanitation was improving by the late 1800s, and people became more knowled- A new medical-surgical ward with an operating room was built in 1909, repla- geable about cleanliness and hygiene. Yet epidemics still raged, and especially cing the oldest part of the hospital. More beds were added in the 1920s due to children and the elderly were vulnerable, thus, an epidemic ward was added to constant overcrowding at the hospital, which led to another ward being added the hospital in 1885. Around 1900, the hospital was completely outdated, and in 1925 that was extended in 1936. Furthermore, a radium station in the surgical updates were required by the authorities. A building was added in 1902, contai- ward was built in 1931. ning a new and larger kitchen. Another two wards were built as well, for patients suffering from tuberculosis and insanity, respectively. By the 1930s, the hospital had about 100 beds and 78 employees, which made it one of the larger provincial hospitals of the period, but it was difficult to keep the hospital updated. Questions arose about the functionality of the hospital and the working environment. Dette luftfoto over sygehuset blev taget kort tid efter krigen. De to røde kors på tagene blev sat op under krigen, så både de allierede og tyskerne kunne se sygehuset fra luften. Efter krigen, begyndte sygehuset for alvor at blive kritiseret for den massive overbelægning, og ikke mindst det forældet inventar. The red crosses on the roof of the hospital are clearly visible on this aerial photo taken short- ly after the war. At this time, the hospital was repeatedly criticised for overcrowding and outdated equipment.

EN LANGVARIG DISKUSSION

Allerede i slutningen af 1930’erne kunne morsingboerne læse flere kritiske ind- videlsen af et centralsygehus i Thisted. Denne model ville have givet øen mange læg i aviserne om sygehusets faldende kvalitet, men det var først i 1950’erne, økonomiske udgifter. Den sidste mulighed var at opgive samarbejdet med am- at politikerne og lægerne for alvor gik ind i diskussionen om det utidssvarende tet, og selv drive sygehus, hvilket ville have været en for stor økonomisk burde sygehus i Østergade. Diskussionen varede ved i mange år, inden der kom en reel for en by af Nykøbings størrelse. beslutning i 1957. Et nyt sygehus, men hvor skal det ligge? Flere valgmuligheder I sidste ende var valget enkelt for politikerne, selv om de vidste, at det ville med- Diskussionerne gik i høj grad på, om man skulle renovere og modernisere, om føre en tung økonomisk byrde for byen i en lang årrække. Nykøbing ville blive en der skulle bygges helt nyt, eller om der overhovedet skulle være et sygehus på fattigere by, hvis sygehuset forsvandt, så der måtte fastholdes et lokalt sygehus. Mors. Samtidig var det, ligesom i 1871, en diskussion mellem Thisted Amtsråd og Løsningen blev et nyt sygehus, da beregningerne viste, at det ville blive næsten Nykøbing Byråd, under ledelse af et sygehusudvalg. Nykøbing var blevet stillet lige så dyrt at renovere det gamle som at bygge et nyt. Det store spørgsmål var over for tre valgmuligheder. Det første var at bygge helt nyt og bevare de mange nu, hvor det nye sygehus skulle ligge. fordele, der er ved at have et sygehus tæt på. Byen kunne også vælge at støtte ud-

Det var utrolig uhensigtsmæssigt, at personalet skulle transportere patienterne gennem går- Selvom personalet altid havde været glade for sygehuset i Østergade, begyndte kritikken af den, når de skulle fra den ene bygning til den anden. Her er portørerne Magnus Nielsen og sygehusets stand for alvor at fylde meget i aviserne i 1950’erne. Børge Gammelgård Jensen midt i en båretransport i vinteren 1958. Though the staff were happy at the hospital, critique of the hospital standard became a hot Having to transport patients across the yard was inexpedient for the staff, as here, in the win- topic in the papers in the 1950s. ter of 1958, where the hospital porters Magnus Nielsen and Børge Gammelgård Jensen are transporting a patient.

Afdelingssygeplejerske frk. Jensen i Østergade. Selvom pladsen var ved at være for trang til at udvide de eksisterende bygninger i Østergade, var der stadig masser af plads i sygehushaven, så patienterne kunne få lidt frisk luft. Charge nurse Miss Jensen at the hospital in Østergade. Though the hospital was located in mid-Nykøbing and it was getting difficult to find the space for expansions, there was plenty of room in the hospital gardens for patients to take the air.

A LENGTHY DISCUSSION

From the late 1930s, the hospital in Nykøbing was being criticised for declining in Thisted, or step away from the county to independently build and run a local standards. Not until the early 1950s, did politicians and doctors enter the discus- hospital. The latter two options carried heavy financial burdens, which made it sions about the outdated hospital, and a decision was not reached until 1957. a fairly simple choice for the politicians. The discussions mostly focused on whether to renovate and modernise, build a brand-new hospital, or even have a hospital on Mors. The solution became to build a new hospital, as the cost of renovating the existing hospital would be too high. The only question was where to place the new ho- Nykøbing was faced with the choices of either building a new local hospital un- spital. der the auspices of the county, collaborate on the building of a county hospital I mange år diskuterede politikerne og lægerne, hvad der ville være bedst for Mors og Nykøbing, og først i 1957 blev det beslut- tet at bygge et nyt sygehus ved Skelholm. Her bliver bygnings- planen nærstuderet af blandt andet borgmester Thomas Have til højre i billedet, der desuden var medlem af sygehusudvalget. In 1957 it was decided to build a new hospital on Mors. The pho- to shows the committee studying the blueprints, with mayor Thomas Have on the right.

ET NYT SYGEHUS PÅ DEN GAMLE EPIDEMIGRUND

Da det den 3. januar 1957 blev besluttet, at Nykøbing skulle have et nyt sygehus, Danmarks smukkest beliggende sygehus var det samtidig afslutningen på en lang og ophedet diskussion om, hvor det nye Valget faldt dog på Østerstrand, nærmere bestemt Skelholm, hvor der førhen sygehus skulle placeres. Diskussionen havde splittet vandene, både i befolknin- havde været et epidemihus til isolation af muligt epidemismittede søfolk. Man- gen og blandt politikerne. Valget stod mellem to grunde. Fra landbefolkningens ge var ærgerlige over den beslutning, og det var heller ikke et enstemmigt ud- side var der et stort ønske om, at sygehuset skulle ligge på Fruevej ved Salling- valg, der stemte for. At det i sidste ende blev Skelholm, skyldtes, at det ville koste sund, hvilket flere politikere og sygehusudvalget, med formand rektor Brudsig i yderligere en halv million kroner, i forhold til de budgetterede 8 millioner kroner, spidsen, bakkede op om. at opføre sygehuset på Fruevej. Grunden ved Sallingsund var i en sådan beskaf- fenhed, at et større pilotteringsarbejde var nødvendigt for overhovedet at kunne gå i gang med byggeriet.

»Et tiptop-moderne Sygehus« Den 31. marts 1957 blev byggeriet påbegyndt. Der skulle dog gå fem år, inden byggeriet stod færdigt i foråret 1962. Opførelsen af sygehuset blev overdraget til arkitekterne H. Carl Andresen og sønnen Asger fra København, civilingeniører fra Aalborg og Gentofte, en havearkitekt fra Søborg og murerentreprenør Chr. Blaabjerg, Aarhus, der oprindelig var fra Hvidbjerg. Den relativt lange byggepro- ces skyldtes, at der til tider var en mærkbar mangel på arbejdskraft, så byggeriet stod mere eller mindre stille.

I 1962 stod det nye sygehus klar til at modtage morsingboerne. Sygehuset be- stod nu af en fireetagers patientbygning med 120 sengepladser, eget maskinhus, køkken, kantine, en treetagers bygning til sygeplejeeleverne og andelsboliger til sygeplejerskerne og lægerne samt en treetagers behandlerbygning med admi- nistrationslokaler, røntgenafdeling og tuberkuloseafdeling, operationsafdeling, fysiurgisk afdeling og laboratorium.

Opførelsen af det nye sygehus gik i gang i 1957. Her er håndværkerne godt i gang med kon- Med det nye sygehus var der tænkt mange år ud i fremtiden, og som avisen skrev struktionen til patientbygningen. ved indvielsen var der tale om et tiptop-moderne sygehus. Blandt andet var der Construction of the hospital began in 1957. The photo shows the construction of the wards. mulighed for at udvide med endnu 60 sengepladser i forhold til de 120.

Efter fem år stod sygehuset i 1962 klar til at tage imod sit personale og patienterne. Da verde- Der var ikke en finger at sætte på de nye omgivelser til patienterne. I den store patientbyg- nen på dette tidspunkt befandt sig midt i den kolde krig, var der i sygehusets kælder desuden ning var der på hver etage etableret opholdsrum, så patienterne kunne få en pause fra deres blevet bygget to nødoperationsstuer. Desuden var der lavet egen vandboring til sygehuset og sengestue, og måske for en kort stund glemme, at de var indlagt på sygehuset. nedsat store olietanke under jorden, så sygehuset ikke blev sat ud af funktion i tilfælde af krig Common rooms were added to every floor of the new wards-building. Patients, particularly The hospital was completed in 1962. With the Cold War ever present, it was decided to place children, could use the rooms to get away from their beds for a while. an emergency operating room in the basement, an independent water supply at the hospi- tal, as well as large oil tanks buried in the grounds, to ensure continued service in case of war.

A NEW HOSPITAL

On 3rd January 1957, it was decided to build a new hospital near Østerstrand, The new hospital campus had a four-storey building containing the wards, a where the old epidemic house had once been. Not everyone was happy about three-storey building containing treatment rooms, administration, x-ray depart- the new location for the hospital, but it was the most cost-efficient place for con- ment, tuberculosis department, operating rooms, department of physical me- struction. Construction began on 31st March 1957, but it would take five years dicine, and laboratory. There were additional buildings for machines, kitchen, before the hospital was completed. The long building period was caused by a cafeteria, a three-storey building for nursing students, as well as cooperative substantial lack of labour. In 1962, the new hospital was operational. dwellings for doctors and nurses. I 1990 kulminerede mange års kamp for sygehuset. Over 7.000 morsingboere mødte op på plænen foran sygehuset, for at bakke op om deres sygehus. Her taler overlæge Peter Trier Mørch til de frem- mødte, og ved siden af ham står medlem af aktionsgruppen, Lene Overgaard. 1990 saw the culmination of years of struggles to save the hospital. More than 7,000 people showed up on the lawn in front of the hospital to show their support. The photo shows chief physician Peter Trier Mørch speaking to the crowd.

BEVAR NYKØBING SYGEHUS!

Den officielle indvielse af det nye sygehus fandt sted tirsdag den 13. november I 1970 skete der dog en ændring, da Thisted Amt blev en del af Viborg Amt, og Ny- 1962 med en lang liste af indbudte gæster, men sygehuset blev allerede taget i købing Sygehus fik i 1975 bevilliget 2,4 millioner kroner af amtet til en ny tilbyg- brug af patienterne den 5. marts 1962. Det var med vemod, at sygehuspersona- ning. Kort tid efter, blev sygehusets fremtid endnu engang taget op til diskussion, let tog afsked med det gamle sygehus i Østergade. Samtidig var det med forvent- da det i 1977 blev foreslået at nedlægge sygehuse med under 300 sengepladser. I ningens glæde, at den første vogn med overlæge Starklint og de yngste patienter 1981 blev sygehusets fødeafdeling lukket, og fire af de otte reservelæger forsvandt. kørte mod det nye sygehus. Hovedårsagen skulle findes i den nyligt indførte ellevetimersregel, der blev ind- ført for at forbedre arbejdsforholdene, men som samtidig krævede flere læger til Lægemangel og ellevetimersreglen det samme arbejde. Det satte sygehusets personale under pres, blandt andet jor- Knap havde sygehuset fået lov at stå sin prøve, før de første udfordringer meld- demødrene på Mors, hvilket var årsagen til at fødeafdelingen måtte lukke. te sig. I forsommeren 1965 kunne morsingboerne læse om den markante læge- mangel, som prægede de vestjyske sygehuse, der havde svært ved at hente de I rundkreds om sygehuset unge læger fra København. Løsningen var centralisering, og en weekendordning Diskussionen om sygehuset blev intensiveret i løbet af 1980’erne og kulminerede med Thisted Sygehus, hvor det ene sygehus blev taget ud af funktion hver anden den 18. maj 1990 med en stor demonstration ude foran sygehuset. Mellem 7.000 weekend, hvilket gav overlægerne en enkelt fridag. Derefter startede en årtier og 10.000 morsingboerne var mødt op for at bakke op om deres sygehus, som en lang diskussion af sygehusets fremtid og den nære relation til lokalsamfundets konsekvens af den landsdækkende diskussion om at lukke de mindre sygehuse patienter. til fordel for en centralisering. Ledt an af Morsø Pigegarde, blev der flere gange marcheret rundt om sygehuset, mens sygehusets personale gennem en mega- fon fra en af terrasserne opfordrede politikerne til at tænke sig om.

Den store menneskemængde formåede at danne fire ringe Solen skinnede fra en skyfri himmel den dag i maj, hvor mor- Stol aldrig på en politiker - sådan lød budskabet på et af de hele vejen rundt om sygehuset for at vise deres opbakning singboerne, ledt an af Morsø Pigegarde, viste deres utilfreds- mange skilte under demonstrationen i 1990. til bevarelsen af sygehuset. Til sammenligning var der kun hed med den konstante uvished om deres sygehus’ fremtid. The text on one of the many signs, used during the demon- mødt 2.000 mennesker op i Ribe for at demonstrere mod luk- The sun was shining from a clear blue sky, when the crowd stration in 1990, reads: Never trust a politician. ningen af deres sygehus. of locals, led by Morsø Marching Band, showed their dis- The large crowd formed four circles around the hospital to pleasure with the constant uncertainty about the hospital’s show their support. In comparison, only 2,000 people had future. shown up for the same purpose in Ribe in southern Jutland.

SAVE NYKØBING HOSPITAL!

The new hospital was inaugurated on 13th November 1962. Though sad to leave but only two years later, the question of impending closure was raised again. In the old hospital in Østergade, the chief physician, Starklint, and a number of pa- 1981, the maternity ward was closed, and four of the eight specialist registrars tients were eager to get settled in the new hospital. left the hospital. This was mainly because of new rules about working hours, which created a demand for more doctors to keep the existing standards. The first challenges arose in 1965, when the papers reported that there was a significant lack of doctors in West Jutish hospitals. The solution became a form The discussions about the hospital intensified during the 1980s and culminated of centralisation with Thisted Hospital, where only one would be operational in a large demonstration in front of the hospital on 18th May 1990. 7-10,000 peop- on the weekends. But the next decades were coloured by discussions about the le showed up to support their hospital, and the hospital staff used megaphones future of the hospital. Nykøbing Hospital was offered a short respite in 1975, to encourage the politicians to reconsider the ideas about closing the hospital. Luftfoto, der viser området omkring sygehuset, som understreger, at Nykøbing Sygehus uden tvivl var Danmarks bedst placerede sygehus. Ovenikøbet på det sted, der tilbage i 1800-tallet lå så isoleret fra byen, at det var det mest hensigtsmæssige sted at placere et epidemihus. Aerial photo of Nykøbing Hospital, showing its optimal location. The 19th century epidemic house had previously been located there.

» Vi skal være ualmindeligt gode til det almindelige. Og så prøver vi først og fremmest at sikre de sårbare ældre med mange kontakter til hospitalet. Vi skal sikre, at de ikke skal køre langt. Og de sårbare børnefamilier. Så vi har dem, der er mest udfordret på, at geografien gør en forskel.«

GRETHE KIRK Matrikelchef for Aalborg Universitetshospital, Thisted, 2018 Manager Grethe Kirk from Aalborg University Hospital, Thisted, stated in 2018, that the hospital needed to en sure, that the most vulnerable people, like the elder- ly or families with young children, would have easy ac- cess to the hospital service. -

UNIVERSITETSHOSPITALER OG SUPERSYGEHUSE

1990’ernes budskab blev hørt, og sygehuset var sikret for en kort stund. Men i nærmeste sygehus er i Thisted, hvor de, ligesom i Nykøbing, har været hårdt ramt 2015 var det slut, og over 50 års diskussion om sygehusets fremtid blev afsluttet. af lukninger. I 2013 fik de dog deres akutmodtagelse igen. Siden da har den stør- De første femten år af det nye årtusinde var kendetegnet ved en løbende afvik- ste udfordring været den manglende lægerekruttering. Den 1. maj 2018 overgik ling af Nykøbing Sygehus, hvor flere og flere afdelinger blev lukket ned. Det var sygehuset fra at være en del af Regionshospital Nordjylland til at høre under Aal- Region Nordjylland, som havde overtaget ledelsen af sygehusvæsenet i 2007, borg Universitetshospital. der i juni 2015 traf beslutningen om at lukke den sidste afdeling af Nykøbing Sy- gehus. Lægen kommer med bussen Nu kommer speciallægerne til Thisted en eller to gange om ugen på skift, og pa- En langsigtet plan med supersygehuse tienterne bookes til den dag, hvor lægen er i Thisted. Samtidig bliver der foreta- Trods protester fra kommunen, var godt 150 års sygehushistorie på Mors forbi, get flere og flere kirurgiske indgreb på sygehuset i Thisted af læger, der kommer og morsingboerne havde ikke længere et nært sygehus på øen. Lukningen kom fra Aalborg. På den måde sparer man en masse mennesker, for at skulle til Aal- som et led i den plan, der blev implementeret i 2007 med de nye regioner. I alt borg, og beholder patienterne i nærområdet, hvor de er tæt på deres pårørende. blev der afsat 41,4 milliarder til en ny sygehusstruktur med blot 21 sygehuse, der gennem centralisering og specialisering skulle sikre danskerne en bedre og mere effektiv behandling. Planen var, at der ud af de 21 sygehuse skulle etab- leres seks nye supersygehuse. 12 af de eksisterende sygehuse skulle renoveres og opgraderes til supersygehuse, mens tre mindre sygehuse fik lov til at bestå med en særstatus som akutsygehus, heriblandt Thisted. Det hele skulle stå klar i 2020. Tidsplanen er dog rykket for flere af de store sygehuse, og de forventes nu I oktober 2015 blev dagkirurgien som den sidste af- klar i 2021. deling lukket ned på Mors, for at genåbne i Thisted som en del af Sygehus Thy-Mors. I dag bruges ho- vedindgangen af Morsø Sundhedshus, der blandt Aalborg Universitetshospital i Thisted andet huser flere praktiserende læger, et sund- I dag bliver morsingboerne sendt til både Thisted, Aalborg, Hjørring og Viborg, hedscenter, psykologer, jordemødre, en regionskli- afhængig af patientens forløb. Specielt turen til Hjørring og Aalborg har givet nik og mange flere sundhedsfaglige tilbud, der be- nyttes af mange morsingboere dagligt. mange morsingboere følelsen af, at sygehusvæsenet pludselig er langt væk. Det The final department of Nykøbing Hospital was closed in 2015 and moved to the hospital in Thisted. These days, Nykøbing Hospital is home to a health centre, with several GPs, psychologists, midwives, and other health professionals.

HER LIGGER DIT SUPERSYGEHUS

I 2020 vil blot 21 sygehuse modtage akutte patienter døgnet rundt. Centraliseringen 7 og specialiseringen skal sikre danskerne en bedre og mere effektiv behandling. I alt er der afsat 41,4 milliarder kroner over de næste 10 år til renovering af eksisterende sygehuse og byggeriet af seks helt nye supersygehuse. 2 1

1

NYT SUPERSYGEHUS SUPERSYGEHUS

1 REGIONSHOSPITALET RANDERS 1 UNIVERSITETSHOSPITALET AALBORG 8 8 2 SYGEHUS SØNDERJYLLAND, AABENRAA 2 DET NYE HOSPITAL I VEST, GØDSTRUP K M

3 ESBJERG SYGEHUS 3 AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL 4 1 4 REGIONSHOSPITALET VIBORG 4 NYT ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

5 KOLDING SYGEHUS 5 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND

6 REGIONSHOSPITALET HORSENS 6 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE 3 2 7 SYGEHUS VENDSYSSEL

8 HVIDOVRE HOSPITAL 5 9 BISPEBJERG HOSPITAL MINDRE SYGEHUS 6

10 SLAGELSE SYGEHUS 1 UNIVERSITETSHOSPITAL AALBORG, AFSNIT THISTED 12 9 11 11 HOLBÆK SYGEHUS 2 BORNSHOLMS HOSPITAL 8

12 HERLEV HOSPITAL 3 NYKØBING FALSTER SYGEHUS 3 5 6 10 4

Supersygehus Alle supersygehuse skal have en fælles akutmodtagelse, hvor akut syge eller tilskadekomne Lægebemandet helikopter 2 borgere kan behandles af læger fra flere specialer Den 1. oktober 2014 fik Danmark døgnet rundt. Rigshospitalet har ikke en akutmodtagelse, akutlægehelikoptere i Ringsted, men et traumecenter. Her behandles kun patienter, der Billund og Skive. Region Syddanmark 3 ankommer med ambulance eller helikopter. samarbejder desuden med den tyske akutlægehelikopter i Niebøl. Senest har Mindre sygehus Region Nordjylland fået en med særstatus som akutsygehus. akutlægehelikopter i XXXXX.

Ånden fra 1990 varede ved op igennem 1990’erne. Desværre var det ikke nok til at bibehol- Her ligger dit supersygehus. Planen for, hvordan den nye sygehusstruktur kommer til at se de sygehuset, da der i 2007 blev fremlagt en ny landsdækkende sygehusstruktur, som i sidste ud i 2021, hvor alle sygehusene forventes færdigbyggede. Morsingboernes nærmeste lægehe- ende medførte lukning af Nykøbing Sygehus. likopter er i Skive. The “Save the hospital” movement was present through the 1990s, but it was not enough to “Here is your super hospital”. This is the plan for the 2021 hospital structure. retain the hospital, when the hospital structure was changed in 2007.

UNIVERSITY HOSPITALS AND SUPER HOSPITALS

The clear message of 1990 was heard, and the hospital was saved – at least for in Thisted would be in the latter group. The plan was meant to be realised by a while. By 2015, 50 years of discussions about the future of the hospital were 2020, but several of the larger hospitals will not be operational until 2021. ending. In 2007, the North Denmark Region was given control of the regional ho- spital service, and they made the decision about closing Nykøbing Hospital. People on Mors are sent to either Thisted, Viborg, Aalborg, or Hjørring. Particularly the latter two feel very distant from Mors. The closest hospital is in Thisted, and it Despite local protests, the decision was final. It was part of a centralisation plan went from being part of the North Denmark Region to a part of Aalborg Universi- for the Danish hospitals. The plan was to reduce the number of hospitals in Den- ty Hospital in 2018. This ensured that specialist doctors would be present at the mark to just 21, of which six should be new super hospitals, 12 should be reno- hospital in Thisted a few times a week, including surgeons, who would use the vated hospitals, and three should be smaller emergency hospitals. The hospital facilities at Thisted, thus reducing the transportation for patients and relatives.