THISTED KOMMUNE FEBRUAR 2016

SCREENING AF KULTURMILJØER THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Sofie Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer.

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT

INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul-

områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER POTENTIALER OG AFGRÆNSNING kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Kulturhistorisk Turisme ernes egenskaber for at fremme turisme, KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der bosætning, erhverv og kulturformidling, vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire som kan udgøre et udviklingspotentiale i Bosætning kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: kommunerne. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 Turisme: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme

Den viden, der foreligger i kommunerne og Erhverv turisme og turismerelaterede virksomheder? museerne er en integreret del af arbejds- Bosætning: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bosætning eller motivere egnstilflytning? eksisterende kommuneplans udpegning Integritet Kulturformidling Erhverv: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme af kulturmiljøer i dialog med kommune og virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? museum. Formålet er at afdække kulturmil- Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentia- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ler inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af fokus på i den kommunale planlægning og stedets fortælling? S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I THISTED KOMMUNE

(se skemaet næste side)

13

Hanstholm 11

19 14

20 12

10

18 15

Thisted 9 8 7

16 6

5

Agger 4

1

2 3

17 21

På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Nordjylland nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 787 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 43.847 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Thisted (13.250 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: I Thisted Kommune er der i Kommuneplan 2010-2022 udpeget 18 kulturmiljøer. I forbindel- Vækstfora samt SKAT. se med nærværende projekt og i dialog med kommunen er disse 18 kulturmiljøer anvendt som baggrund for screeningen, yderligere 3 kulturmiljøer er tilføjet og alle er besigtiget. Det anbefales, at kommunen præciserer kriterierne og de strategiske målsætninger for udpegning af kulturmiljøer. S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

4 AGGER Kystsikringsanlægget i sammenhæng med Kulturhistorisk Turisme BESIGTIGELSESSKEMA Kystdirektoratetets sortmalede træbyg- ninger samt høfder, dige, træbarakker og redningshus. På hovedgaden findes en kir- Bosætning Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering ke af C.F. Hansen.

fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre Arkitektonisk Kystsikringen, og de bygninger, som faci- Erhverv literede den, opleves i nær sammenhæng med den natur, man ønskede at tøjle. Ba- rakbebyggelsen er i dag blevet omkranset af blandet byggeri. Integritet Kulturformidling

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

1 NEES SUND Færgeovergangen, som forbandt halvøen Kulturhistorisk Turisme 5 OVE SØ OG TANDRUP HOVEDGÅRD Landskabet omkring Ove sø er præget af fle- Kulturhistorisk Turisme Næs med Sydthy står nu forladt. Færgelejet re store gårde og deres drift gennem tiden. på Thysiden er meget lille. Fra -siden er Især Tandrup gør sig bemærket med dens Bosætning Bosætning der kig til færgelejet på . Nord for fær- beliggenhed på den vestlige side af søen. gelejet ligger Næssund Teglværk, der også

er besigtiget. Arkitektonisk Gårdene omkring Ove Sø er truet af af- Arkitektonisk folkning og generelle landbrugsmæssige Erhverv Erhverv Færgelejet i Thy rummer ingen bygninger, udfordringer. Der er risiko for at de op- og anlægget er nyere uden arkitektoniske rindelige gårde og deres bygninger samt værdier. Næssund Teglværk er omdannet. landskabet forandres, hvorved den aflæse- Integritet Kulturformidling lige fortælling sløres. Integritet Kulturformidling

X2 6 STENBJERG, LYNGBY OG LODBJERG Redningsvejen løber parallelt med Vestky- Kulturhistorisk Turisme sten et stykke inde i landet bag digerne. Redningsvejen ligger solitært i National- Bosætning park Thy og kan kun tilgås fra de byer, som HELTBORG OG GINNERUP krydses undervejs.

Udgår pga. screeningskriterierne. Arkitektonisk Redningsvejen udgør et samlende og let Erhverv aflæseligt forløb, som forbinder en række forskelligartede, afsondrede fiskersam- fund. Nærheden til nationalparken øger stedets kulturhistoriske aflæselighed. Integritet Kulturformidling

3 HELTBORG Landsbyen Heltborg med kirke placeret på Kulturhistorisk Turisme 7 SJØRRING OG DIERNÆS MARK Kulturmiljøets væsentligste elementer er Kulturhistorisk Turisme en bakke med udsigt ud over landskabet. gårdene på søbunden. Egebaksande er den I landsbyen findes spor fra forhistorisk tid. mest markante ejendom og vidner om den Bosætning Bosætning tørlagte sø og de landbrug, der skød op på Kulturmiljøets interessante elementer be- søbunden.

står mest af volde, udgravninger og andre Arkitektonisk Arkitektonisk spor efter forhistorisk tid, hvorfor kultur- Egebaksande er i svært forfald, og en snar- Erhverv Erhverv miljøet ikke lever fuldt op til kriterierne for lig indsats er påkrævet. Gården formidler dette projekt. tydeligt fortællingen om den tørlagte sø, og dens bevaring er dermed essentiel for Integritet Kulturformidling fortællingen om områdets landvinding. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

8 NØRRE VORUPØR Landingsplads med aktivt fiskeri. Adskilli- Kulturhistorisk Turisme 12X ge fiskekuttere trækkes stadig op på stran- den vha. markante spilhuse. Redningshus- et, høfden og det gamle fyr udgør en del Bosætning af miljøet. BJERRE ENGE

Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. Et unikt eksempel på et aktivt kystmiljø, Erhverv hvor fiskerihistorien opleves direkte. Miljø- et er i høj grad fornyet i form af nytilkomne bygninger, men arkitekturen er fint indpas- set, og helhedsbilledet er relativt intakt. Integritet Kulturformidling

9 THISTED Byen ligger ved Limfjorden med en 5 km. Kulturhistorisk Turisme 13 BULBJERG, LILD STRAND, HJARDEMÅL Screeningen omfatter Lild Strand landings- Kulturhistorisk Turisme lang kystlinje. Bykernen er kendetegnet OG HANNÆS plads med skure, værksteder og ophaler- ved snoede gadeforløb brudt af pladser og spil og den lille fiskerby med hvide, havelø- Bosætning Bosætning torve med meget forskelligartet arkitektur se huse omgivet af store klitarealer samt to fra forskellige perioder. sommerhusområder.

Arkitektonisk Arkitektonisk Der er fin kontakt mellem fjord og by. Det Det aktive fiskeri tilfører landingspladsen Erhverv Erhverv gamle Thisted Rådhus og Rådhustorvet er autenticitet. Mange fiskerhuse står intakte, renoveret, og bygningen fungerer i dag som men trænger til vedligeholdelse. Bådelau- turistinformation. Bycenteret bryder med by- get modtog i 2015 fondsstøtte til renovering ens øvrige skala, materialer og detaljering. Integritet Kulturformidling af landingspladsens bygninger og anlæg. Integritet Kulturformidling

10 KLITMØLLER Landingsplads med en restaureret klynge Kulturhistorisk Turisme 14 GLÆDE OG KLITVEJEN Geografisk stort kulturmiljø med klitland- Kulturhistorisk Turisme af fiskerskure i sammenhæng med red- brug, små marker mellem klitterne, moser ningshus. Grænsen mellem landingsplad- og bevoksning langs med den lange, bug- Bosætning Bosætning sens oprindelige byggeri og det omgiven- tede klitvej, der går mellem landsbyen Hjar- de nyere byggeri er tydelig. demål og Lund Fjord syd for Lild Strand.

Arkitektonisk Arkitektonisk Landingspladsen med bygninger udgør et Kulturmiljøets meget spredte bebyggelse Erhverv Erhverv naturligt afgrænset miljø. Omdannelsen har langs Klitvejen består af både fine ældre og allerede fundet sted og har efterladt miljøet ombyggede gårdbrug. Fortællingen er især som en kulturhistorisk enklave i et klondyke knyttet til stedets naturværdier. af nyere byggeri. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

11 HANSTHOLM Kirke og fyr i sammenhæng med bunkers Kulturhistorisk Turisme 15X fra 2. Verdenskrig. Aktiv konsumfiskehavn med stor fiskeflåde og relateret industri. Bosætning Byen rummer flere kvarterer med hvide huse. SENNELS ÅS, HOV

Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. Konsumfiskehavnen udgør et af få tilbage- Erhverv værende aktive eksempler på et stort, råt fiskeri- og havnemiljø med skibssmedje, tovværk og haller, hvor fiskeriindustrien udgør miljøets tydelige omdrejningspunkt. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

16 VILDSUNDBROEN Vildsundbroen forbinder Mors og Thy. Fær- Kulturhistorisk Turisme 20 THYLEJREN Thylejren startede i 1970 under hippiebe- Kulturhistorisk Turisme gedriften blev indstillet i 1939. Færgelejer- vægelsen og har i dag udviklet sig til et re- ne er næsten udvisket og bygningsmiljøet servat af fastboende i selvbyggede boliger. ændret. Det mest dominerende bygnings- Bosætning Bosætning værk er broen. Thylejren har ingen større arkitektonisk

Arkitektonisk værdi, da hoveddelen af de selvbyggede Arkitektonisk Fortællingen om færgeoverfarten er svær skure og boliger er af ringe arkitektonisk Erhverv Erhverv at aflæse, og bygningerne på havnene for- såvel som teknisk kvalitet. svundet. De bevarede, fortællende elemen- ter er Vildsundbroen og den ombyggede færgekro. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

17 DOVERODDE, TVOLM OG BODDUM Kulturmiljøet udgør et helstøbt anlæg inde- Kulturhistorisk Turisme 21 HELLIGSØ TEGLVÆRK Teglværket er smukt beliggende i landska- Kulturhistorisk Turisme holdende limfjordsladeplads med fisker- bet ud til Nissum Bredning. Anlægget er ak- skure, kro, købmandsgård, pakhus og en tivt og løbende udskiftet. Dele af de gamle Bosætning Bosætning betonsilo. Mest markant er siloen samt teglværksbygninger er genanvendt. bygningerne omkring købmandsgården.

Arkitektonisk Enkelte bevarede bygningsdele fra det op- Arkitektonisk Limfjorsladepladsen ved Doverodde er den rindelige teglværk er synlige i de moder- Erhverv Erhverv mest velbevarede af kommunens ladeplad- niserede og ombyggede bygninger, men ser og færgelejer. Kulturmiljøets stærkeste overordnet er teglværkets originalsubstans og mest sammenhængende bebyggede sløret i en sådan grad at det svækker miljø- miljø opleves ved Doverodde. Integritet Kulturformidling ets fortælling. Integritet Kulturformidling

18X

THAGÅRDS PLANTAGE OG VANGSÅHEDE Udgår pga. screeningskriterierne.

19 VIGSØ FERIECENTER Vigsø Feriecenter er en terrasseret ferieko- Kulturhistorisk Turisme lonibebyggelse på skråningerne af slugten, som rummer Vigsø landsby. Miljøet rum- Bosætning mer yderligere et hærkystbatteri fra 2. Ver- denskrig.

Arkitektonisk Et sjældent og relativt velbevaret eksempel Erhverv på den danske feriebevægelses byggeri i en særlig landskabelig kontekst. Miljøet er i risiko for omdannelse, hvorfor et fokus på bevaring er relevant. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES UDVIKLINGSPOTENTIALE HØJ (VURDERING 4-5) THISTED KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) THISTED KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

13 13 Hanstholm

11 19 14

19 14 10 10 20

9 8 10

6

4 4 Thisted 9 8 7 17 17

16 6

5

ERHVERV KULTURFORMIDLING

13 Agger 11 11 4 19 20

10

1

3 9 8 7 8 7

17 21 6 5

4

3

21

KULTURMILJØETS VÆRDIER KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

REDNINGSVEJEN UDVALGTE Kulturmiljø nr. 6

Udvælgelsesgrundlag: Redningsvejen er udvalgt på KULTURMILJØER grund af sin stærke kulturhistoriske fortælling om livet i de forskelligartede fiskerisamfund ved Vestkysten. Derudover har Redningsvejen med sin placering i Na- I THISTED KOMMUNE ER FØLGENDE tionalpark Thy et stort potentiale for oplevelsesturisme 5 KULTURMILJØER UDVALGT: og kulturformidling.

EGEBAKSANDE VIGSØ FERIECENTER Del af kulturmiljø nr. 7 Kulturmiljø nr. 19

HANSTHOLM HAVN Udvælgelsesgrundlag: Egebaksande er udvalgt på Del af kulturmiljø nr. 11 grund af sin høje kulturhistoriske værdi, idét gården udgør en vital del af fortællingen om agerlandet på den inddæmmede søbund fra den tidligere Sjørring Sø. Dermed har Egebaksande stort potentiale for kulturfor- midlingen af et stykke inddæmningshistorie. EGEBAKSANDE Del af kulturmiljø nr. 7

HANSTHOLM HAVN Del af kulturmiljø nr. 11

Udvælgelsesgrundlag: Hanstholm Havn er udvalgt på grund af sin høje industri- og kulturhistoriske værdi, da Hansholm Havn udgør ét af Danmarks bedste eksem- pler på et levende og aktivt havnemiljø baseret på kon- sumfiskeri. Kulturmiljøet besidder et stort potentiale inden for erhverv såvel som kulturformidling.

DOVERODDE Del af kulturmiljø nr. 17 REDNINGSVEJEN Kulturmiljø nr. 6 Udvælgelsesgrundlag: Doverodde er udvalgt på grund af sin høje arkitektoniske og kulturhistoriske værdi samt vigtige rolle som formidler af fortællingen om kystbyer på fjordsiden af Thisted Kommune. Derudover har kulturmiljøet stort potentiale inden for bosætning og turisme.

VIGSØ FERIECENTER Kulturmiljø nr. 19

Udvælgelsesgrundlag: Vigsø Feriecenter er udvalgt på DOVERODDE grund af sin høje integritetsværdi. Fritidsmiljøet udgør Del af kulturmiljø nr. 17 en helstøbt markør for fortællingen om den danske fe- riebevægelse. Kulturmiljøet besidder desuden et stort potentiale for turisme såvel som formidling af den dan- ske feriekultur.

UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Analysen indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet og kulturmil- jøets bærende fortælling, en vurdering af kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og kulturmiljøets tilstand og aktualitet samt illu- strationer i form at fotos og diagram over kulturmiljøet. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

6 REDNINGSVEJEN

Stenbjerg landingsplads Diagram over Redningsvejen

BESKRIVELSE Redningsvejen løber parallelt med Vestkysten bag klitterne, få hund- rede meter inde i landet, fra Agger Tange i syd til Bulbjerg i nord. Kommune: Thisted Kommune Undervejs passerer Redningsvejen mindre og større fungerende Kategori: Kystmiljø - Fyr og lodsvæsen fiskersamfund og landingspladser samt Lodbjerg Fyr. I dag indgår Emne i kommuneplan: Vejforløb Redningsvejen i Nationalpark Thy og tilgås via fiskersamfundene Omfang: Kulturmiljø nr. 6 samt de veje ud til vestkysten, der krydser den. Udpeget i kommuneplan: Ja Adgangsforhold: Offentlig adgang FORTÆLLING Redningsvejen ligger isoleret midt i Nationalpark Thy, hvor den sam- menbinder kystbebyggelserne langs Vestkysten som en rød tråd. Forløbet gennem det afsondrede og utilnærmelige landskab udgør således en stærk kulturhistorisk fortælling om livet ved kysten. Op- rindeligt blev redningsvejen etableret til brug for redningstjenesten i tilfælde af skibsforlis og strandinger. Redningsvejens rolle er i dag VÆRDISÆTNING forandret fra at være et vitalt organ i kystlivet til at danne ramme om POTENTIALEVURDERING vandreture og naturturisme.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til de synlige og aflæselige Kulturhistorisk Turisme kulturhistoriske spor af den tidligere funktion som redningsvej, hvil- ket omfatter fiskersamfundene og landingspladserne på stræknin- Bosætning gen samt Lodbjerg Fyr. Redningsvejens forløb opleves særligt stærkt i det lille fiskersamfund Lyngby, hvor Redningsvejen flankeres af en Arkitektonisk redningsstation med bådehus. Erhverv STATUS I kommuneplanen fremhæves strækningen Lodbjerg-Lyngby-Sten- Integritet Kulturformidling bjerg, men en udvidelse af kulturmiljøet til at inkludere de større kyst- byer, som f.eks. Klitmøller, kan overvejes. Ved etablering af eventuelle overnatningsmuligheder ifm. vandreruter og anden oplevelsesturis- me, bør der værnes om de synlige kulturhistoriske spor, da det vil styrke fortællingen om præmisserne for bosætning i den barske natur.

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

REDNINGSVEJEN

Lodbjerg Fyr fra Redningsvejen

Lodbjerg Fyr Bebyggelse langs Redningsvejen

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

7 EGEBAKSANDE

Egebaksande set fra syd med den udtørrede sø til højre Egebaksande beliggende vest for den inddæmmede Sjørring Sø

BESKRIVELSE Egebaksande er en markant gårdbebyggelse beliggende vest for den inddæmmede søbund fra den tidligere Sjørring Sø. Gården har Kommune: Thisted Kommune med sin størrelse og arkitektur med kamtakkede gavle et særegent Kategori: Landbrugsmiljø - Bøndergårde og storladent udtryk, der vidner om de ambitioner og den virkelyst, Emne i kommuneplan: Kulturlandskab der prægede tiden omkring 1860. Gården har haft en omskiftelig til- Omfang: Del af kulturmiljø nr. 7 værelse, og moderne landbrugsstrukturer har i dag medført opkøb Udpeget i kommuneplan: Ja af jorden. Kun en nyere ladebygning er i funktion. Adgangsforhold: Offentlig adgang

FORTÆLLING Egebaksande er den mest markante ejendom i fortællingen om den tørlagte sø og de landbrug, der skød op på søbunden. I 1858 blev en storstilet udtørring af Sjørring Sø iværksat af kaptajn og folke- tingsmand Chr. Jagd i samarbejde med lodsejerne. Jordarbejdet var det hidtil største ved en dansk søudtørring. I 1862 begyndte dyrk- VÆRDISÆTNING ningen af søarealet, og siden har Egebaksande og den nærliggende POTENTIALEVURDERING Rosvang været blandt de største gårde i Thy.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til gårdanlæggets bevare- Kulturhistorisk Turisme de bygningsdele, der har en klar sammenhæng med det landskab- sindgreb, den er eksponent for. Bosætning

STATUS Arkitektonisk Sammen med de øvrige gårde udgør Egebaksande en vital del af fortællingen om agerlandet mellem fjorden og Vestkysten i Thisted Erhverv Kommune, som er i overhængende fare for at miste sine byggede spor. Egebaksande står ubeboet hen og flere af bygningerne er i Integritet Kulturformidling stærkt forfald, mens nogle bygninger er nedrevet, hvilket svækker den stærke fortælling om landindvindingen og den særegne arkitek- toniske kulturhistorie. Der har været forslag om at anvende gården til kulturcenter, museum samt infocenter i Nationalpark Thy, men der har manglet finansiering.

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

EGEBAKSANDE

Egebaksande er i stærkt forfald og er i fare for at forsvinde helt

Egebaksandes massive byggeri kommer bl.a. til udtryk i denne murede udlænge med Rosvang er ligesom Egebaksande blandt de største gårde i Thy markant kamtakket gavl

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

11 HANSTHOLM HAVN

Hanstholm havnemiljø Diagram over Hanstholm med havn

BESKRIVELSE Havnen afgrænses mod havet af to hovedmoler, der som en åben knibtang omslutter havnebassinet. Længere inde underinddeles Kommune: Thisted Kommune bassinet af to tværmoler, der fungerer som portal til de mindre bassi- Kategori: Kystmiljø - Havneby ner, hvor fiskeflåden ligger fortøjet ved kajen. På kajanlægget findes Emne i kommuneplan: Bymiljø rå industrihaller med bl.a. skibssmedje og auktionshus. Havnemil- Omfang: Del af kulturmiljø nr. 11 jøet slutter ved skrænten til plateauet med Hanstholm by. Havnen Udpeget i kommuneplan: Ja ligger således separat fra byen, hvorfor omfanget af havnemiljøet er Adgangsforhold: Offentlig adgang klart defineret. I afgrænsningen udelades kirken, fyret og det massi- ve bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig, da disse ikke direkte knytter sig til fortællingen om Hanstholm Havn og i forvejen er velbevarede fokuspunkter.

FORTÆLLING Hanstholm Havn udgør et af Danmarks bedste eksempler på et le- VÆRDISÆTNING vende havnemiljø baseret på Konsumfiskeri. Det indskriver sig så- POTENTIALEVURDERING ledes som en aktiv del af livet ved Vestkysten. Modsat mange andre danske fiskerihavne, der har et musealt eller hobbybetonet præg, emmer Hanstholm Havn af aktivitet knyttet til fiskerierhvervet, som små ansatser til turisme ikke kan overskygge. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier knytter sig til Hanstholms omfangsri- ge industrihavn med bassiner, kajanlæg og industrihaller. Arkitektonisk

STATUS Erhverv Hanstholm Havn fremstår i kraft af sin erhvervsmæssige position ikke direkte truet af omdannelse. Det er dog væsentligt, at havnemil- Integritet Kulturformidling jøet i Hanstholm netop lever i kraft af aktiviteter knyttet til fiskerier- hvervet, og derfor bør eventuelle fremtidige tiltag i forhold til for eksempel turisme indtænkes i den rå helhed og ikke fremstå som forfinede indslag i havnemiljøet.

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

HANSTHOLM HAVN

Udsigt over havnen fra toppen af skrænten

Opbevaringsplads for både på havnen Kajanlæg med fortøjede fiskerbåde

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

17 DOVERODDE

Doverodde set fra Boddum Kirke Doverodde og Boddum adskilt af Doverkil

BESKRIVELSE Doverodde ligger beskyttet i en bugt i et kuperet morænelandskab. Fra byen er udsyn over halvøen Boddum, som er forbundet med Kommune: Thisted Kommune dæmningen over Doverkil. Byen har fra midten af 1800-tallet udviklet Kategori: Kystmiljø - Havneby sig omkring Købmandsgården, som sammen med det store pakhus, Emne i kommuneplan: Limfjordsplads mm. kroen og den store betonsilo udgør centrum af kulturmiljøet. Hertil Omfang: Del af kulturmiljø nr. 17 kommer anløbsbroen, oprindeligt anlagt til dampskibe, ladeplad- Udpeget i kommuneplan: Ja sens fiskermiljø samt Boddumbisgaard og Boddum Kirke, der begge Adgangsforhold: Offentlig adgang er beliggende på den anden side af bugten.

FORTÆLLING Doverodde hører til Thisted Kommunes fjordvendte kystbyer, som er præget af Limfjordens mindre barske miljø og derved adskiller sig fra de gamle fiskerlejer ved Vesterhavet. Her forenes de landska- belige træk med de bevarede arkitektoniske elementer, der beretter VÆRDISÆTNING om ladepladserne og bymiljøerne, som udviklede sig efter åbningen POTENTIALEVURDERING af gennemsejlingen ved Thyborøn i 1800-tallet. Købmandsgården, pakhuset samt kroen og dens nære bygninger er arkitektoniske markører i miljøet, mens ladepladsen rummer fortællingen om fi- skeri og handel. Ladepladsen er i dag lystbådehavn, men en klynge Kulturhistorisk Turisme fiskerskure bevarer stemningen fra det oprindelige miljø. Den senere tilføjede silo beretter om, hvordan købmandsgården fungerede som Bosætning korn- og foderstofhandel sidst i 1900-tallet.

Arkitektonisk BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til kulturmiljøets helstøbte Erhverv anlæg med limfjordsladeplads med fiskerskure, kro, købmandsgård, pakhus og en betonsilo. Integritet Kulturformidling

STATUS Kommunen er kendt for sine landingspladser langs Vesterhavet, mens ladepladserne ved fjorden er mindre tilgængelige og mindre kendte. Doverodde udgør det bedst bevarede kulturmiljø med størst oplevelsesværdi i den omfattende afgrænsgrænsning Doverod- de-Tvolm-Boddum. THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

DOVERODDE

Fiskermiljø ved ladepladsen

Købmandsgården Blik gennem Fjordstræde med den markante silo i baggrunden

THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

19 VIGSØ FERIECENTER

Feriehusene i Vigsø Feriecenter Vigsø Feriecenter kolonier hhv. nord og syd Vigsø Landsby

BESKRIVELSE Vigsø Feriecenter er opført i slutningen af 1960’erne og består af et større antal terrasserede enkelthuse på begge skråninger af den Kommune: Thisted Kommune slugt, som rummer den oprindelige landsby. I kraft af den hævede Kategori: Fritidsmiljø - Sommerhusområde placering på begge sider af slugten, opleves en klar visuel forbindel- Emne i kommuneplan: se mellem kompleksets to hovedbebyggelser. gennem slugten Omfang: Kulturmiljø nr. 19 ender ved Vesterhavet og et tysk hærkystbatteri fra 2. Verdenskrig. Udpeget i kommuneplan: Nej Adgangsforhold: Offentlig adgang FORTÆLLING Feriecenteret udgør et sjældent intakt eksempel på fortællingen om den danske feriebevægelse og de kolonier, der fulgte med. Feriebe- byggelsen opleves som sammenhængende til trods for landsbyens placering i slugten mellem feriekoloniens to dele, og det samlede kompleks virker klart afgrænset og let aflæseligt. De landskabelige såvel som de arkitektoniske greb er gennemførte og af høj standard. VÆRDISÆTNING Udbygningerne er foretaget med respekt for den oprindelige plan, POTENTIALEVURDERING således at bebyggelsen i dag fremstår i et ensartet formsprog. Fe- riecenterets interne forbindelsesveje er udført nedtonet, hvilket øger oplevelsen af landskabet. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til fritidsmiljøets homo- Bosætning gene arkitektur i samspil med bebyggelsens stærke placering i det terrasserede landskab og den visuelle forbindelse mellem de to be- Arkitektonisk byggelsesstrukturer. Erhverv STATUS Vigsø Feriecenter er i dag et velbesøgt feriested, hvor risikoen for Integritet Kulturformidling omdannelse eller unænsom udbygning og dermed sløring af den stærke fortælling om feriebevægelsen, er den største trussel mod bebyggelsen. Desuden er den spredte feriehusbebyggelse i bunden af slugten med til at sløre kulturmiljøet, da de, modsat Vigsø Ferie- center, optræder i stærk kontrast til landskabet og derved forstyrren- de for helheden. En bevarende lokalplan ville kunne sikre de rigtige materialevalg i feriekomplekset og dets næromgivelser. THISTED KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

VIGSØ FERIECENTER

De interne forbindelsesveje i Vigsø komplekset

Den homogene sommerhusarkitektur følger landskabets kotering Vigsø Feriecenter og den spredte sommerhusbebyggelse i forgrunden

THISTED KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C