Thisted Kommune - Undervisning & Fritid Sektionsleder Kristian Pilgård E: [email protected] M: +4599174154

CC: Mads Bjørn Hansen (TSK), Odin Bach (TSK), Jesper Hovmark (TSK), Lars Jessen (TSK), Thomas Jørgensen (TSK)

Thisted den 22. september 2020

Thisted Svømmeklub søger om midler til anlæggelse af nyt svømmecenter for talentudvikling

Thy er vandsportens hjemsted. Her findes nogen af landets bedste faciliteter – Hallen, Vesterhavet, Søerne og Limfjorden – når det gælder faciliteter til brug ved breddesvømning, elitesvømning, surfing i alle afskygninger, kajak, sejlads og rekreationsmotion. Det skal vi værne om og videreudvikle, så vi kan blive ved med at tiltrække de allerbedste udøvere og udbyde de allerbedste breddetilbud.

I Thisted Svømmeklub er der en drøm om at bidrage til den vision, samtidig med, at der også er en drøm om at gøre Thy til et af de mest eftertragtede træningsmiljøer i Svømme-Danmark. For at virkeliggøre drømmen kræver det dog et øget fokus på træningsfaciliteter og træningsforhold, hvilket kan opnås med anlæggelsen af et nyt svømmecenter.

I det følgende præsenteres både baggrund, begrundelse og målsætning for Thisted Svømmeklubs ansøgning om midler til anlæggelse af nyt svømmecenter for talentudvikling.

Thisted Svømmeklub – historien om et talentudviklingsmiljø Thisted Svømmeklub er grundlagt i 1975 og har helt fra begyndelsen været en ambitiøs klub drevet af en visionær ledelse. Svømmeklubbens mange talenter har altid været at finde blandt de bedste i dansk svømning, og er det fortsat i dag.

Midten af 1990’erne kan karakteriseres som Thisted Svømmeklubs storhedstid, hvor klubben for alvor fik slået sit navn fast på Danmarkskortet. I denne periode havde klubben flere landsholdssvømmere, hvoraf en del af dem var kvalificeret til både VM og EM på kortbane. Herudover vandt klubbens herrer det Danske Holdmesterskab i 1996, mens både damer og herrer i hele perioden leverede flotte resultater og rekorder ved DM i såvel holdkapper som individuelle løb.

I 1976 lancerede svømmeklubben Thisted Cup. På dette tidspunkt var dansk svømmesport meget langt fra de professionelle rammer, som vi kender i dag, og derfor blev Thisted Cup også anset for at være et både banebrydende og fremsynet tiltag, idet der var tale om et svømmestævne med pengepræmier, som havde til formål at tiltrække de bedste danske svømmere.

1

Stævnet afholdes fortsat hvert år i september, og det er efterhånden blevet et internationalt sportsevent med godt 600 svømmere fra hele Danmark samt Norge og Sverige. Derudover deltager yderligere 400 personer som henholdsvis holdledere, trænere, tilskuere, frivillige, forældre, etc. Sparekassen Thy Cup er således med til at promovere ikke kun Thisted men hele Thy som et af de mest attraktive vandsportsområder i hele norden.

Thisted Svømmeklub er kendt som et af dansk svømmesports bedste talentudviklingsmiljøer, ligesom også breddetilbuddet er efterspurgt i store dele af Thy. Svømmeklubben har altid haft et medlemstal på mellem 500-800. På nuværende tidspunkt lyder medlemstallet på godt 600 medlemmer, hvor af de 450 er tilknyttet svømmeskolen.

Sådan vil midler til anlæggelse af nyt svømmecenter gavne bredden: I Thy er der de seneste årtier sket en revolution inden for vandsport. Surfing, windsurfing, kitesurfing og SUP er alle blevet en del af vandsportskulturen, sammen med kabelbanen.

Alle disse vandsportsaktiviteter er dog sæsonbestemte og udføres primært om sommeren. Ved at anlægge et udendørs 50 meter bassin, vil det være muligt at udbyde tilbud inden for disse sportsgrene året rundt. Der ville kunne udføres forskellige workshops inden for selvredning og svømning i kombination med surfing, roning og kajak, ligesom det vil være muligt at undervise i SUP i et opvarmet udendørs bassin.

Derudover vil man kunne tilbyde offentlig udendørs svømning, udendørs vandterapi og genoptræning samt udendørs vandfitness såsom yoga, crossfit og løbetræning – alt sammen med henblik på at opretholde og forbedre folkesundheden i kommunen.

Med etableringen af et 50 meter bassin ville det samtidig være muligt at aflaste indendørs bassinerne i Thyhallen samt at hæve temperaturen i det store bassin til glæde for bl.a. børneundervisningen. Et nyt bassin vil tilmed give øget kapacitet til fysioterapeuternes arbejde med træning af ældre og skadet mennesker.

Med andre ord kan Thisted Kommune ved at anlægge et nyt svømmecenter veksle undergrundsvarmen i Thy til folkesundhed, etablere vandkultur året rundt og sikre de bedste rammer for breddesvømning og vand træning i kommunen.

Sådan vil midler til anlæggelse af nyt svømmecenter gavne eliten: Hvis Thisted Svømmeklub fortsat skal betragtes som et attraktiv og professionelt talentudviklingsmiljø for internationale svømmere – en klub der ikke kun præstere på kortbane, men også på langbane – så er det nødvendigt at tilbyde en bedre og mere professionel træning samt mere konkurrencedygtige faciliteter.

Siden storhedstiden i midten af 1990’erne har klubben holdt et stabilt niveau med enkelte svømmere, der har opnået både at blive danske mestre og udtaget til landsholdet. Desværre har der over de seneste 15 år vist sig en trist tendens, hvor flere af klubbens bedste svømmere har søgt mod andre svømmeklubber, som har bedre træningsfaciliteter og træningsforhold. Thys bedste svømmere ender med andre ord med at tage til , eller , fordi de har et 50m bassin. 2

Det er derfor Thisted Svømmeklubs mål at vende den udvikling ved at skabe et træningsmiljø, som i første omgang kan tiltrække atleter fra Nord-, Midt- og Vestjylland, sidenhen fra hele landet. Ambitionen er at udvikle svømmefaciliteterne i Thisted, således der skabes et organiseret trænings- og talentudviklingsmiljø med internationale aspekter, hvor svømmerne kan både træne og studere på deres vej mod deltagelse ved international seniorstævner såsom EM, VM og OL på langbane.

På nuværende tidspunkt er Thisted Svømmeklub den eliteklub i Danmark, som har længst til et 50m bassin. Den daglige træning foregår i et 25m bassin, mens det kun er en gang om ugen i forårssæsonen, at svømmerne har mulighed for at opbygge træningserfaring i 50m bassinet i Skive. Derfor er Thisted Svømmeklubs mange talenter udfordret, når svømmesportens største nationale og internationale mesterskaber hvert år afvikles på langbane.

Det er en nødvendighed for elitesvømmere at træne på langbane, og det er ikke en hensigtsmæssig konstellation for Thisteds svømmere og klubbens udvikling, at der skal køres 140km for at kunne træne på langbane – en enkelt gang om ugen. Hvis klubbens talenter i fremtiden skal følge med både konkurrenterne og den international udvikling, og hvis de skal gøre det her i Thisted frem for i Aalborg, Vejle eller Esbjerg, så er det afgørende, at der kommer et set-up med mulighed for daglig træning på langbane.

Ansøgning om midler til anlæggelse af nyt svømmecenter Som beskrevet indledningsvis kræver det et øget fokus på træningsfaciliteter og træningsforhold at virkeliggøre målet om, at Thy bliver et af de mest eftertragtede træningsmiljøer i Svømme-Danmark.

Thisted Svømmeklub er allerede påbegyndt arbejdet ved at sætte fokus på den del, der omhandler professionel træning. Fra januar 2020 har klubben ansat en fuldtidstræner med international erfaring og internationale resultater, som har særligt fokus på at udvikle rammerne, inden for hvilke svømmerne kan indfri deres potentiale.

Næste skridt er et øget fokus på træningsfaciliteterne, og derfor ønsker Thisted Svømmeklub at opføre et udendørs opvarmet bassin på 50x25 meter.

Dette vil tjene tre formål: 1. Det vil sikre Thy rammerne for en kontinuerlig udvikling af svømmere, der kan konkurrere på international niveau. 2. Det vil give Thisted Svømmeklub, som den eneste klub i Danmark, muligheden for at afholde udendørs langbanestævner. 3. Det vil sikre Thisted Kommune nye mulighed for oprettelse af hold og tiltag, som kan bidrage til folkesundheden i kommunen.

3

Bassinet skal opføres i tilknytning til den nuværende svømmehal beliggende ved Thyhallen, således der eksempelvis kan drages fordel af allerede eksisterende omklædningsfaciliteter samt infrastrukturen omkring parkeringspladserne. Det er desuden hensigten, at overskudsvarmen fra Kraftvarmeværk Thisted kan anvendes til at opvarme udendørsbassinet i stedet for at gå til spilde.

Pris for et 50m bassin: 20.000.000 kr.

Da klubben så vidt muligt ønsker at minimere omkostningen for kommunen for etablering og drift af 25x 50m bassinet søger Thisted svømmeklub om midler til dækning af konsulent ydelser, der skal bruges til fonds- og sponsor ansøgninger.

Vi forventer at størstedelen af etableringsbeløbet kan finansieres gennem diverse fonde.

Forud for den egentlige etablering af bassinet skal forventer klubben, vil der ligeledes være en projekteringsfase, hvor der skal fremskaffes oplysninger fra myndigheder ifm etablering og drift.

Det forventes, at omkostninger til dette konsulent arbejdet vil udgøre ca 10% af etableringsomkostningerne.

Derfor ansøger Thisted Svømmeklub om DKK 200.000/- til dækning af konsulent omkostninger til belysning, afgrænsning og projektering.

Vi ser frem til jeres tilbagemelding og fortsatte dialog.

Venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Jesper Sander Andersen

Formand, Thisted Svømmeklub M +45 3071 1967 E [email protected]

4