Ministerium für Justiz, Arbeit und Europa des Landes Schleswig-Holstein

Grænseoverskridende samarbejde med Region Syddanmark

Rapport fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein om det grænseoverskridende samarbejde med Region Syddanmark

”At vokse sammen“ er det fælles anliggende for den slesvig-holstenske delstatsregering og Region Syddanmark. Begge sider er overbeviste om, at det grænseoverskridende samarbejde leverer betydelige impulser til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i hele grænseregionen.

Rapporten om det grænseoverskridende samarbejde med Region Syddanmark, som den slesvig-holstenske delstatsre-gering forelægger, viser tydeligt, med hvilke store skridt samarbejdet på tværs af landegrænser i de seneste år er gået fremad. De i rapporten beskrevne aktiviteter viser, at det stærke netværk i det dansk-tyske samarbejde, som dækker over mange emner, herved har en central rolle. Endvidere kan der også ses tydeligt, at dette partnerskab i høj grad fyldes med liv gennem et stort antal af lokale grænseoverskridende projekter.

Det tysk-danske partnerskab er således et af de bedste eksempler på, hvordan samarbejdet på tværs af landegrænser får Europas medlemsstater til at vokse tættere sammen.

Lad os i fællesskab fortsat arbejdere videre på dette.

2

Indholdsfortegnelse

Forord...... 5 1. Indledning...... 5 2. Nye rammebetingelser for samarbejdet...... 6 2.1 Kommunalreformen i Danmark (se bilag 1)...... 6 2.2 Fra samarbejdsaftalen med Sønderjyllands Amt til partnerskabsaftalen med Region Syddanmark...... 7 2.3 Fra Regionalråd til Regionalforsamling ...... 7 3. Ministerieområdernes grænseoverskridende aktiviteter ...... 9 3.1 Staatskanzlei (Statskancelliet) ...... 9 3.1.1 Initiativer til grænseoverskridende samarbejde ...... 9 3.1.1.1 Grænselandskongres, delegationsbesøg og fyrtårnsprojekter...... 9 3.1.1.2 Partnerskabsaftale og årlige arbejdsplaner...... 10 3.1.2 Kulturelt samarbejde...... 11 3.1.3 Mindretal – Mindretalspolitik...... 12 3.2 Ministerium für Justiz, Arbeit und Europa // Ministerium for justits, arbejde og Europa ...... 14 3.2.1 Samarbejde inden for rammerne af INTERREG ...... 14 3.2.1.1 Projekter inden for rammerne af INTERREG III A (2001-2006) ...... 14 3.2.1.2 Status & perspektiver af INTERREG IV A (2007-2013) ...... 16 3.2.1.3 Transnationalt samarbejde indenfor rammerne af INTERREG B ...... 19 3.2.2 Grænseoverskridende arbejdsmarked ...... 21 3.2.3 Grænseoverskridende samarbejde indenfor justitssamarbejde...... 22 3.3. Ministerium für Bildung und Frauen / Ministerium for uddannelse og kvinder...... 23 3.3.1 Grænseoverskridende skolesamarbejde...... 23 3.3.2 Grænseoverskridende samarbejde indenfor erhvervsuddannelser...... 24 3.3.3 Forbedring af fremmedsprogkundskaber...... 24 3.4 Innenministerium / Indenrigsministeriet...... 26 3.4.1 Koordinering af fysiskplanlægning og regionaludviklingsplaner ...... 26 3.4.2 Samarbejde mellem sikkerhedsmyndighederne...... 26 3.4.2.1 Landeskriminalamt // Delstatens kriminalpoliti ...... 26 3.4.2.2 Havnepoliti hhv. søpoliti...... 27 3.4.2.3 Politidirektion Flensburg...... 27 3.4.2.4 Politidirektion Lübeck...... 28 3.4.2.5 Katastrofeberedskab...... 29 3.5 Ministerium für Umwelt und Landwirtschaft //Ministerium for miljø og landbrug...... 29 3.5.1 Naturfredning, naturerfaring, bæredygtig turisme...... 29 3.5.2 Miljørelaterede teknologier ...... 30 3.5.3 Landdistrikter...... 30 3.5.4 Ernæring...... 31 3.5.5 Klimabeskyttelse ...... 31 3.5.6 Andre områder ...... 32 3.6 Finansministerium/ Skatteministeriet: Grænseoverskridende samarbejde mellem skatteforvaltningerne om vejledning af grænsependlere i skattespørgsmål...... 33 3.7 Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr // Ministerium for videnskab, erhverv og trafik ...... 34

3 3.7.1 Erhvervsudvikling og samarbejde...... 34 3.7.2 Fyrtårnsprojekter ...... 34 3.7.3 Tysk-dansk Regionalmanagement ...... 36 3.7.4 Turisme ...... 37 3.7.5 Håndværkskamrenes vejledning om udenrigsøkonomi...... 38 3.7.6 International konference „Familievenlige virksomheder – lær af naboerne. En tysk-dansk sammenligning“...... 39 3.7.7 Rådgivningscentre Frau und Beruf (kvinde og erhverv) ...... 39 3.7.8 Videnskabeligt samarbejde ...... 39 3.7.9 Center for partikelterapi (PTZ) Kiel...... 40 3.7.10 Samarbejde indenfor energiområdet ...... 41 3.7.11 Projekt „Grænseløs erhvervsuddannelse“...... 41 3.7.12 Grænseoverskridende kollektiv trafik (Ö?/SPNV):Jernbanelinien Niebüll – Tønder...... 42 3.7.13 Bro over Fehmarnbælt...... 42 3.8 Ministerium für Soziales, Gesundheit, Familie, Jugend und Senioren // Ministerium for sociale anliggender, sundhed, familie, unge og ældre...... 43 3.8.1 Sundhedspolitisk samarbejde...... 43 3.8.1.1 Redningstjeneste / helikopterambulance...... 444 3.8.1.2 Telemedicin / eHealth ...... 44 3.8.1.3 Status for samarbejdsaftalen med Syddanmark indenfor sundhedsområde ...... 45 3.8.2 Ungdomspolitik ...... 45 3.8.3 Politik for handicappede ...... 457 4. Perspektiver ...... 47

4

Forord

Statskancelliet har bedt Ministerium für Justiz, Arbeit und Europa ( MJAE ) om at forelægge kabinettet ( regeringen ) en statusrapport om det grænseoverskridende samarbejde med Syddanmark indtil medio april 2008, for at gøre status over det, der i denne regeringsperiode hidtil er blevet opnået. Denne rapport forelægges hermed.

Redegørelsen er udført på grundlag af landdagens rapporter til dette emne fra årene 2003 (15/2731 fra 3. juni 2003) og 2005 (16/253 fra 14. september 2005). Disse rapporter tages op og aktualiseres i den nye statusrapport.

Den nye statusrapport skal præsenteres når Ministerpræsident Peter Harry Carstensen og Regionsrådsformand Carl Holst undertegner den årlige arbejdsplan den 16. april 2008 i Kolding.

Som i opdraget fokuseres der på det grænseoverskridende samarbejde med Region Syddanmark. Denne sammenfattende redegørelse er baseret på ressorternes bidrag, som leveredes efter MJAEs rekvirering. Rapportens inddeling er i stor udstrækning orienteret på ressorternes inddeling.

Med denne rapport gengives status til og med februar 2008.

1. Indledning

Grundstenen til den politiske, kulturelle og økonomiske udveksling mellem regionerne lagdes i 1955 med København-Bonn erklæringerne. Mange har været med til at erstatte de datidige grøfter med et tæt, mangfoldigt netværk af dansk- tysk samarbejde. Borgmestre, foreninger, skoler, universiteter, erhvervsliv, kultur, mindretal, amter, kommuner og regioner har med utallige projekter, initiativer og arrangementer ydet værdifulde bidrag til det tysk-danske samarbejde.

Rammebetingelserne for samarbejdet har forandret sig betydeligt i de sidste år. EU’s udvidelse mod øst i året 2004 har forandret Europas landkort mere grundlæggende end alle forudgående udvidelser siden Danmarks EU-tiltrædelse i 1973. Med broerne over Storebælt og over Øresund skabtes der for længst nye forbindelser, som har sørget for ny vækst både i Jylland og Storkøbenhavn. Beslutningen fra juni 2007 om at bygge en fast forbindelse over Fehmarnbælt skaber nye vækstimpulser i hele Norden.

Delstatsregeringen bakker markant op om aktiviteter der knytter grænseregionen Schleswig/Sønderjylland sammen med vækstregionen på Fehmarnbælt-aksen fra Hamborg via Lübeck til Øresund. Samtidig forfølger delstatsregeringen målet at styrke Jylland-aksen fra Hamborg via Kiel og Flensborg til Vejle.

Det regionale samarbejde med den nye Region Syddanmark og fremme af grænseregion en Sønderjylland-Schleswig er derfor centrale anliggender for

delstatsregeringen i Schleswig-Holstein. Sammen med aktørerne i Syddanmark ser delstatsregeringen i udvidelsen af det tysk-danske samarbejde væsentlige fremtidschancer for erhvervslivet, arbejdsmarkedet og menneskerne i regionen. Det er et retningsgivende perspektiv ”at vokse sammen”.

I rapporteringsperioden er der sket meget i regionen. Kommunalreformen i Danmark, som trådte i kraft den 1. januar 2007, har ført til nye udfordringer og perspektiver for det grænseoverskridende samarbejde. Samarbejdsaftalen med Sønderjyllands Amt fra 2001 blev i juni 2007 fornyet gennem partnerskabsaftalen med den nye, større Region Syddanmark. Region Sønderjylland-Schleswigs regionalråd blev til regionalforsamlingen. Det nye EU-støtteprogram INTERREG IV A (2007-2013) blev startet op i 2007 som efterfølger for INTERREG III A- programmet (2000- 2006).

Dannelsen af den nye større Region Syddanmark giver mulighed for at arbejde sammen med et større erhvervsområde i Danmark og at få den nødvendige kritiske masse for at forbedre konkurrenceevnen i regionernes globale konkurrence. Der åbnes for nye grænseoverskridende udviklingsperspektiver for grænseregionen. Med den stærke nordlige partner Syddanmark kan der dannes en udlignende modvægt til metropolregionerne Hamborg og Øresund. 2. Nye rammebetingelser for samarbejdet

2.1 Kommunalreformen i Danmark Fra 2002 lagde den danske regering i København op til drøftelse af en kommunalreform med det formål at forenkle forvaltningen og at øge den offentlige sektors effektivitet. De vidtrækkende konsekvenser og reformens realisering den 1. januar 2007 har i en længere periode bundet både kræfter og kapaciteter i partnerregionen Sønderjylland. Dette gjorde partnersamarbejdet på tværs af grænsen mere besværligt.

De hidtidige 15 amter blev nedlagt fra den 1. januar 2007 nedlagt og landet blev i stedet inddelt i fem regioner: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden (Storkøbenhavn).

Regionerne kan ikke udskrive skat og har begrænsede kompetencer. Regionernes hovedopgaver ligger indenfor sundhedsvæsenet, sygehusområdet, den økonomiske og økologiske regionaludvikling, samt den regionale kollektive trafik. Til disse storregioners beføjelser hører udtrykkeligt det grænseoverskridende samarbejde.

Gennem reformen er kommunerne blevet større og har fået flere kompetencer. Antallet af kommuner blev reduceret fra flere end 270 til færre end 100. Det hidtidige Sønderjyllands Amt danner siden primo 2007 sammen med de hidtidige Ribe Amt, Fyns Amt og den sydlige del af Vejle Amt den nye Region Syddanmark. Sønderjylland er inddelt i fire storkommuner: Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder. Region Syddanmark har ca.1,2 millioner indbyggere og udgør dermed ca. 22% af den samlede danske befolkning. Den nye Region Syddanmark er med dens potentialer og interesser en vigtig ny samarbejdspartner for Schleswig-Holstein.

6

2.2 Fra samarbejdsaftalen med Sønderjyllands Amt til partnerskabsaftalen med Region Syddanmark Efter kommunalreformen i Danmark var det nødvendigt at udvide den „Fælles erklæring om regionalt samarbejde mellem Delstaten Schleswig-Holstein og Region Sønderjylland“, som blev undertegnet den 16. juni 2001, til hele Region Syddanmarks område.

Den nye partnerskabsaftale mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig- Holstein blev undertegnet af Regionsrådsformand Carl Holst og Ministerpræsident Peter Harry Carstensen i Hedeby den 27. juni 2007. Målene med partnerskabsaftalen med Syddanmark er: • opbygningen af en fælles regional bevidsthed både indadtil og udadtil, • Regionens udvikling til et fælles, grænseoverskridende økonomisk rum og arbejdsmarked • samt styrkelse af samarbejdet indenfor følgende områder: kultur, erhvervsfremme, arbejdsmarked, infrastruktur og logistik, universitetssamarbejde, vedvarende energi, turisme, sundhed, udviklingsplanlægning og uddannelse.

Efter at realiseringen af samarbejdsaftalen med Sønderjyllands Amt besværliggjordes på grund af diskussionen om strukturreformen i Danmark, samt forberedelsesarbejder til dens realisering, har det grænseoverskridende samarbejde fået ny vind i sejlene med starten af de nye forvaltningsstrukturer den 1. januar 2007 og den nye, udvidede partnerskabsaftale med Region Syddanmark.

2.3 Fra Regionalråd til Regionalforsamling Med den reviderede udgave af „Aftalen om tysk-danske samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig“ fra 15.11.2006 blev samarbejdet indenfor den allerede i september 1997 etablerede „Region Sønderjylland-Schleswig“ sat på et nyt fundament. Den nye aftale er trådt i kraft den 1. januar 2007 – samtidig med dannelsen af de nye regioner og kommuner i Danmark.

I partnerskabet indgår nu • På tysk side som hidtil Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg, samt Flensburg by, • På dansk side Region Syddanmark, samt de grænsenære kommuner Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa - i stedet for Sønderjyllands Amt.

På den måde er samarbejdsområdet cirka det samme som Regionalrådet omfattede før, men tilpasset strukturreformens resultater på den danske side. I den nye aftale er Regionalforsamlingen regionens øverste beslutningsorgan. Den erstatter det forhenværende Regionalråd. Regionalforsamlingen skal være et fælles vejlednings- og koordineringsforum for det grænseoverskridende samarbejde og lobbyarbejde for regionen.

I forhold til det hidtidige Regionalråd blev Regionalforsamlingen reduceret, nu er der 22 medlemmer i stedet for 42. Delstatsregeringen Schleswig-Holstein er repræsenteret i Regionalforsamlingen med en observatør, nemlig Europa- statssekretæren, som har tale- men ikke stemmeret. Den slesvig-holstenske landdag er også repræsenteret med en observatør.

7

Bestyrelsen blev også reduceret, fra hidtil otte medlemmer på kun fire medlemmer. Desuden har bestyrelsen nu en fælles formand (kun én formand i stedet for hidtil en fra tysk og en fra dansk side, som var ligeberettigede). Sekretariatets opgaver for den nye Regionalforsamling varetages fortsat fra Regionskontoret i Padborg.

Ligesom hidtil giver også den reviderede aftale mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper til permanent varetagelse af opgaver hhv. faggrupper til at overtage specielle opgaver. Der er dog erklæret politisk vilje til betydeligt at reducere antallet af disse udvalg i forhold til det hidtidige Regionalråd.

På Regionalforsamlingens møde den 31. januar 2007 blev der nedsat tre udvalg: 1. Udvalg for Kultur, kontakt og samarbejde, 2. Udvalg for erhverv og miljø, 3. Udvalg for uddannelse og udvikling

De nye udvalg, som blev etableret ud fra opdelingen i det nye EU INTERREG IV A-program, skal rådgive INTERREG-sekretariatet. Der findes dog ingen forpligtelse til at følge udvalgenes anbefalinger. Alligevel finder medlemmerne af den nye Regionalforsamling at det er vigtigt at tilknytningen til INTERREG bliver intensiveret.

Samarbejdets mål i Region Sønderjylland-Schleswig er i ordlyden stort set uforandret overtaget fra de indtil ultimo 2006 gældende aftale og kun suppleret med området „Sundhed og sociale emner “: • Forbedring af befolkningens levevilkår (erhvervsudvikling, uddannelsesforhold, bekæmpelse af ledigheden) • Fremme af erhvervspolitisk og arbejdsmarkedspolitisk samarbejde, etablering af informations-systemer med data/oplysninger fra hele regionen. • Samarbejde på det kulturelle område • Kontakt og udveksling mellem forskellige befolkningsgrupper (inkl. gensidig forståelse og viden om hinanden) • Fremme af kendskabet til sproget på den anden side af grænsen • Samarbejde på det sociale og sundhedsrelaterede område • Bevarelse og forbedring af miljøet • Udvikling i landdistrikterne • Infrastruktur til grænse- og regionaltrafikken • Udvikling af en afstemt grænseoverskridende fysisk planlægning • Samarbejde om kystsikring og redningsvæsen, samt ved bekæmpelse af brand og følger af alvorlige katastrofesituationer • Fjernelse af hindringer og barrierer i samarbejdet (inkl. grænsependlernes problemer) • Fremme af idéen om det europæiske samarbejde og international forståelse.

Regionalforsamlingen ser fokusområder i dens arbejde især i styrkelsen af Infocenter Grænse/Grenze med vejledningen for grænsependlere og i fremme af sprogkampagnen.

8

3. Ministerieområdernes grænseoverskridende aktiviteter

3.1 Staatskanzlei (Statskancelliet)

3.1.1 Initiativer til grænseoverskridende samarbejde

3.1.1.1 Grænselandskongres, delegationsbesøg og fyrtårnsprojekter Ministerpræsidenten erklærede allerede i regeringserklæringen fra den 25. maj 2005, at det grænseoverskridende samarbejde har højest prioritet for delstatsregeringen. Derfor førte ministerpræsidentens første besøg i udlandet fra 16. – 18. januar 2006 til København, for at forbedre forudsætningerne for engagementet i grænseregionen.

Den 7. december 2006 blev der for første gang skabt kontakt mellem aktører fra hele Syddanmark og hele Schleswig-Holstein på kongressen „Region Syddanmark- Schleswig – Fortschritt im Norden“ i IHK i Flensburg. De ca. 300 kongresdeltagere gav ved den lejlighed tydeligt givet udtryk for, at de ønsker at der skabes yderligere kontaktmuligheder.

For at konsolidere aktørernes kontakter også ud over Region Sønderjylland- Schleswig, besøgte ministerpræsidenten fra 27. – 28. februar 2007 Kolding sammen med en delegation bestående af godt 50 eksperter fra følgende fagområder: • Vedvarende energi • Ernæring og landbrug • Turisme • Arbejdsmarked • Sundhed og • Universitetssamarbejde

Faggrupperne mødtes med lige så mange syddanske eksperter fra disse områder og udarbejdede i tematiske diskussionsgrupper forslag til det grænseoverskridende sam-arbejde. Ideerne blev så præsenteret for alle deltagere i et fællesmøde for at muliggøre en tankeudveksling mellem alle emner.

Forslagene, som udarbejdedes i Kolding, blev videreudviklet og konkretiseret i forbindelse med Regionsrådsformand Carl Holsts genbesøg sammen med en ekspertdelegation fra Syddanmark 1. – 2. november 2007 på Schloss Plön. Derudover har også eksperterne indenfor medier udvekslet nye idéer til deres samarbejde.

Gennem disse gensidige besøg er eksperterne kommet i kontakt med hinanden og til alle emneområder blev der etableret arbejdsgrupper, som mødes regelmæssigt både for at fremme de i Kolding og Plön udviklede idéer og for at udvikle og realisere yderligere projekter. I delegationsprogrammet i Plön deltog også Hamburgs Førsteborgmester Ole von Beust og Staatsrat Bonz. På denne måde blev mødet i Plön også optakt til Hamborgs inddragelse i det grænseoverskridende samarbejde. Indenfor rammerne af delegationsprogrammet blev det foreslået at protektionen for messen New Energy (13. – 16. marts 08) overtages af Jens Andresen

9

(Formand for Region Sønderjylland – Schleswig, Regionsrådsmedlem Syddanmark).

I forbindelse med rejsen til København meddelte ministerpræsidenten i januar 2006, at delstatsregeringen ville stille støttemidler til rådighed til fyrtårnsprojekter i grænseregionen. For at kunne udpege fyrtårnsprojekter har aktører fra grænseregionen udviklet projektidéer på to workshops og så valgt fem fyrtårnsprojekter (se rapportens ciffer 3.7.2). I disse workshops inddroges de kommunale aktører fra grænseregionen, som f. eks. IHK Flens-burg, erhvervsfremmende institutioner og amtmænd (Landräte).

Med fyrtårnsprojekterne støtter delstatsregeringen • opbygningen af en „Teknologiregion renewable energy (vedvarende energi)“ • et „Kompetencecenter fødevareerhverv“ • projektet „Cross Border Logistics“, • universiteterne med projektet „Collegium Mare Balticum“ og • udvidelsen af Phänomenta med en „Dom der Sinne“ (sansernes rum).

3.1.1.2 Partnerskabsaftale og årlige arbejdsplaner I den nye partnerskabsaftale mellem Region Syddanmark og Delstaten Schleswig-Holstein fra juni 2007 blev der fastlagt årligt at aftale en fælles arbejdsplan med konkrete arbejdsopgaver for begge partnere og andre aktører. Den første årlige arbejdsplan blev undertegnet sammen med partnerskabsaftalen.

Målene, som blev aftalt i den årlige arbejdsplan 2007, er realiseret eller vil blive detl inden længe. Således er der f.eks. arbejdet med en koordinering af udviklingsplanerne i Syddanmark og Schleswig-Holstein og universitetssamarbejdet blev fremmet. Ligeledes blev samarbejdet på sundhedsområdet, især indenfor kræftterapien og på turisme0mrådet intensiveret. Medio 2008 er der planlagt et udvekslingsprogram, her vil medarbejdere fra både regionens og delstatens forvaltning for respektive fire dage lære deres partnere i nabolandet, samt deres arbejde og omgivelser at kende. Der arbejdes videre med de langsigtede mål i den årlige arbejdsplan 2008.

Den 16. april 2008 undertegnede Regionsrådsformand Carl Holst og Ministerpræsident Peter Harry Carstensen den årlige arbejdsplan 2008 i Kolding. I denne arbejdsplan er der også optaget de langsigtede projekter og der lægges grundstenen til samarbejdet indenfor nye emner, som klimabeskyttelse, infrastruktur og kultur.

Aftalen om årlige arbejdsplaner har ført til en intensivering af udvekslingen mellem Syddanmark og Schleswig-Holstein. Mange emner diskuteres allerede på et tidligt stadium og mulighederne for en fælles aktion undersøges. Kontaktpersonerne i delstatsregeringen og i regionsforvaltningen har lært hinanden at kende og udveksler regelmæssigt synspunkter på de enkelte emneområder. Samkvemmet med hinanden er blevet naturligt.

10

3.1.2 Kulturelt samarbejde Det grænseoverskridende samarbejde med Danmark og her især med Sønderjyllands Amt (fra 2007 med Region Syddanmark) er kendetegnet ved stor intensitet. Samarbejdet rummer både samarbejdet mellem kunstnere og institutioner i begge regioner.

Kultursamarbejdet er koncentreret om grænseregionen. Men også landsdækkende insti-tutioner og kunstnere fra hele Schleswig-Holstein realiserer fælles projekter med danske kunstnere; især indenfor billedkunst, film, musik, museer og teater (speciel børneteater). Her er samarbejdet blevet permanent på grund af begge partnerregionernes vedvarende bestræbelser.

En grænseoverskridende tysk-dansk kulturfaggruppe, med repræsentanter fra kulturafde-linger fra Region Sønderjylland-Schleswig, Region Syddanmark, fra kommunerne Aaben-raa, Haderslev, Tønder, Sønderborg, samt Kreise Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg bidrager væsentligt til dette samarbejde. Statskancelliet deltager som gæst i arbejdsgruppens møder.

Delstatsregeringen bestræber sig på at styrke den tysk-danske grænseregion i dens kulturelle identitet. Fremragende kulturelle arrangementer rundt om Østersøen er egnede til at påvise fælles traditionslinier og til at iværksætte nye kulturelle forbindelser. Dette mål tjener kulturinitiativet Ars Baltica med dens multilaterale delprojekter, som f.eks. også folkBaltica, en folkmusikfestival, som finder sted for fjerde gang i 2008. I Flensburg og den tysk-danske Region Sønderjylland-Schleswig præsenteres der på talrige scener med flere end 100 kunstnere musikkultur fra landene rundt om Østersøen. Ud over selve koncerterne byder film, udstillinger, litteraturoplæsninger og workshops på indblik i det kulturelle liv i Østersøstaterne. Efter Norge, Sverige og Finland følger nu Estland som fokusland 2008.

Flere end 70 kulturprojekter har i de sidste år indenfor rammerne af INTERREG III - projektet "People to People" ydet deres bidrag til det grænseoverskridende samarbejde og dermed også til den grænseoverskridende kulturturisme med Danmark.

Med INTERREG III A-projekter, som f.eks. projektet „FilmTrain“, et kvalificerings- program for unge filmfolk, eller INTERREG IV programinitiativet „People to People“ / " Kulturbro" (følgeprojekt) til samarbejdsprojekter indenfor kultur, ungdom og sport, er det kulturpolitiske samarbejde intensiveret. Her skal der især nævnes den tysk-danske børneteaterfestival, som 2008 gennemføres for fjerde gang. Børn og unge både nord og syd for grænsen, er inviterede til at se talrige internationale børneteaterproduktioner fra Tyskland, Danmark, det øvrige Skandinavien, Estland og Østrig. Et omfattende ramme-program med f.eks. en konference for formidlere indenfor børneteatret kompletterer dette grænseoverskridende projekt, som er på højt kunstnerisk niveau. De årlige tysk- danske messingblæserakademier har i mange år været en fast bestanddel indenfor det grænseoverskridende interkulturelle samarbejde. Med "Grænselandsportalen" (www.grenzlandportal.eu) er en tysk-dansk internetportal med informationer om Sønderjylland og Landesteil Schleswig lagt online.

En særlig begivenhed er den Danske Kulturuge 2008. Anledningen til denne

11

kulturelle begivenhed er åbningen af det nye danske gymnasium (A.P. Møller Skolen) i Schleswig.

Med hensyn til fredninger har der i mange år været et tæt samarbejde mellem Archäologisches Landesamt og Museum Sønderjylland – også om fælles udgravninger. Overordnede mål er faglig udveksling, fremhævelse af nuværende og udvikling af fremtidige fælles faglige standarder. Under Islands ledelse er Schleswig-Holstein og Dan-mark med i den transnationale nominering af vikingestederne som verdenskulturarv hos UNESCO. På slesvig-holstensk side er Archäologisches Landesamt den væsentlige partner. Overordnede mål er bevaringen af fælles kulturel arv, fremme af turismeerhverv (steder med status af UNESCO-verdenskulturarv er blandt langdistanceturisternes yndlingsdestinationer), samt fremme af de fra UNESCO tilstræbte internationale koopera-tioner.

Fremme af kulturarbejdet i den tysk-danske grænseregion ved seminarer, sprog- kurser og studieture har i mange år været hovedpunktet for uddannelses- institutionerne i tilknytning Deutscher Grenzverein e.V. – Akademiet i Sankelmark (i samar-bejde med det europæiske Akademie Schleswig-Holstein), den internationale ungdoms-uddannelsesinstitution Jugendhof Scheersberg og Nordsee Akademie Leck. Jaruplund Højskole er det danske mindretals eneste ’dannelses’institution i Schleswig-Holstein og i dens arbejde drejer sig især om grænselandets multikulturelle mangfoldighed.

3.1.3 Mindretal – Mindretalspolitik De nationale mindretal og folkegrupper i det tysk-danske grænseland – det danske mindretal og den frisiske folkegruppe i Landesteil Schleswig, samt det tyske mindretal i Syddanmark – er væsentlige aktører i dette geografiske område. Den slesvig-holstenske delstatsregering inddrager mindretallene i sit grænseoverskridende arbejde og initiativer for på denne måde at fortsætte den kontinuerlige dialog med mindretallene. I denne rapports periode gjaldt dette for eksempel for ministerpræsidentens rejse til København i januar 2006, for delegations-rejsen i februar 2007 til Syddanmark og for undertegnelsen af ”Fælles erklæring om regio-nalt samarbejde mellem Delstaten Schleswig- Holstein og Region Syddanmark” den 27. juni 2007.

Mindretallene bidrager med deres eksistens og deres arbejde ikke blot til en kulturel mangfoldighed, men har derudover også vigtige funktioner som brobyggere ved den gensidige kulturformidling. Detaljerede oplysninger om de nationale mindretal og folke-grupper findes i mindretalsrapporten fra december 2007, udgivet af den slesvig-holstenske delstatsregering (LT-Drs. 16/1730). Rapporten foreligger også som brochure.

I DialogForumNorden (DFN) har mindretallene og de institutioner, organisationer og politikere, som beskæftiger sig med mindretalsrelevante emner, sluttet sig sammen for gensidig at informere hinanden og – hvis der er behov for det – samen at tage stand-punkt, hvor mindretalsanliggender er berørt. Derved bliver de enkelte organisatio-nernes og institutionernes uafhængighed og selvstændighed bevaret. Ministerpræsidentens mindretalskommitterede har overtaget koordinationen af DFN.

12

Året 2005 var mindretalspolitisk præget af 50-årsdagen for undertegnelsen af København-Bonn erklæringerne. Den 29. marts 1955 undertegnede Forbundskansleren Konrad Adenauer og den danske Statsminister Hans Christian Hansen København-Bonn erklæringerne om mindretallenes rettigheder på begge sider på Petersberg nær Bonn. Det centrale festarrangement fandt sted den 29. marts 2005 på Sønderborg slot. Forbundskansler Gerhard Schröder, Statsminister Anders Fogh Rasmussen og den daværende Ministerpræsident Heide Simonis var til stede. I en fælles tysk-dansk erklæring om mindretallene hed det :

”Siden 1955 har de to erklæringer fremmet og sikret den fredelige sameksistens mellem mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse og banet vejen for udviklingen af venskabelige og tætte forbindelser mellem Tyskland og Danmark. Vi er overbeviste om, at dette kan tjene som inspiration for afklaring af mindretalsspørgsmål i Europa og andre steder.”

Med det formål at skærpe regionens profil og at vise dens specifikke lokaliseringsfaktorer, udliciterede Landdagspræsidenten en kompetenceanalyse „Mindretal som lokalitetsfaktor i det tysk-danske grænseland“ i december 2006. Europäische Akademie i Bozen (EURAC Research) fikl denne opgave. Hermed åbnedes der for et uafhængigt og fordomsfrit blik udefra på regionen.

De fleste af de indtil den tid gennemførte undersøgelser og studier har koncentreret sig om økonomiske og sociale udviklinger og strategier. Et samfundspolitisk ideal, som også indbefattede de historiske og kulturelle bindeled i det gamle hertugdømme Slesvig, samt den grænselandsspecifikke opfattelse „med hinanden“ hos mindretallene og flertalsbe-folkningen, har aldrig før været genstand for analyse.

Den 5.marts 2008 afleverede EURAC officielt dette studie til landdagen. På et fælles møde mellem landdagenes udvalg for Europa, uddannelse og økonomi blev studiet præsenteret og diskuteret. Yderligere præsentationer af studiet er planlagt i Berlin, København og Bruxelles.

Studiet belyser de regionsspecifikke forhold og mindretallenes rolle med videnskabelige kriterier og metoder. Spørgsmålet var, om der kan påvises en sproglig, kulturel, social og økonomisk merværdi af mindretallene for flertalsbefolkningen. Med den empirisk-analytiske metode påviser studiet mindretallenes betydning som en lokaliseringsfaktor i grænselandet. Og den kommer entydigt til det resultat, at mindretallene i grænseregionen yder tre positive bidrag til samfundet: • De råder over social, human og kulturel kapital, international anerkendelse, tospro-gethed, hhv. flersprogethed og de leverer impulser til grænseoverskridende innova-tioner. • Mindretallene fungerer som brobyggere, „impulsgivere“, „ambassadører“, netværks-dannere, formidlere og de engagerer sig i høj grad i frivilligt arbejde. • Deres adfærd er præget af åbenhed, interkulturel forståelse og historisk forsoning.

På basis af disse resultater påpeger studiet mulige udviklingsstrategier for flertals- og mindretalsbefolkningen. De lokale aktører opfordres til at udvikle tiltag

13

for strategiens realisering. Disse kan være et vigtigt bidrag i bestræbelserne for at skærpe regionens profil i Nord- og i Sydslesvig. Endnu en positiv effekt kan være den tysk-danske grænse-regions profilering på europæisk plan.

3.2 Ministerium für Justiz, Arbeit und Europa // Ministerium for justits, arbejde og Europa

3.2.1 Samarbejde inden for rammerne af INTERREG

3.2.1.1 Projekter inden for rammerne af INTERREG III A (2001-2006 )

Ved hjælp af EU-støtteprogrammet INTERREG III A har partnerne i de to hidtidige programområder Sønderjylland-Schleswig und Fyn-K.E.R.N. med succes praktiseret grænseoverskridende samarbejde indenfor talrige områder. Der er kommet nye kvaliteter i det grænseoverskridende samarbejde. Der er blevet åbnet for nye samarbejdsfelter. Flere vigtige aktører i den regionale udvikling er inddraget. Ved arbejdet i de mangfoldige projekter er partnerne på de forskellige plan, til dels for første gang, kommet i kontakt med hinanden og har erkendt mulighederne og potentialerne, som ligger i det grænse-overskridende samarbejde.

I Region Sønderjylland-Schleswig blev der gennemført godt 45 projekter med en støttevolumen på ca. 14 mio. euro på fire prioriterede indsatsområder med fokus på områderne uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsmæssig udvikling (se bilag 2). Dertil hører projekter som:

1. Pilgrimsvej Hærvejen : Hensigten med det grænseoverskridende projekt "Pilgrimsvej Hærvejen" har været at oprette en infrastruktur til vandrerturismen i corporate design ved den gamle nord-syd-fjernvej mellem Jels (Sønderjyllands Amt) og Kropp (Kreis Schleswig-Flensburg). Denne infrastruktur består af fag- og sagsinformationer, rastepladser og ople-velsessteder, printmedier, kort og en hjemmeside. Indenfor vandreturismen konstateres der i dag enorm tilvækst og denne turisme skaber nye trends, f. eks. "at valfarte" (se Jakobsvejene), emnecentrerede ekskursioner, "Walking" og cykelvandringer. Hærvejen er med dens seværdigheder særlig velegnet til også at etablere og fremme disse tendenser i regionen. Dermed har projektet åbnet for nye marketingsmuligheder i et økonomisk mindre udviklet område. Derudover er der med emnet Hærvejen blevet udviklet et tilbud om en bedre forståelse af tysk og dansk kultur og identitet i grænse-regionen.

2 . Infocenter Grænse : Det ny etablerede „Infocenter Grænse – Grenze“, som indrettedes i Region Sønderjylland-Schleswigs Regionskontor i Padborg i august 2004, har hurtigt udviklet sig til en væsentlig aktør på det grænseoverskridende tysk-danske arbejds-marked. Projektets mål er at reducere hindringer for arbejdstagernes grænsependling og at stille informationer for grænsependlere til rådighed for på denne måde at øge antallet af grænsependlere. Dette projekts succes kan også ses ved, at mange henvender sig til Info-Centret for at få vejledning og at projektet fortsættes efter at INTERREG A støtteperioden er endt. Her har regionen altså ydet et væsentligt bidrag til at modvirke de fortsat bestående ”bløde” hindringer for grænsependlingen ved at uddybe rådgivnings- tilbuddene og også ved at give impulser til at fjerne hindringer.

14

3. IMWatT – Internationalisierte Mechatronik für Windkraft-Technologie : Vindenergisektoren er en branche i vækst, som har en stor betydning for Region Sønderjylland-Schleswig og der er brug for mange faglærte arbejdere. At kvalificerede mechatronik-faglærte medarbejdere står til rådighed er en central forudsætning for en fortsat positiv udvikling. IMWATT imødekommer dette behov med flere nye uddannelsestilbud og efteruddannelsestilbud, som især tilgodeser vindenergisektorens behov. Endvidere tilgodeser uddannelserne internationaliseringen i dette område. Hertil blev der udviklet internationaliserede læseplaner til uddannelsen og efteruddannelsen af mechatroniker (D), samt automatikfagtekniker (DK). Kvalifikations- og læseplansforskningen tager hensyn til behovet for faglærte på det internationaliserede arbejdsmarked og har resulteret i en eksemplarisk udvikling af udvalgte kvalificeringsmoduler.

For Region Fyn/K.E.R.N.’s vedkommende blev støttevolumen firedoblet under INTERREG III A – programmet til ca.10 mio. euro. Følgelig kunne der ydes støtte til dobbelt så mange projekter, dog med hver især større tilskud end under INTERREG II A. (se bilag 3). Der blev givet mangfoldige impulser til den regionale udvikling, især inden for områderne forskning og erhvervslivet. Det grænseoverskridende samarbejde omfattede de tre prioriteter „Erhvervsudvikling“, „Miljø og energi“, samt „Udvikling af menneskelige ressourcer“. Som eksempler kan der her nævnes følgende projekter:

1. Projekt „Forbedring af badevandskvalitet“ Målet med dette projekt fra Miljøcenter Fyn og Kreis Rendsburg-Eckernförde, som løber fra 1. januar 2006 til 30. september 2008 er at udpege, at analysere og at vurdere kilderne til forurening med bakterier, samt deres vej til badevandet ved programområdets kyster. Under projektets forløb tages der initiativer til identificeringen af forureningskilder, til evaluering af mulige reduktio-ner/eliminering af kilderne, til udviklingen af et rehabiliteringskoncept for sådanne forure-ninger, etablering af et varslingssystem så badegæster advares når der er forurenings-risiko, samt til forskningsarbejder omkring forhindring af iltsvind ved reduktionen af eutro- fieringen af havneområderne. Koncepterne og varslingssystemerne rapporteres til de ansvarlige myndigheder, således at der kan forventes et grænseoverskridende koncept til håndteringen af badevandsforureninger som projektresultat. Dette koncept kan bagefter også realiseres andre steder i Tyskland, Danmark og EU.

2. Studiefag „Biologisk oceanografi “ Målet med projektet, der varede fra januar 2003 til og med juli 2007, var udviklingen af et fælles studiefag i biologisk oceanografi. Projektpartnere var Biologisk Institut (SDU) og „Leibniz-Institut für Meereswissenschaften an der Universität Kiel“. Begge partnerinstitutioner bidrager med deres knowhow og deres specialviden indenfor forskning og undervisning til et tværfagligt tilbud af forelæsninger, seminarer, praktiske øvelser og feltkurser i alle aspekter indenfor biologisk oceanografi. Vigtige innovationer, som opnås med dette studiefag, er: tværfagligt studium – grænseoverskridende uddannelse – international uddannelse – netværksdannelse mellem Syddansk Universitet og Universität Kiel. Projektets resultater er et nyt studiefag og kandidater, som er kvalificerede til et job indenfor maritimt miljø i forskning og uddannelse, samt i den private sektor.

15

3. Projekt „Virtuelt museum“: Det handler om et projekt på tværs af regionerne Sønderjylland-Schleswig og Fyn/K.E.R.N: Målet med projektet er en internet- præsentation af den nyere historie (150 år) for Sønderjylland, Fyn og Schleswig- Holstein ud fra både tysk og dansk synsvinkel på tysk, dansk og engelsk. Præsentationen er rettet mod skoler, universiteter, museer, biblioteker, samt historiske steder, turismedestinationer, hoteller og private i regionen. Gennem sammenknytningen af den mest moderne informationstek-nologi med den videnskabeligt funderede regionalhistorie skabes der for første gang et „virtuelt museum“, som intelligent reagerer på de forskellige brugergruppers behov og evner og som stiller lige netop de informationer til rådighed, som er relevante for de respektive brugergrupper. INTERREG III A-støtten varede fra april 2005 til marts 2008.

Som facit kan der konstateres, at der ved hjælp af EU’s medfinansiering blev realiseret talrige projekter indenfor det grænseoverskridende samarbejde – som ellers ikke ville have været realisable – og at der på denne måde er opnået strukturelle forbedringer i regionen. Den gode kommunikation mellem forvaltning, politik, erhvervsliv og institutioner og samarbejdet ved projekternes planlægning og koordinering har også haft positiv indflydelse på andre grænseoverskridende arbejdsområder.

3.2.1.2 Status & perspektiver af INTERREG IV A (2007-2013) Den nye INTERREG IV A programgeneration 2007 til 2013 spiller en stor rolle for styrkelsen af den tysk-danske grænseregion. Fremover findes der to i stedet for hidtil tre programområder: Syddanmark-Schleswig-KERN i nord og Fehmarnbælt- regionen Sjælland-Ostholstein-Lübeck og Plön i øst. I december 2007 godkendte den Europæiske kommission de operationelle programmer for de to tysk-danske program-områder.

Alene til det grænseoverskridende projektarbejde i Region Syddanmark- Schleswig og KERN står der i den kommende støtteperiode 2007 til 2013 EU- INTERREG-midler til et beløb af 44 millioner euro til rådighed. Sammen med de tyske og danske komplementær-finansieringsmidler bliver det til en samlet volumen på næsten 70 millioner euro til Nord-regionen. Dermed kan der gives støtte til godt 100 projekter.

Baseret på erfaringerne med det grænseoverskridende samarbejde siden 1991 sikrer INTERREG IV A – programmet videreførelsen af de hidtidige samarbejdskoncepter, der har vist gode resultater. På baggrund af det udvide programområde og sammensmelt-ningen af de hidtidige to programområder til et nyt fælles INTERREG IV A – program-område åbnes der for nye samarbejdsmuligheder. Derved forventer programpartnerne yderligere impulser til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i den fælles grænseregion. De strategiske mål realiseres gennem programmets tre prioriteter:

1. Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi 2. Udvikling af områdets rammebetingelser 3. Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen

16

Illustration: Kort over det aktuelle programområde

Kilde: INTERREG IV A Operationelt program for Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. 2007-2013

17

Abb. Strategier, prioriteter og indsatsområder for INTERREG IV A programmet Syddanmark – Schleswig – K.E.R.N. 2007 – 2013 Regionale Overordnede INTERREG IV A Prioriteter Indsatsområder strategier strategier

1.1 Vækst gennem iværksætteri og erhvervssamarbejde

Kraftcenter 1.2 Anvendelse og udvikling af ny gennem udnyttelse teknologi EU-strategier: 1. Styrkelse og af de regionale konsolidering af forskelle og 1.3 Udvikling gennem forskning og Göteborg den regionale ressourcer uddannelse videnbaserede Lissabon økonomi 1.4 Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi INTERREG- programmet 1.5 Sundhedsudvikling

Aktiv medspiller i 2.1 Udvikling af menneskelige globalisering ressourcer Nationale strategier 2.2 Bæredygtig natur- og miljøudvikling 2. Udvikling af områdets 2.3 Bæredygtig energiudvikling rammebe- tingelser 2.4 Transport og logistikudvikling

Regionale strategier 2.5 Bæredygtig udvikling af Øge programom- bosætningen og styrkelse af den lokale rådets attraktivitet identitet

3.1 Kultur, sprog og gensidig forståelse

Lokale 3.2 Arbejdsmarket og grænsependling. strategier Skolesamarbejde 3. Samarbejde i hverdagen og 3.3 Offentlig transport og mobilitet Styrke det grænse- funktionel overskridende integration i samarbejde grænseregionen 3.4 Administrativt og myndighedssamarbejde

Kilde: INTERREG IV A Operationelt program for Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N. 2007-2013

18

Det udvidede programområde byder på nye perspektiver og chancer for fremtidige samarbejdsprojekter. Indsatsområderne omfatter erhvervsliv, teknologi, forskning, uddannelse, turisme, sundhed, trafik, bosætning, miljø, energi, arbejdsmarked, kultur og administrativt samarbejde (se grafik ovenfor). Væsentlige impulser og projekter – især til prioritet 3 forventes fra Region Sønderjylland-Schleswig.

Et tysk-dansk INTERREG-udvalg vil afgøre, til hvilke projektansøgninger der bevilliges støttemidler. Det hidtidige Interreg-sekretariat i Flensburg bliver nu det centrale program-sekretariat under paraplyorganisationen Entwicklungsagentur Nord GmbH. Her får både tyske og danske projektpartnere udførlig rådgivning, og samarbejdsplaner bliver fulgt op- lige fra projektudvikling, ansøgningsprocedurer helt hen til gennemførelse. Her er ansat kompetente medarbejdere fra delregionerne Schleswig, K.E.R.N. og Syddanmark. Derud-over findes der et Info-point i Rendsburg. Programmets forvaltningsmyndighed, administrative opgaver samt bevillingerne m.m. varetagesi Vejle.

Optaktskonferencen for den nye programperiode fandt sted i februar 2008. Tilbagemel-dingerne fra de mange deltagere var meget positive. Der findes allerede talrige grænse-overskridende projektidéer, som i fremtiden vil blive videreudviklet fra danske og tyske projektpartnere og hvortil der ansøges om Interreg-støtte.

3.2.1.3 Transnationalt samarbejde indenfor rammerne af INTERREG B

Et vigtigt instrument for fælles projekter er ud over det grænseoverskridende samarbejde under INTERREG IVA også det transnationale samarbejde, hvor slesvig-holstenske og syddanske partnere kan samarbejde multilateralt i hele Nord- og Østersøom-rådet. Nordsø- og Østersøprogrammerne indenfor rammerne af INTERREG III B (2000-2006) har hidtil været de mest omfattende programmer til fysisk planlægning, arealanvendelse, og egnsudvikling for Nord- og Østersøområdet og de største finansie-ringselementer til at fremme nordsø- og østersøprojekter.

Både i INTERREG IIIB østersø- og nordsøprogrammet (2001 – 2006) og i den lige påbegyndte støtteperiode INTERREG IVB Østersø og Nordsø (2007 – 2013) har partnerne fra de to regioner medvirket i bl.a. følgende projekter eller projektidéer til den nye støtteperiode: • „A.S.A.P. – Efficient Administrative Structures as a Prerequisite for Successful Economic and Social Development of Rural Areas in Demographic Transition“ (INTERREG IIIB Østersø): Forbedring af forvaltningsstrukturerne både på regionalt og lokalt plan, for at de således er i stand til at fremstille og implementere politikker, som er tilpassede til de specielle efterspørgsler/behov i de landlige områder. Partnere er bl.a.: IM, Region K.E.R.N., Kreis Nordfriesland, Kreis Ostholstein, Fyns Business and Development Centre; Samlet budget: € 1.776.833; projektperiode: 19.12.2005 - 18.12.2007 • „BERNET CATCH – Integrated Management of Catchments“ (INTERREG IIIB Østersø: Målet med projektet er at udvikle fælles instrumenter og strategier til implementeringen af EU-vandrammedirektivet inden for området vandindvinding. Partnere er bl.a.: Landesamt für Natur und Umwelt (LANU), Fyns Amt (Lead Partner); Samlet budget: € 862.072; projektperiode:

19

15.12.2004 - 14.04.2006 • „Baltic Sea Virtual Campus – BSVC“ (INTERREG IIIB Østersø): Implementering og testning af en elektronisk platform for en fælles uddannelsesinfrastruktur, for at tilbyde akademiske online uddannelser. BSVC skal være åben for alle universiteter og den skal muliggøre, at de udformer deres egne e-learning tilbud. Partnere er bl.a.: Fachhochschule Lübeck (Leadpartner), Fachhochschule Kiel, Tietgen Business School (Odense/DK); Samlet budget: € 3.349.000; projektperiode: 01.07.2002 - 30.06.2005 • ”EuRoB - European Route of Brick Gothic - Historical European Architecture as a common heritage and as a local and regional economic factor”(INTERREG IIIB Østersø): Øget synliggørelse af murstensgotik som fælles arv på tværs af alle lande i hele Østersøregionen. EuRoB fokuserer på denne turisme-profil, som endnu skal udvikles. Partnere er bl.a.: Hansestadt Lübeck, Haderslev Kommune; samlet budget: € 1.110.400; projektperiode: 01.06.2002 - 31.10.2004 • „NEW HANSA of sustainable Ports and Cities” (INTERREG IIIB Østersø): Udvikling af fremadrettede løsninger til reduceringen af miljøbelastningen grundet skibssejlads, samt bæredygtig udvikling af havnebyerne. Partnere er bl.a.: Stadtwerke Lübeck (Leadpartner), Hansestadt Lübeck, Kolding Havn; samlet budget: € 1.049.498; projektperiode: 16.06.2003 - 15.12.2005 • „NTN/NTN II - Transport Corridors project of Nordic Transportpolitical Network“ (INTERREG IIIB Nordsø): Projektets mål er udbygningen af transportkorridorer fra det sydlige Norge og vestlige Sverige gennem Jylland og Nordtyskland helt ned til midten af Europa. Partnere er bl.a.: Kreise Dithmarschen, Nordfriesland og Steinburg (uden støttemidler), South Jutland County Council, Vejle County; samlet budget: € 9.090.000; projektperiode: 03.03.2003 - 31.12.2005 • “ToLearn - Developing Sustainable Tourism in the North Sea Region - Applying the Tourism Learning Area Concept“ (INTERREG IIIB Nordsø): Projektet skal på langt sigt støtte udbud og efterspørgsel inden for kystturisme i hele Nordsøregionen og specielt ved Schleswig-Holsteins vestkyst. Partnere er bl.a.: Christian-Albrechts-Universität zu Kiel - Geographisches Institut (Leadpartner), Fachhochschule Westküste, Insel- und Halligkonferenz e.V., Region Uthlande, Syddansk Universitet; samlet budget: € 1.220.000; projektperiode: 08.05.2006 - 30.06.2008 • „FSI - Facilitating Sustainable Innovation“ (INTERREG IIIB Nordsø): Projektet skal udvikle det interregionale samarbejde indenfor nyskabende, bæredygtigt samarbejde mellem organisationer, for at nå frem til nye produkter, veje, virksomheder og netværk. Partnere er bl.a.: Insel- und Halligkonferenz e.V., Region Uthlande, Flagskibet.dk; samlet budget: 556.110; projektperiode: 30.11.2005 - 01.06.2008 • ”NAVE NORTRAIL - The North Sea Coastal Path“ (INTERREG IIIB Nordsø): NORTRAIL-projektet beskæftiger sig med historiske veje, søveje og gamle stier i de nordatlantiske kystregioners kulturlandskaber. Projektets grundlæggende idé med nordsøkystvejen (Nortrail) består i at skabe et net af landskaber og stier, hvilket er knyttet sammen via gangstier.Partnere er bl.a.: Amt Karrhade, South Jutland County Council, Ribe Amt; samlet budget: € 7.299.314; projektperiode: 01.10.2002 - 30.04.2007 • „BurVal - Ancient groundwater resevoirs in buried valleys - sustainable water resources for the future“ (INTERREG IIIB Nordsø): Projektet fokuserer på at forøge viden om render /begravede dale fra kvartærtiden som

20

grundvandsleder, for at sikre en fremadrettet og bæredygtig administration af disse grundvandsressourcer grænseoverskridende i Nordsøregionen. Partnere er bl.a.: Landesamt für Natur und Umwelt (LANU), Vejle County, Sønderjyllands Amt; samlet budget: € 2.708.503; projektperiode: 30.09.2003 - 31.12.2006 • „NMU - Northern Maritime University“ (INTERREG IVB Nordsø): Projektet NMU er allerede godkendt i INTERREG IVB Nordsøprogram og tilstræber en udvidelse til Østersøområdet. Målet er dannelsen af et netværk mellem universiteterne i Østersøområdet og Nordsøområdet til fælles udvikling af maritime erhvervsmoduler. Gennem udviklingen af et koncept og en studieplan for et kvalificeringstilbud med internationalt fokus skal konkurrenceevnen af den europæiske uddannelsesindustri indenfor den maritime erhvervssektor styrkes. Partnere er bl.a.: Fachhochschule Kiel (Leadpartner), Fachhochschule Flensburg, Fachhochschule Lübeck, dsn Kiel, Syddansk Universitet • “BaltFood - Food Processing Industry in the STRING area” (INTERREG IVB Østersø): Baltfood er en projektidé indenfor INTERREG IVB Østersø med henblik på samarbejde mellem fødevarerproducerende virksomheder i Østersøområdet med det formål at udvikle en fødevare-klynge for området omkring Østersøen. Det er planlagt at bl.a. de følgende partnere deltager i projektet: Wirtschaftsförderung Lübeck, Foodture Syddanmark • ”Segel-Hanse” ( INTERREG IVB Østersø og Nordsø): Segel-Hanse er en projektidé indenfor INTERREG IVB Østersø og Nordsø med det formål at opbygge et samarbejde mellem lystbådehavne i Nord- og Østersøområdet. Det er planlagt, at bl.a. de følgende partnere deltager i projektet: Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (egoh), Arbeitsgemeinschaft der Sportboothäfen Ostholstein-Lübeck e.V., Smålandshavet – Det Syddanske øhav

Sammenfattende kan der konstateres, at det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Syddanmark er et vigtigt element i delstatens politik for Østersøen og Nordsøen.

3.2.2 Grænseoverskridende arbejdsmarked Skønt arbejdstagernes fri bevægelighed indenfor det Europæiske Union er juridisk sikret, er der stadigvæk mange uafklarede spørgsmål i den praktiske hverdag. Især er det blevet tydeligt, at arbejdsmarkederne - bortset fra juridiske organisationsformer -indenfor den Europæiske Union stadigvæk har forskellige kulturelle og sociale traditioner – dette gælder også i den tysk-danske grænseregion.

Vedrørende antallet grænsependlere er der i den nyeste tid sket betydelige forandringer. Var man i året 2000 endnu gået ud fra ca. 2.500 pendlere i alt i den tysk-danske grænseregion (deraf ca. 2/3 fra Tyskland til Danmark), er antallet af grænsependlere til Danmark steget betydeligt på grund af den stærk stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark. Ifølge sidste skøn (status: november 2007) udgør antallet af grænsependlere fra Tyskland til Danmark for tiden 10.800. I den modsatte retning går man ud fra ca. 1.200 pendlere – en endnu større stigning af den grænseoverskridende mobilitet synes absolut at være muligt. Særlig glædeligt er derfor at man er nået frem til et nyt stadium i samarbejdet med delegationsmødet med ministerpræsidenten den 27. og 28.02.2007 i

21

Kolding sammen med ca. 100 eksperter fra forskellige områder. Ved den danske delegations genvisit i Plön den 1. og 2. november 2007 blev så den daværende arbejdsgruppe „arbejdsmarked“ som ministerieområdet deltog i, institutionaliseret til „ tysk-dansk arbejdsmarkedsforum“ og påbegyndte det fælles uddybende arbejde til fremme af det grænseoverskridende arbejdsmarked, som dækker hele Schleswig- Holstein, samt Syddanmarks område.

Også indenfor rammerne af Zukunftsprogramm Arbeit ( fremtidsprogram arbejde ) for delstaten Schleswig-Holstein er der på grund af vores naboskab til Danmark planlagt, stort set at fortsætte med at målrette fremme af arbejdsmarkedet på et arbejdsmarked, som skal udvikle sig endnu mere i retning af et fælles marked med vores nordlige naboland. De chancer og muligheder, der er interessante på begge sider af grænsen, skal fremover udnyttes endnu mere. Derved skal der dog bemærkes at der i den tysk-danske grænseregion allerede er blevet udviklet mangfoldige ideer og aktiviteter for at nå frem til en praksis „med-hinanden“ i stedet for „ved- siden-af- hinanden“, for de mennesker, som bor og arbejder nær landegrænsen.

Især skal der her fremhæves EURES’ (EURopean Employment Services) arbejde med fokusområderne information, vejledning og formidling (indtil ultimo 2007 suppleret med ASH-projekt GRAMARK), samt det brede vejledningstilbud fra Infocenter grænse, som dækker langt ud over det egentlige arbejdsmarked. Det er derfor planlagt ved en idékonkurrence at fremme den grænseoverskridende mobilitet gennem projekter, som har det mål at udnytte grænseregionens muligheder for en udvidet erhvervsmæssig orientering hos den unge generation (i erhvervsud-dannelse og studium) mod et nyt og større erhvervsområde uden grænser – og således bidrage til både at undgå ledighed og til at styrke projektdeltagernes kvalifikationer og kompetencer. Projektstarten er planlagt til oktober 2008.

3.2.3 Grænseoverskridende samarbejde indenfor justitssamarbejde Inden for retshåndhævelsen er der et tæt samarbejde mellem statsadvokaturen ved Landgericht Flensburg og Danmark. For eksempel har ”Leitender Oberstaatsanwalt der Staatsanwaltschaft bei dem Landgericht Flensburg“ (ledende statsadvokat) i mange år været medlem af den såkaldte

"Chefgruppe Schengen-Nord", er hidtil mødtes to gange om året, senest i juni 2007. I denne gruppe deltager alle politimestre fra Sønderjylland – efter kommunalreformen i Danmark i 2007 Politidirektøren, samt suppleanter og chefanklager med sæde i Esbjerg -, samt tyske og danske toldmyndighedernes chefer, forbunds- og delstatens politimyndig-heder. Her drøftes alle aktuelle problemer og der drøftes og aftales forpligtende handlinger og tiltag, som f.eks. ved grænseoverskridende gidseltagning. I denne sammenhæng planlægges og gennemføres der fælles øvelser. Der er afholdt flere fælles efteruddannelseskurser i både Tyskland og Danmark.

Derudover er der etableret et fælles kontor i Padborg, hvor medarbejdere fra tyske forbunds-, delstatspoliti- og – toldmyndigheder arbejder. Fra den danske side er kontoret i bygningen ved siden af bemandet på tilsvarende måde. Her bearbejdes forespørgsler og oplysninger hurtigt indenfor rammerne af retsbistand.

22

3.3. Ministerium für Bildung und Frauen / Ministeriet for uddannelse og kvinder

3.3.1 Grænseoverskridende skolesamarbejde Indenfor det grænseoverskridende skolesamarbejde står institutionaliseringen af „Europaklasse Niebüll/Tønder“ som en permanent tysk-dansk mulighed for de øverste klasser på Friedrich-Paulsen-Schule i Niebüll og Tønder gymnasium i forgrunden.

I 2007 aafsluttede den første projektklasse med succes projektforløbet med studentereksamen. Modellen med en blandet klasse med tyske og danske elever, med tysk og dansk som forpligtende fremmedsprog, hvor der tales engelsk i mange andre undervisningsfag og med en studentereksamen der giver adgang til videre studier i både Tyskland og Danmark, blev godt modtaget og den er stadig efterspurgt. Klassens forenende virkning rækker langt ud over skolelivet og man får et godt indblik i kulturen på begge sider af grænsen.

Med den anden Europaklasse, som startede i skoleåret 2007/08, skal forløbet for de øverste klasser institutionaliseres. Problemer fra den første fase bliver bearbejdet og vil føre til indholdsmæssige tilpasninger. Betingelserne for G8 (anm.: tidligere havde tyske skolebørn 9 år på gymnasiet, dette er blevet ændret til 8 år, derfor G8) vil ligeledes resultere i behov for ændringer. Derudover er en intensiv vejledning nødvendig, for at styre tilpasningsprocesser i begge siders interesse.

Aktører på den tyske side er MBF, Kreis Nordfriesland hhv. fremtidig Amt Südtondern, Friedrich-Paulsen-Schule; på den danske side Gymnasium Tønder. De næste fem år skal ses som institutionaliseringsfase. Om fem år skal der gennemføres en evaluering.

Ved indførelsen af profilgymnasiet i Danmark ændredes forudsætningerne, som blev vedtaget på Kultusministerkonferenz (KMK) (anm.: Forum, hvor de tyske delstaters ministre for kultur og uddannelse regelmæssigt mødes for at drøfte og afstemme uddannelsespolitikken) den 10.03.2000, for den direkte adgang til universiteterne for studenter fra det tyske gymnasium i Aabenraa derved at den hidtidige inddeling i en sproglig og en matematisk gren bortfalder.

Kun for eleverne fra den sidstnævnte gren, som har fået undervisning i matematik på B-niveau, havde KMK i sin tid autoriseret Schleswig-Holstein til anerkendelse af den direkte adgang til universiteterne i Forbundsrepublikken Tyskland. Derfor var det nødvendigt på ny at undersøge og fastlægge forudsætningerne for en yderligere tilsvarende autorisation.

På grund af disse strukturforandringer i Deutsches Gymnasiums Apenrade har ciffer 1 i aftalen om „Anerkennung der Abschlusszeugnisse des Deutschen Gymnasiums Apenrade“ (Beschluss der Kultusministerkonferenz vom 10.03.2000) (Anerkendelse af studentereksamen fra det tyske gymnasium i Aabenraa - kultusministerkonferencens afgørelse fra den 10.marts 2000) fremover følgende ordlyd: „Kultusministerens konference tager vedtagende til efterretning, at delstaten Schleswig-Holstein over for studenterne fra det tyske gymnasium i Aabenraa, det tyske mindretals skole i Nordslesvig, bekræfter

23

berettigelsen til den direkte adgang til universiteterne i Forbundsrepublikken Tyskland, under forudsætning af dokumentation for matematik på A- eller B- niveau i et supplerende dokument til studentereksamen. Denne beslutning trådte i kraft den 21.12.07.

Et vigtigt projekt er „LEARNER - Lernen und Arbeiten im Netzwerk in der Region“. Projektet gennemføres i fællesskab af Universität Flensburg i samarbejde med IQSH og efteruddannelsesinstitutionen EULE og CVU Sønderjylland i samarbejde med Centret for Undervisningsmidler i Aabenraa siden august 2006 til oktober 2008. Målet med projektet er etableringen af et netværk af pædagogiske uddannelsesinstitutioner, som kan sikre en udveksling af personer, fagudbud og viden hen over den tysk-danske grænse. Målet er at styrke fagudbuddets kvalitet for studerende og færdiguddannede og at fremme kompetenceudviklingen blandt partnerinstitutionernes medarbejder.

3.3.2 Grænseoverskridende samarbejde indenfor erhvervsuddannelser Delstatsregeringens mål har altid været at give impulser til en øget grænseoverskridende udveksling af lærlinge for at øge mobiliteten og kvalificeringen.

Indenfor rammerne af det dansk-tyske forum ”Grænseoverskridende uddannelse og arbejdsmarked” koordineres og planlægges fælles aktiviteter indenfor uddannelse og arbejdsmarked. Siden 2004 har dette forum lavet udkast til forskellige projekter, som siden blev videre udviklet. Blandt andet er der dannet en arbejdsgruppe specielt til projektet „Grænseoverskridende erhvervsuddannelser”.

En væsentlig del er projektet „NetBS – Netzwerk der Berufsschulen Sønderjylland – Schleswig //netværk af erhvervsskoler i Sønderjylland- Schleswig“, som støttes af INTERREG III A. Dette projekt opbygger og udvider en fremtidsorienteret struktur indenfor erhvervsskolernes samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig. I seks delprojekter deltager på den danske side fire erhvervsskoler og på den tyske side alle seks erhvervsskoler fra Kreise Schleswig-Flensburg, Nordfriesland og Stadt Flensburg i det egentlige projekt. Målet med projektet på begge sider af grænsen er bl.a. at redudere sproglige og kulturelle barrierer i løbet af uddannelsen.

Endnu et projekt sigter mod at skabe tre grænseoverskridende uddannelsesforløb. Der blev etableret en faggruppe med repræsentanter fra erhvervslivet og erhvervsskolerne. I første omgang blev der valgt de tre uddannelser mechatronik, ”Industrikaufmann” (omtr.: engrosassistent) og restaurantservice. Dette udvalg kan dog ændres. Projektet er for nuværende uden konkret resultat i form af den gensidige anerkendelse af uddannelserne uden en individuel eksamen. Arbejdsgruppen undersøger for tiden flere uddannelsesforløb.

3.3.3 Forbedring af fremmedsprogkundskaber I Schleswig-Holstein findes der mangfoldige tilbud for at lære det danske sprog, både i skolerne og børnehaverne ( se delstatsregeringens redegørelse for danskundervisningens status og perspektiv i Landesteil Schleswig, nr 16/1681).

24

Den danske skoleforening for Sydslesvig har i skoleåret 2006/2007 været ansvarlig for i alt 1882 børn i 55 børnehaver. Udenfor det danske mindretals institutioner er der for tiden ca. 540 børn, der lærer dansk.

Næsten alle realskoler i landsdelen tilbyder dansk som 2. fremmedsprog. I realskolerne tilbydes der ved siden af dansk også fransk som andet fremmedsprog fra 7. klasse, valgfri også i 9. og 10. klasse.( red.: Det tyske skolesystem består efter 4. klasse i princippet af tre forskellige skoletyper, nemlig: ”Hauptschule”, realskole, gymnasiet. !! Derudover findes Gesamtschulen/ fællesskoler, hvor alle de 3 nævnte skoleformer efter 4. klasse er under et tag og enten samarbejder eller eleverne har mulighed for hurtigt at ”veksle” mellem skolerne. Endvidere er der endnu en reform på vej, som går ud på helt at fjerne Hauptschule. Den gamle Hauptschule sammenlægges med Realschule og bliver så til enten Gemeinschaftsschule eller Regionalschule.)

En fællesskole i landsdelen tilbyder dansk som andet fremmedsprog. Denne skole tilbyder dansk fra 7. eller 9. klasse som andet eller tredje fremmedsprog ; fra 11. klasse som fremmedsprog for nybegyndere.

På gymnasierne kan der læres dansk som tredje fremmedsprog fra 9. klasse og som ny begyndende fremmedsprog fra 11. klasse. Gymnasierne holder dog fortsat fast ved fransk og latin (sjældent russisk), i de seneste år er der også i højere grad tilbudt spansk. Denne grundlæggende situation vil sandsynligvis ikke ændre sig, idet disse sprog har en global betydning.

På grund af regionens beliggenhed tæt ved grænsen og fremragende relationer til nabolandet, burde det tilstræbes at tilbyde dansk på flere gymnasier end hidtil, enten som tredje fremmedsprog eller som frivillige projektkurser. Med etableringen af profilgym-nasierne og den heraf resulterende forpligtelse for alle skoler til at udbyde en sproglig profil med tre fremmedsprog, bliver betydningen af et tredje - og muligvis endnu flere - fremmedsprog større. Man kan gå ud fra at de vedvarende positive studie- og erhvervs-perspektiver i den grænsenære region også vil føre til en øget efterspørgsel efter dansk som undervisningsfag.

I denne sammenhæng er hele erhvervsuddannelsesområdet af særlig betydning. Her kan der opnås en udvidelse af den erhvervsmæssige kvalifikation gennem fremmed-sprogskundskaber, og denne kvalifikation kan føre til større chancer på det grænsenære arbejdsmarked.

De nye Regional- og Gemeinschaftsschulen betyder nye muligheder for danskunder-visningen. I regional- og fællesskolerne vil et andet fremmedsprog fra 7. klasse være et forpligtende valgfag. Dette betyder en forbedring i den hidtidige ”Hauptschule” (skole til 9.evtl.10. klasse), idet der i de hidtil eksisterende ”Hauptschulen” ikke blev undervist i et andet fremmedsprog.

Situationen for lærerne, som er færdiguddannede fra universiteterne og ønsker at tage den anden del af deres uddannelse (det såkaldte ”Referendariat”, som varer 2 år), er som følger: Undervisningsfaget „Dansk“ er i ”Grund- und Hauptschulen”, samt i realskolerne klassificeret som fag med mangel på lærere. Eksaminerede realskolelærere med faget „Dansk“ kan for tiden være sikre på at få et job/at blive ansat. For tiden er der dog kun ganske få referendarer med dansk i de ovenfor

25

nævnte skoletyper.

3.4 Innenministerium / Indenrigsministeriet

3.4.1 Samordning af fysisk planlægning og regionale udviklingsplaner Samarbejdet indenfor egnsplanlægning / fysisk planlægning, som i sin tid blev påbegyndt med Sønderjyllands Amt, fortsættes og uddybes med Region Syddanmark.

På grund af den aftalte gensidige deltagelse ved udarbejdelse af udviklingsplanerne, har både Region Syddanmark og kommunerne i den sydlige del af Danmarks grænseområde indenfor rammerne af den offentlige høring om regionaludviklingsplanen, den såkaldte ”Anhörungs- und Beteiligungsverfahren zur Aufstellung des Landesentwicklungsplanes des Landes Schleswig-Holstein” fået tilsendt et udkast til planen og er blevet opfordret til at tage stilling.

Desuden har der i 2007 igen fundet to workshops sted til udveksling af erfaringer og informationer – en i Danmark den 09.05.2007 og en i Kiel den 29.11.2007. Der behandledes punkter, som er interessante og relevante for begge sider, f.eks. den mulige etablering af en fælles geoportal og grænseoverskridende transport- og logistikemner. Andre ressorts, som er ansvarlige i Schleswig- Holstein deltog også.

I 2008 er der planlagt endnu en workshop, som skal finde sted i Danmark til efteråret.

Derudover har Region Syddanmark tilkendegivet sin interesse for at arbejde med i enkelte delprojekter af det overordnede projekt , (MORO) ”Großräumige Partnerschaft Nordtyskland / Metropolregion Hamburg“ – dette er et samarbejde mellem de fire nordtyske delstater Schleswig-Holstein, Hamburg, Mecklenburg- Vorpommern og Nieder-sachsen, samt metropolregion Hamburg om regional udviklingsplanlægning. Hvordan deltagelsen helt konkret skal se ud afklares for tiden mellem de ledende ansvarlige af de i alt 11 delprojekter og de danske partnere.

3.4.2 Samarbejde mellem sikkerhedsmyndighederne

3.4.2.1 Landeskriminalamt // Delstatens kriminalpoliti På en konference for AG Nord-Ost, som LKA Schleswig-Holstein afholdt i Danmark i september 2005 konstaterede deltagerne i enighed at en fælles kontrolaktion gennem koordinerede tiltag på tværs af landegrænser, og en hurtig informationsudveksling er nødvendige for en effektiv bekæmpelse af den internationale narkosmugling. Zollkriminalamt (toldkontorets kriminalafdelingen) fik fra deltagerne til opgave at koordinere projektet „NORDIC“ og at gennemføre koordinerede internationale kontrolaktioner i det sydlige østersøområde.

I projektet deltager Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland. På basis af nationale analyser og bedømmelser af (foreløbige) anholdelser, beslaglæggelser og erfaringer udarbejdes der et fælles skema for eftersøgninger(edb). Efter gennemførte kontrolaktioner sker der en evaluering og modifikation af det fælles

26

skema for eftersøgninger.

I kontrolperioderne etableres der i de enkelte lande NCP (National Contact Points) for målrettet og hurtigt at kunne udveksle og styre informationer om anholdelser, samt yderligere erfaringer og databaseforespørgsler. Derudover arbejdes der tæt sammen med politi- og toldmyndighederne i Holland og i Polen om informationsudveksling, samt med et kontrolprojekt fra Landespolizei Niedersachsen. Projektet „NORDIC“ er tidsmæssigt ubegrænset.

Målet med projektet „NORDIC“ er gennem koordinerede tiltag på tværs af landegrænser effektivt at bekæmpe den narkosmugling, som går fra Polen gennem Tyskland til Skandinavien, samt fra Holland gennem Tyskland til Skandinavien, i og med at man udnytter Schleswig-Holsteins geografiske beliggenhed som transitland. Kontrolaktionerne skal ved anvendelsen af det fælles skema for eftersøgninger bekræfte de hidtidige analyser og bidrage til at få nye erkendelser om gerningsmændenes adfærd, modus operandi, smuglegods, skjulesteder etc.

I tilfælde af grænseoverskridende bande- og seriekriminalitet arbejder LKA alt efter anledning sammen med (kriminal-) politistationer i Syddanmark på basis af reglerne om det internationale samarbejde og på basis af samarbejdsaftaler.

Om central vurdering : Med fælleskontoret i Padborg er det aftalt, at realisere et fælles møde med de relevante vurderings- og analysemyndigheder i Danmark. Nyordningen af politiets struktur i Danmark førte imidlertid til at den regionale vurderingsmyndighed i Kolding blev nedlagt. Et nyt kontor med lignende analytiske opgaver og med større lokalt ansvar, opbygges for tiden i Esbjerg.

3.4.2.2 Havne- og søpoliti Ved det tyske søpolitis indsatser i den danske del af Flensborg fjord tages enten danske politibetjente om bord på en slesvig-holstensk politibåd eller politibetjentene udfører den indledende operation efter direkte aftale med det danske grænsepolitis afdeling i Padborg, som er ansvarlig for dette område.

Indenfor fiskerikontrollen foregår samarbejdet mellem tysk Wasserschutzpolizei (søpoliti) og Danmarks Fiskerikontrol på basis af en intensiv informationsudveksling. Endvidere gennemføres der efter aftale fælles fiskerikontrol til søs.

3.4.2.3 Politidirektion Flensburg Ved hjælp af projektorganisationen “Schengen-Nord“ er det grænseoverskridende politisamarbejde i den dansk-tyske grænseregion blevet intensiveret.

Suppleret med målgruppeorienterede dansk-undervisningsprogrammer blev der udvik-let indsatstaktiske samarbejdsformer (f.eks. vedrørende eftersøgning / gidseltagning) og der blev gennemført øvelser og udvekslinger. Dermed blev bl. a. det taktiske samarbejde i hverdagen mellem politiets hovedkontor i Flensburg og politiet i Danmark ved aktuelle situationer, der kræver politiindsats, fremmet væsentligt.

27

Derudover deltog danske udvekslede politibetjente vejledende i indsatser af “Fahn-dungsgruppe Schengen Nord//eftersøgningsgruppen Schengen “, som består af betjente fra delstatens politi, forbundspoliti samt toldbetjente ved veje fra og til Danmark.

Først og fremmest kunne den yderst vigtige informationsudveksling organiseres på en helt ny og mere effektiv måde ved hjælp af det fælles kontor i Padborg. I dette fælles kontor arbejder nu siden medio 2004 ud over Landespolizei Schleswig Holstein også Bundespolizei og det tyske og danske toldvæsen. Det danske politi holder via en kontaktperson tæt kontakt til denne institution. Men det er ikke blot den strukturerede informationsudveksling, som det fælles kontor fremmer, men derimod bearbejder kontoret også forespørgsler fra politi og told, medvirker ved grænseoverskridende indsats-koordinering, udarbejder tysk- danske kriminalitetsanalyser og udvikler sig mere og mere til en motor og giver nye impulser til det grænseoverskridende samarbejde.

På langt sigt ønsker delstatens politi i grænseområdet: • en generel intensivering af det grænseoverskridende politisamarbejde, som på grund af organisationsreformerne hos sikkerhedsmyndighederne både på den tyske og danske side var gået lidt i stå på det seneste; • en yderligere styrkelse af det fælles kontor i Padborg gennem realiseringen af en officiel samarbejds-/forvaltningsaftale på tværs af grænsen med indrømmelse af retshjælpskompetencer og ligeberettiget deltagelse for de danske politimyndigheder i den indre opbygning af “Fælles centre“ i andre grænseregioner; • opbygningen af tætte samarbejdsstrukturer mellem den sandsynligvis fra 2009 nyetablerede „Regionalleitstelle Nord “ i Harrislee og det danske politi i Esbjerg; • udvidelsen af alle tiltag med tillidsskabende karakter bl.a. udveklinger, fælles øvelser og først og fremmest sprogkurser. Ud over de hidtil praktiserede muligheder for sprogundervisning skal der for første gang bruges et internetbaseret danskundervisningsprogram (Sprogfokus), som gør det muligt individuelt at lære dansk ved computeren. Sprogfokus blev udarbejdet i et samarbejde mellem Volkshochschule Husum og VUC Haderslev og er finansieret med INTERREG III A –støttemidler.

3.4.2.4 Politidirektion Lübeck Indenfor rammerne af projektet Interreg III A har politikredsene Sydsjælland, Lolland og Falster og Politidirektion Lübeck initieret et følgeprojekt med titlen „Grænseover-skridende samarbejde sikkerhedsmyndigheder“, som også medarbejderne fra Bundes-polizeiamt Flensburg og Hauptzollamt Kiel kan deltage i. Projektperioden er 01.10.2006 til 30.06.2008. Indholdet er: • Fagseminarer „Grænseoverskridende kriminalitet“ med fokus på forfalskning af dokumenter og terrorisme, • Seminar “Overvågning af godsfjerntransport med den nye digitale fartskriver“, • Sprogkurs, som politibetjente, der ofte har telefonisk kontakt eller mødes med danske kollegaer, deltog i. • Fælles møder for myndighedernes ledelser • Mulighed for udveksling hos den anden kontraktpartners tjenestesteder for alle betjente ansat hos myndighederne.

28

I det videre forløb skal kontakterne efter de gennemførte reformer hos de involverede myndigheder fornyes og stabiliseres ligesom der udarbejdes fælles rammeplaner til indsatser på begge sider af grænsen.

Det er muligt for alle kvinder og mænd fra alle afdelinger at deltage, såfremt arbejdspladsen har berøringspunkter til nabolandet.

3.4.2.5 Katastrofeberedskab Amt für Katastrophenschutz (Kontor for katastrofeberedskab) samarbejder indenfor rammerne af to projekter, medfinansierede fra EU-støtteprogrammet Interreg-IIIB-Nordsøregion, med det Kystdirektorat. Yderligere partnere er katastrofeberedskabs- og kystsikringsmyndigheder i de andre nordsøstater. Hovedmål for „Chain of Safety“-projektet er et koordineret grænseoverskridende koncept for katastrofeafværgelse i hele nordsøregionen. Til dette formål laves der en statusopgørelse og der udarbejdes en sammenligning af de eksisterende planer og ressourcer.

Projektet ”SAFECOAST“ sigter mod koordineringen og en fælles udvikling af langsigtede risikomanagementstrategier frem til 2050 for de kystområder, der er truet af stormflod i Nordsøområdet.

3.5 Ministerium für Umwelt und Landwirtschaft //Ministerium for miljø og landbrug

Indenfor områderne miljø og landbrug eksisterer der et mangeårigt tæt og succesrigt grænseoverskridende samarbejde med Danmark. Dette gælder især for områderne vandforsyning, naturfredning, samt miljørelaterede teknologier, for hvilke der også fremover udvikles og gennemføres samarbejdsprojekter. Et udtryk for partnerskabssamarbejdet med Syddanmark er den tværgående „Koordi-nierungskreis Umwelt “ (koordineringskreds for miljø), som har eksisteret siden 2003 og bl.a. har repræsentanter fra MLUR og Region Syddanmark. Koordineringskredsen sigter mod en uformel informationsudveksling på det faglige plan,, identifikation og initiering af grænseoverskridende projekter og mobilisering af egnede aktører hovedsagligt fra miljøområdet. Koordineringskredsen opfatter sig selv som en platform, som - især på grund af de tillidsfulde kontakter, der har udviklet sig over mange år - effektivt kan give impulser til strategiske projekter.

3.5.1 Naturfredning, naturerfaring, bæredygtig turisme Interreg IIIa-projektet „Naturerlebnis Flensburger Außenförde“ (Naturoplevelser ved Flensborg Yderfjord) blev i efterår 2005 initieret efter forslag fra Regionskontoret. Sammen med den „Untere Naturschutzbehörde des Kreises Schleswig-Flensburg“, amterne Gelting, Steinbergkirche og Langballig, Stadt Glücksburg og „Stiftung Naturschutz“ blev der udarbejdet en projektansøgning, som på den tyske side havde en volumen på 335.000 €. Projektets samlede støtteperiode løber fra januar 2006 til oktober 2008. Samarbejdspartnere på den danske side er Sønderborg Kommune og den danske skovstyrelse i Gråsten. Den samlede volumen på den danske side udgør ca. 4 mio. kroner. Egenfinansieringen på 50 % sker på den tyske side hovedsageligt via såkaldte

29

”udligningsmidler” (anm.: ”Ausgleichsmittel”: en slags gebyr, som skal betales f.eks. ved nybygninger, hvor man fælder træer eller fjerner planter. Pengene bruges så til nye planter) fra Kreis Schleswig- Flensburg og gennem mindre tilskud fra de deltagende kommuner og ”Stiftung Naturschutz”.

Hovedmålet er forbedringen af miljøet på begge sider af fjorden gennem etableringen af små vandløb og forbedringen af mulighederne for at opleve naturens skønhed, samt tosprogede oplysninger om naturen og dens sammenhænge. Derudenl bliver der etableret små vandløb på den tyske side i Glücksburg, Langballig og Quern. Der er opdrættet og udsat løvfrøer. Vandrestierne skal knyttes sammen og udsigtstårne, infopavilloner og infotavler skal udarbejdes og opstilles. Vandløbene etableres primært på kommunale arealer eller på arealer, som „Stiftung Naturschutz” ejer.

Samarbejdet med den danske projektledelse i Sønderborg er fremragende. Allerede to gange har ca. 30 medarbejdere fra myndighederne i Sønderborg været på „Geltinger Birk“, for at lære arbejdet, området og opgaverne på den ”Integrierte Station Geltinger Birk“ at kende. Det meget gode og tillidsfulde samarbejde mellem de danske og tyske partnere i dette grænseoverskridende naturfredningsprojekt er en væsentlig forudsætning for den succes projektet tegner til at få og samarbejdet skal fortsat plejes og uddybes.

3.5.2 Miljørelaterede teknologier Det grænseoverskridende samarbejde med Syddanmark indenfor „Miljørelaterede teknologier“ foregår i overvejende grad i fyrtårnsprojektet „ International Teknologiregion vedvarende energi “.

Et led i denne sammenhæng er „Bioenergipark Tønder“, hvor de i 2006 påbegyndte forberedelser til oprettelsen af en bioæthanolfabrikation fortsættes. Der er blevet etableret et dansk projektselskab, som skal planlægge den detaljerede tekniske realisering og som strukturerer hele projektets finansiering. For tiden udarbejdes der en businessplan. På den slesvig-holstenske side er der regelmæssige kontakter til projektselskabet via ”Mittelstän-dische Beteiligungsgesellschaft mbH” og Investitionsbank med inddragelse af MLUR for om nødvendigt at yde et finansieringsbidrag til realiseringen. Produktionen skal påbegyn-des primo 2010.

Brug af biomasse i Schleswig-Holstein – ligesom også i det sydlige Danmark – har udviklet sig til et interessant området. Her kan der forventes erhvervs- og innovations-impulser også for de økonomisk mindre udviklede landdistrikter. Disse potentialer skal udnyttes og udbygges.

3.5.3 Landdistrikter Her eksisterer der mangeårige samarbejdsstrukturer mellem Schleswig-Holstein og Syd-danmark, f. eks.: • Siden 1994 findes der et samarbejde indenfor landbrugets uddannelses- institutioner vedrørende tidsmæssig udstrækning af uddannelser og anerkendelse af relevant praktisk arbejde eller af (eksamens)beviser for

30

efteruddannelse. „Fachschule für Landwirtschaft der Beruflichen Schule des Kreises Nordfriesland (filial Bredstedt)“ har en mangeårig tæt kontakt (grænseoverskridende møder, elevudveksling) til Gråsten Landbrugsskole (Danmark). • I 2006 startede forskningsprojektet „Plants for Health“ mellem forskellige institutter fra „Agrar- und Ernährungswissenschaftlichen Fakultät der Christian- Albrechts-Universität zu Kiel“, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet med forskningscenter Aarslev. Regionalt er K.E.R.N.- Regionen og Region Syddanmark involverede. Projektets mål er at udvikle en højteknologisk produktion og forarbejdning af egnede planter til anvendelsen i diabetesbehandlingen. Hertil identificeres der i første omgang et udvalg af planter med antidiabetisk virksomme indholdsstoffer og deres virkningsmekanismer bliver undersøgt. • To andre grænseoverskridende forskningsprojekter fra CAU indenfor landbrugs-produktion beskæftiger sig med produktionsintensitetens indflydelse på bestanden af rugefugle (Projekt Aviland, samarbejdspartner er det danske miljømi-nisterium) og med udviklingen af bæredygtige, miljøvenlige dyrkningssystemer indenfor økologisk landbrug til produktion af hvede og raps af høj forarbejdningskvalitet. (Projekt Øko-kvalitet), samarbejdspartner er Danish Institute of Agricultural Science i Aarslev).

Med de her nævnte forskningsprojekter sigter MLUR mod, at udvikle nye indtægtskilder indenfor landbrug og at fremme en miljørigtig landbrugsproduktion.

3.5.4 Ernæring Inden for området ernæring og landbrug er der potentiale til et øget samarbejde mellem delstaten og Syddanmark. Her er sigtet for samarbejdet den grænseoverskridende udvikling af en førende region indenfor ernæringserhverv med international udstråling og under hensyntagen til landbrugets og ernæringserhvervets strukturdannende potentialer i bredeste forstand.

Den mulige klynge inkluderer forskning og udvikling, bygning af anlæg, analyse, leverandører af formler og ingredienser, landbrug inkl. planteavl etc. Indenfor disse områder kan der ses særdeles lovende udviklinger, f.eks. gennem fyrtårnsprojektet „Kompetencenetværk fødevareerhverv” og den energimæssige og stoflige anvendelse af fornybare råstoffer (bl.a. udvinding af værdifulde virksomme stoffer fra lægeplanter). Derudover findes der et samarbejdspotentiale ved fælles uddannelse / efteruddannelse indenfor produktion/produktionsteknik.

3.5.5 Klimabeskyttelse Endnu et samarbejdsområde er udvekslingen af politikker i Syddanmark og Schleswig-Holstein med henblik på klimabeskyttelse, samt undersøgelse af mulighederne for samarbejde.

Formålet er en erfaringsudveksling vedrørende de hidtidige tiltag indenfor klimapolitikken på regionens og delstatens plan og undersøgelse af, om eventuelle videreførende samarbejdstiltag, f.eks. i form af projekter, er hensigtsmæssige på baggrund af at klima-beskyttelse har en stor politisk betydning i begge regioner. Her er det særligt interessant, at den næste UN- klimakonference CLIMATE CHANGE finder sted i København. I denne

31

sammenhæng kunne det eventuelt lykkes at præsentere Schleswig- Holstein/Syddanmark som grænseoverskridende foregangsregion indenfor området klimabeskyttelse/vedva-rende energi.

Samarbejdet skal først og fremmest handle om den politiske dimension af klimabe-skyttelse og i mindre grad om den økonomiske og videnskabelige dimension som ses i fyrtårnsprojektet "Teknologiregion renewable energy - vedvarende energi". Således bliver dette projekt afgrænset i forhold til fyrtårnsprojektet Vedvarende energier.

På den slesvig-holstenske side skal der inddrages aktører fra miljøressortområdet. På den danske side er der først og fremmest påtænkt en deltagelse fra Regionsforvaltningen Syddanmark og det statslige Miljøcenter i Ribe. Disse aktører er allerede repræsenterede i "Koordinierungskreis Umwelt" fra MLUR / Region Syddanmark.

Denne deltagerkreds kunne eventuelt på begge sider af grænsen udvides med eksterne deltagere (som f.eks. Energieagentur).

3.5.6 Andre områder Indenfor rammerne af INTERREG IV B planlægges projektet „ CLIWAT “ (Klimaforandringer / grundvandssystemer ). Leadpartner er Region Midtjylland, øvrige partnere i Danmark er Miljøcenter Ribe og GEUS. Partner i Tyskland er ud over LANU, BGR (Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe med sæde i Hannover) Institut für Geowissenschaftliche Gemeinschaftsaufgaben (Hannover), fra Holland deltager TNO (Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderzoek, et halvstatslig hollandsk forskningsinstitut for anvendte naturvidenskaber).

I projektet skal det undersøges, hvilke virkninger for grundvandssystemerne man må regne med som følge af den prognosticerede klimaforandring (stigning af grundvandsspejl, forskydning af saltvand-ferskvandgrænse, højere vandstand i de lavtliggende områder). Der er planlagt en 3-årig projektperiode, som starter i efteråret 2008. Budgettet er på 160.000 €, deraf 50% egenfinansiering (personaleomkostninger). Indgivelse af ansøgningen er planlagt til marts 2008.

„MAEWEST – det marine miljø i den vestlige Østersø“ er et projekt, som allerede er afsluttet med succes. I dette projekt, som for første gang blev gennemført i fællesskab af alle tre tysk-danske INTERREG III A -regioner (projektperiode 2004-2007), blev der udviklet IT-støttede værktøjer til et forbedret miljømanagement i den vestlige Østersø. Der blev udviklet en operationel model, som reproducerer Østersøens aktuelle tilstand på bedst mulig vis. Endvidere blev der udviklet flere scenariemodeller (bl.a. for Kiel Fjord og Flensborg Fjord). Ved hjælp af disse modeller kan det simuleres hvilke indvirkninger planlagte tiltag vil have på vandkvalitet, eutrofieringstilstand og iltindhold. I projektet deltog på den danske side Sønderjyllands Amt, Fyns Amt og Storstrøms Amt, på den slesvig- holstenske side LANU (miljøstyrelsen).

Realiseringen af EU-vandrammedirektivet er et andet fokusområde i det grænseoverskridende samarbejde. Nogle vandveje (Flensborg fjord, Rudbøl sø,

32

nogle vandløb, vadehavet) krydser grænsen mellem Danmark og Tyskland. Det europæiske vandrammedirektiv har siden år 2000 krævet en grænseoverskridende driftsplanlægning, der er relateret til vandløbenes opland. I en fælles erklæring om samarbejdet ved koordineringen af dyrkning af de grænseoverskridende vandløb Vidå, Kruså og ”Jadelunder Graben” mellem det danske miljøministerium og det tyske Bundesumwelt-ministerium er de to medlemsstater blevet enige om principper for fælles koordinering og den grænseoverskridende udvikling af vandløbene og har i de respektive stater udpeget de myndigheder, som er ansvarlige herfor.

3.6 Finansministeriet / skatteministeriet : Grænseoverskridende samarbejde mellem skatteforvaltningerne om vejledning af grænsependlere i skattespørgsmål

Skatteforvaltningernes arbejde med den tysk-danske grænseregion drejer sig især om spørgsmål om arbejdstagernes beskatning, når arbejdstageren har bopæl i den ene stat og arbejde i den anden stat. For her at opnå en bedre service for skatteborgerne, er rådgivningen for de såkaldte grænsependlere på begge sider af grænsen blevet samlet. På den danske side blev der etableret Infocenter Grænse i Padborg og Skattecenteret i Tønder. På den tyske side blev i sommeren 2006 udpeget tre kontaktpersoner for grænsependlere hos Finanzamt Flensburg og to kontaktpersoner for grænsependlere hos Finanzamt Nordfriesland (ved hovedsædet i Leck).

Disse kontaktpersoner, som ellers arbejder indenfor området service for arbejdstagerne, har til opgave at yde grænsependlerne en målrettet rådgivning omkring generelle skattemæssige emner, samt ved konkrete skattemæssige individuelle spørgsmål. Hvis det er nødvendigt formidles grænsependlere videre til de ansvarlige myndigheder udenfor skattevæsenet hhv. til de ansvarlige danske myndigheder. Ved indgangen til de to Finanzämter (skattekontorer) gøres på både tysk og dansk tydeligt opmærksom på, at kontaktpersonerne kan træffes her. Derudover findes der informationer om, hvor, hvordan og hvornår grænsependlernes kontaktpersoner kan træffes – på internet og i brochurer fra Infocenter Grænse i Padborg.

I år 2007 havde kontaktpersonerne ca. 100 personlige henvendelser ang. vedr. rådgivning og godt 180 henvendelser pr. telefon. Af disse henvendelser kom en ikke ubetydelig del fra danske statsborgere med behov for rådgivning. I rådgivningen var der fokus på oplysninger om skatteligning, skattetrin og børnetilskud.

Der er oprettet en arbejdsgruppe, hvor danske og tyske repræsentanter fra alle relevante fagområder regelmæssigt afholder møder. Her drejer det sig især om aftaler vedrørende procedureforløb og gensidig informationsudveksling om skattelovgivning og social-, arbejdsløsheds- og sygesikring.

På et endags informationsarrangement blev der sidste år gennemført gensidig orientering (kurser) om grænseoverskridende problematikker vedrørende beskatning. Endvidere har en skatterevisor fra Skattecentret i Tønder været i praktik i afdelingen for virksomhedskontrol hos skattevæsenet i Nordfriesland i

33

november sidste år. I år er der planlagt en tilsvarende udveksling den modsatte vej.

Sammenfattende kan det konstateres, at de nyetablerede centrale rådgivende kontaktsteder for grænsependlere har opfyldt forventningerne og er blevet fast etablerede. Et væsentligt grundlag for den realiseringen af dette grænseover- skridende tiltag er det forbilledlige samarbejde mellem danske og tyske skattemyndigheder i grænseregionen.

3.7 Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr // Ministeriet for videnskab, erhverv og trafik

3.7.1 Erhvervsudvikling og samarbejde' Som Schleswig-Holsteins direkte nabo har Danmark på trods af sin overskuelige markedsstørrelse og økonomisk styrke en fremtrædende position i udenrigshandlen: • I hele året 2006 eksporterede Schleswig-Holstein varer af en værdi på godt 1,2 mia. € til Danmark (mod omkring 985 mio. € i 2005). Blandt de vigtigste aftagerlande for Schleswig-Holstens eksport ligger Danmark således, lige foran Frankrig, på en 4. plads efter Storbritannien, Italien, og Holland. • Angående import til Schleswig-Holstein har Danmark 2. pladsen 2 med omkring 2,36 mia. € i hele året 2006 (mod ca. 1,8 mia. € i 2005); Danmark ligger dermed foran betydningsfulde EU-handelspartnere som Holland og Sverige1 og lige bag Storbritannien.

3.7.2 Fyrtårnsprojekter På baggrund af forslag fra regionen blev der i år 2007 forberedt fem fyrtårnsprojekter, som skal forbedre Regionens økonomiske styrke og som skal have virkning i Danmark eller realiseres med danske partnere. I det følgende præsenteres projekterne og deres aktuelle status kort:

1. I den „Internationale teknologiregion vedvarende Energi“ skal der udvikles supplerende forsknings- og demonstrationsprojekter indenfor den vedvarende energiteknik i samarbejde med institutioner som ”Kompetenzzentrum Windenergie Cewind” og ”Kompetenzzentrum Biomassenutzung in Schleswig- Holstein”. Derudover skal områderne uddannelse og efteruddannelse i den tysk- danske grænseregion udvides. Omkostningerne til hele projektet beløber sig til godt 9 millioner euro. Der er afsat 7 år til projektet.

I forbindelse med ministerpræsidentens delegationsrejse til Danmark den 27. og 28. februar 2007 blev de første overvejelser om dette projekt præsenteret og den danske sides medvirken og interesse for de enkelte delprojekter undersøgt. Projektet skal finansieres via ”Zukunftsprogramm Wirtschaft“ (fremtidsprogram erhvervsliv). En afgørelse om støtte til enkelte projekter skal træffes i løbet af forår/sommer 2008.

1 Men for importerne skal det dog bemærkes, at ikke alle disse varer forbliver i det slesvig- holstenske erhvervsområde, således at eksportstatistikken her er mere retvisende (varer, der helt igennem er producerede Schleswig-Holstein).

34

2. „Kompetencecenter fødevareerhveverhverv“ er et grænseoverskridende netværk for samarbejdet mellem erhvervsliv og videnskab. Kompetencenetværkt fødevareerhverv er den 1.8.2007 begyndt med sit arbejde med en styrkelse af erhvervene. Omkostningerne for den treårige støtteperiode er ca.661.000. € . Netværket styres af „Wirtschaftsförderung und Technologietransfer Schleswig- Holstein GmbH (WTSH)“.

Placeringen af Netværksledelsen i Flensburg muliggør en intensiv servicering af grænseregionen Schleswig/ Syddanmark.

Et vigtigt område for kompetencenetværket er at iværksætte og følge det grænse-overskridende samarbejde mellem videnskab og erhvervsliv. Til opgaverne hører derfor fremme og udveksling af fagspecifikke informationer, udviklingen og realiseringen af konkrete tysk-danske samarbejdsprojekter og forslag til styrkelsen af erhvervsrelaterede forsknings- og udviklingspotentialer. Der er fokus på aktiviteter og netværksarbejde på lokalt, regionalt og overregionalt plan.

3. Et andet projekt beskæftiger sig med perspektiverne for logistikbranchen i regionen. Målet med projektet „Cross Border Logistics“ er at stimulere det regionale samarbejde via nye aktiviteter indenfor trafikområdet. WiREG har – koordineret med flere partnere – udarbejdet en projektskitse til et logistik- kompetencecenter Flensborg - Padborg, som dækker hele området Landesteil Schleswig og Region Syddanmark. Udgangspunktet er den geografisk godt beliggende grænseoverskridende logistikbranche ved transporttrafik-kens vigtigste knudepunkt på den for begge sider vigtige Jyllandsrute.

Fokusområderne i de forskellige arbejdspakker er tværgående projektstyrings- og planlægningsaktiviteter: Identifikation af præstationspotentialer og regionens logistiske infrastruktur, samt de præstationsporteføljer, som kan udledes heraf og markedsføring af disse.

Et andet indhold er opbygningen af nye uddannelses- og kvalificeringstilbud, samt vidensdeling og Best Practices i regionens virksomheder. De samlede projektomkost-ninger vurderes til ca. 1 mio. € for en treårig projektperiode. Projektet skal gennemføres indenfor rammerne af INTERREG IV A programmet.

4. I tilknytning til de eksisterende tysk-danske universitetsuddannelser og idéen om et tysk-dansk universitetscenter vil „Collegium Mare Balticum“ (CMB) udvide samarbejdet mellem universiteterne i grænseregionen væsentligt ved hjælp af doktorandseminarer, ph.d.-uddannelser, videreuddannelsesarrangementer og understøttelse af ph.d.-stude-rende.

Universität Flensburg udarbejdede i 2006 et første udkast til det tysk-danske forskningssamarbejde. Det væsentlige indhold var etableringen af en forskerskole og finansieringen af ph.d.-stipendier, derudover også konferencer, arrangementer etc. Som samlede omkostninger for fire år blev der oprindeligt beregnet godt 1,4 mio. €, heraf godt 50 % til stipendier. Som forskningens fokusområder er der planlagt: • Arbejdsmarked og erhverv • Innovation og region,

35

• Kultur og (ud)dannelse i grænseregionen, • Marketing og virksomhedskommunikation i den europæiske integration, • Regionalhistorie og regionaløkonomi

En tysk-dansk projektgruppe, har arbejdet videre med denne projektplan. Syddansk Universitet (SDU) har foreslået, også at placere forskningsprojekter (med startfinansiering) hos CMB og hertil foreslået støtte gennem "Researcher in Residence" for at etablere et fælles „Center for Advanced Studies“. I så fald ville finansieringsvolumen stige betydeligt.

De aktuelle diskussioner drejer sig om den organisatoriske forankring i Universität Flensburg (UFl), som planlægger en organisationsreform. CMB har ansøgt om at blive tilknyttet til det fremtidige fakultet "Økonomi og samfund", og der skal om kort tid træffes en afgørelse herom på universitetet. Fra SDU’s side etableres der et center ved Institut for Grænseregionsforskning. I en „paraply- kontrakt” mellem SDU og UFl blev det i januar 2008 aftalt at udvide de fælles aktiviteter for ph.d.-seminarer. Så snart afgørelsen om forankringen i det fremtidige fakultet på UFl er truffet, skal der indgås en særlig samarbejdsaftale. Der er planlagt med støtte til projektet fra INTERREG IV A programmet.

5. Med „Dom der Sinne“ (sansernes rum) planlægger Flensborg by ved Nordertor (Nørreport) den anden, både emnemæssige og rumlige udvidelse af Phänomenta. Projektets mål er, at muliggøre usædvanlige sanseoplevelser og derigennem at fremme den gensidige forståelse blandt mennesker med og uden handicap. Dette mål skal bl.a. realiseres ved hjælp af en projektionskuppel, en interaktiv udstilling, en cafe med servering i mørke og et lydløst rum. Det planlagte finansieringsvolumen udgør ca. 4 millioner euro. Som støttemulighed kommer det nye „Zukunftsprogramm Wirtschaft“ (fremtidsprogram erhvervsliv) i betragtning. Det er dog vigtigt, at Stadt Flensburg undersøger projektet i forhold til delstatens nye turismestrategi (målgruppe etc.). En ekstern cost-benefit analyse er allerede blevet gennemført.

3.7.3 Tysk-dansk Regionalmanagement Et af de første projekter, som blev realiseret inden for ”Zukunftsprogramm” (fremtidsprogram) i begyndelsen af 2007, er det tysk-danske Regionalmanagement som central kontaktflade til fremme af den grænseoverskridende erhvervs- og regionalud-vikling. IHK Flensburg og Entwicklungsagentur Nord GmbH (EANord) er ansvarlige for projektet.

Indenfor rammerne af Regionalmanagement tager IHK Flensburg sig af det virksomheds-relaterede samarbejde, dvs., at IHK har funktionen som centralt kontaktsted og vejviser for det erhvervsmæssige grænseoverskridende samarbejde. Således tilbyder IHK f.eks. konsultationsdage for danske og tyske virksomheder og er ordstyrer i den tysk-danske dialog om brancherelaterede fokusområder. EANord koncentrerer sig om kommunale opgaver og målsætninger, især indenfor videreudvikling og realisering af de eksisterende regionale udviklingskoncepter med hensyn til de grænseoverskridende aspekter. Derudover skal der udvikles regionalt betydningsfulde projekter til fremme af det grænseoverskridende samarbejde på det kommunale område og mellem universiteterne. Samarbejdet mellem de to projektansvarlige partnere er klart

36

struktureret på basis af en samarbejdskontrakt. Projektpartnerskabet mellem IHK-Flensburg og Entwicklungsagentur Nord sikrer en ligelig hensyntagen til såvel kommunale interesser som virksomhedernes interesser i processen omkring det grænseoverskridende samarbejde.

Projektet bidrager væsentligt til realiseringen af den „ Grænseoverskridende erhvervs-udviklingsstrategi “, som blev udarbejdet sammen med danske partnere indenfor rammerne af et INTERREG-projekt. Processen for fælles vækst i Schleswig-Holstein Nord (Kreise Schleswig-Flensburg, Nordfriesland og Stadt Flensburg) og Region Syddanmark bliver understøttet. Delstatsregeringen forventer positive beskæftigelseseffekter, idet projektet bidrager til at forbedre mulighederne for at udnytte det grænseoverskridende arbejdsmarked og samtidigt iværksætter projekter og netværk, som vil skabe vækst og beskæftigelse i regionen.

3.7.4 Turisme Turismen er en betydelig økonomisk faktor i den tysk-danske grænseregion. Målet med det grænseoverskridende samarbejde er derfor sammenknytningen af turismedesti-nationerne i en tysk-danske oplevelsesregion med det formål at opnå en fælles kompetence-, kvalitets- og produktudvikling. Etableringen af et tysk-dansk turismeforum fandt sted i 2007 og dette konsolideres fortsat som paraplyorganisation for det dansk-tyske samarbejde. Det dansk-tyske Regionalmanagement hos IHK Flensburg og Turisme Syddanmark koordinerer og er moderator for denne proces.

Det grænseoverskridende samarbejde om turisme er inddelt i indsatsområderne‚ By- og oplevelsesturisme, samt fælles marketingsaktiviteter’, ‚Vestkystturisme’ og ‚Maritim østkyst’. Mere detaljeret er det følgende projekter: • D/DK Turismeforum blev iværksat i 2007 og fortsættes i 2008. I dette forum mødes danske og tyske fagfolk inden for turisme for at udvikle fælles strategiske og operative målsætninger. Med basis i D/DK Turismeforum er der blevet etableret tre arbejdsgrupper Vestkystturisme, Maritim Oplevelsesregion Østkyst og MICE / Bysamarbejde. I arbejdsgrupperne udvikles konkrete tiltag. Denne inddeling er opstået som følge af de meget forskellige profiler for destinationerne ved vestkysten og østkysten, samt særlige forhold inden for bysamarbejdet. • Arbejdsgruppen D/DK Vestkystturisme udvikler og følger fælles produkter som f.eks. endagsbilletter, målgruppeorienterede pakketilbud eller tysk-danske turist-guides. Derved fokuseres der på indsatsområderne „oplev naturen“ og „vedva-rende energi“. • Arbejdsgruppen D/DK Maritim oplevelsesregion Østkysten beskæftiger sig med områderne Flensborg fjord, Lillebælt og Sli-regionen. Der er fokus på produktudviklingen omkring vandsporten og dens sammenknytning med turistattraktioner på land, samt fælles markedsføring med det formål at øge regionens attraktionsværdi betydeligt. Dertil hører også det styrkede samarbejde mellem lystbådehavne. • Arbejdsgruppen D/DK MICE / Bysamarbejde sigter mod en fælles marketing- strategi og indkredsning af målgruppe. Ved en første statusopgørelse blev der udviklet idéer til samarbejde, som skal realiseres i løbet af 2008. (opgørelse af status for den eksisterende infrastruktur, tilbud og kapaciteter, udvikling af

37

konkrete fælles marketingsaktiviteter med arbejdstitlen „Meer Meeting“, samarbejde og cross-marketing med universiteter og virksomheder fra andre erhvervsområder )

Det tidligere omtalte D/DK Regionalmanagement påtager sig den hensigtsmæssige funktion som et centralt kontaktforum og sikrer således både initiering og opfølgning af projektudviklingen i grænseregionen, samt skabelse af de nødvendige grænseover-skridende kontakter.

Det der står i fokus for det grænseoverskridende samarbejde er fremme af vækst og beskæftigelse, samt styrkelse af regionens attraktivitet og økonomiske styrke og dermed en forbedring af konkurrencedygtigheden på turistområdet.

Med hensyn til aktiviteter inden for turisme sker der en tæt koordinering mellem de regionale turisme-marketingsorganisationer (Flensburg Fjord Tourismus GmbH, Ostsee-Holstein-Tourismus e. V., Schleswig-Holstein Binnenland Tourismus e.V.) og Landesmar-ketingorganisation (Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH).

3.7.5 Håndværkskamrenes vejledning om udenrigsøkonomi Fa september-oktober 2007 har håndværkskamrene Handwerkskammer Flensburg og Handwerkskammer Lübeck et nyt rådgivningstilbud til deres medlemsvirksomheder. Der er nu i begge byer en konsulent, som tager sig af udenrigs-økonomivejledning. De to rådgivningscentre for udenrigsøkonomi støttes med midler fra delstaten og EU (med 438.760,- € for hele perioden fra den 01. juni 2007 til 31. marts 2010).

I de forgangne måneder har der været klart fokus på vejledning af virksomheder, som allerede er aktive på det danske marked, eller som planlægger at blive det. I Handwerkskammer Flensburg blev der fra 1.september 2007 til medio februar 2008 (status: 18. februar 2008) i alt gennemført rådgivning i 126 tilfælde, hvoraf 101 handlede om det grænseoverskridende arbejde i Danmark. I Handwerkskammer Lübeck blev der i perioden fra 1. oktober 2007 til medio februar 2008 (status: 18. februar 2008) i alt gennemført rådgivning i 111 tilfælde. Heraf drejede de 54 sig om spørgsmål vedrørende arbejde i Danmark. I hele delstaten var det dermed næsten 2/3 (65,4%) af rådgivningssamtalerne, som handlede om forretninger med nabolandet Danmark.

Hovedspørgsmålene i forbindelse med vejledningen af medlemsvirksomhederne var spørgsmål vedrørende virksomhedernes registrering, moms, autorisation indenfor de forskellige erhverv, samt arbejdstagernes udstationering. Derudover gjorde de to udenrigsøkonomiskonsulenter opmærksom på veje til at skaffe kunder i det nordlige naboland.

Indenfor rammerne af det grænseoverskridende samarbejde med Syddanmark har de to udenrigsøkonomikonsulenter intensiveret kontakten til de relevante danske myndig-heder. Derudover er der gode kontakter til erhvervsfremmeinstitutioner i Aabenraa (Sønderjylland). Desuden deltager de to udenrigsøkonomiskonsulenter i jævnlige møder med andre vejledere / institutioner (organiseret fra IHK Flensburg), som hovedsageligt tager sig af det

38

danske marked.

3.7.6 International konference „Familievenlige virksomheder – lær af naboerne. En tysk-dansk sammenligning“ Den demografiske udvikling med de graverende konsekvenser for alle områder i samfundet påvirker også virksomhederne i Schleswig-Holstein. Arbejdsstyrken falder, og der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor afholdt MWV den 11. maj 2006 sammen med Industrie- und Handelskammer Schleswig-Holstein konferencen "Familievenlige virksomheder – lær af naboerne”. En tysk-dansk sammenligning", som foregik hos IHK Flensburg.

På konferencen blev den aktuelle status for emnet „Familievenlige virksomheder“ i Tyskland og Danmark drøftet. Derudover blev der præsenteret positive eksempler fra begge lande. Et blik på Danmark bekræfter, at der også kan åbnes for nye arbejdsområder ved en udvidelse af børnepasning. I Danmark findes der et velfungerende system: Forældrene kan vælge ud fra et bredt børnepasningstilbud med tilstrækkeligt lange åbningstider. Også virksomheder har her en forbilledlig praksis, som f.eks. Vrøgum A/S fra Oksbøl, Danmark, viser: Kondirum også for familiemedlemmer, besøg på virksomheden af børnehaver og skoleklasser, samt telearbejdspladser hjemme. Delstatsregeringen og IHK Schleswig-Holstein håber, at de særligt familievenlige virksomheder, som her blev kendt i offentligheden vil få mange til at efterligne dem.

3.7.7 Rådgivningscentre Frau und Beruf (kvinde og erhverv) Delstatsregeringen bestræber sig på at udbygge den nødvendige infrastruktur for at forene familie- og arbejdsliv som lokaliseringsfaktor. For at gøre opmærksom på egnede tiltag i grænseregionen til at give bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, bruger Rådgivningscentrene Frau & Beruf den grænseoverskridende udveksling for – indenfor rammerne af deres kerneopgaver – at bidrage til udbygningen af denne lokaliserings-faktor, som især er vigtig for unge familier og virksomheder. Frau & Beruf får støtte af ”Zukunftsprogramm Arbeit” (fremtidsprogram arbejde).

Til dette formål har rådgivningscentrene imidlertid taget direkte kontakt til de arbejdmarkedsrelevante institutioner i Danmark for at gøre de særlige forhold vedrø-rende ”den danske måde” tilgængelige til fordel for kvinderne i hele grænseregionen. Et andet fokusområde for vejledningerne er emnet „arbejde i Danmark“. Her handler det ikke kun om jobsøgning. Ud over forbedringen af sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv inddrages der især også den sociale sikring i nabolandet.

3.7.8 Videnskabeligt samarbejde Universitetssamarbejdet mellem Universität Flensburg (UF) og Syddansk Universitet (SDU) blev også i de forgangne år udvidet. Ud over det centrale nye projekt „Collegium Mare Balticum“ (se 3.7.2) blev det fælles studieudbud videreudviklet. Omlægningen til Bachelor / Master systemet i Tyskland førte også til ændringer i det fælles udbud af studier. For tiden findes der de følgende fælles uddannelser : • „International Management“, afgangseksamen som Bachelor of Science har

39

513 studerende i vintersemestret 2007/08. Masteruddannelsen „Organisational Mana-gement“, som oprindeligt byggede herpå, udbydes ikke længere. I stedet for er det nu uddannelsen „Management Studies“, der fører til Mastergraden. Her er der nu 20 immatrikulerede studerende. • Desuden udbydes uddannelsen „Kultur- und Sprachmittler“ (kultur- og sprogformidler) med stor succes, her er der 140 studerende i vintersemestret 2007/08. På dette studium uddannes eksperter til det interkulturelle samarbejde i tre kulturelle områder (tysksproget, skandinavisk, engelsksproget). Det er planlagt at omlægge den tyske diplomuddannelse til „Master für Kultur-Sprache-Medialität“. • Den fælles studieretning „European Studies“ blev for første gang udbudt i vintersemestret 2006/07. Denne uddannelse blev udviklet og udbygget indenfor rammerne af et INTERREG IIIa projekt. Bachelor-studiet (3-årigt) udbydes ved SDU og det efterfølgende Master-studium udbydes ved Universität Flensburg. I vintersemestret var der 38 indskrevne studerende.

Derudover har også forskere fra Universität Kiel og Syddansk Universitet intensiveret deres samarbejde betydeligt i de seneste måneder. Især indenfor områderne medicin, naturvidenskab og kulturvidenskab findes der en række videnskabelige samarbejds-projekter. I november 2007 aftalte universitetsledelserne at udvide samarbejdet yderligere. Der fokuseres på en intensivering af udvekslingen af de studerende, projekter i forbindelse med livslang læring og teknologitransfer. Hertil er det planlagt at etablere et fælles sekretariat. Sekretariatets opgaver er at vejlede professorerne fra de tre universiteter Flensburg, Kiel og Syddansk Universitet, at understøtte dem ved ansøgninger om eksterne midler, samt at bidrage til at fordybe den gensidige forståelse for forskning og undervisning. Sekretariatet skal finansieres med støtte fra INTERREG-IV A programmet. I marts 2008 vil universiteterne indgive den hertil svarende ansøgning.

3.7.9 Center for partikelterapi (PTZ) Kiel Med center for partikelterapi (PTZ) vil der i Kiel blive oprettet et af verdens mest moderne kræftbehandlingscentre. Med dets særlige terapimuligheder yder dette center et væsentligt bidrag til sundhedsforsyningen på højeste niveau, med hensyn til at imødegå de tiltagende kræftsygdomme som mennesker i stigende grad rammes af.

Universitetsklinikken Schleswig-Holstein (UK S-H) har med PTZ samlet hele spektret af ydelser inden for den nødvendige diagnostik (CT, MRT, PET-CT) og integreres på fremragende vis i Universitetshospitalet S-Hs centrale onkologiske behandlings- og forskningsområde. Derudover fremmes opbygningen af et Comprehensive Cancer Centers (CCC) ved Unversitetshospitalet.

Desuden giver forskning og undervisning indenfor partikelterapi et bredt felt for nationalt og internationalt samarbejde. Således findes der samarbejde med universitetssygehusene i Rostock, Greifswald, Hannover, Oslo (N), Kaunas (LT), København og Odense (DK).

Siden maj 2006 er der en samarbejdskontrakt med Universitetshospitalet i Odense med fokus på området onkologi inklusiv partikelterapi. Yderligere

40

samarbejdsområder er: stamcelleforskning, osteoporose, skjoldbruskkirtelsygdomme, diabetes, pædiatri, operativ gynækologi og klinisk psykologi. Samarbejdet omfatter videnskabelige projekter, uddannelse og patientbehandling. Desuden er der planlagt en administrativ udveksling, uddannelsesprogrammer til medarbejdere og ”Post-Graduate Trainings”. Der er samarbejde bl.a. inden for områderne onkologi og stamcelleforskning.

Siden februar 2007 er der en stråleterapi-kontrakt med Danish Regions. Kontraktens indhold omhandler behandlingen af patienter med bryst- eller prostatakræft i Universitetshospitalet S-H’s stråleterapi. Patienterne kommer fra hele Danmark, især dog fra Odense, Herlev, Århus,og Aalborg. I 2007 blev ca. 140 patienter behandlet.

For områderne diagnostik og behandling af patienter med brystkræft, tarmkræft, lungekræft og hoved-hals-tumorer er der for tiden endnu en kontrakt om patientbehandling med Region Syddanmark ( i opdrag fra Danske Regioner) i koordineringsfasen.

Der planlægges et Interreg IV A-projekt, som skal koordinere samarbejdet mellem vidensinstitutioner i Schleswig-Holstein og Syddanmark.

3.7.10 Samarbejde indenfor energiområdet Ud over fyrtårnsprojektet „International Teknologiregion - vedvarende energi“ findes der flere grænseoverskridende aktiviteter indenfor energiområdet. Som et resultat af delegationsrejserne, som statskancelliet havde organiseret, findes der nu på energiområdet arbejdsrelationer mellem Region Syddanmarks forvaltning og erhvervsministeriet. Disse relationer har ført til, at repræsentanter fra Syddanmark medvirkede som oplægsholdere på kongressen „Regionale energiewirtschaftliche Entwicklung im internationalen Vergleich“ ved messen „New energy husum 2008” den 13. marts 2008. Derudover diskuteres også flere muligheder for det grænseoverskridende samarbejde indenfor vedvarende energier og energieffektivitet.

Med BIS Bremerhaven som ansvarshavende er et internationalt konsortium fra Storbritannien, Sverige, Norge, Danmark, Holland og (Nord-)Tyskland for tiden ved at forberede en ansøgning til et følgeprojekt „Power Cluster“ til Offshore- vindenergi i programmet INTERREG-IVb „Nordsø“. Fra Schleswig-Holstein deltager her Wirtschafts-ministerium (erhvervsministerium) (i samarbejde med Wirtschaftsförderungs-gesellschaft NF) og WAK Schleswig-Holstein. På den syddanske side deltager Offshore Center Denmark i Esbjerg og South Denmark European Office, Bruxelles, i projektet. Indenfor rammerne af det planlagte projekt ses der flere muligheder for at arbejde sammen på tværs af grænserne.

3.7.11 Projekt „Grænseløs erhvervsuddannelse“ Dette projekt fra Kreishandwerkerschaft Schleswig fremmer udvekslingen af elever/lær-linge fra Tyskland, Danmark, Frankrig og Østrig. Målet er at danne regionale, grænse-overskridende uddannelsesforbund og samarbejde mellem forskellige uddannelsessteder. Grænseoverskridende praktikophold øger uddannelsernes kvalitet, idet der formidles supplerende kundskaber udenfor

41

egen uddannelsesvirksomhed. Samtidig øges virksomhedernes vilje til at antage lærlinge/elever så der skabes nye lærepladser. Kreishandwerkerschaft Schleswig tilbyder overregional vejledning og service, skaffer interesserede virksomheder og unge og organiserer I. tilrettelægger opholdene i udlandet for eleverne/lærlingene, samt opholdet af udenlandske unge i Schleswig-Holstein. Modelprojektet blev i perioden 1.09.2006 til 31.12.2007 støttet af erhvervsministeriet med midler fra ESF. Projektets implementering er planlagt til perioden 01.01.2008 til 31.12.2010 og støttes af erhvervsministeriet med midler fra EFRE.

3.7.12 Grænseoverskridende kollektiv trafik (SPNV): Jernbanelinien Niebüll – Tønder Persontrafikken på jernbanelinien Niebüll – Tønder udbydes for tiden af tyske Nord-Ostsee-Bahn (med tilslutningsforbindelse Tønder-Esbjerg), og efter en omfattende restau-rering i 2007 kan der næsten gennemgående køres med 80 km/t på strækningen Niebüll – Tønder. Derudover bruges linien til godstransporter og overflytningsture fra NEG (Nord-deutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll GmbH) hhv. det danske datterselskab Dansk Jernbane.

Det danske trafikministerium har investeret godt 3 mio. € i restaureringen af linien fra landegrænsen – Tønder (- Esbjerg), og støttebeløbet fra Schleswig-Holstein udgjorde ca. 9 mio. € (inklusiv restaurering af linien Niebüll – Dagebüll).

Antallet af togpassagerer i persontrafikken mellem Niebüll og Tønder steg med 25% i forhold til året før. Antallet af passagerer ligger nu på 50.000, og potentialet anses ikke som udtømt endnu.

For tiden forhandles der mellem LVS og trafikstyrelsen (det danske LVS) om togforbindelser uden skift mellem Niebüll-Esbjerg, hvilket oprindeligt var tænkt som forudsætning for støtten til restaureringen af linien mellem Niebüll-Tønder. Uden yderlige behov for vogne kunne der fra 2008 i foreløbigt 3 år skabes en gennemgående forbindelse under den sæsonbetingede weekendtrafik i sommermånederne. Fra 2011 vil Schleswig-Holstein og Danmark på ny udskrive banedriften på linierne Niebüll – Tønder hhv. Tønder – Esbjerg i licitation.

I den kollektive persontrafik betyder en gennemgående togforbindelse mellem Niebüll - Esbjerg muligheden for at åbne for de turistmæssige potentialer. Desuden skal attraktiviteten øges ved forenkling af salgsstrukturer (billetsalg i toget og på turistkontorer etc.).

3.7.13 Bro over Fehmarnbælt Den 29. juni 2007 kom de tre trafikministre Flemming Hansen (Danmark), Wolfgang Tiefensee (Tyskland) og Dietrich Austermann (Schleswig-Holstein) i et Memorandum of Understanding til enighed om, at bygge en fast bro over Fehmarnbælt. Med denne brobygning, som også er et nøgleprojekt i den slesvig- holstenske trafikpolitik, bliver det transeuropæiske trafiknet udbygget yderligere. Skandinavien og Kontinentaleuropa forbindes via den korteste vej, fugleflugtslinjen. Dermed forbindes også erhvervscentrene Hamburg og København/Malmö tættere med hinanden. Erhvervslivet i Schleswig-Holstein får

42

derudover en fordel med hensyn til placering og drift af virksomheder, hvilket vil forbedre virksomhedernes konkurrencedygtighed og generere yderligere økonomisk vækst. Investeringsomkostningerne til den 20 kilometer lange bro og dens tilslutnings-anlæg på den tyske og danske side beregnes til 5,6 milliarder euro.

Bekymringen for at Landesteil Schleswig ville blive koblet fra den almene udvikling, er efter delstatsregeringens opfattelse ubegrundet. Den slesvig- holstenske delstatsregering bakker derimod fuldt ud op om Landesteil Schleswig og bidrager til at optimere infrastruk-turen, for eksempel med udvidelsen af motorvejen A7 i nordlig retning til seks spor, samt udvidelsen af B 5 mellem Tönning og Bredstedt, så den nu passer til omfanget af trafikken. Disse tiltag bidrager til at knytte Landesteil Schleswig sammen med de stærkere vækstregioner.

3.8 Ministerium für Soziales, Gesundheit, Familie, Jugend und Senioren // Ministeriet for sociale anliggender, sundhed, familie, unge og ældre

3.8.1 Sundhedspolitisk samarbejde Omfanget af samarbejdet med Danmark indenfor sundhedsområdet er øget kontinuerligt. Indtil 1999 blev den grænseoverskridende udvikling af sygeplejeruddannelsen støttet indenfor rammerne af INTERREG II A (339.000€). I 2000 og 2001 var sundhedsområdet og specielt sygehuse det centrale i de fælles overvejelser. Da det er et politisk meget følsomt område, ansås det som nødvendigt for samarbejdet indenfor sygehusene og redningsvæsen, at det blev fulgt politisk. Alligevel blev dette område i første omgang meget stærkt regionalt præget og udviklingen blev i overvejende grad båret af enkelte aktører.

Siden 1998 har St. Franziskus-Hospital i Flensburg taget del i den stråleterapeutiske behandling af patienter fra Universitetsklinikken i Odense.

Samarbejdskontrakten, som også har givet anledning til delstatsregeringens beslutninger om investering i strålebehandling, er kontinuerligt blevet udvidet og fortsættes for tiden på højt niveau. Også Unversitetshospitalet SHs samarbejde med danske partnere er vedvarende blevet udbygget. Her handler det ligeledes i overvejende grad om kræftdiagnostik- og terapi.

Tiltag, som f.eks. akkrediteringen af Ostseeklinik Damp gennem Amtsrådsforeningen (2002) og engagementet i en afdeling på Tønder sygehus (2003) eller danske patienters behandling ved Rheumaklinik Bad Bramstedt markerer det gode direkte samarbejde mellem mange sygehuse.

I de seneste år er samarbejdet yderligere udbygget / intensiveret. Derved er flere fælles projekter – for det meste med støtte fra INTERREG – iværksat og afsluttet med succes. Nye projekter understreger det gode samarbejde. På begge sider af grænsen har det en positiv virkning at sundhedsområdet er blevet taget med i partnerskabsaftalen mellem Schleswig-Holstein og Syddanmark og i de årlige arbejdsplaner.

43

3.8.1.1 Redningstjeneste /helikopterambulance Ud over det umiddelbare samarbejde indenfor redningstjenesten i Flensburg og Nordfriesland blev der med henblik på det samarbejde, som tilstræbes med partnere i Syddanmark, flyttet en station for helikopterambulancen til Niebüll. Med åbningen af ”Luftrettungszentrum Niebüll” blev der i april 2005 startet Projektet „Grænseover-skridende helikopterambulance mellem Danmark og Tyskland“ fra Deutsche Rettungsflugwacht e. V. og den nuværende Region Syddanmark sammen med regionale og overregionale partnere i Schleswig-Holstein og Danmark. Med åbningen af ”Luftrettungszentrum Niebüll” blev Projektet „Grænseoverskridende helikopterambu-lance mellem Danmark og Tyskland“ startet i april 2005 af Deutsche Rettungsflugwacht e. V. og nu Region Syddanmark sammen med regionale og overregionale partnere i Schleswig- Holstein og Danmark.

Dette projekt støttes af EU indenfor rammerne af INTERREG III A -programmet med en støtteperiode på 3 år (1.4.2005 til 31.3.2008) med 463.000 € og har et samlet budget på 925.000 €. Projektpartnere er bl.a. Kreis Nordfriesland og FALCK. Projektets mål er udviklingen af en organisationsmodel og opbygningen af grænseoverskridende processer og strukturer. Ud over udviklingen af en organisationsmodel og opbygningen af grænseoverskridende processer og strukturer er projektets mål harmoniseringen af tekniske, mediciniske og juridiske processer og standarder. Erfaringerne fra det grænseoverskridende samarbejde skal også være til gavn for andre europæiske regioner.

3.8.1.2 Telemedicin/ eHealth I området Flensburg/ Syddanmark kan der indenfor eHealth først og fremmest bygges på de gode erfaringer fra CiTTis - projektet (2002 – 2005). Projektpartnerne fra Danmark var Dansk center for sundhedstelematik og Universitetshospitalet i Odense (fra det tidligere Fyns Amt og Sønderjyllands Amt) og projektpartnerne fra Schleswig-Holstein var Diakonissenanstalt og Malteser Krankenhaus St. Franziskus i Flensburg, samt ”Klinik für Diagnostische Radiologie am Universitätsklinikum Schleswig-Holstein” i Kiel.

Indenfor rammerne af delstatsregeringens sundhedsinitiativ blev også projektet ”eHealth for regions - Integrated Structures in the Baltic Sea Area“ gennemført med succes.

Projektpartnerne fra Schleswig-Holstein var sygekassen AOK Schleswig- Holstein (overordnet projektstyring), Kreis Segeberg, Diakonissenanstalt Flensburg og MSGF. I alt deltog 17 partnerorganisationer fra 7 lande fra Østersøområdet i projektet. Projektet havde i projektårene 2004 – 2007 3,27 mio euro til rådighed. Projektet blev støttet med midler fra INTERREG III B. Ud over partnere fra Finland, Litauen, Norge, Polen, og Sverige har Viborg Amt været projektpartner. Under projektet blev der arbejdet sammen med det indholdsmæssigt lignende projekt „Baltic eHealth“, der blev gennemført med partnere i Syddanmark som ansvarshavende. Den fælles afslutningskongres for de to INTERREG III B –projekter fandt sted i Stockholm, Sverige, og kongressen har også dannet grundlag for forberedelser af en fælles ansøgning til den nye støtteperiode fra partnere fra begge projekter.

44

Et projektresultat fra „eHealth for regions“ var styrkelsen af et samarbejdsnetværk. Hertil blev der i november 2005 i Viborg, Danmark, indrettet et såkaldt „ Political Strategic Board “. Selv om der er sket ændringer i deltagelsen fortsættes koordineringen af interesser og initieringen af fælles projekter indenfor rammerne af „Political Strategic Board“. Dette sker nu på grundlag af en i 2007 udvidet aftale, som blev undertegnet af højtstående repræsentanter fra Danmark, Finland, Polen, Litauen og Schleswig-Holstein. Dette Board driver et kontraktligt aftalt sekretariat, der koordinerer projekter og ansøgningsprocedurer indenfor eHealth. Internationale projektpartnere i skiftende sammensætninger arbejder sammen om disse projekter, som støttes med midler fra forskellige EU- programmer.

For tiden er flere projekter i ansøgningsfasen til den nye EU- støtteperiode, hvor også partnere fra Danmark og Syddanmark deltageri: • Siden Oktober 2007 arbejder partnere fra Finland, Danmark, Litauen, Polen og Schleswig-Holstein sammen i et ERASMUS-Projekt om vidensudveksling med Finland som ansvarshavende. • Et større INTERREG IV B-projekt oml brug af telematik i sundhedssektoren til at kunne håndtere konsekvenserne af den demografiske udvikling er planlagt. • Et INTERREG IV C-projekt om emnet „Pleje i Fremtiden“ udarbejdes af partnere fra Sverige, Finland, Estland, Lettland, Litauen, Tyskland, Grækenland, Storbritannien, Holland og Italien. • Et nyt INTERREG IV A-projekt om brystsundhed koordineres for tiden mellem syddanske og slesvig-holstenske partnere.

3.8.1.3 Status for samarbejdsaftalen med Syddanmark indenfor sundhedsområdet En væsentlig bestanddel i Årsplan 2007 var fortsættelsen og intensiveringen af det eksisterende samarbejde indenfor kræft-diagnostik og –behandling. Dertil hører også fortsættelsen af det allerede nu forbilledlige samarbejde indenfor stråleterapi på St.Franziskus Krankenhaus, som også efter dannelsen af Region Syddanmark har stor betydning og et godt ry.

I den forbindelse skal også fremhæves universiteternes samarbejdsaftale, som indbefatter den fælles brug af Partikel-Therapie-Zentrum i Kiel. Dermed realiseres på eksemplarisk vis en forsyningsstruktur, som kun grænseoverskridende er hensigtsmæssig. Samarbejdet indenfor dette område som har til formål at etablere et reference-cluster inden for kræftområdet, hvilket kunne danne forbillede over hele Europa, vil fortsat være en del af samarbejdsrelationerne.

Med Årsplan 2008 vil også planlægningen vedrørende de stationære forsyningsstrukturer blive drøftet.

3.8.2 Ungdomspolitik Inden for den internationale ungdomsudveksling støttes tiltagene finansielt med midler fra delstaten. Dette indbefatter bl.a. ungdomsmøder, internationale tiltag for fagfolk inden for offentlige ungdomsforsorg, samt særlige tiltag indenfor det internationale ungdomsarbejde. Denne støtte orienterer sig efter retningslinierne

45

for forbundsrepublikken Tysklands børne- og ungdomsplan. Landesjugendring Schleswig-Holstein har i de seneste år opbygget tætte kontakter til det danske ungdomsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF indenfor rammerne af det multilaterale samarbejde i Østersøens-ungdomsforum. Repræsen-tanterne fra de nationale sammenslutninger af ungdomsorganisationer fra Østersøstater mødes regelmæssigt til Østersøens- ungdomsforum, for gensidigt at informere hinanden om nye udviklinger og for at udvikle fælles projekter.

„Deutsche Jugendverband für Nordschleswig“ og „Sydslesvigs danske Ungdoms- foreninger“ (SDU) er begge medlemmer af Landesjugendring( sammenslutningen af ungdomsorganisationer) i Schleswig- Holstein. Det danske mindretals ungdomsforbund, SDU, blev først medlem i 2001. Medlemmer af Landesjugendring og dens medlems-forbund deltager regelmæssigt i de arrangementer „Deutscher Jugendverband für Nordschleswig“ holder på Knivsbjerg.

Jugendhof Knivsberg er en uddannelsesinstitution ejet af det tyske mindretal i Danmark og opfatter sig som et led i den brobyggerfunktion, som mindretallet varetager i det tysk-danske grænseland. Her afholdes talrige aktiviteter og arrangementer med ungdoms-grupper, skoleklasser og grupper af pædagoger/kulturformidlere fra Schleswig-Holstein. Programmet omfatter ca. 45 seminarer, lejrture, workshops og efteruddannelseskurser om året. Programmet bekendtgøres på begge sider af grænsen, og mange deltagere – også fra Schleswig-Holstein – benytter sig af programmets tilbud.

Jugendhof Knivsberg er tilknyttet det danske system under fritidslovgivningen i Danmark. Desuden er den også knyttet til udviklingen af det ungdomskulturelle landskab i Tyskland, på grund af forskellige forbundskontakter og støttemidler fra Forbundsrepublikken og delstaten Schleswig-Holstein. Jugendhof Knivsbjerg har ofte besøg af grupper f.eks. pædagoger, undervisere, kulturformidlere m.m., som interesserer sig for samfundslivet i Danmark, og som bruger Jugendhof Knivsbjerg som udgangspunkt for deres ekskursioner.

Desuden tilbyder SDU i Flensburg „Aktivitets- Weekender“, som gentages jævnligt. På disse weekender skal børn - helst jævnaldrende - fra det danske mindretal, som bor i Schleswig-Holstein og børn fra Danmark i fællesskab udveksle kulturel skik og brug. Ligeledes afholder SDU hvert år „Sommerlejr“ og „Efterårslejr“. Her mødes børn og unge fra det danske mindretal og slesvig- holstenske børn for at styrke sammenholdet og SDUs foreningsarbejde. Ved disse arrangementer tilbydes deltagerne forskellige sportslige og kreative aktiviteter.

I forbindelse med det tysk-danske Folkemusik-møde, som hvert år finder sted på Scheersberg, tilbyder ”LAG –Folk” tysk-danske seminarer og workshops for børn og unge og for pædagoger og kulturformidlere. Målet er at fremme den kommende generation indenfor folkemusik, at motivere unge musikere til ikke blot at beskæftige sig med folkemusik, men derudover også at opleve folkemusik som en interessant og levende musik at spille. Disse seminarer gennemføres af kendte docenter fra Danmark og Tyskland. Seminarerne skal føre de to kulturer sammen.

46

„LAG Jugend und Film“ (arbejdsgruppen ungdom og film) udbyder i forbindelse med „Nordische Filmtage“ i Lübeck - som hvert år finder sted i og arrangeres af hansestaden Lübeck i samarbejde med filminstitutter og filmstiftelser fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de baltiske landes filminstitutter et seminar for pædagoger, underviser og kulturformidlere. På dette seminar præsenteres nye børne- og ungdomsfilm fra Skandinavien på en festival og filmene diskuteres med forskellige regissører og skuespillere med henblik på vurdering af filmene og anbefalinger til indkøb. I forbindelse med „Nordische Filmtage“ følger LAG Jugend und Film Schleswig-Holstein hvert år prisoverrækkelsen for den bedste børnefilm, som bliver udvalgt. Filmen udvælges af en børnejury fra Schleswig-Holstein.

Siden 1999 arbejder tre tyske og tre danske skoler fra Handewitt, Schafflund og Tarp på projektet „Yggdrasil – Børnevenlige skoler i det tysk-danske grænseområde“. Dette projekt skal ud over den kulturelle dialog først og fremmest bidrage til en øget medinddragelse af børn og unge og til en børnevenlig udformning af skolerne. På basis af fremtidsværksteder i skolerne, suppleret med weekendseminarer for forældre, lærere og skolernes ledelser, er der udarbejdet målsætninger, muligheder for samarbejdet og konkrete projekter. Projektet blev støttet af MBWFK og MJF i samarbejde med Deutsches Kinderhilfswerk, Berlin.

3.8.3 Politik for mennesker med handicap Til et arrangement af MSGF i efteråret 2007 vedrørende politik for mennesker med handicap var der inviteret repræsentanter fra en dansk handicapforening ("LEV"). I forbindelse med dette arrangement blev der aftalt at afholde en workshop til erfaringsudveksling mellem repræsentanter fra den danske side og tyske institutioner om handlingskoncepter for mennesker med handicap. Det tilstræbes, at denne workshop også resulterer i et grænseoverskridende samarbejde.

Fra Schleswig-Holsteins side vil MSGF, Kreise Schleswig-Flensburg og Nordfriesland (evt. også Ostholstein), Stadt Flensburg og „Landesverband der Lebenshilfe“ deltage i workshoppen; fra den danske side deltager kommunerne i Region Syddanmark (f.eks. Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder), samt repræsentanter fra foreningen LEV. De indholdsmæssige forberedelser til denne workshop er nu begyndt , og det er planlagt, at den skal finde sted i maj måned. Det vil afhænge af workshoppens forløb, om en regelmæssig erfaringsudveksling er hensigtsmæssig og om også statslige myndigheder i Danmark skal inddrages.

4. Perspektiver i fremtiden

Med gennemførelsen af den danske kommunalreform den 1. januar 2007 er der igen kommet mere bevægelse i det grænseoverskridende samarbejde. Partnerskabsaftalen mellem Delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark fra juni 2007 og de årlige arbejdsplaner giver nye impulser til at udvikle et fælles grænseoverskridende erhvervsområde og arbejdsmarked.

Ikke blot for Landesteil Schleswig er der virkeligt perspektiv i samarbejdet med

47

Syddanmark.

Også Hamburg og Schleswig-Holstein får her muligheden for - ud over samarbejdet mellem metropolregionerne Hamburg og Øresund - at åbne for endnu en strategisk option.

Schleswig-Holstein drager fordel af et øget samarbejde med det boomende Danmark. Danmark har brug for naboen Schleswig-Holstein, for at kunne opnå yderligere vækst. Den eksplosive stigning i antallet af grænsependlere taler for sig selv.

Delstatsregeringens engagement sigter mod at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i grænseregionen. De fem fyrtårnsprojekter, som tilsammen støttes med godt 17 millioner euro, skal formidle et psykologisk vigtigt startsignal i grænseregionen. Alligevel skal der ikke kun fokuseres på fyrtårnsprojekterne. Principielt står alle delstatsregeringens støtteprogrammer til rådighed for Landesteil Schleswig – først og fremmest „Zukunftsprogramm Schleswig- Holstein“(fremtidsprogram), som er udstyret med en pulje af offentlige midler på omkring 1,4 milliarder euro.

Denne aktuelle statusrapport viser med de talrige henvisninger til succesrige INTERREG-projekter, hvor meget dette EU- støtteprogram gavner grænseregionen. Den nye INTERREG IV program-generation 2007 til 2013 har en betydeligt større støttevolumen end den forudgående støtteperiode. Alene for det grænseoverskridende projektarbejde i Regionen Syddanmark-Schleswig- K.E.R.N. står der i den kommende støtteperiode INTERREG IV A- midler fra EU af et omfang på 44 millioner Euro til rådighed. Derudover må blikket dog også vendes i retning af det transnationale INTERREG B-samarbejde både i Nordsø- og Østersøområdet. I støtteperioden 2007 til 2013 står der for hvert af de to programområder godt 300 millioner euro i alt til rådighed. For grænseregionen med dens enestående geografiske beliggenhed åbnes der en politisk mulighed for mærkbart at forbedre udviklingsmulighederne gennem aktive Østersø- og Nordsø-projekter. Ved nærmere at overveje de transnationale INTERREG B- projekter, hvori aktørerne fra STRING-Regionen med Metropolregionerne Øresund og Hamburg deltager i, kan der åbne sig nye perspektiver.

Appellen til aktørerne i regionen om at udnytte disse mangfoldige muligheder til at udvikle interessante og fremadrettede projekter er af central betydning. Initiativer til forøgelse af vækst og beskæftigelse skal først og fremmest komme fra Regionen selv.

Med broen over Femern Bælt opstår chancen for at skabe et kraftfelt, som også grænseregionen med dens særlige potentialer vil være integreret i, via den interne danske udviklingsakse over Storebælt.

Kræfternes parallelogram, bestående af Øresundregionen, Sjælland, Jylland, Schleswig-Holstein og Hamburg kan skabe helt nye perspektiver i nord. Nærheden til metropolregionerne København / Malmø og Hamburg er en fordel. Udvikling af et strategisk perspektiv herudfra er en af de vigtigste fremtidsopgaver, også for netop Region Sønderjylland-Schleswig.

48

Der er gode forudsætninger for at komme et stort skridt fremad, nu gælder det om i fællesskab og med beslutsomhed at udnytte chancerne.

Bilag

Bilag 1: Korte beskrivelser af INTERREG III A projekter i Region S ønderjylland- Schleswig (status september 2007)

Bilag 2: : Korte beskrivelser af INTERREG III A projekter i Region Fyn-K.E.R.N. (status august 2007)

Herausgeber: Ministerium für Justiz, Arbeit und Europa des Landes Schleswig-Holstein Lorentzendamm 35 24103 Kiel Druck: Pirwitz Druck & Design, Kronshagen September 2008

Quelle Titelfotos: visitdenmark.com, pixelio.de

Diese Druckschrift wird im Rahmen der Öffentlichkeitsarbeit der schleswig- holsteinischen Landesregierung herausgegeben. Sie darf weder von Parteien noch von Personen, die Wahlwerbung oder Wahlhilfe betreiben, im Wahlkampf zum Zwecke der Wahlwerbung verwendet werden. Auch ohne zeitlichen Bezug zu einer bevorstehenden Wahl darf diese Druckschrift nicht in einer Weise verwendet werden, die als Parteinahme der Landesregierung zugunsten einzelner Gruppen verstanden werden könnte. Den Parteien ist es gestattet, die Druckschrift zur Unterrichtung ihrer eigenen Mitglieder zu verwenden.

Die Landesregierung im Internet: http://www.landesregierung.schleswig-holstein.de

Das Ministerium im Internet: http://www.mjae.schleswig-holstein.de

49