DOCSLIB.ORG

Hvideätten Skjalm Hvide Udgør Stamrækkens Første Led, Og Hans Børn Udgør Efterfølgende Det Første Led I Hver Sin Eftertavle

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Hvideätten Skjalm Hvide Udgør Stamrækkens Første Led, Og Hans Børn Udgør Efterfølgende Det Første Led I Hver Sin Eftertavle 1 Hvideätten Skjalm Hvide udgør stamrækkens første led, og hans børn udgør efterfølgende det første led i hver sin eftertavle. Børnene og deres efterslægt omtales som Ebbe - linjen, Sune - linjen, Toke - linjen og Cecilie – l injen og herudover Magga, der ikke dannede nogen linje. Skjalm Hvide ( født omkring 1035 - død efter 1102 ). Oprindeligt begravet i Fjenneslev , senere flyttet til S orø Kirke . I graven er der fundet en blyplade, formentlig fra 1100 - tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. Magga Skjalmsdatter (død efter 1160 ) datter af Skjalm Hvide og Signe. Magga skænkede Sorø Kloster sin del af Haverup Ore, formentlig arv efter Skjalm. Indtrådte, formentlig i en høj alder, i Roskilde Vor Frue Kloster, ifølge Gavebogen. [6] som enke. Måske den ” Margrethe kaldet Magga ”, nonne og død 30. juni , som er opført i Lundenekrologiet og Lunds gavebog med hånd i midten af 12. århundrede . Genealogien. [7] omtaler Skjalms datter Margrethe, nonne i Roskilde, mens Gavebogen og Sorø stiftelseshistorie omtaler Skjalms datter Magga, også nonne i Roskilde . Der er utvivlsomt tale om samme person. Asser Rig (død omkring 1150 ) søn af Skjalm Hvide og Signe Ebbe Skjalmsen ( død 1150/51) søn af Skjalm Hvide og Signe Sune Skjalmsen søn af Skjalm Hvide og Signe Toke Skjalmsen (død i 1130'erne eller 1140'erne ) søn af Skjalm Hvide og Signe Cecilie Skjalmsdatter (død efter 1160 ) datter af Skjalm Hvide og Signe Asser - linjen Vigtige forgreninger Asser Rig (død omkring 1150 ) søn af Skjalm Hvide og Signe, Asser er begravet ved sin ægtefælles Inges side i koret i Sorø Kirke . Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev ( Fjenneslev Sogn , Alsted Herred ) byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet, der knytter Asser til byen. Esbern Snare (født før 1130 – 1204 ) søn af Asser Rig. Esbern er begravet i So rø Klosterkirke foran trinnet til højkoret, det her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans. Da flere af børnene har gods i Br ingstrup og Ørslev under Skoven (begge Bringstrup Sogn , Ringsted Herred ), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i henholdsvis Bromme ( Bromme Sogn , Alsted Herred) og Munke Bj ergby ( Munke Bjergby Sogn , Alsted Herred ). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefr ed en hovedgård i Ovre ( Rødovre og/eller Hvidovre, Hvidovre Sogn , Sokkelund Herred ) til Sorø Kloster . Absalon Fed også kaldet Absalon Bælg (død 1231 /32) er søn af Esbern Snare og er begravet ved siden af sin far i Sorø Kirke. Overtog Stenmagle - komplekset ( Stenmagle , Nyrup , Assendrup , alle Stenmagle Sogn , Alsted Herred) efter broderen Johannes død. Han skænkede komplekset til Sorø Kloster på sit dødsleje. 1199 vidnede han på borgen i Havn ved sin farbror Absalons store Sorøgave. Begravet med sølvbæger i Absalons testamente 1201 . Afstod 1204 fra at indfri sin del af faderens gave til Sorø Kloster, og fra 1213 til sin død forholdt han ligeledes Sorø Kloster Stenmaglekomplekset, som broderen Johannes havde lovet klostret, og som Absalon opfattede sig selv som videre arving til. Gavebogen kalder ham ”en grusom og begærlig mand”. Også kaldet Absalon Bælg. Engelske kilder omtaler i 1212 - 1217 e n Absalon ”greve af Sjælland ”, der handlede på England og blandt andet leverede fugle til Kong John . Kronologisk kunne det meget vel være Absalon Fed. - han døde barnløs. Johannes ( død 1213 i Lübeck ) søn af Esbern Snare, barnløs Cecilie Esberndatter (død omkring 1245 ) datter af Esbern Snares. Intet kendt gods, men i gavebogen kaldet ”til Tersløse” ( Tersløse Sogn , Merløse Herred ). Gjorde gennem sin mand Andreas krav på Stenmagle - komplekset efter broderen Absalons død, gift 2 med Andreas Grosen , nævnt i kongefamiliens følge 1 214 – 1215 , nevø til Cecilies svoger Peder Strangesen. Absalon Ceciliesen (død 1287 /88) søn af Cecilie Esberndatter og Andreas Grosen Stange Ceciliesen (død før 1288 ) søn af Cecilie Esberndatter og Andreas Grosen Ingeborg Ceciliesdatter datter af Cecilie Esberndatter og Andreas Grosen. En Ingeborg, der i 1246 er arving efter Andreas Grosen og enke efter Absalon Stange, kan være denne Ingeborg. Ellers kun kendt fra genealogien [7] , Absalon Stan ge kan ikke være Andreas Grosens sønner Absalon eller Stange, da de levede flere årtier efter 1246 . Det kan være tale om en fejlskrivning; for Peder Strangesen var gift med Andreas Grosens sviger inde Ingeborg og død i 1241 . Eller Absalon Stange kan være en ellers ukendt Absalon, gift med Ingeborg Andreasdatter, før hun giftedes med Lave Gudmundsen, hvilket er antaget her. Endelig kan han evt. være Andreas Grosens svoger Absalon Bælg, i så fald var Ingeborg fra 1246 en ellers ukendt kone til denne. Gift med Lave Gudmundsen , nævnt i Abels følge 1240 - 1252 , hævdedes at være ansvarlig for mordet på kong E rik IV Plovpenning . Desuden gift med Absalon Stange (?) Lave Lille (død efter 1314 ) søn af Ingeborg Ceciliesdatter. Ønskede at blive begravet i Sorø , men er ikke nævnt i gravkataloget [8] . Besad fra 1287 eller 1288 og indtil 1291 sammen med en del slægtninge Stenmagle - komplekset, som da blev konfiskeret af kongen . Det e r vanskeligt at sige, om Lave på det tidspunkt have godset udelt, formuleringerne i gavebogen er tvetydige, 1314 kaldt til Høng ( Hallenslev Sogn , Løve Herred ). Gjorde sammen med flere andre Hvider krav på Stenmagle - godset efter Absalon Andreasens død i slutningen af 1280 ’erne. Sad i fængslet i Kalundborg marts 1291 , udfærdigede der testamente, hvori Sorø Kloster betænktes med det omtalte Stenmagle - gods. Betalte desuden her korstogsafløsning og donerede en række mindre beløb. Testamentet trådte formentligt ikke i kraft. 1293 ( 5. marts ) konfiskeres Stenmagle - godset af kong Erik VI Menved . I 1295 nævnt i flæng med de fredløse, formentligt i Norge med dem. 1308 nævnt i kongens anklager mod sin bror Kristoffer . I en opregning fra 1314 af fredløse medtages en Lave Lavesen af Høng. Niels Mule (død før 1233 ) søn af Esbern Snare og Holmfred Ingeborg Esberndatte (død 1267 i Slesvig ) datter af Esbern Snare og Elena. Skænkede 1250 Sorø Kloster en gård i Bringstrup samt af Ørslevøster (begge Bringstrup Sogn , Ringsted Herred ). Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med Sorø Kloster i begyndelsen af 1230 ’erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring 1260 et mirakel i Kalundborg relateret til den spirende Erik Plovpenning - kul t. Blev fordrevet fra Kalundborg i 1262 . I gavebogen og gravkataloget kaldt ”af Kalundborg”. Gift med Peder Strangesen (død 1233 eller 1241 ), kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i 1220 ’erne og formentlig forlenet med Kalundborg. Død senest 1241 . Det er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial - ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred. Elisabeth datter af Ingeborg Esberndatte Magga datter af Ingeborg Esberndatte Marina datter af Ingeborg Esberndatte Margrethe datter af Ingeborg Esberndatte Ingeborg Ingeborgsdatter (død senest 1266 ) datter af Ingeborg Esberndatte. Gift med greve Ernst IV af Gleichen (forælder: greve Lambert II af Gleichen og Sophie af Orlamünde), nævnt i dansk sammenhæng 1228 - 1267 , greve Ernst døde efter 1271 , under kongernes fængsling 1223 - 1225 på den tyske modparts side, senest fra 1228 i den danske kongemagts følge, måske egentlig styrer af landet i den kaotiske periode efter kong Kristoffer I død 1259 . Greve Ernst gift anden gang med Margrethe af Ebbe - linjen. Greve Albrecht III af Gleichen (død 24. marts 1290 ) søn af Ingeborg Ingeborgsdatter og Greve Ernst IV af Gleichen [9] 3 Grevinde Kristine af Gleichen datter af Ingeborg Ingeborgsdatter og Greve Ernst IV af Gleichen Gunnar Ingeborg Grev Erwin af Gleichen søn af Ingeborg Ingeborgsdatter og Greve Ernst IV af Gleichen [9] Andreas Ingeborgsen (død 1266) søn af Ingeborg Esberndatte og Peder Strangesen. Nævnt 1250 – 1261 . Skødede i 1250 på sin mors vegne gods i Bringstrup og Ørslevøster (begge i Bringstrup Sogn, Ringsted Herred) til Sorø Kloster. Her kaldt kongens marsk , vel Abels , idet han også i 1251 vidner fo r denne. I 1255 vidne for kong Kristoffer I , og er her tituleret forhenværende marsk. Som sådan også vidne for hertug Erik Abelsen i Sønderborg i 1261 . Johannes Ingeborgsen søn af Ingeborg Esberndatte og Peder Strangesen Elena Pedersdatter (død efter 1282) datter af Peder Strangesen . [9] Holmgeir Knutsson ( halshugget i 1248 ) søn af Elene Pedersdatter og Kong Knut Lange af Sverige . [9] Filip Knutsson dræbt 12 51 i slaget ved Herrevadsbro søn af Elene Pedersdatter og Kong Knut Lange af Sverige [9] Ingefred Assersdatter , datter af Asser Rig. Ingefred, den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster gift med Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 115 7 på vej fra Ramsø til Fjenneslev . Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger måske på grund af Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge S axo aktiv Valdemar - partiet efter blodgildet i 1157 . Aleksander Pedersen søn af Ingefred Assersdatter og Peder Aleksander søn af Aleksander Pedersen Niels Aleksandersen søn af Aleksander Pedersen, måske den Niels Aleksandersen, der ifølge. Falsterlisten ejede jord i Tingsted, men forholdet er usikkert. I Genealogien. [7] næves børnene Gunhild, Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide. 1268 nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antagelig da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om, at Ingefred er genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i genealogien. [7] Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels.
Load more

Recommended publications
  • How to Legitimate Rebellion and Condemn Usurpation of the Crown: Discourses of Fidelity and Treason in the Gesta Danorum of Saxo Grammaticus
    HOW TO LEGITIMATE REBELLION AND CONDEMN USURPATION OF THE CROWN: DISCOURSES OF FIDELITY AND TREASON IN THE GESTA DANORUM OF SAXO GRAMMATICUS Lars Hermanson The Danish historian Saxo Grammaticus’s voluminous work Gesta Dano- rum, composed c. 1190–1210, tells the story of the Danish people from pre- historic times until Knud VI’s conquest of Pomerania in 1185. Here I will deal with the period c. 1146–1178, in which Saxo tells how Duke Valdemar gained the throne and how he later had to defend his position against his kinsmen who tried to usurp the crown. Saxo Grammaticus and the Historical Background Ever since the assassination of Valdemar’s father Knud Lavard in 1131, Denmark had been a country torn by civil wars, as different branches of the royal family vied for the kingship. The Scandinavian bilateral system of kinship implied that the combatants’ hereditary claims were more or less equal. They were all descendants of King Svend Estridsen, who dur- ing the later part of the eleventh century had restored and enlarged the royal patrimony (see Figure 1: Descendants of Svend Estridsen). In order to gain the upper hand over their opponents, the contenders each cre- ated action groups composed of hand-picked kinsmen and allies from among the leading magnates of the realm.1 During the 1140s and 1150s the most powerful aristocratic network was the Trund clan, first and foremost represented by the renowned Archbishop Eskil. The “Trunds” possessed large estates and occupied high offices within the church and the royal administration. Between 1146 and 1157 a fierce war was fought between kings Svend Grathe (Erik Svendsen’s lineage) and Knud Magnussen (Niels Svendsen’s lineage).
    [Show full text]
  • Velkommen Til Fjordlandet
    FREDERIKSSUND 45 min KØBENHAVN ROSKILDE 25 min 7 min LEJRE visitfjordlandet.dk visitfjordlandet.com visitfjordlandet.dk/de Velkommen til Fjordlandet Med denne guidebog i hånden kan du gå på opdagelse i de fantastiske oplevelser, som Fjordlandet tilbyder. Fra UNESCO verdensarv i Roskilde Domkirke til vikingeliv i Sagn- landet Lejre, og fra Frederikssund Vikingespil til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land. Fjordlandet er Danmarks- historie, fællesskaber, fjordliv og græs på knæene. Kom langt væk fra hverdagen – kun et vikinge-stenkast fra storbyen. Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund With this guidebook, Gehen Sie mit diesem you can explore Fjordlandet kleinen Reiseführer auf Ent- with all the exciting deckungsreise im Land der adventures that it offers. dänischen Fjorde – Fjord- From UNESCO’s world landet. Vom UNESCO Welt- heritage site at Roskilde kulturerbe im Dom zu Ros- Cathedral to Viking life in kilde bis hin zum Leben der the Land of Legends Lejre Wikinger im Sagnland Lejre, (Sagnlandet Lejre) and from dem Land der Legenden, Frederikssund Viking Games von den Wikingerspielen in to the scenic landscape in Frederikssund bis zum Na- Skjoldungernes Land tionalpark „Skjoldungernes National Park. Fjordlandet is Land“. Das Land der Fjorde Danish history, community, – Geschichte, Wikinger und fjord life and knee-high Natur! Lassen Sie den Alltag grass. Escape from everyday hinter sich – nur einen life – only a Viking stone’s Wikinger-Steinwurf weit von throw from the city. der Großstadt. 2 Indhold Contents Übersicht Vikinger Vikings Wikinger 3 Outdoor Outdoor Outdoor 11 Gastro Gastro Gastro 18 Museer Museums Museen 28 Events Events Events 41 Overnatning Accommodation Übernachten 43 Vikinger © Vikingeskibsmuseet Tag på tidsrejse til from cradle to grave as you vikingetiden see the remnants of their I Fjordlandet har vikingerne houses, ships, jewellery and sat deres tydelige spor i burial sites in the form of landskabet.
    [Show full text]
  • Hvideslægten I Naturparken
    Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Hviderne – et følgeskab, som varede indtil Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster kirkekampene og mordet på Erik Klipping. Det må efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, derfor anses for et ejendommeligt tilfælde, at som Svend Estridsens fik barn med. Erik Ejegod er Skjalms børn øjensynligt ejede hele herredsbyen sandsynligvis vokset op i Slangerup hos moderen, Jørlunde med den store frådstenskirke, som lå kun da faderen rejste rundt i landet, som kongerne 3 kilometer fra torpen Slangerup. Sammenfaldene gjorde på den tid. kan skyldes, at en kvinde på kongens mors side blev gift med Skjalm eller hans far, så landsbyen blev mødrene arv i Hvide-slægten. Hvorfor nævnte Saxo aldrig årsagen til fællesskabet mellem de to slægter, som han ellers svælgede i? Ærkebispens Saxo ville næppe skrive sort på hvidt, at den svenske kong Sverker, som Hviderne på den tid støttede i tronkampe, i så fald var født i strid med reglerne om kirkeligt incest, der forbød ægteskab inden for 7 slægtsled - selv om de var ved at blive lempet. Dette kan være årsagen til, at Figur 1. Jørlunde Kirke opført ca. 1100 helt i frådsten. sammenhængene er så uklare og udokumenterede, trods en måske enkel og sandsynlig forklaring. Hvideslægtens stamfar, Skjalm Hvide, som levede omkring år 1100, antages at komme fra Alsted Uanset årsagen til ejerskabet ser det ud til, at Herred ved Fjenneslev og Sorø, hvor sønnerne Hviderne bredte sig over hele Naturparken, hvor de oprettede Sorø Kloster. kunne hindre trafik på hovedruterne nordfra mod Roskilde og Ringsted – og måske opkræve afgifter Der ses i de følgende 100 år et tæt sammenhold ved tunneldalenes få overgange.
    [Show full text]
  • In the Footsteps of the Vikings
    In the footsteps of the Vikings Experience five original Viking ships, that provide a unique perspective on Viking Age maritime culture. Visit the Boatyard and the scenic harbour. vikingeskibsmuseet.dk Explore the reconstruction of the largest Viking Kings Hall ever found, an impressive high seat fit for the warrior kings from the dawn of the Viking Age. sagnlandet.dk The Viking Village in Frederikssund gives you the opportunity to see a Viking settlement and experience how the Vikings lived and worked. vikingespil.dk Velkommen til Fjordlandet Med denne guidebog i hånden kan du gå på opdagelse i de fantastiske oplevelser, som Fjordlandet tilbyder. Fra UNESCO´s verdensarv i Roskilde Domkirke til vikingeliv i Sagnlandet Lejre, og fra Frederikssund Vikingespil til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land. Fjordlandet er Danmarks historie, fællesskaber, ordliv og græs på knæene. Kom langt væk fra hverdagen – kun et vikinge-stenkast fra storbyen. Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund With this guidebook, you Gehen Sie mit diesem can explore Fjordlandet with kleinen Reiseführer auf Ent- all the exciting adventures deckungsreise im Land der that it oers. From UNESCO’s dänischen Fjorde – Fjord- world heritage site at landet. Vom UNESCO Welt- Roskilde Cathedral to Viking kulturerbe im Dom zu Ros- life in the Land of Legends kilde bis hin zum Leben der Lejre (Sagnlandet Lejre) and Wikinger im Sagnland Lejre, from Frederikssund Viking dem Land der Legenden, Games to the scenic von den Wikingerspielen in landscape in Skjoldungernes Frederikssund bis zum Na- Land National Park. tionalpark „Skjoldungernes Fjordlandet is Danish history, Land“.
    [Show full text]
  • Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region
    Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region: New Visits to Old Churches Edited by Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla and Tanja Ratilainen Sacred Monuments and Practices in the Baltic Sea Region: New Visits to Old Churches Edited by Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla and Tanja Ratilainen This book first published 2017 Cambridge Scholars Publishing Lady Stephenson Library, Newcastle upon Tyne, NE6 2PA, UK British Library Cataloguing in Publication Data A catalogue record for this book is available from the British Library Copyright © 2017 by Janne Harjula, Sonja Hukantaival, Visa Immonen, Anneli Randla, Tanja Ratilainen and contributors All rights for this book reserved. No part of this book may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the copyright owner. ISBN (10): 1-5275-0024-1 ISBN (13): 978-1-5275-0024-2 TABLE OF CONTENTS Preface ...................................................................................................... viii Part I: Building Churches in the Baltic Area Chapter One ................................................................................................. 2 Conspicuous Architecture: Medieval Round Churches in Scandinavia Jes Wienberg Chapter Two .............................................................................................. 32
    [Show full text]
  • Xxviii.201326597 ? ?
    24 x tipoldeforældre XXVIII.201326597 ? ? * † Forældre: XXIX.402653193 ? XXIX.402653194 ? Søskende: XXVIII.201326597.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.201326598 ? * † 18001 XXVIII.201326598 ? ? * † Forældre: XXIX.402653195 ? XXIX.402653196 ? Søskende: XXVIII.201326598.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Børn: XXVII.100663299 ? * † 18002 XXVIII.211505665 Oluf Juel 1050-? * ca. 1050 Århus † Forældre: XXIX.423011329 ? XXIX.423011330 ? Søskende: XXVIII.211505665.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.211505666 ? * † 18003 XXVIII.211505666 ? ? * † Forældre: XXIX.423011331 ? XXIX.423011332 ? Søskende: XXVIII.211505666.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Århus Børn: XXVII.105752833 Ebbe Olufsen Juel ∞ XXVII.105752834 ? * 1075 Århus Købstad * † 1115 Århus Købstad † 18004 XXVIII.211505673 ? ? * † Forældre: XXIX.423011345 ? XXIX.423011346 ? Søskende: XXVIII.211505673.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.211505674 ? * † 18005 XXVIII.211505674 ? ? * † Forældre: XXIX.423011347 ? XXIX.423011348 ? Søskende: XXVIII.211505674.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Børn: XXVII.105752837 Thorsten Thorstensen ∞ XXVII.105752838 Ingerd Arnulfsdatter * 1065 * 1068 Alvastra Sogn, Kronoberg † 1120 Pedersborg Kirke, Sorø † 1110 Pedersborg Kirke, Sorø 10 18006 XXVIII.211505675 Arnulf Folkesson 1021-? * 1021 Sverige † Forældre: XXIX.423011349 ? XXIX.423011350 ? Søskende: XXVIII.211505675.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVIII.211505676 Ingegerd Knudsdatter * 1085 Roskilde † 1127 18007 XXVIII.211505676 Ingegerd Knudsdatter 1080-1127 * 1040 Roskilde † 1127 Forældre: XXIX.423011351 Knud 4. den
    [Show full text]
  • Across the Western Baltic Proceeding from an Archaeological Conference in Vordingborg
    Edited by: Keld Møller Hansen & Kristoffer Buck Pedersen Across the western Baltic Proceeding from an archaeological conference in Vordingborg Udgivet af Sydsjællands Museum 2006 Across the Western Baltic Proceedings of the archaeological conference “The Prehistory and Early Medieval Period in the Western Baltic” in Vordingborg, South Zealand, Denmark, March 27th – 29th 2003. Copyrights: The individual authors 2006 ISBN 87-983097-5-7 Sydsjællands Museums Publikationer Vol. 1 Editors: Keld Møller Hansen & Kristoffer Buck Pedersen Assistant editor: Jens Fog Jensen Graphic design & layout: Søren Berg Cover foto: Bjarne Kleist Printed in Denmark by one2one a/s, Odense Distributed by: Sydsjællands Museum Slotsruinen 1 DK-4760 Vordingborg www.sydmus.dk Published with fi nancial support from: EU Intereg IIIA: Bridge of Culture Fehmern Belt The National Cultural Heritage Agency The Late Iron Age and Early JENS ULRIKSEN Medieval Period in the Western Baltic Abstract During the Late Iron Age and early boundaries of ethnic groups, tribes Medieval Period (c. 375-1200 AD) and kingdoms is also detectable the Western Baltic went through through the archaeological record. diffi cult times of state formation, A major issue of discussion has religious change, wars of conquest been “who were where, when?” and crusades. Though infl uenced For example, did remnants of by the Romans, the region had ne- the Germanic population exist in ver been part of their Empire, and Mecklenburg from the 6th to the as Western Europe became Chri- 8th century, or was the area de- stian, the North witnessed the fi rst populated throughout this period signs of petty pagan kingdoms du- until the arrival of the Slavs? Also, ring the early centuries of the Late when did the Slavic tribes reach Iron Age.
    [Show full text]
  • Biskop Absalon
    Opgavehæfte Biskop Absalon Spor 1 - Opgave 1 Angiv på skalaen, hvad I mener. Begrund jeres svar. 0% betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100% betyder, at det var, fordi Absalon var den bedste til jobbet. Sæt markøren et sted foran stjernen og brug mellemrums- og slettetasten til at placere stjernen. 100 jobbet Absalon var den bedste til 0 fordi de var venner Spor 1 - Opgave 2 Hvilken af søjlebaserne ligner mest den i Vordingborg? Og hvorfor? Spor 1 - Opgave 3 Hvad tror I, er forklaringen på, at netop Vordingborg og Roskilde ligner hinanden? . videre i Opgave 3 ved at læse I finder Svaret Spor 1 - Opgave 4 Mærk af på bjælkerne. Mærker I fx af midt på bjælken, betyder det, at Valdemar og Absalon besad lige meget af en bestemt egenskab. Sæt markøren et sted foran stjernen og brug mellemrums- og slettetasten til at placere stjernen. Spor 1 - Opgave 5 Hvordan synes I, venskabet mellem Vilhelm og Absalon var. Skriv tre eller fire sætninger om det ned. Var deres venskab af samme slags som venskabet mellem Absalon og Valdemar? Spor 2 - Opgave 1 Hvilke følelser og egenskaber synes I, passer til billederne? ☐ Smerte/lidelse ☐ Magt ☐ Afmagt ☐ Styrke ☐ Anger ☐ Strenghed ☐ Fromhed ☐ Vrede ☐ Andet ☐ Smerte/lidelse ☐ Magt ☐ Afmagt ☐ Styrke ☐ Anger ☐ Strenghed ☐ Fromhed ☐ Vrede ☐ Andet ☐ Smerte/lidelse ☐ Smerte/lidelse ☐ Magt ☐ Magt ☐ Afmagt ☐ Afmagt ☐ Styrke ☐ Styrke ☐ Anger ☐ Anger ☐ Strenghed ☐ Strenghed ☐ Fromhed ☐ Fromhed ☐ Vrede ☐ Vrede ☐ Andet ☐ Andet Spor 2 - Opgave 2 Tag to eller tre fotografier af en eller to vendere, der bliver døbt af en dansk præst. Lad det fremgå, hvad venderne synes om at blive kristnet.
    [Show full text]
  • Scandinavian Kingship Transformed Succession, Acquisition and Consolidation in the Twelfth and Thirteenth Centuries
    Scandinavian Kingship Transformed Succession, Acquisition and Consolidation in the Twelfth and Thirteenth Centuries Thomas Glærum Malo Tollefsen Submission for the degree of Doctor of Philosophy Cardiff University – School of History, Archaeology, and Religion March 2020 0 Abstract This is a comparative study of Scandinavian kingship in the twelfth and thirteenth centuries, based on the themes of succession, acquisition, and consolidation of power. These themes con- stitute the study’s overarching questions: How did a king become a king? How did he keep his kingdom? And finally, how did he pass it on? In order to provide answers to these question this study will consider first the Scandina- vian rules of succession, what they were, to whom they gave succession rights, as well as the order of succession. Second, the study will look at different ways in which kings acquired the kingship, such as through trial by combat and designation succession. Third, the study will look at what happens when succession rules were completely disregarded and children were being made kings, by looking at the processes involved in achieving this as well as asking who the real kingmakers of twelfth century Denmark were. Finally, the study will determine how kings consolidated their power. This study shows, that despite some Scandinavian peculiarities, kingship in Scandinavia was not fundamentally different from European kingship in the twelfth and thirteenth centuries. It also shows that the practice of kingship was dependent on political circumstances making it impossible to draw general conclusions spanning centuries and vast geographical regions. We can look at principles that gave us a general framework, but individual cases were determined by circumstance.
    [Show full text]
  • Of Persons and Places
    Index of Persons and Places Aachen 117, 118, 128 Ancona 137 Abel, Danish king (1250–1252) 47, 92, 172– Anders Sunesen, Archbishop of Lund (1201– 174, 185, 242, 244 1228) 164–167, 169, 177, 184, 191, 192, 207, Abodrites, land of the 126, 227, 228, 265 217, 237, 241, 335 Absalon, archbishop of Lund (1178–1201) 10, Angel, legendary king 51, 304 19, 20, 29, 48, 49, 54, 62, 66, 96, 103, 107, Ansgar (Anskarii), abbot of Corvey and 138, 156, 157, 161–163, 213, 232, 243, 282, missionary (801–865) 22, 80, 140, 309, 311 287–289, 291, 293, 304, 326, 334 Anulo, Danish king (d. 812) 77, 92 Accursius, Italian jurist (c. 1182–1263) 194, Api Hals, peasant (c. 1172) 211 197, 217, 220 Aquitaine 119 Adalbero, archbishop of Hamburg–Bremen Arabia 23 (1123–1148) 127 Aristotle (384bc–322bc) 41, 43, 44, 187, 188, Adalbert, archbishop of Hamburg–Bremen 194, 195, 220 (1043–1072) 322 Arkona 287 Adaldag, archbishop of Hamburg–Bremen Arnedal, location in Scania 286 (937–988) 22 Asa, legendary Danish queen ruler 94 Adela, king, Cnut the Holly’s Flemish queen Asklak, Skjalm Hvide’s helmsman (c. 1043) 46, 315 272 Adolf iii, count of Schauenburg and Holstein Asser, archbishop of Lund (1104–1137) 19, (c. 1174–1225) 133, 332, 333 127, 206, 210, 213, 231, 328, 330 Adolf iv, count of Schauenburg and Holstein Asser Rig 280 (1225–1238) 336 Asserbo, village in northern Zealand 213 Ætheldred, English king (979–1013) 320 Åsum 341 Agge, Danish clan leader 104, 279 Athelstan, English king (924–939) 37 Aggersborg 16, 23, 226, 266, 320 Augustus, Roman emperor (27bc–14ad) 43, Agilulf, Lombard king (591–616) 35 93 Albert of Orlamünde, count (1182–1245) 334, Aute, Skjalm Hvide’s brother 272 336 Avderød, cillage in northern Zealand 326 Albert von Buxhoevden, bishop af Riga (1201– Azo of Bologna, Italian jurist and glossator 1229) 333, 334, 335 (c.
    [Show full text]
  • Fortidskult, Status Og Identitet Sorø Kloster Som Kollektivt Erindringssted I Senmiddelalderen Og Renæssancen
    Fortidskult, status og identitet Sorø Kloster som kollektivt erindringssted i senmiddelalderen og renæssancen Af Birgitte Bøggild Johannsen 1. Indledning studier, som udfoldede sig ved klostret. Det gav sig »Det sømmer sig, eller det er snarere vores pligt, at ikke kun skriftlige udtryk, men spejlede sig også i den de, hvis fremragende fortjenester og store bedrifter markante interesse for antikvarisk virksomhed, her- har gjort dem udødelige, også bliver husket her på under for studiet af heraldik og genealogi samt for Jorden«.1 monumentbevaring, manifesteret bl.a. ved omsorgen Disse fyndige ord om erindringens nødvendighed, for etablering af retrospektive gravminder over for ja, nærmest moralske forpligtelse for de efterlevende, længst afdøde individer.3 På den baggrund fortjener lyder som en indgangsfanfare til Sorø Klosters Grav- Sorø Kloster derfor at blive fremhævet som et af de katalog. Originalen til dette vigtige kildeskrift om betydeligste hjemlige pionércentre for den tidlige an- klostrets historie, nedskrevet o. 1524 under opsyn af tikvariske forskning, måske endda det allervigtigste institutionens sidste katolske abbed, Henrik Christi- – et veritabelt mindetempel eller »erindringssted« ernsen Tornekrands (†1538), gik ganske vist op i luer for dyrkelsen af fortiden, såvel den lokale som den ved Sorø Akademis brand i 1813. Men selve teksten nationale. Det er netop dette aspekt, der vil blive be- overlevede gennem forskellige afskrifter,2 og det er lyst nærmere i det følgende. denne, der skal omtales mere udførligt i det følgende sammen et andet litterært produkt fra klostrets lærde 2. Erindringsoprustning og fortidskult som »legi- stab: læsemester, senere abbed eller forstander Mor- timationsgeneratorer« ten Pedersens (1537-95), Biscop Absalons og Her Esbern Snaris’ Herrekomst og Adelige Stamme (1589).
    [Show full text]
  • Frederik Lange Grundtvig
    The Annals of Iowa Volume 25 Number 2 (Fall 1943) pps. 105-111 Frederik Lange Grundtvig Thomas P. Christensen ISSN 0003-4827 No known copyright restrictions. Recommended Citation Christensen, Thomas P. "Frederik Lange Grundtvig." The Annals of Iowa 25 (1943), 105-111. Available at: https://doi.org/10.17077/0003-4827.6218 Hosted by Iowa Research Online FREDERIK LANGE GRUNDTVIG A Magnetic Li-ad'T and Minister in thi> Danish Lutheran Church FREDERIK LANGE GRUNDTVIG By THOMAS P. CHRISTENSEN^ One of the most romantic characters in Danish- American history is Frederik Lange Grundtvig, dreamer, poet, naturalist, minister, and promoter of Danish- American ideals. Frederik Lange was the youngest son of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig, the most striking person- ality in Nineteenth Century Denmark, and through him a scion of the famous Skjalm Hvide family—the Adams family of Denmark. His mother, Marie Toft Grundtvig, was the heiress to a large country estate. He lived a sheltered life in childhood, for he attended neither pub- lic nor private school, being educated at home. But among his playmates were children of royal blood. At the age of twenty-two he entered the University of Copenhagen where he remained five years, studying first one year of philosophy and then four years of political science. In none of these branches of learning did he afterwards distinguish himself. But he had by- interests which became permanent pursuits. Already as a student in Copenhagen he had written readable poetry, and his love of nature study—botany and ornithology— had been awakened. After his graduation in 1881 his botanical excursions carried him far afield.
    [Show full text]