Bfsl1tør HVIDOVRE LOKALHISTORIE

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Bfsl1tør HVIDOVRE LOKALHISTORIE L HVIDOVRE KOMMUNES LOKALHIS10RISKE ARKIV Medborgerhuset Vf DOVRE BfSl1TØR HVIDOVRE LOKALHISTORIE ,Q = � Ul ..... Q) Ul Q) � Ul .... Sot Q ..­ Ul .... f .= ��· ..... --"\\ . \ \ ····� ".1 ······ = . 'k· ···· � � 2 ( fl ••• � .""" ;.• ". •.• "". Q I � \ Rq ." ....\ " " . ·················· .. .. , ··" ,..,}. .. ··· . Q) 0 / () 6 •I'• •. ; Sot / 't- � 0 : ·· "C r · · · • ....;;;.. I ,,, � =�4. årgang,==:--::�----: nr. 2, sept.1986"":":':'� ��LØSSALGSPRIS:�� Kr. 12.- følger vi op med besøg på andre EFTERÅRETS ARRANGEMENTER institutioner. Her i efteråret har vi valgt at INDHOLD: besøge Lyngby kommunes By­ Efter en lang sommerferie tager historiske Samling, som ligger vi fat på en ny og forhåbentlig på Lyngby Hovedgade nr. 2. Efterårets arrangementer ......................................s. 3 spændende efterårssæson. Lyngby S-station ligger ikke Det bliver med de traditionelle langt derfra. 21. oktober 1186. af Per E. Hansen .................s. 4 tre møder og generalforsamling. Her kan et begrænset antal del­ Vi udvider dette efterår med to tage, så vi beder om hurtig til­ Bog om Roskildevej .............................................s. 14 besøg på henholdsvis Byhistorisk melding. De først tilmeldte Samling i Lyngby og på vort e­ kommer med. 0 BS og meddelelse .............................................s. 15 get rådhus. Besøget på vores rådhus er det Det er vores håb i bestyrelsen, første i en række besøg på in­ Bagsiden .............................................................s. 16 at i vil deltage talrigt. stitutioner her i kommunen. Vi lægger ud i september med Borgmester Inge Larsen vil selv pensioneret brandinspektør, Erik ledt os rundt og fortæller om Hasemann, som vil fortælle om arbejdet i huset. � sit liv og virke både på Lolland Her skal vi blot møde ved ho­ og i Hvidovre. vedindgangen mod Hvidovrevej. Oktobermødet kommer til at stå i 800-års jubilæets tegn. Dette Møderækkens data er følgende: °0 møde holder vi sammen med Sept. d. 2 7. kl. 14 på Eriboes Hvile, Lyngby Hovedgade 2. Forsiden: biblioteket, og samtidig forestår Udsnit af generalstabskort over Hvidovre. arkivet en udstilling, hvor fore­ °0 Okt. d. 7. kl. 19 Hvidovre ningen medvirker. Geodætisk Institut, 1:10.000. Omkring 1890. Rådhus. Mødet holdes på selve jubi­ 30 læumsdagen, tirsdag den 21.10. Okt. d. 21. kl. 19 Medborger­ klokken 19 i Medborgersalen, salen. Hvidovre i 800 år. hvor arkivar Poul Sverrild vil 30 Nov. d. 10. kl. 19 Ludvig Ras- tale om Hvidovres historie gen­ � mussen. nem de 800 år. 30 I november kommer pensioneret Nov. d. 24. kl. 19 Generalfor- socialinspektør, Ludvig Rasmus­ samling. sen og taler. Her får vi en rig­ tig Hvidovreborger på besøg. HVIDOVRE LOKALHISTORIH, udgives af Hvidovre Lokalhistoriske Ludvig Rasmussen er født i Selskab, udkommer fire gange årligt og tilstilles medlemmerne Hvidovre og har stort set haft Med venlig hilsen af selskabet som medlemsblad. hele sit virke her. og på gensyn Redaktion: Det sidste møde i efteråret er på bestyrelsens vegnne Poul Sverrild generalforsamlingen, den må ik­ Per. E. Hansen ke glemmes. Vinterens store succes med be­ � søgene i de fire kirkesamfund 2 3 Det var den tyske præst Poppo, Det var noget, der kunne bru­ mægtige byder over vandene, 21. OKTOBER 1186 der havde helt til at overbevise ges. En hær, der troede på men kongernes magt er skrøbe­ Harald Blåtand om Guds eksi­ denne gud, var jo uovervindelig. lighed! stens. Til kongens undren bar De kunne ikke komme til skade, Se nu var vi kommet så langt, at en regerende konge var over­ Hvorfor blev paven i Rom han den gloende jernbyrd uden hvis de ellers troede stærkt nok. at brænde sig. Kongen selv endte sine dage bevist om Guds eksistens. Der blandet ind i sagen om ga­ med en pil i brystet afsendt af var nu gået cirka 200 år siden vebrevet, som kong Valde­ den skudsikre Palnatoke. Ansgar. mar lod udstede til Absa­ Vikingerne var fornærmede over, Krigerne var nogle rå børster, lon? at kong Harald lod dem trække og der blev fremdeles kæmpet store sten sammen med stude. flittigt og kløvet mange hoved­ Hvor megen magt havde Det var måske ved denne lej­ skaller. Danmark mistede Eng­ kirken dengang? lighed, Danmark fik sin 11dåbs­ land og der var uro i Norge. De 1 attest 1 , J ellingestenene. kristne konger rottede sig sam - Hvor megen magt havde men og bekæmpede de mindre kongen? troende, og således er det en dag Knud den Stores nevø, Svend Hvornår fik kirken indfly­ Estridsen, der sidder på Dan­ delse i Danmark? marks tron (1047-76). Ved et gilde i Roskilde, Nyt­ årsaften, udtalte nogle af gæs­ terne sig spottende om kong Disse ting kan man få oplyst, Svend. (Hvad siger man ikke, når man læser SAXO GRAMMA­ når man har fået noget i hove­ TICUS' Danmarks-krønike. I an­ Cirka 75 år senere er tidspunk­ det.) ledning af 800-års jubilæet, som tet, hvor Haralds barnebarn re­ Hvidovre fejrer i år, har jeg gerede det meste af Skandina­ prøvet at blade lidt i bogen far vien og England. Det var Knud at genopfriske den skolelærdom, den Store (1018-35). Kongen vi fik om Absalon og tiden før omgav sig med datidens 11ryg­ ham. klappere 11, der prøvede at smig­ re sig ind ved blandt andet at Kristendommens tidligste histo­ påstå, at Knud var den største rie her i landet begynder med og den bedste, og at han kunne Ansgar. Han kom til Danmark byde over alt. omkring 850 og forsøgte i He­ Det irriterede ham så meget, at deby at få vikingerne til at lyt­ han ved en lejlighed bad dem te til budskabet om Kristus. hente hans stol og placere den i Den gik ikke. strandkanten. Kongen satte sig Ansgar efterlod et par småkir­ og bød havet trække sig tilbage. ker i Sydslesvig og måtte ellers Bølgerne plaskede ubekymret op give op. om regentens fødder, hvorpå han Vi skal 100 år frem i tiden, før rejste sig og udbrød: Det skal vi hører om det næste forsøg. alle vide, at kun Gud den al- 4 5 Kongen var vred og lod de ube­ dels fra Nørrejylland og Vend­ Nu fulgte ni år med misvækst hagelige gæster dræbe ved deres syssel, dels fra Norge. og armod i landet. Den tredie morgenbesøg i kirken. Det berøm te vikingeblod kogte broder, Oluf, sad på magten Da Svend senere arriverede, stod ikke så meget mere, og -yder­ men kunne ikke udrette noget. biskop Vilhelm i kirkens dør og mere blev Knuds ankomst for­ Det er Guds straf for mordet spærrede kongen vejen. Kongens sinket, så flåden var stærkt de­ på kong Knud, sagde folket. følgesvende foreslog at gøre cimeret, da han endelig kom. Man måtte indse, at der var kort proces med bispen, men Det var fortrinsvis nordmændene, noget særligt ved Knud, og man Svend vendte om og gik tilbage. der var blevet tilbage, og kon­ bad derfor kirken lov om at op­ Det var klogt og ikke uden om­ gen takkede dem for deres høje Knud til helgen. tanke. loyalitet men bad dem rejse Tilladelsen blev givet, og nu fik Kirken repræsenterede nu en hjem. Forehavendet var opgivet, han sit tilnavn og blev kaldt magt, det kunne betale sig at men i stedet besluttede han, at Knud den Hellige. respektere. vendelboerne skulle straffes. Det Da tiden var inde for Oluf, var en dårlig beslutning. forlod han denne verden med Jyderne var enige, og enighed tilnavnet Hunger. Det fortælles, at kongen kom a­ gør stærk. Derfor kom kongen Den fjerde søn i rækken blev E­ lene tilbage, iført bodsdragt, og pludselig på flugt ned gennem rik Ejegod. Det var en stor og kastede sig på kirkens dørtær­ Jylland og over til Fyn, hvor han stærk mand, om hvem der gik skel for at kysse gulvet. Bisp søgte tilflugt i Albani Kirke i mange historier. Her følger blot Vilhelm undlod at lyse kongen i Odense. Her blev han truffet af een af dem. band og forbarmede sig over et fjendespyd, medens han knæ­ Kongen fik engang besøg af en ham og hans bodsgave (et halvt lede i bøn foran alteret og blev skjald, der hævdede, at han ved herred til kirken). Dette var dræbt. sit spil og sang kunne ændre indledningen til et langt og psyken hos tilhørerne. Han kun­ varmt venskab mellem de to. ne spille dem glade og lystige, Svend Estridsen var en af dem, Knud d. Hellige (1080-1086) sørgmodige og nedtrykte, og han der leverede flest konger til den dræbt i Odense sammen med kunne gøre dem vilde og blodige danske trone. Ikke færre end to brødre. alene ved sit spil og sang. fem sønner fulgte deres fader . ·Oluf Hunger (1086-1095) natur­ Det ville kong Erik have en prø­ som konger. lig død. ve på, men først, som skjalden Normalt siges det, at moderska­ Erik Ejegod (1095-1103) død på bet til et barn er sikkert, me­ krævede det, efter at alle våben Cpern. var samlet og fjernet og bevog­ dens der kan være tvivl om fa­ Niels (1104-1134) dræbt i Søn- tet af to krigere. De skulle stå deren. Her er det omvendt. derjylland. så langt væk� at de intet kunne Kong Svend var meget glad for Harald fulgte som den ældste høre, men dog se at gribe ind, damerne og havde forskellige søn faderen på tronen men be­ om noget gik galt. mødre til sine børn, så lad det sad ikke den fornødne myndig­ blive ved det. Skjalden sang og spillede. Mæng­ hed. Han overlod efter fire år Lad mig nævne de fem sønner, den lo og græd, men til sidst kongemagten til broderen, Knud. der kom til magten efter ham: blev musikken så vild og grusom, Kong Knud havde planer om at at kongen i vildt raseri sprang tilbageerobre det mistede Eng­ op og dræbte fire af sine hird­ Harald Heen (1076-1080) den land og samlede en flåde i Lim­ mænd. Man kastede sig over ældste søn.
Recommended publications
  • Biskop Absalon
    Opgavehæfte Biskop Absalon Spor 1 - Opgave 1 Angiv på skalaen, hvad I mener. Begrund jeres svar. 0% betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100% betyder, at det var, fordi Absalon var den bedste til jobbet. Sæt markøren et sted foran stjernen og brug mellemrums- og slettetasten til at placere stjernen. 100 jobbet Absalon var den bedste til 0 fordi de var venner Spor 1 - Opgave 2 Hvilken af søjlebaserne ligner mest den i Vordingborg? Og hvorfor? Spor 1 - Opgave 3 Hvad tror I, er forklaringen på, at netop Vordingborg og Roskilde ligner hinanden? . videre i Opgave 3 ved at læse I finder Svaret Spor 1 - Opgave 4 Mærk af på bjælkerne. Mærker I fx af midt på bjælken, betyder det, at Valdemar og Absalon besad lige meget af en bestemt egenskab. Sæt markøren et sted foran stjernen og brug mellemrums- og slettetasten til at placere stjernen. Spor 1 - Opgave 5 Hvordan synes I, venskabet mellem Vilhelm og Absalon var. Skriv tre eller fire sætninger om det ned. Var deres venskab af samme slags som venskabet mellem Absalon og Valdemar? Spor 2 - Opgave 1 Hvilke følelser og egenskaber synes I, passer til billederne? ☐ Smerte/lidelse ☐ Magt ☐ Afmagt ☐ Styrke ☐ Anger ☐ Strenghed ☐ Fromhed ☐ Vrede ☐ Andet ☐ Smerte/lidelse ☐ Magt ☐ Afmagt ☐ Styrke ☐ Anger ☐ Strenghed ☐ Fromhed ☐ Vrede ☐ Andet ☐ Smerte/lidelse ☐ Smerte/lidelse ☐ Magt ☐ Magt ☐ Afmagt ☐ Afmagt ☐ Styrke ☐ Styrke ☐ Anger ☐ Anger ☐ Strenghed ☐ Strenghed ☐ Fromhed ☐ Fromhed ☐ Vrede ☐ Vrede ☐ Andet ☐ Andet Spor 2 - Opgave 2 Tag to eller tre fotografier af en eller to vendere, der bliver døbt af en dansk præst. Lad det fremgå, hvad venderne synes om at blive kristnet.
    [Show full text]
  • På Tur I Middelalderlandskabet I Assers Fodspor Asser Rigs Søn, Esbern Snare, Var Jordejer På Tissø Og Kalundborg-Egnen
    På tur i middelalderlandskabet I Assers fodspor Asser Rigs søn, Esbern Snare, var jordejer på Tissø og Kalundborg-egnen. Han grundlagde Kalundborg, og byggede den første borg på stedet. Rundt om Tissø er der mange spor i landskabet efter familien. Ved hvert stop er der et estimat på, hvor lang tid stoppet varer. Tal med museet om dette, når I booker forløbet Stop 1: Sæby Kirke ca. 45 min. Sæby Kirke er bygget af Asser Rig i 1100-tallet. Før det mener man, der stod en trækirke. Som kirken står i dag, har den fået flere til- og ombygninger siden den oprindelige kirke på Esberns tid. Da har kirken kun bestået af et mindre skib, kor med apsis og tårn. Byggematerialet, frådsten, tyder på at kirken er fra 1100-tallet, da kalkmaleriet i apsis kan dateres til 1120-1125. Sæby Kirke og sogn har på dette tidspunkt hørt sammen med den lille halvø syd for Fugledegård, Hallenslevlund, som Hviderne ejede i 1200-tallet. Ikke langt fra kirken ligger der endnu i dag en herregård der hedder Sæbygård. Der har også på Esbern Snares tid ligget en stor gård i tilknytning til kirken. Sagnene fortæller, at Esbern Snare ofte opholdte sig på gården, og at han også døde der. Aktivitet 1: Øvelsen har til formål at give eleverne et kendskab til Hvideslægten og dets centrale personer. De kan bruge stamtræerne i elevhæftet og finde oplysninger om personerne i læsehæftet. Sammen kan I lave et stamtræ, hvor hver elev eller en gruppe af elever får tildelt en person i Hvideslægten og stiller sig op i relation til de andre familiemedlemmer.
    [Show full text]
  • Den Hvide Klan PDF-Udgave August 2006
    Michael Kræmmer: Den hvide klan PDF-udgave august 2006 Kommentarer til PDF-udgaven, august 2006: Udgaven svarer tekstmæssigt til andet oplag af den trykte udgave (1999), men af hensyn til ophavsrettigheder uden de fleste illustrationer. Inger Bjerg Poulsen har venligst givet tilladelse til at bringe kortene og stamtavlerne. Resten må man tænke sig til. Det er angivet i teksten, hvor illustrationerne stod i den trykte udgave, Der er nedenfor lavet en indholdsfortegnelse, der gør det muligt at manøvrere i denne elektroniske udgave. Den oprindelige indholdsfortegnelse er også bevaret, og der er i venstremargen anbragt sidetal, der refererer til den trykte udgaves sidetal. Personregistret bagest refererer ligeledes til den trykte udgaves sidetal. Den elektroniske udgave vil om muligt senere blive suppleret med et noteapparat og fyldigere litteraturangvielser. Teksten kan bruges frit under forudsætning af, at forfatter og titel angives. Videre anvendelse af kortene skal ske under hensyn til almindelige opretshavsregler. INDHOLDSFORTEGNELSE TIL PDF_UDGAVE: Forord Saxo og de andre: Hvad der er skrevet om Absalon 1. Barndom ca.1128 – ca.1145 Fødsel Skjalm Hvide og hans slægt Landmandsliv Familieidyl De første læreår Landet på kong Niels’ tid Krig og krigsførelse Sørøverne Valdemar 2. Uddannelse og lynkarriere 1145-1158 Om at rejse I Paris Borgerkrigen 1147-1152: Sven og Valdemar sejrer Borgerkrigen 1152-1157: Knud og Valdemar sejrer Blodgildet i Roskilde Sejren ved Grathe Sejrherrerne 3. Bispetiden 1158-1177 En foretagsom ung mand Vendertogene Godsejeren Klostrenes velgørere Vilhelm af Æbelholt Bygherrerne Barnekongen Knud Elimineringen af Buris Festen i Ringsted På vej til ærkebispesædet Elimineringen af Eskil og Trued-slægten Kåringen i Lund 4.
    [Show full text]
  • Xxvi.50331649 ? ?
    22 x tipoldeforældre XXVI.50331649 ? ? * † Forældre: XXVII.100663297 ? XXVII.100663298 ? Søskende: XXVI.50331649.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVI.50331650 ? * † 16001 XXVI.50331650 ? ? * † Forældre: XXVII.100663299 ? XXVII.100663300 ? Søskende: XXVI.50331650.1 Bopæl: Fælles bopæl: Børn: XXV.25165825 ? ∞ XXV.25165826 ? * * † † 16002 XXVI.52876417 Ud Ebbesen Juel 1095-1115 * 1095 Århus † 1115 Århus Forældre: XXVII.105752833 Ebbe Olufsen Juel (1075-1115) XXVII.105752834 ? Søskende: XXVI.52876417.1 ? Bopæl: Erhverv: Vielse: ? ∞ XXVI.52876418 Ingred Pallesdatter * 1090 † 1115 Århus 16003 XXVI.52876418 Ingred Pallesdatter 1090-1115 * 1090 † 1115 Århus Forældre: XXVII.105752835 Palle ? XXVII.105752836 ? Søskende: XXVI.52876418.1 ? Bopæl: Fælles bopæl: Århus Børn: XXV.26438209 Vogn Udsen Juel ∞ XXV.26438210 Ingerd Pedersdatter Hvide * 1115 Århus Købstad, Hasle Sogn * 1120 Sorø † 1170 Århus Købstad, Hasle Sogn † 1205 Sverige 16004 XXVI.52876419 / XXVII.105753085.6a Peder Thorstensen ?-1173 * † efter 1173 Pedersborg, Sorø Forældre: XXVII.105752837 Thorsten Thorstensen (1065-?) XXVII.105752838 Ingerd Arnulfsdatter (1068-1110) Søskende: XXVI.52876419.1 ? Bopæl: Erhverv: høvding Vielse: ? ∞ XXVI.52876420 Cecilie Skjalmsdatter Hvide * 1080 Fjenneslev, Sorø † 1175 Pedersborg, Sorø https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I71927&tree=2: En af kong Sven III Grates nærmeste rådgivere i perioden 1151-54, fra omkring 1160 i Valdemar I den Stores råd, død efter 1173. Byen Pedersborg er formentlig opkaldt efter ham. http://jesper.tribalpages.com/tribe/browse?userid=jesper&view=0&pid=555&rand=287477429 via Saxo, ed. Müller. Sorø Akademis Indbydelsesskr. 1900. Af Hans Olrik. (DbL) Peder Thorstensen var Høvding, beslægtet med Skjalm Hvide (VIII, 194) og gift med dennes Datter Cæcilie. Han var Herre til Borg, der efter ham kaldes Pedersborg, en Oldtidsfæstning ved en Vig af Sorø Sø; her byggede han et Stentaarn, vistnok ogsaa Pedersborg Kirke, som endnu staar paa Borgbakken.
    [Show full text]
  • Sorø Klosters Ældste Historie I De Skriftlige Kilder
    Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder Af Michael Kræmmer 1. Indledning om kirkens og det omgivende klosters bygningshisto- Sorø klosterkirke er af de mest betydende minder, rie vi kan hente alene fra de skriftlige kilder. Grundet der endnu står efter dansk middelalder. Som gravkir- kildematerialets beskaffenhed er det især spørgsmå- ke for sin tids mest betydende slægt – Hvideslægten, let om dateringer, der vil blive behandlet. efterkommerne af Skjalm Hvide – er dens historie Gennemgangen vil forholde sig til de skriftlige kil- også spundet ind tidens store rigspolitiske sammen- ders basale udsagn, så vidt muligt uden skelen til, hænge. Desuden har klostret og sidenhen stiftelsen hvad arkæologien og kunsthistorien gennem tiden og akademiet på stedet spillet en vedvarende og bety- har bidraget til med viden om emnet. Og så vidt mu- delig rolle i det midtsjællandske område. ligt uden at forholde sig til, hvad virkeligheden fak- Det kan derfor ikke overraske, at kirkens historie tisk har efterladt. har været omgivet med stor nysgerrighed og har væ- Artiklen vil belyse kirkens og klostrets tidlige byg- ret udsat for mange teorier og tolkninger, såvel lokalt ningshistorie fra stiftelsen til tiden omkring 1300. som nationalt og fra mange forskellige faggrupper. Først præsenteres de skriftlige kilder. De følgende Den første bølge af interesse stammer helt tilbage fra afsnit tager bygningshistorien kronologisk op: Den 16. århundrede. første klosterstiftelse og den tilhørende kirke, den ci- Således har der gennem årene lagt sig lag på lag stercisensiske overtagelse og den nye kirke, mølledi- af tolkninger. De forskellige faggrupper har naturligt get, klostrets brand og genindvielse samt malingen af støttet sig til hinandens resultater, og somme tider, er skjoldefrisen.
    [Show full text]
  • Hvideätten Skjalm Hvide Udgør Stamrækkens Første Led, Og Hans Børn Udgør Efterfølgende Det Første Led I Hver Sin Eftertavle
    1 Hvideätten Skjalm Hvide udgør stamrækkens første led, og hans børn udgør efterfølgende det første led i hver sin eftertavle. Børnene og deres efterslægt omtales som Ebbe - linjen, Sune - linjen, Toke - linjen og Cecilie – l injen og herudover Magga, der ikke dannede nogen linje. Skjalm Hvide ( født omkring 1035 - død efter 1102 ). Oprindeligt begravet i Fjenneslev , senere flyttet til S orø Kirke . I graven er der fundet en blyplade, formentlig fra 1100 - tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. Magga Skjalmsdatter (død efter 1160 ) datter af Skjalm Hvide og Signe. Magga skænkede Sorø Kloster sin del af Haverup Ore, formentlig arv efter Skjalm. Indtrådte, formentlig i en høj alder, i Roskilde Vor Frue Kloster, ifølge Gavebogen. [6] som enke. Måske den ” Margrethe kaldet Magga ”, nonne og død 30. juni , som er opført i Lundenekrologiet og Lunds gavebog med hånd i midten af 12. århundrede . Genealogien. [7] omtaler Skjalms datter Margrethe, nonne i Roskilde, mens Gavebogen og Sorø stiftelseshistorie omtaler Skjalms datter Magga, også nonne i Roskilde . Der er utvivlsomt tale om samme person. Asser Rig (død omkring 1150 ) søn af Skjalm Hvide og Signe Ebbe Skjalmsen ( død 1150/51) søn af Skjalm Hvide og Signe Sune Skjalmsen søn af Skjalm Hvide og Signe Toke Skjalmsen (død i 1130'erne eller 1140'erne ) søn af Skjalm Hvide og Signe Cecilie Skjalmsdatter (død efter 1160 ) datter af Skjalm Hvide og Signe Asser - linjen Vigtige forgreninger Asser Rig (død omkring 1150 ) søn af Skjalm Hvide og Signe, Asser er begravet ved sin ægtefælles Inges side i koret i Sorø Kirke . Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev ( Fjenneslev Sogn , Alsted Herred ) byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet, der knytter Asser til byen.
    [Show full text]
  • Mindelunden Ved Fjenneslev Kirke Hvide-Slægtens Stormandsgård Fra 1200-Tallet Tekst Og Layout: © Kulturkonsulenten Tlf
    Mindelunden ved Fjenneslev Kirke Hvide-slægtens stormandsgård fra 1200-tallet Tekst og layout: © KulturKonsulenten Tlf. 86 37 70 50, 2015. Fred.nr. 3524-33 Tlf. 86 37 70 50, 2015. Fred.nr. © KulturKonsulenten og layout: Tekst Grundridset her i græsset mar- Absalon, og klosterkirken blev der og i Skåne. De store besid- og Absalon,. Esbern fortsatte Memorial at kerer en del af Hvide-slægtens fra 1201 familiens gravkirke. delser blev erhvervet gennem som stormand og Absalon blev Fjenneslev Church storgård ved Fjenneslev fra den nære relationer til kongemag- i 1158 biskop af Roskilde og se- The ground plan here in the grass marks a part tidlige middelalder. ”Hviderne” Fjenneslevs første kirke var sik- ten, og blev sidenhen beskrevet nere i 1177 ærkebiskop af Lund. of the Hvide family’s large house near Fjen- var datidens største og mest ind- kert bygget i træ. Den nuværen- i Saxo´s Danmarkskrønnike. neslev, dating from the early Middle Ages. The Hvides or “Whites” were the largest and most flydelsesrige slægt i Danmark. de kirke i sten blev først opført Hvideslægtens dominerende influential family in Denmark for over 300 years. omkring 1130 og de to karakte- Hvide-slægtens indflydelse blev position varer i hen ved 300 år, Skjalm Hvide (b. 1035) founded Fjenneslev as a Skjalm Hvide, som blev født om- ristiske tårne i munkesten blev især grundlagt gennem ven- hvorefter slægtens indflydelse church site - presumably with a wooden church, predecessor to today’s stone church with its kring 1035 - tæt på vikingetidens først tilføjet senere. skabet til Valdemar (den store, og store besiddelser mod slut- two characteristic brick towers added later.
    [Show full text]