L

HVIDOVRE KOMMUNES LOKALHIS10RISKE ARKIV Medborgerhuset Vf DOVRE BfSl1TØR

HVIDOVRE LOKALHISTORIE

,Q = � Ul ..... Q) Ul Q) � Ul .... Sot Q ..­ Ul .... f .= ��· ..... --"\\ . \ \ ····� ".1 ······ = . 'k· ···· � � 2 ( fl ••• � .""" ;.• ". •.• "". . Q I � \ Rq ." ....\ " " . ·················· .. .. , ··" ,..,}. .. . ··· . Q) 0 / () 6 •I'• •. . . ; Sot / 't- � 0 : ·· "C r · · · • ....;;;.. I ,,,

� =�4. årgang,==:--::�----: nr. 2, sept.1986"":":':'� ��LØSSALGSPRIS:�� Kr. 12.- følger vi op med besøg på andre EFTERÅRETS ARRANGEMENTER institutioner. Her i efteråret har vi valgt at INDHOLD: besøge Lyngby kommunes By­ Efter en lang sommerferie tager historiske Samling, som ligger vi fat på en ny og forhåbentlig på Lyngby Hovedgade nr. 2. Efterårets arrangementer ...... s. 3 spændende efterårssæson. Lyngby S-station ligger ikke Det bliver med de traditionelle langt derfra. 21. oktober 1186. af Per E. Hansen ...... s. 4 tre møder og generalforsamling. Her kan et begrænset antal del­ Vi udvider dette efterår med to tage, så vi beder om hurtig til­ Bog om Roskildevej ...... s. 14 besøg på henholdsvis Byhistorisk melding. De først tilmeldte Samling i Lyngby og på vort e­ kommer med. 0 BS og meddelelse ...... s. 15 get rådhus. Besøget på vores rådhus er det Det er vores håb i bestyrelsen, første i en række besøg på in­ Bagsiden ...... s. 16 at i vil deltage talrigt. stitutioner her i kommunen. Vi lægger ud i september med Borgmester Inge Larsen vil selv pensioneret brandinspektør, Erik ledt os rundt og fortæller om Hasemann, som vil fortælle om arbejdet i huset. � sit liv og virke både på Lolland Her skal vi blot møde ved ho­ og i Hvidovre. vedindgangen mod Hvidovrevej. Oktobermødet kommer til at stå i 800-års jubilæets tegn. Dette Møderækkens data er følgende: °0 møde holder vi sammen med Sept. d. 2 7. kl. 14 på Eriboes Hvile, Lyngby Hovedgade 2. Forsiden: biblioteket, og samtidig forestår Udsnit af generalstabskort over Hvidovre. arkivet en udstilling, hvor fore­ °0 Okt. d. 7. kl. 19 Hvidovre ningen medvirker. Geodætisk Institut, 1:10.000. Omkring 1890. Rådhus. Mødet holdes på selve jubi­ 30 læumsdagen, tirsdag den 21.10. Okt. d. 21. kl. 19 Medborger­ klokken 19 i Medborgersalen, salen. Hvidovre i 800 år. hvor arkivar Poul Sverrild vil 30 Nov. d. 10. kl. 19 Ludvig Ras- tale om Hvidovres historie gen­ � mussen. nem de 800 år. 30 I november kommer pensioneret Nov. d. 24. kl. 19 Generalfor- socialinspektør, Ludvig Rasmus­ samling. sen og taler. Her får vi en rig­ tig Hvidovreborger på besøg. HVIDOVRE LOKALHISTORIH, udgives af Hvidovre Lokalhistoriske Ludvig Rasmussen er født i Selskab, udkommer fire gange årligt og tilstilles medlemmerne Hvidovre og har stort set haft Med venlig hilsen af selskabet som medlemsblad. hele sit virke her. og på gensyn Redaktion: Det sidste møde i efteråret er på bestyrelsens vegnne Poul Sverrild generalforsamlingen, den må ik­ Per. E. Hansen ke glemmes. Vinterens store succes med be­ � søgene i de fire kirkesamfund 2 3 Det var den tyske præst Poppo, Det var noget, der kunne bru­ mægtige byder over vandene, 21. OKTOBER 1186 der havde helt til at overbevise ges. En hær, der troede på men kongernes magt er skrøbe­ Harald Blåtand om Guds eksi­ denne gud, var jo uovervindelig. lighed! stens. Til kongens undren bar De kunne ikke komme til skade, Se nu var vi kommet så langt, at en regerende konge var over­ Hvorfor blev paven i Rom han den gloende jernbyrd uden hvis de ellers troede stærkt nok. at brænde sig. Kongen selv endte sine dage bevist om Guds eksistens. Der blandet ind i sagen om ga­ med en pil i brystet afsendt af var nu gået cirka 200 år siden vebrevet, som kong Valde­ den skudsikre Palnatoke. Ansgar. mar lod udstede til Absa­ Vikingerne var fornærmede over, Krigerne var nogle rå børster, lon? at kong Harald lod dem trække og der blev fremdeles kæmpet store sten sammen med stude. flittigt og kløvet mange hoved­ Hvor megen magt havde Det var måske ved denne lej­ skaller. Danmark mistede Eng­ kirken dengang? lighed, Danmark fik sin 11dåbs­ land og der var uro i Norge. De 1 attest 1 , J ellingestenene. kristne konger rottede sig sam - Hvor megen magt havde men og bekæmpede de mindre kongen? troende, og således er det en dag Knud den Stores nevø, Svend Hvornår fik kirken indfly­ Estridsen, der sidder på Dan­ delse i Danmark? marks tron (1047-76). Ved et gilde i Roskilde, Nyt­ årsaften, udtalte nogle af gæs­ terne sig spottende om kong Disse ting kan man få oplyst, Svend. (Hvad siger man ikke, når man læser SAXO GRAMMA­ når man har fået noget i hove­ TICUS' Danmarks-krønike. I an­ Cirka 75 år senere er tidspunk­ det.) ledning af 800-års jubilæet, som tet, hvor Haralds barnebarn re­ Hvidovre fejrer i år, har jeg gerede det meste af Skandina­ prøvet at blade lidt i bogen far vien og England. Det var Knud at genopfriske den skolelærdom, den Store (1018-35). Kongen vi fik om Absalon og tiden før omgav sig med datidens 11ryg­ ham. klappere 11, der prøvede at smig­ re sig ind ved blandt andet at Kristendommens tidligste histo­ påstå, at Knud var den største rie her i landet begynder med og den bedste, og at han kunne Ansgar. Han kom til Danmark byde over alt. omkring 850 og forsøgte i He­ Det irriterede ham så meget, at deby at få vikingerne til at lyt­ han ved en lejlighed bad dem te til budskabet om Kristus. hente hans stol og placere den i Den gik ikke. strandkanten. Kongen satte sig Ansgar efterlod et par småkir­ og bød havet trække sig tilbage. ker i Sydslesvig og måtte ellers Bølgerne plaskede ubekymret op give op. om regentens fødder, hvorpå han Vi skal 100 år frem i tiden, før rejste sig og udbrød: Det skal vi hører om det næste forsøg. alle vide, at kun Gud den al-

4 5 Kongen var vred og lod de ube­ dels fra Nørrejylland og Vend­ Nu fulgte ni år med misvækst hagelige gæster dræbe ved deres syssel, dels fra Norge. og armod i landet. Den tredie morgenbesøg i kirken. Det berøm te vikingeblod kogte broder, Oluf, sad på magten Da Svend senere arriverede, stod ikke så meget mere, og -yder­ men kunne ikke udrette noget. biskop Vilhelm i kirkens dør og mere blev Knuds ankomst for­ Det er Guds straf for mordet spærrede kongen vejen. Kongens sinket, så flåden var stærkt de­ på kong Knud, sagde folket. følgesvende foreslog at gøre cimeret, da han endelig kom. Man måtte indse, at der var kort proces med bispen, men Det var fortrinsvis nordmændene, noget særligt ved Knud, og man Svend vendte om og gik tilbage. der var blevet tilbage, og kon­ bad derfor kirken lov om at op­ Det var klogt og ikke uden om­ gen takkede dem for deres høje Knud til helgen. tanke. loyalitet men bad dem rejse Tilladelsen blev givet, og nu fik Kirken repræsenterede nu en hjem. Forehavendet var opgivet, han sit tilnavn og blev kaldt magt, det kunne betale sig at men i stedet besluttede han, at Knud den Hellige. respektere. vendelboerne skulle straffes. Det Da tiden var inde for Oluf, var en dårlig beslutning. forlod han denne verden med Jyderne var enige, og enighed tilnavnet Hunger. Det fortælles, at kongen kom a­ gør stærk. Derfor kom kongen Den fjerde søn i rækken blev E­ lene tilbage, iført bodsdragt, og pludselig på flugt ned gennem rik Ejegod. Det var en stor og kastede sig på kirkens dørtær­ Jylland og over til Fyn, hvor han stærk mand, om hvem der gik skel for at kysse gulvet. Bisp søgte tilflugt i Albani Kirke i mange historier. Her følger blot Vilhelm undlod at lyse kongen i Odense. Her blev han truffet af een af dem. band og forbarmede sig over et fjendespyd, medens han knæ­ Kongen fik engang besøg af en ham og hans bodsgave (et halvt lede i bøn foran alteret og blev skjald, der hævdede, at han ved herred til kirken). Dette var dræbt. sit spil og sang kunne ændre indledningen til et langt og psyken hos tilhørerne. Han kun­ varmt venskab mellem de to. ne spille dem glade og lystige, Svend Estridsen var en af dem, Knud d. Hellige (1080-1086) sørgmodige og nedtrykte, og han der leverede flest konger til den dræbt i Odense sammen med kunne gøre dem vilde og blodige danske trone. Ikke færre end to brødre. alene ved sit spil og sang. fem sønner fulgte deres fader . ·Oluf Hunger (1086-1095) natur­ Det ville kong Erik have en prø­ som konger. lig død. ve på, men først, som skjalden Normalt siges det, at moderska­ Erik Ejegod (1095-1103) død på bet til et barn er sikkert, me­ krævede det, efter at alle våben Cpern. var samlet og fjernet og bevog­ dens der kan være tvivl om fa­ Niels (1104-1134) dræbt i Søn- tet af to krigere. De skulle stå deren. Her er det omvendt. derjylland. så langt væk� at de intet kunne Kong Svend var meget glad for Harald fulgte som den ældste høre, men dog se at gribe ind, damerne og havde forskellige søn faderen på tronen men be­ om noget gik galt. mødre til sine børn, så lad det sad ikke den fornødne myndig­ blive ved det. Skjalden sang og spillede. Mæng­ hed. Han overlod efter fire år Lad mig nævne de fem sønner, den lo og græd, men til sidst kongemagten til broderen, Knud. der kom til magten efter ham: blev musikken så vild og grusom, Kong Knud havde planer om at at kongen i vildt raseri sprang tilbageerobre det mistede Eng­ op og dræbte fire af sine hird­ Harald Heen (1076-1080) den land og samlede en flåde i Lim­ mænd. Man kastede sig over ældste søn. fjorden. den bestod af mandskab 1111111•iilllllill monarken og fik ham tæmmet

6 7 ved hjælp af dundyner og puder. sin far. Det var måske meget Da Erik Lam gik af som konge, huggede vildt efter de to med­ Det var en nedbøjet konge, der rimeligt, men folket huskede opstod der forvirring om hvem, konger. Kong Valdemar fik sluk­ vågnede op af sit traume. Han endnu den ejegode Erik, og kas­ der. skulle være den efterfølgen­ ket lysene, men havde dog for­ insisterede på at gøre en bods­ tede deres lid på hans efterlad­ de. Der var umiddelbart to mu­ inden fået et grimt hug i sit rejse til Det hellige Land, og te søn Knud Lavard. Han var ligheqer, kong Niels§ sønnesøn, ene ben. Han slap ud og kom det selv om folket tryglede og blevet Jarl i Sønderjylland, men Knud (søn af Magnus) og Erik væk. Knud derimod fik et døde­ bad ham om at blive hjemme. kaldte sig hertug efter tysk ) Em unes søn, Svend. Der var også ligt sår og åndede ud i armene Han· satte sine sønner i pleje skik. Tilstedeværelsen af denne en tredie mulighed nemlig Erik på Absalon, der i mørket troede hos Skjalm Hvide i Fjenneslev og konkurrent til tronen, førte til Ejegods sønnesøn, Valdemar (søn han sad med Valdemar. ') tog med sin dronning ud på en mordet i Haraldsted skov, hvor af knud Lavard). l første om­ rejse, ingen af dem vendte hjem Magnus under vennemaske dræb­ gang blev Knud valgt til konge i fra. te Knud Lavard. jylland og Svend fik kongemag­ Knuds gravide hustru flygtede til ten på øerne og i Skåne. Desud­ Der gik et år før man i Dan­ Skjalm hvides gård i Fjenneslev. en hjalp Svend sin fætter, Val­ mark havde viden om Erik Eje­ Her residerede nu Asser Rig demar, at blive hertug i Sønder­ gods død på Cypern. I 1104 blev (Skjalm Hvides søn og fosterbro­ jylland. Valdemar opdagede dog den femte af Svend Estridsens der til Knud Lavard). Hun fødte hurtigt at man ikke kunne stole sønner kronet som konge. Det her en dreng, som blev opkaldt på Svend og lagde efterhånden var Niels (1104-1134). Der fulg­ efter fruens russiske farfar, sin sympati over på Knud. Såle­ te nu ca. 30 rolige år i riget. Vladimir. Drengen kom til at des gik der 11 år med intern Kong Niels var sikkert ude over hedde Valdemar. uro og borgerkrigstilstande. Ime­ sin første ungdom i 1104, han Da det ufine mord på Knud La­ dens var der en helt anden fjen­ ønskede sig et rart hjemmeliv vard blev kendt, forlangte be­ de, som hærgede befolkningen og havde ganske få personer i folkningen en hård straf over ved de danske kyster. Det var sin hofstab. Han havde en søn, magnus. Kong Niels landsforviste Venderne, som altid havde været Magnus, der i det stille drømte sønnen, som senere blev dræbt i til besvær. De drog fordel af Her dukker så Absalon op i vo­ om at skulle arve tronen efter Skåne. Kongen selv var så ufor­ Danmarks dårlige tilstande og res historie. Hvem er denne sigtig at rejse til Sønderjylland, røvede og ihjelslog, så at store · mand, og hvad gør han i Roskil­ hvor han blev genkendt og dræbt egne af landet næsten lå øde. de på dette tidspunkt? af ophidsede bønder. Absalon var af Skjalm Hvides Nu valgte man på tinge, en bro­ l 1157 blev de tre regenter dog slægt med aner langt tilbage i der til Knud Lavard, det var enige og indgik et forlig. De vikingetiden, også før Skjalm Erik Emune (1134-1137). han delte endnu engang landet og Hvide gav slægten sit navn. Det regerede med en grusomhed, der denne gang fik Svend Skåne, var høvdinge og jarler samt endte med hans drab på Viborg Halland og Blekinge, samt Born­ storkøbmænd, der havde ry for ting. Den eneste, der her prøve­ holm. Knud styrede på Sjælland, altid at ·støtte de danskes sag de at forsvare kongen, var Fyen og de omliggende øer, me­ og være kongetro. Slægten ejede dennes søstersøn, han fik dog ) dens Valdemar blev konge i hele også store områder af Sjælland, kolde fødder og blev i stedet Jylland. De skulle så fejre for­ som blev styret fra hovedgården udråbt som konge. (Erik Lam ) liget ved et gæstebud i Roskilde. i Fjenneslev. Det var her at 1137-1146). Hans samvittighed Ved denne lejlighed, - viste Erik Knud Lavard var opfostret med kom sig dog aldrig oven på det­ Emunes søn, Svend sit sande an­ Skjalm Hvides søn Asser Rig og te, og han endte sine dage som sigt. Han forlod på et tidspunkt det var her at Knud Lavards søn munk i skt.Knuds kloster festen og sendte sine bevæbnede Valdemar blev opfostret med Odense. mænd ind i gildesalen, hvor de Asser Rig§ to sønner Absalon og

8 9 Esbern Snare. Vi kender alle hi­ Valdemar er nu enekonge og en trængte sig på, var at sikre ri­ Det var også kong Valdemars storien om Asser Rig§ overras­ ny tid kan begynde. (1157- gets kyster mod de utålelige ide at indføre arvefølge til tro­ kelse, da han vendte hjem fra 1182). vendere, der som sørøvere pla­ nen. Belært af fortidens urolige krigen og så sin påbegyndte kir­ gede vore farvande. Absalon år, hvor det var folket på tinge, ke fuldendt med to tårne, som havde held til at besejre en der valgte den nye konge, ind­ et tegn på fødslen af de to landgang ved Boeslunde Strand førtes. nu i praksis reglen om drenge, Absalon og Esbern Sna­ med kun 18 mand, men han var kongens ældste søn som tronar­ re. Det må bero på en fejlta­ klar over, at fjenden skulle be­ ving. gelse, da der her ikke er tale sejres på sit eget territorium, I 1170 indviede kong Valdemar om tvillinger, så enten har for at man kunne få en endelig Skt. Bendts kirke i Ringsted un­ Asser Rig været hjemme på et fred. der overværelse af den største lynvisit, eller Det viste sig dog, at borgerkri­ forsamling af prominente gæs­ gen havde sået dyb splid i den ter man nogensinde havde set i danske befolkning. Hæren mang­ Danmark. Her var kongen og Nu er Absalon blevet en kirkens lede træning og diciplin, bønder­ hans sl'ægt, landets stormænd, mand og tilstede ved opgørets ne var mest interesseret i at samtlige landets biskopper med aften i 1157 i Roskilde. Han er passe deres marker, så større ærkebiskoppen i spidsen, og al­ bekymret for sin fosterbroders foretagender var dømt til un­ muen var rigt repræsenteret. skæbne og tager hjem til sin dergang. Ved denne lejlighed blev rester­ fædrende gård, hvor han hører Absalons ukuelighed satte ham i ne af Knud Lavard (Valdemars at Valdemar er i god behold. spidsen for sagen, og det kunne fader) indsvøbt i silke nedlagt i Det samme hører Svend og han ikke undgå at smitte af på kon­ et prægtigt helgenskrin. Det var giver ordrer til at alle flugtveje gen. I 1169 kom så angrebet på meningen på denne måde at skal sikres, bl.a. ved at ødelæg­ Rligen, der førte til indtagelse kaste glansen af helgenværdighe­ ge samtlige skibe, der var mu­ af Arkona og undergang for den over kongens slægt og der­ lige transportmidler for Valde­ vendernes afguder med Svante­ med sikre styret. mar. Absalons moder og søster vitt i spidsen. I forholdet mellem kirke og finder dog en fisker på ·Røsnæs, konge havde man den opfattelse, der er villig til at spille spillet at verden blev regeret i fælles­ overfor Svends mænd og påstå at skab, dog således at kirken tog han er tvunget til at afstå sit sig af sjælene, medens kongen skib. Således slipper Valdemar Kong Valdemar er en udpræget tog sig af kroppene. væk og kan et par dage efter kirkens mand, og allerede året Kong Valdemar efterlod mange fremvise sine sår på Viborg Ting efter slaget på Grate Hede vi­ synlige beviser på sin aktivitet. til stor forargelse for den frem - ser han sin taknemmelighed Lad os nævne Valdemars-muren i mødte forsamling. Endvidere får overfor Absalon ved, måske ikke Sønderjylland af brændte tegl­ Valdemar tid til at lade sig vie helt efter reglerne, at være til sten, som netop i denne periode til afdøde kong Knuds søster og stede ved udvælgelsen af en ny blev mere almindelige, bygning er således parat til at møde biskop efter biskop Assers død i af et vagttårn på Sprogø, grund­ Svends hær i et kæmpeslag på Roskilde. læggelse af flere danske køb­ Grate Hede. Det er her at Der var tre emner plus Absalon stæder, Kalundborg, Nyborg og Svend møder sin skæbne i form ved denne lejlighed, og alligevel Vordingborg. af en jysk bonde, som hugger blev Absalon valgt til biskop Meningen med alt dette byggeri kongen ihjel og giver ham der­ med fuld enighed. var at befæste og sikre landet med navnet, Svend Grate. Den mest krævende opgave, der mod den fare fra søsiden, som

10 11 bl.a. venderne havde stået for. Straks efter tronbestigelsen kom bevaret skelet af en kraftig og Samtidig sikredes på den måde, der bud fra den tysk-romerske høj (179 cm.) mand. Han var og også ved anlæggelsen af kejser, Barbarossa, om, at han altså på mere end en måde en "Borg" ved Havn, forbindelsen ønskede at se Knud ved sit hof. stor mand. mellem de danske landsdele fra Barbarossa havde den opfattelse, Per E. Hansen Jylland i vest til Skåneland i at Danmark var et tysk len. øst. Absalon bad sendebudet "pakke kaeu :mif.�l· Q � I sommeren 1182 forberedte sig bort", for han vidste, at nun cb0etar· · ·"';\ �:. acerruno nu llflal'ii man endnu engang de efterhån­ Danmark var i stand til at mod­ d::E_ll_f_-..,ptrimrff, Ltrl den talrige togter mod vender­ stå et eventuelt tysk angreb. ne. Men kong Valdemar blev syg Kejseren lod sig da også fornær­ �ulo ltbmttUf�t' jn11um ttttp1f. og måtte landsættes i Vording­ me og udrustede en pommersk borg. Her blev man klar over flåde for at angribe den danske tainq; filn maOtumtocopulamr. f�'l.ua kongens dårlige tilstand og besiddelse, Rligen. Men her var sendte bud efter Absalon, der Absalon hurtig og angreb i ste­ hurtigt ankom og tog sin konge det de tyske forberedelser og fllO yøll-�gram fi11il �r:_ Q;;; og barndomsven i skrifte. udryddede fjenden. , ; "!' mpibit: Kongen gjorde testamente og Det blev indledningen til en 1oui·a/ � t� utUlU�p�f l:c·mcyl

Den 7. oktober 1986 Udgiver I 1770'erne anlagde franske klokken 19°0 indbyder vi vore ingeniører en ny landevej, der medlemmer til et besøg på HVIDOVRE RÅDHUS bog om stort set var som slået efter en hvor borgmester INGE LARSEN vil vise huset frem og fortælle Roskilde lineal, og som vakte samtidens om det politiske og administra­ tive arbejde, der foregår her. beundring. Der vil blive serveret kaffe. Landevej Vi slentrer på både den gam­ Tilmelding kan ske på le og den nye vej og dvæler på Egon Funch og Ejvind Tofte - tlf. 01 78 02 22 lok 226. de mere bemærkelsesværdige to vestegns-borgere med stor BEMÆRK, ingen yderligere med­ steder, ikke mindst kroerne. delelse herom vil blive sendt til interesse for det lokalhistori­ medlemmerne. ske - u�iver i dag på Hefrovs Undervejs hører vi om spæn­ Hvidovre Lokalhistoriske Selskab Forlag bogen »Roskilde lande­ dende begivenheder og møder vej« (80 sider illustreret). kendte skikkelser som Absa­ Vi citerer fra bogens omslag: lon, Carl X Gustav, Corfitz Ul­ � »Den første primitive lande­ feldt, Holberg, Carsten Nie­ buhr, Oehlenschlager, Louis vej mellem København og Ros­ MEDDELELSE kilde stammer fra 1100-tallet. Pio og Alberti - for blot at De skånske sildemarkeder og nævne nogle få. Atter i år indbød DANSK HIS= Absalons borganlæg ved Havn Mange minder knytter sig til TORISK FÆLLESFORENING til Roskilde Landevej. Om dem årsmøde. Hvidovre lokalhistoriske var blandt de faktorer, der Selskab deltog med to medlem­ nødvendiggjorde en direkte hører vi i denne bog ...« mer af bestyrelsen, formanden forbindelse mellem de to byer. Jens Kristensen og næstforman­ den Per E. Hansen. Som andre middelalderlige Årsmødets tema var denne gang veje søgte Roskildevej at kryd­ "Fremmed i Danmark" og af­ se vandløbene, hvor vadesteder holdtes i dagene 29.-31. august lyttest kunne etableres, og på i Fredericia. en betydelig strækning havde vejen derfor et helt andet for­ løb end nu. Vestegnen den 24.6.1986 � � � 15 14 HAVARTHI<-:AARD (Ældre Tri;ning)

HA WERHTI. HAV ARTHI. HVIDOVRE

Hvidovres latinske navn, Hawerthi, forrige århundrede. genfindes i dag dels som navnet på At navnet findes her skyldes en en ost, dels som navnet på den fejllæsning af middelalderdokumen- gård i Øverød i Nordsjælland, hvor terne, hvor man fejlagtigt antog, at ten· blev fremstillet i midten af Hawerthi betød Øverød. .:1J