L HVIDOVRE KOMMUNES LOKALHIS10RISKE ARKIV Medborgerhuset Vf DOVRE BfSl1TØR HVIDOVRE LOKALHISTORIE ,Q = � Ul ..... Q) Ul Q) � Ul .... Sot Q ..­ Ul .... f .= ��· ..... --"\\ . \ \ ····� ".1 ······ = . 'k· ···· � � 2 ( fl ••• � .""" ;.• ". •.• "". Q I � \ Rq ." ....\ " " . ·················· .. .. , ··" ,..,}. .. ··· . Q) 0 / () 6 •I'• •. ; Sot / 't- � 0 : ·· "C r · · · • ....;;;.. I ,,, � =�4. årgang,==:--::�----: nr. 2, sept.1986"":":':'� ��LØSSALGSPRIS:�� Kr. 12.- følger vi op med besøg på andre EFTERÅRETS ARRANGEMENTER institutioner. Her i efteråret har vi valgt at INDHOLD: besøge Lyngby kommunes By­ Efter en lang sommerferie tager historiske Samling, som ligger vi fat på en ny og forhåbentlig på Lyngby Hovedgade nr. 2. Efterårets arrangementer ......................................s. 3 spændende efterårssæson. Lyngby S-station ligger ikke Det bliver med de traditionelle langt derfra. 21. oktober 1186. af Per E. Hansen .................s. 4 tre møder og generalforsamling. Her kan et begrænset antal del­ Vi udvider dette efterår med to tage, så vi beder om hurtig til­ Bog om Roskildevej .............................................s. 14 besøg på henholdsvis Byhistorisk melding. De først tilmeldte Samling i Lyngby og på vort e­ kommer med. 0 BS og meddelelse .............................................s. 15 get rådhus. Besøget på vores rådhus er det Det er vores håb i bestyrelsen, første i en række besøg på in­ Bagsiden .............................................................s. 16 at i vil deltage talrigt. stitutioner her i kommunen. Vi lægger ud i september med Borgmester Inge Larsen vil selv pensioneret brandinspektør, Erik ledt os rundt og fortæller om Hasemann, som vil fortælle om arbejdet i huset. � sit liv og virke både på Lolland Her skal vi blot møde ved ho­ og i Hvidovre. vedindgangen mod Hvidovrevej. Oktobermødet kommer til at stå i 800-års jubilæets tegn. Dette Møderækkens data er følgende: °0 møde holder vi sammen med Sept. d. 2 7. kl. 14 på Eriboes Hvile, Lyngby Hovedgade 2. Forsiden: biblioteket, og samtidig forestår Udsnit af generalstabskort over Hvidovre. arkivet en udstilling, hvor fore­ °0 Okt. d. 7. kl. 19 Hvidovre ningen medvirker. Geodætisk Institut, 1:10.000. Omkring 1890. Rådhus. Mødet holdes på selve jubi­ 30 læumsdagen, tirsdag den 21.10. Okt. d. 21. kl. 19 Medborger­ klokken 19 i Medborgersalen, salen. Hvidovre i 800 år. hvor arkivar Poul Sverrild vil 30 Nov. d. 10. kl. 19 Ludvig Ras- tale om Hvidovres historie gen­ � mussen. nem de 800 år. 30 I november kommer pensioneret Nov. d. 24. kl. 19 Generalfor- socialinspektør, Ludvig Rasmus­ samling. sen og taler. Her får vi en rig­ tig Hvidovreborger på besøg. HVIDOVRE LOKALHISTORIH, udgives af Hvidovre Lokalhistoriske Ludvig Rasmussen er født i Selskab, udkommer fire gange årligt og tilstilles medlemmerne Hvidovre og har stort set haft Med venlig hilsen af selskabet som medlemsblad. hele sit virke her. og på gensyn Redaktion: Det sidste møde i efteråret er på bestyrelsens vegnne Poul Sverrild generalforsamlingen, den må ik­ Per. E. Hansen ke glemmes. Vinterens store succes med be­ � søgene i de fire kirkesamfund 2 3 Det var den tyske præst Poppo, Det var noget, der kunne bru­ mægtige byder over vandene, 21. OKTOBER 1186 der havde helt til at overbevise ges. En hær, der troede på men kongernes magt er skrøbe­ Harald Blåtand om Guds eksi­ denne gud, var jo uovervindelig. lighed! stens. Til kongens undren bar De kunne ikke komme til skade, Se nu var vi kommet så langt, at en regerende konge var over­ Hvorfor blev paven i Rom han den gloende jernbyrd uden hvis de ellers troede stærkt nok. at brænde sig. Kongen selv endte sine dage bevist om Guds eksistens. Der blandet ind i sagen om ga­ med en pil i brystet afsendt af var nu gået cirka 200 år siden vebrevet, som kong Valde­ den skudsikre Palnatoke. Ansgar. mar lod udstede til Absa­ Vikingerne var fornærmede over, Krigerne var nogle rå børster, lon? at kong Harald lod dem trække og der blev fremdeles kæmpet store sten sammen med stude. flittigt og kløvet mange hoved­ Hvor megen magt havde Det var måske ved denne lej­ skaller. Danmark mistede Eng­ kirken dengang? lighed, Danmark fik sin 11dåbs­ land og der var uro i Norge. De 1 attest 1 , J ellingestenene. kristne konger rottede sig sam - Hvor megen magt havde men og bekæmpede de mindre kongen? troende, og således er det en dag Knud den Stores nevø, Svend Hvornår fik kirken indfly­ Estridsen, der sidder på Dan­ delse i Danmark? marks tron (1047-76). Ved et gilde i Roskilde, Nyt­ årsaften, udtalte nogle af gæs­ terne sig spottende om kong Disse ting kan man få oplyst, Svend. (Hvad siger man ikke, når man læser SAXO GRAMMA­ når man har fået noget i hove­ TICUS' Danmarks-krønike. I an­ Cirka 75 år senere er tidspunk­ det.) ledning af 800-års jubilæet, som tet, hvor Haralds barnebarn re­ Hvidovre fejrer i år, har jeg gerede det meste af Skandina­ prøvet at blade lidt i bogen far vien og England. Det var Knud at genopfriske den skolelærdom, den Store (1018-35). Kongen vi fik om Absalon og tiden før omgav sig med datidens 11ryg­ ham. klappere 11, der prøvede at smig­ re sig ind ved blandt andet at Kristendommens tidligste histo­ påstå, at Knud var den største rie her i landet begynder med og den bedste, og at han kunne Ansgar. Han kom til Danmark byde over alt. omkring 850 og forsøgte i He­ Det irriterede ham så meget, at deby at få vikingerne til at lyt­ han ved en lejlighed bad dem te til budskabet om Kristus. hente hans stol og placere den i Den gik ikke. strandkanten. Kongen satte sig Ansgar efterlod et par småkir­ og bød havet trække sig tilbage. ker i Sydslesvig og måtte ellers Bølgerne plaskede ubekymret op give op. om regentens fødder, hvorpå han Vi skal 100 år frem i tiden, før rejste sig og udbrød: Det skal vi hører om det næste forsøg. alle vide, at kun Gud den al- 4 5 Kongen var vred og lod de ube­ dels fra Nørrejylland og Vend­ Nu fulgte ni år med misvækst hagelige gæster dræbe ved deres syssel, dels fra Norge. og armod i landet. Den tredie morgenbesøg i kirken. Det berøm te vikingeblod kogte broder, Oluf, sad på magten Da Svend senere arriverede, stod ikke så meget mere, og -yder­ men kunne ikke udrette noget. biskop Vilhelm i kirkens dør og mere blev Knuds ankomst for­ Det er Guds straf for mordet spærrede kongen vejen. Kongens sinket, så flåden var stærkt de­ på kong Knud, sagde folket. følgesvende foreslog at gøre cimeret, da han endelig kom. Man måtte indse, at der var kort proces med bispen, men Det var fortrinsvis nordmændene, noget særligt ved Knud, og man Svend vendte om og gik tilbage. der var blevet tilbage, og kon­ bad derfor kirken lov om at op­ Det var klogt og ikke uden om­ gen takkede dem for deres høje Knud til helgen. tanke. loyalitet men bad dem rejse Tilladelsen blev givet, og nu fik Kirken repræsenterede nu en hjem. Forehavendet var opgivet, han sit tilnavn og blev kaldt magt, det kunne betale sig at men i stedet besluttede han, at Knud den Hellige. respektere. vendelboerne skulle straffes. Det Da tiden var inde for Oluf, var en dårlig beslutning. forlod han denne verden med Jyderne var enige, og enighed tilnavnet Hunger. Det fortælles, at kongen kom a­ gør stærk. Derfor kom kongen Den fjerde søn i rækken blev E­ lene tilbage, iført bodsdragt, og pludselig på flugt ned gennem rik Ejegod. Det var en stor og kastede sig på kirkens dørtær­ Jylland og over til Fyn, hvor han stærk mand, om hvem der gik skel for at kysse gulvet. Bisp søgte tilflugt i Albani Kirke i mange historier. Her følger blot Vilhelm undlod at lyse kongen i Odense. Her blev han truffet af een af dem. band og forbarmede sig over et fjendespyd, medens han knæ­ Kongen fik engang besøg af en ham og hans bodsgave (et halvt lede i bøn foran alteret og blev skjald, der hævdede, at han ved herred til kirken). Dette var dræbt. sit spil og sang kunne ændre indledningen til et langt og psyken hos tilhørerne. Han kun­ varmt venskab mellem de to. ne spille dem glade og lystige, Svend Estridsen var en af dem, Knud d. Hellige (1080-1086) sørgmodige og nedtrykte, og han der leverede flest konger til den dræbt i Odense sammen med kunne gøre dem vilde og blodige danske trone. Ikke færre end to brødre. alene ved sit spil og sang. fem sønner fulgte deres fader . ·Oluf Hunger (1086-1095) natur­ Det ville kong Erik have en prø­ som konger. lig død. ve på, men først, som skjalden Normalt siges det, at moderska­ Erik Ejegod (1095-1103) død på bet til et barn er sikkert, me­ krævede det, efter at alle våben Cpern. var samlet og fjernet og bevog­ dens der kan være tvivl om fa­ Niels (1104-1134) dræbt i Søn- tet af to krigere. De skulle stå deren. Her er det omvendt. derjylland. så langt væk� at de intet kunne Kong Svend var meget glad for Harald fulgte som den ældste høre, men dog se at gribe ind, damerne og havde forskellige søn faderen på tronen men be­ om noget gik galt. mødre til sine børn, så lad det sad ikke den fornødne myndig­ blive ved det. Skjalden sang og spillede. Mæng­ hed. Han overlod efter fire år Lad mig nævne de fem sønner, den lo og græd, men til sidst kongemagten til broderen, Knud. der kom til magten efter ham: blev musikken så vild og grusom, Kong Knud havde planer om at at kongen i vildt raseri sprang tilbageerobre det mistede Eng­ op og dræbte fire af sine hird­ Harald Heen (1076-1080) den land og samlede en flåde i Lim­ mænd. Man kastede sig over ældste søn.