Sorø Klosters Ældste Historie I De Skriftlige Kilder
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder Af Michael Kræmmer 1. Indledning om kirkens og det omgivende klosters bygningshisto- Sorø klosterkirke er af de mest betydende minder, rie vi kan hente alene fra de skriftlige kilder. Grundet der endnu står efter dansk middelalder. Som gravkir- kildematerialets beskaffenhed er det især spørgsmå- ke for sin tids mest betydende slægt – Hvideslægten, let om dateringer, der vil blive behandlet. efterkommerne af Skjalm Hvide – er dens historie Gennemgangen vil forholde sig til de skriftlige kil- også spundet ind tidens store rigspolitiske sammen- ders basale udsagn, så vidt muligt uden skelen til, hænge. Desuden har klostret og sidenhen stiftelsen hvad arkæologien og kunsthistorien gennem tiden og akademiet på stedet spillet en vedvarende og bety- har bidraget til med viden om emnet. Og så vidt mu- delig rolle i det midtsjællandske område. ligt uden at forholde sig til, hvad virkeligheden fak- Det kan derfor ikke overraske, at kirkens historie tisk har efterladt. har været omgivet med stor nysgerrighed og har væ- Artiklen vil belyse kirkens og klostrets tidlige byg- ret udsat for mange teorier og tolkninger, såvel lokalt ningshistorie fra stiftelsen til tiden omkring 1300. som nationalt og fra mange forskellige faggrupper. Først præsenteres de skriftlige kilder. De følgende Den første bølge af interesse stammer helt tilbage fra afsnit tager bygningshistorien kronologisk op: Den 16. århundrede. første klosterstiftelse og den tilhørende kirke, den ci- Således har der gennem årene lagt sig lag på lag stercisensiske overtagelse og den nye kirke, mølledi- af tolkninger. De forskellige faggrupper har naturligt get, klostrets brand og genindvielse samt malingen af støttet sig til hinandens resultater, og somme tider, er skjoldefrisen. Denne del rundes af med en tolkning påstanden her, til resultater, der måske ikke længere af Sorø klosters gravkatalog, der fører frem til flere kan anses for holdbare. I hvert fald florerer der ad- mulige dateringer, end de øvrige kilder kan give os. skillige misvisende årstal i beskrivelserne af kirkens Af samme grund er der til slut vedlagt en oversættelse og klostrets historie.1 Det kan imidlertid være svært af Gravkatalogets tekst. at arbejde sig gennem de mange lag af tolkninger for Klostrets tidlige historie er i korte træk, at Skjalm at finde det sted, den ene eller anden tolkning eller Hvides sønner midt i 1100-tallet stiftede et benedik- datering oprindelig stammer fra. tinerkloster og fik bygget en stenkirke. Der cirkule- I den situation kan det være en god ide at prøve at rer en del årstal i forbindelse med den oprindelige viske tavlen ren og starte fra begyndelsen. Denne ar- stiftelse, nogle af dem må være valgt ud fra et ret frit tikel vil således forsøge at afdække, hvor meget viden forhold til kildernes udsagn. Selve kirken findes ikke 15 Hikuin 39.indd 15 25-05-2015 12:09:37 længere. Klostret blev få år efter reformeret af Skjalm 2. Kilderne Hvides sønnesøn, biskop Absalon. Med reformering Det skriftlige kildemateriale til kirkens bebyggelseshi- menes, at han omdannede klostret til et cistercienser- storie er ikke særligt omfattende. Vore middelalder- kloster. Denne cisterciensiske nystiftelse kan dateres lige kilder beskæftiger sig meget lidt med den mate- ret præcist til 1161. I forbindelse med reformeringen rielle virkelighed, og vi kan i hovedsagen kun vriste byggedes en ny kirke af tegl. Den tilhørende teglkirke nogle få årstal ud af dem. dateres oftest til at være i hvert fald påbegyndt i for- Kilderne er for størstedelens vedkommende gjort bindelse med selve stiftelsen af cistercienserklostret. tilgængelige i Svend Ranvigs oversættelse fra 1986. De mange ladegårde (»grangier«), der blev oprettet i Oversættelsen forholder sig dog sine steder for frit til kølvandet på de mange godsgaver, der tilflød klostret, stoffet, i hvert fald for de her rejste problemstillinger. kendes kun fra de skriftlige kilder, der er vist ingen Stiftelsesbrevet, det såkaldte ’Summa fundationes’ kendte materielle levn fra dem. Til gengæld eksisterer fra 1190erne2 er kendt fra et (nu tabt) resume af et det såkaldte Mølledige stadig, en kanal der forbandt tabt brev. Beskrivelsen er meget summarisk. Den om- Sorø Sø med Tuelsø og muliggjorde mølledrift i klo- handler den tidlige stiftelses historie frem til cister- strets umiddelbare nærhed. Møllediget lader sig date- ciensernes indtog. re nogenlunde præcist ud fra de skriftlige kilder. Stiftelseshistorien er også beskrevet i begyndelsen Kirken og store dele af klostret blev midt i 1200-tal- af Sorø Gavebog.3 Gavebogen i dens kendte form er let udsat for en voldsom brand. Branden kan dateres nedskrevet i 1400-tallet, men teksten i dens første del til 1247 ud fra mange henvisninger i de middelalder- er af Poul Nørlund anslået til at stamme fra begyndel- lige årbøger, og den er endog ret præcist beskrevet i sen af 1200-tallet. Det antages normalt at teksten er klostrets abbedliste. Kirken var formentlig først fle- troværdig, altså at ordlyden er den samtidige, uden re årtier efter i en stand, hvor den kunne genindvis. at 1400-tals-skriveren har manipuleret med den. Ga- Den nyistandsatte kirke blev prydet med en skjolde- vebogens tidlige del beskriver desuden enkelte andre frise, som måske, måske ikke, har set ud som den, bygningsarbejder, blandt andet Møllediget. Endelig der i dag kan ses. Det er usikkert, hvornår kirken blev omtaler den flere steder Esbern Snares datter Inge- genindviet og især, er påstanden her, hvornår skjol- borgs gavebrev fra 1250,4 der henviser direkte til gen- defrisen kom til. opbygningen af kirken efter branden. Inden vi går til kilderne skal der lige mindes om, Den såkaldte Sorø-tavle består, eller rettere sagt be- at der ikke er et, men mange årstal i spil, når man da- stod, af tre håndskrifter fra 1500-tallet, Abbedlisten, terer kirkebygninger og især klosterkirker. Der er da- Gravkataloget og en slægtsfortegnelse over Hvideslæg- teringen af klostrets stiftelse, der typisk må ligge før ten. Håndskrifterne hang på væggen i Sorø Kirke ind- klosterkirkens påbegyndelse. Så er der årstallet for, til midt i 1700-tallet, hvorefter de forsvandt. Inden da hvornår kirken blev påbegyndt, hvornår den blev ind- var der blev taget afskrifter af dem.5 Abbedlisten er en viet og endelig hvornår den sidste sten i kirken blev fortegnelse over samtlige abbeder i klostret gennem lagt: kirken var formentlig kun sjældent færdigbygget tiderne med angivelse af navn, embedsperiode og be- ved indvielsen. gravelsessted. Under abbeden Johannes Kåres anden 16 Hikuin 39.indd 16 25-05-2015 12:09:37 embedsperiode er den korte karakteristik blevet sup- efter den fjerde søn, Sunes, død). Sagen lå imidlertid pleret med en beskrivelse af den store brand. stille i et uvist tidsrum, indtil Toke døde og på dødsle- Gravkataloget er særligt interessant for kirkens hi- jet testamenterede jord og penge til oprettelsen. Her- storie, idet det ikke kun opregner de begravede, men efter gik endnu en tid, om det var kort eller lang tid også beskriver hvor i kirken de lå, og i visse tilfælde ved vi ikke, før Asser fandt et passende areal af sit eget også, hvornår de blev lagt der. Gravkataloget bærer gods, som kunne danne grundlag for et kloster. tydeligt præg af at være bearbejdet og er måske ble- Da vi ikke ved hvornår Sune døde og om Toke kun vet omskrevet mere end en gang, inden det fik sin ved, at han levede endnu i midten af 1130erne, kan kendte form. Det skal derfor anvendes med stor for- vi ikke tidsfæste hverken ideens fødsel eller de første sigtighed. skridt til etableringen. Derimod kan vi ved hjælp af En del af Årbøgerne eller annalerne, de særdeles Gavebogen nogenlunde pejle os ind på, hvornår stif- kortfattede middelalderlige oversigter over årets vig- telsen var så langt, at kirken kunne indvies. tigste begivenheder, fortæller om de to vigtige begi- Gavebogen fortæller at biskop Asser indsatte den venheder i klostrets historie: stiftelsen af cistercien- første prior i klostret, det begrænser perioden til serklostret og den store brand. 1135-58, hvor Asser var Roskildebiskop. Medstifteren Det er hvad vi har af skriftlige kilder til klosterkom- Asser Rig indtrådte i klostret før kirkens indvielse. pleksets materielle historie. Det er kun lidt, de kan Det synes i beskrivelsen som om det er ganske kort fortælle. Og det skal indledningsvis understreges, at før. Og fremstillingen sætter det nogenlunde samti- en skriftlig kilde ikke nødvendigvis er et sandheds- digt med at Asser Rigs bror Ebbe var optaget af bor- vidne. De resultater, der bliver fremlagt efterfølgen- gerkrigen (mellem Knud Magnusen og Sven Grate).6 de skal alle forstås med eftersætningen »for så vidt vi Borgerkrigen startede i 1146/47 og Ebbe døde i 1152 kan stole på kildernes udsagn«. eller kort før.7 Dermed kan kirkens indvielse dateres til mellem 1147 og -52, altså »omkring 1150«. 3. Den oprindelige kirke med kloster Gavebogen, der jo er skrevet af cisterciensermun- Summa har en ganske kort beskrivelse af, hvordan kene, har en meget dyster beskrivelse af klostrets før- initiativet til klosterstiftelsen kom til. Beskrivelsen ud- ste tiår under benediktinsk styrelse, styret af priorer, munder i cistercienserklostrets oprettelse i 1161. Den der beskrives som både drikfældige og tyvagtige. Be- nævner ikke eksplicit en anden, tidligere stiftelse, skrivelsen skal tages med et gran salt. Der var ofte ja- man kan altså ikke se af Summa, at der var tale om lousi og bitterhed mellem benediktinerordenen og to stiftelser. Den kan læses sådan, at oprettelsen af ci- cistercienserne, foruden at de reformerede ordener i stercienserklostret i 1161 blot var en sen fuldbyrdelse al almindelighed så ned på de gamle, etablerede or- af Skjalmsønnernes oprindelige anstrengelser. dener. Lysten til sværte forgængerne til har sikkert Kun Gavebogens indledende del har en indiskuta- været til stede hos den cisterciensermunk, der skrev. bel beskrivelse af en før-cisterciensisk stiftelse: Selve Når Gavebogen således bruger udtrykket, at klostret beslutningen om stiftelsen blev taget af de tre Skjalm- »lå øde« hen omkring 1160, kan det være en overdri- sønner Toke, Asser Rig og Ebbe (den er altså nok taget velse.