Schönberg & Fauré
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
SCHÖNBERG & FAURÉ Oplev den prisvindende tyske ssopranopran Christina Landshamer i samspil med Ensemble MidtVest ved koncerter i Holstebro og Svendborg. 19.09.2015 / 15:00 HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM Optakt kl. 14:30 Billetter: kr. 150, Billetlugen.dk 20.09.2015 / 19:30 SVENDBORG, BORGERFORENINGEN Billetter: kr. 150, Sydfynsbilletten.dk Prisvindende tysk sopran I 2013 var den prisvindende tyske sopran Christina Landshamer festivalgæst på Ensemble MidtVests årlige kammermusikfestival på Nørre Vosborg. I denne sæson fortsætter vi samarbejdet med koncerter i Danmark, Tyskland (Elmau Slot) og USA (Carnegie Hall). Christina har bl.a. sunget Susanna på Komische Oper i Berlin og færdes hjemmevant på de helt store opera- og koncertscener i Europa og samarbejder jævnligt med dirigenter som Riccardo Chailly, Nicolaus Harnoncourt, Philippe Herreweghe og Christian Thielemann. I 2012 havde hun sin debut med Berliner Filharmonikerne under Simon Rattle. Hun har sunget både ved Salzburg Festivalen og på Glyndebourne. Et skridt mod det atonale Sammen med Ensemble MidtVest synger Christina Landshamer bl.a. Schönbergs Strygekvartet nr. 2. Med ordene ”Ich fühle Luft von anderem Planeten” indledes kvartettens fjerde sats. Et skelsættende værk i det 20. århundrede, hvor Schönberg tog det første skridt i retningen mod det atonale. Faurés 1 sangcyklus ”La bonne chanson” for sopran, strygekvartet og klaver er også på programmet. Cyklussen er baseret på ni digte af Paul Verlaine og dedikeret til den franske sopran Emma Bardac. I cyklussen er der fem hovedtemaer, der præsenteres undervejs for endelig at blive samlet i den sidste sang ”L'hiver a cessé". Inspiration fra arabisk musik Peter Bruuns klaverkvartet ”Perletåredråber” er komponeret i anledning af 50-året i 2005 for Globs ekspeditioner i den persiske Golf, hvor den danske musiketnolog og komponist Poul Rovsing-Olsen bl.a. deltog med studier i Bahrains traditionelle musik. ”Længe før Bahrain blev en hovedrig oliestat, var den et centrum for perlefiskeri” fortæller Peter Bruun. ”Perlen har en central betydning i Bahrains kultur den dag i dag. "Tåren" er gennemgående i den arabiske poesi. Og så kom jeg til at tænke på et ord, jeg engang havde sunget i en sang af Schumann: "I dine øjne kan jeg se: Perletåredråber"..... Et fantastisk ord, har jeg altid syntes. Muligvis er Schumanns musik derigennem kommet til at inspirere mig i arbejdet med kvartetten. Og kvartetten er helt sikkert inspireret af lyden af arabisk musik.” Ensemble MidtVest har netop færdiggjort en CD med musik af Peter Bruun – herunder ”Perletåredråber” - der udkommer senere på efteråret på Dacapo. PROGRAM PETER BRUUN (f.(f.(f. 19191968)19 68) *** “Perletåredråber” for klaverkvartet GABRIEL FAURÉ (1845(1845----1924)1924) ”La Bonne Chanson”, opus 61, for sopran, klaver og strygekvartet ARNOLD SCHÖNBERG (1874(1874----1951)1951) Strygekvartet nr. 2 i fis-mol, opus 10 HEITOR VILLAVILLA----LOBOSLOBOS (1887(1887----1959)**1959)** Trio for obo, klarinet og fagot Bachiana Brasileira nr. 6 for fløjte og fagot * Spilles kun 19.09 ** Spilles kun 20.09 2 CHRISTINA LANDSHAMER, SOPRAN Christina Landshamer er født i München, hvor hun har studeret på Hochschule für Musik und Theater hos Angelica Vogel. Efterfølgende har hun modtaget liedundervisning af Konrad Richter samt studeret i Dunja Vejzovi ć’ solistklasse på Staatliche Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Stuttgart. Christina Landshamer har modtaget talrige priser: I 2002 var hun medlem af Det Europæiske Festivalakademi i Aix-en-Provence, og i 2003 modtog hun et stipendiat fra Det Tyske Musikråd. I 2004 var hun prisvinder i den internationale J. S. Bach-konkurrence samt i "Großer Förderpreis-Wettbewerb der Konzertgesellschaft München“. I 2006 modtog hun en pris ved "La Voce“-lied-konkurrencen i Bad Kissingen, organiseret af den Bayerske Radio. Efter sin første gæsteoptræden på Staatsoper Unter den Linden i Berlin har hun med jævne mellemrum gæsteoptrådt på Statsoperaen i Stuttgart, Opéra du Rhin i Strasbourg (som Marzelline i Beethovens "Fidelio", dirigeret af Marc Albrecht) og, som Susanna i "Figaros bryllup" , på Komische Oper i Berlin. I 2009 fejrede Christina Landshamer en "virtuos triumf”, da hun med stor succes debuterede på Theater an der Wien i rollen som Clarice i Haydns "Il mondo della luna", dirigeret af Nikolaus Harnoncourt. I sommeren 2011, i forlængelse af en scenisk produktion af Mozarts bearbejdelse af Händels "Messias" på Pariser Théâtre du Châtelet i april, debuterede Christina Landshamer i "Frau ohne Schatten" (bl. a. som Tærskelvogteren – instruktør: Christof Loy), dirigeret af Christian Thielemann, på Salzburg-festspillene. I 2012 optrådte hun, igen med Christian Thielemann som dirigent, for første gang på Baden-Badener Festspiele ("Ariadne auf Naxos", Najade ), og kom derudover til at lave sit første samarbejde med Simon Rattle og Berliner Filharmonikerne på Salzburger Festtage ("Carmen", Frasquita ). I slutningen 2012 havde hun både sin hus- og rolledebut på operaen i Amsterdam i rollen som Pamina i "Tryllefløjten" i en ny produktion af Simon McBurney, dirigeret af Marc Albrecht. Highlights i Christina Landshamers karriere til dato inkluderer koncerter med Münchner Filharmonikerne, Collegium Vocale Gent, Freiburger Barockorchester, NDR Radiophilharmonie, Tonhalleorchester Zürich, Leipziger Gewandhausorchester, begge Bayerske Radios orkestre, den Tjekkiske Filharmoni Prag (Anden Symfoni af Gustav Mahler), Orchestre des Champs Elysées (Haydns “Skabelsen”), Strasbourg Filharmoniske Orkester (Brahms’ "Ein Deutsches Requiem"), foruden Bamberger Symfonikerne (Mahlers 4. Symfoni) og en række koncertante opførelser af bl.a. operaer af Weber og R. Strauss med Concertgebouw Orkest Amsterdam. I samarbejde med dirigenter så som Marc Albrecht, Marcus Creed, Manfred Honeck, Yakov Kreizberg, Claus Peter Flor, Frans Brüggen, Philippe Herreweghe, Ton Koopman, Nikolaus Harnoncourt og Riccardo Chailly, har Christina Landshamer optrådt i Wiener Musikverein, på festivalen Wiener Festwochen, Salzburger Mozartwoche , festspillene i Berlin og Ludwigsburg, på Herrenchiemsee-festivalen og Rheingau- musikfestivalen. Foruden sin medvirken i diverse operaprojekter, sang Christina Landshamer senest i Mahlers 4. Symfoni med Gewandhausorchester og Riccardo Chailly - efter opførelsen i Leipzig turnerede dette program til Berlin, Hamborg, Køln, Luxembourg og Madrid - samt debuterede med Berliner Filharmonikerne under Simon Rattle. Desuden debuterede Christina Landshamer sidste år som Despina i Mozarts “Così fan tutte” med Bamberger Symfonikerne og Jonathan Nott, samt i Mendelssohns “Lobgesang”-symfoni med Bayerske Radios Symfoniorkester og Pablo Heras-Casado. 3 Under Kent Nagano sang hun sopran-partiet i Mahlers 2. Symfoni med Montreal Symphony Orchestra. Christina Landshamer er en dedikeret lied-sanger; hun optræder tit med pianister såsom Gerold Huber, Jendrik Springer og Matthias Veit. Hun har sunget i Reutlingen, Bad Urach og Bruxelles, og i 2010 uropførte hun sit Hugo Wolf-projekt "Himmelsflammen – Ein Liebesfrühling in Liedern und Briefen” sammen med den schweiziske skuespiller Gian Rupf. Samme år debuterede hun med et duo-program sammen med Maximilian Schmitt i Wiener Konzerthaus, akkompagneret af Gerold Huber. I 2013 optræder Christina Landshamer, sammen med Gerold Huber, med et program med lieder af Schumann, Ullmann og Brahms i bl.a. Essener Philharmonie. Hun har også en stor interesse for ny musik og har f.eks. deltaget i en serie af kammermusikkoncerter på Bayerske Radios Symfoniorkesters Akademi, i "Klangspuren"-koncerterne på Münchner Biennale samt Stuttgarter Radiosymfoniorkesters kammerkoncertserie. Christina Landshamer kan høres på følgende indspilninger: "Matthæus-Passionen", dirigeret af Riccardo Chailly (DECCA), samt premiere-indspilningen af J. H. Knechts opera ”Æolsharpen” på Carus-forlaget. CPO har udgivet indspilninger med Christina Landshamer i bl.a. Engelbert Humperdincks ”Tornerose” og Franz Lehárs ”Zarevitj”, begge med Ulf Schirmer og Münchner Radioorkester. Desuden kan Christina Landshamer ses og høres som Clarice i Haydns opera ”Verden på månen”, en Theater an der Wien-produktion, udgivet som DVD af Unitel Classica. www.christina-landshamer.de 4 .