Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Home , Camp Century

1 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Imaneq 4, Postboks 1015

3900 Nuuk

Layout: allu design, Monika Brune, www.allu.gl

Forsidebillede: National Aeronautics and Space Administration (NASA)

2 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

EM 2018/14 Sags nr. 2018 – 2195

3 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

4 Indholdsfortegnelse

Forelæggelsesnotat ...... 11

1 Indledning ...... 13

DEL I: Naalakkersuisuts tværgående udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

2 Departementet for Udenrigsanliggenders organisation ...... 15 2.1 Departementet for Udenrigsanliggenders rådgivende rolle ...... 16 2.2 Departementet for Udenrigsanliggender i Nuuk ...... 16 2.3 Grønlands Repræsentation i København ...... 16 2.4 Grønlands Repræsentation i Bruxelles ...... 17 2.5 Grønlands Repræsentation i Washington ...... 18 2.6 Grønlands Repræsentation i Reykjavik ...... 18 2.7 Public Diplomacy ...... 19 2.8 Deltagelse ved internationale konferencer ...... 20

3 Rigsfællesskabets fælles udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik . . . . . 23 3.1 Rigsmøder ...... 23 3.2 Samarbejdet med det danske Udenrigsministerium ...... 23 3.3 Samarbejde med det danske Forsvarsministerium ...... 24

4 Det arktiske samarbejde ...... 27 4.1 Arktisk Råd ...... 27 4.2 Oprindelige folks sekretariat (IPS) ...... 27 4.3 Arbejdsgruppen vedrørende bæredygtig udvikling (SDWG) ...... 27 4.4 Arktisk højsøfiskeri ...... 28 4.5 Kontinentalsokkelprojektet ...... 28

5 Det nordiske og vestnordiske samarbejde ...... 29 5.1 Samarbejdet på ministerniveau ...... 29 5.2 Samarbejdsaktiviteter i 2018 ...... 29 5.3 Vestnordisk samarbejde og årsmøde ...... 30 5.4 Vestnordisk Råds temakonference 2018 ...... 31 5.5 Øvrige besøg og møder med Island og Færøerne ...... 31

6 Det europæiske samarbejde – EU ...... 33 6.1 Fiskeriaftalen ...... 33 6.2 Fællesdeklarationen ...... 33 6.3 Partnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og Grønland ...... 34

5 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

6.4 Associeringsaftalen (OLT-ordningen) ...... 35 6.5 Samarbejdet i oversøiske lande og territorier (OLT) ...... 36 6.6 Brexit ...... 38 6.7 Hav ...... 38 6.8 Programsamarbejder med EU ...... 39 6.9 EU’s arktiske politik ...... 41 6.10 Forordning om forbud mod handel med sælprodukter i EU ...... 41 6.11 Kimberley Processens Certificerings Ordning (KPCS) ...... 42 6.12 EU’s liste over ikke-samarbejdende tredjelandes skattejurisdiktioner . . . . . 43 6.13 Redegørelse om Grønlands muligheder for øget samarbejde med EU og fora med tilknytning til EU ...... 43 6.14 Arctic Futures Symposium ...... 43 6.15 European Arctic Dialogue Seminar ...... 44 6.16 Øvrige besøg og møder ...... 44

7 Samarbejde med USA og Canada ...... 47 7.1 Samarbejdet med USA ...... 47 7.2 Samarbejde med Canada ...... 49

8 Samarbejde med asiatiske og andre lande ...... 51 8.1 Samarbejdet med Rusland ...... 51 8.2 Samarbejdet med Sydkorea ...... 51 8.3 Samarbejdet med Japan ...... 51 8.4 Samarbejdet med Kina ...... 51

9 Det globale samarbejde — FN ...... 53 9.1 FN’s Menneskerettighedsråd ...... 53 9.2 Ekspertmekanisme for oprindelige folks rettigheder ...... 53 9.3 Opfølgning på FN’s Verdenskonference om oprindelige folk 2014 ...... 53 9.4 Eksamination i borgerlige og politiske rettigheder ...... 54

10 Udenrigshandelspolitik ...... 55 10.1 Grønland og den internationale handelsudvikling ...... 55 10.2 Brexit ...... 55 10.3 CETA ...... 55 10.4 Forbedring af toldadgangen for grønlandske fiskeriprodukter til asiatiske markeder ...... 55 10.5 Multilaterale aftaler — World Trade Organization (WTO) ...... 56

6 DEL II: Naalakkersuisuts internationale ressortarbejde

11 Formandens Departement ...... 57

12 Departementet for Sundhed ...... 58 12.1 Samarbejde mellem sundhedsvæsenet i Island og Grønland ...... 58 12.2 Arjeplog-aftalen ...... 58 12.3 Mærkning af lægemidler i de nordiske lande ...... 58 12.4 Rising-Sun ...... 59

13 Landslægeembedet ...... 60 13.1 Nordcan ...... 60 13.2 WHO ...... 60 13.3 Nordisk gruppe for helsepersonale ...... 60 13.4 Øvrige aktiviteter ...... 60

14 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger ...... 61

15 Departementet for Finanser og Skatter ...... 61 15.1 Ny topografisk kortlægning ...... 61 15.2 FN’s 17 globale udviklingsmål ...... 61

16 Departementet for Råstoffer (AIN) ...... 63

17 Departementet for Fiskeri og Fangst ...... 67 17.1 North Atlantic Fisheries Ministers Conference — NAFMC ...... 67 17.2 Nordisk Ministerråd ...... 68 17.3 International fiskeriaftale i den arktiske højsø ...... 68

17.4 Northwest Atlantic Fisheries Organization — NAFO ...... 69

17.5 North East Atlantic Fisheries Commission — NEAFC ...... 71

17.6 North Atlantic Salmon Conservation Organization — NASCO ...... 71

17.7 EU-Fiskeriprotokol ...... 72 17.8 Fiskeriaftale samt gennemførelse af protokol for 2018 mellem Grønland og Rusland ...... 73 17.9 Fiskeriaftale samt gennemførelse af protokol for 2017 mellem Grønland og Norge ...... 73 17.10 Fiskeriaftale samt gennemførelse af protokol for 2017 mellem Grønland og Færøerne ...... 73 17.11 Fælles islandsk-grønlandsk fiskerikommission ...... 73 17.12 North Atlantic Marine Mammal Commission — NAMMCO ...... 74

7 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

17.13 Den internationale hvalfangstkommission — IWC ...... 74 17.14 Convention on International Trade in Endangered Species ...... 75 17.15 Isbjørne i CITES COP17 ...... 76 17.16 The International Union for Conservation of Nature — IUCN ...... 76 17.17 Joint Commission on Narwhal and Beluga — JCNB ...... 76 17.18 Oslo-Konventionen om isbjørne ...... 77 17.19 Joint Commission on Polar Bear — JCPB ...... 77

18 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi ...... 78 18.1 Rammebetingelser ...... 78 18.2 Markedsføring og handelsfremstød ...... 78 18.3 Energi ...... 79 18.4 Multilaterale aktiviteter ...... 80 18.5 Nordisk samarbejde ...... 82

19 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen . 83 19.1 FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) ...... 83 19.2 Indgåelse af vestnordisk socialministeraftale på socialområdet ...... 84 19.3 Deltagelse i møde med den stående komité af arktiske parlamentarikere ...... 85 19.4 Deltagelse i Barbershop-konference om ligestilling ...... 85 19.5 Deltagelse i konferencen ”The SDGs in the Arctic — Local and Global Perspectives” ...... 86

20 Departementet for Natur og Miljø ...... 87 20.1 Arktisk Råd ...... 87 20.2 International biodiversitet ...... 88 20.3 Oslo-Paris konventionen (OSPAR) ...... 89 20.4 Nordisk Ministerråd ...... 89

21 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug . . . 90

22 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ...... 90 22.1 Uddannelse ...... 90 22.2 Partnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og Grønland ...... 90 22.3 GUX ...... 91 22.4 Kultur ...... 92 22.5 Forskning ...... 92 22.6 Digitaliseringsstyrelsen ...... 93

8 Disposition

En ny koalition i Naalakkersuisut blev indsat den 15. maj 2018 efter valg til Inatsi- sartut den 24. april 2018. Valget har resulteret i ændringer i Naalakkersuisut medlemmernes ansvarsområder. Departementet for Udenrigsanliggender er dermed blevet et selvstændigt departement fra at være en afdeling i Departementet for Selvstændig- hed, Udenrigsanliggender og Landbrug.

I nærværende udgivelse af udenrigspolitisk redegørelse, refereres der flere steder til Afdelingen for Udenrigsanliggender i betragtning af, at redegørelsen reflekterer status over Naalakkersuisuts indsats på centrale området over det sidste år, samt perspektiver for udviklingen i den nærmeste fremtid.

Redegørelsen er som tidligere delt i to: Del I behandler de centrale emner af udenrigspolitisk karakter, mens Del II omhandler de udenrigspolitiske aspekter af ressort- områderne, hvis aktiviteter fortsat i stigende grad påvirkes og defineres af globali- seringen.

Redaktion afsluttet den 4. juni 2018

9 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

10 Forelæggelsesnotat derfor arbejdet ihærdigt for at sikre Grønlands interesser bedst muligt. Udenrigspolitisk Redegørelse for 2018 Departementet leder bl.a. en ad-hoc er en status over Naalakkersuisuts ind- Brexit tværdepartemental arbejds- sats på centrale områder over det sid- gruppe internt i Selvstyret, som løben- ste år, samt perspektiver for udvikling i de har arbejdet på at afklare de kon- den nærmeste fremtid. krete grønlandske interesser i forhold til Brexit. Herudover er der særligt Den globale internationale agenda er blevet gjort en stor indsats for at kom- under stadig hastig forandring. I det munikere Grønlands interesser til rele- forgangne år, har der således været vante EU-repræsentanter i forbindelse store begivenheder og skift, som har med Brexit-forhandlingerne. Samtidig haft betydning for Grønland. har der været en løbende i dialog med Overordnet er det Naalakkersuisuts Udenrigsministeriet som varetager ønske at fastholde Arktis som et frede- Grønlands interesser i EU forhandlings- ligt lavspændingsområde, hvilket sam- teamet. arbejdet mellem kyststaterne i Arktis Vi forsøger fortsat at forhandle et er et godt udtryk for. Vi ser dog i disse så godt udgangspunkt som muligt for år en markering af de større magters vores fremtidige aftaleforhold med EU, interesser i Arktis, herunder militært. som kan sikre midler til uddannelses- Dette er er en virkelighed vi ikke har området i mange år frem. Det er klart set de seneste årtier, men er en si- en udfordring og en stadig indsats er tuation som vi som land og en del af nødvendig, men vi er positive og opti- et rigsfællesskab, skal forholde os til. mistiske. Efter redaktionens afslutning fremkom den unilaterale amerikanske hensigts- Det er vigtigt, at vores land er en ak- erklæring af 16. september 2018, om tiv aktør i international politik og re- villighed til at investere i den grønland- præsenteret ved vores primære sam- ske lufthavnsinfrastruktur. Denne er et arbejdslande. Under Inatsisartuts eksempel på en af de særlig opgaver, forårssamling 2017 vedtog Inatsisartut der vil være inden for dette område i med stort flertal at Naalakkersuisut det kommende år. etablerer en grønlandsk repræsenta- tion på Island. Brexit er fortsat en realitet, og Stor- britanniens farvel til EU forventes at Vores nye repræsentation i Reykjavik påvirke Grønlands forhold til EU og til er netop officielt åbnet pr. 20. oktober, Storbritannien. Dette særligt indenfor og vil styrke vores eksisterende samar- områder som uddannelse, markeds- bejde med Island. Vores nye repræsen- adgang og fiskeri. tation vil bidrage til at videreudvikle og styrke vores politiske og handelsmæs- Storbritannien er en af de store im- sige forbindelser, hvilket forventes at portører af grønlandske fiskeriproduk- give samfundsøkonomiske fordele for ter på baggrund af toldfri adgang til Grønland. Naalakkersuisut forventer EU’s markeder under vores fiskeriafta- her særligt et styrket samarbejde ved- le. Dertil har vi adgang til EU’s indre rørende infrastruktur, herunder luftfart marked i kraft af vores status som OLT- og søfragt, men også fiskerisektoren, land. Sådanne aftaler skal evalueres og turisme og anlægsindustri vil være op- vurderes, hvis Grønlands nuværende lagte områder for udvidet samarbejde. handelsadgang til Storbritannien skal bevares. Det handelsmæssige samarbejde ud- vides til stadighed med de asiatiske Igennem Brexit-processen har De- hovedeksportmarkeder, Japan, Kina og partementet for Udenrigsanliggender Sydkorea. Der er her et særligt behov

11 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

for en grønlandsk synlighed og tilstede- prioriterer særlig højt. Naalakkersuisut værelse i Asien. Som følge heraf ønsker er fast besluttet på at finde en lang- koalitionen at etablere en repræsenta- varig løsning og en aftale i forståelse tion i Østasien, et ønske som Naalak- med USA for at sikre, at vort land får kersuisut forventer, bliver en særlig et større udbytte af den amerikanske prioritet og indsats i det kommende militære tilstedeværelse i Grønland. år. Ved etableringen af en grønlandsk repræsentation i Kina, vil Grønland så- Derudover har Danmark, på anmod- ledes kunne udleve mere effektivt de ning af Naalakkersuisut, igangsat kli- mange ønsker, der er til vores stadigt maundersøgelser og en miljømæssig stigende eksport og forventede ud- vurdering af Camp Century. Forure- videde økonomisk samarbejde med de ningen fra basen er en potentiel trussel enkelte østasiatiske lande. mod miljø og mennesker. Naalakkersu- isut ønsker fortsat en grundig afdæk- For at sikre Grønlands internationale ning, undersøgelse og oprydning af for- interesser, er det også vigtigt, at Grøn- ureningen. Denne position står fortsat land agerer synligt på den interna- ved magt, og den ansvarlige må være tionale scene, især med den øgede forureneren eller den, der har givet til- internationale fokus på Arktis. På veg- ladelse til forureningen. ne af Naalakkersuisut var daværen- de Naalakkersuisoq for Udenrigsan- Vi skal selv sætte dagsordenen for liggender, Vivian Motzfeldt, medvært vores udvikling som folk. Vi skal selv for markering af 10-året for Ilulissat- sikre, at omverdenen kender vores erklæringen, som havde deltagelse af politik og prioriteringer. Vi skal sam- repræsentanter fra alle arktiske lan- men omsætte omverdenens interesse de samt repræsentanter for oprinde- for vores region til resultater, så det lige folks organisationer i Arktis. På bliver til gavn for vores befolkning. ministermødet blev vigtigheden af at Med disse ord overlader jeg Naalak- fokusere på den arktiske befolkning kersuisuts udenrigspolitiske redegørel- fremhævet, udover anerkendelse af se til Inatsisartuts velvillige behand- erklæringen, som har medvirket til at ling. sikre fred og stabilitet i den arktiske region. Vores mest fremtrædende opgave i Arktisk er, at vi som folk er med til at lede dialogen om, og udviklingen Ane Lone Bagger af, vores region. Naalakkersuisoq for Uddannelse, I forlængelse af markeringen af 10- Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender året for Ilulissat-erklæringen blev der afholdt et bilateralt møde med Dan- marks Udenrigsminister, hvor forskel- 12/11-2018 lige emner blev drøftet herunder Thule Air Base. En central del af forsvarsafta- lekomplekset mellem Grønland og USA er, at sikre Grønland det bedst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse. Dette står Naalakkersuisut fortsat fast på i forhandlingerne.

Forhandlingerne om servicekontrakten på Pituffik/Thule Air Base er stadig i gang, og er noget som Naalakkersuisut

12 1 Indledning samarbejde vedrørende infrastruktur, herunder luftfart og søfragt, men også For at sikre Grønlands synlighed og fiskerisektoren, turisme og anlægs- interesser internationalt, er det vigtigt industri vil være oplagte områder for at vores land er en aktiv aktør i den udvidet samarbejde. internationale politik. Det er derfor vig- Det handelsmæssige samarbejde ud- tigt med en nødvendig repræsentation i vides til stadighed med de asiatiske vores primære samarbejdslande, samt hovedeksportmarkeder, Japan, Kina videre vigtigt at deltage og markere sig og Sydkorea. Der er således et særligt i internationale møder og konferencer. behov for en grønlandsk synlighed og Jeg havde således fornøjelsen, sam- tilstedeværelse i Asien. Som følge her- men med Udenrigsminister Anders af ønsker koalitionen, at etablere en Samuelsen, den 22. og 23. maj 2018, repræsentation i Kina, et ønske som at markere 10 året for vedtagelsen af jeg forventer bliver en særlig priori- Ilulissat erklæringen, en absolut skel- tet og indsats i det kommende år. Jeg sættende begivenhed for vores land og forventer at vores land bliver stadigt Arktisk og en erklæring som har været mere forbundet med de østasiatiske med til at sikre fred og stabilitet i den markeder, i takt med disse økonomi- arktiske region. ers stadige vækst, og ser frem til etableringen af en grønlandsk repræsenta- Foruden værterne deltog repræsen- tion i Beijing. tanter fra USA, Canada, Rusland, Fin- Vi forventer således et udvidet øko- land, Sverige, Norge, Island og Fær- nomisk samarbejde med de enkelte øerne samt repræsentanter for ICC østasiatiske lande, i særdeleshed og Samerådet. Alle medlemslandene Kina og Japan. Ved etableringen af en fra Arktisk Råd, samt de 6 oprindelige grønlandsk repræsentation i Kina, vil folks organisationer repræsenteret i Grønland således kunne udleve mere Arktisk Råd, var således inviteret til effektivt de mange ønsker der er til markeringen, således en større kreds, samarbejdet. end de 5 arktiske kyststater, der vedtog erklæringen tilbage i 2008. Denne Grønlands udenrigstjeneste etable- udvidelse af kredsen blev gennemført rer således en stadig større kontakt- med henblik på større medinddragelse flade, og vurderer løbende på de ud- af de aktører, som implementerer prin- fordringer vi står overfor. Vi står overfor cipperne i erklæringen. spændende muligheder, men også til stadighed udfordrende udviklinger. Ved På ministermødet blev vigtigheden af at udvikle vores naturlige samarbejde at fokusere på den arktiske befolkning med andre lande, vil udenrigsområdet fremhævet. Vores mest fremtrædende være med til at sikre Grønlands politi- opgave i Arktisk er at vi som folk er ske og økonomiske udvikling. med til at lede dialogen om, og udviklingen af, vores region. På anmodning fra Naalakkersuisut, har Danmark igangsat klimaunder- Den grønlandske repræsentation i søgelser og en miljømæssig vurde- Reykjavik er nu under etablering, og ring af den forladte amerikanske base forventes endelig officielt åbnet i 4. Camp Century. Forureningen fra basen kvartal af 2018. Repræsentationen for- er en potentiel trussel mod miljø ventes at bidrage til at vedligeholde og mennesker, særligt som følge af og udvide de eksisterende samarbejde konstaterede klimaforandringer. der med Island, samt styrke de poli- Der har i det forløbne år været en tiske og handelsmæssige forbindelser. løbende dialog mellem de danske Jeg forventer her særligt et forstærket og grønlandske myndigheder om

13 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

undersøgelserne vedrørende Camp For at sikre Grønlands interesser Century, om end Selvstyret ikke bedst muligt, arbejder Udenrigsdepar- påtager sig et juridisk ansvar for af- tementet ihærdigt og leder desuden dækning, undersøgelse og oprydning en ad-hoc Brexit tværdepartemen- af forurening eller for mulige skader tal arbejdsgruppe internt i Selvstyret på mennesker og miljø. Denne position som arbejder på at afklare de konkrete står fortsat ved magt, og den ansvar- grønlandske interesser i forhold til Bre- lige må være forureneren eller den, xit. Arbejdet forløber samtidig i dialog der har givet tilladelse til forureningen. med Udenrigsministeriet som ligeledes skal varetage Grønlands interesser til Forhandlingerne om servicekontrak- EU forhandlingsteamet. ten på Pituffik/Thule Air Base er- sta dig i gang, og er noget som jeg særligt prioritere meget højt. Der må således forventes en fortsat forhandlingsforløb i den kommende tid, og Naalakkersuisut er fast besluttet på at finde en lang- varig løsning og en aftale i forståelse med USA for at sikre, at vort land får et større udbytte af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland.

Brexit er fortsat en realitet og Storbri- tanniens farvel til EU vil påvirke Grøn- lands forhold til EU og til Storbritannien særligt på uddannelses-, veterinær- og fiskeriområdet. Vi skal forsøge at for- Vivian Motzfeldt handle et så godt udgangspunkt som Naalakkersuisoq for Uddannelse, muligt for vores fremtidige aftalefor- Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender hold med EU, som kan sikre midler til uddannelsesområdet i mange år frem, det er så klart en udfordring og en stadig indsats er nødvendig, men vi er positive og optimistiske.

Storbritannien er en af de storeim- portører af grønlandske fiskeriprodukter. De vigtigste eksportprodukter til Storbritannien er kogte og pillede rejer, imens skallede rejer, torsk, kuller og laks udgør de resterende hovedeks- portprodukter. Grønlandske fiskeriprodukter har toldfri adgang til EU’s markeder under vores fiskeriaftale, hvilket har været basis for den grønlandske eksport til Storbritannien. Dertil har Grønland i kraft af vores status som Oversøisk Land og Territorie (OLT), told- og veterinærkontrolfri adgang til EU’s indre marked. Sådanne aftaler skal evalueres og vurderes, hvis Grøn- lands nuværende handelsadgang til Storbritannien skal bevares.

14 DEL I:

Naalakkersuisuts tværgående udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

2 Departementet for Uden- at videreudvikle og styrke væsentlige rigsanliggenders organisation politiske og handelsmæssige forbindelser, hvilket forventes at give sam- Departementet for Udenrigsanliggen- fundsøkonomiske fordele for Grønland. der er ansvarlig for at udvikle, koor- I det forløbne år, har Udenrigsaf- dinere og forsvare Naalakkersuisuts delingen været placeret under Naalak- udenrigspolitiske interesser. Herudover kersuisoq for Selvstændighed, Uden- rådgiver Departementet for Udenrigs- rigsanliggender og Landbrug. Denne anliggender Naalakkersuisut i sager placering afsluttedes pr. 11. maj 2018, om sikkerheds- og forsvarspolitik. med sammensætningen af den nye Grønlands Repræsentation til EU i koalition efter Inatsisartut-valget, hvor Bruxelles hører organisatorisk under Vivian Motzfeldt blev udpeget som ny Departementet for Udenrigsanliggen- Naalakkersuisoq for Udenrigsanlig- der. Repræsentationen til EU blev etab- gender. leret i 1992 for at varetage Grønlands Departementet for Udenrigsanliggen- interesser overfor EU efter Grønlands der varetager den overordnede koordi- udmeldelse, og i 2014 åbnede en til- nering, kontakt og rådgivning indenfor svarende Repræsentation til USA i Naalakkersuisuts udenrigsrelationer. Washington D.C.. Ansvarsområderne Dog prioriteres arbejdet indenfor visse for Repræsentationen i Washington områder. Departementet for Udenrigs- D.C. er i det forløbne år blevet udvi- anliggender vigtigste arbejdsområder det, idet den nu også formelt er blevet kan samles i nedenstående over- akkrediteret som Repræsentation både skrifter: til USA og til Canada. ◊ Arktisk samarbejde Der har i det forløbne år været grøn- ◊ EU landsk deltagelse ved en række internationale møder og konferencer, lige- ◊ FN som Grønland i endnu højere grad end ◊ Nordisk samarbejde tidligere har været vært for store be- ◊ Oprindelige folk søg fra udlandet. ◊ Bilateralt samarbejde Under Inatsisartut forårssamling ◊ Udenrigs- og sikkerhedspolitik 2017 vedtog Inatsisartut med stort ◊ Udenrigshandelspolitik flertal at Naalakkersuisut etablerer en ◊ Handels- og eksportfremme grønlandsk repræsentation på Island. Dette er et vigtigt fremskridt i at sik- ◊ Territorium og havret re det gode samarbejde vi har med ◊ Protokol Island.

Den kommende repræsentation i Reykjavik vil flugte med Naalakkersui- suts prioriteringer og kunne bidrage til at vedligeholde de eksisterende samarbejder med Island, samt bidrage til

15 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

2.1 Departementet for Uden- København omkring servicering af det rigsanliggenders rådgivende diplomatiske korps i København. rolle Departementet for Udenrigsanliggen- Departementet for Udenrigsanliggen- der har 9 ansatte i Nuuk, 1 i Køben- der rådgiver og bistår omkring inter- havn, 3 i Bruxelles og 2 i Washington nationale forhold under de forskellige D.C.. Derudover er der en deltidsan- departementers ressortområder efter sat til at varetage officielle møder og anmodning fra de respektive departe- repræsentative opgaver i Hans Ege- menter. Rådgivningen kan f.eks. ved- des Hus, og en praktikant i Bruxelles, røre arbejdsgange i forskellige inter- Washington D.C. og i Nuuk. nationale fora, international jura eller konkret fagligt input til en given sag. 2.3 Grønlands Repræsenta- tion i København 2.2 Departementet for Uden- rigsanliggender i Nuuk Grønlands Repræsentation i Køben- havn varetager de opgaver for Naalak- Departementet for Udenrigsanliggen- kersuisut og administrationen, der der arbejder for Grønlands interesser mest hensigtsmæssigt varetages i og værdier i forhold til vores sam- eller fra Danmark. arbejdsparter og omverdenen på en måde, der fremmer Naalakkersuisuts målsætninger for det udenrigspolitiske virke. Departementet for Udenrigsan- liggender har som målsætning at sikre stabilitet, faglighed og professionalis- me i samarbejdet med omverdenen.

Departementet for Udenrigsanliggen- ders arbejde omfatter ikke blot forholdet til andre lande, men også en række nordiske, vestnordiske og internationale organisationer og aktører, Ambassadør briefing forud for rejsen til Grøn- der påvirker Grønland. Departementet land, af Udenrigsministeriets protokol sammen for Udenrigsanliggender samarbejder med Repræsentationschefen Lida Lennert. også tæt med det danske Udenrigs- ministerium i sager som har Grønlands Fællesudgifterne afholdes i hen- interesse, for at sikre at Grønland i hold til en bevilling under Forman- endnu højere grad deltager i et inter- dens Departement. Ressource- nationalt samarbejde og bedst muligt forbruget vedrørende faglig sagsbe- kan agere i en globaliseret verden. handling for departementer/styrelser i Nuuk afholdes af de ansvarlige de- Departementet for Udenrigsanliggen- partementer/styrelser. Repræsenta- der varetager koordinering, kontakt og tionens opgaver på udenrigsområdet rådgivning indenfor Naalakkersuisuts vedrører især kontakt til det diplo- udenrigsrelationer. matiske korps, herunder afholdelse af informationsmøder om Grønland. Departementet for Udenrigsanlig- Repræsentationschefen varetager gender samarbejder ligeledes med funktionen som Naalakkersuisuts den grønlandske repræsentation i og som Selvstyrets repræsentant i

16 Danmark ved henvendelser udefra. Re- chef og en fuldmægtig/specialkonsu- præsentationen varetager kursus for lent med titel af ambassadesekretær. nyansatte, hvor nyansatte orienteres Begge udsendte på repræsentationen om kultur og samfundsforhold i Grøn- har diplomatisk status. land. Endvidere udgives NAP Bryggen nyhedsbrevet, som led i arbejdet som Der er ligeledes en lokalansat sekre- Repræsentation i Danmark. Endelig tær på repræsentationen, og siden varetager nogle af repræsentationens 2002 har der været ansat en fast prak- medarbejdere efter nærmere aftale tikant. Praktikantordningen er sådan sagsbehandlingsopgaver på udenrigs- indrettet, at der hvert halve år ansæt- området. tes en ny praktikant. Det er et krav, at alle praktikanter skal have bestået bachelorgraden på universitetet og have mulighed for at få meritoverført deres praktikophold på deres kandi- datstudie.

Grønlands Repræsentation udsender et nyhedsbrev, ”BXLimit”. Nyhedsbre- vet indeholder korte nyhedsartikler om repræsentationens arbejde, evt. besøg, synligheden i Bruxelles og nyheder om begivenheder i EU/Bruxelles ofte med relevans for Grønlands aftaler Ambassadørrejsen, midnatssejlads på med EU. isfjorden, maj 2017 Repræsentationen spiller en central rolle i forhold til at påvirke beslut- 2.4 Grønlands Repræsentation ningstagere og gennemføre forhand- i Bruxelles linger, herunder midtvejsevalueringen for Grønland, således at fornyelse af Grønlands aftalekompleks med EU - Repræsentationen har kontor i sam- herunder; fiskeriaftalen (som udløber me bygning som Danmarks Faste- i 2020); den politiske fællesdeklara- Repræsentation ved den Europæiske tion imellem EU, Grønland og Dan- Union, Danmarks Ambassade i Belgien mark; OLT associeringsaftalen, samt og Færøernes Mission til EU. Grøn- EU-Grønland Partnerskabsaftalen (de lands Repræsentation i Bruxelles vare- to sidstnævnte udløber begge i 2020) – tager Grønlands interesser og synlig- sikres til størst mulig vinding for Grøn- hed ved EU’s institutioner, og ved lej- land. Det skal dog samtidig bemærkes, lighed ved eventuelle relevante events at særligt Brexit, samt flygtningekrisen i Europa. Hovedopgaven er at råd- vil få negative økonomiske konsekven- give Naalakkersuisut i relation til Grøn- ser for EU’s samlede budget. Dette kan lands aftalemæssige relationer til EU. give et pres på det økonomiske niveau Desuden går en stor del af arbejdet for Grønlands aftaler med EU, idet der for repræsentationen med at varetage helt sikkert vil komme et større pres på Grønlands medlemskab og varetage hele EU’s samlede budget efter, at Det Grønlands interesser i de Oversøiske Forenede Kongerige, som er en netto- Lande og Territoriers organisation, bidragsyder til EU’s samlede budget, OCTA (Overseas Countries and Territo- indenfor en overskuelig fremtid træder ries Association to the EU). ud af EU.

Personalet på Grønlands Repræsen- I forhold til de kommende Brexit-for- tation består af en repræsentations- handlinger, vil Repræsentationen skulle

17 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

løfte opgaven, sammen med Departe- sektorer er vigtige at opdyrke for at mentet for Udenrigsanliggender, med gøre Grønland, og de muligheder der at forsøge at sikre, at Grønlands in- eksisterer i Grønland, synlige overfor teresser overfor EU’s institutioner i de amerikanske beslutningstagere og det kommende år som kan sikre midler til amerikanske marked. uddannelsesområdet fremover. Repræsentationschefen blev i slut- Derudover er Arktis til stadighed på ningen af 2015 formelt også akkredite- vej op på dagsordenen i EU og Bru- ret til Canada, hvorfor Grønland nu er xelles, og den stadig tiltagende inter- repræsenteret i begge disse lande. nationale aktivitet indenfor blå vækst — udvikling af havrelaterede økono- misk bæredygtige aktiviteter. Disse 2.6 Grønlands Repræsentation områder prioriterer Repræsentationen i Reykjavik også i det daglige arbejde. Naalakkersuisut har ligeledes siden fremlæggelsen af den udenrigspolitiske 2.5 Grønlands Repræsentation strategi fra 2011 arbejdet for at udbyg- i Washington ge vores relationer til vores nærmeste samhandelspartnere, hvorfor forbe- Grønlands Repræsentation i Washing- redelse af handelsdialoger med vores ton D.C. blev officielt indviet i septem- naboer og primære eksportmarkeder ber 2014. Grønlands Repræsentation fortsat planlægges med bl.a. egen i Washington D.C. har ligesom i Bru- handelsanalyse samt indgåelsen i en xelles sine egne lokaler i tilknytning til Vestnordisk handelsarbejdsgruppe. den danske ambassade. Under Inatsisartut forårssamling Indtil udgangen af 2016 blev Repræ- 2017 vedtog Inatsisartut med stort sentationen bemandet af én udsendt flertal, at Naalakkersuisut etablerer en medarbejder. Med ansættelsen af en grønlandsk repræsentation på Island. sagsbehandler fra januar 2017, vokse- Dette er et vigtigt fremskridt i at sik- de Repræsentationen i løbet af 2017 til re det gode samarbejde vi har med Is- samme størrelse som Repræsentation i land. Den kommende repræsentation Bruxelles med en repræsentationschef i Reykjavik vil flugte med Naalakker- og en ambassadesekretær. Begge ud- suisuts prioriteringer og kunne bidra- sendte har diplomatisk status. I 2017 ge til at vedligeholde de eksisterende kom praktikantordningen endvidere op samarbejder med Island, samt bidrage og køre og repræsentationen havde til at videreudvikle og styrke væsentli- dermed sin første praktikant i efterårs- ge politiske og handelsmæssige forbin- semestret 2017. Desuden vil der i med- delser, hvilket forventes at give sam- før af det danske udenrigsministeri- fundsøkonomiske fordele for Grønland. ums sagsbehandlertakst blive ansat en Departementet for Udenrigsanliggen- sekretær. Den arktiske dagsorden gender håber at etablere repræsentatio- nemgår i USA en stigende interesse. nen i efteråret 2018. Det er i Grønlands interesse at være fast repræsenteret i det nordameri- Island prioriterer samarbejde i Arktis kanske kontinent med henblik på, at højt, og der er bred politisk konsen- udbrede og varetage de grønlandske sus i Island om, at Arktis fortsat er synspunkter og interesser. en top prioritet herunder samarbejdet med Grønland. Dette er især kommet Ikke kun på det politiske plan, men til udtryk ved etablering af et islandsk også de kommercielle, økonomi- konsulat i Nuuk i 2013. Åbningen af ske, kulturelle og forskningsmæssige Islands General Konsulat er den første

18 diplomatiske repræsentation i Grøn- land siden 2. verdenskrig og et væsent- ligt skridt i udviklingen af det bilaterale samarbejde.

2.7 Public Diplomacy

Public Diplomacy anvendes primært af Departementet for Udenrigsanlig- gender til at orientere om Grønlands internationale aktiviteter og grønland- ske synspunkter i sager primært af international karakter. Public Diploma- cy, også kaldet ”soft power”, har vist sig at være stigende nødvendig i takt med at offentligheden primært orien- terer sig, og danner meninger, på baggrund af informationer videregivet på Twitter-profil for @GreenlandDFA forskellige medier.

Departementet for Udenrigsanlig- Derudover deles relevante informa- genders Public Diplomacy indsats har tioner fra andre kilder. Repræsenta- som udgangspunkt to hovedformål. For tionen i Washington D.C. har etable- det første at øge Grønlands indflydel- ret den selvstændige Twitter-konto se gennem påvirkning af interessen- @Greenland in USA&CDA til vareta- ter. For det andet har Public Diplomacy gelse af Grønlands Public Diplomacy indsatsen til formål løbende at styrke indsats i USA og Canada. Repræsenta- Grønlands internationale omdømme. tionen i Bruxelles bruger Facebook kon- Om Grønland fremstår i et positivt lys toen @Bruxellesimi Kalaallit Nunaata udadtil kan have betydning bl.a. for Sinniisoqarfia til Public Diplomacy ind- Grønlands anseelse og indflydelse inter- satsen for aktiviteterne i Bruxelles. nationalt, eksport, turisme og investe- ringstiltrækning. Departementet for Udenrigsanliggender er derfor op- mærksom på vigtigheden af denne opgave, også på tværs af sektorer.

Opgaven er således uddelegeret til Departementet for Udenrigsanliggen- ders ansatte. Løbende er de ansatte opmærksomme på hvilke aktiviteter og emner der bør belyses i offentligheden.

Departementet for Udenrigsanliggen- der har en twitterprofil @Greenland DFA hvor Public Diplomacy indsatsen i største omfang udføres. Her deles bud- skaber og billeder enten fra aktiviteter, som Naalakkersuisoq med ansvar for Udenrigsanliggender, Departementet for Udenrigsanliggenders ansatte, eller i nogle tilfælde andre i Selvstyret, del- Twitter-profil for @Greenland in USA&CDA tager ved.

19 UdenrigspolitiskDet nordiskeRedegørelse og vestnordiske 2018 samarbejde

Foruden Twitter profilen har Departe- de muligheder der eksisterer i vort mentet for Udenrigsanliggender en un- land, både som turist, erhvervs- og derside under Naalakkersuisuts hjem- investeringsdestination samt samar- meside, og anvender nyhedsfunktionen bejdspartner. til vigtige nyheder på området. Depar- tementet for Udenrigsanliggender har Tidligere Naalakkersuisoq for Selv- bl.a. på hjemmesiden Udenrigspolitisk stændighed, Udenrigsanliggender og Redegørelse og en Nordisk Redegørel- Landbrug deltog ved et EU højniveau se for alle år, på dansk og grønlandsk event under navnet: ”A Sustainable og en international håndbog over alle Arctic — Innovative approaches,” i Grønlands internationale aftaler o. lign. dagene 15. – 16. juni 2017. Eventet handlede om at tage højde for unik- Public Diplomacy udføres desuden ke levevilkår og værdier i Arktis. I sin ved finansiel støtte til grønlandske tale lagde tidligere Naalakkersuisoq aktiviteter, der fremmer Naalakkersui- bl.a. vægt på, at et forstærket sam- suts prioriteter på det udenrigspolitiske arbejde mellem Grønland og EU er af område. Departementet for Udenrigs- fælles interesse, men at prioriteringer anliggender havde således i 2018 et for udvikling i Europa ikke nødvendig- beløb på 400.000 DKK, der bevilliges til vis er de samme i Grønland. Et af ho- rejser, deltagelse ved arrangementer vedbudskaberne fra grønlandsk side eller konkrete aktiviteter. Således re- var således, at ved gennemførelsen af præsenterer andre aktører Grønlands en bæredygtig udvikling i Arktis, bør interesser med støtte fra Departemen- lokalbefolkningen altid inddrages. tet for Udenrigsanliggender. Den 1. december 2017 var daværen- Endeligt har både Grønlands repræ- de Naalakkersuisoq for Selvstændig- sentationer i Bruxelles og Washington, hed, Udenrigsanliggender og Landbrug samt Departementet for Udenrigsan- medvært for højniveau konferencen liggenderskontor i Nuuk, etableret en ”SDG’s in the Arctic”, i København, praktikantordning, hvor studerende arrangeret af Departementet for Selv- lærer om Naalakkersuisuts udenrigs- stændighed, Udenrigsanliggender og politiske virke. Landbrug, det danske Udenrigsministe- rium samt det færøske Udenlands- og Fremadrettet vil Departementet for Erhvervsministerium. Hovedtemaet for Udenrigsanliggender prioritere at ska- konferencen var FN’s 17 bæredygtig- be endnu større synlighed i udlandet, hedsmål, også kaldet SDG’erne. H.K.H. hvor det bl.a. overvejes, såfremt der er Kronprins Frederik indledte konferen- tilstrækkelige ressourcer til det, at den cen med en tale, som tog udgangs- Udenrigspolitiske Redegørelse forbere- punkt i hans tilknytning til, og erfarin- des også på engelsk som opfølgning på ger i, Grønland. Inatsisartuts behandling af den. På konferencen understregede davæ- rende Naalakkersuisoq vigtigheden af 2.8 Deltagelse ved internatio- at forbinde de lokale behov i Grønland nale konferencer med de globale bæredygtighedsmål. Inklusiv ifm. den værdsatte internati- Deltagelse ved internationale konfe- onale forskning, som foregår i Grøn- rencer er en mulighed for at præsen- land, men som i højere grad kan gøres tere Grønlands politik og grønlandske relevant for lokalbefolkningen. prioriteter samt tegne Grønland internationalt. Ikke mindst er det en chance Daværende Naalakkersuisoq for for at skabe opmærksomhed omkring Finanser og Skatter talte ligeledes

20 under konferencen hvor han berettede om de strukturelle, uddannelsesmæs- sige, digitale samt klimatiske udfordringer som der bør imødekommes for at sikre en reel bæredygtig udvikling i Grønland.

Den 23. februar 2018 blev den årlige ministerkonference for de Over- søiske Lande og Territorier (OLT) afholdt i Bruxelles. På vegne af Naalakkersui- sut deltog daværende Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggen- der og Landbrug ved begivenheden. Ministerkonferencen fungerer som det øverste beslutningstagende organ imellem OLT’erne. Konferencen har til formål at vedtage fælles politiske prioriterer som skal gennemføres i løbet af det kommende år. I den forbindelse underskrev daværende Naalakkersui- soq og alle tilstedeværende OLT- ministre, den årlige Politiske Erklæ- ring og godkendte de Administrative Resolutioner

Daværende Naalakkersuisoq for Selvstæn- dighed, Udenrigsanliggender og Landbrug med andre arktiske ledere til EU’s højniveau konference, bl.a. med deltagelse af EU’s højt- stående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Frederica Mogherini.

21 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

22 3 Rigsfællesskabets fælles Ledelsen i Departementet for Uden- udenrigs-, forsvars- og sikker- rigsanliggender og udenrigsministe- hedspolitik riets ledelse har løbende dialog om sikkerheds- og udenrigspolitiske sager af relevans for Grønland. Dette er pri- 3.1 Rigsmøder mært på overordnet plan i tillæg til den løbende dialog på embedsmandsniveau Rigsmøderne mellem statsministe- samt som forberedelse til, og opfølg- ren, Lagmanden og Formanden for ning på, møder mellem de ansvarlige Naalakkersuisut afholdes årligt efter ministre på hhv. dansk og grønlandsk tur i de tre rigsdele. De seneste rigs- side. møder fandt sted den 29. april 2016 i Administrativt forum Grønland og den 12. april 2017 i Dan- Departementet for Udenrigsanlig- mark. genders medarbejdere på Grønlands På embedsmandsplan afholdes til- Repræsentationer i udlandet udsta- svarende bilaterale embedsmandsmø- tioneres i henhold til aftale mellem der mellem Statsministeriets depar- Grønlands Selvstyre og det danske tementschef og departementschefen i Udenrigsministerium. Selvstyret beta- Formandens Departement, henholds- ler til Udenrigsministeriet efter samme vis departementschefen i Lagmandens regler som de danske ministerier, der kontor og Statsministeriets departe- har udsendt specialmedarbejdere ved mentschef. danske ambassader. Taksten er blandt andet afhængig af den lokale pris og På de nævnte rigsmøder blev bl.a. lønniveau og fastsættes årligt efter drøftet deltagelse i internationale aftale med Udenrigsministeriet. Disse fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor generelle takster er i de senere år ste- Grønland og Færøerne er repræsen- get markant, blandt andet begrundet teret hvor det er aftalt, at dialog og i behovet for yderligere sikkerhedsfor- samarbejde inden for rigsfællesskabet anstaltninger for udsendte medarbej- skal evalueres og styrkes. Færøernes dere på grund af den skærpede trus- og Grønlands arbejde med egen forfat- selssituation i mange lande. Aflønning ning blev desuden drøftet, hvor stats- af medarbejdere samt udetillæg sker ministeren har tilbudt assistance i via Udenrigsministeriet. arbejdet, såfremt dette ønskes. Beslutning om åbning af nye grøn- landske Repræsentationer sker således 3.2 Samarbejdet med det dan- også i samarbejde med Udenrigsmini- ske Udenrigsministerium steriet, hvor disse generelt placeres i tilknytning til danske ambassader med Der er et tæt samarbejde mellem det akkreditering til modtagerlandet via danske udenrigsministerium og Depar- Udenrigsministeriet. tementet for Udenrigsanliggender. Der afholdes faste årlige møder Udenrigsministeriet og Departemen- imellem Departementet for Udenrigs- tet for Udenrigsanliggender deltager anliggender og det danske udenrigs- derudover ofte ved de samme inter- ministerium i Administrativt Forum nationale arrangementer, af relevans. hvor administrative spørgsmål særligt Korrespondancen foregår særligt med omkring sagsbehandlertakst, udsen- udenrigsministeriets afdeling for Arktis delse og oprettelse og drift af Grøn- og Nordamerika (ANA), som koordi- lands Repræsentationer i udlandet nerer udenrigssager med relevans for drøftes. Grønland i udenrigsministeriet.

23 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Medlemmer af Administrativt Forum Den Internationale Operationsstab er Departementschefen / afdelings- består af offentlige myndigheder chefen i Departementet for Udenrigs- inklusive Udenrigsministeriet, Statsmi- anliggender og Udenrigsministeriets nisteriet, Forsvarsministeriet, Bered- centerchef/afdelingschef for Koncern- skabsstyrelsen, Politiet samt private rådgivning og Support (KRS). Møderne aktører herunder repræsentanter for afholdes fast skiftevis i Danmark og i rejse- og forsikringsbranchen. Grønland. Som opfølgning på terrorangrebene Samarbejde med Udenrigs- som fandt sted 22. marts 2016 i Bru- ministeriets Borgerservice og den xelles, har Selvstyret og Udenrigsmini- Internationale Operationsstab steriet valgt yderligere at formalisere Det danske udenrigsministeriums samarbejdet om kriseberedskab. Grøn- Borgerservice bistår alle danske stats- lands Repræsentation i København er i borgere i individuelle problemsituati- dag fast tilknyttet den Internationale oner opstået under rejse i udlandet, Operative Stab som medlemmer, og som for eksempel sygdom, dødsfald, al information vedrørende krisesitu- fængsling, mistet pas mv.. Dette sker ationer i udlandet formidles af Repræ- normalt via Kongeriget Danmarks Am- sentationen i København til Forman- bassader, der etablerer kontakt til på- dens Departement og Departementet rørende, sygehus, advokat, mv.. Det for Udenrigsanliggender i Nuuk. Det danske udenrigsministerium kan ikke er Departementet for Udenrigsanlig- bistå rejsende økonomisk og ”hjem- gender som er ansvarlig for opfølg- rejse på ambassadens regning” er ikke ning, politisk orientering, samt orien- muligt uden garanti for betaling fra tering af den grønlandske offentlighed familie eller bank. i tæt samarbejde med Tusagassiivik i Formandens Departement. Ved krise- Det er de danske myndigheder som situationer formidles nødvendig infor- er fuldt ansvarlige for konsulær bistand mation 24/7. også til grønlandske borgere på rejse, og Departementet for Udenrigsanlig- gender arbejder sammen med Uden- 3.3 Samarbejde med det rigsministeriets Borgerservice i disse danske Forsvarsministerium år på i højere grad at medvirke til at informere i Grønland herom. Departementet for Udenrigsanlig- Der har i de seneste år været løben- gender er overordnet ansvarlig for at de dialog med Udenrigsministeriets rådgive Naalakkersuisut vedrøren- Borgerservice, som i dag har ca. 30 de sikkerheds- og forsvarspolitiske medarbejdere. I katastrofesituationer sager af relevans for Grønland. De- partementet for Udenrigsanliggender sammenkaldes den Internationale er også ressortmyndighed i forhold til Operationsstab (IOS) i København af det danske forsvars opgaveløsning i Udenrigsministeriets Borgerservice Grønland generelt. Herudover er der med repræsentanter for en række mange direkte samarbejdsrelationer myndigheder, rejsebranchen og forsik- imellem grønlandske myndigheder og ringsbranchen for at sikre at den rele- Forsvarsministeriet, særligt vedrør- vante information formidles hurtigt og ende beredskab, Search and Rescue, ensartet. Der er etableret et call-center fiskeriovervågning mv. som varetages som pårørende kan kontakte, hvis man af Selvstyrets individuelle departe- har et familiemedlem i et katastrofe- menter. område.

24 Arktisk Kommando Der er et tæt samarbejde imellem Departementet for Udenrigsanliggen- der og Arktisk Kommando i Nuuk. Arktisk Kommando er en værnsfælles kommando direkte underlagt Forsvars- chefen i Danmark. Arktisk Kommando har kommandoen over alle militære styrker i Grønland og på Færøerne, samt over et mindre støtteelement i Danmark.

Forsvarsministeriet har desuden en forbindelsesofficer placeret ved Thule Air Base.

På centrale steder langs Grønlands kyst råder Arktisk Kommando over mi- litære landingsbaner og basefacilite- ter til forsvarets fly og slædepatruljen Sirius.

Den primære opgave for Arktisk Kommando er Grønlands og Færøer- nes forsvar og i fredstid overvågning og suverænitetshævdelse. Løsningen af disse opgaver er en forudsætning for Rigsfællesskabets territoriale krav; både til søs samt i luften og på land. Indenfor rammerne af den militære hovedopgave har Arktisk Kommando desuden ansvaret for en række mere civilt orienterede opgaver. F.eks. koordinerer Arktisk Kommando indsatsen, i forbindelse med eftersøgning på havet omkring Grønland så som Joint Mari- time Rescue Coordination Centre (JMRCC).

Andre opgaver, som Arktisk Komman- do koordinerer, er fiskeriinspektionen til søs i Grønland, havmiljøovervågning og assistance til forureningsbekæm- pelse samt den praktiske gennemførel- se af søopmålingen i Grønland. På vegne af Politimesteren i Grønland udøver Slædepatruljen Sirius politimyndighed i nationalparken i Nord- og Nordøst- grønland, ligesom der ydes hjælp til lokale samfund langs kysten.

25 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

26 4 Det arktiske samarbejde Arktisk Råds strategiske arbejde Ved Ministermødet i 2017 vedtog de arktiske ministre en deklaration, hvor 4.1 Arktisk Råd prioriteterne for de kommende 2 år var nedfældet. Heri blev Arktisk Råd Arktisk Råd er et rådgivende forum blandt andet pålagt at udarbejde en bestående af de 8 Arktiske stater; USA, strategi for Arktisk Råd til vedtagelse Canada, Island, Norge, Sverige, Fin- ved det næstkommende ministermø- land, Rusland og Kongeriget Danmark, de i 2019. Det finske formandskab har herunder Grønland og Færøerne. Ark- påbegyndt arbejdet på embedsmands- tisk Råd anses på nuværende tidspunkt niveau hos de såkaldte Senior Arctic som det vigtigste internationale forum Officials. Grønland er her repræsente- for arktiske anliggender. ret ved Naalakkersuisuts Departement for Udenrigsanliggender. Der blev såle- Derudover har Arktisk Råd en række des afholdt et strategiseminar i januar observatører, som kan observerer Ark- 2018 i London og der forventes at fore- tisk Råds åbne møder og bidrage til ligge en del arbejde for at sikre Grøn- Rådets arbejde gennem arbejdsgrup- lands, og Naalakkersuisuts, prioriteter perne. Grønland er Head of Delegati- bedst muligt i strategiarbejdet. on på vegne af Kongeriget i arbejds- grupperne Conservation of the Arctic Flora and Fauna (CAFF) og Sustainable 4.2 Oprindelige folks sekreta- Development Working Group (SDWG) riat (IPS) samt co-chair på Task Force on Impro- ved Connectivity in the Arctic (TFICA). Oprindelige Folks Sekretariat (IPS) Arktisk Råds formandskab roterer understøtter de oprindelige folks re- mellem de 8 arktiske stater. Kongeriget præsentanters (Permanent Partici- Danmark havde formandskabet i 2009- pants) deltagelse i Arktisk Råd, her- 2011 og har således formanskabet igen under Inuit Circumpolar Council (ICC). i 2025-2027. På nuværende tidspunkt Sekretariatet er placeret under Arktisk varetages formandskabet af Finland, Råds sekretariat i Tromsø og finan- som efterfølges af Island i 2019. sieres delvis af Danmark. Sekretaria- tet udpegede i slutningen af 2016 en Finsk formandskab i Arktisk Råd ny sekretariatschef. Chefen blev Anna 2017-2019 Degteva som tilhører den russiske Finland overtog formandskabet ved oprindelige folks gruppe kaldet Veps. Ministermødet d. 11. maj og de 4 prioriteter som er rammerne for de kom- 4.3 Arbejdsgruppen vedrø- mende 2 år er: Miljøbeskyttelse, for- rende bæredygtig udvikling bindelse (primært internetforbindelse), (SDWG) meteorologisk samarbejde og uddannelse. Finland afholder således mini- Grønlands Selvstyre ved Departe- stermødet i maj 2019 i Rovaniemi. mentet for Udenrigsanliggender vare- I løbet af det finske formandskab er tager Rigsfællesskabets deltagelse i der blev afholdt højniveau møder om Arbejdsgruppen for Bæredygtig Udvik- Arktis i Finland. I juni 2017 var Naalak- ling (SDWG), som Head of Delegation kersuisoq for Selvstændighed, Uden- for Kongeriget. Dette er i forlængel- rigsanliggender og Landbrug således se af Departementet for Udenrigsan- en af hovedtalerne ved EU’s Arctic liggenders varetagelse af Grønlands Stakeholder Forum i Oulu, Finland. interesser internationalt ift. oprindelige

27 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

folks rettigheder, herunder kontakten ”Submission” er det videnskabelige med de oprindelige folk i Arktis. datamateriale, som indgives til FN’s såkaldte Sokkelkommission (the Com- Befolkningen i Arktis er i fokus i mission on the Limits of the Continental SDWG, som omhandler medinddra- Shelf — CLCS) i henhold til den proce- gelse og involvering af de oprindelige dure, der er fastlagt i FN’s Havretskon- Arktiske befolkninger i samfundsudvik- vention. lingen. Departementet for Udenrigsanliggen- Departementet for Udenrigsanliggen- der varetager sammen med Departe- der har således en koordinerende og mentet for Erhverv, Arbejdsmarked, udøvende rolle ift. Kongerigets positi- Handel og Energi, Grønlands delta- on og deltager i de halvårlige SDWG gelse i dette arbejde. Der var derfor møder mv. SDWG har til formål at deltagelse fra både Departementet fremme bæredygtig udvikling i Arktis for Udenrigsanliggender samt Depar- bl.a. gennem samarbejde på sundheds- tementet for Erhverv, Arbejdsmarked, området, samt udvikling af redskaber Handel og Energi ved præsentationen til fælles forståelse af bæredygtig øko- af de tre delsubmissioner for Grønland nomisk, social, kulturel og miljømæs- medio august 2016 i FN’s hovedkvarter sig udvikling i det arktiske område og i New York. Her præsenterede en em- af arktiske samfund med respekt for bedsmandsdelegation fra Grønland og oprindelige folks rettigheder. Danmark delsubmissionerne for Sok- Under det finske formandskab delta- kelkommissionen, som skal behandle ger Grønland blandt andet i et projekt Kongeriget Danmarks krav på udvidet om miljøpåvirkningsvurderinger i en kontinentalsokkel. arktisk kontekst, Environmental Im- En omfattende dokumentation fra en pact Assesment (EIA). Derudover del- række andre stater afventer behand- tager Grønland i ekspertgruppen vedr. ling af Sokkelkommissionen, og det er sundhed, Arctic Human Health Expert derfor vanskeligt at forudsige, hvornår Group (AHHEG) der bistår arbejdsgrup- behandlingen af Kongerigets krav går pen med ekspertviden og udarbejdelse i gang. Selve behandlingen vil kunne af projekter og rapporter vedr. sociale, vare flere år. Efter behandlingen i Sok- økonomiske, sundhedsmæssige og kelkommissionen vil det være op til de kulturelle forhold. relevante kyststater med overlappende krav at forhandle afgrænsningsaftaler.

4.4 Arktisk højsøfiskeri Der afholdes årligt et Arctic Ocean Workshop samt møde for de fem ark- Der henvises til afsnit 17.3, side 66. tiske kyststater (A5) på embedsmandsniveau. Her præsenteres forskellige aspekter af landenes submissioner 4.5 Kontinentalsokkel- og de juridiske og geologiske fortolk- projektet ninger af kravene til submissionerne. Det seneste Arctic Ocean Workshop Den danske regering har sammen blev afholdt i Ottawa i december 2017, med henholdsvis Færøernes Lands- med deltagelse fra Departementet for styre og Grønlands Selvstyre indgivet Udenrigsanliggender og den næste i alt 5 delsubmissioner i kontinental- workshop forventes afholdt i Rusland i sokkelprojektet, på områder nord og september 2018. syd for Færøerne (2 krav) samt områ- der syd, nordøst og nord for Grønland (3 krav).

28 5 Det nordiske og vestnor- – 2021 og om Generation 2030, som diske samarbejde er det nordiske program for opfølgning af FN’s 2030 mål om bæredygtig udvikling. På nærværende samling får Inatsi- sartut omdelt Naalakkersuisuts nor- Det arktiske samarbejdsprogram diske redegørelse for 2018, som går understøtter Naalakkersuisuts arbejde i dybden med de udenrigsrelationer, i andre arktiske fora herunder Arktisk som Naalakkersuisut håndterer i for- Råd, medens Generation 2030 er et bindelse med arbejdet i det nordiske vigtigt redskab i det nationale arbejde samarbejde. Her er samarbejdet i med udvikling af det grønlandske Nordisk Ministerråd og dets institutio- arbejder med FN’s 2030 mål, hvor sær- ner og samarbejdsorganer centralt for ligt udviklingen af nye indikatorer er et Naalakkersuisuts udenrigspolitik, fordi vigtigt nordisk bidrag til arbejdet. man her er i direkte dialog med andre lande om de emner, der er på den nordiske dagsorden. Det er Naalakkersui- 5.2 Samarbejdsaktiviteter i suts klare opfattelse, at den grønland- 2018 ske indsats i det nordiske samarbejde nyder almindelig anerkendelse hos alle Samarbejdet mellem Åland, Færøer- parter. Ved de årlige møder i Nordisk ne og Grønland i forbindelse med Nor- Råd — sessionen i oktober — deltager disk Ministerrådsarbejdet — Nordisk Naalakkersuisut dels i Nordisk Råds for- Samarbejdsforum — har fungeret godt handlinger, og formanden for Naalak- og de gensidige konsultationer er sær- kersuisut deltager i det møde mellem ligt vigtige i forbindelse med minister- de nordiske regeringsledere, der fin- møderne i og omkring Nordisk Råds der sted i forbindelse med sessionen. session. Ved Nordisk Råds session i Helsingfors På sessionen i 2017 havde Nordisk i oktober 2017 blev der offentliggjort Råd også spørgsmålet om fuldt med- en opinionsundersøgelse der viste at lemskab af Nordisk Råd på dagsorde- 78 % af de adspurgte i Grønland øns- nen og sagen blev støtte på debatten kede mere nordisk samarbejde. i plenum af både Naalakkersuisut og Grønlands parlamentariske repræsen- 5.1 Samarbejdet på minister- tanter. niveau På samarbejdsministrene første møde i februar måned blev det beslut- I 2018 er det Sverige, der har for- tet at det samlede udgiftsniveau for det mandskabet i Nordisk Ministerråd. Pro- nordiske samarbejde i Nordisk mini- grammet blev præsenteret på Nordisk sterråd skal fastholdes i 2019 på 2018 Råds session i oktober 2017, og det niveau, hvilken vil sige 950 mio. DKK. blev ligeledes præsenteret på Nordisk De nordiske statsministre har priorite- seminar i Nuuk i slutningen af februar. ret digitalisering, mobilitet og profile- Programmet har 3 hovedoverskrifter: ring af Norden i Verden og de ompri- Et inkluderende Norden, et bæredyg- oriteringer, der er foretaget i budget tigt og Innovativt Norden og et trygt og 2019, viser denne prioritering. Det nor- åbent Norden. diske samarbejde i 2019 bliver særligt vigtigt for Naalakkersuisut, fordi Island Samarbejdsministrene vedtog i efter- har formandskabet, og der skal forbe- året 2017 to vigtige programmer for redes grønlandske indspil til det dan- de kommende års samarbejde. Der er ske formandskabsprogram for Nordisk dels tale om samarbejdsministrenes Ministerråd i 2020. arktiske samarbejdsprogram for 2018

29 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Samarbejdet på politisk niveau blev Under topmødet deltog daværende genoptaget efter forårsvalget bl.a. i Naalakkersuisoq for Kommuner, Byg- forbindelse med ministermøde i maj og der Yderdistrikter, Infrastruktur og juni måned i Sverige. Boliger som stedfortræder for da- værende Naalakkersuisoq for Selv- stændighed, Udenrigsanliggender og 5.3 Vestnordisk samarbejde Landbrug foruden Færøernes land- og årsmøde styremedlem for udenrigsanliggender og Islands udenrigsminister. Ligesom Vestnordisk Råd er et parlamenta- de andre to vestnordiske udenrigs- risk samarbejde mellem Grønland, ministre, fremhævede daværende Færøerne og Island og relaterer sig til Naalakkersuisoq ideer om hvordan han samarbejdet i Nordisk Råd. Ligeledes så den vestnordiske region bruge sin foreligger en samarbejdsaftale mellem strategiske position i Arktis i fremtiden, Vestnordisk Råd og de vestnordiske samt hvordan de tre lande kan styrke regeringer, som skaber en overordnet deres samarbejde om arktiske anlig- ramme for samarbejdet. gender yderligere.

Vestnordisk Råds årsmøde blev af- Under mødet fremhævede Naalak- holdt i dagene 31. august – 1. septem- kersuisoq, at de tre landes mulighed ber 2017, i Islands parlament Altinget, for at påvirke den arktiske dagsorden i Reykjavik. bedst kan aktualiseres ved at benyt- te sig af de kanaler der allerede er til På programmet for årets møde var rådighed. Herunder for Grønlands ved- der som noget nyt blandt andet plan- kommende primært ved aktiv deltagel- lagt et indledende topmøde for de se i Arktisk Råd, men også ved indspil vestnordiske udenrigsministre under og deltagelse i diskussionerne om ark- titlen: ”Vestnorden som en stærk re- tiske anliggender i Nordisk Ministerråd gion i Arktis”, hvortil Vestnordisk Råd og Nordisk Råd. opfordrede de tre lande til et tættere samarbejde om arktiske spørgsmål.

Vestnordisk Råd, vestnordiske ministre, nordiske gæster. Fotograf: Bragi Þór Jósefsson. Vestnordisk.is

30 På årsmødet vedtager Vestnordisk Råd om Grønlands turismestrategi. Konkret rekommandationer, som sidenhen sen- blev nævnt den vedtagne strategi med des til de nationale parlamenter i Grøn- opbygningen af visitors centre 4 steder land, Island og på Færøerne. Denne i Grønland, hvor det første bliver an- gang blev der vedtaget 3 nye rekom- lagt i Ilulissat. Åbningen er planlagt til mandationer, den første opfordrer efteråret 2020. regeringerne til at samarbejde om at undersøge og bekæmpe mængden af mikroplast i havmiljøet og plastforu- 5.5 Øvrige besøg og møder rening generelt. Den anden rekomman- med Island og Færøerne dation omhandler en anbefaling om at regeringerne overvejer mulighederne De vestnordiske udenrigsmini- for øget samarbejde på fiskeriområ- stres møde den 31. august 2017 det inklusivt omkring viden om øget Efter Vestnordisk Råds årsmøde mød- ressourceudnyttelse, fiskeriteknologi tes daværende Naalakkersuisoq for samt innovation. Med sidste og tredje Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, In- rekommandation anmoder Vestnordisk frastruktur og Boliger som stedfortræ- Råd de tre regeringer om at nedsæt- der for daværende Naalakkersuisoq for te en arbejdsgruppe på kulturområdet, Selvstændighed, Udenrigsanliggender som får til opgave at udarbejde en fæl- og Landbrug, med Færøernes landstyre- les vestnordisk nodesæt vise- og sang- medlem for udenrigsanliggender og bog. Islands udenrigsminister til det årlige vestnordiske udenrigsministermøde. 5.4 Vestnordisk Råds tema- Som det vigtigste punkt på dagsor- konference 2018 denen blev handel i Vestnorden drøftet og en vestnordisk samarbejdsaftale på Vestnordisk Råds temakonference handelsområdet i form af en hensigts- med titlen ”Udfordringer og muligheder erklæring underskrevet. for bæredygtig turisme” blev afholdt Dette kom i forlængelse af Vestnor- den 30. – 31. januar 2018 på Hotel disk Råds rekommandation 1/2015 Arctic i Ilulissat. Naalakkersuisut var der gav Naalakkersuisut, Islands repræsenteret af daværende Naalak- Regering og Færøernes Landstyre til kersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, opgave at kortlægge de fælles gevin- Handel og Energi som bl.a. berettede ster der kunne være ved, at de tre

Fra venstre Færøernes Minister for Erhverv og Udenrigsanliggender, Poul Michelsen, Islands Uden- rigsminister, Guðlaugur Þ. Þórðarson og daværende Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yder- distrikter, Infrastruktur og Boliger Erik Jensen.

31 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

vestnordiske lande indgik en frihandelsaftale og etablerede et vestnordisk handelsråd.

Den underskrevne samarbejdsaftale (hensigtserklæring) indebærer ned- sættelsen af en vestnordisk arbejdsgruppe på embedsmandsniveau, som får til opgave at arbejde videre med kortlægning af muligheder for øget samhandel og styrket samarbejde på en række områder af fælles interesse. Derudover indeholder aftalen en beslutning om, at de vestnordiske udenrigsministre mødes årligt og i så vidt muligt omfang i forlængelse af Vestnordisk Råds årsmøder.

Udenrigsministeriet oplyste i november 2017, at man havde meddelt den islandske regering, at aftalen efter dansk opfattelse var ugyldig, med hen- visning til at procedurerne i henhold til fuldmagtsordningen for Færøernes vedkommende og Selvstyreloven for Grønlands vedkommende ikke var blevet fulgt, og aftalen henviser til et samarbejde om ”udenrigspolitik”. Grønland har efterfølgende meddelt Udenrigs- ministeriet, at man ikke ser problemer i at justere aftaleteksten således at dens karakter af hensigtserklæring bliver mere tydelig. For Grønland er det vigtigt at man gennem møder på ministerniveau i vestnorden løbende kan diskutere mulighederne for konkrete samarbejdstiltag på bl.a. handelsom- rådet.

32 6 Det europæiske samarbejde Med et samlet årligt bidrag til lands- — EU kassen fra EU’s institutioner på ca. 320 millioner DKK, er EU den største Grønland har siden sin udmeldelse bidragsyder til landskassen, foruden af de europæiske fællesskaber i 1985, bloktilskuddet fra den danske stat. indgået i en række aftalemæssige Derudover er EU en vigtig samarbejdsrelationer til EU. Derudover er det sket partner for Grønland. Dette er både i en betydelig udvikling af samarbejdet relation til adgangen til EU-program- med EU og en kompetenceudvikling mer, og i relationer til øvrige relevante af medarbejdere, både på Grønlands sagsområder, som ikke direkte mod- Repræsentation i Bruxelles og i Selv- tager budgetstøtte. Grønlands inklu- styrets centraladministration. Sam- dering i EU-traktatens Kapitel 4 om arbejdet har over årene udviklet sig fra OLT-områderne åbner op for en række et fiskeripartnerskab, til en associering samarbejdsmuligheder, herunder told- til EU med udenrigspolitiske og pro- frihed, lånemuligheder fra den Euro- grammeringsmæssige fordele, budget- pæiske Investeringsbank (EIB), m.fl. støtte til uddannelsesområdet og ikke Fællesdeklarationen, der på politisk mindst afledte aftaler som følge af et plan omkranser alle aftalerelationerne stadig mere udviklet og flerfacetteret parterne imellem, blev i marts 2015 partnerskab med EU. underskrevet af formanden for Naalak- Grønlands aftalemæssige relationer kersuisut, Europa-Kommissionens for- til EU består af: mand og den danske statsminister.

◊ En protokol til EU-traktaten om Grønlands udmeldelse af EU

◊ En rådsbeslutning om de over- søiske lande og territoriers associering til EU herunder adgang til EU-programmer samt toldfriheds- aftale (kumulation) omkring specifikke fiskeprodukter

◊ En fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende fiskeriprotokol 6.1 Fiskeriaftalen ◊ En politisk fællesdeklaration Grønlands Repræsentation i Bruxelles ◊ En rådsbeslutning om partnerskab bistår Departementet for Fiskeri og med fokus på uddannelse Fangst (APN) i forbindelse med fiskeri- ◊ En deltagelse i EU’s Northern Peri- aftalen mellem Grønland og EU, særligt phery and Arctic Programme når forhandlingerne foregår i Bruxelles. Se derudover APN’s bidrag om samme ◊ En rådsbeslutning om deltagelse i emne til nærværende redegørelse. EUs Kimberleyproces, om eksport af rådiamanter 6.2 Fællesdeklarationen ◊ En rådsbeslutning om veterinær kontrol Den 19. marts 2015 underskrev for- ◊ Letter of Intent, hensigtserklæring manden for Naalakkersuisut, Kim Kiel- — på råstofområdet sen, Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker og daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt,

33 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

fællesdeklarationen for samarbejde Formanden for Naalakkersuisut Kim mellem Grønland og Danmark med Kielsen og Europa-Kommissær for inter- Europa-Kommissionen. Deklarationen nationalt samarbejde og udvikling har til hensigt at skabe et overordnet Neven Mimica mødtes den 1. juni politisk overblik over samtlige aftale- 2017 i Nuuk, hvor de fik lejlighed til mæssige forpligtelser som påhviler at drøfte den aktuelle økonomiske og parterne og nedfælder hensigten om politiske situation i Grønland, frem- udvikling af samarbejdet. Implemente- tiden for partnerskabsaftalen, og ring af partnerskabsaftalen og fiskeri- mulighed for udvikling af samarbejdet. aftalen og videre dialog om muligt samarbejde på råstoffer, samt mulige Mødet sluttede af med underskrivel- investeringer i Grønland, er ligeledes sen af den finansielle aftale for 2017, samarbejdsområder stadfæstet i fælles som muliggjorde fortsat udbetaling af deklarationen. midler fra EU til Grønland under partnerskabsaftalen i 2017.

6.3 Partnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og Grønland

Grønland har med rådsbeslutning af den 12. marts 2014 om relationerne mellem EU og Grønland sikret en forholdsvis konstant indtægt fra EU i en Kommissær Neven Mimica mødtes og under- 7-årig periode, på op imod 1,6 mia. skrev den finansielle aftale for 2017 under DKK, mod at skulle afrapportere for og Partnerskabsaftalen i Naalakkersuisuts møde- nå de opstillede mål i programmerings- lokale i Nuuk dokumentet.

Programmeringsdokumentet blev Midtvejsevalueringen i 2017 godkendt af Europa-Kommissionen Grønlandsinstrumentet (Rådets af- i september 2014 efter omfattende gørelse 2014/137/EU), er det instru- høringer mellem Europa-Kommis- ment, der regulerer forholdet mellem sionen samt Grønlands og Danmarks Grønland, Danmark og EU. I daglig tale regeringer. er instrumentet i Grønland kendt som partnerskabsaftalen. Den er både en Uddannelse er blevet valgt som fokus- aftale mellem Grønland, Danmark og område for samarbejdet, hvormed par- EU, og udgør også en afgørelse i Rådet terne grundlæggende har valgt at fort- for Den Europæiske Union. Formålet sætte med samme fokusområde som med Grønlandsinstrumentet er at be- programmeringen i 2007-2013. I inde- vare de nære og varige bånd mellem værende programperiode, 2014-2020, parterne efter, at Grønland forlod Det bliver der lagt særlig vægt på erhvervs- Europæiske Fællesskab og blev forbun- uddannelser og folkeskolen. det med EU gennem status som Over- Implementering og dermed arbejdet søisk land og territorie (OLT) i 1985. omkring Partnerskabsaftalen vil fortsat Partnerskabsaftalen har i 2017 været blive varetaget af Departementet for genstand for en EU-midtvejsevalue- Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ring, sammen med EU’s andre eksterne i samarbejde med Departementet for finansieringsinstrumenter. EU’s ekster- Finanser og Skatter samt både Grøn- ne finansieringsinstrumenter, er aftaler lands som Danmarks faste Repræsen- som danner grundlag for overførsel af tation ved den Europæiske Union. midler fra EU til tredjelande, såsom til

34 Grønland under partnerskabsaftalen. under folkeskolen og arbejdet med at Repræsentationen i Bruxelles har ko- holde de unge indenfor uddannelses- ordineret Grønlands Selvstyres input i systemet, og om kommende planer i denne proces. EU’s midtvejsevaluering kommunen. Under mødet i Bruxelles, af partnerskabsaftalen er nået frem til deltog for første gang Departementet konklusionen, at partnerskabsaftalen for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og passer til sit formål, har været effektiv Energi, da departementet har overta- i at bidrage til den bæredygtige udvik- get udbudsområdet fra Departementet ling af Grønland, og at den har skabt for Finanser og Skatter. tætte og varige forbindelse mellem EU og Grønland. Derudover konkluderes, Særligt kommunernes deltagelse at aftalen er bredt nok formuleret til at i policy-dialogue-møderne har klart være platform for fremtidig dialog og været et positivt element og bidraget samarbejde indenfor diverse områder med reelle oplysninger omkring ud- af gensidig interesse. dannelsesindsatserne rundt omkring i Grønland. Det giver Europa-Kommis- Disse er vigtige konklusioner, som sionen et mere nuanceret og håndgribe- vil tælle positivt i bestræbelserne på ligt indtryk af de grønlandske forhold i at fortsætte partnerskab mellem EU relation til særligt folkeskolen. og Grønland fra 2021 og sandsynligvis til 2028, hvor en ny flerårige finansiel rammeperiode for EU vil gælde. 6.4 Associeringsaftalen (OLT-ordningen) Policy dialogmøder under uddan- nelsesområdet OLT associeringsaftalen blev ved- I august 2017, blev der afholdt policy taget den 25. november 2013 og dæk- dialoguemøde i Nuuk under partner- ker perioden 2014-2020 hvori formå- skabsaftalen. Ved dette møde deltog de let med associeringen mellem EU og førnævnte departementer, som arbejde 25 oversøiske lande og territori- der med implementeringen af partner- er, herunder Grønland, er stadfæstet. skabsaftalen. Derudover deltog Kom- Associeringen søger at fremme muneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup OLT-medlemmernes økonomiske og Kommunea, som informerede om sociale udvikling og fastholde de nære deres arbejde med folkeskolen og økonomiske forbindelser mellem OLT ungeindsatsen. Fra Europa-Kommis- og EU som helhed. OLT-medlemmerne sionen deltog embedsfolk fra Gene- har en forfatningsmæssig tilknytning raldirektoratet for internationalt sam- til fire EU-medlemslande, Storbritan- arbejde og udvikling, som har ansvaret nien, Holland, Frankrig og Danmark. for implementeringen af partnerskabs- OLT-medlemmerne har typisk vidtræk- aftalen på EU’s side. Under møderne kende selvstyre og er ikke en del af blev det også til et besøg i Kapisillit, EU’s toldområde eller indre marked og hvor EU-repræsentanterne fik set for- står uden for EU-lovgivningen. holdene og udfordringerne for en byg- OLT-medlemmerne er ikke udvik- deskole. lingslande, men karakteriseres ved at I marts 2018 blev det næste policy have en række særlige udfordringer dialogue-møde afholdt i Bruxelles, hvor som konsekvens af, at de har meget status vedrørende programmerings- små økonomier, befolkninger og admi- dokumentet blev drøftet. nistrationer og er isoleret geografisk i forhold til EU. OLT-indbyggere regnes Kommune Kujalleq deltog for første som statsborgere i et EU-medlems- gang i mødet, og bidrog med oplys- land, men er ikke EU-borgere i deres ninger om forskellige målingsresultater egne lande og territorier.

35 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

I associeringsaftalen er der fokus konstruktioner i samarbejdet med EU, på områder af fælles interesse, bl.a. navnligt Europa-Kommissionen. klimaændringer, grøn vækst, biodiversitet, forskning og innovation. På I denne sammenhæng er der lige- handelsområdet stadfæster aftalen ledes det ubekendte forhold, at 9 ud told- og kvotefrihed ved OLT’ernes af 22 beboede ø-medlemmer af OCTA, adgang til det indre marked. Endeligt er tilknyttet Det Forenede Kongerige, stadfæster aftalen den Europæiske Ud- der som bekendt er på vej imod en ud- viklingsfonds finansiering af OLT-pro- træden af EU. Højst sandsynligt skal grammer med i alt 2,7 mia. DKK over de 9 ud af samarbejdet med EU og de en 7-årig periode, hvoraf Danmarks resterende OLT’ere, men der ses også bidrag er ca. 50 mio. DKK. Midlerne fra på mulige konstruktioner, hvor sam- Den Europæiske Udviklingsfond er op- arbejdet kan fortsætte mellem de 9 og delt i hhv. territoriale og regionale pul- de resterende medlemmer af OCTA og jer. Grønland er sammen med andre EU. OLT’er ikke støtteberettiget under den territoriale pulje grundet Grønlands 6.5 Samarbejdet i oversøiske BNP-niveau. Grønland er dog støtte- lande og territorier (OLT) berettiget i medfør af den regionale puljes tematiske samlede allokering på 120-135 mio. DKK. Det overordnede De årlige OLT-ministermøder fastsæt- emne for den tematiske allokering er: ter de politiske rammer for samarbej- ”Bæredygtig udnyttelse af naturres- det i OCTA. Tidligere Naalakkersuisoq sourcer” delt i underemnerne ”Klima- for Selvstændighed, Udenrigsanliggen- ændringer og reduktion af risiko ved der og Landbrug deltog på vegne af katastrofer” og ”Vedvarende Energi”. Grønland med sin delegation ved det Der blev ved hjælp af disse midler af- sidste OLT-Ministermøde, samt OLT- holdt et OLT-topmøde om vedvarende EU Forum i februar 2018 i Bruxelles. energi på ministerniveau i december I forbindelse ministermødet og forum i 2017 i Bruxelles, hvor repræsentatio- februar var Grønlands Repræsentation nen deltog. sammen med OLT’ernes arbejdsgruppe for klima og miljø, hovedarrangør for Grønlandske projekter har mulighed et sideevent med fokus på blå vækst for at optage lån ved den Europæiske i OLT’ernes havområder. Formålet med Investerings Bank. OLT’erne har en arrangementet var at udforske mulig- fælles pulje der skal dække perioden hederne for at udarbejde en OLT-speci- 2014-2020, som udgør samlet 750 fik strategi på havområdet i fremtiden. mio. DKK. Oplægsholderne inkluderede repræ- sentanter fra Europa-Kommissionen, I relation til den kommende flerårige OLT’erne, videnskabelige organisatio- finansielle ramme gældende for 2021- ner, Danmarks Arktiske Ambassadør 2028 (perioden er dog endnu ikke en- og FN’s Fødevare- og Landbrugsor- deligt fastlagt), er det højt sandsynligt, ganisation (FAO). Det blev besluttet at EU’s finansiering af den økonomiske under ministermødet, at OCTA skal for- assistance til OLT’erne, samt finansie- søge at udarbejde en sådan havstrate- ringen af selve samarbejdet mellem EU gi for OCTA. og OLT’erne skal ændres. Denne proces har OLT’erne naturligvis interesse Emnerne under ministermødet og i, og de oversøiske lande og territori- forum var således den internationale ers association, OCTA1, arbejder derfor udvikling indenfor hav-relateret ud- med at skabe overblik over de mulige viklinger og relateret politik, inklusiv blå økonomi-potentialer. Det omhand- 1 OCTA: Overseas Countries and Terri- lede også det fremtidige samarbejde tories Association.

36 mellem OLT’erne og EU, Brexit og de under Det Forenede Kongerige berørte OLT’eres stilling i det fremtidige samarbejde i relation til EU, mulig fremtidig undersøgelse af OLT’ernes mulighed og interesse for at blive inkluderet i EU’s frihandelsaftaler og en administrativ styrkelse af associationen med flere ansatte i sekretariatet til at servicere organisationen — fra 1 til 3 ansatte i sekretariatet.

Grønland betaler årligt et kontingent for at være en del af OCTA. Ved OLT Ministermødet i 2018 blev det fastholdt at Grønland betaler et kontingent på EUR 4.500 — ca. 33.500 DKK i alt.

I forbindelse med sin deltagelse i det årlige ministermøde og Forum for de Daværende Naalakkersuisoq for Selvstændig- hed, Udenrigsanliggender og Landbrug Suka Oversøiske Lande og Territorier (OLT) K. Frederiksen med Europa-Kommissær med og EU, mødtes Naalakkersuisoq for ansvar for internationalt samarbejde og ud- Selvstændighed, Udenrigsanliggender vikling Neven Mimica. og Landbrug også med Europa-Kom- missær for Internationalt Samarbejde samarbejdsområder, udover uddan- og Udvikling, Neven Mimica. Kommis- nelse, under partnerskabsaftalen. sær Mimica, er blandt andet ansvarlig Kommissæren takkede ligeledes for for OLT-samarbejdet og partnerskabs- besøget i Grønland, som havde gjort et aftalen med Grønland. Fra dansk side stort indtryk på ham. deltog også EU-ambassadør Kim Jør- gensen. Under mødet udtrykte begge Grønland havde ligeledes et trilateralt parter interesse for fortsat samarbejde møde mellem Grønland, Danmark og mellem EU og Grønland under part- Europa-Kommissionen på et mere tek- nerskabsaftalen, også i den kommen- nisk plan omhandlende de samme em- de flerårige finansielle ramme-periode ner. Hertil blev tilføjet, at Inatsisartut fra 2021 til sandsynligvis 2028. Begge har behandlet en redegørelse udarbej- parter udtrykte ligeledes åbenhed det af Naalakkersuisut om muligheder- for at afsøge mulighederne for nye ne for øget samarbejde med EU — efter

Daværende Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug ved OLT EU Forum i Bruxelles.

37 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

ønske fra Inatsisartut. Kommissionen På baggrund af aftalen vurderede udtrykte ønske om en engelsk ver- EU-lederne, at der var sket tilstrække- sion af redegørelse, og det blev aftalt, ligt fremskridt i forhandlingerne i fase at en oversættelse af redegørelsen skal 1 til at kunne påbegynde forhandlin- udarbejdes til Europa-Kommissionen. gerne i fase 2, som derfor blev sat i Derudover var der en dialog omkring gang i starten af 2018. Forhandlinger- de øvrige sager i EU med relevans for ne i fase 2 drejer sig om det fremtidige Grønland herunder Brexit, samt frem- forhold mellem UK og EU og fokuserer tiden for OLT-samarbejdet. sig på en potentiel handelsaftale mellem UK og EU, og en overgangsordning for UK’s første to år udenfor EU. 6.6 Brexit I april blev EU-lederne enige om en Det Forenede Kongerige (UK) stem- overgangsordning, der skal sikre at UK te den 23. juni 2016 for at forlade den fortsat kan forblive i EU’s indre marked Europæiske Union. Premierminister af og toldunion frem til 2021. UK, Theresa May aktiverede EU-trak- Grønlands Repræsentation og Depar- tatens artikel 50 den 29. marts 2017, tementet for Udenrigsanliggender har hvilket betød at processen for UK’s ud- holdt møder med de forskellige depar- meldelse af EU officielt blev sat i gang. tementer i Selvstyret for at afdække, EU og briterne har herefter 2 år til at hvilke konsekvenser Brexit kan få for gennemføre forhandlingerne, hvorefter Grønland. Der er således efterfølgen- EU-traktaterne ophører med at gælde de indsamlet informationer for at have for UK, med mindre andet er aftalt. størst mulig overblik over Grønlands Forhandlingerne startede officielt i juni snitflader med de britiske OLT øer og 2017, og er delt op i to faser. Fase 1 mulige konsekvenser ved Brexit. I slut- har hovedsageligt haft fokus på for- ningen af 2017 udfærdigede Selvsty- handlinger omkring borgerrettigheder, ret et notat over hvilke konsekvenser UK’s betaling til en række EU-projekter Brexit forventes at medføre overfor og – ordninger som de har været med Grønland i forhold til bl.a. fiskeri og til at vedtage som medlemsland, samt uddannelse, og forslag til at forhindre strukturen for den fremtidige grænse negative udfald for Grønland. Notatet mellem Irland og Nordirland. I forbin- er blevet overleveret til Inatsisartuts delse med forhandlingerne i fase 1, Udenrigs-, og Sikkerhedspolitiske ud- blev der i december 2017 vedtaget en valg, og til EU-forhandlerne for Brexit principaftale, der fastsætter følgende: området i Europa-Kommissionen i de- ◊ Briter og EU-borgere får ret til at bli- cember 2017, inden fase 2 blev påbe- ve boende i det land de bor i (hvad gyndt. enten det er i UK eller et EU-land) på det tidspunkt UK forlader EU, så længe de bor der lovligt 6.7 Hav

◊ UK fortsætter med at betale til Our Oceans 2017 EU-projekter og -ordninger, som de Den bæredygtige forvaltning af hav har været med til at vedtage, også og dets ressourcer har i løbet af de efter de forlader EU sidste par år fået en fremtrædende plads på den internationaledagsorden. ◊ Nordirland forlader EU sammen I oktober 2017 deltog Grønlands Re- med UK, men UK forpligter sig til at præsentation i ”Our Oceans Conferen- beskytte den åbne grænse og sam- ce” i Malta, som var arrangeret af Euro- arbejdet mellem Irland og Nordir- pa-Kommissionen. Konferencen havde land til formål at sætte fokus på havet og

38 de tilhørende udfordringer i forhold til 6.8 Programsamarbejder blandt andet havforurening, bæredyg- med EU tigt fiskeri og klima.

Talerne på programmet inkluderede Grønland har adgang til at søge om blandt andet Hans Kongelige Højhed midler til projekter igennem adskil- Prins Charles, Fyrst Albert 2. af Mo- lige EU finansieringsmekanismer. Disse naco, USA’s tidligere udenrigsminister inkluderer: John Kerry, samt Europa-Kommissæ- • Northern Periphery and Arctic Pro- rerne Karmenu Vella og Neven Mimica. gramme (NPA) Alle fremhævede vigtigheden af at sikre rene og bæredygtigt forvaltede • Den Europæiske Investeringsbank havområder. (EIB) • Den Europæiske Fond for Strate- Adskillige regeringer, virksomheder, giske Investeringer (EFSI) NGO’er og internationale organisationer deltog til konferencen og fik -mu • Horizon 2020 lighed for at annoncere løfter om tiltag • BEST 2.0 til at forbedre havets tilstand. I alt blev 437 løfter afgivet, herunder 7,2 milliar- • Erasmus + der EUR i finansielle løfter. Den næste • COSME Our Oceans Conference vil blive afholdt i Indonesien I 2018, hvor der blandt Northern Periphery and Arctic andet vil blive fuldt op på de 437 løfter. Programme (NPA) Grønland har adgang til programmet Large Ocean Nation Forum Northern Periphery and Arctic Pro- I forbindelse med Our Oceans Con- gramme (NPA) som løber i perioden ference i Malta, deltog Grønlands Re- 2014 – 2020. præsentation også i ”Large Ocean Nation Forum on Blue Growth”, som var Grønlands deltagelse i NPA program- arrangeret af Færøerne og det Nordiske met er med til at give den grønland- Ministerråd i tæt samarbejde med FN’s ske private sektor og offentlige insti- Fødevare- og Landbrugsorganisation tutioner mulighed for at få støtte til (FAO) og Commonwealth of Nations. erhvervsudvikling og innovation, ved Der var omkring 50 deltagere fra Fær- at indgå i projektpartnerskaber med øerne, Island, Grønland, Seychellerne, andre deltagende NPA lande. Projek- Mauritius, Papua Ny Guinea, Cabo Ver- ter kan tage form som udvikling af et de, Sao Tome e Principe, Vanuatu og konkret produkt- og service-innova- Grenada. tion, men også vidensdeling, kompetenceudvikling og indgåelse af fagligt Konferencen havde til formål at samle netværk. Det økonomiske og faglige disse lande, der har det tilfælles, at de udbytte af programmet skal dermed besidder store havområder, for herved forstås ud fra den akkumulerede viden at dele viden og ideer omkring udnyt- Grønlands deltagere opnår gennem telsen af marine ressourcer på nye og samarbejdet indenfor projekterne og innovative måder, samt at fremme den ud fra deltagelse i større internationa- blå vækst i disse lande. Igennem kon- le samarbejder. Grønlands deltagelse ferencen blev udfordringerne og mulig- i programmet er endvidere vigtigt, da hederne i forhold til dette udpeget og NPA i stigende grad er udmøntnings- der blev tilmed givet forslag til hvordan organ for EU’s arktiske politik. de pågældende udfordringer kunne løses.

39 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Den Europæiske Investerings- programmer, offentlige organer, -ban bank (EIB) ker og investeringsfonde er berettige- EIB ejes af EU-medlemsstaterne. EIB de til at ansøge. støtter normalt projekter, som udvikler infrastruktur, energiforsyning eller Horizon 2020 miljøstandarder til forholdsvis lave ren- Horizon 2020 er det største EU-forsk- ter. EIB støtter også ikke-EU-lande, nings- og innovationsprogram med såsom nabostater og udviklings- næsten 80 mia. EUR til rådighed for lande. Ifølge OLT-associeringsaf- 2014-2020, som Grønland også er be- talen med EU stiller EIB 100 mio. rettiget til at søge. Programmet har EUR til rådighed, udelukkende til OLT til formål at takle samfundsmæssi- for perioden 2014-2020. Det bety- ge udfordringer gennem finansiering der, at Grønland kan søge om mid- af forskningsprojekter og innovation. ler fra EIB til projekter, som støtter Juridiske enheder (f.eks. regeringer, Grønlands økonomiske og industrielle kommuner, firmaer, NGO’er) er beret- udvikling. Dette kan være i form af tiget til at ansøge, herunder små og venturekapital eller for at facilitere lån mellemstore virksomheder (SMV’er). i Grønland. Midlerne er primært rettet mod den private sektor og produk- BEST 2.0 tionsvirksomheder. BEST-initiativet blev lanceret for at sikre finansieringsmekanismer der har Den Europæiske Fond for Strate- til formål at fremme bevarelsen af bio- giske Investeringer (EFSI) diversitet og bæredygtig anvendelse af EFSI blev etableret i 2015 som en del økosystemtjenester. Initiativet er rettet af ’Investeringsplanen for Europa”. Fon- mod OLT’er og regionerne i den yderste den er oprettet af EIB, Den Europæiske periferi (Outermost Regions), der har Investeringsfond og Europa-Kommissi- en rig biodiversitet men er sårbare over- onen med det formål at lancere flere for invasive arter, udvikling og klima- investeringer i Europa. Fonden har ændringer. BEST-konsortiet er vedta- til formål at finansiere projekter med get af Europa-Parlamentet og ledet af højere risikoprofiler end traditionelle International Union for Conservation of EIB-aktiviteter. Nature, IUCN.

EFSI var oprindeligt planlagt at skulle Erasmus+ vare fra 2015-2017, men eftersom Erasmus+ programmet er EU’s pro- programmet har haft stor succes, har gram til støtte for uddannelse, praktik, formanden for Europa-Kommissionen ungdom og sport i Europa. Budgettet Juncker foreslået at forlænge program- er på 14,7 milliarder EUR og skal give met frem til 2020 og at det oprinde- mulighed for at over 4 millioner euro- lige investeringsmål på 315 mia. EUR pæere kan studere, træne, få erfaring forhøjes til mindst 500 mia. EUR. Det og være frivillige i udlandet. Program- forlængede program kaldes EFSI 2.0 met fremmer også de studerendes og trådte i kraft d. 30. december 2017. muligheder for at tage på udveksling I EFSI 2.0 lægges der større vægt i Europa. Grønlandske studerende og på additionalitet, projekter på tværs organisationer er berettiget til at mod- af lande og projektersom bidrager til tage finansiering og legater igennem at nå COP21-forpligtelserne, støtte til programmet. SMV’er og forbedring af EFSI’s geogra- COSME fiske dækning. Grønland kan igennem sin status som EFSI er efterspørgselsdrevet og er et OLT-land også søge om midler igen- ikke forudbestemt til bestemte sek- nem COSME programmet. Programmet torer eller regioner. Virksomheder, har til formål at:

40 1. Øge små og mellemstore virksom- til Arctic Stakeholder Forum, på veg- heders (SMV’er) adgang til finansie- ne af Grønland. Repræsentationen har ring i alle faser af deres livscyklus desuden arrangeret et interessentmø- de med deltagelse af Kommuneqarfik 2. Hjælpe SMV’er til at få adgang til Sermersooq, Selvstyret, uddannelses- markeder i EU og udenfor. og forskningsinstitutioner samt private 3. Reducere den administrative og lov- aktører med erfaring indenfor samar- givningsmæssige byrde for SMV’er bejde med EU’s finansieringsmulighe- ved at skabe et business-venligt der. miljø. I forbindelse med dette, har Repræ- 4. Fremme iværksætteri sentationen også mødtes med rele- Programmet varer fra 2014-2020 og vante interessenter for at skabe dialog har et budget på 2,3 mia. EUR. om EU-finansieringsmuligheder og indsamle erfaring fra interessenterne. 6.9 EU’s arktiske politik I den sammenhæng har Repræsen- tationen udsendt et spørgeskema for Den 27. april 2016 præsenterede at samle input om de grønlandske in- Europa-Kommissionen og EU’s højtstå- teressenters erfaring vedrørende del- ende repræsentant for udenrigsanlig- tagelse i EU-programmer, samt input gender og sikkerhedspolitik, en fælles vedrørende områder i Grønland der meddelelse om en integreret EU-politik mangler investering. Det indsamlede for Arktis. Et vigtigt element i denne input blev leveret til Europa-Kommis- integrerede EU-politik er Arctic Stake- sionen, ligesom andre arktiske lande holders Forum. også gjorde.

Arctic Stakeholder Forum I begyndelsen af 2018 præsenterede I Europa-Kommissionen og EU’s højt- Europa-Kommissionen en rapport, der stående repræsentant for udenrigsan- således identificerer hovedprioriteter- liggender og sikkerhedspolitiks fælles ne for investeringer i Arktis, baseret politik om Arktis, er en af de konkrete på input fra de arktiske lande. Euro- anbefalinger at etablere et Forum for pa-Kommissionen har forsikret om, at interessenter i den europæiske del af rapporten vil blive inkorporeret i Kom- Arktis — hertil regnes Grønland delvist missionens drøftelser omkring EU’s med. Baggrunden for anbefalingen er, fremtidige budget (MFF 7-årige finan- at Europa-Kommissionen og EU’s Fæl- sielle ramme for 2021-2028). les Udenrigstjeneste, gennem høringer, har konkluderet, at det tyder på, at den 6.10 Forordning om forbud europæiske del af Arktis lider af unde- mod handel med sælprodukter rinvestering. Kommissionen vil derfor oprette et interessentforum med hen- i EU blik på at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige EU- Europa-Kommissionen fremsatte ved finansieringsprogrammer. Forummet skrivelsen ”COM(2012) 45 Final” af har til hensigt at udpege de væsent- 6. februar 2015, sit forslag til Europa- ligste investerings- og forskningspri- Parlamentets og Rådets afgørel- oriteter for EU-finansiering i Arktis se om ændring af forordning (EF) igennem samarbejde mellem EU-insti- nr. 1007/2009 om handel med sælpro- tutionerne, medlemsstaterne og de dukter. Forslaget blev vedtaget af Euro- regionale og lokale myndigheder. pa-Parlamentet og Rådet, med flertal efter almindelig lovgivningsprocedure Grønlands Repræsentation har væ- den 1. oktober 2015, efter et halvt års ret facilitator for indsamling af input

41 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

intensivt administrativt og politisk for- Sammen med Kommissionen er layout søg på at gøre revideringen så lidt ska- og tekst til QR-koden blevet koordine- delig for Grønland som mulig. ret, samt indholdet af den tilhørende hjemmeside. Sælforordningen, som oprindeligt blev vedtaget i 2009, forbyder handel I november 2017 var QR-koden med sælprodukter af hensyn til euro- færdigudviklet og klar til at blive in- pæiske borgeres bekymringer ved sæl- troduceret til offentligheden. I -den fangst. Import og handel med bl.a. ne forbindelse arrangerede Grønlands sælprodukter fra inuitsamfund er dog Repræsentation to seminarer ved fortsat undtaget. Europa-Parlamentet og ved Danmarks Faste Repræsentation ved EU. Semi- I EU er der ikke forbrugertillid narerne havde til formål at introdu- til lovligheden af sælprodukter og cere QR-kode-initiativet og informere netop det forhold er en af årsagerne til relevante parter omkring lovligheden af den stramning der blev vedtaget den at sælge sælskindsprodukter i EU, der 6. oktober 2015, da EU vedtog forord- stammer fra inuitsamfund. Seminaret ning 2015/1775, herunder artikel 5a ved Europa-Parlamentet blev beværtet om informationspligten. af Medlem af Europa-Parlamentet Jørn Kommissionen ønskede med den Dohrmann (DF), hvorefter Grønlands reviderede forordning at bringe EU’s Repræsentation var vært for semina- lovgivning i overensstemmelse med ret ved Danmarks Faste Repræsenta- WTO-afgørelsen fra 2014, og dermed tion ved EU. Naalakkersuisoq for Fiskeri opfylde EU’s og medlemsstaternes og Fangst, Karl-Kristian Kruse, kom internationale forpligtelser. til Bruxelles for at støtte op omkring initiativet og holdte oplæg ved begge Grønlands Repræsentation mod- seminarer. De øvrige oplægsholdere tager fortsat besøg fra forskellige po- inkluderede repræsentanter fra Great litiske delegationer fra Grønland, hvor Greenland, Europa-Kommissionen, sælforordningen ofte er i fokus. KNAPK, Naturinstituttet, NAMMCO, Canada samt WWF. Sælskind og Quick Response kode (QR Kode) Fur Europe har sammen med Great 6.11 Kimberley Processens Greenland udviklet et nyt informations- Certificerings Ordning (KPCS) forslag i relation til salg og eksport af Kimberley-processen er et inter- skind, hvor QR koder skal anvendes nationalt samarbejde mellem stater, til at hjælpe med at fjerne usikkerhed diamantindustrien samt NGO’er, og omkring lovligheden af sælskind som har til formål at standse handlen med kommer fra sæler der er fanget af inuit. konflikt diamanter. Kimberley samar- Initiativet kan være med til at hjælpe bejdet varetages af afdelingen med eventuelle toldmyndigheder og kunden ansvaret for erhverv i Departementet ude i butikkerne, i tvivlstilfælde om for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og lovligheden af skindprodukter. Naalak- Energi, hvor repræsentationen fra tid kersuisut bakker op om dette initiativ, til anden deltager i møderne under EU hvor QR koder benyttes. Departemen- på vegne af departementet. tet for Fiskeri og Fangst og Grønlands Repræsentation i Bruxelles har givet Grønland har siden 2008 undersøgt delbidrag til forslaget. Igennem pro- mulighederne for at blive omfattet af cessen har der været et tæt samarbej- Kimberley Processen og Kimberley Pro- de med Europa-Kommissionen, som cessens Certificerings Ordning gennem også har støttet op omkring initiativet. EU’s deltagelse.

42 Rådet vedtog den 20. februar 2014 6.13 Redegørelse om Grøn- en beslutning, der gør det muligt lands muligheder for øget for Grønland at deltage i Kimberley- samarbejde med EU og fora processens certificeringsordning for med tilknytning til EU uslebne diamanter, gennem et samarbejde med EU. Til Inatsisartuts efterårssamling i Ordningen forudsætter at al import 2017, afleverede Naalakkersuisut og eksport af uslebne diamanter bliver Redegørelse om Grønlands muligheder kontrolleret og for eksportens vedkom- for øget samarbejde med EU og fora mende, certificeret af EU-myndighe- med tilknytning til EU efter, at Inat- der i henhold til bestemmelserne i EU sisartut ved efterårssamlingen i 2016, forordningen om international handel havde ønsket redegørelsen fremlagt. med uslebne diamanter. Redegørelsen blev taget til efterretning i 2017. Der var bred enighed om, at EU fulgte Rådets beslutning op med redegørelsen kunne danne grundlag en ændring af forordning 2368/2002, for den fremtidige politiske dialog om- der fastsætter at Grønland deltager i kring mulighederne for øget samarbej- Kimberley Processens Certificerings de med EU. Ordning gennem EU. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og I sagens natur, har Repræsentationen Energi, har implementeret regelsættet haft en central rolle i udfærdigelsen af i Grønland, bl.a. gennem udstedelse af redegørelsen. en bekendtgørelse. 6.14 Arctic Futures Sympo- 6.12 EU’s liste over ikke-sam- sium arbejdende tredjelandes skat- Den 20. november 2017 blev der af- tejurisdiktioner holdt Arctic Futures Symposium. Titlen på dette års Arctic Futures Symposium I den sidste del af 2016 igangsattes var ”Smart and sustainable Investment EU’s initiativ imod ikke-samarbejden- for the Arctic’s Future”. de tredjelandes skattejurisdiktioners unddragelse af udveksling af skatteop- Konferencen kan betegnes som væ- lysninger, hvor første liste af ikke-sam- rende den årlige konference om Arktis arbejdende jurisdiktioner blev præsen- og arktiske emner i Bruxelles. teret i 2017. Kriterierne for listen er: skatte-transparens, fair beskatning, Under åbningssessionen deltog tid- og tilslutning til internationale skatte- ligere Formand for Naalakkersuisut standarder. I denne proces er OLT’erne Kuupik Kleist, på vegne af ICC, hvor også blevet vurderet, hvilket har med- han blandt andet satte fokus på de ført, at Grønland også nu er kommet arktiske folks ønsker og behov for øko- ind i en proces med at opdatere skat- nomisk udvikling for at hæve levestan- testandarder og vedtage ny lovgivning. darden. Grønland er ikke på den kritiske liste, Under panelsessionen med de ark- men derimod på en anden liste, idet tiske landes chefrepræsentanter til Ark- Grønland har tilkendegivet opdatering tisk Råd, Arctic Senior Officials deltog og iværksat processen. Se mere under Mira Kleist på vegne af Grønland. Hun Departementet for Finanser og Skat- fremhævede, at udvikling uden delta- ters afsnit. gelse af de lokale folk ikke kan være bæredygtig, særligt taget i betragtning af, at de lokale kender Arktis bedst.

43 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

I panelet med titlen ”Investing in muligheder for at diskutere adskilli- Education and Economic Opportunities ge emner med repræsentanter fra di- for Arctic Residents” deltog Forman- verse lande og med embedsmænd fra dens Departments bestyrelsessekre- Europa-Kommissionen. Samtidig gav tariats afdelingschef Lars Balslev, som det mulighed for eventuelt at følge op talte om de selvstyreejede selskabers på oplæg fra dagen før under Arctic nødvendighed og om hvorledes de ska- Future Symposium. Grønland er ikke ber økonomiske muligheder i Grønland. en naturlig del af det europæiske Ark- tis, men var sammen med repræsen- I det næste panel ”Opportunities in tanter fra Canada inkluderet som geo- the Arctic Bioeconomy” deltog Ulrik grafisk område for diskussionerne. Maki Lyberth, der oplyste om de øko- nomiske potentialer indenfor udnyt- Diskussionerne mundede ud i en rap- telsen af havtang. Han præsenterede port: ”Output of the European Arctic ligeledes data, som viste hvor meget Dialogue Seminar Workshops”. markedet i disse år vokser for hvert år og oplyste om den store nærings- og Alle fra Grønland som deltog til Arctic sundhedsmæssige værdi af tang. Future Symposium deltog også til European Arctic Dialogue Seminar Grønlands Repræsentation sidder og bidrog således med grønlandske med i styregruppen for Arctic Futures perspektiver til diskussionerne. Symposium, sammen med andre arktiske lande og regioners repræsentan- ter i Bruxelles. Arrangør og tovholder 6.16 Øvrige besøg og møder for konferencen er International Polar Foundation, som støtter videnskabeligt Grønlands Repræsentation i Bruxelles arbejde ved polerne samt bæredygtig har bl.a. til opgave at bistå Naalakker- udvikling af samfund. suisut, Inatsisartut og andre relevante enheder ved evt. besøg i Bruxelles. Formålet med møderne er, at både de 6.15 European Arctic Dialogue grønlandske og europæiske interessen- Seminar ter får indsigt i eksisterende og mulige samarbejdsområder og bliver opdate- Finland er som bekendt formand for ret på vigtige sagsområder. Grønlands Arktisk Råd i indeværende periode, Repræsentationen modtog således en 2017-2019, og som led i dette, havde række besøg i perioden, hvoraf nogle EU’s udenrigstjeneste ”Tjenesten for var politiske delegationer. EU’s Optræden Udadtil” arrangeret en Udover de allerede nævnte besøg af heldagsworkshop sammen med det Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst finske ”University of Lapland” dagen Karl-Kristian Kruse i november 2017, efter Arctic Futures Symposium. Det og Naalakkersuisoq for Selvstændig- betød, at mange af konferencedelta- hed, Udenrigsanliggender og Landbrug gerne fra dagen før, blev en dag eks- Suka K. Frederiksens besøg i februar tra i Bruxelles for at deltage i et mere 2018, samt Europa-Kommissær Mimi- uformelt format, hvor diverse emner ca’s besøg i Grønland i juni 2017, har blev diskuteret i mindre lukkede for- Repræsentationen haft andre besøg fra mater. Emnerne var: ”European Arctic Grønland i Bruxelles. Environment and Climate Workshop”, ”Diversifying European Arctic Econo- Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg mies Workshop” og ”Utilising Euro- besøgte Bruxelles fra den 30. januar pean Arctic Resources Workshop”. til og med den 1. februar 2018. Be- De forskellige workshops gav gode søgsprogrammet havde særligt fokus

44 på Brexit, processen for EU’s kom- Gennem 2017 til UPR-redaktionens mende budgetperiode (forventeligt slutning i 2018, har der ud over de i 2021-2028), Grønlands aftaleforhold det tidligere nævnte møder og besøg, og berøringsflader med EU, OLT-sam- været embedsmænd fra Råstofdepar- arbejdet, EU’s liste over ikke-samar- tementet, Departementet for Erhverv, bejdende tredjelandes skattejurisdikti- Arbejdsmarked, Energi og Handel, oner, besøg i Europa-Parlamentet, hvor Departementet for Fiskeri og Fangst de mødte Medlem af Europa-Parlamen- og Departementet for Udenrigsanlig- tet Christel Schaldemose (S), osv. gender i Bruxelles for at deltage ved diverse møder. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Ud- valg havde også et planlagt besøg i marts måned, men dette blev aflyst som følge af udskrivelsen af valg til Inatsisartut.

Vestnordisk Råds Præsidium var i Bruxelles juni 2017 for at mødes med relevante udvalg og Europa-Parlamen- tarikere i Europa-Parlamentet. Sam- men med formændene fra Islands Par- lament, Altinget, Færøernes Parlament, Lagtinget, var Formanden for Inatsisar- tut Lars-Emil Johansen til stede for at deltage i debat og gensidig orientering af forholdene hos de respektive parter.

45 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

46 7 Samarbejde med USA og omkring Arktis og dermed også Grøn- Canada land. Med isens smeltning er der skabt øget aktivitet i forhold til skibstrafik, Som en del af det nordamerikanske turisme, og ikke mindst interesse for kontinent er et forhold mellem Grøn- efterforskning af mineraler, ligesom land og USA og Canada naturligt. For- der løbende indgås substantielle aftaler holdet til USA har i tidernes løb pri- mellem de Arktiske stater om fiskeri, mært været i form af amerikanernes Search and Rescue og olieefterforsk- militære tilstedeværelse i Grønland. ning. I løbet af meget få år er overlap Forsvarsaftalen af 1951 erstattede så- mellem de grønlandske og amerikan- ledes aftalen mellem Danmark og USA ske interessefelter steget markant. fra 9. april 1941 omkring samme. Dertil deler USA og Grønland mange Forsvarsaftalen af 1951 blev senest grundlæggende elementer såsom: revideret i 2004 med Igaliku-aftalen samme kontinent, en fælles inuit-iden- og Grønland blev med revisionen ind- titet i Alaska og Grønland, de samme draget i forholdet mellem USA og vestlige værdier som politisk demokrati Rigsfællesskabet, hvor samarbejdet med videre. i dag udmøntes via den dansk-grøn- Det tætte og direkte samarbejde med landsk-amerikanske Joint Committee. USA, som kan skabes via en repræsen- Igaliku-aftalen består af tre aftaler: tations arbejde, er særligt relevant for 1. En aftale om modernisering af for- områder der er fuldt hjemtaget, som svarsaftalen af 1951 f.eks. råstofområdet. I en fremtid hvor der brydes og eksporteres uran og 2. En fælles erklæring om samar- sjældne jordarter er det afgørende af bejde vedrørende miljøforhold på indlysende grunde, at dialogen ikke Pituffik foregår via Danmark, men sammen med Danmark. 3. En aftale om teknisk-økonomisk samarbejde (Joint Committee-sam- Sikkerhed og tillid er en væsentlig arbejdet) faktor i at tiltrække nordamerikanske investorer inden for råstofverdenen. Grønlands Repræsentation i Washing- Investorer skal have sikkerhed for at ton D.C. skal bidrage til at udvikle og få afkast på deres investeringer. Dertil skabe væsentlige politiske og han- skal investorer have tillid til regeringen delsmæssige forbindelser til USA og samt den politiske stabilitet i det land Canada. de opererer i. Det er i den sammen- hæng, vigtigt at Grønland kan promo- 7.1 Samarbejdet med USA vere sig som et velfungerende og sta- bilt demokrati med en sund økonomi. En forudsætning for at mulige investo- Der er sket meget siden Igaliku- rer kan få nem og hurtig bekræftelse aftalen blev indgået i 2004. Grøn- på dette er at der er direkte forbindelse land og omverdenen har set markante mellem de to lande. ændringer og udviklinger, som i sidste ende har en betydelig indflydelse på På sigt, er det også et håb, at der kan Grønlands forhold til USA. Selvstyret skabes et samarbejde med USA i frem- er blevet indført i 2009, og efterfølgen- tiden som er ligeså bredt og økonomisk de er ansvaret for råstofområdet ble- betydningsfuldt for Grønland, som med vet hjemtaget. Dertil er der de sidste EU i dag. 10 år produceret enorme mængder af viden omkring klimaændringerne, som I lyset af den geografiske place- har fanget den globale opmærksomhed ring af Grønland, Grønlands bidrag

47 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

til forsvaret af det Nordamerikan- merværdi ved amerikanernes tilstede- ske kontinent, og placeringen af den værelse i landet. Dette skal sikre at amerikanske luftbase Thule, betragtes relationerne mellem Grønland og USA det som besynderligt at det økonomiske ikke alene er baseret på den militære forhold ikke er bedre udviklet. Ameri- tilstedeværelse. kanske investeringer i infrastruktur og øget samarbejde omkring beredskab Det sidste møde i Joint Committee er områder som kan imødeses. blev afholdt den.7. oktober 2014 i Washington, D.C. Årsmødet i Joint Departementet for Udenrigsanliggen- Committee skulle normalt være blevet der vil i de kommende år sammen med afholdt i efteråret 2015 i Danmark, men Grønlands Repræsentation i Washing- der har ikke været indkaldt til møde i ton D.C. have særligt fokus på udvik- Joint Committee siden oktober 2014 på ling af følgende områder: grund af de tidligere verserende rets- sager og forhandlinger om Thule Air ◊ Udbrede vidensniveauet omkring Base servicekontraktudbuddet. Grønland og muligheder for samarbejde blandt politikere, virksomhe- Genoptagelse af møder i Joint Com- der, såvel som den almene befolk- mittee vurderes løbende og afhænger ning her særligt ift. turisme bl.a. af en tilfredsstillende løsning på hvad der fremadrettet kommer til at ◊ Etablering af fast netværk mellem ske med servicekontrakten. erhvervsinteresser (a la Norddan- marks EU-kontor) Permanent Committee Efter beslutning herom mellem Grøn- ◊ Repræsentationen vil skulle funge- land, Danmark og USA, blev Perma- re som et servicecenter for grøn- nent Committee afholdt for første gang landske virksomheder, offentlige og siden oktober 2014, den 29. januar private, der vil ind i USA med pro- 2018 i Washington, D.C. På mødet jekter, idéer og forretninger drøftedes en række aktuelle sager om- ◊ Etablering af flere aftaler omkring handlende amerikanernes tilstedevæ- studiepladser og forskningsaftaler relse i Thule. Drøftelser omkring Thule Air Base foregår i de forhandlingsspor ◊ Forhandling af udvekslingsaftaler som er nedsat af Danmark/Grønland/ mellem uddannelsesinstitutioner i USA i marts 2015, med henblik på at Grønland og USA finde en for Grønland tilfredsstillende løsning. ◊ Etablering af særskilte uddannelses- programaftaler såsom ”Washing- Der har dog været et politisk ønske ton Semester Program” om at genaktivere møderne i Perma- nent Committee og det blev i efteråret ◊ Etablering af praktikpladsordninger 2017 besluttet at genoptage Perma- med specifikke og relevante -virk nent Committee, sideløbende med de somheder i USA pågående forhandlinger om service- ◊ Genetablering af samarbejdsaftale kontrakten på Pituffik, med dét forbe- med USA’s National Science Foun- hold at alle parter er enige om at man- dation datet ift. de nuværende forhandlinger og hvad der rent faktisk kan drøftes i Joint Committee Permanent Committee møder, det vil Joint Committee som er aftalt i Iga- sige klare afgrænsninger på de for- liku-aftalen af 2004 har til opgave at skellige forhandlingsemner, og at man styrke samarbejdet mellem Grønland fra Kongerigets side ikke anser en evt. og USA således, at Grønland opnår en genaktivering for en ”normalisering” af

48 forholdet, for så vidt angår sikring af ”Greenland Dialogues”, med nærme- Grønlands samfundsmæssige gevin- re indhold defineret efter Grønlands ster af Base Maintenance kontrakten, ønske, Arrangementerne har til hen- og at dette fortsat bliver prioriteret sigt at give større indsigt og forståelse separat i forhandlingerne. for Selvstyrets beføjelser, selvstændig- hedsprocessen og de muligheder der Thule Air Base er for samarbejde med — og investe- Den 31. oktober 2014 meddelte USA, ringer i — Grønland. Formatet, der vil at servicekontrakten på Thule Air Base variere mellem lukkede rundbordsmø- var tildelt firmaet Exelis. Dette firma der og offentlige seminarer afhængigt var efter dansk/grønlandsk opfattel- af emne og formål, forventes opstartet se et skuffeselskab, der ikke opfyldte i efteråret 2018. udbudsbetingelserne. På højt politisk og diplomatisk niveau er dette blevet fremført overfor USA, og der er blevet indledt et arbejde på højt diplomatisk niveau med henblik på at sikre at Grøn- land ikke stilles ringere end tidligere.

De dansk/grønlandske firmaer, herunder Greenland Contractors I/S, rejste en administrativ klagesag og efterfølgende en retssag i USA. Afgør- elsen i februar 2015 i klagesagen gik firmaerne imod, men de fik medhold i dommen fra retssagen i maj 2015. Efterfølgende er dommen blevet ap- pelleret, og klagesagen ved appeldom- stolens endelige afgørelse er ligeledes gået firmaerne imod. I mellemtiden er der fortsat — siden marts 2015 — for- Daværende Naalakkersuisoq for Selvstændig- handlinger imellem Grønland/Danmark hed, Udenrigsanliggender og Landbrug og Di- og USA om en løsning på situationen, rektør for tænketanken The Woodrow Wilson således at Grønland igen sikres størst Centers Polarinitiativ, Mike Sfraga muligt afkast af amerikansk militær til- stedeværelse i Grønland. Senest mød- 7.2 Samarbejde med Canada tes forhandlingsgruppen i januar 2018 i Washington, D.C. Grønland har et tæt samarbejde med Grønland på kortet i den Ameri- Canada, særligt i Arktisk Råd og i regi kanske hovedstad af de Arktiske kyststater. Med henblik på at synliggøre Grøn- Herudover, har Grønland også gode land overfor beslutningstagere i relationer med nære samarbejdspart- Washington, D.C., gav daværende nere i Canada, som Nunavut Tunngavik Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Incorporated, ICC Canada, Makivik Udenrigsanliggender og Landbrug, på Corporation og Nunavuts regering. et møde med Direktør for tænketanken The Woodrow Wilson Centers Polarini- I februar 2018 besøgte daværende tiativ, Mike Sfraga i januar 2018 hen- Naalakkersuisoq for Selvstændighed, des støtte til et samarbejde omkring Udenrigsanliggender og Landbrug, Ca- en række arrangementer til afholdelse nada, hvor hun talte til den canadiske i Washington, D.C. under overskriften Northern Lights konference i Ottawa.

49 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Northern Lights konferencen har til Der var således lejlighed til at høre om formål at profilere de canadiske - ark Nunatsiavuts erfaringer med nikkelmi- tiske regioner Nunavut, Nunavik og nen Voisey’s Bay, som i dag er en me- Labrador/Nunatsiavut og deres virk- get vigtig indtægtskilde for inuitsam- somheder, industri, historie og kultur. fundet i Labrador. Grønland var, som det eneste ikke- canadiske territorie, inviteret til at North American Arctic Leaders’ præsentere samarbejdspotentialer set samarbejdet med Grønlands øjne. Grønland ønsker at styrke relationerne til USA og Canada og udvikle og Daværende Naalakkersuisoq benyt- skabe mere samarbejde med vores tede lejligheden til at informere om nordamerikanske naboer. Som opfølg- Naalakkersuisuts prioriteter og en ning på et møde holdt i marts 2017 i række projekter under udvikling, her- Washington D.C., deltog naalakkersu- under infrastrukturinvesteringerne, isoq under Northern Lights konferen- lufthavnsudbygningerne, turismesek- cen i Ottawa endvidere i en paneldebat toren, mineralsektoren samt vand- sammen med Nunavut Premier Paul kraftsprojekter. Hertil gjorde daværen- Quassa, Northwest Territories’ Premi- de Naalakkersuisoq opmærksom på at er Bob McLeod, Yukons Premier Sandy Grønland er åben for forretning med Silver og Alaskas Viceguvernør Byron — og investeringer fra — vores nord- Mallot. Her diskuteredes potentialet i amerikanske naboer. Særligt refor- udviklingen af nord-nord samarbejdet merne indenfor infrastrukturen, hvad på tværs af regionen, med territori- enten der tænkes på Royal Arctic Lines ernes økonomiske udviklingsmulig- fremtidige rutesamarbejde med Eim- heder for øje. Samtlige regeringer er skip, Sikuki Nuuk Harbour samt de tre interesseret i et mere konkret sam- lufthavnsprojekter, vil medføre langt arbejde og et evt. opfølgende møde for bedre muligheder for samarbejde med at diskutere yderligere søges kalender- Nordamerika. lagt.

Ift. de canadiske arktiske selvsty- rende regioner, ser særligt Nunavut mod Grønland som inspirationskil- de til hvorledes man kan udvikle sig politisk, uddannelsesmæssigt såvel som økonomisk. Disse forhold ønsker man fortsat at udvikle samarbejdet om og under konferencen i Ottawa mød- tes daværende Naalakkersuisoq også med Nunavuts Premier Paul Quassa. Her diskuterede Quassa og Frederik- sen potentialet for styrket samarbejde indenfor en række områder, særlig uddannelse, sprog og kultur, men også Daværende Naalakkersuisoq for Selvstæn- infrastruktur og muligheden for at gen- dighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, etablere flyforbindelsen mellem de to Suka K. Frederiksen med Nunavut Premier lande. Paul Quassa udtrykte interesse Paul Quassa, Northwest Territories’ Premier Bob McLeod, Yukons Premier Sandy Silver og for et besøg til Grønland senere i 2018. Alaskas Viceguvernør Byron Mallot. Daværende Naalakkersuisoq fik videre lejlighed til at møde lederen af Nunatsiavut, Johannes Lampe, som re- præsenterer inuitsamfundet i Labrador.

50 8 Samarbejde med asiatiske planlægger deltagelse på højt niveau og andre lande i de kommende arktiske konsultationer med Japan i Tokyo senere i 2018, Der henvises her også til kap. 9 om i samarbejde med Færøerne og Dan- udenrigshandelspolitik, samt kap. 18 mark. (Departementet for Erhverv, Arbejds- marked, Handel og Energi). 8.4 Samarbejdet med Kina

8.1 Samarbejdet med Rusland Naalakkersuisut vurderer Kina til at være et nøgleland for fremtidige Grønland samarbejder primært med udviklingsmuligheder for fiskerierhver- Rusland i Arktisk Råd regi, men også vet, turismeområdet, forskningsom- i samarbejdet blandt de fem Arktiske rådet, mineområdet samt i udviklingen kyststater, herunder højsøfiskeri, og i af infrastrukturen i Grønland. Dette skal forhandlinger på fiskeriområdet. ses i lyset af, at det kinesiske marked er af stigende betydning for grønlandsk fiskerieksportvirksomheder, både som 8.2 Samarbejdet med Syd- slutmarked og som forarbejdningsmar- korea ked for videreeksport til bl.a. Japan. Kina er det største marked i verden Udenrigsafdelingen deltog på vegne for fiskeriprodukter og den grønland- af Grønland sammen med Kongeriget ske eksport til det kinesiske marked er Danmark for anden gang til bilaterale steget til nye højder. De grønlandske arktiske konsultationer med Sydkorea fiskeriproducenter oplyser, at der nu d. 5.-6. marts 2018, som denne gang sælges for ca. 1,3 mia. DKK om året til fandt sted i Seoul. det kinesiske marked.

Sydkorea blev i 2013 permanent Derudover har Departementet for observatør i Arktisk Råd og har fået Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke optaget den sydkoreanske rederifor- underskrevet en MoU (Memorandum ening som det første medlem af Arctic of Understanding — hensigtserklæ- Economic Council fra en ikke-arktisk ring) med den kinesiske havmyndighed stat. Konsultationerne berørte aktuelle State Oceanic Administration i 2016 og emner på den internationale arktiske en dialog om en ny MoU på råstofom- dagsorden, men havde især fokus på rådet pågår med det kinesiske Ministry de bilaterale samarbejdsmuligheder of Land and Resources (MLR). inden for prioriterede sydkoreanske indsatsområder som forskning, ship- Formand for Naalakkersuisut Kim ping og økonomisk udvikling i Arktis. Kielsen, daværende Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel Grønland har foreslået at være vært og Energi Hans Enoksen, daværende for de næste arktiske konsultationer Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, med Sydkorea i 2019. daværende fungerende Naalakker- suisoq for Udenrigsanliggender Karl 8.3 Samarbejdet med Japan Kristian Kruse og daværende Naalak- kersuisoq Múte B. Egede deltog i dagene 29. oktober til 4. november 2017 Japan er fortsat et meget vigtigt eks- i et erhvervsfremstød i Kina. Tema- portmarked for grønlandske fiskeripro- et for møderne i Kina var råstoffer, dukter. Japan er tilmed en permanent fiskeri, turisme, arktisk forskning, observatørstat i Arktisk Råd. Depar- sælskin og design, klimaforandringer, tementet for Udenrigsanliggender minedrift og infrastrukturprojekter.

51 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Desuden blev der afholdt et grønlandsk erhvervs-, mine- og turismefremstød (Greenland Day) på ambassaden i Beijing.

Som opfølgning på erhvervsfrem- stødet i Beijing besøgte daværende Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen den kinesiske ambassadør til Konge- riget Danmark Deng Ying den 9. januar 2018. Ambassadøren udtrykte sin store interesse for Grønland, og værd- satte samarbejdet, som har udviklet sig mellem Grønland og Kina. Fra kinesisk og grønlandsk side blev det markeret at man ser meget frem til at udvikle samarbejdet og vil blandt andet gennemføre en kinesisk kultur-, og filmfestival i Grønland i løbet af 2018.

52 9 Det globale samarbejde — FN niveau i FN-systemet som det Perma- nente Forum for Oprindelige Folks Ret- tigheder (UNPFII). 9.1 FN’s Menneskerettigheds- råd FN’s Menneskerettighedsråd nåede den 30. september 2016 i mål med, FN’s Menneskerettighedsråd blev op- hvad der har været en flerårig pro- rettet 15. marts 2006 og har til opgave ces frem mod revision af mandatet for at fremme og beskytte menneskeret- EMRIP. Tilbage står et styrket man- tigheder og friheder for alle og adres- dat. EMRIP er blevet mere uafhængigt, sere og undersøge krænkelser af rettig- mere repræsentativt og vil have flere hederne. Rådet har også ansvar for at værktøjer til at yde den nødvendige fremme menneskerettighedsuddannel- tekniske rådgivning til stater i beskyt- ser, yde rådgivning og teknisk bistand telsen af oprindelige folks rettigheder. og hjælpe med kapacitetsopbygning. Bl.a. blev repræsentationen i EMRIP Rådet bidrager også med anbefalinger udvidet til at indbefatte eksperter fra til FN’s Generalforsamling for at ud- hver af de syv sociokulturelle regioner vikle folkeretten og fremme den fulde herunder en ekspert fra Arktis. Eks- gennemførelse af staternes menneske- pertmekanismen for Oprindelige Folks rettighedsforpligtelser. Rettigheder afholdte den 10. samling i Genève den 10.-14. juli 2017, hvor Det er også Menneskerettigheds- Grønland deltog. rådet, der etablerer mandater for de FN-rapportører, arbejdsgrupper og eksperter, der overvåger og behandler 9.3 Opfølgning på FN’s Ver- menneskerettighedssituationer verden denskonference om oprinde- over. lige folk 2014

Endelig er det i Menneskerettigheds- Den 22.-23. september 2014 del- rådet, at alle FN’s medlemslande, her- tog daværende Formand for Naalak- under Grønland som en del af Konge- kersuisut Aleqa Hammond sammen riget Danmark, hvert 4.-5. år fra de med daværende udenrigsminister øvrige medlemslande modtager anbe- Martin Lidegaard i Verdenskonferen- falinger vedrørende egen efterlevelse cen om oprindelige folks rettigheder i af menneskerettighederne under den New York. Konferencen resulterede i såkaldte universelle periodiske bedøm- vedtagelsen af et handlingsorienteret melse (UPR). Den sidste bedømmelse slutdokument, som udgør en ramme af Kongeriget fandt sted i 2016. for det videre arbejde med at styrke implementeringen af oprindelige folks 9.2 Ekspertmekanisme for rettigheder med udgangspunkt i FN’s oprindelige folks rettigheder Erklæring om Oprindelige Folks Ret- tigheder. Grønland bidrager løbende sammen med Danmark i opfølgnings- Formålet med Ekspertmekanismen arbejdet med særligt fokus på ændring (EMRIP) er, at etablere en platform af mandatet for EMRIP samt udvikling hvor regeringer og repræsentanter for af nye regler, der skal give oprindelige oprindelige folk verden over kan arbej- folks regeringer og repræsentanter en de sammen om at udvikle og imple- mere passende status i FN og give dem mentere tiltag til sikring af menneske- fuld og permanent deltagelse i FN pro- rettighederne for verdens oprindelige cesser og aktiviteter. folk. Ekspertmekanismen er placeret direkte under Menneskerettighedsrå- det i Geneve og er dermed på samme

53 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

9.4 Eksamination i borgerlige og politiske rettigheder

Grønlands Selvstyre ved Departe- mentet for Udenrigsanliggender deltog den 20. og 21. juni 2016 i FN’s men- neskerettighedskomités eksamination af Kongeriget Danmark i Genève, Schweiz, som led i Kongerigets delegation. Eksaminationen tog udgangspunkt i Kongeriget Danmarks 6. rapport til menneskerettighedskomitéen, som Grønland havde bidraget til i form af et særligt afsnit om Grønland.

Grønland afgav en kort åbningsud- talelse med orientering om implementeringen af selvstyreordningen, bl.a. ved overtagelsen af råstofområdet, oprettelsen af Grønlands Råd for Men- neskerettigheder og samarbejdet med Dansk Institut for Menneskerettig- heder. Derefter blev etableringen af den centrale rådgivningsenhed, der skal understøtte kommunerne på om- rådet for udsatte børn og unge og styrke beskyttelsen af børn og unge i frem- hævet. Til slut blev der orienteret om arbejdet for at fremme ligestillingen i Grønland, herunder udnævnelsen af en ligestillingsminister, kvinders repræ- sentation i politik og erhverv og vedtagelsen af ligestillingsloven i Grøn- land.

I forbindelse med Danmarks UPR- eksamination i FN (den universelle periodiske bedømmelse) blev det tilkendegivet, at Danmark ville aflevere en UPR-midtvejsrapport. Fristen for aflevering til FN’s Menneskerettigheds- råd er juli 2018.

54 10 Udenrigshandelspolitik fiskerivirksomheder og dermed den grønlandske økonomi. Grønlandske Den vigtigste opgave for Naalakker- produkter har toldfri adgang til EU’s suisuts udenrigspolitik er at sikre, at indre marked herunder til UK. omverdenens interesse for Grønland Når Storbritannien ikke længere er et og Arktis skal omsættes til konkrete EU medlemsland, og såfremt Storbri- økonomiske muligheder for Grønland. tannien også forlader EU’s indre mar- Rammerne for handelspolitikken fast- ked, kan den fremtidige grønlandske sættes af Naalakkersuisut. Inden for fiskerieksport til UK blive mødt af im- disse rammer er Departementet for porttold og veterinærkontrol. Depar- Udenrigsanliggender ansvarlig for at tementet for Udenrigsanliggender og varetage landets bi- og multilaterale repræsentationen i Bruxelles følger interesser for handelspolitikken. således Brexit-forhandlingerne tæt. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.6 ved- rørende Brexit. 10.1 Grønland og den internationale handelsudvikling 10.3 CETA Fiskeriet er Grønlands største og vigtigste eksporterhverv. Grønlandske Frihandelsaftalen mellem EU og Ca- fiskeriprodukter har toldfri adgang til nada Comprehensive Economic and EU’s markeder under fiskeriaftalen — Trade Agreement (CETA) er et eksem- specifikt udmeldelsestraktaten, mens pel på en frihandelsaftale der sandsyn- andre produkter har toldfri adgang til ligvis kan få negative konsekvenser markedet under vores status som Over- for grønlandske fiskerivirksomheders søisk Land og Territorie (OLT). Denne konkurrenceevne i EU. toldfrie adgang er vigtig for Grønland, Status for CETA er at EU landene og da EU er Grønlands største eksport- Canada underskrev aftalen i oktober marked og aftager af grønlandske pro- 2016, efter syv års lange forhandlin- dukter, herunder fiskeriprodukter. ger. Den 21. september 2017 trådte af- Grønlands seafoodindustri oplever talen midlertidigt i kraft, før EU-lande- imidlertid en svækkelse af konkurren- nes parlamenter endeligt kan vedtage ceevnen. Dette skyldes, at den globale aftalen. CETA-aftalen forringer værdien handelspolitik følger et markedslibera- af den grønlandske toldfrihed til EU, da liserende spor med indgåelse af et støt tolden på canadiske produkter i imple- stigende antal bilaterale og regionale menteringen af CETA-aftalen gradvist frihandelsaftaler. Især EU’s stigende vil blive nedsat. antal frihandelsaftaler påvirker grøn- landske eksportvirksomheders konkur- 10.4 Forbedring af toldadgan- renceevne herunder evnen til at afsæt- gen for grønlandske fiskeri- te produkter. produkter til asiatiske markeder 10.2 Brexit Naalakkersuisuts prioritering af ar- Storbritannien er et af de største bejdet med handelsfremme har i det markeder i verden for kogte og pillede forgangne år udmøntet sig i konkrete rejer og ligeledes blandt de største resultater af værdi for eksportindu- på torsk. Den britiske efterspørgsel strien. Departementet for Udenrigsan- på fisk er på nuværende tidspunkt liggender har ifm. udarbejdelse af en af stor betydning for de grønlandske større handelspolitisk analyse, kortlagt

55 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

toldsatsadgangen for Grønlands fiskeri- 10.5 Multilaterale aftaler — eksportprodukter til prioriterede mar- World Trade Organization keder. (WTO) Ifm. kortlægning af toldsatsadgan- gene har det vist sig, at produkter af I forbindelse med Danmarks ratifice- grønlandsk oprindelse indtil nu har haft ring af WTO-aftalen i december 1994 ”generel” toldadgang til Sydkorea, Tai- meddelte både Færøerne og Grøn- wan og Vietnam. Grønland er omfat- land de danske myndigheder, at man tet af Kongeriget Danmarks medlem- ønskede at være omfattet af Danmarks skab af WTO og er derfor berettiget til ratifikation. Ved Danmarks tiltrædelse Most-Favoured-Nation (MFN) baserede af WTO blev der derfor ikke taget for- toldsatser, dvs. lempeligere toldsatser behold for Færøerne og Grønland. Det for produkter af grønlandsk oprindelse fremgår således af bekendtgørelse nr. til andre WTO medlemmer. 71 fra 8. juni 1995 om Danmarks ratifikation af overenskomsten af 15. april På ovenstående baggrund og på 1994 om oprettelse af WTO, at Dan- foranledning af Departementet for marks ratifikation også omfatter Færø- Udenrigsanliggender, har det danske erne og Grønland. Ifølge beslutningen Udenrigsministerium indgået i dialog herom af det daværende landsstyre i med de respektive myndigheder i hhv. 1995, som blev bekræftet i 2005, er Taiwan, Sydkorea og Vietnam i de for- det pålagt Departementet for Uden- gangne år. Arbejdet har hidtil resulte- rigsanliggender at arbejde for, at dels ret i at Grønland har fået tildelt vores Grønlands lovgivning bringes i over- retmæssige MFN-behandling i Taiwan i ensstemmelse med WTO-reglerne og 2016 og Sydkorea i 2017. Dette bety- dels at notificere det grønlandske han- der helt konkret at f.eks. hele hellefisk delsregime overfor WTO (ifølge dennes fra Grønland nu i Taiwan får tildelt told- regler). sats på 12,5% fremfor 15%, og 5,4% fremfor 10% i Sydkorea. For at oppebære retten til løbende at notificere sit handelsregime, skal et Vietnam er for hellefisk et vigtigt ind- land notificere landets forbehold mht. gangsmarked for grønlandsk eksport efterlevelse af WTO-reglerne, iht. art til bl.a. Kina og Taiwan. Departementet XXVIII, 5 i GATT 1994. Det handler for Udenrigsanliggender samarbejder med andre ord om retten til at ændre med Udenrigsministeriet og den danske ’schedules’ (told og andre forpligtel- Ambassade i Hanoi på, at grønlandsk ser, der følger af WTO-medlemskabet). eksport til Vietnam får sin retmæssi- Seneste notifikation skete d. 1. januar ge MFN-behandling via kontakt til den 2018. relevante vietnamesiske myndighed. Departementet for Udenrigsanliggen- der håber at dialogen med Vietnam vil resultere i en MFN-behandling af grøn- landske produkter i løbet af 2018.

I forhold til grønlands største eksportmarkeder i Asien, Japan og Kina, får Grønland allerede sin retmæssige MFN-behandling.

56 DEL II:

Naalakkersuisuts internationale ressortarbejde

11 Formandens Departement

Den årlige nytårsreception på repræsentationen i København Formanden for Naalakkersuisuts årlige Nytårsreception i januar på Grønlands Selvstyres Repræsenta- tion i København er en todelt recepti- on, hvor den første del har international karakter.

Her inviteres særligt det internationale diplomatiskekorps i København. Indledende introduktioner og ufor- melle samtaler med forskellige landes ambassadører og andre udenlandske aktører sker her.

Ved receptionen får Formanden for Naalakkersuisut og medlemmerne af Naalakkersuisut mulighed for at hilse på adskillige ambassadører, repræsen- tanter fra diverse organisationer og internationale virksomheder og andre.

57 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

12 Departementet for Sund- EU-borgere, ligesom sygeplejersker og hed social- og sundhedsassistenter uddannet i de andre nordiske lande i dag kan 12.1 Samarbejde mellem få adgang til at arbejde i Grønland og på Færøerne. sundhedsvæsenet i Island og Grønland Samtidig betyder en implementering af EU´s reviderede anerkendelses- I forlængelse af Det Vestnordiske direktiv i de nordiske lande, at et nyt Sundhedsministermøde i 2014 blev varslingssystem IMI til gensidig ud- der indgået en overordnet aftale mel- veksling af tilsynsoplysninger træder i lem det Grønlandske Sundhedsvæsen kraft. I løbet af 2016 har en arbejds- og det islandske Landspítalið. Sam- gruppe arbejdet videre med formule- arbejdsaftalen har til formål at styr- ringen af et retsgrundlag, der fremover ke og udbygge samarbejdet omkring skal regulere udvekslingen af oplys- behandlingen af grønlandske patien- ninger mellem de nordiske lande. For- ter i Island. Aftalen giver mulighed for målet er dels at sikre, at det nordiske underaftaler for specifikke patientgrup- samarbejde gavner patientsikkerheden per fremadrettet. ved at udveksle væsentlige tilsynsoplysninger, dels at sikre at der ikke op- I 2018 vil der blive drøftet behovet for står unødigt bureaukrati i processen samarbejdet, samt om der bør indgås ved bl.a. at have to parallelle systemer en aftale mellem den islandske og den i mellem de nordiske lande og EU. Et grønlandske sundhedsminister. Formå- udkast til formulering, udarbejdet un- let med en samarbejdsaftale vil være der ledelse af Danmark, vil blive drøf- at drage nytte af hinandens erfaringer tet på EK-S møde i Ystad den 14.-15. og viden indenfor det sundhedsfaglige juni og forventes forelagt for social- område, herunder indenfor lovgivning og helseministrene senere på året til og juridiske problemstillinger. endelig godkendelse. Behovet for dette samarbejde forventes drøftet yderligere med Island 12.3 Mærkning af lægemidler ved det kommende Vestnordiske sund- i de nordiske lande hedsministermøde ultimo august 2018 i Island. De nordiske sundhedsministre har på Nordisk Ministerrådsmøde i janu- 12.2 Arjeplog-aftalen ar 2017 drøftet EU’s nye initiativ om mærkning af lægemidler.

Arjeplog-aftalen har bl.a. til formål Det nordiske Grænsehindringsråd at styrke patientsikkerheden. Grønland arbejder blandt andet med at bortskaf- deltager for øjeblikket i en opdate- fe hindringer der kan påvirke prisen ring af aftalen. Aftalen regulerer både på medicin i samhandelen mellem de gensidig anerkendelse af autoriserede nordiske lande. De nordiske lande stil- sundhedspersoner i de nordiske lan- ler krav om at medicin skal være mær- de og udveksling af tilsynsoplysninger ket på nationalsproget og at der skal mellem disse lande. Der er behov for vedlægges vejledninger til brugeren at ændre Arjeplog-aftalen for at sikre, på nationalsproget. Det grønlandske at færøsk og grønlandsk uddannede sundhedsvæsen kan med de nye reg- sygeplejersker og sundhedsassisten- ler risikere, at det fremover får nogle ter kan få adgang til at arbejde i de mærkningsregler for medicin som en- nordiske lande på samme vilkår som ten gør det vanskeligere eller dyrere at

58 indkøbe den medicin som vores bor- Rising-Sun havde som mål at frem- gere har brug for. Naalakkersuisoq for komme med et sæt passende kriterier Sundhed har, sammen med kollegerne for evaluering af selvmordsforebyg- fra Færøerne og Island, fulgt dette ar- gende interventioner. Målet var at ud- bejde, for i fællesskab med de øvrige vikle et fælles redskab til at evaluere nordiske Sundhedsministre, at arbejde indsatser på tværs af de arktiske refor i fremtiden at have regler, der ikke gioner, således at det bliver nemmere er for dyre og vanskelige at admini- at lære af hinandens gode erfaringer. strere. Evidensgrundlaget for redskabet er en såkaldt DELPHI-undersøgelse, hvor re- På initiativ af Ministerrådets General- levante fagpersoner og interessenter sekretær, blev sagen lagt for De Nor- bliver bedt om at udpege de væsent- diske Medicinaldirektørers møde i Fin- ligste succeskriterier for en indsats. land i februar 2018. Medicinaldirektø- rerne kom til den konklusion, at sagen Det første møde blev afholdt i lå udenfor deres beslutningskompeten- Anchorage, Alaska i september 2015. ce, hvorved sagen igen forventes be- Andet møde blev afholdti Tromsø i maj handlet i EK-S i Ystad den 14.-15 juni 2016. De sidste workshops blev afholdt 2018. i Iqaluit, Nunavut, bl.a. med deltagelse af ICC Canada. Resultatet blev nogle indstillinger, samt at fortsætte arbej- 12.4 Rising-Sun det.

Grønland har sammen med Cana- Departementet for Sundhed har da været co-lead på SDWG-projektet været repræsenteret i styregruppen (Sustainable Development Working ved forsker Christina Viskum Lytken Group) under det amerikanske for- Larsen fra Center for Sundhedsforsk- mandskab, der gik under betegnelsen ning i Grønland, Statens Institut for Rising-Sun. Formålet var at byggede Folkesundhed (SDU). Desuden udpe- videre på et initiativ under det cana- gede Grønland Professor Peter Bjerre- diske formandskab, hvor omfanget af gaard samt forsker Jack Hicks til at selvmord samt forskellige former for repræsentere Grønland i den viden- selvmordsforebyggelse på tværs af de skabelige følgegruppe, betegnet the arktiske regioner blev kortlagt og pub- ’Scientific Advisory Board’. liceret som en SDWG-rapport i 2015.

59 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

13 Landslægeembedet anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i enhver af de øvrige- nor diske stater efter de betingelser som 13.1 Nordcan er fastsat i EU direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Grønland blev i 2014 medlem af Det betyder bl.a., at sygeplejersker, Nordcan, som er et nordisk samarbejder er uddannet i Grønland, forsat kan de om overvågning og registrering af godkendes i de øvrige nordiske lande kræftsygdomme. Dette har muliggjort, inklusiv Færøerne og Åland. at data om forekomst af kræft i Grøn- land kan sammenlignes med de øvri- ge nordiske lande. Landslægeembedet 13.4 Øvrige aktiviteter har i 2017 bidraget med data og deltaget i et planlægningsmøde. Nordisk medicinalstatistisk Komité (NOMESCO) ligger under Nordisk Mini- sterråd. Opgaven er at arbejde for at 13.2 WHO sundheds- og socialstatistik i de nordiske lande er sammenlignelig mellem På baggrund af en tuberkulose (TB) landene, at indsamle statistik på om- mission til Tasiilaq og Nuuk udarbejde- rådet, samt at præsentere denne sta- de World Health Organization (WHO) tistik og stille den bredt til rådighed. udarbejdede organisationen en rap- Landslægeembedet har i 2017 bidra- port med input til den nye TB strategi get med data og deltaget i plenarmø- 2017-2021 for Grønland. Rapporten er de samt redaktionsmøder. Desuden at finde på: har Landslægeembedet bidraget til et http://www.euro.who.int/en/he- 50 års jubilæumsskrift, som er under alth-topics/communicable-disea- udarbejdelse. ses/tuberculosis/publications/2017/ tuberculosis-prevention,-con- trol-and-care-in-greenland.-re- port-of-a-review-mission-2016

I øvrigt har der i det forgangne år været arbejdet på at få Grønland sær- skilt repræsenteret i WHO’s statistik- ker og publikationer om tuberkulose.

13.3 Nordisk gruppe for helsepersonale

Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik har i samarbejde med Landslægeembedet og Departemen- tet for Sundhed udarbejdet et forslag til ændring af aftalen om fælles nordisk arbejdsmarked for visse persona- legrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet (Arjeplog-aftalen). Det fremgår af forslaget, at de nordiske lande samt Grønland, Færø- erne og Åland fortsat skal have ret til

60 14 Departementet for Kom- 2. Samarbejde mellem Mittar- muner, Bygder, Yderdistrikter, feqarfiit og ISAVIA Infrastruktur og Boliger Der er i forvejen et udbytterigt samarbejde mellem de to aktører. I april 2016 blev en arbejdsgruppe De to aktører er begge involverede i etableret af daværende Naalakker- arbejdsgruppen og det forventes at suisoq for Selvstændighed, Uden- arbejdet vil føre til yderligere fokus på rigsanliggender og Landbrug, og den vidensdeling og samarbejde til gavn for Islandske minister for Udenrigsanlig- luftfarten i både Grønland og Island. gender for at fremme samarbejdet mellem Grønland og Island på luftfarts- 3. Takst- og Betaling området. Arbejdsgruppen består af en Islandsk og en Grønlandsk delegation, Et af de virkemidler der kan øge det med repræsentanter fra både uden- internationale samarbejde omhandler rigsområdet og infrastruktur, som er takststrukturen i Grønland. Arbejds- ressortansvarlig på luftfartsområdet. gruppen udarbejder anbefalinger til det politiske system i Grønland og Island, Arbejdet har udmøntet sig igennem som kan hjælpe til at nedbryde even- en møderække, og forventes at kulmi- tuelle barrierer for øget samhandel og nere i 2018, med en rapport som skal turisme. give anbefalinger på fire kerneområder, hvor det forventes at en øget indsats vil gavne det internationale samarbej- 4. Samarbejde vedr. toldkontrol de mellem Grønland og Island. Punktet henhører ressortmæssigt De fire kerneområder er følgende: under Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter og er kun berørt perifert af arbejdsgruppen. 1. En ny luftfartsaftale mellem Grønland og Island

I dag er situationen således, at alle operatører skal have tilladelse til beflyvning i Grønland. Der gives en- tra fikpolitisk godkendelse fra Grønlands Selvstyre, samt en operationel godkendelse fra Trafik- og Byggestyrelsen til en given operation på grønlandsk territorium. Ydermere gives der ekspe- ditionstilladelse af Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Land- brug, såfremt beflyvning ønskes i et fredet område så som Nationalparken eller Melvillebugten.

Der er givet mandat fra Naalakker- suisut til en påbegyndelse af dette arbejdet i mere konkret forstand.

61 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

15 Departementet for Finan- plads for et hovedprojekt som en del af ser og Skatter en større satsning med det formål, at tilvejebringe et nyt moderne topografisk kortværk over hele det isfrie areal 15.1 Ny topografisk kortlæg- i Grønland. ning 15.2 FN’s 17 globale udvik- Det 3-årige pilotprojekt (2014-2017) Ny topografisk kortlægning i Grøn- lingsmål land er afsluttet og der er udarbejdet en effektmålingsrapport, der viser FN’s generalforsamling vedtog den brugernes tilfredshed med resultatet. 25. september 2015 17 nye verdensmål Pilotprojektet har været finansieret for en bæredygtig udvikling — Sustai- med økonomisk støtte på 15 millio- nable Development Goals (SDG). Hele ner DKK fra Fonden ’A.P. Møller og Hu- verden har fået nogle nye fælles bæ- stru Chastine McKinney Møllers Fond redygtighedsmål at forholde sig til. De til almene Formaal’. Gode kort er en 17 udviklingsmål er globale og vil gæl- grundsten i et moderne samfund og de for alle lande. Det er forventningen, en rammebetingelse for ny vækst og at landene formulerer nationale mål og udvikling inden for en lang række for- delmål på grundlag af de globale mål skellige samfundsaktiviteter, det være og vejledt af det globale ambitionsni- sig planlægning af byudvikling, råstof- veau. eftersøgning eller udvinding, bered- Målene i den nye 2030 dagsorden er skab, udbygning af nye infrastruktur-, i sagens natur meget brede og over- forsynings eller energiproduktionsan- ordnede, men giver alligevel nogle ret læg, klimatilpasningstiltag, miljø- og klare pejlemærker for de indsatser og naturforvaltning, friluftsliv, turisme mv. prioriteringer verdenssamfundet øn- Grønland er i hård konkurrence med sker sat på dagsordenen. Det hand- andre om at tiltrække udenlandske ler om ligestilling, børns rettigheder, investeringer til eftersøgning og ud- uddannelse til alle, fredelige samfund vinding af råstoffer og olie. Aktuelle og og retssikkerhed, vand, energi, miljø detaljerede kort er en vigtig konkur- og klima, gældsudvikling, bæredygtig renceparameter i den sammenhæng. inklusiv vækst, bæredygtig ressource- Kortene er et grundvilkår for, at inve- udnyttelse, kulturel mangfoldighed og storerne kan estimere omkostninger, social sammenhængskraft ved stør- planlægge operationer og etablere re reformer og store forandringer i den ofte omfattende lokale infrastruk- erhvervsstrukturen — alt sammen af tur, som er nødvendig for, at f.eks. en stor relevans for dagens Grønland. mine kan fungere. Kort er samtidig en Den nationale opfølgning og imple- forudsætning for, at Selvstyret kan ud- mentering af SDG 2030 dagsordenen vikle sin råstofforvaltning og foretage vil i første omgang fokusere på en en nøjagtig registrering af koncessi- systematisk kortlægning af allerede onsområder og rettigheder, sådan at eksisterende initiativer og strategier virksomhederne kan beskytte sine i Selvstyret. Der er ednvidere afholdt investeringer. et nordisk seminar i februar 2018 med Pilotprojektets erfaringer med at an- fokus på SDG 2030 agendaen set i et vende ny moderne satellitbaseret bil- nordisk perspektiv. ledteknologi til at kortlægge det åbne land i Grønland videreføres. Der arbejdes på at få de økonomiske rammer på

62 Som en del af den samlede kortlæg- ning har de enkelte ressortmyndigheder i Selvstyret i foråret 2018 for- holdt sig til hvilke 17 udviklingsmål- og delmål, samt indikatorer som de hver især er ansvarlige for. Ansvaret for en yderligere implementering af bære- dygtighedsmålene vil under alle om- stændigheder skulle placeres hos de relevante ressortmyndigheder. Dette vil fremadrettet ske som led i arbejdet med nationale sektorplaner.

FN’s 17 globale udviklingsmål er en oplagt mulighed for at sikre en større grad af transparens og sammenhæng imellem kortsigtede og langsigtede initiativer og indsatser i Selvstyrets enkelte fagdepartementer, så at bære- dygtig udvikling er udgangspunktet og indgår som en integreret del af strategierne på deres områder. Den overordnede centrale koordinering af bæredygtig udvikling forestås i Grøn- land i Departementet for Finanser og Skatter (Afdelingen for Landsplanlæg- ning) i et tæt samarbejde med Depar- tementet for Udenrigsanliggender for at sikre en helhed og sammenhæng i den udenrigs- og indenrigspolitiske indsats.

63 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

16 Departementet for Råstof- Nalunaq A/S gennemfører efterforsk- fer (AIN) ning på sin udnyttelsestilladelse til udvinding af guld i Sydvestgrønland. En af de vigtigste opgaver for Depar- London Mining Greenland A/S og Black tementet for Råstoffer og den underlig- Angel Mining A/S gennemfører aktuelt gende myndighed Råstofstyrelsen er, ikke aktiviteter på udnyttelsestilladel- at promovere råstofpotentialet i Grøn- serne til henholdsvis udvinding af jern- land, i forsøget på at tiltrække uden- malm samt bly og zink i Vestgrønland. landske investorer til landet, og på Mineralpriserne har generelt set væ- den måde bidrage til udviklingen af en ret stigende, siden bunden i 2015 og bæredygtig mineral- og kulbrinteindu- 2016. De højere mineralpriser forven- stri. Denne opgave varetages igennem tes at resultere i stigende efterforsk- forvaltning af lovgivningen på områ- ningsaktiviteterne på verdensplan og i det, oplysningsaktiviteter, geoviden- Grønland. Antallet af efterforskningstil- skabelige projekter og markedsføring, ladelser udgør 62 stk. i april 2018. der skaber rammerne for et attraktivt investeringsmiljø for mineralselskaber De årlige kapitalinvesteringer i olie– og olieselskaber. Lovgivningen på rå- og gasefterforskning i Grønland har stofområdet forvaltes i bestræbelser- været faldende siden toppen i 2011, ne på at fremme råstofrelaterede ak- men der er løbende blevet gennemført tiviteter, men samtidig sikre at vores seismiske undersøgelser, senest ud for unikke arktiske miljø ikke lider unødig Nordøstgrønland i 2016 og selskaberne overlast. fortsætter studierne af oliepotentialet i de respektive tilladelsesområder. Olie- Udvikling på råstofområdet prisen faldt kraftigt i 2014 og antallet True North Gems Greenland A/S fik i af eneretstilladelser til efterforskning 2014 en udnyttelsestilladelse til udvin- og udnyttelse i Grønland er tilsvarende ding af rubin og lyserød safir ved Fiske- faldet siden toppen i 2013. næsset i Sydvestgrønland. Tilladelsen blev i 2016 overtaget af LNS Green- Der er dog fortsat interesse for olie- land Gems A/S, der efterfølgende har potentialet i Grønland, og i 2017 mod- skiftet navn til Greenland Ruby A/S. tog Råstofstyrelsen en ansøgning til ef- Greenland Ruby A/S færdiggjorde an- terforskning og udnyttelse af kulbrinter lægsfasen og påbegyndte brydning af offshore Sydvest Grønland (Åben-Dør rubin og lyserød safir i 2017. området). Denne ansøgning er fortsat under behandling. Hudson Greenland A/S fik i 2015 en udnyttelsestilladelse til udvinding af Markedsføring og data anorthosit nær Kangerlussuaq i Vest- Grønland deltager hvert år i en række grønland. I 2017 har selskabet på- internationale markedsføringsevents begyndt opførsel af bygninger samt med informationsstande og møder med havneanlæg i tilladelsesområdet. Det selskaber. I 2017 har Grønland væ- forventes at produktionen vil starte i ret repræsenteret ved PDAC i Toronto, løbet af 2018. Mines & Money i London og Fennoscan- Ironbark A/S fik en udnyttelsestilla- dian Exploration and Mining i Levi, delse til udvinding af zink og bly ved Finland. Departementet for Råstof- Citronen Fjord i Nordgrønland i 2016, fer deltog også ved Naalakkersuisuts og selskabet har i 2017 indsendt en markedsføringstur til Kina. Yderligere ansøgning om godkendelse af udnyt- har Grønlands olie- og gaspotentiale telses- og nedlukningsplaner. været markedsført ved AAPG konferencen i London og over for potentielle

64 investorer ved en Grønlandsdag i mineralpotentiale; et 1:50.000 geolo- London. Naalakkersuisoq for Rå- gisk kort over Disko og Nuussuaq med stoffer deltog ved mineralmessen betydning for forståelsen af områdets PDAC i Toronto og den dertilhøren- kulbrintepotentiale; et projekt som de Grønlandsdag. I løbet af messen karakteriserer de grønlandske rubiners afholdt daværende Naalakkersuisoq særtræk og kendetegn og et mine- møder med en række selskaber. ral ressource vurderings projekt, som i 2017 vurderede potentialet for hidtil Ligeledes på markedsføringsfronten ukendte grafitforekomster i Grønland. har Departementet for Råstoffers Afde- Desuden har afdelingen også i samar- ling for Geologi startet en bogserie af bejde med GEUS startet arbejdet med geologiske guides, for at øge interes- at etablere en stratigrafisk database sen for geologi og råstoffer. Guiderne er for Grønland, som vil give forskere og henvendt til alle, som har en interesse efterforskere en mulighed for at under- i naturen og kan med fordel anvendes søge Grønlands geologi fra deres skri- som led i geoturisme og i undervisning vebord i langt mere detaljeret grad end af børn og unge. det er muligt idag. Den første udgivelse Afdelingen for Geologi fortsatte sine af databasens indhold vil ske i slutnin- geologiske kortlægningsaktiviter i gen af 2018. I 2017 indgik Afdelingen Maniitsoq-området i 2017. Årets felt- for Geologi også en aftale med GEUS sæson er projektets anden sæson, vedrørende en opdatering af olie/gas som har bidraget til en øget forståelse potentialet i Nordøst Grønland baseret af områdets geologi og råstofpotentia- på den store mængde nyere geofysisk le. Den første videnskabelige artikel data der er indsamlet i de senere år. på grundlag af foreløbelige resultater Projektet skal blandt andet munde ud er på nuværende tidspunkt under be- i et GIS produkt som kan tilgås af of- dømmelse i en fagfællebedømt viden- fentligheden. Resultaterne skal også skabelig tidskrift. Det nye geologiske bruges til markedsføring af regionen. kort over området vil blive frit tilgæn- En vigtig del af afdelingens og der- gelig som en digital datapakke i løbet med også Departementets er markeds- af 2019. føringsaktiviteter og strategi for at ved- Afdelingen for Geologi har igangsat ligeholde, forbedre, opdatere og udvide et nyt geologisk digitalt kortlægnings- Grønlandsportalen, greenmin.gl. Data- projekt med målestok på 1:100.000 i portalen indeholder en stor mængde Nordøstgrønland i 2018. Projektet vil efterforskningsrelevante data, såsom tilvejebringe øget viden om områdets geologiske kort, geokemiske data, sel- olie- og mineralpotentiale og formålet skabs, og undersøgelsesrapporter og er at tiltrække nye efterforskningsak- data fra geofysiske undersygelser. Det tiviteter i regionen. Projektet vil ud- meste af tilgængelig data kan hen- føres i perioden 2018-2020 i samarbej- tes frit. I 2017 er databasens indhold de med GEUS og Asiaq. markant forøget med selskabs- og un- dersøgelsesrapporter samt geofysiske Afdelingen for Geologi fortsætter sin undersøgelser. En ny version af geo- støtte til adskillige GEUS-ledede geo- kronologi-databasen er også blevet ud- videnskabelige projekter som fremover givet i 2018 sammen med to nye data- skal tiltrække investeringer i efterforsk- pakker om zinkforekomster. I 2017 er ning i Grønland. Disse omfatter en stør- Grønlandsportalens brugerflade blevet re geologsik kortlægning i Vestgrønland opdateret for at gøre den mere bruger- som vil producere nye 1:100.000 geo- venlig med udvidede søgemuligheder logiske kort og ny viden om områdets tilføjet i starten af 2018.

65 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Departementet for Råstoffer under på råstofområdet uden at gå på kom- Grønlands Selvstyre har udarbejdet en promis med disse essentielle hensyn. database over potentielle smykkesten, der er blevet beskrevet i diverse ældre Departementet for Råstoffer delta- publikationer. Databasen indeholder ger desuden i Arctic Offshore Regula- blandt andet oplysninger om navn af tors Forum (AORF). AORF er et sam- mineral, beskrivelse af mineral, loka- arbejdsforum med medlemmer fra litet og farve, hvis disse er blevet op- offshore myndighederne i USA, Canada, lyst. Oplysningerne inkluderer blandt Rusland, Island, Grønland, Finland, andet mineraler som diamant, rubin Sverige og Norge. Forummets fagom- og safir, spinel, opal, tourmalin, beryl, råde dækker udfordringer og mulighe- chalcedon, agat og amazonit. Smyk- der knyttet til sikkerhed inden for offs- kestensdatabasen er blevet oversat til hore aktiviteter i Arktis. I forummet grønlandsk og vil efter korrektur blive udveksles erfaringer og viden på tværs offentligt tilgængelig på onlineporta- af myndighederne om emner relateret len greenmin.gl. Det er hensigten, at til dette fagområde. en sammenstilling af disse oplysninger Bilaterale aktiviteter om mulige smykkestensforekomster Der er indgået bilaterale aftaler på på længere sigt ikke bare vil gavne og forvaltningsniveau med Norge (Olje- udvikle selve smykkestensbranchen i direktoratet og Petroleumstilsynet), Grønland, men også være med til at Canada (National Energy Board) samt finde nye forekomster af smykkesten USA (US Geological Survey). med baggrund i forståelsen af de geologiske miljøer, disse smykkestensem- ner er blevet fundet i.

Multilaterale aktiviteter Råstofstyrelsen tager del i den vidensdeling og erfaringsudveksling, der finder sted inden for rammerne af Arktisk Råd, herunder i arbejdsgrup- perne PAME (Protection of the Arctic Marine Environment) og EPPR (Emer- gency Prevention, Preparedness and Response). Gennem deltagelse i multilaterale samarbejder opnås viden om andre landes regler og praksis, som kan bidrage til et vedvarende tjek af, om Grønland lever op til bedste internationale praksis. Vidensdelingen går dog også den anden vej, idet vi søger at bidrage til at udvikle og højne stan- darderne for olie- og gasaktiviteter i Arktis. Hermed søger vi at sikre, at alle lande i Arktis har samme høje standarder for sikkerhed, sundhed og miljø, hvilket også vil medføre, at Grønland kan bevare sin konkurrencedygtighed

66 17 Departementet for Fiskeri klimaforandringers indvirke på ma- og Fangst rine ressourcer, særligt havpattedyr. Også udfordringer med ulovligt fiskeri på globalt plan og effekten af dette på 17.1 North Atlantic Fisheries økosystemer, blev drøftet. Ministers Conference — NAFMC Ministrene bekræftede, at beskyttelse af havet er en vigtig forpligtelse for alle de nordatlantiske lande og under- Daværende Naalakkersuisoq for stregede, at beskyttelse og bæredyg- Fiskeri og Fangst, Karl-Kristian Kruse tig udnyttelse af marine ressourcer går deltog i den årlige Nordatlantiske hånd i hånd. Fiskeriforvaltningen har Fiskeriministerkonference (NAFMC) lang erfaring med beskyttelse af hav- som blev beværtet af Canada og af- områder gennem eksempelvis områder holdt i Shediac, New Brunswick fra den lukket for fiskeri i længere perioder. 28. til 30. august 2017. Der var enighed om, at beslutninger Til konferencen deltog fiskeriministre om havbeskyttelse skal være en gen- fra Grønland, Island, Færøerne, Rus- nemsigtelig proces i samarbejde med land, Canada samt EU’s fiskerikom- fiskerierhvervet, organisationer og missær. Norge var repræsenteret på med oprindelige folk. seniorembedsmandsniveau. Ministrene var enige om, at beslutninger om havbeskyttelsesstiltag skal være baseret på videnskabelige data og forholde sig til lokal og traditionel viden og oprindelige folks rettigheder.

Daværende Naalakkersuisoq Kruse informerede sine kollegaer om gæl- dende havbeskyttelse i Grønland, hvor Departement for Natur & Miljø er det ressortansvarlige departement.

De Nordatlantiske Fiskeriministre fra venstre Daværende Naalakkersuisoq fortal- Rusland, Grønland, EU(kommissær), Cana- te om Grønlands beskyttede landom- da, Island, Færøerne, Norge (seniorembeds- mand) råder, hvoraf en del af dem indeholder vådområder med regulering af fiskeri, Det overordnede tema ved årets kon- fangst, sejllads, lufttrafik m.m. Han ference var globale mål for havbeskyt- gav eksempler fra naturreservat Mel- telse. ville Bugt, hvor det kystnære havom- råde har været beskyttet siden 1989. Der er stort internationalt fokus på beskyttelse af den marine biodiversi- I sin tale informerede han om den ny tet, både globalt og regionalt. Canada havmiljølov som Inatsisartut vedtog i havde som vært for konferencen fore- maj 2017, med fokus på at undgå for- slået temaet om globale mål om hav- urening af marine økosystemer, sikre beskyttelse for årets drøftelser mellem en forsigtigheds- og økosystembaseret de Nordatlantiske fiskeriministre og tilgang, men samtidig sikre, at social EU’s fiskerikommissær. udvikling kan ske på bæredygtig vis.

Ministrene drøftede udfordringer Han understregede, at Naalakkersui- og tiltag i fiskeriforvaltningerne. Fæl- suts overordnede fokus ligger i at sikre les træk var bl.a. erfaringer med den socioøkonomiske bæredygtigheds- udvikling. Fiskeri og fangst er vigtigt

67 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

for Grønland og fiskeriet er Grønlands ocean. Aftalen blev forhandlet endeligt vigtigste eksport. Det er derfor essen- på plads i Washington D.C., fra den 28. tielt, at politikken om havet understøt- til den 30. november 2017. ter en bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer og samtidig beskytter marine økosystemer.

Daværende Naalakkersuisoq frem- hævede Pikialasorsuaq området mellem Grønland og Canada som et vigtigt biodiversitetsområde som Grønland har særlig fokus på. Den canadiske fiskeri- og havminister Mr. LeBlanc be- Delegater til Arktisk højsø fiskeriaftalefor- kræftede, at interessen for Pikialasor- handlinger i Washington D.C., november suaq deles af Canada. 2017 Færøerne er vært for NAFMC 2018, som afholdes i Thorshavn den 28. – 30. Aftalen regulerer fiskeri i den inter- august. nationale højsø i det centrale arktiske hav, et område på størrelse med Alaska, der indbefatter Nordpolen og 17.2 Nordisk Ministerråd er omgivet af kyststaternes eksklusive økonomiske zoner, herunder Grønlands Daværende Naalakkersuisoq for eksklusive økonomiske zone. Ifølge Fiskeri og Fangst Karl-Kristian Kruse international lov er højsøområder åben samt daværende Naalakkersuisoq for for fiskeri for alle. I mangel af en aftale Selvstændighed, Indenrigsanliggender ville fiskeri ikke være ulovligt, men det og Landbrug Suka K. Frederiksen var ville være ureguleret, med risiko for begge forhindret i at deltage på Nor- overudnyttelse og uoprettelig skade disk Ministerråds ministermøde MR- på de bestande, der måtte indfinde sig FJLS (fiskeri, jordbrug, levnedsmidler efter isens tilbagetrækning. og skovbrug) i Ålesund, Norge den 28. juni 2017. Grønland var repræsenteret Aftalen er en trinvis proces hen imod på embedsmandsniveau fra Departe- oprettelse af en regional fiskeriforvalt- ment for Fiskeri og Fangst. ningsorganisation, der regulerer kommercielt fiskeri i området. Der henvises til Nordisk Redegørelse 2018 for nærmere informationer om I aftalen forpligter parterne sig til fælles ministerbeslutninger i Nordisk ikke at fiske i højsøområdet, før der Ministerråd. er enighed om oprette en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der fastsætter videnskabsbaserede fiske- 17.3 International fiskerikvoter og regler for fiskeriet. Aftalen aftale i den arktiske højsø gælder i mindst 16 år fra ikrafttrædel- sen, hvorefter aftalen fornyes automa- Ti store fiskerinationer; de arktisk hvert 5. år, med mindre en part tiske kyststater Canada, USA, Rusland, modsætter sig forlængelsen. Aftalen Norge og Kongeriget Danmark for så vil give forskere tid til at forstå regi- vidt angår Færøerne og Grønland er onens marine økologi og potentielle sammen med Island, EU, Sydkorea, virkninger af klimaændringer, inden Japan og Kina blevet enige om en fiskeri bliver udbredt. Aftalen indeholder international aftale, der skal forhindre således opstart af et internationalt ureguleret fiskeri i det centrale arktiske videnskabeligt samarbejde.

68 Hidtil har is og utilstrækkelige fiske- bestande holdt kommercielle fiskerfar- tøjer ude af det centrale arktiske ocean, men regionen bliver stadig mere tilgængelig på grund af isens tilbage- trækning. I de seneste somre har så meget som 40 % af det centrale arktiske ocean været åbent vand. Afta- len er historisk, fordi det internationale samfund her har besluttet at have videnskab som baggrund, før fiskeri påbegyndes. Det er aldrig set i et høj- søområde før. Samarbejdet har i den henseende virkelig formået at antage et forsigtighedsprincip i tilgangen til ressourcer i et nyt havområde. Kongeriget Danmark for så vidt angår Aftalen anerkender arktiske oprinde- Færøerne og Grønland delegation til Arktisk lige folks særlige viden om de marine højsø fiskeriaftaleforhandlinger i Washington økosystemer. D.C., november 2017

Aftalen indeholder en konsensus- beslutningsproces. Det betyder, at alle 17.4 Northwest Atlantic Fish- skal være enige om alle beslutninger. eries Organization — NAFO Det er reelt en vetoret til alle lande, hvilket medfører, at ingen beslutning kan tages uden, at alle kyststaterne er (NAFO) er en mellemstatslig regional enige i den beslutning. fiskeriforvaltningsorganisation, som består af 12 medlemmer — eller så- Aftalen indeholder desuden en klar kaldt kontraherende parter. Disse er: reference til kyststaternes særlige Canada, Cuba, Danmark på vegne interesser i området. Ligeledes er der af Færøerne og Grønland (DFG), EU, en klar reference til arktiske folks og Frankrig på vegne af St. Pierre og oprindelige folks interesser, hvor vig- Miquelon, Island, Japan, Norge, Rus- tigheden af inddragelse og deltagelse land, Sydkorea, Ukraine og USA. er understreget. Organisationens konventionsområde Aftalen træder i kraft, når alle 10 par- omfatter det Nordvestlige Atlanterhav, ter har ratificeret den. Dermed er det herunder havområdet mellem Grøn- sikret, at aftalen ikke kan indgås uden, land og Canada. NAFO’s regulerings- at alle fem kyststater er med. område omfatter farvandene uden for kyststaternes 200 sømilegrænser Det forventes at aftalen kan under- ved Grønlands sydvestkyst, Canadas skrives på ministerniveau i 2018. Grøn- østkyst og USA’s nordøstkyst. NA- land har inviteret til, at underskrivelses- FO’s forvaltningskompetence omfatter ceremonien afholdes i Grønland. Dato alle fiske- og skaldyrsarter indenfor er ikke endnu fastsat. NAFO-reguleringsområdet med enkel- Grønland var forhandlingsleder te undtagelser som eksempelvis lak- for Kongerigets delegation ved De- sen, der er reguleret af NASCO. NAFO partementet for Fiskeri og Fangst. skal ifølge konventionen medvirke til Kongerigets delegation omfattede at sikre bevarelse og optimal udnyt- repræsentanter fra ICC Grønland, det telse af fiskeressourcerne. Desuden danske Udenrigsministerium og Lands- yder NAFO biologisk rådgivning til hele styret på Færøerne. konventionsområdet, herunder til de

69 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

grønlandske fiske- og skaldyrsbestande lagt et loft over, hvor meget medlem- i Vestgrønland. Der afholdes årsmøde mer med indbyggertal under 300.000 hvert år i september. I 2017 fandt årsmø- indbyggere må betale i kontingent. det sted i Montréal i delstaten Québec, Fremover må et medlem af Grøn- Canada, hvor departementet (APN) og lands størrelse målt på indbyggertal GFLK deltog. maksimalt betale, hvad der svarer til 12 % af det samlede budget for NAFO I 2017 trådte den ændrede konven- i kontingentbidrag. Dette må forven- tion i kraft. Baggrunden herfor var, at tes at komme Grønland til gode med der tilbage i 2007 var blevet vedtaget et lavere årligt kontingentbidrag, da en række ændringer til den eksisteren- Grønland hidtil har væres det medlem, de konvention. 2017 var året, hvor dis- der har betalt næstmest efter Canada. se ændringer trådte i kraft, og hermed Det skyldes, at udregningen af kon- kunne den ændrede konvention afløse tingentbidragene overvejende baseres den hidtidige konvention, som etable- på omfanget af medlemmernes fiskeri rede NAFO tilbage i 1979. Årsagen til i konventionsområdet. Samtidig deles at der skulle gå ti år, før de vedtagne kyststaterne til konventionsområdet ændringer kunne træde i kraft, var, at om at betale 30 % af NAFO’s budget. mindst ni af de tolv medlemmer (tre- Her er Canada, Grønland og USA både fjerdedele af medlemmerne) skulle kyststater og de medlemmer, der fisker ratificere ændringerne, før den ændre- mest i konventionsområdet. de konvention kunne afløse den gamle, og ændringerne ville blive juridisk Med den ændrede konventions ikraft- bindende. træden in mente og dens fokus på at tage vare om biodiversiteten og fiske- Baggrunden for beslutningen om at riets indvirkning herpå bør Grønland ændre konventionen skal findes i den fortsat være opmærksomme på og fiskeripolitiske udvikling siden 1979 engagere sig i drøftelser om fredning (året for etableringen af NAFO), hvor af områder af hensyn til beskyttelse der har været stigende internationale af sårbare maritime økosystemer. Der krav om bæredygtigt fiskeri. Formå- er nogle forskellige vegetationer, der let med den ændrede konvention har benyttes som indikatorer for områder, været at modernisere NAFO ved at hvor særlige hensyn eller en egentlig inkorporere en økosystembaseret fredning bør overvejes. Disse vegetati- tilgang til fiskeriforvaltning. Hermed vil oner omfatter blandt andet de såkaldte fiskeriforvaltningen i NAFO fremover søfjer. Endnu er der ikke fredet nogen have fokus på at tage vare på havmil- områder, som har fiskerimæssig betyd- jøet gennem konservering af biodiver- ning for Grønland. Men det er vigtigt, siteten og minimering af risikoen for at Grønland er opmærksom på udvik- fiskeriets langsigtede påvirkning af lingen. Dette er et tilbagevendende økosystemet. De væsentligste ændrin- emne, der bliver brugt tid på til års- ger vedrører en slankning af organisa- møderne, og som fylder mere og mere. tionen, der skal sikre en mere strøm- linet og effektiv beslutningsproces. I begyndelsen af 2017 meddelte Ca- Dette skal blandt andet ske gennem nada Grønland, at man ophævede en opdatering af konventionens for- havnelukningen for grønlandske måls- og kompetenceartikler samt en og færøske fartøjer, som har stået ny tvistbilæggelsesprocedure. på i en længere årrække. Årsagen til lukningen skyldtes en længere- For Grønland er navnlig en ændring varende strid om rejefiskeri i NAFO’s værd at nævn. Den ændrede konventi- reguleringsområde 3L ved Grand Banks ons ikrafttræden betyder, at der bliver ud for New Foundland, hvor Færøerne

70 har fastholdt at have ret til en større Island kyststat til bestanden. Herud- andel af rejekvoten, end de er blevet over deltager de øvrige NEAFC-parter tildelt gennem NAFO. Færøerne har Norge, EU og Rusland ligeledes i fiske- baseret deres krav på deres historiske riet. Der er for 2018 lavet en ét-årig fiskeri i området. På den baggrund har forvaltningsplan, som alle de nævnte Færøerne fastsat en autonom kvote lande støtter med undtagelse af Rus- og reelt draget Grønland ind i en tvist land. med de øvrige medlemmer, da Grøn- land gennem årene har valgt at være Grønland fisker også på andre fælles solidarisk og støtte Færøerne, da Grøn- bestande, nemlig makrel, sild og blå- land og Færøerne sidder i delegation hvilling, hvor Grønland har voksende sammen. Grønland har til gengæld interesser. Grønland opnåede status fået del i Færøernes autonome kvote. som kyststat til makrel i efteråret 2016. Det har betydet, at Grønland i en år- Dette vil sige, at Grønland på lige fod række har deltaget og haft et rentabelt med de øvrige kyststater EU, Norge, fiskeri i området. Imidlertid har fiskeri- Færøerne og Island vil deltage i for- et gennem de senere år været stærkt valtningen af makrelbestanden. Der er vigende pga. nedgang i bestanden. Fra på nuværende tidspunkt en kyststats- og med 2015 har der været lukket for aftale om makrel, der kun omfatter EU, fiskeriet, og dette er blevet fastholdt Norge og Færøerne. Forhandlinger om på årsmøderne siden da. en ny kyststatsaftale forventes at starte snart, hvor også Grønland kommer Ud over reguleringsområde 3L har til at indgå i forhandlingerne. Grønland ligeledes adgang til rejefiskeri i område 3M ved Flemish Cap. Her Grønland fremsatte krav om at opnå er der imidlertid ligesom i 3L lukket status af kyststat for så vidt angår sild for fiskeri grundet bestandens tilstand. i 2016 og igen i 2017, men kravet blev Reelt har Grønland således for nuvæ- ikke efterkommet af nogle af de øvrige rende kun teoretiske fiskemuligheder i kyststater til sild (kyststaterne til sild NAFO reguleringsområder. Det er dog er EU, Norge, Færøerne, Island og Rus- vigtigt, at Grønland fastholder disse land). APN kommer til at arbejde vide- fiskerirettigheder af hensyn til - Grøn re på en anerkendelse af Grønland som lands fremtidige position, og såfremt kyststat til sild i løbet af 2018. fiskeriet genåbner engang i fremtiden. Grønland deltager som observatør til kyststatsforhandlinger om blåhvilling. 17.5 North East Atlantic Fisheries Commission — NEAFC 17.6 North Atlantic Salmon Conservation Organization — NEAFC er en mellemstatslig regi- NASCO onal fiskeriforvaltningsorganisation, som kan betragtes som en søster- NASCO er en international fiskeri- organisation til NAFO. Hvor NAFO dæk- organisation med seks medlemmer ker det nordvestlige Nordatlanten, (Canada, Danmark på vegne af Færø- dækker NEAFC det nordøstlige Nordat- erne og Grønland, EU, Norge, Rusland lanten. og USA). Konventionen omfatter lakse- Grønland har traditionelt haft størst bestandene i det nordlige Atlanterhav. interesse i fordeling og forvaltning af NASCO består af Rådet og herunder pelagisk rødfisk i Irmingerhavet. Grøn- tre regionale kommissioner: Den Nord- land er en af de tre største aktører i østatlantiske Kommission (EU, Dan- fiskeriet i Nordøst Atlanten efter denne mark på vegne af Færøerne, Norge art, og er sammen med Færøerne og og Rusland), den Nordamerikanske

71 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Kommission (Canada og USA) og den kvote på 45 tons. Grønland har med Vestgrønlandske Kommission (Canada, aftalen dog samtidig forpligtet sig til at EU, USA og Danmark på vegne af Grøn- øge kontrollen med fiskeriet betragte- land). ligt. Grundet et overfiskeri i 2015 på godt 13 tons, valgte Naalakkersuisut Formålet med NASCO er at fremme at trække en tilsvarende mængde fra bevaring, genopbygning og forøgelse kvoten i 2016, der således endte på 32 af laksebestandene samt at fremme tons. Denne kvote blev ikke overskre- videnskabelig analyse af og informati- det i 2016, og i 2017 blev kvoten der- on om bestandene. Grønland arbejder for igen fastsat til 45 tons. i NASCO for at bevare Grønlands historiske rettigheder til laksefiskeri. 17.7 EU-Fiskeriprotokol De stadigt forværrede tilstande i lak- senes hjemfloder i Nordamerika og Grønland og EU underskrev den Europa har medført, at der i de senere 2. juni 2006 en Fiskeripartnerskabs- år ikke har været noget bestands- aftale med tilhørende protokol. I 2012 grundlag, der har kunnet udnyttes til blev denne aftale fornyet og den til- et kommercielt fiskeri i Grønland. Det hørende protokol genforhandlet. Den har betydet, at den årlige laksekvote genforhandlede protokol var gældende til indhandling i Grønland i perioden i perioden 1. januar 2013 til 31. decem- 2002-2011 blev fastsat til 0 tons. I ber 2015. 2016 var første år under den 2012 brød Naalakkersuisut imidlertid nye protokol, som blev forhandlet på med dette og fastsatte en kvote på plads i 2015, og som er gældende for 35 tons til indhandling til fabriksanlæg 2016-2020. i Grønland. Denne indhandling måt- te dog ikke gå til eksport. Igen i 2013 Fiskeripartnerskabsaftalen regulerer fastsatte Naalakkersuisut en kvote på EU’s fiskeri i grønlandsk farvand samt 35 tons med samme vilkår som året EU’s betaling herfor. Betalingen er delt før. I 2014 blev kvoten reduceret til op i en fiskeribetaling, en rederbeta- 30 tons pga. enormt pres fra de andre ling og sektorstøtte til den grønlandske NASCO-medlemmer samt det faktum, fiskerisektor fra EU, mod at Grønland at kvoten ikke havde været fuldt ud- stiller de aftalte fiskemængder til - rå nyttet i to år. Der har således udeluk- dighed. Derudover findes der i aftalen kende været tale om fiskeri efter laks en finansiel pulje til brug for eventuelt til forsyning af det grønlandske hjem- forøgede fiskerimængder, hvis der er memarked. mulighed for at stille yderligere kvoter til rådighed for EU end de mængder, I den videnskabelige rådgivning for der er aftalt i protokollen. 2017 lød anbefalingen fortsat, at der ikke skulle fiskes på bestandene i Samarbejdet med EU i 2016 inden Vestgrønland. Der var intet, der viste for rammerne af Fiskeripartnerskabs- tegn på forbedring i laksebestandene. aftalen har været koncentreret om Tilbage i 2015 på årsmødet opnåede afrapportering i henhold til ordningen Grønland imidlertid en tre-årig aftale, om sektorstøtte i regi af Joint Commit- der har tilladt, og principielt legitime- tee. I den sammenhæng fyldte navnlig ret over for omverdenen, et begrænset afslutningen af den gamle protokol på fiskeri efter laks i Grønland på trods forårsmødet i april 2017, hvor der skul- af en rådgivning, der anbefalede intet le afrapporteres for 2015 samt afrap- fiskeri. Således har Grønland for hvert porteres samlet for hele protokolpe- af årene 2015, 2016 og 2017 forbe- rioden. Samtidig blev linjerne for den holdt sig retten til at fastsætte en fremtidige afrapportering under den nye protokol drøftet.

72 Efterårets Joint Committee-møde 2017 om en fiskeriprotokol for 2018 fandt sted sidst i november 2017 i Bru- i København. Aftalen med Norge vur- xelles. Her blev man enige om fast- deres som tilfredsstillende for det sættelsen af de endelige fiskerikvoter, grønlandske fiskerierhverv. For mere der skal allokeres til EU for 2018, lige- information, se redegørelse til Inatsi- som man blev enige om at fortsætte sartut om fastsættelse af TAC og det hidtidige arbejde med sektorstøt- kvoter for 2018. ten. Man afholdt 2. runde forhandlinger med bilaterale partnere back-to-back med dette møde. 17.10 Fiskeriaftale samt gen- nemførelse af protokol for 2017 mellem Grønland og 17.8 Fiskeriaftale samt gen- Færøerne nemførelse af protokol for 2018 mellem Grønland og Rus- Grønland og Færøerne har siden land 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner Grønland og Rusland har siden 1992 samt samarbejde om fiskeri. Aftalen haft en fiskeriaftale om gensidig- ad opererer med relativt beskedne gen- gang til hinandens fiskerizoner samt sidige kvoter, men anses for vigtig på samarbejde om fiskeri og forskning. baggrund af de øvrige fiskerimæssige Aftalen har skabt gensidige fiskerimu- relationer Grønland har med Færøer- ligheder for de to lande. Aftalen mel- ne, først og fremmest i de store or- lem Grønland og Rusland skal desuden ganisationer NAFO og NEAFC. Som i ses i sammenhæng med aftalen mel- alle bilaterale aftaler, er målsætningen lem Norge og Grønland. i forbindelse med indgåelse af årlige aftaler, at der opnås det bedst mulige Grønland og Rusland gennemførte resultat med hensyn til fiskerimulig- forhandlinger i dagene 4-5. december heder for grønlandske fartøjer. 2017 i København om en fiskeriprotokol for 2018 i overensstemmelse med Grønland og Færøerne har gennem- Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grøn- ført forhandlinger fra den 14-15. de- land og Rusland af den 7. marts 1992. cember 2017 om en fiskeriprotokol for Den opnåede aftale med Rusland for 2018 i Købehavn. Aftalen har til tider 2018 vurderes som tilfredsstillende for været anvendt til at justere eventuelle Grønland. For mere information, se re- uoverensstemmelser i andre sammen- degørelse til Inatsisartut om fastsæt- hænge. Aftalen vurderes som meget telse af TAC og kvoter for 2018. tilfredsstillende for det grønlandske fiskerierhverv. For mere information, se redegørelse til Inatsisartut om fast- 17.9 Fiskeriaftale samt gen- sættelse af TAC og kvoter for 2018. nemførelse af protokol for 2017 mellem Grønland og Norge 17.11 Fælles islandsk-grøn- Grønland og Norge har siden 1992 landsk fiskerikommission haft en fiskeriaftale om gensidig- ad gang til hinandens fiskerizoner samt Grønland og Island indgik i janu- samarbejde om fiskeri og forskning. ar 2013 en aftale, der oprettede- Aftalen skal ses i sammenhæng med den fælles islandsk-grønlandske aftalen mellem Grønland og Rusland. fiskerikommission. Island og Grønland deler adskillige bestande, eksempel- Grønland og Norge har gennemført vis hellefisk, lodde og dybhavsrødfisk, forhandlinger fra den 12-13. december

73 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

og Fiskerikommissionen er oprettet for I NAMMCO arbejder Naalakkersuisut at kunne opnå et tættere samarbejde for en bæredygtig udnyttelse af alle og en mere bæredygtig forvaltning af havpattedyr, som Grønland enten ud- disse bestande. Derudover drøftes an- nytter alene eller deler med nabolande- dre sager af fælles interesse, såsom ne. Derudover er det Naalakkersuisuts samarbejde i NAFO, NEAFC og andre ønske at sikre den bedst tilgængelige fora, landingsmuligheder, og i øvrigt biologiske rådgivning, udover bruger- muligheder for tættere samarbejde, i viden fra fangererhvervet, i forbindelse begge parters interesse. I regi af den med forvaltningen af de marine res- Fælles Fiskerikommission har Island sourcer. og Grønland lavet fælles forvaltnings- aftaler for to fælles bestande, hellefisk I 2017 arbejdede Naalakkersuisut på (2013) og rødfisk (2015). linje med de foregående år, hen imod implementering af tidligere NAMMCO- Der blev afholdt møde i den fælles rådgivning, samt styrkelse af arbejdet islandsk-grønlandske fiskerikommis- for bæredygtig udnyttelse, der hvor sion i Nuuk i marts 2018, hvor man der måtte være problemer. I den sam- diskuterede tilstanden for de fælles menhæng var der aktiv deltagelse og bestande, fælles indsats på fiskeri- bidrag fra fangererhvervet således at forskningsområdet og landingsmulig- grundlaget for samarbejdet blev øget. heder. Retten til fangst og udnyttelse af havpattedyr har altid været et af de 17.12 North Atlantic Marine bærende principper i NAMMCO. Heri Mammal Commission — indgår også at denne ret medfører en NAMMCO forpligtelse til, at fangsten foregår bæ- redygtigt og på en sådan måde, at den Grønland er sammen med Norge, minimerer dyrenes lidelser, samtidig Island og Færøerne medlem af Den med at de anvendte metoder og ud- Nordatlantiske Havpattedyrskommissi- styr ikke udsætter fangerne for fare. on (NAMMCO). NAMMCO blev etableret Fangstmetoder og mulige forbedringer i 1992 og arbejder for bevarelse, rati- af disse, har derfor også haft en central onel forvaltning og studier af havpat- placering i NAMMCO’s hidtidige arbej- tedyr regionalt i Nordatlanten. Andre de. lande som Canada, Danmark, Rusland og Japan deltager som observatører i Næste årsmøde vil finde sted i april NAMMCO. 2019 på Færøerne.

Det 26. årsmøde fandt sted i Tromsø i marts 2018 med Sekretariatet som 17.13 Den Internationale vært. NAMMCO er som regional fiskeri- Hvalfangstkommission — IWC organisation ved at undergå et Perfor- mance Review. Dette vil blive præsen- Den Internationale Hvalfangstkom- teret ved årsmødet i 2019. mission (IWC) er en international organisation, der i 2017 tæller 87 Makivik Corporation er i 2018 kom- medlemslande fra hele verden, som met på listen over godkendte Obser- skal sørge for den rette forvaltning vers til NAMMCO, hvilket bringer listen af verdens storhvalsbestande, og op på i alt 24 NGO’s og 21 IGO’s. herved muliggøre den fortsatte udvik- Grønland har efter dette årsmøde, ling af hvalindustrien. Der har siden formandskab i NAMMCO Rådet og i 1986 været et globalt moratorium, Komiteen om forvaltning af hvaler. der forbyder kommerciel udnyttelse

74 af hvalprodukter. Grønland er medlem øgede tendens til at politisere kvotetil- under Rigsfællesskabet. delingen til ASW lande. Fokus for eks- pertmødet var oprindelige folks rettig- Det er Kongeriget Danmark, der har heder, med inviterede internationale underskrevet den konventionsaftale, eksperter indenfor dette område. Dette som IWC baseres på. Dermed deltager blev præsenteret på årsmødet i 2016, Grønland som en del af den danske og vil forhåbentlig udgøre grundlaget delegation i IWC møderne. Samarbej- for dette videre arbejde i organisati- det er formaliseret i Rigets IWC-grup- onen. En ny ekspertworkshop under pe, hvor også Færøernes Landsstyre er samme emne vil finde sted i Barrow i repræsenteret. april 2018.

Naalakkersuisut støtter princippet Kommissionen mangler fortsat en om bæredygtig udnyttelse og arbejder grundlæggende forståelse for oprinde- for, at der på kort og langt sigt fortsat lige folks rettigheder og de godkendte er mulighed for hvalfangst i Grønland. internationale instrumenter, som flere Naalakkersuisut frygter, at en fortsat medlemslande har tilsluttet sig, men underminering af princippet om bære- ikke følger i IWC regi. Næste kommis- dygtig udnyttelse, med tiden vil kunne sionsmøde er i september 2018. ødelægge Grønlands muligheder for at drive hvalfangst. 17.14 Convention on Inter- Forventninger til næste periodes national Trade in Endangered indsats IWC har som bekendt altid været Species skueplads for stærkt polariserede synspunkter vedrørende hvalfangst. Sam- CITES liste I indeholder følgende tidig har der dog i organisationen de kvoterede arter: facto været enighed om, at oprindelige • Finhval, grønlandshval, kaskelot folk (Aboriginal Subsistence Whaling og sildepisker/vågehval (Østgrøn- (ASW)) i Alaska, Rusland, Grønland landsk). Af fuglearter kan nævnes samt St. Vincent and the Grenadines, grønlandsk havørn, vandrefalk og skulle have lov til at drive en begræn- jagtfalk set hvalfangst, hvis dette kunne ske på betrykkende vis, dvs. med respekt for, CITES liste II indeholder følgende hvad den videnskabelige komité skøn- kvoterede arter: nede, at der kan fanges af de relevante • Hvidhval, narhval, sildepisker/vå- bestande og ud fra dokumenterede be- gehval (Vestgrønlandsk) og isbjørn hov for hvalkød. samt marsvin, grind, spækhugger, hvidnæse og hvidskævring, der På årsmødet i 2014 førte en inten- ikke er kvoteret siv dialog mellem Rigsfællesskabet og andre IWC medlemmer, for at sikre CITES liste III indeholder følgende en forståelse af det grønlandske kvo- kvoterede art: tebehov til, at et flertal stemte ja til • Hvalros en grønlandsk kvote for kvoteblokken 2015-2018. Næste kvoteforhandlinger Hvert år afholdes der møder i Ani- sker i 2018. mals Committee og Plants Committee, og APN deltager når en art der findes Der er afholdt en ekspertworkshop i Grønland er sat på dagsorden. Når i efteråret 2015 i Maniitsoq, om IWC en art er sat på dagsorden er det som kvoter under kategorien oprindelige regel at op- eller nedliste arten. folks hvalfangst (ASW), hvor Rigsfæl- lesskabet arbejdede for at fjerne den

75 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

I sådanne tilfælde udarbejdes der Grønland deltog ikke i unionens sid- dokument som beskriver den biolo- ste generalforsamling i 2016, da der giske og forvaltningsmæssige sta- ikke var forslag der direkte berørte tus som anvendes til vurdering af arter fra Grønland. bestandssituationen og om arten er reguleret forsvarligt. 17.17 Joint Commission on Narwhal and Beluga — JCNB 17.15 Isbjørne i CITES COP17 Fælleskommissionen om hvid- og USA besluttede at de ikke ville gen- narhvaler (JCNB) mellem Canada og fremsætte forslag om oplistning af Grønland fra 1989 hviler på en sam- isbjørn i CITES til COP17. arbejdsaftale (MoU) med Canada/ Nunavut og Grønland som medlemmer, EU fremsatte derimod forslag om og NAMMCO som observatør. JCNB af- stramning af reglerne for trofæjagt, giver biologisk og forvaltningsmæs- hvor isbjørn nævnes. Grønland har sig rådgivning omkring fællesbestan- siden 2008 indført frivilligt og midler- de af hvid- og narhvaler i Baffin Bugt, tidigt eksportstop for isbjørneproduk- medens NAMMCO kan give forvalt- ter. Grønland tillader p.t. ikke trofæjagt ningsmæssig rådgivning ift. bestande på isbjørne. i Davis Strædet og Østgrønland, som ikke deles med Canada, samt forskning 17.16 The International Union af hvid- og narhvaler i Grønlandsk far- for Conservation of Nature — vand. IUCN Sidste Kommissionsmøde blev afholdt i Nuuk, i oktober 2015. På mødet The International Union for Conser- var et af de store fokusområder den vation of Nature (IUCN) er verdens nye rådgivning om narhvalkvoter for ældste og største naturbeskyttelses- fællesbestandene mellem Canada og organisation, med det formål at bevare den grønlandske vestkyst. Rådgivnin- økologisk mangfoldighed og bæredyg- gen var baseret på en ny kvotealloke- tig udnyttelse af naturen. Organisati- ringsmodel, der tager højde for hvilke onens medlemmer udgøres af stater, bestande der bidrager til fangsterne i statslige myndigheder samt interesse- de forskellige fangstområder i Canada organisationer (NGO’er). Grønland er og Grønland. Næste møde afholdes i medlem via Rigsfællesskabet. Canada i 2018, datoerne er endnu ikke fastlagte. IUCN har udviklet Rødlistesystemet og udgiver de internationale Rødli- JCNB’s og NAMMCO’s Fælles Viden- ster, der er en fortegnelse over truede skabelige Arbejdsgruppe foretog en plante- og dyrearter. At ”Rødliste vur- ny tælling og mærkning af narhvaler i dere” vil sige at foretage en vurdering august 2016 i Østgrønland, og den nye af plante- og dyrearternes risiko for at rådgivning blev modtaget i 2017, som uddø, ved at henføre den pågældende skal behandles i NAMMCO’s Videnska- art til en kategori ved opfyldelse af et belige Komité i 2018 og i SWG i efter- eller flere kvalitative og kvantitative året 2019. Formålet var at skaffe nye kriterier. tal for antallet af narhvaler i området mellem Kap Tobin (inkl. Scoresby Sund fjorden) og Umiivik fjorden i Østgrøn- land. Tallene skal bruges som rådgiv- ning på narhvalkvoter. Kommissionen

76 anerkender fortsat værdien og vig- at lande med isbjørnebestande samar- tigheden af den øgede anvendelse af bejder om forskning og beskyttelse af brugernes viden gennem samarbejdet isbjørne. Der arbejdes på at etablere med lokale fangere. et sekretariat. Traktatens forpligtelser gennemføres nationalt og koordineres Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet mellem de lande, hvor der er fælles is- med henblik på implementering af tid- bjørnebestande. ligere rådgivning, samt opnå en bære- dygtig udnyttelse. I den sammenhæng Isbjørnestaterne afholdte det sidste forventes der aktiv deltagelse og bi- fællesmøde i henhold til konventio- drag fra fangererhvervet, således at nen, i februar 2018 i Fairbanks, Alaska, grundlaget for samarbejdet kan øges. USA. Næste Kyststatsmøde sker i 2020 i Norge. 17.18 Oslo-Konventionen om isbjørne 17.19 Joint Commission on Polar Bear — JCPB Danmark har på vegne af Grønland tiltrådt den såkaldte Oslo-Konvention, I oktober 2009 indgik Grønland, The International ”Agreement on the Canada/Nunavut en samarbejdsaftale Conservation of Polar Bears and their (MoU) om en fremtidig fælles forvalt- Habitat” fra 1973, hvis primære for- ning og forskning vedr. fællesbestande mål er, at der skal samarbejdes mel- af isbjørne i Kane Basin og Baffin Bug- lem staterne, der har fællesbestande ten. Bestanden i Davis Strædet er ind- af isbjørne, om forskning og beskyttel- til videre udeladt fra dette samarbejde, se af isbjørne. I 1985, overtog Grøn- da bestandssammensætningen ikke land det fulde ansvar for beskyttelse kendes 100 %, og da den forvaltes af og forvaltning af isbjørnebestande ved en anden regional forvaltningsenhed i Grønland, inklusive det internationa- Nunavik. le, regionale og bilaterale samarbejde med andre isbjørne kyststater. Dette Der er blevet afholdt 3 kommissions- samarbejde foregår i dag primært gen- møder, senest i 2017. Ultimo juli 2016 nem IUCN’s isbjørnespecialistgruppe blev den nye rådgivning for isbjørne i (PBSG) og dialogmøder for isbjørne- Kane Basin og Baffin Bugt præsente- landene (kyststater). På grund af sti- ret. Fælleskommissionen modtog i juni gende pres om beskyttelse og fredning 2017en fangstrisiko analyse, der tager af isbjørne, er opgaverne i PBSG og i hensyn til det aktuelle fangstniveau, Kyststatsregi også stigende. Derfor har og medregner betydningen af klima- PBSG besluttet at afholde møder hvert forandringer (mindre hav is/habitat). andet år. PBSG er ved at konsolidere Analysens resultat dannede grund- sig som rådgivende organ for kyststa- laget for fælleskommissionens kvote- terne, som genoptog dialogmøderne i fordelingsmøde i Canada, oktober 2017. 2007. Det seneste møde i PBSG blev Fælleskommissionen opnåede enighed afholdt i juni 2016. om forslag til fordeling af kvoten for Baffin Bugt bestanden af isbjørne. Der Grønland deltager aktivt i kyststats- er fortsat samarbejde i fælleskommis- møderne og samarbejder via sine re- sionen angående fordelingen af kvoten præsentanter dels i arbejdsgrupper og for Kane Basin bestanden af isbjørne. i selve kyststatsmøderne. I traktaten Det videre arbejde i Fælleskommissio- opfordres der til indgåelse af samar- nen er at opdatere og revidere Fælles- bejdsaftaler mellem lande, som har kommissionens aftalememorandum, fælles isbjørnebestande. Formålet er, og dertil hørende dokumenter.

77 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

18 Departementet for Erhverv, 18.2 Markedsføring og han- Arbejdsmarked, Handel og delsfremstød Energi I arbejdet med at fremme Grøn- lands eksport og promovere Grønland 18.1 Rammebetingelser i forskellige sammenhænge har fokus i årets løb været på følgende områder: For også fremadrettet at sikre vel- færd i Grønland, blandt andet gen- • Grønland som turistdestination nem nytænkning og en kontinuerlig • Eksport af is og vand erhvervsmæssig udvikling og vækst, • Modernisering af rammebetingel- arbejdes der løbende for en forbedring serne på erhvervsområdet af rammerne for et dynamisk erhvervsliv. Målet er at skabe økonomisk aktivi- • Eksport- og handelsfremstød af tet, der genererer flere arbejdspladser fisk/skalddyr og sælskindspro- og indtægter til samfundet. dukter

En afgørende faktor for at tiltrække • Promovering af energiområdet udenlandske investeringer er bl.a. en internationalt, herunder vand- løbende modernisering af rammebetin- kraftspotentialet gelserne, hvor lovgivningen blandt an- • Infrastrukturinvesteringer i Grøn- det tilpasses internationale standarder. land, herunder de kommende lufthavnsprojekter Det seneste bidrag hertil er ”Strate- gien for eksport af is og vand”. I denne Vestnorden Travel Mart er et væsent- er der 21 anbefalinger, som skal bidra- ligt forum til markedsføring af Grøn- ge til vækst, og til at grønlandsk is og land som turistdestination. vand kommer på det konkurrencepræ- gede internationale is- og vandmarked. Arrangementet gennemførtes i samarbejde mellem Grønland, Island og Derudover har Naalakkersuisut lan- Færøerne med det formål at styrke ud- ceret en ny sektorplan for energi- og viklingen af turismen i hele regionen. vandforsyning. Formålet med denne er Det er en såkaldt business-to-business at øge produktion og eksport på dette handelsmesse, som tiltrækker ind- område. købere fra hele verden.

Naalakkersuisut har desuden i en I den nationale sektorplan for turis- årrække arbejdet på at forbedre ad- me 2016-2020 ”Turisme i Grønland — gangen til finansieringsmuligheder for Hvad skal der til?” fremgår det, at et virksomheder i Grønland. Der er løben- centralt element for udvikling af turis- de skabt mulighed for at søge finansiel me er etablering af visitor centre. støtte og økonomiske garantier eks- ternt — både for små lokale iværksæt- Visitor centrene vil således indgå tere og større selskaber med et mere som en central del af markedsføringen internationalt sigte. af Grønland som turismedestination i årene frem. Følgende aktører har inden for de seneste år øget deres fokus i forhold til Længst fremme er arbejdet med investeringer i Grønland: visitor centeret i Ilulissat. Der skal anlægges et Isfjord-center ved den ◊ Vækstfonden UNESCO-fredede isfjord ved Ilulissat, ◊ Den Nordiske Investeringsbank som med de store isbjerge hvert år tiltrækker tusindvis af turister. ◊ Den Europæiske Investeringsbank

78 Isfjordcentret skal for fremtiden for- Reformen er baseret på solidaritet og midle isfjordens unikke fortælling. retfærdighed, idet der indføres ens priser i hele landet for el og vand. Anlægsarbejdet af det nye besøgs- center skal starte i løbet af 2018 med De fleste bosteder betalte før -refor forventet åbning i 2020. Nordea- men 3,25 pr. kWh for el, med enkelte fonden har ultimo 2017 besluttet at bi- undtagelser f.eks. i Nuuk og Ilulissat drage til Isfjord-centret. Det er desuden hvor priserne var hhv. 1,63 kr. pr. kWh finansieret af Realdania, Grønlands og 2,50 kr. pr. kWh. — med den nye Selvstyre og daværende Qaasuitsup reform er ensprisen 1,60 kr. pr. kWh Kommunia. for alle.

I efteråret 2017 deltog Naalak- Før reformen betalte de fleste 33,40 kersuisoq for Erhverv, Arbejdsmar- DKK pr. m3 vand, med enkelte undta- ked, Handel og Energi Hans Enoksen gelser f.eks. i Nuuk og Ilulissat hvor i et erhvervsfremstød i Kina sammen priserne var hhv. 25,55 DKK pr. m3 med formand for Naalakkersuisut Kim og 19,12 DKK pr. m3 — med den nye Kielsen, Naalakkersuisoq for Fiskeri og reform er ensprisen 19 DKK pr. m3. Fangst Karl-Kristian Kruse og Naalak- kersuisoq for Råstoffer Múte B. Egede. Det har været af højeste prioritet, at vilkårene lettes for alle, men de stør- Besøget havde fokus på markeds- ste besparelser tilkommer befolknin- føring af Grønlands turismepotentiale gen i de mindre byer og bygder. Også samt promovering af sælskindspro- fiskeindustrien vil få glæde af den nye dukter, eksport af is og vand samt de prisreform med endnu lavere priser på grønlandske vandkraftspotentialer. el og vand. Derudover blev der afholdt en række møder med kinesiske virksomheder Naalakkersuisut ønsker, at Grønland for at præsentere de kommende luft- bliver selvforsynende med grøn energi. havnsplaner i Grønland. Dette fremgår bl.a. i sektorplan for energi- og vandforsyning, hvor et af Turen inkluderede også et besøg på hovedtemaerne er grøn energi over en fiskerimesse i byen Qingdao, hvor alt, hvor det er muligt, således at den også Royal Greenland og Polar Seafood offentlige energiforsyning i videst mu- deltog. lige omfang skal komme fra vedvarende energikilder. Der skal bl.a. udvikles og etableres vedvarende energikilder 18.3 Energi til mindre steder i Grønland. Det skal tillige sikres, at der er den fornødne Sektorplan for energi- og vandforsy- ”perspektivering” i forhold til at kunne ning blev godkendt af november 2017. forsyne en kommende mineindustri Sektorplanen har tre hovedlinjer for og øvrige industrier med vedvarende Naalakkersuisuts arbejde og priorite- energi – i det omfang dette er sam- ringer for den offentlige forsyning af fundsøkonomisk muligt. energi og vand frem til 2030: I forbindelse med implementeringen 1. Lavere priser på el og vand af sektorplanen er Departementet for 2. Grøn energi over alt, hvor det er Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og muligt Energi ved at udvikle et større mar- kedsføringsmateriale, der kan fremme 3. Modernisering af energisystemet Grønlands position som en attraktiv Naalakkersuisut lancerede i den placering for energiintensive erhverv forbindelse en gennemgribende re- herunder bl.a. datacentre. form af prisstrukturen for el og vand.

79 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Nukissiorfiit vedtaget den 8. juni 2016. Detaljerede Nukissiorfiit er Grønlands energi- og bestemmelser for lov nr. 616 om eks- vandforsyningsselskab og spiller en portkontrol og lov nr. 621 om sikker- vigtig rolle for at opnå målsætningen hedsforanstaltninger i 2017 er under om at anvende vedvarende energi i forberedelse. hele Grønland. Danmark er ansvarlig for ikke-spred- Nukissiorfiit leverer i dag fjernvarme ningsspørgsmål i Kongeriget Danmark, 16 steder i landet, mens Mittarfeqarfiit herunder sikkerhedsforanstaltninger leverer fjernvarme i Kangerlussuaq og samt sikkerhed og eksport af produkter Narsarsuaq. med dobbelt anvendelse (dual-use), etablerer aftalen en ramme for en fæl- Allerede i dag udgør de fossile brænd- les tilgang til at sikre overholdelse af sler kun 25 %, hvorimod vedvarende Kongeriget Danmarks internationale energikilder samt restvarme og af- forpligtelser til ikke-spredning. faldsforbrænding udgør 75 %. Som en del af aftalen om de særlige Det er oplagt, at Grønland finder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoli- inspiration hos og samarbejder med tiske spørgsmål i forbindelse med den andre lande på energiområdet. Derfor mulige fremtidige minedrift og eks- vil Nukissiorfiit fremadrettet øge sam- port af uran fra Grønland er territori- arbejdet — særligt med de områder, ale forbehold for Grønland vedrørende der deler vores klima- og forsynings- seks konventioner ved at blive ophæ- mæssige udfordringer. vet, herunder forbeholdet for fælles Nukissiorfiit deltog ligeledes i konventionen om sikker håndtering erhvervsfremstødet i Kina i efteråret af brugt brændsel og om radioaktivt 2017, hvor der blev afholdt møder med affaldshåndtering (”Fælleskonventio- en række kinesiske energiaktører med nen”). henblik på udveksling af erfaringer og I 2017 blev der i der i forbindelse netværksdannelse m.v. med udarbejdelse af den nationale rapport, som er betingelse i ”Fælleskon- 18.4 Multilaterale aktiviteter ventionen” for første gang rapporteret for Grønland. Den grønlandske del er udarbejdet af Grønland Selvstyres uaf- Uran hængige og videnskabelige rådgiver, Danmark og Grønland underskrev i ”DCE — Nationalt Center for Miljø og januar 2016 en aftale vedrørende de Energi ved Aarhus Universitet” med særlige forhold om udenrigs- og for- blandt andet bidrag fra Miljøstyrelsen svarspolitik og sikkerhedspolitikken i for Råstofområdet, Departementet for relation til fremtidig minedrift og eks- Sundhed, Departementet for Råstof- port af uran fra Grønland. fer samt Departementet for Erhverv, Aftalen danner også grundlag for den Arbejdsmarked, Handel og Energi. danske lovgivning for Grønland om sik- Som følge af førnævnte rapportering kerhedsforanstaltninger og eksport- forventes der afholdt et ”review-mø- kontrol, herunder eksport af nukleart de” i Det Internationale Atomenergis- materiale fra Grønland underlagt nu- agenturs (IAEA) hovedkontor i Wien i kleare samarbejdsaftaler. Formålet er maj 2018. at sikre, at eksporten er korrekt be- Derudover fortsætter det dansk-grøn- skyttet og brugt til fredelige formål. landske arbejde med hensyn til ophæ- Lov nr. 616 om eksportkontrol for velse af de territoriale forbehold for Grønland og lov nr. 621 om sikker- ILO-konvention nr. 115 om beskyttelse hedsforanstaltninger for Grønland blev af arbejdstagere mod ioniserende

80 stråling. Inatsisartut har tidligere ved- Inatsisartut besluttede på FM 2015, at taget at tiltræde ILO-konvention nr. Grønland skal tiltræde de 5 ILO-kerne- 115 om beskyttelse af arbejdstagere konventioner, som ikke finder anven- mod ioniserende stråling. Naalakker- delse i Grønland. suisut arbejder således på en ræk- ke bekendtgørelser på området, såle- Kernekonventionerne indeholder des at konventionen efterfølgende kan universelle menneskerettigheder og træde i kraft. grundlæggende arbejdstagerrettig- heder om organisationsfrihed og om Endelig var Formanden for Naalak- retten til at føre kollektive overens- kersuisut i maj 2017 vært for general- komstforhandlinger; afskaffelse af alle direktøren for Det Internationale Atom- former for tvangsarbejde; reel afskaf- energiagentur, Yukiya Amano. Gener- felse af børnearbejde; og afskaffelse af aldirektøren besøgte Grønland i 3 dage, forskelsbehandling med hensyn til be- hvor han blandt andet besigtigede skæftigelse og erhverv. Kvanefjeldet, mødtes med borgmeste- ren og øvrige medlemmer af Kommu- Der er iværksat en proces med hen- nalbestyrelsen i Kommune Kujalleq. blik på, at Grønland i løbet af perioden 2017 til 2020 bliver omfattet af de 5 ILO-konventioner sidste kernekonventioner, som mang- Offentlig administration og service ler at være gældende i Grønland: udgør 40 % af arbejdstyrken. Fiskeri ◊ nr. 98 om organisationsretten og og rejefiskeri er Grønlands primære den kollektive forhandlingsret industri med 16 % af arbejdsstyrken. Der satses på udvikling indenfor mine- ◊ nr. 100 om ligeløn drift og råstofsudvinding samt turisme. ◊ nr. 111 om forskelsbehandling Antallet af arbejdssøgende faldt fra med hensyn til beskæftigelse og 3.360 arbejdssøgende i 2014 til 2.249 erhverv i 2017 (opgjort for juli måned). ◊ nr. 138 om mindstealder for be- skæftigelse Beskæftigelsespolitikken retter sig bl.a. mod opkvalificering af især ufag- ◊ nr. 182 om afskaffelse af de vær- lærte. I 2015 var 84 % af arbejdsstyr- ste former for børnearbejde ken ufaglærte, 13 % erhvervsuddan- nede og 1 % videreuddannede. ILO Konvention nr. 98 blev dermed tiltrådt i 2017 i henhold til ovenstående Unge er overrepræsenterede i ledig- plan. hedsstatistikken. Det er derfor nød- vendigt sætte tidligt ind med tilbud om Extractive industries transpar- vejledning, afklaring, mv. og tilbud og ency initiative (EITI) tilskyndelse til uddannelse. EITI er en organisation, som arbejder for åbenhed i råstofudnyttende lande i ILO er et treparts agentur under FN forhold til bl.a. skatteindtægter/royal- med deltagelse af regeringer, arbejds- ty, ejerskabsstruktur og transparente givere og arbejdstagerrepræsentanter. processer i forvaltningen af råstoffer. ILO fastsætter arbejdsnormer, udvikler politikker og udformer programmer til Det har været et politisk ønske i Grøn- fremme af anstændige arbejdsforhold land at få afdækket fordele og ulemper for alle kvinder og mænd. ved en eventuel nærmere tilknytning til EITI. På baggrund heraf er der ble- Grønland vil i tråd med tidligere år vet set på juridiske og ressourcemæs- deltage i ILO’s Arbejdskonference 2018 sige problemstillinger ved en eventuel i Geneve sammen med Danmark. nærmere tilknytning til EITI.

81 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Arbejdet med EITI har hidtil udmøn- Ministerråd for arbejdsliv (MR-A) tet sig i en anbefaling i ”Rapporten De nordiske regeringers samarbej- om fremme af kommercielt erhvervs- de inden for beskæftigelses- og ar- samarbejde mellem Grønland og Dan- bejdsmarkedsområdet og arbejdsmiljø mark”. Heraf fremgik det, at det for og -ret ledes af de nordiske arbejds- at sikre gennemsigtighed og højere og beskæftigelsesministre MR-A. standarder for udvindingsindustrien i Grønland anbefales, at rammerne for MR-A mødes én gang årligt for at drøf- en grønlandsk associeringsaftale med te aktuelle overordnede fælles udfor- ”Extractive Industries Transparency dringer og fremme nordiske indsatser Initiative” (EITI) afdækkes nærmere. inden for arbejdslivsområdet, hvor fælles handling og politik kan supple- Der arbejdes på færdiggørelse af en re landenes egne indsatser, og som EITI-redegørelse, som ser nærmere skal bidrage til at sikre et bæredygtigt på disse problemstillinger og i tillæg grundlag for et velfungerende nordisk fremkommer med anbefalinger om det arbejdsmarked i et konkurrencedygtigt eventuelle videre arbejde i forhold til Norden. Grønland og EITI. Grønland har på lige fod med Fær- øerne og Åland taleret, ikke stemme- 18.5 Nordisk samarbejde ret. MR-A blev afholdt i Oslo den Ministerråd for bæredygtig vækst 28. november 2017. Daværende (MR-vækst) Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejds- De nordiske landes samarbejde inden marked, Handel og Energi havde ikke for områderne erhverv, energi og regi- mulighed for at deltage. onalpolitik skal sikre regionens fortsatte vækst. Samarbejdet ledes af de nordiske ministre for erhvervs-, energi- og regionalpolitik.

På ministerrådsmødet for næring (erhverv) i Bergen i maj måned 2017 deltog departementet på vegne af da- værende Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi. Her blev der nedsat en turismearbejds- gruppe, som bl.a. skal se på turisme- samarbejde i Norden, herunder fælles markedsføring på de asiatiske fjern- markeder.

Initiativet er i god tråd med den internationale markedsføring, som departementet i øvrigt laver på turismeområ- det i bl.a. Kina.

82 19 Departementet for Sociale skal handicaptalsmanden være et cent- Anliggender, Familie, Ligestil- ralt omdrejningspunkt og en aktiv for- ling og Justitsvæsen taler for alle personer med handicap. Under efterårssamlingen 2017 frem- 19.1 FN’s konvention om ret- lagde Naalakkersuisut et forslag til tigheder for personer med Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap. Det nye lovforslag har handicap (CRPD) fokus på at styrke rettighederne for personer med handicap. Danmark ratificerede FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Han- Danmark, herunder Grønland og Fær- dicap med ikrafttræden den 24. august øerne skal næste gang afrapportere til 2009 uden forbehold for Grønland. FNs handicapkomite i 2019. Inatsisartut har på efterårssamlingen i 2012 tiltrådt konventionen. FN’S børnekonvention: afrapportering, opfølgning og eksamination Grønland bidrog til den første danske (september 2017) periodiske afrapportering til FN’s handi- FN’s Konvention om Barnets Rettig- capkomite og deltog i den danske dele- heder (Børnekonventionen) fastsætter gation til eksamination hos komiteen i en række bestemmelser om, at lande, 2014. der tiltræder konventionen, respekte- FNs handicapkomite afleverede som rer børn som selvstændige individer afslutning på afrapporteringen og med politiske, økonomiske, sociale og eksaminationen en række afsluttende kulturelle rettigheder. Landene forplig- observationer samt anbefalinger. Disse ter sig til at opretholde børns rettighe- havde fokus på udfordringer i forhold til der i deres lovgivning, administration blandt andet: Manglende handicappoli- mv. tiske handlingsplaner, manglende ind- Grønland tiltrådte FN’s Børnekonven- dragelse af civilsamfundet, manglende tion i 1993. inkorporering af handicapkonvention i lovgivning og manglende kvantitative I overensstemmelse med Børnekon- data. ventionens artikel 44, stk. 1, har Grøn- land i 2015 afleveret bidrag til - Dan Opfølgning på disse anbefalinger marks 5. periodiske rapport til FN’s pågår. Følgende kan nævnes: Komité om Barnets Rettigheder.

Naalakkersuisut besluttede i 2015, Departementet for Sociale Anliggen- at FN’s handicapkonventions artikel der, Familie, Ligestilling og Justitsvæ- 33 omkring inddragelse af civilsam- sen har forestået koordineringen af det fundet og organisationer for personer grønlandske afsnit, der er udarbejdet med handicap gennemføres gennem et med bidrag fra relevante departemen- trekantssamarbejde mellem Grønlands ter. Råd for Menneskerettigheder, Dansk Institut for Menneskerettigheder og Det er et led i Grønlands forpligtel- Departement for Sociale Anliggender, ser efter konventionen, at der hvert Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. 5. år afgives en beretning (rapport) til Børnekomiteen om fremskridt og for- I foråret 2017 vedtog Naalakker- anstaltninger, der er truffet i forhold suisut en lov om handicaptalsmand og til de rettigheder, der er anerkendt i der er oprettet en talsmandsinstitution konventionen. for personer med handicap. Med udgangspunkt i FN’s Handicapkonvention

83 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Danmark skal efterfølgende til eksa- konkluderende bemærkninger til, hvor- mination i efterlevelsen af Børnekon- ledes Danmark, herunder Grønland, i ventionen, blandt andet på baggrund højere grad kan efterleve konventionens af rapport og opfølgning på anbefalin- indhold. Komiteens anbefalinger til ger fra sidste eksamination. Grønland omhandler bl.a. en styrkelse af indsatser mod vold mod kvinder, Danmark, herunder Grønland og nedbringelse af aborter, flere kvinder i Færøerne har senest været til eksami- politik mv. nation ved Børnekomiteen i september 2017. Eksaminationen tog afsæt i Dan- Opfølgning på anbefalingerne pågår, marks 5. periodiske rapport samt en herunder en handlingsplan, der om- række opfølgende spørgsmål (”list of handler, hvordan anbefalingerne kan issues”) mv., stillet af Børnekomiteen. efterleves, samt angivelse af ressortansvarlige departementer mv. for op- På baggrund af eksaminationen kom følgning på anbefalingerne. Børnekomiteen efterfølgende med en række anbefalinger og konkluderende Danmark afleverede i 2017 en midt- bemærkninger til, hvorledes Danmark, vejsrapportering til komiteen, der bl.a. herunder Grønland, i højere grad kan omhandler, hvorledes Grønland har efterleve Børnekonventionens indhold. imødekommet komiteens anbefaling om, at Grønland yderligere skal styrke På Naalakkersuisuts hjemmeside un- kvaliteten og tilgængeligheden af be- der Departementet for Sociale Anlig- skyttende tiltag, herunder tilhold for gender, Familie, Ligestilling og Justits- kvinder, som er ofre for vold, med ved- væsen fremgår FN’s Børnekonvention, tagelsen af, at den danske Lov om til- Danmarks 5. periodiske rapport samt hold, opholdsforbud og bortvisning fra en række andre dokumenter, blandt 2012 også gælder i Grønland (ved kon- andet fra sidste eksamination, anbe- gelig anordning), dog tilpasset grøn- falinger, konkluderende bemærkninger landske forhold. mv. på grønlandsk, dansk og engelsk. Danmark, inkl. Grønland og Færøer- CEDAW (FN’s konvention om af- ne skal indsende 9. periodiske rapport skaffelse af alle former for diskri- i marts 2019. mination mod kvinder) Man kan læse FN’s konvention FN’s Konvention om afskaffelse af alle (CEDAW), Danmarks 8. periodiske rap- former for diskrimination mod kvin- port samt en række andre dokumenter, der (CEDAW) giver kvinder en ræk- bl.a. fra sidste eksamination, konklu- ke grundlæggende politiske, sociale, derende bemærkninger og anbefalin- kulturelle og økonomiske rettigheder. ger mv. på departementets hjemme- Grønland tiltrådte FN’s konvention i side på grønlandsk og dansk. 1983.

Den 24. februar 2015 var Danmark til eksamination i FN’s konvention om af- 19.2 Indgåelse af vestnordisk skaffelse af alle former for diskrimina- socialministeraftale på social- tion mod kvinder (CEDAW). Eksamina- området tionen tog udgangspunkt i Danmarks 8. periodiske rapport til komiteen samt Den færøske, islandske og grønland- en række opfølgende spørgsmål ”list of ske socialminister har ønsket at indgå issues”, CEDAW-komiteen har stillet. et tættere samarbejde i vestnorden på socialområdet, fordi de vestnor- Komiteen fremkom efterfølgen- diske lande har meget til fælles på bl.a. de med en række anbefalinger og socialområdet.

84 Et styrket samarbejde mellem de På mødet gav Sara Olsvig en in- vestnordiske socialministre skal tage troduktion til den politiske situation udgangspunkt i en række punkter, som i Grønland og redegjorde for vigtig- de vestnordiske socialministre finder heden af det arktiske samarbejde. vigtige og relevante at samarbejde om, f. eks. indsatser mod vold, social ud- Landene i Arktis har helt forskellige sathed, ulighed, handicap mv. forhold, men alligevel en lang række fælles udfordringer, som f.eks. klima- Aftalen lægger op til at fremme samar- ændringer, infrastruktur, sociale- og bejdet gennem årlige møder, netværk, sundhedsforhold, turisme og erhvervs- dialog samt nedsætte arbejdsgrupper udvikling, som det er godt løbende m.v. Samarbejdsaftalen lægger bl.a. at drøfte med andre arktiske landes op til et årligt møde, der afholdes på parlamentarikere. skift i de vestnordiske lande. Den arktiske parlamentarikerkomi- Departementet udarbejdede et ud- te har medlemmer fra de otte arktiske kast til samarbejdsaftale på socialom- staters parlamenter, mens blandt rådet mellem de vestnordiske socialmi- andre Vestnordisk Råd og Nordisk nistre. Råd deltager som observatører. Ved komiteens møde i Kangerlussuaq del- I f. m. MR-JÄM mødet den 8. - 9. maj tog parlamentarikere fra Rusland, mødtes de vestnordiske ligestillings- Canada, Finland, Sverige, Island, ministre, der også er socialministre, Færøerne og Danmark. og fik underskrevet en aftale om samarbejde mellem socialministre- ne i Vestnorden. Sara Olsvig invitere- 19.4 Deltagelse i Barber- de sine ministerkolleger til Grønland shop-konference om ligestil- (Sisimiut) i oktober 2017 med handicap ling som tema, eftersom der er et særligt fokus på handicapområdet i 2017 med Departementet deltog på embeds- etablering af handicaptalsmandsinsti- mandsplan i den nordiske og interna- tution, landsdækkende handicapcenter tionale ligestillingskonference ”Barber- og fremsættelse af forslag til en ny lov shop Conference: Equality at Home om støtte til personer med handicap, and at Work Mobilizing Men and Boys på Inatsisartuts efterårssamling. for Gender Equality” den 12. oktober Udskrivelse af valg på Island med- 2017 i FN Byen, København. førte imidlertid, at mødet blev udskudt Konferencen var arrangeret af det til et senere tidspunkt. islandske udenrigsministerium med støtte fra Nordisk Ministerråd og UN 19.3 Deltagelse i møde med Women og bestod af en række oplæg, den stående komité af ark- paneldebat samt gruppearbejde. tiske parlamentarikere Naalakkersuisoq Sara Olsvig skulle have deltaget i en ministerpaneldebat Daværende Naalakkersuisoq for med den danske og færøske ligestil- Sociale Anliggender, Familie, Ligestil- lingsminister, men blev desværre for- ling og Justitsvæsen Sara Olsvig deltog hindret i at deltage. som Viceformand for Naalakkersuisut i et møde med den stående komité af ”Barbershop”-konference konceptet arktiske parlamentarikere (SCPAR) den er tænkt som et forum, hvor mænd 15. maj 2017 i Kangerlussuaq. taler med mænd om deres holdnin- ger, udfordringer, følelser, roller mv.

85 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

som mænd. Der deltog både mænd 19.5 Deltagelse i konferen- og kvinder på konferencen, hvis fokus cen ”The SDGs in the Arctic — var, hvordan der kan opnås mere Local and Global Perspectives” ligestilling på arbejdsmarkedet såvel som i hjemmet. Mænd skal deltage og Daværende Naalakkersuisoq for give deres besyv med i diskussionen Sociale Anliggender, Familie, Lige- om ligestilling. Statistik og en række stilling og Justitsvæsen Sara Olsvig undersøgelser viser, at mænd på deltog i den internationale højniveau mange måder sakker bagud sammen- konference ”The SDGs in the Arctic lignet med kvinder. Mænds gennem- — Local and Global Perspectives” den snitslige middellevetid stiger mindre, 1. december 2017 i Udenrigsministeri- ligesom mænd er mere tilbøjelige til at et, København. være barnløse, lever alene, får livstil- sygdomme, færre får uddannelse mv. Konferencen, som Grønland var Det er derfor vigtigt at have et særligt medvært for, satte fokus på FN’s Ver- fokus på mænd i bl.a. sundheds-, densmål for Bæredygtig Udvikling social- og uddannelsessektoren. (SDG) i Arktis.

Praksiserfaringer, bl.a. baseret på Daværende Naalakkersuisoq Sara lovgivning og politikker i såvel det Olsvig understregede i et indlæg bl.a. offentlige som det private, og udford- vigtigheden af at bruge FNs Verdensmål ringer for, hvorledes man kan fremfor Bæredygtig Udvikling (SDG) i me ligestilling på arbejdsmarkedet, Arktis strategisk, herunder som ram- blev præsenteret af en række forskere, me og værktøjer for samarbejde samt politikere, diplomater og repræsentan- bæredygtig økonomisk og social ter fra det private erhvervsliv mv. udvikling i Arktis.

Konferencens primære budskab var, at det er en ”win-win” situation for alle, når der er større mangfoldighed på arbejdsmarkedet.

86 20 Departementet for Natur Derudover er der igangværende aktivi- og Miljø teter i relation til invasive arter.

Miljøstyrelsen for Råstofområdet vil Arctic Monitoring Assessment gøre opmærksom på, at Miljøstyrel- Programme (AMAP) sen gennem Grønlands Naturinstitut er Grønland deltager i Arktisk Råds ar- co-lead i arbejdsgruppen Arctic EIA i bejdsgruppe Arctic Monitoring Assess- SDWG under Arktisk Råd. ment Programme (AMAP), som har fokus på klimaforandringer og andre Derudover vil Miljøsstyrelsen for miljømæssige problemstillinger såsom Råstofområdet gøre opmærksom på, miljøgiftes betydning for sundheden i at IAEA affaldskonventionen ressort- Arktis — både hos dyr og mennesker. mæssigt er beskrevet i kapitel 18 under Departementet for Erhverv I april 2017 offentliggjorde AMAP rap- i UPR 2017. porten ”Snow, Water, Ice, Permafrost in the Arctic” om klimaforandringer og ændringer i sne-, is- og vandforhold 20.1 Arktisk Råd i Arktis. Ydermere vil AMAP i løbet af 2018 offentliggøre rapporten Adap ” - Conservation of Arctic Flora and tation Actions for a Changing Arctic”. Fauna (CAFF) Rapporten beskriver de udfordringer Grønland deltager i Arktisk Råds og muligheder, klimaforandringerne gi- arbejdsgruppe Conservation of Arctic ver for en række sektorer i Vestgrøn- Flora and Fauna (CAFF), som beskæf- land og Nunavut-området i Canada. tiger sig med beskyttelse af biodiversitet og økosystemer og bidrager til at Foruden disse to rapporter har AMAP sikre implementering af Konventionen de seneste par år udgivet videnskabe- om Biologisk Mangfoldighed (CBD). lige rapporter om udledning af sod og Grønland ved Departementet for Na- metan, radioaktivitet, sundhed og for- tur og Miljø varetager som ansvarlig suring m.fl. koordinerende enhed i Selvstyret Rigs- fællesskabets interesser som Head of Protection of the Arctic Marine Delegation i arbejdsgruppen. Environment (PAME) Grønland deltager i Arktisk Råds ar- Grønland har fortsat haft fokus på at bejdsgruppe PAME, som arbejder for sikre, at aktiviteter i regi af monite- beskyttelse af det arktiske havmiljø. ringsprogrammet ”Circumpolar Biodi- PAME beskæftiger sig med land- og versity Monitoring Programme” (CBMP) havbaseret forurening af det arktiske er tæt forbundet til den igangværende havmiljø ved hjælp af langsigtede poli- opfølgning af anbefalinger fra Arctic tiske målsætninger. Biodiversity Assessment (ABA). Grøn- land/Danmark har forsat co-lead rollen PAME arbejder for at styrke vidensop- på programmet. bygningen på havmiljøområdet i Arktis ved at etablere og varetage en række En lang række indsatser under CAFF forskelligartede projekter som kan ud- har relevans for Grønland. I 2017 ud- munde i policy anbefalinger, rapporter, gav Arktisk Råd således rapporten Sta- vejledninger osv. Projekterne omhand- te of Arctic Marine Biodiversity. Denne ler særligt emner som marint beskyt- rapport giver en status for den arktiske tede områder, invasive arter, marint marine biodiversitet og igangværen- affald, HFO og shipping. de moniteringsindsatser samt udpe- ger områder hvor der mangler viden.

87 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

I PAME’s arbejdsprogram for 2017- man skal anvende forsigtighedsprin- 2019 er der fokus på at styrke cippet i forvaltningen af de levende samarbejdet på tværs af grænser. PAME ressourcer. samarbejder med en række internationale organisationer, observatørstater Særlige fokusområder for Grønland og andre arbejdsgrupper i Arktisk Råd. har i de seneste år været drøftelser I 2018 vil PAME eksempelvis fortsæt- om beskyttelse af marine områder og te samarbejdet med arbejdsgruppen procedure for identificering af mari- Conservation of Arctic Flora and Fauna ne økologisk og biologisk signifikan- (CAFF) om invasive arter i Arktis. te områder (Ecologically or Biologi- cally Significant Marine Areas EBSA). Grønlands Selvstyre ved Depar- Endvidere indgår Grønland i drøftelser tementet for Natur og Miljø del- om frivillige vejledninger til processer tager i Rigsfællesskabets delegation på vedr. vidensdeling med oprindelige folk PAME-møderne. med fokus på at sikre principper under FN’s Erklæring om Oprindelige Folk Task Force of Arctic Marine Co- (UNDRIP). operation i regi af Arktisk Råd (TFAMC) Beskyttelse og bæredygtig ud- Arktisk Råd nedsatte i 2015, ”Task nyttelse af biodiversitet udenfor Force of Arctic Marine Cooperation” national jurisdiktion (BBNJ — Bio- (TFAMC). Gruppen fik til opdrag at diversity beyond Areas of National drøfte og vurdere fremtidige behov Jurisdiction) for et styrket samarbejde omkring det Da der endnu ikke er en global aftale arktiske havområde herunder behov om beskyttelse af verdens marine bio- for et specifikt samarbejdsforum f.eks. diversitet er det besluttet under FN, at via en regional konvention eller en me- der skal arbejdes for at formulere en kanisme for udpegning af marint be- tillægskonvention til den nuværende skyttede områder i Arktis. Det lykke- FN havretskonvention (UNCLOS — Uni- des dog ikke at opnå enighed. Der blev ted Nations Convention on the Law of på Arktisk Råds ministermøde i 2017 the Sea). givet et nyt mandat til gruppen som i perioden 2017-2019 viderefører drøf- I perioden 2015 – 2017 har der været telserne. Grønland har indgået aktivt i drøftelser om indhold af en sådan dette arbejde, med Departementet for aftale. Disse drøftelser mundede ud Natur og Miljø som ansvarlig koordine- i at det med FN’s Generalforsamlings rende enhed i Selvstyret resolution 72/249 af 24. december 2017 blev besluttet at igangsætte en regeringskonference i regi af FN. Der 20.2 International biodiver- afholdtes et kort møde i april 2018 i sitet FN. Herefter afholdes der løbende for- handlingsmøder i FN i perioden 2018- Konventionen om biologisk 2020 med målet om at indgå en aftale. mangfoldighed (CBD) Forhandlingerne vil adressere delem- Biodiversitetskonventionen om- ner vedrørende marine genetiske res- handler gener, arter og økosystemer. sourcer, inklusiv spørgsmål om de- Departementet for Natur og Miljø va- ling af goder herfra, områdebaserede retager denne konvention og indgår forvaltningsredskaber, herunder ma- aktivt i forhandlinger under konventi- rine beskyttede områder, miljøkon- onen. Konventionen fastsætter at ud- sekvensvurderinger, kapacitetsopbyg- nyttelsen af de levende ressourcer skal ning og overførsel af marineteknologi ske på et bæredygtigt grundlag og at samt tværgående emner.

88 Departementet for Natur og Miljø vare- 20.4 Nordisk Ministerråd tager koordineringen af Grønlands positioner og indgår i Kongerigets Grønland har deltaget på embeds- delegation med henblik på at varetage mandsniveau i de to årlige møder i Grønlands interesser. Nordisk Ministerråd for Miljø i 2017.

De væsentligste drøftelser i Minister- 20.3 Oslo-Paris konventione- rådet har omhandlet plastaffald i hav- nen (OSPAR) ene, vedtagelse af Oslo-deklarationen (en nordisk opfølgning på Paris-afta- Oslo-Paris konventionens formål er len og opfordring til fortsat at sætte at forebygge og bekæmpe forurening klimaspørgsmålet højt på dagsorden), af det marine miljø. OSPAR-konventi- gennemlysning af Nordisk Ministerråds onen er underskrevet og ratificeret af arbejde i miljø- og klimasektoren samt 15 lande, som samarbejder om at be- det kommende samarbejdsprogram for skytte det marine miljø og den marine sektoren for 2019-2024. biodiversitet i Nordøst-Atlanten. Der arbejdes herunder med problemstil- Grønland har givet input til såvel linger for arter der findes i Grønland, gennemlysningen som det kommen- biodiversitet, marine beskyttede områ- de samarbejdsprogram. De vigtigste der samt problemstillinger relateret til grønlandske prioriteringer i de kom- råstofområdet. mende års arbejde er vidensopbygning ang. biodiversitet og økosystemer. OSPAR består af fire geografiske -re Derudover er det vigtigt at Nordisk gioner, hvoraf Region 1 består af hav- Ministerråds aktiviteter sker i tæt kob- områderne ved Grønland, Island og ling til Arktisk Råds arbejde. Norge. I de sidste år har der i OSPAR været særligt fokus på Region 1. Der Fra 2018 ændrer Nordisk Ministerråd var i 2016 drøftelser i OSPAR vedrøren- for Miljø navn til Nordisk Ministerråd de etableringen af et marint beskyttet for Miljø og Klima for at afspejle, at område uden for national jurisdiktion klimaområdet udgør en væsentlig del nordøst for Grønland. Departemen- af Ministerrådets sagsområder. tet for Natur og Miljø deltog sammen Departementet for Natur og Miljø med Departementet for Udenrigsanlig- har deltaget i arbejdet i embeds- gender på embedsmandsniveau som mandsarbejdsgrupperne: Havgruppen en del af rigsfællesskabets delegation. (HAV), Nordisk Affaldsgruppe (NAG) og Resultatet blev en beslutning om, at Småsamfundsgruppen (undergruppe forslaget ikke skulle behandles yderli- til Arbejdsgruppen for Bæredygtigt gere i OSPAR regi, som ønsket af Grøn- Konsum og Produktion) og har noteret land. På mødet afgav Kongeriget Dan- sig arbejdet i Terrestriske Økosystemer mark sammen med Norge og Island (TEG). en fælles erklæring, som fremhævede argumenterne imod forslaget. Herun- der primært, at der ikke var et akut behov for beskyttelse af det foreslåede område, samt at spørgsmål vedrøren- de marint beskyttede områder i Arktis ønskes drøftet i regi af Arktisk Råd. Marint beskyt-tede områder er stadig et yderst aktuelt emne i OSPAR.

89 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

21 Departementet for Selv- 22 Departementet for Uddan- stændighed, Udenrigsanlig- nelse, Kultur, Forskning og gender og Landbrug Kirke

Tidligere Naalakkersuisoq for Selv- stændighed har ikke haft udenrigs- 22.1 Uddannelse aktiviteter specifik om selvstændighed, dog har Naalakkersuisoq drøftet selv- Reykjavik-deklarationen, som er en stændighed ved møder hun har delta- Nordisk deklaration om anerkendelse get ved i udlandet i sin tidligere rolle af beviser vedrørende videregående som Naalakkersuisoq for Udenrigsan- uddannelser, er blevet revideret i liggender. 2016. Den reviderede version fra 2016 vil føre til et endnu tættere samarbejde mellem de relevante institutioner, og vil fungere som afsæt for tilpasning til ændrede behov og vil fremme en fælles opfølgning på udviklingen inden for videregående uddannelser både på nordisk og europæisk niveau. Den reviderede aftale er underskrevet af de nordiske landes ministre, heri- blandt daværende Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

Endvidere har Departementet udarbejdet et Kommissorium for ekspertgruppen vedrørende styrkelse af sprogtilegnelse. Dette initiativ er en opfølgning på resultaterne af Dan- marks Evalueringsinstitut (EVA) fore- tagne evaluering af folkeskolen. Eks- pertgruppen skal arbejde målrettet med, at lærernes undervisning i sprog bliver mere effektiv og at elevernes læring af sprog styrkes.

22.2 Partnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og Grønland

Grønland har med rådsbeslutning af den 12. marts 2014 om relationerne mellem EU og Grønland sikret en forholdsvis konstant indtægt fra EU i en 7-årig periode, på op imod 1,6 mia. DKK, mod at skulle afrapportere for og nå de opstillede mål i programmeringsdokumentet.

Programmeringsdokumentet blev godkendt af Europa-Kommissionen

90 i september 2014 efter omfattende dialogue-møde forventes gennemført i høringer mellem Europa-Kommis- Qaqortoq i slutningen af August 2018. sionen samt Grønlands og Danmarks regeringer. Midtvejsevaluering og forhandling af ny aftale Uddannelse er blevet valgt som fokus- Europa-Kommissionen har foretaget område for samarbejdet, hvor- en midtvejsevaluering af EU’s 8 eks- med man fortsætter med samme terne finansieringsinstrumenter for fokusområde som programmeringen 2014-2020. Midtvejsevalueringerne af i 2007-2013. Vi har frihed i Partner- EU’s Eksterne Finansieringsinstrumen- skabsaftalen med EU til at forme vores ter, herunder Grønlandsinstrumentet, uddannelser, så de afspejler de værdier skal indgå som beslutningsgrundlag for Grønland repræsenterer. Men samtidig EU’s kommende overordnede budget. giver Partnerskabsaftalen os et ansvar for at sikre, at vi hæver vores uddan- Grønlandsinstrumentet (Rådets afgø- nelsesniveau, at dette gøres effektivt relse 2014/137/EU), som er det instru- og at indsatsen løbende evalueres. ment, der regulerer forholdet mellem Grønland, Danmark og EU, er unik. Implementering og dermed arbejdet Dens fundament er en politisk aftale omkring Partnerskabsaftalen vil fortsat mellem Grønland, Danmark og EU, blive varetaget primært af Departe- som er stadfæstet gennem afgørelse i mentet for Uddannelse, Kultur, Forsk- Rådet for Den Europæiske Union. For- ning og Kirke i samarbejde med Depar- målet er at bevare de nære og varige tementet for Finanser og Skatter samt bånd mellem parterne efter Grønland både Grønlands som Danmarks faste forlod Det Europæiske Fællesskab og Repræsentation ved den Europæiske blev forbundet med EU gennem status Union. som Oversøisk land og territorier (OLT) i 1985. Policy dialogue-møder om uddan- nelsesområdet Den endelige rapport fra Europa-Kom- I starten af marts 2018 blev det ene missionen blev udarbejdet med behø- af de to årlige policy dialogue-møder rig hensyntagen til input og kommen- afholdt mellem Grønlands Selvstyre tarer fra alle relevante høringsparter, og EU kommissionen i Bruxelles, hvor inkl. Grønlands Selvstyre. Rapporten blandt andet planer og fremdrift på vil bl.a. blive anvendt under forhand- uddannelses- og finansområdet blev lingerne af ny aftale, der skal gælde drøftet. fra 2020. Forhandlingerne af den nye aftale forventes at starte i 2018. Ud over repræsentanter fra De- partementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Departementet 22.3 GUX for Finanser og Skatter, og Grønlands Repræsentation i Bruxelles, deltog Departementet uddeler hvert år 2 også Kommune Kujalleq og Departe- scholarships til gymnasieelever, der mentet for Erhverv, Arbejdsmarked, tager på United World Colleges, på in- Handel og Energi fra grønlandsk side. ternationale skoler i Canada og Norge. Kommunal deltagelse har været en tradition siden 2017, og er med til at Traditionen tro arrangerer Joint Scie- give Europa-Kommissionen et mere ne Education Project (JSEP) som af- nuanceret og håndgribeligt indtryk holdes over tre uger i juni og juli i af de grønlandske forhold i relation Kangerlussuaq og på indlandsisen. Del- till folkeskolen. Næste policy tagerne er 20 gymnasieelever fra USA,

91 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018

Danmark og Grønland samt tre stude- Naalakkersuisoq for Kultur, Doris J. rende fra Ilinniarfissuaq. JSEP arran- Jensen. Området er ansøgt som “Aasi- geres som et samarbejde mellem NSF/ vissuit – Nipisat, Inuit jagtområde mel- Dartmouth University og Selvstyret og lem Indlandsis og Hav”, et enestående udspringer af Joint Committee aftalen kulturlandskab fra indlandsisen via de mellem Danmark, USA og Grønland. store rensdyrjagtområder i indlandet til fjordene og ud til og med øerne med de JSEP består af to dele. To uger med mange forhistoriske bopladser. Kangerlussuaq Science Field School (KSFS) og en uge med Science Educa- Ansøgning til UNESCO’s Verdensarvs- tion Week (SciEd). KSFS ledes af Grøn- liste fra Kommune Kujalleq med titlen land og SciEd af USA. På KSFS besøges “Kujataa Greenland: Norse and Inuit forskere i området omkring Kanger- Farming af the Edge of the Ice Cap” lussuaq og på SciEd går turen med fly blev optaget den 9. juli 2017 til stor til en af forskningsstationerne på ind- glæde for Naalakkersuisut, og ikke landsisen. Indholdsmæssigt fokuseres mindst for Kommune Kujalleq. på at møde forskere i felten, at lære om grønlandsk naturvidenskabelig Nuuk Nordisk Kulturfestival blev i forskning, at øge interessen for natur- oktober 2017 afviklet hvor kunst- videnskab, at motivere videregående nere og kulturaktører fra flere lande, uddannelse, at skabe et internationalt primært de nordiske lande, kom til netværk og sidst men ikke mindst at Nuuk. Arrangementet blev delvis styrke de unges engelsk-kundskaber. støttet af daværende Naalakkersuisoq for Kultur.

22.4 Kultur Nordisk Ministerråd for Kultur På vegne af daværende Naalakkersu- isoq for Kultur deltog Departementet i Daværende Naalakkersuisoq for Kul- Kulturministerrådsmøde (MR-K 1/17) i tur, Doris J. Jensen, ydede støtte til Svalbard i april 2017. I tilknytning til kunst og kulturs muligheder for at mødet blev der afholdt et seminar om komme til Europa, Norden og andre idræt. I oktober/november 2017 deltog lande. Her blev kunstnere og kulturud- daværende Naalakkersuisoq for Kultur i øvere fra Grønland støttet i forbindelse Kulturministerrådsmødet (MR-K 2/17). med en fælles nordisk kultursatsning i I tilknytning til mødet blev der afholdt London. Arrangementerne blev afviklet et seminar med temaet ”Kulturforum”, i Southbank Centres forskellige festiva- hvor departementet deltog. ler. Naalakkersuisoq for Kultur gav så- ledes støtte til Julie Edel Hardenberg, mandekoret Qissiat og polkadanserne 22.5 Forskning NAIP for deres deltagelse i 3 forskellige aktiviteter. Deltagelse i arktiske, europæiske og På vegne af Naalakkersuisoq for Kul- i øvrigt internationale forskningsnet- tur deltog departementet til åbningen værk er af overordentlig stor betydning af Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for for Grønland, de som de fleste andre Fremmedsprog i april 2017 i Island. lande har begrænsede forskningsres- Instituttet er et forskningscenter ved sourcer til rådighed. De forskningspo- Islands Universitet. litiske søges opnået dels gennem grøn- landske forskningsinstitutioner, dels Ansøgning til UNESCO’s Verdensarvs- gennem samme danske og udenland- liste fra Qeqqata Kommunia blev i jan- ske forskningsinstitutioner til at gen- uar 2017 underskrevet af daværende nemføre forskningsaktiviteter i og om Grønland.

92 På Arktisk Råds ministermøde i maj 22.6 Digitaliseringsstyrelsen 2017 underskrev udenrigsministre- ne, herunder ministrene fra Grønland Kgl. Anordning af persondatalov og Færøerne, en juridisk bindende Anordning nr. 1238 af 14. oktober aftale om forskningssamarbejde i 2016 om ikrafttræden for Grønland Arktis. Aftalen har fokus på forsknings, af lov om behandling af personoplys- uddannelse, udveksling af data, ninger trådte i kraft den 1. december adgang til forskningsfaciliteter og 2016. Hermed er der fastsat regler for, adgang til arktiske områder. hvordan personoplysninger kan over- føres til udlandet. I samkvemmet med Danmark er depositar for aftalen, Danmark og de øvrige EU-lande skal hvilket blandt andet betyder, at Dan- Grønland opfylde EU’s bestemmelser mark har det formelle ansvar for at om overførsel af personoplysninger. Da sikre ratifikationsprocessen. Desuden EU ikke på nuværende tidspunkt aner- har Danmark ansvaret for at iværk- kender Grønland som et sikkert tred- sætte en proces for opfølgningen på jeland, skal enhver aftale, der inde- aftalen, og senest et år efter aftalens bærer overførsel af personoplysninger ikraftrædenskal der afholdes møde til eller fra Grønland indeholde både med aftalens parter for at vurdere en databehandleraftale og en af EU’s aftalens effekt og implementering. I tre standard dataoverførselsaftaler. skrivende stund har alle parter bortset Kravene hertil skærpes den 25 maj fra Canada ratificeret aftalen. 2018, når EU’s databeskyttelsesfor- ordningen træder i kraft i Danmark og Arctic Science Summit Week resten af EU. 2018 (ASSW) ASSW er den største paraplyorga- Grunddataprogrammet nisation indenfor Arktisk forskning, Grunddata er betegnelsen for en som afholder et årligt møde forskellige række grundlæggende oplysninger om steder i verden. I år skal det afholdes personer, virksomheder, ejendomme, i Davoz i Schweiz. Det er en begiven- adresser mv. Registreringen af disse hed, som forskere, administratorer og data sker i dag i flere enkeltstående beslutningstagere gerne deltager i, for registre og skyggeregistre. Denne løs- at blive opdateret af forskningsresul- ning sikrer ikke sammenhæng og der- tater og i det hele taget for at følge med genbrug af data. Derfor er Grund- med i hvilken retning forskningen skal dataprogrammet blevet etableret. foregå i Arktis. Ambitionen for Grunddataprogrammet er at sikre korrekte grunddata, der opdateres ét sted og anvendes veder- lagsfrit af alle. Grunddata skal let og sikkert kunne anvendes af myndigheder, virksomheder og borgere. Grund- dataprogrammet skal dermed bidrage til effektivisering, modernisering og bedre forvaltning i den offentlige sektor samt øget vækst og produktivitet i den private sektor.

93 Udenrigspolitisk Redegørelse 2018